View
213
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
E S B J E R G
E N E R G I I N G E N I Ø R I E S B J E R G
E N E R G I
E N E R G I
2
F LY T V E R D E NF R A F O S S I L
T I L F R E M T I D
ENERGI ER ET FUNDAMENT FOR MENNESKERS LIVSVILKÅR OG ET VIGTIGT PUNKT PÅ BÅDE DEN
DANSKE OG INTERNATIONALE DAGSORDEN.
I Danmark er 28.000 personer beskæftiget på fuld tid med produktion af
offshore energi. Næsten 14.000 af disse personer er beskæftiget inden
for vind- og bølgeenergi, mens olie- og gasområdet beskæftiger godt
14.000 personer. Energisektoren er i konstant udvikling, og der er brug
for endnu flere energiingeniører i fremtiden.
Energiuddannelsen i Esbjerg har fokus på forbrændingsteknik og offshore
energi. I løbet af uddannelsen arbejder du med udvikling af intelligente og
effektive metoder og teknologier til udnyttelse af energiressourcerne. Du
beskæftiger dig med modellering af komplekse offshore energisystemer,
forbrændingsteknik og bioenergisystemer.
På Energiuddannelsen i Esbjerg kan du blive én af dem, som skaber den
energifremtid, som vi alle har brug for.
E N E R G I
3
F LY T V E R D E NF R A F O S S I L
T I L F R E M T I D
BACHELORUDDANNELSEN
En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på
3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre
på en kandidatuddannelse og derved blive civilingeniør.
CIVILINGENIØRUDDANNELSEN
Civilingeniøruddannelsen er en toårig kandidatuddannelse, som bygges
ovenpå en teknisk bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale
og giver dig en kandidatgrad med titlen civilingeniør (cand.polyt.) efter
bestået eksamen.
STUDIETSOPBYGNING
BACHELOR 3 ÅR CIVILINGENIØR 2 ÅR
V I L D U V I D E M E R E ? E S B J E R G . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G @ E S B J E R G . A A U . D K
E N E R G I
4
BACHELOR I ENERGI
BACHELORUDDANNELSEN I ENERGI ER EN 3-ÅRIG
FORSKNINGSBASERET UDDANNELSE, SOM GIVER DIG ET
INGENIØRMÆSSIGT GRUNDLAG MED STÆRKE KOMPETENCER
INDEN FOR OMRÅDERNE MEKANISKE, ELEKTRISKE,
TERMODYNAMISKE OG REGULERINGSMÆSSIGE SYSTEMER.
PÅ 5. SEMESTER KAN DU VÆLGE EN AF
SPECIALISERINGSRETNINGERNE DYNAMISKE SYSTEMER
ELLER TERMISKE PROCESSER.
E N E R G I
5
1. SEMESTER
På 1. semester lægges hovedvægten på såvel samfundsmæssig som
teknisk analyse af et produkts funktionalitet. Lidt forenklet kan det
siges, at projektarbejdet tager sit udgangspunkt i en samfundsmæssig
virkelighed – et energisystem- og ender med en model af (en del af) dette
system, dvs. en teknisk model til test af funktionalitet, der kan anvendes
til at undersøge, hvordan energistrømmene er i sådan et system.
Eksempler på projekter på 1. semester er:
• Udformning af et fremtidigt bæredygtigt biogasanlæg
• Bioraffinaderier i fremtidens energiforsyning
• Design af et airconditionanlæg baseret på et solcellesystem til et
parcelhus
• Design og virkemåde for solfangeranlæg.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejdes der med spørgsmålet: Kan vi lave en given type
komponent eller maskine, sådan at den kan afsættes på markedet og
løse et bestemt problem, tilgodese et givent behov eller forbedre vores
livsvilkår? Kan vi samtidig lave det, så vi opnår en bedre energieffektivitet?
Semestret byder også på grundlæggende teoretiske kurser inden for
mekanik, termodynamik og el-lære, som støtter op om projektarbejdet.
Eksempler på projekter på 2. semester er:
• Lagring af overskydende el fra solceller og kontrolsystem til lagring
af el på batterier
• Generatorstyring af husstandsvindmøller og hvordan disse vindmøller
påvirker el-nettet
• Design af Stirling motor ud fra betragtninger over mulige
afsætningsmuligheder
• Design af et Uninteruptable Power Supply (UPS) system til en bestemt
case, fx sygehus eller serverpark.
3. SEMESTER
På 3. semester tager du udgangspunkt i et system, hvor energi
skal konverteres fra en form til en anden. Det kan være et
elektrisk eller et termisk system. Det afgørende på dette
semester er at lære den grundlæggende teori om disse
former for energisystemer og om konverteringen mellem
forskellige energiformer. Samtidig lærer du om nogle af
de beregnings- og modelleringsmetoder, der kan anvendes
på simple systemer af denne art. Et centralt element er her,
at teori og praksis går hånd i hånd, og at modellerne derfor
eftervises ved praktiske forsøg i laboratoriet.
Eksempler på projekter på 3. semester er:
• Design af et jordvarmeanlæg eller airconditionsystem til en
husstand, hvor du beskæftiger dig med varmepumper og behovet for
opvarmning/køling og dimensionering af systemerne
• Et batteri-superkapacitator hybridsystem til elektriske biler, hvor
batteriers høje energifylde og superkapacitatorers høje effekttæthed
benyttes til at skabe et effektivt system, der fylder og koster mindre
• Lynkøling af dåsesodavand, hvor du ser på alternativer til en
strømslugende sodavandsautomat og kommer frem til et konkret
design. Det kan fx være at køle væsken gennem et rør eller at spinne
en dåsesodavand hurtigt rundt i et koldt medie umiddelbart før
servering
• Dimensionering af energilagring til bygningsintegrerede solceller. Her
analyseres en eksisterende bygning, og der beregnes på størrelsen
af batterilager, antal solceller m.m. samt på den besparelse, det vil
resultere i.
V I L D U V I D E M E R E ? E S B J E R G . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G @ E S B J E R G . A A U . D K
” S A M A R B E J D E M E D V I R K S O M H E D E R E R
E N S T O R D E L A F U D D A N N E L S E N O G E T
V I G T I G T R E D S K A B T I L E N V I D E R E K A R R I E R E ”
Jeg startede med at læse energi, fordi det inspirerede mig til at
tænke innovativt og fremtidsorienteret. Dette har også afspejlet
sig i et af de projekter, jeg har arbejdet med, omhandlede im -
plementeringen af et varmepumpesystem i Esbjerg. I den
forbindelse fik vi muligheden for at samarbejde med virk-
somheder i Esbjerg.
Aalborg Universitet Esbjerg er med til at fremme sociale
såvel som faglige kompetencer. Universitetet lægger
stor vægt på gruppearbejde, hvilket er en vigtig
kvalitet for mange virksomheder. Dermed er
AAU Esbjerg med til at klæde én godt på til en
fremtid i erhvervslivet, og Esbjerg er generelt
en god studieby, da der er mange forskellige
gratis aktiviteter og virksomheder, der har
relevans for studiet. Alt i alt er Esbjerg en by,
der har øje for fremtiden, og den vil jeg gerne
være en del af.
Rikke Pedersen
Studerende på bacheloruddannelsen i Energi i Esbjerg
E N E R G I
6
6. SEMESTER
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt inden for et udvalgt område
på din valgte specialisering.
• Dynamiske systemer har fokus på syntese og design af komponenter
eller systemer til offshore eller maritime systemer. Desuden
analyserer og vurderer den studerende, hvordan teknologierne spiller
sammen, og hvordan designprocessen optimeres.
• Termiske processer har fokus på opbygningen af strømningsmaskiner
og andre systemkomponenter, som anvendes i termiske energi-
systemer.
Eksempler på bachelorprojekter, som henvender sig til begge
specialiseringer - afhængig af hvor du har fokus:
• Aerodynamisk design af en husstandsvindmølle hvor du anvender
gængse designmetoder til det aerodynamiske layout. Vingerne
fremstilles, monteres på en eksisterende generator og afprøves i
vores dertil designede vindfelt
• Design af løbehjul til pumper hvor du undersøger designkriterierne
og fremstiller arbejdstegninger, som printes som en prototype
via 3D-printer. Derefter efterprøves designet i en dertil designet
pumpeprøvningsstand
• Design af en bølgebevægelsekompensator, til at gøre overgang fra
skib til vindmølle muligt for personel i sværere vejrforhold. Dette
kunne undersøges ved kontrol og regulering af Stewart platform/
hexa-pod, således at selvom skibet gynger, vil hexa-podens platform
være stationær i forhold til jorden, ligesom vindmøllen
• Undervandsrobotter som bruges til automatisk og/eller mere præcis
inspektion af boreplatformes stolpers tilstand.
4. SEMESTER
På 4. semester arbejder du med en termomekanisk eller en elektrisk
maskine, der skal reguleres med hensyn til energiomsætningen.
Hovedfokus på dette semester er således matematisk modellering og
regulering. I laboratoriet foretager du undersøgelser på hele systemet
eller på udvalgte dele. Undersøgelserne bruges derefter til eftervisning
og verificering af modellerne eller reguleringsstrategien.
Eksempler på projekter på 4. semester er:
• Regulering af en bøje så denne er lodret. Det kan fx være ved
montering af et svinghjul, hvor omdrejningstallet reguleres efter
bølgerne, og en model af, hvordan bøjen påvirkes
• Regulering af omvendt pendul (princippet bag en Segway) hvor du
skal have pendulet til at balancere ved blot at flytte støttepunktet
• To-tank system hvor du vha. en ventil regulerer niveauet i tankene
ved varierende indløbs-flow
• Design af en fartpilot til Shell Eco marathon racer som reducerer
brændstofforbruget.
5. SEMESTER
Fra 5. semester kan du vælge imellem to forskellige specialiseringer:
• Dynamiske systemer, som byder på arbejde med analyse og
design af dynamiske systemer herunder elektriske, mekaniske og/
eller hydrauliske systemer, som findes i fx vindmøller eller bølge-
energisystemer.
eller
• Termiske processer, hvor du arbejder med fagområderne køle-
og varmeteknik, forbrænding, termisk procesdesign og termiske
energisystemer.
E N E R G I
7
”A T M A N K A N B E S K R I V E V I R K E L I G H E D E N M E D
M A T E M A T I K S Y N E S J E G E R E N O R M T
S PÆ N D E N D E ”
Jeg valgte Energiingeniøruddannelsen, fordi jeg
især var interesseret i vedvarende energi. En
bachelor i energi har givet mig muligheden
for at analysere mange forskellige fysiske
systemer.
Mit seneste projekt omhandlede matematisk
modellering samt styring af en hydraulisk
kran. Meningen var, at modellen skulle
simulere kranens dynamik præcist nok til, at
der kunne designes et kontrolsystem.
Aalborg Universitet Esbjerg er et hyggeligt sted at være. Fordi
det ikke er større, kommer man hinanden ved, og universitetet
har derfor en god social atmosfære.
Som studieby har Esbjerg det, man har brug for. Der er masser
af muligheder for at fylde fritiden ud. Selv spiller jeg fodbold,
og mange af mine fodboldkammerater er studerende. Ellers
afholdes der arrangementer af ingeniørforeningen IDA og
Studiebyen Esbjerg. Det kan være alt lige fra biografture til
gokart eller paintball. Derudover er det muligt at mødes på
Huset, som er et samlingssted for studerende, hvor der bl.a.
afholdes koncerter, eller man kan nyde caféen efter en lang
studiedag.
Stefan Jespersen
Studerende på civilingeniøruddannelsen i bæredygtig
energiteknik
” E N P R O B L E M B A S E R E T L Æ R I N G S S T I L M E D
G O D T I L K N Y T N I N G T I L V I R K S O M H E D E R ”
Jeg har altid haft en stor interesse for fysik og særligt
varmetransmission og fluiddynamik. Gennem energiuddannelsen
har jeg fået mulighed for at specialisere mig i den retning.
Ud over de mere faglige matematiske og fysiske kompetencer
har uddannelsesformen på energiretningen rustet os studerende
godt til arbejdsgangen ude i virksomhederne. En problembaseret
læringsstil med god tilknytning til virksomheder gennem
studieprojekter, som udgør halvdelen af studietiden, er den
unikke grundsten i uddannelsen på Aalborg Universitet.
Da jeg startede mit studie var energiuddannelsen i Esbjerg
forholdsvis ny, og derved var det lidt usikkert ikke at vide,
hvilke jobmuligheder der ville være tilgængelige. Jeg
blev imidlertid hurtigt klar over, at de kompetencer som
energiuddannelsen kan tilbyde er efterspurgt af mange
virksomheder.
Simon Klinge Nielsen
Energiingeniør med speciale i proces- og forbrændingsteknik,
Andritz Feed & Biofuel
V I L D U V I D E M E R E ? E S B J E R G . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G @ E S B J E R G . A A U . D K
E N E R G I
8
C I V I L I N G E N I Ø R IS U S T A I N A B L E E N E R G Y E N G I N E E R I N G
MED EN BACHELOR I ENERGI KAN DU LÆSE VIDERE PÅ
CIVILINGENIØRUDDANNELSEN I SUSTAINABLE ENERGY
ENGINEERING (BÆREDYGTIG ENERGITEKNIK).
Civilingeniøruddannelsen er engelsksproget og udbydes også for
internationale studerende. Du kan vælge mellem to forskellige
specialiseringer, som følger specialiseringerne på bachelordelen:
• Offshore Energy Systems (offshore energisystemer), hvor du
arbejder med en bred vifte af teknologier, som anvendes inden
for offshore energisystemer, herunder offshore vindmøller,
marinekraftproduktion, traditionel offshore olie- og gasproduktion,
samt avancerede undervandsrobotter mv. Disse teknologier dækker
avanceret styring, modellering, identifikation, optimering, overvågning
og diagnoseteknologier. Fælles for disse felter er, at du arbejder med
design, modellering, analyse, styring og simulering af komponenter
og systemer inden for offshore energiområdet.
• Process Engineering and Combustion Technology (proces- og
forbrændingsteknik), hvor du arbejder med systemer og komponenter
til proces- og forbrændingsteknologier. På denne specialisering
lærer du bl.a. om, hvordan man kan designe, analysere og simulere
systemer og komponenter, der indgår i kraftværker, fremstillings- og
procesindustrien.
OFFSHORE ENERGY SYSTEMS(OFFSHORE ENERGISYSTEMER)
1. SEMESTER
På 1. semester er der fokus på modellering og diagnostisering af dynamiske
systemer, der anvendes inden for offshore-energiområdet. Projektet
baseres på et mekanisk, elektrisk eller proces-system, såsom offshore
vindmølle, offshore olie- og gasproduktionsprocesser, havkøretøjer eller
undervandsrobotter mv. Det pågældende system / proces skal analyseres
og modelleres, hvorefter løsningen verificeres ved forsøg.
Eksempler på projekter er:
• Design og analyse af et hydraulisk system til bølgeenergianlæg,
hvor du analyserer og optimerer det hydrauliske system, der bruges i
konverteringen fra mekanisk (bølge-) energi til el
• Analyse og regulering af pitchsystem til offshore vindmølle i
samarbejde med Siemens Wind Power
• Realtidsovervågning og fejldiagnostisering af offshore olieproduktions-
systemer i samarbejde med Maersk Oil & Gas.
2. SEMESTER
På 2. semester opnår du viden om design, analyse, modellering og
regulering af offshore energisystemer, ligesom du får kendskab til
forholdet mellem de anvendte komponenter - herunder elektriske
maskiner, kompressorer, pumper, osv.
Eksempler på projekter kan være:
• Analyse og regulering af flydende havmøller
• Styring og regulering af undervandsrobotter
• Modellering og styring af olieseparationsproces i samarbejde med
Maersk Oil & Gas og Rambøll Olie & Gas
• Effektregulering af netforbundet konverter til offshore vindsystemer.
3. SEMESTER
Projektet på 3. semester har fokus på offshore energisystemer, hvor du
som studerende skal optimere et eksisterende system og/eller designe
et regulerings- eller diagnosticerings- og overvågningssystem til en
given applikation. Systemet er oprettet for at forbedre ydeevnen, fx
med hensyn til effektudgang, energieffektivitet eller fejlopdagelser osv.
Den foreslåede løsning skal implementeres og verificeres gennem et
eksperiment.
På 3. semester har du også mulighed for at tage på virksomhedsophold,
enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester
på et udenlandsk universitet.
4. SEMESTER
På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af
industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det
kan også omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet
på 3. semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en
virksomhed eller et energiforsyningsselskab.
Eksempler på specialer:
• Avanceret modellering og styring af offshore højspændingsveksel-
strømssystemer
• Avanceret styring og overvågning af offshore vindmøller
• Udvikling og kontrol af undervandsrobotter til inspektion i samarbejde
med Vestas Wind Systems.
PROCESS ENGINEERINGAND COMBUSTION TECHNOLOGY
(PROCES- OG FORBRÆNDINGSTEKNIK)
På specialiseringen i proces- og forbrændingsteknik arbejder du bredt
med teknologier til procesindustrien samt anlæg til forbrænding. Det kan
være optimering af systemer til at adskille olie, gas og vand på en offshore
olierig; det kan være en avanceret analyse af de forbrændingsprocesser,
der finder sted i termiske kraftværker; opgradering af biogas til en
E N E R G I
9
kvalitet, der kan ledes ud på naturgasnettet; implementering af en
absorptionsvarmepumpe i et fjernvarmeanlæg med henblik på at øge
effektiviteten eller design af præcise flerfase flowmetere. Fælles for
disse emner er, at du arbejder med design, analyse og simulering af
komponenter og systemer inden for proces- og forbrændingsområdet.
Dette omfatter både de nyeste værktøjer til simulering af strømninger,
herunder Computational Fluid Dynamics (CFD), samt de nyeste
eksperimentelle teknikker til måling af strømninger, emissioner, partikler
m.m. I uddannelsen lægges der vægt på at samarbejde med industrielle
samarbejdspartnere og arbejde med virkelige problemstillinger. Gennem
uddannelsen tilegner du dig viden, der kvalificerer dig til gå direkte ind
og arbejde i en proces- eller R&D-afdeling. Det kan være både lokalt,
nationalt eller internationalt.
1. SEMESTER
På 1. semester er der fokus på at lære det grundlæggende inden for
numerisk analyse af strømninger (Computational Fluid Dynamics) samt
laserbaserede metoder til måling af strømningshastighed. Projektet udføres
typisk i samarbejde med en af vores industrielle samarbejdspartnere,
og der tages udgangspunkt i en strømningskomponent eller -system,
der modelleres og analyseres. Der foretages relevante eksperimentelle
målinger til at verificere resultaterne, og projektet dokumenteres med en
videnskabelig artikel, der præsenteres ved en intern konference.
Eksempler på projekter på 1. semester er:
• Numerisk analyse af et Coriolis flowmeter og eksperimentel
verifikation ved brug af laserbaserede målemetoder (Laser Doppler
Anemometry)
• Numerisk analyse af et keramisk filter til filtrering af olie i procesvand
hvor du udvikler en model for strømningen gennem et porøst medie.
Resultaterne verificeres ved målinger på en teststand
• Numerisk analyse af en blandingskanal og eksperimentel verifikation
ved brug af laserbaserede målemetoder (Particle Image Velocimetry).
2. SEMESTER
På 2. semester arbejdes der bredt med relevante problemstillinger inden
for proces- og forbrændingsteknik. Semestret har fokus på, hvordan
energisystemer og komponenter kan forbedres og/eller optimeres.
Projektet udføres typisk i samarbejde med en af vores industrielle
samarbejdspartnere, og der tages udgangspunkt i en relevant
problemstilling herfra.
Eksempler på projekter på 2. semester er:
• Modeldannelse af pulserende strømning i terrænet som naturligt kan
opstå ved boreplatformene i Nordsøen. Dette er en del af et større
forskningsprojekt ved AAU Esbjerg
• Måling af størrelsesfordelingen af dråber fra en dyse og
bestemmelse af en korrelation mellem væskens viskositet m.m. og
størrelsesfordelingen ved brug af laserbaserede målingsmetoder.
Derefter simuleres processen ved brug af CFD
• Modeldannelse af en manuelt fyret stråforbrændingskedel og
verifikation af resultaterne ved eksperimentelle målinger på et
fuldskalaanlæg ved en industriel samarbejdspartner.
3. SEMESTER
3. semester har fokus på avancerede aspekter af proces- og
forbrændingssystemer. Projektet skal på dette semester baseres på et
proces- eller forbrændingssystem, hvortil der skal anvendes avancerede
analysemetoder, simuleringsværktøjer eller eksperimentelle metoder til
at løse en konkret problemstilling.
På 3. semester har du mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten
i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester på
et udenlandsk universitet. Hvis du tager på virksomhedsophold, aftales
projektets indhold i samarbejde med en vejleder fra universitetet og en
vejleder fra virksomheden.
Eksempler på projekter på 3. semester er:
• Eksperimentelt parameterstudie af træpillepresser samt udvikling
af numerisk 1D model til forudsigelse af pressekraften i samarbejde
med firmaet Andritz Feed and Biofuel
• Eksperimentelt studie af ekstrudering af aluminium med henblik på
at finde årsagen til ekstruderingsfejl i samarbejde med firmaet Sapa
• Udvikling af modelleringsværktøj til termiske kraftværker i
samarbejde med firmaet Added Values.
4. SEMESTER
På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af
industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det
kan omfatte helt nye emner eller være en forlængelse af projektet på 3.
semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en virksomhed.
Eksempler på specialer:
• Forbedring af in-house koder til beregning af nødtømning af
procesudstyret på en offshore olierig i samarbejde med Rambøll
Olie & Gas
• CFD simulering, og forbedring af koder til termiske kraftværker i
samarbejde med B&W Vølund
• CFD simulering og eksperimentelle målinger af ventilbevægelser i en
kompressor i samarbejde med firmaet Secop
• Hydrodynamisk analyse af propel i samarbejde med Man Diesel &
Turbo
• Optimering af drift af hydrocyklon m.m. i samarbejde med Maersk Oil
& Gas.
V I L D U V I D E M E R E ? E S B J E R G . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G @ E S B J E R G . A A U . D K
E N E R G I
1 0
K U R S U S O V E R S I G T F O RB A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E R N E
I E N E R G I , E S B J E R G
OVERSIGT OVER PROJEKTER OG KURSER - BACHELOR
Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS)
1 Fremtidens energisystemer CalculusEnergisystemers grundlæggende
fysik og opbygningProblembaseret læring i
videnskab, teknologi og samfund
2 Energiteknologier Lineær algebra Elektriske grundfag Grundlæggende mekanik
og termodynamik
3 Modellering og analyse af enkle energikonverterende systemer
AC-kredsløbsteori Anvendt ingeniørmatematikTermodynamik,
varmetransmission og strømningslære
4 Regulering af energiomsættende systemer (10 ECTS)
Grundlæggende regulering MekanikRealtidssystemer og
programmeringssprog
5
Offshore dynamiske systemer Elektriske maskiner Moderne digital regulering
Numeriske metoder
Design af termiske systemerModellering af
termiske systemerVarmetransmission
6
Bachelorprojekt: Regulering af offshore systemer Bæredygtige energisystemer:
Økonomi, miljø og offentlig regulering
Effektelektronik Offshore teknologi og hydraulik
Bachelorprojekt: Termomekaniske energisystemer
Kemisk termodynamik og procesoptimering
Strømningsmaskiner
OVERSIGT OVER PROJEKTER OG KURSER - CIVILINGENIØR
Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS)
1
Fluidmekaniskeanalysemetoder
Numerisk strømningslære (CFD) og flerfasestrømninger
Fluidmekanik og kompressible strømninger
Sandsynlighedsregning, stokastiske processer og
anvendt statistikModellering og identifikation
af offshore systemerSystemidentifikation og
diagnosticeringStrømningslære og
bølgehydraulik
2
Forbrændings- og/eller processystemer
ProcessimuleringForbrændingsteknik og
kemiske reaktorerOptimeringsteori og
pålidelighed
Dynamisk styring af elektriske offshore
systemerOffshore energisystemer
Regulerings- og overvågningsprocesser
og -systemer
Dynamiske modeller for elektriske maskiner
og regulering
3
Avancerede forbrændings- og processystemer
Valgfrie kurser
Avanceret regulering af offshore energisystemer
4 Kandidatspeciale
Med forbehold for ændringer i kursustitler.
■ Fælles moduler for begge specialiseringer ■ Moduler for specialiseringen i Dynamiske systemer ■ Moduler for specialiseringen i Termiske processer.specialiseringer
■ Fælles moduler for begge specialiseringer ■ Moduler for specialiseringen i Offshore energisystemer ■ Moduler for specialiseringen i Proces- og forbrændingsteknik
E N E R G I
1 1
V I L D U V I D E M E R E ? E S B J E R G . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G @ E S B J E R G . A A U . D K
D U K A N L Æ S E E N E R G I B Å D E I E S B J E R G O G A A L B O R G
I nedenstående kan du se opbygningen af energiuddannelserne i Esbjerg og Aalborg, og hvordan man kan vælge
mellem forskellige civilingeniørspecialiseringer. Dine valgmuligheder på civilingeniøruddannelsen afhænger af,
hvilken bachelor specialisering, du har valgt. Læs mere på aau.dk.
CIVILINGENIØR I ENERGITEKNIK
ELLER BÆREDYGTIG ENERGITEKNIKBACHELOR I ENERGI
1.-4. semester 1. semester kandidat5.-6. semester 2.-4. semester kandidat
Specialiseringen i Termiske processer
1. semester/INTRO- semester i Proces- og
forbrændings teknik
Specialiseringen i Proces- og
forbrændings teknik
1. semester/INTRO- semester i Offshore
energi systemer
Specialiseringen i Offshore energi systemer
1. semester/INTRO-semester i Mekatronisk
Reguleringsteknik
Specialiseringen i Termisk
energiteknik
1. semester/INTRO- semester i Termisk
energiteknik
Specialiseringen i Elektrisk
energiteknik
1. semester/INTRO-semester i Elektrisk
energiteknik
ES
BJ
ER
GA
AL
BO
RG
Specialiseringen i Mekatronisk
Reguleringsteknik
Specialiseringen i Termisk energi og
procesteknik
Specialiseringen i Brændselsceller og
brintteknologi
Specialiseringen i Effektelektronik og
elektriske drivsystemer
Specialiseringen i Vindmølle teknologi
Specialiseringen i Elektriske anlæg og højspændingsteknik
Fælles forløb for alle energistuderende
med grundlæggende kurser i matematik,
samt termiske, elektriske, mekaniske
og reguleringsmæssige forhold.
Fælles forløb for alle energi studerende
med grundlæggende kurser i matematik,
samt termiske, elektriske, mekan iske
og reguleringsmæssige forhold.
Specialiseringen i Mekatronik
Specialiseringen i Dynamiske systemer
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – E S B J E R G . A A U . D K
1 2
J O B O GK A R R I E R E
Der er mangel på energiingeniører, ikke mindst i det syd- og vest-
jyske område. Der er således gode ansættelsesmuligheder for
kommende energiingeniører inden for brancher som:
• offshoreindustrien
• biomasse- og biogasområdet
• vindmølleindustrien
• energiproduktionsselskaberne
• energiforsyningsselskaberne (både varme og el)
• maskinindustrien
• den termiske procesindustri.
Din fremtidige arbejdstitel kan eksempelvis være specialist, pro-
jektleder, forsker eller udviklingsingeniør, og dine kommende ar-
bejdsopgaver vil typisk være inden for rådgivning, udvikling, le-
delse eller forskning.
Potentielle fremtidige arbejdsgivere for energiingeniører tæller
eksempelvis:
• Vattenfall
• DongEnergy
• Maersk Olie- og Gas
• Offshore Center Danmark
• Vestas Wind Systems
• Siemens Wind Power
• Rambøll Olie og Gas.
” E N E R G I U D D A N N E D E I N G E N I Ø R E R H A R
V I R K E L I G G O D E K A R R I E R E M U L I G H E D E R
I E N I N T E R N A T I O N A L S E K T O R ”
Danmark er et af de få lande i verden, der er nettoeksportør af energi,
og energisektoren vil fortsat have en stor betydning i fremtiden.
Energiuddannede ingeniører har virkelig gode karrieremuligheder
i en international sektor, hvor fokus på faglighed og innovation er
helt afgørende. Igennem Maersk Oil & Gas får ingeniører mulighed
for en udfordrende fremtid, der tilbyder en teknisk og faglig
udvikling, men som også åbner for muligheder inden for ledelse.
Maersk Oil & Gas er en global operatør, og en udstationering er
derfor også en spændende mulighed.
Kreativitet og innovation er vigtig i forhold til at
videreudvikle eksisterende installationer
samt modning af nye felter - fremtidens
ingeniører har derfor stor indflydelse på
Maersk Oil & Gas udvikling.
Fokus på projektorienteret under-
visning hos AAU betyder, at ingeniører
forstår vigtigheden af samarbejde og er
hurtigt integreret i vores organisation.
Peter Stigkær,
Engineering Manager, Maersk Oil & Gas
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – E S B J E R G . A A U . D K
1 3
V I L D U V I D E M E R E ? E S B J E R G . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G @ E S B J E R G . A A U . D K
J O B O GK A R R I E R E
” E S B J E R G E R H V E R V S U D V I K L I N G
K A N K U N A N B E F A L E D I G A T VÆ L G E E S B J E R G ”
Som brobygger til Esbjergs erhvervsliv og med en dedikeret
strategisk erhvervsindsats inden for områderne olie/gas og
offshore vind, ser fremtidsperspektiverne gode ud for den
fremtidige jobskabelse og jobmuligheder for kommende
ingeniører i Esbjerg.
ESBJERG - DET RIGTIGE STUDIEVALG!
Med en sikring af Nordsøaftalen i 2017 er konditionerne for
videreudbygning af dansk olie/gas sikret i mange år
frem, og Esbjerg spiller i den sammenhæng
en central rolle og har i over 50 år været
primus motor for udviklingen af en
dansk og international offshore klynge
i Danmark. Samtidig med en stigende
vækst inden for offshore vind i
Nordsøen og Esbjergs styrkeposition
med over 200 dedikerede offshore
og energivirksomheder, vil behovet
for specialiserede ingeniører og
arbejdskraft inden for disse industrier
være en mangelvare i mange år. Esbjerg
Erhvervsudvikling kan derfor kun anbefale at vælge
Esbjerg som dit primære studievalg og dermed få en karriere
inden for offshore og energisektoren i Esbjerg, som vi har en klar
overbevisning om, vil vokse og skabe jobs i mange år.
VI HJÆLPER DIG TIL EN KARRIERE!
I vores arbejde understøtter vi universitet og studiemiljøet med
en række aktiviteter, der er udviklet til at give dig en god studietid
i Esbjerg og en efterfølgende karriere her. Som ansvarlig for
Studiebyen Esbjerg kampagnen (http://studiebyenesbjerg.dk), gør
vi en indsats for gøre din studietid både fagligt men også socialt
interessant. Som en hjælp til at skabe kontakter til erhvervslivet
afholder vi en årligt tilbagevendende karrieremesse, der giver dig
muligheden for at komme i kontakt med erhvervslivet, både her i
Esbjerg, men også i det sydvestjyske område.
Vi kan derfor kun anbefale, at du vælger at tage din Energi uddan-
nelse på AAU Esbjerg og bliver en del af Energi Metropol Esbjerg.
Karsten Rieder,
Erhvervschef, Esbjerg Erhvervsudvikling
” M A N E R M E R E E N D K L A R T I L A T E R O B R E E R H V E R V S L I V E T, N Å R
M A N E R U D D A N N E T P Å A A U ”
Jeg har altid været glad for at tænke kreativt og nyt, hvilket
energisektoren i Danmark har brug for i dag, hvis vi skal
overkomme overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende
energiteknologi på en stabil og sikker måde. Energiuddannelsen
på AAU Esbjerg, synes jeg, virkede til at opfylde disse krav med
fokus på: bæredygtighed, nytænkning, udvikling og forskning
inden for energisystemer. Uddannelsen havde specielt fokus på
områder, som mange eksisterende ingeniørlinjer
ikke har valgt at gå synderligt i dybden
med. Man er ikke kun pioner og med til
nyskabelse inden for et emne, der kan
ændre verden som helhed, men man
tager samtidig et speciale, som ikke
mange ingeniører har fokuseret på.
Derfor er det muligt at komme ud
i erhvervslivet med en viden, som
forhåbentligt er en mangelvare for de
fleste firmaer.
Emil Kennemann Christensen,
Tidligere studerende på Energi
E N E R G I
1 4
P R O B L E M B A S E R E T L Æ R I N GO G T E A M W O R K
DIN UNDERVISER FORSKER
På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det
betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som
de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede
undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet
er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler
fra tidsskrifter.
Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede
undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en
arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.
Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor
du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de
problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret
en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du
synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert
semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at
du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.
TEAMWORK
De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.
Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling
at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end
du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet
en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine
medstuderende at kende og føler dig hjemme
på universitetet. Det vil ind imellem kræve en
ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når
du skal overbevise dine medstuderende om,
at din idé er den rigtige, eller når I skal
indgå et kompromis. Men gennem disse
erfaringer får du oparbejdet en vigtig
kompetence i teamwork, som både du og
din kommende arbejdsplads vil få stor
glæde af.
SAMARBEJDE MED
ERHVERVSLIVET
Aalborg Universitet har tradition for, at
de studerende samarbejder med private
virksomheder og offentlige institutioner i
forbindelse med projektskrivningen. Du får
dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer
og arbejde med problemer fra den ’virkelige
verden’, allerede inden du har færdiggjort dit studium.
Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt
samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives
for og i samarbejde med virksomheder.
E N E R G I
1 5
A T L Æ S E I E S B J E R G
Fra primært at have været en industri- og havneby har Esbjerg udviklet
sig til også at være en studieby med mere end 60 forskellige videregående
uddannelser. Aalborg Universitet Esbjerg har fordelene ved at være et
mindre universitet og samtidig være en del af et stort universitet.
Aalborg Universitet Esbjerg har et tæt samarbejde med det omgivende
samfund omkring projekter, praktikophold og jobmuligheder.
STUDIELIV I ESBJERG
AAU Esbjerg har rundt regnet 700 studerende og omkring 100 ansatte.
Det giver et unikt studiemiljø, hvor de fleste studerende og undervisere
kender hinanden på tværs af både retninger og årgange.
Studentersamfundet samt Studietursforeningen arrangerer fester,
sportsdage og lignende, ligesom de sørger for ”Smuthullet”, som er
de studerendes egen bar. Et andet godt sted at møde byens andre
studerende er i ”Huset”, hvor der er også er SU-venlige priser i caféen.
Esbjerg by har også mange aktiviteter inden for sport, fritid, et varieret
udbud af musik- og kulturtilbud samt et livligt café- og bymiljø.
V I L D U V I D E M E R E ? E S B J E R G . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G @ E S B J E R G . A A U . D K
B O G O D T I E S B J E R G
Det er nemt at flytte til Esbjerg, idet du generelt let kan få
en studiebolig, især hvis du er i god tid inden studiet starter.
Prisniveauet i Esbjerg er også lavere end i de fleste andre
universitetsbyer i landet, og der er gode muligheder for studiejob.
Studiebolig Esbjerg, som har mail: post@e-k-f.dk, anviser alle
ungdomsboliger i Esbjerg, men har en administrationsaftale
med Boligforeningen Ungdomsbo, der i det daglige leder
anvisningskontoret.
Du kan læse mere om studiebyen Esbjerg på studiebyenesbjerg.dk
E N E R G IESBJERG.AAU.DK
O P T A G E L S E
E S B J E R G
Adgang til bacheloruddannelsen i energi forudsætter opfyldelse af følgende
krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:
• Bestået adgangsgivende eksamen
(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
• Et af følgende sæt er et krav:
• Fysik B og Kemi C
• Fysik B og Bioteknologi A
• Geovidenskab A og Kemi C
KARAKTERKRAV I MATEMATIK
BEMÆRK! Fra optaget 2019 vil der være krav om et gennemsnit på
minimum 4,0 i Matematik A.
ER DIT MATEMATIKNIVEAU TILSTRÆKKELIGT ?
Matematik er et vigtigt redskab i uddannelsen i Energi. Et godt pejlemærke,
når du søger ind, er, at du bør have mindst 7 i matematik og have potentialet
til at nå et 10-tal i din gymnasiale matematikeksamen.
Vi anbefaler kraftigt, at du genopfrisker matematik på A-niveau inden
studiestart på denne uddannelse, hvis du har karakterer på 7 eller
mindre i matematik fra din gymnasieuddannelse, og/eller hvis din
gymnasieuddannelse er et år gammel eller mere.
SØG OM OPTAGELSE
Du skal ansøge digitalt om optagelse på uddannelserne. Læs mere om
optagelse og hvordan du søger på optagelse.aau.dk
FRI ADGANG FOR KVALIFICEREDE ANSØGERE
Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret
en studieplads.
Du skal søge gennem optagelse.dk
ADGANGSKURSUS
Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det
rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.
På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en ad-
gangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-,
htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke
adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne
ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller
engelsk som Enkeltfagskursus.
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores
Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren.
KONTAKT
Studievejledningen på AAU Esbjerg
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
Telefon: 9940 7669
E-mail: studievejledning@esbjerg.aau.dk
Studiets egne vejledere
E-mail: energy.sg@ses.aau.dk
Recommended