2

Turismen i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark Marts 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere:

Christian Ørsted Brandt, cand.oecon.agro Chefkonsulent i VisitDenmark E-mail: cb@visitdenmark.com

Thomas Thessen cand.polit Chefkonsulent i VisitDenmark E-mail: tth@visitdenmark.com

© VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

  3

Indhold Indhold............................................................................................................................................................ 3 Sammenfatning ........................................................................................................................................... 4 Formålet med rapporten .......................................................................................................................... 6 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland ............................................................................... 8

1.1 Turismeforbrug pr kommune ................................................................................................. 8 1.2 Turismeforbrug pr marked ...................................................................................................... 9 1.3 Turismeforbrug efter formål ................................................................................................. 10 1.4 Turismeforbrug efter overnatningsform........................................................................... 11 1.5 Turismeforbrug efter produktgruppe ................................................................................ 12

Kapitel 2. Turismens samfundsøkonomiske effekter .................................................................. 14 2.1. Beskæftigelse ............................................................................................................................ 14 2.2. Værditilvækst ............................................................................................................................ 18 2.3. Skatter og afgifter ................................................................................................................... 20

Kapitel 3. Sæsonafhængighed i Region Sjælland ........................................................................ 21 Kapitel 4. Turismens udvikling i Region Sjælland ........................................................................ 23 Kapitel 5. Guide Danmark produktoversigt............................................................................... 25 Kapitel 6. Markedsforventninger til 2010 .................................................................................. 27 Bilag 1. Turismeforbrug pr kommune............................................................................................... 30 Bilag 2. Turismens samfundsøkonomi kommunalt................................................................... 2 Bilag 3. Sæsonindikator kommunalt .............................................................................................. 5

  4

Sammenfatning Region Sjælland udgør et turismeforbrug på 7,4 mia. kr. godt 10 pct. af landets samlede tu-rismeforbrug. Turismen udgør 1,8 pct. af regionens samlede udbud og dermed på niveau med turismens økonomiske betydning i landet generelt. Ud af den samlede turismeomsætning udgør den overnattende turisme 45 pct. Regionens tu-risme er relativt stærkt afhængig af fire hovedmarkeder; danskere, tyskere, nordmænd og svenskere, hvoraf hjemmemarkedet alene udgør 53 pct. af turismeomsætningen. Turismen skaber beskæftigelse svarende til godt 13.200 årsværk, eller 4 pct. af regionens samlede beskæftigelse. Heraf er de 43 pct. er inden for turismekarakteristiske brancher; over-natning, restaurant, transport, rejseservice og forlystelser/attraktioner, mens resten navnlig skabes i detailhandlen og forsyningsbrancher ved indirekte effekter af regionens egen turisme og fra underleverancer til turismen i andre regioner. Der er en større økonomisk integration i den turismemæssige værdikæde blandt kommunerne i Region Sjælland end for landets kom-muner generelt. Turismen genererer i alt 2,3 mia. kr. i offentlige provenuer, hvoraf regionens kommuner direk-te modtager 241 mio. kr. i indkomst- og selskabsskatter og regionen selv 202 mio. kr. Resten tilfalder staten. I tabel 1 herunder er de økonomiske nøgletal for regionen opsummeret. Tabel 1. Oversigtstabel Region Sjælland. Turismeforbrug i regionen 7.439 mio. kr. Andel af regionens samlede udbud 1,8 pct. Regionens største markeder målt i turismeforbrug: Danmark 3.916 mio. kr. Tyskland 1.119 mio. kr. Sverige 797 mio. kr. Norge 672 mio. kr. Turismeskabt værditilvækst i regionen1 5.791 mio. kr. Andel af regionens samlede værditilvækst 3,8 pct. Turismeskabt beskæftigelse1 13.237 årsværk Andel af alle regionens beskæftigede 4,0 pct. Turismeskabt skatteprovenu i regionen 2.326 mio. kr. Overnatninger i regionen 20082 Registrerede overnatninger 4,8 mio. Udvikling 2007-20083 -2,8 pct. 1: Inkl. direkte og afledte effekter. 2: Omfatter hoteller, feriecentre, vandrerhjem, camping, lystbådehavne, lejede feriehuse 3: Udvikling er ekskl. feriehusovernatninger Kilde: VisitDenmark og Danmarks Statistik For så vidt overnatninger på de registrerede overnatningsformer; hotel, feriecenter, vandrer-hjem, feriecentre, campingpladser og lejede feriehuse er der en betydelig sæsonafhængighed i

  5

regionen, hvilket hænger sammen med regionens store afhængighed af feriehus- og camping-turisme og tilsvarende lille del af hotel og herunder navnlig forretningsrelateret overnatnings-turisme. I højsæsonen juli/august er der 2,3 gange så mange overnatninger som i en gennem-snitsmåned. I perioden 1999-2008 er regionens overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne samlet steget med 14 pct., hvilket er takket være en vækst i hjemmemarkedet på 20 pct. De udenlandske overnatninger er faldet med 4 pct., hvor en sær-deles kraftig vækst i både nordmænd, svenskere og hollændere i perioden ikke har kunnet opveje et markant fald i tyske overnatninger i perioden på 42 pct. Bemærk at disse tal er eks-klusive overnatninger i lejet feriehus, som er den største overnatningsform i regionen.

  6

Formålet med rapporten Denne rapport beskriver turismeerhvervet og turismeøkonomien i Region Sjælland, samt ka-rakteristika ved kommercielt overnattende turister i regionen. Rapporten forholder sig til føl-gende spørgsmål: 1. Hvor stort er turismeforbruget i området og hvordan fordeler det sig på markeder, bran-

cher og turismeformer? 2. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af turismen for Region Sjælland og hvor meget

betyder turismen i forhold til regionens samlede økonomiske aktiviteter? 3. Hvordan har turismen udviklet sig i regionen og hvor sæsonpræget er den? 4. Hvad kendetegner turisterne i området: Hvilke oplevelser søger de, hvad laver de under

opholdet og hvem er de egentlig? 5. Hvilke turismeprodukter findes i regionen? 6. Hvilke forventninger er der til de primære ferieturismemarkeder i de kommende år og som

Region Sjælland også tager en del af? Tidsrammen Der er som udgangspunkt igennem hele rapporten taget udgangspunkt i de seneste tilgænge-lige data, som belyser de forskellige turismevinkler. I rapportens økonomiske del er der taget udgangspunkt i den senest offentliggjorte struktur-undersøgelse af turismen i Danmark, regionalt og kommunalt, som har referenceår 2006. At vi stadig her på tærsklen til 2010 anvender så gamle tal, skyldes at turismeforbruget skal forbin-des til nationalregnskabet, hvor 2006 stadig er seneste opgjorte år. Til gengæld dækker struk-turundersøgelsen her alle former for turisme, ikke alene de mest kendte fra de løbende stati-stikker. Da der er tale om meget grundlæggende økonomiske og turismemæssige sammen-hænge i Region Sjælland, er det samtidig vurderingen, at tallene fortsat er aktuelle. I rapportens belysning af sæsonvariation og udviklingen i turismen aktuelt i regionen, tages der udgangspunkt i registrerede overnatninger frem til og med det seneste afsluttede referen-ceår, nemlig 2008. Derved gives et opdateret overblik over de trends og konjunkturer der ses i de mest kommercielle turismeformer. Til belysning af turismeprofilen i regionen tages der udgangspunkt i VisitDenmarks seneste store turistundersøgelse af de primære kommercielle overnatningsformer, som blev gennem-ført i 2008. Denne type undersøgelse gennemføres kun hvert tredje år da den vurderes at væ-re aktuel i en årrække. Hovedkilder Rapporten er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af navnlig følgende kilder: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskabet for Danmark 2006 (RTSA) VisitDenmarks samfundsøkonomiske input-output model LINE for 2006 VisitDenmarks Turistundersøgelse 2008 af ca. 12.000 overnattende turister i Danmark Danmarks Statistiks overnatningstal for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrer-

hjem, lystbådehavne og lejede feriehuse Forklaring af nøgleord i rapporten Turisme: turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med ferie, forretning eller andet formål. I praksis tælles alle overnatninger med som tu-risme uanset den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog ikke at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til dansk endagsturisme medregnes ture som udgår fra og slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til såkaldt kultur, har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og som tager mindst tre timer. Udenlandsk endagsturisme er turister som krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af en dag.

  7

Turismeomsætning: I dette begreb ligger alt hvad turisterne bruger af penge på ferien inden for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejse) eller betales på desti-nationen. Udgifter til transport hjemmefra og til/fra den danske grænse er dermed ikke inklu-deret. Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: Som kommercielle overnatningsformer regnes hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bonde-gårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende. Registrerede overnatningsformer: Dette skal forstås som de overnatningsformer som løbende dækkes af Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, dvs. hoteller, feriecentre, vandrer-hjem, campingpladser, lejede feriehuse og gæstebådnætter i lystbådehavne. Statistikker for registrerede overnatningsformer er generelt at langt højere kvalitet og detaljeringsgrad end de øvrige overnatningsformer og endagsturisme, som typisk kun undersøges sporadisk. Derud-over vil de registrerede overnatningsformer typisk være de mest kommercielt interessante i en turismefremmesammenhæng. Direkte og afledte effekter: Bag begrebet direkte effekter ligger betydningen af turisternes direkte forbrug ’over disken’. Afledte effekter betegner dels de effekter, som det direkte for-brug skaber i forsyningsleddet i form af underleverancer og dels effekter skabt ved lønindtæg-ter fra turismen, som via privatforbruget danner ny aktivitetsskabende forbrug (inducerede effekter). Intra- og intereffekter: Intra-effekter betegner de samfundsøkonomiske effekter af turismen som forbliver i det samme område (kommune/region) som turisten har sit direkte forbrug (i herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen). Modsat gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter der ”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig når man belyser de afledte effekter, i kraft af at virksomheder der sælger direkte til turisten køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer som bor i andre kommuner end der hvor turisten serviceres. Sæsonindikator: Sæsonindikatoren er et tal som beskriver hvor meget ”sæson” der er i regio-nens turisme. Den sæsonindikator der er anvendt i denne rapport betegner forholdet mellem antallet af overnatninger i højsæsonmånederne juli og august og så en gennemsnitsmåned. Hvis tallet er lig et, betegner det at der ingen sæson er, altså at der ikke er flere overnatning i højsæsonen end i resten af årets måneder. Mens hvis tallet er større end et, betegner det hvor mange gange større disse måneder er, sammenlignet med gennemsnitsmåneden. En sæsonin-dikator tæt på én betegner en lav sæsonafhængighed, mens en sæsonindikator på to, tre eller sågar fire, betegner at turismens modtageapparat skal modtage op til her fire gange flere turi-ster i højsæsonen end ellers.

  8

Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland I VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab for Danmark er turismens samlede efter-spørgsel opgjort på kommunalt niveau for 2006. Opgørelsen er foretaget med den antagelse, at hele turistens forbrug altid er placeret i den kommune hvori overnatningen foretages eller endagsrejsen er destineret.

1.1 Turismeforbrug pr kommune Danske og udenlandske turisters forbrug i Region Sjælland er i alt på 7,4 mia. kr. Dette svarer til 1,8 pct. af det samlede udbud i regionen. Dermed ligger turismeandelen lidt under landsni-veauet på 1,9 pct. Figur 1. Turismeforbruget fordelt på kommuner og overnatningstype (mio. kr.). Sorteret efter størrelse. Region Sjælland 2006.

287

307

372

302

374

426

208

164

215

144

151

153

36

81

65

56

8

773

388

314

376

282

190

221

236

182

235

166

115

186

121

124

97

83

Roskilde    

Slagelse    

Guldborgsund   

Næstved   

Odsherred   

Lolland    

Kalundborg    

Køge   

Vordingborg    

Holbæk   

Ringsted    

Faxe   

Greve    

Sorø   

Stevns   

Lejre   

Solrød   

Kommercielle overnatningsformer Ikke‐kommercielle overnatningsformer

Roskilde kommune er i særklasse den største kommune i regionen målt i turismeforbrug. Fem andre kommuner har mellem 600 og 700 mio. kr. i turismeforbrug, mens den resterende halv-del af kommuner har 420 mio. kr. i forbrug eller derunder. Hvad angår turismeforbruget fra den kommercielt overnattende turisme ligger Lolland, Odsherred og Guldborgsund i top i regi-onen. Det skal her understreges, at kommuners turismeforbrug kan være overvurderet hvis deres overnattende turister bruger mange af deres penge uden for kommunen, eller modsat under-vurderede, hvis kommunen tiltrækker forbrug fra andre kommuners overnattende turister, fx i kraft af en populær attraktion med international/national/regional tiltrækningskraft. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor udgør Region Sjælland godt 10 af det samlede turisme-forbrug på 72,7 mia. kr.

  9

Tabel 2. Turismeforbrugt og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter

størrelse. Region Sjælland. 2006

Turismeforbruget

Kommerciel-le overnat-

ningsformer

Ikke-kommerciel-

le overnat-ningsformer og endags-

rejsende I alt Samlet udbud

Turisme-andel af

udbuddet

mio. kr. Pct. Hele Danmark i alt 37.222 35.465 72.687 3.955.765 1,9

Region Sjælland i alt 3.348 4.091 7.439 420.518 1,8 Roskilde 287 773 1.061 47.571 2,2 Slagelse 307 388 695 42.679 1,6 Guldborgsund 372 314 687 27.903 2,5 Næstved 302 376 677 35.998 1,9 Odsherred 374 282 656 17.011 3,9 Lolland 426 190 616 22.293 2,8 Kalundborg 208 221 429 53.108 0,8 Køge 164 236 400 32.666 1,2 Vordingborg 215 182 397 19.982 2,0 Holbæk 144 235 379 29.862 1,3 Ringsted 151 166 317 20.899 1,5 Faxe 153 115 268 14.475 1,9 Greve 36 186 222 19.958 1,1 Sorø 81 121 202 12.741 1,6 Stevns 65 124 189 7.073 2,7 Lejre 56 97 152 9.080 1,7 Solrød 8 83 91 7.219 1,3 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt, festivaler og lejet feriehus. Kilde: VisitDenmarks regi-onale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). I Region Sjælland stammer 45 pct. af turismeomsætningen fra turister på kommercielle over-natningsformer. Dermed er den kommercielle andel en smule under landsgennemsnittet. Den kommercielle omsætningsandel er størst på Lolland med 69 pct. og lavest i Solrød med kun 9 pct.

1.2 Turismeforbrug pr marked Nedenstående tabel 3 viser turismen i Region Sjællands største markeder. Knap halvdelen af turismeforbruget, 47 pct., bliver anvendt af udenlandske turister. Dermed ligger den uden-landske andel i regionen lidt under niveauet for hele Danmark. De fire største markeder; Dan-mark, tyskland, Sverige og Norge udgør 88 pct. af turismeforbruget. Dermed er markedskon-centrationen i Region Sjælland kun en smule større end for landet generelt.

  10

Det danske marked er suverænt det vigtigste i Region Sjælland med 53 pct. af turismeforbru-get. Tyskland er det største udenlandske marked og står for 1,1 mia. kr. eller 15 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen, efterfulgt af det svenske marked med et forbrug på 797 mio. kr. (11 pct.). I forhold til landsgennemsnittet er de svenske og britiske markeder relativt vigtigere for Region Sjælland. Tabel 3. Turismeforbrug fordelt på markeder. Region Sjælland. 2006

Turismeforbrug

Fordeling af regionens

turismeforbrug

Fordeling af hele Danmarks turismeforbrug

mio. kr. Pct. I alt 7.440 100 100 Danmark 3.916 53 50

Udlændinge i alt 3.523 47 50 Tyskland 1.119 15 14 Norge 672 9 10 Sverige 797 11 8 Holland 113 2 2 Polen 34 . 2 Storbritannien 195 3 . Øvrige lande 594 8 12 Note: Tallene er revideret siden VisitDenmark publikationen: ”Turismens økonomiske betydning i Dan-mark 2006”. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). For en detaljeret oversigt over markedsforbruget pr kommune, se bilag 1.

1.3 Turismeforbrug efter formål

Tabel 4 viser fordelingen af turismeforbruget på forretning og ferie. Forbruget i Region Sjæl-land er stærkt præget af ferieturismen. Mere end tre fjerdedele (77 pct.) af turismeforbruget bliver foretaget af ferierejsende. De udenlandske gæster står for 60 pct. af turismeforbruget inden for ferierejserne. Derimod er danskere helt dominerende indenfor forretningsrejser med 94 pct. Tabel 4. Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og Danmark/udland

Region Sjælland. 2006

I alt Forretningsrejser Ferierejser

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 7.440 100 1.694 100 5.746 100 Danmark 3.916 53 1.597 94 2.320 40 Udland 3.523 47 97 6 3.426 60 Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). For en detaljeret oversigt over formålsforbruget pr kommune, se bilag 1. Fordelingen i nedenstående tabel 5 viser, at tre fjerdedele af det samlede turismeforbrug i Re-gion Sjælland stammer fra overnattende gæster. Denne procent er henholdsvis 55 og 81 pct. for forretnings- og ferierejser. Så næsten halvdelen af de forretningsrejsendes forbrug i Region Sjælland kommer fra endagsturister.

  11

Tabel 5. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og endagsturisme samt på

ferie-/forretning. Region Sjælland. 2006.

I alt Forretningsrejser Ferierejser

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 7.439 100 1.694 100 5.745 100 Overnattende gæster 5.575 75 937 55 4.638 81 Endagsturister1 1.864 25 757 45 1.108 19 Note: Overnatninger inkluderer kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer.1 Eksklusiv turi-ster, der overnatter i andre kommuner. Kilde: VisitDenmarks turisme satellit regnskab (RTSA 2006).

1.4 Turismeforbrug efter overnatningsform

Tabel 6 nedenfor viser, at 51 pct. af turismeforbruget i regionen foretages af turister, som overnatter på kommercielle overnatningsformer. De resterende 49 pct. af turismeforbruget kommer af turister, som enten overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer eller er endagsturister. Ud af det samlede turismeforbrug i regionen udgør forretningsrejsende 23 pct. eller noget mindre end landsgennemsnittet på 32 pct. Tabel 6. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer. Region Sjælland

Turisme-

forbrug i alt

Pct.-vis fordeling på

region

Tilsvarende fordeling på

dansk turisme

Mio.kr. Pct. I alt 7.439 100 100 Kommercielle i alt: 3.786 51 51 Hotel – ferierelateret 424 6 10 Hotel – forretningsrelateret 937 13 20 Camping 548 7 6 Vandrerhjem 91 1 1 Lejet feriehus 927 12 10 Feriecentre 305 4 2 Festival 386 5 1 Lystbåde 159 2 1 Bondegårde 7 . . Krydstogt . . 1 Ikke-kommercielle i alt: 3.654 49 49 Eget feriehus 220 3 2 Lånt sommerhus 145 2 1 Familie/venner 1.424 19 17 Endagsturister - ferie 1.108 15 16 Endagsturister - forretning 757 10 12

  12

Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006).

Den turisttype med det største turismeforbrug er hotelgæster med 1,4 mia. kr. eller 19 pct. af det samlede turismeforbrug. Her af er de 937 mio. kr. brugt af forretningsrejsende og de re-sterende 424 mio. kr. af ferierejsende. For en detaljeret oversigt over forbruget pr overnatningsform pr kommune, se bilag 1.

1.5 Turismeforbrug efter produktgruppe

Ser man i tabel 7 på hvilke produkter (og dermed brancher) der ’nyder godt’ af turisternes forbrug i regionen, ses det, at lidt over halvdelen af turismeforbruget går til de turismekarak-teristiske produkter, hvoraf overnatning, restaurant og transport tager den største del. 34 pct. af forbruget går til de turismeforbundne produkter med ”Føde- og drikkevarer samt tobak” som den største post. De resterende 11 pct. forbruges på ikke-turismespecifikke produkter. Produktsammensætningen af turisternes forbrug er vigtigt for, hvor turismen i sidste ende skabes beskæftigelse og værditilvækst (se kapitel 2). De turismeforbundne produktgrupper svarer mere eller mindre til detailhandelen. Det kan ses at forretningsrejsende stort set ikke køber disse typer vare. Derimod bruger ferierejsende 44 pct. af deres turismeforbrug på de-tailhandelen. Tabel 7. Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og produkter –

Region Sjælland. 2006.

I alt Forretningsrejser Ferierejser

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 7.439 100 1.680 100 5.760 100 Turismekarakteristiske produkt-grupper 4.061 55 1.627 97 2.434 42 Heraf: Overnatning 1.077 14 573 34 504 9 Restaurant 976 13 175 10 801 14 Transport 1.009 14 782 47 227 4 Rejseservice 601 8 84 5 517 9 Kultur og forlystelser 399 5 13 1 386 7

Turismeforbundne produktgrupper 2.564 34 44 3 2.520 44 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 1.139 15 3 . 1.136 20 Benzin og andet brændstof 663 9 30 2 632 11 Andet 763 10 11 1 751 13

Ikke-turismespecifikke produkter 814 11 8 . 806 14 Note: Af tekniske årsager er der mindre difference i opdelingen mellem forretnings- og ferierejser i denne tabel sammenlignet med de forrige. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006).

  13

Figur 1: Turismeforbruget i Region Sjælland fordelt på produktgrupper

55%34%

11%Turismekarakteristiskeproduktgrupper

Turismeforbundneproduktgrupper

Ikke-turismespecifikke produkter

Kilde: VisitDenmark’s turisme satellit regnskab.

  14

Kapitel 2. Turismens samfundsøkonomiske effekter Dette kapitel beskriver de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som turismeforbruget bidrager til. Ved hjælp af den samfundsøkonomiske input-output model LINE er det muligt at beregne både de direkte, indirekte og inducerede effekter af turismeforbruget for værdtil-vækst, beskæftigelse og skattegrundlag. Den indirekte og inducerede effekt kaldes tilsammen for den afledte effekt. Mekanismen i LINE er beskrevet neden for og viser, at første led er turisternes direkte aktivi-tetsskabende forbrug (a.), som skaber både værditilvækst, beskæftigelse og skatter. Dernæst vil den direkte effekt skabe indirekte effekter i forsyningsleddet, hvilket igen vil skabe mere værditilvækst, beskæftigelse og skatter (b.). Endelig vil den direkte og indirekte skabte be-skæftigelse medføre et fornyet aktivitet, som kaldes de inducerede effekter (c.). En del af tu-rismeforbruget vil forsvinde ud af landet i form af import. Forholdet mellem de direkte og de afledte beskæftigelse og værditilvæksteffekter kaldes tu-rismens beskæftigelses-, og værditilvækstmulitiplikatorer respektive.

Model: VisitDenmark Hovedparten af de direkte effekter vil typisk forblive i den kommune eller region hvor turisten overnatter/anvender sine penge. Derimod vil en stor del af de indirekte og inducerede effekter havne i andre kommuner, og i til en vis grad også regioner, end der hvor turisten har sit direk-te forbrug. Dette forhold skyldes, at kommunerne/regionerne i Danmark er geografisk små og i høj grad samhandler med og er økonomisk afhængige af andre kommuner/regioner.

2.1. Beskæftigelse Den turismeskabte beskæftigelseseffekt i Region Sjælland er beregnet i LINE modellen. Effek-ten svarer til de direkte og afledte effekter af turismeforbruget i regionen som forbliver i regio-nen, PLUS, effekter fra andre regioners turisme, der også havner i regionen. Der er med andre

Aktivitetsskabende forbrug

Aktivitetsskabelse som følge af direkte effekter

Import Værditilvækst Beskæftigelse Skattegrundlag

Aktivitetsskabelse som følge af indirekte effekter

a. Direkte effekter

b. Indirekte effekter

c. Inducerede effekter

  15

ord ikke en entydig sammenhæng mellem de turismeforbruget i regionen på de 7,4 mia. kr. og så beskæftigelseseffekten. Turismen skaber direkte og afledte ca. 13.000 årsværk i Region Sjælland, svarende til 4,0. pct. af det samlede antal årsværk i regionen. Dermed er Region Sjælland den region hvor turismen betyder næstmindst. Tabel 8. Antal arbejdspladser (årsværk) skabt af turismen. 2006

Region: Turismeskabt beskæftigelse

Andel af den samle-

de tu-rismeskab-

te besk.

Andel af samlet an-tal beskæf-

tigede i regionen

’000 årsværk

pct. pct. Hele landet 127 100 4,6 Hovedstaden 52 41 5,5 Sjælland 13 10 4,0 Syddanmark 25 20 4,3 Midtjylland 21 17 3,3 Nordjylland 16 13 5,9

Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006). Regionens godt 13.000 turismeskabte årsværk er fordelt på kommuner i nedenstående figur 2. Roskilde Kommune har flest turismeskabte arbejdspladser (årsværk), parallelt med, at kom-munen også har det største turismeforbrug (se tabel 2). I Odsherred Kommune er 8 pct. af de beskæftigede skabt af turismen, som dermed ligger noget over regionsgennemsnittet på 4 pct. Figur 2. Turismeskabt beskæftigelse pr kommune. Sorteret efter antal. RTSA 2006

2.002

1.296

1.290

1.156

1.035

968

771

731

692

594

590

462

418

407

375

280

171

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500

Roskilde   

Slagelse    

Næstved   

Guldborgsund   

Lolland   

Odsherred   

Vordingborg   

Kalundborg   

Køge   

Holbæk   

Ringsted   

Stevns   

Sorø   

Faxe   

Greve   

Lejre   

Solrød   

Turismeskabte årsværk (direkte+afledt effekt/intra+inter effekt)

  16

Turismen skaber hvert 13.200 årsværk, eller i omegnen af hvert 25. årsværk i regionen. Tu-rismen er dermed en mindre beskæftigelsesskaber her end for landet generelt. I bl.a. Odsher-red, Stevns skaber turismen dog helt oppe mellem hvert 13. og 14. årsværk. Tabel 9. Antal arbejdspladser skabt af turismen. Region Sjælland. 2006

Turismeskabt beskæftigelse i

regionen

Samlet beskæftigelse i

regionen Turismeandel af samlet

beskæftigelse i regionen

Årsværk Pct. Dansk turisme i alt 126.890 2.766.975 4,6 Hele regionen 13.237 327.236 4,0 Roskilde 2.002 41.297 4,8 Slagelse 1.296 32.641 4,0 Næstved 1.290 32.300 4,0 Guldborgsund 1.156 26.338 4,4 Lolland 1.035 19.343 5,4 Odsherred 968 12.109 8,0 Vordingborg 771 17.353 4,4 Kalundborg 731 20.418 3,6 Køge 692 25.083 2,8 Holbæk 594 27.205 2,2 Ringsted 590 15.391 3,8 Stevns 462 6.374 7,2 Sorø 418 11.339 3,7 Faxe 407 11.974 3,4 Greve 375 15.716 2,4 Lejre 280 6.869 4,1 Solrød 171 5.486 3,1

Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. Som nævnt forbliver de direkte og afledte efter af turisternes forbrug ikke inden for overnat-ningskommunen, men spreder sig til de øvrige kommuner i regionen og til andre dele af Dan-mark. Således vil kommuner opnå fx beskæftigelseseffekter fra dele af dens egen turisme (in-tra-effekter), plus effekter fra andre områders turisme (inter-effekter). Som det fremgår af tabel 10 nedenfor, så er 6.000 årsværk, eller 46 pct., af den turismeskab-te beskæftigelse i Region Sjælland forblevet i overnatningskommunerne i regionen. Andre 54 pct. af beskæftigelseseffekten i regionens kommuner stammer fra andre kommuners turisme, herunder både ’spill over’ effekter fra turisme i andre kommuner inden for regionen og ’spill-over’ effekter fra turismen i andre kommuner uden for regionen. Først i fremmest skal man dog hæfte sig ved her, at kun lidt under halvdelen af beskæftigelseseffekten i Regions Sjæl-lands kommuner forbliver i den kommune hvor turisten har sit forbrug. Dermed er regionens kommuner en smule mindre ’selvforsynende’ end kommuner i landet generelt.

  17

Tabel 10. Beskæftigelse afledt af turismen, Region Sjælland. 2006

Turismeskabt beskæftigelse i

regionen

Pct.-vis fordeling

mellem intra og

inter effek-ter

Tilsvarende fordeling på gen-

nemsnitskommune

årsværk pct. Beskæftigelseseffekter som forbliver i overnat-ningskommunen i regionen (intra effekter) 6.118 46 55 Beskæftigelseseffekter som forsvinder fra over-natningskommunen men forbliver i regionen (inter effekter), samt beskæftigelseseffekter fra kommuner uden for regionen, som havner i regionen (inter effekter) 7.119 54 45 I alt 13.237 100 100

Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Omfatter ikke endagsturister. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. Så kommunerne i regionen er gennemsnitligt ganske afhængige af turister, der overnatter i andre kommuner. Som det fremgår af tabel 11, ligger 5.752 eller 43 pct. af de 13.237 turismeskabte årsværk i Region Sjælland, inden for de turismekarakteristiske brancher, hvor overnatningssteder og restauranter har de største andele. Andelen af beskæftigelse i de turismekarakteristiske bran-cher er stort set identisk med gennemsnittet for hele Danmark. Tabel 11. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Region Sjæl-

land 2006

Turismeskabt beskæftigelse

Pct.-vis fordeling

Tilsvarende fordeling på

dansk turisme

årsværk pct. I alt 13.237 100 100 Turismekarakteristiske branchegrupper 5.752 43 44 Overnatningssteder 1.978 15 17 Restauranter og værtshuse 1.817 14 14 Transportvirksomheder 921 7 6 Rejseservice 587 4 4 Forlystelsesparker, museer mv. 448 3 3 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 3.881 29 29 Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 3.605 27 27 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. For en deltaljeret oversigt over den turismeskabte beskæftigelse i regionens kommuner, se bilag 2.

  18

2.2. Værditilvækst Den turismeskabte værditilvækst i Region Sjælland er beregnet i LINE modellen ud fra turis-meomsætningen fastlagt i turismesatellitregnskabet. Effekten svarer til de direkte og afledte effekter af turismeforbruget i regionen, som forbliver i regionen, plus, effekter fra andre regio-ners turisme, der også havner i regionen. Der er med andre ord ikke en entydig sammenhæng mellem de turismeforbruget i regionen på de 7,4 mia. kr. og så værditilvæksten på 5,8 mia. kr.. For Region Sjælland udgør den turismeskabte værditilvækst 5,8 mia. kr., hvilket svarer til 3,8 pct. af regionens samlede værditilvækst. Dette ligger lidt under gennemsnittet for hele landet, som ligger på 3,9 pct. Figur 3. Værditilvækst skabt af turismen. Danske regioner 2006

23,2

5,8

11,5

8,6

6,5

4,6

3,8 3,9

3,1

5,2

0

1

2

3

4

5

6

0

5

10

15

20

25

Bru

ttovæ

rditilv

æks

t (m

ia. k

r.)

Værditilvækst

Pct. af samlet værditilvækst i regionen

Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. I figur 3 neden for ses den kommunale turismeskabte værditilvækst og dennes andel ad kom-mens samlede værditilvækst. Det kan ses af figuren, at Roskilde er den største turismekom-mune i regionen målt i absolut turismeskabt værditilvækst (såvel som i turismeomsætning og beskæftigelseseffekt). I kommunerne Stevns og Odsherred er turismen dog relativt vigtigst idet den udgør hhv. 9 og 8 pct. af kommunernes samlede værditilvækst.

  19

Figur 3. Turismeskabt værditilvækst pr kommune (mio. kr.). Region Sjælland 2006

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Roskild

e   

Næstved

   

Slagelse    

Guldborgsund   

Odsherred   

Lolland   

Vordingborg   

Kalundborg   

Køge   

Holbæk   

Stevns   

Ringsted   

Faxe    

Greve    

Sorø   

Lejre   

Solrød   

Turism

ens andel af ko

mmunens BVT (p

ct.)

Turism

eskab

t væ

rditilvækst (m

io. kr.)

Værditilvækst

Turismens andel

Note: BVT er forkortelse for værditilvækst Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. Af de 5,8 mia. kr., som Region Sjællands turismeskabte værditilvækst udgør, havner de 35 pct. i turismekarakteristiske brancher, herunder overnatnings- og transportvirksomheder som de vigtigste. De resterende 65 pct. er jævnt fordelt på turismeforbundne og ikke-turismespecifikke brancher. Tabel 15 Værditilvækst fordelt på branchegrupper afledt af turismen,

Region Sjælland 2006.

Værditilvækst Pct.-vis

fordeling Fordeling for

hele landet

mio. kr. pct.

I alt 5.791 100 100

Turismekarakteristiske branchegrupper 2.042 35 35

Overnatningssteder 501 9 9

Restauranter og værtshuse 392 7 7

Transportvirksomheder 549 9 9

Rejseservice 353 6 6

Forlystelsesparker, museer mv. 248 4 4 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 1.819 31 32 Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 1.930 33 33 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.

  20

Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen.

2.3. Skatter og afgifter Det turismeskabte skatteprovenu i Region Sjælland er beregnet i LINE modellen ud fra turis-meomsætningen fastlagt i turismesatellitregnskabet. Effekten svarer til de direkte og afledte effekter af turismeforbruget i regionen, som forbliver i regionen, plus, effekter fra andre regio-ners turisme, der også havner i regionen. Der er med andre ord ikke en entydig sammenhæng mellem de turismeforbruget i regionen på de 7,4 mia. kr. og så værditilvæksten. Region Sjællands turisme skaber offentlige provenuindtægter på i alt 2,3 mia. kr., hvoraf den største del falder inden for vare- og selskabsskatter. Personskatterne, som er afledt af turismen, beløber sig til 838 mio. kr., hvoraf størstedelen går til staten. De 241 mio. kr. går til kommunerne i form af kommuneskatter. Tabel 16 Skatter og afgifter afledt af turismen, Region Sjælland. 2006

Turismeskabte skatter og

afgifter Andel af regionen

Fordeling for hele landets

turismeskab-te provenu

mio. kr. pct. I alt skatter og afgifter 2.327 3 3 Personskatter i alt 838 1 2

Kommuneskatter 241 1 1 Kirkeskatter 7 1 1 Amts-/Regionskommuneskatter 202 2 1 Statsskatter 388 2 2

Vare- og selskabsskatter i alt 1.488 4 6

Vareskatter/Punktafgifter 284 3 5 Moms/Merværdiafgift 1.021 5 7 Selskabsskatter* 184 4 4

*I gennemsnit tilfalder ca. 13 pct. af selskabsskatterne kommunerne. Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Kilde: VisitDenmarks regionale turismesatellitregnskab (RTSA 2006) og LINE modellen. For en detaljeret oversigt og turismeskabt skatteprovenuer, se bilag 1.

  21

Kapitel 3. Sæsonafhængighed i Region Sjælland Sæsonvariation er et betydeligt særkende ved turismen som økonomiske aktivitet. Stor sæ-sonafhængighed betragtes normalt som en ulempe, da det giver en ujævn udnyttelse af pro-duktionsapparat, arbejdskraft og kapital. De registrerede overnatninger henover året giver en indikation for sæsonvariationen i Region Sjælland. Sæsonvariationen er udtrykt ved en enkelt indikator for hver overnatningsform og i alt og sammenligner forholdet mellem de to højsæ-sonmåneder juli og august og så gennemsnitsmåneden. Hvis indikatoren er meget større end een betegner det en stor sæsonafhængighed, mens hvis det nærmer sig én, betegner det at højsæsonen ligner alle andre måneder (og dermed er høj-sæsonen slet ikke højsæson). I 2008 var der i alt 4,8 mio. registrerede overnatninger i Region Sjælland fordelt på seks for-skellige overnatningsformer. Med 1,3 mio. overnatninger står feriehusene for den største del af de registrerede overnatninger i Region Sjælland. Sæsonindikatoren viser, at turismen Region Sjælland er ganske afhængig af højsæsonen ju-li/august, da disse to måneder er 2,3 gange større end det månedlige gennemsnit. Lystbådehavne er de mest sæsonafhængige i kraft af en typisk kort sæson. 72 pct. af årets samlede antal overnatninger ligger i juli og august. Tabel 17. Antal overnatninger pr måned (’000). Region Sjælland 2008. Alle over-

natnings-former Hoteller

Ferie-centre Camping

Vandre-hjem

Lystbå-dehavne

Feriehu-se1

Hele året

4.755 568 989

1.598 143 187

1.271 Januar 113 33 49 5 26 Februar 157 32 78 7 40 Marts 313 39 80 100 10 84 April 313 44 70 127 11 60 Maj 463 54 75 200 16 16 101 Juni 517 55 83 218 15 27 119

Juli

1.100 66 161 481 23 90 278 August 731 65 118 267 18 44 219 September 388 57 71 115 13 9 122 Oktober 304 48 99 12 144 November 157 45 73 8 31 December 200 29 31 90 4 46 Sæson-indikator2 2,3 1,4 1,7 2,8 1,7 4,3 2,3 Noter: 1Månedsfordelingen for feriehuse er estimeret på grundlag af månedsfordelingen i hele Danmark. Dækker kun overnatninger i feriehuse udlejet gennem et bureau. 2Defineret som ((ju-li+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Kilde: Danmarks Statistik.

  22

Nedenstående figur 5 viser den relative månedsfordeling af overnatningsformerne, hvor gen-nemsnitsmåneden har værdien 100. når indekset for fx juli viser 278, svarer det til, at der er i juli er 2,78 gange så mange overnatninger, som i en gennemsnitsmåned. Udover juli, så har august over dobbelt så mange overnatninger som i en gennemsnitsmåned. Perioden fra maj til og med august har et overgennemsnitligt antal overnatninger. Overnatningsformer der ligger over gennemsnittet for alle overnatningsformer vil skabe større sæsonudsving i overnatningerne og vice versa, vil overnatningsformer der ligger under gen-nemsnittet, trække i retning af udjævning af sæsonens overnatninger. Figur 5 viser, at det er camping og feriehusturister der skaber højsæsonen. Lystsejler gør ligeså, men repræsenterer et meget lille antal overnatninger. Feriecentre, hoteller og vandrerhjemsturister er derimod med til at udjævne sæsonen. Inden for hoteller og vandrerhjem findes også de fleste forret-ningsrejsende, der generelt har en omvendt sæson end feriehusturister. Figur 5. Månedens relative størrelse i forhold til gennemsnitligt antal overnatnin-

ger pr. måned. Registrerede overnatningsformer. Region Sjælland. 2008

0

100

200

300

400

500

600

700

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Indek

s: g

ennem

snitsm

åned

=100

Hoteller

Feriecentre

Camping

Vandrerhjem

Feriehuse

Lystbåde

Alle

Noter: 1Månedsfordelingen for feriehuse er estimeret på grundlag af månedsfordelingen i hele Danmark. Kilde: Danmarks Statistik. For en detaljeret oversigt over sæsonindikatoren på kommunalt niveau, se bilag 3.

  23

Kapitel 4. Turismens udvikling i Region Sjælland Dette kapitel vil vise udviklingen i registrerede overnatninger i Region Sjælland over de sene-ste ti år. Valget af registrerede overnatninger som indikator på udviklingen skyldes, at stati-stikken for netop disse overnatningsformer er den mest pålidelige. Dog er overnatninger i lejet feriehus ikke omfattet af denne statistik, da den regionale opdeling først er etableret for 2007 og frem. De største markeder i 2008 er danske, svenske og tyske turister. Fra 2007 til 2008 faldt de samlede overnatninger med -1,4 pct. De danske overnatninger steg med 0,5 pct. og de uden-landske faldt med -8,0 pct. Set over de seneste ti år har den samlede gennemsnitlige årlige udvikling i overnatninger væ-ret på 14,1 pct. Danske overnatninger har haft en vækst på 20 pct., mens de udenlandske er faldet med -4 pct. Værst er det gået for de tyske overnatninger, der faldet med -42 pct. Tabel 19. Overnatninger fordelt på nationalitet, ekskl. feriehuse. Region Sjælland

1999 … 2007 2008 Vækst 07-08

Vækst 99-08

i ’000 pct. I alt 3.053 … 3.533 3.485 -1,4 14,1 Danmark 2.307 … 2.754 2.767 0,5 20,0

Udlandet 747 … 779 717 -8,0 -3,9 Holland 62 … 94 88 -6,4 41,6 Norge 50 … 74 68 -9,1 35,1 Storbritannien 15 … 18 19 1,4 25,3 Sverige 173 … 258 232 -10,0 34,2 Tyskland 375 … 236 217 -8,3 -42,3 Andre lande 72 … 99 95 -4,2 32,5

Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Kilde: Dan-marks Statistik Tabel 20 viser udviklingen i registrerede overnatninger fordelt på overnatningsformer (feriehu-se er først med fra 2007). Eksklusive overnatninger i lejede feriehuse, er det samlede overnat-ningstal i 2008 3,5 mio. og inklusive feriehuse er det på 4,8 mio. Bortset fra feriehuse, hvis udvikling ikke kendes, har camping været den overnatningsform, som klaret sig bedst i de sidste ti år. Antallet af overnatninger på denne overnatningsform er steget med 25 pct. i denne periode. Derimod er antallet af overnatninger på lystbådehavne faldet med over en tredjedel.

  24

Tabel 20. Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer 1999-2008. Region Sjælland.

1999 … 2007 2008 Vækst 07-08

Vækst 99-08

’000 pct. I alt ekskl. feriehuse 3.053 .. 3.533 3.485 -1,4 14,1 Hoteller 497 .. 608 568 -6,5 14,2 Feriecentre 842 .. 1.008 989 -1,9 17,4 Camping 1.280 .. 1.566 1.598 2,0 24,8 Vandrerhjem 139 .. 165 143 -13,1 3,0 Lystbådehavne 295 .. 186 187 0,3 -36,6

I alt inkl. feriehuse .. .. 4.894 4.755 -2,8 .. Feriehuse .. .. 1.361 1.271 -6,6 ..

Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Feriehusstati-stikken er først kommunalt fordelt fra 2008.

Kilde: Danmarks Statistik I 2008, hvor den seneste finansielle og økonomiske krise startede, faldt antallet af overnatnin-ger med 3 pct. sammenlignet med 2007. Vandrerhjem var den overnatningsform, som er fal-det mest (-13 pct.). Camping og lystbådehavne havde som de eneste overnatningsformer en stigning (2,0 og 0,3 pct.). Tabel 21. Udviklingen i registrerede overnatninger pr kommune 1999-2008 (i ’000, ekskl. overnatninger i lejet feriehus). Region Sjælland. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Udvikling

1999-2008 ’000 overnatninger (1999=100)

Faxe 193 176 185 200 216 225 248 268 283 293 152

Greve 71 78 70 63 64 67 74 88 102 88 124

Guldborgsund 391 387 397 411 417 389 391 382 384 378 97

Holbæk 75 76 90 98 98 109 115 129 141 136 182

Kalundborg 132 153 155 168 170 160 158 179 161 172 130

Køge 146 151 146 149 152 127 142 147 152 142 97

Lejre 37 43 40 51 45 49 47 57 59 60 164

Lolland 705 724 774 825 871 897 889 933 887 905 128

Næstved 277 276 281 276 274 266 277 286 292 263 95

Odsherred 164 140 153 171 187 176 162 172 168 173 106

Ringsted 78 83 74 70 69 77 76 85 93 91 116

Roskilde 141 139 135 152 161 146 153 157 166 150 106

Slagelse 220 221 210 218 231 226 226 240 228 235 107

Sorø 68 67 63 67 76 71 72 75 75 71 105

Stevns 49 52 52 53 72 73 79 92 102 100 204

Vordingborg 308 313 294 291 291 270 262 267 233 229 74

Regionen i alt 3.053 3.079 3.119 3.262 3.393 3.327 3.372 3.558 3.533 3.485 114 Kilde: Danmarks Statistik

  25

Kapitel 5. Guide Danmark produktoversigt I nedenstående tabel 5.1 ses fordelingen af Region Sjællands knap tusind registrerede turis-meprodukter i udvalgte Guide Danmark kategorier, fordelt på type og kommuner. Guide Dan-mark er baseret på frivillige registreringer foretaget af lokale turistbureauer i regionen og li-sten er dermed ikke nødvendigvis hverken fyldestgørende eller konsistent mht. kategoriserin-ger, bagatelgrænser etc. Den samme virksomhed kan godt være registreret i flere kategorier samtidig, hvis den er kategoriseret med flere produkttyper. Guide Danmark produktoversigten er alene en optælling og forholder sig ikke til kvaliteten af de enkelte registrerede produkter, ej heller til kapaciteten, hvorfor listen kun er indikativ for udbuddet og variationen i regionens turismeprodukter. En reel vurdering af turismeprodukter-nes kvalitet og sammensætning, kræver inddragelse af flere oplysninger om de enkelte pro-dukter i listen, hvilket der ikke gøres her. Udbuddet og variationen i turismeprodukter i et område kan give et fingerpeg om, hvor kom-plet og dermed attraktivt et området er som turistdestination. I det omfang der i et område mangler væsentlige produkter i turistens forbrugs- eller oplevelsespalette, vil det sætte be-grænsninger for områdets muligheder for at tiltrække og fastholde turismeomsætning. Tabel 5.1. Antal registrerede turistprodukter i Guide Danmark databasen. Sorteret efter antal produkter. Region Sjælland okt. 2009.

Bed

&Bre

akfa

st

Cam

pin

gpla

dse

r

Feriec

entr

e

Ferieh

usu

dle

jere

Hote

ller

Lyst

båd

ehav

ne

Slo

tte

& H

erre

går

de

Van

drr

erhje

m

Att

rakt

ioner

Golfan

læg

Mødef

acili

tete

r

Res

taura

nte

r

Wel

lnes

sfac

ilite

ter

Zoolo

gis

ke H

aver

I ALT

Næstved 26 3 1 2 6 6 12 1 1 2 5 36 . 2 103 Guldborg-sund 17 9 1 2 15 8 4 2 2 3 7 30 . 2 102 Slagelse 11 10 2 2 15 6 2 3 2 2 11 32 2 . 100 Vordingborg 40 7 1 1 12 8 1 2 1 1 3 18 1 . 96 Lolland 18 8 2 1 12 13 1 1 2 3 6 24 . 2 93 Odsherred 20 7 . 3 6 3 1 2 3 3 4 20 . 1 73 Roskilde 8 1 . 1 7 3 . 1 . 4 5 30 . . 60 Kalundborg 9 7 . 2 8 7 3 2 . 2 3 11 . . 54 Ringsted 7 1 . . 3 . 2 2 . 1 5 27 . . 48 Faxe 14 4 . 1 4 1 2 1 1 1 4 13 . . 46 Køge 15 4 . . 3 1 . 1 . 3 2 16 1 . 46 Holbæk 6 4 . . 5 1 2 1 1 1 2 14 1 1 39 Stevns 10 2 1 1 2 2 1 1 1 2 3 8 . . 34 Sorø 5 2 . . 3 . . 1 . 1 3 9 . . 24 Lejre 4 2 . . 4 3 1 . 1 1 3 4 . . 23 Greve 7 1 . . 2 2 . . . . 1 2 . . 15 I alt 222 72 8 16 107 64 32 21 15 30 67 296 5 8 963 Kilde: Guide Danmark (pr. oktober 2009)

  26

Da kommuner i Danmark er små, sammenlignet med mange turisters ønsker og forventninger til aktionsradius, vil det være naturligt hvis fx nabokommuner ikke alene konkurrerer på de samme produkter, men også komplimenterer hinanden med de produkter de hver især ”mang-ler”, hvorved destinationstanken på tværs af kommunegrænser opstår.

  27

Kapitel 6. Markedsforventninger til 2010 Dette afsnit giver et overblik over forventningen til turismeudviklingen i hele Danmark i 2010. Desværre har VisitDenmark ikke modeller, som kan bryde denne forventning ned på regions- eller kommuneniveau. Men en forventning til hele dansk turisme giver dog en indikation af, hvad man også i Region Sjælland kan vente sig i 2010, ud fra markedssammensætningen i regionen. Dette kortsigtede forecast giver en forventning til det endelige resultat for 2010 målt i over-natninger. Det er en modelberegning, som på basis af forventninger til de makroøkonomiske variable, ligger til grund for dette forecast. I modellen er der udregnet nogle sammenhænge mellem de generelle økonomiske faktorer som BNP, privat forbrug mv. og udviklingen i over-natninger. Så på basis af forventningen til den generelle økonomiske udvikling i samfundet i 2010, er der udregnet et forecast for udvikling i overnatninger. Modellen er udarbejdet af den internationale konsulentvirksomhed Tourism Economics, der også har organisationer som ETC og WTTC blandt deres kunder. På kort sigt har den generelle økonomiske udvikling i samfundet størst betydning for udviklin-gen i turismen. Men der er også andre faktorer, der kan få en målbar indflydelse, som model-len ikke tager højde for. Dette kan være store ændringer i antallet af turismeprodukter, væ-sentligt ændrede adgangsforhold, meget store enkeltstående events mv. Derudover er det økonomiske forecast til den generelle økonomiske udvikling i samfundet også forbundet med usikkerhed. Derfor skal det understreges, at denne form for modelkørsel natur-ligvis er behæftet med en vis usikkerhed. Tabel 6.1. Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer i Danmark

2007-2009 og forecast for 2010 2007 2008 2009* 2010** 1.000 I alt 45.609 44.897 41.401 43.440 Danskere 23.172 23.547 22.233 23.172 Udlændinge 22.437 21.351 19.168 20.268

Ændring i forhold til året før: pct. I alt 3 -2 -8 5 Danskere 5 2 -6 4 Udlændinge 1 -5 -10 6

Indeks: 2007=100 I alt 100 98 91 95 Danskere 100 102 96 100 Udlændinge 100 95 85 90

Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehu-se. *: Foreløbig tal. **: Forecast Kilde: Danmarks Statistik og Tourism Economics Det ses af tabel 6.1, at udviklingen i 2010 vil resultere i et samlet stigning i overnatninger på 5 pct. Stigningen vil fordele sig på 4 pct. flere danske overnatninger og 6 pct. flere udenlandske. Men da man kommer fra to år med negativ udvikling, forventes det samlede antal af overnat-ninger i 2010 dog stadig at blive 3 pct. under niveauet i 2008 og 5 pct. under niveauet i 2007.

  28

Figur 6. Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer for 2004-2008, foreløbige tal for 2009 og forecast for 2010. Hele Danmark.

42.357 42.018

44.37045.609

44.897

41.401

43.440

19.863 20.363

22.08423.172 23.547

22.23323.172

22.49421.655 22.286 22.437

21.351

19.16820.268

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010**

1.00

0 o

vern

atn

ing

er

I alt Danskere Udlændinge 

Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehu-se. *: Foreløbige tal, **: forecast. Kilde: Danmarks Statistik og Tourism Economics. Som det kan ses af ovenstående figur er de danske overnatninger steget støt indtil 2008, mens de udenlandske tilsvarende er faldet. Dette betød, at i 2007 var de danske overnatninger blevet 3 pct. højere end de udenlandske og i 2009 16 pct. højere. Forecastet forventer, at denne procent i 2010 vil falde lidt – nemlig til at danske overnatninger blot er 14 pct. flere end udenlandske.

  29

I nedenstående tabel vises den forventede udvikling i udenlandske overnatninger fordelt på kildemarkeder for dansk turisme – altså efter hvor turisterne kommer fra. Tabel Forecast for udviklingen i overnatninger på kollektive overnatningsfor-

mer fordelt gæstens bopælsland. 2008-2010

2008 2009* Ændring

08-09 2010** Ændring

09-10

pct. pct. 1.000 pct. Udlændinge i alt 21.351 19.168 -10 20.268 6 Tyskland 12.968 11.584 -11 12.119 5 Norge 2.324 2.139 -8 2.343 10 Sverige 1.835 1.418 -23 1.563 10 Holland 1.195 1.092 -9 1.115 2 Storbritannien 539 477 -11 471 -1 Italien 185 201 9 211 5 Europa i alt 20.352 18.137 -11 19.709 9 USA 347 361 4 370 2 Japan 81 84 4 77 -9

Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehu-se. *: Foreløbige tal, **: forecast. Kilde: Tourism Economics

De vigtigste udenlandske markeder i Region Sjælland er Tyskland, Sverige og Norge med hen-holdsvis 53, 19 og 10 pct. af de samlede udenlandske overnatninger (i 2008). Hvis tendenserne på landsplan forudsættes også at gælde for Region Sjælland, vil det betyde, at man kan forvente de største relative stigninger for norske og svenske overnatninger. Men det kommer også efter et 2009, hvor specielt de svenske overnatninger faldt overordentligt meget1 - nemlig med 23 pct. i forhold til året før. Men da de tyske overnatninger fylder mere end halvdelen af de udenlandske overnatninger i Region Sjælland, vil den største absolutte stigning komme fra dette marked, hvis forecastets beregninger kommer til at holde stik.

                                                            1 Overnatninger i lejet feriehus foreligger ikke på tidspunktet for Region Sjælland ved denne rapports udarbejdelse. Så landsudviklingen forudsættes også at gælde for Region Sjælland i 2009.

  30

Bilag 1. Turismeforbrug pr kommune  Tabel B1.1 Turismeforbrug pr marked og kommune. RTSA 2006.

(mio. kr.) 

Faxe                       

Greve

                      

Guldborgsund               

Holbæk                     

Kalundborg                 

Køge

                       

Lejre                      

Lolland                    

Næstved                    

Odsherred                  

Ringsted                   

Roskild

e                   

Slagelse                   

Solrød                     

Sorø                       

Stevns                     

Vordingborg                

I alt  268  222  687  379  429  400 152 616 677 656 317 1.061 695  91  202  189 397

Danmark  137  90  312  164  231  193 76 305 363 368 212 610 436  33  126  98 162

Tyskland  51  15  208  60  69  24 14 105 120 163 13 35 63  5  12  44 117

Storbritannien  1  23  0  16  14  28 9 1 2 8 9 45 19  10  8  0 1

Sverige  42  38  76  21  20  58 16 126 97 29 22 113 39  18  7  21 52

Norge  13  18  31  73  59  30 7 32 31 56 35 134 85  9  30  9 19

Finland  1  0  2  0  0  1 0 1 1 0 1 2 1  0  0  0 0

Holland  10  2  13  7  7  8 2 12 7 10 2 6 5  1  3  3 16

Frankrig  1  1  0  1  1  1 0 0 0 0 1 2 2  0  0  0 1

Italien  2  0  3  1  0  1 0 2 3 0 1 2 0  0  0  1 3

Schweiz  1  0  1  0  0  0 0 1 1 0 0 1 0  0  0  0 1

USA  1  5  1  10  8  6 4 1 2 5 6 10 13  2  4  0 2

Japan  0  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 1 0  0  0  0 0

Belgien og Luxembourg 

0  0  1  0  0  0 0 1 0 0 0 1 0  0  0  0 0

Canada  0  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 0 0  0  0  0 0

Polen  0  3  1  1  1  3 9 0 2 1 1 7 2  1  0  1 0

Spanien  0  3  0  2  1  4 2 0 0 1 1 6 2  1  1  0 0

Østrig  0  0  1  10  7  1 0 0 0 5 5 1 11  0  5  0 0

Øvrige Østeu‐ropa 

0  0  4  4  3  1 0 2 4 2 3 2 5  0  2  1 2

Øvrige Europa  1  12  1  4  3  26 1 5 4 2 2 21 4  5  2  0 0

Øvrige Asien  1  1  0  0  0  1 5 1 2 0 0 2 0  0  0  0 0

Øvrige Ameri‐ka 

0  0  3  0  0  0 0 2 3 0 0 1 0  0  0  1 2

Øvrige lande  6  11  29  4  4  14 5 16 35 6 2 60 5  5  2  9 19

              

  31

Tabel B1.2. Turismeforbrug pr overnatningsform og kommune. RTSA 2006.

(mio. kr.) 

Faxe                       

Greve

                      

Guldborgsund               

Holbæk                     

Kalundborg                 

Køge

                       

Lejre                      

Lolland                    

Næstved                    

Odsherred                  

Ringsted                   

Roskild

e                   

Slagelse                   

Solrød                     

Sorø                       

Stevns                     

Vordingborg                

Total   268  222  687  379  429 400 152 616 677 656 317 1.061  695  91  202 189 397

Kommercielle               

Hotel ‐ ferie  11  1  31  20  14 31 10 35 65 17 41 59  44  1  14 2 29

Hotel ‐ forretning  11  3  61  21  52 75 11 40 113 40 101 195  152  1  45 0 15

Camping  113  10  64  40  43 30 15 43 36 36 4 9  30  0  16 17 41

Vandrerhjem  7  0  9  5  8 7 0 4 7 2 4 14  11  0  3 4 7

Lejet feriehus  11  14  158  32  87 13 19 83 56 266 2 12  50  4  4 31 86

Feriecentre  0  15  35  0  0 0 0 211 16 0 0 0  7  5  0 6 11

Festival  0  0  4  0  0 0 0 0 0 17 0 366  0  0  0 0 0

Lystbåde  2  1  16  26  6 10 0 10 10 20 0 10  14  0  0 6 28

Bondegårdsferie  0  0  0  1  1 0 0 0 0 1 1 0  2  0  1 0 0

Krydstogt  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 0 0  0  0  0 0 0

Subtotal i alt  155  44  378  146  210 167 56 427 303 398 153 665  310  11  82 65 216

Ikke‐kommercielle                

Eget feriehus  4  3  34  8  22 3 11 18 12 67 0 2  13  1  1 7 14

Lånt feriehus  4  0  17  6  19 0 1 8 6 61 0 0  10  0  0 4 8

Familie/venner  43  65  94  159  116 75 43 73 116 78 74 109  182  28  68 32 68

Endagsturister ‐ ferie  55  80  121  43  26 107 32 63 156 22 19 143  67  39  16 40 80

Endagsturister ‐ for‐retning 

8  30  43  16  35 48 9 27 84 30 71 141  114  12  35 42 12

Subtotal i alt  113  178  309  233  219 233 96 189 374 259 165 395  386  80  120 124 181

 Tabel B1.3. Turismeforbrug efter formål og kommune. RTSA 2006.

 

Faxe                       

Greve

                      

Guldborgsund               

Holbæk                     

Kalundborg                 

Køge

                       

Lejre                      

Lolland                    

Næstved                    

Odsherred                  

Ringsted                   

Roskild

e                   

Slagelse                   

Solrød                     

Sorø                       

Stevns                     

Vordingborg                

Total   268  222  687  379  429 400 152 616 677 656 317 1.061  695  91  202 189 397

Ferie  249  190  583  341  342 277 132 549 480 586 145 724  430  78  122 147 370

Forretning  19  32  104  38  87 123 20 67 197 71 173 336  265  13  80 42 27

 Ferie i pct. af total  93  85  85  90  80 69 87 89 71 89 46 68  62  86  60 78 93

Forretning i pct. af total  7  15  15  10  20 31 13 11 29 11 54 32  38  14  40 22 7

  

  32

Bilag 2. Turismens samfundsøkonomi kommunalt  Tabel B2.1 Turismeskabt beskæftigelse (årsværk) branche og kommune. RTSA 2006.

årsværk

Faxe

Gre

ve

Gu

ldb

org

-su

nd

Ho

lbæ

k

Kalu

nd

-b

org

Kø

ge

Lejr

e

Lo

llan

d

Næ

stved

Od

sher-

red

Rin

gst

ed

Ro

skild

e

Sla

gels

e

So

lrø

d

So

rø

Ste

vn

s

Vo

rdin

g-

bo

rg

a. Turismekarakteristiske brancher - heraf overnatningssteder 33 20 159 39 114 101 34 141 217 109 151 378 290 7 105 11 70

- heraf restaurant 39 81 169 86 95 161 31 148 158 106 75 279 154 55 66 33 80 - heraf transport 43 25 98 32 38 33 26 78 144 39 31 78 61 10 18 83 83

- heraf rejseservice 21 16 36 34 30 22 10 43 44 43 20 116 63 6 12 26 44 - heraf forlystelsesparker, museer 9 10 39 19 20 15 7 30 37 36 13 129 36 4 9 13 23

b. Turismeforbundne brancher 139 112 350 196 236 176 91 318 359 350 134 512 347 46 103 159 253 c. Ikke-turismespecifikke brancher 123 110 304 188 198 183 81 275 331 286 167 510 344 43 105 137 219 I alt (a+b+c) 407 375 1.156 594 731 692 280 1.035 1.290 968 590 2.002 1.296 171 418 462 771 Turismeandel af samlet kommunal beskæftigelse 3,4 2,4 4,4 2,2 3,6 2,8 4,1 5,3 4,0 8,0 3,8 4,8 4,0 3,1 3,7 7,2 4,4  

  3 

Tabel B2.2. Turismeskabt værditilvækst efter branche og kommune (mio. kr.). RTSA 2006.

(mio. kr.)

Faxe

Gre

ve

Gu

ldb

org

-su

nd

Ho

lbæ

k

Kalu

nd

bo

rg

Kø

ge

Lejr

e

Lo

llan

d

Næ

stved

Od

sherr

ed

Rin

gst

ed

Ro

skild

e

Sla

gels

e

So

lrø

d

So

rø

Ste

vn

s

Vo

rdin

gb

org

a. Turismekarakteristi-ske brancher

Overnatningssteder 13,2 8,1 40,5 16,8 25,6 28,8 7,9 31,4 54,1 25,2 40,7 102,1 60,5 2,6 21,8 2,5 18,9 Restaurant 11,5 19,8 30,0 18,3 21,1 32,0 8,2 34,2 32,3 26,5 17,6 57,8 34,6 8,2 11,4 9,0 20,3 Transport 26,8 15,8 39,0 18,1 20,2 23,9 18,0 36,1 76,5 23,3 19,3 53,4 39,4 6,5 11,6 72,8 47,9 Rejseservice 13,9 10,4 28,4 27,0 20,1 21,0 7,1 26,9 32,4 30,6 11,5 47,5 27,0 4,0 7,7 15,6 21,8 Forlystelsesparker, museer 5,3 5,4 20,8 11,0 11,1 8,0 4,3 18,7 21,2 20,6 7,1 66,8 18,9 2,1 5,2 7,5 13,7 b. Turismeforbundne brancher

60,2 56,4 159,5 88,0 102,2 90,6 40,7 158,3 167,8 163,4 72,1 244,6 160,9 21,7 48,3 76,3 107,6

c. Ikke-turismespecifikke pro-dukter

65,7 58,2 161,9 98,7 113,2 93,0 42,6 142,5 174,2 176,8 79,6 267,7 185,8 22,6 53,3 77,8 116,6

I alt (a.+b.+c.) 197 174 480 278 313 297 129 448 558 466 248 840 527 68 159 262 347 Andel af samlet værditil-vækst pr. kommune 3,5 2,3 4,3 2,4 2,6 2,4 3,8 5,1 4,0 8,2 3,4 4,5 3,5 2,5 3,5 8,8 4,5  

  4 

Tabel B2.3. Turismeskabt skatteprovenu efter type og kommune (mio. kr.)*. RTSA 2006.

(mio.kr.)

Faxe

Gre

ve

Gu

ldb

org

sun

d

Ho

lbæ

k

Kalu

nd

bo

rg

Kø

ge

Lejr

e

Lo

llan

d

Næ

stved

Od

sherr

ed

Rin

gst

ed

Ro

skild

e

Sla

gels

e

So

lrø

d

So

rø

Ste

vn

s

Vo

rdin

gb

org

Kommuneskatter 9 8 14 12 12 10 5 16 23 19 11 37 27 3 7 13 16 Kirkeskatter 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 0 1 1 0 0 0 0 Amts-/Regionskommuneskatter

11 16 5 16 9 9 8 8 23 5 7 28 23 9 6 7 11

Statsskatter 13 12 29 19 21 19 9 28 37 30 17 59 39 4 11 17 24 a. Personskatter i alt 34 37 48 48 43 39 22 52 83 55 36 125 90 16 23 38 51

Vareskatter/Punktafgifter -1 7 79 23 33 15 -2 54 -5 65 12 73 37 2 8 -110 -8 Moms/Merværdiafgift 35 31 83 55 61 53 21 93 80 100 35 156 87 12 25 29 64 Selskabsskatter 8 8 11 11 25 17 3 11 16 11 8 20 16 3 5 5 7 b. Vareskatter og selskabs-skatter i alt

41 47 174 89 119 85 23 159 90 176 55 250 140 16 38 -76 63

Alle skatter (a.+b.) 75 84 222 137 162 124 45 211 173 231 91 375 230 32 61 -38 114 * Bemærk at det alene er kommuneskatter og en fraktion af selskabsskatterne som tilfalder den enkelte kommune. 

  5 

Bilag 3. Sæsonindikator kommunalt  Tabel B3.1 Sæsonindikator for registrerede overnatninger pr kommune (ekskl. lejet feriehus). Region Sjælland 2006.

Gennemsnits-måned=100 F

axe

Gre

ve

Gu

ldb

org

-su

nd

Ho

lbæ

k

Kalu

nd

bo

rg

Køg

e

Lejr

e

Lo

llan

d

Næ

stved

Od

sherr

ed

Rin

gst

ed

Ro

skil

de

Sla

gels

e

So

rø

Ste

vn

s

Vo

rdin

gb

org

Januar 4 53 19 15 20 21 6 52 24 18 59 51 38 24 19 16 Februar 5 49 29 16 22 22 7 84 33 27 56 49 35 26 20 27 Marts 116 88 67 99 65 67 168 94 68 76 70 60 67 78 81 57 April 105 87 59 96 105 94 110 80 96 67 82 90 84 88 73 57 Maj 131 102 108 140 139 146 144 100 116 119 116 128 128 145 126 114 Juni 138 118 129 139 160 167 152 104 141 132 118 144 139 171 145 132 Juli 303 254 300 245 287 288 196 231 326 310 214 203 249 217 310 344 August 173 158 215 175 175 207 163 153 171 197 151 186 175 169 200 228 September 95 83 107 111 88 109 92 84 96 104 112 105 118 110 98 90 Oktober 15 58 96 18 61 32 19 109 59 87 81 75 70 46 55 74 November 7 63 25 21 25 30 21 76 39 23 84 65 48 43 16 21 December 108 86 46 124 53 17 122 33 34 42 59 45 49 81 57 40 Sæsonindikator 2,4 2,1 2,6 2,1 2,3 2,5 1,8 1,9 2,5 2,5 1,8 1,9 2,1 1,9 2,6 2,9