1. Målsætninger fra forlaget. Leksikonet skal:

• egne sig til en modtagergruppe, der favner grundskoleelever fra 3.-9. klasse

• egne sig til brug i forbindelse med projektopgaver

•appellere til lærere og skolebibliotekarer

• egne sig til undervisning i fagene samfundsfag, geografi, historie, dansk, natur/teknik, biologi, kristendomskundskab og billedkunst

2. Mine målsætninger, som bygger på teorier om og undersøgelser af:

• børn og unges læsefærdigheder og læsevaner

• læseforståelse og hvad der gør en tekst forståelig med særligt fokus på fagtekster

• læsning af skærmtekster

Eleverne skal desuden i så høj grad som muligt være selvhjulpne, når de bruger leksikonet.

3. Brugerundersøgelse, som skulle undersøge

• hvordan, til hvad og i hvor stort omfang lærerne og skolebibliotekarer bruger leksikonet.

• en afsøgning af formidlernes vurdering af leksikonet.

• finde ud af, hvad eleverne i folkeskolen får ud af at arbejde med leksikonet.

BrugerundersøgelserBrugerundersøgelsen er opdelt i en kvantitativt orienteret og en kvalitativt orienteret del.

Den kvantitative del af undersøgelsen: •Spørgeskema•Resultat: flop!

•Læsetest som måler læsbarheden af udvalgte artikler fra leksikonet. Denne test har to 9. klasser og en 8. klasse taget.

Brugerundersøgelser

Den kvalitative del af undersøgelsen

•Interview med en skolebibliotekar og en dansk/historielærer.

•Observation af en 5. og 6. klasse, som skulle lære at bruge leksikonet.

•Observation af en 9. klasse som skulle søge efter oplysninger om en litterær periode.

Den intenderede og faktiske målgruppe

Intenderet modtagergruppe: voksne privatpersoner.

Faktisk aftagergruppe: formidlere i folkeskoleregi, og dermed grundskoleelever.

Problem: der kan antages et misforhold mellem leksikonets udformning og den faktiske modtagers forudsætninger og behov.

I grundskolesammenhæng vil formålet med fagtekster oftest være at opbygge skemaer og et begrebsapparat, ikke kun at søge definitioner og korte forklaringer som supplement til allerede tilegnet viden.

Analysens fokuspunkter

Makroniveau

Sammenhængen i leksikonet på tværs af artikler. Søgefunktioner, brugerfladen.

Sammenhængen mellem leksikonets modaliteter.

Sidernes layout

Mikroniveau

Skriftsproglig sammenhæng og tilgængelighed indenfor den enkelte artikels rammer

Undersøgelse af søgefunktioner og brugerflade

Elev søger efter ”Metallica”

Emnesøgning

Logbog

Viden om et emne: Romantikken

En elev vil finde ud af, hvem der var ”de største forfattere på den tid”.

Han laver en fritekstsøgning på ”romantikken” og klikker herefter på ”Danmark, Litteratur”.

Han har dermed fundet følgende om romantikken:

Viden om et emne: Romantikken

Dette udgør elevens eneste søgning, og i feltet ”Det fandt jeg ud af” skriver han:

”De største forfattere på den tid må være St. St. Blicher, Adam Oehlenschläger og selvfølgelig Grundtvig, som dog skilte sig lidt ud.”

En anden elevs forhåndsviden om romantikken er følgende: ”noget med følelser, 1802-1870”.

Han vil finde ”hvilken forfatter” og starter sin søgning på opslaget om romantikken og finder her navnene Blicher, H.C. Andersen, Grundtvig og Steffens.

Viden om et emne

Viden om et emne

Herefter søger han efter romantikken (dvs. bliver på samme side) og skriver tre passager af - nogenlunde ordret (afvigelserne er markeret med kursiv): ”Det ertysk. idealistisk åndsretning, opstået i Tyskland i slutningen af 1800tallet (…) romantikken hentede inspiration i gamle sagn, eventyr og myter og i oldtids-og middelalderhistorie.” Ud over at han på uheldig vis ændrer tidsangivelsen fra 18. årh. til 1800-tallet, sker der ingen forståelsesmæssig forarbejdning af teksten. Herefter foretager eleven en fritekstsøgning på ”romantikken” og klikker på ”digtekunst”. Her skriver han artiklen af fra det sted hvor søgeordet er markeret.

Viden om et emne

Konklusioner

Eleverne forarbejder ikke det, de læser.

Det er tvivlsomt om der finder en læseforståelse sted.

Startsiden er af enorm vigtighed, fordi eleverne ikke umiddelbart vil søge videre.

Opslaget ”Romantikken” giver ikke eleverne et overblik og ny viden. De ser generelt kun det, de ved i forvejen.

•Leksikonet stiller for store krav til elevernes forhåndskendskab til et emne.

•Behov for at der skabes en sammenhæng mellem informationer.

Konklusioner

Didaktisering af emnesøgning

Vidensområderne skal struktureres og organiseres for eleverne. Fx kunne man ret nemt underinddele vidensområdet ”musik” på en måde, så læseren kunne finde informationer på det niveau han havde brug for.

Man kunne forestille sig at man klikkede ind på en forside for fx emnet ”Kunst og kultur” som indeholdt en kort introduktion til, hvad der ligger inden for emnet. Yderligere skulle der så være links til de underemner, der er inden for feltet med korte, letforståelige beskrivelser af, hvad disse byder på.

Layout

Potentialet i multimedietekster

At der er tale om et digitalt læremiddel gør, at teksten har mulighed for at udnytte potentialet i en multimedietekst. Dvs. at man kan beskrive og illustrere stoffet gennem forskellige udtryksmåder eller modaliteter, som kan sammensættes til en multimodal tekst.

Forskellige slags modaliteter tilbyder forskellige muligheder for og begrænsninger i forhold til hvad det er muligt at repræsentere og kommunikere. Hver modalitet har sine egne forcer og begrænsninger, hvilket kaldes modal affordans. Fx er et billede godt til at illustrere rumlige forhold, mens skrift er godt til at beskrive tidsrelationer og årsagsforhold.

Samspil mellem billede og tekst

Artiklernes læsbarhed - metode

Jeg benyttede tre metoder til at undersøge leksikonartiklernes læsbarhed.

En læsetest som tester elevers læseforståelse og forforståelse i forhold til tre artikler fra leksikonet.

En tekstlingvistisk undersøgelse af sproglige forhold i artiklerne, der ifølge undersøgelser og erfaringer har indflydelse på teksters læsbarhed.

En undersøgelse af elevernes vurdering af leksikonet, som skal afdække deres oplevelse af teksternes læsbarhed.

Leksikonartiklers makrostruktur

Et hovedtræk der kendetegner en tekst er, at den er sammenhængende. Der kan være tale om sammenhæng, også kaldet kohærens, på flere niveauer. Tekstlingvistikken koncentrerer sig om to hovedniveauer når det gælder tekstbeskrivelse, nemlig tekstens makrostruktur og dens mikrostruktur.

Tekstens makrostruktur er tekstens overordnede plan. Hermed menes den sammenhæng - kohærens - som ses mellem større tekstafsnit eller hele teksten.

En leksikonartikel behøver ikke nødvendigvis at sammenkæde alle afsnit, da forholdsvis isolerede informationer sagtens kan præsenteres i nogenlunde tilfældig rækkefølge centreret omkring det fænomen, som artiklen omhandler.

Leksikonartiklers makrostruktur

Leksikonartiklers makrostruktur

Information: Udseende

Information: Levested

Information: Udbredelse

Information: Føde

Teksternes mikrostruktur

Dette betyder imidlertid at tekstens mikrostruktur, dvs. tekstens detaljeplan, bliver så meget mere vigtig for leksikonartiklernes læsbarhed. Med mikrostruktur menes den sammenhæng, kohæsion, som ses mellem sætninger og mellem ord i sætninger. Disse sammenkæder betydninger i teksten og letter læsningen, hvis de er tydelige.

Kohæsionsanalysens dimensioner

Analyse af tema-rema forbindelserne i teksterne.

Tekstkoblinger. Er tekstkoblingerne eksplicitte eller implicitte?

Brugen af stedord, synonymer og emnerelaterede udtryk.

Lix-måling.

Syntaks.

Ordvalget. Bruges et ordforråd som eleverne kan forventes at kende til, forklares ukendte ord osv.?

Er sproget generelt talesprogsnært eller formelt? Bruges fx mange passivkonstruktioner?

Hvilken encyklopædisk kompetence forudsættes for forståelse af teksterne?

Formår teksterne at aktivere læsernes forkundskaber eller de relevante skemaer der skal til for at forstå teksten? Dette kan fx gøres gennem relevante overskrifter eller billeder.

Cloze-procedure test

Resultater

Tre elever har overhovedet ikke udfyldt nogle af hullerne. En enkelt elev udfyldte et enkelt (forkert).

En elev havde 7 rigtige. Af de rigtige demonstrerer den korrekte udfyldning af ”folkesuverænitetsprincippet, der lægger magten i folkets og ikke i fyrstens hånd” og ”I løbet af 19. årh. faldt enevælden” både en god forståelse og et flot ordforråd. At hullet i sætningen ”at mennesker var født frie, lige og uafhængige” er udfyldt korrekt viser en god forforståelse hos eleven. Mange af fejlene er desuden helt i tråd med meningen: fx ”Det græske styre var et direkte demokrati” (skulle have været ”demokrati”), ”anerkendte” tænkere i stedet for ”store” tænkere, ”gjorde oprør” frem for ”rejste oprør” osv.

Resultater

En anden elev havde tre rigtige udfyldninger. Men disse demonstrerer ikke nødvendigvis indholdsforståelse, da der er tale om ret betydningstomme ord: en bestemt artikel (”den”), et relativ pronomen (”der”) og en del af en frase (”halvdelen af folket”).

Eleverne skal have 11 rigtige svar for at nå op på 40 % rigtighed, som er det minimum der gør, at eleven ikke frustreres over tekstens sværhedsgrad. En elev får 8 rigtige og sniger sig lige op på 30 %. Resten ligger mellem 0-7 rigtige. Dermed må teksten vurderes til at ligge over denne 9. klasses niveau.

Forklar med dine egne ord, hvad osmose er, når du har læst artiklen.

Elevernes vurdering af artiklens læsbarhed

Eleverne giver generelt udtryk for frustration i forhold til artiklens sværhedsgrad.

Langt de fleste elever forstod ikke artiklen.

De fleste fanger højst eksemplet med salt og vand og/eller den sidste sætning om hvilken betydning osmose har. Processen forstår de ikke.

Eleverne peger oftest på at der er for mange svære ord i artiklen.

Artikel om atombombe

Test af elevernes evne til at danne inferenser

Test af inferenser/forkundskaber

Spørgsmål: Hvad betyder ”atmosfærer” i teksten om atombomber?

Denne opgave kræver at eleverne forbinder tryk og atmosfærer i artiklens sætning ”tryk på flere mio. atmosfærer”.

Kun 16 ud af 43 kan redegøre for hvad ”atmosfærer” betyder i artiklen.

Typiske svar

Det er det høje tryk der dannes under eksplosionen (sikkert inferens)

Trykmåler enhed (sikkert forkundskab)

En atmosfærer, det er noget der er ude i rummet tror jeg?

Er en form for temperatur?

Anbefalinger-læsbarhed

Da målgruppen, 3.-9. klasse, er meget bred og eleverne på tværs af disse klassetrin må antages at have meget forskellige forudsætninger mht. læsefærdighed og generel viden om verden, må det betragtes som en umulighed at ramme den samlede målgruppes niveau med kun én version af de enkelte tekster.

En oplagt løsning er at strimle indholdet, således at der skrives flere versioner af den samme tekst med forskellig sværhedsgrad (tilpasset i forhold til ovennævnte dimensioner). Det skal således være op til eleverne at vælge, hvilket niveau de vil læse teksten på.

Medvindsfaktorer: ordforklaringer og oplæsning af ord med uforudsigelig udtale

… når de er relevante

Refleksioner

Sparsom respons fra forlaget

Jeg anbefaler ud fra teori og har som mål at leksikonet bliver ideelt for målgruppen

Forlaget har garanteret andre dagsordener

Mine undersøgelser bliver nok farvet af mine analyser – jeg vil måske påvise at mine analyser er rigtige

Svært at få praksisfeltet i tale