View
220
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
InfrastrukturpåDjurslandMasterplanforinfrastrukturenpåDjursland2011–2020
DjurslandsUdviklingsråd,maj2011
Infrastruktur på Djursland – masterplan for infrastrukturen på Djursland 2011-2020
Udgivet: Maj2011
Udgiver: DjurslandsUdviklingsråd
Tekst: BoKristensen,sekretariatetforDjurslandsUdviklingsråd
Kort: DanLauritsen,SyddjursKommune
Fotos: SyddjursKommune,NorddjursKommune,DestinationDjursland,GrenaaHavnA/S(s.28-29)Midttrafik(s.1,14),AarhusLufthavn(s.27),Colourbox(s.32)
Layout: GrafiskPlus+
Tryk: KolindBogtrykkeri
Oplag: 1.000
Indhold
Indledning .................................................................................................................................................................................................... 5
Sammenfatning af planens hovedbudskaber ................................................................................................................................ 6
Status og aktuelle udviklingstendenser .......................................................................................................................................... 9Befolkningsudvikling...................................................................................................................................................................................9Erhvervsudvikling,beskæftigelseogpendling.............................................................................................................................10Turismeogoplevelsesøkonomi.........................................................................................................................................................12
Kollektiv trafik ........................................................................................................................................................................................ 15Grenaa-banenogdensintegrationmedletbanen....................................................................................................................15
Grenaa-banen..............................................................................................................................................................................15LetbaneniØstjylland................................................................................................................................................................17Udfordringeriforholdtilintegrationafjernbaneogletbane................................................................................17
MålsætningerforGrenaa-banensintegrationmedletbanen.............................................................................................18MålsætningerfordetregionalebusrutenetpåDjursland...................................................................................................21
Det overordnede vejnet ...................................................................................................................................................................... 23Statsvejnettet............................................................................................................................................................................................23Terminalpunkterafnationalbetydning..........................................................................................................................................26
AarhusLufthavn.........................................................................................................................................................................26GrenaaHavn................................................................................................................................................................................27Færgehavneogtransportkorridorer...............................................................................................................................28
MålsætningerfordetoverordnedevejnetpåDjursland.......................................................................................................29ForlængelseafDjurslands-motorvejenfremtilAarhusLufthavn.......................................................................29Opgraderingafdetoverordnedevejnet–ruterne15,16og21–tilhøjklassedeveje........................30EtableringafnyforbindelsepåtværsafRandersFjordøstforRanders.......................................................30EtableringafenfastforbindelseoverKattegat..........................................................................................................31
Det lokale vej- og stinet ...................................................................................................................................................................... 33Styrkelseafdetlokalevejnetgennemfælleskommunalevejprojekter..........................................................................33ForbedringafcykelstinettetpåDjursland....................................................................................................................................33
3
INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020 INDHOLD
IndledningogSammenfatning
Djurslanderenlandsdelmedstorelandområder,byeroglandsbyer.Mulighederneforatkommerundtisamttilogfraområdetervigtigforbosætningogerhvervsud-vikling.DerforerengodogeffektivinfrastrukturogenvelfungerendekollektivtrafikenvigtigforudsætningforfortsatvækstogvelfærdpåDjursland.
I2004togDjurslandsUdviklingsrådinitiativtiludarbej-delseafenmasterplanforinfrastrukturudviklingenpåDjursland.MasterplanenvarmedtilatsamleDjurslandsdengang8kommunerogÅrhusAmtomenfællesplanogprioriteringafønskernetilinfrastrukturen.Master-planenharsidenværetmedtilatsynliggørebehovenepåinfrastrukturområdet–specieltoverforstatsligemyndighederogbeslutningstagerepåflereniveauer.
Masterplanenhartooverordnedeformål:
• PlanenskalværeenfællessigtelinjefordenfortsatteudviklingaftrafikoginfrastrukturpåDjursland;
• Planenskalbidragetilatsikre,atalleredeplanlagteogigangsatteforbedringstiltagfårdenstørstmuligeeffektforDjurslandsvækstmuligheder.
Masterplanenblevsenestopdatereti2007,meniogmedatvilkåreneogudfordringernepåinfrastruktur-områdettilstadighederunderforandring,harDjurs-landsUdviklingsrådbesluttetigenatajourføremaster-planen.Ajourføringenskalogsåsesilysetaf,atnogleafdeprioriteredemål,somindgikidehidtidigeplaner,rentfaktiskerblevetindfriet–ellererunderindfrielse.Detdrejersigeksempelvisom:
• DetsydligemotorvejshængselogetableringenafDjurslandsmotorvejen,deråbnedei2008;
• DetnordligemotorvejshængselmedanlægafenmotortrafikvejmellemSdr.BorupogAssentoft,derforventesåbnetsenesti2014;
• AnlæggetafennyvestligadgangsvejtilAarhusLufthavn,deråbnedei2010;
• GrenaaHavnkomi2008mediTransportministeriets3-årigeforsøgmedmodulvogntog,somsidenerblevetforlængetmedyderligere5år.
DetokommunerpåDjurslanddeltageridetmidtjyskesamarbejdeomprioriteringafstørreinfrastruktur-anlæg,derskalsikredenfortsatteudviklingafheleRegionMidtjylland.I2007udarbejdedede19midtjyskekommunerisamarbejdemedRegionMidtjyllandanbe-falingertilInfrastrukturkommissionen1.Dervarenighedomfølgendeanbefalinger:
• FastforbindelseoverKattegat• OpgraderingafE45til6spormellemRandersogKolding
• Opgraderingafrute26tilhøjklassetvej/motorvejmellemAarhusogViborg
• FærdiggørelseafmotorvejenmellemHerningogHolstebro
• EtableringafletbaneiogomkringAarhus
Udoverdennemasterplaneranbefalingernetilinfra-strukturkommissionenfortsatrammenomDjurslandsUdviklingsrådsarbejdeforatforbedreinfrastrukturentilogfrasamtpåDjursland.
Indledning
1EtlinktildetfællesindspilfraRegionMidtjyllandogde19kommunertilInfrastrukturkommissionenfindespå:http://www.regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/infrastruktur/indspil+til+infrastruktur-+kommissionen
5
INDLEDNINGOGSAMMENFATNINGINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
MasterplanenforinfrastrukturenpåDjurslandpegerpåenrækkeforskelligetiltagpåinfrastrukturområdetsomforudsætningerfor,atDjurslandsUdviklingsrådsmålsæt-ningeromatskabevækstogvelfærdpåDjurslandkanindfriespåsigt.
Iforholdtilbosætningskalinfrastrukturenkunnehånd-teredemangependlere,derdagligtskaltransporterestilogfraderesarbejdspladseroguddannelsesinstitu-tionericentreneAarhusogRanderssamtdestørrebyerpåDjursland.
Iforholdtilerhvervsudviklingenskalinfrastrukturensikrevirksomhederneoptimaleforholdfortransportafvarer
ogfortilgængelighedtilleverandører,samarbejdspart-nere,kunderogmedarbejdere–herunderdemedarbej-dere,derpendlertilDjurslandfraAarhusogRanders.
Iforholdtiludviklingafturismeogoplevelsesøkonomiskalinfrastrukturenhavekapacitettilatkunnehåndteredespidsbelastninger,somerdenaturligefølgerafetsæ-sonbetoneterhverv,ogsikreenhensigtsmæssigafviklingafturisttrafikkenmellemattraktionerogferieboliger.
IarbejdetmedatudvikleinfrastrukturenpåDjurslandvilDjurslandsUdviklingsrådnavnligfokuserepåogforfølgerealiseringenaffølgendemål:
Sammenfatningafplanenshovedbudskaber
STRATEGISKNIVEAU
DjurslandsUdviklingsrådvilpådetstrategiskeniveauarbejdeforatskabepolitiskopbakningtilogsikreeksternfinansieringaf:
•Grenaa-banensfuldeintegrationmedletbanen,herunder hastighedsopgraderingogelektrificering
•ForlængelseafDjurslands-motorvejenfremtilAarhusLufthavn
•Opgraderingafdetoverordnedevejnet–ruterne15,16og21–tilhøjklassedevejeogetableringafomfartsvejevedAuning,Trustrup,Tirstrup,Mørke,EbeltoftogGrenaa
REGIONALEMÅLSÆTNINGER
DjurslandsUdviklingsrådvilsåvelpolitisksomstrategiskunderstøtteprio-riterederegionalemålsætningerpåinfrastrukturområdet,herundernavnlig:
•EtableringafenfastforbindelseoverKattegat
•EtableringafnyforbindelsepåtværsafRandersFjordøstforRanders
LOKALINDSATS
DjurslandsUdviklingsrådvilstøttekommunerneideresarbejdemedatløfteinfra-strukturelleogtransportmæssigetiltagpådetlokaleniveau,herunder:
•StyrkelseafdenkollektivetrafikpåDjurslandgenerelt
•Opgraderingafdetlokalevejnetgennemfælleskommunalevejprojekter.
•UdbygningafcykelstinettetpåDjursland.
6
INDLEDNINGOGSAMMENFATNING INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
AarhuserDanmarksnæststørstebyogersomstorbyenvigtigvækstforudsætningiheleregionen.EtegentligtbybånderunderudviklingiØstjyllandstrækkendesigfraRanderstilKoldingogmedAarhussomdynamo.NærhedentilAarhusogdetøstjyskebybånderetgodtudgangspunktforatskabevækstpåDjurslandogtilatunderstøttesåvelbosætning,erhvervsudviklingogturisme,mendetforudsættes,atdererdenfornødnetilgængelighed.Deterderforencentraludfordring,atsamspilletmellemDjurslandogdetøstjyskevækstcenterstyrkesogunderstøttesafenfortsatudviklingafenef-fektivinfrastrukturpåDjursland.
Medenstyrkelseafdenkollektivetrafik,vedenbrederedækningogenhøjerefrekvenspådeoverordnedebus-ruter,samtenetableringogudbygningafletbanen,kanDjurslandfortsatværeetattraktivtbosætningsområdefordenærliggendestørrearbejdspladscentre–Aarhus
ogRanders.OpgraderingenafGrenaa-banen,ognaturligintegrationmedletbanen,villigeledesbidragepositivttilenfortsatøgetbosætningpåDjursland.
EnforlængelseafDjurslandsmotorvejen,samtop-graderingafdetoverordnedevejnet,vilikkekunhaveensærdelespositiveffektpåerhvervsudviklingenpåDjursland,menligeledesindgåsomenudbygningafdetnationalevejnetderforbinderlandsdelene.EnyderligerefastforbindelsepåtværsafRandersFjordvilregionaltstyrkemobilitetenogderigennemforbedremulighederneforbosætningogrekruttering.
EnfastforbindelseoverKattegatvilstyrkeudviklings-mulighederneyderligereiØstjylland.MedenformindskettransporttidmellemSjællandogJyllandvilderbliveskabtgrundlagforstørrevækstidenøstjyskeregion,hvilketogsåvilhaveenafsmittendeeffektpåDjursland.
7
INDLEDNINGOGSAMMENFATNINGINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Statusogaktuelleudviklingstendenser
Befolkningsudvikling
DerhargennemdesenesteårværetenstabiludviklingibefolkningenpåDjursland,dogsåledesatderharværetensvagbefolkningstilvækstiSyddjursKommuneogentilsvarendesvagtilbagegangafbefolkningeniNorddjursKommune,hvilketfremgårafFigur1.nedenfor.
ForventningernetildenfremtidigebefolkningsudviklingpåDjurslandfremgårafbefolkningsprognoseniFigur2.Heraffremgårdet,atdersamletsetvilværeenvækstibefolkningstalletpå6,3%overdentyveårigeprognose-
periode,hvilketi2030vilresultereietforventetbefolk-ningstalpågodt84.500personer.IprognosenforventesderenfortsatvækstiSyddjurs,mensbefolkningstalletiNorddjursforventesatfaldeenanelsefremtil2020forderefteratvokse.
BeggekommunerarbejderaktivtpåattiltrækkenyeborgerevedatfremhæveDjurslandsometattraktivtbosætningsområdeforborgeremedarbejdspladsif.eks.AarhusellerRanders.DennebosætningspolitikhariflereårbåretfrugtiSyddjursKommune,deri2006havdeca.1.250tilflyttere,somtidligerehavdebopæli
Statusogaktuelleudviklingstendenser
Figur1.UdviklingenibefolkningstalletpåDjursland,januarmåned2008-11
Figur2.BefolkningsprognoseforDjursland2010-30
80.000
90.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
02010 2015 2020 2025 2030
Syddjurs Norddjurs HeleDjursland
80.000
90.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0Jan-08 Jan-09 Jan-10 Jan-11
Syddjurs Norddjurs HeleDjursland
9
STATUSOGAKTUELLEUDVIKLINGSTENDENSERINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Område/År
Syddjurs Norddjurs Djursland samlet
Arbejdssted Bopæl Arbejdssted Bopæl Arbejdssted Bopæl
2006 15.437 20.177 16.401 18.635 31.838 38.812
2007 15.840 20.756 16.638 18.972 32.478 39.728
2008 16.048 21.150 17.142 19.431 33.190 40.581
2009 15.666 20.827 16.523 19.146 32.189 39.973
Tabel1.BeskæftigedepåDjursland2006-09efterarbejdsstedogbopæl
AarhusKommune.DenøkonomiskekriseharimidlertidmedførtennedgangiantalletaftilflytterefraAarhustilbeggekommuner,mentendensenerdogvendtigeni2010.
Deterværdatbemærke,atbeggekommunerrummeretstortpotentialeforyderligerebosætning.Detteskalbl.a.sesilysetafdengenerellevækstiAarhus-området,somfårenafsmittendeeffektpåDjursland.Potentialethængerogsåsammenmeddenprisudviklingpåejer-boliger,derharværetiAarhusgennemdesenesteår,hvilketgørDjurslandtiletattraktivtbosætningsområdeinærhedenafregionensstørsteby.
Erhvervsudvikling, beskæftigelse og pendling
GlobaliseringenogdengenerelleudviklingmedudflytningafløntungproduktionfraDanmarksamtøgetinterna-tionaltejerskabafdanskevirksomhederharogsåsat
sinesporpåDjursland.Gennemdesenesteårerflerestorearbejdspladsersåledeslukket,mensamtidigernyearbejdspladserblevetskabt.
OverordnetseterDjurslandigangmedenomstillingfraenøkonomibaseretpålandbrugs-ogindustriarbejds-pladsertilenservice-ogoplevelsesøkonomi.Derarbej-desbevidstforattiltrækkevidenbaseredevirksomhederogarbejdspladsertilDjursland,ligesomdergøresenmålrettetindsatsforatstyrkeinnovationenideeksiste-rendevirksomheder,såderustesbedretiludfordring-erneidenglobalekonkurrence.MednyestoreerhvervsprojekteriGrenaaligeomhjør-net,vilderdogogsåifremtidenværeetbetydeligtantalarbejdspladserindenforfremstilling,energiproduktionogindustrielservicepåDjursland.
Tabel1.nedenforviserhenholdsvisantalletafbeskæf-tigedepersonermedbopælogantalletafbeskæftigede
10
STATUSOGAKTUELLEUDVIKLINGSTENDENSER INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Arbejdssted
Bopæl Syddjurs Norddjurs Århus Randers
Syddjurs 1.420 5.752 757
Norddjurs 1.665 1.628 1.446
Århus 1.535 590
Randers 410 714
Tabel2.Beskæftigede2010efterbopælskommuneogarbejdsstedskommune
medarbejdsstedidetokommunersamtDjurslandsomhelhediperioden2006-09.
Iperiodentilogmed2008kanderbådesporesenvækstiantalletafpersonermedbopælpåDjurslandogpersonermedarbejdsstedpåDjursland,mensderi2009ertaleomenmindretilbagegangforbeggetal.
Tabellenviser,atderibeggekommunergenerelterflerebeskæftigedemedbopælikommunenendmedarbejdsstedikommunen,ogatdetteforholdersærligtudtaltiSyddjursKommune.DenøstligedelafNorddjursKommunemedGrenaaudgørietvistomfangsitegetarbejdskraftopland,derogsåkendetegnesafindpendlingfradetøvrigeDjursland.
Tabel2.visersammenhængenmellembopælogarbejdssted–ogdermedpendlingsmønstret–mellemudvalgtekommuneri2010.Detfremgåraftabellen,atdenstørstependlinggårfraSyddjursKommunetil
AarhusKommunemedgodt5.700pendlere,menogsåfraAarhustilSyddjurserdergodt1.500pendlere,hvilketbringerdettotaleantaldagligependleremellemdetokommunerpåomkring7.300.INorddjursKom-muneerudpendlingenmerejævntfordeltpåhenholdsvisSyddjurs,AarhusogRanderskommuner,mensindpend-lingenfortrinsvisskerfraSyddjurs.
Nårpendlingstallenefra2010sammenlignesmedpendlingstallenefra2006,somfremgikafdentidligeremasterplanfra2007,kandetkonstateres,atderiperiodenfra2006til2010ersketenyderligerevækstipendlingentilogfraDjursland.Ligeledeserdergen-nemdesenereårsketenstigningidengennemsnitligependlingsafstandforborgeremedbopælpåDjursland.
11
STATUSOGAKTUELLEUDVIKLINGSTENDENSERINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Turisme og oplevelsesøkonomi
DjurslandharudvikletsigtilatværeenafdestørsteogmestbetydningsfuldedestinationerforkystferieturismeiDanmark.Kystferieturismeerkendetegnetvedathaveenmarkantkoncentrationomkringbørnenesferieperi-oder,hvilketmedførerenstorbelastningafinfrastruk-turenidisseperioder.Entilstrækkeligogtidssvarendeinfrastrukturerennødvendighed,hviskystferieturismenfortsatskalværeetbetydendeerhvervforDjursland.
Turisme-ogoplevelsesøkonomienersåledesetafdevigtigsteerhvervforDjurslandibådebeskæftigelses-mæssigogøkonomiskhenseende.DeturistmæssigecentrehartraditioneltværetEbeltoftogMols,DjurslandsnordkystmedBønnerupogFjellerupsamtGrenaa,hvordeflestehoteller,campingpladserogferiehuseerbeliggende,menmedstadigflerestoreattraktionerpådetcentraleDjurslandmåheleDjurslandbetegnessometdecideretturistområde.
Enskønsmæssigberegningviser,atDjurslandharca.75.000sengepladserfordeltmedca.56.000iferie-huse,15.000påcampingpladserog4.000ihoteller,feriecentre,vandrehjemogB&B.Ihøjsæsonenjuni-augusterdernormaltenhøjbelægningpådeforskelligeovernatningsformer.Udviklingendesenesteårharvistetfaldiantalletafovernatningerpåhotellerogferiecentre(hvorderogsåerreduceretiantalletafsengepladser),mensderharværetenstigningiantalletafovernat-ningerpåcampingpladser.
Djurslandsattraktionerbesøgesårligtafmangegæster–skønsmæssigtomkring1mio.besøgendepåde6størsteattraktioner.AleneDjursSommerlandbesøgesafmereend½mio.gæsterårligt,hvilketvilsigeisom-merlandetsåbningstidmellemmajogoktober.
I2008åbnedeNordeuropasstørstegolfresortudenforNimtoftemedtilhørendewellness-centerogferieboligerogi2009blevMolsBjergeudpegetsomnationalpark.
12
STATUSOGAKTUELLEUDVIKLINGSTENDENSER INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
BeggedenyeattraktionerforventespåsigtatmedvirketilattiltrækkeendnuflereturistertilDjursland–ogsåudenfordentraditionellehøjsæson.
INorddjursKommunearbejdesderaktueltpåkoncept-udviklingafKattegatcentretogpåudviklingafturismenomkringSydhavneniGrenaa,afdækningafdetturist-mæssigepotentialeomkringBønnerupHavnogople-velsesudviklingiFjellerup.
Djurslandblevi2007udpegetsomhelårsturisme-destinationogi2010sometprioriteretområdeforudviklingafkystferieturismeniRegionMidtjylland.DestinationDjurslanderpådennebaggrundifærdmed–isamarbejdemeddetokommuner–atudarbejdeenhandlingsplanfor,hvorledesudviklingenafkystferieturis-menskaludmøntesipraksisiperiodenfremtil2015.
AltialtmåderforventesenvækstituristtilstrømningentilDjurslandidekommendeår,ogdetervigtigt,atsikre
tilgængelighedentilnyeattraktionersomnationalparkenoggolf-resortet,såvelsomatforbedretilgængelighedentileksisterendeattraktioner,strandeogovernatnings-faciliteter.Ikkeblotiformafbedretilgængelighedudefra,menogsåinterntpåDjursland,såledesatderergodeadgangsforholdmellemdeforskelligeattraktionerind-byrdesogmellemattraktionerneogdestoreturist-områderlangsDjurslandskyster.
13
STATUSOGAKTUELLEUDVIKLINGSTENDENSERINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Kollektivtrafik
Kollektivtrafik
UdviklingenafengodkollektivtrafikbetjeningeretvigtigtmiddeltiludviklingafsamspilletmellemDjurslandogdenøvrigeregion.Derskalværeetreeltalternativtildeborgere,derikkeharadgangtilprivatbil,ogdervilfortsatværebehovforenforbedretserviceringafDjurslandmedkollektivtrafikadvejellerbane.BådeGrenaa-banenogderegionalebusruterharbetydningforerhvervs-pendlereogisærfordeuddannelsessøgende,derdagligtbenytterskoler,gymnasierogandreuddannelsesinstitu-tionerpåDjurslandelleriAarhusogRanders.DetervigtigtatsikretilgængelighedentilDjurslandsuddannelsesinstitutionerfordestuderende,somividtomfangerbrugereafkollektivetransportmidler.
Detvilbidragetilatøgeuddannelsesinstitutionernesat-traktivitetogrækkevidde,såfremtderesoptageområderdækkesindmedhurtigekollektiveforbindelser.
Grenaa-banen og dens integration med letbanen
Grenaa-banenGrenaa-banenerenenkeltsporetstrækningpå69kmmellemAarhusHogGrenaa.Derer19standsnings-stederpåbanen,herafharde10karakteraftrinbræt.Grenaa-banenbenyttesisærsompendlerforbindelse
Figur3.DagligtantalrejsendepåGrenaa-banen2007-09,udvalgtestationer
Grenaa
Trustrup
Kolind
Ryomgård
Mørke
Hornslet
Løgten
Skødstrup
Hjortshøj
Lystrup
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2007 2008 2009
15
KOLLEKTIVTRAFIKINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
mellemDjurslandogAarhus,menogsåsomlokaltbe-fordringsmiddel,bl.a.afmangeskolebørnogstuderendepåuddannelsesinstitutionerneiGrenaa.
EnopgørelseoverdetdagligeantalrejsendepåGrenaa-banenfremgårafdenovenståendetabel,somerbaseretpåtalfraDSB’sVesttællingeriårene2007- 20092.Tabellenviserdetdagligeantalankomsterogafrejser–ogdermeddetsamledeantalrejsende–påudvalgtestationerpåGrenaa-banen.Detfremgåraftabellen,atderertaleometrelativtstabiltantalrejsendetilogfra
deenkeltestationermedHornsletogGrenaasomdetostationerpåDjurslandmeddetstørsteantalbrugere.
DererigangsataktivitetermedhenblikpåopgraderingafGrenaa-banen.ForeløbigharenopgraderingafbanenpåstrækningennærmestAarhusbetydet,atrejsetidenfraGrenaatilAarhuserblevetreduceretmed20minutterfratidligere90minuttertilnu70minutter.MellemRyomgårdogGrenaaerdemestkritiskesporogmindresporstykkerblevetombygget,menensamletsporopgraderingafstykketerudsatogforventesifølge
Figur4.Grenaa-banenogletbanen
2DSB’sVesttællingerenoptællingafankomster,afgangeogtogskiftpåalleDSB-stationeriVestdanmarkpåenhverdagiefteråretihen-holdsvis2007,2008og2009.
16
KOLLEKTIVTRAFIK INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Banedanmarksfornyelsesplan2010-12førstatvilleværefærdiggjorti2013.
Dereridecember2010tagetdeførsteskridttilenopgraderingafdetrullendematerielpåGrenaa-banenmedindsættelseafdetførsteafotteDesiro-togsæt,somforudenatværemeremiljøvenligeogsåtilbyderpassagerernebedrekomfort.Togenekanpotentieltkøre120km/togerhurtigeretilatstarteogstoppeenddeMR-tog,derhidtilharbetjentGrenaa-banen.DerforvilstrækningenmellemGrenaaogAarhuskunnegennem-kørespåkorteretidendhidtil,såfremtbanelegemetsbeskaffenhedogsikkerhedsforholdeneomkringbanentilladerdet.
Grenaa-banenåbnermulighedforgodstransportermellemGrenaaogAarhus.Dennemulighedharikkeværetudnyttetgennemdesenesteår,menmeddenaktuelleerhvervsudviklingiGrenaamedanlægsarbejdetitilknytningtilhavvindmølleparkenvedAnholtsamtetableringenafenbioethanol-virksomhediGrenaaerderforventningerom,atbehovetforgodstransporteradGrenaa-banenatterkanbliveaktuelt.
Letbanen i Østjylland
MedopbakningfraStaten,RegionMidtjyllandogkom-munerneiØstjyllanderetableringenafenletbaneiØstjyl-landgodtigang.DerergennemførtVVM-undersøgelseforletbanensetape1,deromfatterennyanlagt12kmlangdobbeltsporetstrækningiAarhusKommunemel-lemÅhavevejogLystrupsamtentilkoblingtilogintegra-tionmeddeeksisterendenærbanerGrenaa-banenogOdder-banen.IfølgeplanenskaldennuværendeGrenaa-banestrækninggennemRisskovbevaresmedhenblikpågennemkørendetogoggodstransport.
Detforventes,atenlovometableringafletbanenved-tagesi2011,hvorefteranlægsarbejdetkanpåbegyndes.Deterplanen,atletbanenettetideefterfølgendefaserskaludvidestilogsåatdækkedeøvrigekomuneriØstjyl-land–Randers,Favrskov,SkanderborgogSilkeborg,mendeterp.t.uafklaret,hvorledesdisseanlægsarbe-jderskalorganiseresogfinansieres.Anlægsarbejdetforetape1finansieresafAarhusKommune,RegionMidtjyllandogstaten,mensstatenikkeskalmedvirkeidenseneredrift.Denneoverladestiletselvstændigtletbaneselskab,hvissammensætningikkeerafklaretpånuværendetidspunkt.Detliggerdogfast,atstaten
viloverdrageGrenaa-banentilletbaneselskabet,somhermedfåransvaretfordriftogvedligeholdafstræk-ningen.
Anlæggetafenletbanevilikkealenegavnedelokalom-råderiAarhus,sombetjenesafbanen,menogsååbneenrækkeperspektiverforDjurslandogsikrebedretilgængelighedforDjurslandsborgeretilflerestørrearbejdspladseriAarhus.Herkanfremhævesdetplan-lagtecentralsygehusiSkejby,somvilbliveenmegetstorarbejdsplads.Meddirekteadgangvialetbanentildetnyecentralsygehusvilbanenfåstorbetydningforpendlingenogdermedogsåforbosætningenideområder,derbetjenesafletbanenognettetafnærbaner.
Udfordringer i forhold til integration af jernbane og letbane
Etape1afletbanenåbnesi2016,ogvilforudendenyanlagtestrækningeriAarhusomfattedehidtidigejernbanestrækningertilOdderogGrenaa.Detbetyder,atregionaltogudskiftesmedletbanetog.Detendeligetidspunktforudskiftningliggerikkefast.Deterligeledesuafklaret,hvorstoredeleafstrækningendervilbliveelektrificeret,ligesomdetikkeerafklaret,omletbane-togeneskalanvendeel,dieselellerbeggedelesomfremdriftsmiddel.
Detervigtigt,atpendlingstidenmellemDjurslandogAarhusikkeøges,ogatdensåvidtmuligtsænkes.Deterligeledesvigtigt,atderopretholdeshurtigeforbindelsertil/frahenholdsvisGrenaaogHornslet.DetnuværendeletbaneprojektindhenterikkeisigselvdepotentiellegevinsterforDjurslandpågrundafenmanglendespor-oghastighedsopgraderingafdeteksisterendebanenet.Hererhastighedernebetydeligtlavereendde120km/t,somletbanetogkankøre.Detvilderforværehensigts-mæssigt,atder–medhenblikpåsåvelenumiddelbargevinst,menogsåmedhenblikpåenfremtidssikringafletbanen–foretagesenhastighedsopgraderingafbanensamtidigmeddenplanlagtesporopgradering.
Derkanogsåpegespåmulighedenforsamordningafdeforskelligetransportmidler,såledesatpendlerekanpendleendelafvejentilogfraarbejdemedprivatbilellerbusogdenresterendedelmedbane.Idenforbindelsevildetværehensigtsmæssigtatetableresærligeparke-ringsforholdvedudvalgtestationerogstandsnings-steder,somtilgodeserpendlernesbehov.
17
KOLLEKTIVTRAFIKINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Deterendviderevigtigt,atderfastholdesendobbeltlinjeføring,hvordetnuværendetracégennemRisskovbevares,såledesateventuellekonfliktermellemforskel-ligetransporterforebygges.Grenaa-banenskalogsåifremtidenkunneafviklegodstransportermellemAarhusogGrenaaidetudbygningenafGrenaaHavnkanmedføreetnytbehovforgodstransportviajernbane.
ForudenønsketomenhurtigforbindelsemellemDjurs-landogAarhuserderogsåønskeromflerelokalestoppåDjurslandmedhenblikpåatsikreenbedrekollektivtrafikbetjeningafmindrebysamfundoglokalområderidestørrebyer.EksempelviserderønskerometableringaftrinbrætiThorsager,ogiGrenaaerderønskeometstoppestedidensydligedelafbyenvedHessel,ogatderskerenforlængelseafletbanensetape1tilGrenaaHavnmedetellertolokalestop.
Iforbindelsemeddenfremtidigeudbygningafletbanenmedflereetaperbørdetendvidereundersøges,omdet
ietlangsigtetperspektivvilværehensigtsmæssigtatbetjenedetnyebyudviklingsområdemellemRøndeogLøgtenmedennyletbanestrækning,dereventueltogsåvillekunneforlængestilAarhusLufthavn.Dettegivernaturligvisnogleudfordringer,iogmedatderernogleindbyggedekonfliktermellemønskerneomhenholdsvisflerelokalestopogkortererejsetid,somskalhåndteres.DerbørderforgennemføresenanalyseafpassagergrundlagenepådemuligestandsestederogkonsekvensernefortransporttidenmellemGrenaaogAarhus.
Målsætninger for Grenaa-banens integration med letbanen
DjurslandsUdviklingsrådvilarbejdefor,atGrenaa-banenogdenøvrigedelafletbaneniogomkringAarhustilsam-menbliverdrivkraftenbagudviklingenafdensamledekollektivetrafikforsyningafDjursland.
18
KOLLEKTIVTRAFIK INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
UdgangspunkteterenfastholdelseafbeslutningstagernepåatderskerenfuldintegrationafletbanenmedGrenaa-banenogOdder-banensometlediletbanensførsteetape.DerudovervilDjurslandsUdviklingsrådarbejdeforatfølgendemålsætningerindfries:
• AtBanedanmarkpåtagersigansvaretforsåvelspor-somhastighedsopgraderingafstrækningenfraRyomgårdtilGrenaatil120km/t,såledesatdetfuldepotentialekanudnyttespåstrækningen.
• Atmulighedenforenelektrificeringafhelestræknin-gentilGrenaaprioriteresmedhenblikpåatsikrefuldintegrationogbetjeningafstrækningenmeddenyeletbanetog.
• AtdersikresendobbeltsporføringtilHornsletmedhenblikpåatøgefrekvensenafkørslerpåstræknin-genogåbnemulighedforhurtigtogmellemDjurslandogAarhusH.
• AtsporføringengennemRisskovfastholdesmedhenblikpåbetjeningafhurtigtogoggodstransporter.
• Atmulighederneforenudbygningsetapepåletbanensetape1,derførerletbanenheltnedtilGrenaaHavn,undersøgesnærmere.
• AtmulighederneforetableringaftrinbrætiThors-ager,vedHesseliGrenaaogGrenaaSydhavnunder-søges,herunderenvurderingafdeanlægsomkost-ninger,dererforbundetmedetableringafdenævntestandsningssteder.
19
KOLLEKTIVTRAFIKINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Det regionale busrutenet på Djursland
Detidligereamtsligebusruterovergikpr.1.januar2007tildetregionaletrafikselskabMidttrafik,sompåvegneafkommunerneogRegionMidtjyllandvaretagerdenkolle-ktivetrafikiregionen.DriftenfinansieresafRegionen,mensenkelteruter,derikkegåroverkommunegrænser,erovergåettilkommunaldriftsfinansiering.
DetregionalebusrutenetpåDjurslandfremgårafkortetiFigur5.nedenfor.Djurslanderidetstoreheledækket
godtindmedregionalebusruter,somsammenmedGrenaa-banenbetjenerstortsetalledestørrekollektivependlerstrømme.
Dervilaltidværeenbalancegangmellematkunnetilbydeetfintmasketnetafkollektivetransporttilbudogsamtidigatbringepassagerernehurtigtfraétstedtiletandet.Behoveneerforskellige,mendetvilværehensigtsmæs-sigtmedenoverordnetogsammenhængendetrafikplan-lægning,sombådetagerhensyntilbehovenehospend-leresamthosuddannelsesinstitutionerogvirksomheder
Figur5.DetregionalebusrutenetpåDjursland
20
KOLLEKTIVTRAFIK INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
påDjurslandogsomgenereltøgertilgængelighedentilkollektivtransport.Hvisdetkollektivetrafiktilbudskalværeeffektivtogattraktivterdetogsåvigtigtatsikrekorrespondancemellemlokaleogregionaleruterogatskabeoptimaleforholdfordepassagerer,derskalskiftetransportmiddelundervejs.
DererenrækkelanddistrikterisåvelSyddjurssomNorddjurskommuner,derikkep.t.dækkesafdetregio-nalebusrutenet,ogdetbørovervejesatetablerelokaletilbringeruterafhensyntildetvoksendeantalpendlere.Enandenløsningidetyndtbefolkedeområderkanværetelebusordningerfremfortraditionelbusdrift.
Foratfådetoptimaleudbytteafdetintegreredeletbanenet,hvorbanenfungerersomrygradenidenkollektivetrafikforsyningafDjursland,erdetnødvendigtatsikre’fødekæderne’tilbanen.Deregionalebusrutererétafelementerneidennefødekæde,idetdevilkunnefungeresomtilbringerutertiludvalgteknudepunkterpåbanenettet.
Målsætninger for det regionale busrutenet på Djursland
DjurslandUdviklingsrådvilarbejdeforengenerelstyrkelseafviftenafkollektivetrafiktilbudpåDjursland,ogherunderderegionalebusruter.Detteskalbl.a.skeved:
• AtsamarbejdemedMidttrafikomenbedreoverord-netplanlægningafdetsamledekollektivetrafiktilbudmedhenblikpåatskabestørresammenhængskraft.
• Atundersøgemulighedernefortilbringerutertilgen-nemgåendebusruterogletbane.
• Atundersøgevilkåreneforlokal/regionalfinansieringsamtvilkåreneforetableringafpendlerpladservedstationer,busterminalerogandreknudepunkterforkollektivtrafik.
• Athavefokuspånyeogalternativetilbudomkollektivtrafikilanddistrikterne,eksempelvistelebusordninger.
21
KOLLEKTIVTRAFIKINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Detoverordnedevejnet
BortsetfrajernbanenmellemAarhusogGrenaa,dererbehandletidetforrigeafsnit,udgøresdenoverordnedeinfrastrukturpåDjursland,afdetstatsligevejnetsamtafdetreterminalpunkterAarhusLufthavn,GrenaaHavnogEbeltoftFærgehavn.Såvelstatsvejenesomdetreterminalpunkterspillersomminimumenregionalrolle,ogforfleresvedkommendeogsåenrolleiafviklingenafnationaleellerinternationaletransportopgaver.
Denoverordnedeinfrastrukturersåledesikkekunafbetydningforborgere,turisterogerhvervslivetpå
Djursland,menogsåfortransportkunder,derpassererDjurslandundervejstilenfjerneredestination.
Statsvejnettet
DetoverordnedevejneterDjurslandslivsnerve,dersam-menbinderbyer,havneoglufthavnogsikrertilgænge-lighedtilAarhus,Randersogdetoverordnedemotor-vejsnet.Ettidssvarendeogbæredygtigtoverordnetvejneterafstørstevigtighedfordemangeborgere,der
Detoverordnedevejnet
Figur6.DetoverordnedevejnetpåDjursland
23
DETOVERORDNEDEVEJNETINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
dagligtpendlertilogfraDjurslandogfordemangeturis-ter,derovernatterpåDjurslandellerbesøgerområdetsattraktioner.Ligeledesfungererdetoverordnedevejnetsomtransportkorridorertilogfralufthavn,havneogfærgeforbindelsernetilSjællandogSverige.
SomdetfremgårafFigur6.forrigesideudgøresdetoverordnedevejnetpåDjurslandafruterne15,16og21,deralleerstatsveje.
• Rute 15forbinderGrenaamedLøgteniAarhusKommune,hvorfrarute15fortsættersommotor-vej.StrækningenfraLøgtentillufthavnskrydsetvedTåstruperanlagtsommotortrafikvej,mensdenresterendestrækningtilGrenaaeralmindelighoved-landevej.ÅbningenafDjurslandsmotorvejeni2008ogfærdiggørelsenafdetsydligemotorvejshængseli2010harøgettilgængelighedentilogfraDjursland
væsentligt–ikkekuniforholdtilAarhus,menogsådetøvrigeJyllandviaE45.
• Rute 16forbinderGrenaamedAssentoftiRandersKommune.Helestrækningeneralmindelighoved-landevej.Jævnførdentrafikpolitiskeaftaleskalderindenudgangenaf2014etableresenmotortrafikvejmellemAssentoftogSdr.Borup(detnordligemo-torvejshængsel),hvilketvilstyrketilgængelighedentilogfraDjurslandiforholdtilmotorvejE45NordogNordjyllandgenereltligesomhængsletvilgiveanled-ningtilmindskettrængselogøgetrafiksikkerhedenidesydligeforstædertilRanders.
• Rute 21forbinderEbeltoftmedAssentoft.Hoved-partenafstrækningeneralmindelighovedlandevejbortsetfrastrækningenmellemTåstrupogFølle,hvorrute21følgerrute15sommotortrafikvej.Rute21
Figur7.ÅrsdøgntrafikpådeoverordnedevejepåDjursland,udvalgtemålepunkter2005-09
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2005
Rute15vestforFølle Rute15sydforGrenaa
Rute21nordforEbeltoft Rute16vestforFausing
Rute16nordforGrenaa
2006 2007 2008 2009
24
DETOVERORDNEDEVEJNET INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
ertransportkorridormellemdetnordligeJyllandogKøbenhavnviafærgeforbindelsenmellemEbeltoftogSjællandsOdde.
TrafikkenpådetoverordnedevejnettilogfraDjurslanderstegetgennemdeseneste5år,hvilketfremgårafFigur7.nedenforvenstre.TrafikkenforventesatstigeyderligereidekommendeårsomfølgeafdenøgedebosætningpåDjursland–ogderaffølgendependling–samtøgettilstrømningafturister.Dereralvorligetrængselsproblemerpådeleafdetoverordnedevejnet,ligesomderkanidentificeresflere’sortepletter’medhensyntiltrafiksikkerheden.Nogleaftrængselsproblemerneknyttersigtildendagligependlingogvilderforoptrædepåallearbejdsdageåretrundtimorgen-ogeftermiddagstimerne,andretræng-selsproblemererknyttettilturismeogvilderforværesæsonbetonede.Endeligerdertrængselsproblemer,derknyttersigtilterminalpunkterneiformaffærgetrafikogspecialtransporterafgods.
På rute 15erderisærtrængselsproblemermorgenogaftensomfølgeafpendlingstrafik.StrækningenmellemTåstrupogLøgten(motortrafikvejen)ertotaltsetdenmesttrafikeredevejstrækningpåDjursland,ogtrafikkeneristadigvækst,mensstrækningenmellemTåstrupogGrenaaernogetmindretrafikeret.
På rute 16erderisærtrængselsproblemerpåstræk-ningenfraAuningmodRandersogdisseproblemerforstærkesyderligeredestotætteremankommerpåRanders.
Rute 21ergenereltikkeprægetafdesammetræng-selsproblemer,menstrækningenmellemEbeltoftogTåstruperdogmegettrafikeret,ogderermassivetrængselsproblemeriogomkringEbeltoftiforbindelsemedferieperioderogtrafikkentilMols-Linieniforbindelsehermed.
EndeligerdermassivetrængselsproblemeriRanders,navnligibyenscentrum,hvorRandersBrokrydsesafca.45.000bileridøgnet,oggørdentilenaflandetsmesttrafikeredekommuneveje.DissetrængselsproblemerharogsåafsmittendeeffektpåDjursland,bl.a.iforholdtiladgangentilsygehuset,ogdetersåledesogsåenud-fordringforDjurslandatfåløstdisseproblemer,selvomdeerlokaliseretudenforområdet.
RandersKommuneplanlæggerennybroicentrum,”Bolværkslinjen”,derskalaflasteRandersBro,ligesometableringenafdetnordligehængselvilaflasteendelaftrafikkeniogomkringRanders,mendeteretspørgsmål,omdisseinitiativervilværetilstrækkelige.
UansethvoreffektivenkollektivtrafikdækningderetablerespåDjurslanderdetstadigetlandområde,hvorbehovetforpersonbilspendlingkunkanforventesøget,medmereprespåvejnettetsomkonsekvensderaf.Jostørrepressetbliverpåvejnettet,destostørrebliverdetforventedespildtiditrængselssituationerne.HvisDjurs-landfortsatønskeratværebopælsoplandtildestørrebyerinærhedenskalderfortsatsikreseneffektivogsikkertransportmulighedmellembopælogarbejdsplads.
25
DETOVERORDNEDEVEJNETINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Terminalpunkter af national betydning
DetoverordnedevejnetbetjenerforudenbyernepåDjurslandogsåtrevigtigeterminalpunkter,nemligAarhusLufthavn,GrenaaHavnogEbeltoftFærgehavn.Udviklingenafdeforretningsmæssigeaktiviteter,dererknyttettilterminalpunkterne,liggerudenformasterpla-nenssigte,mendetervigtigt,atdisseaktiviteterunder-støttesafogkoordineresmedmasterplanen.
Aarhus Lufthavn
AarhusLufthavniTirstruperØstjyllandsinternationalelufthavn.Detskaldenogsåværeifremtiden.Lufthavnen
harbetydningforDjurslandsimageogstærketilknytningtildetøstjyskeområdemedAarhusogRanders,derudgørlufthavnensnaturligeopland,ligesomdenspillerenstorrolleforturismenpåDjurslandvedatsikretilgænge-lighedtilområdetfraudenlandskedestinationer.
Meddenuværenderammebetingelserogvilkårerlufthavnenkonkurrencedygtig.IndenrigsruternetegnersigpåårsbasisfordetstørsteantalpassagereriAarhusLufthavnogdetforventes,atderiårenefremovervilværeenefterspørgselefterindenrigsrutetrafikafmindstsammestørrelsesomdennuværende.Igennemenårrækkeharderværetenvækstiantalletafpas-sagererpåudenrigslavprisruter,derharværetdrevetisommerhalvåret.Markedetforlavprisrutererattraktivt,
Figur8.TerminalpunkterpåDjursland
26
DETOVERORDNEDEVEJNET INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
menogsåtemmeliguforudsigeligt,ogderforviltradi-tioneludenrigsruteflyvningogcharterflyvningfortsatværeattraktivenicheaktiviteterforÅrhusLufthavn.
Foreninternationallufthavnertilgængelighedennøgle-parameteriforholdtillufthavnenskonkurrenceevne.Medtilgængelighedforstås,atdetskalværeletoghurtigtatkommetilogfralufthavnen,ogdentidsmæssigeafstandbetydermereenddenfysiske.
ÅbningenafDjurslandsmotorvejenogfærdiggørelsenafdetsydligemotorvejshængselharbetydet,atlufthavnenerrykkettætterepåmarkedetogtiltrækningskraftenøget–optageområdetersåledesblevetøgetmed35%.Desudenharåbningenafhængsletstyrketlufthavnenskonkurrenceevneiforholdtilalternativetransporttilbudsomtogogfærge.
MedetableringenafdennyeadgangsvejfrakrydsetiTåstrupogfremtillufthavnen,somerfinansieretafAarhusLufthavn,SyddjursKommuneogNorddjursKommune,ertilgængelighedenøgetyderligere,ogdenpsykologiskeafstandmellemAarhusoglufthavnenerblevetreduceret.
Grenaa Havn
GrenaaHavnharengodbeliggenhediJyllandogerendynamoidenlokaleerhvervsudviklingomkringGrenaa.Havneudvidelsenoguddybningenafhavnebassineti2010givermulighedforetableringafnyeindustrierellerudskibningafmeregods.GrenaaHavnhargodemulighederforvækst,såfremtdersikresdefornødneinfrastrukturelleinvesteringerihavnensbagland.NyeprojekteriGrenaa-området–såsometableringenafenbioethanol-virksomhedoganlæggetafAnholtHavvind-møllepark–skabergrundlagfornyaktivitetpåGrenaaHavn,somviløgebehovetforgodstransporteroggenereremeretrafik.
GrenaaHavnharsidenaugust2007væreténafdedanskehavne,dererindgåetietforsøgmedmodulvogn-tog.Modulvogntogerennytypelastbilmateriel,somerlængereenddealmindeligelastbilerogharenstørre
27
DETOVERORDNEDEVEJNETINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
totalvægt.Derforstillermodulvogntog–ligesomstørretransporterafeksempelvisvindmølletårneog-vinger–ogsåstørrekravtilvejenesbeskaffenhed,herunderfraværafvejchikaner,smallepassagerogskarpesving.Forsøgeteri2010blevetforlængetiyderligere5årogNorddjursKommuneerifærdmedatfåudvidetgodken-delseafmodulvogntogtilogsåatomfatteMellemstrupvejmellemrute16ogEmballagevej.
GrenaaHavnbetjenesafruterne15frasydog16franord.Hvoradgangentilhavnenfrasydforegåradenstørrevej,eradgangsforholdenefranordlangtfraoptimale.Vejdirektoratetharderfor–påopfordringfraGrenaaHavnogbrancheforeningenDanskeHavne–søgtogfåetbevilget5mio.kr.tilenforundersøgelseomkringetableringafennordligomfartsvej,derforbinderGrenaahavntilrute16.Detforventes,atvejenkanetableresviastatsmidler,idetforligsparternebag’Engrøntransportpolitik’harafsat100mio.kr.tiletableringafvejen.
EtableringenafennordligomfartsvejvedGrenaaogetableringafvejhængselmellemSdr.BorupogAssentoftvilforbedremulighederneforGrenaaHavnsudvikling.
EftersomdetsydligehængselvedLøgtenmodDjurslanderetableretudenhensyntagentil,atdervedvejbroerovermotorvejenskalværeengodbrohøjdeforatsikrepassageforstoreoghøjetransporter,skaldetsikres,atbrohøjdernevedetableringafdetnordligehængselikkeblivertilhinderfordissetransporter.
Færgehavne og transportkorridorer
FærgeruterneogdetotransportkorridorergennemDjurslandspillerenvigtigrolleforudviklingenaferhvervogturismepåDjurslandogsomportenetilhenholdsvisSverigeogSjælland.
Mols-LinienviaEbeltoft-OddentilKøbenhavneretvigtigtalternativogsupplementtilStorebæltsforbindelsen,somermedtilatsikreenvelafbalanceretudviklingafdentrafikaleinfrastrukturiDanmark.ForbindelsenharikkeblotbetydningforborgerepåDjursland,ellerforsjæl-landsketurister,derbesøgerDjursland,menogsåforborgereiheleNordjyllandogturisterneidenneregion.Mols-Linienharsiden2007oplevetetfaldiantalletafoverførtepersonbilerpårutenEbeltoft-Odden,ogantallet
28
DETOVERORDNEDEVEJNET INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
afafgangeerblevetreduceretnoget.Pådennemådeerrutenblevettilpassettilfritidssegmentet,somerstabilt,menserhvervssegmentetharværetvigende.
FærgedriftenmellemGrenaaogVarbergdrivesafStenaLineScandinaviaA/S,derharenaftalemedGrenaaHavnombrugafhavnen.StenaLineScandinaviaA/SdriverligeledesrutenmellemFrederikshavnogGöte-borg.StenaLineharoplevetetfaldiantalletafoverførteløstrailerepåGrenaa-Varbergrutengennemdesenereår,mensantalletafoverførtefragtenhederogpersonbi-lerharværetnogenlundestabilt.Detforventes,atrutenfortsatviltiltrækkenavnligsvensketurister,derønskerattilbringeferienpåDjurslandelleriØstjyllandiøvrigt.
Målsætninger for det overordnede vejnet på Djursland
Enopgraderingafdetoverordnedevejnetharstorbe-tydningforDjursland–iforholdtilerhvervspendlingogbosætning,iforholdtiltilgængelighedfordemangeturis-terogøvrigerejsendeogiforholdtilgodstransportertilbl.a.Grenaahavn.
DerforvilDjurslandsUdviklingsrådarbejdeforatfremmeiværksættelsenafstørreinfrastrukturelleinvesteringerirelationtildetoverordnedevejnetmedsærligfokuspå:
• ForlængelseafDjurslands-motorvejenfremtilAarhusLufthavn
• Opgraderingafdetoverordnedevejnet–ruterne15,16og21–tilhøjklassedevejemedomfartsvejevedAuning,Trustrup,Tirstrup,Mørke,EbeltoftogGrenaa
• EtableringafnyhøjklassetforbindelsepåtværsafRandersFjordøstforRanders
• EtableringafenfastforbindelseoverKattegat
Forlængelse af Djurslands-motorvejen frem til Aarhus Lufthavn
Determålet,atadgangsforholdenetilAarhusLufthavnforbedresyderligeregennemetableringafmotorvejheltfremtillufthavnenvedenudbygningafdeneksisterendemotortrafikvej.Motortrafikvejeneroprindeligtplanlagtsommotorvejogderermulighedforetableringafdob-beltsporideneksisterendetracé.Dennemålsætningak-tualiseresaf,atderidentrafikpolitiskeaftaleom’Bedre
29
DETOVERORDNEDEVEJNETINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
mobilitet’erblevetafsat2mio.kr.tilenforundersøgelseafensådanforlængelse.
Måletskaliførsteomgangøgelufthavnensoptage-områdeyderligere,skabebedrekonkurrencevilkårforlufthavnenogsikre,atdennuværendeejerkredsfortsatvilbakkeopomlufthavnensaktuellelokalisering.UdoveratforbedreadgangentilAarhusLufthavnvilensådanopgraderingogsåforbedreadgangenfraDjurs-landtilAarhus,forbedreadgangenfraAarhustildestørretrafikmålpåDjursland,herunderhavne,sommer-husområderogattraktioner.Forlængelsenafmotorvejenvilogsåbidragetilatløsedetrængselsproblemer,deraktueltprægerrute15mellemLøgtenogTåstrup.
Opgradering af det overordnede vejnet – ruterne 15, 16 og 21 – til højklassede veje
Detforudsættes,atdetnordligemotorvejshængseletableressomenmotortrafikvejmellemSdr.BorupogAssentoftindenudgangenaf2014,sombeskrevetiVejdirektoratetsrapportnr.362omstatsvejnettetstilstandogudvikling.
Determålet,atderskerenopgraderingafdeover-ordnedevejforbindelser(ruterne15,16og21)tilhøjklassedeveje(motortrafikveje).Højklassedevejeerkarakteriseretved,atderikkeforegårlettrafik,atdereretableretomfartsvejeudenombyernesamtvedkvalitetenafvejbelægning,vejtracéogvejbredde.Opgra-deringenafdisseruterskalendvideresesiregionaltperspektiv,idetruterneforbinderDjurslandmeddenøvrigeregionogenopgraderingbidragertilatskaberegionalsamhørighedogbalance.
Opgraderingenafrute16skalbl.a.sikrebedreadgangforgodstransporter(herunderspecialtransporter)tilGrenaaogGrenaaHavnogskalsesinærsammenhængmeddeaktuelleplanerometableringafennordligom-fartsvejtilGrenaaHavn.OpgraderingensigterogsåmodattilgodeseturisterhvervetpådetcentraleDjursland,
hvorderihøjsæsonenerstoretrafikaleproblemer,samtforbedreNordjyllandsadgangtilfærgerneiGrenaa.
Opgraderingenafrute21tilhøjklassetvejfraEbeltofttildetnordligehængselskalbl.a.sikrebedreadgangs-forholdtilAarhusLufthavnfranordogskabeensam-menhængendetrafikkorridorfraKøbenhavntilAalborg,ogdermedetreeltalternativtilStorebæltsforbindelsen.Detforudsættes,atfærgerutenogsåvilværekonkur-rencedygtigogrentabelienårrækkefremover–ikkemindstiforholdtilfritidssegmentet.Detbemærkesogså,atRute21indenfordenærmesteårvilbliveopgraderetpåSjællandmedmotortrafikvejpåstrækningenmellemVigogHolbæk,hvorvedtransporttidenmellemSjællandsOddeogKøbenhavnvilblivereduceretbetydeligt.
Medopgraderingenafdenævnteruterskaldersamti-digskeenforlægningafdisse,sådenregionaletrafik,herundergodstrafik,føresudenombyerneTirstrupogTrustrup(rute15),Auning(rute16)ogMørke,FeldballeogEbeltoft(rute21).DennordligeomfartsvejtilGrenaaHavnerogsåetelementidenønskedeopgradering,idetderertruffetbeslutningomanlægafvejen,mensfinansieringenendnuikkeerpåplads.
Etablering af ny forbindelse på tværs af Randers Fjord øst for Randers
DjurslandsUdviklingsrådunderstøtteretableringenafenfastforbindelsemedhøjklassetvejpåtværsRandersFjordnordøstomRanders.EnfastforbindelsepåtværsafRandersFjordmellemTjærebyogAssentoftvilforbedreDjurslandsadgangtilegnscentretRanders.ForbindelsenvilskabebedretrafikalsammenhængiområdetomkringRandersFjordogafhjælpetrængsels-problemerneiRandersby.EnsådanforbindelseøstforRandersvilogsåværeinteressantfordemangeborgereiNorddjursKommune,somdagligtpendlertilRanders,ligesomdenvilforbedreadgangentilRandersSygehus.
30
DETOVERORDNEDEVEJNET INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Etablering af en fast forbindelse over Kattegat
EtableringenafenfastforbindelseoverKattegathargen-nemdesenereårværetgenstandformegenomtaleogadskilligeanalyser.
Deterpånuværendetidspunktikkeafklaret,imellemhvilkelokaliteteriJyllandogpåSjællandatforbindelsenskaletableres.Ligeledeserdethellerikkeafgjort,omforbindelsenskalværeenbro,entunnelellerenkombi-nation.Endeligmanglerderenafklaringaf,omforbindel-senkunskalværefortog,forbilerellerforbeggedele.
UansethvilkeudfaldderkommepådissepunktervilenfastforbindelseoverKattegatfåbetydningforDjursland.Detmåforudses,atenfastforbindelseoverKattegatvilhavebetydeligindvirkningpåkonkurrencesituationen
påforbindelsenmellemJyllandogSjælland,ogdetmåimødeses,atdetikkelængerevilværerentabeltatdriveenpassagerfærgerutemellemlandsdelene.Ligeledesvilvilkåreneforindenrigsluftfartbliveændretvæsentligt,mensmarkedetforlavprisrutertiludlandeteventueltkantænkesatblivestørre.
UnderalleomstændighedervilenfastforbindelseoverKattegatværeenudfordringforlokaletransportopera-tørerligesomDjurslandrisikereratbliveetudkants-områdeiforholdtilSjælland.PådenandensidevilenfastforbindelsestyrkeAarhus-regionenogdermedogsåDjursland.
MeddisseperspektiverforøjevilDjurslandsUdviklings-rådanbefale,atderarbejdesvideremedideerneomenfastforbindelseoverKattegat.
31
DETOVERORDNEDEVEJNETINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Detlokalevej-ogstinet
Fordelenevedudbygningenafmotorvejsnettetoghøj-klassedevejefordetsamledeDjurslandvilkunneunder-støttesyderligerevedudviklingafsamspilletmellemdetoverordnedekommunalevejnetogmotorvejsnettet.EnsådansamordningvilisærkunnesikreforbedrettilgængelighedtildetnordligeDjursland.
Detvilidennesammenhængogsåværehensigtsmæs-sigtmedenopgraderingafdetlokalevej-ogstinetpåvissedeleafDjurslandmedhenblikpåatsikrebedretilgængelighedforsåvellokalbefolkningensomfordemangeturister,derbesøgerDjursland.
Styrkelse af det lokale vejnet gennem fælles kommunale vejprojekter
Udoverdetoverordnedenetafstatsvejeerderogsåenrækkekommunaleveje,somharstorbetydningfortrafikkenindenforogpåtværsafdetokommuner.Herkanpegespårute547,somtrafikbetjenerhelenordkys-tenafDjurslandogrute563,sombl.a.forbinderHorn-sletogAuning.TilgengælderderandredeleafDjurs-land,hvoradgangsforholdenemellemlokalområderidetokommunerermindregode.
Behovetgørsigisærgældendeiforholdtileneffektivnord-sydforbindelse,derogsåkansikretilgængelighedtildetcentraleDjurslandfrabådesydognord.Ennord-sydforbindelsekanbidragetilenmerehensigtsmæssigafviklingaftrafikkenihøjsæsonenmellemturistom-rådernevedkysterneisåvelNorddjurssomSyddjursogdemangeturistattraktioner,derliggerspredtoverheleDjursland.Deninterneinfrastrukturharendvideremegetstorbetydningfor,atDjurslandoplevessomensamletferiedestinationmedgodinterntilgængelighed.Herudoverkanennord-sydforbindelsegøredetlettere
forpendlere,derdagligtpendlermellemboligogarbejdeidetokommunerelleroverstørreafstande.
IforbindelsemedmasterplanenforinfrastrukturenpåDjurslandfra2007blevtemaetindarbejdetforførstegang,ogsidenharbeggekommunerarbejdetinterntmedennyvejforbindelseirelationtilderesrespektivekommuneplaner.Alternativemulighederforenvej-forbindelsemellemKolindogRamtenerindarbejdetikommuneplanenforSyddjursKommuneogenkorridorforetableringafenvejmellemNimtofte/RamtenogBønnerupStranderindarbejdetiperspektivdelenikom-muneplanenforNorddjursKommune.Detokommunerarbejdermedenforundersøgelseomkringenforbindel-sesvejmellemKolindogBønnerupogomatudarbejdeetforslagtilalternativetracéer,somsåvilblivebehandletpolitisk
Derergenereltettætsamarbejdemellemembeds-mændeneidetokommunerpåvejområdet,derbl.a.ogsåermundetudienfællestrafikmodel.Derkandogværebehovforettætterepolitisksamarbejdemellemkommunerneomkringstørretværkommunalevej-ogsti-projekter,såledesatpolitiskemålsætningerogvisionerfastlæggesforudfordeforvaltningsmæssigeindsatser.
Forbedring af cykelstinettet på Djursland
DerergenereltenøgetfokuspåtrafiksikkerhediDanmark,ogsomenkonsekvensherafogsåfokuspådeblødetrafikanteroganlægafcykelstier.Dennefokusharbl.a.udmøntetsigicykelpuljen,somerendelafaftalenomkring’EnGrønTransportpolitik’ogsidenfulgtopiaf-talenom’BedreMobilitet’.Hererderviacykelpuljenbl.a.bevilgetpengetilanlægafencykelstimellemAllingåbroogØrstedogtilenskole-ogcykelstipåMols.Herudover
Detlokalevej-ogstinet
3333
DETLOKALEVEJ-OGSTINETINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
etablererVejdirektoratetmedmellemrumcykelstierlangsdeleafstatsvejnettetpåDjursland.
AnlægafcykelstiertilgodeserikkeblotborgernepåDjursland,menerogsåetaktiviforholdtildemangeturister.Derviliårenefremoverværeflerepuljemidlertilcykelstiprojekter,ogDjurslandsUdviklingsrådanbefaleratkommunernepåDjurslandudarbejderensamletplanfornyecykelstiprojekterpåDjursland,derkanudnyttemulighedernefortilskudtilstatsligeogkommunalecykelstiinvesteringer.
MåletpålangsigteretableringafcykelstierlangssamtligestørrevejepåDjursland,hvadentenderertaleomstatsvejeellerstørrekommuneveje.LigeledeserdetmåletatetablerecykelstiermellemhovedbyernepåDjursland.Etveludbyggetcykelstinetvilforbedreturis-ternesoplevelseafDjurslandsomenattraktivferie-destinationogogsåværetilgavnforlokalbefolkningenpåDjurslandsamtbidragetilatforebyggeulykker.
Figur9.EksisterendeogprioriteredecykelstierpåDjursland
3434
DETLOKALEVEJ-OGSTINET INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020
Dennepublikationkanrekvirereshos:
SyddjursKommuneHovedgaden778410Rønde
KulturogUdviklingTlf.87535370syddjurs@syddjurs.dk
NorddjursKommuneTorvet38500Grenaa
KulturogUdviklingTlf.89594088norddjurs@norddjurs.dk
Recommended