It i dagtilbud - 1. kursusgang 30.1.2013

It-i dagtilbud

1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune

30.1.2013

v/ Line Skov Hansen

Master IKT og Læring

Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser

lsh@learning.aau.dk

Foto: Line Skov Hansen 2012

Et praksisnært

kompetenceudviklingsforløb

- tilrettelagt med tre kursusgange og opgaver ind imellem

1. Digitale kompetencer og dannelse, mediepædagogik

og – didaktisk

2. Digital fortælling i dagtilbud

3. Rollen som it-inspirator

Første kursusgang

- har fokus på ”it i dagtilbud” set fra et samfundsmæssigt-,

et mediepædagogisk og didaktisk perspektiv

Introduktion til forløbet

• Forventninger, omfang og opgaver

• Hvordan bruger vi vores blog i forløbet?

Fagligt fokus

• Hvorfor it i dagtilbud?

• Digital dannelse og kompetencer

• Hvad er potentialerne og udfordringerne?

• Hvordan kan en mediepædagogisk og -didaktisk tilgang se ud i forhold til de 3-6 årige børn?

• Hvad kræver det af tekniske, pædagogiske og didaktiske kompetencer hos de voksne? Den digitale linedans: Leg og læring med it

Gruppearbejde

• Opgaver og ”hands on” med udvalgte apps

• Samarbejde om planlægning af mindre forløb i praksis, hvor en eller flere apps afprøves

• Forløbet skal tage udgangspunkt i et af lærerplanens temaer

Anden kursusgang - har fokus på den digitale fortælling

Intro

• Siden sidst – erfaringsudveksling

Fagligt fokus

• Hvad er en digital fortælling?

• Hvad betyder det at kunne udtrykke sig multimodalt?

• Hvordan kan der arbejdes med digitale fortællinger i samspil med læreplanens seks temaer?

• Barnet som aktør – medbestemmende, medvirkende, medproducerende, medspiller

• Digitale fortællinger set i forhold til indsatsområder inklusion, sproglig opmærksomhed og arbejdet med pædagogisk dokumentation

Gruppearbejde

• Opgaver og ”hands on” med udvalgte apps, der kan anvendes til digital fortælling

• Samarbejde om planlægning og gennemførsel af lille forløb med digital fortælling. Forløbet skal tage udgangspunkt i et af lærerplanens temaer

Tredje kursusgang - har fokus på rollen som it-inspirator

Intro

• Siden sidst – erfaringsudveksling

Fagligt fokus

• Hvad ligger der i begrebet it-inspirator?

• Institutionen som lærende organisation

• Videndeling og videnledelse omkring it i dagtilbud

• It i dagtilbud - potentialer og udfordringer

• It i den pædagogiske praksis, set i forhold til årsplan og øvrige

indsatsområder

• Introduktion til den afsluttende opgave + etablering af grupper

Invitation til et undersøgende

fællesskab omkring it i dagtilbud

Vigtige principper:

• Ingen er eksperter i alt

• Man lærer ved at prøve sig frem

• At lære i fællesskab med andre

• Videndeling og samarbejde

Forventninger

• Indgå i et eksperimenterende fællesskab, hvor

ingen er eksperter, men hvor det at prøve sig

frem er essentielt

• Indlæg og kommentarer på bloggen – min, to af

hver

• Afsluttende opgave 5-6 sider, løses i grupper

Spørgsmål og kommentarer

Lidt om vores blog

Eksempler på andre blogs

• Myertoppens barnhage, Norge: http://myrertoppenbarnehage.blogspot.dk/search/label/iPad

• Pædagogisk Forum: http://www.lege-apps.dk/

• Mors apps: http://mors-apps.com/

Indlæg og

kommentarfunktionen

1. Find sammen to og to, kig jer omkring på

bloggen

2. Vælg en af følgende opgaver:

A. Lav er indlæg

eller

B. Kommenter på et indlæg

Børn som mediebrugere

• 2010: Børn er mediebrugere fra de er 4 år (Statensmedieråd).

• 2013: Børn er mediebrugere fra de er 2 år?

Generation touch?

Foto: Line Skov Hansen 2012

Foto: Colourbox

Nye tider – nye medievaner

også for børn

• Mobile enheder

• Touch skærme

• Online – hvor og når som helst

• Sociale medier - netværk og online socialitet

Teknologisk udvikling

kræver livslang læring

- både for voksne og for børn

At lære at lære

Fotos: Line Skov Hansen 2012

It- i dagtilbud ?

”Børn har tydeligvis masser af teknologiske kompetencer, og de

kan åbne og benytte computere, spille konsoller, kamera mv.

uden hjælp fra voksne. Men konsekvensen af kommuner og

dagtilbuds manglende fokus på brugen af digitale medier i det

pædagogiske arbejde er, at børnene ikke får analytiske og

kritiske mediekompetencer, og at de kommer til at mangle digital

dannelse. Børnene lærer ikke at omgås digitale medier på en

klog, kreativ og kritisk måde. Som det er nu i dagtilbuddene,

udnytter og bygger man ikke videre på de teknologiske

kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra. Det

betyder blandt andet, at effekten af brugen af it i indskolingen

bliver ringere, fordi børnene ikke er vant til at arbejde fokuseret,

reflekteret og analyserende med de digitale medier” (Søndergaard, lektor UCC 2012)

Mål for børnenes arbejde

med it i skolen

1.Informationssøgning og – indsamling

2.Produktion og formidling

3.Analyse

4.Kommunikation, videndeling og samarbejde

(UVM 2010: 6-10)

Hvordan skal målene se ud i forhold til børnehaven?

Digital kompetencer og

dannelse

”Digital kompetence skal her ses som mere end bare

færdigheder i brugen af digitale redskaber. Det er en

sammensat kompetence, som indebærer refleksion og

holdninger til brugen. Digital kompetence er færdigheder,

kundskaber og holdninger som alle behøver for at kunne

anvende digitale redskaber og medier i forhold til læring og

beherskelse i et moderne og teknologisk samfund” (Erstad 2005: 101, UVM 2010, OECD 2008).

”…at møde digitale medier allerede i børnehaven

forbereder børn på deres digitale liv og verden og skaber

grundlag for deres videre digitale læring, udvikling og

dannelse” (Nyboe 2009)

Digitale kompetencer i dagtilbud

- med inspiration fra Allan Martin (2006)

Niveau 1 • Tænd, sluk, navigation på iPaden

• Finde forskellige apps på iPaden

• Bruge de mest basale funktioner ved forskellige apps

• Vide hvordan man sletter og gemmer

• Forsøge sig frem

Niveau 2 • At eksperimentere med en app og dens muligheder

• At overføre erfaring med en app over i anvendelsen af en ny

• Selv at gå videre med brugen af en app til nye formål, end

de introducerede

• At erhverve sig begreber knyttet til funktioner og handlinger

• At kunne udtrykke sig og reflektere over egen læring og

handlen omkring arbejdet på iPaden

Drøft to og to

• Hvilke kompetencer har du/I pt. været

opmærksomme på at understøtte hos børn i

arbejdet med it i jeres institution/dagpleje?

• Giv hinanden et eksempel på en situation, hvor I

har set tegn på at et barn udviklede sine digitale

kompetencer

Fokus på at udnytte it’s

lærings- og legepotentiale

Fotos: Line Skov Hansen 2012

Hvad gør børn?

”Børn går ofte fra efterforskning til opfindsomhed,

når de tilegner sig et nyt stykke legetøj. Barnet

starter her med at spørge sig selv ”Hvad kan

denne ting gøre?” og udvikler det hen imod ”Hvad

kan jeg gøre med denne ting?”. De legende

aktiviteter vokser for barnet i takt med at

kompetencerne øges” (Jessen 2001: 140-146).

Et eksempel

Foto: Line Skov Hansen 2012

Fællesskab omkring teknologien

”Børn bestræber sig ofte spontant på at bruge

teknologien kollektivt og gruppevist.

I de daginstitutioner, hvor Jessen har forsket, er

det eksempelvis sjældent ét barn og én skærm,

men ofte flere børn om en skærm samt endnu flere

børn i baggrunden, som diskret følger med og er

parate til at hjælpe det barn, der styrer aktiviteten

på eksempelvis computeren eller Nintendoen”. (Jessen 2001, 2012).

Et eksempel

Foto: Line Skov Hansen 2012

Børn kommer her kun et

stykke af vejen selv (Jessen 2012)

Fotos: Line Skov Hansen 2012

Foto: Colourbox

Digitale lege og

læringsformer

”Ideen om at inddrage it i det pædagogiske arbejde allerede i dagtilbuddene er i god tråd med blandt andet norsk forskning på området, som viser, at der er et stort læringspotentiale i brugen af it-værktøjer i daginstitutioner. Det drejer sig bl.a. om konkrete færdigheder som sprogindlæring, motorik og sociale kompetencer, men også i form af generelle digitale kompetencer som børnene skal have tilegnet sig før eller siden.

Der er hjem, hvor børnene ikke har mulighed for at lære den digitale begrebsverden at kende, og hvor de derfor ikke får de digitale kompetencer og den digitale dannelse, som andre børn får. For disse børn er det særligt vigtig, at der er fokus på den pædagogiske it i dagtilbuddene”.

It i dagtilbud, Favrskov Kommune

Legeformer

Funktionsleg

I funktionslegen øver og udvikler børn sig ved at gentage en aktivitet flere gange. Det kan være

sensorisk-motoriske lege som at lege med en bold, holde balancen, eller det kan være de kognitive

funktionslege som eksempelvis rim og remser eller historier. Funktionsleg begynder hos barnet i

vuggestuealderen som sensorisk-motoriske lege og bliver ved igennem hele barndommen

Symbolleg

I symbollegen lader barnet en genstand forestille en anden, eller det identificerer sig selv med en

genstand eller en anden. Eksempelvis kan en pind blive til en pistol og et kosteskaft til en hest.

Barnets evne til symbolleg starter allerede i vuggestuen, men den forfines og udvikles senere i

børnehavealderen som rolleleg, hvor børn leger situationer fra virkeligheden som eksempelvis far-mor-

børn-lege eller politi og røvere. Rollelege indebærer ofte forhandlinger undervejs.

Regelleg

Omkring fireårs alderen begynder barnet på at lege regellege. I regellegen er der aftalte regler, det kan

eksempelvis være et boldspil, fangelege, gemmeleg etc. Her er det ofte reglerne, der definerer

aktiviteten.

Konstruktionsleg

I konstruktionslegen eksperimenterer barnet med at skabe og bygge ting ved hjælp af forskellige

materialer som eks. træ- eller plasticklodser, ler, sand, pap, papir etc. (Kragh-Müller 2010: 28)

Indre og ydre motivation

”Det er en pædagogisk udfordring at indoptage en

del af den indre motivation, som børnene viser

gennem legen i former for mere organiseret læring

– vel vidende at det så ikke er leg. På den måde

kan man opnå, at skiftene mellem eksperimenter

ved læring og leg komplementerer hinanden og

tilsammen udvikler børnenes kundskaber,

færdigheder og kreative evner” (Lillemyr 2005: 39).

Medieleg

”Det er nemt for pædagoger at nikke genkendende til medieleg, for de kender den måde at lege på i forvejen. Pædagoger er særligt uddannede til at kunne arbejde i uformelle pædagogiske processer. De ved, hvordan de får en leg til at fungere. De kender alt til at kombinere forskellige materialer som fx saks, papir, maling etc. og få det til at indgå i en leg. Det er denne evne, de nu skal få øje på, at den kan kombineres med teknologi. Organiseringen i eksperimentelle fællesskaber med børn med medieleg en måde at skabe interesse blandt pædagogerne for teknik”. (Thestrup 2012)

Det eksperimenterende

fællesskab omkring it

• Pædagog og børn undersøger sammen

• Lære ved at prøve sig frem

• Læring i fællesskab med andre børn

• En legende tilgang

Pædagogens forskellige

positioner

(Basil Bernstein)

• Gå bagved barnet

• Gå ved siden af barnet

• Gå foran barnet

Hvilken forskel kan it

bringe?

• Hvad kan vi gøre nu, som vi ikke gjorde før?

• Nye muligheder for barnet som medspiller

• Nye muligheder for barnet som medproducent

Fotos: Line Skov Hansen 2012

Pædagogisk brug af it

”Filosoffen Heidegger (1889-1976) skelner mellem to

perspektiver i brugen af et redskab, nemlig ”til at” og ”for

at””

(Andresen 2006).

Disse to forskellige perspektiver, illustrerer både den konkrete

brug af redskabet, samt det mere overordnede formål med

denne brug:

Eksempelvis kan en iPad anvendes af børn og voksne i

børnehaven ’til at ’ tage billeder med (overordnet brug). Dette

gøres eksempelvis ’for at’ dokumentere aktiviteter, samt give det

enkelte barn mulighed for en stemme og dermed for at medvirke

i sin egen hverdag i børnehaven (formål).

Lidt om didaktik

• Didaktik betyder at undervise. Undervisning handler i

bred forstand om at skabe betingelser for, at børn kan

skaffe sig nye kompetencer. Undervisning er altså den

støtte, voksne giver børn, for at de kan lære sig

kundskaber og færdigheder

Vender man ordet undervisning om bliver det til ”at vise

undere” (Brostrøm og Vejleskov, 2009)

• ”Didaktikken kan siges at have tre opgaver: analyse,

planlægning og iscenesættelse af undervisning/en

aktivitet” (Jank og Meyer 2005: 99)

Den didaktiske relationsmodel

Figur: Didaktisk relationsmodel, Hiim og

Hippe 2007

Vis mig en app!!

• Skriv en god app, som du har brugt i dit

pædagogiske arbejde på en gul ‘post it’ seddel

• Fortæl en kollega om appen og dine erfaringer

med den

Frokost

Den digitale sandkasse

• Gå sammen to og to

• Bliv enige om en app, I gerne sammen vil undersøge

• Skriv et indlæg på bloggen, hvor I anmelder appen

– sæt evt. et billede ind i indlægget

Præsentation af gruppernes arbejde

Help-desk

Opgaven til næste gang

• Vælg en app, forbered i fællesskab en aktivitet

med denne, der understøtter et af de seks

lærerplanstemaer, overvej målgruppe,

arbejdsform, voksenrolle etc.

• Lav hver især eller i fællesskab et indlæg til

bloggen om jeres erfaringer med appen inden

næste gang

Referencer

• Andresen, B. (2006): Evaluering for læring. Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse nr. 9.

• Broström, S. & Vejleskov, H (2009): Didaktik i børnehaven – planer, principper og praksis. Frederikshavn: Dafolo Forlag

• Erstad, O. (2005): Digital kompetanse i skolen – en innføring. Oslo: Universitetsforlaget.

• Jank, W. og Meyer, H. (2009): Didaktiske modeller: grundbog i didaktik. 1. udg., Gyldendals lærerbibliotek.

• Jessen, C. (2001): Børn, leg og computerspil. Odense: Universitetsforlag

• Jessen, C. (2012): Leg og medier. Oplæg på UCC konference: It i dagtilbud og skoler d. 26.4.2012: https://vimeo.com/album/1923848/video/41431768

• OECD (2008): New Millennium Learners - Initial findings on the effects of digital technologies on school-age learners: http://www.oecd.org/site/educeri21st/40554230.pdf

• Martin, A (2006): A European framework for digital literacy. Digital Kompetanse, vol. 2, s. 151-156. Lokaliseret d. 10.3.2012 på Idun.no: http://www.idunn.no/ts/dk/2006/02/a_european_framework_for_digital_literacy

• Nyboe, L. (2009): Digital dannelse – børn og unges mediebrug og – læring inden for

og uden for institutionerne. København K. Frydenlund

• Statens Medieråd (2010): Småungar & Medier 2010 – fakta om små barns använding

och upplevelser av medier:

http://www.statensmedierad.se/upload/Rapporter_pdf/Smaungar%20och%20Medier

%202010.pdf

• Søndergaard, S. (2012): Digital dannelse – ligeså vigtig som at kunne læse? Indlæg

på UCC’s blog: Den digitale linedans: http://uccblog.dk/digitalisering/?author=2

• Thestrup, K. (2012): En børnehave møder verden. Lokaliseret d. 7.9.2012 på:

http://www.viauc.dk/paedagog/Documents/Extrakt/En%20b%C3%B8rnehave%20m%

C3%B8der%20verden%20-%20baggrundsartikel.pdf

• UVM (2010): It og mediekompetence i folkeskolen. Faghæfte 48. Lokaliseret d.

13.3.2012 på:

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles%20

Maal%202009%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.aspx

Referencer