Borgermøde d. 15. september 2015, Ny Østergade. ”Gule sedler” … · 2015. 9. 17. ·...

Borgermøde d. 15. september 2015, Ny Østergade. ”Gule sedler” fordelt på de forskellige plakater

1.• Brug af ny type beton til fortove/vejbelægning som opsuger forure-

ning fra biler

2. • Nyhedsbrev man kan tilmelde sig• Undersøg risici i forhold til naboer når I bygger. Er der risiko for at

nabobygningen beskadiges? Tag ansvar hvis det sker.• Høj, høj, høj. Informationsniveau til involverede aktører/borgere.• Kan Roskilde kommune komme til at hænge på færdiggørelser??

Økonomisk, dvs. skatte borgerne hvis bygherre går konkurs. • Hvordan sikres trafiksikkerhed? • Pas på at området ved Røde Port ikke bliver til et område for hash

handel igen. • Læg plancherne op på hjemmesiden.• Belastning af veje, når der kommer mere trafik. • Sammenhæng. • Vandløb fra Roskilde museum, over Algade, forbi stationen til Ny

Østergade, ende i sø(sommer=sø, vinter=skøjte)• Som nabo er vores bekymringer, hvordan man løser parkeringsproblemerne i byggeperioden. • Hvad med os der har ejendomme lige op ad byggeriet? Støj - støv - 100.000 lastvognstog. Vær-

diforringelser af boliger under byggeriet?• Hvordan tages der hensyn til vores gamle huse i forbindelse med byggeriet, jeg tænker på ry-

stelser og tung transport i byggeperioden. • Legeplads for alle aldre. Aktivitet og kreativitet. • Forebyg kaos. Læg DSB baneareal i tunnel, derved skabes et sammenhængende Roskilde inkl.

slagterigrund.• Skyggegener? (også for naboen)• Gener fra byggeproces. • Se byen på afstand - f.eks. når man kommer fra Hillerød kanten af. Så ligger domkirken i den

ene side og Kara i den anden ende. Kan der bygges så det giver sammenhæng? • Købstads præg. • Sundhed, aktivitet, leg. • Det er vigtigt at bibeholde købstads-præget som Roskilde har, så den nye bydel ikke skiller sig

væsentligt ud - mange små byrum/opholdspladser. • Information hele tiden. • Tænke sundhed ind i byggeriet. Tænke bevægelse ind i arkitekturen. Kombinere miljømæssige

foranstaltninger ind.

3. • Ellers, lav et slags Covent Garden, som i London, med blanding af

mærkevarebutikker, te-salon, cafeer og et kulturcenter. Og læg det i et plan under jordoverfladen med en stor åben plads med lidt vand-bassiner osv.

• Byg DK’s bedste hotel med DK’s bedste udsigt. • Liv. Lyst til at være og opholde sig. • Forebyg kaos. Læg DSB baneareal i tunnel, derved skabes et sam-

menhængende Roskilde inkl. slagteri grund. • Mere og mere bliver E-handel. Der er ikke brug for flere butikker,

måske et stort varehus. Måske statslige styrelser og firma hoved-kontorer.

• Hvilken analyse ligger til grund for den illustrerede fordeling af boli-ger, butikker, kontorer, hoteller mv?

• Hotel med skybar med udsigt over fjorden, Domkirken, Musicon, Energi-tårnet osv. er på min egoistiske ønskeseddel.

• Hvordan er handelsbalancen i Roskilde? • Er der for mange kontorer? • Mere markedsplads. • Special butikker. -som Torvehallerne, bare åbent. • Ift. Scandic, Radisson, Comwell. For der er egentlig brug for hoteller. Ellers kunne det ligge et

andet sted? • IKKE brug for nyt forretningscenter. Få lavet nogle statslige arbejdspladser, f.eks. nogle styrel-

ser el. ministerium, sammen med boliger. Lægecenter/sundhedscenter og kulturelle tilbud.• Vi har et universitet i Roskilde, men Roskilde er ikke en universitetsby med alt det liv det giver.

Hvad kan vi gøre for at tiltrække de unge? • Hvordan bliver den trafikale sammenhæng/synergi mellem Ny Østergade og Ro’s torv? • Etablering af ekstra 20.000 m2 vil kræve min. detailomsætning på 500 mil.(-> 2,5 mil. kunder

pr. år), hvor skal det komme fra? • Fornuftigt antal p-pladser set i relation til resten af byen. • Fornuftigt antal butiks-m2 i relation til bymidten og Ro’s torv.• Vigtigt at overgangen ved banen laves attraktiv, med caféer, små butikker mm. • Hvor er Ro´s torv i butiksoversigten? Der er 80 butikker, 1000 arbejdspladser og 40.000 m2! • Musik-/kulturhus i stedet for tøjbutikker.• Hvis hotel/konferencecenter er den lokalpolitiske drøm - undersøg da en model XL i lavere

højde. • + 20%. Kan byen bære. Hvilket opland skal til? • Hvad hvis kontorer ikke kan udlejes?

4.• Kan man fremtidssikre anvendelsesmulighederne ved at stille krav

om fleksibilitet i byggeriet. f.eks. “fra kontorer til kultur” eller om-vendt efter behov.

• Bringe kulturliv og tilbud også i denne bebyggelse/bydel. fx. teater-scene, kunststeder - og gerne få kontakt- og forbindelseslinjer fra andre bydele af Roskilde.

• Integrere mulighederne for større kulturaktiviteter f.eks. teater/koncertscene, da det ligger centralt.

5. • At gå 100 m. i Roskilde er langt. • P-plads + oplevelser + videre til resten af byen. • Omgivelserne. Naboerne. Villakvarter ikke kun i midtbyen. • Butiks- og foreningsliv. (så det ikke lukker klokken 18-19) 17-22 liv. • Sjov, sikker vej over banen. Sluser. Grøn vej hen over banen. • Hvordan får man forbundet? Svævende markedspladser. Ponte Vec-

chio? Mere end en transport korridor. • Nedlæg kirkegården Gustav Hvid. Assistens kirkegården. • P-restriktioner i villakvartererne omkring banen. Området bliver

allerede nu brugt fra tidlig morgen til gratis langtidsparkering. • Det skal være et bymiljø, ikke enkelte bygninger.• IKKE Høje Taastrup. • Binde handel sammen i byggeproces.• Potentiale for hospitalets brugere. • De unge liv.• Unik chance. Godt for Roskilde. • Byggestøj.• Hotel tæt på funktionerne. • Hotel ift. boliger.• Saml kræfterne. Universitetsmiljø ind i byen. Et urbant U-hostel.

6. • Udgangsforhold for handicappede? Handicap parkeringspladser?

Helst IKKE noget med brosten.• Ny Østergade og Københavnsvej kan ikke tage mere trafik. Derfor

skal Køgevej udvides til 4 spor. Evt. ved hjælp af ekspropriation(ned-rivning)

• Trafikbelastning på mindre villaveje tæt på projekt. Eks. Østergade. • Der skal også passes på byggeriet der allerede er der(naboer). Da

Ny Østergade blev bygget, kom der revner i vores bygninger på Vin-dingevej/Gl. Landevej.

• Analyse. Trafikbelastning under byggeriet? • Bredere forbindelser under banen. • Det er vigtigt, at den uhyre mængde af biltrafik kan afvikles!!• Hvordan vil man løse trafikken på Københavnsvej til/fra Ny Østerga-

de og øvrige handelsområder? • Riv det “gamle” posthus ned. Dvs. bedre plads til/fra tog og by. • Et så stort P-hus under jorden betyder masser af trafik ind på Ny Østergade området. Hvordan

vil man løse trafikken med det store antal biler - der er kun Køgevej og Københavnsvej? • Hvad med støj fra banen? -der er masser af godstog! • Hvis nye store betalings/parkeringsanlæg, så stor risiko for øget parkeringskaos på mindre

villaveje. • Hvad sker der med indre Københavnsvej? Den er udlagt som handelsstrøg, men kan den være

handelsstrøg med 14.000 biler dagligt - og hvad forventer man at bil-antallet stiger til? • Om ikke lang tid kommer der førerløse biler. Det vil ændre på måden at have bil på, idet biler i

højere grad vil cirkulere rundt. Der skal være forberedt opsamlings-/afsætningsrum til netop førerløse biler.

• Hvad sker der med lyden fra tog og biler? Hvor forplanter den sig? • Forebyg kaos. Læg DSB’s baneareal i tunnel, derved skabes et sammenhængende Roskilde

inkl. slagteri grund. • Frilæg den gamle station for overflødige bygninger. bl.a. “det gamle posthus”.

7. • Domkirken bør være det højeste punkt, så afgjort. -derfor skal der

ikke bygges et højt hotel - max 8 etager synes vi. Så det indgår i det øvrige på denne grund.

• 4-6 etager er langt mere tiltrækkende end 10-12. Inspiration i Bjar-ke Ingels VM-bjerget. I mindre målestok.

• Hvad skal Roskilde med bygninger af “large” størrelse midt i byen? Det er uharmonisk ift. resten af byen og vil netop ikke binde nord/syd sammen. Lav i stedet max. 3 etager, hvor stueplan lægges 1 plan nede i jorden, som f.eks. Sergels Torg i Stockholm.

• Husk at visualisere fra fjordside. Roskildes identitet og autentisitet er også profilen fra fjorden.

8. • Regnvand som en del af bybilledet. fx. som i Malmø/Glostrup bolig-

selskab. Vand i gaderne. • Lav kanaler til regnvand. Kanaler kunne forbindes med sø ved Ros-

kilde ring. • Naturligt sollys i overflod. • Veje og gader markeret af grønne alléer. • Urban Gardening arealer hvor man kan have små haver - børnein-

stitutioner kan være en del af at holde det ved lige. • Springvand. • Krav til bæredygtige byggematerialer. eks. Cradle to Cradle, eller

Leed?• Vandforbindelse til ringen. • Taghaver. • Genbrug af regnvand. Vandløb fra Roskilde museum giver forbindel-

se til det nye byggeri/kanal. • Forbrændingsanlægget/Karas skorsten integreres i den arkitektoniske udformning. Malerisk

horisont. • Urban Gardening. Tag/byhaver.

9. • Hvordan bliver det med byggestøj og lastbilslogistik i nedrivnings-

og byggeprocesser? Erstatnings P-pladser under byggeprocessen? • Byggefasen: Hvad sker der i bygge- og anlægsfasen for at beskytte

de nuværende beboere? • Ny Østergade projektet må ikke være som Trekroner eller Øresta-

den. Købstaden skal være idealet. • Hvorfor L-løsning? Der er “small” som nabo. • Hold byggeriet i max. skala large. Dette vil være grænsen for hvad

området/byen kan bære trafikalt og arkitektonisk. • Variation i byggeriets højde. Vertikale linjer. • Købstadsskala er meget vigtig. Korte facader. Variation. Gerne “lar-

ge”. Forskellige arkitekter på de enkelte huse. • Roskilde skal vel ikke være et nyt Manhattan? • Tænk gerne i højden og husk, at der er kunder til penthouses med

fabelagtig udsigt! • Et højhus: øverst, penthouse lejligheder - derunder skybar/hotel - derunder kontorer - nederst

detail og bydel. • Sluseholmen kan være et forbillede.

• Vil 5-6 etager ikke virke som en mur? • Hvilke krav har man til at projektet respekterer nabo-/villakvarterer med hensyn til arkitektur

og højde?

10. • En tunnel bliver hurtigt mørk og skummel. En gangbro er åben og

udsigten må blive fantastisk ud over Roskilde. • Overveje handel mm. i en overbygning over banen. Som en bred bro. • Trafik kan sætte en stopper for det hele. Nuværende veje kan ikke

tage mere. Overdæk banen med veje som i Lyngby. • Lav en god og anstændig trafikanalyse parallelt med arkitektkon-

kurrencen. • Hvor er trafik undersøgelserne fra Røde Port projektet? • Roskilde stations placering. For langt fra busterminalen. Hvordan

sikres let omstigning til bus + nærhed til Ny Østergade? • Der bør være P-restriktioner i Østergade og Rolighedsvej, samt ens-

rettet kørselsretning i Østergade for at mindske trafik i boligkvarte-ret.

• Fremkommeligheden skal sikres på aksen Køgevej-Ny Østergade. Venstre-/højresvingsbaner? Udvidelse?

• At sikre trafikanter fra stationen til hhv. sygehus og busser på Køgevej. Optimalt uden biler mm.

• Trafik løses ved at omlægge to lyskryds. Jeg sidder i kø hver morgen på Københavnsvej. Det er svært at se at projektet tager højde for det.

• En trafiktunnel fra Kong Valdemarsvej under jernbanen og evt. direkte ind i underjordisk P-hus på arealet.

11. • Skabe punktvis/opdelt bebyggelse i stedet for længere vertikale

sammenhængende byggelinjer. Jeg foretrækker medium skalaen som det primære element. Også af hensyn til kontakt mellem men-nesker.

• Sigtelinjer og luftighed på tværs af baner er vigtigt. • Man skal respektere privatliv i haver i villakvartererne og ikke bygge

så højt at der bliver indkig i haverne eller skygge. Læg “høje” byg-ninger op ad banearealet og maksimum 2 etager ud mod Ny Øster-gade.

• Bygge videre på købstadsatmosfæren. dvs. undgå de høje bygninger også aht. at syd- og nordsiden af banen reelt kommer til at hænge sammen. Vil ikke have mini-storby.

• Må ikke være for højt ved krydset Københavnsvej/Ny Østergade. • Hvordan kan man beskytte den eksisterende by tæt ved? • Aldrig højere end starten af domkirkens tag. (se evt. tegning) • Byggeriet bør være sammenhængende med “frøforsyningen” og ikke være højere. • Bygges i punkter/enklaver med grønt og aktivitetsmuligheder i mellem: borde/bænke kombi-

neret med legemuligheder, soppebassin, skaterbane osv. Måske lidt kunstnerisk udformet. • Byggeriet varieres i højden i de enkelte “boligkarreer”. • Der mangler sigtelinjer fra projektet og ud i byen. = hvor i byen kan man se projektet.