View
222
Download
3
Category
Preview:
DESCRIPTION
etrans rapport 6
Citation preview
Rapport 6 // 3
4 // Rapport 6
Brugernes forslag/ønsker til politisk indsats og planlægning, indsamlet gennem etransprojektets tre år //
”Det er så oplagt at bruge elbil. Det bør nærmest være en lov” - Eva, 53 år, i ”Designhåndbog til markedet for elbiler”
I samme serie er udkommet:
0: ” Datarapport - Antropologisk feltstudie i forbindelse med projekt etrans, gennemført og bearbejdet af antropologerne.com”
1: ” Statusjægeren//Pragmatikeren//Rationalisten//Designelskeren//Storby Bohemen//Miljøets Vogter//Teknikentusiasten - En designhåndbog til markedet for elbiler”
2: ” Danskerne er klar til elbilen - et kvantitativt studie blandt 1022 danske bilbrugere”
3: ” Opladning af elbiler - en global status med anbefalinger og designforslag”
4. ” Syv trin: Kom godt i gang med elbiler - med erfaringer fra Fredericia Kommune”
5. ” With or without Sound - A Report on etrans’ Projects on Sound for Electric Powered Vehicles” (kun netversion)
Alle publikationer kan læses på www.etrans.dk under ”Publikationer” og kan frit downloades
1. udgave, 1. oplag 2012
ISBN: 9788790775391
Udgivet af etransprojektet, Designskolen Kolding, juni 2012, der også har copyright.
www.etrans.dk
etrans
Designskolen Kolding
Ågade 10
6000 Kolding
www.designskolenkolding.dk
Rapport 6 // 5
6 // Rapport 6
Rapport 6 // 7
// indholdsfortegnelse
1. FORORD // 6 // DANSKERNE ER KLAR TIL ELBILERNE
-ved Elsebeth Gerner Nielsen, rektor, Designskolen Kolding
og Mette Mikkelsen, projektleder, etrans
2. BRUGERBEHOV // 10 Opladning
Intelligente elmålere / grøn strøm
Standarder
Planlægning
Vejnettet
Støtte til adfærdsændringer
Forskning
Delebiler
Lyd
Afgifter/ økonomi
3. 401.000 OVERVEJER ELBIL // 18 // 401.000 OVERVEJER ELBIL I FORBINDELSE MED NÆSTE BILKØB
4. DEM KAN VI NÅ FØRST // 24 // ELBILEN NÅR FØRST DET PRIVATE MASSEMARKED,
NÅR PRAGMATIKERNE ER MED
Miljøets Vogter
Storby Bohemen
Pragmatikeren
5. OPLADNING // 32 // ANBEFALINGER FRA RAPPORTEN ”OPLADNING AF ELBILER //
EN GLOBAL STATUS MED ANBEFALINGER OG DESIGNFORSLAG”
6. ETRANS // 38 // OM ETRANS
8 // Rapport 6
Danskerne er klar til elbilerne. Det er en af konklusionerne, vi er nået frem
til i etransprojektet. Problemet er, at elbilerne - og hele systemet omkring
elbilerne - endnu ikke er klar til danskerne og heller ikke bliver det i en
nær fremtid uden en stor indsats fra mange sider, herunder en markant
politisk opbakning. Investorerne har brug for sikker viden om, hvordan
samfundet på den lange bane vil forholde sig til elbiler. Og bilisterne
(i alt fald mange af dem) har på deres side brug for at vide, hvordan de
vil blive belønnet for at satse på en umoden teknologi til fordel for bedre
miljø og øget sundhed. I denne publikation vil vi fokusere på de forslag,
som brugerne har til, hvad politikerne kan gøre for at lette elbilens vej til
de danske landeveje.
I etrans har vi set på, hvorledes design kan bruges som løftestang til at
få danskerne til at elske elbiler. Her har vi ikke - som nogen måske kunne
tro - designet smarte elbiler. Vi har derimod arbejdet med design som et
værktøj til at gøre produkter, services og forretningsmodeller omkring elbilen
meningsfulde. Design drejer sig nemlig mere end noget andet om netop
mening. Dermed er design et meget brugbart redskab i adresseringen af
menneskets emotionelle og irrationelle sider.
Med et eksempel: En elbil kan i gennemsnit køre ca. 150 kilometer på
en opladning, hvilket ikke burde give ret mange bilister problemer, idet
en dansker i gennemsnit kører ca. 52 km på en dag. Alligevel viste de
første brugerstudier i etransprojektet, at den manglende rækkevidde
fylder rigtig meget i de fleste danskeres hoved. Her nytter det ikke bare
at henvise til det faktuelle. Når brugerne mener, at rækkevidden er et
problem, så er den et problem. Et problem, som designerne kan forsøge
at kompensere for.
Gennem design flytter vi brugernes syn på det at eje en bil og på transport. Vi
gør det meningsfyldt at køre elbil på trods af rækkeviddeproblematikken. En
anden måde at imødekomme brugernes følelse af manglende frihed ved at
køre elbil kan også bestå i at udstyre den med en række eksklusive gadgets.
Eller andre fordele, som tilgodeser brugerens emotionelle behov, og som gør,
at han kan identificere sig med at køre elbil. At det bliver - ja - meningsfuldt.
Politikere og designere har det til fælles, at de arbejder på at forandre verden.
I forbindelse med de mange brugerstudier, workshops, konferencer, besøg i
udlandet osv., som har været en del af arbejdet i etrans, har vi fået kendskab
til en række politiske tiltag, som kunne gøre det endnu mere meningsfuldt
for danskerne at køre elbil. Det er disse forslag, som præsenteres i denne
rapport, hvis målgruppe således er lokale, regionale og nationale politikere.
I det 20. århundrede har vi produceret, udviklet og lovgivet ud fra
spørgsmålene: Hvad er profitabelt? (forretning, strategi, marked) eller:
Hvad er muligt (teknologi)? En opfordring kunne være, at vi i det 21.
århundrede også spørger: Hvad giver mening (mennesker, passion)?
Det er nemlig under alle omstændigheder samspillet mellem menneskets
søgen efter mening, investorernes interesser og de tekniske muligheder,
som afgør, hvorvidt noget nyt bliver en succes og fører til forandring eller
det modsatte. Jo bedre, producenter, investorer og politikere forstår og
anerkender dette samspil, jo færre ressourcer vil blive spildt.
Elsebeth Gerner Nielsen Mette Mikkelsen
Rektor Projektleder
Designskolen Kolding etrans
// danskerne er klar til elbilerne
10 // Rapport 6
Rapport 6 // 11
12 // Rapport 6
oPladningElbilens mangel på rækkevidde er den helt store udfordring for adoptionen
af elbilen. Derfor ses en udrullet ladeinfrastruktur - med et system af
hurtige ladefaciliteter i det offentlige rum - som et troværdigt bud på
en løsning på problemet. I en startfase er det vigtigt, at ladeinfrastruk-
turen bliver meget synlig og tydelig, så ladestanderne fungerer som
fyrtårne, der overbeviser danskerne om, at elbilerne findes og kan
køre dem, hvorhen de vil. Visionen må være, at Danmark er dækket
ind med lademuligheder inden for få år - mange teknikentusiaster bor fx på
landet - men det karakteristiske ved dem er, at de er villige til at påtage
sig ekstra besvær. Det er byboerne ikke, men da de er kritiske for
udrulningen af elbiler, må de sikres en velfungerende infrastruktur for at
kunne motiveres til at købe eller lease elbiler.
Skab effektive opladningssystemer i centrum af de store byer.
Opladestik i kantsten - Etabler stik i kantstenene i byerne, når der
lægges nye fortove.
Induktionsstrøm /load road - Læg strøm i vejnettet, så man kan
lade op, mens man kører. En variation kunne være, at bilen lades op,
når man holder for rødt.
”Nice spot” opladning - Ligner idéen om ”marguerit-ruten”: Man
opstiller ladestandere/-muligheder ved særligt dejlige steder eller evt. i
kulturelt interessante områder i byerne og skilter med det.
Opladningssystemer der udnytter og forholder sig til byens
kulturelle rum som biblioteker, caféer, legepladser, idrætsanlæg etc.
Ladepark - Gør opladning til en udflugtsmulighed, så man kan samles
med andre elbilbrugere i en park og lade op samtidig med, at man laver
et eller andet rart sammen.
Betal for parkeringstid - Udvikl fremtidige betalingssystemer, hvor
man i stedet for at betale for KWh betaler for parkeringstid.
Se afsnittet ANBEFALINGER FRA RAPPORTEN ”OPLADNING AF ELBILER // EN GLOBAL
STATUS MED ANBEFALINGER OG DESIGNFORSLAG” på side 32.
intelligente elMÅlere / grØn strØMFå indfaset intelligente elmålere og skabt en national strategi, så
man kan få den optimale udnyttelse af elbilerne.
standarderDanmark må hurtigst muligt afgøre, om det skal afvente en EU-standard
for hurtig- eller lynopladning, eller det skal gå i gang og bruge det japan-
ske CHAdeMO-system.
PlanlÆgningOpret zoner i storbyerne, hvor man udelukkende må køre i elbiler
eller hybridbiler, og hvor det er let at parkere og oplade. Bilister, som
kører i konventionelle biler, skal kunne parkere uden for zonerne og leje
en elcykel, en elknallert eller tage en eltaxa eller en elbus ind i området.
Lovgiv, så man integrerer elbiler i konceptet, når der bygges nye
CO2 neutrale boligkomplekser - altså boliger, som producerer
deres egen energi, eller når man ombygger eksisterende boliger og
kvarterer, så de bliver CO2 neutrale.
Kræv af kommuner, regioner og stat, at fx minimum 50 pct. af deres
kørsel i bykernerne foregår i elbiler.
Byg store parkeringsanlæg med opladningsmuligheder ved alle de
store pendlerstationer.
Integrer elparkeringspladser til mange i parkeringsanlæg ved
biografer, idrætsanlæg, koncertsteder, forlystelsesparker etc.
Tænk ikke bare i husstande, men fx også i små lokale kollektive
systemer, hvor man deler og bytter indbyrdes. Disse kollektiver
kan være koncentreret omkring nærsamfundet (eksempelvis salg af et
system af tre elbiler, en miljøvenlig benzinbil og en mindre vindmølle til
fem-seks familier, incl. et system i bilerne, der gør det nemt at holde styr
på, hvem der kører hvor meget). Men de kan også være digitale/virtuelle,
ligesom de kan være koncentreret omkring elnettet.
VeJnettetetrans´ undersøgelser har vist et stort potentiale i at skabe fordele for
bilisterne på vejene, fx
Etabler korridorer - Green Highways - mellem landsdelene.
Grønne baner i byerne - Elbiler i byerne skal kunne komme hurtigere
frem ved at tage en bane, forbeholdt dem.
Grøn rute-skiltning i byen - En vejskilte service, der angiver, hvor de
nærmeste elbilsparkerings- og opladningspladser og grønne vejbaner
kun for elbiler findes.
”Fast lane” for bedste CO2 kører - Skab fordele knyttet til at køre på
den mest miljørigtige måde. Fx kunne man få lov at springe køen over
ved ladestationen eller bruge de særlige grønne baner.
stØtte til adfÆrdsÆndringer De grønne forbrugere lægger vægt på, at energien er bæredygtig, og
de påtager sig gerne besvær, hvis det kan hjælpe miljøet. Disse brugere
lægger vægt på den gode samvittighed, der følger med at vælge grøn
strøm, og de synes, der burde følge en belønning / et skulderklap
med dette.
Støt begejstringskampagner. Læs om hvordan Fredericia Kommune
greb opgaven an i etrans’ rapport ”Syv trin// Kom godt i gang med elbiler
- med erfaringer fra Fredericia Kommune”, hvor man begejstrede ved at
give brugerne
• videnomelbilensfunktion
• forståelsefor,hvorformanvælgeratbrugeenteknologi,somi
udgangspunktetvirkeruoverskueligogbesværlig
• tilbudombiler,dererspecieltindretteteftermedarbejdernesbehov.
Kræv at alle kommuner formulerer en henholdsvis kortsigtet og lang-
sigtet e-mobility handlingsplan - og beløn dem for det, de gør, som
gavner miljøet.
Skab løsninger, der hjælper forbrugerne med at gøre miljøindsatsen
synlig og målbar - det vil øge motivationen og animere til at spare
yderligere.
forskning Der er behov for, at både EU og den danske stat støtter innovation inden
for udvikling af elbiler og infrastruktur.
delebileretrans har arbejdet en del med delebilskoncepter. Én delebil
hævdes at erstatte 4-6 privatejede biler, og i hvert fald er det klart, at
desto flere, der vælger ikke at have egen bil, desto færre p-pladser er der
brug for og dermed mere plads til andre formål. Erfaringen er, at delebils-
bilister forurener mindre end andre bilister - de kører gennemsnitligt langt
færre kilometer end andre.
Understøt delebilerne ved at tilbyde centralt beliggende parkerings-
pladser (det er også her storby-bilisterne, der først adopterer disse biler,
er vores erfaringer)
Understøt de forsøg, der er i gang, hvor biler, der ejes af stat, region el-
ler kommune, og som ikke anvendes i døgndrift, indgår som del af en
delebilsordning i den periode, de står ubenyttet.
lYdBrugerne er uenige om, hvorvidt det er en fordel eller ulempe, at elbilerne
er lydløse. etrans’ første brugerstudier viste, at lydløsheden for ældre,
svagtseende og blinde er så stort et problem, at vores anbefaling må
være at tilsætte en lyd til elbilerne. - Vi har i samarbejde med firmaet
ECTunes arbejdet med et udvikle lyde, som brugerne finder tiltalende -
og ECTunes’ bidrag er en teknologi, som sikrer, at lydene kun høres af
dem, det kan øge sikkerheden for (= bløde trafikanter foran bilen).
En række lande har allerede lovgivet om lyde til elbilerne - vores råd er, at
Danmark også lovgiver om intelligent lyd i elbiler.
afgifter/ ØkonoMiTryghed og sikkerhed spiller en central rolle og bliver fortolket bredt af
brugerne. Men allertydeligst fremstår den økonomiske usikkerhed, som
brugerne forbinder med anskaffelse og drift af en elbil.
Derfor er et vist økonomisk bidrag nødvendigt, hvis man vil anvende el-
bilerne som en del af løsningen i kampen mod CO2-forureningen.
Der foreslås:
- Giv elbilisterne en økonomisk fordel til gengæld for, at de tager
chancen med en umoden teknologi og i den grad bidrager til at
anvende grøn energi og dermed realisere regeringens klimaplan
(broafgift, p-afgifter, busbaner, roadpricing etc.).
- Langsigtede rammevilkår, så både private og kommuner/regioner
kan overskue konsekvenserne, når de investerer i elbiler og systemer og
services omkring elbiler.
- Afgiftslettelser indtil elbilerne har nået en bestemt markedsandel
- derved giver man sikkerhed for investorerne, men lægger samtidig et
loft over, hvad det kan komme til at betyde for statskassen.
- Afgiftsfritagelse af batterierne og styresystemet i plug in el-
hybridbiler, indtil den samlede andel af personkilometre, der køres på
el, har nået de kritiske 25%, der gør det muligt at benytte bilerne aktivt til
mere indfasning af vind i det danske system.
- Særlige incitamenter til delebilsordninger. Den miljømæssige
gevinst er meget betydelig ved at sikre, at færrest muligt køber egen bil.
- Skab en ændret firmabilbeskatning, der betyder økonomiske
fordele ved elbiler.
Rapport 6 // 17
Der er ikke meget ’deltager’ og deltagelse i den innovation og udvikling, der foregår. Det er den gamle tids ’afsender/modtager’ tankegang, som præger området, og som gennemsyrer de produkter og services, der vedrører biler, og den politik, vi ser ført. I Danmark udvikler vi typisk oppefra og ned, når det handler om lovgivning og energi/miljøpolitik, og indefra og ud, når det handler om selve bilproduktionen og alle de mange services, der findes omkring bilbrug i Danmark i dag.Sagt på en anden måde: Vi producerer, udvikler og lovgiver ud fra det vante ’What’s profitable?’ (business; strategi; samfund) eller ud fra et ’What’s possible?’ (teknologi; design; videnskab). Således glemmer vi at lade disse vokse ved grundigt at forstå det vigtige ’What’s desireable?’, ’What makes sense?’ (mennesker; meningsfuldhed; passion).Når man kigger grundigt efter, ser man, at langt fra alt ved bilen og langt fra alt omkring bilen giver mening. Hvordan undgår vi, at der er så mange left overs og dogmer fra gammel tid? Hvordan genopfinder vi det, som i dag er uhensigtsmæssigt?
- fra etrans-rapport nr. 0, Datarapport//antropologisk feltstudie
18 // Rapport 6
Rapport 6 // 19
20 // Rapport 6
etrans har foruden sine mange kvalitative undersøgelser også gennem-
ført en kvantitativ undersøgelse blandt 1022 dansk bilbrugere. Konklu-
sionen blev, at danskerne er klar til elbilen - men at bilen endnu ikke er
helt klar til dem - og at det derfor nu er op til politikerne, planlæggerne
og branchen, hvor hurtigt elbilen skal blive en succes.
Nogle af de interessante tal:
Hos de respondenter, som forventer at købe ny bil inden for de næste
tre år, svarer 20,8 %, at elbilen indgår i overvejelserne som en mulighed.
Omregnet i befolkningstal svarer det til godt og vel 401.000 danskere
over 18 år, der overvejer elbilen i forbindelse med næste bilkøb.
Trods det foreløbigt lave udbud af elbiler på markedet er der altså en
velvillighed at spore i forhold til elbilen. Men at overveje elbilen som en
mulighed er jo ikke det samme som at købe én.
Derfor er informanterne også blevet spurgt om, hvilken energiform de
sandsynligvis vil vælge næste gang.
11% vil sandsynligvis vælge andre energiformer end benzin og diesel
næste gang, de skal købe ny bil, og 3% vil sandsynligvis vælge el.
Af de respondenter, som sandsynligvis vil vælge el-energi næste gang,
forventer 16,6% at købe bil inden for de næste tre år.
Omregnet til befolkningstal svarer dette til knapt 21.450 danskere, der på
nuværende tidspunkt siger, at de sandsynligvis vil købe en elbil næste
gang, de anskaffer en ny bil.
Selvom dette ikke umiddelbart lyder af så meget, er det tilfredsstillende set
i forhold til det faktiske udbud af elbiler, som fortsat er meget lavt.
// 401.000 oVerVeJer elbil i forbindelse Med nÆste bilkØb
22 // Rapport 6
Introduktionen af elbilen kan og skal blive til en markedssucces, ikke mindst fordi den kan bidrage til løsningen af en række miljø- og energiproblemer. Og med sin grønne profil og masser af vedvarende energi er Danmark en oplagt showcase. Snebolden ruller. Det er bare et spørgsmål om, hvornår den er stor nok til at få tilstrækkeligt med fart på”
Anne Flemmert Jensen, ph.d., Leder af Analyse og forskning i etransprojektet - i etrans’ Designhåndbog til markedet for elbiler
Rapport 6 // 23
24 // Rapport 6
Rapport 6 // 25
26 // Rapport 6
etrans’s første store projekt var at få identificeret forbrugertyperne og
få udarbejdet strategier for, hvordan man kan nå dem med design af
produkter, kommunikation og/eller serviceydelser. Hele arbejdet kan
læses i ”Designhåndbog til markedet for elbiler”, udgivet 2009, men her
kun nogle linjer om tre af typerne, Miljøets Vogtere, Storby Bohemerne
og Pragmatikerne, fordi de kan være særligt interessante for staten
og kommunerne i deres behov for løsninger, der kan nedsætte CO2-
forbruget.
Miljøets Vogter er klar, hvis man kan overbevise hende eller ham om,
at elbilen er det eneste rigtige, ansvarlige og omsorgsfulde valg, både
på det personlige og familiemæssige plan, i lokalsamfundet, samt på et
overordnet samfundsmæssigt plan.
Storby Bohemen er meget villig til at adoptere en grøn transportadfærd,
ikke mindst fordi bilen er synlig i storbyens gadebillede og dermed kan
bruges som et medium til at fortælle historien om en grøn og bæredygtig
livsstil. Men også fordi elbilen kan være med til at løse storbyens støj- og
luftforurening.
Det er vurderingen, at elbilen først når det private massemarked, når
Pragmatikeren tager den til sig, og hans krav er, at den principielt skal
kunne det samme som brændstofdrevne biler. Derfor kan pragmatikerens
krav til elbilen og de serviceydelser og -systemer, der er knyttet til den,
fungere som et pejlemærke for, hvilke krav der skal opfyldes, før elbilen
når en kritisk masse og med rette kan kaldes en markedssucces.
// elbilen nÅr fØrst det PriVate MasseMarked, nÅr PragMatikerne er Med
MilJØets VogterEmotionelt engageret i miljøproblematikkenMiljøets Vogter er emotionelt engageret i miljøproblematikken og
motiveret for at følge op med handling, hvis forskellige forhold som
udbud, økonomi, infrastruktur m.v. ikke står i vejen. Et skift til elbil på
nuværende tidspunkt - og formodentlig i løbet af de næste to-fire år -
kræver stor vilje og en stærk følelsesmæssig involvering. Det kræver
også, at man er klar til at adoptere en helt ny platform, der endnu ikke
er fuldt supporteret, og hvor løsningerne endnu ikke er velafprøvede.
Miljøets Vogter er klar til begge dele, hvis man kan overbevise hende eller
ham om, at elbilen er det eneste rigtige, ansvarlige og omsorgsfulde valg.
Miljøets Vogter er lydhør over for miljøargumenter og villig til at agere i
henhold til dem. Men hun mangler information, der kan hjælpe hende
med at træffe de rigtige valg, og services, der tilbyder hende et samlet
overblik over og indblik i sit eget energiforbrug samt energiforbruget i
forbindelse med erhvervelse af nye produkter.
Hjælp hende med at gøre miljøindsatsen synlig og målbar - det vil øge
motivationen og animere Miljøets Vogter til at spare yderligere. Tilbyd en
plan for at blive delvis selvforsynende og/eller leve mere bæredygtigt, fx
via konsulentydelser eller via en digital platform.
Det, politikerne og planlæggerne kan tilbyde Miljøets Vogtere, er:
• Hjælp til at gøre miljøindsatsen synlig og målbar.
• En platform for erfaringsudveksling.
• En plan for at blive delvis selvforsynende og/eller leve mere bære-
dygtigt, fx via konsulentydelser eller via en digital platform.
storbY boheMenSmart og miljørigtig på samme tidElbilens nuværende begrænsede rækkevidde og topfart er ikke et problem
for Storby Bohemen, der primært vil bruge bilen i og omkring storbyen
og generelt er villig til at finde alternative transportmidler i forbindelse
med lange ture. Storby Bohemen må betegnes som en interessant
First Mover gruppe. Han/hun er med til at sætte fremtidens dagsorden
på miljøområdet og kan trække elbilens image i en retning, der gør
den interessant for en meget større gruppe. Storby Bohemerne kan
være med til at bevise, at det faktisk kan lade sig gøre at være smart og
miljørigtig på samme tid. Og de kan tilføre elbilen en helt ny emotionel værdi,
fordi de er bærere af de sidste nye æstetiske og samfundsmæssige koder.
Det, politikerne og planlæggerne kan tilbyde Storby Bohemerne, er:
• Fordele i byrummet som fast-lanes for elbiler, flere parkerings-
muligheder og reducerede parkeringspriser.
• Opladningssystemer, der udnytter og forholder sig til byens kulturelle
rum som biblioteker, cafeer, legepladser, idrætsanlæg mv.
PragMatikeren Vil gerne handle miljørigtigt, men det skal være nemtPragmatikeren vil oftest gerne handle miljørigtigt, men det skal være
nemt og uproblematisk at gøre det. Hvis det bliver for besværligt, bliver
det bortprioriteret. Samtidig skal man helst kunne spare penge eller tid
på det, ellers bliver det valgt fra til fordel for hverdagens logistiske og
økonomiske hensyn og behov. Også når det handler om valget mellem
det grå eller det grønne forbrug, vejer de økonomiske hensyn højt.
Pragmatikeren har i nogle tilfælde et punktvist grønt forbrug, men mest
på områder, hvor det handler om egen eller nærmeste families sundhed
eller velvære. Det med at spare verden for CO2-udslip kommer afgjort noget
længere nede ad prioriteringslisten. Samtidig må det grønne forbrugs-
valg ikke være forbundet med for megen usikkerhed omkring økonomi,
komfort eller bekvemmelighed.
Pragmatikeren vil oplade hurtigt og effektivt, hvor og når han har behov
for det, men det handler også om muligheden for at modtage kvalificeret
autohjælp, reparation, attraktive forsikringer m.v. Desuden stiller Prag-
matikeren en række konkrete krav til elbilen: Den skal kunne udkonkurrere
brændstofdrevne biler på både købspris og kørselsøkonomi, og den skal
kunne tilbyde den samme rækkevidde, rummelighed og komfort.
Først når usikkerheden omkring elbilen er fjernet, når servicesystemerne
er etableret og afprøvet, når udbuddet er tilstrækkelig bredt, og el-
bilen har nået et udviklingsstadie, hvor den kan det samme som
de nuværende brændstofdrevne biler, er Pragmatikeren klar til at
foretage springet.
Det, politikerne og planlæggerne kan tilbyde Pragmatikerne, er:
• Priser, der kan matche prisen på konventionelle biler.
• Særlige parkeringsforhold.
• En veludbygget infrastruktur med sikkerhed i form af et net af lade-
eller batteriskiftestationer.
På www.etrans.dk kan du i Designhåndbog til markedet for elbiler læse
mere om bilisttyperne og de krav, der skal opfyldes, før de køber elbil.
30 // Rapport 6
Hvis man kan overbevise danskerne om, at de kan opføre sig mere miljøvenligt samtidig med, at de sparer penge, har man en rigtig god chance for at bryde gennem lydmuren
- fra rapporten ”Danskerne er klar til elbilen”
Rapport 6 // 31
Det grønne argument fylder i øjeblikket meget lidt: Kun 4,5 pct. siger, at det er afgørende, at elbilen er markant mere miljøvenlig end benzin- og dieselbiler
- fra rapporten ”Danskerne er klar til elbilen”
32 // Rapport 6
Rapport 6 // 33
34 // Rapport 6
Indførelsen af elbiler skaber store muligheder for udvikling af infrastruktur,
tjenester og produkter. Gennem brugerdreven og interaktionsdreven
design og innovation kan der skabes optimale brugervenlige løsninger,
som fremskynder markedsudviklingen for elbiler og hybridbiler. Mange
har den forestilling, at Danmark er et foregangsland inden for grøn trans-
port. Det er vi ikke. Og kommer Danmark ikke ind i udviklingen nu,
risikerer vi, at elbilproducenterne ikke kommer til at se Danmark som et
hovedmarked.
etrans’ konkrete anbefalinger er:
• Danmarkmåafgøre,omdetskalafventeenEU-standardfor
hurtig-ellerlynopladning,ellerdetskalgåigangogbruge
detjapanskeCHAdeMO.
Virksomheder,derproducerereludstyrsomfxGeneralElectric,
ABB,Phoenix,Contactm.fl,haralleredetilsluttetsigCHAdeMO-
standarden.
Dejapanskeel-oghybridbiler,somkommerpåmarkedetiår,
erforberedtforCHAdeMO.
• Påhurtig-oglynopladningsområdeterderstoremuligheder:
Olieselskaber,somharbenzinstationerca.hver90.km.,skulle
hurtigtkunneudvikleopladningsfaciliteterpåderesstationer.
Portugaleretinteressantlandathenteinspirationtilsystem-
løsninger.
// anbefalinger fra raPPorten ”oPladning af elbiler // en global statUs Med anbefalinger og designforslag”
• Skabeffektiveopladningssystemericentrumafdestorebyer,
hvor den store del af befolkningen, der er mest motiveret for at
købeellerleaseelbiler,bor.
• Opretzoneristorbyerne,hvormanudelukkendemåkøreielbiler
ellerhybridbiler,oghvordeterletatparkereogoplade.Bilister,
somkørerikonventionellebiler,skalkunneparkereudenfor
zonerneoglejeenelcykel,enelknallertellertageeneltaxaeller
enelbusindiområdet.
• Integrerelbilerikonceptet,nårderbyggesnyeCO2neutrale
boligkomplekser-altsåboliger,somproducererderesegen
energi-ellernårmanombyggereksisterendeboligerogkvarterer,
sådebliverCO2neutrale.
IFinlandogNorgesermandettesomenmulighedforatskabe
etmarkedforelbiler.
• Bygstoreparkeringsanlægmedopladningsmulighedervedde
storependlerstationer.
• Integrerelparkeringspladsertilmangeiparkeringsanlægved
biografer,idrætsanlæg,koncertsteder,forlystelsesparkeretc.
• Udviklfremtidigebetalingssystemer,hvormanistedetforat
betaleforKWhbetalerforparkeringstid.
Detvilhindre,atbilisterikonventionellebilerparkererpådefå
elbils-parkeringspladser,ogaténelbilstårogladeropdetmeste
afendagogdermedhindrerandreelbilisteriatladeop.
• Etablerkorridorer-GreenHighways-mellemlandsdelene.
• Skabetbatteri-managementsystemtilfxgenanvendelseog
energilagring.
Forretningsmodellersom”Vehiculetogrid”,hvorelbilensbatteri
fungerersomenergilager,kanbliveinteressant.Mangeel-
producenteriverdenarbejderpåatfindeløsninger.Ogsåpådette
områdeerPortugalkommetlængst.
• UdviklprodukterindenforM2M(telematik),somkommunikerer
medhinanden.
Elbilister vil vide, hvor der er en opladningsplads, som fungerer og er
ledig, når de har behov for den. De vil også vide, hvor længe opladningen
tager og have information om, hvornår bilen er ladet op. Virksomheder
med store bilflåder kan skabe et system, hvor bilen kommunikerer med
et bookingssystem og et planlægningssystem.
Kilder:
Internet & etrans, ”Datarapport - Antropologisk Feltstudie”, 2009
Fra rapporten ”Opladning af elbiler // en global status med anbefalinger og designforslag”, 2011
Rapport 6 // 37
Transportsektoren skal bidrage markant, hvis Danmark inden 2020 effektivt skal kunne reducere udledningen af CO2. Kommunale elbiler er en vigtig brik i det spil
Transportminister Henrik Dam Kristensen (Soc)
38 // Rapport 6
Rapport 6 // 39
40 // Rapport 6
Projektet etrans på Designskolen Kolding har som mål at lette introduk-
tionen af elbiler i Danmark og få danskerne til at elske elbilen. Det er
et brugerdreven innovationsprojekt, som med forskning og design skal
bidrage til
• udvikling af elbils-klynger
• formidling af brugerdreven innovation
• økonomisk vækst i brancher, som arbejder med elbiler.
I april 2009 foretog projektet et omfattende antropologisk feltstudie
blandt 50 danske bilister, som kørte elbiler og almindelige biler. To af
dem havde ingen bil selv. Studiet
• gav indsigter i, hvordan man anvender og opfatter sin bil
• identificerede erkendte og uerkendte behov hos brugerne
• pegede på barrierer og problemområder, som må løses, for at der
kan skabes et marked for elbiler i Danmark.
Gennem 2010 har etrans bl.a. arbejdet med professionelle elbilbrugere
og afdækket lead user kommunernes vanskeligheder i arbejdet med at
etablere en elbilflåde. Arbejdet gav etrans og vore samarbejdspartnere i
bl.a. Center for Grøn Transport en dybere forståelse for, hvor komplekst
man må tænke, og i hvilke retninger man må rette sin opmærksom-
hed, før elbilerne kan blive en succes i professionel sammenhæng, hvor
mange mennesker er afhængige af, at et transportsystem fungerer i
dagligdagen.
etrans arbejder sammen med flere partnere så som DONG Energy,
Fredericia Kommune og Trekantsområdets Innovationsforum (TRIN).
Se alle partnerne og få mere information på www.etrans.dk
// oM etrans
Bevidsthedsniveau
tidslinJe // FRA IDÉ TIL MARKEDetrans tager afsæt i den nyeste viden om og
erfaring med effektive innovationsprocesser.
Projektet er bygget op om tre innovationssløjfer,
hver af et års varighed, hvor vi genererer bruger-
indsigt, udvikler ideer og indgår i konkret design-
fagligt udviklingsarbejde med virksomheder og
organisationer. Under hele forløbet involveres
både forretningsfolk, planlæggere, forskere og
designere.
42 // Rapport 6
Rapport 6 // 43
44 // Rapport 6
Mange har den forestilling, at Danmark er et foregangsland inden for grøn transport. Det er vi ikke. Og kommer Danmark ikke ind i ud-viklingen nu, risikerer vi, at elbilproducenterne ikke kommer til at se Danmark som et hoved-marked.
- fra rapporten ”Opladning af elbiler // En global status med anbefalinger og designforslag”
Recommended