Embed Size (px)
Citation preview
Årsplan for 3.d
Skoleåret 2012/13
Alternative uger
Uge 33-35 Jesus på slottet Fag: kristendom, billedkunst og musik
Uge 41 Fælles emne for hele skolen ”Design” vi har tilmeldt os ”Dåserydderen” Fag: Dansk, natur og teknik og billedkunst
Uge 47 Forfatter-sko-le i samarbejde med 2. klasserne. Fag: dansk og billedkunst.
Uge 3-12 I disse uger øver vi skuespil ”Dragen Puff” med henblik på visning til forældremødet. I perioden fastsættes der bestemte dage i ugen, hvor vi øver, da der også er andet fagligt, vi skal arbejde med.
Skoleåret 2012/13
Arbejdsplan for dansk
Uge 33-25 (Hele året) Individuel læsning/læsedifferentiering
Alle elever i 3.d har i løbet af hele skoleåret deres egen individuelle læsebog. Den skal de læse i så godt som hver dag. Undtagelser kan være, når vi arbejder med Fandango. Når bogen er læst færdig, lånes en ny på biblioteket. Vi bruger elevintras ”bogkassen” til at styre læste bøger. Herinde skriver hver elev, hvad de har læst og de kan skrive anmeldelser og evt. løse opgaver til bogen.
For de elever som har tid til overs, er følgende opgaver altid til rådighed i deres røde skuffe:
Læs og forstå Skrivebog/skriveøvelser, sammenbundet skrift Grammatiske øvelseshæfter (fra skolekom)
Trinmål:
Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier
Månedsopgaver i udvalgte måneder
November, december, januar, februar, marts og april vil der være månedsopgaver. Indhold i disse er fx: Føre dagbog, billedanalyse, skriv en historie ud fra et valgt billede, grammatik, ordpuslerier, spørgsmål/opgaver der relaterer til allerede indlært stof/månedens emner.
Uge 33 Fortæl og beskriv – en arbejdsdag på stranden
Vi skal: Skrive procesorienteret. At skrive procesorienteret vil sige, at der er fokus på førskrivning, udkast, respons, færdiggørelse af tekst og opgaven læses og vurderes. Skriveprocessen opdeles i tre faser:
Førskrivefase Skrivefase Forbedringsfase
Efter at elevens tekst er gennemarbejdet, skal den offentliggøres, dvs. at andre skal læse den, fx klassekammerater, læreren, forældrene. Evalueringsfasen: At den færdige tekst skal fremstå pæn og som et slutprodukt, hvor eleven kan se, at teksten har udviklet sig fra det første udkast til det færdige produkt.
Trinmål:
Skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper.
Læse (egne) tekster op med tydelig artikulation og betoning. Forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres
tekster
Materiale: Mens du skriver – klassesæt på skolen
Fag: Dansk
Uge 34-35 Ud med sproget – tre timer i Trolds liv
Vi skal:
Skrive historier med begyndelse, indhold og slutning Beskrive en mulig virkelighed og fri fantasi Opstille punkter i en rækkefølge i en historie Skrive punkterne ud i afsnit Skelne historier, der er mulig virkelighed, fra historier der er fantastiske Arbejde med oplæsning af egne tekster .
Trinmål:
Skrive sammenhængende fiktions og fagtekster. Bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker. Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons.
Strukturere egen tekst kronologisk Anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst Skrive på computer med enkel skriveteknik
Materiale: Ud med sproget – klassesæt på skolen. Computere.
Fag: Dansk
Uge 36-40 Fandango læsebog og stav
Vi skal: Læse 6 forskellige historier i læsebogen. Afsnittet har fokus på personkarakteristik.
Vi arbejder desuden med diktat og grammatik.
Trinmål Fandango:
Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster. (Dette er dog temmelig svære tekster, hvor nogle elever skal have læsehjælp fra en voksen).
Læse sprogligt udviklede tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier
Læse sig til danskfaglig viden Forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster Samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige
begreber (med fokus på personkarakteristik) og begyndende analytisk forståelse.
Trinmål STAV:
Følge generelle lydregler i stavning
Materiale: Fandango læsebog og arbejdsbog A samt STAV
Fag: Dansk
Uge 41 Fælles emneuge for hele skolen ”Design” Dåserydderen
Vi skal: Samle tomme dåser og flasker i nærområdet. De skal sorteres og tælles op. Resultatet skrives på indsamlingsbevis (downloades fra siden). Vi er tilmeldt dåserydderen.
Aflevere det indfundne og få en kvittering.
Lave et postkort til mor og far
Lave rim og slogans
Lave et stort kunstværk som handler om pant og genanvendelse
Kunstværket sendes ind til dåserydderen og vi er med i konkurrencen.
Trinmål:
Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden. Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge
Materiale: Udskrifter fra siden. Er i min årsplanmappe.
Fag: Dansk og billedkunst
Uge 42 Efterårsferie
Uge 43-46 Nordiske guder
Vi skal: læse faglitteratur, læseteater, løse opgaver, genfortælle, ord og begreber og se film og power point om nordisk mytologi.
Metode: Cooperative learning skabeloner/strukturer bliver rammen om dette undervisningsforløb.
Der bliver lagt forskellige strukturer over forløbet, så vi kommer rundt om: Teambuilding, classbuilding, viden og færdigheder, vidensdeling, kommunikation og sociale færdigheder.
Ved teambuilding kan strukturer som fx; bordet rundt, en for alle og huskesedler bruges.
Ved classbuilding kan strukturer som fx; Besøg en vismand, dobbeltcirkler, fang en makker bruges
Materiale: Bogen Nordiske Guder, klassesæt fra CFU. Læsebog: Odin og de andre guder 10 ex. Fra CFU. Verden -guder og helte bind 1 og 2 klassesæt fra CFU. Film om guderne. Kagan cooperative learning kursusmateriale og skolekom
Fag: Dansk og kristendom
Uge 47 Forfatter-”sko”-le i samarbejde med 2. kl.
Materiale: Skolekom og egne mapper. Arbejdspapir til hele forløbet bliver lavet på et teammøde med Helle og Christina.
Fag: Dansk
Uge 48-51 Fandango og stav
Vi skal: Læse 3 historier i læsebogen med fokus på miljø og 3 historier med fokus på komposition. Sideløbende arbejder vi med diktat og grammatik
Trinmål:
Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster. (Dette er dog temmelig svære tekster, hvor nogle elever skal have læsehjælp fra en voksen).
• Læse sprogligt udviklede tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier
• Læse sig til danskfaglig viden• Forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster• Samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige
begreber (med fokus på miljø og komposition) og begyndende analytisk forståelse.
Trinmål STAV:
• Følge generelle lydregler i stavning
Materiale: Fandango læsebog og arbejdshæfte samt STAV
Uge 52 juleferie
Uge 1-3 Breve – om at skrive breve
Vi skal: Stifte bekendtskab med det personlige brev. De lærer de formelle krav bl.a. om: dato, modtager og afsender. Hvor på kuverten skal adressen stå, hvor skal frimærket placeres.
Hvorfor skriver man breve? Indhold: Brevet skal være værd at læse, hvad skal der stå for at brevet er læseværdigt.
Her arbejder eleverne med alle faserne i skriveprocessen. Tankekort, ideliste, udkast, respons og retteteknik.
Trinmål:
Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift Bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk Kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog Udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og
situation
Materiale: Mens du skriver/klassesæt på skolen
Fag: Dansk
Uge 3 Opstart på skuespil
Trinmål:
Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk. Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form.
Materiale: Rollehæfte: Dragen Puff
Fag: Dansk og billedkunst
Uge 4-6 grammatik – på opdagelse i sproget
Vi skal: Almindeligvis arbejde med dansk grammatik og i særdeleshed arbejde med navneord, udsagnsord og tillægsord
Trinmål:
Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser
Materiale: Mens du skriver- klassesæt på skolen
Fag: dansk
Uge 7 vinterferie
Uge 8-9 Dannebrog – vores flag (en fagbog/faglig læsning)
Overordnet formål: Kende historien om Dannebrog. I bogen Dannebrog - vores flag skal vi læse om de historiske facts og om skik og brug i forbindelse med flagning i Danmark. Danmark har det ældste flag i verden og er det folk, som flager mest. Dannebrog vejer i kolonihaven om søndagen, og det er fremme til fester i by og på land. Det bliver brugt til fødselsdage, fodboldkampe og meget mere. Vi lærer om reglerne for, hvornår og hvordan vi må bruge flaget.
Formål for læreren
Læreren har med opgaverne til Det lille fagbibliotek mulighed for bedre at vurdere elevernes læsekompetencer i forbindelse med fagbogslæsning.
Fagbøgerne er en oplagt mulighed til bibliotekshylden. Eleverne kan benytte bøgerne i forbindelse med lystlæsning eller som litteratur til opgaveskrivning. Opgaverne giver yderligere mulighed for, at læreren kan anvende fagbogsserien som et integreret undervisningsmateriale, fx i forbindelse med læsekursusforløb.
Formål for eleverne
Eleverne bliver gennem arbejdet med opgaverne fortrolige med fagbogsgenren.
De træner og udvikler desuden læsekompetencer og strategier, der udvikler deres evne til at tilegne sig viden fra fagbøger og fagtekster.
Eleverne udvikler en begyndende bevidsthed om, at forskellige læseformål kræver forskellige læsemåder. Med udgangspunkt i opgaverne til fagbøgerne trænes og udvikles færdigheder inden for forskellige læsemåder: skimming, punkt-, oversigts- og nærlæsning.
Nogle af opgaverne er målrettet links i fagbøgerne. Hensigten er, at eleverne bliver bevidste om hensigtsmæssig og kritisk informationssøgning både på biblioteket og på internettet.
Det er vigtigt, at eleverne tilegner sig viden. Det er lige så vigtigt, at eleverne bliver i stand til at kunne videreformidle den viden, de tilegner sig. Dette kan bl.a. trænes ved, at eleverne fremlægger resultatet af deres arbejde for hinanden, og netop arbejdet med opgaver og fagbøger er et oplagt udgangspunkt. På en af de følgende sider er der et forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med fremlæggelser: Sådan laver du en god fremlæggelse.
Trinmål:
Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Kende forskellige læseteknikker Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og
sværhedsgrad Udtrykke forståelse af det læste mundligt og skriftligt Læse aldersvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god
forståelse Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste Læse sig til danskfaglig viden Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
.
Materiale: ”Dannebrog – vores flag” klassesæt lånt fra CFU Vejle. Derudover skal vi have en kasse med fagbøger stående i klassen. Sigurd sørger for det. HUSK at materialeplatform ligger som et ikon på skolekom. Derinde er der opgaver til bogen. Opgaver til fagbogen kan også udskrives fra www.detlillefagbibliotek.mb.dk Opgaverne kan bl.a. bruges til at tjekke elevernes indholdsforståelse og vægter træning af: Genrebevidsthed, forforståelse, læsestrategier, informationssøgning og refleksionsevne.
Fag: Billedkunst og dansk.
Uge 10 Vitello
Vi skal arbejde med Kim Fupz Aakesons bøger om drengen Vitello.
Vitello bøgerne handler om hverdagsrealisme og ironi.
Metode: Dialogisk oplæsning
Materiale: Kasse med bøger om Vitello fra CFU. Dialogisk oplæsnings skabeloner anvendes. Ligger i min årsplan mappe.
Mandag den 11. marts kl.16.00 skal vi Kolding/Mungo Park og se teaterforestilling om Vitello.
Uge 11-17 Fandango og stav (Uge 12 Forældremøde og skuespil)
Vi skal: Læse 4 historier i læsebogen med fokus på virkemidler. Hvis vi når mere, arbejder vi ud fra læsebogen med temaer så som synsvinkler og fortællere, tema, og intertekstualitet.
Trinmål fandango:
Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster. (Dette er dog temmelig svære tekster, hvor nogle elever skal have læsehjælp fra en voksen).
• Læse sprogligt udviklede tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier
• Læse sig til danskfaglig viden
• Forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster
• Samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber (med fokus på virkemidler) og begyndende analytisk forståelse.
Trinmål STAV:
• Følge generelle lydregler i stavning
Materiale: Fandango læsebog og arbejdshæfte og STAV
Fag: Dansk
Uge 18-22 ”Mio min Mio” romanlæsning og kanonlæsning
Vi skal: Læse romanen Mio min Mio og løse opgaver dertil. Vi skal også læse ”Lad dig ikke forføre” Af Christian Molbech og Ternbøl og Stribstrub af Elsa Beskow i kanon 3 og som højtlæsning skal vi have læst ”Den store Bastian”.
Trinmål:
Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Opnå kendskab til, hvordan sprog og litteratur fra forskellige tider
afspejler den periode, den er blevet til i. Kende brugen af sproglige virkemidler Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som
ordstyrer i en gruppe
Materiale: Klassesæt lånt fra udlånscentralen i Vejle. Der ligger opgavehæfte til Mio min Mio i min røde mappe. Materialet laves om, så det kan bruges som cooperative learning strukturer. Kanon 3 som klassesæt forefindes på skolen.
Fag: dansk
Uge 23- 24 Kilometermanden og andre historier
Trinmål: Færdsel
Materiale: 5 noveller, en billedfortælling og 8 digte fortæller på hver sin måde om episoder, der foregår i trafikken. Bogen rummer stof til samtale om færdsel og trafik, pubertet og spænding, ulykker og død.
Klassesæt lånt CFU Vejle. Opgaver på www.sikkertrafik.dk HUSK at materialeplatform ligger som et ikon på skolekom. Derinde er der opgaver til de forskellige historier.
Fag: dansk
Uge 25 Tid til norsk og svensk
Trinmål:
Forstå og læse enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer.
Iagttage forskelle og ligheder i sprog fra forskellige kulturer
Materiale: klassesæt tid til norsk og svensk, forefindes på skolen og der er et ikon på skolekom med norsk og svensk. Desuden sitet: www.dr.dk/skole/Forside.htm - leg med sprog med norsk og svensk.
Fag: dansk
Uge 26 klasselærerens uge
Uddannelse-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Tema: Gården
Indhold: Gårdens dyr, gårdens afgrøder, fra jord til bord, madlavning, økologi, livet på en bondegård og forskellige bo- og livsformer.
Trinmål:
Forskellige menneskers hverdag Mindre produktionsforløb Lønnet/ulønnet arbejde Familiemønstre og netværk
Materiale: Mejeriforeningen: www.mejerigtigklog.dk, www.landbrugskataloget.dk Studie og erhverv: www.se.dk www.mejeriforeningen.dk
Ønsker: Kontaktforældrearrangement med udflugt til Vranderup, Hansenberg hvor vi får en guided tur i staldene og ser dyrene. Turen kan bestilles på nettet.
Besøg på en gård fx en klassekammerat eller familiemedlem, der bor på en gård.
Besøg hos en slagter, bager eller gårdbutik med egenproduktion.
Besøge Arla i Brabrand. Besøg er bestilt til den 25/6-2013 kl. 9-12.
Arbejdsplan for kristendom
Uge 33-36 ”Jesus på slottet”
Fag: Kristendom, musik og billedkunst
Et trefase forløb med SKIK = skole-kirke i Kolding med besøg på Koldinghus
Ideen går ud på i tre faser at lade eleverne møde nogle af personerne i de nytestamentlige fortællinger lyslevende og at lade slottet Koldinghus danne rammen om dette møde. Det drejer sig om Maria Jesu mor, apostlen Simon Peter, Maria Magdalene, tiggeren Bartimæus, Johannes Døber, tolderen Zakæus og ypperstepræsten Kajfas
Uge 37-40 Tro og viden - ”Verden set med to øjne”
Et sanse- og erfaringsprojekt, hvor eleverne gennem konkrete undre-erfaringer med deres verden og omgivelser får pirret nysgerrigheden og lysten til at gå på naturvidenskabelig opdagelse og hvor de prøver kræfter med filosofisk-teologisk samtale om nogle af tilværelsens grundspørgsmål.
(Materialet findes på skolen, eller lånes det gennem Pædagogisk Center)
Uge 41 Design fælles emneuge
Uge 42 Efterårsferie
43-47 Odin og Tor, Tyr og Loke – Om de nordiske guder
Fag: billedkunst, dansk.
Formål: Der er tanken at gøre eleverne bekendt med nogle af de guder og de gudsforestillinger, som vikingerne havde, da kristendommen kom til Danmark.
Materiale:
Religion 3. klassesæt En kasse med litteratur til faglig læsning i klassen /se litteraturliste i metodisk
vejledning religion 3. Film: Tors hammer
Skolekom ikon med nordisk mytologi se også under mellemtrin
Uge 48-51 ”Engle”
Klassesæt kommer fra CFU. Bogen beskriver forskellige engle og deres tilblivelse, orden, udseende og funktioner. Der er eksempler på engle i Bibelen og i kirken.
Der er et ikon på skolekom med engle
Vi kan evt. have engle tema til vores juleklippedag.
Uge 52 Juleferie
Uge 1-6 ”Gak til myren”
Tekster og opgaver der lægger op til diskussion af hvad mennesker og fællesskab egentlig er.
Uge 7 vinterferie
Uge 8-9 Hvad tror du på og hvad håber du på
Om troen på opstandelse og om det kristne håb
Materiale: Religion 3 klassesæt.
Uge 10-12 Fortællehjørnet
I samarbejde med kirken. Ritualer i kirken. Vi hører om nadveren og hvorfor holder vi egentlig påske.
Besøg i kirken, aftale laves med Karen Søe
Uge 13-17 ”Når søskende strides”
Eleverne arbejder med en række bibelske fortællinger om søskende og forskellige temaer:
* Kain og Abel – misundelse i verden
* Isak og Samuel – de sammenbragte børn
* Jakob og Esau – tvillinger er ikke lige
* Josef og hans brødre – fars kæledægge
* Maria og Martha – at blive rost for at sidde på sin flade
* Den fortabte søn og hans bror – når uretfærdigheden sker fyldest
Det kan handle om: vrede, misundelse, hævngerrighed, næstekærlighed, nåde og tilgivelse.
Materiale: U-materiale findes i fællesamlingen – husk at bestille ved Sigurd. www.koldingskik.dk
Uge 18-19 kirkeåret/hjulet – højtider
Materiale: Skolekom se højtider
Uge 20-25 ”Blandede bolcher”
Vi arbejder ud fra religion 3 med overskrifterne:
I Indien – om troen på sjælevandring Yum Kaax, Allah, Gud – om bøn Vi skal følge reglerne – om regler på Jesu tid En fridag – om sabbat på Jesu tid At være anderledes – om de foragtede i samfundet Der var forskel dengang –om forskelle i samfundet Er jeg nogen – om menneskeværd Alle er lige meget værd – om menneskeværd
Sociale mål og handleplaner for 3.d
Der skal videreudvikles og opnås et trygt socialt og fagligt velfunderet klassemiljø, hvor man fundamentalt føler sig værdsat, og som et menneske, der er værd at beskæftige sig med og at man er en nødvendig del af et fælleskab. At noget af det, man gør, kan bruges og er godt nok. At man udvikler sig med tiden, og bliver dygtigere ved at gøre en arbejdsindsats.
Skolen og klassen skal være et sted:
- hvor der er plads til alle
- hvor alle passer på hinanden
- hvor alle lærer at lytte til hinanden
- hvor alle respekterer hinanden
- hvor alle føler sig trygge ved hinanden
- hvor den enkelte elev opnår højt selvværd
- hvor alle tør sige noget
- hvor man kan samarbejde på tværs af køn og venskaber
- hvor man selv er aktiv i konfliktløsning
- hvor man behandler skolens samt egne ting med respekt
Hvor vi til stadighed øver os i overbærenhed (PYT-grænsen) Hvornår skal vi tage os af en given sag/konflikt og hvornår skal vi være overbærende og bare sige pyt med det og se at komme videre
Det opnås ved:
- mange fælles oplevelser
- sociale lege/små skuespil
- at udarbejde fælles regler for klassen og efterleve dem
- at indøve gode arbejdsvaner
- at give den enkelte elev personlig og positiv opmærksomhed
- at behandle hinanden pænt og ordentligt selv om vi ikke er ens
- lytte opmærksomt når andre taler
- at vente til det bliver min tur
- at tale i stedet for at slå
- at forstå at uenighed ikke er det samme som uvenskab
- at være hensynsfuld overfor skolens samt egne og kammeraters ting.
Eva Ottesen og Hanne Holm Johansen
Faglige mål for danskStatus: Generelt er eleverne godt i gang med deres læseudvikling. Manges læselyst er stor, og de læser både skønlitteratur og faglitteratur. De anvender i stigende grad læsning som middel til at erhverve sig viden både i og uden for skolen.
De fleste elever formår at skrive små historier og har en begyndende fornemmelse for en histories opbygning med start, handling og slutning. Mange arbejder ubesværet og selvstændigt med arbejdsbøger.
Formål: At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene.
Mål for læsning
At den enkelte elev:
• opbygger eller videreudvikler sin tro på sig selv som læser.
• kan læse ukendte tekster af passende sværhedsgrad med sikkerhed og forståelse.
• kan læse ukendte tekster med stigende hastighed.
• kan reflektere over indholdet i forskellige tekster fra forskellige genrer (alm. historier, sagtekster, digte, eventyr/fabler og billeder).
• kan læse egne tekster op for en større eller mindre gruppe.
• låner bøger på biblioteket og læser dem i skolen og/eller hjemme.
• kan sætte små personlige mål og efterstræbe dem.
• oplever en glæde ved faget dansk og dets muligheder som kommunikationsmiddel.
Mål for skriftlighed
At den enkelte elev:
• kan skrive sammenhængende tekster, som kan læses og forstås af andre.
• bevarer skrivelysten.
• skriftligt kan referere en læst tekst.
• kan omsætte sin egen fortælling til skrevet tekst.
• lærer at sætte punktum som sluttegn.
• lærer at sætte kolon og anførselstegn som markering af direkte tale.
Mål for stavning
At den enkelte elev:
• kan stavelsesdele.
• får indarbejdet bøjningsendelser.
• lærer at bruge ordbøger.
Mål for skrivning
At den enkelte elev:
• lærer at skrive sammenhængende skrift og at anvende den i praksis.
De faglige mål skal nås gennem læsning af tekster af passende sværhedsgrad, sproglig opmærksomhed, læsestrategier, sange, dramatisering af forskellige tekster, samtale, fortælling, højtlæsning, stillelæsning, billedlæsning, træning i at lytte aktivt, skrivning af historier både med håndskrift og på computer.
Evaluering
• LUS
• Læseprøven ”SL 60”.
• Staveprøven ”ST 3”.
• Lærernes løbende dialog med og om eleverne.
• Teamevaluering af undervisningsformer, indhold, planlægning og gennemførelse.
Læseudvikling
Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix ca. 15-25 med et alderssvarende indhold.
LUS punkt 13 – 17
Læsehastighed:
• På vej mod flydende læsning: 80 ord pr. minut (LUS 13)• Stillelæsning: 100 ord pr. minut (LUS 15)
Skriveudvikling
Eleven skal kunne skrive sammenhængende tekster, som kan læses og forstås af andre.
Eleven skal kunne fastholde verbernes tid, skrive punktum som sluttegn og markere samtale.
Formål for faget:
At fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.
Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.
Handleplan:
Det talte sprog skal opøve deres færdighed i at udtrykke sig mundtligt ved at lytte og ved at arbejde med gode fortælle- og samtalevaner, herunder at tage ordet efter tur, være opmærksom og udtrykke sig i forhold til situationen. Stoffet hentes fra ældre og nyere børnelitteratur, og fra elevernes og lærerens egne tekster ud fra egne og fælles erfaringer.
Eleverne skal arbejde med at:
- Samtale, fx om fælles oplevelser, fælles undervisningsstof, elevernes hverdag i og uden for skolen.
- fortælle om egne oplevelser, tanker og følelser
• bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
• udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og oplyse om fagligt stof
• give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
• bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
• bruge visuelle hjælpemidler
• lytte aktivt og følge op med spørgsmål
Det skrevne sprog- læse: skal opøve elevens tilegnelse af læsestrategier og læseforståelse baseret på læseoplevelse og læselyst. Der arbejdes med læsning individuelt og i såvel små grupper som samlet i klassen. Det vigtigste stof er et bredt og varieret udvalg af nye og ældre skønlitterære og faglige tekster, der er skrevet for aldersgruppen.
Eleverne skal arbejde med:
- Læse alene og sammen med en makker
- Læse i bøger og på computer
- Læse tekster højt for hinanden og for læreren
- læse sikkert og med god forståelse
- læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen
- oversigtslæse og punktlæse
- fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat
- læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
- læse lette og korte norske og svenske tekster.
Det skrevne sprog – skrive: skal opøve deres færdighed i skriftlig fremstilling på grundlag af sammenhængen mellem mundtlighed, skriftlig udfoldelse og læsning. Der arbejdes med skrivelyst, stavestrategier og skriftligt udtryk. Eleverne opøver deres sikkerhed i at skrive trykbogstaverne i hånden og begynder en sammenhængende grundskrift, før skrivningen af de trykte bogstaver automatiseres. Der arbejde med skrivning på tastatur og anvendelse af de enkleste funktioner i tekstbehandling.
Eleverne skal arbejde med at:
- skrive tekster ud fra deres fantasi og erfaring
- skrive med rigtig greb, skrivestilling og med rigtige bevægelser
- skrive på computer og åbne, lukke og gemme tekstfiler. (i henhold til mål for 3. kl. IT)
- bruge nyt afsnit, sætte punktum og spørgsmålstegn samt markere replikker i egne tekster
- bruge illustrerende billeder i egne tekster
- skrive sammenbundet, letlæselig grundskrift
- give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål
- bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og dagbog.
Litteratur og kommunikation skal opøve elevernes evne til at arbejde med forholdet mellem udtryk og indhold, mellem tale og skrift samt mellem tekst og billeder.
Eleverne skal arbejde med at:
- lege og eksperimentere med ord og sprog
- samtale om eget og andres sprog, som de oplever det i tale, tekst og andre udtryksformer
LektielæsningDer læses hjemme hver dag minimum 20 minutter.
Der udarbejdes ugeplaner på elevintra. Hvis lektierne for en hel uge kendes i forvejen, lægges de på intraen for denne, ellers bliver de lagt ind dagligt og som hovedregel senest kl. 14.30 hver dag. Tjek intraen hver dag.
Den enkelte elev med hjælp fra forælder er ansvarlig for at se lektier på elev/forældreintra og ugeplaner.
Glemte lektier kan noteres i kontaktbogen eller skriv en besked til læreren på intraen, hvis lektier ikke er nået. Det forventes, at det forsømte indhentes.
Såfremt forældre er vidende om, at barnet ikke har lavet skolearbejde, forventes det, at lærerne orienteres herom via kontaktbogen/intra.
Det bør tilstræbes, at der fra hjemmets side arbejdes bevidst på, at barnet gøres ansvarlig for dets hjemmearbejde
Elevmedbestemmelse:
I år er årsplanen fastlagt med tilhørende emner. Eleverne har ikke haft indflydelse, men vil på demokratisk vis få lov til at deltage med deres mening i henhold til gruppedannelser, siddepladser, samt få en andel i valg af egne læringsrum.
ForældresamarbejdeDer opfordres til et fortsat godt og udbytterigt samarbejde mellem forældre, elever og lærere.
• Højtlæsning før sovetid er uvurderligt og bør praktiseres. Det giver barnet omverdensforståelse, større ordforråd, et mere nuanceret sprog, samt kendskab til sig selv.
• God støtte, hjælp og opbakning til lektielæsning.
• Det forventes, at eleverne møder udhvilede, og at taske, penalhus og evt. idrætstøj er i orden, så undervisningen hurtigt kan komme i gang.
At barnet har fået et solidt morgenmåltid
• Fortsat fuld knald på kontaktforældregruppen og de gode arrangementer de laver. Det giver et godt sammenhold og der er god opbakning fra alle.
ForældremøderI løbet af skoleåret afholdes der 2 forældremøder, hvor lærere og forældre mødes og snakker om klassens ve og vel både fagligt og socialt. Lærerne er ansvarlige for det første møde. Kontaktforældrene er ansvarlige for det sidste møde. Ved første forældremøde er matematiklæreren med og eventuelle nye faglærere.
KontaktforældrePå forældremødet i foråret vælges 3 kontaktforældre, som jævnligt har kontakt til klassens lærere i forhold til:
• klassens generelle trivsel
• dagsorden til forældremøder
• planlægning af klasse arrangementer
• praktiske gøremål i forbindelse de forskellige klasse arrangementer
• Kontaktforældrene vælges på skoleårets andet møde, og de fungerer det kommende skoleår.
Skole - hjemsamtalerTo gange årligt afholdes skole/hjemsamtaler, hvor elever, forældre og lærere snakker om det enkelte barns sociale og faglige standpunkt.
Forud for skole/hjemsamtalerne afholder klasselæreren elevsamtaler med den enkelte elev. Derefter holdes der et teammøde, hvor klassens lærere samles for at snakke om de enkelte elever og der udarbejdes en elevplan, der inden samtalerne informere forældrene om lærernes syn på eleven.
Venskabsklasser
Fra skolestart 2006 har Fynslundskolen besluttet at skabe samarbejdsrelationer med andre klasser. Disse er sammensat således:
0.kl. – 3. kl.
1.kl. – 4. kl.
2.kl. – 5. kl.
3.kl. – 6. kl.
Formålet er blandt andet at skabe relationer mellem store og små elever og derved opnå en daglig og tryg kontakt med sine skolekammerater. Fællesskabet bliver arrangeret klasserne imellem og indholdet kan være:
- fælles idrætsdag
- invitation til ferniseringer
- lytte til hinandens historier/oplevelser
- se film sammen
- lege sammen
Mål for 3. klasse/ITComputere og netværk:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:
- har alment computerkendskab. Tænde, slukke, log-on funktioner, åbne og lukke programmer, gemme og hente, udskrive, tastaturkendskab
Produktion og analyse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:
- Kan arbejde med tekster, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren
- Kan formatere tekst og tal
- Kan bruge it – og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk
- ved, at man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner
It – og mediestøttede læreprocesser:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:
- kender til og kan bruge enkle digitale undervisningsmaterialer Fx simple træningsprogrammer
Informationsindsamling:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:
- kender til og kan bruge simpel søgning på Internettet. Enkle søgetjenester, nøgleord, regler for kopiering samt viden om, at man kan få uønsket information.
- bruge Internettet
- bruge en søgetjeneste
- vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning
Programmer:
Word: kan åbne programmet, gemme dokumenter på personligt drev, kan vælge skrifttype, skriftstørrelse, skriftfarve, kan indsætte billeder og med hjælp fra læreren ændre størrelsen, flytte rundt og beskære billeder
PhotoStory: kan sætte billeder sammen til en PhotoStory- præsentation
PowerPoint: Kan lave en enkel PowerPoint- præsentation, indsætte billeder, overskrifter og tekst i punktform
Internettet: finde billeder på google.com
ElevIntra: Skrive og modtage beskeder, Læsekontrakt, Boganmeldelse, Ugeplan, Samlemappe
Læringsmål:
- kan skrive og modtage en besked i ElevIntra
- kan udfylde en læsekontrakt
- kan skrive en boganmeldelse
- kan finde lektierne under ugeplanen
- kan oprette et dokument i egen samlemappe
Beskrivelse:
- Eleverne skriver beskeder til hinanden fx to og to. Beskederne læses og besvares.
- Der tales om net-etik og kommunikation.
- Læreren masseoprette læsekontrakter til alle elever over en fælles bog, der læses i klassen, så eleverne er fortrolige med systemet. Kontrakten opdateres af eleven dagligt, ugentligt eller efter aftale.
- Eleverne skriver boganmeldelser af de bøger de har læst.
- Klassens lærere sørger for at skrive lektierne ind i ugeplanerne, så eleverne derunder kan se, hvad de har for.
- Læreren opretter en personlig samlemappe til hver elev. Eleven opretter her et dokument, der kan arbejdes i som i Word.
- Anvendes fx i forbindelse med mindre projektarbejde.
Cooperative learning/designHvor det er relevant i undervisningen, lægges CL og design strukturer ind over undervisningen. Dog bliver undervisningsforløbet om nordiske guder ”gennemsyret” af CL strukturer. Også til dels når vi læser Mio min Mio.
Hvad er Cooperative Learning?
Kagan Cooperative Learning er en undervisningsform, der via højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset. Elevernes indbyrdes samarbejde organiseres i såkaldte Cooperative Learning-strukturer, der trin for trin fører eleverne igennem tænkning, skrivning, læsning, problemløsning, præsentationer og alt det andet, man har brug for at gøre, når man lærer. Strukturerne er udviklet af Dr. Spencer Kagan i samarbejde med en lang række forskere og lærere, og de er baseret på adskillige årtiers international forskning. De kan anvendes i alle fag og på alle niveauer i uddannelsessystemet.
CL-strukturerne skaber personligt relevante læreprocesser, der kan få selv den mest skoletrætte elev op af stolen. Også helt bogstaveligt! I Cooperative Learning sidder vi nemlig ikke ned hele tiden – kroppen skal også have det godt, og bevægelse og fysisk variation giver arbejdsglæde og øger både koncentration og hukommelse.
I Cooperative Learning ved man, at følelser og sociale relationer spiller en helt central rolle for elevernes udbytte og trivsel i skolen. Derfor er arbejdet med sociale relationer og konstruktiv adfærd hele tiden med. Dette arbejde giver et hvilket som helst fagligt emne en ny dimension og bevirker, at undervisningen aldrig er kedelig – heller ikke selvom eleverne tror, at emnet er det.
Cooperative Learning er virkeliggørelsen af den social-konstruktivistiske læringstænkning. Det består af konkrete, lettilgængelige strategier, som alle lærere kan anvende. Strukturerne er redskaber for resten af livet, som sikrer, at man kan skabe effektiv læring og trivsel i ethvert klasseværelse.
Hanne Holm Johansen
Klasselærer i 3. d
