View
3
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Beretning
v/Henrik Kildegaard
• Ny Fødevareminister
• MRSA
• Antibiotikaforbrug
• Pattegriseliv
• Miljøteknologipulje
• Vækstplan fødevarer
• Fødevareminister vil
bestemme hvordan
detailkæder indretter sig
• Krisen mellem EU og
Rusland
Politisk dagsorden 2014
• Svinetransporter
• Dyresex
• Madkultur
• Nationalret
• Smittebeskyttelsesplan
• Oplagring af svinekød
• Flere tilskud til økologi
• EU`s Landbrugspolitik
frem mod 2020
Foreløbige driftsresultater
369
669
185
-181 -202
-69
-300
-200
-100
0
100
200
300
400
500
600
700
800
2013
2014
Alle Søer og smågrise Slagtesvin
Året der gik og seneste nyt indenfor
bl.a. produktionsøkonomi og miljø
Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent
Lykke Pilegaard, Miljøkonsulent
Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent
• Året der gik og E-kontrollens resultater 2014
– v/Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
• Økonomi i svineproduktionen 2014
– v/Søren Bækholm, virksomhedskonsulent
• Prognose for 2015
– v/Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
• Seneste nyt indenfor miljø
– v/Lykke Pilegaard, miljøkonsulent
• Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15
– v/Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
Disposition
Året der gik og E-kontrollens
resultater 2014
Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent
• Ruslands importforbud
• MRSA
• Stadig stigende eksport af smågrise
– UK tillæg udfases -20 øre det seneste år
Året der gik 2014
Levendefødte og fravænnede
pr. årsso
FE pr. kg tilvækst
smågrise og slagtesvin
Daglig tilvækst
Smågrise og slagtesvin
Kødpct. 59,9
Kødpct. 60,2
Smågrisenoteringen 2014
PRRS neg pulje 393 kr.
NordWest 394 kr.
Prognose basis 418 kr.
Beregnet basis 377 kr.
Slagtesvinenoteringen 2014
0
2
4
6
8
10
12
14
Uge1
Uge3
Uge5
Uge7
Uge9
Uge11
Uge13
Uge15
Uge17
Uge19
Uge21
Uge23
Uge25
Uge27
Uge29
Uge31
Uge33
Uge35
Uge37
Uge39
Uge41
Uge43
Uge45
Uge47
Uge49
Uge51
Notering 10,35 kr.
Prognose 11,56 kr.
Udvikling foderpriser
Søer med smågrise 2014 10 bedste 10 dårligste
DB pr. årsso 6.370 3.550
Antal årssøer 635 557
Prod. grise pr. årsso 32,8 27,2
Pris pr. afg. 30 kg gris 404 386
FE pr. årsso inkl. polte 1506 1603
Poltefoder
2,8FE/foderdag 197 231
FEsv pr. kg tilvækst 1,88 2,01
Kr. pr. FE sofoder 1,61 1,71
Kr. pr. FE smågrisefoder 2,53 2,35
Foderomkostninger pr.
so 6.091 6.071
Div. omkostninger pr. so 1.142 1.253
Sodødelighed i % 10 14
2.000 kr. forskel pr. so
Slagtesvin 2014 10 bedste 10 dårligste
DB pr. svin 143 63
Producerede svin 6.684 5.730
Tilvækst 1029 883
FEs/kg tilvækst 2,65 3,01
Foderpris, kr. 1,67 1,68
Indgangsvægt 30,9 31,1
Kr. pr. gris 416 408
Slagtevægt 84,2 83,6
Kr. pr. kg kød 10,20 9,90
Døde og kasserede i % 2,2 4,7
48 kr. forskel pr. gris
25 kr. forskel pr. gris
Økonomi i svineproduktionen 2014
Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent
Afkast
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4,5
1 2 3 4 5 6
2014
2013
Sohold
Produktion Centrovice Sohold Hele landet Sohold
2014 2013 2014 2013
Antal 18 18 220 220
Årskøer 0 0 0 0
Producerede
slagtesvin 843 915 1.517 1.598
Årssøer 878 818 796 764
Dyreenheder 354 341 337 326
Areal, ha 168 166 190 192
Sohold
Resultatopgørelse Centrovice Sohold Hele landet Sohold
2014 2013 Udvikling 2014 2013 Udvikling
Bruttoudbytte 11.484 12.162 -678 10.937 12.031 -1.094
Stykomkostninger -6.457 -6.486 29 -6.221 -6.618 397
Dækningsbidrag 5.027 5.676 -648 4.716 5.413 -697
Kontante kapacitets-
omkostninger -3.276 -3.019 -257 -2.780 -2.708 -72
Afskrivninger -1.030 -1.009 -21 -1.022 -974 -48
Kapacitetsomkostninger i alt -4.264 -3.920 -344 -3.796 -3.668 -128
Resultat af primær drift 764 1.575 -811 920 1.745 -825
Afkoblet EU-støtte 407 400 7 400 402 -2
Finansieringsomkostninger -1.657 -1.702 45 -1.542 -1.550 9
Resultat efter finansiering -398 358 -756 -169 636 -805
Produktionsomfang - slagtesvin
Produktion
Centrovice
Slagtesvin Hele landet
Slagtesvin
2014 2013 2014 2013
Antal 13 13 168 168
Årskøer 0 0 0 0
Producerede slagtesvin 11.143 11.399 10.908 10.494
Årssøer 0 0 22 20
Dyreenheder 344 352 352 338
Areal, ha 223 198 199 197
Slagtesvin
Resultatopgørelse Centrovice Slagtesvin Hele landet Slagtesvin
2014 2013 Ændring 2014 2013 Ændring
Bruttoudbytte 7.913 8.783 -870 7.859 8.440 -581
Stykomkostninger -4.964 -5.529 565 -5.207 -5.538 331
Dækningsbidrag 2.949 3.254 -305 2.652 2.902 -250
Kontante
kapacitetsomkostninger -1.423 -1.420 -2 -1.474 -1.446 -28
Afskrivninger -822 -783 -39 -721 -684 -38
Kapacitetsomkostninger i
alt -2.146 -2.158 12 -2.147 -2.081 -66
Resultat af primær drift 803 1.096 -293 505 821 -316
Afkoblet EU-støtte 509 449 60 437 433 4
Finansieringsomkostninger -1.387 -1.297 -90 -1.125 -1.080 -45
Resultat efter finansiering 32 553 -520 -83 285 -368
Kapacitetsomkr. søer
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
Kapacitetsomkostninger i alt
Diverse kapacitetsomkostninger
Forsikring
Ejeraflønning
Lønomkostninger
Vedligehold
Maskinstation mv.
Energi
Kapitalomkostninger
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
Kapitalomkostninger i alt
Øvrige kapitalomkostninger
Renteomk. af bundet kapital
Leje af driftsbygninger
Afskrivninger øvrigt
Afskrivninger inventar
Afskrivninger bygninger
Krav til DB - søer med 30 kg. grise
Kapitalomk. slagtesvin
0
10
20
30
40
50
60
70
Kapitalomkostninger i alt
Øvrige kapitalomkostninger
Renteomk. af bundet kapital
Leje af driftsbygninger
Afskrivninger øvrigt
Afskrivninger inventar
Afskrivninger bygninger
Kapacitetsomk. slagtesvin
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Kapacitetsomkostninger i alt
Diverse kapacitetsomkostninger
Forsikring
Ejeraflønning
Lønomkostninger
Vedligehold
Energi
Hvad er kravet til DB slagtesvin
2015
Prognose for 2015
Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
Smågrisenotering 2015
Pulje 1. kv. PRRS neg. 324 kr.
Basis 1. kv. 322 kr.
Prognose 1. kv. basis 305 kr. Prognose 2. kv. basis 317 kr.
Prognose hele året 317 kr. beregnet basis
Slagtesvinenoteringen 2015
Gns. 1. kv. 8,82 kr.
Prognose 1. kv. 8,75 kr.
Prognose hele året 9,00 kr.
Prognose 2. kv. 9,00 kr.
Dækningsbidrag 2015
Søer med grise til fravænning
Indkøbt
Foder
Hjemmeblandet
foder
Fravænnede grise pr. årsso, stk 31,0
1571 fe/årsso, kr. 2.607 2.355
Kr. pr 7 kg, beregnet SPF+myc 204
Diverse udgifter pr. årsso, kr. 1.000
Dækningsbidrag pr. årsso, kr. 2.564 2.816 2014
Gns. 3.691 kr.
Indkøbt
foder
Hjemmeblandet
foder
Smågrise fe/kg tilvækst 1,89
Smågrise daglig tilvækst 7 – 30 kg,
gram 461
Smågrise døde, % 2,3
44 fe/produceret smågris, kr. 99 87
Kr. pr. smågris beregnet SPF+myc 354
Diverse udgifter pr. gris, kr. 9
Dækningsbidrag pr. prod. gris, kr. 24 36
Dækningsbidrag pr. so inkl. smågr. 3.290 3.906
Dækningsbidrag 2015
Søer og smågrise
2014
Gns. 4.982 kr.
Indkøbt
foder
Hjemmeblandet
foder
Slagtesvin fe/kg tilvækst 2,82
Slagtesvin daglig tilvækst, gram 954
Slagtesvin døde, % 3,3
229 fe/produceret slagtesvin, kr. 375 342
Slagtevægt, kg 84,5
Opnået salgspris pr. kg ved 9,00 kr. i
notering, kr. + efterbetaling 8,70 + 0,90
Diverse udgifter pr. gris, kr. 13
Dækningsbidrag pr. produceret gris 68 95
Dækningsbidrag 2015
Slagtesvin 30-111 kg
2014
Gns. 119 kr.
Dækningsbidrag
søer og smågrise
Prognose
Dækningsbidrag
slagtesvin
Prognose
Seneste nyt indenfor miljø
Lykke Pilegård, Miljøkonsulent
Agenda
• Tilladt dyrehold
• Udnyttelsesfrist
• Revurdering af Kap. 5-godkendelser
• Status på anmeldeordninger
• Dyretrykskort
• Hvad udløser miljøgodkendelse, klimacontainer
• Lugtreduktion
• Opsummering
Tilladt dyrehold
Dyreenhedsberegningen blev opdateret i august 2014
En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et
givent vægtinterval og ikke antal dyreenheder
Vægtinterval Antal pr. DE
Søer Smågrise til 7,2 kg 4,4
Smågrise 7,2-32 kg 208
Slagtesvin 32-107 kg 39
Udnyttelsesfrist
Kan ikke længere søge om forlængelse af udnyttelsesfristen
Udnyttelsesfrist
• 2 års udnyttelsesfrist (max. 5 år i særlige tilfælde)
• Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved
iværksættelse af bygge- og anlægsarbejde,
• eller ved at tage godkendelsen helt eller delvis i brug (øge
dyreholdet)
Kontinuitet
• Kontinuitetsfrist begynder, når godkendelsen er taget i brug.
• Hvis en tilladelse eller godkendelse ikke har været helt eller delvis
udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af
godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år
Revurdering af Kap. 5-godkendelser
• Kap. 5-godkendelser skal revurderes efter 8/10 år
• Kommunerne er generelt bagud
• Fremadrettet skal §11-, §12- og §16-godkendelser givet efter
2007 også revurderes, de første kommer i 2015
Formål med revurdering: Sikre at virksomhedens indretning og
drift er baseret på anvendelse af Bedste tilgængelige teknik (BAT)
– specielt ammoniakemission og fosfor ab lager
• Natur: Totaldepositionskrav
• Lugt: Skærpes ikke
• Arealerne: Vurderes ikke
Revurderingsprocedure
Status på anmeldeordninger
Fulde stalde til slagtesvin udløb 1. januar 2015
– En ny ordning er i høring, evt. fra april 2015
De andre anmeldeordninger er uændret:
• §25 Udskiftning af godkendte udspredningsarealer
• §27 Halmlade, maskinhal, kornlager og foderlager
• §29 Møddingsplads og gyllebeholder
• §30 Dyrevelfærdsmæssige krav (Lov om indendørs hold af
drægtige søer og gylte)
• §31 Skift mellem dyretyper
• §33 Emissionsorienteret produktionstilpasning på husdyrbrug der
har en §10-12 miljøgodkendelse
• §34 Miljøeffektive teknologier eller teknikker
• §37 Økologi
Udkast til Ny Fulde stalde
• Husdyrbrug som ikke har en § 10, 11, eller 12-godkendelse
• Slagtesvin fra 25 kg (8/19 % ekstra)
• NYT: Søer (2,3 % ekstra)
• Lugt skal overholdes
• Afstand til natur:
– Kategori 1-natur: 325/650 m
– Kategori 2-natur: 250 m
– Kategori 3-natur: 100 m (uændret)
• Fosfor på arealerne skal vurderes. Strammet i forhold til
tidligere, men flere løsningsmuligheder med den nye ordning
• Dyretryk: Kun muligt i oplande, hvor dyretrykket er faldet
Dyretrykskort
Udvikling i dyreenheder
opgjort pr. vandopland
for årene 2007 til 2014
Faldet
Steget
Nyt: Under 1 % stigning
betegnes nu som faldet
– Det Nordlige Lillebælt (nr. 94)
Nummeret på kortet
refererer til vandoplandsnummer
Hvad udløser miljøgodkendelse
• Når du finder betonhammeren frem
• Byggeri
• Udvidelser der indebærer, at produktionen forøges eller
dyretypen ændres, er som udgangspunkt altid
godkendelsespligtige, med mindre de er omfattet af en
anmeldeordning
• Opsætning af klima-/fare - container/-pavilloner
Også selvom dyreholdet ikke øges
Kræver også byggetilladelse
Lugtreduktion
Hyppig gylleudslusning (godkendt februar 2015)
• Kun slagtesvin på fulddrænet gulv
• Ugentlig tømning
• Reducerer lugt med 20 %
• Ingen ammoniakreduktion
Kendte lugtreducerende tiltag:
• Biologisk luftrensning
• Centralafkast
• Høje skorstene (OML-lugtberegning)
• Miljøkryds
Opsummering
• En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et givent
vægtinterval og ikke antal dyreenheder
• Vær opmærksom på udnyttelsesfrister
• Tager du betonhammeren frem, kræver det
miljø-godkendelse
• Containere og pavilloner kræver tilladelse
• Inden revurdering overvej om der skal ske ændringer
• Ny Fulde stalde omkring 1. april i områder med faldende
dyretryk
• Hyppig gylleudslusning hos slagtesvin på fulddrænet
gulv reducerer lugt med 20 %
Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15
Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent
Foder 2014
• Hestebønner
– Proteinindhold ca. 25% - korn 9%, sojaskrå 47%
– Mulighed for vanding – høst primo/medio september
– 25% i en smågrise gav signifikant forbedring af resultater
• Roepiller – fiber i sofoder
– Til drægtige søer – god mæthedsfornemmelse
– Også i diegivningsblanding 2-3%
• Lavt protein indhold i korn – høst 2014
Foder 2014
• Nye normer til søer og polte
– Polte 725 gr. Daglig tilbvækst fra 30 kg til løbning
– Restriktiv fodring med reduceret protein
– Eller ad lib. fodring med reduceret FE - 0,90-0,95 FE/kg
– Søer 5 gr. St. fordøjeligt Lysin pr. kg i løbeafdelingen
– OBS – normer er lave – altid ca. 5,0 gr. st. fordøjeligt lysin
pr. kg og 2,0 gr. st. fordøjeligt Methionin pr. kg i en
drægtighedsblanding.
• Optimering af foder
• Hjemmeblanderi
Besætninger søges til
hjemmeblandertjek
Projekt -30 FE
1. halvår 2. halvår
Besætning 1
1.100 søer 20.000 sl. svin
Søer og smågrise -2 FE/gris
Slagtesvin -18 FE/gris
Besparelse i alt pr. år
313 FE 293 FE
+75.000 kr.
+275.000 kr.
+350.000 kr.
Besætning 2
1.000 søer 15.000 sl. svin
Søer og smågrise -5 FE/gris
Slagtesvin -5 FE/gris
Besparelse i alt 2014
313 FE 303 FE
+150.000 kr.
+75.000 kr.
+225.000 kr.
Formaling, Foderkurver, Huldvurdering, Avl, vandforsyning,
klargøring af stalde, management osv.
Stalde 2015
Polte og slagtesvin
• 1/3 fast eller drænet gulv fra 01.07.2015
Smågrise
• 1/2 fast eller drænet gulv fra 01.07.2015
Overbrusning
• >20 kg fra 01.07.2015
Løsgående søer og gylte i
løbe- kontrolafdeling
• Nye stalde 01.01.2015
– Undtaget nye stalde med ansøgning om
miljøgodkendelse før 01.01.2015
• Alle stalde 01.01.2035
• Opboksning tilladt i 3 dage ved brunst
– Ikke englandsgrise
Svineproduktion 2015
• Pres fra banker pga. dårlige budgetter
– Handlingsplaner
– Benchmarking
• Sæt det rigtige hold på bedriften
– ”Staldbestyrelse”
• Rådgiver, dyrlæge, foderstoffirma, bank, kollegaer
• Motiverende og forpligtende
Effektivitets-kontr
ollens resultater
Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent
Finn Rasmussen, Svinebrugskonsulent
Sohold 30 kg
År Års-
søer
Frav/
so
Lev.
født
Frav/
kuld
Pct.
døde
f/frav.
Spild-
dage
Kuld/
so
DB/
so
2009 471 27,9 14,3 12,3 14 14 2,26
3.690
2010 512 28,9 14,7 12,7 14 13 2,28 4.251
2011 533 29,7 15,0 13,0 14 13 2,29 3.983
2012 538 30,2 15,3 13,2 14 13 2,29 5.215
2013 504 30,1 15,4 13,3 14 14 2,27 5.075
2014 556 30,9 15,6 13,5 13 13 2,29 4.982
(6.100)
Sohold 7 kg
År Års-
søer
Frav/
so
Lev.
født
Frav/
kuld
Pct.
døde
f/frav.
Spild-
dage
Kuld/
so
DB/
so
2009 719 27,6 14,3 12,3 14 14 2,24 2785
2010 730 29,0 14,7 12,7 13 13 2,28 3373
2011 742 29,2 14,8 12,8 14 13 2,28 3085
2012 823 30,4 15,4 13,3 13 12 2,28 3925
2013 749 30,6 15,6 13,5 13 13 2,27 3667
2014 809 31,1 15,8 14,2 13 13 2,27 3691
Smågrise 7,0-30,6 kg
År FE/kg
tilvækst
Pct.
døde
Tilvækst Vægt,
fra-til
DB
Kr. / svin
2009 2,00 2,2 493 8,0-32,8 39
2010 2,02 2,2 472 7,9-31,7 36
2011 2,01 2,4 448 7,4-30,7 41
2012 1,96 2,2 455 7,3-30,6 59
2013 1,97 2,3 461 7,2-31,0 57
2014 1,88 2,3 461 7,0-30,6 52
Frats 8,1- 110,8
År FE/kg
tilvækst
Pct.
døde
Tilvækst Vægt,
fra-til
DB
Kr. / svin
2009 2,62 5,1 774 9,3-105,3 124
2010 2,55 4,8 767 8,6-105,8 128
2011 2,52 4,8 758 9,2-106,5 120
2012 2,56 4,4 736 7,6-106,8 186
2013 2,58 5,6 755 8,1-108,1 160
2014 2,63 4,8 764 8,1-110,8 151
Slagtesvin 31,3-110,7
År FE/kg
tilvækst
Pct.
døde
Tilvækst Vægt,
fra-til
DB
Kr. / svin
2009 2,85 3,8 909 32,9-106,0 80
2010 2,86 3,9 904 32,3-106,8 118
2011 2,85 3,4 918 31,9-106,6 114
2012 2,83 2,9 929 31,9-106,6 136
2013 2,83 3,0 940 31,6-107,8 123
2014 2,82 3,3 954 31,3-110,7 119
(138)
Årets Højdespringere
2013 til 2014
Sohold
- største fremgang:
• 566 årssøer
• 2013 nr: 48 :27,9 frav.
• 2014 nr: 24 :31,0 frav.
+3,1 fravænnede grise
Slagtesvin
- største fremgang:
• 42.007 prod. slagtesvin
• 2013 nr: 68 : 931g/2,94FE
• 2014 nr: 22: 1020g/2,79 FE
+89g / -0,15FE
Største effektivitetsfremgang
sohold
Team Peter Jacobsen
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Største effektivitetsfremgang
Slagtesvin
VG-Agro
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Kåring af Top 3 - Sohold (rangeret efter fravænnede grise pr årsso)
3. plads 35,0 frav.
2. plads 35,2 frav.
1. plads 36,6 frav.
Bedste effektivitet sohold
3. plads
Team Bækgården
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Bedste effektivitet sohold
2. plads
Team Vennersminde
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Bedste effektivitet sohold
1. plads
Team Søren Melvej
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Kåring af Top 3 - Slagtesvin
3. plads: 1.153 / 2,68 / 30,8 – 87,3 / 58,4 / 1,9
2. plads: 1.054 / 2,61 / 28,4 – 84,2 / 59,7 / 2,6
1. plads: 1.111 / 2,62 / 31,0 – 85,2 / 59,2 / 2,0
Sorteret efter indeks (Dgl. Tilv., foder/kg tilv., vægt ind/ud, kødprocent, dødelighed)
Bedste effektivitet slagtesvin
3. plads
Ole Iglemose Larsen
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Bedste effektivitet slagtesvin
2. plads
Peder Enggård
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Bedste effektivitet slagtesvin
1. plads
Rune Rosager Mortensen
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
I ønskes stort tillykke med de
flotte resultater skabt af målrettet
arbejde !
På vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Guldkorn til stalden
Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent
Opfylder du grisenes
varmebehov?
For mange grise fryser
Når en gris fryser bruger den energien
på at holde varmen, i stedet for at vokse
Den nyfødte gris
Kilde: Trine Sund Kammersgaard, Agronom PhD.
Tid i minutter fra fødsel
Opfylder du grisenes varmebehov?
Alder i uger Ca. vægt i kg
(gns.)
Temperatur –
behov i C°
0 (Faring) 1,5 36-38
1 2,7 32-34
2 4,1 32-34
3 5,5 30
4 (Fravænning) 7,0 30-31
5 8,0 29
6 12,0 28
7 15,0 27
8 17,0 26
9 21,0 25
10 25,0 24
11 30,0 22
Optimaltemperatur i hvileareal –
hvis grisen ikke skal bruge energi på at holde varmen
OBS: Temperaturen bør tilpasses efter størrelse (vægt) og ikke efter alder.
Opfylder du grisenes varmebehov?
• Kig på grisen
• Brug laser-termometer - rigtigt
• Regulér rumtemperaturen
• Styr på gulvvarmen
• Brug varmelampen rigtigt
• Skab et trækfrit og tørt miljø
• Placér grisene rigtigt i
sektionen
• Involvér alle medarbejdere
Fravæn efternølerne
• Fravæn hele ugeholdet på én
gang
• Fravæn i særligt optimerede stier
• Udgift til opsamlingsso ca.
dobbelt så høj
• Samme vægt efter 7 uger
• Nedsætter smitterisiko betydeligt
Efternøler
- > 5 kg
- Tynd/mager
- Langhåret
- Svag
Miniseminar på Fyn den 20. april
2015
Afholdes på Centrovice
Samarbejde mellem Centrovice
og Patriotisk Selskab – GRATIS!
Afprøvningsvært
- Motiveret for at yde en indsats
- Mindst 3 medarbejdere i soholdet
- Forløb over 9 mdr. opfølgning i 6 mdr. efter
- 3 modeller
- Fokus på management (farestaldsekspert og dyrlæge)
- Fokus på ledelse (farestaldsekspert og ledelsesrådgiver)
- Fokus på overblik gennem mentorordning (svineproducent)
- Tilskud til udgifter til rådgivning og mentorordning
Deadline 16. marts!
Parallelt med Miniseminar:
Kursus om Pattegriseliv på
engelsk
Praktisk relateret
200 kr. pr. deltager
Vand
• 4 liter vand = 1 liter mælk
• Ydelse pr. dag < 11 liter
• Vandbehov < 60 liter
• Drikkeventilen skal yde 4 liter I minuttet
• Let adgang
• Husk hygienen
Toksiner
Høst og opbevaring – det sidste korn i siloen
Toksiner
Siloer og foderanlæg
Silo-rengøring til fornuftige priser
www.silo-robofox.de
Toksiner
- Foderrør og især hjørner
- Foderkasser
- Krybber
- Omkring krybben
- Nedfaldrør
- Sidder for lavt, så dyrene kan sprøjte vand op i dem
- Skæres af højere oppe
Faste rutiner
Involvér alle medarbejdere
Ejer med i stalden
• Hvis ikke i det praktiske daglige arbejde, så
• Ved regelmæssig gennemgang af besætningen
med de(n) ansvarlige
– Føling med hvad der sker
– Sparring med den ansvarlige
– Man viser interesse > anerkendelse
– Motiverer medarbejderne
– Meget mere fyldestgørende gennemgang end ved
kaffebordet
– Fokus på mangler og vedligehold > ærgelser
– Ikke tænkt som kontrol > pisk
ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN
- SÅDAN GØR DE BEDSTE
Antropolog Tenna Holdorff Christiansen
Bedriftsledelse, kvæg
Svineforum 2015
D. 10. marts 2015
FORSKELLEN KAN IKKE FORKLARES UD
FRA:
● Bedriftsstørrelse
● Driftsform
● Mekaniseringsgrad
● Race
● Geografisk placering
● Farven på traktorerne
● Osv.
HVORDAN ER DE BEDSTE?
● De brænder for landbruget
● Overblik og planlægning
● På forkant
● Mavefornemmelse
● Handlekraftige
● Fleksible
● Tilstede på bedriften
● Perfektionistiske
● Pleje af lokalsamfundet
KLARE STRATEGIER MED FOKUS PÅ SUND
ØKONOMI
● Et indre strategisk kompas
● Flere køer er ikke et mål i sig selv
● Harmoni og balance
DE HAR STYR PÅ ØKONOMIEN OG
PRODUKTIONEN
● Uformel tilgang til økonomistyring
● De besidder købmandsskab
● Det skal kunne betale sig at investere
● Brug af pejlemærker
● Benchmarking motiverer de bedste
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
● I en virksomhedskultur deler man skrevne, som
uskrevne regler, guidelines, meninger og i en stærk
virksomhedskultur arbejder både leder og
medarbejdere efter samme mål og værdier, både
bevidst og ubevidst.
11. marts 2015 95...|
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
Leder
Medarbejdere
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
● Holdninger, retningslinjer og mål
● Leder, guider og retter
● Flad struktur
● Tilstede på bedriften
● Fleksible
● Motivation gennem inddragelse
● Det sociale og personlige kommer før det faglige
ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN
● Feltarbejde
● Dybdegående interviews
ANTROPOLOGI PÅ BEDRIFTEN
● Sproglige, kulturelle og tidsmæssige udfordringer
● Værdierne systematiseres
● Virksomhedens værdier som indre vejviser
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
Systembaseret ledelse Værdibaseret ledelse
Systembaseret ledelse
Værdibaseret ledelse
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
11. marts 2015 100...|
● Kulturen er fundamentet i virksomheder
● Flere blandt de bedste landmænd er bevidste om
virksomhedskultur, men kalder det mavefornemmelse,
omgangstone, kemi, team-ånd eller holdet
● Der er ikke én rigtig måde at drive virksomhed på og
skabe gode resultater, men mange forskellige
FRA KVÆG TIL SVIN
11. marts 2015 101...|
ANTROPOLOGI PÅ SVINEBEDRIFTER
11. marts 2015 102...|
• Feltarbejde
• (Rådgiver) Svinebedrift
1
• Feltarbejde
• (Rådgiver) Svinebedrift
2
• Feltarbejde
• (Rådgiver) Svinebedrift
3
• Feltarbejde
• (Rådgiver) Svinebedrift
4
• Feltarbejde
• (Dyrlæge) Svinebedrift
5
• Feltarbejde
• (Dyrlæge) Svinebedrift
6
Interview
• Landmand
• 4 medarbejdere
Interview
• Landmand
• Medarbejder
Interview
• Landmand
• Medarbejder
Interview
• Landmand
• Medarbejder
Interview
• Landmand
• Medarbejder
Interview
• Landmand
• Medarbejder
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER
11. marts 2015 103...|
”Virksomhedskulturen er det vigtigste for at
få det til at fungere og 100% afgørende for
resultatet. Det er både rammen,
omgangstonen og rutinerne”
”At drive landbrug er 95%
ledelse”
”Vigtigt at kende medarbejderne
personligt for derved at udnytte
styrker og svagheder”
”Det er vigtig med stærk
virksomhedskultur, hvor
medarbejderne bruges i
det daglige”
”Jeg valgte en
jobansøger fra, da
jeg kunne høre, at
han ikke var en team
player, men meget
individuel – vi skal
have det godt
sammen og med
humor”
”Ejer og
driftsleder er
rammen, mens
produktionsfor
hold er
sekundære”
11. marts 2015 104...|
LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE
● Ledelsesstil karakteriseret ved uformalitet og
ligeværdighed
● Konsensuspræget tilgang til beslutninger og
forandringer
● Motiverer medarbejderne ved at inddrage dem i
beslutninger og give medansvar
11. marts 2015 105...|
LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE
Det medfører blandt andet følgende fordele:
● Styrker solidariteten i organisationen
● Minimerer konflikter internt
● Fremmer dialog på tværs af faggrænser
● Opbakning bag vedtagne beslutninger
Kilde: Management in Scandinavia, 2004
FORSKEL MELLEM SVIN OG KVÆG
11. marts 2015 106...|
● Svineproducenter er pga. de fysiske rammer og
organiseringen af arbejdsopgaver ikke meget til stede i
farestalden
● ”Jeg render ikke rundt og holder øje. De har stor frihed, bare
det bliver passet, så kan de styre deres timer selv”
● Virksomhedskulturen skaber motiverede og
selvledende medarbejdere, men også landmandens
fravær i farestalden
● Selvledelse er medarbejderens evne og vilje til at tage ansvar
for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde inden
for accepterede rammer mellem medarbejder og virksomhed
SLADREHANKEN
11. marts 2015 107...|
● Stor lokal variation i brugen af tavlerne
● Analyse af produktionen, status og guideline til forbedringer
HVORDAN BRUGES SLADREHANKEN OGSÅ?
11. marts 2015 108...|
● Registrerer og dokumenterer medarbejdernes adfærd
● ”Jeg går ikke så meget ude i stalden og kigger på, hvad de gør. Det
kan jeg se ud fra tallene” (Landmand)
● ”Hvis to medarbejdere ikke fungerer sammen, så kan jeg se det i
tallene eller fornemme det til kaffen” (Landmand)
● ”Man får jo lynhurtigt et resultat. Hver 14. dag kan man jo se, om man
har gjort en ekstra indsats” (Medarbejder)
● De grønne tal giver arbejdsglæde og ro
● De røde tal kan skabe pres, konflikter og
præstationsangst
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER
11. marts 2015 109...|
● Selvledelsens bagside:
● ”Tænk, hvis de opdager, at jeg slet ikke kan passe grise”
● ”Jeg går næsten aldrig hjem med god samvittighed”
● ”Det irriterer mig helt vildt, hvis jeg møder ind en morgen
og ser en bunke døde grise i en efterbyrd. Så er min
morgen ødelagt og det trækker meget ned i statistikken”
PARADOKSET PÅ SVINEBEDRIFTERNE
11. marts 2015 110...|
● Selvledelsen på svinebedrifterne opstår blandt andet
gennem tillid til den enkelte medarbejder, men
samtidig skaber tavlernes statistik både kontrol og
overvågning, hvilket betyder, at landmanden må lede
gennem en hårfin balance
● Performancekulturens skyggesystemer
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
● Inddrag medarbejderne i mål og arbejdsrutiner
● Forklar både hvordan, men også hvorfor
● At være til stede for at lede, guide og rette ind
11. marts 2015 112...|
OPTIMERING AF KLIMA OG ENERGI
Seniorprojektleder
Erik Damsted
VSP, SEGES Svineforum 10. marts 2015
DISPOSITION
Regnskabstal – energiforbrug
● Benchmarking
● Her er der penge at hente
● Indsatsområder
- Beregninger
ENERGIFORBRUG
REGNSKABSTAL
Produktions-
system
Sohold
årssøer
Slagtesvin
producerede
Gns. antal 609 7.851
Forbrug, kWh
601 17
Forbrug, kr.
(82 øre/kWh)
493 14
Kilde: Produktionsøkonomi & Data
SPREDNING: SOHOLD
Besætninger
Antal årssøer
25 % bedste
602
25 % dårligste
547
kWh pr. årsso 346 895
Kr. pr. årsso 284
734
Kilde: Produktionsøkonomi & Data
SPREDNING: SLAGTESVIN
Besætninger
Antal prod.
25 % bedste
7.678
25 % dårligste
6.933
kWh pr. prod.
slagtesvin
9 27
Kr. pr. prod.
slagtesvin
7 22
Kilde: Produktionsøkonomi & Data
BENCHMARKING
kWh pr.
årsso
kWh pr.
smågris
kWh pr.
slagtesvin
Ventilation 26 0,77 4
Opvarmning med el 41 0 0
Udfordring tør 2,0 0,1 0,3
Belysning 25 0,23 0,7
Udmugning 10 0,33 1,4
Gyllehåndtering 16 0,53 2,2
El forbrug i kWh 120 1,96 8,60
Opvarmning, i kWh 142 6,6 2,0
Udtørring efter vask, i
kWh 53,1 1,05 2,10
Totalt forbrug pr. enhed
kWh 315,1 9,6 12,7
Heraf el 38% 20% 68%
HER ER DER PENGE AT HENTE
Ingen isolering af varmeforsyning
2” rør afgiver 120 W/m
Besparelse ved isolering:
> 50 l olie pr. meter rør pr. år.!
12
0 11.03.2015
HER ER DER PENGE AT
HENTE
Med forkant
30 °C 10 °C
Uden forkant
30 °C 10 °C
121 11.03.2015
MULIGHEDER FOR
ENERGIBESPARELSER: VARME
Over-
temp., °C
Åbningshøjde, cm
forkant
6-8 40-60 +
4-5 70-80 +
2-4 80-100 ÷
• Smågrise ca. 20 W/stiplads
5 W via gulvevarme
15 W via rumvarme
Intelligente overdækninger
122 11.03.2015
BESPARELSE VED INTELLIGENTE
OVERDÆKNINGER
Beregnet forbrug:
29,4 kWh/stipl./år Målt forbrug:
7,4 kWh/stipl./år *
Besparelse pr. stiplads 22 kWh = 75 %
Besparelse ved 480 stipl. = 10.560 kWh eller 1.320 l olie
* Kilde : AgroTech
ØKONOMI
Drift økonomi 480 stipladser
Investering intelligente overdækninger, kr. 62.400
- Traditionel varmesystem, kr. 41.285
Merinvestering, kr. 21.115
Drift varmelamper, (7,4 kWh/stiplads a kr. 0,82) 2.913
- Drift traditionel varme (1.320 l olie a kr. 5,78) 7.630
Besparelse, kr. 4.717
Tilbagebetalingstid, år 4,4
124 11.03.2015
ALTERNATIVE
BESPARELSESMULIGHEDER
Billed med papir på overdækning
125 11.03.2015
HVOR SKAL DER SÆTTES IND ?
Frekvensmotor Multistep Ny generation
EC/LPC-motor
Triakmotor
UDVIKLING
ELFORBRUG VENTILATION
Type
kWh/prod. sl kWh/stiplads
Triak 10 35
Multistep* 5,7 20
Frekvens** 4,6 16
LPC/EC*** 2,9 10
* Trinløs enhed forsynet med frekvensmotor og ON/OFF enhed forsynet med AC-motor
** Vurderet skøn på grundlag af måling i FRATS stalde, slagtesvin- og drægtighedsstalde
*** Måling fra en igangværende test af energiforbrug
DRIFT TIMER
SIMULERING STALDVENT
Dynamic Multistep = energibesparelse på ca. 45 pct.
TEST AF DYNAMIC MULTISTEP
JÆVNSTRØM/DYNAMIC MULTISTEP
VS. MULTISTEP - SKOV A/S
Energibesparelse 31 %
MULIG ENERGIBESPARELSE
● Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for
jævnstrømsmotorer (EC/LPC) 2.400
stipladser
ELFORBRUG
Triak - motorer
Jævnstrøms - motorer
ELFORBRUG PR. MÅNED/ÅR
Triak - motorer Jævnstrøms - motorer
Årsforbrug: 80.801 kWt 25.208 kWt
ENERGIBESPARELSE
● Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for
jævnstrømsmotorer (EC/LPC) 2.400 stipladser
● Nuværende forbrug 80.801 kWt pr. år
● Forventet forbrug 25.208 kWt pr. år
● Investering 18 ventilatorer a kr. 7.500 = kr.
135.000
● Tilskud m.v. ?
● Tilbagebetalingstid ?
135 11.03.2015
OG DE NEMMER LØSNINGER
● Kalibrering af fugtstyring
● Temperaturstrategi
● Korrekt minimumsventilation
● Rene skorstene
136 11.03.2015
MINIMUMSVENTILATION
Minimum vent.
m3/t/gris
Årlig forbrug kWh Årlig forbrug
kWh/stipl
7 16.313 40
10 17.749 44
15 33.215 83
Slagtesvinestald: 400 stipl. Vægtinterval 30 – 105 kg
Temperaturstrategi 20 – 18° C. Min. vent. 7 – 15 m3/gris
Betydning for energiforbrug
INDSTILLET FUGT
BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG
Rf % Årlig forbrug kWh Årlig forbrug
kWh/stipl.
66 - 72 12.763 25
61 - 67 24.422 49
56 - 62 45.709 91
Fravænningsstald: 500 stipl. Vægtinterval 7 – 30 kg
Temperaturstrategi 24 – 18° C
RENE SKORSTENE
Ventilation % Energiforbrug, W
10 1.272
20 1.493
30 1.533
40 1.566
50 1.584
60 1.593
70 1.710
80 1.758
90 1.785
100 1.788 Højtryksrenser
Skorstensfejer
Beskidte = 20 % ekstra energi
LED - BELYSNING
METODE
● Elmåler i
● stald
● Kontrol i
laboratorium
RESULTATER
Uge (relative
uger)
Traditionelle rør LED rør
kWh kWh
0 0 0
8 566,4 168,7
22 1441,7 486,9
Lux, gns. 540 418
Besparelse v. LED-lys 66 %
Husk: Sikkerheden
SPØRGSMÅL
Energirådgivning 2015
- fokusområder for energi
Søren Warberg, Energirådgiver
Agenda
• Energirådgivning 2015
• Strategi
• Tilskudsordninger
• Nye tiltag
• Spørgsmål og nye emner modtages gerne
Generelt
• Benchmarking af Centrovices kunder. Fokus på
energiforbrug i forhold til produceret enhed.
• Energiscreening af landbrug og virksomheder
med fokus på optimering og besparelse for
kunden
• Rådgivning omkring VE – Solceller, husstands-
vindmøller
• Beregning af energiforbrug
• Fokus på tilskudsmuligheder
Energirådgivning - Svinebrug
Eks. på indsatsområder
• Lavenergi – ventilation. På LPC eller EC motorer er
der en besparelsen på ca. 65-75 % i forhold til
triacstyrede og ca. 60 % i forhold til frekvensstyrede
motorer.
• Ventilationssystemer bør rengøres og kontrolleres
mindst en gang om året.
• Brug affugter ved vask af stald. Besparelse på
energiforbrug ved udtørring.
Energirådgivning - Svinebrug
Eks. på indsatsområder
• Der kan opnås besparelse på belysning ved ur-
styring. Det er også muligt at etablere
dagslysstyring, således at der ikke benyttes elektrisk
lys, hvis dagslyset giver tilstrækkeligt lys.
• LED bruger mindre el end lysstofrør og har også en
længere holdbarhed. Køb kvalitet!
• Vær opmærksom på RA-værdi og kelvin
Strategi
• Lave en strategi for nedbringelse af energiforbrug
• Strategi skal være for jeres energiforbrug og
renovering af ejendom og vognpark for de næste 5 år
• Strategien giver mulighed for at få del i div.
tilskudspuljer, miljøteknologiordning
• Indhent tilbud ved mindst 2 leverandør
• Få finansiering på plads i tilfælde af 20-40 % tilskud
• Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016
Tilskudsordninger
• Salg af energibesparelse
• VE til proces
• Miljøteknologiordning
Tilskudsordninger
• Salg af energibesparelse
• Der ydes energitilskud til ”næsten” alt.
Tommelfingerreglen er: konverterer man til
noget som bruger mindre energi, så er der en
besparelse og der gives tilskud.
• Energibesparelsen er forskellen mellem
nuværende og fremtidig beregnet energiforbrug.
Tilskudsordninger
Eksempel:
• Udskiftning af traktor 5.000 – 15.000 kr. i tilskud
• Ventilation af staldbygning 10.000 – 40.000 kr.
• Ny halmkedel 40.000 – 500.000 kr.
• Stor forskel i tilskud, fordi det er afhængigt af
forbruget.
Tilskudsordninger
• VE til proces
• Hvem kan søge? – Virksomheder der anvender
fossile brændsler (olie, gas eller kul) til
procesformål.
• Eks. udskift olie-/naturgasfyr til f.eks. et halmfyr
• Husstandsvindmølle til at dække elforbruget.
Tilskudsordninger
Eksempel på VE-anlæg:
• Varmepumper - LED-belysning – Vindmøller –
Solcelleanlæg - Flis- halm- og træpillefyr
• Tilskuddets størrelse 40 – 65 % af investeringen
• Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016
Tilskudsordninger
• Miljøteknologiordning – strategisk samarbejde
med KF Miljø
• Miljøteknologigruppe Centrovice 2015
- Jan Brockstedt Olsen – Laurits Rasmussen
- Mads Munkegaard – Søren Warberg, tværfaglig projektleder
Energirådgivning – nye tiltag
Eks. på nyt arbejdsområde
– Elaftale for Centrovices kunder
– 0,600 øre pr. kWh + nordpool spot
– Løbende spot aftale uden binding
– Centrovice overvåger markedet. Markedsinfo
og anbefalinger i hvert kvartal
– Undgå at blive fanget af uærlige elsælgere
– Abonnement 500 kr. pr. år til Centrovice
Energirådgivning
• Nye tiltag/ideer modtages – spørg heller en gang for meget
Recommended