84
Online Ideation Cand.merc.(psyk.) Kandidatafhandling Mathilde Hjalager Pedersen Afleveret den 18-03-2016 Copenhagen Business School 2016 Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg

Online ideation

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Online ideation

Online Ideation

Cand.merc.(psyk.)

!

!

Kandidatafhandling Mathilde Hjalager Pedersen

Afleveret den 18-03-2016 !

Copenhagen Business School 2016 Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg!

Page 2: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 1)

Abstract Ideation is essential for organisations because ideas are the building blocks from which

innovation arises. Novozymes, a global organisation, makes use of online ideation to support

the organisation's innovation. Novozymes’ online ideation sessions are called COLIN and

since 2011 they have held 43 of these however this study will only focus on 19. In these 19

ideations Novozymes employees have worked together across borders and time on issues that

Novozymes need a solution for.

In this master thesis the purpose is to explore how the employees’ motivation and effort are

affected when they participate in these COLINs where the aim is to share ideas. This seems to

be interesting because participation is not mandatory. Moreover many employees have

participated recurrently, making it possible to hear why they may be more motivated to

participate in some COLINs than others.

To get an understanding of how and why individuals’ idea creation is affected from a

theoretical perspective, theories about Creativity (the creative process), Brainstorming, and

Social Loafing are included in the thesis. With the knowledge from this theoretical

perspective 9 employees who work in Denmark have been interviewed about their

participation in the COLINs they have been invited to. In these interviews knowledge about

how their experience of motivation and efforts is affected when they participate in COLINs,

has been constructed.

The findings in this thesis therefore indicate what aspects in the collaboration of a COLIN

affect the employees’ motivation and effort and whether it is in a positive or negative way. In

the presentation of a COLIN it is important that the employees get the feeling that this

COLIN will help bring Novozymes ahead as an organisation, because they want to help

Novozymes when they participate in a COLIN. The outcome of a COLIN therefore affects the

employees’ motivation in a positive way. Moreover it is also important that the employees

have a feeling that they hold the relevant knowledge about the topic in a COLIN because this

also affects their motivation in a positive way in their decision to participate. In a COLIN the

sharing of knowledge between the employees has a positive affect on their motivation. This

shows in the way they seek out knowledge from other participating employees both in a

COLIN, but also in the real world outside a COLIN. Within a COLIN the employees’ ideas

Page 3: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 2)

are evaluated according to their quality. Due to the resulting high effort towards quality, this

negatively impacts the quantity of the ideas shared. However in relation to how the evaluation

method affects the employees’ motivation some experience a negative impact, however

largely motivation is positively boosted. When collaborating during a COLIN the employees

are also affected by how they experience the quality of ideas the other participants share, but

in different ways. Some of the employees are motivated to share ideas when they experience

other participants sharing good ideas, others when they experience participants not sharing

good ideas. Furthermore some employees experience that their motivation is affected in a

negative way if other participants do not share good ideas. Lastly the size of a COLIN can

also affect the employees’ motivation and effort in a COLIN. For some employees the many

ideas in large COLINs can affect their own efforts in a negative way, and for others the topic

or the missing comments to ideas in a large COLIN can affect their motivation in a similar

manner.

Page 4: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 3)

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT! 1)

1. INDLEDNING! 5)1.1. PROBLEMFORMULERING! 5)1.2. AFGRÆNSNING! 6)1.2.1. KREATIVITET VERSUS INNOVATION) 6)1.2.2. ANTALLET AF IDÉER) 6)1.2.3. EMPIRISK AFGRÆNSNING I SPECIALET) 7)1.3. PRÆSENTATION AF NOVOZYMES A/S! 7)1.3.1. NOVOZYMES A/S) 7)1.3.2 PRÆSENTATION AF NOVOZYMES’ ONLINE IDEATION VÆRKTØJ) 8)

2. DEN VIDENSKABSTEORETISKE TILGANG! 11)2.1. SOCIALKONSTRUKTIVISMEN! 11)2.1.1. ERKENDELSESTEORETISK KONSTRUKTIVISME) 12)2.1.2. SANDHEDSTEORI) 12)

3. METODE! 13)3.1. FREMGANGSMÅDE! 13)3.2. DELVIST STRUKTUREREDE INTERVIEWS! 13)3.2.1. INTERVIEWGUIDE) 14)3.2.2. TRANSSKRIBERING OG ANALYSE AF INTERVIEWENE) 14)3.3. UDVÆLGELSE AF DATASÆT! 14)3.3.1. PRÆSENTATION AF DE 19 COLINS) 15)3.4. UDVÆLGELSE AF DE NI INTERVIEWPERSONER! 17)3.4.1. PRÆSENTATION AF DE NI INTERVIEWPERSONER) 18)

4. TEORI! 20)4.1. KREATIVITET! 20)4.1.1. DE FIRE P’ER I KREATIVITET) 20)4.1.2. DET KREATIVE PRODUKT) 21)4.1.3. DEN KREATIVE PROCES) 22)4.1.4. OPSAMLING) 25)4.2. BRAINSTORMING! 25)4.2.1. ALEX F. OSBORN) 25)4.2.3. STRATEGIER FOR AT ØGE EFFEKTIVITETEN VED GRUPPEBRAINSTORMING) 26)4.2.4 OPSAMLING) 28)4.3. SOCIAL LOAFING! 28)4.3.1. MAX RINGELMANN) 28)4.3.2. THE COLLECTIVE EFFORT MODEL (CEM)) 29)4.3.3. OPSAMLING) 36)

5. ANALYSEN! 37)5.1. DET KOLLEKTIVE RESULTAT VED COLINS! 37)5.1.1. NZ’S ØNSKEDE RESULTAT VED COLINS) 37)

Page 5: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 4)

5.1.2. DE TRE LIDT AKTIVE DELTAGERE) 38)5.1.3. DE TRE MEDIUM AKTIVE DELTAGERE) 39)5.1.4. DE TRE MEGET AKTIVE DELTAGERE) 40)5.1.5. OPSAMLING) 40)5.2. UNIKT BIDRAG I EN COLIN! 42)5.2.1. EN UNIK OG NØDVENDIG PERFORMANCE I EN COLIN) 42)5.2.2. DE TRE LIDT AKTIVE DELTAGERE) 42)5.2.3. DE TRE MEDIUM AKTIVE DELTAGERE) 44)5.2.4. DE TRE MEGET AKTIVE DELTAGERE) 45)5.2.5. OPSAMLING) 46)5.3. SAMMENHÆNGSKRAFTEN BLANDT DELTAGERNE! 48)5.3.1. DET DER ØNSKES OG VÆRDSÆTTES AF DELTAGERNE I EN COLIN) 48)5.3.2. IDENTIFIKATIONEN AF DELTAGERNE) 51)5.3.3. OPSAMLING) 52)5.4. MULIGHEDEN FOR EVALUERING I COLINS! 54)5.4.1. EVALUERING AF INDHOLDET I IDÉERNE) 54)5.4.2. OPSAMLING) 58)5.5. ANDRE DELTAGERES PERFORMANCE! 60)5.5.1. OPLEVELSEN AF DE ANDRE DELTAGERES PERFORMANCE I EN COLIN) 60)5.5.2. OPSAMLING) 63)5.6. ANTALLET AF DELTAGERE I EN COLIN! 64)5.6.1. ANTALLET AF IDEER PR. DELTAGER I DE 21 COLINS) 64)5.6.2. DELTAGERNES OPLEVELSE AF COLIN STØRRELSE) 66)5.6.3. OPSAMLING) 68)5.7. ANALYSEOPSAMLING! 70)

6. DISKUSSION! 73)6.1. PRODUKTIONSBLOKERING! 73)6.1.1. DET TODELTE FORMÅL MED SAMARBEJDET I EN COLIN) 73)6.1.2. ANTALLET AF DELTAGERE OG IDÉER I COLINS) 74)6.1.3. VARIGHEDEN AF EN COLIN) 75)6.2. DISKUSSIONSOPSAMLING! 76)

7. KONKLUSION! 78)

8. LITTERATURLISTE! 81)

Page 6: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 5)

1. Indledning Idégenerering er helt essentielt for organisationer, da kreative idéer udgør det grundelement

som frembringer innovation (Amabile, 1988). Alex Osborn er faderen af den moderne

brainstorming (Thompson, 2003), der er en metode der har til formål at producere idéer

(Osborn, 1963). Denne idégenereringsmetode er den mest udbredte metode, som

organisationer bruger til at fremme kreativ tænkning med (Thompson, 2003). Hvor den

traditionelle brainstorming finder sted face-to-face (Thompson, 2003), er det med internettet i

dag blevet muligt at udføre web-baserede elektroniske brainstorminger. Ved denne form for

brainstorming kan individer, der også er geografisk spredte arbejde sammen om at generere

idéer (Michinov & Primois, 2005). Én organisation som benytter sig af denne metode, er

Novozymes, der har medarbejdere globalt (Novozymes, 2016). I 2011 anvendte de for første

gang denne web-basserede form for brainstorming, som efterfølgende er blevet mere og mere

udbredt i organisationen. I Novozymes bliver denne form for brainstorming kaldt for

COLINs, som står for Collaborative Online Ideation (Hatzack1).

I de COLINs som primært henvender sig til Novozymes’ egne medarbejdere, kan deltagerne

arbejde sammen med deres kollegaer omkring nogle problemstillinger, som Novozymes

ønsker at finde løsninger på. I disse COLINs er der intet, der er obligatorisk, så det er op til

medarbejderne selv, om de ønsker at deltage (Hatzack2). Af denne grund findes det

interessant at undersøge, hvad der i dette samarbejde kan påvirke medarbejdernes motivation

og indsats i forhold til deres deltagelse i disse COLINs og på hvilken måde. Denne interesse

skyldes også at tidligere forskning har vist, at der er en tendens til, at individer reducerer deres

indsat, når de arbejder sammen med andre (Karau & Williams, 1993).

1.1. Problemformulering

Ved at der siden 2011 har været gennemført COLINs, er det muligt at undersøge, hvorfor

medarbejdere vælger at deltage med idéer i nogle COLINs, men ikke i nogle andre. Hertil er

det også muligt at se, hvor mange COLINs medarbejderne har delt idéer i, hvorved det kan

undersøges, hvad der gør, at der er nogle, der finder samarbejdet mere involverende end

andre. I afhandlingen vil der derved blive set på tværs af de gennemførte COLINs, da dette vil

give et nuanceret billede af, hvad der påvirker medarbejdernes motivation og indsats i denne

web-basserede form for brainstorming.

Page 7: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 6)

Tilsammen fører dette frem til følgende problemformulering:

Hvordan påvirkes medarbejdernes motivation og indsats i samarbejdet om at dele idéer i

Novozymes’ online idé-kampagner?

1.2. Afgrænsning Dette afsnit har til formål at redegøre for de afgrænsninger, der er blevet foretaget i

afhandlingen for på bedste vis at besvare problemformuleringen.

1.2.1. Kreativitet versus Innovation

I afhandlingen skelnes der mellem kreativitet og innovation i organisationen. Kreativitet

defineres som: ”A product or response will be judged as creative to the extent that (a) it is

both a novel and appropriate, useful, correct, or valuable response to the task at hand and (b)

the task is heuristic rather than algorithmic” (Amabile, 1983:360). Hvor et produkt eller

respons her i afhandlingen er en idé. Organisatorisk innovation er derimod defineret som

”[…] the successful implementation of creative ideas within an organization” (Amabile,

1988:126). Det kreative aspekt består derved i at producere idéer, hvor innovation omfatter

implementeringen af disse (Amabile, 1988). Ved at der i problemformuleringen er fokus på

samarbejdet med at dele idéer i Novozymes’ online-idékampagner, er det derved det kreative

aspekt, der tages udgangspunkt i her i afhandlingen. Der ses derved ikke på, hvordan der

arbejdes videre med at implementere ideerne i Novozymes.

1.2.2. Antallet af idéer

Med ordet indsats i problemformuleringen menes der, det antal af idéer som medarbejderne

deler i Novozymes idékampagner, og der ses derved ikke på kvaliteten af de idéer, som

medarbejderne deler. Fokusset i afhandlingen er derved på, hvor effektive deltagerne er til at

dele idéer, og hvad der i samarbejdet kan påvirke deres effektivitet. Med dette fokus er det

derved idéudviklingen, der anses for at være det vigtigste resultat i idékampagnerne her i

afhandlingen. Dette er dog med vished om, at der udover idéudviklingen også kan forekomme

andre vigtige konsekvenser for Novozymes, når de afholder disse idékampagner.

At der kan forekomme andre vigtige konsekvenser end blot idéudvikling fandt Robert I.

Sutton og Andrew Hargadon (1996) i deres undersøgelse af face-to-face gruppebrainstorming.

Her kunne de nemlig identificerede seks yderligere vigtige konsekvenser, der forekommer i

en organisation, når der afholdes gruppebrainstorminger: 1. De støtter den organisatoriske

Page 8: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 7)

hukommelse, 2. Medarbejderne har mulighed for at anvende og udvide deres forskellige

færdigheder og viden, 3. De støtter en holdning af viden (omfatter at handle med viden

samtidig med at tvivle på, hvad man ved), 4. De skaber en statusauktion (en konkurrence om

status baseret på tekniske færdigheder), 5. De imponerer klienter og 6. De giver indkomst til

virksomheden.

1.2.3. Empirisk afgrænsning i specialet

Novozymes har medarbejdere, der befinder sig rundt om i verden. Dette kan medføre, at der

forekommer store forskelle i måden medarbejderne forstår verden på, hvilket kan have

betydning for deres deltagelse i Novozymes’ idékampagner. Disse forskelle i måden individer

forstår verden på, er nemlig afhængig af, hvor i verden individerne bor, hvilket gør, at deres

forståelse er kulturelt bestemt. Hvor de forskellige forståelser som individerne konstruerer,

medfører eller inviterer til forskellige former for handlinger (Burr, 1995). Af denne grund

afgrænses afhandlingen til at fokusere på en gruppe medarbejdere, der arbejder fra det samme

sted i verden. Dette skal give bedre indblik i, hvordan deres oplevelser, påvirker deres

handlinger og derved deltagelse i Novozymes’ idékampagner. I afhandlingen tages der

udgangspunkt i de medarbejdere, der arbejder i Danmark, da det er herfra den største

medarbejdergruppe befinder sig. I Danmark har Novozymes 2.715 medarbejdere, hvilket

svarer til 42% af den samlede medarbejdergruppe (Novozymes, 2016). Hertil er der også flest

medarbejdere fra Danmark, der er blevet inviteret til Novozymes idékampagner, hvorved de

også udgør den gruppe, som har den største indflydelse på effektiviteten i disse.

1.3. Præsentation af Novozymes A/S Først i dette afsnit præsenteres Novozymes A/S som organisation for at give et indblik i

denne, men også for at vise Novozymes fokus på innovation. Dernæst præsenteres

Novozymes’ idégenereringsværktøj COLIN, som skal være med til at understøtte denne

innovation i organisationen, hvor forløbet i en COLIN også vil blive gennemgået.

1.3.1. Novozymes A/S

Novozymes A/S (herefter NZ) blev etableret som selvstændig virksomhed i år 2000

(Novozymes, 2001). NZ producerer industrielle enzymer og mikroorganismer, og beskæftiger

sig med fem industrier: 1. Household care, 2. Food & Beverage, 3. Bioenergy, 4. Agriculture

& Feed og 5. Technical & Pharma. NZ’s kunder er andre virksomheder som anvender NZ

produkter i deres produktion. NZ markedsfører mere end 700 produkter i 140 lande og i 2015

Page 9: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 8)

havde virksomheden en omsætning på ca. 14 mia. kr. I samme år havde NZ 6.485

medarbejdere der kan inddeles i fem medarbejdergrupper: 1. Danmark, 2. Resten af Europa,

Mellemøsten og Afrika, 3. Nord Amerika, 4. Asien og stillehavsområdet, og 5. Latin Amerika

(Novozymes, 2016).

1.3.1.1. Novozymes’ strategiske retning for fremtiden

I 2015 lancerede NZ et formål og en strategi, der skulle guide organisationen frem til 2020.

Formålet lyder; ”Together we find biological answers for better lives in a growing world –

Let’s rethink tomorrow” (Novozymes, 2015:35) og strategien omhandler ”Partnering for

impact” (Novozymes, 2015:35). I forhold til strategien skal NZ indgå i partnerskaber,

hvorigennem NZ kan få indsigt i, hvordan de kan hjælpe deres partnere samtidig med, at de

kan skabe mere bæredygtige løsninger, som ydermere vil hjælpe NZ med at vokse

(Novozymes, 2015). I forhold til strategien har NZ opsat fire fokusområder, der skal gøre dem

i stand til at leve op til deres formål: 1. Rally for change, 2. Lead innovation, 3. Focus on

opportunities og 4. Grow people (Novozymes, 2016).

I forhold til område nr. 2: Lead innovation omhandler det, at NZ vil inspirere og begejstre

deres kunder ved at levere innovationer, der er designet til deres lokale markeder. NZ vil så

måle deres succes af deres formål og strategiske fokusområder ved hjælp af nogle langsigtede

mål som de har sat, hvor det ene lyder, at de fra 2015 til 2020 vil levere 10 transformative

innovationer (Novozymes, 2016).

1.3.1.2. Novozymes fokus på innovation NZ er en organisation, der er drevet af innovation i form af banebrydende bioteknologi og

forblev markedsleder indenfor industrielle enzymer i 2015 med en markedsandel på 48%

(Novozymes, 2016). At NZ er en innovativ organisation kan ses helt tilbage til deres første

årsrapport, hvor deres virksomhedskultur karakteriseres med ordrene; innovation, kreativitet

og gnist (Novozymes, 2001).

For at understøtte innovationen i organisationen har NZ i de seneste år udviklet en række

idégenereringsværktøjer (Lauto, Valentin, Hatzack, & Carlsen, 2013), hvor et af disse

værktøjer er COLIN.

1.3.2 Præsentation af Novozymes’ Online Ideation værktøj Idégenereringsværktøjet COLIN foregår på en online platform, og er et software udbudt af

konsulentvirksomheden Nosco (Nosco, u.d.). Hvor det er NZ’s Innovation Development

team, der vejleder i brugen af disse COLINs i NZ. I en COLIN handler det om, at deltagerne

Page 10: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 9)

deler deres idéer på den online platform, hvorefter det er muligt for de andre deltagere at

kommentere på idéerne, og derved indgå i et samarbejde omkring opbygningen af dem

(Hatzack1). Forløbet i en COLIN kan inddeles i følgende tre faser:

Figur 1: Forløbet i en COLIN

1.3.2.1. De indledende aktiviteter En COLIN bliver til ved, at en person som har en udfordring eller et problem, henvender sig

til NZ’s Innovation Development team (Hatzack2). Denne person kan være hvem som helst i

organisationen (Hatzack1). Er det en udfordring, hvortil der ønskes at spørge en større gruppe,

om hvilke tanker de har til at løse denne udfordring, er det oplagt, at der afholdes en COLIN.

Når det er besluttet, at der skal afholdes en COLIN, skal problemejeren formulere den

problemstilling, der skal findes en løsning på, og derefter skal der formuleres kriterier for,

hvad en god idé er. Både problemstillingen og kriterierne bliver vist inden på den pågældende

COLIN, hvor deltagerne ser det hver gang de logger ind (Hatzack2).

Udvælgelsen af de medarbejdere der skal inviteres til at medvirke i en COLIN, sker i dialog

mellem problemejeren, hans eller hendes team og NZ’s Innovation Development team.

Herudover bliver der skrevet en intranetartikel om de større COLINs, hvorved medarbejdere,

som ikke er blevet inviteret, får at vide, at de også må deltage, hvis de vil (Hatzack1).

De pågældende medarbejdere modtager derefter en e-mail med et link til den pågældende

COLIN og dato på et Kick-of møde (Hatzack2). Kick-of mødet tilbydes som en mulighed for

at få problemstillingen og processen forklaret i den pågældende COLIN, og herudover kan

medarbejderne stille spørgsmål (Hatzack1). Det skal til sidst påpeges, at det ikke er

obligatorisk for medarbejderne at være med i en COLIN, for som Hatzack siger ”Det er

frivillighed, der driver værket” (Hatzack2:103).

1.3.2.2. Idéudvikling I denne fase har deltagerne cirka to uger til at arbejde på den givne problemstilling og dele

deres ideer. Derudover bliver der lagt op til, at deltagerne skal interagere med hinanden

omkring idéerne på den online platform ved at kommentere på hinandens idéer. I

kommentarfelterne, ved de delte idéer, kan der stilles spørgsmål til ideforfatterne, og der kan

De)indledende)aktiviteter) Idéudvikling) Screening)&)

udvælgelse)

Page 11: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 10)

tilføres information til en idé, som kan gøre den stærkere (Hatzack1). Hertil er det i dag

muligt at give en idé et ”Like”, som er en måde hvorpå, deltagerne kan vise, at de synes godt

om en idé. Til sidst er det også muligt for deltagerne at følge andre deltagere eller idéer på

den online platform. Ved at gøre dette får deltagerne en e-mail tilsendt, når der kommer nye

kommentarer til de idéer, de følger eller når deltagerne de følger, skriver noget til en COLIN

(Hatzack2).

1.3.2.3. Screening & udvælgelse I den sidste fase evalueres idéerne af et Screen team, som typisk består af fire eller fem

personer, hvor grundstammen af teamet udgør problemejeren og en eller to fra hans team

(Hatzack2). Der uddeles herefter typisk priser til; deltagerne som har vundet for bedste idé,

deltageren som lagde den første idé op, og deltagerne hvis idéer har fået flest kommentarer.

Derudover kan der også gives en pris for den eller de mest populære idéer. Priserne er dog

symbolske, det kan være en bog, vin eller en middag. Efterfølgende skrives der en

intranetartikel om vinderne og nogle gange inviteres de med til at modne idéen efterfølgende

(Hatzack1).

Page 12: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 11)

2. Den videnskabsteoretiske tilgang I dette kapitel vil afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang socialkonstruktivismen blive

præsenteret. Dette gøres for at vise de grundlæggende antagelser, som undersøgelsen i

afhandlingen bygger på.

2.1. Socialkonstruktivismen Inden for socialkonstruktivismen findes der mange forskellige positioner, men der kan skabes

et overblik over disse ved at lave to distinktioner(Collin, 2010). I den første distinktion kan

der skelnes mellem erkendelsesteoretisk og ontologisk konstruktivisme. Ifølge den

erkendelsesteoretiske konstruktivisme er det vores erkendelse af verden, der er socialt

konstrueret, hvor det i den ontologiske konstruktivisme i stedet er selve virkeligheden, der er

en konstruktion. Den anden distinktion der kan laves, er at skelne mellem den fysiske

virkelighed (naturen) og den sociale virkelighed (samfundet) (Collin, 2010). Disse to

distinktioner giver i alt fire forskellige socialkonstruktivismer:

a. Fysiske virkelighed b. Samfundsmæssige virkelighed 1. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme

Vores videnskabelige viden om den fysiske virkelighed er en konstruktion

Vores videnskabelige og dagligdags viden om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion

2. Ontologisk konstruktivisme

Den fysiske virkelighed er en konstruktion af vores videnskabelige viden om den

Den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion

Figur 2: Finn Collin (2010): Forskellige typer af socialkonstruktivisme

I afhandlingen antages det, at det er vores viden og erkendelse af verden, der er socialt

konstrueret, hvorved der tages udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske konstruktivisme.

Dette gøres med fokus på den sociale virkelighed, da det der ønskes at undersøge er, hvordan

deltagerne påvirkes, når de indgår i samarbejdet med at dele idéer i en COLIN, hvilket finder

sted i denne virkelighed.

Page 13: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 12)

2.1.1. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme Ved at tage udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske konstruktivisme anses det, at den

sociale verden eksisterer uafhængigt af, hvordan vi tænker på den (Collin, 2010). Den måde

vi forstår verden på er historisk og kulturelt bestemt, og er derfor afhængig af hvor og hvornår

vi lever i verden. Det vil derfor også sige, at al viden opstår ud fra det perspektiv vi anskuer

verden med (Burr, 1995).

Den måde vi opnår vores viden om verden på og den måde vi opretholder denne viden, er

igennem de sociale processer og interaktioner. Viden er nemlig noget, der bliver konstrueret

mellem individer og viden ses derfor ikke som noget et individ har. Af denne grund er vores

version af verden heller ikke opnået fra objektive observationer, men skabt igennem vores

interaktioner med andre individer. Den viden vi indbyrdes har konstrueret påvirker også vores

sociale handlinger, hvilket gør, at de forskellige konstruktioner som individer besidder,

frembringer eller inviterer til forskellige former for handlinger (Burr, 1995).

Hertil spiller sproget en central rolle i socialkonstruktivismen, da sproget ses som en

forudsætning for, at man kan tænke. Hvilket gør, at de begreber og kategorier, individet har i

sine tanker og som er meningsskabende for dem, er skabt igennem deres sprog. Sproget udgør

en form for social handling, for når individer snakker sammen, så konstrueres deres viden om

virkeligheden igennem sproget (Burr, 1995).

2.1.2. Sandhedsteori Sandhedsteorien i socialkonstruktivismen er kohærensteorien og ifølge denne er et udsagn

sandt ”hvis det på en modsigelsesfri måde indgår i et system af fortolkningsudsagn” (Egholm,

2014:149). Konklusionerne vurderes ud fra, om der er en overensstemmelse imellem den

overordnede teoretiske ramme og de udsagn der studeres. Derudover sikrer sammenhængen

imellem analysens forskellige dele troværdighed og pålidelighed i den

socialkonstruktivistiske analyse (Egholm, 2014).

Page 14: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 13)

3. Metode Dette kapitel vil beskrive afhandlingens metode og undersøgelsesdesign. Der ses her på

hvilken fremgangsmåde, der er anvendt for at konstruere viden, hvordan der er blevet samlet

empiri igennem delvist strukturerede interviews og hvordan afhandlingens datasæt er blevet

udvalgt.

3.1. Fremgangsmåde I afhandlingen anvendes fremgangsmåden deduktion for at konstruere viden. Deduktion er en

måde hvorpå der kan drages videnskabelige slutninger (Andersen, 2002), hvor deduktive

slutninger er; ”når vi med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte

hændelser” (Andersen, 2002:39). Dette gøres i afhandlingen ved, at der tages udgangspunkt i

teorier om kreativitet med fokus på den kreative proces, om brainstorming og om social

loafing, for netop at sige noget om, hvordan deltagernes motion og indsats til at dele idéer

påvirkes, når de deltager i en COLIN. Det er derved også disse teorier, der skaber

afhandlingens perspektiv og som derved styrer den viden, der opnås.

3.2. Delvist strukturerede interviews Den valgte interviewform i afhandlingen er det delvist strukturerede interview.

Indledningsvist er der foretaget to interviews med Frank Hatzack, der er leder af NZ’s

Innovation Development team, og som vejleder i brugen af COLINs (Hatzack1). Disse to

interviews er med til at skabe en forståelse for, hvad formålet med COLINs er og hvordan de

foregår. Efterfølgende er der foretaget interviews med udvalgte deltagere for at undersøge,

hvordan de oplever det at være med i COLINs.

Det er i dette valg om at foretage delvist strukturerede interviews, at den erkendelsesteoretiske

konstruktivistiske tilgang kommer til udtryk i afhandlingen. Ifølge Steiner Kvale og Svend

Brinkmann (2015) er interviewarbejde ”[…] en aktiv proces, hvor interviewer og

interviewperson producerer viden gennem deres relation.” (Kvale & Brinkmann, 2015:39).

Anvendelsen af det delvist strukturerede interview er også kendetegnet ved, at man som

interviewer har en vis teoretisk viden, om det der ønskes undersøgt (Andersen, 2002). Hvilket

der også er her i afhandlingen på grund af den deduktive fremgangsmåde. Dette er med til at

gøre, at der er nogle ting, der skal belyses i interviewet, men som interviewer er man også

åben overfor nye synsvinkler og informationer, som den interviewede kommer med

Page 15: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 14)

(Andersen, 2002). I denne form for interview konstrueres viden derfor også i interaktionen

eller i samspillet imellem interviewer og den interviewede. Dette gør ligeledes, at havde det

været en anden interviewer, der udførte interviewet, ville der kunne være skabt et andet

samspil og en anden viden kunne derved være fremkommet. I denne interviewproces er det

sproget, der udgør processens værktøj, og resultatet af denne proces bliver derved også

sproglig i form af mundtlige udsagn og transskriberede interviews, der efterfølgende skal

analyseres (Kvale & Brinkmann, 2015).

3.2.1. Interviewguide

For at udføre de delvist strukturerede interviews er der forinden interviewene udarbejdet en

interviewguide, både til de to interviews med Hatzack og til interviewene med deltagerne. En

sådan guide skal være med til at sørge for, at de forhold der ønskes at undersøges bliver belyst

i interviewet. Denne guide vil for det delvist strukturerede interview derfor indeholde en

oversigt over de emner, der skal dækkes, samt forslag til de spørgsmål, der skal stilles (Kvale

& Brinkmann, 2015). Det vil dog være sådan, at i det store hele vil alle spørgsmål i

interviewguiden blive stillet og en lignende formulering af spørgsmålene vil blive brugt

(Bryman & Bell, 2011). Ved brug af en interviewguide ved det delvist strukturerede

interview, behøves spørgsmålene ikke at blive fulgt i den præcise rækkefølge de står i.

Herudover kan der også blive stillet spørgsmål, der ikke fremgår af interviewguiden (Bryman

& Bell, 2011). En kritik af anvendelsen af den udarbejde interviewguide til deltagerne her i

afhandlingen er, at i to interviews blev der ikke spurgt ind til et af de emner, som

afhandlingen ønsker at belyse, hvilket gør, at de to interviewpersoner, A3 og C2, ikke fremgår

i analysen af, hvordan de påvirkes af de andre deltageres performance.

3.2.2. Transskribering og analyse af interviewene

De udførte interviews er blevet optaget for efterfølgende at transskribere dem. I analysen af

de transskriberede interviews er der foretaget en kodning af interviewpersonernes udsagn.

Ved denne analyseform gennemlæses interviewene og de relevante passager kodes, hvor

denne kodning har været begrebsstyret (Kvale & Brinkmann, 2015). Dette er på grund af den

deduktive fremgangsmetode i afhandlingen, da der er nogle forhold, der ønskes at undersøge.

3.3. Udvælgelse af Datasæt For at finde frem til hvilke deltagere det vil være passende at interviewe, er det dog først

nødvendigt at finde ud af hvilke COLINs, der skal medtages i afhandlingen. Den første

Page 16: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 15)

COLIN fandt sted i 2011 og siden har NZ gennemført 43 COLINs. 42 af dem har jeg kunne

tilgå på to forskellige online platforme, hvor jeg som administrativ bruger har adgang til data

omkring, hvem der har været inviteret og hvem der har delt idéer i de forskellige COLINs.

Herudover har jeg modtaget data fra den første COLIN på e-mail. Nedenfor vil jeg gennemgå

de fælles karakteristika for de COLINs, der fokuseres på her i afhandlingen:

• De enkelte COLINs har været målrettet medarbejderne i NZ. I disse COLINs har det

dog ud fra deltagernes e-mail adresser kunne ses, at der også har været enkelte andre

deltagere inviteret med, da deres e-mail adresser ikke ender på @novozymes.com.

Disse deltagere er sorteret fra og forekommer ikke i afhandlingens datasæt, da der her

i afhandlingen kun fokuseres på NZs medarbejdere. Ligeledes er Hatzack og hans

kollegaer i NZ’s Innovation Development teamet også fjernet fra datasættet.

• De enkelte COLINs har haft til formål at deltagerne skulle dele idéer.

• De enkelte COLINs har lagt op til tilnærmelsesvis samme interaktion mellem

deltagerne. Deltagerne har udover at kunne dele idéer og kommentere på idéer, også

kunne give andre deltageres idéer stjerner fra et til fem eller de har kunne give et

”like” til de ideer, de synes om.

• De enkelte COLINs har haft en idégenereringsperiode på cirka to uger, +/- tre dage.

Der er i alt 19 COLINs der lever op til disse kriterier, hvorfor det er disse COLINs, som der

bliver taget udgangspunkt i her i afhandlingen.

3.3.1. Præsentation af de 19 COLINs

For at få et overblik over idégenereringen i de 19 udvalgte COLINs er det valgt, at præsentere

dem i en tabel, der viser: Antallet af deltagere, antallet af idéforfattere og antallet af idéer i de

enkelte COLINs (figur 3):

Page 17: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 16)

COLIN nr.: Deltagere Idéforfattere Idéer 1 56 23 40 2 61 18 31 3 114 35 75 4 44 17 31 5 81 29 113 6 102 37 74 7 141 30 40 8 73 16 39 9 180 37 74

10 84 21 44 11 115 16 29 12 96 22 41 13 32 19 30 14 116 27 77 15 243 34 101 16 51 15 38 17 21 5 10 18 149 15 22 19 497 17 28

Figur 3: Oversigt over de 19 udvalgte COLINs

Herudover har jeg beregnet: det gennemsnitlige antal idéer pr. Deltager, idéforfattere i procent

og det gennemsnitlige antal idéer pr. Idéforfatter. Hertil er de 19 COLINs arrangeret efter

størrelse. De 19 COLINs er blevet opdelt i tre størrelsesgrupper: små, mellemstore og store

COLINs, hvor der er henholdsvis 6, 7 og 6 COLINs i hver gruppe (figur 4):

Små COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 17 0,48 23,8% 2,00 13 0,94 59,4% 1,58 4 0,70 38,6% 1,82 16 0,75 29,4% 2,53 1 0,71 41,1% 1,74 2 0,51 29,5% 1,72 Gennemsnit: 0,68 37% 1,90

Page 18: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 17)

Mellem COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 8 0,53 21,9% 2,44 5 1,40 35,8% 3,90 10 0,52 25,0% 2,10 12 0,43 22,9% 1,86 6 0,73 36,3% 2,00 3 0,66 30,7% 2,14 11 0,25 13,9% 1,81 Gennemsnit: 0,65 27% 2,32

Store COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 14 0,66 23,3% 2,85 7 0,28 21,3% 1,33 18 0,15 10,1% 1,47 9 0,41 20,6% 2,00 15 0,42 14,0% 2,97 19 0,06 3,4% 1,65 Gennemsnit: 0,33 15% 2,04

Figur 4: De 19 COLINs inddelt efter størrelse

Denne opdeling er foretaget, så der tilnærmelsesvist er lige mange COLINs i hver gruppe, for

på den måde at kunne sammenligne dem med hinanden. I forhold til hvor mange deltagere der

er i de forskellige COLINs i de tre grupper, går spændet i de små COLINs fra 21 til 61

deltagere, i de mellemstore COLINs fra 73 til 115 deltagere og i de store COLINs fra 116 til

497 deltagere. Derudover er det valgt at illustrere de tre størrelsesgrupper i et boksplot i

afhandlingen i forhold til: Det totale antal af idéer, Det gennemsnitlige antal idéer pr.

Deltagere og Procentdelen af idéforfattere. I et boksplot vises den centrale tendens, i form af

medianen, og spredningen mellem de enkelte observationer (Bryman & Bell, 2011). Dette

diagram vil derved visse de fremtrædende tendenser i hver af de tre grupper, hvilket gør det

muligt at sammenligne dem med hinanden.

3.4. Udvælgelse af de ni interviewpersoner Tilfælles for de ni udvalgte interviewpersoner er, at de alle arbejder i regionen Danmark og at

de som minimum har været inviteret til tre COLINs, hvor de som minimum har delt én idé i

én COLIN (figur 6).

For at finde ud af hvor i verden de forskellige deltagere i de 19 COLINs arbejder fra, er der ud

fra deltagernes e-mailadresser søgt på de enkelte deltagere på NZs intranet og fundet

information om dette. Hvorefter er de medarbejdere, der arbejder i Danmark blevet udtaget.

Page 19: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 18)

Efterfølgende er der blevet lavet en minimumsgrænse for, hvor få COLINs de potentielle

interviewpersoner må have været inviteret til, som er sat til tre. Dette er gjort for, at de i

interviewet har mulighed for at gøre sammenligninger mellem de COLINs de har været

inviteret til, og for at have et grundlag for at sige noget om deres deltagelsesprocent. Ud fra

deltagernes deltagelsesprocent er deltagerne blevet inddelt i fem grupper. Dette er gjort for at

få et overblik over hvor aktive de har været på tværs af de COLINs som de har været inviteret

til. De fem grupper i forhold til deltagelsesprocenten er følgende:

1. 0 %: De inaktive deltagere.

2. 1-33%: De lidt aktive deltagere.

3. 34-66%: De medium aktive deltagere.

4. 67-99% De meget aktive deltagere.

5. 100%: De altid aktive deltagere.

I afhandlingen ønskes det at interviewe deltagere fra hver af følgende grupper: De lidt aktive

deltagere, de medium aktive deltagere og de meget aktive deltagere. Det er det fordi, det kan

være forskellige ting, deltagerne oplever som påvirker deres motivation og indsats i

samarbejdet i en COLIN. Der derfor valgt tre tilfældige interviewpersoner fra hver af disse tre

grupper. Modsat har det her i afhandlingen ikke været interesse for at interviewe de inaktive

deltagere, der slet ikke har delt idéer, da det ikke er sikkert, at de har været inde på en COLIN

og derfor heller ikke har en holdning til det at deltage. Herudover har det heller ikke været

interesse for at interviewe de altid aktive deltagere. Dette skyldes, at de kan være så positivt

stemte overfor det at deltage i COLINs, at de ikke kan sige, hvad der kan påvirke deres

motivation og indsats, når de deltager.

3.4.1. Præsentation af de ni interviewpersoner

Selvom de ni interviewpersoner er tilfældigt udvalgte ud fra ovenstående kriterier, er de alle

mænd og fire af dem arbejder i den samme afdeling. Herudover arbejder de ni deltagere i

bygninger, der lægger ved siden af hinanden, hvilket gør, at de også kan interagere med

hinanden i deres daglige arbejde udover i de enkelte COLINs, som de deltager i. De ni

deltagere arbejder også alle med forskning i NZ, der er derved ikke repræsenteret deltagere

med andre erhverv, som for eksempel administration eller marketing. Hertil er der to

interviews, der er foregået på engelsk, C2 og C3, selvom de har arbejdet i Danmark i

henholdsvis seks og sytten år. Nedenfor ses de udvalgte interviewpersoner hvor A1-A3 udgør

de tre lidt aktive deltagere, B1-B3 udgør de tre medium aktive deltagere og C1-C3 udgør de

Page 20: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 19)

tre meget aktive deltagere (figur 5 & 6):

Deltager Deltagelsesprocent Deltaget i Stilling A1 17% 1 ud af 6 COLINs Senior Scientist A2 25% 1 ud af 4 COLINs Research Scientist A3 33% 1 ud af 3 COLINs Research Scientist B1 50% 3 ud af 6 COLINs Senior Science Manager B2 56% 5 ud af 9 COLINs Senior Scientist B3 60% 3 ud af 5 COLINs Science Manager C1 67% 4 ud af 6 COLINs Senior Scientist C2 75% 3 ud af 4 COLINs Research Scientist C3 75% 9 ud af 12 COLINs Senior Science Manager

Figur 5: Oversigt over de ni interviewpersoner

)Deltager/COLIN nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 A1 0 0 0 0 1 0 A2 0 1 0 0 A3 0 1 0 B1 0 3 0 4 3 0 B2 1 0 1 0 1 1 0 0 1 B3 7 7 0 3 0 C1 3 0 2 3 0 2 C2 2 4 1 0 C3 4 4 5 6 0 3 9 0 3 3 1 0

Figur 6: Oversigt over hvilke COLINs interviewpersonerne har deltaget i

Page 21: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 20)

4. Teori Dette kapitel vil præsentere det teoretiske perspektiv i afhandlingen. Kapitlet er opdelt i tre

afsnit, hvor der i det første fokuseres på, hvad kreativitet er, med udgangspunkt i det kreative

produkt og i den kreative proces. Herefter vil det andet afsnit omhandle brainstorming som

metode til at fremme den kreative tænkning i grupper – både face-to-face brainstorming og

elektronisk brainstorming. I det tredje og sidste afsnit fokuseres der på problemet med social

loafing, der finder sted, når individer arbejder sammen med andre.

4.1. Kreativitet Den moderne kreativitetsforskning anses for at være blevet stimuleret af J. P. Guilfords tale til

The American Psychological Association i 1949 (Amabile, 1983). Hans tale omhandlede

kreativitet, som han anså som et vigtigt, men understuderet felt (Kaufman & Beghetto, 2009).

Siden da har kreativitetsforskningen været voksende (Kaufman & Beghetto, 2009). Der er

dog ikke enighed blandt psykologer om, hvordan kreativitet skal defineres, hvilket betyder, at

enhver diskussion må begynde med en overvejelse af, hvilket problem man har at gøre med

(Amabile, 1983) .

4.1.1. De fire p’er i kreativitet

Mel Rhodes (1961) præsenterer en måde hvorpå kreativitet kan betragtes. Ifølge ham kan

kreativitet ses som en prisme bestående af fire elementer, hvor hvert element har sine unikke

karakteristika, men kun som en samlet enhed kan de operere funktionelt (Rhodes, 1961). De

fire elementer er:

− Person: Omfatter information om personlighed, intelligens, temperament, fysik,

personlighedstræk, vaner, holdninger, selvopfattelse, værdisystemer,

forsvarsmekanismer og adfærd.

− Process: Gælder for motivation, perception, læring, tænkning og kommunikation.

− Press: Forholdet mellem individer og deres omverden.

− Products: Der er tale om et produkt, når en ide bliver til noget håndgribeligt, hvor

ordet idé kun omfatter en tanke, der er blevet kommunikeret til andre i form af ord

eller materialer (Rhodes, 1961).

Page 22: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 21)

I afhandlingen ses der på kreativitet ud fra Amabiles (1983) definition (Jf. afsnit 1.2.1.).

Denne kreativitetsdefinition rummer to elementer fra Rhodes (1961) prisme; produkt og

proces. Den første del af Amabiles (1983) definitionen er sammenfaldende med

produktbetegnelsen, da det påpeges, at kreativitet indebærer at skabe noget nyt, passende,

korrekt og værdifuldt. Hvorimod den sidste del af definitionen er procesorienteret og

omhandler, at opgaven skal være heuristisk, hvilket vil sige, at der ikke er en ligetil og klar

identificeret vej til en løsning (Amabile, 1983). Disse to elementer udgør også grundstenene

for den model Amabile (1983) præsenterer, the Componential framework of creativity. I de

følgende afsnit vil denne model og de to elementer blive uddybet for at skabe en forståelse

for, hvordan kreativitet udfolder sig, når det anskues på denne måde.

4.1.2. Det kreative produkt

The Componential framework of creativity bygger på to antagelser om kreativitet. Den ene er,

at der går et kontinuum fra hverdagskreativitet, der udgør et lavere niveau af kreativitet, til de

betydningsfulde historiske kreative bidrag. Den anden antagelse er, at der er grader af

kreativitet i individers arbejde, selv inden for ét domæne, dvs. et individ kan både yde et mere

og et mindre kreativt bidrag indenfor samme domæne (Amabile, 1983).

James C. Kaufman og Ronald A. Beghetto (2009) viser med deres model, the Four C’s of

Creativity, hvordan individet og dets bidrag, kan variere i niveauet af kreativitet. De skelner

mellem disse fire typer af kreativitet (Kaufman & Beghetto, 2009):

− Mini-c: Omhandler den kreativitet, der finder sted i individets læringsproces. Med

denne type for kreativitet anerkendes det, at personlige indsigter og fortolkninger,

også kan betragtes som kreative handlinger.

− Little-c: Omhandler de mere let genkendelige udtryk for kreativitet, som når en

kunstamatør vinder en lokal konkurrence for sin unikke skyggeteknik.

− Pro-c: Omhandler et individs professionelle niveau af ekspertise i et domæne, men

hvor det kreative bidrag ikke opnår en status som Big-C kreativitet.

− Big-C: Omhandler individets kreative bidrag, der kan karakteriseres som eminent

indenfor sit domæne.

I Kaufman og Beghettos (2009) distinktion strækker hverdagskreativitet sig fra mini-c til Pro-

c, og hvor kun Big-C omhandler eminent kreativitet. Her i afhandlingen vil der dog ikke blive

fokuseret på, hvor kreative idéer deltagerne deler i de forskellige COLINs, i stedet er

Page 23: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 22)

hovedfokusset på den kreative proces.

4.1.3. Den kreative proces

I the Componential framework of creativity menes det, at tre komponenter påvirker den

kreative proces direkte: domænerelevante færdigheder, kreativitetsrelevante processer og

opgavemotivation. Disse tre komponenter opererer alle inden i individet. Hertil anerkendes

det også, at de sociale omgivelser indirekte påvirker denne proces (Amabile, 1996).

4.1.3.1. De tre komponenter inden i individet

Ifølge Amabile (1983) kan opgavemotivation ses som den vigtigste faktor for forskellen

mellem, hvad et individ kan gøre, og hvad han eller hun vil gøre. Hvad et individ kan gøre,

afhænger af domænerelevante og kreativitetsrelevante processer, hvor det er

opgavemotivation der afgør, om individet faktisk gør det (Amabile, 1983).

4.1.3.1.1. Domæne-relevante færdigheder

Domæne-relevante færdigheder danner fundamentet for det kreative arbejde (Amabile, 1997).

Denne komponent kan ses som det sæt af kognitive måder, som et individ har til at løse et

problem eller en opgave på – jo større sæt, jo flere muligheder er der for at producere noget

nyt. Domæne-relevante færdigheder omfatter; 1. Kenskab til og faktuel viden om det

pågældende domæne, 2. At man besidder de tekniske færdigheder, som domænet kræver og 3.

Specielle evner indenfor domænet der kan bidrage til kreativ produktivitet (Amabile, 1983).

4.1.3.1.2. Kreativitets-relevante processer

Kreativitets-relevante processer er afhængige af både personlige karakteristika og af træning.

Denne komponent omfatter tre elementer; 1. At have en kognitiv stil der rummer en forståelse

for kompleksitet og evner at bryde med tidligere etablerede måder at tænke på. 2. At besidde

viden om metoder der kan bruges til at tilgå et problem på, så der er størst sandsynlighed for,

at man når frem til nye ideer. 3. Til sidst er det vigtigt at have en arbejdsstil, der er

befordrende for kreativitet (Amabile, 1983). En arbejdsstil der fremmer en vedholdende og

energisk forfølgelse af ens arbejde (Amabile, 1988).

4.1.3.1.3. Opgavemotivation

Af de tre komponenter inden i individet, så er det individets opgavemotivation, der påvirkes

direkte af de sociale omgivelser. Opgavemotivation omfatter et individs egen holdning til en

given opgave, samt et individs opfattelse af hans eller hendes grund til udføre en opgave i en

Page 24: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 23)

given situation. Det der afgør individets holdning til en opgave, er vurderingen af om der er

overensstemmelse imellem opgaven og individets egne interesser og præferencer. Hvorimod

det er de sociale- og omverdens-faktorer der foreslås i høj grad at påvirke individets opfattelse

af grunden til at udføre en opgave (Amabile, 1983). Individet kan derved være både indre og

ydre motiveret til opgaven. Den indre motivation forekommer, når individet oplever en

positiv reaktion i forbindelse med selve opgaven, det kan være når individet oplever, at

opgaven er interessant, involverende, udfordrende, tilfredsstillende eller vækker individets

nysgerrighed. Den ydre motivation opstår i stedet på grund af noget eksternt, som ikke har

noget med selve opgaven at gøre, og kan være belønninger, forventet evaluering eller krav

(Amabile, 1996).

4.1.3.2. Faserne i The Componential framework of creativity

Procesforløbet i The Componential framework of creativity består af fem faser, der hver især

påvirkes direkte af en eller to af de tre komponenter inden i individet og indirekte af de

sociale omgivelser. Det mest logiske forløb i denne proces går fra fase et til fem, men

processen kan også forløbe anderledes. Amabile (1996) anerkender, at den kreative proces

ikke følger et lineært forløb, men at individet undervejs i processen kan vende tilbage til

tidligere faser, hvis dette synes at være relevant. Faserne kan fremstilles således (Amabile,

1983; Amabile, 1996):

Fase 1: Der indledes med en præsentation af den opgave, der skal løses, hvor denne

præsentation kan være formuleret af individet selv eller af andre. Her spiller

individets opgavemotivation en central rolle, da det er denne der afgør

individets interesse for at engagere sig i processen.

Fase 2: Efter præsentationen er der brug for forberedelse for at kunne producere ideer

og løsninger. I denne fase har domæne-relevante færdigheder en afgørende

rolle, da det for individet handler om at opbygge og genanvende viden, der er

relevant for opgaven.

Fase 3: Her foregår selve idégenereringen, hvor både individets kreativitetsrelevante

færdigheder og opgavemotivation kommer i spil. Det er individets repertoire af

kreativitetsrelevante færdigheder, der bestemmer: Fleksibiliteten af de

kognitive veje der udforskes, den opmærksomhed der gives på særlige aspekter

af opgaven, og i hvilket omfang en bestemt vej følges for at opnå en løsning.

Opgavemotivation kan her opmuntre individet til at tage risici i forbindelse

Page 25: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 24)

med den pågældende opgave.

Fase 4: Når idégenereringen er færdig skal idéerne valideres og her er individets

domænerelevante færdigheder en forudsætning, da det skal vurderes om

idéerne er passende, brugbare, korrekte eller værdifulde. Herudover er det

vigtigt at resultatet af processen kommunikeres ud, da kreativitet ellers ikke

kan siges at eksistere.

Fase 5: Til sidst skal der træffes en beslutning ud fra den evaluering der fandt sted i

fjerde fase. Hvis ideerne er tilfredsstillende eller hvis der slet ikke er genereret

nogle fornuftige ideer, slutter processen, hvis der derimod er opnået visse

fremskidt, så vendes der tilbage til en af de foregående faser.

Figur 7: Amabile (1996): Revision of the componential model of creativity

4.1.3.3.1. Divergent og konvergent tænkning

I forhold til hvilken tænkning individer benytter sig af undervejs i processen, kan J. P.

Guilfords (1956) sondring mellem divergent og konvergent tænkning anvendes. Den

divergente tænkning er en bred søgning, der går i mange retninger og denne tænkning

forekommer, når der ikke er en unik konklusion. Den konvergent tænkning er derimod en

meget fokuseret søgning efter blot én rigtig konklusion, og denne tænkning er rettet eller

styret imod denne konklusion (Guilford, 1956) . I The Componential framework of creativity

er det den divergente tænkning, der præger den første del af processen til og med fase tre, da

)

Page 26: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 25)

det her gælder om at få genereret ideer. Herefter tager den konvergente tænkning over, da de

foreslåede ideer bliver vurderet for til sidst at udvælge dén rigtige idé.

4.1.4. Opsamling

Ovenstående er begrebet kreativitet blevet præsenteret. Den moderne kreativitetsforskning

blev opmuntret af J. P. Guilford i 1949, hvorefter kreativitetsforskningen har været voksende.

Ifølge Mel Rhodes (1961) kan kreativitet ses som en prisme bestående af fire elementer:

Person, Proces, Miljø og Produkt.

Afhandlingen tager udgangspunkt i det kreative produkt og den kreative proces, hvor det

anerkendes, at et produkt kan indeholde forskellige niveauer af kreativitet. Det vil dog ikke

blive undersøgt, hvor kreative idéer deltagerne bidrager med i en COLIN, i stedet er

hovedfokus på i den kreative proces i form af The Compenential framework of Creativity

præsenteret af Amabile (1983).

I afhandlingen forekommer der en afgrænsning, da hovedfokusset ikke er på den kreative

person eller det kreative miljø. Afhandlingen vil dog berøre, hvordan forskelle i deltagernes

personlighedstræk kan påvirke deres motivation og indsats. Hertil vil det også blive

undersøgt, hvordan samarbejdet i en COLIN foregår, og hvordan faktorer i dette samarbejde

kan påvirke individets motivation og indsats i forhold til at dele idéer.

4.2. Brainstorming Dette afsnit vil omhandle brainstorming for at undersøge, hvordan denne måde at arbejde

sammen på kan være medvirkende til at påvirke individets motivation og indsats. Først vil

den traditionelle form for brainstorming blive præsenteret, herefter vil der blive set på

elektronisk brainstorming og den web-baseret form for elektronisk brainstorming. Dette

gøres, da NZ’s COLINs foregår på en online platform.

4.2.1. Alex F. Osborn

Faderen af moderne brainstorming er Alex F. Osborn (Thompson, 2003) og han beskriver den

moderne brainstormingssession som ”[…] a creative conference for the sole purpose of

producing a chech-list of ideas – ideas which can serve as leads to problemsolution – ideas

which can subsequently be evaluated and further processed” (Osborn, 1963:151). Osborn

(1957) hævdede, at ”[…] compared with working alone, the average person in a

brainstorming group could generate twice as many ideas.” (Osborn, 1957 i Sutton &

Hargadon, 1996:685). Ved at generere idéer på denne måde, er Osborn (1957) derved

Page 27: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 26)

overbevist om, at der vil forekomme synergieffekter (Holdt Christensen, 2012). Ifølge Osborn

(1963) er det muligt at øge mængden af genererede idéer i grupper ved at følge to

grundlæggende principper, som udgør kernen i brainstorming:

1. Deferment of judgment: Holde idégenerering adskilt fra idé evaluering.

2. Quantity Breeds quality: jo flere ideer der produceres, jo større chance er der for at nå

frem til de potentielt bedste ideer.

Disse to principper leder til fire retningslinjer der skal overholdes ved gruppebrainstormings

sessioner (Osborn, 1963):

1. Criticim is ruled out: Det er ikke tilladt at evaluere ideer undervejs, dette skal foregå

senere.

2. ”Free-wheeling” is welcomed: Deltagere skal sige alle de ideer de får - jo vildere, jo

bedre.

3. Quantity is wanted: Flere ideer gør chancen for at nå frem til gode ideer større.

4. Combination and improvement are sought: Deltagere skal bidrage med egne ideer,

foreslå hvordan andre idéer kan omsættes til bedre idéer eller hvordan to eller flere

ideer kan blive til endnu en idé.

Til trods for gruppebrainstormings popularitet er der en del kritik forbundet med denne måde

at arbejde på (Sutton & Hargadon, 1996; Thompson, 2003). Forskning har vist, at

brainstormingsgrupper faktisk generer færre ideer, end hvis det samme antal individer generer

idéer alene: “40 or so years of research on brainstorming has found that brainstorming is

significantly worse in terms of fostering creativity than just having the same number of

individuals work independently.” (Thompson, 2003:100). Den efterfølgende forskning har

derfor fået forskere til at konkludere, at face-to-face gruppebrainstorminger er ineffektive, da

individer i grupper genererer færre ideer, end hvis individerne genererer ideer individuelt

(Sutton & Hargadon, 1996). Der er derved i stedet tale om synergitab (Holdt Christensen,

2012) ved face-to-face gruppebrainstorminger, da individerne bidrager med mindre, end hvad

de individuelt er i stand til.

4.2.3. Strategier for at øge effektiviteten ved gruppebrainstorming

Thompson (2003) påpeger, at et problem ved kreativ tænkning i grupper er at: ”[…] teams

excel at convergent thinking, but it is individuals who excel at divergent thinking”

(Thompson, 2003:99). Ifølge Thompson (2003) er der fire problemer, der hæmmer

effektiviteten ved gruppebrainstorming:

Page 28: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 27)

1. Social loafing: Individer arbejder ikke ligeså hårdt i grupper, som når de arbejder

alene.

2. Konformitet: Individer kommer med passende, traditionelle, konservative og meget

lignende ideer.

3. Produktionsblokering: Det er svært for individerne i en gruppe at lytte til og behandle

andres idéer samtidig med at de selv skal dele idéer.

4. Downward norm setting: Et lavt performanceniveau kan sætte et benchmark for

gruppen, hvor det derved anses for at være et passende performanceniveau.

For at overkomme disse problemer der fører til den lavere produktivitet ved

gruppebrainstorming, præsenterer Thompson (2003) ti strategier der øger kreativiteten, hvor

en af disse strategier er Elektronisk brainstorming.

4.2.3.1. Elektronisk brainstorming

Ved en elektronisk brainstorming benytter deltagerne sig af computere til at interagere og dele

ideer. Ved en typisk elektronisk brainstormingssession sidder deltagerene rundt om et bord

med hver deres computer, hvor deres idéer projekteres op på en stor skærm (Thompson,

2003). Denne strategi overkommer i følge Thompson (2003) problemet med

produktionsblokering, da individer ikke skal kæmpe om ordet og konformitet, fordi

individerne indgiver ideer anonymt.

Andre former for elektronisk brainstorming er også blevet tilgængelig med internettet, der gør

det muligt for individer at arbejde sammen selvom de befinder sig geografisk fjernt fra

hinanden. Dette samarbejde med at dele idéer i en webbaseret elektronisk brainstorming kan

både foregå synkront og asynkront (Michinov & Primois, 2005). Ved det synkrone

samarbejde er der et større behov for en her og nu-interaktion mellem individerne, da de i høj

grad påvirker hinanden under udførslen af deres arbejdsopgave. Modsat er der ved det

asynkrone samarbejde kun i mindre grad et behov for, at individerne befinder sig tæt på

hinanden i forhold til tid og sted, når de udfører deres arbejde. Dette skyldes individerne ved

dette samarbejde kun i mindre grad er påvirket af hinanden under udførslen af deres

arbejdsopgaver (Holdt Christensen, 2012). Den webbaserede asynkrone form for elektroniske

brainstorming muliggør derved, at mange deltagere kan arbejde sammen, da der ikke

forekommer at være tids- eller plads-begrænsninger (Michinov & Primois, 2005).

Page 29: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 28)

4.2.4 Opsamling

Osborn (1957) mente, at brainstormingssessioner kunne øge antallet af idéer. Der har dog

efterfølgende været meget kritik af disse face-to-face brainstorminger, der er blevet kaldt for

ineffektive, da forskning har påvist det modsatte – at individer generer færre ideer, end når de

arbejder alene. Ifølge Thompson (2003) er der fire problemer der hæmmer effektiviteten ved

gruppebrainstorming: social loafing, konformitet, produktionsblokering og downward norm

setting. Hun mener dog, at ti strategier kan anvendes ved gruppebrainstorming for at

overkomme nogle af disse problemer og derved øge effektiviteten i disse. En af disse

strategier er elektronisk brainstorming, som både overkommer problemet med

produktionsblokering og konformitet. Af disse fire problemer som Thompson (2003) nævner,

vil der her i opgaven blive set nærmere på problemet med social loafing i næste afsnit. Dette

skyldes, at social loafing er et problem, der omhandler individets motivation ved

gruppearbejde (Karau & Williams, 1993), hvorfor det vil være med til at besvare

afhandlingens problemformulering.

4.3. Social loafing Karau og Williams (1993) definerer social loafing, som “[…] the reduction in motivation and

effort when individuals work collectively compared with when they work individually or

coactively.” (Karau & Williams, 1993:681). Social loafing kan forekomme på tværs af

opgaver både i fysiske, kognitive, evaluerende og perceptuelle opgaver (Karau & Williams,

1993). Her i afhandlingen vil der dog være fokus på kognitive opgaver, da der ses på

deltagernes idégenerering, når de deltager i en COLIN.

4.3.1. Max Ringelmann

At individer bidrager med mindre i grupper, end hvad de faktisk er i stand til, blev påvist af

Max Ringelmann i hans eksperimenter fra 1880’erne (Kravitz & Martin, 1986). Ringelmans

forsøg indebar fysiske opgaver som tovtrækning, hvor han fandt, at individer reducerer deres

indsats afhængigt af gruppens størrelse: ”[…] the mean force per individual was 85.3 kg when

they pulled alone, 65.0 kg when they pulled in 7-man groups, and 61.4 kg when they pulled in

the 14-man group.” (Kravitz & Martin, 1986:937). Det ses herved at, jo større gruppen er, jo

mere reducerer individer deres indsats, hvorved der forekommer et produktionstab. Ifølge

Ivan D. Steiner (1972) forekommer dette Produktionstab af to årsager: motivationstab og

koordinationstab, hvilket ses i følgende citat: ”Actual productivity equals potential

Page 30: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 29)

productivity when there are no losses due to nonoptimal motivation or coordination” (Steiner,

1972:131). Dilemmaet med den faldende produktivitet, der opstår når gruppen vokser

skyldes derfor ifølge ham;

”The complexity of the coordination problems that must be solved in order for a group to

realize its full potential tends to increase more rapidly than group size, and optimal motivation

is very difficult to maintain as more and more members are added” (Steiner, 1972:103).

Efterfølgende har forskere efterlignet Ringelmanns forsøg og påvist, at produktivitetstabet i

høj grad skyldes, at individer oplever, at miste noget af deres motivationen i samarbejdet

(Holdt Christensen, 2012).

4.3.2. The Collective Effort Model (CEM)

Karau og Williams (1993) præsenterer CEM-modellen for den individuelle indsats ved

kollektive opgaver. CEM-Modellen fremhæver de mest sandsynlige trusler på individets

motivation, ved at tage udgangspunkt i forventningsteori på individniveau, når der ses på

indsatsen i kollektive kontekster. Hertil anvender modellen teorier om selv-evaluering til at

vurdere hvilke resultater individet værdsætter, når der arbejdes kollektivt (Karau & Williams,

1993).

Karau og Williams (1993) anvender forventningsteori i deres model for at specificere

individers opfattelse af forholdet mellem deres indsats og deres forventede resultat i

gruppesammenhænge. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i Vrooms (1964)

forventningsteori, hvor det anses, at individers motivation er afhængig af tre kræfter (Vroom,

1964 i Karau & Williams, 1993):

1. Expectancy: I hvilken grad en høj indsats forventes at lede til en god performance.

2. Instrumentality: I hvilken grad god performance opfattes at være med til at opnå et

resultat.

3. Valence of outcome: I hvilken grad resultatet anses som ønskeligt.

Når individet arbejder co-aktivt, dvs. arbejder i et nærvær af andre, med hvem deres input

ikke kombineres med, følger denne sammenhæng en lineær frekvens: Individets indsats

hænger sammen med deres performance, som igen hænger sammen med individets resultat.

CEM-modellen foreslår i forlængelse heraf, at når individet arbejder i kollektive grupper, dvs.

arbejder i nærvær af andre, med hvem de kombinerer deres input med, kommer der tre

mellemregninger imellem individets indsats og resultat (Karau & Williams, 1993):

1. Det opfattede forhold mellem den individuelle performance og gruppens performance.

Page 31: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 30)

2. Det opfattede forhold mellem gruppens performance og gruppens resultat.

3. Det opfattede forhold mellem gruppens resultat og det individuelle resultat.

Figur 8: Karau og Williams (1993): The Collective Effort Model (CEM)

På grund af de tre ekstra mellemregninger mellem individets indsats og resultat i kollektive

grupper, antages det i CEM-modellen, at social loafing opstår, fordi det individuelle resultat

ofte er mindre afhængigt af individets egen indsats, når de arbejder kollektivt i forhold til, når

de arbejder alene (Karau & Williams, 1993).

Ifølge modellen vil individer være villige til at øge deres indsats på en kollektiv opgave, i en

sådan grad, at de forventer, at deres indsats vil medvirke til at opnå værdsatte resultater. Det

vil sige, at individuel indsats skal være relateret til individuel performance, som skal have en

vis indflydelse på gruppens performance. Denne gruppeperformance skal lede til gunstige

grupperesultater, der skal være relateret til gunstige individuelle resultater. Hvis der er noget

der forstyrrer disse relationer, vil individet være tilbøjelige til at se sin indsats som værende

ikke nyttig og vil derfor ikke arbejde lige så ihærdigt på opgaven. Ligeledes vil individet ikke

Page 32: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 31)

arbejde ligeså ihærdigt, når de tilgængelige resultater ikke værdsættes, også selvom de er

direkte relateret til den individuelle indsats (Karau & Williams, 1993).

Karau og Williams (1993) anerkender dog, at det ikke er alle værdsatte resultater, der er

afhængige af performance. Dette gælder når der arbejdes på indre meningsfulde opgaver, eller

når der arbejdes med respekterede andre. Det at udøve høje niveauer af indsats kan føre til

selvtilfredshed, accept fra gruppen, eller andre vigtige resultater, selv hvis denne høje indsats

ikke har eller har ringe indflydelse på det håndgribelige performance resultat.

I CEM modellen antages det, at individer forsøger at maksimere den forventede nytte af deres

handlinger og modellen kommer med to forudsigelser. Den første er er, at individer generelt

tenderer til at engagere sig i social loafing, fordi individets resultat ofte er mindre afhængigt

af deres indsats, når individet arbejder i kollektive grupper. Den anden er, at individer vil

arbejde hårdere på kollektive opgaver, når de forventer at deres indsats vil lede til at få

værdsatte resultater. Ud fra disse to forudsigelser foreslås det, at når alt andet holdes konstant

vil social loafing blive reduceret, når individer (Karau & Williams, 1993):

1. Arbejder med opgaver, der anses som meningsfulde.

2. Har en tendens til at se gode kollektive resultater som værdifulde og vigtige.

3. Opfatter, at deres bidrag til det kollektive produkt er unikt.

4. Arbejder med respekterede andre (hvor der opleves en høj tilknytning til gruppens

medlemmer: som blandt venner, holdkammerater, partnere og respekterede kollegaer).

5. Mener, at deres kollektive performances kan blive evalueret.

6. Forventer, at deres kollegaer vil performe dårligt.

7. Arbejder i mindre grupper i stedet for større grupper.

8. Er forsynet med en standard, til at sammenligne deres gruppe præstationer.

I forhold til punkt 8 vil der her i afhandlingen ikke blive fokuseret på dette punkt. Dette

skyldes, at det her i afhandlingen kun ønskes at undersøge, hvordan samarbejdet inden i én

COLIN kan påvirke deltagernes motivation og indsats.

Nedenfor vil de andre syv punkter blive gennemgået for at undersøge, hvilken indflydelse de

har på individers motivation og indsats, når der arbejdes kollektivt.

4.3.2.1. Meningsfulde opgaver

I følge Karau og Williams (1993) reduceres individers tendens til at engagere sig i social

loafing, når individer anser opgaven som meningsfuld. Ifølge Kipling D. Williams og Steven

J. Karau (1991) kan meningsfuldhed i en brede kontekst defineres i form af ”[…] importance

Page 33: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 32)

or significance to the individual, to others, to scientific progress, or to life in general”

(Williams & Karau, 1991:576).

Williams og Karau (1991) undersøgte i et forsøg, hvordan individers opfattelse af en opgaves

meningsfuldhed påvirkede deres indsats i en brainstormingsopgave. Dette gjorde de ved at

manipulere forsøgspersonernes opfattelse af en opgaves meningsfuldhed, så den enten blev

opfattet som høj eller lav. I forhold til opgavens meningsfuldhed fandt de, at når der arbejdes

på en opgave med lav meningsfuldhed, så genereres der færre ideer ved en kollektiv opgave,

end ved en coaktiv opgave. Er opgaven derimod høj på meningsfuldhed, så genereres der flest

idéer ved kollektive opgaver. Ud fra disse resultater ses det, at social loafing kun finder sted

ved kollektive opgaver, hvor individer oplever, at opgavens meningsfuldhed er lav, og at

denne social loafing effekt fjernes, når individerne anser opgaven som meningsfuld

(Williams & Karau, 1991).

4.3.2.2. Kollektivistisk eller individualistisk orienteret

Individer der ser de kollektive resultater som værdifulde og vigtige, er ifølge Karau og

Williams (1993) mindre tilbøjelighed til at bedrive social loafing. Hertil mener de, at køn,

kultur og individuelle forskelle i kollektivisme påvirker, i hvilken grad individuelle resultater

værdsættes i forhold til grupperesultater.

P. Christopher Earley (1989) undersøgte hvilken indvirkning individualisme og kollektivisme,

har på individers tendens til at engagere sig i social loafing. Dette gjorde han ved, at deltagere

fra en individualistisk kultur (USA) og fra en kollektivistisk kultur (Kina) arbejdede under

forhold med varierende ”accountability” (høj/lav) og ”shared responsibility” (høj/lav). For at

manipulere en høj ”shared responsibility” fik deltagerne at vide, at de var en del af en

timands-gruppe og at de sammen skulle nå en fælles målsætning. Ved lav ”shared

responsibility” blev deltagerne fortalt, at siden de arbejdede alene var det kun deres indsats,

der bestemte om de kunne nå deres målsætning. For at manipulere en høj ”accountability” i

forsøget blev deltagerne instrueret i at skrive navn og adresse på deres bidrag, hvilket

deltagere med lav ”accountability” ikke skulle gøre. I forsøget blev social loafing observeret

hos individer som besad individualistiske overbevisninger, men ikke hos individer med

kollektivistiske overbevisninger. Earley (1989) kom frem til, at individualister præsterede

dårligst under forhold med høj ”shared responsibility” og lav ”accountability”, men ved at

øge ”accountability” faldt denne tendens. Kollektivister præsterede derimod bedst, når

”shared responsibility” var høj, ligegyldigt om ”accountability” var høj eller lav og udviste

Page 34: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 33)

ingen tendens til at bedrive social loafing.

Earley (1989) mener, at resultatet kan begrundes med, at individer med en kollektivistisk

orientering sætter gruppens mål og handlinger foran sine egne interesser. De ser deres indsats

som vigtig for gruppens velbefindende og opnår en tilfredsstillelse og en følelse af at have

opnået noget igennem gruppeudfaldet. Individualisters handlinger er i stedet styret af deres

personlige gevinster og erhvervelsen af belønninger baseret på deres individuelle præstationer

(Earley, 1989).

4.3.2.3. Unikke individuelle bidrag Ifølge Karau og Williams (1993) er individers opfattelse af, at de bidrager med noget unikt

med til at reducere deres tendens til at bedrive social loafing. Stephen G. Harkins og Richard

E. Petty (1982) finder ligeledes, at det er vigtigt, at individer føler, at deres bidrag er unikt,

nødvendigt eller behøvet og ikke er overflødigt for den kollektive indsats.

Harkins og Petty (1982) udførte to typer brainstormingsforsøg, hvor de i den ene type

manipulerede opgavens sværhedsgrad, og i den anden type fortalte, at deltagerne enten

arbejdede på identiske opgaver eller deres egen opgave. I forsøgene med varierende

sværhedsgrad fik deltagerne at vide om de skulle brainstorme alene eller som en del af en

gruppe og fik enten tildelt en let eller svær opgave. Forsøget viste, at dem der har et

individuelt ansvar for at generere idéer ved en let opgave, generer flere idéer, end individer

der deler ansvaret med deres gruppe. Ved en svær opgave er der dog ingen tydelig forskel i

mængden af genererede idéer mellem individer, der har et individuelt eller et fælles ansvar.

Det at individer generer tilnærmelsesvist lige mange idéer ved den svære opgave, kan

forklares med, at de føler, at deres bidrag er mere unikt. Hvorimod ved de lette opgaver, kan

individet i gruppen være mere tilbøjelig til at tænke: ”If anyone can do it, why should an

effort be made?” (Harkins & Petty, 1982:1219). Ved den anden type forsøg blev deltagerne

enten tildelt deres egen opgave, med at generere idéer til anvendelsen af et objekt eller en

fælles opgave, hvor de skulle generere idéer til anvendelsen af det samme objekt. Forsøget

viste, at individer der fik deres egen opgave, ydede en bedre indsats, end individer der

arbejdede på den samme opgave som andre. Det samlede resultat af forsøgene foreslår

derved: ”when individuals perceive that they can make a unique contribution to a group

effort, social loafing is reduced […]”(Harkins & Petty, 1982:1214). Harkins og Petty (1982)

er dog af den overbevisning, at andre manipulationer udover de to som de foretog i deres

forsøg, burde føre til lignende resultater, hvis bare de giver deltagerne et indtryk af, at de kan

Page 35: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 34)

yde et nødvendigt bidrag.

4.3.2.4. Tilknytningen til gruppens medlemmer: Sammenhængskræften i gruppen

Det at arbejde sammen med respekterede andre (hvor der opleves en høj tilknytning til

gruppens medlemmer), kan være med til at reducere individers tendens til at bedrive social

loafing (Karau & Williams, 1993). Steven J. Karau og Jason W. Hart (1998) undersøgte i

deres forsøg, hvilken indvirkning sammenhængskræften i en gruppe (Group Cohesiveness)

har på individers tendens til at bedrive social loafing. Hvor de definerede

sammenhængskræften som ”[…] the degree to which group membership was desired and

valued by individuals […]” (Karau & Hart, 1998:185).

Karau og Hart (1998) manipulerede sammenhængskraften ved, at forsøgspersonerne først fik

et emne som de skulle diskutere i par. Dette emne var de enten meget enige i (høj

sammenhængskræft), meget uenige i (lav sammenhængskræft) eller hverken eller (kontrol

gruppe). Efterfølgende skulle forsøgspersonerne så arbejde på en idégenereringsopgave enten

kollektivt eller co-aktivt. Her fandt de, at individer som oplevede en lille sammenhængskraft i

deres gruppe bedrev social loafing, hvilket kunne ses ved, at deltagerne ydede mere co-aktivt

end kollektivt. Når individer derimod oplevede en høj sammenhængskraft i deres gruppe, så

arbejdede de ligeså ihærdigt kollektivt som co-aktivt. Deres studie viser derved, at

sammenhængskraften i en gruppe kan fjerne tendensen til, at individer bedriver social loafing,

når den individuelle indsats anses som brugbar og vigtig for en værdsat gruppeperformance

(Karau & Hart, 1998).

4.3.2.5. Muligheden for at evaluere indsats og performance

Ifølge CEM-modellen modererer muligheden for evaluering af den kollektive performance

individers tendens til bedrive social loafing (Karau & Williams, 1993). Stephen G. Harkins

og Jeffrey M. Jackson (1985) forslår at for, at der kan finde evaluering sted, må to

oplysninger være kendte: individers indsats og en standard, som deres indsats kan blive

sammenlignet med.

Harkins og Jackson (1985) udførte et forsøg, med en brainstormingsopgave, hvor de var

interesseret i antallet af idéer som forsøgspersonerne kom med. Forsøget kombinerede de to

faktorer: identificerbarheden af individers indsats og sammenligneligheden af deres indsats.

De fandt, at når individers indsats var identificerbar genrerede de flere ideer, end når deres

indsats blev samlet i en fælles gruppepulje. Dette skete dog kun når individerne mente, at

Page 36: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 35)

deres indsats kunne sammenlignes med deres kollegaers indsats. Harkins og Jackson (1985)

finder derfor, at for at fjerne social loafing må individer føle, at deres indsats er identificerbar

og at deres indsats kan blive evalueret ved at sammenligne den med deres kollegaers.

En øget mulighed for evaluering vil dog ikke uden videre føre til et højere indsatsniveau, da

individer i stedet kan opleve Evaluation Apprehension (Diehl & Stroebe, 1987). Evaluation

Apprehension er ”the fear of negative evaluations from other group members prevents

subjects who are working in groups from presenting their more original ideas” (Diehl &

Stroebe, 1987:498).

Et af de bærende principper bag konceptet brainstorming er, at idégenerering skal være adskilt

fra idé evaluering (Osborn, 1963). På trods af dette påviser Michael Diehl og Wolfgang

Stroebe (1987), at et individs vished om, at andre evaluerer dets indsats vil motivere individet

til at frasortere nogle af dets egne ideer. Individer der oplever Evaluation Apprehension

bekymrer sig derved over kvaliteten af deres ideer, hvilket gør, at mængden af deres samlede

ideer bliver mindre (Diehl & Stroebe, 1987).

4.3.2.6. Forventer til kollegaers performens

Ifølge CEM-modellen vil forventningen om, at kolleager performer dårligt have en positiv

indvirkning på individers motivation, hvilket vil reducere deres tendens til at bedrive social

loafing (Karau & Williams, 1993).

Williams og Karau (1991) undersøgte, hvornår individer engagerede sig i social loafing eller

Social kompensation. Hvor Social kompensation (Williams & Karau, 1991) omhandler, at

individer vil arbejde hårde kollektivt end individuelt for at kompensere for kollegaers dårlige

performance i en gruppe. Et af deres tre forsøg omhandler, hvordan forventninger til

kollegaers evner til at løse en opgave påvirker individets indsats. I dette forsøg blev opgavens

meningsfuldhed manipuleret (høj/lav), samt kollegaernes evne til at udføre opgaven (høj/lav).

Forsøget viste, at individer i kollektive grupper kompenserer for kollegaer, når opgaven

opfattes som meningsfuld og når det forventes, at de andre ikke er i stand til at udføre

opgaven, hvorimod individet vil loafe under alle andre forhold (Williams & Karau, 1991).

4.3.2.7. Gruppestørrelse Den sidste faktorer som Karau og Williams (1993) foreslår kan reducere social loafing er, når

der arbejdes i mindre frem for større grupper.

Bibb Latané, Kipling Williams og Stephen Harkins (1979) fremhæver følgende ordsprog

"many hands make light the work." (Latané et al., 1979:822), som kan tolkes som, at individer

Page 37: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 36)

arbejder mindre hårdt end de burde, når der er flere. Denne ikke så optimistiske tilgang

stemmer overens med Ringelmanns forsøg (Jf. afsnit 4.3.1.), om at en øget gruppestørrelse

medvirker til, at individer nedsætter deres indsats. Hertil påpeger Latane, Williams og

Harkins (1979), at i en større gruppe kan individet gemme sig i mængden, Hide in the crowd

(Davis, 1969 i Lantané et al., 1979), eller føle sig tabt i mængden, Lost in the crowd (Latané

et al., 1979). Herved individerne enten kan undgå de negative konsekvenser, der ellers kan

være ved ikke at bidrage eller de kan opleve, at de ikke får deres rimmelige andel af de

positive konsekvenser, som de har arbejdet for (Latané et al., 1979).

4.3.3. Opsamling

Dette afsnit har omhandlet tendensen til, at individer bedriver social loafing, når de arbejder i

grupper og hvordan dette kan undgås. Karau og Williams (1993) foreslår otte faktorer, der

kan påvirke individets motivation ved kollektive opgaver. Her i afhandlingen tages, der

udgangspunkt i de syv af dem, da disse omhandler samarbejdet inden i en gruppe: 1.

Meningsfuld opgave, 2. Det kollektive resultat, 3. Unikke bidrag, 4. Sammenhængskraften i

gruppen, 5. Evalueringsmulighed, 6. Forventninger til andre, og 7. Gruppestørrelsen. Det er

med udgangspunkt i disse syv faktorer, at det undersøges, hvordan samarbejdet med at dele

idéer i en COLIN har indflydelse på deltagernes motivation.

Page 38: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 37)

5. Analysen Analysen tager udgangspunkt i syv af de faktorer som Karau og Williams (1993) præsenterer

og som de finder moderer individets tendens til at bedrive social loafing. Dette gøres for at

undersøge, hvordan disse faktorer er med til at påvirke medarbejdernes motivation og indsats,

når de medvirker i en COLIN.

5.1. Det kollektive resultat ved COLINs Dette afsnit vil blive indledt med, hvorfor det for NZ giver mening at afholde COLINs i

forhold til hvilke resultater, de ønsker at opnå i samarbejdet mellem nogle af deres

medarbejdere. Herefter vil det blive undersøgt, hvad det er for et kollektivt resultat

medarbejderne værdsætter og som derved er med til at gøre det meningsfuldt for dem at

deltage i COLINs. Dette vil være med til at belyse, hvordan det kollektive resultat, motiverer

dem til at deltage i en COLIN.

5.1.1. NZ’s ønskede resultat ved COLINs

For NZ er hensigten med at gennemføre COLINs, at identificere koncepter, der kan bringe

NZ videre, hvor disse koncepter både kan være teknologiske, kommercielle, strategiske eller

kulturelle (Hatzack2). Løsningerne som NZ søger på de opstillede problemstillinger, er ikke

givet på forhånd, hvilket gør, at den proces deltagerne gennemgår i en COLIN, kan betegnes

som kreativ (jf. Amabile, 1983). Dette ses ved, at det ifølge Hatzack giver mening at afholde

en COLIN i de situationer ”[…] hvor du har 20% af en løsning, men mangler 80%, som

formodentlig kommer udenfor dit område.” (Hatzack1:91). Problemejeren af en COLIN skal

så ud fra sin egen viden om løsningen formulere en problemstilling, som der behøves andres

hjælp til for at løse (Hatzack1).

Ved at der i hver COLIN er opstillet en problemstilling, hvortil der ønskes at finde nye

løsninger og koncepter, lægges der op til, at deltagernes ideer, både skal være nye, passende

og brugbare indenfor det emne en COLIN berører. Dette indikerer, at de produkter NZ ønsker

i COLINs, som i dette tilfælde er idéer til løsninger og koncepter, også kan betegnes som

kreative (jf. Amabile, 1983).

Den type kreativitet NZ søger i idéerne, kan karakteriseres som minimum pro-c (jf. Kaufman

og Beghetto, 2009). Dette understøttes af, at problemstillingerne i de 19 COLINs alle berører

emner, der ligger indenfor NZ’s fagområder, og er målrettet NZ’s egne medarbejdere. Ved at

Page 39: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 38)

deltagerne er medarbejdere hos NZ, må det antages, at de besidder en professionel viden

omkring NZ forretningsområder, som er med til at øge deres mulighed for at komme med

kreative bidrag. Herudover forsøger NZ at skabe kreative koncepter, der potentielt kan opnå

status af Big-C kreativitet. Dette ses ved, at de problemer NZ ville overkomme med

indførelsen af COLINs, var at finde nye satsningsområder, der både skulle være store og bero

på deres kerneteknologier indenfor mikrober og enzymer. Hertil var målet med den allerførste

COLIN, at finde to nye, radikale og store innovationsmuligheder (Hatzack1). Eftersom NZ

søger nye satsningsområder antyder det, at der sigtes efter noget ud over det sædvanlige, og

ved at udtrykke, at innovationsmulighederne skal være radikale og store, vidner om, at NZ

søger noget eminent. Efterfølgende som anvendelsen af COLINs er blevet mere udbredt i NZ,

er problemstillingerne dog mere forskellige og varierer i formål og omfang (Hatzack1),

hvilket indikerer, at ikke alle COLINs søger denne Big-C kreativitet.

5.1.2. De tre lidt aktive deltagere Fælles for disse tre deltagere er, at de kun har indgivet én idé i én af de COLINs, som de har

været inviteret til. A1 han mener dog, at en COLIN er et konkret værktøj til at kunne gøre en

forskel, hvor det at gøre en forskel i NZ er håbet med de idéer han deler i en COLIN (A1). A1

deltog med en idé i COLIN nr. 18, fordi den ifølge ham handlede om ”[…] kan vi finde nogle

nye værktøjer, vi kan bruge, altså nogle nye teknologier vi kan bruge i firmaet […]”

(A1:119). Han udviser derved et ønske om at hjælpe NZ med sin deltagelse. Herudover

oplever han, at det er inspirerende ”[…] at diskutere nye koncepter og nye ideer og ligesom

tænke, […] hvordan kan vi ændre tingene, så vi kan gøre tingene bedre og smartere og måske

også mere bæredygtige […]” (A1:109). Hvorved det ses, at han oplever, at de i NZ kan gøre

ting smartere og bedre, men også mere bæredygtige, hvilket også udviser en bekymring for

verden generelt. Det er derfor både det, at det kollektive resultat af en COLIN kan hjælpe NZ

og verden, der kan være med til at motivere ham til at deltage.

Det der får A2 til at deltage i COLINs er, at han gerne vil have, ”[…] at R&D Novozymes er

verdensdygtigste til at komme med innovation […]” (A2:132), og fordi han mener, at: ”[…]

når man er ansat i et firma, så er man en del af det firma og så vil man gøre det bedste for

firmaet […]” (A2:132). A2 har indgivet en idé i COLIN nr. 15, da han synes, at man i denne

”[…] kunne tænke lidt ud af boxen og måske se nogle nye vinkler på nogle af de problemer vi

har […]” (A2:122). Han ønsker derved også at hjælpe NZ, hvilket motiverer ham til at

deltage.

Page 40: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 39)

Ved at deltage oplever A3, at han får et større indblik i, hvad andre tænker af muligheder for

NZ, hvilket han mener, at de alle går og tænker over det meste af tiden: ”[…] hvad er det for

nogle ideer, der skal bruges, der kan løfte os videre” (A3:138). Han udviser derved også som

de to andre en kollektivistisk orientering (jf. Earley, 1989), hvor han tænker på, hvad der kan

hjælpe dem som organisation. Han finder det dog ikke motiverende, at COLIN foregår på

nettet, da han hellere foretrækker et fysisk møde, hvor deltagerne sidder samlet og der er sat

tid af til det, da han mener, at det er mere effektivt. A3 har dog, som de to andre, også deltaget

med én idé i én COLIN, COLIN nr. 16, om hvilken han fortæller var designet til hans egen

afdeling, hvor de skulle finde idéer til fremtidige arbejdsområder (A3). Derved ses det, at

udover, at han tænker på, hvad der kan hjælpe NZ, så var det, der motiverede ham til at

deltage i denne COLIN, at det kollektive resultat berørte hans egen afdeling.

5.1.3. De tre medium aktive deltagere B1 oplever, ligesom A3, at COLIN-værktøjet ikke altid er så effektivt, da han mener, at det

kan være tidskrævende og fordi man kan misforstå hinanden inden på en COLIN. Han synes

dog, at det er dejligt med et sted, hvor der efterspørges idéer og hvor han kan mærke, at andre

i organisationen også er optaget af kreative tanker. B1 deltager, fordi han synes, at det er

vigtigt, at der bliver skabt noget bevidsthed omkring nogle ting, som NZ ikke gør (B1). Ved

at han synes, at dette er vigtigt, vidner om, at han værdsætter det kollektive resultat af en

COLIN, da de kan hjælpe NZ, ved at belyse nogle ting som de ikke gør i forvejen, og det er

dette, der er med til at motivere ham til at deltage.

I forhold til B2 er det vigtigt for ham i præsentationen af en COLIN, at dem der står bag en

COLIN, får forklaret ”[…] hvorfor er det, at det vil være et kæmpe boost og en virkelig

fantastisk ting for Novozymes, at der lige er en masse mennesker, der giver noget benzin til

det her projekt” (B2:159). Det ses derved, at han også ser det som vigtigt, at en COLIN vil

kunne hjælpe NZ, og at dette er med til at motivere ham til at deltage. Hertil fremhæver han

også, at han var særligt motiveret til at deltage i COLIN nr. 19, fordi den omhandlede at

hjælpe med at gøre verden til et bedre sted (B2). Det er derved både det, at resultatet af en

COLIN kan hjælpe NZ, men også verden der kan motivere B2 til at deltage.

B3 vil med sin deltagelse i COLINs gerne være med til, at ”[…] skabe nye

forretningsområder, der er godt for virksomheden, men som sandelig også er godt for

omverden.”(B3:174). Dette viser, at B3 gerne vil hjælpe NZ og verden, og at han af denne

grund også finder de potentielle kollektive resultater i en COLIN som motiverende for hans

Page 41: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 40)

deltagelse. B3 udviser ydermere en kollektivistisk orientering (jf. Earley, 1989) og en

omtanke for NZ’s velbefindende ved, at han fortæller ”Jeg føler altid glæde ved at arbejde

med noget, som jeg kan se, der er mulighed for, at vi kommer til at tjene rigtig meget

på.”(B3:169). Det er derved det, NZ og verden får ud af COLINs, som han ser som et

værdifuldt kollektivt resultat.

5.1.4. De tre meget aktive deltagere C2 deltager i håbet om, at NZ kan finde nogle bæredygtige løsninger og for at gøre verden

bedre, og han tænker også ”[…] how can I contribute to Novozymes being, lets say, a leader

in a specific area?” (C2:191). Han ønsker derved at hjælpe NZ, men også at hjælpe NZ med at

gøre verden bedre, hvorved det ses, at dette påvirker C2’s motivation positivt. Dertil udviser

C2 en kollektivistisk orientering (jf. Earley, 1989), da han fortæller, at han opnår en

tilfredshed igennem sin deltagelse, fordi han kan bruge sin hjerne for NZ (C2). C3 deltager

også, fordi han gerne vil hjælpe NZ, hvilket ses i citatet her: ”[…] I really like this company,

[…] and I believe it has a future and I like its green profile and I want to help it survive in

thrive.” (C3:205). Han motiveres derved til at deltage, fordi han oplever, at arbejdet i en

COLIN har betydning for NZ, og fordi han oplever, at NZ er god mod omverden, hvilket ses

ved, at han påpeger NZ’s grønne profil.

C1 adskiller sig fra de andre deltager ved, at han eksplicit siger, at han er et

konkurrencemenneske og, at det for ham gælder om at vinde (C1), hvorved han udviser en

meget individualistisk orientering (jf. Earley, 1989). Han mener dog også, at det handler om

at få det bedste ud af det for NZ, da han ikke som sådan oplever, at få noget ud af at vinde.

Herudover finder han det underholdende at høre, hvad andre deltagere har af gode idéer (C1).

han motiveres derved både af, at resultatet i en COLIN kan hjælpe NZ, men også fordi han

synes, at konkurrence er sjovt.

5.1.5. Opsamling

Ovenfor ses det, at det for NZ giver mening at afholde COLINs for at finde frem til idéer om

nye løsninger og koncepter, der kan bringe NZ videre. I samarbejdet mellem deltagerne i en

COLIN ønsker NZ derfor at nå frem til idéer, der enten kan betegnes som pro-c eller Big-C

kreative.

Alle ni deltagere udviser, at de værdsætter det potentielle kollektivistiske resultat i en COLIN

om at bringe NZ videre ved at finde nye koncepter og løsninger. Dette ses ved, at de alle

Page 42: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 41)

ønsker at hjælpe NZ, når de deltager i en COLIN. Det er derved ønsket om at hjælpe NZ til at

komme videre som organisation, der gør, at deltagerne oplever, at det er meningsfuldt (jf.

Williams & Karau, 1991) at deltage i COLINs, hvilket derved også har en positiv indvirkning

på deres motivation. Hertil er der også nogle af deltagerne, der nævner, at COLINs også kan

være med til at hjælpe verden.

Det er interessant, at alle deltagerne udviser denne kollektivistiske orientering, hvor de ønsker

at hjælpe NZ. Dette kan ses som et udtryk for, at de identificerer sig meget stærkt med deres

organisation. Hertil kan det, at der er flere der påpeger, at de i COLINs også kan hjælpe

verden ses i lyset af NZ’s overordnede formål, der omhandler, at de vil finde biologiske svar

til et bedre liv i en voksende verden (jf. afsnit 1.3.1.1.). Det kan derved også ses som et udtryk

for, at deltagerne identificerer sig meget stærkt med NZ på grund af dette formål og derved

det som de sammen arbejder for i NZ. Af denne grund er det heller ikke sikkert, at COLINs

kan overføres til andre organisationer og opnå den samme tilslutning og engagement fra

deltagernes side. Jo mindre det er en organisation, der arbejder for et formål magen til NZ’s

og hvor deltagerne identificerer sig ligeså stærkt med deres organisationen.

Herudover er der specielt to deltagere som skiller sig ud fra de andre deltagere. Den ene er

A3, som ikke fandt COLINs særligt effektive, hvilket gør, at han ikke føler sig særligt

motiveret til at deltage i dem. Han deltog dog i den COLIN, der berørte hans egen afdeling.

Det der gjorde denne COLIN anderledes end de andre var, at han blev opfordret til at deltage,

så meget som muligt i denne, netop fordi den berørte hans egen afdeling (A3). Hvorved det

ses, at den ekstra opfordring havde en positiv indvirkning på A3’s motivation til at deltage i

denne COLIN. Hertil er den anden deltager, som skiller sig ud fra de andre C1, som

udtrykker, at han er et konkurrencemenneske og, at det for ham gælder om at vinde. Han

påpeger dog også, at det i en COLIN handler om at få det bedste ud af det for NZ (C1). Han

udviser derved både en individualistisk og en kollektivistisk orientering, hvorfor det kan

tænkes, at det er på grund af, at han udviser begge disse orienteringer, at han er blandt de mest

aktive deltagere i disse COLINs.

Page 43: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 42)

5.2. Unikt bidrag i en COLIN I dette afsnit vil der først blive set på, hvad der udgør en unik og nødvendig performance i en

COLIN set fra NZ’s side. Derefter vil det blive undersøgt i hvilke COLINs deltagerne gerne

vil gøre et bidrag i eller føler, at de kan komme med et bidrag til den samlede

gruppeperformance. Dette gøres for finde ud af, hvordan dette påvirker deltagernes

motivation i forhold til at deltage i samarbejdet med at dele idéer.

5.2.1. En unik og nødvendig performance i en COLIN

I Harkins og Pettys (1982) forsøg instrueres forsøgspersonerne i at komme med så mange

forslag som muligt, og at de ikke skal bekymre sig om kvaliteten omkring dem. I en COLIN

opfordres der også til, at der bliver genereret så mange ideer som muligt (Hatzack1), hvilket

er i overensstemmelse med Osborns (1963) retningslinjer for brainstorming. Der er dog også

en opfattelse af, at der kan komme for mange idéer (Hatzack1). Målet med COLINs er derfor

ikke at opnå et højt antal af idéer, men i stedet at finde frem til nogle gode idéer, hvilket ses

ved, at der til sidst findes en vinder, som er deltageren med den bedste idé. Hertil er det der i

sidste ende tæller, det er, at en gennemført COLIN har ført til mindst et projekt, og at der

derved bliver skabt et resultat hos NZ’s kunde eller et nyt patent for NZ (Hatzack1). Det ses

derved, at der i COLINs er fokus på kvaliteten og indholdet af idéerne, som deltagerne

kommer med. For NZ udgør en unik og nødvendig performance derfor, at deltagerne deler

gode idéer.

5.2.2. De tre lidt aktive deltagere

Fælles for de COLINs, som de tre deltagere har indgivet en idé til, er, at de var designet til det

område, som de hver især selv arbejder indenfor. A1 fortæller, at han vælger at deltage i de

COLINs, hvor han synes, at hans kompetencer afspejler formålet. Ydermere er det vigtigt for

ham, at når han deltager i en COLIN, at han opfatter sig selv som en ekspert indenfor emnet,

fordi hvis han skal gøre et bidrag, så skal det være noget, han har en god baggrundsviden

indenfor. I de COLINs der omhandler noget, han opfatter sig selv som ekspert i, føler han

også, at han har en større chance for at gøre en forskel (A1). Det ses derved, at A1 bliver

motiveret til at deltage i en COLIN, når han oplever, at han har en viden om emnet, da han

derved føler, at han kan gøre en forskel i samarbejdet. Dette ses også i hans begrundelse for,

hvorfor han deltog med en idé i COLIN nr. 18, for som han siger ”[…] det er umiddelbart

også den jeg har mest erfaring indenfor” (A1:108). Hertil påpeger A1, at der er mange

Page 44: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 43)

COLINs, han vælger fra, fordi han netop ikke opfatter, at han har den nødvendige

baggrundsviden om emnet og fordi han tænker ”[…] hvis jeg kommer med alle mulige

forslag, som er lidt for banale måske, så kan det koste rigtig meget tid, for de mennesker, der

skal sidde og evaluere […]” (A1:106). Han har derved en opfattelse af, at han kan påvirke

gruppens performance negativt i en COLIN, hvis han ikke har viden omkring emnet, hvorfor

han vælger ikke at gøre en indsats i disse. Det ses derved også, at når han ikke føler, at han

har den nødvendige viden omkring en COLIN, så er han ikke motiveret til at deltage. Hvilket

skyldes, at han føler, at han i stedet kan være til besvær i en COLIN, hvis hans idéer ikke er

gode.

A3 deltog med en idé i COLIN nr. 16, der omhandlede hans eget område og fortæller:

”Grunden til at jeg deltog i den COLIN, det var, at det var direkte relateret til vores arbejde,

så derfor syntes jeg, det var vigtigt at være med og komme med mine input” (A3:137). Han

fortæller også, at han motiveres til at deltage i en COLIN, når den omhandler et fagligt

område, som han ved noget om (A3). Derved forekommer det, at A3 opfatter sit eget bidrag

som vigtigt og derved behøvet i en COLIN, der er relateret til arbejdet i hans afdeling.

Herudover er hans opfattelse af, at han har viden om emnet i en COLIN også med til at

påvirke hans motivation positivt i forhold til at deltage.

I forhold til både A1 og A3, skiller A2 sig ud, da han ikke ser nogle begrænsninger i, hvilke

COLINs han føler, han kan bidrage med noget specielt i (A2), for som han siger ”Jeg synes jo

også, det er fint at spare med de andre industrier, og der er jo rigtig mange produkter, vi også

har på kryds og tværs af industrierne […]” (A2:131). A2 har dog alligevel kun deltaget med

en idé i COLIN nr. 15, som omhandlede et område han selv arbejder med til dagligt. Grunden

til at han så sin idé som nødvendig i denne, var fordi han ville forbedre gruppens

performance, hvor han følte, at han kunne komme med en ny indgangsvinkel til, hvordan man

kunne komme med en idé (A2). Ud fra dette ses det, at selvom A2 ikke føler sig begrænset i,

hvilke COLINs han har noget, at bidrage med i, så har han kun deltaget i den COLIN, der

omhandlede hans eget område, da han her så sit bidrag som nødvendigt. Det forekommer

derved også at være hans oplevelse af, at han har noget viden, der kan gøre en forskel i

forhold til gruppens samlede performance, der motiverer ham til at deltage aktivt. A2

begrunder hertil sin manglende deltagelse i de andre COLINs, han har været inviteret til, med

at han ikke kan se den ene COLIN inden på den online platform, begrænset tid og at han har

overset invitationen. Det er derved koordinationsproblemer han beskylder for sin manglende

Page 45: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 44)

deltagelse, hvilket kan lyde som dårlige undskyldninger, men som selvfølgelig godt kan være

sande.

5.2.3. De tre medium aktive deltagere

For B1 behøver en COLIN heller ikke at omhandle noget, som han føler, han har en dyb

faglig viden omkring. Han synes dog, at hans bidrag er vigtigere i de COLINs, der

repræsenterer et område, hvor han har nogle kompetencer indenfor, og som han arbejder med

i forvejen. Han synes i forlængelse heraf, at COLINs skal fremstilles på en måde der gør, at

de som deltager føler, at det er relevant at bidrage og at de føler, at de har nogle kompetencer

til at komme med forslag (B1). Dette er også en måde hvorved man, ifølge Harkins og Petty

(1982), kan give deltagere indtrykket af at deres bidrag er nødvendigt, hvilket kan reducere

social loafing: “[…] Convincing the subject that he or she is particularly skilled at the task

may convince him or her that effort would be well spent […]” (Harkins & Petty, 1982:1228).

Ud fra dette ses det, at B1 ikke føler sig begrænset af sin egen viden, i forhold til de COLINs

han gerne vil deltage i. Han oplever dog sit bidrag som mere nødvendigt, når han føler, at han

besidder kompetencer indenfor emnet eller når en COLIN omhandler noget han arbejder med.

Ved at han mener, at deltagerne skal føle, at de har kompetencerne til at yde et bidrag, viser

dog, at det påvirker hans motivation positivt, når han selv oplever, at han har noget viden at

dele ud af.

I Harkins og Pettys (1982) forsøg viser de, hvordan en øget sværhedsgrad kan reducere social

loafing ved kollektive opgaver, men ifølge B2, kan en opgave også blive for svær. Dette

oplever han, når han deltager i en COLIN, der ikke er indenfor hans egen tekniske

komfortzone, hvorved han synes, at det er sværere at deltage på et videnskabeligt niveau. I

disse COLINs er der derfor en større tendens til, at han bliver en passiv eller stille deltager,

hvor han i stedet blot skriver kommentarer eller giver ”likes” til idéer (B2). Han oplever

derved, at han ikke kan gøre et vigtigt bidrag, i forhold til at dele idéer, når han ikke besidder

den nødvendige viden. I de COLINs hvor han modsat har oplevet, at hans idéer udgjorde

noget unikt, er dem hvor han har kunne kombinere noget viden fra, noget han tidligere har

arbejdet med og noget han arbejder med nu (B2). Det ses derved, at til de COLINs hvor B2

føler, at han har noget viden, der gør at han kan deltage på et videnskabeligt niveau, er de

COLINs han er motiveret til at deltage aktivt i.

B3 ønsker kun at deltage, hvis han føler, at han har noget at bidrage med, hvor de COLINs

han især føler, at han har dette, omhandler Household care, da han har arbejdet indenfor dette

Page 46: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 45)

område i mange år (B3). De COLINs han derimod ikke deltager i, er dem, hvor han føler, at

han ikke har en ekspertise indenfor emnet, for som han siger: ” […] hvis jeg begynder at sige

noget her, så kan det kun kaste mudder i maskinen […]” (B3:170). Med dette udtryk hentyder

han til følgende: ”[…] hvis jeg deltager og kommer med et eller andet fjoget i en COLIN, så

forvirrer jeg bare alle de andre […]” (B3:167). Det ses derved, at B3 kun føler, at han kan

bidrage med noget nyttigt i en COLIN, når han opfatter, at han besidder noget viden omkring

emnet. Hvorved denne opfattelse påvirker hans motivation i forhold til, om han vil deltage i

samarbejdet om at dele idéer. Hertil oplever han ligesom A1, at han også kan bebyrde de

andre i en COLIN, hvis han kommer med mindre gode idéer, hvilket derved påvirker hans

motivation negativt i forhold til, om han vil deltage.

5.2.4. De tre meget aktive deltagere Blandt de tre meget aktive deltagere mener C1, at man altid kan finde på et eller andet til en

COLIN, ifølge ham kræver det bare lidt mere arbejde inden for de områder, som han ikke ved

noget om. De COLINs han dog føler, at han har noget specielt at bidrage med i, er dem, der

omhandler noget han arbejder med i forvejen, og i disse føler han også, at han rimelig hurtigt

kan byde ind med noget uden det store arbejde (C1). Det ses derved, at han ikke føler sig

begrænset af sin egen viden, i forhold til hvilke COLINs han kan deltage i, da han mener, at

man altid kan finde på noget. Han mener dog, at de COLINs hvor han kan gøre et specielt og

derved unikt bidrag, er i de COLINs, der berører emner, han selv arbejder med. Ud fra dette

forekommer det derved ikke, at det ikke påvirker hans motivation negativt, hvis han ikke har

en dyb viden omkring et emne i en COLIN. Ud fra CEM-modellen (Karau & Williams, 1993)

kan det siges, at han mener, at ved at yde en ekstra indsats, kan det føre til en individuel

performance, som vil bidrage til gruppens performance. Ud af de seks COLINs som C1 har

været inviteret til, er der to han ikke har delt idéer i. Grunden til at han ikke deltog i disse, var

fordi han ikke havde tid, for i forhold til emnet siger han ”[…] der har vi jo altid et eller andet

[…]” (C1:187).

For at C2 deltager i en COLIN, skal den modsat omhandle et emne, der er indenfor et område,

han selv føler han har noget ekspertise indenfor. Dette understøttes af, at C2 har deltaget i tre

ud af fire COLINs, hvor den eneste han ikke har deltaget i, er COLIN nr. 19, om hvilken han

siger, at han ikke besad nogen ekspertise indenfor, og at han derfor ikke fandt den interessant

at deltage i (C2). Derfor ses det, at det er vigtigt for ham, at han har noget viden omkring

emnet i en COLIN, da dette påvirker hans motivation positivt i forhold til at deltage.

Page 47: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 46)

Til sidst er der C3, de COLINs han finder interessante at deltage i, er de COLINs, der

omhandler noget, der resonerer med det han arbejder med, og som han føler han har noget

ekspertise indenfor. Dette er nødvendigt, fordi ellers tror han ikke, at han kan komme op med

noget (C3). Det ses derved også, at C3 deltager i de COLINs, som han ved noget om og at det

også er dette der motiverer ham til at deltage. Hertil har han arbejdet i NZ i 17 år og siger:

“[…] through the many years, I have been working on […] just everything Novozymes does,

and because of that, […] I have a good background in products and diversity enzymes

diversity.” (C3:202). Han føler derved selv, at han har en bred viden i NZ, hvilket også kan

ses på de mange COLINs han har deltaget i, han har deltaget i ni ud af tolv COLINs, som han

har været inviteret til.

5.2.5. Opsamling

I en COLIN gælder det ikke om at generere så mange idéer som muligt, det gælder om at

komme med nogle gode idéer, da der er fokus på idéernes indhold og kvalitet. Dette afspejles

også i hvilke COLINs, de fleste deltagerne føler sig motiveret til, at deltage i.

Blandt deltagerne synes der at være en bred konsensus på tværs af de tre grupper, som

deltagerne er inddelt efter her i afhandlingen, i forhold til hvilke COLINs de gerne vil deltage

aktivt i. Størstedelen af deltagere udtrykker, at de skal have en følelse af, at de har noget viden

om det pågældende emne i en COLIN, før de aktivt vil deltage i samarbejdet med at dele

idéer. Det er derved denne oplevelse af at have noget viden, som gør at de føler, at de kan yde

en god performance, i form af idéer, i en COLIN. Opfattelsen af, at de har noget viden om

emnet i en COLIN, har derved en positiv indvirkning på deres motivation, i forhold til om de

ønsker at engagere sig i samarbejdet med at dele idéer. Det at det betyder så meget for

deltagerne, at de har noget viden om emnet i en COLIN, kan være på grund af, at de ved, at et

unikt eller behøvet bidrag består i at komme med gode idéer.

Der er kun tre deltagere, en fra hver gruppe, der ikke oplever en begrænsning i forhold til,

hvilke COLINs de føler, at de kan bidrage med idéer i. To af dem mener dog, at deres bidrag

er vigtigere eller mere specielt i COLINs, der berører noget de selv arbejder indenfor, og som

de derved også har en dybere viden omkring. Den tredje har kun delt én idé i den COLIN, der

berørte hans eget område, hvilket derved også er et emne, hvor han har en dybere viden

omkring.

Til sidst er det interessant, at der er to deltagere, der oplever, at deres idéer i en COLIN også

kan have en negativ indvirkning på den samlede gruppeperformance, hvis de ikke har den

Page 48: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 47)

nødvendige viden. Ifølge CEM-modellen (Karau & Williams, 1993) må deltageres

performance have en vis indvirkning på gruppens performance for, at de er villige til at yde en

indsats. De to må dog opleve en meget stor sammenhæng mellem deres egen performance og

gruppens performance, når de også oplever, at de kan have en negativ indvirkning på en

COLIN. Denne oplevelse og derved den udeblivende indsats kan dog i A1’s tilfælde tænkes,

at være fordi, at han frygter at opleve Evaluation Apprehension (Diehl & Stroebe, 1987), da

han gerne vil fremstå professionel for de andre deltagere i en COLIN (A1). I forhold til B3

kan denne oplevelse og den udeblivende indsats være fordi, at han selv mener, at de folk der

er med i en COLIN, skal være vidende indenfor det område den berører (B3). Denne holdning

ses i følgende citat: ”Du kan ikke sætte folk ind fra Finance eller et eller andet, som aldrig har

arbejdet med de her emner, de vil kun lave mudder” (B3:168). Det kan derved tænkes, at han

ikke ønsker, at lave denne forstyrrelse for andre, som han selv kan opleve fra deltagere, som

ikke besidder den nødvendige viden.

Page 49: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 48)

5.3. Sammenhængskraften blandt deltagerne Her i afsnittet vil det blive undersøgt, hvad deltagerne ønsker og værdsætter i samarbejdet

med de andre deltagere og hvad der derved er med til at styrke sammenhængskraften mellem

deltagerne i en COLIN. Dette gøres med henblik på at finde ud af, hvordan dette påvirker

deltagernes motivation i en COLIN. I forlængelse heraf vil det blive undersøgt, hvilken

indvirkning identifikationen af deltagerne har på samarbejdet mellem deltagerne.

5.3.1. Det der ønskes og værdsættes af deltagerne i en COLIN

Deltagerne i en COLIN består af NZ’s medarbejdere, hvorved de også er kollegaer, men dette

betyder dog ikke, at de af denne grund automatisk oplever en høj grad af sammenhængskraft.

Dette skyldes, at kollegaer i mange arbejdssammenhænge ikke nødvendigvis kender hinanden

eller interagerer med hinanden ofte nok (Karau & Williams, 1993). NZ har 6.485

medarbejdere fordelt rundt om i hele verden (Jf. afsnit 1.3.1.), hvilket gør det umuligt for

medarbejderne at kende eller at møde alle. Dette påpeger A1 også: ”Vi er jo en global

virksomhed og der er jo mange, som man ikke lige møder, der kan måske gå år imellem, jeg

møder en kollega fra USA eller fra Kina måske […]” (A1:106). I det følgende vil det derfor

blive undersøgt, hvad der af deltagerne ønskes og værdsættes i samarbejdet i en COLIN.

5.3.1.1. De tre lidt aktive deltagere

I en COLIN oplever A1, at han med sin deltagelse får mulighed for at få noget input på hans

egne idéer, samt hvilke idéer hans kollegaer har, og udtrykker, at han i dette samarbejde

oplever, at han bliver klogere (A1). Hertil ser A2 COLINs som et sparingsværktøj, hvor man

kan finde ud af, om der er nogle idéer, man skal gå videre med og hvor man kan høre, hvad

andre tænker, der kan gøres anderledes, samt hvilke nye ting der kan skabes (A2). Til sidst

oplever A3, at han ved at deltage i en COLIN får et indblik i, hvad andre tænker af

muligheder for NZ og han opfatter kommentarerne til idéerne som brugbare (A3). Ud fra

dette fremgår det, at de tre deltagere oplever, at de opnår noget sparing med deres kollegaer i

NZ omkring både deres egne idéer, men også omkring de idéer andre deltagere kommer med.

At det er denne sparing, som de tre værdsætter i samarbejdet, kan ses på den måde de

fortæller, at de interagerer med de andre deltagere. A1 fortæller, at hvis han vil have uddybet

nogle spørgsmål, så udover at interagere med deltagerne inde på den pågældende COLIN, så

kan han også finde på at skrive en e-mail, eller snakke med den pågældende deltager i

kantinen (A1). Hvor muligheden for at snakke med de andre deltagere i kantinen kun er

Page 50: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 49)

muligt for de deltagere, der arbejder samme sted. A2 interagerer også med deltagerne udenfor

en COLIN, han kan finde på at skrive til folk, men også bare snakke med dem, hvilket ses i

citatet ”[…] så går jeg lige ind, stikker hovedet ind til folk og siger: nå det var en spændende

ide, hvad har du ellers tænkt med det? så sidder man lige og har lidt sparing der.” (A2:127).

A3 interagerer ligeledes med sine kollegaerne omkring en COLIN ved enten at ringe eller

snakke med dem, hvilket ses i dette citat: ”[…] jeg har også, du ved, snakket ude ved

kaffemaskinen eller skyde et par ideer af sammen med dem […] ellers ringer jeg til nogen,

lige for at få et sanity tjek på ens ide […]” (A3:140). Ved at de tre deltagere alle har opsøgt

sparing med de andre deltagere både i og udenfor COLIN-værktøjet, viser, at de tre ønsker og

værdsætter den sparing, der finder sted mellem deltagerne. Det er derved den viden som de

andre deltagere besidder, som de oplever, at de kan bruge og drage fordel af. Det ses derfor

også, at denne viden og sparing blandt deltagerne, har en positiv indvirkning på deres

motivation i samarbejdet, da de selv opsøger den i samarbejdet med de andre deltagere.

5.3.1.2. De tre medium aktive deltagere

I en COLIN oplever B1, at idéerne kan bruges på tværs af fagområder, hvilket ses i dette citat:

”Vi kunne sige, når det var da spændende, det kan måske også bruges indenfor textil eller et

andet område” (B1:145). Hvorved det ses, at han mener, at deltagerne kan spare med

hinanden på tværs af områder og derved inspirere hinanden igennem samarbejdet i en

COLIN. Hertil oplevede han i en COLIN, at der var en medarbejder i Sydamerika, som

arbejdede på en beslægtet idé i forhold til hans input. Hvor han så foreslog, at de skulle

snakke sammen videre omkring det enten på telefon eller på e-mail (B1). Det ses derved, at

B1 også finder, at COLINs er gode til at forbinde folk, som normalt ikke taler sammen. B2

søger ligeledes den sparing, der finder sted i en COLIN, hvilket ses på den måde han

forklarer, at han forbereder sine idéer, inden han lægger dem op. Han fortæller, at han prøver

på, at ” […] åbne op for de punkter, som jeg gerne vil have, at nogle af dem som ved skide

meget om det her, de ligesom giver nogen inputs på det” (B2:164). B3 søger også sparing

omkring idéerne, hvilket han oplever som helt essentielt i samarbejdet i en COLIN (B3). Han

mener, at samarbejdet i en COLIN bør bestå i ”[…] at man går ind og læser andres ideer og

tager kritisk holdning til dem og kommenterer dem.” (B3:172). Det ses derved, at alle tre

deltagere ønsker og værdsætter den sparing, der finder sted med deres kollegaer i en COLIN.

At det også er sparingen, som de tre deltagere ønsker i en COLIN, kan ligeledes ses på den

måde de fortæller, at de interagerer med de andre deltagere på. Udover at B1 opfordrer andre

Page 51: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 50)

deltagere til, at de skal ringe eller skrive sammen, så inviterer han også andre deltagere med

til møder, som han har mødt igennem en COLIN (B1). B2 prøver så vidt det er muligt at

diskutere ansigt-til-ansigt med andre deltagere, som for eksempel er i hans afdeling. Hvor han

nogle gange diskuterer med B3, da de deler kontor, men også når han for eksempel møder C3,

kan han også godt lige snakke omkring nogle idéer (B2). Til sidst fortæller B3 også, at det

nogle gange ikke er alt, der bliver skrevet inde på en COLIN, nogle gange, så ringer de også

til hinanden (B3). Ved at de tre selv opsøger denne sparing med de andre deltagere, viser

derved også, at den har en positiv indvirkning på deres motivation i COLINs.

5.3.1.3. De tre meget aktive deltagere

Blandt de tre meget aktive deltagere forekommer det også at være sparingen, som de

værdsætter og søger i COLINs. Dette ses ved, at C1 finder det underholdende at høre om,

hvad andre har af gode idéer og ved at han oplever, at der hurtigt kan blive sorteret ud

imellem idéerne i en COLIN (C1). Hertil føler C2, at det er i samarbejdet mellem kollegaer,

der besidder forskellige ekspertiser, at de bedste løsninger skabes. Dette skyldes, at han

betegner de fleste løsninger de skal finde, som komplekse. Derudover oplever han også, at

han kan udvide sin egen viden inden for specifikke områder, når han deltager i COLINs (C2).

Til sidst deltager C3 for at få sine idéer evalueret af sine kollegaer (C3). De tre deltagere

oplever derfor, ligesom de andre deltagere, at der finder en sparing sted omkring idéerne i en

COLIN, som de kan lide.

I forhold til hvordan de tre fortæller, at de interagerer med de andre deltagere i en COLIN, så

afviger dette sig fra, hvad de andre interviewede deltagere fortæller. Det ses dog stadig, at det

er sparingen blandt deltagerne som de værdsætter. C1 han prøver at holde kommunikationen

med de andre deltagere inden på den pågældende COLIN. Han mener nemlig, at hele fidusen

ved COLINs er at holde kommentarerne inden i dem, i håbet om, at man kan lære af det eller

bruge af det (C1). C2 mener ligesom C1, at det er vigtigt, at holde kommentarerne inde i en

COLIN, hvilket han uddyber i dette citat ”[…] I post my thoughts and consideration, I do that

in the COLIN and I do that directly to them, cause I think it is important to get the whole

thing the whole picture.” (C2:197). Udover dette kan C2 dog også finde på at skrive til eller

snakke med de andre deltagere, når han møder dem i kantinen (C2). C3 føler ikke, at han

snakker, så meget om de forskellige COLINs i hverdagen, men at det måske bliver til et par

enkelte kommentarer, og så har han også holdt et møde med en kollega omkring en potentiel

idé (C3). Tilsammen ses det derfor, at de tre meget aktive deltagere værdsætter og ønsker den

Page 52: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 51)

sparing, de oplever sammen med de andre deltagere omkring idéerne i en COLIN. Denne

oplevede sparing må derved siges, også at have en positiv effekt på de tre deltagernes

motivation i COLINs, da de også er denne de opsøger i samarbejdet.

5.3.2. Identifikationen af deltagerne

En COLIN adskiller sig fra traditionel brainstorming, da deltagerne deler deres idéer på en

online platform og ikke sidder ansigt-til-ansigt. Dette påvirker derfor også måden hvorpå

deltagerne kan identificere hinanden og måden hvorpå de kan interagere med hinanden. Ved

at en COLIN foregår på en online platform, kan deltagerne kun identificere hinanden ud fra

det navn og billede, som er på de idéer og de kommentarer, der bliver delt. Dette gør også, at

det kun er ud fra de delte idéer og kommentarer, at deltagerne kan danne sig et indtryk af de

andre deltagere, jo mindre de har arbejdet sammen før. Dertil kan deltagerne interagere med

hinanden igennem kommentarerne til idéerne inden på platformen, men identifikationen gør

det også muligt for dem at tage kontakt til andre deltagere udenfor en COLIN. Det vil derfor

her blive undersøgt, hvordan denne identifikation har indvirkning på samarbejdet og den

ønskede sparing mellem deltagerne.

5.3.2.1. De tre lidt aktive deltagere

I forhold til identifikationen af deltagerne, så er den med til at øge A1 og A3’s oplevede

relation mellem deltagerne. Hvilket ses ved, at identifikationen er med til at give A1 en

følelse af nærvær i en COLIN, da den giver ham en idé om hvem ”[…] der sidder på den

anden side”(A1:111). Hertil giver den A3 en fornemmelse af afsenderen af en idé (A3).

Ydermere mener A1, at identifikationen også er med til at skabe et netværk i NZ, hvorved den

også opleves at øge relationen mellem medarbejderne generelt i NZ (A1). A2 oplever også

identificeringen som en fordel, da han bruger den til at sortere mellem idéerne i en COLIN, da

han oplever, at der er nogle idéer, han får mere ud af at læse end andre (A2). For ham

understøtter identifikationen derved den sparing, som han ønsker i en COLIN ved, at

identifikationen øger kendskabet til de andre deltagere og deres idéer i en COLIN. Hertil ses

det også at deltagerne bruger identifikationen til at opsøge og spare med andre deltagere

udenfor en COLIN (A1,A2 & A3).

5.3.2.2. De tre medium aktive deltagere Bladt disse tre deltagere mener B1, at identifikationen er med til at øge relationen til de andre

deltagere, fordi den skaber en nærhed, da den giver en følelse af, at det er rigtige mennesker

Page 53: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 52)

der skrives sammen med. Herudover øger identifikationen også hans oplevede relation til

medarbejderne i NZ generelt, da han nævner, at han igennem en COLIN kan bygge netværk

og skabe kontakter (B1). B2 oplever igennem en COLIN, at han får et større kendskab til

kollegaer, som han kender i forvejen, i forhold til hvilke kompetencer de har (B2).

Identifikationen er derved også med til at styrke hans relation til medarbejderne generelt i NZ.

I forhold til identifikationen oplever B3, ligesom A2, at den gør det muligt at sortere i idéerne,

så han læser de idéer han mener der er noget ved (B3). Det ses derved, at identifikationen

understøtter den ønskede sparing i en COLIN, fordi den er med til, at der kan skabes et

kendskab til deltagerne og deres idéer i en COLIN, men at den også er med til at skabe et

bedre kendskab og relation til medarbejdere generelt i NZ.

5.3.2.3. De tre meget aktive deltagere

I en COLIN oplever C1, at han kan få skabt et netværk i jobbet (C1) og C2 oplever, at

identifikationen gør, at han møder andre medarbejdere i NZ, som han kan kontakte, hvis der

skulle være noget (C2). For dem øger identifikationen derved deres relation til medarbejderne

generelt i NZ. Hertil oplever C1 også at identifikationen er med til at understøtte den ønskede

sparing også efter en COLIN (C1). Til sidst mener C3, at det er en fordel at vide, hvem der

poster hvilke idéer, så man kender lidt personen bag idéerne, hvilket han begrunder med

følgende: “[…] someone from China is posting, I wonder if they are closer to the marked and

therefore, they know something”(C3:208). Han mener derved, at identifikationen er med til at

understøtte sparingen i samarbejdet i en COLIN.

5.3.3. Opsamling

Selvom deltagerne i en COLIN er kollegaer, oplever de ikke automatisk en høj

sammenhængskraft til hinanden, i det at NZ er en global organisation med mange

medarbejdere.

Et fællestræk for alle ni deltagere i forhold til, hvad de værdsætter og ønsker i samarbejdet

med de andre deltagere i en COLIN, så er det sparingen, der finder sted omkring idéerne.

Denne sparing er kun mulig på grund af den viden, som de andre deltagere har. Det er derved

denne viden som de andre deltagere har og den sparing denne viden muliggør, der er med til

at styrke den oplevede sammenhængskraft (Jf. Karau & Hart, 1998) i en COLIN. Dette ønske

om sparing omkring idéerne synes også at påvirke deltagernes motivation positivt i

samarbejdet, da deltagerne selv opsøger denne sparing enten på den online platform og/eller

Page 54: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 53)

udenfor den.

Det er dog interessant at se, hvordan deltagerne i de tre grupper foretrækker, at interagere med

de andre deltagere i en COLIN, når de ønsker at spare omkring idéerne. De lidt aktive og de

medium aktive deltagere interagerer både med de andre deltagere inden på den online

platform, men også i høj grad udenfor den. De meget aktive deltagere skiller sig dog ud på

den måde, at de interagerer mest med de andre deltagere inden på platformen. To af dem

begrunder dette med, at det er vigtigt at få det hele med og, at det er hele fidusen i håbet om at

kunne lære af det og bruge det, der kommer ind i en COLIN. De oplever derved, at

information går tabt i samarbejdet, hvis ikke alle kommentarerne skrives inden på platformen

i en COLIN. At det er de meget aktive deltagere, der påpeger dette, kan tænkes at være fordi,

at de har været meget med i de forskellige COLINs og derved selv har erfaret de problemer,

der forekommer, når ikke alt bliver delt på platformen.

Ved at COLINs foregår på nettet, kan deltagerne kun identificere hinanden på det navn og

billedede, som er på de idéer og kommentarer, der bliver delt. Det er derved også kun ud fra

idéerne og kommentarerne, at deltagerne kan danne sig et indtryk af hinanden, jo mindre de

har arbejdet sammen før. I forhold til identifikationen af deltagerne, så fremgår det, at den er

med til at styrke den oplevede relation mellem deltagerne, men også mellem medarbejderne

generelt i NZ. Hertil understøtter identifikationen også den ønskede sparing i samarbejdet

mellem deltagerne både under og efter en COLIN. Identifikationen har derved også en positiv

indvirkning på sammenhængskraften mellem deltagerne.

Page 55: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 54)

5.4. Muligheden for evaluering i COLINs I det forrige afsnit kunne det ses, at deltagerne opsøgte den sparing de kunne få fra de andre

deltagere i en COLIN. I dette afsnit vil det i stedet blive undersøgt på hvilken måde, der

finder evaluering sted i en COLIN, for at se, hvordan denne form for evaluering påvirker

deltagernes motivation og indsats i samarbejdet.

5.4.1. Evaluering af indholdet i idéerne Hos NZ opfordrer man til, at der bliver delt mange idéer (Hatzack1), men det er ikke antallet

af idéer deltagerne i en COLIN evalueres på. Dette ses ved, at Hatzack ikke nævner, at der

bliver givet priser til de deltager, der deler flest idéer (Hatzack1). I stedet evalueres deltagerne

på indholdet af deres idéer, hvor gode deres idéer er. Dette ses ved, at det er screen teamets

opgave, at udvælge de bedste idéer i en COLIN, og uddele priser til disse deltagere

(Hatzack1).

Denne evaluering af kvaliteten af deltagernes idéer er mulig, fordi idéforfatterne er

identificerbare, da idéerne præsenteres med idéforfatterens navn i en COLIN, hvorved de og

deres idéer er synlige for både deltagere og screen team. Herudover er det muligt at

sammenligne kvaliteten af idéerne med hinanden på grund af den fælles overordnede

problemstilling, der er i en COLIN. Denne mulighed for sammenligning underbygges

ydermere af, at problemejeren opsætter kriterier for, hvad der udgør en god idé, som visses

lige under problemstillingen i en COLIN (Hatzack2). Det ses derved, at der er information om

hvem idéforfatterne er og at idéerne kan sammenlignes, hvorved der også ifølge Harkins og

Jackson (1985) kan finde evaluering sted. Det at deltagerne ikke evalueres på antallet af ideer,

men på indholdet af deres ideer, kan også observeres i den måde deltagerne fortæller, at de

forbereder deres ideer på.

5.4.1.1. De tre lidt aktive deltagere Blandt de tre deltagere med den laveste deltagelsesprocent, er der ingen af dem, der har lagt

en spontan idé op. I forberedelsen af idéerne er der to af dem, der først har fået en kollega til

at vurdere idéerne inden de delte dem (A1 & A3). Den ene forklarer, ”[…] det er rart, at man

føler, der er en vis kvalitet i det man sådan kommer ud med, så man ikke bare siger noget,

som er helt urealistisk […]” (A3:140). Hvor den anden gerne vil høre, om folk forstår

grundlaget for ideen og synes den er fornuftig, da han gerne vil fremstå professionel (A1).

Den sidste, A2, havde derimod selv gået og tænkt i lang tid over sin idé, og udtrykker, at han

Page 56: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 55)

vil have det skidt, hvis han ikke selv tjekker sine ideer, før han lægger dem op (A2). Det ses

derved, at alle tre deltagere udviser en bekymring omkring kvaliteten af deres idéer, der gør,

at de enten for andre til at vurdere dem eller selv tænker over dem i længere tid før de deler

dem. Dette kan derved tænkes at påvirke deres indsats negativt, da det kan gøre, at de ikke

lægger deres idéer op, fordi de selv eller andre ikke kan lide dem.

På grund af at de tre udviser denne bekymring omkring kvaliteten af deres idéer, kan der

argumenteres for, at de oplever eller frygter at opleve Evaluation Apprehension (Diehl &

Stroebe, 1987). For som A1 siger, så gør det, at der sidder et screen team og evaluerer ideerne

bagefter, at han arbejder mere på sin ide, så de ikke tænker ”[…] ej den er ikke god.”

(A1:118). I forlængelse heraf tænker han også på, hvordan han selv fremstår igennem sine

ideer, hvilket kan forklares med, at han mener, at man kan udstille sig selv på en uheldig

måde i en COLIN (A1). Han udviser derved en bekymring for en mulig negativ evaluering af

hans idéer og derved af ham selv. Hertil tror A2, at kun hvis hans idéer var uden navn, ville

han lægge dem op uden selv at tjekke dem først (A2). Det er derved identifikationen af

idéerne og det, at folk kan se, at det er hans idéer, der gør, at han er mere bevidst om de idéer

han deler. Til sidst ønsker A3 ikke at komme med ideer der er urealistiske (A3), hvilket

understøttes af, at han ringede til en ven omkring sin idé, for at høre ”[…] om den var helt ude

i skoven […]” (A3:137). Hvorved han også udviser en bekymring for, hvad andre tænker om

ham og hans idéer. Det at de udviser denne bekymring omkring indholdet i deres idéer og

hvad andre tænker, kan derved have en negativ indvirkning på deres motivation for at dele

deres idéer.

De tre deltagere oplever dog også evalueringen af idéerne som en fordel i samarbejdet i en

COLIN. Dette ses ved, at A1 mener, at evalueringen af idéerne er med til at sikre deres

kvalitet og ved, at han også selv ønsker at få feedback på det han går og tænker på (A1). I den

forbindelse er han dog klar over risikoen for, at andre måske ikke synes om idéen, men til

dette siger han: ”[…] så må man jo gå tilbage på tegnebrættet […]” (A1:109) og insinuerer

derved, at han vil bruge kritikken konstruktivt til at videreudvikle sine idéer. Hertil ser A2

COLINs som et delings og sparingsværktøj, hvor deltagerne kan lufte deres ting og hvor de

kan få noget input på idéerne (A2). Til sidst synes A3, at det er godt, at idéerne bliver

evalueret, fordi så bliver der sorteret ud i dem, og de ideer der er mest relevante, bliver

udvalgt og der kommer noget mere fokus på dem (A3). Det ses derved, at evalueringen af

idéerne ikke kun har en negativ indvirkning på deltagerne indsats og motivation, men at de

Page 57: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 56)

også ser det fordelagtige ved denne evaluering. Hvor to af dem også søger den feedback og

evaluering de kan få på deres idéer.

5.4.1.2. De tre medium aktive deltagere De tre medium aktive deltagere forbereder de fleste ideer grundigt, det er kun B1 der

fortæller, at han også lægger mere spontane ideer op. Hertil fortæller han også, at han kan

komme i situationer, hvor han ikke lægger ideer op, fordi han synes, at de er for mærkelige,

for smalle, eller ikke er modne nok (B1). B2 fortæller, at han i hvert fald bruger et par timer

på at forberede sine idéer, inden han lægger dem op, hvor han prøver, at få svaret på nogle

punkter, han godt vil have med i sine ideer. Herudover kan han også finde på at lave en enkelt

litteratursøgning eller kigge i en patentdatabase (B2). Af de tre deltagere forbereder B3 dog

sine idéer mest, da han fortæller, at han mindst skal bruge fjorten dage på at forberede sig til

en COLIN, hvis han virkelig føler, at han vil komme med noget. Først skriver han de idéer

ned, som han får og så lader han dem ligge i et par dage, hvorefter han tager dem frem igen og

arbejder videre på dem og laver nogle søgninger omkring dem. Undervejs i denne proces

sorterer han ideer fra, som han mener, ikke er modne nok eller som han har brug for at snakke

med andre om først (B3). Grunden til B3’s behov for forberedelsestid, udtrykker han i dette

citat ”[…] hvis jeg kaster en ide ud, så ville den ikke være særlig velfunderet, fordi jeg ikke

har haft mulighed for at forberede mig på den.” (B3:172). Det ses derved, at de tre deltagere

har et stærkt fokus på kvaliteten og indholdet af deres idéer, og hvor det kun er B1, der også

kan finde på at dele mere spontane idéer. Dette fokus på idéernes kvalitet kan derved også

have en negativ indvirkning på, hvor mange idéer de deler, hvilket bekræftes af, at to af

deltagerne fortæller, at de sorterer idéer fra i deres forberedelse af dem.

Grunden til at de tre deltagere generelt forbereder deres ideer meget til en COLIN, kan ses i

lyset af, at de alle tre værdsætter feedbacken på og evalueringen af deres ideer. B2 søger at få

input på sine idéer i en COLIN, da han forbereder sine idéer på en sådan måde, at han åbner

op for de punkter som han gerne vil have at andre kommenterer på (B2). Hertil mener B3, at

når man deltager i en COLIN, så skal man være kritisk overfor de andres idéer, hvilket også

viser, at det er evalueringen og feedbacken af idéerne som han finder vigtig i samarbejdet

(B3). Til sidst oplever B1 niveauet af evaluering i en COLIN som at være højt, hvor der er en

meget stor bevågenhed, på de idéer der deles. På grund af dette har han også lagt nogle af sine

ældre ideer ind i en COLIN, da han ikke har følt, at de har fået nok opmærksomhed andre

steder i NZ (B1). Derved kan det siges, at det er dette fokus på idéernes kvalitet og den

Page 58: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 57)

evaluering, der finder sted i en COLIN, der motiverer alle tre deltager til at komme med deres

idéer i en COLIN. Det er kun B1, der også fortæller, at han i visse situationer kan blive i tvivl

om, om han skal dele nogle af sine idéer, i det at han kan blive bekymret for, hvad andre vil

tænke om ham, hvis han gør det (B1). Dette ses i følgende citat: ”[…] skal man skrive det

med fare for, at folk så sidder og siger, det er jo det han hele tiden siger, eller hvorfor skriver

han det også her, det er jo ikke nyt […]” (B1:153). Så selvom det høje evalueringsniveau kan

motivere ham til at dele idéer, kan det også gøre ham usikker.

5.4.1.3. De tre meget aktive deltagere De tre meget aktive deltagere er meget forskellige i forhold til, hvordan de forbereder deres

ideer. Inden C1 lægger ideer op, så tjekker han et par artikler eller patenter, da han synes det

er åndsvagt at lægge idéer op, der er lavet. Hertil vil han gerne sikre sig, at de ideer han deler,

er klare, så folk forstår dem og at de kan lade sig gøre, så han ikke føler, at det er helt håbløst,

det han lægger op (C1). Ved at han kun ønsker, at dele idéer som er realistiske, kan derved

gøre at han ikke lægger alle sine idéer op. C3 lægger ligeledes meget gennemtænkte ideer op,

men kommer også med idéer, som han ikke ved om kan lade sig gøre, hvilket kan ses i dette

citat:

“Some of them are thought through pretty well, where I in fact have the enzyme in mind or I

have the concept in mind, other ones are - woow, I don’t know if it is possible, but if it was

possible it would be a big business” (C3:208).

Inden C3 lægger ideerne op sørger han for at de er formuleret ordentligt, så budskabet er

kommunikeret korrekt og tjekker om idéen allerede er blevet profileret i NZ. Hertil er det

bevidstheden om, at idéerne i en COLIN bliver vist for en international gruppe af NZ forskere

og det at idéerne skal skrives ned, der gør, at C3 forbereder sine idéer grundigere (C3). I

modsætning til de to andre fortæller C2, at når han kommer med en idé, så er den ikke fuldt

gennemtænkt (C2). Det er derved kun C1 og C3, der udviser et fokus på indholdet og

kvaliteten af deres delte idéer før de deler deres idéer i en COLIN.

Ligesom de andre deltagere, ser de tre meget aktive deltagere også fordelen ved, at indholdet

og kvaliteten af ideerne evalueres. C1 har det okay med, at andre deltagere og et screen team

evaluerer ideerne, for ifølge ham er fidusen ved COLINs, at man får lidt kritik på ideerne, og

om det er god eller dårlig kritik er underordnet for ham (C1). Det er også denne mulighed for

at få idéer evalueret af kollegaer, der motiverer C3 til at deltage, fordi han mener, at der ikke

er mange tiltag, der muliggør dette på tværs af organisationen (C3). Hertil oplever C2 det som

Page 59: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 58)

en befrielse, at det er screen teamet, der har ansvaret for at vurdere dem og sige; ”[…] this has

been done, lets say numbers of time and it hasn’t been working and why would it be different

now.” (C2:199), for så skal han ikke selv bekymre sig om de ting. Det ses derved at

feedbacken og evalueringen også påvirker de tre deltageres motivation positivt til at deltage i

COLINs, da de ser den som fordelagtig for dem selv.

5.4.2. Opsamling I en COLIN evalueres deltagernes idéer på deres indhold, hvor gode de er, hvor deltagerne

med de bedste idéer modtager en pris. Dette er muligt da ideforfatterne er identificerbare i en

COLIN, og fordi det er muligt at sammenligne idéerne på grund af den overordnede

problemstilling og de kriterier, der fortæller, hvad der udgør en god idé.

Til fælles for alle deltagerne er, at de alle ser fordelen ved, at idéerne evalueres i forhold til

hvor gode de er. Næsten alle deltagerne udviser også et stort fokus på deres idéers kvalitet,

hvilket ses i måden de forbereder deres idéer på. I forhold til hvordan dette fokus på idéernes

kvalitet påvirker deltagernes indsats, antallet af idéer som de deler, kan det siges, at det har en

negativ indvirkning derpå. Dette skyldes, at deltagerne enten selv vurderer idéerne eller får

andre til at vurdere deres idéer for dem, inden de deler dem i en COLIN, hvorved idéer kan

blive frasorteret og derved ikke delt. I forhold til hvordan det påvirker deltagernes motivation,

at deres idéer evalueres på kvaliteten, så er det blandet. Dette er fordi, de fleste deltagere

motiveres af den feedback og derved evaluering, som de kan få på deres delte idéer, men der

er også nogen, hvis motivation påvirkes negativt. Dette ses tydeligst hos de tre lidt aktive

deltagere, fordi de udviser en stærkere bekymring for, hvad andre tænker om dem og de idéer,

som de deler, hvilket kan tolkes som, at de oplever eller frygter at opleve Evaluation

Apprehension (Diehl & Stroebe, 1987). Hertil udtrykker en af de medium aktive deltagere, at

han i visse situationer kan blive i tvivl om, om han skal dele sine idéer, fordi han også tænker

på, hvad andre tænker om ham. Denne bekymring som de udviser, kan derved påvirke deres

motivation negativt i forhold til at dele deres idéer, fordi de ikke ser udfaldet som ønskeligt, i

det de risikerer, at de og deres idéer evalueres negativt (jf. Karau & Williams, 1993). En

deltager som skiller sig helt ud fra disse tre er en af de meget aktive deltagere, da han slet ikke

udviser denne bekymring for indholdet og kvaliteten af de idéer han lægger op. Han ser det i

stedet som en befrielse, at det er et screen teams opgave at vurdere og evaluere dem.

Ud fra denne analyse fremkommer der at være et interessant mønster i forhold til de ni

deltagere og hvordan deres motivation bliver påvirket af, at deres idéer evalueres. Hvor de

Page 60: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 59)

mere aktive deltagere i højere grad motiveres af den feedback og evaluering de kan få, så

udviser de mindre aktive deltagere en frygt for de negative konsekvenser, de kan opleve på

grund af denne evaluering. Hvorfor der forekommer dette mønster, kan være på grund af, at

det føles mere grænseoverskridende at dele sin første idé i en COLIN, som de tre mindst

aktive deltagere kun har, hvor de andre deltagere har delt mellem 5 og 38 idéer. Hertil kan det

tænkes, at den sparing det kunne ses, at de tre deltagere opsøgte i foregående afsnit, er en

mekanisme for at reducere deres frygt for at opleve Evaluation Apprehension, når de deler

deres idéer.

Page 61: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 60)

5.5. Andre deltageres performance I dette afsnit vil det blive undersøgt, hvordan deltagerne oplever, at de andre deltagere

performer i en COLIN, i forhold til hvor gode idéer de deler. Dette gøres for at se om dette

har en indvirkning på deltagernes egen motivation og indsats i samarbejdet med at dele idéer i

en COLIN. Afsnittet vil derfor først blive indledt med en skildring af, hvordan deltagerne kan

danne sig et indtryk af de andre deltageres idéer.

5.5.1. Oplevelsen af de andre deltageres performance i en COLIN Imens idégenereringen finder sted i en COLIN kan deltagerne, se hinandens idéer og de kan

derfor selv danne sig et indtryk af, om de synes, de andre deltagere performer godt eller skidt.

Det er derfor ikke så meget forventningen om, de andre deltageres evner til at yde en god

performance, som i Williams og Karau’s (1991) forsøg, der påvirker deres motivation og

indsats i en COLIN. I stedet er det mere den faktiske oplevelse af de andre deltageres

performance, hvor gode de selv synes, de andre deltageres idéer er, der kan påvirke deres

motivation og indsats.

5.5.1.1. De tre lidt aktive deltagere Blandt de tre lidt aktive deltagere, oplever både A1 og A2, at kvaliteten af de idéer de andre

deltagere deler i en COLIN som blandet (A1 & A2). A2 han deltog med en idé i COLIN nr.

15, hvor han fortæller, at han med sin idé ønskede at inspirere de andre deltagere, da han

synes, at der var mange af de delte idéer, der havde et lavt innovationsniveau. Han oplevede

dette fordi, han syntes, at idéerne omhandlede noget, man havde hørt om før, eller noget der

allerede eksisterede bare lidt anerledes (A2). Han ville derfor prøve med sin idé, at ”[…]

komme med en helt ny indgangsvinkel til, hvordan man kunne komme med en idé.”

(A2:122). Det kan derved siges, at hans oplevelse af, at de andre deltagere i denne COLIN

ydede en mindre god performance, motiverede ham til at gøre en indsats for at opnå et mere

ønskeligt grupperesultat. Det kan derved også siges, at han havde en opfattelse af, at han med

sin performance kunne påvirke gruppens performance positivt i forhold til at øge

innovationsniveauet. Det at A1 også oplever kvaliteten af idéerne i en COLIN som blandet,

ses ved, at han kun opfatter, at omkring halvdelen af deltagerne i en COLIN har belæg for at

dele de idéer, som de gør. Hertil kunne han godt tænke sig, at idéerne var mere gennemtænkte

og gennemarbejdede. Ifølge ham selv, så stiger hans egen lyst til at dele idéer i takt med, at

seriøsiteten stiger i en COLIN (A1). Dette kan ses i lyset af, at han ser sparingen blandt

Page 62: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 61)

deltagerne som vigtig og at han mener, at det er ligeså meget COLIN-forummets fortjeneste,

de deltagere der kommenterer idéerne, at en idé bliver valgt ud (A1). Ifølge ham er det derfor

samarbejdet mellem deltagerne, der gør idéerne bedre. Det ses derfor, at det påvirker A1’s

motivation og indsats positivt i forhold til at dele idéer i en COLIN, når han oplever at idéerne

er gode.

De to deltagere, A1 og A2, oplever derved, at de påvirkes forskelligt af deres oplevelse af,

hvordan andre deltagere performer i forhold til hvor gode idéer de deler. Hvor den ene

motiveres til at yde en indsats, når han oplever, at de andre deltagere ikke performer godt nok,

og den anden motiveres til at yde en indsats, når han oplever, at seriøsiteten er høj.

5.5.1.2. De tre medium aktive deltagere

De tre medium aktive deltagere oplever heller ikke, at de bliver påvirket på samme måde af

deres oplevelse af de idéer, som de andre deltagere deler i en COLIN. B3 oplever ofte, at der

er nogle deltagere, der genererer mange idéer, men hvor indholdet i idéerne ikke er

tilfredsstillende, fordi de ikke er løsningsorienteret. I stedet for selv at gå ind og yde en højere

indsats og performance i en COLIN, når dette forekommer, kan han i stedet finde på at melde

sig ud. Han føler nemlig, at når deltagerne ikke er løsningsorienteret, så ødelægger de en

COLIN. Nogle gange vælger han dog også bare at sortere de deltagere fra, som kommer med

disse idéer, fordi han ikke gider at læse dem. Han påpeger dog, at hvis der kommer mange af

dem, så oplever han, at seriøsiteten falder, og så gider han ikke investere sin tid på det (B3).

Det ses derved, at B3’s motivation til at yde en indsats påvirkes af den seriøsitet han oplever i

en COLIN, ligesom A1. Det samme ses hos B2, da han oplever, at der mange gange i en

COLIN kommer idéer, som kun består af to linjer, hvor der ikke er noget substans i dem.

Hvor idéforfatterne ikke beskriver, hvordan de har tænkt sig, at idéerne kan lade sig gøre,

hvilket for ham kan være demotiverende (B2). Han efterspørger derved også

løsningsorienterede idéer. At dette påvirker hans motivation og indsats negativt i samarbejdet

i en COLIN, ses i dette citat: ”Så åbner man COLINen og så ser man på de der 12 ideer der

er, hvor der ikke er nogen af dem, der er gennemarbejdet og så tænker man: [gab] nej ved du

hvad du, det bliver næste gang.” (B2:161). I forhold til hvorfor B2 og B3’s motivation falder,

når de oplever, at idéerne ikke er gode nok i en COLIN, kan ligesom A1 ses i lyset af, at de

ser samarbejdet og sparingen som vigtig i en COLIN. B2 mener, at deltagerne i samlet flok

kan løfte en opgave, som ellers ville være umulig at løse for de enkelte deltagere (B2). Han

mener derved, at en enkelt deltager ikke kan kompensere for andres ringere performance i

Page 63: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 62)

håbet om at opnå et værdsat resultat, da det er sammen disse løsninger opnås. Hertil ser B3

interaktionen mellem deltagerne som en byttehandel: ”Jeg kommer med nogle ideer, du

kommer med nogle ideer, så skal jeg nok kommentere dine ideer, så kan du kommentere mine

ideer.” (B3:176).

Modsat både B2 og B3, mener B1, at det er fint, at der både deles idéer, som er meget

løsningsorienteret, men som også kan være mere spekulative, og som ikke kommer med en

endelig løsning. Han synes, at det er forfriskende, at der kommer forskellige input i en

COLIN, og mener, at det blandt andet skyldes, at deltagerne har forskellige faglige

baggrunde. Han oplever det som spændende at høre disse idéer, fordi de kan inspirere til, at

tænke anerledes (B1). Ud fra dette kan det siges, at andre deltageres idéer, der er varierende i

forhold til deres indhold, påvirker B1’s motivation positivt, da han påskønner disse

forskellige forslag.

5.5.1.3. De tre meget aktive deltagere

C1 opfatter cirka halvdelen af idéerne i en COLIN som gode, og oplever, at dette påvirker

hans deltagelse på følgende måde: ”[…] det gør vel bare, at man skimmer nogle af dem

igennem hurtigt og nogle af dem hopper du helt henover […]” (C1:184). Herudover oplever

han også i forhold til idéerne, at det mange gange er de samme, der kommer op igen og igen i

de COLINs, han har deltaget i, hvilket han ikke oplever som inspirerende. Han mener, at det

sagtens kan have en negativ indvirkning på ham, da han oplever det som spild af tid at snakke

om de samme idéer (C1). Det ses derfor, at selvom C1 oftest kan abstrahere fra de mindre

gode idéer, så har det en negativ indvirkning på hans motivation, hvis det er de samme idéer,

der kommer op i de forskellige COLINs. Dette kan ud fra CEM-modellen (Karau & Williams,

1993) forklares med, at han opfatter, at gruppen ikke vil opnå et favorabelt grupperesultatet,

når det er de samme idéer, der bliver ved med at komme op.

C3 oplever, at hans idéer ofte kommer blandt de bedste i en COLIN og han synes ikke, at der

er mange andre af deltagerne, der ligeledes kommer med de bedste idéer. Dette forekommer

at være et problem for ham, fordi så bliver hans idéer valgt som de bedste, og han føler ikke,

at han har tid til at arbejde videre på disse idéer efterfølgende (C3). Af denne grund føler han,

at han er nødt til at deltage mindre i de COLINs der kommer, for som han siger ” […] I have

to peace it, because it will be nice, […] if other people came up with the lead ideas, and take

the pressure of me sometimes” (C3:204). Det kan derved siges, at C3 har følt, at det har været

en tæt sammenhæng mellem hans egen performance og gruppens samlede performance, i de

Page 64: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 63)

COLINs han har deltaget i. Hertil ses det, at det påvirker hans motivation negativt i forhold til

at deltage i de fremtidige COLINs, fordi han ikke oplever, at han har tid til at lægge det

nødvendige arbejde i sine idéer, hvis de skulle blive udvalgt. Herudover udtrykker han

ligeledes, at han oplever et pres på sig selv for at komme med de gode idéer, hvilket udviser at

han tidligere har kompenseret for de mindre gode idéer som andre deltagere har delt.

5.5.2. Opsamling

Ud fra ovenstående analyse forekommer det, at deltagerne påvirkes af de andre deltageres

idéer i en COLIN, men bare forskelligt. Nogle deltagere oplever at de motiveres til at dele

idéer, når de synes, at andre ikke performer godt, eller når de oplever, at seriøsiteten i en

COLIN er høj. Hertil demotiveres andre deltagere, når de oplever, at andre ikke performer

godt nok. Der er også en deltager som føler at han kan abstrahere fra dårlige idéer, men

oplever han, at det er de samme idéer, der kommer op i de forskellige COLINs, påvirker det

hans motivation negativt. Til sidst er der en af deltager, der velkommer alle slags idéer, da

han oplever dem som inspirerende, hvorved andre deltageres idéer har en positiv indvirkning

på hans motivation.

Page 65: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 64)

5.6. Antallet af deltagere i en COLIN I forhold til antallet af deltagere i en COLIN, det vil sige størrelsen på en COLIN, vil dette

afsnit undersøge, hvordan dette påvirker deltagernes indsats og motivation i samarbejdet.

Dette vil gøres ved først at undersøge det gennemsnitlige antal idéer en deltager deler i

henholdsvis små, mellemstore og store COLINs, hvilket vil vise, om COLIN-størrelse har en

indflydelse på deltagernes indsats. Herefter vil det blive undersøgt, hvordan deltagerne kan se

eller fornemme, størrelsen på en COLIN og hvordan dette kan påvirke deres motivation og

indsats.

5.6.1. Antallet af ideer pr. Deltager i de 21 COLINs I de 19 COLINs har der været mellem 21 og 497 inviterede deltagere, hvor beslutningen om

størrelsen på de enkelte COLINs er foretaget i dialog mellem Innovation Development teamet

og problemejerne (Hatzack1).

Ved at se på det samlede gennemsnit af antal ideer pr. deltager i små, mellemstore og store

COLINs, forekommer der en tendens til, at en deltager genererer færre idéer, når en COLIN

er større. I en lille COLIN genererer en deltager i gennemsnittet 0,68 ideer, sammenlignet

0,65 i en mellemstor og 0,33 i en stor COLIN (figur 4). I nedenstående graf (figur 9) er de 19

COLINs inddelt efter størrelse, og her ses det, at spændet mellem det gennemsnitlige antal

idéer per deltager blandt de små COLINs er mindst. En deltager i en lille COLIN har i

gennemsnittet genereret mellem 0,48 og 0,94 idéer, og derudover ligger denne gruppe højest

på grafen. Gruppen med de mellemstore COLINs ligger lavere på grafen, men der

forekommer et meget stort spænd mellem det gennemsnitlige antal idéer per deltager, da en

deltager i gennemsnittet har genereret mellem 0,25 og 1,4 idéer. At der forekommer det meget

store spænd skyldes til dels COLIN, nr. 5, hvor deltagerne har været meget aktive. Til trods

for denne COLIN forekommer der dog stadig en faldende tendens i det gennemsnitlige antal

idéer per deltager i de større COLINs. Gruppen med de største COLINs ligger lavest på

grafen med et spænd på mellem 0,06 og 0,66 idéer i gennemsnittet per deltager.

Page 66: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 65)

Figur 9: Gennemsnitlige antal idéer pr. deltager i små, mellemstore og store COLINs

En forklaring på dette fald i det gennemsnitlige antal idéer pr. deltager er, at når en COLIN er

større, så bliver den procentvise andel af idéforfattere mindre, hvilket ses på nedenstående

graf (figur 10). Den gennemsnitlige deltagelsesprocent i små COLINs er på 37%, hvor den er

på 27% i de mellemstore COLINs og på 15% i store COLINs. Der er derved færre deltagere,

der genererer idéer, når de deltager i større COLINs.

Figur 10: Procentdelen af idéforfattere i små, mellemstore og store COLINs

En anden forklaring kunne have været, at idéforfatterene genererede færre idéer i større

COLINs, men dette synes ikke at være tilfældet, da en ideforfatter i gennemsnittet bidrager

med 1,9 ideer i små COLINs, 2,32 ideer i mellemstore COLINs og 2,04 ideer i store COLINs

(figur 4).

Ud fra det ovenstående ses det, at der forekommer et produktivitetstab, da deltagernes

generelle indsats falder i større COLINs. Dette produktivitetstab kan ifølge Steiner (1972)

0,00)

0,20)

0,40)

0,60)

0,80)

1,00)

1,20)

1,40)

Små)Colins) Mellemstore)Colins) Store)Colins)

Gennem

snitlige)antal)idéer)pr)

deltager)

0%)

10%)

20%)

30%)

40%)

50%)

60%)

Små)Colins) Mellemstore)Colins) Store)Colins)

Idéforfattere)i)procent)

Page 67: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 66)

forekomme på grund af koordinationsstab og/eller motivationstab, hvor det dog ikke er muligt

ud fra graferne at sige, om det er motivationstab eller koordinationstab eller begge dele, der

påvirker deltagernes indsats negativt i større COLINs.

5.6.2. Deltagernes oplevelse af COLIN størrelse I det følgende vil det blive undersøgt, hvordan deltagerne kan se eller fornemme størrelsen på

de COLINs de har været med i, og hvordan størrelsen på en COLIN påvirker deres motivation

og indsats. Dette er interessant, da det netop ud fra ovenstående kan ses, at der forekommer et

fald i deltagernes gennemsnitlige indsats i større COLINs.

5.6.2.1. De tre lidt aktive deltagere Blandt de tre mindst aktive deltagere, siger A3, at man kan kigge på, hvor mange idéer der er,

eller hvor meget aktivitet der er i en COLIN, da dette giver en fornemmelse af størrelsen

(A3). A3 har både været inviteret til en lille COLIN (COLIN nr. 16), en mellemstor COLIN

(COLIN nr. 5) og en stor COLIN (COLIN nr. 19), hvor det er den lille COLIN, han har

indgivet en idé i. I forhold til antallet af idéer føler han, at man kan bruge al tiden på kigge på

de andre deltageres idéer, hvilket gør at man ikke selv kommer på banen (A3). Dette viser, at

han oplever produktionsblokering (Thompson, 2003), da han synes, at det er svært at læse de

andres idéer samtidig med, at han selv skal komme med idéer. Herudover kunne han ud fra

emnet i COLIN nr. 19 fornemme, at der var mange inviterede deltagere, da han ikke følte, at

emnet passede til hans kompetencer. I denne COLIN deltog han ikke med idéer, da han ikke

følte han kunne hjælpe (A3). Dette kan ses i lyset af, at det er vigtigt for ham, at en COLIN

omhandler et fagligt område, som han ved noget om, for at han er motiveret til at deltage

(A3). Det ses derved, at en øget COLIN-størrelse fornemmet på antallet af idéer, påvirker

A3’s indsats negativt. Hertil påvirker en øget COLIN-størrelse fornemmet på emnet, der ikke

passer til ham, hans motivation negativt i en COLIN.

A2 mener ikke, at han har tænkt over, hvordan man kan mærke, om der er mange eller få

deltagere i en COLIN, eller hvordan det har indvirkning på hans deltagelse. Han snakker dog

om antallet af idéer i den COLIN han delte en idé i (A2). Dette var COLIN nr. 15, som var en

stor COLIN, hvor der blev delt 101 idéer. I forhold til antallet af idéer i denne siger han: ”Jeg

ved ikke, om der også bare gik lidt sport i bare at poste ideer bare for at gøre det.” (A2:123) I

denne COLIN ønskede han med sin idé at hæve innovationsniveauet, hvilket han kun

kortvarigt oplevede, at hans idé gjorde (A2). Han erfarede nemlig, at hans idé forvandt i

mængden af de mange idéer, hvilket han udtrykker i dette citat: ”[…] den idé jeg lagde op, er

Page 68: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 67)

nok ikke blevet set siden 4 dage efter eller sådan noget, hvor der så var så mange ideer, at den

så er faldet ned og ikke er synlig mere.” (A2:132). Ud fra dette kan det siges, at A2 oplevede,

at han med sin idé i denne COLIN følte sig Lost in the crowd (Latané et al., 1979). Dette kan

ses ved, at de mange idéer gjorde, at han oplevede, at hans idé forsvandt i mængden af de

mange andre idéer, hvorved han ikke oplevede, at hans idé havde en længerevarende

indvirkning på den samlede performance i COLINen. Antallet af idéer i en COLIN kan derfor

tænkes fremover, at ville kunne påvirke A2’s motivation negativt, da han i den ene COLIN

han deltog i oplevede at hans idé forsvandt i mængden af de andres idéer. Den sidste af de tre,

A1, har heller ikke tænkt så meget over COLIN-størrelse og udtrykker ikke, at antallet af

idéer kan have en negativ indvirkning på ham. Han synes i stedet det ville være fedt, hvis der

var lidt flere idéer (A1). Dette kan ses i lyset af, at i den COLIN han deltog aktivt i, blev der

kun delt 22 idéer, i forhold til de 101 idéer, der blev delt i den COLIN, som A2 deltog aktivt i.

5.6.2.2. De tre medium aktive deltagere De tre medium aktive deltagere har meget forskellige holdninger til størrelsen på en COLIN,

hvor B1 godt kan lide de store COLINs, foretrækker B3 mindre COLINs (B1, B3). B3

fornemmer størrelsen på en COLIN på både antallet af idéer og kommentarer, hvilket ses i

følgende citat: ”Det er jo netop det hvor mange ideer, der vælter ind, hvis du begynder at se,

at der kommer hele tiden ideer, men der er egentlig ikke nogen der kommenterer på de

eksisterende ideer […]” (B3:175). Når B3 oplever, at der ikke er nogle, der kommenterer på

idéerne, og at idéerne bare ligger og fylder op, så mister han lysten til at deltage. Hvilket

skyldes, at han mener, at samarbejdet i en COLIN lægger i, at deltagerne læser hinandens

idéer og kommenterer idéerne (B3), det er da også sparringen omkring idéerne, som han

værdsætter (jf. afsnit 5.3.1.2.). Han mener da også at det er kommenteringen af idéerne, der

sætter en begrænsning i forhold til, hvor mange der kan være med i en COLIN, fordi man som

deltager ikke kan kommentere på alt (B3). Det ses derved at en øget COLIN-størrelse

påvirker B3’s motivation negativt, da han oplever, at der ikke kommenteres på alle de idéer,

der deles.

B1 kan, modsat B3, godt lide de store COLINs, da dette tilfører noget nyt og anderledes fra

andre fagområder, forretningsområder og andre dele af organisationen (B1). Han er dog klar

over, at risikoen ved at afholde disse store COLINs er antallet af idéer: ”Altså faren ved de

meget store er jo, at der kommer en milliard af ideer, som stikker i alle mulige retninger, og

som man ikke har tid til at forholde sig til […]” (B1:153). Det ses derved, at han også

Page 69: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 68)

fornemmer COLIN-størrelsen på antallet af idéerne. Han mener dog, at man kan overkomme

dette ved at ændre opbygningen på en COLIN: ”[…] så der var en eller anden form for

mindmap ting, hvor ideer ligesom blev grupperet efter temaer […]” (B1:153). Han oplever

derved, at der forekommer et koordinationsproblem i de store COLINs, hvor det er svært at

have et overblik over idéerne, men udtrykker ikke, at dette påvirker hans motivation eller

indsats i en COLIN.

B2 mener, at man kan se, hvor mange deltagere der er i en COLIN på den invitation, der

bliver sendt ud om den enkelte COLIN og ved at se om den er blevet sendt globalt ud i

organisationen. Derudover kan han fornemme, at en COLIN er større, når diversiteten af

idéerne og kommentarerne er bredere. Han tænker dog ikke så meget over, hvordan størrelsen

påvirker hans lyst til at deltage, for ham er det vigtigste formålet med en COLIN og så er han

ligeglad med antallet af deltagere (B2). B2 har da også været aktiv og indgivet idéer i både,

små, mellemstore og store COLINs. Det ses derved, at det ikke er størrelsen på en COLIN,

der påvirker hans motivation og indsats negativt i en COLIN, men at formålet med en COLIN

kan.

5.6.2.3. De tre meget deltagende personer Blandt de tre mest aktive deltagere mener C3, at man kan fornemme størrelsen på en COLIN

på aktiviteten, på antallet af idéer, hvem der lægger dem op og fra hvilke dele af

organisationen de kommer fra, samt antallet af kommentarer. Men han synes det er svært at

vide og han påpeger hertil, at det ikke er noget han tænker så meget over (C3). C2 udtrykker

ligeledes, at han ikke bemærker, hvor store de COLINs er, som han deltager i (C2). Til sidst

mener C1, at det kan stå skrevet, hvor mange der er med i de enkelte COLINs, og ellers kan

han fornemme det på antallet af idéer i en COLIN. Inden han deler sine egne idéer, vil han

først læse de andre deltageres idéer og kommentarer igennem, fordi han gerne vil byde ind

med noget i en COLIN, som ikke allerede er der. Dette synes han dog kan være svært, hvis

der er mange idéer i forvejen (C2). Han oplever derved produktionsblokering (jf. Thompson,

2003), ligesom A3, da han først læser de mange idéer igennem, før han kommer med sine

egne idéer. Det ses derved at de mange idéer påvirker C2’s indsats negativt i COLINs.

5.6.3. Opsamling I analysen ses det, at en øget COLIN-størrelse har en negativ indvirkning på deltagernes

indsats i en COLIN, i forhold til antallet af idéer der bliver delt. I større COLINs forekommer

der et fald i det gennemsnitlige antal af idéer per deltager, fordi den gennemsnitlige

Page 70: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 69)

deltagelsesprocent i disse COLINs er lavere end i de små COLINs.

I forhold til hvordan deltagerne kan sanse størrelsen på deltagergruppen i en COLIN, så

adskiller dette sig fra traditionelle face-to-face brainstorminger. For ved en traditionel

brainstorming kan deltagerne se hinanden, da de befinder sig samme sted, hvorved de også

ved hvor mange der er tilstede. Dette er ikke på samme måde muligt i en COLIN, da

idégenereringen foregår på en online platform. Det handler derfor mere om, hvordan

deltagerne mærker eller fornemmer, at der er mange eller få i en COLIN, fremfor at se. Den

måde deltagerne mærker eller fornemmer dette på er ud fra: emnet eller på aktiviteten, antallet

af kommentarer og/eller idéer eller ved, at det står i invitationen. Hertil er der også nogen,

som ikke har bemærket eller har tænkt over hvor stor en COLIN har været. Dette gælder to af

de lidt aktive deltagere og to af de meget aktive deltagere. Dette kan tænkes at skyldes, at de

enten kun har deltaget i én COLIN og derfor måske ikke har tænkt over antallet af deltagere,

eller fordi de har deltaget så meget i COLINs, at de ikke lægger mærke til forhold, som hvor

mange deltagere, der er i en COLIN og derved heller ikke føler sig påvirket af det i forhold til

selv at indgive idéer.

I forhold til dem som fornemmer størrelsen ud fra antallet af idéer, er der to af disse deltagere

der oplever, at antallet af idéer påvirker deres indsats negativt. Den ene er en af de lidt aktive

deltagere og den anden er en af de meget aktive deltagere. Dette skyldes, at de begge oplever

det, der kan betegnes som produktionsblokering, da de oplever, at det er svært at dele deres

egne idéer, på grund af, at de læser de andre deltageres idéer først. Produktionsblokering er

ellers et koordinationsproblem, som Thompson (2003) mener, at elektronisk brainstorming

bør overkomme. En af de medium aktive deltagere oplever også de mange idéer i store

COLINs, som et koordinationsproblem, da han synes, at det er svært at forholde sig til de

mange forskelligartede idéer der kommer. Hertil fornemmer den lidt aktive deltager også, at

han er inviteret til en større COLIN, når emnet ikke passer til hans kompetencer. I disse

COLINs påvirkes hans motivation til at deltage negativt, da han kun ønsker at deltage i de

COLINs, som han ved noget om. I forhold til dem der fornemmer størrelsen på antallet af

kommentarer til idéerne, oplever en af de medium aktive deltagere, at den manglende

kommentering ved store COLINs påvirker hans motivation negativt. Dette skyldes at han

mener samarbejdet i en COLIN går ud på, at deltagerne kommenterer hinandens idéer. Det er

da også sparingen han værdsætter i COLINs. Ud fra dette ses det, at deltagerne både kan

opleve motivations- og koordinationsproblemer, når de deltager i større COLINs.

Page 71: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 70)

5.7. Analyseopsamling For NZ giver det mening at gennemføre COLINs, fordi disse skal identificere nye koncepter,

både teknologiske, kommercielle, strategiske og kulturelle, der skal være med til at bringe

organisation videre. Hvor de idéer NZ efterspørger i disse COLINs, kan betegnes som enten

pro-c og Big-C-kreative. I forlængelse heraf fremgår det, at det for deltagerne er vigtigt, at de

opfatter, at en COLIN vil kunne hjælpe NZ, hvorved det ses at de også ønsker at bringe NZ

videre som organisation. Deltagerne værdsætter derved også det kollektive resultat af en

COLIN, hvilket er med til at gøre det meningsfuldt for dem at deltage. Denne opfattelse af at

kunne hjælpe NZ, påvirker derfor deres motivation positivt og gør, at de har lyst til at være

med i en COLIN. Hertil er der også deltagere, der opfatter at udover, at hjælpe NZ, så kan de

også hjælpe verden igennem en COLIN.

I en COLIN er det, der udgør en unik og nødvendig performance set fra NZ’s side, det at

deltagerne deler gode idéer. Dette afspejles også i hvilke COLINs deltagerne ønsker at deltage

i, for størstedelen af deltagerne skal have en følelse af, at de besidder noget viden om emnet i

en COLIN, før de vil deltage og dele idéer. Det er derved, når deltagerne føler, at de besidder

viden, at de føler, at de kan gøre et bidrag, i form af idéer, til den samlede gruppeperformance

i en COLIN. Denne opfattelse af at have viden i samarbejdet i en COLIN påvirker derved

deltagernes motivation og indsats positivt.

I selve samarbejdet i en COLIN er det sparingen mellem deltagerne, som deltagerne ønsker

og værdsætter. Det er derved også den viden, som deltagerne oplever, at de andre deltager

har, og den sparing, der kan forekomme på grund af denne, der er med til at styrke

sammenhængskraften mellem deltagerne. Dette ønske om sparing påvirker deltagernes

motivation positivt i en COLIN, da det ses, at deltagerne selv opsøger denne sparing inden på

den online platform og/eller udenfor den. Hertil er identifikationen af deltagerne med til, at

understøtte denne sparing mellem deltagerne, og muliggør, at der bliver skabt en stærkere

relation mellem både deltagerne og medarbejderne generelt i NZ.

I dette samarbejde i en COLIN om at dele idéer evalueres deltagerne ikke på, hvor mange

idéer de deler, men i stedet på hvor gode deres idéer er. Dette er muligt, fordi idéforfatterne er

identificerbare og fordi der i en COLIN er opsat kriterier for, hvad der udgør en god idé,

hvorved der kan gøres sammenligninger mellem idéerne. De fleste deltagere udviser også et

stort fokus på kvaliteten og indholdet af deres idéer, hvilket kan påvirke deltagernes indsats

negativt, da det kan have indflydelse på antallet af idéer som de deler. Dette ses ved, at de

Page 72: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 71)

fleste deltagere forbereder deres idéer grundigt, inden de deler dem og ved, at de enten selv

vurderer deres idéer inden de lægger dem op eller får andre til at vurderer dem for dem. I

forhold til hvordan denne form for evaluering påvirker deltagernes motivation og lyst til at

dele idéer i en COLIN, så kan den både have en positiv og en negativ indvirkning på

deltagerne. I analysen kunne det ses, at flere af deltagerne oplever eller frygter at opleve

Evaluation Apprehension, hvilket kan påvirke deres motivation negativt i forhold til deres

ønske om at dele deres idéer. Hertil påvirker evalueringen af idéerne dog de fleste deltageres

motivation positivt, da de værdsætter den feedback og evaluering de kan få på deres idéer i en

COLIN.

Undervejs i en COLIN kan deltagerne se hinandens idéer og deltagerne kan derved selv danne

sig et indtryk af, om de synes, at de andre deltagere performer godt eller dårligt, i forhold til

hvor gode idéer de deler. Denne opfattelse af hvor gode idéer andre deltagere deler, påvirker

også deltagernes motivation og indsats i samarbejdet. De oplever dog ikke at det påvirker dem

på samme måde. Hvor nogen deltageres motivation påvirkes positivt, når de synes at andre

deltageres idéer er gode og seriøse, så motiveres andre til at dele deres idéer, når de ikke

synes, at de andre deltageres idéer er gode nok. Hertil påvirker det andre deltageres

motivation negativt i forhold til at deltage aktivt i en COLIN, når de oplever, at idéerne er

mindre gode og seriøse. Andre deltagere velkommer dog alle idéer, fordi de inspirerer dem.

I forhold til antallet af deltagere i en COLIN, det vil sige størrelsen på en COLIN, så fremgår

det, at der er en tendens til, at jo større en COLIN er, jo færre idéer deler den gennemsnitlige

deltager i en COLIN. Dette ses ved at inddele de 19 COLINs i tre størrelsesgrupper, små-,

mellemstore- og store COLINs. En øget COLIN størrelse har derved en negativ indvirkning

på deltagernes samlede indsats i en COLIN. Dette fald i indsats skyldes, at den procentvise

andel af idéforfattere er mindre i de større COLINs. I forhold til hvordan deltagerne

fornemmer en COLINs størrelse, så forekommer dette at være forskelligt, hvor der også er

nogle, der ikke tænker over eller lægger mærke til dette. De deltagere der fornemmer

størrelsen, gør det ud fra: Emnet, Aktiviteten i en COLIN, antallet af kommentarer og/eller

idéer og Nogle mener, at det står skrevet i invitationen. I forhold til de deltagere der

fornemmer størrelsen ud fra antallet af idéer, er der deltagere der oplever, at antallet af idéer

påvirker deres indsats negativt, da de oplever det der kan betegnes som produktionsblokering.

En af disse fornemmer også størrelsen på, hvor godt han synes emnet i en COLIN passer til

ham, hvor hvis emnet ikke passer, så påvirker det hans motivation negativt i forhold til at

Page 73: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 72)

deltage. I forhold til den deltager som fornemmer størrelsen på en COLIN ud fra antallet af

kommentarer til idéerne, så påvirker en øget COLIN størrelse denne deltagers motivation

negativt. Dette skyldes at han oplever, at der kommer færre kommentarer til idéerne i de

større COLINs.

Page 74: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 73)

6. Diskussion I analysen blev det påvist, at der var nogle af deltagerne, der oplever problemet med

Produktionsblokering, når de deltager i samarbejdet i en COLIN. Her i diskussionsafsnittet vil

det derfor blive undersøgt, hvorfor deltagere kan opleve dette problem i en COLIN. Dette

gøres for at finde ud af, hvad det er for nogle forhold i samarbejdet, der kan påvirke

deltagernes indsats, antallet af idéer de deler, negativt.

6.1. Produktionsblokering Idégenereringsprocessen i en COLIN er struktureret som en elektronisk brainstorming i en

webbaseret kontekst (Michinov & Primois, 2005), da processen foregår på en online platform

udbudt af NOSCO. I følge Thompson (2003) bør en elektronisk brainstorming overkomme

problemet med produktionsblokering, der forekommer ved traditionel face-to-face

brainstorming. Dette skyldes, at deltagerne ikke behøves at vente på, at det bliver deres tur til

at ytre sig, men bare kan skrive deres idéer ind på deres computer. I analysen forekommer det

dog, at der er individer, der alligevel oplever problemet med Produktionsblokering i

samarbejdet med at dele idéer. Svaret på hvorfor dette problem forekommer i en COLIN, må

derfor findes i den måde, samarbejdet finder sted på i en COLIN.

6.1.1. Det todelte formål med samarbejdet i en COLIN I forhold til hvad det er for et samarbejde, som NZ ønsker, der skal finde sted mellem

deltagerne i en COLIN, så er det, at deltagerne skal indgå i en samarbejdende dialog omkring

de idéer der bliver delt, hvilket også ses ved, at deltagerne kan kommentere på hinandens

idéer. Grunden til, at NZ ønsker dette samarbejde, kan ses i lyset af denne opfattelse, som

Hatzack har: ”[…] at den enkeltes innovationspotentiale eller det som den enkelte har at give,

har sine grænser […]” (Hatzack1:91). I den samarbejdende dialog der skabes mellem

deltagerne, menes det derfor, at deltagernes videns domæner bliver kombineret, hvorved der

skabes et videns domæne der er mindst dobbelt så stort (Hatzack1). Herved forekommer det,

at NZ både ønsker, at en COLIN skal fungere som et idégenereringsværktøj, hvor der bliver

delt idéer, men også som et samarbejdsværktøj, hvor deltagerne kommenter på hinandens

idéer. Dette todelte formål med samarbejdet er derved med til, at problemet med

produktionsblokering kan finde sted, på grund af: ”It is difficult for group members to listen

to and process ideas generated by other group members while they are generating their own

Page 75: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 74)

ideas.” (Thompson, 2003:101).

6.1.2. Antallet af deltagere og idéer i COLINs Hvad der ydermere kan være med til at gøre, at der forekommer produktionsblokering i en

COLIN, skal findes i den kontekst, hvori samarbejdet finder sted. Ved at en COLIN fungerer

som en elektronisk brainstorming i en webbaseret kontekst, er der ikke nogen

pladsbegrænsninger i forhold til, hvor mange medarbejdere i NZ, der kan inviteres til en

COLIN (Jf. Michinov & Primois, 2005). Hvor der i den elektroniske brainstorming som

Thompson (2003) henviser til, og kalder for den typiske, der sidder deltagerne rundt om et

bord udstyret med hver deres computer. Ved denne typiske elektroniske brainstorming

forekommer der derved at være en begrænsning i forhold til hvor mange deltagere, der er

plads til rundt om det bord, hvor brainstormingen finder sted. Det ses derved, at det der

adskiller de to former for elektronisk brainstorming, er hvor mange deltagere, der kan være

med. I forhold til hvad antallet af deltagere gør ved samarbejdet i en brainstorming, kan der

ses på de tre størrelses grupper, som de 19 COLINs her i afhandlingen, er opdelt efter.

I de 19 COLINs har der været inviteret mellem 21 og 497 medarbejdere, hvilket viser, at det

er muligt at invitere et stort antal af medarbejdere med i en COLIN. I nedenstående graf (figur

11) er det illustreret, hvad størrelsen på en COLIN gør ved antallet af idéer, ved at

sammenligne antallet af idéer, der er delt i de tre størrelsesgrupper.

Figur 11: Antal idéer i små, mellemstore og store COLINs

I grafen forekommer det, at i de små COLINs er der delt mellem 10 og 40 idéer og denne

gruppe lægger lavest på grafen. I de mellemstore COLINs er der delt mellem 29 og 113 idéer

og denne lægger højest på grafen. Til sidst er der i store COLINs delt imellem 22 og 101

0)

20)

40)

60)

80)

100)

120)

Små)Colins) Mellemstore)Colins) Store)Colins)

Antal)idéer)

Page 76: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 75)

idéer. Et øget antal af deltagere gør derfor, at det er muligt, at der kommer flere idéer i en

COLIN.

Denne tendens med, at et øget antal af deltagere kan medføre at øget antal af idéer, er også

noget som Hatzack er bevidst om (Hatzack1). Hertil påpeger han, at for mange idéer en

COLIN ikke er godt, hvilket ses i følgende citat: ”[…] hvis du har for mange ideer, så er det

svært at skelne mellem skidt og kanel og virkelig se de virkelig gode ideer og det der er

vigtigere sammenhængen mellem ideer […]” (Hatzack1:92). Hertil påpeger én af deltagerne,

som ellers godt kan lide de store COLINs, også problemet med de mange idéer, da det i disse

kan være svært at forholde sig til de mange forskelligartede idéer, der bliver delt (B1).

Ud fra dette ses det, at en COLIN adskiller sig fra den typiske elektroniske brainstorming ved,

at der ikke forekommer en fysisk begrænsning i forhold til hvor mange deltagere, der kan

deltage. Ud fra de 19 COLINs, ses det, at det at øge antallet af deltagere kan medfører et øget

antal idéer. Hvor et øget antal af idéer synes at kunne påvirke samarbejdet omkring de delte

idéer negativt, da det bliver sværere, at forholde sig til de enkelte idéer. I forhold til problemet

med produktionsblokering, kan et øget antal af delte idéer være med til at gøre dette problem

større, da det ved flere idéer bliver svære at behandle og forholde sig til alle idéerne. Hertil

fremviser dette også en empirisk kritik af Osborn (1963) og et af hans grundlæggende princip

ved brainstorming. Han mener nemlig, at kvantitet giver kvalitet og at ”A team is more likely

to discover a really good idea if it has a lot of ideas to choose from.” (Osborn citeret i

Thompson, 2003:100).

6.1.3. Varigheden af en COLIN I forhold til hvordan samarbejdet er struktureret på i en COLIN, kan dette også have en

indvirkning på problemet med produktionsblokering. Den form for elektronisk brainstorming

som Thompson (2003) hentyder til som den typiske, er den hvor deltagerne sidder rundt om et

bord, og det er her hun mener, at problemet med produktionsblokering er elemineret.

Deltagerne befinder sig derved ved denne form for elektronisk brainstorming på det samme

sted på det samme tidspunkt, hvorved samarbejdet foregår synkront. Den måde hvorpå

samarbejdet er struktureret i en COLIN, forekommer derimod ikke at være hverken et

entydigt synkront eller asynkront samarbejde, da det har ligheder med begge former. I

spektret mellem det synkrone og det asynkrone samarbejde befinder samarbejdet i en COLIN

sig dog længest mod det asynkrone samarbejde. Det gør det fordi deltagerne hverken befinder

sig på samme sted eller samme tidspunkt, når de deltager i de cirka to uger, som en COLIN

Page 77: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 76)

finder sted. Deltagerne kan logge ind på den online platform og ind på den pågældende

COLIN, når de vil og de kan også dele deres idéer, når de vil. Det der dog gør, at det ikke er

et fuldt ud asynkront samarbejde, er, at deltagerne også er afhængige af hinanden i en COLIN,

da det ikke kun handler om at dele idéer men også om, at kommentere hinandens idéer. Der

lægges derved op til, at deltagerne skal interagere med hinanden i idéudviklingsperioden, og

samarbejdet har derved også ligheder med det synkrone samarbejde. I forhold til den typiske

form for elektronisk brainstorming som Thompson (2003) hentyder til, så er det, der gør en

COLIN anderledes derved det, at selve processen strækker sig over en længere periode. Hertil

ønskes det dog stadigt, at deltagerne skal interagere med hinanden igennem kommentarerne

til idéerne.

Det at deltagerne har mere tid til at arbejde på problemstillingen i en COLIN, kan derfor

tænkes at være med til at overkomme problemet med produktionsblokering i samarbejdet.

Dette kunne tænkes, fordi deltagerne får tid til at kunne forholde sig til de andres idéer og til

selv at dele idéer. Det er dog ikke alle, der foretrækker det at få mere tid. En af deltagerne

som oplever problemet med produktionsblokering, synes det ville bedre, hvis man satte tid af,

hvor man så var fokuseret (A3). Dette uddyber han i dette citat: ”Det her med, at man sådan

kommer lidt til og lidt fra hele tiden, det er måske ikke den mest effektive måde at gøre det

på, for mit vedkommende.” (A3:141). Af denne grund føler han heller ikke, at det er effektivt

dette samarbejde, fordi så starter han med at læse de nye idéer og så kommer han ikke videre

(A3). Det forekommer derved, at han føler, at han skal sætte sig ind i en COLIN hver gang,

han logger ind. Derfor ses det, at det asynkrone aspekt af samarbejdet og derved varigheden

af en COLIN kan være med til, at problemet med produktionsblokering eksisterer, da nye

idéer og kommentarer kan være kommet til, hver gang deltagerne logger ind, som de først må

forholde sig til.

6.2. Diskussionsopsamling Grunden til at der kan forekomme produktionsblokering i en COLIN, når den er struktureret

som elektroniske brainstorming i en webbaseret kontekst, skal findes i måden hvorpå

samarbejdet finder sted. Det samarbejde som NZ ønsker, der skal finde sted i en COLIN, er

både, at de skal dele idéer, men også at de skal give kommentarer. Dette todelte formål med

samarbejdet er derved med til, at der forekommer produktionsblokering, da det er svært at

forholde sig til andres idéer samtidig med selv at skulle dele idéer. Hertil kan flere deltagere i

en COLIN medføre flere idéer, hvilket kan være med til at forværre problemet med

Page 78: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 77)

produktionsblokering, da det gør det sværere, at forholde sig til de enkelte idéer på grund af

mængden af dem. Til sidst kan den cirka to ugers varighed af en COLIN og det asynkrone

aspekt ved samarbejdet også være med til at forværre problemet med produktionsblokering.

Dette er på grund af, at nye idéer og kommentarer kan være kommet til, når deltagerne logger

ind, som de først skal forholde sig til. De forhold der derved i samarbejdet kan være med til at

påvirke deltagernes indsats negativt, da de kan medføre produktionsblokering, er derved det:

at der både bliver lagt op til, at deltagerne skal dele idéer og forholde sig til andre idéer, at et

øget antal af deltagere kan medføre et øget antal idéer og at en COLIN cirka varer to uger.

Page 79: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 78)

7. Konklusion Formålet med denne afhandling var at finde frem til, hvordan Novozymes’ medarbejdere i

Danmark bliver påvirket i forhold til deres motivation og indsats, når de deltager i

Novozymes idékampagner, kaldt COLINs. Dette var interessant at undersøge, da det ikke er

obligatorisk for medarbejderne at deltage, hvorved det må være andre faktorer i dette

samarbejde, der påvirker deres motivation og indsats i disse. I afhandlingen er der taget

udgangspunkt i 19 gennemførte COLINs i Novozymes, hvorved det var muligt at gøre

sammenligninger mellem disse. Dette har også gjort det muligt at interviewe medarbejdere,

der har været inviteret til flere COLINs, hvorved de kunne fortælle, hvad der gjorde, at de

deltog i nogle COLINs, men ikke i andre. Dette har været med til at skabe et mere nuanceret

billede af, hvordan medarbejdernes motivation og indsats påvirkes i samarbejdet med at dele

idéer i COLINs. I det følgende vil resultatet af afhandlingens undersøgelse blive præsenteret.

Dette gøres ved, at påpege hvilke aspekter af samarbejdet i en COLIN, der påvirker

medarbejdernes motivation og indsats, samt om disse aspekter påvirker dem på en positiv

eller en negativ måde.

I præsentationen af en COLIN er det vigtigt, at medarbejderne har en opfattelse af, at den

pågældende COLIN vil kunne bringe Novozymes videre som organisation. Dette udgør

nemlig et aspekt i samarbejdet, der har indflydelse på deres motivation og indsats. Dette ses

ved, at de alle ønsker at hjælpe Novozymes, når de deltager. Det forekommer derved, at det

har en positiv indvirkning på deres motivation til at deltage i samarbejdet med at dele idéer,

når de har en opfattelse af dette i en COLIN. Det at de alle er motiveret til at deltage i en

COLIN for NZ skyld, kan ses som et udtryk for, at medarbejderne identificerer sig meget

stærkt med deres organisation og det de sammen arbejder for i NZ. Dette understøttes af, at

flere af deltagerne mener, at de i samarbejdet i en COLIN også kan være med til at hjælpe

verden. Derudover ses det, at det også har en positiv indvirkning på medarbejdernes

motivation i forhold til deres indsats, når de opfordres kraftigere til at deltage med idéer og på

grund af konkurrenceelementet i en COLIN.

Et andet aspekt i samarbejdet, der har indflydelse på medarbejdernes motivation og indsats, er

om de oplever, at de besidder viden omkring emnet i en COLIN. Oplever de, at de gør det, så

påvirker det deres motivation og indsats positivt i samarbejdet. Dette skyldes, at når de

besidder viden om emnet, så føler de, at de kan og vil bidrage med idéer i en COLIN. Dertil er

Page 80: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 79)

der nogle deltagere, der ligefrem oplever, at de kan påvirke samarbejdet negativt i en COLIN,

hvis de deler idéer i en COLIN, de ikke føler de ved særlig meget om. Der er dog også enkelte

deltagere, der ikke føler, at de behøver at have en dyb viden om emnet i en COLIN, før de

føler sig motiveret til at deltage. Det er dog alligevel i de COLINs, hvor de har en viden, at de

føler, at deres idéer udgør noget nødvendigt eller specielt i forhold til samarbejdet i en

COLIN, hvilket derved også påvirker deres motivation positivt til at deltage med idéer.

Sparingen mellem deltagerne er et tredje aspekt i samarbejdet i en COLIN, der har

indvirkning på medarbejdernes motivation. I selve samarbejdet i en COLIN er det sparingen

mellem deltagerne, som medarbejderne ønsker og værdsætter, hvilket derved påvirker deres

motivation positivt. Dette ses ved, at de selv opsøger denne inden på den online platform

og/eller udenfor den. Det er derved også den viden som de andre deltagere har, som de

ønsker, at få del i. Hertil er identifikationen af deltagerne med til at understøtte den ønskede

sparing og relationen mellem deltagerne både under og efter en COLIN.

Et fjerde aspekt der påvirker medarbejdernes motivation og indsats, er den evaluering, der

finder sted i samarbejdet. I en COLIN er det deltagernes idéer, der evalueres på i forhold til,

hvor gode de er. Alle deltagerne opfatter, at dette er en fordel i samarbejdet, men dette fokus

på idéernes kvalitet er også med til at påvirke deltagernes indsats negativt i forhold til antallet

af idéer, som de deler. Dette ses ved, at de enten selv vurderer deres idéer eller får andre til at

vurdere dem for dem inden de deler dem, hvorved idéer kan blive frasorteret. Hertil påvirkes

deltagernes motivation forskelligt af denne evaluering. Det ses, at de mindre aktive deltagere

udviser en større bekymring for kvaliteten af deres idéer, og på en sådan måde, at der kan

argumenteres for, at de oplever eller frygter at opleve evaluation apprehension. Hvorved dette

kan påvirke deres motivation negativt i forhold til deres lyst til at dele deres idéer. Dertil kan

en forklaring på, hvorfor de værdsætter sparingen med andre deltagere udenfor en COLIN

være, at denne sparing er med til at mindske deres frygt for at opleve evaluation

apprehension. De fleste deltageres motivation påvirkes dog positivt af den evaluering, de

oplever i en COLIN, da de værdsætter den feedback og evaluering de kan få på deres idéer.

I forhold til hvordan medarbejderne oplever kvaliteten af andre deltageres idéer i en COLIN,

udgør dette et femte aspekt, der påvirker medarbejdernes motivation og indsats i samarbejdet.

Der er nogen deltagere der motiveres til at dele idéer, når de synes, at andre deltageres idéer

er gode, eller når de modsat ikke synes, at de andre deltageres idéer er gode nok. Hertil

oplever andre at det påvirker deres motivation negativt i forhold til deres lyst til at deltage i

Page 81: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 80)

samarbejdet i en COLIN, når de oplever, at de andre deltageres idéer ikke er gode. Andre

deltagere igen velkommer alle idéer, fordi de inspirerer og derved kan motivere dem til at dele

idéer. Det forekommer derved, at oplevelsen af kvaliteten af de idéer andre deltagere deler,

både påvirker medarbejdernes motivation og indsats på både positive og negative måder.

Til sidst udgør størrelsen på en COLIN et aspekt i samarbejdet i en COLIN, der kan påvirke

medarbejdernes motivation og indsats. Det er dog ikke alle de interviewede medarbejdere, der

har tænkt over eller lagt mærke til størrelsen på de COLINs, de har deltaget i. Ses der på de

19 COLINs ud fra et størrelsesperspektiv, hvor de inddeles i små, mellemstore og store

COLINs, forekommer det, at det gennemsnitlige antal idéer per deltager er mindre ved større

COLINs. Dette fald i deltagernes indsats skyldes, at deltagelsesprocenten er mindre i disse.

Overordnet set påvirker størrelsen på en COLIN, derved medarbejdernes indsats negativt.

Nogen af de interviewede medarbejdere, der fornemmer størrelsen på en COLIN, gør dette på

antallet af idéer, hvor de oplever, at antallet af idéer påvirker deres indsats negativt, hvilket

ses ved at de oplever produktionsblokering. En af disse fornemmer også en øget COLIN-

størrelse på, om emnet passer til hans kompetencer, hvor det påvirker hans motivation

negativt, hvis emnet ikke gør det. Dertil er der en deltager, der fornemmer en øget COLIN-

størrelse ved, at der kommer færre kommentarer til idéerne, hvilket påvirker hans motivation

negativt i samarbejdet. Det ses derved at en øget COLIN-størrelse både kan påvirke

deltagernes motivation og indsats negativt i en COLIN.

I afhandlingen ses det, at problemet med produktionsblokering forekommer i en COLIN,

hvilket er et problem, der påvirker deltagernes indsats negativt. Dette problem burde ellers

være overkommet, når idéudviklingen er struktureret som en elektronisk brainstorming ifølge

Thompson (2003). Grunden til at dette problem finder sted I COLIN, kan forklares ved, at NZ

ønsker, at deltagerne både skal dele idéer, men også forholde sig til de andre delte idéer i

samarbejdet. Hertil er der mulighed for, at øget antal af deltagere giver et øget antal af idéer,

hvor et øget antal af idéer kan gøre det sværere for deltagerne at forholde sig til de enkelte

idéer. Problemet med produktionsblokering kan derfor blive forværret, når der er flere

deltagere, fordi der derved kan komme flere idéer i en COLIN. Til sidst kan det, at en

COLIN varer i cirka to uger og det asynkrone aspekt ved samarbejdet, være med til at

understøtte dette problem. For hver gang deltagerne logger sig ind på en COLIN, kan der

være kommet nye idéer og kommentarer, som deltagerne skal forholde sig til, inden de selv

kommer med deres egne idéer.

Page 82: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 81)

8. Litteraturliste

Amabile, T. M. 1983. The social psychology of creativity: A componential

conceptualization. Journal of Personality and Social Psychology, 45(2): 357-376.

Amabile, T. M. 1988. A model of creativity and innovation in organizations. Research in

Organizational Behavior, 10: 123-167.

Amabile, T. M. 1996. Creativity in context : Update to the social psychology of creativity.

Boulder, Colo.: Westview Press.

Amabile, T. M. 1997. Motivating creativity in organizations: ON DOING WHAT YOU

LOVE AND LOVING WHAT YOU DO. California Management Review, 40(1): 39-58.

Andersen, I. 2002. Den skinbarlige virkelighed: Om vidensproduktion inden for

samfundsvidenskaberne (2nd ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Bryman, A., & Bell, E. 2011. Business research methods (3. ed. ed.). New York: Oxford

University Press.

Burr, V. 1995. An introduction to social constructionism. New York: Routledge.

Collin, F. 2010. Socialkonstruktivisme. In M. H. Jacobsen, K. Lippert-Rasmussen, & P.

Nedergaard (Ed.), Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning: 230-261.

København: Hans Reitzel Forlag.

Diehl, M., & Stroebe, W. 1987. Productivity loss in brainstorming groups: Toward the

solution of a riddle. Journal of Personality & Social Psychology, 53(3): 497-509.

Earley, P. C. 1989. Social loafing and collectivism: A comparison of the united states and the

people's republic of china. Administrative Science Quarterly, 34(4): 565-581.

Egholm, L. 2014. Videnskabsteori : Perspektiver på organisationer og samfund.

København: Hans Reitzel.

Page 83: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 82)

Guilford, J. P. 1956. The structure of intellect. Psychological Bulletin, 53(4): 267-293.

Harkins, S. G., & Jackson, J. M. 1985. The role of evaluation in eliminating social loafing.

Personality and Social Psychology Bulletin, 11(4): 457-465.

Harkins, S. G., & Petty, R. E. 1982. Effects of task difficulty and task uniqueness on social

loafing. Journal of Personality and Social Psychology, 43(6): 1214-1229.

Holdt Christensen, P. 2012. Samarbejde - mellem mennesker i organisationen. Kbh.: Hans

Reitzel.

Karau, S. J., & Hart, J. W. 1998. Group cohesiveness and social loafing: Effects of a social

interaction manipulation on individual motivation within groups. Group Dynamics: Theory,

Research, and Practice, 2(3): 185-191.

Karau, S. J., & Williams, K. D. 1993. Social loafing: A meta-analytic review and theoretical

integration. Journal of Personality and Social Psychology, 65(4): 681-706.

Kaufman, J. C., & Beghetto, R. A. 2009. Beyond big and little: The four c model of

creativity. Review of General Psychology, 13(1): 1-12.

Kravitz, D. A., & Martin, B. 1986. Ringelmann rediscovered: The original article. Journal of

Personality and Social Psychology, 50(5): 936-941.

Kvale, S., & Brinkmann, S. 2015. Interview : Det kvalitative forskningsinterview som

håndværk (3rd ed.). Kbh.: Hans Reitzel.

Latané, B., Williams, K., & Harkins, S. 1979. Many hands make light the work: The causes

and consequences of social loafing. Journal of Personality and Social Psychology, 37(6):

822-832.

Lauto, G., Valentin, F., Hatzack, F., & Carlsen, M. 2013. Managing front-end innovation

through idea markets at novozymes. Research Technology Management, 56(4): 17-26.

Michinov, N., & Primois, C. 2005. Improving productivity and creativity in online groups

through social comparison process: New evidence for asynchronous electronic brainstorming.

Page 84: Online ideation

Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)

) 83)

Computers in Human Behavior, 21(1): 11-28.

Nosco. u.d.. Nosco and novozymes. http://nos.co/novozymes. (tilgået 16 Marts, 2016)

Novozymes. 2001. Årsrapport for novozymes 2000.

Novozymes. 2015. Årsrapport for novozymes 2014.

Novozymes. 2016. Årsrapport for novozymes 2015.

Osborn, A. F. 1957. Applied imagination : Principles and procedures of creative problem-

solving (2d ed. ed.). New York: Scribner.

Osborn, A. F. 1963. Applied imagination : Principles and procedures of creative problem-

solving (3. rev. ed. ed.). New York: .

Rhodes, M. 1961. An analysis of creativity. The Phi Delta Kappan, 42(7): 305-310.

Steiner, I. D. 1972. Group process and productivity. New York: Academic Press.

Sutton, R. I., & Hargadon, A. 1996. Brainstorming groups in context: Effectiveness in a

product design firm. Administrative Science Quarterly, 41(4): 685-718.

Thompson, L. 2003. Improving the creativity of organizational work groups. Academy of

Management Executive, 17(1): 96-109.

Vroom, V. H. 1964. Work and motivation. New York: Wiley.

Williams, K. D., & Karau, S. J. 1991. Social loafing and social compensation: The effects of

expectations of co-worker performance. Journal of Personality and Social Psychology,

61(4): 570-581.