Globale erfaringer med E-læring og ... - Praxis | Forside · E-læring –en flydende betegner...

Globale erfaringer med E-læring og

blended learning i erhvervsskoler

Karsten Gynther

Docent

Leder af forskningsprogram for

Teknologi og Uddannelsesdesign,

University College Sjælland.

kgy@ucsj.dk

25.09.2015

Slide 2

• Oplægget tager afsæt i en rapport til

Undervisningsministeriet fra 2014 hvor University College

Sjælland har kortlagt den nyeste forskningsviden inden for

området (www.eskoler.dk)

• Der er foretaget et litteraturreview af international

forskning og gennem besøg indsamlet udenlandske

erfaringer med E-læring i erhvervsuddannelsessystemet i

Norge, England, Tyskland og Australien.

• Oplæggets primære fokus er hvordan man på

ledelsesniveau strategisk og taktisk skal forholde sig til

innovationsprocesser med fokus på e-læring.

Baggrund /metode

E-læring – en flydende betegner

• E-læring er planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt

medieret med det sigte at skabe en forbedring af en

uddannelse.

• Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret

undervisning med tilstedeværelsesundervisning.

• E-læringsbegrebet er i dag ved at blive erstattet af et andet

begreb: digitalisering.

25.09.2015

Slide 3

Begrundelser for E-læring

• E-læring – herunder blended learning kan begrundes ud fra

to forskellige ”forbedringspotentialer” i en uddannelse:

1. Forbedret læring.

2. Forbedret adgang til uddannelse.

• Begrebet digitalisering indeholder også disse to

begrundelsesdimensioner

• MEN digitalisering begrundes også med

rationaliseringsovervejelser.

25.09.2015

Slide 4

”Strategi for den digitale erhvervsuddannelse”

• ”Strategi for den digitale erhvervsuddannelse --- skal

støtte erhvervsskolerne i at øge udnyttelsen af

digitaliseringens muligheder i undervisningen med det

formål at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå

bedre ressourceudnyttelse.” (Forord)

• Her kæmper pædagogiske begrundelser med økonomiske.

• #digitalisering er derved også en flydende betegner,

hvorom der for øjeblikket i DK kæmpes om

definitionsmagten.

25.09.2015

Slide 5

E-læring begrundet ud fra et ønske om bedre læring (flere skal lære mere)

25.09.2015

Slide 6

Læring

Teknologi

Fag

Elev Lærer

E-læring med fokus på udvikling af nye undervisningsdesigns

(didaktiske designs)

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF15/Mar/150325%

20Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf

E-læring begrundet ud fra et ønske om at tilbyde mere fleksibel adgang til uddannelse

25.09.2015

Slide 7

Adgang

Teknologi

Erhvervsuddannelse

Elevgruppe Erhvervsskole

E-læring med fokus på udvikling af nye uddannelsesdesigns

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF15/Mar/150325%

20Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf

To forskellige teknologisyn i arbejdet med e-læring

• Teknologi Pædagogik

• Pædagogik Teknologi

25.09.2015

Slide 8

Landkort for forståelser af E-læring

25.09.2015

Slide 9

Tekn

olo

gi

-sy

n

BegrundelseAdgang til viden (Fleksible uddannelser)

Læring(bedre læreprocesser)

Teknologi /Pædagogik

Pædagogik /Teknologi

LMS(Platforme

mv.)

Digitale læremidler(Wikis, blog mv. + didaktiserede digitale læremidler, mv. )

Videndeling,Connectivism,Open Acces,mv.

Undervisningsdifferentiering,Praksislæring, Kobling mellem skole og praktik,Autentisk læring,Eksperimentelle læreprocesser,Kollaborative læreprocesser mv.

Effekten af e-læring ?

25.09.2015

Slide 10

Pawson og Tilley, 1997, s. 58

Eksterne og interne faktorer

• Litteraturreview og erfaringer fra erhvervsskoler i udlandet

viser at der er to hovedtyper som har betydning for

effekten, hvis en erhvervsskole vil innovere sin uddannelse

med forskellige former for e-læring:

• Den organisationseksterne kontekst.

• Organisationsinterne kontekstmekanismer.

25.09.2015

Slide 11

Eksterne faktorer

Den organisationseksterne kontekst:

1. National kontekst for VET systemet

(erhvervsuddannelsessystemet)

2. Nationale forståelser og strategier for E-læring (nationale

digitaliseringsstrategier).

3. Deltagerforudsætninger hos eleverne.

25.09.2015

Slide 12

Interne faktorer

Organisationsinterne kontekstmekanismer:

1. Organisationens (skolens) forståelser af e-læring.

2. Erhvervsskolens organisationsdidaktik

– forstået som en række strategiske-, taktiske- og

operationelle didaktiske beslutninger.

25.09.2015

Slide 13

Organisationsdidaktik

• Et uddannelsestilbud bliver kun en succes, hvis der foretages en

grundig strategisk analyse af, hvorfor denne uddannelse er sat i

verden - en taktisk analyse og beslutninger vedr. hvilke

forudsætninger, der skal være på plads for, at man kan udbyde

kvalificeret undervisning – samt udvikling og implementering af

en konkret didaktisk praksis.

• Dette helhedssyn på de organisatoriske beslutninger, det kræver

”at bedrive skole”, kalder vi for en organisationsdidaktik.

• Udenlandske erfaringer viser, at succesfuld integration af e-

læring i en erhvervsuddannelse forudsætter et helhedssyn på de

organisatoriske beslutninger – en samlet organisationsdidaktik

for e-læring.

25.09.2015

Slide 14

Hierarkisk organisationsdidaktisk model

25.09.2015

Slide 15

Hvorfor e-læring?

Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde e-læring?

Hvordan skal det didaktiske design se ud så flere kan lære mere og /eller flere kan

få en uddannelse?

Organisationsdidaktisk relationsmodel

25.09.2015

Slide 16

Det strategiske-didaktiske niveau: Innovationsstrategier for integration af e-læring

• Hvilke uddannelsesudfordringer er e-læring svaret på?

• Er det muligt for institutionen at facilitere og organisere en

innovationsproces, som kan matche dette behov?

• Hvilke interne og eksterne interesser og evt. modstandere er der over for

et nyt uddannelseskoncept? (bestyrelse, direktion, undervisere, elever –

men også hele aftagefeltet til uddannelserne og deres repræsentanter i

diverse uddannelsesudvalg)

• Hvad er forretningskonceptet, dvs. hvilke udgifter og indtægter er der

forbundet med at udvikle og implementere et e-læringskoncept?

• Kan e-læringsunderstøttede erhvervsuddannelser mere generelt opfattes

som legitime og passer de med institutionens profil, uddannelseskultur og

generelle rekrutteringsstrategi?

• Samlet kan man sige, at den strategiske analyse skal analysere og beslutte

om e-læring er legitimt, realiserbart og økonomisk effektivt.

25.09.2015

Slide 17

Den strategiske analyses fokus

Tre forskellige fokusområder:

• Innovationen.

• Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis.

• Organisationen.

25.09.2015

Slide 18

Innovationen: Inkrementel eller radikal innovation ?

25.09.2015

Slide 19

Undervisningsdesign: Nye generiske

værktøjer

Uddannelsesdesign: Nye uddannelsesmodeller

Supplerer eksisterende praksis

Transformerer eksisterende praksis

Virtuelle klasserum og asynkrone

undervisningsformer(fx MOOCs)

Blended learning, flipped classroom

Den papirløse skole

Digitale lærings-

ressourcer

Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis.

• E-læringsinnovationer - som kan indgå som en del af den

eksisterende praksis, som har været tilgængelig et stykke

tid, som kun kræver moderate tekniske kundskaber, og

som fortsat er under underviserens kontrol har større

chancer for at blive integreret i underviserens praksis.

• Fordi radikale nye uddannelsesmodeller kræver

koncentreret og vedvarende support.

• Radikale innovationer kræver en meget stærk forankret

strategisk beslutning – vedvarende og omfattende support

samt etablering af eksperimentelle rum for didaktisk

udvikling (E-Government).

25.09.2015

Slide 20

To eksempler på radikale innovationsprocesser –en succes og en fiasko …..

Nære eller fjerne eksempler (cases) ?

25.09.2015

Slide 21

To eksempler på radikale innovationsprocesser –en succes og en fiasko …..

1. Udvikling og implementering af MOOCs til samtlige

fag i læreruddannelsen i UCSJ.

2. Udvikling og implementering af en synkron online

(100 % netbaseret) ingeniøruddannelse på

daværende IHK (Ingeniørhøjskolen i Ballerup).

25.09.2015

Slide 22

Case 1: Implementering af MOOCs

• MOOC: Massive Open Online Courses

• I USA udbyder elite universiteter MOOCs med over 100.000

deltagere.

25.09.2015

Slide 23

25.09.2015

Slide 24

• Folkeskolereformens krav om at lærerne fra 2020 skal have

undervisningskompetence i de fag, de underviser i.

• Et estimat (kommunerne kender ikke de præcis tal) er, at

over 10.000 lærere skal efteruddannes i et eller flere fag de

næste 5 år – eller realkompetence vurderes af deres

skoleleder.

• Målgruppen er karakteriseret ved at have flere års

undervisningserfaring i faget – og besidder derved allerede

en række faglige og didaktiske kompetencer.

• Målgruppen er meget forskellig og besidder meget

forskellige kompetencer.

Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring ?

25.09.2015

Slide 25

Kommunerne i Region Sjælland efterspørger et

efteruddannelseskoncept, der er:

• Tilpasset den enkeltes kompetencebehov.

• Kan indpasses i skolernes tilrettelæggelse af lærernes

arbejde (fleksibilitet).

• Er ressourceeffektivt (tid samt betaling for ydelser).

Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring ?

Aftagerbehov:

25.09.2015

Slide 26

Elever Uddannelse

Personaliseredelæringsveje

Adaptive uddannelser

Uddannelser

25.09.2015

Slide 27

• UCSJ har udviklet en ”hybrid MOOC”, - en adaptiv MOOC der

blender online læring med synkron undervisning og vejledning –

enten on-campus eller synkront online.

• Konceptet er udviklet som en del af et designbaseret og

eksperimentelt forskningsprojekt, som UCSJ har arbejdet med pt.

knap 2 år. (Med afsæt i et erfaringer med MOOCs på Stanford

University - besøgt forår 2013).

• Forskningsprojektet har udviklet et didaktisk design framework,

som udvikling af konkrete MOOCs tager afsæt i.

Hvad er UCSJs efteruddannelsesløsning ?

Konceptet består af en trefaset studiemodel:

Kortlægning af kompetence-

profil

Differentieret studiearbejde

Eksamen

25.09.2015

Slide 28

Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer

Relaterede differentierede aktiviteter

Adaptivtdidaktisk

design(MOOC)

UnderviserFag

Deltager

Situeret (PLN)

Situeret (Fagkultur)

Situeret (Institution)

Læremiddelproduktion

Design framework

for UCSJs MOOCs

Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer

Relaterede differentierede aktiviteter

Adaptivtdidaktisk

design(MOOC)

UnderviserFag

Deltager

Situeret (PLN)

Situeret (Fagkultur)

Situeret (Institution)

Læremiddelproduktion

Design framework

for UCSJs MOOCs

Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer

Relaterede differentierede aktiviteter

Adaptivtdidaktisk

design(MOOC)

UnderviserFag

Deltager

Situeret (PLN)

Situeret (Fagkultur)

Situeret (Institution)

Læremiddelproduktion

Design framework

for UCSJs MOOCs

Constraints

Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer

Relaterede differentierede aktiviteter

Adaptivtdidaktisk

design(MOOC)

UnderviserFag

Deltager

Situeret (PLN)

Situeret (Fagkultur)

Situeret (Institution)

Læremiddelproduktion

Design framework

for UCSJs MOOCs

Constraints

Blended Learning

Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af MOOCs i UCSJ.

25.09.2015

Slide 33

Hvorfor MOOC ?

Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde MOOC?

Hvordan skal MOOCs i konkrete fag se ud?

Case 2: Udvikling af et synkront online miljø til ingeniøruddannelser på IHK

• IKH: Ingeniørhøjskolen i Ballerup.

• EU støttet projekt – et samarbejde mellem IHK og UCSJ.

• IHK er i dag fusioneret med DTU.

25.09.2015

Slide 34

Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse.

25.09.2015

Slide 35

Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse?

Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud?

Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud ?

Synkront online læringsmiljø i Ingeniøruddannelsen (IHK): Transformering af f2f undervisningen:

• Simulering af f2f undervisning.

• Re-medering af f2f undervisning.

Resultater:

• Det er muligt at simulere (frame) undervisningsrelationen:

lærer – studerende – fagligt indhold til et virtuelt rum.

• Men man er nød til at re-mediere alle aspekter af

undervisningen.

25.09.2015

Slide 36

Værktøjer og medier som anvendes til design af synkrone onlinelæringsmiljøer

Når man designer et synkront online læringsmiljø så skal man

inkorporere fem forskellige medier kendt fra f2f undervisningen:

1. Identifikationsmedier.

2. Synkrone dialogmedier.

3. Multimodale medier til at repræsentere og fastholdeindhold (lærerpræsentationer og elevudsagn).

4. Kollaborationsmedier.

5. Medier/værtøjer til at organsiere elever (grupper).

25.09.2015

Slide 37

25.09.2015

Slide 38

25.09.2015

Slide 39

Lærer

IndholdElever

Remediering

25.09.2015

Slide 40

25.09.2015

Slide 41

25.09.2015

Slide 42

Indhold

LærerElever

Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse.

25.09.2015

Slide 43

Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse?

Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud?

Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud

Effekten af ”Den digitale erhvervsskole” ?

25.09.2015

Slide 44

Pawson og Tilley, 1997, s. 58