14 Arbejds miljøloven er også for soldater · af et forsvar, som er slidt ned til sokkeholderne, kan betyde for vores verden, som vi kender den i dag”. Læs om test af Eagle 5

Maden i BorrisFagligt Forsvar på besøg

NR. 2 · SOMMER 2017

11 16 Forsvarsforlig 2018-2022Økonomi og uddannelse i fokus 24 Løn og tillæg

Lønkoder og korporalsløn

15 nye kanoner

14

8

Arbejdsmiljøloven er også for soldater

Udgiver: Hærens Konstabel- og KorporalforeningForbundet: 33 93 65 22A-kasse og bogholderi: 86 82 61 88Ansvarshavende redaktør: Forbundsformand Flemming VintherJournalistisk redaktør: Tine Nørholtz, [email protected], 61 22 02 57Forsidefoto: Christer HolteDesign og produktion: Datagraf Communications

Indhold

Redaktionen er afsluttet: 23. maj 2017Næste nummer: Udkommer primo oktober 2017

Meld flytning: HKKF, Borgergade 101A, 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 61 88

Bortset fra lederen er de enkelte artikler, kommentarer mv. i bladet ikke nødvendigvis udtryk for HKKFs officielle holdninger.

4 Siden sidst

8 Påbud mod kolde garager i Oksbøl K.B. Olsens kamp for arbejdsmiljøet

11 Har du hørt om Borris-mave? Fagligt Forsvar undersøger maden i Borris-lejren

14 Nye kanoner Mød to konstabler, der var med til test af nyt artillerisystem

16 5 TEMA Forsvarsforlig 2018-2022 En erhvervsuddannelse for konstabler og økonomi er højt på HKKFs prioriteringsliste

22 Når lugt gør en forskel Trænregimentet har taget nye, stinkende midler i brug for at uddanne sygehjælpere

24 Måske har du penge til gode I forbindelse med, at FPS har iværksat en omlægning af løn, har HKKF opdaget fejl, som kan betyde, at nogle medlemmer ikke har fået de tillæg, de har krav på

26 Konstabler i korporalsstillinger I flere år har konstabler gået i korporals-stillinger uden at få korporalsbasisløn. Nu har cirka 40 medlemmer fået efter-reguleret deres løn og pension

28 Det er aldrig for sent at lære Rudy tog springet fra soldat til voksenlærling som 56-årig

30 De hemmelige soldater På besøg hos Hærens Efterretningscenter

32 God ferie Få styr på reglerne inden ferien

34 Kort nyt

36 Hvad skal med i forliget? Fagligt Forsvar har spurgt tre kolleger

s.30s.14

De hemmelige soldater

Nye kanoner

s.11

Heftig kritik af maden i Borrislejren

2 FA G L I G T F O R S VA R S O M M E R 2 0 1 7

Eller rettere: Soldater burde være faglærte. I dag er opgaverne nemlig så komplekse, og materiel-let så avanceret, at uddannelsen til soldat fuldt ud kan måle sig med andre faglærte uddannelser.

Man kan ’producere’ en ba-sis-soldat på godt og vel et år, så han eller hun kan indgå i en professionel enhed. Men på det tidspunkt er man ikke færdigud-dannet i alle aspekter af at være professionel soldat. Det tager to til tre år. Altså sammen længde uddannelse som på mange andre faglærte områder.

Men hvorfor er vi så stadig ufag-lærte? Jeg tror, at der er mindst tre årsager: Tradition – ’sådan har det jo altid været’. At der ikke findes et civilt job som ’matcher’ soldatergerningen. Og at det har været bekvemt for forsvaret, at der ikke er andre bindinger på uddan-nelsens indhold, end hvad de selv har fundet relevant.

Men ingen af årsagerne holder, og det er på høje tid, at uddannel-sen til professionel soldat bliver en erhvervsuddannelse.

Det vil betyde, at forsvaret får endnu dygtigere soldater, som er bredere anvendelige, da det generel-le uddannelsesniveau bliver løftet. Og det vil betyde, at overgangen til civil beskæftigelse efter soldater-livet får et kæmpe løft, fordi man kommer ud med kompetencer, som hele arbejdsmarkedet forstår.

Når man dertil lægger, at fag-lærte udover en højere livsløn også har lagt større mobilitet og beskæftigelsesfrekvens end ufag-lærte, så er en konstabelerhvervs-uddannelse ikke bare et gode for den enkelte og for forsvaret. Det er også et gode for samfundet.

HKKF ønsker at få indført i den kommende forsvarsaftale, at konstabeluddannelsen bliver en erhvervsuddannelse, og at der af-sættes midler hertil.

Det har været fremført, at en om-lægning til en er-hvervsuddannelse vil flytte fokus fra ’krigerhåndvær-ket’ til teoretiske fag, og at hæren dermed vil mi-ste kampkraft og -evne. Intet kunne være mere forkert!

Erhvervsud-dannelserne tager netop afsæt i håndværket og ikke i, hvor mange bøger, man kan nå at læse på normeret tid. Der er vel heller ingen som påstår, at smeden er blevet dårligere til at svejse og tømreren til at lægge tag, fordi de har gennemført en erhvervsuddan-nelse med teoretiske moduler.

Det her er den rigtige vej at gå. Og det håber HKKF, at partierne bag den kommende forsvarsaftale vil bakke op om. Vi opfordrer til, at det klart kommer til at frem-gå af forligsteksten, så kursen er lagt fast og ikke efterfølgende skal gradbøjes af hæren.

Flemming Vinther Forbunds formand

HKKF ønsker at få indført i den kommende forsvarsaftale, at konstabel-uddannelse bliver etableret som en erhvervs-uddannelse, og at der afsættes midler hertil.

Soldater er også faglærte

Lederen

Hæren i tal

200 soldater til Estland40 konstabler

i korporalsstillingerhar nu fået deres løn

36 nye pansrede patruljekøretøjer

Arbejdsmiljø: 1 påbud i Oksbøl 5 strakspåbud i Skive

FA G L I G T F O R S VA R S O M M E R 2 0 1 7 3

Evnen til at rekruttere, uddanne og fastholde medarbejdere ser jeg som den strategisk største udfordring.Forsvarschef Bjørn Bisserup til olfi.dk, 12. maj

FOTO

: LAR

S BØ

GH V

INTH

ER

FOTO

: KAR

STEN

NIE

LSEN

200 mand til Estland Den 23. maj vedtog Folketinget at udsende 200 danske soldater til Estland. HKKF har foreslået fire-måneders udsendelser.

Når 200 danske soldater næ-ste år udsendes til Estland, skal de især være opmærk-somme på truslen for spio-nage og cyberkriminalitet. Det fremgår af beslutnings-forslaget om at udsende et dansk styrkebidrag fra 1. januar 2018, som Folketinget vedtog den 23. maj.

HKKF og de øvrige fagli-ge organisationer er blevet orienteret om, at netop imø-degåelse af truslen om cyber og ’fake news’ er en del af forsvarets forberedelser til opgaven og roser forsvaret for at forberede sig grundigt og professionelt til opgaven samt at inddrage de faglige organisationer fra start.

HKKF er også blevet in-formeret om, at de kolleger, der skal udsendes, vil få IN-TOPS-ydelser. Derimod er det ikke lykkedes at over-bevise forsvaret om, at ud-sendelserne bør være af fire måneders varighed. Det har

HKKF ellers foreslået, dels for at mindske belastningen for de pårørende, dels på grund af opgavens karakter. Desværre tyder de foreløbige meldinger fra forsvaret på, at man vil fastholde seks-måneders udsendelse, så der bliver udsendt to hold af et halvt års varighed.

Forsvaret deltog 20. april 2017 i oprettelsen af kampgruppen enhanced Forward Presence (eFP) i Estland, hvor Danmark stiller med 200 mand til en kampgruppe, der ellers består af franske og britiske soldater.

5 Pris: 140 millionerAf beslutningsforslaget fremgår det, at det danske bidrag kommer til at koste en ekstraudgift på 140 millioner kroner for en periode på 12 måneder. Merudgiften skal betales inden for forsvarets nuværende budget.

De 200 danske soldater skal være en del af fire kampklare NATO-bataljoner på hver 1.000 mand, som placeres i hvert af de tre baltiske lande og Polen for at øge alliancens østforsvar og afskrækkelse over for Rusland.

SIDEN SIDST


FOTO

: FO

RSVA

RSM

INIS

TERI

ETS

MAT

ERIE

L- O

G IN

DKØ

BSST

YREL

SE

I samarbejde med

KAN DINE BØRNSELV DELE ARVEN?

Arbejdernes Landsbank tilbyder en ny online platform, som giver dig mulighed for at oprette juridisk bindende ægtepagt, samejekontrakt, testamente m.m.

Som medlem af HKKF får du op til fem timers GRATIS juridisk rådgivning hos TestaViva.

Kom i gang på al-bank.dk

Det er selvpålagt fattigdom at acceptere, at vi ikke har råd til en velfungerende offentlig sektor og an stændige vilkår for de offentlige ansatte, som holder samfundet i gang 24 timer i døgnet, 365 dage om året, fastslog HKKFs formand Flemming Vinther i sin 1. maj-tale og advarede om, at konsekvenserne kan vise sig for sent:

”Først når man kommer i personlig berøring med hjemmeplejen eller psykiatrien, går det op for en, hvad nedskæringerne har af konsekvenser. Og først når det er alt for sent, går det op for os alle, hvad konsekvenserne af et forsvar, som er slidt ned til sokkeholderne, kan betyde for vores verden, som vi kender den i dag”.

Læs om test af Eagle 5 og konkurrenten i vinternummeret af Fagligt Forsvar 2016.

Forsvarsministeriet har god-kendt en indstilling om, at Eagle 5 bliver forsvarets nye pansrede patruljekøretøj under betingel-se af, at finansudvalget godken-der aktstykket om købet. Ved redaktionens afslutning var der

ikke fastsat dato for, hvornår aktstykket behandles af finans-udvalget.

Købet omfatter 36 køre-tøjer i fem konfigurationer: Patrulje, Opklaring (åben og lukket), Logistik og Electronic

Warfare (EW) samt en aftale, der skal understøtte driften af systemerne med henblik på reservedele, tilbehør og ser-vice og support nationalt og ved indsættelse af køretøjerne internationalt.

er forsvarets valgEagle 5

Genskab respekten for offentligt ansatte


SIDEN SIDST

Spar penge på det du alligevel køber

FORBRUGSFORENINGEN

4%BONUS

2%BONUS

10%BONUS

10%BONUS

10%BONUS

9%BONUS

1,9%BONUS

7,5%BONUS

Gode grunde til at blive medlem• Bonus i 4.000 butikker og 500 webshops• 0,- kr. i kontingent første år• Bonus på ALT – også det, på tilbud

BONUS

MELD DIG IND PÅ www.FBF.nu

Få 10% i bonus hos KFUMSom medlem i HKKF kan du også blive medlem i Forbrugsforeningen og optjene bonus, når du handler. Som noget nyt kan du optjene 10 % bonus i cafe og grejshop hos KFUMs soldaterhjem i Slagelse, Aalborg og Skive. Er du ikke allerede medlem i Forbrugsforeningen, kan du netop nu få første års medlemskab gratis.

Læs mere på forbrugsforeningen.dk og på kfums-soldatermission.dk

AMU-KURSER MÅLRETTET FORSVARET Listen over AMU-kurser målrettet ansatte i forsvaret er lang, men kurserne bliver nogle gange aflyst, fordi det er svært at samle hold. Det skal en ny hjemmeside gøre op med.

Med den nye hjemmeside www.uddannelsesdating.dk skal det være slut med aflyste AMU-kurser. Her kan du sætte dig selv i spil som mulig deltager til et konkret AMU-kursus, og når der er nok til at oprette et kursushold, bliver du kontaktet af en skole med tilbud om at deltage i kurset. Siden bliver løbende opdateret med anerkendte uddannelser fra det offentlige uddannelsessystem.

Nogle af de kurser, som er målrettet forsvaret, er:

• FOKUS på udviklingssamtalen• Karriereudvikling og kompetenceafklaring - den personlige

uddannelses- og jobplan for sergent- og konstabelgruppen• Kulturforståelse på manuelt niveau i forsvaret• Forandringspiloter for SU+ i forsvaret• Forandringsprocesser for forsvarets medarbejdere• Engelsk i forsvaret - på basalt og nuanceret niveau• Afhøringsteknik og principper i efterforskning for militærpolitiet

Spørgsmål?Spørgsmål om frihed til at deltage i kurserne skal rettes til chefen/enhedens uddannelsesansvarlige.Spørgsmål om kursernes indhold kan rettes til skolerne. Find kontaktpersoner via uddannelsesdating.dk.

Flemming Vinther genvalgt som statens top forhandlerHKKFs formand Flem-ming Vinther blev den 16. maj genvalgt som formand for CFU. Han fastslår, at en af hoved opgaverne bliver forhandlinger om ny overenskomst for alle ansatte i staten:”Jeg kan allerede nu annoncere, at et hoved-krav bliver lønstignin-ger, der matcher den private lønudvikling. Det er afgørende, at sta-ten ikke bliver et anden-rangs arbejdsmarked”.


Hvad skal med i din overenskomst? I foråret 2018 skal din over-ens komst igen forhandles. Frem til 23. juni kan alle HKKF-klubber ind-sende forslag til, hvilke krav HKKF skal have med til bordet. Forsvaret fremsætter også deres krav, og så beror det på en forhandling, hvad vi kan blive enige om. Resultatet sendes til uraf-stemning blandt HKKFs medlem-mer, så du får det sidste ord.

Flere medlemmer har spurgt HKKF, hvor-for nogle får engangsvederlaget på 11.385 kroner, når de har gennemført den afkor-tede sergentuddannelse, og andre ikke gør. Her er forklaringen, og hvad du bør over-veje, hvis du tænker på at tage springet fra konstabel til sergent.

Søg uddannelsen, før du har en stillingDu kan søge den afkortede sergentuddan-nelse, uanset om du har en aftale om at indtræde i en stilling som sergent eller ej. Du kan altså sagtens tage uddannelsen og først bagefter søge de sergentstillinger, der bliver slået op på forsvarets jobportal.

Vælger du denne vej, vil du få et bevis på din uddannelse, når du har bestået ser-gentuddannelsen, men du vil først blive udnævnt til sergent, når du indtræder i en sergentstilling.

Det betyder også, at du fortsætter på HKKF-overenskomst, mens du er under ud-dannelse, og til du udnævnes sergent. Og da HKKF har forhandlet et vederlag på plads

til de medlemmer, der gen-nemfører den afkortede

sergentuddannelse, vil det betyde, at du får vederlaget på

Som konstabel kan du søge den afkortede sergentuddannelse uden på forhånd at have en sergentstilling. Eller du kan søge en stilling som sergent og lave en uddannelsesaftale med din chef. Så skal du blot være opmærksom på, at du ikke får et vederlag på 11.385 kroner for at være arbejdstidsneutral på sergentuddannelsen.

”Jeg synes, det er superfedt, at man har lavet en uddannelse, hvor man siger: ’Her har vi en konstabel, som

kan sit arbejde, og som kan fungere som sergent’, og så er det bare vupti, så har du ham tilbage færdig

uddannet seks måneder senere”. Sådan sagde Dennis Jensen i vinterudgaven af Fagligt Forsvar

2016, da han fortalte om sin egen oplevelse med den afkortede sergentuddannelse.

11.385,31 kroner, når du har gennemført ud-dannelsen.

Søg stillingen før uddannelsenDu kan også søge en sergentstilling, før du har uddannelsen. Får du stillingen, skal du og din chef lave en uddannelsesaftale. Når du så har gennemført uddannelsen, udnæv-nes du til sergent.

Vælger du denne vej, overgår du til CS-overenskomst, når du indtræder i stillin-gen – altså før du har gennemført den afkor-tede sergentuddannelse. Derfor får du ikke vederlaget for gennemført sergentuddannel-se, som er en del af HKKFs overenskomst.

Fordelen ved denne model er, at du bliver udnævnt til sergent umiddelbart efter, at du har gennemført uddannelsen.

Har du spørgsmål?Du kan kontakte CS, hvis du har spørgsmål om løn og vilkår som sergent: 36 90 89 00 eller [email protected]

Har du spørgsmål om vilkårene, når du gennemfører sergentuddannel-sen på HKKF-overenskomst, er du velkommen til at kontakte Mirjam Spetzler på 33 43 21 62 eller [email protected]

Fra konstabel til sergent med eller uden vederlag

Læs mere om den afkortede

sergent uddannelse på forsvaret.dk

FOTO

: LAR

S BO

AXE

LHO

LM


Arbejdsmiljø

Har du problemer med arbejdsmiljøet på

dit arbejdssted, kan du altid gå til din arbejdsmiljø- eller

tillidsrepræsentant, som blandt andet kan invitere HKKF på

besøg, sådan som det er sket i både Oksbøl og Skive.


Det står sort på hvidt: ”Påbud: Virksomheden påbydes at sikre, at temperaturen i hal 107 og 108 er tilpasset den menneskelige organisme, således at det er sundhedsmæssigt forsvarligt for de ansatte at arbejde i hallerne. I skal efter-komme påbuddet senest den 1. oktober 2017.”

Da beskeden tikkede ind i april via en mail fra HKKF, var K.B. Olsen udsendt til Kosovo:

”Jeg kunne ikke få armene ned. Jeg fór ind til chefen og råbte: ”Vi har sgu’ vundet – vi har fået en sur smiley. Min kone fik også et ring. Hun blev selvfølgelig glad, for jeg har brugt rigtig meget fritid på at læse regler og paragraffer. Den dag skinnede solen virkelig i Kosovo”, fortæller Kim B. Olsen, som mødes med Fagligt Forsvars journalist en majdag efter turen til Kosovo er veloverstået.

Sagen handler om to garager, som 1. Dan-ske Artilleriafdeling overtog i 2005. Ud over at huse de tilbageværende seks M109-artilleripjecer bruger personellet garagerne, når de skal vedligeholde materiel og våben.

Et sæt undertøj kunne have løst problemet”Men der er hundekoldt i gara-gerne, og da jeg for år tilbage fik kendskab til, at man ved Jydske Dragonregiment havde fået et

påbud om at isolere deres tilsvarende garager, startede jeg sagen. Forinden bad jeg dog om en bevilling til termoundertøj og -kedeldrag-ter. Men det blev afslået, da det var for dyrt. Hvis jeg havde fået det bevilget dengang, hav-de der nok ikke været en sag i dag”, siger K.B. med et skævt smil.

Det er Forsvarsministeriets Ejendomssty-relse, FES, der ejer garagerne. Da de er udlejet som garager og ikke bygninger, hvor folk skal arbejde eller opholde sig i længere tid, har hverken FES eller Oksbøl Garnison ønsket at isolere bygningerne. Men efter Arbejdstilsy-nets påbud skal der gøres noget ved garager-ne, hvis artilleriafdelingens ca. 200 soldater fortsat skal bruge dem, når de vedligeholder materiel og våben.

”Problemet er, at der generelt mangler plads. Man går snart i gang med at bygge et nyt garage-anlæg – et såkaldt Antvor-skov-tårn – til de nye artil-leripjecer. Men før det og de følgende planlagte nye byg-ninger står klar, har vi ingen steder, hvor vi kan vedligehol-de vores materiel og udrust-ning, hvis garagerne ikke bli-ver isoleret inden den 1. okto-ber”, siger K.B. og tilføjer:

K.B.’s sejr for arbejds miljøetArbejdsmiljørepræsentant K. B. Olsen har kæmpet i årevis for bedre arbejdsforhold i to uisolerede garager i Oksbøllejren. Nu har Arbejdstilsynet givet påbud om, at forholdene bringes i orden, før det igen bliver vinter.

Af Morten Fredslund. Foto: Christer Holter

Jeg har selv arbejdet i de to garager, som er så kolde, at man om vinteren åbner portene, fordi det er varmere udenforK.B. OLSEN

5 Sagen kortI februar 2016 inviterede K.B. Olsen HKKF til Oksbøl for at se på de kolde garager, efter han i årevis havde gjort opmærksom på at de ikke levede op til arbejds miljøloven til både FES, FBE, HOK og HST. Efter besøget anbefalede HKKF, at K.B. Olsen bad Arbejdstilsynet komme på et detailtilsyn. Den 30. november 2016 kom Arbejdstilsynet på tilsyn, og 14. april 2017 gav Arbejdstilsynet et påbud om at bringe forholdene i garagen i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven senest den 1. oktober 2017.

Læs mere om HKKFs besøg hos K.B. og de kolde garager i forårs nummeret af Fagligt Forsvar 2016.

5


5 5 Strakspåbud i Skive31. oktober 2016 havde fællestillidsrepræsentant Peter Neesgaard Villadsen ved 3. konstruktions-bataljon inviteret HKKF til Skive for at se på kolle-gernes arbejdsmiljø. Også her konstaterede HKKF problemer med arbejdsmiljøet og anbefalede at tilkalde Arbejdstilsynet.

25. april 2017 var Arbejdstilsynet på besøg, og i starten af maj er der fremsendt fem strakspåbud, der gives, hvis der er tale om et alvorligt arbejds-problem, så fejlen skal udbedres med det samme. Samtidig meddeler Arbejdstilsynet, at de kommer på et uanmeldt risikobaseret tilsynsbesøg. Der kan derfor komme flere afgørelser i Skive, som vi følger op på i et kommende nummer af Fagligt af Forsvar.

De strakspåbud, der er givet, lyder: ”Virksomhe-den påbydes, at...

...sikre at arbejdet med løft af støddæmpere i garage 32, værkstedet, udføres, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

...sikre at arbejdet med løft af batterier i garage 39, 1. deling, udføres, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

...anvende Metabo vinkelsliber sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (garage 36)

...sikre trykflaske mod væltning (garage 32)

...sikre at anvendelsen af bordrundsav Schepac ts 4000 kan ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (garage 34)

Arbejder du i 3. konstruktionsbataljon, og har du spørgsmål til påbuddene, kan du altid gå til din arbejdsmiljørepræsentant.

”Så det håber jeg selvfølgelig sker. Alternativet kan blive nogle telte eller prefabs, som vi kan bru-ge som pudsestuer”.

En mand er sat på sagenOgså chefen for 1. Danske Artil-leriafdeling, oberstløjtnant Hans Damm, har sine bekymringer for, hvilke konsekvenser Arbejdstilsy-nets påbud kan få for enhederne, hvis garagerne ikke isoleres:

”Det jeg umiddelbart fornem-mer og hører er, at der ikke kan findes penge til en isolering. Der-for har jeg også sat en mand af til at kigge efter alternative løsninger, som kan tages i anvendelse efter den 1. oktober og fremadrettet, indtil det nye Antvorskov-tårn står klar”, siger Hans Damm.

Han tiltrådte som ny afdelings-chef i december sidste år, og han har derfor ikke været involveret i sagen fra start. Men han føler, at han er blevet sat godt ind i sagen af K.B. Olsen, og at K.B.’s indsats har gjort en forskel:

”Det er rigtig fint, at der kom-mer fokus på arbejdsmiljøet for afdelingens soldater, og K.B. Ol-sen har uden tvivl været med til at sætte fingeren på et ømt punkt. Han har været en kompetent og sober samarbejdspartner, og hans arbejde kommer formentlig til at betyde, at der generelt kommer mere fokus på arbejdsmiljøet i artilleriafdelingen, på HKIC, ja i hele Oksbøl Garnison”, siger Hans Damm.

Bliv ved med at kæmpe. Og kontakt HKKFSelvom det endnu er uafklaret, hvad sagen ender med, er K.B. også glad for Arbejdstilsynets påbud:

”Jeg har selv arbejdet i de to ga-rager, som er så kolde, at man om vinteren åbner portene, fordi det er varmere udenfor. Og jeg vil til enhver tid arbejde for, at soldater-ne i de to batterier, som har valgt mig som arbejdsmiljørepræsen-

tant, har nogle ordentlige arbejds-vilkår. Forsvaret halter 15 år bagef-ter, når det handler om arbejdsmil-jø, og man risikerer jo at skræmme folk væk, hvis vi ikke skaber nogle tålelige rammer”.

Allerede tidligt i forløbet kon-taktede K.B. HKKF:

”Mit budskab til tillids- og ar-bejdsmiljøfolk i lignende situatio-ner er, at det er vigtigt, at man bli-ver ved, selv om man render pan-den mod en mur og bliver uvenner med mange mennesker. Og jeg kan på det kraftigste anbefale, at man får fagforeningen på banen så tid-ligt som muligt, så de kan stå klar med råd og vejledning på sidelin-jen. For der er mange regler, og det er rigtig komplekst. Så det er vig-tigt at have styr på sine sager, og at man har læst på lektien”.

”Men det er også vigtigt at have en sparringspartner ved siden af – og her har HKKF været en meget stor støtte for mig. Jeg har snakket rigtig meget i telefon med for-bundssekretær Kurt Brantner, og man har altid været klar til at tage over, hvis jeg skulle kaste håndklæ-det i ringe. Men så galt gik det hel-digvis ikke”, slutter K.B. Olsen.

Arbejdsmiljø

5 Arbejdsmiljøloven er også for soldaterHKKFs holdning til arbejdsmiljø er klar:• Det er arbejdsgivers ansvar, at arbejdsmiljøloven

overholdes, og økonomi kan ikke bruges som undskyldning for, at ansatte må leve med dår-ligt arbejdsmiljø.

• Derfor er det helt uacceptabelt, at medlemmer i Oksbøllejren i så mange år har arbejdet med træk og kulde – vel at mærke mens ledelsen har været opmærksom på det. Og derfor er det ledelsens opgave at finde penge til isolering af garagerne eller at finde andre løsninger til nye bygninger står klar.

• HKKF anerkender, at arbejdsmiljøloven ikke altid kan følges til punkt og prikke under skarpe mis-sioner. Så meget desto mere holder HKKF fast i, at forsvaret skal passe på vores medlemmer der, hvor de kan. Og det vil i den grad sige i fredelige garager i Oksbøl, på værksteder i Skive og andre arbejdssteder i Danmark.

• Ofte er det den personlige indsats fra arbejds-miljø- og tillidsrepræsentanter som K.B. Olsen, der gør en forskel for medlemmerne. Tak til alle jer, der fortsætter kampen derude!

”Forsvaret økonomiske situation betyder formentlig, at vi ikke ender med den optimale løsning. Men det betyder ikke, at K.B. Olsens indsats har været spildte kræfter. Dels tror jeg, at der er sat skub i byggeplanerne, så de nye garager måske kan stå klar tidligere. Dels er der kommet mere fokus på arbejdsmiljøet generelt”, siger Hans Damm

5


”Vi forlanger ikke højt belagt luk-sussmørrebrød, men det er lige-som, at man her i lejren går efter laveste fællesnævner, når det handler om mad. I de madpakker, vi får til frokost i terrænet, er brø-det ofte fugtigt eller iskoldt, og pålægget er ultratyndt med meget fedt”, fortæller overkonstabel-1 Nicholas Høj.

Fagligt Forsvar er taget på besøg hos Nicholas og I HBU eskadron

fra Jydske Dragon-regiment under en skydeperiode i Bor-ris i starten af maj. Anledningen er, at flere medlemmer har klaget over ma-den i lejren, og nu vil vi se menuen.

Eskadronen er på 145 mand, hvor-af omkring 120 er

værnepligtige. Nicholas er forsy-ningshjælper og står sammen med kollegaen Christian Ørum for at afhente dagens madpakker i cafe-teriet og bringe dem til de mange standpladser, hvor HBU’erne træ-ner forskellige skydestillinger.

Karbonader med frost i midten”Jeg ved, at HBU’erne tidligere har rejst kritik af maden på sam-arbejdsudvalgsmøderne, og os i stående styrke har også ofte rejst kritik af maden. Også i den skriftli-ge feedback, som sendes ind efter hvert ophold hernede. Men det har ikke hjulpet, og uanset hvem du spørger, ja, så har Borris bare et rigtig dårligt ry, når det handler om maden fra cafeteriet”, siger Nicholas og tilføjer:

”Jeg har både oplevet at få kar-bonader, der var frosne i midten,

og oksesteg med en fedtkant, der smagte decideret harsk. Så det er som regel den ringe forplejning, man husker efter et ophold i Bor-ris, og det er faktisk en skam, for Borris-lejren er jo ellers en rigtig fin og velplejet lille lejr med gode forhold”.

Nicholas tager et par bløde og rynkede æbler fra kassen fra gårs-dagens frokostudlevering. Æbler-ne er deciderede gamle at se på. ”Frugten var kedelig på grænsende til det dårlige i går, og det er et pro-blem, at den mad, vi henter til fro-kost, ikke er helt frisk”, siger han.

Eskadronens anden forsynings-hjælper er enig: ”I de år jeg er kommet her i lejren, har det altid været det samme billede. Mad-pakkerne er kedelige, tørre eller fugtige. Og om aftenen er hakke-bøfferne nærmest dampkogte, og pastaen er helt udkogt, hvis det er

Heftig kritik af maden i BorrislejrenDer er for lidt af den, og kvaliteten er for dårlig. Det handler om maden i Borris-lejren, der har fået sit eget udtryk i ’soldater-slang-ordbogen: Borris-mave”.

Tekst: Morten Fredslund

Vi kalder det Borris- mave. Efter et par dage på kost hernede begynder maven at rumle, man får luft i maven – og den luft lugter, som lå der en død fugl derinde.NICHOLAS HØJ

Et eksempel på de sandwich, som soldaterne får bragt ud på skydebanerne: Margarine, strimlet kål, lidt revet gulerod og et stykke pålæg, der er så tyndt, at man ikke kan smage, om det er skinke, kylling eller noget tredje. FOTO: MORTEN FREDSLUND

Kål og gulerod går igen i middagsbuffeten, som ser

OK ud ved åbning. Det kniber dog med, at der er mad nok, fortæller flere til Fag

ligt Forsvar. FOTO: NICHOLAS HØJ.

5


HKKF har modtaget flere klager fra medlemmer over maden i Borris. Her uddrag fra klager fra maj 2017:

Da alle var begyndt at spise begynder flere menige at opdage utøj i broccolien. Både små biller, fluer og nogle noget større larver.

Generelt for de fleste i KMP kan alle istemme at have følt ubehag efter indtagelse af aftens måltidet. Nogle i sværere grad end andre.

Vi har i perioden ONS aften – TOR eftermiddag omkring 10 mand, der har været så dårlige, at de har været sengeliggende. Symptomer er: Kvalme, opkast, kraftige mavekramper og sløjhed.

det, der er på menuen. I går var det noget udkogt kød i en gryde. Det var fint mørt, men skal jeg være ærlig, lugtede det af hundemad. Desuden har der også været dage, hvor der simpelthen ikke er nok mad til de sid-ste, der kommer ind fra terrænet. Og så er der altså ikke noget at sige til, at de værnepligtige efterfølgen-de står i kø ved KFUM for at købe fastfood”, siger Christian Ørum.

Er ikke pengene værdDe to overkonstabler forstår ikke, at forskellen kan være så markant på forsvarets tjenestesteder. Samti-dig mener de, at maden slet ikke er de 152,00 kr. værd, som er værdien af en fuldkostforplejning under et skydelejrophold.

”Man kan helt sikkert lave bedre mad for det beløb, og egentlig burde der jo ikke være den store forskel fra tjenestested til tjenestested. På kasernen i Holstebro synes jeg faktisk, at maden er ganske fin, og hvis du tager til Flådestation Frederikshavn, ja, så er vi helt oppe at ringe. Men her i Borris er det, som om at man slet ikke prioriterer at servere kvalitet. Jeg ved ikke, om cafeterierne køber ind lokalt, men det vil jeg gætte på, når kvalitetsforskellen på råvarerne er så markant”, siger Nicholas, der trods alt sender et par roser af sted til gårsdagens særforplejning:

”Det er ofte et par halvlunkne ”døde fingre”, sol-daterne får serveret om aftenen. Men i går var det faktisk en udmærket tomatsuppe med nudler. Den ros skal de ha’”.

Borris-mave er blevet et kendt udtrykEskadronen fra JDR står ikke alene med deres kritik. HKKF har modtaget henvendelser fra forskellige en-heder, der har ligget i skydelejr i Borris-lejren, som har fået sit helt eget udtryk i ”soldater-slang-ordbogen”.

”Vi kalder det Borris-mave. Efter et par dage på kost hernede begynder maven at rumle, man får luft i maven – og den luft lugter, som lå der en død fugl derinde. Måske koger de ikke konserveringsstofferne ordentlig ud af de præfabrikerede produkter? Jeg ved det ikke, men der er stort set altid nogle, som må mel-de sig syge med maveproblemer, når vi kommer hjem”, fortæller Nicholas.

HKKFs forbundssekretær Kurt Brant-ner har gentagne gange hørt medlem-mer klager over maden i Borris, og han har gentagne gange rejst problemet overfor Forsvarsministeriets Ejen-domsstyrelses (FES):

”To af de mest ulækre eksempler har vi fået, dagen efter Fagligt Forsvar talte med FES (se s. 13, red.). Ud over

mangel på smag, ukogte æg, brød uden substans og farsbrød, der er

rå indeni, har vores medlemmer her fremsendt billeder af broccoli med dyr i. Det er noget svineri og selvfølgelig helt uacceptabelt”.

Klagerne er også sendt ad de officielle kanaler til FES via FIIN.

Men noget tyder på, at det system ikke fungerer:

”Det virker, som om, klagerne ikke når frem. FES bør tage det nuværende reklamationssystem op til revurdering og indføre et system, hvor den enkelte får en kvittering og en opfølgning på sin reklamation”, siger Kurt Brantner og slutter:

”FES har ingen interesse i, at der bliver serveret dårlig mad, og jeg håber, at man nu får gjort noget ved proble-met, så det ikke sker igen. Men jeg er bekymret over, om de har et retvisende billede. Derfor vil jeg opfordre alle til at sende kopi af de klager, de sender til FES, til mig. Vi kan ikke sagsbehandle alle måltider, men det vil give mig et rigtig godt grundlag, næste gang jeg spørger ind til maden i Borris”. Skriv til [email protected]

HKKF: SvineriDen er gal med både maden i Borris og med klagesystemet, mener HKKFs forbundssekretær Kurt Brantner.

Af Tine Nørholtz

Arbejdsmiljø

De tre HBU soldater Nicolai, Shawn og Oliver er enige om, at det er vigtigt med god mad, når man er i skydelejr, og at det kneb med, at der var nok aftensmad dagen før. FOTO: MORTEN FREDSLUND

5


Den har før været gal med maden i BorrisForanlediget af klager har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse holdt skarpt øje med kvaliteten af maden Borris-lejrens kantine. Nu overvejer man igen at skride til handling efter Fagligt Forsvars beretning fra kantinen.

Af Morten Fredslund

Efter en række klager over forplejningen og en brugertilfreds-hedsundersøgelse gennemførte Forsvarsministeriets Ejen-domsstyrelse, FES, ni kontrolbesøg i Borris-lejrens kantine i november 2016. Og i tæt dialog med ISS, som står for driften, har man gennemført en såkaldt ”turn around” af Borris-lej-rens cafeteria.

”Blandt andet er der ansat en ny køkkenchef, og der er tilført et antal nye retter på menuen samtidig med, at der er gennemført en række uanmeldte kontrolbesøg af vores controllere. Sidste besøg fra februar i år viste, at der var overvejende tilfredshed med forplejningen, og derfor er jeg da rigtig ærgerlig over den ny kritik”, siger Dorte Bøgild.

Hun er chef for Facility Manage-ment Sektionen ved FES, som fører tilsyn med og har kontakten til ISS og Forenede Service, som forsvaret har hyret til at håndtere driften af sine kan-tiner, grønne områder og rengøring.

Alle kan klage ”Opfattelsen af, hvordan et måltid bør smage og se ud, er meget individuel. Men vi lytter til alle pa-rametre, der kan være med til at optimere kantinedriften, så brugerne bliver tilfredse. Det er i alles interesse. Derfor vil vi også handle på de nye oplysninger og kigge en ekstra gang på Borris-lejrens kantinedrift. Det kan ske via kontrolbesøg eller ved at tage kontakt til ISS eller Driftsområdet, der dri-ver Borris-lejren. Det er her, man i første omgang modtager eventuelle klager fra lejrens brugere”, siger Dorte Bøgild.

Hun forklarer, at alle ansatte i forsvaret kan klage, hvis de udliciterede driftsområder - dvs. kantinedrift, grønne om-råder eller rengøring - ikke lever op til almindelig standard. Klagen kan indgives via et særligt skema på Fiin.

Den tendens bekræftes af flere soldater, som Fagligt Forsvar møder i lejren og på standpladserne i terrænet.

”Jeg kan bekræfte, at Borris-maven næsten altid rammer enheden under eller lige efter hjemkomst. Det er ikke unormalt, at fire-fem soldater fra min gruppe melder sig syge på grund af maveproblemer. Enten mens vi er hernede eller lige efter, vi er kom-met hjem. Det tager som regel et par dage, før de er på højkant igen”, siger sergent Andreas Tønnesen.

Blandt stampersonellet gisnes der om, hvad der kan være årsag til maveproblemerne.

”Jeg ved ikke, om det er rugbrødet eller den margarine, man smører på, men maven arter sig helt tosset, og man lugter, som om man bærer rundt på et dødt barn. Engang spurgte jeg kokken, hvad der var i gryden, for det var ikke umiddelbart genkendeligt. Men det kunne han ikke svare mig på, selv om jeg spurte flere gan-ge. Så hvis jeg kan, holder jeg mig væk fra lejrens cafeteria og kører hellere ind og får mig en ’Meatlover-menu’ hos den loka-le græker i Skjern”, siger kon-torhjælper og overkonstabel-1 Bjørn Hartmann.

Også premierløjtnant Fre-derik Lindhardt, som er fungerende eskadronchef for 1 HBU Eskadron ved V/Jydske Dragonregiment, be-kræfter, at der flere gange er gjort opmærksom på, at maden ikke lever op til, hvad man kan forvente.

”Det er klart, at maden betyder en del for motiva-tionen i enhederne, når man er ude i naturen en hel dag. Og i den 3. melding, som vi sender tilbage med evaluering efter hvert ophold, har vi også tidligere gjort opmærksom på, at forplejningen ikke lever op til vores forventninger. Men det har ikke ændret noget”, siger Frederik Lindhardt.

5 De har ansvaretForsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) har ansvaret for kantinedriften, men har udliciteret driften til ISS vest for Storebælt og Forenede Service øst for Storebælt.

Facility Management Sektionen ved FES fører tilsyn med og har kontakten til de to leverandører og består blandt andet af ni drift-controllere fordelt med fire på Sjælland og fem i Jylland.

Vi vil hand-le på de nye oplysninger og kigge en ekstra gang på Borris-lejrens kantinedriftDORTE BØGILD

Da HKKF besøgte Borris lejren, mødte vi både officerer, befalingsmænd, konstabler og HBU soldater, der var utilfredse med forplejningen i kantinen. FOTO: MORTEN FREDSLUND

5 Kommentar fra ISS”Vi serverer mad til flere hundrede brugere og gæster i Borris-lejren dagligt. Langt de fleste er tilfredse med maden, og antallet af klager ligger meget lavt. Jeg vil også gerne understrege, at vi overholder alle retningslin-jer for behandling af fødevarer, hvilket bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen. Derfor ser vi ikke kritikken som et generelt billede af forplejningen i Borris-lejren. Men vi vil selvfølgelig forholde os til den kritik, der nu er kommet frem og sammen med FES og kantineudvalget vil vi se på, om der er noget, vi skal forbedre eller ændre. Endelig vil jeg gerne opfordre til at bruge de eksisterende klagemu-ligheder, så vi kan handle på tingene, når de opstår.” Michael Mørk, Facility Management Direktør, ISS.


Det høres vidt omkring, når hæ-rens tungeste skyts – artilleriet – skyder med skarpt. Så da tre M109- haubitser sidst i april sender det ene lag af 43 kilo tunge granater efter det andet mod mål i Oksbøl-

terrænet, tiltrækker det turister på den anden side af vejen ved Stilling U 16. Med løftede mobiltelefoner forsøger de at knipse det sekund, besætningen rykker i snoren og sender granaten mod koordinater,

Hærens ”gamle dame”

skal på pension

Caesar hedder det artillerisystem, som afløser de 52 år gamle M109 haubitser. Det nye artilleri vil forbedre

arbejdsmiljøet og øge motivationen, mener to over konstabler, som har været med til at prøveskyde de nye pjecer.

5 Caesar 8x8 fra franske Nexter Systems• Forsvaret har købt 15 ar-

tilleripjecer med option på yderligere seks pjecer.

• Anskaffelsen omfatter ud over selve pjecerne også skydeledelsessystem, reservedelspakning, ind-ledende uddannelse og en 10-årig serviceaftale.

• Caesar 8x8 (billedet) har en række vidde på 40 km og kan afgive seks skud i mi-nuttet. Hver pjece har semi-automatisk ladesystem, en beskyttet kabine og kan operere selvstændigt.

• CAESAR 8×8 leveres på en tjekkisk Tatra undervogn, vejer ca. 30 tons og kan køre 90 km/t og 50 km/t offroad. Hver pjece er 12 meter lang, 3 meter høj og 2,8 meter bred.

• Ifølge et aktstykke fra For-svarsministeriet er anskaf-felsesprisen 355,8 mio. kr.

• Caesar-systemet forventes leveret i 2019-2020.

som sirligt bliver skrevet ned, når de modtages over radioen.

De kommende år bliver der vendt op og ned på de procedurer, den syv mand store besætning i dag udfører, når 15 nye Caesar-ar-tilleripjecer lander i Danmark.

”Vi springer 50 år frem i tiden, og det bliver som at gå fra en No-kia 3210 til en moderne smart-phone”, siger Dennis J. Tegtmejer under en ildpause. ”Det er et top-moderne artillerisystem med it-sy-stemer, der gør, at vi går fra skrive-blok til it-skærm, og jeg vil hellere sammenligne det med, at vi går fra en drejetelefon til en spritny iPho-ne”, supplerer Kasper Laugesen.

De to overkonstabler-1’ere er blandt de heldige, som Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i starten af året sendte til Israel og Frankrig for at prøveskyde de to systemer ATMOS og Caesar, der var med i slutspurten om at blive hærens nye artilleri. Turen til de to lande fandt sted med få dages mellem-rum, varede hver en lille uge og skulle sikre, at de specifikationer, producenterne havde hæftet på deres systemer, holdt stik. Skyd-ningerne var to ens certificerings-skydninger og blev udført af erfar-ne danske artillerister.

En stor oplevelse”Man meldte sig frivilligt, og vi blev så screenet på højde og drøj-de, så man var sikker på, at vi kun-ne være i de to systemers kabiner. Vi var henholdsvis fem og fire overkonstabler, der blev sendt til Israel og Frankrig for at gennem-

Af Morten Fredslund

Nyt materiel


føre skydningerne sammen med personel fra FMI”, siger Kasper.

”Det var en oplevelse for livet, og skydningerne gav os en forsmag på, hvad vi kan forvente os. Og uanset om man er enig eller uenig i det valg, man har truffet, så bliver det ikke helt skidt”, tilføjer Dennis med henvisning til kritiske røster på de sociale medier om købet.

”De fleste artillerister vil til en-hver tid foretrække bæltetrukne pjecer. Det gælder også mig selv, som kun har oplevet at sidde fast med M109 én enkelt gang, siden jeg tilgik artilleriet i 1996. Nu har man så valgt et system på hjul, og det vi i hvert fald kan forvente os, er et artil-lerisystem, der er hurtigere og min-dre vedligeholdelseskrævende, end det vi har nu. Tiden må vise, om det også er mere stabilt”, siger Kasper.

Lang ventetidDe tre gamle haubitser købte hæ-ren i 1965 sammen med 73 lignen-de pjecer. I dag har hæren seks tilbage, som ikke er operative. Ved 1. artilleriafdeling i Oksbøl var der derfor glæde, da politikerne blå-stemplede købet af afløseren; det franske artillerisystem Caesar 8x8 fra Nexter Systems.

Men ventetiden har været lang. I 2012 blev et lignende indkøb sat i gang, hvor den israelske producent Elbit blev vinder. Men processen blev aflyst i 2015.

”De gamle M109-pjecer kræver meget vedligeholdelse, så der er ingen tvivl om, at købet betyder en masse for personellet. Vi er jo artil-lerister. Og i stedet for at bruge det meste af tjenesten på uddannelse i førstehjælp, radiotjeneste og blive indsat som momenter på øvelser, ja, så tror jeg godt, jeg kan sige, at alle i enheden glæder sig til at få nyt materiel, som vi igen kan indsættes operativt med”, siger Kasper.

Mange mistede modet Han forklarer, at mange mistede modet, da den første anskaffelses-runde blev aflyst i starten af 2015.

Det betyder helt sikkert noget for motivationen, at vi får nyt artilleri. Vi har jo alle en faglig stolthed, der er tæt forbundet med den våbenart, vi beskæftiger os med. Artilleri er vores speciale – det er det, vi er gode tilKASPER

Du får mig ikke til at kalde M109 for noget gammel lort. Alligevel bliver det en stor dag, når afløseren dukker opKASPER

Nyerhvervelsen vil uden tvivl også gøre artilleri-et til et mere attraktivt tjenestested at søge ind tilDENNIS

”Heldigvis har vi et rigtig godt sammenhold. Alligevel betyder det helt sikkert noget for motivationen, at vi får nyt artilleri. Vi har jo alle en faglig stolthed, der er tæt forbundet med den våbenart, vi beskæftiger os med. Artilleri er vores speciale – det er det, vi er gode til. Samtidig bliver arbejdsforholdene også forbedret på grund af moderne mekanik, it og elektronik i de nye pjecer. Blandt andet bliver mængden af såkaldte dumme løft af ammunition reduce-ret væsentligt”, siger Kasper.

”I lang tid har vi trænet til no-get, som vi ikke bruger operativt, så det bliver spændende, når vi går i gang med forberedelserne til det nye. Og nyerhvervelsen vil uden tvivl også gøre artilleriet til et mere attraktivt tjenestested at søge ind til”, supplerer Dennis.

Nye tider – nye procedurerNår Caesar-pjecerne lander, bliver det også starten på en ny måde at operere på. Så er det slut med at stille pjecerne op på række. I stedet kører man hurtigt i stilling, afgiver skud og forsvinder hurtigt igen. Det kaldes ”shoot and scoot”.

”Vi glæder os til at se, hvordan doktrinen kommer til at se ud.

Skal hver pjece operere alene eller flere sammen? Skal vi følges af en eskorte-sikringsenhed? Der er sta-dig mange ting, som først vil falde på plads hen ad vejen, og der er nye procedurer, som skal indlæres”, siger Kasper, inden han må tilbage til den 25 tons tunge, velplejede og ældre dame i baggrunden.

”Selvfølgelig passer vi godt på dem, så længe vi har M109-pjecer-ne. Det er jo enhedens ansigt udad-til, og trods den høje alder gør de det godt. De er en smule slidte og trænger til at blive skiftet ud, men du får mig ikke til at kalde M109 for noget gammel lort. Alligevel bliver det en stor dag, når afløseren dukker op. Dog skal Caesar stå på park-pladsen, og jeg selv have nøg-lerne i hånden, før jeg tror på, at den er hjemme denne gang”, siger Kasper Laugesen.

FOTO

: MO

RTEN

FRE

DSLU

ND


Forsvarsforlig 2018-2022

Inden årets udgang skal politikerne blive enige om et nyt forsvarsforlig. Det skal sikre, at forsvaret kan løse fremtidens opgaver, hvor der fortsat vil være bud ef-ter danske soldater ude i verden, ligesom nye opgaver i vores nærområde i Øster-søregionen og i Arktis vil fylde mere. Det

kræver et robust forsvar, og det kommer til at kræve stadigt flere kompetencer hos den professionelle soldat.

HKKF arbejder for, at fire mærkesager kommer med i forliget. Vores hovedpri-oritet er, at konstabeluddannelsen bliver en erhvervsuddannelse. Det kan du læse

meget mere om på side 19. Du kan også møde Jesper, som er en af de soldater, der har forladt hæren på grund af mang-lende muligheder. Måske var han blevet, hvis hans faglighed var blevet anerkendt med et uddannelsesbevis?

En konstabel- erhvervsuddannelseI hæren er konstablernes mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling forringet de seneste år, særligt efter at forsvaret er holdt op med at anvende K35-kontrakter med ret til civiluddannelse. En erhvervsuddannelse vil:

• Sikre at konstabler og korporaler får kvalifikationer på et erhvervsfagligt niveau

• Fastholde konstabelgruppen i længere tjeneste-forløb end i dag og dermed bidrage til at løse hærens fastholdelsesproblem

• Forbedre konstablernes muligheder for videre-uddannelse, karriereudvikling og jobskifte

• Sikre at hæren får endnu mere fleksible soldater, der også har kompetencerne til at betjene fremtidens materiel og løse komplekse opgaver

Uddannelserne for officerer og befalingsmænd er allerede i dag akkrediteret og niveaufastsat. Det skal også ske for konstabeluddannelsen, og HKKF ønsker dette på niveau med erhvervsuddannelserne.

Forsvaret skal tilføres flere ressourcerIkke blot fordi USA og NATO ønsker det, skal der tilføres flere midler til forsvaret. Sagen er, at kassen lige nu har et hul på knap 1 milliard, og at nye opgaver og ambitioner vil kræve endnu flere penge.

• Ved indgangen til et nyt forlig er der ”ubetalte” regninger for 840 millioner, som skyldes udgifter til blandt andet PTSD-erstatninger, kampfly og bekæmpel-se af terror

• Forsvaret laver i øjeblikket en budgetanalyse for at finde effektiviseringer for 950 millioner kroner, hvoraf 600 millioner skal findes inden for Værnsfælles Forsvarskommando. Det er ikke realistisk at spare så me-get, uden at det vil gå ud over den operative kapacitet

• Politikerne ønsker at tilføre nye opgaver, tilføje kapaciteter og købe nyt materiel. Det vil også kræve ekstra ressourcer

Forsvaret skal have tilført midler, så det nuværende hul i kassen lukkes, robustheden øges, og nye opgaver finansieres. Danmark får brug for flere soldater til de nye opgaver. Ressourcerne skal følge med – ellers knækker forsvaret midt over.

Af Tine Nørholtz

Det kommende forsvarsforlig vil sætte rammerne for forsvaret og for hverdagen som soldat de næste fem år. HKKF arbejder for, at fire mærkesager kommer med i forliget.

HKKFs mål for det kommende

forsvarsforlig


Værnepligten skal tilpasses forsvarets behovFlere partier ønsker at øge værnepligten, men det vil hverken gøre forsvaret mere robust eller udholdende. HKKF arbejder derfor for at tilpasse værnepligten til forsvarets behov.

• 8 ud af 10 værnepligtige forlader forsvaret efter endt værnepligt, fordi forsvaret ikke har plads til flere på reaktionsstyrkeuddannelserne, så der er allerede i dag et kæmpe uudnyttet hvervepotentiale.

• Værnepligten er dyr: I dag koster den 353 millioner kroner til løn og materiel til de unge samt 252 millioner kroner til løn til fast personale. Derudover kommer øvrige udgifter

• Enkelte partier ønsker at fordoble værnepligten. I 2009 anslog Forsvarskommandoen, at det vil koste 750 millioner kroner i drift om året samt en investering på næsten 1,7 milliarder i bygninger og materiel.

Vælger politikerne at bruge pengene på en øget værnepligt, vil det dræne forsvaret for ressourcer, som ellers kunne have skabt robusthed og udholdenhed i det faste forsvar.

Fokus på HR og forsvaret som arbejdspladsFor at kunne sikre fastholdelse og rekruttering skal forsvarsforliget løfte HR-indsatsen og bringe forsvaret i sync med de normer, der gælder for offentlige og private arbejdspladser i øvrigt:

• Trivslen skal øges. Sidste trivselsmåling viser, at kun hver anden føler sig motiveret i arbejdet, og at 1 ud af 3 ople-ver, at arbejdet belaster privatlivet

• Der skal styr på løn og vilkår. Fx tog det over et år og massivt pres fra HKKF at sikre, at deltagerne på Saber Strike- øvelsen i 2016 fik korrekte ydelser

• Planlægning og rammerne for at udføre jobbet som professionel soldat skal på plads. Det nytter ikke at løbe tør for ammunition eller mangle personlig udrustning i hverdagen.

200 flere konstabler sagde op i 2016 end forventet. Den udvikling skal ændres med en tidssvarende HRpolitik og fokus på forsvarets medarbejdere. Ellers taber forsvaret nødvendige kompetencer og dermed robusthed.

Annette NielsenOverkonstabel-1, 46 årStabshjælper ved Danske Division, Haderslev Kaserne:

”Mit største ønske er, at der bliver kigget på vores kontrakter og pensionsalder. Inden jeg ser mig om, skal jeg gøre tjeneste, til jeg er 65 eller 67 år. Det var ikke det, jeg sagde ja til, da jeg skrev under på min 60-års-kontrakt og blev tjenestemandsansat.

Hvis jeg havde vidst, at jeg skal være her så læn-ge, ville jeg måske have brugt mit CU anderledes og taget en anden uddannelse. Det er jo til tider fysisk hårdt at være ansat i forsvaret, og jeg kan ikke se mig selv være her som 65- eller 67-årig.

Samtidig håber jeg, at politikerne holder sig fra yderligere nedskæringer og ned-læggelse af kaserner. Det er simpelthen så nervepirrende, hver gang kaserne-lukninger kommer i spil, for man ved jo ikke, om man er købt eller solgt”.

Hvilke ønsker

har du til forsvarsforliget?

Palle StrandgaardKorporal, 59 årKommunikationssektionen ved Trænregimentets Garnisonsstøtteelement.

”Mit håb vil være, at forsvarets øverste ledelse klæ-der ministeren ordentligt på og forklarer, at vi har alt, alt, alt for få penge. Man har ikke blot skåret ind til benet, men ind i benet, og man kan ikke forlange, at vi skal blive ved med at løse flere opgaver, end der reelt er penge til. Så allermindst en milliard kroner mere på budgettet er der brug for, før vi kan honorere de krav, der selvfølgelig følger med, qua vi skal have flere opgaver.

Man må gi’ og ta’, når det er et forlig, hvor vi jo helst skal have så mange partier med som muligt. Men vi har brug for flere penge, og jeg håber, at man ikke blot giver os en pose penge og så kommer om et par år og siger, at nu skal vi spare et par milliarder igen. Det kan vi simpelthen ikke holde til”.

5

Læs, hvad flere kolleger

ønsker på bagsiden af

bladet

Teskst og foto: Morten Fredslund


I 2013 kom 28-årige Jesper Kast-berg Knudsen ind i Livgarden. Det var en drengedrøm, der gik i op-fyldelse. Men drømmen brast, og i 2015 tog Jesper hjem fra en udsen-delse til Kosovo for at tage afsked med hæren.

”Jeg har drømt om at blive sol-dat, siden jeg var en lille dreng. Det at gøre en forskel for andre og tilsidesætte sine egen behov for noget vigtigt har altid drevet mig. I Kosovo følte jeg, at drømmen gik i opfyldelse. Det var hårdt og krævede disciplin, men det var godt”, fortæller Jesper.

Før afrejsen til Kosovo fik drømmen imidlertid alvorlige ridser i lakken, og Jespers motivation for at fortsætte i


Manglende muligheder

koster konstabler

Jobbet som professionel soldat var en drøm for Jesper Kastberg Knudsen.

Alligevel har han i dag skiftet uniformen ud med skolebøgerne.

hæren dalede. For-svaret skulle spare, og det skulle ske ved at nedlægge konsta-belstillinger. Derfor ville de stillinger, Jesper og kammera-terne var lovet, når de kom hjem, nok alligevel ikke ville være der.

”Inden afrejsen blev vi spurgt, hvilke stillinger vi ville søge, hvis de stillinger, vi var blevet lovet, faldt bort. Der var det, jeg beslut-tede at søge videre”, fortæller Jesper og fortsætter:

”Vi fik at vide, at konstabler var nemmere og mindre kostbare at udskifte end officerer, og at der var nok af os. Derfor var det lettere at skrue ned for vores stillinger. På det tidspunkt oplevede jeg, at min egen udvikling i hæren var gået i stå. Og den oplevelse kom som en blandt flere, hvor man ikke føler sig værdsat, men blot føler sig som

en brik, der kan flyttes rundt med”.

Manglende mulighederJesper var ellers ansat på en K35-kontrakt med ret til CU. Det er en kontraktform, som forsvaret ikke længere

ansætter på, men som gav konsta-bler mulighed for at tage uddan-nelse med fuld løn i en kortere eller længere periode.

”Jeg havde først tænkt, at jeg skulle tilbage til forsvaret, når jeg var færdig med at uddanne mig. Det er jo en fed arbejdsplads med et stærkt kammeratskab mellem soldaterne. Men jeg har bare ind-set, at mulighederne ikke er gode nok, hvis jeg vil udvikle mig. Og så følte jeg, at jeg og mine konsta-belkolleger blev nedgjort, fordi vi altid fik at vide, at vi var så nemme at erstatte. De indser bare ikke, at de rent faktisk går glip af dygtige og erfarne medarbejdere, når de siger, vi er lette at undvære”, siger Jesper.

I Kosovo fik Jesper at vide, at han var optaget på hhx på Niels Brock, og han tog hjem to uger før sine kammerater. Lige nu er Jesper til afsluttende eksaminer på Niels Brock. Han vil læse videre efter sommer.

Vi fik at vide, at konstabler var nemmere og mindre kostbare at udskifte end officerer, og at der var nok af os

De indser bare ikke, at de rent faktisk går glip af dygtige og erfarne medarbejdere, når de siger, vi er lette at undvære

Af Tine Nørholtz

Foto: Karsten Weirup


Inden udgang af 2017 skal Folke-tinget vedtage et nyt forsvarsforlig. Her er HKKFs hovedkrav, at kon-stabeluddannelsen bliver en er-hvervsuddannel-se, og at hærens konstabler og kor-poraler dermed bliver faglærte.

”Jeg synes, at det er moralsk uanstændigt, at unge, der bruger år på at uddanne sig til professio-nel soldat, går ind i forsvaret som ufaglærte og går ud som ufaglær-te. Derfor er er-hvervsuddannel-sen vores højeste prioritet til det kommende for-svarsforlig”, siger HKKFs formand Flemming Vinther.

Han peger på, at en erhvervsud-dannelse ikke kun vil give den en-kelte soldat bedre kort på hånden. Den vil også gavne forsvaret:

”Allerede nu har forsvaret pro-blemer med fastholdelse. Økono-mien er på vej op, og det betyder lønstigninger i det private. Så sti-ger fristelsen for den enkelte til at gå over i en civil karriere, hvor

En erhvervsuddannelse at gå i krig for. Og én, der betaler sig

5

løn og uddannelsesforhold er mere attraktive end i hæren. Samtidigt hører vi om robotter, der overta-ger ufaglærte job. Så det er klart, at den enkelte soldat tænker, ’hvor står jeg på arbejdsmarkedet, når jeg er 35 eller 45 år?’ Derfor bliver det kommende forlig nødt til at sætte en retning for rekruttering og fast-

holdelse. Erhvervsud-dannelsen skal være et centralt element heri”, siger Flemming Vinther.

Hæren uddanner alleredeEn erhvervsuddannelse vil bestå af såvel teori som praktik. En del af uddannelsen vil foregå på erhvervsskoler, men indholdet defineres i et fagligt udvalg beståen-

de af hæren og HKKF. ”Forsvaret har altså fortsat hånd

i hanke med uddannelsen, og man er jo vant til at uddanne, sætte mål og eksaminere. Vi ønsker bare, at der nu kommer systematik i forlø-bene og papir på vores kompenten-cer”, siger Flemming Vinther.

Han understreger, at soldater hverken skal være eksperter i bil-ledanalyse eller kunne guldhorne-ne udenad:

”Der er jo allerede i dag en masse teore-tisk uddannelse i at blive en dygtig soldat. Vi har både sprog, IT og kulturforståelse. Det her handler ikke om at gøre solda-terhåndværket til et højskoleophold, men at få skabt respekt om og systematik i de enorme mængder af kompetencer, som det faktisk kræver at være soldat anno 2017”.

Lars Kunov er tidligere major og nu direktør i Danske Erhvervs-skoler og Gymnasier. Han kan godt se ideen i, at soldater fremover er blandt eleverne på erhvervssko-lerne: ”Jeg kan sagtens se et sam-arbejde. At være soldat er også et håndværk, hvor man lærer nogle fag og får nogle kompetencer”.

Lars Kunov mener, at en er-hvervsuddannelse vil give solda-terne en række fordele, når de forlader hæren – og det gør stør-stedelen af konstabelgruppen:

”At være faglært åbner en ræk-ke døre. Man kan på kortere tid tage en anden faglig uddannelse, og man kan med de rette kurser læse videre på erhversakademier-

Det er moralsk uanstændigt, at unge, der bruger år på at uddanne sig til professionel soldat, går ind i forsvaret som ufaglærte og går ud som ufaglærteFLEMMING VINTHER

At være soldat er også et håndværk, hvor man lærer nogle fag og får nogle kompetencerLARS KUNOV

I dag forlader konstabler hæren som ufaglærte. HKKF vil med en erhvervsuddannelse give soldater papir på deres kompetencer. Ny undersøgelse viser, at det også betaler sig.

Af Tine Nørholtz


5 Konstabelerhvervsuddannelsen på FolkemødetHvad forventer politikerne af fremtidens soldat, og hvad ved de om soldaten anno 2017? Det spørger HKKF om, når vi sætter konstabelerhvervsuddannelsen til debat ved Folkemødet. Er du på Bornholm, så kig forbi plads A18 ved Danchells Anlæg den 17. juni kl. 11. Ellers så hold øje med hkkf.dk og HKKFs Facebook-side, hvor vi fortæller om debatten.


ne. Der, hvor udfordringen ligger, er at man får oversat soldatens kompetencer til noget, det civi-le arbejdsmarked kan genkende i uddannelsens beskrivelse”, siger Lars Kunov.

Stadig lang vej igenTidligere har der været bred poli-tisk opbakning til, at 95% af de ufag-lærte skulle have en faglig uddan-nelse. Det har V-LA-K regeringen i maj 2017 sænket til 90%. Selvom et generelt løft af ufaglærte længe har været på den politiske dagsorden, er HKKF bevidst om, at både poli-tikerne og hæren skal overbevises om, at det betaler sig at investere i konstablernes uddannelse.

Og her er der skyts at hente i en ny undersøgelse, som Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd offentlig-gjorde 10. maj 2017.

”De unge i vores undersøgelse, der ikke har anden uddannelse end folkeskolens grunduddannelse, har en beskæftigelsesgrad på omkring 50% - det vil sige, at hver anden er uden beskæftigelse. Men får de unge en faglært uddannelse, så er det 8 ud af 10, der er i beskæftigel-se”, forklarer Mie Dahlskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd.

”Undersøgelsen dokumenterer også, at en faglært uddannelse be-

manden at holde masser af møder med politikere fra alle partier op til forsvarsforliget.

”Gode ideer risikerer at dø i den hårde konkurrence om res-sourcer, som forligsprocessen også er. Mange søger indflydelse – det er ikke engang overdrevet at sige, at vi er i konkurrence med Lockhe-ed Martin og Boeing om indflydel-se, for det er vi. Derfor prioriterer vi dialogen med politikerne højt”, fortæller Flemming Vinther.

Og det er ikke kun forsvarsord-førerne, HKKF inviterer sig selv til kaffe hos:”Der er nogle særlige udfordringer omkring erhvervsud-dannelsen, fordi det ikke alene handler om Forsvarsministeriet. Undervisningsmi-nisteriet og Finans-ministeriet er også helt centrale. Derfor har vi også en dia-log med andre end forsvarsordførerne”, fortæller Flemming Vinther, der glæder sig over, at HKKFs synspunkter og be-kymringer hidtil er blevet positivt mod-taget.

”Men der er stadig lang vej igen. Det er klart, at vi er i en fase, hvor vi ikke får forplig-tende tilsagn, men generelt er der vilje til at lytte til vores synspunkter”, slutter Flemming Vinther.

Undersøgelsen dokumenterer også, at en fag- lært uddannelse betaler sig tilbage fra dag 1MIE DAHLSKOV PIHL

taler sig tilbage fra dag 1. Selv for de tungeste i restgruppen betaler det sig for samfundet, at man gi-ver dem en uddannelse”, siger Mie Dahlskov Pihl.

Der er altså masser af argumen-ter for at gøre konstabeluddannel-sen til en erhvervsuddannelse ud fra et økonomisk synspunkt. Men kan det lade sig gøre i praksis?

”HKKF har fået udarbejdet en rapport, der viser, at det teknisk er muligt. Nu arbejder vi på et udkast til en bekendtgørelse for uddannelsen. Den vil vi fremlægge henover sommeren, inden rege-ringens udspil til det kommende forsvarsforlig præsenteres. Vi vil ikke se visionen dø i forblommede politiske hensigtserklæringer, der aldrig bliver til virkelighed. Der-for viser vi det politiske system og centraladministrationen vejen, og at det her er praktisk muligt”, siger Flemming Vinther.

Rapporter og udkast til be-kendtgørelser gør det dog ikke ale-ne. Derfor prioriterer HKKF-for-

5

5 ud af 10 unge uden uddannelse er i job

8 ud af 10 unge med en faglært uddannelse er i job

5 Erhvervsuddannelse øger beskæftigelsen

KILDE: ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅDS UNDERSØGELSE: ”UDDANNELSE LØFTER BESKÆFTIGELSEN FOR UFAGLÆRTE UNGE MARKANT”.


Brug dine fordele som medlem af HKKF og få rabat på tøj og tilbehør

Dit medlemskort til Dansk HKKF er også et LO Plus rabatkort.Tjek altid loplus.dk før du handler.

Kan du ikke finde dit medlemskort, så få det i LO Plus App’en til telefo-nen. Send en sms med KORT til 1999. Det koster alm. sms-takst.

Klæd hele familien på til sommerenMED RABAT

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler.

2,5 - 10%10% 9% 9%

10%

15%

25%10%

10%10%

10%

Uddannelse og træning

To soldater ligger hårdt såret i sandet. Begge er ramt af en eksplo-sion, deres underben er sprængt af, og blodige benstumper stikker ud af buksebenet. I den varme luft

“ Det, vi virkelig mangler, er lugten af blod”Trænregimentet i Aalborg har taget nye, stinkende midler i brug for at uddanne sygehjælpere til krigens barske realiteter.

Tekst og foto: Erik Holm

ster sig på knæ og begynder omgå-ende behandlingen, mens de taler til soldaterne.

”Hvad er dit navn? Ved du, hvor du er? Er du her stadig?” spørger de konstant, mens de metodisk arbej-der på skaderne.

Situationen er heldigvis ikke ægte. Soldaterne ligger i en simu-lator i en container på Aalborg Ka-serner, og det er ikke benstumper, der stikker ud af buksebenet, men skumgummi indsmurt i kunstigt blod.

Krigens lugteLugten, derimod, skulle være gan-ske realistisk. Den er Trænregimen-tets nyeste våben i kampen for at forberede sygehjælpere til fronten. I løbet af året vil cirka 400 mænd og kvinder blive udsat for det nye, stin-kende værktøj, og selvom det måske lyder ulækkert at arbejde i lugten af brændt kød, er det nødvendigt. Det fortæller Lars Kling, seniorsergent og manden bag projektet.

”Når en 20-årig knægt en dag sidder med en kammerat, der er forbrændt over store dele af sin krop efter en eksplosion, skal det ikke være lugten, som skræmmer ham. Han vil være presset nok i for-vejen”, siger seniorsergenten.

For forsvaret har lugt i mange år været noget af det sværeste at ef-terligne. Man har forsøgt med små kanonslag eller brugt døde rotter og brændte dæk af for at skabe reali-stiske rammer. Med det nye duft-system, der bruger tør luft, får man bedre effekt uden risiko for arbejds-miljøet.

I USA har militæret længe ar-bejdet med kunstigt skabte lugte, eksempelvis ved at genskabe lugten af rådnende affald i en afghansk landsby, stanken af opkast eller død. Det er sket i takt med en stigende videnskabelig forståelse af lugten som en sans, der udløser store følel-sesmæssige reaktioner.

For Lars Kling opstod tankerne, da han var i Afghanistan som grup-pefører for en ambulance på Hold

Oversergent Jeanette Kracht Jensen evaluerer kursisterne i simulatoren.

hænger en fæl stank af brændt plastik, maling og hud skadet af eksplosionen, der netop har flæn-get luften.

To sygehjælpere når frem, ka-


10 og selv stod med hårdt sårede soldater i armene.

”Der er meget langt fra at træ-ne på en nordjysk græsplæne til at ligge i en afghansk grøft omgivet af sand og sten. Vi vil gerne stimule-re kursisterne på så mange måder som muligt og skabe et realistisk miljø. Det, vi virkelig mangler, er lugten af blod. Men den er svær at genskabe og er under udvikling”, fortæller han.

For forsvaret er der to primære årsager til at bringe lugte på banen i simulatoren, hvor der ud over sand på skrå gulvbrædder er camouflage, lyde fra naturen, lyseffekter og en skærm, hvor instruktørerne viser film fra kampe optaget med kame-raer på soldaternes hjelme.

Skærper hukommelsenUd over at forberede sygehjælpere, der første gang kommer frem til en såret kammerat, handler det om at forbedre chancen for, at kursi-sterne husker træningen. Det sker bedst, når oplevelsen er forbundet med lugt, fortæller Lars Kling. Han håber at etablere et samarbejde med forskere fra Aalborg Univer-sitetshospital for at dokumentere effekterne af lugtene.

Det er helt i tråd med udviklin-gen internationalt, hvor lugte tæn-kes mere og mere ind i uddannel-ser. Derfor giver det god mening at bruge lugt i forsvaret, mener Tho-mas Z. Ramsøy, hjerneforsker og direktør i firmaet Neurons Inc.:

”Det er vigtigt at kunne arbejde under pres og omgivet af relevante lugte, hvis du gerne vil forberede folk bedst muligt, eksempelvis på kampzoner. Især de grimme lugte, der virkelig påvirker folk. Lugt kan du jo ikke udsættes for på video-film”, siger han.

Modsat synet går lugt direkte til hjernens center for følelser og hukommelse, fortæller han:

”Det er blandt andet derfor, lugte kan udløse genkendelse som ting og oplevelser fra barndommen eksempelvis”.

5 Lugte• Lugt er sansen for luftbårne kemiske forbindelser • Vi bruger sansen til at bestemme forskellige duftstoffer

og indhente informationer om vores omgivende miljø • Duftene/lugtene produceres i USA.

Nordic Scent i København er dansk forhandler • De fleste kunder i Danmark er inden for detailhandel og hoteller• Selve duften kommer fra rør, som er vædet med olie.

En ventilator blæser duft ud i lokalet som tør luft• Maskinen bruger genanvendelige patroner.

Der er ingen spray, aerosoler eller opvarmede olier i systemet• Forsvaret har desuden testet systemet i Oksbøl

KILDER: SCENT AIR, NORDIC SCENT OG FORSVARET.

Når en 20-årig knægt en dag sidder med en kammerat, der er forbrændt over store dele af sin krop efter en eksplosion, skal det ikke være lugten, som skræmmer hamLARS KLING

I Aalborg er første hold kur-sister ved at være gennem øvel-sen. Patrick Nielsen, til daglig overkonstabel i Holstebro, nær-mest vælter ud i solen.

”Hvad fanden er det, der lugter af derinde”, siger han, før han trækker frisk luft ind i lungerne. Han griner lidt ved svaret. ”Jeg troede, der måske var noget galt med containe-ren”, siger han, før evalueringen venter.

Patrick Nielsen og de øvrige kursister får en blid omgang denne dag, beroliger Lars Kling med et lidt lumsk blik.

Vi er på vej til en lagerbyg-ning, hvor seniorsergenten gem-mer på en hvid malerspand med den værste stank, der indtil vide-re er i regimentets arsenal. Span-den står for sig selv på gulvet i en reol, næsten som om alt an-det omkring den ved, hvad den gemmer på. En sød, kvalmende stank vælter op, da låget med teksten “dead body” ryger af.

”Vi starter stille og roligt, før vi udsætter kursisterne for den-ne her. Den er ret grim og kom-mer tæt på virkeligheden. Men det er jo også pointen”, siger Lars Kling.

Seniorsergent Lars Kling foran den lille maskine, som sender lugten af død og ødelæggelse ud i simulatoren. De hvide spande indeholder patroner til maskinen.


De seneste år har flere konstabler gået i korporalsstil-linger uden at få korporalsbasisløn. De er enten blevet placeret i stillingerne i forbindelse med omstrukture-ringer eller har søgt og fået dem via ansøgningssyste-met. Men de er altså fortsat på deres konstabelløn.

HKKF blev opmærksom på problematikken i star-ten af 2016 og gik derfor til Forsvarsministeriets Per-sonalestyrelse (FPS) og præsenterede dem for et an-tal medlemmer, der ikke fik den rigtige løn. Men helt så nemt skulle det ikke være at få lønnen på plads.

FPS var nemlig ikke enig med HKKF. Nogle konsta-bler var placeret i stillingerne, for at de kunne behol-de samme tjenestested i forbin-delse med omstruktureringer i forbindelse med forsvarsforliget 2013-17, og de er ikke berettiget til korporalslønnen, lød det fra FPS.

Derfor måtte der lange tov-trækkerier til, før HKKF og FPS blev enige om at:• Konstabler skal have korpo-

ralsbasisløn fra første dag, de er i korporalsstillinger

• For at få korporalstillægget skal korporalsuddannelsen bestås

Hul på byldenMens det altså tog lang tid at nå til enighed, har bemandings-sektionen ved FPS arbejdet på højtryk lige siden for at sikre,

Løn og tillæg

I flere år har konstabler gået i korporals-stillinger uden at få korporalsbasisløn. Nu har cirka 40 medlemmer fået efterreguleret deres løn og pension.

Af Tine Nørholtz

Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med FPS bemanding, som har gennemgået lønsedler og aftaler i cirka 150 sagerMIRJAM SPETZLER

KONSTABLER I KORPORALS-STILLINGER


HKKF har medlemmer, som har gået flere år i en korporalsstilling uden at få uddannelsen. De har nu fået en uddannelsesaftale om, at de kommer på

korporalskursus. Det er godt for den enkelte og for hæren, som har brug for dygtige og erfarne korporalerMIRJAM SPETZLER

5 Det betyder aftalen:Ca. 40 ud af de 150 medlemmer, HKKF har præsenteret for FPS, har fået efterreguleret deres løn. En stor gruppe har hele tiden fået den korrekte løn, mens en mindre gruppe ikke er berettiget til efterregulering. Fremover gælder følgende for alle: • Konstabler får korporalsbasisløn fra første dag i korporalsstillinger• Har man allerede korporalsuddannelsen og går i en stilling som korporal,

får man også korporalstillæg• Har man ikke uddannelsen, skal der laves en uddannelsesaftale om, at

man skal på korporalskursus

E T E K S E M P E LMange har udfyldt korporalsstillinger, men fået konstabelløn i flere år. For dem løber efterreguleringen op i flere tusinde kroner.

Et ufaglært medlem på K35-kontrakt har for eksempel gået i en korporalsstilling siden den 1. maj 2014, men fik først korporalsbasisløn fra den 1. april 2017. Han har nu fået 18.772,47 kroner efterbetalt og 1.877 kroner indsat på sin bonuskonto.

Læs mereI efterårsnummeret af Fagligt Forsvar fra 2016 kan du læse Brian Ethelbergs historie. Han er et af de medlemmer, som har fået efter reguleret sin løn, og som i sin tid var med til at gøre HKKF opmærksom på problematikken.

at alle får, hvad de har ret til. De sidste konstabler i korporalsstillinger fik således efterreguleret deres løn med lønsedlen i april.

”Vi har haft et rigtig godt og konstruktivt sam-arbejde med FPS bemanding, som har gennemgået lønsedler og aftaler i cirka 150 sager og har sikret, at ingen enheder gik under radaren, og alle har leveret de informationer, der var brug for”, fortæller Mirjam Spetzler, der er konsulent for løn og ansættelsesfor-hold i HKKF.

Udover at få efterreguleret selve lønnen har med-lemmer med ret til bonus og pension også fået dette efterreguleret. Og så har alle fået udbetalt morarenter som kompensation for, at lønnen er udbetalt for sent.

”Alle berørte har fået morarenter, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at det beløb skal den enkelte selv indberette til Skat. Alle får eller har fået et brev fra FPS i deres eBoks, som beskriver ændrin-gerne”, fortæller Mirjam Spetzler.

Hun glæder sig over, at den opnåede enighed også betyder, at flere får korporalsuddannelsen:

”HKKF har medlemmer, som har gået flere år i en korporalsstilling uden at få uddannelsen. De har nu fået en uddannelsesaftale om, at de kommer på kor-poralskursus, og når de har bestået kurset, får de selv-følgelig korporalstillægget. Det er godt for den enkel-te og for hæren, som har brug for dygtige og erfarne korporaler”.

UndtagelserneHKKF har accepteret, at enkelte medlemmer ikke får korporalsbasislønnen bagudrettet. Det gælder for de konstabler, der har været midlertidigt politisk ud-nævnt under en udsendelse:

”Ofte udnævner man midlertidigt til korporal, fordi mange af de lande, Danmark samarbejder med i missionerne, kræver, at man er korporal for eksempel for at få adgang til messer med videre. I de tilfælde har HKKF accepteret, at forsvaret ikke efterbetaler flere års korporalsbasisløn, når medlemmet fejlag-tigt ikke er placeret i en konstabelstilling efter hjem-komst”, forklarer Mirjam Spetzler.


Løn og tillæg

I forbindelse med, at Forsvarsmi-nisteriets Personalestyrelse (FPS) har startet en omlægning af løn fra lønkode 2220 (kvalifikationstillæg) til lønkode 2420 (sluttrinstillæg), har HKKF opdaget fejl, som kan betyde, at flere langtidsansatte ufaglærte, der er gået fra gammel til ny løn, ikke har fået de tillæg, de har krav på.

Kimen til fejlene blev lagt, da forsvaret i 2006 besluttede at ned-lægge lønkode 2420 og udbetale både kvalifikationstillæg og slut-trinstillæg på lønkode 2220. Den-gang advarede HKKF mod, at de forskellige tillæg ville blive rodet sammen, men det tilbageviste forsvaret.

Næste fejl blev begå-et i slutningen af 2016, da FPS iværksatte op-rettelse af lønkode 2420 igen. Ifølge FPS for at skabe større gennem-sigtighed på lønsedler-ne og for at undgå, at sluttrinstillægget uret-mæssigt bortfalder ved stillingsskift, eller at lokale chefer tror, at det er et lokalt forhandlet

nylønstillæg. Fejlen bestod denne gang i, at FPS iværksatte omlæg-ningen uden at inddrage HKKF.

Da HKKF gør opmærksom på det, svarer FPS, at ingen berørte oplever ændringer i nedadgående retning, og hvis det sker, vil det blive rettet og efterbetalt. Det svar stiller ikke HKKFs næstformand Michael T. Jensen tilfreds:

”Vi hører hele tiden, at FPS vil gøre tingene mere enkle, og at vi da må stole på, at de har grund-laget i orden. Men tillid er ikke noget, man befaler. Når vi gang på gang oplever, at FPS ændrer spil-lereglerne og ovenikøbet opdager fejl på bekostning af medlemmer-ne – ja, så er vi nok mere skeptiske end tillidsfulde. Under alle om-stændigheder er det selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at FPS ændrer på medlemmernes lønop-gørelser og de eksisterende aftaler uden at inddrage HKKF, der har aftaleret på løn og tillæg”.

Noget er helt galtDen skeptiske tilgang betyder, at Michael T. Jensen ikke stoler blindt på FPS’ budskab om, at alle fortsat vil få det samme udbetalt. HKKF

– måske har du penge til godeFår du både sluttrinstillæg og kvalifikationstillæg, opfordrer HKKF til, at du kontrollerer din lønseddel ekstra grundigt i disse måneder. Der kan nemlig være opstået fejl, som betyder, at du har penge til gode.

Af Tine Nørholtz

Kontroller dine lønsedler. Kan du se, at du er blevet nedskrevet på løn-kode 2220 og har fået en ny lønkode 2420 på lønsedlen, så kontakt HKKFMICHAEL T. JENSEN

TJEK DIN LØNSEDDEL

dykker derfor ned i en konkret sag, hvor et medlem har ret til både kva-lifikations- og sluttrinstillæg, og konstaterer, at den er helt gal.

Medlemmet har fået et kvalifika-tionstillæg udbetalt på lønkode 2220 siden år 2010. Nu flytter FPS en del af kvalifikationstillægget til lønkode 2420 og forklarer, at det svarer til sluttrinstilægget. Tilbage på løn-kode 2220 står nu – ifølge FPS – det oprindelige kvalifikationstillæg.

Men da HKKF beder om at se aftalerne for de tillæg, der har været udbetalt på lønkode 2220, viser det sig, at der i 2010 var indgået aftale om et kvalifikationstillæg på 25.000 kroner årligt. Medlemmet skulle alt-så have 25.000 kroner i lønfremgang + sluttrinstillægget. Men da han fik sit kvalifikationstillæg i 2010, hav-de forsvaret ikke lagt de to beløb sammen på lønkode 2220. De hav-de bare opjusteret lønkode 2220 til samlet 25.000 kroner.

Da HKKF gør opmærksom på fejlen, efterbetaler FPS medlemmet, hvad der svarer til 7 års sluttrins-tillæg plus morarenter, i alt mere end 60.000 kroner. Men Michael T. Jensen ved, at flere kan have penge til gode.


Dokumentation manglerDerfor spørger han, hvor mange der kan opleve lignende fejl. FPS svarer, at de vurderer, at under 20 af HKKF’s medlemmer er be-rørt. Men da HKKF har mere end 600 medlemmer, der er overgået fra gammel til ny løn, bliver Mi-chael T. Jensen igen skeptisk. Så HKKF kontakter tillids-repræsentanter og medlemmer for at lave flere stikprøver. De viser, at nogle har fået korrekt løn. Men mange har ikke.

”Vi har fundet til-fælde, hvor man ikke har lagt det fulde kvalifikationstillæg oven i sluttrinstil-læg, og vi har fundet tilfælde, hvor beløbet er rigtigt, men man har lagt sluttrinstil-lægget sammen med kvalifikations-tillægget. Det kan man ikke, fordi vilkårene for de to tillæg ikke er ens, og fordi sluttrinstillægget er en aftale, vi har indgået centralt. Derfor kan den aftale kun ændres, hvis HKKF har sat sin underskrift. Og det har vi ikke”, fortæller Mi-chael T. Jensen.

HKKF konstaterer og dokumen-terer også, at nogle medlemmer har fået indbetalt mindre i pension som konsekvens af omlægningen. Michael T. Jensen beder derfor

S L U T T R I N S T I L L Æ G er et tillæg, man får, hvis man som langtidsansat ufaglært har nået skalatrin 20 på gammel løn. Tillægget er aftalt mellem HKKF og FPS og følger med som uopsigeligt tillæg ved overgang til ny løn. Tillægget er varigt – det vil sige, at man har det lige så længe, man er ansat i forsvaret. Og tillægget er pensionsgivende.

K VA L I F I K AT I O N S T I L L Æ G er et tillæg, den lokale tillidsrepræsentant og chef forhandler og kan aftale til forskellige vilkår.

5 Hvad skal du gøre?Se på din lønseddel, om du tidligere har fået tillæg på lønkode 2220. Hvis du har det, så skal du være opmærksom på, om der nu er flyttet hele eller dele af dette beløb til lønkode 2420 Er du i tvivl eller har behov for hjælp til at kontrollere, så kontakt Mirjam Spetzler hos HKKF på [email protected] eller telefon 3343 2162

Vi hører hele tiden, at FPS vil gøre tingene mere ensartede og enkle, og at vi da må stole på, at de har grundlaget i orden. Men tillid er ikke noget, man befalerMICHAEL T. JENSEN

5 Kontakt HKKFEr du blevet nedskrevet på lønkode 2220 og har fået en ny lønkode 2420 på lønsedlen, så kontakt løn- og af- talekonsulent i HKKF Mirjam Spetzler på [email protected] eller 3343 2162

både FPS forklare, hvordan det kan ske, og spørger, hvordan man vil kontrollere, at alle fejl bliver rettet:

”Når FPS begår fejl, mener HKKF, at de også har ansvar for at kontrollere og dokumentere, at fej-len bliver rettet alle steder. Derfor har vi bedt om dokumentation for,

at alle med sluttrinstillæg har fået udbetalt den kor-rekte løn på lønkode 2220 og lønkode 2420, men FPS mener, at det er tilstræk-keligt at orientere HKKF om, hvad der er ændret hos hvem”.

HKKF fastholder, at FPS skal fremsende doku-mentation for at ændrin-gerne er korrekt. Hidtil har FPS tilkendegivet, at de vil kigge på enkeltsa-ger. Derfor har Michael T. Jensen en klar opfordring til dig, som både får slut-trins- og kvalifikations-

tillæg:”Kontroller dine lønsedler. Kan

du se, at du er blevet nedskrevet på lønkode 2220 og har fået en ny lønkode 2420 på lønsedlen, så kon-takt HKKF”.

Forsvars-ministeriets Personale - styrelse svarerFagligt Forsvar har skrevet til FPS og bedt om svar på tre spørgsmål:

1. Hvor mange forventer FPS, der kan være sket fejl hos i forbindelse med omlægningen?

2. Hvad gør FPS for at kontrollere, om der er sket fejl?

3. Hvordan dokumenterer FPS, om der er sket fejl eller ej?Her er FPS’ skriftlige svar:

For at øge overskueligheden af medarbejdernes lønsedler, har FPS i slutningen af 2016 sat gang i en omlægning af de tillæg, der udbetales på lønkoderne 2220 og 2420. Det har i en årrække været sådan, at sluttrinstillæg (et tillæg som ydes til ufaglærte langtidsansatte medarbejdere som har opnået slutløn trin 20 på gammel løn) er blevet lagt ind på samme lønkode, som bliver anvendt til ny løns tillæg (lønkode 2220). For at undgå fremtidige fejl i håndteringen af tillæg, har FPS ønsket at skille sluttrinstillæg fra de øvrige tillæg og udbetale disse tillæg på en særskilt lønkode 2420.

I forbindelse med at sluttrinstillægget er blevet flyttet fra 2220 til 2420 har FPS konstateret, at der i årenes løb i et mindre antal tilfælde er sket fejl i håndteringen af sluttrinstillægget.

For at finde og rette fejlene er FPS i gang med en in-dividuel gennemgang af lønregistreringer og tillægs-aftaler for samtlige medarbejdere, der er berettiget til sluttrinsstillægget. Denne gennemgang er endnu ikke tilendebragt. Medarbejdere, hvis løn ikke har været korrekt, orienteres og reguleres individuelt, når deres sag er behandlet. HKKF følger sagen og orienteres løbende om udfaldet af gennemgangen.

5 Sagen er relevant, hvis du • … har været langtidsansat ufaglært på gammel

løn og nået skalatrin 20• … i den forbindelse har fået sluttrinstillæg• … er overgået til ny løn• … efterfølgende har fået kvalifikationstillæg


En massiv kødhammer, et Solitaire-brætspil i massivt stål og en lille messingkanon er nogle af de ting, Rudy Bay viser frem hos ”House of Technology” i Bjerring-bro. Det er fredag eftermiddag, og eleverne på voksen-lærlingeuddannelsen er begyndt at sive efter rengø-ringsdonten i maskinværkstedet.

”Det er nogle af de ting, jeg har produceret på CNC-fræseren indtil nu”, fortæller Rudy med slet skjult stolthed. Og det er forståeligt, for selv om gen-standene alle ligner produkter, du kan købe hos en isenkræmmer, ja, så er de håndlavet af en soldat. End-da en ældre en af slagsen, som blot har beskæftiget sig med metal og CNC-fræsning i halvandet års tid.

CNC står for Computer Numerical Control (Com-puterstyret Numerisk Kontrolleret) og refererer til maskiner, der ved hjælp af en computer kan fremstil-le mange ensartede komplekse dele i metal og andet materiale. Det tager fire år at lære at programmere de højteknologiske drejebænke. Uddannelsen betegnes industritekniker og er netop den uddannelse, som Rudy kastede sig over, da en blodprop vendte op og ned på hans arbejdsliv som kontorhjælper ved kon-struktionskompagniet ved Ingeniørregimentet i Skive.

Ud- eller indfasning”Jeg havde været udsendt et par gange, men pludselig røg jeg op på den røde del som ’ikke-udsendelsesbar’, hvilket i princippet betyder, at man ikke længere kan være fuldtidsansat i forsvaret. Mit kompagni var hel-digvis indstillet på, at udfasningen – eller indfasnin-gen, om man vil – til det civile gik så gnidningsfri som

Fra soldat til civil

Fra kontorstol til drejebænkDa en blodprop sendte den 56-årige kontorhjælper Rudy Bay uden for hegnet efter 36 år i forsvaret, valgte han at gå i voksenlære som industritekniker.

Tekst og foto: Morten Fredslund

”Om jeg savner uniformen? Egentlig ikke, som det har udviklet sig nu. Men jeg savner kammeratskabet og det at sidde og snakke med gode kolleger. For når først CNCmaskinerne kører, ja, så er der ikke tid til at snakke eller lave andet end at have fokus på maskinen”, siger Rudy Bay.

muligt, og jeg fik til-budt en række kurser”, siger Rudy.

Fra sygdommen ramte, fik han seks år, før han fik en ’hel-bredsbetinget afskedi-gelse i 2015.


”Så stod jeg der og skulle til at skrive ansøgninger og sætte mig ind i alverdens regler om lediggang med videre. Det var en hel ny verden, og hvad skulle jeg så kaste mig over? Der skulle jo smør på brødet. Konsu-lenten fra jobcentret fortalte, at jeg godt kunne skyde en hvid pind efter et job inden for kontor og admini-stration. På det område er der mange flere ansøgere, end der er stillinger, men det var jo her, mine spids-kompetencer lå, og det var også i den retning, største-delen af de rigtig mange ansøgninger røg”, siger Rudy.

Han takkede ja til tilbuddet om at deltage i projek-tet ’Fra soldat til civil’ fra HKKF a-kasse, som skulle hjælpe ledige soldater videre til job eller uddannelse:

”Vi skulle lave ansøgninger og CV, og vi gennemgik det med hver vores mentor og fik finpudset det hele. Vi fik også informationer om mulighederne ’uden-for hegnet’, og min mentor havde fire stillinger med til os fra sikkerhedsfirmaet G4S. Så allerede her var der muligheder, idet firmaet gav udtryk for, at soldater var en oplagt målgruppe til stillin-gerne,” siger Rudy og tilføjer:

”Jeg har efterfølgende rost HKKF a-kassen for ini-tiativet og skrevet, at de skal fortsætte med disse semina-rer, da de hjælper og giver en god støtte”.

Gode jobchancer At Rudy fik interesse for industriteknikeruddannelsen skyldtes et kursustilbud fra jobcentret, hvor man på 16 uger fik mulighed for at blive sat ind i faget og fore-tage de komplicerede opmålinger og programmerin-ger, der får CNC-maskinerne til at dreje og fræse de konkrete emner.

”Jeg syntes, det var spændende at lære noget helt nyt fra bunden. Men vi fik også at vide, at der afgår 800 maskinteknikere (tidlige maskinarbejdere, red.) om året, mens der kun tilgår 250-300. Chancerne for at få et job er dermed ret høje, og det var mit incita-ment for at søge ind på uddannelsen”, siger Rudy og tilføjer, at situationen er tilsvarende for lastbilchauf-fører, som der jo er mange af i hæren.

Under det indledende grundforløb skulle Rudy i praktik, og han tog selv ud og afleverede sin ansøg-ning hos BM Autoteknik, der producerer bremsestan-de til synshaller.

”Der er ingen tvivl om, at min modenhed og fortid i hæren spillede ind, da jeg fik praktikpladsen. Når man har været ansat i samme firma i 36 år, viser det jo noget om, at man er en stabil arbejdskraft”, fortæller Rudy.

Efter de 16 ugers kursus fortsatte Rudy på voksen-uddannelsen til industritekniker som voksenlærling.

Mit råd til kolleger i forsvaret skal være, at hvis man har lyst til at prøve kræfter med noget nyt, skal man ikke holde sig tilbage, selv om man er oppe i årene. RUDY BAY

5 HKKF a-kasse hjælper dig til civil karriere og uddannelse Er du ledig, og har du brug for hjælp til at finde nyt job eller uddannelse ligesom Rudy, kan HKKF a-kasse hjælpe dig med rådgivning og information om de mange regler for ledige. HKKF a-kasse kender de særlige kompetencer, du har som soldat og kan hjælpe dig med overgangen til det civile arbejdsmarked. Vi hjælper fx medlemmerne med gode råd om at skrive ansøgninger og udfærdige et cv samt vejledning om uddannelsesmuligheder.

5 Fra soldat til civilFra soldat til civil er et projekt, som HKKF a-kasse gennemførte i efteråret 2015 for at teste nye metoder til at hjælpe soldater videre til civile jobs eller uddannelse. Med-lemmerne fik individuel coaching og samta-letræning og mødte andre ligesindede.

10 medlemmer deltog i forløbet. I dag er 4 i job, 1 er i voksenlære, 1 er under uddannelse, 1 er ledig, 1 er langtidssyge-meldt, og 2 er ude af a-kassesystemet.

”Jeg må have gjort et godt indtryk, for fabrikschefen fra BM Autoteknik henvendte sig senere til skolen for at høre, om jeg stadig gik her. Og nu har jeg en to-årig lær-lingekontrakt, som dækker de fleste praktikforløb under den resterende del af uddan-nelsen”, siger Rudy, der i dag er cirka en tredjedel henne i uddannelsesforløbet.

Eftertragtede kompetencer”Jeg var ansat i ti år i NATO-bunkeren i Finnerup og fik merit for engelsk og dansk. Derimod skulle jeg tage eksaminer i matematik og fysik, men det gik fint,

og jeg har generelt fået gode karakterer; to 12-taller og fire 10-taller. Så nu kan det kun gå baglæns”, smiler Rudy og tilføjer:

”Så mit råd til kolleger i forsvaret skal være, at hvis har lyst til at prøve kræfter med noget nyt eller skal forlade forsvaret af andre årsager,, så skal man ikke holde sig tilbage, selv om man er oppe i årene. De kompetencer, man har fået i forsvaret, er generelt eftertragte-de. Desuden er pertentlighed og evnen til at stikke en finger i jorden også gode

egenskaber, der bliver sat pris på”.Rudy forklarer, at hvis man pønser på at søge et

civilt job, er det en god idé at sende alle sine kursus-beviser med. Måske er de ikke alle super-relevante, men de viser, at du har været aktiv og er villig til at efteruddanne dig.

”Når man kommer ud, er der frit valg på alle hyl-der. Men det kan godt betale sig at bruge lidt tid på at finde ud af, hvor ens interesser ligger. For mit ved-kommende blev kontorjobbet dømt ude, og så måtte jeg i gang med noget nyt. Også selv om det giver sorte negle”, smiler den tidligere kontorhjælper.


”Vi mødes hos KFUM, for du kan ikke komme ind her hos os”, lyder det venligt i telefonen, da Fagligt Forsvars journalist ringer for at aftale detaljerne omkring dette in-terview med Flemming, der er kon-stabel af 1. grad ved 2. MIBTN ved Hærens Efterretningscenter (HEC).

Allerede før vi går i gang, står det klart, at det bliver en artikel lidt ud over det sædvanlige. For hvordan beskriver man en arbejds-plads, hvor de ansatte ikke må for-tælle, hvad de laver, og hvor vi ikke

må komme indenfor? Det risikerer at blive et kort interview.

Vi møder Flemming og hans kol-lega Maggie på KFUM’s soldater-hjem – lige over for Varde Kaserne.

På en skala fra 1 til 10, hvor hemmelige er I så?”Jamen, så er vi på en ren 10’er. Vi må ikke tale om vores arbejde, og fruen derhjemme ved ikke, hvad jeg laver. Selvfølgelig får hun det at vide, hvis jeg skal nogle dage af sted til den anden ende af landet,

men altså detaljerne omkring mine opgaver kan jeg ikke dele med hen-de”, siger Flemming, der har været i forsvaret siden 1983.

Forskellighed en fordelFlemmings kollega Maggie har en noget anderledes baggrund; hun har nemlig kun været i hæren si-den 2015. Hun er 23 år, opvokset i Afrika og flyttede hjem til Dan-mark for få en karriere i forsvaret. Hun begyndte som dysekanon-hjælper hos ingeniørerne, før hun

Konstabeljobs

De hemmelige konstabler

Af Lars Bo Axelholm

Konstablerne hos Hærens Efterretningscenter i Varde

løser opgaver, som du næppe finder magen til andre steder

i forsvaret. Fagligt Forsvar har mødt to konstabler,

der elsker deres arbejde – selv om de ikke kan fortælle om det i detaljer. Én ting vil

de dog gerne slå fast med syvtommersøm: HEC har også plads til konstabler.


fik mod på at søge et job hos HEC.”Jeg troede egentlig ikke, at jeg

havde en chance for at få et job hos HEC, og jeg vidste ikke, at de tog konstabler. Sagen er jo, at du ikke aner, hvilke kompetencer de er ude efter. Det får du først at vide, når du er ansat”, siger Mag-gie, der har været i 2. MIBTN i lidt over et år.

”Men blandt andet fordi jeg har en anderledes baggrund på grund af min opvækst i Afrika, kan jeg bi-drage med noget. Jeg har en anden kulturel baggrund, og derfor ser jeg anderledes på nogle ting, end en dansker måske gør”, forklarer hun.

De to er enige om, at hemmelig-hedskræmmeriet ikke er så svært at leve med. Det hører bare med til jobbet, at man ikke går rundt i Netto og taler med kæresten om, hvad man har lavet på kontoret.

Af samme grund er de meget sparsomme med informationer, når man spørger om deres arbejds-opgaver. I sagens natur kan de kun fortælle overskrifterne, og hvert et ord bliver overvejet.

”Vi laver ’produkter’, som enhe-derne kan anvende – også de enhe-der, vi sender ud af landet. Vi hjæl-per dem på bedst mulige måde”, siger Flemming med et stort smil.

I april kom det frem i medier-ne, at danske soldater, der skal udstationeres i Estland, bliver advaret om at passe på ’russi-ske honningfælder’, hvor smuk-ke kvinder bringer soldater i kompromitterende situationer. Er det den slags ’efterretnings-produkter’, I leverer?

”Det kunne det være”, siger Flemming.

Nørder er velkomneDet gode ved HEC er, at man kan få lov til virkelig at dyrke sine interesser, forklarer Flemming:

”Vores funktioner er meget specialiserede, og enheden vil gerne betale for vores uddannelse, så vi kan blive endnu skarpere – også kurser i udlandet. For mit ved-kommende blev jeg opfordret til at søge ind, fordi jeg igennem mine år i hæren havde oparbejdet en ekspertise om nogle ting. De går lidt efter nørderne, og nørd er alt-så ikke et grimt ord hos os”.

Mange vil sikkert forbinde nør-der med mennesker, der elsker computere. Men det kan også være, at man har en særlig interes-se for sprog, historie eller geografi, forklarer Maggie, der kalder fælles-skabet i MIBTN for et ’samarbejde mellem unikke individer’.

”Jeg kan godt lide, at man har stor mulighed for at påvirke sit arbejde. Hvis man har en god idé til at løse en given opgave, så er man meget lydhøre”, siger hun, og Flemming tilføjer:

”Jeg tror, man ude i det civile ville sige, at vi er meget innovative. Hos os er rang og gradstegn ikke så vigtige, og der er også plads til så-dan nogle konstabler som os. Hvad enten du er fra artilleriet eller in-geniørerne eller telegrafisterne. Vi skal have en god mangfoldighed”.

Han fremhæver, at han som ekspert inden for sit felt selv får lov til at fremlægge sine efter-retninger på allerhøjeste niveau i hæren.

”Det er altså lige meget, om du er oberst eller konstabel – du laver

dine egne briefin-ger. Du får meget mere ansvar, og du bliver helt be-stemt udfordret”, siger Flemming.

Han synes, det er lidt ærgerligt, at der ikke er flere

konstabler, der har lyst til at arbej-de med efterretninger. For det er en glimrende måde at blive udfor-dret og prøve noget nyt på, mener han.

”Jeg tænker, hvis du nog-le år har rendt rundt og været LMG-skytte, så er det måske på tide at prøve noget nyt, og der er vores arbejde altså interessant. Hvis man for eksempel har nogle it-forudsætninger eller en bag-grund fra ingeniørerne eller har forstand på bomberydning – den slags specialister er interessante for os. Og hvis du stadig har lyst til at være med ude i den skarpe ende, så har vi vores ASIC-af-deling. Der er du stadig med ude i PMV’en”, slutter Flemming.

Jeg troede ikke, at jeg havde en chance for at få et job hos HEC … Sagen er jo, at du ikke aner, hvilke kompetencer de er ude efter. Det får du først at vide, når du er ansatMAGGIE

5 Vilkår for artiklenLedelsen hos 2. MIBTN bad om at se Fagligt Forsvars spørgsmål på forhånd, og det var et krav, at artiklen blev fremsendt til godkendelse inden udgivelse. De medvirkende konstabler optræder kun med fornavn, og vi må ikke bringe billeder af dem. Derfor er personerne på de slørede fotos ikke Flemming og Maggie, men modeller.

Hos os er rang og grads-tegn ikke så vigtige, og der er også plads til sådan nogle konstabler som osFLEMMING


Ferie og feriedageAlle lønmodtagere i Danmark har ret til fem ugers ferie ifølge Ferieloven. Derudover sikrer din overenskomst dig fem særlige feriedage. Hvor mange dage du har ret til ferie med løn afhænger af, hvor mange måneder du har været ansat i 2016. Det er især vigtigt for dig, som er værnepligtig eller nyansat i hæren.

Sådan optjener du ferieDu optjener både ferie og særlige feriedage i kalenderåret, dvs. fra januar til december. Du optjener 2,08 feriedage og 0,42 særlige feriedage hver måned, du er ansat. Det betyder, at du på et år optjener i alt 5 ugers ferie og 5 særlige feriedage.

Hvornår kan du holde ferie?Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april, og her bruger du den ferie, du har optjent det foregående kalenderår. Det vil sige, at du fra 1. maj 2017 til 30. april 2018 bruger den ferie og de særlige feriedage,

du har optjent fra 1. januar til 31. decem-ber 2016.

Du har ret til tre ugers sammenhæn-gende ferie i perioden mellem 1. maj og 30. september. Du kan aftale med din chef, hvornår i perioden du skal holde ferie. Hvis I ikke kan blive enige, skal du varsles, tre måneder før du bliver bedt om at holde din hovedferie.

Du skal holde dine særlige feriedage i ferieåret 1. maj-30. april. Hvis du ikke når at holde dine feriefridage før 1. maj 2018, kan du få dem udbetalt, hvis du ikke har en aftale om at overføre dem til næste ferieår.

GOD FERIE

Ferie

Din ferie er ’fredet’Det er vigtigt at koble fra, når du holder ferie. Derfor skal chefen have en rigtig god grund, hvis han skal flytte din ferie eller kontakte dig under ferien.

Flytning af planlagt og godkendt ferieEr der under tre måneder til din planlagte ferie, kan den som hovedregel kun flyttes, hvis du selv accepterer det. Ved helt ekstraordinære omstændigheder kan chefen dog aflyse/flytte den allere-de aftale ferie, hvis:

• den situation, der gør det nødvendigt, har været helt uforudsigelig for ledelsen

• der er tale om væsentlige driftmæssige hensyn (arbejdet kan ikke vente til efter ferieperioden)

• din deltagelse i opgaver-ne er absolut nødvendig

Der skal altså være tale om en helt ekstraordinær situa-tion, og det er normalt ikke tilstrækkeligt, at der f.eks. bliver sygdom blandt de til-bageværende kolleger.

Kontakt fra arbejds-pladsen under ferieDu kan godt blive kontaktet få gange under din ferie, hvis der er tale om korte, opkla-rende spørgsmål. Men der må ikke blive tale om syste-matiske og talrige henven-delser, og det vil ikke være lovligt, hvis du skal løse egentlige arbejdsopgaver. Er det tilfældet, gælder samme betingelser som for flytning af ferien (se ovenfor).

Sommeren står for døren, og vi er mange, der glæder os til ferie. Her kan du læse, hvordan du optjener ret til ferie med løn, hvad du kan gøre, hvis du bliver syg i ferien, og om din planlagte ferie kan blive flyttet.

5 OBS: For dig som ikke var ansat i 2016Har du ikke været ansat i 2016 – fordi du fx er værnepligtig eller nyansat – har du ikke optjent ret til betalt ferie og vil blive trukket 4,8 procent af månedslønnen pr. dag du holder ferie. Har du merarbejde, kan du eventuelt aftale med din chef at afspadsere dette i stedet for at holde ferie uden løn.

Du kan også vælge at spørge din chef, om det er muligt ikke at holde ferie eller at holde

ferie i kortere tid, fordi du ikke har optjent ret til ferie. Hvis chefen kan finde opgaver til dig, skal du selvfølgelig så møde på arbejde og vil få din normale løn.

Hvis du i 2016 har været ansat hos en anden arbejdsgiver, vil du have feriegodtgørelse på din feriekonto, der kan hæves før, under eller efter du holder ferie. Feriegodtgørelsen erstatter helt eller delvist den manglende løn under ferie.


Få erstatnings-ferie, hvis du bliver syg i ferienTidligere var det bare ærgerligt, hvis du blev syg i din ferie. Men en lov fra 2012 betyder, at du nu kan få erstatningsferie for de fleste af dine sygedage i ferien.

HUSK AT GIVE BESKED Bliver du syg i ferien, skal du huske

at give besked til sygemeldingskontoret og kom-mandokontoret. Du kan nemlig få erstattet din ferie, men først fra det tidspunkt, du har meldt dig syg på arbejdspladsen.

HUSK DOKUMENTATION Du skal også en tur til lægen og have en

friattest (tidligere kaldet en lægeerklæring) gældende fra den dag, du søger om erstatningsferie. Du skal selv betale for dokumentationen.

HUSK KARENSPERIODEN Der er en ”karensperiode”, hvor du ikke

kan få erstatningsferie. Karensperioden udregnes ved, at dine feriedage bliver ganget med 1/5. Har du har optjent 25 feriedage, kan du altså først få erstatnings-ferie efter din femte sygedag. Har du optjent færre dage, er karensperioden tilsvarende kortere.

Dine sygedage behøver ikke at udgøre en samlet periode, men kan ligge forskudt. Dog skal de ligge inden for samme ferieår. Kan du pga. sygdom ikke nå at afholde erstatningsferien, inden ferieåret er omme, kan du aftale med din chef, om feriedagene kan udbe-tales eller overføres til næste ferieår.

HUSK AT GÅ PÅ ARBEJDE Når du bliver rask, skal du igen

straks melde det til sygemeldingskontoret og til kommandokontoret.

Som udgangspunkt skal du møde på arbejde igen, selvom du egentlig skulle holde ferie i den periode. Du kan aftale det med din arbejdsgiver, hvis du ønsker at afholde resten af den planlagte ferie i forlængelse af din raskmelding.

5 Syg før ferien – få erstatningsferieBliver du syg, før ferien starter (fx om fredagen, hvor ferien starter om mandagen), bliver ferien suspenderet, og du kan holde ferie på et andet tidspunkt. Her skal du selvfølgelig også huske at melde det til sygemeldingskontoret og kommandokontoret med det samme.

Festival med løn.

En OK overenskomt sikrer dig ekstra ferie med løn.Tjek om dine ferieforhold er OK på erduok.dk


KORT NYT

Støtter HKKF politiske partier?HKKF har ingen principbeslutning om at støtte bestemte partier. I forbindelse med valg til Folketinget og Europaparlamentet tager bestyrelsen konkret stilling til, om HKKF vil støtte, hvem der i givet fald skal støttes, og hvor meget der skal støttes med.HKKF giver ikke støtte til partier, men til navngivne kandidater via deres partiforenin-ger, som vi har vurderet som gode støtter til de holdninger, HKKF står for.

Hvem har HKKF støttet de sidste fem år?Ved Europaparlamentsvalget i 2014 har HKKF støttet med 15.00 kroner til: Ole Christensen (S)Britta Thomsen (S)Jeppe Kofod (S)Gunde Odgaard (S)

Ved folketingsvalget i 2015 har HKKF støttet med 15.000 kroner til:Pernille Rosenkrantz-Theil (S)Ane Halsboe-Jørgensen (S)Nicolai Wammen (S)

Derudover støttede HKKF ved folketings valget i 2015 med 30.000 kr. til Tom B. Larsen (S)

Hvor meget af medlemmernes kontingent er gået til partistøtte?HKKF har ikke støttet nogen politikere i 2016, men i 2015 har hvert enkelt medlem givet ca. 19 kr.i gennemsnit. Dette beløb er regnet ud fra et vægtet gennemsnit på 4.176 medlemmer.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke vil betale partistøtte?Udfyld blanketten på denne side, og send den til HKKFs statsautoriserede revisor.

Får jeg nedsat kontingent, hvis jeg fravælger partistøtte?Dit kontingent forbliver det samme, men det beløb, der ellers ville være gået til par-tistøtte, bliver overført til en særlig konto i HKKFs regnskab, der ikke kan benyttes til partistøtte eller almindelig faglig aktivitet. Det er HKKFs statsautoriserede revisor, som overvåger dette. Midlerne på denne konto går til humanitære formål, som bestyrelsen finder støtteværdige.

I 2014 har HKKF støttet Dansk Røde Kors med 3.000 kr.I 2015 har HKKF støttet Dansk Flygtninge-hjælps arbejde med minerydning med 4.300 kr.

Få svar på nogle af de spørgsmål, HKKF typisk får fra medlemmer om partistøtte.

Fakta om partistøtte

Hvor mange medlemmer har fravalgt partistøtte?I 2016 valgte i alt 203 medlemmer af HKKF partistøtten fra.

Hvorfor giver HKKF partistøtte?HKKF arbejder for at skaffe de bedst mulige forhold for medlemmerne. En meget stor del af dette arbejde foregår via overenskomst-forhandlinger, konkrete medlemssager om løn, arbejdsmiljø mv., støtte og uddannelse af tillidsrepræsentanter og samarbejde med forskellige ledelsesniveauer i forsvaret.

Men det er også vigtigt at søge indfly-delse på arbejdsmarkedspolitik og forsvars-politik i bredere forstand, både på nationalt og europæisk plan. I Folketinget og i EU bliver der truffet beslutninger af vidtgående betydning for HKKFs medlemmer, og det er derfor vigtigt at påvirke politikerne til at træffe de beslutninger, der stiller vores medlemmer bedst muligt. Derfor har besty-relsen valgt at støtte konkrete politikere, som støtter HKKFs holdninger.

Frameld partistøtte

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske

formål i øvrigt over medlemskontingentet

Navn:

Personnummer:

Jeg ønsker ikke at opret holde min

fra melding fra tidligere år

Folketinget vedtog i 1990 ”Lov om private bidrag til politiske partier”, der giver mulighed for at melde fra, hvis man ikke ønsker at yde bidrag til politiske partier via medlemskontingentet.

Rent praktisk sker frameldingen ved at anvende denne kupon – kuponen bringes

efter loven en gang om året i Fagligt Forsvar sammen med en ligeledes lovbestemt tekst.

Frameldingen gælder i den tid, man er medlem af forbundet. Og har man tidligere meldt fra og ikke i mellemtiden skiftet mening, skal man ikke foretage sig yderligere.

Kuponen skal være Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Skagensgade 1, 2630 Taastrup i hænde senest den 15. september 2017.

I forhold til forbundet er frameldingerne anonyme, for forbundet ser ikke kuponerne og derfor heller aldrig navnene.


Navne

Mulighed for at bevare tjenestemandsansættelsePå HKKFs kongres i november 2016 meddelte daværende forsvarsminister Peter Christensen, at konstabler og sergenter skal bevare muligheden for tjenestemandsansættelse ved skift af hovedfunktionsniveau. Nu er reglerne implementeret.

De nye regler gælder dig, som før 1. september 2014 har tegnet en langtids-kontrakt med mulighed for tjeneste-mandsansættelse. Nu kan du beholde din mulighed for at blive tjenestemand, også hvis du skifter hovedfunktionsniveau og bliver sergent. Det gælder også dig, som allerede har skiftet niveau.

Hver medarbejder vil ud fra en kon-kret vurdering kunne bevare sin tjeneste-mandsansættelse.

Har du skiftet hovedfunktions-niveau uden at bevare tilsagn om tjenestemandsansættelse?Medarbejdere, som siden 2014 ikke har bevaret deres mulighed for at blive tjenestemænd ved skift af hoved-funktions niveau, vil alle blive kontaktet og få deres sag behandlet.

Har du tilsagn om tjeneste-mandsansættelse og vil skifte hovedfunktionsniveau?Hvis du har tilsagn om tjenestemands-ansættelse og får en højere stilling, kan du fremover bevare dit tilsagn om tjeneste mandsansættelse.

Fremover vil ansøgningen være en fast del af ansættelses- og optagelsesaftalen, og alle, der har mulighed for at blive eller forblive tjenestemænd, bliver spurgt, om de ønsker at bevare retten, hvis de søger uddannelse eller stilling uden for eget hovedfunktionsniveau.

Har du ikke hørt noget inden sommerferien?Hvis du er berørt af de nye regler og ikke har hørt noget inden sommerferien, kan du tage kontakt til FPS på [email protected]

Du kan maile og ringe til HKKF hele sommeren. Dog drosler vi ned i uge 29 og 30, hvor telefonerne vil blive besvaret i a-kassens åbningstid. Resten af sommeren kan du træffe os: • Mandag-torsdag 8.30-15.30 • Fredag 9.00-14.00

Kontakt os på 33 93 65 22 eller [email protected]

HKKF Livlinen holder telefonerne åbne som altid.

Sommeråbent i HKKF

HKKF a-kasse holder åbent hele sommeren med vores normale telefontider:• Mandag-tirsdag 9.00-14.00 • Torsdag 9.00-17.00 • Fredag 9.00-14.00HKKF bogholderi holder lukket uge 28-29.Kontakt os på 86 82 61 88 eller [email protected]

FællestillidsrepræsentanterIGR/ 1 PNIGBTN/ 1PNIGKMPCasper Loke Vejby NielsenFPSTomas Bjørn Espensen Patheier

TillidsrepræsentanterTRR/1 LOGBTN/ 3.SANKMPMikael NielsenGHR/II PNINFBTN/ 1MEKINFKMPOle VillersTGR/ 2CISBTN/2CISKMP/VFK COMMCEN KARKenneth Reinholdt HagenstenIGR/ 1PNIGNBTN/ 8.PARKKMPMaratin Vedel NielsenHEC/1MIBTN/EWKMPDaniel Christoffer FarreHJV/Grænsen Øst, Hold 1Mads Nedergård QwistHJV/Grænsen Øst, Hold 2Michael Højland AndersenHJV/Grænsen Vest, Hold 1Tine Holm HermansenHJV/Grænsen Vest, Hold 2Tino Wiuf Jensen

Medlem af HKKF i 25 år1 . J U L IHenrik Michael Petersen, HKKF landsklub FMILars Majgaard Lykkebo, HKKF Klub DAA1 . A U G U S TMike Wachsmuth, HKKF Klub 2 EODBTN/IGR2 . A U G U S TNiels Olsen, HKKF Klub IIII OPKBTN/1 BDE3 . A U G U S TReymund Mangabat Hauge Sørensen, HKKF Klub 2 CISBTN/TGRJohn William Skov Petersen, Klub OP-VFK4 . A U G U S TBenny Eilsø Andersen, HKKF Klub 3. KONSTBTN/IGR

Medlem af HKKF i 40 år1 . J U L IFini Harald Hansen Dahl, HKKF Landsklub FMITorben Hansen1 . A U G U S TErik Rohde, HKKF Landsklub FESKurt Freddy NielsenLeif Jørgensen, HKKF Landsklub FMI

50års jubilæumDen 28. august 2017 er det 50 år siden, den første HKKF klub blev stiftet på Bornholm af HKKFs tidligere formand Svend Erik Hal-lengreen Larsen og dermed første gang, vi fejre 50-års jubilæum for såvel et medlem som en HKKF Klub.


Ændringervedr. abonnement

ring venligst8682 6188

vvva

Tekst og foto: Lars-Bo Axelholm

Læs mere om forsvarsforlig side 16-20

Politikerne på Christiansborg skal snart blive enige om et nyt forsvarsforlig. Men hvilke områder skal prioriteres? Fagligt Forsvar har spurgt tre medlemmer fra Varde Kaserne.

Ivan SørensenkorporalLOG-hjælper ved G4, STAB HEC

”Jeg savner, at der bliver givet flere lønkroner til os, der er uddannet inden for logistik. Hvis du er uddannet i programmer som DEMARS og SAP, så ved jeg, at du kan tjene 5.000 og 6.000 mere om måneden, hvis du får job hos Vestas eller Siemens. Differencen er simpelthen blevet for stor.

Det kan du også se på de forskellige garnisoner. Før var det meget eftertragtet at være forsyner eller kontorhjælper, det er det ikke i dag. Jobbene står ledige i lang tid. De, der har uddannelsen, vil hellere arbejde i det civile, hvor de får mere ud af det i kroner og ører. Og pengene er vi altså lidt afhængige af”.

Hvilke ønsker har du til forsvarsforliget?

Martin Jordtoverkonstabel-1elektronikfagtekniker, STAB HEC, 1 BTN

”Jeg kunne godt tænke mig, at politikerne gav os redskaber, så vi kunne fastholde det personel, vi har, og måske også rekruttere yderligere personel. De fjernede redskaberne ved sidste forlig: vores CU-ordning på K-35.

Giv os nogle redskaber, som er så konkurrencedygtige, at vi kan konkurrere med det civile – uddannelser med mere. Jeg ved ikke, hvad det bliver for redskaber, men jeg vil foreslå, at CU-ordningen bliver genindført. Jeg ved godt, de påstår, at den er dyr, men den er kun dyr, hvis vi ikke griber de medarbejdere, der søger ud på CU, og for eksempel bruger dem i faste stillinger herinde igen. Vi har rigtig svært ved at fastholde de unge mere end 1-2 år”.

Henrik Kjæroverkonstabel-1forsyningshjælper, HUMINT – UAS-KMP.

”Vi skal være nogle flere. Nu har vi brugt en masse år på at sige, at vi skal effektivisere, hvilket betyder, at vi skal løbe hurtigere. Vi mangler virkelig hænder, og det er selvfølgelig en lang proces, for det kan godt være, at vi får nye, men det tager noget tid, inden vi har en fagligt kompetent medarbejder.

Det er ikke løsningen at tage flere værnepligtige. Vi skal have ansat nogle flere fastansatte. Vi har en masse overarbejde, der bliver udbetalt. Sådan har vi det også nede hos os. Før var vi fem, nu er vi tre. Jeg har været i forsvaret siden 1981, og nu er det virkelig slemt. Vi bliver virkelig kørt langt ned. Jeg tror, at politikerne er klar til at give os de penge, der skal til. Men det skal ikke være som andre steder, hvor man bare får overarbejdet udbetalt og ikke får flere hænder”.

Documents

14 Arbejds miljøloven er også for soldater · af et forsvar, som er slidt ned til sokkeholderne, kan betyde for vores verden, som vi kender den i dag”. Læs om test af Eagle 5