l·

•

Udgivet af NaturhistOJ is k Forening

for Jylland med Støtte af Undervis-

1. Hæfte .

Medlemsblad for "Naturh4storisk Forening for Jylland", "Natur­

historisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for

Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn".

REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN.

I KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN.

CLEMENSTRYKI<ERIET (C. REIMANN) AARHUS.

Formændene for de fire Provinsforeninger er:

Lærer J. Kr. Findal, Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus (Jylland),

Lærer L. P. Jensen, Hø jelse, Lille Skensved (Sjælland), Lærer

P. J. Pedersen, Bogense (Fyen} og Lærer L. Kring, Nykøbing F.

(Lolland-Falster).

Alle tidligere Aargange af "Flora og Fauna" kan faas v. Henv.

til V. Si gf r e d K n u d s e n, Villa "Fyen", Aarhus. De 12 første

Aarg. (1899-1910) koster samlet 15 Kr.; de 15 senere (1911-25)

koster tilsammen 52 :({r. Prisen for enkelte Aargange ligger

mellem 2,50 Kr. og 5,00 Kr. Enkelte Hefter 75 Øre.

Aargang 1919 betales med 4 Kr., for saa vidt som den er i

brugbar Stand. Henv. til Lærer Si gf r e d K n u d s e n , Villa

"Fyen", Aarhus.

Nyere Undersøgelser over

f7lphelochirus æstivalis Fabr. Af H j. U s s i n g , Randers.

(Med lire Figurer i Teksten.)

Siden 1 907, da det første danske Fund forelaa (Guden­aa v. Randers leg. Hj. U.) 1) , har vi faaet yderligere Oplys­ninger om denne mærkelige Vandtæge, dels om dens Ud­bredelse og Biologi, dels om dens A natomi . Navnlig har vore svenske Brødre været energiske og interesserede i Spørgsmaalet, og to kendte Forskere (L u n d b l a d og L a r­s e n) har tilsendt mig deres A rby jder over A phelochirus, hvoraf det ene er trykt i "E n t o m o l o g i s k T i d s k r i f t" 1 922-232), det andet i "A r k i v fo r Z o o l o g i " (Kgl. sven­ska Vetenskabsakademien, B. 1 6, N r. 1 6, 1 924)3). Endvidere har D r. j . S z a b 6- P a t a y ydet to meget værdifulde Bidrag til A natomien ; først et mindre paa ungarsk med et kort tysk Resume i "A l l a t t a n i Koz l e m e n y e k" (XVI I , 1 9 1 8)-1), og senere et større paa Fransk i " A n n a l e s M u s e i N a t i o­n a l i s H u n g a r i c i" 1 924 5)

Den ungarske Publikation faar vi for l idt ud af, da Re­sumeet er lovlig kort; den franske er dog lettere tilgær) gelig, men for at opnaa den rette Forstaaelse, lod jeg den over­sætte, og dette A rbejde takker jeg Translatør i Randers I n­geniør N . I . S e n n e l s for, som har udført det mesterligt.

Paa Grundlag af disse Forfatteres A rbejder og suppleret

1) H j . U s s i n g, Randers : "Beitråge zur Biologie der Wasserwanze Apllefoclleirus Montandani Horv." ( Intern. Revue, Bd. I I I, 1 91 0) .

2) O. L u n d b l a d : "Anteckningar om våra vattenhemipterer". 11) O s s i a n L a r s e n : "Z ur Kenninis von Apl!elochirus æstivalis Fa br. " �) J . S z a b 6- P a t a y: "Az Aphelochirus lelekzokesziilenek szerkezete

es miikodese." 5) S z a b 6- P a t a y: "Sur la Morphologie et la Fonction de l' Appareil

Respiration des Aphelochirus". l .

2

med egne Iagt tagelser fremkommer denne Afhand ling, fordi jeg mener, det kan have sin In teresse saa vidt mul igt ogsaa paa Dansk at faa samlet og trykt, hvad vi fra Lit terat ur­studier har erfaret om det te underlige Dyrs Udbredelse og Biologi.

Læserne vil maaske a llerede have undret sig over, at Tægen snart kaldes Aphelochei rus, snart Aphelochi rus. Begge Dele er vist uangribelige, men da de n yere Forfattere al le holder sig t i l det sidste Navn , benytter vi det fremdeles.

Det var egent lig min gode Ven og Læremester paa In-, sekternes Omraade, A. C. j e n s e n - H a a r u p, der bestemte

Fig. 1 . Apheloclzirus æstiva­

lis Fabr. (X 3). (Efter· Haarup og Ussing). G udenaa

v. Randers 1 907.

Dyret rigtigt, nemlig som A. æstivalis Fa br. (Fig. l ) . Men da vi fik større Ma­teriale og derved mere Variat ion i Farve og Form , sendte vi Prof. O. M. R e ut e r Dyrene til Revision , og Resultatet blev, at han bestemte Guden aa-Eksemplarern e

·t i l A. Montandani Horvath , o g for en saa­dan Autoritet som Reuter maatte vi j o bøje os.

Gruppen Aphelochirus er oprindelig opst il let a f F a b r i c i u s og kn yttet t i l Slægt�n Naucoris. Herfra udskilles den dog i 1 833 af W e stwo o d . Senere har H o r v a t h ( 1899) i sin Mon ografi over Slægten Aphelochirus opstillet Arterne Montandani 1) og nigrita. Men a llerede i 1900 tvivler R e u t e r paa,·a t de tre Ar­ter kan opretholdes, og i 1 9 1 1 publicerer

han en Sammen fatnin g over Østersøbækkenets Aphelochirus­Arter og kommer at ter tilbage derti l .

Ogsaa M o n t a n d o n er n u af den Anskuelse, at der kun findes een Art , neml ig æstivalis, og a t de to andre n ær­mest maa bet ragtes som Farve- og Formvarieteter, d a t a lrige Overgange kan konstateres. I 1 9 1 3 har M o n t a n d o n at ter udtalt sig for Simplificering af de tre Arter, og H o r v a t h synes allerede i 1 9 1 2 selv at t vivle. Saavel H a r t v i g ( 1 9 1 4) som B e r g r o t h (19 1 7) og senere S i m on B en gt s s on og O . L u n d b l a d behandler de samme Spørgsmaal og kon­kluderer i de samme Resul tater.

Nærmere det ail leret Beskrivelse og h istoriske Oplysn in­ger samt krit isk Revision findes hos L u n d b l a d (pag. 80-

1) Opkaldt efter Monlandon ·i Bukarest, den berømte Kender og Sam­

ler af Vandtæger.

3

85, 1 922-23), og han kommer til det Resultat, at alle nord­og mellemeuropæiske Apllelocllirus t i lhører Arten æstivalis.

Om Udbredelsen i Sverige ved vi n u ifølge L u n d b l a d ( 1 922-23) og L a r s e n ( 1 924) følgende:

De ældste Eksemplarer stammer fra 1 878 og findes i Lunds en tomologiske Museum ( leg. R o t h) - sandsyn ligvis fra H o j e å . Men nogen Beskrivelse eller n ærmere Forkla­ring eksisterer vistnok ikke fra denne Tid . Det er T r a­gå r d h ( En t. Tidskrift, Stockholm, p. 255), der giver den første Beskrivelse af sit Fund i 1 907 (o' mtren t samtidig med det danske) fra L a g a n, ca . 2 Mil Nord for L aholm.

Herhjemme havde vi den Opfattelse, at G ø t a e l v en var Tragå rdh's første svenske Lokal itet, men det beroede altsaa paa en Misforstaaelse. Om Tægen senere er taget i Gotaelven , ved jeg in tet om, skøn t det næppe er usandsyn­l igt, at den kan findes der.

Den næste svenske L okalitet er B r o m o I l a i det nord­østlige Skaane, leg. B e n g t s s o n 1 9 1 3 ( public. 1 92 1 , p. 73). Og tredie Lokal itet er O l o v s t ro m i Blekinge ( leg. B en g t s s on) . I Norge er den saa vidt vides kun iagttaget ved L i l l e s an d ( leg. Mi.in s t e r) .

I Fin land derimod fra flere Lokaliteter, hvoraf S a h I ­b e r g giver en Sammenstil l ing ( 1 920, p. 1 94). I 1 92 1 er kommet en ny finsk Lokalitet til , nemlig V u o k s e n- a l v en ved Kexholm ( L e v an d e r 1 92 1 , p. 1 9).

Herhjemme er G u d e n a a jo den klassiske Lokal i tet ( Fig. · 2); men ogsaa i L i! l e a a ved Laurberg fin der v i T æ-

Fig. 2. G u d e n a a , ca. 4 km V. f. Randers. fol. A. Jensen.

Første danske Lokalitet for Aphelochirus. August 1 907.

4

gen - om end sjældnere og i N ø r re a a ved Fladbro og Aalum- Bro. Denne sidste Lokalitet har jeg nyl ig opda­get, og den gav l r] og 2 n (13/4 1 925).

I 1 9 1 5- 1 6 fandt K r y g e r A ph. æstivalis i to mindre T il løb til V a rd e a a .

løvrigt er Aph. æstivalis udbredt over hele Europa, uden dog derfor at være sær l ig kendt eller alm indelig. Den optræder spredt og er navnlig knyttet ti l il trige, stærkt rin­dende Vande (rheophil Fauna), men ogsaa til større Floder. Kendes fra K o r s i k a , F r a n k r i g, B e l g i e n , S t o rb r i t a n­n i e n , T y s k l a n d, D a n m a r k, S v e r i g e, N o r g e, F i n­l a n d , U n g a r n , C z e c k o s l o v a k i e t, S c h w e i z, R u m æ­n i e n og R u s l a n d .

I ndtil ovennævnte to Forfatteres (O s s i a n L a r s e n og P a t a y' s) Arbejder udkom i 1 924, forelaa intet udførligt om Respirationen hos Aphelochirus. Den eneste og l idet detail­lerede Notits desangaaende fandtes i mit Arbejde og var byg­get op paa nogle Akvarieundersøgelser.

jeg fastslog nemlig, at Tægen aldrig steg op til Vand­overfladen for at aande, og det sølvglinsende Luftlag, som andre Vandtæger ellers besidder og fornyer fra Overfladen, fandt j eg ikke her. Derfor opstillede jeg den Hypothese, at Dyret optog I l ten d irekte fra Vandet - altsaa der maatte finde en Slags H udaanding Sted. Bevise det kunde jeg ikke ; det krævede vanskelige anatomiske Arbejder.

Beviserne foreligger nu af nævnte Forfattere, og P a t a y skriver : " Resul taterne, jeg har naaet i denne Retning, viser, at U s s i n g's forannævnte Formodning ubetinget er i Over­ensstemmelse med Kendsgerningerne." 1)

Der kendes egen tlig kun faa Vandinsekter, hvis Respi­ration som I magines er bunden til selve Vandet, og det er først i nyere Tid, at V idenskaben er kommen til Klarhed over dette interessante Fænomen. Det er navnlig B r o c h e r ( 1 909-1 5) , der gennem sine Studier over E/mis og Hæma­nia har vist, hvorledes de uddrager I l ten fra Vandet. Han fandt, at visse Legemsdele er dækket af e t fint hydrofugal t H aarlag, hvis enkelte H aar al le vender i samme Retn ing og som i Modsætning til det sædvanlige Haarlag, mange andre Insekter er dækket af, kun er vandskyende ved Grunden. Dette bevirker, at det fine sølvglinsende Luftlag, der dannes om Dyret, holdes ude fra Vandet, og i dette Lag foregaar Udvekslingen af I l t og Kulsyre til Tracheerne.

Ogsaa W e s e n b e r g- L u n d ( 1 908) har vist, hvorledes Limnius trog/adytes skaffer sig I lten fra Vandet, og i 1 9 1 O

l) Oversat fra Fransk.

s

har D e i b e l bevist ex perimentelt , at Hæmania mutica ved Hjælp af sine Følere suger af I l tb lærerne paa Vandplan terne og derved fornyer sit sølvgl insende Lur tlag omkring Aande­hul lerne. N i g m a n n ( 1 908) har undersøgt H unnen af Som­merfuglen Acentropus niveus, der i udviklet Tilstand i kke forlader det relativt dybe Vand og altsaa maa optage I l ten direkte.

Vi ser, at disse Forskere er inde paa den rigtige Vej m . H . t. Res pirationen, og nu har al tsaa P a t a y ( 1 924) og L a r s e n ( 1 924) gennem fortrinlige anatomiske Arbejder yder­l igere bevist Kredsløbet hos Aplzelochirus i denne Vand­respiration ved at klarlægge Aandehul lernes komplicerede Bygning.

Aandedrætsorganerne hos Apheloclzirus opviser nemlig E n k e l t h e d e r, d e r er fu l d s t æ n d i g n y f o r A n a t o­m i e n, og selv om en H udaanding maaske ikke helt er ude­lukket, har P a t a y vist gennem sine fine Snit (Tykkelse l 0- 12 p.) 1) , a t Respirationen under det hydrofugale H aar­lag til Tracheerne kun er mul ig, netop fordi Aandehullerne har denne specielle Bygning. jeg maa her bemærke, at I m a­gines har aabent Trachesystem.

H os Larverne er Trachesystemet lukket, og her finder utvivlsomt en alm indelig Hudaanding Sted gennem det tynde Kitinlag.

De to Arter, som P a t a y særlig har anatomeret, er Aplz. æstivalis Fa br. og Aph. inops Horv. (Ostindien) ; men des­uden har han undersøgt Aph. pallens Horv. (N . Guinea), Aph. gularis Horv. ( I ndo-China) og Aph. lugubris Horv. (Madagaskar) , hvilket Materiale ti l hører U ng� rns N ational­museum, og han har opnaaet ganske de samme Resultater hos alle Arterne.

At gaa i Detailler angaaende Aandedrætsapparatets Byg­ning og V irkemaade, vilde her føre for vidt, og det bør og­saa studeres fra Forfatternes Originalarbejder; jeg maa der­for nøjes med a t resumere Hovedresultaterne og følger her hovedsagelig P a t a y .

Hele Trachesystemet hos I mago maaler omtrent IO mm i Længden (Fig. 3), og i Stedet for de a lmindelige Aandehuller finder vi paa Ventralsiden af Bagkropsleddene smaa r o s e t te­f o r m i g e O r g a n e r, hvori Trachestammernes Sidegrene munder ud.

De hydrofugale H aar, der dækker Bagkroppen, er me­get fine - kun 0,4 p. tykke - og de spil ler ogsaa en stor

1) l IJ. = 0,001 mm.

6

Fig. 3. Trachesystemet (dorsalt) forst. (efter Szab6-Patay) hos Aphelochirus æstivalis.

D = Rosellerne. E = oval Hulning (Sanseorgan). M= Lullblære.

Rolle ved a t dække Rosetternes Indre . Hovedluftrørenes to Grene er ved en Kitinkanal forbunden med to H ulninger, som, een paa hver Side, befinder sig under l s te Bagkropsled.

Denne H uln ing munder ud under Dækvingerne i en l i l le Aabning, der er forsynet med et lamelleformigt Kit indækseL I Rosetternes Forgreninger, der bestaar af Kit inrør, findes .

7

smaa Huller netop der, hvor de kommer i Berøring med det ydre Kitinpa nser. Hele Bagkroppens ventrate Side er dække t af fi ne Haar, der har vertika l Retning og l igger me­get tæt t i l h ina nden. I Rosetternes I ndre er Haarene l idt længere.

R o s e t t e r n e e r a l t sa a Aa n d e h u l l e r n e s S t e d ­f o r t r æ d e r e, men maa ingenlunde opfa ttes som et Slags Gæl leappa ra t, da· deres· kitinøse Struktur umuliggør noget saada nt.

Forfa tteren f orklarer Rosetterne som en I ndkrængning af Kitinpanserets (Ektodermen' s) øverste Lag i det under­l iggende Lag. Selve Aandedrætsakten under Vandet kan kun forstaaes gennem f ysiske Fænomener, støttet paa Rosetternes Morphologi .

Vandet ka n nemlig ikke trænge ind i Rosetternes I ndre grundet paa de hydrof uga le Haar paa Dyrets Ventra lside, og de Haar, der dækker Rosetternes I ndre, har stor Betydn ing m . H . t. Absorptionen.

Udaandingsa kten og ti l lige Dyrets Evne til a t fora ndre sin specifikke V ægt - en Funktion , der er meget vigtig for e t under· Vand svømmende Dyr - er særlig knyttet til l s te Bagkropssegment's ovale H ulninger, og den Rolle, som Luf t­blæren - en Del af det komplicerede Appa ra t - her spil­ler, er egentlig homolog med Fiskenes Svømmeblære.

Forfa tteren betragter derfor disse Orga ner til l ige som Sanseorga ner, der a l tsaa tjener Dyret ti l a t vurdere Varia tio­nen af det Vandtryk, hvorunder det lever. · Noget l ignende kendes hos Skorpiontægen - om end paa e� a nden Maade ( Baunache' s sta tiske Organer).

·

La r s e n ( 1 924 p. 13- 1 6) naa r gennem sin Anatomi delvis de samme Resul ta ter som P a t a y , men ha r ikke de­ta i l leret sine Beviser og Tegninger saa righoldigt som sidst­nævnte Forfa tter m . H . t. Respira tionsappa ra tet. 1 )

Han ha r yderligere givet værdif ulde Bidrag t i l Biologien, baseret paa Akva riebehandling med rindende Vand. Mine egne Resulta ter f ra 1 907 fastslaa r han i det store og hele, men han har ogsaa iagttaget, hvorledes Tægen med Begær-l ighed udsuger Bønnemuslinger (Splzærium). .

Endvidere opnaaede han Æglægning i Slutningen af juni . Embryonalperioden va rede ca . 2 Maaneder.

Om Anta llet af Larvestadier hersker der nogen U enig­hed. L a r s e n saavel som S i r o t i n i n a a nser fire Sta dier for at være det normale. Selv ha r jeg i de senere Aar

1) Larsen betegner sit Arbejde i sin Indledning: "ais eine vorlau flge Mitteilung".

• • •

• ti·

Fig. 4. Biologien af Ap!Ielochirus æstivalis Fabr. nat. St. (original Hj . Ussing) (fot. efter Alcohol-Præparat.)

8

suppleret mine Tabeller over Væk sten og mener l igeledes, at vi ha r fi re Grupper. Mine mindste Larver fra Naturen maaler 3 mm, og denne Stør­relse regner jeg til l -Gruppen (Fig. 4). jeg maa dog stadig fastslaa, a t l m a g i n e s e r m e r e e n d e e t A a r o m s i n Væk s t , o g v i k a n t r æ f fe L a rv e r a f 1 - , 2- , 3 - o g 4 -G r u p p e n s a a ve l s o m I m a g i n e s i m e l l e m h v e r­a n d re h e l e A a r e t r u n d t. Æglægning og Embryonalpe­riode finder derimod kun Sted i Højsommeren - i hvert Fald paa dansk e Lok al i teter.

Copula har jeg k un iagt­taget een eneste Gang fra Gu­denaa (12 . Maj 1 9 1 1 ) , og det var meget interessant . jeg fik Parret op i Sk raber uden at Cop ulationen forstyrredes. -Dyrene indtog omtrent en vin­k el ret, noget forvreden Stil­ling til h inanden, h vad jeg tror er en Følge af Hannens Ab­dominalsegmenters assymetri­ske U dvik ling; et Forhold vi ogsaa finder hos Corixa- H an­nen og Naucoris- H annen.

Aph. æstivalis er k endt fra Brakvand f. Eks. ved K i e l og i den f i n s k e B u g t. Ogsaa i Deltaets ydre Parti ved Ran­ders, hvor Aaen gaar over i Havnebassinet, har j eg k on­stateret enk el te l ndivider, og her findes ofte et svagt Salt­indhold i Bundvandet.

Men selv om Arten grun­det paa sin skj ul te Levevis maaske kan være overset paa flere Lokal i teter, spredes den

9

ikke saa let som saa mange andre Vandtæger, fordi dens Aktionsradius som Følge af dens relativt daarl ige Svømme­evne al l igevel bliver ret l i l le . Vi ved gansk e vist, at der findes fuldvingede Eksemplarer (macroptera), men som L u n d b l a d meget rigtigt bemærk er (p. 87), ved vi jo slet ikke , om disse i saa Fald gør Brug af Vingerne.

At le vore skandinaviske Ek semplarer a f æstivalis er kort­vingede (brachyptera), og saa vidt jeg ved, er endnu intet langvinget I ndivid fundet i Norden.

P a t a y slutter sit store Arbejde med følgende Bemærk­ninger : " En endelig Opklaring over al le disse smukk e En­k eltheder vil k un være mulig som Følge a f en R ække bio­logiske I agttagelser og physiologiske Eksperimenter ; paa Grund af Mangel paa levende Eksemplarer har jeg uheldigvis ikke k unnet fuldføre et saadant Program.

Det, som jeg anser for at være det vigtigste Resultat a f mit Arbejde, er , at det har været mig mul igt at oplyse om en ny Slags Tilpasning af den dyriske Organisme til Aande­d rættet under Vandet . "

R a n d e r s i September l 925. Hj. Ussing.

E f t e r sk r i f t :

Efter at denne Afhandling var gaaet i Trykken, finder jeg et nyt Arbejde hos

K i r i t s h e n k o , A . N . : " Spez ies novae Aphelochirus Westw . " (Russ. Hydrobiol . Zeitschr. 4 , 1. 2. Saratow , 1 925)

følgende nye Arter :

Aph. amurensis (Øst-Sibirien) . Aph. variegatus (Semipalatinsk) . Aph. colenatii (Transcauc.) . Aph. debilis (Britisk Øst-Afrika) .

Slægten sk ulde altsaa nu efter denne Forfatter ia l t inde­holde t 9 Arter. Hj. U.

L i t t e r a t u r. B r o c h e r, F. : " Importance des pilenomenes capillaires dans la biologie

aquatique". (Rev. Suisse de Zoologie, Tome 1 7, 1 909.)

"Recherches sur la Respiration des l nsectes aquatiques adultes". (Les Haemonia. ) (Ann . Bio! . lacustre, Tome 5, 1 9 1 1-1 2.)

I bid. (Les Elm ides.) (Rev. Suisse de Zoologie, Tome 23, 1 9 1 5. )

"La Respiration des lnsectes aquatiques imagos". (Geneve 1 9 1 6.)

IO

D e i b e I, J . : "Beitriige z ur Kenninis von Oonacia und Macroplea u n ter besonderer Berlichsichtigung der Atmung": (Zoo!. Jahrb. Anal., 31 Bd . , 19 1 1 .)

H o r v a t h, G. : "O b er die Entdeckung von Aphelochirus æstivalis in Un­garn" . (Allattani Ki:izlemenyek, \7. kot , 1918.) "Monographia generis Aphelochirus". (Termeszetrajzi, Flizetek, vol. 22, 1899.)

N i g m a n n, M. : "Anatomie und Biologie von A centropus n iveus". (Zoo l . J ahrb. Syst., 26. Bd., 1908.)

S z a b 6 - P a t a y, J .: "Ober den Bau und Funktion des Respirationsappa­rates von Aphelochirus". (Allattan i Kozlemenyek, 17 kot, 19 18.)

- "Sur la Morphplogie et la Fonction de l' Appareil Respiration des Aphelochirus". (Annales Musei Nationalis H ungarid 1924.)

U s s i n g, H j.: "Beitrage zur Biologie der Wasserwanze Aphelochirus Montandoni" . ( Internat. Revue d . gesamt. H ydrobiologie u . Hydro­graphie, 3. Bd., 19 10-11.) " I nsektlivet i og ved G udenaaens Delta og Randers Fjord". (A. C. J ohansen : R. Fjords Naturhistorie, 19 18, Kap. V, F.) Køben­havn.

W e s e n b e r g- L u n d, C.: "Die l ittoralen Tiergesellschaften unserer gros­seren Seen" . ( Int. Rev., 1. Bd., 1908.) " I nsektlivet i ferske Vande". (København 1915.)

H a r t v i g, W.: " Bemerkungen zum Vorkommen und zur Systematik von Aphelochirus æstivalis F.". (Deutsch En t. Zeitschr. 19 14.)

J e n s e n- H a a r u p, A. C.: " Danmarks Fauna". (Tæger.) Kbhn . 19 12.) K u h l g a t z, T h. : "D ie Susswasserfauna Deutschlands". (H . ?, J ena, 1909.) R e u t e r, O. M.: " Anteckningar om finska H eteroptera" . (Medd. Soc. pro

Fauna et Flora F en n . , H . 26, l 900.) T r a g å r d h, J . : " Aphelochirus n igrita Horv., en fOr Sveriges Fauna ny

Hemipter". (Ent. Tidskr. 1907.) S i r o t i n i n a, 0.: "Materialen zur Fauna und Biologie der Wasserwanzen

(Rhynchota) des Wolgabassins". (Arbeiten der bio!. Wolga- St., Bd. 5, Saratow, 192 1 .)

l l

Botaniske Kauserier. Af L. P. L a u r i t s e n , Tranderup, Ærø.

V I I I . sin Bog, " Fra Planternes Verden " , gør Forf atteren,

Anton Andersen, s ig i Omtalen af Vedbend skyldig i en Fejl tagelse, naar han søger at forklare det, a t Henrik Smid i sin U rtebog skelner imellem 2 Arter af Vedbend, skønt vi her i Landet kun har een Art, paa den Maade, at der i Virk el igheden er en temmelig udpræget Forskel paa Ved­bend, naar den k ryber paa jorden, og naar den f aar Lov til at vokse i Vejret.

Samme Fej l tagelse gør imidlertid den Mand, der i Tresserne paatog sig for R iemenschneider i Fredericia a t bearbejde gamle Henrik Smids Bog til en forkortet Udgave. I denne tales om, at Vedbend eller Hourt, naar den vokser paa Gærder eller i Skovbunden, k aldes j o r d v e d b e n d , Hedera terrest ris, medens den k aldes M u r v e d b e n d , H. ar­borea, naar den vokser op ad Mure eller Træer.

Gamle Henrik Smid vilde aldrig have godk endt denne I dentificering af hans - "Vidbende som k ryber paa jorden" . D e n n e og - "Vidbende som opk rybe paa Mure oc Træ" e r hos Smid to forskell ige Planter, og den f ørste e r over­hovedet slet ingen Vedbend, men vor Nepe/a hederåcea L . , V e d b e n d - K o r sk n a p. - At den sidste er vor almindelige Vedbend, kan selvfølgelig ikke drages i Tvivl .

Henrik Smid har jo i sin U rtebog ingen Besk rivelse af Planterne, og vil man derfor nu om Dage forsøge paa at identifi cere disse, gør man bedst i at gaa til Smids Kilder, og det er ikke vansk el igt a t finde d isse, idet han selv for­tæller os, hvem der er hans Hjemmelsmænd.

I Fortalen til " En skøn lystig ny Vrtegaardt" f ra 1546 siger han :

- " Da Erlig oc Velbyrdig Mand Mester Claus Vrne, Provist udi Lund oc hans Hustru Fru Margrete, der haff've giort en besynderl ig Vrtegaard i Biel tebierge begierendis udaff mig a t vide, med huilcke Vrter samme Vrtegaard bedst pry­dis k unde, da paa det at den k unde prydis, oc huer Mand k unde h ielpe sig self i sin Nød oc trang, om hand ick e k unde fi nde nogen anden Doctor eller Læge hos sig tilstede. Da tog ieg mig f aare, a t ieg med Guds hielp, vilde sk riffve de a lmindeligste oc beste Vrters dyder, Kraff t oc Nature, som her vaaxe udi R iget, alf de ypperste oc beste Docto­rers Bøger, som nu findis k unde, som ere O t t o B r u n -

12

f e l d t 1) oc H i e r o n y m u s B u c k 2), som med s tort arbeyde oc fl it, haffve Sammensaneket oc sk reffvet mange atsk il l ige Vrters Dyder o c Krafft, alf N icandre, Plinio, Dioscoride, Theophrasto oc andre flere gamle Lægers Bøger" .

ja, Brunfels og Bock er Smids Kilder. - Og her, som for Resten ogsaa hos andre samtidige U rtebogsforfattere, træffer vi Smids "Vidbende som k ryber paa jorden " be­sk reven under forsk el l ige Navne, hvoriblandt ogsaa de a f Smid anførte. Her skal nævnes: " Hedera terrestris ", " Ela­tine ", " Chamæclema", "Chamæcissus" og " Corona terræ", hvortil k ommer en Del tyske Navne paa Planten : " Gundel­reb " , " Grundreb " , " Tonnerreb ", " Grundermann ", " Gunder­mann" og " Erd-Epheu" . - Hos disse Forfattere er Plan ten aldeles afgjort vor Vedbend- Korsk nap.

Hundrede Aar efter Henrik Smid møder vi hos Simon Paull i igen " Vedbende paa jorden "- el ler "jordvedbende " med Tilføjelse af hele Samling�n af tyske, latinske og græ­ske Navne fra Oldtid og Middelalder. - Den voksede " i stor Mangfoldighed paa Oor-Agre, som l igge oc huile sig, paa Kierckegaarde, paa Diger, hos Veye oc Stier, paa gamle Mure, oc under Træerne udi Abild- oc Hummei-Hafver" . ­" Den voxer intet o p i Veyret fra jorden, den støtter sig intet, oc ick e heller snoer sig omk ring det, som den groer hos." " Hendis Blomster komme frem udi Aprilmaanet oc ere l ige­som de hafde en Hette eller H ielm paa, oc Farfuen , som de hafue, er purpur-blaa " . - " Den gandsk e Vrt hafuer en noget lidet sterck Lue t, oc en beesk Smag" .

Brunfels siger om Bladene, at de er smaa, runde, haarede, rundtakkede og vellugtende, og Hieronymus Bock bemærker om Blomsterne, at de falde af uden Frugt og uden Frø .

Gaar vi igen hundrede Aar frem i Tiden , træffer vi at­ter Planten hos Johan Paull i i hans " Oeconomisk U rtebog" 1 76 1 , nu under det l inneiske Navn, 0/ec/wma hederacea, men med Tilføjelse af det gamle Navn Hedera terrestris efter Casper Bauhinus (f. 1550, d. 1624) . - Paa Dansk kalder han den jord-Vedbende.

Lige fra Diascorides Dage til langt op i det attende Aarhundrede stod Planten i høj A nseelse som Lægeplante .

Drukken med Vand I l Dage efter hverandre, skal den efter Diascorides fordrive " Lendeverck ", og drukken 6 Dage efter hverandre, skal den efter samme fordrive Gulsot. -" I Vin eller Vand saaden" - siger Henrik Smid - " i Munden holdet, o g dermed k luck et, læges Mundens indvaar­tis Bylder, oc den saare Hals " . - H ænger man, siger

1) B r u n s f e l s. \ De gamle Forfattere tog det ikke saa nøje med 2) B o c k. f Stavningen, selv naar det gjaldt Navne.

13

Brunfels, en Krans omkring Halsen , ned ti l Navlen , da bringer det Stolgang.

ja, Plan ten havde, siger Simon Paull i , - "f ornemme treffelige Kræf ter oc Virckninger" . . - " Den blif uer ocsaa brugt til Ørene, naar det si unger eller suser for dennem: Thi mand tager oc siuder den , oc lader Dampen aff hendis Af sød f are op igiennem en Tract i Øren e " . - Plan ten var god imod " Colica e ller Veyr oc Vred i Lif uet" . Og- "om saa er, a t mand v i l dricke det Pulver, som aff denne Vrt, tørret oc pulveriserit, bl if uer beret, med ha lff saa megit Su­cker, udi Vand aff denne samme jord-Yedbende desti l lerit med en fierde eller siette deel aff den al lerheste oc f orn em­ste Brendeviin , da er det icke at sige, huor megit samme Pulver tiener mod de Stene, som ere udi Nyrene ".

Ogsaa Johan Paull i roser den meget som en - "for­treffelig og vel bek iendt U rt, der er f uld af besynderlige sk arpe og virksomme Deele og tiner for adsk i ll ige Indvol­denes Forstoppelse, særdeles Lungesotige" . Plan ten "dr(ver U rinen saa stærk , hvi lket er et Tegn ti l , at den har en ugemeen opløsen de Kraf t, og da den er en af vore bedsk e indenlandske Thee-U rter, fornemmelig for Bryster, saa skulde ingen være uden Forraad af dem " . Plan ten blev desuden brugt mod Sygdomme hos Kreaturerne, og naar man bryg­gede Øl, hængte man Plan ten ned i Karret, hvilket - " be­fordrede Øllets Klarhed og forhindrede altf or hastig Gæring, og altsaa er nyttigt ti l dobbelt Øll " .

Det ligger n æ r a t tænke, a t Vedbend- Korsknap, der ned igennem Tiderne f ra Oldtids Dage af har spillet en saa stor Rolle som Lægeplan te, ogsaa maa findes hos Hen rik H arpestreng - eller i den gamle Munkebog : Det arnamag­næanske Haandsk rif t N r. 1 87 (i Almindelighed fork ortet ti l A . M. 1�7) f ra Tiden omtren t samtidig med H arpestreng -de to eneste danske Lægebøger, der er bleven· bevaret f ra Tiden før Bogt rykkerk un stens Opfindelse.

Det skal her i Forbigaaende bemærkes, at ingen af de senere U rtebogsforf attere nævner Harpestreng, hvilket dog sikkert ingen lunde betyder, at de ikke har kendt ham. R imeligvis har baade Hen rik Smid og Simon Paull i k endt Hen rik Harpestrengs Lægebog, og det ser endda ud , som om Christiern Pedersen har haf t en Afsk rift af denne. H an k ri tiserer nemlig - uden dog at n ævne Navne - tidligere Urtebøgers Brug af Ordet " Trappæ" , som almindelige Menne­sker jo dog ikke f orstaar, men Harpestreng er den eneste, som bruger dette Udtryk f or Grad.

Ellers blev H en rik H arpestreng med samt hans Læge­bog ef ter Reformation en luf tet ud sammen med Munkene .

14

Naar man imidlertid har ment i Henrik H arpestrengs " Næpta " - " Calamentum" at have funden Vedbend- Kors­knap, j fr. Chr. Pedersen " Nogle Bemærkninger til O . Olaf­sen , H avebrug og Frugtavl i Norge i Middelalderen" i Bot. Tidsskrift , 23. Aarg. , da er dette sikkert en Fej l tagelse. Hos de gamle U rtebogsforfattere fra 1 500-Aarene er Vedbend ­Korsknap a l t i d omtalt under d e foran anførte Navne og a l d r i g under Navnet Calamenthum. Derimod er h os d isse Forfattere Caiamenthum og Nepeta netop hyppige Navne paa Myntearter - og maaske paa Nipeta cataria L . (a lm . Katteurt) . I en senere Artikel kommer jeg tilbage til Myn­terne, og her skal kun eksempelvis nævnes, at i Joachimum Camerariums Udgave af Matth iolis Kriiuterbuch fra 1 626 kaldes vor Ager-Mynte og beslægtede Arter Calamintha, ligesom jo ogsaa Simon Paulli kalder Ager-Mynten med dette Navn. Hos førstnævnte Forfatter er vor Vand-Mynte en " Sisymbrium " og ingen egentl ig Mynte, hvortil derimod Forfatteren henregner vor Mentiza spicata L. (Grøn Mynte) .

Det maa sikkert anses for aldele<> udelukket, at Ved­bend - Korsknap skjuler sig under Navnet Calamentum hos Harpestreng eller hos A. M . 1 87. Sandsyntigere er det, at man maa søge den under Vedbend - al den Stund Planten hos de gamle v a r en Slags Vedbend .

Men hos H arpestreng forekommer Planten afgjort i kke, da han blandt det l i l le Udvalg af L ægeplanter, der omtales i hans L ægebog, overhovedet slet ikke nævner Vedbend. Derimod er der ikke saa lidt, der taler for, at de forskell ige Navne paa Vedbend i A. M. 1 87 : - " hedere" , "swort he­dere'' , " edere" og "Withbændæ" dækker over ikke blot Vedbend, men ogsaa Vedbend- Korsknap. Og der er saa meget mere Sandsynlighed for det, som begge de to sidste Navne forekommer sammen i en Forbindelse, h vor Teksten er ganske meningsløs, hvis ikke "edere " og " Withbændæ" er to forskell ige Planter.

Der staar, som Middel mod . , døuelsæ" (Døvhed) : "Tac edere os oc Withbændæ oc ædikæ oc skiærdt salt oc ! æt t h æt i næsæn" .

Naar Saaby her mener, a t "Withbændæ" e r e n Sk rive­fej l , og at Ordet burde udgaa af Teksten - vel for Menin­gens Skyld -, saa er der ingen Anledning til at tro dette. Antager vi, at de to Ord betegner to forskellige Planter, hvil­ket bedst falder i Traad med alle senere U rtebogsforfattere, falder det meningsløse bort, og vi har da her i "edere " vor Vedbend - Korsknap.

15

Meddelelser angaaende forskellige Frøarter.

Af E r i k H a s s.

K l o k k e f r ø e n ( Bombinator igneus). Da det i flg. "Dan­marks Fauna" (Bind I : Krybdyr og Padder) endnu næppe er fastslaaet, hvor lang Tid Klokkefrøens Udvik l ing tager, kan jeg give nogen Oplysning derom.

I de første Dage af j u l i Maaned 1924 traf jeg paa Klokke­frøen i en gammel med Piletræer omk ranset Tørvemose ved " St. Dame" paa Møen . Det var paa Slutningen af Yngle­tiden, som faldt meget sent det Aar paa Grund af det k olde Foraar. De første Dage i August vrimlede det langs Mose-· kanten med nyudvik lede Klokkefrøer, der endnu havde en l i l le H alestump tilbage fra Larvelivet ; men henad Midten af samme Maaned var denne helt forsvundet. I 1925, hvor vi havde tidligt Foraar, var de ny Klokkefrøer allerede fuldt udviklede omk ring l . August.

Forvandlingen maa, efter disse Eksempler, i Alminde­lighed være tilendebragt i Løbet af August Maaned.

De orangerøde Pletter, som findes paa Klokkefrøens Bugside, er hos de nyudvik lede hvidgule, og antager først den rødl ige Farve i Løbet af det tredje Leveaar.

S p r i n g f r ø e n (Rana agilis) traf jeg i jul i 1925 nord for Tystrup Sø i eet Eksemplar paa en l i l le Eng mellem Suserup Sk ov og Søen, og tre Eksemplarer paa en Sk rænt i den vestlige Del af Suserup Skov, hvor en K ilde gjorde Skovbunden fugtig. I August samme Aar traf j eg eet Eksempl . paa Falster i den vestlige Udkant af Slangerup Skov.

: L ø v f r ø e n (Hyla arborea). H aletudser fandt jeg midt i Ju ! i 1925 i et l i l le Kær syd. for Tystrup Sø (Sjælland). Med et Kastenet fangede jeg 14 ; nogle havde kun Bagben , h os de øvrige var Forbenene allerede brudt frem . Faa Dage ef­ter havde al le .Haletudserne 4 Ben , og jeg bemærk ede, at sa!Jl tidig med, at Forbenene brød frem , antog Haletudserne, der var graabrune, en oliven- eller gulgrøn Farve paa Over­siden af Krop og Lemmer. jeg opbevarede dem i et over­dækket Akvarium med ca . 6 cm Vand og et Par Græsplanter, der naaede op gennem Vandet. De fi rbenede Haletudser sad gerne i lodret Sti l l ing fastk lemt til Græsstraaene under Van­det. I nden H alen var indsk rumpet, k latrede de op langs Straaene, ti l de kom op over Vandfl aden , og straks kastede de sig graadigt · over de Fluer, der var lukket ind til dem. Nogle Dage senere, sidst i jul i , fandt jeg en Aften ved K æ-

l 6

Klokkefrø J, naturlig Størrelse (staaende i et l i l le Akvariuin med Vand) visende Bugsiden med de røde Tegninger og hvide Prikker. Fanget paa Møen l 925.

K lokkefrø (f, naturlig Størrelse. I Baggrunden Mosen ved "St. Dame"

paa Møen, hvor den blev fanget 1 924.

17

rets Bred 2 ny- og fuldtudvik lede Løvf røer, og al le 16 Frøer har jeg nu i et stort Terrarium, hvor de trives udmærket og tager Melorme af Haanden.

I Bruno D ti rigens udførlige Værk " Deutsc hlands Am­ph i bien und Reptilien " staar anført, at de unge Løvf røer al lerede ef ter første Overvintring øver sig i at kvække; men allerede før l. September, altsaa da mine Frøer var en Maa­ned gamle, begyndte de at kvække. Man saa da, at de pu­stede Strubehuden let op, og med tilsyneladende Anstræn­geise og Bevægelse af hele Kroppen f rembragte de deres spæde Lyde, der mindede meget om Stæreungens h æse Pippen . I Løbet af Oktober havde Struben antaget en grøn­lig eller gullig Farve hos nogle af de k raf tigste Hanner.

Skønt j eg daglig f ra d . 3 . til d. 30. jul i f ærdedes i Nær­heden af det Kær, hvor jeg f angede Løvf røerne, hørte eller saa jeg aldrig noget til de voksne Frøer, og mange Folk paa Egnen k endte den slet ikke. (De, som boede der og k endte den, kaldte den for " Hesselsk rækken ", paa Glænø kaldte Folk den " Høskrækken" og paa Møen " Bladsk ræppen " . )

Løvf røen k an saak!des sikkert findes mange Steder, hvor den h id ti l har været ubemærket, og skulde nogen kende Findesteder for den, saavel som for vore andre Arter (Klokkef røen, Løgf røen og Springf røen), vilde Oplysning herom glæde mig meget, da jeg in teresserer mig for disse Arters Forek omst i Danmark .

To unge Løvfrøer rf rf, naturlig Størrelse, tre Maaneder gamle. -Kæret, hvori de blev fanget i 1 925, ses i Baggrunden. 2

1 8

Til Slut en Bemærkning angaaende Frøens Tunge som Fa11gstredskab. I flg. en Meddelelse i " Flora og Fauna" (4. H æfte 1 924) skulde Løvfrøen ikke fange si t Bytte med Tun­gen . Siden 1 9 1 4 har jeg til Stadighed studeret Frøernes Be­vægelse og Levemaade i mit Terrarium, og i d isse 12 Aar. har jeg i skiftende H old haft ia l t ca . 1 70 Frøer af følgende Arter : Løvfrø (Hyla arborea) 48, Butsnudet Frø (Rana platyrrhinus) 2 , Spidssnudet Frø (Rana arvafis J l , Vandfrø (Rana esculenta) 3, Klokkefrø (Bombinator igneus) 96, Gul­buget Klokkefrø (Bombinator pachypus) 3, og Fødselshjæl­perfrø ( Alytes obstetricans) 8, samt Afrikansk Sporefrø (X eno­pus calcaratus) 3. De fire første Arter fangede altid deres Bytte med Tungen , men i Reglen sker det saa hurtigt, at man næppe kan se det. Sad en Flue paa en af Terrariets Glasruder, og en Løvfrø sprang til og snappede den, saa rrian altid Tungens Aftryk paa R uden omkring det Sted , hvor Fluen havde siddet, og hvis Fluen undslap Frøen, hang dennes udsmækkede Tunge altid et Øjeblik fast paa Ruden. Det samme Tungeaftryk var at iagttage paa Aspidistrablade, hvor de gerne sad, naar de fik Melorme. Mange Løvfrøer, som var vænnede til at tage Melorme af Haanden, strakte Tungen næsten forsigtigt frem mod denne, og trak den med vedhængende Melorm l ige saa forsigtigt tilbage. Ved at gi­ve ' de brune Frøer og Vandfrøen Melorme paa en afpudset Glasplade, bemærkede jeg (foruden at jeg skimtede Tungen) de samme Tungeaftryk paa denne.

Selv Klokkefrøen og Fødselshjælperfrøen griber deres Bytte saaledes, at de søger at ramme det med deres bagtil fastvoksede Tunge (ved at gabe uforholdsmæssigt) inden de lukker Gabet om det, som om deres " Forfædre" i en fjern Fortid ogsaa havde haft Smæktunge, og Tendensen endnu var t i l Stede. · Sporefrøen kommer ikke paa Land, og denne bruger. ikk

.e Tu�ngen til Fangst.

· ·

H esseløgade l.�a, København Str., November l925.

Erik Hass.

1 9

Lidt om Pors som Næringsplante for

Mieroslarver

- og en Opfordring til Medlemmerne. Af Fr. G u d m a n n .

Som vel de fleste, der interesserer sig l idt for N atu ren , ved , er nogle Sommerfuglelarver " polyphage" , d . v . s . , at de ernærer sig af mange Slags Planters Blade, f. Eks. " lave Planter" eller " Løvtræer" , ja, enkel te er prak tisk talt "Al t­ædere " , medens andre Larver, og langt den overvejende Del , er " monophage " , d . v. s. henvist ti l en enk el t Planteart eller Planteslægt, og . , Monophagien " er da som oftest saa udpræ­get, a t Larverne hellere dør end tager andre Blade end dem, som deres Forfædre en Gang har valgt som N æring for sig og Efterkommerne. Endelig er der nogle Arter, der er bundne til nogle faa som Regel nærstaaende Slægter. Som et Eks­empel paa dette sidste kan jeg nævne den li 1 1e minerende Sommerfugleart Nepticula microtheriella Stt. , der . lever i Bla­dene af H assel (Corylus) og Avnbøg (Carpinus), og jeg skal her anføre en ganske ku riøs I agttagelse, j eg har gjort for denne Arts Vedkommende. Larven er, som n ævnt, bu ndet til d isse 2 Slægter, de eneste Repræsentanter for Hassel­familien i Nordeu ropa, men i den botan isk e H ave i Køben­havn er der ved Siden af disse to " Slægter" plantet nogle Træer af det amerikanske Træ Ostrya virginiana, og dette Træs Blade er straks " accepterede" som Foder af Larverne af N. microtheriella, og Arten har saaledes, om jeg saa maa sige, givet Attest for, at Botanikerne har anbragt Træet paa dets rigtige Plads i Systemet.

Efter d isse indledende Bemærk ninger kommer jeg til mi t egen tlige Emne, nemlig Meddelelsen om nogle I agttagel­ser, jeg har gjort med Hensyn til P o r s som N æringsplante.

P o r s (Myrica gale), der vok ser i Hedemoser, er j o en Plante , der har en højst ejendommelig Lugt og Smag, og man vil derfor paa Forhaand være u tilbøjelig til at tro, at netop den h avde Egenskaber, der tiltalte Larver, som ellers er bu ndne til een eller flere fra denne ret fjærntstaaende Slægter. Men efter mine ret sparsomme og ti lfældige I agt­tagelser at dømme, synes netop det modsatte at være Tilfældet.

Kendt er det fra Udlandet, at Vik lerarten Epiblema semi­fuscana Stph . og Sæk bæreren Coleophora viminetella Z . , der ellers er bu ndne til Pilearter, lever paa Myrica, men paa denne har jeg endvidere i botan isk H ave i flere Aar fundet

2'�

20

Nepticula obliquella Hein . , der ellers ogsaa er bundet til P i l . Myrica er paa det nævn te Sted plantet i umiddelbar Nærhed af Piletræer, saa det er aabenbart et ganske frit Valg, Dyret har truffet her.

Kend t er det ogsaa fra Udlandet, a t den l i l le Teleja tri­parel/a Z. , der ellers er knyttet til E g, ogsaa lever paa Pors, og alle de 3 nævnte A rter har jeg fundet paa Myrica ved Tisvilde. Men hertil kommer den overraskende Iagttagelse, at Pors ved Tisvi lde er N æringsplante saa vel for Sækbæ­reren Coleophora limosipenella Dup. , ellers kun kendt fra B i r k, E l og E l m, som ogsaa for den minerende A rt Lyo­nelia ledi Wck. , der i Udlandet kun kendes fra Ledum pa­/ustre, en Plante, vi mangler i den danske Flora. Denne Plante er i Udlandet den eneste kendte N æringsplante for Arterne Penthina lediana L. , Coleoplwra ledi Stt. og Nepti­cula lediella Schleich. , og jeg v il anse det for mere end sand­synligt, at en eller flere af d isse A rter kan findes her i Landet paa Myrica. Til yderligere Bestyrkelse af denne min Tro tjener, at jeg i Aar ved Korrespondance med en norsk Mie rossamler har erfaret, at baade Penthina lediana L. og Coleophora /edi Stt. er funden i N orge, hvor Ledum palustre heller ikke findes, hvorimod Myrica er ret udbredt der. Des­v ærre er det eneste Voksested for Myrica her paa Sjælland Tisv ildeegnen, en Lokal i tet, der l igger saa forholdsvis fjærnt fra København , at mine personlige U ndersøgelser indskræn­ker sig til l a 2 Gange om Sommeren , og derfor naturnød­vendigt maa have en ganske flygtig og lidet udtømmende Karakter, og mit stil le Haab er nu, a t en eller anden af For­eningens Medlemmer, der læser d isse Lin ier, og som lever i Egne, hvor Myrica vokser, af og til v i l ofre et Par Timers Tid paa at efterse denne Plantes Blade og - hv is Klæk­ningsforsøg synes ham for besv ærlige - da sende mig de fundne Larver, Sække og Miner. Gaar dette mit Ønske i Opfyldelse, vi l Resultatet rimeligv is bl ive, at vor Fauna be­riges med en eller flere af de nævnte Arter og muligt med andre ukendte Arter, thi ved Tisv ilde har jeg paa Myrica fundet 2 Arter Larver, ganske· ukendte for mig, men paa Grund af det sparsomme Materiale lykkedes det mig ikke at klække dem.

K ø b enh a v n, Nørregade 30 b, 28/12 1925. Fr. Gudmann, Overretssagfører.

2 1

Mindre Meddelelser.

Forsøg med Mejselmsser. I Foraaret 1 908 ophængte jeg to Mej se­kasser, og da den ene blev beboet, fortsatte j eg l 909- 1 O med Ophæng­n ing af Kasser, saa j eg i alt havde 34. Kasserne var lavet af Granbrædder - væsentlig Udskud, ofte med Barken paa - og kun faa var ordentlig tætte, i nogle var der Revner paa indtil 5 mm, men j eg lagde ikke Mærke t i l , at Fuglene tog Hensyn t i l det. Bunden var omtrent kva­dratisk, 8- 1 0 cm lang og bred, og Kasserne ca. 25 cm høje med I ndgangshullet - ca. 2,5 cm i Diameter - siddende ca. 3 cm under Laaget, der laa ovenpaa, sat fast med eet Søm, saa det kunde drejes til Siden, naar j eg v ilde se ned i Kassen. - De var ophængt i ca. l ,S-l ,75 m H øjde, de fleste i Udkanten af Bøgekrat paa Stammen af store Træer, tre var dog ophængt i en H ave og een, der to Gange blev beboet af Mus­vitter, i en lille Plet Graner, omgivet af Bøge paa fugtig Bund.

Det første Aar var som nævnt een Kasse beboet (Musvit), det andet Aar 7 ( l Blaamejse og 6 Musvit, hvoraf de 2 i Juli) og det tredie Aar 24 (Maj : 1 2 Musvit, 4 Blaamejse, 2 Sortmejse og l Graamejse og jul i : S Musvit). I det hele taget var det kun Musvitter, der rugede anden Gang (J ul i). - De flg. Aar gik Antallet noget t i lbage. I 1 9 1 2 og 16 havde j eg ikke Lejlighed t i l at efterse 'Kasserne, mens der var Æg eller U nger, men kunde først bagefter konstatere, hvilke Kasser der havde været benyttede. !alt var i Aarene l 909- 18 in cl. Kasserne beboet af 82 Par Fugle, deraf ( 1912 og 16 fraregnet) 46 af Musvit, 8 af Blaamejse, 6 af Graamejse, 2 af Sortmejse, 2 af Broget Fluesnapper og l af Træløber.

Lokal i teterne : Skoven var ikke særlig stor, 7-8 ha, men temmelig afvekslende, hovedsagelig bestaaende af store Bøge med flere mindre Par­tier af Gran og Ahorn og nogle Steder Opvækst mellem de store Træer. Bunden var de fleste Steder temmelig fugtig, og der var ingen Steder ret langt til Vand. Ten·ainet var meget bakket, hældende mod Nord. To Kasser blev særlig stærkt benyttede af M u s v i t t e r, den ene 7, den anden 8 Gange. De hang temmel ig aabent, den ene lige paa Grænsen mellem Løv- og Naaleskov, den anden paa en stejl Skrænt ned mod en Bæk, i Bøgeskov med Gran i umiddelbar N ærhed. En tredie, anbragt paa en stor Stamme tæt omgivet af Opvækst og ogsaa i Nærheden af fugtig Bund blev benyttet 6 Gange af Musvit og l Gang af Blaamejse. For de øvriges Vedkommende var Lokaliteterne meget forskell ige. B l a a m e j s e r n e ynglede kun i Kasser, ophængt i ren Løvskov, og kun een Kasse - paa Grænsen mellem Bøg og Ahorn - var beboet af Blaamejse 2 (muligvis 3) Gange og S o r t m e j s e l Gang. Ogsaa den anden Sortmejse (begge Maj 1 9 1 0) byggede i ren Løvskov, temmelig langt fra Gran . Det samme var. Tilfældet med G r a a m e j s e r n e.

En Træløberkasse, to Sider, der sammen med en tyk Stamme dan­nede en trekantet Kasse, med I ndgangshullet ind ved Stammen og op­hængt i ren Bøgeskov, var 19 1 0 beboet af Blaamejse, 1 9 13 af Graamejse

22

og i 1 9 1 4 fandtes en Rede - uvist af hvilken Fugl - u nder den ødelagte Kasse. T r æ l ø b e r e n beboede derimod ( 1 9 1 5) en ganske alm i ndelig Bræddekasse, frit hængende paa en Bøgestam m e. Br o g e t F l u e s n a p­p e r ynglede 1 9 1 4 (7 Æg) og 1 9 1 5 (5 Æg) i samme Kasse i ca. 1 ,5 m H øjde paa en stor Stamme - Avnbøg - med meget tæt Opvækst fra Roden, saa Kassen var fuldstændig skjult. Omgivelserne var meget aabne, og der var en Bæk og en Dam i Nærheden. Aaret efter var der igen en Rede i Kassen, saa det er jo mul igt, at det ogsaa var af Fluesnapper.

Antallet af Æg varierede noget. Det højeste Tal, jeg talte, var 1 2 (Musvit), det a lmindel igste 9- 1 0. Ikke alle Fugle var lige rolige, naar jeg drejede Laaget til Side og kiggede ned, men kun en enkelt Gang fløj en Fugl bort, da jeg kom. Musvitterne forsøgte lidt hvæsende at skræmme mig bort. - Morsomt opførte en Blaamejse sig. J eg tog den op for at se, hvor mange Æg den havde, og satte den ned i et H jørne af Ka.ssen igen for ikke at ødelægge Æggene. Da j eg lidt senere atter saa' til den, sad den endnu paa samme Sted, hvorfor j eg tog den og anbragte den paa Æggene, hvor den roligt lagde sig og rugede videre. Rederne var væ­sentlig bygget af Mos, indvendig foret med H aar eller Uld .

Desværre har jeg i kke kunnet tilse Kasserne efter 1 9 1 8, men da de allerede paa det Tidspunkt var gamle og meget skrøbelige, v i l de saa godt som alle være gaaet i Stykker eller faldet ned Løbet af et Par Aar.

O. V. Berthe/sen .

Chrysophanus phlæas ab. schmidtii Gerh. Den 5. August 1 9 1 8 fandt j eg paa en Mark ved Sandlynggaard pr. Vedde et Stk. C. phlæas, hvor den sædvanlige " I ldfarve" var erstattet med en lys graalig, næsten hvid Farve.

Jeg i ndsendte Beretning om Fundet til H r. A. K l o c k e r, som med­delte m ig, at det var ab. schmidtii Gerh. = alba Tutt., som v istnok i kke er taget her i Landet før.

" Bjørum" pr. Hvorupgaard, December 1 925. A Møller,

Gartner,

Vagtel, ringmærl<et i Frankrig, genfundet i Hadsund. Medens j eg i 1 924 opholdt mig i H adsund, kom jeg en Dag i J ul i ind paa Apo­teket, hvor H r. cand. pharm. S. R a s m u s s e n , som er ivrig Ornitholog, viste mig Resterne af en ringmærket Fugl, modtaget fra "Rol ighed" ved H adsund. Vi konstaterede, at det var Resterne af en Vagtel, Coturnix communis.

Paa min Forespørgsel om, hvorfra H r. Rasmussen havde Fuglen, ftk j eg følgende Meddelelse :

En af "Rol ighed"s Katte, som paa den Tid havde Ki l l inger, kom den 1 0. J u l i med denne Fugl til d isse. Børnene paa "Rol ighed" saa Kat­ten, da den kom med Byttet, og fortalte deres Fader, hvad de havde set ; denne gik ud i Laden, hvor Katte-Fami l ien opholdt sig, for at blive klar over, hvad det kunde være, Katten del ikaterede s ine Ki l l inger med ; han

23

saa da Resterne af en ret stor Fugl, som han tog fra Kattene for nær­mere at undersøge den ; herved opdagede han, at Fuglen om det ene Ben havde en bred R ing med Tal og Bogstaver samt Navnet " Paris". N u vidste Manden, at H r. Rasmussen paa Apoteket i nteresserede sig for Fugle, hvorfor han bragte sit Fund ti l H adsund for at faa at vide, hvi lken Fugl det var og hvilken Betydn ing Ringen havde.

H r. Rasmussen satte sig derpaa i Forbindelse med Fuglebeskyttelses­foreningen i Paris, som havde r ingmærket Fuglen, og der er derfra ind­løbet Meddelelse om, at Foren ingen med Støtte af det franske Agerbrugs- ·

min isterium i Maj Maaned 1 924 havde indkøbt 2500 Vagtler i Ægypten . Vagtierne var derefter blevet ringmærkede i Paris, og i N ærheden af Bor­deaux havde man 30. Maj sluppet dem løs, og H ensigten var, at Publ i­kum, der mul igvis nedlagde el ler indfangede disse Vagtler, skulde give Meddelelse herom, for at man derigennem kunde studere denne Fugls Træk.

Fuglen, som var en H u n , har s ikkert haft Æg eller U nger i Om­egnen af " Rolighed", da der ved U ndersøgelse af Æggestokken, som fand­tes uskadt, viste s ig Ar efter Æglægn ing. Vagtlen er efter H r. Rasmus­sens Meddelelse i J u n i 1 9 1 4 fundet ynglende i en Kløvermark ved Als, 16 km Øst for H adsund.

"Bjørum" pr. H vorupgaard, December 1 925. A. Møller,

Gartner.

Sommerfuglenotitser fra Vamdrup. Den 1 8. August 1 925 i agttog jeg en stor Mængde af Papilia macllaon (Svalehale) paa en aaben Plads i NagbøJ Skov tæt ved Vamdrup ; de var meget frygtløse og lod sig i kke skræmme, da j eg nærmede mig dem ; de sad tæt sammen paa nogle store Tidsler. - Sammesteds tog j eg 2 Stkr. af Hipoerita jacobææ.

Helge Bork-Larsen, Vamdrup.

Løvgræshoppen "paa Glatis". En Dag i Efteraaret gennemgik jeg Græshopperne med en Klasse og havde i den Anledning taget en levende Løvgræshoppe (Locusta viridissima) med. Efter at have set os mætte paa den samt iagttaget, hvorledes den spadserede hen ad Bordet og op ad Plantestængler, skulde den til sidst, inden den atter blev sat i Frihed, vise os s in Flugt, hvorfor jeg anbragte den paa en vandret Gas­arm midt i Stuen.

Det behagede im idlertid ikke vor Græshoppe at vise sin Færdighed i Spring straks ; den entrede langs Røret, indti l den yderst ude traf paa Lampen. Kuplen paa denne var af den bekendte kuglerunde Slags med en l i l le rund Aabning for oven og for neden til Glasset. Græshoppen vilde straks videre op ad Kuplens udvendige Side ; men dette lod sig ikke gøre ; th i Fødderne g led paa den glatte Flade, og det første Stykke skulde den j o oven i Købet vandre med Rygsiden nedad.

Vi troede, at den ligervis som Rytterne i det bekendte Eventyr om Glasbjerget til sidst vi lde indse det haabløse i Forehavendet. Men nej !

24

Efter nogle faa forgæves Forsøg paa at faa Fodfæste, aabnede den sin store Ladeport t i l Mund, stak en " Forpote" deri nd og tyggede og sl ikkede grundigt paa den. Saa undersøgtes Virkningen, og Resultatet maa være forekommet den nogenlunde t i lfredsstillende ; thi Foden fik en ny Bear­bejdelse, og umiddelbart derefter fik den anden Forfod sig samme Om­gang. Bagefter kom Turen t i l Mellemfødderne og senere til Bagfødderne. Men da den derefter begyndte paa en ny Omgang, tænkte jeg : Den gaar i kke, gamle Ven ! M i n Skadefryd blev imidlertid gjort slemt til Skamme, for et Øjeblik efter spadserede den nok saa let og sikkert op ad K u plens glatte Flade lige t i l den øverste Rand.

Efter at have kravlet l idt omkring heroppe og gjort de Iagttagelser, som her var . at gøre, t i ltraadte den Tilbagetoget efter en ny Indsmøring af Fødderne. Kommen halvvejs ned fandt den det dog mest formaalstjen­l igt at springe ned paa Gulvet.

At Børnene blev duperet af "den kloge Græshoppe", som de siden har kaldt den, er forstaae l igt ; men ogsaa jeg blev forbauset, da det var første Gang, j eg blev V idne til, at I nsekter saaledes "spytter i N æverne", naar det rigtig gælder.

Litteratur.

P. K. Nielsen, Slagelse.

Victor Hansen : Torbister. Danmarks Fauna. Gads Forlag. -Dette Arbejde er det 29de i Rækken af de udmærkede H aandbøger, der u nder Fællestitlen " Danmarks Fauna" udgives af " Dansk naturhistorisk Forening" i København.

"Torbisterne " vi l kunne gøre Regning paa at faa en særlig stor Læsekreds, fordi Bogen omhandler Dyr, hvoraf mange er a lmindelig kendt, idet den jævne Befolkning ikke kan undgaa at lægge Mærke t i l d isse Dyrs særegne Former, smukke Farver eller anselige Størrelse, samt t i l visse Arters Udvikling og Levevis.

Det er da kun glædeligt for Anmelderen at kunne give Bogen de Ord med paa Vejen, at det er et godt og dygtigt Arbejde, som f o r t j e -

· n e r at faa en stor Udbredelse. Det er egentlig ikke · nødvendigt ved Omtalen af Bogen at gaa i

E nkeltheder ; thi Forfatterens Navn borger for, at Arbejdet hviler paa et solidt Grundlag, og at det er vel udført. Kun skal bemærkes, at Forf. griber Lej l igheden t i l at paavise, at mange af vore store og smukke Tor­bister bliver sjældnere Aar for Aar, og nere er endog nær ved ganske at forsvinde fra vor Fauna. Aarsagen hertil skyldes sandsynl igvis den Omstændighed, at Larvernes naturlige Forraadskamre, de gamle Egetræer og Egestubbe, tager stærkt af i Antal. l de Skove, hvor der endnu lever

25

een eller flere Arter af vore sjældne og smukke Torbister, burde man der­for gaa frem med Skaansomhed mod de gamle Ege, hvis saadant er mul igt. Anmelderen vil dertil føje, at ogsaa l nsektsamlere, Zoologilærere og alle andre, der kender de omhandlede Dyr, selvfølgel ig ogsaa vil vise fornøden Hensynstagen og vil være med ti l at værne om dem.

Teksten er ledsaget af et stort Antal vellignende og mesterligt ud­førte H abitusbilleder suppleret med gode, instruktive Detai ltegn inger. Alle Tegningerne er originale og tegnet efter Naturen.

Den trehornede Skarnbasse. Victor Hansen, Torbister, S. 78.

Onthopl! agus fracticornis. Victor Hansen, Torbister, S. R9.

Et større Afsnit bag i Bogen omhandler Torbistlarverne. Det er udarbejdet af K a i L. H e n r i k s e n. Forfatteren giver først en klar og fyldig Beskrivelse af Larverne i Almindelighed, og derefter behandler han de enkelte Arter nærmere. Ogsaa denne Del af Bogen er udstyret med fine Originaltegninger. - Forfatteren er nu gaaet

·i Gang med Arbejdet

paa næste Bille hæfte, der skal omfatte B l a d b i I l e r og J o r d l o p p e r , og træffer ogsaa Forberedelse ti l Behandlingen af H v i r v l e r e , V a n d ­k a l v e og V a n d k æ r. l den Anledning vil A nmelderen gøre opmærk­som paa, at Forfatteren meget gerne vil modtage Oplysninger af Interesse vedrørende disse Billefamilier og især Iagttagelser angaaende F o d e r ­p l a n t e r n e , samt Materiale af vanskeligere eller sjældnere Arter.

Kl icheerne til de to I l lustrationer er velvilligst udlaante til " Flora og F au n a" fra Forlaget. j. Kr. Findal.

Stæren. Af O. H e l m s , J o h s. V. J e n s e n og J o h a n n e s L a r ­s e n. H age & Clausens Forlag, København. Pris Kr. 6,50 u indb.

Den store Udbredelse, Overlæge O. Helms Bog : " Danske Fugle ved Hus og i H ave" har faaet, maa glæde enhver Fugleven ; thi det viser, at

26

det ·Arbejde, der igennem en Aarrække er udført i Skolerne og af Orni­thologer herhjemme, har sat Frugt og beredt .J ordbunden -- ogsaa i Be­folkningens bredere Lag - saa at et Værk, der udelukkende handler om Fugle trives og trives godt - vel at mærke, naar den rette Mand kom­mer t i l . Og Overlæge Helms er den rette Mand.

Det er mig derfor en stor Glæde atter at kunne henlede Opmærk­somheden hos " Flora og Fauna"s Læsere paa en ny Bog af Overlæge· H elms.

Denne Gang er det kun en enkelt Fugleart, der behandles, nemlig Stæren ; men saa er det ogsaa gjort grundigt. Der berettes om dens Liv og Færd i følgende Afsni t : Stærens Ydre, dens Navn og Slægtskab, Ud­bredelse, Ankomst og Foraarsliv, Stemme og Sang, Bolig, Æg og Unger, Føden, Sommerliv, Efteraar og Afrejse, Vinterophold, Overvintring i Dan­mark, Stæren i Folkets Liv og Tanker.

Det er en Fryd at læse denne jævne, paa sine Steder lune, men saa sikre og sagkyndige Beretn ing om vor gode Ven Stæren. Alt er med, ogsaa en Del Tal og Data ; men de er indflettet saa ypperligt i Teksten, at de virker med t i l at danne et afsluttet. Hele. l Afsnittet om Føden kom­mer Forfatteren ogsaa ind paa Spørgsmaalet om Nytte og Skade. Fuglene har en god Forsvarer i Overlæge Helms, og det er godt, for hans Ord har Vægt, og Forsvaret er vel underbygget. Den Glæde, det er for Na­turvenner at se paa den smukke og l ivl ige Stær og høre paa dens afvekslende Sang, er saa stor, at man gerne giver Afkald paa l idt K irsebær derfor.

Ti l Bogen har J ohs. V. Jensen skrevet et I ndledningsdigt og Johan­nes Larsen har ved en Række let henkastede Sk itser paa sin Maade fortalt om Stærens Liv og Færd. Sigfred Knudsen.

Eri!{ Nordensidol d : Biologiens h istoria, 1 - 1 1 1 , Bjorck & Borjessons fOrlag, Stockholm 1 920-24, ca. 900 Sider, Pris Kr. 22,00 svensk.

For første Gang forel igger nu paa et skandinavisk Sprog en sam­menhængende Fremstil l ing af Biologiens H istorie l ige fra de ældste Tider i Orienten og op til vor egen Samtid. Forskellen m. H. t. Stoffets Be­handling i Forhold t i l Carus' gamle Zoologihistorie (fra 1 872) fremgaar tydeligt alene deraf, at medens Carus · af i alt over 700 Sider kun bruger ca. 1 00 til 1 9 . Aarhundrede og f. Eks. kun omtaler Darwin ganske kort, spredt paa flere Steder, bruger Nordenskitild over Halvdelen af sit Værk til det omtalte Tidsafsnit .

Med Rette har Forf. valgt den Fremgangsmaade kun at give kortere Ski ldringer af de Forskningsretninger, der nu maa opfattes som forældede og altsaa væsentlig kun i Besiddelse af rent h istorisk Interesse. Dette gælder f. Eks. en meget væsentlig Del af den antike og Middelalderens Forskning, der gik m indst l ige saa meget i fi losofisk som i empirisk Retn ing ; og dog havde allerede f. Eks. Aristoleles en forbavsende klar Forstaaelse af mange Forhold, som man i A lm indelighed antager først er opdaget næsten i vore Dage. Der fortælles saaledes som Bevis paa Cu­vier's Storhed en H istorie, der maaske i kke er paalidel ig, men i hvert Fald kunde være det. Fortæll ingen gaar i korte Træk ud paa, at nogle af Cuvier's Elever, optagne af de mærkel ige Fortid�dyr, hvis Skeletdele Cuvier havde forevist, udstyrede sig selv paa den mest fantastiske Maade som genopl ivede Fortidsdyr og for at gøre sig rigtig frygt indgydeilde tog baade Horn, H uglænder og K løer paa. De brød ind til C u vier om Nat­ten, medens han sov ; men efter at han havde gnedet s ine Øjne, vendte

27

han sig om for at sove videre, idet han blot bemærkede, at disse Væse­ner ikke kunde være virkel ige ; thi der havde aldrig eksisteret Dyr med baade Horn og Hugtænder. Denne Iagttagelse ti l lægges altsaa i Alminde­lighed Cuvier, men allerede Aristoleles havde gjort den samme Opdagelse over 2000 Aar tidligere.

Fra Grækenland gik Førerskabet over til Araberne, derfra til Syd­europa, væsentlig Italien. Man følger Nedgangen i Middelalderen og de talrige, mere eller mindre spredte Opsving i Renæssancetiden, medens Kirken stadig gør alt for at holde virkelig N aturiagttagelse nede og for at forhindre alle Anskuelser, der i mindste Maade afviger fra den rette Tro.

Et mægtigt Fremskridt var Mikroskopets Opfindelse i det 17 . Aarh. ; herved kunde Iagttagelsen komme t i l at omfatte ogsaa de smaa Ting, og Resultatet blev bl. a. Malpighi's Opdagelse af H aarkarnettet, Leeuwenhock's af Blodlegemerne, og Swammerdam's Arbejder over Insek­ternes finere Anatomi . Efterhaanden, som Brugen af Mikroskop blev mere og mere almindel ig, blev der udgivet adskil l ige " lnsekten-Belustigungen" af mer eller mindre videnskabelig Art, idet man gav sig til at putte un­der Mikroskopet a l t , hvad der tilfældig kom i Hænde.

1 8. Aarh. er præget dels af Linnes Bestræbelser for at bringe alle Arter ind i et fast System, og dels af Naturhistoriens Popularisering væ­sentlig gennem Bulfon ; det er jo "Oplysn ingstiden", og naturhistorisk Viden faar en større Anseelse end tidl igere. Men da Iagttagelsesmul ig­hederne stadig er begrænset paa Grund af dam·lige tekniske Hjælpemidler, tager de filosofiske Spekulationer over Fænomenerne Fart og antager særlig i Tyskland fantastiske Former og bliver Naturromantik.

l 9. Aarh. begyndte dels med Cuvier's Opdagelse af de forhistoriske Dyr i j ordlagene omkring Paris, hvorved Stødet blev givet til et virkelig videnskabeligt Studium af Fortidens Dyreverden, der viste sig at være helt forskellig fra Nutidens, - og dels med Lamarek's Studier, der gik ud paa at vise ikke blot, at en Art ikke er noget, der er fastsiaaet en Gang for alle, men desuden Aarsagerne dertil. - Senere fremstod Darwin, der ar­bejdede med det samme, men paa et helt andet Grundlag. Endvidere blev Mik 1;oskopet forbedret meget betydel igt, og hele den mikroskopiske

· Teknik tog en saadan Fart, at den kom til at bevirke intet mindre end en Revolution ved at skabe helt nye Fag, bl. a. Vævlære og Embryologi. Arvelighedsforskn ing har ved Mendel's (i lang Tid helt oversete) Under­søgelser faaet et eksperimentelt Grundlag, der giver store Løfter for Frem­tiden, de mange og store Opdagelsesrejser til næsten alle Dele af Verden har skabt Dyregeografien, og saa mange andre Fag er opstaaet, at det er tunul igt at sige noget om, i hvilke Retninger den kommende Tid væsent­lig vil gaa. Dog har man Grund til at tro, at Fremtidens Forskninger væsentlig vil arbejde paa eksperimentelt Grundlag, hvilket utvivlsomt vil give mere holdbare Resultater end Fortidens periodevis alt for store Trang · til N aturfilosofi. Men vi, der lever nu, maa ikke over vore Fremskridt føle os store overfor Fortiden ; thi ligesom vi forkætrer meget af det, der tidl igere ansaas for uomstødelige Sandheder, vil der sikkert efter os komme en Tid, der med et Sku ldertræk ser ned paa væsentl ige Dele af det, som vi nu regner for "godt Latin" .

Om al le d isse Ting giver Nordenskiiild's Bog fortrin l ige Oplysninger. T i l Trods for det kæmpemæssige Arbejde, der er nedlagt i den, er den skrevet paa et fortrinl igt og let læseligt Sprog, og det giver i høj Grad forøget Værdi , at alt er behandlet paa kulturhistorisk Baggrund. Et Savn er det ganske vist, at der ikke findes et eneste Billede (det er jo nemlig en Kendsgerning, at det ofte slet ikke er let at skaffe et Portræt selv af

· mere kendte Forskere), men denne Indvending betyder kun meget l idt . i Forhold t i l Bogens iøvrigt udmærkede Egenskaber.

Zoo! . Museum, København. J(, Stepllensen.

28

I Anledning af efterfølgende Afhandling : "N ogle fænologiske Iagttagelser fra Hackeberga

Gods i Skaane."

Forfatteren til efterfølgende Afhandling, H r. O s c a r R y g a a r d , var i 35 A ar Skovrider - senere ogsaa Gods­forvalter - paa det store skaanske Gods Hiickeberga, og gennem denne lange Aarrække har han for Centra lanstalten i Stockholm, daglig foretaget meteorologiske Observationer : Temperatur (3 Gange om Dagen) , N edbør, Taage, Torden , Vind- og l sforhold. Dertil kommer overordentlig omhygge­l ige fænologiske I agttagelser angaaende Blomstring, Frugt­modning, Løvspring, Løvfald, Trækfuglenes Ankomst og Afrejse'�) samt I agttagelser vedrørende Agerbruget.

Al le disse Tabeller kan jo nok ved første Øjekast se noget " tørre" ud ; men for dem, der kan læse Statistik, er de en rig Kilde til in teressante Studier.

I attagelserne er som nævnt foretaget i Skaane, men da Naturforholdene der og i store Dele af Danmark er ret ens­artede, har jeg tænkt, at de ogsaa kunde have I n teresse for danske naturinteresserede, hvorfor de, da H r. Rygaard vel­vil l igst har stillet sit Manuskript til Raadighed til Benyttelse i " Flora og Fauna " , vil fremkomme i Løbet af 1 926.

Skovrider O. Rygaard , der nu er en Mand paa 8 1 Aar, har i de sidste 1 5 Aar boet i Aarhus. Han er født i Hol­stebro 1 844 som Søn af Konsul Rygaard, blev Student fra Borgerdydsskolen paa Christianshavn, studerede derefter Forstvæsen og blev Kandidat i 1 869. Efter aftjent Værne­pligt var han et Aar Forstassistent i Silkeborg Skovdistrikt ; derefter rejste han til Sverige, hvor han var Skovbestyrer paa . en Famil iejendom i Smaaland i 4 Aar, indti l han blev ansat som Skovrider paa Hiickeberga. Nogle Aar efter blev han till ige Godsforvalter. Naar man betænker, at d isse to St i l l inger paa saa stort et Gods hver især gav Arbejde nok til sin Mand, maa det forbause, at Hr. Rygaard endda har faaet Tid til at udføre et stort Arbejde i Naturvidenskabens Tjene­ste. Som en Anerkendelse for dette Arbejde modtog Hr . Rygaard i 1 908 den Wargentinske Guldmedalje fra " Kungliga Vetenkapsakademien " i Stockholm og som Anerkendelse for lang og trofast Tjeneste har " Kgl . svenska, patriotiska Sel­skap " tildelt ham sin Guldmedalje.

Sigfred Knudsen.

'�) Fugleberetningerne har været offentl iggjort i "Danske Fugle" (Organ for " Dansk ornithologisk Central" ved P. Skovgaard,Viborg) i Nr. 2, 1 925.

29

N og le fænologiske Iagttagelser

fra Hackeberga Gods i Skaane. Af O s c a r R y g a a r d.

År humanistik det samma som det rent menskliga, kan val intet studium vara mera human istisk! iin naturen ; den iir hela mensk­l ighetens skola, t i lls man dim itteras ti l ! evig­hetens universitet. E l i a s F r i e s.

Da jeg i Aarene 1 876- 1 906 var ansat som Skovrider paa H a c k e b e r g a G o d s i Skaane, anvendte jeg en Del af min Tid foruden til meteorologiske Observationer ogsaa til I agttagelse af I sforholdene i nærl iggende Søer og af de periodiske Fænomener inden for Plante- og Dyreverdenen , de saakaldte fænologiske I agttagelser.

Disse sidste havde jeg allerede paabegyndt 1 878, men blev - paa Grund af nogle til U ppsala Observatorium ind­sendte meteorologiske I agttagelser - af Professor H . H i l d e­b r a n d s s o n , dersteds, opfordret til at deltage i det af Ob­servatoriet igangsatte Arbejde med I agttagelse af ovennævnte Fænomener ; disse Arbejder. skulde udføres efter en bestemt Plan og over hele Landet. jeg har derfor anset det for rig­tigst, at jeg i de følgende U ndersøgelser, som blev udarbej­dede i l 907-08, vælger Tidsrummet 1 880- 1 906, altsaa 27 Aar.

Da ikke blot Klima, men ogsaa jordbunds- og Terrain­forhold kunne have Betydning, turde følgende korte Beskri­velse være nødvendig.

H a c k e b e r g a G o d s er ca. 5000 ha stort ; deraf er ca. 3000 ha Ager og Eng, ca . 1 600 ha Skov (væsentligst Løv­skov) og ca. 200 ha Sø ; Resten er Veje, Aaløb og bebyg­gede eller uopdyrkede Arealer. Godset l igger paa den søndre Side af den Øst fra - fra den 1 70 m høje R o m e l e k l i n t - udgaaende R o m e l e a a s paa 55 ° 35 ' nordlig Bredde (alt­saa omtr . paa Højde med Fredericia). Hele Godset, som har ret regelmæssige Grænser, har fra N. t i l S . og fra Ø. t i l V. en Udstrækning af 7-8 km. Det ligger omtrent midt i M a l m ø­h u s L e n, ca. 20 km fra Ø s t e r s ø e n mellem Smygehuk og Ystad og ca. 25 km fra Ø re s u n d (Lommabugten) . Ter­rainet er, som Navnet antyd.er, meget kuperet og hælder med en Højde fra Nord og Øst af indtil 1 67 m over Havet til 62 og 40 m o. H. mod Syd og Vest. jordbunden veksler fra Sand og Grus paa den nordlige Side af Godset til bedre Muldjord paa den søndre Side, dog overalt isprængt større

30

eller mindre Pletter af stiv Lerjord . I Lavningerne findes betydelige Arealer med Mosejord . Skovene l igger spredt over hele Arealet med U ndtagelse af den østlige Side. Paa Syd­siden af Godset l igger B j o r k e s å k r a S o (hvoraf en Del tilhører Hackeberga) , der er ca. 1 45 ha stor, l igger 62 m over Havet og har Afløb til H a c k e b e r g a S ø, ca. 80 ha stor, i den nordvestlige De l af Godset og 49 m o. H . Afløbet fra denne Sø er H o j e å, som falder i Sundet ved L o m m a.

Af de I nstrukser, som Centralanstal ten i Stockholm 1) har udsendt ti l Medhjælperne, skal jeg fremdrage følgende :

l . Ved alle Observationer optegnes det a lmindelige For­hold. U regelmæssige, lokale Forhold udelades derfor, for saa vidt de ikke er af en mere ejendommelig Be­skaffenhed .

2. B l o m s t r i n g e n regnes for at være begyndt, naar Blomster i større Mængde (f. Eks. l 0-20) er fuld t udviklede og har aabnet sig.

3. F r u g t m o d n i n g e n regnes for at være ind traadt, naar Frugter i større Mængde er fuldt modne.

4. L ø vs p r i n g regnes fra det Tidspunkt, da et Træ (eller en Busk) paa nærmere Afstand synes grøn .

5 . L ø v fa l d regnes at begynde, naar ca . 1 /� af Træets (Buskens) Blade er gulnede.

Disse I nstrukser har jeg i Almindelighed fulgt ; dog har jeg først regnet Løvfald fra den Tid , da noget mere end Halvdelen af Bladene var gulnede. jeg vil dog bemærke, at hos nogle Træer og Buske (f. Eks. Æble, El, Syren) be­holder Bladene den grønne Farve næsten l ige til det sidste. For saadanne har jeg derfor regnet Løvfald fra den Tid, da Bladene begyndte at fa lde.

Da det jo for en enkelt Person vilde være svært, for ikke at sige umul igt a t iagttage al le Fænomenerne ved deres Fremkomst, har jeg - for at I agttagelserne kunde bl ive saa nøjagtige som muligt - overladt de paa Godset ansatte (4 a 5) Skovfogeder h ver en Liste over alle de Planter og Fugle, om hvilke I agttagelser ønskedes, og hver Maaned har jeg modtaget deres Lister,· som jeg saa har sammenarbejdet med mine egne. Det har været interessan t at se, baade hvor stor og hvor l i l le Forskel der har været paa disse I agttagel­ser - for en Del bero_ende paa, hvilken Del af Godset ved­kommende har haft til sit Omraade. Stundom har der været indtil 20 Dages Forskel, men i Almindel ighed kun nogle

1 ) Denne har fra og med 1882 overtaget Ledelsen af Arbejdet med Hen­syn ti l frenologiske og kl imatiske Iagttagelser.

3 1

faa Dage ; det er endog h ændt, at alle Observationer er fal­det præcis paa samme Dag, i Særdeleshed naar det gj aldt mere iøjnefaldende· Ting (f. Eks. Bøgens Udspring) eller mere hørbare Ting (Tranens og Gøgens Ankomst f. Eks.) . jeg vil derfor antage, at I agttagelserne er fuldt paalidelige, og a t de giver et absolut sandt Bil lede, hvad Håckeberga Gods an­gaar, men heller kun H åckeberga , da jeg konsekvent ikke . har medtaget Iagttagelser uden for dette Omraade. jeg vil antage, at f . Eks. Stæren og Lærken som ogsaa flere af de første Blomster viser s ig tidligere paa den uden for Godset liggende aabne Slette.

Da en Observationstid af 27 Aar er alt for kort til at · kunne faa en sand Normal for den d a g l i g e Middeltempe­ratur, har jeg - for i nogen Maade at udjævne mulige Til­fældigheder i Temperaturobservationerne - i Tabellerne be­regnet Middeltemperaturen af en Femdagesperiode, hvor Da­gen for I agttagelsen er den midterste af de fem Dage.

Middeltemp. for 5. Marts er - for at tage et Eksempel -

--;- 1 , 1 8 o, men bliver efter omstaaende Beregningsmaade til -:- 0,9 n, d. 6. Maj henholdsvis 7,66 o og 8,0 o,

Blomstring. Luften spelar frisk och skon . JXl.insta blomma, vaxt och fron Oppna sina knoppar Le åt daggens droppar.

All naturen borjar vakna Til l ny glans och prål, Nya goromål. B e I l m a n n .

Uagtet a l l e de periodiske Fænomener, der her omhand­les, i større eller mindre Grad er afhængige af Temperatu­turen, er dette dog først og fremmest Tilfældet med Blom­stringen. Andre under Udviklingen samtidigt indvirkende Forhold, saasom Nedbørmængden, flere eller færre Solskins­dage, Nattefrost spille na turl igvis ogsaa en Rolle, men Tem­peraturen er det væsentligste.

Vegetationstidens Begyndelse kan for Træers Vedkom­mende sættes til den Tid, da den daglige Temperatur regel­m æssigt gaar over O o. Dette indtræffer jo ved den varmeste Tid paa Dagen (Kl . 2 Em.) og vil gennemsnitl ig b l ive i Slutningen af Februar. For urteagtige Planter b"egynder Ve­getationstiden, saa snart Sneen er borte (omkr. 1 5. Marts)

. og " Kulden er gaaet af j orden " . Dette Tidspunkt er dog meget forskelligt for de forskellige Aar.

Tabel J.

Vintergæk ( Galanthus niva/is) . . . . . Hassel (Corylus avellana) . . . . . . . . .

Blaa A nemone (Anemone llepatica)

Følfod (Tusilago jarjara) . . . . . . . . . Røde! (Alnus glufinosa) . . . . . . . . . . .

Hvid A nemone , (Anemone nemorosa)

Bævreasp (Populus frem u/a) . . . . . . .

Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris)

Selje-Pil (Salix caprea) . . . . . . . . . . .

Æ l m ( Ulmus montana) • o . o • • • • • • •

Eng-Kabbeleje (Cal/ha palustris) . .

H ulkravet Kodriver (Primula ve ris) .

laaentorn s A R A

(Prunus spinosa) . . . . . . .

lm. J ordbær (Fragaria vesca) . . . .

ibs (Ribes rubrum) . . . . . . . . . . . . . .

sk (Fraxinus excelsior) . . . . . . . . .

<:irsebær (Prunus cerasus) . . . . . . . .

æg (Prunus padus) . . . . . . . . . . . . . H E B Æ E L H s R T p

ngblomme ( Trollius europæus) . . .

ukkeblad (Menyanthes trijoliata) . .

ble (Pyrus malus) . . . . . . . . . . . . . .

n e (juniperus communis) . . . . . . . .

i l jekonval ( Convoilaria maja/is) . . . estekastanie (Aescu/.11 ippocastanu m

y ren ( Syringa vufgaris) . . . . . . . . . .

ø n (Sorbus aucuparia) . . . . . . . . . . . yttebær Vaccinium JlifiS idæa) . . .

ræstekrave (Chrys. leucanffwnum)

økkerose (Nympllæa alba) . . . . . . .

jærenell ike ( Viscaria

N T K p

vulgaris) . . . . ornblomst (Centaurea cyan u s) . . . lettet Gøgeurt (O re/lis macu/ata) .

u! Aakande (Nuplzar futeum) . . . . .

yld (Sambucus nigra) . . . . . . . . . . . jødurt (Spiræa ulmaria) . . . . . . . . .

G H M L L

ind (Tilia europæa) . . . . . . . . . . . . .

yng (Calluna vulgaris) . . . . . . . . . . .

18/a 2/4 20J2 2tfa '/4 27f2

O f� '"/4 W fa

13f4 20f4 ti /a

5/4 ��,.1 8/a Sf4 l!lf4 ISJa '"/4 2/. "l ' ' o " la

- 27/4 4f� 12f4 2/u 20fa 22f4 o;o 25fa 22f4 '% S f�

3fr, 18/n 15f4 Gfo 24fo 21f� fi/ . 21fu 25 1 · " / �

'/,, 20fu 25f4 - IS f u -7Ju 23fo 20f4

'% IB f o 7fu 17 '" 20f:j 14/;; - - IOfu 10/5 23fu 12fo ISfo 18/o 20f 5 !lfo 28fo 25fu 2nfo B lfu 21fu 2ifu 2/o 23fo 27fo 3/ / 0 21/.1 30/.

• D 2j,; �,6

'lo (i/fj 2ifo 1 1 /u .t h Hf u �h "i u :w/i. 7/u % 2/,;

30fo 8/o 20,_ ' o "lo "lu 2fa '/u 12fG s �o 13f7

n r, 2 fo

- 24/7 20f7 23f7 30f7 to/s

Bl om

"l� 20f2 t 2fa 27 i • R 5/a 13f4 8/4 12/ ��� IS ' /2 t2fa 4/4 "i� 18f4 n/4 1 7f

15f4 t s/a BO fa "/4 '/4

21f4 15f4 23f 1614 W fa 214 7/4

!O f� 20f4 17 l 1 4 2�,

15f4 1 7fa 2r./a 0/4 7/4 20/4 23f.l 23j 22f4

2of3 R f� s;4 15/4

28f4 22f4 21f 18f4 BOi i B 14f.l 1 7/4 12f4 "lo 28/4 s; 2Dj4 20f�

!'i /4 22f4 21f4 Bf i> 27/4 !8f

26f� G f� 10f4 21 f4

IS j� 7fo 20f� !O f 2fo 7/4

2� / • 4 2Gf4 26f4 Ufo 8/o O j 2/r, Gfo 21f4 2Gf4 27 l�

'Ufo Bfo 21/ 14fn �Ir, 2/o Bf . . o 30f4

1 7/,, �lo 22f 15!, "io Ufo 12/ 10/o 21/. IOfu Bf t O ' o " lu "Ir, lbfu siu IS/u 23f_ . o

1 1/u O f 1Hfu 13!;, lfij5 Wfu 14f" 2fi/. ' o

Df,i 7 i !Hf o - - 12f . - 20fu - �, , :J IS f i>

lllfr. 1Sfo ' Gfu l�fu 20fo "lu 5f

1% 15fo 22fo t n f., '% 2:1/ - 14fu I I I • o

22 ' .'o 18/o 22( 5 "lo 15/o 2t•fo 14/u "i 22fo 17fo 20/u lSfo ISfo 2Gfr, 12fo 1a; 25fo 2�,5 27 l o 'Ufo 22fo 30fo

lGfu '"/ 2�,5 - 'lo 20fu 20Jo Sfo 15fo 25) 31fo 20fo BO f o 21fo 25fo 29fo 19fo IOJ 2n 1. l o

31fu 2% 2nfu 2Sfu "lo IOfo IS/

n1 j" 2S(., lfo 2�,5 26fo 8/o 23fo IS ' :!.f n � . lu 2/o 2Dfo ah S j U 21fo 201 2fo - - 2i / . Ofr. Sfo t ·i lu 17 , ., 3io 2/n 2fo no/" 30/ . '% 28fo 23

' D l

"lo 4fG l" 4fn 2!6 "lo 24fo 2 1 '/o Bfu n/o 1� / 2fG 'lu 15fu 28/5 23 , li

7 l 20f0 Hf o "lo 'lo !Rfo 2/u 2� , ,; "lo I O ' 14fr.

21 lu "lo 'Gfo 2/o 2� '" 4/a 3/u '�/r. 26fo Sfo t2fu

Blfs 2 18fu !Sia 2�/o 22fll 23fu 24fo

Sfo IO 2!1fo �,7 lij7 2Sfo 30fn 13f7

!G fr. 21

��,7 1Uf7 20J7

21f7 20/7 30f7 3(7 te

22f7 Bf s 2/s 24j7 2Gf7 30f7

12f7 l�

string

189 1 1 892 1 1 8931 1 89411 895 1 1 8961 1 897 1 1 8981 1 899 1 9001 1 90 1

2i /3 23f3 10f4 2Sfa I I f � U/4 I O / l � 27fa llif_l ��� li t� 0/4 no/4 15f4 2�/4 ��;4 Bfr, 18f4 i>fu 2Gf4 lfr, 2fu l fu Ufo 17f5

14fo lU / 1 5 1 1 /o 1 7fo 15fu lSfo 14fr, 1 7 lo 14fo 20Jo ISio 17Jo 22fu 18/s 21fu 2Dfo 23fo 28/o 27fu 2Dfo 24fo Blfu 20fo . . "/o 27fo 5fo :lo f" �h 4fr. ��lu 5fu Sfo 2fu

13fu 2/o 1 7fu 4/o lfo -

l fJfu "lo �u/u 20fo 2!lfn 2 ' / 7 1Sf7 Wf7 :l:1f7 23f7

22fa S fa u;4 ��,3 Uf.t 21fa �, � 23fa "/4 14/a u/4 25fa

10/4 �,4 7/4 "/4 12f� ' /�· 20f4 10f4 2�,4 Uf4 27f4 12f4 5/o 2i>j4 "io 25/ 1 4 4fo 'lu IOfo 22J4 n/o 28f� 14 /5 4fo l�fo 'i lo

"lo !tf o 18fr, 8/_ Io 20Jo li>fo 23/o 12/5 2Hf. � ���-

o o 2�/;, '"lo Uf(i 2lfo 21fu 24fs Bfu 22fo % 23Jo

'% l /(; lO fa 2 lfo 20Jo 23Jo l lfu G • lu IS Jo '% 27fo 25fo 10f7 14j7 2t,/7 2lj7

24 / / 3 15f� !1/4 IOJ4 WJ . � I l !.t 22/., W f� 23f4 26f4 23f4 20/4 4/s "lo !lfo 4fo 'lu n/o l l fo

12f5 10/u W f;; 17fo 17fs l !lfo :?'j/o 23fo 24is 2Sfu 'lo '/o 'h 2/u

'"lo 2BJ(i 8/7 2Zj7

t ·j / • a In fa 2 lf� '1:!.;2 Hif3 17 ' la 21 fa 2�,3 21f3 l i fa IO j� 20f� 2lfa 2nfa

- 30fa 10/a llif . � lil/4 20fa 2/4 2!lfa 1 7f3 1Sf4

12f4 2Bfa 2Rfa 7 i l � lo fa 1Sf4 2.j,�

2'•/a 10f4 �; 4 12f4 l ; '� 20f_l i» i ' 4 2Uj4 Il ' l � ISJ . 4 23f� 2Gf4 S f� 19 ' l� 25/4 w;4 2SJ4 23f� 8/4 2�,� 2SJ� 1Sj4 2i /4 2fi/.�

15f� 2SJ� 30f� 2i /4 3fo 2nj4 18J4 2Uf4 2i /4 23f., 2Jo 2fo 23f4 2!lf � ��o _28f4 ��o 3fo Bfu 12fo tnfo l lfu 12fo 13f5 :m;.� l !Jfu 20 l /o 7fo 20J5 IS f o 5/s Sfo 11ifo 12fo '20fo !Gin

12fo Bfu 21fo - 10/s -1ifo '"lo l!lfo 121; 21fo 13f 5 12fo IGfs 2�fo l lfo 20Jo 1H,'5 !)h l l ijij IS Jo 15fu 1Sj0 '�/

5 -

'% Hi f o 21 fn 14fo 2ilfu lU j s 1 7fr, 17fu 27fo Hifu 2.-,,5 20fs 20Jo 28/o "lu 2Gfo 4/u 27f5 2=lfo 2{,fo �% 2nfo 4fn 2Gj5 21f,-. 2lfo :l; u 24fo Hf u 23/5 21 fs 24fu 5/o 23fo 3/o 2Ufo ao · l o 23fo 8/u 2i 1 6 4fu ''lu 20fo IO Jo Sfu "/t; - ''-'u 20fo 31fo "lu 3/r; Sfo lO f u 29/o BOJ,, lOfu 25fo 1 1/u 28Js

� · ' / ti 3/u !lfo 5/u !lfo n;n "/u 8/u 1Bfu % lO f o "fa % Ufn '% IS Jo 10 1

/o j j/l� 1 1/o 18fn 28fu 28Jo '"lu n/n BO fa 14fu 17fu 10/o 2Gfo 20fo 20fu 22fo 10f7 2�fu 10/7 "/7 4/7 1Sf7 22f7 28/u 23f7 "/7 2a/7 20f7 31f7

2r.1 . 7 27f7 2nf7

1 902

IS fa 4J4 12f4 "t� � -/4 lli/4 2Gf4 17/4 21if-t 1ifo H/u li/5 27J• 2Uj5 28J• 24'" 21/• 5/u 2�J.

2Uj6 :!8J• 12fu !l fa "lu 'lo !1fu -! lfu "lu l li Jo 1 1 /u 2ofu 15/u 20fu

10f7 4/s

t n/s

1 9031 1 9041 1 905 1 1 90611 ::� 3/a u f / 3

J.l /3 111/a 9/1 LU /s � 3 20fa o l f - 2/4 � 3

!S fa 21 f�

3 1 /a 20fa , -1

'' U/ � � a - a 2213 +l� "' /+ IS J� oo; 27/ � - 4

11/4 1 2/ 2-lj � 4 1Sf4 19/4 9 " l -'-' 4 10/4 "- '•f

+j,, - + 2Uj4 2G/4 3jr, 2i 14 2Rj4 'lo IO Jr. 1 2j - W j-;} '-' 1 2f• H/G l i j-u l l f• 1 3j r, 1 7, iJ - 1s/u t u/-

u ! l j;; 1 7f 1 uj5 5

l lf6 25/- 2u /r. " Is;. 22/- l i l,, u l il/u 21/r, t.(i·/u 20f· 22/- .I D jr, " 2.3f• 28ju 2s;0 2Hf• .

2fifr, 2/f-" 2G(u 2!l/u '2G( u 22/• 30/ - �u/o o 25fr, 2nfu 3 l f

-" Bfu 2n;,, 18/o 29f• 3 1 , _ 4/G u 7/u 3 / o

28/ -u BOJ o B l j- 10fo " 2Sf; 3 1 / - 1 3/G " l l fu 3 1 j-'-' -'i /n 7/G «jo 1Gf(i ?5

1 - (j 18 l l o 2ilfu 22/ "8/ G � (j - 20/7 1 2/ 7 2Bf7 :1.�/ 7 - f ·i ,,-

/

u l 4 S

f 4 4/4 2

f+ 1 5/4

"/ 4 i l/4 :!.2/4 H/4 1 6 /4 23/ 4 2Gj4 u/ -" s , _ / :)

t o/ u li/u !/G s/u ' -H

f '-' l 3j5 n/u

l u/ -D 18/5 t o/u 12/-o 15/ -" 1 7/5 � 7 15 18/-o %j -'-' �o j-" 1 '' l - G 12/n 1 0 l G 20/6 2-! jo 20j-.,

l U j a 2 1 /

3 2/4 3/

4 4 /4

9/4 1 //4

. 18/4 1 9/4

"4/ - 4

2 7/4 30/ 4 l :! f u 12/5 12/5 14/o Hf

-- o 1 5/ -

o 17 j5 li /s 20/6 �3/ s '!.-! /5 ?Ji /5 27/5 30j 5 3 1/5

2/ u o l " G u/ - r. "/(; o/u 8/ o

w /o 3u/ 6 l G/7 2Gj?

�Middel-lemp.

0,7 2, 1 2,4 2,4 2,6 3,6 4,2 4,4 4,6 6,0 6;2 7, 1 . 8,7 8,7 8,7 9,5 9,5 9,8

I O, l I O, l 10,0 1 0,7 1 1 ,0 1 1 ,6 1 1 ,7 1 2,5 1 2,8 1 3,3 1 3,3 1 3,6 1 3,6 1 3,6 1 3,3 1 3,4 1 5,6 1 5,7 1 5,4

Tabel 2.

34

Vintergæk, Blaa Ariemone o. fl . kan dog blomstre, mens Sneen endnu l igger. Som Slutning paa Vegetationstiden kan regnes den Dag, da Middeltemp. gaar under O o, ca. 20. Decbr'.

Tidligste og seneste Blomstringstid.

1 880- 1 906 Tidligst l Senest /]E� Il 1 880- 1 906 l , � � -Tidligst Senest ]8�

Vintergæk . . . . . Hasse l . . . . . . . . Blaa Anemone . Følfod . . . . . . . . El • o • • • o . o . o

Hvid Anemone . Bævreasp . . . . . Opret Kobjælde Selje-Pil . . . . . . Ælm o • • • o • • • o

Eng-Kabbeleje . Hulkr. Kodriver Slaaentorn . . . . Alm. jordbær . . Ribs • • • • o o • • •

Ask . . . . . . . . . . Kirsebær . . . . . . H æg . . . . . . . . .

. . .

84 20 t� 84 18/2 82,991G/3 84 10 /a 82 8/a 82 1 8/3 82 2 1 /3 82 4/4 82 2G /a 82 25/3 82 8/4 94 12/4 82 21/4

82,9425/4 82 ""l - 4 94 22/4

94 28/ 4 94 4/5 94 D

88 1 3/4 52 O l 20/4 6 1 88 2 1/4 36

8 1 ,8820/4 35 O l 2u/4 48 88 28/ 4 4 1 88 5fr, 45 88 3fr, 29 88 'i! -u 42 88 oh 45 88 1 G / -

u 38 8 1 18,_

u 36 02 27(r, 36 02 26,_

u 3 1 02 2Rf -·1 33 02 24,_

o 32 02 27,_ " 29 02 "la 32 02 2 1

Bukkeblad . . . Æble . . . . . . . . Ene . . . . . . . . .

Lil jekonval . . . Hestekastanie . Syren • • • • o • •

Røn . . o • • • • •

Tyttebær . . . . .

Præstekrave Nøkkerose . . . Tjærenellike . . Kornb lomst . . Plettet Gøgeurt Gul Aakande Hyld . . . . . . . . Mjødurt . . . o .

Lind o • • • • l • •

-

94 O f;; 94 S f fJ 89, 94, 06 15, _ u 80 0/5 06 1 0/u 06 12/0 06 1 5/ [) 89, 90,

J)6 17,_ u

94 22f fJ 06 1 8/5 90 23 ,_ u 94 21/u 84 1 0/-u 86 20/-

u

96 30/-" 89 l G l G 06 24/n

88 2U ; .. u 1 7

88 30/ -" 22

02 12/0 28 02 0 f G 3 1

88,02 "/.o 26 88 S f n 27 02 O/ G 25

05 1�/u 32 9 1 1 4/u 23

80,001 1/6 24 02 10 /u 24 88 l R fu 28 02 9[)1 - u 37 98 2Rjn 33

9 1 ,0020/o 27 80,881 3/7 27 02 ±/s 4 1 Engblomme 7,_

2s/5 Lyng . . . . . . . . 89 12/7 82 ,0210/8 29

Af Tabel 2 fremgaar, at der er størst Forskel paa Blomstringstiden for Marts- og April-Blomster paa Grund af den tidlige Foraarstemperaturs U regelmæssigheder ; mindst Forskel er der paa Maj-Blomsterne. Af Tabellen fremgaar tydeligt Temperaturens store Indflydelse paa Blomstrings­tiden, og det ligger da nær at an tage, at der for de enkelte Arter maa behøves en vis Mængde Varme og i Forhold til denne et vist Tidsrum mellem Vegetationstidens Begyndelse og Blomstringen. jeg har derfor (i Tab. 3) beregnet dels det Anta l Dage, der for de enkelte Arter er gaaet efter at M id­deltemp. oversteg O o (normalt 1 6. Marts) og til Blomstringen, dels Summen af M iddeltemperaturerne og Middeltallet af d isse saavel for Normaldagen som for den tidligste og sene­ste Blomstringsdag.

For flere af Aarene kan det være vanskeligt at bestemme,

35

Antal Dage og Middeltempea·aturer mellem Vegetationstidens

Tabel 3 Begyndelse og Blomstringen.

1 88 1 - 1 906

Vintergæk . . Hassel . . . . . . Bl. Anemone . Følfod . . . . . . El . . . . . . . . . . . Hv. Anemone Bævreasp . . . Kobjælde . . . . Selje-Pil • • • o

Elm . . . . . . . . Kabbeleje . . . H . Kodriver . Slaaentorn jordbær . . . . Ribs . . . . . . . . Ask . . . . . . . . K irsebær . . . . H æg • • • o o o .

Engblomme . . Æble . . . . . . . Ene . • • • • l .

Liljekonval . . Hestekastanie Syren • . • • o .

Røn . . . . . . . . Tyttebær . . . . Præstekrave . Tjærenell ike . Kornblomst Plett . Gøgeurt Hyld . . . . . . . Mjødurt . . . . . Lind . . . . . . . . Lyng . . . . . . .

Medium . . . .

bD � · o "O o.o "' ·- E "O

(;j (f) - bD o.O� � E .... Cl -o t-. o • ·- dl

z t=: :E E; -< 1 0 /a l 27/3 1 2

2/4 1 8 3/4 1 9 4/4 20 n/4 25 1 7/4 33 1 8/4 34 1 n/4 35 ''4/ 40 - 4 27/4 43 30/4 46 12fu 58 12/" 58 1 2,. " 58 H/5 60 H fr. 60 15/5 6 1 1 7,_ u 63 20h 66 23 - 69 " 24,_ ,, 70 2Gj-

u 72 27,_ u 73 30/5 76 3 1/u 77

z/o 79 5,_ " 82 "/o 82 "/a 82

l G l G 93 30/G 1 07 [ (j/-' f 1 23 2Gh 1 33

59,r.

t:: � · . -;;; � • o t:: <!) • 'E <1> ·- o. "O o.o <!) .!'P E' S 'bn E - 00 ·- E Oi Oi E 'bn _ E "' .:!:: .':..D (f) - bD "O "O oiJ� * E "' � "O -o ;:l -o "O "O Jl 't;; :E "O :0 :E :E f= Cl -o t-. (/) "-< ::;;,;

. · - Cl) "' o o t=: :E E; o o -<

l ,o l ,o 8420/2 46 1 1 6, 1 2,u 1 4 ,n l .� 84 18/� 44 1 1 2,s 2,r, 28,; l ,G 821 6 /s 4 1 1 28,s 3 , 1 3 1 ,o l , r. 84 10/R 7 1 1 45,c 2,o 33,a l ,7 82 8/s 33 79,2 2,4 49,7 2,o 82 18/3 43 1 34,n 3,1 80,a 2,4 822 1 /a 46 1 53,o 3 ,n 85,1 2,r, 82 4/4 60 2 1 0,s 3,r, 89,u 2,o 8220/s 5 1 1 69,-t 3,a

1 1 7,2 2,o 8220/s 50 1 66,� 3,3 1 36,3 3,2 82 8/4 64 225 , t 3 ,u 1 57,,, 3,4 94 12/4 48 1 50,7 3,1 253,3 4,4 8221 /4 77 287,a 3 ,7 253,3 4 ,4 8225/4 8 1 328,s 4 ,1 253,3 4 ,4 8225/4 8 1 328,H 4 , 1 27 1 ,n 4,r, 9422/4 58 232,o 4,o 27 1 ,o 4,r, 9428/4 64 282,s 4 ,4 28 1 ,o 4 ,G 94 4/r. 70 335,s 4,s 302,3 4,s 94 'h 73 359,r, 4 ,u 332,3 S,o 94 8/r. 74 366,o S,o 363,3 5,3 94 15,,, 8 1 45 1 ,o S,o 374,s 5,4 94 12fr, 78 409,o 5,3 397, 1 S,u 061 0/u 4 1 294 , 1 7 , 1 409,1 S,a 06 1 2/u 43 3 1 0,7 7 ,2 445,7 S,n 061 uf,, 46 345,o 7 ,u 458,o 6,o 0617/u 48 369,1 7 ,7 485,3 6,1 9422/u 88 52 l ,s 6,o 526,2 6,4 9023/u 76 5 1 7,3 6,s 526,2 6,4 942 1 f,, 87 S i l ,4 S,n 526,2 6,4 84 1 1)/r. I OS 484,2 4,o 67 1 ,7 7 ,2 9630/u 76 5 1 2, 1 6,7 875,2 8,2 89 1 0/o 86 825,G 9,o

1 1 08,7 9,o 0624/6 88 87 1 ,a 9,n 1 279,r, 9,7 89 12/7 1 1 2 1 236,2 I l ,o

4 ,r. 65,o 5,1

� • O � -� ci. "O o.o ·- E E b'n E 00 (f) - bD E "' .:!:: <!) . Oi <!) "O "O t:: Cf:g � Jl 't;; :E <!) (/) • · - Q) t=: :E E; o -<

88 13/4 2 4,o o l �0/4 2 1 86,n 88� 1 /-t I O 44,s 88�0/-t 9 39,� 0 1 2''/4 26 1 2 1 ,4 8828/4 1 7 SS,u 88 ''fr, 24 1 22,n 88 3h 22 95,o 88 7h 26 1 38,4 88 !)h 28 1 52,a 88 1 Gfr, 35 1 95,5 8 1 1 Rfr, 39 230,o 0227/u 74 287,o 022Gfr, 73 277 ,4 0228h 75 30 1 ,5 0224fr, 7 1 259,o 022'f:, 74 287,a 02 °/o 83 420,a 022s, ,, 75 30 1 ,5 8830/u 49 352,u 02 n/u 90 492,u 02 °/o 87 462,7 88 u/a 55 392,4 88 8/o 58 42 1 ,o 02 °/o . 87 462,7 05 18/o 1 03 726,n 9 J 1 4/n 72 548,7 021Gfn 94 546,5 88 18/o 68 543,1 0225/o 1 03 66 1 , u 002Gfo 1 1 0 763,s 88 1 3/7 93 887,3 02 4'/s 1 43 1 2 1 6,o 0210/s 1 49 1 290,1

63,1

'E Oi "O "O :E o

2,o 4 , 1 4 , u 4 ,4 4,3 3,3 5,1 4,3 S,a 5,4 S,o S,o 3 ,n 3 ,s 4,o 3,o 3,o 5,1 4 ,o 7 .2 S,u

. 5,3 7 , 1 7 ,s S ,a 7 , 1 7 , a S,s 8,o 6,4 6,o 9,5 8,5 8,7 S,o

3ti

hvi lken af de Dage, Temp. oversteg O o, man skal tage som Ud'­gangspunkt for Beregningen . Dette beror paa Vaartemperatu­rens U regelmæssighed, idet den ofte efter Vegetationstidens Begyndelse for flere eller færre Dage synker under O o. Jeg har im idlertid forsøgt at vælge nævnte Dag med Hensyn til a l le Forhold (deribl . Isens Optøen og Snedækkets Forsvinden) saa nøje som muligt. Da jeg ikke har haft Temperatur­noteringer for hele Aaret 1 880, er dette Aar udeladt i Tab. 3. I denne Beregning er Blomstringsdagen og saaledes ogsaa dennes Middeltemperatur medregnet.

Antal Dage og Middeltemperaturer mellem Isens Optøen og

Tabel 4. Blomstringen.

oD ., en t: Q) . 3 ., en � .; o. 3 Q) en � .; o. tlll a, "' tlll t: t: ., ,_ E tlll t: tlll t: 'O o � Q) E on � Q) c;; "' d) t: E on E Q) c;; "' Q) t: E on E o; . E "' - 'O .':.D Cl en ., E "' ;!:: 'O Q) Cl en d> E "' ;!:: 'O 'O 'O 'O 1 88 1 - 1 906 E - 2 :0 - IS> 'O 'O t: - 2 'O 'O 1- -; $-, o.. Ji <..o :E � i= '3 lu -a Ji <... :E � Q) -; '-' o. Ji "-o :E o � Q) o "' "' (/) � Q) o "' z c: .::: c: d::: O c: .::: <( d> u o <( Q) o o <( Q)

Bukkeblad . . 1 7/-" S I 287,4 S,u 194 ! Jh 58 343,!1 S,n 882Gf;, 36 N økkerose . . �, .., H 67 470, ± 7,o 06 18/u 46 38 1 , 1 8,a 00 1 1 /n 63 Gul Aakande . 8fu 73 55 1 ,1; 7 ,n 862ij /� 54 380 ,2 7,o 9828/n 1 06 Medium • • • o l 63 ,7 1 1 6,7 l 52,; 1 1 7, 1 l 68,a l

Da Vegetationstiden for Vandplanterne ikke kan antages at begynde, før I sen er optøet, har jeg i Tab. 4 beregnet Summen af Middeltemp. og Tiden før Blomstringen fra I sens Optøen paa Hiickeberga Sø (normalt 27. Marts).

Af Tabellerne fremgaar, at Vegetationstiden for saavef den tidligste som den seneste Blomstring er længere end den normale, samt at Middeltal let af Middeltemperaturerne l igeledes for tidligste og seneste Blomstring er højere end Middelta l let af Normaltemperaturerne, naar s a m t l i g e Arter medregnes ; derimod kan det modsatte finde Sted for e n­k e l t e Arter, f. Eks. dem, som blomstrer først i Maj. At Middeltallet for den tidligste Blomstring er 0,5 o , medens det for den seneste er 1 ,0 o over N ormalen turde bero paa, at Temperaturen paa Grund af den fremskredne Aarstid stiger hurtigere, saa at Blomsterne ikke kan naa at blive udviklede saa hurtigt som Temperaturen stiger.

Paa Grund at Senvinterens og det tidlige Foraars stærkt vekslende Temperatur, er der størst Forskel for de Planter, som blomstrer tidligt. Dette fremtræder endnu tydeligere,

o

265,;, 52 1 , 1 793 ,5

3 Q) 'O 'O � o

7,+ 8,>1 7,.-,

1 7 ,7

37

naar man lægger Mærke til , hvor faa Dage Blomsterne be­Jløver til deres Udvikling, naar Blomstringen indtræffer sent.

Det er ligeledes iøjnefa ldende, at der er stor Forskel paa de Summer af Middeltemperaturer, som en Blomst be­høver til sin Udvikling, hvorimod Middeltallet pr. Dag vari­erer mindre. For nærmere at undersøge dette - saavel som nærl iggende Forhold -, har jeg udvalgt 9 Plantearter, som Repræsentanter for de tre Maaneder : April, Maj og juni og foruden disse 9 Arter ogsaa Lyng, den sidst · blomstrende Plante, og for disse beregnet for hvert Aar Dageantallet samt Summen af Middeltemperaturerne efter at den daglige Mid­deltemperatur oversteg O o.

Da de udvalgte Planter er nogle af de mest fremtræ­dende og saaledes lettest og sikrest at iagttage samt l igelig fordelt over alle Maanederne, antager jeg, at Resultatet, som findes i Tabel 5 er fuldt ud paalideligt og giver et sandt Bil lede af de virkelige Forhold. Tabel 5 bekræfter fuldstæn­dig de Resul tater, jeg er kommen til ved Undersøgelse af Tabel 3 og Tabel 4. Saavel Vegetationstidens Længde (An tal Dage over O 0) som Middeltallet af M iddeltemperaturen over­stiger Normalen, Vegetationstiden med 2-3 Dage for alle Planterne, medens Middeltallet falder fra 0,8 ° over Normalen for de tidligste Planter til O, l 0 for de seneste. Da naturligvis Beregningerne i Tabel 5, hvilke støtte sig til de faktiske Forhold, maa være de rette, er det Bevis for, at en Observa­t ionstid af 27 Aar ikke er tilstrækkelig til at faa en fuld­stændig eksakt Normal for den daglige Middeltemperatur, i det mindste for Slutningen af Vinteren og Begyndelsen af Foraaret.

Af Tabel 5 fremgaar ogsaa, at de Summer af Middel­temperaturer, som medgaar til Blomstringen , er højst for­skell ige for hver enkelt Art. Det ene Aar behøver en Plante et vist Antal Varmegrader til sin Blomstring, et andet tre eller endnu flere Gange saa mange. Det synes umuligt at finde Aarsagen herti l , og jeg har tiltrods for mange Bereg­n inger ikke kunnet finde den. Sammenligner man Middel­tallet med Vegetationsperioden , vil man finde, at den Regel i det store og hele gør sig gældende, at ved en lang Vege­tationstid er Middeltallet lavt, medens det ved en kort er betydeligt højere, eller med andre Ord : Vegetationstiden staar i omvendt Forhold til Middeltallet af Middeltempera­turerne. Herfra gives naturligvis U ndtagelser, andre Vej rfor­hold spiller, som før nævnt, ogsaa en Rolle, og Naturen bærer nu engang ikke - Gud ske Lov - Korset eller lader sig støbe i Former.

Antal Dage og Middeltemperaturer samt disses Midd'eltal mellem Vegetationstidens

Tabel s. Begyndelse og Blomstringen.

A ar

1881 . . . . . . . . . . . . . . 1 882 . . . . . . . . . . . . . . 1883 . . . . . . . . . . . . . . 1884 . . . . . . . . . . . . . . 1 885 . . . . . . . . . . . . . . 1 886 . . . . . . . . . . . . . . 1887 . . . . . . . . . . . . . . 1 888 . . . . . . . . . . . . . . 1 889 . . . . . . . . . . . . . . 1890 . . . . . . . . . . . . . . 189 1 . . . . . . . . . . . . . . 1 892 . . . . . . . . . . . . . . 1893 . . . . . . . . . . . . . . 1894 . . . . . . . . . . . . . . 1 895 . . . . . . . . . . . . . . 1 896 . . . . . . . . . . . . . . 1 897 . . . . . . . . . . . . . . 1 898 . . . . . . . . . . . . . . 1899 . . . . . . . . . . . . . . 1 900 . . . . . . . . . . . . . . 1 90 1 . . . . . . . . . . . . . . 1 902 . . . . . . . . . . . . . . 1 903 . . . . . . . . . . . . . . 1 904 . . . . . . . . . . . . . . 1 905 . . . . . . . . . . . . . . 1 906 . . . . . . . . . . . . . . Medium . . . . . . . . . . Maksimum . . . . . . . . M in imum . . . . . . . . .

Forskel . . . . . . . . . . .

Normal . . . . . . . . . . .

l H v i d A n e m o n e

�� 8o

� � i o E �.::: - '- ::s C'3 "' .::! "' Ul " � c: > <t: o o

• Oi "O -:E �

o l!lf4 1 1 0 43,7 4,4 ltif:J 43 134,9 3, 1 22f. 23 48,9 2, 1 25J3 80 186, 1 2,3 8/4 44 70,2 1 ,6 S I 1 9 82,2 4,3 i .J Wf.t 25 58,6 2,3

·"JS;.j 1 7 55,6 3,3 22f4 31 83,9 2,7 2013 1 8 72,0 4,0 lo /.J 1 4 4 1 ,6 3,0 Gf4 1 8 70,9 3,9 G . 1 8 52,5 2,9 / .J 25j3 30 65, 1 2,2 1 1 /4 20 56,7 2,8 25fa I O 55,8 5,6 10/.j 53 96,4 1 ,8

.j/.j 28 48,3 1 ,7 12f4 1 6 67,4 4,2 17 / 40 66,2 1 ,7 · 4 20/4 2 1 54.9 2,6 10/4 33 64,6 2,0 22j3 34 1 03,4 3,0 4/4 27 50,8 1 ,9 15f4 39 89,8 2,3 6/4 7 14,8 2, 1

" 1 27,61 70,6 1 2,8 " 80 186, 1 5,6

" 7 14,8 1 ,6

.:· 1 73 1 1 7 1 ,3 1 4,0 · !. 25 49.7 2.0

E ::l -;;; o

27f4 .j f . 4 2!lf4 oo · - 14 17 l 22j� 21f.j 3f. ���: / .j 24/ o 4 14f.j 7/4 5/ o 4 w;.� s;4 1Df4 25/4 1Gi4 28/4 23f4 17f4 G/4 12f4 24f4 22f4 " " "

K o b j æ l d e

oil", O o - !.... Ol ., - > � o 1 8

'- . t..s .� E E �� J5 -o � o 73,2

60 , 2 10,3 30 99,8 1 06 256,0 53 1 00,8 33 1 52,4 3 1 83,8 22 95,0 36 1 19,5 40 1 66, 1 2 1 7 1 ,3 26 94,5 19 58,3 4 1 1 13,3 25 72,5 24 1 02,1 62 144,6 49 1 14,7 20 85,8 5 1 123,5 24 75,9 34 69, 1 49 1 85,7 35 83,6 48 1 13,6 23 132,5

• Oi "O -:E �

o 4, 1 3,5 3,3 2,3 1 ,9 4,6 2,7 4,3 3,3 4,2 3,4 3,6 3, 1 2,8 2,9 4,3 2,3 2,3 4,3 2,4 3,2 2,0 3,8 2,4 2,4 5,8

1 37,71 1 1 5,3 1 3,3 l 06 256,0 5,8 18 58,3 1 ,9

" l 88 1 1 97,7 1 3,9 18/,, 34 85, 1 2,5

E ::l -;;; o

t nfu ti f .j 2j 5 "l -21 /: 2n;.J 2o !.t 10/u '3/o •t . -

/4 1 /5 215 2.!j.j [.j l. 23f.j ts;4 2Gf.J 2014 23f.j 2/s 2/s 3/u 2Gf 4 26f.t 3/5 23f.j " " "

l

K a b b e l e j e "- . oiJ=> C!l .?!J E ' -; O o ,:: �.::: :'!:! .::: - :... 5 "' " � "' -E � Ul " � "O

<C o o o 31 . 1 53,8 5,0 64 225, 1 3,5 33 1 17,6 3,6 122 ·340,6 2,8 57 1 30,6 2,3 37 179,5 4,9 37 134,3 3,6 35 1 95,5 5,6 42 1 69,0 4,0 43 1 79,7 4,2 28 122,3 4,4 44 1 75,4 4,0 36 1 4 1 ,9 3,9 50 1 62,6 3,3 32 1 29,8 4, 1 34 147,3 4,3 69 183,8 2,7 5 1 127,6 2,5 27 1 12,4 4,2 55 1 45,7 2,6 33 178,7 5,4 50 1 37,9 2,8 69 236,9 3,4 49 1 72,2 3,5 57 1 72,3 3,0 24 1 36,6 5,7 1 46,5 1 1 65,7 1 3,7 122 340,6 5,7 24 1 12,4 2,3

" l 98 1 228,2 1 3,4

21f" 43 136,3 3,2

l E ::l

1 8 21 i-25f � I t /o l lj. 151� " S I i 5 l 3f. . o 2:!/5 I I I l d ) " i u toG l l fo 5/ . ' " �5/4 u j. 2Dj: 13fo 20fu 'lo 20 1 , i) !S j . 2Gf: 12/5 l.Jfu l7 l Is s/u

j o r d b æ r

oil", O o - !.... "' ., - > � o 41 81 42 1 27 81 49 53 42 50 58 43 53 47 61 44 45 86 74 4 1 73 49 73 85 67 7 1 39

"- . Ol 0.0 r ·- c: E - -o.o -" "' " Ul " � o 260,8 328,8 183,7 388,9 292,2 241 , 1 248,5 289,8 255,7 3 12,6 249,5 230,5 1 92,9 252,4 248,9 2 1 6,0 3 12,5 324,2 237,6. 273,0 339,3 277,4 374,4 304,2 308,8 260,3

• Oi "O -:E �

o 6,4 4, 1 4,4 3, 1 3,6 4,9 4,7 6,9 5, 1 5,4 5,8 4,3 4, 1 4, 1 . 5,7 4,8 3,6 4,4 5,8 3,7 6,9 3,8 4,4 4,5 4,3 6,7

" 1 60,6 1 277, 1 1 4,8 " 127 388,9 6,9 " . 39 183,7 3,1 " l 88 1 205,2 1 3,8 12/,; 58 253,3 4,4

E n g b l o m m e � .� E oD"' -o � E O o E - -o.o - :E � ::l --; � " "' " � Ul " � - > o � o o o 20fs 47 323,7 1 6,9 l4f .5 1 00 479,4 4,8 22f5 53 297,2 5,6 18f5 1 34 473,6 3,5 22{5 88 347,6 3,9 !7/5 58 3 12,2 5,4 15j5 55 263,9 4,8 25f5 44 314, 1 7, 1 Uf s 53 292,3 5,5 1 1f5 63 359,9 5,7 to /s 44 254,7 5,8 22j5 64 320,9 5,0 14fs 56 27 1 ,4 4,8 7f5 73 359,5 4,9 1ljs 50 315,2 6,3 n;s 55 298,2 5,4 tG f s 89 352, 1 4,0 ts'. 5 72 301 ,8 4,2 l� j s 49 329,6 6,7 IS j s 7 1 264,5 3,7 H{5 45 295,,5 6,6 2S)s 75 301 ,5 4,0 18)5 9 1 428,2 4,7 22j5 75 376,2 5,0 17/5 7 1 308,8 4,3 Sfs 39 260,3 6,7 " l 65,91 327,0 1 5,2 " 1 134 479,4 7, 1 " 39 254,7 3,6 " l 95 1 224,7 1 3,5 lof.; 63 302,3 4,8

-

A ar

1 88 1 . . . . . . . . . . . . . . 1 882 . . . . . . . . . . . . . . 1883 . . . . . . . . · . . . . . . 1 884 . . . . . . . . . . . . . . 1 885 . . . . . . . . . . . . . . 1 886 . . . . . . . . . . . . . . 1887 . . . . . . . . . . . . . . 1888 . . . . . . . . . . . . . . 1889 . . . . . . . . . . . . . . 1890 . . . . . . . . . . . . . . 1 89 1 . . . . . . . . . . . . . . 1 892 . . . . . . . . . . . . . . 1893 . . . . . . . . . . . . . . 1 894 . . . . . . . . . . . . . . 1 895 . . . . . . . . . . . . . . 1 896 . . . . . . . . . . . . . . 1897 . . . . . . . . . . . . . . 1898 . . . . . . . . . . . . . . 1899 . . . . . . . . . . . . . . 1 900 . . . · . . . . . . . . . . . 1 90 1 . . . . . . . . . . . . . . 1902 . . . . . . . . . . . . . . 1 903 . . . . . . . . . . . . . . 1 904 . . . . . . . . . . . . . . \ 905 . . . . . . . . . . . . . . 1 906 . . . . . . . . . . . . . . Medium . . . . . . . . . . Maksimum . . . . . . . . Minimum . . . . . . . . . Forskel . . . . . . . . . . . Normal . . . . . . . · . . . .

1 1 H e s t e k a s t a n i e ' K o r n b l o m s t l H y l d M j ø d u rt ' L y n g c.iJ � e..o E· · - . � e..o · · - . � OJ) r.! · - . � e..o E· · - . � e..o E· , -E Cl o ·- 'O "' != ODo ·- E 'O "' E ODo ·- c: 'O "' E OD:. ·- 'O "' != OD=> ·- 'O "' o E biJ.!:: ·- .::: _ Cl o E biJ .!:: ·- .::: Cl o E biJ.!:: ·- .::: Cl o E biJ.!:: ·- .::: - o o E biJ.!:: ·- .::: .2 -.; � ::> -i'!J ;E � � .2 -.; � ::> -i'!J ;E � � .2 -.; � ::> -i'!J ;E � � .2 -.; � ::> -i'!J ;E � � .2 -.; � ::> -i'!J ;E � � 8 c > (/) t\S c > · (/) c;$ c > Cl) � c > C/) c:.: c > (/) <r: o o o Cl . <( o o o Cl <( o o o Cl <( o o o Cl <( o o o

2lfs 5 1 388,7 7,6 2lfo 1 07 532,4 5,0 29(5 60 384,9 6,4 31J5 1 47 600,2 4, 1 20(5 95 423,9 4,5 20/5 67 434,2 6,5 28(5 68 391 ,6 5,8 5/u · ss 392,4 7,1 10/5 58 344,5 5,9 lSJs 70 441 ,4 6,3 3lj5 58 404,2 7,0 20fo 71 430,4 6, 1 23fo 65 366,2 5,6 12/5 78 409,6 5,3 17j5 56 375,0 6,7 21/5 67 415,0 6,2 2lj5 94 419,9 4,5 3/6 88 455,2 5,2

24j. 58 421 6 7 3 a;� 87 434;4 s:o

23j. 54 383 6 7 l 5f� 83 420:3 s;t

25/5 98 506,4 5,2 20/u 82 450,5 5,5 25fs 79 379,5 4,8 10j5 4 1 294,1 7, 1 " 1 74,51 4 15,4 1 5,9 " 147 600,2 7,6 " 41 294,1 4, 1 " 1 1 06 1 306, 1 1 3,5

2Gfo 72 397, l 5,5

Q/o 1 60 515,7 8,6 2/6 1 1 9 694, 1 5,8 7/o 69 5 14,2 7,5

29/5 1 45 575,8 4,0 l-1(6 I I I 634,3 5,7 0/r. 78 573,2 7,3

l lo 71 420,8 5,9 1Sfo 68 543, 1 8,0 2/o 72 573,6 8,0 24/5 76 528,5 7,0 17(6 75 579,6 7,7

. •�o 77 518,4 6,7 10/6 83 57 1 ,4 6,9 21/ - 87 51 1 4 5 9 1 /: 7 1 554:5 7:8 0fs 83 624,2 7,5 8/6 1 1 2 660,8 5,9

13/n 98 594,9 6,1 llfo 68 506,7 7,5 IOJ0 94 529, ! 5,6 Ofo 67 582,4 8,7

11 /6 89 481 ,3 5,4 28/5 1 0 1 55 1 ,9 5,5 3 1 / - 84 473 8 5 6 l8f� 98 646:8 6:6 20fo 60 504,7 8,4 " 1 85,21 556,4 1 6,8 " 145 694, 1 8,7 " 60 420,8 4,0 " l 85 1 273,3 1 4,7 5/0 82 526,2 6,4

12/a 63 543,4 1 8,6 8/6 1 25 784,2 6,3

1816 80 675,2 8,4 lSfG 1 65 8 1 5,5 5,0 2•fs 12 1 754,4 6,2 22fo 94 779,9 8,3 23fs 93 714,6 7,7 2•fo 74 650,7 8,8 Sfo 78 688,8 8,8 10/0 93 7 13,7 7,7 26fo 84 726,0 8,6 20/a 93 7 10,0 7,6 lSfo 91 694,6 7,6 15fG 1 12 785,0 7,0 1Gf o so 750,7 8,8 '10/5 76 5 12, 1 6,7 14/o 1 1 8 750,0 6,3 17fs 102 648,6 6,4 16/6 81 667,4 8,2 2G(c; 1 10 763,8 6,9 20fo 81 744, 1 9,2 20fu 98 598,5 6, l lGfo 120 827,1 6,9 25fo 1 09 804,9 7,4 lSfo !03 726,9 7, 1 1% 72 647,6 9,0 " 1 97,0 1 7 1 0,7 1 7,5 " 1 65 827, 1 9,2 " 63 512, 1 5,0 " 1 102 1 3 1 5,0 1 4,2

l"fG 93 67 1 ,7 7,2

0/7 1 90 946,2 10,5 30/7 1 1 1 1278,7 I l ,5 2Sj0 145 105 1 , 1 7,2 10/8 188 1 742,7 9,3 2% 9 1 837,0 9,2 22/7 1 1 4 1222,8 10,7 •;7 18 1 1062,7 5,9 a;8 21 1 1 520, 1 7,2 Gf7 1 33 947,8 7, 1 2/8 1 60 1373,0 8,6

28fo 1 00 856,4 8,6 2•/7 126 1 24 1 ,8 9,8 :wh 1 00 820,6 8,2 20/7 126 12 12,0 9,6 13/7 93 887,3 9,5 30/7 1 1 0 1 1 60,9 1 0,6 10/n 86 825,6 9,6 12/7 · 1 1 2 1236,2 1 1 ,0

. 271G 1 1 0 936,2 8,5 18/; 13 1 1228,5 9,4 2°fo 87 776,8 8,9 22/; 1 1 0 1 158,9 10,5 2/7 1 05 862,9 8,2 2'1(; 1 26 1 1 44,8 9, 1

27/0 1 00 813,6 8, 1 25/7 128 1 280,3 1 0,0 2.jfo 1 22 933, 1 7,6 21/7 148 1370,5 9,3 23/o 93 853,7 9,2 22/7 1 22 1282,5 10,5 2% 97 875,9 9,0 23/7 130 1 387,7 10,7 2'�fo 126 856,6 6,8 29/7 1 63 1 434,8 8,8 10/7 125 953, 1 7,6 'll/7 1 46 1232,4 8,4 24/s 89 774,4 8,7 20/7 1 2 1 1322,8 10,9 10/7 1 24 961 ,8 7,8 27/7 1 4 1 1268,3 9,0 0/7 97 980,3 10, 1 2n/7 1 20 1409,9 1 1 ,7

10/7 1 1 8 888,5 7,5 10/8 149 1290, l 8,7 2llfo 1 27 917,9 7,2 23/7 !57 1369,3 8,7 22fa 1 06 772,4 7,3 25/7 1 39 1242,0 8,9 28/0 1 13 902,8 8,0 27/7 1 42 138 1 ,7 9,7 2% 82 807,0 9,8 20/7 1 1 2 1270,3 1 1 ,3 " 1109,21 888,5 1 8,3 " 1 136,31 13 10, 1 l 9,8 " 181 1062,7 10,5 " 21 1 1 742,7 1 1 ,7 " 82 772,4 5,9 " 1 10 1 144,8 7,2 " l 99 1 290,3 1 4,6 11 " l 1 0 1 1 597,9 1 4,5

30fu ! 1 07 875,2 8,2 20/; 133 1279,5 9,7

40

jeg skal som en af de mest fremtrædende Undtagelser nævne Aaret l 902, da alle Planter udviklede sig ved nor­mal Længde af Vegetationsperioden, medens derimod Middel­temperaturen var meget lav.

I hvert Fald : E n t e n e n P l a n t e b l o m s t r e r t i d l i g t e l l e r s e n t , o g o m e n d B l o m s t r i n g e n f i n d e r S t e d v e d l a v M i d d e l t e m p e r a t u r , s a a v i l d e n d o g a l d r i g i n d t r æ f fe , fø r d e n d a g l i g e M i d d e l t e m p e r a t u r ­i det mindste nogle Dage - h a r o p n a a e t e l l e r o v e r ­s k r e d e t d e n i T a b el l a n g i v n e N o r m a l t e m p e r a t u r.

jeg skal endnu paapege nogle af de Ting, som kan ud­ledes af Tallene i Tabel 5. Forskellen mellem Maksimum og Minimum af Vegetationsperiodens Lærgde er s t ø r r e end Middeltallet af disse for April- og Maj-Blomsterne, m i n d r e for senere Planter ; derimod er Forskellen mellem Maksimums- og Minimumstemperaturerne (fra 3,4 ° - 4,7 °) mere variabel. Tabel 6.

Forskel l M iddeltal Middel- Middeltal Over (+) mellem af tempera!. af Maksi- eller un-

Maksimum og Mi- u nder mum og der (-+-) l n imum af Vegeta- Vegeta- Min imum Middel-; tionstidens Længde tionstiden Mdltmpt. tempera t. , (Antal Dage over O O) o o Il -

Hvid Anemone . 73 43,;:, 2,, 3,11 l + O,s Kobjælde . . . . . . 87 6 1 ,:, 3,� 3,s + o,,, Kabbeleje . . . . . . 97 72,:, 3,7 4,o + o.� J ordbær . . . . . . . 87 82,r, 4,� 5,o + o.� Engblomme . . . . 94 86,o 5,2 5,,, + 0,1 Hestekastanie . . 1 05 93,:, 5, \1 s.� 0,1 Kornblomst . . . . 84 1 02,o 6,s 6,J 0,+ Hyld . . . . . . . . . . 1 0 1 1 1 3,;:, 7 ,u 7, 1 0,+ Mjødurt . . . . . . . 98 1 3 l ,o 8,3 8 9 ' " 0,1 Lyng . . . . . . . . . . 1 00 1 60,o 9,s 9,-1 0,+

Ved nærmere at studere Tabel 5 kan man finde, a t samme Sum af Middeltemperaturer eller de t Antal Varme­grader, som en Plante behøver til sin Udvikling, mangen Gang er naaet paa ha lv saa lang Tid i det ene Aar som i det andet. F. Eks. har E n g - K a b b e l e j e i 1 906 i Løbet af 24 Dage haft Varmesummen 1 36 °, l 902 i 50 Dage samme Antal Varmegrader, 1 90 1 i 3 1 Dage noget over l ?O o og i 1 905 samme Sum i 57 Dage. H e s t e k a s t a n i e n har i 1 899 i 58 Dage en Varmesum af noget over 420 o og samme Varmesum i 9 5 Dage i 1 885. K o r n b l o m s t har i 1 884 og 1 90 1 samme Varmegrad - ca. 580 o - i henholdsvis 1 44 Dage og 67 Dage o. s. v. (Fortsættes.)

Jydsk naturvidenskabeligt

Selskab

har til Formaal at virke for et arbej dende

naturvidenskabeligt Institut og at støtte det

naturh istoriske Museum i Aarhus.

Selskabet modtager med Glæde Indmeldelse

af alle naturvidenskabeligt interesserede.

K ontingentet er 10 Kr. aarlig, og lndmel­

· delse sker ved Henvendelse til Lektor

Mathias Møller, P ont oppidansg. 24'\ Aa rhu.s.

�==============================�u

r=��=A�··-=-=-·��

� � � ,:J't atut:!}iftot:iff ,.9]1 ufeum �

� i :Aar!lus �

� ::���g:;,, m�:lt ����:l;,(�:;•�,:�:�:.:•:: !��::; � � ogfaa .::Dlofefunb e� meget oe{fomne. .l)enoenbelfe

�� ti( .::Dlufeets i:ebe�, i:eftoc 'n. �. .::Dl ø { { e � ,

.:J1!)6o�ggabe 6, i:æ�er (3. � �. � i n b a { ' onge�s{eos

'.8ou{eoa�b 4, (onfefte�) eUer tæ�e� 6 i g f r e b 11 � n u b f e n , 'niUa "�!)en", �g�. 'mintgersoej

(5:>anffe �ugle og :Patteb!)�).

Udstopning af .· Præp arerede Insekter

F ugle og Pattedyr Inseklnaale "' "' Tørveplader Spænd e t ræ

Ketscheringe "' Præpara tglas

billigste Priser.

bedst og billigst. Stort Lager a l' al le Slags zoologiske

Præparater l i ] Undcrvis n i ngs brng.

- Forlang Tilbud. - I nsekter sen des gerne t i l Uch· alg.

K o n s e r v a. t: o r J o h s. L a. r s e n

r

St. Torv IO 2 A A R H U S Telf. 5944

\

N a t u ra l i e s a rll l e re ! I I I . Priskurant Nr. 6, i n deholdende Redska ber for

E ntomologi, Botan i k , Oologi o g Ornith o l ogi, t i lsendes paa Forlangen de.

Harald Børgesen, Frederiksberggad e 28, København, Tlf. Centr a l 689.

En sjcelden Fugl

,

--

faar De udstoppet smukkest og bedst i Skandinaviens

største Præparationsforretning. Stort og fint Lager af

saavel skindlagte som udstoppede Pattedyr og Fugle

til videnskabelig Brug. - Leverandør til Skoler og

Museer i Ind- og Udlandet. - 111. Prisliste g r a t i s.

Konservator Hansen, Herning. Telf. 335.

S k o l e r o g S a m l e r e

anbefales min Forretning.

Grundlagt 1 884.

Specialforretning. Udstopning og Salg af alle A rter

Fugle og Pattedyr.

Tilbud gives. Altid stort Lager. Prima Anbefalinger.

Eftersyn og Reparation af zoologiske Samlinger .

K o n s e r v a t o r A a b o e , S i l k e b o r g. Telefon 297. Vestergade 1 1 7.