1. Semesterprojekt - Gruppe 8 - Bilagsrapport13. December 2012 Simone Andersen, Dennis Berry Christensen, Noe Bruun, 3 af 53 Christian Dinnsen og Dorte Vesterlund Syddansk!Universitet!

Børn i bevægelse Bilagsrapport

Gruppe 8 Noe Bruun, Dennis Berry Christensen, Christian Dinnsen, Simone Lund Andersen & Dorte Vesterlund

13. December 2012 Simone Andersen, Dennis Berry Christensen, Noe Bruun, 2 af 53 Christian Dinnsen og Dorte Vesterlund Christian Dinnsen og Dorte Vesterlund

1. Semesterprojekt Syddansk Universitet

Indholdsfortegnelse Bilag 1 – Projektbeskrivelse .................................................................................................................. 3

Bilag 2 – Interview med 6. klasse ......................................................................................................... 8 Sammenfatning .................................................................................................................................................................... 8 Referat .................................................................................................................................................................................... 10

Bilag 3 – Tidsplan forprojekt .............................................................................................................. 12

Bilag 4 – Tidsplan idéfasen .................................................................................................................. 13

Bilag 5 – Tidsplan konceptfasen ........................................................................................................ 14

Bilag 6 – SWOT-‐analyse ........................................................................................................................ 15 Projektgruppen .................................................................................................................................................................. 15 Markedet ............................................................................................................................................................................... 16

Bilag 7 – Sikkerhedsstandarder ......................................................................................................... 17 DS/EN Skema ...................................................................................................................................................................... 17

Bilag 8 – Indledende markedsundersøgelse ................................................................................. 20 Markedsprisniveau ........................................................................................................................................................... 20 Target kost price ................................................................................................................................................................ 20

Bilag 9 – Dyberegående markedsvurdering .................................................................................. 22 Segmentering af markedet ............................................................................................................................................ 22 Konkurrenterne .................................................................................................................................................................. 23 Fremtidig udvikling & tendenser ................................................................................................................................ 26

Bilag 10 – Differentiering på markedet / forskellige markeder ............................................ 29

Bilag 11 – Kompan Group .................................................................................................................... 31

Bilag 12 – Skriftligt interview med Kompan ................................................................................. 33

Bilag 13 -‐ Interview med tidligere legepladsforhandler ........................................................... 34

Bilag 14 – Kostpriskontrol ................................................................................................................... 36

Bilag 15 – Groft udviklingsbudget ..................................................................................................... 37

Bilag 16 – Form og materiale .............................................................................................................. 38

Bilag 17 -‐ Tekniske udfordringer ...................................................................................................... 45

Bilag 18 – Udregning af reference spænding for stålrør til stige ............................................ 47

Bilag 19 – Arbejdstegning af ydre gelænder .................................................................................. 51

Bilag 20 – Miljø ........................................................................................................................................ 52 Delkonklusion ...................................................................................................................................................................... 53



Bilag 1 – Projektbeskrivelse Det omtales hyppigt i medierne, at der er en faretruende tendens til stillesiddende interesser blandt børn, f.eks. TV og computerspil. Når børn rører sig for lidt får de ikke styrket kroppens muskulatur, motorikken, balanceevnen og det fysiske velvære i det hele taget, ofte med bl.a. overvægt til følge. Vigtigheden af, at undgå den risiko for følgesygdomme/handicaps, som overvægt og manglende motion medfører, kan kun undervurderes. Udover at være til stor gene for det enkelte individ, kræver det også store økonomiske ressourcer fra samfundet. Jeres opgave i dette semesterprojekt er derfor: Udvikl et produkt, der motiverer børn til bevægelse I opfordres til at bruge jeres fantasi og kreativitet til at finde realistiske løsninger, der skaber værdi for en udvalgt målgruppe. Det kan være en målgruppe defineret efter alder, geografi, handlemønstre eller andet. Problemstillinger Der er allerede en masse løsninger til at få børn til at røre sig mere. Det er jeres opgave at udfordre de eksisterende løsninger, ved at udvikle et produkt, der på en væsentlig og værdifuld måde skiller sig ud fra disse. Se på hvad de eksisterende løsninger tilbyder, og især hvad de IKKE tilbyder. Det handler således om kreativt at finde nye markeder/områder, hvor I kan se behov, der endnu ikke er dækket godt nok! Forprojekt Projektgrupperne skal vælge et projekt indenfor temaet, dog med respekt for, at læringsmålene nås. Der skal udarbejdes et præcist og fyldestgørende projektoplæg (1-‐3 A4 sider), som skal være vejlederne i hænde senest torsdag d. 27. september kl. 16.00. Vejlederne skal have godkendt projektet indenfor én uge. Forprojektet skal, udover valg og begrundelse af emne, indeholde noget omkring jeres forventede arbejdsproces og jeres gruppesammensætning. Brug jeres vejledere i forprojekt-‐forløbet, så I finder et emne, som opfylder læringsmålene! Arbejdsproces Vigtige redskaber undervejs vil være brugerundersøgelser/-‐observationer, analyse af eksisterende løsninger/marked og kreativ afsøgning af nye muligheder for udvikling. Det er en opgave, der kræver stor nysgerrighed og lyst til skiftevis at dykke ned i detaljen for derefter at tage ”helikopterbrillerne” på. Desuden er AFGRÆNSNINGEN af jeres projekt



ekstremt vigtig. Dette fordrer en grundig bearbejdning af problemstillingen, igennem analyse og idégenerering, som sidenhen bearbejdes til et konkret løsningsforslag. Her opfordres I især til at bevæge jer ud af projektlokalet og være opsøgende mht. steder , brugere og inspirationskilder. Produktet som helhed skal afklares overordnet og udvalgte komponenter/funktioner skal gennemarbejdes mere detaljeret. Projektet skal gennemføres med anvendelse af den udleverede fase-‐model, som vi bruger her på stedet. I dette semester skal I dog primært bevæge jer i idé-‐ og konceptfase. Facts og afsøgning af problemstilling Det er vigtigt, at I laver et godt fundament for jeres opgave. Dette betyder, at I kender de væsentlige love og standarder indenfor det område I vil arbejde med. I kan søge standarder på www.ds.dk, men spørg også på biblioteket, hvor de plejer at være MEGET hjælpsomme. I kan google eventuelle konkurrenter (engelske ord giver flere hits) og på www.dst.dk, kan I hente statistiske oplysninger. Men kom ud af huset og få oplysninger direkte fra de som har erfaringer med området. Hvor I skal henvende jer afhænger naturligvis af jeres målgruppe. Læringsmål for projektet Faglige kompetencer: -‐ kunne redegøre for form og æstetik og være i stand til at redegøre for overvejelser i relation til integreret produktudvikling -‐ kunne udarbejde og gennemføre et struktureret faseopdelt udviklingsforløb med hovedvægt på idé og konceptudvikling -‐ kunne anvende systematiske metoder til idégenerering og udvælgelse af bedste løsninger -‐ udarbejde og anvende modeller og skitser som en integreret del af produktudviklingen -‐ kunne vurdere og udvælge relevante materialer og procesteknologier som et led i produktudviklingen -‐ kunne vurdere statiske kraft-‐ og styrkeforhold for valgte løsninger -‐ kunne foretage en økonomiberegning for det valgte design -‐ kunne skitserer løsninger ved brug af 3D-‐CAD, frihåndstegning og rendering -‐ Kunne anvende IKT/It baserede værktøjer til udarbejdelse af rapporter og tilsvarende -‐ opnå kendskab til metoder til planlægning og ledelse af projekter Personlige og læringsmæssige kompetencer -‐ kunne læse og forstå tekster på engelsk -‐ kunne finde og anvende informationer fra lærebøger, håndbøger, opslagsværker og lignende -‐ kunne opstille målbare læringsmål for arbejdet med det faglige stof



-‐ kunne lede og planlægge projektet under overholdelse af givne tidsfrister og opstillede læringsmål -‐ kunne samarbejde med gruppens øvrige medlemmer om løsning af den givne opgave -‐ kunne udfærdige en teknisk afrapportering i form af Rapport, poster, tegninger og modelrække samt mundtligt fremlægge projektet -‐ kunne redegøre for helheder i produktudviklingen -‐ med støtte fra vejlederen kunne vurdere kvaliteten og værdien af eget arbejde Gruppeinddeling Den semesteransvarlige (KAKL) sammensætter grupperne på 1. semester. Som udgangspunkt består grupperne af 6 personer, begge køn er repræsenteret, og de studerendes baggrund skal så vidt muligt være forskellig. Jeres projektgrupper bliver offentliggjort onsdag d. 12. september kl. 12.15. Vejledning Til hver gruppe knyttes hhv. en proces-‐ og en faglig vejleder. Procesvejlederen følger primært gruppens samarbejde, mens den faglige vejleder mere koncentrerer sig om det faglige. Idet vejlederne typisk behersker hvert sit fagområde, vil det være helt naturligt at stille faglige spørgsmål til begge vejledere, der ligeledes begge deltager i faseoverdragelser samt eksamen. En vejlederplan er blevet udarbejdet med henblik på, at I ved hvornår og af hvem I kan få vejledning. Husk: Intet problem er for lille. Dog skal man sørge for at have en klar dagsorden, så man ved hvad det er man søger vejledning til. Vejlederne er: Marianne Harbo Frederiksen (MHa, [email protected]) Karen Kjær Larsen (KAKL, [email protected]) Morten Nikolajsen (MN, [email protected] Søren Wiatr Borg (SWB, [email protected]) Vejlederteams vil ligeledes blive oplyst efter gruppedannelse. Faseoverdragelser Faseoverdragelse sker to gange i semestret, og skal ses som en tilbagemelding på, om vejlederne synes jeres arbejde indtil videre, er godt nok til at gå videre med. Første faseoverdragelse sker mandag og tirsdag d. 5. og 6. november. I afleverer delprojekt torsdag d. 1. november kl. 11.00, som vejlederne vil give feed back på til faseoverdragelsen, hvor I laver en mundtlig præsentation. Ved faseoverdragelsen deltager desuden en velforberedt opponentgruppe, som ud fra jeres fremlæggelse giver relevant konstruktiv kritik. Delprojektet består af en planche som viser essensen af det arbejde I har lavet og en bilagsrapport med dokumentation af dette.



Når I har afleveret jeres færdige projekt torsdag d. 13. december kl. 12.00, vil der desuden være en afsluttende faseoverdragelse i uge 51. Efter denne kan I ikke rette i jeres rapport, men den konstruktive feed back I får, kan I bruge til at forberede jer til eksamen, og i tiden fremover, når I skal lave andre projekter. Deltagelse i faseoverdragelser er obligatorisk, også for opponentgrupperne. Krav til endelig rapport Som dokumentation udarbejder gruppen følgende:

1. En rapport, der deles op i relevante afsnit, og som afdækker produkt, proces og metoder.

a. Rapport til ledelsen omhandler det produkt i har lavet, målgruppen, salgstal, økonomi og eventuelt andre MEGET relevante informationer. Rapporten må max. være 10 sider. De ti sider inkluderer tekst, billeder, grafer mm.

b. Bilagsrapport er en meget vigtig del, idet denne indeholder AL dokumentation af det stykke arbejde I har lavet. Det kan være regneark, billeder, beregninger, datablade, video (på CD-‐rom) eller andet.

c. Metoderapporten indeholder dokumentation over de metoder I har brugt i jeres arbejde (ex. brainstorm), og evaluering af disse. Metoderapporten skal sikre, at I overvejer hvad I har fået ud af de forskellige metoder, og ved hvornår det er en fordel og ulempe at bruge de forskellige metoder.

d. PL-‐rapporten skal indeholde jeres personlige læringsmål og evaluering af om I har nået målene og hvorfor/hvorfor ikke. Desuden skal I beskrive jeres samarbejde. Gruppen skal ligeledes komme en estimering af en karakter for projektet alene.

e. Procesdagbog er jeres logbog fra jeres projektarbejde, hvor I har skrevet referat af møder.

f. Model/prototype. Det er et krav, at gruppen fremstiller modeller og/eller prototyper som en del af produktudviklingen, gerne ved hjælp af 3D-‐print. Gruppen må købe for 400 kr. materialer udover det som skolen råder over på værkstederne. De 400 kr. kan IKKE dække print, papir m.m. Beløbet refunderes ved, at gruppen afleverer regnskab samt kvitteringer til Anders Jensen ved semesterets slutning. Der skal påføres en person som beløbsmodtager. Angiv navn, eksamensnummer og adresse samt



bankkontonummer. Modeller o. a. afleveres IKKE sammen med rapporten, men medbringes til faseoverdragelse og eksamen.

Krav til aflevering Rapporten afleveres senest torsdag d. 13. december kl. 12.00 i vejlederkontoret G.18. Samtidigt afleveres et ekstra løst titelblad samt en CD-‐ROM indeholdende rapport + bilag. Desuden afleveres jeres procesdagbog i ét eksemplar. Eksamen Kurset D-‐IPU-‐1 evalueres i januar 2012 (datoer følger senere), herunder rapport og de fagligheder I er blevet undervist i. I evalueringsgrundlaget indgår rapporten og jeres mundtlige forsvar af denne. Desuden vil porteføljeprøver fra de forskellige fagligheder i IPU kunne indgå i evalueringen. IKT skal være bestået, for at den studerende kan gå til eksamen. Vigtige datoer Onsdag d. 12. september: Semestergrupper + vejlederteams Torsdag d. 27. september: Aflevere forprojekt Torsdag d. 4. oktober: Forprojekt skal være godkendt Torsdag d. 1. november: Aflevere delprojekt Mandag d. 5. november + tirsdag 6. november: Faseoverdragelse 1 Torsdag d. 13. december: Aflevere færdigt projekt Onsdag d. 19. december + torsdag d. 20. december: Faseoverdragelse 2 Karen Kjær Larsen/SDU/September 2012



Bilag 2 – Interview med 6. klasse

Sammenfatning Der er tre legepladser på Skt. Klemensskolen. Den legeplads interviewklassen tidligere havde adgang til, er ved at blive revet ned. Eleverne har ét frikvarter dagligt, hvor de skal være ude. Når de er ude, leger de af og til på legeplads med en redegynge men for det meste bruger de ikke skolens tilbageværende legepladser, da de primært benyttes af eleverne i indskolingen. Når eleverne leger på redegyngen, handler det mest om at opholde sig på gyngen og at snakke og hygge. Ellers foregår udefrikvartererne mest sådan, at eleverne opholder sig udenfor uden at foretage sig eller lege noget konkret: De går rundt og snakker eller leger spontant opståede, ofte årstidsbestemte, lege. En gang i mellem spiller de fodbold. Eleverne fortæller at, i indefrikvartererne sidder de oftest på radiatorerne og snakker. Lidt over halvdelen af eleverne går af og til ud, når de ikke skal. 5 elever går ofte ud. Hvis der er sne, går alle elever ud i de fleste frikvarterer. Under spørgsmålene om, hvilke sjove legepladser ud over skolens, eleverne har prøvet og hvad de især godt kan lide, deltog kun et par af eleverne aktivt i samtalen. De fortalte, at de godt kan lide vilde gynger og legepladser med svævebaner, klatrestiger, klatrereb og lianer i træer. Selvom kun få elever deltog i samtalen, tilkendegav flertallet af klassen at de også synes den type legepladser er sjove. Intervieweren introducerede derpå klassen for King of the Hill ved at tegne den op på tavlen, skrive mål på og forklare de grundlæggende principper. Intervieweren sikrede sig, at eleverne forstod konceptet og spurgte derefter til elevernes meninger om klatreanlægget. Eleverne tilkendegav, at de rigtig godt kunne lide klatrefunktionerne og de virkede begejstrede for brandmandsstangen. Til gengæld kunne eleverne ikke lide den interaktive funktion. Intervieweren valgte spontant at undersøge dette nærmere. Eleverne fortalte, at de ikke gider lege med den slags legepladser. Flere af dem havde tidligere prøvet interaktive legepladser men brød sig ikke om det. De mente, at det er til meget yngre børn. Derefter gik intervieweren tilbage til de planlagte spørgsmål og spurgte, om eleverne ville bruge legepladsen, hvis den var på deres skole. Eleverne svarede, at ideen er god nok men at den ville være alt for let for dem. Det gik op for intervieweren, at selvom eleverne havde forstået konceptet, havde de ikke forstået, hvor legepladsens dimensioner. De forestillede sig et langt mindre bjerg. Intervieweren synliggjorde størrelsen for eleverne ved rent konkret at vise, hvor meget legepladsen ville fylde i deres klasselokale. Herefter vendte



intervieweren igen tilbage til det tidligere spørgsmål, om eleverne ville bruge legepladsen og fik en helt anden respons: Flertallet af eleverne tilkendegiver, at de helt sikkert ville have lyst til at bruge legepladsen. Flere af dem tilføjer, at jo højere og vildere den er, jo bedre ville det være. Intervieweren spurgte, hvordan legepladsen kunne gøres endnu bedre og eleverne foreslog, at der skulle være tunneller mellem bjergene og at det ville være en rigtig god legeplads, hvis der ud over klatrebjerget også var nogle vilde gynger eller redegynger, svævebaner og trampoliner. De resterende spørgsmål gik på elevernes aktiviteter uden for skolen. De viste, at 80 procent af eleverne går til sport i fritiden. 65 procent af eleverne cykler eller går til og fra skole hver dag og 90 procent af eleverne cykler eller går til og fra skole et par gange om ugen. Disse tal svarer meget godt overens med landsgennemsnittet.1

1 http://www.fyens.dk/article/2210689:Indland-‐Fyn-‐-‐Skoleelever-‐bevaeger-‐sig-‐alt-‐for-‐lidt

13. December 2012 Simone Andersen, Dennis Berry Christensen, Noe Bruun, 10 af 53 Christian Dinnsen og Dorte Vesterlund


Referat Interviewklasse: 6.b på Skt. Klemensskolen. Klassen har 23 elever som alle var til stede ved interviewet. Lærer: Bent Skov. Interviewet foregik: Onsdag den 21. november klokken 8-‐8.30 Om legepladsen på skolen Hvor mange legepladser er der på skolen?

• 3

Har I jeres egen legeplads / adgang til en legeplads? • Nej, den er ved at blive revet ned. • Bruger nogle gange en redegynge som hører til SFO’en

Hvor ofte bruger i skolens andre legepladser?

• Bruger nogle gange den ved SFO’en. Ret sjældent. For mange små børn. • Hvad leger I på legepladsen? • Sidder på redegyngen og snakker eller ligger og bliver drejet rundt

Om at være ude i frikvartererne Har I frikvarter, hvor I skal ud?

• Ja – 10-frivkarteret

Hvor mange af jer går udenfor i frikvarterer, hvor I ikke skal ud? (Håndsoprækning) Sommer

-‐ En gang i mellem – 15 -‐ Ofte - 5

Vinter, når der er sne -‐ 23 Dem, der ikke går ud: Hvorfor går I ikke ud/hvad laver I indenfor?

• Sidder på radiatoren og snakker • Sidder i parallelklassen på radiatoren og snakker • Tegner

Om legepladser generelt Har I prøvet nogen rigtig sjove legepladser?

• Randers regnskov • Madsby

Hvordan var de? / Hvad var sjovt ved dem?



• Svævebaner, reb/lianer, trappestiger i træer, reb, klatretov

Kort præsentation af vores ide og tilbagemeldinger Hvad synes I om vores ide?

• Kan godt lide den men tror den er til lidt mindre børn, at den er lidt for nem og lidt for kedelig

Forklarer med andre ord og ved at vise på gulvet og loftet, hvor stor den bliver. • Eleverne kan bedre lide ideen. Den skal være så stor og så vild som muligt.

Hvordan kunne den gøres bedre? • Endnu større • Redegynge indeni • Tunnel under jorden mellem bjergene • Skjulte tunneller • Trampolin

Hvordan skulle man kunne bruge knapperne? / Hvad skulle man kunne spille/lege med dem?

• Ingen ideer • Eleverne synes, at knapfunktionen lyder kedelige. At de er til så børn. Kan ikke lide de

nye legepladser inde i byen eller interaktive hoppefunktioner. Barnligt. Ikke som computerspil.

Fritidsaktiviteter Hvor mange af jer går til sport efter skole? (Håndsoprækning)

• 18

Transport Hvor mange af jer cykler eller går til/fra skole hver dag? (Håndsoprækning)

• 15

Hvor mange af jer cykler eller går til/fra skole et par gange om ugen? (Håndsoprækning) • 20



Bilag 3 – Tidsplan forprojekt



Bilag 4 – Tidsplan idéfasen



Bilag 5 – Tidsplan konceptfasen



Bilag 6 – SWOT-‐analyse En SWOT-‐analyse viser hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler der påvirker en gruppe eller virksomhed.

Projektgruppen Ved at analysere projektgruppen, vurderes det hvordan gruppen skal arbejde sammen for at opnå det bedste resultat og de komplikationer der findes i analysen kan forebygges, så det ikke skaber problemer på senere tidspunkt. Styrker Svagheder Interne -‐ Unikt design

-‐ Arbejdsomme medlemmer -‐ Materialekendskab -‐ Udvikling af modeller/skitser

-‐ Mangel på erfaring -‐ Begrænset kendskab til markedet

Muligheder Trusler Eksterne -‐ Gode vejledere

-‐ Hjælp fra medstuderende -‐ Et marked vi nemt kan få

informationer fra

-‐ Tidspresset på grund af andre fag -‐ Fritidsarbejde

Ud fra analysen af projektgruppen kan det konkluderes at manglen på erfaring og kendskab til markedet, skal gøres en del undersøgelse gennem eksterne kilde, så som legepladsproducenter og internettet. Produktet er unikt, der er og det er muligt gennem gruppen at opnå gode resultater. Gruppens trusler er tidsnød, hvilket kan afhjælpes igennem god planlægning. Gruppen kan drage god brug af resurserne der er til rådighed.



Markedet En SWOT-‐analyse af markedet vil hjælpe til at overkomme trusler og opbygge et produkt sådan at det tilgodeser svaghederne. Styrker Svagheder Interne -‐ Produkt der simpel og let at

bruge -‐ Produkt der ikke er set før -‐ Lang levetid på markedet,

ca. 5-7 år -‐ Lang holdbarhed, ca. 20 år

-‐ At produktet bliver stort og svært at transportere og integrere

-‐

Muligheder Trusler Eksterne -‐ Uopfyldt behov hos

forbrugeren -‐ Ændring i befolkningens

holdning og interesser -‐ Politiske strømninger -‐ Teknologisk udvikling -‐ Politiske strømninger -‐ Nye love og regler -‐ Stor fokus på aktivering af

børn

-‐ Den klassiske legeplads -‐ Økonomisk lavkonjunktur -‐ Aftaler med kommuner og skoler

Ud fra denne analyse er det tydeligt at der er mange muligheder der gør markedet meget attraktivt for produktet og truslerne er tilgodeset med mulighederne. Svagheden ved produktet er ikke noget der er af betydning, da produktet har en lang levetid.



Bilag 7 – Sikkerhedsstandarder

DS/EN Skema Herunder ses et skema der indeholder de vigtigste og mest væsentlige krav til produktet i forbindelse med de danske og europæiske standarder ”DS/EN 1176-‐1:2008 Legepladsredskaber og underlag – Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder” samt, hvordan standarderne har påvirket produktet og de refleksioner der er blevet gjort ved nogle af områderne.

Dansk Standard #

Nr. Uddybning Påvirkning på produkt Refleksioner

DS/EN 1176-‐1:2008

4.1.2 Brændbarhed Materialer der kan forsage flasheffekt må ikke anvendes

Materialerne som bliver brugt forsager ikke flasheffekt og er ikke særlig brandbare

DS/EN 1176-‐1:2008

4.1.3 Træ og lignende produkter

Der må ikke opstå vandsamlinger oven på træet, og der skal tager forbehold for splintring, forgiftning osv. Desuden skal krydsfiner være vejrbestandigt

Træpladerne som der vil blive brugt er dækket af en lag gummi som vandet ikke kan trænge i gennem. Samtidig er træet beskyttet imod vejret ved at det er

Spekulation om hvorvidt træplader er det rette at bruge til at stå på, og om det kan modstå vejret

DS/EN 1176-‐1:2008

4.1.4 Metaller Metaller skal kunne modstå korrosion og atmosfæriske påvirkninger

Metallet der bliver brugt er rustfrit stål da det både er meget holdbart og ikke er modtagelig overfor korrosion og atmosfæriske påvirkninger

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.2 Konstruktionsintegritet

Konstruktionen må ikke overskride grænsetilstandene for materialerne

Konstruktionen kan holde sig sammen og overskrider ikke grænsetilstandene ud fra de beregninger der er blevet lavet i bilag 18

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.3 Adgang for voksne

Hvis den indvendige afstand til udgangen er mere en 2000 mm

To åbninger under to af stigerne hvor åbningen er 1 m



skal der være to åbninger på mindst 500 mm

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.4.1 Typer af beskyttelse

Hvis platforms højden er over 600mm skal der være sideafskærmning eller faldværn

Afskærmning der går rundt om platformens top i en højde af 700 mm fra ståfladen

Spekulation om hvorvidt afskærmning overhovedet er nødvendig

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.4.2 Håndlister Håndlister skal være mellem 600-‐850mm over ståfladen

Håndlister/afskærmning vil være 700mm høje målt fra ståfladen

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.4.4 Sideafskærmninger

Indgangsåbninger i afskærmningen skal være mellem 500-‐1200 mm ved åbninger med stejle legeelementer (klatre stiger etc.)

Åbningerne i afskærmningen vil være ca. 1100 mm i bredden

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.4.6 Krav til lukket greb

Tværsnittet af en støtte som brugeren kan gribe om skal have en diameter i mellem 16-‐45 mm

Rørene der klatres på har en diameter på 40 mm og en afstand på 270 mm på to af stigerne og 400 mm på de to resterende hvor der er åbninger for enden

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.8.1 Bestemmelse af den fri faldhøjde

Den fri faldhøjde må ikke overstige 3 m

Platformens højde er 3 m så den frie faldhøjde ikke overskrides

Spekulation om hvorvidt at 3m er for højt

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.8.2.3 Frirum Afstanden fra startsted til en brandmandsstang skal være mindst 350 mm

Afstanden til brandmandsstangen fra startstedet er 962 mm

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.8.5.2 Redskaber med en fri faldhøjde over 600mm

Der skal være et støddæmpende underlag på legepladser hvor den fri faldhøjde er

Støddæmpende underlag der dækker hele legepladsens grundareal



over 600mm over hele stødområdet

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.9.1 Stiger Stigetrin skal have samme indbyrdes afstand i mellem sig

Stige trinene vil have et mellemrum på 400 mm

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.12.1 Tove der er fastgjort i begge ender

Tov må ikke kunne danne en løkke og man skal kunne have et lukket greb omkring rebet

Tovet vil have en længde på 3,7 m og have en diameter 35 mm og være sat fast i begge ender så der ikke kan dannes en løkke

DS/EN 1176-‐1:2008

4.2.14 Fundamenter Fundamenter skal være konstrueret således at der ikke frembryder fare (snuble, stød)

Legepladsen vil få et betonfundament

Spekulation om hvorvidt der vil være dynamisk belastning på fundamentet

Ifølge Uniqa er deres helstøbte gummi testet i forhold til DS/EN 1177:2008, hvilket er den danske standard for faldunderlag. Standarden beskriver hvordan den kritiske faldhøjde til et underlag beregnes og den korrekte måde at udføre test på. Ud fra ”lars laj” er faldunderlaget, som skulle bruges til King of the Hill, testet til at have en kritisk faldhøjde 3100 mm over underlaget, såfremt at underlaget er 100 mm tykt.



Bilag 8 – Indledende markedsundersøgelse Formålet med idefasens indledende markedsundersøgelse var at klarlægge prisniveauet på markedet og at finde frem til en vejledende target cost price. Denne undersøgelse bruges til er at finde ud af, om produktet er rentabelt og om break-‐even overholdes.

Markedsprisniveau Ud fra undersøgelser af de største legepladsproducenter og leverandører 2 ses, at prisniveauet på legepladser der minder om vores ligger fra ca. 50.000 op til 350.000 uden moms. Dette kan eksemplificeres med pyramide, hvor man har de billigste af lavest kvalitet i bunden og de mest eksklusive i toppen.

Target kost price

Markedsprisniveau:

3-‐400.000 kr. u. moms

200.000 kr. u. moms

50.000 kr. u. moms

Target kost price for den eksklusive til 400.000 kr. u. moms. Markedspris: 500.000,00 kr Moms (25%) : 100.000,00 kr Salgspris forhandler : 400.000,00 kr Forhandler avance: 200.000,00 kr Salgspris til forhandler: 200.000,00 kr Virksomhedens DB: 100.000,00 kr Kostpris: 100.000,00 kr

2 Priserne er fundet hos Leika, Uno og Indu. Se endvidere bilag 9 – Dyberegående markedsanalyse



Target kost price for legeplads på mellemniveau til 200.000 kr. u. moms. Markedspris: 250.000,00 kr Moms (25%) : 50.000,00 kr Salgspris forhandler : 200.000,00 kr Forhandler avance: 100.000,00 kr Salgspris til forhandler: 100.000,00 kr Virksomhedens DB: 50.000,00 kr Kostpris: 50.000,00 kr Target kost price for den skrabede legeplads til 50.000 kr. u. moms. Markedspris: 62.500,00 kr Moms (25%) : 12.500,00 kr Salgspris forhandler : 50.000,00 kr Forhandler avance: 25.000,00 kr Salgspris til forhandler: 25.000,00 kr Virksomhedens DB: 12.500,00 kr Kostpris: 12.500,00 kr Ud fra undersøgelsen af markedet og hvad der ønskes opnået med produkt, skal produktet ligge i den eksklusive ende af pyramiden og produktet har dermed en markedspris på omkring 500.000 kr. og en kost pris på 100.000 kr. Der er 2114 grundskoler i Danmark. 3 Dvs. hvis 10% af skolerne i Danmark købte legepladsen, skulle der produceres 200 stk. Produktet skal sælges til skoler, institutioner, kommuner. En af de store leverandører af legepladser til institutioner hedder UNO. Virksomheden producerer ikke selv legepladser men er et mellemled. De har været gode til at få indkøbsaftaler med skoler og institutioner og til at vinde opgaver i udbud hos kommunerne. Et mellemled som f.eks. UNO vil være fordyrende men nødvendigt for os. Vi har derfor analyseret UNOs vareudbud og priser.

3 Opgjort i 2011. Folkeskoler, friskoler, privatskoler og specialskoler. http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-‐om-‐folkeskolen-‐og-‐frie-‐skoler/Statistik-‐om-‐grundskoler/Antal-‐grundskoler



Bilag 9 – Dyberegående markedsvurdering I konceptfasen foretages denne mere dybdegående vurdering af markedet.

Segmentering af markedet Der skelnes mellem markedsføring til private kunder (Business to Consumer – B2C) og handel mellem virksomheder (Business to Business -‐ B2B). På B2B-‐markedet skelnes desuden mellem følgende målgrupper: Virksomheder, mellemhandel og det offentlige. Som en afledning af B2B-‐markedet til det offentlige taler man også om B2G-‐markedet eller Business to Government. 4 Inden for B2G-‐markedet foregår en del handel ved, at offentlige opgaver sættes i udbud og virksomheder konkurrerer om at vinde opgaven. Indkøb af varer og tjenesteydelser over 500.000 kr. skal annonceres. 5 Formålet med at sætte opgaver i udbud er at skabe konkurrence om de offentlige opgaver, så det sikres, at de offentlige opgaver bliver løst af dem, der kan gøre det bedst til prisen.6 Som en afgren heraf er opstået et begreb, der hedder B2G-‐presale. Tesen er, at succesfuldt salg til det offentlige ikke blot handler om at byde ind på de rigtige opgaver: De bedste leverandører vinder nemlig ofte kontrakterne før, der er skrevet så meget som en linje i udbudsmaterialet, idet relationer til kommunens indkøbere og andre beslutningstagere ofte spiller ind.7 Institutioner bruger hovedsageligt de leverandører, som kommunen har indgået samhandelsaftaler med. Disse aftaler beskriver generelle vilkår, betalings og leveringsbetingelser, garantier m.m. Som ny virksomhed er det svært og tidskrævende at få samhandelsaftaler med kommunerne i stand. I forbindelse med samhandelsaftaler er det kutyme at give rabatter, ofte omkring 20 procent.8 Aftagere af King of the Hill vil være mellemhandlere og/eller det offentlige, hvor følgende typer af organisationer være relevante: Kommuner, institutioner, selvejende institutioner og foreninger. På mellemhandlermarkedet er der følgende væsentlige kriterier: Avancemuligheder og fortjeneste, omsætningshastighed for varen, betalingsbetingelser, leveringsbetingelser, returneringsordning. På det offentlige marked er følgende kriterier væsentlige: Leveringssikkerhed, lokal service og vedligeholdelse, garanti, overholdelse af budgetter, referencer og kontakter, service til borgere.9

4 http://www.startvaekst.dk/segmentering-‐af-‐markedet 5 http://www.udbudsportalen.dk/ 6 På http://www.udbud.dk/ kan man løbende se, hvilke opgaver der er i udbud. 7 http://www.kursusplanen.dk/course/information.aspx?id=ti0052 8 Se bilag 13 – interview med tidligere legepladsforhandler 9 http://trojka.dk/International%20markedsf%C3%B8ring. Business-‐to-‐business-‐markedet, kap.8



Karakteristika ved B2B og B2C-‐markedet B2B-‐marked B2C-‐marked Købsadfærd Professionel, rationelle/jobmotiver

Teknisk ekspertise Relationer til leverandør Flere involverede i beslutningstagningen Større mængde Professionelle indkøbere

Privat/personlig Sociale/psykologiske motiver Mindre teknisk ekspertise Intet forhold til leverandør Ofte kun én beslutningstager

Handlingsparametre Produkt

Pris Distribution Promotion Teknisk kompleks løsning Skriftlige tilbud i konkurrence, ofte licitation Få distributionsled, ofte direkte salg Hovedvægt ofte på personligt salg

Standardprodukt Listepriser Mange distributionsled, sjældent direkte salg Typisk mest reklame og sales promotion

Konkurrenterne Forhandlere af legepladser kan opdeles i tre forskellige typer: Type 1: Virksomheder med egen produktion og salg. Eksempler herpå er: Kompan: Kompan er en af Europas største leverandører af udendørs legeredskaber og legepladser og er førende på det danske marked. 10 De har et stærkt brand og et letgenkendeligt design, der skiller sig ud. De seneste år har Kompan redefineret sin positionering på markedet, så de ikke længere opfattes primært som en produktionsvirksomhed men i lige så høj grad som design-‐ og vidensvirksomhed. De er anerkendte for en høj kvalitet og yder en god rådgivning fra indretning af legepladsen til legepladsens sikkerhed, juridiske aspekter eller miljøspørgsmål.11

10 I 2010 havde Kompan 45-‐50 procent af hjemmemarkedet. http://www.fyens.dk/article/1556284:Business-‐Fyn-‐-‐Kompan-‐koeber-‐op-‐i-‐Danmark 11 Se bilag 11 – Kompan Group for dyberegående analyse af virksomheden.



Priseksempel: Classic Dome fra Kompan

Pris: 210.915 KR (ekskl. moms) -‐ Mål: 8 x 8 x 3 m (L x B x H) Indu: Lancerede som de første reklamefinansierede legepladser. Dvs. legepladser med reklamer, som kan afbetales med en finansieringsordning gennem sponsorer. PlayAlive: Har specialiseret sig i udvikling af intelligente legepladser. Virksomheden, med base i Vejle, var de første i verden til at lancere udendørs klatreredskaber, der kombinerer børns fascination af computerens virtuelle verden med behovet for fysisk leg og bevægelse. PlayAlive modtog ingeniørens produktpris i 2006 og designprisen Danish Design Award i 2012.12 Udviklingen af PlayAlives produkter, der rækker fra udendørs klatreredskaber, trampoliner, legebaner og andre tiltag, er foregået i samarbejde med Knowledge Lab,13 som derudover også har hjulpet med til at eksponere PlayAlive og skaffe kontakter, som har styrket virksomhedens vækst og udvikling i opstartsperioden, hvor de ikke havde det store markedsføringsbudget.14

12 http://www.playalive.dk/ 13 Knowledge Lab er IT-‐kompetence center lokaliseret på Odense Universitet. Knowledge Lab er skabt med det formål at forene den videnskabelige IT-‐forskning, der foretages på universitetet, med IT-‐virksomheder og IT-‐organisationer som findes i det private erhvervsliv. 14 http://www.sdu.dk/samarbejde/netvaerk_og_samarbejde/fortaellinger/knowledgelab



Type 2: Mellemforhandlere Denne type producerer ikke selv legepladser men fungerer som distributør mellem producent og køber. Ofte har denne type virksomhed interne sælgere, som tager rundt til institutioner og viser deres produkter og salget bygger dermed ofte på relationen mellem sælger og køber. Mellemforhandlere er typisk også specialiserede i at byde ind på opgaver der kommer i licitation fra kommunerne og har samhandelsaftaler med mange kommuner. Et eksempel på denne type er: Dica: Den største leverandør af legetøj, udstyr og legepladser til institutioner i Danmark. Blev i år 2010 opkøbt af Kompan. Leika: Totalleverandør af legetøj, møbler og legepladser til institutioner. Videresælger f.eks. legepladser fra den tyske legepladsproducent Eibe.

Priseksempel: Climbo klatrepyramide, forhandles af Leika

Pris: 55.995,00 KR (ekskl. moms) -‐ Mål: 4,5 x 4,5 x 2 m (L x B X H) Type 3: Kombination af type 1 og 2. Eksempelvis: UNO: Udvikler og producerer egne produkter, varetager selv salg og marketing, virker desuden som mellemforhandlere for deres samarbejdspartnere, såsom playtop, lappset, Sik-‐Holz; en tysk producent af naturlegepladser og Berliner Seilfrabrik, som producerer pyramidenet. 15 15 http://www.uno.dk/



Priseksempel: Cosmo .02

Pris: 238.900 KR (ekskl. moms) -‐ Mål: 8,6 x 6 x 3,8 m (L x B X H)

Fremtidig udvikling & tendenser I det følgende opridses de tendenser, gruppen tror vil tegne fremtiden indenfor legepladser. Fremtidens legepladser – et projekt i Odense Kommune I 2007 afsatte Odense kommune 56 mil. kr. til udvikling og renovering af legepladser. I forbindelse med denne udvikling af ’Fremtidens legepladser’ blev der nedsat en Tænketank og afholdt inspirationsmøder og en konference. Endvidere blev det besluttet at give økonomisk støtte til udvikling af to pilotlegepladser på henholdsvis en daginstitution og en skole. Projektets formål var at støtte realiseringen af Odense Kommunes strategier omkring sund livsstil, børn, mad og bevægelse. Legepladsen og uderummet på blev udvalgt som indsatsområde ud fra den betragtning, at det er her børnene tilbringer en vigtig tid af deres liv og at de bør give særligt gode muligheder for kropslig udfoldelse. Opmærksomheden på børns behov for bevægelse har været stigende gennem de senere år og vil formentlig ikke aftage. En udvikling der understøttes politisk gennem nationale og kommunale fagmål og læreplaner. Projektet udmundede i en særlig opmærksomhed på legepladser som giver plads til børns fantasi, frie leg og aktiv bevægelse. 16

16 http://www.legeplads.odense.dk/



Interaktive legepladser Kompan vil satse stort på interaktive legepladser i fremtiden og virksomheden PlayAlive er frontløber på området. Mange af disse nye interaktive legepladser er netop opstået på baggrund børns og unges manglende motivation for den fysiske leg og stigningen i antallet af børn og unge, der er overvægtige.17 I projektet ”fremtidens legeplads” blev PlayAlives interaktive legeredskab Edderkoppen opstillet på Vestre skole i Odense.

I evalueringen af projektet hedder det, at den interaktive legeplads ”kunne være mere udfordrende”. Da nyhedens interesse først havde lagt sig, viste det sig, at den digitale dimension ikke var udfordrende nok i længden. ”Der er mange, der hænger på det og sådan noget, og der er den jo fin nok. Men man tænker alligevel, den har jo ikke været helt billig. Så indtil nu synes jeg den skuffer lidt, eller den rammer måske ikke den interaktive ide, man måske havde troet den ville have, og den fænger ikke børnene så godt alligevel”. 18

17 http://www.legeplads.odense.dk/ 18 http://www.legeplads.odense.dk/ Projektevaluering side 34



Sikkerhed Anne Dahl Refshauge har skrevet ph.d.-‐afhandling om "Design og brug af offentlige legepladser" som hun forsvarede i august 2012. Derpå fulgte en offentlig debat om sikkerhed på legepladser med fokus på, den store opmærksomhed der gennem de senere år har været på at gøre legepladserne så sikre som muligt for at undgå at børnene kom til skade. Man gør børnene en bjørnetjeneste ved at gøre legepladserne meget sikre, hed det i debatten. De traditionelle legepladser udfordrer ikke børnene nok fordi de kun har plane flader, rutchebanerne må ikke have for stejl en hældning og klatrestativerne må ikke være for høje. Men den hysteriske fokus på sikkerheden sker på bekostning af udfordringer og udfoldelsesmuligheder og er i sidste ende ikke godt for børnene19. Også i august i år vakte 2 norske forskere international opmærksomhed med deres kritik af den standardiserede sikkerhed på legepladser: ”Børn mangler udfordringer på legepladsen, og når vi pakker vores børn ind i vat og dobbeltsikrer dem overfor alle tænkelige farer, så er chancen for at de udvikler angst meget større” 20udtaler psykolog og forsker Leif Edward Ottesen Kennair. Sammen med børneforsker, Ellen Beate Sandseter, kom han tidligere i år på New York Times liste over ”32 nyskabelser, der vil ændre morgendagen” med visionen om ”skræmmende legepladser”. Legepladser, der i stedet for at sikre ungerne mod enhver tænkelig skade, faktisk udfordrer deres fysiske formåen og giver dem mulighed for at leve livet lidt farligt. Begrundelsen er, at en beskyttelsestrang, som over et par årtier drastisk har indskrænket børns bevægelsesfrihed og satset på at fjerne alle sten på deres vej, er kontraproduktiv: Børn bliver i dag overbeskyttet i en grad, så de ikke oplever de farer, som skal være med til at udvikle dem, mener de norske forskere. 21 Byrummet Mange kommuner har byrumsprojekter med i deres planlægning af byens udvikling. Her ses en tendens til at satse på innovative projekter, som går i tråd med kommunens øvrige strategier og mål.

19 http://www.e-‐pages.dk/24timer/3399/ 20 http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2012/08/10/074616.htm 21 http://dcum.dk/boernemiljoe/morgendagens-‐legeplads



Bilag 10 – Differentiering på markedet / forskellige markeder I dette afsnit undersøges, hvilke behov og krav der er stillet på vores marked. Er der yderligere krav fra kommunen og skolerne med hensyn til sikkerheden?

-‐ Her kan man se hvad godtskolebyggeri har indført på forskellige skoler, bl.a. tilbygninger, renovationer og nye tiltag inden for legepladser. Der er på skoler rundt omkring blevet opsat nye interaktive legepladser fra forskellige firmaer, heriblandt Kompan, PlayAlive og Lappset. Skolerne viser altså interesser inden for disse slags legepladser og vi kan derfor godt gå ind og sælge vores produkt her. 22

Hvem står til ansvar for uheld, der sker på legepladsen? -‐ I dette dokument som arbejdsgruppen har udarbejdet, fremlægger de at det er kommunen

der står til ansvar, hvis der sker et uheld på en legeplads der har offentlig adgang. Det vil altså sige at de skal erstatte hvis der sker et uheld på en legeplads der er ved skolen, i parken eller et boligområde. 23

Er der krav fra skolen om hvilke farver og materialer der bliver brugt? -‐ Aalborg kommune har sat nogle målsætninger op for hvordan de gerne vil have deres

udendørsarealer ved institutionerne.24

Forhandler skolen kun med nogle bestemte legeplads producenter og er det muligt at konkurrere med dem?

-‐ Det er blevet undersøgt, ved rundspørge af forskellige skoler i Odense, om der er indkøbsaftaler. Man fandt ud af, at skolerne har aftaler med forskellige virksomheder. F.eks. Kompan, Lekolar og Tress. Disse aftaler er kun gældende, hvis man vil sælge et produkt svarende til en af virksomhederne. Hvis man har et unikt produkt, vil der altså ikke være problemer i forhold til indkøbsaftaler.

22 http://www.godtskolebyggeri.dk/inspiration/ 23http://www.uvm.dk/Uddannelser-‐og-‐dagtilbud/Dagtilbudsomraadet/~/media/UVM/Filer/Udd/Dagtilbud/111021%20Sikkerhed%20p%C3%A5%20legepladser.ashx 24 http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-‐natur-‐og-‐fritid/Parker-‐og-‐groenne-‐omraader/Aktivitetstilbud/Legepladser-‐i-‐Aalborg-‐Kommune/Sider/Legepladser-‐paa-‐skoler-‐og-‐institutioners-‐udearealer.aspx



Delkonklusion Vores primære marked er kommuner, skoler og institutioner, og ingen af disse stille nogle specielle krav ud over Dansk standard, og eftersom produktet er designet til at opfylde disse krav, skal der ikke tænkes nærmere over dette. Med hensyn til normer, har man fundet ud af at marked er ekstrem bredt, og lander inden derfor. Det er heller ikke nødvendigt at tænke over indkøbsaftaler, så længe der laves et produkt der ikke ligner eller har samme funktion, som virksomheder skoler, kommuner m.m. har aftaler med.



Bilag 11 – Kompan Group Kompans kerneværdier er baseret på sundhed, læring og miljø. Produkterne er hovedsagelig fremstillet af lamineret træ. Kompan sætter krav til sikkerhed højt og deres legepladser lever op til de strengeste sikkerhedskrav. Det er Kompan’s politik at eliminere eller begrænse de farer, som børn ikke selv kan forudse. Kompan sælger primært til kommuner, herunder skoler og institutioner og til boligforeninger. Kompan Group består af flere selskaber, bl.a. KOMPAN A/S, KOMPAN Play Institute, KOMPAN Danmark A/S og DICA A/S, UniQ Nordic. Derudover har Kompan selskaber i flere lande og distributører på alle kontinenter. Kompan beskæftiger ca. 100 medarbejdere i Danmark og ca. 775 medarbejdere på verdensplan. Alle produktions-‐ og lagerfaciliteter er outsourcet til Tjekkiet.25 Kompan’s kompetencer ligger indenfor følgende nøgleområder:

• Høj kvalitet og lang holdbarhed. • Godt design: Målet har været et design, der både er inspirerende at se på og funktionelt.

Desuden er designet let genkendeligt og adskiller sig markant fra øvrige producenters. • God service: Kompan tilbyder rådgivning om indretning af legepladser, opsætning og

eftersalgsservice. Kompan er et bredt anerkendt for at have den bedste og mest omfattende legepladsservice på markedet.

• Rådgivning: Mange kunder har behov for helt specifik rådgivning – lige fra indretning af legepladsen til legepladsens sikkerhed, juridiske aspekter eller miljøspørgsmål.

• Viden om læring og udvikling: Kompan er formentlig den virksomhed i branchen, som ved mest om, hvad leg betyder for børns udvikling. I markedsførings-sammenhæng ligger udfordringen i, at synliggøre denne viden og de indbyggede legeværdier for beslutningstagerne. Denne opgave varetages primært af Kompan Play Institute.

Kompan har som udgangspunkt en stor og en lille lancering om året, hvor det enten er en udvidelse eller modificering af eksisterende produktlinjer, eller lanceringen af en hel ny. Kompan vurderer, at markedet for interaktive legepladser er i stor vækst og vil satse stort på deres interaktive produktlinjer i fremtiden. Kompan blev grundlagt i 1970 og havde en stor fremgang i 1980érne. I slutningen af 90’erne blev Kompan delvis opkøbt af LEGO efter store økonomiske problemer bl.a. forårsaget af store tab i USA. Kompan udviklede Lego Playpoint i samarbejde med LEGO. 25 Bilag 12: Skriftligt interview med Kompan



Indtjeningsmæssigt kom virksomheden på fode igen i slutningen af 1990’erne og nåede i år 2000 en omsætning på 615 mio. I år 2010 havde Kompan et rekordregnskab, hvor omsætningen steg med 25 % til 1,4 mia. kr. Samme år udbyggede Kompan sin position som absolut førende på det danske marked gennem opkøb af aktiemajoriteten i tre danske selskaber.26 Dermed er Kompan i dag global markedsleder indenfor udvikling, fremstilling og markedsføring af udendørs legeredskaber og legepladser. Kompan har en ”go-‐to-‐market” strategi, dvs. de har stor fordel af en global portefølje af salgsselskaber og kan tillade sig at udbygge salgsstyrken, hvor andre skærer ned. Kompan er den eneste globale spiller i industrien og har gennem deres mange salgsdatterselskaber en tættere kontakt til kunderne end deres konkurrenter.27 26 DICA, Albert Knudsen og uniQ nordic. Pressemeddelelse 12. marts 2010 27 www.kompan.dk



Bilag 12 – Skriftligt interview med Kompan Kompan afslog desværre muligheden for et besøg på deres virksomhed pga. travlhed men fandt tid til et skriftligt interview som gengives her. Vores spørgsmål står med sort skrift og Kompans svar med blå. Hvem sælger I primært til og hvordan fordeler salget sig? KOMPAN A/S sælger primært til kommuner – herunder skoler og institutioner og boligforeninger. Vi har stort set intet salg til private. Hvordan er jeres virksomhed opbygget og hvor mange medarbejdere har I? KOMPAN Group består af flere selskaber, bl.a. KOMPAN A/S, KOMPAN Danmark A/S og DICA A/S, UniQ Nordic etc. Derudover har vi selskaber i flere lande og distributører på alle kontinenter. Vi har 775 medarbejdere på verdensplan. Alle vores produktions-‐ og lagerfaciliteter er outsourcet til Tjekkiet. Har i interne sælgere der laver opsøgende salg? Nej Hvor ofte sender i nye produkter på markedet og hvor lang levetid har de enkelte produkter på markedet? Vi prøver som udgangspunkt at have en stor og en lille lancering om året, hvor det enten er en udvidelse eller modificering af eksisterende produktlinjer, eller lanceringen af en hel ny. Hvordan vurderer i markedet for interaktive legepladser? Hvor stor er interessen for jeres nye interaktive legepladser – Både fra børnene og fra køberne? Hvor stort satser i på området i fremtiden? Det er et marked i stor vækst, og vores interaktive produktlinjer er klart noget, som der bliver satset på i fremtiden. Hvem ser I som jeres nærmeste konkurrenter? Og hvad er jeres markedsandel? Vi er markedsledere. Med venlig hilsen/Best Regards Mille Pilegaard



Bilag 13 -‐ Interview med tidligere legepladsforhandler Interviewet blev foretaget fredag den 7. december med Preben som fra år 2000 – 2009 havde mellemhandelvirksomheden Dalegro, der leverede legetøj, udstyr og legepladser til institutioner. Hvor stor en avance tager en mellemforhandler af legepladser? Det er en lukket verden, hvor forhandlerne holder kortene tæt til kroppen -‐ ingen er glade for at noget slipper ud. Men en avance på omkring de 40 procent er almindelig, når der er ét distributionsled. Helt afgørende i forhold til avancen er også spørgsmål som: Hvem står for garanti, service, opsætning, tilsyn og forsikringsvilkår jf. produktansvar. Men avancen kan svinge meget. Et eksempel er Indu, som kom frem med et nyt koncept: Reklamefinansierede legepladser. De benytter sponsorer og tilbyder skolerne køb med finansiering. Slutbeløbet ender med at blive uigennemskueligt og urimeligt højt. På et tidspunkt reklamerede de med, at man kunne købe en legeplads til 180.000 kroner med reklamer fra en sponsor og med finansiering. De tilbød mig samme legeplads til 100.000 kroner – uden reklamer -‐ og kunne garanteret have gået langt mere ned i pris. Forhandling og kontakter og hemmeligheder, det er der meget af. Hvor mange stk. af vores legeplads kan vi regne med at sælge det første år? Et år er ingen tid i den verden. I skal nok regne med en længere tidshorisont. Måske fem år. Når I kun har et produkt, vil det næsten være umuligt at slå igennem på markedet uden en mellemforhandler. Mellemforhandlerne som Leika har jo alle kontakter og sælgere. Men de udgiver kun et katalog en gang om året, og der skal I jo være med for at blive set. Et eksempel er Rose-‐cykler, som jo findes på alle institutioner. De foretager ikke selv salg men benytter alle de store mellemforhandlere, som jo har alle kontakter, kataloger og sælgere som ligger og kører rundt til skolerne. I forhold til licitation (udbud) som vil være jeres største mulighed for salg, får I også brug for en mellemforhandler. I vil ofte skulle være en del af en pakkeløsning, når I kun har et produkt. Desuden ved mellemforhandlerne, hvordan man byder ind på licitationerne, det er meget svært at få dem, og de har kontakterne. Men der går et halvt år fra noget kommer i licitation til kontrakten er underskrevet. Så et år er ingenting. Legepladser til kommuner og skoler kommer oftest også i udbud. Det skal de jo. Men ofte er de skræddersyet, så der kun er en forhandler eller en producent som vil være i stand til at vinde licitationen.



For at sælge til institutioner skal man enten selv have en samhandelsaftale med de enkelte kommuner eller man kan bruge en forhandler som har disse aftaler. Leika er formentlig en af de lidt minde og de har haft en omtumlet tilværelse. Dica er nok et bedre valg. Og ellers er den største sikkert leg og lær eller hvad de nu hedder i dag. I prisen skal i tage højde for at man giver rabatter i forbindelse med køb af legepladser når det sker over en samhandelsaftale. Rabatten er sikkert på 20 %, måske mere. Jeg tror I skal regne med at man ganger prisen med 2 inden rabatter. Hvor mange man kan sælge til institutionerne afhænger af hvem man får en aftale med, dvs. egne samhandelsaftale eller partnerens samhandelsaftaler. Generelt så er det sikkert svært at sælge til institutioner. Det går år inden i måske selv har flere samhandelsaftaler og kommunerne vælger det sikre og kendte. Og ofte kun de leverandører som kan levere det brede sortiment. Og at få en aftale med Dica eller Leika er sikkert heller ikke nemt -‐ de har hver især deres legeplads leverandører og vil måske ikke komme i miskredit ved at tage endnu en leverandør. Måske er det nemmere at sælge konceptet til en legepladsproducent der i forvejen er inde i varmen. Der findes mange / måske for mange legeplads producenter i dk og mange af disse har / har haft det svært. Men hvis jeres produkt er unikt og det kan sælges så er det da sikkert muligt. Man skal nok forvente at en mellemforhandler kræver eneforhandling. Jeg kender ikke til boligforeninger o.l. men jeg tror at dette er lettere. Men de plejer ofte at nøjes med noget der er mindre… Jeg er nok ikke så optimistisk. Det tidligere Rabo havde stor succes med at sælge et koncept til indretning af institutioner. De havde en klog mand som forstod at tale til pædagogerne og så var det trendy at købe netop dette koncept. Hvis I har noget genialt så kan dette være vejen -‐ dvs. få et klogt og kendt menneske til at udtale / anbefale jeres produkt.



Bilag 14 – Kostpriskontrol



Bilag 15 – Groft udviklingsbudget Projekt King of the Hills (t. kr.) I alt Noter Udviklingsomkostninger (t.kr.) Designer. 70 Transport 10 Til undersøgelse af lejepladser Hotel 10 Til opbevaring af designere m.m Telefonudgifter. 10 ringe Modeller for koncepttest 40 2-5 styks Materialer til forsøg (komponenter,råmatr. Etc.) 50 Div indkøbte dele + råmatr. Prototyper til typegodkendelse. 100 1 styk prototype Typegodkendelse af produkter. 40 DS Anden Konsulentbistand 50 kompan

Reklamer- markedsføring 50 Reklamespot + brochure + poster

Messer 80 legeplads messer Løn - udvikling 2200 I alt 2710

Diverse ( 10 %) 271 Udviklingsomkostninger total 2981

Total udviklingsbudget

Udviklingsomkostninger 2981 Investeringer 0 Total udviklingsbudget 2981



Bilag 16 – Form og materiale I det følgende klarlæges, hvilken form og hvilke materialer der skal bruges til King of the Hill. Form Basens form er et kuglebælte. Højden på hele konstruktionen er 3m, hvilket betyder at diameteren på kuglen en 6,7m. Toppen på konstruktionen, platformen, har en diameter på 3m.

Figur 1

Figur 2



Platformen er vandret og giver dermed mulighed for at opholde sig på toppen. I platformen vil der være et hul i midten hvor der er mulighed for at komme ned igennem konstruktionen via en brandstang. Konstruktionen er opbygget af en gitterkonstruktion i stål, der deler siderne op i 8 lige store dele. Hver anden af disse sider består af ripper og resten vil bestå af gummibelagte klatresider. Inden i konstruktionen og omkring den vil der være faldunderlag. Gitterkonstruktionen Gitterkonstruktionen består af to forskellige dele. Den nederste er benene og består af otte rør, med en diameter på 100mm, der er formede som afkortede kvartcirkler med en radius på 3,35m og en lodret højde på 3m. Rørene sættes sammen parvis af forskellige trin/ribber med samme bøjningsgrad. Disse boltes fast i et cementfundament så de sammen danner en halvkugle med en diameter på 6,7m. Den øverste del er platformen og består af to vandrette torusser, af samme rørtype som benene. Disse har en diameter på 3m og 1m, og svejses sammen med otte rør. I den yderste torus er der skåret otte halvcirkler ud, som passe med benenes størrelse. Torussen kan således placeres oven på de otte ben. De to dele sættes sammen med hængsler. På denne måde er man fri for at skulle svejse, når man installerer konstruktionen. Udfordringen i fremstillingen af krydsfinerpladerne mellem stigerne er den dobbeltkrumme form. En enkeltkrum udformning ville være nemmere og dermed billigere at fremstille.28 Gruppen afgrænser fokus til selve gitterkonstruktionen og går ikke videre med overvejelserne omkring fremstillingen af de dobbeltkrumme plader.

28 Bilag 17



Krav: Det skal have en god bæreevne, så konstruktionen kan holde til dagligt brug men også kan udsættes for udsædvanligt brug. Materialet skal være holdbart og ikke kunne stå imod slitage, de danske vejrforhold og daglig brug. Derudover skal det være nemt og enkelt at få produceret. Der er afgrænset til, at der bliver lavet styrkeberegning på et af stålrørene der bliver brugt som trin på stigen. 29 Materiale: Selve konstruktionen opbygges i gitterkonstruktion af rustfrit stål, da det er nemt at arbejde med, giver en rigtig god bæreevne og lang levetid. Produktionen af disse elementer er forholdsvis nemt, da den består af otte lige store buer. Plateauet Selve plateauet består af den indre og ydre torus, og en pladebelægning ovenpå. Pladebelægningen består af 8 X-‐finers plader der ligger ovenpå torusserne. Pladerne bliver skåret ud af 3 store krydsfiners plader med en tykkelse på 25mm. Pladerne har den tykkelse for at være mest holdbare og for at kunne holde til trykket der kommer når der bliver stået oven på pladerne. Oven på pladerne vil der blive lagt et lag af helstøbt gummi der fungere som både faldunderlag på plateauet og som beskyttelse imod vind og vejr. Pladerne vil blive behandlet således at de kan modstå vind og vejr selv uden gummi belægningen. Materiale: 8 X-‐finer plader á 0,785398 m2 med en tykkelse på 25mm skåret ud fra 3 plader á 122x244cm30 29 Bilag 17 30 http://www.olt2.dk/index.asp?Action=vb&SeltypeQ=Alle&Vnr=2500028010



Ribberne Krav: Ribberne skal kunne bære minimum 200 kg. De skal have bløde overflader og være skridsikre og slidstærke. Materiale: Ribberne skal laves af rustfrit stål og have en skridsikker gummibelægning. Hvor meget materiale skal der bruges: Gitter, indgang Stålrør, side 100mm 400 cm Stålrår, stige 40mm 1334,5 cm Gitter, stige Stålrør, side 100mm 400 cm Stålrør, stige 40 mm 2260,8 cm Gitter foroven Stor rund 100mm 910,6 cm Lille rund 100mm 345,1 cm Stålrør imellem 100mm 640 cm



Sider med gummibelægning: Krav: Det er vigtigt at materialet er skridsikkert og at det er vejrbestandigt. Materiale: Helstøbt EPDM gummi fra UNIQA, overholder alle de krav vi stiller og er godkendt i forhold til EN1176 omkring legepladser og faldunderlag. Underlaget er derudover et godkendt TÜV certifikat, hvilket betyder at det lever op til de krav der skal være opfyldt på sådan et produkt. Helstøbt gummi kan støbes i hældninger i 45 graders vinkel, hvilket betyder at siderne kan støbes i forme og gøres klar til montering direkte fra fabrikken.31 Hvor meget materiale skal der bruges: A = Areal af de fire gummiflader

𝐴 =2 ∙ 𝜋 ∙ 𝑟 ∙ ℎ

2 + 𝜋 ∙ 𝑏! ⇒ 2 ∙ 𝜋 ∙ 3,35 ∙ 3

2 + 𝜋 ∙ 1,5! ≈ 38,6𝑚!

Underlag: Krav: Underlaget skal være godkendt til en faldhøjde på 3 meter. Derudover skal der være så lidt vedligeholdelse som muligt og kunne holde til det dansk hårde vejr. Materialet skal være skridsikkert.

31 http://www.uniqa.dk/produkter/flydende-‐gummi-‐epdm



Materiale: Til faldunderlag er der flere typer af materiale der lever op til kravet op 3 meter fald, men materiale som sand, sten og flis skal vedligeholdes mere og er ikke lige så godt at løbe i. Derfor skal underlaget være af gummiasfalt fra Lars Lej. 32 Faldunderlag/Løst Materiale type Korn størrelse (mm) Lag tykkelse* (cm) Maksimum faldhøjde (cm)

Græs /jord -‐ -‐ op til 100

Barkflis 20 til 80 30 op til 300

Træflis 5 til 30 20 op til 300

Sand 0,2 til 2 20 op til 300

Perlesten 2 til 8 20 op til 300

Syntetisk underlag -‐ -‐ op til 300 Tabel 1

Gummiasfalt/Syntetisk Artikel nr Fri faldhojde Dimensioner Pris

15230 100 cm 30 mm kr 660 ,-‐

15245 150 cm 45 mm kr 760 ,-‐

15270 200 cm 70 mm kr 880 ,-‐

15299 310 cm 100 mm kr 1020 ,-‐

Tabel 2

32 http://www.faldunderlag-‐faldfliser.dk/prod/gummiasfalt.html



Gelænder Krav: Gelænderet skal have en højde på 700mm, når børn opholder sig over 600mm fra jorden. Ved legeredskaber der ikke er let tilgængelige, skal gelænderet være imellem 600 og 850mm. Gelænderet må ikke være udformet sådan at børn kan bruge det til at klatre på. Materiale: Materialet til stangen er af rustfrit stål. Tykkelsen skal passe med at børn kan få fat rundt om stangen. Den passende diameter er 40 mm. Hvor meget materiale skal der bruges: Stålrør 40mm: 1169,6 cm Brandmandsstang Krav: En brandmandsstang skal være minimum 1500mm over fladen der hoppes ned fra. Det betyder at stangen efter de 1500mm kan bue ned og blive en del af et gelænder. Da dette er et svært tilgængeligt legeredskab, kræver det at der er et gelænder. Materiale: Materialet af stangen er den samme som selve konstruktionen og gelænderet, rustfrit stål. Tykkelsen skal passe med at børn kan få fat rundt om stangen. Den passende diameter, og standarden for brandmandsstænger, er 38mm. Hvor meget materiale skal der bruges: Brandmandsstang 40 mm: 683,2 cm



Bilag 17 -‐ Tekniske udfordringer Faldhøjden Faldhøjden beregnes fra det punkt hvor barnets vægt er placeret. Hvis barnet kan opholde sig på legeredskabet uden at bruge hænderne, beregnes faldhøjden fra den flade barnet står på. I King of the Hill udnyttes den maksimale faldhøjde for at opnå at gøre klatreanlægget så attraktiv og spændende for store børn (10-‐12 år) som muligt. Dvs. højden op til platformen sættes initialt til 3 meter. En undersøgelse i en 6. Klasse viser at jo højere og vildere, jo mere vil de bruge klatreanlægget. 60 procent af de ulykker, der sker på legepladser, er faldulykker og at der sker ca. 10.000 faldulykker om året, hvilket hænger sammen med for hårde underlag og for store faldhøjder.33 Grundet disse tal, skal der overvejes om der kan ske forbedringer i forhold til sikkerheden, selvom kravet om et rigtig godt stødabsorberende faldunderlag er overholdt. En måde at øge sikkerheden omkring legepladsen, er at lave et gelænder på toppen, hvilket også er et krav på nogen legepladser. Gelænder For at skærpe sikkerheden placeres der et gelænder hele vejen rundt på platformen. I en højde på 700mm, hvor børnene skal under gelænderet når de skal op og ned. Åbningerne under et gelænder må gerne være samme højde, som selve gelænderet. Åbningerne skal være mellem 500-‐1200mm ved opgange som på denne konstruktion. Åbningerne ved opgangene er ca. 1100 mm, hvilket betyder at den overholder disse regler. Gelænderet ved hullet til brandmandsstangen skal have en åbning på 500mm, være 700mm højt. Dette gøres ved at lave gelænderet rundt, så det følger hullet, med en 500mm åbning. Da gelænderet følger kanten af platformen og er formet af runde stålrør, betyder det at reglen om at børn ikke må klatre på det er overholdt.

33 http://www.legepladssikkerhed.dk/faldulykker.htm

Figur 3

Her ses en løsning på afskærmning med gelændere fra Kompan. 1



Dobbeltkrum overflade Kugleformen giver en udfordring idet dobbeltkrumme overflader er vanskeligere -‐ og dermed også dyrere at konstruere end enkeltkrumme overflader. Gruppen overvejer på et tidspunkt først i konceptfasen forskellige muligheder for at gøre siderne enkeltkrumme og dermed forsimple fremstillingsprocessen. F.eks. overvejes muligheden for at gøre platformen ottekantet og siderne enkeltkrumme. Figur 6 viser denne mulighed, bare med en firkantet top. Gruppen beslutter dog at bevare det oprindelige design ud fra betragtninger om, at kugleformen er unik: Produktet vil skille sig mere ud på markedet og dermed stå stærkere i forhold til konkurrenternes produkter, hvilket betyder, at den prisfordyrende dobbeltkrumme overflade vil være en rimelig investering.

Figur 4

Figur 5

Denne udformning, som vi finder hos det Engelske firma Wicksteed, bevarer kuglens form men med enkeltkrumme sider. 1



Bilag 18 – Udregning af reference spænding for stålrør til stige Udregning af reference spænding for stålrør til stige Der skal beregnes om det nederste trin i stigen kan holde til en bestemt vægt, hvilket i dette til fælde er 4000 N hvilket svarer til 5 voksne på ca. 80 kg

Da trinnet buer så lidt som det gør, bliver det beregnet som en lige fastspændt stang. Først laves et Q diagram, for at finde ud af hvad understøtningen har af kræfter og hvad V bliver



Diagrammet viser Hvor henne på stangen at kræfterne ligger, hvilket er midt på stangen. V bliver dermed 2000 Derefter laves en momentkurve for at finde ud af hvor momentet ligger og hvad momentet er.

Som det kan ses på diagrammet ligger det største moment på midten af stangen og momentet findes med at gange armen med kraften, hvilket vil sige halvdelen af stangens længde gange V. Det bliver så 2000 ∗ 1,315𝑚 = 2630𝑁𝑚 Da momentet nu er fundet skal inerti momentet af stangen findes. Det gøres ved at bruge formlen

𝐼 =14 ∗ 𝜋 ∗ 𝑟

!

Men den formel gælder kun for et solidt rør, så derfor tages inertimomentet af den indre cirkel (tomrummet) og trækkes fra den store cirkel (selve røret)

𝛴𝐼!ø! = 𝐼!"#$ − 𝐼!"#$% Derved kommer ligningen til at se således ud



𝛴𝐼!ø! =14 ∗ 𝜋 ∗ 40

! −14 ∗ 𝜋 ∗ 36

!

Inertimomentet for røret bliver derfor

𝛴𝐼!ø! = 43215,7 𝑚𝑚! Da både V, momentet og inertimomentet nu kendes kan forskydningsspændingen og bøjningsspændingen findes. Forskydningsspændingen findes ved at bruge formlen

𝜏!"# =𝑉𝐴

Da V allerede kendes og A kan findes ved at finde arealet af røret (Det lille areal trukket fra det store) kan de begge indsættes i ligningen A = 238,781 mm2 V = 2000

𝜏!"# =2000

238,781 𝑚𝑚!

Forskydningsspændingen er derfor

𝜏!"# = 8,38 𝑀𝑃𝑎 Bøjningsspændingen findes ved at bruge formlen

𝜎! =𝑀 ∗ 𝑐𝐼

Hvor M er momentet, c er punket hvor momentet ligger og I er inertimomentet M= 2630 Nm c= 1,315 m (1315 mm) I= 43215,7 𝑚𝑚! Værdierne indsættes så i ligningen

𝜎! =2630 𝑁𝑚 ∗ 1315 𝑚𝑚

43215,7 𝑚𝑚!

Og bøjningsspændingen bliver derfor 𝜎!=80,0276 MPa



Da både forskydningsspændingen og bøjningsspændingen kendes kan reference spændingen nu findes ved at bruge formlen

𝜎! = 𝜎!! + 3 ∗ 𝜏!"#!

Hvor 𝜎! er bøjningsspændingen og 𝜏 er forskydningsspændingen. Da begge værdier kendes kan de nu indsættes i ligningen

𝜎!=80,0276 MPa 𝜏!"# = 8,38 𝑀𝑃𝑎

𝜎! = 80,0276! 𝑀𝑃𝑎 + 3 ∗ 8,38! 𝑀𝑃𝑎 Referencespændingen bliver derfor

𝜎! = 81,3332 𝑀𝑃𝑎 Da referencespændingen nu kendes kan den sammenlignes med normalspændingen som kan findes i CES. Ved at bruge CES kan det ses at den normale spænding grænse for rustfri stål er 170 MPa mens det for røret kun er 81,3332 MPa, hvilket vil sige at røret sagtens kan holde til at børn står og hopper på det da beregningen her tog det som 5 voksne på ca. 80 kg hver som stod på røret.



Bilag 19 – Arbejdstegning af ydre gelænder



Bilag 20 – Miljø En livscyklusanalyse er en opgørelse over og en vurdering af de miljømæssige input og output i et produkts livscyklus fra vugge til grav. Typisk gennemløber et produkts livscyklus 5 faser; Råvarer, produktion, distribution, brug og bortskaffelse. Herunder undersøges den helstøbte gummi som vi har brugt til vores klatreanlæg.

Til klatreanlæggets sider har man valgt, at bruge et helstøbt gummi materialer fra UNIQA. Dette skyldes blandet andet, at helt op til 92 % af materialet består af genbrugt gummi, som kommer fra gamle kondisko34. Ved at vælge et genbrugs produkt, ”fjernes” der store dele af miljøpåvirkningen. LCA1 illustrere gummis normale LCA, mens LCA2 illustrer for genbrugsgummi.

34 http://www.uniqa.dk/produkter/flydende-‐gummi-‐epdm

LCA1: Uden genbrug. • Fase Miljø påvirkning

1) råvarer For at producere gummien, skal der først udvindes olie, hvilket kraver en stor olieplatform. Denne olieplatform vil producere store mænger CO2. Global påvirkning.

2) produktion Under produktionen vil der typisk være CO2 udslip, men også en del kemisk affald. Den præcise produktion for gummi er ukendt. Global og lokal påvirkning.

3) distribution Med distribution vil der være CO2 udslip i form af brandstof til transportmidlet. Global påvirkning.

4) brug Ved brugen af gummi på klatreanlæg, vil små stykker blive slidt af, og vil kunne skade naturen omkring. Lokal påvirkning.

5) bortskaffelse Bortskaffelse vil ofte ske ved forbrændt, og vi sende store mænge CO2 op i atmosfæren.

LCA -‐ Livscyklusanalyse



Hvis man ser på de to tabeller, er der tre ekstra faser ved LCA2, men den dækker over to produkter. Havde man ikke brugt genbrug, ville man have haft ti faser. De faser der er sparet væk er råvarer, bortskaffelse og distribution, til gengæld er det kommet en genbrugsfase. Egentlig er det kun råvarer og bortskaffelse, som er skåret væk, Distributionen er blevet større ved genbrug, men vejes denne op, mod bortskaffelse og råvarer, er den ubetydelige, da det er disse to der belaster miljøet mest.

Delkonklusion Ved brug af genbrugsgummi spares store mængder CO2 udledning, og da man kun skal fremstille gummien en gang spares der også store mængder kemikalier. Det betyder at klatreanlæggets totale miljøpåvirkning bliver betydeligt lavere. Dette kunne få en positiv betydning for salget og reklame af klatreanlægget.

LCA2:Genbrug • Fase Miljø påvirkning

1) råvarer

2) produktion 1.

3) distribution

4) Brug 1. Her bruges gummien først til gummisko. Der vil stadig blive slidt små stykker gummi af. Her vil gummi dog blive spredt og et større areal, da man formoder skoene ikke er stillestående.

5) Genbrug Gummiskoene sendes til en ophugning ved UNIQA, hvorefter de kan genbruges. Der vil være CO2 udslip i form af strøm. (Formodes det)

6) Produktion 2. Her limes gummistykkerne sammen til et faldunderlag.

7) Brug 2.

8) Bortskaffelse Bortskaffelse vil ofte ske ved forbrændt, og vi sende store mænge CO2 op i atmosfæren.

Ved felter der ikke er udfyldt, er miljøpåvirkningen den samme som i LCA1, men størrelsen af påvirkningen kan variere.

Documents

1. Semesterprojekt - Gruppe 8 - Bilagsrapport13. December 2012 Simone Andersen, Dennis Berry Christensen, Noe Bruun, 3 af 53 Christian Dinnsen og Dorte Vesterlund Syddansk!Universitet!