View
226
Download
5
Category
Preview:
DESCRIPTION
Avis projekt
Citation preview
Uge 44 Udgivet af 8.c
Malling Skole
Weekendvejret
18°
Hanne Gammelgård: ”Begejstring er godt, men livet er jo ikke et show” se nedenfor.
Jeg drømmer
om skole Christian Houman
Thomas Brouer
Er det undervisningspligt eller er det
undervisnings ret?
”Ethvert barn har ret til undervisning.
Grunduddannelsen skal gøres gratis og tvun-
gen for alle børn”, Står der i Artikel 28 i Ver-
dens Børns Grundlov (FNs børnekonventi-
on). Men er det sådan det er? Er alle bevist
om at de har ret til at blive undervist, og sæt-
ter dem der får undervisning så pris på det?
Danskere gider ikke, men afrikanere
kan ikke.
”50% af de danske skole elever gider ikke
henslæbe deres hverdage i et klasse lokale”
siger en undersøgelse på hoslykkegaards
hjemmeside. Børn i Afrika drømmer om at
gå i skole. ”Og Kun otte ud af ti af verdens
børn går i skole”, siger Unicefs hjemmeside.
Når man tænker på at så mange ikke går i
skole, og 50% af børnene i Danmark ikke
gider at gå i skole, så er vi meget forkælede.
Jeg vil gerne i skole.
Når man står op klokken halv 7 om morge-
nen, og tænker at man bare ikke gider i sko-
le, tænker man ikke på at Afrikanske børn,
står op hver morgen og tænker, gid at jeg
kunne komme i skole. Så det ville være bedre
hvis alle danske børn, om morgenen ville
tænke, ”Ej hvor er det fedt at jeg har mulig-
hed for at kunne komme i skole”, og se un-
dervisningspligt, som undervisnings ret.
Skolen skal gøre
eleverne stærke Rektoren, Lars Bluhme, og sko-
lelederen Hanne Gammelgaard,
giver deres bud på hvad der er
deres pligt, overfor eleverne.
Alvilda K. Thomasen
Rasmus S. G. Mogensen
Danske skole elever klarer sig bedre i skolen
end sidste år, viser en ny undersøgelse fra Un-
dervisningsministeriet, (UVM). I hele 8 ud af
10 nationale tests har eleverne forbedret sig,
især i læsning og regning.
"Før vi med sikkerhed kan sige noget om ud-
viklingen i landsresultaterne, skal vi følge ud-
viklingen over nogle år. Men det glæder mig, at
der ser ud til at være sket en positiv udvikling
”, siger Christine Antorini, undervisningsmini-
ster.
Samtidig er der stadig 16% af alle unge, der
ikke tager en ungdomsuddannelse efter folke-
skolen.
Hvem har ansvaret for at sikre at de unge kla-
rer sig godt i skolen og kommer videre i uddan-
nelsessystemet?
Ifølge skolelederen på Malling skole,
Hanne Gammelgaard, er det både skolens og
elevernes pligt.
” Jeg har et stort ansvar sammen med mine
medarbejdere, for at eleverne trives. For man
lærer ikke godt, hvis man ikke har det godt”,
fortæller Hanne Gammelgaard.
Samtidig synes hun at, det er vigtigt at samar-
bejde med gymnasierne, så eleverne får en
sikker overgang til ungdomsuddannelserne.
Hun mener også at, lærerne skal støtte elever-
ne hvis de har svært ved at lave deres lektier.
”Folkeskolen skal være med til at opdrage ele-
verne, til at tage ansvar for deres eget liv. Men
man skal ikke sætte niveauet for højt. Man kan
for eksempel ikke spørge en elev i 1. klasse, om
de vil lære at læse”, siger Hanne Gammelgaard
bestemt.
”I starten kan man tage ansvar for at sætte sin
egen madpakke i køleskabet, det begynder i det
små, og så kan man bygge videre oven på. Man
skal til gengæld ikke give børn for meget an-
svar ad gangen. Man vokser af at få ansvar,
men man skal passe på det ikke bliver for me-
get! ”, forklarer hun og understreger, at folke-
skolen skal gøre eleverne stærkere.
Lars Bluhme, Rektor på Odder gymnasium,
mener derimod at man skál sætte overlægge-
ren for højt. Han mener at man skal tro på
man kan mere, end man tror man kan.
”Man skal opdrage eleverne til selv at tage an-
svar for deres eget liv, ved at behandle dem
som voksne, og sige, at de godt kan selv. Det er
vigtigt at de ved, at vi regner med dem. Vi skal
vise eleverne tillid. Hvis man siger til dem: Du
kan ikke, så kan de ikke. Men hvis man siger til
dem: Du kan godt, og jeg tror på du kan, så kan
de godt!”, forklarer Lars Bluhme.
Han mener også at lektionerne bliver bedre,
hvis eleverne selv tager ansvar.
”Det er ikke min pligt at sørge for, at eleverne
laver deres lektier, det er deres eget ansvar.
Men det er mit ansvar at gøre det let for dem,
så de har mulighed for at lave dem”, siger Lars
Bluhme.
Ligesom Hanne Gammelgaard, mener han, at
hvis man har det godt, lærer man også bedre.
”Det handler om at gå på en skole hvor man
har det godt og samtidig lærer noget. Det er
både mit og elevernes ansvar. Hvis jeg sætter
nogen rammer - giver eleverne plads, sikrer
faglig undervisning, og giver dem mulighed
for at holde fester. Så sørger de for at deltage
i undervisningen og lave deres lektier”, for-
klarer Lars Bluhme.
Lars Bluhme fortæller at ca. 8 procent af ele-
verne fra Odder gymnasium, falder fra i løbet
af de 3 år. Hvilket han ikke synes er så meget.
”Nogle falder ikke fra, men vil bare over på en
anden ungdomsuddannelse”, konstaterer
han.
Enkelte af eleverne på gymnasiet synes at
tempoet er for højt, og derfor har Odder gym-
nasium oprettet en lektiecafé, hvor eleverne
kan hjælpe hinanden, og også selv kan få
hjælp fra lærernes side.
Lars Bluhme fortæller at det er en succes.
”Men man kommer selvfølgelig lidt senere
hjem”, siger han.
Facebook i timerne
”Eleverne på Odder gymnasium er meget
flittige”, understregerer Lars Bluhme
”Men de kan da også godt finde på at bruge
computeren til lidt andet end hvad de skal!
Eleverne kan ikke se hvad der er galt i det. De
synes det er det samme som at kigge ud af
vinduet, eller lige tænke på hvad man skal
senere på dagen. Jeg synes dog ikke, at det er
et så stort problem, at vi bliver nød til at lave
et forbud mod det”, forklarer han .
Han fortæller dog også, at når de snakker
med eleverne om det, kan de egentlig godt se
det.
”Men jeg tror bestemt også at lærerne så har
et ansvar for, at lave nogle spændende timer,
som eleverne kan forstå. For timerne ér lange
på gymnasiet, og hvis de så også begynder at
være kedelige, så er det at eleverne begynder
at logge på Facebook i stedet”, siger Lars
Bluhme.
Ligesom Lars Bluhme, mener Hanne Gam-
melgaard også , at timerne skal være mere
spændende.
”Lærerne skal ikke bare stå foran en tavle, i
timevis”, fortæller hun.
”Det er vigtigt at få eleverne til at være aktive.
Og så skal eleverne samtidig selv være gode
til, at deltage i undervisningen.
Computeren er et glimrende redskab! Men
man skal jo passe på med ikke at misbruge
det for eksempel til at sidde på Facebook i
timerne. Selvfølgelig kan man til tider ikke
koncentrere sig, sådan er det jo, vi er trods alt
kun mennesker.
Begejstring er godt, men livet er jo ikke et
show”
Skulle vi have gået ind i
krigen i Libyen? Ung-
domspartierne kom-
menterer. Læs mere på
side 2
Har unge ret til privat-
liv? Læs mere på side 3
AGF profilerne udtaler
sig om pligt og ret. Se
mere på Side 4
Computeren er et glimrende redskab! Foto: Emilie Rasmussen
Værnepligt ? Vi har spurgt 3 personer som arbejder
på Malling skole, og en sergent i For-
svaret, om de synes det skal være en
pligt, eller frivilligt at komme i militæ-
ret.
Johan Bentson
Anders Enevold Dahl
Navn: Mette Kierbey Hansen
Stilling: Lærer
Frivilligt eller Pligt?
Pligt
Hvorfor:
Fordi jeg tror, at man ville få fat i de forkerte
typer, altså nogen krigsgale. Jeg tror også, at
det er rigtig sundt for unge fyre at komme ind
i militæret.
Navn: Simon Stagis
Stilling: Lærerstuderende
Frivilligt eller Pligt?
Frivilligt
Hvorfor:
Jeg synes, at det skal være frivilligt fordi, så er
det folk der gider det. Hvis jeg selv blev tvun-
get til noget jeg ikke gad, så ville jeg ikke gå så
meget op i det, så bliver det sådan en sur
pligt, man bare skal gøre. Hvis det nu skulle
være krigsgale mennesker, så ville jeg håbe, at
der var så god undervisning, at man kunne få
barberet alt det der væk. Det er jo ikke et
computerspil det handler om, det er jo den
virkelige verden.
Navn: Louise Mehl Bengtson
Stilling: Sergent
Frivilligt eller Pligt?
Frivilligt
Hvorfor:
Jeg synes, det er godt at det er frivilligt, så det
er folk der gerne vil være der, som er der. Men
der burde være optagelseskrav, så dem der
ikke er stærke nok, bliver sorteret fra. Det er
sjovest, når alle gerne vil det de laver, og så er
det også nemmere, at vælge de bedste egnede
folk til udsendelse.
Navn: Ester Ørbæk Larsen
Stilling: Bibliotekar
Frivilligt eller Pligt?
Frivilligt
Hvorfor: Så er man sikker på at dem der mel-
der sig vil det. Dem der melder sig skal selv-
følgelig have en professionel uddannelse, og
man skal kunne smide dem hjem, hvis de ikke
opfører sig ordentligt.
Pligt til at deltage i
krig? Hvornår har man pligt til at blande
sig? Var det en rigtig beslutning for
Danmark og andre lande at blande sig
i Libyens interne anliggender? Fik vi
hvad vi kom efter? DSU, SUF, KU og
VU kommenterer.
Ina Woods
Oprøret i Libyen brød ud d. 15. feb. 2011. Op-
røret eller revolutionen var rettet mod dikta-
toren Muammar al-Gadaffi. Oprøret var hø-
jest sandsynligt inspireret af nabolandenes,
Egyptens og Tunesiens oprør der havde båret
frugt. Muammar al-Gadaffi har været Libyens
leder, siden han tog magten ved et statskup i
1969.
DSU (Danmarks socialdemokratiske ungdom)
mener, at det var en god ting at Danmark gik
ind i Libyen. Først og fremmest lå der et FN-
mandat bag opbakningen til at støtte oprører-
ne i deres kamp mod Gadaffi.
For det andet er Libyen en helt speciel situati-
on, i kraft af den store folkelige opbakning der
var bag oprørerne.
Således var det ikke en vestlig intervention,
men en opbakning til en befolkning der ellers
var i fare for at blive udsat for grove krænkel-
ser.
Fik vi hvad vi kom efter?
Det vil tiden vise, mener DSU, fordi Gadaffi
har mistet magten i landet. Selve mordet på
Gadaffi er et kapitel for sig selv, men at Libyen
og verden nu er en diktator fattigere og står
overfor et demokratisk valg, det er hvad vi
kom efter. Hverken mere eller mindre.
Det bliver helt sikkert vanskeligt at skabe de-
mokrati i Libyen, og det kommer ikke til at
ligne et demokrati vi kender. Men det vigtige
er, at vi giver landet og den befolkningen tid
til at finde deres måde at udøve demokrati.
Havde vi pligt til at deltage i krigen?
Det er det internationale samfunds pligt at
gribe ind overfor krænkelser mod menneske-
rettighederne. Det indebære ikke, at vi skal gå
ind i hvert eneste land og støtte op bag diver-
se oprørere. Men det kan være en nødvendig-
hed. Det vi i Danmark og som en del af det
internationale samfund har pligt til, det er at
først og fremmest at arbejde for at sådanne
krigshandlinger kan undgås i fremtiden. Det
tror jeg bedst vi gør ved at bekæmpe fattig-
dom og arbejde for demokrati og stabilitet i
lande som Libyen. Det er altså det lange seje
træk, som er vores største pligt.
Kilde: Rasmus Beim Formand DSU Aarhus
(Dansk Socialdemokratisk Ungdom)
SUF mener tvært imod!
Principielt set, så synes vi at det er en dårlig
idé at gå ind i andre folks oprør, mener SUF
(Socialistisk UngdomsFront) Grunden hertil
skal findes i at alle har sin egen dagsorden,
F.eks. gik NATO jo kun ind i Libyen fordi de
har verdens 5. største oliereserver. Hvilket
gør landet meget værdifuldt.
USA, NATO, DK, EU og mange andre har jo
de sidste 35 år handlet med Libyen og Gadaf-
fi. Hvis frihed er så vigtigt, hvorfor valgte de
så ikke at bombe ham allerede i 73?
I stedet skal man støtte oprørere i hele verden
med midler, våben og rådgivning, således at
det er befolkningernes egne interesser der
kommer først.
Vi havde ikke pligt til at deltage i kri-
gen.
Vi havde til gengæld pligt til at støtte det liby-
ske folk, også inden de gjorde oprør.
Det er en pligt vi har forsømt i årtier, fordi
olie og handelsinteresser vægtede højere end
afsættelsen af Gadaffi.
Kilde: Chris Bay SUF Aarhus (Socialistisk
Ungdoms Front)
Krigen var en god ting
”I Konservativ Ungdom mener vi, at krigen i
Libyen var en god ting, siden at vi ikke kan
tillade ondskabsfulde diktatorer torturere
civilbefolkningen. Vi har et socialt ansvar for
hinanden, det glæder ikke kun i Danmark,
men i hele verden. Og ja vi fik i hvert fald
hvad vi kom efter! Vi er i dag én diktator min-
dre i verden. GODT FOR DET! Ja vi har pligt
til at deltage, siden vi er en del i NATO. Jeg er
oprigtigt stolt af Danmark når det glæder kri-
gen i Libyen, tænk et enstemmigt "Ja!" fra
folketinget.
Kilde: Henrik Nielsen Konservative Ungdom
Det var en nødvendighed at vi gik ind i
Libyen
Venstres Ungdom er enige med DSU og KU i
at det var en nødvendighed at gå ind i Libyen.
For det første. Det Libyske folk levede under
en ondskabsfuld og brutal diktator. Og det
kan vi ikke som den demokratiske velfærds-
stat vi er acceptere.
”Gadaffi ikke blot ignorerede men også be-
vidst nedkæmpet de folkelige protester og
krav om politiske reformer ”
For det andet fik vi bestemt hvad vi kom efter!
Vi væltede Muammar al-Gadaffi og forhindre-
de et folkemord!
Om Libyen udvikler sig på en, set med vestli-
ge øjne, gunstig måde må tiden vise. Men den
danske deltagelse i Libyen krigen var helt
klart en succes.
Kilde: Isak Koed VU udenrigsordfører
19. marts fløj seks danske F-16-fly med kurs
mod en base på Sicilien. Operationen har
kostet næsten en halv milliard og kostet over
20.000 menneskeliv.
Hvad er din mening om krigen? Kort over Nordafrika kilde: http://
da.wikipedia.org/wiki/Fil:Location_Libya_AW.png
Libyere fejre Gadaffis død. Kilde: http://m.pol.dk/
indexarticle.pml;jsessionid=41E9C1E2E1E1A6CBDAFCFBC27ACC595E.uw-portal4?articleid=1423733
Politiets ret og pligt Sofie Kristensen, Elisa Nejst, Cecilie Iburg.
Politiet har pligt og ret til at beskytte samfun-
det. De har en pligt til at opretholde fred og
tjene samfundet. Loven giver politiet beføjelser
til, at undersøge eller finde ud af noget om kri-
minalitet.
Claus Jeslund er 39 år gammel og han er sags-
leder ved politiet i City Vest i Aarhus. Han har
arbejdet for politiet i 16 år. ”Jeg er blevet politi-
mand fordi jeg synes det er spænende. Jeg gør
en forskel i samfundet og er med til at forme
det. Min pligt som politimand er at opretholde
love”.
Rettigheder som anholdt
Hvis du har gjort noget ulovligt og er blevet
anholdt af en politimand,
har du ret til visse ting.
”Når jeg anholder nogen
har de ret til at vide hvilket
tidspunkt de er blevet an-
holdt, grunden til at de er
blevet anholdt og de har
lov til at ringe til deres fa-
milie for at sige hvor de er og hvad der er sket”.
Desuden kan en forbryder kun være anholdt i 24 timer.
Du kan også anholde
En forbryder kan godt blive anholdt af en civil.
Alle har ret til at anholde folk, som har gjort
noget ulovligt. ”Alle har i princippet lov til at
anholde folk, men det er nemmere at politi-
mænd gør det, for de kender reglerne” fortæller
Claus Jeslund.
Svære situationer
”Jeg må som politimand gå med pepper spray
og pistol”. Kun i sidste øjeblik eller hvis man
selv/ens kollega bliver truet, trækker man sin
pistol. Du har pligt til at bakke dine kollegaer
op og hjælp dem når de er i knibe. Samtidig har
du pligt til at give borgerne råd, vejledning og
hjælpe dem, når de har brug for hjælp.
Forskelle på betjente
Forskellen på landbetjente og betjente, er at
man som landbetjent er meget lokal og tager
sig for det meste kun af små sager. ”Jeg synes
det er fint at politimænd/kvinder skal stå til
ansvar for deres egne handlinger, selvom tin-
gende nogle gange kan gå lidt hurtigt
2
Politimand, Claus Jeslund. Foto: Cecilie Iburg.
”Jeg må
som politi-mand gå med pepper spray og pistol
3
Eksperter siger at teenagere
er mere dovne i dag end for 15
år siden. De unge i dag er
trætte i skolen, og gider ikke
lave pligter derhjemme. Men
vi er nået frem til et helt andet
resultat.
Emil Rekly og Martin Sønke
Vi har spurgt 19 teenagere på Malling skole, om hvilke pligter de laver derhjemme. Under-søgelsen viser at de fleste dækker bord og tøm-mer/fylder opvaskemaskinen, eller laver andre huspligter. Penge for pligter
De fleste får betaling eller lommepenge, så derfor laver de deres pligter. Det viser sig at de fleste teenagere hjælper mere og mere til der-hjemme, vores måling viser at 18 ud af 19,mener at de ikke har for mange pligter. De syntes at det er fair at hjælpe til derhjemme, Så deres forældre ikke skal gøre det hele.
D e u n g e m å g e r n e s i g n e j
De mener også at de har ret til at sige nej en
gang imellem, hvis det er at de ikke lige har tid
eller hellere vil lave noget andet.
Der er altså ikke noget der tyder på at teenage-
re er blevet dovne, de har bare fået andet at se
til. Det er nok nærmere normerne og forvent-
ningerne fra forældrene der har ændret sig i
takt med samfundsudviklingen. Der jo heller
ikke så meget fysisk arbejde mere. Før i tiden
blev efterårs ferien også kaldt kartoffel ferien,
for i ferien skulle teenagerene hjælpe med at
plukke kartofler. Men sådan er det ikke i dag,
nu bruger teenagerene ferien på noget helt
andet.
U n d e r s ø g e l s e f r a P o l i t i k e n
I en artikel fra Politiken fra. 1 Sep. 2009 de
mener at teenagere er mere dovne. De har lavet
en undersøgelse, der viser at hver fjerde mel-
lem 16 og 20 år dyrker idræt i 1 til 3 timer om
ugen. 5,1 procent af de unge dyrker ingen fysisk
aktivitet om ugen. Gennemsnit på 23 min. Om
dagen. Af alle de eleverne vi spurgte, bruger de
i gennemsnittet 23 minutter på pligter hver
dag. Det viser sig også at forældrene er meget
mere fleksible nu, end de var for femten år
siden.
Er teenagere virkelig så dovne?
Dække bord12%
Lave mad10%
Tømme/Fylde opvaske maskine
10%
Vaske op9%Tørre borde
af11%
Gå tur med hunden
9%
Tømme skraldespan
den
10%
Gøre rent9%
Støvsuge10%
Andet10%
Teenageres PligterJohan Hempel Bengtson, alder: 14 år, Foto: Thomas
Brouer
Pligter gennem tiden
Thomas Brouer
I gamle dage var det en pligt at hjælpe til i
huset, man skulle hjælpe med diverse ting.
For eksempel hvis et barn voksede op på lan-
det, skulle barnet hjælpe med at hente æg og
malke køer. Man skulle ikke kun hjælpe til på
landet, man skulle også være landmand. Der-
for hjalp børn meget, så de kunne lære at være
landmænd i en ung alder.
At være barn i en elektronisk verden
Man kan sagtens se forskel på børnene i dag
og den gang. I dag er der flere og flere unge
der bare sætter sig ved computeren eller ser
Tv så snart de kommer hjem fra skole. Men
der er stadig mange der hjælper til og ikke er
hypnotiseret i en elektronisk verden.
Hvad ved dine forældre egent-lig om dig? Har de nogensinde kigget dig over skulderen?
Facebook, twitter, Arto, sms og de andre digitale medier bliver mere og mere en del af vores liv. Men hvor meget deler vi egentlig med andre og hvor meget har vi for os selv?
Helene Kjær Rugaard
Ifølge Børnekonvertionens paragraf 16 har alle børn ret til privat liv. Der må ikke ske en ulovlig indblanding i barnets privatliv, i dets hjem eller dets brevveksling. Barnet må ikke udsættes for offentlig krænkende eller ned-værdigende omtale.
Men er det nu også så nemt? Vi har været på gaden og spørge nogle voksne om hvad de syntes om at overvåge og at blive overvåget.
”Jeg syntes man skal stole på sine børn” siger 23 årige Nikita, da vi spørger ham om han ville tjekke sit barns Facebook, Twitter eller Sms’er. Vi spurgte også Anne Vester-gaard Mikkelsen på 29 år om hun ville tjek-ke sit barns Facebook, Twitter eller Sms’er, og hun svarede: ”Nej, ikke umiddelbart.”
Vi blev derfor interesserede i at høre om der
er en grænse for, hvornår det er okay at sna-ge i sit barns elektroniske privatliv. Derfor stillede vi endnu et spørgsmål:
Kunne du finde på at tjekke dit barns Face-book, sms osv., hvis du vidste, at dit barn havde drukket, eller taget stoffer?
Anne Vestergaard Mikkelsen svarede: ”Ja så kunne jeg så nok godt finde på det.”
Generelt syntes langt de fleste, at man ikke skal blande sig i børns og unges brevveks-ling, med mindre at der var sket noget alvor-ligt. Der er ikke langt fra at snage i andres privatliv, til at direkte at overvåge.
Skal der være mere overvågning i Aarhus?
”Delvis... det skal bare ikke være ligesom i London.” udtaler Nikita. Anne svarede ”det kunne det nok godt gøre, ja”
Gør overvågning dig så mere tryg?
”Nej for jeg har læst et sted at det ikke hjæl-per” svarede Nikita
Syntes du at det er okay at der er overvåg-ning i taxa’er?
”Ja det syntes jeg” udtaler Anne.
Det hemmelige ungdomsliv
Fakta boks
I Danmark er der 2.786.000 der
bruger Facebook
I hele verden er der mere end 800
millioner aktive brugere
99% af alle mellem 16-19 år har mo-
biltelefon.
Og 97% af alle i Danmark har en mo-
bil telefon.
Opvaskemaskine. Foto fre Wikipedia
B13: ULTIMATUM
District B13, er en fransk film. Den hand-
ler om et ghetto kvarter som ingen kan
styre, de har deres eget lille system, der
er omringet af mure. De franske special-
styrker prøver at få kontrol over området,
men mislykkes. Der er så meget kaos i
byen, at de bliver nød til at evakuere
ghetto kvarteret, og bombe hele byen så
de kan starte forfra. Da hovedpersonen
Latio finder ud af det, samler han byens
bedste gangstere for at gå i kamp (uden
våben) mod præsidenten.
Bedømmelse
Historien i filmen er god, den er sam-
menhængende og man kan sagtens følge
med i den. Der sker en masse i filmen og
man sidder ikke og keder sig, det gør man
bestemt ikke. Filmen er nok også hvad
man kalder for en drengerøvsfilm med
alle de mange våben, narkohandler og
eksplosioner. Der er mange gode par-
kourscener i filmen. Derudover er der
også mange stunts. Skuespillerne i filmen
spiller meget godt og det parkour de laver
i filmen virker ægte.
Dejligt for en gangs skyld at se en god
fransk actionfilm.
4
Ingrid Møinichen
”Ja helt klart, fordi som 16-årig, der kender
jeg i hvert fald mange, der allerede har en klar
mening om, hvem de ville stemme på, hvis de
altså kunne. Jeg tror overhovedet ikke det kan
have nogle negative konsekvenser”, udtaler
Troels Nyborg, 42.
Han var dog den eneste ud af de tre avisen
mødte på gaden i Århus, der havde den hold-
ning.
De fleste avisen snakkede med, bl.a. Camillia
på 26 år, Ira på 25 år og Anders på 43 år, sag-
de alle, at når de ser tilbage på den tid, hvor de
selv var 16, vidste de ikke noget om politik.
Ikke alle er som 16- årige modne nok til at
stemme. ”Der vil altid være et par stykker, der
er meget politisk engageret, men derfor kan
man jo ikke regne med at hele banden ved,
hvad det handler om” siger Anders Enevold
”Jeg tror, de fleste 16-årige er ret så forvirre-
de endnu”.
I USA skal man være 21 år, før man får stem-
meret. I Sverige og Norge kan man, ligesom i
Danmark først stemme, når man er fyldt 18
år.
Socialdemokratiet (S), Socialistisk Folkeparti
(SF) og Enhedslisten (EL) ønsker alle at sæn-
ke valgretsalderen fra 18 til 16 år. Det er især
SF, med Villy Søvndal i spidsen, der gerne vil
have sat valgretten ned. Det er sjovt, at det
lige er Villy Søvndal, der vil have det sat ned,
for det kunne vel ikke være fordi mange gym-
Skal 16-årige virkelig have stemmeret?
”Der vil altid være et par stykker,
der er meget politisk engageret,
men derfor kan man jo ikke regne
med at hele banden ved, hvad det
handler om
Mobning er et stort problem i skolen,
og derfor har vi alle pligt til at få det
stoppet.
Emilie Rasmussen
Emilie Molberg
Mobning
Har vi pligt til at stoppe mobning, og er man
selv ansvarlig for det når man bliver mobbet?
En rapport fra Børn vilkår 2008 viser, at en
ud af tre børn i sjette klasse har været udsat
for mobning. Det er for dårligt og skolerne bør
sætte mere fokus på det i dagligdagen.
Hvorfor mobber folk?
Der er mange bud på, hvordan det kan være
til at folk mobber. En af grundene kunne væ-
re, at de mobber for at få respekt, eller for
ikke selv bliver mobbet af andre klassekam-
merater. I de tilfælde hvor folk bliver mobbet,
er der mange som ikke stopper det, og bare
ser på. En af årsagerne til at de ikke stopper
mobning og bare ser på, kan være frygt for
selv at blive mobbet. Men hvor går grænsen
mellem mobning og drilleri? Ofte er det svært
at se forskel mellem mobning og drilleri, og
mange ved ikke hvor grænsen går. Man behø-
ver ikke nødvendigvis at være den der slår,
sparker eller kalder personen grimme ting.
Man er stadig en del af det, og ansvarlig for
det der sker, hvis man ikke prøver på at stop-
pe det.
Klasse regler
Vi mener, at alle har ret, pligt og ansvar for, at
andre har det godt. Men også at man selv har
det godt. Det kan man gøre ved f.eks.at holde
nogle klasse møder hvor man fokusere meget
på det sociale i klassen, noget arbejde i varie-
rende grupper som lærerne laver, og man kan
lave nogle klasseregler. Da vi gik i de mindre
klasser fik vores klasselærer den ide, at vi
skulle lave nogle regler der gjaldt hele klassen.
Det var f.eks. vi måtte ikke tale grimt til hind-
anden. Hvis vi sagde et bandeord fik vi et rødt
kort. Hvis der var en der fik vi tre røde kort,
blev der skrevet hjem til vores forældre. Der
var også en regel om, at man ikke måtte sige
nej hvis nogle spurgte om de måtte være med
til at lege. Man kan også bare aftale på klasse
at man hjælper hinanden, så hvis der er nogen
der siger stop, så skal man stoppe.
Mobning vil altid være der, og mobning har
altid været her. Så selvom vi har en pligt til at
stoppe mobning, så vil det være svært at fjer-
ne det helt.
Pligt til at stoppe
Profiler har også pligter Selvom det ser legende let ud ’bare’ at
spille fodbold, og nyde livet, har profi-
lerne på AGF’s superligahold altså også
pligter. Vi har taget en snak med AGF
spillerne bl.a. Søren Larsen, der har en
fortid i franske Toulouse.
Noah Maabari Bak, Niels Waldhausen
og Andreas Kjær
Larsens pligt
”Det giver jo lidt sig selv, jeg har jo min kon-
trakt her i AGF, så man er jo forpligtet til at
møde op til træning hver dag”, udtaler fyrtår-
net. Han siger samtidig til pligter at han godt
kan lide sine forpligtelser, og at han elsker sit
job i AGF, ”Det er en af grundene til at jeg er
fodboldspiller, fordi jeg kan godt lide at træ-
ne”, udtaler Søren Larsen.
Stemningen i truppen
En anden profil for AGF, nemlig den tidligere
FCK anfører, Hjalte Bo Nørregård fortæller
hvordan stemningen er i truppen, ”Det er jo
en blanding, vi har fået en del erfarne spillere
her i det seneste transfervindue, og jeg synes
at Peter (Sørensen, red.) har et koncept, med
fast spillestil, som gør at vi ligger der, hvor vi
gør”.
Venskab
En anden grund til at det går så godt, er at
spillerne er begyndt at kende hinanden meget
bedre, ”Vi er begyndt at kende hinanden me-
get bedre, og det er en af grundene til at vi
klarer det så godt her på det seneste”. Han er
meget glad for at være i klubben, og alt går
godt for tiden og jeg er rigtig glad for at have
fået en startplads, men han har selvfølgelig
fuld medlidenhed med Kasper Povlsen.
Ansvaret
Hjalte Bo Nørregård siger, at han selvfølgelig
har ansvar over for alle fans og frivillige, men
det er også hans pligt at levere varen og opfø-
re sig ordenligt over for alle fansene.
Søren Larsen udtaler også at hans pligt er at
møde op til træning og kampene. Han synes
at Peter (Sørensen, red.) er en rigtig god træ-
ner, og Søren Larsen synes selv at han gør det
godt til træning. Det er også hans pligt at spi-
se sundt, og ligeledes drikke og være velud-
hvilet. Det er også hans pligt ikke at gå i byen
og feste dagen før træning og kamp. Selvføl-
gelig har han også ret til at gå på restaurant
og spise god mad sammen med sin kone. Lar-
sen siger også at det er hans pligt at holde
stemningen god i truppen. Søren Larsen. Foto: Niels Waldhausen
Emil Ousager. Foto: Noah Maabari bak
Recommended