Økonomi – roller - faglighed

ØKONOMI – ROLLER - FAGLIGHED

Roger BuchForskningschef, Ph.d., cand.scient.pol.Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

HVEM ER HAN?Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense

Amts- og kommunalvalg Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere Danskernes holdning til demokrati Danskernes holdning til EU Danskernes holdning til globalisering Medier og politik Danskernes syn på public service nyheder

Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus

DANSK POLITIK Demokratidiskussionen

1840’erne – 1901/1915

Velfærdsstatsdiskussionen 1900-1970’erne

DANSK POLITIK Demokratidiskussionen

1840’erne – 1901/1915

Velfærdsstatsdiskussionen 1900-1970’erne

Produktionsdiskussionen

ØKONOMI

Maj 2011 80 mia. August 2011 85 mia. November 2011 96 mia.

RESSOURCEKLEMMENUendelige behov begrænsede

ressourcer

12 pct. indtil 1930’erne 20 pct. efter besættelsen 30 pct. medio 1960’erne 40 pct. i 1970 50 pct. i 1988 falder så, men når 50 pct. igen i

1999 og igen igen i 2005

Schlüter Nyrup Fogh/ Løkke

KOMPLICERET STRUKTUR – MANGE AKTØRER

UDFORDRINGER I FORHOLD TIL DE TIDLIGERE AMTSLIGE SPECIALOPGAVER - EKSEMPEL HØRE-, TALE- SYNSINSTITUTIONER Tidligere stor faglig autonomi – mål- og rammestyring, men uden så

mange centrale amtslige mål = økonomisk rammestyring med stor faglig autonomi

Fagligt udviklingsarbejde presses i den nuværende struktur

Fra en lukket amtssilo til en lukket kommunesilo Institutioner har fået langt bedre samarbejde med kommune …men ringere samarbejde med institutioner i andre kommuner

Man holder på kunderne – sender ikke folk videre Tænker mere på omkostninger …. …og indtægter!

Tale- høre- syn institutionerne ligger i forskellige kommuner – nogle brugerne har flere behov

Flere helhedsløsninger fordi kommunen har ansvaret for hele borgeren

Mangel på helhedsløsninger, hvis brugerens hjemkommune ikke har alle typer af institutioner

PROFESSIONALISERING

POLITIKERROLLER Lige så mange problemer og beslutninger, men færre

politikere Travlhed - volumen Delegation:

Embedsmænd skal lære, at træffe beslutninger uden politikernes indblanding

Politikerne skal lære at finde sig i, at de ikke må blande sig

Specialiserede embedsmænd vil give stærkere modspil Viden, kendskab, jordforbindelsen Ressourcer: uddannelse, fra mundtlighed til skriftlighed Generalisten vs. sagsbehandleren, vagthunden

”Høj kvalitet i opgaveløsningen af offentlige opgaver er dermed at kunne indfri de politisk fastsatte målsætninger.“

DEN STORE DANSKE MADPAKKEKRIG 2009-2010

“Rendyrket socialisme”

“Statslig tvangsfordring”

”…med et forbud mod svinekød, kommer man til at diskriminere nogle af brugerne i daginstitutionen. Man fratager dem muligheden for at få helt normal dansk mad.”

” Man fratager forældrene retten til selv at bestemme, hvad børnene skal spise.”

”Jeg synes, det er helt grotesk, at man ikke engang vil tiltro forældre den opgave at smøre en madpakke til deres børn. ”

KVALITET?

Opfyldelse af de politiske mål Faglig kvalitet Oplevet kvalitet

Tilfredse borgere… Tilfredse brugere… Løst problemet… Det som dokumenteres… Det som føles godt i maven!

DEN GODE BYDEL?Løsningen af socialeproblemer =

FORTIDENS IDEALER 1970’erne Le Corbusier CIAM – Monofunktionelle boligområder

Ren beboelse Ingen erhverv/indkøb osv. Ingen trafik – kun stisystemer

ET SOCIALT PROBLEM? Velstand Velfærd Unormal behovstilfredsstillelse Samfundssymptom – kapitalisme Uønskede tilstande/afvigelser Ulykkelig

Konstruktionsproces

Kontekstuelt bundet historisk, geografisk, kulturelt klasse-, alders- og kønsmæssigt osv.

(Frit efter Guldager & Ejrnæs (1997). Sociologi for socialarbejdere=

HVAD ER DEN GODE FOLKESKOLE?

Ingen skole! Den sorte skole i 1950’erne Den frie pædagogik i 1970’erne Den individualiserede undervisning

nu Hvad er den gode skole om 20 år?

DET INDE I STRUKTUREN SKABER FORSKELLE – IKKE STRUKTUREN!

MEST PRESSERENDE PROBLEM… ØKONOMIEN

REGELFORENKLING

REGELFORENKLING

ORGANISATIONSTEORETISKE UDGANGSPUNKTER Industrisamfundet Servicesamfundet Videnssamfundet

KOMMUNALPOLITISKE BRÆNDPUNKTER?

Uændrede indtægter

Opgavemæssige udfordringer (opadgående pres på udgifter)

Utilfredse og krævende borgere 

KONKLUSION Sorte økonomiske udsigter Professionalisering Centralisering Embedsmandsvælde Faglighed under pres