Download pdf - Ole Villumsen Krog Besættelse—Befrielse og tiden … · lev; Gunnar Rønn blev senere overlæge på Thisted Sygehus. Drengen til venstre for Lars er Ejner Rødbroe, søn af smedermester

Ole Villumsen Krog: Besættelse—Befrielse og tiden imellem

Tlf: 98213401 / 40427817 e-mail: [email protected] 36 Folkeuniversitetet i Han Herred

www.fuihh.dk [email protected]

Ole Villumsen Krog

Besættelse—Befrielse og tiden imellem IV

TVANGSINDKVARTERING AF DANSK ARBEJDSKRAFT I HAN HERRED

HVERDAGSHÆNDELSER I HAN HERRED

LOKALSAMFUND OG BESÆTTELSESMAGT

En skriftserie udgivet i 2014-15 i Parktidende, Kultur/Seniorcentret i

Fjerritslevs månedlige kalender.

Derefter genudsendt i Folkeuniversitetet i Han Herred i april-maj 2015 i

forbindelse med fejringen af 75-70 års jubilæerne for den tyske be-

sættelse og dens ophør.


Tlf: 98213401 / 40427817 e-mail: [email protected] 2

TVANGSINDKVARTERING AF

DANSK ARBEJDSKRAFT I HAN HERRED

Den danske regerings afvisning den 29. august 1943 af de tyske

krav OM sabotagebekæmpelse og følgerne heraf kom egentlig bag på

både besættelsesmagten og den danske befolkning. Ingen havde imø-

deset konsekvenserne af en dansk regeringsnedlæggelse. Men regerin-

gen afviste de tyske betingelser, og den gik af. Dermed var den mili-

tære undtagelsestilstand fra søndag den 29. august 1943en realitet.

Tyskerne havde nok at se til. Det allierede Italien gjorde oprør

samtidig med øget sovjetrussisk pres på Østfronten. I Danmark frygte-

de den rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best (1903-1989) en for-

mindsket produktionsvilje og dermed svigtende eksport af landbrugs-

produkter til Tyskland. Og så havde Justitsministeriet meddelt tysker-

ne, at dansk politi fremover ikke ville efterforske danske statsborgeres

handlinger mod besættelsesmagten. Angreb på tyske interesser, sabo-

tage- og spionagesager, strejker og demonstrationer måtte herefter

alene være en sag for tysk politi og tyske domstole. De opgaver, som

politiet hidtil havde løst for værnemagten efter ordre fra landets rege-

ring og på dennes ansvar, ville ikke blive løst. Den danske politistyrke

på ca. 8.000 mand ville ikke længere medvirke ved eftersøgning eller

anholdelse af danske statsborgere med henblik på udlevering til tysk

politi, tysk retsvæsen og tysk strafafsoning.

Dr. Bests reaktion kom prompte i form af et krav til Berlin om op-

rettelse af mindst 25 tyske politistationer i Danmark med mandskab

fra tysk sikkerheds- og ordenspoliti, to politibataljoner og 300 mand

ekstra fra det tyske ordenspoliti.

I ly af den militære undtagelsestilstand indledte Dr. Best og general

von Hanneken (1890-1981) natten mellem 1. og 2. oktober 1943 akti-

onen mod de danske jøder – en tragedie for de ca. 480, der straks blev

ført til Theresienstadt (Tjekkiet). Men et lyspunkt var det dog, at det

var lykkedes ca. 6.000 jøder at undgå arrestation ved at begive sig på

flugt. Herudover sendte værnemagten også 150 kommunister, der si-

den juni 1942 havde været interneret i Horserød, til Stutthof ved Dan-

zig (Polen).

35 Folkeuniversitetet i Han Herred


Ole Villumsen Krog har fundet sto-

re mængder kildemateriale i danske

og tyske arkiver om besættelsen i

Han Herred. Materialet har OVK i

vinteren 2014-15 delagtiggjort

Parktidendes læsere i, nu udsendes

det i nyredigeret form til Folkeuniversitetet i Han Herreds brugere.

Alle artiklerne beretter om forhold, som ikke er kendte, som aldrig

kom frem, men som alle er hverdagshistorier fra Besættelsestiden Han

Herred

Ovk har copyright på teksten. Må kun bruges ved angivelse af kilde.



En underofficer, til venstre, og to officerer af Luftwaffe forlader Fjerritslev nordre Sko-le, 11. april 1940 eller kort efter. Til højre i billedet ses en skoledreng med en cykel. Drengen er Evald Pedersen, søn af bagermester Viggo Pedersen, bageriet i Danmarksgade, Fjerritslev. Mod venstre en dreng i plusfour, Gunnar Rønn, sønnesøn af sagfører Lars Rønn (1872-1951), Fjerrits-lev; Gunnar Rønn blev senere overlæge på Thisted Sygehus. Drengen til venstre for Lars er Ejner Rødbroe, søn af smedermester Chr. Rødbroe (1889-1967), Vestergade, Fjerritslev; Ejner Rødbroe blev senere ingeniør. – Men hvem genkender de andre børn?



Allerede den 2. oktober 1943 om morgenen meddelte dr. Best, at

Danmark nu var jødefrit, og at værnemagten ville begynde at løslade

de menige danske soldater, der havde været interneret siden 29. august

1943. Officerernes senere løsladelse ville afhænge af ro og orden. Den

6. oktober 1943 ophævedes den militære undtagelsestilstand, og 20.-

22. oktober 1943 løslodes officererne.

Officerer og politikere drøftede intenst officerernes fremtidige stil-

ling. Frygten var at stå uden et bevæbnet politi- og/eller officerskorps

ved et tysk sammenbrud. En række officerer rejste til Sverige for at

tilslutte sig den danske brigade, andre gik ind i modstandsarbejdet og

virkede for oprettelsen af illegale militærgrupper.

Justitsministeriet deltog aktivt i placeringen af officererne. Allerede

den 27. oktober 1943 forespurgte det politimester Ejnar Brix (1877-

1959) i Thisted, ... om det vil være muligt at beskæftige et Antal af

Hærens faste Befalingsmænd af Kaptajn- eller Kaptajnløjtnantsklas-

sen med passende Arbejde... Den 30. oktober svarede politimesteren

Justitsministeriet ...1 Mand.

I oktober 1943 ændrede Tysklands krigsstrategi i Europa sig, efter

at Englands, USA’s og Sovjetunionens udenrigsministre sidst på må-

neden i dybeste hemmelighed afholdt den såkaldte Moskvakonference,

hvor det efter pres fra Stalins side blev besluttet at åbne en front i

Vesteuropa mod Tyskland. Hitler og værnemagtens overkommando

rettede hurtigt ind efter situationen, og den 3. november 1943 udstedte

Hitler sin førerbefaling nr. 51 til udbygning og forstærkning af Vest-

europas kystforsvar mod en invasion. Han pointerede, at et storangreb

mod Danmark ikke kunne udelukkes, hvorfor artilleri- og panser-

kampkraften på kysterne skulle forbedres og ingen hærafdelinger

fremover sendes til andre fronter i Europa. Senest 15. november for-

ventede han underretning om, hvorledes von Hanneken ville løse den

opgave. To dage forinden havde den tyske overkommando befalet, at

de tyske forsvarsværker i Danmark hurtigt skulle udbygges, og at von

Hanneken måtte skaffe den nødvendige arbejdskraft dertil. 100.000

arbejdere krævede overkommandoen til udbygning af Atlanterhavs-

volden.

Den 5. november 1943 flyttede von Hanneken sit hovedkvarter til

Silkeborg Kurbad for at være nærmere en formodet invasion på Jyl-



lands Vestkyst. Samtidig åbnede den danske centraladministration et

kontor i Silkeborg for derfra at rådgive jyske amter og kommuner i

deres relationer til værnemagten – så at sige departementschefernes

forlængede arm i Jylland. Kontoret blev ledet af stiftamtmand Peder

Herschend (1881-1963), Vejle. Banen var kridtet op til en ny holm-

gang i Danmarks fredsbesættelse; fra dansk side ville man ikke afvise

nogen forhandling med besættelsesmagten, så længe den skønnedes at

kunne gavne befolkningen.

Den 19. november var det lykkedes at forhandle de tyske krav ned

til 20.000 mand, og man havde undgået von Hannekens trussel om

tvangsudskrivning. Den tyske bygningstjeneste Organisation Todt

(OT), der var ansvarlig for byggerierne her i landet, havde accepteret

reduktionen, bl.a. ud fra Dr. Bests argument, at landbrugseksporten til

Tyskland kunne komme i fare, hvis de oprindelige krav ikke blev fra-

veget.

De 20.000 arbejdere søgtes gennem annoncer i dagbladene af de

danske og tyske entreprenører, der forestod betonbyggerierne, og som

også skulle sørge for deres transport til de anviste indkvarteringsste-

der. Indkvarteringen ville hverken amtmænd, politimestre eller sogne-

rådsformænd stå for, hvorfor værnemagten beordrede de enkelte logi-

værter til at modtage de fremmødte arbejdere. Her måtte Peter Her-

schend og Silkeborgkontoret hjælpe kommunerne og sognefogederne

gennem den vanskelige proces med at finde logiværter, ligesom Silke-

borgkontoret måtte tage sig af utallige stridigheder om bespisning, af-

talebrud, løn- og transportproblemer osv.

De danske byggefirmaer og entreprenører var en meget broget sam-

mensat skare af seriøse personer og en betydelig skare af lykkeriddere,

der øjnede store fortjenester. Et entreprenørfirma kunne let dannes af

to fordrukne murersvende, af fallenter fra snart sagt alle erhverv, straf-

fede og ustraffede personer i en skøn blanding. Nogle entreprenører,

som fra OT modtog rejsegodtgørelser og forudbetalte lønninger til de

ankommende arbejdere, havde inden disses ankomst drukket og spist

udbetalingen op. Flere entreprenørfirmaer opstod og var kun virksom-

me i få uger. Samme niveau gjorde sig gældende for arbejderne, der

kom fra hele landet, desværre også fra landbruget og tiltrukket af en

større indtjening ved arbejde for besættelsesmagten. Og så lod de sig



Ole Villumsen Krog

[email protected]

Tlf.: 40427817

Fjerritslev nordre Skole, paraderende Luftwaffe-artillerister, 11. april 1940 eller kort efter.

Luftwaffe-artillerister marcherer ud fra Fjerritslev nordre Skole, 11. april 1940 eller

kort efter.

mailto:[email protected]



1941 og først frigivet den 1. juli 1945 efter i de sidste måneder at

have huset tyske flygtninge.

Skaderne på huset var omfattende, navnlig den 278 m2 store gulv-

flade var stærkt nedslidt, men også maling, trapper, toiletter og elek-

triske installationer var ramponerede. To kakkelovne til 1.700,- kr.

ved indkøb i 1938 havde værnemagten flyttet til Løkken, men de

blev nu bragt tilbage i beskadiget stand. Istandsættelsen beløb sig til

13.619,- kr.

Huset på hjørnet af Bakkevej og Østergade i Fjerritslev, i dag

Østergade 52, blev bygget i 1942 som en bungalow og kort efter

købt af sygehuslæge Eduard Pedersen (1892-1968) for 25.000,- kr. –

med henblik på anskaffelse af en bolig til sygehusets reservelæger.

Den 5. marts 1944 blev det beslaglagt af værnemagten for at blive

indrettet til militært lazaret. Den forlod bygningen den 15. maj 1945.

Allerede da var der formodentlig indkvarteret tyske flygtninge i hu-

set, der blev frigivet den 1. juli 1945.

Da huset havde været brugt som lazaret, måtte det straks desinfi-

ceres. Bygningsskaderne var overskuelige, manglende dørgreb, ned-

slidte dørtrin (14 stk.), brækkede nøgler, knuste ruder, ødelagt reol i

viktualiekælderen samt beskadiget bund i elevatoren, i alt 178,- kr.

Desuden modtog dr. Pedersen 400,- kr. til dækning af udgifter til

maling, kalkning og rengøring af hygiejniske hensyn.

Det sidste beslaglæggelsesdekret blev underskrevet den 4. maj

1945 og omfattede et skovareal i Birkelse på 30.870 m2, ca. tre hek-

tar, tilhørende godsejer, hofjægermester Ove Skeel (1898-1973),

Birkelse. Men da var tiden løbet ud for skovning af pæle til løbegra-

ve og kanonstillinger.

Tak til Jens Andersen, Poul Christensen, Morten Hahn-

Pedersen, Jann Hornum, Hans Kristensen, Inger Kristensen,

Hans-Otto Rosenbohm.



aldrig registrere i opholdsstedets folkeregister.

I forbindelse med 1943-1944 kampagnen havde det tyske gesandt-

skab rundsendt til politimestrene en liste med oplysninger om 66 en-

treprenør- og transportfirmaer, skibsmæglere og elektrikere, som ar-

bejdede for OT. Af disse var seks virksomme i Han Herred med post-

adresser i Vust, Thisted, Aalborg, Aggersund og Slettestrand. På sam-

me tid havde 14 vognmænd etableret sig ulovligt (uden næringsbrev) i

Thisted. I januar 1944 udførtes arbejderne ved de egentlige værne-

magtsopgaver af 231 danske og 37 tyske firmaer, i august var tallene

264 danske og 39 tyske.

Den 17. december 1943 anmodede politimester Brix, Thisted Rigs-

politichefen om midlertidigt at stationere en ekstra politibetjent i Ag-

gersund i forbindelse med ankomsten af ca. 1400 arbejdere til de tyske

byggerier i Aggersund og Vust. Betjenten skulle varetage de ... Opga-

ver, som forestaar, idet man belært af tidligere Erfaringer forudser en

uhyre Forøgelse af det politimæssige Arbejde, da en overvejende Del

af saadanne Arbejdere har en Række løbende Sager fra deres Hjem-

sted...

De arbejdere, der skulle beskæftiges i Aggersund, blev indkvarteret

i Aggersund, Bejstrup, Haverslev, Skræm, Kollerup, Kettrup og Gøt-

trup. Vustarbejderne boede i Vust, Klim, Thorup Lild og Tømmerby.

Den 12. januar 1944 var der indkvarteret 60 mand i Fjerritslev

sogn. Kvarterværter var gårdejere, gårdbestyrere og en forpagter. To

gårdejere havde 4 mand, to havde hver 1, alle øvrige 2 hver. I Aggers-

borg sogn var indkvarteret 94 mand med 15 i Aggersborg incl. 2 i præ-

stegården, Torup 19 mand, Ullerup 27 mand, Krøldrup 6 mand, Borre-

dige 16 mand, Aggersund 11 mand.

I Bejstrup sogn var indkvarteret 100 mand fordelt på 47 gårdejere,

15 husmænd, en enkelt proprietær, en snedker, en købmand, en udde-

ler, en gartner og en mejeribestyrer.

Kettrup sogn tegnede sig for 105 mand, Haverslev sogn 100 mand,

Gøttrup sogn 97 mand, Thorup sogn 81 mand, Vust sogn 65 mand,

Skræm sogn 73 mand.

Brovst: Kirkegade 10 mand, Afholdshotellet 1 mand, Østergade 7

mand, Toftevej 2 mand, Vestergade 1 mand, Nyvej 3 mand, Nyvangen



1 mand, Falborggade 5 mand, Jernbanegade 6 mand, Teglværksvej 2

mand, Fredensdal 1 mand, Vestergade 1 mand. Værterne var her, ud

over enkefruer og håndværkere, handlende og forretningsdrivende,

alle former for erhverv og forretningsliv, som man kunne forvente at

finde i en stationsby som datidens Brovst.

Brovst sogns østre del (Nørre-og Sønderøxe, Jægerum, Halvrim-

men, Arentsminde, Røgild og Langeslund: 101 mand på 83 hushold-

ninger

I Klim sogn var indkvarteret 100 mand hos 35 gårdejere og 65 hus-

mænd, i Hjortdal (17. maj 1944) 51 mand fordelt på en proprietær,

seks gårdejere og tre hotelejere. En enkelt gårdejer tegnede sig for 10

mand.

Tranum sogn: 81 mand på 73 husholdninger. Lerup sogn: 23 mand

hos 17 værter.

På Øland var der den 4. februar 1944 indkvarteret 40 arbejdere,

heraf 8 på Oxholm og Klavsholm, resten udelukkende hos gårdejere.

Værternes kompensation var fastlagt af værnemagtens øverstbefa-

lende i Danmark, general von Hanneken. For kvarter med sengetøj og

fuld kost: 5,- kr./mand/døgn; med sengetøj og et hovedmåltid: 3,25,-

kr. Kvarter alene m. sengetøj: 1,- kr./mand/døgn. Medbragte den ind-

kvarterede eget sengetøj, kunne raterne nedsættes med 25 øre.

Kvarterværten havde pligt til at forsyne det udlejede værelse med

sengetøj, hvilket vareknaphed og dårlig økonomi taget i betragtning

ikke var nogen let sag. En gårdejer i Vester Han Herred, nyetableret i

sommeren 1943, havde ud over sengetøj til gårdens to karle og unge

pige ikke til de tre fremmede, han skulle huse. Han bad den 19. de-

cember 1943 politimesteren udvirke, at de fremmede selv medbragte

sengetøj. Hvis ikke, ... maa Politiet komme og beslaglægge det Senge-

tøj vi selv ligger med, godvillig vil vi ikke aflevere vor sidste Dyne.

Haaber der endnu er en lille Smule Retfærdighed til...

I sin indberetning til Statsadvokaten for Særlige Anliggender for

december 1943 skrev politimester Brix i Thisted, at der på foranled-

ning af stiftamtmand Herschend i Silkeborg var skaffet kvarter til hen-

ved 2000 danske arbejdere i Øster og Vester Han Herred, ... hvilket i

mange Tilfælde har vakt stor Utilfredshed blandt Beboerne paa Grund



nyelse af dørtrin, afhøvling, kalkning, limfarvning osv.

Takket være lærer P.S. Frandsen (1903-1992), Kollerup Skole har

vi en nøjagtig oversigt over besættelsesmagtens nærmest hærgende

brug af Kollerup Skole. Den tyske belægning havde følgende termi-

ner:

2. december – 10. december 1941

10. marts – 26. marts 1942

4. marts – 21. marts 1943

12. juni – 27. august 1943

7. februar – 24. februar 1944

3. marts – 5. oktober 1944

21. februar – 14. marts 1945

Det kostede 2.819,73 kroner at udbedre skaderne. Sognerådsfor-

manden, sagfører Niels Willumsen kommenterede den 12. februar

1946 regningen således: ... men Skolen er derudover betydelig for-

ringet...

Fjerritslev private Mellem- og Realskole ejedes af pastor Børge

Thorlacius-Ussing. Den 3. marts 1944 beslaglagde værnemagten

skolens gymnastiksal, omklædningsrum, baderum og to klasseværel-

ser. I gymnastiksalen indrettedes våbensmedje og værksted, og de to

klasseværelser tjente i tiden 28. marts – 15. november 1944 som ra-

diorum. Gymnastiksalens gulv blev efterladt olieplettet og stærkt

flosset, medens baderummet manglede vandhaner og havde knuste

ruder, da værnemagten forlod skolen den 15. november 1944. Den

blev dog først frigivet den 15. april 1945. Pastor Thorlacius-Ussing

havde betydelige indtægtstab under beslaglæggelsen ved ikke at

kunne udleje gymnastiksalen til badmintonklubben og private gym-

nastikhold.

I mere end fire år var Indre Mission i Fjerritslev henvist til at hol-

de sine møde i lånte lokaler i Fjerritslev Realskole hos pastor Thor-

lacius-Ussing, da Missionshuset i Nygade 6 – eller bedehuset, som

værnemagten kaldte missionshusene – blev beslaglagt den 12. april

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&docid=3YM885NtalUZSM&tbnid=FWRn5rJO7nEvvM:&ved=0CAUQjRw&url=http%3A%2F%2Fredningshus.dk%2F2009%2F10%2F30%2Fjulefrokost%2F&ei=RjxVUtOfF4mH4gT854CwAg&bvm=bv.53760139,d.bGE&psig=A



Fjerritslev Skoles gymnastiksal og omklædningsrum var konstant

benyttet af værnemagten, hvis ikke til overnatning, da til opbevaring

af materiel.

Som nævnt ændrede de landspolitiske forhold sig den 29. august

1943. I kraft af den militære undtagelsestilstand og dens følgebe-

stemmelser forespurgte værnemagten ikke mere, men forlangte gen-

nem såkaldte beslaglæggelsesdekreter. Beslaglæggelsesdekret nr.

200 blev udstedt den 24. november 1943 af værnemagtens øverst-

kommanderende von Hanneken for Fjerritslev Skole. Beslaglæggel-

sen omfattede samtlige bygninger uden inventar, men med tilliggen-

de grund. Den årlige godtgørelse var på 13.200,- kr. inklusive drifts-

omkostninger, skatter, afdrag, renter samt for almindeligt og militært

slid. Aftalen blev godkendt af Udenrigsministeriet den

17. marts 1944. Kommandanten i Fjerritslev rømmede ved samme

lejlighed Fjerritslev tekniske Skole, som blev stillet til rådighed for

undervisning.

Men ikke kun Fjerritslev Skole havde værnemagtens interesse, der

førte til udlejning under værnemagtstvang. Her må nævnes Fjerrits-

lev Realskole, Fjerritslev Missionshus, Kollerup Forsamlingshus,

Kollerup Skole, Klim Forsamlingshus, Thorup Forsamlingshus,

Hjortdal Skole og Forsamlingshus, Missionshuset Zion, Teknisk

Skole og Afholdshotellet, alle i Brovst, samt en lang række private

huse, sommerhuse og hoteller. Blandt mange private, men tvungne

udlejere var Kirsten Kjeldgaard (1890-1982), Fjerritslev Bryggeri,

snedker C. Ebbert Rokkedal (1904-1972), butiksindehaver Caroline

Konradsen (1872-1955), pastor A.E. Arentoft (1900-1980), dommer

Poul Gædeken (1877-1955), direktør Ludvig Elsass (1870-1959),

Sanden Bjerggaard. Her må heller ikke glemmes de mange lodseje-

re, der måttet afstå jord til bunkere, kanonstillinger, barakker, tre

smalsporsbaner etc.

Hjortdal Skole var beslaglagt fra den 1. november 1943 til den 1.

april 1944. Indkvarteringen havde gennemgående været 100 mand

daglig. Lokalerne blev efterladt temmelig ramponerede med skader,

der lå ud over almindeligt militært slid. Gymnastiksalen viste fugt på

grund af stor belægning. I skolekøkkenet var gulvet pletvis flosset.

Overalt behøvedes grundig rengøring, sæbeafvaskning, skuring, for-



af, at Arbejderne ikke er lægeundersøgt, og dels fordi Betalingen for

fuld Kost og Logi Kr. 5.- pr. Dag pr. Mand er for ringe. – Mange Ar-

bejdere er utilfredse med saavel Kvarter, Kost og Arbejde som Time-

lønnen og er atter rejst...

I indberetningen for januar 1944 skrev politimesteren, at der ikke

havde været alvorlige sabotagehandlinger, bortset fra [de sædvanlige]

rudeknusninger, ingen episoder med værnemagten eller dens enkelte

medlemmer og kun enkelte arrestationer.

Derpå skrev politimesteren: Et Forhold, som imidlertid afstedkom-

mer betydeligt Besvær, er Tilstedeværelsen af de ca. 2000 Arbejdere,

til hvem der ifølge Dekret fra de højeste tyske Myndigheder er skaffet

Kvarterer (Kost og Logi) hos Befolkningen i en ca. 15 km [sic] stor

Bue omkring Aggersundbroens Nordende og i Omraadet omkring

Vust, hvor der begge Steder udføres betydelige Befæstningsværker. De

paagældende Arbejdere er ved Stiftamtmand Herschends Mellem-

komst indkvarteret for forskellige Byggefirmaers Regning, og efter

Bestemmelserne skulde de paagældende Firmaer indestaa for Betalin-

gerne for Kvartererne.

Enkelte af Firmaerne har imidlertid intet betalt for de paa deres

Regning indkvarterede Arbejdere, og Befolkningen er nu meget util-

freds hermed. (...) De mange Arbejdere har trukket en næsten uover-

kommelig Række Sager med sig fra deres Hjemsteder, men hidtil har

der ikke været Uro, hvad sikkert maa tilskrives manglende Organisati-

on...

For april 1944 skrev politimesteren, at der tilsyneladende ikke var

nogen afdeling af gestapo, hemmeligt feltpoliti eller andet politi på

egnen. Det for tiden alvorligste forhold var.... fortsat Tvangsindkvarte-

ringerne af Danske Arbejdere (...) Lederne af vedkommende Byggefir-

maer er ofte ubehagelige i Optræden og faar Støtte af de tyske Mili-

tærchefer, som straks deklarerer ”Sabotage”, dersom alting ikke fore-

gaar hurtigt nok...

Gennemsnitstimelønnen for faglærte mænd i håndværk og industri

var i Danmark i april 1944 2,86 kr., hvilket gav en månedsløn på ca.

550,- kr. – og en årsindtægt på ca. 6.600,- kr.

Helt anderledes forholdt det sig på Vestkysten; faglærtes som ufag-

lærtes indtjening ved arbejde for værnemagten forrygende. I en lang



række kommuner langs steg den skattepligtige indkomst fra april 1942

til marts 1943 med 50%. De højeste indtægter havde jernbinderne – de

arbejdere, der bandt betonbunkernes runde armeringsjern sammen

med jerntråd. Deres årlige gennemsnitsfortjeneste lå på 17.000,- kr. En

helårsbeskæftiget kunne tjene op til 32.000,- kr. En århusiansk tøm-

rersvend havde ved ¾ års arbejde i 1943 en indtægt på 18.000,- kr. En

husmand med et spand heste kunne på en enkelt dag tjene 56,- kr. ved

at køre græstørv frem til kamuflagedækning af bunkerne; havde han

selv en græsmark, han kunne skrælle, kunne han stå med en indtægt på

mange tusinde kroner. En nettofortjeneste på 20.000,- kr. for en vogn-

mand med en enkelt bil var ikke uhørt. Og så havde en forhenværende

arbejdsmand nedsat sig som entreprenør og opnået en årsindtægt på

73.000, - kr. Men det kneb med at ind-drive skatten, da den vandrende

arbejdskraft ikke havde været ivrig efter at efterlade adresse- og ar-

bejdsgiveroplysninger i de enkelte kommuner.

I marts 1944 var ca. 24.000 civile arbejdere nytilkommet ved bun-

ker- og forstærkningsarbejder på Vestkysten – langt fra det tal på

100.000, som værnemagtens overkommando og von Hanneken spille-

de ud med i november 1943. Det var lykkedes Organisation Todt (OT)

og den rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best at bringe kravet ned til

en overkommelig størrelse – for den sidstes vedkommende bl.a. med

det argument, at landbrugseksporten til Tysklands 90 millioner ind-

byggere ellers ville komme i fare. Den androg i finansåret 1942-43

100.000 tons kød, 25.000 arbejdsheste, 33.000 tons smør og 100.000

tons fisk. Eksporten kunne dække den tyske befolknings befolknings

kødforbrug i tre uger, smørforbruget i en måned; fiskeeksporten var

rygraden i storbyernes og industricentrenes fiskeforsyning.

I finansåret 1943-44’s første halvår forøgedes ovennævnte eksport

med 117% (kød), 70% (smør) og 63% (heste).

Den 1. april 1944 sendte Dr. Werner Best en kort, politisk beret-

ning til udenrigsminister Joachim von Ribbentrop (1893-1946, siden

1941 Storkors af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter), i

hvilken han bl.a. oplyste, at Jyllands befæstningsbyggeri fortsatte som

planlagt og så langt som materialesituationen tillod. Den af ham forbe-

redte arbejdskraft, de lovede indkvarteringer og landets egne leveran-

cer ville blive efterlevet, herunder også den sædvanlige udbetaling fra



blev sikringen og forsvaret af Jammerbugt overdraget en forkom-

mando fra 1. sikringsregiment 110. Herefter kunne kaptajn Kluges

soldater godt lægge uniformen for natten. Den 17. april om aftenen

drog de mod Aalborg, derefter med tog til Frederikshavn for at blive

overført til den tyske besættelsesstyrke i Norge. De kunne se tilbage

på et dejligt og hjertevarmt ophold i Fjerritslev. På en af skolens tav-

ler havde en soldat på engelsk skrevet: Gud bevare Danmark! En

tysk soldat takker jer meget. Vi vil aldrig glemme jer. Han havde

måske lige nået at læse skiltet i tre butiksvinduer i Fjerritslev: Wir

sprechen Deutsch.

Efter det tyske luftvåben fulgte den tyske hær. I tiden 22. april –

28. april 1940 stillede sognerådet skolens gymnastiksal til rådighed

for medlemmer af værnemagten. Den 30.april bad kommandanten

om i løbet af kort tid at måtte disponere over gymnastiksalens om-

klædningsrum samt én gang om ugen at kunne få adgang til gymna-

stiksalens brusebad med varmt vand. Kommunen var imødekom-

mende, men så sig for tiden ikke i stand til at skaffe brændsel til op-

varmning.

I september 1941 ønskede værnemagten en oversigt over indkvar-

teringsmuligheder i hele landet, skoler, seminarier, højskoler, ferie-

kolonier, gymnastiksale, badehoteller, hotelsale etc. Den 30. septem-

ber 1941 oplyste Fjerritslev sogneråd, at følgende muligheder forelå:

Fjerritslev Skole ca. 125 mand

Skolens gymnastiksal ca. 30 mand

Fjerritslev Realskole ca. 80 mand


Fjerritslev tekniske Skole ca. 55 mand

Fjerritslev Missionshus ca. 50 mand

Afholdshotellets sal ca. 50 mand

Kroens sal ca. 50 mand

Kollerup Skole ca. 50 mand


Alle steder med mulighed for opvarmning.



50 motorcykler med sidevogn.

Bestykningen omfattede tre 2cm kampvognskanoner 30 monteret

på opklaringsvognene, tre maskingeværer 34, ni maskingeværer 34-

l., 2 maskingeværer 34-s., tre l. morterer, ni maskinpistoler 38, 156

geværer 98 og 74 pistoler 08 (Luger).

De to kompagnier overskred den dansk-tyske grænse den 9. april

1940 kl. 12 middag lidt syd for landsbyen Rens. De havde tidligere

på morgenen sendt fire opklaringsvogn ind over den dansk-tyske

grænse. Ved Bredevad kom disse i kamp med danske hærstyrker,

hvorved to danske soldater faldt. De to kompagniers rute gik via Lø-

gumkloster og Rødding til Esbjerg. I Esbjerg modtog de deres ordrer

om at besætte og sikre Jammerbugts kyst. Derefter fortsatte kompag-

nierne over Varde, Skjern, Holstebro, Viborg, Aalborg, Brovst og

Fjerritslev, hvortil fortroppen ankom den 11. april tidlig morgen.

Motorcykelkompagniet gik straks i gang med at sikre kysten, hvor et

luftværnsbatteri blev bragt i position på Kollerup Strand – medens

det andet kompagni gik til ro i Fjerritslev Skole, dog i alarmbered-

skab. En deling stod på vagt, og tre lette maskingeværer til flybe-

skydning blev bragt i stilling. Krigsdagbogen slutter dagen med: Die

Bevölkerung ist sehr entgegenkommend... befolkningen er meget

imødekommende.

Den 12. april 1940 modtog kompagniet klokken 6 aften ordre om

at orientere sig om en mulig forsvarsstilling i Lund Fjord-Ellisbøl-

området til forsvar mod fjendtlige landgangsforsøg og mod fjendtli-

ge tropper, der måtte komme fra sydvest. Kompagniet bemærkede,

at den sydvestlige kyst mod fjorden var meget svagt sikret, hvorfor

fjendtlige landgangsforsøg kunne ventes. Kompagniet var derfor nat-

ten over i forhøjet alarmberedskab – sov iført uniform, med våben

tæt ved vandet og vognene køreklar.

På Fjerritslev Skole blev opstillet en observationspost med sigte

mod Jammerbugt. Det var aftalt med motorcykelkompagniet, luft-

værnsbatteriet på stranden og andre militære formationer i nærhe-

den, at opsendelse af lyskugler fra signalpistoler skulle markere

fjendtlige landgangsforsøg. – Natten forløb uden episoder.

Den 13. april var luftværnsbatteriet på stranden kommandomæs-

sigt blevet overført til Frederikshavns luftforsvar, og den 14. april



Danmarks Nationalbank, dvs. den danske stat, som i første halvår af

1944 skulle dække værnemagtens udgifter med 800 millioner kroner.

I et telegram den 31. december 1944 til det tyske udenrigsministeri-

um redegjorde Dr. Best for de opnåede resultater ved befæstningsan-

læggene. Siden den 1. december 1943 var der bygget 645.000 m3 bun-

keranlæg i jernbeton og anden beton, anlagt 2.050.000 m2 (205 ha)

lufthavnsstart- og rullebaner, 510 km tankgrave, 810 km pigtrådsspær-

ringer og 300 vej- og jernbanespærringer m.m.

- Tak til Jens Andersen.

Lokomotiv med tipvogne til grus- og raltransporter fra Klim Strand til Aggersund havn,

anlagt i februar 1944.



To grusarbejdere på Klim Strand før maj 1945.

Grus og ral blev kørt fra udgravningerne på stranden frem til tipvognsporet. Her er

det et spand heste med stavsele spændt for en stiv vogn med ”forstærket” vogn-

stang. Ukendt kusk. Klim Strand, før maj 1945.



skud på 2.000,- kr. for året 1944/45 til realskolen ved realskolens

ejer, pastor Børge Thorlacius-Ussing (1878-1955).

Efter invasionen i Normandiet den 6. juni 1944 var verdenskrigen

pludselig blevet nærværende. Tre uger senere afholdt Fjerritslev sog-

neråd et ekstraordinært møde med kun to punkter: ansøgning fra ba-

germester Viktor Kjær, Vestergade om tilskud til indkøb af elektri-

ske kogeapparater på grund af mangel på flaskegas; sagen blev hen-

lagt til næste møde – og der imødekommet. Andet punkt var vigtige-

re. Statens civile luftværn krævede nedsat et lokalt evakueringsud-

valg, som skulle træde i funktion, hvis vestallierede tropper ville gø-

re landgang og Nordjylland dermed ville blive kampzone. Medlem-

mer blev sognerådsformand Niels Willumsen, sognefoged Kristian

Gundersen (1888-1970), sagfører Martin Boel (1903-1998) og kom-

munesekretær Martha Bach (1911-2011). Tilsvarende valgte de om-

kringliggende kommuner deres evakueringsudvalg. Invasionsfrygten

var udtalt, og man ville være forberedt.

Den 2. maj 1944 tog Fjerritslev sogneråd erstatningsbetingelserne

for beslaglæggelsen af Fjerritslev Skole til efterretning. Bag denne

korte melding lå den besværlige relation, der var opstået mellem

værnemagten og Fjerritslev Skole efter besættelsen den 11. april

1940.

Det var to svært bevæbnede kompagnier, et skyttekompagni og et

motorcykelkompagni fra det tyske luftvåben (Luftwaffe), begge fra

Regiment General Göring, som tog ophold på Fjerritslev Skole tidlig

morgen den 11. april 1940. Afdelingen under kommando af en

Hauptmann (kaptajn) Kluge bestod af seks officerer og 372 underof-

ficerer og menige. Hertil kom en stab på to officerer, to sergenter, to

underofficerer, tre menige, en underlæge og en Inspektor.

Skyttekompagniet rådede over 16 lastvogne, tre personvogne, en

motorcykel uden sidevogn, tre motorcykler med sidevogn og en sa-

nitetsvogn. Dets bevæbning var ni maskingeværer 34, fem maskinpi-

stoler 18, 35 pistoler 08, 124 geværer 98 og 80 håndgranater.

Motorcykelkompagniet rådede over 17 lastbiler, 2 personvogne,

to biler nr.15 (troppetransport), tre biler nr.12 (troppetransport), en

bil nr.1 (fire personer) og fem biler nr.17 (troppetransport). Endvide-

re tre pansrede opklaringsvogne, 13 motorcykler uden sidevogn og



rådet ikke måtte indgå aftaler med værnemagten om istandsættelse

af veje og broer m.m. Slitage ved dens intensive kørsel med grus og

ral måtte den selv søge udbedret.

Den 3. marts 1941 ansøgte Fjerritslev samaritterkolonne kommu-

nen om tilskud til opsætning af forbindskasser i beskyttelsesrumme-

ne, 76,65 kr.

Endnu var værnemagten styret af fredsbesættelsens ånd, da den

den 2. maj 1941 sendte en ansøgning – ikke et beslaglæggelseskrav

– om adgang til at benytte skolens omklædningsrum til indkvartering

samt skolens brusebad en gang ugentlig. Sognerådet besluttede at

stille lokalerne til rådighed mod et vederlag efter nærmere aftale;

men det så sig ikke i stand til at skaffe brændsel til opvarmning af

brusebadet. Og det var jo et svar helt efter reglerne, idet besættelses-

magten ved besættelsen i april 1940 havde meddelt, at den ville

modtage alle sine fornødenheder fra Tyskland.

Knapheden på dansk produceret brændsel og importeret kul fra

Tyskland var udtalt i foråret 1943. Som følge heraf måtte Fjerritslev

sogneråd den 2. april 1943 tage til efterretning, at den daglige tog-

forbindelse mellem Thisted og Fjerritslev med afgang fra Thisted kl.

12.30 ville bortfalde.

Den 29. august 1943 indsendte regeringen som bekendt sin af-

skedsbegæring til Kongen, som derpå henlagde den. Dermed var

landet uden regering samtidig med, at besættelsesmagten erklærede

militær undtagelsestilstand i Danmark. I Fjerritslev blev sogneråds-

formand og sagfører Niels Willumsen (1888-1956), der den 1. juli

samme år var blevet sognerådsformand, anmodet om at stille hos

værnemagten klokken 6 morgen til orientering om undtagelsestil-

standens vilkår. Senere indløb amtmandens meddelelse om, at den

lokale administration skul-le fortsætte uændret. Og den gjorde den

så. Thylands tivoli fik tilladelse til at besøge Fjerritslev seks dage i

juli. Fabrikken ”Keko” fremsendte tilbud på suppeekstrakt til ...

Brug i Tilfælde af Evakuering..., og Arbejdsministeriet meddelte, at

et tidligere tilsagn om tilskud til Algades forlængelse kunne forhøjes

til ikke over 30.000,- kr. under forudsætning af, at arbejdet blev

overført til kommunens beredskab. Begge sidste punkter blev taget

til efterretning. Endelig bevilgede sognerådet efter ansøgning et til-



Ralgravning på Klim Strand under besættelsen.

I baggrunden tre tipvogne med 90 cm sporvidde.



Værkstedsbygning på Klim Strand, før maj 1945 og i dag.

Ole Villumsen Krog

[email protected]

Tlf.: 4042 7817



LOKALSAMFUND OG BESÆTTELSES-

MAGT

Det var måske forventeligt, at sognerådenes kommunalbestyrel-

sernes) forhandlingsprotokoller ville tale deres tydelige sprog om

den besættelsestid, de folkevalgte ansvarligt måtte lede kommunens

beboere gennem. Men også her havde samarbejdspolitikken fundet

vej ind. Ord som besættelse, værnemagt, tvangsudskrivning, beslag-

læggelse etc. var sjældent anvendte ord. Man talte hellere om de

herskende forhold, under den nuværende situation, i disse vanskelige

tider etc. Det gælder for alle kommunale forhandlingsprotokoller

1940-1945 i de kommuner, der i 1970 indgik i Fjerritslev kommune.

Første gang, Fjerritslev sogneråd ifølge mødereferaterne berørte

den tyske besættelse, var den 2. august 1940, da det besluttedes at

anskaffe sandkasser til det offentlige beskyttelsesrum under Af-

holdshotellet og at aflyse... de gamles Udflugt ... paa Grund af de

nuværende Forhold.

Den 2. juli 1940 tog Fjerritslev sogneråd stilling til landsindsam-

lingen til en folkegave til Christian X i anledning af Kongens 70-års

fødselsdag den 26. september. 100 kr. blev bevilget. – Det må erin-

dres, at både Kongemærket/Kongeemblemet og Kongesangbogen så

dagens lys i forbindelse med fødselsdagen.

På sognerådsmødet den 2. oktober 1940 blev Kongens tak til sog-

nerådet læst op; Christian X havde ved et møde på Amalienborg

bedt amtmand Hans Egedorf (1891-1966), Thisted bringe sognerå-

dene i Thisted amt Majestætens hilsen og tak... for det betydelige

Arbejde, der i disse for vort Land saa vanskelige Tider er udrettet af

Sogneraadet... Og så nåede man lige på samme sognerådsmøde at

give Kollerup gymnastikforening tilladelse til at afholde gymnastik i

vinterhalvåret i Kollerup Skoles gymnastiksal; kommunen ville be-

koste mørkelægningspapir, men opsætningen var den uvedkommen-

de.

Den 2. december 1940 forelå amtmandens instruks om, at sogne-

mailto:[email protected]



Ole Villumsen Krog

Den 11. oktober 1943 meddelte havnekommandanten i Hirtshals politi-mesteren i Thisted, at der ville blive afholdt skarpskydningsøvelse ved Slettestrand den 19.oktober 1943 klokken 9.00 – 12.00 og igen samme dag klokken 18.00 – 20.00 inden for rammerne af nedennævnte koordi-nater. - Skydeterrænet har ikke tidligere været kortfæstet. Det kunne være interessant at få det kortlagt og tegnet ind på et nutidigt kort. Forslag modtages meget gerne.



Skrift nr.10 27.4.2015

Af Ole Villumsen Krog

HVERDAGSHÆNDELSER I HAN HERRED

Vil man i dag danne sig glimtvise billeder af besættelsestidens Han

Herred-hverdag, kan man gribe til samtidige levnedsberetninger, erin-

dringsstof, overleverede mundtlige beretninger. En svigtende hukom-

melse kan ud over den skrevne erindring støttes af samtidigt billedstof,

men kvalificerede erindringer ud over øjebliksbilleder er nok i dag for-

beholdt personer født før 1930.

Den hyppigst anvendte kilde til historien om Han Herred under besæt-

telsen er Fjerritslev Avis. Men også her er fremstillingen af besættel-

sestidens hverdagsliv ikke alsidig. Avisen berettede inden for de cen-

surgrænser, der var lagt af besættelsesmagten, og som nidkært blev

håndhævet af Udenrigsministeriet.

Hvordan i en avisartikel eller i en avisleder udtrykke den utryghed,

angst, frygt, usikkerhed, vold og overgreb mod børn og unge, beslag-

læggelse af jord og ejendom, de overgreb og den vilkårlighed, som var

en del af hverdagen? Hvad Avisen ikke måtte skrive, forblev måske

ukendt eller kun kendt gennem snak og en selvforstærkende rygte-

strøm.

Er erindringen om disse sider af besættelsestiden gledet ud af histori-

en? Har vi i dag fortrinsvis erindringen om et nationalt og socialt sam-

menhold, skulder ved skulder i bekæmpelsen af besættelsesmagten og

alt, hvad den stod for, og hvad den medførte – en slags fælles erin-

dring om danskernes indsats? Kan være, men nedenstående er også

dele af billedet.



Thomas og Johanne

Sent søndag aften den 23. august 1942 var ægteparret Thomas og Jo-

hanne og deres seksårige søn på vej hjem med toget fra Thisted mod

Fjerritslev. Med i toget, der var godt besat, var henved 15 værne-

magtssoldater, der alle skulle til Hillerslev. Over for ægteparret sad to

værnemagtssoldater – den ene i dyb søvn. Ingen sagde noget, før sol-

daten overfor tog sin lommebog frem og viste ægteparret og omkring-

siddende tre fotografier af soldatens hustru, søn og datter. Billederne

blev rakt tilbage til soldaten, som straks gav sig til at græde og råbe

ordene ”Polen”, Frankrig” og ”Rusland” samtidig med, at han førte

hånden tværs over sin hals. Han råbte flere gange den samme ordfølge

fulgt af gentagne håndbevægelser over halsen. Passagererne forstod, at

soldatens hustru og børn var omkommet under krigen.

Derpå faldt soldaten til ro et øjeblik for blot pludselig at gribe sin ba-

jonet, som han hævede højt og derpå huggede ned mellem Johannes

ben, flængede kjolen fra skridtet og ned, hvor bajonetten satte sig

hårdt fast i vognens gulv – så fast, at han måtte bruge begge hænder

for at frigøre den.

Den forskrækkede familie fortrak til vognen foran, hvorefter soldaten

brød ud i skoggerlatter og lagde sig til at sove på de ledige pladser

overfor. I Hillerslev stod alle soldaterne af. Til Johannes held havde

hun siddet med let adskilte ben og kun fået et stort, blåt mærke på in-

dersiden af benet.

Værnemagten var ikke i stand til at finde skadevolderen, men betalte

en erstatning på 85,- kr. til udbedring af skaden på den brogede som-

merkjole.



Værnemagtens skarpskydningsterræn (skraveret felt) nord for Fjerritslev, skydningen den 19. september 1944 – af alle dage netop den dag, besættel-sesmagten internerede det danske politi.



Øvelseskastning med skarpladte håndgranater, fredag den 21. november 1941 kl. 8.30 – 12.00 en kilometer nordvest for Kollerup Plantage. Øvelsesterrænet er markeret med rødt.



Præstegården beskydes

Pastor Arentoft, Fjerritslev Præstegård anmeldte den 6. november

1941 til landbetjenten i Fjerritslev, at der var affyret et skud gennem et

vindue i hans bolig. Projektilet havde knust en krukke med syltetøj i

kælderen og var fundet i krukken.

Teknisk afdeling fra Aalborg blev tilkaldt og konstaterede, at præste-

gården er bygget i Fjerritslevs østlige udkant på en bakke, hvis plateau

ligger i højde med tagene på de nærmeste ejendomme. Kældervinduer-

ne med lyskasser af cement sidder i præstegårdens nordside.

Vinduesrammen var gennemboret i retning skråt fra nordvest mod

sydøst og skråt indefter og opefter, derefter var projektilet fortsat ud

gennem bagkanten af næste vindue og havde ramt kælderloftet 30-40

cm inde i kælderen. Derpå havde det ændret retning og ramte krukken

på en hylde bagest i kælderrummet, cirka halvanden meter over gul-

vet.

I Aalborg kunne tyske våbenkyndige oplyse, at projektilet var et 7,9

mm geværprojektil, som brugtes af det tyske infanteri, som den 31.

oktober 1941 netop havde afholdt skarpskydningsøvelse på en mark

ved gården Pedersbæk, ca. to kilometer norvest for Fjerritslev.

Den 19. november 1941 anmodede Politimesteren i Thisted værne-

magten om at træffe foranstaltninger til forhindring af en gentagelse.

Marker i Vuust mineres

Den 6. juli 1943 tog en husmand fra Vust ind til landbetjenten i Fjer-

ritslev for at anmelde, at værnemagtssoldater havde slået græsset på

hans mark og kørt det til deres lejr i Vust, hvorefter de havde indheg-

net marken og udlagt landminer på den. Soldaterne havde endvidere

sat pigtråd omkring ca. ½ tønde land roemark, ligesom de havde lagt

løst pigtråd ind i en rugmark på ca. ½ tønde land. – Husmanden kræ-



vede en erstatning på 200,- kr. for hø og græs. Tabet af høstet rug op-

gjorde han til 15 tønder à 30,- kr. – 450,- kr. Tabet af ca. 100 tønder

roer à 3,- kr. beløb sig til 300,- kr. Det blev et samlet afgrødetab på

950,-kr. Endvidere forlangte han en månedlig afsavnskompensation

for 1½ tønde land på 100,- kr., da … Værnemagten snart havde taget

og ødelagt al hans Mark, hvorfor han ikke kunne svare sine Forplig-

telser...

Sagen gik den 3. august 1943 via Thisted amt til den tyske krigsret;

først den 7. februar 1944 forelå afgørelsen. Husmanden fik i alt udbe-

talt 100,- kr. Dermed var sagen afgjort.

Skydning efter måge rammer Anne

Johannes var arbejdsmand, 53 år og næsten blind, gift med Anna, der

var tre år yngre. På grund af mandens handikap var Anna stort set ale-

ne om at tjene til livets opretholdelse for dem begge, når bortses fra

fælles akkordarbejde med at stakke tørv for fremmede. Det gav hende

en dagløn på 8-10,- kr. Ved siden af havde hun rengøringsarbejde på

et par skoler, hvilket gav 350,- kr. årligt.

Den 23. august 1944 var hun og manden ved at stakke tørv i Øster

Svenstrup Mose, cirka 300 meter inde på marken øst for vejen gennem

Øster Svenstrup. Pludselig mærkede Anna et slag i hoften og mod

venstre arm. Hendes tililende mand klemte omkring armens sår, og ret

hurtigt fortog blødningen sig. Anna blev bragt til Brovst Sygehus,

hvor en røntgenfotografering viste en totalt knust overarm og et pro-

jektil på 8 mm lige under huden.

Sagen blev undersøgt af kommandanten i Øster Svenstrup; skadevol-

deren var en tysk underofficer af panserjægerne samme sted. Han hav-

de skudt til måls efter en måge, der sad på marken – to skud efter må-

gen og to skud i jorden, affyret fra vejen gennem Øster Svenstrup by.



strandfoged Johannes Klit (1900-1984) forlade ejendommen, hvor

man indtil ombygninger i 1990’erne kunne se adskillige skudhuller på

udbygningerne.

Ved opløsning af politiet den 19. september 1944 ophørte besættelses-

magten at anmelde øvelsesskydninger til nogen dansk myndighed,

men takket være overklitfoged i Thisted amt, Axel Rasmussen (1897-

1967), Søholts initiativ blev den tyske kommandant Thisted overtalt til

at indsende meddelelser til Thisted Amtsavis om øvelsesskydning i

Thisted politikreds. Det blev dog aldrig en rutinesag for værnemagten

at sende oplysningerne, og ofte blev folk uforvarende bragt i livsfare.

Især var skov- og klitvæsenets folk meget udsatte. Ofte måtte de lægge

sig fladt i terrænet under timelange skarpskydninger.

Den 28. december 1944 blev der afholdt skarpskydning fra Ellidsbøl,

Vust sogn i retning mod gården Blegsted, der var bolig for klitplantø-

ren med familie. Noget gik galt, for et vindue til soveværelset og går-

dens skorsten blev ramt. Desuden lå der mange projektiler spredt på

gårdspladsen. Intet politi kunne gribe ind, hvorfor overklitfoged Ras-

mussen måtte udrede sagen. Det viste sig, at en Oberleutnant Kie-

sckeht havde haft øvelsesskydning med sit russiske kompagni. Skiven

havde været opstillet i en lille bakke ca. 300 m vest for gården. Ober-

leutnanten beklagede meget fejlen ved opstillingen og lovede, at gen-

tagelse ikke ville finde sted. Han fremviste samtidig det projektil, der

var fundet i plantørens soveværelse. Ingen var kommet til skade.

- Tak til Per Klit.

Ole Villumsen Krog

Note: Den 11. oktober 1943 meddelte havnekommandanten i Hirtshals politimeste-

ren i Thisted, at der ville blive afholdt skarpskydningsøvelse ved Slettestrand den

19.oktober 1943 klokken 9.00 – 12.00 og igen samme dag klokken 18.00 – 20.00

inden for rammerne af nedennævnte koordinater. - Skydeterrænet har ikke tidligere

været kortfæstet. Det kunne være interessant at få det kortlagt og tegnet ind på et

nutidigt kort. Forslag modtages meget gerne. OVK



mellem Tranum strand og Rødhus; 2) fra Rødhus og vinkelret fra ky-

sten over gården Mellemgaard og følgende en grænse øst for Rødhus-

vejen til dennes udmunding i Koldmosevejen; 3) derfra en linje langs

Koldmosevejen til Klithuse og videre over Tranum plantørbolig til

kysten.

Det svære artilleri blev affyret fra en plads nord for Birkelse med sky-

deretning nordvest ud mod havet. Målet for granaterne var arealet un-

der Egvandsbakke i Tranum sogn. Artilleriskydningen var den anden i

en række. Den første var blevet afholdt den 28. august 1943 i samme

område og efter samme evakueringsmønster. I begge tilfælde var folk

og besætninger blevet flyttet mellem ½ og 2 km.

Fra de berørte otte landejendomme måtte evakueres 30 voksne (antal

børn ukendt), 25 heste, 128 kreaturer, 55 svin og 287 får.

I de tilfælde, hvor politimester Ejner Brix (1877-1959), Thisted var

blevet orienteret om øvelsesskydninger, indrykkede han en annonce

kaldet ”Overordentlige Foranstaltninger” i de lokale aviser. Den 8.

april 1944 meddelte Fjerritslev Avis, at der ville blive afholdt skarp-

skydning den 12. april klokken 7 – 11 i et område syd for Aggersborg

med skudretning mod nordvest op imod Bygholm Vejle, dels over

land og dels langs fjordkysten. En lignende øvelse ville finde sted den

21. april i et område vest for Aggersund med skudretning ud over

Limfjorden i vestlig retning, og dagen efter nordøst for Aggersund

med nordlig skudretning.

Det tyske infanteri havde øvelsesskydning med gevær og maskinge-

vær samt øvelse i håndgranatkastning i hede- og klitområdet tre kilo-

meter nord for Fjerritslev, lidt øst for Nørremiler. På værnemagtens

kortskitse (se nedenfor) er ud over den skraverede øvelsesplads afteg-

net vejen mod Klim Strand, nach Klimstrand (Havvejen) og vejen

mod Kollerup Strand. Sidstnævnte vej førte frem til Strandgaarden.

Under værnemagtens mange øvelsesskydninger måtte gårdejer og



Anna ønskede ikke soldaten straffet, men hun forbeholdt sig ret til er-

statning for tabt arbejdsfortjeneste, for dækning af sygekassens udgif-

ter og for eventuel invaliditet.

Forklædte soldater begår overfald

Den 6. august 1944 opholdt den ca. 50-årige ugifte Kirsten sig i sit hus

nord for Kollerup. Her boede hun alene med langt til naboer. Mellem

klokken tre og halv fire om eftermiddagen opholdt hun sig i husets

soveværelse; i stuen stod en barnevogn, hvori lå et fire måneder gam-

melt barn, som Kirsten passede for dets forældre.

Pludselig blev Kirsten opmærksom på to soldater i huset, den ene i

stuen og den anden i køkkenet og på vej ud mod bryggerset. Soldater-

ne var i grågrønne uniformer; den ene var forsynet med et slør ned

over ansigtet, lignende et bislør – den anden havde en hue trukket ned

over øjnene. Ingen af dem sagde noget. I et forsøg på at smutte ud

gennem køkkenet og videre ud i det fri blev Kirsten grebet af den hue-

klædte soldat, som straks rettede sin pistol mod hende. Alt foregik i

tavshed, men ved en hurtig bevægelse greb han Kirsten om halsen

med begge hænder, kastede hende mod køkkengulvet og lagde sig

oven på hende. Soldaten med ”bisløret” udtalte nu et navn, som Kir-

sten ikke opfattede, men først ved tredje gentagelse med kraftig stem-

me rejste overfaldsmanden sig fra gulvet. Derpå skyndte begge solda-

ter sig ud af huset.

Kirsten kunne ikke give noget signalement af soldaterne – måske var

de russere. ... Det var et Par smaa Soldater i graagrønne Uniformer...

Oprindelig ville Kirsten ikke anmelde overfaldet af frygt for en gen-

kendelse og måske en senere hævn. Men hun forklarede, at hun tidli-

gere havde haft besøg af tyske soldater, som blot havde bedt om et

glas vand, og som alle havde været høflige.



En fremmelig pige

I august 1940 flyttede Anna til Brovst sammen med sine forældre.

Kort efter lærte hun den tyske soldat R. at kende. Han var mellem 30

og 40 år. De mødtes af og til på gaden i Brovst og talte sammen. En-

gang i oktober traf de igen hinanden og fulgtes derpå sammen mod

Bratskov, hvor de lagde sig i en fordybning i skoven. Samlejet blev

fuldbyrdet uden modstand fra Annas side. Ved 23-tiden var de begge

tilbage i byen. R. havde ikke spurgt om Annas alder, ligesom hun hel-

ler ikke havde oplyste om den. Hun var 13 år.

I januar 1941 mødte hun igen R. på gaden i Brovst; nu var hun fyldt

14 år. Han inviterede hende til at besøge sig på sit værelse i kælderen

på Brovst Sygehus ved 23-tiden. Han havde tidlige fortalt Anna, at

han var underofficer og gjorde tjeneste som ”hjælpelæge” på Brovst

Sygehus – måske ved det såkaldte Krankenrevier, værnemagten i

Brovsts lazaretafdeling på sygehuset. De talte sammen på dansk, som

R. beherskede nogenlunde. Han bød på småkager og karameller. Der-

på klædte de sig af og gik i seng. De havde samleje, og klokken to gik

Anna hjem.

De mødtes igen i julen 1941 og havde igen samleje. Anna var da fyldt

15 år. Derefter mistede Anna kontakten med R. Et rygte gennem en

veninde ville vide, at R. var blevet forflyttet til Norge.

I juni 1942 var Annas oplevelser kommet myndighederne for øre. R.

havde overtrådt den civile straffelov, der fastslog, at ... Den, som har

Samleje med et Barn under 15 Aar, straffes med Fængsel indtil 6 Aar.

I juli 1942 kunne politiet i Thisted oplyse, at R. var sanitetsunderoffi-

cer. Han var sammen sit kompagni rejst fra Brovst den 7. januar 1942

til Østfronten. Det blev endvidere oplyst, at R. efterlod sig et barn an-

det sted i Han Herred. – Annas mor erklærede, at hun ønskede R.

straffet, men ikke krævede erstatning.



I september 1942 sendte politimesteren i Thisted sagen til de tyske

troppers krigsret i Danmark, der i november 1942 meldte tilbage, at

Krigsretten havde henlagt sagen. Underofficer R. var faldet på Øst-

fronten.

Øvelsesskydninger med skarpt.

Værnemagtens talrige varslede som uvarslede skarpskydningsøvelser

var til stor gene og forbundet med livsfare for den civile befolkning,

selv i et tyndtbefolket land som Han Herred. Varslingssystemet funge-

rede meget dårligt for så at gå helt i opløsning efter politiets interne-

ring i september 1944.

Den 1. april 1942 meddelte kommandanten i Hansted, at der ved en

skarpskydningsøvelse med luftværnbatterierne, hvis granater havde en

rækkevidde nær 20 km, var afskudt en del granater ind over land. Af

disse granater var 10 blindgængere, og de lå nu som ueksploderede

granater i et ca. 40 km2 stort areal i Nordthy.

En konsekvent orientering af politiet om tyske øvelsesskydninger fore-

kom ikke. Eksempelvis fandt værnemagten det unødvendigt at oriente-

re om skydninger i terrænet, hvor værnemagten selv opstillede vagtpo-

ster. Endvidere mente de ansvarlige officerer, at det var overflødigt at

orientere om øvelsesskydning med løst krudt. Man kunne jo høre, at

det var løst og ufarligt.

En øvelsesskydning havde omfattende konsekvenser. Således også for

otte landmænd med familier, tjenestefolk og besætning den 10. no-

vember 1943, da værnemagten mellem klokken 8 og 16 afholdt en

skarpskydningsøvelse med svært artilleri i et område mellem Rødhus

og Tranum under ledelse af Oberleutnant Koch, værnemagtens artille-

riafdeling i Slettestrand. Værnemagten forlangte et område afspærret

og tømt for beboere og husdyr inden for følgende linjer: 1) stranden