Referat af generalforsamlingen den 28. april 2014

Den 28. april 2014 kl. 10.30 afholdtes i DGI Byen - CPH Conference, Tietgensgade 65, København ordinær generalforsamling i Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger, hvor i alt 113 delegerede (27 socialrådgivere og 86 socialpædagoger) var mødt og 2 ikke-delegerede medlemmer ligeledes var mødt.

Dagsordenen var:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Godkendelse af årsrapport med revisionspåtegning samt godkendelse af resultatopgørelse og balance

4. Forslag til ændring af vedtægt

4.1 Bestyrelsens sammensætningBestyrelsen foreslår en ændring af vedtægtens § 16 om bestyrelsens sammensætning sådan, at bestyrelsen udgør 9 medlemmer. Bestyrelsen foreslår samtidig, at begge de to særligt sagkyndige bestyrelsesmedlemmer fremover udpeges af Danske Regioner, KL, Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforbund i fællesskab. De to bestyrelsesmedlemmer skal opfylde visse krav. Ændringen er nødvendig for at sikre bestyrelsens sammensætning frem til fusionen. Bestemmelsen træder i kraft ved generalforsamlingens vedtagelse.

4.2 RevisionBestyrelsen foreslår, at vedtægtens § 22 om revision ændres, så det angives, at pensionskassens regnskab skal revideres af en revisor i stedet for to. Baggrunden for forslaget er, at der er kommet nye regler fra Finanstilsynet om certificering af revisorer, der skal revidere regnskaber i forsikringsselskaber – herunder tværgående pensionskasser.

5. Valg af revisorPensionskassens nuværende revisorer fratræder som konsekvens af forslag 4.2. Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen vælger Deloitte Statsautoriserede Revisionspartnerselskab som revisor for pensionskassen. Generalforsamlingen skal alene behandle forslaget, hvis bestyrelsens forslag under pkt. 4.2 vedtages.

6. Forslag om fusionForslag om fusion af Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger med Pensionskassen for Kontorpersonale med førstnævnte som den fortsættende pensionskasse (under navnet Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale)

------ o ------

Bestyrelsen foreslår at fusionere pensionskassen med Pensionskassen for Kontorpersonale i overensstemmelse med fusionsplan af 10. marts 2014 med bilag, som er udarbejdet og tiltrådt af bestyrelserne i de to pensionskasser. I forbindelse med fusionen vil den fortsættende pensionskasse skifte navn til Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale.

2

Som en konsekvens af fusionen skal der ske en række vedtægts- og pensionsvilkårsændringer, herunder kommer delegeretforsamlingen i Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale til at bestå af 180 delegerede. De 180 pladser vil blive fordelt på de 3 faggrupper i fem valgkredse i forhold til disses medlemstal pr. 31. december i året før valget. Bestyrelsen i Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale vil efter fusionen bestå af 12 medlemmer.

Beslutningen om fusion er betinget af, at fusionen vedtages af begge de fusionerende pensionskassers generalforsamlinger.

7. Valg af bestyrelsesmedlemValg af yderligere et bestyrelsesmedlem (socialpædagog), som i henhold til fusionsplanen skal indtræde i bestyrelsen i Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale ved fusionens gennemførelse. Bestyrelsesmedlemmet vælges af og blandt pensionskassens medlemmer på generalforsamlingen. Der skal vælges en socialpædagog. Ved valg af bestyrelsesmedlem for socialpædagogerne kan alene socialpædagoger afgive stemme. Valget er betinget af fusionens gennemførelse.

8. Valg af suppleant til bestyrelsen.Valg af en suppleant for bestyrelsesmedlemmet valgt under pkt. 7. Der skal vælges en socialpædagog. Ved valg af suppleant kan alene socialpædagoger afgive stemme. Valget er betinget af fusionens gennemførelse.

9. Bemyndigelse til bestyrelsenBestyrelsen foreslår, at den bliver bemyndiget til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage sådanne mindre væsentlige ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.

10. Fastsættelse af stedet for næste års generalforsamling

11. Eventuelt

Ad. punkt 1. Valg af dirigentFormand Anne V. Kristensen bød forsamlingen velkommen, og gennemgik generalforsamlingens dagsorden. Herefter blev advokat Søren Meisling valgt som dirigent.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen efter hans opfattelse var lovligt indvarslet, og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig. Dirigenten spurgte generalforsamlingen, om der var indvendinger herimod. Dette var ikke tilfældet, og dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen således var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Ad. punkt 2. Bestyrelsens beretningPå bestyrelsens vegne aflagde formand Anne V. Kristensen følgende beretning:

”I dag står vi foran en stor og vigtig beslutning - nemlig spørgsmålet om en fusion medPensionskassen for Kontorpersonale. Det er et centralt punkt senere på dagsordenen, og vi får dér mulighed for at gå mere i detaljer.

3

Jeg vil derfor nøjes med at fortælle lidt om den rejse, bestyrelsen har været på gennem det seneste halvandet år på vores vej mod dagens forslag.

Fire PKA-pensionskasser med i alt fem faggrupper fandt sammen i Pensionskassen forSundhedsfaglige i 2011. Vi fulgte opmærksomt med. Hvorfor gjorde de det? Hvad sagde medlemmerne? Hvordan kunne processen foregå?

Derfor var vi også lidt forberedte, da Pensionskassen for Kontorpersonale henvendte sig og fortalte, at de var på frierfødder og ledte efter en ligeværdig partner. Det er ikke nogen stor pensionskasse, men den er økonomisk stærk, og den har medlemmer, der kan glide ind i vores fællesskab uden problemer.

Samme basale holdninger til investeringer og medlemsservice. Samme pensionsvilkår. Samme medlemsdemokrati. Ingen overraskelser på de fronter, og når vi kan sikre os, at intet medlem mister rettigheder eller pensioner, så er det svært ikke at anbefale et ja.

I november sidste år drøftede vi planerne med jer delegerede på et seminar.Der var naturligt nok mange spørgsmål til hvorfor og hvordan. Men det var glædeligt, at der også var opbakning fra jer til at fortsætte. Vi lyttede grundigt, og jeres kommentarer har vi taget til os i det videre arbejde, justeret på planerne og det basale informationsmateriale efter jeres råd, så medlemmerne også har haft muligheden for at spørge både jer og os før beslutningen i dag. Næstformanden vil senere på dagordenen redegøre nærmere for forslaget. Det er bestyrelsens opfattelse, at vi med dagens forslag styrker pensionskassen i forhold til de udfordringer, der måtte komme.

Og vi gør det i en tid, hvor begge pensionskasser har styrke og handlemuligheder. PKA’s nye slogan - ’Sammen giver vi mere tilbage’ – gælder også hér.

60 årFor nogle uger siden fyldte PKA 60 år. Det er vores allesammens fødselsdag, fordi vi selv ejer pensionskassen og dermed PKA. Så til lykke med fødselsdagen. 60 år er lang tid – men faktisk knapt så længe, som pensionskassen forpligter sig over for et nyt medlem på 25 år.

Derfor er det så vigtigt, at vi debatterer, hvordan vi skaber den mest robuste pensionskasse, som både kan holde til og selv skabe de ændringer, der med sikkerhed blivernødvendige. Tænk på de løbende moderniseringer som følge af ændrede familiemønstre, ændrede arbejdsvilkår, digitalisering – og vender vi blikket fremad mod de næste 60 år, så slår fantasien næppe til.

Helt konkret har vi her i 2013 implementeret en ny og mere fleksibel alderspension som en konsekvens af at ’de ældre’ i dag er unge i meget længere tid. De første medlemmer har allerede taget de nye muligheder i brug. Og i 2015 skal vi på generalforsamlingen tage stilling til et nyt ydelsesmønster, hvor vi lægger vægt på at forhøje alderspensionerne. Vi har diskuteret principperne med jer over de seneste to år. Måske synes I, det tager lang tid at få beslutningerne på bordet, men det kræver stor omhu. De skal som sagt holde længe, og de skal være fleksible nok til at rumme flest mulige behov fra edlemmerne.Og bagefter kommer så arbejdet med at give de nuværende medlemmer mulighed for at vælge sig over på den nye pensionsordning, for den gælder jo umiddelbart kun for de fremtidige medlemmer. Vores mål er at gøre sådan noget nemt og overskueligt og at sikre et ordentligt beslutningsgrundlag.

Skattereform

4

Og mens vi er ved ændringer, så kommer nogle af dem næsten som en tyv om natten.Her i 2014 skal vi implementere en ny model for pensionskassens engangssum, som Folketinget har sat en stopper for. De gamle regler må ikke fortsætte, så vi skal skabe nye. Det betyder, at medlemmerne i de kommende måneder vil få et brev om, hvad der sker med deres éngangssum – og igen er målet at få de rigtige til at reagere, og de øvrige til at være trygge ved ikke at reagere. I vores optik vil der være langt, langt flest, der ikke bør reagere. Vi vil selvfølgelig sørge for, at I som delegerede bliver klædt på til evt. at hjælpe jeres kolleger, når vi er klar til at sende brevene ud.

Tilstrækkelig alderspensionSammen med de delegerede har vi brugt en del tid på at definere et mål for en tilstrækkelig alderspension.

Én af forudsætningerne for at nå målet er at øge indbetalingerne. Det kan ske ad flere veje – enten gennem selvbetaling eller via overenskomsterne. Vi har i bestyrelsen, i samarbejde med jer delegerede besluttet, at dækningsgraden skal være på 70-80%, for at medlemmerne vil have tilstrækkelig alderspension. Men det kræver minimum 15% i pensionsbidrag.

Jeg skal ikke tage hul på forhandlingerne til næste forårs overenskomstrunde her, menbare pege på, at sidst lykkedes det parterne at prioritere pensioner. Pensionskassen er og bliver det centrale og mest stabile bidrag til medlemmernes fremtidige pensionstilværelse. Og det plejer vi jo at kunne blive enige om. For størsteparten af medlemmerne gælder, at deres pension vil have gavn af øgede bidrag. Analyser af hvad der kan ske, hvis - og hvis - og hvis de nuværende regler og forudsætninger også gælder om 30 år, kan ikke bruges til ret meget. Egen opsparing er sikker opsparing.

Bemyndigelse udnyttetOg så lige en kort besked om, at bestyrelsen har benyttet sig af den bemyndigelse, denhar til at foretage sådanne ændringer i vedtægten, som følger af entydige krav i lovgivningen. Det fremgår af vedtægtens § 8, nr. 2, at generalforsamlingen skal behandle ’årsrapporten, herunder årsregnskab og revisionsberetning’. Den går ikke længere i henhold til regnskabsreglerne. Der skal rettelig stå ’herunder årsregnskab med revisionspåtegning’.

Diskussionen om bestyrelsernes kompetencer2013 var et år, hvor bestyrelserne i pensionskasserne blev udsat for kritik fra Finanstilsynet og fra såkaldte eksperter fra universiteterne – en kritik af, at bestyrelserne dybestset ikke var kompetente nok til at udføre deres arbejde, primært bundet op på en lidt vag argumentation om, at vi ikke har de rette uddannelser.

At vi i bestyrelsen til stadighed skal uddanne os, så vi er ajour med alle de nye regler,denne branche bliver bombarderet med, er vi klar over. Det gør vi løbende, og derfor vakte det vrede og frustration at blive udsat for en så alvorlig kritik på så tyndt et grundlag. Derfor besluttede vi i begyndelsen af 2013 at sætte fokus på at synliggøre, hvad vi rent faktisk arbejder med i bestyrelsen.

Vi valgte at tage debatten helt åbent, og vi deltog på Folkemødet på Bornholm. Hér satte vi fokus på bestyrelseskompetencerne med det formål at skabe forståelse for, at bestyrelsen i en pensionskasse nødvendigvis må afspejle de væsentlige partsinteresser fra medlemmer og overenskomstparterne.

Måske lyttede man. Siden Folkemødet i juni, har der i hvert fald været helt stille, fra Finanstilsynet og andre omkring vores arbejde i bestyrelserne. Vi har i bestyrelsen

5

sideløbende arbejdet med implementeringen af et kodeks for god selskabsledelse. Dette kodeks ligger nu frit tilgængeligt på pka.dk, sammen med andre dokumenter, der beskriver principper og rammer for bestyrelsens arbejde.

Klimainvesteringer og infrastrukturMen selvom vi har fået lukket munden på kritikerne omkring vores arbejde i bestyrelserne, så er det jo ikke ensbetydende med, at vi ikke skal have en løbende debat, om det vi foretager os i pensionskassen. Verdensnaturfonden har, som I har kunnet læse i beretningen, kritiseret pensionsbranchen, og herunder pensionskassen, for ikke at investere grønt nok.

Bestyrelsen har besluttet, at denne vigtige debat er endnu et besøg værd på Bornholm.Sammen med Verdensnaturfonden fortsætter vi debatten på Folkemødet til en paneldebat med PKA’s adm. direktør og Verdensnaturfondens direktør Gitte Seeberg sammen med politikere fra Christiansborg.

Klimainvesteringer og infrastrukturinvesteringer er ofte bundet op omkring et OPP - Offentligt- privat-partnerskab, og det er investeringer, pensionskassen i stigende grad vil foretage – både for at gøre en positiv forskel og for at skabe et godt afkast.

Denne type investeringer er ofte meget langsigtede – 25 år – hvilket passer en pensionskasse godt. Og så er de mindre følsomme over for økonomisk og politisk uro, som fx den vi har oplevet i Ukraine - i modsætning til både aktier og obligationer.

I 2014 har pensionskassen således investeret i regeringens Klimainvesteringsfond, som skal bidrage til at reducere den globale opvarmning og fremme salg af dansk klimateknologi.

Senest har pensionskassen investeret i et OPP-projekt til opførelsen af et nyt psykiatriskhospital i Vejle. Og inden længe forventer vi at kunne løfte sløret for investering i den fjerde havmøllepark.

Pension med et klikJeg haster videre – eller jeg fristes til at sige: jeg klikker videre i teksten.

For det næste jeg vil tale om, er PKA’s fokus på den digitale udvikling. PKA vil fortsætteudviklingen af den digitale kommunikation og de digitale løsninger med og til medlemmerne i 2014, men allerede nu er det tydeligt, at vi er nået langt af den vej. Det gælder bl.a. pensionering, noget man umiddelbart skulle tro, at medlemmerne ville være mest trygge ved at gøre direkte sammen med en rådgiver.

Men nej, et stigende antal medlemmer finder så stor tryghed i selvbetjeningen på PKA.dk, at de starter pensionen på nettet.

Mere end halvdelen af alle nye udbetalinger af alderspension blev i 2013 klaret direkte via tastaturet. Det er mere end en fordobling i forhold til 2012. Jeg synes det er ganske imponerende, at det er lykkedes at skabe en selvbetjeningsside, som på en forståelig og tryg måde guider medlemmerne til pensionering, men det er også flot og modigt, at så mange medlemmer starter den tredje alder med et par klik på en skærm. Det arbejde fortsætter vi med her i 2014, for det er helt tydeligt, at medlemmerne efterspørger automatiserede processer, og vi har en hel klar forventning om, at de i stadigt stigende grad vil benytte sig af dem.

Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat udvikler de digitale services, vi tilbyder medlemmerne i dag, så de opleves brugervenlige og

6

tidssvarende.

Det forventer medlemmerne, og derfor skal vi selvfølgelig imødekomme dem. Også fordider både for medlemmerne og pensionskassen er den klare fordel ved en videreudvikling af de digitale services – at det kan være med til at holde omkostningerne nede.

Samling af pensionerEt andet område, hvor medlemmer viser interesse for deres pension er, at de i høj grad har fulgt opfordringen om at samle deres pensioner.

Siden pensionsbranchens kampagne for at samle pensioner blev skudt i gang i januar2012, er der blandt PKA’s 260.000 medlemmer samlet flyttet 1,5 mia. kr. til og fra PKAfordelt på ca. 13.000 pensionsordninger. Og det mest overraskende er, at så mange unge – de er i vores optik under 40 år – har valgt at samle deres pensioner hos ét selskab. Hele 5.000 af de 13.000 medlemmer, der har valgt at samle deres pensioner, er under 40 år på trods af, at de har den mindste formue at samle, fordi de ikke har været på arbejdsmarkedet i så mange år.

Det er flot gået af medlemmerne, der tager ansvar for deres fremtidige pension, og detunderstøtter den tendens, vi har oplevet gennem længere tid - nemlig at pension ikkelængere er et lavinteresseområde – heller ikke blandt de unge.

Det ser vi på vores medlemsmøder. Tidligere var det mest de ældre, der i takt med atpensionsalderen nærmede sig, kom til et møde. I dag er det i stigende grad også heltunge medlemmer, der tager kolleger med under armen for at blive klogere på derespension i PKA og på pension generelt.

StudieboligerOg jeg kan ligeså godt fortsætte med de gode budskaber. Pensionskassen er med til at investere i studieboliger på Margretheholm her i København. Det er en del af det attraktive Holmenområde, som fra 1690 til 1993 har været hovedbase for den danske flåde.

PKA og Topdanmark er allerede i færd med at opføre 458 lejligheder i området, og nu får de altså 86 studieboliger til nabo. Det er positivt, at der bliver bygget boliger tilunge under uddannelse, idet der netop er mangel på den type boliger.

ØkonomiJeg nærmer mig afslutningen af beretningen for 2013. Men jeg vil til sidst lige fremhæve, at vi har fulgt op på budskabet fra sidste års mundtlige beretning om vi ville prioritere at hæve kontorenten igen fra årsskiftet.

Og det var ikke tomme ord. Kontorenten er tredoblet fra årsskiftet, så den nu er på 7,6% før skat. Det sker med baggrund i pensionskassens solide og stabile økonomi og på baggrund af særdeles gode investeringsresultater gennem en årrække. Faktisk er det gennemsnitlige afkast på 9,3% over de sidste 5 år.

Med den høje kontorente er vi kommet et stort skridt nærmere den regulering af pensionerne, som vi efterstræber. For mange medlemmer er det allerede sket – for andre kræver det stadig lidt. Men næste punkt på programmet er pensionskassens regnskab, der traditionen tro giver et samlet billede af pensionskassens økonomi og vores investeringsresultater. Derfor går jeg ikke nærmere ind på økonomien her, men vil blot lige nævne, at vi godt kan være resultaterne bekendt.

7

Det må I så vente med til næste punkt. Jeg slutter min del af bestyrelsens fortælling omdet forgangne år, og hvad vi arbejder med nu, og jeg overlader både den skriftlige og mundtlige beretning til jeres kommentarer synspunkter.””

Delegeret socialrådgiver Elin Bak, Region Nordjylland, takkede for beretningen, og takkede for, at generalforsamlingsmaterialet i år var sendt ud i en mappe.

Elin Bak fandt det herefter hensigtsmæssigt, hvis der var blevet sendt lidt mere uddybende materiale ud om den foreslåede fusion, da det ikke var alle, der havde haft mulighed for at deltage i delegeretseminaret i november 2013.

Hernæst pegede Elin Bak på, at der var sket en ændring i opbygningen af den skriftlige beretning, hvor beretningen i vid udstrækning var aflagt i artikelform. Elin Bak fandt den nye opbygning af beretningen rodet, og ønskede, at man vendte tilbage til den opbygning, man havde haft tidligere, hvor det var mere klart, hvornår man læste bestyrelsens beretning, og hvornår man læste debatindlæg til belysning af særskilte emner.

I forhold til pensionskassens investeringer hæftede Elin Bak sig ved, at det i forhold til grønne investeringer kun var investeringerne i vindmøller, der var omtalt i beretningen. Elin Bak spurgte, om der også var investeret i andre grønne energiformer end vindmøller, og om der f.eks. var investeret i økologisk mad, tøj m.m.

Afslutningsvis bemærkede Elin Bak, at der på et tidligere delegeretseminar havde været fokus på bl.a. robotteknologi, og Elin Bak spurgte, hvilken udvikling der var inden for det område.

Administrerende direktør Peter Damgaard Jensen oplyste i forhold til grønne investeringer, at der var fokuseret på vindkraft, fordi der var investeret så store beløb i dette område. Pensionskassen har dog også investeret i vandkraft i både Europa, Indien og Kina og i solenergi i USA og andre steder. I øjeblikket undersøges muligheden for at investere i biogas, og administrationen afsøger hele tiden muligheden for også at sprede investeringerne inden for de forskellige grønne energi former.

Herefter oplyste Peter Damgaard Jensen, at pensionskassen har en investering i et mindre dansk selskab, der specialiserede sig i økologiske madvarer, men at afkastet inden for dette område ikke var særlig højt. I forhold til robotteknologi bemærkede Peter Damgaard Jensen, at der foreløbig ikke havde været investeringsmuligheder, der havde været interessante for pensionskassen.

Delegeret socialrådgiver Ilse Hartmann, Region Hovedstaden, takkede bestyrelsen for en god beretning, som hun fandt meget læseværdig, selv om der måske godt kunne sorteres lidt.

Ilse Hartmann ærgrede sig over, at der i år ikke var lagt op til, at der skulle være et temamøde efter generalforsamlingen. Man kunne f.eks. have taget diskussionen om den fremtidige udvikling med hensyn til klimainvesteringer, som vil blive behandlet på folkemødet på Bornholm. På den måde ville de delegerede, hvoraf de fleste ikke vil få mulighed for at være med på Bornholm, kunne være en del af diskussionen.

Formand Anne V. Kristensen medgav, at der plejede at være et temamøde efter afholdelsen af selve generalforsamlingen, men at bestyrelsen havde prioriteret, at der var tid til en udtømmende debat om fusionen.

8

Delegeret socialrådgiver Søren Jul Andersen, Region Midtjylland, henviste til beretningens diskussion mellem Gitte Seeberg fra Verdensnaturfonden og administrerende direktør Peter Damgaard Jensen om miljørigtige investeringer.

Søren Jul Andersen sagde indledningsvis, at han syntes, det var flot, at pensionskassen har så mange investeringer i alternativ energi.

Søren Jul Andersen bemærkede, at Peter Damgaard Jensen i artiklen gav udtryk for, at det var ansvarligt at investere i selskaber, der producerer fossile brændstoffer. Søren Jul Andersen bemærkede, at det måske var ansvarligt ud fra et snævert afkastmæssigt synspunkt, men at det ikke var logisk, at pensionskassen på den ene side foretager investeringer – både i grøn teknologi og i regeringens klimafond - der skal medvirke til at nedbringe verdens udledning af CO2, og at man på den anden side foretager investeringer, der er med til at forøge CO2 udslippet.

Søren Jul Andersen ønskede, at spørgsmålet drøftes i bestyrelsen, og at det belyses nærmere på næste års generalforsamling, gerne ledsaget af en plan for udfasning af pensionskassens investeringer inden for fossile brændstoffer.

Hernæst henviste Søren Jul Andersen til, at det i afsnittet om OPP investeringer var angivet, at pensionskassen havde mange penge at bruge på området, men at der tilsyneladende ikke var et ønske i det offentlige om at bruge OPP modellen. Søren Jul Andersen spurgte, hvilke kommentarer bestyrelsen havde til dette.

Næstformand Benny Andersen bemærkede i forhold til diskussionen om fossile brændstoffer, at det er en diskussion, bestyrelsen løbende tager. Ud over diskussionen på folkemødet er det blevet besluttet, at tage diskussionen op på et fælles seminar for alle bestyrelserne i PKA til efteråret. Benny Andersen bemærkede også, at bestyrelsen havde noteret sig Søren Jul Andersens ønske om at have fokus på emnet på næste års generalforsamling.

I forhold til OPP investeringer bemærkede Benny Andersen, at der ser ud til, at der er kommet lidt mere fart på OPP området, men at det stadig går langsomt. Som det også har været nævnt i debatten om OPP investeringerne, er der en vis skepsis i forhold til konceptet, hvor der især har været fokus på de kortsigtede omkostninger. Benny Andersen pegede dog på, at området var under udvikling, og at det for pensionskassen handler om at være til stede og udnytte de muligheder, der måtte komme.

Delegeret socialpædagog Jørn Østergaard, Region Midtjylland, ønskede at sætte fokus på spørgsmålet om etik i forbindelse med investeringer i boligejendomme. Jørn Østergaard oplyste, at de mange ejendomme, pensionskassen havde investeret i rundt omkring i landet, blev administreret af et administrationsselskab. Jørn Østergaard fandt ikke, at det var problematisk, at administrationen af ejendommene var udliciteret, men Jørn Østergaard syntes, at der skulle være en vis kontrol med, at ejendommene blev vedligeholdt ordentligt.

Konkret kunne Jørn Østergaard henvise til to ejendomme i Mønsgade og Banegårdsgade i Århus, der var blevet misligholdt i forhold til den standard man kan forvente af PKA, og Jørn Østergaard fandt, at der burde være mere hånd i hanke med, hvordan boligerne blev administreret. Der er tale om forholdsvis dyre lejemål.

Jørn Østergaard oplyste afslutningsvis, at han havde kontaktet PKA’s ejendomschef, og at han havde fortalt, at man var i gang med at se på problemet. Jørn Østergaard bemærkede, at det var godt, at der blev gjort noget ved problemet, men at det var flere

9

år, der ikke var foretaget en vedligeholdelse, og at der burde være mere styr på, at ejendommene blev vedligeholdt i tilfredsstillende omfang.

Næstformand Benny Andersen oplyste, at det er DEAS, som PKA ejer 50 % af, der står for administrationen af pensionskassens ejendomme. Det er også DEAS, der skal sørge for, at ejendommene er i ordentlig stand, og hvis der er problemer med vedligeholdelsen af ejendommene, rejser bestyrelsen problemstillingen over for DEAS.

Benny Andersen oplyste, at DEAS undersøger lejertilfredsheden, og at bestyrelsen orienteres om resultatet af disse undersøgelser, og følger op, hvor det er relevant. Benny Andersen takkede for Jørn Østergaards konkrete kommentarer, og bemærkede, at bestyrelsen ville følge op på forholdet.

Herefter konkluderede dirigenten, at generalforsamlingen havde taget bestyrelsens beretning til efterretning.

BeslutningGeneralforsamlingen tog bestyrelsens beretning til efterretning.

Ad punkt 3. Forelæggelse af årsrapport, revisionsberetning samt godkendelse af resultatopgørelse og balance

Direktør Morten Lund Madsen henviste til den udsendte årsrapport. Årsrapporten var på side 9 og 10 forsynet med en blank revisionspåtegning og var underskrevet af direktion, bestyrelse og revision.

Morten Lund Madsen bemærkede indledningsvis, at 2013 havde været et begivenhedsrigt år. Den tyske kansler Angela Merkel havde spillet en stor rolle i EU. Japan havde efter mange år uden vækst og med lav rente sat gang i økonomien ved at lade seddelpressen køre, hvilket havde medført et fald i Yenen. USA havde ligeledes ladet seddelpressen køre. Aktiemarkederne var buldret frem. I EU gik Cypern ned, mens Italien fortsat vakler. Vækstmarkederne havde klaret sig dårligere i 2013 end de etablerede markeder. Væksten i de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) var nærmest stoppet op.

Morten Lund Madsen sagde videre, at aktierne globalt set var steget med 25 % i løbet af 2013. Renten var også steget i løbet af 2013, hvilket var positivt for pensionskassen. Samtidig er pensionskassen positioneret til yderligere rentestigninger.

For pensionskassen var 2013 et år med et godt investeringsafkast på 4,2 %, lave administrationsomkostninger, en god risikostyring og pensionerne er robuste overfor udsving på de finansielle markeder, øget levetid og ny lovgivning.

Herefter redegjorde Morten Lund Madsen for pensionskassens risikostyringssystemer. I forhold til pensionskassens solvens, skal pensionskassen opgøre sit individuelle solvensbehov (ISB), som er Finanstilsynets officielle mål for risiko.

Pensionskassen opererer i tillæg hertil med sit eget risikostyringssystem – kaldet Pensions Beskyttelses Grænser (PBG). PBG-systemet relaterer sig til risikoen for de samlede pensioner – altså de pensioner medlemmerne er stillet i udsigt – mens ISB måler risiko for de garanterede pensioner.

10

Morten Lund Madsen oplyste, at pensionskassens individuelle solvensbehov pr. 31. december 2013 havde været på 542 mio. kr. og at pensionskassen havde haft en basiskapital på 3.448 mio. kr. Pensionskassen havde således en solid overdækning på 536 %. Morten Lund Madsen oplyste, at Finanstilsynet har fastsat nye regler for opgørelse af ISB, som træder i kraft i 2014. Der er tale om en stramning af opgørelsesmetoden, men pensionskassen ligger også tilfredsstillende efter den nye metode og konklusionen er, at pensionskassen er robust.

Herefter gennemgik Morten Lund Madsen pensionskassens placering i PBG systemet hen over året 2013. Det fremgik af denne gennemgang, at pensionskassen har ligget lige under PBG II det meste af året, men i slutningen af året lå mellem PBG I og II, som er den placering som tilstræbes. PBG-grænserne er et mål for, hvor meget risikotolerance pensionskassen har på et givent tidspunkt.

Morten Lund Madsen gennemgik pensionsresultatet i ’den sigende regnskabsopstilling’. Denne ’sigende regnskabsopstilling’ gav et godt overblik over, om årets resultat på 148 mio. kr. var godt eller dårligt for medlemmerne af pensionskassen. I 2013 havde investeringerne givet et afkast til medlemmerne på 1.122 mio. kr., mens risikoresultatet havde bidraget med 149 mio. kr. De stigende renter bidrog med 1.508 mio. kr. og endelig var der et overskud på invaliditet på 204 mio. kr. Den stigende levealder medførte et fradrag på 184 mio. kr. I alt var pensionsresultatet på 2,8 mia. kr. Af pensionsresultatet gik 1.956 mio. kr. til afkast på bonuspotentialerne og 694 mio. kr. til rente til medlemmerne og herefter var årets resultat på 148 mio. kr. I 2012 var pensionsresultatet på 2,4 mia. kr. Samlet set var 2013 et godt år.

Pensionskassen havde i 2013 et investeringsafkast på 9,3 %, hvorfra skal fratrækkes et tab på renteafdækningen på 5,1 %. Herefter var afkastet (N1) på 4,2 %. I 2012 havde pensionskassen til sammenligning et afkast på 13,7 % efter renteafdækning, hvilket var branchens højeste. Det er primært afkastet på renteafdækningen, der bidrager til den store forskel, idet renten faldt i 2012, hvorefter renteafdækningen bidrog positivt til resultatet, mens renten steg i 2013 og renteafdækningen gav et negativt resultat.

Om renteafdækningen sagde Morten Lund Madsen, at pensionskassen siden 2001 har afdækket sin renterisiko. Set over hele perioden har det været en god forretning for pensionskassen. Renteafdækningen bidrager med at give robusthed i investeringerne. Den samlede gevinst ved renteafdækningen i hele perioden har været 5,2 mia. kr.

Morten Lund Madsen pegede på, at pensionskassen har renteafdækning af flere grunde. Dels medvirker renteafdækningen til en optimering af risiko. Renteafdækningen indgår som en del af risikospredningen og medvirker til, at pensionskassen kan fastholde investeringer, når bunden går ud af markederne. Dermed øges sandsynligheden for at opnå et langsigtet stabilt afkast. Desuden har pensionskassen renteafdækning, fordi pensionskassen så og sige er født med en renterisiko. En total afdækning vil give nul i renterisiko, mens en underafdækning giver tab ved faldende renter og gevinst ved stigende renter.

Pensionskassen er positioneret til, at renten stiger. Morten Lund Madsen pegede på, at pensionskassen også gerne vil have en vis renterisiko i porteføljen, da pensionskassen er født med en renterisiko. Det er investeringsafdelingen, der vurderer sammensætningen og fordelingen af afdækningsporteføljen i forhold til pensionskassens investeringer og hensættelserne.

Herefter sammenlignede Morten Lund Madsen pensionskassens afkast i 2013 med de øvrige pensionsinstitutter, pensionskassen normalt sammenligner sig med. Pensionskassen afkast lå i 2013 fornuftigt, og med et gennemsnitligt afkast på 8,2 %

11

over de sidste 10 år var pensionskassen også i den høje ende målt over en 10 års periode. Morten Lund Madsen tilføjede, at fremadrettet vil blive fremlagt en mere simpel sammenligning, som vil omfatte gennemsnitligt afkast over henholdsvis 1 år, 3 år, 5 år og 10 år og sammenlignet med færre pensionsinstitutter.

Pensionskassens gennemsnitlige afkast (N1) ligger i den høje ende blandt de sammenlignede institutter set over både 1, 3, 5 og 10 års sigt.

Morten Lund Madsen gennemgik herefter udviklingen i pensionskassens omkostninger siden 2001. Omkostningerne var gået fra 730 kr. i til at ligge på ca. 530 kr. Det forventes, at omkostningerne vil komme endnu længere ned fra 2015, bl.a. som følge af de mulige fusioner. Herefter sammenlignede Morten Lund Madsen administrationsomkostningerne pr. medlem (N5) med en række andre pensionsinstitutter. Pensionskassens omkostninger ligger ca. midt i feltet, men omkostningerne udgør stadig ca. halvdelen af de pensionskasser med de højeste omkostninger. Der er en god chance for, at pensionskassen vil ligge bedre i sammenligningen efter fusionen, men det kommer også an på, om de øvrige selskaber reducerer deres omkostninger tilsvarende.

Pensionskassen havde i 2013 haft en stigning i investeringsomkostningerne fra 0,52 % til 0,62 %. De faste investeringsomkostninger er faldet fra 0,48 % til 0,46 %. Til gengæld er den præstationsbetaling, som pensionskassens eksterne investeringsforvaltere modtager fordi de præsterede gode afkast i forhold til markedet, steget fra 0,04 % til 0,16 %. Morten Lund Madsen tilføjede, at investeringsomkostningerne ved fx unoterede investeringer ligger på ca. 2 %, mens omkostningerne ved nominelle obligationer er meget lave. Til gengæld er der stort set intet afkast ved investering i fx tyske statsobligationer.

Som eksempel på en præstationsbetaling til en ekstern investeringsforvalter nævnte Morten Lund Madsen pensionskassens ILS-investering. ILS (Insurance Linked Securities) er finansielle aktiver, hvis værdi er drevet af tab på fx jordskælv og orkaner hos forsikringsselskaber. Afkastet på ILS er afhængigt af antallet og størrelsen af disse. Pensionskassen dækker altså en vis del af genforsikringsselskabernes tab mod at modtage en præmie for dette. Pensionskassen investerede oprindeligt 821 mio. kr. i ILS. Indtil nu har pensionskassen modtaget et afkast på 120 mio. kr. mod et benchmark på 46 mio. kr. Pensionskassen har betalt 21 mio. kr. i omkostninger, heraf er 7 mio. kr. faste omkostninger, mens 14 mio. kr. er præstationsbetaling til forvalteren.

Morten Lund Madsen gennemgik herefter de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Gennemgangen af årlige omkostninger i procent tager udgangspunkt i de pensionsmæssige hensættelser i modsætning til det officielle afkastnøgletal, der tager udgangspunkt i den samlede formue. ÅOP er steget i 2013 som følge af de stigende investeringsomkostninger. Morten Lund Madsen pegede på, at risikoforrentningen skulle lægges til de årlige omkostninger i procent (ÅOP) selv om pengene går til egenkapitalen – og dermed til medlemmerne selv. Dette er en smule kunstigt i en medlemsejet pensionskasse.

Kontorenten for 2014 er på 7,6 % før skat og er dermed sandsynligvis branchens højeste. I 2012 blev der indgået en aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring og Pension som bl.a. omfattede et loft på kontorenten i 2012 og 2013. Aftalen er blevet forlænget, men loftet på kontorenten er fjernet, hvis pensionskassen er robust nok til at give en højere kontorente. Pensionskassen er robust og dermed kan pensionskassen som ønsket give medlemmerne en højere kontorente i 2014.

12

Herefter gennemgik Morten Lund Madsen to illustrative eksempler på medlemsprofiler i pensionskassen. Det yngre medlem Ulla, født i 1970, optaget i 1995 med en pensionsalder på 69 år, en garanteret rente på 0 % og en forventet levealder på 91 år. Det andet medlem Gerda, født i 1950, optaget i 1975 med en pensionsalder på 65 år, en garanteret rente på 4,25 % og en forventet levealder på 85 år. Gerda havde ikke omvalgt sin pension i 2008.

Morten Lund Madsen illustrerede henholdsvis Ulla og Gerdas pensionsudbetalinger. Ullas pensionsudbetalinger er forlænget som følge af den stigende levealder, men de er også forhøjet. Ulla forventes at få sin alderspension udbetalt i 19 år. Gerdas pension derimod er regnet på et mindre forsigtigt grundlag (4,25 %) og der har derfor kun været mulighed for at forlænge udbetalingsperioden, men ikke forhøje pensionen. Da Gerda blev optaget var den forventede levealder 78 år, men den er nu 85 år. Hvis Gerda havde valgt om ved pensionsvalget i 2008, ville hun have modtaget et tillæg på 5 – 10 %, som forhøjede hendes pension.

Morten Lund Madsen henviste til den høje kontorente i 2014 og understregede, at alle medlemmer får en livsvarig pension, og at alle medlemmer får samme kontorente. For medlemmer som Ulla anvendes bonus primært til at opskrive pensionen, mens for medlemmer som Gerda, vil bonussen finansiere forlængelse af levealderen og tidligere år med en kontorente lavere end 4,25 %.

Afslutningsvis opsummerede Morten Lund Madsen, at der er tale om en robust pensionskasse med et godt og stabilt afkast, lave administrationsomkostninger, fornuftig renteafdækning, høj kontorente og endelig er pensionerne forlænget gennem flere år.

Delegeret socialrådgiver Elin Bak, Region Nordjylland, takkede for en pædagogisk gennemgang af årsrapporten. Elin Bak bemærkede, at det godt kan blive lidt indforstået, når der henvises til ’Omvalget i 2008’. Elin Bak mente, at det var dengang medlemmerne fik mulighed for at frasige sig deres garantier, men bad for en god ordens skyld om en bekræftelse af dette.

Hernæst bemærkede Elin Bak, at det på side 2 i årsrapporten var angivet, at der kom en del nye medlemmer af pensionskassen, og at de ældre medlemmer kunne glæde sig over, at der blev ved med at komme nye medlemmer til, så pensionerne er sikret. Elin Bak spurgte, i den forbindelse, om der var udarbejdet prognoser for tilgangen af nye medlemmer.

Derudover bemærkede Elin Bak, at der var kommet et fald i antallet af førtidspensionister, og at det var godt, hvis faldet skyldtes, at medlemmernes helbred var blevet bedre, men at det også kunne skyldes en stramning af reglerne i det offentlige.

Elin Bak bemærkede, at det tidligere var sådan, at stress var den primære årsag til tilkendelse af førtidspension, og Elin Bak spurgte, om det fortsat forholdt sig sådan.

Morten Lund Madsen bekræftede, at ’omvalget i 2008’ var den mulighed medlemmerne med høje garantier fik i 2008 for at vælge sig over på en lavere garanteret ydelse mod at få en forhøjelse af deres forventede pension med 5-10 %.

Medlemsdirektør Vibeke T. Aagaard oplyste, at der fortsat var et betydeligt medlemsoptag – særligt blandt socialrådgiverne, men også blandt socialpædagogerne. Vibeke T. Aagaard oplyste, at det i relation til alderspensionerne var sådan, at medlemmernes pensionstilsagn beregnes på baggrund af deres egne pensionsbidrag, og

13

at der ikke er tale om, at de unge medlemmer betaler for de ældre. Til gengæld betaler de raske medlemmer for de syge.

Vibeke T. Aagaard oplyste videre, at det ud fra pensionskassens tal for tilkendelse af førtidspension godt kunne se ud som om, at kommunerne har været tilbageholdende med at tilkende førtidspension, indtil man har lært de nye førtidspensionsregler at kende. Administrationen og bestyrelsen følger udviklingen på området tæt.

Delegeret socialrådgiver Lars Gadegaard, Region Midtjylland, fandt, at der ikke blev sagt så meget på generalforsamlingen, og at der var grund til at spørge nærmere ind til pensionskassens afkast i 2013, før man glæder sig for meget.

Lars Gadegaard bemærkede, at der havde været et samlet afkast på 4,2 % i 2013, men at det ikke var bedst, og at man kunne stille sig selv spørgsmålet, om det var godt nok for en pensionskasse, der var så solid som tilfældet er. Lars Gadegaard bemærkede, at afkastet havde været på 13,7 % i 2012, og spurgte hvorfor forskellen på afkastet var så stor i de to år.

Lars Gadegaard pegede derefter på, at det fremgik af årsrapporten, at der var givet bonus til medarbejderne svarende til 0,7 måneders løn. Lars Gadegaard bad om, at der bliver sat beløb på, så omfanget af bonus bliver lidt mere konkret.

Morten Lund Madsen bemærkede i forhold til det sidste spørgsmål om afkastet, at afkastet i store træk bestemmes af to ting: udviklingen på de finansielle markeder og udviklingen i renten. Når renten går op, har det en negativ effekt på værdien af pensionskassens renteafdækning og på kurserne på pensionskassens obligationsbeholdning. Den helt væsentlige årsag til forskellen på afkastet i 2012 og 2013 var, at renten var faldet i 2012 og at renten var steget i 2013. Morten Lund Madsen bemærkede supplerende, at de 13,9 %, pensionskassen havde i afkast i 2012 godt kunne blive vanedannende, men at 2012 altså var et ekstraordinært godt år set fra et investeringsmæssigt perspektiv.

I forhold til bonusaflønning oplyste Morten Lund Madsen, at det er medarbejdere i investeringsafdelingen, der kan få bonus, hvis pensionskassens resultat bliver bedre end pensionskassens benchmark. Om disse medarbejderes bonus skal oplyses som et beløb eller som en andel af lønnen gav Morten Lund Madsen tilsagn om at se på.

Peter Damgaard Jensen oplyste uddybende omkring bonusaflønningen, at bonussystemet er indrettet sådan, at man kun får udbetalt halvdelen af den bonus, man optjener det pågældende år. Den resterende del udsættes til udbetaling de kommende år, og hvis pensionskassen ikke klarer sig så godt som benchmark de efterfølgende år, sker der modregning i den bonus man har til gode.

Beslutning:Generalforsamlingen godkendte enstemmigt og med samtlige tilstedeværende stemmer den fremlagte årsrapport. Generalforsamlingen godkendte i forbindelse hermed resultatopgørelsen og balancen.

Ad punkt 4. Forslag til ændring af vedtægt

Ad punkt 4.1 Bestyrelsens sammensætningFormand Anne V. Kristensen bemærkede, at generalforsamlingen sidste år havde behandlet et forslag om sammensætningen af pensionskassens bestyrelse – og en udvidelse af bestyrelsen.

14

Forslaget var en opfølgning på Finanstilsynets tilbagemelding på bestyrelsens selvevaluering, hvor Finanstilsynet stillede krav om, at bestyrelsen – ud over at have et regnskabs- og revisionskyndigt medlem – også skulle have et medlem med særlige kompetencer inden for pensionskassens centrale risikoområder - forsikring og investering. Kompetencerne skulle være opnået gennem relevant uddannelse eller praktisk joberfaring.

Bestyrelsens forslag på generalforsamlingen om en midlertidig udvidelse af bestyrelsen betød, at bestyrelsens sammensætning ville opfylde kravet fra Finanstilsynet. Samtidig gav bestyrelsen tilsagn om at tage en grundig drøftelse af sammensætningen af bestyrelsen – og finde en balance i bestyrelsen, så den demokratiske indflydelse kunne bevares med det nye krav.

Anne V. Kristensen bemærkede, at bestyrelsen havde taget denne drøftelse selv og sammen med bestyrelserne i de øvrige pensionskasser i PKA. Og alle bestyrelser havde i forlængelse heraf vedtaget et bestyrelseskodeks, der bl.a. indeholder retningslinjer for, hvordan balancerne i bestyrelsen skal være fremadrettet. Retningslinjerne har desuden været bestemmende for den måde som bestyrelsen er sammensat på i forbindelse med fusionen.

Anne V. Kristensen nævnte videre, at bestyrelsen havde forestillet sig, at det ville blive en del af fusionsbeslutningen, at bestyrelsen forsatte den midlertidige sammensætning indtil fusionen var gennemført.

Men Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen meddelte tilbage, at det ikke kunne lade sig gøre at forlænge bestyrelsens udpegningsperiode i fusionsplanen. Derfor var det nødvendigt at trække den del af beslutningen ud af fusionsplanen og sætte bestyrelsens sammensætning på som et særskilt punkt på generalforsamlingen.

Bestyrelsens forslag om at bevare den nuværende bestyrelsessammensætning frem til fusionen var derfor alene et udtryk for, at det ikke var hensigtsmæssigt at foretage en ændring af bestyrelsens sammensætning så tæt på fusionen.

Anne V. Kristensen pegede på, at de eneste ændringer, der blev lagt op til i forhold til den nuværende regel var, at det bliver overenskomstparterne, der udpeger de to særligt sagkyndige bestyrelsesmedlemmer, og at de to særligt sagkyndige medlemmer tilsammen skal have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision og forsikring og investeringer.

Anne V. Kristensen oplyste, at overenskomstparterne har godkendt, at de to særligt sagkyndige, der sidder i pensionskassens bestyrelse i dag, Holger Dock og Birgitte Tausen, kan fortsætte deres hverv indtil fusionen træder i kraft. Naturligvis under forudsætning af, at generalforsamlingen vedtager bestyrelsens forslag. Anne V. Kristensen bad herefter generalforsamlingen om at støtte forslaget.

Da der ikke var spørgsmål eller bemærkninger satte dirigenten forslaget under afstemning.

Beslutning:Generalforsamlingen godkendte enstemmigt og med samtlige tilstedeværende stemmer følgende ændring i vedtægten:

§ 16 stk. 1 ændres og formuleres sådan (ændringer markeret med fed):

15

”Bestyrelsen består af 9 medlemmer, af hvilke 2 udpeges af Danske Regioner, 1 udpeges af Kommunernes Landsforening, 1 udpeges af Dansk Socialrådgiverforening, 1 udpeges af Socialpædagogernes Landsforbund, 2 (1 socialrådgiver og 1 socialpædagog) vælges af og blandt pensionskassens medlemmer på generalforsamlingen, og endelig 2 medlemmer, der samlet set har kvalifikationer indenfor regnskabsvæsen eller revision og en relevant uddannelse eller praktisk joberfaring vedrørende forsikring og investeringer. Det ene af disse medlemmer skal være uafhængig af pensionskassen og samtidig have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. De to medlemmer udpeges af Danske Regioner, KL, Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforbund i fællesskab.”

Ændringen træder i kraft ved generalforsamlingens vedtagelse.

Ad punkt 4.2 RevisionFormand Anne V. Kristensen bemærkede indledningsvis, at bestyrelsens forslag om revision udsprang af ændrede regler på området.

Anne V. Kristensen oplyste, at Finanstilsynet havde udstedt en ny bekendtgørelse om certificering af revisorer. Bekendtgørelsen stiller meget høje krav til de revisionsfirmaer, der skal kunne revidere finansielle virksomheder. Det vil formentlig kun være fire-fem revisionsfirmaer, som vil kunne opfylde kravene og dermed opnå certificering til at revidere en pensionskasse som denne.

Anne V. Kristensen pegede på, at det er et krav i vedtægten, at pensionskassens regnskab skal revideres af to revisorer. Det krav udspringer af et gammelt lovgivningskrav, der bortfaldt i 2003. Bestyrelsen har hidtil ikke ønsket at fjerne dette krav, fordi den eksisterende aftale med henholdsvis Deloitte og RSMplus havde fungeret meget tilfredsstillende.

Nu er situationen imidlertid den, at RSMplus ikke vil blive certificeret, og med de høje krav til en certificering er det efter bestyrelsens opfattelse helt betryggende at lade pensionskassens regnskab blive revideret af et enkelt revisionsfirma.

Derfor foreslår bestyrelsen, at vedtægtens bestemmelse om revision ændres, så pensionskassens regnskab fremover kun skal revideres af én revisor.

Anne V. Kristensen tilføjede, at det så er en sidegevinst, at pensionskassen kan spare lidt på revisionshonoraret, og anmodede generalforsamlingen om at støtte bestyrelsens forslag

Beslutning:Generalforsamlingen godkendte enstemmigt og med samtlige afgivne stemmer følgende ændring i vedtægten:

”§ 22. RevisionPensionskassens regnskab revideres af en revisor, der vælges på generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisoren, der vælges af generalforsamlingen, skal leve op til lovgivningens krav til revisorer i et forsikringsselskab.

16

Stk. 3. Revisoren er valgt for ubestemt tid, indtil der på generalforsamlingen vælges en ny.”

Ændringen trådte i kraft ved generalforsamlingens vedtagelse.

Ad punkt 5. Valg af revisorDirigenten fremlagde på vegne af bestyrelsen et forslag om at genvælge Deloitte Statsautoriserede Revisionspartnerselskab som revisor for pensionskassen.

Beslutning:Generalforsamlingen genvalgte Deloitte Statsautoriserede Revisionspartnerselskab som revisor for pensionskassen.

Ad punkt 6. Forslag om fusionDirigenten henviste til den udsendte fusionsplan med bilag, om en fusion med Pensionskassen for Kontorpersonale, som generalforsamlingen skal tage stilling til, med denne pensionskasse som den fortsættende pensionskasse under navnet Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale. Det udsendte materiale består af en fusionsplan med pensionsvilkår og vedtægter for den fortsættende pensionskasse som bilag. Desuden består materialet af en fusionsredegørelse med bilag, hvor bestyrelsen i mere prosaagtige vendinger beskriver fusionen.

Fusionsplanen er en aftale mellem bestyrelserne i de to pensionskasser om at fusionere på de beskrevne vilkår. Fusionsplanen skal uændret vedtages af generalforsamlingen i begge de fusionerende pensionskasser for at fusionen kan gennemføres. Pensionskassen for Kontorpersonale ville afholde generalforsamling den 29. april 2014.

Såfremt generalforsamlingerne i de to pensionskasser vedtager fusionen, er der yderligere et led før fusionen kan træde i kraft. Finanstilsynet skal godkende sammenlægningen af de to pensionskasser og give tilladelse til, at pensionstilsagnene overføres til den fortsættende pensionskasse. Der vil blive udsendt en redegørelse fra Finanstilsynet til alle medlemmer i den ophørende pensionskasse (Pensionskassen for Kontorpersonale), hvor der redegøres for fusionen og medlemmerne gives 3 måneders frist til at fremsætte eventuelle indsigelse mod den påtænkte bestandsoverdragelse. Finanstilsynet vil tage stilling til eventuelle indsigelser, der måtte komme, men det enkelte medlem kan ikke modsætte sig overførslen af sin pensionsordning.

Først når denne Finanstilsynet godkender sammenlægningen og bestandsoverdragelsen er fusionen endelig tilendebragt. Dette forventes at ske i september eller oktober i år.

Herefter bemærkede dirigenten, at det også er et krav, at overenskomstparterne godkender forslaget om fusion. Begge overenskomstparter har på forhånd godkendt fusionen.

Herefter overgav dirigenten ordet til pensionskassens næstformand Benny Andersen for motivering af forslaget om fusion.

Benny Andersen bemærkede, at bestyrelsens overvejelser om eventuelt at fusionere med en anden pensionskasse blev nævnt på generalforsamlingen sidste år. Bestyrelsen fremlægger nu et konkret forslag om en sammenlægning af pensionskassen med Pensionskassen for Kontorpersonale.

17

De to bestyrelser har diskuteret muligheden gennem det seneste år. Forslaget om fusion har også drøftet på delegeretseminaret i november, og været drøftet i hovedbestyrelserne i Dansk Socialrådgiverforening og SL.

Benny Andersen bemærkede, at drøftelserne alle vegne er endt med samme konklusion: Det er en rigtig og fremsynet beslutning at skabe en større og mere robust pensionskasse.

Benny Andersen oplyste, at der i organisationerne har været to tilgangsvinkler til fusionen. Den ene havde været, at kontorpersonalet er organiseret i HK/Kommunal, og at organisationerne kender HK/Kommunal godt i forvejen. Nogle har fælles overenskomster, og at man har et godt samarbejde med HK/Kommunal i OAO i forvejen.

Den anden – og vigtigste – tilgangsvinkel har været, at bestyrelsen har villet være sikker på, at en fusion ikke på nogen måde forringede det enkelte medlems pensionsvilkår, pensionsstørrelse eller andre rettigheder, som medlemmet måtte have i pensionskassen. Hvis bestyrelsen havde stødt på sådanne hindringer, var processen sluttet allerede dér.

I øvrigt ville hverken pensionskassens aktuar eller Finanstilsynet acceptere forringelser for det enkelte medlem.

Benny Andersen understregede, at en fusion ville styrke pensionsordningen helt generelt. Ved fusionen skabes en pensionskasse, der er robust over for de forandringer, som bestyrelsen ser komme. Pensionskassen skal ikke bare kunne følge med tiden. Den skal helst også være så meget på forkant med udviklingen, at vi selv kan bestemme dagsordenen. Lovgivning og tilsynskrav - ikke bare danske krav men også EU-krav – gør det absolut ikke nemmere at være en mindre pensionskasse i tiden fremover. Uanset om det er retfærdigt eller uretfærdigt, bliver pensionskassen også ramt, når lovgivningen strammes for den finansielle sektor.

Benny Andersen pegede på, at det vil være en fordel for Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger at blive en del af et endnu større fællesskab. Jo større pensionskasse, jo mere robust vil den være over for de udsving af økonomisk og risikomæssig karakter, som nu engang kommer. Også de administrative besparelser spiller ind, selv om det ikke er hér, at bestyrelsen først og fremmest har fokuseret.

Benny Andersen fastslog, at begge pensionskasser står økonomisk stærkt. Netop derfor har bestyrelsen vurderet, at det er et godt tidspunkt at fusionere. Ingen tvinger pensionskassen til en sammenlægning, og pensionskasserne står som ligeværdige partnere. Det er et rigtigt godt udgangspunkt.

Medlemmerne er orienteret via medlemsbladet og de to organisationers respektive fagblade, og i januar åbnede PKA en særlig del af hjemmesiden, som er viet til spørgsmål og svar om fusionen.

Benny Andersen bemærkede, dirigenten havde gennemgået den officielle proces frem mod fusionen, men at det på trods af de mange papirer ikke er en svær fusion rent teknisk og praktisk. Pensionskasserne er fælles om PKA og servicekonceptet og pensionsvilkårene er også ens.

Pensionskasserne har samme basale holdninger til de etiske retningslinjer, og har samme traditioner og regler omkring medlemsdemokratiet.

18

Endelig pegede Benny Andersen på, at det havde været vigtigt for alle parter, at bestyrelsen i den nye kasse har en god balance mellem de involverede overenskomstparter og de medlemsvalgte fra de tre faggrupper. Derfor er det også foreslået, at socialpædagogerne får et ekstra generalforsamlingsvalgt medlem af bestyrelsen, hvis fusionen bliver vedtaget. Dermed afspejles det forholdsmæssigt store antal socialpædagoger i pensionskassen også i bestyrelsen. Endvidere er det sikret, at medlemssiden også fremover har flertallet i bestyrelsen.

Når det gælder delegeretforsamlingen, er der skabt en tilsvarende balance med repræsentation fra alle faggrupper, hvor man skeler til faggruppernes medlemstal, når der skal vælges delegerede.

Benny Andersen fremhævede et enkelt punkt i de ganske omfangsrige dokumenter, som er udsendt til generalforsamlingen, og som ikke har noget med fusionen som sådan at gøre. Rent formelt er det en ændring af vedtægten, som det er på sin plads at nævne. Bestyrelsen foreslår, at pensionskassens gruppeforsikring fremover rent teknisk tegnes direkte i pensionskassen frem for i PKA+.

Der er tale om en teknisk ændring, som ikke i sig selv ændrer på indholdet i gruppeforsikringen eller den måde, som den administreres på. Ændringen er en forberedelse til at skabe en mere enkel ordning fremover, og på generalforsamlingen i 2015 vil bestyrelsen fremlægge et forslag om justeringer i pensionspakken.

Benny Andersen nævnte, at administrerende direktør Peter Damgaard Jensen efterfølgende ville give en mere teknisk beskrivelse af den foreslåede fusion. Benny Andersen viderebragte afslutningsvis den samlede bestyrelses klare anbefaling til generalforsamlingen om at godkende bestyrelsens forslag om at lægge de to pensionskasser sammen, således som beskrevet i de udsendte dokumenter.

I først omgang gav Benny Andersen dog ordet til formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.

Majbrit Berlau oplyste, at hovedbestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforening føler sig helt dækket ind af de bemærkninger til fusionen, som Benny Andersen netop havde fremlagt, og Majbrit Berlau ville gerne uddybe årsagerne til, at hovedbestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforening kunne støtte op om fusionen.

Det har været vigtigt, at alle tre faggrupper er repræsenteret i bestyrelsen i den fusionerede pensionskasse, og at alle faggrupper er repræsenteret med både udpegede og generalforsamlingsvalgte medlemmer, og at der er en fornuftig balance i forhold til faggruppernes størrelse indbyrdes. Majbrit Berlau fandt, at disse hensyn er blevet tilgodeset i bestyrelsen ved, at socialrådgiverne får et ekstra bestyrelsesmedlem.

I forhold til delegeretforsamlingen fremhævede Majbrit Berlau, at den fremover får en dynamisk sammensætning, sådan at den løbende afspejler faggruppernes størrelse i forhold til hinanden. Socialrådgiverne har oplevet en vækst i medlemstallet de senere år, og det vil give sig udslag i flere delegerede socialrådgivere, hvis denne vækst fortsætter.

Majbrit Berlau orienterede også om, at SL og Dansk Socialrådgiverforening havde indgået en aftale om repræsentation i PKA A/S, hvor Benny Andersen er valgt som bestyrelsesmedlem, og Majbrit Berlau som suppleant. Der er en tæt dialog mellem de to formænd, og der afholdes formøder inden bestyrelsesmøderne i PKA A/S, hvor mange ting bliver drøftet for første gang, inden de behandles i pensionskassens bestyrelse.

19

Majbrit Berlau opfordrede derfor også generalforsamlingen til at støtte forslaget om fusion.

Administrerende direktør Peter Damgaard Jensen bemærkede indledningsvis, at gennemgangen i et vist omfang ville være en gentagelse af indlægget fra delegeretseminaret i november 2013 med de seneste opdateringer.

Peter Damgaard redegjorde indledningsvis for hvilke forhold, der motiverer forslaget om fusion. Den foreslåede fusion vil være en fordel for medlemmerne, og der ligger en økonomisk besparelse for pensionskassen ved at fusionere. En fusion vil være udtryk for rettidig omhu. De to fusionerende pensionskasser er grundlæggende ens og endelig bevares plads til medlemsdemokratiet både i delegeretforsamlingen og bestyrelsen i den fusionerede pensionskasse.

Herefter redegjorde Peter Damgaard Jensen for de overordnede hensyn bag forslaget om fusion. Herunder lovgivning, fordele ved en fusion, indflydelse og muligheden for gennemførelse af fusionen.

Om lovgivningen sagde Peter Damgaard Jensen, at pensionskassen omfattes af meget ny lovgivning. Lovgivning og tilsyn gør det sværere at være en lille bank, forsikringsselskab eller pensionskasse. Dette var meget afgørende for Pensionskassen for Kontorpersonale. Samtidig stiger kravene til kompetencer i bestyrelsen, og der er krav om, at mere og mere teknik skal behandles i bestyrelsen. Endvidere er omfanget af rapportering og kontroller stadig stigende. Fremadrettet vil EU lovgivning og implementeringen af nye solvenskrav i form af Solvency II kun forstærke de beskrevne tendenser. Disse krav peger mod større enheder.

Om indflydelse henviste Peter Damgaard Jensen til det kodeks for god ledelse i pensionskassen, som pensionskasserne i PKA i fællesskab har udarbejdet og som har dannet grundlag for sammensætningen af bestyrelsen i den fusionerede pensionskasse. Peter Damgaard Jensen bemærkede, at der i bestyrelsen er sikret repræsentation fra arbejdstagerorganisationerne – Danske Regioner og KL. Der er sikret repræsentation fra de delegerede. Endelig er der sikret plads til de uafhængige særligt sagkyndige, som Finanstilsynet stiller krav om skal være en del af bestyrelsen.

Peter Damgaard Jensen fremhævede, at lønmodtagersiden samtidig har flertallet i bestyrelsen.

Delegeretforsamlingen er sammensat på en afbalanceret måde, hvor der er sikret repræsentation fra alle faggrupper uden at forsamlingen bliver for stor.

Herefter bemærkede Peter Damgaard Jensen i forhold til spørgsmålet, om en fusion kan lade sig gøre, at det er centralt, at pensionskassernes økonomiske situation er meget ens. Og pensionskasserne står begge stærkt. Fusionen vil ikke have nogen omfordelingsmæssige konsekvenser. Investeringspolitisk har pensionskasser de samme rammer, hvilket også er tilfældet med de etiske retningslinjer. Desuden har pensionskasserne samme ordninger og ydelsesmønster.

Endelig nævnte Peter Damgaard Jensen, at den ansvarshavende aktuar kan anbefale fusionen, da pensionskasserne overordnet er meget ens.

Peter Damgaard Jensen redegjorde herefter for, hvilke konkrete udfordringer og muligheder fusionen giver. For det første pensionskassens størrelse, de forsikringsmæssige og investeringsmæssige udfordringer, som pensionskassen har. Der

20

kan opnås nogle besparelser ved en fusion. Endelig er der spørgsmålet om repræsentativitet i en fusioneret pensionskasse, og sidst selve beslutningsprocessen.

Pensionskassen for Sundhedsfaglige opstod ved en fusion af fire af de mindste pensionskasser i PKA i 2011.

Hvis de to foreslåede fusioner gennemføres vil der være tre pensionskasser i PKA, hvor den fusionerede Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer vil være den største både målt på antal medlemmer og formue, men hvor Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale særligt på antallet af medlemmer, er tæt på at være lige så stor.

Om pensionskassens aldersfordeling sagde Peter Damgaard Jensen, at Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger har mange yngre medlemmer, og at Pensionskassen for Kontorpersonale har en overvægt af medlemmer i aldersgrupperne op til og på alderspension. Det er en udfordring for en pensionskasse med mange unge medlemmer, at der skal sættes mange penge til side til basiskapitalen i forhold til investeringerne. I en pensionskasse med mange ældre medlemmer er der højere udgifter til invaliditet og dødelighed. En fusioneret pensionskasse vil have en mere jævn aldersfordeling blandt medlemmerne, og dermed vil de to pensionskassers udfordringer hver især blive mindre ved en sammenlægning.

Herefter viste Peter Damgaard Jensen en oversigt over en forholdsmæssig medlemsfordelingen fordelt på socialrådgivere, socialpædagoger og kontorpersonale efter en fusion. Oversigten var opdelt på aktive medlemmer, hvilende medlemmer, alderspensionister og førtidspensionister. Peter Damgaard Jensen fremhævede, at begge pensionskasser havde en lav andel af førtidspensionister, men at socialrådgiverne og socialpædagogerne havde en lidt højere førtidspensionshyppighed, hvilket betød en lille fordel for Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger i forhold til en fusion. Peter Damgaard Jensen bemærkede videre, at Pensionskassen for Kontorpersonale havde en større andel af hvilende medlemmer og alderspensionister, men at dette ikke havde nogen betydning rent forsikringsteknisk.

Om den risikomæssige situation mellem de to pensionskasser sagde Peter Damgaard Jensen med udgangspunkt i PBG-tallene pr. 31. marts 2014, at Pensionskassen for Kontorpersonale var den mest velkonsoliderede af de to pensionskasser, men at forskellen ikke var så stor, at det kunne ændre på indstillingen om at fusionere. Begge pensionskasser er meget velkonsoliderede. Pensionskasserne har også haft en ensartet forløb i årligt gennemsnitligt afkast opgjort fra 1993 og til og med 2013. Der har været forskelle i pensionskassernes afkast i enkelte år som følge af forskelle i sammensætningen af investeringer. Den store forskel på de to kasser var, at Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger ikke havde råd til at fastholde sine aktieportefølje i 2008. Man måtte derfor sælge ud af aktierne på et gunstigt tidspunkt, og herved undgik man store tab. Set over en 20-årig horisont har pensionskasserne haft relativt ens afkast på henholdsvis 8,1 % for denne pensionskasse og 7,9 % for Pensionskassen for Kontorpersonale.

Videre pegede Peter Damgaard Jensen på, at der kan opnås en besparelse ved at fusionere. Som følge af administrative besparelser i PKA og Forca, besparelser på bestyrelse og delegerede og endelig besparelser i investeringsomkostningerne kan administrationstariffen sænkes fra 510 kr. årligt pr. medlem til ca. 450 kr. pr. medlem.

Helt centralt for at kunne gennemføre fusionen er, at medlemmernes rettigheder ikke må ændres. Medlemmernes pensionsrettigheder overføres uændret til den fortsættende pensionskasse, hvilket den ansvarshavende aktuar påser. Pensionerne kan ikke

21

nedsættes som følge af fusionen, hverken for sygeplejersker eller lægesekretærer. Finanstilsynet skal give tilladelse til at pensionskasserne sammenlægges og medlemmerne i Pensionskassen for Kontorpersonale overføres til Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger. Og endelig fremhævede Peter Damgaard Jensen, at der er tale om to økonomisk solide pensionskasser.

Peter Damgaard Jensen sagde om ligheder i forsikringsteknikken, at nytegningsgrundlaget allerede er ens for de to pensionskasser, og levealderen er næsten ens. Der er som tidligere nævnt en lav andel af førtidspensionister i begge pensionskasser, og gruppelivsordningen er ens.

Om bestyrelsen i en fusioneret pensionskasse sagde Peter Damgaard Jensen, at den vil bestå af 12 medlemmer, hvoraf 7 henholdsvis udpeges og vælges af medlemssiden, og lønmodtagersiden vil dermed have flertal i bestyrelsen. SL, Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal vil have ret til at udpege hver 1 bestyrelsesmedlem og derudover vil der være 4 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer (2 socialpædagoger, 1 socialrådgiver og 1 kontorpersonale). Danske Regioner vil have ret til at udpege 2 bestyrelsesmedlemmer og KL vil kunne udpege 1 bestyrelsesmedlem. Endelig vil bestyrelsen også bestå af 2 særligt sagkyndige medlemmer.

Pensionskassen vil i PKA A/S være repræsenteret af 1 repræsentant fra SL og 1 repræsentant fra HK/Kommunal.

Den fusionerede pensionskasse vil få en delegeretforsamling på 180 delegerede. Med den nuværende medlemsfordeling vil socialpædagogerne vil råde over 105 delegerede, socialrådgiverne råde over 33 delegerede og endelig vil kontorpersonalet råde over 42 delegerede.

Om beslutningsprocessen bemærkede Peter Damgaard Jensen, at dirigent Søren Meisling allerede havde redegjort for denne. Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger er valgt som den fortsættende pensionskasse, fordi den er den største af de to pensionskasser. Det betyder, at Pensionskassen for Kontorpersonale skal overføre sine medlemmer og forpligtelser til den fortsættende pensionskasse. Dette er den teknisk nemmeste løsning og parallelt med, hvordan tidligere fusioner er gennemført. Den samme model blev anvendt i forbindelse med fusionen af Pensionskassen for Sundhedsfaglige.

Videre sagde Peter Damgaard Jensen, at regnskabsteknisk gennemføres fusionen med virkning fra den 1. januar 2014. Dette vil ikke mærkes af medlemmerne, men betyder, at den fusionerede pensionskasse kan aflægge et samlet regnskab for 2014. Peter Damgaard Jensen bemærkede videre, at medlemmerne i Pensionskassen for Kontorpersonale vil modtage brev med Finanstilsynets redegørelse medio juni, hvorefter der løber en 3-måneders indsigelsesperiode. Det er forventningen, at Finanstilsynet endeligt godkender fusionen i starten af oktober.

Peter Damgaard Jensen pegede på, at den større robusthed som opnås ved fusionen er sammensat af flere forhold. For det første giver en større pensionskasse en mere robust pensionsordning, fordi aldersfordelingen bliver mere jævn. Mange nye medlemmer indebærer, at der skal sættes fra til egenkapitalen, mens flere ældre medlemmer indebærer større omkostninger til gruppeliv, førtidspension, kritisk sygdom og dødsfaldsydelse. Den fusionerede pensionskasse vil opnå en mere jævn aldersfordeling, og en pensionskasse i god balance er altid en fordel.

Videre pegede Peter Damgaard Jensen på, at flere faggrupper også giver en mere robust pensionsordning. Pensionskassen vil være mere robust i forhold til ændringer på

22

faggruppernes fælles arbejdsmarked og ændringer i uddannelsessystemer og kapacitet på uddannelserne. Rent forsikringsmæssigt er det en fordel med flere faggrupper sammen, særligt når henses til pensionsopsparingers lange tidshorisont.

Afslutningsvis vendte Peter Damgaard Jensen som opsummering tilbage til indledningen og konkluderede, at en fusion er den fordel for medlemmerne, indebærer en økonomisk besparelse for begge pensionskasser og er rettighed omhu i forhold til stigende lovgivningskrav. Endelig er pensionskasserne meget ens og der er sikret plads til medlemsdemokratiet.

Beslutning:Generalforsamlingen godkendte enstemmigt med samtlige tilstedeværende stemmer forslaget om, at Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger fusionerer med Pensionskassen for Kontorpersonale på de vilkår, der fremgår af den af bestyrelserne underskrevne fusionsplan, inklusive vedtægt og pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale.

Beslutningen om fusion er betinget af, at fusionen vedtages af begge de fusionerende pensionskassers generalforsamlinger.

Beslutningen om fusion er ligeledes betinget af, at Finanstilsynet efterfølgende meddeler tilladelse til sammenlægning og overdragelse af medlemsbestandene i den ophørende pensionskasse til Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale.

Ad punkt 7. Valg af bestyrelsesmedlem Dirigenten oplyste, at der som følge af den netop vedtagne fusion, skal vælges et bestyrelsesmedlem blandt socialpædagogerne til at træde ind i bestyrelsen, når fusionen træder i kraft.

Opstillingsfristen var 1. marts 2014, og fire kandidater havde meldt sig inden opstillingsfristens udløb. De fire kandidater var Flemming Marc Pedersen, Karen Holte, Yvonne Kaas og Jakob Riisgaard Jensen. Flemming Marc Pedersen, Karen Holte og Yvonne Kaas havde udarbejdet kandidatpræsentationer, der var sendt ud med generalforsamlingsmaterialet.

Dirigenten oplyste, at de fire kandidater ville få lejlighed til at komme med en kort mundtlig præsentation af deres kandidatur.

Flemming Marc Pedersen oplyste indledningsvis, at han ikke kunne love, at hans indlæg ville blive kort, da han havde en del på hjerte. Flemming Marc Pedersen ville indledningsvis gerne stille et spørgsmål til SL’s medlemmer af bestyrelsen som et oplæg til debat.

Dirigenten oplyste, at der ikke kunne skabes debat under dette punkt.

Flemming Marc Pedersen oplyste, at generalforsamlingen i så fald ikke kunne lære ham at kende som kandidat, og finde ud af hvad han kunne bidrage med, forud for valget, og at dirigenten dermed havde fejet grundig research af bordet og tilsidesat demokratiet i pensionskassen.

Flemming Marc Pedersen havde forberedt sig grundigt på nogle ting, der var komplicerede i investeringsverdenen, og det ville han ikke få lejlighed til at præsentere,

23

hvilket han blev nødt til at klage over. Flemming Marc Pedersen oplyste, at han så ikke vidste, hvordan han skulle præsentere sig, og at der ikke havde været givet retningslinjer for, hvordan præsentationen skulle foregå eller stukket tidsbegrænsninger ud i forhold til præsentationen.

Flemming Marc Pedersen oplyste, at han gerne ville have talt om derivater og swaps - deres historie og deres betydning for PKA og for pensionskassens investeringsfremtid. Verden har en investeringsfremtid, som man aldrig har set lige, og det er en verden vi ikke forstår. Det gælder også store professionelle bestyrelser med ansvar for mange milliarder rundt omkring i verden. Det havde Flemming Marc Pedersen set rigtig mange gode eksempler på.

Flemming Marc Pedersen oplyste, at han ville have været inde over en række sammenhænge i verden med de mange støtteprogrammer, der var givet fra centralbankernes side, da økonomien faldt sammen i 2005, men dem kunne han ikke gå yderligere i detaljer med. I stedet måtte han nøjes med et konstatere, at støtteprogrammerne havde manipuleret med renteniveauerne, så man ikke kunne regne med den risikopræmie, der burde være indlejret i et renteniveau. Dette var, sammenholdt med at lånebehovet for forskellige nationalstater var blevet honoreret, så tingene blev holdt flydende på et lidt porøst grundlag, så det var klart, at den økonomiske situation ikke kunne fortsætte uændret.

Understøttelsen af det store derivat marked hørte til i denne diskussion. Derivat markedet havde udviklet sig meget inden for de seneste år, og havde endda overhalet forståelsen hos de forskellige finanstilsynsmyndigheder verden over, så den finansielle regulering ikke havde kunnet følge med udviklingen.

På den baggrund havde Flemming Marc Pedersen haft mange spørgsmål, fordi finansmarkederne uden støtte fra centralbankerne ville være faldet sammen, hvilket ville have gjort det svært at være investeret nogen steder. Støtteindgrebene var fortsat, og det havde drevet prisen på investeringsaktiver op, hvilket det gør det svært at investere, fordi prisen på aktiver er så høj, at aktiverne ikke giver så godt et afkast. Det betyder videre, at investorer som f.eks. pensionskassen må tænke alternativt, og søge afkast gennem investeringer i f.eks. swaps, derivater og alternative investeringer.

Flemming Marc Pedersen takkede en del af ledelsen i PKA – herunder især aktiechef Claus Jørgensen – der havde inviteret Flemming Marc Pedersen ind til PKA for at besvare alle hans spørgsmål. De holdt et møde på 2½ time, hvor der bl.a. var blevet lejlighed til at gennemgå spørgsmålene. EONIA swapsene, som PKA havde modtaget en pris for, blev gennemgået sammen med investeringsafdelingens Jannik Hjelmsted. Flemming Marc Pedersen roste i den forbindelse investeringsafdelingen i PKA for deres professionalisme og engagement.

På mødet var der blevet lejlighed til at vende fremtidige og anderledes investeringsmuligheder som f.eks. optioner og hvornår disse skal sælges, og Flemming Marc Pedersen fik naturligt lyst til at stille spørgsmål som: Skal det være ATM eller OTM, tæt på udløb, langt udløb, hvordan skal spændet være mellem det? Skal det være index, eksotisk, volatilitet eller ej? Skal det kun gøres på aktier? Hvilke settlement terms skal det være? – amerikanske, europæiske, bermuda Osv. Flemming Marc Pedersen kunne videre stille en lang række mere tekniske spørgsmål, som han var meget optaget af og fandt meget spændende.

Det var også blevet vendt, om der skulle investeres i ETF’er eller om de var for dyre, og om man skulle sælge dem man havde. Om PKA havde en portefølje af non-dividende aktier, der kunne lånes ud til short selling og lignende.

24

Flemming Marc Pedersen oplyste, at det var spørgsmål af denne karakter, han havde haft mulighed for at drøfte i PKA, og at han kunne forestille sig, at han ville vende tilbage med lignende spørgsmål.

Flemming Marc Pedersen bemærkede, at der i hele dette spændende derivat marked kunne ligge en swap eller to, der ventede på at blive opfundet af nogle dygtige investeringsmedarbejdere i PKA.

Flemming Marc Pedersen oplyste, at han havde tænkt meget over de oplysninger han fik til mødet, og at han efterfølgende havde haft lejlighed til at deltage i et telefonmøde med Claus Jørgensen og obligationschef Inger Pedersen – som også havde inviteret ham ind, hvis han havde spørgsmål til obligationsporteføljen.

Herefter takkede Flemming Marc Pedersen jurist Annegrete Birck Jakobsen, der også var med til mødet. Flemming Marc Pedersen havde stillet nogle spørgsmål til, hvor mange kritiske spørgsmål bestyrelsen havde stillet efter finanskrisen, og Annegrete Birck Jakobsen havde forklaret, at bestyrelsesprotokollen var fortrolig, og det måtte Flemming Marc Pedersen så leve med, selv om han fortsat var nysgerrig efter, hvor mange kritiske spørgsmål, der var blevet stillet.

Flemming Marc Pedersen oplyste, at han undervejs i processen var blevet mødt med nogle bemærkninger om, at det var interessant at blive mødt med spørgsmål, som man ikke var vant til. Det betragtede Flemming Marc Pedersen som et skulderklap til ham selv, men samtidig indikerede det, at spørgsmål af den karakter ikke blev stillet i bestyrelseslokalet. Som nævnt kunne Flemming Marc Pedersen dog ikke selv konstatere dette, da der ikke kunne gives aktindsigt i bestyrelsesprotokollen.

Alt i alt bemærkede Flemming Marc Pedersen, at han havde mødt nogle meget dygtige og engagerede medarbejdere i PKA’s investeringsafdeling, og at de havde brug for støtte til at nytænke fremadrettet i det vanskelige investeringsunivers, der er på nuværende tidspunkt. Det kræver en indsigt i, og forståelse for, det univers investeringsafdelingen arbejder i fra bestyrelsens side, og det kræver, at man kan spørge ind til baggrunden for investeringsoplæggene og forstå svarene. Det mente Flemming Marc Pedersen, at han havde demonstreret, at han kunne, og på den baggrund håbede han på at kunne få forsamlingens mandat til at fortsætte dette arbejde.

Jacob Riisgaard Jensen oplyste, at han allerede havde fået en del spørgsmål til, hvorfor han ikke havde fået sendt en præsentation ud med generalforsamlingsmaterialet. Årsagen var, at han havde haft virus på sin computer, da præsentationsmaterialet skulle sendes ind.

Jacob Riisgaard Jensen oplyste, at han var 45 år og kom fra Aalborg og var tillidsmand deroppe.

Jacob Riisgaard Jensen oplyste videre, at han havde siddet tre valgperioder som delegeret, og at han havde siddet både i hovedbestyrelsen i SL og i kredsbestyrelsen.

Jacob Riisgaard Jensen fandt det vigtigt i et medlemsdemokrati, at der var en bred rekruttering til bestyrelsen, så det ikke kun var organisationens topfolk, der var repræsenteret i bestyrelsen. Jacob Riisgaard Jensen fandt det vigtigt, at der også var repræsentation ude fra arbejdspladserne i bestyrelsen.

25

Herefter oplyste Jacob Riisgaard Jensen, at hans fokuspunkter var at sikre medlemmerne så godt et afkast som muligt, men ud fra en kritisk stillingtagen til, hvad man investerer i. I forhold til investeringer i våben pegede f.eks. Jacob Riisgaard Jensen på, at han ikke var imod våbeninvesteringer generelt, men at investeringer i våben skulle følge etiske retningslinjer. I forhold til børnearbejde oplyste Jacob Riisgaard Jensen, at han var mod dette under enhver form. Åbenhed og etik var således områder Jacob Riisgaard Jensen ville arbejde meget for.

De delegerede havde hørt meget om investeringer i supersygehuse, men Jacob Riisgaard Jensen fandt, at pensionskassen i højere grad skulle søge at investere i institutioner, hvor pensionskassens egne medlemsgrupper arbejdede, så pensionskassens midler kan være med til at sikre medlemmerne nogle bedre rammer at arbejde i.

Karen Holte oplyste, at hun var kredsformand for SL i kreds Nordsjælland, og at hun ud over at være formand for den lokale kredsbestyrelse også sad i SL’s hovedbestyrelse. Derudover oplyste Karen Holte, at hun sad i bestyrelsen i et privat behandlingstilbud for børn og unge, der arbejdede med både skole- og familietilbud.

Karen Holte havde været fagligt aktiv siden studietiden, og oplyste, at hun havde et bredt kendskab til såvel organisationen som det faglige arbejde. Derudover havde hun igennem sit arbejdsliv været både arbejdet som socialpædagog inden for misbrugsområdet og været centerleder, hvor hun havde arbejdet meget med ledelse og organisation – erfaringer som Karen Holte mente, man kunne få nytte af i forbindelse med arbejdet i bestyrelsen.

Så bemærkede Karen Holte, at hun som kredsformand havde tæt kontakt til virksomhederne i hendes egen kreds, og dermed arbejdspladserne i hendes område, og at hun i sit tidligere virke som pædagogisk konsulent haft nær tilknytning til mange forskellige typer af arbejdspladser.

Privat oplyste Karen Holte, at hun var meget interesseret i etik, moral og filosofi, og at hun brugte meget tid på at forholde sig til disse emner. Karen Holte var medlem af Amnesty International og havde således også forholdt sig indgående til menneskerettighederne.

Afslutningsvis bemærkede Karen Holte, at hun ganske vist var kvinde, men at hun ikke ønskede, at dette skulle spille ind på de delegeredes stemmeafgivelse. Hun ønskede at blive valgt på sit kendskab til området, faglige engagement, sine kvalifikationer og sine holdninger til etik og moral.

Yvonne Kaas oplyste, at hun havde været med i forskellige bestyrelser gennem 20 år, og at hun på den måde havde kendskab til bestyrelsesarbejde. Derudover bemærkede Yvonne Kaas, at hun havde kendskab til investeringer, da hun havde studeret dette i flere år.

Yvonne Kaas bemærkede, at hun gerne ville støtte op om øgede pensionsbidrag for pensionskassens medlemmer gennem overenskomsten. Yvonne Kaas fandt sagtens, at man kunne være bestyrelsesmedlem i pensionskassen uden at være bestyrelsesmedlem i SL, og at bestyrelsen i pensionskassen gerne må være så bredt sammensat som muligt. Samtidig betonede Yvonne Kaas, at det var vigtigt at bestyrelsesmedlemmerne i pensionskassen har en tæt kontakt til bestyrelsen i SL.

Herefter sagde Yvonne Kaas, at hun ønskede, at medlemmerne får en så stor og sikker pension som muligt. Yvonne Kaas støttede pensionskassens grønne investeringer, og

26

planerne om at investere i CO2-reducerende projekter for at støtte en grøn omstilling og ikke mindst et godt afkast til medlemmerne. Yvonne Kaas havde været delegeret de sidste to år og syntes, at arbejdet med at sikre medlemmerne de bedste pensioner var meget spændende. En stemme på Yvonne Kaas ville således være en stemme på bedre pensioner til medlemmerne og et bedre miljø.

Dirigenten oplyste herefter at kun socialpædagoger kunne stemme ved valget.

BeslutningAfstemningsresultatet blev

Karen Holte 56 stemmer Jakob Riisgaard Jensen 13 stemmer Flemming Marc Pedersen 7 stemmer Yvonne Kaas 7 stemmer 2 stemte blankt

Generalforsamlingen valgte Karen Holte som bestyrelsesmedlem for perioden fra fusionens ikrafttræden til generalforsamlingen i 2018.

Ad punkt 8. Valg af suppleant til bestyrelsenDirigenten oplyste, at der også skulle vælges en suppleant for bestyrelsesmedlemmet valgt under pkt. 7.1.

Inden fristen for anmeldelse af kandidatur havde tre kandidater meldt sig: Flemming Marc Pedersen, Jacob Riisgaard Jensen og Yvonne Kaas.

Dirigenten oplyste, at kun socialpædagoger kunne afgive stemme til valget.

Afstemningsresultatet blev

Jacob Riisgaard Jensen 31 stemmer Flemming Marc Pedersen 26 stemmer Yvonne Kaas 23 stemmer 3 stemte blankt

Dirigenten oplyste, at valgreglerne i pensionskassens vedtægt er sådan, at en kandidat skal have mere en halvdelen af stemmerne for at blive valgt i tilfælde, hvor der er mere end to kandidater til et valg. Opnår en kandidat ikke mere end halvdelen af stemmerne afholdes en ny valgrunde mellem de to kandidater, der opnåede flest stemmer i første valgrunde.

Dirigenten oplyste herefter, at der således skulle afholdes en anden valgrunde, hvor kandidaterne var Jacob Riisgaard Jensen og Flemming Marc Pedersen.

BeslutningAfstemningsresultatet blev

Jacob Riisgaard Jensen 46 stemmer Flemming Marc Pedersen 34 stemmer 2 stemte blankt

Generalforsamlingen valgte Jacob Riisgaard Jensen som suppleant for Karen Holte for perioden fra fusionens ikrafttræden til generalforsamlingen i 2018.

27

Ad punkt 9. Bemyndigelse til bestyrelsenBestyrelsen foreslog, at den bliver bemyndiget til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage sådanne mindre væsentlige ændringer heri, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse. Dirigenten bemærkede, at denne type bemyndigelse er normal for en vedtagelse som den, der er foretaget på årets generalforsamling.

Beslutning:Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage sådanne mindre væsentlige ændringer heri, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse..

Ad. punkt 10. Fastsættelse af stedet for næste års generalforsamlingBestyrelsen indstillede, at generalforsamlingen 2014 bliver afholdt i København.

Beslutning:Generalforsamlingen besluttede, at generalforsamlingen 2014 afholdes i Køben-havn.

Ad. punkt 11. EventueltDelegeret socialrådgiver Elin Bak, Region Nordjylland, bemærkede, at det på socialrådgivernes formøde var blevet nævnt, at der er tanker om at nedlægge PKA+. Elin Bak fandt det relevant at brede dette ud til hele generalforsamlingen og spurgte til, hvad planerne nærmere gik ud på.

Administrerende direktør Peter Damgaard Jensen oplyste, at der er planer om at flytte den supplerende opsparing i PKA+ op i selve pensionskasserne. Det bliver billigere og bedre for medlemmerne på den måde, og dem der allerede har sparet op vil ikke mærke noget videre til det.

Næstformand Benny Andersen bemærkede herefter, at Jens Stenbæk, der er regionsrådsformand i Region Sjælland, tiltræder som ny formand for pensionskassen den 1. maj. Jens Stenbæk er kendt i PKA-systemet, da han p.t. var formand for Pensionskassen for Lægesekretærer. Det betød samtidig, at bestyrelsen skulle tage afsked med Anne V. Kristensen, der havde været formand for bestyrelsen siden 2010.

Anne V. Kristensen var tiltrådt midt i efterdønningerne efter finanskrisen. Det var en tid, hvor meget ny regulering var på trapperne, og bestyrelsen skulle tage stilling til mange nye begreber, men det lod Anne V. Kristensen sig ikke skræmme af.

Anne V. Kristensen havde været flittig deltager på bestyrelseskurser, og Anne V. Kristensen var altid vendt tilbage med en række spørgsmål og forhold, som administrationen skulle tage stilling til.

Benny Andersen oplyste, at Anne V. Kristensen på den måde til fulde havde levet op til kravene om at bestyrelsen skulle udfordre direktionen, og at Anne V. Kristensen på sin egen måde havde taget rollen som bestyrelsesformand godt op og givet den noget kant.

28

Dirigenten takkede herefter for god ro og orden og erklærede generalforsamlingen for afsluttet.

Generalforsamlingen sluttede kl. 13.30.

Som dirigent

_____________________________Søren Meisling