1658 helse 01 2014 epaper

Udgave 01 / januar 2014

helseVIDEN OM SUNDHED

motion mad familieliv konsultation forebyggelsesundhed

Danmarks st ørst e sundheds-magasin


helseI samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Sådan:LÆR DINE BØRN AT SPISE SUNDT!

STORT TEMA OM:

Hormoner

KOLESTEROL: Hvor farligt er det?

Jeg er bange for at miste

Kirst en Lehfeldt

nyhederHelse:

2 helse / januar 2014TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Ha’ altid en starter ved hånden

Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

helse / januar 2014 3

nummer

Hver gang i helse

Helse / Udgave 01 / januar 2014

56

Hjernegymnastik 20

Nyt fra Danske Regioner 21

Konsultation 38

Opskrifter 50

Fra redaktionen 54

Synspunkt 64

Konkurrence 65

Ung og rask med Anti-inflammatorisk livsstil24

Sunde opskrifter50

Tag kontrollen over dit spise-mønster60

Syg af bekymring40

I dett e

Spis dig fra hedeture i

overgangsalderen:

Side 18

Det er egentlig mest andre, der synes, man er gammel. Jeg føler mig stadig som dengang, jeg var ung, bare klogere.Kirsten Lehfeldt

Hvornår skal man behandle

forhøjret kolesterol?

Side 30

+

Tema om

hormoner

helse: indhold

nummernummerHelse / Udgave 01 / januar 2014

Sund børnemad

giver sunde voksne

Side 44

Stort tema om hormoner:

8 Kirsten Lehfeldt: Jeg er bange for at miste

14 Østrogen: Kvinders skønne eliksir

16 Kvinde: Du har et valg

Livsstil:

24 Ung og rask med anti-infl ammatorisk livsstil

Kolesterol og hjertekarsygdomme

26 Kender du dit kolesteroltal?

28 Skal kolesterol behandles hos raske?

30 Hjertedød kan reduceres med en pille

32 Hjertepatienter kan altid træne

34 Kolesterol-medicin: Tab og gevinst

Genoptræning:

36 Trygge rammer og kærlige spark

Sind & Psykologi:

40 Syg af bekymring?

Sunde børn:

44 Sund børnemad giver sunde voksne

46 Kræsenhed kan bekæmpes

48 Kan man lære madglæde?

56 Vaccination beskytter mod glemte sygdomme

Kost & Ernæring

60 Tag kontrollen over dit spisemønster

10

4 helse / januar 2014

helse Nr. 01 / 201460. årgangISSN 0018-0149

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør

RedaktionPeter Larsen, ansvh. redaktørLene Jæger Thomsen, redaktørMalene Tonnung, redaktionschef

[email protected]

ForsidefotoBritt Lindemann

Design og produktionMediegruppen as

TrykAller Tryk

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal ifl g. Gallup: 388.000

AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.


helseVIDEN OM SUNDHED

motion mad familieliv konsultation forebyggelsesundhed

Danmarks største sundheds- magasin


helseI samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Sådan:LÆR DINE BØRN AT SPISE SUNDT!

STORT TEMA OM:

Hormoner

KOLESTEROL: Hvor farligt er det?

Jeg er bange for at miste

Kirsten Lehfeldt

nyhederHelse:

Velkommen

I skrivende stund er det med sommerfugle i maven og store forventninger, at jeg lægger sidste hånd på årets første udgave af Helse. Udover alle de maga-siner vi har produceret i løbet af 2013, har vi også brugt en stor del af året på

at gøre os tanker om, hvordan vi kunne levere et endnu bedre magasin i 2014.Resultatet sidder du med i hænderne.Et af vores nye tiltag er en ny sundhedsfaglig redaktionsgruppe bestående

af formanden for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap, fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Køben-havns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligele-des ved Københavns Universitet Susanne Lunn. Alle er de omhyggeligt udvalgt ud fra deres brede faglige viden og deres engagement i formidling.

Gruppen skal være med til at udpege de emner, som vi skriver om i Helse, men også hjælpe os med at fi nde frem til de mest interessante kilder.

Der er mange, som har en holdning til sundhed, og det kan være svært at kende forskel viden, tro og holdninger, når man læser forskellige artikler, men på Helse gør vi os umage for altid at levere solid viden til dig, så du selv kan beslutte, hvordan du vil leve dit liv.

Jeg håber, du bliver glad for at læse Helse i 2014 og hører meget gerne fra dig, hvis du har fl ere forslag til forbedringer. Lige nu er der kun tilbage at ønske dig en rigtig god læselyst.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse: leder

På Helse gør vi os umage for altid at levere solid viden til dig, så du selv kan beslutte, hvordan du vil leve dit liv.Lene Jæger Thomsen, redaktør


Carat DanmarkLYT TIL DIN MAVE!

Er du en af de mange, der sommetider oplever ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktosen, som fi ndes i mælk og andre mejeriprodukter. Så lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri, hvis du stadigvæk vil nyde den gode smag af mejeriprodukter og fortsat få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

Få mere info på arla.dk og se hvilke butikker, der fører Arla® Laktosefri.


helse: helsenyt

Ny hjemmeside om kost og adfærd

Webkost.dk behandler sammenhængen mellem kost og ad-færd, ADHD, autisme, indlæringsevne, fysisk og psykisk trivsel. Bag hjemmesiden står forfatter og kostekspert Frede Bräuner, der har beskæftiget sig med disse sammenhænge siden mid-ten af 1980’erne. Han holder foredrag om emnet og står blandt andet bag bogen ”Kost, adfærd, indlæringsevne” (forla-get Klim 2002 – udkommet i 5. udgave 2010). På webkost.dk kan du se mange af de projekter, Frede Bräuner har været in-volveret i og læse sundhedsnyheder om emnerne.

helsenyt

600.000 danske hjem uden røgalarm

Trods masser af kampagner er mange danske hjem fortsat uden røgalarmer. Det er ær-gerligt, fordi røgalarmer både er billige og enkle at få fat i, samtidig med at de giver utrolig megen sikkerhed for få penge. En røgalarm giver tid til at reagere, så man kan komme i sikkerhed eller sluk-ke branden, inden den breder sig. Røgalarmer redder liv, og derfor kan det undre, at så mange danskere fortsat ikke har nogen røgalarm. Dansik-ring forhandler trådløse bran-dalarmer, der kan kobles op på Dansikrings kontrolcentral, men har man ingen røgalarm, er selv en røgalarm til 100 kroner fra det lokale bygge-marked en væsentlig forbed-ring af sikkerheden.

Få yderligere information på www.dansikring-direct.dk eller telefon 80 20 50 50.

Mange danskere får for lidt af de gavnlige Omega 3-fedtsy-rer, der blandt andet findes i fed fisk. Selvom vi har hav til alle sider, er danskerne generelt dårlige til at spise fisk. Fak-tisk får vi i gennemsnit under en tredjedel af den anbefale-de mængde. Derfor kan det være en god idé at supplere kosten med fiskeolie i kapselform. Med VitaCare Komplet får du – som navnet antyder – en fiskeoliekapsel, der også indeholder alt det gode fra en multivitaminpille, så du ikke behøver at fylde krydderihylden op med pilleglas.

VitaCare Komplet forhandles hos Matas, Helsam og på udvalgte apoteker. Vejl. udsalgspris: 90 kapsler for kr. 149,- og 160 kapsler for kr. 249,-

Forening for kræftramte kvinderKræftformerne er mange, og det kan være svært at rum-me alle patienter i samme forening. Der kan for eksem-pel være store forskelle i problemstillingerne for en patient med uhelbredelig lungekræft og en patient, der har fået fjernet livmoderen efter en kræftdiagnose. KIUonline.dk (Kræft I Underlivet) er et nyt tilbud fra Kræftens Bekæmpel-se til kvinder, der har – eller har haft – kræft i underlivet. På hjemmesiden kan du læse nyheder fra området og følge med i de mange arrangementer, foreningen arrangerer. KI-Uonline.dk informerer også om, hvordan en underlivskræft opdages i tide, og der er adgang til hjælp og rådgivning.

Multivitamin og fiskeolie i én kapsel

BABYER VILLE VÆLGE LOVEMADEKatte ville vælge Whiskas og babyer ville vælge Lovemade, fristes man til at tænke. Lovemade er et lækkert, økolo-gisk måltid på frost, spækket med vitaminer, mineraler og naturlige smagsnuancer. Retterne, der blandt andet tæl-ler smagsvarianterne kartofler og laks, ærter og pastinak, ragout samt gulerødder og pastinak, er sammensat af kokketeamet Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg.

Lovemade er babymad, der smager og fornemmes som hjemmelavet. Du kan købe den i SuperBest (også på nettet) og i websupermarkedet nemlig.com. Vejl. udsalgspris: Kr. 17,95 for 190 gram.

Discount med holdning!

REMA 1000 har

55produkter som er

deklareret i samarbejde med

AA_annonce_Layout 1 16/12/13 16.01 Side 1

helse: xxxxxx


Discount med holdning!

REMA 1000 har

55produkter som er

deklareret i samarbejde med

AA_annonce_Layout 1 16/12/13 16.01 Side 1

helse: interview


Nede ad en smal, bugtet vej uden for Hillerød i Nordsjælland ligger et

smukt cedertræshus, omkranset af høje træer, flankeret af marker og med et kig til Arresø. Her bor Kirsten Lehfeldt sammen med sin mand gennem 38 år, skue-spillerkollegaen Stig Hoffmeyer, og lige om hjørnet bor Kirstens veninde Søs Egelind.

Kirsten Lehfeldt, 61, er aktuel i ”Arvingerne” på DR 1, der havde premiere den 1. januar og bliver sendt hver søndag kl. 20.00. Hun spiller en lidt utjekket sag-fører, som skal gøre boet op ef-ter sin afdøde veninde, der ef-terlader fire børn. Desuden kan Kirsten snart ses på det store lærred, både i den nyeste ”Far til fire”-film og i ”Klassefesten 2”.

Kirsten Lehfeldt kan spille en kvinde i fyrrerne, en gammel

Jeg er bange for at misteKirsten Lehfeldt er blevet bevidst om at prioritere de nære relationer og sige nej tak til opgaver, der ikke føles rigtige i maven. Og så er hun mere bange for at miste end for selv at dø.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Britt Lindemann

dame samt mænd i alle aldre, hvilket vi har set i blandt andet ”Kongeriget” og diverse reklamefilm.

OvergangsalderenSelv om CPR-nummeret og til en vis grad spejlet fortæller noget andet, føler hun sig stort set som en 25-årig.

– Det er egentlig mest andre, der synes, man er gammel. Jeg føler mig stadig som dengang, jeg var ung, bare klogere. Jeg har stadig lyst til at te mig ligeså barnligt, som jeg altid har gjort. Og det kan jeg gøre sammen med jævnaldrene, for de har det ligesådan. Jeg spurgte for nylig min mor, der er 87, og hun har det også sådan, fortæl-ler Kirsten Lehfeldt, der var 52-53 år, da over-gangsalderen satte ind.

– Det var en glidende overgang, hvor jeg grad-vist holdt op med at menstruere, og hedeturene begyndte. Det er jo ikke noget, der kommer bag på én. Man har en række år til at forplante sig, og så er ballet forbi. Så går man ind i livets efterår, sådan er det jo. Jeg var ikke angst for at tage hul på den fase, og jeg er ikke ked af at blive ældre. Jeg synes, ungdomsfikseringen i samfundet bli-

Kirsten Lehfeldt

helse: xxxxxx


helse: interview

Det er egentlig mest andre, der synes, man er gammel. Jeg føler mig stadig som dengang, jeg var ung, bare klogere.Kirsten Lehfeldt


helse: interview

ver værre og værre. Jeg sy-nes ikke, man skal holde sig ung, jeg synes, man skal hol-de sig rask og sund.

Kirstens måde at gøre det på er blandt andet ved at ride på sine to heste, der i øjeblikket holder vinterferie hos Kirstens søster i Nordjyl-land og ved at gå ture med husstandens tredje beboer, pekingeseren Hr. Hanno-mann, i daglige tale kaldet Hanno. Og der er i øvrigt al-tid noget at se til i og uden for huset, så Kirsten sidder ikke stille ret længe ad gan-gen.

– Når man bor sådan her, er der altid et hjørne, der trænger, og jeg kan godt lide at være i gang.

En voldsom tingKirsten Lehfeldts overgangs-alder varede omkring fire år fra de første tegn, til det var helt overstået. Hun havde

masse levet liv, og kvinder omkring overgangsalderen er de allermest res-sourcestærke, siger Kirsten Lehfeldt, der dog ikke helt vil afvise, at hun selv kunne finde på at hjælpe naturen og tyngdekraften lidt.

– Det der med at ligne en Barbie-dukke på 35, når man er 68, det er der ingen grund til. Man er sin alder uanset hvad. Men når mine øjenlåg begynder at hænge ned – og det er så

småt startet, jeg kan godt mærke, det bliver sværere at lægge makeup og bli-ve sminket til film – så kan jeg godt me-get blidt og blødt finde på at få løftet øjenlågene. Til gengæld vil jeg så bede om ikke at få huden strammet så meget, at jeg ikke kan lukke øjnene i to år.

Yoga om morgenenKirsten Lehfeldt er uddannet fra Aarhus Teater i 1976 og blev nogle år senere landskendt med teaterstykket ”Piaf” og filmen ”Flamberede Hjerter”. Siden har hun haft travlt med teater, tv og film, men selv om der stadig er bud efter hende, vil hun også have tid til sine nærmeste og ikke mindst sig selv.

Kirsten Lehfeldt har haft stress, og det ligger latent, siger hun. Når hun har fået sagt ja til for meget, mærker hun symptomerne, og så bremser hun op.

– Oven i hovedet tror man, at man stadig kan holde ligeså mange bolde i luften, som da man var ung. Men man må indse, at en eller to bolde ad gan-gen er fint, tre-fire er for voldsomt. Jeg tænker mig mere om, jeg har det bedst med at lave en ting ad gangen nu, el-lers bliver jeg stresset, og det har jeg respekt for. Jeg har i og for sig kræfter nok, men der er noget inde i kroppen, der ikke vil være med og stritter imod. Og det tror jeg, man skal lytte til. Når man er ung, er det sjovt at have travlt, men jeg bryder mig ikke om at have travlt længere. Jeg kan godt lide at nyde min morgenmad, læse avisen og have god tid, inden jeg skal ud af dø-ren.

gener fra hedeture i omkring to år, og det var både uberegneligt og ikke så behageligt. Men alt i alt synes hun, at hun slap ret nemt igennem.

– Jeg kender kvinder, der bliver nedtrykte og deprimerede og får let til tårer, og hvor det hele meget let bliver uoverskueligt. Det er da også en voldsom ting, det er jo hele ens hormonsystem, der bliver vendt op og ned på. Det er også forbundet med ve-mod, det er jo et kapitel, der slutter. Forplantningsevnen er slut, det største og mest betyd-ningsfulde i en kvindes liv. I hvert fald i mit. Ikke at jeg har gjort så flittigt brug af den, jeg har født et barn, men tanken om, at man kan forplante sig, er skøn, siger Kirsten, der har datteren Mille Hoffmeyer Le-hfeldt, som også er skuespiller.

Kirsten Lehfeldt tog hverken hormoner eller naturlægemidler for at ”holde på det hele”, for det ville bare udskyde processen, som hun siger. Hun følte ikke, hendes livskvalitet blev væsentligt for-ringet, og det gjorde sexlivet heller ikke.

– Det kan godt være, man ikke som kønsobjekt er så interessant som tidligere, men faktisk synes jeg, man får et rigere og dybere sexliv, jo ældre man bliver. Og kvinder bliver jo bestemt ikke ke-deligere med alderen. Eller dummere. Vi har en

Jeg synes ikke, man skal holde sig ung, jeg synes, man skal holde sig rask og sund.

– Jeg mærker også en dyb taknemlighed for at være sammen med Stig. Vi har været

sammen i snart 40 år, og vi tager ikke hinanden som en selvfølge.


helse: interview

Motion har også været sat i system på et tidspunkt.– Vi har været rigtig gode Stig og jeg, vi har i mange år stået op om morgenen og lavet yoga. Jeg fi k et stræk i min ryg og nakke, så jeg var nødt til at holde det i ro, men det er ingen undskyldning for ikke snart at gå i gang igen. Jeg har aldrig haft det bedre, end da jeg stod op og lavede yoga og mediterede ti minutter bagefter.

Tidligere kunne Kirsten spise alt uden at tage på, men med overgangs-alderen har hun fået elevatorvægt, og er konstant på slankekur.

– Vi lever sundt, men vi er ikke over-fanatiske her i huset. Jeg tror meget på pyramiden, at vi skal have lidt af hvert, jeg spiser næsten aldrig hvidt brød, vi får masser af grøntsager hver dag, og vi spiser fi sk hele sommeren, når vi er i sommerhuset i Nordjylland, for jeg har en idé om, at de smager friskere end dem, der er fanget her i Øresund. I – Mange har en stor berøringsangst for døden, men det kan jo ikke nytte noget.

Osteoporoseforeningen har også brug for dig

Prisen for et medlemskab er 250 kr. om året og 300 kr. for ægtepar. Er du pensionist koster et medlemskab 175 kr. om året og 200 kr. for et pensionistægtepar.

Landsforeningen mod knogleskørhedwww.osteoporose-f.dk · 86 13 91 11

Sygdommen

er arvelig

- gør næste l

ed

stærkere

Vores formål er at udbrede kendskabet til knogle-skørhed og mulighederne for forebyggelse samt behandling af sygdommen. Sammen kan vi gøre en forskel og skabe en mere slagkraftig forening.

Som medlem får du bl.a. disse fordele:• Direkte telefonlinje til speciallæger• Arrangementer• Opdatering på den nyeste forskning• Medlemsbladet Apropos 4 gange årligt• Direkte telefonlinje til diætist• Adgang til netværk for ligesindede/patienttelefon• Tilknytning til lokalafdeling i netop dit område• Info om hvordan man forebygger knogleskørhed


sommer, hvor vi fi k et glas hvidvin til fi sken og en drink før maden, tog jeg nogle kilo på, og så er det hjem til vand, te og kaff e. Jeg elsker mad og synes, det er svært at fornægte det, der er godt i livet, men der er ingen tvivl om, at kombi-nationen af vin og alt det andet dejlige, ikke er godt for mig.

Over halvvejs i livet– Jeg er meget bevidst om, jeg er over halvvejs i livet, nok fordi jeg lever sammen med en mand, der er 13 år ældre end

mig. De ting, jeg skal nå med Stig, skal jeg jo gøre nu, ikke om ti år, når han er 83. Jeg er blevet meget op-mærksom på ikke at udsætte ting, at gøre ting og sige ting til hinanden, og jeg opprioriterer det nære frem for karriereræset nu. Da jeg var ung, var

karrieren næsten lige så vigtig som pri-vatlivet, men nu er det anderledes. Stig og jeg har gennem årene på grund af vores omskiftelige arbejdsliv ikke haft så meget tid til at rejse, nusse i haven, være stille sammen, sidde i hver sin stol og læse en bog. Før var det: ”vi har lige en time”. Nu er det ”nej, vi har hele da-gen” eller ”vi tager ferie i 14 dage”.

Kirsten Lehfeldt siger, hun også er blevet meget opmærksom på, hvad hun siger ja og nej til, fordi ”horisonten kommer nærmere”, som hun siger.

– Jeg har ikke ”råd” til at bruge tid på hvad som helst. Det, jeg fylder mit liv med, skal være kvali. Jeg mærker også en dyb taknemlighed for at være sammen med Stig. Vi har været sam-men i snart 40 år, og vi tager ikke hin-anden som en selvfølge. Man kommer ikke igennem 40 år uden kriser og konfl ikter – parforholdet er en lang ar-bejdsproces, det er hårdt i bund og grund, men til gengæld bliver man stærke, når kærligheden er der til at overvinde modgangen. Det er en rig-dom og en gave, som ikke kan måles med noget andet.

Venskaber betyder også meget for Kirsten Lehfeldt, både de, der har be-stået i mange år og de, der er af nyere dato.

– Det er ikke fordi, jeg render mine venner meget på dørene, men når vi ses, er det, som det skal være. Der er hele tiden kontakt og opfølgning, og det er vigtigt for mig at have venner, der accepterer, at jeg har perioder, hvor det ikke er muligt at sidde til parmidda-ge lørdag aften på grund af arbejde, el-ler fordi jeg er træt efter en hel dags optagelser. Til gengæld vil jeg altid stil-le op for mine venner, hvis de har brug for mig. Jeg har et stort omsorgsgen, og jeg har ikke berøringsangst, hvis folk omkring mig bliver syge. Jeg har ikke svært ved at tale om døden. Det er må-ske fordi, jeg har oplevet at miste no-gen så mange gange i mit liv. Men det er jo en del af livet, en frygtelig del af li-vet, ikke mindst for de, der står tilbage. Jeg er ikke selv bange for at dø, men jeg er bange for at miste, siger hun.

Jeg har ikke ”råd” til at bruge tid på hvad som helst. Det, jeg fylder mit liv med, skal være kvali. Kirsten Lehfeldt

Når det går galt for

mine venner, smider

jeg alt, hvad jeg har i

hænderne og stiller op.

helse: interview


Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

_Hel

se_0

512_

210x

275


helse: tema

Kvinders skønne

Det strålende hår, hudens glød, stærke knogler og evnen til at huske både børnefødselsdage, arbejds aftaler og opskriften på frikadeller. Østrogen er på mange måder et vidundermiddel, som giver masser af fordele og beskytter mod sygdomme og forfald.

Af: Lene Jæger Thomsen / Illustration: Tea Bendix

eliksirTema om

HORMONER

Når en lille pige bliver født, er hun allere-de udstyret med alle de æg, der senere giver hende mulighed for at blive mor.

Når pigen kommer i puberteten, vil æg-blærer-ne og æggestokkene begynde at udskille østrogen, som bliver spredt til hele kroppen, og der vil stort set ikke være væv eller organer, der ikke er påvirket af hormonet. Østrogen er blandt andet med til at give kvinden hendes runde for-mer med bryster og hofter, opbygge stærke knogler, velfungerende slimhinder og sunde blodkar.

Senere i livet – omkring 50 års alderen – er der ikke flere æg tilbage i æggestokkene og produktionen af østrogen daler. I en periode kan mængden af østrogen svinge drastisk, og det kan føre til hedeture, humørsvingninger og søvnløse nætter. Symptomerne kan variere fra ganske lette til uudholdelige og stå på i korte perioder eller flere år. Der er stor forskel på,

hvordan kvinder oplever overgangsal-deren.

Overgangsalderen eller kli-makteriet, som det også kal-des, er ikke en sygdom, men

er man hårdt ramt af generne fra det faldende østrogen, er det en ringe trøst, at man i gennemsnit

Østrogen er blandt andet med til at give kvinden hendes runde former med bryster og hofter.


helse: tema

Gener ved overgangsalderen

Når en kvinde kommer i overgangsalderen, da-

ler indholdet af østrogen i kroppen, og det kan

give forskellige gener og helbredsmæssige

konsekvenser. De mest almindelige er:

• Uregelmæssigheder i menstruationen

• Svedeture og hedestigninger

• Følelsesmæssige svingninger

• Dårlig nattesøvn

• Muskel- og ledsmerter

Gener efter overgangsalderen:

• Inkontinens

• Nedsat sexlyst

• Tørhed i skeden

• Uønsket hårvækst, f.eks. i ansigtet

• Knogletab

• Mindre vital hud og hår, f.eks. hårtab

• Øget risiko for udvikling af hjertekar-

sygdomme

SylliFlorSylliFlorSylliFlor®®® hjælper til en blød og regelmæssig afføring.hjælper til en blød og regelmæssig afføring.hjælper til en blød og regelmæssig afføring.Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fi berindhold.Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fi berindhold.Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fi berindhold.

BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS

BESTIL GRATIS VAREPRØVER på b iodanepharma.com / t l f . : 75 555 777 KØB på apoteket , i he lsekos t e l le r på b iodanepharma.com

· P

SYLLIUM HUSKS HJÆLPE

R T

IL A

T S

ÆN

KE KOLESTEROLINDHOLDET

I B

LO

DE

T

Vidste du? 15 g SylliFlor® om dagen giver de Psyllium husk fi bre, der kan hjælpe til at sænke kolesterol-indholdet i blodet.

”kun” oplever gener fra over-gangsalderen i en periode på fem år. Når man på et tidspunkt har haft sin sidste menstruation, vil mange af generne efterhån-den forsvinde.

Østrogen bidrager også til knogledannelse og beskytter mod hjertekarsygdomme, så ef-ter overgangsalderen skal man være endnu mere opmærksom på at leve knogle- og hjerteven-ligt. Dannelsen af muskelvæv bli-ver heller ikke den samme igen, så det bliver endnu vigtigere at styrke kroppen med motion.

Eft er overgangsalderen bliver endnu vigti gere at st yrke kroppen med moti on.


helse: tema

Tema om HORMONERDu har

et valg

KVINDE:

Selv om overgangsalderen ikke er en sygdom, så kan ge-nerne være så store, at livskvaliteten daler drastisk. Heldigvis er der hjælp at hente – både i medicinskabet og i kosten.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

Det er meget individuelt, hvor påvirket man bliver af over-gangsalderen. Cirka en tredje-

del af alle kvinder har ingen nævne-værdige symptomer, en tredjedel har symptomer, men lever fint med dem.

Den sidste tredjedel er dog så gene-ret af svingningerne i østrogen-ni-veauet, at det påvirker deres livs-kvalitet væsentligt. Anette Tønnes Pedersen er overlæge ved Rigsho-spitalet på Gynækologisk klinik og Fertilitetsklinikken. Hun møder en del af de kvinder, der er så generet af faldet af østrogen, at de gerne vil have hjælp.

– Det er svært at sige, hvor alvorlige generne skal være, før man skal søge hjælp, da vi alle har forskellige tærskler. Hvis man eksempelvis har mange

hedeture og har et ud-advendt, skemalagt

job, kan det gribe meget mere ind i ens liv, end hos en kvinde med en mere fleksibel

hverdag, siger hun.

Mere viden om hormonerFor 15 år siden mente man ikke, at behandling med hormonet østro-

gen havde nogle alvorlige negative konsekvenser, så da et stort ameri-kansk studie viste, at kvinder i hor-monbehandling efter overgangsalde-ren fik øget risiko for brystkræft, gav det anledning til mange bekymringer.

– Siden vi fik den viden, har vi æn-dret vores rådgivning og praksis. Hvis man får hormontilskud i en periode på fem år efter overgangsalderen, øger man sin risiko for brystkræft med en halv procent. Forlænger man perioden med yderlige fem år, stiger risikoen med to procent. På plussiden står lindring af gener i overgangsal-deren, forebyggelse af afkalkning af knoglerne og forsinkelse af årefor-kalkningen. Man skal kende til både virkninger og bivirkninger, så den en-kelte kvinde selv kan vurdere, hvad der er det rigtige for hende, siger Anette Tønnes Pedersen.

Når Anette Tønnes Pedersen mø-der kvinderne, er det typisk med hen-blik på, at de gerne vil høre om mu-lighederne for at få en hormonbe-handling, der kan afhjælpe generne, men det er ikke alle, der er trygge ved at tage hormoner.

– For mig er det bare vigtigt, at man kender til de muligheder, der er. Så kan man veje generne og fordelene op mod de risici, der er ved hormoner og træffe sit eget valg, siger hun til Helse.



helse: tema

Flere varianterI dag kan man få naturlige østrogener (som på moleky-lært plan er de samme hormoner, som dem æggestokke-ne laver, red.) gennem piller, plaster, gel og stikpiller. Hvad man skal vælge afhænger af gener og temperament.

– Stikpiller med østrogen er eff ektive, hvis man har pro-blemer med tørhed i slimhinderne i underlivet. Her er ind-holdet af østrogen desuden så lavt, at man kan forsætte re-sten af sit liv, uden det forhøjer risikoen for brystkræft. Til gengæld har stikpillerne ikke nogen eff ekt på andre gener som hedeture, dårlig nattesøvn eller led- og muskelsmer-ter. Er man plaget af disse gener, så er piller, plaster og gel at foretrække, forklarer Anette Tønnes Pedersen.

Når hun vejleder kvinder om hormonpræparater, er hun desuden opmærksom på, at de skal vælge en indta-gelse, som de synes er forenelig med deres hverdag.

– Der er undersøgelser, som antyder, at hormonerne optages bedre gennem huden, da de ikke bliver omsat i leveren, ligesom pillerne gør, så hvis man ingen præferen-cer har, så anbefaler jeg gel eller plaster, siger hun.

+

Hormoner på recept

De hormoner, man bruger til at hjælpe kvinder i overgangsal-

deren, er såkaldte ”naturlige østrogener”. Naturligt østrogen

bliver fremstillet kunstigt i et laboratorium, men på moleky-

lært plan svarer de til de hormoner, kroppen selv producerer.

Derfor kaldes de naturligt østrogen. Der findes også ”synte-

tisk østrogen”, som anvendes i p-piller.

Hvis man får hormonti lskud i en periode på fem år eft er overgangsalderen, øger man sin risiko for bryst kræft med en halv pro-cent. Forlænger man perioden med yderli-ge fem år, st iger risikoen med to procent.

Uanset hvilken form man vælger at få hormonerne i, så udskriver Anette Tønnes Pedersen altid en lille dosis til at be-gynde med for at se, hvor lidt kvinderne kan nøjes med og samtidig få reduceret deres gener til et acceptabelt niveau.

– Jeg mener generelt ikke, at der er grund til at være be-kymret, hvis man indtager hormoner i en begrænset perio-de af ens liv. Hvis man gerne vil fortsætte i mere end fem år, er det dog vigtigt at sammenholde fordelene med de sundhedsmæssige risici, der er, siger hun og påpeger, at motion, sund kost og et røgfrit liv også betyder meget for ens velbefi ndende under og efter overgangsalderen, og der behøver man ikke at bekymre sig om bivirkninger.

Ingefær Dråber…– den hurtige hjælp

mod køresyge!Al saft og kraft fra ingefær

koncentreret i en lille flaske – det er Dr. Muches Ingefær Dråber!

Ingefær Dråber

Dr. Muches

• Styrker immunforsvaret• Hjælper mave- og tarmfunktionen• Mod køre- luft- og søsyge/kvalme• Aktiverer stofskiftet• For vitalitet og velvære• Giver indre varme

Dr. Muches Ingefær Dråber smager særligt godt i frugtsaft/juice. Hvis du vil opleve den helt koncentrerede form af ingefær, så prøv et par dråber rent, men forsigtigt – det er stærkt!

• Uden alkohol• Uden sukker/sødestoffer• Uden konserveringsmiddel

Kan købes i Helsekostforretninger og bestilles i alle Matas butikker. Nærmeste forhandler anvises på tlf.: 39 56 36 26

LIMEPHARMA


helse: tema

Overgangsalderen er en naturlig periode i livet og ikke en sygdom. Derfor kan det vir-ke paradoksalt at skulle tage medicin i flere år, når man ikke ”fejler” andet end at være kvinde. Men det er heller ikke nødvendigt for alle – heller ikke selv om man er gene-ret af ændringerne i ens hormonbillede.

Mikael Bitsch har tidligere arbejdet i en lægepraksis og været kirurgisk overlæge, men er i dag lektor ved Rigshospitalets ud-dannelsesafdeling. Udover sin almindelige stilling er han meget interesseret i, hvordan man kan bruge kosten som alternativ til me-dicin. Han har skrevet en bog om, hvordan man kan afhjælpe gener fra overgangsalde-ren alene med kostændringer – og uden ri-siko for alvorlige bivirkninger som kræft.

– Jeg er ikke imod hormonbehandlinger, jeg vil bare gerne formidle, at der er et al-ternativ. Så kan man selv vælge, siger han.

Udgangspunktet for at kigge på mad som medicin er uhyre komplekst, da for-skellige fødevarer påvirker hinanden, og optagelsen af næringsstofferne desuden af den enkeltes tarmflora. I forbindelse med overgangsalderen og kvinders hormoner har Mikael Bitsch taget udgangspunkt i en stor amerikansk undersøgelse, som viser, at kvinder, der spiser mange planteøstro-gener, har færre gener af ændringerne end andre kvinder. Men det er ikke nok at spise en kost, der er rig på planteøstrogener.

Spis dig fra generne

Sådan spiser du dig fra overgangsalderen:

• Spis 100 mg planteøstrogener om da-

gen – gode kilder er rødkløver, sojapro-

dukter og hørfrø

• Sørg for at få mælkesyrebakterier –

gode kilder er A38, brottrunk og brød

bagt på surdej

• Sørg for at få sporstoffet bor – det findes

eksempelvis i asparges, broccoli, fersk-

ner og mandler

• Spis lidt men godt fedt fra eksempelvis

fisk, chiafrø og hørfrø

• Sørg for at få nok proteiner – behovet

stiger med omkring 50 procent

• Sørg for at gå godt med vitaminer og mi-

neraler – optagelsen daler, så indtagel-

sen skal gerne stige tilsvarende

• Sørg for at spise fiberrigt

Kilde: Spis dig fra overgangsalderen af Mikael Bitsch, Sø-ren Lange og Mette Bender; udgivet på Politikens Forlag

+

– Vi ved, at der er forskel på, hvor godt man optager planteøstrogenerne fra ma-den afhængig af, hvordan ens tarmflora er sammensat, og det hænger delvist sammen med hvilken kost, man er vant til at spise. Er man ikke vant til at spise ret mange grøntsager, så nedbryder man dem ikke så godt, forklarer han og vurde-rer, at det tager cirka fire uger, inden tarmfloraen ændrer sig, så det kan være en rigtig god ide at supplere kostændrin-gerne med mælkesyrebakterier fra ek-sempelvis A 38 eller lignende. Generelt viser det sig, at mælkesyrebakterier hjæl-per os til at optage næringsstoffer bedre – som for eksempel proteiner og plante-østrogener.

Asparges øger

effekten af

østrogen

Tema om

HORMONER


helse: tema

Spis dig fra generne

Kontroversielt områdeNår man arbejder med kost som me-dicin, bevæger man sig i et kontro-versielt område i lægeverdenen. Det er meget svært at afgøre kostens nøj-agtige betydning for sundheden. På trods af at der efterhånden er en ret veldokumenteret sammenhæng mellem kost og en række sygdom-me, så er der endnu ikke den samme dokumentation at fi nde omkring kost som behandling. Der kan derfor også stilles en række velbegrundede spørgsmål til den forskning, som Mi-kael Bitsch blandt andet bygger sin bog på. Kan de asiatiske og ameri-kanske studier eksempelvis overføres direkte til danske kvinder med anden genetisk baggrund og andre levevil-kår? Brugen af hormonpræparater er langt bedre undersøgt.

– Jeg er ikke religiøs omkring, hvordan man vælger at leve sit liv.

Hvad er mælkesyrebakterier?

Mælkesyrebakterier er en særlig slags bakterier,

der omdanner mælkesukker (lactose) til mælke-

syre ved mælkesyregæring, også kaldet fermen-

tering. Mælkesyrebakterier spiller en central rolle

ved fremstilling af såvel tykmælk, yoghurt, creme

fraiche, smør som ost og brød, syltede eller mælke-

syregærede grøntsager, som for eksempel sauer-

kraut. Mælkesyrebakterier findes nærmest overalt

– i jorden, på planter og i skindet hos køer. Menne-

sker har meget stor glæde af mælkesyrebakterier –

de findes på vores krop, hvor de giver vores hud en

syrlighed, der gør, at andre (for os uønskede) bak-

terier får dårligere levevilkår. De findes også i vo-

res tarme, hvor de er med til at nedbryde den mad,

som vi har spist. Når vores organisme har de rette

mængder af mælkesyrebakterier de rette steder, bi-

drager det til en god trivsel.

Kilde: www.Hjemmeriet.dk

Jeg vil bare gerne formidle den viden, der er, så kan man selv læse op på både undersøgelser og resultater og træff e sine egne beslutninger. Man kan bare i en periode forsøge en planteøstro-genholdig kost, og se om det vir-ker. Jeg vil ikke tøve med at an-befale at indtage op til 100 mg planteøstrogener om dagen, hvis man har overgangsalderens ge-ner. Det er nok til at afhjælpe ge-ner som hedeture og urolig nat-tesøvn, og der er ingen bivirk-ninger ved den dosis.

Dyrker du motion alene?Med Safemate er du tryg, når du motionerer alene:På landevejen, i skoven eller på pisten.

Ved uheld eller ildebefindende trykker du blot på én knap, så er du igennem til CEKURAs Kontaktcenter.

Du taler direkte i knappen og via GPSén, kan du altid få hjælp, uanset hvor i verden du befinder dig.

Adgang til hjælp 24/7/365 Indbygget GPS Tre dages batteritid

Ring nu og bestil på 32 31 60 69 eller på www.cekura.dk

Dyrker du motion alene?

Vejledendeudsalgspriskr. 1.750,-

Abonnementfra kr. 240,-/ mdr.

Så er Safemate perfekt for dig.

Hjerne-

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs, og send det til os, så deltager du

automatisk i lodtrækningen om månedens præmie.

Send svaret til Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle eller e-mail til [email protected].

Mærk din henvendelse "januar". Vinderen udtrækkes den 7. februar.

Vinderen får direkte besked og off enliggøres på Helses Facebook side. Husk at oplyse

navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Sjove opgaver ti l hovedet

gymnastik

helse: udfordring

Kryds

Den svære


Vind

Sudoku

Praemie


Praemie

helsenyt

helse: helsenyt

ELSK DIT HJERTE”Elsk dit hjerte” er navnet på en ny patientforening for hjerte-patienter, deres pårørende, venner og andre interesserede. Foreningen er i sin vorden i København, så der er hverken et sekretariat eller en fast adresse endnu. Men ildsjælene bag patientforeningen har drømme om både refugium og cafémøder, hvor patienter og pårørende kan dele livshistorier og erfaringer, så hverdagen kan blive lidt lettere. Læs mere på www.elskdithjerte.dk.

Flydende vitaminer til børnKindervital urteeliksir fra tyske Salus Haus er en velsmagende blanding af ur-tesafter med masser af vitaminer og cal-cium. Indholdsstoff erne er velegnet til børn i alderen et til ti år. Der er udtræk fra blandt andet brøndkarse, gulerødder, anis, appelsinskal, brændenælde, korian-der frugt, spinat og kamilleblomst. Det hele er blandet med den friske smag fra pære-, appelsin- og druesaftkoncentrat. Det er et godt alternativ for børn, der ikke bryder sig om tabletter. Vejl. pris er kr. 115,50 for 250 ml.

Planteolie mod ligtorneLigtorne er områder med hård hud, hvor der i midten dannes en lille kerne, der sidder og stikker som en splint eller nål. Lig-torne generer, fordi de er ubehagelige at gå på, stikker og gør ondt. Ofte kan ligtorne tages i opløbet.

Nu kan ligtorne fj ernes på en naturlig, mild og sikker måde. Cosborg LigtoneOlie indehol-der planteekstraktet TARGETIUM udvundet af planten Tagetes patula, der i undersø-gelser har vist fl otte resultater med be-handling af ligtorne og hård hud. Tag et fodbad og fj ern så meget hård hud som muligt. Påfør herefter 1-2 dråber Cosborg LigtorneOlie på ligtornen. Gentag behand-lingen indtil ligtornen er væk. Forhandles på apoteket og hos Matas.

Læs mere på www.cosborg.com eller ring til telefon 70 22 06 16.

Nyhed

Resistente bakterier er et stigende problem

Overdreven brug af antibiotika betyder, at bakterierne udvikler resistens mod antibiotika. En simpel infektion kan pludselig blive livstruende. I Danmark er brugen af antibiotika til mennesker steget med 23 procent siden 2003.

– Vi skal bort fra den tankegang, at vi hellere må bede lægen om en penicillinkur, når vi har ondt i halsen eller føler os sløje, siger sundhedsminister Astrid Krag.

Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Statens Serum Institut, Dansk Selskab for Almen Medicin og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er gået sammen for at nedbringe forbruget.

Kolesterol er ikke bare kolesterol

Vi får ofte at vide, at kolesteroltal-let ikke må være for højt. Men vi har brug for kolesterol i kroppen – blandt andet til dannelse af fl ere hormoner. Kolesterol bliver kun farligt, når det oxiderer og bliver harsk. Derfor er det vigtigt at skelne mellem den skadelige kolesterol (LDL) og den gavnli-ge kolesterol (HDL). Kolesterol Protect Plus er et nyt produkt fra Natur-Drogeriet, der beskytter LDL-kole-sterolen mod oxidering. Forhandles i blandt andet helsekostbutikker. Vejl. pris: Kr. 218,50 for 120 kapsler (60 dages forbrug).

Vi får ofte at vide, at kolesteroltal-

har brug for kolesterol i kroppen –

harsk. Derfor er det vigtigt at skelne

Blomster som kosttilskudDen britiske læge Edward Bach udviklede i begyndel-sen af det tyvende århundrede nogle teorier, der gik på, at udtræk fra blomster og vilde planter kunne have ind-virkning på den menneskelige psyke. Edward Bach la-vede ikke mindre end 38 udgaver af blomstermedici-nen, og nu er nr. 39 kommet på markedet. Der er tale om en af Bachs gamle opskrifter, hvor fem af de øvrige udgaver blandes til en såkaldt nødhjælpsblanding.

Bachblomster eller Bach Rescue Remedy dråber for-handles i Matas og helsekostbutikker. Den vejl. pris er knap 200 kroner for 20 ml. Der skal dog kun en enkelt dråbe under tungen for at opnå den ønskede eff ekt.

22 helse / januar 201422 helse / januar 2014

Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Brandmænd rykker også ud til hjertestop i KøbenhavnDe første minutter efter et hjertestop er livsvigtige. Kun én ud af ti, der får et hjertestop udenfor et hospital, overlever i dag, og chan-cen for at overleve mindskes, jo længere tid der går, før hjælpen kommer. I København er nogle brandstationer tættere på borger-ne end en ambulance. Derfor har Region Hovedstaden og Københavns Brandvæsen ind-gået et samarbejde, der sør-ger for hurtigst mulig hjælp til personer med hjertestop. Brandmænd er uddannet til livreddende førstehjælp, og alle brandbiler er udstyret med en hjertestarter. Brand-mændene kan derfor yde den livsvigtige førstehjælp, indtil ambulance og akutlæ-ge er fremme.

Nordmænd skal flyve regionernes nye akutlæge-helikoptere

Det bliver fremover Norsk Luftambulanse, der skal fragte akutpatienter rundt på lan-dets hospitaler. Det norske helikoptersel-skab leverer tre helikoptere, som med base i Ringsted, Billund og Skive dækker hele Danmark. Helikopterne fl yver hele døgnet, uanset vind og vejr, hvilket er særlig godt nyt for traumepatienter og patienter med blodprop i hjerte eller hjerne, som har brug for hurtig, højtspecialiseret behandling.

Norsk Luftambulanse vandt retten til at drive akutlægehelikopter i Danmark i kon-kurrence med syv andre helikopterselska-ber. At det blev Norsk Luftambulanse skyl-des blandt andet deres erfaring med at fl yve i mørke og i dårlig sigtbarhed.

De tre akutlægehelikoptere går i luften for første gang i oktober 2014.

EN RETFÆRDIG ORGANISATION KAN FOREBYGGE DEPRESSIONDet er ikke arbejdsmængden, men derimod en uretfærdig chef og uklare arbejdsgange, der udløser en depression. Sådan lyder konklusi-onen fra en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitetshospital i samarbejde med fl ere andre hospitaler og Det Nationale Forsknings-center for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen frikender dermed store bun-ker af arbejdsopgaver eller et stort arbejdspres i hverdagen, som ikke har den betydning for en depression, som hidtil antaget.

Med undersøgelsen bliver der sat fokus på chefen. For hvis che-fen kan skabe et retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere fø-ler sig behandlet ordentligt, er det faktisk uden betydning, om der er travlt.

4.500 off entligt ansatte fra Aarhus har deltaget i undersøgelsen, som bestod af spørgeskemaundersøgelser, personlige interviews og spytprøver, som skulle måle stress hormonet kortisol hos deltagerne.


helse: nyt fra Danske Regioner

Nordmænd skal

Goodbye dry eyes,HELLO OPTIVE™

®

en komplet løsning til patienter med tørre øjne, der giver langvarig

symptomlindring og overlegen komfort.1-5

Til Tørre øjne med ubaLancE I TårEVæskEn oG i LIPIdLagET

dk/0042/2013 date of Preparation: september 20131. Kaercher T, et al. Clin Ophthalmol. 2009;3:33–39. 2. simmons PA, et al. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2007;48: e-Abstract 428. 3. beard b, et al. Presented at: Annual meeting of the American Academy of optometry; 2011. 4. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-002. 5. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-001.

Allergan norden, johanneslundsvägen 3-5, 194 81 Upplands Väsby, Tel: +46 8 594 100 00


Goodbye dry eyes,HELLO OPTIVE™

®

en komplet løsning til patienter med tørre øjne, der giver langvarig

symptomlindring og overlegen komfort.1-5

Til Tørre øjne med ubaLancE I TårEVæskEn oG i LIPIdLagET

dk/0042/2013 date of Preparation: september 20131. Kaercher T, et al. Clin Ophthalmol. 2009;3:33–39. 2. simmons PA, et al. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2007;48: e-Abstract 428. 3. beard b, et al. Presented at: Annual meeting of the American Academy of optometry; 2011. 4. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-002. 5. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-001.

Allergan norden, johanneslundsvägen 3-5, 194 81 Upplands Väsby, Tel: +46 8 594 100 00


helse: livsstil

Mange af os har uden at vide det en smule betændelse i kroppen. Ikke infektion som ved infl uenza

eller lungebetændelse, men en lille irritati-on eller såkaldt infl ammation, som vi ikke mærker noget til.

– Denne form for betændelse gør dig ikke syg nu og her, men den tærer på kroppens ressourcer og slider på orga-nerne. Resultatet er, at kroppen ældes før tid og lettere udvikler en række folkesyg-domme som type 2-diabetes og kreds-løbsproblemer.

Bente Klarlund Pedersen er professor og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed og Danmarks Grundforsknings-fondscenter for Infl ammation og Meta-bolisme ved Rigshospitalet og Køben-havns Universitet. Hun og hendes medarbejdere forsker i den tavse, kroni-ske infl ammation, som er nøglen til at forstå den enorme betydning, som vores livsstil har for helbredet.

Hver femte har kronisk infl ammationDen tavse infl ammation skader ved at hol-de immunforsvaret let aktiveret i lang tid.

Ung og rask medAnti-inflammatorisklivsstil Usund livsstil fører til svag, kronisk betændelse, som ælder os og

gør os syge. Sund livstil fj erner betændelsen og giver os mange fl ere raske år, forklarer professor Bente Klarlund Pedersen.

Af: Mette Bender / Foto: Scanpix/Iris

Kroppen frigiver konstant små mængder af signal-stoff er, som gør de hvide blodlegemer lidt for aktive. Resultatet er på sigt forandringer i stofskiftet og ska-der på cellerne.

– Immunforsvaret er der for at passe på os, men skader os, når det konstant er let alarmeret. Vi ender med at skrante mere og leve væsentligt færre år.

Bente Klarlund Pedersen vurderer, at hver fem-te dansker, har den lette betændelse i kroppen. De fl este uden at vide det.

– Infl ammationen kan ikke afsløres ved en al-mindelig blodprøve hos lægen. Her ser vi kun kraftig og akut infl ammation. Det sikreste tegn på tavs infl ammation er, at livvidden er større end halvdelen af højden.

Tjek din livviddeVil du vide, om du er i farezonen, skal du altså i gang med målebåndet og tjekke omkredsen om maven. En person, der er 170 centimeter høj, skal ikke være mere end 85 centimeter i livet. Er om-kredsen større, er der brug for sundere vaner.

Når mavemålet afslører så meget, er det fordi tavs infl ammation får os til at udvikle fedt inde omkring de indre organer. Fedtet her bliver med tiden betændt og er med til at udsende de signal-stoff er, der aktiverer immunforsvaret.

– Har du let, kronisk infl ammation, er din liv-vidde derfor som regel for stor. Ryger du eller er du fysisk meget lidt aktiv, er det også sandsynligt, at du har kronisk infl ammation. Også selvom liv-vidden er normal.

Nul tobak og motion helbrederNår vi ved, at rygning og inaktivitet giver infl amma-tion, er det ikke så svært at regne ud, hvad der fj er-

+

Inflammatorisk livsstil Anti-inflammatorisk livsstil

Rygning Nejtak til tobak

Inaktivitet Regelmæssig motion

Mad med mange usunde fedtstoff er Sund mad og normal vægt

Alkohol i store mængder Mådehold i forhold til alkohol

Hvad er inflammation?

• Inflammation betyder

betændelse

• Ordet beskriver immun-

forsvarets reaktion på

irritation

• Irritationen kan komme

fra mikroorganismer

eller skader på væv

• Den kan også være

resultatet af usund

livsstil

Inflammatorisk livsstil Anti-inflammatorisk livsstil

Professor Bente Klarlund Pedersen

helse: xxxxxx


ner betændelsen igen. Er du ryger, kan du gøre ufatteligt meget ved at holde op.

– Det gælder også dem, der kun ryger engang imellem. En cigaret i ny og næ er nok til at holde betændelsen aktiv, forklarer Bente Klarlund Pedersen.

Også motion er ekstremt eff ektivt som An-ti-infl ammatorisk medicin.

– Er du fysisk inaktiv, og begynder du at røre dig, går musklerne i gang med at producere signalstoff er, der hæmmer de stoff er, der fører til infl ammation. Samtidig hjælper motion dig til at holde vægten og begrænse bugfedtet .

Sund kost og alkohol med mådeSå motion og nej til tobak virker mod infl amma-tion. Det samme gør sund mad, som sparer på det mættede fedt fra kød og mælkeproduk-ter, og som indeholder moderate mæng-der af de sunde fedtstoff er fra fede fi sk og nødder.

– Det er mindre ligetil med alkohol. Det er faktisk sådan, at et enkelt glas om dagen kan være med til at forebygge in-fl ammation, forklarer hun.

Når myndighederne ikke anbefaler en daglig genstand, er det fordi, at rigtigt man-ge har svært ved at holde alkoholforbruget så langt nede.

– Så snart du drikker fl ere genstande hver dag eller rigtigt mange genstande i weekenden, er eff ekten stik modsat. Store mængder alkohol fører til immunsvækkelse, understreger Bente Klarlund Pedersen.

Anti-infl ammatorisk livsstil giver immunfor-svaret ro, så det er udhvilet og klar til at gå på barrikaderne, hvis der skulle blive brug for det.

– Samtidig betyder sund livsstil, at dine cel-ler holder sig unge længere. De behøver ikke dele sig så ofte, og ældes derfor ikke så hurtigt. Resultatet er, at du lever omkring 14 år længe-re. Og at du er mere rask. Hele livet.

+

Inflammatorisk livsstil giver risiko for Anti-inflammatorisk livsstil

Type 2-diabetes og fedme Forebygger sygdom

Hjertekarsygdomme Virker foryngende

Visse former for cancer Giver flere leveår

Demens Giver bedre modstandskraft

helse: livsstil

Vil du vide, om du er i farezonen, skal du i gang med måle-båndet og tjekke om-kredsen om maven

Kroppens celler kan kun dele

sig et vist antal gange i løbet af

livet. Let kronisk infl ammation

får kroppen til at bruge dette

klippekort op før tid. Anti-infl am-

matorisk livsstil er derfor den

bedst tænkelige anti-age-kur,

forklarer professor Bente

Klarlund Pedersen


Vaerd at vide omKolesterol

helse: værd at vide

Livet er fuld af tal, du skal kende. Som barn lægger du mest vægt på at huske din alder eller dit

husnummer. Med alderen udvides tal-rækken til CPR-nummer, nummerpla-de, åbningstider – og på et tidspunkt efter din 40-års fødselsdag dukker ko-lesteroltallet op. Fedtstoffet kolesterol cirkulerer i dit blod hele tiden. Noget af det stammer fra din kost, en anden del producerer din egen lever. Og det har en vigtig rolle at spille i forhold til din fordøjelse.

Men blodbanerne er ikke kolestero-lets rette element. Når det sætter sig fast, kan blodets egne celler ikke skaffe det bort, og når man undersøger en dødelig blodprop, består den næsten udelukkende af ophobet kolesterol.

Statiner er stærk medicinHjertekarpatienter har markant for-højet risiko for at få nye hjerteproble-mer, og derfor er lægekundskaben meget glad for de medikamenter, der

går under det samlede navn statiner. Statiner – hvoraf simvastatin er det mest almindelige – ned-sætter effektivt mængden af kolesterol i blodet hos de allerfleste mennesker. Og hos hjertekarpatienter svarer det direkte til at redde liv.

Høje kolesteroltal kan også ud-gøre en vigtig del af risikobilledet hos mennesker, der endnu ikke er ramt af hjertekarsygdom, og derfor medicineres der også imod de forhøjede kolesterol-værdier som forebyggelse.

Medicin kan også forebyggeMen ingen medicin er 100 pro-cent uden bivirkninger, og således heller ikke kolesterolsænkende me-dicin. De bivirkninger, som især rap-porteres, er muskelsmerter eller -træthed. I ganske sjældne tilfælde er der livstruende bivirkninger. Derfor er

Kender du dit kolesteroltal?

- og er det overhovedet

nødvendigt?

Kolesterol hænger sammen med hjertesygdom. Hjertepatienter skal være yderst opmærksomme på kolesterolindholdet i deres blod – men det samme er ikke altid tilfældet for raske, der gerne vil forebyg-ge hjertesygdom. Helse giver et overblik over, hvad du skal bruge dit kolesteroltal til.

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Scanpix/Iris

Hvad er kolsterol?

Kolesterol er et fedtstof, som

både dannes naturligt i leveren

og som kroppen udvinder af den

kost, vi indtager. Kolesterol er en

vigtig byggesten i cellerne, og

det har stor betydning for dan-

nelsen af et antal hormoner.

Kolesterol transporteres rundt i

organismen bundet til forskellige

proteiner, og det har betydning

for dannelsen af åreforkalkning.

Man opdeler i den forbindelse

kolesterol i to typer: LDL (Low

Density Lipoprotein) og HDL

(High Density Lipoprotein). LDL

betegnes som den mest skadeli-

ge af de to typer, mens HDL ikke

er skadelig. Forholdet mellem de

to kolesteroltyper er altså vigtigt

i relation til dannelse af årefor-

kalkning og blodpropper. Kvin-

der har en naturligt højere fore-

komst af HDL end mænd.

Raske mennesker forebygger mest effektivt sygdom ved at spise sundt, motionere og undlade at ryge



der med jævne mellemrum debat i pressen om forbruget af disse me-dikamenter, hvor anbefalingerne fra de medicinske eksperter ligger for-bløff ende langt fra hinanden.

En central pointe i debatten er spørgsmålet om forebyggelse i kraft af medicin: Raske mennesker fore-bygger mest eff ektivt sygdom ved at spise sundt, motionere og undla-

de at ryge. Men de samme – raske mennesker – kan også tage en pil-le, der nedsætter deres kolesterol-værdier.

I de følgende artikler ridser vi nogle af de centrale argumenter op, så du er forberedt, den dag du skal tage stilling til en koleste-rol-anbefaling fra din praktiseren-de læge.

+

Det grusomme kolesterol

Indeholdt i kolesteroltallet er også et restprodukt,

når man har sorteret LDL og HDL fra. Restproduktet

VLDL (Very Low Density Lipoprotein) indeholder ud

over kolesterol også almindeligt fedt i blodet, såkaldt

triglycerid. I de senere år har pressen omtalt det som

”det grusomme” kolesterol (i analogi med en kendt

filmtitel; Det Gode (HDL), det Onde (LDL) og det Gru-

somme (VLDL eller triglycerid) kolesterol).

Moderne forskning viser, at patienter med højt ind-

hold af det grusomme kolesterol har lavere ind-

hold af det sunde HDL, og derfor går nogle teorier i

retning af, at triglycerid sammen med det grusom-

me kolesterol er den allerfarligste del af fedtstof-

fet. Visse forskningsresultater peger i retning af,

at HDL slet ikke er gavnligt, som mange har troet,

men at det alene er et symptom på, at mængden

af det grusomme kolesterol er lav.

Overvægtige danskere i farezonen

Nyere forskning peger i retning af, at overvægtige lider mere under forhøjet

kolesterol, og derfor forskes der aktuelt i, om overvægtige danner mere af

de ”grusomme” kolesterol-restprodukter, triglycerid, som forbindes med en

kraftigt forhøjet risiko for hjertekarsygdom.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen var 47 procent af Danmarks befolkning over-

vægtige i 2010. 13 procent er svært overvægtige med en BMI over 30.

Nu kan du også læse helse på iPadlæse helse

Gratis



Når man gør sundhed til at spørgsmål om grænseværdier, som man gør med koblingen

mellem hjertesygdomme og kolesterol-tal, gør man noget simpelt, som i virke-ligheden er uhyre kompliceret.

Speciallæge i almen medicin, John Brodersen, har en del af sit daglige vir-ke ved Institut for Folkesundhedsviden-skab under Københavns Universitet. Og han er meget bekymret over anbefalin-gen om at give medicin til mennesker alene på baggrund af et kolesterolind-hold i blodet på over 5 mmol/l.

– Der er masser af indicier og evidens for, at kolesterol ikke længere er en brug-

Kolesterol skal ikke behandles hos raskeForskningslektor John Brodersen mener, det skaber flere problemer end det løser, når man behandler kolesteroltal hos mennesker, som endnu ikke har hjerteproblemer eller faretruende risiko for at få det.

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Colourbox

Vaerd at vide om

Kolesterol

bar markør for øget risiko for hjertesyg-dom blandt raske, siger John Brodersen.

Han understreger, at grænseværdien er uhyre relevant for patienter, der alle-rede er ramt af hjertekarsygdom.

– For hjertepatienter er medicinerin-gen egentlig lige ud af landevejen: De skal have kolesterolsænkende medicin resten af livet. Som forebyggelse blandt raske mennesker ser det imidlertid helt anderledes ud, siger han.

Meget medicin uden nytteJohn Brodersens pointe er, at der skal skelnes meget skarpt mellem syge og raske, når man taler kolesterolværdier.

Visse grupper som f.eks. diabetespa-tienter har en forhøjet risiko for hjerte-karsygdom, og derfor kan det give me-ning at medicinere.

– Men hvis jeg har en gruppe på 100 mennesker med samme, let forhøjede kolesterolværdi, vil kun meget få af dem få hjertekarsygdom inden for en overskuelig årrække. Jeg kan bedre for-udsige hjertekarsygdom, hvis jeg også kender deres socio-økonomiske og ud-dannelsesmæssige forhold, fordi hjer-tekarsygdom er tæt forbundet med lav social status, siger John Brodersen.

– Hvis de alle får medicin, alene på baggrund af kolesteroltal, vil nogle få

Er du rask, spiser sundt og

motionerer, er det en vurde-

ring, om du skal behandle et

forhøjet kolesteroltal.


have gavn af det, men langt de fl este vil ikke. Der skal uddeles rigtig meget medicin for at gavne de få.

Små bivirkninger men store grupperJohn Brodersen mener også, bivirkningerne af sta-tin-medicin skal regnes med, selvom de ikke ram-mer en stor andel af pa-tienterne.

– Selvom det er et min-dretal, der får bivirkninger, vil mindretallet også blive større, hvis vi giver medi-cin til mange mennesker. Og det er vel at mærke mennesker, som var raske i forvejen, siger han.

Bivirkninger er nemlig ikke det samme for syge eller raske mennesker, un-

derstreger han. Det er vel-kendt, at kemoterapi har nogle alvorlige bivirknin-ger, men det vælger de fl e-ste at acceptere, fordi kemo kan redde en del af dem fra kræftdød.

På samme måde kan man måske leve med bi-virkninger fra statin, hvis man i forvejen er hæmmet af svær overvægt eller dia-betes.

– Men det er anderledes med mennesker, der ikke føler sig syge. Her kan bi-virkningerne gøre den raske til en syg patient. Jeg me-ner, det er etisk problema-tisk, hvis man en-øjet be-handler kolesteroltal i stedet for at behandle patienter, si-ger John Brodersen.

Forebyggelse amok: 83,7 % i risikogruppen

Når danske læger advarer imod at medicinere raske menne-

sker forebyggende, hvis de har forhøjet kolesteroltal, er der fle-

re årsager.

Én af dem handler om, at lægens opgave er at behandle syge

mennesker – ikke raske. Når forebyggelsesindsatser dækker

store befolkningsgrupper, vil mange mennesker få en opfattel-

se af, at de er syge, selvom de ikke er det. Og lægernes arbejds-

tid vil blive belastet af patienter, som endnu ikke er syge.

En norsk undersøgelse viste i 2009, at hvis man anskuede

Norges befolkning ud fra fem af de mest anerkendte, euro-

pæiske forebyggelses-guidelines ved hjertekarsygdom (for

blandt andet forhøjet blodtryk og kolesteroltal), havde næ-

sten 84 procent af gruppen to eller flere forhøjede værdier.

Hvis man forestillede sig at etablere forebyggende behandling

af så stor en del af befolkningen, ville blodprøvetests og rutine-

besøg hos lægen have en nedslidende virkning på det samle-

de sundhedsvæsen. Og det skal vel at mærke ses i forhold til,

at den norske befolkning er én af de mindst syge og længst le-

vende grupper i verden.

(Halfdan Petursson et al.: Can individuals with a signifi cant risk for cardi-ovascular disease be adequately identifi ed by combination of several risk factors?, Journal of Evaluation in Clinical Practice, 2009)

+

Danmarks største online sygdoms -l eksikon, Patienthåndbogen, bruges hver måned af over en halv million borgere. Er du blandt de man-

ge brugere, så ved du allerede, at Patienthåndbogen ligger på sundhed.dk.

Men vidste du, at det populære opslagsværk også kan hentes som app? Her har du troværdig viden om sundhed og sygdomme samlet ét sted – når som helst og hvor som helst.

Med app’en kan du:• søge i Patienthåndbogens

3000 sygdomsartikler og 2000 illustrationer og videoer

• gemme dine favoritartikler• dele indholdet med dine venner på fx Facebook

Alle artiklerne er skrevet af læger med viden om det spe-cifi kke område, men du behøver ikke bekymre dig om latinske termer og lægefagligt sprog. Indholdet er nemlig skrevet til dig som borger.

Tag Patient-håndbogen

med i lommen

Du kan gratis

hente appen fra

App store og

Google Play.

helse: sundhed.dk



helse: xxxxxxhelse: xxxxxx

Hjertedød kan reduceres med en pilleProfessor Børge Nordestgaard har forsket i hjertekarsygdomme og kolesterolværdier i 30 år, og han er ikke nervøs ved at anbefale medicinsk behandling til mange fl ere over 60 år.


Børge Nordestgaard ærgrer sig over, at den forkæt-rede fedtafgift er blevet afskaff et igen.

– Det var et af de klogeste forebyggende sund-hedstiltag, vi nogensinde har lavet i Danmark. Men des-værre fi k politikerne kolde fødder, siger overlægen, der til dagligt er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin ved Køben-havns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling ved Her-lev Hospital.

Børge Nordestgaard står blandt andet bag den store Herlev/Østerbroundersøgelse, som har skaff et masser af forskningsdata om samspillet mellem hjertekarsyg-dom og indholdet af kolesterol i blodet.

– Det bedste råd til alle mennesker er, at de skal lade være at spise mættet fedt, for alt tyder på, at mættet fedt er den afgørende faktor for forhøjet kolesteroltal. Desuden er det vigtigt at undgå rygning, forhøjet blod-tryk og overvægt, siger Børge Nordestgaard.

Veldokumenteret virkningMen når han som læge står over for en befolkning, hvor mere end halvdelen har højere kolesteroltal, end de bur-de, mener Børge Nordestgaard, at den næstbedste løs-ning er at forebygge de høje kolesterolværdier med me-dicinering. De såkaldte statiner kan nedsætte indholdet af kolesterol i blodet hos alle mennesker.

– Kolesterolets skadevirk-ning er måske det mest vel-dokumenterede, vi har. Og statiners kolesterolsænkende virkning er lige så sikker. Det er meget billig medicin, fordi patentet for fl ere af statinerne udløb for nogle år siden. 50 øre om dagen – det er faktisk billigere end mange vitamin-piller, og eff ekten er langt bedre dokumenteret end for vitaminer, forklarer Børge Nordestgaard.


2 slags blodpropper

Vi kalder dem alle blodpropper.

Men der er forskel på, om de dan-

nes i arterierne (pulsårerne), der

bringer ilt rundt i organismen, el-

ler i venerne, der transporterer

det af-iltede blod tilbage til hjer-

tet. En blodprop i arterierne er

langt det farligste; de sætter sig

oftest i hjerte eller hjerne, men

kan også sidde i pulsårerne ned til

benene. Disse blodpropper skyl-

des næsten udelukkende ophobet

kolesterol i pulsårevæggen, som

så fremprovokerer blodproppen.

Blodpropper i venerne – for eksem-

pel i benene efter en lang flyvetur

– er sjældent livsfarlige (på nær lun-

geemboli), og kolesteroltallet er så

godt som uden betydning for dem.


Vi har en dødelig sygdom, og vi har en medicin, som eff ektivt holder den på afstand. Hvorfor ikke fj erne hjerte-døden helt?Børge Nordestgaard



Kolesterolværdien i blodet sti-ger med alderen, og omkring de 60 år har de fleste mennesker så højt kolesteroltal (over 5 mmol/l) samtidig med en høj risiko for hjertekarsygdom, at Børge Nor-destgaard ville anbefale medi-cinsk behandling.

– Heldigvis har vi i de senere år set fald i både dødsfald af hjer-tekarsygdom og i kolesteroltal. Men jeg ser det sådan: Vi har en dødelig sygdom, og vi har en medicin, som effektivt holder den på afstand. Hvorfor ikke fjer-ne hjertedøden helt, ligesom vi har gjort med børnesygdomme-ne? siger Børge Nordestgaard.

Bivirkninger findes stort set ikke i lodtrækningsforsøgPressen har i de senere år skre-

vet om, at statin-medicinen har en række alvorlige bivirkninger. Ikke mindst muskelsmerter eller -svaghed.

Børge Nordestgaard kender kritikken, men han mener ikke, den er videnskabeligt dokumen-teret.

– I de mest strenge videnska-belige forsøg, de såkaldt dob-beltblinde lodtrækningsforsøg, hvor man benytter placebo, er der muskelbivirkninger hos 1 ud af 1000. Det er meget lavt. Lave-re end de fleste almindelige ty-per medicin. Så det er fuldt ud acceptabelt og kræver bare, at der er lægeligt tilsyn med de få patienter, der ikke kan tåle stati-ner, slår professoren fast.

Genetisk kolesterolsygdom er overset

En ukendt gruppe danskere lider af den arveligt betingede sygdom fa-

miliær hyperkolesterolæmi, som giver kraftigt forhøjede kolesteroltal og

medfører tidlig hjertesygdom. I slutningen af 2013 konkluderede en rap-

port i det anerkendte tidsskrift European Heart Journal, at disse patienter

er oversete i det meste af Europa – inklusive Danmark.

Familiær hyperkolesterolæmi rammer mellem 0,2 og 0,5 % af en befolk-

ning, og det gør den faktisk til én af de hyppigste, arvelige sygdomme,

som har dødelig udgang. I Danmark svarer det til, at mellem 11.000 og

28.000 mennesker lider af sygdommen. Men langt størstedelen forbliver

udiagnosticerede, fordi de ikke har nogen symptomer i det daglige. Ind-

til de en dag i en alt for ung alder pludselig rammes af hjertesygdom med

stor risiko for dødsfald.

– I Danmark anslås det, at kun omkring 500 mennesker med familiær hy-

perkolesterolæmi er fundet og behandlet tilfredsstillende, siger professor

ved Herlev Hospital, Børge Nordestgaard, som er hovedforfatter på rap-

porten, der er blevet til bl.a. på baggrund af den store Herlev/Østerbroun-

dersøgelse.

Sygdommen er let at diagnosticere, hvis man ved hvilke tests, der skal

laves. Derfor foreslår Børge Nordestgaard, at man igangsætter en koor-

dineret, landsdækkende indsats på hospitalerne, så det bliver muligt at

finde frem til de uheldige patienter og deres familier, mens der endnu er

mulighed for at give dem en forebyggende medicinsk behandling.

+

Husk tidensvigtigste vitaminer…

Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker. Se hele Den Grønne

Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

... for din egen skyld

dansk farmaceutisk industri a-s

STÆRKE KNOGLERNaturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla.at fremme en sund knoglemasse.

ÆLDREVITAMINET B12 Med alderen svækkes optagelsen af næringsstof-fer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nerve-system. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDERigtig mange danske-re kommer i under-skud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre krop-pen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg.

Nu OGSå

90 McG

Nu OGSå

500 McG


Hjertepatienter kan altid træneOmkring 99 procent af alle hjertepatienter har godt af fysisk træning, der også er en eff ektiv forebyggelse for de fl este. Men kolesteroltallet gør træningen ikke meget ved.


Hjertekarsygdom i tal

Hjertekarsygdom er den

næsthyppigste dødsårsag i

Danmark (efter kræft). Mere

end hver fjerde dansker dør

af hjertekarsygdom, og det

anslås, at over 400.000

mennesker i dag er ramt af

sygdommen.

Alligevel har den samlede

udvikling for hjertekarsyg-

dom været positiv over en

længere årrække: For 20 år

siden døde mere end dob-

belt så mange af hjertekar-

sygdom, som det er tilfældet

i dag. Årsagen skal primært

søges i massiv forebyggelse

i forhold til rygning, forhøjet

blodtryk og forhøjet koleste-

roltal, samt i de forbedrede

muligheder for at behand-

le en blodprop og dens ef-

terveer.

54.000 danskere indlæg-

ges årligt til behandling for

hjertekarsygdom (sammen-

lagt 120.000 indlæggelser),

mens yderligere 43.000 be-

handles ambulant for hjer-

telidelser.


Hjertepatienter kan altid træneHjertepatienter kan altid træneHjertepatienter

Omkring 99 procent af alle hjertepatienter har godt af fysisk træning, der også er en eff ektiv forebyggelse for de fl este. Men kolesteroltallet gør træningen ikke meget ved.

Vaerd at vide omKolesterolKolesterol

Fysisk træning er sundt, og fysisk træning påvirker dit kolesteroltal. Alligevel skal du ikke bare træne for

at påvirke kolesterolet.– Fysisk aktivitet kan øge indholdet af

”det gode” HDL og mindske værdien af restfedtstoff et triglycerid. Men når man taler om at nedsætte kolesterol i forhold til risiko for hjertekarsygdom, tænker man mest på LDL-vær-dien. Og den påvirkes bedst med kostændring eller medici-nering med statin, forklarer klinisk pro-fessor, overlæge Eva Prescott, Institut for Klinisk Medicin på Bispebjerg.

Løb 12 kmMen god kondition er naturligvis altid interessant, hvis man vil forebygge hjer-tesygdom. For eksempel er HDL-kole-sterol yderst relevant for diabetes II. Og diabetes-patienter har forhøjet risiko for både hjertesygdom og for høje koleste-roltal. Der foregår også nogen forskning i eff ekten af træning på kolesteroltal.

– En del forskning tyder på, at man skal træne en vis mængde, før man på-virker sin kolesterolværdi. Noget der svarer til mindst 10-12 km løb om ugen. Men der er altså store forskelle fra patient til patient, siger Eva Prescott.

Der er dog ingen tvivl om, at fysisk træning gavner hjertet. Det kan påvises både i statistikkerne og i anatomien: Mennesker der dyrker motion får færre hjertekarsygdomme, og blodkar, der er vant til at udvide sig ved fysisk belast-ning, får færre blodpropper.

Hjertesygdom hindrer ikke træningSå træning er altid relevant i forhold til at holde hjertekarsygdom på afstand – for de allerfl este mennesker også, når de har været igennem hjer-tesygdom.

– Der er en ganske lille andel af hjertesygdom-me, som kræver forsigtighed. For resten af hjerte-patienterne gælder det, at de skal træne som nor-malt. Man kan altid spørge sin hjertelæge til råds, men oftest er man helt klar over, hvad man må, efter rådgivning og hjerterehabilitering, siger Eva Prescott.

Statiner ingen hindring for træningMedicinering med statiner ser heller ikke ud til at have nogen stor betydning for evnen til at træne.

På Bispebjerg træner en større gruppe hjertepa-tienter under kontrollerede forhold, og Eva Prescott oplever ikke, at en gruppe er generet af muskel-bivirkninger.

– Vi møder bivirkningerne hos nogle af de 400 patienter, vi har igennem træning hvert år. De er stort set alle på statiner. Men jeg må sige, at muskel-generne fylder meget lidt i vores samarbejde med dem, og det forhindrer dem i hvert fald ikke i at træ-ne, siger hun.


helse: xxxxxx


MediaCom√

Det er vigtigt at få en afbalanceret og varieret kost og føre en sund livsstil. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost

Consumer Healthcare/Pfizer ApS • www.multi-tabs.dk

Multi-tabs® fiskeolie til børn har et højt indhold af omega-3 fedtsyren DHA.

Multi-tabs® Omega-3 Kids 4 år+

√ Tygbar og slugbar med smag af solbær

√ Fiskeolie uden smag af fisk

Multi-tabs® Jelly fish 3 år+

√ Ny Jelly Fish med smag af citron

√ Bløde geléstykker, der er lette at tygge

√ Med et højt indhold af D-vitamin

Spiser dine børn fisk?

NYHED Nu med frisk smag af citron

Multi-tabs Jelly Fish annonce 210x275mm Helse.indd 1 22/11/13 08.52



Videnskabelige undersøgelser vi-ser, at bivirkninger ved statiner næsten ikke forøges i forhold til

indtag af kalkpiller (placebo, red.). Men i klinikkerne oplever vi nogle, der har bi-virkninger. Jeg vil tro hos mellem 5 og 10 procent af patienterne, siger profes-sor og overlæge Erik Berg Schmidt, der til daglig modtager hjertepatienter ved Lipidklinikken under Aalborg Universi-tetshospital.

Patienterne klager over fl ere ting – især muskelsmerter – men det er sta-digvæk ikke en specielt høj andel i for-hold til mange andre typer medicin.

– Mit budskab til hjertepatienter og potentielle patienter er, at der ikke er ret mange bivirkninger i forhold til, hvad gevinsten kan være, idet statiner reducerer hjertekarsygdom med cirka en tredjedel. Statiner virker hurtigt, og hvis de viser sit at give bivirkninger, er de hurtigt ude af systemet igen, så pa-tienter får ikke men af behandlingen understreger Erik Berg Schmidt.

Hører man til de uheldige der får bi-virkninger, kan man ofte ved ændring

Tab og gevinstKOLESTEROL-MEDICIN :

Det kan godt være, at videnskabelige undersøgelser ikke viser mange bivirkninger ved kolesterolmedicin. Men ude i klinikkerne oplever læger-ne en lidt anden virkelighed.


af dosis og præparat fi nde en løs-ning i samråd med sin læge.

Kolesteroltal er ikke nokLipidklinikken ved Aalborg Univer-sitetshospital modtager såkaldte ”problempatienter” fra det nordjy-ske område, så Erik Berg Schmidt har mødt de fl este komplikationer, der fi ndes i kombinationen af hjer-tesygdom, kolesterol, medicin – og dansk livsstil. Hos hjertekar-ra-ske giver man ikke medicin alene på baggrund af et enkelt tal som for eksempel kolesterolværdien, men ser på personens samlede ri-siko for hjertekarsygdom.

– Vi bruger SCORE-tabellen, der kombinerer fl ere forskellige faktorer (blodtryk, alder, rygning, køn, red.), før vi behandler forhøjet kolesteroltal, med mindre der er tale om svære arvelige forhøjelser. Og så naturligvis sund fornuft, når vi møder personen i klinikken. Ek-sempelvis ser vi meget på familie-historien (er der megen hjertekar-

Medicin imod kolesterol

Statiner (herunder produkterne

Atorvastatin og Simvastatin) – nedsæt-

ter indholdet af kolesterol i blodet (af

produktionen i leveren) betragteligt.

Det giver en dokumenteret positiv ef-

fekt for patienter med blodprop i hjertet

og hjernen (mindre risiko for ny blod-

prop og længere overlevelse).

Kolesterol har en klar sammenhæng

med hjertekarsygdom, og hos ellers

raske mennesker med høj risiko for

hjertekarsygdom medfører statin-

behandling fald i hjertekarsygdom

og forlænger livet.

+

Mere end 600.000

mennesker indløser

recept på st ati ner i

Danmark hvert år.




Q10 imod bivirkninger af statin?

Et dansk forskerhold har dokumenteret,

at en gruppe patienter, som alle tog sta-

tin-medicinen simvastatin, havde ned-

sat indhold af co-enzymet Q10 i deres

muskler. Testgruppen fik målt en nedsat

evne til at bruge en del af deres musku-

latur, hvor co-enzymet Q10 spiller en vig-

tig rolle.

På den baggrund konkluderer de danske

forskere, at de kan have afdækket en del af

årsagen til, at mange patienter oplever mu-

skelsmerter eller -træthed som en bivirk-

ning af statin.

Forskerne understreger, at deres opda-

gelse ikke giver en fuldstændig forkla-

ring på eventuelle bivirkninger. Deres

testgruppe bestod ikke af patienter, der

havde bivirkninger ved deres brug af sta-

tiner, men ikke desto mindre viste kemi-

en i deres muskler en ensartet afvigelse

fra mennesker, som ikke tager statin, og

det er en udbredt opfattelse, at mangel

på Q10 fører til svækkelse af musklerne –

som forsøget også viste.

Q10 findes som kosttilskud, men det er

endnu ikke undersøgt, om kosttilskud-

det kan mindske smerter og træthed hos

det mindretal, der har bivirkninger af sta-

tin-behandling.

Kilde: Steen Larsen et al.: Simvastatin Eff ects on Skeletal Muscle, Journal of the American College of Cardiology 2013.

Nogle vil måske føle sig syge, fordi de skal tage piller, andre vil føle sig bedre ti lpas, fordi de nedsaett er deres risiko for blodprop-per. Det er individu-elt.

sygdom i nærmeste familie?, red.), før vi tager stilling til eventuel medicin, og i så fald altid i kombination med kost/livsstilsmæssige forhold, siger Erik Berg Schmidt.

Et kvalifi ceret valg– Det drejer sig om at infor-mere bedst muligt, så pa-tienten kan sige ja eller nej på et kvalifi ceret grundlag. Så patienten ved, hvad der er at vinde og tabe ved at tage medicin. Gevinst er redukti-on af risiko for hjertekarsyg-dom, minusser er indkøb af medicin, huske at tage den, blodprøvekontrol (halv- til helårligt) og eventuelle bi-virkninger. Nogle vil måske føle sig syge, fordi de skal tage piller, andre vil føle sig bedre tilpas, fordi de ned-sætter deres risiko for blod-propper. Det er individu-elt. Jeg foretrækker altid at lave en aftale med patienten, så vi er enige om hvad der skal ske. Hvis man bare ud-skriver en recept, holder folk ikke fast i behandlingen, for-klarer overlægen.

– Men personen skal na-turligvis have de rette oplys-ninger at træff e sit valg på: Mulig gevinst og tab, slutter Erik Berg Schmidt.

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

- Prøv fantastiske PARODOL-meget mere end blot en tandpasta.

PARODOLs indhold af stærke og antibak-terielle planteolier

• Bekæmper belastende bakterier• Dæmper uro og ømhed ved tænder

og tandkød • Hæmmer tandkødsbetændelse • Bekæmper blister

Apoteket kan skaffe den hjem fra deres grossister eller køb den på

www.parodol.dk

Prøv den og mærk effekten!

HOLD PARADentOsen

neDe - Og få RO i Din

munD!

Alternadent, Slagelsevej 26, 4270 Høng. Tlf. 5885 4950


helse: genoptræning

Da Henrik Hamburger for et par år siden måtte gennemgå en stor hjerteoperation, vidste han godt,

at genoptræning var vigtig. Som pensio-neret embedslæge vidste han både, at træning var vigtigt i forhold til hjertet, men også at det var vigtigt i forhold til at kunne blive boende i eget hjem som enkemand. En operation, som den han gennemgik med mange timer i narkose og hjertelunge-maskine, tærer på kræf-terne.

– Da jeg var færdig med den posto-perative behandling, blev jeg overført til et mindre hospital. Men jeg kunne ikke rigtig spise og tabte mig, fortæller

Genoptræning i vand med en uddannet fysioterapeut er en god mulighed

for hjertepatienter.

Trygge rammer og kærlige sparkDet er hårdt at træne sig op efter en operation eller periode med sygdom. Sådan er det for alle. Men er man hjertepatient, er det ofte også forbundet med angst – for kan hjertet klare strabadserne?

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Dorte Grann Fotografi/Karina Winther

han til Helse. Det var udelukket, at han kunne tage hjem til sig selv, da han ikke kunne gå to skridt uden støtte. På net-tet fandt hans døtre ud af, at der var mulighed for, at han kunne komme på et rehabiliteringsophold på Vejlefjord, hvor der er fokus på genoptræning, god mad og trygge rammer. Her var han i lidt mere end tre uger, og efterføl-gende flyttede han ind hos sin datter i to uger, inden han endelig var klar til at komme hjem i sit eget hus.

– Et af problemerne for hjertepa-tienter er, at den fysiske træning ofte bliver blokeret af de psykiske konse-kvenser af sygdommen. ”Tør jeg det

her” holder dem tilbage fra at yde alt det, de kan. Når de kommer her, er det mere trygt, fordi der hele tiden er fag-uddannet personale til stede, og vi tør presse dem her, så de oplever, at de kan mere, end de tror – og det flytter dem også psykisk, fortæller Lenette Bo-rum Poulsen, der er sygeplejerske på Vejlefjord.

Henrik Hamburger var ikke urolig for sit hjerte efter operationen, for som han siger, så var det stærkere efter ope-rationen, end det var inden, men allige-vel pressede han ikke sig selv nok:

– Jeg ville aldrig have været så hård ved mig selv, som fysioterapeuten var. Jeg vidste godt, hvad der skulle til, men

Hvem betaler?

Som udgangspunkt er Vejlefjord et pri-

vat behandlingstilbud, så det er patien-

terne selv, der betaler. I visse tilfælde

er det patientens forsikringsselskab,

der betaler. Andre gange anvendes ud-

betaling fra forsikringen eller egen op-

sparing, og endelig er der nogle, der

bliver henvist af kommuner. I forbin-

delse med Vejlefjord er det især pa-

tienter med hjerneskader, der bliver

henvist til genoptræning.

+


helse: genoptræning

på det tidspunkt var jeg som en klud. Når jeg virkelig syn-tes, at jeg ikke kunne mere, så sagde hun ”lige to minut-ter mere”. Det havde jeg aldrig gennemført uden hende, fortæller han. Desuden satte han pris på den meget præ-cise vejledning i hvilke muskelgrupper, han skulle arbejde med.

I dag er 80-årige Henrik Hamburger tilbage i sit eget hus, hvor han i store træk klarer sig selv. Men han kan godt mærke, at han ikke er 25 år mere og får hjælp til tunge opgaver som at slå græs og rydde sne. Han er ikke i tvivl om, at rekreationsopholdet hjalp ham rigtig meget, men han er ikke i tvivl om, at der er fl ere faktorer, der spiller ind:

– Kirurgerne der opererede mig, var meget dygtige, hjælpen på Vejlefj ord var yderst professionel, men det spiller nok også ind, at jeg er ret stædig, og jeg ville bo i mit eget hus igen, siger han.

På Vejlefj ord er de heller ikke i tvivl om, at patienternes egen indsats er afgørende:

– Typisk kommer patienterne først til os, når de har haft sygdommen i lang tid. I dag får mange tilbud gen-nem kommunerne for genoptræning, men de kommer ikke af sted – måske fordi de ikke er klar, når de får tilbud-det. Vi giver dem et boost fysisk og psykisk, så de får overskud til at fortsætte træningen, når de kommer hjem, fortæller Lenette Borum Poulsen.

Om Vejlefjord

I naturskønne omgivelser blev Vejle-

fjord grundlagt af læge Christian Saug-

man, som Danmarks første tuberkulo-

sehospital under navnet Sanatoriet for

Brystsyge i år 1900. Gennem årene har

Vejlefjord i takt med tidens behov for

behandlinger ændret fokus flere gange,

men altid med udgangspunkt i Christi-

an Saugmans tanker om forebyggelse

og sundhedsfremme. I dag tilbyder Vej-

lefjord rehabilitering i forbindelse med

blandt andet hjerneskader, hjertelidelser,

kræft og kronisk sygdom som Parkin-

son. Naturen bruges aktivt i genoptræ-

ningen med blandt andet opmærkede

hjertestier.

+

Når jeg virkelig syntes, at jeg ikke kunne mere, så sagde hun ”lige to minutter mere.Henrik Hamburger

Har du slidgigt?

I øjeblikket er vi ved at samle personer til forbrugertest af et nyt naturligt kosttilskud til mennesker med slidgigt i hofte og knæ. Produktet, der skal testes, indeholder avancerede planteekstrakter, der traditionelt er kendt for at virke smertedæmpende og antiinflamatorisk hos mennesker med slidgigt. Vil du være med til at teste produktet, skal du i tre måneder tage den anbefalede daglige dosis og udfylde et kort spørgeskema før og efter forbrugertesten. Er du interesseret, så send os en e-mail med navn, adresse, køn og alder, samt din baggrund for at deltage i forbrugertesten til [email protected], så vender vi tilbage med yderligere oplysninger om hvordan testen gennemføres.

Så er vi interesseret i at høre fra dig!

Det er gratis at deltage

Klinik for Optimal Ernæring, Teglgårdstræde 4 f, 2. t.h., 1452 København K


helse: konsultation

Han går hurtigt og beslutsomt ind i konsultationen og sætter sig ned i stolen overfor mig. ”Jeg kan lige så

godt sige det med det samme – jeg er stoppet med at tage alt medicin, og nu har jeg det meget bedre!”

Han er en midaldrende mand, der er vant til fysisk arbejde. Han er plaget af ast-ma og kløende udslæt på kroppen. Noget der har generet ham i en grad, der har gjort os begge frustrerede. Der er foreta-get udredning med priktest, lungefunkti-onsundersøgelse, vurdering ved hudlæge, gigtlæge og ved allergicenter. Kort sagt er han grundigt undersøgt for sine sympto-mer, uden at man har fundet årsagen til hans problemer eller har kunnet lindre hans symptomer tilfredsstillende.

Han er begyndt at dyrke mere motion, hvilket har en gavnlig eff ekt på astma, men det kan bare ikke forklare det hele. Hans ud-slæt er stort set forsvundet, og hans luft-vejsgener er reduceret markant.

Vi sidder lidt og ser på hinanden og tænker hver vores. Jeg overvejer, hvad jeg skal sige til ham. Når jeg ser på den ud-redning og behandling, der er givet både i praksis og speciallægeregi, må jeg konsta-tere, at alle retningslinjer er overholdt. Han har kort sagt fået den foreskrevne be-handling. Samtidig må jeg sammen med patienten glæde mig over, at han nu fak-tisk har fået det meget bedre ved at ophø-re med den foreskrevne behandling.

Jeg har droppet medicinen og har det godt igen!

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

”Jeg kan se, at du har det meget bedre nu, end du har haft det i lang ti d, og det er jeg glad for.”

Det er lidt specielt at skulle forholde sig til, at han selv har klaret problemet. Der er to forhold, der optager mig. For det første er der ikke nogen oplagt lægelig forklaring på sympto-mernes udvikling og medicinændringerne. For det andet at han har følt sig så frustreret over sin situation, at han på eget initiativ har ændret på sin behandling uden at tale med mig om det. Det kan være farligt at foretage medicinændringer uden at tale med sin læge først, så derfor overvejer jeg, om jeg kunne have taget skridt til, at han havde delt sine overve-jelser om, at ophøre med at tage medicinen med mig i ste-det for selv at stoppe med at tage medicinen. Heldigvis er det gået godt denne gang, men det gør det ikke hver gang.

Jeg bryder tavsheden og siger: ”Jeg kan se, at du har det meget bedre nu, end du har haft det i lang tid, og det er jeg glad for – jeg synes ikke, du skal starte på me-dicinen igen”. ”Det kan du være helt sikker på, at jeg ikke skal” siger han med et glimt i øjet, og vi taler om de mulige årsager til, at han nu har det bedre, og de frustrationer vi begge har op-levet i forløbet.

Min konklusion er, at nogle af hans gener kan tilskrives aty-piske bivirkninger til medicinen, og at dele af hans bedring kan tilskrives livsstilsændringer, som jeg i konsultationen roser ham for. Men der er også en del af det, jeg ikke kan forklare. Om det skyldes ændringer i hans psykiske tilstand eller læge-videnskabens mangler, fi nder vi aldrig ud af.

Inden han forlader konsultationen siger han, at han håber, at hans forløb kan være en hjælp for andre patienter. Jeg giver ham ret og siger, at han er et godt eksempel på, at løsningen på mange helbredsproblemer handler om, at der skal ordine-res livsstilsændringer og egenomsorg i stedet for medicin..

Konsultation

Pris 250,-

Pris 250,-

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

Pris 250,-

Hedeturen går til køkkenet

Søs Wollesen, Louise Bruun og Birdie Bjerregaard giver overgangsalderen en ordentlig kamp til stregen med den rette livsstil til at gøre det af med hedeture, humørsvingninger, træthed, vægtstigning og hovedpine. Men du behøver ikke være i dine hormoners vold, i hvert fald ikke, hvis du spørger forfatterne af denne bog – der er læge, alternative behandlere og kogebogsforfattere. I bogen får du opskrifter, der kan reducere dine symptomer.

BESTILLINGSNR: 140104 H

I love nem vegetarisk

I Nem Vegetarisk er der rigtig god inspiration at hente til lækre retter samt anvisninger på gode smutveje til enkel og lækker mad i hverdagen.Bogen har fået mange gode anmeldelser, både p.g.a. retterne, som gør det vegetariske mere attraktivt og let at gå til. Ud over opskrifterne er der mange gode råd til at leve vegetarisk f.eks. med fine tabeller ind imellem de gode opskrifter, der fortæller læseren om eksempelvis sammensætningen af proteiner.


Fri mig for flere hedeture

Forfatter og læge Søs Wollesen gennemgår i et let tilgængeligt sprog de væsentligste hormoner, hvordan de virker og kan opleves, når de er i ubalance. Søs Wollesen kalder sig kombilægen, da hun både er uddannet læge, zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut. Hun kombinerer sin viden til gode råd fra alle verdenerne mod hormonelle forstyrrelser, hedeture og andre gener i overgangsalderen.


Pris 280,-

Baby 100% naturlig uden tilsætning

Du får i denne bog uvurderlige tips til, hvordan du forkæler dit barn med økologiske valg fra første skrig til de første skridt. Bogens forfatter, Rebecca Persson, har selv to skønne økounger, som trods alle odds er sluppet for eksem, astma, allergi og øreproblemer.


Spar 20,- Normalpris 300,-

Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Tilb

ud

gæ

lder

til 9

. feb

ruar

20

14 e

ller

så læ

ng

e la

ger

hav

es

Pris 229,-

Det smager sødtDet smager sødtTrine Vesteraa, Naturlis egen madskribent, har udgivet bogen ‘Det smager sødt’ for alle, der gerne vil undgå gluten, mælk og sukker, men alligevel gerne vil forkæles og sætte tænderne i noget lækkert til hyggestunderne.Filosofien er, at det skal være let og til at gå til, ingredienserne skal kunne skaff es i de fleste supermarkeder, og så skal det selvfølgelig smage godt. Med masser af gode råd, viden og opskrifter.


Det smager sødtDet smager sødtDet smager sødtDet smager sødt

Nyhed

Tilbud

AktuelAktuel


helse: sind og psykologi

Syg af bekymring?En snurren i fi ngerspidserne og

pletter for øjnene. Måske en for-nemmelse af at der er noget galt i tarmene. Kan det være kræft? Eller en sjælden parasit? Eller er hjertet

mon ved at blive overbelastet? Eller er det bare tankespind? Syg-domsangst rammer de fl este med mellemrum, men for nogle bliver

angsten en sygdom i sig selv.


skal det føles sådan?

svulst

er det normalt

blodprop

hvad hvis det aldrig går over?

gør det ondt

at dø?

er det farligt?




Syg af bekymring?D

er er ikke noget galt med at være bekymret for sit hel-bred. Og en enkelt gang eller to har de fl este af os nok været ved lægen med nogle symptomer, som ikke rig-

tig kunne føre til en sikker diagnose. Og de fl este har også hørt om en, der gik til lægen – måske endda fl ere gange – uden at lægen fandt frem til sygdommen, som i sidste ende viste sig at være alvorlig. Der er ikke noget at sige til, at man bliver bekymret. Men der er stor forskel på at være bekymret et par minutter her og så have et liv, der er præget at bekym-ring i sådan en grad, at bekymringen i sig selv bliver til en li-delse.

– Mange psykiske lidelser bunder i bekymringer og grub-lerier, og helbredsangst er en af dem fortæller Pia Callesen,

der er psykolog ved CEKTOS, hvor hun blandt andet har arbejdet med helbredsangst i fl ere år. Gennem sine klien-ter oplever hun, hvordan be-kymringerne tager magten fra de ramte.

– Ofte kan man dulme bekymringerne ved at blive undersøgt hos en læge eller på anden måde blive be-kræftet i, at man ikke fejler noget, men bekymringerne

vil vende tilbage, og i stedet for at lægebesøget har fj ernet angsten, så vil det være med til at fastholde patienten i bekymringerne, siger Pia Callesen.

Hvad nu hvis man virkeligt er syg?Man regner med, at mellem syv og ti procent lider af helbredsangst, men det er

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på [email protected]

180x115_Arveannonce.indd 1 13/05/13 13.30helse / januar 2014 41



svært at gøre op, da en del af dette tal også kan dække over sygdomme, der endnu ikke er diag-nosticeret. Det er netop en af de udfordringer, Pia Callesen møder i sit arbejde som behandler. Hun kan ikke med sikkerhed fastslå, at patienterne ikke er syge. Hvis man eksempelvis har været kræftsyg af flere omgange, kan både patient og psykolog have svært ved at afgøre, om sygdommen er ind-bildt eller reel. Pia Callesen vurderer derfor også, at der er endnu flere sygdomsangste blandt kro-nikere og andre, der har haft sygdom tæt inde på livet.

– Tidligere arbejdede jeg primært med kogni-tiv terapi, når jeg behandlede mennesker med helbredsangst. Det handler om at få patienten til at se mere ”realistisk” på sine symptomer, samti-dig med at han eller hun skal forsøge at styre sin trang til eksempelvis at gå til lægen. Det kan være, man i begyndelsen skal prøve kun at gå til lægen hver anden uge i stedet for hver uge. På den måde vænner man sig til ubehaget og lærer at være i angsten, uden den tager kontrollen.

Det er stadig en god metode til at bearbejde helbredsangst, men i dag arbejder Pia Callesen også meget med meta-kognitiv terapi i forbindel-se med helbredsangst. Ofte er metoden mere ef-fektiv, men det afhænger af den enkelte. I me-ta-kognitiv terapi skal patienten lære at styre den plads, bekymringerne får i hverdagen, så de ikke får lov til at tage magten fra patienten.

– Det er helt almindeligt at bekymre sig – spe-cielt hvis man er kronisk syg eller flere gange har været syg. Men uanset om man er syg eller ej, så hjælper det ikke at bekymre sig. Det hand-ler om, hvor meget bekymringerne skal have lov til at fylde i ens liv.

Lad angsten opløse sig selvNår Pia Callesen arbejder meta-kognitivt

med helbredsangst, så handler det blandt andet om, at patien-terne skal prøve at blive i ang-sten uden at dulme den. De skal ikke undertrykke den, men hel-ler ikke fokusere på det.

– På den måde vil man op-leve angsten opløse sig og

blive bedre til at være nærværende i forhold til omgi-velserne i stedet for at fokusere så meget på

bekymringerne, fortæller hun.På den måde vil patienterne

lære at leve med angsten og ikke gå glip af fødselsdage, koncerter eller familiehygge på grund af angsten. Patienten skal altså lære at nyde det gode i livet, selv om der er (velbe-grundet) angst for sygdom.

Det betyder også, at patien-terne skal gøre sig fri af de mønstre, som fastholder dem i et angstfyldt liv.

– Mange laver strategier for hverdagen, som skal være med til at beskytte dem mod ang-sten. De er ikke altid lige hen-sigtsmæssige, men de virker beroligende og trygge, fortæl-ler Pia Callesen.

Det kan være hjertepatien-ter, der holder fast i en livsstil med meget lidt fysisk aktivitet under henvisning til, at hjertet ikke tåler belastningen ved mo-tion.

– Men det behøver ikke at være logisk opbygget. Man har ofte en kontrol over, hvad man bekymrer sig om, siger Pia Cal-lesen. Derfor kan den samme hjertepatient godt holde fast i en kost, der er skadelig. Ang-sten kan på den måde være

med til at fastholde patien-ter i livsstil med større ri-

siko for at blive syg.

Fakta

Helbredsangst kaldes også

hypokondri og er overdreven

angst for sygdom. Det væsent-

ligste kendetegn er, at perso-

nen er vedvarende optaget af

muligheden for at have en el-

ler flere alvorlige og fremad-

skridende fysiske sygdomme.

Patienten giver udtryk for ved-

varende kropslige gener. Selv

normale eller trivielle fornem-

melser i kroppen tolkes ofte

som unormale eller foruroli-

gende af vedkommende.

Kilde: patienthåndbogen.dk

Hvis man eksempelvis har vaeret kraeftsyg af flere omgange, kan både patient og psykolog have

svaert ved at afgøre, om sygdom-men er indbildt eller reel.


Cosborg Derma B12 Forte Anvendes til opstartbehandling og ved udtalte behov.

Cosborg Derma B12 Repair Til vedligeholdelse eller hvor almindelig hudpleje ikke er tilstrækkelig eller ikke kan tåles.

Cosborg Derma B12 Shampoo Hårshampoo til tør, kløende, irriteret og følsom hoved bund. Samtidig styrkes hårets kvalitet, volumen og sundhed.

Forhandles på apoteket og hos Matas

CosborgBIOHEALTHCARE

B-vitamin creme

BIOHEALTHCAREHuden har brug for Vitamin B12

Cosborg har tilsat B-12 vitamin i creme og shampoo, så du effektivt kan pleje og behandle tør, kløende og irriteret hud. Samtidig forbedres hudens fugtighed, smidighed og blødhed. Uden parabener, parfume og farvestoffer.

Børn og voksne behøver det vigtige vitamin B12 til pleje af tør, kløende og irriteret hud, så huden igen bliver smidig og blød

Forbedret hudkvalitet hos personer med tør/meget tør hud

85%Dansk klinisk undersøgelse

helse: sunde børn

Hun tager da ikke skade af et enkelt stykke kage, siger mormor, og kniber lille Asta i kin-den. Og det har mormor jo ret i. Men i rigtig

mange børnefamilier er det ikke et spørgsmål om et enkelt stykke kage i ny og næ. Det er en livsstil med kage, slik, hvidt brød og sodavand i hverdagen, og så-dan en livsstil er sundhedsskadelig allerede fra barn-dommen. I dag er den mest udbredte morgenmad blandt børn hvidt franskbrød med pålægschokolade, og det er en livsstil som kan være skadelig på sigt. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er op mod hvert fem-te barn i Danmark overvægtig.

Social ulighedSisse Fagt fra Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet har sammen med en række kolleger undersøgt, hvordan det ser ud med de sunde vaner i bør-nenes liv. Der er stadig en sammenhæng mellem social klasse og for-ventet levetid og udvikling af sygdommen.

– Der er en social ulighed i sundhed. Man ved, at dem, der har en

Sund børnemad giver sunde voksneInsulinresistens og overvægt er noget, man ofte hører om i forbindelse med voksne og deres livsstilssygdomme, men mange af de dårlige vaner kan stamme fra barndommen.



De gode vaner

skal grundlaegges i

barndommen


helse: sunde børn

kort uddannelse, har en kortere levetid end dem med en lang uddannelse. Desuden har de langt uddannede fl ere år med et godt helbred, fortæller Sisse Fagt.

Det er de helt klassiske KRAM-faktorer med kost, rygning, alkohol og motion, som giver den store forskel i voksenlivet. Præcis hvor meget, ko-sten betyder, er altid svært at afgøre, men i for-hold til de ældre aldersgrupper, hvor rygning og alkohol også har indfl ydelse, så er kost og motion relevant uanset alder

– Det er svært at komme et konkret tal på be-tydningen af kost, men det er veldokumenteret, at kost og motion gør en reel forskel – og alle spi-ser, så her har alle også mulighed for at gøre no-get for sundheden, påpeger hun.

Gennemsnittet er ikke godt nokSelv om der ikke er mange børn, der får livs-

stilssygdommene, så ved man, at jo længere et barn er overvægtigt, og jo ældre det er som overvægtig, jo større er sandsynlighe-den for, at det også bliver overvægtigt som voksen. Og overvægtige voksne er i risiko for blandt andet type-2 diabetes, hjertekar-sygdomme, knogleskørhed og visse former for kræft. Desuden er det dokumenteret, at kostens sammensætning og indhold af næringsstoff er har afgørende betydning for at fremme børns sundhed og beskytte

mod sygdom. Der er ingen forældre, der ønsker at skade deres børn på den måde, men alligevel lever de fl este en livsstil, som potentielt giver barnet livsstilsproblemer.

Kosten i Danmark er generelt for dårlig.– Det store fl ertal af danskerne lever ikke

op til anbefalingerne fra de offi cielle kostråd, fastslår Sisse Fagt, som derfor ikke kan lade være med at blive ærgerlig over de mange

diskussioner af de enkelte kostråds indfl y-delse på sundhed og sygdom, for der er plads til masser af forbedringer for langt, langt de fl este. På den måde synes hun

også, at informationerne nemt kan blive for komplicerede. Det gælder eksempelvis ko-strådet om fi sk: ”Børn under 14 år skal holde igen med rovfi sk. Børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfi sk om ugen.

Børn under 3 år højst 25 gram om ugen.” (uddrag, red.)

– Rovfi sk er for eksempel rokke, hellefl ynder, oliefi sk (escolar), sværd-fi sk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun. Og tun er i denne sammenhæng ikke tun fra dåse men eksempelvis tun-bøff er. Vores undersøgelser viser, at børn i alderen fi re til 14 år i gennemsnit spiser 87 gram fi sk og fi skeprodukter om ugen, og det er næsten udelukken-de laks, torsk, rødspætte, sild, makrel, rejer og tun på dåse. Altså ikke rovfi sk. Børn i Danmark er slet ikke i nærheden af at være i farezonen. Tværtimod bli-ver det en unødvendig bekymring hos forældrene. Anbefalingen bør være: Spis mere fi sk, siger hun

Indholdet af måltiderne er vigtigstDesuden vil hun gerne have at foræl-dre i højere grad fokuserer på indhol-det af måltiderne i stedet for antallet af måltider.

– Der er ikke nogen væsentlig dokumentation for, at det fremmer børns sundhed at spise morgenmad, hvis de ikke er sultne og fungerer fi nt uden, siger hun og gør det dermed klart, at der ikke er grund til at lokke børn med sukker og chokolade for at få dem til at spise morgenmad. Det er vigtigt, at de får noget ”brændstof”, men det kan ske som et lille formid-dagsmåltid, hvis morgenmad ikke er sagen. Det samme gør sig gældende med antallet af mellemmåltider, hvis man bare får tre måltider dagligt og fungerer fi nt uden mellemmåltider. Til gengæld er det af betydning, hvad de enkelte måltider består af, og hun ser gerne, at frugt og grønt bliver en del af alle dagens måltider.

– Halvdelen af alle børn har stort set ikke fået nogen grøntsager, når de når til eftermiddagen, og så er der svært at få dem til at spise nok grønt, hvis de kun har et eller to måltider at fordele dem på, påpeger hun.

Andre kilder: Kostens betydning for børns sundhed og overvægt; E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 1, 2013, sst.dk

3 sunde strategier

Udskift mindre sunde føde-

varer med mere sunde fø-

devarer – det kan være, at

franskbrød skal skiftes ud

med rugbrød, eller rullepøl-

se skal skiftes ud med to-

mat og kartoff el som pålæg

Spis mere af det sunde, du

allerede spiser – det kan

være, at du skal spise flere

grøntsager til aftensmaden

eller tage et ekstra styk-

ke fisk

Hold fast i sunde vaner –

pas godt på de sunde va-

ner du har, uanset om det

er at cykle på arbejde eller

at spise udskåret frugt som

aften-snack

+

Halvdelen af alle børn har st ort set ikke fået nogen grøntsager, når de når ti l eft ermidda-gen, og så er der svaert at få dem ti l at spise nok grønt.


helse: sunde børn

… Det kan jeg ikke li’!

Sund mad giver sunde børn – men hvad gør man så, når barnet ikke vil spise andet end pålægschokolade og pasta med kødsovs? Kræsenhed skal bekæmpes med tålmodighed og gentagelser.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox og Scanpix/Iris

Addr!



helse: sunde børn

mere spiselig?

Børn kan fra naturens side lide det fede og det søde. Derfor er det nemmere at få børn til at spise vaniljeis end radiser. Det er egentligt

smart nok, for modermælk er fra naturens side sød og fed, og det er væsentligt for børnenes overle-velse, at de tager imod den modermælk, de bliver tilbudt. Men tiden med modermælk udgør en ret kort periode af et menneskes liv. I resten af livet vil-le det være mere praktisk, hvis man fik samme for-nøjelse ud af at spise rosenkål og rugbrød som is og kage. Det er ikke sikkert, at det er muligt at få mindre børn til at vælge det sunde frem for det usunde, hvis man tilbyder dem begge dele samti-dig. Til gengæld er der forskning, som viser, at det er muligt at påvirke børns smagspræferencer. Især frem til to års alderen er der gode muligheder for at få indflydelse på, hvilken kost barnet kommer til at holde af resten af livet.

– Forskning viser, at vi helt generelt holder mest af de ting vi kender. Der var for mange år si-den en forsker, som fandt ud af, at en gruppe test-personer syntes bedre og bedre om en række bil-leder, jo flere gange de så dem. Det samme, har man fundet ud af, gør sig gældende med mad, si-ger Annemarie Olsen adjunkt, ph.d., fra Køben-havns Universitets Institut for Fødevarevidenskab. Hun har været med til at gennemføre et stort in-ternationalt studie, hvor børn i henholdsvis Eng-land, Holland, og Danmark fik serveret artiskok, som ingen af børnene kendte til i forvejen. Studi-et bekræftede på tværs af landegrænser, at bør-

nene spiste mere og mere artiskok, efterhån-den som de fik det serveret flere gange.

15 gange giver succesForskning viser også, at de smagsindtryk vi kender og holder af i toårsalderen, dem bliver vi til dels ved med at holde af resten af livet, men udviklingen går ikke i stå her. Selv om man ikke er glad for oli-

ven i en alder af 20 år, kan man godt blive det senere i livet. Vores smagspræferencer æn-

drer sig livet igennem, og man kan selv gøre me-get for at præge dem.

Ligesom i forsøget med billederne, så handler det om, at jo flere gange vi oplever en fødevare, jo bedre vil vi synes om den. Som en tommelfin-gerregel kan man i forhold til børn sige, at de, når de har smagt på noget 15 gange, sandsynligvis vil kende det så godt, at de vil spise det uden proble-

mer. Derfor er det problematisk, at an-dre undersøgelser viser, at vi typisk kun serverer en fødevare for børn to til tre gange, hvorefter vi holder op med at servere den, når barnet ikke har taget den til sig.

Intensiv træning duer ikke Når det er så enkelt, er det fristende at indlede et intensivt træningsforløb, hvor børnene bliver udsat for kogte, grønne bønner dagligt i 15 dag, hvor-efter resultatet gerne skulle være en oprigtig glæde ved grønne bønner. Den går desværre ikke. For at meto-den kan få succes, må fødevaren ikke serveres unaturligt ofte – til gengæld skal barnet smage hver gang. Det kan være lettere at få barnet til at smage, hvis man siger, de ikke behøver at synke maden, hvis de ikke kan lide den, og i så fald kan spytte den ud.

Barnet må også gerne skynde sig at drikke mælk eller vand bagefter, hvis det gør det nemmere.

Tvang virker modsatNår man skal have barnet til at smage på noget nyt – eller noget, det ikke tror, det kan lide, kan det være nød-vendigt med opmuntring. Overtalelse, en god stemning ved bordet og gode rollemodeller i form af både forældre og andre børn, er gode strategier til at få barnet til at smage.

– Positiv opmuntring er en god be-gyndelse til at lære nye madvarer at kende. Man kan også vælge at kombi-nere den ukendte fødevare med en kendt, som barnet holder af. Mange giver eksempelvis barnet lov til at dyppe den ukendte grøntsag i ketchup.

Endelig er det mest effektivt at in-troducere nye fødevarer, når barnet er naturligt sulten. Derimod virker det ikke at tvinge barnet – det kan tværti-mod virke lige modsat.

5 gode

strategier

1 Lad barnet smage den nye

mad mange gange

2 Lad barnet tage musebidder

eller spytte ud, hvis det ikke

kan lide maden

3 Skær maden ud i sjove forme

– stave, cirkler eller trekanter

4 Kombiner det ukendte med

noget kendt og vellidt – for

eksempel ketchup

5 Server ikke den nye fødevare

unaturligt ofte

Addr!


helse: sunde børn

Du kender sikkert godt Nøglehulsmærket, der kommer på sunde fødevarer. Men hvad er det nu, kriterierne er for at få Nøglehulsmærket?

Lavt indhold af salt? Højt indhold af omega-3 fedtsy-rer? Der er nok ikke mange, der kan svare uden at kigge i boksen nederst på siden, men fi nder du et barn på 8-12 år, der har deltaget på Madskolerne, så er der gode muligheder for at få det rigtige svar.

Gider børn at gå i skole i sommerferien?Mange børn glæder sig til at sommerferien skal be-gynde, så er det ikke næsten ondskabsfuldt at begyn-de ferien med at sende børnene en uge i skole?

Gider børn at lave mad? Interesserer de sig for sund kost? Kan de lade være med at komme snavsede fi ngre i dejen og skære sig på kniven? Svaret er ja, når man ser på erfaringerne fra Madskolerne.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Anne-Lene Riber

– Der er ikke mange forældre, der har så meget ferie som børnene, så mange børn skal alligevel i SFO eller andre pas-ningsordninger, og her er Madskolerne et sjovt og lærerigt alternativ, siger Line Damsgaard, som er projektansvarlig for Madskolerne, der gennemføres i et sam-arbejde mellem Landbrug & Fødevare, 4H og REMA 1000. Hele 96 procent sva-rer i deres tilbagemeldinger, at det har været ”sjovt” at deltage i Madskolerne.

Madglæde og frivillighedProjektet har lige haft 10 års jubilæum, og der er nu fl ere Madskoler end nogen-sinde før.

– Hele konceptet bygger på frivillig-hed og ulønnet arbejde. Det er frivillige, der organiserer Madskolerne lokalt, frivil-lige og elever fra de pædagogiske assi-stent-uddannelser der underviser, og lo-kalerne stilles gratis til rådighed af skoler og kommuner, siger Line Damsgaard og lægger vægt på, at det er nødvendigt for at holde prisen på deltagelse helt i bund.

+

+

+Vil du også være med?

Som frivillig instruktør på en Madskole får

du mulighed for at få en uforglemmelig oplevelse

sammen med børn samt afprøve teori i praksis. Du

vil være med til, at børn i alderen 8-12 år får

viden om madlavning, sund mad og motion på en

sjov, lærerig og aktiverende måde. Du kan læse

mere og tilmelde dig på www.madskoler.dk

Hvem står bag Madskolerne?

Madskolerne bliver afholdt i

et samarbejde mellem Land-

brug & Fødevare, 4H og

Rema 1000. Sidste år blev

der afholdt 127 Madskoler

fordelt over hele landet.

Hvad står nøgle-hulsmærket for?

Spar på fedt

Spar på sukker

Spar på salt

Spis flere kostfibre

og fuldkorn

Madskolerne er for alle børn uanset baggrund.

– Vores fokus er at give bør-nene madglæde og gode ople-velser med at lave mad. I løbet af ugen er der også motion, spil, gode råd om hygiejne og viden om sund kost.

Al den viden hos børnene smitter af hjemme. Knap 30 procent af forældrene melder tilbage, at de er blevet mere be-vidste om at spise sundt og va-rieret, efter deres barn har væ-ret på Madskole. Selv om det ikke i sig selv er et mål for Mad-skolerne, er Line Damsgaard glad for den positive eff ekt på hele familiens sundhed.

Kan man lære madglæde?

helse: xxxxxx


Naturdrogeriet

Vitaminer og mineralertil hele familien

BAMSE BOMSTÆRK Indeholder bl.a.

• D-vitamin og jod, som er nødvendig for børns vækst og udvikling.

• Velsmagende tyggetablet til børn fra 3-10 år.

• Helt uden kunstige sødestoffer, sødet med stevia.

• Med naturlig jordbærsmag.

• Nem at tygge, men er også synkevenlig, hvis barnet skal trænes i det.

• Kun én tablet dagligt Børnesikret låg.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

BAMSE BOMSTÆRKIndeholder bl.a.

•

• Velsmagende tyggetablet til børn fra 3-10 år.

• Helt uden kunstige sødestoffer, sødet med stevia.

• Med naturlig jordbærsmag.

• Nem at tygge, men er også synkevenlig, hvis barnet synkevenlig, hvis barnet skal trænes i det. skal trænes i det.

• Kun én tablet dagligt Børnesikret låg.

Blot én om dagen! – Som medvirker til at vedligeholde DIN sundhed

MAXIMUM EXTRA Indeholder bl.a.

• C-vitamin, som er med til at holde dit immunsystem i balance.

• B-vitamin, som anvendes ved træthed og svækket koncentration.

• E-vitamin, som modvirker oxidativt stress af cellerne.

• Magnesium, som medvirker til at sikre, at nervesystemet fungerer normalt.

• Jern, som er med til at trans-portere ilt rundt i kroppen.

• Blot én tablet om dagen, som er meget synkevenlig.


helse: opskrifter

Det rene barnemadTag børnene med i køkkenet og lad dem hjælpe med at lave lækker mad til hele familien. Opskrifter-ne her er udviklet af Rema 1000 til Madskolerne og er gode eksempler på retter, som børn sagtens kan lave sammen med en voksen. Husk at vaske hænder og pas på de skarpe knive.

Wrap med oksekød

Personer: 4

Det skal du bruge:

400 gram SMAGFULD hakket oksekød 3-7%

100 gram skinke i strimler (½ pakke)

1 løg

1 gulerod

2 fed hvidløg

2 spsk. olie

1 spsk. paprika

1 spsk. tomatpure

1 dl ketchup

1 tsk. salt

8-10 drej på peberkværnen

1 spsk. sennep

1 dåse hakkede tomater

Fyld og wraps:

1 bæger cremefraiche

½ icebergsalat

3-4 store tomater

2-3 gulerødder

1 dåse majs

1-2 pakker tortilla wraps (8 wraps i alt)

Sådan gør du:

Kødsovs:

Tænd ovnen på 200 grader og tag risten ud af ov-

nen. Skræl guleroden og pil løget og hvidløget. Riv

løg, hvidløg samt gulerod på et rivejern og kom

det i en skål. Tag en gryde, hæld olien i og varm

den op på højeste blus. Skær skinken i lange tyn-

de strimler. Svits det hakkede oksekød sammen

med skinkestrimlerne. Hæld de revne grøntsager

ned til oksekødet og rør det sammen. Skru ned til

middelvarme. Tilsæt herefter paprika, tomatpure,

ketchup, sennep samt salt og peber. Lad det sim-

re i 5 minutter, mens der røres i gryden. Tilsæt de

hakkede tomater og lad kødsaucen simre ved mid-

delvarme i 5-10 min. Rør jævnligt i gryden under-

vejs. Er der meget væske i kødsaucen, skal den

simre et par minutter mere. Sluk for blusset, men

lad kødsovsen stå i gryden.

Fyld og wraps:

Hæld cremefraiche i en skål. Skær icebergsalat

i strimler og kom det i en skål. Skær tomaterne i

både og kom dem i en skål. Riv gulerødderne på

et rivejern og kom det i en skål. Åben dåsen med

majs, hæld vandet fra og hæld majsen i en skål.

Læg wrapsene i en bunke og læg dem på risten.

Sæt risten i ovnen 2-3 minutter, tag dem ud og læg

dem på en tallerken. Servér straks den varme kød-

sovs, de lune wraps, cremefraiche samt alt fyldet.

Rigtig god fornøjelse!


helse: xxxxxx


Personer: 4

Det skal du bruge:

A la Magnus til 2 personer:

250 gram SMAGFULD hakket kyl-

lingekød max 5 %

2 burgerboller

1 spsk. olie til stegning

1 spsk. purløg

1 tsk. karry

1 tsk. frisk basilikum

1 tsk. persille

½ gulerod

¼ løg

½ tsk. salt


Sådan gør du:

Pil løget og skræl guleroden. Skær løget i fire dele og riv det kvar-

te løg samt guleroden på et rivejern og læg det i en lille skål. Hak

purløg og basilikum med en skærekniv og læg det i hver sin lille

skål. Bland revet løg og revet gulerod sammen med kyllingefarsen

i en stor skål. Tilsæt purløg, karry, persille, basilikum, salt og peber,

hvis du vil lave burger a la Magnus. Tilsæt paprika, purløg, salt og

peber, hvis du vil lave burger a la Liv. Rør kyllingefarsen sammen

med de ingredienser du har valgt. Sæt kyllingefarsen i køleskabet,

mens du forbereder fyldet til burgerne. Skær tomater og agurk i

skiver og kom det i hver sin serveringsskål. Pil blade af salathove-

det, skyl dem og læg dem på en lille tallerken. Tænd for ovnen på

200 grader. Tag den rørte kyllingefars ud af køleskabet og form

farsen til to bøff er. Hak dem let med en kniv først på den ene led

og så på den anden led. Tag en pande og varm lidt olie på panden

ved høj varme. Skru herefter ned til middelvarme. Steg kyllinge-

bøff erne 3 minutter på hver side ved middelvarme. Flæk burger-

bollerne i to og læg dem på en rist med indersiden opad. Sæt bur-

gerbollerne i den varme ovn i 2 minutter. Byg nu din burger med

det fyld, som du kan lide og server straks. God fornøjelse!

Burger a la Liv og Magnus

A la Liv til 2 personer:

250 gram SMAGFULD hakket

kyllingekød max 5%

2 burgerboller

1 spsk. olie til stegning

½ gulerod

¼ løg

1 tsk. paprika

1 spsk. purløg

½ tsk. salt


Fyld til burgerne

2-3 tomater

½ agurk

5-6 salatblade fra 1 salathoved

Ristede løg

Syltede agurker

Ketchup

Mayonnaise

Sådan gør du:

helse: opskrifter



Livs Jordbærpizza

Personer: 4

Det skal du bruge:

1 pizzabund færdigudrullet

1 tsk. hvedemel

1 bakke jordbær

1 æble

50 gram nougat

1 bæger mascapone creme

1 spsk. vaniljesukker

1 spsk. kanel

Pynt: 1 spsk. flormelis

Dessert

Bagte kartofler med fyld

Personer: 4

Det skal du bruge:

4 bagekartofler

2 dl yoghurt naturel

1 spsk. paprika

1 pakke landskinke i skiver

1 spsk. ketchup

Skal fra 1 økologisk citron

1 tsk. salt


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader. Bagekartoflerne vaskes og lægges i et

ildfast fad. Bag kartoflerne i den 200 grader varme ovn i en time.

Tag bagekartoflerne ud af ovnen og lad dem afkøle lidt. Skær top-

pen af kartoflerne, skrab kartoff elmassen ud af toppen og bunden

med en ske og kom det i en mellemstor skål. Skær skinken i strim-

ler med en kniv. Tag yoghurt, paprika, ketchup samt revet skal fra

en citron og bland det med kartoff elmassen. Smag til med salt og

peber. Tilsæt halvdelen af skinkestrimlerne og vend det i skålen

med fyldet. Fyld nu kartoff elbundene og kartoff eltoppene med

kartoff elfyldet. Fordel resten af skinkestrimlerne på toppen af kar-

toff elbundene. Læg kartoff eltoppene på til sidst, så kartoflen nu er

samlet igen. Sæt kartoflerne tilbage i det smurte ildfaste fad i ov-

nen i 10-12 minutter. Serveres straks herefter.

helse: opskrifter

Sådan gør du:

Tag bagepladen ud af ovnen og tænd den på 200

grader. Rens jordbærrene, fjern stilken og skær

dem i kvarte. Skær æblet ud i fire både og fjern

kernehuset. Skær æblebådene i tynde skiver. Tag

en spiseske og rør mascapone creme med ka-

nel og vaniljesukker. Læg bagepapir på bagepla-

den og drys med lidt mel. Rul den færdigudrulle-

de pizzadej ud på bagepapiret. Fordel den rørte

mascapone creme på pizzabunden helt ud til kan-

ten. Fordel jordbærstykkerne på hele pizzabun-

den. Læg æbleskiverne mellem jordbærstykkerne.

Skær nougatstykkerne ud i små firkanter og for-

del dem på hele pizzaen. Sæt jordbærpizzaen i den

200 grader varme ovn, sæt minuturet til 12 minut-

ter og tjek, om den skal have et par minutter mere.

Når kanten er gyldenbrun, tager du jordbærpizza-

en ud af ovnen. Lad den afkøle lidt og drys med

flormelis gennem en si inden servering.


Pynt: 1 spsk. flormelis

mmmm....

Find fl ere opskrifter til børn og barnlige sjæle på rema1000.dk eller voresmad.dk

mmmm....

Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

70 20 34 48

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Børnerabat ved 2 voksne.Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

2.099,-Pris uden rejsekode 2.399,-

• 5 x overnatninger• 5 x morgenbuffet• 5 x 3-retters middag• 1 x vinsmagning• Værelse med balkon og udsigt til Mosel• 20 % rabat på billetter til KD rutebådene på Mosel (maj-okt) og Rhinen

Hotel & Weinhaus GonzlayMosel hører til verdens små vidundere på ferie-området, og på dette romantiske ophold bor I på første parket med egen balkon og udsigt til hele herligheden. Familien Schneider tager imod på deres hyggelige hotel, der ligger idyllisk placeret for sig selv ved bredden af Mosel cirka 1 km fra den smukke vinby Traben-Trarbach. Familien er selv vinbønder og en del af en ældgammel tra-dition for vindyrkning. Husets vinkælder har for eksempel aner tilbage til 1300-tallet, og her skal I smage på husets stolte vintraditioner, mens vin-mesteren fortæller anekdoter og skænker fra de enorme træfade under stenhvælvingerne. Neden for jeres vinduer flyder turbådene forbi – et vaske-ægte Mosel-panorama.

Ringhotel Aquarium HHHHKun omkring en times kørsel fra den danske grænse ligger den lille perle af en by, Friedrichstadt, som har fået til-navnet Lille Amsterdam på grund af sit tydelige hollandske præg med kanaler og originale gavlhuse. I gåafstand fra markedspladsen og byens seværdighe-der finder I det 4-stjernede hotel med en idyllisk beliggenhed lige ved byens største kanal. Her bliver I budt velkom-men med en drink og kræset om med god mad.

First Hotel Marina HHHHOplev det bedste af Nordsjælland med base på 4-stjernede hotel: Her bor I med udsigt over Øresund og lige ud til Vedbæk Strandvej nord for København – en helt central placering for en minife-rie i det nordsjællandske. På ankomst-dagen byder hotellets restaurant på en god middag, og I skal blot nyde den fine beliggenhed ved havnen og stranden, der ligger neden for hotellet og byder sig til med blide bølgeskvulp, udsigt til øen Ven og oplagte muligheder for hyggelige spadsereture.

Ankomst: Søndage i perioden 11.5.-9.11.2014.

6 dages ferie på hotel i Traben-Trarbach, Sydtyskland

4 dages ferie på 4-stjernet hotel i Friedrichstadt 3 dages ferie på 4-stjernet hotel i Vedbæk

Udsigt over Moseldalen

Nordtysklands Lille Amsterdam Miniferie på Strandvejen

REJSEKODE:HELSE

Hotel & Weinhaus Gonzlay

Ankomst: Valgfri i perioden 17.1.-1.3. samt søndag til tirsdag i perioden 2.3.-27.5.2014.

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 2 x 3-retters middag/buffet• 1 x 4-retters middag/buffet• 1 velkomstdrink• Frem til 28.2.2014 inkluderer opholdet også 1 x kaffe og kage.

• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet• 1 x 2-retters middag


1.499,-Pris uden rejsekode 1.649,-


849,-Pris uden rejsekode 999,-

2 overnatninger 1.149,-4 overnatninger 1.849,-

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Valgfri ankomst i perioden 1.1.-25.6. samt 22.8.-28.12.2014.

Børnerabat (ved 2 voksne)1 barn 0-5 år gratis i forældres seng.2 børn 6-14 år ½ pris i forældres værelse.

Brug rejsekoden og se flere opholdsmuligheder på www.happydays.nu.

”Mor, hvorfor opfi nder du

ikke bare noget levemedi-

cin?” spurgte min 12-årige søn for nogen tid tiden.

”Øh, levemedicin – hvad

er det?” replicerede jeg.”Ja, altså det er sådan no-

get medicin, som gør, at

man kan leve evigt, når man

tager det”, svarede sønnike (hovedrystende og opgiven-de – den mor her er åben-bart ikke for klog, selv om hun kalder sig både forsker og farmaceut).

Børn har mange forestillin-ger om lægemidler – hvad lægemidler kan og ikke kan gøre i kroppen. Misvisende fore-stillinger. Retvi-sende forestillin-ger. Først i mødet med en voksen, som har forstand på lægemidler, kan forestillinger-ne blive vendt og drejet og ikke mindst blive rettet til, så de passer med sandheden. Sandheden er dog også, at børn ikke har mange steder at gå hen med deres forestillin-ger om lægemidler, ligesom forskning viser, at børn heller ikke taler meget med deres forældre om lægemidler.

Er det her med lægemid-ler så måske skolens opga-ve? Tjah, der undervises i de

”Levemedicin” og en halvdum farmaceut-mor

danske folke- og privatskoler i mangt og meget, som har med sygdom og sundhed at gøre: motion, rusmidler, mad og alkohol, for nu bare at nævne et par af emnerne. Når nu det at tage lægemidler er den mest udbredte sygdom-sund-hedsadfærd i befolkningen – i hvert fald i den vestlige ver-den, og når nu lægemidler ikke er bolsjer, men indeholder højpotente aktive stoff er, som man skal omgås varsomt – så kunne det jo passende være noget, elever lærte om i skolen.

Vi har gjort noget ved den sag her på Københavns Uni-versitet. Således har vi de seneste tre år sendt mellem 60 og 80 farmaceutstuderende ud for at undervise i lægemidler på mellemtrinet i en lang række dan-ske folke- og privatskoler. Med succes – for lærerne vender tilbage og ønsker mere un-dervisning, fl ere timer, fl ere farmaceutstude-rende. I forbindelse med undervisningen, som er berammet til cirka to timer per klasse, får eleverne vendt deres forestillinger om læge-

midler. De undervises i, hvordan de kan bruge lægemidler på en hensigts-mæssig måde og ikke mindst i, hvad de skal passe på med. Eleverne laver rollespil om ho-vedpinemedicin, de lærer at læse en indlægs-seddel – og de spiller medicinbingo. Leg og læring går som bekendt hånd i hånd. Næste skridt i projektet er at uddanne lærere i folke-skolen, i gymnasiet og i erhvervsskolen, såle-

des at disse selv vil kunne varetage undervisning om læge-midler.

Hva’ så med levemedicinen og sønnen? Ja, moderen måtte jo med skam melde, at godt nok har farmaceuter en 5-årig universitetsuddannelse, som udelukkende handler om lægemidler, og godt nok gør vi et kæmpestykke arbejde hver dag ude på apotekerne, på universiteterne, på hospitalerne, i medicinindustrien i forhold til at udvikle de bedste lægemid-ler og få dem brugt på den sikreste måde, men vi er endnu ikke nået til at udvikle det lægemiddel, som giver os evigt liv. Og spørgsmålet er også, om et sådan lægemiddel vil være ønskeligt for andre end børn?

helse: redaktionens side

Klumme fr a

redakti onen

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap, fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. I hver udgave skriver et af redaktionsmedlemmerne om nogle af deres faglige overvejelser

halvdum farmaceut-mordanske folke- og privatskoler i mangt og meget, som har med sygdom og sundhed at gøre: motion, rusmidler, mad og alkohol, for nu bare at nævne et par af emnerne. Når nu det at tage lægemidler er den mest udbredte sygdom-sund-hedsadfærd i befolkningen – i hvert fald i den vestlige ver-den, og når nu lægemidler ikke er bolsjer, men indeholder højpotente aktive stoff er, som man skal omgås varsomt – så kunne det jo passende være noget, elever lærte om i skolen.

Vi har gjort noget ved den sag her på Københavns Uni-versitet. Således har vi de seneste tre år sendt mellem 60 og 80 farmaceutstuderende ud for at undervise i lægemidler på mellemtrinet i en lang række dan-ske folke- og privatskoler. Med succes – for lærerne vender tilbage og ønsker mere un-dervisning, fl ere timer, fl ere farmaceutstude-

som er berammet til cirka to timer per klasse, får eleverne vendt deres forestillinger om læge-

midler. De undervises i, hvordan de kan bruge lægemidler på en hensigts-mæssig måde og ikke mindst i, hvad de skal passe på med. Eleverne laver rollespil om ho-vedpinemedicin, de lærer at læse en indlægs-seddel – og de spiller medicinbingo. Leg og læring går som bekendt hånd i hånd. Næste skridt i projektet er at uddanne lærere i folke-skolen, i gymnasiet og i erhvervsskolen, såle-

des at disse selv vil kunne varetage undervisning om læge-

Hva’ så med levemedicinen og sønnen? Ja, moderen måtte jo med skam melde, at godt nok har farmaceuter en 5-årig universitetsuddannelse, som udelukkende handler om lægemidler, og godt nok gør vi et kæmpestykke arbejde hver dag ude på apotekerne, på universiteterne, på hospitalerne, i medicinindustrien i forhold til at udvikle de bedste lægemid-ler og få dem brugt på den sikreste måde, men vi er endnu ikke nået til at udvikle det lægemiddel, som giver os evigt liv. Og spørgsmålet er også, om et sådan lægemiddel vil være

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap, fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. I hver udgave skriver

Børn har mange forest illinger om

laegemidler – hvad laegemidler kan

og ikke kan gøre i kroppen.


Lott e Sti g

Nørgaard

Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

Prøv det originale Q10 produktHvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv resultatet af mere end 20 års forskning og produktudvikling og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning. God hygiejne.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

DK_

Q10

_Ad_

Helse_1

213_

210x27

5

DK_Q10_Ad_Helse_1213_210x275.indd 1 17-12-2013 14:14:55

Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

Prøv det originale Q10 produktHvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv resultatet af mere end 20 års forskning og produktudvikling og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning. God hygiejne.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

DK_

Q10

_Ad_

Helse_1

213_

210x27

5

DK_Q10_Ad_Helse_1213_210x275.indd 1 17-12-2013 14:14:55


helse: børns sundhed

Vaccinationer beskytter mod glemte sygdomme

Vidste du …Ikke alle vacciner yder

livslang beskyttelse. Difteri,

stivkrampe, kighoste er nogle

af de sygdomme, man ikke

er beskyttet i mod resten af

livet, selv om man har

fulgt børnevaccinations-

programmet.


Husker du Brødrene Løvehjerte med den lille, dødssyge Karl liggende på køkkenets slagbænk? Man skal være lavet af sten for ikke at føle med de børn og forældre, der skal have døden inde på livet. Heldigvis er der blevet meget længere mellem dem – takket være børnevaccinationsprogrammet.


I 1950’erne var der store udbrud af polio eller børnelammel-se i Danmark. Mange tusinde børn blev syge og fi k lammel-ser i kroppen. I gadebilledet så man voksne mænd og kvin-

der med uudviklede lemmer som følge af varige lammelser, men værst var det for dem, der blev lammet i vejrtræknings-musklerne. Her sad plejere ved siden af de syge børns senge og pustede luft i lungerne med en ballon. 10 procent døde.

Det store udbrud resulterede også i to store opfi ndelser: respiratoren og poliovaccinen. Respiratoren kunne overta-ge det manuelle arbejde med at holde gang i vejrtræknin-gen og bruges i dag i mange livstruende situationer, der ikke har noget med polio at gøre. Efter de store udbrud ud-viklede man en vaccine, og gav den systematisk som en del af børnevaccinationsprogrammet. I dag er polio næsten udryddet på verdensplan. Siden er der kommet fl ere vacci-ner til vaccinationsprogrammet og i dag bliver børn syste-matisk tilbudt vacciner i mod mange forskellige potentielt dødelige sygdomme.

- Omkring 90 procent af de danske børn deltager i vac-cinationsprogrammet. Det betyder, at omkring ti procent er i farezonen, når der opstår sygdomme, siger Palle Valenti-ner-Branth sektionsleder og afdelingslæge ved Statens Se-rum institut.

Vaccinationsprogrammet virker på to måder. Dels ved at beskytte den enkelte og dels ved at forhindre at smitte spredes – uden bærer af virus og bakterier, vil sygdommen ikke kunne spredes til dem, der ikke er vaccineret, hvilket

Vidste du …En vaccine er ingen garanti. Selv om man er vaccineret, er der

stadig risiko for, at man kan blive syg. Men sandsynligheden er

meget, meget mindre end uden vaccinationer, og sygdomsfor-

løbet vil også generelt være mildere end uden en vaccine.

+

BESTIL DIN OPLEVELSES-FERIE TIL ISLAND NUKØR SELV FERIE PÅ ISLANDLonely Planet har kåret Island blandt verdens 10 bedste rejsemål. Og en fantastisk måde at opleve Island på er i egen bil. Læs mere på www.smyrilline.dk/kør-selv-programmer

Bestil 2014 kataloget på [email protected] ring på 96558500. Tilmeld e-newsletter.

PRIS PR. PERSON FRA 8.235

REJSETIPSRejs 14.06. Spar 20% og få 3 dage på Færøerne med. Bestil senest 28.02.2014

Læs mere om foredragene på www.webkost.dk Kontakt: Frede Bräuner, Gernersvej 4, 8260 Viby J

[email protected], tlf. 30913990

Workshop og familievejledning

Om kostens indflydelse på børns adfærd og indlæringsevne. Med fokus på ADHD, autisme og tilsvarende lidelser

Frede Bräuner tilbyder foredrag og workshop, hvor deltagerne:• får indsigt i kostens indflydelse på børn og unges fysiske og

psykiske formåen• får indsigt i metoder til at ændre børn og unges kostvaner

og derigennem at mindske symptomer på ADHD, autisme og tilsvarende lidelser

Frede Bräuner tilbyder familievejledning, hvor kostvejledning kombineres med vejledning i relevante opdragelses-metoder og samværsformer.

Læs mere om foredragene på

helse: xxxxxx

I Danmark har vi haft et officielt vaccinationsprogram for børn siden

1950’erne. Succesen har været så stor, at mange i dag ikke kender til

de sygdomme, der vaccineres i mod. Her er listen over sygdommene i

børnevaccinationsprogrammet.

DifteriEn alvorlig halsbetændelse der kan føre til belægninger og hævelser af

slimhinderne i en grad, der kan føre til kvælning. Sygdommen skyldes

en bakterie, Corynebacterium diphteriae, som danner et giftstof, der

desuden kan spredes til hjertemusklen og nervesystemet. Sygdom-

men er livstruende selv under gode og moderne behandlingsforhold.

Der er især risiko for smitte i udlandet, hvor der også har været epide-

mier de senere år, mens der kun har været få tilfælde i Danmark, siden

man begyndte at vaccinere systematisk.

Status: Livsfarlig

KighosteKighoste skyldes en anden bakterie, Bordetella pertussis, der spredes

via dråber fra eksempelvis host eller nys. Milde tilfælde kan ligne for-

kølelse eller halsbetændelse, men sygdommen kan være livstruende

for små børn. Sygdommen er forsat udbredt i befolkningen, men vac-

cinen mildner sygdommen i de tilfælde, hvor den ikke forhindrer syg-

dommen i at opstå. Udsættes et spædbarn for kighoste inden vaccina-

tionen, kan man give forebyggende antibiotika.

Status: Livsfarlig for små børn

PolioDer er meget stor forskel på udviklingen af polio eller børnelammelse,

som sygdommen også kaldes. Sygdommen er meget smitsom, men

de fleste får ingen symptomer eller kun let feber og hovedpine i nogle

dage. I alvorlige tilfælde får man lammelser i muskler og i værste tilfæl-

de musklerne til vejrtræning eller hjertet, hvilket er livstruende. Nogle

patienter har lammelser resten af livet.

Status: Livsfarlig

MeningitisMeningitis er en hjernehindebetændelse som både kan føre til varige

hjerneskader og død, hvis man ikke behandles med det samme. To af

årsagerne til meningitis er den såkaldte Hib-bakterie eller bakterien

Streptococcus Pneumoniae, som man vaccinerer i mod. Det betyder

desværre ikke, at man ikke kan få meningitis, da der kan være flere år-

sager til sygdommen end Hib-bakterien. Inden man indførte vaccinen,

var der hvert år dødsfald blandt småbørn på grund af denne type af

meningitis, men nu er den stort set udryddet.

Status: Livsfarlig

StrubelågsbetændelseBakterien Hib kan også føre til strubelågsbetændelse. Strubelågsbetæn-

delse udvikles i løbet af få timer med smerter, når man skal synke, sav-

len, vejrtrækningsbesvær, feber og almen utilpashed. Patienten sidder

typisk foroverbøjet med hovedet for at lette vejrtrækningen og mindske

smerterne. Sygdommen kan blive livstruende, hvis hævelsen i svælget

hindrer vejrtrækningen.

Status: Livsfarlig

MæslingerDet er det meget smitsomme morbillivirus, der er årsagen til mæslinger.

Sygdommen er blandt andet kendetegnet ved høj feber og et rødplettet

udslæt. Sygdommen kan føre til alvorlige komplikationer som hjerne-

skader – og i værste tilfælde dødsfald.

Status: Livsfarlig

FåresygeFåresyge er en betændelse med tilhørende hævelse i spytkirtlerne, hvil-

ket giver de karakteristiske tykke kinder. Sygdommen skyldes et virus,

parotitisvirus. Det er ikke så smitsomt som mæslinger og heller ikke lige

så farligt, men fåresyge kan i sjældne tilfælde føre til alvorlige kompli-

kationer som ensidig døvhed og nedsat forplantningsevne hos drenge.

Status: Livsvarige mén

Røde hundeI modsætning til de andre sygdomme, så er røde hunde oftest ret ukom-

pliceret hos børn. Sygdommen kan give let feber og et småplettet ud-

slæt. Når man vaccinerer børn mod røde hunde er det for at begrænse

smitten i befolkningen mest muligt, da sygdommen kan have meget al-

vorlige konsekvenser for gravide, der risikerer at føde et barn med al-

vorlige misdannelser og hjerne eller hjerteskader.

LivmoderhalskræftVaccinationen beskytter mod to af de mest almindelige typer af human pa-

pillomavirus, som er årsagen til 70 procent af tilfældene af livmoderhals-

kræft. Der ses omkring 400 tilfælde af livmoderhalskræft årligt i Danmark.

Livmoderhalskræft viser sig typisk ved blødning fra skeden i forbindelse

med samleje, pletblødninger ved fysisk aktivitet, vandladning eller afføring

eller øget udflåd fra skeden. Udflåddet kan enten være klart, brunligt eller

blodigt. Ofte vil det være ildelugtende. Bliver sygdommen opdaget tidligt,

er der gode muligheder for behandling, men sygdommen er fortsat livs-

truende. Da livmoderhalskræft kan opstå af flere årsager, er det vigtigt, at

også vaccinerede kvinder tager imod tilbuddet om screeningsundersøgel-

ser (celleprøver) for at opdage sygdommen eller forstadier.

Status: Livsfarlig

Kilder: patienthåndbogen, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

Sygdommene i vaccinationsprogrammet




hjælper med at beskytte de få, som vaccinen ikke virker på eller dem, der ikke er vaccineret.

Selv om mange af sygdommene i dag er næsten ukendte i den brede befolkning, er faren på ingen måde drevet over.

- Sygdommene er i vaccinationsprogrammet er alle al-vorlige sygdomme. Difteri, stivkrampe og polio er livstruen-de sygdomme selv i det moderne danske sundhedssystem, fortæller Palle Valentiner-Branth.

Ikke vacciner mod alle sygdommeI dag er det muligt at vaccinere mod mange flere sygdom-me, end dem der findes i det danske børnevaccinations-program. Hver sygdom vurderes i forhold til, hvor udbredt den er samt hvor alvorlige følger, den kan give.

- Det blev på et tidspunkt undersøgt, om man skulle lade en vaccine mod rotavirus, der kan give diarré, være en del af vaccinationsprogrammet, men da sygdommen kan behand-les effektivt i det danske sundhedssystem, blev det vurderet, at gevinsten ikke var stor nok, siger Palle Valentiner-Branth, som derved illustrerer hvorledes kriterierne for vaccinationspro-grammet bruges i praksis. I Danmark bliver man ikke vaccine-ret mod ukomplicerede sygdomme, som kan klares med et par dage i sengen.

- Det kan muligvis betale sig samfundsøkonomisk, hvis man medregner mindre fravær fra arbejdet, men det er normalt ikke nok for at komme med i børnevaccinations-programmet, fastslår Valentiner-Branth.

Midlertidig ændring i børnevaccinationsprogrammet

Statens Serum Institut har haft tekniske problemer med produkti-

onen af den poliovaccine (Pol), som indgår i to af vaccinerne til det

danske børnevaccinationsprogram. Derfor udskiftes fra 15. januar

2014 to vacciner midlertidigt i det danske børnevaccinationspro-

gram. Det betyder, at grundvaccinen mod difteri, stivkrampe, kig-

hoste, polio og Hæmophilus influenzae B-infektion (DiTeKiPol/Hib),

der gives i 3-, 5- og 12-måneders alderen, også kommer til at om-

fatte vaccination mod hepatitis B. Desuden skal booster-vaccinati-

onen i 5-års alderen mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio gives

som to vacciner i stedet for én vaccine. Hepatitis B er ikke en del af

det danske program på grund af en lav risiko for smitte blandt dan-

ske børn, men i mange mellem- og sydeuropæiske lande indgår he-

patitis B i de nationale programmer, og det anbefales også globalt

af WHO. Ændringen forventes at gælde frem til efteråret 2014.

Forældre med børn, der enten skal vaccineres eller allerede er ved

at blive vaccineret med DiTeKiPol/Hib-vaccinen, kan få vejledning fra

den praktiserende læge ved næste planlagte vaccinationsbesøg.

+


Omkring 90 procent af de danske børn deltager i vaccinations-programmet.

Svend Senius Instituttet

Uddannelse i Klassisk Kinesisk Akupunktur

Målgruppe:Sygeplejersker,

eller tilsvarende baggrund

Uddannelsen starter i februar 2014 og varer ca. 2 ½ år.Sted: 8990 Fårup,

Randers Kommune

Underviser: Reg. Akupunkør/sygeplejerske Svend Senius,

akupunktør i 20 år, undervist i 14 år

Uddannelsen overholder Sundhedsstyrelsens og branche-

foreningen Praktiserende Akupunktørers krav.

Ring og hør nærmereTlf. 2019 2744

www.svendsenius.dk


helse: kost & ernæring

Tag kontrollen over dit spisemønster


over dit spisemønster

Du har besluttet dig for at spise sundere og tabe dig. Besluttet at tabe de tre kilo, du tog på hen over julen. Alligevel falder du for fristelsen og spiser lidt kage i kantinen og en dessert i

weekenden. I situationen glemmer du alt om dit mål om for eksem-pel at tabe dig eller leve sundere. Du fortæller dig selv, at det da også er i orden at spise, ligesom de andre gør. Tilladende tanker som: ”En enkelt gang kan da ikke skade. Jeg starter bare i morgen”, skubber dig nærmere til at spise ukontrol-leret ved buff eten. Men så dukker den dårlige samvittighed op. Det irriterer dig, at du ikke har mere selvkontrol – at du ikke kan lade være med at spise mere, end du har brug for. Du fortæller dig selv igen og igen, at du har en rygrad som en regnorm. Du oplever ikke at have et valg – for du kan bare ikke lade være.

Men du har faktisk hele tiden valget mellem at være styret af din lyst (kortsigtet tænkning) eller dit mål om vægttab og kontrol over dine spisevaner (langsigtet tænkning).

Træf en beslutning og sæt dig et målMen hvordan får du brudt dette uhensigtsmæssige mønster? Det kræver for det første, at du har taget en beslutning om, at du virkelig vil af med denne vane (og ikke ønsketænkning à la ”det kunne være rart at kunne lade være…”), og at du har en god grund til at ville det og dermed har et mål. Et mål hjælper dig til at holde fokus, når det ind imellem bliver svært. Målet er med til

Livet frister med fede og søde retter. Du har besluttet at skære ned på den slags, men alligevel ender du med at spise lidt af det hele – og fortryder det lige bagefter.

Af: Inge Vinding, psykolog og klinisk diætist / Foto: Colourbox



at minde dig om, at du gør det her, fordi der kom-mer noget godt ud af det, også selvom du må give afkald på at spise alt det, du plejer, for at nå det. Dit fremtidsmål er dit pejlemærke, som min-der dig om, hvor du er på vej hen.

Prøv at beskrive dit mål i ord, og se det for dig som et indre billede. Visualisering er det mentale trick, som sportsstjerner benytter sig af, når de vil vinde. De ser sig selv med guldmedaljen om hal-sen. Når du visualiserer dit mål, så brug alle dine sanser: Hvad ser jeg? Hvad føler jeg? Hvad vil jeg opleve mig selv sige og gøre? Hvad vil mennesker omkring mig bemærke? Når du skaber billeder på fremtiden, bliver den mentalt levendegjort. Du ak-tiverer de samme dele af hjernen, som når du går ud og gør det. At simulere en handling er for hjer-nen nemlig det samme som at udføre den. Forud-sætningen for, at det lykkes, er, at man har været i en lignende situation tidligere. Derfor er succesop-levelser så vigtige. Måske er det lykkes dig at holde op med at ryge – prøv at overføre den fornemmel-se og de handlinger til det med maden. Du har sik-kert også tidligere haft held til at tabe dig. Prøv en gang at genkalde dig, hvordan det var. Hvordan havde du det? Hvad oplevede du? Det er en stor hjælp for dig, hvis du får kontakt til de gode erfa-ringer i din bagage og bruger dem aktivt til at ska-be nyttige, positive billeder af fremtiden.

Jo mere konkret du beskriver dit mål i ord, bil-leder og følelser, jo

nemmere er det at vende tilbage til forestillingen. De po-

sitive forventninger til fremtiden skal du udnytte under-vejs, når du står i problematiske si-tuationer og føler dig fristet og sty-ret af din lyst.

Beskriv dit mål i nutid: ”Jeg kan sagtens nøjes med et lille stykke kage” virker langt bedre end: ”Jeg vil gerne blive bedre til at kunne nøjes med et lille stykke.” En klar forventning om, at du selvfølgelig kan klare det, vir-ker som en selvopfyldende profeti.

På samme måde som: ”Jeg klarer det aldrig” gør.

Tramp en ny sti i hjernenDet handler paradoksalt nok ikke om

at bekæmpe eller undertrykke de

gamle, uhensigtsmæssige vaner. Hvis du hele tiden tænker på det, du skal undgå, retter du hele din opmærksomhed mod det uøn-skede. Derved styrker du faktisk de gamle vaner. Altså lige det modsatte af, hvad du gerne ville! Hjernen forstår nemlig ikke ordet ”ikke”. Forbud og bevidst under-trykkelse af tanker om for ek-sempel chokolade øger derfor ri-sikoen for at spise for meget chokolade.

Men heldigvis er hjernen formbar. Nye vaner skabes ved, at der dannes nye netværk i hjernen – ved at vi retter op-mærksomheden mod det, vi vil have. At ændre vaner svarer så-ledes til at trampe en ny sti i hjernen. Derfor er det vigtigt, at du giver udtryk for, hvad du ger-ne vil frem for det, du ikke vil. Det et lettere at lykkes med foran-dringer, der er tænkt positivt som noget nyt, spændende eller dejligt, som man gerne vil gøre mere af.

Men det er ikke nok at tænke anderledes. Der skal handling til. Det kræver gentagelse og atter gentagelse før den nye og mere hensigtsmæssige vane er dannet. Ligesom top tennisspil-lere, der træner den samme serv igen og igen.

Stop dig selv i situationenDu kender den evige diskussion mellem fornuften og følelserne: ”Skal – skal ikke”. Problemet er, at følelserne (lysten, trangen) har det med at tage magten i situationen og vinde over for-nuften. Populært sagt hører fø-lelserne til hjernens hurtige system, mens fornuften hø-rer til det langsom-me. Du er derfor nødt til at hjælpe

som et indre billede. Visualisering er det mentale trick, som sportsstjerner benytter sig af, når de vil vinde. De ser sig selv med guldmedaljen om hal-sen. Når du visualiserer dit mål, så brug alle dine sanser: Hvad ser jeg? Hvad føler jeg? Hvad vil jeg opleve mig selv sige og gøre? Hvad vil mennesker omkring mig bemærke? Når du skaber billeder på fremtiden, bliver den mentalt levendegjort. Du ak-tiverer de samme dele af hjernen, som når du går ud og gør det. At simulere en handling er for hjer-nen nemlig det samme som at udføre den. Forud-sætningen for, at det lykkes, er, at man har været i en lignende situation tidligere. Derfor er succesop-levelser så vigtige. Måske er det lykkes dig at holde op med at ryge – prøv at overføre den fornemmel-se og de handlinger til det med maden. Du har sik-kert også tidligere haft held til at tabe dig. Prøv en gang at genkalde dig, hvordan det var. Hvordan havde du det? Hvad oplevede du? Det er en stor hjælp for dig, hvis du får kontakt til de gode erfa-ringer i din bagage og bruger dem aktivt til at ska-be nyttige, positive billeder af fremtiden.

Jo mere konkret du beskriver dit mål i ord, bil-leder og følelser, jo

nemmere er det at vende tilbage til forestillingen. De po-

sitive forventninger til fremtiden skal du udnytte under-vejs, når du står i problematiske si-tuationer og føler dig fristet og sty-ret af din lyst.

Beskriv dit mål i nutid: ”Jeg kan sagtens nøjes med et lille stykke kage” virker langt bedre end: ”Jeg vil gerne blive bedre til at kunne nøjes med et lille stykke.” En klar forventning om, at du selvfølgelig kan klare det, vir-ker som en selvopfyldende profeti.

På samme måde som: ”Jeg klarer det aldrig” gør.

Tramp en ny sti i hjernenDet handler paradoksalt nok ikke om

at bekæmpe eller undertrykke de

Mindsk risikoen for at blive fristet:

• Hold de fristende madvarer ude af

syne. Vi spiser mere af de synlige

madvarer, fordi vi hele tiden kom-

mer til at tænke på dem

• Fjern de fristende madvarer i køk-

kenskabe og køleskab. Smid det ud

eller giv det væk

• Sæt grøntsager og frugt i stave og

småbidder frem på bordet eller for-

rest i køleskabet – det øger sand-

synligheden for, at du vælger det

frem for noget andet

• Køb kun det, du skal bruge

• Køb mindre portionsstørrelser

• Undgå at have et lager af slik, kage,

is, chokolade og chips

• Lad dig ikke friste af tilbud som 10

stk. Bounty-bar for 20 kr. - 1 stk. 3

kr. Køber du de 10 stk. ender du

med at spise dem alle og har brugt

20 kr., hvorimod du sparer 17 kr. og

en masse kalorier ved kun at købe

1 stk.

• Vælg en rute fra arbejde, der ikke

lige går forbi bageren

• Køb ikke ind hver dag direkte fra ar-

bejdet, hvor du er træt og sulten.

• Lav en madplan og saml indkøbene

til en til to gange om ugen

Det et lett ere at lykkes med foran-dringer, der er taenkt positi vt som noget nyt, spaendende eller dejligt, som man gerne vil gøre mere af.



den fornuftige del af dig til at blive lidt hurtigere. Det gør du ved først at finde en såkaldt STOP-tanke (en slags mantra).

Eksempler på STOP-tanker:• Det hjælper ikke!• Det gør det hele meget værre!• Jeg har fortjent bedre!• Det står IKKE til diskussion• Det er ikke ok – hold fast i dit mål!• Jeg skal bare holde ud lidt endnu, så går det over• Jeg bliver stolt af mig selv, når jeg klarer det

Dernæst laver du et huskekort – et lille stykke pap. På dette kort skriver du din stop-sætning. Huskekortet placerer du på strategiske steder i dit hjem for eksempel på køleskabet eller på sofabordet. Eller taster det ind på din smartphone. Eller i pungen foran dankortet eller klipset sammen med indkøbsli-sten – afhængigt af, hvor det plejer at gå galt for dig.

Du kan også bruge huskekort til at minde dig selv om dit mål – det, du gerne vil opnå. Brug gerne noget billedligt som for eksempel et foto.

Fjern dig fra situationen og få dine tanker på andre banerNår du står i en svær situation skal du hurtigt fjerne dig fysisk. Det nytter ikke noget at blive stående foran buffeten, bageren eller slikhylden i supermarkedet og diskutere med dig selv.

Næste trin handler om at få dine tanker på andre baner ved bevidst at prøve at tænke på noget andet, gerne noget der kræver en vis koncentration. Hvad du vælger afhænger selv-følgelig af, hvor du befinder dig. Det kan for eksempel være:• Kryds og tværs• Sudoku• Puslespil• Træn med hunden• Ring til en ven eller veninde• Gå i gang med en arbejdsopgave• Besvar mails eller sms• Gå i gang med din yndlingshobby

Find alternativer til at spiseLav en liste over alternativer til at spise, der er lystbetonede. Accepter, at disse alternativer ikke et hundrede procent kan erstatte det at spise. De udgør den næstbedste løsning.

Hjælp dig selvHusk at hjælpe dig selv. Sørg for, at du ikke har et lager der-hjemme eller i bilens handskerum af de ting, du ikke kan lade være med at spise. Dette er særligt vigtigt i begyndelsen af for-andringsprocessen, hvor du har stor brug for at opleve succeser - små som store. På længere sigt er det målet, at du bliver i stand til at tackle højrisikosituationer og negative følelser – som kan give signaler om at overspise – uden per automatik at give efter.

Hvad gør du så, når du alligevel falder i?Tilbagefald kan ikke undgås – det er en naturlig del af en forandringsproces. At falde i, altså at komme til at spise noget, der ikke var planen, sker for alle – men det er ikke nogen falliterklæring. Det vigtigste er, at du kommer vi-dere med det samme og ikke tænker: ”Så kan det også være lige meget”. Falder du i, så tænk hellere tanken: ”Hvad kan jeg lære af det?” Overvej, hvor og hvornår du røg af sporet, og hvordan du kan komme ind på det spor, der igen kan føre dig nærmere dit mål. Ved at reflektere over dine tilbagefald og så handle derefter, kommer du styrket ud af dit tilbagefald. Det vig-tigste budskab til dig er: Giv aldrig op!

Fokuser på dine små succeserI stedet for at lægge mærke til dine fejltrin, så prøv at lægge mærke til, når det lykkes dig

at overholde aftalen med dig selv. Der ligger meget motivation i at opdage, at du faktisk er nået et stykke ad vejen. Husk at rose dig selv for det, du har opnået, i

stedet for at dunke dig oven i hovedet for dine fejltrin, som du plejer. Vær også opmærk-som på de nye positive sider ved dine nye vaner som for eksempel mere energi og mere velvære. Beløn gerne din indsats. Når man belønner en adfærd, styrker man den nemlig. Og husk også at nyde det, når du har klaret det, du skulle. Du kan klappe dig selv på skulderen – du klarede den! Du støtter dig selv ved at

nyde de små succeser, være taknemmelig for hver eneste lille fremskridt – og ved at tænke, at du gør det her, fordi du regner med at få noget godt ud af det.

Eksempler på alternativer:

• Tag et langt, varmt bad

• Gå en tur

• Løb en tur

• Cykl en tur

• Dans til glad musik

• Spil et spil med dine børn

• Besøg en nabo eller

veninde

• Se fjernsyn

• Læs dit yndlingsblad

• Læs en god bog

• Tag i biografen

• Tag i svømmehallen eller

fitnesscentret

• Lav afspændingsøvelser

• Lyt til musik

• Køb en flot buket blomster

• Køb en ny lækker ansigts-

creme eller parfume

• Bestil tid til en ansigts-

behandling eller en gang

massage

• Gå i biografen

+

Tilbagefald kan ikke undgås – det er en naturlig del af en forandringsproces.

”Skal – skal ikke”?


helse: helsenyt

AK-patienter 100.000 danskere i blodpropforebyggende behandling (AK-pa-tienter) har førhen skullet bruge megen tid hos lægen for at få målt INR-værdien i blodet, der er en standardiseret måling af for-længelsen af blodets størkningstid. Men nu kan patienter i livs-lang AK-behandling oplæres til selv at tage vare på målingerne hjemme ved køkkenbordet.

Det kræver blot en henvisning fra egen læge til et AK-center eller AK-skolen, hvor patienten kan få udleveret et apparat til målingerne og blive undervist i bedste praksis. Det er regionerne, der vurderer hvilke patienter, der skal have adgang til apparater og undervisning, og da midlerne er begrænsede, kan der opstå ventelister.

Læs mere på akpatient.dk.

Blodpropforebyggelse ved køkkenbordet

Et lille apparat, der minder meget om en blodsukkermå-ler til diabetikere, gør livet en del lettere for mange AK-patienter. De måler deres INR-værdier hjemme ved køkkenbordet eller på hotelværelset under ferien, så de kan vurdere, om de skal skrue lidt op eller ned for medi-cindosis eller måske holde igen med K-vitaminerne i ko-sten. Det er Roche CoaguChek-systemet, der gør blod-propforebyggelse lige så enkel som diabetesbehandling.

Et lille prik i fingeren, en bloddråbe på teststrimlen – og et øjeblik senere foreligger INR-værdien. Hvis den ligger under 2,0 skal der måske skrues op for medicine-ringen, og hvis den ligger over 3,5 skal der måske skrues lidt ned.

Læs mere på Coaguchek.net. Vælg ”patienter” i den

øverste menu.

B12-vitamin mod tør og irriteret hudCosborg Derma B12 Forte er en creme til hud og hovedbund, der er særlig gavnlig for børn og voksne med hudproblemer. Kløe, skæl, tørhed, irritation er blandt li-delserne, som B12-vitaminet i produktet modvirker. Cremen er netop blevet klinisk testet af en speciallæge i dermatologi (hudsygdomme) på Bi-spebjerg Hospital. Undersøgelsen blev gennemført med 63 forsøgspersoner, der alle havde hudproble-mer. Resultaterne var ganske imponerende: 85 pro-cent af deltagerne med tør hud oplevede markant forbedret elasticitet og blødhed i huden. 75 procent af deltagerne med diagnosen atopisk dermatitis (børneeksem) fik en langt sundere hud, og alle del-tagerne med psoriasis eller andre typer eksem op-nåede en markant forbedring i huden. Forsøgene dokumenterer, at B-12 vitamin cremen virker over hele kroppen og kan anvendes af både børn og voksne. Forhandles på apotek og hos Matas. Vejl. udsalgspris kr. 199,-. Læs mere på cosborg.com eller

ring på telefon 70 22 06 16.

helsenyt

Nyt kosttilskud mod forhøjet kolesterolForhøjet kolesterol behandles ofte med de udskældte statiner, der kan have utilsigtede bivirkninger. FUTURA Kolesterol er et kosttilskud, der ved hjælp af sunde Omega 3-fedtsyrer kan sænke kolesteroltallet ad na-turlig vej. Produktet er ikke at regne som et egentlig alternativ til statiner, men det kan fungere som et sundt supplement eller måske sænke kolesterolni-veauet så meget, at statiner slet ikke er nødvendige.

Hver kapsel indeholder 300 mg ALA-fedtsyrer fra hørfrø og 452 mg EPA- og DHA-fedtsyrer fra fiskeo-lie. Desuden indeholder FUTURA Kolesterol også E-vitamin, der beskytter kroppens celler mod oxidativt stress. Kapslerne for-handles blandt andet i Matas og helsekostforretninger. Vejl. udsalgspris: 199,95 kr. for 200 kapsler (100 dages forbrug).

Rekreation i Nordsjælland

Nordic Park ligger på 32 hektar naturskøn jord ved Græsted i Nordsjælland. Navnet kan lede tankerne hen på en dyrepark, men bortset fra hestene til rideterapi er det i højere grad men-nesket, der er i fokus. Parkens ferielejligheder er et godt ud-gangspunkt for et rekreationsophold med mulighed for blandt andet yoga, sansehave, handicapridning m.v. Du kan også bare vælge at nyde naturen og roen. Læs mere på nordicpark.dk


helse: klumme

En af mine venner er blevet skilt for nylig. Jeg spurgte om han havde fået det bedre, efter han var fl yttet fra ko-

nen. Svaret var: ”Jeg vil ikke sige, at jeg har fået det bedre. Jeg har snarere fået det an-derledes”.

Sådan forholder det også med vores behandling af sygdom og vores jagt efter sundhed. Resultatet er ikke altid så enkelt, at man kan placere det på en skala, der går fra dårligt til godt. Nogle gange er re-sultatet så svært at formulere, at man blot siger, at man har fået det anderledes.

Ikke desto mindre er der mange patien-ter, der er snævert optaget af, om de har det godt eller dårligt. Tag for eksempel mange af vores kroniske sygdomme. Her grubler patienterne næsten hele tiden over, om der er nogle situationer, hvor smerter-ne, trætheden og kvalmen bliver værre el-ler bliver bedre.

Nyere forskning om patientoplevelsen viser, at det i mange tilfælde egentlig ikke er symptomerne i sig selv, der er hoved-problemet, men snarere at patienterne ikke kan lade være med at gruble over, hvordan de har det i forskellige situatio-ner. Som en evindelig båndsløjfe trænger tankerne om sygdommen sig hele tiden på. Patienterne kan ikke gøre sig fri af dem. Har min sygdom ændret sig? Er symptomerne blevet større eller mindre?

Derfor er det for mange patienter ikke nogen hjælp, at få at vide, at de ’skal mær-ke efter’, hvordan de har det. Tværtimod

Sundhed er at have det anderledes

SynspunktHoldningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det Peter Elsass professor, dr.med. i sundhedspsykologi ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Professor i

Sundheds-

psykologi

Peter Elsass

”Nogle gange er resultatet så svaert at formulere, at man blot siger, at man har fået det anderledes.”

har de snarere brug for at negligere kroppens symptomer og glemme, at de er syge.

Blandt andet har undersøgelser vist, at kognitiv terapi underti-den kan gøre klienter dårligere, fordi metoden er, at man skal identifi cere de negative grublerier og forandre dem til positive. Men når man ensidigt koncentrerer sig om kroppens symptomer, kan det blive værre.

Derimod kan meditationsmetoder som for eksempel mindfulness hjælpe til at skabe afstand til symptomerne. Mindfulness er en form for opmærksomhedstræning, hvor man gradvist lærer at acceptere sygdomsgrublerierne uden at gå ind i dem. I stedet er man optaget af nuet og ser kroppen fra en an-den position. Symptomerne for-svinder ikke, men de får mindre betydning.

I en vis forstand er det sund-hedsforskningens mål, at man skal få det bedre. Behandlingens eff ekt bliver ofte målt på symptomskalaer, som går fra nul til fem, fra dårligt til godt. Men hvis raske personer bliver for optaget af, hvordan de har det, kan de risikere at skabe symptomer, som de ikke tidligere havde lagt mærke til. Og tænker de i simple katego-rier, som godt og dårligt, overtager de patientens tænkemåder.

I en sociologisk sammenhæng kalder man denne optagethed af kroppens symptomer for ’medikalisering’. Og desværre ser vi, at medikaliseringen breder sig i disse tider, hvor mange bliver mere og mere optaget af symptomers tilstedeværelse. I dag har vi fl ere patienter, end vi nogensinde har haft før.

For ikke at skabe fl ere patienter og undgå ”sygeliggørelse”, skal gode råd om sundhed sætte sig ud over et simpelt mål om, at man skal have det bedre.

Derfor gør Helse meget ud af, at læseren skal møde ’rigtige mennesker’ og høre om deres dagligliv. Dermed bliver sundhed sat ind i en større sammenhæng om, at få livet gjort lidt sjovere og mere mangfoldigt og meningsfuldt.

Synspunkt

helse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 9. februar 2014.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind Lækre silkedynerEn dyne, der er varm om vinteren og sval om sommeren. Det er et godt udgangspunkt for en god nats søvn året rundt. Kinesisk silke er berømt over hele verden for sin høje kvalitet og de mange unikke egenskaber. Silkedynerne fra Silkedyne Import DK fremstilles udelukkende af 100 procent økologisk Mulberry silke, og selve fremstillings-processen foregår uden brug af kemikalier. Det sikrer, at både silke dyner og silkesengetøj er af absolut højeste kvalitet.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar

senest 9. februar 2014:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

KAN JEG BRUGE EN SILKEDYNE, HVIS JEG LIDER AF ALLERGI?

JA, silkedyner er antibakterielle og husstøvmider trives ikke i dem.

NEJ

KAN KVINDER BRUGE EN SILKEDYNE I OVERGANGSALDEREN?

JA, silken regulerer varmen og transporterer fugt væk fra kroppen, hvilket giver en god lindring af hedeture om natten.

NEJ

KAN JEG BRUGE SILKEDYNEN, HVIS JEG HAR TENDENS TIL AT FRYSE?

JA, silken smyger sig om kroppen og giver hurtigt en behagelig varme.

NEJ

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

sommeren. Det er et godt udgangspunkt for en god nats søvn året rundt. Kinesisk silke er berømt over hele verden for sin høje kvalitet og de mange

Import DK fremstilles udelukkende af 100 procent økologisk Mulberry silke, og selve fremstillings-processen foregår uden brug af kemikalier. Det

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

5 dynervaerdi 2.100,-

pr. stk.

helse: næste nummer

næste nummerHelse / Udgave 02 / februar 2014

Sådan undgår du slidgigtSlidgigt – eller artrose som

det mere korrekt hedder –

er en livsstilssygdom, og

der er rigtig gode mulig-

heder for at forebygge

og behandle med livssti-

len. Læs hvordan i næste

udgave af Helse.

På gensyn

Min hjerne er en sprinter. Den fi nder konstant alter-nativer til det, jeg er i gang med. Hvis jeg sidder og skriver jokes, kan jeg godt liiige lægge et par 7-kabaler eller spille Play Station eller aftale med drengene, de skal komme forbi til brætspil eller ringe til hende der…Anders Stjernholm

Journalist og komiker. Han blev især landskendt, da han lavede de meget omdiskuterede “Danmark på Piller” udsendelser for et år si-den. Selv var han kun 26 år, da han fi k diagnosticeret ADHD.

Helse har mødt Anders Stjernholm

Alle Drenge Har Det bliver det sagt om ADHD – men er det rigtigt? Og hvad med voksne mænd? Og kvinder for den sags skyld? I næste udgave af Helse sætter vi fokus på at ADHD ikke er en børnesygdom, men en tilstand, der holder hele livet. Vi ser nærmere på hvad medicin kan gøre og hvilke andre strategier, man kan bruge til at håndtere hyperaktivitet og koncentrationsbesvær.

Har alle drenge

ADHD?

Ud-kommer

10. februar2013

Hvor sundt er sex

egentlig?

Sex er sundtSex giver os en følelse af sundhed, der er langt mere nærværende end følelsen af et lavt kolesteroltal. Helse ser nærmere på hvor sundt sex egentligt er – og hvor du kan få hjælp, hvis du har problemer med at få det til at fungere.


helse: xxxxxx


Tab 3 kilo på tre ugerHent Helse-Life til din mobil eller computer og få professionel hjælp til at tabe dig på en sund og stabil måde. Det er som at få en personlig diætist med i lommen.

Helse-Life bygger på videnskabelig forskning fra Københavns Universitet. Bag projektet står blandt andet fedmeforskere og diætister.

Find Helse-Life i App Store, Google Play eller på www.helse-life.dk


helse: xxxxxx

Dansikring

Når brandalarmen går i gang, ved vi hvorfor. Når du køber en Verisure Start tyverialarm, opgraderer vi netop nu til vores Verisure Home, hvori der indgår to røgdetektorer, uden forhøjet installationspris. Værdi 1.000 kr.

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk A

lle p

riser

er

inkl

. mo

ms.

Der

tag

es fo

rbeh

old

for

tryk

fejl

og

pris

ænd

ring

er.

Det

te t

ilbud

kan

ikke

ko

mb

iner

es m

ed a

ndre

rab

atte

r.

Verisure Home, 1.495 kr. i installation – normalpris 2.495 kr.Alarmpakken indeholder: 1 VBox (GSM), 1 betjeningspanel, 1 åbningskon takt, 1 sirene, 1 fotodetektor, 2 røgdetektorer, 1 StarKey og alarmskilte. Abonnement fås fra 199 kr./md.

Røgdetektorer, der taler med hinanden, redder liv.Røgdetektorerne er koblet sammen med fotodetektoren, der, i tilfælde af brandalarm, tager en serie billeder og sender dem til vores kontrolcentral. Dermed kan vores alarmoperatører hurtigt og effektivt verificere, hvorvidt der reelt er tale om røgudvikling og dermed kontakte brandvæsenet direkte, samtidig med at en vagt sendes af sted. Røgdetektorerne er overvåget døgnet rundt, også når tyverialarmen ikke er slået til.

Tilbuddet gælder frem til d. 28. februar 2014.

Documents

1658 helse 01 2014 epaper