Olsen og schoubye_reformpolitik_eller_revolution
Preview:
Citation preview
- 1. S .. g _ rufzu ie... .5: n i? 2... .3.5.2mer: i; tvil!
gav...x.. ;u!3;!.ni.yifi. .snirEd.. 2252:.ili,5.14
i.1!5inistxwhda..India/...Fnr 54.712.. .3.5.1
- 2. Refonnpolitik
- 3. JRGEN OLSEN ' OG BJARNE SCHOUBYE eller revolution Kilder
tilbelysning af brydninger i dansk arbejderbevgelse 1908-22
SELSKABET TIL FORSKNING I ARBEJDERBEVGELSENS HISTORIE FREMAD 1
- 4. .. Au. .. .v/.0.
- 5. 1. Forord V BRYDNINGER 1908-1914
3,82.Dst:afveje?.................9 kg 3. Inspirationbn . . . . . .
. . . . . . . . . . . . 14 i: 4. Hvad syndikalisterne vil . . . . .
. . . . . . . . . 15 5. Overvejelser i DsFs inderkreds . . . . . .
. . . . . 18 ' 6. Marxisme 1og socialdemokrati . . . . . . . . . .
. . 21 7. DsFs opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . 22 8. Er
arbejderbevgelsensopbygning medlemsendsk? . . . . . 25 ; 9. Angreb
pkompromispolitikken . . . . . . . . . . . 26 ,ii 10. Hvad er
yndikalisme? . . . . . . . . . . . . . . 29 11. Soc.Dem.'s og DsF*s
taktik . . . . . . . . . . . . 30 12. Den borgerlige presse og
syndikalisterne . . . . . . . . . 32 l AGITATION OG MODAGITATION
13. Tampen brnder . . . . . . . . . . . . . . . . 34 i 14.
Argumentiationsformen. . . . . . . . . . . . . . . 39 2'; 15.
Dokumentationen . . . . . . . . . . . . . . . . 40 3 16. Blot et
spektakelmde? . . . . . . . . . . . . . . 42l l TIDEN EFTER 1914
17. Danmarkxi verdenskrigens skygge . . . . . . . . . . . 46 18.
Regeringsdeltagelse. . . . . . . . . . . . . . . . 48 STORMEN
PBRSEN 19.Forspi11_et...................51 20. Brsstormjenfebruar
1918 . . . . . . . . . . . . . 58 21. Ansvaret placeres . . . . . .
. . . . . . . . . . 62 22. Brsstormlen,som de huskede deng . . . .
. . . . . . 64 23. Efterdnning . . . . . . . . . . . . . . . . . .
66 GRNTTQRVSSPEKTAKLERNENOVEMBER 1918 24. Mdet 1q. noveniber 1918 .
. . . . . . . . . . . . 70 25. Modforhqldsregler . . . . . . . . .
. . . . . 72 26. Gadespeklaklereller klassekamp? . . . . . . . . .
. . 75 27.. Borgerligijlretsplejeeller klassedomme? . . . . . . . .
. 80 1918-22 - NYE PARTIER OG ENHEDSFRONT F 1 28. Br den
russiskerevolution stttes? . . . . . . . . . . 86 g 29. Pskekrisen
1920 . . . . . . . . . . . . . . . . 87 130.Mellemspil
31.Enhedsrmln..................91 32.'Bilag 33. Personregister . .
. . . . . . . . . . . . . . . 99
34.-0rd1istei...................100 35. Litteraturiiste. . . . . .
. . . . . . . . . . . . . 101
- 6. En stor del af pladseni dette hfte er op- taget af angreb p
De samvirkende Fag- forbund og p Socialdemokratiet for at have
svigtet arbejderbevgelsenog af de angrebnes tilbagevisninger af
disse ofte strkt personligebeskyldninger. Alt dette foregik mellem
1908 og 1922. Vi, som har lavetdette hfte, mener imidlertid, at
kilderne ogs fortller os noget om, hvilke' problemer en bevgel- se,
arbejderbevgelsen,kan komme ud for, nr den ,voksersig stor og fr
an- svar for samfundsudviklingen og fler sig tvungen til at ndre
holdning og ind- g kompromisen.Samtidig mener vi, at dette
materiale ibelyserde vilkr, som praktisk politik udformes under, og
den spnding, der er mellem nsket om direkte demokrati,
medbestemmelse, og den opbygning iafen stor organisation, som en
strk ledelse foretrkker, nem- lig det reprsentative system. I denne
kildesamling har vi sgt at fremdrage forholdetmellem arbejderbe-
vgelsens ideologi og det samfund, be- vgelsen virker i. Men selvom
vi lader kilderne tale for sig selv og kommen- terer meget lidt,
kan dette hfte ikke tages som udtryk for, hvad der virkelig skete.
Mellem 1908 og 1922 fandt der en uhyre mngde begivenheder sted, som
p forskellig mde pvirkede udvik- lingen i Danmark.Som udgivere har
vi vret ndt til at udvlge ganske f syns- vinkler p
begivenhedsforlbet, dvs. vier subjektive; vi fortolker historien
ved at lgge vgt p visse ting og udelade andre. Dernst har vi af
pladshensyn mttet udskyde' langt den strste del af det materiale,
der har stet til vor rdig- hed, ligesom vi ihar forkortet mange
kil- der; ogs her rder alts subjektivitet. Endelig kan man tnke
sig, at vi af sim- pel uvidenhed har overset nogle betyd-
ningsfulde kilder.Vi m derfor erkende, at dette hfte ildke er
objektivt, men er et subjektivt valgt arbejdsmateriale, hvor du som
lser/brugerer afskret fra ind- flydelse. 3 Mlstning Opstilling af
en mlstning er et forsg p njere at angive, hvad man vil opn ved sit
arbejde; en mlstning er tillige forudstningen for senere at
vurdere, om arbejdet er lykkedes. Det er vort hb, at du gennem ar-
bejde med teksterne i dette hfte kan op- n flgende: ' Vidensml:
lkendskab til hovedtrk af ud- viklingen inden for den danske arbej-
derbevgelse 1908-22 2 kendskab til opbygningen af en stor
organisation som DsF og de prob- lemer, der knytter sig hertil 3
kendskab til de danske arbejderpar- tiers program 4 kendskab til 1.
verdenskrigs virk- ninger for de sociale forhold i Dan- mark og de
politiske spndinger blandt arbejdcne. De nvnte vidensml er forudst-
ningen for at opfylde de nste ml. Frdighedsml: l frdighed i at
fremdrage de trk ved en kilde, som er vsentlige for dit problem 2
frdighed i at analysere politiske tek- ster og programmer 3
frdighed i at analysere subjektive og tendentise fremstillinger af
begiven- heder og standpunkter 4 frdighed i at sammenligne forskel-
lige fremstillinger og kilder 5 frdighed i at skelne mellem kog-
nitive tekster (dvs. tekster, der er berettende) og normative
tekster (tek- ster, som foreskriver regler, angiver normer).
Holdningsml: Gennem arbejdet med et materiale kan man opn
forskellige holdninger til det, blandt andet: 1 lyst til at anvende
erhvervede frdig- heder 2 lyst til at overveje et problem fra flere
sider 3 lyst til at argumentere alene ud fra det foreliggende
materiale 4 vilje til at skelne mellem referat og for- tolkning ved
gengivelse af andres synspunkter. Arbejdsformer: Bag denne
kildesamling ligger nogle overvejelser over arbejdsformer og ar-
bejdsmetoder, som har vret ret af- grende for hftets opbygning og
for valget af tekster. Ved formuleringen af opgaverne, der er
anbragt efter de sm- afsnit, kilderne er inddelt i, har vi lagt vgt
p, at der gives mulighed for stor aktivitet hos den enkelte elev.
Derfor tror vi, at en naturlig arbejdsform vil vre individuelt
arbejde og gruppe- arbejde, afbrudt af lejlighedsvise diskus-
sioner med hele klassen som deltagere. Ivrigt er det vor
principielle opfattelse, at holdet (eleverne og lreren) i flles-
skab br fmde den form, der harmone- rer bedst med mlstning og
materiale. Efter teksterne fmdes en personfor- tegnelse og en liste
med nogle af de vig- tigste begreber fra teksterne, samt en
kortfattet litteaturliste. Det er tanken, at hftet kan anvendes
uden brug af sup- plerende litteratur. Februar 1973 Jrgen Olsen -
Bjarne Schoubye
- 7. )-i-' : ..; 2421.; Oprb 1911 fra Fagoppo- sitionens
Sammenslutning Arbejdere! Kammerater! Arbejdskbernes principielle
fordring om femrig overenskomst blev af arbej- derne bestemt fvist.
Arbejdskbeineregnede med de sid- ste rs strenge Barbejdslshedog
kaste- de brutalt arbejderne p gaden for at sul- te dem ind under
get. Arbejderne, dernu i 12 r har bjet sig under arbejdskbernes
brutale lock outpisk, er af forholdene nu tvungne til at reagere
mod dette despoti, hvis de ikke skal gres til viergelseslaver. De
udelukkede fag hrer nsten uden undtagelse til byggefagene, netop de
fag, arbejdslsheden har hrget mest. I disse fag er hundreder af
hjem halvt eller helt oplste. Sult, sygdom og savn har hrget og
udpintdem sledes, at den enkelte arbejders konomiske mod-
standskraft fuldstndiger brudt. Sledes som ldet er i hjemmene, sle-
des med stnejkekasserne. Der er fag imellem, hvis strejkekas- ser
arbejdslshedenhar raseret sledes, at de er afskreltfra enhver
ydelse til de lock-outedeL Det er da givet, at de ude- lukkede fag
henvendte sig til deres klas- sefller om stttei denne ulige kamp.
De bad ikke em understttelse, thi de samvirkende ,Fagforbundws
verste leder har jo selv udtalt, at det var meget sm midler, arb'
jderne rdede over; men de bad om en ere virkningsfuld sttte end
penge 7 de' rejste kravet om Sympatistrejkeri Onsdag d. 5. pril
qfholdt murerne en generalforsamling,som var besgt af [200
medlemmer, hvor flgende reso- lution enstenmi'gtblev vedtaget:
Forsamlingehvedtager at opfordre Note: Foss 1858-1925, formand for
og stifter af Industrirdet (191 ) Gran, sekretr ileF. Hansen,
formand for Smedeforbundet. '
- 8. 10 DsF p afveje? De samvirkende Fagforbund til med i alle
til rdighed stende midler og med udfoldelse af al den magt,
forbundet mtte vre i besiddelse af for at skaffe vore krav
opfyldte, at forkorte den ar- bejdsstandsning, som
arbejdsgiverfore- ningen har ivrksat, selv om disse mid- ler skulle
fre til standsning af al offent- lig eller privat virksomhed.
Torsdag d. 6. april vedtog murer- arbejdsmndenes generalforsamling,
der var besgt af 600 medlemmer, fl- gende resolution enstemmigt:
Resolution Med henblik p den taktik, arbejds- giverforeningen
benytter for at fremme sine forml ved masseudsmidning af arbejdere
i virksomheder, hvis stands- ning ikke i s hj grad skader samfun-
det, men dog i s stor udstrkning,at de udelukkede arbejderes antal
er til- strkkeligt til konomisk at svkke ar- bejderklassen,
vedtager forsamlingen at henstille til D.s.F. med alle til rdighed
stende midler at imdeg denne taktik, sledes at hvis den varslede
lockout ivrksttes, da at standse arbejdet i de virksomheder, som
mere fleligt berrer samfundet, i et sdant omfang og en s- dan
udstrkning, som sknnes fonnls- tjenlig for at bringe de forhndenv-
rende konflikter til en for arbejderne til- fredsstillende
afslutning. Den 10. april vedtog bygningssned- kernes
generalforsamling den af murerne vedtagne resolution enstem- migt
med 800 stemmer. Disse, af 2600 udelukkede arbejdere enstemmigt
vedtagne resolutioner, blev sendt til forretningsudvalget for
D.s.F. Nu skulle man tro, at denne ledelse, som er valgt til at
udfre det, arbejderne plgger den, ville arbejde for et sdant
enstemmigt krav. Hvad var bedre egnet til at lgge en pression p de
hovmodi- ge arbejdskbere end dette enstemmigt rejste krav, nr det
gennem Social- Demokraten blev publiceret og der blandt de til
sympatistrejken srligt egnede fag blev agiteret for tanken.
Ledelsen hnede de udelukkede og smed deres resolutioner i
papirkurven Af en eller anden grund mtte de vrige arbejdere ikke f
noget at vide om de udelukkedes enstemmige krav. De udelukkede
fattede mistanke om, at ledelsen ville fortie krav og benytte deres
drlige konomiske stilling til at binde dem til den femrige overens-
komst. Fagoppositionens sammenslutning, som har over 200 af sine
medlemmer blandt de udelukkede, blev af disse op- fordret til ved
alle midler at forhindre dette sniglb. Vi udsendte oprbet, der
opfordrede til sympatistrejke, og samme aften af- holdt
organisationen et stort mde, hvor- til kun fagorganiserede
arbejdere havde adgang. Der var mdt 1200 fag- foreningsmedlemmer,
og de vedtog en- stemmigt en resolution, der ligesom de udelukkede
fag forlangte sympatistrej- ken ivrksat. Denne resolution blev
udsendt gen- nem Ritzaus bureau. Oprbet og mdet bragte med t slag
sympatistrejken p alles lber. Vi vidste dog p forhnd, at der skulle
meget til for at bne de sammenknebne lber i Farimagsgade og f
ledelsen for D.s.F. til at bekende stilling overfor sprgsmlet.
Derfor indsatte vi i den p mdet foreslede og vedtagne resolution en
bestemt dato for etableringen af sym- patistrejken, medens vi
samtidig lod ledelsen vide, at vi uden hensyn til dens mening eller
mellemkomst ville forsge p at ivrkstte strejken. Truslen om at tage
autoriteten og magten fra dem og vise arbejderne, hvor undvendige
de var, hjalp. Nste dag stemplede Hr. Carl Gran i Social-Demokraten
Sympatistrejken som en desperat tanke og afslrede derved ledelsens
stilling til sprgsmlet. Det var netop hvad vi nskede. Vi ville at
de herrer ledere med deres egne ord skulle fortlle arbejderne, at
,de uden svrdslag ville slge arbejdernes menne- skeret til
arbejdskberne eller lade ar- bejdere g ud i en hbls lockout. Medens
vi viste arbejderne vejen di- rekte til sejren, erklrede DsFs
ledere sig fallit - de ved hverken ud eller ind - kun dette: Hvis
arbejderne ikke bjer sig, m de sulte. Det var svrt at f frem, hr.
Gran, men det kom dog! Selvflgelig kunne hr. Carl Gran ikke sagligt
bevise, at sympatistrejken er en desperat tanke. Tvrtimod! Og for
at udfre dette desperate forsg formede hans to artikler sig som en
rkke per- sonlige insinuationer og gemenheder, som han
forvrigt'ipforhnd vidste var den rene opdigtede lgn fra ende til
anden. Er man en gang begyndt at bedrage, m man tage lgnen til hjlp
for slutte- lig at blive hngt i den. Vi beklager, at en mand som
Carl Gran skal begynde sin journalistiske lbebane p en mde, der for
stedse vil klbe smuds 'ved hans navn. Hvad lederne blottede ved
deres me- ningslse overfald p de radikale arbej- dere, har de
indirekte blottet ved i bille- l der og tekst at skildre arbejderne
som skikkelige og gode borgereder var samfundsbevarende. Hvad siger
arbejderne til billedet i Social-Demokraten for 12. april?(1) Dette
billede hedder: Strejken ud- brudt, men har i SOCial-Demokraten fet
betegnelsen: Lockouten meldes Billedet er fremstillet af en
overklasse- maler, der viser det .rede borgerskab, hvorledes
arbejderhustruen med sin for- tvivlelse indirekte opfordrer sin
mand til skruebrkkeri, og hvorledes han str med snket hoved og
vakler, om han af hensyn til sit lille hjem skal g ind og vre
skruebrkker. Denne slle arbejderhustru og denne naive, moralske
skruebrkker, var m- ske sandhed, da billedet blev fremstillet, men
er i dag en tordnende lgn. Og selve billedet mtte et virkeligt ar-
bejderblad skamme sig ved at repro- ducere. Men lederne i*
Farimagsgade bruger alt for at sl modet ned hos arbej- deren og
viger selvflgelig ikke tilbage for at fremstille ham som et slle,
mag- teslst pjok, der ikke kan gre noget selv, men beder den
offentligemening- det bredbenede borgerskab - om hjlp overfor de
vmmelige, samfundsned- brydende (l) arbejdskbere. Fy for satan! 0g
disse ledere 'forlanger tole- rance og tillid af tnkende arbejdere!
Nej, nej! _ Slnge der endnu findes arbejdere, der tnker og fler med
deres klasse, slnge vil kampen ikke ophre med disse ledere. Det er
arbejdernes intel- ligens, der protesterer. Det er nemmere at kbe
en general end at sl hans hr. Dette profiterer arbejdskberne af i
disse dage. Generalerne i D.s.F. bruger arbejder- nes eget blad til
at gre dem modlse, for at de skal opgive kampen og g ind p de
femrige overenskomster, sledes at lederne ogs fr fred og ro i det
samme tidsrum til ial magelighed at fortre deres fede diter. Hvor
forbryderisk og! bevidst deres skndige arbejde er, ses bedst af fl-
gende kendsgerning: Da vi i god forstelse med de vedtag- ne
resolutioner ville banelvejen for sym- patistrejken og i den
anledning havde indkaldt de til sympatistrejke srligt egnede fag
til et mde for at drfte dette sprgsml med dem, havde lederne ved
deres arbejderfjendtlige artikler og ved muldvarpearbejde
blandtdisse fag gjort dem angst for sprgsmletog bevirket, at kun et
lille antal mdte. ' Lederne tager ikke alene modet fra de
udelukkede, men ved de Mest skndige midler stter de splid mellem
disse og de 1 Ses. 12.
- 9. fag, der skulle bgene kan hjlpe dem. Det er
efterldetteledernes bevidste ml at binde arbejderne til den femrige
overenskomst, og de viger ikke tilbage for noget middel. Der findes
dog en skranke, som lederne m og skal stde p - det er arbejdernes
logiske sans. 1 Arbejdere! Giv ikke myndigheden fra jer! 1 Giv ikke
ledernemyndighed til at af- slutte overenskomsterne, fr I har taget
bestemmelse om dem p generalforsam- lingerne. Og vi rbertil jer: G
aldrig ind p den femrige overens- komstl Det menneske, lderslger
sin arbejds- kraft for en mned ad gangen, er ty- ende. Om disse har
Social-Demokra- ten skrevet oglalle socialdemokratiske talere rbt,
at de var slaver, som skulle frigres. Hvad skal man s sige om jer,
der nu skal bindes for en rrkke? De voldgiftslove, overenskomster
og regulativer, I sklarbejde under, er langt vrre og farligere end
tyendeloven. Den femrige overenskomst er den groveste krnkelse af
jeres menneske- ret. Den ind/'rerhoveriet gennem jeres
organisationer bg gr jer til slaver. Kapitalisterne har frihed til
stadig at forhje prisen p de levnedsmidler, I skal kbe for jeres
ugeln, men I har ikke ret til at forhje llineni forhold til varer-
nes prisstigning. Kan I da ikke se, at dette forhold er vanvittigt!
Kan I da ikke se, at det ender i jeres egen elendighed! Slg aldrig
denne ret; thi denne ret er jeres eksistensblerettigelse.Den er
jeres grundlovsret. Uden denne ret er I en kaste, som er frataget
den ret, alle andre stnder og klasser lever p, individer- nes fri
ret til at bestemmeprisen p den vare, de frembringerog slger. I
giver den sidste rest af selvstndig- hed bort den dag I gr ind p
den fem- rige overenskomst. I giver udbytterne ret til at udbytte
jer s meget de vil,'uden at I er i stand til at gre den mindste
modstand. Hvad gr det, at kapitalisterne i dag giver jer 10 re
jnerei timen for den fem- rige overenskomst, nr de i morgen og
fremdeles hver dag i de kommende fem r kan stjle jeres lnforhjelse
og mere til i form af forhjede'priserpjeres livs- forndenheder. '
Betingelsen for, at I vedblivende kan holde jer oppe, er, at I til
alle tider har den samme ret som jeres udbyttere, nemlig retten til
at bestemme jeres va- rers pris i forholdtil de vrige varers pri-
ser. Uden denne ret er I hblst fortabte, og det er en ndessag fra
udbyttemes side, om I skal bringes ned i den dybeste elendighed
eller lige holdes p sulte- niveauet. Det er denne ret,
arbejdskberne vil tiltuske sig for nogle res lnforhjelse, og det er
det, som DsFs ledere ved alle midler sger at tvinge jer til. Men,
arbej- dere, lad jer ikke korsfste! Stem den femrige overenskomst
ned; thi den be- tyder sulteln i 10 r! Nr I i de kommende fem r, i
kraft af overenskomsten, er grundigt udbyttede, da str I magteslse,
og foran ligger da en strng arbejdslshedsperiode igen, som vil
bringe jer endnu dybere ned. Hvis I har jeres selvstndighed og
menneskevrd kr, og hvis I vil frelse jer selv og jeres familier fra
undergang, da kan I under ingen omstndigheder g med til den femrige
overenskomst. Stem den ned! Kravet om sympati- strejke skal ikke
forstumme, og lederne kan ikke ved smdeskrivelser sl det ned.
Arbejderne er ikke fordrvede, og nr blot der bliver kaldt
tilstrkkelig hjt, da vil de fag, som skal bruges, ogs hre rbet og
komme. Lad dog ikke moderationen indenfor vor egen ramme overliste
os. Lad os vre vgne og parate. I disse dage forhandler lederne, og
de vil forflge deres ml, hvis vi ikke er r- vgne. Kammerater!
Derfor m vi st sam- men og drfte resultatet af forhand- lingerne!
Fagoppositionens Sammen- slutning indbyder derfor frisindede,
organiserede arbejdere til mde i aften torsdag, kl. 8 i den store
sal, Ryesgade 106. P dette mde vil den femrigeover- enskomst og
forhandlingernes resultater blive drftet, og der vil blive taget
stil- ling til hele den foreliggende situation. For at give mdet og
dets krav for- nden vgt, opfordrer vi de frisindede arbejdere til
at mde talrigt. Situationen er alvorlig, vor klasses frihed i fare;
der- for bort med slvheden! Bort med lige- gyldigheden! Tiden er
inde til handling! Som en befriende storm skal oppositio- nen rejse
sig og rense ud det, som blev for gammelt og moderat indenfor vor
egen klasse. Vi m rejse arbejderklassen til kamp mod
undertrykkerne. Arbejderne er strke og har krfter nok. De skal blot
bruges efter tidens fordringer. Alle, som vil binde os, skal finde
os vgne og beredte. Oppositionen m stadig vre p hjde med
situationen! Derfor til mde, og md i god tid! 'Bestyrelsen for
Fagoppositionens sammenslutning. DsF p afveje? ll Julius Jrgensen,
jord- og betonarbejder. Fagf. nr. 2277. Sofie Falck,
cigararbejderske. Fagf.nr. 870 Ole Christensen, jord- og
betonarbejder. Fagf. nr. 4970. Dagmar Petersen, handskesyerske.
Fagf. nr. 2. Chr. Christensen, jord- og betonarbejder. Fagf. nr.
4479. Robert Jacobsen, tmrer. Fagf. nr. 1072 P. Rasmussen, jord- og
betonarbejder. Fagf. nr. 4895. Jrgen Jrgensen, skotjsarbejder.
Fagf. nr. 3845. Oplysning Fagoppositionens sammenslutning er en
sammenslutning af oppositionen i de forskellige organisationer. Den
blev stiftet den 22. september 1910. Den optager kun
fagorganiserede arbejdere og tller i jeblikket ca. 700 medlemmer.
Dens forml er: gennem* flles op- trden i alle fagforeninger lidt
efter lidt at omdanne fagforeningerne til i deres form og kampmde
at vre et virkelig brugbart vben i kampen mod udbytter- ne. Sledes
som moderationen indenfor arbejdernes bevgelse er samlet og orga-
niseret gennem DsFs ledelse, sledes vil vi samle og organisere
frisindet og fremskridtet til gavn for arbejderne og bevgelsen. Al
opposition er hidindtil slet ned, fordi den var spredt og plan- ls.
_ Vor organisation kalder derfor p alle frisindede og organiserede
arbej- dere, som er utilfredse med den nu- vrende form og kampmde.
Vi kalder p alle jer, der gennem en samlet optr- den og gennem
positive forandringer vil vre med til at udvikle og forbedre fag-
bevgelsen til gavn for arbejderne. Vi tager intet indskud og
kontingen- tet er kun 25 re om mneden. Spild ikke tiden med
betnkninger, men meld jer ind p mdet i aften eller hos en af
ovenstende medlemmer. Der er et stort arbejde at udfre, og vi har
brug for alle gode krfter! Arbejdere, kom til mde i aften., Torsdag
kl. 8 i festsalen, Ryesgade 106. - Kun fagforeningsbogen giver
adgang.
- 10. 12 DsF p ajije? Illustration i Socialdemokraten 1911 124
Lockout9en meldes. OPGAVER Gr rede for artiklens holdning til DsF.
Hvordan begrundes holdningen? Hvilken hensigt har Socialdemokraten
haft med at bringe det billede, oprbet omtaler?
- 11. l' ;. l Mdet i Ryesgade106 den 20/4 1911. ABA, DsF's arkiv.
3 Splittelsesforsg & tvistig- heder, sag 1, 1912-13,
hndskrevet. Referat af separtisternesmde i Ryes- gade 106, den 20.
april 1911 kl. 8. Referatet begynder kl. 9. Dirigent:
RobertjJacobsen. Efter at indlederen Christian Christen- sen havde
foresletresolutionen udtalte han: disse mder skal nok vkke
kammeraterne. Vort rb m blive hrt. Parolen m vre: medens de i Fari-
magsgade organiserermoderationen organiserer vi oppositionen... En
af fagoppositionens ledere, elek- triker N.N.?! Arbejderne har kun
sym- patistrejket... je* vil anbefale ikke at holde
Socialdemokraten. Vi m skabe os en virkelig arbejderpresse og bedre
for- hold... Lad os skabe en presse, der kan belre arbejderne om,
hvorledes soli- daritetsflelse skal vre... Oppe i de Samvirkende
siger de, at de anerkender oppositionen indenfor organisationerne.
Men de anerkenderikke oppositionen nr den tillader sig at tale med
andreoppo- sitioner. Det er despoti. Det kalder jeg modbydeligt. M
man ikke have respekt for at vi sger at udbrede vore ideer. Vi har
sgt at tilvejebringe harmoni imel- lem os og de Samvirkende, men
det ville man ikke hre noget om. Lad os vrne vore organisatioher,
de er et mgtigt v- ben for os. Lad os exkludere de enkelte der
holder os tilbage. Lad os holde ge- neralforsamling log skaffe os
et organ. De siger, at de ikkeved hvor Chr. Chri- stensen fr sine
penge fra. Han har irnid- lertid heller ingen. Men han fortolker de
interesser, som er vore, og ham kan vi forst. Derimod kan vi ikke
forst de ledende mnd. Vi garderer os imod, at vore mnd
skamskndes.Arbejdernes ledelse m frstlryddesaf vejen, s skal vi nok
finde former,hvormed vi kan komme arbejdsgiverne til livs. Det er
rig- tigt, hvad der har stet i Socialdemokra- ten, at samfundetstr
magteslst uden arbejderne. Men det taler bladet ikke mere om.
Murersvendene har fet et bil- lede i bladet. Det er fordi de har
vret uartige. Men jegjtror nu nok, at den fag- ligejournalist dr
har forregnet sig. Vort fag er ikke smidt ud endnu - ikke direk-
te, men entreprenrerne modtager intet arbejde. P
voi'generalforsamling p sndag skal jeg nok srge for, at vi ogs
nedlgger arbejdet. Tmrer Smil: Jeg mangler i disse underhandlingexj
med arbejdsgiverne det gamle partikrav om arbejdstidens for-
kortelse. De sger at lokke os i alle fl- der. Farimagsgade og
Rmersgade er to store museflder, hvor de fanger de sm mus. De
samvirkende Fagforeninger duer ikke; de har suget vore penge, og de
har srget for at arbejderne er kommet s langt ned som de er. Det er
skndige til- stande. De sidder og holder sig varme, men varme p
politiske sager. Vor sek- retr er borgerreprsentant, og da han blev
det var 40 kr. om ugen ikke nok for ham. Arbejderne skal betale.
Sympati- strejken er det eneste, der kan gavne ar- bejderne. Det er
ikke lgn, hvad Chr. Christensen sagde, at de har slet sig sammen
med de smborgerlige partier. Det ville ikke se s srgeligt ud om de
spidser blev smidt ud. Jeg opsagde bla- det allerede under
budstrejken. Vi br gre det alle. Det er det eneste, der kan ruske
dem op... 1899 var den frste og eneste kamp De samvirkende har
haft, men det blev nederlag, og dets flger er ikke ovre endnu.
Gustav Bang skrev i fjor i Socialdemokraten, at to r efter en
lnforhjelse er den blevet til en ln- reduktion. Og s anbefaler de 5
rs over- enskomst uden at vi fr en eneste re. De regner ikke med at
arbejderne kan huske. Vi m fri diherrer for deres an- svar. Vi m
fritage dem og det kan ske, nr fagforeningernes ledere ikke er
poli- tikere og har hensyn til vlgerne... Jeg anbefaler
resolutionen til enstemmig ved- tagelse... Maskinarbejder Jensen
fik ordet, men meldte sig ikke. geNielsen: Politikerne er noget for
sig, og fagorganisationerne er noget for sig. Men hvis I har noget
imod de enkel- te folk, s stem dem ud i organisationer- ne. Her,
hvor der er s mange til stede, som ikke har forstand p... Taleren
pi- bes og hysses ud og en anden, hvis navn ikke nvnes, trder hen
til bordet og be- gynder: Det er en gammel frase, at vi selv har
valgt lederne. Da budene strej- kede sagde de ogs de 8 var
separati- ster... Blikkenslager Grundtvig: Vort for- bund str
udenfor de Samvirkende, og man vil derfor altid se blikkenslagerne
omtalt meget spagfrdigt. Jeg var med i 80,eme da de udelukkede mnd
som Gerson Trier og Nikolaj Petersen af Socialdemokratiet, fordi de
havde andre meninger end lederne... Jord- og betonarbejder T.
Rasmus- sen: Der kom 39 kr. 18 re ind p sidste mde, og dem har vi
brugt til agitation; oprbet til de kommunale funktionrer kostede 20
kr., salen 10., resten er get til dette mde. Det er alts bevidst
lgn, nr Socialdemokraten fortller, at vi understttes af
kapitalismen. Og det er bevidst lgn, nr den skriver, at fagfor-
eningerne i Frankrig gr bort fra syn- DsF p afveje? 13 dikalismen.
Den store Confederation(1) har netop taget alle fagforeninger fra
politikerne og bruger sympatistrejken. Thi den har fet jnene op for
humbugen i politiken. Det ved Carl Gran godt. Gran hvdede p et mde
i Korsgade forleden at man ingen garanti havde for at arbejderne
ville g ud. Trier spurgte da ganske rigtigt: Hvor er s solidari-
tetsflelsen? Jord- og betonarbejder Jrgensen (ungsocialist): Det er
ikke en systema- tisk tilrakning af freme, vi har fore- taget. Vi
fremfrer kun kendsger- ninger... Gran har forleden i en snver
familiekreds i Korsgade udviklet sine an- skuelser om konflikterne.
Det var til- fldigvis organiserede arbejdere, der var ' til stede.
Det var nemlig i partiforenin- gen, og det kunne alts lige s vel
vre arbejdskbere. Der var vel 35 men- nesker. Men Gran tr ikke
komme, nr organiserede arbejdere holder mde. Det er ikke for meget
sagt, at Gran alts op- frer sig som en pjalt... I vinter havde
jord- og betonarbejderne konflikt p Nrrebro Isvrk, Der dannedes en
skruebrkkerforening, og den fik annon- cer optaget i
Socialdemokraten. De giver alts ikke os organiserede arbejdere
samme ret som kapitalister og skrue- brkkere. Men vi skal tvinge
diherrer til at tage et andet standpunkt. Vi m op- sige bladet. Der
er en del fagforeninger, som har penge i bladet. Vi m stille for-
slag om at at tage de penge ud... Blikkenslager Christensen fik
ordet, men viste sig ikke. Blikkenslager Julius Jensen: Chr.
Christensens store tale var jo storartet. Men sig os, hvor vi skal
henvende os nr vi har slet vore fagforeninger i stykker (tilrb:
kapitalen, Sundholm). Det er min tanke, at dette mde er storartet.
Men vi skulle dog lade sagerne g deres rolige gang (hyssen i
forsamlingen: Lad man- den tale) Jeg ved nok jeg har mange
modstandere her, men alt dette, der er sagt, kan medlemmer af en
fagforening dog ikke sanktionere. Det er blevet sagt, at man ikke
bygger de nye storslede bygninger til smfolk, men vi har dog ogs
tovrelseslejligheder med W.C. (hyssen). Ja, har vi ikke? Lad os
respek- tere de fagforeningsbestyrelser, der er valgt ikke af een
mand, men af 5-6000. Det er f.eks. vor formand. Ham vil vi skam
ikke smide vk. Han er god nok! Fru Falck: I mnd skal tnke p je- res
hustruer, nr I afslutter overens- komster, og p jeres brn, og p
alle de fornjelser I m undvre og p at det bliver vrre endnu. Nr man
som dher- rer i Farimagsgade er allieret med bor- gerskabet kan det
skam ikke g an at 1 I Frankrig.
- 12. 14 Inspiration fre krig. S m man ikke sls, men finde sig i
at brnene sulter og at kapi- talisterne slber kvinderne ud til at
underbyde mndene. Jeg siger: Vrn om jeres fagforeninger og
respekter dem! En mand som I. A. Hansen vl- ges p en kongres af
kammeraterne ude i landet, og de aner intet om forholdene her inde.
Provinsianerne forstr ikke vore ideer. Vi skal foresl i forenin-
gerne, at formanden ikke m have andre tillidshverv end det som
fagforenings- formand. Men de m ikke tro, vi bliver stende her i
Kbenhavn. Nr vi har penge nok, sender vi agitatorer ud. Lyng- sie
har sagt: Vi ledere m have hele an- svaret. Jeg var i sndags i
Helsingr og talte med smedene der, og de sagde, at de havde nu get
med til en overens- komst, som de ikke engang kender. Hvor tr de
vove at tage magten fra os? Lad os f fat p vore provinskolleger. Nr
vi kommer med en annonce siger de: G til fagforeningens formand.
Men han vil blse p fagoppositionen. Det er humbug det hele. Da vi
kom til kontra- hentforsamlingen, rg de op og rbte at de var gement
overfald. Og vor resolu- tion mtte ikke diskuteres den aften af
hensyn til redaktrudvalget. Det var OPGAVER vmmeligt at se p.
Kontrolkomi- teen bad Wiinblad blive for han var den mand, der
havde skabt arbejderpartiet. Og lad os ikke blive bange for det
syn, at den presse, vi har skabt, har allieret sig med
borgerskabet. Prv alle midler. Jeg m frarde at sige bladet op. Lad
os bombardere kontrahentforsamlingen. Vi ligger midt i det, og vil
vi ud, m vi ar- bejde. Meld Dem ind i vor forening. Her kan vre
folk med andre anskuelser, kan de ikke vre her kan de jo senere g
igen. Hele vort ndelige liv forsumper... Deraf at vore annoncer
ngtes opta- gelse, kan man se, at vi betyder noget. For at vi kan
komme til at betyde noget, skal I give en skrv... Lad os oprette et
ugeblad og drfte der, hvorledes vi skal arbejde. Resolutionen
vedtages enstemmigt... (Folk gr nu strkt, s taleren ikke kan tale.
Salen, der var s godt som fuld, da der var flest, tmmes nu
pludselig halvt og folk bliver ved at g)... Chr. Christensen for
slutningsbe- mrkninger: Der er ingen nedrakning her, men vi taler
ud fra en dyb erkendel- se af, at det er drligt som det er, og p-
4, ,i taler enkeltes gemene angreb.Vi har ret til at svare, nr Gran
smder os over for 50.000 arbejdere. Vi vil rive ned for at bygge
op... Vist har arbejderne valgt deres tillidsmnd, men de har
forstet at omgive sig med love, der gr valgene in- direkte. Vi vil
udsende en mnsterlov for fagforeninger. Det skulle vedtages, at
formndene skulle sttes p normalln i samme rrkke som overenskomsten
varer. Lg mrke til, at de Samvir- kende udskriver 1 kr. i
ekstrabidrag end- nu fr lockouten er erklret. I regnska- bet str
der endda, at de har store kapi- taler. Det regnskab trngervist til
at ses efter. Jeg er bange for, at kapitalen er sat i vrdilse
papirer og aktier i stjer- nerne. Jeg kan bringe en gldelig efter-
retning. Mbelsnedkernes generalfor- samling har enstemmigt p en
general- forsamling, hvor der var 600 mand til stede, vedtaget
murernes resolution. So- cialdemokraterne indbyder til majfest i
Kongens Have, og der skal vel nogle folketingsmnd tale. Vi samles
den fr- ste maj i St. Vibenshus's smukke have, og vi hber, at alle
udelukkede, der har mrket hlen fra Farimagsgade, ikke lusker til
Kongens Have, men kommer til os. Tag hustruer og brn med. Undersg
oppositionens muligheder for at komme til orde p mdet og vurdr
mdets hensigt og forlb. Hvilken' holdning' har diskussionsdeltageme
til DSF. Hvorfor har DsF udsendt en referent til mdet?
Inspirationen Amiens-Chartret af 1906 Kritsky: Livolution du
syndicalisme en France (Paris/V. Giard & E. Brire 1908), s.
384-85. Den konfderale kongres i Amiens be- krfter C.G.T.s(l)
grundartikel 2, som lyder: C.G.T. samler uden for hele det po-
litiske system alle arbejdere overbevist om kampen for at afskaffe
lnarbejde og arbejdsgiverherredmme. Kongressen anser, at denne
erkl- ring er en anerkendelse af klassekam- pen, som p det
konomiske omrde rejser arbejderne til oprr mod alle for- mer for
udnyttelse og undertrykkelse - l C.G.T., Confdration gnrale de
Travail, Det almindelige Arbejderforbunda. De franske
fagforeningers centralorganisation, som var strkt syndikalistisk
prget. svel materielt som moralsk - sat i vrk af kapitalistklassen
mod arbejderklas- sen. Kongressen prciserer gennem de fl- gende
punkter denne teoretiske bekrf- telse: I arbejdet for de daglige
krav bestr- ber syndikalisteme sig p at samordne arbejdernes
anstrengelser, forgelse af arbejdernes velstand gennem virkelig-
grelse af jeblikkeligligestilling s som formindskelse af
arbejdstiden, forgelse af lnningerne etc. Men dette arbejde er kun
n side af syndikalismens virke: Den forbereder den fuldstndige
frigrelse, som kun kan lade sig realisere ved kapi-
talistekspropriation: den priser som ak- tionsmiddel
generalstrejken, og den an- ser, at fagforeningen (le syndicat), i
dag en modstandsorganisation, i fremtiden produktions- og
fordelingsgruppe, vil danne grundlaget for social omform- ning;
kongressen erklrer, at dette dob- belte nutidige og fremtidige
arbejde stammer fra lnsituationen, som tynger arbejderklassen, og
som gr det til en pligt for alle arbejdere - uanset deres me-
ninger eller deres politiske eller filoso- fiske tilbjeligheder -
at tilhre den vsentlige gruppering, som er fagfor- eningen (le
syndicat). 1 Som konsekvens bekrfter kongres- sen hvad angr
enkeltpersoner fagfor- eningsmedlemmets fuldstndige frihed til at
deltage uden for korporative grupperinger i sdanne former for kamp,
som svarer til hans filosofiske eller poli- tiske opfattelse, idet
den begrnser sig til at forlange af ham til gengldikke at indfre i
fagforeningen de anskuelser, som han bekender sig til udenfor; for
at syndikalismen kan opn*sin maksimale virkning erklrer
kongressenhvad an- gr organisering, at konomisk aktion br udves
direkte mod arbejdsgiverher-
- 13. l redmme, efterisomde sammensluttede organisationer li
egenskab af syndika- 1 i OPGAVER ; listiske grupperinger ikke
behver at tnke p partier og sekter, som udenfor Hvad
syndikalisterne vil 15 og til siden for i fuld frihed kan strbe
efter social ndring. Hvilke midler vlilsyndikalisterne tage i
anvendelse for at ndre det nuvrende samfund? Hvilken rolle
tildelesfagforeningerne i fremtidens samfund? Hvilke
grnserjsttesfor individets frihed? Hvad Syndikalisterne vil Hvad
Syndikalisteinevill Kbh. 1909. Hvad er syn*ikalisme? Syndikalisme
er en oplysende, uaf- hngig, konomiskkampbevgelse, der har sit
udspringi den fagligt organise- rede arbejderklasse. Den er
internatio- nal, revolutionr,antiparlamentarisk og
antimilitaristiskiDen har til forml direkte,
gennemlfagforeningerne,ved alle midler at angribe
privatejendomsretten, for derved at afskaffeudbytningen og omstyrte
det kapitalistiske samfund. Den vil samtidig - ligeledes gennem
fag- foreningerne - prdne og overtage pro- duktionen. Hvad vil
syndikalisterne? A. Vi vil indenfor vore fagforeninger agitere for,
1 1. at udbredelseaf socialistisk forst- else bliver grundlagetfor
hele arbejder- klassens kamp,3 2. at den fagligebevgelse frigres
for al forbindelse med den politiske - dvs. i den kommunaleog den
rigsdagspar- lamentariske - Virksomhed, 3. at al fagligsamvirke kun
foregr under former, hvorvedde enkelte fags handlefrihed
ikkebeskres, 4. at der oprettesindustri- eller bran- cheforbund,
denvsentlig m virke som oplysningsbureufor sin specielle indu-
strigren, l 5. at tankenom lrlingeorganisa- tioner og
derigennemhvelse af lr- lingenes ln realiseresaf fagforeninger- ne,
- 6. at der riellemfagforeninger og arbejdskbere i ke afsluttes
nogen over- enskomst, der ei' bindende med opsigelse til bestemt
tid, 7. at fagfoieningerne gennemfrer kravet om at findflydelse p
arbejds- forholdene - svel over ledelsen af arbej- det som over
bdnyttelseaf vrktj og 10- kaler, 8. at akkordarbejde afskaffes til
for- del for dag- og ugelnssystemet, 9. at fagforeningernei srlig
grad lgger vgt p arbejdstidens forkor- telse, 10. at de
arbejdslseaf det offentlige l l l l i krver en understttelse, der
svarer til en almindelig arbejdsln, 11. at vi som sttte i vore
kampe be- nytter sympatistrejken, 12. at fagforeningerne specielt
ud- _ breder kendskab til den sociale general- strejke, og 13 at
der af fagforeningerne ligeledes drives en energisk
antimilitaristisk agi- tation. B. Vi vil drive en offentlig
agitation for, 14. at der oprettes brugsforeninger, for derved at
skabe forstelse af og inter- esse for den kooperative bevgelSe, 15.
at den kooperative bevgelse stil- les sideordnet med den faglige og
virker med det ml for je at ordne og over- tage fordelingen af det
producerede, 16. at den kooperative bevgelse skaffer oplysninger om
forbrugets str- relse og derved danner grundlaget for en planmssig
produktion, 17. at den kooperative bevgelse, nr den gr over til at
danne produktions- foreninger, baserer disse p forudbe- stilling af
produktet i modstning til de nuvrende kooperative foretagender, der
arbejder p et rent kapitalistisk, spe- kulationsmssigt grundlag ,
18. at arbejderklassen ledes bort fra troen p parlamentarismen, som
er den sikkerhedsventil, hvorved det kapita- listiske samfund
bortleder arbejdernes opmrksomhed fra deres magt som organisation,
og derved forvirrer begre- berne, 19. at arbejderklassen kommer til
at indse, at den virkelige magt ligger i selve det konomiske liv,
idet enhver reform, der tilsyneladende gennemfresad parla-
mentarisk vej, er fremtvunget af en til- svarende, forudgende
forandring i pro- duktionslivet, og 20. at arbejderne, i stedet for
at spil- de sine krfter p parlamentarismen, der kun er en skygge af
det konomiske liv, stiller sine krav direkte gennem de ko- nomiske
foreninger, der for den arbej- dende klasse er de faglige
foreninger, 21. at der udbredes almen kendskab til svel naturlovene
som de sociale love for derved at undergrave den for ar-
bejderbevgelsen skadelige autoritets- tro og de dermed flgende
falskemoral- begreber, 22. at arbejderne ikke i noget som helst
tilflde benytter sig af kirkelige handlinger, 23. at arbejderne
forbyder at deres brn modtager religionsundervisning i skolerne,
24. at arbejderklassen lrer at forst militrinstitutionen, der er
kapitalister- nes sidste middel til med vold at holde
arbejderklassens krav nede, 25. at arbejderklassen afholder sig fra
nydelsen af alle stimulerende drikke, der svkker individets tanke-
og handle- evne, og derved - da en klar forstelse af det sociale
liv i alle dets enkeltheder er en ndvendighed - str som en hindring
for arbejderklassens frigrelse. Udgivet af syndikalistisk forbund P
forbundets vegne H. P. 'Willumsen Til de delegerede ved den in-
ternationale socialdemokra- tiske kongres Syndikalisten aug. 1910
Ekstranummer Farisere! Atter holder I kongres med sprgs- mlet
Arbejderklassens frigrelse p dagsordenen, atter er I samlet for at
finde midler til at forblinde arbejder- klassen med Eders politiske
ggl. - Atter er I samlede for at udregne de letteste og for Eder
behageligste mder, p hvilke 1, under skin af at komme den lidende
ar- bejderklasse til hjlp, kan svinge Eder op p de pladser i
samfundet, hvorfra I senere med foragt kan skue ned p den
arbejderklasse, ved hvis hjlp I er kommet op. I ved det, Farisere!
- I m vide, at Eders politiske ggleri kun kan gavne
- 14. 16 Hvad syndikalisterne vil Eder selv, at arbejderklassen
ikke nr en tddel nrmere til mlet, ved at I sidder i de lovgivende
forsamlinger - men at Eders arbejde kun bidrager til at dysse
arbejderne i svn. I m vide - Farisere! at arbejder- klassen har
ingen brug for socialde- OPGAVER mokratiske borgmestre, der kun kan
varetage de kapitalistiske klassers inter- esser. - Arbejderklassen
har ingen brug for socialdemokratiske ministre, der kun kan bruges
til at hmme og binde enhver konomisk aktion fra arbejder- klassens
side. Farisere! I ved, de arbejdslsekr- ver brk - at
arbejderklassen krver handling. ' ' Derfor ned med det politiske
ggll ned med parti-autoriteten! ned med Fariserne! Leve den direkte
handling! Bestyrelsen for Syndikalistisk Forbund. Sammenlign
Amiens-chartret og de danske syndikalisters program med hensyn til
ligheder og forskelle. Hvorfor lgger syndikalisterne hovedvgten p
det fagforeningspolitiske arbejde? Hvorfor nsker syndikalisterne
ikke at deltage i partipolitisk arbejde? Vort program 'Med
forklaring Solidaritet. l43 1914. Fagoppositionens sammenslutning
er en sammenslutning af den frisindede opposition indenfor den
faglige arbej- derbevgelse i Danmark. Den blev stiftet i Kbenhavn
den 22. september 1910 med flgende Forml: 1. At forbedre og udvikle
de nu- vrende forldede fagforeninger til moderne lokale industri-
og branchefor- bund. 2. At udvikle den uduelige fagkamp til
industriel kamp. 3. At bibringe arbejderne kendskab til og
fortrolighed med den moderne kamp- taktik: den pludselige strejke,
obstruk- tion, sabotage og solidarisk boykotning. 4. At afskaffe
det organiserede skrue- brkkeri og praktisere solidaritetsflel- sen
gennem den lokale sympatistrejke. 5. At bekmpe den udvidede lock-
out (sympati-lockouten) med den ud- videde sympatistrejke. OPGAVE
6. At udbrede kendskab til den sociale generalstrejke, igennem
hvilken den ar- bejdende klasse afskaffer det bestende lnslaveri og
erobrer produktionsmid- lerne. 7. Ved alle til rdighed stende mid-
ler hensynslst at bekmpe det kapi- talistiske samfund til fordel
for det ar- bejdende folk. Dette sges opnet ved flgende Midler 1.
At samle fagforeningernes med- lemmer industrivis indenfor sammen-
slutningens ramme. 2. At drfte og planlgge oppositio- nens arbejde
indenfor hver branche. 3. At udarbejde og gennem medlem- merne
stille positive forslag i fagforenin- gerne i tilslutning til
sammenslutningens forml, derunder ogs at gennemfre den lige
direkte, almindelige valgret ved valg af tillidsmnd indenfor den
faglige bevgelse. 4. At indhente oplysninger om de en- kelte
fagforeningers og forbunds for- hold til udbytterne og arbejderne
samt om deres administration, og overgive oppositionen de vben, der
eventuelt fin- des i disse oplysninger. Hvilke konsekvenser vil
programmet f for det borgerlige samfund? Forklaring til program for
Fagoppositionens sammen- slutning af 22/9 1910. Solidaritet 14/3
1914. Vi vil forbedre og udvikle de nuvrende forldede fagforeninger
til moderne industri- og brancheforbund. Syndikalismen er
industriel. Den reg- ner kun med arbejderne som lnarbej- dere
overhovedet og ser bort fra den spe- cielle form for lnarbejde, de
udfrer. Arbejderne har al deres styrke behov i kampen mod kapitalen
og br derfor ikke st organiseret fagvis, hvilket vil sige splittede
og isolerede, men industri- el! uden hensyn til fag og andre mindre
vsentlige forskelligheder. Det er urime- ligt at have
organisationer, der p grund af deres fag/'orm ikke duer til
effektiv modstand mod kapitalen, men kun kan 5. At koncentrere hele
oppositionens konomiske og moralske kraft om erob- ringen af magten
indenfor en enkelt organisation i tilflde, hvor dette er nd-
vendigt for sammenslutningens forml. 6. At stte sig i forbindelse
med de industrielle arbejderorganisationer i ud- landet og gennem
mder, cirkulrer 0.l. bibringe oppositionen de erfaringer, disse
kampe afgiver. 7. At benytte enhver lejlighed til at bi- bringe
lnarbejderne kendskab til sam- menslutningens forml. 8. At udgive
et ugeblad, hvis vsent- lige opgave skal vre: a) At samle
arbejdernes interesse og kraft om den konomiske kamp mod ud-
bytterne. b) At forsvare den p sammenslut- ningens forml byggede
kamptaktik og angribe enhver magtbevgelse eller teori, der lgger
denne taktik hindringer i vejen. c) Gennem billeder og tekst
hensyns- lst at nedbryde respekten for moral, autoritet og magt,
der er arbejderklas- sen fjendtlig. d) I det hele at samle
arbejderne til konomisk kamp for deres jeblikkelige og historiske
interesser. bruges til at varetage specielle inter- esser, der lige
s tit vendes mod andre arbejdere som mod arbejdskberne. Vi nsker
ogs national og international organisation. Derfor fordmmer vi
ikke, at et fags arbejdere slutter sig sammen nationalt og
internationalt i fagfor- bundene. Men vi siger, at organisatio- nen
skal grundes p det lokale industri- forbund, thi arbejderne har
frst og fremmest fordel af at slutte sig sammen med de
tilgrnsendefag p samme sted.
- 15. *i 'uk -. WW. ,, Til Direkte aktion Vi vil udvikle den
uduelige fagkamp til industriel kamp.: Vi vil bibringearbejderne
kendskab til og fortrolighedmed den moderne kamptaktik:
denlpludselige strejke, ob- struktion, sabotage og solidarisk boy-
coming. Vi vil afskaffe kletorganiserede skrue- brkkeri og
praktisere solidaritetsflel- sen gennem den :lokale sympatistrejke.
Vi vil bekmpe den udvidede lock- out med den
udvidedesympatistrejke. Om disse karinpmidlervil vi sprede .
oplysning s ofte og vedholdende, at ar- bejderne ikke alene kan
indse rigtig- heden af at bruge dem, men ogs virke- lig skrider til
at brugedem og bliver for- trolige dermed. f l l 1 Nr en strejke
udvides industrielt, alt- s sledes, at denomfatter en hel eller
flere industrigrene, vil den som oftest virke knusende p
udbytterne, idet deres interesse ligger i at begrnse konflik- terne
til kun at omfatte de fag, hvis arbejdsstandsning virker mindst
gene- rende for produktionen. Ved at ivrk- stte en strejke s
pludseligt som muligt kommer man ligeledes p tvrs af alle
udbytternes planer, beregninger og for- beredelser, og
arbejderneschancer er derved p forhndgode. Tabes en strej- ke,
eller forholdene er sledes, at den in- tet vil kunne nytte, br
obstruktion og sabotage benyttes. Den lokale sympati- strejke er
den ujdvidning af en arbejds- standsning, derv fremkommer ved, at
andre arbejdere ngter at bearbejde og behandle materiale og
produkter, der kommer fra det lted,hvor der er strejke. Den
udvidede sympatistrejke er stor- loekoutens modtrk og modstning.
For at knusearbejderne smider kapita- listerne titusinderaf
arbejdere p gaden, idet de dog omhyggeligtsrger for ikke at medtage
de arbejdere, hvis stands- ning ville virke lammende p dele af
eller p hele industrien. Men deri ligger be- viset for, at
detlnetop er disse, for den kapitalistiske lproduktionsmekanisme
mest uundvrlige virksomheder, der skal standses ved den udvidede
sympa- tistrejke. l j Nr vi agiterelf for brugen af alle disse
midler, er det i e kendelse af, at ingen ta- ger hensyn til
arbejderne og deres sole- klare ret, hvorimod de bliver forbandet
ndte til at tage ensyn til vor magt, nr frst vi forstr ;at anvende
og udfolde den. Intet over* og intet ved siden af arbejdernes
interesser. Intet i verden er s berettiget som arbejdernes krav om
en menneskelig ltilvrelse, og arbejder- klassens kamp *for at befri
menneske- heden fra den kapitalistiske midgrds- orm. Men da
formleter berettiget, m midlerne ogs vre berettigede og aner-
kendes. Ved agitation for disse direkte midler stder vi mod Det
organiserede skruebrkkeri som vi derfor ndvendigvis m arbejde p at
f afskaffet. Det organiserede skruebrkkeri bestr i at viderebefor-
dre, bearbejde eller behandle produkter og materialer fra det sted,
hvor arbejdet er nedlagt. Ligeledes at udfre noget ar- bejde, som
under fredelige forhold skulle udfres p det sted, og af de
strejkende, andetsteds eller p anden mde. Sam- tidig med og i samme
forhold som man ophrer med det organiserede skrue- brkkeri, er man
ude i den lokale sym- patistrejke. Det organiserede skruebrkkeri er
en betingelse for det direkte skruebrk- keri. Det sidste kan ikke
praktiseres uden det frste. Vi vil udbrede kendskab til Den sociale
generalstrejke igennem hvilken arbejderklassen afskaf- fer det
bestende lnslaveri og erobrer produktionsmidlerne. Den sociale
generalstrejke er konklu- sionen og konsekvensen af arbejder-
klassens samlede bestrbelser for at fri- gre sig ad konomisk vej.
Den er sum- men og indbegrebet af arbejderklassens konomiske kamp
og organisation. Den guderne vil delgge, slr de med blind- hed.
Sledes vil eller kan borgerskabet ikke se, hvorledes de sociale
kampe bli- ver alt mere omfattende. De har alt nu en tendens til at
bryde alle skranker, og vi ser klart, at dette m fre til det store
sammenbrud, hvor arbejderne verden over standser al kapitalistisk
produk- tion. Det m ikke forsts, som at vi mener, at arbejderne i
alle lande og samtidig vil gre generalstrejke. Dette ville vre
nskeligt, men er utnkeligt. Alle er- faringer viser, at strejken
begynder i det sm og derefter udvider sig til jtte- kampe, der
endog overskrider lande- grnserne. Intet er s smittende som op-
rret. Lig en steppebrand breder det sig, hist og her springende
over afstande og forhindringer, og driver propaganda for sig selv
ved sin egen fremgang. Den sociale generalstrejke er svaret p det
sprgsml, som alle socialdemo- kratiske teoretikere lader st bent:
Hvordan bliver overgangen til det socia- listiske samfund?
Kapitalismen Vi vil med alle til rdighedstende mid- ler hensynslst
bekmpe det kapitalis- Hvad syndikalisteme vil 17 tiske samfund til
fordel for det arbej- dende folk. Dette samfund levner os ikke
plads og ret til at leve som mennesker. Den ydre, hndgribelige
magt, der op- retholder det, er militrmagten, men dy- best set er
det dog folkets fordomme, fal- ske moral og tro p en rkke af stats-
autoriserede lgne, der opretholder kapitalismen. Vi vil da
fuldstndig underminere ka- pitalismen ved at pvise humbugen i den
nationalistiske og patriotiske frase. Vi pviser det falske og
forljede i den bor- gerlige moral. Det latterlige i at vise lov-
lydighed overfor dem, der er de strste forbrydere mod folket, og
det tbelige i at vise hensynsfuldhed mod et samfund, der njagtigt
viser arbejderne s meget hensyn, som er ndvendigt for at holde de
revolutionre strmninger nede. Men syndikalismen vil - nr den kommer
rig- tig i anvendelse - forstyrre og umulig- gre hele lnsystemet og
udbytningen og derved bane vej for socialismen. I den produktive
arbejdermasse fin- des en kraft, som er strk nok til at gre det af
med kapitalismen. Denne kraft skal frit have lov til at udfolde
sig, og vi vil. have, at arbejdernes organisationer skal fremme og
lede denne revolutio- nre faktor, s den med virkning kan rettes mod
kapitalismen. Dette er mod- sat de reformistiske ledere, der
arbejder p at dmme op for den konomiske kamp. De snrer den inde i
juridiske lnker, og ind p en for udbyttersam- fundet, ufarlig vej.
Men derved kommer disse ledere til at st som nogle af kapita-
lismens ivrigste opretholdere. Socialismen er vort endeml. Vi tror
fuldt og'fast, at arbejderne gennem deres industriorga- nisationer
er i stand til at drive og lede produktionen. Allerede nu er der
snart ikke den del eller ting, som ikke ledes og drives gennem
foreninger (sport, viden- skab, kunst o.m.a.), hvorfor skulle s
ikke ogs produktionen kunne drives af foreninger? Allerede nu er
store om- rder af produktion og fordeling under- lagt
organisationer, hvorfor skulle s ikke det hele kunne det? Nr en
virk- somhed nu drives af aktionrerne, der ingen kendskab har
dertil, hvorfor skulle den s ikke kunne drives af arbejderne, der
dog har forstand p det, de har med at gre? ' At sige om
Socialismen, at den er umulig, er det samme som at sige om
menneskene, der dog har gjort umde- lige fremskridt p mange omrder,
at de ikke er i stand til at ordne tilvejebrin- gelsen af deres
mest fremtrdende for- ndenheder p en anstndig og retfr- dig
mde.
- 16. 18 'Overvejelser i DsF 's inderkreds Den borgerlige tanke
gr ud p, at produktionen kun kan drives p den m- de, at de enkelte,
der ikke arbejder, skal have udbyttet, medens socialismen gr
OPGAVER ud p, at det er muligt og naturligt at drive produktionen
med folks behov for je. Arbejdet er kilden til al rigdom. Ud- Ved
hvilke midler vil Fagoppositionens sammenslutning gennemfre sit
program? I hvilket omfang redegres der for det fremtidige samfunds
organisation? Overvejelser i Dst inderkreds Brev fra C. F. Madsena)
til P. Hedebol) Arbejderbevgelsensarkiv, Dst arkiv Splittelsesforsg
og tvisflgheder, sag 9, I9'12 - 13. De samvirkende Fagforbund i
Danmark Telegramadresse: Fagforbund telefon 3541 Kbenhavn K Den 8.
november 1912 Nrre Farimagsgade 49 Kontortid 12-2. 6-8 Til Hr. P.
Hedebol Sekretr i Reorganisationsudvalget Som tidligere meddelt har
jeg anmodet Carl Gran om at fremkomme med ud- talelser angende de
syndikalistiske for- slag. Hr. Gran har nu leveret mig manu- skript
angende disse sprgsml, der indeholder forskellige ting, som jeg me-
ner m kunne benyttes i betnkningen over reorganisationsudvalgets
arbejde, og tillader mig derfor at sende Dem det. De bedes gennemse
det, og benytte, hvad De mener at have brug for. Med soc. hilsen
Carl F. Madsen Grans bemrkninger ABA. DsF's arkiv, spL &
tvistigheder,sag. 10, 1912-13. Kursiveringerne er overalt Grans
understregnin- ger, hndskrevet. udateret. 1 Se personlisten.
Syndikalistiske forslag( 1) Rent syndikalistiske forslag er fremsat
af et medlem at Kbenhavns afdeling af malerforbundet i Danmark,
Klub 25 af smede- og maskinarbejdernes fagfor- ening, Kbenhavn, et
medlem af Kben- havns afdeling af tobaksarbejderfor- bundet i
Danmark og et medlem af Odense afdeling af dansk typografor- bund.
Disse forslag gr i hovedsagen ud p flgende: 1. Fagforeningernes
samarbejde in- denfor den enkelte branche organiseres gennem
industriforbund. l2. Industriforbundenes samarbejde organiseres
gennem en centralorganisa- tion for hele landet, der fr betegnelsen
De samvirkende Industriforbund. 3. Denne centralorganisation skal
optage alle industriforbund, hvad enten det drejer sig om lokale
for en by, en landsdel eller de omfatter hele landet. 4. De menige
fagforeninger beholder selv deres penge. 5. I samvirksomheden
aflses obli- gatoriske pengeunderstttelser af den solidariske
handling, der vsentligt m best i flgende midler: a. Den lokale
sympatistrejke. b. Den udvidede sympatistrejke. c. Den solidariske
obstruktion. d. Den solidariske boykotning. 6. Foruden ovennvnte
midler bru- ger den enkelte afdeling den pludselige strejke og
sabotage. 7. Hovedorganisationerne, bde det enkelte industriforbund
svel som den nationale centralorganisation, forandres fra en
magtudvende til en rdgivende og oplysende institution. 8. Ingen
tillidsmands ln m over- stige industriens gennemsnitsln. I
virkeligheden er der i de her fremsatte l Disse - til og med punkt
8 - er klbet ind i Grans manuskripter. l byttet br tilfalde
dem,Cder arbejder. Vort ml er socialismeir Vort middel er den:
direkte aktion. " J. syndikalistiske tanker ikke en eneste ny id,
men blot en rkke gamle, ofte dis- kuterede og forlngst henlagte og
kas- serede fremgangsmder,Vi skal i num- merorden tage de fremsatte
hovedpunk- ter op til en kort behandlingog begyn- der med Punkt 1
Vort land er lille, og dets ringe 0m- fang genspejles i alle vore
forhold. Vore organisationer er blevet forholdsvis tt- te og
fuldkomne, men tilgengld fr den industrielle udvikling s bevinget
en flugt og fart som i de store udprgede industrilande; vim -
grundetp vore sm forhold - finde os i'en langsom ud- vikling fra
hndvrk til industri. Endnu har vi adskillige fag, som end ikke har
antydning af industri. 1 At hfte betegnelsen industrifor- bund p
alle fagforbund ville vre urig- tigt, og navnet fagforbunder under
de nuvrende forhold det mest rammende. Men hensigten med de nye
navne har na- turligvis ogs en dybere betydning end at give
forbundene vildledende navne. Forslagenes gennemfrelseville med-
fre en ligefrem revolution i organisa- tionsformerne.
Organisaltionerneskulle, hvis forslagene forsgtes gennemfrte, deles
p kryds og p tvrs - det ville vre at lave lagkage p beggeled, og en
s gennemgribende beslutning kan ikke vedtages p en
generalforsamlingeller lignende. Gennemfrelsen af en sdan
beslutning m ske udviklingsmssigt- vokse sig frem af udviklingen p
natur- lig mde. Ligesom organisationemes opsten m ogs deres
udvikling og fremgang foreg trinviscller skridt for skridt -
heldigvis, tr vi sige. Thi at ndre organisationsgruridlagetlader
sig ikke gre i en hndevenlding,og kunne det lade sig gre, ville der
deri ligge en tilkendegivelse af, at vore organisatio- ner var
mindre grundfstede,end vi an- ser dem for at vre. 1 'i i i
- 17. i! '1. Teorien om pr. beslutning at forandre vore
organisationersgrundlag lader sig ikke udfre i praksisfra en dag
til den nste, det erkender sikkert enhver er- faren og indsigtsfuld
organisations- mand. Er man venaf fagorganisatio- nerne, s
forstrman, at man ikke uden at anrette ubodeiigskade kan g med til
med t slag at vende, om vi s m sige, bunden i vejret P vore
organisationer. Men hvorledes ville det mon lykkes for de andre
fagi;vedkommende at gen- nemfre de foreliggende forslag? Tager vi
for eks. trarbejderfagenesmange specialforbund ( illedskrere,
bdkere, brstenbindere, , drejere, forgyldere, karetmagere, Snedkere
og maskinsned- kere og savvrksarbejdere)s giver for- slagene heller
ikke her nogen tilfredsstil- lende lsning. Fdrslagenerummer tvrt-
imod den strste fare for, at branche- organisationerne yderligere
skal deles, og at der givesladgang for en hvilken som helst
organisation, selv om der forud er organisation for den samme
branche eller fa . En sdan far:er den mest ddbrin- gende for vore
organisationer, den vil gre arbejdet virkningslst, forgves tage
vore krfterog kvle dem i ind- byrdes strid. .. . (til punkt 3) Det
har .vret de danske forbunds lykke og er et vidnesbyrd om vore
orga- nisationers hjeikultur,at vi har arbej- det os fri for s lse
organisationsfor- mer. Der er fortiden ingen nvnevr- dige
lokalorgani ationer, og udenfor cen- tralisationen niieskun nogle f
for- bund, der nppe venter at hste fordele ved at st udenfor.Og
centralisationen vil nppe i al 'indelighed sge sig til- slutning p
bek stning af enheden i det vedkommende fagforbund. Hvis vi
flgeride syndikalistiske for- slag, s kan der i den plan og uden
regel oprettes flere stwdligeaf hverandre uaf- hngige
organisationer i samme fag eller branche. Flgeri heraf ville blive
et s- dant virvar, at drganisationemevanske- ligt kunne vindd frem
og finde sig selv. Vil man ikke fastholde den i vor nuv- ' rende
centralisation givne regel at danne forbund og kun i hvert fag
eller bran- che, s vil vi om? kort tid have indbyrdes krig mellem
organisationer i samme fag; og hver gang et par mennesker i et fag
flte sig mindreltilfredse med en tillids- mand eller med en tagen
beslutning, kunne det ventes, at det misfornjede mindretal strakis
dannede sin srlige organisation, sdm det (iflge forslaget) var
centralisationens pligt at optage. Enhver kan sige sig selv,
hvilket kaos sdanne forhold ville udvikle sig til og hvilken skade
voreorganisationer ville lide; krfterne ville dsles p indre splid
og arbejderklassen ville miste den gen- nem mange r erhvervede
indflydelse; og arbejderne ville miste tilliden til orga-
nisationernes nytte- og med rette. Netop forslaget om selvstndige
organisationer er gte syndikalistisk; dets hensigt er at sprede,
ikke at samle. Derfor er de syndikalistiske forslag orga-
nisationsfjendske. Netop grundtanken i disse rkesyndikalistiske
forslag er det, der i svundne r har vret rsag til, at de franske
fagforeninger har stet i stampe. Vi br fastholde, at eventuelle
for- andringer i organisationsformerne m ske ad udviklingsmssige
veje gennem landsforbund (fag- eller fag- og industri- forbund) og
ikke give plads for selv- stndige lokalforeninger, ligesom der ikke
br levnes plads til mere end t landsforbund indenfor hver industri,
fag eller branche. Punkt 4 Forslaget om, at de menigefagfor-
eninger selv skal beholde deres penge betyder, at hver afdeling for
sig rder over sine midler, og at forbundet (hvad enten det er et
branche-, fag- eller in- dustriforbund) ikke m have nogen fl- les
kasse. Forslagenes hovedtanke gr ligesom under punkt 3 ud p at
narre arbejderne til at sprede sig i stedet for at sammendrage
krfterne. De samvir- kende fagforbunds hidtil praktisk ud- viste
solidaritet skal efter forslaget af- lses af en papirsolidaritet,
hvis hulhed ikke dkkes af den nye solidaritetseti- kette. Her er
alts en vsensforskel mellem vort syn p fagforeningsbevgelsen og
syndikalisternes. Medens vi tager alle lovlige midler i vor
tjeneste, og under kampen hjlper de - om vi s m sige - srede og
faldne, s vil syndikalisteme ikke give sine kmpende klassefller
nogen art konomisk hjlp. Og at hjlpe strejkende kammerater alene
med sympatimanifester fylder ikke meget i sultne maver! At afskaffe
konomisk sttte under kampene ville vre ogs at afskaffe kampene; men
det er da benbart ogs forslagenes hensigt. Hvis vore organisationer
fulgte den syndikalistiske sirene og oplste sig i en rkke
selvstndige foreninger uden midler, men med navn af industrifor-
bund, hvis enkelte afdelinger trak hver sin vej uden at eje midler
eller krfter - hvilken bedrvelighed, hvilket anarki, hvilken
Augiasstald at rense! Det ville vre at brnde vore skibe og at
nedgrave vore vben. Det ville vre at opgive vor kamp, hvis sejrrige
resultater vi hver dag har for je. Overvejelser i DsF 's inderkreds
19 . .. (til pkt. 5) Flere organisationer i samme fag er
selvflgelig det rene selvmord; arbejds- giverne spiller s vidt
muligt organisa- tionerne ud mod hverandre osv. Men selv under de
gunstigste forhold ender kampene hurtigt uden resultat, da den
syndikalistiske forening ingen mid- ler har. Af den grund har
arbejdsgiverne heller ikke synderlig respekt for et sdant
syndikat.Netop de strke fag- foreningskasser har jo ellers ofte
betaget arbejdsgiverne lyst til krig i et givet je- blik. Den
solidariske handling, som syn- dikalisterne stter i hjsdet, m da
og- s have faldet selve forslagsstillerne lidt flov. For at fylde
bedre op i landskabet har man spaltet det magre program ud i nogle
tynde pinde efter den gamle op- fordring: Rid lngere bort - vi er
jo et helt kompagnil - Efter at den mest virk- ningsfulde
solidaritet (den konomiske) er kastet overbord, har
forslagsstillerne delt den lille rest i fire dele - nogle bid- der,
som nppe er til at finde frem. De kaldes a. Den lokale
sympatistrejke. b. Den udvidede sympatistrejke. c. Den solidariske
obstruktion. d. Den solidariske boykotning. Som man ser er det i
alt vsentligt, hvad vi altid har haft af kampmidler. Punkt 6 Den
pludselige strejke i almindelig- hed har vi ingen synderlig fidus
til, da vi af erfaring ved, hvorledes en strejke ud- bryder. Det
ville vre naturstridigt at tro p. at en strejke som regel skulle
blive er- klret ivrksat uden forsg p mellem parterne at komme til
rette. Man sls jo ikke for krigens skyld, men for gevin- stens.
Hvad de pludselige strejker angr br tilfjes, at pludselige strejker
(og lock- outer) ville vre kampe, som arbejder- klassen kun kunne
nske i specielle til- flde, idet man vel nppe kan tnke sig
forholdene delt sledes, at kun den ene part havde ret til pludselig
arbejds- standsning (arbejderne), medens den anden pan
(arbejdskberne) var pligtige at give varsel. I s fald kunne der jo
ved enkelte lejligheder mske opns noget ad denne vej. Men forvrigt
synes den syndikalistiske opfattelse af, hvorledes
arbejdsforholdene lovfstes, at vre af en sdan art, at de opnede
arbejds- resultater er hjst problematiske, hvilket erfaringerne fra
syndikalismens hjem- sted stadig bekrfter. Kampe, der skal fres
uden midler og uden lovligt fastslede resultater har in- tet
tillokkende ved sig for os, og vi anser det for en forbrydelse at
fre stands- fller til kamp under s vanvittige
- 18. 20 Overvejelser i DsF's inderkreds kampvilkr. Sabotage vil
i almindelighed vre et strafbart middel, som af den grund ikke kan
tilrdes. Punkt 7 Forslagsstillerne vil have al myndig- hed taget
svel fra forbundene som fra centralisationen, sledes -at hver
enkelt forening for sig bestemmer om sine egne sager; derimod/skal
forbundene svel som centralisationen have ret til at give rd.
Antagelig m dette medfre, at de givne rd skal hres inden beslutning
tages, hvilket vil forsinke beslutningens udfrelse. Men det
hovedsagelige er dog, at hvis de givne rdikke flges, vil den rdede
organisation praktisk talt vre uden sttte og klare sig selv. I det
hele taget synes det foreslede organisationsapparat beregnet p at
virke ganske - lad os sige udvendigt, uden nogen sjl og uden
forbindelse med arbejderklassens fllesinteresse. I virke- ligheden
vil forandringen fra det hidtil- vrende til det foreslede vre som
at g fra en virkelig flles kamp til en hoben tomme talemder. Punkt
8 Sluttelig faststtes tillidsmndenes lnninger efter det vedkommende
fags gennemsnitsln, og denne beregning har nogle strkt
ijnespringende sider. For det frste vil det i reglen vre uretfr-
digt at beregne en tillidsmands ln efter ' fagets gennemsnitlige,
da tillidsmanden af mange grunde helst vlges blandt de arbejdere,
der har den hjeste ln. Ved at faststte den gennemsnitlige'lnsom
normalln, vil man afskre de dygtigste arbejdere fra at ptage sig
lnnede til- lidsposter, hvis de da ikke vil lide tab. Dertil
kommer, at en tillidsmand i reg- len har en ualmindelig lang
arbejdsdag, og frer et liv, der daglig medfrer ad- skillige
udgifter, som andre arbejdere OPGAVER Hvorfor anmoder formanden for
DSF (Madsen) Gran om at udarbejde et memorandum angende den
syndikalisti i: ellerser fritagne for. For disse udgifter br
tillidsmanden have en rimelig erstat- ning. ' Men dernst forekommer
det ret mrkeligt, at forslaget, der konsekvent sger at sprede og
adskille organisatio- nemes enhed, p dette specielle og som Opregn
de trk ved den syndikalistiske bevgelse, som Gran fremhver! v Gr
rede for Grans principielle syn p syndikalismen under henvisning
til teksten - herunder ml, midler, virkninger r arbejderbe-
vgelsen, holdning til tillidsmandsordningen. frt en fllesbestemm
Ligesom for- sl'agene sger stillet or ' ationerne og de enkelte
foreninger . v es frit p alle mder, burde konsekv vre, at de
enkelte foreninger istille uden nogen flles, bindende regel, : Gran
slutter: I [4 bevgelse? i '6. a t!
- 19. ix ' i I i l i i l Marxisi'neog Socialdemokrati: Det
kommunistiske manifest Marx/Engels, Det kommunistiskeManifest
(1848), IO. oplag. forlaget Tiden 1968, s. 36 - 37. Vi har allerede
ovenfor set, at arbejder- revolutionens frste skridt er at hve
proletariatet op til den herskende klasse, at tilkmpe
sigemokratiet. Proletariatet i il bruge sit politiske herredmme til
efterhnden at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at
centralisere alle produktionsinstrumenter i statens hnder, d.v.s. i
hndernep proletaria- tet organiseret som herskende klasse, og til
at ge mngdenaf produktionskrf- ter s hurtigt sommuligt. Dette kan
naturligvis i begyndelsen kun ske ved despotiske indgreb i ejen-
domsretten og i;de borgerlige produk- tionsforhold, altsved
foranstaltninger, der vil forekomme konomisk utilstrk- kelige og
uholdbare, men som under be- vgelsens forlb vil vokse ud over sig
selv og er uundgelige som middel til at revolutionere hele
produktionsmden. Disse foranstaltningervil naturligvis vre
forskellige ii de forskellige lande. Men for de mest udviklede
lande vil flgende foranstaltninger sikkert i al- mindelighed kunne
anvendes: l. Ekspropri *tion af grundejen- dommen og anvw ndelse af
jordrenten til statens udgifter.i 2. Skat efter strkt stigende
skala. 3. Afskaffelse af arveretten. 4. Konfiskering af al ejendom,
der til- hrer emigrantejog oprrere. 5. Centraliseiing af kreditten
i sta- tens hnder ved hjlp af en national- bank med statskapital og
absolut mono- pol. 6. Centralisering af transportvse- net i statens
hadnder. 7. Forgelse af nationalfabrikerne og
produktionsmidlbrne,opdyrkning og for- bedring af jord efter en
samlet plan. 8. Lige arbejdstvang for alle, opret- telse af
industrielle armeer, srlig inden- for landbruget. 9. Forening af
landbrug og industri, gradvis ophvelseaf modstningen (15) mellem
land og by tilstrbes. 10. Offentligog gratis opdragelse af alle
brn. Afskaffelse af brns arbejde i fabriker i den nuvrendeform.
Forbin- delse af opdragelsenmed den materielle produktion osv. Er
klasseforskellene under denne ud- i 15 I de senere tyske' udgaver,
fra og med udgaven 1872, str der i stedet for modstningen -
forskellen -Redl vikling forsvundet og al produktion sam- let i
hnderne p samfundets med- lemmer selv, s mister den offentlige '
magt sin politiske karakter. Politisk magt i egentlig betydning er
een klasses organiserede magt til at undertrykke en anden med. Nr
proletariatet i kampen mod bourgeoisiet ndvendigvis samles til
klasse, ved en revolution gr sig til her- skende klasse og som
herskende klasse ophver de gamle produktionsforhold med magt, s
ophver det med disse produktionsforhold eksistensbetingel- serne
for klassemodstningen, for klas- ser (16) overhovedet og dermed sit
eget herredmme som klasse. Program for Socialdemokratiet i Danmark
Program f. Soc.Dem/Aarhus 1908. Arbejdet er kilden til al
samfundsrig- dom og kultur og hele udbyttet br til- falde dem, der
arbejder. I det nuvrende samfund tages arbejdsmidlerne (grund,
jord, fabriker, maskiner, samfrdselsmidler osv.) i sti- gende grad
i besiddelse af kapitalisterne, hvorved disse tilvender sig
udbyttet af rtusinders arbejde. Kapitalistemes herredmme over
arbejdsmidlerne er r- sag til politisk ufrihed, social ulighed samt
splid mellem nationerne, hvilket skaber elendighed for samfundets
pro- duktive medlemmer. Ophobningen af arbejdsudbyttet hos et
mindretal af samfundsmedlemmer i forbindelse med den stigende
udvikling af de tekniske hjlpemidler medfrer efterhnden den p eget
arbejde hvi- lende smdrifts undergang og gr det store flertal af
samfundsmedlemmer af- hngigt af den koncentrerede kapital. Den
lille hndvrker, handlende og jordbruger er allerede nu i hj grad
af- hngig af kapitalen; derfor m disse samfundsklasser have
interesser flles med lnarbejderne. Privatkapitalismen umuliggr en p
retfrdighed grundet samfundsordning og fremkalder planls
produktion, hvor- ved uhyre vrdier gr til grunde. Socialdemokratiet
krver derfor ar- bejdsmidlemes overgang til samfunds- ejendom,
hvorved det nuvrende klasse- ,samfund med sine interessemodst-
ninger aflses af et harmonisk fllesar- bejde med planmssig
produktion og en 16 I de senere tyske udgaver, fra og med udgaven
1872, str der i stedet for for klasser over- hovedet - det ophver
alle klasser Overhove- deta. -Red. Marxisme og Socialdemokrati 21
retfrdig fordeling af udbyttet i materiel og kulturel henseende
under det ar- bejdende samfundsdemokratiske le- delse.
Socialdemokratiets hovedforml Gende ud fra foran nvnte grundst-
ninger, tilstrber det danske Social- demokrati at opn den
offentlige magt i samfundet for ved hjlp af dette lovlige vben at
gre alle arbejdsmidler til fol- kets flles ejendom. Den folkelige
lov- givnings middel til at gennemfre sam- fundsproduktionens store
vrk er eks- propriation (tvangsafstelse mod erstat- ning) af
arbejdsmidlerne. ' ' Socialdemokratiet i Danmark virker indenfor
den nationale ramme for gen- nemfrelse af partiets krav, men aner-
kender, at socialismen er mere end et na- tionalt og lokalt sprgsml
og at dens gennemfrelse krver samvirken af alle landes arbejdere.
Socialdemokratiets op- gave er alle menneskers fuldkomne fri-
grelse uden hensyn til kn, race eller nationalitet. " ' Som
overgang til samfundets socia- listiske organisation, til
beskyttelse for det arbejdende folk og til fremhjlpning af dets
konomiske, intellektuelle og mo- ralske vel indenfor det
kapitalistiske samfund opstiller det danske Social- demokrati
flgende fordringer: I. Politiske og kulturelle krav l. Almindelig
lige og direkte valgret med hemmelig afstemning til alle offent-
lige hverv for mnd og kvinder fra 21 rs alderen. Valgdagen en
almindelig fri- dag. 2. Etkammer-systemet. Al udvende og lovgivende
myndighed hos folket gen- nem dets reprsentation. Folkeafstem- ning
i vigtigere sprgsml og forslagsret for befolkningen.
Administrationen direkte under folkereprsentationen. 7. Afskaffelse
af den stende hr. In- ternationale stridigheder afgres ved
voldgift. 8. Vederlagsfri retshjlp. Offentlig og mundtlig
retspleje. Nvningedom- stole udget fra almindelig valgret for alle
fuldmyndige mnd og kvinder. Sik- ring mod misbrug af
varetgtsarrest. Omformning af straffesystemet til et for-
bedringssystem efter humane princip- per. Lovovertrdelser, der er
en flge af de sociale og politiske klassekampe, m ikke behandles
som forbrydelser. Afskaffelse af militre og gejstlige ret- ter. 9.
Tjenestetyende, sfolk og andre medborgere, der er underkastet
srlige
- 20. 22 DsF's opbygning love, stilles i politisk og retslig hen-
seende lige med andre samfundsmed- lemmer. II. konomiske og sociale
krav 10. Afskaffelse af 'skatter og love, som skaber en uretfrdig
varefordyrelse for befolkningen. Direkte skat med sti- gende skala
samt en strkt stigende arveafgift. ll. Stat og kommune overtager de
store samfrdsels- og samkvemsmidler samt alle monopoler og alle
virksom- heder, der antager karakter af mono- poler. Ogs anden
produktion organise- res efterhnden under samfundets umid- delbare
ledelse eller kontrol. 12. Stat og kommune udfrer selv de
offentlige arbejder, eventuelt under med- virken af arbejdernes
organisationer. Hvor licitation endnu bestr, sikres der arbejderne
tarifmssige vilkr. 13. Fideikommiser og prstegrds- jorder inddrages
og anden til salg vren- de landejendom kbes af staten eller
kommunerne. Heder og andre uopdyrkede jord- arealer tages i
besiddelse af staten for s vidt muligt at opdyrkes og kultiveres.
Staten og kommunerne overdrager OPGAVER brugen af de dem tilhrende
jorder, som. egner sig til dyrkning, til landarbejdere, og hjlper
disse til at komme i besid- delse af brugsretten til de forndne
driftsmidler. Staten sger at ophjlpe driften af landejendomme og at
'lette jordens over- gang til samfundsejendom ved at give adgang
til prioritetsln gennem en stats- bank. Stat og kommune sger i
strst mulig udstrkning at fremme fllesdrift i land- bruget p en
sdan mde, at udbyttet til- falder de ved driften beskftigede arbej-
dere, med fradrag af det dem plignede bidrag til samfundet. For
statens regning oprettes forsgs- stationer i landets forskellige
egne. Der oprettes landbrugsskoler, hvortil hus- mnd og
landarbejdere har vederlagsfri adgang. Staten giver regler for og
frer tilsyn med private fste-, leje- og tyendehuses opfrelse,
indretning og benyttelse. 14. Offentlig statistik angende arbejds-
og omstningsforhold. 15. Offentlig vederlagsfri sygepleje. Human
omsorg for syge, gamle og arbejdsudygtige ved staten. Forsikring
mod arbejdslshed. ' 16. Lovbestemt maksimalarbejds- dag p hjst 8
timer. - Mnds og kvin- ,x 4 i ders arbejde i de forkelligeindustri-
grene betales efter sammetarif. - Af- skaffelse af det p
udbytningberegnede hjemmearbejde. - Forbud mod sndags-, helligdags-
og natarbejde, som ikke er samfundsndvendigt. - ;Forbudmod alt
lnarbejde eller arbejde, der hindrer brns skoleuddannelse li den
skoleplig- tige alder. - 17. Kontrol med arbejdspladser, fa-
briker, vrksteder, fo'rretningslokaler, handels- og
fiskerifartjerog overhove- det alle steder, hvor deriarbejdesfor
ln, samt med arbejderboliger,der udlejes af arbejdskbere, og
medllokaler,der an- vises arbejdere til opholds-, spise- eller
sovested, ved personer, valgt af arbej- derne. - Der opfres
kommunale arbej- derboliger, til hvilke dbr ydes statstil- skud.
Boligerne forblivbr som kommu- nens ejendom. Udgifterne for
brugerne af disse boliger m ikke overstige de til vedligeholdelse,
forrentning og amorti- sation ndvendige belb. 18. Udfrelse af
arbejdet i straffe- og forsrgelsesanstalter pren sdan mde, at det
ikke konkurrerer' med det almin- delige, normalt udfrte arbejde i
sam- fundet udenfor. Forbud mod overdragelseaf arbejds- kraften i
sdanne anstalter til private arbejdskbere. Sammenlign holdningen
til det eksisterende (borgerlige) samfund i uddraget af Det
kommunistiske manifest med holdningen i Social- demokratiets
program. Hvad er den vigtigste forskel? Med hvilke midler vil
Socialdemokratiet gennemfre sine ml? Hvad er forudstningen for, at
Socialdemokratiets program vil blive gennemfrt? DsFs opbygning
Opbygningen Ned med De samv. Fagforbundl Et par ord af en
fagforeningsmand. Pjece, Kbh. 1911 (l), uddrag, s. 36 if.
Organisationernes stilling indenfor De samvirkende Fagforbund
Konflikters godkendelse Som vi har set under afsnittet om opret-
telsen af De samvirkende Fagforbund (s. 9), er organisationernes
stilling indenfor denne centralorganisation ganske den samme som
den var i sin tid indenfor De samvirkende Fagforeninger i Kben-
havn og som forbundsafdelingernes stil- ling er indenfor et
forbund. I din fagfor- ening eller dit forbund er der jo ingen, 1
Forfatteren er Martin Olsen der kan indtrde i en lnbevgelse eller
strejke p egen hnd eller under alle for- hold. Det forlanges alts,
at bde en ln- bevgelse og en konflikt, for at de kan nyde sttte,
skal vre godkendt af orga- nisationen eller dens ledelse. Kan du
forvrigt tnke dig nogen som helst anden ordning mulig indenfor en
organisation? Nej, det vil du ikke kunne. Thi du ved, at man vel
kan til- fantasere sig et slaraffenland, hvor man stiller krav,
nedlgger arbejdet osv. uden at bryde sig det bitterste om kon-
junkturerne, om der er arbejdslshed i dit eget eller i andre fag,
om der er mange andre strejker osv. eller uden at bekymre sig om,
hvorfra strejkeunder- stttelsen skal komme; men du ved ogs, at man
ikke kan fremkalde en sdan til- stand i det praktiske liv i det
nuvrende samfund. Vi m alts holde os til den drje virkelighed og
indrette vore lnbe- vgelser derefter. Derfor lyder den fundamentale
be- stemmelse i De samvirkende Fagfor- bunds love sledes: Ethvert
forbund eller forening, som ptnker at fordre en lnforhjelse,en
indskrnkning af arbejdstideneller an- den forbedring af
arbejdsvilkrenefor fagets arbejdere, skal, forsvidtder her- til
krves sttte fra De samvirkende Fagforbund, meddele dette til
forret- ningsudvalget forinden j-opsigelseaf en bestende
overenskomst'finder sted og forinden fordringerne stilles til
arbejds- kberne. Vi er da forhbentlig enige om, at denne
bestemmelse er fuldt ud p sin plads. De samvirkende Fagfonhmds
ledelse Systemet Det skal jo navnlig vre' galt fat med det system,
hvorefter De samvirkendeFag- forbund ledes. Lad os da se.
FT,..-
- 21. .I i , ' 1 I det offentligeliv protesterer arbej- derne,
med god grund, mod, at en rege- rende overklassfgr valgretten afhn-
gig af ejendom ,ller indtgt (2) fordi den ubemidlede befolkning
derved hindres i den fulde udv'jse af sine borgerrettig- heder. De
forla er selvstyre i den videst mulige udstrkning,hvilket vil sige:
Medbestemmelsesreti kommunale og politiske forhol i under lige
vilkr for alle mnd og kvin er over en vis alder, at udve gennem
reprsentanter, valgt ved direkte og lige valg. I fagforenirerne er
selvstyretanken gennemfrt. edlemmerne behandler sagerne p deres
mder og tager der be- slutning. Men nr der skal trffes flles-
afgrelser, d. e. lafgrelser,der tillige an- gr andre, t. ex, alle
afdelinger i et for- bund, da er den enkelte forening natur- ligvis
ikke kom tent til at trffe beslut- ning alene. Her m kan der nppe
vre uenighed. ' Nu kan man; jo ikke samle alle et for- bunds medlem
'er fra hele landet p t sted til afgren e forhandlinger, og man kan
flgelig endnu mindre samle alle landsorganisationens ca. 100.000
med- lemmer til mde p t sted. Derfor vl- ger alle medlemmerne i en
organisation under lige vilkr reprsentanter, som nyder deres
tillid, og til dem m vi i mange tilflde overdrage at trffe af-
grelse p vore* vegne, enten p en kon- gres eller i srlig anledning,
f.eks. an- gende ivrksttelseeller afslutning af en konflikt. 1
Dette er det ireprsentativesystem, men fremget af selvstyret. Det
er ikke 1 ptvungetos oven- eller udefra, men ved- taget af egen fri
magtfuldkommenhed af vore fagforeninger, fordi de har set, at et-
hvert andet system - f.eks. urafstem- ninger 0m ethvi rt sprgsml -
ville vre upraktisk og hfndrendefor arbejdet. Af den grund bruger
man ogs det repr- 1 sentative syst m i alle vore fagfor- eninger
uden u udtagelse,og det benyttes i stigende udstrkning. Flgelig har
fagorganisationerne vedtaget, at det ogs skal benyttes inden for De
sam- virkende Fagforbund, allerede af den simple grund, at noget
andet ikke lod sig praktisere. Dette var. alts systemet.
Sammenstningen Og hvorledes br De samvirkende Fag- forbunds ledelse
da sammensata? vil du sprge. _ Den bestr af 3 led. i 2 Illg. den
gldendevalglov var der priviligeret valgret til Landistinget. 1 l
(Martin Olsen skildrer derefter sammen- stningen, som kan
illustreres af flgen- de figurz) DsF's forretningsudvalg vlger 14
medlemmer vlger12 medl. DsF's general- forsamling Den hjeste
myndighed i alle forhold er generalforsamlingen. Denne bestr af
samtlige forbunds hovedbestyrelser samt 1 reprsentant for hver af
de enkeltvis indmeldte foreninger og 1 for hver af arbejdernes
lokale fllesorga- nisationer. Forretningsudvalget holder i reglen
mde 1 gang ugentlig. Som nvnt har det den daglige ledelse, men det
skal i alle vigtige sprgsml rdfre sig med reprsentantskabet, enten
ved korre- spondance eller ved mder, som om forndent kan indkaldes
med 2 dages varsel. Ordinrt holder reprsentantskabet mde en gang om
ret, men forvrigt s ofte forretningsudvalget eller mindst 15
medlemmer finder det ndvendigt. Generalforsamlingen, der afholdes
hvert 2. r, afgr i sidste instans ethvert stridssprgsml, der mtte
opst mel- lem de enkelte led indenfor De samvir- kende Fagforbund.
Nu skal du ikke blive bange! Jeg har ikke i sinde at tage livet af
dig med en omstndelig forklarin! af hele loven for De samvirkende
Fagforbund; men vor opgave her er jo ikke at fordmme
landsorganisationen, men derimod at be- dmme den ud fra de
foreliggende for- hold, og blandt disse er det ndvendigt frst og
fremmest at kende det grund- lag, hvorp landsorganisationens
ledelse virker. Sanktionsbegring Nr nu et forbund eller en
enkeltvis ind- meldt forening nsker andre forbunds og foreningers
sttte, f.eks. til gennemfrel- sen af en lnforhjelse, m organisatio-
nens ledelse alts henvende sig til De samvirkende Fagforbunds
forretnings- udvalg. Det enkelte fag kender sine egne, indre
forhold - og dem kender det bedre end andre - men det kender ikke
de fag- lige forhold i almindelighed. Dette gr derimod
landsorganisationens forret- ningsudvalg, og ud fra dette kendskab
m udsigterne for det enkelte fags ln- bevgelse i reglen bedmmes.
DsF's opbygning 23 Soc.dem. parti- ledelse (forret- ningsudvalg)
Soc.dem. forbunds for- retningsudvalg (uddrag fra 42 ff.) Det er
skammeligt! Arbejderbe- vgelsen er p afveje. Man ngter at yde
strejkende kammerater en hjl- pende hnd, lyder det, fra dem, der
enten ikke kan eller ikke vil forst, at vore organisationer ville
ende i opls- ning og anarki, hvis vi ikke ville over- holde den
grundlov, som vi selv har ind- sat med arbejderklassens tarv for
je. (efter et afsnit om lockout-trussel fort- sttes) Tankelshed
eller forst? Tror du nu, at man fra alle sider ser, at vor egen
vrdighed krver, at arbej- dernes fllesafgrelse p reprsentant-
skabsmdet respekteres? Du tager da fejl. Nu rbes der: Man fratager
fagene deres selvbestemmelses- ret! Skal dette vre demokratisk
selv- styre? De samvirkende fagforbund vil tvinge de strejkende i
arbejde! De er politi for arbejdsgiverforeningen! Dette er
forrderi! Lockout-truslen burde vret mdt med en storstrejke!
Arbejds- giverforeningen nsker, at alle organisa- tionerne tilhrer
De samvirkende Fag- forbund. Ja, det lyder mske bestikkende for
dem, der ikke tnker. Du har mske selv haft dine anfgtelser, nr du
har hrt en og anden tale sledes. Lad os derfor se lidt p, hvad
disse strke ord indeholder. Har vi selvbestemmelsesret? At et fags
arbejdere bliver utilfredse, nr de ikke kan f gennemfrt de af dem
n- skede resultater, er der intet mrkeligt i. Men i afgrelser af
sprgsmlet om, hvorvidt de kan gennemfres under de foreliggende
forhold, vil det direkte in- teresserede fag ikke altid vre uhildet
dommer, og det kan navnlig ikke vre eneste dommer, nr det fortsatte
forsg p gennemfrelsen drager andre fags ar- bejdereimed ind i
striden. I virkeligheden ville det strejkende fag alts ikke have
noget valg, selv om det
- 22. 24 DsF 's opbygning stod udenfor landsorganisationen. Dets
selvbestemmelsesret ville kun vre ind- bildt, da dets stilling p
forhnd var' bestemt af forholdene p samme mde som reprsentantskabet
i De samvir- kende Fagforbund s sin stilling be- stemt af
forholdene. Derfor giver man den tvang, hvorom der er talt, en
falsk rsag, nr man siger, at den skyl- des De samvirkende
Fagforbund. Det er ikke landsorganisation, men et sammen- trf af
forhold, hvorover arbejderne ikke er herrer i det givne jeblik; for
det fr- ste er det taktiske fejlgreb fra arbejder- nes egen side,
dernst er det konjunk- turerne, hensynet til arbejdernes flles-
interesse, arbejdsgivernes organisation osv., der plgger tvangen,
og det er altid dem - og dem alene - der laver for- rderi og agerer
politi for arbejds- giverforeningenog tvinger arbejderne til at
opgive en pbegyndt konflikt, for- inden de endnu har net det, de
skulle. Forrderi? Ja, det ville vre forr- deri mod arbejderne, hvis
den ansvar- lige fllesledelse for vore fagorganisa- tioner lod sig
lede af nogle ansvarslse menneskers tilrb. Lad os hbe, at det
aldrig vil ske! Reprsentantskabet har da heller ikke taget
bestemmelsesretten fra no- gen. Der er ved den gldende lov givet
det en ret og en pligt til at trffe flles- afgrelse p samtlige fags
vegne, p samme mde, som det gives kongres- sen i et forbund ret og
pligt til at trffe fllesafgrelse p samtlige forbundsaf- delingers
vegne. Reprsentantskabet er kommet til njagtig det samme resultat,
som det strejkende fag mtte komme til, hvis det skulle afgre sagen
p eget ansvar. Demokratisk selvstyre Beskyldningen for at ve
attentat mod det demokratiske selvstyre er s falsk som noget.
Skulle det monstro kaldes demokra- tisk selvstyre, at det enkelte
fag tog be- slutning for alle de andre fag, uden hen- syn til
flgerne? Ville man i din fagfor- ening lade en enkelt arbejdsplads
eller i dit forbund lade en enkelt afdeling trffe bestemmelse om,
hvorvidt faget skulle modtage en lockout eller ikke. Hvad ville der
ske i vore organisa- tioner, hvis dette blev reglen? Der ville ske
dette, at i dag l ledelsen her, i mor- gen der og i overmorgen -
ingen steder! Men dette er anarki og tilfldigheder og intet styre,
hverken af den ene eller an- den art og allermindst et demokratisk
OPGAVER styre. Det ville blive vore fagforeningers dd; intet
mindre! Storstrejke! Men hvorfor besvarer man da ikke
arbejdsgiverforeningens lockout-trusler med en storstrejke, sledes
at det vrige samfund tvinges til at tage affre for at mane
truslerne tilbage i deres ophav? Sdan sprger mske ogs du. Og det
skal indrmmes, at tanken om at stte hrdt mod hrdt, om at sl igen,
kan vre fuldkommen berettiget. Men herp kommer det jo slet ikke an.
Det kom- mer, i dette hrdhndede samfund, mindre an p om du har
retten end om du har magten p din side. Og det er det, du ikke har
under de her skildrede for- hold. Det glder da for arbejderne, og
det glder navnlig for den af dem selv valgte ansvarlige ledelse, om
at se dette og handle derefter. I denne forbindelse ser jeg ganske
bort fra den absolutte generalstrejke, det foresvver anarkisterne
som et red- ningsmiddel, for nogle endog som det eneste til at
hjlpe underklassen ud af klassesamfundets rdsler; jeg gr det
allerede fordi jeg anser det for at vre umuligt at ivrkstte den, og
fordi jeg ville anse den for at vre undvendig, hvis den var mulig.
Storstrejken skal da ikke vre et forlorent-radikalt nummer p
plakaten, eller et blot skrmmebillede, hvormed man slr om sig i
tide og utide, eller et foster af en naiv tro p lykkelige mirak-
ler og tilfldigheder.Nej - storstrejken er et sprgsml om
hensigtsmssig- heden; den skal bres frem af en strk stemning, men
stemningen alene er ikke nok. Hvis en storstrejke skal komme, skal
det vre som en velovervejet, i en- keltheder organiseret og i fuld
enighed besluttet alvorlig og ophjet handling, der brer sejrens
mulighed i sig selv ved den orden, sikkerhed og kraft, hvormed den
udfres. I modsat fald er du p gyn- gende grund. Det er sdanne
grunde, der har vret bestemmende for Landsorganisationens
reprsentantskab til ikke at lade sig lede af' de lidet overvejede
opfordringer - mske endda fra udenfor stende orga- nisationer - til
at erklre storstrejke som svar p lockout-truslen i anledning af den
i dette afsnit skildrede konflikt. Hvis du alvorligt vil tnke
derover, vil heller ikke du komme til nogen anden slut- ning. Men
for resten kommer de folk, der sledes uden videre krver
storstrejke, i 4 ,r-A- .- Wa-n, ulselig modstrid med lideresegne
be- skyldninger mod De samvirkendeFag- forbund for at ville fratage
det enkelte fag bestemmelsesretten. Thi hvad de her krver, er intet
mindrejend et diktato- risk pbud om arbejdsnedlggelsefor at udvide
en bestende konflikt i et andet fag. Et sdant pbud villenetop vre
at fratage de enkelte organisationer en be- stemmelsesret, som er
hjemlet dem efter fllesloven f