Download pdf - Gigtforeningens årsberetning 2010 · PDF file6 Årsberetning 2010 Ud til flere Gigtforeningens aktiviteter i 2010 ligger i naturlig forlængelse af de senere års arbejde – og er

Årsberetning 2010

AquaPlay – seriøst sjovI oktober bød vi 50 nye AquaPunkt-svømmehaller velkommen, så man nu kan vandtræne sine ømme punkter i næsten 100 svømmehaller landet over. Samtidig lancerede vi AquaPlay – en ny træningsserie for børn og andre legesyge sjæle.

Forskningsseminar om forebyggelseGigtforeningen afholder hvert år et forskningsseminar for behandlere i sundhedsvæsenet, hvor ledende forskere fra ind- og udland fortæller om deres aktiviteter og resultater inden for et bestemt område. I 2010 blev deltagerne præsenteret for den nyeste viden inden for forebyggelse.

Foto

: Po

lfot

o -

Mar

io T

rava

ini

Fo

to:

Mic

hael

Ton

sber

gFo

to:

Jesp

er B

alle

by

Foto

: M

ikal

Sch

loss

er

2010 i glimt

Indvielse i SkælskørHendes Majestæt Dron-ningen, Gigtforeningens protektor, blev budt vel-kommen af Izabella Gor-don fra Gigtramte Børns Forældreforening, da Center for Sundhed og Træning i Skælskør den 13. oktober slog dørene op efter en gennemgri-bende til- og ombygning.

På Lolland danser de ZumbaDet frivillige arbejde er i rivende udvikling – med hundred-vis af gode, kloge, sjove og nyttige arrangementer over hele landet. På Lolland satte kredsen en annonce i avisen om Zumba for mennesker med gigt. Kort efter havde de tilmeldinger nok til tre hold i Maribo!

PERSONLIG TRÆNINGINDIVIDUELT TRÆNINGS- OG VEJLEDNINGSPROGRAM

PERSONLIG TRÆNING på Center for Sundhed og Træning er et komprimeret træningsforløb, hvor du får individuel vejledning af kompetente medarbejdere i tværfaglige team.

Individuelle behov = individuelt programDu kan deltage, uanset om du har problemer med ryg, led og muskler eller blot ønsker at forebygge. Vores professionelle behandlere stiller deres enestående faglige kompetencer til din rådighed, og du har mulighed for at få sammensat et individuelt program, som passer til din formåen, dine person-lige ønsker og behov. Vi kalder det intelligent motion. Det er ikke kun kroppen, du træner hos os. I samarbejde med pro-fessionelle fagfolk bliver du også udstyret med viden og metoder til, hvordan du med dine behov og interesser kan fortsætte med at leve et sundt og aktivt liv – også når du kommer hjem.

Det får duTræningen er koncentreret og målrettet. Vi arbejder med dine svageste muskler og led, mens du vedligeholder og styrker resten af kroppen. Din fysiske funktionsevne bliver afprøvet under professionelle forhold, og vi giver dig råd og praktisk vejledning undervejs.

Programmets indhold aftales individuelt, og kan blandt andet omfatte:

• Opfølgning efter ophold på Center for Sundhed og Træning

• Introduktion til nye træningsformer

• Træning før og efter operation

• Dialogbaseret undervisning – fx i smertehåndtering

• Sportsskader

• Ergonomisk vejledning og afprøvning

Vores ydelser skal ses som byggeklodserIkke to mennesker er ens – derfor kan vores programmer kombineres i det uendelige. Varighed aftales individuelt. Ring og hør mere om PERSONLIG TRÆNING, og hvordan vi kan sammensætte et program specielt til dig.

De tre Centre for Sundhed og Træning

Center for Sundhed og Træning i Middelfart: Tlf. 63 40 16 40

Center for Sundhed og Træning i Skælskør: Tlf. 58 19 42 53

Center for Sundhed og Træning i Århus: Tlf. 87 36 19 66

InternatIonalt anerkendt

I 2008 blev Center for Sundhed og

træning certificeret med højeste

udmærkelse af den internationalt

anerkendte akkrediteringsorganisation,

Commission on accreditation of

rehabilitation Facilities (CarF)

www.gigtforeningen.dk

Center for Sundhed og TræningBehandlingsstederne i Skælskør, Middelfart og Aarhus fremstår nu som ét landsdækkende Center for Sundhed og Træning med tre afdelinger og samme gode behandlings-tilbud. I den forbindelse har vi udviklet nyt fælles præ-sentationsmateriale med et selvstændigt grafisk udtryk.

Samarbejde med PensionDanmarkI februar indgik Gigtforeningen et strategisk samarbejde med PensionDanmark. Formålet er dels at hjælpe og rådgive de medlemmer, der døjer med muskel- og skelet-problemer, dels at forebygge nedslidning – for eksempel gennem besøg på virksomheder.

Gigtforeningens årsberetning

2010

Gigtforeningen

Udgivet af:

Gigtforeningen

Gentoftegade 118

2820 Gentofte

Telefon: 39 77 80 00


Bestyrelsesformand: Mikael Olufsen

Direktør: Lene Witte

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

Forside: I 2010 blev den gennemgribende til- og ombygning på Center for Sundhed og Træning

i Skælskør afsluttet – blandt andet med et dejligt, nyt varmtvandsbassin med udsigt til parken.

Foto: Ricky John Molloy

Årsberetning 2010 5

Indholdsfortegnelse

Ud til flere .................................................................................................... 6 Forskning ..................................................................................................... 7

Medlemmer .................................................................................................. 11

Kommunikation ............................................................................................ 12 Indsamling ................................................................................................... 15

Kampagner .................................................................................................. 16

Påvirkning og interessevaretagelse .................................................................. 17

Det frivillige arbejde ...................................................................................... 21 Gigtforeningens rådgivning ............................................................................. 23

Gigtforeningens behandlingssteder .................................................................. 24

Økonomi ...................................................................................................... 27 2011: Gigtforeningen fylder 75 ....................................................................... 28

Gigtforeningens strategi 2011-2013 ................................................................. 29

Årsregnskab 2010 ......................................................................................... 31

Repræsentantskabet 2010 .............................................................................. 47 Dronning Ingrids Forskerpris ........................................................................... 51

Medaljer og æresmedlemmer .......................................................................... 52

Vedtægter .................................................................................................... 53 Bilag ........................................................................................................... 57 Bilag 1: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoomkostninger

Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne

Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter

Bilag 4: Kredsenes og diagnosenetværkenes regnskaber

6 Årsberetning 2010

Ud til flere

Gigtforeningens aktiviteter i 2010 ligger i

naturlig forlængelse af de senere års arbejde

– og er samtidig afsæt for vores vision for

de kommende tre år: Vi skal forny forståel-

sen af gigt og være kendt og værdsat af

flere (se side 29-30).

Under overskriften Forebyggelse, som var

hovedtemaet for vores indsats i både 2009

og 2010, har vi vist vores omverden, at my-

ten om gigt som en sygdom, man bare må

lære at leve med, ikke holder. Behandlings-

mulighederne inden for de inflammatoriske

gigtsygdomme er blevet mere effektive, og

når det gælder folkesygdommen slidgigt, har

livsstilsændringer som vægttab og målrettet

træning vist sig at kunne lindre og forebyg-

ge symptomerne hos mange.

Gigtforeningen har med sin betydelige støtte

til forskningen bidraget markant til at skaffe

ny viden, der har ændret behandlingen og

forbedret livskvaliteten for tusinder. Med

AquaPunkt og alle de gode aktiviteter i kred-

sene har vi samtidig givet det enkelte men-

neske mulighed for at handle – og gjort det

synligt for vores omverden, at Gigtforenin-

gen er en del af løsningen på de problemer i

led, ryg og muskler, som 700.000 danskere

lever med. Gigtforeningen er til for alle i

denne gruppe – og jo tættere vi er på dem,

jo mere kan vi gøre for dem.

Derfor har vi i 2010 gjort en ekstra indsats

for at nå ud til flere. Vi har fået flere med-

lemmer, og vores presseindsats har øget

vores synlighed i medierne. Begge dele et

godt afsæt for at få de aktører, der har ind-

flydelse på vores 76.000 medlemmers vilkår

og muligheder, i tale.

De overordnede rammer for det danske so-

cial- og sundhedsvæsen fastlægges af rege-

ring og Folketing. Et konstruktivt samarbej-

de med de relevante ministerier og ordførere

fra både regerings- og oppositionspartier er

derfor afgørende for de aftryk, vi sætter på

dansk politik. Men når beslutningerne skal

føres ud i livet, er det primært i regions-

rådene, på rådhusene og i forvaltningerne,

det foregår. Derfor har vi styrket samarbej-

det med både politikere og sagsbehandlere i

regioner og kommuner, og de oplever i sti-

gende grad Gigtforeningen som en konstruk-

tiv partner, der ikke alene peger på fejl og

mangler, men også er i stand til at levere

kreative og realistiske løsninger.

Hendes Majestæt Dronningen, Gigtforenin-

gens protektor, gjorde os den store ære og

glæde at deltage, da vi den 13. oktober ind-

viede de nye behandlingsfaciliteter på Cen-

ter for Sundhed og Træning i Skælskør.

Samtidig fejrede vi 75-året for centerets

opførelse. Det var her, Gigtforeningen i 1936

blev grundlagt. Markeringen var således en

passende optakt til 2011, hvor foreningen

kan fejre sit 75-års jubilæum - og med de

smukke, nyistandsatte bygninger som ram-

me for festlighederne en påmindelse om, at

75 er ingen alder, når bare man følger med

tiden!

Mikael Olufsen Lene Witte

Bestyrelsesformand Direktør


CIMESTRA blev igangsat af Gigtforeningen i 1999. Projektet har vist, at tidlig diagnose og omgående, konsekvent behandling efter kendte principper markant kan mindske ødelæggelsen af knoglerne ved leddegigt. Det har ændret behand-lingen og fået betydning for tusindvis af gigtpatienter verden over.

Forskning

Gennem betydelig støtte til forskningen er

Gigtforeningen med til at skaffe ny viden om

gigtsygdomme og deres årsager, konse-

kvenser, forebyggelse og behandling. Det

har - navnlig i de senere år - resulteret i

markante fremskridt, som har lettet tilvæ-

relsen for tusinder af gigtpatienter.

Inden for de udbredte degenerative gigtsyg-

domme som for eksempel slidgigt (artrose)

får vi stadig større viden om, hvordan mål-

rettede træningsforløb, vægttab samt bedre

kunstige led og operationsteknikker kan

lindre symptomerne og/eller forebygge for-

værring af ledskader. Gigtforeningen har

bidraget markant til denne nye indsigt gen-

nem etableringen af The Danish Osteoarthri-

tis Research Group (DORG, 2005), en tvær-

gående forskningsindsats for at sikre bedre

forebyggelse og mere effektive behand-

lingsmetoder for mennesker med slidgigt.

Desuden har Gigtforeningen støttet de to

første danske professorater i fysioterapi på

henholdsvis Syddansk Universitet (Ewa

Roos, 2007-2010, hvor professoratet overgik

til Syddansk Universitet) og Bispebjerg Hos-

pital (Peter Magnusson, 2009). Også det har

i høj grad stimuleret udviklingen inden for

området. For eksempel blev Forskningsen-

heden for Muskuloskeletal Funktion og Fy-

sioterapi den 1. januar 2010 en selvstændig

forskningsenhed ved Institut for Idræt og

Biomekanik på Syddansk Universitet med

professor Ewa Roos som forskningsleder.

Målet er at etablere en universitetsbaseret,

langsigtet forskningsindsats inden for det

fysioterapeutiske praksisfelt.

Inden for de inflammatoriske gigtsygdomme

- leddegigt, psoriasisgigt, morbus Bechte-

rew, børneleddegigt m.fl. - er der ligeledes

sket store fremskridt. Den moderne billed-

diagnostik har gjort det muligt at stille diag-

nosen og igangsætte behandlingen langt

tidligere, hvilket har vist sig at have helt

afgørende betydning for sygdomsudviklin-

gen. Også her har Gigtforeningen været

trendsættende, dels gennem finansieringen

af Mikkel Østergaards professorat i billed-

diagnostik (fra 2002 til 2009, hvor professo-

ratet overgik til Københavns Universitet),

dels gennem den store CIMESTRA-

undersøgelse, som vi igangsatte i 1999.

CIMESTRA har dokumenteret, at tidlig og

konsekvent behandling efter traditionelle

principper kan forbedre udsigterne for led-

degigtpatienter ganske betydeligt. Forskerne

er nu i gang med projektets næste fase,

hvor de biologiske lægemidler inddrages i

den tidlige behandling. Forskningsenheden

på Gigthospitalet i Gråsten er blandt de akti-

ve deltagere i dette projekt og i øvrigt en af

frontløberne inden for hurtig diagnosticering

og igangsættelse af behandling ved ledde-

gigt.

Selvom den moderne billeddiagnostik og de

biologiske lægemidler har åbnet for nye og

bedre behandlingsmuligheder, er det vigtigt,

at forskningen i alle aspekter, der vedrører

gigt, fortsat udvikles og støttes. Det gælder

ikke mindst bestræbelserne på at afdække

årsagerne til, at sygdommene opstår og

finde forklaringer på, at inflammatoriske

gigtsygdomme medfører forhøjet risiko for

alvorlige følgesygdomme som åreforkalkning

og blodpropper. Derfor støtter Gigtforenin-

gen blandt andet et nyt professorat på Rigs-

hospitalet, hvor dr.med. Søren Jacobsen

skal stå i spidsen for en stor femårig forsk-

ningsindsats, der netop fokuserer på disse

problemstillinger.

11,4 mio. kr. til forskning

Gigtforeningen har i 2010 uddelt 11,4 mio.

kr. til blandt andet projektstøtte, forsknings-

stipendier og forskerpriser. Støtten er pri-

mært faldet inden for vores tre særlige ind-

satsområder: kronisk leddegigt (reumatoid

artrit), slidgigt (artrose) samt muskelfunkti-

on og fysisk aktivitet.


Gigtforeningen har over de seneste 10 år bidraget til den ikke-kommercielle gigtforskning i Danmark med omkring 100 millioner kroner. I 2010 uddelte vi 11,4 millioner kroner til blandt andet projektstøtte, forskningsstipendier og forskerpriser.

Gigtforeningens projektstøtte dækker kun

undtagelsesvist alle udgifter. Imidlertid er

forskningsrådets kvalitetsvurdering og aner-

kendelse i de relevante forskningsmiljøer et

”blåt stempel” og fungerer dermed som løf-

testang for yderligere bevillinger fra andre

kilder. Det betyder, at værdien af Gigtfor-

eningens støtte er langt højere end det be-

løb, der tildeles i de enkelte tilfælde.

Eksempler på projekter og stipendier

støttet af forskningsrådet

En komplet oversigt findes på side 64-69.

Kronisk leddegigt (reumatoid artrit)

Leddegigt – hvorfor får gravide det bed-

re? Mange kvinder med leddegigt får det

mærkbart bedre under graviditeten,

men desværre vender sygdomsaktivite-

ten tilbage efter fødslen. Hvad skyldes

dette mønster? Det vil en forskergruppe

på Aarhus Universitet i samarbejde med

amerikanske kolleger undersøge. Lykkes

det at finde en forklaring, kan det få be-

tydning for fremtidens behandling af

leddegigt.

Hjerte-kar-sygdomme hos leddegigtpa-

tienter. Flere undersøgelser har vist, at

leddegigtpatienter har omtrent dobbelt

så stor risiko for at udvikle hjerte-kar-

sygdomme som raske. Projektet vil

blandt andet afdække, hvilken betyd-

ning den medicinske behandling har for

udviklingen af disse følgesygdomme

med henblik på at forbedre behandlin-

gen og nedsætte hyppigheden af hjerte-

kar-sygdomme blandt patienter med

leddegigt. Projektet gennemføres på

Gentofte Hospital.

Slidgigt (artrose)

Slidgigt i hofter og knæ – arv eller mil-

jø? Hvorfor er slidgigt i hofter og knæ et

så udbredt problem – og hvorfor udvik-

ler sygdommen sig forskelligt hos mænd

og kvinder? Skyldes det måden, vi lever

på – vores arbejde og livsstil? Eller er

det generne, der afgør, hvem der er

mest udsat? Måske begge dele? Det skal

en stor tvillingeundersøgelse på Odense

Universitetshospital afdække. Projektets

resultater kan få betydning for forståel-

sen af slidgigt i hofte og knæ og dermed

også for mulighederne for at forebygge

sygdommen.

Sygdomsmekanismer ved slidgigt. Ved

slidgigt sker et tab af brusk og knogle-

væv, men samtidig ses også knogletil-

vækst med fortykket knoglevæv og små

knogleudvækster. Kan det skyldes æn-

dringer i blodkarcellernes funktion eller i

de knoglenedbrydende cellers funktion?

Projektet, som gennemføres på Århus

Sygehus, skal bidrage til større indsigt i

sygdomsmekanismerne ved slidgigt med

henblik på udvikling af nye og bedre be-

handlingstilbud.

Muskelfunktion og fysisk aktivitet

Biologisk aldring - effekt af træning.

Hvilken betydning har træning på musk-

lernes celler og dna – og opfører celler-

ne sig ens hos unge og ældre? Formålet

med projektet er at undersøge, om æl-

dre, der har levet et aktivt liv, har beva-

ret muskulaturens stofskiftekapacitet og

antioxidantforsvar, og om dette skyldes

ændringer på dna’et. Projektet gennem-

føres på Københavns Universitet.

Kan træning forebygge knæartrose?

Hver anden patient med en knæskade

udvikler i løbet af 10-15 år slidgigt i

knæet. Forskere på Syddansk Universi-

tet vil undersøge effekten af træning i

forhold til blandt andet smerte, daglig

funktion og udvikling af artrose på me-

niskopererede patienter.


Gigtforeningens studenterpriser blev indstiftet i 2006. Med priserne ønsker vi blandt andet at tiltrække flere medicinstuderende til det reumatologiske speciale.

Forskningsrådet

Professor, dr.med. Jes Brun Lauritzen, Orto-

pædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

er fratrådt som næstformand, men er fortsat

medlem af forskningsrådet. Ny næstformand

er professor, dr.med. Mikkel Østergaard,

Reumatologisk Afdeling, Hvidovre/Glostrup

Hospital (se listen over samtlige medlemmer

af forskningsrådet på side 47).

Udviklingspuljen

Gigtforeningens udviklingspulje har primært

støttet anvendelsesorienterede og igangsæt-

tende undersøgelser, udredninger og projek-

ter. Puljens midler er i den seneste periode

blevet fordelt med faglig rådgivning fra seni-

orforsker Nina Beyer, Institut for Idrætsme-

dicin på Bispebjerg Hospital, overlæge Jør-

gen Riis Jepsen, Sydvestjysk Sygehus i Es-

bjerg, ledende overlæge, ph.d. Claus Vinther

Nielsen, Afdeling for Klinisk Socialmedicin,

Center for Folkesundhed i Aarhus og psyko-

log Søren Frølich, Herlev Hospital.

I forbindelse med Gigtforeningens strategi-

plan for 2011-2013 er det besluttet, at ud-

viklingspuljen nedlægges med udgangen af

2010. Målet med puljen var at fremme

tværgående, eksperimenterende projekter

med direkte relevans for mennesker med

gigt, men der har været et stadig større

sammenfald mellem ansøgerfeltet til forsk-

ningsrådet og udviklingspuljen.

Eksempel på projekt støttet af udvik-

lingspuljen

En komplet oversigt findes på side 69.

Arbejdsmiljøet for beskæftigede med

leddegigt. Undersøgelsen, som gennem-

føres på Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø, har til formål at belyse

risikoen for sygefravær, nedsat arbejds-

evne og førtidspensionering blandt ar-

bejdstagere med leddegigt. Desuden

undersøges betydningen af leddegigtens

sværhedsgrad og komplikationer for til-

knytningen til arbejdsmarkedet.

Dronning Ingrids Forskerpris

Dronning Ingrids Forskerpris blev i 2010

givet til professor, overlæge, dr.med.

Michael Kjær, som til daglig er leder af

Institut for Idrætsmedicin ved Ortopæd-

kirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Prisen på 100.000 kr. blev indstiftet i 1978 i

forbindelse med Dronning Ingrids 25-års

jubilæum som protektor for Gigtforeningen.

Den gives til en markant forskerprofil, som

gennem sin indsats har bidraget til bedre

forebyggelse og behandling af gigt.

Sammen med sin gruppe driver Michael

Kjær internationalt højt estimere forskning i

musklers og seners funktion og udvikler

evidensbaserede øvelsesbehandlinger, hvil-

ket mærkbart har forbedret behandlingen af

svækkede muskler og sener. Michael Kjær er

desuden en efterspurgt foredragsholder ved

udenlandske kongresser, og som engageret

og inspirerende underviser har han været

med til at tiltrække mange unge læger til

det idrætsmedicinske forskningsområde (se

også side 25).

Studenterpriser

Studenterpriserne blev indstiftet i 2006 i

forbindelse med Gigtforeningens 70-års jubi-

læum. Med priserne ønsker vi at motivere og

belønne medicinstuderendes selvstændige

opgaver inden for det reumatologiske områ-

de med det formål at tiltrække flere unge

læger til specialet. Med prisen, som i 2010

blev tildelt 12 unge forskerspirer (se side

68), følger 10.000 kr. Overrækkelsen fandt

sted i forbindelse med Gigtforeningens re-

præsentantskabsmøde i maj 2010.

Mobileprisen

Reumatolog Karen Lisbeth Faarvang modtog

på Gigtforeningens repræsentantskabsmøde

i maj Mobileprisen. Den tildeles hvert år en


Forskning er det område, Gigtforeningens medlemmer interesserer sig allermest for. 700 af dem støtter hver måned dansk gigtforskning med mindst 150 kroner. I GigtForskeren kan de læse om nye projekter og om resultater af igangværende og afsluttede aktiviteter.

person eller et initiativ, som gør livet bedre,

lettere eller rigere for mennesker med gigt.

Karen Lisbeth Faarvang fik prisen for sin

store og vedholdende indsats for at uddanne

patienter og sundhedspersonale på gigtom-

rådet. Hun har været en frontløber for ud-

dannelse af patienter i, hvordan de kan lære

at leve med en gigtsygdom, og hun har sik-

ret, at tusindvis af fysioterapeuter, ergote-

rapeuter og lægestuderende har fået solid

indsigt i diagnosticering og behandling af

gigtsygdomme. Med æren følger en mobile

designet af Flensted Mobiles og 15.000 kr.

Forskningsseminar om forebyggelse af

muskel- og skeletsygdomme

Gigtforeningen har siden 2004 afholdt årlige

forskningsseminarer. Formålet med semina-

rerne er at præsentere den nyeste viden

inden for muskel- og skeletsygdomme, at

tiltrække flere yngre læger til det reumato-

logiske speciale og at fremme forskningen

ved at pege på nye udfordringer og mulig-

heder inden for området.

Temaet for Gigtforeningens forskningssemi-

nar 2010 var Forebyggelse af muskel- og

skeletsygdomme. 130 forskere og fagfolk

deltog i seminaret, hvor danske og skandi-

naviske specialister præsenterede deres

forskning. Deltagerne kunne høre oplæg om

blandt andet forebyggelse af idrætsskader,

tobakkens betydning for udvikling af ledde-

gigt samt træning som forebyggelse og be-

handling af slidgigt.

Forskningsadministration og -formidling

Gigtforeningen har i de senere år effektivise-

ret forskningsadministrationen med indførel-

sen af et digitalt ansøgnings- og afrapporte-

ringssystem kombineret med væsentlige

opstramninger i procedurerne. Desuden har

vi styrket formidlingen og forbedret synlig-

heden af vores forskningsindsats – for ek-

sempel har vi siden 2009 udviklet hjemme-

sidens forskningssider, så man nu følger op

på de støttede projekter og kan læse om

deres resultater. Vi har endvidere opnået en

bedre ekstern mediedækning gennem en

intensiveret presseindsats, og endelig ud-

sender vi to gange om året magasinet

GigtForskeren til omkring 700 medlemmer,

der yder et særligt bidrag til forskningen.

Her kan bidragyderne læse om de projekter,

Gigtforeningen støtter, og om resultater af

igangværende og afsluttede aktiviteter (se

også side 13).


700.000 mennesker i Danmark lever med en sygdom i led, ryg eller muskler. Gigtforeningen er til for dem alle – og jo tættere vi er på dem, jo mere kan vi gøre for dem. Det er derfor, vi gerne vil have flere medlemmer!

Medlemmer

Efter flere år med stabilt medlemstal har vi i

2010 oplevet en mindre stigning, så Gigtfor-

eningen ved udgangen af året havde om-

kring 76.000 medlemmer. Det svarer til en

nettotilgang på 2.000 i forhold til året før.

Der er mange grunde til at glæde sig over

denne udvikling. Først og fremmest er vores

løbende kontakt med medlemmerne gennem

LedSager og andre kommunikationskanaler

med til at sikre, at den viden, vi indsamler

og skaber, kommer ud og gør nytte der,

hvor der er brug for den. Og omvendt er det

tilbagespil, vi får fra vores medlemmer –

blandt andet via rådgivningen og det frivilli-

ge arbejde – med til at holde os på sporet

og a jour i forhold til de problemer og udfor-

dringer, der optager mennesker med gigt. Et

solidt medlemsgrundlag sikrer samtidig det

økonomiske fundament for vores aktiviteter

– og giver vores stemme styrke, når vi over-

for beslutningstagere og andre kæmper for

bedre vilkår for mennesker med gigt.

Fremgangen er resultatet af en intensiv og

målrettet indsats for at tiltrække nye og

fastholde eksisterende medlemmer. Først og

fremmest har vi fokuseret på allerede etab-

lerede relationer – det vil sige mennesker,

der har købt varer, rekvireret gratis materia-

le eller deltaget i vores lotteri. Denne kate-

gori omfatter også tidligere medlemmer, der

af en eller anden grund ikke har fornyet de-

res medlemskab. Inden for denne kategori

har telemarketing vist sig at være yderst

effektiv.

Derudover har vi fortsat fået en del nye

medlemmer gennem eksisterende medlem-

mer. Vi har i den forbindelse revideret vores

member-get-member-koncept, og i slutnin-

gen af året har vi - foreløbigt som en test -

givet medlemmer igennem mere end ti år

mulighed for at forære et gratis medlemskab

væk.

Endelig har vi forsøgt at tiltrække nye med-

lemmer blandt mennesker, der ikke i forve-

jen har nogen relation til foreningen. Det er

blandt andet sket gennem de frivillige, som

har tilbudt nye medlemmer en særlig vel-

komstgave. Desuden betaler PensionDan-

mark et års medlemskab til nye førtidspen-

sionister, der har forladt arbejdsmarkedet på

grund af en gigtsygdom (se også side 17),

ligesom alle gæster på behandlingsstederne

tilbydes et års gratis medlemskab. Endelig

har vi testet sms- og on-line-hvervning af

nye medlemmer.

For fremover at kunne styrke dialogen med

vores medlemmer har vi lige før årsskiftet

initieret en spørgeskemaundersøgelse, der

sendes ud til alle - sammen med den årlige

kontingentbetaling. Her vil vi blandt andet få

kortlagt demografiske faktorer, baggrunden

for medlemskabet og særlige interesse-

områder med det formål bedre at kunne

imødekomme medlemmernes interesser og

behov. Derudover har vi lanceret forskellige

loyalitetsfremmende initiativer, der skal

medvirke til at fastholde interessen for Gigt-

foreningen.

Den 1. juli justerede vi kontingentet, således

at et personligt medlemskab og et hus-

standsmedlemskab nu koster henholdsvis

165 kr. og 250 kr. om året.


Enhver kan gå ind på Gigtforeningens hjemmeside og finde gode råd og effektive øvelser, der lindrer og forebygger ømme punkter og begyndende eller moderat slidgigt. I 2010 steg trafikken på www.gigtforeningen.dk markant.

Kommunikation

Hjemmesiden Flere brugere

Flere og flere søger informationer på Gigt-

foreningens hjemmeside. I 4. kvartal 2010

havde www.gigtforeningen.dk 56.900 unikke

besøgende pr. måned – en markant stigning

i forhold til året før.

Antallet af besøgende stiger blandt andet,

når vi hver tredje uge udsender Gigtforenin-

gens elektroniske nyhedsbrev til omkring

20.000 mailadresser og i forbindelse med

omtale af foreningen i TV, radio og trykte

medier. Men den øgede trafik skyldes også,

at det er lykkedes at opnå større synlighed

på internettet, herunder et godt linksamar-

bejde med andre websites som for eksempel

DR-Sundhed og NetDoktor.

Nye funktioner og nyt indhold

I 2010 lancerede vi 50 nye øvelser på

hjemmesiden. Øvelserne kan lette og fore-

bygge smerter og ubehag i knæ, hofter, ryg,

nakke, skuldre og hænder og er målrettet

mennesker med begyndende eller lettere

besvær i muskler og led. De vises som still-

billeder med øvelsesbeskrivelser og som

korte videoklip med forklarende speak.

Området For kommuner blev introduceret på

hjemmesiden i forbindelse med Kommuner-

nes Landsforenings Sundhedskonference i

januar 2010. Siderne henvender sig først og

fremmest til beslutningstagere og sagsbe-

handlere og omfatter blandt meget andet

konkrete ideer til, hvordan kommunerne kan

forbedre indsatsen inden for fem områder:

forebyggelse, genoptræning, sammenhæn-

gende indsats, gigt og arbejdsliv og tilgæn-

gelighed – samt økonomiske beregninger,

der viser, at indsatsen betaler sig. Lancerin-

gen blev blandt andet omtalt i KL’s magasin,

på www.altinget.dk og www.fysio.dk, og

Gigtforeningen henviser naturligvis til oplys-

ningerne på hjemmesiden i det materiale, vi

løbende sender til kommunerne.

Et andet nyt, selvstændigt menupunkt giver

omfattende information om smertehåndte-

ring og –behandling, forskning og meget

andet. Siderne blev offentliggjort i septem-

ber i forbindelse med temamøderne om

smerter (se side 20).

AquaPunkt har fået sin egen hjemmeside,

www.aqaupunkt.dk, med nyt design og ind-

hold – blandt andet et klikbart danmarks-

kort, hvor man kan finde den nærmeste

AquaPunkt-svømmehal.

En tilsvarende funktion er introduceret under

Lokale aktiviteter. Kortet fungerer her som

et navigationsværktøj, der for eksempel kan

lede brugeren videre til relevante aktiviteter

i lokalområdet.

Vi udvikler løbende nye tests, hvor hjemme-

sidens brugere kan svare på en række

spørgsmål og få udbydende information om

de forskellige emner. Formålet er først og

fremmest at øge bevidstheden om, hvad

gigt er, og åbne brugernes øjne for de sam-

fundsmæssige og personlige omkostninger,

der er forbundet med gigtsygdomme.

Som noget nyt kan man nu beregne sit BMI

(Body Mass Index) på hjemmesiden. Med

funktionen kan man nemt og hurtigt finde

ud af, om man er undervægtig, normalvæg-

tig eller overvægtig. Måleren ledsages af

gode råd og links til relevant indhold på

www.gigtforeningen.dk.

Endelig introducerede vi i december en jule-

kalender på hjemmesiden med dagens jule-

øvelse. Julekalenderen blev eksponeret

bredt på hjemmesiden, via det elektroniske

nyhedsbrev og bannere i udgående mails.

Også DR-Sundhed og NetDoktor linkede til

julekalenderen.


Gigtforeningens medlemsblad, LedSager, udkommer seks gange om året med god og anvendelig information om livet med en gigtsygdom. Det læses hver gang af omkring 125.000 mennesker.

Både nye og eksisterende indholdsområder

opdateres og udvikles løbende, og en fortsat

optimering af sitets placering, når der søges

via søgemaskiner, giver gode resultater.

Medlemsblade og andre udgivelser LedSager

Medlemsbladet LedSager, som udkommer

seks gange om året, har i 2010 fastholdt et

stabilt og tilfredsstillende læsertal på om-

kring 125.000 pr. nummer. Bladet har

blandt andet været præget af Det Globale

Smerte-år med tilbagevendende artikler om

smerter og smertemedicin. Desuden har der

været større reportager fra Gigtforeningens

Center for Sundhed og Træning for at sætte

fokus på de gode aktiviteter, der foregår

her, herunder ikke mindst omtale af de nye

faciliteter i Skælskør (se side 25). Sammen

med LedSager udsendes to gange om året

bladet Rundt om med en oversigt over det

kommende halvårs aktiviteter i kredsene

henholdsvis øst og vest for Lillebælt.

Vi bestræber os på, at LedSager fortsat gi-

ver foreningens medlemmer god og anven-

delig information om livet med en gigtsyg-

dom.

GigtForskeren

GigtForskeren udkommer fortsat to gange

årligt med information om de projekter,

Gigtforeningen har støttet med fokus på

forskning inden for blandt andet inflamma-

toriske gigtsygdomme, slidgigt og muskel-

træning. Magasinet sendes til de ca. 700

bidragydere, der støtter forskningen med et

fast månedligt beløb på mindst 150 kr.

Andre udgivelser

Blandt de nye udgivelser i 2010 er en arve-

brochure, der gør rede for de testations-

muligheder, arveloven åbner for, herunder

hvordan man kan betænke en velgørende

organisation som Gigtforeningen i sit testa-

mente. Desuden har Center for Sundhed og

Træning fået nyt præsentationsmateriale

med et selvstændigt grafisk udtryk. Vi har

derudover produceret en cd om mindfulness

meditation, som blandt andet henvender sig

til mennesker med kroniske smerter (se side

23), og en dvd med øvelser, der styrker

ryggen. Endelig har vi revideret vores hver-

vefolder og en række af vores øvrige gratis-

foldere om varmtvandstræning, forskellige

forebyggende og hensyntagende øvelser mv.

Presse Gigtforeningens presseindsats har i 2010

resulteret i omfattende omtale i landsdæk-

kende, regionale og lokale medier – trykte

såvel som elektroniske. Med afsæt i en ræk-

ke større selvstændige udspil og offensive

tiltag i forhold til den aktuelle mediedags-

orden har vi skabt debat og synlighed om en

lang række problemstillinger, som har be-

tydning for mennesker med gigt.

Blandt de temaer, vi har sat på dagsorde-

nen, er forringelsen af gigtbørns vilkår i for-

bindelse med den nye specialeplan (se også

side 18-19). Dækningen omfattede interview

i TV2 News, indslag i Radioavisen og TVAvi-

sen samt debatindlæg i landsdækkende

(Politiken og Kristeligt Dagblad) og regionale

(Dagbladet Ringkøbing-Skjern) aviser.

Vi opnåede også bred og god omtale af Gigt-

foreningens indsats for at ændre sygedag-

pengesystemet. Mange gigtpatienter lades i

stikken, fordi deres udredningsforløb er så

komplicerede og langvarige, at de når at

miste retten til sygedagpenge og i stedet

henvises til selvforsørgelse eller kontant-

hjælp. Pressedækningen foregik over en

længere periode begyndende i august med

en søndagsartikel i Politiken, dernæst et

indslag med en case i TV2 Øst og politisk

opbakning med en stribe debatindlæg fordelt

over hele landet. Undervejs er der i Folke-

tinget stillet spørgsmål til ministeren, hvor-

efter vi fik bragt et debatindlæg i Politiken


Gigtforeningens synlighed i medierne er i de senere år øget markant. Blandt top-scorerne i 2010 er lanceringen af AquaPunkt i 50 nye svømmehaller – det blev omtalt i omkring 300 artikler samt i TV- og radioindslag.

som kommentar til ministerens svar. Sagen

vil blive fulgt op af yderligere presseinitiati-

ver i det kommende år.

I august har vi - sammen med de øvrige

foreninger i Sammenslutningen af forenings-

ejede ikke-kommercielle specialsygehuse -

sat fokus på de urimeligt lange ventetider på

genoptræning trods ledig kapacitet på for-

eningernes behandlingssteder. Historien blev

som planlagt bragt op til et møde mellem

sammenslutningen og ministeren om samme

sag, og budskabet kunne læses på forsiden

af Kristeligt Dagblad, blev viderebragt af

Ritzau, hittede på over 50 hjemmesider og

fik omtale i både TVAvisen og TV2 Nyheder-

ne. Desuden kommenterede såvel regioner

som minister. TV2 Nyhederne havde en

gigtpatient som case, og historien om hen-

des situation kørte desuden på TV2 News

den følgende dag.

B.T. bragte den 24. september i samarbejde

med Gigtforeningen forsidehistorien Så let

undgår du gigt – stor guide med nemme

øvelser. Temaet omfattede tre sider inde i

bladet - blandt andet med øvelser fra Gigt-

foreningens hjemmeside.

Også pressedækningen af AquaPunkt har

været særdeles tilfredsstillende. I tiden op

til, under og efter lanceringen af konceptet i

yderligere 50 svømmehaller (se side 16)

blev projektet omtalt i ca. 300 artikler i di-

verse aviser, to radioindslag i DR og indslag

i TV2 Syd - og det lykkedes at kommunikere

alle relevante budskaber om forebyggelse,

målgrupper og koncept.

Endelig gav indvielsen af de nye faciliteter

på Center for Sundhed og Træning i Skæl-

skør den 13. oktober rigtig god omtale. Det

skyldes ikke mindst Hendes Majestæt Dron-

ningens deltagelse – 11 forskellige medier

var repræsenteret på dagen, og en presse-

pakke med tekst og billede gav efterfølgen-

de omtale i 29 forskellige medier, herunder

Billed-Bladet og Her & Nu. Overrækkelsen af

Dronning Ingrids Forskerpris samme dag (se

side 9) blev dækket af 47 medier.

Blandt de mange øvrige emner, som Gigt-

foreningen har skabt opmærksomhed om i

pressen, er de lukningstruede varmtvands-

bassiner og geografiske skævheder når det

gælder ventetider og mulighederne for at

blive behandlet med biologisk medicin. Des-

uden har vi løbende kommenteret på verse-

rende politiske sager, herunder behandlings-

garanti, fleksjob, førtidspension og special-

lægeprognose.


Arv er en særdeles vigtig indtægtskilde for Gigtforeningen. De bidrag, vi i åre-nes løb har modtaget fra mennesker, der på et tidspunkt i deres liv har besluttet at betænke Gigtforeningen i deres testamente, har stor betydning for vores arbejde.

Indsamling

Gigtforeningen har i 2010 styrket indsatsen

på indsamlingsområdet. Overskuddet fra

især direct mails og lotterier er således ste-

get markant i forhold til året før. Det har

øget vores indtægter, så vi kan sende flere

midler videre til forskning, oplysningskam-

pagner og andre aktiviteter.

Arv og testamente

Arv er en særdeles vigtig indtægtskilde for

Gigtforeningen. De bidrag, vi i årenes løb

har modtaget fra mennesker, der på et tids-

punkt i deres liv har besluttet at betænke

Gigtforeningen i deres testamente, har stor

betydning for vores arbejde. Med udgivelsen

af den nye arvebrochure (se side 13) har vi

ønsket at gøre medlemmer og andre op-

mærksomme på arvelovens regler, herunder

muligheden for at betænke Gigtforeningen i

sit testamente.

Blandt de øvrige aktiviteter, vi har iværksat

for at styrke Gigtforeningens arveindtægter,

kan nævnes annoncering i relevante medier

og udsendelse af en lille introduktionsfolder

til alle medlemmer i slutningen af året. Des-

uden afholder Gigtforeningens advokat med

jævne mellemrum velbesøgte foredrag om

arveloven i kredsene.

Fonde, offentlige puljer mv.

Bidragene fra private fonde har i de senere

år været kraftigt forøget takket være bety-

delige donationer i forbindelse med til- og

ombygningen på Center for Sundhed og

Træning i Skælskør. I 2010 er der til dette

formål indgået godt 7,6 mio. kr. fra tidligere

modtagne og nye bevillinger.

Derudover har vi modtaget næsten 4 mio.

kr. til definerede formål, heraf godt 900.000

kr. fra offentlige puljer og godt 3 mio. kr. fra

private fonde.

Endelig har vi til Gigtforeningens arbejde

modtaget i alt ca. 750.000 kr., som ikke er

formålsbestemte, fra private fonde.

En liste over de samtlige bevillinger findes

på side 31-32.


AquaPunkt er vandtræning, der virker. I 2010 nåede vi op på i alt 93 AquaPunkt-svømmehaller og introducerede en ny træningsserie for børn og andre legesyge sjæle.

Kampagner

AquaPunkt

AquaPunkt er et gratis træningstilbud alle,

der holder af at komme i svømmehallen.

Konceptet er udviklet på baggrund af Gigt-

foreningens mangeårige erfaringer med

træning i varmt vand for mennesker med

fremskreden gigt. Disse erfaringer er i

AquaPunkt omsat til almindelige svømme-

haller og tilpasset en bredere målgruppe, så

mange flere kan få glæde og gavn af den

gode vandtræning. Projektet gennemføres i

samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk

Forening med støtte fra TrygFonden.

Ved årets begyndelse var AquaPunkt ud-

bredt til i alt 43 svømmehaller. Hver svøm-

mehal er forsynet med en træningsstation

med redskaber og beskrivelser af øvelserne,

foldere mv. Desuden uddannes livredderne

til AquaCoaches, så de kan rådgive svøm-

mehalsbrugerne om øvelserne. I september

gennemførte omkring 200 livreddere fra hele

landet det AMU-certificerede kursusforløb,

og i begyndelsen af oktober kunne vi lancere

AquaPunkt i yderligere 50 svømmehaller.

Samtidig introducerede vi AquaPlay, en ny

øvelsesserie målrettet børn og børnefamilier.

Alle AquaPunkt-svømmehaller modtog i ti-

den op til lanceringen i oktober nyhedsbreve

med forslag til aktiviteter, vejledning i pres-

sehåndtering, fakta-ark til medierne mv. Et

PR-bureau assisterede flere af svømmehal-

lerne med henblik på at tiltrække den lokale

presse, og det lykkedes over al forventning

(se side 14).

AquaCoachenes engagementet er krumtap-

pen i projektets dynamik og forankring. De-

res erfaringer fra svømmehallerne er afgø-

rende for den løbende udvikling af koncep-

tet, som skal sikre, at vi fortsat kan fasthol-

de eksisterende brugere og tiltrække nye.

Intelligent motion

Fra 1. september til 12. oktober satte Gigt-

foreningen igen fokus på ”intelligente” moti-

onsformer, som er effektive og nænsomme

– også når man har problemer i led, ryg

eller muskler. Med den årligt tilbagevenden-

de kampagne ønsker vi at skabe synlighed

og tiltrække nye målgrupper til vores aktivi-

teter ved at sætte fokus på motion, der er

tilpasset den enkeltes livssituation og fysiske

formåen.

Motionskalenderen på hjemmesiden omfat-

tede i år 128 aktiviteter i Gigtforeningens

kredse – blandt andet stavgang, Tai Chi,

Pilates-træning, traveture og foredrag om,

hvordan man kan håndtere sine smerter.

Mange klikkede sig direkte ind på kalende-

ren fra Gigtforeningens elektroniske nyheds-

brev eller bannere på hjemmesiden.


Gigtforeningens politiske arbejde er baseret på solid viden, gode argumenter og kreative, realistiske løsninger. Vi taler for at blive hørt – og for at skabe forandringer.

Påvirkning og interessevaretagelse

Sejr for Sjögren-patienter

Gigtforeningens politiske mærkesager af-

spejler de områder i det danske velfærds-

samfund, hvor der er et stort behov for at

forbedre vilkårene for mennesker med gigt.

Vores mangeårige kamp for at styrke rets-

sikkerheden for patienter med Sjögrens

syndrom er et eksempel på, hvordan vi med

gode argumenter, konkrete løsningsforslag

og ikke mindst vedholdenhed kan komme

igennem med vores krav.

Sjögren-patienter døjer ofte med tandpro-

blemer, og efter sundhedsloven er de beret-

tigede til et særligt tilskud til tandbehand-

ling, hvis de kan dokumentere, at proble-

merne skyldes deres sygdom. Men får man

afslag på sin ansøgning, har man ikke hidtil

kunnet anke afgørelsen. En åbenlys urime-

lighed, der er i strid med gængs forvalt-

ningsskik, og som Gigtforeningen derfor

gang på gang har påpeget i høringssvar, i

breve til ministeriet og gennem vores delta-

gelse i forarbejdet til et nyt patientklagesy-

stem, som blev vedtaget af Folketinget i

juni.

Her lykkedes det omsider at sikre, at patien-

ter med Sjögrens syndrom fremover får mu-

lighed for at klage over regionstandlægernes

afgørelser. Hvilke konsekvenser, det reelt

får, afhænger af den kommende retspraksis,

som vi vil følge tæt.

En anden generel forbedring i forbindelse

med det nye klagesystem er, at alle patien-

ter fra 2011 får mulighed for at få en vurde-

ring af, om det faglige indhold i et behand-

lingsforløb har været kritisabelt. Hidtil har

det kun været muligt at klage over enkelt-

personer, som har været involveret i be-

handlingen. Også det er en vigtig sejr – for

alle patienter i Danmark!

Samarbejde med PensionDanmark

Gigtforeningen og PensionDanmark indgik i

februar 2010 formelt et strategisk samar-

bejde. PensionDanmark administrerer over-

enskomst- og virksomhedsaftalte arbejds-

markedspensioner, sundhedsordninger og

uddannelsesfonde for 570.000 medlemmer i

25.000 private og offentlige virksomhe-

der. Hvert år bliver 1.300 af pensionsselska-

bets medlemmer førtidspensioneret, heraf

40 procent på grund af skader i bevægeap-

paratet. Forekomsten af disse lidelser er

dermed dobbelt så høj som i befolkningen

som helhed. Formålet med samarbejdet er

dels at hjælpe og rådgive de medlemmer,

der døjer med muskel- og skeletproblemer,

dels at forebygge nedslidning.

Samarbejdet har allerede resulteret i flere

konkrete tiltag. For eksempel har Gigtfor-

eningen været til stede med stande og rele-

vant oplysningsmateriale i forbindelse med

kongresser, faglige og andre arrangementer,

og sammen med PensionDanmark har vi

udviklet en publikation med øvelser til tre

særligt udsatte faggrupper: chauffører, fri-

sører og håndværkere. Desuden linkes der

fra PensionDanmarks hjemmeside til de go-

de øvelser på www.gigtforeningen.dk, lige-

som vi underviser i motion og forebyggelse

af nedslidning på en række virksomheder.

Endelig modtager medlemmer af Pension-

Danmark, der får tilkendt førtidspension som

følge af en sygdom i led, ryg eller muskler,

et års betalt medlemskab af Gigtforeningen.

Forløbsprogrammer og rehabilitering

I 2010 har Gigtforeningen fortsat arbejdet

intensivt for at sikre koordinerede og effek-

tive forløbsprogrammer for mennesker med

muskel- og skeletsygdomme. Vi har holdt

møde med indenrigs- og sundhedsministe-

ren, beskæftigelsesministeren og Sundheds-

styrelsen, og der er generelt stor forståelse


I 2012 vil alle kommuner have forløbsprogrammer på gigtområdet.

for behovet. Gigtforeningen afholdt i maj en

konference om rehabilitering, og her slog

indenrigs- og sundhedsministeren fast, at

alle kommuner i 2012 skal have forløbspro-

grammer på gigtområdet. Det er udtryk for,

at de væsentligste nationale aktører på

sundhedsområdet anerkender behovet for

en tværgående, struktureret indsats for

mennesker med muskel- og skeletsygdom-

me. Kommunerne er her en central aktør, og

Gigtforeningen har diskuteret emnet med

flere af dem, ligesom vi har drøftet imple-

menteringen af forløbsprogrammer med

blandt andre Ringsted og Kolding kommu-

ner. Med det nye område, For kommuner,

på vores hjemmeside (se side 12) og et nyt

inspirationskatalog med fem konkrete cases

peger vi på gode og realistiske løsninger på

en række af de udfordringer, kommunerne

står overfor. Desuden er Gigtforeningen gået

aktivt ind i udviklingen af et forløbsprogram

på lænderyg-området i Region Hovedstaden.

Sammen med en stribe andre relevante ak-

tører deltager vi i arbejdsgruppen, hvor vi

repræsenterer patientvinklen.

Også på rehabiliteringsområdet er der behov

for bedre sammenhæng og højere kvalitet.

Rehabiliteringen skal være baseret på den

nyeste viden og bestå af en koordineret ind-

sats, som omfatter hele livssituationen. Det

er ikke nok at behandle symptomerne - man

skal også gøre sig klart, hvordan øvrige for-

hold påvirker funktionsevnen og fokusere på

det, der i det enkelte tilfælde giver mening –

for eksempel ved at involvere flere faggrup-

per og sektorer.

Gigtforeningen ønsker således en klar og

udførlig beskrivelse af det faglige indhold af

rehabiliteringsindsatsen på gigtområdet. Der

er gode initiativer i gang på vores behand-

lingssteder, på sygehusene og i kommuner-

ne, men der mangler faglig enighed om,

hvad det gode rehabiliteringsforløb skal in-

deholde, og hvordan det skal gennemføres i

praksis. Vi efterlyser derfor lederskab fra

indenrigs- og sundhedsministeren og Sund-

hedsstyrelsen i form af klare retningslinjer

for, hvordan mennesker med muskel- og

skeletproblemer skal behandles i det danske

sundhedsvæsen.

Ny specialeplan – en forringelse for

børn med gigt

Sundhedsstyrelsen kom i juni med den en-

delige specialeplan, som træder i kraft pr. 1.

januar 2011. Specialeplanen omfatter blandt

andet børnegigtområdet og har været un-

dervejs i meget lang tid. Gigtforeningen,

Gigtramte Børns Forældreforening og Dansk

Børnereumatologisk Selskab har fulgt arbej-

det med stor bekymring - man vil nemlig

som noget nyt skelne mellem kompliceret og

ikke-kompliceret børneleddegigt og kun give

de dårligste gigtbørn sikkerhed for, at de

kan blive behandlet på en højt specialiseret

børnegigtafdeling på Rigshospitalet eller

Skejby. Det betyder, at mange af de børn,

der er bosiddende i Region Nordjylland, Re-

gion Syddanmark og Region Sjælland, ikke

har adgang til de specialiserede afdelinger.

Vores bekymring for denne udvikling skyl-

des, at børnegigt er meget vanskelig at ud-

rede og behandle - selv for specialister i

børnegigtsygdomme. Det er derfor ikke be-

tryggende, at det fremover i mange tilfælde

vil være de almindelige børneafdelinger, der

skal vurdere, om der er tale om et komplice-

ret eller ikke-kompliceret forløb. Det kan

resultere i langvarige udredningsforløb, for-

kert behandling og varige skader på børne-

nes vækst og funktionsevne - en udvikling,

som kan undgås, hvis børnene diagnostice-

res og sættes i den rette behandling på en

højt specialiseret afdeling.

Undervejs i forløbet har både Gigtforenin-

gen, Gigtramte Børns Forældreforening og

Dansk Børnereumatologisk Selskab rejst

kraftige indvendinger og flere gange hen-

vendt sig direkte til Sundhedsstyrelsen.


I 2010 klagede Gigtforeningen til Folketingets Ombudsmand på vegne af en familie, som ikke kunne komme igennem med deres retmæssige krav om syge-undervisning til deres barn. Familien fik medhold på alle punkter.

Desuden har vi påpeget problemet i et brev

til indenrigs- og sundhedsministeren, som

imidlertid ikke har gjort noget ved sagen.

Der har været god og fyldig presseomtale af

problematikken henover sommeren både i

landsdækkende og lokale medier, og Gigt-

foreningen vil fortsat følge udviklingen nøje.

Tandbehandling til børn med gigt

I Danmark har omkring 1.200 børn op til 16

år børnegigt. Ca. 60 procent har gigtaktivitet

i et eller begge kæbeled, hvilket ofte medfø-

rer vækstforstyrrelser af underkæben. Prin-

cipperne for behandling af gigt i kæbeledde-

ne er kendte og fastlagt af tandlægeskolerne

i Aarhus og København – alligevel er der

stor forskel på de behandlingstilbud, der

gives i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. En

undersøgelse, som Gigtforeningen og Gigt-

ramte Børns Forældreforening gennemførte i

2009, bekræfter desværre billedet af diver-

gerende behandlingstilbud, ikke mindst når

det drejer sig om tandregulering.

Den manglende faglige konsensus bidrager

til, at forældrene er meget usikre på, om

deres børn får den korrekte behandling.

Gigtforeningen og Gigtramte Børns Foræl-

dreforening har derfor i 2010 rettet henven-

delse til Sundhedsstyrelsen med en opfor-

dring til, at der udarbejdes nationale kliniske

retningslinjer på området.

Sundhedsstyrelsen har meddelt, at man

afventer de sammenfattende konklusioner

fra et internationalt symposium i Zürich,

som blev afholdt i oktober måned. På denne

baggrund forventes der at kunne udarbejdes

ensartede retningslinjer på området.

Sygeundervisning

Mange børn med gigt må forsømme skolen i

kortere eller længere perioder eller være

fraværende i de første timer på grund stive

og smertefulde led om morgenen. Gigtfor-

eningen og Gigtramte Børns Forældrefor-

ening har i flere år presset på for at sikre, at

børnene får den nødvendige sygeundervis-

ning – ifølge lovgivningen skal skolen nemlig

tilbyde sygeundervisning, hvis et barn for-

sømmer mere end 15 skoledage, uanset om

der er tale om hyppige kortvarige eller ét

langvarigt sygdomsforløb. Alligevel er Gigt-

foreningen og Gigtramte Børns Forældrefor-

ening jævnligt i kontakt med forældre til

børn, som ikke får tilbudt den lovpligtige

sygeundervisning. Mange skoleledere mener

således ikke, at sygeundervisning er skolens

ansvar, og resultatet er, at børnene svigtes,

og deres fremtidige uddannelsesmuligheder

forringes.

Gigtforeningen og Gigtramte Børns Foræl-

dreforening har løbende været i dialog med

Undervisningsministeriet om problemet. På

et møde i december fremlagde vi problemet

for ministeren, som lovede at rejse sagen

over for Kommunernes Landsforening. Det

vil vi naturligvis følge op på.

I 2010 har Gigtforeningen i en konkret sag

klaget til Folketingets Ombudsmand på veg-

ne af en familie, som ikke kunne komme

igennem med deres retmæssige krav om

sygeundervisning til deres barn. I december

gav ombudsmanden familien medhold på

alle punkter og understregede, at skolen

ifølge loven har pligt til at sørge for sygeun-

dervisning til børn, der har været fraværen-

de i mere end 15 dage på grund af sygdom.

Lukningstruede varmtvandsbassiner

I 2009 lukkede en række varmtvandsbassi-

ner på landets sygehuse. Det var en utilsig-

tet følge af strukturreformen, som flyttede

ansvaret for genoptræning fra amterne ud til

kommunerne. Det betød, at sygehusene ikke

længere mente at have behov for varmt-

vandsbassiner til genoptrænings- og rehabi-

literingsformål. Gigtforeningen gennemførte

derfor i 2009 en landsdækkende underskrift-

indsamling mod lukningerne og påpegede

samtidig problemet for de relevante


Hver femte dansker plages af daglige smerter, og langt størstedelen stammer fra muskler og led.

beslutningstagere både nationalt, regionalt

og kommunalt.

Det lykkedes i første omgang at redde nogle

af bassinerne, men i 2010 har Gigtforenin-

gen modtaget 15 nye henvendelser om luk-

ningstruede bassiner. Det berører ca. 1.200

mennesker med gigt og et ukendt antal pa-

tienter med andre kroniske sygdomme. Se-

kretariatet er sammen med de frivillige og

de berørte aftenskoler gået ind i disse lokale

sager, og vi har igen henvendt os til både

sundhedsministeren, regionspolitikerne og

de berørte kommuner, da der ser ud til at

være tale om en generel tendens, som kræ-

ver en politisk reaktion. Gigtforeningen vil

også i det kommende år følge udviklingen

tæt.

Temadage om smerter

Hver femte dansker plages af daglige smer-

ter, og langt størstedelen stammer fra

muskler og led. Kroniske smerter har bety-

delige menneskelige, sociale og samfunds-

mæssige omkostninger, og mange af de

behandlingstilbud, der gives til smertepati-

enter, er ineffektive.

Problemet er globalt - det er baggrunden

for, at The International Association for the

Study of Pain (IASP), en sammenslutning af

smerteforskere og behandlere fra hele ver-

den, udnævnte perioden fra oktober 2009 til

oktober 2010 til Globalt Smerte-år med fo-

kus på muskler og led.

I samarbejde med professor Lars Arendt-

Nielsen fra Aalborg Universitet arrangerede

Gigtforeningen i september i alt fire velbe-

søgte offentlige og faglige temamøder om

emnet i København og Aarhus. Med ud-

gangspunkt i medicinske, fysiologiske og

psykologiske tilgange fortalte eksperter om

den nyeste viden inden for behandlingen af

kroniske smerter, og det stod klart, at der er

behov for en betydeligt mere intensiv og

koordineret indsats på området.

Gigtforeningen arbejder fortsat for bedre

smertebehandling, mere forskning, flere

smertecentre og bedre uddannelse af de

praktiserende læger. Men også blandt

mennesker med gigt er der behov for mere

viden, og vi har derfor etableret et område

om smerter og smertebehandling på hjem-

mesiden (se side 12) og udgivet et hæfte

med resumeer af de faglige indlæg fra

temadagene.


Gigtforeningens 500 frivillige sikrer den nære kontakt til de mennesker, vi kæmper for, og de er gigtsagens øjne, ører og stemme der, hvor livet leves, beslutningerne træffes og fremtiden formes.

Det frivillige arbejde

Gigtforeningens kredse og mange frivillige

arbejder for sagen på utallige måder. De er

med til at præge og ændre dagsordenen for

mennesker med gigt i kommunerne og på

sygehusene, og de arrangerer faglige fore-

drag, forebyggende motionsaktiviteter, soci-

ale sammenkomster og meget andet til glæ-

de og gavn for medlemmer og andre inte-

resserede.

For første gang siden strukturændringerne i

2007 er det i 2010 lykkedes at finde frivillige

til bestyrelserne i samtlige 22 kredse. Sam-

tidig har arbejdet igennem de seneste år

åbnet sig meget, opgaverne er blevet mere

mangfoldige og løses af alle, som kan og har

lyst. Vi har fået flere ”farver på paletten”,

vejen fra idé til handling er blevet kortere,

og det frivillige arbejde er overalt præget af

stor iderigdom og en positiv og engageret

tilgang.

Udvikling af det frivillige arbejde

Gigtsagen har brug for et stærkt frivilligt

netværk, som er godt rustet til at løse de

mange opgaver i lokalsamfund og kommu-

ner. Derfor afholder vi jævnligt kurser i or-

ganisation og ledelse, kommunikation og

politisk arbejde, rekruttering og netværk, og

i 2010 tiltrak de to populære ledelseskurser

Kommunikation samt Dialog og konflikt-

håndtering begge god og engageret delta-

gelse. Kurset for nye frivillige i Gigtforenin-

gen og Gigtforeningens Oplysningskredse

(GOK) blev også gennemført med stor til-

slutning og masser af nye idéer til vores

arbejde - blandt andet om mere brug af de

sociale medier.

I 2009 gennemførte vi sammen med Center

for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsam-

fund på Syddansk Universitet en undersø-

gelse af det frivillige arbejde i Gigtforenin-

gen. Undersøgelsen gav os værdifuld viden

om, hvilke grupper blandt vores medlemmer

der især engagerer sig i det frivillige arbej-

de, og hvad der motiverer dem. Nogle af

resultaterne fra undersøgelsen blev præsen-

teret på en poster på den årlige EULAR-

kongres, som i 2010 blev afholdt i Rom.

Overskriften var: Voluntary work in the

Danish Rheumatism Association: A study on

the extent and importance of volunteering

and potentials for expansion.

Den dynamiske udvikling i det frivillige ar-

bejde har betydet, at vi i 2010 besluttede at

udvide kredssekretariatet med en teamle-

der. Fra marts 2011 vil det således bestå af

fire medarbejdere, som skal understøtte og

udvikle det frivillige arbejde.

Aktiviteter i kredse og lokalgrupper

Både kredse og lokalgrupper har i 2010

gennemført mange – og meget forskellige –

aktiviteter. De annonceres i aktivitetskalen-

deren på www.gigtforeningen.dk samt i det

halvårlige aktivitetsblad Rundt om og spæn-

der fra store faglige arrangementer med

over 100 deltagere til mere uformelle sam-

menkomster for mindre grupper og moti-

onsaktiviteter – ikke mindst i forbindelse

med den tilbagevendende Intelligent moti-

on-kampagne i september/oktober (se side

16). Alle aktiviteter har deres berettigelse –

jo mere forskelligartede de er, jo flere når vi

ud til.

Hvervning af nye medlemmer og synliggø-

relse af Gigtforeningens arbejde er en anden

vigtig del af det frivillige arbejde. Især mu-

ligheden for at tilbyde en særlig velkomst-

gave har været en stor succes - og en god

indgangsvinkel til at komme i kontakt med

potentielle medlemmer.

Diagnosenetværk

Også i de fem landsdækkende diagnosenet-

værk er aktiviteten stigende. Der er særlige

netværk for mennesker med SLE/lupus,

Sjögrens syndrom, Polymyositis/Dermato-

myositis, hypermobilitet og Wegeners


Gigtforeningens Oplysningskredse udgør en væsentlig del af det lokale arbejde. De står blandt andet for træning og undervisning i mere end 100 varmtvandsbassiner landet over.

Granulomatose. En del af dem har haft to

eller flere større arrangementer rundt om i

landet, og SLE-gruppen har deltaget aktivt i

det europæiske arbejde og styrket kommu-

nikationen med medlemmerne gennem et

stærkt netværk, nyhedsbreve og en dyna-

misk hjemmeside.

Gå i gang

Siden 2005 har Gigtforeningen sammen med

Kræftens Bekæmpelse, DGI og TrygFonden

under overskriften Gå i gang udviklet

idrætstilbud til inaktive voksne og menne-

sker med kroniske sygdomme. Projektet har

været en stor succes og havde ved sin af-

slutning i 2010 tilbud i 64 byer med i alt 252

hold og ca. 5.000 deltagere. Tilbuddene om-

fatter 35 forskellige aktiviteter arrangeret af

mere end 100 frivillige i lokale styregrupper.

Det er lykkedes at sikre en solid forankring

af aktiviteterne - alle har således ønsket at

fortsætte tilbuddene efter projektets afslut-

ning.

Nye idéer og fortsatte kampe i GOK

Gigtforeningens Oplysningskredse (GOK)

omfatter omkring 40 selvstændige forenin-

ger, som udgør en væsentlig del af det loka-

le arbejde. Deres aktiviteter hører under

Folkeoplysningsloven og omfatter først og

fremmest motionstilbud til mennesker med

gigt. I 2010 har aktivitetsniveauet igen væ-

ret højt med ca. 17.000 undervisningstimer

primært i varmtvandstræning.

Som noget nyt gennemførte vi i 2010 et

instruktørkursus i holdundervisning af men-

nesker med rygproblemer – et tilbud, som er

kommet for at blive. Desuden afholdt vi tre

inspirationskurser for eksisterende instruktø-

rer samt det årligt tilbagevendende grund-

kursus i bassinundervisning for nye instruk-

tører.

Den årlige GOK-konference bød på gode nye

idéer fra deltagerne – blandt andet planlæg-

ger vi sammen med Dansk Oplysnings For-

bund at afholde tre regionale temadage i

2011.

Lokalt kæmpes der stadig mod lukningen af

varmtvandsbassiner (se også side 19-20).

Frivillige fra både GOK og kredsene har gen-

nem mødeaktivitet, underskriftindsamlinger

og skriftlige henvendelser til kommunerne

været engageret i at sikre bassinernes frem-

tid, og flere steder er det lykkedes at forhin-

dre eller i hvert fald udskyde lukninger. Men

problemet er stadig påtrængende mange

steder og kræver fortsat stor bevågenhed.


En ekstern undersøgelse viser, at 98-99 procent af rådgivningens brugere føler sig lyttet til, oplever at der er god tid til samtalen, og at der udvises interesse, ven-lighed og forståelse for deres situation.

Gigtforeningens rådgivning

Gigtforeningens rådgivning, som i 2010

kunne fejre 15-års jubilæum, er gratis og

åben for alle. Det tværfaglige team omfatter

en socialrådgiver, en fysioterapeut, en ergo-

terapeut, en psykolog, en kostvejleder og en

advokat. Desuden er tilknyttet en lægefaglig

konsulent med speciale i reumatologi.

I 2010 tog rådgivningen imod 6.700 hen-

vendelser via telefon, online-brevkasse mv.

- et fald på ca. 800 i forhold til året før.

Samtidig har de spørgsmål, som brugerne

stiller, skiftet karakter. Fra tidligere primært

at dreje sig om eksakte oplysninger om gigt,

omhandler de i stigende grad mere personli-

ge spørgsmål om at leve et aktivt liv med

gigt.

Rådgivningens socialrådgiver har også i

2010 været beskikket medlem af Ankesty-

relsens Beskæftigelsesudvalg, og teamets

fysioterapeut og psykolog har sideløbende

med de daglige samtaler og besvarelser i

rådgivningen været engageret i en række

andre opgaver. Gigtforeningens psykolog

har således udviklet nye metoder til håndte-

ring af kroniske smerter - især har der væ-

ret stor interesse for terapeutiske gruppe-

samtaler og kurser i mindfulness meditation.

I forlængelse heraf har vi derfor produceret

en cd med mindfulness-øvelser, som fra

begyndelsen af 2011 kan købes i Gigtfor-

eningens butik.

Fysioterapeuten har blandt andet udviklet

nye øvelser til Gigtforeningens hjemmeside

(se side 12) og arbejdet med et omfattende

projekt om fødder med gigt til hjemmesiden

med henblik på lancering i begyndelsen af

2011. Her samler vi informationer fra en

række specialister om de hyppigste gigtlidel-

ser i foden med udførlige beskrivelser af

tiltag, der kan afhjælpe generne.

Endelig har teamets ergoterapeut deltaget i

udviklingen af en kuffert med forskellige

typer emballage, som besøgende til kredse-

nes arrangementer kan afprøve og bedøm-

me. Formålet er at indsamle informationer

og konkrete erfaringer om tilgængelighed til

brug i Gigtforeningens fortsatte indsats for

at sikre ordentlig emballage for alle.

Brugerundersøgelse

I 2010 afsluttede vi en ekstern undersøgelse

af brugernes tilfredshed med rådgivningen.

Den blev gennemført af Enheden for Bruger-

undersøgelser, et videncenter for patientop-

levet kvalitet i Region Hovedstaden, og vi-

ste, at 98 procent havde et positivt indtryk

af telefonrådgivningen. Brugerne føler gene-

relt, at de får svar på deres spørgsmål, og

informationen er både anvendelig, fyldestgø-

rende og troværdig. 98-99 procent angiver,

at de føler sig lyttet til, at der er god tid til

samtalen, og at der udvises interesse, ven-

lighed og forståelse for deres situation.


En ekstern undersøgelse af behandlingseffekten på Center for Sundhed og Træning i Skælskør, Middelfart og Aarhus viser, at langt de fleste patienter oplever en signifikant bedring under opholdet.

Gigtforeningens behandlingssteder

Center for Sundhed og Træning Ny strategi

Gigtforeningens Center for Sundhed og Træ-

ning i Skælskør, Middelfart og Aarhus har i

2010 udviklet en ny strategi, som blev ved-

taget af bestyrelsen i slutningen af året. Den

skal styrke behandlingen gennem investe-

ringer i udvikling af viden og nye produkter.

Investeringerne finansieres gennem effekti-

visering af drift og arbejdsgange, så vi frigør

de økonomiske og personalemæssige res-

sourcer, der skal til for at skabe den nød-

vendige udvikling. Stordriftsfordele skal af-

dækkes og den interne og eksterne viden-

deling styrkes og formaliseres.

Strategien skal bidrage til, at vi fremover

kan tiltrække flere patienter, således at ka-

paciteten på centrene udnyttes bedre. Det

sker blandt andet gennem udvikling af nye

og fleksible tilbud samt målrettet kommuni-

kation til private, virksomheder og andre

potentielle modtagere af centrenes ydelser.

Tilbuddene omfatter et facetteret udvalg af

trænings- og behandlingsophold såvel som

udgående konsulentbistand til for eksempel

virksomheder.

I fremtiden vil centrene fremstå som ét

landsdækkende Center for Sundhed og Træ-

ning med afdelinger i Skælskør, Middelfart

og Aarhus. Rehabiliterings-, genoptrænings-

og andre tilbud er harmoniseret, så alle af-

delinger udbyder de samme produkter. I den

forbindelse er der udarbejdet nyt fælles

præsentationsmateriale med et selvstændigt

grafisk udtryk, og centrene er i 2010 blevet

markedsført i Gigtforeningens egne publika-

tioner og i eksterne medier – herunder TV-

stationen DK4, sundhedsmagasinerne RASK

og Helse samt landsdækkende dagblade.

23 millioner til renovering

I 2009 lykkedes det Gigtforeningen og seks

andre sygdomsbekæmpende organisationer

at sikre 100 millioner kr. på finansloven til

renovering af de foreningsejede sygehuse,

som er omfattet af Sundhedslovens §79,

stk. 2. For Gigtforeningens vedkommende

omfatter det Center for Sundhed og Træning

i Skælskør, Middelfart og Aarhus. Pengene

blev udmøntet i 2010, og centrene modtog

tilsammen 23 millioner kr. til forbedring af

de fysiske rammer. Dertil kommer en egen-

finansiering på 20 procent, som er en forud-

sætning for at få del i puljen. Midlerne går

blandt andet til modernisering af patientvæ-

relser, udskiftning af vinduer, maling, nye

kloaker og dræn mv. Arbejdet er så småt

gået i gang og fortsætter i det nye år.

Måling af behandlingseffekten: bedre

funktion og højere livskvalitet

Centrene indledte i 2008 en løbende opfølg-

ning på patienter henholdsvis 3, 6 og 12

måneder efter udskrivelsen med henblik på

at dokumentere den langsigtede effekt af

behandlingen. Projektet blev afsluttet i

2009, og i 2010 forelå analysen, som er

gennemført i samarbejde med Enheden for

Brugerundersøgelser, et videncenter for pa-

tientoplevet kvalitet i Region Hovedstaden.

Sammenfattende oplever langt de fleste en

signifikant bedring under opholdet, især de

patienter, der på indlæggelsestidspunktet

vurderer deres fysiske og/eller psykiske hel-

bred som dårligt. Patienterne oplever, at den

positive effekt holder – også i det lange løb:

Evnen til at overkomme de daglige gøremål

er stadig forbedret 12 måneder efter ophol-

det, de har fortsat færre smerter og er i det

hele taget mindre begrænsede i deres hver-

dag. De har fået mere energi, og deres fysi-

ske og sociale funktionsniveau er stadig

markant bedre. Også patienter, der ved ind-

læggelsen vurderer deres helbred som mid-

del, opnår en signifikant forbedring under

opholdet, og selvom effekten aftager, føler

de sig stadig efter 12 måneder bedre rustet

til at klare de daglige gøremål.


Den 13. oktober kunne vi indvie de nye behandlingsfaciliteter på Center for Sundhed og Træning i Skælskør efter en omfattende til- og ombygning. Ved samme lejlighed markerede vi 75-året for centerets opførelse.

Akkreditering efter DDKM

Centrene har i 2010 forberedt sig på den

survey, der i 2011 forhåbentlig vil føre til, at

de kan akkrediteres efter Den Danske Kvali-

tetsmodel (DDKM). Det er et nationalt og

tværgående kvalitetsudviklingssystem for

sundhedsvæsenet, der udvikles i et samar-

bejde mellem stat, regioner, kommuner og

erhvervsliv. Målet er blandt andet at fremme

samarbejde mellem sektorerne, skabe bedre

og mere sammenhængende patientforløb og

løbende kvalitetsudvikling og at forebygge

fejl. Centrene blev i 2008 akkrediteret af den

uafhængige amerikanske certificeringsorga-

nisation CARF for tre år.

Indvielse og jubilæum i Skælskør

Den 13. oktober kunne vi indvie de nye be-

handlingsfaciliteter på Center for Sundhed og

Træning i Skælskør efter en omfattende til-

og ombygning. Samtidig markerede vi cente-

rets 75-års jubilæum, og Hendes Majestæt

Dronningen, Gigtforeningens protektor, gjor-

de os den store ære og glæde at deltage.

Blandt deltagere var også repræsentanter for

en række af de fonde, der har støttet projek-

tet, samt medlemmer af Gigtforeningens

bestyrelse og repræsentantskab. Dagen bød

på opvisning fra Susanne Heerings balletsko-

le, og Hendes Majestæt Dronningen modtog

ved samme lejlighed Gigtforeningens gave i

anledning af 70-årsfødselsdagen tidligere på

året: en festforelæsning ved årets modtager

af Dronning Ingrids Forskerpris, professor,

dr.med. Michael Kjær, om Kroppen i bevæ-

gelse – fra barndom til sund aldring.

Ved indvielsen fik gæsterne desuden mulig-

hed for at beundre to nye keramiske relieffer

i foyeren foran træningscenteret. Reliefferne

er udført af billedkunstneren Maja Lisa En-

gelhardt specielt til vores center i Skælskør,

som kunstneren har en særlig veneration for.

Nye og fortsatte samarbejdsaftaler i

Skælskør

I 2010 indgik Center for Sundhed og Træning

i Skælskør en samarbejdsaftale med Idræts-

medicinsk Institut på Bispebjerg Hospital.

Aftalen omfatter blandt andet ansættelse af

en postdoc fysioterapeut, som skal gennem-

føre forskningsprojekter, primært inden for

slidgigt og degenerativ rygsygdom. Projek-

terne skal fokusere på effekten af træningen

i forhold til opholdets varighed og patientens

motivation, læringsevne mv.

Der er i satspuljen afsat 12,8 millioner kr. til

udvikling af ny viden om specialiserede reha-

biliteringstilbud til parkinsonpatienter. Center

for Sundhed og Træning i Skælskør og Vejle

Fjord Neurocenter skal i de kommende fire år

sammen med Parkinsonforeningen udvikle,

gennemføre og evaluere rehabiliteringsind-

satser til parkinsonpatienter. Tilbuddet skal

bidrage til en forbedret fysisk og mental hel-

bredstilstand og dermed højere livskvalitet.

Patienten får således større viden om sin

sygdom og forståelse for, hvad hun/han selv

kan gøre for at dæmpe symptomudviklingen,

herunder redskaber og forslag til, hvordan

sygdommen kan håndteres i hverdagen.

Samarbejdsaftalen med Slagelse Kommune

om vederlagsfri fysioterapi på hold fortsatte

uændret i 2010. Som led i kommunens ind-

sats for sygemeldte har centeret desuden

udviklet et kursusforløb, som skal styrke

borgernes ressourcer under sygemeldingen.

Der er også indgået en rammeaftale om te-

rapeutisk vejledning til borgere med en kro-

nisk sygdom, og endelig deltager centeret

som testvirksomhed i et nyt kvalitetskoncept

om virksomhedspraktik og løntilskudsansæt-

telser med det formål at styrke kvaliteten af

kommunens aktiveringstilbud.

Kong Christian X’s Gigthospital I 2010 har Kong Christian X’s Gigthospital i

Gråsten fortsat arbejdet med implementerin-

gen af en ny organisationsudviklingsplan - en

proces, som blev påbegyndt i december

2009. Ændringerne har blandt andet givet

bedre supervision og større kontinuitet i be-

handlingen.


I december 2010 blev Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten kåret som Bedst til reumatologi blandt alle mindre sygehuse i Danmark.

I juni var hospitalet igennem en akkredite-

ring efter Den Danske Kvalitetsmodel. Afgø-

relsen forelå ikke ved årets afslutning, men

surveyholdet har indstillet hospitalet til ak-

kreditering med bemærkning. I forbindelse

med akkrediteringen har hospitalet revideret

sit virksomhedsgrundlag og opsat politikker,

mål og handleplaner, så de matcher kravene

i Den Danske Kvalitetsmodel. Det er sket i et

tæt samarbejde mellem hospitalets medar-

bejdere og ledelse.

I slutningen af året er der på hospitalets

grund opsat en pavillon på godt 400 m2.

Pavillonen, der skal afhjælpe hospitalets

pladsmæssige problemer, vil fra begyndelsen

af 2011 blive anvendt som ambulatorium

med undersøgelses-, behandlings- og ultra-

lydsrum, kontorer, venteareal mv.

I december 2010 blev hospitalet kåret som

Bedst til reumatologi blandt alle mindre sy-

gehuse i Danmark. Bag kåringen stod Da-

gens Medicin, og førstepladsen var baseret

på data om hospitalernes kvalitet og 70.000

stemmer fra sundhedsprofessionelle.

Den endelige digitalisering af røntgenudsty-

ret er igangsat sidst på året, og hospitalet

forventer at fuldføre processen i løbet af før-

ste kvartal 2011. De digitale billeder har en

højere kvalitet og kan manipuleres, så det

centrale element i undersøgelsen fremstår

særligt tydeligt. Desuden udsættes både

patienter og personale for mindre stråling, og

udvekslingen med andre hospitaler og insti-

tutioner, der er i besiddelse af tilsvarende

udstyr, kan foregå elektronisk. Overgangen

til digital teknik er således et fremskridt, som

i høj grad gavner patienterne gennem for-

bedring og effektivisering af deres undersø-

gelsesforløb, diagnosticering og behandling.

Hospitalschefen meddelte i efteråret 2010, at

han ønsker at fratræde sin stilling i begyn-

delsen af 2011. Gigtforeningen har derfor

indledt en rekrutteringsproces, så vi kan an-

sætte en ny hospitalschef i det nye år.

Forskning

Den Fokuserede Forskningsenhed i Reumato-

logi har eksisteret siden 2006 som et samar-

bejde mellem Gigtforeningen, Kong Christian

X’s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og

Syddansk Universitet. Dette samarbejde fort-

sætter i yderligere seks år, idet professoratet

netop er blevet forlænget.

Forskningsindsatsen har i 2010 taget ud-

gangspunkt i to store gigtsygdomme: ledde-

gigt og hvirvelsøjlegigt. Forskningen foregår i

samarbejde med en række sygehuse og

kommuner i Danmark, forskningsgrupper ved

tre danske universiteter og forskere i Tysk-

land, Holland, Sverige og Norge. I 2010 har

Gigthospitalet bidraget til 16 videnskabelige

arbejder, to læger har forsvaret deres ph.d.-

afhandlinger ved henholdsvis Syddansk og

Københavns Universitet, og forskerne har

holdt foredrag om deres resultater ved mø-

der og kongresser i Danmark, Sverige, Tysk-

land, Italien og USA.

De vigtigste resultater omfatter:

Udvikling af metoder til tidlig afklaring og

behandling af nyudviklet leddegigt

Betydningen af tidlig behandling af ny-

udviklet leddegigt

Værdien af en tværfaglig indsats omkring

behandling af leddegigt

Udvikling af uddannelsesprogrammer til

patienter med leddegigt

Forbedring af ambulant kontrol af patien-

ter med leddegigt.

Resultaterne af denne forskning har allerede

forbedret behandlingen af patienter med

leddegigt på gigthospitalet i Gråsten og en

række andre gigtafdelinger i Danmark.

Forskningsenheden har i 2010 modtaget be-

villinger fra Fabrikant Mads Clausens Fond,

Region Syddanmark, Sønderborg Kommune

og Sygehus Sønderjylland.


Gigtforeningens administrationsomkostninger har i en årrække ligget på omkring 5 procent.

Økonomi

Gigtforeningens årsregnskab i 2010 viser et

overskud på 576.000 kr. mod 228.000 kr. i

2009.

Bruttoindtægter

De samlede bruttoindtægter faldt med 1,7

procent til 206,6 mio. kr. mod 210,2 mio.

kr. i 2009. Det skyldes, at vi i 2009 modtog

27,5 mio. kr. til byggeriet på Center for

Sundhed og Træning, Skælskør – i 2010,

hvor projektet blev færdiggjort, modtog vi

7,7 mio. kr. Indtægterne fra ophold på gigt-

hospitalet og de tre centre for sundhed og

træning steg med 4,3 procent til 136,6 mio.

kr. Bidrag er steget med 20,4 procent til

11,8 mio. kr. Stigningen kan tilskrives en

styrket indsats på indsamlingsområdet.

Igen i år er Gigtforeningen blevet begunsti-

get med arvebeløb. Arvebeløbene steg med

7,2 mio. kr. til 25,7 mio. kr.

De finansielle poster

De finansielle poster er faldet med 2,9 mio.

kr. til 2,9 mio. kr. De finansielle poster var i

2009 påvirket af positive kursreguleringer

på 2,3 mio. kr. I 2010 er tallet kun 0,2

mio. kr.

Administrationsprocent

Gigtforeningens administrationsomkostnin-

ger er fortsat lave. Omkostningerne er ste-

get i forhold til sidste år, men administra-

tionsprocenten er fortsat 5.

Balancen

Den samlede balancesum er steget med

14,9 mio. kr. til 172,1 mio. kr. Anlægsakti-

verne steg med 5,9 mio. kr. til 66,8 mio. kr.

som følge af den nu afsluttede ombygning

på Center for Sundhed og Træning, Skæl-

skør, samt pavillonprojektet på Kong Chri-

stian X’s Gigthospital. Omsætningsaktiverne

faldt med 9,0 mio. kr. til 105,3 mio. kr.,

samtidig med at den kortfristede gæld er

steget med 7,9 mio. kr. til 59,1 mio. kr.

Egenkapitalen er forøget med årets resultat

og udgør pr. 31. december 2010 91,2 mio.

kr. Fordelingen af bruttoindtægter og brut-

toudgifter fremgår af bilag 1.


Den 17. november 2011 er det 75 år siden, Gigtforeningen blev stiftet. Det

skete på Gigtsanatoriet i Skælskør – i dag kendt som Center for Sundhed og

Træning.

2011: Gigtforeningen fylder 75

Den 17. november 2011 er det 75 år siden,

Gigtforeningen blev stiftet. Det fejrer vi i det

kommende år med en stribe aktiviteter, som

tager afsæt i vores vision.

Større synlighed er forudsætningen for, at vi

kan nå dette mål. Derfor vil vores omverden

møde Gigtforeningen i sammenhænge, hvor

vi ikke tidligere har været bredt profileret,

og hvor vi har mulighed for at nå ud til end-

nu flere af de 700.000 mennesker i Dan-

mark, der har ondt i led, ryg eller muskler.

Målet er, at de skal lære Gigtforeningen at

kende som en del af løsningen og opleve, at

de hos os kan få viden og værktøjer til at

bevare livskvaliteten.

Krumtappen i aktiviteterne er forebyggelse.

De raske skal vide, hvordan de bevarer det

gode helbred, og de mange, der har begyn-

dende eller fremskreden gigt, skal have de

bedst tænkelige muligheder for at bremse

sygdomsudviklingen, lindre smerterne og

leve et godt og aktivt liv - uanset om midlet

er målrettet træning og livsstilsændringer,

bedre medicinsk behandling eller operative

indgreb - eller rådgivning om smertehåndte-

ring, hjælpemidler og sociale rettigheder.

Jubilæumsåret vil blive markeret på mange

niveauer: fra massekommunikation og moti-

onsarrangementer til jubilæumsforedrag i

Gigtforeningens kredse, forskning i forebyg-

gelse - og fest og farver.

Gigt på mærkerne

I 2011 støtter Post Danmarks velgørenheds-

frimærke Gigtforeningen. Det en stor glæde,

fordi vi med de mange ekstra 50-ører, som

hvert frimærke repræsenterer, kan sætte

endnu flere gode aktiviteter i gang - og fordi

samarbejdet med Post Danmark giver os

mulighed for at komme bredt ud med vores

budskab: At 1 ud af 8 har gigt, og at Gigt-

foreningen gør noget ved det. Udover den

synlighed selve frimærket giver os, vil post-

huse og postbutikker landet over bakke

kampagnen op med plakater, gratis foldere

med nyttige og relevante informationer og

meget andet.

Valgår

2011 er valgår – det betyder valgkamp, og-

så i Gigtforeningen. Vi skal sikre sagen en

fremtrædende plads i både politikernes og

vælgernes bevidsthed, så de problemer og

udfordringer, mennesker med gigt må slås

med, bliver kommunikeret klart – og får en

fremtrædende plads på dagsordenen i det

nye Folketing.


Gigtforeningens vision for 2011-2013: Vi skal forny forståelsen af gigt og

være kendt og værdsat af flere.

Gigtforeningens strategi 2011-2013

Gigtforeningens bestyrelse vedtog ved ud-

gangen af 2010 en strategi for foreningens

arbejde frem til 2013. Visionen for Gigtfor-

eningen de næste tre år er:

Vi skal forny forståelsen af gigt og være

kendt og værdsat af flere.

Strategien omfatter seks områder: økonomi,

viden, aktiviteter, videnformidling, service

og organisation.

Vi har – som i de tidligere strategier, visio-

nen bygger ovenpå - lagt vægt på, at den er

målbar. Vi vil således måle på, om forståel-

sen af gigt ændres, og om opbakningen til

Gigtforeningen bliver styrket i form af højere

kendskab og flere medlemmer og støtter.

Disse mål er vores kriterier for succes og de

pejlemærker, vi som medarbejdere og frivil-

lige skal navigere efter.

Økonomi

Gigtforeningen skal hvert år styrke ind-

tægtsgrundlaget gennem større bidrag og

flere medlemmer, så vi fortsat kan øge vo-

res aktivitetsniveau og støtte gigtforsknin-

gen med betydelige beløb. Også arv er en

særdeles vigtig indtægtskilde for Gigtfor-

eningen. Derfor skal medlemmer, bidragyde-

re og andre løbende gøres opmærksomme

på, at en arv til Gigtforeningen – stor eller

lille – altid er en investering i bedre liv.

Viden

Viden er sammen med en sund økonomi

grundlaget for vores aktiviteter. Vi vil ind-

drage patienternes viden og behov, når vi

prioriterer vores støtte til forskningen, og vi

vil aktivt efterspørge og igangsætte projek-

ter, som kan levere dokumentation til vores

aktiviteter. I den forbindelse skal vores

forskningsstøtte gennem de seneste år

igennem et eksternt review, der vil danne

grundlag for en ny handlingsplan, som skal

implementeres i 2013.

Aktiviteter

Gigtforeningens aktiviteter skal skabe effek-

tiv forebyggelse og behandling og sikre bed-

re sociale og arbejdsmarkedsmæssige vilkår

for mennesker med gigt. Den viden, vi får

fra vores kredse, rådgivningen, behandlings-

stederne og forskningen, skal omsættes til

store sammenhængende kampagner og

strategiske partnerskaber, der samtidig kan

være afsæt for politiske initiativer over for

Folketinget, regeringen og kommunerne.

Videnformidling

Den viden, vi indsamler, skal ud og gøre

gavn blandt de mennesker, der har brug for

den. Derfor er det et mål, at vi skal bredere

ud i medierne, have flere brugere på vores

hjemmeside og blive bedre til at udnytte de

nye sociale medier til at få kontakt – ikke

bare med de mennesker, der kender os i

forvejen, men også den store gruppe, som

endnu ikke tænker på Gigtforeningen som

en del af løsningen på deres problem.

Service

Enhver, der henvender sig til Gigtforenin-

gen, skal opleve os som en professionel og

åben organisation med et højt serviceni-

veau. Derfor skal vores rådgivning, med-

lemsservice og samarbejdet med de frivillige

hele tiden udvikles. Vi vil gerne have flere

og nye grupper til at engagere sig i den fri-

villige indsats – for eksempel gennem nye

emne- og interessenetværk, og vores faglige

rådgivning skal styrkes, så mange flere får

kendskab til og gavn af den.

Organisation

Som resten af samfundet oplever også Gigt-

foreningen hastige og grundlæggende æn-

dringer i omgivelserne og i vores interessen-

ters ønsker og forventninger. Derfor skal vi


Vi skal være klar til at gribe nye muligheder, når de dukker op – og være forbe-redt på, at uforudsete forhindringer kan betyde, at vi må stoppe op og finde nye veje.

være fleksible og hele tiden tilpasse vores

organisation og udvikle vores kompetencer.

Vi skal være klar til at gribe nye muligheder,

når de dukker op – og være forberedt på, at

uforudsete forhindringer kan betyde, at vi

må stoppe op og finde nye veje.

Gigtforeningens strategi 2011-2013 er ud-

viklet af foreningens medarbejdere, ledelse

og bestyrelse med værdifulde indspark fra

de frivillige og repræsentantskabet. Det be-

tyder, at den er solidt forankret i organisati-

onen – hvilket er det bedst tænkelige ud-

gangspunkt for, at vi om tre år kan sige, vi

har fornyet forståelsen af gigt – og er kendt

og værdsat af flere.


Årsregnskab 2010 Bidrag fra fonde og legater 2010

Carl F. J. Carlson og Hustru Camilla Carlsons Legat 5.400

Maskinmester Jørgen Christiansen og Toldkontrollør

Agnes Christiansens Legat

98.590

Esbjerg Fonden 25.000

Gdr. Johannes V. L. Hansens Familiefond 5.000

Grosserer Johannes O. Hansen og Hustrus Legat 3.640

Knud Højgaards Fond 5.000

Elin og Erik Jensens Fond 10.000

Ethel & Svend Aage Jensens Fond 20.000

Grosserer Oscar Jensen og Hustrus Legat 10.000

Kjærmoses Mindelegat 3.688

Legatet "Kristiansminde" 251.501

Lund Fonden 5.000

Iris Münsters Mindefond 10.961

Fabrikant Otto Nielsens Mindelegat 9.000

Non Nobis Fonden 35.000

Gårdejer Ove Petersens Legat 2.232

Bent E. Stegmann og Hustrus Fond 4.000

Anonym 250.000

754.012


Fondsmidler – formålsbestemte

Andelsfonden (møbler, Center for Sundhed og Træning Skælskør) 48.229

Borumfonden (forskning) 5.000

Ekspeditionssekretær Gert Christoffersens Forskningslegat (forskning) 114.426

Fabrikant Mads Clausens Fond (Kong Christian X's Gigthospital) 150.000

Frimodt-Heineke Fonden (udsmykning, Center for Sundhed og Træning

Skælskør)

50.000

Gigtforeningens kredse (Center for Sundhed og Træning Skælskør) 2.100

Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (Center for Sund-

hed og Træning Skælskør)

1.500

Alex Hilmar Hansen og hustru Gerdas Fond (træningsudstyr, Center for

Sundhed og Træning Århus)

41.000

Familien Hede Nielsens Fond (forskning) 5.000

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Renoveringspuljen, Center for Sund-

hed og Træning)

100.000

Jascha Fonden (byggeri, Center for Sundhed og Træning Skælskør) 747.500

Jascha Fonden (økonomisk støtte til gigtpatienter) 76.400

Ingeborg og Emanuel Jensens Mindelegat (forskning) 115.000

Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle For-

mål (udsmykning, Center for Sundhed og Træning Skælskør)

10.000

Grosserer Erhard Gerner Larsen og hustru Else Larsens familiefond (pati-

entstøtte)

90.199

Lemvigh-Müller Fonden (forskning) 30.000

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond (udsmykning, Center for Sundhed

og Træning Skælskør)

100.000

OAK Foundation Denmark (udsmykning, Center for Sundhed og Træning

Skælskør)

490.000

Iris Preuss Mindefond (forskning) 38.240

Realdania (byggeri, Center for Sundhed og Træning Skælskør) 5.500.000

Frk. Margarethe Astrid Hedvig Schaufuss Legat (forskning) 24.962

Slagelse Kommune (Center for Sundhed og Træning Skælskør) 5.000

Socialministeriet (Uddannelsespuljen) 26.000

Styrelsen for Bibliotek og Medier (distribution af medlemsblade) 760.255

TrygFonden (Center for Sundhed og Træning Skælskør) 664.044

TrygFonden (AquaPunkt) 2.273.678

Undervisningsministeriet (konsulentvirksomhed mv.) 33.715

Snedkermester Axel Wichmann og fru Else Wichmanns Fond (forskning) 10.000

Privat bidrag (forskning) 45.000

11.557.248


Hoved- og nøgletal 2006-2010

Resultatopgørelse i kr. 1.000 2010 2009 2008 2007 2006

Bruttoindtægter 206.564 210.226 185.026 165.435 171.537 Drift af hospital og centre for sundhed og træning

141.319

155.565

133.989

113.860

116.737

Forskningsaktiviteter 10.864 10.309 6.786 8.485 11.099 Kampagner, kommunikation og

medlemsservice

29.038

23.866

20.902

19.086

19.085

Støtte til mennesker med gigt 18.334 17.385 16.276 16.994 17.487

Administrationsomkostninger 9.291 8.676 8.387 9.110 7.828 Resultat af primær drift - 2.282 - 5.575 - 1.313 - 2.098 - 698 Årets resultat 576 228 47 559 316

Balance i kr. 1.000 2010 2009 2008 2007 2006

Anlægsaktiver i alt 66.799 60.881 47.195 50.057 53.584 Omsætningsaktiver i alt 105.284 96.317 107.320 101.097 97.900

Aktiver i alt 172.083 157.198 154.516 151.154 151.484 Egenkapital 91.196 90.620 90.392 90.345 89.786 Hensatte forpligtelser 21.195 14.726 8.149 8.844 13.720

Gæld i alt 59.692 51.852 55.975 51.965 47.979

Pengestrømsopgørelse i kr. 1.000 2010 2009 2008 2007 2006

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 25.401 47.872 15.151 5.898 519 Pengestrømme fra investeringsaktiviteter - 17.475 - 56.581 - 11.190 - 2.409 - 600

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter - 90 - 86 - 78 - 81 - 74 Ændring i likvider 7.837 - 8.794 3.884 3.408 - 155

Nøgletal 2010 2009 2008 2007 2006

Soliditetsgrad 53% 58% 59% 60% 59% Sikkerhedsfaktor 0,44 0,42 0,49 0,54 0,52

Medarbejdere, gennemsnitligt fuldtids-ansatte

252 247 245 244 255

heraf behandlingsstederne 209 209 205 205 215

Administrationsprocent 5 5 5 5 5

Omkostningsprocent ved indsamling 13 14 15 12 7


Anvendt regnskabspraksis

Generelle bemærkninger

Årsregnskabet omfatter Gigtforeningen, herunder behandlingsstederne Kong Christian X's Gigt-

hospital i Gråsten og de tre centre for sundhed og træning i Skælskør, Middelfart og Aarhus.

Årsregnskabet er udarbejdet efter reglerne om god regnskabsskik for fonde og visse foreninger.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Resultatopgørelse Bruttoindtægter

Bruttoindtægterne er periodiseret, så de omfatter regnskabsåret.

Arveindtægter indtægtsføres i det regnskabsår, hvori boopgørelsen er endeligt opgjort. Indgåede

a conto arvebeløb afsættes i balancen under periodeafgrænsningsposter.

Formålsbestemte midler indtægtsføres ved modtagelsen. Beløb, der endnu ikke er forbrugt, af-

sættes i balancen under periodeafgrænsningsposter.

Omkostninger

Omkostningerne er periodiseret, så de omfatter regnskabsåret.

”Drift af hospital og centre for sundhed og træning” omfatter omkostninger til drift af behand-

lingsstederne.

”Forskningsaktiviteter” omfatter uddelinger mv. til gigtforskning og kandidatstipendier mv.

”Kampagner, kommunikation og medlemsservice” omfatter omkostninger til blade, publikationer

og øvrige informationsomkostninger samt omkostninger til kontingentopkrævning og indsam-

lingsaktiviteter.

”Støtte til mennesker med gigt” omfatter omkostninger til drift af kreds- og rådgivningsaktivite-

ter samt økonomisk støtte til mennesker med gigt.

”Administrationsomkostninger” omfatter omkostninger til kontordrift, it samt ejendommens drift

mv.

Finansielle poster

Renteindtægterne af værdipapirer og bankbeholdninger periodiseres.

Realiserede kursgevinster/-tab samt urealiserede kurstab på værdipapirer indgår i resultatopgø-

relsen.

Urealiserede kursgevinster indgår i opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.

Balancen Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af akkumulerede

af- og nedskrivninger.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesværdi med tillæg af eventuelle opskriv-

ninger og fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger samt modtagne formålsbestemte til-

skud.

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over aktivernes forventede levetid således:

Bygninger 30 år

Installationer, driftsmidler og inventar 5 år

It-hardware 3 år

Forbedringer og småanskaffelser under kr. 40.000 udgiftsføres i anskaffelsesåret. It-software

udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret.


Finansielle anlægsaktiver

Andre værdipapirer og kapitalandele omfatter unoterede aktier, der er anskaffet til vedvarende

eje og værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af nedskrivning som følge af vedvarende

værdiforringelse.

Realiserede kursavancer/-tab samt nedskrivning medtages i resultatopgørelsen under de finan-

sielle poster.

Tilgodehavender

Tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af

tabsrisici opgjort på grundlag af en individuel vurdering.

Værdipapirer

Værdipapirer, der er opført som omsætningsaktiver, omfatter hovedsageligt børsnoterede obliga-

tioner, der værdiansættes til markedsværdi på balancedagen.

Hensættelser

Hensættelser vedrører beløb, som er afsat til specifikke formål, men hvor der på balancetids-

punktet stadig er uvished om beløbenes eksakte størrelse eller tidspunktet for anvendelsen her-

af.

Prioritetsgæld

Prioritetsgæld optages til nominel restgæld.

Skat

Gigtforeningen er en almenvelgørende forening, og formuen kan ikke uddeles til medlemmerne

ved en eventuel opløsning af foreningen. Gigtforeningen er efter Selskabsskatteloven fritaget for

indsendelse af selvangivelse og skatteansættelse.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen for foreningen, der opstilles efter den indirekte metode, viser forenin-

gens pengestrømme fra henholdsvis drifts-, investerings og finansieringsaktiviteter samt forenin-

gens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Pengestrømme fra driftsaktiviteter opgøres som foreningens resultat reguleret for ikke-kontante

driftsposter samt ændring i driftskapital.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af

ejendomme samt køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i den rentebærende gæld.

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer opført som omsætningsaktiver i balan-

cen. Værdipapirerne består i al væsentlighed af danske børsnoterede obligationer. Uanset, at der

på disse obligationer hviler en risiko for kursændringer, medregnes disse til likvider, idet de på

grund af det danske børsmarkeds særlige likvide karakter reelt har funktion som likvide behold-

ninger.


Resultatopgørelse

Noter 2010 2009

1 Bruttoindtægter 206.563.994 210.225.855

2,7,8 Drift af hospital og centre for sundhed og

træning

141.318.647

155.564.510

3 Forskningsaktiviteter 10.863.865 10.309.202

2,4 Kampagner, kommunikation og

medlemsservice

29.037.832

23.866.120

2,5 Støtte til mennesker med gigt 18.333.735 17.384.558

2,6,7,8 Administrationsomkostninger 9.291.491 8.676.016

Resultat af primær drift - 2.281.576 - 5.574.551

9 Finansielle indtægter 2.913.175 5.846.540

9 Finansielle udgifter 55.180 43.789

Årets resultat 576.419 228.200

- der foreslås overført til kapitalkontoen.


Balance pr. 31. december

Aktiver

Noter 2010 2009

Grunde og bygninger 60.088.434 58.901.730

Driftsmidler og inventar 6.710.594 1.978.834

10 Materielle anlægsaktiver 66.799.028 60.880.564

Anlægsaktiver i alt 66.799.028 60.880.564

Tilgodehavender vedr. betaling for ophold på

hospital og centre for sundhed og

træning

10.332.942

10.764.924

Andre tilgodehavender 7.780.220 6.161.920

Periodeafgrænsning 207.917 264.643

Tilgodehavender 18.321.079 17.191.487

9 Værdipapirer 66.552.281 66.270.243

Likvide beholdninger 20.410.415 12.855.650

Omsætningsaktiver i alt 105.283.775 96.317.380

Aktiver i alt 172.082.803 157.197.944


Balance pr. 31. december

Passiver

Noter 2010 2009

Kapitalkonto 91.196.446 90.620.027

11 Egenkapital 91.196.446 90.620.027

12 Andre hensatte forpligtelser 21.194.591 14.725.862

Hensatte forpligtelser 21.194.591 14.725.862

13 Prioritetsgæld 566.274 656.214

Langfristet gæld 566.274 656.214

13 Afdrag på prioritetsgæld i det kommende år 89.939 85.605

Leverandørgæld 14.344.655 10.688.737

Feriepengeforpligtelser mv. 16.740.189 16.185.119

Anden gæld 9.298.401 5.519.279

14 Periodeafgrænsningsposter 18.652.308 18.717.101

Kortfristet gæld 59.125.492 51.195.841

Gæld i alt 59.691.766 51.852.055

Passiver i alt 172.082.803 157.197.944

15 Eventualforpligtelser


Pengestrømsopgørelse

Noter 2010 2009


10 Af- og nedskrivninger 11.556.286 42.895.321

Selvfinansiering 12.132.705 43.123.521

Forskydninger i:

Tilgodehavender - 1.129.592 2.208.603

Kortfristet gæld 7.929.651 - 4.036.849

Hensatte forpligtelser 6.468.729 6.076.600

Forskydninger i alt 13.268.788 4.248.354

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 25.401.493 47.871.875

10 Investeringer i materielle anlægsaktiver - 17.474.750 - 56.580.538

Pengestrømme fra investerings-

aktiviteter

- 17.474.750

- 56.580.538

Selvfinansiering netto 7.926.743 - 8.708.663

Ændring i langfristet gæld - 89.940 - 85.606

Pengestrømme fra finansierings-

aktiviteter

- 89.940

- 85.606

Ændring i likvider 7.836.803 - 8.794.269

Likvide beholdninger og værdipapirer 1/1 79.125.893 87.920.162

Ændring i likvider 7.836.803 - 8.794.267

Likvide beholdninger og værdipapirer 31/12 86.962.696 79.125.893


Noter til årsregnskab 2010

Note 1 – Bruttoindtægter

2010 2009

Betaling for ophold på hospital og centre for

sundhed og træning

131.653.332

126.521.273

Øvrige indtægter på hospital og centre for

sundhed og træning

4.609.956

4.468.430

Kontingentindtægter 10.512.821 10.045.497

Bidrag 11.784.420 9.825.651

Bidrag – formålsbestemte 3.990.704 4.524.722

Bidrag – formålsbestemte til byggeprojekt 7.566.544 27.500.000

Arveindtægter 19.436.747 17.135.838

Arveindtægter - formålsbestemte 6.286.099 1.403.444

Salg af blade og andet informations-

materiale, lotteri

3.667.839

2.458.982

Tips-/lottomidler 4.143.748 3.570.702

Kredsenes egne indtægter 2.498.185 2.384.952

Huslejeindtægter 413.599 386.364

Bruttoindtægter i alt 206.563.994 210.225.855

Note 2 - Drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner,

kommunikation og medlemsservice, støtte til mennesker med gigt og admi-

nistrationsomkostninger

Drift af hospital og centre for sundhed og træning

I regnskabsposten indgår formålsbestemte bidrag i forbindelse med byggeprojekt på

Center for Sundhed og Træning i Skælskør. Der er modtaget kr. 7.566.544, der er

formålsbestemt til byggeriet.

I 2009 var tallet kr. 27.500.000.

Gager og lønninger mv.

I drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, kommunikation og

medlemsservice, støtte til mennesker med gigt og administrationsomkostninger ind-

går gager og lønninger m.m., der fordeler sig således:

2010 2009

Gager og lønninger 99.574.203 93.780.418

Bidrag til pensionsordninger 9.309.954 8.741.249

Andre udgifter til social sikring 497.901 441.549

I alt 109.382.058 102.963.216

Gennemsnitligt antal beskæftigede personer i

Gigtforeningen inkl. hospital og centre for sundhed

og træning

252

247


Note 3 - Forskningsaktiviteter

2010 2009

Kandidatstipendier 4.783.891 2.243.253

Gigtforskning i øvrigt (inkl. udviklingspuljen) 6.079.974 8.065.949

Forskningsaktiviteter i alt 10.863.865 10.309.202

Uddelinger fra båndlagte legater bestyret

af Gigtforeningen

531.499

661.986

Note 4 - Kampagner, kommunikation og medlemsservice

2010 2009

Kampagner, indsamlings- og kommunikations-

aktiviteter

15.929.990

11.917.222

Publikationer og øvrige kommunikationsaktiviteter 3.456.142 3.155.964

Medlemsservice 9.651.700 8.792.934

Kampagner, kommunikation og medlemsservice i alt 29.037.832 23.866.120

Note 5 - Støtte til mennesker med gigt

2010 2009

Social- og sundhedspolitisk støtte til mennesker

med gigt

9.957.691

8.544.784

Økonomisk støtte til mennesker med gigt 1.983.818 152.050

Kredsservice 2.398.698 4.254.017

Kredsenes egne aktiviteter 3.993.528 4.433.707

Støtte til mennesker med gigt i alt 18.333.735 17.384.558

Uddelinger fra båndlagte legater bestyret

af Gigtforeningen

649.000

607.000

Note 6 – Administrationsomkostninger

2010 2009

Ejendommens drift mv. 2.665.234 1.796.886

It 333.711 696.768

Kontordrift 5.988.811 5.780.320

Øvrige fællesomkostninger 303.735 402.042

Administrationsomkostninger i alt 9.291.491 8.676.016


Note 7 – Revisionshonorar

2010 2009

Lovpligtig revision og afgivelse af erklæringer 399.125 419.534

Andre ydelser end revision 20.509 56.917

Revisionshonorar i alt 419.634 476.451

Note 8 - Af- og nedskrivninger

I drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, kommunikation,

medlemsservice og administrationsomkostninger indgår materielle af- og nedskriv-

ninger, der fordeler sig således:

2010 2009

Drift af hospital og centre for sundhed og træning *) 10.876.228 42.254.470

Administrationsomkostninger 680.058 640.851

11.556.286 42.895.321

Anvendelse af tidligere års hensatte forpligtelser

til projekter *)

- 7.566.544

- 39.519.008

Af- og nedskrivninger i alt 3.989.742 3.376.313

*) Heri indgår nedafskrivning på kr. 7.566.544 vedrørende byggeri på Center for

Sundhed og Træning i Skælskør.

I 2009 var tallet kr. 38.119.008.


Note 9 - Finansielle poster

2010 2009

Finansielle indtægter:

Bankrenter og renter af værdipapirer mv. 2.615.683 3.466.634

Udlodning for investeringsbeviser 44.531 128.865

Urealiserede kursavancer, obligationer og

investeringsbeviser

-

1.471.975

Realiserede kursavancer, obligationer og

investeringsbeviser

252.961

779.066

Finansielle indtægter i alt 2.913.175 5.846.540

Finansielle udgifter:

Bankrenter og prioritetsrenter 39.664 43.789

Realiserede kurstab, obligationer 15.516 -

Finansielle udgifter i alt 55.180 43.789

Værdipapirer:

Saldo 1/1 66.270.243 66.468.751

Nettoinvesteringer i året 44.593 - 2.449.549

Kursreguleringer 237.445 2.251.041

Saldo 31/12 66.552.281 66.270.243

Som specificeres således:

Bogført

værdi

Bogført

værdi

31/12 2010 31/12 2009

Danske børsnoterede obligationer 63.518.270 63.468.963

Danske investeringsbeviser, aktier 3.034.011 2.801.280

I alt 66.552.281 66.270.243

Note 10 - Immaterielle og materielle anlægsaktiver

Grunde og

bygninger

Igang-

værende

byggeri

Driftsmidler

og inventar

Materielle

anlægs-

aktiver i alt

Anskaffelsessum:

1/1 114.040.009 64.967.764 30.601.635 209.609.408

Tilgang - 11.629.057 5.845.693 17.474.750

Overført – byggeri 76.596.821 -76.596.821 - -

Afgang - - 55.000 55.000

31/12 190.636.830 - 36.392.328 227.029.158

Af- og nedskrivninger:

1/1 68.570.311 51.535.732 28.622.801 148.728.844

Tilgang 2.875.809 7.566.544 1.113.933 11.556.286

Overført – byggeri 59.102.276 -59.102.276 - -

Afgang - - 55.000 55.000

31/12 130.548.396 - 29.681.734 160.230.130

Bogført værdi 31/12 60.088.434 - 6.710.594 66.799.028


Note 11 – Egenkapital

2010 2009

Kapitalkonto:

Saldo 1/1 90.620.027 90.391.827


Saldo 31/12 91.196.446 90.620.027

Note 12 - Andre hensatte forpligtelser

2010 2009

Saldo 1/1 14.725.862 8.149.262

Tilgang 8.455.576 8.359.000

Afgang 1.986.847 1.782.400

Saldo 31/12 21.194.591 14.725.862

Stigning i hensatte forpligtelser kan blandt andet henføres til aktiviteter i forbindelse

med Gigtforeningens 75-års jubilæum samt Gigtforeningens egenfinansiering vedrø-

rende modtaget tilskud til renovering af de tre centre for sundhed og træning. En

betydelig del af hensættelserne forventes brugt i 2011 til igangsatte aktiviteter.

Note 13 - Prioritetsgæld – langfristet

Fondskode Rentesats Restløbetid Restgæld Kontant-

værdi

Pantebrev 5 Afdragsfrit 400.000 400.000

Obligationslån 069 0171 5 3 år 256 213 256 213

I alt 656 213 656 213

Forfalden inden for 1 år 89.939

Forfalden efter 1 år 566 274

Af den samlede langfristede prioritetsgæld på kr. 566.274 forfalder kr. 0 efter 5 år.

Den bogførte værdi af grunde og bygninger udgør kr. 13.058.000, hvoraf der er lyst

pant for kr. 656.213.

Note 14 – Periodeafgrænsning

2010 2009

A conto indgåede arvebeløb 6.500.966 7.973.921

Forudbetalte kontingentindtægter 1.710.695 1.575.068

Ikke anvendte formålsbestemte gaver og arv mv. 10.440.647 9.168.112

Periodeafgrænsning i alt 18.652.308 18.717.101

Note 15 – Eventualforpligtelser

Udover de i balancen opførte gældsforpligtelser påhviler der ikke Gigtforeningen for-

pligtelser i form af leasingaftaler med særlige opsigelsesforhold.


Regnskabs- og revisionspåtegning

Ledelsens regnskabspåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet for 2010 for Gigtfor-

eningen.

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik jf. lov om fonde og visse

foreninger. Vi anser den valgte praksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et

retvisende billede af Gigtforeningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.

Årsregnskabet indstilles til repræsentantskabets godkendelse.

Gentofte, den 16. marts 2011

Direktør

LENE WITTE

Bestyrelsen

MIKAEL OLUFSEN

(Bestyrelsesformand)

JENS CHRISTIAN LORENZEN

(Næstformand)

ESTHER BOSERUP

RUDY L. DAHL

SØREN JACOBSEN

PETER JUNKER

PER S. KRISTENSEN

JES BRUUN LAURITZEN

PER MØLLER

BIRGITTE NIELSEN

KRISTIAN

STENGAARD-PEDERSEN

DORTE SØRENSEN


Den uafhængige revisors påtegning Til repræsentantskabets medlemmer i Gigtforeningen

Vi har revideret årsregnskabet for Gigtforeningen for regnskabsåret 1. januar - 31. december

2010, omfattende ledelsespåtegning, ledelses beretning, anvendt regnskabspraksis, resultatop-

gørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter god regnskabs-

skik jf. lov om fonde og visse foreninger.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede

i overensstemmelse med god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering

og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregn-

skab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen

skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis

og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har

udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræ-

ver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå

høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er an-

ført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af

risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvi-

gelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for

virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med

henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En

revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er pas-

sende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den

samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for

vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Gigtforeningens aktiver,

passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt at resultatet af Gigtforeningens aktivi-

teter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 er i overensstemmelse med god regn-

skabsskik jf. lov om fonde og visse foreninger.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vor revision har ikke omfattet ledelsesberetningen i årsberetningen.

Vi har gennemlæst ledelsesberetningen uden at foretage yderligere handlinger i tillæg til den

gennemførte revision af årsregnskabet. Efter vor opfattelse er oplysningerne i ledelsesberetnin-

gen i overensstemmelse med det reviderede årsregnskab.

København, den 16. marts 2011

Grant Thornton

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Erik Stener Jørgensen

statsautoriseret revisor

Brian Dahl

statsautoriseret revisor


Repræsentantskabet 2010

Bestyrelsen

Mikael Olufsen

Formand for bestyrelsen

Jens Christian Lorenzen

Direktør

Næstformand for bestyrelsen

Dorte Sørensen

Fhv. lærer

Kredsrepræsentant

Esther Boserup

Ergoterapeut

Peter Junker

Professor, overlæge, dr.med.

Odense Universitetshospital

Jes Bruun Lauritzen

Institutleder, professor, overlæge, dr.med.

Bispebjerg Hospital

Rudy L. Dahl

Fhv. informationsmedarbejder og

sexualvejleder

Kredsrepræsentant

Søren Jacobsen

Klinikchef, overlæge, dr.med.

Rigshospitalet

Per Møller

Direktør

Birgitte Nielsen

Professionelt bestyrelsesmedlem

Kristian Stengaard-Pedersen


Århus Universitetshospital

Formand for forskningsrådet

Per S. Kristensen

Fhv. assurandør

Kredsrepræsentant

Forskningsrådet

Kristian Stengaard-Pedersen



Formand for forskningsrådet

Mikkel Østergaard

Forskningsprofessor, dr.med.

Glostrup Hospital

Næstformand for forskningsrådet

Jes Bruun Lauritzen

Institutleder, professor, overlæge, dr.med.

Bispebjerg Hospital

Johan Hviid Andersen

Professor, overlæge, ph.d.

Regionshospitalet Herning

Bent Deleuran

Professor, dr.med.


Peter Junker



Per Kallestrup

Praktiserende læge, ph.d.

Skødstrup Lægepraksis

Søren Overgaard



Ewa Roos

Professor i fysioterapi, ph.d.,

Syddansk Universitet


Kredsformænd

Anne Marie Jensen

Vendsysselkreds

Rudy L. Dahl

Aalborgkreds

Betty Ringsborg Andersen

Thy-Morsø-kreds

Inge-Lise Kofoed Beck

Vestjyllandskreds

Per S. Kristensen

Viborg-Skive-kreds

Lillian Kammersgaard

Randers-Djursland-kreds

Lene Lau

Aarhuskreds

Sonja Øhlenschlæger

Søhøjlandskreds

Marie Rotvig

Sydvestjyllandskreds

Hanne Dahl-Nielsen

Trekantsområdekreds

James Rickmann

Sønderjyllandskreds

Inge Jørgensen

Sydvestfynskreds

Lissie Skotte

Odense-Nordøstfyns-kreds

Inge Degler

Lolland-Falster-kreds

Linda Herrguth

Sydsjælland-Møn-kreds

Hans Kristensen

Vestsjællandskreds

Dorte Sørensen

Midtsjællandskreds

Karen Hilbrands

Nordsjællandskreds

Vivi Nobel

Hovedstad Nord-kreds

Lisbet Pedersen

Hovedstad Vest-kreds

Margrethe Nielsen

Københavnskreds

Grethe Sode Viborg

Bornholmskreds

Repræsentanter fra Gigtforeningens

Oplysningskredse (GOK)

Kenneth Borup

GOK Middelfart

Ann Borch

GOK Odense

Repræsentant fra Gigtforeningens

landsdækkende diagnosenetværk

Tove Cassøe

Diagnosenetværket SLE

Foreninger, som Gigtforeningen har et

særligt samarbejde med

Line Agersnap

Formand, FNUG - ForeningeN af Unge med

Gigt

Ida Nordentoft

Formand, GBF - Gigtramte Børns

Forældreforening

Jens Tryde

Formand, MB - Gigtforeningen for Morbus

Bechterew


Repræsentanter for andre

foreninger/organisationer

Johnny Kuhr

Formand, Danske Fysioterapeuter

Aage Rask-Pedersen

Direktør, tidl. Det Danske Handelskammer

Lene Barslund

Næstformand, Ergoterapeutforeningen

Gunhild Bukh

Formand, Faglig Sammenslutning for

Sygeplejersker beskæftiget med

Reumatologi

Carsten Andersen

Vicedirektør, Forsikring & Pension

Tina Christensen

Formand, Landsforeningen af Statsaut.

Fodterapeuter

Repræsentanter for regioner og

kommuner

Stén Knuth

2. viceborgmester, Slagelse Kommune

Repræsentant for KL

Kristian Ebbensgaard

Fhv. regionsrådsformand, Region Sjælland

Jørgen Winther

Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland

Poul Erik Svendsen

Regionsrådsmedlem/1. næstformand,

Region Syddanmark

Lægefaglige medlemmer

Cody Bünger



Bente Danneskiold-Samsøe

Professor, dr.med., forskningschef,

Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital

Thorsten Ingemann Hansen

Professor, dr.med.

Aarhus Universitet

Troels Mørk Hansen

Overlæge, dr.med.

Gentofte Hospital

Troels Herlin

Overlæge, dr.med.

Skejby Sygehus

Ivan Hvid



Erik Martin Jensen

Overlæge, Speciallægerne

Michael Kjær


Bispebjerg Hospital

Bente Klarlund Pedersen


Rigshospitalet

Lisbeth Krohn

Overlæge

Ib Lorenzen


Kjeld Søballe



Ulrik Tarp

Klinisk lektor, dr.med.



Personlige medlemmer

Frede Andersen

Viceøkonomidirektør

Peter Andersen

Bagermester

Yvonne Herløv Andersen

Fhv. folketingsmedlem

Ole Bjerregaard

Direktør

Mai Buch

Adm. direktør, CompetenceHouse

Ulrik Bülow

Adm. direktør, Otto Mønsted A/S

Preben Damgaard

Direktør, Damgaard Company

Henning Dyremose

Direktør

Maja Lisa Engelhardt

Billedkunstner

Peter Gade

Prof. badmintonspiller

Christian Herskind

Adm. Direktør, Refshaleøen Holding A/S

Peter Højland

Bestyrelsesformand

Trier Jensen

Kontorchef

Cristina Lage

Adm. direktør, Nordea Invest

Per Ladegaard

Koncerndirektør, Nykredit

Lizzie Lichtenberg

Fhv. folketingsmedlem

André Lublin

Direktør

Torben Möger Pedersen

Adm. direktør, PensionDanmark

Chris MacDonald

Sundhedscoach

Henrik E. Nyegaard

Civilingeniør

Stig Rantsén

Adm. direktør, Best Holdings A/S

Mogens Munk Rasmussen

Direktør

Lennart Ricard

Advokat

Lars Rohde

Direktør, ATP

Merete Rønde Skipper-Pedersen

Netværksdirektør, Netværk Danmark A/S

Anne Marie Vessel Schlüter

Instruktør, Det Kgl. Teaters Balletskole

Elvar Vinum

Direktør

Direktør Elvar Vinum, mangeårig næstfor-

mand i bestyrelsen og dirigent ved Gigtfor-

eningens repræsentantskabsmøder gennem

de sidste næsten 10 år, er afgået ved dø-

den. Han vil blive dybt savnet, ikke mindst

på grund af sin medmenneskelighed og om-

sorg for foreningen og for dens medlemmer

samt for sit kompetente virke. Elvar Vinum

havde dybe rødder i Gigtforeningens snart

75-årige historie, og i 1999 blev han tildelt

vores æresmedalje.


Dronning Ingrids Forskerpris

Dronning Ingrids Forskerpris overrækkes hvert år på den Internationale Gigtdag til en mar-

kant forsker, der med sin forskning er med til at styrke forebyggelsen og behandlingen af

gigtsygdomme. Gennem de seneste 12 år har følgende forskere modtaget prisen:

1999

Martin Lind 50.000 kr.

Mikkel Østergaard 50.000 kr.

2000

Keld Østergaard 50.000 kr.

Julia S. Johansen 50.000 kr.

2001

Troels Herlin 50.000 kr.

Klaus G. Müller 50.000 kr.

2002

Mette Klarlund 50.000 kr.

Ole Rintek Madsen 50.000 kr.

2003

Thomas Graven-Nielsen 100.000 kr.

2004

Peter Garred 100.000 kr.

2005

Steffen Jacobsen 100.000 kr.

2006

Kr. Stengaard-Pedersen 100.000 kr.

2007

Bente Danneskiold-Samsøe 100.000 kr.

2008

Peter Junker 100.000 kr.

2009

Kjeld Søballe 100.000 kr.

2010

Michael Kjær 100.000 kr.


Medaljer og æresmedlemmer

Siden 1961 er Gigtforeningens medalje for fremragende indsats i kampen mod gigten blevet

tildelt følgende:

1961

Fhv. minister K. K. Steincke

1962

Professor, dr.med. Cai Holten

1963

Hendes Majestæt Dronning Ingrid

1964

Cand.jur., fru overlæge C. Just-Olesen

1965

Højesteretssagfører Kjeld Rørdam

1966

Snedkermester S. Borella-Hansen

1968

Professor Gunnar Edström, Sverige

1969

Fhv. borgmester Julius Hansen

1971

Overlæge, dr.med. Svend Clemmesen

1972

Professor, dr.med. Gunnar Teilum

1976

Direktør Frantz Harlang

1977

Overlæge, dr.med. Kaj Kalbak

1983


Knud Brøchner-Mortensen

1987

Fhv. forstander, sygeplejerske

Ebba Jansen

1989

Direktør Aage Reimer

1995

Overlæge, dr.med. Hans Graudal

1996


Gunnar Bendixen

1997

Direktør Børge Munk Ebbesen

1998

Sygeplejerske Gerda Jensen

Sygeplejerske Ester Andersen

1999

Professor, overlæge, dr.med. Ib Lorenzen

Direktør Elvar Vinum

2002

Forhenværende direktør Ingrid Due Peder-

sen

2003

Kontorchef Trier Jensen

2006

Professor, dr.med. Otto Sneppen

Overlæge, dr.med. Poul Halberg

2009

Centerchef Alice Viby, Middelfart


Vedtægter

Gigtforeningen er stiftet den 17. november 1936 under navnet ”Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme”, senere kaldet bl.a. ”Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse” og ”Gigtfor-eningen”. For Gigtforeningens virke gælder følgende vedtægter:

1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Gigtforeningen. Foreningen har hjemsted i Gentofte Kommune.

2. Formål Gigtforeningens formål er at støtte bekæmpelsen af led-, ryg- og muskellidelser (reumatiske syg-

domme) og deres følger. Dette søges fortrinsvis opnået ved:

- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, følger og behandling, - at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for mennesker med gigt, - at yde støtte til mennesker med gigt, - at støtte dansk og international videnskabelig forskning og samarbejde inden for foreningens

område,

- at støtte oprettelse og drift af behandlingssteder med henblik på diagnose, behandling og re-habilitering.

3. Struktur Gigtforeningen virker gennem

- repræsentantskabet - bestyrelsen - direktionen - godkendte kredse.

Gigtforeningen samarbejder med andre foreninger inden for foreningens virkeområde efter repræsentantskabets nærmere bestemmelse.

4. Medlemmer Som medlem af Gigtforeningen kan optages personer, organisationer, institutioner, selskaber og for-eninger. Medlemskab opnås ved henvendelse til foreningens administration. Medlemskabet gælder, så længe der betales kontingent.

5. Kontingent Kontingentet fastsættes af Gigtforeningens bestyrelse. 6. Repræsentantskabet Gigtforeningens højeste myndighed er repræsentantskabet. Repræsentantskabet består af:

a) medlemmerne af bestyrelsen b) medlemmerne af forskningsrådet c) kredsformændene d) 2 fælles repræsentanter fra Gigtforeningens oplysningskredse (GOK) e) 1 fælles repræsentant fra Gigtforeningens landsdækkende diagnosenetværk f) formændene for de foreninger, som Gigtforeningen har et særligt samarbejde med, jf. § 3,

stk. 2, g) indtil 50 yderligere medlemmer, der vælges af repræsentantskabet for en periode af 4 år efter

indstilling fra bestyrelsen. Valget sker enten som personligt medlem eller som organisati-onsrepræsentant. Det skal tilstræbes, at disse medlemmer repræsenterer alsidighed, kultur, erhverv mv., og at de må antages at have særlig interesse for Gigtforeningens virke.

Genvalg kan finde sted.


7. Tegningsret Gigtforeningen tegnes af bestyrelsens formand og næstformand i forening eller af én af disse i for-

ening med et medlem fra direktionen. 8. Regnskab Gigtforeningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af den på det ordinære repræsen-tantskabsmøde valgte statsautoriserede revisor. 9. Repræsentantskabsmøde

Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde hvert år inden udgangen af maj måned. Bestyrelsen indkalder til repræsentantskabsmøde med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen skal ske ved skriftlig henvendelse til medlemmerne senest 4 uger før repræsentantskabsmødet. Bestyrelsen fastsætter dagsordenen, der mindst skal indeholde følgende punkter:

- valg af dirigent - beretning om Gigtforeningens virke i det forløbne år

- forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse - orientering om Gigtforeningens budget for det kommende år - indkomne forslag - valg til repræsentantskab og bestyrelse blandt kandidatforslag udsendt til repræsentantskabet

senest sammen med mødets dagsorden - valg af revisor

- eventuelt.

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen for repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før repræsentantskabsmødet. Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, der vælges af repræsentantskabet. Alle afstemninger foretages ved håndsoprækning eller elektronisk, medmindre dirigenten eller 5 medlemmer af repræsentantskabet forlanger skriftlig afstemning, jf. dog punkt 15. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog punkt 15 og 16 vedrørende ved-

tægtsændringer og opløsning. På repræsentantskabsmødet kan kredsenes formænd lade sig repræ-sentere ved fuldmagt til et andet medlem af kredsens bestyrelse. 10. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen eller 1/3 af repræsentantskabet ønsker dette. Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal ske skriftligt til repræsen-tantskabets medlemmer med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.

11. Bestyrelsen Bestyrelsen har sammen med direktionen ansvaret for Gigtforeningens virksomhed.

Bestyrelsen består af 12 medlemmer, heraf

a) 3 medlemmer indstillet af og blandt forskningsrådet, heriblandt forskningsrådets formand, b) 2 medlemmer indstillet af og blandt kredsbestyrelsernes medlemmer c) 7 andre medlemmer valgt af repræsentantskabet Det samlede antal læger i bestyrelsen må ikke overstige 4, og det samlede antal kredsbestyrel-

sesmedlemmer må ikke overstige 3. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode af 4 år. Genvalg kan finde sted. Et medlem skal ud-træde af bestyrelsen ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år.

Bestyrelsen udarbejder retningslinier for indstilling af kredsbestyrelsesrepræsentanterne til bestyrel-sen. Retningslinierne skal godkendes af repræsentantskabet.


Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Afgår et medlem af bestyrelsen i valgperi-oden, kan bestyrelsen udpege nye medlemmer for det løbende år. Valget forelægges for repræsen-

tantskabet på dettes førstkommende møde. Bestyrelsen afholder møde mindst 4 gange om året. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. 12. Direktionen

Bestyrelsen foretager ansættelse og afskedigelse af foreningens direktion. Direktionen har den daglige ledelse af foreningen. 13. Forskningsrådet Bestyrelsen nedsætter et forskningsråd. Forskningsrådet har indtil 9 medlemmer, der skal have en alsidig faglig baggrund inden for foreningens virkeområde.

Forskningsrådet har til opgave at fordele de midler, der bevilges til forskning, ligesom rådet efter an-modning fra bestyrelsen behandler sager af sundhedsfaglig karakter. Forskningsrådets medlemmer udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra forskningsrådet. Valget sker for en periode af 4 år, og genvalg kan kun ske for én periode. Et medlem skal udtræde af rådet ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år.

Forskningsrådet udarbejder en forretningsorden, der skal godkendes af bestyrelsen.

14. Kredsene Antal og oprettelse Gigtforeningen omfatter et antal kredse, som geografisk følger kommune- og regionsgrænserne.

Der udarbejdes vedtægter for hver enkelt kreds. Vedtægterne skal indeholde Gigtforeningens vedtæg-ter for kredsene. Kredsens oprettelse og vedtægter skal godkendes af Gigtforeningens bestyrelse. Kredsene kan, som grundlag for deres arbejde, oprette lokalgrupper, netværksgrupper, herunder re-gionale samarbejder og lignende. Opgaver Kredsens opgaver er i samarbejde med Gigtforeningens bestyrelse:

- at repræsentere Gigtforeningen i kredsen - at udbrede kendskabet til og arbejde for tilgang til Gigtforeningen

- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, behandling og følger ved f.eks. at afholde møder og kurser

- at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for mennesker med gigt i kredsen

- at forvalte de pengemidler, der måtte blive stillet til rådighed for kredsens virke. Kredsen følger i alle forhold de retningslinier, der måtte blive givet af Gigtforeningens bestyrelse. I tilfælde af uenighed imellem kredsbestyrelsen og bestyrelsen afgøres sagen af bestyrelsen. Sagen kan derefter forelægges på førstkommende repræsentantskabsmøde. Kredsbestyrelsen

Kredsen ledes af en bestyrelse med et ulige antal medlemmer på mindst 5 og højst 11. Valgbare til bestyrelsen er personlige medlemmer af Gigtforeningen. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, næstformand og kasserer.


Generalforsamling Der afholdes i samråd med Gigtforeningen årlig ordinær generalforsamling inden udgangen af marts

måned. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:

- beretning om kredsens virke i det forløbne år - forelæggelse af revideret regnskab - redegørelse for Gigtforeningens arbejde - indkomne forslag - valg af bestyrelse

- valg af revisor - eventuelt.

Økonomi

Hver kreds modtager årligt tilskud fra Gigtforeningen. Tilskuddets størrelse fastsættes af Gigtfor-eningens bestyrelse. Kredsen kan ansøge bestyrelsen om yderligere tilskud til særlige aktiviteter.

Regnskab Kredsens regnskabsår er kalenderåret. Det reviderede regnskab indsendes til foreningens administra-tion senest den 1. februar.

15. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer kan kun ske på et repræsentantskabsmøde. For at vedtægtsændringerne er gyl-dige, skal de ved skriftlig eller elektronisk afstemning være vedtaget af mindst 2/3 af de på repræ-sentantskabsmødet fremmødte repræsentantskabsmedlemmer.

16. Opløsning

Består vedtægtsændringen i en beslutning om opløsning af Gigtforeningen, skal mindst 3/4 af repræ-sentantskabets medlemmer stemme herfor. Såfremt det fornødne stemmeflertal ikke opnås, kan be-styrelsen ved skriftlig henvendelse indkalde medlemmerne af repræsentantskabet til ekstraordinært repræsentantskabsmøde med forslag om foreningens opløsning som eneste punkt på dagsordenen. Forslaget anses for vedtaget, når et simpelt stemmeflertal af de på det ekstraordinære repræsentant-skabsmøde fremmødte medlemmer har stemt herfor. Vedtages det at opløse Gigtforeningen, træffer repræsentantskabet beslutning om anvendelse af foreningens midler i almennyttige og med forenin-

gens formål beslægtede øjemed, hvilken beslutning kræver ministeriel godkendelse.

17. Ikrafttrædelse Vedtægterne blev senest ændret og vedtaget på repræsentantskabsmødet den 22. maj 2006. Foreningens oprindelige vedtægter blev vedtaget den 17. november 1936 og ændret den

- 10. maj 1944 - 16. maj 1946 - 16. maj 1947 - 29. maj 1951 - 05. maj 1953 - 20. maj 1955 - 21. maj 1959 - 25. maj 1962 - 21. maj 1965 - 22. maj 1970 - 12. maj 1982 - 19. maj 1988

- 25. maj 2000 - 22. maj 2006 (med virkning fra 1. januar 2007)


Bilag 1: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoomkostninger

70

13

12

2

3

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Indt. på hospital og centre for sundhed og træning

Kontingentindtægter og bidrag

Arv

Tips/lotto

Indsamlingsaktiviteter mv.

Angivet i %

Bruttoindtægternes procentuelle fordeling

67

5

14

9

5

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Drift af hospital og centre for sundhed og træning

Forskningsaktiviteter

Kampagner, kommunikation og medlemsservice

Støtte til mennesker med gigt

Administrationsomkostninger

Angivet i %

Bruttoomkostningernes procentuelle fordeling


Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne

Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne samt diagnoser og regioner

Center for Sundhed og Træning i Skælskør

Nøgletal for Center for Sundhed og Træning i Skælskør

2010 2009 2008 2007 2006

Bruttoindtægter (1.000 kr.) 22.318 21.685 21.550 20.675 22.821

Antal sengedage 9.236 9.266 9.468 9.551 9.745

Antal indlagte patienter 458 443 - - -

Antal ambulante behand-

linger

0

0

24

483

3.428

Gennemsnitligt antal

beskæftigede

32

35

33

34

39

9

2

13

10

29

37

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Andet

Anden betændelsesagtig …

Anden ledsygdom og bløddelsgigt

Leddegigt

Slidgigt

Ryglidelser

Angivet i %

Diagnosefordeling - indlagte patienter

1

2

3

35

59

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Angivet i %

Hvilken region kommer de indlagte patienter fra?


Bilag 2, fortsat

Center for Sundhed og Træning i Aarhus

Nøgletal Center for Sundhed og Træning i Aarhus

2010 2009 2008 2007 2006


Antal sengedage 8.183 8.218 8.305 8.085 8.093

Antal indlagte patienter 303 300

Antal ambulante

behandlinger

0*

1.020

1.020

1.632

1.638


beskæftigede

26

26

26

25

29 *Aftalen med Region Midtjylland om ambulant behandling er opsagt af regionen med udgangen af 2009

4

0

0

11

22

63

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Andet

Anden betændelsesagtig gigtsygdom


Leddegigt

Slidgigt

Ryglidelser

Angivet i %


6

91

2

0

1

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Angivet i %



Bilag 2, fortsat

Center for Sundhed og Træning i Middelfart

Nøgletal for Center for Sundhed og Træning i Middelfart

2010 2009 2008 2007 2006


Antal sengedage 7.681 7.798 8.946 8.880 9.071

Antal indlagte patienter 265 271


beskæftigede

25

23

22

23

24

1

4

18

12

24

41

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Andet



Leddegigt

Slidgigt

Ryglidelser

Angivet i %


4

5

80

5

6

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Angivet i %



Bilag 2, fortsat

Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten

2010 2009 2008 2007 2006


Antal indlagte patienter 797 793 907 1.486 1.652

Antal ambulante

behandlinger

18.417

19.431

16.796

14.500

9.763

MR-skanninger 623 765 722 899 834


beskæftigede

126

125

124

123

123 * Der er sket en omregistrering af patienterne i 2008 - 418 patienter flyttet til ambulant

16

7

4

69

3

1

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Andet



Leddegigt

Slidgigt

Ryglidelser

Angivet i %

Diagnosefordeling - ambulante patienter

17

2

24

33

18

6

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Andet



Leddegigt

Slidgigt

Ryglidelser

Angivet i %



Bilag 2, fortsat

Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten

0

3

97

0

0

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Angivet i %

Hvilken region kommer de ambulante patienter fra?

5

15

73

4

3

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Angivet i %



Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter

Kronebeløb i 1.000 kr. 2010 2009 2008 2007 2006

Uddelinger, forskningsrådet 9.857 9.927 5.770 7.491 10.513

Uddelinger fra båndlagte lega-

ter bestyret af Gigtforeningen

531

662

350

526

430

Uddelinger, udviklingspuljen 1.007 382 1.016 993 585

Forskningsbevillinger

Antal bevillinger, forskningsrå-

det (ekskl. kongresdeltagelse)

51

43

59

51

45

Kongresdeltagelse 10 6 9 18 11

Stipendiater (årsværk) 6 5 5 6 6

Antal bevillinger, udviklings-

puljen (inkl. publikation)

5

6

8

10

4

Af nedenstående tabel fremgår Gigtforeningens forskningsuddelinger i 2010.

25

15

15

1

32

4

2

6

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Leddegigt

Andet, bl.a. grundforskning i laboratoriet

Andre betændelsesagtige gigtsygdomme

Osteoporose

Slidgigt

Andre ledsygdomme og bløddelsgigt

Ryglidelser

Bevægeapparatets funktion og træning

Angivet i %

Forskningsmidler fordelt på diagnoser


Bilag 3, fortsat: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter

Af nedenstående tabel fremgår Gigtforeningens forskningsuddelinger i 2010. I tilfælde, hvor et

projekt kan henføres til flere kategorier, vil projektet kun fremgå et sted.

Projekt/formål Ansøger Bevilget

Deltagelse i 7th Interdisciplinary World Con-

gress on Low Back & Pelvic Pain

Los Angeles, 9.-12. november 2010

Speciallæge Berit Schiøttz-

Christensen, Århus Reumatologi-

klinik

15.000

STarT.dk Oversættelse og indførelse af et opde-

lingsredskab til brug hos praktiserende læge,

som hjælper til bedre forløbet for ryg-patienter

Forskningsassistent Lars Morsø,

Sygehus Lillebælt

75.000

Tidlig diagnostik af spondylartropati Kiropraktor, ph.d.-studerende Bodil

Al-Mashhadi Arnbak, Rygcenter

Syddanmark

150.000

Ryglidelser, i alt 240.000

Deltagelse i European League Against

Rheumatism, Rom, 16.-19. juni 2010

Overlæge Anders Jørgen Svend-

sen, Center for Sundhed og Træ-

ning i Middelfart

10.000

Det medfødte immunforsvars betydning for

kronisk leddegigt

Klinisk assistent Christian Gytz

Ammitzbøll, Århus Sygehus

176.500

Frie radikaler gør T-celler tolerante Lektor Frederik Vilhardt, Køben-

havns Universitet

100.000

Deltagelse i American College of Rheumatology,

Atlanta, 6.-11. november 2010

Forskningsårsstuderende Stinne

Ravn Greisen, Aarhus Universitet

10.059

Ultralydsskanning af led hos børn med børne-

leddegigt

Professor Troels Herlin, Århus Uni-

versitetshospital

55.000

MikroRNA som markør for behandlingseffekt hos

leddegigtpatienter behandlet med adalimumab

og methotrexate

Professor Julia Sidenius Johan-

sen, Herlev Hospital

200.000

Metodestudie af kæbeledspunktur og udtagning

af kæbeledsvæske

Forskningsassistent Kasper Dahl

Kristensen, Aarhus Universitet

50.000

Motionsvaner hos børn og unge med leddegigt Fysioterapeut Mette Nørgaard,


30.000

Hvilken betydning har vores gener for udvikling

af kronisk leddegigt?

Overlæge Anders Jørgen Svend-

sen, Center for Sundhed og Træ-

ning i Middelfart

208.600

Hvordan medicin til behandling af leddegigt

påvirker forekomst og resultat af hofteleds-

protese blandt leddegigtpatienter i Denmark?

Afdelingslæge Alma Becic Peder-

sen, Århus Universitetshospital

93.000

Ændringer i den måde generne kommer til ud-

tryk på under graviditet hos kvinder med led-

degigt

Professor Jørn Olsen, Aarhus Uni-

versitet

150.000

Forbedring af ledprotesers binding til knogle Professor Kjeld Søballe, Århus

Universitetshospital

50.000

Forskningsstipendium: Hjerte-kar-sygdom hos

leddegigtpatienter – en befolkningsundersøgel-

se

Reservelæge Jesper Lindhardsen,

Gentofte Hospital

525.536

Er melanokortinsystemet kroppens eget forsvar

mod leddegigt, og kan lægemidler, som ligner

melanokortinsystemets egne hormoner, blive

fremtidens gigtbehandling?

Overlæge Grethe Neumann An-

dersen, Centrum for Klinisk Forsk-

ning, Sygehus Vendsyssel, Hjørring

100.000



Hvilke arveanlæg gør mennesker modtagelige

for leddegigt?

Lektor Åsa Andersson, Farmaceu-

tisk Fakultet, Københavns Universi-

tet

125.000

Etablering af ny eksperimentel dyremodel for

psoriasisgigt

Lektor Åsa Andersson, Farmaceu-

tisk Fakultet, Københavns Universi-

tet

100.000

En ny model i mus til studier af sygdomsudvik-

ling og behandling af leddegigt

Reservelæge Kresten Krarup Kel-

ler, Århus Sygehus

200.000

IgG sukkermolekyler hos patienter med kroni-

ske gigtsygdomme

Læge i introduktionsstilling Lone

Nørgård Troelsen, Rigshospitalet

175.000

Deltagelse i American College of Rheumatology,


Ph.d.-studerende Jette Primdahl,

Gråsten Gigthospital 14.028

Introduktionsstipendium: Hjerte-kar-sygdom

hos leddegigtpatienter – en befolkningsunder-

søgelse

Reservelæge Jesper Lindhardsen,

Gentofte Hospital 248.362

Leddegigt, i alt 2.621.085

Patienters funktionsevne målt før og efter led-

bevarende hofteoperation

Postdoc Inger Mechlenburg, Århus


50.000

Deltagelse i European Hip Society 9th Domestic

Meeting, Athen, 9.-11. september 2010

Læge Aksel Paulsen, Odense Uni-

versitetshospital

10.000

Deltagelse i European Hip Society 9th Domestic

Meeting, Athen, 9.-11. september 2010

Reservelæge Søren Glud Skous-

gaard, Odense Universitetshospital

9.931

Deltagelse i 7th Combined Meeting of the

Orthopaedic Research Societies, Kyoto, 16.-20.

oktober 2010

Ph.d.-studerende Nina Dyrberg

Lorenzen, Århus Sygehus

15.000

Deltagelse i 7th Combined Meeting of the

Orthopaedic Research Societies, Kyoto, 16.-20.

oktober 2010

Læge Kasra Zainali, Århus Univer-

sitetshospital

15.000

Behandling af fire-part brud af overarmsknog-

lens øvre ende hos ældre

Reservelæge Stig Brorson, Herlev

Hospital

57.112

Deltagelse i OARSI 2010 World Congress on

Osteoarthritis, Bruxelles, 23.-26. september

2010

Postdoc Inger Mechlenburg, År-

hus Universitetshospital

7.670

Introduktionsstipendium: Bionedbrydelige im-

plantater med genetisk funktionalisering til be-

handling af bruskskader

Forskningsassistent Ulla Munks-

gaard Stahlschmidt, Århus Uni-

versitetshospital

194.648

Forskningsstipendium: En analyse af knoglecel-

ler og blodkarceller beliggende i den lednære

underliggende knogle, samt bruskforandringer

med henblik på at forstå sygdomsmekanismer

ved slidgigt

Reservelæge Louise Brøndt Hart-

lev, Århus Universitetshospital

471.120

Forskningsstipendium: Slidgigt i hofte og knæ:

genetisk og miljømæssig indflydelse

Reservelæge Søren Glud Skous-

gaard, Odense Universitetshospital

1.280.544

Hverdagsliv med håndartrose Lektor Elise Bromann Bukhave,

University College Sjælland

34.000

Test-retest af muskelstyrkemåling og funktions-

test samt validitet af aktivitetsmåling hos pati-

enter med slidgigt i hoften

Reservelæge Andreas Ebbe Bor-

ding Hermann, Herlev Hospital

45.000

Patienternes egenvurdering af hoftefunktion og

livskvalitet ved indsættelse af total hofteprotese

Læge Aksel Paulsen, Odense Uni-

versitetshospital

50.000



Muskelfunktionen og træning ved knæskader og

som forebyggelse af knæartrose

Professor Ewa Roos, Syddansk

Universitet

61.000

Alvorlig infektion efter isættelse af kunstig hofte

eller knæ ved slidgigt: forekomst, risiko og

prognose

Overlæge Sten Rasmussen, Orto-

pædkirurgien Nordjylland

35.000

Evaluering af kunstige hofter lavet af metal

mod metal. Hyppighed & diagnose af cystedan-

nelse samt aktivitetsvurderinger

Læge Martin Schou, Næstved Sy-

gehus

100.000

Muskelfunktion hos patienter med høj risiko for

udvikling af slidgigt: Opfølgning på tidligere

undersøgte patienter

Ph.d.-studerende Jonas Bloch

Thorlund, Syddansk Universitet

75.000

Præoperativ styrketræning ved total hofteal-

loplastik

Reservelæge Andreas Ebbe Bor-

ding Hermann, Herlev Hospital

65.000

Slidgigt i hofte eller knæ: betydningen af gene-

tiske og miljømæssige faktorer. En undersøgel-

se af danske tvillinger. Ph.d.-projekt

Reservelæge, ph.d.-studerende

Søren Glud Skousgaard, Odense


75.000

Effekt af lokal behandling med kolesterol sæn-

kende medicin på ortopædkirurgiske proteser

og deres stabilitet

Ph.d.-studerende Mette Sørensen,


50.000

Diagnose af infektioner i ledproteser Lektor Trine Rolighed Thomsen,

Aalborg Universitet

75.000

Overlevelse af total hofteprotese med keramik-

keramik slidflader. Et studie fra Dansk Hofteal-

loplastik Register

Ph.d.-studerende Claus Varnum,


23.560

Fremstilling af proteiner med ledsygdoms-

relaterede mutationer

Lektor Anders Aspberg, Køben-

havns Universitet

50.000

Blokering af dannelse af blodkar i ny brusk ved

genterapi ved behandling med stamceller og

bruskceller

MD/Ph.d.-studerende Casper Bind-

zus Foldager, Århus Sygehus

82.640

En analyse af brusk, forkalket brusk og under-

liggende knoglevæv med henblik på at forstå

sygdomsmekanismerne ved slidgigt

Ph.d.-studerende Louise Brøndt

Hartlev, Århus Sygehus

175.000

Operativ behandling af patienter med slidgigt i

knæleddet. Effekten af indsættelse af kunstigt

knæled overfor ingen operation i tillæg til kom-

binationen af flere ikke-operative behandlinger

Overlæge Ole Højgaard Simon-

sen, Aalborg Sygehus

150.000

Slidgigt, i alt

3.257.225

Introduktionsstipendium: Nye diagnostiske og

behandlingsmæssige aspekter ved tennisalbue

(lateral epikondylit)

Kursusstilling i reumatologi Thøger

Persson Krogh, Regionshospitalet

Silkeborg

243.000

Har mikronæringsstoffer betydning for musku-

loskeletale sygdomme?

Overlæge Allan Linneberg, Glo-

strup Hospital

50.000

Tidlig behandling af børn og unge med forreste

knæsmerter

Ph.d.-studerende Michael Skovdal

Rathleff, Oropædkirurgien, Aalborg

125.000

Andre ledsygdomme og bløddelsgigt, i alt

418.000

Deltagelse i American College of Rheumatology


Læge Susanne Juhl Pedersen,

Glostrup Hospital

14.028

Kæmpeceller og TGF-betas betydning for udvik-

ling af forsnævring af luftrøret hos patienter

med Wegeners Granulomatose

Stud.med. Sarah Petrine Lange-

bæk Nissen, Rigshospitalet

40.000



Hjertesygdom hos voksne med polymyosit eller

dermatomyosit

Reservelæge Louise Pyndt Diede-

richsen, Svendborg Sygehus

200.000

Introduktionsstipendium: Værdien af de nye

metoder dynamisk MR og helkrops-MR-

skanning til vurdering af psoriasisgigt

Læge Rene Panduro Poggen-

borg, Hvidovre Hospital

280.000

Seniorstipendium: Systemisk lupus erythema-

tosus. 15 års opfølgning af en patientgruppe

med måling af immunstoffer og vurdering af

risiko for hjerte-kar-sygdom

Overlæge Anne Voss, Odense Uni-

versitetshospital

675.000

Bakteriekomponents rolle i udvikling af stor-

ledsartrit

Professor Svend Birkelund,

Aarhus Universitet

35.000

Omsætningen af æggehvidestoffer hos patien-

ter med muskelgigt før og efter behandling med

binyrebarkhormon

Postdoc Frederik Kreiner, Rigs-

hospitalet

100.000

Sammenhæng mellem rygsøjlegigt og tarmbe-

tændelse og effekt af behandling på slimhinde-

opheling

Ph.d.-studerende René Drage

Østgård, Regionshospitalet Silke-

borg

140.317

Diagnostik og sygdomsmekanismer og behand-

ling af generaliseret skleodermi

Klinikchef, overlæge, dr. med Sø-

ren Jacobsen, Rigshospitalet

45.000

Andre betændelsesagtige gigtsygdomme,

i alt

1.529.345

Introduktionsstipendium: Betydning af vækst-

faktoren transforming growth factor beta for

den aldersrelaterede svækkelse i senevævets

kollagendannelse

Reservelæge Rie Harboe Nielsen,

Bispebjerg Hospital

246.000

Effekten af styrketræning og restitution i be-

handling af sene-overbelastningsskader

Idrætsfysioterapeut Rikke Beyer,

Bispebjerg hospital

75.000

Biologisk aldring - effekt af træning Pre-ph.d. Ninna Iversen, Køben-

havns Universitet

45.000

Individuelt gradueret fysisk aktivitet og under-

visning i smertemestring som behandling til

patienter med kroniske nakkesmerter

Lektor Birgit Juul-Kristensen,


50.000

Benmusklernes funktion under maksimal hop i

den sene rehabiliteringsfase efter korsbånds-

operation

Adjunkt Anders Holsgaard Larsen,


75.000

Betydning af vækstfaktoren transforming

growth factor beta (TGF-beta) for den alders-

relaterede svækkelse i senevævets regenerati-

ons evne efter vævsskade

Professor Michael Kjær, Bispebjerg

Hospital

100.000

Betydningen af fysisk aktivitet i ungdommen for

seners strukturelle og funktionelle egenskaber -

perspektiver for forebyggelse af sene-

overbelastningsskader

Seniorforsker Mads Kongsgaard,

Bispebjerg Hospital

28.600

Effekt af regelmæssig træning på aldersinduce-

rede ændringer i skelet-muskulaturen

Postdoc Ulla Ramer Mikkelsen,

Bispebjerg Hospital & Københavns

Universitet

54.000

Bevægeapparatets funktion og træning,

i alt

673.600



Identifikation af nyt molekyle med stort poten-

tiale i behandlingen af knogleskørhed (osteopo-

rose)

Ph.d.-studerende Abbas Jafari

Kermani, Syddansk Universitet

150.000

Osteoporose, i alt 150.000

Gigtforeningens Studenterpris: Udkomme af

graviditet hos danske patienter med systemisk

lupus

Stud.med. Niroshitha Theva-

vickneswaran

10.000

Gigtforeningens Studenterpris: Livskvalitet ved

SLE belyst ved SF-36. En populationsbaseret

undersøgelse

Stud.med. Mads Ammitzbøll

Rasmussen og stud.med. Kristian

Lorenzen

10.000

Gigtforeningens Studenterpris: IL-21 and IL-23

ved spondyloartropatier

Stud.med. Thomas Andersen 10.000

Gigtforeningens Studenterpris: ABATACEPT og

RITUXIMAB - en vurdering af to nye biologiske

præparaters effekt og bivirkninger på RA

Stud.med. Anne Holm Jensen 10.000

Gigtforeningens Studenterpris: TNF-alfa-

hæmning og kardiovaskulær sygdom. Eksperi-

mentelle og kliniske studier. En oversigt

Stud.med. Marlene Andersen 10.000

Gigtforeningens Studenterpris: Expression of

collagen and growth factors in human quadri-

ceps muscle and patella tendon after 1 hour of

knee extension exercise

Stud.med. Søren Solborg Peder-

sen

10.000

Gigtforeningens Studenterpris: IL-21 og IL-23 i

rheumatoid arthritis

Stud.med. Tue A. Kruse Rasmus-

sen

10.000

Gigtforeningens Studenterpris: No positive ef-

fect of acid etching or plasma cleaning on

osseointegration of titanium implants – a ten

canine study

Stud.med. Henrik Saksø 5.000

Gigtforeningens Studenterpris: Acid etching and

plasma sterilization fail to improve osseo-

integration of grit blasted titanium implants

Stud.med. Mikkel Saksø Morten-

sen

5.000

Gigtforeningens Studenterpris: Antinukleære

antistoffer og bindevævssygdomme i Region

Sønderjylland

Stud.med. Carsten Demant Sø-

rensen

10.000

Gigtforeningens Studenterpris: Diagnosticering

af Takayasus arteritis

Stud.med. Bjarne F. Andersen 10.000

Dronning Ingrids Forskerpris Professor Michael Kjær, Bispebjerg

Hospital

100.000

Jubilæumsintroduktionsstipendium 750.000

Forskningsseminar 95.438

Schaufuss Legat Sygeplejerske Annette de Thurah,


12.481

Schaufuss Legat Ph.d. Mikkel Faurschou, Glostrup

Hospital

12.481

Peter Ryholts Legat Reservelæge Maiken Stilling, Re-

gionshospitalet Holstebro

33.333

Peter Ryholts Legat Professor Lars Arendt-Nielsen,

Center for Sanse-Motorisk Interak-

tion, Aalborg Universitet

33.333



Peter Ryholts Legat Udviklingsfysioterapeut Trine Nøhr

Winding, Regionshospitalet Silke-

borg

33.333

Forskningsprofessorat Professor Michael Kjær, Bispebjerg

Hospital

400.000

Dronning Ingrids Forskningsfond 500.000

Andet Administration samt forskningsrå-

dets møder

427.161

Tilbagebetalte forskningsmidler -998.798

Andet, bl.a. grundforskning i laboratoriet

1.498.762

Udbetalte forskningsmidler fra forsknings-

rådet, i alt

10.388.017

Støtte fra udviklingspuljen

At udvikle, undersøge og implementere digitale

spørgeskemaer til brug ifm. monitorering af

sygdomsaktivitet hos patienter med slidgigt.

Ph.d.-studerende Henrik

Gudbergsen, Frederiksberg

Hospital

95.945

Udvikling af målemetoder til patienter med

hofte- og lyskesmerter

Fysioterapeut Kristian Thorborg,

Amager Hospital

330.000

Arbejdsmiljøet for beskæftigede med leddegigt Professor Jakob Bue Bjørner, Det

Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

250.000

Udvikling af en træningsmodel til forebyggelse

af forreste korsbåndsskader

Forsker Mette Kreutzfeldt Zebis,


250.000

Man har en hofte til man får en ny; hvordan har

patienter med slidgigt i hoften det efter at have

fået en kunstig hofte?

Fysioterapeut Mie Østergaard,


100.000

Andet Administration samt udviklingspul-

jens møder 6.402

Tilbagebetalte forskningsmidler

-25.000

Udbetalte forskningsmidler fra udviklings-

puljen, i alt

1.007.347

Udbetalte forskningsmidler i alt

11.395.364


Bilag 4: Kredsenes og diagnosenetværkenes regnskaber

Disponible midler

1/1 2010

Tilskud fra Gigt-

foreningen

Egne indtægter (note 1)

Egne udgifter (note 2)

Disponible midler 31/12 2010

Kredse:

Bornholm 121.568 112.860 148.609 264.198 118.839

Hovedstad Nord 37.136 64.135 13.778 65.315 49.734

Hovedstad Vest 51.320 51.450 2.420 27.570 77.620

København 33.488 99.200 42.267 129.786 45.169

Lolland-Falster 243.152 83.455 803.313 878.192 251.728

Midtsjælland 34.978 49.758 105.570 110.237 80.069

Nordsjælland 45.789 73.125 27.401 90.693 55.622

Odense-Nordøstfyn 140.934 65.951 66.392 112.876 160.401

Randers-Djursland 32.927 77.490 79.970 86.566 103.821

Sydsjælland-Møn 46.760 41.880 2.000 49.941 40.699

Sydvestfyn 174.368 66.550 39.721 110.020 170.619

Sydvestjylland 149.800 69.070 161.023 215.540 164.353

Søhøjland 63.930 73.318 18.812 63.517 92.543

Sønderjylland 70.796 103.591 22.646 118.759 78.274

Thy-Morsø 17.136 46.154 15.731 59.452 19.569

Trekantsområde 57.253 101.030 98.848 198.142 58.989

Vendsyssel 69.473 48.145 382.862 412.970 87.510

Vestjylland 64.330 110.831 113.564 185.024 103.701

Vestsjælland 67.188 101.166 142.041 223.289 87.106

Viborg-Skive 8.277 92.600 22.303 97.729 25.451

Aalborg 65.209 138.000 77.868 166.582 114.495

Aarhus 48.290 153.070 62.349 180.047 83.662

Kredse i alt 1.644.102 1.822.829 2.449.488 3.846.445 2.069.974

Diagnosenetværk:

Hypermobilitet Nord 8.027 - - - 8.027

Hypermobilitet Sjælland 3.250 - - - 3.250

Hypermobilitet Fyn 6.957 - - 1.107 5.850

Polymyositis 2.604 4.000 500 6.412 692

SLE 28.944 67.049 35.371 88.946 42.418

Wegeners Granulomatose 9.726 51.150 12.826 50.618 23.084

2010 i alt 1.703.610 1.945.028 2.498.185 3.993.528 2.153.295

2009 i alt 1.974.577 1.777.788 2.384.952 4.433.707 1.703.610

Foto

: K

laus

Hol

stin

gFo

to:

Knu

d S

ejer

sen/

Per

Chr

iste

nsen

Dronning Ingrids Forskerpris Hendes Majestæt Dronningen kunne i 2010 overrække Dronning Ingrids Forskerpris til professor, overlæge, dr.med. Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital. Prismodtageren kvit-terede med en festforelæsning om Kroppen i bevægelse – fra barndom til sund aldring – Gigtforeningens gave til Dronningen i anledning af 70-årsdagen tidligere på året.

2010 i glimt

Til glæde og inspirationDen internationalt anerkendte danske billedkunstner Maja Lisa Engelhardt har til Center for Sundhed og Træning i Skælskør skabt to smukke keramiske relieffer. De hænger i foyeren foran træningscenteret – til glæde og inspiration for centerets brugere og medarbejdere.

Jo mere vi får, jo mere kan vi giveOverskuddet fra Gigtforeningens indsamlinger og lotterier steg markant i 2010. Det sætter os i stand til at gøre endnu mere af det, vi er til for: At støtte, udvikle og gennemføre aktiviteter, der gør den størst mulige forskel.

Overførsel fra kontonummer

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERING

Kroner

ØreDag

MånedÅr

Sæt X

4030S (07.07) DB 1460-25687

Betalingsdatoeller

Betales nu

Kroner

Øre

Checks og lignende accepteres under forbehold af, at

Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant

på posthus med terminal er det kun post husets kvitterings-

tryk der er bevis fo

r hvilket beløb der er betalt.

..

,

..

,

+04<

+16897

000<

87

000000

000000

0000

GIROINDBETALING

GENTOFTEGADE 118, 2820 GENTOFTE

TELEFON 39 77 80 00

1-689-7000På forhånd tak for hjælpen

Lene Witte • Direktør

Gigtforeningen erklærer smerterne krig!

Læs mere på


GENTOFTEGADE 118, 2820 GENTOFTE

TELEFON 39 77 80 00

1-689-7000

Mdl.nr.

Navn

Adresse

Adresse

Postnr. By

Land

o xxx kr.

o xxx kr.

o xxx kr.

o ___________kr.

Mdl.nr.

Navn

Adresse

Adresse

Postnr. By

Land

Vi fik et brev fra Grete,

der fortæller om sin uro og

angst, da hun fik leddegigt.

”I begyndelsen havde jeg så

mange smerter. Værst var

nætterne. Jeg lå i timevis og

prøvede at stoppe tankerne og

de mange spørgsmål: Hvad er

der galt, kan jeg blive ved med

at holde sådan et liv ud?

Og vigtigst af alt:

Kan min mand holde til at

leve med en smerteplaget og

handicappet kvinde?”

Grete fortsætter sit

brev på

bagsiden af dette brev – hvor

hun også fortæller, hvordan hun

lærte at leve med sygdommen.

Kroniske smerter fører o

fte til

angst og depression.

Kære Navn

Akutte smerter har et fornuftigt formål. De fortæller os, at der er noget

galt. Og at vi må stoppe op for at få det undersøgt.

Men kroniske smerter har ikke noget formål. Hvad er meningen med at

gå dag efter dag med smerter... og det uden udsigt til, at det bliver bedre.

Det er meningsløst – og det er det, der gør smerterne så svære at leve med.

Derfor kender mennesker med kroniske smerter også til håbløshed, vrede

og frustration. Og ofte går det over i depression.

Forskning er vejen frem

For 50 år siden havde vi meget lidt viden om smerter. Men i dag forskes der

aktivt i smerters årsag for at finde frem til en effektiv behandling.

Gigtforeningen vil gerne gøre sig til bannerfører i kampen mod smerterne.

Vi vil gerne være med til at skænke håb til de mange, hvis liv er ødelagt.

Måske er det dig selv – eller én i din familie – der kæmper mod de mange

smerter. For det kan ramme os alle. Vi ved, at forskning skaber resultater.

Men vi kan kun opnå resultaterne med din hjælp. For forskning koster pen-

ge. Mange penge. Derfor beder vi om en julegave på dette girokort.

Min julegave til forskning i smerter

Oktober 2010

Overførsel fra kontonummer

Kroner

Øre Betalingsdato

Øre

Underskrift ved overførsel fra egen kontoPost Danmarks kvittering

••

Dag Måned År

••

8 7

Til maskinel aflæsning – undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Kroner

Gentoftegade 118 • 2820 Gentofte

Tlf. 39 77 80 00 • www.gigtforeningen.dk

Gentoftegade 118 • 2820 Gentofte

Tlf. 39 77 80 00 • www.gigtforeningen.dk

910 6030

910 6030

KVITTERING

Jeg vil gerne give en gave til forskning i gigt

Checks og lignende accepteres under forbehold af, at Danske

Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på posthus

med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er be-

vis for hvilket beløb, der er betalt.4030S (03-10)DB 1460-26971 X Sæt X

Betales nu

Juni 2010

Livskvalitet hører ofte

sammen med, at man kan

bevæge sig uden smerter.

Det gælder også i haven

sammen med børnebørnene.

Se vores knæøvelser på


Mange får en bedre livs-

kvalitet når de træner

deres knæ.

eller

❏ xxx kr. ❏ xxx kr. ❏ xxx kr.

❏ xxxx kr. ❏__________kr.

Alle beløb modtages med tak.

62

02

Kære Name

Clientnumber

Name 1Name 2Adress 1

Adress 2

Postnumber/City

Tak fordi du har vist interesse for Gigtforeningens arbejde.

Omkring 10% af alle danskere over 55 år har vedvarende smerter på grund af

slidgigt i knæet. De, der har prøvet det, ved at de pludselig ikke længere kan

bevæge sig frit – gå ture, arbejde i haven, lege med børnebørnene osv.

Smerterne betyder, at mange af dem dagligt må tage gigtmedicin – og over

7.200 ender hvert år på operationsbordet for at få indopereret et kunstigt knæ-

led. Men sådan behøver det ikke at være.

Mere viden – bedre liv

For at hjælpe de mange, der lider af gigt, støtter Gigtforeningen hvert år en

række dygtige forskere. En af disse forskere er i gang med at undersøge, om et

særligt træningsprogram til mennesker med slidgigt i knæene kan udskyde el-

ler måske helt afblæse en knæoperation. De foreløbige resultater lover godt.

Hver gang forskerne finder nye metoder til at hjælpe gigtpatienter, er det fanta-

stisk. Derfor vil vi gerne støtte forskningen endnu mere.

Har du mulighed for det, vil vi blive taknemlige

for en gave på girokortet nedenfor.

Lene Witte, direktør

Clientnumber

Name

Adress 1

Adress 2

Postnumber/City

Vind100.000 kr.så du kan få opfyldt dine drømme

NYHEDFlere penge-

præmierog størregevinster

GIGTFORENINGENS LOTTERI

SIDSTE SPILLEDAG 3. MAJ

gevinstfolder gigt:gevinstfolder gigt 08/02/10 14.27 Side 1

gigtforeningens lotteri

luk op og se de mange gevinster

sidste spilledag 10. oktober

spil med og vind

når du spiller med, støtter du gigtforeningens arbejde

100.000 kr.

Hvor drømmer du om at

rejse hen?

Når bevægelse gør ondtI slutningen af september inviterede Gigtforeningen i samarbejde med Det Globale Smerte-år til borgermøder og faglige temadage om fremtidens smertebehandling. Her præsenterede nogle af landets fremmeste smertefor-skere den nyeste viden inden for muskel- og ledsmerter.

Halvdagsmøde om rehabiliteringPå Gigtforeningens halvdagsmøde den 31. maj gik vi i dybden med rehabilitering for mennesker med gigt – herunder behovet for en tværgående indsats, der omfatter hele livssituationen. Blandt oplægsholderne var indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.

Guld til GråstenI december 2010 blev Kong Christian X’s Gigthospital kåret som Bedst til reumatologi blandt alle mindre syge-huse i Danmark. Bag kåringen stod Dagens Medicin, og den var baseret på data om hospitalernes kvalitet og 70.000 stemmer fra sundhedsprofessionelle.

Foto

: C

laus

Tho

rste

d

Færre sygeGigtforeningen kæmper for et samfund, hvor færre

er plaget af smerter og nedsat fysisk funktion

Bedre livGigtforeningen arbejder for bedre livskvalitet

til de 700.000 mennesker i Danmark, der lever med en sygdom i led, ryg eller muskler

Mere videnGigtforeningen støtter forskningen i forebyggelse,

behandling og helbredelse

Flere mulighederGigtforeningen giver mennesker viden og

værktøjer til selv at handle

Gentoftegade 118 • 2820 Gentofte • Tlf. 39 77 80 00 • Fax 39 65 11 96 [email protected] • www.gigtforeningen.dk