View
44
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
2015-2016
MD 106 DANMARK
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
2
INDHOLD
FORORD Side 3
BOLIVIA, La Paz, San Gabriel Hospitalet side 4
BOLIVIA, Manos Solidarios, Cochabamba side 5
BRASILIEN. Cotic Børnehjem side 6
BURKINA FASO side 7
BURKINA FASO, Mia & Alma side 8
BURKINA FASO, PP Files side 9
BURKINA FASO, Tond Tenga side 10
CAMBODIA, Glade børn Sihanoukville side 11
ECUADOR, Kvindegruppen Kuri Nua side 12
ETIOPIEN, Døveskolen Markanissa side 13
ETIOPIEN, My Sisters side 14-15
GAMBIA, Anna Grethe Schools side 16
INDIEN, Nisarga Foundation School side 17
LIBERIA, Abbas Haven. Monrovi side 18
LIBERIA, Medicin til born side 19
MOLDOVA, Sommercamp for orphans side 20
NEPAL, Landsbyen Keureni side 21
PANAMA, Løvepiger I Darién side 22
RUMÆNIEN, Emil Isac Skolen, Cluj side 23
RUSLAND, Skolehjem i Podborki side 24-25
SIERRA LEONE, Masanga Hospitalet side 26-29
SRI LANKA, Løveunger I Hikkaduwas side 30
TANZANIA, Mtoto Tanzania side 31
TANZANIA, Landsbyhospitalet Heri side 32
MIKROLÅN side 33
MÆSLINGEKAMPAGNEN side 34
VILKÅR FOR OPTAGELSE I KATALOGET side 35
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
3
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere dette års Miniprojektkataloget. Kataloget har en række af vore gode og velkendte projekter, men indeholder også nogle nye områder. Vi håber således, at der er noget for enhver smag. Kataloget er også i år elektronisk, d.v.s. at klubberne/private skal ind på http://butik.lions.dk/, og her downloade miniprojektkataloget , og om ønsket printe det. Man kan naturligvis også gennemse kataloget på siden og så ud fra dette vælge hvad man vil købe. En række projekter bliver hurtigt udsolgt, så derfor skal vi selvfølgelig opfordre til, at man i klubberne snarest muligt træffer sin beslutning. Projekterne sælges efter først til mølle princippet, så jo før I træffer en beslutning, jo større chance er der for, at I kan få det primære ønske opfyldt. Sidste år var vi igen i stand til igen at afregne lige knap kr. 500.000. Penge er blevet kanaliseret ud til de mangeartede men alle gode projekter. Derved var de mange bække små med til at gøre en afgørende forskel for en række af vore medborgere ude i verdenen. Projekterne koordineres af Lions klubber herhjemme med kolleger ude i verden eller gennem samarbejdspartnere, som kan sikre at hjælpen når frem. Vi håber at I i jeres klub kan finde et projekt som I gerne vil støtte. Tøv ikke med at kontakte Distriktets IRC, hvis I har spørgsmål til køb i kataloget eller IR spørgsmål i øvrigt. IRC’erne deltager gerne i klubmøder. Vi glæder os til at høre fra jer. Oktober 2015 Med venlig hilsen IR‐Gruppen MD 106
IRC - IR Chairperson
Per Johansen,
LC Ringsted
Øksebjergvej 18
4100 RIngsted
Tlf. 57 61 91 12, mobil 23 46 30 99
e-mail irc.a@lions.dk
IRC - IR Chairperson
Inge Brinch Dinesen,
LC Møldrup Vølverne
Nørdamsvej 31
9632 Møldrup
Tlf. mobil 22 37 44 88
e-mail irc.b@lions.dk
IRC - IR Chairperson
Jimmy Nonbo,
LC Bramming
Rønnesvinget 2
6740 Bramming
Tlf. mobil 30 11 28 87
e-mail irc.c@lions.dk
IRC - IR Chairperson
Erling Ingvordsen,
LC Dragsholm
Hasselvænget 9
4550 Asnæs
Tlf. 59 65 09 10, mobil 40 12 25 60
e-mail irc.d@lions.dk
IRD - IR Director
Bent Jespersen,
LC Hellerup
Sponnecksvej 13 B
2820 Gentofte
Tlf. mobil 40 71 45 01
e-mail ird.md@lions.dk
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
4
BOLIVIA
LA PAZ, SAN GABRIEL
HOSPITALET
PROJEKTANSVARLIG: LC Hinnerup
Vil du give fattige familier en hjælp til nødvendige operationer og hospitalsbehandlinger i La Paz, Brasilien.
Din Lions klub kan være med til at gøre en forskel for børn i fattige familier, så de ikke senere bliver udskudt af samfundet på grund af deres handicap, eller hjælpe fattige familier så de kan få foretaget vigtige hospitalsbehandlinger og operationer, som de ikke selv fuldt ud har råd til.
Projektet betaler helt eller delvist for operationer og behandling af fattige patienter på San Gabriel hospital i La Paz, Bolivia. Det kan f.eks. dreje sig om operation for hareskår, ganespalte, hofteskader (medfødt eller påført ved ulykke). De fleste af de patienter, der får støtte gennem projektet, er børn. Hospitalet råder over en kræftafdeling, medicinsk afdeling, gynækologisk afdeling og børneafdeling. I alt er der ca. 80 sengepladser og en ambulant afdeling. Hospitalet ligger i en af de fattigste distrikter i millionbyen La Paz i ca. 4.000 meters højde. Du får hvert år en skriftlig redegørelse, hvor du kan se navnene på patienterne, beskrivelse af deres situation, behandlingens pris og patientens egenbetaling. Den personlige kontakt, LC Hinnerup har til hospitalet, er af stor betydning for projektets udbytte. Liselotte Barragan, der er klubbens tovholder, besøger hospitalet i La Paz og har kontakt med hospitalets ledelse. LC Hinnerup videresender de indbetalte
donationer fra klubberne, suppleret med
klubbens eget bidrag, til en konto, som
hospitalet bruger af til operationer og
behandlinger.
PROJEKTBESKRIVELSER
Operationer og behandling af fattige patienter i La Paz, Bolivia.
Projekt nr. 01 03 001
Ansøgt beløb: 15 x 1.000 kr.
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
5
BOLIVIA
Manos Solidarios, COCHABAMBA
(Solidariske hænder)
PROJEKTANSVARLIG: LC Hinnerup
Vil du hjælpe børn af fattige familier til at gennemføre en skolegang svarende til 9. klasse og dermed få mulighed for senere at få et arbejde.
Din Lions klub kan, for få midler, være med til at give disse børn de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en ni års skoleuddannelse. Fattigdommen i Bolivia er utrolig stor, og selvom skolegangen er gratis, skal der midler til for at få et barn i skole. Når disse børn klarer sig og får arbejde, vil de være vigtige rollemodeller for andre i det fattige samfund.
Midlerne fra Lions Danmark går til at betale for et dagligt måltid mad til børnene, så de ikke skal gå sultne i skole. Der bliver også sørget for at forbedre børnenes hygiejne og tilbudt et let sundhedstjek samt en tandbehandling,
Desuden går pengene fra Lions klubberne i Danmark til tøj, mad, skolemateriale og transport. Uden vores bidrag ville disse børn ikke få en skolegang, og derfor ville de heller ikke senere kunne få et arbejde.
Børnene og forældrene forpligtiger sig til at gennemføre skolegangen med afslutning i det der svarer til 9. Klasse.
Efter endt skolegang hjælper lokale firmaer med at få børnene i arbejde.
De fattigste familier har næsten altid brug for børnenes arbejdskraft, hvorfor mange forældre sender børnene på arbejde i stedet for i skole. Hvis børnene endelig kommer i skole er der ikke plads eller tid til lektielæsning. I ”hjemmet” hvor
familien bor er det ofte ikke engang et bord til at sidde ved.
Vi har en direkte forbindelse til projektet gennem tovholderen i LC Hinnerup, som i forbindelse med et Danida projekt ofte er i Cochabamba og har kontakt til en lokal gruppe, som støtter med det praktiske og formidler pengene uden omkostninger.
Ligeledes giver jævnlige besøg mulighed for at se hvorledes midlerne udnyttes.
I år er det to unge universitets studerende, som er familiemedlemmer fra støttegruppen, der organiserer lektielæsningen samt at de 10 børn kommer i skole og får den nødvendige hjælp.
PROJEKTBESKRIVELSER
Udgifter til sundhed for et skolebarn er kr. 800
pr. år og udgifter til dagligt måltid mad for et
skolebarn er kr. 1.700 pr. år, i alt kr. 2.500
Projekt nr. 01 04 003
Ansøgt beløb: 10 x 2.500 kr.
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
6
BRASILIEN
COTIC BØRNEHJEM
PROJEKTANSVARLIG LC TUNE
LC Tune støtter sammen med vores
venskabsklub LC Perstorp i Sverige, et
børnehjemsprojekt i Sao Paulo i Brasilien.
Centro Organizado Tratmento Intensivo Criancas (Central Organisation for Intensive Care)
COTIC er et børnehjem I Sao Paulo, Brasilien, som vi, efter en præsentation i klubben af vor venskabsklub LC Perstorp, besluttede at støtte på linje med dem. COTIC er et hjem for gadebørn, d.v.s. børn der af den ene eller anden grund er blevet sat på gaden af deres forældre, det kan være af økonomiske årsager, misbrug, alvorlig sygdom, forældrene kan være i fængsel, det kan være forældre til uhelbredeligt syge børn, som støder dem fra sig, fordi de er til besvær. Vi mener, at de børn bør have en chance for et rimeligt liv, i den tid de har, det er ikke givet, at den bliver ret lang. Projektet får ingen offentlig støtte, så de er helt afhængige af den hjælp, der kan ydes ved sponsorater. Nedenstående link viser i tekst og billeder hvad det går på.
Hvis nogen besøger Sao Paulo opfordres de til at besøge et af de opholdssteder der er tale om for at se det med sine egne øjne, der er tale om 4 adresser i byen. Der kan anvises hjælp til at arrangere et besøg.
http://danilinsfotografia.com/evento-solidariedade-cotic-horto/
Teksten er på portugisisk men kan oversættes til nogenlunde acceptabelt dansk med Google Translate.
PROJEKTBESKRIVELSER
Generel støtte til den daglige drift i form af mad,
tøj og underholdning til børnene.
Projekt nr. 076 01 001
Ansøgte beløb 20 x kr. 1.000
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
7
BURKINA FASO
Katrin Rohde startede for 20 år siden sine
børnehjem for forældreløse gadebørn i
hovedstaden Ouagadougou. Det har
igennem årene udviklet sig til noget af det
mest berømmede sociale arbejde i hele
Afrika. Katrin været desværre i en længere
periode været sygemeldt med stress og
svigtende immunforsvar. Efter en
rekreationsperiode i Tyskland ser det nu ud
til, at hun kan vende tilbage til Burkina efter
sommeren 2015. Det bliver dog for nedsat
kraft. 20 år i Burkina sætter utvivlsomt sine
spor.
Der er nu ansat en ny direktør, som skal tage
sig af den daglige drift, hvorefter Katrin
"kun" skal tage sig af fundraising-opgaver,
foredrag m.m. Den nye direktør, Andrea
Reikat, er også tysker. Hun er burkinsk gift og
har boet og arbejdet i Ouagadougou i mange
år. Hun er universitetsuddannet og har
arbejdet med hjælpeprojekter o.l. Katrin har
i flere år prøvet at overtale hende til at blive
hendes afløse på det administrative. Og det
er således lykkedes med virkning fra 1. juni.
Vi har i år projekter med fra
Teenagemødrehjemmet MIA & ALMA huset
P.P. Filles AMPO’s rådgivningscenter for kvinder
Tond Tenga – den økologiske landbrugsskole for unge mænd
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
8
BURKINA FASO
MIA & ALMA
PROJEKTANSVARLIG: MD 106
Teenagemødrehjemmene MIA & ALMA huset hver 25 unge piger og mødre med børn. De er alle i den værst tænkelige situation. Udstødte af deres familier på grund af uønsket graviditet eller flugt fra tvangsægteskab. Mange af dem har AIDS. Pigerne kan være i projektet i op til 3 år. De går i skole samt lærer syning/skræderi. Efter endt ophold forsøges pigerne integreret i deres familier, men det er ikke altid muligt, selvom de har lært et håndværk og kan bidrage til familiens underhold. Så anbringes pigerne i bofællesskaber, hvor de kan støtte hinanden.
PROJEKTBESKRIVELSER
Der søges midler til anskaffelse af DVD-afspiller (til visning af undervisnings- og rådgivningsfilm), musikapparat (til underholdning) og en gaskoger med store gasflasker.
Projekt nr.4201031
Ansøgt beløb: 3 x kr. 5.000
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
9
BURKINA FASO
PP FILES
PROJEKTANSVARLIG: MD 106
P.P.-Filles kan oversættes til "Piger bevar jeres stolthed".
Det er et rådgivningscenter for kvinder, oprettet i 1999. Her har ingen mænd adgang.
Kvinderne, som kommer på rådgivningscentret, er ofte deprimerede, og i mange tilfælde kvinder der er Hiv-positive og forviste fra deres familie.
Piger og kvinder rådgives og undervises om emner som relaterer sig til familieplanlægning, seksualundervisning, omskæring og Hiv/Aids.
Udover kvinderne fra den nærmeste omegn
har rådgivningscentret en filmbus, som kører
ud til landsbyerne i op til 150 kilometers
afstand. På denne måde kommer
rådgivningscentret i berøring med op mod
20.000 kvinder om måneden!
Udover rådgivning/undervisning formidler
centret også mikrokreditter til et stort antal
kvindegrupper på 10. Desuden ydes der
socialhjælp – især skolepenge – til de
allerfattigste i området.
PROJEKTBESKRIVELSE
Der ansøges om midler til anskaffelse af nye
højttalere til biografbussen samt produktion
af nye rådgivningsbrochurer.
Projekt nr.42 15 001
Ansøgt beløb: 5 x kr. 1.500
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
10
BURKINA FASO
TOND TENGA
PROJEKTANSVARLIG: MD 106
Den økologiske landbrugsskole for unge
mænd blev indviet i 2005. Projektet er det
eneste biologiske landbrugsprojekt i Burkina
Faso, og det har gennem årene udviklet sig
til en sand succeshistorie, der berømmes
langt udover landets grænser.
Projektet huser 8 grupper af 10 unge
mennesker, som kommer fra de
nærtliggende landsbyer. I 3 år går de i skole
samt undervises i økologisk landbrug og
husdyrhold. Efter endt uddannelse vender de
tilbage til deres respektive landsbyer, hvor
de får stillet jord til rådighed. Her skal de så
drive deres eget økologiske landbrug og
samtidig undervise landsbyens andre
landmænd i forbedrede dyrkningsmetoder.
Siden starten er mere end 200 unge
mennesker vandt tilbage til deres landsbyer,
hvor de med flotte resultater er med til at
forbedre landsbyens levebrød. Tond Tenga
fastholder kontakten til de unge mennesker
med jævnlige besøg, hvor de nyeste
erfaringer implementeres.
PROJEKTBESKRIVELSE
Der søges midler til anskaffelse af et
forbedret solaranlæg. Det nuværende anlæg
er for svagt til at kunne fylde vandtårnet
helt.
Projekt nr. 42 16 001
Ansøgt beløb: 3 x kr. 5.000
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
11
CAMBODIA
GLADE BØRN SIHANOUKVILLE
PROJEKTANSVARLIG LC VRÅ
Glade Børn i Cambodja er en knap 3 år gammel
velgørende organisation som er startet af 3
danskere. Heraf er den ene bosat i Sihanoukville,
Cambodja, hvor han er blevet gift med en
cambodjansk kvinde og har fået 2 børn.
Organisationens formålsparagraf er at gøre
hverdagen lidt nemmere og gladere for de
cambodjanske børn, med særlig fokus på den lille
landsby Boe Reang beliggende i Prey Veng
provinsen, som ligger cirka 100 km øst for
hovedstaden Phong Peng.
Boe Reang er en landsby med ca. 15.000
indbyggere (incl. oplandet). Landsbyen er
udelukkende befolket med risbønder som bor i
simple sivhytter uden vand, elektricitet og
sanitære forhold.
Der er meget stort antal børn i provinsen, hvilket
skyldes, at mange børn bor hos deres
bedsteforældre i landsbyerne, mens deres
forældre bor og arbejder i Cambodjas større
byer.
Indtil videre har Glade Børn i Cambodja sendt en
40 fods container til landsbyen med indsamlet
legetøj fra DK, bygget 3 legepladser og legerum
på 2 skoler.
Derudover har organisationen i samarbejde med
Lions Club Vrå bygget toiletbygninger på 2 skoler
samt bygget en drikkevandsbrønd til
skolebørnene.
Næste projekt er at udbygge de sanitære forhold
på samtlige skoler i hele Prey Veng provinsen,
således at alle skoler har toiletter og
drikkevandsbrønde.
I dag foregår de fleste toiletbesøg i naturen og
der er ikke adgang til frisk drikkevand for
skolernes elever.
Det forventes at der skal bygges en toiletbygning
med 4 toiletter for hver 400 børn på skolerne. Og
at der etableres drikkevandsbrønde i samme
forhold.
Der vil ske medfinansiering fra foreningen ”Glade
Børn i Cambodja”.
PROJEKTBESKRIVELSE
Dækning af udgifter til etablering af toiletter og
drikkevandsbrønde.
Projekt nr. 57 01 002
Ansøgt beløb: 30 x kr. 1.000
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
12
ECUADOR
KVINDEGRUPPEN KURI NUA
PROJEKTANSVALIG. LC FREDERIKSHAVN
Kuri Nua er en indiansk kvindegruppe, der
arbejder med at forbedre levevilkårene og
bevare kulturen og regnskoven hos Shuar-
kvinderne i den ecuadorianske amazonregnskov.
Navnet Kuri Nua betyder de gyldne kvinder på
Shuarindianernes sprog. Gruppen blev dannet i
2002 med en mindre donation på 400 dollars,
som et mikrolånsprojekt for gruppens
medlemmer og for at styrke kvindernes
rettigheder blandt Shuarindianerne. Projektet
har vist sig at være en succes, og Kuri Nua består
i dag af 25 kvinder fra 18 til 60 år fra 5 landsbyer
i Pastazaprovinsen med hovedsæde i landsbyen
Arútam.
Shuarindianernes kultur og regnskoven er under
pres. Behovet for økonomiske ressourcer til
uddannelse, medicin og tøj gør, at mange
indianske folk bliver nødsaget til at sælge
tømmer eller forlade landsbyerne for at finde
arbejde. Det er skidt nyt for både regnskoven og
kulturen. Kvindegruppen Kuri Nua søger i stedet
at skabe bæredygtig udvikling i landsbyerne, som
forener kultur og natur med uddannelse af de
kommende generationer som en af
hjørnestenene.
Shuarindianernes kulturer er traditionelt en
meget mandsdomineret kultur, hvor kvinderne
ikke har megen indflydelse. Kvinderne er ofte
den daglige rygrad i de indianske familier og står
for hovedparten af fødevareproduktionen.
Samtidigt er det kvinderne der betaler de fleste
udgifter til børnenes uddannelse i form af
skolebøger, transport og mad. Kvinderne
investerer mere socialt med hensyntagen i
familiens sundhed og uddannelse end mændene.
LC Frederikshavn har kontakt til gruppen og
sikrer tilbagemeldinger til bidragende klubber.
PROJEKTBESKRIVELSE
Dækning af udgifter til folkeskole: 25 elever
(skolebøger, uniform, transport m.m.)
Projekt nr. 03 02 001
Ansøgt beløb: 25 x kr. 750
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
13
ETIOPIEN
DØVESKOLEN MARKANISSA
PROJEKTANSVARLIG LC HOLSTEBRO OG LC
HOLSTEBRO KAROLINE
Gennem næsten 20 år har Lions clubberne i
Holstebro støttet Markanissa School for the Deaf
med at etablere høreforsøg for skolebørn.
Der er støttet med udstyr til måling af høretab,
over 5000 høreapparater samt skoleudstyr,
renovering af legeplads. Det hele er fulgt op med
udsendelse af en audiologi assistent et par gange
til uddannelse i brug af måleudstyr ,undervisning
om høretab, hygiejne og brugen af
høreapparater.
Alle de udsendte brugte høreapperater er inden
udsendelsen renoveret og tjekket for fejl og
mangler. Med hjælp fra mange Lions klubber har
vi i indeværende år fået midler nok til at købe et
nyt audiometer til skolen til erstatning af det 20
år gamle audiometer vi tidligere har doneret.
PROJEKTBESKRIVELSE
Batterier til høreapparater
Projekt nr. 40 06 003
Ansøgt beløb: 5 x kr. 2.000
Skolebøger
Projekt nr. 40 06 014
Ansøgt beløb: 3 x kr. 1.000
Skriveredskaber
Projekt nr. 40 06 016
Ansøgt beløb: 4 x kr. 500
Renovering af legeredskaber
Projekt nr. 40 06 018
Ansøgt beløb: 3 x kr. 2.000
Kursus i brug af nyt audiometer
Projekt nr. 40 06 019
Ansøgt beløb: 3 x kr. 4.000
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
14
ETIOPIEN
MY SISTERS
PROJEKTANSVLING: LC RANDERS GUDENAA
My Sisters er frivillig organisation, startet i 1988
af norske missionærer i bydelen Mekanissa i
Addis Abeba, Etiopien.
Lions Club Randers Gudenaa har siden 2005
støttet dette projekt sammen med andre
nordiske sponsorer.
My Sisters tilbyder i dag:
Gratis medicinsk behandling og
opfølgning, førstehjælp og reference til
hospitaler og institutioner.
Fri børnehave for enlige mødres børn,
således at mødrene kan finde et arbejde.
(Der er for nuværende tre daghjem, for
børn i alderen 1 – 5 år, med en samlet
kapacitet på 60 pladser.)
Hjælpeskole/lektiehjælp for ca. 30 børn
fra 3. til 7. klasse, der ikke kan følge med
i den normale skole.
Bibliotek og læsesal for elever fra 6. til
12. klasse. Her dækkes et stort behov, da
mange elever ikke har ro eller plads til at
læse i hjemmet. Endvidere er priserne på
lærebøger forholdsvis dyre.
Ungdomsklub for ungdom fra 7. klasse.
Her tilbydes forskellige former for
undervisning i forskellige fag, så som
Litteratur, Etik og livssyn, Dans og
Drama, samt Sport og Musik.
Uddannelse af unge kvinder inden for
frisørfaget, og som førskoleassistenter/
barnepleje.
Fadderskabsordning for ca. 300 familier
der er i specielle vanskeligheder.
Fosterhjems ordning og opfølgning for
ca. 60 fosterhjem.
Børnehjem for 8 børn.
Skolebørnene i Etiopien får gratis undervisning i
skolerne, men en betingelse for at komme i skole
er, at forældrene selv bekoster en skoleuniform
samt undervisningsmateriel.
Uddannelse er en vigtig forudsætning for, at
disse unge vil være i stand til at opretholde en
rimelig tilværelse, hvor sult og nød ikke er en del
af hverdagen.
Hiv og Aids er et udbredt problem i Etiopien,
hvorfor My Sisters har taget hånd om de
efterladte børn og oprettet en
Fadderskabsordning. Her bliver børnene anbragt
ved plejefamilier, som støtter og hjælper i deres
videre opvækst.
Lions Gudenaa har igennem de år, hvor vi har
støttet projektet, flere gange besøgt My Sisters,
og vi har en god dialog med organisationen. Vi
bedømmer projektet som bæredygtigt med en
sund fremtid.
Med fortsat økonomisk støtte fra Lions, vil
mange have mulighed for en tilværelse, hvor
overlevelse ikke er et af hverdagens store
spørgsmål i et af verdens fattigste lande.
Vi vil gerne herigennem tilbyde andre Lions at
være med i dette projekt og vil sælge færdige
løsninger med stort udbytte for de fattige i
Etiopien.
PROJEKTBESKRIVELSER SE NÆSTE SIDE
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
15
PROJEKTBESKRIVELSER
Medicin pakke, ca. en måneds forbrug.
Projekt nr. 40 03 014
Ansøgt beløb 5 x kr. 500
Skoleuniform
Projekt nr. 40 03 015
Ansøgt beløb 20 x kr. 150
Skolebøger 3 – 5 klasse.
Projekt nr. 40 03 016
Ansøgt beløb 3 x kr. 600,-
Skolebøger 6 – 7 klasse.
Projekt nr. 40 03 019
Ansøgt beløb 3 x kr. 900,-
Donation til indkøb af biblioteksbøger.
Projekt nr. 40 03 017
Ansøgt beløb kr. 3.000
Fadderskab
Projekt nr. 40 03 018
Ansøgt beløb 3 x kr. 3.000
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
16
GAMBIA
Anne Grethe Schools
PROJEKTANSVARLIG: LC HJØRRING
Projektet har til formål at styrke børn og unges skolegang I Gunjur, Missra, Gambia. Dette sker gennem foreningen Friends of the Anne Grethe Schools sammen med ca. 310 private sponsorer og legater fra forskellige organisationer i Danmark. Foreningen støtter og udvikler gennem sit arbejde lokalområdet i Gunjur Missra ved:
At hjælpe børn af fattige familier i landsbyen til en uddannelse, vi a hjælp til selvhjælp.
At inddrage og aktiverer ressourcer, der findes i et netværk i Danmark af enkeltpersoner/familier, institutioner og virksomheder
At eleverne kan gennemføre en skolegang på Anne Grethe Schools, hvor de dels lærer om skolernes værdier (viden, disciplin og hårdt arbejde) og får basale faglige færdigheder i de fag, skolen tilbyder undervisning i
At eleverne kan gennemføre en skolegang på Anne Grethe Schools med forståelsen for almen sundhed, ved forebyggende oplysninger om livstruende sygdomme blandt elever og borgere i Gunjur Missra
At fremme tandsundheden blandt eleverne på Anne Grethe Schools med oplysning, undervisning og daglig tandbørstning med sidemands oplæring fra sundhedspersonale fra Danmark.
Foreningen ønsker igennem aktiviteter på skolen og i lokalområdet, at medvirke til at etablere projekter, der skaber forudsætninger for at elever og forældre omkring Anne Grethe Schools i Gunjur Missra kan få bedre livsvilkår, og i højere grad få mulighed for at styre deres egen tilværelse.
Dette gøres eksempel vis ved at vedligeholde de allerede eksisterende skoler (Nursery Scool og den nybyggede Primary School) således børnene
i lokalområdet kan få et langt skoleforløb i landsbyen.
Foreningen vil støtte oplysningsarbejde, der tager udgangspunkt i virkeligheden. Dette gøres ved at repræsentanter fra Danmark frivilligt, og for egen regning, besøger lokalområdet og skolen mindst 2 gange om året, hvor der hjælpes med at fastholde og udvikle skolens elevkartotek, holde samtaler med skolens leder omkring budgetlægning, regnskabsføring, og sparring vedrørende den daglige drift af skolen, samt hvilke initiativer der skal tages, for at inddrage forældrene mest muligt i børnenes skolegang og sundhed. Foreningen hjælper med indsamling af undervisnings effekter i Danmark, som sendes til Gambia i containere.
PROJEKTBESKRIVELSE
Renovering af Nursery School og tag over 2 containere som anvendes til lager af undervisningseffekter fra Danmark, samt en sundhedsklinik. Der søges endvidere midler til strøm, så der kan tilkobles el-apparater som PC’er musikanlæg mm.
Byggematerialer til tag
Projekt nr. 220 01 007 Ansøgt beløb 2 x kr. 3.000
Sand og cement:
Projekt nr. 220 01 001 Ansøgt beløb 1 x kr. 5.000
Fliser
Projekt nr. 220 01 002 Ansøgt beløb 3 x kr. 5.000
Maling
Projekt nr. 220 01 004 Ansøgt beløb 1 x kr. 5.000
El forsyning og lamper
Projekt nr. 220 01 006 Ansøgt beløb 3 x kr. 2.500
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
17
INDIEN
NISARGA FOUNDATION SCHOOL
PROJEKTANSVARLIG: LC HELLERUP
I sommeren 2009 sendte Lions Club Hellerup Catherina Juel på ungdomsudveksling til Japan. Det gav hende blod på tanden. Da hun to år efter var blevet student, tog hun for egen regning til Indien for at arbejde som frivillig på en skole, der tager sig af stammebørn, som den øvrige indiske befolkning ser ned på. Skolen forsøger at få børnene integreret i det omkringliggende samfund, men har meget få midler til rådighed og er derfor helt afhængig af udenlandske donationer. Mens Catherina arbejdede på skolen, sendte Lions Hellerup mindre beløb til indkøb af bl.a. nye tavler, pakker med børnetøj, forbindingssager, tandbørster og lignende doneret af lokale apoteker og handlende i Hellerup. De næste par år var der tæt kontakt, og støttet af Lions Club Hellerup blev der gennemført små forbedringer. Catherinas mor – Anita - var i mellemtiden også blevet medlem af Lions Club Hellerup og i sommeren 2012 tog hun med sin datter til Indien for at besøg skolen i Kote, 250 kilometer sydvest for Bangalore. Med sig havde de en donation på 5000 kr. fra LC Hellerup, der lokalt blev omsat til en lang række ting til skolen, så som nye vandtanke, ståltallerkener, stålkrus og andet køkkengrej, så ingen mere behøvede at dele f.eks. tallerkener. Endvidere blev der indkøbt en hel del sportsudstyr- hvilket længe havde været et stort ønske fra skolen- samt en masse skolebøger, så børnene nu pludselig havde mulighed for ikke kun at lytte og kopiere fra tavleundervisningen, men rent faktisk selv kunne fordybe sig efter interesse og individuelt niveau. Hjemme igen præsenterede Anita et forslag om at hjælpe med bygning af en ny skole. Den hidtidige var ikke længere tidssvarende og et ønske fra skolelederen var derfor en helt ny bygning. De lokale myndigheder havde stillet et grundstykke til rådighed og hele projektet med skolen løb op i DKK 50.000. LC Hellerup har gennemført flere projekter med LC Gladsaxe og det var derfor
nærliggende at præsentere dem for forslaget. De var straks med på ideen, og i starten af klubåret 2013 meddelte vi så skolen, at vi var med på finansiering af projektet. Skolen er færdigbygget, og derfor vil vi fortsætte arbejdet og involvere flere klubber.
PROJEKTBESKRIVELSER
Mad til 1 elev – 2 måltider dagligt
(Rs 250 kr. 2,50 pr. dag) i et år = kr. 900
Projekt nr. 220 05 005
Ansøgt beløb: 30 x 900 kr.
Skolemateriel, notesbøger, blyanter, og
sportsudstyr
Projekt nr. 220 05 006
Ansøgt beløb 5 x500 kr.
Avis, telefon, planter til køkkenhave
Projekt nr. 220 05 007
Ansøgt beløb 5 x 500 kr.
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
18
LIBERIA
ABBAS HAVEN, MONROVIA
PROJETANSVARLIG: LC MIDTYN RINGE
ABBA’ HAVEN er et hjem for gadebørn og
forladte børn i Monrovia, Liberia. Comfort Baker
er liberianer og uddannet sygeplejerske i England
og efterfølgende har hun gennemgået en
uddanelse til præst. Siden 1980, hvor
præsidenten afsattes ved et kup, har landet
været meget uroligt, og op til 2003 har der været
borgerkrig. Krigen medførte mange forældreløse
og forladte børn og en lang række enlige kvinder.
Dem ønskede Comfort Baker at hjælpe. Hun
startede derfor hjemmet som et day care center i
2003, og fik det godkendt som en NGO
organisation i 2005 med 75 børn tilknyttet
hjemmet,.
Formålet er
at skaffe mad, pleje, uddannelse og husly til børnene
at skaffe sanitære forhold og rente vand i kampen mod malaria
at aktiver nogle af de enlige kvinder via erhvervstræning
gennem skolegang og erhvervsuddannelse af skabe bedre levevilkår
I dag formår man at opfylde mange af disse
formål for de 375 børn, der i dag er tilknyttet
hjemmet. Selv om borgerkrigen er slut og landet
i fremgang er der stadig mange børn der ender
som gadebørn, blandt andet som følge af Aids
m.v. Dødeligheden er fortsat høj og nu truer også
et angreb af ebola. Mange af de enlig kvinder
yder hjælp til selvhjælp ved at passe, pleje og
undervise.
PROJEKTBESKRIVELSER
Medicin og hygiejnemidler
Projekt nr.48 01 001
Ansøgt beløb 5 x2.000 kr.
Undervisningsmidler
Projekt nr.48 01 002
Ansøgt beløb 5 x2.000 kr.
Mad og tøj
Projekt nr.48 01 005
Ansøgt beløb 5 x2.000 kr.
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
19
LIBERIA
MEDICIN TIL BØRN
LC PURHUS
Et års arbejde på et hospitalsskib under Mercy
Ships i Liberia, Vestafrika i 2007-2008 førte til en
lokal kontakt med en tillidsfuld mand, Jeffelo
Kamara.
Jette og Peter Hyldgaard har siden støttet Jeffelo
med at færdiggøre sin uddannelse til
sygeplejerske samt at bygge et apotek med hjem
for sin familie som er levegrundlaget for familien.
Apotektet ligger i en landsby lidt udenfor
hovedstaden Monrovia, hvor der bor mange
familier, som ikke har råd til at få medicinsk
behandling og slet ikke, hvis det også indebærer
transport til hovedstaden. Lige ved siden af
apotektet ligger der en skole med ca 500 børn, så
behovet for medicin til børn er stort i dette
lokalområde.
Visionen er, at Jeffelo og hans familie skal være
selvforsørgende, men der er samtidig et stort
ønske om at Jeffelo kan sikre medicin til de børn,
som ellers ikke ville have råd til at få en
behandling. En livsnødvendig behandling mod
malaria koster ca. 20 USD, og det har mange
liberiske familier ikke råd til.
Derfor er der lavet en pulje, hvor de indsamlede
penge skal gå til refusion af medicinudgifter til de
børn, hvis forældre er i nød og ikke har råd til
medicinen. Jeffelo har dermed mulighed for i
særlige tilfælde at give den nødvendige medicin
uden beregning og dermed hjælpe barnet og
dets familie.
Vi ønsker at flere og flere børn af fattige familier
skal have muligheden for at få den
livsnødvendige medicin, selvom de ikke selv har
midlerne til det.
De indsamlede penge fordeles jævnt over det
næste år, så der også er penge i puljen sidst på
året.
PROJEKTBESKRIVELSER
Medicin
Projekt nr. 48 02 002
Ansøgt beløb 10 x2.000 kr.
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
20
MOLDOVA
SUMMERCAMP FOR ORPHANS
PROJEKTANSVARLIG: LEO AARHUS
LEO Club Aarhus har over de sidste tre år (2013,
14 og 15) afholdt en sommerlejr for de udsatte
børn på Boarding School No# 1 i Chisinau.
Projektet afholdes i samarbejde med
organisationen La Via, som er en amerikansk
missionær organisation, der til daglig arbejder
med børnene og tilbyder dem eftermiddags
aktiviteter.
Forholdene for børnene, som bliver forsøgt gemt
væk af regeringen, er meget spartanske. De får
mad, et sted at bo (deler værelse med 8-10
andre unge) og undervisning. Der er ikke tid til
omsorg, kærlighed og nærværd, da undervisere
og social personale ikke begiver sig ind på
børnenes gange.
Med den årlige sommerlejr kan vi give dem et
frirum i en hverdag der er præget af
grupperinger og manglende sociale færdigheder
til at løse konflikter.
I løbet af lejren arbejdes der med aktiviteter, der
lærer børnene værdien af samarbejde, glæden
ved at hjælpe hinanden og at lære dem sociale
færdigheder til at kunne indgå i et normalt
samfund.
Som medlem i LEO er det helt unikt at kunne
være med til i løbet af en uge at få 40 ekstra børn
og give dem et trygt, sjovt og varmt frirum.
Udviklingen ses tydeligt på de år vi har været
dernede, men også blot på den enkelte uge.
Børn fra Moldova er ligeså fantastiske som vores
egne og fortjener at kunne være børn. Også
selvom det kun er for en uge om året.
Den frivillige organisation La Via står for alt
kontakt med de lokale myndigheder og skolen.
De sørger for alle godkendelser og er en helt
uundværlig samarbejdspartner, da de behersker
både rumænsk, russisk og engelsk flydende og
kan agere som vores talerør, og holde os
opdaterede på udviklingen.
PROJEKTBESKRIVELSER
Gennemførelse af lejr med samlet budget
46.800,- fordelt på følgende:
50 x Campleje, inkl. bespisning i en uge for en
person 500,-, Bustransport for alle deltagere fra
Chisinau til Lejren 5.000,-, Afslutnings pizza
hygge til 50 børn efter campen 1.500,
Afslutnings arrangement (udflugt til
forlystelsespark, bowling eller lign.) 2.000,-
Materialer til LEOlympics dag 1.000,- (ex.
Slackline, bolde, bat, poser til sækkeløb),
Lovpligtigt Sygegodkendelse af staff 1.000,-,
Materiale til kunstnerisk udfoldelse 500,- (ex.
maling, papir, sakse, stof, garn mv.) 4 x Flybillet
til LEO Staff tur/retur 2.700,-
Projekt nr. 498 01 001
Ansøgt beløb: 10 andele a kr. 4.680
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
21
NEPAL
Udviklingsarbejde i Keureni
PROJEKTANSVALIG:
LC SILKEBORG THEODORA
Den laveste kaste i Nepal har brug for din
hjælp.
Landsbyen Keureni ligger i et bjerglandskab i
Nepal. Her er 28 husstande og ca. 180
indbyggere, der alle tilhører den laveste
kaste - dalitkasten. Meget få kan læse og
skrive. De arbejder som landarbejdere, der
er fire smede og to skræddere i byen. Nogle
af dalitterne har lidt jord, men ikke nok til at
dyrke, hvad de har brug for, for at overleve
et år.
Indtil videre har vi etableret vand, komfurer
og toiletter i landsbyen. Der er dog stadig
meget, der trænger til at blive nyetableret og
repareret.
I byen lever 38 børn, som får deres
undervisning og skoleuniformer betalt.
Nu er det tid til at undervise de voksne i
forbedring af afgrøder, dyrkningsmetode,
dyreavl og hygiejne i håb om, at
landsbyboerne kan få større udbytte og
dermed en større indtjening. Desuden har de
voksne også behov for at lære at læse og
skrive samt få kendskab til deres rettigheder,
da de tilhører den laveste kaste. De kan i den
forbindelse få gratis lægehjælp, medicin og
frø til afgrøder.
Vort projekt, som omfatter undervisning,
indkøb af husdyr, materialer til nybyggeri og
reparationer og andre nødvendigheder
beløber sig til i alt kr. 25.000,-
Ønsker du at høre mere om vort projekt, er
du velkommen til at kontakte os.
PROJEKTBESKRIVELSER
Indkøb af husdyr og undervisningsmaterialer,
samt til opsætning af bambushytter til beboelse
pga. jordskælvet.
Projekt nr. 270 03 001
Ansøgt beløb: 10 andele a kr. 2.500
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
22
PANAMA
Løvepiger i Darién (Leoncitas)
PROJEKTANSVARLIG: LC HELLERUP
Siden 2011 har Lions Club Hellerup samarbejdet
med Fundación Pro Niños de Darién (The ProKids
Foundation of Darién), der er en velrenommeret
NGO i Panama.
Samarbejdet giver et antal piger mulighed for at
gennemføre en basal 6-årig skolegang, som de
ellers ikke ville have fået. Selvom Panamas
lovgivning dikterer minimum seks års skolegang,
så er to års skolegang det mest normale for
Dariéns piger. Det skyldes blandt andet, at
forældrene ikke altid har den store forståelse for,
hvorfor det er vigtigt for piger at gå i skole.
Pigerne bor i territoriet ”Emberá-Wounnán” og
er fra stammen af samme navn (en af de
oprindelige befolkningsgrupper før
koloniseringen af Amerika). Darién provinsen
ligger ved grænsen til Colombia, hvor
fattigdommen er værst og manglen på
elementær uddannelse og adgang til basale
fornødenheder er størst.
Hjælpen sikrer pigerne muligheden for et
sammenhængende skoleforløb, ernæringsrigtig
kost og sundhedspleje. Morgenmad og frokost
serveres i landsbyskolen, og de gratis måltider er
en rigtig god motivationsfaktor for forældrene til
at lade børnene passe deres skolegang. Den
årlige donation indeholder et mindre beløb til at
imødegå stigende dollarkurs, prisstigninger samt
til at yde ekstraordinær hjælp til de enkelte
piger, deres skole eller generelt til
lokalsamfundet i Lajas Blancas.
PROJEKTBESKRIVELSER
Skolegang for én pige i seks år koster kr. 12.000.
LC Hellerup indbetaler det i rater a kr. 2.000
årligt i seks år.
Projekt nr. 507 01 002
Ansøgt beløb: 6 andele a kr. 2.000
Lærerne ved skolen I Lajas Blancas med et broderet Danmarkskort fra LC Hellerups genbrugsbutik
Pigerne på skolen
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
23
RUMÆNIEN
Emil Isac Skolen, CLUJ
PROJEKTANSVARLIG: LC HINNERUP
Vil du hjælpe børn af fattige familier i Rumænien
til at kunne gennemføre en skolegang.
Lions Club Hinnerup har, gennem fire år, støttet
Emil Isac skolen, Rumænien, med et godt
resultat, og ønsker nu, at andre klubber også får
mulighed for at yde et bidrag til dette projekt.
Din Lions klub kan, for få midler, være med til at
fastholde dygtige elever i skolesystemet ved at
give børnene et enkelt måltid mad om dagen.
Det drejer sig om børn af forældre som enten er
arbejdsløse eller i meget lavtlønnede jobs, som
ikke har råd til at give deres børn mad i skolen.
Desværre vælger nogle af børnene at udeblive
fra skolen eller hvis de alligevel kommer, er de
urolige og ukoncentrerede på grund af sult.
En nærliggende løsning var, at hjælpe disse børn
med et varmt måltid om dagen på skolen. Vi har
indrettet et spiselokale og maden bliver bragt fra
et cateringfirma i nærheden af skolen. Ordningen
har varet i tre år og evalueringen har vist, at
siden projektets start har alle eleverne været i
skolen hver dag og fulgt undervisningen.
En anden del af projektet som LC Hinnerup har
kørt i samarbejde med Emil Isac skolen er
etableringen af en ekstra ”klasse” på skolen for
elever med forskellige problemer. Det drejer sig
om børn med problemer både i skolen men også
i familierne hvor de kommer fra, familier som er
meget fattige og slås med mange problemer i
dagligdagen. Denne ekstraklasse tilbyder ekstra
aktiviteter og hjælp til lektielæsning efter
skoletiden. Undervisningen foregår med specielle
midler som Lions Club Hinnerup har været med
til at finansiere.
En del lærere hjælper frivillig til med
undervisningen.
Den økonomiske krise har forværret situationen
for mange af de, i forvejen fattige, familier i
Rumænien. LC Hinnerup, som har kontakt med
skolen ”Emil Isac” fra byen Cluj i den nordvestlige
del af landet, kender problemet og har igennem
de sidste fire år støttet skolen både økonomisk
og med forskellige skoleredskaber bl.a. flere
computere og en printer.
PROJEKTBESKRIVELSER
Udgifter til et dagligt måltid mad og lektiehjælp
for et barn er kr. 2.000,- for et skoleår.
Projekt nr. 400 10 01
Ansøgt beløb: 10 x 2.000,- kr.
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
24
RUSLAND
SKOLEHJEM I PODORKI
PROJEKTANSVARLIG: LC REBILD
LC Rebild har et børnehjem de støtter her.
Med vor hjælp kan børnene på børnehjemmet få
mest muligt ud af deres evner og få en god
tilværelse, der sikrer, at de kan tage ansvar for
deres eget liv. Ledelsen og personalet på
hjemmet gør en stor indsats, for at børnene får
den bedst mulige baggrund trods en særdeles
stram økonomi.
Siden 1998 er børnehjemmet blevet hjulpet af
Himmerlands Humanitære Forening tidl. Nørager
Humanitære Hjælpeorganisation for Russiske
Børnehjem.
Foreningen har igennem årene med økonomisk
hjælp fra fonde, firmaer og privatpersoner
gennemført væsentlige forbedringer på
børnehjemmet, blandt andet renovering af bade-
og toiletforhold, udskiftning af vinduer,
renovering af varmeanlæg, udskiftning af
gulvbelægning i gymnastiksal, og foreningen
samler desuden tøj ind til fordeling mellem
børnene.
Der er stort behov for møbler til at etablere flere
opholdsrum, hvor børnene kan slappe af i rolige
omgivelser. Børnene mangler fodtøj, både
almindelige sko og vinterstøvler. Der er
endvidere behov for undervisningsmateriale og
–udstyr, såvel bøger, arbejdshæfter, materialer
til de praktiske fag og eksempelvis projektorer.
Alt det koster penge. Den detaljerede
projektbeskrivelse finder du på vor hjemmeside.
For at kunne købe disse ting, mangler vi kr.
67.500,-
Børnehjemmet er nu en offentlig institution for
ca. 130 bogligt svage børn i alderen 6 – 18 år.
Lige fra ordblinde børn til børn med ADHD,
Aspergers Syndrom m.v. De fleste børn kommer
fra meget fattige hjem, og mange fra familier,
hvor alkohol og vold er et stort problem i
hverdagen. Nogle børn er forældreløse.
Foreningen inviterer hver sommer en mindre
gruppe børn på sommerlejr i Danmark. Siden
2011 har foreningen fået hjælp fra blandt andet
Lions Club Rebild, der er repræsenteret i
foreningen.
De aftalte projekter gennemføres effektivt med
skolens leder som ansvarlig. Projekterne
kontrolleres af foreningens repræsentant i
forbindelse med regelmæssige besøg på
skolehjemmet. Der er stor taknemmelighed over
støtten fra Danmark.
PROJEKTBESKRIVELSER
Mange af børnene er sensitive. De har behov for
rolige og hyggelige rum, hvor de kan slappe af.
Såfremt de får mulighed for at slappe af i rolige
omgivelser, vil det styrke deres koncentration og
indlæringsevne, således at de kan få mest muligt
ud af undervisningen. Der mangler møbler,
særligt sækkestole og sofaer, hertil. Børnene er i
fritiden opdelt i 10 grupper, da mange ikke
fungerer i større grupper. Der er nu kun 4
legerum/opholdsrum der primært er til de
yngste børn.
Møbler til opholdsrum:
Projekt nr. 60 02 011
Ansøgt beløb: 25 x 1.000,- kr.
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
25
Børnene får 1 sæt tøj om året af myndighederne,
med intet fodtøj. Der er stort behov for fodtøj til
brug både inde og ude hele året rundt.
Fodtøj
Projekt nr. 60 02 012
Ansøgt beløb: 40 x 500,- kr.
Personalet er dygtigt og engagerede. Med det
rigtige undervisningsmateriale og -udstyr vil de
kunne hjælpe det enkelte barn til, at barnets
evner kan blomstre! Der mangler bøger og
arbejdshæfter udarbejdet specielt til disse
bogligt svage børn. Da mange af børnenes evner
ligger inden for de praktiske fag, ex. syning for
pigerne, træ- og metalsløjd for drengene, er det
vigtigt, at der er materialer og det rigtige udstyr
til rådighed, således at børnene kan udvikle
deres evner.
Undervisningsmaterialer og –udstyr
Projekt nr. 60 02 013
Ansøgt beløb: 30 x 750,- kr.
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
26
SIERRA LEONE
MASANGA HOSPITALET
Brok operationer
PROJEKTANSVARLIG: MD 106 A
Gennem mange år har kirurgi været en
mangelvare i Sierra Leone, hvor der på landsplan
er 10 udlærte kirurger til en befolkning på 6 mio.
indbyggere. Sammen med organisationen
CapaCare har Masanga Projektet stået i spidsen
for oprettelsen af et kirurgisk
efteruddannelsesprogram for sierraleonske
læger og Community Health Officers. Her
oplæres kandidaterne i basal livreddende kirurgi,
kejsersnit og brokoperationer, over en toårig
periode, dels af Masanga Hospitalets fastansatte
læger, dels af roterende hold af udenlandske
specialister.
Brok operationer er oplagte som udgangspunkt
for læring. Forekomsten er stor, da det er en
tilstand der ikke er dødelig, men oftest ”blot”
invaliderende i større eller mindre grad.
Tilfældene ophobes derfor, når der er mangel på
kirurgiske færdigheder i landet. Behovet er
således stort og ellers invaliderede patienter kan,
med denne operation i lokalbedøvelse, gøres
arbejdsdygtige igen, til stor gavn for både
patienter, deres familier og det sierraleonske
samfund.
Brok operationerne på Masanga Hospitalet
gavner således den enkelte, dennes familie og
den sierraleonske samfundsøkonomi, men så
sandelig også den sierraleonske sundhedssektor,
da disse superviserede operationer danner det
tekniske grundlagt for de kommende
sierraleonske kirurger.
PROJEKTBESKRIVELSER
Brok operationer, udført af vores STP studerende
og superviserede af udlærte kirurger, som
kompetenceopbyggende træning og led i det
praktiske forløb under uddannelsen.
Samlede omkostninger for 15 brok operationer
er 273 kr. x 15 = 4.100
Der ønskes om muligt gennemført 90
superviserede brok operationer.
Projekt nr. 51 01 022
Ansøgt beløb: 6 andele a kr. 4.100
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
27
SIERRA LEONE
MASANGA HOSPITALET
Sreening for ebola
PROJEKTANSVARLIG: MD 106 A
Situationen i landet er, at der arbejdes intensivt
på bekæmpelsen af ebola, men samtidig har
ebolas omfang og spredningspotentiale medført,
at landets øvrige hospitalsaktiviteter er
reduceret med omkring 75%. Behovet for
behandlingstilbud for ikke-ebola patienter er
enormt, da det estimeres, at for hver patient, der
dør af ebola, dør 3,8 patienter af anden, oftest
behandlelig, sygdom. Tallene for ebola-
epidemien skjuler derfor et langt større antal
ofre og der er et akut behov for genetablering af
sikre behandlingstilbud til ikke-ebola patienter.
Masanga Hospitalet vil derfor sørge for et sikkert
behandlingstilbud for disse.
Efter den midlertidige lukning af Masanga
Hospitalet, har vi nu genåbnet for ambulante
behandlinger. På nuværende tidspunkt modtager
vi 15-20 patienter dagligt, som hver skal igennem
en ’no touch’ (berøringsfri) screeningsproces, for
at vurdere deres ebola risici, inden de kan
behandles for deres lidelse. De patienter, hvor
der er mistanke om ebola-smitte, enten via deres
symptomer eller sygehistorik, skal videre til en
grundigere screening, med personale i fuldt
ebola beskyttelsesudstyr, hvor de kan testes for
virussen.
Masanga Hospitalet har allerede haft flere ebola-
mistænkte patienter, hvor de sundhedsansatte
effektivt og professionelt har gennemgået de
nødvendige proceduretrin. Projektet har indgået
aftale med Læger Uden Grænser, som har et
nært-beliggende Ebola Treatment Centre (ETC),
som fungerer som henvisningshospitalet for de
bekræftede ebola tilfælde, vi måtte få.
Fokus er på personalesikkerhed, for at
opretholde den høje hygiejniske standard, som
er essentiel for, at hospitalet ikke selv bliver en
smittecentral, der kan forværre epidemien.
Til dette kræves Personal Protection Equipment
(PPE), som efterfølgende destrueres, rigelige
mængder klor til desinficering, og personale, der
arbejder i såkaldt ’buddy system’, hvor man altid
arbejder i par—2 håndterer den ebola-
mistænkte patient og 2 desinficerer området,
hvor den ebola-mistænkte patient har været.
PROJEKTBESKRIVELSER
Omkostningerne forbundet med den yderligere
screening af 1 ebola-mistænkte patient er kr.
205,00
Der søges støtte til 45 screeninger fordelt i
andele på 5 patienter
Projekt nr. 51 01 023
Ansøgt beløb: 9 andele a kr. 1.025
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
28
SIERRA LEONE
MASANGA HOSPITALET
Malariabehandling af børn
PROJEKTANSVARLIG: MD 106 A
Helt centralt for vores sundhedsvirke er, at
afhjælpe den ekstremt høje børnedødelighed
(Sierra Leone ligger nr. 1 på verdensplan), hvor
hver fjerde barn dør inden de bliver 5 år,
hovedsageligt af malaria, diarre og
lungebetændelse. Der er derfor et stort arbejde
foran os, for at forbedre børnesundheden i
landet.
Den store dræber er malaria, som, hvis går
ubehandlet hen, kan blive særlig farlig for små
børn. Hvis sygdommen tages i opløbet, kan den
let behandles, men hvis sygdommen får lov til at
udspille sig til fulde i kroppen, vil
malariaparasitten tage bo i, og ødelægge, de
røde blodlegemer, således at kroppens egen
evne til at transportere ilt rundt til organerne
kompromitteres. Dette sker på et kritisk
tidspunkt, da den samtidige feberinfektion stiller
store krav til kroppens ydeevne.
Når disse børn ankommer til hospitalet, er de
oftest meget syge og skal indlægges, tit i flere
dage, og har behov for væske- og
blodtransfusioner, samt intensiv anti-malaria kur,
ernæringsterapi og organunderstøttende
behandling. Da forløbet er meget forskelligt fra
patient til patient, kan en præcis pris for et
sådant behandlingsforløb ikke fastslås, men er på
Masanga Hospitalet beregnet til gennemsnitlig
700 kroner per patient.
PROJEKTBESKRIVELSER
Behandlinger af kritisk malariasyge
Samlede omkostninger for de 7 behandlinger er
700 kr. x 7 = 4.900 kr.
Hvis muligt gerne støtte 42 malariabehandlinger
for kritisksyge børn = 6 andele.
Projekt nr. 51 01 024
Ansøgt beløb: 6 andele a kr. 4.900
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
29
SIERRA LEONE
MASANGA HOSPITALET
Vagina fødsler
PROJEKTANSVARLIG: MD 106 A
Helt centralt for vores sundhedsvirke er, at
afhjælpe den høje svangerskabsdødelighed, som
er højere i Sierra Leone end i noget andet land i
verdenen. I Sierra Leone dør hver ottende kvinde
i forbindelse med graviditet eller fødsel. Ofte af
helt banale ting, som kunne være afhjulpet, hvis
kvinden havde haft muligheden for at føde på et
hospital.
Masanga Hospital varetager i omegnen af 60-80
fødsler om måneden, hvoraf ca. 75% er naturlige,
vaginale fødsler. Selvom mange kvinder i Sierra
Leone føder hjemme, er det vigtigt, at skabe en
kultur omkring hospitalsfødsler, da de
hygiejniske omstændigheder for både moder og
barn er langt fra optimale under en sierraleonsk
hjemmefødsel. Der er samtidig ofte meget langt
til hjælp, hvis der skulle opstå komplikationer.
Cirka halvdelen af mødre-dødeligheden i Sierra
Leone kunne forbygges blot ved tilstedeværelse
af kvalificeret hjælp, der kan skærpe de
hygiejniske omstændigheder, give væske eller
standse en blødning. Jordemødre fra Aberdeens
Women’s centre underviser vores Nurse Aides og
sygeplejerskestuderende i fødsler mens de står
på, hvilket giver praktisk erfaring i, at assistere
under fødslen og håndtere eventuelle
komplikationer.
En vaginal fødsel på Masanga Hospital koster 137
kr. Typisk kan kvinderne gå hjem samme dag,
men ved komplikationer bliver kvinder indlagt i
et - to døgn til observation og behandling.
PROJEKTBESKRIVELSER
Hospitalsomkostninger forbundet med, at hjælpe
kvinder igennem en sikker fødsel.
Hjælp til 20 kvinder koster kr. 2.740.
Der søges hjælp til at sikre 200 kvinder igennem
en fødsel.
Projekt nr. 51 01 025
Ansøgt beløb: 10 andele a kr. 2.740
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
30
SRI LANKA
LØVEUNGER I HIKKADUWAS
PROJEKTANSVARLING LC SØLLERØD
En “løveunge” er en skoleelev eller en ung studerende, hvis opvækst og skolegang fadderen kan følge, fordi man både får navn, adresse, foto og oplysning om familiebaggrund - samt i ny og næ måske en tegning eller et lille brev. Og endvidere en årlig rapport om barnets udvikling. "Løveungerne" i Sri Lanka er børn fra fattige familier. Selvom grundskolen er obligatorisk, har mange svært ved at få mere end den mest nødvendige undervisning, som akkurat lærer dem at læse og regne. At skrive kniber det mere med, for det lokale alfabet indeholder 61 skrifttegn, hvis udformning så kunstfærdig, at det er svært at lære dem. Så endnu færre får derfor mulighed for at komme i gymnasiet eller studere. Der skal ellers ikke så mange penge til i Sri Lanka: 100 kr. pr. måned er nok - for elever på videregående uddannelse dog 200 kr. Det kan sikre skolegang, den obligatoriske skoleuniform, bøger, transport og sundhedskontrol. Lions Club Hikkaduwa sørger for, at beløbet rækker både til direkte støtte, helbredseftersyn og fælles arrangementer, så du som fadder og barnet selv kan være sikre på rigtig anvendelse af støtten fra de første skoleår og helt frem til skolegangens afslutning - og gerne videre frem for de, som er egnede til gymnasiet eller universiteterne. Lions Club Hikkaduwas fadderskabsprogram for fattige landarbejderbørn og studerende i turistområdernes primitive bagland blev igangsat i 1989 og støttes af flere europæiske lande, heraf 40 danske Lions klubber og yderligere 15 private danske faddere – i blandt dem også lionsmedlemmer – der kan trække bidrag fra på selvangivelsen.
Lions Søllerød og Lions Hikkaduwas afholder alle administrative omkostninger hvorfor bidrag
anvendes fuldt ud til støtte for de unge mennesker. Der er gennem årene - gennem Lions Søllerød – tegnet 200 fadderskaber ud af de i alt 800 der siden 1989 er formidlet. De resterende er støttet af ”Terres des Hommes”. Men behovet er fortsat stort. Lions Søllerød støtter hvert år gennem nye fadderskaber, men opfordrer også andre klubber til at deltage. Der er tale om 3 årige fadderskaber for børn eller unge. Efter de 3 år er der mulighed for forlængelse.
Faddere modtager hvert år en rapport på løveungens udvikling .
Der er mulighed for at besøge børnene, hvis man kommer til Hikkaduwa i Sri Lanka. I så fald kan LC Søllerød kontaktes for nærmere information.
Der kan også læses med på Lions Søllerøds hjemmeside soellerod.lions.dk eller i den folder der kan se på klubbens hjemmeside eller på Lions Office/Klubintra/Søllerød. Folderne kan også fås ved henvendelse til klubbens Sri Lanka koordinator Mikael Lyngbo på mikaellyngbo@hotmail.com
PROJEKTBESKRIVELSER
3 årigt fadderskab for børn kr. 3.600 eller unge
kr. 7.200
Projekt nr. 23 01 001
Ansøgt beløb: 10 andele a kr. 3.600
Projekt nr. 23 01 002
Ansøgt beløb: 5 andele a kr. 7.200
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
31
TANZANIA
Genesis Orphanage og
Mtoto Tanzania Orphanage
PROJEKTANSVARLIG: LC FREDERIKSSUND
Mtoto Tanzania er en dansk organisation, der har
til formål at hjælpe fattige børn i Tanzania. Dette
gøres ved hjælp af forskellige projekter, der giver
børnene grundlæggende bedre livsvilkår og
dermed en bedre fremtid.
Projekterne der er startet op i henholdsvis 2012
og 2014 ligger i området omkring Kisongo og Usa
River ved Arusha i det nordlige Tanzania. Der
samarbejdes med lokale folk, der står for
projekternes daglige drift.
Formålet er at sikre god og solid skolegang til alle
børnene på børnehjemmene.
Genesis Orphanage, Kisongo er et børnehjem i
det nordlige Tanzania der er drevet siden 2012.
Børnehjemmet huser 18 børn i alderen 4-14 år.
Mtoto Tanzania Orphanage, er et børnehjem der
er startet op i efteråret 2014. Dette projekt ligger
i området Usa River, ved Arusha i Tanzania.
Der arbejdes sammen med en mand der tidligere
har tidligere arbejdet for regeringen i Tanzania.
Der er startet med at leje et hus, hvor udsatte
børn kan bo samt at hjælpe dem med at komme i
skole.
Driften af det nye børnehjem indebærer
månedlige udgifter til husleje, månedligt forbrug
af el m.m., mad til 10 børn og løn til 3 ansatte.
Et dansk firma dækker den månedlige husleje,
men der søges forsat efter sponsorer som vil
bidrage med beløb til dækning af øvrige udgifter.
Udgifterne til børnenes skolegang vil blive
dækket af private sponsorater.
PROJEKTBESKRIVELSER
Der søges støtte til skolerater, uniformer, idræts
tøj, transport til og fra skole, frokost, bøger,
blyanter samt hvad børnene ellers har brug for i
forbindelse med deres skolegang. Desuden skal
der bruges penge til køb af møbler og inventar i
huset i Usa River der er lejet.
Projekt nr. 41 02 004
Ansøgt beløb: 20 andele a kr. 500
Projekt nr. 41 02 005
Ansøgt beløb: 10 andele a kr. 1.000
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
32
TANZANIA
Landsbyhospitalet Heri
Projektansvarlig 106 C
106C har gennem nogle år støttet dette lille
landsbyhospital med 65 sengepladser, der
betjener et opland på ca. 100.000 indbyggere,
der ellers har langt til nærmeste større hospital.
Pens. overlæge Morten Øster fra Tønder
arbejder hvert år 3 mdr. hvert år på hospitalet
som frivillig kirurg og underviser af lokale læger
og sygeplejersker i bl.a. de apparater og
instrumenter, der skaffes ved donationer i
Danmark. Senest er der ved hjælp fra Lions
oprettet en tandlægeklinik, hvor Mortens kone
Marianne Øster, der er uddannet special-
tandlæge, også arbejder ulønnet 3 måneder om
året.
Elektricitet er et stort problem, da den for
nuværende kommer fra generatorer og et
opstemmet vandkraftværk, der grundet tørke
ikke fungerer i 3 måneder om året. Diesel til
generatorerne er vanskelig at få fat i og ikke altid
helt ren. Men sol er der masser af.
Vi har derfor fået projekteret et solcelleanlæg,
der vil kunne afhjælpe denne mangel og måske
også kunne afgive strøm til landsbyens skole.
Solcellerne er kalkuleret til ca. 200.000 kr.,
hvoraf distriktet skaffer størstedelen, men salget
af de ansøgte andele i Miniprojektkataloget vil
være en uvurderlig hjælp til at få etableret
anlægget.
PROJEKTBESKRIVELSER
Etablering af solcelleanlæg
Projekt nr. 41 03 002
Ansøgt beløb: 15 andele a kr. 3.000
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
33
MIKROLÅN
NEPAL, SRI LANKA, TANZANIA og HAITI
PROJEKTANSVARLIG LC SØLLERØD
Lions Clubs Microloan Foundation, stiftet 27. april 2007, har til formål i samvirke mellem Lionsklubber herhjemme og i udviklingslandene at skabe det økonomiske fundament for den lokale klubs oprettelse af en lokal filial, som kan yde støtte til personer med akut lånebehov. Fortrinsvis til kvinder som små rentefri lån, typisk fra få hundrede kroner op til 2.000 kroner, der kan hjælpe dem til at skabe indkomstmulighed til eget hushold. Gennem MINI-projektkataloget er frem til marts 2015 tegnet 86 andelsbeviser på mellem 2.500 og 10.000 - 2 dog på kr. 25.000 - så den samlede kapital nu er oppe på kr. 359.500, hvoraf kr. 7.500 henstår til disponering efter næste rapportering. Det har gjort det muligt i flere omgange at forøge grundkapitalen i de to første lokale filialer administrerede af LC Bishal Bazar i Kathmandu/Nepal (82.000 kr.) og LC Hikkaduwa i Hikkaduwa/Sri Lanka (75.000 kr.) samt i. filialen i Morogoro/Tanzania, som administreres af LC Morogoro (kr. 35.000). Grundkapitalen i de to senere filialer i Haiti: Cabaret/Haiti, administreret af LC Cabaret, (kr. 35.000) og St. Marc/Haiti, administreret af LC St.Marc (kr. 35.000) fastholdes uændret til korrekt rapportering er sikret. Også i den i 2013 etablerede filial i Dharan/Nepal, som administreres af LC Dharan Vijayapur har grundkapitalen kunnet øges (35.000 kr.). Og i 2015 er igangsat 2 nye filialer: Dehiwala/Sri Lanka (kr. 25.000) administreret af LC Dehiwala Mt. Lavinia og Cebu/Filippinerne administreret af LC Cebu Lumad (kr. 25.000)
Årlige rapporter fra alle filialer er løbende tilgængelige på soelleroed.lions.dk. Mikrolånsfolderen, som også kan ses på vor hjemmeside samt på Lions Office/KlubIntra/Søllerød, findes i dansk, engelsk, fransk og portugisisk udgave ligesom den særlige
Manual, der giver detailforslag til lokalklubbens administration af långivningen.
Mikrolånsprojekter i forskellig udformning breder sig nu også internationalt og interessen for vor danske klub-til-klub model øges stadigt herhjemme, for dette er en lionsaktivitet, der har vist sig behov for, og som er til at forstå, overse og følge tæt. Nye filialer oprettes altid med delfinanciering fra LC Søllerød suppleret med modtagne andelsbidrag. Alternativt anvendes disse til styrkelse af kapitalgrundlaget i igangværende filialer, når modtagne årsrapporter har klargjort, at flere udlånsmidler kan administreres tilfredsstillende.
Vi arbejde imidlertid fortsat på at finde lokale klubber, som vil opbygge en varig administration, der kan muliggøre, at tilbagebetalte lån genbruges, så ikke kun de første lånere får gavn af donationerne - og opfordrer flere danske lionsklubber til at medvirke med forslag til nye filialer (gerne i eget regi) og tegning af nye andelsbeviser i Lions Clubs Microloan Foundation på kr. 2.500 eller mere.
Modtagne andelsbidrag fordeles normalt senest ved udgangen af det lionsår, hvor de er modtaget, men hvis tilfredsstillende årsrapporter endnu ikke er indgået eller ny filialer klar til oprettelse, vil senere anvendelse eller tilbagebetaling blive aftalt med donorklubben.
Læs mere om projektet på LC Søllerøds hjemmeside, soelleroed.lions.dk - eller kontakt klubbens Mikrolånsudvalg ved Erik Poul Nielsen - erik@fulano.dk - telefon 31 49 50 24
PROJEKTBESKRIVELSER
Projekt nr. 99 01 008
Ansøgt beløb: 20 andele a kr. 2.500
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
34
MÆSLINGEKAMPAGNEN
ONE SHOT ONE LIFE
PROJEKTANSVARLIG MD 106
Hvert år rammer en tragedie tusindvis af
familier. Selv om det ikke kan nævnes i
nyhederne eller i din lokale avis, dør 380 børn
hver dag eller 139,300 børn hvert år af
mæslinger. Af dem, der overlever, lider næsten
30 procent af komplikationer såsom synstab,
høretab, hjerneskade, lungebetændelse, Vitamin
A mangel eller hjernebetændelse.
Mæslinger er en meget smitsom virussygdom,
spredes ved tæt kontakt med smittede personer.
Hvis der er kun én person med mæslinger på en
overfyldt bus på 100 mennesker, vil 90 andre
bliver smittet, hvis de ikke bliver vaccineret.
Mæslinger er stadig en hyppigt forekommende i
udviklingslandene, hvor forældre ikke har adgang
til immunisering tjenester, der kunne beskytte
deres børn mod sygdommen. Faktorer som
fattigdom, dårlige sundhedssystemer og mangel
på information gør det vanskeligt for familier at
sikre forebyggende medicinsk behandling.
Lions Mæslinger initiativ gennemfører
vaccinationskampagner, ved at vaccinere alle
børn i et defineret aldersgruppe i en kort
periode. Kampagner er normalt landsdækkende,
men kan finde sted i flere faser.
Sundhedsministeriet i hvert land er ansvarlig for
planlægning og gennemførelse af kampagnen
med teknisk og finansiel støtte fra Lions og vore
partnere. Målet er at sikre at 90% bliver
vaccineret.
Lions har sat som mål at samle USD 30 mio.
sammen inden for 100 års jubilæum i 2017.
De midler som Lions samler sammen vil blive
fordoblet af UK’s Department for International
Development (DFID) og Bill & Melinda Gates
Foundation, således at det samlede beløb kan nå
USD 60 mio. dollar.
PROJEKTBESKRIVELSER
1 VACCINATION = 1 USD (7 KR.)
Projekt nr. 99 06 001
50 vaccinationer kr. 350
Projekt nr. 99 06 002
100 vaccinationer kr. 700
Projekt nr. 99 06 003
200 vaccinationer kr. 1.400
LIONS MINIPROJEKTKATALOG
35
Vilkår for optagelse af projekter i miniprojektkatalog.
Kataloget skal primært formidle supplerende
økonomisk støtte til danske lionsklubber
projekter i udlandet. Samarbejdspartner i
udlandet skal primært være en lionsklub.
Formålet er dels at udføre IR arbejde i det
pågældende land, dels generelt at styrke
interessen for internationalt arbejde i
klubben.
Klubber kan anmode om at få projekter
optaget i kataloget på betingelse af, at:
1. klubben selv gennem en periode (minimum 1 år) har ydet økonomisk støtte til projektet og dokumentere støttens størrelse
2. projektet har vist sig levedygtig ved, at der er modtaget løbende tilbagemeldinger om anvendelse af støtten
3. klubben påtager sig ansvaret for at stå som koordinator for projektet og påtager sig kontrolansvaret for at pengene bruges som forudsat.
4. de donationer, der modtages, afregnes til koordinator for projektet ved klubårets afslutning.
5. klubben melder tilbage med rapport og gerne billedmateriale om anvendelse af bidrag, projektets status og resultater, mindst en gang om året. Rapport sendes til bidragende klubber med kopi til IRD.
Zoner eller distrikter kan efter ovennævnte
regler også anmode om at få zone- eller
distriktsprojekter med i
miniprojektkataloget.
IR gruppen kan godkende, at også andre
NGO interessegrupper på samme vilkår kan
få projekter med ligesom modtager også kan
være en anden NGO organisation. Lions
Danmark vil i så fald stå for overførsel af
midler til projektets modtager.
Kun IRD kan give tilladelse, at beløb frigøres
til den koordinerende klub eller den, som
den klubben har bedt om at pengene sendes
til.
Det enkelte projekts andele vil som
hovedregel samlet ikke kunne overstige kr.
50.000 per år. Projekter kan strækkes over
en flerårig periode, men de enkelte
delelementer skal kunne gennemføres på
basis af ét års støtte.
Projekter, der er medtages i flere år, kan
først forvente frigivelse af midler, når der er
fremsendt en rapport for det foregående års
støtte.
Anmodning om medtagelse af projekter
sendes til distriktets IR senest 1. juli på særlig
blanket, der fås hos IRC.
Det er IR gruppen, der ved flertalsbeslutning
afgør, om et projekt skal medtages.
Revideret september2014
Recommended