Embed Size (px)
Citation preview
midtersiderne
12-13MOBIL FOTOGRAFFotojournalisten forbliver
fokus
18PRAKTIK PÅ PORNOBLADNøgen underholdning
portræt
14SLADDERKONGEN QVORTRUPIngen fine fornemmelser
Tekst | Mette M. Mandrup & Allan Christensen Foto | Kristian Sæderup PANIKDAG
Fyr. Midt i tyverne. 3. semester. Sådan lyder prototypen på den DJH’er, som ikke fi k en praktik-plads i første runde. 86 procent af de tilbageværende er fyre.
“Det er fuldstændig vanvit-tigt,” siger praktikvejleder Pia Færing. Hun har aldrig før ople-vet så stor uligevægt i kønsforde-lingen.
“Det her er det mest grelle, jeg har oplevet. Jeg oplevede også i foråret, at det var sådan. Men der talte jeg ikke op på samme måde,” forklarer hun.
Ufokuserede fyre“Jeg tror ikke, de er dummere end pigerne, men de er mere ufo-kuserede. De har stadig kasketten fysisk og psykisk omvendt på. De er umodne,” mener hun og tilføjer, at hun bygger sin for-nemmelse på, at gruppen gene-relt ikke har sendt ansøgninger til gennemsyn, og at de ikke har været til prøvesamtaler.
Lektor på DJH og ekspert i ligestilling, Solveig Schmidt, mener, der er forskel på, hvordan de to køn arbejder.
“Der er en tendens til, at kvinder forbereder sig meget mere. De laver et mere grundigt forberedelsesarbejde,” siger hun og tilføjer, at hun ikke kan sige noget om den konkrete situation.
Den manglende forberedelse kan Rasmus Barud Thomsen, 3. semester, nikke genkendende til. Han fi k ikke læst sine ansøgnin-ger igennem, og han deltog ikke i prøvesamtalerne. Hans ansøgnin-ger virkede alligevel, for han blev ringet op af tre steder.
“Jeg var bange for at fi nde
ud af, at jeg var elendig.” Sådan lyder Rasmus Barud Thomsens forklaring på, hvorfor han ikke deltog i samtalerne. Han forkla-rer, at han i ugen op til den store dag befandt sig i en tilstand af panik. Den samme følelse kende-tegnede hans panikdag.
“Hvis jeg havde tænkt mig om, havde jeg nok ikke siddet her i dag,” siger han. Rasmus Barud Thomsen er ikke ubetinget enig med Pia Færing i, at fyrene er ufokuserede og umodne.
“Jeg tror, hun har ret i det med fokuseringen. Men jeg synes
ikke, jeg er umoden,” siger han.
Fyrenes egen skyldSolveig Schmidt mener ikke, at praktikstederne foretrækker piger frem for fyre.
“Jeg tror, at praktikstederne for 15 år tilbage gik bevidst efter de kvindelige praktikanter. De ville gerne have dem, men de ansatte dem ikke, når de var færdige. På den måde fyldte de “kvoten” af kvinder op. Det bil-lede ser jeg ikke i dag,” siger hun og begrunder med, at praktik-stederne nærmere ansætter dem,
der ser mest målrettede, arbejd-somme og effektive ud.
Kun en ud af seks praktikan-ter, der blev ansat på NORDJY-SKE Medier, er en fyr. Men det har ikke noget med kønnet at gøre, mener chefredaktør Ulrik Haagerup, der selv var på DJH for at ansætte praktikanter.
“Det er ikke et bevidst valg, at vi er gået efter pigerne. Vi må tage de bedste, og hvis det er fl est piger, så er det sådan,” siger han og fortsætter.
“De var bedre, mere interes-sante og så virkede de generelt
bedre begavede end fyrene.”Pia Færing mener heller ikke,
at praktikstederne foretrækker at ansætte en pige.
“Hvis jeg kigger på, hvem der er blevet ansat, kan jeg ikke sige, at pigerne har større chancer,” siger hun.
Ændringer på vejEt forslag til, hvad der kan gøres ved det, kommer fra næstfor-mand i KaJ Ole Hall.
“Jeg synes helt klart, der bør laves en undersøgelse af, hvad der er sket,” siger han og tilføjer, at Pia Færing bør se, om hun kan fi nde et mønster og formidle det videre til næste semester.
KaJ vil ikke gå ind i sagen i første omgang. Ole Hall mener, at det er Pia Færings opgave at foretage en sådan undersøgelse.
“Men det er helt klart noget KaJ vil blande sig i, hvis vi ikke føler, det bliver varetaget ordent-ligt,” siger han og tilføjer, at KaJ meget gerne vil lave undersøgel-sen, hvis ikke Pia Færing selv gør det.
Pia Færing ved endnu ikke, hvad hun vil gøre for at rette op på den skæve fordeling. Men hun har tænkt sig at gøre noget. Fore-løbig har hun talt med 1. dels-leder Henrik W. Jørgensen og studieleder Lars Bjerg. De er dog endnu ikke nået frem til, hvad de konkret vil gøre ved problemet.
Drengene knockoutet i første runde33 ud af 38, der ikke fi k en praktikplads i første runde, er fyre. “De tror stadig, at sokkerne selv fi nder sammen og lægger sig op i skuffen,” siger praktikvejleder Pia Færing
PANIK | 33 drenge måtte sande, at de stod uden praktikplads efter første runde. Om disse personer er en del af dén gruppe, er uvist.
Illu
str
ere
t B
un
ke
r
no
v. 2
005 | 8
. årg
ang | n
r. 8
21 Interview
LÆS MERE OM PANIKDAGEN
3-5
Illustreret Bunker har været til politi-afhøring. Nøglen til at afsløre en forbryder er at lytte til, hvad personen siger.
17 M! vs. FHM På M!’s redaktion sidder en praktikant fra SDU og på FHM’s én fra DJH. Men hvem er den største stodder? Illustreret Bunker har opfordret dem til en duel!
DYST ANDERS STJERNHOLM
02
01
2 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
illustreret bunkerdanmarks journalisthøjskoleolof palmes allé 11 8200 århus [email protected] 26 70 39 86www.illbunker.dk
redaktionenmette m. mandrup (ansv.) [email protected] hartz-olsson [email protected]øren søgaard [email protected] burlund [email protected]
billedredaktionenbrian berg [email protected] weng [email protected]
bagsideneskil jefsen [email protected] hjort
webredaktørmorten romby [email protected]
kasserersøren søgaard [email protected]
annonce-ansvarligmartin burlund [email protected]
30 29 80 80
stud.århus-ansvarliganders lai [email protected]
oplag1800 eksemplarer 9 gange årligt.illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc.citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.
trykotm avistryk herning-ikast 97 15 66 00
udgivelse10. november 20058. årgang nr. 8 - 1. oplag
næste udgave idéudvikling i lokale 103 den 10. november kl. 15. illustreret bunker udkommer næste gang den 8. december. deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er den 30. november.
Tekst & foto | Thomas Fredberg SHORT STORY
Dette er ikke en rekla-
mefolder
Væsentlighed.Identifi kation.Sensation.Aktualitet.Konfl ikt.
Se godt på de fem ord. Det er dem, der ligger til grund for, hvilke historier Illustreret Bunker bringer. Som enhver anden uafhængig avis lader Illustreret Bunker sig kun diktere af væsentlighedskrite-rierne.På det seneste har avisen fået kritik for at være for kritisk. Senest har vi selv valgt at interviewe Ulla Krag Jespersen, informations-chef på skolen, der mener, at vi skyder os selv i foden ved at lave en så kritisk avis.
Og vi har hørt det før. Informationschefen er ikke den eneste, som har ladet os vide, at vi er for kritiske, og at vi brokker os. At ude-forstående får et negativt billede af skolen på grund af Illustreret Bunkers kritiske historier.Men er det virkelig vores opgave at reklamere for DJH? Det mener vi bestemt ikke. Det er ikke vores opgave at bringe et hel-hedsbillede af DJH. Derimod skal vi skrive de historier, som har størst relevans for læserne. Vi skriver de artikler, som vedrører og berører de studerende på DJH. Men vi skriver rent faktisk også de positive historier fra skolen. I forrige nummer bragte vi historien om, at DJH er et superbrand. I denne avis skriver vi, at panikdagen har været en succes.
Men i sidste ende handler det om at opfylde væsentlighedskriteri-erne. At vi skulle bringe en historie om, at de studerende synes, vi har kompetente undervisere, ville svare til at Berlingske Tidende ville bringe en historie om, at Jens Rohde egentlig synes, at Anders Fogh er en kompetent statsminister. Historierne er jo sande nok. De lever bare ikke op til væsentlig-hedskriterierne. Og derfor bringer vi dem ikke.Det er skolens opgave at reklamere for sig selv. Det er ikke op til Illustreret Bunker at sørge for, at skolen får god omtale. Vi om-taler den godt, når vi får en historie, der lever op til de førnævnte kriterier.
Vi kan godt forstå, at Ulla Krag Jespersen er bekymret. Med en elendig hjemmeside og et ’Nyt fra Rektor’ - som godt nok har for-bedret sig – men som stadig bare er en A3-side – har hun det svært. Det er beundringsværdigt, at hun arbejder for at få en ny hjemme-side, men der er jo fl ere muligheder.I juni-nummeret af Illustreret Bunker lufter Kim Minke mulighe-den for, at skolen skulle lave et blad, der skulle ligne nærværende avis. Desværre er det blad endnu ikke blevet lanceret. Det ville ellers give skolen en mulighed for at give et helhedsindtryk af, hvordan skolen også fungerer.
Selvfølgelig er det ærgeligt, at folk i branchen får et mere negativt billede af DJH, fordi de kun modtager Illustreret Bunker, der som udgangspunkt er kritisk. Men det handler jo ikke om, at vi er for kritiske. Det handler om, at skolen ikke formår at kommunikere til branchen. Og det kan Illustreret Bunker ikke ændre på!
LEDER
Beirut sommeren 2005.Flygtningelejren Bourj El Barajne i Beirut huser cirka 12.000 palæstinensiske fl ygtninge.De fl este af indbygerne i lejren har aldrig set deres hjemland, men alligevel opdrages alle, fra de er helt små, til at tro på og kæmpe for drømmen om Palæstina.Abo Saleh er 67 år gammel og har kæmpet for de palæstinensiske militser, siden han var en ung mand. Inden for byder han på kaffe og cigaretter. Viser stolt pistolen frem, mens han peger på landkortet, der hænger ved siden af sengen. ”Jeg er født i Shokba i Palæstina, og det er min ret at vende tilbage. Vi fortsætter med at kæmpe, til Israel er smidt tilbage i havet.”
Jeg synes, det var vældig hyggeligt, men det havde sådan lidt karakter af badeferie.
“
“
- Henrik Qvortup om sin tid på DJH
3ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
I N D E N F O RI N D E N F O R
Tekst | Petrine Elgaard Foto | Mathilde Bech NY PANIKPROCEDURE
De maser sig ind fra alle sider. Med Levis oppe i nakken, skjor-testriber og taxalunt hår.
“Hvad med lidt køkultur?” småkvidrer Pia Færing, praktik-vejleder på DJH, over mængden. Morgenhumøret er højt, imens røde plastikkasser smældes op på bordene foran Pias fi re-mandshær. Der er pædagogiske blokbogstaver på bordkanterne og hvide kuverter foran pressens hob af obligatoriske habitjakker og metalbriller. Alle stirrer mod kasser og over skuldre. Vipper tilforladeligt på fodbalderne og hilser oppefraned. Pia dirrigerer tropperne med løftede øjenbryn og briller vippende på næsekro-gen.
“Okay, vi kører!” skingrer
hun klokken tre minutter i otte. Menneskemængden presser mod bordkanten. Hænderne strækkes frem. Griber grådigt efter ansø-gerguldet. Så kigges der på ure og spænes mod lokaler. I løbet af fi re minutter tømmes foyeren.
“Hold kæft mand, vi var fær-dige et minut over otte,” konsta-terer Pia Færing over skulderen.
En succes uden Post DanmarkDet var første gang i panikda-gens historie, at alle ansøgninger blev udleveret på skolen – og på samme tid. Og det har været en succes. I stedet for panik har der været ro på, mener Pia Færing.
”Hele logistikken fungerede, og det er gået rigtigt godt. De store steder har fundet deres
praktikanter inden for rimelig tid, og ansøgerne har ikke skullet stå op klok-ken seks,” konstate-rer hun.Både medier og praktikansøgere gav allerede på dagen god feedback på den nye strategi.
”Jeg har fået positive tilbagemeldinger fra fl ere store steder som Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Flere af prak-tikansøgerne har også sagt, at de har været glade for det,” fortæller praktikvejlederen.
Samme procedure næste årPia Færing regner med, at man
vil følge samme procedure til næste panikdag. Men det er ikke helt problemfrit. Den nye udle-veringsmetode betyder nemlig også, at der er kommet mange fl ere praktiksteder på skolen. Allerede i år har det været noget af et puslespil, at få plads til dem alle. Og til foråret kommer der yderligere 30 medier.
”Så må vi jo se, om de skal puttes i nogle barakker, vi stiller op uden for skolen, eller hvad der skal ske,” siger DJH’s praktikvej-leder.
Mere ro på panikdagenFor første gang i panikdagens historie blev alle ansøg-ningerne udleveret samtidigt på Danmarks Journalist-højskole. Det har været en succes
PANIKDAG | En ny procedure for udlevering af ansøgninger viste sig at være effektiv. Panikken var mindre i år.
Det er ikke mærkesager eller et brændende ønske om at lave studiet om, der får Solveig Sch-midt til at stille op til valg. Det er det organisatoriske arbejde, hun brænder for.
“Jeg synes, det ville være et spændende og udfordrende job, som ligger i smuk forlængelse af det, jeg tidligere har beskæftiget mig med,“ lyder hendes egen begrundelse for kandidaturet. Den nye studieleder skal udpeges af lærerkollegiet. Der skal vælges ny formand for Studienævnet, som også bliver ny studieleder på DJH.
Og Solveig Schmidt har mange organisatoriske poster på cv’et.
“Jeg har jo lavet den slags arbejde i mange år, og jeg kan godt lide det. Jeg kan godt lide at få en organisation til at køre,“ forklarer hun.
Solveig Schmidt mener dog ikke, at der er brug for væsentlige ændringer på studiet fra ledelsens side.
“Jeg vil gerne videreføre arbejdet i den stil, som allerede ligger der i dag. Der er ikke nød-vendigvis noget, der skal laves om.“
Studielederen bliver valgt for en treårig periode. Lars Bjergs periode som formand udløber 31. januar 2006. Herefter træder den nye formand til.
Fortsat dialog med de stude-rendeDen nuværende studieleder, Lars Bjerg, har jævnligt deltaget i debatten på skolen, for eksempel gennem Illustreret Bunker. Det er en linie, Solveig Schmidt har tænkt sig at holde fast i.
“Det ligger som en del af jobbet at være i dialog med de andre dele af organisationen. Det inkluderer selvfølgelig de stude-rende. Det er meget vigtigt og er ikke noget, man kan fravælge,“ understreger den 50-årige lektor.
For hende selv indebærer en eventuel ny titel ikke de store forandringer. Solveig Schmidt håber bare på et godt samarbejde
med både undervisere og stude-rende.
“Det er jo sjovere at udvikle noget sammen med andre end med sig selv. Så jeg glæder mig til både medspil og modspil,“ siger Solveig Schmidt.
Illustreret Bunker har endnu ikke hørt om andre kandidater til lederposten.
Det har hverken været muligt at få en kommentar fra rektor Kim Minke eller studieleder Lars Bjerg.
Ny studieleder på DJHSolveig Schmidt er kandidat til valget af ny studie-leder. Enten bliver der kampvalg, eller også går Lars Bjerg af
Tekst | Randi Rehmeier Foto | Uffe Weng LEDELSE
1979: Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.
1979-1981: Freelance journalist, med ligestilling og arbejdsmarked som speciale
1981: Informationsmedarbejder på børneteatret »Filuren«
1984-1986: Leder af Århus Stiftstidendes lokalradio
1986-1989: Redaktionssekretær på Århus Stiftstidende
1987-1989: Medlem af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse
2002- :Lektor på Danmarks Journalisthøjskole
UDVALGT CV
Det er danskernes foretrukne ny-hedsstation målt på seertal. Men skal man tro antallet af praktik-ansøgninger, er Kvægtorvet langt fra journaliststuderendes fore-trukne arbejdsplads. TV2/Nyhe-derne er strøget af ønskesedlen hos de fl este praktiksøgende. Sidste år fi k stationen i Odense 30 ansøgninger og var nummer syv på listen over de mest søgte praktiksteder. Denne gang er den efterårets store overraskelse. Med kun ni ansøgninger til fi re pladser ligger den i år på en 40. plads – blandt andet overgået af steder som Forbrugerrådet og Egmont
Koncernkommunikation.”Jeg er dybt forundret,” lyder
redaktionschef Jacob Nybroes umiddelbare kommentar.
”Jeg kan se, at mange i år har søgt stillinger i København eller Århus. Jeg mener simpelthen, det er for uambitiøst, hvis folk vælger praktiksted på baggrund af placeringen.”
Sen annonceringIfølge DJH’s praktikvejleder Pia Færing har fl ere fravalgt TV2, fordi stationen først annonce-rede sit åbent hus-arrangement
to dage i forvejen. Det er for useriøst, mener de studerende. Men det argument giver redakti-onschefen ikke meget for.
”Der er andre måder at lave praktikresearch på end at komme til åbent hus. Derfor mener jeg, det er et tyndt argument for ikke at søge hos os.”
Andre studerende har givet udtryk for, at forældet udstyr gør stationen mindre attraktiv som praktikplads. I modsætning til TV2 er langt de fl este kon-kurrenter gået over til digital redigering. På det punkt er også DJH lysår foran.
”Det er et argument, der er til at forstå. Vi bliver digitaliseret til næste år, men vi er ikke de mest moderne. Til gengæld er vi gode til at uddanne journalister,” siger Jacob Nybroe.
Det lykkedes på panikdagen
for TV2/Nyhedernes udsendte at få ansat fi re praktikanter, trods det beskedne antal ansøgninger. De tre er fra DJH.
4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR NOVEMBER 2005
Panik hos TV2/NyhederneTV2/Nyhederne modtog sølle ni ansøgninger på panikdagen. Forældet udstyr og et dårligt planlagt åbent hus-arrangement, lyder forklaringen fra de studerende. Redaktionschefen er forundret
En portion menneskelig modningPraktik i udlandet er for nogen sidste udvej til en praktikplads. For andre et ønske om at prøve grænser af. Martin Thimes Langballes beslutning om at tage til Berlin var en blanding af begge deleDe er enige! Praktikanten og praktikvejlederen. Praktik i udlandet er en god idé. Martin Thimes Langballe har i snart et halvt år været praktikant på et engelsksproget månedsmagasin i Berlin. Han fi k ikke en praktik-plads i de to panik-runder og tog derfor selv kontakt til praktikste-det i Europas nyudnævnte kultur-metropol.
”Jeg besluttede, at jeg hellere ville tage til udlandet end at ende et sted i Danmark, hvor jeg bare overhovedet ikke gad at være,” siger han.
Bedst med baggagePraktikvejleder Pia Færing er også positiv stemt overfor uden-landsophold i praktikperioden.
”Jeg synes, det er en god idé,” siger hun og fortsætter:
”Men det kræver stor selv-stændighed, for der er ofte ikke samme opbakning, som i Dan-mark.”Pia Færing fortæller, at DJH kun formidler en udenlandsk prak-tikplads, Scand-media, og den er fortrinsvis til studerende på 6. semester.
”Alt er forfra, når man kom-mer til et andet land. Det er en fremmed kultur, et fremmed sprog og et fremmed medie. Der-for mener vi, at man får mere ud af det, hvis man har 12 måneders ballast med fra Danmark,” lyder begrundelsen fra praktikvejlede-ren.
”Ein moment bitte”Det med sproget kan Martin Thimes Langballe sagtens tale med om.
”Det værste ved at være i praktik i Berlin er, at jeg ikke er god til at tale tysk. Det kan altså godt være en hæmsko. Jeg tager ofte telefonen, og så kan det godt være et problem, hvis ikke jeg forstår, hvad de siger i den anden ende.” Han råder fremtidige praktikexplorere fra DJH til at fi nde et engelsk sted for at undgå alt for mange sproglige proble-mer.
Udsyn giver indsigt”Hvis man har mod på det, så skal man gøre det. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt et sekund.” Martin Thimes Langballe er ikke
i tvivl. Han er glad for at have været i Berlin. Han har brugt op-holdet til at fi nde ud af, hvad han gerne vil, og er samtidig blevet enormt inspireret af sin chefer, som selv har startet månedsma-gasinet. ”Det har været en stor oplevelse og meget inspirerende
at arbejde sammen med folk, der har iværksætterånd.
Samtidig har jeg haft mulig-hed for at være med til det hele og bevist, at jeg kan begå mig på et andet sprog. Og at jeg turde gøre det,” siger han. Også Pia Færing slår på udviklingen af de
personlige kompetencer, som noget af det vigtigste ved prakti-kophold i udlandet. ”Udsyn giver indsigt,” lyder det fra kontor 607.
1. Dagbladenes Bureau, 21 ansøgere til 1 stilling
2. DR P3, 20 ansøgere til 1 stilling
3. Altinget.dk, 17 ansøgere til 1 stilling
4. Nordisk Film, 16 ansøgere til 1 stilling
5. DR Livsstil, 15 ansøgere til 1 stilling
6. DR B&U, 15 ansøgere til 1 stilling
7. Bastard Film, 14 ansøgere til 1 stilling
8. DR UNG, 14 ansøgere til 1 stilling
9. DSB Kommunikation, 13 ansøgere til 1 stilling
10. Børsen, 13 ansøgere til 1 stilling
DE SVÆRESTE
Tekst | Kristian Porsgaard Kragh Madsen PRAKTIK I UDLANDET
1. Politiken, 68 ansøgere til 8 stillinger
2. Jyllands-Posten, 58 ansøgere til 9 stillinger
3. Berlingske Tidende, 53 ansøgere til 7 stillinger
4. DR Nyheder, 49 ansøgere til 10 stillinger
5. B.T., 30 ansøgere til 9 stillinger
6. Ritzaus Bureau, 27 ansøgere til 5 stillinger
7. MetroXpress, 25 ansøgere til 2 stillinger
8. Information, 22 ansøgere til 2 stillinger
9. Dagbladenes Bureau, 21 ansøgere til 1 stilling
10. Kristeligt Dagblad, 21 ansøgere til 2 stillinger
DE MEST POPULÆRE
Tekst | Peter Vesterlund PRAKTIKPANIK
5ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005INDENFOR
Tekst | Jørgen Bredvig Skadhede FORSLAG
Klokken er 12 og NORDJYSKE Medier har lige takket nej. Man har ingen praktikplads. Hvad gør man så?
Povl Damstedt Rasmussen fra DJH vælger at banke på hos Dansk Industri. Men der er ingen hjemme. Ingen at gatecrashe. I stedet hænger der et A4 ark med et telefonnummer. Der er håb endnu.
Fingrene fi nder hurtigt knap-perne på mobilen. Op til øret. Ventetone. Der er bid. Michael Carlsen, chefredaktør hos DI-medier, tager telefonen. Men han er ikke længere på DJH.
”Jeg spurgte, om jeg kunne komme til samtale Jeg troede sta-dig, han var på skolen, men han sad i en taxa,” forklarer Povl.
Taxaen er på vej mod Århus Banegård, og Povl tilbyder hur-tigt at møde ham der. Kort efter står han og venter på bussen, men den kommer ikke.
”Jeg var rimelig desperat, så jeg vinkede en taxa ind. Jeg syn-tes ikke rigtig, jeg havde tid til at vente på bussen,” fortæller Povl.
PomfritsamtaleDa Povl kommer ind på Bane-gården, ringer han igen til Mi-chael Carlsen for at fi nde ud af, hvor han kan fi nde ham henne.
”Han sad på DSB-caféen med en bakke pomfritter og en cola. I modsætning til betonomgivel-serne på DJH, der fi k samtalerne til nærmest at føles som et for-hør, var det meget afslappende,” fortæller Povl.
Samtalen går let. Povl har taget sit CV med, som redaktø-ren får lov til at læse igennem, men meget af snakken handler om Dansk Industris dag på Jour-nlisthøjskolen. Praktikstedet har fået én ansøgning fra en RUC’er og har haft fem til samtale. Ingen af dem er blevet til noget. Sjette gang skal vise sig at være lykkens gang.
Alle DJH’ere kan vel skrive?Samtalen skifter efter den ind-ledende small talk lige så stille fokus fra praktiksted til prak-tiksøgende. Der skal snakkes kvalifi kationer, og her bliver den
sociale kompetence vægtet højt, fortæller Povl.
”Jeg havde et ekstra CV med, som jeg lagde frem. Men han lagde meget vægt på det sociale. Han var for eksempel glad for, at jeg interesserede mig for fodbold, for det gjorde de meget på den afdeling, hvor jeg skal være,” forklarer han.
Men Michael Carlsen kigger også på de faglige kompetencer. Han bider især mærke i, at Povl tidligere har gået på universitet,
lige som han selv gjorde, inden han valgte karrieren som journa-list. At man kan skrive, når man kommer fra DJH, tager han som en selvfølge.
Sgu’ for komisk!Forhåbningerne stiger i takt med, at samtalen skrider frem. Kemien er god, og Povl synes, han kan fornemme, at kontrakten snart kommer på bordet. Og ganske rigtigt.
”Michael Carlsen syntes at
situationen var ret komisk. Sådan havde han aldrig ansat en før. Det blev han sgu’ nødt til at prøve,” griner den nyslåede praktikant.
Det blev til seks måneder på Dansk Industri, og det er Povl tilfreds med.
”Jeg ville gerne lave politisk journalistik, og det kommer jeg til,” slutter han.
Ansat over en bakke pomfritterDSB-caféen på Århus Banegård var kulissen, da Povl Damstedt Rasmussen fi k sin praktikplads over en bakke pomfritter
Der er næsten ingen kontrol med et praktiksted, efter det er blevet godkendt. Derfor er det svært at sikre, om de studerende får den uddannelse, de har krav på.
”Det er et problem ved praktiksystemet, at der ikke er ressourcer til at gå grundigere til værks med godkendelser og løbende kontakt medpraktikstederne,” siger KaJ’s formand, Peter Hammer.
Han understreger, at den manglende kontrol og den ringe kontakt til de studerende under praktiktiden gør det vanskeligt for praktikudvalget at vurdere kvaliteten af den uddannelse, som de enkelte praktiksteder giver de studerende. Udvalget består hovedsageligt af folk fra
branchen, og de har hverken tid eller ressourcer til at foretage den nødvendige kvalitetskontrol. Hverken DJH, RUC eller SDU har formentlig de økonomiske midler til at gøre noget ved pro-blemet. Peter Hammer er derfor kommet med et nyt forslag til overenskomsten for praktikan-terne.
Nyt forslag til overenskomsten ”Det ville være oplagt at lade alle praktikstederne indbetale til en pulje under praktikudvalget, som så ville kunne ansætte nogle centrale praktikvejledere, der skulle være uddannelsernes snor i praktikstederne og sikre løbende kontakt og kontrol,” foreslår KaJ-formand og medlem af prak-
tikudvalget, Peter Hammer.Han pointerer, at Pia Færing
gør et godt stykke arbejde, men han mener samtidig, at det er for lidt med kun en kvinde til at holde styr på over 600 studeren-de i praktik og de omkring 230 godkendte praktiksteder. Mange af disse praktiksteder har endnu ikke fået udarbejdet en uddan-nelsesplan, selvom det er et krav for at kunne være et godkendt praktiksted. Hvis forslaget bliver en del af den næste overens-komst, vil det blive sværere for praktikstederne at sløse med ud-dannelsesplanerne og kvaliteten af uddannelsen generelt.
”Jeg tror, at sådan en ordning ville komme bådeuddannelserne, praktikstederne
og især de studerende til gode,” siger Peter Hammer.
Forbundet hilser forslaget vel-kommenHos Dansk Journalistforbund hilser faglig konsulent Claus Iwersen forslaget velkommen. Han var forhandlingsleder ved de sidste overenskomstforhandlinger med Danske Dagblades For-enings Forhandlingsorganisation (DDFF) i 2004 og skal være det igen ved de næste forhandlinger, som skal være afsluttet i februar 2007.
”Vi er i den fase, hvor vi indsamler gode ideer, og hvis de studerende synes, det er en god ide, så er vi åbne over for det,” siger Claus Iwersen.
Han mener, at det vil være godt at præsentere forslaget for DDFF i god tid inden forhand-lingerne.
”De skal have tid til at tænke sig om, ellers slår de bare automatpiloten til og siger nej med det samme. Men for ar-bejdsgiverne må det her være et sympatisk krav, for det viser jo, at man er interesseret i kvaliteten af sin uddannelse,” vurderer Claus Iwersen.
Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør i DDFF, Ebbe Dahl, inden redak-tionens slutning.
KaJ: Praktikstederne bør underkastes skarpere kontrol
KaJ frygter, at nogle studerende ikke får den uddannelse, de har krav på
PRAKTIKANT | Povl Damstedt Rasmussen blev ansat hos Dansk Industri efter en utraditionel ansættelsessamtale.
Tekst | Thomas Hartz-Olsson Foto | Uffe Weng POMFRITPRAKTIK
6 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
Illustreret Bunker bragte i febru-ar en artikel om, at de studerende på Danmarks Journalisthøjskole ikke bliver oplyst om, hvilke kilder der har frabedt sig henven-delser fra de studerende.
Dengang opfordrede Illustre-ret Bunker ledelsen til at offent-liggøre disse henvendelser for de studerende.
Siden er der intet sket. Til stor forundring for mange af skolens studerende.
Men rektor, Kim Minke, afvi-ser at gøre noget ved problemet.
”Det ville være ualmindeligt dumt af mig at offentliggøre en liste over kilder, som på et tids-punkt har meddelt, at de ikke vil snakke med jer,” forklarer han.
Holdningen kommer af, at det oftest er ting, som løser sig med tiden.
”Der er en eller anden med-arbejder, som siger: ’Vi gider ikke snakke med journaliststuderen-de.’ Så går der et par måneder, og så har han fået et andet job, og nu sidder der en anden, som ikke
ved noget. Og så er det i orden igen.”
Fem henvendelser årligtJournalisthøjskolen har inden for det sidste år fået omkring fem henvendelser fra kilder, der ikke vil lege med mere, men det er Kim Minke ikke bekymret over.
”De fl este når jeg jo at få afværget,” siger han. Hvis ikke det lykkes, vil han dog stadig ikke love stederne, at de studerende ikke ringer dem op.
”Jeg siger til dem: ’Hør! Vi har 1000 studerende. Jeg kan godt forsøge at kommunikere det ud, men I må regne med, at der er nogen der ikke lige har den liste fremme.’”
Kim Minke mener, at der er to hovedårsager til, at kilderne melder fra.
Den ene er, hvis kilden har fået indtrykket, at han kun udta-ler sig til en skoleopgave, og så pludselig ser, at artiklen er blevet offentliggjort.
Den anden er, når de stude-
rende lover at sende en kopi af artiklen og glemmer at gøre det.
Uforberedte studerendeEt af de steder som har valgt at sige stop for de studerendes forespørgsler er Socialforsk-ningsinstituttet (SFI). Ifølge formidlingschef ved SFI Ulla Dyrborg er grunden, at der er så mange studerende, at instituttet simpelthen ikke har kapacitet til at hjælpe.
”Nogle er jo også relativt uforberedte når de ringer,” for-klarer hun.
”Vi har ikke tid til at hjælpe én, som ringer og siger: ’Kan du ikke fortælle mig noget om arbejdsløshed?’”
Der er dog ikke lukket helt hos SFI. Hvis de studerende sen-der en mail først, vil SFI gerne hjælpe.
Den forbudte kildelisteDanmarks Journalisthøjskole har gennem de seneste år fået omkring fem henvendelser fra kilder, der ikke ønsker at blive kontaktet. Men det er ikke noget, de studerende får at vide. Heller ikke i fremtiden
Tekst | Louise Juel Christensen KILDER
Tekst | Søren Søgaard EVALUERINGER
DJH-prisen går til Kristeligt Dagblad
Journalisthøjskolens pris går i år til Kristeligt Dagblad med den begrundelse, at avisen uden at være tendentiøs har for-mået at sætte vigtige emner som etik og værdier på dagsorde-nen.Med prisen følger et rejselegat på 10.000 kr. og en statuette.Sidste år gik prisen til Børneavisen.
Vind en iPod i IT-afdelingen
IT-afdelingen afholder julekonkurrence for alle de studerende. De studerende bliver opfordret til at lave en mp3 på maksi-malt to minutter. Emnet er frit. Med fi len skal følge en kort beskrivelse af emnet. Præmien er en iPod.Sidste frist er 29. november. Det hele skal sendes til [email protected]
Vær kreativ eller dø
Overskriften på CFJE’s kursus ’Vær kreativ eller dø’ indikerer, at idéer er overlevelsesgrundlag for journalister. Idéfattige journalister kan følge konferencen, hvis de hoster op med 2.400 kr., som arrangementet torsdag den 10. november koster. CFJE afholder i alt fem konferencer om journalistik, og hvis man vil deltage i alle fem er prisen 10.000 kr.
Temaside om magasiner
CFJE har fået en ny temaside. Denne gang sætter centeret fokus på magasinjournalistik. Der kan man blandt andet fi nde en artikel om mænd og magasiner. Og en artikel om, at aviser satser på magasinjournalistik.Artiklerne kan fi ndes på CFJE’s hjemmeside www.cfje.dk
Mindre mad for pengene
Det er blevet dyrere at handle i kantinen. Langt de fl este varer er nemlig steget i prisen. Det betyder, at Dagens Ret er steget fra 25 kroner til 30 kroner. En fl aske Kildevæld er steget fra syv til 10 kroner. Fadøl er steget fra 15 til 20 kroner.
INDENFOR
Rusværterne på nettet
Nu kan man gå ind på www.rusvaerterne.dk og fi nde billeder fra salsa, Kliplev og barsport. Rusværterne er gået online og præsenterer et bredt udvalg af mere eller mindre afslørende billeder. Det vil også snart være muligt at se videoen fra rustu-ren i Kliplev.
Strammere evalueringsregler
Det sker lidt for ofte, at undervi-sere ikke får sendt deres skriftlige sammenslutninger af de stude-rendes evalueringer ud til de studerende. Studienævnets regler er ellers ikke til at tage fejl af: Indenfor 14 dage skal undervise-ren have sendt en skriftlig sam-menslutning af evalueringerne ud til de studerende. Derfor har Studienævnet strammet evalu-eringsprocedurerne
”Jeg oplever, at nogle un-dervisere ser højt og fl ot på Studienævnets regler. Personligt oplever jeg, at fi re ud af fem undervisere ikke sender den skriftlige evaluering ud. Under-viserne sjofl er de studerende, når de undlader at sende konklusio-nerne til de studerende,” siger næstformand i Studienævnet Ole Hall, der har fremsat forslaget til stramningerne.
DatomærkningStudienævnet har ikke tidligere
haft mulighed for at tjekke, om underviserne overholder reg-lerne, men det bliver der nu lavet om på. De nye procedurer skal sikre, at de studerende rent fak-tisk modtager de skriftlige sam-menslutninger fra deres undervi-sere. De nye tiltag betyder, at der nu stilles krav til, at underviseren meddeler Studienævnet, hvil-ken dato sammenskrivningen er blevet sendt ud til de studerende. Ellers vil Studienævnet ikke kunne godkende evalueringen.
Det skal også begrundes til Studienævnet, hvis ikke evalu-eringen er sendt ud rettidigt. Desuden skal de studerende i forbindelse med den elektroniske evaluering gøres opmærksomme på de nye evalueringsregler.
Ingen sanktionerOle Hall er godt tilfreds med de strammere regler.
”Når underviserne stiller krav til de studerende om deadlines,
så skal de også selv overholde de regler, der gælder. Med de nye regler bliver underviserne tvun-get til at sende de skriftlige sam-menskrivninger ud,” siger han.
Men der er ingen deciderede sanktioner, hvis en underviser vælger at se stort på Studienæv-nets nye regler.
”Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne sige til en underviser, at man ikke kan bruge vedkom-mende, hvis ikke reglerne bliver overholdt,” siger Ole Hall, der forudser, at de studerende vil tage evalueringerne mere alvorligt, hvis også underviserne gør det.
Ole Hall havde også foreslået en kortere deadline for undervi-serne. Studienævnet mente dog ikke, at en kortere deadline end de nuværende 14 dage ville være realistisk, og forslaget blev derfor ikke vedtaget.
Fra nu af er det slut med undervisere, der glemmer at sende den skriftlige evaluering ud til de studerende
7ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
Tekst | Bertil Fruelund KAJ
Tekst | Frederikke Tømmergaard Foto | Line Simonsen ANMELDELSE
INDENFOR
”Faglig weekend?!” konstaterede en af mine venner tørt, mens han demonstrativt løftede det ene øjenbryn. Ligesom alle andre jeg fortalte, at jeg skulle bruge min weekend til KaJ-arrangementet i en spejderhytte på Fyn. Ligesom sladder og punch-lines i ameri-kanske tv-serier er det åbenbart gået hen over hovedet på mig, at den offentlige opinion på DJH karakteriserer den faglige week-end som en tyndere kop te end kantinens kaffe. Men jeg forstår det dælme godt.
Det er nærmest imponerende, hvordan det er lykkedes KaJ at stable en årligt tilbagevendende begivenhed på benene, som meget få på skolen ved noget om. Og for en gangs skyld er det ikke fordi de studerende insisterer på at befi nde sig på et andet plan end den virkelige verden.
KaJ’s promovering af arran-gementet er simpelthen amatør-agtig. Man skal være mere end almindeligt letantændelig for at få stive brystvorter over den helt igennem dræbende kedelig invitation. Og det er umuligt at oparbejde forventninger til noget, man ikke rigtig får at vide, hvad går ud på.
Alligevel vurderede jeg i et øjebliks svaghed, at en 50’er da egentlig var billigt sluppet for at spise god mad i to dage og fi nde ud af, hvad Faglig Weekend egentlig er for noget.
I smuk på-nippet-til-at-være-sent-på-den-stil trådte jeg lørdag morgen ind i en enorm dobbelt-dækkerbus foran Århus Musikhus og blev pænt overrasket over at være noget nær alene. Da bussen kørte, var vi godt ti mennesker til at dele de 78 sæder.
I Føns ventede KaJ’s besty-relse og resten af weekendens deltagere. Åbenbart havde alle RUC’erne, SDU’erne og en del af vores egne DJH’ere valgt
at melde afbud i sidste øjeblik. Hvor KaJ havde budgetteret med næsten 50 tilmeldte, var vi nu endt med at være godt 20. Vi var simpelthen så få mennesker på så stort et sted, at hvis samtlige af de tilstedeværende fi k synkron tissetrang, så var der toiletter nok til alle.
Den faglige weekend lugtede efterhånden ganske meget af at skulle opfylde de løftede øjen-bryns profetier.
Men hvordan var den så, den faglige weekend i Føns? Den var helt igennem fantastisk!
Der blev simpelthen kræset om os fra alle sider. Clement Kjersgaard troppede op i al sin excentriske vælde og udstillede både sine holdninger og sin imponerende samling af tics i en diskussion med de tilstedevæ-rende om medier, formidling og journalistik. Vi blev forkælet hele vejen igennem med pragtfulde
kokkereringskunster fra køkke-net. Der var ild i pejsen og altid mennesker omkring den, der havde den nye guitar fra Metro i hænderne.
Skal trykket så lægges på ”faglig” eller på ”weekend”? Med frygt for at fravige min ellers så kategoriske stil må svaret blive: Begge dele. Man snakker en masse om journalistik, praktik og hvad der ellers falder indenfor de fælles referencerammer. Man drikker en masse øl. Og man kan ikke undgå at lære en masse nye mennesker at kende på vejen.
”Man skulle nok have været der,” sagde min kæreste, da jeg forsøgte at ivre igennem en fortælling om alt det, jeg havde oplevet. Og ja, det skulle man nok. Så tag med på Faglig Week-end næste gang.
Faglig Weekend fdr 4 Clement’er - Een for Clement selv, een for den skønne mad, een for den positivt overraskende spejderhytte med lækker pejs og een for de coole mennesker. Arrangementet kan ikke få den femte Clement på grund af KaJ’s dårlige planlægning og promovering!
KENDIS | På trods af kendiseffekten var der ikke mange deltagere til KaJ’s faglige weekend.
Faglighed og weekend i Føns
På KaJ’s generalforsamling den første oktober blev et sæt nye vedtægter vedtaget. De nye ved-tægter betyder mindre formalia i bestyrelsens arbejdsstruktur. Der skal færre mennesker til at gøre et bestyrelsesmøde beslut-ningsdygtigt. De to undergrup-per, skole- og praktikgruppen, er blevet nedlagt og erstattet med to næstformand, der hver især dækker henholdsvis skole aktivi-teterne og aktiviteterne for dem i praktik. Samtidig er antallet af tvungne møder i bestyrelsen sat ned fra 12 til 6.
Afskaffelse af skolegruppen Ændringerne, der har ført til nedlæggelsen af skole- og praktikgruppen, er ikke blevet indført, fordi fokus er blevet fjernet fra områderne, men fordi den gamle struktur ikke længere var hensigtsmæssig i forhold til
den virkelighed, KaJ’s bestyrelse arbejder i.
”Skolegruppen skulle optræde som et slags ’de studerendes råd’ på DJH og holde møder med både medlemmer af KaJ og folk, der ikke var medlemmer. Det fungerede i gamle dage, men det gør det ikke længere. Det var reelt kun medlemmer af KaJ’s bestyrelse der dukkede op,” forklarer Peter Hammer, nyvalgt formand for KaJ.
De samme bevæggrunde lå bag nedlæggelsen af praktikant-gruppen, der også i høj grad har været tvunget af vedtægterne til at afholde arrangementer, hvor ingen dukkede op.
”Med de nye vedtægter kan vi nu gå nye veje, fordi det er blevet lettere,” fortæller Peter Hammer.
Ole Hall er nyvalgt næst-formand og ansvarlig for KaJ’s arbejde på DJH og dermed erstatningen for den gamle sko-
legruppe. ”Jeg er i bund og grund lige-
glad med, hvad man kalder det,” fortæller Ole Hall og fortsætter, ”Det vigtigste er, at folk ved, hvem det er, de skal komme til for at få hjælp af KaJ. Derfor arbejder vi på at gøre os mere synlige. Måden, vi gør det på, be-høver ikke stå i nogle vedtægter, Vi gør jo hvad vi kan.”
Netop det at fjerne formelle krav ligger også bag beslutnin-gen om at skære ned i antallet af bestyrelsesmedlemmer, der skal være tilstede for at gøre et møde beslutningsdygtigt.
”Der skal færre til at gøre et møde beslutningsdygtigt, fordi vi i højere grad vil arbejde med ’ad hoc’ grupper. Disse grupper har behov for at kunne mødes og træffe beslutninger hurtigt, så vi ikke mister en god chance, fordi vi skal have en hel bestyrelse til København. Der er jo heller ikke
grund til, at en masse mennesker sidder med i en beslutning, de ikke har noget at gøre med,” siger Peter Hammer. Peter Hammer mener ikke, at det skaber nogle problemer, at der nu kun skal fi re bestyrel-sesmedlemmer til for at gøre et møde beslutningsdygtigt.
”Alle får jo besked om alting, og alle bestyrelsesmedlemmer bliver inviteret til møderne. Desuden får de jo tilsendt dags-ordenen i god tid, så de kan protestere, hvis der er noget de er uenige i.”
Peter Hammer tilføjer, at der selvfølgelig aldrig ville blive truf-fet store beslutninger på et møde med kun fi re deltagere.
Undgår mange møderDet færre antal tvungne møder betyder, ifølge Peter Hammer og Ole Hall, ikke mindre samar-
bejde eller kommunikation.”Vi bestyrelsesmedlemmer ser
jo hinanden næsten dagligt her på skolen. Og så kommunikerer vi meget over e-mail. På den måde undgår vi mange møder. Det passer mig rigtigt godt, og gør det lettere bare at holde kon-takten i ’ad hoc’ grupper,” siger Ole Hall, der bliver bakket op af Peter Hammer, der pointerer at ændringen kun betyder et færre antal tvungne møder, men ikke nødvendigvis vil resultere i færre møder, hvis behovet for møderne er der.
”Jeg føler mig ikke hæmmet af nogle vedtægter. Jeg har god mulighed for at handle hurtigt fra sag til sag, og det sætter jeg personligt stor pris på,” afslutter Ole Hall.
Færre formaliteter og mere effektivitet i KaJEt bestyrelsesmedlem mindre og afskaffelse af skolegruppen hører til de mest drastiske ændringer i KaJ
9ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
”Man må ikke trække tænderne ud på Illustreret Bunker. Den er udtryk for den kultur, de stude-rende bliver oplært i - og det er positivt. Men det kunne måske også være spændende at være kritisk over for andre end sig selv hele tiden.”
Sådan lyder det fra DJH’s informationschef Ulla Krag Jespersen, der har foretaget en imageundersøgelse af Journa-listhøjskolen. Det har vist sig, at blandt cirka 30 af landets redak-tører er det primære kendskab til DJH det, de læser i Illustreret Bunker. Blandt andet derfor
mener Ulla Krag Jespersen, at avisen er meget vigtig.
”Det giver Illustreret Bunker et særligt ansvar. Avisen skal give et rigtigt indtryk af skolen, for når I beskriver skolen, så beskri-ver I også jer selv,” siger hun.
Mindreværd overfor SDU og RUCEn del historier i Illustreret Bunker har beskæftiget sig med forskelle på DJH, RUC og SDU. Ulla Krag Jespersen mener, at Illustreret Bunker underspiller de DJH-studerendes kompetencer.
”Uden at tale om bestemte
artikler i Illustreret Bunker, kan man få en fornemmelse af, at de studerende føler sig underlegne i forhold til de andre journalistud-dannelser,” forklarer hun.
”Det er godt at være kritisk, men man skyder sig selv i foden ved at sige, at de andre uddan-nelser er bedre - og dermed at de andre studerende er bedre,” siger informationschefen og henviser til nødvendigheden af et godt image ved for eksempel praktik-søgning.
Ulla Krag Jespersen erken-der, at Illustreret Bunker ikke er alene om at give omverdenen et
korrekt billede af DJH, men at skolen også selv har et ansvar.
”Vi gør en masse ting, som de andre uddannelser ikke gør. Men vi er ikke gode nok til at fortælle om det,” konstaterer hun.
Vandrehistorier frem for det sidste nye?Informationschefen mener, at der burde være mere fokus på de nyskabelser og forandringer, der sker på skolen. For eksempel DJH’s Medianet.
”Illustreret Bunker slæber måske lidt af sin egen fortid med
sig. Ofte refererer man DJH for en tid, som ikke eksisterer på sko-len længere. Snart kommer der måske artikler om, at toiletpapi-ret er blødest på 400-gangen eller andre vandrehistorier,” lyder det fra en smilende Ulla Krag Jesper-sen, og hun fortsætter:
”DJH er den mest dynamiske journalist-uddannelse i Danmark. Det skal Illustreret Bunker også bære præg af.”
Tekst | Randi Rehmeier KRITIK
INDENFOR
Informationschef:
Illustreret Bunker er for kritiskInterne skærmydsler, småkriminelle studerende og kritisable undervisere. Det er historier fra DJH, som er bragt i Illustreret Bunker. Men skolens informationschef savner fl ere af de historier, der viser skolens og de studerendes gode sider
Tekst | Mette M. Mandrup Foto | Uffe Weng NYSKABELSE PÅ DJH
NY TILGANG | Lektor Roger Buch vil fremme den vidensskabelige tilgang til journalistik.
Arbejdstitlen er ’Journalistica’. Formålet er en videnskabelig tilgang til journalistik.
”Det skal være et traditionelt videnskabeligt tidsskrift, som ar-bejder med analyser,” siger lektor Roger Buch, der er tovholder på projektet. Han mener, at der mangler et dansk tidsskrift, der beskæftiger sig med forskning i journalistik. Ambitionen er, at Journalistica skal være det blad, hvor man kan læse, hvad der rører sig inden for feltet.
”Det skal være et fælles branchetidsskrift for forskere inden for det journalistiske felt,” mener Roger Buch. Han har selv
fået idéen til bladet, og initiativet kommer derfor fra Journalisthøj-skolen. I praksis bliver tidsskriftet et samarbejde mellem forskerne på DJH, SDU, RUC og Han-delshøjskolen i København.
Ambitionen for tidsskriftet er, at det ikke kun skal være til at læse for forskere. Det skal også appellere til journalister. Det gør udformningen af artiklerne vigtig.
”Derfor balancerer vi på en knivsæg mellem det videnska-belige og det sproglige,” siger lektoren.
Ikke nok fokus på forskningJournalistica vil blive det første danske tidsskrift inden for sit felt.
”Der er mange tidsskrifter i Danmark, som sætter fokus på medier, men ingen om journali-stik. Det er en mangel. Forskning i journalistik er lidt noget andet, og vi tror, det er vigtigt at få sat fokus på det.”
Journalistica skal behandle et journalistisk tema i hvert num-mer.
”Det kan for eksempel være forholdet mellem journalister og eksperter, der behandles,” forkla-rer Roger Buch.
Temaet skal så angribes fra fl ere forskellige vinkler. Tema-erne er dog ikke lagt fast endnu.
Der skal også være et in-ternationalt perspektiv på de temaer, tidsskriftet bringer. Dels vil skribenterne selv opsøge internationale historier, og dels vil udenlandske skribenter blive inviteret til at give deres bidrag til de forskellige temaer.
Et nyt videnskabeligt tidsskrift skal sætte fokus på forskning i journalistik. Det mangler branchen, mener initiativtager Roger Buch
DJH-underviser bag
nyt journalistisk
tidsskrift
Hvis alt går vel, udkommer det første nummer lige før sommerferien næste år.
Der skal udkomme fi re numre om året.
Journalistica skal henvende sig til både journalister og forskere i journalistik.
Tidsskriftet skal i første omgang fi nansieres af de fi re institutioner. Derefter skal det betales af læserne.
JOURNALISTICA
11ILLUSTRERET BUNKER
Tekst | Kathrine Simonson Foto | Line Simonson BAG KULISSERNE
Jettes primære arbejdsopgave er faktisk ikke at servicere hung-rende journaliststuderende, men at stå i opvasken. Og det er måske derfor, hun engang imel-lem virker er smule pirrelig. Synet af de svinske skolarer, der ikke rydder op efter sig, kan nogle gange blive hende for meget.
”Jeg ved godt, at mange synes, jeg er jordens største møgkælling, men det er altså bare, fordi jeg bliver irriteret over rodet,” forklarer hun. Men det betyder ikke så meget for Jette. Hun føler ikke selv, hun er så strid – og da slet ikke, når
hun ikke er på arbejde.Jette har arbejdet i DJH’s
kantine i fem år. Hun startede som praktikant.
”Og de er ikke sluppet af med mig endnu,” som hun selv udtrykker det.
Da hun startede på skolen, var hendes umiddelbare tanker meget positive.
”Jeg tænkte, at det var fedt med nogen på min egen alder,” smågriner hun.
Det falder hende dog efterhånden svært at genkende aldersligheden, når hun ser sig omkring på skolen.
”Helt ærligt, det er værre
end en børnehave,” fastslår hun og henviser igen til de studerendes manglende evne til at rydde op efter sig selv.
Når Jette ikke er på arbejde, spiller hun håndbold to-tre gange om ugen. Og for et par år siden fyldte musik meget i hendes liv. Især klaver og trommer. Men hun kan ikke længere fi nde motiva-tionen til at spille. Alligevel drømmer hun om at komme til at arbejde et sted, hvor hun kan beskæftige sig med musik, selvom hun pointerer, at hun er meget glad for at stå i kantinen.
Kantinen: Jette Gadegaard
Udover at lede og fordele arbejdet blandt de seks ren-gøringsassistenter på skolen, købe ind og selv gøre rent, er Finn Christensen en del af Samarbejdsudvalget. Det står blandt andet bag Vision 2007, der går ud på at få indført mere coaching og projektar-bejde i medarbejderstaben, samt sørge for kompetence-udvikling hos alle ansatte.
Mange har nok bidt mærke i, at rengøringslederen går rundt og sprøjter vand på gulvet med en lille kop.
”Det er for at undgå, at gulvet kommer til at sejle i vand, og på den måde gør det heller ikke så meget, hvis jeg bliver optaget af noget
andet,” forklarer Finn Chri-stensen.
Finn Christensen har arbejdet på skolen i seks år. Før han kastede sig over rengøringen, var han produk-tionsleder ved Grundfos, men holdt op på grund af stress.
Finn Christensen møder klokken fem om morgenen, så han går meget tidligt i seng om aftenen, men der bliver lidt tid til hus og have, konen gennem 38 år og til at læse bøger – nok mest faglittera-tur omhandlende coaching – inden øjnene falder i.
Rengøring: Finn Christensen
Du kender hende nok bedst for at tage imod penge for semeste-rets pensum, men Gitte Jacobsen tager sig også af telefonopkald og mails stillet til ansatte og studerende. Og hun vil gerne slå et slag for den gode presseskik, så hun kan slippe for utilfredse opkald fra folk, der aldrig har modtaget den lovede artikel.
Informationen giver et godt overblik. Hun kan både se folk komme og gå, og derudover har samtlige ansatte dueslag indeni det lokale, som udgør Informa-tionen.
”Det er hyggeligt, at vi på den måde kan få nogle små uformelle samtaler med de fl este i løbet af dagen,” smiler hun.
Hvad angår de studerende, synes hun, det er sjovt, hvordan de klæder sig.
”Det er skønt, at I ser forskel-lige ud, selvom jeg tit ikke forstår moden.”
Efter endt arbejdsdag er Gitte Jacobsen efter eget udsagn god til at koble fra. Det gør hun blandt andet på gåture med sin lille, langhårede miniature-gravhund. Og når der ikke skal slappes af, er hun glad for at tage i Musikhuset.
”Det skal helst være noget, man kan more sig over. Jeg er nok ikke så meget til det der psy-kologiske!” siger hun og trækker på smilebåndet.
Informationen: Gitte Jacobsen
Bag de tynde papvægge, der udgør en vis beskyttelse imod de supportgrådige journalist-studerende, sidder Niels Mørk med to computere foran sig. En bærbar og en stationær.
Det er ikke er helt kede-ligt at være it-chef på DJH. Blandt andet har han gjort op med sig selv, og til dels sine kollegaer, at piger ikke skal have mere hjælp end drenge:
”Engang ved semester-start kom der en pige ind, der havde mistet en artikel. Og jeg tænkte, at nu skulle de andre se, hvordan man gør det. Så jeg sagde, at jeg ikke kunne hjælpe hende – hvilket resulterede i heftig gråd,”
klukker it-chefen.Niels Mørk har arbejdet
på skolen i 15 år og startede egentlig som bibliotekar. Han indførte computersystemer på skolens bibliotek. Og han ud-vikler fortsat systemer, blandt andre pay-per-print. Dette gøres ved siden af supporten, som fylder mest i hans dag-ligdag. Han forklarer, at det til tider kan virke som om, de er ansat til noget helt andet, end til at hjælpe med diverse computerproblemer.
”En gang imellem op til deadline, er det vigtigt, hvordan vi it-ansatte møder de studerende. Det er som om, de ikke kan rumme mere.
Så nogle gange får det et vist element af krisehjælp.”
Ud over sit arbejde har Niels Mørk en meget travl fritid. Han spiller badmin-ton, fi sker om sommeren fra sin jolle, fægter om vinteren og har netop købt et brugt kamera gennem fotoafdelin-gen, som han forsøger at lære at kende.
Derudover er den nyligt offentligjorte julekonkur-rence typisk for Niels Mørk og hans kollegaer.
Det skal ikke være så nørdet!
It-afdelingen: Niels Mørk
NOVEMBER 2005 INDENFOR
Vi ser dem hver dag. Men hvem er egentlig, de ”praktiske grise”, der går rundt iblandt
os? De får det hele til at køre, men hvad er det nu lige, de går og laver?
Bag kulisserne på JournalisthøjskolenBag kulisserne på Journalisthøjskolen
12 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005MIDTERSIDERNE
Foto | Simon Bohr Tekst | Uffe Weng
FART | Gevinsten ved mobilkameraet er farten. Billedet kan tages i øjeblikket og være afsted sekundet efter. På den måde får vi nyheden straks og den mere fortællende historie senere.
”Er det en mobiltelefon, der har lavet det her? Det er jeg da rystet over,” lyder det meget overrasket fra Mads Greve, lektor på fotojourna-listlinjen, da han bliver præs-senteret for billederne.
Mads Greve er ikke i tvivl om, at der vil komme fl ere og
fl ere billeder taget med mobil-kameraer. Der er sket en stor fremgang på den front den seneste tid, og det er kun lige begyndt, fortæller han.
”Da Nikon i 2001 lance-rede sin topmodel D1, var den på 4 megapixels, og det blev der snildt væk lavet billeder
af på seks spalter”, fortæl-ler Mads Greve, mens han kommenterer opløsningen på billederne.
Og der er ingen tvivl om, at denne form for billeder er kommet for at blive. Men de vil ikke som sådan komme til at true den egentlige fotojour-
nalistik. De vil i stedet blive et supplement, der vil kunne fortælle en historie i kraft af at kunne formidle det eksakte øjeblik, hvor nyheden sker. Vi havde aldrig haft billeder af æresdrabet i Slagelse eller terrorbomberne i Londons undergrund i sommer, hvis
det ikke var for private mo-bilkameraer. Billeder, som fo-tojournalister ikke kan regne med at lave, da det handler om at være på det rette sted på det rette tidspunkt.
”Det vi som fotojournali-ster kan, er at fortælle en hi-storie i billeder med et velfun-
Mobilens indtog i journalistikkenKameraerne i mobiltelefoner bliver bedre og bedre og samtidig mere og mere udbredt. En udvikling, man er begyndt at kunne se i nyhedsbilledet. Men hvad kan de egentlig bruges til? Illustreret Bunker sendte fotojournalist Simon Bohr fra 2. semester på arbejde
LYS | Kameraet kan tage læselige billeder også nærmest i ikke-eksisterende lys. Trods ringere kvalitet er der stadig mulighed for lyssvage optagelser.
PLADS | Tre drenge har været på legepladsen hele dagen. Selv om natten kan mobilen stadig være med og tage skjulte og afslørende billeder.
13ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005MIDTERSIDERNE
MOBILFOTO
Det brugte viSony Ericsson W800i. Te-lefonen udmærker sig ved at være en af de første med mekanisk autofokus og en opløsning på hele 2 Mega-
pixel.
3 Megapixel på vejN80 hedder Nokias nye mobiltelefon. Den har et kamera med en opløsning på 3 Megapixel, en LED-blitz og en macrofunktion til nærbilleder. Telefonen bliver introduceret på det dan-ske marked i første kvartal næste år. Forventet pris bliver omkring 4.800 kroner.
MØR | I Bazar Vest hænger kødet til mørning, på Fyn er fødselsdagsbarnet mør efter en lang dag. Historien kan også fortælles i billedet taget med med mobilen.
gerende billedsprog. Et sprog, der ikke nødvendigvis vil blive fortalt i et mobilbillede,” siger Mads Greve.
”Det rigtig trælse ved det her er, at når alle kommer til at gå med sådan et mobil-kamera, så kan Kronprinsen eller Thomas Helmig aldrig
komme til at gå i fred,” fortæl-ler Mads Greve, mens han funderer over hvilke mulighe-der, der er i denne type bille-der. For ham er der ingen tvivl om, at denne type fotografi vil kunne ødelægge endnu mere af kendte menneskers privat-liv, end vi har set hidtil.
”Det kan hurtigt blive slad-der-paparazzi,” fastslår Mads Greve.
”Det bliver der mere og mere af, og der skal nok være nogle, der vil bringe det.”
Billeder, som er taget på denne måde, diskret og i øje-
blikket, vil kunne hjælpe til i afsløringer af forbrydelser.
”De kendte, forbrydere og udrykningsfotografer skal frygte denne type fotografi . Vi fotojournalister skal ikke,” siger Mads Greve mens hans telefon, uden kamera, ringer.
Redaktionen takker Fona på Strøget i Århus, for lån af udstyr.
KREATIV | Trods mangel på blænde- og lukkertidkontrol kan der leges med mobilen. Kun fantasien sætter grænsen for kreativiteteten.
14 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
UD E N F O RU D E N F O R
På plakaten fra KaJ ligner Henrik Qvortrup en kantet, olm brutalis, man kunne være uheldig at støde på i Sin City. Men han ankommer til Journalisthøjskolen ulasteligt klædt i blåstribet modeskjorte med strik udenpå. Han går med bløde, kontrollerede bevægelser, og øjnene kigger opmærksomt gennem næsten usynlige mo-debriller. På Illustreret Bunkers kontor sætter han sig med det ene ben over det andet, som kun kvinder, bøsser og intellektuelle må. Henrik Qvortrup er det sidste.
Drømmene dengangDet er 19 år siden, Henrik Qvor-trup droppede sit medicinstudi-um for at søge ind på Danmarks Journalisthøjskole. Han startede i februar 1987.
Hvad tænkte du, at du ville med det dengang?”I hvert fald ikke være på Se & Hør! Det kan man vist roligt sige. Men jeg gjorde mig ikke de store overvejelser, udover at det ville give mig chancen for at møde nogle interessante men-nesker og måske få en lille fi nger med i spillet om, hvordan tingene i det her land skulle udvikle sig. Mine drømme var noget med et stort medie… beskæftige sig med landsemner, snakke med spæn-dende mennesker.”
Skulle det være politik?”Ja, det var en af mine drømme. Og det fi k jeg da også afl øb for i rigt mål.”
Noget lalDet er rart for Henrik Qvortrup at komme tilbage til DJH på visit. Og det er gode spørgsmål, de studerende stiller, mener han. Men journalistuddannelsen i dag er også langt mere krævende end det, Se & Hør-chefen selv blev udsat for i fi rserne.
”Jeg blev ikke overanstrengt. Jeg synes, det var vældig hyg-geligt, men det havde sådan lidt karakter af badeferie.
Jeg kan huske én af de der så-
kaldte eksamener, hvor der blev udleveret en eller anden opgave. Der var ingen eksamensvagter, og der var så et par stykker i klas-sen, der stillede sig op og lavede en disposition på tavlen, som alle vi andre mere eller mindre ko-pierede. Det var lidt noget lal.”
Hvad fi k du for dit afgangsprojekt?”Jeg fi k 10. Det handlede om noget så eksotisk som ligeløn og ligestilling. Det er måske lidt vel klidemosteragtigt i forhold til, hvordan jeg ellers defi nerer mig selv. Vi var to mænd, der skrev om det, og jeg kan faktisk ikke huske hvorfor. Men vi fi k noget af det trykt i Jyllands-Posten.”
En berlingsk åbenbaringNok var tiden på DJH en badefe-rie, men den var dog interessant nok til, at Qvortrup gennem-førte uddannelsen. Ikke mindst på grund af de atten måneder i praktik, som han regner med til sin karriere som professionel journalist.
”Jeg var på Berlingske Ti-dende, og det var helt fantastisk. Det havde nærmest karakter af en åbenbaring. Pludselig kunne jeg få lov at se de ting, jeg havde lavet, sat ind i nogle avisspalter og ringe op til nogle folk, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, ville snakke med mig.
Det, syntes jeg, var meget stort. Helt fantastisk. Så det, der formede mig i min studietid, var nok mere praktiktiden, end det var Journalisthøjskolen, selvom det var dér, jeg blev sporet ind på den journalistiske tankemåde.”
Nybagt på SchlüterI løbet af Qvortrups karriere har han været på både Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, B.T. og Se & Hør. Men en af de journali-stiske højdepunkter kom allerede tidligt i hans første job som poli-tisk reporter på Jyllands-Posten.
”Jeg blev kastet ind i Tamil-sagen som helt nybagt journalist og nyansat ved Jyllands-Posten. Jeg var den yngste mand, der dækkede den sag – sikkert fordi
de ikke anede, hvad den ville udvikle sig til. Og så gik den pludselig hen og blev en sag, som væltede en statsminister. Det var utroligt spændende.”
Fogh og fortrydelseHenrik Qvortrup fortæller gerne om dengang, han var spindoktor for Fogh.
”Jeg fi k jobbet, fordi jeg kendte Anders Fogh gennem min tid som politisk journalist. Så snakkede vi sammen, og så blev jeg ansat. Det var ikke sådan et job, jeg søgte.”
Er du enig med ham rent politisk?”På nogle punkter er jeg enig med ham, på andre er jeg ikke. Jeg havde det fi nt med at sælge hans politik, men jeg blev aldrig spurgt, om jeg var enig med ham. Og det er faktisk en interessant pointe.”
Henrik Qvortrup har tidli-gere udtalt, at han hverken ville have problemer med at være spindoktor for Dansk Folkeparti eller Enhedslisten, hvis de ellers betalte en ordentlig løn. Til trods for det, kan han godt komme til at gå over sin egen grænse.
Har du gjort noget i din karriere, som du virkelig har fortrudt?Ja, dét har jeg.
Vil du fortælle om det?Nej!
Stop de fi ne fornemmelserMan fi nder en imponerende karriere i Henrik Qvortrups CV. Og en hang til at være med i det eksklusive selskab af sam-fundets spidser. Alligevel rakker han ned på det, han kalder for åndsarrogance. Det er også Se & Hør-redaktørens budskab til de studerende på DJH.
”Lad være med at tænke elitært. Lad være med at tro, at det eneste, der duer, er at arbejde på Politiken, Berlingske Tidende eller TV2-nyhederne. Det er godt at sigte lidt bredere og ikke have så fi ne fornemmelser.”
Er du ikke selv præget af den ånds-arrogance, du taler om?”Jo, jeg har den da selv. Men jeg havde den i langt højere grad, før jeg blev ansat på Se & Hør. Det har jeg lært meget af.”
Refl ekteret sladderbossSom sladderbladschef fodrer Henrik Qvortrup ugentligt en million danskere med platheder, som de åndsarrogante fi nder afskyelige. Men han er stadig respekteret som intellektuel kom-mentator på blandt andet DR2.
Har folk problemer med at se dig i den dobbeltrolle?”Jeg tror, de fl este godt kan forene mig med både Se & Hør og DR2. Men det provokerer dem, der ikke kan lide Se & Hør. Det er typisk de kendte, som ville ønske, de kunne afskrive ham Se
& Hør-manden som en idiot, der ikke har tre brikker at fl ytte med.”
Hvor længe han fortsætter på ugebladet, ved han ikke. Men indtil videre er han tilfreds, og han forlader Journalisthøjskolen med en bemærkning om, at han er glad for det stigende antal praktikansøgninger, han modta-ger. Denne gang var der to.
OPLYSNING | Selvom Henrik Qvortrup selv er intellektuel, mener han, at åndsarrogance er noget af det værste.
Tekst | Jakob M. Volf Foto | Sigrid Nygaard PORTRÆT
Fra Journalisthøjskolen til SladderstrupDagen før panikdagen holdt medie-verdenens frække dreng foredrag på DJH. Illustreret Bunker tegner et por-træt af Henrik Qvortrup fra hans egen tid på skolen til i dag
Født i Århus, 1963
Uddannet i 1991. Derefter ansat på Jyllands-Posten
Berlingske Tidende 1994-97
Ekstra Bladet 1997
Pressechef i Venstre 1998-2000
B.T. 2000
Selvstændig kommunikationskonsulent til 2002
Chefredaktør på Se&Hør 2002-
Fascineret af Klaus Riskjær
Hader at gå på posthuset
Kører en champagnefarvet Alfa 156
Har aldrig skrevet for Illustreret Bunker
Har været skaldet i syv-otte år
HENRIK QVORTRUP
15ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005UDENFOR
Tekst Line Lagoni Leonhard Foto | DR HISTORIESKRIVNING
Hvad der egentlig startede som Steffen Kretz’ personlige inte-resse, udviklede sig til at blive omdrejningspunkt for en hel fl ok medarbejdere på Danmarks Radio, da Steffen Kretz for tre år siden kom op med idéen til en programserie om nogle af de mennesker, som har været med til at ændre verdenshistorien.
Efter seks år som redaktør på Søndagsmagasinet trængte Stef-fen Kretz til nye udfordringer.
”Det har været rigtig sjovt, spændende og udfordrende på alle måder, men jeg trængte til at lave noget nyt,” fortæller han.
Idéen opstod, da Steffen Kretz en dag sad på sit kontor på DR’s indenrigsafdeling. Først var det bare en lyst til at lave noget helt anderledes og til at komme ud og møde en masse spændende mennesker. Siden blev det mere konkret. Steffen Kretz blev sam-men med en kollega på DR enig om, at det ville være spændende at lave en række interviews med nogle af de personer, som har haft en reel betydning for æn-dringer i verdenshistorien.
”Hvis man fi nder noget, som man selv synes, er en god histo-rie, så er der en chance for, at mange andre synes det samme,” forklarer Steffen Kretz, og ud fra den teori blev resultatet dét, vi kan se i dag. En samtale med nogle mennesker som hver for sig har været med til at ændre verdenshistorien.
”Det var et led i at få stillet den nysgerrighed, der driver mig som journalist.”
Det nære i det fjerneMed en konkret idé i ærmet kunne Steffen Kretz gå i gang med at forme sit program. Sam-men med sin kollega begyndte han at stille kriterier op for de mennesker, som serien skulle omhandle.
For det første skulle de forskellige personer spille en afgørende rolle i historien. For det andet skulle personerne også være spredt over både tid og sted, så de geografi sk repræsenterede alle verdensdele og tidsmæssigt spændte over de sidste 30 år. På den måde ville programserien komme til at give et bredt indblik i nogle af verdenshistoriens store
øjeblikke. Sluttelig skulle de også have en meget stærk personlig historie at fortælle.
”Vi ville prøve at fi nde det nære i det fjerne. Den menneske-lige dimension i noget som ligger meget langt væk. Altså noget som geografi sk set ligger meget langt væk, men som menneske-ligt set er noget, vi alle sammen kan forholde os til. Nemlig dét at træffe en meget svær beslutning,” forklarer Steffen Kretz.
Gaddafi i ringen Da den endelige idé var færdig-udviklet, kom den svære del med at få fat på de udvalgte menne-sker.
”Jeg ville meget gerne have haft fat i den burmesiske fri-hedskæmper Aung San Suu Kyi, som ikke alene er en interessant politiker, men også et interessant menneske. Dét ville have været fantastisk,” fortæller Steffen Kretz.
”Det kunne desværre ikke lade sig gøre at få et interview med hende, da hun sidder i hus-arrest.”
En person, som ligeledes var vanskelig at få fat i, var Moam-mar Gaddafi . Der gik næsten et år, fra redaktionen havde forsøgt kontakt til lederen af Libyen, til de fi k et svar. Men så var det også med at komme af sted, da det var første gang i tyve år, at Gaddafi sagde ja til et interview med et nordisk medie.
Selv mener Steffen Kretz, at noget der måske har medvirket til Gaddafi s velvilje, kunne være det store publikum, programse-rien kunne forvente at få. I dag er serien solgt til mere end 35 forskellige lande verden over.
Det gode interviewFor Steffen Kretz var det en stor
oplevelse at få lov til at intervie-we de medvirkende i programse-rien, men det var også en opgave som krævede et stort forarbejde. Blandt andet blev der udarbejdet en skabelon, som kunne bru-ges på samtlige programmer. Men samtidig gjaldt det om at udfordre hovedpersonerne, så man kunne få nogle interessante programmer ud af interviewene. For at kunne gøre dette var det vigtigt at forberede spørgsmålene og formulere dem ned til hvert enkelt ord, så det var den helt rigtige betydning der kom frem.
Efter de første par program-mer gik det op for Steffen Kretz, at han havde brug for en sprog-lærer.
”Jeg kunne hurtigt mærke, at når jeg skulle interviewe perso-nerne på engelsk, og meget af det drejede sig om helt specifi kke emner, så slog mine engelsk-kundskaber ikke helt til,” siger han og smiler.
Journalisten og historien Der er mange ting, som for Stef-fen Kretz har været både spæn-dende og udfordrende ved at lave programserien, men dét, der gjorde størst indtryk på ham, var interviewet med Benazir Bhutto.
”Det har alt sammen været utrolig spændende. Men Benazir Bhutto gjorde et stort indtryk på mig. Hun turde blive berørt. Hun gav udtryk for både sorg, da hun fortalte om sin far, og vrede da jeg konfronterede hende med korruptionsanklagerne. Men også begejstring da hun fortalte om sin første tid som premiermini-ster.”
Et andet program, som Stef-fen Kretz blev særligt påvirket af, var programmet om afslutningen på apartheid.
”Det var utroligt gribende at lave. Ud over Berlinmurens fald er afskaffelsen af apartheid nok den største historiske begi-venhed, som er foregået i min levetid.”
Steffen Kretz har i pro-gramserien ’De Skrev Historie’ interviewet nogle af verdens store politiske personligheder. Gennem sine programmer er det ham, der skriver historie.
På sidelinien af verdenshistorienDet er de færreste, der får mulighed for at møde de mennesker, som har været med til at skabe historien. Steffen Kretz greb chancen og portrætterer i sin programserie ’De Skrev Historie’ nogle af historiens store, nulevende personligheder
Programserien ’De Skrev Historie’ har taget tre år at forberedeSelve tv-produktionen har kostet cirka 30 millioner kronerProgramserien vil blive fulgt op af en programserie på DR2 med fokus på de forskellige landeSerien portrætterer ti store personligheder i ni programmer:
Moammar Gaddafi d. 09/10/05Corazon Aquino d. 16/10/05Shimon Peres d. 23/10/05Benazir Bhutto d. 30/10/05Frederik De Klerk og Desmond Tutu d. 06/11/05Madeleine Albright d. 13/11/05Viktor Juschenko d. 20/11/05Daniel Ortega d. 27/11/05Lech Walesa d. 01/12/05
Programserien har sin egen hjemmeside: www.dr.dk/deskrevhistorieHer kan alle programmerne sesProgramserien er blevet solgt til mere end 35 landeSteffen Kretz havde arbejdet som redaktør på DR Nyheders Søndagsmagasin i seks år, inden han påbegyndte arbejdet med ’De Skrev Historie’Steffen Kretz skal nu til Mellemøsten som korrespondent for DR Nyheder.
DE SKREV HISTORIE
EMNE | Figursatsens overkant skal ramme billedets underkant
Det var et led i at få
stillet den nysgerrighed,
der driver mig som
journalist.
“
“
- Steffen Kretz
16 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
Ny studieleder på SDU
Det bliver Troels Mylenberg, der erstatter Niels Krause-Kjær på posten som leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet i Odense. Troels Mylenberg har en fortid som praktikant på Berlingske Tidende, journalist på Weekendavi-sen, samt redaktionschef på Dagen. Han forlader jobbet som forstander på Vallekilde højskole, som han tiltrådte for tre år siden.
Kristelige fortsætter
Ser man på oplagstallene for september, er det stadig Kriste-ligt Dagblad, der fører an i kampen mod de stagnerende kur-ver i statistikkerne. 3000 fl ere har valgt at læse avisen i forhold til september sidste år. Det er procentvis den største stigning i denne måned. Børsen har solgt 4000 fl ere aviser.I den anden ende af statistikken fi nder man Ekstra Bladet og BT, der henholdsvis har mistet 6500 og 8000.
The Sun chefredaktør arresteret for vold
Chefredaktøren for det største britiske dagblad The Sun blev torsdag den 3. november anholdt for et overfald mod sin ægtefælle, der er stjerne i den populære London-serie ’Easten-ders’. Efter otte timer i arrest, blev hun lukket ud og udtalte følgende om episoden:”Det var bare et dumt skænderi, som tog overhånd,” oplyser mirror.co.uk
Ny portal til livsstilsjournalister
www.imagexpress.dk er den første danske portal rettet imod bolig-, design- og livsstilsjournalister på magasiner og dag-blade. Virksomheden ImageXpress står bag webstedet, hvor syv medarbejdere vil servicere Danmarks mere end 500 journali-ster inden for bolig-, design- og livsstilsområdet. Her kan man søge og hente billeder og tekster samt modtage pressemeddelelser, oplyser Danske Dagblades Bureau. De første 100 tilmeldte får en gratis usb-stick.
Århus Onsdag i ny forklædning
Designet er blevet ændret, og indholdet er blevet strammet op. Ugeavisen Århus Onsdag skiftede i uge 44 forklædning og udkommer nu i mere rødlige farver. De 189.000 ugentlige læsere kan blandt andet glæde sig til fl ere artikler om Århus’ aktivitets- og kulturelle tilbud. Der er blevet arbejdet på en fornyelse af Århus Onsdag siden juni.
Både Louise Gade og Nicolai Wammen vil gøre en indsats for integrationen. Begge vil forbedre byens skoler. Faktisk er de så ens, at Louise Gade reklamerer med det på tv. Søndag den 6. novem-ber tryllede hun et skilt frem på TV2/Østjylland, som afslørede, at hun og Nicolai Wammen har stemt ens i 97,5 procent tilfælde siden sidste kommunalvalg.
Kommunalforsker Roger Buch forstår det ikke.
”Det undrer mig utroligt meget. På den måde siger hun jo, at det kan være lige meget, hvem der bliver borgmester.”
For lidt fokusPå JP Århus giver lighederne journalisterne rynker i panden.
”Når begge kandidater skynder sig ud til Rosenhøj for at præsentere nye integrationsud-
spil, som stort set er ens, handler det mest om, hvem der er mest slagkraftig. Så er vi nødt til at kigge bag om alle udmeldinger. Hvad er valgfl æsk, og hvad har noget på sig,” siger Jonas Hvid, som dækker kommunalvalget for JP Århus.
Men Roger Buch er ikke tilfreds.
”Der er for lidt fokus på de små forskelle, der trods alt er. Der bliver gjort for lidt for at afsløre en systematik i de 2,5 procent af beslutningerne, hvor kandidaterne stemmer forskel-ligt.”
Jonas Hvid erkender da også, at valgkampen i høj grad handler om personlig stil, da begge kan-didater har meget ens visioner.
”Vi får selvfølgeligt lavet en masse meningsmålinger, og vi diskuterer, hvem der er mest po-pulær. Men vi prøver da også at
skrælle ind til, hvad hvert udspil går ud på.”
Radikale afgør valgetRoger Buch har fulgt de sidste fi re kommunalvalg og mener at have sporet en tendens. Spids-kandidaterne ligger tættere og tættere på hinanden. I Århus bliver borgmesterposten afgjort af de Radikale. Derfor bliver de Radikales gunst lige så vigtig som vælgernes stemmer.
”Måske er det derfor, at medierne cykler rundt i me-ningsmålinger og kabalelægning i stedet for at koncentrere sig det politiske indhold i de 2,5 procent af beslutningerne, hvor Louise Gade og Nicolai Wammen har stemt forskelligt,” konstaterer Roger Buch.
Medierne forsømmer forskellenLigheden mellem Århus’ to borgmesterkandidater giver medierne en stor udfordring
Tekst | Mikkel Fyhn Christensen KOMMUNALVALG
Zambia, Mongoliet og Albanien. Den internationale afdeling på DJH har haft brug for mange rejsehåndbøger siden starten i 1993, og nu er turen kommet til Yemen. DJH står nemlig i spid-sen for et stort medieprogram, som skal forbedre medierne og journalisterne i landet syd for Saudi-Arabien.
Projektet er en del af ”Det Arabiske Initiativ”, som rege-ringen skød i gang i 2003. Et initiativ med fokus på demokrati og menneskerettigheder, som skal være med til at forbedre dia-logen mellem de arabiske lande og Europa.
De indledende forberedelser til medieprogrammet har været i gang siden foråret 2004, og det er et særdeles omfattende projekt, som den internationale afdeling har ansvaret for.
Den store programpakkeDe fl este internationale projekter er begrænset til et enkelt område, for eksempel journalisternes efteruddannelse, men i Yemen er det den store programpakke, der skal installeres.
”Det er et af de mest ambitiø-se projekter, jeg har været en del af. Projektet involverer hele me-diesektorens udvikling,” forklarer lederen af den internationale
afdeling Jørgen Ringgaard. Indsatsen er blevet delt op i
en række arbejdsgrupper inden for følgende emner: Reform af grunduddannelsen, bedre efter-uddannelse, stærkere fagforening, informationsadgang, ytringsfri-hed og styrkelse af uafhængige medier. Samtidig arbejdes der på tværs med et specielt fokus på kvindernes position i mediebran-chen.
Taget af det hemmelige politiYemen er på papiret et demo-kratisk land, men mediebilledet halter efter. Samtlige elektroni-ske medier og hovedparten af de trykte medier er statsstyrede, og ytringsfriheden er begrænset på en række områder. Jørgen Ring-gaard har besøgt Yemen fl ere gange for at skabe en dialog om medieprogrammet. Her er han blevet godt modtaget af de fl este, men det er ikke alle, som er glade for den danske indblanding.
”Der er en politisk kamp mel-lem reformvenlige og reform-modstandere, og modstanderne forsøger at genere projektet. Når jeg har rejst rundt i provinsen, har det hemmelige politi kon-stant overvåget mig, og en gang blev vi taget med og kørt ud til et bjerg i nærheden,” fortæller Jørgen Ringgaard.
Efter et par timer fi k de dog lov til at gå, og det hele blev be-tegnet som en stor misforståelse.
Undervisere fra DJH på vej Som i de tidligere internationale projekter fi nder Jørgen Ring-gaard den journalistiske eksper-tise på hjemmefronten. Flere af DJH´s undervisere kan derfor se frem til en anderledes udfordring end danske studerende.
Gennem årene har fl ere end 20 af skolens lærere været invol-veret i internationale projekter, og Jørgen Ringgaard regner ikke med, at det bliver svært at rekrut-tere folk til Yemen-projektet.
”Der er generelt stor inte-resse blandt underviserne for de internationale projekter. Men det giver jo også en international erfaring, som de færreste uddan-nelsesinstitutioner kan tilbyde,” fortæller han.
Til januar skal den første fra DJH 14 dage til Yemen for at holde en workshop for 4. års studerende og undervisere fra universiteterne i Aden og Sana’a. Det er endnu ikke bestemt om det bliver trykte medier eller radio.
Tekst | Allan Christensen INTERNATIONALT
Turen går til YemenDen internationale afdeling på DJH har kastet sig ud i et
nyt omfattende projekt i udlandet
Kampen om spalteplads
Store organisationer er begyndt at tage et nyt middel i brug, når de vil trænge igennem hos medierne. I de sidste par måneder har Dansk Byggeri og Landbrugsraadet oprustet med analysebreve med dokumentation og meningsmålin-ger. Mange andre organisationer udgiver også analysebreve i kampen om at vinde spalteplads. Det oplyser Berlingske Tidende.
UDENFOR
17ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
F O K U S : U N D E R H O L D N I N GF O K U S : U N D E R H O L D N I N G
1. Har du nogen sinde hængt nogen ud, bare fordi du ikke kunne lide dem?
2. Har du scoret på din stilling?
3. Hvem er den læk-reste, du har inter-viewet?
4. Hvad er det største beløb, du har brugt på en bytur?
5. Hvad er det vær-ste, du har gjort i en brandert?
6. Har du nogen sinde været stiv på arbejde
7. Hvad er det vilde-ste pis, du har taget på dinchefredaktør?
8. Hvad er dit fede-ste personalegode?
9. Hvad er den vil-deste opgave, du har været på?
10. Fortæl en blon-dine joke.
Michael Jeppesen. Men han havde nu fortjent det. Og hvis jeg gør det igen, har han nok fortjent det igen.Så bliver det jo nok ikke sidste gang. 1 point.
Jeg vælger at tro, at det var min personlighed, der gjorde udslaget...Naivitet er en dyd, men når man nu har en hel forside at love væk. 0 point.
Det kan dårligt kaldes et interview, men Dea og Sandra fra Gaden i Aalborg var ufattelige... Ellers Gry Bay.Lebbeporno gør piger frække, ikke lækre. 0 point.
Puha, jeg er altid en stiv fedthas, når jeg går ud i byen, så det bliver ikke mere end 500-600 kroner.Vi skulle hilse fra Prins Joakim og sige 0 point.
Kaldt min mor en uvidende ko. Hun tog det faktisk overraskende pænt.Hvis hun kun kan svare ’muuh’, så stå pokker i det. 0 point
Oh jo. Nattelivsreportager, stortests, morgenmøder - det er hårdt ar-bejde at drikke så meget.Men et arbejde. 1 point.
Bildt ham ind, at jeg synes AGF var et ok fodboldhold. Det er de ikke.Korrekt. Det ved alle. 0 point.
Alkohol. Rigtig meget alkohol.Et gode man kan forholde sig til. Ligesom våben, kvinder og suppe. 1 point.
Footballkamp i Miami.Det har Claus Elming også. 0 point.
Hvad kan man konkludere, når en blondine går ud på toilettet med sæd løbende fra begge mundvige? ... Gulvet er vatter.For stil og udførelse gives 1 point.
Selvfølgelig! Nicholas Winding Refn for eksempel var ikke glad for, at vi havde sendt en kvindelig anmelder til Pusher 3. Han ville have en ny anmelder, men blev i stedet svinet til i næsten hele det næste nummer. Vi har altså også integritet… nogle gange… Skal der svines, så skal der! Og integritet, er det ikke et krydderi? 1 point.
Nu er jeg jo udstyret med en utrolig dejlig kæreste, så piger har jeg ikke forsøgt mig med, men jeg har da scoret 500 kroner fra verdensmesteren i poker i forbindelse med en artikelEr det det man kalder luderjournalistik? 0 point. Men hvis man ikke kan score, gælder det vel om at have en god hånd.
Det må være Ibi Støving. Tv-frækkerten fra Paradise HotelHotel eller ej. Ibi Støvring er en snitte. 1 point
Jeg er en lørdag vågnet op med dankortkvitteringer for fem tusind kroner efter en noget våd aften med strip og morgenbarDet lyder som om, du fi k den store menu. 1 point.
På en interrail-tur er jeg hoppet af toget på en unavngiven hollandsk station uden pas og penge efter lidt for meget Jack Daniels undervejs. Jeg blev heldigvis fundet, inden toget kørte videre…Hvis toget havde kørt videre, måtte du ikke nøjes med 0 point.
Et par gange har jeg da måttet væde ganen i den gode sags tjeneste. En intensiv guldøls-test tager nok prisen.En dans med den gyldne dame giver 1 point.
Jeg har været tæt på at overtale ham til at købe Iddi Alkhag til Drømmeholdet…Hvad laver I egentlig på de redaktioner? Journalistik??? 0 point
Puh, der er jo så mange. Men det må nok være, at hvis bare idéen er der, så gør det ikke noget, at historien foregår uden for landets grænser.Ingen alkohol? Det grænser til det kedelige (og uvæsentlige). 0 point.
Enten da jeg var i Afghanistan for at lave en artikel om de danske tropper derovre, eller da jeg var i London for at spille poker mod verdens bedste.Våben og poker! Sådan! Vi vender riverkortet og fi nder 1 point til dig.
Hvorfor har blondiner nøjagtig en hjernecelle mere end køer? For at undgå, at de skider over det hele, når man hiver dem i patterneGængs viden, men sjovt. 1 point.
6-4 TIL DJH. LASSE SCHELBÆK SIKRER FHM OG DJH ÆREN. VI VILLE OPKALDE EN GADE EFTER DIG, MEN DET VISTE SIG AT GADENAVNET ALLEREDE FINDES.
DYST ANDERS STJERNHOLM, SDU LASSE SCHELBÆK, DJH
10
0909
08
07
06
05
04
03
02
01
Tekst | Søren Søgaard UGEBLADE
Hver uge ender der cirka 1,6 millioner kulørte ugeblade hos de danske bladhandlere. Det tal har været stabilt gennem de seneste år.
”Det er fl ot, at oplagstal-lene for ugebladene gennem de
seneste år har ligget så stabilt. Især når man tænker på, at der er kommet gratisaviser, og at fl ere medier optager tiden hos modta-gerne,” siger lektor i mediekund-skab ved Danmarks Journalist-højskole Christian Breinholt.
Stor variationAf de 1,6 millioner ugentlige udgivelser tegner Familiejourna-len, Se & Hør og Hjemmet sig for cirka en tredjedel. Selvom alle tre blade går under betegnelsen ugeblade, så er der en stor varia-tion i forhold til målgrupper. Det er især ældre, der læser ugeblade, men de unge er også med.
”De ældre ugebladslæsere foretrækker ugeblade som Hjem-met og Familiejournalen. Hjem-met bringer primært de positive historier om mennesker, der har set lyset og er kommet over på den anden side. Disse blade
repræsenterer hygge og stabilitet. De unge læser generelt ugeblade, der skriver om de kendte inden-for tv, pop og fi lm. Det vil typisk være Se & Hør,” siger Christian Breinholt.
Koncernen bestemmerUgebladsbranchen er præget af to store koncerner. Egmont og Aller står for en stor del af de danske ugeblade, og de dækker hver især fl ere målgrupper.
”Derfor har ugebladene ikke altid interesse i at udvide læser-skaren med en anden målgruppe, for moderkoncernen har typisk et
andet blad, der henvender sig til netop den målgruppe.”
Ugebladenes store oplagstal får dog ikke Christian Breinholt til at tro på, at de traditionelle ugeblade vil øge oplagstallene.
”Jeg tror derimod, at vi i fremtiden vil se fl ere gratisblade vinde frem. Det kan for eksempel være store tøjvirksomheder, der pakker deres reklamer ind i et journalistisk produkt,” siger han.
De populære ugebladeHver uge bliver der produceret 1,6 millioner kulørte blade i Danmark. Og selv om de alle går under be-tegnelsen ugeblade, så varierer målgrupperne
Tekst | Thomas Hartz-Olsson, Martin Burlund & Lars Hjort Tekst | Bjørn Stig Hansen (tv) og privatfoto DYST
M!M! VSVS FHMFHM
18 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005FOKUS
Rapport har en lang og ofte bro-get historie som klassens slemme dreng. Nok mest på grund af billederne, men også artiklerne, der i mange år lagde standarden for ’lige på og hårdt’-journalistik i Danmark.
Det startede som ugeblad i 1972, og allerede i starten var det et livsstilsblad, der blev modvægt til ”rødstrømpehalløjet”, som Rapports nuværende chefredak-tør Jan Nielsen udtrykker det.
Hele 14 praktikanter har i årene 1979 til 1996 haft spalte-plads i Rapport. Nu er der ingen producerende journalister ansat på månedsbladet mere. I stedet sidder der fi re medarbejdere og en sekretær, der laver syv af den slags blade, der ikke er for sarte sjæle eller Indre Mission. Artiklerne i bladet bliver lavet af freelance journalister og bliver bearbejdet på redaktionen.
Praktikken trak udTorsten Cilleborg ville i 1989 i praktik på Rapport, fordi hans sprog var tørt og kedeligt efter et år på statskundskab.
”Jeg ville have længere tid til at lave artikler og få frisket spro-get op. Jeg blev glad for at være der. Der var altid fest og ballade, og der blev holdt nogle gevaldige redaktionsmøder, hvor whisky-fl askerne kom på bordet. Jeg ville også se på nøgne damer. Jeg var 21 år dengang og havde en sund og naturlig interesse for sex. Men det var også en chance for at møde spændende mennesker, der havde oplevet spændende ting – det var stjernedrysset, for fa’en!” udbryder han.
Det endte med, at han fi k forlænget sin 12 måneders praktiktid til 18 måneder. Han fi k endda lov til at fortsætte arbejdet
på Rapport et par år endnu uden at komme tilbage på 7. semester. Faktisk blev han aldrig færdig på Journalisthøjskolen, og derfor mangler diplomet i dag. Det hin-drede dog ikke Torsten Cilleborg i at få en journalistisk karriere på Vendsyssel Tidende, Ran-ders Amtsavis og nu Bornholms Tidende.
Lang levetid på chefpostenRapport har altid kæmpet med fordomme, som for eksempel useriøsitet, og at det eneste, der er under Se & Hør i journali-stisk standard, er Rapport. Når journalisterne ringede og ville lave interviews og portrætter, blev svaret ofte nej, når man
præsenterede sig som journalist på Rapport.
”Fordomme er selvbekræf-tende, og man lader efterhånden være med at bekræfte de værste fordomme og prøver ellers at holde lav profi l,” siger Rapports chefredaktør Jan Nielsen.
Han har siddet på blad-por-noens tinde i Danmark siden 1989.
Selvom han har været chefre-daktør for Rapport i 16 år, vil han ikke skifte til et mere stuerent medie.
”Hvorfor skulle jeg det? Jeg har det fi nt her,” siger han og uddyber:
”Det at kigge på nøgne piger bliver et arbejde ligesom alt andet. Men det er da sjovere at
kigge på fl otte piger frem for maskindele.”
For meget pornoTorsten Cilleborg var på Rapport fra 1987 til 1991. Men den kon-stante fest på redaktionen ebbede efterhånden ud for ham.
”Det tog en drejning, mens jeg var der. Det blev bare porno. Det var sværere at ringe op til folk og sige, man var fra Rapport. Mange ville ikke være med. Det fl ytter noget ved ens menneske-syn, og det kommer snigende ind på en. Man mister tanken for, hvad der er seriøst, og hvad vær-dierne i livet er. Det blev pub og underholdning og fi s og ballade,” fortæller han.
Han ser dog især tilbage på ét guldrandet øjeblik i sin tid på Rapport.
”Trine Michelsen var en kendt nøgenmodel på det tidspunkt. Rapport betalte for hendes brystoperation, imod at bladet fi k lov til at skrive en hi-storie om operationen. Jeg skrev artiklen, og et frynsegode var, at jeg var den første, der masserede hendes bryster.” Torsten Cille-borg griner ved tanken. Det var tider, dengang på Rapport.
GAMMEL I GAMET | Jan Nielsen har været redaktør på Rapport siden 1989.
Praktikanten fik sproget frisket op på Rapport
Det frække blad Rapport har gennem tiderne haft 14 journalistpraktikanter. Her fi k man en tid med fest og spændende mennesker – og nøgne damer
Tekst | Brian Martin Rasmussen Foto | Flemming Nielsen DIRTY MAGAZINE
Chefredaktør Jan Nielsen bestyrer syv frække blade i Danmark. Rapport, PS Pigespecial, Express, Super, Tegnesex, Tidens Mand og Donna, der alle hører under Aller koncernen
Bladene udkommer i oplag på 12.000-15.000 og koster mellem 60 og 100 kroner
Målgruppen er hovedsagligt enlige mænd, der på grund af deres erhverv og andre forhold gør, at de har meget tid til sig selv
Flere kendte journalister har skrevet for Rapport. Kurt Thyboe var legendarisk de 10 år han var på bladet, og også Jesper Klit har optrådt med byline i bladet
For få ansatte med journalistisk erfaring gør, at Rapport ikke er godkendt praktiksted mere
Flemming Nielsen, der har hjulpet med billeder til denne artikel, er i øvrigt fotograf på Rapport. Det har han været de sidste 21 år, hvor han har fotograferet over 1.000 piger uden tøj på
RAPPORT
19ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
Tekst | Anna Ruskjær Keemink Foto | Brian Berg KARRIEREBOOST
Egentlig havde han slet ikke tid til det. Han var lige blevet færdig med et praktikforløb på FDM’s blad Motor og skulle tilbage til 7. semester på Journalisthøjskolen. Men tilbuddet om at blive den ene af to værter på DR2’s ung-domsprogram Negermagasinet lokkede alligevel Vincent Byakika så meget, at han blev nødt til at sige ja.
På DJH blev et forløb med mange undervisningstimer byttet til et med lidt færre. På den måde fi k Vincent Byakika tid til at tage til København et par gange om ugen for at forberede og lave optagelserne til programmet i TV Byen ved siden af studiet på DJH.
I Negermagasinet er 29-årige Vincent Byakikas rolle at være den seriøse og refl ekterende type, mens medværten John Zulu er lidt mere useriøs. Den rolleforde-ling har Vincent Byakika det helt fi nt med.
”Jeg har ikke noget imod at
lave noget gøgl, og det gør vi helt sikkert også. Men der må også godt være lidt seriøsitet i det, vi laver,” siger han og fortsætter:
”Selvom det er underhold-ningsjournalistik, er det jo også på mange måder seriøst. Et interview skal jo stadig være godt, selvom det er til et underhold-ningsprogram.”
Boede i Val Kilmers husVincent Byakika har været vært på Negermagasinet i over et år nu, og i sommerferien bragte værtsrollen ham halvanden måned til Los Angeles. Sammen med resten af holdet på Neger-magasinet boede han i en kæmpe villa i Hollywood Hills.
”Det var super sjovt at være derovre – en helt unik oplevelse,” fortæller han.
I løbet af de seks uger, holdet tilbragte i LA, havde Vincent Byakika fem fridage i alt.
”Det var hårdt arbejde, men
også skideskægt at få lov til at tage rundt og interviewe en masse mere eller mindre kendte Hollywood-stjerner.”
Udover at lave kommende afsnit af Negermagasinet fi k Vincent Byakika og holdet også tid til at tage på et par roadtrips rundt i USA, gå på dyre restau-ranter og fyre den af med store fester og mange gæster i det lejede hus. Alt sammen på DR’s regning.
Cheferne bestemmerTil gengæld fi k Vincent Byakika og hans kolleger fra Negerma-gasinet produceret en hel sæson af programmer i løbet af tiden i USA. Afsnittene bliver sendt indtil en gang i januar. Derefter er det måske slut – måske ikke.
”Man ved aldrig helt. Måske bestemmer DR sig for, at de vil have fl ere programmer. Men det er cheferne, der bestemmer det,” siger Vincent Byakika, som dog
ikke umiddelbart ville have noget imod at fortsætte med at lave under-holdningsjournalistik på tv.
Vincent Byakikas interesse lå egentlig oprindeligt i den skrevne journalistik, og han har da heller ikke haft et eneste tv-forløb i sin tid på Danmarks Journa-listhøjskole. Men som han siger:
”Det er fedt at være på DR. Der er gode kolleger og masser af muligheder, så det ville klart være fedt at blive der. Men jeg kunne også godt tænke mig at komme til at skrive igen.”
Mangler hovedopgavenOm kort tid skal Vincent faktisk i gang med at skrive igen. På grund af arbejdet med Negerma-
gasinet fi k han nemlig ikke tid til at skrive hovedopgave i foråret, og den starter han på til novem-ber.
De næste tre måneder kan du se ham hver torsdag aften på DR2, eller når han en gang imel-lem dukker op som bartender fredag eftermiddag i Fredagsba-ren.
Neger med eget magasinJobbet som vært på Negermagasinet gav i sommer DHJ’eren Vincent Byakika mulighed for at bo halvanden måned i luksus i Los Angeles
TV-VÆRT | Vincent var i USA for at producere Negermagasinet.
Tekst | Søren Søgaard & Martin Burlund SPECIALMAGASINER
FOKUS
Gastro. Plastique. Mama. Spe-cialbladene har kronede dage. Tendensen er ikke til at tage fejl af. Jævnligt skyder nye special-magasiner frem og udfylder fl ere og fl ere nicher. Lektor i medie-kundskab ved Danmarks Journa-listhøjskole Christian Breinholt fortæller, at specialbladene har oplevet en stor udvikling.
”Der har været en kraftig stig-ning i antallet af de mere faglige blade og magasiner. Herunder også de gratis magasiner om musik og livsstil,” siger han. Specialmagasinerne udmærker sig ved at koncentrere sig om at specialisere sig i specifi kke om-råder og temaer. Og deres læsere har ikke noget imod at betale for de dyre specialmagasiner.
VenindesnakChristian Breinholt peger på, at magasinerne ofte er underhold-
ning med indhold. Det er me-ningen, at man skal blive klogere, mens man bliver underholdt.
”De nye specialmagasiner har ofte trendsættende emner på dagsordenen. Flere af pige-bladene indeholder almindelig ’venindesnak’, og tager fat på emner som sex. På den måde bliver bladene en slags erstatning for den gode veninde,” siger Christian Breinholt og forklarer, at omkostningerne for bladpro-ducenterne er blevet væsentligt lavere.
”Rent teknisk er det blevet billigere at producere magasiner i en fl ot kvalitet. De bliver ofte produceret billigt i udlandet. Det betyder, at udgiverne er mere vil-lige til at satse på nye udgivelser.”
Individet i centrumIfølge Christian Breinholt kan specialmagasinerne ses som en
del af tidens trend. Det moderne menneske realiserer sig selv og skaber egen unikke identitet.
”Individualisering er tidens tendens. Man skal skabe sin egen identitet, og det er specialbladene med fokus på særlige områder medvirkende til. Der er også blevet fl ere singler, og de har et større medieforbrug, fordi de har mere tid til sig selv,” siger Chri-stian Breinholt og tilføjer:
”Men de er også populære, fordi den moderne verden stiller krav til, at man er velinformeret.”
Illustreret Bunker har talt med to specialmagasiner, Djemba og Plastique, om målgrupper og nicher. Læs deres svar i artiklerne til højre.
De snævre målgrupperSpecialmagasiner med snævre målgrupper hitter. Det skyldes økonomi, samfund og individualitet, siger lektor Christian Breinholt
”Vi har sat os på en niche, som aviser ikke interesserer sig for,” siger Mik Aidt, der er chefre-daktør på Djemba.
Djemba udkommer fi re gange om året i 2000 eksem-plarer. Målgruppen er folk, der spiller verdensmusik og mennesker, der lever i blandede ægteskaber, som har lyst til at holde sig orienteret om, hvad der sker udenfor Danmark på den musikalske scene.
Mik Aidt fortæller, at bladet også bliver brugt som et netværk mellem skribenterne på bladet, der beskriver sig som inspiration mellem kulturer.
Redaktionen består af gratis arbejdskraft i form af fore-dragsholdere, dj’s og freelance-journalister, der interesserer sig for denne niche.
”Hvis der ikke var nogen mennesker, der havde brug for Djemba, så havde vi ikke eksi-steret i dag,” siger Mik Aidt.
”Vi har bare et lille bitte blad,” siger Bjørg Sylvest, der er ansvarshavende redaktør på magasinet Plastique. Det lille bitte blad har dog et oplag på 20.000, og dets formål er, at folk, der overvejer en plastisk-operation, skal have den bedste information.
Først var målgruppen for bladet storbykvinder mellem 25 og 55 år, men Plastique måtte erkende, at målgruppen var for klejn. Mange mænd læser bladet, samt mennesker over 55 år. Og de solgte abonnementer er spredt over hele landet
”Først tænkte vi, at det var high class folk, men det ligger ekstremt spredt.”
”Det, der berettiger vores eksistens er, at det stadig er lidt tabubelagt, at man bruger penge på sig selv og interesserer sig for sit udseende. Der er ikke nogen steder, hvor man kan gå hen og få de fornødne informationer,” siger hun
Djemba Plastique
20 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005FOKUS
Tekst | Niels Christian Melgaard PRAKTIKANT
Hvad har fl odhesten Dolph med journalistik at gøre? Til pro-grammet Kronsj! har praktikant på Danmarks Radios P3, Troels Trads Hansen, lavet indslag til et interview med Søren Esper-sen (DF). Troels Trads Hansen har i sin research fundet frem til forskellige statements, som Søren Espersen i pro-grammet skal præsenteres for. En lille fi nte er, at det er den autoritære og fascistiske Dolph fra DR2-programmet Dolph & Wulff, der indtaler synspunkterne. Det er én af de opgaver, en prak-tikant bliver udsat for på P3.
Siden februar i år har Troels Trads Hansen været i praktik hos Statsradiofonien. Først hos Go’ morgen P3.
”Det er en udfordring at møde klokken fi re om morgenen og skulle fi nde historier og lave uplines til morgenens udsendelse. Det er også ret grænseoverskri-dende at vække undervisningsmi-nisteren klokken seks om morge-nen for at få ham til at medvirke i Go’ Morgen P3,” siger Troels
Trads Han-sen.
En upline går i al sin enkelhed ud på at ringe interviewof-feret op for at få en kommentar til en aktuel sag. Hele
smøren, med en kort indled-ning, spørgsmål og ministerens svar, samt en afslutning, skriver han ned og giver til værten på programmet. På det fastlagte tidspunkt for indslaget bliver
interviewpersonen ringet op igen, og han gentager så sine svar – denne gang for lytterne og for at få værten på programmet med.
Underholdende og oplysendeTroels Trads Hansen valgte P3 som praktiksted, fordi han gerne ville lave en anden form for journalistik.
”Jeg synes, det kunne være fedt at komme til at lave ander-ledes journalistik end almen ny-hedsjournalistik. På for eksempel Go’ Morgen P3 skal historierne vinkles skarpt og anderledes. Vi skal være underholdende, men samtidig oplysende,” siger Troels Trads Hansen.
Selv om der er forskel på hi-storierne på P3 og i Radioavisen, er det den samme indgangsvinkel til en nyhedshistorie.
”Jeg mener ikke, at den journalistiske tilgang er meget anderledes end andre steder. Jeg bruger de værktøjer, som jeg har
med fra skolen og går til histo-rierne på samme måde. Mange af de historier, som vi har på P3, kan sagtens laves som en nyhed lige ud af landevejen, men på et program som Go’ Morgen P3 er vi tvunget til at vinkle historien anderledes,” fortæller Troels Trads Hansen.
Savner skæv journalistikP3-praktikanten lever og ånder for underholdningsjournalistik-ken. Det meste af tiden er det sjovt, og der er fart på, men der er også en anden side af medal-jen.
”Nogle gange har jeg siddet med en historie, hvor jeg er tvun-get til at komme med en skæv vinkel, hvor den bedste historie egentlig lå lige for. Men nogle gange må vi smide en historie, fordi den har været bragt i de andre medier, og der ikke rigtig kan laves en skæv vinkel på den,” ærgrer Troels Trads Hansen sig.
Når han kigger tilbage på førstedelen af sin journalistud-dannelse, kan han godt se, at han mangler den lidt mere skæve formidling.
”På DJH er der ikke tradition for at lave underholdningsjourna-listik. Det er ærgeligt, at der ikke er mere fokus på det område. Jeg har savnet det ind i mellem på den plads, som jeg sidder på nu. Der er fyldt med underhold-ningsjournalistik på hylderne i kioskerne. Fodbold, musik, fi lm. Jeg mener, at skolen bør opprio-ritere dette område,” siger Troels Trads Hansen.
Så hvis det utænkelige sker, at Dolph kommer til magten, skal det nok blive sjovere at lave journalistik på Danmarks Journa-listhøjskole.
Radio på Dolph’skKronsj! og Go’ morgen P3 er journalistik på lige fod med hardcore nyhedsjourna-listik på Radioavisen eller en af morgenaviserne. Det mener en af praktikanterne på DR P3
Vi skal være underholdende, men samtidig oplysende.
“
“
- Troels Trads, praktikant på P3
21ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
I N T E R V I E WI N T E R V I E WTekst | Martin Burlund Foto | Brian Berg POLITIAFHØRINGER
Illustreret Bunker til politiafhøring
Når politiet afhører sine mistænkte, er det ikke hårde gloser, men tålmo-dig lytten der er midlet til at fælde gerningsmanden
AFHØRING | Det er i små rammer, at at politiet foretager deres afhøringer
Fordommene er rigelige, når tanken falder på en afhøringssitu-ation med en hårdkogt kriminel på den ene side af bordet og en kriminalassistent på den anden. Good cop/bad cop, afpresninger, store spejl, hvor tilskuere skuler ind fra den anden side.
En kriminalassistent, en underviser fra Politiskolen og en psykolog fortæller om forbehold og erfaringer fra politiets afhø-ringer og ifølge dem, er de ting, vi ser på fi lm langt fra virkelig-heden. Det vigtigste redskab i jagten på sandheden er ørerne.
Klap i og lytMarianne Gernyx Sejbak er kriminalassistent på Københavns Station City på Halmtorvet. Hun beskæftiger sig hver dag med prostituerede og narkoma-ner. Hendes afhøringer foregår ikke i sterile lokaler med et spejl, hvor kollegerne kan stå og spejde igennem på den anden side. De foregår på hendes kontor, også selvom der er tale om en morder. For at få det bedste udbytte af sine afhøringer bruger hun det meste af tiden på at klappe i og lade den afhørte tale.
”Sagen er den, at hvis man lader personen tale meget, så bliver historien fortalt, som personen oplevede den,” forkla-rer Marianne og siger, at der er mange ting man skal tage højde for i afhøringssituationen.
”Hvis man afbryder hele tiden med spørgsmål, så tror personen, at det er nogle bestemte oplys-ninger, man er ude efter, og så vil de glemme at fortælle andre informationer, som kunne være meget vigtige for sagens opkla-ring,” siger hun og tilføjer:
”Hvis der er nogen, der digter
en historie sammen, kommer de ofte til at modsige sig selv, når de får lov til at tale. Alfa omega er at lytte – det er kodeordet.”
Hun nævner desuden faren ved at stille ledende spørgsmål og ja/nej-spørgsmål.
”Vi må ikke dømme og lægge ord i munden på folk. De skal selv fortælle, så det ikke lyder som om, det er mig, der har bikset en historie sammen,” siger Marianne Gernyx Sejbak.
Pakket ind i oplysninger”Det kan være fristende at gå efter tilståelsen med det samme, men det bedste er at have fl est mulige informationer,” fortæller Kristina Kepinska Jakobsen, der er psykolog med speciale i vidne-udsagn, og underbygger med et eksempel fra hverdagen.
”Hvis en pige kommer hjem til sine forældre og lugter af røg, så skal forældrene ikke spørge ’hvorfor lugter du af røg?’ Så kan pigen bare svare undvigende. Man skal derimod spørge til, hvor pigen har været henne og så videre. Så kan forældrene samle oplysninger og konstatere, at hun selv har røget. Sådan kan man
lukke personen ind i informatio-ner, så de ikke kan undslippe,” fortæller hun.
Hun forklarer, at interviewe-ren helst ikke skal sige, hvad de selv ved om situationen. Så bliver det sværere for den afhørte at snige sig uden om sandheden.
”Hvis man fortæller, hvad man ved, så kan den afhørte sidde og tænke, ’så ved de det og det, så skal jeg bare fi nde på det og det’,” uddyber hun.
Mordet i Finnerup lade”Det er vigtigt, at man aldrig virker truende eller lokker med en belønning. Man kan jo få folk til at fortælle alt muligt,” siger Morten Bingen Jacobsen, der underviser på Politiskolen i Brøndby. Han henviser til, at hvis man prøver at tvinge nogen til at indrømme en gerning, så kan der ske det, at de indrømmer, selvom det ikke var dem, der gjorde det. Selv mordet i Finnerup Lade kunne opklares med sådanne midler, ler han.
På samme måde må afhøreren ikke tilbyde afl ad til en mistænkt med en sætning som ’hvis du bare siger, at det var dig, der gjorde det, så får du det meget bedre’. Morten Jacobsen afslører, at mange mennesker har ’tække-syge’, hvilket vil sige, at de bare gerne vil have, at alting er godt, og alle er glade, og derved svarer, hvad de tror, politibetjenten gerne vil have svar på.
Morten Bingen Jacobsen understreger, at det skal være de korrekte informationer, der kom-mer ud af vidnet eller den mis-tænkte. Den bedste måde at gøre det, er at virke interesseret i den, man afhører, og sætte sig ind i personens baggrund. Selvom det er en pædofi l, man interviewer, så hjælper væmmelse ikke.
”Det er nemmere at få folk til at tale, hvis der er en god stem-ning. Så sidder de måske der og tænker, ’så er den hjemme’,” siger Morten Bingen Jacobsen, der har 20 års erfaring med afhøring og efterforskning.
Kriminalassistent Marianne Gernyx Sejbak prøver at bruge det samme sprog som den, hun afhører. Det gælder mest børn, men også voksne.
”Tryghed får folk til at for-tælle mere. Også selv om man synes, det er en klam stodder, man sidder med. Ved at være objektiv får man fl est informatio-ner,” siger hun.
HævnmotiverMange voldtægtssager er falske – ofte hvor offeret navngiver voldtægtsmanden. Når 12-18 årige piger anmelder en voldtægt er det ofte moderen eller kæ-resten, der anmelder det, fordi den ’voldtagede’ har dækket over noget andet. For eksempel utroskab eller for sen hjemkomst. Derefter har pigerne sagt, at de er blevet voldtaget. Derfor
skal den udsatte være alene med intervieweren og en socialmed-arbejder ved lov, så fortæller de hurtigt, at det hele er løgn, siger Marianne Gernyx Sejbak.
Den værste sag, Marianne Gernyx Sejbak kan huske, var en pige, der kom ind og fortalte, at hun var blevet voldtaget tre gange på en aften af samme mand tre forskellige steder i byen. Først troede Marianne og hendes kol-leger ikke på hende.
De ville tage et billede af hende og vise det på diskoteket Krasnapolsky, hvor hun havde danset og svunget sig før vold-tægterne, men hun sagde, at det ville være for pinligt, fordi hun skulle derned igen lørdagen efter.
”Pigen virkede ikke påvir-ket af voldtægten, så vi troede ikke på hende. Hun tænkte ikke så meget på at fange ham, der havde gjort det. Hun ville bare have sine sko igen, som manden havde taget,” fortæller en stadig forbløffet Marianne Gernyx Sejbak, men forklarer, at Center for Voldtægtsofre fortalte dem, at fortrængning af episoden var en ganske normal måde at opføre sig på. Og rigtig nok viste det sig, da teknikkerne undersøgte de angivne steder, at voldtægterne fandt sted, og idag sidder skurken bag tremmer.
Illustreret Bunker startede i septemberudgaven en føljeton om fi re journalistiske grundpiller: idé-udvikling, research, interview og formidling. Illustreret Bunker zoomer ind på ét bestemt område, hvor man gør tingene på en anden måde. I denne udgave fortsætter føljetonen med interview.
Sagen er den, at hvis man lader personen tale meget, så bliver historien fortalt som personen oplevede den
“
“
- Marianne Gernyx Sejbak
22 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
Jeg kender slet ikke Mette Man-drup godt nok til at afgøre, om hun er et gennemført dumt svin. Jeg kan kun forholde mig til det, hun skriver i sine foreløbig to ledere i Illustreret Bunker.
Hvis nogen synes, sådan en indledning er for grov, så nærlæs den lige:Nej vel, der er ingen steder, hvor jeg skriver noget grimt om Mette. Ellere rettere, hvor jeg skriver noget, jeg kan blive hængt op på. Men meningen går vel godt nok igennem?
Det er præcis den taktik, Mette selv bruger i to ledere i træk. Hun dækker sig ind. I sin første leder lod hun forstå, at uddannelsen er ved at gå væk fra learning by doing, og at den er blevet mere akademisk. I sine kommentarer til mine indsigel-ser mod dette vrøvl, kryber hun i læ bag en bekvem bogstavelig tolkning af sine ord.
Nu kan hun gøre det igen. Prøv at nærlæse den her sekvens fra
Mettes seneste leder, som hand-ler om, at de studerende bør være mere aktive i Studienævnet: ’Hvis lærermajoriteten i Studie-nævnet bare får lov at køre de dårlige evalueringer igennem, så kan det være ligegyldigt at levere 1-taller til vakkelvorne undervi-sere.’
Nej, taget for pålydende står her hverken, at der faktisk leveres masser af 1-taller, eller at ’lærer-majoriteten’ faktisk fi fl er med sit ansvar. Måske står der knap nok, at ’lærermajoriteten’ kunne fi nde på det.
Men hold da kæft, hvor det ligner. Lur mig, om ikke ni ud af ti for-udsætningesløse læsere har opfat-tet det sådan, at det her blev slået fast, hvordan tingene foregår. Også fordi Mette i slutningen af lederen leger med drømmen om overskrifter som ’DJH-elever giver dovne lærere sparket’.Så når jeg nu fortæller, at jeg ikke kender noget til dovne eller vak-kelvorne lærere på det her sted,
at det absolut heller ikke fremgår af de studerendes evalueringer, at DJH er plaget af dét problem, og at jeg som ansvarlig for, at Stu-dienævnets arbejde går ordentligt til, aldrig aldrig har dækket over nogen eller noget - ja så kan Mette bare endnu engang i disse spalter ryste mildt overbærende med sine blå øjne og sige: Jamen, jeg har da ikke beskyldt nogen for noget! Det var jo selvfølgelig rent hypotetisk! Det er omsonst at bede hende dokumentere sine uhyrlige påstande. Hun leger bare med sproget.Glat og fejt. Konsekvensen? Min ære – det er slemt nok, men ikke det værste. Men gamle studerende bliver bestyrket i deres myter og deres forvrængede rygmarvsmistro til evalueringssystemet. Nye stude-rende kan begynde her. På et helt fordrejet grundlag. Det er sgu noget svineri.
Glat og fej mistænkeliggørelseRedaktør Mette M. Mandrup forsøger i sit svar i sidste num-mer af IB at give studieleder Lars Bjerg tørt på i spørgsmålet om, hvorfor DJH har gjort op med pædagogikken learning by doing på introforløbet ”Medier, Journa-listik – og Uddannelsen.”Redaktøren mener, at det ikke lykkedes studieleder Lars Bjerg at gøre rede for, hvorfor der er ændret på pædagogikken på forløbet.Det er der ikke noget at sige til, at han ikke kan gøre rede for.Der er nemlig ikke ændret på pædagogikken.Det er stadig ”learning by doing.” Udtrykket stammer fra amerikaneren John Dewey (1859-1952), der i en menne-skealder satte præg på måden at tænke og forstå indlæring. Mere præcist sagde han; ”We do not learn from experience – but from refl ecting on experience.” Vi lærer altså ved at refl ektere over det, vi gør.Og den pædagogik udtrykkes for-nemt i ”learning by doing”. Og det gør vi så på introforløbet. Det er heller ikke korrekt – som redaktøren skriver - at de stude-rende på JMU-forløbet ikke fore-tager sig noget journalistisk.
De studerende har løst en op-gave, hvor de i fl ere tempi skulle indsamle, analysere og formidle oplysninger, holdninger etcetera til et givent medie og senere mediets placering i mediebilledet i Danmark. Hvis det ikke er jour-nalistisk arbejde, hvad er det så?De studerende har skullet fi nde ud af at arbejde sammen på en professionel og struktureret måde. Hvis det ikke er journali-stisk arbejde, hvad er det så?De studerende har skullet forholde sig til spørgsmål om journalistisk etik. Hvis det ikke er journalistisk arbejde, hvad er det så?Hvis redaktøren med journali-stisk arbejde mener, at de stude-rende ikke fra dag ét har skullet skrive små, sjove, underfundige historier, så har hun ret. Men at påstå, at det er den eneste form for journalistisk arbejde, der tæller og gælder i en indlæ-ringssammenhæng, så er det ikke en påstand, jeg i redaktørens svar har fundet belæg for.
Tekst | Lars Bjerg, studielederTekst | Ole H.B. Andreesen, lektor og koordinator 1.DELSREFORM
D E B A TD E B A T
DEBATINDLÆG
Lektor Ole Andreesen mener, at han og de andre undervisere på ’Journalistik, Medier – og Uddannelsen’ har brugt learning by doing. Min påstand er stadig, at de studerende ikke har lavet journalistik på forløbet. Som lek-tor Ole Andreesen fi nt forklarer, lærer vi ved at refl ektere over det, vi gør i learning by doing. Men når de studerende ikke gør journalistik, lærer de heller ikke ved at refl ektere over det.At lektor Ole Andreesen ikke mener, at pædagogikken er ændret, må stå for hans egen reg-ning. I skolens offi cielle nyheds-brev ”Nyt fra Rektor” står der, at ”indholdet og pædagogikken på de tre første semestre justeres.” Hvem der har ret, må ledelsen selv fi nde ud af.Jeg fastholder stadig, at jeg ikke har set noget eksempel på, at de studerende har lavet journalistik. De studerende har indsamlet, analyseret og formidlet noget. Det gør de studerende på biolo-gistudiet også. Det bliver de nød-vendigvis ikke journalister af. Det er en del af journalisters arbejde,
men det er ikke journalistik.De studerende har arbejdet sam-men i grupper. Det gør man også i folkeskolen. Der står intet sted i forløbets beskrivelse, at de stude-rende får undervisning i, hvordan man begår sig i en gruppe rent journalistisk. Derfor ser jeg ingen grund til at kalde det journalistisk arbejde.At forholde sig til etiske spørgs-mål er ikke at lave journalistik. Det giver en viden om jour-nalistikkens værdier, men der kommer kun en teoretisk viden ud af det.Forløbets mål er, at de stude-rende skal ”have et bredt overblik over mediernes rolle, mang-foldighed, historie og aktuelle situation. Kende og forstå jour-nalistikkens værdier. Begynde at forstå sig selv som en kommende del af journalistikken i medierne. Forstå sig selv som ikke-typiske mediebrugere.” Det understøtter ikke ligefrem, at de nye stude-rende har lavet journalistik.
Svar: ’Lær og forstå’
Tekst | Mette M. Mandrup, ansv. redaktør, Illustreret Bunker SVAR
Tekst | Redaktionen SVAR
Lars Bjerg mener, at lederskri-benten gemmer sig bag sine ord. I sidste nummer af Illustreret Bunker kritiserer studielederen lederskribenten for netop sine ord og sit ordvalg. Han mener ikke, at uddannelsen er blevet mere akademisk. Hans defi nition på akademisk er en anden, end avisens. Vi forsøgte at forklare, hvad der lå til grund for, at Illustreret Bunker mener, at ud-dannelsen har udviklet sig til at være mere akademisk. Om man kalder det ’at krybe i læ bag en tolkning af sine egne ord’ eller en uddybende argumentation og forklaring af avisens forståelse og defi nition af ord, afhænger af øjnene, der ser.Og igen vil vi gerne slå fast, at vi ikke noget sted har skrevet, at uddannelsen var ved at gå væk fra learning by doing. Vi skrev, at det første forløb gjorde det.
I øvrigt mener vi ikke, at vores
læsere er forudsætningsløse – tværtimod. Begge ledere er skrevet på baggrund af artikler fra avisen. Man kan fi nde fakta i artiklerne og avisens holdning i lederen. Så er det op til læseren se at bedømme, om de er enige eller uenige med Illustreret Bunker.Desuden er det paradoksalt, at studielederen mener, at vores læsere er forudsætningsløse i for-hold til at gennemskue argumen-ter, når han selv har undervist langt de fl este af dem i at gen-nemskue argumenter i ’Kritisk fornuft’-undervisningen.
Vi beklager, at Lars Bjerg føler, at hans ære er blevet krænket under vores lederskriveri. Det var ikke intentionen. Vores leder var rettet mod studerendes manglen-de engagement på skolen. I den sammenhæng ville vi fortælle, at ved større repræsentation i Studienævnet, kunne eleverne
få indfl ydelse på et støvet emne; nemlig evalueringen af forløbene. Lars Bjerg slår fast, at hverken han eller andre i Studienævnet skjuler noget, og det var heller ikke vores hensigt at indikere det. Vi ville illustrere et worst case scenario.
Lars Bjerg indikerer, at Mette Mandrup er et ’gennemført dumt svin.’ På den måde afsporer han debatten, og det er beklageligt. Vi vil meget gerne debattere for og imod vores holdninger på en ordentlig måde. Men når stu-dielederen vælger at angribe en person direkte, så går han imod god debatskik.Det skal desuden fremhæves, at vores leder er skrevet på bag-grund af avisens holdninger. Den er ikke nødvendigvis et udtryk for den enkelte redaktørs holdning.
Svar: ’Glat og fej mistænkeliggørelse’
LeveringAlle indlæg sendes til [email protected] i Word .doc eller .rtf-format. Husk rubrik, fulde navn, semester / stilling og e-
mail-adresse i dokumentet.
OmfangFor indlæg og svar gælder det, at de maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl. mellemrum), og hvis debatten strækker sig over fl ere numre maksimalt 1600
anslag.
RedigeringRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. Desuden at vælge indlæg fra, såfremt der ikke er plads til alle indkomne - eller hvis redaktionen vurderer, at et
indlæg falder uden for avisens
område.
KlummenEr på maksimalt 4500 anslag.
Kontakt redaktionen.
Lær og forstå
23ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005
Jeg får intet mindre end en mental blokering, da endnu en velme-nende og lettere bekymret veninde spørger, hvordan de første to måneder har været på DJH. Hun vil gerne høre, hvilken betydning det har haft at komme ind på DJH efter tre år på universitetet. Men sagen er den, at jeg faktisk ikke ved, hvad jeg skal svare hende. Til gengæld har jeg brugt den nyligt overståede efterårsferie på at refl ektere over spørgsmålet. Her er, hvad jeg ville have svaret:
Min start på DJH har været blandet. En bachelorgrad i spansk og fi lm- og medievidenskab har, må jeg ærligt erkende, været både en fordel – men samtidig også en gevaldig ulempe.
På førstedagen skubbede jeg skolens gigantiske døre op og trådte ind på DJH med ærefrygt. Men samtidig, og paradoksalt nok, også med en vis bedreviden om, hvordan man griber tingene an. Jeg havde ikke været mange timer i den grå og dystre bun-kers tvivlsomme arkitektoniske rammer, før jeg måtte face reality. Jeg manglede i dén grad den kreative tilgang. Evnen til at vende temaer og problemstillinger på hovedet. Og ikke blot krampagtigt gribe fast i første og bedste tanke.
At jeg spænede ud og købte en ny og funklende bærbar med det samme, skulle vise sig at være en overreaktion. Der gik nemlig tre uger, inden jeg fi k lov til at skrive så meget som et lille bitte journalistisk produkt. Mærkeligt, når nu man rent faktisk er jour-nalistspire.
Min veninde skal også vide, hvilken udfordring det har været at ændre mit sprog. Fra at skrive abstrakte universitetsopgaver, hvor devisen er hellere et fremmedord for meget end et for lidt, er det nu en stor udfordring at skrive artikler i et konkret sprog, hvor målgruppen reelt er laveste fællesnævner. Det får mig til at tænke på den begrænsede undervisning, vi fi k i målgruppeanalyse her på skolen.
Vi havde, inden en konkret øvelse, kun fået en meget kort gen-nemgang af Gallups Kompas og livsstilssegmentering af befolk-ningen. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg i kraft af min uddannelse blandt andet er bekendt med andre modeller og større indblik i området. Jeg håber ikke, at det er det sidste, vi har hørt til mål-gruppe-aspektet. I modsat fald vil jeg mene, at det er en temmelig overfl adisk gennemgang. Man fristes til at kalde den useriøs.
En anden ting jeg har bemærket i løbet af min første tid på DJH, er den meget tekstnære gennemgang af tekster under fore-læsninger i Frøberts. I stedet for at tage det som en selvfølge at de studerende naturligvis har læst dagens pensum, bliver teksterne ofte gennemgået slavisk med det underforståede budskab, at det jo er lige meget, om man har læst – det bliver jo gennemgået allige-vel. Hvis det modsatte var tilfældet, kunne såvel studerende som undervisere spare en masse tid og komme videre… i teksten.
Når jeg i stolthed over at være kommet ind på selveste Dan-marks Journalisthøjskole har gået rundt på betongangene og følt mig ualmindeligt privilegeret, kan det samtidig undre mig, at jeg så kan sidde til en forelæsning, hvor jeg bliver undervist i, hvad et grundled er. Hvordan er man dog kommet ind på den her skole, hvis man ikke ved det?
”Men er det hele virkelig så slemt?” spørger min veninde sikkert nu, når hun har læst mit forsinkede svar. Og selvfølgelig måtte det tillægsspørgsmål komme. Svaret er: Nej, det er det rent faktisk ikke. Ellers ville jeg ikke samtidig rende rundt på gangene med be-novelse skrevet i panden. Og der skal da heller ikke herske nogen tvivl om, at det er det her, jeg vil.
Men for fremtiden tror jeg bare, at jeg vil henvise til november-udgaven af Illustreret Bunker, side 23, når jeg utvivlsomt bliver stillet spørgsmålet igen.
Tekst | Lise Rønfeldt Bagger, 1. semester Foto | Uffe Weng KLUMME
Fra UNI til DJH
I sidste nummer af IB kalder for-manden for dommerkomiteen for årets Kravlingpris, Miki Mistrati, de fem indstillinger for slappe og uden ambitioner. At Miki Mi-strati og hans komité vil markere deres nye status som dommere, er deres valg, men at sværte mig til for ikke at ville noget med min journalistik er forkert.
Den historie, jeg indstillede mig selv til prisen for, foldede sig ud, da jeg var i praktik på den ghanesiske avis The Indepen-dent i Vestafrika. Dernede fi k jeg tilfældigvis øje på en teenagepige, som rendte rundt med en byld i håndboldstørrelse i nakken. Det viste sig, at pigens forældre var medlemmer af en kristen kirke, hvis tolkning af biblen forby-der medlemmerne medicinsk behandling.
Nu skal jeg ikke rode mig ud i en længere forklaring om, hvor besværligt det er, at lave undersøgende journalistik i et land, som ikke engang bruger telefonbøger. Men det skyldtes i
hvert fald hverken slaphed eller manglende ambitioner om, hvad min historie skulle udrette, at pigen fi k opereret bylden væk, inden den kvalte hende. Det var heller ikke slaphed, der afslørede omfanget af kirkens aktiviteter i hele Ghana og satte fokus på hundredvis af børn, som ikke bliver vaccineret mod alminde-lige børnesygdomme som polio og kopper eller får medicin, der forebygger malaria.
Den historie, som ikke var god nok til dommerkomiteen, var god nok til at sætte dagsorde-nen i Ghana i tre uger. Den var god nok til tre landsdækkende tv-kanaler og måske hundrede gange så mange radiostationer. Den var god nok til BBC i Lon-don, i fl ere omgange og i fl ere af deres medier, og den var god nok til at blive diskuteret af religiøse og ikke-religiøse på tværs af fi re forskellige kontinenter. Den var ikke god nok til at få ændret det kapitel i Ghanas konstitution, som handler om religionsfrihed,
men kirkens ret til at udøve sine aktiviteter er ikke færdigdiskute-ret endnu. Desuden opnåede jeg, at min tidligere praktikplads nu har gjort det til offi ciel politik at lave ”human interest” historier til avisen. Og her er vi ude i noget, som mine ambitioner på forhånd ikke rakte til, men det var allige-vel fedt at vise Ghanas bestand af journalister, at historier godt kan handle om andet end politik og fodbold.
Tilsyneladende er Miki Mistrati i gang med at sætte et meget Bastard Film-agtigt aftryk på elevernes egen pris, og tilsyneladende har KaJ ikke selv lyst til hverken at defi nere eller diskutere prisens forudsætnin-ger. So be it. Men at kalde min historie slap og uden ambitioner er simpelthen urimeligt.
Tekst | Mick Madsen, 7. semester KRAVLING
Du er ikke fair, Miki Mistrati
Tekst | Miki Mistrati, formand for Kravling-komitéen, medejer og journalist, Bastard Film KRAVLING
KaJ har udpeget en komité, der beslutter, hvem der skal have årets Kravling-pris. Den til hver tid siddende komité har dermed
muligheden for at bestemme, hvilke journalistiske kvaliteter der skal lægges vægt på. Eneste nedskrevne kriterium er, at det
journalistiske arbejde skal hæve sig over den almindelige daglig-dags journalistik.
Svar: Du er ikke fair, Miki Mistrati
Tekst | Bertil Fruelund EVALUERINGER
Hvorfor er det, at man skal kunne identifi ceres, når man udfylder sin evaluering efter endt workshop? Hvis disse evaluerin-ger skal kunne bruges, er det vel essentielt, at de bliver udfyldt frit og ærligt. Det mener jeg ikke, man umiddelbart kan regne med, når personen, der udfylder evalu-eringen, bliver afkrævet sit navn.
Længe troede jeg ikke, at læreren kunne se, hvem der havde skrevet hvad, og at navnet blot var en foranstaltning, der gjorde det muligt at se, at det rent faktisk var en, der havde deltaget i workshoppen, der havde udfyldt evalueringen. Men der tog jeg fejl. Indtil det tidspunkt havde jeg altid givet en 100% ærlig evaluering - på godt og ondt. Og jo, jeg har afgivet nogle solidt ne-gative evalueringer. Vi får jo også
en negativ tilbagemelding, hvis vi laver noget, der ikke holder.
Men efter jeg fandt ud af, at den evaluerede lærer kan se præcis, hvem der har skrevet hvad, er jeg begyndt at pakke udsagnene i mine evalueringer meget pænt ind, og hvis jeg svinger mellem to og tre, ender jeg hellere på tre.
Man kan selvfølgelig sige, at det da kun er forventeligt, at man som journalist står personligt inde for alt, hvad man mener og udtrykker. Og langt hen ad vejen forstår jeg udmærket dette argument. Jeg mener bare ikke, det holder, når det kommer til evalueringerne på DJH.
For det første er spørgsmålet, om man består en workshop i høj grad op til den enkelte lærer. Dette medfører, at det kan have
enorme konsekvenser at få gjort en lærer negativt stemt overfor én. Her kan man selvfølgelig sige, at vi må stole nok på under-visernes professionalisme til, at de ikke lader en tidligere dårlig evaluering påvirke bedømmelsen i næste workshop. Jeg må ærligt sige, at det gør jeg ikke.
For det andet ser jeg ingen grund overhovedet til, at under-visere ser, hvem der har skrevet hvad. Min opfordring er derfor at afskaffe muligheden for, at underviseren kan se, hvem der har lavet hvilke evalueringer. Det vil højne ærligheden i evaluerin-gerne og fjerne enhver tvivl om, at undervisere ser sig sure på en-kelte elever på grund af negative evalueringer.
Uærlige signaturer i evalueringer
DEBAT
LøfterDe århusianske fødder skal være
Danmarks bedste.
Skohornet tilbage i entréen
Flere zoneterapeuter i dit lokalområde
Tilskud til Masai-sko og lancering af kampagnen ”Walk like Jan Dyberg”
”Dette er en af de største nyskabelser i dansk politik siden Stauning. Fodlisten vil efter mine beregninger kunne vinde mindst 3,4 mandater og dermed blive tungen på vægtskålen i Århus Kommune. Også landspolitisk har listen potentialet til at slå igennem, da vælgerpotentialet for partiets program må være omkring 99,3 procent af danskerne - dvs. undtaget folk, helt uden fødder.”Roger Buch - Lektor, Ph.D., cand.scient.pol.
På fredag, når TV2 igen blænder op for Vild med Dans, bliver det uden Betinna Allers medvirken. I sidste uge blev hun stemt ud, angiveligt fordi seerne ikke ville fi nde sig i, at hun slet ikke var så dårlig til at danse igen. Ekstra Bladet havde få dage forinden afsløret, at hun engang havde fået
andre faktorer eventuelt kunne spille ind, og blandt andet forklare hvorfor Sisse Fisker ikke er røget ud endnu.
Narre-Sisse”Hun danser som en gaffelbuk”, skrev Penge & Privatøkonomi om den populære TV2-vært helt uden hensyn til, at der sidder et menneske med kød og følel-ser bag. Sisse Fiskers kollega på TV2-sporten, Jimmy Bøjgaard, er imidlertid ikke overrasket over, at Sisse stadig er med i kampen. Han mener ikke, at Ekstra Bladets afsløring har haft det store at sige i for-hold til seernes stemmer. ”Forklaringen er simpel,” fortæller ’Falkeøje’ til OBS.”Det rimer på ’fi sse’, hæh. Det sagde Fisseminister Elming på redaktionen i går”
OBS
Tekst | Lars Hjort & Eskil Jefsen og cfje online
OBSOplysning til Bunkeren om Samfundet
OBS kører denne måned ”Sav ud og gem”-tema. Alt det bedste på bagsiden er rammet ind med stiplet linje, så man let kan save det ud og give det til den man holder af. OBS – Fordi vi elsker dig.
SexSex-BrevkassenBrevkassen
Vi gentager succesen fra sidste udgave og har fundet en en ny række billeder, der tilsammen røber en berømt musikgruppe eller solist. Det er op til dig at gætte, hvilken stjerne der gemmer sig bag denne måneds rebus. Sidste måneds vinder blev Peter Christensen, 2. se-mester, der svarede: Engelbert Humperdink.
Svar på rebusen og spørgsmål til vores sexbrevkasse kan put-tes i bagsidens fi ne nye postkasse ved Illustreret Bunker-konto-ret eller mailes til adressen: b a g s i d e n @ m a i l . d j h . d k
Sav ud!
Kære OBSJeg har et problem med mit tis.Det lugter ofte af guldkorn. Hvordan kan det være?Jeg har tænkt, at jeg måske spiser for mange majs og for meget sukker, samtidig med at jeg får for lidt væske, hvilket medfører en guldkornagtig tørhed i maven. Kan det være rigtigt?Med Venlig HilsenKåre Welinder, 2. semester
Svar:Kære Kåre.Tak for dit brev. Jeg synes det er fl ot, du skriver igen.For at svare på dit spørgsmål, vil jeg starte med din mave og med en rettelse. Guldkorn er ikke, som du lader til at tro, lavet af majs, men derimod af lækre poppede ristede hvedekorn, overtrukket med hon-ning. Den tørhed, du beskriver, i dig er vel således mere hen i retning af Kellogg’s Frosties. Sidste måned rådede jeg dig til at sluge cementblanding. Siden da har en række ernæringseksperter luftet deres bekymringer ved en sådan løsning. Meget tør/hård mave skulle være en bivirkning netop heraf. Den eneste løsning er at få din kæreste til at tage et trykluftbor, og slå det itu igen i dig! Drik hende eventuelt godt fuld først. Folk siger og gør de dum-meste ting, når de er fulde, og din kæreste er næppe nogen undtagelse.
Med hensyn til dit tis må jeg være dig svar skyldig. Den eneste løsning jeg umiddelbart kan komme på, er at camoufl ere lugten på anden vis. Personligt har jeg god erfaring med både asparges og penicillin. To ingredienser som kombineret vil få dit urin til at lugte i en grad, du svært kan forestille dig nu. Guldkorn-/tis-lugten vil herefter nærmest være et ’frisk pust over landet’.
KH, og held og lykke med det, Eskil Jefsen (Amatørkok)
Lille Roger fra Benin har været igennem meget, siden vi sidst hørte fra ham. På vej til prøvetræning i fodboldklubben Ham-Kam, måtte lille Rogers fl y nødlande på Malta. Det næste fl y mod Norge gik først ugen efter, så Roger måtte, som så mange før, danse og synge for forbipasserende for at tjene til føden. Han blev opdaget af en lokal talentspejder og skal nu repræsentere Malta ved det europæiske Junior MGP med sangen »Ben’in tha house«. Big up herfra!
Sisse Fisker midt i akten
Sæt XX ved
Fodlisten
g,
Om Mette Mandrup vitterligt er et dumt svin, må stå hen i det uvisse. Lars Bjerg var i hvert fald ikke manden, der turde sige det, men på OBS undrede vi os over hans udsagn på debatsiderne. Hvis han ikke efterhånden synes, Mette er et dumt svin, hvem i alverden kan så bringe mandens pis i kog?
Vi endte ved en fejltagelse, og med hjælp fra Byens Låseservice ApS, på Lars’ kontor og snub-lede i den forbindelse over en lille sort bog. Det er således med stor stolthed i stemmen, vi i dag kan præsentere:”Lars Bjerg hemmelige top-5 over gennemført dumme svin”.
gennemført dumme svin Nr. 5: Jytte Abildstrøm
Peter Mygind = Antichrist! UTILGIVELIGT!
Nr. 4: Keld Heick
”Do you speak english?” NEJ JEG GØR EJ!!
Nr. 3: Henrik Voldborg
Højtryk. Lavtryk. HVAD SNAKKER DU OM?!!
Nr. 2: Mother Theresa
”Helgen” min bare røv.
Jeg skulle ikke have stemt blankt...
Gennemført dumme svin Det rimer på....
![actividades - gsdeducacion.comgsdeducacion.com/docs/extraescolares/actividades/moratalaz.pdf · ESO [Infantil] Por det. Por det. 35€ ESO [Cadete] Por det. Por det. 35€ (*) El](https://img.pdfslide.net/doc/110x75/5bb76be009d3f2d32a8cdd0c/actividades-eso-infantil-por-det-por-det-35-eso-cadete-por-det-por.jpg)
