View
111
Download
3
Category
Preview:
DESCRIPTION
Præsentationen giver et overordnet billede af de udfordringer, der eksisterer på pensionsområdet for både lønmodtagere og pengeinstitutter. Præsentationen afsluttes med at synliggøre en fælles interesse mellem lønmodtagere (betaling for pensionsrådgivning og pengeinstitutter (en ny business-case) samt pengeinstitutternes rådgivere (sikring af egen markedsværdi).
Citation preview
Pensionssystemet i Danmark, pixi Udfordringer for lønmodtagere og pengeinstitutter Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy (ekstern lektor)
Pensionssystemet
Præsentationen giver et overordnet
billede af de udfordringer, der eksisterer
på pensionsområdet for både
◦ Lønmodtagere
◦ Pengeinstitutter
Præsentationen afsluttes med at
synliggøre en fælles interesse mellem
lønmodtagere og pengeinstitutter.
Pensionssystemet
Afgrænsninger: Politiske udfordringer og
holdninger nævnes ikke;
Afledte forretningsmæssige udfordringer
for pensionsforsikringsselskaber
behandles ikke.
Pensionssystemet
Præsentationen er primært udarbejdet til
undervisningsbrug på
Akademiuddannelsen i Finansiel
Rådgivning – og dermed blandt andet
målrettet akademistuderende (rådgivere)
ansat i den finansielle sektor.
Pensionssystemet
Præsentationen er opbygget som følger:
◦ Kort introduktion til pensionssystemets
funktioner og opbygning
◦ Beskrivelse af udfordringer for lønmodtager
◦ Beskrivelse af udfordringer for
pengeinstitutterne
◦ Fælles interesse og anbefaling til
forretningsledelsen i pengeinstitutterne –
Med afledt anbefaling til pengeinstitutternes
rådgivere
Pensionssystemets funktioner (1)
Pensionssystemet har primært 2
hovedfunktioner:
1) Indkomstsikring til pensionisterne, så
der ikke opstår udbredt fattigdom hos
den ældre del af befolkningen.
◦ Alderdom adskiller sig markant fra andre
sociale hændelser, idet alderdom er en
forudsigelighed.
Pensionssystemets funktioner (2)
2) Forbrugsudjævning gennem livsløbet, så
levestandarden som pensionist
nogenlunde matcher levestandarden som
erhvervsaktiv lønmodtager.
◦ Det giver lønmodtagergrupperne markant
differentierede opsparingsbehov i forhold til
lønindkomst. Højindkomstgrupper har et væsentligt
større opsparingsbehov end lavindkomstgrupper.
Pensionssystemets opbygning (1)
Pensionssystemets opbygning består i grove
træk af 3 pensions-søjler.
Søjle-1) Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, der
bidragsfinansieres primært af arbejdsgivere – sekundært af lønmodtagerne selv.
◦ Bidrag er tvangsopsparing – med baggrund i indgåede
overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
◦ Arbejdsmarkedspensionerne løser delvist en
velfærdsopgave – og aflaster dermed de offentlige finanser.
Pensionssystemets opbygning (2)
Søjle-2) ATP = en delvis skattefinansieret
offentlig pension. Se www.atp.dk.
Søjle-3) Lønmodtagerens individuelle
valgfrie pensionsopsparing - og anden fri
opsparing, der kan anvendes i
pensionistlivet. ◦ Eksempel = værdipapirer i frit depot
Pensionssystemet, lønmodtager (1)
Lønmodtagere:
Helt overordnet har det store flertal af
lønmodtagere behov for at lave en øget
frivillig opsparing til pensionstilværelsen.
Hvorfor?
Pensionssystemet, lønmodtager (2)
Primære argumenter:
1) Øget pres på offentlige finanser grundet Danmarks demografi.
◦ Vi bliver flere ældre i forhold til erhvervsaktive.
◦ Presset på offentlige finanser omfatter ikke kun udbetaling af offentlige ydelser; men også stigende offentlige udgifter til sundheds- og plejeområdet.
Pensionssystemet, lønmodtager (3)
2) Usikkerhed på folkepensionsalder –
henholdsvis potentielt ændrede krav for at
kunne få folkepension. Om årsager – se bullet
på foregående slide.
3) Stigende levealder. Det betyder, at formuen
skal række i længere tid. Det giver en øget risiko
for, at brønden vil tørre ud, inden døden
indtræffer.
Pensionssystemet, lønmodtager (4)
4) Usikkerhed på arbejdsalder.
◦ Vil stigende folkepensionsalder også betyde en
stigende arbejdsalder?
◦ Er arbejdsmarkedet gearet til det?
Ældre medarbejdere er ikke helt så
forandringsparate som yngre medarbejdere.
Det samme gælder indlæringsevnen.
Til eftertanke: Hvis du er arbejdsgiver (eller leder) – vil
du så ansætte en 65-årig?
Pensionssystemet, lønmodtager (5)
5) Det lave renteniveau.
◦ Realrente efter skat er ca. 0%.
◦ Sammenholdt med markedsforholdene før
den globale krise, der startede i 2007; så
kræver den lave realrente isoleret en langt
større løbende egen opsparing for at nå det
ønskede pensionsopsparings-niveau ved start
på pensionsalder.
Pensionssystemet, lønmodtager (6)
Øvrige udfordringer for lønmodtager:
1) Pensionsprodukter kan være vanskelige
at gennemskue – særligt på
omkostningssiden.
Pensionssystemet, lønmodtager (7)
2) Manglende fleksibilitet i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. ◦ Det er oftest standardpakker med livrente som
grundprodukt.
◦ Det øger behovet for fleksible produkter til lønmodtagerens ikke-afdækkede behov. Eksempel = muligheden for variable ydelser over tid; samt
sumudbetalinger.
3) Samspilsproblematikker mellem offentlige ydelser og pensionsformue (udbetalinger fra pensionsformue).
Eksempler = folkepensionstillæg, ældrecheck.
Pensionssystemet, lønmodtager (8)
4) Placering (fejl-placering) af pensionsformue under hensyntagen til investorprofil samt øvrig pensionsformue. ◦ Eksempel på klassisk fejl i investeringsrådgivning i et
pengeinstitut = at der kun ses isoleret på pensionsformuen i pengeinstituttet. Har lønmodtageren en tjenestemandspension, så bør pensionsformuen i pengeinstituttet som udgangspunkt altid have en overvægt at aktier.
5) Fri formue er også pensionsformue – og skal derfor indgå som en del af helheden. ◦ Det gælder både i forhold til opsparingsbehov og
placering.
Pensionssystemet, lønmodtager (9)
Pensionssystemets paradoks: ◦ Kun få lønmodtagere interesserer sig for sine
pensionsforhold – før de bliver pensionister.
◦ Et par undersøgelser har påvist, at store lønmodtagergrupper ikke har indsigt - eller kun har begrænset indsigt - i finansielle forhold eller pensionsforhold. Se blandt andet undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter
for Velfærd (SFI).
◦ På trods af PensionsInfo er det fortsat vanskeligt for lønmodtagerne at få et samlet overblik over sine pensionsforhold. Se www.pensionsinfo.dk.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (1)
Pengeinstitutter:
Sektoren er indtjeningsmæssigt blevet
ramt på flere fronter indenfor
pensionsområdet.
Hvilke?
Pensionssystemet, pengeinstitutter (2)
Stigende obligatorisk pensionsopsparing
via arbejdsmarkedspensioner. ◦ Det giver et mindre behov for frivillig
pensionsopsparing i pengeinstitutterne – særligt for
lavindkomstgrupperne.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (3)
Indbetalingsloft på klassiske
pensionsopsparingsprodukter.
Det gælder særligt ratepensionen – og til
dels aldersopsparingen.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (4)
Førtidig afgiftsbetaling på kapitalpension =
Nettoficering af kapitalpension til
aldersopsparing. ◦ Giver pengeinstitutterne et dræn af likviditet og
depotmidler til finansiering af afgiftsbetalingen.
◦ Afledt = salg af investeringsbeviser, der giver fald i
udbetaling af provisioner fra investeringsforeningerne.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (5)
Det lave renteniveau betyder, at
lånefinansieret pensionsopsparing ikke
længere er fordelagtigt - ud fra et
rentabilitetssynspunkt. ◦ Belåning af friværdi til indbetaling på ratepension har
tidligere (særligt i perioden indkomståret 2004 til og
med 2007) været en god indtægtskilde for
pengeinstitutterne.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (6)
Fremadrettede forretningsmæssige risici,
der giver yderligere tab af indtjening for
pengeinstitutterne:
1) At hel eller delvis nettoficering af
ratepensionen bliver politisk vedtaget
(forslaget har været luftet).
Pensionssystemet, pengeinstitutter (7)
2) Indførelse af en ”Basispension” som en
videreudvikling af de eksisterende
arbejdsmarkedspensioner.
◦ For uddybning: Se rapport fra Penge- &
Pensionspanelet, oktober 2012.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (8)
3) Salg af investeringsbeviser til pensionsdepoter:
◦ Et muligt truende forbud mod betaling for markedsføring (overkurs ved emission) og formidling af investeringsbeviser.
4) At kunder i stigende grad begynder at efterspørge ETF´ere til pensionsdepoter – på bekostning af de traditionelle investeringsforeninger
Pensionssystemet
Lønmodtagere:
Har stort behov for at få kvalificeret
rådgivning om pension – herunder
kvalificeret rådgivning om
formueplacering.
Pensionssystemet
Pengeinstitutter:
Har behov for at nyt indtjeningsområde
som kompensation for tabt indtjening på
pensionsprodukter.
◦ En mulighed er, at lønmodtageren
betaler for kvalificeret
pensionsrådgivning (identisk som at få
juridisk rådgivning hos en advokat).
Pensionssystemet
Der er en fælles interesse mellem
lønmodtagere og pengeinstitutter =
◦ Behovet for dygtige formue- / pensions- og
investeringsrådgivere, der kan tænke i
økonomiske helheder i forhold til kundens
livsløb.
Pensionssystemet
Til pengeinstitutterne:
◦ Business-case =
vær proaktive i forhold til afdækning og løsning af
lønmodtagernes – og dermed kundernes -
pensionsbehov
tænk investering i uddannelse af medarbejderne til
at kunne løse den opgave.
Pensionssystemet
Til ansatte rådgivere i pengeinstitutterne:
Uddannelse til helhedsorienteret pensions- & investeringsrådgiver på højt niveau
Det bør samtidig sikre din fremadrettede markedsværdi i den finansielle sektor .
Pensionssystemet
Præsentation slut
Recommended