View
221
Download
1
Category
Preview:
Citation preview
VUC Årsmøde 2015
Voksenuddannelse på nye vilkår
Torsdag den 19. marts 2015
Den nordiske supermodel anno 2030Udfordringer – arbejdsmarkedet og
uddannelserne
Søren Kaj Andersen
Ragnar Kjartansson, 'Scandinavian Pain (twilight),' 2006Moderna Museet, Stockholm
1. Økonomisk ulighed stiger
2. Faldende lønmodtager-organisering
3. Motivere til uddannelse
4. Udlændinge og uddannelse
5. Opsamling
Overskrifter
Grundsøjler i de traditionelle nordiske velfærdsstater
Makroøkonomisk politik og
erhvervspolitik
Kollektive forhandlinger og
lokalt partssamarbejde
Velfærdsstat, indtægtssikring,
adgang til sundhed og uddannelse
Marked
Marked
Marked
Små åbne økonomier afhængige af international handel ”Politics with markets”
Lighed, kollektiv risikodeling – politikudvikling koordineret mellem de organiserede aktører/institutioner
Mærsk Line
Den nordiske succes … inkluderer stærke fagforeninger og kollektive
aftalesystemer
Hvis uligheden forsat øges ...... franske tilstande?
1990 2000 2010 2020 20300.2
0.22
0.24
0.26
0.28
0.3
0.32
0.34
Kilde fram
til 2010: OE
CD
s database
1990 2000 2010 2020 20300.2
0.22
0.24
0.26
0.28
0.3
0.32
0.34
... eller italienske?K
ilde fram til 2010: O
EC
Ds database
Faldende faglig organisationsgrad
• Faldende organisering – særlig
blandt lavindkomstgrupper
• Mest i LO’erne
• Stabilitet blandt højtuddannede
• Sammensatte årsager • Ændringer i erhvervsstruktur• Unge og nye
voksengenerationer • A-kassereformer (FL, DK, SE) • Arbejdsindvandring
-20
0
20
40
60
80
100Fagorganisering 1995–2013
Kilde: Nergaard 2014
Ændringer i organisationsgrader i forskellige aldersgrupper Danmark FinlandAlder/år 1996 2008 Forskel
’96-’081995 2008 Forskel
’96-’08
< 30 år* 75 58 -17 62 37 -25
30-44** 84 76 -8 84 72 -12
45-64** 80 80 0 82 77 -5
Yngre vs. Ældre
+5 +22 - +20 +40 -
Norge SverigeAlder/år 1995 2008 Forskel
’96-’081995 2008 Forskel
’96-’08
< 30 år* 37 35 -2 76 53 -23
30-44 63 56 -7 89 74 -1545-64 68 67 -1 88 80 -8Yngre vs. ældre
+31 +32 - +12 +27 -
Lønforskelle:• Mindst i
Sverige
• Største stigninger i Norge og Danmark
Større lønforskelle – fortsat lavest i Europa (Bruttoløn, fuldtid D9/D1, OECD-data)
Sverige Norge FinlandDanmark Island Tyskland UK0.0
0.5
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
4.0
1995 2000 2005 2010 2011
Tillokke og fastholde unge (mænd) i uddannelsessystemet?
Mange dropper ud!
Fagforeninger:
Vi skal motivere vores
medlemmer
Kommer uddannelserne
tæt nok på virksomhederne?
Faglært = højere lønMen kan unge og ældre i tilstrækkelig grad motiveres til uddannelse?
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 20120
100,000
200,000
300,000
400,000
500,000
600,000
700,000
800,000
900,000
1,000,000
Det danske arbejdsmarkedMange forbliver uden for arbejdsmarkedet – kan det bare ikke være
anderledes?
A-dagpengeKontanthjælpEfterlønSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseRevalideringForrevalideringFørtidspension
DI Topmøde 2014
"Derfor bør eksempelvis metalvirksomheder, der mangler smede, svejsere og værktøjsmagere, fremover have langt nemmere ved at rekruttere medarbejdere uden for Europas grænser," siger Karsten Dybvad.
Få de unge/ældre uddannet kontra rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
Øst- og centraleuropæiske arbejdsmigranter
Ca. 700.000 borgere fra Øst- og Centraleuropa kom til Norden for at arbejde 2004-2014
Øget konkurrence om ufaglærte job og pres på lønninger
Fremvækst af et B-hold på de nordiske arbejdsmarkeder?
Nye bosatte borgere fra EU 8+2 i nordiske land 2003-2013(dvs eksklusive korttidsmigranter)
Nordic Statistics , Eldring 2014
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013*
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
Arbejdsmigration
Norge Danmark Sverige Finland Island
Landbrug, gartnerier, rengøring, hotel og restauration …. Hvorfor vælger arbejdsgiverne dem:
fleksibilitet ift. arbejdstid – få sygedage – ”mere arbejdsvillige” (og reducerede lønomkostninger)
Øst- og centraleuropæere i ufaglærte job
Kan uddannelses-institutionerne gøre mere for realkompetence-afklaring + efter/videreuddannelse af udlændinge ?
Uddannelsesniveau blandt polakker i Storkøbenhavn
Grundskole 5 %
Gymnasieskole 20 %
Erhvervsuddannelse 44 %
Videregående uddannelse
32 %
Kilde: FAOS, Polonia 2009 (N=500)
Forsat stigende økonomisk ulighed ? Er det et problem? Vil fagbevægelsen forsat miste medlemmer eller vinde nyt
momentum? Kan unge og ældre i tilstrækkelig grad motiveres til
uddannelse? Kan uddannelsesinstitutionerne gøre det bedre? Komme tættere på
virksomhederne?
Den danske arbejdsstyrke er ikke kun dansk – men i stigende grad international
Kan uddannelsesinstitutionerne gøre mere for realkompetenceafklaring + efter/videreuddannelse af udlændinge?
Udfordringer – arbejdsmarkedet og uddannelserne frem mod 2030
Tak for opmærksomheden!
Recommended