2018 1.1...Årets resultat -2 .095 -5 .170 -2 .123 -6 .211 -9 .894 Balancesum 171 .239 170 .911 173 .107 163 .573 160 .551 Investeret i materielle anlægsaktiver 12.952 33.664 29.089

ÅRSRAPPORT2018

INDHOLD

LEDELSESBERETNING

Reno Djurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 03Hoved- og nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 04Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold . . 05Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 06Rammer og udviklingstendenser . . . . . . . . . . . . . 07På vej mod ny affaldsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Renovationsgebyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Dagrenovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Genbrugsstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Anlægget i Glatved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Tømningsordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Klinisk risikoaffald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Formidling/skoletjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Affald i kommunale institutioner . . . . . . . . . . . . . . 28Miljø- og kvalitetsledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Kodeks for god selskabsledelse . . . . . . . . . . . . . . . 30

REGNSKAB

Selskabsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Resultatopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Egenkapitalopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Pengestrømsopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

NOTER

1 Personaleomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 2 Af- og nedskrivninger på materielle

anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 3 Finansielle indtægter og udgifter . . . . . . . . . . 40 4 Resultatdisponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 5 Periodeafgrænsningsposter . . . . . . . . . . . . . . . 40 6 Hensatte forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 7 Sikkerhedsstillelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 8 Eventualforpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 9 Nærtstående parter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Ikke reviderede supplerende oplysninger 10 Intern økonomisk opgørelse af

Reno Djurs fire aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 11 Generel administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 12 Fælles omkostninger, basisydelsen . . . . . . . . . 42 13 Afdelingsbestemt, basisydelsen . . . . . . . . . . . 42 14 Modtagne affaldsmængder, basisydelsen . . . 43 15 Genbrugsstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 16 Dagrenovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 17 Bundfældningstanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 18 Kommunegarantier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 19 Totale mængder Reno Djurs I/S . . . . . . . . . . . . 45 Ledelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Den uafhængige revisors påtegning . . . . . . . . . . . 47

”Affald er ressourcer”, hører man ofte. Men det er en sandhed med modifika-tioner. Fx er asbestholdige tagplader potentielt meget sundhedsskadelige, og vi skal derfor undgå at sende dem tilbage i ressourcekredsløbet. God affaldshåndtering handler ikke kun om at fremme ressourceudnyttelse; men også om at begrænse, at farlige og skadelige produkter recirkuleres. Når asbestholdige tagplader depo-neres hos Reno Djurs, er de for altid taget ud af ressourcekredsløbet.

RENO DJURS I/S ÅRSRAPPORT 2018 02 / 50INDHOLD

Drammelstrup GenbrugsstationJordrampen 3-5 8961 Allingåbro

Glesborg GenbrugsstationHåndværkervej 2

8585 Glesborg

Ryomgård Genbrugsstation

Industrivej 19A8550 Ryomgård

Feldballe GenbrugsstationLufthavnsvej 121

8410 Rønde

Grenaa Genbrugsstation

Kalorievej 28500 Grenaa

Knebel Genbrugsstation

Møllevej 4B8420 Knebel

Ebeltoft Genbrugsstation

Hans Winthersvej 198400 Ebeltoft

Reno Djurs I/SNymandsvej 11

8444 Balle

Hornslet Genbrugsstation

Holmagervej 78543 Hornslet

Anholt Genbrugsstation

Gennem Landet 78A Anholt

38 .000husstande

80 .000indbyggere

15 .000sommerhuse

DJURSLAND I TAL

130mio. kr. i omsætning

1,8mio. tømninger

af affaldsbeholdere

147 .000tons modtaget affald

500 .000besøg på genbrugsstationerne

HOVEDTAL I 2018

GENBRUGSSTATIONERReno Djurs driver ud over anlægget i Glatved i alt ni genbrugsstationer på Djursland og Anholt.

RENO DJURS

MISSIONReno Djurs ønsker at sikre borgere og virksomheder på Djursland en nem og ukompliceret affaldshånd-tering under iagttagelse af høje miljø- og ressource-mål såvel som lave omkostninger .

YDELSER• Basisydelse (behandling af forbrændingsegnet

og deponeringsegnet affald)• Dagrenovation• Genbrugsstationer• Tømningsordning for bundfældningstanke• Tømningsordning for olie- og benzinudskillere

samt fedtudskillere• Tømningsordning for samletanke i Syddjurs Kommune• Indsamling af klinisk risikoaffald

VISIONReno Djurs ønsker at levere service - ydelser vedrørende affaldshåndtering og ressourceudnyttelse,

• som tilfredsstiller borgeres og virksomheders behov,

• som er kendetegnet ved en høj standard for miljø, arbejdsmiljø og kvalitet

• som er kendetegnet ved bruger betalte gebyrer, som afspejler et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet .

RENO DJURS I/S ÅRSRAPPORT 2018 03 / 50LEDELSESBERETNING

45 .000sparepærer

Reno Djurs indsamler årligt 45.000 brugte sparepærer via genbrugsstationer og pose-på-låg ordning. Sparepærerne sendes til særlig behandling, der sikrer at farlige stof-fer som kviksølv ikke spredes i miljøet.

HOVED- OG NØGLETAL

HovedaktivitetReno Djurs har siden 1996 været Djursland-kommunernes affaldsselskab . Selskabet har til formål at håndtere affald, så både miljø og økonomi tilgodeses .

Reno Djurs er som kommunalt fællesskab en selvstændig juridisk enhed, som ejes af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune .

Reno Djurs stræber efter at være et af Danmarks mest effektive affaldsselskaber, som leverer ydelser af høj kvalitet til lave priser .

Ud over at varetage en lang række driftsopgaver vedrørende håndtering af affald fra husholdninger og virksomheder, varetager Reno Djurs opgaver vedrørende affaldsplanlægning, virksomhedsråd-givning, formidling/skoletjeneste og affaldsmini-mering i kommunale institutioner .

Hoved- og Nøgletal (1 .000 kr .) 2014 2015 2016 2017 2018

Netto omsætning 127 .239 129 .467 125 .492 121 .995 129 .826Resultat af primær drift -2 .199 -5 .529 -2 .213 -6 .088 -9 .748Finansielle poster 104 359 91 -123 -146Årets resultat -2 .095 -5 .170 -2 .123 -6 .211 -9 .894Balancesum 171 .239 170 .911 173 .107 163 .573 160 .551Investeret i materielle anlægsaktiver 12.952 33.664 29.089 2.443 13.379Egenkapital 126 .802 121 .632 119 .509 113 .298 103 .405Gns . antal medarbejdere ultimo 38,8 41,3 40,9 43,0 43,2Soliditetsgrad 74% 71% 69% 69% 64%

Beregning af soliditetsgradSoliditetsgraden er et nøgletal til at vurdere værdien i en virksomhed . Det beregnes som egenkapitalen divideret med de samlede aktiver .

2018

66% Køb af varer og tjenesteydelser hos andre

18% Statsafgift

16% Egenproduktion

Egenproduktion vs. indkøb af eksterne tjenesteydelser

Figuren viser, hvordan Reno Djurs’ udgifter fordeler sig på hen-holdsvis egenproduk-tion, køb af eksterne tjenesteydelser og statsafgifter.


UDVIKLING I AKTIVITETER OG ØKONOMISKE FORHOLD

Resultatopgørelsen for 2018 viser en omsæt-ning på 130 mio . kr . Denne omsætning svarer til indeks 106 i forhold til omsætningen i 2017 . Det er primært Basisydelsen, som har haft en fremgang i omsætningen .

Basisydelsens øgede omsætning har ligeledes øget driftsomkostningerne på selvsamme, men generelt er driftsomkostningsniveauet steget på alle områ-der, både i forhold budget og sidste års drift .

Det samlede resultat for Reno Djurs i 2018 er under budget, idet det budgetterede resultat er minus 8 mio . kr ., mens det realiserede resultat er minus 9,9 mio . kr . i 2018 . Baggrunden for det regnskabs-mæssige budgetterede underskud er primært, at anlægget i Glatved og udvidelserne af genbrugssta-tionerne er finansieret delvist af hensatte midler .

Med det givne marked for køb af eksterne affalds-behandlingsydelser anser ledelsen årets resultat for at være tilfredsstillende .

Årets resultat sammenholdt med den forventede økonomiske udvikling i 2018Årets resultat kan primært henføres til følgende forhold:

• Fælles administrationsomkostninger realiserer et resultat, som stort set rammer budget-tet . Dette sker trods øgede omkostninger til konsulentbistand .

• Basisydelsen realiserer et underskud på 7,2 mio . kr ., hvilket er bedre end det forventede budget-lagte underskud på 8,8 mio . kr . Det forbedrede re-sultat skal ses i lyset af øgede mængder depone-ringsegnet affald . De øgede mængder indebærer, at driftsomkostningerne og sikkerhedsstillelsen også er steget . Budgettets underskud følger af regnskabsmæssige afskrivninger på etape II og III, som ikke er indregnet i taksterne .

• Genbrugsstationerne realiserer et underskud på 2,1 mio . kr . i forhold til et budgetlagt underskud på 1 mio . kr . Det er primært driftsomkostningerne, som er steget, idet administrationsomkostnin-gerne og afskrivningerne er under budgettet . De øgede driftsomkostninger er ”mange bække små”, blandt andet øget bemanding og fysisk indretning til ”Gi’ det videre”-konceptet, mindre lønrefusion, øget arealleje samt øgede transportomkostninger . Budgettets underskud følger af regnskabsmæs-sige afskrivninger på Feldballe genbrugsstation, som ikke er indregnet i gebyret .

• Dagrenovationsordningen realiserer et nulresultat i forhold til det budgetterede overskud på 2 mio . kr . Det skyldes primært, at dagrenovationsordningen er ramt af faldende afregningspriser på papir/pap samt øgede behandlingspriser på forbrænding henholdsvis flasker/glas . Budgettets indtægter er desuden sat højere end de realiserede indtægter .

• Tømningsordningen for bundfældningstanke realiserer et underskud på 0,4 mio . kr . i forhold til et budgetlagt underskud på 0,3 mio .kr .

Den forventede økonomiske udvikling i 2019Der forventes et resultat i 2019 stort set som følger:

• Basisydelse: Der budgetteres med et underskud på 7 mio . kr . samt en reduktion af affaldsmæng-der til deponering i forhold til 2018 . Budget- og gebyrmæssigt er der taget højde for denne udvikling .

• Dagrenovation: Dagrenovationens gebyrer er i 2019 baseret på, at der stort set er en balance mellem indtægter og omkostninger . De nuvæ-rende markedspriser på papir/pap, flasker og forbrænding udfordrer imidlertid denne balance . I 2019 må et negativt resultat på ca . 2 mio . kr . derfor forventes . Reno Djurs’ bestyrelse har truffet beslutning om, at underdækning som følge af prisstigning på affaldsforbrænding i 2019 finansieres ved nedskrivning af Reno Djurs’ egenkapital .

• Genbrugsstationer: Der er budgetlagt med en nedskrivning af egenkapitalen på 2,1 mio . kr ., svarende til de regnskabsmæssige afskrivninger på Feldballe genbrugsstation samt udvidel-serne af genbrugsstationerne i Grenaa, Ryomgård og Ebeltoft . Budgettet forventes at holde .

• Tømningsordning: Med henblik på at tilbageføre opsparet overskud i ord-ningen er der budgetlagt med et driftsunderskud på ca . 0,6 mio . kr . i 2019 .

95 %genbrug/genanvendelse

1,4 mio. kg flasker og emballageglas indsamles til genbrug/genanvendelse om året på Djursland. Det svarer til 26 kg for hver husstand og sommerhus. Flasker og glas genanvendes til nyt glas, der derved giver en energi- og CO2 besparelse. Hele 95 % af det praktisk opnåelige potentiale på Djursland afleveres til genanvendelse.


FOREBYGGELSE

GENBRUG

GENANVENDELSE FARLIGT AFFALD

FORBRÆNDING

DEPONI

www.brugmerespildmindre.dk

Reno Djurs skal sikre borgere og virksomheder på Djursland en nem og ukompliceret affaldshåndte-ring under iagttagelse af høje miljø- og ressource-mål såvel som lave omkostninger .

Affaldspyramiden er Reno Djurs’ ideal for håndte-ring af affald . Affaldspyramiden er et prioriteret hierarki, hvor den bærende idé er, at affaldet skal behandles så nær toppen som muligt .

Affaldspyramiden kan desuden anskues som en tragt: Jo mere vi forebygger og genbruger i toppen, jo mindre løber ned i bunden til energiudnyttelse og deponi .

Reno Djurs’ vigtigste opgave i den cirkulære øko-nomi er at sikre, at ressourcer ender på det højest mulige niveau i pyramiden .

MÅLAffaldspyramiden

Reno Djurs’ affalds-pyramide illustrerer et prioriteret hierarki for affaldshåndtering. Jo tættere på toppen, affaldet håndteres, jo bedre.


RAMMER OG UDVIKLINGSTENDENSER

Den cirkulære værdikæde

Nye materialer og råvarer Produktion

Genvinding

R

ecirk

ulere

de

mat

erialer

B

rug

DESIGN/PRODUKTIONS-PLANLÆGNING

Vi må imidlertid ikke bilde os selv ind, at cirkulær økonomi primært handler om affald . Reno Djurs er typisk sidste led i værdikæden, når produkter kas-seres – og populært sagt kan vi ikke redde verden fra bunden af skraldespanden, hvis de brugte varer er designet på en måde, så de er umulige – eller skadelige – at bruge igen .

Det er et ofte anvendt mantra, at ”affald er res-sourcer” . Det er i nogle tilfælde korrekt – men vel at mærke kun, hvis markedet efterspørger den pågæl-dende ressource . Faren ved at basere en strategi for cirkulær økonomi på at genanvende affald er, at det er svært at skabe genanvendelse af høj værdi .

Hvis affald ikke er egnet til genanvendelse, er det en lige så vigtig opgave at fjerne uegnede og skade-lige materialer fra den cirkulære stofstrøm .

Materialer, der ikke kan genanvendes, vil i mange tilfælde kunne udnyttes til energiformål (el og fjernvarme) i forbrændingsanlæg .

Materialer, der hverken kan genanvendes eller ener-giudnyttes, må deponeres miljømæssigt forsvarligt .

Forbrændings- og deponeringsanlæg vil derfor være betydningsfulde anlæg i en årrække, indtil produk-tion og forbrug er omstillet til, at varer produceres af materialer og på en måde, som gør forbrugte varer egnede til omløb i den cirkulære økonomi .

I den ideelle cirkulære økonomi gen-bruges alle materialer i et uendeligt kredsløb. Men selv i det mest optimi-stiske scenarium for genanvendelse er evig cirkulation desværre en illusion. Det kan ikke undgås, at der undervejs er tab i værdikæden, og da cirkulation samtidig indebærer løbende tab af materialekvalitet, skal værdikæden løbende suppleres med nye materialer.

Cirkulær økonomiI mange år har vores økonomi været lineær: Vi udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger – og smider ud . Dermed går mange ressourcer tabt .

Cirkulær økonomi er et modsvar på lineær øko-nomi . I cirkulær økonomi indgår produkter og deres indholdsstoffer i kontinuerlige kredsløb . “Smid væk” er erstattet af genbrug og genanvendelse, så produkter bruges flere gange eller materialerne bliver brugt i nye produkter – igen og igen .

Reno Djurs har en klar rolle i den cirkulære økonomi: Vi skal sikre, at affaldets ressourcer udnyttes i højest mulige kvalitet .

80 procent af et produkts miljø- belastning bestemmes i designfasen . KILDE REGERINGENS STRATEGI FOR CIRKULÆR ØKONOMI (2018).

Med udgangspunkt i figuren ‘Den cirkulære værdi-kæde’ har Reno Djurs en vigtig rolle som bindeled mellem ”Brug” og ”Produktion” . Vort mål er at flytte affaldet højst muligt i affaldshierarkiet – med respekt for miljø, mennesker og økonomi .

Reno Djurs stiler generelt efter genanvendelses-metoder, som resulterer i genanvendte materialer af høj kvalitet, og/eller som forurener mindre .

Tab

Tab

Tab


RAMMER OG UDVIKLINGSTENDENSER

VerdensmålFN’s verdensmål udgør 17 konkrete mål og 169 del-mål for bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt .

Reno Djurs er optaget af, på hvilken måde og i hvil-ket omfang Reno Djurs kan forfølge FN’s verdens-mål . Reno Djurs har vurderet dette på grundlag af en analyse af Reno Djurs’ værdikæder .

Vurderingen er, at Reno Djurs i større eller mindre omfang kan påvirke 8 verdensmål . Skåret helt ind til benet kan Reno Djurs primært spille en rolle i forhold til:

1 kvalitet i affaldsbehandlingen – ved at stile efter genanvendelsesmetoder, som resulterer i genan-vendte materialer af en høj kvalitet, og/eller som forurener mindre .

2 styr på underleverandører – ved at sikre transpa-rens og dokumentation om afledte miljø effekter og arbejdsforhold hos virksomheder, som hånd-terer Reno Djurs’ affald .

Verdensmål-vurderingen er naturligvis ikke statisk . Vi vil løbende sætte og vurdere vores påvirkninger og mål i forhold til verdensmålene .

FN’s 17 verdensmål


RAMMER OG UDVIKLINGSTENDENSEREU-målsætningerI sommeren 2018 vedtog EU ændringer til de euro-pæiske affaldsdirektiver . Vigtige ændringer er:

• Fra 2023 er der krav om separat indsamling af organisk husholdningsaffald

• Fra 2025 er der krav om separat indsamling af tekstiler

• Fra 2025 bliver det obligatorisk at have produ-centansvar på emballager

• Der bliver øget fokus på forebyggelse af affald• Der bliver fremadrettet kun en måde at beregne

genanvendelse på .

De nye mål skal gennemføres i dansk lovgivning senest 5 . juli 2020 . Den kommende nationale affaldsplan, der kommer i 2020, vil blandt andet bygge på EU-målene .

Forsyning for fremtidenRegeringen vedtog i 2016 en Forsyningsstrategi, der har fokus på at effektivisere forsyningssekto-ren, dvs . både affald, fjernvarme, el, gas, drikke- og spildevand . Regeringens plan er, at

• det genanvendelige affald skal konkurrence-udsættes yderligere

• kommunerne får pligt til at anvende private løsninger til håndtering, herunder sortering af kommunalt indsamlet affald

• virksomheder må ikke benytte kommunale ydel-ser – fx genbrugsstationer

• affaldsindsamling af husholdningsaffald skal ensrettes på tværs af kommunerne .

Forsyningsstrategien er endnu ikke udmøntet i konkrete regler .

Strategi for cirkulær økonomiI efteråret 2018 udgav regeringen Strategi for cir-kulær økonomi . Strategien, som primært retter sig mod fødevaresektoren, industrisektoren og bygge- og anlægssektoren, har disse hovedspor:

1. Styrke virksomhederne som drivkraft for den cirkulære omstilling

2. Understøtte cirkulær økonomi gennem data og digitalisering

3. Fremme cirkulær økonomi gennem design4. Ændre forbrugsmønstre gennem cirkulær

økonomi5. Skabe et velfungerende marked for affald og

genanvendte råvarer6. Få mere værdi ud af bygninger og biomasse

Set med Reno Djurs’ briller er ikke mindst pkt . 5 interessant, fordi et af de beskrevne virkemidler er at fremme en mere standardiseret indsamling af husholdningsaffald .

I forlængelse af regeringens Strategi for cirkulær økonomi er der indgået politisk aftale om at udar-bejde branchefælles standarder for indsamlings-ordninger og sorteringskriterier for husholdnings-affaldet . Dette arbejde skal gennemføres i perioden 2019-20 .

45 %madaffald i dagrenovationen

Det er et krav fra EU, at kommu-nerne fra 2023 indsamler organisk husholdningsaffald separat. Gennemsnitligt set består ca. 45 % af dagrenovationen fra husholdninger af madspild og øvrigt madaffald.


2018

25 % Husstands-indsamling

af restaffald

4 % Husstandsindsamling

af papir/pap (henteordning)

2 % Indsamlet i kuber til flasker og papir

på 240 lokaliteter rundt om på Djursland (bringeordning)

0,02 % Husstands-indsamling

af batterier, sparepærer og småelektronik

i pose-på-låget (henteordning)

69 % Indsamlet på de 9 genbrugs-stationer på Djursland og på Anholt (bringeordning)

PÅ VEJ MOD NY AFFALDSPLAN

I 2019 sætter Reno Djurs arbejdet i gang med en ny, fælles affaldsplan for de djurslandske kommuner . Retningen for affaldsplanen skal sættes med eva-luering af kommunernes fælles ejerstrategi .

Første generation af den fælles ejerstrategi for Reno Djurs blev vedtaget af Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune i foråret 2016 . Med strate-gien ønsker ejerkommunerne at deltage aktivt i udviklingen af Reno Djurs . Strategien beskriver dels kommunernes vision og mission for selska-bet, dels rammerne for det mandat, de respek-tive kommuner har givet deres repræsentanter i selskabet . Ejerstrategien kan læses på Reno Djurs’ hjemmeside .

Med henblik på at sikre fælles retning for den kommende planproces, igang-satte Norddjurs og Syddjurs i 2018 en evaluering af den fælles ejerstrategi . En ajourført ejerstrategi forventes vedtaget i 2019 .

Affaldsplanen handler i al væsentlighed om at fast-sætte lokalpolitiske mål for affaldshåndteringen . De lokalpolitiske mål må ikke stride mod mål, der er fastlagt landspolitisk . Der kommer nye landspo-litiske mål i 2020 i form af en ny national affalds-plan . Vælger kommunerne at udarbejde en ny lokal affaldsplan inden 2020, skal planen eventuelt opdateres, når den nationale affaldsplan kommer .

I forhold til husholdningsaffaldet er der en række ”wildcarts”, som kan påvirke de lokalpolitiske mål . På EU-plan er det især kravet om indsamling af organisk affald og producentansvar for emballager .

På dansk plan er det særligt forsyningsstrategien og ønsket om at standardisere indsamlingen af husholdningsaffald .

Sådan indsamles husholdningsaffald

En husholdning på Djursland producerer i gennemsnit ca. 1.500 kg affald om året. Figuren viser, hvordan dette affald indsamles og bortskaffes.

2018

34 % Forbrænding

7 % Deponering

0,4 % Specialbehandling

59 % Genanvendelse

Figuren viser, hvordan den samlede mængde husholdningsaffald på Djursland behandles.

Sådan behandles husholdningsaffald

Affaldsplanen tager udgangspunkt i, at status for håndtering af husholdningsaffald ser sådan ud ved udgangen af 2018:


PÅ VEJ MOD NY AFFALDSPLAN

Mængde af fokusfraktioner og mængde indsamlet til genanvendelse på Djursland i 2018

ton

Regeringens nationale affaldsplan har fokus på, at genanvendelse af syv så-kaldte fokusfraktioner skal øges. Figuren viser, hvor stor en andel af de syv fokus-fraktioner, der i dag indsamles til genan-vendelse på Djursland (fraktionerne Papir og Pap er slået sammen i én i figuren). I dag genanvendes 68 % af fokusfraktio-nerne i husholdningsaffaldet.

92%

91%

44%

96%

95%

15%

68%

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

Papir og pap Metal Hård og blødplast

Glas Træ Organisk madaffald

I alt

Indsamlet til genanvendelse I alt praktisk opnåeligt potentiale


Renovationsgebyrer i kommunerne

kr . inkl . moms

Figuren viser, hvad en husstand betaler i renovationsgebyr for den mest anvendte renovationsløsning i en række danske kommuner. Den mørke søjle repræsenterer Reno Djurs. Oversigten bygger på 2017-data.KILDE: DANSK AFFALDSFORENING

4 .500

4 .000

3 .500

3 .000

2 .500

2 .000

1 .500

1 .000

500

0

Reno Djurs

RENOVATIONSGEBYRER

328 tons planglas

I 2018 blev 328 tons planglas indsamlet og omsmeltet til nyt glas.


OM ORDNINGENReno Djurs har ansvaret for dagrenovations-ordningen i ejerkommunerne . Dagrenovations-ordningen omfatter i hovedtræk følgende: • Indsamling af restaffald ved 38 .000 husstande,

15 .000 sommerhuse samt 1 .200 institutioner og virksomheder .

• Husstandsindsamling af papir og pap . • Indsamling af småbatterier, småt elektronik

og sparepærer i pose-på-låget i tilknytning til indsamlingen af restaffald .

• Tømning af ca . 500 kuber til flasker/glas/dåser samt papir/pap opstillet på offentlige lokalite-ter rundt på Djursland .

• Tømning af ca . 150 nedgravede affaldsløsninger til restaffald, flasker/glas/dåser og papir/pap .

• Kompostbeholderordning for hus-stande, ca . 22 .000 kompostbeholdere til hjemmekompostering

Det er målsætningen, at dagrenovationsordnin-gen sikrer løbende bortskaffelse af affald med en høj grad af service og med stor fokus på forsyningssikkerhed . Endvidere er målet at sikre en høj genanvendelse og udnyttelse af det indsamlede affald .

Husstande kan vælge mellem flere beholderty-per samt tømning af restaffald hver uge eller hver anden uge . 82 % af husstandene har valgt tømning hver anden uge og 18 % har valgt tøm-ning hver uge . 54 % af husstandene har valgt en beholder til restaffald på 240 liter, og 40 % har valgt en beholder på 140 liter .

DAGRENOVATION

47 .000 beholdere til restaffald

28 .000 beholdere til papir/pap

1,8 mio . tømninger om året

99,9 %tømmes rettidigt, svarende til 1 svigt

pr. 25 år for en husstand i gennemsnit

DAGRENOVATION I TAL

Tabellen viser en oversigt over de valgte beholdertyper og tømningshyppigheder for restaffald.

Restaffald, beholdertyper, -antal og tømningshyppigheder hos forbrugerne pr. 31-12-2018

Helårshuse Sommerhuse

Ugetømning 14-dags-tømning 23 tømninger 30 tømninger 32 tømninger 39 tømninger 52 tømninger I alt, antal

140 l . spand 1 .869 10 .795 5 .015 853 3 .556 1 .529 427 24 .044 240 l . spand 2 .649 14 .886 1 .019 586 473 531 262 20 .406 400 l . minicont . 225 297 4 5 8 29 35 603 600 l . minicont . 1 .276 383 3 8 12 13 26 1 .721 1 m3 U-cont 0 0 0 0 0 3 0 3 2 m3 U-cont . 0 1 0 0 0 1 0 2 3 m3 U-cont . 5 8 0 0 0 0 0 13 4 m3 U-cont . 1 0 0 0 0 0 0 1 5 m3 U-cont . 22 22 0 0 0 0 0 44

I alt 6.047 26.392 6.041 1.452 4.049 2.106 750 46.837

Fordeling i % 19 81 42 10 28 15 5


DAGRENOVATION

Nye EU-mål for genanvendelse af husholdnings-affald indebærer, at der indenfor en kortere årrække skal tages stilling til, om dagrenovationsordningen skal udvides med mere kildesortering af udvalgte affaldstyper .

Ny affaldsplanDet bliver en væsentlig del af den nye affaldsplan at fastlægge ny mål for indsamlingen af dagrenova-tion . Et vigtigt spørgsmål, der skal afklares, er hvor-dan borgerne skal sortere deres husholdningsaffald . Hvilke materialetyper skal indsamles i beholdere hos husholdningerne, og hvad skal husholdningerne selv bringe til fx genbrugsstationerne?

En ny renovationsordning skal udrulles under hensyntagen til Reno Djurs’ kontrakter med de entreprenører, der varetager tømningen af bor-gernes affaldsbeholdere . Reno Djurs’ indsamling af dagrenovation varetages af private entrepre-nører efter forudgående udbud af opgaverne . De nuværende kontrakter udløber ved udgangen af 2019 .

Reno Djurs’ bestyrelse har besluttet, at der i det kommende udbud, der skal gennemføres i 2019, skal indbygges option for, at skraldebilerne anven-der 2 . generations biodiesel . Biodiesel vil reducere miljøbelastningen i forbindelse med indsamling og kørsel . Især CO2 reduceres væsentligt (ca . 90 % reduktion); men også parametre som NOx, HC, CO og PAH reduceres .

Reno Djurs’ bestyrelse har endvidere besluttet, at det kommende udbud af indsamlingsopgaven skal baseres på, at den nuværende renovationsløsning fastholdes i to år (med mulighed for forlængelse i yderligere to år) . Det betyder, at en helt ny ordning tidligst vil kunne idriftsættes fra 2022 .

Planlægning af en ny dagrenovationsordning in-klusiv gennemførelse af et nyt udbud for indsam-ling må påregnes at tage ca . 1,5 år . Det vil sige, at beslutning om en ny ordnings tilrettelæggelse skal træffes i 2020, hvis den skal idriftsættes i 2022 . En ny national affaldsplan skal vedtages i 2020 .

Investeringsbidrag i 2019Som led i planlægningen af et nyt renovationssy-stem har Reno Djurs gennemført beregninger over blandt andet omkostninger til et nyt renovationssy-stem . Der er gennemført beregninger af 14 forskel-lige scenarier, der kræver investeringer i intervallet 12 til 55 mio . kr .

Uagtet, at der endnu ikke er truffet beslutning om et nyt renovationssystem, har Reno Djurs’ bestyrelse besluttet at påbegynde opsparing til en kommende investering .

Reno Djurs’ bestyrelse har indstillet til de to byråd, at dagrenovationsordningens grundgebyr for helårsboliger tillægges et investeringsbidrag på 125 kr ./enhed/år (inkl . moms) fra og med 2019 . Bidraget betyder, at der årligt opspares 3,8 mio . kr . til indkøb af nye beholdere .

Formålet med investeringsbidraget er at udvise ”rettidig omhu”, idet formålet er at sikre økonomisk opsparing til et fremtidigt affaldssystem, hvis nær-mere tilrettelæggelse må forventes at blive afklaret som led i arbejdet med en ny affaldsplan .

Beslutningen om investeringsbidraget kræver et tillæg til den nuværende affaldsplan . Tillægget til af-faldsplanen, der beskriver investeringsstrategien, var i offentlig høring i 8 uger i perioden november 2018 – januar 2019 . Endelig beslutning om investeringsbi-draget træffes af ejerkommunerne i løbet af 2019 .

I dag måles kommunerne alene gennem beregning af genbrugsprocent . Genbrugsprocenter forholder sig alene til, hvad der hentes op af skraldespanden,

men ikke til kvaliteten (output) af den efterfølgende affaldsbehandling .


DAGRENOVATION

Genanvendelse af plastHåndtering og ressourceudnyttelse af plast er en af affaldshåndteringens store udfordringer . Det gælder også for Reno Djurs .

Udfordringen ved at indsamle plastaffald fra hus-holdninger med henblik på genanvendelse er, at den indsamlede plast ikke ”bare” kan smeltes om til nye produkter . Der findes mange forskellige typer plast, som hver især består af forskellige polymerer, og som er tilsat forskellige tilsætnings- og farvestof-fer . Endvidere er mange plastemballager sammen-sat af flere forskellige plasttyper med forskellige egenskaber .

En ketchupflaske kan eksempelvis indeholde to forskellige typer plast i selve flasken, en tredje type i skruelåget og måske en fjerde i etiketten . Dette i forening med, at meget af plasten fra hus-holdninger er forurenet af fødevarer, gør genanven-delsen af plast meget vanskelig .

Reno Djurs afsætter indsamlet plast til markedet . Det har ikke været muligt for Reno Djurs at få oplyst, hvor stor en andel af den indsamlede plast, der endte som nye produkter . Men i foråret 2018 oplyste Miljøministeren i et svar til Folketinget, at kun ca . 15 % af det plast, kommunerne samler ind til genanvendelse, reelt genanvendes til nye produkter .

4 kommuner og 11 affaldsselskaber (herunder Reno Djurs) er blevet enige om at arbejde sam-men om at udbyde etablering og drift af et fælles

genanvendelsesanlæg . Formålet med projektet er at skabe et marked for plastgenanvendelse i Danmark, så det ikke er nødvendigt at sende den danske plast til udlandet . Vigtige krav til anlægget er, at det skal højne nuværende standarder, således at genbrugs-plast kan blive genanvendt til en pris, kvalitet og mængde, der er attraktiv for virksomheder, som anvender genbrugsplast i deres produktion .

Det fælles udbud skal dermed være med til at sikre en betydelig højere kvalitet i genanvendel-sen . Ønsket er at arbejde hen imod den cirkulære økonomi, hvor plasten udsorteres og indgår i ressourcekredsløbet på linje med nye råvarer . Det er nyt, at anlægget kommer til at stå for alle led i genanvendelsesprocessen . Firmaet, der kommer til at drive det her anlæg, skal ikke bare indsamle og sortere plasten, men også sørge for at genanvende den, så den kan afsættes på markedet .

Det nye anlæg skal indsamle og forarbejde 18 .000 ton plastaffald om året fra næsten halvdelen af de danske kommuner . Resultatet af udbuddet frem-lægges til politisk behandling i 2019 .

Når danskerne tænker på plastforurening, vil mange tænke på de flydende plastøer og måske frygte, at deres brugte indkøbspose ender der . Sådan forholder det sig ikke, selvom dette er en udbredt misforståelse . Plast, der havner i naturen, kommer primært fra lande, der ikke har et effektivt affaldssystem, som vi har . Dette er et stort miljø-problem, der skal løses på en helt anden måde i de lande, hvor forureningen reelt kommer fra .

Udnyttelse af kildesorteret organisk dagrenovation Som tidligere nævnt fastsætter et nyt EU-direktiv krav om, at der i 2023 skal foretages separat ind-samling af organisk husholdningsaffald .

Indtil videre er det uvist, hvorledes EU-direktivets mål vil blive gennemført i dansk ret . Men uanset, om indsamling vil blive obligatorisk for kommu-nerne eller ej, vil det være meningsfuldt at afdække fordele og ulemper ved forskellige behandlingstek-nologier for organisk affald .

På den baggrund ønsker Reno Djurs at vurdere de miljø- og energimæssige, organisatoriske og økonomiske konsekvenser af en række forskel-lige behandlingsformer for organisk affald, som er tilgængelige på markedet .

Miljø og energimæssigt skal projektet belyse for-skellige løsningers miljø- og energimæssige output, herunder for hvad angår næringsstofudnyttelse og opnået energikvalitet .

Organisatorisk skal projektet belyse strategiske valgmuligheder i forhold til inhouse og/eller udbud – herunder eventuelt fælles udbud flere kommuner imellem .

Økonomisk skal projektet belyse økonomiske (og dermed gebyrmæssige) konsekvenser af de oven for beskrevne scenarier .

Samlet set er det projektets formål, at Reno Djurs kan træffe et strategisk valg vedrørende fremtidig behandling af organisk dagrenovation indsamlet på Djursland .


DAGRENOVATION

Mængden af papir og pap indsamlet til gen-anvendelse er faldet betydeligt de senere år. Der er dog intet, der tyder på, at borgerne smi-der mere papir og pap i restaffaldet. Faldet skyldes, at færre modtager papirreklamer og færre læser papiraviser. Andelen af pap er dog stigende, hvilket skyldes øget internethan-del. Det er rigtig godt for miljøet og endnu bedre end genanvendelse, når mængden af papir- og papaffald falder, men det betyder, at genanvendelsen målt i procent også falder.

Restaffald fra husstandsindsamling

samlet mængde i ton

Pose-på-låg-ordning

(sparepærer, småelektronik og batterier)


Glas fra kuber


Papir og pap fra husholdningsindsamlinger og kuber


20182017201620152014

20.643 20.871 20.633 20.395 20.516

20182017201620152014

11,313,3 14,5

15,618,5

20182017201620152014

916

1.1361.320

1.056 1.126

20182017201620152014

4.5724.231 4.049 3.865

3.528

Figurerne viser de indsam-lede mængder i dagrenova-tionsordningen de seneste 5 år. Pose-på-låget ordnin-gen for batterier blev i 2015 udvidet til også at omfatte småelektronik og spare-pærer som supplement til genbrugsstationen.

RENO DJURS I/S 16 / 50ÅRSRAPPORT 2018LEDELSESBERETNING

50 .000 tons modtages årligt på

genbrugsstationerne

500 .000 besøger årligt genbrugsstationerne

30+ fraktioner

25pladsmænd

9 genbrugsstationer på

Djursland og Anholt

GENBRUGSSTATIONER I TAL

OM ORDNINGENReno Djurs’ 9 genbrugsstationer håndterer størstedelen (ca . 2/3) af husholdningernes affald .

Genbrugsstationerne er desuden en vigtig service til især håndværksvirksomheder . I 2018 var 1 .047 virksomheder tilmeldt som brugere af genbrugsstationerne .

GENBRUGSSTATIONER

Affald fordelt på behandlingsform

%

Figuren viser, hvordan affaldet fra genbrugs - stationerne behandles.

13 % Forbrænding

10 % Deponering

2 % Genbrug

0,5 % Specialbehandling

75 % Genanvendelse

17 / 50ÅRSRAPPORT 2018RENO DJURS I/SLEDELSESBERETNING

Direkte genbrug (herunder af byggematerialer)Også i 2018 har Reno Djurs haft stort fokus på at fremme affaldsminimering, genanvendelse og kundeservice på genbrugsstationerne .

”Gi’ det videre”-kampagnen kører fortsat med fuld kraft . Formålet er dobbelt: Direkte genbrug har højeste status i affaldshierarkiet og er derfor et af Reno Djurs’ vigtige bidrag til den cirkulære økonomi . Samtidig er Reno Djurs’ omkostnin-ger ved håndtering af direkte genbrug under de gennemsnitlige omkostninger for håndtering af fraktioner på genbrugsstationerne . Både miljø og økonomi er således vindere i ordningen . Et yderli-gere betydningsfuldt plus er, at borgerne glade for ordningen .

Reno Djurs står nu med en – i mere end én forstand bæredygtig – ordning for direkte genbrug, som omfatter både lavpraktik, visuel identitet og kom-munikationsstrategi . Planen er, at ordningen skal have yderligere et skub i den rigtige retning på alle genbrugsstationerne . Samtidigt skal der fortsat evalueres og udvikles .

Et vigtigt fokusområde er direkte genbrug af byggematerialer . Der er et stort potentiale i at få håndværkerne til at tænke sig om, når de laver ned-rivnings- og opbygningsarbejde – for mange af de ting, som de afleverer efterfølgende på genbrugs-stationerne, kan sagtens bruges igen .

De fleste håndværkere er positive over for tanken om, at de kan minimere deres ”byggespild” såvel som vi andre minimerer vores madspild i husholdningen . Det kræver nogle andre rutiner og en anden tankegang, som hensigtsmæssigt kan integreres i branchen med udgangspunkt i en række ambassadører . Arbejdet med ambassadørerne vil blive fulgt på Facebook, hvor flere tømrerfirmaer i forvejen har en profil .Der vurderes fortsat at være potentiale for at øge det direkte genbrug, og Reno Djurs vil fortsat arbejde aktivt på at realisere disse potentialer .

Opdatering af fire genbrugsstationerReno Djurs’ otte genbrugsstationer på Djursland fungerer alle efter samme ensartede koncept . En række genbrugsstationer – med Feldballe som ”ledestjerne” – er teknisk set i fin, opdateret stand, mens andre desværre har visse fysiske begræns-ninger . Som følge af, at kravene til udsortering af affaldsfraktioner vedvarende øges, opstår der på visse af Reno Djurs’ genbrugsstationer ind imellem pladsproblemer, der udfordrer ønsket om at kunne afvikle kundernes besøg på en hensigtsmæssig og serviceorienteret måde .

På den baggrund har Reno Djurs’ bestyrelse beslut-tet at opdatere genbrugsstationerne i Grenaa, Ebeltoft, Ryomgård og Knebel .

Ebeltoft omfatter etablering af komposterings-plads på et areal beliggende i tilknytning til eksiste-rende genbrugsstation . Budgettet er på 4,1 mio . kr .

GENBRUGSSTATIONER

20182017201620152014

5.165 5.240 5.008 4.700 4.736

20182017201620152014

226248 235 251

279

20182017201620152014

6.310 6.212 6.351 6.256 6.527

20182017201620152014

38.655 36.425 36.36639.017 37.277

Deponering

ton

Specialbehandling

ton

Forbrænding

ton

Genanvendelse

ton

Figurerne viser, hvordan genbrugs-stationernes affald fordeler sig på de fem affaldsbehandlingsformer 1) direkte genbrug, 2) genanven-delse, 3) forbrænding, 4) depone-ring og 5) specialbehandling.

20182017201620152014

350 350450

600

1.100

Direkte genbrug

ton


Grenaa omfatter udvidelse af nuværende areal på et tilstødende areal, som lejes af Norddjurs Kommune . Projektet omfatter endvidere etablering af en ny bygning til mandskab samt WEEE- og farligt affald . Budgettet er på 9,3 mio . kr .

Ryomgård omfatter ehvervelse af naboareal med en tilhørende bygning, så genbrugsstationens sam-lede areal kan udvides . Budgettet er på 5 mio . kr . Knebel omfatter udvidelse af nuværende areal

på et tilstødende areal, som lejes af Syddjurs Kommune . Projektet omfatter endvidere etable-ring af nedsænkede containergrave samt en ny bygning til mandskab samt WEEE- og farligt affald . Budgettet er på 11 mio .

Ombygningerne af Ebeltoft, Grenaa og Ryomgård er færdiggjorte ved udgangen af 2018 . Knebel kræ-ver ny lokalplan og forventes først færdig i 2020 .

GENBRUGSSTATIONER

20182017201620152014

424.372 434.520482.976

532.235 537.146

Besøgstal

Antal

Figuren viser udviklingen i de årlige antal besøg på alle Reno Djurs’ genbrugsstationer.

65.737

75.265

47.868

39.761

100.788

91.26887.971

28.488

RyomgårdKnebel

HornsletGrenaa

GlesborgFeldballeEbeltoft

Drammelstrup

Antal besøg i 2017 pr. genbrugsstation

Antal

Figuren viser antallet af besøg på Reno Djurs’ genbrugs-stationer i 2018.

Køb adgang via SMSSom noget nyt kan erhvervsdrivende nu nøjes med at betale pr . besøg på genbrugsstationerne . Tidligere har det været nødvendigt at købe et årsabonnement .

Baggrunden er, at de 12 borgmestre i Business Region Aarhus i 2017 besluttede at arbejde for, at virksomhederne får lettere ved at komme af med affaldet på genbrugspladserne i hele Business Region Aarhus .

De 12 kommuner i Business Region Aarhus har til-sammen 46 genbrugspladser . Af de tolv kommuner er 4 kommuners affaldsløsning håndteret af to af-faldsselskaber (herunder Reno Djurs) . Der er således 10 affaldsoperatører i regionen .

Disse 10 affaldsoperatører har på baggrund af borgmestrenes vision udarbejdet en fælles model for virksomheders ”betaling pr . besøg” på genbrugsstationerne i Østjylland . Modellen går ud på, at erhvervsdrivende via SMS kan købe et besøg ad gangen til en hvilken som helst af de 46 genbrugspladser .

• Alle 10 affaldsoperatører tilbyder adgang til genbrugspladserne for virksomheder uden abonnement .

• Der afregnes via en sms-baseret løsning, som er etableret på en fælles platform for de deltagende affaldsoperatører .

• Taksten for et besøg fastsættes af hver enkelt af-faldsoperatør (for Reno Djurs er taksten fastsat til 175 kr . ekskl . moms pr . besøg for erhvervskøretøj under 3 .500 kg) .

• De 10 affaldsoperatører vedligeholder et Google-map, med oplysning om genbrugspladsernes åbningstider, priser og affaldsfraktioner . Kortet er tilgængeligt på kommunernes og Business Region Aarhus’ hjemmeside .

Den fælles ordning blev idriftsat 1 . juni 2018 .

I perioden 1 . juni til 31 . december 2018 har Reno Djurs solgt 17 klip á 175 kr . Den relativt beskedne efterspørgsel på ”klip” hænger sikkert sammen med, at Reno Djurs’ pris for et årsabonnement er meget lav (610 kr . pr . køretøj) .

Nye piktogrammer (fælles sorteringskriterier)Reno Djurs er medlem af Dansk Affaldsforening, som er brancheforening for kommunalt ejede affaldsvirksomheder . Sammen med KL og Miljø-styrelsen har foreningen udviklet et visuelt system til mærkning af affaldsbeholdere, emballage, con-tainere på genbrugspladser og skraldespande i det offentlige rum . Idéen er at gøre det nemmere for borgerne at sortere og komme af med deres affald, herunder at forbedre kvaliteten i sorteringen .

Idéen bag systemet er, at borgerne i fremtiden møder de samme signaler om, hvad der skal i af-faldsbeholderne, ligegyldigt hvor de befinder sig: hjemme, på arbejde, i parken eller i sommerhus i en anden kommune .


-160

-140

-120

-100

-80

-60

-40

-20

0

20

40

60

GENBRUGSSTATIONER

Det fælles piktogramsystem er en god idé, som står og falder med, at idéen får den fornødne udbre-delse . Reno Djurs har derfor valgt at anvende pik-togramsystemet . I den forbindelse har fx alle skilte på genbrugsstationerne fået de nye piktogrammer i 2018 . De nye piktogrammer er også introduceret i den årlige ”Affaldsguide”, der udsendes til alle grundejere på Djursland .

Din partner – uddannelse af pladsmændReno Djurs har gennem de seneste år arbej-det målrettet på at øge genanvendelsen af de materialer, borgere og erhverv afleverer på genbrugsstationerne .

Genbrugsstationernes pladsmænd har en helt central og afgørende rolle for dette mål . Det er baggrunden for, at Reno Djurs i en årrække har haft fokus på at udvikle pladsmændenes kompetencer gennem projektet ”Danmarks bedste pladsmænd” . Gennem projektet styrkes pladsmændenes rolle ved blandt andet at forbedre arbejdsmetoder, motiva-tion og dialog med brugerne . I et udviklingsforløb med workshops, praktiske øvelser og evalueringer er pladsmændenes rolle redefineret og fornyet .

Pladsmændenes arbejdsmetoder, motivation og dialog med kunderne styrkes . Uddannelsesforløbet ruster pladsmændene til fremtidens mål om at yde

bedre service og vejledning for at fremme korrekt sortering . Men pladsmedarbejderne skal ikke løfte alene . Organisationen bag dem – herunder ledelsen – er integreret i uddannelsen .

Projektet skal ses i sammenhæng med Reno Djurs’ kampagne ”Gi’ det videre”, som har til formål at fremme direkte genbrug på genbrugsstationerne .

Reno Djurs vil i 2019 fortsat udfordre ”brug-og-smid-væk”-kulturen og i stedet fremme fokus på direkte genbrug såvel som øget genanvendelse af forbrændingsegnet affald på genbrugsstationerne – bl .a . med direkte genbrug af byggematerialer .

Nettoindtægter og nettoomkostning pr. husstand om året

kr .

Det er sjældent, at affald giver økonomisk overskud. Figuren viser de enkelte fraktioners nettoindtægter eller nettoomkostninger pr. husstand – baseret på den affaldsmængde en gennemsnitlig hus-stand årligt afleverer på genbrugsstationerne.

Jern

/Met

al

Kabe

l/Le

dnin

ger

Tøj

Akk

umul

ator

er

Papi

r, ge

nbru

g

Lysk

ilder

Dæ

k

Pap,

gen

brug

Tryk

beho

lder

e

Erhv

erv,

gen

brug

Foru

rene

t jor

d

Plas

tfol

ie

Elek

tron

ik a

ffal

d

Klin

isk

Flas

ker/

Glas

Plan

glas

Køle

møb

ler

Hår

d pl

ast

Gips

Hår

d pv

c

Sort

erin

g

Roc

kwoo

l

Mur

sten

Farli

gt a

ffal

d

Glas

med

ram

me

Stor

t bræ

ndba

rt

Asb

est

Ren

jord

Kom

post

Småt

bræ

ndba

rt

Ren

t træ

Beto

n/Te

gl

Impr

ægn

eret

træ

Blan

det d

epon

i

have

affa

ld


ANLÆGGET I GLATVED

OM ANLÆGGETReno Djurs ejer og driver et affalds- og depone-ringsanlæg ved Glatved Strand . Anlæggets hoved-aktivitet er deponering af affald . Kun affald, der ikke kan genanvendes eller nyttiggøres, deponeres .

Deponeringsanlæg er lokaliseret, så der ikke er risiko for forurening af søer, vandløb, kystvande eller grundvand og under hensyntagen til gældende drikkevandsinteresser .

Deponeringsanlægget er omfattet af Norddjurs Kommunes lokalplan nr . 050-707 . Lokalplanen betyder, at der sikres et stort volumen til affalds-deponering, og samtidig fremmes muligheden for at skabe et kombineret natur- og kulturlandskab, der afspejler områdets historie .

10 .000lastvognlæs i 2018

91 .000 tons modtagei år 2018

720 .000 m2 i areal

9 mio. m3 i lokalplanlagt

deponeringsvolumen

1,9 mio. m3 i

restkapacitet

30års restlevetid

for allerede etableret deponi

150års restlevetid

for lokalplanlagt deponi

GLATVED I TAL


ANLÆGGET I GLATVED

RisikovurderingDet er et grundlæggende element i dansk affalds-politik, at alle omkostninger ved et deponerings-anlægs nedlukning og efterbehandling i en periode på 30 år skal dækkes af den betaling, anlægget opkræver for det modtagne affald .

Derfor skal alle deponeringsanlæg, der er etableret efter 2009, stille økonomisk sikkerhed over for Miljøstyrelsen . Sikkerhedsstillelsen skal om-fatte alle fremtidige, forudsigelige omkostninger, som kan henføres til det modtagne affald . Den grundlæggende antagelse bag fastsættelsen af sik-kerhedsstillelsen er, at deponering af et tons affald genererer et årelangt økonomisk træk, og at en efterkommelse af ”forureneren-betaler-princippet” såvel som ”hvile-i-sig-selv-princippet” derfor skal ses i et langsigtet tidsperspektiv .

Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af godkendelsesmyndighedens skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af miljøgodken-delsens vilkår om nedlukning og efterbehandling . Efterbehandlingsbehovet antages som hovedregel at være 30 år . Men meget tyder på, at efterbe-handlingsperioden for de fleste deponeringsanlæg kan få en varighed, som rækker væsentligt ud over de 30 år . Denne usikkerhed er ensbetydende med en stor økonomisk usikkerhed for depo-niejerne, da det kan betyde, at der i deponiets aktive fase ikke hensættes tilstrækkelige midler til efterbehandling .

Usikkerheden omkring efterbehandlingstidens længde hænger tæt sammen med, at der ikke findes et anerkendt værktøj til at kunne gen-nemføre stedsspecifikke risikovurderinger af deponeringsanlæg .

Det har Miljøstyrelsen, DepoNet (et samarbejde mel-lem centrale aktører på deponiområdet i Danmark) og Dansk Affaldsforening imidlertid gjort noget ved . De tre parter er gået sammen om et arbejde, hvis formål er at udvikle en ny metodik til at gennemføre en stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til jord, grundvand, overfladevand og natur . Målet er at skabe ét operationelt værktøj, som alle i branchen er enige om er ”best practice” .

Som aktivt medlem af både Dansk Affaldsforening og DepoNet har Reno Djurs bidraget aktivt i oven-nævnte . Samtidig er Reno Djurs’ deponeringsanlæg udvalgt som ”eksempelanlæg”, hvor det nye bereg-ningsværktøj er anvendt .

Beregningsværktøjet viser, hvordan deponeringsan-lægget kan forventes at påvirke Kattegat for hvert år fra første celle i anlægget blev taget i brug og de efterfølgende 500 år . For denne periode vurderes det, at udsivningen fra deponiet til Kattegat ikke vil overskride miljøkvalitetskriterierne i Kattegat .

Beregningerne underbygger, at deponeringsanlæg-get er gunstigt lokaliseret set fra et miljømæssigt synspunkt . Desuden underbygger beregningerne, at anlægget miljømæssigt set kan overlades til sig selv efter en 30-årig efterbehandlingsperiode .


ANLÆGGET I GLATVED

20182017201620152014

2.239 2.353 2.470 2.618 2.574

Imprægneret træ

ton

20182017201620152014

3.545 3.7724.093

4.546 4.653

Rent træ

ton

20182017201620152014

14.94413.474

9.629 8.974

11.632

Haveaffald

ton

20182017201620152014

12.905

1.679

6.772

236 83

Forurenet jord

ton

20182017201620152014

19

2.321 2.440

Ren jord

ton

20182017201620152014

3.580 3.6563.417

3.646 3.575

Affald til sortering

ton

Farligt affald

ton

20182017201620152014

25.275

36.223

21.976 23.599

30.096

Mineralsk affald

ton

20182017201620152014

6.9618.658 9.187 8.963

12.508

Blandet affald

ton

20182017201620152014

17.10019.004

21.119 21.728 22.182

Stort brændbart

ton

20182017201620152014

1.011

641779

9621.064

Småt brændbart

ton

20182017201620152014

309

180 192 192

355

Figurerne viser hver af de affaldstyper, der modtages på anlæg-get i Glatved. Hver figur viser, hvordan mængden af hver affaldstype har udviklet sig over en 5-årig periode.


ANLÆGGET I GLATVED

Samarbejdsmodeller for modtagelse af eksternt affaldReno Djurs og ejerkommunerne har i fællesskab besluttet, at Reno Djurs kan indgå samarbejdsaftaler med andre kommuner og affaldsselskaber om, at Reno Djurs kan modtage affald til deponering fra disse .

Deponering af affald er et offentligt monopol, og beslutningen om at stille deponeringskapacitet til rådighed for eksterne kommuner har baggrund i et politisk ønske om at bidrage til, at den kommunale forsyningsforpligtigelse kan opretholdes også for kommuner uden eget deponeringsanlæg .

En aftale mellem en ekstern kommune/fællesskab og Reno Djurs om modtagelse af affald til depone-ring er en tjenesteydelsesaftale, når modtagelsen af affaldet sker mod vederlag . Som følge af, at eksterne kommuner/fællesskaber er ordregivende myndighe-der og dermed underlagt krav om udbud ved indkøb af tjenesteydelser, er aftaler om køb af deponerings-kapacitet som udgangspunkt udbudspligtige .

Dette i forening med ny en udbudslov har gjort, at Reno Djurs har revurderet en række modeller for kommuners muligheder for at samarbejde om deponering .

Med henblik på at bistå potentielle nye samarbejds-partnere, der er udbudspligtige, har Reno Djurs udarbejdet et paradigme for et udbudsmateriale . Formålet med paradigmet er at bidrage til, at der tilvejebringes sammenfald mellem de krav, som ordregiver opstiller, og de krav, som Reno Djurs vil stille som grundlag for et samarbejde . Det gælder fx Reno Djurs’ særlige miljøklausul, som skal sikre,

at eksterne parter hæfter for eventuelle fremtidige omkostninger, som ikke kendes i dag .

I dag har Reno Djurs samarbejdsaftaler om depone-ring med Aarhus Kommune, Silkeborg Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Samsø Kommune .

Som følge af, at ikke-kystnære deponeringsanlæg ikke må deponere blandet affald efter 2020, forven-ter Reno Djurs en øget interesse for, at flere ejere af sådanne anlæg vil søge samarbejde med Reno Djurs .

Gasudnyttelse og biocoverNår deponeret organisk affald nedbrydes mikrobi-elt, produceres der deponigas bestående af primært kuldioxid (CO2) og metan (CH4) . Deponigassen vil sive op i atmosfæren, hvis ikke den fjernes inden . Både kuldioxid og metan er drivhusgasser, men metan er ca . 21 gange kraftigere end kuldioxid . Af hensyn til den globale opvarmning er udsivningen af metan fra deponeringsanlæg særdeles uønsket .

Siden 1997 har det været forbudt at deponere forbrændingsegnet (og herunder organisk) af-fald i Danmark, og problemet er derfor faldende i Danmark . Men der findes affaldstyper som det stadig er tilladt at deponere, selvom de kan ud-vikle metan – herunder f .eks . spildevandsslam og shredderaffald .

For at udnytte deponigassen har Reno Djurs etable-ret et motor-generatoranlæg med 120 kW indfyret effekt, der udelukkende drives af deponigas . Der indvindes ca . 11 kg metan/time, hvilket svarer til produktion af 300 .000 kWh el om året . Den angivne mængde el svarer til Reno Djurs’ elforbrug

Takst (benchmark BEATE)

kr . pr . ton

i Glatved . Glatved-anlægget kan med andre ord betragtes som selvforsynende med el .

Undersøgelser har vist, at deponeringsanlægget har et potentiale på ca . 28 kg metan pr . time . En del af gassen – ca . 11 kg metan pr . time – omsættes som tidligere omtalt i en gasmotor; resten vil kunne omsættes i et biocoversystem . Et biocover er en afdækning (et ”filter”) af biologisk aktivt materiale, der kan omdanne metangas fra deponeringsanlæg med henblik på at formindske klimapåvirkningen . Reduktionen skal ske ved udlægning af kompost over deponierne . Når metanen siver igennem kompost, vil bakterier heri omdanne metan til vand og kuldioxid .

På baggrund af en gennemført gas-forundersø-gelse ansøgte Reno Djurs i 2017 Miljøstyrelsen om et etableringstilskud til et biocover/-filter . Miljøstyrelsen meddelte i sommeren 2018 tilsagn om tilskud på 1,7 mio . kr ., der vil dække de samlede planlagte omkostninger ved gennemførelse af et biocoverprojekt på Reno Djurs’ deponeringsanlæg .

Med kombinationen af gasmotoranlæg og biocover forventes det, metanudledningen fra deponerings-anlægget kan reduceres med 80-90 % . Det nye biocover etableres inden udgangen af 2019 .

Figuren viser, hvad det koster at aflevere et tons deponerings-egnet affald (ekskl. affaldsafgifter) på danske deponerings-anlæg i 2015. Den røde streg angiver det væg-tede gennemsnit af pris. Den grønne søjle er Reno Djurs’ pris.KILDE: DANSK AFFALDSFORENING, DI OG DANSK ENERGI 2016.

2 .500

2 .000

1 .500

1 .000

500

0

Anlæg


462Samletanke

13 .765 Bundfældningstanke

274Olie- og benzinudskillere

176Fedtudskillere

Reno Djurs administrerer fire forskellige tømningsordninger for tanke og udskillere tilknyttet visse ejendommes spildevandssystem .

Reno Djurs administrerer tømningsordningen for bund-fældningstanke i Norddjurs og Syddjurs kommuner . Alle tømninger er udliciteret .

OM BUNDFÆLDNINGSTANKEFor ejendomme, hvor der som en del af afløbs-anlægget er etableret en bundfældningstank, er det meget vigtigt at denne tømmes regelmæs-sigt for at begrænse forurening af vandløb, søer, havet og grundvandet . Endvidere er det vigtigt, at anlæggene ikke er defekte, så der sker utilsig-tet forurening .

Alle ejendomme med bundfældningstanke har pligt til at være med i ordningen . Tankene tøm-mes én gang om året ved helårsbeboelser og hvert andet år i sommerhuse – i alt ca . 10 .000 tømninger om året . Ved tømningen kontrolleres anlægget for fejl og mangler, og grundejeren modtager en rapport efter hver tømning . Efter tømning sørger entreprenøren for, at slammet hygiejniseres, inden deponering . Der behandles ca . 700 tons septisk slam om året .

Reno Djurs administrerer tømningsordningen for samletanke i Syddjurs Kommune . Alle tømninger er udliciteret .

OM SAMLETANKEEn samletank er betegnelse for tank eller behol-der, der anvendes til opsamling af husspildevand samt eventuelt tag- og overfladevand fra en ejendom gennem en periode . Samletanke an-vendes typisk i områder, der ikke er kloakerede, og hvor der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevandet i jorden .

Alle ejendomme i Syddjurs Kommune, som er re-gistreret med en samletank, har pligt til at være med i ordningen . Samletanke skal tømmes efter behov, idet grundejeren bestiller tømning . Formålet med ordningen er dels at sikre at samletankene fungerer korrekt og dels at disse tømmes korrekt med bortskaffelse til kommu-nalt renseanlæg . Der foretages i størrelsesor-denen ca . 650 tømninger om året med ca . 1 .850 ton spilevand .

Reno Djurs administrerer tømningsordningen for olie- og benzinudskillere i Norddjurs og Syddjurs kommuner . Alle tømninger er udliciteret .

OM OLIE- OG BENZINUDSKILLEREOlieprodukter og benzin er uønskede i afløbs-systemer og rensningsanlæg, og skal derfor opsamles i specielle udskillere og bortskaffes som farligt affald til specialbehandling .Derfor er der sædvanligvis en olie- og benzin-udskiller på autoværksteder, tankstationer og vaskeanlæg for køretøjer .

En olie- og benzinudskiller skal tilses jævnligt og vedligeholdes, således der til stadighed er tilstrækkelig opsamlingskapacitet i udskilleren . Olie- og benzinudskillere tømmes og kontrol-leres minimum 1 gang årligt . Der foretages i størrelsesordenen ca . 300 tømninger om året .

Reno Djurs administrerer tømningsordningen for fedt-udskillere i Norddjurs og Syddjurs kommuner . Alle tømninger er udliciteret .

OM FEDTUDSKILLEREVegetabilsk og animalsk olie/fedt er nedbry-deligt og ugiftigt, men fedt i spildevandet kan give problemer i afløbsledninger og pumpe-stationer . Fedt i afløbssystemet kan derfor medføre forstoppelser, der kan give anledning til kælderoversvømmelser og udledning af urenset spildevand i naturen . Olie/fedt udskilles derfor i fedtudskillere på ejendomme, der udleder meget fedt, f .eks . restauranter og slagterier .

Fedtudskillere skal tømmes og renses jævnligt for at kunne fungere optimalt . Fedtudskillerne tømmes minimum 4 gange årligt, hvor de samti-dig renses og kontrolleres . Fedtet behandles på biogasanlæg . Der foretages i størrelsesordenen ca . 600 tømninger om året .

TØMNINGSORDNINGER


KLINISK RISIKOAFFALD

226 Affaldsproducenter tilmeldt

Reno Djurs administrer indsamlingsordningen for klinisk risikoaffald i Norddjurs og Syddjurs kommuner . Indsamlingen er udliciteret .

OM ORDNINGENKlinisk risikoaffald er den del af affaldet, der produceres i forbindelse med pleje og behandling af mennesker og dyr, som er uegnet til bort-skaffelse gennem den almindelige dagrenovation .Det skyldes bl .a .:• at affaldet kan være forbundet med en særlig smitterisiko • at det kan være uhygiejnisk og uæstetisk • at der kræves særlig emballering for at undgå stikskader på dem,

der håndterer affaldet• at der stilles særlige krav til forbrænding af affaldet .

Klinisk risikoaffald skal håndteres særskilt og bortskaffes miljø- og sikkerhedsmæssigt/sundhedsmæssigt forsvarligt .

Indsamlingsordningen er en henteordning, hvor affaldet afhentes på adressen . Alle i sundheds- og plejesektoren samt landbrug, der har klinisk risikoaffald, er omfattet af indsamlingsordningen . Der foretages i størrelsesordenen ca . 400 afhentninger om året med en mængde på ca . 4 .700 kg .

For at gøre ordningen mere smidig for de landbrug, der kun i perioder har mindre mængder af kanyler, er der mulighed for at disse kan afleveres på genbrugsstationerne, når kanylerne er korrekt emballeret i en kanyleboks .

Kanyler er et eksempel på klinisk risiko affald, der forekommer hos bl.a. læger, tandlæger, dyrlæger og landbrug, og som afhentes i ordningen.


Reno Djurs har en aktiv skoletje-neste, som formidler viden om håndtering og behandling af af-fald til børn og unge på alle klas-setrin fra folkeskole, ungdomsud-dannelser samt korte og lange videregående uddannelser .

FORMIDLING/SKOLETJENESTE

OM ORDNINGENSkoletjenestetilbuddene gøres nærværende ved rundvisninger på genbrugsstationer og behand-lingsanlægget i Glatved . Der tages udgangspunkt i elevernes egen hverdag, arbejdssituation eller stu-die, hvor fokus er på vores forbrug af ressourcer og hvordan ressourcerne i affaldet kan bringes tilbage i kredsløbet og indgå i nye produkter .

Genbrugsstationen er stedet, hvor mange elever for første gang møder brug og smid væk kultu-rens affald . Genbrugsstationen er også stedet, hvor eleverne får et indblik i hvordan vi sorterer og genbruger/genanvender affaldet for at mindske trækket på naturens ressourcer .

Udskolingen og ungdomsuddannelserne besøger ofte behandlingsanlægget i Glatved, hvor der er mulighed for at ”dykke” ned i mere komplicerede problemstillinger vedrørende affald . Hvordan hånd-teres udfordringerne med affald fra politisk side og

hvilken effekt har dette på borgernes og virksom-hedernes ageren?

Skoletjenesten tager også ud af huset og laver ar-rangementer/forløb i samarbejde med undervisere på skolerne . I 2018 Har vi haft samarbejde med 2 skoler og Grenaa Gymnasium om større projekter .

Reno Djurs deltager som aktiv udstiller på Naturvidenskabsfestivallen, der afholdes hvert år i uge 39 på Kattegatcenteret . Reno Djurs samarbej-der med en skole om det enkelte års tema .

I 2018 havde skoletjenesten besøg af:

Besøg håndteret af skoletjenesten – antal elever

Folkeskole 1 .149Ungdomsuddannelser 204Øvrige 146

I alt 1.499


AFFALD I KOMMUNALE INSTITUTIONER

Reno Djurs har i 2018 intensiveret arbejdet med affaldsforebyggelse i de kommunale institutioner . Formålet med projektet er at forebygge affalds-dannelse samt at optimere affaldshåndtering og ressourceudnyttelse i kommunale institutioner i Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune .

Erfaringerne fra projektet er, at der er et stort potentiale for dels at forbedre affaldshåndteringen, dels at minimere affaldsmængder i kommunale institutioner . Imidlertid viser projektet også, at der er nogle barrierer for at realisere potentialerne – og at der er stor forskel på, hvordan affaldshåndterin-gen fungerer i praksis i de forskellige institutioner og institutionstyper .

Reno Djurs har i 2018 intensiveret projektet, hvor målet er, at de kommunale institutioner på Djursland i langt højere grad realiserer potentialerne for øget affaldsminimering og genanvendelse .

Konkret vil vi i projektets første del på grundlag af en kortlægning og analyse i samarbejde med udvalgte institutioner udvikle en plan for, hvordan affaldshåndteringen på de kommunale arbejdsste-der kan tilrettelægges for at blive mere effektiv .

Som en del af planen er der udtænkt forslag til nye affaldsordninger, der i en prøveperiode er testet i syv udvalgte institutioner . Formålet med testen er at udvikle et koncept, der kan gøre det lettere for de enkelte institutioner at få overblik over og vælge affaldsløsninger, der passer til deres behov .

På baggrund af den gennemførte test vil et forslag til en fælles affaldsmodel for kommunale institu-tioner blive fremlagt til politisk beslutning primo 2019 . Konceptet skal tage højde for arbejdssteder-nes særlige karakteristika (plejehjem, daginstitu-tion, undervisningsinstitution, driftsafdelinger mv .) .

Bestyrelsen i Reno Djurs har en klar intention om, at cirkulær økonomi og affaldsminimering skal fremmes mest muligt .

300institutioner

Der er 300 institutioner i Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor der er potentiale for større genan-vendelse af affald, hvilket der nu sættes fokus på.


MILJØ- OG KVALITETSLEDELSE

I mange tilfælde hænger miljø, arbejdsmiljø og kvalitet uløseligt sammen. Vi har derfor valgt at systematisere arbejdet med ledelse af miljø, arbejdsmiljø og kvalitet i et integreret system, således at det lever op til kravene for fem forskellige standarder. Vi forventer med systemet at opnå løbende forbedringer af miljø, arbejdsmiljø og kvalitet, og samtidig give borgere, virksomheder og andre interessenter gode muligheder for indblik i forholdene hos Reno Djurs.

FORMÅLReno Djurs’ arbejder systematisk med at forbedre miljø, arbejdsmiljø og kvalitet . Reno Djurs er certificeret efter en række interna-tionale standarder for at dokumentere Reno Djurs’ evne til at nå opstillede mål og opfylde relevante lov-, myndigheds- og kontraktkrav .

AUDITSom led i certificeringen gennemfører det eksterne certificeringsorgan DNV GL hvert år en dybdegående vurdering af, om Reno Djurs´ ledelsessystem lever op til standardernes krav .

EMASSom led i certificeringerne udarbejder Reno Djurs hvert år en redegørelse om miljø, ar-bejdsmiljø og kvalitet, der lever op til kravene i EMAS III . EMAS står for “Eco-Management and Audit Scheme” . Det er EU’s miljøledelsesordning, som er frivillig og henvender sig til alle typer virksomheder .

Miljøledelse efter EMAS indebærer bl .a ., at virksomheden:• Gennemfører en indledende

miljøgennemgang• Løbende forbedrer miljøindsatsen ud over

det, loven kræver• Fastsætter en miljøpolitik og målsætninger

for miljøarbejdet• Udarbejder en årlig miljøredegørelse .• Aktivt inddrager medarbejderne i

miljøarbejdet Redegørelsen kan læses på Reno Djurs’ hjemmeside renodjurs .dk

ISO 14001 Miljø

ISO 9001 Kvalitet

EMAS IIIMiljø

OHSAS 18001

Arbejdsmiljø

AT’S BEKENDTGØRELSE

1193Arbejdsmiljø

CERTIFICERINGER

Model af ledelsessystem

Overordnetpolitik og

måsætning

Planlægning og prioritering

Iværksættelse og drift

Ledelsensgennemgang

Kontrol og korrigerendehandlinger

KortlægningRedegørelse

LEDELSES- SYSTEM


http://www.renodjurs.dk/om-reno-djurs/certificering

KODEKS FOR GOD SELSKABSLEDELSE

God selskabsledelse handler om de styringsmæs-sige rammer omkring en virksomhed – om ejerens, bestyrelsens og ledelsens rolle og ansvar og ikke mindst samspillet mellem disse styringsniveauer . God selskabsledelse skal være med til blandt virk-somhedens interessenter at sikre tillid til, at den arbejder bedst muligt i henhold til det formål, den er sat i verden for .

DANVA, Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker udgav i 2017 publikationen ”Kodeks for god selskabsledelse i kommunale for-syningsselskaber” . Kodekset for god selskabsledel-se handler om anbefalinger, som kan og bør følges, men også om, at der kan være begrundelser for at afvige i det konkrete tilfælde, som man så redegør for – ud fra devisen ”Følg eller forklar” .

Kodekset er udviklet med fokus på forsynings-selskaber under kommunalt ejerskab via aktiesel-skabsformen . Anbefalingerne kan ikke umiddelbart overføres på kommunalt ejede interessentskaber som Reno Djurs, eftersom ejernes styringsrelatio-ner over for disse selskaber er markant anderledes end for aktieselskaber .

Hvor selskaber i aktieselskabsformen pr . definition skal have armslængde til ejerkommunerne, er præcist det modsatte gældende for kommunale fællesskaber . Selskabsformen har med andre ord afgørende betydning for anbefalingernes relevans . Bestyrelsen for Reno Djurs har redegjort for selskabsledelsen med udgangspunkt i de styrings-mæssige rammer, som gælder for Reno Djurs .

Redegørelsen kan ses på Reno Djurs’ hjemmesiderenodjurs .dk

Hvor lovgivningen oftest angiver en minimumsstandard, er anbefalingerne i kodeks i stedet at anse som ”best practice” inden for selskabsledelse .


http://www.renodjurs.dk/om-reno-djurs/kodeks-god-selskabsledelse

SELSKABReno Djurs I/SNymandsvej 118444 Balle

CVR-nr .: 20 21 74 72

Telefon: 87 59 77 77e-mail: renodjurs@renodjurs .dkHjemmeside: www .renodjurs .dk

STIFTET1 . juli 1996

REGNSKABSÅR1 . januar – 31 . december 2018

BESTYRELSEN Kim Lykke Jensen (formand), Syddjurs KommuneJens Meilvang (næstformand), Norddjurs KommuneNiels Ole Birk, Norddjurs KommuneMette Foged, Syddjurs KommuneMads Nikolajsen, Norddjurs KommuneJørgen Ivar Brus Mikkelsen, Syddjurs Kommune

DIREKTIONMorten Therkildsen

REVISIONBEIERHOLMTangen 98200 Aarhus N

SELSKABSOPLYSNINGER

RENO DJURS I/S ÅRSRAPPORT 2018 31 / 50REGNSKAB

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Årsrapporten for Reno Djurs I/S for 2018 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en klasse C-virksomhed .

Fra noterne 10 og frem supplerende regnskabs-oplysninger angives de partielle regnskaber for selskabets afdelinger (”takstområder”) . Afdelinger repræsenterer hver især aktiviteter, til hvilken der er fastlagt en individuelt beregnet takst .

Opdeling i afdelinger har til hensigt at dokumentere omkostningsægthed, herunder at der ikke sker økonomisk krydssubsidiering mellem selskabets enkelte aktiviteter .

Ligeledes indeholder noterne fra note 10 og frem en opgørelse af diverse fællesomkostninger/-indtægter .

Der er udarbejdet en pengestrømsopgørelse . Derudover er der for at øge informationsværdien foretaget mindre justeringer i opstillingen af penge-strømsopgørelsen i form af en opdeling i flere poster .

Numre i parentes efter omkostninger henviser til noter .

Ændring i anvendt regnskabspraksisI 2018 er fordeling af løn ændret . Sammenligningstal er ændret i overensstemmelse med den nye praksis . Ændringen har medført, at løn overført til produkti-onsomkostninger i 2018 er steget med kr . 3 .197 .834 og i 2017 er løn overført til produktions omkostninger

steget med kr . 2 .950 .688 . Lønomkostninger indeholdt i administrations omkostninger falder tilsvarende . De samlede lønninger er uændret .

Generelt om indregning og målingI resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdire-guleringer af finansielle aktiver og forpligtelser . I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkost-ninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger .

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selska-bet, og aktivets værdi kan måles pålideligt .

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt .

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris . Efterfølgende måles aktiver og forplig-telser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor .

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden . Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mel-lem kostpris og nominelt beløb .

Ved indregning og måling tages hensyn til for-udsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen .

ResultatopgørelseNettoomsætningNettoomsætningen omfatter årets eksterne netto fakturerede omsætning i forbindelse med ind-samling og behandling af affald . Dermed er intern handel mellem de fire aktiviteter elimineret .

Der er tale om dels opkrævede takster i forbindelse med basisydelserne (hvor der kræves enhedspris pr . ton), dels opkrævede gebyrer i forbindelse med tillægsydelserne for hhv . dagrenovation, genbrugs-stationer og bundfældningstanke (hvor der opkræ-ves enhedspriser pr . ydelseselement) .

ProduktionsomkostningerOmkostninger til produktion omfatter direkte og indirekte omkostninger, der afholdes for at opnå nettoomsætningen . Dermed indregnes indsam-lings- og behandlingsomkostninger, som er knyttet til håndteringen af selskabets affald samt drifts-personalet og afskrivninger .

Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkost-ninger, der afholdes til ledelse og administration af Reno Djurs I/S, herunder omkostninger til det

administrative personale og ledelsen samt kontor-holdsomkostninger og afskrivninger . Posten omfat-ter desuden omkostninger til eksterne rådgivere, herunder advokater, ingeniører og arkitekter .

Andre driftsindtægter og -udgifterAndre driftsindtægter og -udgifter omfatter aktivi-tet af sekundær karakter . Det er primært aktiviteter i forbindelse med udleje af arealer .

Finansielle posterFinansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger fra selskabets kassekredit hhv . lån i Djurslands Bank A/S .

BalancenMaterielle anlægsaktiverGrunde, bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger . Der afskrives ikke på grunde .

Kostpris omfatter anskaffelsesprisen, omkostnin-ger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkost-ninger til klargøring af aktivitet indtil det tidspunkt, hvor aktivitet er klar til at blive taget i brug .

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid . Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstid:


ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktionsomkostninger og administrationsomkostninger .

Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver vurderes årligt for indikationer på værdiforringelser, udover det som udtrykkes ved afskrivning .

Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver . Der foretages ned-skrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi .

Genindvindingsværdien er den højeste værdi af net-tosalgspris og kapitalværdi . Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopenge-strømme fra anvendelsen af aktivet eller aktiv-gruppen og forventede pengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid .Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle

anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunk-tet . Fortjeneste eller tab indregnes i resultatop-gørelsen under andre driftsindtægter eller andre driftsomkostninger .

For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives .

Der afskrives ikke på materielle anlæg under ud-førelse . Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid .

TilgodehavenderTilgodehavender omfatter betaling for ydelser, der som følge af betalingsfristen (fakturadato plus 30 dage) først tilgår selskabet i næste regnskabspe-riode . Tilgodehavender indregnes til den nominelle værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegå-else af forventede tab .

VærdipapirerVærdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, måles til dagsværdi(børskurs) med tillæg af tilgode-havende renteindtægter på balancedagen .

GældsforpligtelserFinansielle forpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger . I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret

kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at for-skellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden .

Gæld i øvrigt er målt til amortiseret kostpris sva-rende til nominel værdi .

EgenkapitalDen frie egenkapital omfatter akkumulerede over-skud fra foregående år .

Hensatte forpligtelserI medfør af lovgivningen skal alle deponeringsanlæg senest den 16 . juli 2009 etableres og drives efter særlige regler . Ud over krav til teknisk indretning (fx bundmembran og perkolatopsamling) indebæ-rer dette bl .a ., at godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse for at sikre, at den nødvendige kapital er til stede til at dække omkostninger til efterbehandling og nedlukning i et 30-årigt tidsperspektiv .

Andre hensatte forpligtelserAndre hensatte forpligtelser indregnes, når selskabet som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afstås økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen .

PengestrømsopgørelsePengestrømsopgørelsen præsenteres efter den in-direkte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt selskabets likvider ved årets begyndelse og afslutning .

Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pen-gestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydning i likvider ved årets begyndelse og slutning .

Likvider omfatter alene likvide beholdninger .

Pengestrøm fra driftsaktivitetPengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftspo-ster samt ændring i driftskapital .

Pengestrøm fra investeringsaktivitetPengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg materielle anlægsaktiver .

Pengestrøm fra finansieringsaktivitetPengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og eventuel udlodning til selskabets interessenter .

Materielle anlægsaktiver

Brugstid Scrapværdi

EDB-udstyr 3 år 0 krTekniske anlæg, maskiner og andre anlæg 5-15 år 0 krBygninger 15 år 0 krDomicilbygninger 30 år 0 kr


RESULTATOPGØRELSE

Note 1. januar - 31. december 2017 2018

Nettoomsætning 121 .994 .695 129 .826 .109(1,2) Produktionsomkostninger 113 .005 .758 123 .702 .506

Bruttoresultat 8.988.937 6.123.603

(1,2) Administrationsomkostninger 16 .778 .976 17 .603 .892Resultat af ordinær primær drift -7.790.039 -11.480.289

Andre driftsindtægter 1 .702 .251 1 .732 .616Andre driftsomkostninger 0 0Resultat før finansielle poster -6.087.788 -9.747.673

(3) Finansielle indtægter 58 .292 38 .804(3) Finansielle omkostninger 181 .626 184 .693

Årets resultat -6.211.122 -9.893.562

Forslag til resultatsdisponeringÅrets resultat -6 .211 .122 -9 .893 .562

Overført til næste år -6 .211 .122 -9 .893 .562(4) Disponeret i alt -6.211.122 -9.893.562


Note Aktiver 31.12.17 31.12.18

(2) Materielle anlægsaktiver Grund og bygninger 8 .391 .429 8 .261 .793Inventar, fælles 166 .474 86 .871Tekniske anlæg og maskiner, fælles 3 .040 .004 2 .880 .008Tekniske anlæg og maskiner, basisydelse 73 .525 .161 64 .815 .139Tekniske anlæg og maskiner, genbrugspladser 18 .662 .796 26 .807 .112Tekniske anlæg og maskiner, dagrenovation 3 .243 .264 1 .935 .975Materielle anlægsaktiver i alt 107.029.128 104.786.897

OmsætningsaktiverTilgodehavender 2 .210 .290 3 .621 .484– hensat til forventet tab debitorer 0 0Debitorer, renovation 1 .409 .223 1 .465 .503Andre tilgodehavende 463 .321 509 .346Tilgodehavende, moms 1 .420 .754 2 .261 .830

(5) Periodeafgrænsning 452 .708 389 .198Værdipapirer 48 .472 .319 34 .425 .245Likvide beholdninger 2 .115 .537 13 .090 .999Omsætningsaktiver i alt 56.544.152 53.180.431

Aktiver i alt 163.573.282 160.550.503

Note Passiver 31.12.17 31.12.18

EgenkapitalEgenkapital primo 119 .509 .297 113 .298 .175Periodens resultat, generel administration 190 .215 -25 .188Periodens resultat, basisydelse -9 .204 .927 -7 .248 .871Periodens resultat, genbrugspladser 548 .157 -2 .144 .400Periodens resultat, dagrenovation 2 .654 .264 -45 .044Periodens resultat, bundfældningstanke -398 .830 -430 .059Egenkapital i alt 113.298.175 103.404.613

Hensatte forpligtelser(6) Sikkerhedsstillelse 34 .828 .920 35 .968 .387

Hensatte forpligtelser i alt 34.828.920 35.968.387

Kortfristet gæld Leverandører af varer og tjenesteydelser 8 .346 .464 10 .161 .759Skyldig statsafgift 3 .523 .075 7 .512 .386Hensatte feriepenge forpligtelser 3 .460 .399 3 .432 .304Diverse skyldige omkostninger 116 .250 71 .057Kortfristet gæld i alt 15.446.188 18.594.332

Passiver i alt 163.573.282 160.550.503

• Sikkerhedsstillelser, note 7• Eventualforpligtelser, note 8• Nærtstående parter, note 9

BALANCE


EGENKAPITALOPGØRELSE

EgenkapitalPrimo

2018

Realiseret2018

ResultatUltimo

2018

Generel administration 420 .870 -25 .188 395 .682Haveaffald 2 .073 .672 -779 .767 1 .293 .904Brændbart 16 .112 .029 -5 .032 .630 11 .079 .399Deponi 29 .478 .070 -448 .358 29 .029 .712Sortering 3 .216 .786 -1 .084 .880 2 .131 .906Erhvervsgenbrugsplads 2 .665 .293 96 .764 2 .762 .057Genbrugsstationer 35 .278 .419 -2 .144 .400 33 .134 .018Dagrenovation 19 .768 .916 -45 .044 19 .723 .871Bundfældningstanke 4 .284 .121 -430 .059 3 .854 .062Egenkapital i alt 113.298.175 -9.893.562 103.404.612


PENGESTRØMSOPGØRELSE

Note 1. januar – 31. december, i 1000 kr. 2017 2018

Driftsresultat -6 .088 -9 .748(2) Afskrivninger 13 .737 15 .295(3) Nettorenter -123 -146

I alt 7.526 5.401

Ændringer i tilgodehavende -649 -1 .129Ændringer i gæld og hensættelser -3 .642 5 .708I alt -4.292 4.580

Pengestrømme fra driftsaktiviteten 3.234 9.981

(2) Investeringer i grunde og bygninger 0 0(2) Investeringer i inventar -53 -24(2) Investeringer i tekniske anlæg og maskiner -2 .391 -13 .355(2) Salg af aktiver 0 326

Investering i obligationerSalg af obligation -14 .360 14 .047Pengestrømme vedrørende investeringer -16.804 993

Ændringer i likvider -13.570 10.974

Likvider primo 15 .685 2 .116

Likvider ultimo 2.116 13.091


1 PERSONALEOMKOSTNINGER

2017 2018

Lønninger & vederlag 17 .648 .274 18 .227 .506Pensionsforsikringer 2 .947 .071 3 .021 .656Omkostninger til social sikring 297 .551 321 .523Andre personaleomkostninger 1 .364 .462 1 .312 .486Personaleomkostninger, i alt 22.257.357 22.883.171

Personaleomkostninger fordeles således:Produktionsomkostninger 11 .685 .895 12 .435 .269Administrationsomkostninger 10 .571 .462 10 .447 .902I alt 22.257.357 22.883.171

Heraf ledelses- og bestyrelsesvederlag 1.285.452 1.302.330

Gns. antal personer beskæftiget 43,06 43,17

NOTER

RENO DJURS I/S ÅRSRAPPORT 2018 38 / 50NOTER

NOTER 2 AF- OG NEDSKRIVNINGER PÅ MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Materielle anlægsaktiver

Grund og bygninger Inventar Tekniske anlæg og maskiner

I altReno Djurs,

fælles BasisReno Djurs,

fælles BasisReno Djurs,

fælles BasisGenbrugs-

stationer Dagrenovation

Kostpris pr . 1/1 2018 11 .218 .755 1 .142 .468 1 .019 .357 168 .456 3 .464 .106 128 .029 .614 43 .630 .115 11 .257 .385 199 .930 .256

Tilgang 2018 0 0 24 .345 0 0 2 .036 .511 10 .763 .448 554 .494 13 .378 .798

Afgang 2018 0 0 17 .188 168 .456 0 1 .654 .377 2 .385 .746 529 .606 4 .755 .374

Kostpris pr. 31/12 2018 11.218.755 1.142.468 1.026.514 0 3.464.106 128.411.749 52.007.817 11.282.272 208.553.680

Opskrivninger pr . 1/1 2018 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Opskrivninger 2018 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Tilbageførte opskrivninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Opskrivninger pr. 31/12 2018 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Af-/nedskrivninger pr . 1/1 2018 2 .977 .080 992 .714 852 .882 168 .456 424 .102 54 .504 .452 24 .967 .319 8 .014 .121 92 .901 .127

Afskrivninger 2018 108 .150 21 .486 103 .948 0 159 .996 10 .746 .534 2 .619 .133 1 .861 .782 15 .621 .028

Nedskrivninger 2018 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Af-/nedskrivning på afhændede aktiver 0 0 17 .188 168 .456 0 1 .654 .377 2 .385 .746 529 .606 4 .755 .374

Af-/nedskrivninger pr. 31/12 2018 3.085.230 1.014.200 939.643 0 584.098 63.596.609 25.200.706 9.346.296 103.766.780

Regnskabsmæssig værdi pr. 31/12 2018 8.133.525 128.268 86.871 0 2.880.008 64.815.139 26.807.112 1.935.975 104.786.899

Seneste offentlige vurdering 15 .100 .000

2018

Grunde og bygninger 129 .636Produktionsanlæg og maskiner 15 .387 .444Andre anlæg, driftmateriel og inventar 103 .948I alt 15.621.028

Afskrivninger m.v. fordeles således:Produktionsomkostninger 15 .387 .444Administrationsomkostninger 233 .584


NOTER 3 FINANSIELLE INDTÆGTER OG UDGIFTER

Finansielle indtægter 2017 2018

Renteindtægter, bank 49 .849 55 .746Renteindtægter, obligationer 8 .443 0Kursgevinst, obligationer 0 0i alt 58.292 55.746

Finansielle udgifter 2017 2018

Renteudgifter, bank 1 .717 7 .203Renteudgifter, obligationer 0 16 .942Finansielle udgifter, i øvrigt 121 .875 121 .875Kurstab, obligationer 58 .034 55 .615i alt 181.626 201.635

4 RESULTATDISPONERING

Resultatdisponering 2017 2018

Periodens resultat, generel administration 177 .941 -25 .188Periodens resultat, basisydelse -6 .763 .298 -7 .248 .871Periodens resultat, genbrugspladser 1 .510 .416 -2 .144 .400Periodens resultat, dagrenovation 3 .204 .459 -45 .044Periodens resultat, bundfældningstanke -252 .111 -430 .059Disponereret i alt -2.122.592 -9.893.562

5 PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTERPeriodeafgrænsningsposter omfatter omkostninger, der er forudbetalt samt forud indbetalinger fra debitorer i 2018 .

6 HENSATTE FORPLIGTELSER

Sikkerhedsstillelse2018

Kr./ton2018

Kr.Overført fra

tidligere år Kr.I alt

Kr.

Farligt affald 21 632 .015 23 .281 .171 23 .913 .186 Mineralsk affald 30 393 .669 3 .346 .481 3 .740 .150 Inert affald 0 0 0Forurenet jord 12 25 .853 876 .315 902 .168 Blandet affald 12 290 .293 6 .756 .069 7 .046 .361 Renter, bank 0 144 .894 144 .894 Renter, obligationer 13 .722 567 .196 580 .918 Kursgevinst/-tab (216 .085) (143 .207) (359 .292)Henlæggelser i alt 1.139.467 34.828.919 35.968.386

7 SIKKERHEDSSTILLELSE I henhold til Bekendtgørelse om deponeringsanlæg § 13 er værdipapirdepotet til en regnskabsmæssig værdi på kr . 34 .425 .245 og deponeringskonto på kr . 1 .345 .072 stillet som sikkerhed for fremtidige lovmæs-sige oprydningsforpligtelser for deponeringsanlægget i Glatved . Efter regnskabsafslutning er værdipapir-depotet samt deponeringskontoen suppleret med seneste periodeindbetaling samt kursreguleringer .

8 EVENTUALFORPLIGTELSER Selskabet har ingen eventualforpligtelser .

9 NÆRTSTÅENDE PARTER Selskabet har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse .


NOTER – IKKE REVIDEREDE SUPPLERENDE OPLYSNINGER10 INTERN ØKONOMISK OPGØRELSE AF RENO DJURS FIRE AKTIVITETER

Kr.2018

Generel administration Basisydelse Genbrugsstationer Dagrenovation Bundfældningstanke I alt

Budget(1 .000 kr .)

RealiseretPeriode

Budget(1 .000 kr .)

RealiseretPeriode

Budget(1 .000 kr .)

RealiseretPeriode

Budget(1 .000 kr .)

RealiseretPeriode

Budget(1 .000 kr .)

RealiseretPeriode

Budget(1 .000 kr .)

RealiseretPeriode

Omsætning: 6.000 6.427.825 43.668 50.122.943 33.800 33.548.727 45.900 45.565.199 4.665 4.471.548 134.033 140.136.242

OmkostningerDriftsomkostninger 0 0 36 .392 40 .627 .785 28 .800 30 .363 .074 37 .620 39 .830 .811 4 .051 4 .467 .259 106 .863 117 .524 .235Administration 5 .650 6 .080 .178 4 .350 4 .869 .848 3 .100 2 .668 .376 4 .450 3 .905 .665 921 434 .348 18 .471 15 .723 .108Forrentning og afskrivning 350 372 .836 10 .710 10 .532 .350 2 .900 2 .661 .678 1 .800 1 .873 .767 0 0 15 .760 15 .440 .631Sikkerhedsstillelse 0 0 966 1 .341 .830 0 0 0 0 0 0 966 1 .341 .830

Omkostninger i alt 6.000 6.453.014 52.418 57.371.813 34.800 35.693.127 43.870 45.610.243 4.972 4.901.607 142.060 150.029.804

Resultat 0 -25.188 -8.750 -7.248.871 -1.000 -2.144.400 2.030 -45.044 -307 -430.059 -8.027 -9.893.562

ResultatdisponeringInvesteringsreserver (planlagt) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Overført til næste år 0 -25 .188 -8 .750 -7 .248 .871 -1 .000 -2 .144 .400 2 .030 -45 .044 -307 -430 .059 -8 .027 -9 .893 .562

0 -25.188 -8.750 -7.248.871 -1.000 -2.144.400 2.030 -45.044 -307 -430.059 -8.027 -9.893.562

Bemærk: Denne opgørelse er baseret på den forretningsmæssige anskuelse af Reno Djurs indtægts- og omkostningsstruktur . Derfor kan de partielle elementer ikke sammenlignes med resultatopgørelsen som er aflagt efter ÅRL .


11 GENEREL ADMINISTRATION

2018Fællesomkostninger (Reno Djurs)

Årsbudget(1.000 kr)

Realiseretperiode

% af årsbudget

Afskrivninger, fælles 350 385 .563 110%Kontorhold 800 825 .888 103%Information 100 128 .375 128%Bestyrelsen 250 196 .742 79%Gager adm . Personale 2 .000 1 .792 .345 90%Bygninger mv . 900 1 .183 .492 131%IT-omkostninger 900 760 .757 85%Konsulentbistand 700 1 .179 .851 169%Regulering underdækning 0 0 0I alt fællesomkostninger 6.000 6.453.014 108%

Finanseres afÅrsbudget(1.000 kr)

Realiseretperiode

% af årsbudget

Basisydelsen 1 .500 1 .609 .155 107%Generel administration 4 .500 4 .818 .670 107%I alt 6.000 6.427.825 107%

Afvigelse i alt 0 -25.189

Fællesomkostningerne er et delelement af de samlede administrationsomkostninger i Reno Djurs I/S .

NOTER – IKKE REVIDEREDE SUPPLERENDE OPLYSNINGER12 FÆLLESOMKOSTNINGER, BASISYDELSEN

Fællesomkostninger (Glatved)Budget 2018

(1.000 kr)Realiseret

2018% af

budget

Andel af generel administration 1 .500 1 .608 .035 107%Finansielle poster 0 95 .717Afskrivninger 500 220 .475 44%Særlige indtægter -1 .250 -854 .095 68%Drift 1 .350 1 .927 .918 143%Administation 3 .300 2 .735 .079 83%Samlede fællesomkostninger 5.400 5.733.129 106%

13 AFDELINGSBESTEMT, BASISYDELSEN

Afdelingsbestemte omkostningerBudget 2018

(1.000 kr)Realiseret

2018% af

budget

Afskrivninger, Etape II 10 .250 9 .698 .045 95%Maskiner 4 .100 3 .693 .429 90%Miljø og anlæg 1 .000 1 .946 .699 195%Perkolathåndtering 400 205 .210 51%Konsulentbistand 700 582 .486 83%Affaldskonsulent 350 750 .158 214%Samlede afd. bestemte omkostninger 16.800 16.876.027 100%


14 MODTAGNE AFFALDSMÆNGDER, BASISYDELSEN

Modtagne affald i tonsRealiseret

2017Budget

2018Realiseret

2018% af

budget

GenanvendelseHaveaffald 8 .974 12 .000 11 .632Rent træ 4 .546 4 .000 4 .653I alt 13 .520 16 .000 16 .285 102

ForbrændingStort brændbart 962 1 .000 1 .064Småt brændbart 192 500 355Imprægneret træ 2 .612 2 .500 2 .574I alt 3.766 4.000 3.993 100

DeponeringBlandet deponi (m/statsafgift) 21 .589 22 .000 21 .559Mineralsk (m/statsafgift) 8 .811 12 .500 12 .508Forurenet jord 2 .293 1 .000 83Deponering, (u/statsafgift) 0 0 623Farlig (m/statsafgift) 21 .110 15 .000 30 .096Ren jord 2 .321 0 2 .440I alt 56.124 50.500 67.309 133

SorteringSortering 3 .646 4 .000 3 .575I alt 3.646 4.000 3.575 89

ØvrigtDiverse 20 0 10 I alt 20 0 10 0

Alle typer 77.076 74.500 91.172 122

NOTER – IKKE REVIDEREDE SUPPLERENDE OPLYSNINGER15 GENBRUGSSTATIONER

Realiseret2017

Budget 2018

(1.000 kr.)

Realiseret2018

% af budget

Omsætning:Grundgebyr, genbrugsstationer 33 .716 .406 33 .800 33 .548 .727 Indtægt i alt 33.716.406 33.800 33.548.727 99

Omkostninger:

DriftsomkostningerDriftspersonale 8 .923 .517 9 .000 9 .811 .611Øvrige personale omkostninger 671 .010 0 608 .916Øvrig drift og vedligeholdelse 5 .219 .155 3 .800 6 .215 .156Transport 5 .290 .838 5 .000 5 .885 .626Behandling af affald 6 .954 .022 11 .000 7 .496 .120

Driftsomkostninger i alt 27.058.542 28.800 30.017.429 104

AdministrationsomkostningerGager, administrationen 1 .964 .890 1 .791 .028Kontorhold 1 .011 .091 1 .025 .415 Information 444 .448 197 .577

Administrationsomkostninger i alt 3.420.429 3.100 3.014.020 97

Forrentning og afskrivning 2 .689 .279 2 .900 2 .661 .678 92

Omkostninger i alt 33.168.250 34.800 35.693.127 103

I alt 548 .155 -1 .000 -2 .144 .400

Bemærk: Denne opgørelse er baseret på den forretningsmæssige anskuelse af Reno Djurs indtægts- og omkostningsstruktur . Derfor kan de partielle elementer ikke sammenlignes med resultatopgørelsen som er aflagt efter Årsregnskabsloven .


NOTER – IKKE REVIDEREDE SUPPLERENDE OPLYSNINGER16 DAGRENOVATION

Realiseret2017

Budget 2018

(1.000 kr.)

Realiseret2018

% afbudget

Indtægter 44.950.129 45.900 45.346.056 99

Omkostninger:

Driftsomkostninger – IndsamlingRestaffald 22 .762 .807 23 .300 23 .613 .065Flaske- og papirkuber 1 .221 .845 1 .600 1 .289 .758Papir, husstand 5 .537 .629 5 .600 5 .773 .688Farligt affald (Batterier) 67 .261 0 0Øvrige indsamlingsomkostninger 853 .591 700 884 .739Indsamling i alt 30.443.133 31.200 31.561.250 101

AffaldsbehandlingRestaffald 8 .630 .873 8 .610 9 .031 .169Organisk affald 0 50 0Flasker 258 .596 40 258 .976Papir -2 .797 .060 -2 .280 -1 .600 .159Affaldsbehandling i alt 6.092.409 6.420 7.689.986 120

Øvrige driftsomkostninger 175 0 13 .543Driftsomkostninger i alt 36.535.717 37.620 39.264.779 104

AdministrationsomkostningerGager, administration 3 .162 .464 3 .250 3 .223 .941Kontorhold 327 .264 700 593 .090Information 320 .977 500 435 .520Administrationsomkostninger i alt 3.810.705 4.450 4.252.551 96

Forrentning og afskrivning 1 .949 .444 1 .800 1 .873 .767Omkostninger i alt 42.295.866 43.870 45.391.097 103

Resultat 2.654.260 2.030 -45.044


17 BUNDFÆLDNINGSTANKE

Realiseret2017

Budget 2018

(1.000 kr.)

Realiseret2018

% afbudget

Indtægter 4.609.109 4.811 4.608.398 96

Omkostninger:

Driftsomkostninger – TømningerTømninger 3 .627 .548 3 .513 3 .574 .288Øvrige driftsomkostninger 9 .734 0 650Indsamling i alt 3.637.282 3.513 3.574.938 102

AffaldsbehandlingSlam 502 .045 500 546 .676Affaldsbehandling i alt 502.045 500 546.676 109

Driftsomkostninger i alt 4.139.327 4.013 4.121.614 103

AdministrationsomkostningerGager, administration 704 .953 904 771 .019Kontorhold 18 .234 0 8 .974Information 6 .146 0 0Andel af fællesomkostninger 0 0 0Kommunal myndighedsudøvelse 139 .280 146 136 .850Administrationsomkostninger i alt 868.613 1.050 916.843 87

Forrentning og afskrivning 0 0 0Omkostninger i alt 5.007.940 5.063 5.038.457 100

Resultat -398.831 -252 -430.059



18 KOMMUNEGARANTIER Reno Djurs I/S’ oprindeligt otte interessenter påtog sig i 2000 garantiforpligtelser som grundlag for fæl-lesskabets optagelse af lån, som pr . 31 . december 2018 samlet omfatter følgende:

• Kassekredit på 10,0 mio . kr1 . • Anlægslån på 0 kr . (nedskreven værdi) . Hovedstolen = 30 mio . kr

Som følge af kommunesammenlægningens successionsprincip overtages de gamle kommuners aktiver og passiver samt rettigheder og pligter af de nye, sammenlagte kommuner . De oprindelige interessenters garantiforpligtelser er på dette grundlag overtaget af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune .

I henhold til vedtægtens § 13 fastsættes interessenternes indskud eller andel i lånoptagelsen i forhold til den enkelte kommunes indbyggertal i henhold til folkeregistret pr . 1 . januar i det år, hvor interessenternes indskud eller lånoptagelse finder sted . Med dette udgangspunkt udgør de nedskrevne kommunefordelte garantiforpligtelser følgende:

Indbyggertalpr. 01.01.00

Garanti-forpligtelse

(1.000 kr.)

Andel affaktisk lån(1.000 kr.)

Syddjurs 39 .044 5 .010 0Norddjurs 38 .880 4 .990 0I alt 77.924 10.000 0

NOTER – IKKE REVIDEREDE SUPPLERENDE OPLYSNINGER19 TOTALE MÆNGDER RENO DJURS I/S

Totale mængder i Reno Djurs 2018

I alt mængder

Heraf Basis *)

Heraf Dagreno-

vation

Heraf Genbrugs-

stationer

Heraf Bund-fældnings-

tanke

Heraf fra andre oplande

Genanvendelse 48 .218 5 .332 4 .672 38 .377 0 0Forbrænding 30 .683 3 .640 20 .516 6 .527 0 0Deponering 68 .102 42 .375 0 4 .736 810 20 .018Specialbehandling 279 0 0 279 0 0I alt 147.283 51.347 25.188 49.919 810 20.018

*)Mængder eksklusivt mængderne fra Dagrenovation, Genbrugsstationerne, Bundfældningstanke samt oplandet

1 Kassekredittens størrelse er fastlagt på baggrund af § 9, stk . 2 i ”Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m .v .” . I medfør heraf må kassekreditten for kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse maksimalt andrage 125 kr . pr . indbygger .


LEDELSESPÅTEGNING

Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1 . januar – 31 . december 2018 for Reno Djurs I/S . Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis .

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling pr . 31 . december 2018 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrøm-me for regnskabsåret 1 . januar – 31 . december 2018 .

Vi anser ligeledes de supplerende regnskabsoplys-ninger i noterne 11-19 for at give en retvisende rede-gørelse for selskabets afdelinger (takstområder) .

Glatved, den 13 . marts 2019

Morten Therkildsendirektør

Bestyrelse:

Kim Lykke Jensenbestyrelsesformand

Niels Ole Birk

Mads Nikolajsen

Jens Meilvangnæstformand

Jørgen Ivar Brus Mikkelsen

Mette Foged


DEN UAFHÆNGIGE REVISIONSPÅTEGNING

Til ejerne af Reno Djurs I/S

Revisionspåtegning på årsregnskabet

KonklusionVi har revideret årsregnskabet for Reno Djurs I/S for regnskabsåret 01 .01 .18 – 31 .12 .18, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis . Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven .

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passi-ver og finansielle stilling pr . 31 .12 .18 samt af resulta-tet af virksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 01 .01 .18 – 31 .12 .18 i overensstem-melse med årsregnskabsloven .

Vores konklusion er konsistent med vores revisions-protokollat til bestyrelsen .

Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i kommu-nestyrelsesloven . Vores ansvar ifølge disse stan-darder og krav er nærmere beskrevet i revisionspå-tegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af

årsregnskabet” . Vi er uafhængige af virksomheden i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav . Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion .

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser, som omhandlet i be-kendtgørelse nr . 965 af 28 .06 .16 om kommunal og regional revision samt artikel 5, stk . 1 i forordningen (EU) nr . 537/2014 .

Vi blev første gang valgt som revisor for Reno Djurs I/S den 14 .11 .06 for regnskabsåret 01 .01 .06 – 31 .12 .06 . Vi er genvalgt årligt i en samlet sammen-hængende opgaveperiode på 13 år frem til og med regnskabsåret 01 .01 .18 – 31 .12 .18 .

Centrale forhold ved revisionenCentrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskab . Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom . Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold .

Hensatte forpligtelserBegrundelse for valgReno Djurs I/S har en efterbehandlingsforpligti-gelse af de områder, der udnyttes . Der er tale om en væsentlig forpligtigelse, der er behæftet med en høj grad af skøn . Der har derfor været tale om et af de mest betydelige forhold ved revisionen .

Der henvises til note 6 .

Vores behandling i revisionenVi har gennemgået og vurderet de materialer, der ligger til grund for den af ledelsen foretagne hen-sættelse, ligesom vi har kontrolleret, om hensæt-telsen er opgjort i overensstemmelse med de af ledelsen vedtagne retningslinjer .

Materielle anlægsaktiverBegrundelse for valgVirksomheden har væsentlige investeringer i an-lægsaktiver . Der er en høj grad af slitage på anlæg og områder samt et stort behov for løbende vedli-geholdelse og forbedring . Der har derfor været tale om et af de mest betydelige forhold ved revisionen .

Der henvises til note 2 .

Vores behandling i revisionenVi har gennemgået virksomhedens anlægskartotek og afholdte vedligeholdelsesomkostninger samt påset, at der foreligger behørige investerings- og

vedligeholdelsesplaner . Herudover har vi forholdt os til de skøn, der er foretaget, og vurderet, om der er indikationer for behov nedskrivninger .

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionenDe supplerende oplysninger i note 10-19 på side 41-45 i årsregnskabet er, som det også fremgår af årsregnskabet, ikke omfattet af vores revision, hvorfor vi ikke udtrykker nogen sikkerhed herom .

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et års-regnskab, der giver et retvisende billede i overens-stemmelse med årsregnskabsloven . Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl .

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere virksomhedens evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udar-bejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprin-cippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere virksomheden, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette .



Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabetVores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvi-gelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion . Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, altid vil af-dække væsentlig fejlinformation, når sådan findes . Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigel-ser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet .

Som led i en revision, der udføres i overensstem-melse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen . Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion . Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinfor-mation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol .

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter om-stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol .

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin-ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige .

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip-pet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenhe-der eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften . Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærk-som på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion . Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning . Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at virksomheden ikke længere kan fortsætte driften .

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf .

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt bety-delige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen .

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrøren-de uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, tilhørende sikkerhedsforanstaltninger .

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommu-nikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet og dermed er centrale forhold ved revisionen . Vi beskriver disse forhold i vores revisi-onspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rime-lighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele, den offentlige interesse har af sådan kommunikation .



Udtalelse om ledelsesberetningenLedelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen .

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen .

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation .

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledel-sesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven .

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overens-stemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i årsregnskabslo-ven . Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen .

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevisionLedelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis . Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltnin-gen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet . Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet .

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision . I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis . I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet .

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konklu-derer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom .

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse .

Aarhus, den 13. marts 2019

BEIERHOLMSTATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Niels Christian BollStatsaut . revisor MNE-nr . 26753


RENO DJURS I/SNYMANDSVEJ 118444 BALLE

WWW.RENODJURS.DK

DESIGN: RENÉ HARTFOTOS: MICHAEL BERG,

PETER MADSEN,SHUTTERSTOCK

Documents

2018 1.1...Årets resultat -2 .095 -5 .170 -2 .123 -6 .211 -9 .894 Balancesum 171 .239 170 .911 173 .107 163 .573 160 .551 Investeret i materielle anlægsaktiver 12.952 33.664 29.089