Kveiborg, J. & K: Ritchie 2013: Zooarkæologisk gennemgang af knoglemateriale fra Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg. In: A.S. Dobat, Kongens Borge: Rapport over undersøgelserne 2007-2010

Kongens BorgeRapport over undersøgelserne 2007-2010

3

Andres S. Dobat

Under medvirken af: Marianne Høyem Andreasen, Peter Moe Astrup, Thomas S. Bartholin, Niels Bonde, Kirsten Christensen, Mads Christian Christensen, Renée Enevold, Jesper Frederiksen, David J. Gregory, Niels Haue, Jacob Kveiborg, Jonathan Lewis, Per Thorkild Mandrup, Simon Kjær Nielsen, Kenneth Ritchie og Terje Thun


Jysk Arkæologisk Selskab

4


© Forfatterne og Jysk Arkæologisk Selskab 2013

Tekstredigering: Ingrid NielsenKorrektur: Anne Lise HansenGrafisk tilrettelægning og omslag: Louise HilmarTryk: Narayana Press, Gylling

Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 76

ISBN 978-87-888415-76-6ISSN 0107-2854

Udgiver: Jysk Arkæologisk SelskabMoesgårdDK-8270 Højbjerg

Distribution: Aarhus UniversitetsforlagLangelandsgade 177DK-8200 Århus N

Udgivet med støtte fra:

Dronning Margrethe II′s Arkæologiske FondAugustinus Fonden

206

Trelleborg EngePrøvernes videre analyse var planlagt til at blive gennemført i projektfase II, som dog ikke blev gen-nemført.

Allerede ved det kursoriske gennemsyn af prøver-ne fra Trelleborg Enge udviser de vanddrukne prøver et stort potentiale til videre analyser. De vil under gunstige forhold kunne være med til at belyse land-skabet omkring ringborgen og mere lokale spørgsmål i forbindelse med specifikke anlæg. Prøverne vil kun-ne give et indblik i, hvor kraftig den menneskelige forstyrrelse har været, og hvilke områder af engene der er blevet forstyrret af mennesker. Dermed vil ma-krofossilerne også kunne bruges som supplement til pollenanalyserne, da makrofossilanalyse kan komme underarter nærmere end pollenanalyse. Desuden er man mere sikker på, at makrofossilerne stammer fra et meget lokalt område, da de ikke i samme grad som pollen kan vindtransporteres, skønt det dog er muligt, at makrofossiler er blevet tilført via åerne. Prøverne kan måske også være med til at sige noget om vandforholdene, om der har været stillestående vandområder (brakvand) eller frit flydende vand i de områder, hvor prøverne er udtaget. Endelig kan en analyse måske antyde, om der har vokset mulige naturligt forekommende lægeplanter i området, og om andre eventuelt kan have været dyrket.

Makrofossilprøverne kan også belyse meget lo-kale forhold, hvilket vil sige, at de, hvis forholdene er gunstige, kan bruges som hjælp til tolkning af et anlægs funktion.

Der er derfor ingen tvivl om, at den viden, der er fremdraget under de arkæologiske udgravninger af Trelleborg Enge, vil kunne forøges på væsentlige områder, hvis de egnede prøver bliver analyseret. Særligt vil dybdegående analyser af prøverne fra A1 muligvis kunne være med til at afklare dette anlægs funktion, samt hvordan anlæggets lag er dannet. Her vil analyse af alle lagene ved hjælp af JP 1-7 (se oven-for) være formålstjenlig.

Der bør ses nærmere på prøverne JP 31 fra lag 4, felt 4 for at få afklaret, om fundene af bulmeurtsfrøene kan have tilknytning til området og måske ligefrem kan være dyrket der, eller om der er tale om tilført materiale.

I de floterede prøver blev der kun fundet begræn-sede mængder makrofossiler, men ligesom ved Fyr-kat og Aggersborg Strand er dette ikke ensbetydende med, at der ikke er mulighed for at finde forkullede makrofossiler på Trelleborg Enge, blot at de ikke var

til stede i særlig høj grad de steder, hvor prøverne blev udtaget.

Hvis der ved fremtidige udgravninger findes an-læg, måske særligt affaldsgruber og stolpehuller fra huse, på tørt land, vil det være oplagt at søge efter korn her, da korn bevares bedre som forkullet end som vanddrukkent. Hvis der findes korn i anlæg-gene, hvilket ikke var tilfældet for de tre hidtil under-søgte jordprøver, vil det kunne give et indblik i hvilke kornsorter, der blev udnyttet på pladsen. Eventuelle fund af andre dele af kornet, eksempelvis aksdele og avnbaser, og af ukrudtsfrø kan måske være med til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt kornet har været dyrket på pladsen eller dens opland, eller om det kan være importeret korn (rug), som tilsyneladende er tilfældet på Fyrkat (H. Helbæk 1977). Disse prøver vil under gunstige forhold måske også kunne være med til at afklare anlæggenes funktion.

Perspektiverne for Trelleborg Enge vil derfor først og fremmest være at få analyseret de udtagne prøver, som indeholder et stort forskningsmæssigt potentia-le, samt ved fremtidige arkæologiske udgravninger at foretage intensiv prøveudtagning.

13.4. Zooarkæologisk gennemgang af knoglemateriale fra Trelleborg, Fyrkat og AggersborgJacob Kveiborg & Kenneth Ritchie

Bestemmelsen af de mange mere eller mindre frag-menterede knogler er opregnet i kapitel 18 i listerne 18.1.5 (Fyrkat), 18.2.5 (Trelleborg) og 18.3.5 (Aggers-borg).

13.4.1. Knoglemateriale fra FyrkatIsær fra kanalen A24 og de tilknyttede anlæg stam-mer en mindre mængde dyreknogler. De indsamlede knogler er fra hest (Equus caballus), svin (Sus domesti-cus) og kvæg (Bos taurus) med hesten som den domi-nerende art. Der er ingen knogler af vilde pattedyr, fugle eller fisk i materialet. Manglen på fisk må dog også vurderes på baggrund af udgravningsstrate-gien. Materialet er for lille til en egentlig analyse, og der skal i denne sammenhæng derfor kun refereres til listen over fundne knogler (se kapitel 18.1.5).

207

13.4.2. Knoglemateriale fra TrelleborgI forbindelse med undersøgelserne ved Trelleborg blev der fremdraget en større mængde knogler fra vådområderne omkring Trelleborg. Materiale er ind-samlet fra felter nord og vest for selve borganlægget. Hovedparten af knoglerne er fra felt 10 umiddelbart syd for Tudeå ud for borgens nordlige del samt fra den formodede grøft/voldgrav (A3), som løber inden for borgens østlige vold (felt 6-9). Materialet dateres foreløbigt til 900-tallet. Det er analyseret med det hovedformål at vurdere potentialet set i forhold til at opnå viden om ringborgenes og vikingetidens fau-naudnyttelse. Bestemmelse af knoglerne er fremlagt i listeform i kapitel 18.2.5.

MaterialetMaterialet fra undersøgelserne blev løbende indleve-ret til Moesgård Museums Konserverings- og natur-videnskabelige afdeling i efteråret/vinteren 2008 og er analyseret i januar-marts 2009. Knogler af pattedyr

og fugle er analyseret af J. Kveiborg, Moesgård Muse-um, mens fiskeknoglerne er analyseret af K. Ritchie, University of Wisconsin-Madison, U.S.A. Moesgård Museums samarbejdspartnere ved Archäologisches Landesmuseum, Schloß Gottorf, Schleswig, gav gene-røst adgang til de komparative samlinger ved AZA (Archäologish-Zoologische Arbeitsgruppe) og udvi-ste stor gæstfrihed og assistance.

Knoglerne er generelt velbevarede og fremstår i mørke til lyse brune farver. Enkelte knoglekoncentra-tioner, blandt andet af fisk, er særligt velbevarede, og både kraniefragmenter, hvirvler og skæl forekommer. Kun få fragmenter er ildpåvirkede. Fragmenterings-graden varierer fra felt til felt og fra art til art og er blandt andet afhængig af den benyttede indsamlings-metode. Udgravningens natur som forundersøgelse har indebåret, at fund, herunder knogler, ikke er ind-samlet systematisk og ensartet gennem hele udgrav-ningsforløbet. Generelt er der ikke foretaget soldning af den opgravede jordmasse. Til kontrol af de indsam-lede knoglers repræsentativitet er der fra et enkelt, meget fundrigt lag (felt 10, lag 3) dog indsamlet ved hjælp af vådsoldning af jordmasserne gennem et net med maskestørrelse på 6 mm. Desuden er der udtaget jordprøver til vådsoldning gennem henholdsvis 2 og 1 mm-net med henblik på at vurdere materialet for eventuelle fiskeknogler.

MetodeSamtlige fragmenter er forsøgt henført til lavest mu-lige taxonomiske niveau, specifikt knogleelement og side. Samtidig er knoglernes ontogenetiske alder, eventuelle snit- og hugspor, gnavemærker, bearbejd-ningsspor og patologiske forandringer noteret. Ma-terialet er kvantificeret dels som antal fragmenter og dels som knoglevægt. Fragmenter, som har kunnet sammensættes, er talt som ét. I forbindelse med be-dømmelsen af dyrenes alder er anvendt Grant (1982), Habermehl (1961) og Silver (1969). Knoglemål er for-taget efter anvisninger hos von den Driesch (1976), og mankehøjden på hestene er beregnet i overensstem-melse med May (1985).

ResultaterDet samlede materiale består af knap 25 kg knogler, hvoraf ca. 90 % har kunnet bestemmes til art, slægt eller familie. Af tabel 14 fremgår, hvilke arter der er identificeret i materialet fra Trelleborg Enge.

Knogler af pattedyr dominerer. I alt 559 hele eller fragmenterede knogler og tænder samt 48 stykker

Fisk (Pisces)

ål Anguilla anguilla

sild Clupea harengus

torskefisk herunder Gadidae

torsk Gadus morhua

hornfisk Belone belone

alm. ulk Myoxocephalus scorpius

ising/rødspætte/skrubbe Limanda limanda/Pleuronectes platessa/Platichthys flesus

gedde Esox lucius

aborrefisk Percidae

Fugle (Aves)

sang-/knopsvane Cygnus cygnus/Cygnus olor

gæs Anserinae

uspec. andefugle Anatidae

råge/krage Corvus frugilegus/Corvus corone

tamhøns Gallus domesticus

Pattedyr (Mammalia)

Husdyr:

hund Canis familiaris

tamsvin Sus domesticus

tamkvæg Bos taurus

ged Capra hircus

får Ovis aries

hest Equus caballus

Vilde pattedyr:

studsmus Cricetidae

rotte Rattus sp

mårdyr/kat Mustelidae/Felis catus

krondyr Cervus elaphus

Tab. 14. Oversigt over de identificerede arter i materialet fra SBM 01135 Trelleborg Enge.

208

bearbejdet tak er identificeret. Hovedparten af knog-lerne er fra husdyr. Beregnet efter antal fragmenter er tamsvinet hyppigst efterfulgt af kvæg og får/ged, mens kvæget dominerer efterfulgt af hest og svin, når kvantificeringen baseres på knoglernes vægt (Dia-gram 15). Ud over knap 50 bearbejdede takfragmenter og fragmenter af enkelte kamme af ben eller tak er knogler af vildtlevende pattedyr kun til stede i be-grænset omfang. Fisk og fugle er repræsenteret ved henholdsvis 164 og 31 fragmenter. En enkelt knogle stammer muligvis fra et ungt menneske (Homo sapi-ens sapiens).

FiskFisk er repræsenteret ved både knogler og skæl. Blandt knoglerne er 164 bestemt til familie, slægt eller art. Sild er den dominerende art i materialet efterfulgt af ål, fladfisk (rødspætte/skrubbe/ising) og fisk fra torskefamilien. Hornfisk, almindelig ulk og gedde er også repræsenteret. Det samme gælder en ikke nær-mere bestemt art tilhørende familien af aborrefisk (Percidae), sandsynligvis sandart (Sander lucioperca) eller aborre (Perca fluviatilis). Yderligere 1-2 arter kan være til stede i materialet, men er endnu ikke positivt identificerede. Selvom materialets størrelse er beske-dent (164 fragmenter), er diversiteten relativ stor. Det er desuden værd at bemærke, at hovedparten af de

identificerede knogler er fra havfisk, men at vandre-fisk (ål) samt fersk- og brakvandsfisk (henholdsvis aborrefisk og gedde samt til dels skrubbe) også er repræsenteret.

Der er ikke fundet direkte spor efter tilberedning af fiskene. Dog er der forskellige forhold, som peger mod en forskelligartet behandling og/eller depone-ring af knogler fra henholdsvis sild og torsk. Således er kun en enkelt af i alt 133 knogler fra sild fra hoved-regionen, mens de resterende alle udgør ryghvirvler. Modsat er samtlige identificerede knogler fra torske-fisk fra kraniet. Omend knogler af torsk er fåtallige (5 stk.), kan dette indikere, at der har været forskel i be-handlingen og deponeringen af de forskellige fiske-arter. Det kan dog, ud fra den beskedne fundmængde ikke helt udelukkes, at blandt andet bevaringsforhold kan have spillet en afgørende rolle for, hvilke knogler der er identificeret i materialet.

Overordnet set er bevaringsforholdene gode, og til-stedeværelsen af artikulerede fiskeknogler i to prøver indikerer, at knoglerne har ligget forholdsvis ufor-styrrede hen efter deponeringen. Selvom de tidligere udgravninger ved Trelleborg kun har afstedkommet få knogler fra fisk (M. Degerbøl 1948, 242), viser de nye undersøgelser, at en systematisk prøvetagning og indsamling ville kunne give et yderst velegnet materiale til at belyse fiskeri og konsum af fisk ved Trelleborg.

Mod slutningen af vikingetid og i den ældre del af middelalderen synes fiskeriet i Nordeuropa at blive mere og mere kommercielt med import og eksport af store mængder torskefisk og sild til følge (I.B. Enghoff 1999; J.H. Barrett et al. 2008). Det kunne derfor være interessant at undersøge materiale fra Trelleborg med dette og pladsens funktion in mente.

FugleKnogler fra fugle forekommer kun sparsomt i mate-rialet. Af 42 fragmenter er 18 fra tamhøns og 13 er fra svaner, gæs, ænder og kragefugle. Det er ikke usand-synligt, at de syv identificerede gåseknogler repræ-senterer tamgæs, da tamgæs med stor sandsynlighed er til stede i materialet fra tidligere udgravninger på Trelleborg (M. Degerbøl 1948, 261f). Generelt ses en markant stigning af antallet af tamfugle fra vikinge-tid og fremefter, mens de er forholdsvis sjældne i pe-rioderne før vikingetid. De tamme fugles dominans i materialet er derfor ikke overraskende.

Høns og gæs har sandsynligvis spankuleret rundt i nærheden af de beboede områder, hvor der var mad

0

5

40

45

%50

35

30

25

20

15

10

tamhøns hund svin kvæg får/ged hest vildt

%nisp%knoglevægt

Diagram 15. Fordeling af knogler fra tamdyr samt vilde pattedyr og fugle på baggrund af knoglevægt (20589g) og antal fragmenter (N = 589) fra SVM 01135 Trelleborg Enge.

209

Diagram 16. Den gennemsnitlige vægt (i gram) pr. fragment fra henholdsvis kvæg, heste, svin og får/geder fra SVM 01135 Trel-leborg Enge.

at finde, mens svaner og ænder havde ophold på engen, i åen eller i de fugtige vådområder omkring borg anlægget.

Vilde pattedyrDe vilde pattedyr er alene repræsenteret ved enkelte tænder og knogler af mus og rotter samt ved enkelte knogler fra krondyr. Jagt på vildtlevende pattedyr sy-nes således ikke praktiseret i nævneværdig målestok. Der skal dog, som ovenfor nævnt, gøres opmærksom på knap 50 større og mindre fragmenter (920 g) af tak med bearbejdningsspor. Takstykkerne er dog mere et udtryk for en vis grad af håndværksmæssig aktivitet på eller omkring borgen, end de er udtryk for jagt, da gevirerne kan være indsamlet som kastet tak, eller de kan være importerede.

HusdyrKnogler af husdyr er altdominerende i materialet. I det følgende beskrives arterne hver for sig, og enkelte aspekter af materialet vil blive fremhævet. Et enkelt knoglefragment fra en hund vil ikke blive beskrevet nærmere.

SvinAf de 230 fragmenter af knogler fra svin (2571 g) har ingen kunnet udskilles som værende fra vildsvin. Det er derfor sandsynligt, at samtlige svineknogler repræsenterer tamsvin. Omend små kraniefragmen-ter og løse tænder dominerer materialet, er knogler fra alle dele af kroppen repræsenteret. I forbindelse med gennemgangen af knoglerne fra felt 10, lag 4, kunne der trods fragmenternes fåtallighed iagtta-ges en række karakteristiske og ensartede fragmen-ter. Der er sandsynligvis tale om fragmenter opstået ved en systematisk partering og marvspaltning af knoglerne. Dette ses blandt andet på underkæberne (mandibulae), hvor kæbens nedre del er afspaltet, og på knogler fra det postkraniale skelet (kroppen). På overarmsknoglen (humerus) har man bortkløvet den øvre tredjedel, mens den distale tredjedel er skilt fra knogleskaftet (diaphysen) ved slag eller hug. Frag-menteringen af humerus er fundamental anderledes, end hvad der er observeret på underarmsknoglerne (ulna og radius), som fremstår mere eller mindre hele. Desuden er det kendetegnende, at radius og ulna har “skrabespor” på diaphysen. I lighed med underar-mens knogler synes også underbenets knogler (tibia og fibula) forholdsvis ufragmenterede. Også her er der observeret skrabemærker. Det skal pointeres, at

de observationer, som blev gjort på knogler fra felt 10, lag 4, ikke umiddelbart kan genfindes på knogler fra lag 3 i samme felt. Det kan ikke helt afgøres, hvad år-sagen til denne forskel er, da materialet fra lag 3 og 4 er indsamlet henholdsvis med og uden sold. Materia-let fra lag 3 fremstår derfor langt mere fragmenteret, da selv helt små knoglestykker er indsamlet.

Alderen på de dyr, hvorfra de deponerede svi-neknogler stammer, bekræfter de iagttagelser, der er gjort om knoglematerialets karakter af slagteaf-fald. Hovedparten af dyrene synes slagtet omkring 2 års-alderen, hvilket tyder på, at de er slagtet med kødproduktion for øje. Der er ikke umiddelbart observeret gamle individer eller helt spæde grise i materialet.

KvægKvæg er antalsmæssigt den næsthyppigste art i un-dersøgelserne og er repræsenteret ved 189 fragmen-ter. Vægtmæssigt (8933 g) overgår kvæg klart svinet. I lighed med svinene synes også kvæget slagtet med produktion af kød som det vigtigste formål. Hoved-parten af kvæget er slagtet ved 2-4 års-alderen. Dog er der også fragmenter fra helt unge og fra gamle individer. Kvæget har ligesom får og geder haft flere funktioner, hvilket afspejler sig i en mere kompleks aldersfordeling end hos eksempelvis svin og hest.

0

50

100

150

200

250

kvæg hest svin får/ged pattedyr uspec.

210

Får og gederFår og geder har været udnyttet regelmæssigt på Trelleborg, dog ikke i samme omfang som svin og kvæg. I alt 91 fragmenter (955 g) er identificeret. Både geder og får er positivt identificeret, omend fåret synes hyppigst forekommende. Hovedparten af fragmenterne har ikke kunnet henføres specifikt til får eller ged, og fårene og gederne er derfor omtalt samlet. Hovedparten af de deponerede knogler fra får og geder indikerer, at dyrene er slagtet i deres 2. og 3. leveår, omend visse individer har fået lov at leve betydeligt længere. En stamme af voksne får (og geder) kan have været holdt med henblik på ud-nyttelse af deres mælk og for fårets vedkommende desuden uld.

HesteKnogler fra heste optræder kun sporadisk i materialet fra Trelleborg. I alt er 39 fragmenter og hele knogler identificeret. Ikke desto mindre vejer de indsamlede knogler af hest 7903 g, hvilket vægtmæssigt ligger på højde med knogler af kvæg. Årsagen til den store forskel mellem antal fragmenter og knoglevægt synes at bero på en væsensforskellig udnyttelse og depone-ringsskik af hesteknoglerne i forhold til knogler fra de øvrige husdyr. Vægten pr. fragment er langt større hos heste end hos kvæg (diagram 16). Knogler af hest er i mange tilfælde nedlagt hele, og kun på enkelte er der snitspor og lignende. Med enkelte undtagelser er

alle hesteknogler færdigudviklede, hvilket tyder på, at de deponerede hesteknogler var fra fuldt udvok-sede (adulte) individer.

Til trods for, at der kun er indsamlet et beskedent antal knogler fra heste, tyder knoglernes forskel-ligartede størrelse på, at der er tale om en meget heterogen flok. Således afviger en række knogle-elementer ved at være markant større end, hvad vi normalt ser hos vikingetidens heste. Det gælder blandt andet et hælben (calcaneus), et lårbensfrag-ment (femur) og et skinneben (tibia) fra felt 6 (X119), som synes langt kraftigere end knogler fra den gængse hestetype. Det samme gælder et fragment af en mellemfodsknogle (X151) fra lag 4 i samme felt (Fig. 185). Ydermere tyder et muligt forarbejde til en benskøjte (X155) på, at der også har været andre ty-per af store heste (Fig. 185 & 186). Skøjten er lavet af en mellemfodsknogle, som er markant længere end de øvrige fra pladsen og fra vikingetiden generelt. Den målte længde (GL) på mellemfodsknoglen X155 er 288 mm svarende til en mankehøjde på minimum 151 cm, hvilket er mere end, hvad kendes fra andre samtidige fund. Da knoglen er lettere tildannet, er dette en minimumslængde. Den fremstår dog stadig mere gracil end de førnævnte robuste knogler. Heste af denne størrelse synes først at blive almindelige i løbet af middelalderen, og det kan ikke udelukkes, at materialet fra Trelleborg Enge kan indeholde fund fra perioder senere end vikingetid. Dog synes de

Fig. 185. Trelleborg. Mellemfods-knogler fra hest fra SVM 01135 Trelleborg Enge. Fra venstre X102, X108, X155 og X151. Bemærk stør-relsesforskellen. Foto: Foto/medie afdelingen, Moesgård.

211

fundkontekster, de beskrevne hesteknogler indgår i, samt dendro- og C14-dateringer at pege mod en datering til vikingetid. Således er mellemfodsknog-len X151 C14-dateret til tidlig vikingetid, mens X155 er fundet i grøft/voldgrav A3, som via blandt andet skjoldet er dateret til begyndelsen af 900-tallet (se kapitel 18.2.1 og 13.8).

I gennemsnit synes hestene (n:25) fra Trelleborg ca. 5 cm højere end hestene fra Hedeby. Tendensen til større heste i Trelleborgmaterialet fremgår tydeligt af diagram 17. Selvom grundlaget er spinkelt, tyder materialet således på, at der i og omkring Trelleborg har været heste af vidt forskellig kropsbygning, og at nogle af dem har været markant større end normalt for samtiden. Dette bekræftes af analyserne af de om-fattende knoglefund fra tidligere undersøgelser ved Trelleborg (M. Degerbøl 1948, 245ff).

Endnu et fund af hest skal kort omtales. Det drejer sig om et tilnærmelsesvis helt bækkenparti (X146) fra A3. Området i og omkring selve hofteleddet (acetabu-lum) har patologiske forandringer, som muligvis skyl-des hård fysisk belastning gennem længere tid. Nogen nærmere undersøgelse er dog endnu ikke foretaget.

Af ovenstående gennemgang fremgår det tydeligt, at der synes at være en række interessante aspekter omkring brugen af heste ved vikingeborgen. Antal-let af indsamlede knogler er dog endnu begrænset, og de fremlagte tolkninger skal derfor anses som præliminære.

En sammenligning af A3 (felt 6-9) med lag 3 og 4 (felt 10)I det følgende vil et udvalgt materiale fra lag og anlæg dateret til vikingetid blive beskrevet som eksempel på forskelle i materiale fra forskellige dele af under-søgelsesområdet (diagram 18 & 19). De anlæg/lag, som beskrives, er grøften/voldgraven A3 i felt 6-9 og lag 3 og 4 i felt 10. De to sidstnævnte lag er indsamlet henholdsvis med og uden vådsoldning af den opgra-vede jordmasse.

Som det fremgår af diagram 18-19, er der en tydelig forskel i fordelingen af arter mellem A3 på den ene side og felt 10, lag 3 og 4, på den anden. De forskelle, som ses i fordelingen af antal fragmenter mellem felt 10, lag 3 og 4, skyldes sandsynligvis forskelle i den benyttede indsamlingsprocedure. Således må det for-ventes, at de store dyr er overrepræsenterede i lag 4 i forhold til i lag 3, da manuel indsamling favoriserer knogler fra de største dyr og de største knogleelemen-ter (I.B. Enghoff 2005; Heinrich & Schmölcke 2006). Lag 3 og 4 formodes derfor at have haft en forholds-vis ensartet fordeling af arterne, se dog ovenfor om slagtning af svin.

En væsentlig forskel mellem A3 og felt 10, lag 3 og 4, ses især i fordelingen af hesteknogler. Andelen af hesteknogler er langt større i grøft/voldgrav A3 end i felt 10 (diagram 18 & 19). Af andre forskelle kan næv-nes fravær af knogler fra tamhøns i A3 i modsætning til i felt 10, lag 3 og 4, samt en større andel bearbejdet

vikingetid generelt

Trelleborg

112-

115

115-

118

118-

121

121-

124

124-

127

127-

130

130-

133

133-

136

136-

139

139-

142

142-

145

145-

148

148-

151

0

5

10

15

20

25

antal

cm

Diagram 17. Mankehøjde på heste fra Trelleborg, Hedeby og Ladbyskibet. Baseret på længdemål af spoleben, skinneben, mellemfods- og mellemhåndsknogler efter E. May 1985, tabel 6. (Efter M. Degerbøl 1948; 1957; H. Hüster 1986; H. Hüster Plogmann 2006).

212

tak i A3 end i felt 10. Umiddelbart synes materialet fra felt 10, lag 3 og 4, i højere grad at afspejle decide-ret slagte/husholdningsaffald end materialet fra A3. Slagte- og husholdningsaffald forekommer dog også i A3.

SammenfatningGenerelt synes materialet fra de seneste undersøgel-ser ved Trelleborg at bestå af slagte- og madaffald, og i det store hele stemmer det således overens med resultaterne af de tidligere undersøgelser (M. De-gerbøl 1948, 241ff). Knogler af svin dominerer, mens kvæg synes at have været det væsentligste husdyr målt i produktion af kød. Vilde pattedyr og fugle synes kun udnyttet i et begrænset omfang, omend produktion af redskaber, smykker m.m. af hjortetak har fundet sted.

Yderst spændende perspektiver ligger i det hete-rogene materiale fra heste, som indikerer, at der har været flere “typer” af heste. Muligvis har vi her et vidnesbyrd på forskellige typer af heste til forskellige

formål. Kraftige knogler fra heste kendes også fra stormandsgården ved Tissø (A.B. Gotfredsen 2006). Måske kan sådanne heste knyttes til eliten, hvilket virker oplagt med tanke på ringborgenes funktion. En anden og mindst ligeså interessant mulighed er, at der kunne være tale om heste fra forskellige geografiske områder, en problemstilling, som mu-ligvis ville kunne belyses ved hjælp af eksempelvis isotopanalyser, som senest har givet nye perspek-tiver for tolkning af gravpladsen (T.D. Price et al. 2011). Tolkningerne bygger dog på et sparsomt mate-rialegrundlag, og yderligere indsamling ville give et bedre udgangspunkt for en nuanceret diskussion af problemstillingen.

Stikprøveindsamling af jordprøver til vådsold-ning har vist, at fisk har udgjort en del af fødegrund-laget. Fiskeknoglerne tilføjer ny viden om ressour-cevalget i forhold til tidligere undersøgelser. Det er desuden interessant, at visse skeletdele er fravæ-rende i materialet. Måske kan materialet fra Trel-leborg være med til at belyse overgangen til en mere

Diagram 19. Den procentuelle fordeling af knogler fra husdyr i A3 samt lag 3 og 4 i felt 10 baseret på knoglevægt.

Diagram 18. Den procentuelle fordeling af knogler fra husdyr i A3 samt lag 3 og 4 i felt 10 baseret på antal fragmenter.

20%

7%9%

41%

3%

47%

Felt 10, lag 4Felt 10, lag 3A3, Felt 6-9

tamhøns

tamsvin

tamkvæg

får/ged uspec.

hest

64%

10%

1% 2%

71%

25%

Felt 10, lag 4Felt 10, lag 3A3, Felt 6-9

1% 1%

5% 5%

50%23%

21%

43%

36%

15%

34%

44%

11%

11%

tamhøns

tamsvin

tamkvæg

får/ged uspec.

hest

213

kommerciel udnyttelse af fisk, som den kendes fra middelalderen.

På baggrund af ovenstående synes der at være et stort potentiale i materialet fra Trelleborg, og det bedømmes, at der ved fortsatte undersøgelser kan komme væsentlig ny viden om ressourcevalg og ud-nyttelse af faunaen både på det lokale plan og i et overregionalt perspektiv. Tilstedeværelsen af velbe-varede fiskeknogler i jordprøver viser, at en syste-matisk vådsoldning sandsynligvis vil forøge antal-let af fiskeknogler betragteligt, hvilket kunne danne udgangspunkt for mere detaljerede undersøgelser i forbindelse med eventuelle fremtidige udgravninger.

13.4.3. Knoglemateriale fra AggersborgI forbindelse med prøveundersøgelserne af voldgra-ven i Aggersborg Nedre Have blev der indsamlet et mindre knoglemateriale bestående af 56 fragmenter, hvoraf 40 har kunnet bestemmes til familie, slægt el-ler art. En samlet oversigt over de indsamlede knogler ses i tabellen 18.3.5 .

Følgende arter er med sikkerhed repræsenteret i materialet: hund (Canis familiaris), tamsvin (Sus do-mesticus), tamkvæg (Bos taurus), får (Ovis aries), hest (Equus caballus) og rådyr (Capreolus capreolus).

Knogler fra tamkvæg udgør godt halvdelen af de artsbestemte knogler, men også hest og får eller ged er velrepræsenterede. Hund, tamsvin og rådyr er kun repræsenteret med et til to fragmenter hver. Hertil

kommer fragmenter, som ikke med sikkerhed kan knyttes til specifik familie, slægt eller art.

På flere af knoglerne er der gnavemærker og/el-ler slagtespor. En enkelt mellemfodsknogle fra hest (X1202) kan være et groft forarbejde til et ikke nær-mere bestemt redskab eller en benskøjte. Benskøjter kendes i flere eksemplarer fra selve borganlægget (E. Roesdahl 1986a, 78f), og et eksemplar er desuden fundet ved de seneste udgravninger omkring Trel-leborg. Begge nyfundne eksemplarer ser ud til at savne den karakteristiske slitage, som ses på brugte benskøjter, og de er heller ikke forsynet med hul-ler til bindinger (Fig. 186). Islæggere eller benskøj-ter kendes fra og med yngre jernalder i Danmark, men dukker først for alvor op herhjemme i fund fra vikingetid og middelalder (A. MacGregor 1976, 64). Fra historiske og etnografiske kilder ved vi, at benskøjter blev benyttet så sent som i 1800-tallet (H.C. Küchelmann & P. Zidarov 2005). Fundet af en benskøjte i lag fra vikingetid eller middelalder ved Aggersborg er vel ikke så underligt med tanke på lokalitetens kystnære beliggenhed, hvor man i de koldeste perioder af året har kunnet færdes på isen på de oversvømmede strandenge eller på de beskyt-tede vande bag Borreholm.

Materialet fra de foreløbige undersøgelser er så sparsomt, at det ikke tillader egentlige slutninger om eksempelvis dyrehold. Fragmenterne er dog gene-relt velbevarede, hvorfor der ved eventuelle senere undersøgelser i området bør tages højde for, at store mængder af organisk materiale inklusive knogler kan forekomme.

Fig. 186. Formodede islæggere/ben-skøjter af mellemfodsknogler fra hest fra Aggersborg (øverst) og Trelleborg (nederst). Foto: Foto/medie afdelin-gen, Moesgård.

282

X1149 middelalder bronze knap

X1150 vikingetid bronze urnesfibel

X1151 udgår udgår udgår

X1152 ? bly blyklump

X1153 ? bronze bronzegenstand

X1154 ? bly + jern vægtlod

X1155 ? bly blyklump

X1156 middelalder kobber/bly borgerkrigsmønt

Lister over knoglemateriale fra udgravninwerne ved Fyrkat, Trelleborg og AggersborgJacob Kveiborg & Kenneth Ritchie

Liste – kapitel 18.1.5: Oversigt over det gennemgåede knoglemateriale fra Fyrkat.

X-nr knogleelement side art (dansk) art (latin) antal prox

imal

e ep

iphy

se (

øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

-hy

se (

nedr

e le

den

de)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

s-sp

or

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

X31 spoleben sin tamkvæg Bos taurus 1 ? – x

X66 skinneben dx hest Equus caballus 1 + +

X68 spoleben dx tamkvæg Bos taurus 1 ? +

X71 lårben dx hest Equus caballus 1 ? ? x x

X72 bækken sin hest Equus caballus 1 ? ? ?

X83 ribben sin tamsvin Sus domesticus 1 ? x

X87 skulderblad sin tamsvin Sus domesticus 1 +

X144 underkæbe dx hest Equus caballus 1

X145 lårben dx hest Equus caballus 1 ? +

uidentificeret ? pattedyr uspec. mammalia 4

X154 underkæbe sin tamsvin Sus domesticus 1 x

X160spole- og albueben

sin hest Equus caballus 1

+ sammenvoksning af diaphyse og epiphyse afsluttet

– sammenvoksning af diaphyse og epiphyse endnu ikke afsluttet

sin: venstre

dx: højre

Liste – kapitel 18.2.5: Oversigt over det gennemgåede knoglemateriale fra Trelleborg.

X-nr Felt A-nr/lag

knogleelement side art (dansk) art (latin) antal vægt (g)

prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

dend

e)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

lede

nde)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

X26 ? uidentificeret – uidentificeret Indet. 1 1,9 ?

X50 3 lag 1 overarmsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 46,8 – –

mellemfodsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 163,7 + ? x

X51 3 lag 3 mellemhåndsknogle dx hest Equus caballus 1 184,6 + +

overarmsknogle dx hest Equus caballus 1 273,6 ? + x

X61 4 rulleben dx tamkvæg Bos taurus 1 35,9

underkæbe dx tamkvæg Bos taurus 2 53,7

X67 4 lag 3 overarmsknogle dx hest Equus caballus 1 238,8 ? +

X70 4 lag 4 uidentificeret store pattedyr mammalia 2 108,9

skulderblad sin tamsvin Sus domesticus 1 22,9 +

X91 4 lag 5 lårben dx tamkvæg Bos taurus 1 37,2 + ?

albueben sin tamkvæg Bos taurus 1 53,5 – ?

2. halshvirvel – tamkvæg Bos taurus 1 73,9 + –


uidentificeret store pattedyr mammalia 2 46,1

skinneben sin tamsvin Sus domesticus 1 15,2 – ?

X94 4 lag 12 mellemfodsknogle dx hest Equus caballus 2 19 +

283

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

X96 4 lag 3tænder (under-kæbe)

dx får/gedOvis aries/Ca-pra hircus

1 7,9

ribben ? hest Equus caballus 1 30,8 ?

ribben ?pattedyr uspec.

mammalia 1 11,4

uidentificeretpattedyr uspec.

mammalia 1 18,3

underkæbe dx tamsvin Sus domesticus 1 26,5 (?)

X98 ? ? overarmsknogle dx hest Equus caballus 1 466,1 + +

uidentificeret –pattedyr uspec.

mammalia 1 3,3

skinneben sin tamsvin Sus domesticus 1 59,3 ? – x

X102 4lag 12?

mellemhåndsknogle dx ged Capra hircus 1 25,7 + –

ribben sin får/gedOvis aries/Ca-pra hircus

1 4,3 –

spole- og albueben dx hest Equus caballus 1 462,1 + +

spoleben sin hest Equus caballus 1 380,7 + +

spoleben sin hest Equus caballus 1 227,9 + –

mellemhåndsknogle dx hest Equus caballus 1 169,1 + +

bækken sin hest Equus caballus 1 418,1 + o

skinneben sin hest Equus caballus 1 277,6 + ? x

mellemfodsknogle sin hest Equus caballus 1 215,8 + + x

skinneben sin tamsvin Sus domesticus 1 52,9 – – (?)

X104 4 dynge hornstejle/tak – kronhjort Cervus elaphus 1 179 x

X107 4lag 12 ?

uidentificeret hest? Equus caballus 1 9,8 x

X108 4 ? underkæbe – hest Equus caballus 1 686,5

mellemfodsknogle sin hest Equus caballus 1 195,6 + +

bækken – store pattedyr mammalia 1 38,6 ?

underkæbe dx tamsvin Sus domesticus 1 39,3 (?)

spoleben dx tamsvin Sus domesticus 1 14 + ?

X112 5 lag 14 underkæbe dx får Ovis aries 1 29,8

X118 6 muld skinneben ?mellemstore pattedyr

mammalia 1 9,3 ? ? x

X119 6 ? underkæbe sin okse uspec. Bos sp 1 40,1

kranium dx tamkvæg Bos taurus 1 8

tænder (overmund) sin tamkvæg Bos taurus 6 104,2

tænder (overmund) dx tamkvæg Bos taurus 1 34,2

tungeben sin tamkvæg Bos taurus 1 4,7

underkæbe sin tamkvæg Bos taurus 1 21,1

mellemhåndsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 27,3 + ? (?) (?)

tåknogle – tamkvæg Bos taurus 1 17,5 +

lårben dx hund Canis familiaris 1 25,1 + ?

bækken dx får/gedOvis aries/Ca-pra hircus

1 1,1 + ?

mellemhåndsknogle ? får/gedOvis aries/Ca-pra hircus

1 7,7 ? –

skinneben sin hest Equus caballus 1 405,3 + +

hælben sin hest Equus caballus 1 81,5 +

lårben sin hest Equus caballus 1 125,1 ? +

halshvirvel – hest Equus caballus 1 144,3 + +

ribben – store pattedyr mammalia 7 86,7 ?

ribben –mellemstore pattedyr

mammalia 5 12,8 ?

ryghvirvel uspec. – store pattedyr mammalia 1 15,4 ? ?

ryghvirvel uspec. –mellemstore pattedyr

mammalia 1 2,5 ? ?

284

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

underkæbe –pattedyr uspec.

mammalia 1 3,5


mammalia 34 164,4

kranium – tamsvin Sus domesticus 1 23,8

underkæbe sin tamsvin Sus domesticus 1 25,9

tænder (under-kæbe)

sin tamsvin Sus domesticus 1 2,5


dx tamsvin Sus domesticus 2 5,1

bækken dx tamsvin Sus domesticus 1 13 ? –

bækken sin tamsvin Sus domesticus 1 2,3 ? –

skinneben sin tamsvin Sus domesticus 1 9,8 ? + (?)

rulleben sin tamsvin Sus domesticus 1 6,1 x x

ribben sin tamsvin Sus domesticus 2 10,7 –

X121 6 ? hornstejle/tak – hjort uspec. Cervidae 10 10 x

X121 6 ? uidentificeretpattedyr uspec.

mammalia 1 6,6 x

X124 6 lag 12 mellemhåndsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 104,7 + +

mellemfodsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 175,7 + +

skulderblad dx tamkvæg Bos taurus 1 21 +

tåknogle ? tamkvæg Bos taurus 1 22,7

albueben dx tamkvæg Bos taurus 1 12,6 – ?

bækken dx tamkvæg Bos taurus 1 33,9 ? ? x

underkæbe dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 23

bækken sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 15,2 + ? (x) x

halshvirvel ? får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 14 – –

overarmsknogle sin får/ged Ovis aries/ Capra hircus

1 11,5 ? ?

uidentificeret ?pattedyr uspec.

mammalia 13 50,9

albueben sin tamsvin Sus domesticus 1 19,5 ? ? x





underkæbe ? tamsvin Sus domesticus 1 9,6

X126 6 hornstejle/tak ? kronhjort Cervus elaphus 1 90 x

X128 6sand-lag

bækken dx okse uspec. Bos sp 1 36,5 +

tåknogle ? okse uspec. Bos sp 1 15,3 +

X129 6 lag 3 mellemhåndsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 75,9 + ?

X130 6 lag 11 spoleben sin tamsvin Sus domesticus 1 28 + –

X132 4 (?) albueben dx hjort/kvæg Cervus/Bos sp 1 36,2 ? ?


mammalia 1 4,1

X138 6lag 5/11

muslingeskal –ferskvands-musling

Bivalvia 1 13,6

X146 6 A3 bækken sin hest Equus caballus 1 597,4 + + x

bækken dx hest Equus caballus 1 593,3 + + x

X148 6 lag 2 mellemfodsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 130,1 + ?

mellemhåndsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 88,8 + ?

spoleben dx tamkvæg Bos taurus 1 40 + ?

albueben sin tamkvæg Bos taurus 1 43,8 ? ?


sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 5,8

285

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

mellemhåndsknogle sin hest Equus caballus 1 149,2 + +

uidentificeret –mellemstore pattedyr

mammalia 1 6 ? ?

uidentificeret – store pattedyr mammalia 4 53,6

X149 6 A2 uidentificeret –menneske/pattedyr?

Indet. 25 15,9

tåknogle ? tamkvæg Bos taurus 1 10,1 + x

kranium ? tamkvæg Bos taurus 1 5,7

tænder (overmund) dx får/ged Ovis aries/Ca-pra hircus

1 17,9


mammalia 35 67,5

kranium ? svin uspec. Sus sp 1 2,6

X151 6lag 4, A3

mellemhåndsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 58,8 + ? x


kranium dx tamkvæg Bos taurus 1 23,9


overarmsknogle sin hest Equus caballus 1 100,6 ? +

overarmsknogle dx hest Equus caballus 1 107,1 + ?

lændehvirvel – hest Equus caballus 1 54 + +

mellemfodsknogle sin hest Equus caballus 1 201,6 + ?

mellemhåndsknogle sin hest Equus caballus 1 194,9 + + x


mammalia 7 22,3

2. halshvirvel – tamsvin Sus domesticus 1 7,4 + –

lårben sin tamsvin Sus domesticus 1 16 – ?

X154 6 A3 uidentificeret – fugl uspec. aves 4 2,4


sin tamkvæg Bos taurus 6 19,6


dx tamkvæg Bos taurus 1 2

tungebeneum dx tamkvæg Bos taurus 1 2,8


mellemhånd/fod ? tamkvæg Bos taurus 1 8,4 ? + x

underkæbe ? tamkvæg Bos taurus 1 8,5


mellemhåndsknogle ? tamkvæg Bos taurus 1 7,4 ? ?

kranium sin tamkvæg Bos taurus 1 14,5

skulderblad ? tamkvæg Bos taurus 1 22,6 ? x




dx tamkvæg Bos taurus 1 23,5




skulderblad sin tamkvæg Bos taurus 1 51,9 + (x)

tungeben sin tamkvæg Bos taurus 1 3,1

mellemhåndsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 22,8 + ?



skinneben sin tamkvæg Bos taurus 1 57,8 ? +

korsben ? tamkvæg Bos taurus 1 36,2 – ?

kranium ? tamsvin Bos taurus 1 6,2



2 1

286

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

skinneben sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 6,2 ? ?

lårben dx får/gedOvis aries/Ca-pra hircus

1 13,4 ? –

skinneben dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 2,5 ? –

albueben dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 3,2

mellemhåndsknogle sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 2,3 ? ? x

tåknogle ? får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 0,8 –

tænder (overmund) sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 1,1


1 21,3 ? –

tak ? hjort uspec. Cervidae 1 3,4 x

kranium sin kronhjort Cervus elaphus 1 297,9 x


mammalia 16 27,6 ?

ryghvirvel uspec. store pattedyr mammalia 1 9,9 + ?


mammalia 1 0,6 ? –


mammalia 30 23 x

skinneben sin store pattedyr mammalia 1 20,5 ? –

lårben ? store pattedyr mammalia 2 47,4 ? –

ribben ? store pattedyr mammalia 1 6,3

ryghvirvel uspec. – store pattedyr mammalia 3 25,2

lårben ?mellemstore pattedyr

mammalia 1 3,6 ? –


mammalia 1 2

ribben ?mellemstore pattedyr

mammalia 7 17,6

skinneben ? store pattedyr mammalia 1 21,4 ? ?

sesamben ?pattedyr uspec.

mammalia 1 1


mammalia 82 205,9


mammalia 1 3,4 x

mellemhåndsknogle dx får Ovis aries 1 20,6 + ?

overarmsknogle sin tamsvin Sus domesticus 1 48,6 ? + x




dx tamsvin Sus domesticus 1 8





tænder (overmund) dx tamsvin Sus domesticus 1 1,1


tåknogle ? tamsvin Sus domesticus 1 4,4 +

tåknogle ? tamsvin Sus domesticus 1 1,8 +

lægben sin tamsvin Sus domesticus 1 2,3 ? +

fodrodsknogle sin tamsvin Sus domesticus 1 1,7

albueben sin tamsvin Sus domesticus 1 3,9 ? –

skulderblad sin tamsvin Sus domesticus 1 2,4 ?

287

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

bækken sin tamsvin Sus domesticus 1 5,3 +

bækken sin tamsvin Sus domesticus 1 2

underkæbe ? tamsvin Sus domesticus 1 1




underkæbe dx tamsvin Sus domesticus 1 66





rulleben sin tamsvin Sus domesticus 1 10,2

skinneben dx tamsvin Sus domesticus 1 50,2 ? +

brysthvirvel – tamsvin Sus domesticus 1 7,2 – –

kranium ? tamsvin Sus domesticus 2 6,8

tænder (overmund) ? tamsvin Sus domesticus 1 2,7

halehvirvel – tamsvin Sus domesticus 1 2,9

tænder ? svin uspec. Sus sp 2 0,7

kranium ? svin uspec. Sus sp 1 1,5

ryghvirvel uspec. – svin uspec. Sus sp 1 1,9

ryghvirvel uspec. gedde Esox lucius 1

X155 6 A3 mellemfodsknogle sin hest Equus caballus 1 240,8 + + x

X160 7 A3 mellemfodsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 24,3 – –

overarmsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 169 ? + x

X168 7 A3 hornstejle dx ged Capra hircus 1 25,1

X169 8 A3 hornstejle/tak ? ? uidentificeret Indet. 2 2,7

X177 8 A3 albueben sin tamkvæg Bos taurus 1 18,8 ? x x

ribben dx tamkvæg Bos taurus 1 26,8 ?

skinneben dx tamsvin Sus domesticus 1 26,2 ? –

bækken sin tamsvin Sus domesticus 1 23,3 + ? x x

X184 6 A3 tak ? kronhjort Cervus elaphus 3 77,6 x x


X186 9 A3 skinneben sin tamkvæg Bos taurus 1 283,6 + ?

skinneben dx tamkvæg Bos taurus 1 126,8 – ?

skinneben dx tamkvæg Bos taurus 1 93,7 – ?

lårben sin tamkvæg Bos taurus 1 118,3 ? +

hælben dx tamkvæg Bos taurus 1 26,9 ?

brysthvirvel tamkvæg Bos taurus 1 20,8 – –


spoleben dx tamkvæg Bos taurus 1 38,2 ? –

spoleben sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 27,3 + –

skinneben sin kronhjort Cervus elaphus 1 49,6 ? +

skinneben dx kronhjort Cervus elaphus 1 33,1 ? ?

mellemhåndsknogle ? kronhjort Cervus elaphus 1 28,1 ? ?

bækken sin hest Equus caballus 1 21,6 + ?

tåknogle ? hest Equus caballus 1 17,6 +

spoleben sin hest Equus caballus 1 26,1 – ?

håndrodsknogle sin hest Equus caballus 1 4,9


mammalia 2 4


mammalia 41 114

X187 9 lag 17 tåknogle ? kronhjort ? Cervus elaphus 1 12,5 +

X188 9 lag 16 uidentificeret – store pattedyr mammalia 3 37,8

X192 7 ?tænder (under-kæbe)

? tamkvæg Bos taurus 1 17,8

288

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er


1 10 + ?

overarmsknogle dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 16,1 ? ?

kranium ? kronhjort Cervus elaphus 1 0,9

lårben sin hest Equus caballus 1 273 ? +


mammalia 1 4,2



ribben sin tamsvin Sus domesticus 1 6,9 ?

mellemfodsknogle dx tamsvin Sus domesticus 1 2 + ?

X193 7 tak ? hjort uspec. Cervidae 1 1,3


mammalia 1 7,2

X198 6 A3 tåknogle ? tamkvæg Bos taurus 1 12

mellemhåndsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 127,1 + ?



overarmsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 63 + ?

bækken sin tamkvæg Bos taurus 1 71,2 + ?

lårben sin tamkvæg Bos taurus 1 46,5 ? ?

skulderblad dx hest Equus caballus 1 155,7 ?

ribben sin hest Equus caballus 1 11,6 +


mammalia 8 12

mellemfodsknogle sin får Ovis aries 1 16,6 + ?

X199 6 A3 kranium ? tamkvæg Bos taurus 1 42,2

kranium ? kronhjort Cervus elaphus 1 129,7 x

kranium ? kronhjort Cervus elaphus 17 86,5


mammalia 2 4,7

X210 10 lag 4 dele af skelet sildClupea harengus

1

X214 10 lag 6 ryghvirvel uspec. – tamhønsGallus domesticus

1 0,4

ryghvirvel uspec. – sildClupea harengus

33

tand ? gedde Esox lucius 1

diverse aborrefisk Percidae 5

kranium ? fisk uspec. pisces 1

X215 10 lag 6 knæskal sin svin uspec. Sus sp 1 1

fiskeskæl – fisk uspec. pisces 80

ryghvirvel uspec. – sildClupea harengus

30

bækken ? aborrefisk Percidae 1

del af skelet sild?Clupea harengus

1

X216 10 lag 4 fiskeskæl fisk uspec. pisces 123

ryghvirvel uspec. sildClupea harengus

9

X217 10 lag 3 uidentificeret – fugl uspec. aves 1 0,3

ribben sin tamkvæg Bos taurus 1 47,5 ?

ribben dx tamkvæg Bos taurus 2 84,6 ?

ravnenæbsben sinsang/knop-svane

C. cygnus/ C. olor

1 7,3

nøgleben ?sang/knop-svane

C. cygnus/ C. olor

1 2,5

lændehvirvel – får/gedOvis aries/ Capra hircus

2 20,6 – – x

289

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

korsben – får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 2,2 – –

halehvirvel – får/gedOvis aries/ Capra hircus

2 1,9 – –

lårben sin tamhønsGallus domesticus

1 4,6

lårben dx tamhønsGallus domesticus

1 4,3

albueben dx tamhønsGallus domesticus

1 1,3

skulderblad dx tamhønsGallus domesticus

1 1

ravnenæbsben dx tamhønsGallus domesticus

1 1,6

spoleben sin tamhønsGallus domesticus

1 0,5

spoleben dx tamhønsGallus domesticus

1 0,6

ryghvirvel uspec. – tamhønsGallus domesticus

1 0,4


mammalia 3 4,7

lårben dx tamsvin Sus domesticus 1 23,2 – – (x)

fodrodsknogle dx tamsvin Sus domesticus 2 2,2

kranium sin tamsvin Sus domesticus 1 1,8

X219 10 lag 4 underkæbe dx tamkvæg Bos taurus 1 83,7


spoleben dx tamkvæg Bos taurus 1 50,8 + ?

skulderblad sin tamkvæg Bos taurus 1 14,3 ?

ribben dx tamkvæg Bos taurus 2 99,5 ? x

overarmsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 110,5 ? + x

bækken dx tamkvæg Bos taurus 1 67,4 ? –

skulderblad sinsang/knop-svane

C. cygnus/C. olor

1 6,9

overarmsknogle dx tamhønsGallus domesticus

1 2,3

spoleben ? tamhønsGallus domesticus

1 0,8

bækkenring – tamhønsGallus domesticus

1 5,9

ribben –mellemstore pattedyr

mammalia 1 5,9 ?

ribben – store pattedyr mammalia 1 10,1 ?


mammalia 6 12


skinneben dx tamsvin Sus domesticus 1 36,3 – –

rulleben dx tamsvin Sus domesticus 1 4,3

X221 10 lag 3 fingerknogle ? gås uspec. Anatidae 1 1

uidentificeret –andefugl uspec.

Anatidae 2 1

uidentificeret – fugl uspec. aves 4 1,6





kranium dx tamkvæg Bos taurus 1 196




290

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er








skulderblad dx tamkvæg Bos taurus 1 28,6 ?

overarmsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 104,4 ? ?

albueben sin tamkvæg Bos taurus 1 11,7 – ?

bækken sin tamkvæg Bos taurus 1 56,8 ? ? x

bækken dx tamkvæg Bos taurus 1 85,4 + ? x

bækken dx tamkvæg Bos taurus 1 19,3 – – (?)

skinneben dx tamkvæg Bos taurus 1 124,5 + ? x

knæskal sin tamkvæg Bos taurus 1 17,5

rulleben dx tamkvæg Bos taurus 1 37,3

rulleben dx tamkvæg Bos taurus 1 7


mellemhånd/fod ? tamkvæg Bos taurus 1 3,7 ? +

mellemhånd/fod ? tamkvæg Bos taurus 1 3,3 ? ?

tåknogle ? tamkvæg Bos taurus 1 26,4 + x

tåknogle ? tamkvæg Bos taurus 1 19,5 +

tåknogle ? tamkvæg Bos taurus 1 13,6 o



sesamben ? tamkvæg Bos taurus 3 4,5

1. halshvirvel – tamkvæg Bos taurus 1 11,4

2. halshvirvel – tamkvæg Bos taurus 2 29,9

halshvirvel – tamkvæg Bos taurus 1 14,7 ? +

ribben ? tamkvæg Bos taurus 1 30,5


kranium ?skedehor-nede

Bovidae 4 17,3

overarmsknogle sin råge/krageC. frugilegus/C. corone

1 0,4

overarmsknogle dx ged Capra hircus 1 15,8 x


1 7,5 + ?

spoleben dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 21,3 + ? x

spoleben dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 6 ? ?


1 3,2 + ?

lårben dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 5,4


1 12,5 ? +


1 7,5 ? –


1 10,6 ? ?

mellemfodsknogle ? får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 3,4 ? ?

fodrodsknogle dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 1,9

brysthvirvel får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 3,5 – –

lændehvirvel får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 6,4 – –

291

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

lændehvirvel får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 5,5 + +

underkæbe sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 1,5



1 6,3



1 5,5


dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

2 1

tænder (overmund) sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 0,4


dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 0,5

tænder (overmund) dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 2,3

tænder (overmund) dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 1,3

kranium dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 1,5


1 2,8

kranium sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 1

håndrodsknogle sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 0,9

mellemhåndsknogle ? får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 7,7 ? ?

halshvirvel – får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 20,9 – –

tåknogle – får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 1,1 +

ribben ? får/gedOvis aries/ Capra hircus

2 4,9

tak kronhjort Cervus elaphus 9 41,8 x

tænder (overmund) sin hest Equus caballus 1 9,2

? – tamhønsGallus dome-sticus

1 0,5

lårben dx menneskeHomo sapiens sapiens

1 43,3 ? ?


mammalia 22 32,9


ryghvirvel uspec. –pattedyr uspec.

mammalia 10 39,3


mammalia 47 45,8 x



mammalia 51 79,6


mammalia 8 21,8

uidentificeret – store pattedyr mammalia 9 72,2

uidentificeret –mellemstore pattedyr

mammalia 9 20,2

underkæbe ?pattedyr uspec.

mammalia 12 59,4

kranium ?pattedyr uspec.

mammalia 36 72,6

ryghvirvel uspec. –pattedyr uspec.

mammalia 11 9,4

mp ? Mårdyr/kat?Mustelidae/Felidae

1 0,1 ? +

292

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

overarmsknogle dx får Ovis aries 1 11,7 (x)

tåknogle ? får Ovis aries 1 0,7

kranium ? får Ovis aries 1 17,3

overarmsknogle dx rotte Rattus sp. 1 0,1 – +


underkæbe dx tamsvin Sus domesticus 1 20,7












? tamsvin Sus domesticus 1 1,7










kranium dx tamsvin Sus domesticus 1 4,7











tænder ? tamsvin Sus domesticus 7 11,5

kranium ? tamsvin Sus domesticus 2 4,9

skulderblad sin tamsvin Sus domesticus 1 30,9 +

skulderblad dx tamsvin Sus domesticus 1 10,9 + x

overarmsknogle dx tamsvin Sus domesticus 1 7,7 ? + x

spoleben dx tamsvin Sus domesticus 1 27,1 + – (?)

spoleben dx tamsvin Sus domesticus 1 6 + ?

spoleben dx tamsvin Sus domesticus 1 5,5 – ?

albueben dx tamsvin Sus domesticus 1 1,9 ? –

mellemhåndsknogle dx tamsvin Sus domesticus 1 2,7 + ? (?)

bækken sin tamsvin Sus domesticus 1 4,2 – –

bækken dx tamsvin Sus domesticus 1 1,6 – ?

lårben sin tamsvin Sus domesticus 1 24,9 ? –

lårben sin tamsvin Sus domesticus 1 18,6 ? – x

skinneben sin tamsvin Sus domesticus 1 46,2 – o (x)

skinneben dx tamsvin Sus domesticus 1 3 ? ?

hælben sin tamsvin Sus domesticus 1 12,2 –

rulleben dx tamsvin Sus domesticus 1 7,9

mellemfodsknogle sin tamsvin Sus domesticus 1 9,4 + +

293

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

brysthvirvel – tamsvin Sus domesticus 1 7 – –

lændehvirvel – tamsvin Sus domesticus 1 6,4 – –

tåknogle ? tamsvin Sus domesticus 2 5,8 –

tåknogle ? tamsvin Sus domesticus 1 1,7 – x

tåknogle ? tamsvin Sus domesticus 3 3 –

tåknogle ? tamsvin Sus domesticus 1 0,4

mellemhånd/fod ? tamsvin Sus domesticus 3 4,6 ? –

mellemhåndsknogle sin tamsvin Sus domesticus 1 2,2 + –

mellemhåndsknogle dx tamsvin Sus domesticus 2 1,5 + ?

mellemhånd/fod ? tamsvin Sus domesticus 2 0,6 ? –

håndrodsknogle sin tamsvin Sus domesticus 2 2,4

håndrodsknogle dx tamsvin Sus domesticus 2 3,4

tåknogle ? tamsvin Sus domesticus 1 0,5 –

ribben ? tamsvin Sus domesticus 2 6,3

tåknogle ? tamsvin Sus domesticus 2 2,6

bækken sin svin uspec. Sus sp 1 7,2 ? ? x

underkæbe sin svin uspec. Sus sp 1 2,4

ryghvirvel uspec. fisk uspec. pisces 1

ryghvirvel uspec.rødspætte/skrubbe/ising

Pleuronectes platessa/Platicthys flesus/Limanda Limanda

1

gatpigrødspætte/skrubbe/ising


1

kranium ? torsk Gadus morhua 1

kranium ? hornfisk Belone belone 1


X222 10 lag 4 nøgleben – gås uspec. Anser sp 1 1

ravnenæbsben dx gås uspec. Anser sp 1 2,6

skulderblad ? gås uspec. Anser sp 1 2

overarmsknogle sin gås uspec. Anser sp 1 4,3

albueben ? gås uspec. Anser sp 1 6,7

skinneben ? gås uspec. Anser sp 1 8,4

brystben – fugl uspec. aves 1 0,6

kranium sin tamkvæg Bos taurus 1 127,7 x x



kranium sin tamkvæg Bos taurus 1 103

underkæbe sin tamkvæg Bos taurus 1 307






underkæbe dx tamkvæg Bos taurus 1 92,6 (x)



brysthvirvel – tamkvæg Bos taurus 3 196,3 o o x

ryghvirvel uspec. – tamkvæg Bos taurus 1 2,2 – –

brysthvirvel – tamkvæg Bos taurus 1 37 – – x

skulderblad dx tamkvæg Bos taurus 1 120,2 +

spoleben sin tamkvæg Bos taurus 1 80,1 ? – (?)

spoleben dx tamkvæg Bos taurus 1 142,5 ? –

albueben dx tamkvæg Bos taurus 1 10,1 ? –

294

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

spoleben sin tamkvæg Bos taurus 1 4,7 ? –

albueben dx tamkvæg Bos taurus 1 56,3 – x

håndrodsknogle sin tamkvæg Bos taurus 2 14,1

håndrodsknogle dx tamkvæg Bos taurus 2 21,8

mellemhåndsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 151,4 + +

bækken dx tamkvæg Bos taurus 1 15,5 – – x

lårben dx tamkvæg Bos taurus 1 167,7 ? – x

skinneben dx tamkvæg Bos taurus 1 109,5 + ? x

skinneben dx tamkvæg Bos taurus 1 195,6 ? + x x

mellemfodsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 142,6 + – (?)

mellemfodsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 177,1 + + x

spoleben sin tamkvæg Bos taurus 1 20 ? ?

ribben ? tamkvæg Bos taurus 10 239,7 ? (x)

kranium dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 53,6

kranium sin får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 36,2

brysthvirvel – får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 6,2 – – (x)

skulderblad dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 25,6 +

skulderblad dx får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 8,5 + x


1 36,6 o ? x


2 52,3 ? + (x)


1 8,4 ? ? x

mellemfodsknogle ? får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 7,5 ? ? x

mellemhånd/fod ? får/gedOvis aries/ Capra hircus

1 2,7 ? ?

ribben – får/gedOvis aries/ Capra hircus

6 19,9 ?

bækken sin hest Equus caballus 1 132,1 ? ?

ravnenæbsben sin tamhønsGallus domesticus

1 1,7

overarmsknogle sin tamhønsGallus domesticus

1 3,8

albueben sin tamhønsGallus domesticus

1 1,7

spoleben ? tamhønsGallus domesticus

1 0,6

bækkenring – tamhønsGallus domesticus

1 1,5

uidentificeret uidentificeret indet. 15 4


mammalia 19 61,2 ?


skulderblad ? store pattedyr mammalia 2 28,2


uidentificeret store pattedyr mammalia 8 112,9

uidentificeretmellemstore pattedyr

mammalia 8 22


mammalia 22 54,3


mammalia 7 6,2 x

kranium dx får Ovis aries 1 26,4

underkæbe sin får Ovis aries 1 35,4

overarmsknogle sin får Ovis aries 1 10,2 ? + (?) (?)

295

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

spoleben sin får Ovis aries 1 22,1 + ? x (?)

mellemfodsknogle dx får Ovis aries 1 30,5 + +



kranium dx tamsvin Sus domesticus 1 12,6 x



kranium dx tamsvin Sus domesticus 1 14,9 x

underkæbe dx tamsvin Sus domesticus 1 97,7 x








skulderblad sin tamsvin Sus domesticus 1 22,3 + x x

skulderblad dx tamsvin Sus domesticus 1 8,4 ? x



overarmsknogle dx tamsvin Sus domesticus 1 46,8 – ? x

overarmsknogle dx tamsvin Sus domesticus 2 27,6 ? ? x

overarmsknogle ? tamsvin Sus domesticus 1 8,4 ? ?

spoleben sin tamsvin Sus domesticus 1 36,9 + – x

albueben sin tamsvin Sus domesticus 1 35,5 – – x

spoleben dx tamsvin Sus domesticus 1 28 + – x

albueben dx tamsvin Sus domesticus 1 27,4 – – x

spoleben dx tamsvin Sus domesticus 1 22,5 + – x

albueben dx tamsvin Sus domesticus 1 22,4 – ?

albueben dx tamsvin Sus domesticus 1 25,9 – – x

albueben dx tamsvin Sus domesticus 1 2 – ?

bækken sin tamsvin Sus domesticus 1 48,8 + – x

bækken sin tamsvin Sus domesticus 2 21,5 ? – x

bækken dx tamsvin Sus domesticus 2 23,1 ? – x

bækken dx tamsvin Sus domesticus 1 6,4 ? ? x

overarmsknogle sin tamsvin Sus domesticus 1 4,7 ? ?

lårben sin tamsvin Sus domesticus 1 44 – ? x

lårben sin tamsvin Sus domesticus 1 3,6 – ?

lårben dx tamsvin Sus domesticus 1 4,4 – ?


skinneben dx tamsvin Sus domesticus 1 46,8 – – x

skinneben sin tamsvin Sus domesticus 1 39,7 – o x

skinneben sin tamsvin Sus domesticus 1 24,7 ? – x

skinneben sin tamsvin Sus domesticus 1 22,7 ? – (x)

lægben sin tamsvin Sus domesticus 2 10 – (x)

lægben sin tamsvin Sus domesticus 2 4,2 ? x

lægben dx tamsvin Sus domesticus 1 3,5 – x

lægben dx tamsvin Sus domesticus 1 3,6 ?

hælben sin tamsvin Sus domesticus 1 8,6 – x

rulleben sin tamsvin Sus domesticus 1 8 x

rulleben sin tamsvin Sus domesticus 1 8,5

rulleben dx tamsvin Sus domesticus 1 9,6 x

fodrodsknogle sin tamsvin Sus domesticus 1 3,9

skulderblad dx tamsvin Sus domesticus 3 17 ? x

overarmsknogle sin tamsvin Sus domesticus 1 10,9 ? – x

ribben – tamsvin Sus domesticus 2 12,6 ?

kranium hornfisk Belone belone 1

296

X-nr Felt A-nr/lag


prox

imal

e ep

iphy

se

(øvr

e le

den

de)

dist

ale

epip

hyse

(n

edre

led

end

e)

gnav

emæ

rker

snit-

og

hug

spor

ildpå

virk

ning

er

bear

bejd

ning

sspo

r

pato

logi

ske

fo

rand

ring

er

X226 10 lag 6 ribben ? store pattedyr mammalia 1 13,1 ?

X233 11 lag 9 ribben dx tamkvæg Bos taurus 1 37,4 ?

uidentificeret ?mellemstore pattedyr

mammalia 1 6,5

overarmsknogle sin får Ovis aries 1 16,9 ? + (?)

lægben ? tamsvin Sus domesticus 1 1,5

X245 10 lag 4 overarmsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 36,2 ? ?

brysthvirvel –pattedyr uspec.

mammalia 1 4,1

X251 10 lag 3 tak ? hjort uspec. Cervidae 1 0,8 x


mammalia 1 1,3 x

X253 10 lag 3 tak ? hjort uspec. Cervidae 1 1,1 x

JP22 10 lag 3 nøgleben ? fugl uspec. aves 1 0,1

uidentificeret – uidentificeret Indet. – 37

uidentificeret – uidentificeret Indet. – 5 x

tænder ? mus uspec. rodentia – 0

ryghvirvel uspec. sildClupea harengus

56

ryghvirvel uspec. ålAnguilla anguilla

10


ryghvirvel uspec.rødspætte/skrubbe/ising


2

ryghvirvel uspec. alm. ulkMyoxocephalus scorpius

1

ryghvirvel uspec. fisk uspec. pisces 13

fiskeskæl fisk uspec. pisces 1

kranium ? ålAnguilla an-guilla

2

kranium ? alm. ulkMyoxocephalus scorpius

1

kraniumrødspætte/skrubbe/ising


4

kranium torsk Gadus morhua 4

kranium sildClupea haren-gus

1

kranium aborrefisk Percidae 1

diverse fisk uspec. pisces 4



sin: venstre

dx: højre

297

Liste – kapitel 18.3.5: Oversigt over det gennemgåede knoglemateriale fra Aggersborg (overvejende fra voldgraven af middelalderborgen).

X-nr knogleelement side art (dansk) art (latin) antal

prox

. epi

p.

dist

. epi

p.

gnav

e-

mæ

rker

snit-

og

hu

gsp

or

ildpå

virk

-ni

nger

bear

bejd

-ni

ngss

por

X1202 mellemfodsknogle dx hest Equus caballus 1 ? ? x ?

lårbensknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 ? ? x

X1204 spole- og albueben sin tamkvæg Bos taurus 1 ? ? ? ?

albueben sin tamkvæg Bos taurus 1 ? ?

ribben ? pattedyr uspec. mammalia 1 ?

X1205 2. halshvirvel – tamkvæg Bos taurus 1 + –

skinneben sin hund/ulv? Canis sp. 1 ? ?

X1222 uidentificeret – pattedyr uspec. mammalia 1

X1224 mellemfodsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 + ?

X1233 skulderblad dx hest Equus caballus 1 ?

X1234 skinneben sin tamkvæg Bos taurus 1 ? – x

X1236 spoleben sin hest Equus caballus 1 – ? ?

X1238 brysthvirvel – hest Equus caballus 2 + –

ribben dx hest Equus caballus 1 +

X1239 kranium dx tamsvin Sus domesticus 1

X1248 mellemfodsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 + ? x ?


X1250 ribben ? tamkvæg Bos taurus 1 ? x

X1254 uidentificeret – pattedyr uspec. mammalia 1 x

X1255 hælben sin tamkvæg Bos taurus 1 –

spole- og albueben dx tamkvæg Bos taurus 1 ? + x

X1259 kranium sin får/ged Ovis aries/Capra hircus 1

X1269 overarmsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 o ? x

ribben ? pattedyr uspec. mammalia 1 ? x

ribben ? pattedyr uspec. mammalia 2 ? x

X1271 mellemfodsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 + + ? x

mellemfodsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 + +

mellemfodsknogle dx tamkvæg Bos taurus 1 + + ?

skinneben sin tamkvæg Bos taurus 1 ? ?

mellemhåndsknogle dx får Ovis aries 1 + – ?

underkæbe sin får Ovis aries 1

X1276 mellemfodsknogle dx rådyr Capreolus capreolus 1 + + ?

X1279 mellemhåndsknogle sin tamkvæg Bos taurus 1 + +

skinneben sin tamkvæg Bos taurus 1 ? +

lårbensknogle sin får/ged Ovis aries/Capra hircus 1 – –

skinneben dx får/ged Ovis aries/Capra hircus 1 – –

halshvirvel – får/ged Ovis aries/Capra hircus 1 – –

brystben – får/ged Ovis aries/Capra hircus 1

ribben sin pattedyr uspec. mammalia 1

ryghvirvel uspec. – pattedyr uspec. mammalia 1 ? ?

uidentificeret pattedyr uspec. mammalia 2

X1281 kranium sin tamkvæg Bos taurus 1

bækken dx tamkvæg Bos taurus 1 ? ?

ribben ? pattedyr uspec. mammalia 5 ?

X1311 skulderblad sin tamkvæg Bos taurus 1 – x

X1312 ribben dx tamkvæg Bos taurus 1 –

X1314 underkæbe sin hund Canis familiaris 1


X1316 kranium sin tamsvin Sus domesticus 1



sin: venstre

dx: højre

Documents

Kveiborg, J. & K: Ritchie 2013: Zooarkæologisk gennemgang af knoglemateriale fra Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg. In: A.S. Dobat, Kongens Borge: Rapport over undersøgelserne 2007-2010