Introduktion til samfundsfaglig viden og metode

Introduktion til samfundsfaglig viden og metode

1u AT

Viden i samfundsfag

• Samfundsvidenskab er ikke én videnskab, men mange videnskaber, som økonomi, politologi og sociologi

• Samlet betegnelse for en videnskab, der har viden om samfundet i fokus

• Samfundsvidenskab er en praktisk videnskab – formålet er at forstå og forklare samfundets udvikling

Hvordan skabes viden?

Samfundsfaglig viden skal være baseret på systematiske studier af menneskelig adfærd

• Svært at generalisere og forudsige adfærd, da mennesker ikke handler efter lovmæssigheder

• Forudsætning: teori og metode.

Metode

• Teknikker der gør os i stand til at fremstille data og bearbejde data med.

• Fagets systematiske måde at beskrive virkeligheden på

• Metode bruges når vi:- Selv indsamler data med henblik på at undersøge

en problemstilling- Bruger andres arbejde til at undersøge en

problemstilling (det vi normalt gør)

Metode

• Hvilken metode man gør brug af afhænger af problemstillingen der skal undersøges• Selv undersøge, eller analysere et datamateriale

• Vi kan ikke undersøge hele virkeligheden på én gang• Historien med elefanten

• Det er kun et udsnit af virkeligheden vi kan beskrive, og den viden vi har opnået i vores undersøgelse, afhænger af perspektivet

• Derfor skal man altid definere: forhåndsviden, målet med undersøgelsen og undersøgelsens begrænsninger

Problemstillinger - Selv undersøge el. analysere andres

Eksempler• Hvilke effekt har det på

indvandrere og flygtninges integration at de ofte bor i ghettoer?

• Er uligheden i Danmark blevet større eller minde inden for de seneste 10 år?

Metode

Hypoteser

• En påstand eller en antagelse om en sammenhæng mellem forskellige forhold i samfundet

• Kan enten bekræftes (verificeres) eller forkastes (falsificeres)

• Dette sker ved at ’gå ud i samfundet’ og undersøge påstanden/antagelsen

• Vi får et fokuseret spørgsmål at undersøge

EX: Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv

Hypoteser

• Først er det dog nødvendigt at definere de begreber, der indgår i selve hypotesen

(Hypotese: Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere

hærdede bliver de kriminelle selv)

Eksempel:• Hvad er for eksempel ’hård straf’ i forhold til mindre hårde

straffe?

• Hvad vil det egentlig sige, at kriminelle bliver ’mere hærdede’?

Operationalisering• Begreberne skal altså først indholdsbestemmes med henblik på at kunne

undersøge sammenhænge mellem disse ude i samfundet

• Herved er man i gang med at operationalisere begreberne

• Operationalisering: Teoretiske begreber og teoretisk viden gøres målbare

• Dvs. at den teoretiske problemstilling eller hypotese omformuleres til konkrete spørgsmål, der kan undersøges i praksis• Indebærer valg af metode og evt. dannelse af en hypotese

• Præcise operationaliseringer er således nødvendige, da man ellers ikke kan være sikker på, at man faktisk undersøger det, der menes i selve hypotesen

Operationalisering

Problemformulering

• Fra problemstilling til problemformulering• Retningsgiver for projektet. Den undersøgelse man

laver skal give svar på problemformuleringen.• Er problemformuleringen upræcis bliver projektet

det nok også!– Der skal være et problem– Det skal kunne behandles på de taksonomiske niveauer– Det skal give mulighed for inddragelse af teori,

begreber og/eller modeller

Årsagsforklaringen: afhængig- og uafhængig variabel

• Uafhængig variabel: den variabel den antages at påvirke en anden variabel i en årsagssammenhæng

• Afhængig variabel: der antages at blive påvirket af andre variable i en årsagssammenhæng

• Ex. Politisk orientering (den afhængige variabel)

Kausalitet = årsagssammenhæng

• Samfundsforskere er interesserede i, om der eksisterer en årsagssammenhæng mellem forskellige variable.

• I vores hypotese kan vi finde to variable - nemlig ’straffe’ og ’hærdede kriminelle’

Påstanden i hypotesen er jo denne:Hvis der sker en forøgelse i graden af straf,så bliver den kriminelle mere kriminel

Kausalitet

• ’Straf’ er den uafhængige variabel (Årsagen eller den forklarende faktor)

• ’Hærdede kriminelle’ er den afhængige variabel (Effekten eller virkningen)

Dvs.:X (uafhængig) → Y (afhængig)

Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv

KausalitetGraden af straf → Graden af kriminalitet

• Ændringer i den uafhængige variabel modsvares dermed af en ændring i den afhængige variabel

• Altså: Samvarians mellem straf og kriminalitet

• Men: Ikke et deterministisk forhold (dvs. ikke kausalitet i naturvidenskabelig forstand):

Al variation i y kan nok ikke forklares af x

KausalitetEx. på en falsk (spuriøs) sammenhæng

Hypotese: Storken kommer med børnene

Hypotestest: Undersøgelse af om der er sammenhæng mellem forekomsten af storke (x) og

antal barnefødsler (y) i et givent område

Forventning: Et stort mål af storke vil føre til et stort mål af nyfødte børn

Antal storke → Antal barnefødsler

Ex. på en falsk (spuriøs) sammenhæng

Antal storke → Antal barnefødsler↑ ↑

Graden af urbaniseringaltså

Urbaniseringsgraden (↑) > storke (↓) samt barnefødsler (↓)

Krav til kausalforklaringTommelfingerregel i samfundsvidenskabelige undersøgelser:- Tiden: Den uafhængige variabel skal være før tidsmæssigt end den

afhængige variabel (uafhængige variable er tit sociale baggrundsvariable)

Krav til ”ægte” kausalforklaringer:- Nødvendige betingelse: Hvis A er årsag til B, så optræder B kun,

hvis A gør.- Tilstrækkelige betingelser: B optræder altid, hvis A også gør- Forklaringer i samfundsfag kan som hovedregel kun

sandsynliggøres. Der vil som regel spille mange variable ind, når et fænomen skal forklares (ex. Social arv eller køn og politisk observans – ikke ”ægte”)

Kvantitativ og Kvalitativ metode

Kvantitativ metode Kvalitativ metode - Mange respondenter (svarpersoner)- Repræsentativitet- Entydige spørgsmål- Mange præsentations-muligheder (tabeller, figurer)- Gode sammenlignings-muligheder

- Få respondenter- Mangler generel repræsentativitet- Den interviewede er i centrum- den interviewede kan afklare, omformulere og nuancere spørgsmål og svar.- Nuancerede data- Helhedsforståelse

Kvalitativ metode• Bruges til at afdække interviewpersonens livsverden• Undersøgelser i dybden frem for i bredden• Fejlkilde: Mulig interviewereffekt – den interviewede påvirkes af forskeren

(gælder også observation)• Flere måder at etablere data på:

– Observation– Semistrukturerede interview (holdning eller ekspert)– Fokusgruppeinterviewet

Forberedelse af interview

• Afdække din viden om emnet• Forberede en spørgeliste/interviewguide

– Kategorisering af spørgsmål/temaer– Semistruktureret eller struktureret

• Sætte interviewpersonen grundigt ind i dit formål

• Noter eller optager?

Bearbejdning af kvalitativt materiale

• Hvad kan det indsamlede materiale fortælle om dine problemstillinger?

• Skabe overblik – putte svar i ”kasser”/temaer• Skabe helhed i materialet• Finde mønstre• Forstå forskellige sammenhæng• Fortolkning på baggrund af udsagn

Kvantitativ metode- Survey-undersøgelse

(spørgeskema) Spørgsmål og svar udformet

på forhånd (lukkede spørgsmål)

- stikprøve- Mål: generalisering fra

stikprøve til population- Ideal: objektivitet- Krav: repræsentativitet

Stikprøvers repræsentativitet- Tilfældig udvælgelseeller- Stratifikationsprincippet

Fejlkilder- Misforståelser- bortfald- Intervieweffekt- Muligt middel: kontrolspørgsmål

Manifeste (åbenlyse) og latente (skjulte) holdninger (tolerance, sundhed, økologi)