Demokratisering & Konsolidering

Demokratisering&

Konsolideringv. Lars Johannsen

1. & 8. Marts, 2006

Komparativ Politik II

Oversigt 1. & 8. Marts

1. Indledning: Demokratisering2. Demokratiseringsproces3. Aktør –Struktur:

1. Aktør: A) Klasseperspektivet; B) Transitionsteori

2. Struktur: A) Velstand; B) Pluralisering; C) Holdningsændring

4. Kultur, Civilsamfundsteori og social kapital

5. Internationale kontekst6. Særlige problemstillinger7. Afslutning

1. Indledning: Konsolidering2. Definitioner3. Den historiske arv4. Den økonomiske og strukturelle

kontekst5. Institutioner6. Aktørerne7. Accountability8. Politisk kultur & Civilsamfund9. Særlige problemstillinger 10. Afslutning: Risici for

tilbagetrækning

Indledning: Demokratisering

1. Det demokratiske århundrede (se tabel +bølgefigur)

2. Forklaringer på demokratisering

1. Sammenhæng mellem økonomi og politisk udvikling

2. Demokrati er også sæt af værdier

3. Demokrati er en beslutning som træffes

4. International spredningseffekt

3. Forskel på etablering og konsolidering af demokrati

Det demokratiske århundrede/freedomhouse.org

IndledningDen demokratiske bølge

Samuel P. Huntington (1991), The third wave, Norman: University of Oklahoma

1828-1926 1922-42 1943-1962 1958-1975 1974- ?

Demokratiseringsproces (I)

En stiliseret demokratiseringsproces

Forfatningskamp t

Liberaliseringsfase

Konsolideringsfase

Ikke-demokratisk styre

Forfatning og frie valg

Beslutning

Demokratiseringsproces (II)

1. Metodisk gevinst ift. • Sammenligning mellem de samme faser i forskellige cases.• Ændring af optik og forklaringsfaktorer i forskellige faser.• Skelnen mellem etablering og konsolidering af demokrati

2. Bemærk: ingen automatik mellem faser. 3. Retter spørgsmål til:

• Betingelser – strukturelt• Interesser – hos aktører• Institutionelle logikker

4. Få studier af autoritære sammenbrud, diktaturets økonomi etc. 5. I transition til demokrati eller eks. Carothers ’feckless pluralism’?

Aktør (I):

1. Hvilke aktører?

1. Klasse

2. Elite

3. Institutionelle grupper

Aktør (II): Klasse

1. Moore (1966):

1. Veje til det moderne: A) Demokrati, B) Kapitalistisk fascisme, C) Kommunisme

2. Afgørende variable: A) økonomisk udvikling, B) Stats struktur, C) klasser

3. Forklaring på demokrati: A) Udvikling af bourgeoisiet, B) Fravær af alliance mellem landaristokrati og bourgeoisiet, C) Revolutionært brud med fortiden.

Aktør (III): Klasse

2. Ruchemeyer, Stephens & Stephens (1992):

1. Sammenhænge mellem økonomisk udvikling, demokrati & diktatur

2. Afgørende variable: A) Historiske sekvenser, B) Demokrati udvikling & opfattelse, C) Social ulighed, D) Klasser, E) internationale faktorer, F) staten.

3. Forklaring på demokrati: A) Landaristokratiet væsentlig hindring for demokrati (autonom stat kan overvinde landaristokrati), B) Arbejderklassen agent for demokrati (bl.a. gennem udvidelse af stemmeret).

Aktør (IV): Klasse

3. Doorenspleet (2002):1. Sammenhænge mellem middelklasse, arbejderklasse og den 4.

bølge’s demokratisering. 2. To forskellige operationaliseringer for middelklasse og

arbejderklasse1. Middelklasse (I): Andelen af arbejdsstyrken i den tertiære sektor.2. Middelklasse (II): Professionelle, tekniske, administrative, ledere

& kontor som andel af økonomisk aktive.3. Arbejderklasse (I): Andelen af arbejdsstyrken i industrien.4. Arbejderklasse (II): Produktion, transport, arbejdere som andel

af økonomisk aktive.3. Resultat: Ingen sammenhæng (se kopi)

4. Collier (1999): Overdeterminering og tidsperspektivet

Aktør (V): eliter

1. Eliten: Spillet om overgang og magten1. Spillene (spilteori og det Polske eksempel)

2. Garantier (pagt – se OH)

3. Institutioner og institutionelle interesser

Aktør (VI): eliter & spillet

Spillet om overgang: et polsk eksempel (Colomer & Pascual, 1994)

Regering (regime)

Fortsætte Reform

Opposition

RadikalÅben

konfrontationVærst for

regeringen (givet efter)

Reform Værst for oppositionen

aftale

Aktør (VII): Eliter & Pagten

1. Pagt (Karl, 1986, 1990):1. Pagters elementer:

1. Omfatter alle politisk vigtige aktører.2. Omfatter primært procedurer og regler for at lave regler, men

kan også omfatte substantielle spørgsmål.2. Pagter frembringes/indgås bl.a. p.b.a.

1. Ressourcefordeling2. Forhandlingsrum (privat/offentligt)3. Ingen uro på bagsmækken

3. Pagters konsekvens:1. Øger sandsynligheden for overgang ved, at ændre betalingen i

spilmatricen ( +reducerer usikkerhed). 2. Reducerer det repræsentative demokrati? Trade-off?

Aktør (VIII): Institutioner og Institutionelle

interesser 1. Demokrati er et kompromis om institutioner (Przeworski,

1986)2. Institutioner kan være aktører (Elster, ex. 1999)3. Institutioner har fordelingsmæssige konsekvenser og bygger

på forskellige logikker. Derfor 1. har aktører forskellige interesser i.f.t. institutionelt

arrangement (Johannsen, 2000).2. Nogle institutioner

1. Mere demokratiske (Lijphart, 1999)2. Bedre til at sikre demokratiets overlevelse (bl.a. Linz,

1990; Lijpart, 1999)

Aktør (IX): eliter

1. Diskussionspunkter1. Rationalitet vs. Sociologisk ’mind set’

2. Eksterne begivenheder

3. Regimets og oppositionens ressourcer

4. Strukturelle forudsætninger og politisk økonomi

5. Transition til hvad?

Struktur (I): Modernisering/Velstand

1. Lipset (1959, 1960,1993) & Diamond (1992): Økonomisk velstand/ udvikling og sandsynligheden for demokrati.

2. Dahl (1971): Økonomisk velstand/dørtærskel og tilstedeværelsen af polyarchy. Markedsøkonomi nødvendig.

3. Burkhart & Lewis-Beck (1994): Kausal sammenhæng mellem økonomisk udvikling (energiforbrug), position i verdensøkonomien og demokrati.

4. Przeworski & Limongi (1997). Økonomisk udvikling ikke betydende for etablering, men fastholdelse af demokrati.

Struktur (I): Eksempel på sammenhæng mellem velstand og demokrati

LGGDP97

111098765

Fre

ed

om

Hou

se R

ati

ngs

1997-1

998

16

14

12

10

8

6

4

2

0 Rsq = 0.2726

ARE

SGP

SAU

STP

QAT

OMN

MWI

IRN

BRN

BEN

BLZ

Struktur (II): Pluralisering

1. Karl (2000): Fordeling, ejerskabsstruktur.

2. Vanhanen (1984, 1990, 1997). Søger forklaring og forudsigelse.1. Undersøgelse af demokratisering i 172 lande fra 1850.

2. Afhængig: Index for Demokratisering (ID)

3. Uafhængig: Index of Power Resources (IPR)1. Antal universitets studerende per 100.000 indbyggere

2. Familiebrug som andel af dyrket areal

3. Centralisering af økonomiske ressourcer (ikke landbrug)

4. Urbanisering (% by befolkning)

5. Ikke landbrugs population

6. Alfabetisme

4. Stærk global sammenhæng (se figur), vanskeligheder på regionalt niveau (+ forudsigelse svær)

Struktur (III): Holdningsændring & deltagelse

Inglehart (1997): Modernisering skaber rationelt-legale kulturer som understøtter demokratisering (se figur

• Økonomisk udvikling1. Skaber strukturelle ændringer der mobiliserer (deltagelse) (jf.

Lerner (1958) & Deutch (1964))

2. Skaber kulturelle ændringer der stabiliserer demokrati1. En kultur af tillid: Den loyale opposition som norm

2. Legitimitet: på kort sigt performance; på langt sigt diffus (Easton)

Kultur, Civilsamfund og Social kapital (I)

1. Almond & Verba (1963). Er nogen politiske kulturer mere forenelige med demokrati?

2. Britiske værdier? (Weiner, 1987; Lipset, 1993)

3. Separation af politik og religion (Toqueville)

1. Protestantisme vs. Katoliscism (Bollen, 1973; Huntington, 1991; Trudeau, 1960)

2. Kristendom vs. Islam (Vatikiokis, 1988; Gelner, 1991; Wright, 1992; Eksempel: Huntington, 1996)

3. Hindu, Confucianism (Eisenstadt, 1968; Pye; 1968; Huntington, 1996)

Kultur, Civilsamfund og Social kapital (II)Eksempel

’Islamic culture explains in large part the failure of democracy to emerge in much of the Muslim world. Developments in postcommunist societies of Eastern Europe and the former Soviet Union are shaped by their civilizational identities. Those with Western Christian heritage are making progress toward economic development and democratic politics; the prospects for economic and political developments in the Orthodox countries are uncertain; the prospects in the Muslim republics are bleak’

Huntington (1996, p. 29)‘Religion is a central defining characteristic of civilizations, …’

Huntington (1996, p. 47)Se også kort

Kultur, Civilsamfund og Social kapital (III)Eksempel

Vestlige Kristne Civilisation’s demokratiske fundamenter• Klassiske arv af græsk filosofi og rationalisme; romansk

lov• Kristendom: her specielt katolicisme og protestantismens

deling af de to sværd. • Retsstat• Social pluralisme og tidlige eksperimenter med

repræsentative organer• Individualisme

Kultur, Civilsamfund og Social kapital (IV)Eksempel

1. Empiriske observationer

2. Kulturbegrebet

3. Modernisering som identitetsændring?

Kultur, Civilsamfund og Social kapital (V)

1. Civilsamfundsteori• Typisk mobiliseringsforløb• Ikke alle CS er demokratiske• Det atomiserede samfund

2. Social kapital1. Vertikal og horisontal tillid

Kultur, Civilsamfundsteori & Social kapital (VI)

Civilisatorisk Civilsamfund Social Kapital

Demokratisk udvikling

Eksistensen af demokrati. Overgang og konsolidering. Uddybning.

Præstationer og ydeevne.

Forklaring Makro-kulturel. Religion, historisk arv og erfaringer.

Civilsamfund udgør rum og ressource. Civilsamfund svækker statens dominans.

Gensidig tillid gør politiske institutioner mere effektive og efficiente.

Styrke Værdier som forudsætninger eller barrierer.

Stat-samfunds relationer. Andre aktører end rent politiske.

Normer og tillid.

Relation til modernisering og politiske institutioner

Modernisering fører til pluralisering og omdefinering af civilisationsidentitet

Modernisering øger tæthed og pluralisering. Politiske institutioner beskytter og accepterer autonomi.

Økonomisk vækst øger tillid til politiske institutioner. Politisk institutionelle funktionsmåder har indflydelse på dannelsen af tillid.

Den Internationale kontekst (I)

1. Whitehead (1996):1. Contagion. Spredning p.g.a. ’tæthed’, jf Huntingtons

(1991) demonstrations effekt.2. Control. Indførelse af demokrati udefra (jf. Japan &

(vest-)Tyskland, Irak?3. Consent. International strukturer og processer, som

genererer støtte til demokrati. Kan være konkret i form af en politik (se nedenfor), er indbefattet i en tidsånd.

2. Democratic conditionality (Schmitter, 1996, Pridham, 2000). ’the deliberate use of coercion – by attaching specific conditions to the distribution of benefits to recipient countries – on the part of multilateral institutions’.

Særlige problemstillinger

Udviklingsveje og deltagelse

Tre eksempler på regimeskift ved inddragelse af to elementer i demokrati forståelsen.

Sydafrika

Zimbabwe

Danmark

Sovjetunionen

Kon

kurr

ence

Deltagelse

Særlige problemstillingerValgdeltagelse godt, men ingen garanti

Electoral Turnout (Per Cent of VAP) Avg 1990-99

10080604020

Av

era

ge o

f F

reed

om

Ho

use R

ati

ng

s 1

99

0-1

997

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Afslutning

1. Ingen enkelt faktor er tilstrækkelig til at forklare udviklingen af demokrati

2. Markedsøkonomi er nødvendig (men ikke tilstrækkelig) for at forklare udviklingen af demokrati

3. Demokratisering er resultatet af en kombination af faktorer

4. Den kombination er forskellig fra land til land; region til region; og fra periode (bølge) til periode.

Konsolidering

Konsolidering af demokrati Definitioner

The traditional Substantial (normative) Min Max

Younger Przeworski: The only game in town.

1. Procedural 2. Actor-acceptance

Huntington. Diamond:

1. Procedural 2. Actor-acceptance 3. Democratic culture

Merkel: Consolidation in four dimensions with flows of elites, organisations and mass support. 1) Constitutional 2) Representational 3) Behavioural 4) Attitudinal

a. Civil society b. Civic culture

Elder Przeworski: What makes democracies endure and last? 1.Generate normatively desirable and politically desired effects. 2. Absorb and effectively regulate all major conflicts. 3. Rules are changed according to rules

Den historiske arv

1. Den historiske arv:

1. Tidligere regimes karakter (se regime matrix fra politisk udviklings forelæsning).

2. Barrierer. (Linz & Stepan, 1995).1. Rule of Law / forfatningsmæssige begrænsninger på

magten

2. Autonomi for det politiske samfund

3. Økonomisk autonomi pluralisme

4. Funktionsdygtig stat/bureaukrati underlagt demokratisk kontrol

Den økonomiske og strukturelle kontekst

1. Den økonomiske og strukturelle kontekst (Przeworski, Alvarez, Cheibub, Limongi, 1996)

1. Udgangspunkt: Afviser A) at diktatur er bedre til at skabe økonomiske udvikling, B) at økonomisk udvikling medfører demokrati.

2. Spørgsmål: What makes democracies endure?1. Tærskel (BNP >= 6.000 USD), pga. A) intensiteten af

fordelingskonflikter er større i lavindkomstlande (jf. Lipset), B) Bedre udviklet institutionelt system i udviklede lande (jf. Diamond)

2. Kritiske økonomiske faktorer: A) Vækst, B) inflation, C) økonomisk lighed

3. Globale og regionale ’øer’

Institutioner

’enabling conditions can turn to confining conditions’(Schmitter & Karl)

1. Regeringsformen: Presidentialism vs. Parliamenterism (Linz, 1990a, 1990b).

2. Valgsystem: Forholdstalsvalg vs. Majoritære systemer (Ljiphart 1999, Reilly, 2001)

? Om legitimitet, effektivitet og samarbejde

Aktørerne

1. Demokratiske værdier, accept

1. Minimum: Accept af procedurer (Przeworski)

2. Tolerance, respekt etc.

3. Elitens syn på demokratisk model (eksempel).

Elitens syn på demokratisk model

Frequency PercentValid

PercentCumulative

Percent

Public should elect representatives and let them run the ctr

278 29,1 31,1 31,1

Public should take interest in politics and communicate view

182 19,1 20,3 51,4

Public should become engaged in org's to gain influence

435 45,5 48,6 100

Total 895 93,7 100

Missing System 60 6,3

955 100

45 What role should the public primarily play in politics and government?

Valid

Total

Accountability

1. Vertical accountability

1. ’At stille regeringen til ansvar’ (Rusland eksempel)

2. Korruption (eksempel) (Klitgaard, Karklins)

2. Horisontal accountability (Diamond, Schedler, Plattner)

1. Retssamfund, Uafhængige domstole

2. Begrænsninger på magten

3. Statskapacitet

’At stille regeringen til ansvar’ (Rusland eksempel)

2003 1999 1995 1993 % Seats % Seats % Seats % Seats ER 37,6 222 - - - - - - KPRF 12,6 52 24,3 114 22,3 157 12,4 42 LDPR 11,5 37 6,0 17 11,2 51 22,9 64 NPS 9,0 37 - - - - - - JABLOKO 4,3 4 6,0 21 6,9 45 7,9 27 SPS 4,0 3 8,6 29 3,9 9 15,5 62 APR 3,6 2 - - 3,8 20 8,0 38 MEDVED - - 23,2 73 - - - - OVR - - 12,1 66 - - - - ZR - - 2,1 - 4,6 3 8,1 23 NDR - - 1,2 8 10,1 55 - - PRES - - - - 0,4 1 6,7 22 DPR - - - - - - 5,5 15 Independents - 68 - 113 - 77 - 135 Others 17,4 25 16,5 9 35,8 32 13,0 16 Total - 450 - 450 - 450 - 450

ER: Unified Russia; KPRF: Communist Party of the Russian Federation; LDPR: Liberal Democratic Party of Russia; NPS: Homeland - National-Patriotic Union; JABLOKO: Jabloko - Russian Democratic Party; SPS: Union of Rightists' Forces; APR: Agrarian Party of Russia; MEDVED: Interregional Movement Unity; OVR: Fatherland - All Russia; ZR: Womens' Party; NDR: Our House is Russia; PRES: Party of Russian Unity and Harmony; DPR: Democratic Party of Russia. 6 seats vacant in 1993. Sources: Centralnaja Izbiratelnaja Komissija; W. Ismayr, Die politischen Systeme Osteuropas; Election Database Eastern Europe; Studies on Parties and Elections; own calculations. © Wolfram Nordsieck, 2003 (http://www.parties-and-elections.de).

Korruption (eksempel)

Frequency PercentValid

PercentCumulative

Percent

Strongly agree 81 8,5 8,8 8,8

Agree 377 39,5 41,2 50

Disagree 319 33,4 34,8 84,8

Strongly disagree 88 9,2 9,6 94,4

Do not know 51 5,3 5,6 100

Total 916 95,9 100

Missing System 39 4,1

955 100

49 Do you agree that misuse of status is common in your country´s politics

Valid

Total

Politisk kultur & Civilsamfund

1. Værdier (tolerance, tillid, tilslutning)

1. Gensidig tillid (borgeren; etniske grupper) (Putnam, Nagle, Gaasholt)

2. Tilslutning til styreformen (Diamond, Rose)

1. Legitimitet (performance, kulturelt, procedure)

2. Et baltisk og et latin-amerikansk eksempel.

2. Netværk & organisationer

1. CS giver styrke til de mange (Ruchemeyer) & øget kapacitet i form af social kapital (Putnam)

2. Ikke alle CS er demokratiske (Ruchemeyer)

3. Balancen mellem stat og CS (Bernhard)

Tilslutning til styreformen (baltisk eksempel)

Særlige problemstillinger

Konsolidering af hvad?

Demokrati

Delegativt demokrati

Ineffektiv & uansvarlig (feckless) pluralisme

? Kan et autoritært styre være konsolideret ?

Afslutning: Risici for tilbagetrækning

1. ’Restating’ bølge optikken2. Umiddelbare tilbagetrækningsfaktorer

1. Intellektuel attraktion:1. TT: Nazisme, Fascisme, kommunisme2. TT: Kommunisme, Orden3. TT: Religion (?), Nationalisme (?)

2. Økonomisk1. Høj inflation, Recession

3. Stat1. Manglende statskapacitet2. Korruption

4. Internationale omgivelser1. ’Zeitgeist’2. Krig/koldkrig3. ’Swing states’