View
91
Download
0
Category
Preview:
DESCRIPTION
8544 Folkeren Nr 2 PDF
Citation preview
ÅRGANG 1, NUMMER 2
8544 Folkeren
Året rundt sker der
rundt omkring store
og små begivenheder.
Det kan være lige fra
en uformel veninde-
komsammen til stør-
re ting som dette
bryllup. Det kan også
være en lokal festival
som den årlige Ro-
senholm festival i
Hornslet.
Lokal forankring
Den er en anelse min-
dre end Roskilde festi-
vallen. Dog hersker
der vist ingen tvivl
om, at den har stor be-
tydning for de lokale i
Hornslet og omegn,
der talrigt møder op
hvert år for at få en
masse oplevelser med
venner og bekendte.
Den store kærlighed
Den har især en helt
særlig betydning for to
specielle mennesker.
Festivallen er nemlig
ikke bare et sted, hvor
folk hænger ud sam-
men. Den er også et
sted, hvor folk finder
sammen og evt. møder
den store kærlighed.
Det er i hvert fald,
hvad der skete for tret-
ten år siden for Katja
og Søren.
Forelskelse
Katja var ung og
uskyldig og var med
flere af sine veninder
inviteret til forfest hos
en bekendt i Hornslet.
Til denne fest var Sø-
ren også inviteret med.
Vejret var godt og sel-
skabet blev hurtigt delt
op, så folk enten be-
fandt sig indenfor, ude
på terrassen eller alle-
rede var taget videre
til festivalpladsen. Ka-
tja og Søren havde tid-
ligere mødt hinanden
og havde derfor også
ført op til flere samta-
ler sammen. Så som
aftenen skred frem
blev smalltalk også til
lange samtaler for dem
denne gang.
Bryllup
Dybe samtaler, god
musik og romantiske
blikke denne aften før-
te til, at de dagen efter
besluttede sig for, at
de ville være kærester.
Og efter at have været
et par i over et årti, har
Fra festivalgæster til brudepar
Dato: 3. August 2013
Af: Bonnie Bahn Larsen
de nu inviteret til bryl-
lup. Et bryllup, der
udspringer af et frieri
fra Katja efter, at hun
for et år siden selv var
inviteret til bryllup og
dermed fik så meget
lyst og mod til, at hun
dagen efter faldt på
knæ for Søren på
Stoppestedet i Horns-
let. Nøjagtigt der, hvor
de, på årsdagen for
tretten år siden, beslut-
tede sig for at blive et
par.
stadie i livet er små analfa-
beter, tog Hanne teten og
skrev det første udkast.
Hanne kunne nemlig læse
og stave til husbehov.
Den spæde start
Manifestet fik navnet ” BE-
træets venner”. Ideologien i
manifestet gik i alt sin en-
kelthed ud
på at beskyt-
te det spæde
træskud fra
videre skade
på sine gre-
ne. Forkla-
ringerne på,
hvorfor træskudet havde
mistet sin ene gren, spænd-
te vidt. En af forklaringer-
ne var fx, at en bi havde
stukket grenen og derefter
faldet af. Det har alle børn
vel prøvet og virkede vel
som fornuftig forklaring.
”BE-træets venner”
Da det var synd for træet,
skulle ”be-træets”venner
værne om det som små
tempelriddere. Mange dage
gik med, at Hanne, Eva og
Katja plejede og tilbad det
bette træ indtil en skønne
dag, hvor det var visnet
(sikkert af en omgang
round up og en sur pæda-
gog der ville sætte en stop-
per for tilbedningen).
Om dette kick-
startede en na-
turlig lyst i Katja
til at undersøge
andre ideologier/
religioner vides
ikke med sikker-
hed. En ting er sikkert, in-
teressen har i hvert faldt
fulgt hende igennem hele
folkeskolelivet. En anden
ting undertegnede er ret
sikker på er, at hvis BE-
træet stadig havde stået
der i Ådalen, var det nok
ikke under Ørneredens
træer, Katja havde valgt at
blive gift i dag….
Det er en tidlig forårsmor-
gen. De første solstråler
rammer de spæde blade på
det lille fine træskud i Åda-
lens børnehave. Der går ik-
ke længe, før træskudet
fanger tre små pigers op-
mærksomhed. De tre piger
Hanne, Eva og Katja går
forsigtigt hen til det. En
gren er brækket af. En tid-
lig undren over livets må
vidunder og ulykker dan-
ner grundlaget for et mani-
fest. Da alle børn på det
To be(de) or not to be(de) that is the question!
SIDE 2 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2
”En tidlig undren over livets må
vidunder og ulykker danner
grundlaget for et manifest.”
Af: Eva Aarrebo Jensen
Tips og tricks til chokoladekage(r)
Duften af nybagt chokoladekage breder sig fra gården
midt i Karlby og rundt omkring i resten af byen.
Det er to piger, Katja og Sarah, der står bag, og det er næsten
dagligt, at den dejlige duft breder sig i byen efter skoletid. De to piger
kan også et trick, der umiddelbart tager kegler hos forældrene. De
bager to kager, vasker op og rydder til side. Derefter spiser de så den
ene kage, og så står der endnu en nybagt kage klar til spisning, når
forældrene kommer hjem. Rigtig hyggeligt at spise kage med foræl-
drene. Tricket er hermed givet videre til fri afbenyttelse.
Af: Hanne Holstein Ipsen
Dobbelt op på chokoladekage
En tanke på andre
Alle folk ønsker at gøre det
bedste for deres familie og ven-
ner. Og der er ingen, der bryder
sig om at se andre kede af det
eller have det dårligt. Også for
Katja har det altid været vigtigt,
hvordan folk omkring hende
har det. Og hvis hun kan hjæl-
pe, så gør hun det gerne.
Hun har gennem tiden
ofte beskæftiget sig med
ting og emner, der bunde-
de i folks ve og vel, og
hvordan det gik dem. Og
allerede i 9.klasse valgte
hun et af de lidt mere tun-
ge emner, da der skulle
skrives projektopgave.
Emnet blev nemlig
”Sekter”, og helt specifikt
Moonbevægelsen, der i
dag ikke længere er så
udbredt i Danmark. Tilbage i
1999 var det dog ikke ualmin-
deligt at støde på navnet i enten
artikler eller på flere hjemmesi-
der.
Altid grundig i sit arbejde
Hvor andre ville nøjes med at
finde diverse data og informati-
oner omkring sekten, og hvad
den kan gøre ved et menneske,
kom Katja på at grave lidt dy-
bere. Hun valgte derfor at besø-
ge faderen til et tidligere med-
lem af Moonbevægelsen.
Der er skrevet en bog om dette
medlem og ved at researche på
forfatteren af denne og foretage
en masse opkald fik hun en af-
tale med faderen til det tidligere
medlem for at få et interview
omkring, hvordan det havde
været som pårørende under det
hele.
Hun satte sig godt ind i tingene
og fik udarbejdet et godt og
gennemarbejdet projekt, som
ikke mange vil have endt ud
med. Det er derfor også langt
fra sikkert, at andre ville have
sat sig ind i det på samme må-
de.
Med tanke på det bedste
Hendes betænksomme væsen
har hun heldigvis stadig. Både
privat og gennem sit arbejde
forstår hun at hjælpe folk og
være der for dem, som har brug
for det. For det er nok ikke helt
tilfældigt, at hun er endt i en
branche, hvor det er muligt for
hende at være med til at være
der for dem, som skal støttes
eller hjælpes. Katja kan bare
godt lide at hjælpe og være der
for andre.
skyld i, at jeg er blevet byboer!
Jeg har tilgivet dig, men det
Katja og jeg havde lagt en plan.
En plan for vores fælles fremtid
på gården i Karlby. Vi havde
aftalt, vi skulle bo sammen i
vores voksenliv. Vi havde alle-
rede en rollefordeling klar om,
hvem der skulle passe vores
fælles heste, hunde og katte. Og
vi var overbeviste om, at den
holdt stik. Men Søren! Du har i
den grad spoleret det. Du har
nakket Katja fra mig, så du er koster en ”PSYKODANCE” el-
ler to, inden aftenen er omme.
Hjælpsom af natur
Drømmen om livet på landet erstattet af storbyliv
SIDE 3 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2
Af: Bonnie Bahn Larsen
Af: Sarah Stæhr
Minicruise og skaldyr
SIDE 4 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2
I 2010 var Katja, Søren,
Sarah og jeg på mi-
nicruise til England.
Lad mig starte med at
slå fast, at selv om der
var tale om et cruise,
var der ikke meget luk-
sus over det – vi boede i
en meget lille kahyt på
et skib, hvor der ikke
skete alverden, og sam-
tidigt var vejret koldt
og blæsende….. Dette
betød dog ikke, at vi ik-
ke havde en fantastisk
sjov og hyggelig tur.
Katja og Søren havde væ-
ret til koncert, dagen før vi
skulle af sted, hvor Katja
vist havde fået rigeligt at
drikke. Det lykkedes hende
nemlig at nå at kaste op i
bilen på vej til Esbjerg,
hvor vi skulle sejle fra. Ik-
ke nogen fantastisk start
på turen! Derfor var det
også meget imponerende,
at hun få timer efter kon-
sumerede flere kilo skaldyr
fra buffeten i skibets re-
staurant – hvor især hum-
mere hittede stort. Det var
jo med at få noget for pen-
gene!
Af: Lars Kjeldsen
Shopping og Pints
Efter 17 timers sejlads og
masser af hygge nåede vi
til England og byen Colche-
ster, hvor pigerne skulle ud
i byens butikker for at
shoppe. Dette havde ikke
Sørens og min interesse –
vores mål var et helt andet
– for vi var interesseret i
den engelske kultur, hvor-
for vi selvfølgelig fandt en
Pub hurtigst muligt – så vi
kunne
få nog-
le
pints.
Rigeligt med skaldyr —
Igen!
Efter tre timer i Colchester
med pints og pigernes shop-
peri gik turen tilbage over
Nordsøen, hvor der igen
blev hygget med snolder, øl
og sodavand og selvfølgelig-
rigeligt med skaldyr
To pints på pubben i
Colchester
Side 5 pigen
Hemmeligheden bag Katjas spændstige krop
Alderen trykker – de 30
nærmer sig med hastige
skridt – alligevel må vi
sande, at Katja til stadig-
hed har en super flot og
spændstig krop. Vi afslø-
rer her hemmeligheden,
hvordan Katja er i stand
til med tiden som modvind
at fastholde sit altid chik-
ke look
Alle ved det, alle ser det – Ka-
tja har en formidabel krop!
Men vi ved også, at sådan en
krop nok yderst sjældent for-
mer sig selv uden hjælp af
den ene eller anden slags.
For Katjas vedkommende kan
vi her afsløre, at et aktivt liv
med masser af motion helt fra
barns ben og til nu i den grad
er med til at sikre hendes
smukke figur.
En ihærdig Duracell-
svømmer
Har Katja nogensinde gen-
nemført et triatlon? Tættere
på end så mange andre, må
svaret vist være, bare delt op
over en årrække. For Katja
har brugt en stor del af sin
folkeskoletid i Hornslet svøm-
mehal, hvor hun ugentligt gik
til svømning. Katja brillerede
herved og inkasserede absolut
flest ”Svøm-langt-mærker” i
den obligatoriske svømmeun-
dervisning i folkeskolen. Du-
racell-svømmeren kunne uden
tvivl være fortsat meget læn-
gere i vandet, hvis ikke davæ-
rende skolereforms begrænse-
de tidsramme for undervis-
ningen satte en stopper for
Katjas imponerende præstati-
oner!
Af: Mette Nymark Madsen
Gennemført triatlon?
Med Katjas svømning, mara-
ton og utallige cykelture bag
sig kan vi vist konkludere, at
Katja har været tættere på
gennemførelsen af et triatlon
end nogen af os andre fra fol-
keskoleflokken. Hendes altid
aktive liv og tilværelse er tilli-
ge med til vedligeholdelsen af
hendes smukke figur og sunde
sind, hvilket vi alle kun kan
beundre hende for.
Maratonløber som teen-
ager
Men Katja stopper ikke her.
På efterskolen i 10. klasse
deltager Katja aktivt i mor-
genløbet hver eneste dag.
Herigennem får Katja til-
meldt sig og trænet op til at
gennemføre et maraton i en
alder af blot 16 år. Katjas ud-
holdenhed og stædighed kom-
mer her på prøve og bliver i
den grad styrket ved oplevel-
sen.
”Jeg er så glad for min cy-
kel…”
…kunne vi nok passende høre
Katja synge, hvis hun ellers
kunne lide at synge for os…
For skal du mødes med Katja
– næsten uanset hvor – er
hun cyklende. Om det er frem
og tilbage til et vikararbejde i
Lystrup børnehave over en
sommer, til et cafébesøg i År-
hus C eller til fester – altid
med cyklen som trofast følge-
svend. En sommer for en del
år siden, mødte undertegnede
sågar Katja og Søren ved fyret
på Sletterhage i stormvejr og
silende regn. Det viste sig, at
kæresteparret var cyklet fra
Århus til Sletterhage op og
ned i Mols bjerge i den ledeste
modvind og regnvejr. Med
kun en enkelt overnatning på
campingplads kunne de selv-
følgelig se frem til at cykle
hele turen retur. Dårligt vejr
stopper hverken Katja eller
Søren i deres aktive ferieliv –
i deres univers findes der ikke
dårlig vejr – kun dårlig på-
klædning.
SIDE 5 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2
Frugtbodens konkurs fra A til Z
SIDE 6 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2
Konkurs er i min ter-
minologi, når en virk-
somhed ikke har nok
likvide midler til at be-
tale regninger eller til
at forsætte sin produk-
tion. Det er i sin en-
kelthed også, hvad der
skete, da Katja og hen-
des sammensvorne
nær havde drevet
Frugtboden til at læg-
ge sin konkursbegæ-
ring på Poul Bangs
kontor.
Let tjente penge eller?
Når det nærmede sig ot-
tende klasse, var det også
ensbetydende med en
klassetur. Katja og alle
hendes klassekammera-
ter glædede sig til turen
til Prag.
Der skulle tjenes penge,
og A-klassen valgte at tje-
ne nogle på at overtage
Frugtboden, hvilket også
vakte glæde hos vores
matematiklærer, da han
tænkte, det måske kunne
banke noget matematik
ind i vores hoveder. Dette
viste sig senere at være
en hypotese, uden hold
i… De grå hår voksede på
vores kære matematiklæ-
rers hoved i takt med, at
underskuddet på excel-
arket blev større og stør-
re.
Hvorfor passede excel-
arket ikke?
Der var flere ting i regne-
stykket, vores matematik-
lærer ikke havde regnet
med: 1) Blev der svindlet
med priserne? Selvfølgelig
var der vennepriser. 2)
Var råvarerne i orden?
Nej der kunne da godt
sælges to endestykker
toast, når bare indersiden
vendte opad. 3) Blev der
bevidst overproduceret?
Ja, dermed kunne man jo
selv spise det, som uhel-
digvis var blevet lavet og
ikke solgt. 4)
Blev der sju-
sket under
tilberednin-
gen? Ja,
osten nåede
vist sjældent
smeltepunk-
tet. 5) Kom
der klager?
Ja selvfølge-
lig, men de
blev taget
med et smil, og der blev
givet en ekstra toast som
erstatning her og der. 6)
Var der overskydende ka-
ge? Aldrig når Katja og
Sarah passede Frugtbo-
den – de var nemlig dem,
der ”solgte” mest. Og sjovt
nok husker undertegnede,
at Thyra, Katjas mor, var
en af de forældre, der
hjalp allermest ift. Frugt-
boden – er der nogen der
tænker samvittigheds-
kvaler? Ikke jeg…
I bund og grund var det
vel helt vanvittigt at lade
Frugtboden blive drevet
af en flok delvist korrupte
8. klassses-elever.
Af: Eva Aarrebo Jensen.
Sundt og nærende alternativ til madpakken
Frugtboden var et sted på Ådalsskolen, hvor
man kunne købe de sunde og nærende målti-
der, som børn havde brug for. Udvalget var:
Toast bestående af hvidt brød, fed ost og den
billigste skinke fra ALDI, kakaomælk, juice,
pølsebrød, boller og selvfølgelig kage hver
fredag. Et særligt tilbud var de forfriskende
frosne juice, man kunne få, når sommerens
hede var over Ådalsskolen.
Remoulade
Folks træsko og andet fodtøj,
som de havde ladet stå uden
for deres dør, tog vi og holdt
på højkant, hvorefter vi
squeezede et
godt og solidt
lag remoulade
ned i tåen af
skoen. Skoene
blev selvfølge-
lig sat pænt
på sin plads
efterfølgende!
Løjernes mestre
Mesterstykket af løjer var,
da vi "besøgte" et hus i byen
med et kæmpe skur med
rod. Rodet bestod af værktøj,
parasoller, havemøbler, ha-
veredskaber, hynder, gamle
reoler og alt, hvad man el-
lers kan forestille sig. Da fa-
milien holdt nytår et andet
sted den aften, havde vi god
tid. Alt rod og skrammel fra
skuret — også de store og
tunge ting — blev flyttet ud i
forgangen og fyldte fra gulv
til loft. Vores arme var helt
smadret efter at slæbe og
løfte, og vi sneg os væk igen!
Faderen fra huset var et par
dage efter nede ved mine
forældre og fortalte surt om
det, der var
sket nytårsaf-
ten. Han mente
endda, at det
var langt over
stregen, og at
de, der havde
gjort det, burde
komme og flyt-
te alle tingene
tilbage til skuret...
Jeg brød ud i grin og blev
straks udspurgt om det var
Katja og jeg. Jeg formåede
at holde masken og forklare-
de, at jeg kun grinte, fordi
det lød så sjovt, samt at det
kunne vi da ikke, for vi kun-
ne da ikke løfte de store
ting, som han beskrev. Den
gik igennem, og det er først
nu, denne lille spøg og de
andre rigtigt kommer frem.
Der er flere nytårsløjer, som
I må have til gode til Katja
og Sørens sølvbryllup!
Det er et par dage siden,
at Katja og jeg lærte hin-
anden at kende – eller
nok nærmere 25 år siden.
I de år, der er gået har vi
lavet mange seriøse og
useriøse ting, herunder
diverse fantasifulde nyt-
årsløjer. Her får I to af de
sjove og en af de grove.
Postkassen
Katjas genbos postkasse og
hoveddør blev tapet sammen
med gaffatape og efterføl-
gende generede vi dem så
meget, at de trak så meget i
deres dør, at de derved ryk-
kede deres postkasse løs af
husmuren!
Nytårsløjer i Karlby
SIDE 7 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2
Af: Sarah Stæhr
Katte ville vælge KATJAS! Havregryn og smør blandes grundigt
sammen. Leverpostejen smøres på skive-
skåret rugbrød, der skæres i små ternin-
ger. Smørhavregrynene og rugbrødet med
leverpostej blandes forsigtigt med den
revne ost og gives et halvt minut i mikro-
ovnen. Kattemaden er nu klar til serve-
ring. Af: Hanne Holstein Ipsen
Ingredienser:
Havregryn, smør,
leverpostej, rug-
brød og rigeligt
med revet ost
De to spejderdrenge Søren
Jørgen og Martin Dam-
gaard udgjorde i ulveårene
deres egen bande -
SORT BANDE!
Spejderdrenge i
den klassiske for-
stand var der dog
bestemt ikke tale
om. Den stod pri-
mært på masser af
fis og ballade og til tider
lettere terroriserende akti-
viteter. Men på den årlige
sommerlejr
blev der gået
til den med
krum hals. Carl Lewis var
på højdepunktet af sin kar-
riere, og til Ol, der var en
af de faste aktiviteter på
sommerlejrene, blev Søren
netop kaldt Carl Lewis, for-
di drengen med sin også
dengang imponerende høj-
de kunne tryne de fleste
andre små spejdere i samt-
lige discipliner.
Ufint motiv
Men det viser sig, at motivet
for valg af taekwondo for de
tre teenagepiger ikke er helt
reelt. Faktisk interesser in-
gen af dem
sig for taek-
wondo eller
har lyst til
at udøve
det. Nej de-
res lyst er
udelukket
rettet an-
detstedshen
mod den
unge fyr – Patrick – som gik
til taekwondo, og som efter-
sigende var herrelækker!
Barfodet i sneen
Det viser sig at udøve taek-
wondo er noget helt andet
end at være danseprinsesse.
Strabadserne er hårde og
disciplinen helt i top. De tre
veninder bliver tvunget ud i
Katja dropper i en ung
alder dansekarrieren for
at satse 100% på taekwon-
do. Hvad var motivet bag
denne drastige beslut-
ning? Hvordan kommer
det til at gå, og hvorfor
dukker navnet Patrick
pludselig op i denne sam-
menhæng??
Katja er startet i ungdoms-
skolen. Nye fag og aktivite-
ter, ny frisure – hver dag –
og ikke mindst nye bekendt-
skaber! Katja vælger et år i
ungdomsskolen at gå til
taekwondo sammen med si-
ne veninder Sarah og Conny.
Katjas forældre og Jørgen
Krogh – daværende ung-
domsskoleleder – bakker Ka-
tja op om hendes beslutning.
Hun og de to andre veninder
bliver optaget på taekwondo-
holdet i Hornslet.
armbøjninger – de rigtige af
slagsen…på knoerne, hård
fysisk træning, kampråb og
ikke mindst udendørsløb bar-
fodet i sneen. Jagten på den
gudeskønne Patrick
går desværre ikke helt
som forventet. Faktisk
er der tvivl, om Patrick
nogensinde når at læg-
ge mærke til dem.
Taekwondo har udvik-
let sig til lidt af et hel-
vede for de tre håbeful-
de teenagepiger.
Man kunne jo fristes
til at melde sig syg resten af
året? Men der ved alle fra Jør-
gen Krogs ungdomsskole vist
godt, at dette bestemt ikke
var en mulighed!!
Katja, Sarah og Conny holdt
tiden ud på taekwondoholdet
og kan nok som næsten de
eneste fra egnen – udover Pa-
trick – skrive et værdigt
kampråb på deres CV.
Sort bande melder klar!
Danseprinsesse udøver taekwondo for at score
SIDE 8 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2
Af Tom Bach Rasmussen
Af Mette Nymark Madsen
SIDE 9 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2
Det gode liv er udeliv Af Hanne Holstein Ipsen
Bål, cykel, frisk luft og udeliv.
En stor del af Katjas fritid og ferier tilbringes udendørs og meget
gerne sammen med Søren. Diverse danske landeveje er cyklet tyn-
de, shelters og strande sovet til og bålpladser benyttet til at lave
lækker aftensmad. De pakker let og kommer hjem med bagagen
fuld af dejlige oplevelser. De norske fjelde er også betrådt sammen
med familien, hvor forskellige udfordringer for familiemedlemmer
i alle aldre blev overkommet i fin stil.
Udeliv og friluftsliv rimer for Søren og Katja på det gode liv.
Blå bog 1999
Navn: Katja Ulbæk Jensen
Kælenavn: Spadja Musen
Stjernetegn: Løve
Kendetegn: Hende med smilehul-
lerne, men de sidder ikke kun på
hendes kinder! Hun var også den
største Take That fan i sine barn-
domsår, dog især Mark Owen.
Største bommert: Der var en-
gang til en forfest hos Ditte, hvor
Katja blev en smule fuld. Tre ord
at sige: Et toilet, et glas og en toi-
letkumme!
En af de sjove: Katja har engang
reddet et træ i klubben.
Bedste der er sket: Katja har gå-
et til dans i 10 år. Der var engang,
hvor hun skulle bruge en dansekjo-
le, den skulle hendes farmor sy.
Kjolen (som vist var en ren balkjo-
le) skulle være grøn, og Katja var
så glad for kjolen, at alle vi andre
skulle indvies i hver eneste lille
detalje, der blev rettet på den!
En sandhed: Katja og Sarah var
de største tilhængere af Only-tøjet.
Der skulle helst være en ny On-
lybluse hver dag eller i hvert fald
mindst én gang om ugen.
SIDE 10 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2
”Katja og Sarah hang så meget sammen, at man
nogle gange skulle tro, de var siamesiske tvillinger!”
Recommended