Solveig Kolstad 26. Januar 2011

Trafikstøj giver slagtilfælde

Af Solveig Kolstad Hjerneblødninger og blodpropper kan nu føjes til den liste af sygdomme, vi kan få, når vores bolig ligger ud til en meget trafikeret vej. En ny undersøgelse lavet for Miljøstyrelsen af Kræftens Bekæmpelse viser, at ca. 600 slagtilfælde om året i Danmark skyldes trafikstøj. Undersøgelsen er den første af sin slags i Danmark.Det er kommunerne, der har ansvaret for at sænke trafikstøjen, men de retter sig ikke efter Miljøstyrelsen og WHO’s vejledende støjgrænser. Borgerne kender ikke faren, og presser ikke på for at løse problemet. Læs hele historien på side 2.

1/21

Udenfor Adalsten Brynjulfssons vinduer er der over 75 dB, som er langt over Miljøstyrelsens anbefalinger.

Foto af Solveig Kolstad

Anslag: Forsidehenvisning: 690Hovedartikel: 7.476Sideartikel: 3.100I alt: 11.176

5

10

15

20

Trafikstøj ødelægger vores helbred

Hver fjerde borger bor i så meget trafikstøj, at det kan skade helbredet, men

borgerne er ikke klar over, at de bor i en farezone, så politikerne nøler med en egentlig løsning.

Af Solveig Kolstad

Bilerne buldrer forbi seks etager neden for Adalsten Brynjulfssons lille lejlighed på Lyngbyvej i Købehavn.

2/21

Trafikstøjen i København

Illustration lånt af Københavns Kommune

25

30

35

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

Der er mange, og de kører hurtigt. Døren ud til altanen er lukket. Også altanen er lukket helt af. Adalsten Brynjulfsson åbner døren, og lyden skifter fra rumlen til massiv larm. På hans mahogniskrivebord står en lille porcelænsskål med gule ørepropper. Dem sover Adalsten Brynjulfsson med, og så går han ellers rundt med dem, når han synes, det larmer. Så generer støjen ham ikke.

Vi kender ikke farenNeden for Adelsten Brynjulfssons hoveddør er lydniveauet på mere end 75 dB. Det er over Miljøstyrelsen og WHO’s vejledende grænse på 58 dB. Han er en af de 785.000 borgere i Danmark, der bor med så meget trafikstøj, at de risikerer at blive syge. Nu viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der offentliggøres i dag, at trafikstøj er endnu farligere, end man tidligere har vidst. Den er skyld i 600 slagtilfælde om året.I forvejen vurderer Miljøstyrelsen, at trafikstøj er skyld i 200-500 dødsfald og 800-2.200 hospitalsindlæggelser om året i Danmark. Det er kommunerne, der har ansvaret for støjniveauet i byerne, men flere af dem halter stadig bagefter med de støjhandlingsplaner, de skulle have haft klar for tre år siden. Borgerne er tilsyneladende ikke klar over, at de bor i en farezone, og presser ikke på for at få en løsning. De har vænnet sig til at leve med støjen som nabo, viser en rundringning lavet for Miljøstyrelsen. Imens stiger trafikken hvert år, og med den vokser problemet.

SlagtilfældeDet er tidligere dokumenteret, at trafikstøj giver forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og stress. Den nye sammenhæng mellem trafikstøj og slagtilfælde, som er blodpropper og hjerneblødninger er endnu en grund til at tage trafikstøj alvorligt. Det mener ledende forsker og læge, Mette Sørensen fra Kræftens bekæmpelse. De 600 slagtilfælde om året, der skyldes trafikstøj, svarer til fem procent af de samlede slagtilfælde. Risikoen er størst for dem, der er over 65 år, forklarer hun.”Trafikstøj er en risikofaktor, der rammer rigtig mange, og det er svært selv at gøre noget ved den,” siger hun.Der er en social slagside, da der er flere socialt og økonomisk dårligere stillede, der bor med meget trafikstøj, forklarer hun. Det har hun taget højde for i undersøgelsen ved at indberegne effekten af både kost, motion og rygevaner, uddannelse og tidligere sygdomme blandt deltagerne. Undersøgelsen er finansieret af Miljøstyrelsen, som har bedt Kræftens Bekæmpelse om at lave den, fordi organisationen havde data på mere end 57.000 personer og deres sygdomsudvikling over 23 år.

Uforpligtende handlingsplanMiljøstyrelsen har siden 2007 målt trafikstøjen og vurderer, at fjerde af os bor så udsat, at vi risikerer at blive syge. Derfor kræver den, at kommunerne laver en støjhandlingsplan, der redegør for, hvordan den enkelte kommune vil bekæmpe trafikstøj.Der er flere forskellige løsninger, der kan reducere trafikstøjen. Man har udviklet støjreducerende asfalt, der halverer bilernes larm. Nye vinduesskodder gør det muligt at åbne vinduet og lufte ud samtidig med, at der er lukket af for lyden. Mure og volde er også et effektivt middel, der

3/21

40

45

50

55

60

65

70

75

80

85

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

5

især bruges ved større veje. Og så kan man sænke fartgrænserne og begrænse trafikken. Flere kommuner har ikke tænkt sig at lave særlige tiltag og mange kommuner har stadig ikke lavet en plan. Trafikforsker Henrik Harder fra Aalborg Universitet vurderer, at så længe støjhandlingsplanerne ikke forpligter kommunerne til at gøre noget, bliver problemet ikke taget særlig højtideligt. ”Kommunerne har andet at ordne, så når planerne ikke forpligter, får det lav prioritet, selvom trafikken stiger,” siger han.

Ingen demonstrationerKøbenhavns Kommune har netop lavet en støjhandlingsplan, som skal vedtages i april. Den vil løse problemet ved at tænke løsninger ind i det byggearbejde, der alligevel skal gøres. Når der skal asfalteres, bruges der for eksempel støjreducerende asfalt på de store veje. Det forklarer Signe Goldmann

(SF) fra Københavns Borgerrepræsentation. ”Det er et spørgsmål om prioritering. Vi kan godt lægge støjreducerende asfalt i hele København i morgen, men så er vi nødt til at tage pengene et andet sted fra, for eksempel daginstitutionerne,” siger hun.Hun fortæller, at trafikstøj ikke er en af de ting, der skaber demonstrationer på Rådhuspladsen. Og det påvirker de politiske beslutninger. ”Folk kan bedre leve med dårlige veje, end dårlige daginstitutioner,” siger hun.

Borgernes ansvarMiljøordfører for Venstre, Eyvind Vesselbo sidder i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Han oplever, at bekæmpelse af trafikstøjen nedprioriteres i kommunerne. For eksempel når der skal lægges asfalt på vejene. Men kommunerne skal ikke regne med at få penge fra staten, siger han. ”Det er kommunernes ansvar, og så er det op til borgerne at sætte det på deres dagsorden. De kan jo vippe politikerne

4/21

Illustration af Solveig Kolstad

140

145

150

155

160

165

170

175

180

185

190

195

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

af pinden, hvis de ikke tager problemet alvorligt,” siger han.

Ny kampagneFor at løse problemet, er det vigtigt, at de borgerne det går ud over oplyses om, hvad de kan gøre for at slippe for støjen. Det er filosofien bag en ny kampagne, som Miljøministeriet, Socialministeriet og Landsbyggefonden har lavet sammen. Kampagnen henvender sig til driftspersonale, beboere og bestyrelser ude i landets almene boliger. Beboerne ofte ikke klar over, hvor farlig trafikstøjen er, og hvad de kan gøre for at beskytte sig mod den. Det viser en rundringning til 1000 borgere lavet i forbindelse med kampagnen for Miljøstyrelsen. Kun hver tiende oplever støjen som generende, og tre ud af fire er uenige i, at det skader, var resultatet.Kampagnen skal gøre opmærksom på, hvordan man kan tænke løsninger ind, når der skal renoveres og opnå gode og måske billigere resultater, forklarer Brian Kristensen fra Miljøstyrelsen. Han er projektleder på kampagnen.”Borgerne skal have viden om trafikstøj, for det er dem, der træffer den sidste beslutning, og de kan også være med til at presse på, så problemet med trafikstøjen kan løses,” siger han. Håbet er, at viden om hvad der kan gøres ved støjen, vil betyde, at støjen reduceres, når en boligblok skal renoveres, forklarer Brian Kristensen. Kampagnen går i gang i februar 2011 på www.roligbolig.dk.

Trafikdisko

Selvom trafikdiskoteket kører uden for Adalsten Brynjulfssons vindue på over 75 dB, registrerer han det ikke. Han gør sig klar til at spille et nummer med Miles Davis på sin store kontrabas. ”Jeg ved nok godt, at det ikke er godt for mig, men jeg skubber bekymringen fra mig. Den får jeg ikke noget ud af,” siger han. Han vælger at lytte til de lyde, han kan lide. Og nu er det tonerne fra ’Kind of Blue.’

5/21

200

205

210

215

220

225

230

235

240

245

250

255

260

265

270

275

Det er muren og ikke trafikken der generer I Folehaven i Valby er der bygget en mur og sat skodder for vinduerne, så larmen fra trafikken ikke generer borgerne. Selvom det er for at beskytte borgerne, er de skeptiske og tager ikke risikoen alvorligt.

Af Solveig Kolstad

Fuglene synger i Folehaven. De synger højere end den rumlen, der ligger som baggrundstæppe.

Men når man går af de små gangsystemer ud mod Gammel Køge Landevej bytter lydene plads, og larmen fra bilerne overtager lydbilledet. Derfor, er der blevet bygget en mur og sat vinduesskodder op i seks opgange. Det tager det værste af trafikstøjen.

Det gode eksempelI 2005 valgte Miljøstyrelsen at støtte et projekt i Folehaven i Valby, der skulle beskytte borgerne mod trafikstøjen. Projektet er et af fem støjpartnerskaber, der er tænkt som et foregangseksempel på, hvordan kommunerne selv kan gøre noget for de boliger, der er meget belastede af trafikstøj. Det forklarer Brian Kristensen, der er projektleder fra Miljøstyrelsen.

En negativ mur

6/21

Muren i Folehaven er bygget for at beskytte beboerne mod trafikstøj, men beboerne bryder sig ikke om den og kalder den grædemuren. Foto af Solveig Kolstad

280

285

290

295

300

305

310

315

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

Initiativet til projektet i Folehaven kom fra kommunen og ikke fra borgerne. De oplevede ikke trafikken som det store problem, så da projektet skulle i gang, var der ingen opbakning at hente hos dem, fortæller Peter Kare der er ansat i boligforeningen og har stået for den administrative del af projektet. De 100 involverede husstande blev inviteret til et informationsmøde. 15 mødte op, og de var skeptiske. Der er en negativ symbolik ved en mur, forklarer Peter Kare. ”Borgerne her ude kalder den Berlinmuren og Grædemuren, og er i det hele taget ikke spor positive, selvom den tager meget af trafikstøjen,” siger han.

Hellere støj end murSussi Nielsen bor lige ved muren, og hun er ikke særlig tilfreds med den. Hun triller barnevognen hjemover forbi den grå mur, som hun har udsigt til fra sit soveværelse.Den ca. tre meter høje mur skærmer af mod flere hundrede lastbiler og varevognes accelererende motorer. Muren er i grå mursten, med vinduer i ud til lyskrydset på den anden side.

”Den er tudegrim og man føler sig helt indespærret med sådan en ude foran vinduet” siger hun. Trafikstøjen generer hende ikke nu, og det gjorde den heller ikke før muren blev bygget. Og Sussi Nielsen har aldrig overvejet, at larmen fra bilerne skulle have konsekvenser for hendes helbred. Det kan hun ikke tage sig af, siger hun.

For borgernes eget bedsteSelvom der har været modstand mod projektet, er Peter Kare ikke i tvivl om, at hvis det igen blev aktuelt at gøre noget for at beskytte borgerne mod støjen, ville de gøre det i boligforeningen. ”Men det bliver nok vinduerne vi satser på. Vi skal ikke have en mur mere her ude,” siger han. Han forklarer at de på længere sigt, er nødt til at tænke på fremtidige borgere og på de konsekvenser støjen kan få også for dem. Støjen i beboernes stuer, er blevet sænket med 15 dB. Han tror, at når nye flytter til, vil de tage muren og vinduerne som en selvfølge, og vil sætte pris på, at slippe for den skadende larm. En evaluering af projektet er sat i gang, men der bliver ikke sat penge af til flere støjpartnerskaber foreløbig, oplyser Københavns Kommune.

7/21

Så meget støj er der i FolehavenFigur udlånt af Københavns Kommune

10

320

325

330

335

340

345

350

355

360

365

370

375

380

Refleksionsrapport

Anslag: 9.430

Arbejdsproces og ideudvikling:Jeg havde hørt, at Kræftens Bekæmpelse kommer med en ny rapport d. 26. januar. Den dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem trafikstøj og hjerneblødninger. Altså noget nyt. Jeg havde inden haft fingrene i flere forskellige ideer om arbejdsskadeerstatninger, jalousidrab og klamydia. Jeg har prioriteret, at bruge god tid på også at udvikle selve ideen. Kildemindmaps, vinkling og i det hele taget prøvet at skyde ideen ned. Jeg har spurgt mig selv, kan jeg sandsynliggøre og dokumentere det her.

Jeg fik en interviewaftale med Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse tirsdag i anden uge. Hun havde indvilget i at udtale sig som generel ekspertkilde og ville ikke udtale sig om konklusionerne i selve undersøgelsen. Jeg fik hende heldigvis overtalt til at sende den til mig mandagen inden vi afleverer, så jeg har mulighed for at bruge den konkret i artiklen. Det har ikke været muligt, at få en anden ekspert til at kommentere på konklusionerne, fordi undersøgelsen ikke var offentliggjort. Jeg ved at undersøgelsen bliver bragt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ”European Heart Journal,” og jeg vurderer, at den derfor er troværdig.

VinkelTrafikstøj skader helbredet, men borgerne er ikke klar over, at de bor i en farezone, så politikerne nøler med en egentlig løsning. Det vil jeg fortælle fordi: at hver fjerde dansker er udsat for så store mængder støj, at det skader helbredet. Samtidig stiger trafikken hvert år, og dermed problemets omfang.

Valg af vinkelJeg startede med kun at have fokus på de helbredsmæssige konsekvenser og kommunernes ansvar. Da jeg var midt i min indsamling, overvejede jeg meget beboernes rolle, og hvordan de oplevede problemet. At de generelt ikke kendte til det eller tog det alvorligt, synes jeg, var en vigtig pointe også at have med i vinkelen, fordi jeg synes, at beboernes stemme skulle være en del af artiklen.

Jeg havde i første omgang tænkt, at en case skulle være en, der var meget generet af trafikstøjen, men de ti beboere, jeg endte med at få snakket med til baggrund, oplevede ikke støjen som særlig generende og var ikke bange for, at det påvirkede deres helbred. Da jeg fandt ud af, at roligbolig-kampagnen skal sætte fokus på problemet, taler jeg me Liv Andersen, der har arbejdet med kampagnen. Hun har lavet en rundspørge med 1000 beboere. I den svarer hver tiende, at de bliver generede af støjen, og tre ud af fire siger, at ’de er uenige i at trafikstøj skader helbredet’. Denne undersøgelse bekræftede mig i, at jeg havde fat i noget.

8/21

390

395

400

405

410

415

420

425

430

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

Derfor endte jeg med at vinkle på, at beboerne ikke er klar over problemet. Det er en svaghed i dokumentationen, at jeg ikke har fået selve rundspørgen. Jeg spurgte efter den, men kunne ikke få den. Bare de få tal jeg fik, var Liv Andersen skeptisk omkring. Det gør, at jeg ikke kan vurdere usikkerheden.

FremstillingsformJeg har valgt at bygge min hovedartikel op efter Wall Street Journal-modellen. Det har jeg fordi, jeg med den først slår problemet an og derefter kommer med udredningen, af de forskellige underbudskaber. Først konsekvens, så årsag og løsning. Det var ikke oplagt med mange reportageelementer, da det ikke umiddelbart kan observeres hvordan støj påvirker helbredet, men min case danner en ramme, der illustrerer. Eksemplet, der åbner og lukker artiklen, fungerer som en illustration af de forhold og de overvejelser, man som beboer kan have. Jeg har valgt først at udrede konsekvenserne, altså at vi får dårligt helbred, og derefter årsagerne til trafikstøjen. Til sidst har jeg beskrevet de forskellige løsningsmuligheder. I den anden artikel, bruger jeg den tredje fortællemåde som udgangspunkt, hvor jeg veksler mellem fakta og scene, dog mest fakta.

RelevansArtiklen er relevant, fordi den sætter fokus på et stigende problem, hvis konsekvenser vi som borgere ikke er os særlig bevidst. Hver fjerde af os er udsatte for så meget trafikstøj, at det er sundhedsskadeligt.

Videre perspektivBåde undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse og kampagnen ”Rolig Bolig” viser, at der er et voksende fokus på problemstillingen og begge dele er sprit nye. Samtidig viser det, at beboerne selv ikke har fokus på problemet, og det er en forudsætning for at en reel løsning skal komme på dagsorden. Det kan artiklen hjælpe med. Det ville være oplagt at se på, hvordan problemet løses i andre lande, men de har jeg ikke prioriteret, da jeg har brugt tiden på at se på de danske forhold. Jeg kunne også have set på flere andre kommuner for at sammenligne dem.

Nøgletal og usikkerhedDer var en del nøgletal, der gik igen mange steder. De 2-500 dødsfald og 800-2.200 hospitalsindlæggelser. Jeg har derfor snakket med Anne Ohm, der står for udregningerne. Tallene dækker over nogle store intervaller, der viser, at usikkerheden er stor. Jeg har overvejet, om det ville være bedre ikke at bruge dem af den grund, men synes samtidig, at det giver en god konkret fornemmelse for, hvad støj egentlig har af konsekvenser, da det ellers er ret abstrakt.Jeg fik Anne Ohm til at forklare mig udregningen. Hun har set på hvor mange, der blev indlagt med hjertekarsygdomme om året, og hvor mange der døde af det. Disse tal er der en usikkerhed om. Da hun regner ud, hvor mange af hjertekarsygdomstilfældene, der er støjrelaterede, på baggrund af WHO’s rapport, som også har en hvis usikkerhed, bliver tallene ret usikre.

9/21

435

440

445

450

455

460

465

470

475

480

Jeg har ikke selv lavet en rundspørge for at dokumentere beboernes viden om støj, men har snakket med flere udsatte beboere, for at få et menneskelig ansigt på de udsatte borgere.

Det ville have styrket opgaven, hvis jeg havde talt med flere politikere, for at få yderligere sandsynliggjort, at bekæmpelse af trafikstøj ikke prioriteres politisk.

Målgruppe og medieJeg har prioriteret at skrive min artikel, så den henvender sig til alle borgere i Danmark. Alle er mere eller mindre udsatte for trafikstøj, så derfor har alle en interesse i at kende til problemet. Jeg går ikke ud fra, at læseren kender til problematikken. Sproget er forsøgt enkelt og letforståeligt, så alle kan være med. Reportage og konkrete eksempler skal også gøre det lettere for læseren at forstå den ellers ret overordnede problematik. Jeg har fokuseret på København, fordi det er hovedstaden og derfor også byen hvor problemet er størst og rammer flest. Det gør artiklen oplagt til Politiken, da den har særlig fokus på København.

BillederJeg har valgt et billede af min caseperson, der ser ud over altanen og ned på bilerne. Ideen er, at man skal fornemme, hvor meget larm han udsættes for, og få et ansigt på en af de udsatte.Der ud over har jeg valgt et billede af den mur, der er blevet bygget i Folehaven. Sådan lidt ”se elefanten -agtigt.” Også fordi udseendet har en betydning for beboerne. Jeg har fået tilladelse til at bruge figurerne fra Københavns Kommunes støjhandlingsplan. Jeg synes, det er oplagt med nogle illustrationer, der viser problemets udbredelse. Derfor både en figur, der viser de belastede boliger i København fordelt på de forskellige kvarterer, og en af støjen i Folehaven. Illustrationen med de forskellige faktaoplysninger gør det lige lidt sjovere, og læseren bliver måske nemmere fanget af artiklen. Den er i hvert fald tænkt som en indgang.

Argumentanalyse

Påstand Trafikstøj er årsag til slagtilfældeBelæg Det viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Hjemmel Undersøgelsen er blevet trykt i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift.

Rygdækning Der er taget højde for usikkerheder i forhold til sygdom, rygning, kost og motion i undersøgelsen.

StyrkemarkørGendrivelse Undersøgelsen er enestående, så der er ikke andre

undersøgelser, der kan bekræfte den samme konklusion.

Påstand Trafikstøj er farligtBelæg WHO’s anbefalinger bygger på flere videnskabelige

10/21

485

490

495

500

505

510

515

520

15

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

rapporter, og skriver at trafikstøj giver forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og stress.

Hjemmel WHO er den overordnede instans der vurderer heldbredsrisici.

Rygdækning Nu viser ny undersøgelse yderligere helbredskonsekvenser. Styrkemarkør Alle bliver udsat for det.

Gendrivelse De er kun meget få af de udsatte der bliver syge af det.

Påstand Kommunerne er langsomme til at løse problemetBelæg 12 kommuner har ikke afleveret støjhandlingsplan og flere vil

ikke handle skriver de i planerne. Hjemmel Så længe kommunerne ikke har en plan er en løsning ikke

aktuel. Rygdækning Planerne er ikke forpligtende, derfor vil mange af dem ikke

handle.Styrkemarkør Birgitte Goldmann nævner, at eks. vedligeholdelse af veje

nemt ryger bag i køen af kommunernes opgaver.Kommunerne har ikke penge til at løse det.

Gendrivelse De fleste kommuner har lavet en plan, og de fleste har ambitioner om at gøre noget ved støjen.

Påstand Beboerne er ofte ikke klar over risikoenBelæg Tre ud af fire mener ikke det skader i roligbolig-rundspørgen.

HjemmelRygdækning De beboere jeg selv har talt med er af den opfattelse.

Styrkemarkør Kampagnen er netop opstået for at informere om risikoen. Gendrivelse Usikkerheder i undersøgelsen, som jeg ikke kender præcis.

Påstand Beboerne er generelt ikke generede af trafikstøjBelæg De beboere, jeg har talt med, var ikke generede. Og ifølge

rolig boligs rundspørge er kun hver tiende generede. Hjemmel Selvom man udsættes for meget støj, kan man godt være

ugeneret.Rygdækning De beboere, jeg har talt med, på forskellige adresser bliver

ikke generede af trafikken. De tilpasser sig den. Styrkemarkør Beboerne vænner sig til støjen.

Gendrivelse Undersøgelsen er ikke kæmpe stor. Jeg kender den ikke præcis.

11/21

525

KILDELISTECiterede kilder

De kilder der ønskede at få artiklen til citattjek har fået det. Det er der kommet få rettelser uden større betydning ud af, og alle citaterne er blevet godkendt.

Eksperter:

Mette Sørensen (face to face)Tlf: 35257626 Mail: mettes@cancer.dk

Forsker ved Kræftens Bekæmpelse. Står bag undersøgelsen ”Trafikstøj ved hjemmeadresse og risiko for hjertekarsygdom og død.”Mette Sørensen er phd og uddannet læge. Har tidligere forsket i lignende problemstillinger om støj. Hun har kompetence til at udtale sig om sammenhængen mellem støj og trafikstøj og hvor farligt det egentlig er, fordi hun gennem sit arbejde med undersøgelsen har undersøgt anden forskning på området. Hun er primært kompetent til at forholde sig til sin egen forskning, men da resultaterne først offentliggøres d. 26 januar, og jeg har fået den i hænde d. 24, har hun, da jeg interviewede hende, ikke ville udtale sig om de konklusioner, hun kommer frem til i undersøgelsen. Hun har haft citater til tjek.

Henrik HarderTlf: 9940 7168Mail: hhar@create.aau.dk

Henrik Harder er forsker i trafik og miljø på Aalborg Universitet. Han kender til trafikkens udvikling, og hvad man kan gøre for at sænke trafikstøjen. Han vurderer, at støjhandlingsplanerne ikke kommer til at sænke trafikstøjen, så længe de ikke er bindende for kommunerne. Det kan måske diskuteres, om han har kompetence til at lave en politisk vurdering, men han er det bedste bud til en sådan.

Partskilder:

Signe Goldmann, SF (face to face)Tlf: 60101032Mail: signe_goldmann@br.kk.dk

Sidder i Borgerrepræsentationen Københavns Teknik- og Miljøudvalg. Hun har derfor ansvar for den politik, der gælder i København og kender til problemer og løsninger.

12/21

530

535

540

545

550

555

560

565

570

575

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

Hun er kompetent til at udtale sig om, hvad man gør i København, og hvordan man har tænkt sig at løse problemet. Samtidig kan hun stilles til ansvar for, at kommunen ikke har overholdt Miljøstyrelsens anbefalinger, og at støjhandlingsplanen er forsinket med mere end to år. Hun har interesse i at vise, hvordan Københavns Kommune tager risikoen ved trafikstøj alvorligt og at pege på eventuelle andre ansvarshavende, eksempelvis regeringen. Det har hun især ud fra hendes partipolitiske ståsted. Hun har interesse i at fremme SF og rød blok. Har en interesse i at fralægge sig ansvaret. Har fået citater til tjek.

Eyvind Vesselbo Tlf: 3337 4555Mail: eyvind.vesselbo@ft.dk

Medlem af folketinget for Venstre. Sidder i Miljø- og planlægningsudvalget. Miljøordfører for Venstre. Han kender til Folketinget og Venstres politik på området, og kan stilles til ansvar for, at kommunerne ikke er forpligtede til at handle, men stadig har ansvaret. Han kan forklare, hvordan man i folketinget /regeringen ønsker at løse problemet. Han har også en interesse i at fralægge sig ansvaret.

Brian Kristensen Tlf: 7254 4213Mail: brk@mst.dk

Ansat i Miljøstyrelsen. Har blandt andet ansvaret for støjpartnerskaber og for den nye kampagne ”Roligbolig.dk”. Han kan udtale sig om hvad Miljøstyrelsen gør for at reducere trafikstøjen. Han kender det data, der ligger bag de tal og konklusioner Miljøstyrelsen beskriver på deres hjemmeside og i deres evalueringer og rapporter. Han har en interesse i, at fremstille både kampagnen og støjpartnerskaberne som succesfulde initiativer. Han har haft citater til tjek.

Erfaringskilder:

Adelsten Brynjulfsson (face to face)Tlf: ukendtMail: har ikke mail.Adresse: Hans Knudsens Plads 1, 562, 2100 København Ø

Adalsten Brynjulfssson er erfaringskilde. Han bor ud til Lyngbyvej, hvor der er trafikstøj på mere end 75 dB, altså væsentlig højere end de anbefalede 58 dB. Han har boet i sin lejlighed i 12 år. Han risikerer at blive syg, fordi han udsættes for så store mængder trafikstøj. Han kan fortælle om, hvordan han oplever støjen, om han bekymrer sig og hvilke forholdsregler han træffer på grund af den. Han kan ikke udtale sig om, om han er blevet syg af trafikstøjen.

Sussi Nielsen (face to face)

13/21

580

585

590

595

600

605

610

615

620

625

20

Beboer Folehaven og bor i en af de lejligheder, der er en del af støjpartnerskabet. Hun har fået nye vinduer i sin lejlighed og bor lige ud til den mur, der skærmer for trafikstøjen. Hun er meget utilfreds med muren. Synes den er grim. Vinduer er hun fin tilfreds med, men trafikstøjen tænker hun ikke over, og slet ikke sit helbred. Jeg passede hende bare op ude foran hendes lejlighed.

Johan Jepsen (face to face)Tlf: 2344 4057

Beboer i Kollektivhuset. Har boet der i 38 år. Er i dag 60 år gammel. Bliver ikke generet af støjen overhoved. Fortæller, at han sagtens kunne sove ude på altanen uden problemer.

Ikke-citerede kilder

Liv AndersenTlf: 61 79 86 89Mail: liv@protekst.dk

Liv Andersen er redaktør på kampagnen ”Roligbolig.dk”. Hun er uddannet cand. mag. Og er ansat i kommunikationsfirmaet Protekst. Kampagnen er lavet for Miljøministeriet, Socialministeriet og Landsbyggefonden. Igennem sit arbejde med kampagnen har hun laver rundspørger til beboere og kender det materiale der findes fra Miljøstyrelsen om trafikstøj. Hun har derfor kompetence til at udtale sig om de resultater, hun er kommet frem til i det materiale hun selv har indsamlet og selve kampagnen og dens formål. Hun har interesse i at fremstille kampagnen i et positivt lys, og i at please sin kunde Miljøstyrelsen.

Claus BackalarzTlf: 7219 4600Mail: cb@delta.dk.Er ansat i DELTA, som varetager funktionen som Referencelaboratorium på området støj og vibrationer for Miljøstyrelsen. Han har sat mig ind i, hvordan støjmålingerne foregår og hvor stor usikkerhed, der er forbundet med dem. Usikkerheden er på 3-5 dB. Men denne usikkerhed kan ikke føres videre til andre udregninger direkte, forklarede han. Nord2000 er den metode der er brugt til at beregne støjen i hele Storkøbenhavn.

Anne OhmMail: ano@lf.dkTlf: 33394496

14/21

630

635

640

645

650

655

660

665

670

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

Er miljøøkonom og har udarbejdet delrapport 2 for Miljøstyrelsen der vurderer den sundhedsrisiko, der er når man udsættes for trafikstøj. Rapporten indeholder også en vurdering af de sundhedsøkonomiske omkostninger. Hun kan forklare, hvor de tal Miljøstyrelsen bruger kommer fra, og hvor stor usikkerhed de er forbundet med. For eksempel tallet 2-500 dødsfald om året på grund af trafikstøj. Hun kan ikke vurdere hvad den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse betyder for de tal, der allerede er. Har interesse i at fremstille udregningerne så troværdige som muligt.

Lone ReiffTlf: 3366 5511 Mail: lonrei@tmf.kk.dk

Er ansat i København Kommune og har udformet Københavns støjhandlingsplan. Hun er kompetent til at forklare tal og konklusioner, som står i planen, og den usikkerhed der er ved dem. Hun kan ikke stilles til ansvar for de politiske beslutninger der har formet planen. Hun har som ansat og ansvarlig interesse i, at fremstille rapporten så positivt som muligt.

Faris AbdaliTlf: 3366 5851 Mail: faabda@mff.kk.dk

Faris Abdali står for evalueringen af støjpartnerskabet i Folehaven. Han kan desværre ikke afsløre de nøgletal kommunen er kommet frem til fordi, de stadig er usikre. Han fortæller om, hvordan kommunen har oplevet projektet. Har interesse i at vise projektet så positivt som muligt.

Hans DahlTlf: 3366 3503 Mail: hanped@tmf.kk.dk

Maria DanielsenTlf: 3366 3179Mail: marwas@tmf.kk.dk.

Begge ansat i Københavns Kommunes i Trafikudvikling. Trafikplanlæggere. Har forklaret mig om, hvilke veje der asfalteres med støjreducerende asfalt og omfanget og de økonomiske udgifter.

Peter Kare (face to face)Tlf: 2232 1815Mail: 3b@3b.dk

Ansat i Boligforeningen 3B’s lokale afdeling i Folehaven, hvor der i 2007 blev gennemført et støjpartnerskab. Han kender til hele beslutningsprocessen bag projektet og beboernes interesse i det. Anker Jensen,

15/21

675

680

685

690

695

700

705

710

715

720

Tlf: 3376 2110Mail: anj@lbf.dk

Funktionsleder i Landsbyggefonden og er deres ansvarlige for kampagnen roligbolig.dk. Han har forklaret mig om kampagnen. Hvad den indeholder og hvorfor den kommer. Har interesse i, at fremstille kampagnen som en effektiv løsning og for at få reklame.

Jan Hansen, Tlf: 2285 0011Mail ukendt

Formand i boligforeningen Boligkontorets afdeling 1 – Kollektivhuset. Han har formidlet kontakt videre til andre beboere, og har sat mig ind i Kollektivhusets beboere generelt og husets historie. Han bor selv i bygningen, så han har også fortalt sin egen historie.

Alice MalmquistTlf: 3929 7681Mail ukendt. Adresse: Emdrupvej 21 st. Tv., 2100 København Ø

Alice er beboer, der er udsat for meget trafikstøj. Hun er bange for sit helbred, især på grund af forureningen, men hun har ikke nogle muligheder for at flytte, synes hun. Hun har lige fået konstateret lungekraft og ønskede derfor ikke at stille op til artiklen eller personlig interview.

Erik JensenTlf: 3929 1285 / 7220 9126

Boligforeningen AAB afd. 32. Har formidlet kontakt videre til beboer Alice Malmquist, som bor ud til Lyngbyvej. Han har også forklaret om, hvordan de i hans afdeling renoverer og sætter særlige vinduer i, når der er meget larm. Han var ikke klar over de konsekvenser støjen kan have på helbredet.

Michael ThorbergTlf: 4035 6672Mail: mith@bl.dk

Kommunikationschef i Boligselskabernes landsforening. Fortæller mig, at der ikke findes en særlig politik eller lignende for boligforeningerne samlet, men at det er op til de enkelte at gøre noget ved støjen. Han fortæller, at den nye kampagne Roligbolig netop skal sætte et fokus på trafikstøj, og hvad man boligforeningerne hver især kan gære ved det. Sender mig videre til Anker Jensen fra Landsbyggefonden.

Christian HøgsbyTlf: 40344551mail cho@aab.dk

16/21

725

730

735

740

745

750

755

760

765

770

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

Han er presseansvarlig og direktør i boligforeningen AAB. Fortæller at det er de enkelte underafdelinger der selv står for at gøre noget ved trafikstøjen. Sender mig videre til Erik Jensen.

Michael NielsenTlf: 3363 1280Mail: kab@kab-bolig.dk

Presseansvarlig i Boligforeningen KAB. Har midlet kontakt videre til Folehaven, som er det støjpartnerskab, som er lavet i Københavns Kommune. Fortæller også, at der i KAB ikke er en særlig politik på trafikstøjsområdet.

Kilder det ikke er lykkedes at få kontakt til: Birgitta Berglund og Mats Nielsson, står bag WHO’s vurdering af risiko ved trafikstøj. Bo Asmus Kjeldgaard, Teknik og miljøborgmester, København.

Skriftlige kilder

Vedlagt er: Pressemeddelelse fra Mette Sørensen, Kræftens Bekæmpelse om den

nye undersøgelse af sammenhæng mellem trafikstøj og slagtilfælde. Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen om kampagnen roligbolig.dk

Rapporter

Road traffic noise and stroke: a prospective cohort studyUdgivet 26 januar 2011Hovedforfatter er Mette Sørensen Kræftens Bekæmpelse i European Heart Journal

Evaluering af vejstøjstrategien, hovedrapportArbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010Redaktør Allan Jensen, fra Rambøll

Rapporten redegør for Miljøstyrelsen politik om trafikstøj og de sundhedsskadelige konsekvenser. Og støjmålingerne.

Forslag til STØJHANDLINGSPLAN 2013For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen 2010Redaktør Lone Reiff Udgivet i 2010 af Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø

Rapporten redegør for Københavns Kommunes boliger belastet af støj, hvordan problemet kan løses og hvad der allerede er gjort på området.

17/21

25

775

780

785

790

795

800

805

810

815

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2Støj, gener og sundhed Af Anne Ohm, for Miljøstyrelsen, 2002

Den baggrundsrapport, der vurderer konsekvenserne I Danmark. Altså antal dødsfald, økonomiske omkostninger og I det hele taget de nøgletal, som Miljøstyrelsen refererer til.

Guidelines for Community NoiseEdited by Birgitta Berglund for WHO, 1999.

Rapporten redegør for de konsekvenser trafikstøj har for vores helbred overordnet.

Transportation Noise and Cardiovascular RiskReview and Synthesis of Epidemiological StudiesDose-effect Curve and Risk EstimationAf Dr. Wolfgang Babisch

Baggrundsrapport for WHO’s anbefalinger der dokumenterer risiko ved trafikstøj i forhold til hjertekarsygdomme.

Websider

Kommuner mangler at aflevere planer:http://vbn.aau.dk/da/clippings/flere-kommuner-har-ikke-afleveret-stoejplaner%28f14a96d0-22a6-4b27-8de4-9e84341bcf35%29.html

Måling af trafikstøj:http://referencelaboratoriet.dk/vejledninger-fra-miljostyrelsen/ekstern-stoej-fra-trafik/stoej-fra-vejtrafik/

Københavns kommune og støj:http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/Miljoeregnskab/Temaer/Stoej/Boliger.aspx

Miljøministeriet:http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/stoejgraenser/

Støjhandlingsplanerne:http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/kortlaegning_af_stoej/stoejhandlingsplaner/

Nyt projekt – Roligbolig:http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/Nyheder+st%C3%B8j/nyhed_landsbyggefondprojekt.htm?wbc_purpose=Basic%23top

Sundhedsrisiko:http://videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/trafikstoj_giver_hjerteproblemer

Omfang i Københavns Kommune:

18/21

820

825

830

835

840

845

850

855

860

865

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/Miljoeregnskab/Temaer/Stoej/Boliger.aspx

Støjreducerende asfalt:http://www.vejsektoren.dk/wimpnews.asp?page=document&objno=132925

Lovforslag fra 2003, der ikke bliver vedtaget:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=96773

EU’s støjpolitik:http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/regler_vejledninger/eu_stoejpolitik/

beskrivelse af kampagnen Rolig Bolig: http://www.lbf.dk/lbf/Dokumenter/LBF%20Orienterer/2010/512%20Kampagne%20om%20trafikstoj%20og%20almene%20boliger.aspx

Boligselskabernes landsforening:http://www.bl.dk/

Københavns Kommunes beskrivelse af støjhandlingsplan for Folehavenhttp://www.kk.dk/Borger/Miljoe/LuftOgStoej/Stoej/LokaltinitiativFolehaven.aspx

Støj-Danmarkskortet: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/kortlaegning_af_stoej/stoej_dk_kort/http://noise.mst.dk/

Støjbekendtgørelsen:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12936

19/21

870

875

880

885

890

895

Ny kampagne sætter fokus på vejstøj i almene boliger

ORIENTERING: Mere end hver fjerde bolig i Danmark ligger i et område med skadelig vejstøj, og mange af dem er i den almene sektor. Hvert år dør 200-500 danskere for tidligt, fordi de lever i støjen. I en ny kampagne vil Landsbyggefonden, Socialministeriet og Miljøministeriet sætte fokus på de støjdæmpende tiltag, som almene boligselskaber med fordel kan tænke ind, når de renoverer.

En bolig i støjzonen giver et liv i farezonen. Støj er for mange beboere en daglig gene, men kan også have konsekvenser for helbredet. Forskning viser, at der hvert år er 200-500 danskere, som dør for tidligt på grund af vejstøj i boligen. Forhøjet blodtryk, hjerteproblemer og koncentrationsbesvær er blandt de konsekvenser, der kan følge med et liv tæt på veje og støj. Mere end hver fjerde bolig ligger i et område med for meget støj – en stor del af dem er almene. Det får nu Landsbyggefonden, Socialministeriet og Miljøministeriet til at sætte fokus på vejstøjen i en ny informationskampagne, der skal hjælpe med at skabe roligere boliger i den almene sektor.

Især nattestøj er farlig– Problemer med vejstøj er alvorlige for beboerne, og især den støj, der forstyrrer søvnen om natten, er farlig. Derfor gør vi nu opmærksom på konsekvenserne af støj og, ikke mindst, de forskellige løsninger, der kan dæmpe den, siger Brian Kristensen fra Miljøstyrelsen, der er projektleder for den nye kampagne. – Vores mål er, at flere boligselskaber fremover vil tænke støjdæmpning ind, når de alligevel skal i gang med at renovere. Det behøver ikke at gøre renoveringen meget dyrere, fortsætter han.

Løsninger giver ofte dobbelt gevinstStøjisolerende vinduer, glasinddækkede altaner, facadeisolering og støjskærme ud mod vejen er blot nogle af de tiltag, der kan hjælpe beboerne til at få en mere rolig bolig med mindre skadelig vejstøj. – Vi vil med kampagnen gerne sætte fokus på, at mindre støj bidrager til sundere og mere attraktive almene boliger. Flere af løsningerne reducerer ikke kun vejstøjen. De har også en sidegevinst i form af et lavere energiforbrug eller mere anvendelige og attraktive udearealer og er derfor oplagte at tage med i en renovering, siger Anker Jensen, Arkitekt MAA og funktionsleder i Landsbyggefonden. Kampagnen mod vejstøj går i luften i begyndelsen af 2011 og vil blandt andet præsentere eksempler på de forskellige løsningsmuligheder samt fortælle om almene boligselskabers erfaringer med at reducere vejstøjen.

FAKTA OM VEJSTØJ 785.000 boliger – eller mere end hver fjerde i Danmark – er belastet med vejstøj, som ligger

over den fastsatte grænseværdi på 58 decibel. En stor del af dem er i den almene sektor. Når støjen i boligen ligger over grænseværdien, giver det risiko for stress, forhøjet blodtryk,

hjertesygdomme, søvnbesvær og dårligere indlæringsevne hos børn. Blandt løsningerne mod vejstøj er bl.a. støjisolerende vinduer i lejligheden, facadeisolering,

glasinddækning af altaner, støjdæmpende asfalt og støjskærme eller -volde ud mod vejen.

FAKTA OM KAMPAGNEN Landsbyggefonden, Socialministeriet og Miljøministeriet står bag den nye

informationskampagne, der går i luften i begyndelsen af 2011 – bl.a. med kampagnewebsitet www.roligbolig.dk.

Formålet med kampagnen er at informere beboere og ledelse i boligselskaber om, at vejstøj har store konsekvenser, og at der er flere gode metoder til at dæmpe støjen.

YDERLIGERE INFORMATION: Brian Kristensen, projektleder i Miljøstyrelsen, T: 7254 4213,

@: brk@mst.dk

20/21

900

905

910

915

920

925

930

935

940

945

950

30

Solveig Kolstad 26. Januar 2011

Støj fra vejtrafik øger risikoen for slagtilfældeEn netop offentliggjort dansk undersøgelse viser som den første af sin slags, at mennesker der bor på adresser med meget støj fra vejtrafikken har en øget risiko for at få slagtilfælde.

En ny undersøgelse viser, at støj fra vejtrafik øger risikoen for at få slagtilfælde. Slagtilfælde, dvs. blødning eller blodprop i hjernen, rammer årligt omkring 12.000 danskere og er derved en af de største danske folkesygdomme. Tidligere studier har vist at støj fra vejtrafikken øger risikoen for blodprop i hjertet, formentlig fordi støj kan medføre stress og søvnforstyrrelser.

Seniorforsker Mette Sørensen og kollegaer anvendte data fra den danske Kost Kræft og Helbred undersøgelse, hvor mere end 57.000 personer i alderen 50-64 år fra København og Århus deltog mellem 1993 og 1997. Forskerholdet har sporet deltagernes adresser fra 1993 til 2006 og har derefter beregnet støj fra vejtrafikken på adresserne. I perioden fra 1993 til 2006 blev 1881 af de deltagende personer indlagt med et slagtilfælde. Undersøgelsen har taget hensyn til forskelle i rygevaner, uddannelse, luftforurening og andre faktorer, som kunne være fejlkilder i forhold til støjens effekt.

- Vi finder, at støj fra vejtrafikken ved boligen øger risikoen for at få et slagtilfælde, især blandt personer over 65 år’, siger ledende forsker på studiet Mette Sørensen, som fortsætter sammenhængen ser ud til at være afhængig af dosis, altså jo mere støj fra vejtrafikken jo højere risiko for slagtilfælde.

Dog tyder resultaterne på, at det kun er fra 60 decibel og opad at risikoen for slagtilfælde øges. Miljøstyrelsen vurderer at støj fra vejtrafikken er over 60 decibel ved knap hver fjerde bolig i Danmark.

Selvom risikoen for slagtilfælde i forbindelse med støj er beskeden for den enkelte person så kan støj være årsag til mange tilfælde når man betragter hele befolkningen.

- Under forudsætning af at den sammenhæng vi finder er korrekt viser vores beregninger, at cirka 600 nye slagtilfælde årligt i Denmark, svarende til at cirka 5 % af alle nye slagtilfælde, skyldes støj fra vejtrafikken, siger Mette Sørensen.

Bred vifte af tiltag til at undgå vejtrafik støjIfølge Brian Kristensen fra Miljøstyrelsen findes der en række muligheder for at begrænse vores udsættelse for støj fra vejtrafikken.

- En mulighed som mange kommuner benytter allerede i forbindelse med vedligeholdelse af vejene er støjreducerende asfalt og mange steder har man sænket fartgrænserne for at dæmpe støjen, siger Brian Kristensen, som fortsætter desuden kan man dæmpe støjen indendørs, ved at forbedre vinduernes lydisolation.

Bag undersøgelsen står Kræftens Bekæmpelse, Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen og Rambøll. Forskningen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal (doi:10.1093/eurheartj/ehq466)

Yderligere informationer: Mette Sørensen, telefon: 35 25 76 26, e-mail: mettes@cancer.dk

21/21

955

960

965

970

975

980

985

990

995

1000

1005

22/21