Pædagogisk kursus for instruktorer 2011 2....

Pædagogisk kursus for instruktorer 2011

2. gang

Dorte Ågård

Fra sidste gang

Uklare punkter fra sidste gang:

1. Umotiveret hold?

– Gør dine forventninger tydelige, vær en tydelig leder

– Skab engagerende, aktiverende undervisning

– Skab et trygt læringsmiljø – her er det ok at spørge

2. Faglige forskelle

– Aktivitet og variation

3. Hvad er vores rolle over for studiegrupperne?

2

Instruktorens rolle ift. studiegrupper?

• Der vil være dannet studiegrupper på langt de fleste 1.års BA-hold

• Ellers dan dem selv, hvis du skal bruge dem (f.eks. tæl 1-2-3-4-5-6…)

• Undervisers og instruktors vigtigste rolle ift. studie-grupperne er at give dem noget at arbejde med, jf. øvelsen på instruktorkursets modul 1 samt handouts fra www.studiemetro.au.dk

• Understøt studiegruppernes arbejde med VIP-undervisers opgaver

• Uddel selv opgaver, som skal løses i studiegrupperne

3

Studiegrupper

• Studerende, som ikke kan få studiegruppearbejdet til at virke, kan henvises til den lokale studievejledning eller til Studiecenter Arts

• Understreg gerne, at studiegruppen er et professionelt arbejdsfællesskab, ikke en kaffeklub

4

Meta:Opsamling på lyn-evaluering

Opsamling på ”Hvad har I stadig af uklare punkter?”

• Udvælg nogle få, genkommende punkter

• Gennemgå på en anden måde end sidst

• Lad ikke punktet svulme op

5

Program i dag

Undervisningsplanlægning

Planlægningsprocessen:

1. Fastlæggelse af læringsmål

2. Udvælgelse af læringsaktiviteter

3. Praktisk lektionsplanlægning

6

1. Fastlæggelse af mål for undervisningen

7

Faglige mål

Flere niveauer:

1. Studieordningen

2. Kursusbeskrivelsen

3. Den enkelte VIP-forelæsning

4. Den enkelte instruktortime

I skal kende dem alle sammen

I har kun ansvar for sidste niveau

8

Mål for dine lektioner - hvorfor?

• Så er du skarp på, hvad du skal

• Så har du et veldefineret fokus at planlægge ud fra

• Så tvinger du dig selv til at overveje dine pædagogiske virkemidler

• Så kan du forklare de studerende, hvor I skal hen

9

Læringsmål

Læringsorienteret undervisning kræver ikke kun faglige mål, men også læringsmål:

• Faglige emner er ikke et pædagogisk mål

• Faglige emner skal ”oversættes”:

– Hvad skal de studerendes udbytte af lektionen være?

– Hvad skal de kunne, når lektionen er slut?

10

Mål - hvordan?

Formuler så konkret som muligt:

• Hvad de studerende skal have lært og være i stand til at gøre bagefter.

11

At formulere mål

Eksempler• kunne opstille Kants kriterier for den rette handlen og

anvende dem i en analyse af teksten xx.

• kunne identificere fire typer af adverbialled

Eksempel fra denne lektion:1. kunne anvende begreberne målfastlæggelse,

sekvensering, progression og variation i tilrettelæggelse af undervisning

2. udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan

12

At formulere mål Formuler anskuelige (og gerne målbare) mål. Brug af aktive verber. Hvad skal de kunne?

• definere

• beskrive

• forklare

• identificere væsentlige elementer

• opstille

• analysere

• bruge/anvende

• løse opgaver

• finde ligheder og forskelle

• sammenligne

• forbinde/integrere

• vurdere/formulere kritik af

• beslutte13

At formulere mål

Undgå:• Upræcise mål,

fx at forstå, at diskutere• Mål på for lavt kognitivt niveau

fx at kende, at huske, at videFormuler målene, så de kan forstås af de studerende. • Få evt. nogen til at læse dine mål inden. Giver de

umiddelbart mening?

• Præsenter de studerende for målene, så de ved, hvor I skal hen i dag.

14

Øvelse

1. Individuel øvelse, 5 min:Formuler med udgangspunkt i din foreløbige forberedelse af en lektion: ”Når lektionen er slut, skal de studerende …”

2. Paropgave, 7 min: Byt med sidemanden. Diskuter : Er jeres læringsmål

– aktive (hvad skal de kunne?)

– anskuelige (kan man iagttage det?)

– præcise (kan man evt. måle det?)

15

Plenum

• Vi hører eksempler på læringsmål.

• Diskussion: Hvordan fungerer de?

16

Metakommentar

• Når man har indlagt en opsamling i par, kan man gøre plenum kort. Så har hver enkelt studerende allerede fået feedback.

17

PAUSE

18

2. Udvælgelse af læringsaktiviteter

19

Planlægningsprocessen

Næste skridt:

• Hvilke læringsaktiviteter kan understøtte læringsmålene?

• Hvilke arbejdsformer skal bruges og trænes gennem semesteret?

20

Pointer fra sidste gang

1. Aktive læringsformer er effektive

2. Variation er nødvendig

Begrundelser:• Enhver skal selv konstruere sin viden

• Det gør man meget forskelligt

• De studerende har meget forskellige forudsætninger

• Det fremmer dybdelæring:

”God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier”.

21

Aktive læringsformer

Aktiviteter, hvor de studerende

• taler – indgår i dialog

• skriver – til sig selv eller andre

• stiller spørgsmål

• underviser hinanden

• løser praktiske opgaver, eksperimenter eller cases

• iagttager ”virkeligheden” – ekskursioner, gæster

22

Struktureret dialog i undervisningen

Former

• Summemøder – 2 pers, 3 pers, 2 pers => 4 pers

• Runder i plenum efter summe- eller gruppearbejde

• Dialog i plenum med bestemte roller eller synsvinkler (kan blive til egentligt rollespil)

• Korte oplæg ved studerende

• Opponentgrupper til oplæg

23

Dialog i undervisningen

Uendelig række af spørgsmål til smågrupperne, fx

• Hvordan forstår I x?

• Forklar x

• Kan I finde eksempler på x?

• Hvordan forholder det nye stof sig til det, vi tidligere har behandlet?

• Kan I finde eksempler på x i det virkelige liv?

• Hvad modsiger x?

• Hvad nu hvis … ?

• Hvordan kan vi vide, at … ?

• Diskuter billede/figur24

Øvelse

3 min. individuel øvelse:

• Formuler 2 spørgsmål til summeøvelser, som kunne bruges inden for dit faglige emne

25

Metakommentar

Ingen opsamling – øvelsen har værdi i sig selv.

26

Tænkeskrivning i undervisningen

Tænkeskrivning: Skal stimulere tænkning og bidrage til aktiv deltagelse. Kun sjældent afleveres.

• Kan både integreres i undervisningstiden og være del af forberedelsen (i så fald: måske printes og medbringes).

• Skriv løs – stavning, tegnsætning osv. uden betydning

• Helt korte formater – fx 10 linjer, ½ side

• Der skal altid kvitteres (kort) for tænkeskrivning: En lille del af det tages op og bruges i plenum, eller det diskuteres med sidemanden.

• Giv altid venlig, anerkendende feedback: skab tryghed over for det at lægge noget frem for de andre. Det er sårbart!

27

Tænkeskrivning i undervisningen

Ideer I:

• Indledningsskrivning – 5 min: Åbent sp. om dagens emne

• Afslutningsskrivning – 5 min: Hvad har været de vigtigste pointer i dag?

• 1 minut-papir: helt specifikt emne for kort refleksion

– Stil to spørgsmål til dette emne

– Formuler den centrale tanke i …

– Hvordan vil du beskrive forholdet mellem x og y?

– Hvad er det mest uklare punkt for dig lige nu?

28

Tænkeskrivning i undervisningen

Ideer II:

• Stil 5 spørgsmål til teksten/emnet. Skrives, cirkuleres, besvares af andre, fremlægges.

• Udvælg 3 centrale steder i teksten, hver 5-15 linjer. Skriv 15 linjer, hvor du motiverer valget

• Udvælg 5 nøgleord. Skriv ½ side, hvori de indgår. 5-10 min.

• Skriv max ½ side m. hovedpointer fra forberedelsen. 3-5 ex vises på skærmen. Udgangspunkt for diskussion.

• Skriv en fiktiv konfrontation med en person, forfatter e.l., hvor du argumenterer for/imod et synspunkt.

29

Kombinationer

• Skriftligt – dialog – plenum (think-pair-share)

• Skriftligt – dialog

• Skriftligt – plenum

• Dialog – plenum

• Dialog – skriftligt

• Plenum - skriftligt

• Plenum – skriftligt – dialog

• Plenum - dialog

• Plenum – dialog – skriftligt

- og så videre - vær kreativ!

30

Pause

31

Øvelse

Hvad har disse tre ord til fælles?

1. Sild

2. Morfar

3. Garn

32

Øvelse

Hvilket grammatisk fænomen er på færde her:

1. We are to show up at the office at 14

2. He will never become president

3. The school is going to close down

4. I shall need a lot of help

33

Øvelse

Hvilket ord hører ikke hjemme her:

Lærer – kuglepen – gul – aflevering – bog

34

35

Induktivt-deduktivt princip

Induktiv tilgang = opdagelseslæring

At starte i stoffet

At gå fra

• eksempel til regel

• specifikt til generelt

• praksis til teori

Deduktiv tilgang = formidlingslæring

At starte i teorien

At gå fra

• regel til eksempel

• generelt til specifikt

• teori til praksis

36

Induktivt – deduktivt princip

At starte induktivt

• virker ofte motiverende: opdagelse

• stimulerer aktiv tænkning

• kan bruges som mental aktivering i færdighedsfag, som kan have svært ved at finde relevante aktiviteter

37

3. Praktisk lektionsplanlægning

38

Lektionsplanlægning

Lektionsplan• En detaljeret plan for lektionen, inkl. formulering af

lektionens læringmål

• Opdeling af stoffet i logiske dele: overskrifter til sekvenser

• Vigtige faglige pointer = hvad• Arbejdsformer for hver sekvens = hvordan NB!• Omtrentlige minutangivelser

39

40

Sekvenser

Opdeling af en lektion i dele• Gearskift i undervisningen

• Skift af arbejdsformer

– Læreroplæg

– Diskussion

– Individuel opgave

– Pararbejde

– Gruppearbejde

– Mundtlig/skriftlig

• Skrift af fagligt niveau

– Bevægelse opad i progression

41

Progression

Progressionsforestillinger – figurer• Trappetrin –byggesten – huse – cirkler - spiralerDimensioner• Let-svært

• Kendt - ukendt

• Enkelt - komplekst

• Konkret – abstrakt

• Del – helhed

• Kognitive niveauer

42

Blooms taksonomi

• Stigende kognitive niveauer

• Baggrund for 13-skalaen

• Kendt af gymnasieelever

43

SOLO-taksonomi

44

Øvelse

Par-opgave – 5 min:

• Diskuter figurerne. Forklar hus-metaforen for udvikling af læring og det, der sker fra stadium 1-5.

45

SOLO-taksonomi

1. Pre-structural

2. Unistructural

3. Multistructural

4. Relational

5. Extended abstract

John Biggs: ”Structure of the Observed Learning Outcome”

46

Metakommentar

Induktiv tilgang:

• I fik lejlighed til at tænke, før I fik ”facit”

• I fik billeder at tale om– Virker stimulerende på de fleste

– Rummer ofte kompleks information

– Skaber variation

• Anden øvelse, vi kunne have taget nu:– Skriveøvelse eller summeopgave:

”Hvordan forholder begreberne om overflade- og dybdelæring sig til begrebet om progression?”

47

Progression

Hovedpointer:

• det lette før det svære

• de basale begreber slås fast i starten

• stigende kognitivt niveau – vær bevidst om, hvor du er

48

Forberedelse til næste gang

1. Lav en lektionsplan for den valgte undervisningsgang. Tag udgangspunkt i de faglige læringsmål, og indarbejd overvejelser om

– Sekvenser

– Progression

– Variation

– Aktive læringsformer

– Induktiv tilgang

2. Hold et møde med en eller flere instruktorer fra dit institut eller fag. Fremlæg efter tur jeres lektionsplan og jeres pædagogiske overvejelser. De andre giver feedback ud fra de begreber, der er gennemgået på kurset.

49