Magasin for Danmarks Domstole

# 12

JAN

2013

TEMA: Grønlands DomstoleI 2010 trådte en reform i kraft for Grønlands Domstole, der blandt andet betød, at en ny ret, Retten i Grønland, blev oprettet. Retten Rundt har været på besøg højt mod nord og fået en snak om, hvordan livet i Grønlands Domstole er. Og ikke mindst oplevet den smukke grønlandske natur og smittende latter.

Side 6:

3 Kick-off-dag sparkede videoprojekt i gang 20 Domstolene på vej mod nye mål 22 Tanker på gule og pink

sedler 24 Man skal tage det ansvar, der er ens eget 27 JFS-siden 28 Kort Nyt

Det er et krav til alle dele af den offentlige sektor, at vi løbende arbejder med effektivisering af vores opgaveløsning. Effektivise-ring har for mange en negativ klang, men effektivisering er ikke nødvendigvis alene at få færre hænder til at løse fl ere opgaver. Det kan også være nytænkning af arbejdsgange og bedre kvalitet og service til brugerne.

2 RETTEN RUNDT # 12 | LEDER

ning i civil sagsbehandling ved byretterne

med det formål at sikre et mere ensartet

og endnu bedre samarbejde med domsto-

lenes brugere.

Justitsministeren har nedsat et

udvalg, som i øjeblikket arbejder på at

effektivisere sagsgangen for civil sags-

behandling. Dette skulle gerne resultere

i enklere og tidsbesparende regler og

dermed også sikre kortere sagsbehand-

lingstider. Samtidig ser et andet udvalg

på mulighederne for at effektivisere på

skiftesagsområdet gennem centralisering

og/eller digitalisering. Udvalgene er en

opfølgning på aftalen om fi nansloven for

2012.

Initiativer på tværs af Justitsministe-

riets område står heller ikke i stampe.

Kick-off-dag sparkede videoprojekt i gang ....................................... 3-5

Dommeren i det blå træhus i nord ....................................................6-10

Retten er sat i Kalaallit Nunaat ........................................................11-13

Fuldmægtig på Grønlandsekspedition .......................................... 14-16

Lokalsamfundenes vogtere ........................................................................16-19

Domstolene på vej mod nye mål ..............................................................20-21

Tanker på gule og pink sedler ....................................................................22-23

Man skal tage det ansvar, der er ens eget ...........................................24-26

JFS-siden ........................................................................................................ 27

Kort Nyt .................................................................................................... 28-32

INDHOLD Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer medio marts 2013.

Forsiden: Sisimiut, Grønland

Foto: Kristian Brasen, Louise Hagemann, Lone Sommer, Dragør Luftfoto ApS/Kjeld

Madsen, Thomas Juul, Øhavsmuseet og Det Andersenske Forlag.

Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet

og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Udgivet af:

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Telefax 70 10 44 55

Ansvarlig ifl g.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter

Redaktør: Louise Hagemann

Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i

Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret

Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk

Oplag 3.150

Effektivisering kendetegner de fl este af

domstolenes aktuelle projekter: Vi kan

gøre det bedre, men med brug af færre

ressourcer. Og gerne med inddragelse af

brugerne i vores forandringer.

Et godt eksempel er fogedretterne

i hele landet, som for tiden inviterer

professionelle brugere til gå-hjem-møder.

Møderne fokuserer på højere kvalitet og

mere effektive processer. Gennem direkte

dialog med brugerne og koordinering

mellem fogedretterne får vi løsninger på

tværs, der giver bedre kvalitet.

Et andet projekt med inddragelse af

brugerne, der er påbegyndt i 2012, er et

samarbejde mellem Advokatrådet og

Dommerforeningen. Projektet skal ende

med udformningen af en praktisk vejled-

EFFEKTIVISERING PÅ DEN GODE MÅDE

Videokonferenceprojektet er for alvor

skudt i gang. Projektet skal forbedre

kvaliteten ved at afvikle fristforlængelser

via videoskærme og dermed spare køretid

og mindske risikoen for fangefl ugter.

Samtidig kan videokonferencesystemet

også bruges til fl ere andre formål – for

eksempel afhøring af vidner.

Også i Grønland arbejdes der på

forbedringer – 18 kredsretter skal blive til

4 storkredse for at understøtte de faglige

miljøer ved retterne i Grønland og samti-

dig forbedre rekrutteringsmulighederne.

Altså med andre ord: højne kvaliteten.

Vi vil også i 2013 bestræbe os på, at

effektivisering ved Danmarks Domstole

bidrager til mere kvalitet, bedre arbejds-

gange og bedre service.

Og med de ord er der blot tilbage at

ønske alle læsere et godt nytår og sam-

tidig sige tak for samarbejdet – internt og

eksternt – i 2012.

Charlotte Münter, direktør

KICK-OFF-DAG SPARKEDE VIDEOPROJEKT I GANG | RETTEN RUNDT # 12 3

Af kommunikationsmedarbejder Kristine Racina, Domstolsstyrelsen

Fra 2015 skal alle landets byretter bruge videoskærme, når

varetægtsfængsling af en arrestant skal forlænges. Den sigtede,

anklager og forsvarer behøver ikke længere personligt at møde

op i retten. Det skal kunne klares per video. Det er målet med

Domstolsstyrelsens videokonferenceprojekt, som blev skudt i

gang på et møde i Domstolsstyrelsen den 23. november 2012.

Det landsdækkende videokonferencesystem mellem ret-

terne, arresthusene og Anklagemyndigheden kommer ikke

til at samle støv. Allerede i dag er der cirka 17.000-18.000

fristforlængelsessager hvert år. Det viser en beregning fra

Domstolsstyrelsen. Men projektets succes er afhængig af sam-

arbejdet blandt de involverede myndigheder. For det er både

domstolene, Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og po-

litiets engagement, som er afgørende for projektets udvikling,

implementering og forankring, og derfor var alle parter inviteret

til kick-off-dag for at udveksle erfaringer og komme med input

til projektet.

KICK-OFF-DAG SPARKEDE VIDEOPROJEKT I GANGEngagement og medvind blæste fra alle retninger på kick-off-dagen for Domstolsstyrelsens videokonferenceprojekt. Repræsentanter fra Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen, politi og domstolene var mødt op for at sætte projektet i gang, bidrage med konstruk-tive input og styrke samarbejdet på tværs.

”Projektet bliver så godt, som dem, der er involveret, gør

det til. Selvom vi har en fastsat ramme, så er det op til os,

hvordan vi udfylder den,” sagde Charlotte Münter, direktør i

Domstolsstyrelsen, da hun åbnede kick-off-dagen.

Videoretsmøder til gavn for alle

Ønsket om at være en del af projektet og løfte opgaven var ikke

til at overse blandt dagens deltagere. De lyttede opmærksomt til

oplæg, debatterede ivrigt i workshoppene og fortsatte med erfa-

ringsudveksling også i pauserne og ved frokostbordet. Og alle var

enige om, at der er mange fordele ved at erstatte et personligt

fremmøde i retssalen med en videosamtale. Det vil blandt andet

spare mange køretimer, minimere risiko for fangefl ugt og gøre

det nemmere at afhøre vidner, som ikke ønsker at møde den

sigtede.

Ifølge Heidi Sørensen, arrestant- og transportkoordinator i

Østjyllands Politi, er politiet bestemt en medspiller i projektet:

KICK-OFF-DAG SPARKEDE VIDEOPROJEKT I GANG | RETTEN RUNDT # 12 5

”Videoprojektet er en gevinst i disse sparetider. Vi er glade

for, at vi i fremtiden vil spare en del køretimer mellem arresthu-

se, fængsler og retsbygninger. De timer vil vi med glæde bruge

på andre politiopgaver.”

Projektet giver umiddelbart ingen økonomisk gevinst for

Kriminalforsorgen. Til gengæld ser de det som en mulighed

for at reducere antallet af fangefl ugter under transport til

retsmøder.

”Vi er meget positivt indstillet over for projektet. Videokon-

ferencen frem for personligt fremmøde i retten er klogest og

sikrest for alle parter. Hvis arrestanterne ikke transporteres, så

har de heller ikke en mulighed for at fl ygte under transporten,”

forklarede Jan Daugaard, arrestforvarer i Arresthuset i Vejle,

som også har været med i pilotprojektet fra 2010.

Dengang var det retterne i Syd- og Sønderjylland, ankla-

gemyndigheden i Esbjerg og fi re arresthuse, som gennemførte

retsmøder som videokonferencer. Ifølge Jan Daugaard blev

videoudstyret meget hurtigt en naturlig del af medarbejdernes

hverdag i Arresthuset i Vejle.

Projektets første spadestik blev dog taget endnu længere

tilbage. Allerede i 2007 blev videoudstyret sat op i blandt andet

Retten på Bornholm for at teste teknikkens kvalitet i forbin-

delse med afhøring af vidner.

Henrik Engell Rhod, retspræsident og dommer ved Retten

på Bornholm, har været med helt fra begyndelsen. Derfor er

han i dag en af de rutinerede brugere af videokonferencesyste-

met. Og han er begejstret:

”Det er glædeligt, at retterne nu får et tiltrængt teknisk løft

i forhold til retssagsbehandlingen, til gavn for alle borgere.”

Ifølge Henrik Engell Rhods erfaringer har projektet også

betydet færre omberammelser ved retsmøder:

”Vi har allerede oplevet en del ekstra gevinster ved pro-

jektet. Videokonferencen var for eksempel en god løsning, da

en anklager var strandet i Københavns Lufthavn på grund af

stormvejr. Og jeg er sikker på, at vi kommer til at opdage endnu

fl ere gevinster, når videoprojektet fuldt ud er implementeret i

hele landet.”

Input bruges i projektarbejdet

Planen er nu løbende at installere, afprøve og tage videokonfe-

renceudstyret i brug i hele landet og på Færøerne. Mere præcist

drejer det sig om 200 lokaler, fordelt på i alt 73 politistationer,

retsbygninger, fængsler og arresthuse. Derfor regner projekt-

medarbejderne også med en gradvis overgang til videokonfe-

rencer i fristforlængelsessager i løbet af de næste to år. På sigt

er der mulighed for at udvikle videokonferencesystemet, så det

også kan anvendes til andre formål.

Helt konkret begynder nu projektets udbudsfase, hvor der

skal fi ndes den helt rigtige leverandør af løsningen. Samtidig

arbejder projektmedarbejderne også på en plan for, hvordan

implementeringen konkret gribes an, når udbudsfasen er

afsluttet.

I denne proces er input fra kick-off-dagen ifølge Kristian

Kjølstad, projektleder for videokonferenceprojektet, guld værd:

”Det er jo dem, der har fi ngeren på pulsen. Derfor var det

enormt givende at høre de mange kommentarer, overvejelser

og spørgsmål, som repræsentanterne på tværs af Justitsmini-

steriets område havde i dag. Dem tager vi med os i vores videre

arbejde med projektet.”

Videokonferenceprojektet

• Videokonferenceprojekt er hovedsageligt baseret på erfaringer fra to tidligere pilotprojekter.

• En lovændring fra 2009 gør det muligt for domme-ren at beslutte, at retsmødet skal foregå per video.

• Det er planen, at alle fristforlængelsessager fra 2015 gennemføres som videokonferencer. Dom-meren vil dog stadig kunne forlange personligt fremmøde i retten, hvis han eller hun vurderer, at der er behov for det.

• En undersøgelse af pilotprojektet i Syd- og Sønder-jylland har vist, at køreholdet i gennemsnit bruger fi re timer og 25 minutter på en fristforlængelses-sag med personligt fremmøde i retten.

• Du kan kontakte projektgruppen per mail: video3_projektet@domstolsstyrelsen.dk

”Videokonferencen frem for personligt fremmøde i retten er klogest og sikrest for alle parter. Hvis arrestanterne ikke transporteres, så har de heller ikke en mulighed for at fl ygte under transpor-ten.”

Jan Daugaard, arrestforvarer, Arresthuset i Vejle

TEMA

GRØNLANDS DOMSTOLE

Side 7

Dommeren i det blå træhus i nord

Side 11

Retten er sat i Kalaallit Nunaat

Side 14

Fuldmægtig på Grønlandsekspedition

Side 17

Lokalsamfundenes vogtere

DOMMEREN I DET BLÅ TRÆHUS I NORD | RETTEN RUNDT # 12 7

Birgit Skriver er dommer ved Retten i Grønland og har været det siden oktober 2011. Det er et liv med store udfordringer, et hjerte-varmt folk og smukke omgivelser. Og en kummefryser.

Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen

DOMMEREN I DET BLÅ TRÆHUS I NORD

I det blå træhus nede ved vandet, ja, så-

dan nærmest hængende ud over vandet,

med udsigt til isbjerge, solnedgang og af

og til et par legende hvaler – dér bor Birgit

Skriver. Dommeren fra Retten i Grønland,

der er 52 og ”lidt fra alle steder”, har

fundet sine udfordringer og løsningen på

sin nordatlantiske længsel, men også sin

ro og ikke mindst sit hjem i det blå træhus

i Nuuk i Grønland.

”Det har på alle måder levet op til

forventningerne. Der er lige så store ud-

fordringer, som jeg havde fornemmet, lige

så kaotiske opgaver, som frygtet, og lige

så stor glæde, som håbet,” siger hun.

Birgit Skriver har fundet sig til rette

som dommer ved Retten i Grønland, hvor

hun har været siden 1. oktober 2011. Det

blå hus er ”derhjemme”, medarbejderne

har fra starten sagt ”velkommen hjem”,

og juleinvitationerne står i kø. Men vejen

gennem liv og karriere slog nogle sving,

inden Grønland blev det, Birgit kaldte

hjem.

Prøvet lidt af det hele

Birgit Skriver har lavet lidt af det hele

inden for domstolsområdet. For knap 30

år siden var Birgit dommerfuldmægtig i

Svendborg. Det lå til højrebenet, som hun

siger. Og i slutningen af fi rserne gik turen

til Færøerne i tre år, hvor de første kim

til den nordatlantiske længsel blev lagt,

inden Birgit vendte retur til Maribo som

retsassessor. Efterhånden var Birgit nået

dertil, hvor tanken om at blive dommer

trak i hende.

”Det skulle man jo. For at være god

dommerfuldmægtig skal du helst ville

være dommer – du skal have det der drive

til at udvikle dig.”

Birgit blev dommer i Taastrup og senere

administrerende dommer i Gentofte, men

i 2007 indså hun, at det var tid til at prøve

noget andet.

”Hvad er jeg uden for domstolene?”

spurgte hun sig selv, og efter 22 år i dom-

stolene blev det til en opsigelse i forsøget

på at svare på det spørgsmål.

”Enten skulle jeg lave ingenting, eller

også blev det noget med catering,” husker

Birgit om sine overvejelser.

Det blev dog hverken catering eller

ingenting. Til gengæld kom en master

i kommunikation i hus, og senere blev

”Det har på alle måder levet op til forventningerne. Der er lige så store udfordringer, som jeg havde fornemmet, lige så kao-tiske opgaver, som frygtet, og lige så stor glæde, som håbet.”

Birgit Skriver, dommer ved Retten i Grønland

8 RETTEN RUNDT #12 | DOMMEREN I DET BLÅ TRÆHUS I NORD

det opgaver inden for personaleadmi-

nistration og HR-udvikling ved Jura på

Københavns Universitet, der fyldte dagen

ud. Men Birgit savnede domstolenes

ekstreme uafhængighed og følte sig ikke

egnet til at arbejde i et politiske styret sy-

stem. Derfor gav hun Domstolsstyrelsens

HR-chef et kald for at høre, hvad der rørte

sig på domstolsområdet: En stilling som

dommer ved den nyligt oprettede Retten i

Grønland var ledig.

”Har du overvejet det?”, lød spørgs-

målet, og Birgit fi k en uge til at tænke,

inden fristen udløb.

”Og så slog det mig: Her kunne jeg få

det hele opfyldt. Både domstolene og den

nordatlantiske længsel,” fortæller Birgit.

Det er nu godt et år siden, og for Birgit

var det det rette valg.

”Selvfølgelig savner man dem i Dan-

mark, men det gælder både for danskere

og grønlændere, for deres familie er ofte

også langt væk. Og så bliver glæden og

intensiteten, når man ser dem, jo til gen-

gæld så meget større,” konstaterer Birgit

og afkræfter samtidig, at Nuuk skulle

føles ekstra småt eller ekstra langt væk:

”I sidste ende er himmelen over alle

storbyer – spørgsmålet er bare, om man

kigger op?”

Mere administration end retsarbejde

Hverdagen som dommer ved Retten i

Grønland er alsidig. Her står både admi-

nistration, undervisning og vejledning på

dagsordenen. Ved Retten i Grønland er

der seks jurister. De afvikler sager i retten,

men deres arbejde er i højere grad un-

dervisning og vejledning af kredsretterne.

Derfor går en del af Birgits arbejdsdag

med sparring med fuldmægtigene, så de

kan blive klædt på til både at gå i retten

og være mest muligt for kredsretterne.

Og ellers står en typisk arbejdsdag på

blandt andet forberedende retsmøder,

televideomøder med kredsretterne rundt

om i landet, budgetter, høringssvar,

besvarelse af vagttelefonen, offi cielle

oplæg, afklaring af tjenesteboliger, møder

med mellemledere omkring de handlings-

planer, der skal være med til at bringe

nye tider til Grønlands Domstole og

meget mere. Ja, der er meget – og meget

forskelligt – at se til i den unge ret.

”Grønland bliver en øvelse i at glæde

sig over det, der lykkes,” konstaterer Birgit.

Det administrative arbejde fylder

meget ved Retten i Grønland og rets-

arbejdet mindre. Der er typisk omkring

40 verserende civile sager og måske én

hovedforhandling om måneden.

”Men det er et ungt retssystem, og

der er meget undervejs,” siger Birgit og

fortæller, at hun ser en retsliggørelse af

samfundet under udvikling, hvilket kan

betyder fl ere sager ved retten, ligesom de

erhvervsprojekter på råstofområdet, der

har været debatteret meget i 2012, vil give

fl ere og vanskeligere opgaver for retten.

Men lige nu starter 95 procent af

alle sager ved kredsretterne, og derfor er

kredsretternes arbejde, organisering og

især uddannelse også en af de allerstør-

ste udfordringer ifølge Birgit.

Vi skal så, før vi kan høste

De 18 kredsretter fordelt over hele

Grønland er første instans i landet. Det er

ikke realistisk at tiltrække dobbeltspro-

gede jurister til alle disse, og kredsdom-

merne er derfor almindelige lægfolk, der

gennemgår en uddannelse, som Retten

i Grønland står for. En relativ ny ordning,

som var en del af den tre år gamle reform

af det grønlandske retssystem. I øjeblik-

ket er der seks faste kredsdommere, fem

midlertidige og fi re, der endnu ikke er ud-

dannet. Det første hold af kredsdommere

har taget uddannelsen samtidig med

deres oprindelige job. Så udfordringerne

består både i at tiltrække, fastholde og

uddanne dommerne.

”Det er en succes, hver gang jeg

oplever nogen fi nde sin egen dommerrolle

– det gør mig glad og stolt,” siger Birgit.

”Det gælder om at få så gode hånd-

værkere som muligt, så vi kan bygge

retspraksis op fra bunden. Det er egentlig

ligegyldigt, om du kan paragrafferne

udenad, bare du har en sikker opfattelse

af rigtigt og forkert og redskaberne til at

fi nde de rigtige løsninger.”

Men Birgit er endnu usikker på ordnin-

gens holdbarhed, og om der er tilstræk-

keligt mange interesserede ansøgere til

de fremtidige kredsdommerstillinger og

penge og ressourcer nok til at uddanne

dem. 1. januar 2013 trådte en reform i

kraft, der reducerede antallet af retskred-

se, og derfor har det været nødvendigt at

forlænge overgangsordninger og tænke

i fremtidig rekruttering. Men her og nu

forholder Birgit sig til den umiddelbare

fremtid.

”Vi skal sikre de kredsdommere, vi

har – og sikre kvaliteten af dem. Vi skal

sørge for, at vi får yngre kredsdommere,

så der er et vækstlag. Det tager tid at gro

kandidater, og vi skal så, før vi kan høste.

Vi skal tænke os grundigt om, når vi skal

lave et nyt hold.”

Kan ikke sætte Grønland på formel

’Et samfund i omstilling’ kalder Birgit

gang på gang det folk, hun har levet

iblandt det sidste års tid. Hun mener, det

er et samfund, der står over for mange

udfordringer – det gælder blandt andet

uddannelse, infrastruktur, beskæftigelse,

ressourcer og sociale udfordringer for at

nævne nogle af dem. Det er et samfund,

hvor der sker meget hele tiden, og hvor

spillet mellem Danmark og Grønland

ifølge Birgit kan blive afgørende.

”Danmark tror, at man kan sætte

Grønland på formel og sammenligne det

med andre lande. Vi ser det udefra og si-

ger ’det er sådan og sådan’. Men Grønland

er så sammensat, at det kan man ikke

bare.”

Gennem sit arbejde ser hun mange

sider af Grønland og det grønlandske folk

– og også mange af de dårligere sider.

”Jeg ser rigtig meget: alkohol, kri-

minalitet, personligt forlis. Men jeg har

”I sidste ende er himmelen over alle storbyer – spørgsmålet er bare, om man kigger op?”

Birgit Skriver

DOMMEREN I DET BLÅ TRÆHUS I NORD | RETTEN RUNDT # 12 9

”Det gælder om at få så gode håndværkere som muligt, så vi kan bygge retspraksis op fra bunden. Det er egentlig ligegyldigt, om du kan paragrafferne udenad, bare du har en sikker opfattelse af rigtigt og forkert og redskaberne til at fi nde de rigtige løsninger.”

10 RETTEN RUNDT # 12 | DOMMEREN I DET BLÅ TRÆHUS I NORD

ske ting, der gør, at det hele skal op til

revision.

”Da jeg tog af sted, var jeg og alle

andre meget optaget af, hvor længe jeg

skulle være her. Nu fylder det ingenting.

Jeg lægger ikke program mere, men

er meget optaget af i dag,” konkluderer

Birgit. Og noget tyder på, at Birgit bliver

lidt endnu i det land, hun beskriver så

inderligt, som var det allerede en del af

hende.

”Jeg har jo fået mig en kummefryser.

Så kan jeg handle rigeligt ind af de fanta-

stiske sæsonvarer. Så lidt frem tænker jeg

da,” lyder den afsluttende bemærkning fra

Birgit, inden hun rejser sig fra sælskinds-

beklædte sæde i lufthavnen, går ombord

på det lille Dash-8-200-fl y med 37 plad-

ser og sætter kursen mod Nuuk. Pligterne

kalder, og hjemmet kalder.

BIRGIT SKRIVERf. 1960, cand.jur., Aarhus Universitet 1985

2011- Dommer, Retten i Grønland2009-2011 Personalekonsulent, Københavns Universitet2007 Dommer, Retten i Lyngby2005-2007 Adm. dommer, Retten i Gentofte2003-2005 Dommer, Retten i Taastrup2000-2003 Retsassesor,

Retten i Tårnby1991-2000 Retsassesor,

Retten i Maribo1985-1991 Dommerfuldmægtig

Retten i Svendborg og på Færøerne

aldrig følt mig utryg og kommer aldrig

til det. Kriminaliteten rammer ikke en

tilfældig dansk kvinde. Men man ser rigtig

meget menneskelig tragedie her. Alle har

en historie, en hemmelighed, noget, der

præger dem i et omfang, jeg ikke før har

oplevet. Det er hårdt.”

Igennem årene har der været meget

tale om danskerhad i Grønland, men

Birgit har dog ikke oplevet, at der blevet

sat spørgsmålstegn ved hende som

dansk dommer eller i det hele taget det,

at retsvæsenet primært drives af danske

jurister. Selvom det er en reel mulighed

med selvstyret, ser hun heller ikke en be-

vægelse mod en grønlandsk overtagelse

af retssystemet.

”Det ville give inhabilitetsproblemer

ganske ofte, men jeg tror sådan set heller

ikke, at der er nogen forestilling om, at det

skulle være muligt for Grønland at løfte

den opgave alene, som det er lige nu.”

Finder ro i sig selv

Det er også i krydsfeltet mellem det sam-

fund, Birgit er en del af, og det arbejde,

hun skal udføre, at hun fi nder sin største

udfordring og ’det værste’ ved at være

dommer i Grønland:

”Den største udfordring er balancen

mellem kvalitets- og serviceniveauet,

som ofte måles efter danske normer –

hvad er niveauet egentlig? Men det er jo

også her, mit drive og min glæde fi ndes.

Det værste er min frygt for, at nogle af de

mønstre, som mange har arbejdet på at

løse, har en styrke, der gør, at det vil tage

generationer at ændre.”

Trods udfordringerne er der ingen

tvivl om, at Birgit holder af landet i nord.

Et land i et andet tempo, hvor man ifølge

Birgit skal lære at lytte og give sig tid.

”Grønlænderne kredser længe om

pointen, og man skal være tålmodig. Men

jeg tager det som en mulighed for at

bruge andre evner, end dem jeg tidligere

har haft. Grønland og grønlændernes

gæstfrihed, imødekommende væsen og

varme appellerer til mig. Og når der så

er så smukt omkring mig, kan jeg gå ind i

mig selv og fi nde ro, mens blikket går ud.”

Kummefryseren siger det hele

Fremtiden for Grønland handler blandt

andet om bedre uddannelse, udvikling af

erhvervslivet og bevidsthed om rettig-

heder, hvis man spørger Birgit. Og hun

mener, det nok skal komme – og dermed

også et større pres på domstolene. Og her

er der stadig meget at gøre:

”Reformen er ikke færdig, og det er

ikke noget, jeg lige kan fi kse, men jeg kan

være med til at holde processen i gang.

Jeg ville knække halsen, hvis succeskri-

teriet var at fi kse. Vi må sammen have

ambitioner og mål, men de skal være

realistiske. Jeg kan ikke bare gå efter

bestemte mål – det et fælles projekt,

ikke mit, og jeg er her for at engagere mig

og prioritere for at se, hvor langt vi kan

komme.”

Birgit føler selv, at hun har lært at

tænke over, hvad hun sætter i gang. Det

skal være en fælles satsning.

”Vi skal kompetenceudvikle og op-

gradere IT. Vi skal fokusere på medar-

bejdertrivsel. Og så skal vi have styr på

sagsbunkerne. I dén rækkefølge. Hvis vi

bare skal levere tal, så brænder folk ud.

Der skal ske noget, men det skal være i

fælles tempo – ellers løber jeg foran, og

så falder jeg og ligger dér alene.”

For Birgit selv er der også en fremtid i

Grønland, selvom der, som hun siger, kan

”Danmark tror, at man kan sætte Grønland på formel og sammenligne det med andre lande. Vi ser det udefra og siger ’det er sådan og sådan’. Men Grønland er så sammensat, at det kan man ikke bare.”

Birgit Skriver

RETTEN ER SAT I KALAALLIT NUNAAT | RETTEN RUNDT # 12 11

På Jens Kreutzmannip aqqutaa 1 i Nuuk ligger Retten i Grønland. I

den røde træbygning i to etager, som ligger lige over for Grønlands

Landsret, holder både Nuuk Kredsret og Retten i Grønland til.

Siden 1. januar 2010, hvor reformen for Grønlands Domstole

trådte i kraft, har Grønlands Domstole bestået af Grønlands

Landsret, Retten i Grønland og 18 kredsretter. Kredsretterne, der

Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen

er fordelt over det meste af det beboede Grønland, behandler

langt de fl este sager i første instans, Retten i Grønland be-

handler insolvenssager og komplicerede førsteinstanssager, og

Grønlands Landsret behandler appelsager.

Retten i Grønland var et resultat af den snart tre år gamle

reform – en ny instans i systemet, der skulle sikre større uafhæn-

gighed mellem kredsretterne og landsretten. Her sidder omkring

25 ud af de i alt cirka 85 medarbejdere, der er beskæftiget i

det grønlandske retssystem. Retten i Grønland varetager først

og fremmest de førsteinstanssager, der er for komplicerede

eller principielle til kredsretterne og kræver en juridisk uddan-

net dommer. Kredsretterne kan selv henvise både civile sager

og kriminalsager, det, vi i Danmark kalder straffesager, mens

borgere også selv kan bede om at få civile sager behandlet ved

Retten i Grønland, hvis det er en sag med en meget indgribende

betydning for borgeren.

RETTEN ER SAT I

KALAALLIT NUNAAT

Retten i Grønland er den nye elev i klassen. Eller i hvert fald i Grønlands Domstole. Den har kun tre år på bagen og er sat i verden for både at be-handle sager, tage sig af administration og hjælpe kredsretterne på vej.

12 RETTEN RUNDT #12 | RETTEN ER SAT I KALAALLIT NUNAAT

kan godt fylde en del af kalenderen ud. Generelt kan vi sagtens

beramme op til 50 fogedsager bare til én formiddag – nogle

betaler inden, det kommer dertil, men langt de fl este møder ikke

op,” fortæller hun.

Sagerne tegner på mange måder et billede af et samfund, der

stadig er i udvikling, men opgaverne og dommerrollen er ikke så

meget anderledes af den grund, mener Kasper Skare.

”Så meget anderledes er det jo ikke i forhold til Danmark.

Det er et samfund i udvikling, og der er mange mønstre, der skal

brydes og ting, der skal rettes op på. Det giver nogle andre ud-

fordringer, men det giver ikke mig nogen speciel redderrolle. Jeg

kan bare godt lide af have ansvaret for at træffe nogle afgørelser,

der smitter af på mine omgivelser. Og det ansvar får jeg som

dommerfuldmægtig i Grønland,” siger Kasper Skare.

Ingen juridisk uddannelse

Udover retsarbejdet beskæftiger fuldmægtigene sig især med

vejledningen af kredsretter, som Retten i Grønland også har som

primær opgave.

”Der er meget vejledning af kredsdommerne i jobbet som

fuldmægtig, og man lærer meget af det. I starten vidste jeg for

eksempel ikke meget om dødsboskifteret, men var alligevel fra

første dag ’eksperten’ på området, når kredsretterne skulle vejle-

des,” fortæller Anna Atangana Gedionsen.

Kredsretterne behandler alle typer af sager, men kredsdom-

merne har ingen juridisk uddannelse. De har kun et uddannel-

sesforløb på cirka tre år, som Retten i Grønland har stået for, så

den gode kontakt mellem kredsretterne og Retten i Grønland er

afgørende. Det er her, kredsdommerne henter hjælp til spørgs-

mål om form og proces og til jura, vurderinger og meget andet.

”Det er på mange måder en udfordring med uddannelses-

niveauet i kredsretterne, og vejledningsopgaven fylder meget

og tager nogle gange rigeligt over fra ens øvrige opgaver,” siger

Kasper Skare, som samtidig ikke er helt overbvist om, at den

nuværende model for kredsretter er den rigtige:

”Man kan ikke undvære kredsretterne, men kan heller ikke

forvente det samme af kredsdommerne som fra en byretsdom-

mer. Det kræver ressourcer at uddanne kredsretterne til at favne

Desuden behandler Retten i Grønland alle insolvenssager

som for eksempel gældssanering og konkurs, tager sig af ting-

lysninger, klarer alt administrativt for Grønlands Domstole og

har som en af sine fremmeste opgaver at vejlede kredsretterne

og håndtere de mange uddannelsesopgaver, først og fremmest

uddannelsen af kredsdommere.

Mere vold end cykeltyverier

I det grønlandske retssystem oplever man ligesom i Danmark

alle slags sager – civile sager, kriminalsager, fogedsager, fami-

liesager og mange fl ere. Men der er alligevel nogle, man ser fl ere

af end andre.

”Her er ikke så mange cykeltyverier, men nok lidt fl ere over-

greb, husspektakler og tungere voldssager. Det er min vurdering,”

fortæller Kasper Skare, der er dommerfuldmægtig på tredje år

ved Retten i Grønland.

”Og så er der ikke helt så meget realitetssans som i Danmark

i de civile stævninger. Retsafgiften er fast og kom i øvrigt først

med reformen, og den ser ikke ud til at bremse små søgsmål om

bagateller.”

Anna Atangana Gedionsen, der har været dommerfuldmæg-

tig ved retten i et år, er vokset op i Nuuk og har læst i Aarhus, har

i sin første tid ved retten primært beskæftiget sig med fogedsa-

ger.

”Fogedsagerne er typisk skyldnersager – især teleselskabet

Tele Greenland står for rigtig mange fogedinkassosager, så de

”Så meget anderledes er det jo ikke i forhold til Danmark. Det er et samfund i udvikling, og der er mange mønstre, der skal brydes og ting, der skal rettes op på. Det giver nogle andre udfor-dringer, men det giver ikke mig nogen speciel redderrolle.”

Kasper Skare, dommerfuldmægtig ved Retten i Grønland

Retten i Grønland og Nuuk Kredsret hører til i samme fl otte røde træbygning. I retssal 1 fi nder man både Grønlands Domstoles vartegn, skindtrommen, og udstyr til

televideomøder.

RETTEN ER SAT I KALAALLIT NUNAAT | RETTEN RUNDT # 12 13

På medhør i retten

Sagen er en kredsretssag. Et grundlovsforhør. Jeg be-fi nder mig i retssal 1. Vinduet står åbent. Bag dommeren hænger en grønlandsk skindtromme. De to sigtede kom-mer ind, og sagen kan begynde. Og dog. Den kvindelige anklager har glemt nogle papirer. Hun forlader retten med døren stående åben.

Efter et kvarters tid er sagen klar til at gå i gang. Alt foregår på grønlandsk. Indimellem sniger sig der nogle danske gloser ind. ”Christian” - og så noget, jeg ikke for-står – ”23 dage”. Jeg gætter på, at varetægtsfængslin-gen er på plads. Forsvarer og sigtede nikker til hinanden. En ny sigtelse læses op. Tror jeg. Der hviskes lidt.

Det er svært , faktisk umuligt, at følge med, men én ting er jeg dog sikker på: Alt foregår roligt, ganske uformelt og med godt humør. Og det er vel egentlig det vigtigste, tænker jeg, som jeg lister ud af retssalen og tilbage ud i det grønlandske solskin.

Dommerfuldmægtige i Grønlandifølge Birgit Skriver

• Man får hurtigt ansvar for mange og store doms-mandssager.

• Man formidler og holder oplæg om retternes funk-tion ved blandt andet borgermøder.

• Man vejleder kredsdommere og kontorfunktionærer i alle sagstyper dagligt.

• Man underviser og afholder kurser for andre med-arbejdere ved Grønlands Domstole.

• Man rejser rundt i landet for at arbejde ved kreds-retterne.

• Man lærer at navigere i en uforudsigelig hverdag, hvor vejret, infrastrukturen, kulturen og andre udfordringer i det grønlandske samfund er med til at sætte dagsordenen.

så stor en del af første instans, som de gør – og lige nu tror jeg,

det er for ambitiøst.”

Uddannelse og sprog er udfordringer

Uddannelsesniveauet generelt, når man sidder i retten, er i følge

Kasper Skare en af de større udfordringer ved at befi nde sig i det

grønlandske retssystem – og det er ikke kun i kredsretterne.

”Konstellationen i retten er, at man som dommerfuldmægtig

sidder med en ikke uddannet forsvarer, der har haft en uges ud-

dannelse hos en advokat, og en ikke uddannet politibetjent som

anklager. Det kræver meget af dommeren, som får en mere aktiv

rolle. Men det er omvendt også det, der gør, at vi som dommer-

fuldmægtige i Grønland lærer meget og får meget ansvar – mere

end man ville i Danmark,” forklarer Kasper Skare.

Udover uddannelsesniveauet peger både Kasper Skare og

Anna Atangana Gedionsen på dels de manglende sagsbehand-

lingssystemer og dels sprogbarrieren som de største udfordrin-

ger ved at være ved en ret i Grønland.

Sprogbarrieren kommer især i spil, når sagerne skal foregå

på både dansk og grønlandsk. Retssproget er grønlandsk og

dansk, men med grønlandsk som udgangspunkt. Så alt skal over-

sættes, hvis der er en ikke-grønlandsksproget til stede.

”Det er tidskrævende med tosprogede sager. Det tager dob-

belt så længe, og der kan gå ting tabt i oversættelsen, eller der

kan ske misforståelser,” fortæller Anna Atangana Gedionsen, der

som den eneste fuldmægtig selv er tosproget. Kaja Grønvold Halling , som er sekretariatsleder for Nuuk

Kredsret og Retten i Grønlands fællessekretariat, mener, den

største udfordring i hendes hverdag er ressourcer:

”Der er ikke tid nok, og jeg føler ikke, jeg er der nok for andre.

Der er mange sager, men hvordan får man lige fordelt ressour-

cerne?” spørger hun.

Vil ikke være andre steder

På trods af udfordringerne er begge dommerfuldmægtige og

sekretariatsleder Kaja Grønvold Halling glade for at være ved

Retten i Grønland.

”Jeg kan slet ikke forestille mig at være andre steder. Jeg

trives, selvom det kan være svært og hårdt og med mange

udfordringer hver dag. Jeg gør det, jeg kan, hver dag. Og resten

i morgen. Ingen andre forventer mere end det,” konstaterer Kaja

Grønvold Halling.

Retten i Grønland er stadig ved at fi nde sin plads i systemet

og lære at tackle hverdagens udfordringer i det store, men unge

samfund. Men med udsigt til de to smukke, røde bjerge, Store

Malene og Lille Malene, fra rettens terrasse, et job med udfor-

dringer og ansvar og en altid god stemning kan humøret næsten

ikke være andet end højt, og medarbejderne er da heller ikke i

tvivl om Grønlands forcer:

”Det bedste her er roen. Her er ikke så mange forpligtelser –

man kan tillade sig at sige nej til andre i weekenden og gå ud og

fi ske, klatre, jage, stå på ski, eller hvad man nu har lyst til. Den

følelse, man får i naturen her, er svær at slå,” lyder det fra Kasper

Skare.

FULDMÆGTIG PÅ

GRØNLANDS-EKSPEDITIONFor et år siden tog Janni Lønstrup Olsen og hendes familie en stor beslutning. De skiftede huset i Ran-ders, arbejdet i Hobro og studiet i Aarhus ud med et job ved Retten i Grønland og en tilværelse blandt fjelde og isbjerge, hvor bærsamling er en familiebeskæftigelse, og det mest brugbare transportmiddel er en båd.

Janni Lønstrup Olsen er 36 år. Hendes

mand, Ricko, et par år ældre, og datteren

Juliane er 5. Ricko er uddannet håndvær-

ker og har læst videre inden for byggefa-

get, og Janni er jurist og har arbejdet tre

år i Tinglysningsretten i Hobro. På mange

måder en ganske almindelig familie

med et ganske almindeligt hverdags- og

arbejdsliv.

Ja, lige bortset fra at familien for et år

siden pakkede vinterjakken, lejede huset

ud, fandt eventyrlysten frem og rejste til

Nuuk i Grønland. Her er Janni dommer-

fuldmægtig ved Retten i Grønland, mens

hun har orlov fra Tinglysningsretten,

Ricco arbejder som tømrer, og Juliane

boltrer sig en af Nuuks børnehaver.

Og hvordan fi nder man så egentlig på

at tage på sådan en eventyr?

Grønland drager

Jeg følges med Janni fra retten, der

ligger midt i Nuuk, ned til børnehaven i

udkanten af byen, hvor vi skal hente Jan-

nis datter, Juliane. Solen skinner og gør

de blå, røde og gule træhuse, der ligger

side om side i byen, endnu mere charme-

rende at se på.

”Vi har jo været her før, da jeg var

fuldmægtig i Hjemmestyret, men vi ville

rigtig gerne tilbage – Grønland drager

ligesom én,” starter Janni sin forklaring.

”Jeg havde også overvejet at søge i en

byret, men det kunne alligevel betyde, vi

skulle fl ytte, og så passede det her bare

bedre for alle.”

Janni forklarer, at en af de ting, der

tiltaler hende ved Grønland, er, at der er

andre værdier på spil. Mindre materialisti-

ske værdier. Og det sætter hun pris på.

”Når man er i Danmark, er det haven,

bilen og køkkenet, det gælder. Sådan

havde vi det også. Her er der ikke så me-

get ’vi burde også’. Her går vi på jagt eller

plukker bær sammen – vi er sammen om

at bruge landet,” fortæller Janni.

Mere intenst samvær

Som vi går over højdedraget, hvor store

røde bjerge rejser sig til den ene side, og

havet smyger sig uden om isbjergene og

slår ind mod havnen med julemandens

konkursramte kontor på den anden side,

falder snakken på ulemper. For selvføl-

gelig er der også ulemper ved at bo fl ere

tusind kilometer væk fra familien og re-

sten af sin omgangskreds. Men for Janni

bliver der kompenseret for afsavnet ved

et væsentligt mere intenst samvær, når

hun så endelig er sammen med resten af

familien. Og så føler hun i øvrigt, hun får

mere ud af sin egen familie her:

”Vi har de samme timer i døgnet, men

tempoet her i Grønland er et andet. Det

er ikke så hektisk, og der er ikke så mange

forpligtelser. Så vi har generelt mere tid

til hinanden.”

Ting tager tid

Fuldmægtigenes uddannelsesplan på

grunduddannelsen ligner til forveksling

den, man kender fra Danmark. Grundud-

dannelsen er dog afkortet til to år – to

år, som naturligvis giver fuld merit ved

Danmarks Domstole. Selve arbejdet som

fuldmægtig ved Retten i Grønland har

selvfølgelig både fordele og ulemper i for-

hold til arbejdet ved en byret i Danmark.

”Der er fl ere at lære af i en byret i

Danmark. Her er det lidt svært, når dom-

Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen

”Vi har de samme timer i døg-net, men tempoet her i Grøn-land er et andet. Det er ikke så hektisk, og der er ikke så mange forpligtelser.”

Janni Lønstrup Olsen, dommerfuldmægtig

14 RETTEN RUNDT #12 | FULDMÆGTIG PÅ GRØNLANDSEKSPEDITION

meren er væk. Der er også fl ere hænder

til det praktiske i en byret, hvor man her

sidder med lidt af hvert. Til gengæld

lærer man meget fra bunden her, og vi

går meget i retten og har meget ansvar.

Fra starten har vi 1½ retsdag om ugen,”

fortæller Janni.

Generelt tager sagerne bare længere

tid i Grønland ifølge Janni. Her møder folk

for eksempel gerne op i retten i bødesa-

ger – og ofte med en forsvarer. På den

måde kan retten måske behandle tre på

en formiddag, hvor de til sammenligning

bliver afviklet med ti minutters mellem-

rum i Danmark.

”Mange ting tager længere tid herop-

pe. Selvfølgelig også på grund af ressour-

cer. Men man får til gengæld prøvet lidt

af hvert,” griner Janni, da vi ankommer til

huset i Nuuk-forstaden Nuusuuaq.

Også vejledningen af kredsretter, som

er et af Retten i Grønlands hovedformål,

er en opgave, man ikke ville opleve i en

byret i Danmark. Ved Retten i Grøn-

land skal fuldmægtigene på mindst én

vejledningsrejse per halve år som en del

af uddannelsesplanen. De fungerer som

vejledere for kredsdommerne, men også

som konstituerede kredsdommere for at

bekæmpe bunker eller afvikle sager, hvor

kredsdommeren er inhabil, hvilket ofte er

et problem i de små samfund.

”Kredsretterne spørger os, hvor man

i Danmark ville spørge en sekretær eller

en dommer. Det betyder, at vi skal være i

stand til at formidle juraen videre, og det

lærer man meget af,” fortæller Janni.

Kommer, når det passer

Efter en lækker middag i Janni og hendes

families hyggelige tjenestebolig, hvor

menuen stod på rensdyr og sortebær, har

vi sat kursen tilbage mod Nuuks centrum

og mit hotel. Mens vi går langs vejen med

udsigt til den store industrihavn, hvor

Royal Greenland pakker fi sk i døgndrift,

fi losoferer Janni lidt over det grønlandske

samfund:

”Retsvæsenet er en stor ting her, og

der er stor respekt omkring retssystemet.

Grønlænderne er meget autoritetstro.

Men der er også en anden taknemlighed

her. Folk siger tusind tak, uanset hvordan

sagen er faldet ud. De er bare glade for, at

sagen bliver behandlet.”

Omvendt har grønlænderne også et

andet og mere afslappet forhold til det at

møde i retten. Det hænger sammen med

forholdet til tid.

”Vi indkalder én gang om ugen fra

9-12 i fogedretten, men folk kommer

ofte bare. Måske kommer de dagen før

Janni Lønstrup Olsen er dommerfuldmægtig ved Retten

i Grønland.

De smukke farverige træhuse kendetegner de grønlandske byer. Her ses Sismiut ved foden af bjerget Kællingehætten.

16 RETTEN RUNDT #12 | FULDMÆGTIG PÅ GRØNLANDSEKSPEDITION / LOKALSAMFUNDENES VOGTERE

eller dagen efter. Det kan være, fordi de

har glemt det, fordi de skulle ud at sejle,

eller fordi de lige mødte en undervejs, de

skulle snakke med. Det vænner man sig

til,” forklarer Janni og understreger, at

det kan være både godt og skidt med det

anderledes forhold til tid og forpligtelser:

”Grønlændere lever meget i nuet. Hvis

det er lønningsdag eller solskin, er det

ikke sikkert, man føler meget for at tage

på arbejde, men hellere vil ud at sejle.

Og så gør man det. Nogle gange er det

måske ikke så dumt at tænke ’hvad er

egentlig vigtigst i livet’…men det skal nok

være i de rette mængder.”

Latter, vand, solskin og en hval

Gåturen har nået sin ende, og vi er kom-

met frem til Hotel Hans Egede over for et

af Nuuks supermarkeder, Brugseni. Jeg

sniger på falderebet et spørgsmål ind om

fremtiden for Janni og hendes familie.

”I Danmark spørger de også ’hvad er

planen’, men det er svært at sige. Vi tager

en dag ad gangen, og det kommer an på,

hvordan vi alle trives. Jeg skal også fi nde

ud af med mig selv, om jeg overhovedet er

til en dommerrolle, eller om jeg er mere

til skrivebordarbejde. Det er en noget, jeg

skal arbejde med,” siger Janni.

Så selvom Janni savner familien og

ikke mindst frisk grønt og hytteost, er der

meget, der trækker i Grønland.

”Man bliver afhængig af den grøn-

landske latter – evnen til at være positiv

og grine. I Danmark booker vi latterkurser;

her går man bare ned i frokoststuen. Selv

hvis man ikke forstår det, kan man ikke

undgå at blive smittet af den hjertelige

latter. Det kan redde hele ens dag. Og hvis

man kombinerer det med blankt vand,

solskin og en hval, jamen, så er alt jo per-

fekt,” konstaterer Janni, inden hun vender

om og sætter kursen tilbage mod det lille

hjem i den anden ende af Nuuk.

LOKALSAMFUNDENES VOGTEREVerdens største ø, Grønland, dækker godt to millioner kvadratkilometer, og i alle afkroge af det store land skal borgerne have mulighed for en retfærdig rettergang. Det sørger 18 kredsretter spredt over det meste af landet for. De udgør første instans i Grønlands Domstole, og kredsdommerne møder lidt af hvert, men har ingen juridisk uddannelse bag sig.

Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen

”Jeg var vant til at være åben og tale med folk. Men at sidde der i

stolen – puha nej.”

Sådan siger 49-årige Louise Skifte om forslaget om at blive

kredsdommer i Sisimiut. Louise Skifte er egentlig lærer og har

været det siden 1988, og så har hun været døvekonsulent i ni år.

Så bortset fra en veninde, der var kredsdommer, og hendes egen

rolle som domsmand sideløbende med konsulentarbejdet, så

havde hun ikke meget kendskab til retssystemet, da spørgsmålet

faldt tilbage i 2006.

”Men så blev kredsdommeren syg. Og så tænkte jeg: Hvem

skal så være dommer i Sisimut? Så er der jo ingen til at behandle

folks sager,” fortæller Louise Skifte. Med den tanke i baghovedet

sagde hun ja til at uddanne sig til kredsdommer, og hun har nu

siddet på podiet foran trommen af skind i den lille retssal i det

røde træhus i Sisimiut i fi re år.

Her behandler hun, med hjælp fra fi re medarbejdere, alle

slags sager fra retskredsen i Sisimiut.

”I Danmark booker vi latter-kurser; her går man bare ned i frokoststuen.”

Janni Lønstrup Olsen, dommerfuldmægtig

ordningen, men sprogligt og kulturelt har de grønlandske kreds-

dommere større indsigt i baggrunden for kriminalsager end dan-

skere, hvilket giver en stor forankring af kredsretternes afgørelser.

Kredsdommerne mangler dog erfaring i at håndtere de civile sager

– og det er navnlig dér, Retten i Grønland kommer ind i billedet.

Jeg mener, at borgere i Grønland får en kvalifi ceret behandling

hos kredsretterne, og vi arbejder alle sammen om at blive endnu

bedre,” siger Birgit Skriver, dommer ved Retten i Grønland.

Samme tanker præger Louise Skiftes opfattelse:

”I starten var jeg bange for at behandle kriminalsager. Det

virker frygtindgydende, og jeg har mange gange siddet og svedt,

og benene har rystet under mig. Men det kommer med rutinen og

erfaringerne. I dag synes jeg, det er sværere med de civile, fordi

jeg ikke har så mange erfaringer og føler mig lidt usikker. Men

hvis jeg er i tvivl, spørger jeg. Der er altid en telefonlinje åben, og

jeg vil ikke begå fejl, så hellere ringe. Det er den måde, jeg kan

sikre en ordentlig behandling,” forklarer Louise Skifte, som tog

kredsdommeruddannelse, samtidig med sit arbejde som lærer.

Retten er moderskibet

Kredsretterne er hovedpulsåren i Grønlands Domstole. Det er

her, 95 procent af alle sager starter. Kun hvis de er for kompli-

cerede, eller hvis en part i en civil sag ønsker det, kan de blive

henvist til Retten i Grønland.

Der er 18 kredsretter, men kun otte steder er bemandet med

i alt seks fastansatte kredsdommere, fem midlertidige og fi re

kandidater, der svarer til dommerfuldmægtige. Kredsdommerne

rejser altså ud og behandler sager i andre kredse. Tidligere var

hvervet som kredsdommer en deltids- eller fritidsbeskæftigelse,

men efter reformen blev jobbet professionaliseret. De nuvæ-

rende 18 retskredse blev med en ny reform den 1. januar 2013

samlet til 4 storkredse, hvor den ideelle konstellation fremover

ville tælle 12 fastansatte kredsdommere og en række kandida-

ter fordelt ved hver kreds. Men rekrutteringen kan dog blive en

udfordring.

Retten i Grønland er moderskibet for kredsretterne. Her kan

man ringe til for at få støtte og hjælp til sine beslutninger og af-

gørelser som kredsdommer. Kredsdommere har ikke en juridisk

udannelse, men gennemgår et uddannelsesforløb, som Retten i

Grønland tager sig af. Den varer op til tre år og indeholder prak-

tisk arbejde i retten som kandidat, hjemmeopgaver, eksamener

og en række skoleforløb.

Angstprovokerende tjans

”Der er mange forskellige udfordringer i forhold til kredsdommer-

”Det virker frygtindgydende, og jeg har mange gange siddet og svedt, og benene har rystet under mig. Men det kommer med rutinen og erfaringerne.”

Louise Skifte, kredsdommer i Sisimiut

Kredsretten i Ilulissat behandler sager fra byen Ilulissat og fi re mindre bygder.

LOKALSAMFUNDENES VOGTERE | RETTEN RUNDT # 12 17

18 RETTEN RUNDT # 12 | LOKALSAMFUNDENES VOGTERE

Kort om den nye kredsreform

• Kredsreformen trådte i kraft pr. 1. januar 2013

• Retten i Grønlands 18 retskredse samles til 4 storkredse

• De fi re nye hovedtingsteder placeres i byerne Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq

• Formålet er at understøtte de faglige miljøer ved retterne i Grønland samt at forbedre mulighederne for rekruttering af dommere

• Bitingsteder rundt om i landet bibeholdes for at sikre borgernærhed

• Bygningsstyrelsen bistår i arbejdet med at få de bygningsmæssige rammer på plads i de fi re byer

Længere nord på fi nder man Elisabeth Kruse på 40 år, som

er kredsdommerkandidat ved Ilulissat Kredsret. Kandidatjobbet

er et nyt tiltag, der gør, at man kan arbejde i retten, mens man

uddanner sig til kredsdommer – ganske som dommerfuldmæg-

tige. Elisabet Kruse har en kontor- og handelsuddannelse og så

en dag tilfældigt en annonce i avisen, der førte til, at hun blev

retssekretær. Siden blev hun afdelingsleder, og i 2010 blev hun

opfordret til at blive kredsdommerkandidat. Hun var til prøveek-

samen i september og har nu et halvt års tid tilbage af uddannel-

sen som kredsdommer.

”I starten var det hele meget svært, og det var grænse-

overskridende at sætte sig i stolen for enden af bordet. Der var

meget at lære,” husker Eilsabeth Kruse, som synes en af de

største udfordringer var at sidde ansigt til ansigt med de mulige

gerningsmænd:

”Den største udfordring for mig var en fremstilling i en sag

om et tredobbelt drab. Det er første gang, jeg har snakket med

en, der var sigtet for den slags. Det var grænseoverskridende,

men med tiden bliver man mere prof og fokuseret – man holder

sig selv på afstand.”

Gengangere og hvalsager

Både Louise Skifte og Elisabeth Kruse møder alle slags sager

i kredsretten. Dog har Elisabeth som kandidat endnu ikke

bemyndigelse til alle slas sager, så hun overlader de mest

komplicerede eller mest alvorlige til den administrerende

kredsdommer.

Både Louise Skifte og Elisabeth Kruse fortæller, at der er

fl est fogedsager, men også rigtig mange tyveri- og voldssager.

Det er både vold på værtshuse og i hjemmet, og så kan Louise

Skifte fortælle, at der desværre også er mange unge gengangere

i det lille samfund, hvor kedsomhed fører til hærværk, indbrud og

vold blandt unge.

”Jeg spørger de unge: Hvorfor stjæler I? For at få penge til

hash er svaret. Problemet er, at det er alt for tilgængeligt, og

derfor er det mange af de samme, jeg sender til anstalten gang

på gang. Derfor har jeg også samarbejdet med politiet om at

komme ud i skolerne og fortælle om rettens arbejde og opfordre

dem til at uddanne sig. Nogle gange hjælper en løftet pegefi n-

ger,” fortæller Louise Skifte.

Den sag, der står tydeligst i erindringen hos Louise Skifte,

var en voldssag, hvor en mand havde trampet på sin samlevers

hoved, så det var så hævet, at det skinnede.

”Den største udfordring for mig var en fremstil-ling i en sag om et tredobbelt drab. Det er første gang, jeg har snakket med en, der var sigtet for den slags. Det var grænseoverskridende.”

Elisabeth Kruse, kredsdommerkandidat i Ilulissat

LOKALSAMFUNDENES VOGTERE | RETTEN RUNDT # 12 19

”Da tænkte jeg: Det er vigtigt, jeg er her,” siger Louise Skifte

og tilføjer, at man selvfølgelig også bliver hærdet med tiden.

En af de mere spektakulære sager, Elisabeth Kruse husker,

men dog ikke selv deltog i, var en sag, hvor 19 hvalfangere var

tiltalt for at have dræbt en hvid hval med unge, hvilket var i strid

med lovgivningen. Hele byen var berørt, og retten måtte leje

andre lokaler, for at alle kunne være med. Sagen endte med at

blive opgivet på grund af en lovændring, men viser tydeligt, hvor

bredt man skal favne som kredsdommer i Grønland.

Vil være med til at sikre retssikkerhed

Det værste er de følelsesmæssige sager. Det er Elisabeth Kruse

og Louise Skifte enige om. Ikke nødvendigvis kriminalsager, men

også skiftesager og andre, hvor det handler om folks livsgrundlag.

”Det værste er forældresagerne, hvor jeg skal beslutte, hvor

barnet skal hen. Begge forældre siger, at de vil barnet det bedste,

og begge fi nder grimme ting at sige om hinanden. Hvad kommer

det mig ved, at de bliver dårlige mennesker, der sidder der og

sviner hinanden til?” spørger Louise Skifte.

Omvendt er der ingen tvivl om, hvor glæden i retsarbejdet

ligger. For Elisabeth Kruse og Louise Skifte handler det om at

hjælpe andre og lette dem for byrder.

”Det bedste er, når folk takker og går glade herfra. Også

selvom de måske har ventet længe og ikke fået deres vilje. Folk

her kan ikke lide at vente. Det er vigtigere, at der falder en sten

fra deres hjerte, end det er at sejre. Og det vil jeg gerne hjælpe

med,” siger Louise Skifte.

Hun er heller ikke i tvivl, om at hun gerne vil fortsætte i rets-

systemet lang tid endnu.

”Jeg behøver ikke blive her til mine dages ende, men jeg

vil gerne lære mere og blive bedre i sagerne. Vi har behov for

kredsretter i Grønland for retssikkerheden, og jeg vil gerne være

med til at sikre det – og måske udbrede kendskabet, så vi kan få

fl ere kandidater.”

Til spørgsmålet om, hvad fremtiden byder på, falder svaret

prompte fra Elisabeth Kruse.

”Jeg kan slet ikke overskue længere end til min sidste eksa-

men.”

Men efter lidt betænkningstid kommer der alligevel lidt fremtids-

perspektiv, inden hun forsvinder tilbage til opholdsstuen i de hyg-

gelige toetagers retsbygning og får en kop kaffe med kollegerne:

”Jeg håber da, jeg kan blive. Der må da være nogen, der skal

pensioneres.”

”Jeg vil gerne lære mere og blive bedre i sagerne. Vi har behov for kredsretter i Grønland for rets-sikkerheden, og jeg vil gerne være med til at sikre det.”

Louise Skifte, kredsdommer i Sisimiut

Længst til venstre ses Louise Skifte, der er

kredsdommer i Sisimiut.

Umiddelbart til venstre ses Elisabeth Kruse, der

er kredsdommerkandidat ved Ilulissat Kredsret,

og bag hende ser man Ilulissats havn, der bugner

af både.

20 RETTEN RUNDT # 12 | DOMSTOLENE PÅ VEJ MOD NYE MÅL

Der er sket meget, siden domstolene i

2001 lancerede en samlet vision og fæl-

les værdier i pjecen med kælenavnet Den

Lille Gule. Samfundet har udviklet sig, og

det samme har domstolene: 82 byretter

er blevet til 24, posen er blevet rystet og

Danmarks Domstole står nu over for at

føre et nyt sæt mål og værdier ud i livet.

Fra 2013 og de næste fem år vil de

nye mål og værdier være rettesnoren, der

skal sikre, at domstolene arbejder tidssva-

rende og professionelt for ret og retfær-

dighed ved at træffe rigtige afgørelser i

rette tid – afgørelser, som er velbegrun-

dede og til at forstå.

Det er den overordnede vision, der skal

gøre domstolene fortjent til befolkningens

tillid og respekt.

Input fra medarbejdere og brugere

De nye mål og værdier er blevet til i en

grundig proces, som begyndte med Dom-

stolenes Dag i januar og kulminerede med

bestyrelsens blåstempling i september

2012. Både medarbejdere og journalister,

DOMSTOLENE PÅ VEJ MOD NYE MÅL

advokater og andre af domstolenes bru-

gere har været involveret i arbejdet med

at tegne de kommende års grundlag for

Danmarks Domstole.

”Vi ville gerne sikre, at alle medarbej-

dere kunne bidrage i den fase, hvor vi ana-

lyserede og indhentede bidrag. Det ser ud

som om, at det lykkedes med Domstolenes

Dag, lokale temadage og regionale møder.

Det er også lykkedes at give brugerne et

talerør i analysefasen via fokusgrupper og

videointerviews,” fortæller Bedste Praksis-

konsulent Merete Schlüter, der var med i

projektets idégruppe.

Bedste Praksis er med til at inspi-

rere retterne, blandt andet i forbindelse

med drøftelserne om værdier og mål på

efterårets afdelingsledelsesseminarer.

Bedste Praksis har også en vigtig opgave

i at sørge for, at de overordnede mål er i

fokus, når retterne fremover gennemfører

leanprojekter.

Konkrete mål forpligter

Merete Schlüter oplever foruden energi

Der er i løbet af 2012 blevet tænkt store tanker ved Danmarks Domstole. En grundig proces har udmøntet sig i et nyt sæt mål og værdier, som i de næste fem år vil være den røde tråd i domstolenes arbejde.

og vilje til at arbejde for de vedtagne mål

en stor lyst til at drøfte de dilemmaer,

man som domstolsansat dagligt står i

med kolleger og ledere.

”Den grundige proces har helt klart

givet ejerskab, og det har betydet, at vi

har fået bekræftet, at vi er en organisation

med stærke værdier. Værdierne er nemlig

stort set svarende til dem, der stod i Den

Lille Gule, men nu i en moderniseret

udgave,” siger hun.

Og det hele er i virkeligheden kun lige

begyndt. Den 1. oktober lød startskuddet,

og det er nu op til Danmarks Domstoles

omkring 2.500 ansatte at gøre ord til

handling og føre domstolenes mål og

værdier ud i livet.

”Jeg synes, de nye mål og værdier

passer til os. De føles rigtige, og det har

meget stor værdi, at vi har konkrete mål,

som alle kender og kan bidrage til i den

kommende tid. Det gør os mere målret-

tede, og det forpligter,” slutter Merete

Schlüter.

Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen

KORTE SAGSBEHANDLINGSTIDER

Vi vil sætte fokus på mulighederne for at• øge fl eksibilitet og mobilitet i domstolssystemet

• effektivisere retsplejen

• optimere sagsgangene i samarbejde med brugerne.

FORTSAT VÆRE EN ATTRAKTIV OFFENTLIG ARBEJDSPLADS

Vi vil sætte fokus på at

• sikre kvalifi cerede ansøgere til alle stillinger

• sikre dygtige og kompetente ledere

• arbejde for udvikling, udfordringer og ansvar til den enkelte

medarbejder

• arbejde for høj medarbejdertilfredshed

• udbrede kendskabet til domstolene som arbejdsplads.

MERE ENSARTETHED I OPGAVELØSNINGEN

Vi vil sætte fokus på at

• kortlægge retternes forskellighed på en række udvalgte områder

• udarbejde fælles standarder og rutiner på områder, hvor det er vigtigt for brugerne

• etablere gode rammer for vidensudveksling.

TIDSSVARENDE KOMMUNIKATION

Vi vil sætte fokus på at

• udbrede kendskabet til domstolenes rolle og ar-

bejdsopgaver

• fortælle om domstolenes afgørelser

• sikre tidssvarende og forståelige breve og afgørelser.

MÅL OG INDSATSOMRÅDER 2013-2018

22 RETTEN RUNDT # 12 | TANKER PÅ GULE OG PINK SEDLER

TANKER PÅ GULE OG PINK SEDLERArbejdet med domstolenes nye mål og værdier er skudt i gang, og de enkelte retter sætter nu handling bag ordene og fi nder frem til netop deres mening med dem. Retten Rundt var til afdelingsmøde i Østre Landsret.

Hver sektion i Østre Landsret har i no-

vember og december holdt i alt fi re møder

om domstolenes mål og værdier – hvert

møde med en bestemt værdi og et ditto

mål på dagsordenen.

Ved det andet fælles møde mellem

sekretariatet og journalen, en tirsdag i

november, er fokus dels på værdien om

åbenhed og lydhørhed og dels på målet

om fortsat at være en attraktiv offentlig

arbejdsplads.

De syv mødedeltagere har på forhånd

nedfældet deres tanker herom på små

gule og pink sedler, der efterhånden bliver

klæbet på plancherne for henholdsvis

værdi og mål.

En forudsætning for retssystemet

Åbenhed og lydhørhed, viser det sig,

opfattes forskelligt. Nogle tænker denne

værdi som eksternt rettet i form af pres-

semeddelelser og brugerkommunikation,

mens andre ser åbenhed og lydhørhed

i forhold til forandringer og til andre

afdelinger.

”Åbenhed er en forudsætning for det

danske retssystem. Hvis borgerne ikke

ved, hvad der foregår inden for vores

mure, har vi ikke nogen legitimitet. Det er

så grundlæggende, at vi slet ikke tænker

over det, men mange steder i verden har

man ikke et så åbent system,” bemærker

sekretariatschef Ellen Busck Porsbo.

Styrker og svagheder

En video til domsmænd og en app til

smartphones. Bedre retslister og internt

kursus i pressehåndtering. Samarbejds-

fora med de professionelle brugere.

Mere oplysning og sparring afdelingerne

imellem.

Forslagene er mange og alsidige og

udstiller såvel mangler som det modsatte

– det, som domstolene allerede rummer

og gør godt.

For så vidt målet om fortsat at være

en attraktiv offentlig arbejdsplads angår,

er der enighed om, at domstolene internt

rummer gode udviklingsmuligheder. Dette

gælder kurser såvel som muligheden for

Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen

TANKER PÅ GULE OG PINK SEDLER | RETTEN RUNDT # 12 23

at rykke op i geledderne og rokere mellem

afdelinger og embeder, og det er noget,

domstolene skal holde fast i for fortsat at

være en attraktiv offentlig arbejdsplads.

Landsretten fører logbog

For jurister skal domstolene som arbejds-

plads være konkurrencedygtige i forhold

til eksempelvis Justitsministeriet og

advokatfi rmaer, og her kan udviklingsmu-

lighederne blive bedre for dem, der ikke

ønsker at gå dommervejen, mener en af

mødedeltagerne.

Én anden påpeger, at målet bliver

udfordret af, at domstolene teknologisk

halter bagefter, og at man med tanke på

en videre karriere uden for domstolene

kan være bekymret for, om man vedlige-

holder sine kompetencer på dette område.

Alle bidrag fra dagens og øvrige mø-

der i rækken bliver samlet og føjet til en

fælles logbog på Østre Landsrets intranet,

hvor det altså er muligt for afdelingerne at

følge hinandens arbejde med domstolenes

nye værdier og mål.

ANSVARLIGHEDDomstolene skal træffe rigtige, velbegrundede

og forståelige afgørelser i rette tid. Vi skal

derfor have de nødvendige faglige og menne-

skelige kompetencer til at løse opgaverne med

højst mulig kvalitet og effektivitet.

Alle ved domstolene har et fælles ansvar både

for den enkelte rets resultater og for helheden.

Derfor deler vi viden, og vi udvikler og udbreder

bedste praksis.

RESPEKTFULD BEHANDLINGVi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for

den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskel-

lighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale.

ÅBENHED OG LYDHØRHEDDomstolene skal være åbne og tilgængelige for alle. Vi

samarbejder med hinanden og med vores brugere med

respekt for de rammer, der gælder for domstolene. Vi ar-

bejder for, at domstolene som organisation og arbejdsplads

udvikler sig tidssvarende.

TROVÆRDIGHEDVed domstolene arbejder vi efter lo-

ven og er troværdige. Vi lader os ikke

påvirke af uvedkommende hensyn.

Vi er upartiske og neutrale, og vi er

bevidste om, at vi til hver en tid også

skal fremstå sådan.

24 RETTEN RUNDT # 11 | LEDER

Charlotte Münter var den slags pige, som

hellere ville lege med drengene end med

de andre piger. Det år, hun fyldte fi re,

brækkede hun armen. Ikke bare en og

heller ikke to, men hele tre gange. Og det

var først til sin konfi rmation, at den unge

Charlotte nødtvungent trak i en kjole.

Én gang drengepige, altid drengepige.

Charlotte Münter spiller tennis og nærer

en glødende interesse for fodbold. Herud-

over har hun som ny direktør for Dom-

stolsstyrelsen siden maj 2012 skullet vise

resultater på en lidt anden bane om end i

en mindst lige så hårdtslående disciplin,

nemlig de årlige budgetforhandlinger om

domstolenes økonomi.

Den kritiske masse

Finansloven for 2013 byder på besparel-

ser for Danmarks Domstole. Samlet set

skal omkring 50 millioner kroner spares,

og det betød allerede i 2012 afskedigelser

ved fl ere retter.

I 2009 fi k domstolene imidlertid en

betydelig ekstrabevilling til blandt andet

at bekæmpe de bunker, der havde hobet

sig op i kølvandet på domstolsreform og

fi nanskrise. Bunkerne er nu ved at være

væk, men en del af den midlertidige

bevilling er samtidig gjort permanent for

at imødekomme de seneste års stigning i

antallet af modtagne sager.

”Det er klart, at der skal være en

kritisk masse, men det er vigtigt at huske

på, at en bevilling ganske som vores

opgavemængde ikke er konstant. Nogle

gange er der fl ere sager og nogle gange

færre, og derfor er det også givet, at

bevillingerne kan gå op og ned. I 2009

fi k vi en stor pose penge til at bekæmpe

bunker, og vi har også haft mulighed for at

investere en del i nye bygninger. Hvis der

er en fornuftig grund til det, kan det også

gå opad,” påpeger Charlotte Münter.

Det skal være fornuftigt

Det kunne med andre ord være værre.

Og det er netop sådan, Charlotte Münter

vælger at anskue både denne og de fl este

andre situationer.

”Mit klare mål er, at vi skal have

råderum til både at drive retterne og ud-

vikle nye ting, som kan sikre, at vi når de

overordnede mål for Danmarks Domstole.

Det kan man gøre på mange forskellige

måder, og derfor er det vigtigt, at vi –

uanset den konkrete bevillings størrelse –

hele tiden arbejder på at få det bedste ud

af det, vi nu har fået,” siger hun.

Domstolsstyrelsen håber på at kunne

få en fl erårsaftale om økonomien fra

2014, og kernen i sådanne forhandlinger

er ifølge direktøren at kunne redegøre

for, at man vil bruge sine penge til noget

fornuftigt.

”Vi har ligesom alle andre i staten

et ansvar over for den samlede penge-

kasse, og derfor skal det, vi kommer med,

også være fornuftigt. Det handler om at

se realistisk på, om vi kan gøre tingene

smartere og nå de mål om eksempelvis

korte sagsbehandlingstider, som også er

politisk væsentlige. Sund fornuft og gode

argumenter kan sammen med viljen til

at kigge på, hvordan man selv kan gøre

Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen

Charlotte Münter har som direktør for Domstolsstyrelsen siden maj 2012 påtaget sig et stort ansvar. Hun har tillid til, at andre gør det samme, og er stålsat i viljen til at få det bedste ud af tingene. For ret og retfærdighed.

MAN SKAL TAGE DET ANSVAR, DER ER ENS EGET

LEDER | RETTEN RUNDT # 11 25

tingene bedre, bære en vældigt langt i

økonomiforhandlinger.”

Ansvar fordrer tillid

Selv er Charlotte Münter sit ansvar yderst

bevidst i denne sammenhæng og er i

det hele taget meget optaget af ansvar

– både den slags, man selv tager, og den

slags, der bliver en pålagt.

”Jeg tror meget på, at man skal

tage det ansvar, der er ens eget. Man

skal have ansvar og udfordringer, der

modsvarer ens kompetencer, og så skal

man som medarbejder opleve, at der er

tillid til, at man kan løse tingene, og at

der også er plads til at træde ved siden

af. Hvis man skal uddelegere, skal det

jo følges af tillid, og medarbejderne skal

være trygge ved selv at tage ansvaret,”

siger hun.

Har man den tryghed, lyder fi losofi en,

tør man også stikke næsen frem og kom-

me med gode ideer. Og den slags bifalder

direktøren, selvom hun ikke nødvendigvis

bifalder selve ideen.

”Der skal være tilpas højt til loftet til

at turde komme med ideer, men man må

også være forberedt på, at de kan blive

skudt ned, uden at der skal lægges mere i

det. Jeg forventer heller ikke, at alle mine

ideer bliver taget vel imod. Vi skal kunne

have en åben dialog.”

Tingene skal føre til noget

I Domstolsstyrelsen har Charlotte Münter

taget initiativ til løbende dialogmøder

med medarbejderne, og hun sætter på

samme måde sine besøg ved retterne

højt.

”Noget af det helt gennemgående,

jeg oplever, når jeg besøger retterne, er

engagementet og stoltheden over at ar-

bejde ved Danmarks Domstole. Samtidig

møder jeg medarbejdere, som har været

mange år ved domstolene og stadigvæk

er dybt optagede af, hvordan man kan

gøre tingene bedre.”

Det har været en positiv overraskelse

for en offensiv spiller. For Charlotte Mün-

ter vil gerne have en have en organisation

præget af handlekraft. Hun vil gerne have

resultater.

”Det handler om at agere på de for-

bedringsmuligheder, man kan se, og ikke

kun vente på, at andre lægger problemer-

ne frem eller kommer med løsningsfor-

slag. Når det er sagt, må man naturligvis

altid være opmærksom på, om indsatsen

fører til noget – det gælder både, inden

man går i gang, og mens man er i gang.”

CHARLOTTE MÜNTER

f. 1966

Cand.jur., Københavns Universitet 1991LLM i European Legal Studies, University of Exeter 1992

2012- Direktør, Domstolsstyrelsen2011-2012 Direktør, Digitaliseringsstyrelsen2006-2011 Direktør, Økonomistyrelsen2004-2006 Direktør, Erhvervs- og Byggestyrelsen2001-2004 Juridisk direktør, Erhvervsministeriet/ Økonomi- og Erhvervsministeriet1999-2001 Administrationschef, Erhvervsministeriets departement, 1996-1999 Kontorchef, Erhvervsministeriets departement1995-1996 Fuldmægtig/Special -

konsulent, Erhvervsministeriets departement1992-1994 Fuldmægtig, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Charlotte Münter om domstolenes mål

Korte sagsbehandlingstider

”Nu forpligter vi os til, at sagsbehandlingstiderne ikke bare skal være kortere – de skal være korte. Det er meget stimulerende for den udviklingskraft, der er ved domstolene, at fi nde ud af, hvordan vi gør det. Vi skal se på, hvordan man gør de steder, hvor man gør det rigtigt smart – også i forhold til de eksterne samarbejdspartnere – og vi skal blive endnu bedre til at bruge Bedste Praksis.”

Mere ensartethed

”Vi har 24 byretter, der laver stort set det samme, og derfor må vi også se på, hvordan vi kan gøre det mere ens. Nu har vi netop fundet fælles fodslag om at have ens åbningstider. Det er den helt rette vej at gå, så folk møder de samme formelle rammer i alle 24 byretter.”

Tidssvarende kommunikation

”Det ene ben i dette mål er vores sprog – det andet er kendskabet til domstole-ne, hvad vi laver og hvilken institution, vi er. For mange borgere er domstolene noget ophøjet og lidt mystisk, og det er derfor vigtigt at udbrede kendskabet, så folk har en idé om, hvad de møder, når de møder os. For langt de fl estes vedkommende sker det jo meget sjældent.”

Attraktiv arbejdsplads

”Jeg har selv en grundtanke om, at en arbejdsplads er sjov at være på, når man får ansvar for det, man arbejder med. Det handler om, at man får udfor-dringer og ansvar, som modsvarer ens kompetencer, og at man som medarbej-der oplever at få anerkendelse for at tage udfordringerne og ansvaret på sig.”

Udfordringer på IT-området

For Charlotte Münter er domstolenes nye

mål og værdier vigtige pejlemærker for, i

hvilken retning Danmarks Domstole skal

bevæge sig:

”Vi skal i 2018 kunne se på de over-

ordnede mål og sige: Ja, der er kommet

korte sagsbehandlingstider, der er kom-

met mere ensartethed, og vores kommu-

nikation er tidssvarende. Det kræver, at vi

løbende overvejer måden, vi gør tingene

på. Nogle ting kan vi gøre smartere uden

at angribe hverken kvalitet eller uafhæn-

gighed.”

Hun peger på IT som et område, hvor

domstolene administrativt har ”nogle

udfordringer med at komme på omgangs-

højde”.

”Jeg glæder mig til det tidspunkt,

hvor vi i højere grad kan fokusere på at

understøtte retternes arbejde med et

tidssvarende udgangspunkt,” lyder det.

Befolkningens tillid altafgørende

For Danmarks Domstole såvel som for

Charlotte Münter er visionen at skabe ret

og retfærdighed – den enkelte ret i det

daglige arbejde og Domstolsstyrelsen ved

at skabe rammerne for dette.

”Vi skal i styrelsen i samarbejde

med retterne hele tiden arbejde på at

opretholde retssikkerheden og den høje

kvalitet og samtidig forbedre det danske

retssystem, så vi fortsat gør os fortjent til

befolkningens tillid,” siger hun.

At befolkningens tillid er afgørende,

er Domstolsstyrelsens direktør ikke i tvivl

om:

”Det øjeblik, tilliden til domstols-

systemet viger, bliver det vanskeligt at

opretholde den adskillelse, som ligger i

magtens tredeling. Alle skal føle sig be-

handlet objektivt og med respekt uanset

sagens indhold, størrelse og udfald. ”

Kommunikation er et nøgleord

Et af nøgleordene i den forbindelse er

kommunikation. Tidssvarende kommuni-

kation. Dels skal domstolene være bedre

til at oplyse om fakta og retspraksis og

forhindre misforståelser og fordomme om

lukkethed. Dels skal man være bedre til

at gøre det på en forståelig måde.

”Domstolene kommunikerer rigtigt

bredt, og vi skal gerne tænke endnu mere

i at sætte os i brugernes sted. At vi er på

rette vej, er vores undervisningsmateriale

’Kend din ret’ et rigtigt godt eksempel på.

Her synes jeg, at vi møder brugerne, hvor

de er.”

Tidssvarende kommunikation er

således essentiel i forhold til at bevare

befolkningens tillid til, at det, der foregår

ved domstolene, er rigtigt og ordentligt.

”Når man som borger går ind i en

retsbygning, må alvoren godt sænke sig

over en, men man skal ikke blive tynget af

den. Og man skal kunne forstå, hvad der

foregår,” understreger Charlotte Münter.

Man må fl ytte sig

Lykkes det, har hun personligt nået et

mål:

”At domstolene fortsat er en sam-

fundsinstitution omgivet af stor respekt

og tillid og med en velfungerende admi-

nistration – en samfundsinstitution, hvor

brugerne føler sig favnet og forstået. Og

at Domstolsstyrelsen har understøttet

domstolene i at nå dertil.”

Og fl ytte sig kan man godt uden at gå

på kompromis med sin integritet.

I dag går Charlotte Münter gerne i

kjole. I hvert fald når det mere praktiske

tøj skal skiftes ud efter cykelturen fra

hjemmet i Hellerup og til Domstolssty-

relsen på Kongens Nytorv. Selvom hun af

arbejds- og familiemæssige hensyn har

måttet skrue ned for det meget aktive liv,

er drengepigen stadigvæk derinde.

”Det handler om at agere på de forbedringsmuligheder, man kan se, og ikke kun vente på, at andre lægger problemerne frem eller kommer med løsningsfor-slag.”

Charlotte Münter, direktør i Domstolsstyrelsen

26 RETTEN RUNDT # 12 | MAN SKAL TAGE DET ANSVAR, DER ER ENS EGET

I foråret 2013 vil Retten i Hillerød og Østre Landsret som pilotretter tage den første del af berammel-sessystemet i JFS i brug. Retternes eksisterende berammelsesplaner bliver digitaliseret, og med afsæt i retternes Outlook-kalendere introduceres en let måde at søge efter ledige tider til retsmøder.

Første del af JFS Berammelse forventes at gå i luften i første

kvartal 2013. Retten i Hillerød og Østre Landsret bliver de første

til at forsøge sig med digitaliseringen af berammelsesplanerne,

der skal gøre det let at fi nde en ledig tid til de kommende rets-

møder.

I de forgangne måneder har projektets arbejdsgruppe med

sagsbehandlere og dommere fra by- og landsretterne arbejdet

med at prioritere og gennemgå løsningen. I første kvartal 2013

leveres den samlede leverance til test og efterfølgende pilotdrift.

”Det centrale element i første del af JFS Berammelse er en

digitalisering af retternes eksisterende berammelsesplaner, der

sikrer, at alle medarbejdere altid har den gældende plan til rådig-

hed og med udgangspunkt i den og Outlook-kalenderen nemt og

hurtigt kan fi nde et ledigt tidspunkt. Digitaliseringen vil samtidig

øge mulighederne for optimering af de eksisterende planer, fordi

den vil give bedre muligheder for eksempelvis beregning af den

samlede retstid og fordelingen af den på sagsområder,” fortæller

dommer Gerd Sinding fra Retten i Glostrup.

Med JFS Berammelse sker der ikke ændringer i DSI-syste-

merne, hvor selve berammelsen fortsat skal gennemføres. JFS

Berammelse handler i første omgang om at gøre det lettere

at administrere planer og at fi nde frem til næste ledige tid ved

hjælp af en særlig søgefunktion.

”Der, hvor retternes medarbejdere primært vil møde beram-

melsesprojektet, er, når medarbejderne skal søge og fi nde ledig

tid. Derfor er der også allerede nu taget hul på snakken om,

hvordan systemet skal tages i brug, og hvordan oplæringen af

medarbejderne ved retten kan fi nde sted,” fortæller landsdom-

mer Kjeld Wiingaard fra Østre Landsret.

Systemet udvikles løbende

JFS Berammelse er et projekt, der er grebet an på en ny måde.

Det er første gang, Domstolsstyrelsen forsøger sig med at

udvikle ”agilt”. Den normale model for at udvikle systemer

tager udgangspunkt i fra starten at defi nere en række krav, som

leverandørerne så arbejder med at udvikle og afl evere som et

endeligt produkt. Ved agil udvikling udvikler man i små bidder,

hvor man med korte mellemrum retter til, prioriterer og godken-

der. På dem måde udvikler man hele tiden lige præcis det, der

er behov for, og dermed er projektet, og altså retterne, meget

tættere på beslutningerne om, hvordan systemet ender med at

se ud, end de normalt ville være.

”Fordelen ved agil udvikling er, at vi fra uge til uge kan

påvirke udviklingen, så den bliver optimal. Lige nu arbejder vi

med søge-elementet i løsningen, og det er en interessant proces

at se de forskellige løsningsmuligheder blive skabt. Det er jo de

valg, arbejdsgruppen tager her, der bliver afgørende for, hvad vi i

sidste ende kommer til at stille til rådighed,” fortæller overordnet

projektleder for JFS Berammelse Christina Buus Østergaard.

JFS Berammelse vil samtidig give et nyt fundament for at

udbrede bedste praksis i arbejdsgangene ved retterne.

SØG OG FIND LEDIG TID ENKELT OG NEMT

JFS-SIDEN

KORT NYTRedaktionen modtager gerne forslag til emner, som du

mener bør omtales under “Kort nyt”.

Alle ideer er velkomne – naturligvis også ideer til større

emner eller områder, som du mener, der bør sættes fokus

på i en kommende udgave af magasinet.

Til næste udgave er deadline for ideer 1. februar 2013.

Du kan sende ideer til redaktør Louise Hagemann på

lge@domstolsstyrelsen.dk.

28 RETTEN RUNDT # 12 | KORT NYT

Pr. 1. juli 2013 bliver det gratis at foretage alle slags søgninger

i tinglysningssystemet. I hvert fald hvis det står til justitsmini-

ster Morten Bødskov, der forventer at fremsætte forslag om de

nødvendige lovændringer inden årsskiftet.

Ændringerne vil betyde, at den såkaldte ’opslagsafgift’ på

søgninger på ejendomme bortfalder. Typisk betaler man mellem

30 kr. og 120 kr. for at få adgang til at søge i Den Digitale Ting-

bog, hvorimod opslag i eksempelvis Bilbogen er gratis. Herudover

bliver det gratis at hente elektroniske udskrifter af akten.

Afskaffelsen af afgifterne vil koste staten cirka 280 millioner

kroner om året. Finansieringen fi ndes ved en forhøjelse af den

faste del af tinglysningsafgiften – lovforslaget indebærer altså, at

det bliver dyrere at foretage tinglysning.

GRATIS AT SØGE I TINGLYSNINGS-SYSTEMET

Til sommer skal det ikke længere koste penge for advokater, ejendomsmæglere eller borgere at slå en ejendom op i tinglysningssystemet. En arbejdsgruppe bestående af byretsdommere og

enkelte landsdommere, som blev nedsat i 2012 af Dom-

merforeningen, er ved at lægge sidste hånd på udarbej-

delsen af en fælles vejledning om behandlingen af civile

sager ved byretterne. En arbejdsgruppe i Advokatrådet

behandler samme emne, og der sker løbende sparring og

koordinering mellem de to arbejdsgrupper.

Vejledningen vil også indeholde en stævnings- og

svarskriftsblanket. Arbejdsgruppen har sideløbende med

arbejdet om en fælles vejledning overvejet behovet for

eventuelle lovændringer. Udvalgets tanker vil i sidste

ende blive bragt videre til Justitsministeriets for nyligt

nedsatte udvalg om effektivisering af den civile retspleje.

Den nye vejledning forventes at blive sendt i høring

i byretterne tidligt i foråret 2013. Efter en opsamling på

områdemøderne i marts 2013 er det tanken, at vejlednin-

gen kan træde i kraft.

Vejledningen om behandling af civile sager ved lands-

retterne er for tiden under revision.

KLARE LINJER FOR

ADVOKATER I

CIVILE SAGER

PÅ VEJ

KORT NYT | RETTEN RUNDT # 12 29

Den 24. september slog Retten i Holbæk offi cielt dørene op

til den fl otte retsbygning i Domhusstræde 1, der ligger hævet

på en plint kun et stenkast fra Holbæk Fjord. Bygningen er

den sidste i det store projekt, hvor fi re retsbygninger er blevet

opført i såkaldt Offentligt-Privat Partnerskab (OPP). Dens 4.300

kvadratmeter indeholder blandt andet otte moderne retssale, og

gæsterne kunne til indvielsen også nyde synet af den elegante

udsmykning opført af kunstneren Tina Ratzer i den lyse, åbne

foyer.

TO SJÆLLANDSKE RETSBYGNINGER RUNDER

’STORE FLYTTEÅR’ AF

Det forgangne år har været et travlt fl ytteår ved Danmarks Domstole. Retterne i Holbæk og på Frede-riksberg blev nummer fem og seks med nyt tag over hovedet i 2012.

Finansloven er på plads, og helt som ventet må domstolene

indstille sig på at have færre midler til rådighed end sidste år.

Forhandlingerne har resulteret i, at domstolenes ordinære

budget bliver hævet med 85 millioner kroner, men samtidig er

DOMSTOLENE SKAL SPARE I 2013

Retten på Frederiksberg inviterede den 2. november til indvi-

else af den nye tilbygning på Howitzvej. Tilbygningen er med sine

5.720 kvadratmeter mere end dobbelt så stor som hovedbygnin-

gen og er som den eneste af de nye retsbygninger blevet udformet

på baggrund af en arkitektkonkurrence. Det er arkitektfi rmaet

3XN, der har slået stregerne og givet Frederiksberg Kommune et

nyt karakteristisk vartegn.

ekstrabevillingen til bunkebekæmpelse på 110 millioner kroner

bortfaldet. Det samlede regnestykke, hvor også de generelle

sparekrav i staten indgår, viser, at der skal spares cirka 50 mil-

lioner kroner ved domstolene i 2013.

30 RETTEN RUNDT # 12 | KORT NYT

Da Kulturnatten ramte Danmark i oktober,

var der endnu engang retter over hele

landet, der lod dørene stå åbne ud over

almindelig åbningstid. Interesserede og

nysgerrige borgere fi k chancen for at få et

eksklusivt kig ind i de dele af en retsbyg-

ning, hvor offentligheden normalt ikke har

DANMARKS DOMSTOLE HOLDT ÅBENT

I KULTURNATTEN

adgang. Ud over organiserede rundvisnin-

ger og besvarelse af spørgsmål arrange-

rede blandt andre Østre Landsret og

Retten i Næstved rollespil, hvor de

besøgende for eksempel kunne prøve

tjansen som domsmand i en straffesag.

Med cirka 1.000 besøgende hos Østre

Landsret og cirka 280 i Næstved blev

arrangementerne begge steder store

succeser. Det helt store trækplaster blev

Københavns Byret med cirka 9.000

besøgende.

”Der lød en hul, stump lyd, da den skaldede mand slog igennem,

og fl asken ramte den anden... Manden i skjorten segnede om...

Hvad nu, hvis han ikke overlevede? Så havde Sebastian faktisk

set et mord!”

I ’Hvad skete der, Sebastian?’ af Christoffer Boserup Skov

overværer den 12-årige Sebastian et overfald og bliver et helt

afgørende vidne, ikke blot under politiets efterforskning, men også

under den efterfølgende retssag.

GAVEIDÉ TIL LÆSELYSTNE

PIGER OG DRENGE

Højesteretspræsident Børge Dahl anbefaler bog henvendt til børn i 12-års-alderen. Bogens hovedperson bliver vidne i en straffesag.

”Der er masser af stof for tænksomme børn og deres for-

ældre. Hvad er en dommer? Hvad sker der i en retssal? Hvad er

retfærdighed? Hvorfor straffer vi? For Danmarks Domstole er

der samtidig en særlig kvalitet ved bogen, at den giver fi n indsigt

i, hvad vi går og laver. En god gavemulighed,” mener Højesterets-

præsident Børge Dahl.

Bogen kan fås gennem brevsprækken for 149 kroner. Bestil-

ling via www.andersenske.dk.

KORT NYT | RETTEN RUNDT # 12 31

Domstolenes nøgletal for 1.-3. kvartal 2012 viser, at tendensen med faldende

sagsbehandlingstider for straffe- og fogedsager fortsætter. Det tager nu

gennemsnitligt betragtet kortere tid at afslutte straffesager, end det har gjort

de senere år. Og særligt på fogedsagsområdet er der sket forbedringer. Det

skyldes blandt andet et mindre antal modtagne sager i forhold til, da den

fi nansielle krise var på sit højeste.

Til gengæld steg sagsbehandlingstiden for civile sager lidt i 1.-3. kvartal

2012.

I Tinglysningsretten blev 99,9 procent af alle sager i 1.-3 kvartal behand-

let inden for ti dage.

SAGSBEHANDLINGSTIDER

FOR STRAFFE- OG FOGEDSAGER FALDER

Hvordan føles det at modtage en dom i retssalen og derefter gå den tunge

tur tilbage til arresten, hvor celledøren smækker bag dig?

Nu har du muligheden for at komme tættere på denne oplevelse – og

meget mere – med og uden brug af digitale virkemidler i det nyindviede Ret

& Strafmuseum i Faaborg. Museet er indrettet i det gamle arresthus, der

blev benyttet frem til 1989, og i bygningen, hvor Retten i Faaborg havde til

huse helt frem til januar 2007.

Man kan også uden for åbningstid bevæge sig rundt i Faaborg by og med

sin smartphone følge i sporene på en autentisk forbryder.

Alle effekterne på museet er skænket af Kriminalforsorgen og Dom-

stolshistorisk Selskab.

Læs mere på www.ohavsmuseet.dk

Regeringen har besluttet, at det skal under-

søges, om der er muligheder for at foretage

ændringer i måden, hvorpå domstolene i dag

behandler civile sager. Det skal også kortlæg-

ges, hvilke fordele og ulemper der vil være

forbundet med en eventuel centralisering

af skiftesagsbehandlingen. Derfor er der nu

blevet nedsat to udvalg.

Møderækken i udvalgene blev skudt i

gang i november 2012, og arbejdet forventes

at løbe frem til september 2013. Landsrets-

præsident Bent Carlsen er udpeget som

formand for udvalget om skiftesagsbehand-

ling og landsretspræsident Bjarne Christen-

sen som formand for udvalget om den civile

retspleje.

Baggrunden for det hele er en bud-

getanalyse, som revisionsfi rmaet Deloitte

færdiggjorde i 2012, der blandt andet havde

til formål at pege på områder, hvor der

potentielt kan effektiviseres i domstolenes

ressourceforbrug.

Ud over de to udvalg, der allerede har på-

begyndt arbejdet, vil Finansministeriet snart

nedsætte et udvalg, der skal se nærmere på

arbejdstid og ansættelsesforhold for jurister

ved domstolene. Og i Domstolsstyrelsen

skal to arbejdsgrupper undersøge forslag fra

Deloitte omkring ændringer i lovgivningen

vedrørende dødsboskiftesager.

RET & STRAFMUSEET ER

ÅBNET I FAABORG

UDVALG SER PÅ

DOMSTOLENES ARBEJDE

Justitsministeriet har nedsat to ud-valg, der skal se nærmere på dom-stolenes behandling af henholdsvis civile sager og skiftesager. Flere analysearbejder venter forude.

32 RETTEN RUNDT # 11 | LEDER

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Telefax 70 10 44 55