View
239
Download
6
Category
Preview:
DESCRIPTION
Â
Citation preview
L Ø S - N E T Medlemsblad for
Landsforeningen for ØkoSamfund
december 1997 Nr 14
Indhold
Tegning af Allan Hærgelund forside
Leder 3 af andré thomsen
Tumpemødet i Kolding - et sexet paradoks 4 af andré thomsen
Dylajrdigte 8 af Johnny Lappegrej
Kører du med sele 10 af Eina Berg
Hånden på hjertet 12 af andré thomsen
ChristianJA 14 af Ditlev Nissen
At blive indhentet af tiden 16 af Lisbeth H
Indstik/underskriftindsamling mod gensplejsning af 19 grønne bevægelser
Kors 17 af andré thomsen
SVANEholm 18 af Svanholm
Tatunane 20 af Ulla Trædemark
Kærlighed 22 af michael perlmutter
Livstræet 24 af Dan Nielsen
Hånden på hjertet 2 28 af andré thomsen
Kort nyt & Kalender 30
L Ø S ' N E T
er m e d l e m s b l a d for m e d l e m m e r n e i Lands fo ren ingen for Ø k o S a m f u n d , der er en foren ing for soc ia le , ø k o l o g i s k e og ånde l ige fæl lesskaber i byer og på land. A l le , der a rbe jder for en b æ r e d y g t i g udv ik l ing.
L Ø S ' N E T u d k o m m e r 4 gange årl igt: sep tember , december , mar ts , jun i .
A n n o n c e r :
for m e d l e m m e r :
1/4 s ide grat is
for i k ke -med lemmer :
1/4 side 300 kr,
1/1 s ide 1000 kr
1/1 s ide måler 17,5 x 26,5 cm
henv . : Sekretar ia te t
Redak t ion på det te n u m m e r :
andré thomsen
Lay-ou t : Met te Gadegaa rd
T l f 97 93 90 68
T r y k n i n g :
Indt ryk , Nimtof te
T l f 86 39 84 42
I nd læg s e n d e s på d iske t te til sekre tar ia te t
a rk ivere t s o m ASCI I - , text - e l ler WordPer fec t -
fil.
Sekretar ia t :
Lands fo ren ingen for Ø k o S a m f u n d
Egeb je rgve j 46
8751 G e d v e d
T l f 75 66 41 11 Fax 75 66 41 21 ema i l : l o s @ p i p . d k n e t . d k
h t t p : / / w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h
F o r m a n d :
H a n n e Nordah l W e g g e
S v a n h o l m Al lé 2
4050 Sk ibby
T l f 47 52 15 41
M e d l e m s s k a b pr. år:
Enke l t pe rsone r : 200 kr.
Fæl lesskaber og o rgan isa t ioner : 500 kr.
Enke l t pe rsone r bosat i fæ l lesskab : 100 kr
Giro 596-6752
Foren ingen er st i f tet 7 marts 1993 og blandt
m e d l e m m e r er fø l gende :
A70 T o u s t r u p Mark, S p o r u p A n d e l s f o r e n i n g e n B a u n g å r d e n , Vej le A n d e l s s a m f u n d e t i H jo r t shø j , Å rhus Bo fæl lesskabe t Pos ts t ræde t , B rovs t Den A l m e n n y t t i g e A n d e l s k a s s e Merkur , Å l b o r g
Den Ø k o l o g i s k e L a n d b r u g s s k o l e , A a b y b r o M u n k e s ø g å r d e n , Fo ren ingen til opre t te lse af et Ø k o l o g i s k Bo fæ l l esskab , Rosk i lde Gaia V i l lages , S n e d s t e d G r æ s r o d s g å r d e n , B regn inge Her tha , He rsk i nd Hesb je rg , B l o m m e n s l y s t K i r s t i ne lund , S k a n d e r b o r g / R y L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o l o g i s k Jo rdbrug , Å r h u s
M u n a c h , G e d v e d Nør re H a u g a a r d , Y d i n g Råd og Dåd - but ik , Brovs t S n a b e g a a r d , V rads S t a v n b o g å r d e n , A a r u p S v a n h o l m , S k i b b y To rs ted Vest , Ho rsens U d g å r d e n , Lad ing Vaarst V e s t e r v a n g , Vaarst Ves te r Gror, K ø b e n h a v n Ø k o l o g i s k L a n d s b y s a m f u n d , T o r u p Øko log ip ro j ek te t i S ten løse
Leder V e l k o m m e n til et nye n u m m e r af
L Ø S - N E T !
Julen står for dø ren og ju len er jo s o m
bekend t h jer ternes fest. Så er det da
ikke nær l i ggende , at b ruge 'h jer ternes
sp rog ' til at medde le h i nanden , det v i
har på hjertet? I det te ju lenummer , v i l
du der for f inde små historier, d ig te,
essays og tegninger , der k o m m e r lige
fra hjertet af n o g e n af alle os i de
mange små ø k o s a m f u n d .
Og hvad der k o m m e r fra hjertet går til
hjertet, og hvad hjertet er fuldt af,
løber m u n d e n jo som bekend t ove r
m e d . Og så ledes håber jeg ikke, at jeg
har taget m u n d e n for fuld når jeg nu
siger, at du i det te blad vi l f inde ikke
mindre end n o g e n helt fantast isk stær
ke tanker & følelser, s o m altså heri har
fundet ud t ryk . Og det er ve l o g s å
men ingen med bladet , ne top at gøre
det mul igt for alle os i fæl lesskaberne ,
at få indbl ik i h inandens fø le lses &
t a n k e v e r d e n . I digtet & for tæl l ingen
tales der jo ofte i bi l leder, og ifølge
s indes natur ser man bi l leder klarere
for sig. O g se lv parad igmeski f te t , det
nye ve rdensb i l l ede eller den fælles ind
sigt der skal ti l, før f remt iden står
åben for os i v o r e s hjerter, også de bil
leder b l iver der her tegnet konturer af
på v o r e s indre nethinder. . .
Men helt nede på j o r d e n , f inder du
også s temn ingsb i l l ede r fra ' T u m p e
møde t ' i Ko ld ing , og så får du til og
med mu l i ghed for at de l tage, i en af
de s tørs te g r ø n n e fo rmer for samarbe j
de der hidt i l har set dagens lys. I mid
ten af b ladet er der neml ig et indst ik
(som du let kan r ive ud ) . Det er en
underskr i f t indsaml ing m o d gensp le js
n ing, sat i v æ r k af hele 19 g rønne
b e v æ g e l s e r & organisat ioner . Vi opfor
dre he rmed læserene til at udv ise jule
s i nd , og m å s k e e n d d a tage l isterne
m e d til ju le f rokos t - for h v e m v i l have
gensp le jse t ju lemad? (Se mere om det
i de kor te n y h e d e r bagers t i bladet)
A fs lu tn ingsv is vi l v i godt takke de
mange b id ragyde re til det te nummer ,
og i den fo rb inde lse rette en helt spe
ciel tak til OK-Kuns t i O d e n s e , for at
have leveret de mere fys iske bil leder.
Med et r igt igt hjertel igt j u leønske om
en g o d v a r m jul & god t nyt nytår!
ándre no rd l ys t h o m s e n , Hesb jerg
3-5 oktober på Kolding Højskole:
Tumpemødet i Kolding
- et sexet paradoks
af andré nordlys
På Ko ld ing-mødet hy ldede v i t u m p e n , i
klar e rkende lse af at uden t u m p e n , v i l
le utrol igt mege t af alt det nye øko lo
g iske g rønne s impe l then aldr ig v æ r e
sket - m e n h v a d er en tumpe?
En v a s k e æ g t e t umpe r ider kæphes t .
Det er folk med ideer, der m å s k e e n d
da i s idste ende kan rede hele v e r d e n
- og tænk at de andre dog ikke kan se
det! Rigt ige tumper ven te r der for ikke
længe, de går i gang m e d at real iserer
deres ideer - gerne og of te a lene. Men
hvo rdan så k o m m e v ide re - sammen?
Uden det faldt til j o rden , hang spørgs
målet l igesom i luften...
- Når man har fået en hammer, ser
man hele verden som søm - sagde Bo
Bramming under s ids tedagens mor
gensaml ing . Han k ikkede unde rs t regen
de rundt på de ca. 80 fo rsamlede lyt
tere og for tsat te, - man ser verden
gennem sit redskab! H a n er f r iskole
lærer og en vanv i t t ig g o d fortæller, der
m e d takt og i nd leve l sesevne beherske r
den kunst , at ski ldre v e r d e n set med
den barnl ige fo rundr ings ø jne . Han
bruger små anekdo te r fra sin hve rdag .
- Hvem styrer naturen? - spø rge r han
nogen børn i 4 k lasse, og en svare
e f te r tænksomt - Det gør solen leg
tror der går 7 minutter og 30 sekun
der, så bliver der permafrost på jor
den, hvis den går ud! - Han g i ve r det
som e k s e m p e l på, h v o r d a n børn over
raskende dyb t er istand til at fork lare
se lv kompl icerede s p ø r g s m å l , v e d at
a rgumenter cirkulært og m e n e r - Vi
skal tilbage til den reelle samtale og
forstå den som redskab!
Som resten af de 8 f o red ragsho lde re ,
v i hele den w e e k e n d havde lagt øre til,
er han vi t t ig, ve lges t i ku le rende , velar
gumen te rende - ja en flot repræsentan t
for den n y u d d a n n e d e forsker- og
underv ise r race , der landet o v e r beher
sker scenen . Med begge ben på de
skrå b rædders sk råp lan , må de nær
mest v æ r e lidt af en s tandopkomike r ,
for efter så mange års sko legang , skal
der virkel igt noge t til at ho lde v o r e s
o p m æ r k s o m h e d fanget. Især når man
be tænker hvo r meget man også som
taler i dag, ufrivi l l igt står i skarp k o n
kurrence til med ie rnes underho ldn in
g indust r i . . . .
Det var foran led iget af Claus Heinbergs
meget omta l te essay om ' t umperne '
(fra Det Øko log i ske Råds ' s årsrappor t
1996-97), at hele 83 ' tumper ' forsamle
de sig under oversk r i f t en : Skal tumper
ne redde v e r d e n - når nu de k loge
ikke vil? Det Øko log i ske Råd , og Net
værke t for øko log isk fo lkeop lysn ing og
praksis, s tod som ar rangører af begi
v e n h e d e n , hvo r alle uden und tage lse
føl te sig revet m e d af det mest opli
v e n d e Seminarer man længe havde
være t ti l.
Det var ånden ove r møde t der g jorde
det hele til noge t særl igt . Al le v a r ikke
bare en ige om at v e d k e n d e sig at
v æ r e ' tumper ' , man var e n d d a stol t af
det! Og m e d den uhøj t ide l ige ånd til
sig se lv og h inanden , var der l igesom
b levet skåret en revne i v i r ke l i gheden ,
en sp række ud til noget nyt
" N o g e t " alle var v i d e n d e o m var u m u
ligt at sæt te ord på, for hvo rdan
beskr ive det nye man vi l le have til ske ,
ingen e n d n u havde kunne se? H v o r d a n
famlende lede i mørke efter noget ,
uden at b ruge sine hænder? Og såle
des b lev det ene paradoks efter det
andet ib landt os taget op , hv i lket sær
deles ofte fik latteren til at b ryde løs... .
og det endda under et m ø d e , der i
højeste grad se lv var et s tor t para
doks !
For eksempe l va r det m e n i n g e n , at det
hele skul le ende op med at ved tage
ikke m ind re e n d et Ko ld ing Manifest,
for demokra t i , b æ r e d y g t i g h e d og tek
nologi - men v i fo rmu le rede ikke et
o rd !
O g i en g ruppearbe jdsp roces om lørda
g e n , hvo r der und tage lsesv is va r sat
hele 3 t imer af til b landt andet at
d iskuterer et 4 tæ tsk reven s iders
op læg til Mani festet - b lev der stort
set ikke snakket om det med et o rd !
Og se lve man i fes tudkas te t , hen ledte
også o p m æ r k s o m h e d e n på op til flere
paradokser , e n d d a uden se lv at se det
paradoksa le ! For bare at n æ v n e et par
s tykker , s tod der stort set ikke et o rd
om se lve demokra t ie t . En nær læsn ing
afslører, at man ét enkel t s ted kom ind
på n ø d v e n d i g h e d e n af andre organisa
t ionsformer , m e n det ef ter fu lgtes blot
af en parentes - " ( d e m kender v i ) " !
Jamen så var man da også så dejligt fri
for at sk r i ve mere om dem. . . Og mens
det g e n n e m g å e n d e tema i hele manife
s tudkas te t var, at vi t ekno log isk set
har alle redskaber til løse fo ruren ings
p rob lemerne , har alle n ø d v e n d i g eks
pert iser, ja og e n d d a har en s tore fol
kelig b e v i d s t h e d om fo randr ingens
n ø d v e n d i g h e d - så er ku rsen paradok
salt nok st ik modsa t ! Hvor for? Konk lu
s ion : Vi har s impe l then ingen und
sky ldn ing for ikke at gå i gang - "der
skal gås i gang. N U ! " .
Og da alle t i l s tedeværende , va r enige
o m , a l lerede at v æ r e i gang - endda
s a m m e n m e d et k i l devæld at andre
øko log isk bev ids te m e n n e s k e r -
b e g y n d t e m a n at d iskuterer " t i lbageto
gets s t ra teg ie r " ! For måske skul le man
kunne f inde ud af h v o r d a n man trak
sig t i lbage, for at k o m m e frem?
- Hvorfor er økologi så usexet! - spør
ger en kv inde og henv ise r til den sam
f u n d s m æ s s i g e øko log ideba t og praksis
i al a lm inde l ighed , og det skar igen
n e m . Når sandt skal s iges om forsam
l ingen, h v o r v i jo alle helt s ikker t går
ind for l igeret mel lem mennesker , så
var det el lers ikke meget kv inde rne
havde at sku l le have sagt! Al le 8
op lægsho lde re v a r jo m æ n d , og de
mand l ige ar rangører , kom da også hen
ad ve jen m e d et par k lagesuk over,
hvo r svær t det var, at få kv inde rne til
at sti l le sig " d e r o p " ! Måske er det
rent b io log isk set ikke noge t de føler
en dybe re l i ggende t rang til! Som en af
dem s a g d e i en pause - Jamen jeg
nyder da meget at se de dejlige mænd
stå der og tale.... under fo rs tåe t at det
fandt hun fakt isk sexet ! Jamen måske
er det dét der er m e n i n g e n , m e d at stå
der oppe, og lade ordne gyde de rør te
vande? (Måske er det i sig se lv derfor,
jeg s idder her og skr iver. . . ) T æ n k -
måske har al t ing en helt a n d e n g r u n d ,
end v i på over f laden aner? Men et var
s ikker t , k v i ndens b e m æ r k n i n g r ys tede
den mand l ige g r u n d v o l d , og s p ø r g s m å
let o m , hvor fo r øko log i ikke er mere
sexet , var måske en af de mest huske
de bemærkn inge r fra mødet ! V i fo rs tod
jo alle intui t ivt s t raks hvad hun men te ,
m e n fik hun noge t svar?
Selv hø jsko le rnes kr ise, va r op og v e n
de på mødet . Ko ld ing Hø jsko le havde dette efterår ikke haft nok t i lmeld inger,
og har der for for førs te gang måt te
af lyse et semester . - Måske var titlen
for dette efterårs seminar for dårligt.
Der er ingen der orker at komme og
høre et bedemandsfordrag om ozon
huller og drivhuseffekt! - sagde en
m a n d . Kv indens bemærkn ing fra før
va r nu tyde l igv is slået i g e n n e m , og et
under l i ggende t e m a va r b e g y n d t at
gø re sig g æ l d e n d e : T i l bage toge ts stra
tegier og ve je , til at v e n d e det der så
smuk t kaldes ' udv i k l i ngen ' !
H ø j s k o l e m a n d e n og sangeren Per War
ming k o m m e r på banen , helt i sit es -
"I sidder der og nikker alle sammen,
og det kan jeg godt forstå, for I er jo
meget erfarne i at have ret! - latteren
bø lgede højt. Han talte o m det han
ka ldte t i lbagetogets fo l keop lysn ing , og
o m hvor v ig t ig t det var at kunne t ræde
t i lbage fra sig selv, så - der bliver luft
mellem mig og min maske. Det g iver
se l ve rkende lse , h v o r i m o d dem der hele
t iden kun går f remad , k rampagt ig t
h æ n g e r fast i sin rol le, m e d masken
t rykket luft tæt ind m o d sig. I t i lbaget
rækn ingen må man de r imod lede efter
den r igt ige fø le lse, mente han , en
følelse han gen fand t i b lues! - Man
bryder sig jo ikke om at blive kritise
ret.... Han s a m m e n l i g n e d e v o r e s fælles
s ø g e n efter nye ve je , med en fu ld
mands s ø g e n efter den tabte nøg le i
mørke ! Uvi lkår l igt hang han fast under
gade lyg tens l ysk reds , og adspurg t om
hvor fo r han dog kun søg te der, svarede
han - Jamen det er jo her jeg kan se!
I det hele taget va r det i b i l ledsproget ,
at s t e m n i n g e n b lev klarest. Nu vi l le
folk endda ikke engang gå ud og hol
de den t idsp lan lag te kaf fepause. . . .
Snakken og s p ø r g s m å l e n e fra salen var
p ludsel igt b levet v e d k o m m e n d e , og
den m e g e n snak o m v i g t i gheden af det
l evende o rd og dialog, ud fo ldede sig
nu l ys l evende for v o r e s ø jne. . . . - Folke
oplysningens hjerte er samtalen -
udb ryde r Per W a r m i n g på en af s ine
højder, og så for tsat te m ø d e t næste
dag m e d e n d n u en række monologer . . .
O m af tenen h a v d e v i fest, m a d , mus ik
og hygge l ig t s a m v æ r d . Og henove r
nat ten fandt m a n mange " n ø g l e r " , der
åbnede for n y e v e n s k a b e r og dialoger.
Mange af de l tagerne va r høj tkval i f icere
de og akt ive i m a n g e forskel l ige g røn
ne s a m m e n h æ n g e . Og i r y g e r u m m e t
anede man g e n n e m røg tågerne n y e
mul igheder , for et a r t i ke l -udveks l ings-
ne tværk på in tetnet tet , hvo r man alle
rede nu kan samle usædvan l i g t gode
art ikler fra v o r e s m a n g e b lade sam
m e n , for senere at t r ykke d e m i eget -
menighedsblad - ja sådan b lev det
udt ryk t . Vi s n a k k e d e e n d d a o m et ' fæl
les indst ik ' , s o m en mul ig f remt idsud
sigt... Og næste dag nedsa t te v i et
redak t i onsudva lg , der skul le arbejde
v idere med Ko ld ing Mani festet , deri
b landt va r der også nog le kvinder. . . .
- Vi mangler at overføre vores viden til
handling - s a g d e Bo Bramming på et
t idspunk t , og den e rkende lse va r ve l
nok hvad m ø d e t s undren egent l ig t
k redsede o m . For hvo r fo r gør v i ikke
sammen lag t t ingene bedre , når vi v e d
så meget? - Det karakteristiske For os
tumper - sagde E jv ind Larsen afslut
n ingsv is - er at vi hver især har sin helt
egen personlige forslag til verdens frel
se - Og i sin karakter is t iske b e v i n g e d e
ords stil fo r tsæt ter han - Men vi kan
kun frelse verden, ved at lade være
med at frelse den, og så håbe på den
bliver frelst! Claus He inberg konk lude
rede på møde t , at der ikke var meget
ny t - "Vi ved god hvad der skal til -
men hvordan skal vi gøre det - vi aner
det ikke?
En enkelt t umpe fo rsøgte at hen lede
o p m æ r k s o m h e d e n på, at v i her måske
ne top havde et p rob lem, neml ig det
m e d at få d ia logen & det l evende ord
til at fungerer, især når v i v a r mange .
Han hef tede sig v e d , at den s tørs te af
g rupperne under gå rsdagens gruppear
bejde, åbenbar t havde følte sig nødsa
get til at dele sig, fordi - der var for
mange! - som man sagde. Der var 23.
T u m p e n men te , at hvis man ikke kunne
få d ia logen til at fungerer m e d 23, så
var det måske der h u n d e n lå begrave t .
Men ærligt talt, hvo rdan i a l ve rden
skul le v i dog kunne tage sti l l ing til det
- nu va r v i jo 83?
O m morgenen havde m ø d e a r r a n g ø r e r n e
ellers fået et mindre chok. Da de k o m
ind i sa len , var scenen v æ k , og et
slags cirkulært g ræsk teater åbenbare
de sig for deres ø jne . S to lene s tod som
ringe i vande t , og mu l igg jo rde kun
inderk redsens sam lende dia log. Så
hvo r i a lverden skul le d e n n e ene
op t rædende så stå? Og h v a d m e d hele
p rog rammet og alt det planlagte? Hur
tigt r ykkede man s to lene ud i en halv
cirkel, så scenen atter ind tog sin van te
plads i den mere t r ygge ramme. Det
va r nok en eller anden t u m p e der hav
de være t på spi l . . .
Afsluttende sang fra tumpemødet...
af Ejvind Larsen
1. Du der lykkes ,
når du g ræder k roppen ud ,
du skal s m y k k e s
til forelsket s e n d e b u d .
der er gang i lymfe, sener,
der er ce l lesprog i gener ;
der er ånd i k ø d !
2. Det er køde t
foran PC-skærmens lys
værk tø j e t smøde t
med dets farligt spænd te g y s :
hænders tag i rat og skæfter,
h jernens greb om ordets kræfter;
det er menneske t !
3. Dest ruk t ioner
hvis du tørrer k roppen ind ,
ko r rup t ioner
af det bev ids te s i nd :
mag tbegær m o d r y tmeg læde
mål og v æ g t m o d dagl ig æ d e ,
ånd ighed m o d ånd !
4. Det er køde t ,
der ska l skaffe ånden fri,
det er skøde t ,
v i skal m ø d e s kærl igt i,
m æ t h e d , s ø v n og d r ø m m e g u d e r
toner f rem på s jælens ruder
til v i ser os selv !
5. Det er tanken
der skal ho lde angs ten ud ,
ef ter tanken
på h v a d gamle kaldte g u d :
form og farve g iver men ing
fri for s t ress og arbe jdsde l ing
er det hele v æ r d !
6. Vi der danser,
når v i lever k roppen ud ,
åbner sanser
vi det s to re s a m m e n b r u d
h v o r a f sp r i nge r nye kræfter,
som v i f række s a m m e n h æ f t e r
i v o r nye sang!
A N N O N C E
Lay-out.... Hvem har lyst til at lave lay-out på LØS"NET i
fremtiden?
Vi mangler desperat et kreativt menneske, der har lyst
til at prøve kræfter med opsætningen af LØS"NET.
Er det noget for dig, så kontakt Thomas på
sekretariatet:
Landsforeningen for ØkoSamfund
Egebjergvej 46
8751 Gedved
Tlf 75 66 41 11
Fax 75 66 41 21
email: los@pip.dknet.dk
http: //www.gaia.org/losdanish
DYLAJRDEGTE
Følgende digte er uddrag fra
digtsamlingen "Dylajrdegte",
som Johnny Lappegrej har
digtet og udgivet fra si t eget
forlag Flip i Thylejren. Og da
de hverisær står uden titel,
har vi tilladt os, at indsætte
to korte overtekster - god
fordøjelse...
red
Mine damer og herrer,
og d e m der er værrer .
I s tedet for t evee t s ubrug l ige sus ,
v e l k o m m e n til c i rkus umul ius .
På et tidspunkt, vedtog man særskilt i
Folketinget, en særlig lov for Thylej
ren...
Kære S v e n d
gode v e n ,
hvo r v i l du hen.?
En sær lov skal ku r u m m e ,
de ta lende og s t u m m e ,
de fjerne og de nære ,
almindl ige og sære.
Lejren ska v æ r som den er nu ,
og du skal la den vær, s g u .
Smugeksp rop r ia t i on ,
ikke for en mi l l ion.
Vor flade magstruktur ,
er smuk , og du kan t ro den duer.
Jeg vi l bevare v o r e s g r u n d l o v
og forsvare den m o d ond rov,
dog ej m e d b lanke v å b e n ,
m e d måben er jeg tåben ,
der bare bruger råben :
Fr iheden er ukrænke l ig
Bol igen er ukrænke l ig .
E jendomsre t ten er ukrænke l ig .
Forsaml ingsret ten er uk rænke l ig .
At k rænke d isse er u tænke l ig .
For nogen år siden, lancerede Thisted
Bryghus en økologisk øl, men....
Kære Th i s t ed B ryghus ,
tak for en s u n d og t ryg rus.
Men jeg ka sgu ik bli ornl i fu ld ,
ka i ik b ryg nåed øko log i sk gu ld .
a ik li apostroffer,
så jeg vi l ik gø r det offer,
at hakke vers i tu, f andme s g u ,
Apost ro f fer er et gramat isk hei l ,
hve rgang der står en s tavefe j l .
Kaldes det demokra t i ,
må jeg lige v æ r e fri.
Det er da et forbrugerd ik ta tur ,
der p roducerer det folk de brur.
Vil du b e s t e m m e ,
har du en k lemme,
på alle som tror de bes temmer ,
hvad du skal købe for din femmer.
Men en fattig inder,
ka ik lave indkøbsf in ter .
Han kan bes lu t te om ris el ler bønner,
og prut te en fis mens han stønner.
Bjarne han har malerh jerne,
med et smi l han f jerned gerne ,
gammel t s o d og giftigt rod ,
se l vom han ingent ing fo rs tod .
Hvad gør man m e d en malermester ,
som gerne går og hjernetester,
kemisk lort og malerrester,
på Bjarne som han forpester.
At sp inde gu ld f inurl igt,
anses for natur l igt .
Men samfunde t ska l , natur l igv is ,
betale Bjarnes hjernes pris.
Producereer du gift.?
Det er dog for stift.
Det er jo farl igt,
og dyb t uansvar l ig t .
Passer bare en mask ine ,
v i l du ha jeg ska grine.?
Hør l ige, nu når jeg s taver det
det er sgu da dig der laver det.
Jeg a fskyr l i gegy ld ighed ,
og e lsker l ivets f y ld ighed ,
når s t r ø m m e n e de mætter ,
og alt ing tæt fortætter.
Når så det sp red te sp redes ,
ku jeg godt fo r ledes ,
til at tro på l ivets s ty rke ,
og alt det v i ku dy r ke .
Men når det s n æ v r e samles ,
så se lv s n æ v e r h e d befamles ,
kan jeg bare k v æ d e et k v a d ,
og er he ld igv is l igeg lad.
Myre fuld af flid
slap dog af, din skøre sk id .
Ho ld op m e d at b ruge al din t id,
og b e g y n d at ikke g id .
I er så m a n g e i ik ka tæl les ,
v i har ik mege t til fælles
I knok le r rundt efter ordrer fra o v e n ,
mens jeg s idder her og er d o v e n .
Johnny Lappegre j
D Y L A J R D E G T E , er udg ive t fra Forlaget
Flip i T h y l e j r e n , GI. Aa lbo rgve j 16, 7741
Frøstrup
Kører du med sele? af Eina Berg, Græsrodsgården
Det går galt råber du fra fo rsædet jeg s idder bagi og deler slik m e d ungerne
jeg kikker op ser den hv ide bil f lyve hen ove r v o r e s køler alt imens du kaster vo res bil først til vens t re så til højre så holder v i - h e l t stil le
den røde bil suser forbi til vens t re snurrer e n d n u engang rundt om sig se lv så holder den - helt stil le
Vi er v o k s n e v i skal handle
bø rnene s idder pass ive t i lbage m e d sorte angst fy ld te ø jne
Gamle m a n d du l igger o p p e v e d b a g r u d e n og k lynker lidt
Gamle m a n d du er blågrå i hovede t og din pande er t rykket i s t ykke r
Gamle mand det s idste du så v a r en hv id bil
Gamle mand du dør nu
Jeg s topper en lastbil p r ø v e r at r inge hjem så I kan hente bø rnene v æ k fra alt dette
I svarer ikke
I g ræsraba t ten står der et par dames tøv l e r m e d ben
omkr ing l ysmas tens gitter
l igger resten
jeg v ids te ikke at der var så m a n g e indvo lde i et menneske
Brian Brian Brian for he l vede råber den unge chauffør han er smur t ind i b lod
Brian er l igeglad han raller og har det ene ø je h æ n g e n d e nede på k inden
Jeg ser over på v o r e s bi l den er tom nu
du har hente t unge rne v æ k og er gået ind i s k o v e n
jeg sætter mig på a u t o v æ r n e t jeg tror, jeg skal b række mig
Da vi k o m m e r h jem spørger I
Har I haft en g o d tur?
Følgende to digte, er det første og det sidste fra digtsamlingen Små sten. Den omhandler den hele cyklus, fra indledning til afslutning, af et forhold.
Er kvindekampen forgæves?
Hvor er alle mine bev ids te tanker mine ideer sigtet m e d mit frie l iv
i ti minut ter har han talt m e d de andre men kun set på mig
jeg skænker kaffe til ham
og g lemmer k v i n d e k a m p e n
Ha! - ler mandschauv in i s te rne
Oprør fra august
Frihed hvad er f r ihed
hvad skal jeg b ruge f r iheden til hv is jeg ikke må have f r iheden til at b inde mig/ ikke b inde mig til andre menneske r
du taler så mege t om at v æ r e en fri kv inde fri til h v a d fri fra h v a d
m o n v i mener det s a m m e
f r iheden
må v æ r e f r iheden til alt også til det negat ive det des t ruk t i ve det at ' ø d e l æ g g e ' sit l iv også helt ud i se l vmorde t - og at kunne s ige det højt
m e d k rav om at mod tage ren fo rsøger at forstå/acceptere det te
alt andet er k v æ l e n d e t a v s h e d
og jeg vi l ikke v æ r e tavs for t a v s h e d er fa lskhed og uægte følelser
og jeg vi l have min f r ihed
fr ihed til at leve
at handle som jeg s y n e s er bedst du har også din f r ihed fr ihed til at leve at handle
som jeg s y n e s er bedst
du har også din f r ihed fr ihed til at v æ l g e f ravælge de m e n n e s k e r
du vi l omgås /b indes til
ingen af os
har ret til at f o r d ø m m e den m å d e
den a n d e n v æ l g e r at leve
et k rav må v i dog stille ær l ighed og å b e n h e d for kun da v e d v i hvo r den a n d e n står hvad det er v i væ lge r f ravælger
Eina Berg (f. 1941) var for nogle år siden ude for et trafik uheld, hun måtte skrive sig ud af. Hun lever et engageret liv, med stærke følelser for kvindesagen, sin mand, børn og verden omkring sig. Hun digter, tegner og maler.
Hånden på Hjertet af andré nordlys
Der va r engang , et lille land hvo r man
sagde : Med lov skal man land b y g g e !
Men hvad med hænderne??? G e n n e m
år tus inder var landet langsomt b levet
bygge t op af hænder ! Dyg t i ge , dyd ige ,
dej l ige hænder ; rene og p æ n e , s tore
og små hænder, der havde taget fat og
bestemt hvad der va r hændt .
Men nu lød der fo r l ydene o m at h æ n
derne var v e d at v æ r e ove r f lød ige .
Mask inerne ove r t og alt arbe jdet og
folk anede ikke h v a d de skul le gøre af
alle de ledige hænder. Skul le man put
te dem i l o m m e n , v i nke m e d d e m , slå
en ry tme i luften eller noge t helt fjer
de? Bygge noget , skabe noge t , mulig
hederne synes uendel ige og det va r
der nogen der ikke kunne l i ' Vi må
gøre noget - sagde de. Ja hvad kan
alle de hænder dog ikke finde på? -
sagde en anden dyb t bekymre t . Nu har
jeg det - sagde en t redje, og den
næste dag fo rkynd tes det v e d lov, at
alle hænder skul le huggets af, og
erstat tes af den f ineste nye m ik rocom
puter teknik.
Landets befo lkn ing k ikkede først
bekymre t på h inanden , og så på deres
hænder. Når det nu er lov - sagde en .
Det siges at de nye hænder er meget
bedre og kan meget mere - sagde en
anden . Og så er de gratis... - sagde en
t redje. Og det a fg jorde s a g e n .
Al le måtte nu i sko le , så de nye h æ n
der kunne p rog rammeres og special ise
res til præcis det hver enkel t måt te
evne og have lyst ti l; natur l igv is inden
for r ammerne af h v a d der va r brug for
i s a m f u n d s m a s k i n e n . Ingen fandt det
så under l ig t , og at hænde rne ikke var
ens egne , g lemte man hurt igt . Prakt isk
talt l ignede de også de gamle. De hav
de s tad igvæk den forunder l ige ufor
klarl ige e v n e til at f rembr inge nyt ,
skøn t og smukt . Og i e l - s k o v e n , g led
g lade hænders kær tegn tit over i ustyr
lig leg, g lemte helt sig se lv - ja b lev
som besjælet på ny !
Igen så man hænde r k lappe i begejst
r ing, v r i de sig i fo r tv iv le lse , kny t te sig i
v r e d e og m e d f ø l e n d e t røs te en v e n .
Det var s o m hænderne havde fået
fø le lserne igen, efter en lang d y b s ø v n .
Det s u m m e d e helt ude i f ingerspidser
ne ; og det v a r der nogen der ikke kun
ne l i ' . . - De hænder er da helt ustyrlige
og uregerlige! - sagde de. Ja hvad skal
vi dog gøre? - sagde en anden og tog
sig til hovede t . Hånden på hjertet! -
sagde en tredje - Jeg har det...
Og den næs te dag fo rkynd tes det v e d
lov, at alle h æ n d e r nu skul le mikro-
p rog rammeres m e d et lille " ch i ps " i
hver h å n d , der indeho ld te alle riges
love og forordn inger . L o v e n b lev såle
des lagt ud i hænde rne på enhver ,
som led i en helt ny demokra t i sk
udv ik l ing , hvo r s taten med sit poli t i ,
d o m m e r e og mil i tær, snart v i l le b l ive
over f lød ig t . For hv i lken brug var der
for m y n d i g h e d e r i et land, hvo r alle
hænder der v i l le fo rb ryde sig imod
lovens bogs tav , fo r inden fik k reds løbs-
fors tyre lser og blokerede???
Befo lkn ingen b lev b lege. T æ n k hvor
meget der ikke vi l le bl ive gjort.... af
månesk insa rbe jde og anden l yssky
v i r k s o m h e d ; se l vg jo rde el instal lat ioner
og bygge r i , for slet ikke at tale o m alle
dem der var b levet rig på krig!
På s a m m e tid lå et l ovkomp leks - en
Unionstraktat - på D ronn ingens skr ive
bord og skul le skr ives under. Og her
b e g y n d t e se lv D ronn ingen og de lovg i
v e n d e pol i t ikere at rys te på h æ n d e r n e .
For kunne det v i rke l ig t lade sig gøre ,
at a fg ive r igets s e l v s t æ n d i g h e d og
beføje lser i helt ubes temt omfang , stik
imod den G r u n d l o v man på ære &
samv i t t i ghed h a v d e afg ivet løfte om at
overholde???
Imidlert id skete der noge t forunder l ig t
og helt ut i ls igtet - folk b e g y n d t e at
gøre alt af h jer tens lyst. "Ch ipse t " i
hånden va r gået i s y m b i o s e m e d hele
resten af k r o p p e n , og b lev med andre
ord , som levende del af et s tør re hele,
konstant fo rnye t g e n n e m de aller f ine
ste bånd til hjertet. Dog va r ikke alle
bånd l ige f ine, ingen va r jo opdrage t
til at have loven i egen hånd - ja
nogen havde endog aldr ig lært at kny t
te h je r tebånd. Bundet af begære ts
hede eller h jernens ku lde , v a r deres
hænder ude af s tand til at gøre noget
af h jer tens g r u n d . De levede en for tv iv
let t i lværelse der ikke va r s u n d . Folk
m e d hånden på hjertet, va r ikke i t v i v l
- der måtte hjælpes. . .
På over f laden så alt dog ud s o m før,
hvo r livet stadig gik sin gang efter
d e v i s e n : Med rov skal man land r ydde !
Men noget ske te , p ludse l ige impulser
fik se lv de mest fo rs tenede hænde r til
at hilse i g læde. Nu kunne folk endda
f inde på at le så bef r iende en latter
el ler b l ive så rørt til tårer, at e n d ikke
et øje var tørt! Det va r s o m noge t
løsnede sig o m hjertet på folk. Fælles-
føle lsen v o k s e d e , og af h jer tets urans
agel ige ve je fandt man råd til, at byg
ge samfunde t o m til en l evende orga
n isme, hvo r radio, T V og av iser ; tele
f on , fax og internet , b lev brugt til at
kny t te folk tæt tere s a m m e n - b lev
brugt til at kny t te h je r tebånd. . .
Freden indfandt sig rol igt på j o rden , og
folk var g lade for det " ch ips " der hav
de givet dem loven i egen h å n d , og
den havde de nu på hjertet.. . .
( for tsættes. . . )
Min regnbue race
En blå h immel ove r os et hav omg ive t af hve r kyst en jo rd så g røn og rund til hvad mere kan v i ha lyst og fordi jeg elsker dig vi l jeg p røve at tø og v ise min regnbue race det er for t idl igt at dø
Nogle ønsker at v æ r e som en s t ruds beg rave r deres hovede r i sand nogen håber at plastik d r ø m m e n e kan åbne alle disse gråd ige h æ n d e r nogen håber at tage ad den lette ve j gift, bomber , de t ror v i b e h ø v e r dem v e d du ikke, du kan ikke d ræbe det helt utrol ige der er ingen g e n n e m v e j til f r ihed.
Gå ud og for tæl det gå ud og for tæl det til alle de s m å børn på ve j for tæl det også til m ø d r e n e og fædrene det er nu , det er v o r e s s idste chance til at dele h v a d der er b leve t g ivet til dig og mig.
O r d og musik af Pete Seeger 1967 (fri ove rsæt te lse andré nord lys )
CHRISTIANJA Følgende er fra Ugespejlet på Christiania...
Christ iania leve : 26 år!
lev og lad leve
det er v o r paro le
i f r ihed under ansvar
i v o r Christ iania sko le
her leves livet
på godt og ondt
her læres bedst hvad som er sund t med kons t ruk t i ve tanker og fl i tt ige h æ n d e r v i skaber en masse gode v e n n e r som smi ler- t røster og t rykker hænder gir knus og k ram fra hende og ham stadig går v i og fester s a m m e n stadig
sp rænger v i r a m m e n her er bøl ler og pusser her er damer uden t russer den som leger og s junger samt v r æ l e n e unger i s tore s v a n g r e m a v e r v i stadig nye laver v i er mege t f rug tbare der er mege t v i skal klare v u g g e s t u e - b ø r n e h a v e og f r i t idshjem v i klarer også dem husene skal v i se lv reparere og der er mege t mere v i f ikser se lv k loak-e l og v a n d der er mege t v i kan usle rønner blir de s m u k k e s t e slot te så stop det der m e d at m u g g e og knot te spil i s tedet m e d i v o r e s r e g n b u e s y m f o n i slip k ræf terne fri i kunstner isk fest og gøgler i dog har v i o g s å tunge m ø d e r om v o l d og idioti hvo r vi næs ten fo rb løder men så husker v i på alt det s m u k k e v i har og så er sagen klar vo res ko l lek t ive ånd er smuk og s tor v i s tandses ikke af dem s o m ikke tror stadig går v i f r emad v i kan h v a d v i v i l for l ivskval i te t
er det s o m ska til zoo log i sk have og t ivol i og os indeni og så dem s o m glor i vo r t s tore spej l ser de m o n skønhed? ser de m o n fejl? uanset hvad de ser så er v i l evende lige her og hy lder Chr is t iania for alt den har g ivet og for at den rummer så meget af l ivet v i er en s t amme en s tor famil ie og s m u k k e v i blir hv is v i fø lger g u d s vi l je willy gregor
VI ER V E D EN SKILLEVEJ Mel. - "Let's call the whole thing off."
tekst: Ulla Nicolai
Vores r amme er ikke så fri
for du syns om pletfri facader
og jeg synes om fantasi . Guderne v e d hvor det ender,
år hvad skal jeg dog s i g ?
Det ser ud ti l, at v i aldrig kan b l i ' et
hvo rdan kan det bl ive f e d t ?
1. jeg sir no rma le , og du sir no rm ale jeg siger gale, og du siger g ale normale no rm ale, gale g ale
hvad skal al den snakken til?
2. Du sir f o rbyde og jeg sir fo rhand le
du siger f lyt te, og jeg sir fo rvand le
for byde forhand le , f lyt te fo rvand le
hvad skal al den snakken t i l ?
Men åh,- hvis v i s topper s n a k k e n nu
så ski l les v i -og åh - hvis v i ski l les nu
blir der så k r i g ?
3. Du siger smatso , s k o d , sej og k lamme jeg sir legal hash og m e n ' s k e l i g ramme smatso , k lamme - legal hash ramme hvad skal al den snakken t i l ?
4. Du er til Harley, hote l og Pat taya
du er til nerver af stål og Ferrarri
Harley, Pat taya, stål og Ferrarr i
hvad skal al den snakken t i l ?
Men åh,- hvis s topper s n a k k e n nu så skil les vi -
og åh - hvis v i ski l les nu blir der så k r i g ?
5. Du er til o rdnede fo rho ld og rammer karr iere og penge og t idsp lan der s t r ammer o rden , rammer - karr iere, s t rammer
hvad skal al den snakken t i l ?
6. Du er til f je rnvarme, f lertal og P-plads
jeg er til so l va rme , cyke l og biogas
f je rnvarme, P-plads, s o l v a r m e , b iogas
h v a d skal al den snakken t i l ?
Men åh,- hvis v i s topper s n a k k e n nu
så skil les v i -
og åh - hvis v i ski l les nu
blir der så k r i g ?
7. Du ser på v r a n g e n og jeg ser på retten nu må v i alle v æ r e på plet ten
v r a n g e n ? r e t t e n ? v æ r på plet ten
hvad skal al den snakken t i l ?
Du sir Christ iania er sær og besvær l ig
jeg sir Christ iania er dej l ig undvær l i g
Christ iania besvær l ig , dejl ig uundvær l i g
du er hele snakken v æ r d !
V A R M E V I B R A T I O N E R .
Gennem t roen , g e n n e m håbet,
g e n n e m smilet, g e n n e m råbet,
er der men 'sker , som lever på d r ø m m e n er der men 'sker , som følger med s t r ø m m e n
er der m e n ' s k e r med nye ideer, er der men 'sker , der ingent ing ser
Vi v i l sæt te v a r m e v ib ra t ioner i gang
tænk hvis alle lukked op for s a m m e n g o d e t rang
til at leve og elske
og ho lde lidt mer ' af h i n a n d e n !
Du s k a ' leve med i t iden du skal øse af din v i den spr inge ud med din krop og din sjæl v æ r e med til at r amme en pæl g e n n e m alt det , der skil ler os ad, g e n n e m alt det, der gælder for had .
V i v i l sæt te v a r m e v ibera t ioner i gang.. .
Du er dansker, du har sanser du skal v i de , helst i t ide at hver j yde , hver f ynbo og ø b o samt hver nabo , der samler på l ivstro burde f inde h inanden og s i 'e " V i v i l skabe n æ r d e m o k r a t i ! "
V i v i l sæt te v a r m e v ib ra t ioner i gang. . . .
Det er dig nu , det er mig nu det er os nu - alle os som m e d mange ul i ' d ia lekter fik et liv ud af tus inde s lægter der for sig det m e d ånd og m e d v æ g t , lad os v i se h inanden respekt .
Vi v i l sæt te v a r m e v ib ra t ioner i gang. . .
G e n n e m t r oen , g e n n e m håbet, gennem smilet, g e n n e m råbet er der men 'sker , der f inder s a m m e n er der men 'sker , der sparker til r a m m e n ! er der men ' ske r med nye ideer, som tør tro på det n y e , de ser.
Vi v i l sæt te v a r m e v ib ra t ioner i gang. . .
Tage Morten
Fremtidsværksteder Konflikthåndtering
Teambuilding - værktøjer til forandring, samarbejde og selvorganisering Desuden foredrag om
Christiania, Selvforvaltning, m.m.
Ditlev Nissen, Fakirskolen 1407 Christiania
31 54 65 36
At blive indhentet af tiden af Lisbeth H. - Økosamfundet
Dyssekilde, Torup, 1 3 . 1 1 . 9 7
Det er så rart - at bl ive indhente t af t iden
Og det sker gang på gang
For 20 år s iden var det - kæl l ingesnak - rel igiøs over t ro - fanat isme at sukke efter øko log i ske madva re r
I dag er det - t rendy - bev ids t fo rb rugerva lg - v idenskabe l ig t korrekt at lade unge rne m æ s k e sig m e d rene varer
Det er så rart - at bl ive indhente t af t iden
For 15 år s iden var det - pjattet - bags t ræber isk - fornæret at spare på e l forbruget
I dag er det • t rendy
- C02-bev ids t - ansvar l ig t
at lukke og s lukke og opst i l le v i n d møl ler
Det er så rart - at b l ive indhente t af t iden
For 10 år s iden va r det - u n ø d v e n d i g t - hyster isk - dommedagsp ro fe t i s k
at bekymre sig om g r u n d v a n d s rese rve rne
I dag er det - t rendy - m i l jøbev ids t - logik for b ø r n e h a v e b ø r n at genb ruge og spare på de dyrebare dråber
Det er så rart - at b l ive indhente t af t iden
Det fo rnyr k ræf te rne gir m o d til nye kampe
fast g r u n d under fødderne tro på at d in og min indsats nyt ter
Det blir så rart - at b l ive indhente t af t iden
O m 5 år når både b ø r n , ka lve og høns er b levet befriet
for t remmer, bure , fysisk og psyk isk å n d e n ø d
O m 10 år når m e n n e s k e r s fo rske l l ighed opfat tes posi t iv t og k o m p l e m e n t e r e n d e når f r ihed fra lønarbe jde gir status som b æ r e n d e ressource i l oka lsamfunde t - og ikke
som person l ig bærer af skam og sky ld
O m 15 år når t ranspor t af m e n n e s k e r og varer igen foregår v e d hjælp af v e d v a r e n d e , ikke- forure-nende energ ik i lder
O m 20 år når sko len har for ladt k lassevære lse t og er f lyttet ind i den lokale v i r ke l i ghed , hvo r vi alle er både
lærer og e lev l ivet i gennem
Det er så rart
- at b l ive indhente t af t iden
Underskriftsindsamling mod gensplejsning
Jeg opfordrer Folketinget til at indføre en lovgivning, der sikrer mennesker og miljø mod anvendelsen af
genteknologi. Jeg ønsker:
a) forbud mod fremstilling og anvendelse af gensplejsede fødevarer
b) forbud mod udsætning af gensplejsede organismer i miljøet
c) forbud mod patentering af dyr og planter og disses gener
Uddybning af punkterne a), b) og c):
a) Fødevarer herunder dyrefoder må ikke indeholde/bestå af genetisk modificerede cel ler /organismer eller rester heraf. Forbudet
dækker ikke tilsætningsstoffer og l ignende, når disse med sikkerhed ikke indeholder rester af gensplejsede celler.
b) Det er ikke tilladt at udsætte, udlede el ler anvende levende, genetisk modificerede organismer (dyr, planter og
mikroorganismer) i naturen, i land-, skov-, hav- og dambrug eller andre åbne miljøer.
c) Der må ikke kunne opnås patent på genetisk modificerede dyr, planter el ler dele/funktioner heraf, e l ler på gener ( a rvean læg)
med oprindelse i mennesker, dyr eller planter.
Få yderligere information på:
telefon: 35 36 12 12 (kl. 10-16)
internet: www.underskrift.dk
eller ved direkte henvendelse til én af de
organisationer, der står bag indsamlingen
Anbefales af:
Camilla Plum Claus Meyer Ejvind Larsen Anne-Marie Helger Lene Koch Jytte Abildstrøm
Niels Hausgaard Terese Damsholt Tom McEwan Pernille Grumme Anne Berg
Per Højholt Troels V. Østergård Torkild Kjærgaard Michala Petri Lars Hannibal
Lasse Heiner Mathilde Bonde Wili Jønsson Katrine Jensenius Arne Schiøtz Aage Dissing
Inge Lis Dissing Erik Valentin Hansen Jan Holm Ingemann Poul Erik Søe Susanne Tvermoes
Gunnar Iversen Lone Kellermann Aage Haugland Jakob Wolf Jens Meulengracht Madsen
Allan Bornø Clausen Thorkild Bjørnvig Anna Bodil Hald
Bag indsamlingen står:
Natur & Ungdom Det Økologiske Råd Grønne Familier Økologiske Torv
Greenpeace Økologiske Igangsættere Biodynamisk Forbrugersammenslutning
Landsf. Praktisk Økologi Netværket for Økologisk Folkeoplysning & Praksis
Org. mod Gensplejsede Fødevarer Permakulturgruppen Landsf. Økosamfund
Danmarks Aktive Forbrugere Oplysning om Genteknologi Biodynamisk Jordbrug
Landsf. Økologisk Jordbrug Kolding Højskole Landsf. Levende Hav NOAH
N.B. Kopier listen (inden nogen skriver sig på) og giv den videre til så mange som muligt.
Underskriftsindsamling mod gensplejsning
Jeg opfordrer Folketinget til at indføre en lovgivning, der sikrer mennesker og miljø mod anvendelsen af
genteknologi. Jeg ønsker:
a) forbud mod fremstilling og anvendelse af gensplejsede fødevarer
b) forbud mod udsætning af gensplejsede organismer i miljøet
c) forbud mod patentering af dyr og planter og disses gener
Navn (tydeligt) Adresse, postnr. og by
Send listen så snart den er fuld. Lister (også delvist fyldte) indsendes senest d. 31. januar 1998 til:
NOAH, Nørrebrogade 39, 2200 København N
Natur & Ungdom Det Økologiske Råd Grønne Familier Økologiske Torv
Greenpeace Økologiske Igangsættere Biodynamisk Forbrugersammenslutning
Landsf. Praktisk Økologi Netværket for Økologisk Folkeoplysning & Praksis
Org. mod Gensplejsede Fødevarer Permakulturgruppen Landsf. Økosamfund
Danmarks Aktive Forbrugere Oplysning om Genteknologi Biodynamisk Jordbrug
Landsf. Økologisk Jordbrug Kolding Højskole Landsf. Levende Hav NOAH
Få yderligere information på telefon: 35 36 12 12 (kl. 10-16) eller internet: www.underskrift.dk
N.B
. K
opie
r lis
ten
(in
den
nog
en s
kriv
er
på)
og g
iv d
en v
idere
til
så m
ange
som
mulig
t.
Underskriftsindsamling mod gensplejsning
Jeg opfordrer Folketinget til at indføre en lovgivning, der sikrer mennesker og miljø mod anvendelsen af
genteknologi. Jeg ønsker:
a) forbud mod fremstilling og anvendelse af gensplejsede fødevarer
b) forbud mod udsætning af gensplejsede organismer i miljøet
c) forbud mod patentering af dyr og planter og disses gener
Uddybning af punkterne a), b) og c):
a) Fødevarer herunder dyrefoder må ikke indeholde/bestå af genetisk modificerede cel ler /organismer eller rester heraf. Forbudet
dækker ikke tilsætningsstoffer og l ignende, når disse med sikkerhed ikke indeholder rester af gensplejsede celler.
b) Det er ikke tilladt at udsætte, udlede el ler anvende levende, genetisk modificerede organismer (dyr, planter og
mikroorganismer) i naturen, i land-, skov-, hav- og dambrug eller andre åbne miljøer.
c) Der må ikke kunne opnås patent på genetisk modificerede dyr, planter el ler dele/funktioner heraf, e l ler på gener ( a rvean læg)
med oprindelse i mennesker, dyr eller planter.
Få yderligere information på:
telefon: 35 36 12 12 (kl. 10-16)
internet: www.underskrift.dk
eller ved direkte henvendelse til én af de
organisationer, der står bag indsamlingen
Anbefales af:
Camilla Plum Claus Meyer Ejvind Larsen Anne-Marie Helger Lene Koch Jytte Abildstrøm
Niels Hausgaard Terese Damsholt Tom McEwan Pernille Grumme Anne Berg
Per Højholt Troels V. Østergård Torkild Kjærgaard Michala Petri Lars Hannibal
Lasse Heiner Mathilde Bonde Wili Jønsson Katrine Jensenius Arne Schiøtz Aage Dissing
Inge Lis Dissing Erik Valentin Hansen Jan Holm Ingemann Poul Erik Søe Susanne Tvermoes
Gunnar Iversen Lone Kellermann Aage Haugland Jakob Wolf Jens Meulengracht Madsen
Allan Bornø Clausen Thorkild Bjørnvig Anna Bodil Hald
Bag indsamlingen står:
Natur & Ungdom Det Økologiske Råd Grønne Familier Økologiske Torv
Greenpeace Økologiske Igangsættere Biodynamisk Forbrugersammenslutning
Landsf. Praktisk Økologi Netværket for Økologisk Folkeoplysning & Praksis
Org. mod Gensplejsede Fødevarer Permakulturgruppen Landsf. Økosamfund
Danmarks Aktive Forbrugere Oplysning om Genteknologi Biodynamisk Jordbrug
Landsf. Økologisk Jordbrug Kolding Højskole Landsf. Levende Hav NOAH
N.B. Kopier listen (inden nogen skriver sig på) og giv den videre til så mange som muligt .
Underskriftsindsamling mod gensplejsning
Jeg opfordrer Folketinget til at indføre en lovgivning, der sikrer mennesker og miljø mod anvendelsen af
genteknologi. Jeg ønsker:
a) forbud mod fremstilling og anvendelse af gensplejsede fødevarer
b) forbud mod udsætning af gensplejsede organismer i miljøet
c) forbud mod patentering af dyr og planter og disses gener
Navn (tydeligt) Adresse, postnr. og by
Send listen så snart den er fuld. Lister (også delvist fyldte) indsendes senest d. 31. januar 1998 til:
NOAH, Nørrebrogade 39, 2200 København N
Natur & Ungdom Det Økologiske Råd Grønne Familier Økologiske Torv
Greenpeace Økologiske Igangsættere Biodynamisk Forbrugersammenslutning
Landsf. Praktisk Økologi Netværket for Økologisk Folkeoplysning & Praksis
Org. mod Gensplejsede Fødevarer Permakulturgruppen Landsf. Økosamfund
Danmarks Aktive Forbrugere Oplysning om Genteknologi Biodynamisk Jordbrug
Landsf. Økologisk Jordbrug Kolding Højskole Landsf. Levende Hav NOAH
Få yder l igere information på telefon: 35 36 12 12 (kl . 10-16) e l ler internet: www.underskr i f t .dk
N.B
. K
opie
r lis
ten
(in
den
nogen s
kriver
på)
og g
iv d
en v
idere
til
så m
ange
som
mulig
t.
Kors S a m m e n med 500 e leve r fra Tornb je rg G y m n a s i u m , gik kuns tne ren Jens Gal-schiøt den 10 n o v e m b e r 97, i gang med opsætn ing af hele 2500 kors m o d fo ru ren ingen . Den ud t r yks fu lde instal lat ion b lev med fø lende sat i j o rden v e d Fruens Bøge i Odense , og hver t kors talte. For på ko rsene h a v d e de unge med deres h jer teb lod indskreve t , både frygt & fo rhåbn inger til en bæredyg t i g f remt id.
Men s e l v o m de unge havde arbe jdet længe med pro jektet , og det kun skul le stå i 10 dage , fik det af ukendt årsager kun lov til at mane til e f ter tanke, i lidt mere end et d ø g n . Ukend te gern i n g s m æ n d rev alle kors op , lagde dem i 4 bunker og s m e d e n d d a n o g e n i åen. I v r e d e og skuf fe lse, gik e leverne senere i op tog g e n n e m byen med 250 af ko rsene , mens ca. 100 fandt deres plads på ve jen g e n n e m Ot te rup -hvo r adski l l ige unge lige va r b levet d ræbt v e d et t ra f ikuhe ld . I ø jeb l ikket er man i fo rhand l inger med en præst , om at lade de ud t ryks fu lde ko rs f inde hvi le, på en smuk t s ted ned til havet. . . Vi br inger her v idere , nog le af de mere lyr iske budskaber fra de unge. . .
Livet er til for at leves . Jorden er til for at b l ive ud forske t Den dag v i l k o m m e hvor v i vi l åbne vo res ø jne og se
hvor Smuk jo rden engang var.
Fremt iden er ikke v æ k s t , kan du t ro ,
m e n g læden v e d at se , alt ing gro . Maria Rolaj
Dit liv er som en tegn ing
du se lv tegner
m e n du har ikke noge t . v iske læder .
Malene
At v o v e er at miste
fodfæste for en s tund
ikke at v o v e er at miste
sig selv.
Mette
Li t teraturen ophø jes , som ve rdens maest ro ! Dir igeret af en g lemt digter som stadig kan huskes . Sune
Krigen m o d jo rden raser
D r ø m m e og i l lusioner braser
Tekno log ien v inder
og m e n n e s k e h e d e n fo rsv inder
A lene i r ø g e n , tåge og s o d
f inder v i Hende v i fo r lod .
Når håbet om en ve rden i balance m e d sig se lv p ludsel ig synes uendel ig lille og man s idder t i lbage m e d en t o m h e d , en fo rnemmelse af at man personl ig t hve rken kan gøre fra eller til. Når fø le lsen af at v æ r e en ubetydel ighed
p røve r at besej re tanken o m at "L idt er bedre end i ngen t i ng "
Så er det stadig ikke g r u n d nok
til at g ive op. ! . .
Gud har paradis
Gud skabe r j o rden
Gud skaber menneske t
menneske t g l emmer Gud
menneske t b l iver Gud
Menneske t skaber He l vede
T ræerne falder mens t r o m m e r n e taler. Dansen forsæt ter på de go lde stepper.
L e v e s t a n d a r d e n er høj
kan du t ro,
den kan sag tens
deles mel lem to.
Maria Rolaj
Mother o f us al l ,
place o f ou r bir th
w e are all w i tness to the rape of our
w o r l d .
If y o u look y o u wi l l see it w i th you r
o w n e y e s .
If y o u l is ten, y o u wi l l hear the cries
If y o u care y o u wi l l s tand and test i fy
and S T O P the rape of the w o r l d .
For flere oplysninger kontakt: Tornbjerg Gymnasium tlf 66 15/102 og
http://tornbjerg-gym.dk Jens Galschiøt 66 184058 og www.aid-
oh.dk
SVANEHOLM
Glimt af historien
For det er t iderne der ski f ter h istor ien har sin gang ja - det er det jeg fortæl le lyt nu til min sang.
Her har boet g reve r r iddere og ty ranner en kronpr ins og en v æ b n e r lad os følge deres skæbner . Manderup var den første i t ret ten seks og fyrre. Han fæstede andre gårde for se lv at bl ive s tørre. R idderen Niels Manderup havde ingen sønne r så Svanho lm gik med dat teren til j yske v æ b n e r b ø n d e r .
For det er t iderne der ski f ter h istor ien har sin gang ja - det er det jeg vi l for tæl le lyt nu til min sang.
A d o l p h Andreas v o n der Lühe af meck lenborgsk slægt gav Svanho lm en facade der g jorde adelen g lade. Det n æ v n e s i h istor ien årstal sy t ten fire fyrre har han m o n gjort det se lv ja- man får jo lyst til at spørge H v e m bygge r v o r e s huse h v e m dyrker v o r e s jord histor ien fortæl ler det er det de rige g jo rde .
For det er t iderne der ski f ter
og alle v e d sku god t
at det var dig og mig og O lu f
der b y g g e d Svanho lm Slot.
Sådan var det dengang at s lægt sku fø lge s lægt jo rd og gård fulgte drenge mens piger s k u rede s e n g e . Nitten ot te og halvf jerds k o m ' et ko l lek t iv på t værs v i køb te af de rige v i s k u alle v æ r e l ige. Børn og v o k s n e m e d h inanden i arbejde og s jov lære hvad det v i l s ige at dy rke mark og skov.
For det er t iderne der ski f ter
h istor ien har sin gang
-----og S v a n h o l m s histor ie
blir meget meget lang.
tekst/musik
Bent og andre.
Blomst og børn
Svanholms mest sungne sang
Du g o d e g rønne vå r igen på jo rden går se so len d r y p p e r ild og v i n d e n , den er mi ld
B lomst og børn
nu er det t id
ende fik al v in t rens spl id
ja endt er gråd og ussel k lage
nu s k æ n k e r so len gy ldne dage
o h , k o m - gå med mig til d ø d e n du og jeg mit s k ø n n e unge liv til dig min re jsev iv
Blomst og børn . . .
Oh d e n n e kær l ighed
det er den rene her l ighed ,
at v æ r e s a m m e n nat og dag
to åndedrag eet ve lbehag
Blomst og bø rn . . .
Nu m å v i da af s ted
og sva len den er m e d
vi s ty rker os på føl fod
i b rys te t har v i f l y v e m o d
Blomst og børn . . .
Velkomstkædedansen
Kom kære v e n n e r i dansen at gå
åh ja nu vi l v i ikke mere a lene s tå .
V e l k o m m e n til S v a n h o l m hve r eneste én v i er nu m a n g e , du kære v e n .
Vi lever her på marken , i s k o v og v e d sø og her v i l v i leve og her v i l v i dø .
Lyt til hve rand re og sig h v a d du vi l Det v i l gi det helt rette s a m m e n s p i l .
Å b n dine arme, og ræk mig din hånd
Du vi l nu se , det v i l kny t te bånd .
Vi danner nu en k æ d e , og tungen er på g led
v i er l igeså s tærke , s o m det svages te led.
V e l k o m m e n du kære , du n y s o m flytter ind
snart du osse vi l bo i mit s i nd .
Jeg åbner mine ø jne og k ikker mig omkr ing
jeg ser jeg er et led i en k æ m p e r ing.
Sang om en svane med læk i begge ender Mel: Fra Enge land og Sko t land
1. Fra 88 til 89 der sej lede en flok som syn tes , at nu havde året varet længe nok
åh hel ledusse - dasse , s ikke t iden går...
Hurra for t idens tand , s o m nu har spist det male år.
2. Vi havde ingen penge og heller ingen tid
vi lånte lidt i banken , og vi k larede os med sl id
åh he l ledusse - dasse , - hvo r v i har det hårdt
Når pengene fra v o r e s kasse bare ruller bort .
3. H inandens svage s ider v i aldrig hængte ud ihvert fa ld ikke offentl igt da TV kom herud
åh , he l ledusseda, - v i v e d jo hver især
og sammen at der f indes hangs
på nogen hist og her.
4. Hver morgen og hver af ten da fik v i dej l ig mad
ak, ja det var en herlig t id
mens k ø k k e n g r u p p e n gad
åh , helle dusse da, hvo r det v a r s y n d for os
Indtil Merete p rok lamerede at hun vi l le v æ r e boss.
5. Det lille slot vi boede i
det s tod og b lev fo rsømt
mens gu l lerne de boede god t
og g jorde os be rømt
åh , he l ledusse, - når det regner ned på os
så f lytter v i til pakkeha l len
fri for regn og frost.
6. Ø k o n o m i e n truer både sor t og hv id hver dag m e n midt imel lem banker hjertet
under hullet tag
Å h , he l ledusseda - v i tar et fælles tag...
og håbet det er l ysegrønt
s o m S v a n h o l m ' s eget flag.
Samme tanke
På en regnfu ld e f te rmiddag s idder jeg i ensomt lag tænke r for mig selv, h v a ' v i l f remt iden g i ' adski l t hjuler v i a fs ted for os se lv
På en solr ig e f te rmiddag
k u ' v i b y g g e et fælles tag
g i ' os se lv et håb,
om den f remt id v i v i l ha '
samlet skaber v i
v e r d e n om til os selv.
På en regnfu ld e f te rmiddag
k u ' v i s idde under vor t tag
regnen siler n e d ,
men v i v e d v i har fred
sådan skaber v i
v e r d e n om til os selv.
Jørn
Voksen til barn
Du er en so l i dig se lv
m e d dig g lade smi l
du er et håb om en f remt id
m e d m e n n e s k e r i
Dit åbne s ind er va rm t som din b løde k ind , der farves rød af na turens v e s t e n v i n d .
Når mørke t s æ n k e r sig
så trist og tungt ,
da smi ler du og gør
alt ing b lankt og smuk t
Du er et barn i en ve rden
v i ikke forstår.
S a m m e n v i l v i ændre det
år for år.
Tatunane sommersolhverv i Hjortshøj af Ulla Trædemark - Hjortshøj
•
Man bl iver nødt til at satse lidt her i
l ivet, hv is man vi l o p n å noget .
Med v o r e s lille fæl leshus og offentl ig
gøre lsen af den berømte " P r i s o p g a v e " ,
havde jeg satset en del på so lsk in og
åbne dø re , da v i skul le agere vær te r til
L Ø S - s o l h v e r v s f e s t e n i jun i i år.
Selv fø lge l ig t b lev det s i le regn. Folk der
ikke kender le jebol igernes meget øko
logiske " u b r æ n d t e " lerst ier i regnve j r -
mudders t ie r - b lev nok lidt f o rbavsede .
Men s t e m n i n g e n fej lede se lv fø lge l ig
ingent ing. H v e r k e n under ta lerne v e d
of fent l iggøre lsen af " P r i s o p g a v e n " ,
el ler under t umu l t en med indendørs -
p lacer inger af w o r k s h o p s . Der b lev
endda dannet en helt ny w o r k s h o p i
permakul tur , i min s tue fo ran v i d e o e n .
De seje tog rø jserne på og gennemfør
te afr ikansk hakkedans i p i l emarken !
H jæ lpende hænde r havde (i regnen)
lavet en u d b y g n i n g af vo res fæl leshus
til af tenens s tore fest, og andre var på
ve j efter v o r e gæster , s o m skul le
underho lde os m e d l evende musik .
Som ar rangør af w e e k e n d e n , bu rde jeg
se lv fø lge l ig ikke bl ive ove r raske t , da
jeg nærmede mig fæl leshuset . Det
meget mørke og ekso t i ske udseende af
fire tanzan ianske m æ n d , der s tod og
sku t tede s ig, i v o r e s ant i -eksot iske
vejr, fo rv i r rede mig et øjebl ik ganske .
Senere på af tenen s tod de der igen .
Mørk og g l insende hud f r e m h æ v e d e de
hv ide tænder og b lanksor te ø jne .
Iklædt smuk t , fa rves t rå lende bat ik tø j ,
spi l lede de op til dans m e d af r ikanske
gempe- r y tmer og sang. Og v i danse
de. . .
En st i l lede sig op foran os . Vi skul le
følge hans sang og danse t r in . Lige for
an næsen på mig b e g y n d t e to bo ld run
de baller at rulle rundt i cirkler af en
større lse jeg aldrig h a v d e t roet mul ig!
Trods den s tore b e v æ g e l i g h e d var det
dog en s lags hv i lepunk t for ø j nene ,
mens jeg b e g a v mig ud i at fø lge hans
bevæge lse r og sang. Jeg va lg te hurt igt
at ignorere, hvo r s t i vhof te t og komisk
min indsats måt te se ud og lod mig i
stedet r ive med i den helt anden ver
den af urrytmer.
Jeg mærkede og hør te s t y r ken fra de
andre, jeg g a v slip på j eg fø le l sen , og
b lev i s tedet en del af noge t stort , - en
fælles eufor isk g læde.
S Ø D Ø M H E D
Jeg b e v æ g e r mig
og nyder min k rops ø m m e musk le r .
jeg p røver at huske uvan te t r in , sange
og rytmer,
f remmede og al l igevel så v e l k e n d t e .
Mine ø jne lukker sig
tårer løber fra en anden ø m h e d
røstet til s ine dybes te rødder
er min sjæl ø m m e r e end n o g e n s i n d e .
Jeg søger det hel l ige s ted inden i mig
selv,
hvo r jeg knæler i æ r b ø d i g h e d .
Jeg mod tager Guds nåde
og takker Os
for at have ladet mig føle r y tmen
i Afr ikas hjerte.
Dagen efter var jeg igen fo rbavset . Jeg
havde en g lad ove r raske t følelse af, at
have fundet noge t længe savne t , s o m
jeg ikke v ids te af, at have manglet .
Når jeg t æ n k e r på Af r ika og bæredyg t i
ge må lsætn inger i fo rho ld til den t red je
v e r d e n , tænke r jeg ikke længere kun
på, h v o r d a n v i dog får fortalt d e m , at
de for alt i v e r d e n ikke må gøre de
s a m m e fejl s o m os. Nu tænke r jeg
også : Vi har brug for dem og andre
opr inde l ige folk til at g ive os v o r e tab
te rødder t i lbage og genf inde en ånde
lig identi tet.
Der var engang en oprørsk fugl, der
besluttede ikke at flyve sydpå for vinte
ren. Men snart blev det så koldt at den
alligevel modstræbende satte kursen
mod syd. Kort efter frøs dens vinger til
is, og den faldt til jorden på en gårds
plads. I samme øjeblik kom en ko forbi
og lade en ordentlig kage oven på fug
len. Fuglen troede det var sket med
den. Men gødningen varmede den, så
dens vinger tøede op. Varm og glad
begyndte den at synge. Så kom en kat
forbi, hørte fuglens kvidren, gravede
den ud af komøget og åd den.
Dette v i r ke r måske ikke s o m en særl ig
lærerig h is tor ie , m e n man kan faktisk
lære tre t ing af d e n :
1. Se l vom n o g e n sk ider på dig, er de
ikke n ø d v e n d i g v i s d ine fjender.
2. S e l v o m n o g e n g raver dig ud af lor
tet, er de ikke n ø d v e n d i g v i s din v e n .
3 . Hv is du s idder g lad og v a r m i en
bunke lort, så ho ld din kæft.
Tatunane er bosiddende i Dar Salaam, Tanzania, men turnerer jævnligt med både elektrisk og traditionel akustisk musik. De har indspil-let 4 CD'ere, bla. "Afrobrazz" og "Bongol-and". De har for nylig modtaget en pris af Radio France som bedste traditionelle afrikanske musikgruppe. De har tourneret i Japan, Canada og Europa, men de sidste par år mest i Danmark. De kommer til Danmark igen i juni 98. (Kontaktperson i Danmark: Elisabeth Lange tlf. 32 955276)
Professor Pomp
Bryd s a m m e n - ikke alene!
Al le har ve l det ø n s k e , på en eller
anden m å d e , at medv i r ke til g læde,
forståelse, kontakt og s a m h ø r i g h e d
mel lem mennesker . For mig er det så
blevet til et arbe jde med humor og
k o m m u n i k a t i o n (for t iden med forsti l
l ingen Pro fessor Pomp) . Som komiker
v e d jeg o g s å , at de beds te komikere ,
er dem der leger mest. Og at den
s tørs te komik star ter i en legende si tu
a t ion , h v o r der sker et p ludsel ig skift
fra en t ankebane til en a n d e n . /Tænk
f .eks. på en v i t t i ghed når po in ten kom
mer ) . N o g e n m e n e r at det te tankeski f t
kan sammen l i gnes med det skift der
sker når f .eks. en v i d e n s k a b s m a n d
" o p d a g e r " noget . Og at man kan styr
ke sin s k a b e n d e , k reat ive kraft gennem
humor.
Professor Pomp
c/o Mikael H e r m a n s s o n
H jor tshø j Møl leve j 160
8530 H jo r tshø j
tlf 86-228780
tlf 40-186252
Michael Perlmutter, har op gennem 7 0 ' e r n e og 80 'e rne levet i T h y l e j r e n , og er i b rede kredse kendt for netop at have lavet f i lmen o m det lille s a m f u n d : D r ø m m e n der ikke vi l dø. I K ø b e n h a v n k o m p o n e rer han n u , og skr iver d ig te fra sin s m u k k e hule på Nørrebro .
kærlighed af michael perlmutter
K Æ R E GUD vores mor og far
Du s o m er rundt o m os og indeni os Du s o m lader dagen og nat ten føde
den nye morgen Din kraft fo rundre os
Lad din vi l je ske her på jo rden s o m den sker i un iverse t
Lad dit fæl lesskab åbne sig for os i kær l i ghed , v i s d o m og s a m h ø r i g h e d
Giv os i dag det rene b r ø d og det klare v a n d fyld os m e d l i vsg læde, så v i kan g ive den v idere og l igesom Du t i lg iver os v o r se lv t i l s t række l ighed
skal v i k o m m e d e m i m ø d e der er alene Giv os s ty rke til at o v e r v i n d e det mage l ige og
det små l ige , h æ v n l y s t e n og mag tbegære t for Din er m a n g f o l d i g h e d e n , ha rmon ien og
f rug tba rheden fra e v i g h e d til e v i g h e d og lige Nu.
TAK
1. Mit n a v n er easy fordi jeg har g o d tid
og når ind for s low food V i s d o m er renhed
V i s d o m er at fo rb ruge
så lidt som mul igt og g e n b r u g e
så meget som mul igt da kunne vi måske ho lde
om denne g r ø n n e k lode og gen ind fø re s t i lheden
i gade rne
lyden af fugle og bø rn der leger
2. Stop mask ine rne jeg v i l v å g n e op til en ny v e r d e n af m i ldhed
og lette exo t i ske duf te
3. Og min e lskedes ø jne hvo r fo r er du
ej så nær at jeg kan m æ r k e
din ånde før d ine læber omslu t te r mig
4. Mor
må jeg v æ r e din unge
lad mig næres v e d
din kv inde l i ghed
jeg længes
5. En at v æ r e noge t for
en at v æ r e meget for
ikke for mege t
m e n rigtigt mege t
v i l le v æ r e l ige t i lpas
Selv om kær l i gheden me l lem m e n n e s k e r aldrig bl iver for meget bl iver kær l i gheden me l lem meget aldrig fors tærket af m e n n e s k e r der som fascisterne er lige ska ldede inden i og uden på hovede t som fug leunger der skr iger t ågeho rns råb
med g a b e n d e mega fone r af imiteret negl g lædes løs t g l a m m e n e bedende o m rede penge til egois t isk fo rsørgerprag t .
6. For det mes te får jeg for lidt
hvo r s iger ingen noge t til mig ingen tager min hånd m e d de a l lerbedste hens ig ter
7. T iden er gået i stå jeg b lev kun 25 og nu er jeg over 5 0 !
8. Hvo r fo r fortalte I mig det ikke måske jeg kunne ha' fået h jæ lp t idl igere før det b lev et p rob lem
9. H v e m har t id til at lægge øre til hvad jeg ikke sådan bare kan s i g e ?
10. H v e m har t id til at se m e d øret når intet er at høre og jeg endda s idder her m e d t i lbageholdt ånded ræt dirrer og ven te r du bare går v idere i d ine egne tanker og lader mig s idde dér alene
og helst v i l le v æ r e s a m m e n m e d dig i v o r tid
11. Måske mødes v i nu lige her
uden at v i d e det
12. For tæl mig hvo rdan v i kan fo randre v o r hve rdag
13. H v o r er det sted hvor v i ser h inanden ind i ø jnene hvor det er ti l ladt også at være begær l ig med f infølelse og ind leve lses e v n e
14. uden en dr ink og en s m ø g i hånden og avis i den anden til at pakke ø jnene ind i ?
MIT LIVS KVINDE - MIT LIVS K Æ R L I G H E D Du kan v æ r e ung eller v o k s e n k v i n d e , der l igesom jeg savne r kær l i ghed og ø m h e d og alt h v a d hjertet begærer. Jeg er en ung fyr, der har nået den f remsk redne alder af 53 år, 195 cm. Du må s o m jeg v æ r e å b e n , v a r m , rol ig, uhøj t idel ig , v i l d , ku l t ivere t , f ræk og s ø g e n d e b landt andet m e d interesser s o m natur, mus ik , kuns t , f i lm, rejser, krops-massage og mege t andet godt . Jeg er dansk og holder af andre fo lkeslag og kulturer.
Kærl ig h i lsen
michae l per lmut te r o v e r s k æ r i n g e n 3
Livstræet af Dan Nielsen
1.
Højt oppe o v e r t ræerne k redsede to h ø g e . Jagtede de h inan
den? Eller v a r det deres par ingsleg? Jeg lænede mig op ad et
stort bøge t ræ og fulgte d e m m e d ø jnene . Jeg forest i l lede
mig , at jeg s v æ v e d e de roppe . Luf ten føl tes næs ten mass iv
under mine v inger . Jeg k u n n e mærke , at jeg k u n n e stole på
luf ten, at jeg ikke vi l le falde n e d .
Da jeg vi l le gå v ide re , så jeg omt ren t ha lv t reds skridt inde i
s k o v e n en g a m m e l m a n d . Han s tod m e d a rmene omkr ing et
t ræ og syn tes at tale m e d sig selv. Så gik han nog le gange
rundt om træet og k o m hen til mig. Vi havde omt ren t føl
gende samta le :
- Hvo r fo r s tod du der m e d a rmene omkr ing træet?
- Fordi det er mit L i vs t ræ.
- Dit Livstræ? H v a d er det for et træ?
- Har du da ikke se lv et L ivst ræ? - spurg te han . Og jeg s v a
rede:
- Nej . Vi l du fork lare mig h v a d et L ivs t ræ er? - Han så nøje
på mig, lidt fo rbavse t måske , m e n sva rede så :
- Det er et t ræ, s o m jeg er mege t f o rbunde t m e d .
- H v o r er du det?
- Fordi mine forældre efter min fødse l b e g r a v e d e min moder
kage her på p lantede mit t ræ ove r d e n . Derefter sø rgede de
godt for t ræet , indti l jeg va r b levet så g a m m e l , at jeg se lv
kunne få b ø r n . Da g a v jeg det lidt af mit b lod og ove r t og
dets pleje. Og når jeg engang er d ø d , v i l jeg bl ive begravet
under mit t ræ her. Han pegede på t ræet . Det va r et meget
smuk t b i rke t ræ.
Et birketræ? Her i den lyse bøgeskov? Overa l t birk og gran
og eg og alle mul ige andre træer? H v o r d a n hang det sam
men? Den gamle så ve l min forv i r r ing og smi l te til mig.
- Sådan er L ivstræer, - sagde han mildt. H v a d mente han
m e d det? Jeg var dog alt for nysger r ig til at speku le re ove r
det og spurg te h a m :
- Men hvo r fo r kalder du det dit L ivst ræ?
- Fordi det forb inder mig m e d l ivet. Med alt liv, både det
syn l ige og det usyn l ige . Med alle p lanter og dyr og menne
sker. Og også med Jordens eget liv.
- Det lyder rart. Men får det n o g e n prakt isk be tydn ing? - Han
så et øjebl ik ud , s o m om jeg ikke havde forstået noge t af
det han h a v d e sagt. Men så sva rede han :
- Jo det er også meget prakt isk. Jeg kan k o m m e i kon tak t
med de f jerneste egne og tider, hv is der er brug for det.
- Men hvor fo r v i l du b e g r a v e s under det?
- Fordi min krop vi l b l ive en de l af t ræet , l igesom min
mode rkage b lev det.
- Får det n o g e n be tydn ing , når du først er død?
- Betydning? Nej, det har jeg aldrig tænk t over . Hvo r fo r sku l
de det have en betydn ing? S y n e s du ikke, at det er se lv fø l
gel igt, at jeg g iver min k rop til det t ræ, som jeg har levet
s a m m e n med hele mit liv? At den er en g a v e ?
- Lever du s a m m e n m e d det?
- Ja se lv fø lge l ig .
- H v a d så, når du ikke er her i nærheden?
- Se lvom jeg er langt bor te i t id og r u m , kan jeg tale m e d
mit t ræ og dele min kær l i ghed m e d Jorden og m e d dem jeg
elsker.
- Også når du er død?
- Også når jeg er d ø d .
- Er det en slags antenne? - spurg te jeg. Han så lidt g run
dende på mig , s o m om han vi l le føle sig ind i mine tanker
og sagde :
- En f o r b u n d e t h e d .
- Det lyder s p æ n d e n d e . Kan du o g s å få kontakt med de fjer
neste egne og t ider lige nu? Jeg mener - når du står v e d dit
træ?
- Jamen, det kan jeg da! - s va rede han og smi lede lidt
under fund ig t . Men jeg tænk te ikke nærmere over det og
spurg te :
- Er der andre , der har sådan et L ivstræ?
- Vi har alle vor t L i vs t ræ.
- Al le menneske r på hele j o rden .
- Jamen, jeg har da ikke sådan et l ivst ræ.
- Har du ikke det? - spu rg te han og gik o m på den anden
s ide af bøge t ræet . H v a d skul le han dér? Jeg k ikkede efter
ham, m e n jeg kunne ikke se ham n o g e n steder. Så hurt igt
kunne han da ikke fo rsv inde mel lem t ræerne ! Jeg k iggede op
ad træet. Dér va r han hel ler ikke. H ø g e n e k redsede stadig
højt oppe . Jeg så mig omkr ing . Jeg va r igen i min h jeml ige
skov.
Jeg følte mig meget mærke l ig til m o d e . H a v d e jeg drømt?
Havde jeg v i rkel ig være t et andet sted?
Men h v a d er v i rke l ighed? Og hv i l ken v i rke l ighed?
2.
Jeg gik mange dage og funderede over d e n n e op leve lse .
Kunne jeg v i rkel ig rejse i t id og r u m , blot v e d at læne mig
op ad et træ?
Der var ikke andet for, e n d at p r ø v e igen. Jeg gik hen til et
ege t ræ, som står v e d kan ten af en k i ldedal i s k o v e n . Her
havde jeg ofte s iddet og lyt tet til vande ts musik . Både o m
dagen og om nat ten .
Jeg st i l lede mig tæt op da det og tog det i min favn . Jeg
s tod længe og hør te v a n d e t s k l ukken og r is len. Men andet
ske te der ikke. Så huskede jeg, at den gamle m a n d var gået
nog le gange rundt o m træet . Det g jo rde jeg så. Og igen lade
jeg a rmene omkr ing træet. Og v e n t e d e . Der skete ingent ing.
Men hvad havde jeg egent l ig t g jor t sidst? Jeg havde jo set
op til h ø g e n e , jeg havde jo forst i l let mig, at jeg fløj. Men her
v a r ingen høge , og jeg kunne hel ler ikke r igt igt forsti l le mig
at jeg f løj. Så b e g y n d t e jeg at tale til t ræet .
" K æ r e t ræ, vi l du ikke godt h jælpe mig med at k o m m e hen
til den gamle m a n d , s o m jeg m ø d t e sidst? Der er et par t ing,
jeg godt v i l spørge ham o m . Vi l du ikke for tæl le mig, hvor
dan jeg skal bære mig ad?"
Men t ræet sva rede ikke, og jeg s tod og følte mig d u m . Så
forest i l lede jeg mig, at jeg k lat rede o p ad t ræet , og da jeg
v a r k o m m e t helt op til k ronens yde rs te g rene , forest i l lede
jeg mig, at jeg bare k rav lede v i de re o p ad nog le usyn l ige
g rene , højere og hø jere op i lu f ten.
En spætme jses mun t re fløjt b rød min koncen t ra t ion . Jeg
v e n d t e mig o m , for at se efter d e n . Dér s t od den gamle
m a n d og smi lede.
Hvo r f o r b lev jeg ikke forbavset? Det føltes så natur l igt og
se lv fø lge l ig t , at han s tod dér og smi lede .
Han bukkede sig ned og f jernede nog le gamle b lade fra en
lille s tenp lade , der lå halvt skjult i g ræsset . Jeg gik hen til
ham og k iggede på p laden. Den v a r omt ren t to hånds læng-
der b red og tre h å n d s l æ n g d e r lang. Et o rnamen t va r hugget
i d e n , eller måske var det bogs taver? Jeg så op på ham, men
han var al lerede på ve j hen til en bænk , der s t od i kanten af
en lysn ing. Jeg fulgte efter ham og v i satte os t i lrette.
Vi sad tavse en s t u n d , så sagde jeg:
- Sidst v i m ø d t e s , fortalte du , at du kan k o m m e i kontakt
m e d de f jerneste t ider og steder, når du står v e d dit t ræ.
Men du sagde ikke noget o m , at man også kan rejse til dis
se fjerne t ider og steder.
- Det kan jeg hel ler ikke, - sagde han og smi lede igen sit
under fund ige smi l . - Men du er ve l ikke k o m m e t her for at
for tæl le mig, at du kan rejse hertil?
- Nej , sva rede jeg, - jeg vi l le spørge om det der med moder
kagen og blodet. Jeg forstår ikke, h v a d særl igt der skul le
v æ r e v e d dem?
- De indeho lder vo r t l ivs og v o r t v æ s e n s møns t re . Når t ræet
v o k s e r på v o r e s m o d e r k a g e og når v i g iver det lidt af vo res
b l od , op tager det d isse møns t re i s ig. Det gør, at v i alt id er
fo rbundet med v o r e s t ræ og at v i alt id v i l forstå h inanden .
- Kan t ræer forstå mennesker?
- Som v i kan forstå t ræer!
- H v a d gavn kan man have af det?
- Træet bistår os m e d sin kraft og v i s d o m , når v i beder om
det.
- Har t ræer kraft og v isdom?
- Meget stor kraft. Meget s tor v i s d o m .
- V i rker den også på afstand?
- Ja, afs tand be tyde r ikke noget . Men det gør jo godt at
v æ r e s a m m e n m e d sit t ræ. Det er dejl igt at lægge a rmene
omkr ing det. Nog le gange sp iser og dr ikker v i også s a m m e n
m e d det. Og så pynter v i det m e d b lomster eller måske
noget andet som vi synes er smuk t . Det g læder v o r e s t ræ
og de v æ s n e r der bor i dets v e r d e n .
- Det lyder som o m I opfa t ter det mere s o m en v e n , end
s o m en plante.
- Det er rigtigt. Mit L ivs t ræ er min meget nære v e n . Når jeg
omfavne r det eller sæt ter mig op ad det s t a m m e , f lyder det
l ivskraft i gennem mig. Det er rigtig godt for mine tanker og
mit he lbred.
- Er andre t ræers l ivskraft ikke også g o d for helbredet?
- Jo, men jeg er jo i langt s tø r re o v e r e n s s t e m m e l s e m e d mit
L ivs t ræ end med de andre træer, så der for he lbreder det mig
bedre end noget andet t ræ.
- Det lyder godt . H v a d b ruger du det el lers til?
- Jeg sæt ter mig op ad dets s t amme og t ø m m e r mig for uro .
Mange udfører deres dagl ige " r o t a s " (Jeg ove rsæt te r deres
o rd for ritual m e d ordet R O T A , fordi de v e d et r i tual forstår
noget væsent l i g t andet , e n d v i normal t gør. Rota er et gam
melt ord for HJUL. En rota h jælper hjulet til at dreje let i alle
retninger.) eller s iger deres bønne r og h v a d de ønske r for sig
se lv og andre v e d deres L ivs t ræ.
- A l tså til at bede , med i te re og ønske ved?
Han k ikkede lidt på mig og s a g d e så :
- Jeg gror, at man godt kan sige det på den måde .
- Er det bedre at medi tere og bede v e d et t ræ, end i sin
stue eller i en kirke?
- Træet forb inder på en meget l evende måde det syn l ige
med det usyn l ige .
- Krop og Ånd?
- Krop og kraft-
- Mater ie og energi?
- Jord og H immel .
- Men når et træ kan forb inde os m e d alle verdener , må
andre planter jo o g s å kunne gøre det. Hvo r f o r så v æ l g e et
træ?
- Fordi det er s tørre end v i . Fordi det er så s tærk t . Fordi dets
kraft i så høj g rad l igner v o r e s kraft. Og når m a n ser på et
t ræ, er det også ret let at se, h v o r d a n dets kraft for tsætter
højt op i h imlen og dyb t ned i j o rden . Det er tydel ig t at se ,
at dets fys iske k rop kun er en lille de l af det. Det er fo rbun
det m e d v i s d o m m e n i alle verdener .
Jeg k ikkede på t ræerne , m e n jeg k u n n e ikke s e , at de fort
sat te i h imlen eller ned i j o rden . Men det b e k y m r e d e mig
ikke, så jeg spurg te :
- Har andre også g a v n af Jeres L ivstræ?
- Al le som elsker os kan g e n n e m t ræet få fo rb inde lse med
os , uanset hvo r v i bef inder os. Og v i kan medde le os til
dem g e n n e m t ræet .
- Men kan I da ikke få fo rb inde lse m e d h inanden uden et
t ræ som mel lemled? Jeg mener.. . . rent te lepat isk?
- Jo, sag tens .
- H v a d er så forde len v e d at b ruge et træ?
- K la rheden , r enheden , s t y rken . . . H v o r d a n skal jeg fork lare
dig det? Måske s å d a n : Når jeg sender et ønske rent te lepa
t isk, er det som at sende et brev. Når jeg sende r et ønske
eller en tanke v e d mit t ræ, er det s o m at tale til den anden ,
s o m at tale s a m m e n .
- A f s tanden formindskes?
- Der er ingen a fs tand. Vi er h i nanden meget nær.
- I kan sanse h inanden?
- Tyde l igs t når v i beder v o r e s t ræ o m h jælp.
- B e h ø v e r I stå samt id ig t v e d hve r Jeres træ?
- Nej, men mange aftaler at m ø d e s på s a m m e tid v e d hver
deres L ivs t ræ eller et Venskabs t ræ . Især fo re lskede par bru
ger det, når de ikke kan m ø d e s ansigt til ansigt .
- Telepat isk erotik?
- Også det, men også mege t andet . Alt det , s o m sjæle vi l
dele med h inanden !
- H v a d ellers kan det b ruges til?
Hver dag, når so len går op og når den går n e d , står en af
mine v e n n e r v e d sit t ræ. Det v é d folk rundt omkr ing . Nog le
br inger deres syge til deres træer, andre deres sorger og
bekymr inger . Han ser dem og h jælper d e m , he lbreder dem.
- Jeg har før hør t om f jernheal ing - at man kan he lb rede folk
på a fs tand. Men jeg har aldrig hørt at man kan b ruge et t ræ,
som en s lags an tenne . Eller en forstærker . H v o r d a n v i rker
det?
- Når mit l i vsmønster er b leve t en del af t ræets kraft, v i l det
kunne nå ud til alle m e n n e s k e r s og alle andre v æ s n e r s m ø n
stre. Når møns t rene m ø d e s , kan kraf ten f lyde frem og ti lba
ge. Der kan ops tå forståelse.
Jeg fors tod ikke ret meget af det han sagde . H v a d var det
for nogle mønst re? H v o r d a n kunne møns t re mødes? Var der
tale om noget l igende som radios ignaler? Men det her va r
alt for s p æ n d e n d e til, at jeg gav mig tid til at spekulerer , så
jeg spurg te :
- Er det kun for at få kontak t med andre l evende væsner , at
I g iver Jeres b lods møns te r til et træ? Eller er der også andre
grunde?
- V i g iver jo noge t af os selv til den l evende v e r d e n . Lige
s o m s t je rnerne samler nat tens m ø r k e til bev i ds thedens lys,
samler v i v o r e s kær l i ghed til d e n n e bev ids te handl ing. Vi
b inder v o r e s kær l i ghed til Jo rden . Jo rden g iver os sin kærlig
hed til g e n g æ l d .
- G ive r Jorden ikke s ine gave r både til dem s o m beder o m
dem og til som ikke beder om dem?
- Jo , Jorden g iver til alle. Men at bede er s o m at åbne hånd
en for at tage imod . Når v i bev ids t b inder v o r e s kær l ighed
til Jo rden , åbner v i os bev ids t for dens kær l ighed .
- Jeg sad og tænk te lidt ove r det, han havde sagt. Måske
skul le jeg også se at få mig et l ivstræ? Måske skul le jeg g ive
mit k i ldetræ lidt blod? Så kunne jeg måske rejse lige hvor
hen jeg ville? Og jo rden vi l le måske g ive mig lidt ekstra af
s ine gaver? Jeg spu rg te :
- H v o r d a n bærer man sig ad m e d at g ive t ræet af sit blod? -
Han sva rede ikke. Jeg så o p : han v a r bor te . Jeg rejste mig
for at se efter ham. Men jeg s tod v e d min ki ldedal . Vandet
r is lede, b rusede , s u k k e d e .
Fra Bogen om HUAN - af Dan Nielsen
Ovenstående uddrag, er fra en lille meget spændende selv-
udgivet bog kaldet: Bogen om HUAN. Forfatteren Dan Niel
sen (Astrolog), har i mange år haft sin gang i de forskellige
kollektiv miljøer, blandet andet boede han i en del år i
Frøstruplejren. Bogen fra eget forlag udkom i år, og kan
bestilles hos ham selv på tlf. 86 84920g.
Hånden på Hjertet 2
andré nordlys
Fællessyn
- Ih bedstefar, den histor ie for tæl ler
da intet om h v o r d a n det v i rke l ig t var!
Hvo rdan b lev der f red, h v o r f o r v a r der
kr ig, og hvo r fo r sagde du h æ n d e r n e
b lev skåret af, du har da d ine endnu?
- Ho ho børnl i l le, mine hænder , ja
dem har jeg da rigtigt nok e n d n u . Der
for v i l jeg også godt ho lde fast i - klu
kler bedstefar mens han gr iber s o m
m e d hånden i luften - at det v a r en af
de utall ige histor ier om h v o r d a n der
v i rkel igt b lev fred på j o rden .
Børnene s idder omkr ing bedstefar , der
gammel og rar e lsker at for tæl le fra de
s v u n d n e tider, der som ev ighedsk i l de r
får bø rnenes undren til at k i lde. De har
" fæ l l essyn " m e d bedstefar, noge t man i
de nye t ider va r begynd t at lægge
mere og mere v æ g t på, at se lv bø rn i
en meget t idlig alder akt iv t tog del i.
- Fortæl bedstefar, for tæl os nu hvor
dan det var, for tæl os h v o r d a n der
b lev fred på jo rden og hvo r fo r der var
krig? Vi begr iber det ikke.... Ivrigt spør
ger bø rnene i m u n d e n på h inanden ,
m e n blir så sti l le... For bedstefar har
t id , s e l v o m b ø r n e n e er v e d at s p r æ n
ges af n y s g e r r i g h e d . Han tøver , for
h v o r d a n få n o g e n som helst, der ikke
se lv har op leve t det , til at forstå den
gang? Det eno rme b e s v æ r man f.eks.
havde m e d at se alt det van te som på
ny. Og h v o r d a n forklare den al t -om-sig-
g r ibende be tydn ing det s to re nye fæl
lessyn fik - det nye verdensb i l lede?
Al le st i r rede spænd t på bedstefar.
- I kan ikke forsti l le jer - b e g y n d t e
han - hvo rdan et samfund kan v æ r e
noge t som helst andet end én levende
o rgan isme. I kan ikke forstå hvo rdan
en g ruppe menneske r o v e r h o v e d e t
skul le kunne v æ r e på nogen s o m helst
anden måde , end som f ingrene på en
h å n d . Børnene nikker i ånd løs s p æ n d
ing, for de f o r n e m m e r at det øjebl ik de
så længe har ven te t på nu er nær... Så
forst i l jer, at alle f ingrene bl iver skåret
af! - Komisk plirre bedstefar m e d ø jne
ne , mens han holder alle fem str i t ten
de f ingre i ve j ret . Og rædse lss lagent
ser b ø r n e n e på h inanden og på f ingre
ne - skåret af? H v o r b lodigt og ækelt . . .
- Sådan så vi os selv dengang! Alle ale
ne adski l te fra hverandre . Ja smer ten
v e d adski l lelsens ensomhed var faktisk
så stor, at mange folk virkel igt gik rundt
og følte sig afskåret fra h inanden !
Børnene ser en smer te a f tegne sig i
bedstefars ansigt , de ikke før har
være t v i d n e til, og i s t i lhedens piren
spirer en fælles forståelse f rem: For
hvo rdan i al v e r d e n skul le et sådant
" fæ l lesskab" o v e r h o v e d e t kunne tage
hånd om noge t s o m helst?
Bedstefars s t e m m e baner sig vej gen
nem s t i lhedens mørke .
- Man b e k æ m p e d e h inanden . Al t id
skul le n o g e n have ne top deres f inger
m e d i spi l let. Og den løf tede pegef in
ger og " f i n g e r e n " va r alt for domine
rende! ! ! Han v i f ter med de to famøse
f ingre i lu f ten, a l tmens han va rm t ser
rundt på b ø r n e n e .
- H v a d m e d l i l lef ingeren? - spurg te den
aller mindste . . .
- T jaa den b lev alt id hæng t ud . Og om
den sagde m a n , at rakte man den til
f anden , så tog han hele hånden . Og
når n o g e n b lev regnet for d u m , og det
g jo rde man temmel ig t of te o m hinan
den d e n g a n g , så sagde man at de ikke
havde mere fornuf t end der kunne lig
ge på i l i l lef ingernegl . . . .
- Og tomme l f i nge ren h v a d m e d tom
mel f ingeren? - Spurg te en af de s tore.
- Ja den b lev d e s v æ r r e hel ler ikke reg
net for mege t - sukke r bedste far - det
havde man altså ikke for v a n e at gøre
om h inanden . Lille og tyk kunne den
jo også " k u n " b ruges til a rbe jde , men
ene og a lene v a r den ikke bare den
s tærkes te , m e n o g s å den fornuf t igste,
for den t roede jo ikke så meget om sig
selv. Og måske ne top derfor, så v is te
folk da også und tage lsesv is tommel f in
geren lidt respekt , v e d ops t rak t at v i se
den frem for h i nanden , når noge t ikke
va r så r inge endda. . .
Børnene sad stadig sti l le, nærmes t
l ammede ove r den b lod ige a lvor der lå
bag det fælles syn der nu va r manet
f rem.. .
- A l le rmindst t roede l i l lef ingeren dog
om sig selv. Al t id havde den jo fået at
v i de , at den intet v i ds te , m e n lil lefin
geren va r nu al l igevel den v ig t igs te .
For den v ids te noget o m fanden , og
den v iden va r meget v ig t ig for at fan
den ikke skul le tage hele h å n d e n . Men
se lv v ids te den det ikke.. . .
- Hvo rdan kunne den v i de noget den
ikke vidste? - Spurgte en af bø rnene
m e d usv ige l ig logik.
- Det kunne den heller ikke - smi lede
bedstefar - for l i l lef ingeren v ids te nem
lig in-tet, og ne top det t roede ingen
kunne bruges til noge t s o m helst, he l
ler ikke de andre der jo alt id v ids te
alt ing meget bedre . Aldr ig var der t id
for fælles undren eller p lads til s t i lhed.
Det kan nok v æ r e der b lev sti l le, og
langsomt begynd te det at dæmre . . . Vel
var man b levet sk ræmt ove r rædse lssy-
net der va r manet f rem, m e n g jorde
det ikke på en eller anden m å d e alt
det dengang lidt mere forståel igt?
- Fanden havde os i sin hule hånd , og
den gode vi l je kunne ikke e n g a n g få
lov til at l igge på et mege t lille s ted .
- Heller ikke på se lv det aller m inds te
- spurg te en lille s p æ d røst. - Jo - sag
de bedstefar - måske hos l i l lef ingeren,
m e n den v ids te jo stadig intet og var
a l l igevel rakt til fanden selv.
Nu vi l le bø rnene for alt i v e r d e n v ide ,
hvad man i hede hule he lvede dog
g jorde for at k o m m e ud af alt det.
Ivrigt s p ø r g e n d e hang b ø r n e n e bl ikke
v e d bedstefars læber...
- Det v a r r ingf ingeren - sagde bedste
far tå lmodig t - den sad bare der og
v e n t e d e . For måske vi l le nogen en dag
bruge den ring til noget . . . Sad den
måske ikke der som tegn på t roskab &
sammenho ld? Og ingen i hele den v ide
v i lde v e r d e n h a v d e hørt om h v a d ring
f ingeren el lers skul le gø re , andet end
at s idde der og ven te . . . Først skul le de
første jo b l ive de s idste, og de s idste
de førs te. Og så ledes vi l le r ingf ingeren
alså have den l i l lef inger med i spil let.
Så den v e n t e d e blot på v i s lu t tede
kreds, så v i s a m m e n kunne se , h v a d
der skul le ske. . . Og langsomt , uende
ligt langsomt , og først der ud ove r
efter lang lang t id - samlede man sig
oms ider s a m m e n . Bedstefar så rundt
på bø rnene . Han f ly t tede hovede t ind
m o d m id ten , og fik så ledes alle til at
st ikke h o v e d e r n e helt tæt s a m m e n ,
som i en inderkreds.
- Og så s log det os en dag m e d ét
slag - os alle s a m m e n - s o m v i alle
m e d ét, og det i mi l l ionv is , b lev slået
til r iddere af det runde bo rd .
Med et hemmel igheds fu ld t blik, som
fra t iderne i kr ig, ser bedstefar rundt
på b ø r n e n e , s o m han har fundet en
s t ra teg i . Og lidt komisk h æ v e r han
s t e m m e n .
- I fæl lessyn så v i alle h v o r d a n pege
f ingeren og " f i nge ren " , som søj ler i en
o m v e n d t py ram ide , på ny bar symbo le t
for det nye s a m f u n d frem - den leven
de o rgan i sme . Bedstefar fo rmer V-teg-
net m e d sin h å n d , og ho lder den for
øje. . . . Han ser g e n n e m f ingrene på bør
nene , fra b u n d e n hvo r f ingrene går
s a m m e n .
Da ler de , da de ser bedste far se
sådan på d e m . En rar v a r m e fylder
r u m m e t . Sådan er det altid når der er
fæl lessyn m e d bedstefar. S temnings
mætte t mærke r al le fæl lessynet er v e d
at ske fy ldest .
- Den k la rhed v i har fyldt h inanden
med i dag, er måske for os en se lv fø l
ge , men d e n g a n g var det en helt
anden sag, det va r en opdage lse af
d imens ioner . Al le k lamrede sig neml ig
fast til gamle k larheder, så man aldrig
b lev klar ove r noget som helst - indti l
k la rhedens gåde s tod klart for alle og
enhver . Da fik v i fæl lessyn til at ske i
både radio og T V . . . - Bedstefars s tem
me dirrer høj t idel igt , han er helt fjern i
bl ikket.
- Og v o r e s a m f u n d fo rmede sig om til
k roppe - fo r tsæt ter en af b ø r n e n e , m e d
d y b røst - der m e d hjer te, h o v e d og
rygrad va r is tand til at tage hånd om
s i tua t ionen!
Al le b ø r n e n e ler be f r iende, und tagen
bedstefar, han er lidt betut tet . Naturl ig
v is er det for b ø r n e n e se lv fø lge l ig t ,
hvo r meget v i alle s a m m e n med mas
semed ie rne , danner r yg rad & hjerne i
den s a m f u n d s k r o p - hvo r hjertet er
fæl lessyn . . .
andré nordlys - Hesbjerg 97
Har i de sidste femten år arbejdet i
bevægelserne, især med sammenhæn
gen mellem kommunikation, masseme
dier & samarbejde.
Kort nyt KÆMPE UNDERSKRIFTINDSAMLING
Hele 19 g rønne organ isa t ioner & bevæge l se r (b landt andet
LØS) står bag, h v a d der m e d din h jælp kan gå hen og bl ive
en k æ m p e mani festa t ion m o d gensp le jsn ing . I ø jebl ikket
sendes b reve m e d lister rundt til alle man kender. Og inden
31 januar 98, v i l så mange underskr i f te r som mul igt v æ r e i
hænde rne på N O A H . En in i t ia t iv tager sk r iver - " T æ n k dig al
mad så myst isk og sammensa t , at du ikke har en mu l i ghed
for at b e d ø m m e d e n . Det er s å m æ n d a l lerede gået ret v idt .
Du b e d ø m m e r h v a d du s y n e s du v i l sp ise ud fra f o rnemme l
ser. En s lags intui t ion for h v a d der er godt for dig, hvad der
er sund t , h v a d der smage r godt , h v a d der g iver mavep ine ,
udslet , h o v e d p i n e , allergi o.s.v. Den intu i t ion kan du ikke
b ruge på mad der s a m m e n s a t af ing red ienser du ikke aner
h v a d er. Det er de s tore f i rmaers d r ø m , at du skal s to le helt
på hvad de påstår!
I Østr ig havde man i ef teråret he ld til at samle over en milli
on underskr i f ter på kun en uge! I andre eu ropæiske lande,
har man l igeledes bemærke t en f o r b a v s e n d e s tor g læde
blandt rigtigt mange over , at k u n n e få mu l i ghed for at delta
ge i noget der i det m inds te kan mani fes terer folks b e k y m
r ingen over gensp le jsn ing . In teresserede er meget v e l k o m
m e n til at h e n v e n d e sig på:
Telefon 35 361212 (kl. 10-16) eller Internet:
www.undersk r i f t . dk
For små tilskud til økologisk landbrug
De færreste l a n d m æ n d er in teresseret i o m l æ g n i n g e n til øko
logisk drift, fordi t i l skudso rdn ingen konkur re re r med de
andre s tøt teordn inger , m e n e r f o r m a n d e n for Amts råds fo ren in
gens mi l jøudva lg Henn ing Te l le rup i Ves ts jæl lands Amt . Hekt
a rs tø t teordn ingen til at d y r k e k o r n , g i ve r lang større t i l skud,
og selv b rak lægn ingso rdn ingen er der flere penge i, s iger
han til Jy l lands-Pos ten .
Kilde Øko log isk Jordbrug, nr. 157
Fri økologisk jord
Foren ingen Fri øko log isk jo rd (FRI) , b lev stiftet den 16. marts
97, på init iat iv af e lever og u d d a n n e d e l a n d m æ n d fra Den
Øko log i ske Landb rugssko le i A a b y b r o . Formålet er: At arbej
de for at lette adgangen til j o rd for øko log i ske l a n d m æ n d ,
der ønsker at etablere sig. At arbejde for en afkapi ta l iser ing
af j o rden . Man mener at l andbrugs jo rd og b y g n i n g e r ska l
v æ r e fondsejet , så l a n d m æ n d e n e forpagter og så ledes kun
skal kunne forrente mask iner og dyr. FRI arbe jder m e d
spørgsmå lene o m , h v o r d a n det er mul igt at skaffe penge til
fondsejet landbrug, og h v o r d a n l o v g i v n i n g e n skal ændres . I
f o ren ingen afho ldes der fæ l lesmøder 4 gange årl igt, hvo r der
nedsæt tes arbe jdsgrupper . Sidste m ø d e fandt s ted 1. nov. i
H jo r t shø j . Med lemskab af fo ren ingen koster 150,- og Fri Ø k o
logisk Jord kan kon tak tes på tlf. 20 137521 eller fax 98
265099.
Ki lde: Ø K O - N E T nr. 21
Økologisk høstmarkeder
Se lvom man måtte konkur re re r m e d Dianas begrave lser , var
der a l l igevel lidt f lere b e s ø g e n d e på alle de øko log i ske høst
markeds ar rangementer , der landet o v e r fandt s ted først i
september . Øko log i sk Landscen te r anslår, at der i år v a r ca.
26.000 s o m besøg te en øko log i sk bedri f t m o d 25.000 sidste
år.
Flest va r der hos Grand to f tegård på S jæl land, m e d 4000
b e s ø g e n d e , men også på S v a n h o l m var man god t t i l f redse
m e d besøg fra hele 800.
Ideen med at komb ine re r h ø s t m a r k e d m e d et åbent hus
a r rangemen t ude på de m a n g e forskel l ige øko log i ske bedrif
ter, ser altså ud til at have slået rødder. Langt flere i år
ho ld te åben hus, og når man næste år tager fat, sker det
nok i fo rven tn ing o m lidt f lere b e s ø g , idet Dianas d ø d jo
nok er en enes tående beg i venhed . . .
K i lde: Øko log i sk Jordbrug nr.157
"Raundup" skader
Det er både a r vemassen hos bakter ier, planter, insekter, pad
der og pattedyr, der kan skades af uk rud tsmid le t R o u n d u p ,
sk r i ve r in fo rmat ion . Og i en art ikel i t idsskr i f tet Mi l jør isk fra
N O A H , advarer Lek to r Jette Rank m o d r is ikoen for langtids
v i r kn inge r på ø k o s y s t e m e r n e s o m følge af muta t ioner udløst
af Roundup . . .
Ki lde: Øko log isk Jordbrug nr. 161
UD & SE i økosamfund
I n o v e m b e r nummere t af DSB magas ine t Ud & Se, f inder
m a n en længere art ikel o m de m a n g e øko log i ske landsby
s a m f u n d , endda på hele j o r d e n . Under oversk r i f ten Øko top ia ,
for tæl ler Kaj Hansen fra H jo r t shø j , o m hvor fo r han har va lgt
at leve øko log isk , og hvo rdan han håbe Hjor tshøj i løbet af
nog le få år vi l v æ r e vokse t til hele 500 beboere (nu er man
ca. 70). Han fortæller lidt o m h v o r d a n det b e g y n d t e , o m
v i s i one rne og d r ø m m e n e , og h v o r d a n man over fo r mynd ig
hede rne har måtte v æ b n e sig m e d t å lmod ighed . Lov jung len
af reg lementer , t i l ladelser og lovparagraf fer har ikke altid
være t lige åben over fo r nyt - m e n v i v ids te at det blot hand
lede om at bev ise , at t ingene kan gø res på en ander ledes
måde, end man er vant til - s iger Kaj H a n s e n . Global Eco-v i l -
lage Ne twork (GEN) , der l ige ledes har kon to r i Danmark , s tår
også nævn t i denne mege t f lotte tre s iders art ikel , der m e d
farvefo tos er t ryk t i hele 290.775 eksemplarer .
Ki lde: UD & SE n o v e m b e r 97 (kan fås på enhve r togs ta t ion)
Skal vi styres?
Skal v i s ty re(s) oppe f ra eller nedef ra , spørge r Knud P. Peder
sen , i det meget f lotte t e m a n u m m e r af Nord isk Ne tværk nr.
60-61. Temaet er mu l i ghede rne for udv ik l ing nedef ra , og er
samt id igt en meget fin overs ig t (med omta le) over både
bøger og andre skrifter, ne top inden for det område .
Ki lde: Nordisk Ne tværk nr. 60-61, kan best i l les på tlf. 86
997065 (10 stk kun 25,-)
LØB'ende nyheder
Den nyst i f tede landsforen ing for øko log isk bygger i - L Ø B ,
har nu etableret sig m e d sekretar ia te t i Å r h u s . Det første
n y h e d s b r e v er sendt ud , og har se lv fø lge l ig t t i t len L Ø B ' e n d e
Nyheder. I første n u m m e r er en p ræsenta t ion af f o ren ingen ,
samt ny t fra loka lg rupperne . Nærmere op l ysn inge r kon tak t :
Lands fo ren ingen Øko log i sk Bygge r i , tlf. 86 763612 eller fax
86 182514
Kilde: Ø K O - N E T nr.21
Vindere i prisopgaven
Den 12. december kl. 10-12, o f fent l iggøres det h v e m der er
de lykke l ige v i n d e r e , af den s tore p r i sopgave om bæredyg t i
ge bosætn inge r i det 21. å rhund rede . 1 p ræmien er på hele
250.000 kr. og of fent l iggøre lsen f inder s ted i mi l jøminister iet ,
hvo r fo rhåbent l ig t r igt igt mange er m e d . Hele 53 har af leve
ret meget f lotte besvare lser , så d o m m e r k o m i t e e n er v i rkel igt
b leve t sat på arbe jde. Der er tanker o m , at besvare lse rne
b landt andet skal b l i ve til en bog , og måske e n d d a på læn
gere sig også en landstræf, hvo r folk der v i l bo bæredyg t ig t
gens id ig t kan inspirer h inanden .
Utopiske samfund o g bæredygtighed
I A m s t e r d a m afho lder man 7-9 juli 1998 - "S i x th Internat io
nal C o m m u n a l Stud ies C o n f e r e n c e " , under ove rsk r i f t en :
"U top ian commun i t i es and sus ta inab i l i t y " . Her v i l man forføl
ge de nye in ternat ionale tanker o m " c o m m u n i t y " i teori og
praksis. Man v i se histor isk og på f remt id ige mul igheder. For
t i lmeld ing kontakt tlf. +31 205254791 eller fax +31
205254799. e-mai le: c o n c r e s @ b d u . u v a . n l
Kalender 23 - 25 januar 1998 Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
afholder sit 5 . årsmøde
13 - 15 marts 1998 Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS),
afholder årsmøde
"- Man ser v e r d e n g e n n e m sit r edskab" - citat fra T u m p e m ø d e t i Ko ld ing 3-5 okt
( læs inde i b ladet)
Tegningerne i bladet er fra OK-kunst i Odense. Det er et aktiveringsprojekt, hvor ca 25 medarbejdere dagligt udtrykker sig ved hjælp af farver. Vi takker følgende kunstnere for bidrag: Allan Hærgerholm (f. 1976), Vivian Blohm Rainer (f.1961), Mads Rode (ca 21 år) og Patrizia Finmara Thomsen (f.1954)
Recommended