Psykologer i ledelse

v. Vibe Strøier

Niccolo Machiavelli

De, som alene ved lykkens hjælp hæver sig fra privatmænd til fyrster, når det med ringe besvær, men har store vanskeligheder med at fastholde deres stilling. De møder ingen vanskeligheder på deres vej, da de flyver til målet; men vanskelighederne begynder så snart dette er nået. De mangler evnerne og magten til at beholde stillingen. ( 1532 )

”Vi ved alle, at et godt håndelag og alverdens kunstgreb ikke formår at opveje manglen på en

sand kunstnerisk motivation.” Mark Rothko

Professionsaspektet

• Hvad gør psykologer egnede til at være ledere? Hvornår kan det være vanskeligt at være leder med en psykologfaglig baggrund? Hvilke typer af lederjobs er egnede for psykologer? Hvilke erfaringer har vi som konsulenter med psykologer i ledelse?

Professionaspektet

• Diskuter:• Hvad ser I som professionsfordele i

forhold til at være psykolog og leder?

• Hvad ser I som eventuelle bias´?

• Hvilke ledelsesaspirationer har du?• Hvorfor?

Fordele og… ulemper

Vi har den psykologiske diskurs indgroet i os

Vi har de psykologiske observationspunkter¨

Vi ved teoretisk meget om forandringer

Vi ved, hvad relationer betyder

Vi kan mærke processers betydning og rækkefølge

Vi er lydhøre overfor stemninger og den underliggende musik

Vi er gode til at klatre op og ned af kompleksiteter

Fordele og… ulemper

Vi er opmærksomme på menneskelige behov

Vi hører meget

Vi vil gerne gøre en forskel og er retfærdighedssøgende

Vi vil gerne sætte vores psykolog spor i verden

Vi er følsomme

Vi er akademisk uddannelse

Vi er reflekterende, procesuelle, videnskabelige praktikere

Management Leadership

Planlægning Motivation

Budgettering Delegering

Organisering Synlighed

Styring/kontrol Sociale færdigheder

Administration Medarbejderudvikling

Gøre ting rigtigt Gøre de rigtige ting

Hvordan Hvad og hvorfor

Orden og forudsigelighed Forandring og udviklingKilde: Kotter

Ledelsesopgaven

Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

Ledelsesopgaverne

Faglig ledelse Strategisk ledelse Personaleledelse

Virksomhedsledelse

Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

Ledelsesopgaver

Drifts-ledelse

Fagligledelse

Personale-ledelse

Forandrings-ledelse

Strategiskledelse

ArbejdsplanlægningOpfølgningRessourcefokusMålrettet gennemførelseSystemdriftVedligeholdelse Kvalitetsniveau

Faglig udviklingOpgavesparringNye systemerNye procedurerInnovation

Udvikling af medarbejdereMUS-samtalerRekrutteringAfviklingKonflikthåndteringRollemodelKommunikationCoaching/sparring

Implementering af strategiVærdiarbejdeForandringsledelseOrganisationsudvikling

StrategiarbejdeFokus på kunderne /politikerneFokus på det øverste niveau2-/5års planer

Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

Rollekonflikt mellem ledelse og faget

• Fagprofessionel rolle– Loyalitet mod profession, fag og kolleger– Handler efter fagligt skøn og faglige standarder– Ansvar overfor faget (og klienten)– Autoritet og status på baggrund af faglige kompetence– Pligtetisk grundlag (”den samaritanske pligt”, klientens

advokat)

• Generelle lederrolle– Loyalitet mod organisationen– Handlinger relaterer sig til organisationens mål– Ansvar overfor egen leder– Autoritet og status på baggrund af stillingen– Nytteetisk grundlag (mest mulig nytte for flest muligt)

Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

Autoritet - definitioner

”Retten til at træffe beslutninger, der er bindende for andre i organisationen.”

Obholzer, 2003.

”De centrale elementer i autoritetsrelationen er dels en relation med 2 positioner, hvor den ene position bestemmer noget over den anden, og dels et retsforhold, der legitimerer relationen og afgrænser autoritetens gyldighedsområde.”

Heinskou & Visholm, 2004

Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

Magtbaser

1. PositionsmagtDen formelle magt, som følger med jobbet/positionen

2. TvangsmagtMuligheden for at tvinge, blokere, gribe ind og straffe

3. Kontrol over ressourcerMagten til at belønne (eller undlade at belønne), tildele eftertragtede ressourcer

4. Kontrol over information og videnAdgangen til vigtig information giver mulighed for at fremme egne interesser eller forhindre andre i at gøre det

5. Social og normbaseret magtMagten er baseret på individers behov for at tilhøre en bestemt gruppe eller opnå en andens gunst

6. Alliancer og netværkPersoner eller grupper opnår større magt ved at indgå aftaler med hinanden

7. Adgang til og kontrol over dagsordenerMagten til at forhindre personer eller grupper med andre interesser i at ”være med hvor det sker” – f.eks. i de fora hvor beslutninger træffes

8. Personlig magtMagt gennem personlige egenskaber, politiske evner m.m., og magt gennem det omdømme man har skabt sig i organisationen

Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

Kilder til autoritetOppefra• Via den formelle rolle i systemet• Den rollebaserede autoritet• Tager afsæt i den formelle magt- og ansvarsfordeling• Klar og formaliseret• Personen besidder autoritetIndefra• Personen føler sig bemyndiget• De tidlige autoritetsrelationer styrer og overføres til rollen• Personen trækker bevidst og ubevidst på de indre autoritetsfigurer• Personen optræder også som autoritetsfigur i kollegernes indre

forestillingsverdenNedefra• Til personen fra kolleger/kunder• Anerkendelse af hvordan personen som person udfylder rollen• Den personbaserede autoritet• Personen er en autoritetUdefra• Faglighed• Resultater• Viden• Image Kilde: Obholzer, 2003

Martin Heidegger 1889-1976

• ”Standing naked in the Storms of Life• ”Vores eksistens er altid givet som en væren i

verden og i relationen, aldrig alene• ”Måden man er i verden på når man er med

hinanden, er altid stemt på en bestemt måde”.

1. Prøvelse: Kastetheden og arven

• Et af Heideggers pointer om vores tilværelse er vores ”kastethed”.

• Vi er kastet ind i en bestemt krop, en bestemt tid, en bestemt kultur. De valg der måtte være er altid situeret i en kastethed.

• Vores kastethed er det ikke-valgte grundlag for vores valgfrihed

Jean – Paul Sartre(1905-80)

• ”Hell is other People”• ”Tingene er fuldstændig, hvad de forekommer at være, og

bag dem… er der ingenting”• ”Mennesket er fordømt til frihed”• ”Frihed er altid frihed i en bestemt situation; det er kun ud

fra et valg af et fremtidigt mål, at det sted, jeg befinder mig nu, får mening og afslører de muligheder for forandring, det rummer.”

2. Prøvelse. Ond tro

En af Sartres pointer er spørgsmålet om at leve i ond tro: Ikke at tage realiteten som den er, lade andre tage beslutningen, skyde ansvaret fra sig

Ved ikke at vælge træffes der også et valg

Søren Kierkegaard(1813 – 55)

• ”Angest kan sammenlignes med svimmelhed. Den, hvis Øie kommer til at skue ned i et svælgende Dyb, han bliver svimmel. Men hvad er Grunden, det er ligesaa meget hans Øie som Afgrunden: thi hvis han ikke havde stirret. Saaledes er Angest den Frihedens Svimlen, der opkommer , idet Aanden vil sætte syntesen, og Friheden nu skuer ned i sin egen mulighed”

• ”Angest er frihedens mulighed”

3.Prøvelse: Aleneheden og angest

• ”Vi er alle givet en gave og en opgave. Gaven er livet, som vi har fået. Opgaven er at tage det liv, vi har fået og gøre det til vores eget.”

• ”Vi må vælge hvad, vi vil stå for og lade os forpligtige af det. Vi skal finde vores bestemmelse og gør vi ikke det, vælger vi alligevel nemlig ikke valget og så bliver der valgt for os. Det bliver bare så tilfældighederne og omstændighederne der vælger for os”

Martin Buber(1878-1965)

• ”Der findes ikke noget isoleret ”Jeg”: Når som helst jeg siger ”Jeg”, sker det i relation til enten et ”Det” eller et ”Du”. Derfor er Jeg - Det og Jeg - Du grundlæggende begreber.”

• ”Der er ikke nogen sand dialog, medmindre jeg tillader mig selv at blive kaldt ud af mig selv af den anden”

4. Prøvelse: Jeg - Det

Der er både:

Jeg – Du Og Jeg - Det

De 4 grundparadigmer:

• Det bureaukratiske• Det professionelle• New Public Management• Det humanistiske

• Paradigmer skaber en egen verden. • Paradigmer udgør grundlæggende mønstre eller

logikker bag praksis og er en implicit kontekst for en tænkemåde.

• Paradigmer er en fælles måde at tænke på og de bestemmer hvilke spørgsmål man overhovedet kan tænke at beskæftige sig med og hvilke spørgsmål, der er legitime

• Paradigmer konstruerer eller konstituerer et eget univers af mulige spørgsmål, svar og forklaringer

• Paradigmet udstikker både veje, afveje og lukket land.

• Paradigmet er ikke et lukket, færdigt univers men det er ”open-ended” i den forstand, at paradigmets grundbegreber har en lang række

uudforskede problemer, de kan arbejde med.

• Paradigmer er i en vis forstand inkommensurable: • Den tyske filosof Peter Sloterdik siger det på

følgende måde: Hvert paradigme griner kun af sine egne vittigheder…

• I socialvidenskaberne er der altid en samtidighed af paradigmer som er mere eller mindre uforenelige

• Styringsparadigmerne er opstået i historisk rækkefølge, men eksisterer sammen på en måde, der minder om arkæologiske lag. Alle har haft varierende effekt over tid, men alle har effekt for den offentlige virksomhed aktuelle virke

Det bureaukratiske

Styringsform baseret på:• Regelstyring, hierarki, klar arbejdsdeling og ligebehandling• Arbejdsdeling bundet til stillinger med en afgrænset

myndighed• Pligt til embedstroskab

Det professionelle

Styreform baseret på:• De fagprofessionelle specialister ofte mere loyale overfor

deres profession end overfor specifikke institutioner• Autonomi: Fagligheden er i højsædet• Fagbureaukrati: Selvstyre, da de professionelle håndterer

komplicerede opgaver som kun kan løses ved udstrakt grad af decentralisering af beslutninger

New Public Management

Styreform baseret på:• Startede som en neoliberal styringsideologi, men er

endt med at være den dominerende styringsideologi

• Afbureaukratiseringsparadigme og effektivisering• NPM – marked: Optaget af innovation,

effektivisering, atomisering, frit valg• NPM- kontrakt: Optaget af styring, dokumentation,

kontrol, decentralisering, samarbejdskontrakter• Bestiller (principalen) og udfører(agenten)

Det humanistiske styringsparadigme

Styreform baseret på:• ”Blød” styring, det relationelle paradigme• Anerkendende pædagogik, den positive psykologi, inklusion og anerkendelse

via indragelse af brugernes/patienternes individualitet• HR: Uddannelse, kompetenceudvikling, Mus samtaler, teambuilding,

personaletræning , stærkt ledelsesfokus

Den fagprofessionelle psykolog

• Livets mening skabes ved at gøre en forskel i en højere sags tjeneste

• Arbejdet bliver en kilde til livsmening

• Hvis den fagprofessionelle bliver forhindret i dette kan vedkommende føle, at han/hun sælger ud af den højere sags tjeneste og blive vrangvillig:Kaldet ledelsesresistent, barnlig, forfængelig

Eksistentielle motivationsfaktorer

• At blive målt på succeskriterier som de føler fremmedgørende er nedeværdigende og konfllktskabende for psykologen

• Psykologen har eksistentielle motivationsfaktorer i forhold til sit arbejde

• Det der driver ham/hende mest er at man har et eksistentielt forhold til sit arbejde.: Hvad er livets højere mening her? Hvad er min livsopgave?

Eksistens:

• At træde frem• At komme til sig selv• At blive sig selv• At være i pagt med sig selv• Det er vigtigt at være tro mod sig selv • Der skelnes ikke mellem et professionelt værdisæt

og et personligt

Eksistentielle motivationsfaktorer

• Styrbare motivationsfaktorer og ledelsesmæssige dyder

• Kald: Blandt de højt specialiserede medarbejdere har kaldet en stor betydning: Man er medlem af en profession med et kald

• Ordet profession kommer af det latinske professio som betyder offentligt at fremsætte en erklæring eller at bekende sig til noget

Kaldet

• I middelalderen var det såkaldte ”profess” det løfte man afgav når man indgik i en kirkelig orden

• Det religiøse løfte var et løfte om, at man var villig til at tilsidesætte visse af ens egne behov for at indgå i en højere sags tjeneste

• Vores psykolog faglige etik

Pligtetikken

• Kaldesbegrebet knytter sig til pligtetikken, det at gøre noget i en højere sags tjeneste.

• Psykologene r drevcet af et stærkt værdisæt, som fungerer som en slags indre moralsk kompas og rettesnor.

• Der skelnes ofte ikke mellem et personligt og professionelt værdisæt

• Derfor er autencitet og integritet vigtigt

Nytte- etik

Et forsøg på at definere hvad den gode handling er.Nytteetik eller konsekventialisme er holdningen om, at en moralsk god handling sikrer størst muligt nytte for det størst mulige antal mennesker. Det er derfor konsekvenserne af en handling(og kun disse) der er afgørende for, hvad en moralsk god handling er.RammerneProduktionskravHierakietNødvendigheden

Selvaktualiseringsdrivkraften

• Selektiv med hensyn til hvilke arbejdsopgaver der er vigtige og ikke vigtige

• Pligt til at holde sit videns- og kompetenceniveau ved lige

• Dekobling af dårlig ledelse. Her lægger primadonnaen subjektive kriterer for hvad der er dårlig ledelse,men der er en klar fællesnævner for psykologer.

Magten

• Ambivalens• Nægter dårlige processer• Mærker og reagerer på lederens psykologi og

personligehdsstruktur• Hvis man sættes ud af processer• Hvis man ikke høres