camillaalfthan.comcamillaalfthan.com/wp-content/uploads/gavras.pdf · filosofsk anlagt...

Preview:

Citation preview

Berlingske Tidende, 2. sektion, lordag25. apnl t99uI

INTERVIEW>Nir man har en situation med en stark og en svag, er den starkes frihed pression, medens den svages er kHvis vi mister den frihed, er det ikke bare vores fitmkultur, som vil gi under, men ogsi en hel industri, med adens teknikere, skuespillere, forfattere, osv. Det er derfor en fejttagelse kun at tenke i materielle baner ogbetragte Europas filmmarked igennem simple aftetningstal,< siger den graskfodte fil.minstruktor Costa-Gavr

AF CAMTLLA ALFTHAN

PARIS

I I vis Frankig i dag laver fle-IJ re film end noget andetJ] europaiske land og oven iI I det ogsi har en rekke in-temationale skuespillere cg in-struktsrcr, er det forst og frem-mest, fordi de har beskyttet deresegen filmindutri. Et godt eksem-pel herp;il er den graskfodte Co-sta-Gawd, som Hmtidig horer til6n af fransk films mest indedtefosvarere.

rBare lav gode film< lod denamerikanske presses bud pi denfranske filmindustris nodrib vedfrihandelsaftaleme i 1993. Argu-mentet gik ud pi, at franske film ivirkeligheden slet ikke var gode ogderfor var blevet afhengige af kun-stig ilftilfo$el i fom af stotte ogkvotaer, som bare havde glort demendnu dirligere. Men hvis man nuafskaffede al stotte - og dermedogsi de ulige handelsfordele - villefransk film Ninges til atblive bedreog dermed ogsi mere publikums-venlig - og si ville alle problemervere lost.

Men gode film er lige det, somden graskfodte instruktor, Con-stantin Costa-Cavras laver - og sigodt, at UniveHl-studieme i 1982hyrede ham til at instruere hvad,der skulle blive hans forste Holly-wood-fiIm, Missing, mens hans se-neste hedder Mad city.

lfolge Costa-Gavras handler pro-blematikken dog snarere om kul-turfomkelle end om dirlige film.

rDer er bide gode og dirlige lilmi USA som i Eurcpa,( siger han ogsporger istedet:

trHvad er en god film? Amerika-neme har det med at altid skullemile ting - en vane som jeg finderabsurd. For alt er jo relativt. Jegplejer at sige til amerikanske, menogsl til europeiske kollegaer, at enTrufraut eller en Codard kun kanekistere i Frankrig, da andre landeikke forstir dem, Pi samme mddetror jeg heller ikke, at danskere vilfA serlig meget ud af at se enportugisisk film. Men det betyderikke, at hverken den ene eller denanden genre er dirlig. Det betyderbare, at vores verden bestir afmange, forskellige kulturer, som vimi acceptere og bevare.{

Det er en imodekommende ogfilosofsk anlagt Costa-Gavras, somtager imod i det samme latiner-kvarter. hvor han passerede sinforste ungdom med at studere pela Sorbonne og senere pe filmaka-demiet, hvor han skulle slutte sigtil den epokegorende Nouvelle Va-gue-filmklike.

Fransk films fors\Costa-cavras kom til Paris i mid-

ten af 50eme, efter en opvekst iGrakenland, der fik en dramatiskvending, da hans far og tidligeremodstandkamper, i efterkrigsire-ne blw $rtlistet af landets nyehojreregering.

De RlnL han som bam havdekunnet se, var igen praget af enstark censur og slledes rpolitiskkorrekter . Hollywood-klassikere,rmed smukke kvinder, med blondthir og bli ojner i successrige liv,som han senere har udtrykt detDerfor kan det ikke undre, at hansegne film netop skulle havne i denmodsatte groft og i stedet gsre opmed livets mange slryggesider.

Med emner, der strakker fra na-zismen (Karlighedens Grenser),israelsk-palestinensiske forhold(Hanna K), Vichy-regimet (SectionSpCciale) og Latinamerikanske dik-taturer (rsavnet(), som alle bunderi menneskercttighederne, er det idag den franske film og retten til atbeskytte den med love, som Costa-Cavras vil skabe opmarksomhedomkring.

)Historien viser, at 6n ideologiikke kan fungere, som 6n losning isamfundet. Vi har fgr set det medstalinismen, nazismen og katolicis-men.. .alle har taget fejl, og derformi vi kempe imod den overord-nede id6, som i dag hedder globalhandel og dermed de sterkesteslov,r siger han.

Costa-Cavrs, som i sted€t trorpi en verden med mange sandhe-der, er i sig selv en kontroversielperson, som stadig fir folk til atfare i blakhuset og sende hamhadebreve slvel som begejstredebreve. Amerikaneme har aldrighelt kunnet forene sig med hansforbindelser til kommunismen,mens franskmendene altid har op-fattet hans film som amerikanskin-spirerede.

Det var triotogien, rZr, rGidslet<og rTilstielsenrs effektive og spek-takulare fortEllingsmider, som ide tidlige 70'ere skulle bane vej foren helt ny og banebrydende thril-ler-genre i den franske film. Heref-ter skulle publikum deles i to lejre,hvor nogle bifaldt den nye stil,mens andre forkastede den. Menifolge Costa-Gavras er det ikke barenaturligt, men ogsi godt, at derhele tiden kommer nye impulserudefra. som assimileres i den fran-ske films udvikling, selv om detikke betyder, at han selv ubetingetlaver film rpi amerikanskq. For nirHollywood selger dromme, sigterhan mod at vise virkeligheden, ogpi en ofte ukonventionel mede,som betyder at nogle folk uveger-ligt bliver tredt over tEeme.

rNir amerikaneme bruger ordet

underholdning, foretrakker jegdets greske oversettelse, hvorpsychaogia, ogsi betyder 'forhold

til sjalen',r forklarer Costa-Cavras-Han bruger dermed bevidst de

dramatiske virkemidler for at fidet helt store publikum til atstandse op og tanke over det hu-

manitare budskab, som hver gangligger bag selve filmens historie.

Af samme Srsag har hans filmaltid feet betegnelsen, politiskethrillers, selv om han aldrig harveret meget for stemplet, politisk,men snarere ser dem som socialebudskaber. da de forteller en hi-

storie ved at gi tat ind pi fipersoner fanget i en given situa-tions.

rFor mig er det budskabet, somdriver verket, og som gor, at jegbliver ved med at lave film. Meskeer det, fordijeg selv er rodlos, atjeghar lettere ved at se Droblemerne

pi afstand,r forklarer h.Og billeder har magt, frsiger i dag: rEn film kan- ikke endre verden,film kans.

Dagens frihandelsdilrrer dog til 6n af de mindcerede sager.

rProblematikken er iden meget enkel, og ndklarer vores sjmspunkt lrikaner, giver de €n reL Idigt mi vi ikke glemme,stir store handelsintere!Men vi kan ikke bare ovturen til handelsfolk oldet vigtigt at have f6t€vores lovgivning,< siger

Det var prasidentGaulle, som efter Andekrig lavede de forste lor,le beskytte den franskeDermed skabtes den grblandt andet skulle IGavEs en flyvende stardenen, hvilket ville Iutankeligt i hans hjemlhar han kvitteret medlagge pres for at lorindblanding, da han i cdem, som fir arenfranske filmcensur helthar mittet vige til fofuldstendig, kumtnenfrihed. Friheden til at Iikke desto mindre lige

DNer man har en siten stark og en svag, erfrihed pression, mederges er love. Hvis vifrihed, er det ikke barekultur, som vil gi undcen hel industri, med alnikere, skuespillere, forDet er derfor en fejltaltEnke i materielle banrte Europas filmmarkrsimple afsatningstal,(tilfojer:

nDen europaiske kulpi historiske dramaerHvis franske nlm - ognordiske - til tider (flertydige, er det, fordivores kultur. Og vonvores identitet: den viden bliver til en arv. Ibrug og den slags harser er forgengelige. A,ikke det samme som

Men alligevel gir deske filmkultur lige indens lande.

rAmerikanernes kulst;elig, samtidig medudspringer fra manglandes kulturer. Folkdag Hollywood - mefaktisk en stor kon(berejste og beleste mden stumfilmens tidgode film, men hvor

fivislronske fitm, og iLke mindst nordiske, til tider er svare ogflertydige, er det, fordi de afspejler vores kultur. Ogvores kultur er vores id.entitet: den vil sltid bestd, den bliver til en aN, siger Jilminsfuktoren Costo-Covros.

rlEwhar en situation med en sterk og en svag, er den sterkes frihed pression, medens den svages er [ove.

tister den frihed, er det ikke bare vores filmkultur, som vil gi under, men ogsi en hel industri, med a[[etikere, skuespitlere, forfattere, osv. Det er derfor en fejttageLse kun at tanke i materielle baner ogEuropas fitmmarked igennem simple aftetningstat < siger den gresKodte filminstruktor Costa-Givras.

ransk films forsvarers kom til Paris i mid-efter en opvrekt i

ler fik en dramatiskans far og tidligererper, i efterkrigsire-stet af landets nye

n em bam havdeI igen praget af enog siledes Dpolitiskollywood-klasikere,kvinder. med blondtrc( i successrige liv,:re har udtryk det: ikke undrc. at hamp itutte iiavne i oenI og i stedet gore opnge skyggesider.der strekker fra na-ighedens Granser),inensiske forhold:hy-regimet (Sectionrtinamerikanske dik-:t(), sm alle bundertighederne, er det i:e film og retten til atned love, som Costa-rbe opmarksomhed

dsel at €n ideologi:re, som 6n losning ihar f6r set det med

rzismen og katolicis-: taget fejl, og derforimod den overord-i dag hedder global

med de sterkestes

L, som i stedet trormed mange sandhe-elv en kontroveEielstadig fir folk til atrset og sende hamuel som begejstredekaneme har aldrigorene sig med hanstil kommunismen,endene altid harop-n som amerikanskin-

ogien, DZ(, )cidslet(rrs effektive og spek-ellingsmider, som ire skulle bane vej forbanebrydende thril-

r franske film. Heref-likum deles i to lejre,)ifaldt den nye stil,brkastede den. Menavras er det ikke baren ogsi godt, at derrmmer nye impulserssimileres i den fran-dkling, selv om detat han selv ubetingetamerikansk(. For n;relger dromme, sigterise virkeligheden, ogrkonventionel mide,rt nogle folk uveger-Ct over taeme.kaneme bruger ordet

fivis lranske flm, ogikke mindst nordiske, til tid.er er svere ogflertydige, er det,fordi de alspejlervores kultur. Ogvores kultur er vores identitet: den vil oltid bestd, den bliver til en aru, siger frlminstruktoren Costa-Cavras

pi afstand,( forklarer han sig med,Og billeder har magt, for som hansiger i dag: rEn film kan - heldigvis- ikke Pndre verden, men flerefilm kanq.

Dagens frihandelsdilemma ho-rer dog til 6n af de mindre kompli-cerede sager.

'Problematikken er i virkelighe-den meget enkel, og nir man for-klaier vores synspunkt til en ame-rikaner, giver de 6n rel Men samti-digt mi vi ikkeglemme, atderogsestir store handelsinteresser pi spil.Men vi kan ikke bare overlade kul-turen til handelsfolk, og derfor erdet vigtigt at have fste rammer ivoru lovgivning,u slgerTan.

Det var prasident Charles deGaulle, som efter Anden Verdens-krig lavede de forste love, der skul-le beskytte den franske filmkultur.Dermed skabtes den grobund, derblandt andet skulle give Costa-Gavras en flWende start i filmver-denen, hvilket ville have veretutankeligt i hans hjemland. Senerehar han l0itteret med omvendt atlegge pres for at lgsne statensindblanding, da han i dag er 6n afdem. som fir aren for. at denfranske filmcensur helt og holdenthar mettet vige til fordel for enfuldstandig, kunstnerisk ytdngs-frihed. Friheden til at lave love. erikke desto mindre ligese vigtig.

)Nar man har en situation meden stark og en svag, er den st*rkesfrihed pression, medens den sva-ges er love. Hvis vi mister denfrihed, er det ikke bare vores film-kultur, som vil gi under, men ogsien hel industri, med alle dens tek-nikere, skuespillere, forfattere, osv.Det er derfor en fejltagelse kun attanke i materielle banerog betrag-te Europas filmmarked igennemsimple afsatningstal,r siger han ogtilf6jer:

>rDen europaiske kulturarv.er rigpi historiske dramaer og tragedier.Hvis franske film - og ikke mindstnordiske - til tider er svere ogneftydige, er det, fordi de afspejlervores kultur. Og vores kultur ervores identitet: den vil altid best:,den bliver til en arv. Fiskeri. land-brug og den slags handelsinteres-ser er forgengelige. At lave film erikke det samme som at lave sko.s

Men alligevel gir den amerikan-ske filmkultur lige ind i alle ver-dens lande.

DAmerikanernes kultur er letfor-stielig, samtidig med, at den ogsiudspringer fra mange forskelligelandes kulturer. Folk kritiserer idag Hollywood - men her findesfaKisk en stor koncentration afberejste og belaste mennesker. Si-den stumfilmens tid har de lavetgode film, men hvor de altid san-

ker niveauet lidt, si alle kan folgemed. Og si har de jo happy en-dings. ..,( smiler Costa-Cavras.

Han ser i stedet et USA med toklasser, som bunder i at de hajerel€reanstalter er private.

,Modsat os lever gennemsnits-amerikaneren i sin egen boble,uden synderlig forsdelse for om-verden- Nir jeg leser aviser i USAharjeg ikke den fierneste id6 om,hvad der foregir i Europao

Men er det alligevel ikke de sto-re, okonomiske forhold og demedstsre budgetter, som frister ham -og andre - til at lave film i Holly-ILOOC?

DJeg har lavet i alt fire film i USA,fordi de kun kunne laves der - og iden forbindelse har det ogsi varetnaturligt at bruge amerikanskeskuespillere. Mad City ville ikkekunne foregi i Europa - ikke endnui hvert fald.< forsvarcr Costa-Gav-ras sig med. Mad City, sonr harJohn Travolta og Dustin Hoffrnan ihovedrollerne. handler om hvor-dan de sensationslystne, amerikanske W-medier ender i menne-skelige omkostninger. Jagten pi degode nyheder kan gi si vidt, at denovergir enhver kritisk sans og viljetil at standse op og analysere begi-venhederne, lyder filmens bud-skab.

Da der i stigende grad kommuni-keres med billeder i dag, menerCosta-cavras, at skoleme bor ind-fare undervisning, for at de ungelarer at forsti og tolke tidens man-ge visuelle tegn.

0m de nye filmtraditioner sigerhan: rMan laver i dag fi lm pi enanden mide end pi min tid. Delsfordi samfundet har endret sig,dels miske fordi der er si mangeprcblemer, som folk ikke vil min-des om. De vil hellere underholdes.Men samtidig vinderen ny, aggres-siv og individualistisk kultur mereog mere frem. Volden bruges oveL-alt, da folk har lettere ved at identi-ficere sig med en mand med enpistol mod verden.(

Costa-Cavras er ikke desto min-dre Dmeget optimistisk( med hen-syn til fremtiden - ikke mindst pigrund af de mange positive sider ivore tiders globalisering.

Dverden har €ndret sig urroligt,sidenjeg var ung. Far i tiden kigge-de folk underligt pi 6n, nir mankom udefra. Det var heller ikkeakonomisk muligl at se sig om-kring pi samme m;de som nu.Ungdommen i dag er formidabel,den rejser meget og taler ofte man-ge sprog. Og det er netop Europaskulturelle fremtid, hvis de nye ge-nerationer accepterer mangfoldig-heden og kan samles om id6en atbevare den.n

underholdning, foretrekker jegdets graske oversattelse, hvorpsychaogia, ogsi betyder 'forhold

til sjalen',( forklarer Costa-Cavras.Han bruger dermed bevidst de

dramatiske virkemidler for at fidet helt store publikum til atstandse op og tanke over det hu-

manitEre budskab, som hver gangligger bag selve filmens historie.

Af samme irsag har hans filmaltid fiet betegnelsen, politiskethrillers, selv om han aldrig harveret meget for stemplet, politisk,men snarere ser dem som socialebudskaber, da rde fortaller en hi-

storie ved at gi tat ind p,i fipersoner fanget i en given situa-flon(.

rFor mig er det budskabet, somdriver varket, og som gsr, at jegtrliver ved med at lave film. Miskeer deq fordi jeg selv er rodlas, atjeghar lettere ved at se Droblemerne

Recommended