Hortens kommunedag - mellem jura og politik

HORTENS KOMMUNEDAG - MELLEM JURA OG POLITIK

18. november 2016

VELKOMSTV/HENRIETTE SOJAADVOKAT OG PARTNER HORTEN – HSO@HORTEN.DK

side 3

Velkomst og introduktion

Hvad er embedsmandens opgave?

Kommunen som klient

Betydningen af den politiske organisation for embedsmændenes arbejde?

Kommunen som ejer

PROGRAM

side 4

− Bo Rasmussen, kommunaldirektør, Gladsaxe Kommune

− Claus Steen Madsen, teknisk direktør, Frederikssund Kommune

− Anne Kjærgaard, projektforsker i Dansk Sprognævn

− Jan E. Jørgensen, MF (V), advokat

− Kim Rosenkilde, journalist, Altinget

− Susan Münster, SUMUS

− Poul Hvilsted, advokat og partner, Horten

− Rikke Søgaard Berth, advokat og partner, Horten

− Charlotte Kunckel, advokat, Horten

− Henriette Soja, advokat og partner, Horten

OPLÆGSHOLDERE

HVAD ER EMBEDSMANDENS OPGAVE

Henriette Soja, Bo Rasmussen, Claus Steen Madsen

side 6

OPTAKT TIL DAGENV/HENRIETTE SOJA

side 7

Observationer

- Kompleksiteten i opgaverne er steget siden kommunalreformen

- Den kommunale organisation er vokset mere uoverskuelig (for alle?)

- Økonomistyringen er på milliardniveau og mange politikere har forståeligt nok svært ved at overskue den løbende økonomiopfølgning

- Den offentlige sektor omstiller sig hurtigere og hurtigere, tempoet er højt, og det møder kritik fra politikerne, der har svært ved at følge med

- Den gode udvikling kræver, at embedsmændene også kan juraen

HORTENS KOMMUNEDAG: MELLEM JURA OG POLITIK

side 8

Kapitel 1 starter således:

”Hjemsendte embedsmænd og fyrede ministre.”

Udvalgets anbefalinger har tre formål

Embedsværkets opgavevaretagelse skal tilpasses nutidens krav

Embedsmændenes fokus på embedsmandsdyderne skal styrkes og præciseres

Tilliden til embedsværket i Danmark skal sikres

BO SMITH-UDVALGETS RAPPORT - 2015

side 9

Udvalgets anbefalinger

− Kodeksløsninger

− Regler og normer for god embedsmandsadfærd tydeliggøres og indlejres i embedsværket

− Institutionelle løsninger

− Kravene til embedsmændene sikres internt i organisationen eller eksternt i samspillet med bl.a. Folketinget

− Løsninger med henblik på at skabe større åbenhed og transparens om embedsværkets arbejde

BO SMITH-UDVALGETS RAPPORT

side 10

Udvalgets anbefalinger

− Kodeksløsninger

− Udvalgets forslag til kodeks for ledere og forvaltningspersonale

− Lydighedspligten i forhold til kommunalbestyrelsen, udvalg og borgmester fremhæves

− Hvis et forslag vurderes ulovligt, har forvaltningen pligt til skriftligt at orientere økonomiudvalget

UDVALGETS SÆRLIGE ANBEFALINGER OM KOMMUNER

side 11

Udvalgets anbefalinger

− Institutionelle løsninger

− Bistanden til politiske grupper i kommunalbestyrelsen skal øges

− Styrke den politiske del af den revisionsmæssige kontrol med administrationen

UDVALGETS SÆRLIGE ANBEFALINGER OM KOMMUNER

side 12

Udvalgets anbefalinger

− Løsninger med henblik på at skabe større åbenhed og transparens om embedsværkets arbejde

− mest mulig offentlighed

− at større beslutninger undergives øget offentlig debat, inden borgmester og kommunalbestyrelse har lagt sig fast på et udspil

− retningslinjer for embedsmændenes besvarelse af (og bistand til) henvendelser fra pressen

UDVALGETS SÆRLIGE ANBEFALINGER OM KOMMUNER

side 13

− Lovlighed

− Sandhed

− Faglighed

− Partipolitisk neutralitet

− Ansvar og ledelse

− Udvikling og samarbejde (ny)

− Åbenhed og fejl (ny)

”Kodeks for forvaltningens rådgivning”, KL januar 2016

” POLITIKERE OG FORVALTNING KAN UDVÆLGE DE TEMAER OG DISKUSSIONER FRA KATALOGET, SOM MAN ØNSKER AT PRIORITERE OG DRØFTE NÆRMERE LOKALT.”

BO SMITH-UDVALGETS SYV NORMER

Hortens KommunedagMellem jura og politik18. november 2016

Embedsmandens opgave i Gladsaxe Kommune

Kommunaldirektør Bo Rasmussen

Gladsaxe Kommune Tal og størrelser

Gladsaxe i vækst

68.000 borgere, og ca. 9.000 flere i år 2030 39.000 arbejdspladser 32.000 boliger

Årlig nettodriftsudgift på ca. 4,1 mia. kr.

Mere end 7.000 medarbejdere Ca. 10 % er administrativt ansat

Gladsaxe Kommune Efter Bo Smith-udvalget

Udvalgets anbefalinger fylder i dagligdagen – men ikke pga. udvalget:

»Kodeksløsninger« Institutionelle løsninger Løsninger med henblik på at skabe større åbenhed og transparens

Rammer for Gladsaxe Kommune Rammer for embedsmanden

Stabil politisk sammensætningStabil økonomisk udviklingLangsigtet budget og kommuneplan

Klart styrings- og ledelsesgrundlagOrganisation med værdier Stærk faglighed / tværfaglighedBorgerrådgiver / Whistleblower

Embedsmanden kender sin rolle… i grænselandet mellem faglighed og politik leverer solidt, tillidsvækkende arbejde opfinder af løsninger i Gladsaxe Kommune udfører af beslutninger for borgerne og byrådet

Embedsmanden har overblik… skarp på styringsrammerne – kommunestrategi og strategiske aftaler følger den politiske dagsorden og beslutninger arbejder tværfagligt og for den fælles retning for organisationen forstår at Gladsaxe Kommune altid er i bevægelse ser at verden er større end sit eget skrivebord…og endda også større end Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune Embedsmandens DNA

Embedsmandens rolle- med fokus på

udviklingsprojekter

Symbiosen i KalundborgVinge i Frederikssund

Rollen

Claus Steen Madsen, direktør teknik, miljø og erhverv, Frederikssund Kommune

Horten, den 18.11.2016

2000 - 2010

Symbiosen - tænk som en virksomhed

Delta District - Water

Rollen

• Du skal ville det til fingerspidserne• Tilliden er vigtig• Balancen skal hele tiden overvejes• Dem med ”mindst” interesse skal have noget med• Du skal kunne tælle til flertallet• Borgmester, udvalgsformand, byråd• Vær opmærksom på informationsasymmetrien• Beskyldning om politisering – hvad kan det også

dække over

side 26

PAUSE

KOMMUNEN SOM KLIENT

Anne Kjærgaard, Henriette Soja, Charlotte Kunckel

Den gode indstilling – tips og tricks

18. november 2016, Hortens kommunedag – mellem jura og

politik, Anne Kjærgaard

Sprognævnets opgaver

(lov nr. 320 af 17.5.1997 om Dansk Sprognævn)

§ 1. Dansk Sprognævn har til opgave

• at følge det danske sprogs udvikling

• at give råd og oplysninger om det danske sprog

• at fastlægge den danske retskrivning.

En række forskellige aktiviteter!

29

SPØRGETELEFONEN

30

31

Egen forskning: Tekster fra offentlige myndigheder til

”almindelige borgere”

Virker sprog-

projekter på tekster

og medarbejdere?

Påvirker sproglig

bearbejdning

læserne?

DEN GODE INDSTILLING – LÆSEREN

Den gode indstilling – hvem er læserne?

•Politikere

•Politikere kan være hvem som

helst

•Motiveret

•Enig, uenig, indifferent

•Anden viden om verden end

afsenderen

Selvindlysende!

Den gode indstilling – hvad skal læseren (politikeren) med

teksten?

• Overbevises

• Informeres

• Kunne redegøre for indholdet for andre

• ….?

(… Og hvad skal skribenten selv med teksten?

• Skrive en fagligt holdbar tekst (baggrund som fx arkitekt, byggesagsbehandler, jurist)

• Demonstrere faglighed (for kolleger, overordnede – andre læsere)

• Have den skrevet!

• ….?)

DEN GODE INDSTILLING – TEKSTEN

Embedsværket skriver – fra 1960 til i dag…

Tekster i forandring!

”I et med overtilsynets erklæring af 8. marts

1960 hertil indsendt andragende har

menighedsrådet for Fredens sogn anholdt

om tilladelse til for kirkekassens regning at

anskaffe en rejseskrivemaskine til

anvendelse på Fredens kirkes

kordegnskontor i henhold til det hoslagt

tilbagefølgende, fra Gutenberghus

Handelsskab indhentede tilbud af 3. juni

1959, lydende på 715 kr.”

Rejseskrivemaskinen – tekstkarakteristika af i går…. (?)

•lange, komplekse sætninger

•passiver (”idet bemærkes”)

•”papirord”/”-fraser” (”I

anledning heraf”)

•kancellisløjfer (”det i den

kommitteredes erklæring anførte

omfang”)

Fokuspunkt 1: Stil rimelige krav til læserens

forudsatte viden

• Fagord

Fra indstillingen

”Samtidig er der lagt op til, at alle udbud som udgangspunkt kan være genstand for

implementering af sociale klausuler for lærlinge og praktikanter, hvorefter en skønsmæssig vurdering

fastsætter, om de sociale klausuler kan løftes, samt hvorledes.”

Min omskrivning

”Samtidig er der lagt op til, at alle udbud som udgangspunkt skal overholde sociale klausuler for

lærlinge og praktikanter. Det vurderes derefter i hvert enkelt tilfælde om de sociale klausuler kan overholdes

og hvordan.”

Hvis jeg har forstået det:

Sådan kan det skrives

om….

Hvis jeg IKKE har

forstået det: Der er et

forståelses-problem…

Fokuspunkt 1: Stil rimelige krav til læserens forudsatte

viden

• Udvælgelse af informationer

[Liste med 4 erstatningskrav]

Oprindelig version:

De tre første poster afhænger i modsætning af lejetabet af, om tårnet/tagrytteren bliver

retligt lovliggjort.

Rettet version:

De tre første poster kan alene gøres gældende, hvis Byrådet beslutter, at

tårnet/tagrytteren skal fysisk lovliggøres. Ejernes krav på lejetab gøres derimod gældende under alle

omstændigheder. Som grundlag for dette krav henviser advokaten til, at det ikke har været muligt at leje

bygningerne ud som følge af de ugyldige tilladelser og den deraf afledte usikkerhed om

bygningernes fremtid.

Hmm…

afhænger

hvordan?

Fokuspunkt 2: Disponer indholdet i forhold til læserens

behov

1. Indstilling

2. Beslutningspunkter

3. Begrundelse

4. Den forventede effekt

5. Aktiviteter

6. Økonomi

SAGSRESUMÉSociale klausuler

Social dumping

INDSTILLING

BESLUTNING

SAGSFREMSTILLINGSociale klausuler

Social dumping

Økonomi

Bilag

Fokuspunkt 2: Disponer indholdet i forhold til læserens

behov

DEN GODE INDSTILLING – DEN SKRIVENDE

ORGANISATION

Skrivearbejdet som noget man gør i ensomhed

Uhensigtsmæssige tekster

uhensigtsmæssige rammer for

skrivearbejdet

Ledelse

”Sprog-

gruppe”Skrivende

medarbejdere

Sprog- og

tekstinput

Indstillet på at skrive

anderledes, træne og

modtage kritik

Opbakning, prioritering, resurser (tid!)

3 aktører

Tips og tricks til den gode indstillling - opsummering

• Tænk på læseren (hvem er læseren - hvad skal læseren med teksten?)

• Tænk gerne på sætningslængde, sætningsopbygning, passiver osv. – men med måde!

• Stil rimelige krav til læserens forudsatte viden (fx fagord, informationsudvælgelse)

• Disponer indholdet i forhold til læserens behov (overskrifter, grafik)

• Sørg for hensigtsmæssige betingelser for skrivearbejdet (fx ledelsesopbakning)

Let at sige – sværere at efterleve…

Halvdagsseminar d. 30. november

side 49

KOMMUNEN SOM KLIENT - RÅDGIVNINGV/HENRIETTE SOJA

side 50

− En kommune er en fagligt kompetent klient

− viden og erfaring indenfor mange discipliner

− kan være fordelt på flere/mange

− ikke nødvendigvis internt overblik

− Ikke nødvendigvis intern enighed om regler

− En kommune er en politisk styret klient

− Politisk konstellation/fordeling i byråd/udvalg

− Borgmesterens position

− Samarbejdet mellem byråd/udvalg/forvaltningen

− Forholdet mellem medarbejdere og chef

− Mærkesager

KLIENT-PROFIL

side 51

− Forvaltningen skal yde vejledning

− Oplysning, information (offentlighedsloven) – ikke rådgivning (ansvar)

− Men politikerne kræver service. Hvad er service? Er der grænser?

− En kommune har budgetter

− Respekt

− Overslag med angivelse af klare forudsætninger

− Revision af overslag i tide hvis nødvendigt

− En kommune bør som hovedregel ikke føre sager, den ikke kan vinde

− Juridisk vurdering

− Økonomisk vurdering

KLIENT-PROFIL

side 52

− Et velbegrundet behov for en faglig drøftelse af jura

− Komplekse sager (få/ingen regler, modsatrettede regler, ej praksis)

− Betydningen af ny praksis

− Omkostningstunge sager (for en sikkerheds skyld, hvis nu…)

− Vil bestyrkes i sin vurdering / Second opinion

− Ønsker ikke at tage ansvaret (fx på grund af intern uenighed el.lign.)

− Bruges som reelt værn mod politikerne

− Retssager (uundgåeligt)− Ud af sagen så hurtigt som muligt, hvis muligt (fx ej rette sagsøgte)

− Forligsovervejelser

− Dom /anke

HVORFOR ANVENDER KOMMUNEN ADVOKATBISTAND?

side 53

Opstart af virksomhed uden godkendelse, kun ansøgt - uheld

− Politikerne vil ikke politianmelde, fordi der trods alt er ansøgt− Misforstået - Opstart uden godkendelse er strafsanktioneret

− Men de vil meddele afslag med henvisning til uheldet − Kan man det?

− Uproportionalt, krav om dom for miljøuansvarlighed

− Har det betydning, at uheldet kunne indtræde selv med godkendelse?− Nej, men kan jo tage højde for det i formuleringen af vilkår

− Eller indsætte vilkår i godkendelsen, som virksomheden reelt ikke kan opfylde?− Fx afstandskrav i forhold til eksisterende bolig - Sagligheden på en prøve

− Meget hurtigt få et pønalt element

RÅDGIVNING I SAG OM EN KLAR REGEL

side 54

Ufærdigt byggeri, stilstand 4 år, kælder fyldt med vand – ny investor

− Kommunens biologer melder ud, at

− der er tale om § 3-områder (søer) – DN er enig

− der er ikke dispensationsmulighed (kun i helt særlige tilfælde), og

− der skal i givet fald kræves etablering af erstatningsbiotop

− Men er kælderen med vand overhovedet omfattet af § 3?

− Udenfor kerneområdet for § 3 (den retlige subsumption)

DN påklager kommunens afgørelse om, at søerne ikke er § 3-beskyttet.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster kommunens afgørelse.

RÅDGIVNING I SAG OM EN MÅSKE KLAR REGEL

side 55

Byggetilladelser, forkert fortolkning af lokalplan, ulovlig dispensation

− Ny chef vil rette op på den forkerte fortolkning i fremtidige sager

− Et flertal i byrådet anfører lighedsbetragtninger som modargument

− Varsling af ny praksis med rimeligt varsel på 8 måneder

RÅDGIVNING I SAG OM ULOVLIG PRAKSIS

side 56

Miljøansøgning utilstrækkelig, byråd vil ikke meddele afslag

− Forvaltning påpeger, at betingelserne for godkendelse ej er opfyldt

− Forvaltningen redegør for sagligt afslag

− Afklaring af, om godkendelsen vil blive påklaget af naboer (ja)

− Meddelelse af godkendelse (politikerne tilfredse)

− Natur- og miljøklagenævnet sender udkast til afgørelse om afslag, klagen trækkes tilbage og ansøgningsforløbet går om

− Forvaltningen ”føjede” politikerne og fik ret i sidste ende

RÅDGIVNING I SAG OM BYRÅD OG VIRKSOMHED

side 57

Kim Stengaard Rosenkilde

Journalist

side 58Hvad sker der egentlig her?

side 59Ret og uret

side 60

Konflikt

side 61Eksempler fra den virkelige verden

side 62Mere fra virkeligheden

side 63David vs. Goliath

side 64

side 65

side 66Borgmestre består, embedsmænd forgår

FROKOST

BETYDNINGEN AF DEN POLITISKE ORGANISATION FOR EMBEDSMÆNDENES ARBEJDE

Poul Hvilsted, Jan E. Jørgensen, Kim Rosenkilde

side 69

BETYDNINGEN AF DEN POLITISKE ORGANISATION FOR EMBEDSMÆNDENES ARBEJDE?- OM ROLLESPIL, KLARHED OG RISIKOBEVIDSTHEDV/ POUL HVILSTED

side 70

› Betydningen af den politiske organisation – med et ?› Den politiske organisation er folkestyrets grundpille

› Uden den et autokrati, teknokrati eller andet grimt

› At der er en betydelig rolle at spille er således ”hævet over enhver tvivl”

› Men hvilken rolle og hvordan spilles den?

› Bo Smith-redegørelsen?› Fornemt og velunderbygget redegørelse med konklusioner om ”kodeksløsninger” og ”transparens”

› Har den medført direkte og tydelige forandringer i praksis?

› Eller er hverdagens opgaver, udfordringer og rollespil dikteret af ”virkeligheden” og ”aktørerne”?

› Dette indspark er ikke en videnskabelig adfærdsanalyse – men et par sporadiske sager med (måske) nogle

genkendelige skygger…..

Udgangspunktet

side 71

› Den moderne forvaltning skal være serviceminded, hurtig og proaktiv› Overfor borgere og virksomheder

› Over for den politiske organisation

› Den moderne forvaltning skal være informativ og udadvendt, gerne på sociale medier› Indadtil ”klare indstillinger”

› Udadtil: ‘Hvad der er sagt, er sagt – og det binder”

› Forvaltningen skal kunne forsvare sig selv og sin kommunalbestyrelse i medierne› Kloge beslutninger

› Lovlige beslutninger

› Stamina og vedholdenhed

› Forvaltningen skal være driftssikker› Utvivlsomt lovlige beslutninger og forvaltning

› Compliance

› ”Kommunens egeninteresse”

Politiske forventninger til forvaltningen

side 72

› Der skal tænkes frem – identifikation af den kommunale egeninteresse

› En sags tema skal vurderes i forhold til kommunens eventuelt senere optræden som udøver af egentlig myndighed i sagen.

› Det skal overvejes, om kommunen ved at besvare en første henvendelse kan bringe sig i en vanskelig situation senere, hvor myndighedsudøvelse kan være umuliggjort, præjudiceret eller mistænkeliggjort.

› Det skal overvejes, om der er et modpartsforhold, som kommunen, ved at besvare henvendelsen uheldigt, kan komme til at optræde uheldigt i forhold til.

› Angår henvendelsen for eksempel en nabostrid, er det som udgangspunkt umuligt for kommunen at tilrettevise eller vejlede den ene nabo.

› Kommunen skal overveje, om en besvarelse af henvendelsen vil gøre kommunen til part her og nu eller eventuelt i et fremtidigt forløb

Driftssikkerhed – en præmis for ”First

Response”

side 73

› Der skal tænkes klart og det gøres bedst ved at følge reglerne.

› Den basale gode forvaltningsskik skal overholdes, hvilket betyder,

› at der skal indhentes alle for sagens samlede omstændigheder fornødne oplysninger,

› at der skal iagttages regler om høring, at der skal iagttages regler om varsling,

› at der skal iagttages regler om afgørelsens indhold og begrundelse –

› og i det hele taget objektivitet.

› Det farlige område er den hurtige, formløse og derfor ofte elektroniske besvarelse:

› et hurtigt svar på et hurtigt spørgsmål!

› Uden ”forbehold”

› Her er alle muligheder til stede for, at kommunen uforvarende kan skade sig selv,

mindst én part i sagen eller sagen som sådan.

Driftssikkerhed – en præmis for ”First

Response”

side 74

› Risikoen for ”skader” er størst, hvor (1) en forvaltning er for ivrig efter at tilfredsstille en

politisk dagsorden, (2) en forvaltning glemmer at observere en ”afstemning” med et muligt

indgreb fra politisk niveau eller (3) det politiske niveau i konkrete sager eller temaer

præjudicerer den proces, der skal kunne levere en driftssikker beslutning/holdning/plan osv.

› Forbeholdsløse udsagn binder

› Rollespillet – hvem gør hvad hvornår uden ”forbehold” – bør vedtages præcist som ”kodeks”.

› Standardtekst, der i enhver situation kan udtrykke en ”disclaimer”,

› at en tilkendegivelse fra kommunen (det vil sige alt andet end en endelig afgørelse)

› er baseret på de foreliggende oplysninger,

› der ikke behøver at være fuldstændige og,

› som ikke udelukker sagens samlede bedømmelse og kommunens evne til senere at træffe en hvilken som helst

form for afgørelse.

En politiseret forvaltning eller et forvaltende

politisk niveau?

side 75

› Bilka Horsens

› Kommunens godkendelse af Bilka-projekt som dispensation fra en gammel lokalplan› Sammenbrud i kritisk sans

› Opretholdt i Naturklagenævnet

› (Dog påtale om manglende dispensation)

› Underkendt i Vestre Landsret

› (3-0)

› For så vidt angår fysiske forhold

› Underkendt i Højesteret

› (7-0)

› For så vidt angår både fysiske forhold og anvendelse

Et par eksempler

side 76

› City Trafik – Busanlægget i Ballerup

› Grund til salg (konkursbo)

› Brev fra busselskabet til kommunen› Vi er blevet opmærksom på, at ovenstående grund er sat til salg

› Grunden kunne være velegnet som garageanlæg for busdrift

› På den pågældende grund påtænker vi i givet fald at opføre en værksteds- og administrationsbygning på i størrelsesordenen 1.000 m2, hvortil evt. kunne komme en ”ren” administrationsbygning på skønsmæssigt 400 m2.

› … skal vi herved tillade os på det nu foreliggende grundlag at forespørge, hvorvidt den skitserede anvendelse … måtte give anledning til principielle bemærkninger fra kommunens side.

› For at kunne komme videre i handelsprocessen … vil vi være taknemmelige for et hurtigt svar – gerne pr. fax eller mail

Close Call i Ballerup

side 77

› Brev fra kommunen (Plan & Byg) til busselskabet (svar efter 14 dage)

› I har forespurgt om en evt. fremtidig anvendelse af ejendommen til parkering af busser samt til opførelse af

værksteds- og administrationsbygning giver anledning til principielle bemærkninger i byplanmæssig

henseende

› Vi bemærker, at adgangen til ejendommen foregår ad en privat fællesvej. Vi anbefaler, at I sikrer jer, at de

øvrige brugere af vejen er indforstået med den forøgede trafik.

› Derudover har vi ingen principielle indvendinger.

Close Call i Ballerup

side 78

› Brev nr. 2 fra busselskabet til kommunen

› … fremsender notat om støjbelastningen…

› … tillader vi os igen at forespørge, hvorvidt den skitserede anvendelse af ejendommen måtte give anledning

til principielle bemærkninger fra kommunens side

› For at kunne komme videre i handelsprocessen og idet bestyrelsen på sit møde den … skal drøfte et evt.

købstilbud, vil vi være taknemmelige, hvis en tilkendegivelse … kunne foreligge senest den … - gerne pr. fax

eller mail.

Close Call i Ballerup

side 79

› Brev fra kommunen (Miljø & Teknik) til busselskabet

› Miljøteknisk vurdering› På baggrund af det modtagne materiale mener vi umiddelbart, at bus- og garageanlægget kan etableres

på ejendommen såfremt der etableres de fornødne støjdæmpende foranstaltninger og driftsforholdene er som beskrevet.

› Det skal vejledende oplyses – 6 x at

› Plan og bygningsmæssige forhold› Med hensyn til tilladelse til eller godkendelse af etablering af støjskærme og/eller støjvolde,

terrænregulering mm skal vi venligst henvise til kommunens afdeling for Plan og Byg.

Close Call i Ballerup

side 80

› Østre Landsrets dom: frifindelse 2-1

› Højesterets dom af 11. februar 2009

› Selskabets breve fremtræder ikke som en ansøgning om forhåndstilladelse…

› … men som en forespørgsel om, hvorvidt kommunen … havde principielle indvendinger mod den påtænkte anvendelse.

› … forespørgslen … måtte forstås som sigtende til de for området gældende planforhold.

› Kommunens svar … fremtræder på tilsvarende måde ikke som en forhåndstilladelse.. Men som oplysninger om, at der ikke i forhold til den gældende byplanvedtægt … var principielle indvendinger …

› Konklusion› Frifindelse 7-0

› Ikke afgørelse

› Faktisk forvaltningsvirksomhed

Close Call i Ballerup

side 81

› Kort om faktum:› Fra amtshospital til ejendomsudviklingsområde – den amtslige strategi

› Lokalplan 57/1994 med udtrykkeligt formål at ”servicere” Amtets muligheder som ejer

› Løse bestemmelser om byggeriets udformning, placering og udtryk – til godkendelse hos kommunen

› Strandbeskyttelseslinjen udvides 2001 og ”griber” området

› Amtet vågner lige efter og træffer en afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven om ”at lokalplan 57 er detaljeret nok”

› Amtet sælger området 2004 til professionel developer med udtrykkelig henvisning til NBL-afgørelse

› Købet betinges af, at køber kan gennemføre sit projekt

› K/S Annebergparken fremsender oplæg til ”bebyggelsesplan” til godkendelse hos kommunen

› Kommunen meddeler – hjælpsomt overfor både køber men især Amt - følgende:

› ”Det er kommunens opfattelse, at projektet lever op til lokalplanens krav og projektet kan derfor i princippet godkendes på følgende foreløbige vilkår [grundejerforening, taghældning mv]”

› Køber afslutter handlen. Der udstedes byggetilladelse til fase 1, der opføres, men fase 2 modtager naboklage

› Natur- og Miljøklagenævnet afgør, at lokalplan 57 ikke kan danne grundlag for en byggetilladelse

› Fase 1 lovliggøres retligt, men fase 2 er ”dødsdømt”….

Hjælpsomhed i Nykøbing-Rørvig

side 82

› Erstatningssag mod kommune og amtet (nu Region Sjælland)

› Forgæves projektomkostninger for fase 2 og 3 (mkr. 2,0)

› Tab af byggeret vedr. fase 2 og 3 (mkr. 7 maksimalt og mindst mkr. 2,4)

› Tilbageskødning af værdiløst område

› Kommune og Region siger frifindelse

› Men hvis erstatning, skal den anden betale!

› Kommunens synspunkt er,

› at der ikke er begået en (klar) fejl,

› at kommunen har fulgt Amtets NBL-afgørelse,

› at det var Amtet, der havde en fejlagtig retsopfattelse om lokalplan 57 i et strandbeskyttelsesområde,

› at principgodkendelsen ikke var en tilladelse og,

› at K/S Annebergparken selv har taget risikoen for at anse byggeri som en ubetinget mulighed, samt

› at et krav mod kommunen under alle omstændigheder må være subsidiært i forhold til Amtets ansvar som

sælger

Hjælpsomhed i Nykøbing-Rørvig

side 83

› Retten i Holbæk (31. marts 2010)› Regionen har tilsikret byggemuligheder med sin NBL-afgørelse - ansvar

› Kommunens principgodkendelse ”fremstår som en begunstigende forvaltningsakt overfor sagsøgeren, som sagsøgeren kunne disponere i tillid til.”

› Kommunen var bekendt med, at godkendelsen var en betingelse for handlen og kommunen har dermed forårsaget det samlede tab.

› I det indbyrdes forhold skal tabet deles 50:50 – værditab mkr. 2,4 og forgæves omkostning mkr. 2,1

› Østre Landsret (24. oktober 2013)› Regionen har tilsikret K/S Annebergparken, at ejendommen kunne bebygges uden hensyntagen til

strandbeskyttelseslinjen – ansvar som sælger og ikke som NBL-myndighed

› Kommunen har tilkendegivet at ville give byggetilladelse til et byggeri som skitseret i oplægget, velvidende at dette var en forudsætning for købet af ejendommen

› En afgørelse efter NBL fritager ikke kommunen fra at vurdere situationen korrekt efter Planloven – klar fejl

› Begge har pådraget sig et ansvar og hæfter solidarisk 50-50

› Kommunen skal i det indbyrdes forhold ikke betale værditab, men alene halvdelen af de forgæves projekteringsomkostninger

Hjælpsomhed i Nykøbing-Rørvig

side 84

› Professionalisering og teknokratisering – man kan godt forstå, at politikerne bliver

bekymrede for sine egne kompetencer……

› Politisk niveau må aldrig holde op med at bruge sin sunde fornuft og se kritisk på de

indstillinger, som de får – de skal stille spørgsmål og forlange svar, der ikke umiddelbart

lyder ”ædruelige” og/eller indlysende

› Den særlige sportsgren, der hedder ”cover-up” – altså de fejl, der begås for at dække over

fejl, man har begået…..

› Det er et ”team-work”, hvor begge sider skal stille krav og eksplicitte forventninger til

den anden om respekt for de to niveauers integritet

Et særligt problem

side 85

AFHØRING AF POLITIKERE

side 86

Ved retssager

− Udgangspunkt: Enhver har pligt til at afgive forklaring for retten som vidne (RPL § 168)

− Modifikation: Regler om vidneudelukkelse eller vidnefritagelse?

− Øvrige relevante regler:

− Overflødig bevisførelse ikke tilladt, jf. retsplejelovens § 341, som skal ses i sammenhæng med afhøringstema.

− Retsplejelovens § 297: Retten kan tillade, at vidneforklaring afgives som skriftlig erklæring, hvis det findes ubetænkeligt.

AFHØRING AF POLITIKERE

side 87

Eksempel på retspraksis – UfR 2012.2356 H

− Overflødigt med afhøring af kontorchefer og tidligere minister, hvis spørgsmål vil kunne belyses gennem skriftlig erklæring.

− Tavshedspligt mht. interne arbejdsdokumenter og interne drøftelser, jf. rpl § 169, stk. 1 og ikke grundlag for at anvende rpl § 169, stk. 2.

AFHØRING AF POLITIKERE

side 88AFHØRING AF POLITIKERE

Vidneudelukkelse og vidnefritagelse: Bl.a. RPL §§ 170-172

− Præster, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater ifm. oplysninger som er kommet til deres kendskab ved udøvelse af deres virksomhed”

− ”En parts nærmeste”

− Redaktører og redaktionelle medarbejdere

side 89AFHØRING AF POLITIKERE

Særligt for politikere og offentligt ansatte - vidneudelukkelse

− RPL § 169, stk. 1: ”Tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv” skal have samtykke fra deres myndighed, hvis der er tale om forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler dem tavshedspligt

− RPL § 169, stk. 2: Nægtes samtykke, kan retten bestemme, at vidneforklaring skal afgives, hvis ”hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning”. Dog ikke hvis manglende samtykke er begrundet i statens sikkerhed, statens forhold til fremmede magter eller med hensynet til tredjemands liv eller helbred.

side 90AFHØRING AF POLITIKERE

Særligt for politikere og offentligt ansatte - vidneudelukkelse

- Det offentliges interesse?

- Kan udledes af forvaltningsloven § 27

- Hvis en sag behandles efter lukkede døre efter kommunestyrelsesloven § 10, stk. 1, er virkningen af offentligheden ikke har krav på oplysning om, hvad der er passeret under forhandlingerne.

- Men er der tavshedspligt i forhold til alt?

- Og bør der gives samtykke til vidneforklaring?

side 91AFHØRING AF POLITIKERE

Praktik i forhold til afhøring

- Vidner har pligt til om fornødent at ”opfriske sin viden om sagen” inden afhøringen, jf. RPL § 180

- Hvem afhører først?

- ”Menneskets natur”: Vidner vil generelt gerne ”sige det rigtige”, da de gerne vil hjælpe med sagen.

- Politikere bruger ikke nødvendigvis de korrekte juridiske termer.

- Kan embedsmænd afhøres om, hvad de mener, at kommunale udvalg ville være kommet frem til?

KOMMUNEN SOM EJER

Rikke Søgaard Berth, Susan Münster

side 93

KOMMUNEN SOM EJER/V RIKKE SØGAARD BERTH, ADVOKAT OG PARTNER

side 94

− Forsyningsselskaber − Vand og spildevand, evt. varme, renovation mv.: A/S (P/S)− Naturgas: § 60-fællesskaber (I/S)− Affaldsforbrænding: § 60-fællesskaber (I/S)

− Beredskaber− Fælles (§ 60-fællesskaber), eller alene (kommunale)

− Infrastruktur− Havne (kommunale, kommunale selvstyrehavne, A/S)− Lufthavne (A/S, a.m.b.a)− Trafikselskaber (særlovs-§ 60-fællesskaber)− Letbaner, metro (I/S, P/S)

− Diverse-bunken, f.eks. − IT-fællesskaber (§ 60-fællesskaber)− Indkøbsfællesskaber (foreninger)− Udviklingsselskaber− Turist- og erhvervsselskaber− Ad-hoc projekter

HVORNÅR ER KOMMUNEN EJER?

Fonde

side 95

− Hæftelse

− Begrænset hæftelse i A/S’er

− Ubegrænset hæftelse i I/S’er

− Bestyrelsen

− Ikke retligt bindende instruktion i A/S’er (heller ikke i fonde!)

− (I teorien) mulighed for retligt bindende instruktion i I/S’er

− De offentligretlige reglers gennemslag

− § 60-fællesskaber er offentlige myndigheder

− Det er de øvrige former ikke, men nogle gange gælder nogle af de offentligretlige love alligevel…

FORMEN HAR BETYDNING – I RETLIG HENSEENDE

side 96

− Volumen

− Videndeling, kompetenceløft

− Fra periferi til centrum…

− Ønske om armslængde (?)

− Krævet i lovgivningen som f.eks. vandreformen (vandsektorloven fra 2009), eller aftalt mellem KL og regeringen som beredskabsreformen (økonomiaftalen for 2015)

Valg af organiseringsform

− Lovbestemt(e muligheder)

− Tilfældighedernes råden…

HVORFOR UDSKILLE I SELVSTÆNDIGE ENHEDER?

side 97

Vores hvafforetselskab?

− Ude af øje, ude af sind

− Bestyrelsesposterne er ”ben-fyld” i forbindelse med konstituering

− Ingen ejerstrategi, intet årshjul, ingen forventning(safstemning), hovsa-løsninger ifm generalforsamling etc.

− Selskabet bruges ikke til at løfte kommunale dagsordner

Aktivt ejerskab

− Selskabet er en del af kommunens værdier

− Klar strategi med tilkendegivelse af kommunens ønsker til selskabet

− ”Ingen overraskelser”, løbende planlagt dialog og forventningsafstemning

− Kompetencematrix for bestyrelsen og en begavet konstituering

TO SKOLER

side 98

− Effektiviseringspres, dels gennem tilrettelæggelse af opgaverne, dels gennem konsolidering

− Professionalisering, særligt fokus på bestyrelsesarbejdet

− Compliance – udbudsregler, statsstøtte, ”opgavetyveriet”

− Øget fokus på ejerstrategi: Hvad er formålet med ejerskabet? Hvordan samarbejder vi om at komme i land med det?

ÆNDRINGER

side 99

− Data: Hvilke selskaber er vi medejere af?

− Op i træet: Hvad vil vi med dem?

− Værktøj: Hvordan kan vi bruge dem til at fremme kommunens dagsorden?

− Plan: Hvad skal vi nå inden KV17?

SKITSE TIL EN TO-DO

Kommunen som ejer”Den praktiske vinkel”

v/ Susan Münster, SUMUS

HORTEN Kommunedag den 18. november 2016

Indhold

Agenda

• Ejerskabet (roller, opgaver og snitflader)

• Selskabet (politiske sager, samarbejdsrelationen)

• Fusionsforløbet (aktører og faldgruber)

Den korte præsentation af mig

• Administrerende direktør, Holbæk Forsyning A/S, 2010-2016

• Programledelse af fusionsprojekt med tre ejere og virksomheder (Holbæk, Lejre og Roskilde) og dannelsen af Fors A/S 1. jan. 2016

• Indehaver, SUMUS, januar 2016

• Driftsdirektør/COO, Banedanmark• Teknisk direktør, Rødovre og Lejre• Stabschef, VEGA I/S• Bestyrelsesmedlem, Lokaltog A/S

Rammerne

Roller og opgaver

Holbæk Kommune

(Ejer)

Ejer aktierne i Holbæk Forsyning A/S

Ret til at træffe beslutning om selskabet udøves på generalforsamling

Ejer udpeger bestyrelse og forholder sig til selskabets resultater

Ejerstrategi

Holbæk Forsyning A/S

Bestyrelse

Drift, vedligehold og anlæg af forsyning

Kundeservice

Budget

Årsrapport

Foretnings-/Strategiplan

Holbæk Kommune

(Myndighed)

Myndighed

Sektorplaner for vandforsyning, spildevand, varme og affald

Miljøgodkendelser

Indvindings- og udledningstilladelser

Godkendelse af takster

Tilsyn

Fra Holbæk Kommunes ejerstrategi, 2013

Snitflader og samarbejde

• Skær opgaven til

• Spil hinanden gode

• Respekter hinanden

• Find løsninger - også når ressourcerne er små

• Fokuser på hvad der giver værdi for kunden/borgeren

Følsomme emner

Fusionsforløbet

Det handler primært om timing

• Organisatorisk bevidsthed om, at Holbæk Forsyning A/S eksisterede på ”lånt tid”

• Ejerne vælger vejen. Selskabet skal bakke op• Mulighed for at etablere samarbejder, forudsat harmoni med ejers

interesser• Kend interessenterne og konkurrenterne – og naviger!• Kemi og kendskab er vigtigere end konkrete synergier• Ingen brændende platform på kort sigt - derfor fokus på de

økonomiske og styringsmæssige synergigevinster – økonomi er en stærk parameter!

Situationen anno 2013De store billede af udfordringerne• Stort område• Relativt tyndt befolket• Alle forsyningsarter bortset fra gas• De fleste af selskaberne kan klare sig i

nogle år uden at få alvorlige problemer, men nogle er allerede hårdt pressede af prisloftet

• Høj sandsynlighed for konsolideringer i området og at det fortsætter

• Senere deltagelse begrænser indflydelse

Holbæk Forsyning A/S udfordringer• Kompetence sårbarhed (backup

funktioner, rekruttering, kompetenceniveau)

• Nedslidt centralrenseanlæg• Renovering eller nyt vandværk• Pres på affaldsopgaven fra

Kara/Noveren• Varmeforsyning meget lille• Deltagelse i teknologiudvikling svært

Undersøgelsesforløbet

Holbæk, Lejre og Roskilde kommuners analyserapport om strategisk erhvervsudvikling, dec. 2012

Holbæk Kommunes ejerstrategi 2013 vedtages. Forventning om aktiv undersøgelse af samarbejdsmuligheder

Roller i fusionsforløbet

De svære spørgsmål

• Domicil

• Navn

• Overenskomst

• Bestyrelsesposternes fordeling

• Bestyrelseshonorar

• (Direktion)

• (Taksterne)

Her er de 50 mest populære babynavne - og de største overraskelser

Anbefalinger

• Tydelig: Vær præcis om ejerønsker til selskabet

• Armslængde: Giv selskabet plads og ro til at løse sin kerneopgave

• Kendskab: Vær i dialog om hvordan det går, og hjælp hinanden med at lykkes

TAK

Backup

Interessentperspektiv vigtigt

• Kommunal myndighed: Forsyningssikkerhed, udviklingsevne (stigende krav), efterlevelse af sektorplaner og kontrol

• Selskabsejer: Sikre selskabets fortsatte, rationelle drift (anlæg, rekruttering), bevare arbejdspladser i regionen

• Kunder: Forsyningssikkerhed, lave takster, rettidig reaktion og information ved fejl

• Erhvervslivet: Stabil og billig forsyning, mulighed for at være leverandør (i forvejen krav om udbud ved køb over 100.000 kr.)

• Medarbejdere: Fortsat ansættelse, professionel arbejdsplads med solide fremtidsudsigter

• Konkurrenter: Mulighed for at overtage opgaver

• Fælles: Professionel serviceorganisation, sikkerhed for miljø og klima

Selskabsorganisering efter Holding-modellen

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7DK-2900 Hellerup, Copenhagen

Tel. 3334 4000Fax 3334 4001info@horten.dk horten.dk

Spørgsmål?

side 117

Henriette Soja har gennem en lang årrække specialiseret sig i miljøret og er en af Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Hun har således rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale forsyningssektor.

Henriette har lang erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, compliance-programmer og risikostyring i private virksomheder.

Henriette Soja

Partner

SpecialerMiljøret, planret ＆ byggeretOffentlig retRetssagerEnergiret ＆ forsyningsret

Dir: +4533344293Mob: +4552344293E-mail: hso@horten.dk

KarrierePartner (equity), Horten, 2006Partner, Bech-Bruun, (Leder af afdelingen for offentlig virksomhed, 2003-2006), 2000-2006Møderet for Højesteret, 2001Møderet for landsret, 1996Advokatbeskikkelse, 1993Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun, 1991-2000Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, 1988-1991:

PROFIL | HENRIETTE SOJA

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 1988

side 118

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for kommunalt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som offentlige myndigheder herom. Hendes arbejde omfatter f.eks. etableringen af HOFOR (otte kommuner) og en række beredskaber samt en række samarbejder om turisme, indkøb mv. Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Rikke Søgaard Berth er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009). Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor. Hun afholder kurser om kommunale samarbejder, kommunalret, vandsektorloven mv.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerOffentlig retOffentlig-private samarbejderEnergi- & forsyningsret

Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: rsb@horten.dk

KarrierePartner, Horten, 2013Juniorpartner, Horten, 2010Advokatbeskikkelse, 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet, 1996

side 119

Poul Hvilsted leverer juridisk, strategisk og kommerciel rådgivning til danske og internationale offentlige og private virksomheder om regulatoriske og erhvervsretlige forhold.

Poul Hvilsted har i sammenhæng med den generelle erhvervs- og kontraktsretlige rådgivning haft særligt fokus på regulatoriske emner og koncessioneret virksomhed, herunder pensions-, livs og arbejdsløshedsforsikring. Han bistår ved forhandling og udarbejdelse af kommercielle kontrakter, herunder om virksomhedsoverdragelse.

Poul Hvilsted har en helt særlig ekspertise indenfor forhandling af kontrakter om levering af udstyr til militære og sikkerhedsmæssig anvendelse og den danske og internationale regulering af militært udstyr og dual-purpose produkter

Poul Hvilsted

Partner

SpecialerMiljøret, planret ＆ byggeretRetssagerKommercielle tvister ＆ voldgiftForsikrings-＆ erstatningsretOffentlig ret

Dir: +4533344254Mob: +4552344254E-mail: phv@horten.dk

KarrierePartner (equity), Horten, 2006Møderet for Højesteret, 1990Møderet for landsret, 1985Advokatbeskikkelse, 1985:

PROFIL | POUL HVILSTED

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 1982

Charlotte Kunckel er specialiseret inden for EU-ret, statsstøtteret, kontrakt- og udbudsret samt it-ret. Hun har en omfattende erfaring med rådgivning om udbudsretlige problemstillinger, herunder om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud samt førelse af sager for Klagenævnet for Udbud. Charlotte har særlig stor erfaring med rådgivning om it-udbud og komplekse kontrakter og har været certificeret IT-advokat i en længere periode.

Herudover Charlotte hun stor erfaring med sager om persondataret, offentligret, miljø- og energiret samt førelse af retssager. Hun rådgiver særligt offentlige myndigheder og private virksomheder inden for sine felter.

Charlotte Kunckel

Senior Attorney

SpecialerEU-ret ＆ menneskerettighederOffentlig retPersondataretIt-ret ＆ telekommunikationMiljøret, planret ＆ byggeretRetssager

Dir: +4533344366Mob: +4552344366E-mail: CKU@horten.dk

KarriereCertificeret juridisk ekspert i IT-tvister, 2013-2015Advokat, Horten, 2013Advokat, Accura, 2011-2013Certificeret IT-advokat, 2010-2015Møderet for Højesteret, 2008Møderet for landsret, 2003Advokatbeskikkelse, 2003Advokatfuldmægtig og advokat, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, 2000-2011:

PROFIL | CHARLOTTE KUNCKEL

UddannelseEksamineret projektleder (DJØF), 2009Mediatoruddannelse med overbygning i IT-mediation, 2007Cand.jur., Aarhus Universitet, 2000LL.M. with Commendation, University of Bristol, England, 1998