campus.aams.dkcampus.aams.dk/pluginfile.php/3581/mod_data/content/2833... · Web viewNiels Frederiksen, Lab-Vent Controls Søren Thomsen, Labflex Bo Sterner, Salgschef Systemair Jesper

Thomas Stigbjerg KristensenStudienummer: A10544

December 2013 – Bachelorprojekt

Bachelorprojektet er udarbejdet af:

Thomas Stigbjerg Kristensen

Studienummer: A10544

Afleveringsdato 16. december 2013

Side 1 af 87

Optimering af

ventilatio


Projekttitel: Optimering af ventilation – Procesanlæg patologisk

afdeling

Projekttype: Bachelorprojekt

Praktikvirksomhed: Viborg Regionshospital

Uddannelse: Maskinmester

Uddannelsesinstitution: AAMS – Aarhus Maskinmesterskole

Vejleder: Brian Boe Petersen

Afleveringsdato: 16. december 2013

Omfang: 31,23 normalsider á 2400 tegn med mellemrum

Bilag: 30 sider

Udarbejdet af: Thomas Stigbjerg Kristensen

Studienummer: A10544

Forsidebilleder: http://ta-as.dk/institution/regionshospitalet-viborg/

http://www.ofir.dk/Resultat/Jobannonce.aspx?

jobId=329511133

Underskrift:

Thomas S. Kristensen

Side 2 af 87

http://www.ofir.dk/Resultat/Jobannonce.aspx?jobId=329511133

http://www.ofir.dk/Resultat/Jobannonce.aspx?jobId=329511133

http://ta-as.dk/institution/regionshospitalet-viborg/


1 Abstract

The report is written as a final bachelor project on the 6th semester at Aarhus School of

Engineering after an ended internship at Viborg Regions Hospital.

The project are based on a specific problem I encountered during my 10-week internship,

and it is intended for technical personnel with an interest in ventilation and pathological

department staff, and should be seen as a possible solution to the following problem.

This report problem deals with the ventilation system. This plant used for laboratory

ventilation of pathology department, and includes the following consumers: Fume hoods,

local exhaust ventilation and chemical cabinets. The problem today is that the use of the

system is been changed compared to what it is designed for. This gives many alarms on

the stink and chemical cabinets, which then results in insecurity among the staff who are

working with these. The reason for this is that the staff work with health harmful

substances in the fume hoods.

In addition from this problem are the following problem statement set for the report:

What technical measures / optimizations is possible to create at the

processing plant, so the requirements for personal safety is be respected and

the system can simultaneously provide the necessary airflow?

There has been found an operating situation, which will be named peak load, and

suggested solutions are designed to allow this operation condition to be met when making

technical changes to the system

There are several solutions developed for the repair of the issue at the department of

pathology.

One of the proposed solutions is to re-balance the fume hoods, to obtain a change of air

velocity in the fume hood hatch opening. This will result in a lower volume flow through the

fume hood, and overall through the plant. This velocity is only a guideline requirement of

the Labour Inspectorate. Against this background, several companies that deal with this

type of work have being contacted, to find out if it is something that could been done in

practice.

Side 3 af 87


Another suggestion is to change the volume flow of the ventilation system for process

ventilation in the laboratories. The proposed solution are made theoretically, and

calculated new operating points on a ventilator diagram as well as calculations of new

investment and operating costs.

This volume change is done by switching the AC motors that draw the ventilators around.

This replacement applies for both intake and exhaust. Possible consequences of this

change will shortly present.

A final suggestion is to examine whether there can be changed at work routines by

reviewing all fume hoods, and using Appendix 1, it can be determined whether you can

stay within the flow rates as the system can provide.

Side 4 af 87


2 Indhold1 Abstract.............................................................................................................................3

2 Indhold.............................................................................................................................. 5

3 Forord................................................................................................................................8

3.1 Rapportens formål......................................................................................................8

4 Indledning..........................................................................................................................9

5 Problemstilling.................................................................................................................10

6 Problemformulering.........................................................................................................12

7 Metode............................................................................................................................12

8 Afgrænsning....................................................................................................................14

9 Anlægs- og funktionsbeskrivelse.....................................................................................15

9.1 Beskrivelse af ventilationsanlægget..........................................................................15

9.1.1 Betjening.............................................................................................................16

9.1.2 Styring.................................................................................................................16

9.1.3 Regulering..........................................................................................................17

9.1.4 Cirkulationspumper.............................................................................................18

9.1.5 Alarmer...............................................................................................................18

9.1.6 Styring af zoner...................................................................................................20

10 Ventilationsprincip – procesventilation..........................................................................21

10.1 Stinkskabe – omslutningsprincippet........................................................................21

10.2 Punktsug – gribeprincippet......................................................................................21

10.3 Kemikalieskabe – gribeprincippet...........................................................................22

10.4 Grundventilation/fortræningsventilation...................................................................22

10.4.1 Poseindblæsning med lav impuls.....................................................................22

11 Styring og overvågning af stinkskabsventilation i laboratorierne...................................23

11.1 Programmerbart styresystem..................................................................................23

11.2 Lugecensor.............................................................................................................24

11.3 Flowføler.................................................................................................................24

11.4 Styrepanel...............................................................................................................25

11.5 PIR-censor/energy saver........................................................................................25

12 Opbygning af et ventilationsanlæg til procesventilation.................................................26

12.1 Mekanisk ventilation................................................................................................26

12.2 Stinkskab................................................................................................................27

Side 5 af 87


12.3 Placering.................................................................................................................27

12.4 Indblæsningssystem...............................................................................................27

12.5 Udsugningssystem..................................................................................................28

12.6 Recirkulation...........................................................................................................29

12.7 Varmeveksler..........................................................................................................29

12.8 Regulering og kontrol..............................................................................................30

13 Aktuel situation..............................................................................................................31

13.1 Driftsanalyse/behovsanalyse..................................................................................31

13.2 Målinger..................................................................................................................31

13.2.1 Lufthastighed....................................................................................................31

13.2.2 Luftmængde – indblæsning og udsugning........................................................32

13.2.3 Varmetrådanemometer.....................................................................................33

13.2.4 Eksterne tryktab og luftmængde på aggregatet................................................34

13.3 Usikkerheder...........................................................................................................35

14 Løsningsforslag 1..........................................................................................................36

14.1 Priser på om-indregulering......................................................................................36

14.2 Priser for sporgas måling........................................................................................37

14.3 Sporgas måling.......................................................................................................37

14.4 Anbefalinger og erfaringer.......................................................................................38

14.5 Luftmængdeberegning............................................................................................38

14.6 Vurdering.............................................................................................................44


15.1 Teori/proportionalitetslove.......................................................................................46

15.2 Aggregatet..............................................................................................................46

15.2.1 Interne tryktab......................................................................................................46

15.2.2 Eksterne tryktab...................................................................................................47

15.3 Ventilatorkarakteristik..............................................................................................48

15.3.1 Nuværende situation............................................................................................49

15.3.2 Tilstræbende situation..........................................................................................49

15.4 Effektforbrug...........................................................................................................50

15.3.1 Effektforbrug og driftsomkostninger for nuværende situation – spidsbelastning.....................................................................................................................................50

15.3.2 Effektforbrug og driftsomkostninger for tilstræbende situation – spidsbelastning.....................................................................................................................................51

Side 6 af 87


15.5 Konsekvenser.........................................................................................................52

15.6 Priser på nye komponenter til procesanlægget:......................................................53

14.6.1 Vekselstrømsmotorer........................................................................................53

15.6.2 Frekvensomformer............................................................................................53

15.6.3 Friskluftindtag...................................................................................................53

15.7 Vurdering af løsningsforslag................................................................................54


16.1 vurdering af løsningsforslag.................................................................................55

17 Konklusion.....................................................................................................................56

18 Litteraturliste..................................................................................................................58

18.1 Bøger......................................................................................................................58

18.2 Internet....................................................................................................................59

18.3 Figurer.....................................................................................................................60

Bilag 1 (1 side) – Aktuel situation – Driftsanalyse..............................................................61

Bilag 2 (11 sider) – Aktuel situation – Målinger..................................................................62

Bilag 3 (5 sider) – Løsningsforslag 1..................................................................................73

Bilag 4 (1 side) – eksisterende frekvensomformere ..........................................................78

Bilag 5 (6 sider) – Løsningsforslag 2 - punkt 1 ventilatorkarakterstik.................................79

Bilag 6 (6 sider) – løsningsforslag 2 - punkt 2 ventilatorkarakterstik..................................85

Bilag 7 - Ventilatorkarakterstik – Nuværende og tilstræbende situation.............................91

Side 7 af 87


3 ForordDenne rapport, er skrevet som mit afsluttende bachelorprojekt som maskinmester på 6.

semester på Aarhus Maskinmesterskole i forbindelse med et 10 ugers praktikophold på

Viborg Regionshospital. Rapporten tager udgangspunkt i en konkret problemstilling, der

har relation og relevans for maskinmesterfaget.

Denne rapport henvender sig primært til hospitalets tekniske personale med viden og

interesse for ventilation og indeklima, samt de ansatte på patologisk afdeling. Projektet

skal ses som et forslag til løsning af det opståede problem omkring procesventilationen på

patologisk afdelings laboratorier.

Projektet er udarbejdet på Viborg Regionshospital, patologisk afdeling.

En stor tak skal lyde til følgende personer for hjælp til at finde nyttig information og

tegninger over anlægget så det har været muligt at udarbejde denne rapport:

Daniel Andersen, Maskinmester Viborg Regionshospital

Mogens Nielsen, Elektriker Viborg Regionshospital

Bjarne Vinther, CTS-mand Viborg Regionshospital

Niels Frederiksen, Lab-Vent Controls

Søren Thomsen, Labflex

Bo Sterner, Salgschef Systemair

Jesper Larsen, Projektleder Fyns Indeklima Tekniq

3.1 Rapportens formål ”Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og

gennemførelse af et projekt.

Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder

og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i

forhold til professionen som maskinmester.

Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal

gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt

Side 8 af 87


indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og

udvikling.1

4 Indledning Hospitalsenhed Midt blev dannet den 1. april 2011. Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg

Skive og Hammel blev dengang samlet i én organisation med fælles hospitalsledelse.

Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. De

fire hospitaler i Hospitalsenhed Midt beskæftiger tilsammen ca. 4.300 medarbejdere

behandler årligt flere end 372.000 ambulante patienter og udskriver flere end 45.000

patienter efter indlæggelse.2

Patologisk afdeling på Viborg regionshospital beskæftiger sig med undersøgelser af

vævsprøver og celleprøver direkte og i mikroskop, for at afgøre om vævet er raskt eller

sygt. Hvis det viser sig at være sygt, undersøges der hvilken sygdom der er tale om. På

denne måde kan en behandling af patienten besluttes mellem patologerne og afdelingen

hvor patienten er indlagt på. Og ydermere bestemmes hvilken kontrol der er bedst for

patienten.

Patologerne undersøger både prøver fra hospitaler, praktiserende læger og tandlæger.

Afdelingen undersøger også celleprøver fra den forebyggende folkeundersøgelse for

livmoderhalskræft, samt udfører obduktioner.

Undersøgelser der omhandler blodsygdomme og fosterobduktioner er en undtagelse.

Disse foretages på patologisk institut på Universitetshospitalet i Aarhus.

Spørgsmål vedrørende resultater på undersøgelser foregår ikke mellem patologisk

afdeling og patienten, men igennem den hospitalsafdeling, praktiserende læge eller

tandlæge der har foretaget prøven.3

1 Link 12 Link 23 Link 3

Side 9 af 87


5 ProblemstillingI december 2011 stod patologisk afdelings nye lokaler klar. Disse lokaler består af 2

etager, (1. og 2. sal). Ydermere består tilbygningen også af en tagetage, denne er kun

brugt og anvendt som teknikrum til ventilationsanlæggene for henholdsvis komfort- og

procesventilation og andet tekniks udstyr, såsom legionella filtre til brugsvandsforsyningen,

osmoseanlæg, elektriske tavler til solcelleanlæg, CTS tavler, samt tavler til ventilationen,

elevatorstyring osv.

Tilbygningen er bygget ovenpå teknisk afdeling, med dertilhørende kælder. Disse lokaler

var eksisterende før tilbygningen.

Med tilbygningen skulle der nyt komfortventilationsanlæg op, som skulle dække behovet

for alle etagerne. Herunder kontorer, toiletter, personalestuer, konferencerum osv. Der er

også sat et procesanlæg op. Dette er kun til 2. sal hvor patologerne har deres daglige

arbejdsgang i laboratorier. Dette anlæg opererer over 21 stinkskabe, 3 styks punktsug,

samt et x antal skabe med konstant udsugning, da der i disse opbevares kemikalier i form

af formalin, eddikesyre, sprit m.m.

I de rum der har funktion som laboratorie er det procesanlægget der bidrager til

komfortventilationen.

Patologisk afdelings personale har siden tilbygningen stod færdig, ytret utilfredshed med

indeklimaet. I nogle tilfælde klages der over, at der enten er for varmt eller også for koldt.

Andre klager går på, at der føles kulde og træk fra ventilationen. Dette gælder både for

komfortventilationen og procesventilationen. Andre klager går på, at når flere stinkskabe er

i brug kommer der en akustisk og en optisk alarm, som er en indikation på at der ikke er

den nødvendige volumenstrøm til rådighed igennem stinkskabene. Dette bevirker at de

ansatte der arbejder ved stinkskabene føler sig utrygge, da stinkskabene ikke så ikke vil

yde den mest optimale og effektive personbeskyttelse. Disse alarmer kommer ligeledes på

kemikalieskabene i forbindelse med stor belastning af procesanlægget.

Personalet på teknisk afdeling fortæller at procesanlægget er underdimensioneret til de

behov de har i dag på patologisk afdeling og, at de to anlæg kører op imod hinanden. Når

stinkskabene åbnes, ændres procesindblæsningen markant. Man kan høre anlægget stå

og banke, ligesom en turbolader der staller.

Side 10 af 87


Dem der sidder og arbejder i rum 219-220 der i daglig tale kaldes Histologisk Lab, føler

ubehag i form af træk og kulde, og det går dem meget på og forstyrre deres daglige

arbejde. Grunden til dette problem er placeringen af poser hvor erstatningsluften kommer

fra. Der er placeret tre poser lige ved siden af hinanden, og lige under er der placeret seks

arbejdspladser, hvor stille sidende arbejde finder sted. Da der arbejdes med vævsprøver

med dimensioner på under 1mm, er trækket også et stort problem for dette. Disse

arbejdspladser burde være placeret andet steds, evt. et sted hvor komfortanlægget

opererer så man ikke bliver udsat for de trækgener erstatningsluften giver.

Så noget tyder på at anlægget er dimensioneret forkert. Hvor i fejlen ligger er der delte

meninger om. Men de fleste går på, at det er under projekteringsfasen fejlen er opstået.

Der er fra patologernes side fx blevet godkendt, at der kun måtte benyttes 3 stinkskabe ad

gangen i det store laboratorierum, da anlægget størrelse og behov skulle dimensioneres.

Der bruges måske nogle dage op til 6 stinkskabe, da der af og til også er studerende der

benytter stinkskabene. De optager som regel 2-3 stinkskabe, men det faste personale skal

også have nogle til rådighed.

Problemerne med ventilationen giver personalet anledning til utryghed omkring

personsikkerhed, da der under meget belastning af anlægget opstår alarmer på både

stinkskabe og kemikalieskabe, grundet manglede luftmængde. Så der skal udarbejdes en

løsning der forhindrer disse gener og denne utryghed.

Under mit arbejde med projektet, er jeg stødt ind i en mulighed hvori fejlen kunne ligge.

Der er under projekteringen af anlægget ikke taget højde for, at disse stinkskabe også har

et minimum luftforbrug, da de aldrig er lukket mere end med en åbning på 10 cm.

Rapporten vil tage udgangspunkt i det eksisterende procesanlæg, og undersøge hvad der

kan laves af tekniske ændringer, så dette lever op til brugernes behov.

Der er dage hvor der er overtryk/undertryk der er generende, dørene er svære at åbne og

lukke.

Side 11 af 87


6 ProblemformuleringHvilke tekniske tiltag/optimeringer kan der laves på procesanlægget, så kravene for

personsikkerhed overholdes og anlægget samtidig kan yde den nødvendige

volumenstrøm?

7 MetodeSom en indledning til rapporten vil anlægs- og funktionsopbygning blive beskrevet for at

opnå en forståelse for, hvordan dette virker og har indflydelse på brugernes daglige

arbejdsgang med anlægget. Til dette er der anvendt tilgængeligt data, egne observationer

samt viden fra driftspersonale med kendskab til anlægget.

Dernæst følger kapitler omkring opbygning af et ventilationsanlæg der skal benyttes til

stinkskabe, samt hvordan styringen til dette virker. Dette er for at give en uvidende læser

et indblik i hvad teknik der er bag.

Derefter følger der et kapitel over den aktuelle situation på afdelingen, og her vil en

spidsbelastningen under en arbejdsdag blive fundet, og der ud fra følger mulige

løsningsforslag der er forslag til hvordan denne spidsbelastning kan opfyldes ved at lave

tekniske ændringer på ventilationssystemet.

Til besvarelse af problemformuleringen, er der taget kontakt til leverandør af anlægget,

herunder også stinkskabene og indhentet brugbar information, så det har været muligt at

få klarlagt hvilke tiltag der kunne gøres for at optimere på anlægget, så det kan opfylde

brugen af dette. Andre relevante firmaers viden omkring problemstillingen er også

indhentet, for at oplysninger kan blive bekræftet og løbende konkludere om de er valide.

Der vil samtidigt også blive sparret med ansatte på teknisk afdeling med de rette

kompetencer inden for området og i det omfang det er muligt.

Der vil blive foretaget en analyse af driften af anlægget. Det tiltænkes at det aktuelle

forbrugsmønster skal kortlægges og en spidsbelastning vil blive fundet, og ud fra denne

spidsbelastning udarbejde løsningsforslag der gør det muligt, at anlægget kan opfylde

behovet for denne belastning.

Side 12 af 87


Der er blevet formidlet kontakt til forskellige leverandører for indhentning af priser på

komponentændringer. Dette tiltag gør det muligt for den økonomiansvarlige at danne sig et

overblik på økonomien og investeringen på hvert enkelte løsningsforlag. Så på denne

baggrund vil der blive foretaget et økonomisk overslag over drift- og

investeringsomkostninger der er forbundet med de forskellige teoretiske løsningsforlag.

Samt udregninger på de nye driftsomkostninger under spidsbelastning.

Som anvendt litteratur til udarbejdelse af denne rapport er primært bøgerne Danvak –

ventilationsteknik og grundbog, samt bogen ventilations ståbi blevet anvendt. Disse vil

danne baggrund for valgte målemetoder, ventilationsteori, krav og vejledninger. Ligeledes

er relevante artikler og internetsøgning anvendt.

Danvak er et fagligt netværk for professionelle der arbejder med indeklima, komfort og

energi. De arbejder for at højne medlemmernes kompetenceniveau gennem

erfaringsudveksling, møder kurser, konferencer og faglitteratur. Bøgerne er på denne

bagrund fundet valide, grundet deres formål som lærebøger på læreranstalter og

ingeniørskoler, Danvak´s kurser samt som en opslagsbog for alle der arbejder i

ventilationsbranchen.4

Ligeledes er bøgerne Ventilations Ståbi og Håndbog i procesventilation fundet valide,

grundet bøgernes forfatters virke hos Danvak som underviser på deres kurser.

4 Link 4

Side 13 af 87


8 Afgrænsning Jeg vil kun arbejde med løsningsforslag og eventuelle ændringer der vedrører

procesanlægget, da det gennem interviews blandt teknisk afdelings personale der i deres

dagligdag har relation til ventilationsanlæggene, kun er procesanlægget der skaber

problemer, og ikke lever op til brugernes brug og forventning af anlægget. Men samtidigt

går det ud over komfortanlægget, da disse arbejder mod hinanden. Så en brugbar løsning

på procesanlægget vil betyde, at komfortanlægget får mere optimale arbejdsbetingelser og

får mulighed for at leve op til krav og forventninger der stilles til dette.

Løsningsforslag tager udgangspunkt i det eksisterende anlæg, og hvilke tekniske

ændringer der kan udføres, sådan at anlægget opfylder brugen af den fundne

spidsbelastning. Jeg vil kun tage højde for hvordan der kan opnås større luftmængder til

systemet, og der vil på denne baggrund kun blive set på ændring af

vekselstrømsmotorerne der driver henholdsvis udsugning- og indsugningsventilatorer. Til

disse ændringer vil der blive beregnet på nye driftsomkostninger samt udgifter for

etablering af nye komponenter.

Til driftsomkostningerne vil der kun være beregninger perioden hvor spidsbelastningen

opstår.

Øvrige komponenter som: varmeflade, køleflade, væskekoblet batteri til varme

genindvending og kanalsystemet vil ikke blive behandlet i denne rapport. Det skal dog

siges at disse komponenter vil få en indflydelse pga. af de ændrede luftmængder og en

kort beskrivelse af mulige konsekvenser for disse vil blive præsenteret i rapporten.

Side 14 af 87


9 Anlægs- og funktionsbeskrivelse5

I dette afsnit vil det blive gennemgået og beskrevet, hvordan ventilationsanlægget til

laboratorierne på Patologisk afdeling er opbygget samt hvordan dette virker. Dette er for at

kunne danne et billede af funktionen og opbygningen af dette.

9.1 Beskrivelse af ventilationsanlægget

Ventilationsanlægget til procesventilationen, er leveret som et modul opbygget aggregat af

firmaet System air der holder til i Hasselager ved Aarhus. Aggregatet består af følgende

komponenter: spjæld for både ind- og udsugning, inspektionsdele fordelt ud på forskellige

steder af aggregatet så det er muligt at tilse og lave vedligeholdelse på anlægget, filter –

for både ind- og udsugning, væskekoblet varmeveksler, twin kammer ventilatorer for både

ind- og udsugning med dertilhørende vekselstrømsmotorer. Disse er koblet direkte på

ventilatorer så de kører uden remtræk og er frekvensstyrede, varmebatteri/varmeflade,

kølebatteri/køleflade.

Anlægget kører med varierende luftmængde (VAV, variable air volume), bestemt af brugen

af de tilsluttede udluftningssteder som er rumudsugning, stinkskabe, punktsug og

kemikalieskabe.

For at kunne opretholde et konstant tryk i ventilationskanalerne til og fra rummene, er

udsugnings- og indblæsningsventilatorerne frekvensstyret. Indblæsnings- og

udsugningstrykket reguleres via trykmålinger placeret ved aggregatet.

5 CTS-brugerflade, samt forklaring fra Viborg Regionshospitals CTS mand.

Side 15 af 87


Figur 1 – Billede fra CTS brugerflade af ventilationsanlæg VS1005-VE02 (Procesanlæg)

Ventilationsanlægget er placeret i det der i daglig tale blandt de ansatte kaldes bygning 10.

Det opererer kun på 4 etage, zonestyring for laboratorium med dertilhørende stinkskabe,

kemikalieskabe og punktsug samt grundventilation.

9.1.1 Betjening

Anlægget betjenes via en omskifter i en tavlelåge placeret på tagetagen hvor anlægget

også er installeret, og på CTS brugerfladen kan ændringer af set-punkter foretages, samt

justeringer af tidsprogrammer.

9.1.2 Styring

Omskifter

Anlæggets driftsform vælges på omskifter med stillingerne:

0: STOP Betyder at anlægget er stoppet og at det ikke kan startes fra CTS

brugerfladen.

1: AUTO Viser at anlægget startes og stoppes via tidsprogram der er bestemt på CTS

brugerfladen. Set punkter der er vedtaget er de gældende styringsparametre.

2: KONST. Dette vil sige, at anlægget kører konstant, og uret har ingen betydning for

dette.

Ovennævnte er gældende, såfremt det ikke strider imod anlæggets øvrige

sikkerhedsfunktioner. (Fx ved brand, frost, aktiveret nødstop).

Er omskifter ikke i stilling ”AUTO”, afgives alarm over CTS-anlægget.

Side 16 af 87


Start

Ved start af procesanlægget, er der følgende opstartsprocedurer:

1. Spjældmotor åbner friskluft (SM11) - og afkastspjæld (SM21).

2. Div. reguleringer frigives. (Efter en given tid som er for at sikre, at spjæld er helt

åbne inden anlægget er i drift).

3. Pumper starter efter behov, og her menes der cirkulationspumper. Såsom til

varmefladen, køleflade og det væskekoblede batteri.

4. Ventilatorer startes.

Stop

Når anlægget er stoppet, er ventilatorer og pumper standset, samt ventilmotorer og spjæld

(SM11 og SM21) er lukket, såfremt det ikke strider mod anlæggets øvrige

sikkerhedsfunktioner.

Ventiler og pumper bør motioneres ugentligt som en del af vedligeholdelse af anlægget.

9.1.3 Regulering

Temperatur fra rummene

Udsugningstemperatur reguleres i forhold til indstillet ønskeværdi – den grønne værdi -

(xx) °C.

Er målt mindre end ønsket udsugningstemperatur, hæves beregnet ønskeværdi – den lilla

værdi - for indblæsningstemperatur, fra minimum (yy) °C mod maksimum (zz) °C.

Hvis afvigelse mellem målt og ønsket rumtemperatur, er mere end (5) °C, afgives alarm

med tidsforsinkelse.

Temperatur - Indblæsning

Indblæsningstemperatur reguleres i forhold til beregnet ønskeværdi (yy-zz) °C.

Er målt mindre end ønsket indblæsningstemperatur, lukkes og åbnes i serie, for

henholdsvis køleventil, genvindingspumpen og varmeventil.

Hvis afvigelse mellem målt og ønsket indblæsningstemperatur, er mere end (5) °C, afgives

alarm med tidsforsinkelse.

Tryk – Indblæsning

Tryk i indblæsningskanal reguleres i forhold til indstillet ønskeværdi 460 Pa, og bør ikke

Side 17 af 87


ændres efter indregulering af anlæg.

Er der målt et mindre tryk end den indstillede værdi, øges ventilatorhastighed mod

maksimum.

Hvis afvigelse mellem målt og ønsket tryk, er mere end 20 Pa, afgives alarm med

tidsforsinkelse.

Minimum og maksimum ventilatorhastighed indstilles på frekvensomformer.

Tryk – Udsugning

Tryk i udsugningskanal reguleres i forhold til indstillet ønskeværdi 330 Pa, og bør ikke

ændres efter indregulering af anlæg.

Er der ligeledes målt et mindre end ønsket tryk, øges ventilatorhastighed mod maksimum.

Hvis afvigelse mellem målt og ønsket tryk, er mere end 20 Pa, afgives alarm med

tidsforsinkelse.

Minimum og maksimum ventilatorhastighed indstilles på frekvensomformer.

9.1.4 Cirkulationspumper

Cirkulationspumpe - Varmeflade

Cirkulationspumpen starter, når der er varmebehov.

Når varmefladens motorventil er lukket, eller udetemperatur er over 20 °C stopper

cirkulationspumpen med et efterløb på 5 minutter.

Når udetemperatur er under 3 °C, eller ved frost, kører cirkulationspumpen konstant med

100% varme.

Cirkulationspumpe - køleflade

Starter, når der er kølebehov. Ventilen vil åbne, og cirkulationspumpen er hele tiden i drift,

da den er placeret i et eksternt køleanlæg.

Cirkulationspumpen starter, når der er kølebehov.

9.1.5 Alarmer

Frost

Hvis temperatur ved frosttermostat underskrider indstillet værdi, afgives alarm med

tidsforsinkelse.

Side 18 af 87


Ved frost stoppes anlæg, og varmefladens motorventil åbnes 100 %.

Anlæg genstarter automatisk, når temperatur ved frosttermostat overskrider indstillet

værdi. Denne funktion er for at sikre, at varmeveksleren ikke frostsprænger.

Brand

Hvis temperatur ved brandtermostater i indblæsnings- og udsugningskanal overskrider

indstillet værdi (indblæsning: 70 °C, udsugning: 40 °C), stoppes anlæg, og der afgives

alarm. Brandtermostater skal nulstilles manuelt, inden fornyet opstart kan finde sted.

Flowvagt

Tilbagemelding om ventilationssvigt udføres via differenspressostat. Der afgives alarm

med tidsforsinkelse, hvis der er en afvigelse mellem driftskrav og tilbagemelding. Afvigelse

kan ske som følge af en termisk fejl, hvis kilerem hopper af eller der af en anden årsag

ikke er det fornødne luft flow.

Filtervagt

Hvis differenstryk over filter i indblæsnings-/ og udsugningskanal overskrider indstillet

værdi i mere end 10 minutter afgives alarm, der indikerer, at det pågældende filter er

snavset og skal skiftes.

Side 19 af 87


9.1.6 Styring af zoner

Der reguleres på zonen, når ventilationsanlægget er i drift.

Temperatur – Rum

Det burde virke sådan at temperaturen i rum reguleres i forhold til indstillet ønskeværdi

(xx) °C6.

Hvis der måles større end ønsket temperatur, burde der ske en øgning af åbningen af

zone indblæsningsspjældet i det pågældende rum mod maksimum.

Hvis temperaturen i rum er større end (yy) °C, afgives alarm med tidsforsinkelse.

Under mit arbejde og studering af CTS anlægget og dets virkemåde med hospitalets CTS

ansvarlige, konstaterede jeg at denne funktion med regulering af rum og zoner ikke var til

sat i funktion, hvilket både undrede mig og teknikeren på stedet der har deres daglige

gang med ventilationsanlægget.

Dette satte straks en undersøgelse i gang blandt eksterne teknikere for at høre hvorfor det

var lavet sådan.

Denne fejl kan være en af årsagerne til at der klages over dage hvor der er koldt og andre

dage varmt.

6 Under mit arbejde og studering af CTS anlægget og dets virkemåde, konstaterede jeg at denne funktion ikke var til stede, hvilket både undrede mig og de teknikere på stedet der har deres daglige gang med ventilationsanlægget.

Side 20 af 87


10 Ventilationsprincip – procesventilation Der findes flere forskellige metoder der kan anvendes til procesventilation. Nedenunder er

beskrevet de tre typer der er blevet anvendt på Patologisk afdeling. De tre principper vil

blive præsenteret nedenfor samt hvordan grundventilationen virker og hvordan

erstatningsluften bliver tilført.

10.1 Stinkskabe – omslutningsprincippet På patologisk afdeling er det de 21 stinkskabe, der er den største forbruger på

procesanlægget.

Når det af hensyn til processen og arbejdet med dette ikke er muligt at udføre en total

indkapsling, kan denne arbejdsproces indkapsles delvist, som tilfældet er på patologisk

afdeling. Dette betyder at én af de seks sider i denne indkapsling er helt eller delvist åben.

Stinkskabe er af sådan en type ventilationsprincip, hvor den side der har front mod

medarbejderen der arbejder med stinkskabet kan justeres i højden. Der opretholdes en

konstant hastighed i åbningen uanset lugens position og dermed det areal som er

bestemmende for den samlede volumenstrøm gennem skabet, så forureningen ikke

slipper ud men i stedet bliver suget ud med udsugningen. Dette sker med automatik, der

regulerer den udsugede luftmængde ved hjælp af en registrering af lugens position.

Det er vigtigt for effektiviteten af stinkskabet, at udsugningen er udformet så der bliver

skabt en ensartet lufthastighed over hele lugens åbne areal. Ydermere er det vigtig at

kanterne i stinkskabets åbning er udformet så forureningen holdes inden i indkapslingen. 7

10.2 Punktsug – gribeprincippet På Patologisk afdeling er der tre styks punktudsug. Disse er alle placeret i rum 211 der i

daglig tale kaldes prøvemodtagelsen. Her har de til opgave at fjerne gasser/dampe fra

kasser hvor der er sundhedsskadelige kemikalier i, når disse kommer og skal sendes

afsted med indhold der er eller skal undersøges.

De tre punktsug arme er forsynet med et on/off spjæld, der gør det muligt for brugeren at

tænde dem når det er nødvendigt og så de kun er i drift når der er behov for dem.8

7 Hvenegaard, Claus M., 2007, Den lille blå om ventilation, Side 228 Hvenegaard, Claus M., 2007, Den lille blå om ventilation, Side 23-24

Side 21 af 87


10.3 Kemikalieskabe – gribeprincippet I forbindelse med stinkskabene på Patologisk afdeling, hvor der bliver anvendt kemikalier i

flasker og lignende, er der etableret kemikalieskabe til opbevaring af disse. Under

opbevaringen er der låg på flaskerne så de ikke står og afgiver dampe, men for en

sikkerhedsskyld er de placeret i skabe med sug.

Kemikalieskabene er ikke sammensat med stinkskabet, men står placeret i siderne af

rummene hvori stinkskabene er placeret. Disse skabe er forsynet med konstant udsugning

24 timer i døgnet året rundt, ligeledes for at fjerne giftige gasser og dampe.9

10.4 Grundventilation/fortræningsventilation I laboratorierne hvor der er installerede stinkskabe, er der også en grundventilation, hvis

opgave er at sikre et godt indeklima for afdelingens personale der har deres daglige gang i

laboratorierne. Denne grundventilation kommer også fra procesanlægget og virker sådan,

at hvis et eller flere stinkskabe åbnes, går udsugningsspjældet mod minimum. Dette sker

per automatik, da der sidder en styring hvor spjæld fra indsugning, udsugning på stinkskab

samt rum udsugningsarmaturet hvor alle er koblet sammen for at sikre at rummet er i

balance.

10.4.1 Poseindblæsning med lav impuls

I laboratoriernes lokaler hvor der er behov for en stor luftmængde i form af erstatningsluft,

som det er tilfældet i de rum hvor der er installeret stinkskabe, punktsug og

kemikalieskabe, kan det være meget vanskeligt at undgå trækgener.

Denne følelse af træk skyldes en kombination af hastigheden på den indblæste luft og

dennes temperatur, samt af luftens turbulens.

Disse trækproblemer kan afhjælpes ved at installere poser af fx tekstil som det er gjort på

alle afdelingens indblæsningssteder.10

9 Hvenegaard, Claus M., 2007, Den lille blå om ventilation, Side 23-2410Stampe, Ole B, Danvak – Ventilationsteknik, side 103-106

Side 22 af 87

Figur 2 – Elektronikboks


11 Styring og overvågning af stinkskabsventilation i laboratorierne

Dette afsnit vil starte med en kort forklaring af, hvordan indreguleringen er foregået.

Derefter vil styringen af stinkskabene blive præsenteret, og installerede komponenter og

deres funktion og virkemåde vil blive beskrevet. Til hjælp er Lab-Vent Controls blevet brugt

som sparingspartner og informationsgiver, da de er leverandører af styresystemet og

komponenterne bag.

Der har i forbindelse med studeringen af dette, været arrangeret et møde med Niels fra

Labvent Controls, hvor det blev fortalt at det ikke er muligt for dem at indregulere anlægget

mere end det er nu. Der mangler simpelthen indblæsningsluft for at flere skabe kan være i

drift samtidig uden at give anledning til alarmer pga. manglende volumenstrøm.

Når denne luft er tilstede kan anlægge indreguleres igen, her menes der i de forskellige

rum med indblæsningsposerne, rum udsugningen samt udsugningen fra stinkskabene.

Dette skal ske med en computer som kobles til stinkskabets styringsboks. Herfra kan man

så indregulere og indstille parametre når stinkskabet er henholdsvis helt åben og lukket.

Det har ikke været muligt at få en dybere forklaring af denne arbejdsproces, da systemet

er opfundet og udviklet af Lab Vent Controls, og de har ikke ønsket at fortælle mere pga.

fabrikshemmeligheder som de siger.

Selvom der sker en ændring af flow og tryk i indblæsningskanalen, vil dette ikke få

indflydelse på den nuværende indregulering. Disse spjæld vil enten åbne eller lukke mere

i, afhængig af om tryk og flow stiger eller falder.

11.1 Programmerbart styresystemLab-Vent Controls har selv udviklet et styresystem til

styring af stinkskabene samt den indblæste

erstatningsluft. Styresystemet er et trinløst styresystem

opbygget omkring Intel’s single chip micro-processor.

Dette giver systemet en stor fleksibilitet med mulighed

for individuelle tilpasninger til alle laboratorieforhold.

Side 23 af 87

Figur 4 – Flowføler


Et af systemets fordele er registreringen af stinkskabets luges position via et

præcisionspotentiometer koblet til luge eller kontravægt.

Styresystemet registrerer lugens position og regulerer den indadgående volumenstrøm,

således at der opretholdes en konstant lufthastighed i lugeåbningen. Til styresystemet kan

der tilsluttes PIR- eller personsensor, som reducerer lufthastigheden, når stinkskabet ikke

er i brug. Og derved minimere energiforbruget på anlægget.

Som kontrolfunktion måler styresystemet konstant luftmængden ved hjælp af en føler, som

er placeret i toppen af stinkskabet. Føleren måler konstant lufthastigheden og regulerer

luftmængden, således at lufthastigheden i lugeåbningen fastholdes til den ønskede værdi.

Styresystemet kan samtidig styre indblæsningen af erstatningsluft og rumventilation i

laboratoriet, så der opretholdes en konstant luftbalance. 11

11.2 LugecensorLugecensoren er placeret i toppen af stinkskabet. Dens funktion er at

registrere lugens position, og videresende denne position til

elektronikboksen i form af et elektrisk signal. Dette er for at sikre en

hurtig justering af luften, så lufthastigheden er konstant lugeåbningen

uanset positionen af denne.

Censoren er konstrueret som en fjedertromle med en wire, der er

fastgjort direkte på stinkskabets hejseluge. 12

11.3 FlowfølerFlowfølerens funktion er at overvåge luftmængden i stinkskabet. Den

registrerer den statiske trykforskel mellem rummet og skabets indre

ved at måle hastigheden på den luft der bliver suget gennem

lugeåbningen og gennem et lille rør placeret inde i skabet. Da man

siger, at åbningens tryktabsfaktor er næsten konstant (denne er

afhængig af åbningens geometriske udformning) vil den målte værdi i

følerrøret, uanset lugens stilling, kunne omsættes til en bestemt lufthastighed i gennem

11 Link 512 Stampe, Ole B., Danvak – Ventilationsteknik, side 261-264

Side 24 af 87

Figur 3 – Lugesencor

Figur 5 - Styrepanel

Figur 6 - typen af PIR-censor


lugeåbningen. Ved hjælp af en hastighedsmåling, modtager styresystemet information om

den aktuelle luftmængde, som sammenlignes med den aktuelle lugeåbning. Hvis der ikke

er korrekt volumenstrøm til rådighed, aktiveres en alarm på styrepanelet. Denne alarm

består af en lysende diode, samt en akustisk lyd.

Føleren måler konstant lufthastigheden og regulerer luftmængden, således at

lufthastigheden konstant er 0,5 m/s i lugeåbningen. Denne hastighed er en anbefaling fra

Arbejdstilsynet. 13

11.4 StyrepanelStyrepanelet er placeret på stinkskabets ene side, og har følgende funktioner:

Ved tryk på drift, startes/stoppes stinkskabet og lysdioden lyser ved drift.

Ved tryk på max, aktiveres ventilationen af det aktuelle stinkskab til

maksimal udsugning. Lysdioden vil lyse, samt en akustiks alarm vil

forekomme. Dette er uanset lugens position. Trykkes der på max én gang

til, vil stinkskabet vende tilbage til normals.

Alarmdioden vil blinke og der vil forekomme en akustiks alarm, når

stinkskabets styresystem registrerer for lidt volumengennemstrømning

eller for stor en åbning af lugen (dette afhænger af hvad skabet er

indreguleret efter). Den akustiske alarm kan afstilles ved tryk på

alarmknappen, mens lysdioden stadig vil blinke.

11.5 PIR-censor/energy saverStinkskabene er udstyret med et automatisk lugelukningssystem, der

ligeledes er udviklet af Lab Vent Controls. Formålet er er at spare energi,

når der ikke er aktivitet foran et stinkskab. Det virker således, at der er

placeret en PIR-censor på skabet, og når der ikke har været aktivitet foran

skabet i en indstillet tid, vil stinkskabets luge automatisk lukke mod

minimum. Til at sikre at ting i skabet ikke bliver beskadiget under lukning, er

der i systemet indbygget en følingsmekanisme der registrerer hvis lugen

møder modstand, som så bevirker at lukningen stopper.14

13 Stampe, Ole B., Danvak – Ventilationsteknik, side 261-26414 Link 6

Side 25 af 87


12 Opbygning af et ventilationsanlæg til procesventilation15

I dette afsnit vil det blive beskrevet hvordan et stinkskab virker og hvad det kræver af

systemopbygning, og hvilke vejledninger og krav der anbefales at følge, så sikkerhed og

drift er i top. Dette er for at give læseren en ide om hvad der står bag anlægget for at drive

ventilationen på patologisk afdeling.

12.1 Mekanisk ventilationMekanisk ventilation er luftudskiftning, som etableres ved hjælp af mekaniske

hjælpemidler, såsom ventilatorer og ventilationsanlæg. Denne ventilation skal etableres

således, at der er balance imellem udsugede og indblæste luftmængder.

På Patologisk afdeling hvor der bliver arbejdet med sundhedsskadelige stoffer, bør der

udsuges lidt mere luft end hvad der blæses ind, hvilket så vil resultere i, at der opstår et

mindre undertryk i det pågældende rum. Denne effekt vil bevirke, at de skadelige stoffer

ikke kan slippe ud af rummet og sprede sig til omkringliggende rum, og der er større

chance for, at det er stinkskabet der får lov at udsuge disse. Dette er for sikre

personbeskyttelse.

Der findes forskellige former for mekanisk ventilation. Komfortventilation og

procesventilation. Disse to former for ventilation kan også være kombineret i samme

lokale.

Ved komfortventilation tilføres hele rummet frisk luft, og der sker en udsugning af luften

gennem udsugningsarmaturer eller riste der enten kan være placeret i loftet eller væggen.

Denne ventilationsform anvendes til at sikre et luftskifte, så der opstår et bedst muligt

atmosfærisk indeklima for de personer der opholder sig i det pågældende rum.

Procesventilation har til opgave at fjerne forurenet luft som kan være person- og

sundhedsskadeligt. Denne luft kan fjernes fra stinkskabe, punktsug og kemikalieskabe,

som også er de tre typer der bliver brugt på Patologisk afdeling.

For både komfort- og procesventilation gælder det, at ventilationen skal være i balance for

at fungere mest optimalt. 16

15 Industriens branchemiljøråd, Stinkskabe – Vejledning om arbejde i stinkskabe16 Byggedirektoratet, Vejledning om procesventilation på universiteter og højere læreanstalter, side 6

Side 26 af 87


12.2 StinkskabEt stinkskab kan som tidligere beskrevet defineres som et delvis lukket arbejdsområde,

hvor det er muligt at minimere spredning af farlige stoffer der bliver anvendt til arbejdet i

skabet og forhindre at disse slipper ud til omgivelserne, og personalet der arbejder ved

stinkskabe er derfor godt beskyttet. Det er afgørende for stinkskabets effektivitet, at

ventilationssystemet – udsugning og indblæsning – er dimensioneret og udført korrekt så

der ikke opstår et forkert strømningsbillede i og omkring skabet. Da dette ellers kan give

anledning til utryghed for brugeren af skabet.

Stinkskabene på Patologisk afdeling anvendes da der i disse bliver udført arbejde der

indebære processer, hvor der er risiko for udslip af farlige og sundhedsskadelige stoffer i

gasform.

Stinkskabe er indrettet således, at operatøren gennem en luge kan arbejde med stofferne,

og ved hjælp af udsugningen sikres mod, at giftige gasser eller dampe fra disse stoffer

kommer i nærheden af dennes åndedrætszonen.

12.3 PlaceringDer skal tages hensyn til ganglinjer og flugtveje når et stinkskab skal placeres. Der skal

ved placeringen også tages hensyn til, at der er så få forstyrrelser fra omgivelserne som

muligt. Ydermere bør luftens strømningsbillede omkring stinkskabet være så roligt som

muligt. Utilsigtede tværstrømme forårsaget af åbne eller utætte døre, apparatur, maskiner

og forbipasserende, bør kontrolleres om det kan undgås, da disse kan forårsage

luftstrømme, der kan være ødelæggende og forhindre den ønskede virkning og effektivitet

af stinkskabet. 17

12.4 IndblæsningssystemDen indblæste ventilationsluft (erstatningsluft) skal som sagt tidligere, være i balance med

udsugningsluften fra stinkskabet. Det vil sige at den mængde der bliver blæst ind i lokalet,

har samme størrelse som den luft der bliver suget ud. Dog er det som sagt at foretrække

et minimalt undertryk i laboratoriet på omkring 10Pa18, da dette vil forhindre giftige og

skadelige dampe i at slippe ud til omgivelserne og omkringliggende områder.

17 Sørensen, Henning Hørup, 1998, Håndbog i industri ventilation, side 16518 Tommelfingerregel fra Viborg Regionshospital – det har ikke været muligt at kunne finde dokumentation for denne påstand.

Side 27 af 87


Erstatningsluften skal tilføres på en sådan måde, at den ikke virker forstyrrende på

stinkskabets gribefelt, som er det område foran stinkskabets lugeåbning hvor operatøren

af stinkskabet befinder sig.

Luften der bliver indblæst, skal være frisk og have en passende temperatur, og må ikke

give anledning til træk- og kuldegener. Ifølge Arbejdstilsynet er frisk luft den bedst mulige

luft fra omgivelserne, og den skal tages ind så den er så lidt som muligt forurenet fra

omkringliggende forureningskilder. 19

12.5 UdsugningssystemDer bør tages hensyn til brugsmønstret af stinkskabene, her menes der hvilke aktiviteter

der forventes udført og hvilke stoffer der forventes at blive arbejdet med. Typisk ventileres

stinkskabe med luften i lokalet hvor det er placeret. For at sikre det nødvendige luftbehov

gennem stinkskabet uanset skabets lugestilling, placeres der en variabel

volumenstrømregulering (VAV spjæld).

Udsugningssystemet kan udføres decentralt, hvilket betyder, at hvert stinkskab har sit eget

kanalsystem og udsugningsventilator. Udsugningssystemet kan også udføres, som det er

tilfældet på Patologisk afdeling, med et centralt anlæg. Her har alle afdelingens stinkskabe

et fælles kanalsystem og ventilatorer for indblæsning og udsugning placeret i det fælles

aggregatet på tagetagen.

Det er dog værd at bemærke at der er nogle ulemper ved at vælge et centralt system, og

de er som følger:

Ved et eventuelt driftstop, stopper udsugningen fra alle stinkskabene.

Forurenende stoffer, gasser og dampe fra forskellige stinkskabe vil kunne reagere

med hinanden i det fælles kanalsystem. Denne situation er dog aldrig oplevet af

nogle af de ansatte på Patologisk afdeling som jeg har været i kontakt med, trods

deres mange år i ”branchen”.

Eventuelle uheld, som f.eks. eksplosioner og brand i et stinkskab vil kunne forplante

sig til de andre stinkskabe.

Ved et eventuelt driftstop vil sundhedsskadelige dampe kunne forplante sig fra

stinkskab til stinkskab.

19 Link 7

Side 28 af 87


Dette betyder, at det anbefales, udsugningssystemer til stinkskabe udføres som

decentrale anlæg. Ydermere skal systemerne afkaste luften til det fri i en sikker afstand fra

bygninger og ligeledes væk fra ventilationssystemers udeluftindtag. Det er oftest

nødvendigt, men dette afhænger af hvilke dampe der skal suges væk, at luften filtreres før

den bliver ledt ud i det fri.

12.6 RecirkulationDen udsugede luft i procesanlægget der kommer fra stink- og kemikalie skabene må ikke

føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lignende lokaler. Så det betyder, at recirkulation

er forbudt. Dette krav fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders

indretning.20

Dette forbud er ikke gældende for stinkskabe med helt lukkede systemer, hvor den

forurenede procesluft efter f.eks. en filtrering, føres tilbage til processen, uden at de der

arbejder i rummet hvor stinkskabet er monteret udsættes for luften.

12.7 VarmevekslerDa de på patologisk afdeling har åbne systemer, og de ansatte bliver udsat for

indblæsningsluft der også kommer fra procesanlægget, er der monteret en væskekoblet

varmeveksler hvis formål er bidrage til varmegenvinding. Grunden til, at denne type

varmeveksler er monteret, er for at undgå, at indblæsningsluften på nogen måde bliver

forurenet af den udsugede luft fra stinkskabe, punktudsug og kemikalieskabene.

Varmeoverførslen sker ved, at den udsugede luft overfører energien til en væske (typisk

en glykol), som cirkulerer til batteriet i indblæsningskanalen, hvor den efterfølgende afgiver

energien i den opvarmede udsugede luft til den indsugede luft (erstatningsluften). Dette

bevirker at der ikke skal bruges nær så meget energi på at opvarme den friske indblæste

luft.

12.8 Regulering og kontrolUdsugningssystemer fra stinkskabe skal være dimensioneret og have en udformning så at

den projekterede luftmængde gennem stinkskabet opretholdes ved normalt brug af skabet,

og uanset brugsmønstret og brugen af andre skabe der er tilsluttet det samme

udsugningssystem.

20 Link 8

Side 29 af 87


Af hensyn til energi forbruget, skal udsugningsformen være konstrueret på en sådan

måde, at luftmængden tilpasses stinkskabets lugeåbning. Derudover skal hvert enkelt

stinkskab være forsynet med et kontrolorgan, der via en akustisk og visuel indikation, kan

alarmere, om den nødvendige luftmængde er tilstede. Dette kontrolorgan skal være

placeret så det er let aflæseligt fra stinkskabets arbejdssted.

Den udsugede luftmængde fra stinkskabet skal dimensioneres således, at der opnås en

konstant lufthastighed i lugeåbningen, uanset lugens position. Der findes mange

forskellige reguleringssystemer til stinkskabes udsugningssystemer på markedet. Som

nævnt tidligere, har de på Patologisk afdeling valgt at samarbejde med Lab-Vent Controls.

Fælles for alle systemer er, at uanset lugestillingen sikres der den nødvendige

volumenstrøm til stinkskabet. Følgende krav bør stilles til leverandør af disse

reguleringsmuligheder:21

Hurtig og stabil regulering ved en ændring af lugens position.

Overholdelse af minimal luftmængde ved lukket luge.

Begrænsning af en maksimal luftmængde ved en helt åben luge.

Funktionsovervågning og alarm ved uacceptabelt store afvigelser.

21 Sørensen, Henning Hørup, 1998, Håndbog i industri ventilation, side 168

Side 30 af 87


13 Aktuel situationI dette afsnit vil det blive kortlagt, hvordan den aktuelle situation er på ventilationsanlægget

for stinkskabe, kemikalieskabe og punktudsug, da det er disse forbrugere der er tilknyttet

procesanlægget. Samt på erstatningsluften som alle steder kommer fra indblæsningsposer

af tekstil. Der er i hvert enkelt rum også et udsugningsarmatur til grundventilation, når

stinkskabene ikke er i brug.

13.1 Driftsanalyse/behovsanalyse

Sammen med lederen på patologisk afdeling, er samtlige stinkskabe blevet gået igennem,

og lugeåbning, antal timer og hvornår på dagen skabet er i brug, min. og max.

luftmængder ved henholdsvis 0,3 m/s og 0,5 m/s er noteret på et Excel ark.22

Ud fra der er der fastlagt et en driftssituation der vil blive kaldt spidsbelastning.

Driftssituationen er blevet simuleret, og der er taget målinger under denne drift.

Denne belastning har personalet svært ved at sige hvornår den opstår. Ud fra Excel arket,

samt udsagn fra personalet på patologisk afdelings leder, er der stor sandsynlighed for at

denne driftssituation opstår i nogle timer om dagen. Der er på denne baggrund besluttet,

at driftssituationen spidsbelastning opstår i maksimal 2 timer om dagen.

13.2 Målinger

13.2.1 Lufthastighed

Instrumentet der er benyttet til måling af lufthastighederne i stinkskabenes lugeåbninger,

er af typen Testo 452. Til dette er tilsluttet et vingehjulsanemometer via en

forbindelsesledning, der kan benyttes ved hastigheder fra 0,0 m/s og op til 10 m/s og

temperaturer fra -20 grader celsius og op til 60 grader celsius. Vingehjulsanomometret må

kun benyttes inden for de beskrevne temperaturer.

I disse måleområder kan der være en fejltolerance på +-2,5% i måleområderne 0 til 2 m/s.

Og en fejltolerance på +-5% i området 2 til 10 m/s Da rum temperaturerne ikke på nogen

måde overskrider 30 grader celsius, er der intet til hindre for at det ikke kan benyttes. 22 Bilag 1

Side 31 af 87


Det har desværre ikke været muligt at benytte udstyr med en mindre fejltolerance, så

målingerne der forekommer, er dem jeg arbejder videre med. Dog er det bevidst, at der

kan være fejl i målingerne. Disse fejl tænkes, at de er større og mindre jo tættere

målingerne foretages på ydergrænserne af henholdsvis de oplyste temperaturer og

lufthastigheder.

Sonden den ødelægges ved meget høj lufthastighed eller ved aggressivt eller tilsmudset

medie. Disse fakta bør eller ikke forhindre brugen af denne type til at måle hastighederne i

lugeåbningerne, da der under målingerne ikke har været andet i skabene end luft, og disse

skabe skulle efter aftale være indreguleret efter en lufthastighed på 0,5 m/s i åbninger.

Alle målinger til bestemmelse af lufthastighed er taget i driftssituationen spidsbelastning.

Der er i hvert skab blevet taget målinger med et vingehjulanometre i et minut i forskellige

punkter spredt ud over stinkskabets åbning, og så er gennemsnittet for hvert målepunkt

regnet ud. Derefter er alle punkterne lagt sammen og et gennemsnit er udregnet, som så

vil angive den aktuelle lufthastighed i hvert stinkskabs åbning.

13.2.2 Luftmængde – indblæsning og udsugning

Til kortlægning af den indblæste og udsugede luft, er der blevet benyttet et måleinstrument

af typen fluke. Der er målt en spændingsforskel over klemme 3 og 4, på

indblæsningsspjæld og udsugningsspjæld.23

Grunden til dette valgt er, at hvis luftmængdemålinger bliver foretaget med et

varmetrådsanemometer, og dette gøres ved hjælp af traversering over et tværsnitsareal,

er resultatet stærkt afhængig af luftens strømningsprofil i det pågældende målepunkt i

kanalen. Målested bør derfor være på en lige strækning på kanalsystemet.

Som en hovedregel skal målestedet placeres i en afstand af 6-8 gange kanalens diameter

efter bøjninger, spjæld og andre forstyrrende komponenter. Ligeledes skal der være en

afstand på 2-3 gange kanalens diameter til den næste enkeltmodstand.24

23 Bilag 2, side 1-1124 Ventilation og indeklima, 2011, side 70-73

Side 32 af 87


På baggrund af en vurdering ud fra disse anbefalinger, er det umuligt at få nøjagtige

målinger ud fra denne metode.

13.2.3 Varmetrådanemometer

Til måling af den udsugede luftmængde kan der benyttes et varmetrådanemometer.

Varmetrådsanemometret er et elektrisk instrument til der kan benyttes til måling af

lufthastighed. Princippet er baseret på måling af afkølingen af instrumentets føler, der er

en modstand i et elektrisk kredsløb. Da afkølingen er afhængig af både hastighed og

lufttemperatur, skal man vide, i hvilket temperaturområde instrumentet kan arbejde, og

kende eventuelle korrektioner for afvigelse fra den temperatur, instrumentet er kalibreret

ved.

Ved lave lufthastigheder (0-0,2 m/s) bevirker egenkonvektionen omkring det opvarmede

følerelement, at målingen bliver usikker. Der findes dog instrumenter, der kompenserer for

denne egenkonvektion.25

25 Valbjørn, Ole, Måling af termisk indeklima, 1983, side 35-36

Side 33 af 87


13.2.4 Eksterne tryktab og luftmængde på aggregatet

Der er blevet foretaget målinger på ventilationsaggregatet, ligeledes under driftssituationen

spidsbelastning, hvor tryk og luftmængde er blevet målt. Dette er for at få en ide om, hvor

meget anlægget kan yde:

Luftmængden er blevet målt på:

Tryksiden af indblæsningsventilatoren, 19600m3/h aflæst på CTS brugerflade.

Samt på udsugningen før spjæld. Ved anvendelse af varmetrådsanemometer skal

der måles over hele tværsnittet. Målingen foretages efter køleflade, da luften her er

fordelt, 20500 m3/h, ligeledes aflæst på CTS brugerfladen.

Under målingerne viste CTS brugerfladen, at både ind- og udsugnings motorerne kørte

100%. Dette er en indikation om at med nuværende indstilling kan anlægget ikke levere

mere luft. Og det vides ikke om der stadig er mere kapacitet at give af. Dette bliver

nærmere beskrevet under løsningsforslag 2.

Tryktabene er blevet målt på alle sider af aggregatet:

På friskluftsiden helt henne ved spjæld. -150 Pa ved ve02 sm11

På til luftsiden lige efter kølefladen. Tryk på hovedkanal cts pt11 – 420 Pa

På udsugningssiden lige før spjæld. Tryk i hovedkanal cts pt21 – 240 Pa

Og på tryksiden lige efter afkastventilatoren 100 Pa.

Det er værd at bemærke, at anlægget er dimensioneret efter en volumenstrøm på 18300

m3/h, men er siden installeringen blevet ændret i nogle parametre der har gjort det muligt

at regulere det en anelse op. Så driftssituationen spidsbelastning er det maksimale

anlægget kan yde.

Side 34 af 87


13.3 Usikkerheder Volumenstrøm af kemikalieskabe + alle stinkskabe er efter udregning på målte

lufthastigheder i alle stinkskabes lugeåbninger i den aktuelle driftssituation,

spidsbelastning = 22167,81 m3/h

Og på CTS anlægget er aflæst 20500 under denne belastning.

Volumenstrøm af alle indblæsningsposer under spidsbelastning = 21880 m3/h

Og på CTS anlægget er der aflæst 19600 m3/h

Usikkerheder med måleapparat kan være skyld i, at denne samlede volumenstrøm ikke

stemmer overens med den samlede volumenstrøm der vises på CTS brugerfladen. Samt

vil der også ligge en usikkerhed på det udstyr der er benyttet til visning af volumenstrøm

på CTS anlæggets brugerflade. Dette er udledt af en formel fra Air Team, hvor trykket fra

ventilatorerne indgår i.

Volumenstrøm af kemikalieskabe under normal drift = 3000 m3/h. Det har ikke været

muligt at måle den fysiskudsugede volumenstrøm på disse. Men da det under målinger

med vingehjulet i lugeåbninger kunne konstateres at samtlige kemikalieskabe kom med

visuel alarm i form af blinkende dioder, samt en akustisk lyd som er en indikation på at der

ikke er luft nok. Denne alarm aktiveres når der er under 50 % luft til rådighed af den

indstillede værdi. Derfor antages det, at der ikke har været luft til rådighed i disse kemikalie

skabe. Så der er antaget at der i disse kemikalieskabe kun har været 1000 m3/h.

I de efterfølgende løsningsforslag er det de teoretiske beregninger der anvendes, til

bestemmelse af hvad den samlede volumenstrøm aggregatet skal være.

Side 35 af 87


14 Løsningsforslag 1Efter en telefonisk samtale med Søren Thomsen fra Labflex, som er leverandør af

stinkskabene, blev det oplyst, at de installerede stinkskabe på afdelingen er typegodkendt

ned til en hastighed i lugeåbningen på 0,3 m/s. Dog er de efter bedste evne forsøgt

indreguleret til en hastighed på 0,5 m/s. Målingerne26 viser at en lufthastighed på 0,5 m/s

ikke er helt opfyldt.

Denne oplysning gav grund til tanken om, at en mulig løsning på driftssituationen kunne

være at om-indregulere stinkskabe, udsugning og indblæsning, så der opnås en

lufthastighed på 0,3 m/s i stedet for de 0,5 m/s i lugeåbningen.

Der findes ikke decideret nogle krav til denne hastighed, med mindre man har med

isotoplaboratorier at gøre, kun anbefalinger fra arbejdstilsynet. Ifølge Arbejdstilsynet er der

beskrevet i Arbejdsmiljøloven, at lufthastigheden skal være tilstrækkeligt til at sikre at de,

der anvender stinkskabene, ikke påvirkes unødigt. Dette kan kontrolleres ved hjælp af fx

flow- eller sporgas målinger. Endvidere siger de, at lufthastigheden ikke kan sættes til en

bestemt værdi, da det bl.a. afhænger af hvad der er placeret i skabet.

Efter en om-indregulering, skal der foretages en sporgas måling i henhold til Dansk

Standard 457, Dansk ingeniørforenings norm for stinkskabe, der dokumenterer, at

stinkskabene opfylder kravene til personsikkerhed. Denne norm er udgået, men metoden

til sporgas måling følges stadig.

14.1 Priser på om-indreguleringDer er indhentet tilbud for en om-indregulering af samtlige stinkskabe på patologisk

afdeling, inklusiv rum ind- og udsugning, hos Lab Vent Controls. Grunden til dette valg er,

at det er deres styringer og komponenter der er installeret. Så det kræver ikke nye

installationer af styring, spjæld, følere og andet udstyr der har relevans for denne

arbejdsopgave.

Om-indregulering af 20 stinkskabe = 14600 kr.

26 Bilag 2, side 1-11

Side 36 af 87


Stinkskabene vil blive indreguleret til 0,3 m/s i lugeåbningen, og efterfølgende skal der

foretages en sporgas måling af samtlige stinkskabe.

14.2 Priser for sporgas målingDer er taget kontakt til to kompetente firmaer inden for dette fagområde. Denne kontakt er

taget på baggrund af oplysninger fra Lab Vent Controls der benytter disse to firmaer.

Sporgas måling udført af Fyns Indeklima Tekniq på 20 stinkskabe = 17024 kr

Det er værd at bemærke at de også er i stand til at ændre på indregulering hvis det viser

sig der er problemer med et skab der ikke kan levere den rette effektivitet. Da de i

forbindelse med deres samarbejde med Lab Vent Controls ligger inde med computer og

det nødvendige program og udstyr til at koble sig på stinkskabsstyringen og udføre

nødvendige ændringer for at opnå den ønskede effektivitet af stinkskabet. Målingerne bør

ikke vise noget i åndedrætszonen hvor operatøren af stinkskabet er.

Sporgas måling udført af PN Engineering 20 skabe á 1000 kr. stk. = 20000 kr.

Denne pris er inklusiv kørsel, rapporter på målte værdier samt den gas der bliver anvendt

til målingen.

Alle tre ovennævnte priser er excl. moms. Det skal gøres opmærksomt på, at alle priser er

lavet som et overslag, og er derfor kun vejledende.

14.3 Sporgas målingNår en indregulering af ny lufthastighed i stinkskabets lugeåbning har fundet sted, skal der

foretages en sporgas måling for at kunne dokumentere skabets effektivitet og om dette

yder den tiltænkte personbeskyttelse af operatøren af stinkskabet.

Dette foregår ved, at en tekniker fra et af de ovenstående to firmaer, eller et helt tredje,

indfører en meget flygtig gas i skabet og derefter måler med et meget fint følende

måleudstyr, om dette kan registrerer et udslip til indåndingszonen fra skabet i forskellige

positioner af lugen.

Side 37 af 87


Teknikeren kontrollerer samtidigt om skabet er tæt og at udsugningen fungerer optimalt.

De målte værdier fra sporgas målingen og konklusionen fra teknikeren bliver til den

endelige dokumentation for, at skabet opfylder de lov- og sikkerhedskrav der stilles.

14.4 Anbefalinger og erfaringerPN Engineering anbefaler ikke at nedregulere længere ned til end hvad arbejdstilsynet

vejleder om. Én af grundende til dette er, at alarmgrænsen samtidigt skal sænkes

yderligere, og dette vil medføre en utryghed for de ansatte der arbejder med stinkskabene.

Ydermere vil det også bevirke at der kommer flere fejlalarmer grundet for lavt

volumenstrøm gennem skabet.

De anbefaler at man i stedet bør gå hvert stinkskab igennem og se om man kan ændre på

arbejdshøjden på lugerne. Fra 50 cm til 20 cm som eksempel, og så se hvor langt man

kan komme. Eller om der er skabe hvor der ikke bliver anvendt kræftfremkaldende stoffer,

så man med sindsro kan gå med til en lufthastighed mindre end de vejledte 0,5 m/s.

Ligeledes har Lab Vent Controls også blandede erfaringer med at have en lufthastighed

mindre end de 0,5 m/s. Og deres begrundelse er ligeledes, at der erfaringsmæssigt opstår

mange fejlalarmer med væsentlig mindre personsikkerhed til følge.

Fyns Indeklima Tekniq ser dog ikke nogen problemer i en om- indregulering. Baggrunden

for dette er, at da det ikke er arbejdsopgaver der har med varmeprocesser at gøre, skulle

der ikke være noget i vejen for at få hastigheden i lugeåbningen ned på 0,3 m/s. Dog skal

man være opmærksom på, at opstillinger i skabet, kan have indflydelse på hvordan luften

opfører sig i stinkskabet. Så til dette skal det siges, at når indreguleringen finder sted, bør

man udføre dette arbejde, med de opstillinger der nu engang skal være i de forskellige

stinkskabe.

14.5 Luftmængdeberegning

For at kunne finde den luftmængde der er behov for fra procesanlægget af, er der lavet

teoretiske beregninger27 for stinkskabene under den situation der i rapporten kaldes for en

spidsbelastning. Luftmængderne i stinkskabet, kemikaliskabe samt punktudsug er der

lavet beregninger på. Og med henholdsvis 0,5 m/s og 0,3 m/s i lugeåbningen.

27 Bilag 3, side 1-4

Side 38 af 87


På patologisk afdeling er der 21 stinkskabe i alt. 4 af skabene er sammenhængende med

et andet og med en åbning i mellem. Det betyder, at når der er en åbning i mellem dem

skal de regnes og indreguleres som ét skab. Skabene har forskellige dimensioner der ikke

passer overens med et skema jeg har fået tilsendt af Labflex, som er leverandør af alt

udstyr til laboratorierne. Så det var nødvendigt at måle samtlige stinkskabes bredde.

Kemikalie skabene skal som et vejledende krav udsuge 50-80 m3/h, afhængigt af dets

dimensioner.28

Stinkskabene kan regnes ud fra følgende formel: A*qv [m3/s], hvor A er arealet af åbningen

på lugen og qv er lufthastigheden i lugeåbningen, denne hastighed skal være konstant,

uafhængig af lugens position. Denne hastighed er som sagt tidligere, også kun et

vejledende krav fra Arbejdstilsynet af. Den bør dog ikke være over 0,7, da dette kan være

medvirkende til at der skabes turbulens inde i stinkskabet, og dermed være medvirkende

til at effektiviteten forringes.

Arbejdshøjden anbefales til at være max. 50cm. Dog er åbningerne mellem 20 og 70 cm

på stinkskabene på patologisk afdeling. Så der er taget målinger af bredden af

stinkskabet, for at kunne regne et areal ud, samt den pågældende arbejdshøjde fundet

ved hvert stinkskab danner baggrund for beregningerne af luftmængde gennem skabet.

Det er værd at bemærke at stinkskabe stadig suger selvom de er åbne. Dette skyldes at

de kun kan lukke ned så de stadig står 10 cm åbne, pga. af en kile der sidder i skinne til

lugen. Denne funktion er for at sikre at eventuelle forureningsrester bliver suget ud. Så når

personalet tager hjem, er der stadig en min. Udluftning.

Oversigt over forbrugere på procesanlægget. Luftmængder er teoretisk beregnet under

spidsbelastningstilstand, og med en hastighed på 0,5 m/s i lugeåbningen, da det er disse

forudsætninger systemet er indreguleret efter. Her menes der ude i de forskellige zoner,

med dertilhørende styring af spjæld og stinkskabe.

Derefter følger samme beregninger, dog med en reducering af lufthastigheden til 0,3 m/s.

De nedenstående resultaters beregninger, er at finde under bilag 3.

28 Disse oplysninger er telefonisk oplyst af Søren Thomsen fra Labflex

Side 39 af 87


Prøvemodtagelse (rum 211) og Cytologisk Lab (rum 212)

Kemikalieskabe, constant airflow regulator = 1300 m3/h

Stinkskab S1, b: 2,32 m, h: 0,5 m = 2088 m3/h

Udskæring (rum 215)




Stinkskab S4, b: 1,42 m, h: 0,1 m = 255,6 m3/h

Indstøbning (rum 217)

Stinkskab S5A, b: 1,72 m, h: 0,7 m = 2167,2 m3/h

Stinkskab S5B, b: 1,4 m, h: 0,1 m = 252 m3/h

Histologisk Lab (rum 219/220)


Stinkskab S6, b: 1,12 m h: 0,1 m = 201,6 m3/h

Stinkskab S7, b: 2,92 m h: 0,5 m = 2628 m3/h

Stinkskab S8/S9, b: 4,04 m, h: 0,5 m = 3636 m3/h





Side 40 af 87


PCR analyse (rum 225)



Fryse Lab (rum 235)




Immunologisk Lab (rum 234)



Opvask (rum 218)


Teoretisk samlet luftforbrug under spidsbelastning med 0,5 m/s= 25033,8 m3/h

Side 41 af 87


Samme situation under spidsbelastning, dog med en hastighed i lugeåbningen på 0,3 m/s.










Stinkskab S5A, b: 1,72 m, h: 0,7 m = 1300,32 m3/h

Stinkskab S5B, b: 1,4 m, h: 0,1 m = 151,2 m3/h





Stinkskab S8/S9, b: 4,04 m, h: 0,5 m = 2181,6 m3/h





Side 42 af 87





Fryse Lab (rum 235)







Opvask (rum 218)


Samlet luftforbrug under spidsbelastning, og om-indregulering = 16656,6 m3/h

Teoretisk set, ville en om-indregulering være en billig og nem løsning. Dette kræver at

Lab-Vent Controls sender en tekniker med udstyr der er krævende for at kunne udføre

arbejdet.

Når indreguleringen har fundet sted, skal der foretages en sporgas analyse, for at sikre

stinkskabenes effektivitet.

Side 43 af 87


14.6 Vurdering

Dette løsningsforslag er meget teoretisk, og det har under forløbet i

rapportskrivningsperioden ikke været muligt at udføre en om-indregulering og en

efterfølgende sporgas måling, for at kunne dokumentere om dette løsningsforslag kan

benyttes.

Det anbefales at man forsøger sig med et enkelt stinkskab og dokumentere hvor effektivt

dette ville være efter en om-indregulering.

Viser det sig at stinkskabene virker effektivt og efter ønsket fra hospitalsledelsen, er dette

løsningsforslag at foretrække. Grunden til dette er at driftsomkostningerne bliver mindre

grundet mindre luftmængde, hvilket betyder at vekselstrømsmotorerne der driver

ventilatorerne ikke skal levere så meget energi. De eneste udgifter der er forbundet med

dette arbejde er udgifterne nævnt tidligere i kapitlet.

Skulle sporgas målingen vise at skabene ikke er effektive ved en ændret lufthastighed i

lugeåbningen, bør man overveje om løsningsforslag kunne være en mulighed.

Side 44 af 87


15 Løsningsforslag 2En anden løsning på problemet med manglende luftmængder ville være en udskiftning af

vekselstrømsmotorerne der driver henholdsvis udsugning- og indsugningsventilatorerne.

Da disse ventilatorer er af samme type kan nedenstående proportionalitetsformler bruges i

dette kapitel til bestemmelse af konsekvenser for ændring af luftmængden i

ventilationssystemet. Til dette menes der mere specifikt hvad en udskiftning af disse

komponenter vil få af betydning for driftsomkostninger. Løsningen tager udgangspunkt i, at

alle stinkskabe har en lufthastighed på 0,5 m/s i lugeåbningen.

Før denne løsning kom i tankerne, blev der undersøgt hvor langt de nuværende motorer

kunne ”presses”. Dette gik ud på at ændre nogle parametre på frekvensomformerne til

vekselstrømsmotorerne til henholdsvis ind- og udsugningen.

Følgende fejlmeldinger opstod på frekvensomformerens display under denne

arbejdsopgave på indblæsningsmotorerne29:

Fejl kode 09: Overbelastning af vekselretter. Denne fejl opstod fordi frekvensomformeren

var overbelastet i for lang tid.

Fejlkode 12: Strømgrænse. Udgangsstrømmen er større end den indstillede værdi.

Fejlkode 13: Overstrøm. Databladet for frekvensomformeren beskriver fejlen som:

”kontrollér om motorstørrelsen passer til frekvensomformeren”.

Ud fra disse fejlemeldinger kunne det konstateres at motorerne kørte på grænsen, og der

ikke var mere at hente der, da maksimal belastning af motorerne var nået. Det

efterfølgende i dette kapitel vil tage udgangspunkt i hvad der vil ske ved en udskiftning af

disse motorer.

29 Bilag 4

Side 45 af 87


15.1 Teori/proportionalitetsloveFor ventilatorer inden for samme typeserie gælder følgende relationer:

Volumenstrømmen er ligefrem proportional med første potens af omdrejningstallet:

qv1qv2

=n1n2

Trykstigningen er ligefrem proportional med anden potens af omdrejningstallet:

∆ p1∆ p2

=( n1n2 )

2

Effektforbruget er ligefrem proportional med tredje potens af omdrejningstallet:

P1

P2=( n1

n2 )3

I de ovenstående formler betyder:

qv er volumenstrømmen [m3/s]

n er omdrejningstal [r/min]

∆p er trykstigningen [Pa]

P er effektforbrug [W]

15.2 Aggregatet Tilluft- og fraluftaggregatet er de dele af ventilationsanlægget der henholdsvis bidrager til

ind- og udsugningen. Aggregatet i sin helhed har nogle tryktab grundet de komponenter

det består af og er opbygget af. Disse tab er som følger og vil i det efterfølgende blive

betegnet som interne tab.

15.2.1 Interne tryktabSpjæld, inspektionsdele, filter, væskekoblet varmeveksler, twin ventilatorer – kammer,

varmebatteri – varmeflade, kølebatteri – køleflade. Disse komponenter bidrager til det

samlede interne tryktab.

Et andet udtryk der vil blive nævnt er det eksterne tryktab. Det har desværre ikke været

muligt at udregne disse tab selv pga. der har været dele af kanalsystemet det ikke har

Side 46 af 87


været muligt at lokalisere og følge oppe over det nedhængte loft. Så disse tryk er blevet

målt på aggregatet med relevant måleudstyr henholdsvis på tilluftsiden helt henne ved

spjæld samt på tilluftsiden lige efter kølefladen. De eksterne tryktab består af følgende:

15.2.2 Eksterne tryktab∆pl er tryktabet i lige kanaler [Pa]

∆pe er tryktabet i enkeltmodstande [Pa]

∆pkomp er tryktabet i komponenter [Pa]

∆plæk er tryktab på grund af tillæg for lækage [Pa]

Ud fra disse betragtninger kan det samlede tryktab, ∆pt, bestemmes. Dette er det tryk

ventilatorerne skal kunne levere for kunne levere luft til ventilationssystemet.

∆pt = ∆pl + ∆pe + ∆pkomp + ∆plæk + ∆psy

∆psy er systemtabet ved ventilationsaggregat [Pa]

Målingerne af de eksterne tryktab er foretaget under driftssituationen spidsbelastning og

det har resulteret i følgende data:

Indsugning:

Friskluftsiden helt henne ved spjæld, -150 Pa

Til luftsiden lige efter kølefladen, 420 Pa

Begge tal er ved en luftmængde på 19600 m3/h (aflæst på CTS)

Udsugning:

På udsugningssiden lige før spjæld, -240 Pa

På tryksiden lige efter afkastventilatoren, 100 Pa

Begge tal er ved en luftmængde på 20500 m3/h (aflæst på CTS)

Med målingerne har det været muligt i samarbejde med leverandør af anlægget,

Systemair, at lave beregninger på anlægget med nuværende driftssituation og den

Side 47 af 87


tilstræbende situation, begge forhold under spidsbelastning. Dette er lavet i et

computerprogram udviklet af systemair kaldet SystemairCAD.30

For at kunne bevise hvad der sker med driftsomkostningerne når vekselstrømsmotorerne

bliver skiftet, kan man bruge teorien fra proportionalitetslovene. Når volumenstrømmen

ændres, ændres trykstigningen i 2. potens. Dette giver følgende eksterne tryktab ved en

ændring af volumenstrømmen til 25000 m3/h31, som derefter er indtastet i

beregningsprogrammet over ventilationsaggregatet.32

Tilluft Fraluft

25000m3 /h19600m3/¿h=1,276 ¿

2500020500

=1,22

1,2762=1,627 1 ,222=1,487

Målt eksternt tryktab=570 Pa Målt ekstern tryktab340 Pa

1,627∗570Pa=927 Pa 33 1,487∗340=505 Pa

15.3 Ventilatorkarakteristik34 X aksen på øverste på øverste skema, angiver ∆pt, og er som sagt tidligere det tryk

ventilatoren skal kunne yde for, at ventilationen virker. Y aksen på nederste skema, går

igen på det øverste og angiver volumenstrømmen af luft.

Punkt A1 og A2 viser arbejdspunkterne for indsugningen i henholdsvis den nuværende

situation spidsbelastning (A1) og den ønskede (A2) for at kunne opfylde spidsbelastningen.

Punkt B1 og B2 viser ligeledes arbejdspunkterne, dog for udsugningen, og ligeledes i den

nuværende situation (B1) og den der stræbes efter at opnå (B2).

30 Bilag 5, side 1-6 (nuværende driftssituation) og bilag 6, side 1-6 (tilstræbende driftssituation)31 Udregninger på bilag 3 danner baggrund for de 25000 m3/h32 Bilag 633 Bilag 6, side 134 Bilag 6, side 1

Side 48 af 87


15.3.1 Nuværende situationPunkt A1, indsugning

Som det ses på ventilatorkarakteristikken35, kræver indsugningen for den nuværende

situation spidsbelastning, 2*4 kW motorer for at drive ventilatorerne og yde det

nødvendige tryk til systemet. Det fremgår også at den er meget tæt på fuldt belastet som

beskrevet tidligere i dette afsnit. Dette kan blandt andet også konkluderes ud fra, at

arbejdspunktet ligger meget tæt på motorkurven.

Punkt B1, udsugning

På ventilatorkarakteristikken36 ses det, at udsugningen kun kræver 2*3 kW motorer for at

drive ventilatorerne og yde den nødvendige undertryk for at udsuge luften. Der er ikke

forsøgt at se hvor langt disse nuværende motorer kunne presses, men antaget at de nok

også var lige så belastet som indsugningen. Dog kan der på karakteristikken ses, at disse

motorer har lidt mere at gøre med, før de når max belastning og rammer motorkurven for

et nummer større motor.

15.3.2 Tilstræbende situationPunkt A2, indsugning

Ventilatorkarakteristikken37 viser her, at ved en øget luftmængde fra 19600 m3/h til 25000

m3/h, kræver dette 2*11 kW motorer. Den ligger godt nok lige på grænsen til at man kan

argumentere for at 7,5 kW ville være nok. Men efter snak med Systemair, anbefales der

11 kW, for at være sikker på motorerne kan yde det de skal.

Punkt B2, udsugning

Her fremgår det af karakteristikken38, at den øgede luftmængde bevirker at

indblæsningsventilatorerne kræver 2*5,5 kW motorer fra at kunne opfylde ønsket om mere

volumenstrøm. Og arbejdspunktet bliver placeret mellem 4 kW og 5,5 kW.

35 Bilag 736 Bilag 737 Bilag 738 Bilag 7

Side 49 af 87


15.4 EffektforbrugVentilatorens optagne effekt kan beregnes ud fra følgende formel:

Pv=qv∗∆ p t

ηvqv er volumenstrømmen

∆pt ventilatorens trykydelse

ηv Ventilatorens virkningsgrad

Den elektriske effekt der skal tilføres fra nettet, for at kunne drive ventilatoren rundt kan

beregnes af følgende formel:

Pel=qv∗Δ pt

ηv∗ηmo∗η frη mo motorens virkningsgrad

ηfr frekvensomformerens virkningsgrad

15.3.1 Effektforbrug og driftsomkostninger for nuværende situation – spidsbelastning39

Indsugning

Pv=qv∗∆ p t

ηv= 5,44∗1013

0,72=7653,78W

Pel=qv∗∆ pt

ηv∗ηmo∗η fr= 5,44∗10130,72∗0,9∗0,98

=8677,75W

Udsugning

Pv=qv∗∆ p t

ηv= 5,694∗684

0,77=5058,05W

Pel=qv∗∆ pt

ηv∗ηmo∗η fr= 5,694∗6840,77∗0,87∗0,98

=5932,5W

39 Bilag 7

Side 50 af 87


15.3.2 Effektforbrug og driftsomkostninger for tilstræbende situation – spidsbelastning40

Indsugning

Pv=qv∗∆ p t

ηv=6,94∗1563

0,73=14859,2W

Pel=qv∗∆ pt

ηv∗ηmo∗η fr= 6,94∗15630,73∗0,9∗0,98

=16847,2W

Udsugning

Pv=qv∗∆ p t

ηv= 6,94∗976

0,77=8796,68W

Pel=qv∗∆ pt

ηv∗ηmo∗η fr= 6,94∗9760,77∗0,9∗0,98

=9973,55W

Som tidligere antaget, finder driftssituationen spidsbelastning kun sted max. 2 timer om

dagen. Driftsomkostningerne er derfor udregnet ud fra disse betragtninger, mandag-fredag

hver uge for et år. Dette giver følgende driftsomkostninger alene på el til henholdsvis ind-

og udsugnings ventilatorernes vekselstrømsmotorer:

Driftsomkostninger

Indsug.nuværende=8,68 kW∗2 timer∗5dage∗52uger∗1,85 kr pr . kWh=6426,16 kr

Udsug .nuværende=5,93kW∗2 timer∗5dage∗52uger∗1,85kr pr . kWh=5704,66 kr

Samlededriftsomk .nuværende=6426,16 kr+5704,66kr=12130,8 kr

Indsug.tilstræbende=16,85 kW∗2 timer∗5dage∗52uger∗1,85kr pr . kWh=16209,7 kr

Udsug .tilstræbende=9,97 kW∗2 timer∗5dage∗52uger∗1,85 kr pr . kWh=9591,14 kr

Samlededriftsomk .tilstræbende=16209,7 kr+9591,14 kr=25800,8 kr

Samlededriftsomk .tilstræbende−Samlededriftsomk .nuværende=13670 kr .

40 Følgende oplysninger er at finde på bilag 5, side 1-6

Side 51 af 87


Det skal gøres opmærksomt på, at beregninger er taget med en middelværdi af tryktabet

over filtrene. Så der vil være afvigelser afhængigt af om de er ny skiftet og rene, eller

gamle og beskidte.

15.5 Konsekvenser Hvis luftmængden skal øges ved at udskifte vekselstrømmotorer fra anlæggets

nuværende max belastning, til den nødvendige belastning under driftssituation

spidsbelastning, vil det få følgende konsekvenser for ventilationsaggregatet:

Forsyningskabler til vekselstrømsmotorer skal øges i dimensioner, pga. øget

belastning.

Frekvensomformere til vekselstrømsmotorer skal skiftes, pga. større motorer.

Virkningsgraden på den væskekoblede varmeveksler vil falde: fra anlæggets

oprindelige dimensionerings grundlag på 18385 m3/h = 61,5 % til de nye

luftmængder på 25000 m3/h = 50 %.

Varmebatteriet/varmefladen skal bruge mere energi, grundet faldende virkningsgrad

og øget luftmængde. Fra den nuværende situation 19600 m3/h = 113 kW til 25000

m3/h = 156 kW.

Kølebatteriet/kølefladen vil som minimum kun kunne køle luften ned til 22 grader

celsius.

Filtrer skal skiftes hyppigere pga. den øgede volumenstrøm igennem disse.

Frisk luftindtaget skal skiftes, det nuværende er kun dimensioneret som anlægget

er udlagt til 18385 m3/h. Der vil under regnvejrsdage blive suget vand ind, som ikke

kan nå at vandfælde. Dette vand vil komme ind og blive stoppet af filtrene, og som

en konsekvens vil det øge det samlede tryk.

Den øgede luftmængde vil også kunne genere støj ude i systemet.

Side 52 af 87


15.6 Priser på nye komponenter til procesanlægget:

14.6.1 Vekselstrømsmotorer

1 stk. 11,0 kW motor – 1465 o/min – inkl. Termistor á 9410 kr.

Da indsugningsventilatorerne er monteret som twin kammer ventilatorer skal der bruges to

styks.

Den samlede pris for motorer bliver derfor 2*9410 kr. = 18820 kr

1 stk. 5,5 kW motor – 1465 o/min – inkl. Termistor á 5850 kr.

Da udsugningsventilatorerne ligeledes er monteret som twin kammer ventilatorer bliver

priser derfor. 2*5850 kr. = 11700 kr.

15.6.2 Frekvensomformer

2 stk. frekvensomformer á 11500 kr. til 11,0 kW motorer = 23000 kr.

2 stk. frekvensomformer á 7626 kr. til 5,5 kW motorer= 15252 kr.

Hvor motor skal have sin egen frekvensomformer, da denne virker som beskyttelse af

disse.

15.6.3 Friskluftindtag

Det har ikke været muligt at finde en nøjagtig pris på udskiftning af henholdsvis til- og

fraluftindtagende, da det afhænger af hvilken form og hvor mange lameller der ønskes.

Men Lindab som er leverandører af disse oplyser en pris på mellem = 7000-15000 kr.

Det har ikke været muligt at indhente priser på udskiftning af forsikringer til motorerne

samt forsyningskablerne til disse. Ligeledes er priser filterskiftning heller ikke inkluderet.

Alle priser er indhentet som et overslag, og er derfor kun vejledende, disse er ligeledes

excl. Moms.

Side 53 af 87


15.7 Vurdering af løsningsforslag

Fordele: Lufthastigheden i lugeåbningen bibeholdes, og giver ikke anledning til utryghed

blandt medarbejderne. Så med sikkerhed som overordnede beslutningsgrundlag, er dette

valg at foretrække. Dog vil en om-indregulering af skabene være nødvendigt, hvis man

vælger at følge Arbejdstilsynets vejledende krav om en lufthastighed på 0,5 m/s, da det

fremgår af bilag 2, at hastigheden i stinkskabenes lugeåbninger ikke helt er 0,5 m/s som

de er forsøgt indreguleret efter, samt at beregningerne der er lavet i forbindelse med dette

forslag er med en teoretisk lufthastighed på 0,5 m/s. De varierende lufthastigheder

skyldes, at indreguleringen har fundet sted med tomme stinkskabe, og efterfølgende

opstillinger ændre på dette billede. Det anbefales at man indregulerer skabene, når de

opstillinger der skal bruges i hvert enkelt skab er opsat. Dette vil give den mest optimale

indreguleringsproces.

Ulemper: Hvis beslutningsgrundlaget til gengæld vælges ud fra den økonomiske

baggrund, er der en del udgifter forbundet med dette valg. Der er en stor enkelt gangs

investering og der er øgede driftsomkostninger. Dog skal der gøres opmærksomt på, at

driftsomkostninger kun er udregnet i arbejdspunktet spidsbelastning. Alle driftssituationer

og omkostninger indtil dette arbejdspunkt, er ikke medregnet i denne rapport.

Side 54 af 87


16 Løsningsforslag 3Et sidste muligt løsningsforslag der bliver behandlet i denne rapport går ud på om det er

muligt at lave ændringer af arbejdsrutiner og brugen af stinkskabene.

Kan der laves ændringer der gør det muligt, at forbrugsmønstret ændres, så den

nødvendige luftmængde er til rådighed?

Til dette tænkes der, om stinkskabene på en måde kan deles op, så der opstår en drift

fordelt ud på arbejdsdagen der gør det muligt at bibeholde det eksisterende anlæg uden

ændringer af komponenter, samt den nuværende indregulering af stinkskabene

bibeholdes.

Er der måske to laboranter der skal ændre arbejdstider, så driftssituationen

spidsbelastning undgås? Det har ikke været muligt at undersøge mulighederne for dette.

Men som mulighed kan Excel arket41 anvendes og opstille forskellige tidspunkter, og

derudfra se hvordan de samlede volumenstrømme bliver og om det er muligt at holde sig

under ventilationsaggregatets maksimale belastning af volumenstrømmen.

Kunne der nogle steder i stedet anvendes en form for helt lukkede skabe, hvor man står

med handsker igennem. Dette vil bevirke at der ikke behøves så meget udsugningsluft.

16.1 vurdering af løsningsforslag

Som sagt har det ikke været muligt at udføre dette løsningsforslag, men det vil ligeledes

være et forslag at foretrække, hvis der kan findes en løsning på ændringer af brugen af

stinkskabene.

Den ansvarlige for valg af løsningsforslag, bør også sætte muligheden op, at evt. to

ansatte arbejder længere eller møder tidligere end andre, og gør deres eventuelle ekstra

løn op med investeringerne og driftsomkostningerne i løsningsforslag 1 og 2.

41 Følgende oplysninger er at finde på bilag 6, side 1-6

Side 55 af 87


17 Konklusion

De ansatte på patologisk afdeling oplever dagligt alarmer i forbindelse med

procesanlægget hvor stinkskabe, punktudsug og kemikalieskabe er forbrugerne. Disse

alarmer opstår når flere stinkskabe er i brug samtidig og indikerer, at der er mangel på luft

og dette giver de ansatte anledning til bekymring, da der i disse skabe arbejdes med

sundhedsskadelige stoffer.

Der er foretaget en analyse af brugen af stinkskabene for at fastlægge den nuværende

driftssituation, for derefter at kortlægge en spidsbelastning som ventilationsaggregatet skal

kunne yde.

Det har vist sig ud fra teoretiske beregninger, at anlægget i sin nuværende form, her

menes der med hensyn til indregulering af stinkskabene samt komponenter i aggregatet

ikke kan levere den nødvendige volumenstrøm for at opfylde behovet under

spidsbelastningen.

Der er blevet behandlet 3 løsningsforslag i denne rapporten. To af løsningsforslagene

tager højde for, at tekniske ændringer på procesventilationen gør det muligt at opfylde

rapporten ønskede mål og krav om opfyldelse af spidsbelastningen.

Første forsalg går ud på, at en om-indregulering af stinkskabs og dertilhørende rum ind-

og udsugning vil opfylde spidsbelastningen. De er i dag indreguleret efter 0,5 m/s, der

findes ikke nogle krav til denne hastighed. Kun anbefalinger.

En ændring af den volumenstrøm aggregatet skal kunne levere, er fundet ud fra en

teoretisk beregning hvor lufthastigheden i stinkskabets lugeåbning reduceres fra de

nuværende 0,5 m/s til 0,3 m/s. Dette bevirker at det eksisterende anlæg, uden ændringer

af dennes komponenter, vil kunne yde den nødvendige volumenstrøm. Dog skal der

foretages sporgas målinger af samtlige skabe. Dette skal gøres for at kunne dokumentere

skabenes effektivitet og evne til at fjerne farlige gasser/dampe. Hvis disse krav opfyldes af

disse målinger, er dette løsningsforslag at foretrække. Går sporgas målingen til gengæld

ikke, kan løsningsforslag bruges som en mulighed for problemstillingen.

Side 56 af 87


I dette løsningsforslag er det påvist på en ventilatorkarakteristik samt beregninger

foretaget i programmet fra Systemair, at det er nødvendigt at ændre

vekselstrømsmotorerne til indblæsningsventilatorerne fra de nuværende 2*4 kW til 2*11

kW hvis den ønskede volumenstrøm der kræves under driftssituationen under

spidsbelastning skal opfyldes. Ligeledes kræver udsugningsventilatorernes

vekselstrømsmotorer at blive udskiftet fra de nuværende 2*3 kW til 2*5,5 kW for at der er

kapacitet nok til denne ændring. Det er værd at bemærke, at udregningerne for dette

forslag er taget med en hastighed på 0,5 m/s.

Disse tekniske ændringer betyder dog, at en én gangs investering er nødvendig for at

opfylde dette. Ligeledes vil ændringer af vekselstrømsmotorerne med øget volumenstrøm

til følge få nogle konsekvenser for aggregatet og kanalsystemet.

Et sidste forslag er mere praktisk anlagt. Grundet sygdom blandt det ledende personale på

patologisk afdeling, har det ikke været muligt at finde ud af om dette var en mulighed.

Men det går i sin enkelthed ud på, at gå alle stinkskabene igennem, evt. ved hjælp af

Excel arket bilag 1, og se om der kan laves ændringer af arbejdsrutiner og opsætte

forskellige tidpunkter for hvornår hvert enkelte skab må benyttes. Og ud fra det lægge

volumenstrømme sammen, min. og max. og se om man kan holde sig under aggregatets

maksimale volumenstrøm.

Jeg kan konkludere, at det er muligt at afhjælpe den opståede problemstilling på

patologisk afdeling ved hjælp af et af løsningsforslagene der er udarbejdet i denne rapport.

Side 57 af 87


18 Litteraturliste 18.1 Bøger

Stampe, Ole B., Varme og klimateknik – Ventilationsteknik, 1. udgave, 1 oplag 2000

Danvak ApS

Schultz Grafisk

ISBN: 87-987995-0-9

Hansen, H. E., Kjerulf-Jensen, P., Stampe, Ole B., Varme og klimateknik – Grundbog, 4. udgave, 1. oplag 2013

Danvak ApS

Zeuner Grafisk, Odder

ISBN: 978-87-982652-0-7

Henning Hørup Sørensen., Ventilations Ståbi, 2. udgave, 4 oplag 2007

Nyt Teknisk Forlag 2004

Narayana Press

ISBN: 978-87-571-1982-4

Sørensen, Henning Hørup., Håndbog I – industriventilation

Teknisk Forlag A/S 1998

Formprint, Randers

ISBN: 87-571-2171-0

Industriens branchearbejdsmiljøråd., Stinkskabe – Vejledning om arbejde i stinkskabe

Rosendahls-Schultz Grafisk a/s

EAN: 9788792141149

Side 58 af 87


Sørensen, Egon., Olrik, Mikael., Johansen, Jørgen Stage., Thomasen Jørgen Vejledning om procesventilation på universiteter og højere læreanstalter

Byggedirektoratet 2000

Handy-Print A/S, Skive

ISBN: 87-90797-03-5 (papirudgave)

ISBN: 87-90797-04-3 (elektronisk udgave)

Valbjørn, Ole., Måling af termisk indeklima

Statens byggeforskningsinstitut 1983

Dyva Bogtryk, Glostrup

ISBN: 87-563-0483-8

Hvenegaard, Claus M., Den lille blå om Ventilation, 2. udgave

Teknologisk Institut 2007

Nofoprint

ISBN: 87-988903-0-1

Hoverdal, John Johansson., Hoverdal Kim Hansen., Ventilation og indeklima

SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesvalg 2011

18.2 Internet

Link 1 https://drive.google.com/a/campus.aams.dk/folderview?id=0B_FYzZNQPBT2UHNycV8tdkprMWM#listSidt tilgået 10. december 2013

Link 2http://www.hospitalsenhedmidt.dk/om+osSidst tilgået 10. december 2013

Link 3

Side 59 af 87

http://www.hospitalsenhedmidt.dk/om+os

https://drive.google.com/a/campus.aams.dk/folderview?id=0B_FYzZNQPBT2UHNycV8tdkprMWM#list

https://drive.google.com/a/campus.aams.dk/folderview?id=0B_FYzZNQPBT2UHNycV8tdkprMWM#list


http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/patologisk+institutSidst tilgået 10. december 2013

Link 4http://www.danvak.dk/aboutSidst tilgået 10. december 2013

Link 5http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter.htmlSidst tilgået 10. december 2013

Link 6http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter/energy-saver.htmlSidst tilgået 10. december 2013

Link 7http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/a-1-1-ventilation-pa-faste-arbejdsst/a11-ventilation-pa-faste-arbejdssteder.aspxSidst tilgået 10. december 2013

Link 8 http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/a-1-1-ventilation-pa-faste-arbejdsst/a11-ventilation-pa-faste-arbejdssteder.aspxSidst tilgået 10. december 2013

Sporgas målingerPN Engineering: http://www.pneng.com/index.phpFyns Indeklima Tekniq: http://fiteq.dk/forsideSidst tilgået 10. december 2013

18.3 Figurer

Figur 1. Printscreen fra CTS brugerflade, eget arkiv

Figur 2. Styreboks, http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter/styresystemer.html

Figur 3. Lugecensor, http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter/styresystemer.html

Figur 4. Flowføler, http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter/styresystemer.html

Figur 5. Styrerpanel, http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter/styresystemer.html

Figur 6. PIR-censor, http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter/energy-saver.html

Side 60 af 87

http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter/energy-saver.html

http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter/styresystemer.html




http://fiteq.dk/forside

http://www.pneng.com/index.php

http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/a-1-1-ventilation-pa-faste-arbejdsst/a11-ventilation-pa-faste-arbejdssteder.aspx




http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter/energy-saver.html

http://www.lab-vent.dk/index.php/produkter.html

http://www.danvak.dk/about

http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/patologisk+institut


Bilag 1 (1 side) – Aktuel situation – Driftsanalyse

Side 61 af 87


Bilag 2 (11 sider) – Aktuel situation – Målinger

Prøvemodtagelse/Cytologisk Lab – rum 211/212

Lufthastighed i lugeåbning er målt ved en åbning på 35 cm, da det er det den er

indreguleret efter, og den normale arbejdsåbning er ligeledes 35 cm.

Stinkskab S1, b: 2,32 m, h: 0,35 m

Øverst venstre hjørne = 0,40 m/s

Nederst venstre hjørne = 0,27 m/s

Mellem midten og hjørne = 0,38 m/s

Øverst i midten = 0,37 m/s

Nederst i midten = 0,30 m/s


Øverst i højre hjørne = 0,49 m/s

Nederst i højre hjørne = 0,20 m/s

Gennemsnit = 0,32 m/s

Volumenstrøm = 935,42 m3/h

Fejl i forhold til indregulering efter 0,5 m/s, kan skyldes opstillinger i skabet.

Spænding på indblæsningspose rum 211 = 1,08 V = 540 m3/h

Spænding på udsugningsarmatur rum 211 = 1,08 V = 540 m3/h


Spænding på udsugningsarmatur rum 212 = 0 V = 0 m3/h

Side 62 af 87


Udskæring – rum 215

Lufthastighed i lugeåbning er ved dette skab målt ved 50 cm, da det i et par timer fra

morgenstunden har denne stilling. Ellers er den daglige arbejdsåbning 20 cm. Lille

sammenhængende skab er målt med, da der er en åbning i mellem. Dette skab er

ligeledes åbnet til 50 cm under målingerne.

Stinkskab S3, b: (2,83 +0,62), h: 0,5 m Stinkskab S2, b: (2,83+0,62), h: 0,2 m

Lille skab Lille skab

Øverst venstre hjørne = 0,48 m/s Venstre = 0,71 m/s

Midten = 0,50 m/s Højre = 0,70 m/s

Nederst højre hjørne = 0,43 m/s Store skab

Store skab Venstre = 0,67 m/s

Øverst venstre hjørne = 0,48 m/s Mellem = 0,69 m/s

Nederst Venstre hjørne = 0,51 m/s Midten = 0,67 m/s

Mellem midten = 0,44 m/s Mellem = 0,67 m/s

Midten øverst = 0,33 m/s Højre = 0,65 m/s

Midten nederst = 0,41 m/s Gennemsnit = 0,68 m/s

Mellem midten = 0,41 m/s Volumenstrøm = 1689,12 m3/h

Øverst højre hjørne = 0,36 m/s

Nederst højre hjørne = 0,39 m/s



Side 63 af 87



Lufthastighed i lugeåbning er målt ved lukket tilstand (10 cm), da det er aktuelt under

spidsbelastning.

Venstre = 0,70 m/s

Midten = 0,78 m/s

Højre = 0,81 m/s




Spænding på rumudsug rum 215 = 0 V = 0 m3/h

Side 64 af 87


Indstøbning – rum 217

Både stinkskab S5A og S5B er begge leveret som walk in skabe, men grundet træls

arbejdspositioner med at få lugen op og ned er de lavet om, så de fungerer som et normalt

stinkskab. De er indreguleret efter en åbning fra bordkant til max højde på 50 cm, men på

grund af maskiner og udstyr i skabene er det nødvendigt at have dem 70 cm åbne. Så der

er foretaget målinger med en lugeåbning på 70 cm ved stinkskab S5A. Skabet har stået

med alarm under målinger, pga. den høje lugeåbning. S5B er målt ved lukket tilstand da

det er aktuelt under spidsbelastning.

Stinkskab S5A, b: 1,72 m, h: 0,7 m Stinkskab S5B, b: 1,4 m, h: 0,1 m

Øverst venstre hjørne = 0,75 m/s Venstre = 0,50 m/s

Nederst venstre hjørne = 0,35 m/s Mellem = 0,44 m/s

Mellem = 0,45 m/s Midten = 0,35 m/s

Midten øverst = 0,59 m/s Mellem = 0,33 m/s

Midten nederst = 0,29 m/s Højre = 0,50 m/s

Mellem = 0,50 m/s Gennemsnit = 0,42 m/s

Øverst højre hjørne = 0,78 m/s Volumenstrøm = 211,68 m3/h




Udstyr og maskiner spiller en stor rolle for resultater af målinger.


Spænding på udsugningsarmatur rum 217 = 0 V = 0 m3/h

Side 65 af 87


Histologisk Lab – rum 219/220

Lufthastighed er målt i lukket tilstand (10 cm), da dette er aktuelt under spidsbelastning


Venstre = 0,61 m/s

Midten = 0,63 m/s

Højre = 0,44 m/s



Dette skab er i brug under spidsbelastning, den daglige arbejdshøjde er 50 cm, så

målinger er foretaget ved denne åbning.




Mellem = 0,38 m/s

Øverst midten = 0,56 m/s

Nederst midten = 0,00 m/s (grundet opstilling/maskine)

Mellem = 0,64 m/s





Side 66 af 87


Disse skabe er i brug under spidsbelastning, den daglige arbejdshøjde er 50 cm, så

målinger er foretaget ved denne åbning. Skabene måles som ét skab, da der er en åbning

imellem dem.

Stinkskab S8, b: (1,72 m + 2,32, h: 0,5




Nederst midten = 0,30 m/s








Nederst midten = 0,46 m/s




Lufthastighed er målt i lukket tilstand, da dette er aktuelt under spidsbelastning. Skabene

måles som et skab, da der er en åbning i mellem dem.


Venstre = 0,59 m/s

Mellem = 0,66 m/s

Midten = 0,67 m/s

Mellem = 0,69 m/s

Højre = 0,70 m/s


Venstre = 0,67 m/s

Mellem = 0,66 m/s

Midten = 0,68 m/s

Mellem = 0,70 m/s

Højre = 0,60 m/s



Side 67 af 87


Lufthastighederne i stinkskab S12 og S13 er målt i lukket tilstand, da dette er aktuelt under

spidsbelastning


Venstre = 0,54 m/s

Mellem = 0,58 m/s

Midten = 0,50 m/s

Mellem = 0,57 m/s

Højre = 0,50 m/s

Gennemsnit = 0,54 m/s4



Venstre = 0,57 m/s

Mellem = 0,66 m/s

Midten = 0,65 m/s

Mellem = 0,63 m/s

Højre = 0,66 m/s



Spænding indblæsningspose rum 219 = 4 V = 2000 m3/h



Spænding indblæsningspose rum 219 = 4,15 V = 2075 m3/h

Spænding udsugningsarmatur rum 219 = 0 V = i drift grundet stort antal stinkskabe

Spænding udsugningsarmatur rum 219 = 0 V = i drift grundet stort antal stinkskabe

Side 68 af 87


PCR analyse – rum 225

Lufthastighed i lugeåbning er målt ved 10 cm, da det er den aktuelle stilling i

spidsbelastning.


Venstre side = 0,47 m/s

Mellem = 0,51 m/s

Midten = 0,55 m/s

Mellem = 0,53 m/s

Højre side = 0,54 m/s




Spænding udsugningsarmatur rum 225 = ingen rumudsugning

Side 69 af 87


Immunulogisk Lab – rum 234


Lufthastighed i lugeåbning er målt ved en åbning på 35 cm, da det er det den er

indreguleret efter. Den normale arbejdsåbning er ligeledes 35 cm, men af og til er lugen

åben 70 cm pga. af udstyr og opstillinger i stinkskab. Dog er det ikke noget der har

betydning da det er få sekunder det drejer sig om.


Nederst venstre hjørne = 0,19 m/s (grundet opstilling)










Spænding udsugningsarmatur rum 234 = 0 V = 0 m3/h

Side 70 af 87


Fryse Lab – rum 235

Begge stinkskabe er en del af spidsbelastning, så lufthastighed er målt i lugeåbninger og

ved en åbning på 35 cm, da det daglige arbejde foregår i disse positioner. Skabet er

markeret efter en åbning på 50 cm, hvilket de er indreguleret efter. Men jeg ser bort fra

denne åbning da det ikke er aktuelt for deres daglige arbejde i skabet.
























Spænding udsugningsarmatur rum 235 = 0 V = 0 m3/h

Side 71 af 87


Opvask – rum 218


Underspidsbelastning 10 cm åben.

Venstre = 0,65 m/s

Midten = 0,61 m/s

Højre = 0,69 m/s



Indblæsningspose = 0,48 V = 240 m3/h

Udsugningsarmatur = 0V = 0 m3/h

Side 72 af 87


Bilag 3 (5 sider) – Løsningsforslag 1Tallene der angiver volumenstrømmen gennem kemikalieskabene er fundet ved at aflæse

den indstillede værdi på den konstante volumenstrøms regulator.

Beregningerne til luftmængde gennem stinkskabet er foretaget med en lufthastighed på

0,5 m/s i lugeåbningen, og følgende formel er anvendt:

Volumenstrøm=Areal∗lufthastighed i lugeåbning∗3600 sek .[m3

h]


Kemikalieskabe Constant airflowregulator=1300 m3

h

Stinkskab S1 S1=2,32∗0,5∗0,5∗3600=2088m3

h



h

Stinkskab S2 S2=3,45∗0,2∗0,5∗3600=1242m3

h

Stinkskab S3 S3=3,45∗0,5∗0,5∗3600=3105 m3

h

Stinkskab S4 S4=1,42∗0,1∗0,5∗3600=255,6m3

h


Stinkskab S5A S5 A=1,72∗0,7∗0,5∗3600=2167,2m3

h

Stinkskab S5B S5B=1,4∗0,1∗0,5∗3600=252m3

h

Side 73 af 87



Kemikalieskabe Constant airflowregulator=450m3

h

Stinkskab S6 S6=1,12∗0,1∗0,5∗3600=201,6 m3

h

Stinkskab S7 S7=2,92∗0,5∗0,5∗3600=2628 m3

h

Stinkskab S8/S9 S8/ S9=4,04∗0,5∗0,5∗3600=3636 m3

h

Stinkskab S10/S11 S10=4,04∗0,1∗0,5∗3600=727,2m3

h

Stinkskab S12 S12=1,72∗0,1∗0,5∗3600=309,6 m3

h

Stinkskab S13 S13=2,32∗0,1∗0,5∗3600=417,6 m3

h



h

Stinkskab S14 S14=2,32∗0,1∗0,5∗3600=417,6m3

h

Fryse Lab (rum 235)

Kemikalieskabe Constant air flow regulator=200 m3

h

Stinkskab S15 S15=2,32∗0,35∗0,5∗3600=1461,6 m3

h

Stinkskab S16 S16=2,32∗0,35∗0,5∗3600=1461,6 m3

h


Side 74 af 87



h

Stinkskab S17 S13=2,32∗0,35∗0,5∗3600=1461,6 m3

h

Opvask (rum 218)

Stinkskab S18 S18=1,12∗0,1∗0,5∗3600=201,6m3

h

Teoretisk samlet luftforbrug under spidsbelastning med en lufthastighed på 0,5 m/s i

lugeåbningen = 25033,8 m3/h

Samme situation under spidsbelastning, dog med en hastighed i lugeåbningen på 0,3 m/s.



h

Stinkskab S1 S1=2,32∗0,5∗0,3∗3600=1252,8m3

h



h

Stinkskab S2 S2=3,45∗0,2∗0,3∗3600=745,2m3

h

Stinkskab S3 S3=3,45∗0,5∗0,3∗3600=1863 m3

h

Stinkskab S4 S4=1,42∗0,1∗0,3∗3600=153,36m3

h


Side 75 af 87


Stinkskab S5A S5 A=1,72∗0,7∗0,3∗3600=1300,32m3

h

Stinkskab S5B S5B=1,4∗0,1∗0,3∗3600=151,2m3

h


Kemikalieskabe Constant airflowregulator=450m3

h

Stinkskab S6 S6=1,12∗0,1∗0,3∗3600=120,96 m3

h

Stinkskab S7 S7=2,92∗0,5∗0,3∗3600=1576,8 m3

h

Stinkskab S8/S9 S8/ S9=4,04∗0,5∗0,3∗3600=2181,6 m3

h

Stinkskab S10/S11 S10/S 11=4,04∗0,1∗0,3∗3600=436,32m3

h

Stinkskab S12 S12=1,72∗0,1∗0,3∗3600=185,76 m3

h

Stinkskab S13 S13=2,32∗0,1∗0,3∗3600=250,56m3

h



h

Stinkskab S14 S14=2,32∗0,1∗0,3∗3600=250,56 m3

h

Fryse Lab (rum 235)


h

Side 76 af 87


Stinkskab S15 S15=2,32∗0,35∗0,3∗3600=876,96 m3

h

Stinkskab S16 S16=2,32∗0,35∗0,3∗3600=876,96 m3

h



h

Stinkskab S17 S18=2,32∗0,35∗0,3∗3600=876,96 m3

h

Opvask (rum 218)

Stinkskab S18 S18=1,12∗0,1∗0,3∗3600=120,96m3

h

Samlet luftforbrug under spidsbelastning, og om-indregulering til en lufthastighed på 0,3

m/s i lugeåbningen = 16220,28 m3/h

Side 77 af 87


Bilag 4 (1 side) – eksisterende frekvensomformere

Side 78 af 87


Bilag 5 (6 sider) – Løsningsforslag 2 - punkt 1 ventilatorkarakterstik

Side 79 af 87


Side 80 af 87


Side 81 af 87


Side 82 af 87


Bilag 6 (6 sider) – løsningsforslag 2 - punkt 2 pventilatorkarakterstik

Side 83 af 87


Side 84 af 87


Side 85 af 87


Side 86 af 87


Bilag 7 - Ventilatorkarakterstik – Nuværende og tilstræbende situation

Side 87 af 87

Documents

campus.aams.dkcampus.aams.dk/pluginfile.php/3581/mod_data/content/2833... · Web viewNiels Frederiksen, Lab-Vent Controls Søren Thomsen, Labflex Bo Sterner, Salgschef Systemair Jesper