18 dansk teologisk tidsskrift Jesper Høgenhaven · 6. 7Se f.eks. Berthold Altaner & Alfred Stuiber, Patrologie (Freiburg: Herder 1966) 65-68. 7. Afskrivningen og dermed overleveringen

dan

sk t

eolo

gisk

tid

sskr

ift

Red Bo Kristian Holm Jesper Tang Nielsen Nils Arne Pedersen Johanne Stubbe Teglbjaeligrg Kristensen og

Jesper Hoslashgenhaven

Justin som bibelteologMOGENS MUumlLLER

Filipperbrevet 32-11 og det ldquoradikaltrdquo ny PaulusperspektivJACOB PB MORTENSEN

Confessio TetrapolitanaRASMUS HC DREYER

318

da

nsk

teo

log

isk tid

sskrift 8

13

2018

Afsender Eksistensen Frederiksberg Alle 10 1820 Frederiksberg C

Boslashger tilsendt redaktionen

Holte Stine (red) Kallsvariasjoner Postsekulaeligre kall i skandinavisk litteratur Oslo Novus forlag 2018 244 s Pris uoplyst

Jensen Carsten Selch Med ord og ikke med slag Teologi og historieskrivning I Henrik af Letlands kroslashnike Koslashbenhavn HistorikaGads Forlag 2019 374 s Kr 39995

Lloyd Christina Moments of Meaning ndash Towards an assesment of Prtective and Risk Factors for Existential Vulnerability among young women with mental ill-health concerns Uppsala Uppsala University 2017 201 s Pris uoplyst

Mogensen Kaj Lyset og livet HC Andersen og JP Jacobsen Thy J P Jacobsen Selskabet 2018 130 s Pris Kr 150

Moslashller Dorthe Moderne kirkevandringer Aarhus Filo 2018 131 s Kr 199

Moslashrch Michael Agerbo amp Jens Bruun Kofoed Hoslashr Herrens Ord Indledning til gammeltestamenlig profeti Fredericia Kolon 2018 176 s Kr 19995

Nikolaus von Kues Nikolaus von Kuesrsquo tre sidste skrifter Oversat af Hans Frederik Borgbjerg Koslashbenhavn Multivers 2018 160 s Kr 160

Rabjerg Bjoslashrn Loslashgstrup amp Kierkegaard 2018 Aarhus Klim 195 s Kr 24995

Seidel Thomas A amp Ulrich Schacht (red) Tod wo ist dein Stachel Todesfurch und Lebenslust im Christentum Leipzig Evangelische Verlaganstalt 2017 279 s Pris uoplyst

Sveker Joseph Constructivism Essentialism and the Between Human Being and Vulnerability in Judith Butler Steven Pinker and Colin Gunton Uppsala Uppsala University 2017 281 s Pris uoplyst

Tonstad Sigve K The Letter to the Romans Paul Among the Ecologists Sheffield Sheffield Phoenix Press 2017 434 s Pris uoplyst

Westergaard Peter K Hvis man goslashr til grunden Aalborg Aalborg Universitetsforlag 2018 138 s Kr 200

Dansk Teologisk Tidsskrift 81 aringrg 2018 s 159-159

Religioslashs bestemmelse

Dansk Teologisk Tidsskrift bringer i dette nummer tre artikler som alle paring forskellig maringde beskaeligftiger sig med rette religioslashse bestemmelser

I foslashrste artikel behandler Mogens Muumlller Justin som den foslashrste kendte bibelteolog Muumlllers store arbejde med Septuaginta danner baggrunden for at vise Justins rolle som hovedfigur i 2 aringrhundredes kristendom Her bidrog Justin der baringde var overbevist om Skriftens ufejlbarlighed og mente at Skriften kun kan fortolkes af den der har Aringnden i hoslashj grad til at sikre Septuagintas status som kirkens bibel I en tid hvor andre som fx Markion alene lagde vaeliggt paring Jesus- overleveringen var Justin med til at fastholde kristendommens forbindelse til joslashdedoslashmmen Men han gjorde det uafhaeligngigt af den joslashdiske tradition hvilket netop den graeligske oversaeligttelse gjorde muligt Gennem laeligsningen af Apologierne og Dialogen giver Muumlller eksempler paring Justins bibelbrug og viser blandt andet hvordan Justin som den foslashrste bemaeligrker forskellen mellem den hebraiske og den graeligske tekst

I den naeligste artikel viser Jacob PB Mortensen hvordan Fil 32-11 kan laeligses i lyset af det ldquoradikaltrdquo nye Paulusperspektiv ogsaring kendt som ldquoPaul Within Judaismrdquo Hvis Paulus ikke bryder med joslashdedommen men tvaeligrtimod skal forstarings inden for den saring kan Fil 32rsquos tale om ldquohundenerdquo ikke vaeligre vendt mod joslashderne En ldquoradikaltrdquo ny Pauluslaeligsning maring derfor lede efter andre tolkningsmuligheder En kritisk efterproslashvning af gaeligngse fortolkninger ifoslashlge hvilke Paulus vender et hedninge-skaeligldsord mod joslashderne viser at de ikke kan bekraeligfte brugen af ldquohunderdquo som skaeligldsord om hedninger i hverken Det Gamle Testamente pseudepigrafer eller Doslashdehavsrullerne og heller ikke hos hverken Filon eller Josefus Brugen af ldquohundenerdquo forstaringr man derfor bedst moslashntet paring lokale problematiske grupper af hedninge i Filippi En saringdan tolkning understoslashtter det ldquoradikaltrdquo nye Paulusperspektivs bestemmelse af Paulus at han aldrig opgav sin joslashdiske eksistens

I den sidste artikel giver Rasmus HC Dreyer en historisk og indholdsmaeligssig indfoslashring i den alternative og ofte oversete Confessio Tetrapolitana fra Augsburg 1530 Bekendelsen er forfattet af Martin Bucer og Wolfgang Capito og er udtryk for et forsoslashg paring at bestemme en humanistisk praeligget mellemposition mellem Zwingli og Luther karakteriseret ved biblicisme et vagt nadversyn samt en betoning af den kristnes nye liv og konsekenserne for det kristne societas I artiklen sammenlignes Confessio Tetrapolitano med baringde Confessio Augustana og Zwinglis Fidei Ratio Som afslutning gennemgaringr Dreyer de forskellige forbindelser der var mellem Bucer og Danmark af baringde personlig og teologisk karakter

Bo Kristian Holm


Justin som bibelteologProfessor emeritus drtheol

Mogens Muumlller Koslashbenhavns Universitet

Abstract Justin Martyr (dead ca 165) is the earliest known Christian author to develop a Biblical theology At the same time he is the last one to acknowledge the Old Testament as Scripture Especially in his Dialogue with the Jew Trypho but already in the two Apologies Justin quotes Jewish Holy Scripture extensively He is the first Christian author to refer to the Septuagint legend about the translation of the Pentateuch which he extends also to include the translation of the other parts of the Old Testament Justin is not only convinced about the infallibility of Scripture he also maintains that the Christians are alone competent to know its real meaning because only they possess the Holy Spirit The article looks upon Justin as a Bible theologian focusing on what the Old Greek translation the Septuagint contributed to the development of his theology The rendering lsquovirginrsquo in Isaiah 714 became a point of departure for his distinguishing in a series of Old Testament stories between the eternal invisible God and another god an ἕτερος θεός who acted in a figure visible to humans and who was the pre-existent Christ In his selection of Old Testament texts Justin seems to have aimed at giving content to the saying in Luke 2444 Thus he delivers proof from Scripture for the belief that the promised Messiah must be identified with Jesus As to the question of how Justin became acquainted with Old Testament Scripture the article defends the view that it was mainly through independent reading Thus he did not use any already existing collections of testimonia Rather he created one To the old question of how Justin could quote the same text in different versions the preferred answer in this article is that the Dialogue mainly consists of older manuscripts which Justin had in an old age mechanically worked together not so much in order to convince Jews as to offer a manual for Christians who might be tempted by a Jewish understanding of Scripture

Keywords Justin ndash Old Testament ndash Septuagint ndash New Testament ndash biblical theology ndash biblical interpretation ndash biblical hermeneutics ndash in-fallibility of Scripture ndash monopoly of understanding Scripture ndashChris-tology ndash virgin birth ndash Jesus as god in Old Testament ndash proof from Scripture ndash testimonia-collections ndash apologetics

Indledning

Justin indtager i flere henseender en vigtig plads i det 2 aringrhundredes kirkehistorie hvor han i sine overleverede skrifter traeligder os i moslashde

Justin som bibelteolog 161

som erfaren laeligrer og teologisk forfatter1 Uden endelig sikkerhed er det rimeligt at antage at han er foslashdt omkring aringr 100 og at hans doslashd som martyr i Rom maring have fundet sted omkring 165 Han fortaeligller selv at han stammer fra Flavia Neapolis det gammeltestamentlige Sikem i Samaria (nutidens Nablus) Justin var dog ikke samaritaner selv om han kan omtale dem som ldquomit folkrdquo (Dial 1206) ndash han for-taeligller i hvert fald at han ikke er omskaringret (Dial 282) Saring formodent-lig stammer han fra de graeligske og romerske kolonister som Vespasian lod bosaeligtte sig i den nye by der var grundlagt oven paring den der blev oslashdelagt under det joslashdiske oproslashr i 66-70

De skrifter af Justin der har overlevet er dels Foslashrste og Anden Apologi2 hvoraf den foslashrste med stor sandsynlighed kan tidsfaeligstes til 152-155 den anden til kort tid efter3 dels den mere omfattende Dialog med Joslashden Tryfon der stammer fra omkring 1604 og som stort set synes overleveret i sit fulde omfang5 Disse almindeligt anerkendt aeliggte Justin-skrifter er sammen med ni uaeliggte eller usikre

1 Denne artikel er en viderefoslashrende bearbejdelse af tidligere arbejder med Ju-stin ikke mindst ldquoJustin og hans Bibelrdquo offentliggjort elektronisk som Patristik 11 (2013) 1-19 (wwwpatristikdkPatristik11pdf) Forkortelserne I Apol II Apol og Dial i det foslashlgende henviser til henholdsvis Foslashrste og Anden Apologi og Dialog med joslashden Tryfon i de nyeste danske oversaeligttelser (se nedenfor) Den graeligske tekst er let tilgaeligngelig i Edgar J Goodspeed Die aumlltesten Apologeten Texte mit kurzen Einleitungen (Goumlttingen Vandenhoeck amp Ruprecht 1914 reprint 1984) For venlig gennemlaeligsning af mit manuskript vil jeg takke Joslashrgen Ledet Christiansen2 Nyeste danske oversaeligttelse der er benyttet nedenfor er Justins Apologier Over-sat med indledning og kommentar ved Henrik Pontoppidan Thyssen Bibel og historie 18 (Aringrhus Aarhus Universitetsforlag 1996) Dens forgaeligngere er Justinos Martyrs Forsvarsskrift for Kristendommen oversat og forsynet med Indledning og Noter af F Friis Berg (Koslashbenhavn Lohse 1932) og Justinus Martyrs Apologier eller Forsvarsskrifter for Christendommen Oversaeligttelse af Carl Hoslashffding Muus (Kjoslashben-havn Jens Hostrup Schultz 1836) Jeg vil her ikke garing ind i debatten om hvorvidt de to skrifter i virkeligheden er eacutet og det samme idet Anden Apologi blot skulle vaeligre en tilfoslashjelse ofte i givet fald kaldet Appendiks3 Den Ptolemaeligus hvis martyrdoslashd under bypraeligfekten Urbicus (144-160) er om-talt i II Apol 29 er formodentlig identisk med den gnostiske forfatter til det brev til Flora der er overleveret i Epifanius af Salamisrsquo skrift Panarion 333-7 Aringbenbart har det paring Apologiens affattelsestid ikke staringet Justin klart at Ptolemaeligus var kaeligtter Jf Mogens Muumlller Gnostikerne og Bibelen Ptolemaeligus og hans brev til Flora Indled-ning oversaeligttelse og kommentarer Tekst amp Tolkning 9 (Koslashbenhavn Akademisk Forlag 1991) 10-12 og de der i note 6 anfoslashrte arbejder af Gerd Luumldemann og Peter Lampe4 Foslashrste danske oversaeligttelse Justins Dialog med joslashden Tryfon Oversat med ind-ledning og noter af Joslashrgen Ledet Christiansen Niels Hyldahl og Mogens Muumlller Antikken og kristendommen 10 (Koslashbenhavn ANIS 2012)5 Ud over den tydelige lakune i Dialogen mellem 743 og 4 er der nogle faring henvis-ninger undervejs der tyder paring udeladelse af enkelte skriftcitater Saringledes mangler feks i 592 den del af skriftcitatet som der henvises til i 602

162 Mogens Muumlller

alene overleveret i et eneste daringrligt haringndskrift fra 1364 (det saringkaldte Pariserharingndskrift nr 450) Af de andre skrifter som er blevet tillagt Justin forekommer altsaring ingen at stamme fra denne forfatters haringnd6 Euseb af Caeligsarea omtaler ellers i Kirkehistorien 4118-9 et skrift mod Markion samt eacutet mod alle kaeligtterier7 og i 4181-10 en raeligkke andre8 idet han her indledningsvis (181) giver ham foslashlgende skudsmaringl ldquoJustin har efterladt os en maeligngde vaeligrker som er et vidnesbyrd om et sind der er optaget af de guddommelige ting og som er fulde af al slags nyttig laeligrdomrdquo9 De overleverede skrifter herunder isaeligr Dialogen giver imidlertid Justin en plads i kirkehistorien som den tidligste kendte forfatter der udvikler en bibelteologi10

6 Se feks Berthold Altaner amp Alfred Stuiber Patrologie (Freiburg Herder 71966) 65-687 Afskrivningen og dermed overleveringen af disse skrifter kan vaeligre ophoslashrt fordi der fremkom nye og mere omfattende behandlinger der maringske tilmed byggede videre paring disse Justin-skrifter Saringledes henviser Irenaeligus Adversus haereses IV 62112 til Justins bog mod Markion8 Deriblandt det omfangsrige skrift Cohortatio ad gentiles som nyere forskning dog med gode grunde tilskriver Markellos af Ankyra Se Markellos af Ankyra Om den sande religion Oversaeligttelse indledning og kommentar ved Henrik P Thyssen Bibel og historie 16 (Aringrhus Aarhus Universitetsforlag 2009)9 Oversaeligttelsen stammer fra Euseb Kirkehistorien amp Om dem der led martyrdoslashden i Palaeligstina Oversaeligttelse og indledninger ved Joslashrgen Ledet Christiansen og Helge Kjaeligr Nielsen Antikken og kristendommen 8 (Koslashbenhavn ANIS 2011)10 Af den omfattende litteratur skal indledningsvis naeligvnes de vigtigste bidrag Wilhelm Bousset Juumldisch-Christlicher Schulbetrieb in Alexandria und Rom Literarische Untersuchungen zu Philo und Clemens von Alexandria Justin und Irenaumlus FRLANT 23 (Goumlttingen Vandenhoeck amp Ruprecht 1915) 282-308 Willis A Shotwell The Biblical Exegesis of Justin Martyr (London SPCK 1965) Hans Freiherr von Campenhausen Die Entstehung der christlichen Bibel BHTh 39 (Tuumlbingen Mohr (Siebeck) 1968) 106-122 Eric Francis Osborne Justin Martyr BHTh 47 (Tuumlbingen Mohr (Siebeck) 1973) Oskar Skarsaune The Proof from Prophecy A Study in Justin Martyrrsquos Proof-Text Tradition Text-Type Provenance Theological Profile NTS 56 (Leiden Brill 1987) Martin Hengel ldquoDie Septuaginta als lsquochrist-liche Schriftsammlungrsquo ihre Vorgeschichte und das Problem ihres Kanonsrdquo Die Septuaginta zwischen Judentum und Christentum red Martin Hengel amp Anna Maria Schwemer WUNT 72 (Tuumlbingen Mohr (Siebeck) 1994) 182-284 isaeligr 188-198 (der er tale om en sammenfatning af flere tidligere studier jf indledende note) En nyere dansksproget oversigt over vores viden om Justin er Joumlrg Ulrich ldquoJustin Martyrrdquo Til forsvar for kristendommen Tidlige kristne apologeter red Jakob Engberg Anders-Christian Jacobsen amp Joumlrg Ulrich Antikken og Kristendommen 3 (Koslashbenhavn ANIS 2006) 85-106 Se desuden indledningerne til de to benyttede oversaeligttelser Af lidt aeligldre dansk Justin-litteratur vil jeg ndash foruden Niels Hyldahl Philosophie und Christentum Eine Interpretation der Einleitung zum Dialog Justins AThD 9 (Koslashbenhavn Munksgaard 1966) ndash naeligvne Torben Christensen ldquoTil sposlashrgsmaringlet om kristendommens helleniseringrdquo Festskrift til NH Soslashe 29 november 1965 (Koslashbenhavn GEC Gad 1965) 11-32 samme ldquoBemaeligrkninger og overvejelser til Niels Hyldahl Philosophie und Christentum Eine Interpretation der Einleitung


Af hans skrifter fremgaringr at han som ung gennemgik en filosofisk uddannelse derefter anlagde palliet11 og drog omkring som vandre-laeligrer og paring et tidspunkt grundede en skole i Rom Men det var vel at maeligrke som en kristen filosof at han virkede For gennem en olding som han moslashdte i Efesos blev han overbevist om utilstraeligkkeligheden i de forskellige filosofiske systemer naringr det gjaldt sjaeliglens vaeligsen og udoslashdelighed og om at sandheden her var at finde hos profeterne dvs i joslashdernes hellige skrifter i en kristen fortolkning (se Dial 1-9) Som filosof hoslashrer han hjemme i den middel-platonske retning hvad han kunne med saring meget bedre samvittighed som han var overbevist om at Platon havde det bedste af sin laeligrdom fra Moses12 Som kristen laeligrer ndash det tredje af de tre embeder Paulus opregner i 1 Kor 1228 siden optraeligder adskillige andre ndash har han en periode rejst rundt ogsaring efter et foslashrste ophold i Rom for saring paring et tidspunkt endeligt at vende tilbage til verdenshovedstaden for der at holde skole indtil han lider martyrdoslashden i en forholdsvis fremskreden alder13

Med Apologierne og Dialogen befinder vi os i den seneste del af Justins virke dvs disse skrifter stammer fra en erfaren forfatters pen Saringledes er Dialogen ogsaring foslashrst blevet skrevet omkring 25 aringr efter at samtalen med Tryfon skal angiveligt have fundet sted enten i Efesos eller Korinth nemlig kort tid efter nedkaeligmpelsen af det andet joslashdiske

zum Dialog Justinsrdquo DTT 29 (1966) 193-232 (heri et ldquoSupplementum Enhed og brudlinjer i Dialogens Indledningrdquo 221-232) Leif Grane ldquoSammenhaeligngen i Justins Apologi Ulaeligrde betragtninger over enheden i Justins taelignkningrdquo DTT 34 (1971) 110-129 11 Den filosofdragt eller -kappe som Justin ifoslashlge indledningen til Dialogen (12 92) skal have baringret synes at skulle forstarings i overfoslashrt betydning idet der er tale om kristendommen som den sande (ur)filosofi Se Hyldahl (1966) 102-112 Jf Shotwell (1965) 115 ldquoFor years Justin has been thought of as the philosopher who became a Christian His simple Logos doctrine his concept of philosophy and his relation to Judaism indicate that he was basically the Christian who used philosophical conceptsrdquo 12 Saringledes overtager Justin uden videre fra joslashdiske forfattere forestillingen om at Platon i sine skrifter roslashber kendskab til Moses og derfor kan udtrykke ldquorigtigerdquo tanker For dette saringkaldte ldquoDiebstahl der Hellenenrdquo se I Apol 44 46313 Justins martyrdoslashd er skildret i ldquoJustin og hans faeligllers forhoslashr og martyrdoslashdrdquo der er overleveret i tre forskellige versioner som alle findes med engelsk oversaeligttelse i H Musurillo The Acts of the Christian Martyrs Introduction Texts and Translations (Oxford Clarendon Press 1972) 42-61 Dansk oversaeligttelse i Justins Dialog 215-217 Ifoslashlge dette skrift 3 bekender Justin over for praeligfekten Rusticus ldquoJeg har boet oven over en vis Martinusrsquo Timotinusrsquo soslashns badstue i hele den tid jeg har tilbragt som fremmed for anden gang i romernes byrdquo Det kan naeligvnes at ogsaring Justins discipel Tatian virkede livslangt som laeligrer efter at han havde forladt Rom Bousset giver i Bousset (1915) 314-319 en instruktiv skitse af laeligrerinstitutionen i den tidligste kirke


oproslashr i 132-13514 Det erfarne giver sig imidlertid ikke udslag i hverken akribi i omgangen med joslashdedommens hellige skrifter som udviser en paringfaldende ldquofrihedrdquo eller i nogen saeligrlig stilistisk formaringen eller evne til at disponere sit stof15 Til gengaeligld kan det konstateres at Justin ndash om det saring er fra hans opvaeligkst i Palaeligstina ogeller senere omgang med joslashder ndash har et indgaringende kendskab til ikke alene joslashdedommens hellige skrifter men desuden til samtidig joslashdisk teologi og bibeleksegese16

Justins bibelforbrug

Justin er den foslashrste kristne forfatter vi kender til der ikke begraelignser sig til at anfoslashre steder fra joslashdernes hellige skrifter som belaeligg for fore-stillinger eller tankegange men som citerer laeligngere tekststykker der saring underkastes en udlaeliggning Der er enkelte tilloslashb i Apologierne men deacuter er billedet endnu ikke saring paringfaldende Den eneste fuldstaeligndige tekst der citeres deri er Sl 1-2 som optraeligder som eacuten salme (I Apol 408-19)17

Allerede for Apologiernes vedkommende viser et blik i skriftstedsregistret at Foslashrste Mosebog Salmernes Bog og Esajasrsquo

14 Se Hengel (1994) 196 ldquoDer Umgang Justins mit der LXX ist das Ergebnis einer uumlber dreiszligigjaumlhrigen Erfahrung in christlichen Unterricht und aus der Diskussion mit juumldischen Partnernrdquo15 Om Justins fremstillingsevne hedder det i Altaner amp Stuiber (1966) 66 ldquoAls Schriftsteller war Justin nicht besonders bewandt Oft schweift er von seinem Gegenstand ab um Exkurse einzulegen Zerstuumlckelungen und Wiederholungen stoumlren den Gedankenfortschritt Im Satzbau ist er ungeschickt und in der Ausdruckweise matt aber manchmal wird er warm und schwungvoll immer ist er jedoch von ehrlicher Offenheitrdquo Tidlige havde Bousset (1915) 283 n 1 over for et forsoslashg paring at vise ldquoeine vollendete kunstvolle Dispositionrdquo i Justins skrifter opstillet den tese ldquodaszlig nicht die Zusammenhangslosigkeit seiner Art zu schreiben auffaumlllt sondern eher der Umstand der Erklaumlrung bedarf daszlig sich unter der Oberflaumlche seiner Darlegung gut disponierte von ihm selbst wieder und wieder durchbrochene Zusammenhaumlnge zeigenrdquo I oslashvrigt goslashr Bousset (1915) 283-298 et forbilledligt forsoslashg paring at skabe et overblik over Dialogens indhold og disposition16 Dette er grundigt paringvist af Shotwell (1966) der kan konkludere (115) ldquoThere can be no doubt that Palestinian Judaism greatly influenced the exegesis of Justinrdquo Sposlashrgsmaringlet om han ogsaring var inspireret af Filon maring imidlertid staring aringbent Shotwell kommer i sin gennemgang ikke ind paring den saeligrlige joslashdiske pesher-kommentar der er blevet kendt gennem fundet af Doslashdehavsskrifterne (se nedenfor) 17 De oslashvrige citater paring tre eller flere vers er 1 Mos 11-3 (592-4) 1 Kroslashn 162325-31 (411-4 Sl 193-6 (401-4 Sl 96 124-10 (411-4 Sl 109(110)1-3 (452-4) Es 112-14 (375) 116-20 (443-4 617-8) 506-8 (382-3) 5213-538 (503-11) 538-12 (511-5) 6410-12 (472-3) 651-3 (492-4) Zak 1210-12 (5211-12)


Bog18 er de absolutte favoritter men faktisk optraeligder der i det samlede overleverede forfatterskab citater fra og henvisninger til naeligsten samtlige det senere Gamle Testamentes boslashger Omdiskuteret er dog den kanoniske Ezras Bog og fra Tolvprofetbogen anfoslashres kun seks af profeterne (Hoseas Amos Mika Joel Jonas og Zakarias) mens Ruths Bog Hoslashjsangen Klagesangene og Esters Bog helt mangler hvad Praeligdikerens Bog ogsaring synes at goslashre19 Fra Det Gamle Testamentes Apokryfer er der ingen citater20

Sammenholdt med Det Nye Testamente og her isaeligr evangelierne falder det i oslashjnene at Es 403 der indgaringr i beskrivelsen af Johannes Doslashber i Mark 13 Matt 33 og Joh 123 slet ikke optraeligder og at Es 69-10 udsagnet om Israels forhaeligrdelse der helt eller delvis citeres i Mark 412 Matt 1314-15 Joh 1240 ApG 2826-27 ikke optraeligder i Apologierne og ikke spiller nogen saeligrlig rolle i Dialogen hvor et citat fra Es 610 i oslashvrigt tilskrives Jeremias (122 jf desuden 331 694) Derimod optraeligder Es 2913 ordet om at farisaeligerne aeligrer Gud med laeligberne men holder deres hjerte langt borte fra ham relativt hyppigt (274 382 395 482 681 7811 803-4 og 1402)

Det der er Matthaeligusevangeliets laeligngste skriftcitat nemlig Es 421-4 i Matt 1218-20 optraeligder i Dialogen i sin fulde laeligngde baringde i 1238 og 1352 men symptomatisk for Justins anfoslashrelsesteknik i en skikkelse der foslashrstnaeligvnte sted fremstaringr som en blanding af Septua-gintas og Matthaeligusevangeliets tekst sidstnaeligvnte stort set i overens-stemmelse med Septuagintas tekst men dog med spor af Matthaeligus-evangeliets gengivelse21 Dog har Justin begge steder indledningsvis den dobbelte tiltale ldquoJakob min tjener jeg vil tage mig af ham Israel min udvalgte jeg vil lade min aringnd komme over ham helliprdquo For som det fremgaringr af Justins hensigt med at citere gaeliglder det at Gud her taler om Kristus i lignelse ved at kalde ham Jakob og Israel Som det hedder ldquoLigesom nu hele jeres folk har faringet navnet Jakob og Israel efter den ene Jakob der ogsaring blev kaldt Israel saringdan vil ogsaring vi efter Kristus der har foslashdt os til at have Gud til far ligesom baringde Jakob

18 Lader vi igen tre sammenhaeligngende vers vaeligre mindstenormen ser billedet i Dialogen for feks Esajasrsquo Bogs vedkommende saringledes ud 22-4 (1092-3) 39-11 (172) 39-15 (133-2-3) 518-20 (172) 518-25 (1334-5) 710-17 (435-6 662-3) 111-3 (872) 301-5 (793) 3313-19 (702-3) 351-7 (695) 398-4017 (503-5) 421-4 (1238 1352) 425-13 (654-6) 5210-546 (132-9) 5215-531 (1184) 553-5 (121) 553-13 (144-7) 571-4 (165) 581-11 (152-6) 6210-636 (263-4) 6315-6412 (252-5) 651-3 (24-3-4) 659-12 (1354) 6517-25 (811-2) 665-11 (858-9) Paringfaldende nok er der ikke megen genbrug fra Apologierne hvor Esajasrsquo Bog ellers uden sammenligning er det mest citerede skrift19 Goodspeed ser dog en mulig allusion til Praeligd 127 i Dial 6220 Goodspeed noterer dog ved Dial 1362 1373 Visd 212 som mulig allusion21 Se opstilling med analyse i Skarsaune (1987) 60-62


og Israel og Juda og Josef saringvel kaldes Guds sande boslashrn som ogsaring virkelig vaeligre det fordi vi overholder Kristi budrdquo (1239) De to navne optraeligder imidlertid ikke i Es 421-4 men nok i 418 som er det der kommer naeligrmest men desuden i den naeligre kontekst i 4114 4224 og 43128

Det vil foslashre for vidt her at anfoslashre samtlige steder i Dialogen hvor tre eller flere vers citeres Noslashjes vi med Salmernes Bog hvor altsaring Sl 1-2 optraringdte med deres fulde ordlyd i I Apol 408-19 handler det om hele 10 salmer i deres fulde skikkelse22 Naeligvnes skal endelig ogsaring det lange citat fra Dan 7 nemlig versene 9-28 i Dial 312-7 hvor udtryk-ket ὡς υἱὸς ἀνθρώπου i v 13 ikke assimileres til den dobbeltdetermi-nerede form hvori det optraeligder i allusionerne i evangelierne det er det tidligste kendte eksempel paring at det foranstillede ὡς udtrykkeligt forstarings i betydningen at skikkelsen saring ud som et menneske men ikke var det ldquoFor udtrykket ldquoligesom en menneskesoslashnrdquo betegner ganske vist et menneske som kommer til syne og har vaeligret til men tydelig-goslashr paring den anden side at han ikke er af menneskelig herkomst (ἐξ ἀνθρωπίνου δὲ σπέρματος ὑπάρχοντα)rdquo (761)23

Septuagintas dobbelte betydning for Justin

Naturligvis er det en banal betragtning Men selve eksistensen af en graeligsk oversaeligttelse af joslashdedommens hellige skrifter har altsaring gjort det muligt for en ikke-hebraiskkyndig ikke-joslashde der blev kristen selv at laeligse og orientere sig i de profetiske boslashger der i sig ndash om end un-dertiden indhyllet i hemmelighedens sloslashr ndash angiveligt rummede hele Guds frelsesplan Samtidig kom dette omfattende og forskelligartede skriftcorpus til at levere mange af de begreber og forestillinger hvori den nye tro udfoldede sig24 Derved bliver Septuaginta med sin saeligr-lige udgave af den antikke joslashdedom medbestemmende for den maringde hvorparing Justin udfolder sin kristne tro For selv om Skriften uimod-

22 Det drejer sig om Sl 21(22)1-24 (982-6 jf 99-106) 23(24)1-10 (Dial 363-4) 25(26)1-12 (1413) 44(45)1-18 (383-5) 49(50)1-23 (227-10) 71(72)1-20 (343-6 versene 1-5 ogsaring i 646) 81(82)1-8 (1242) 95(96)1-13 (753-4 jf 742 (vv 1-3) I Apol 411-4 (vv 124-10)) Sl 98(99)1-9 (373-4) jf 644 (vv 1-7)) 109(110)1-7 (326 jf 832 (vv 1-4) Apol 452-4 (vv 1-3))23 Denne forstaringelse ligger vel ogsaring til grund for brugen af citatet i I Apol 519 hvorfor den danske oversaeligttelses determinerede ldquosom menneskesoslashnnenrdquo er uhel-digt Justin kan imidlertid ogsaring bruge udtrykket i andre betydninger men i de overleverede skrifter optraeligder det aldrig i den dobbeltdeterminerede form24 Se hertil Mogens Muumlller ldquoSeptuagintas betydning for udfoldelsen af nytestamentlig teologirdquo DTT 79 (2016) 139-151 (142-143) og 162-176


sigeligt staringr i centrum i Justins teologi saring bliver dens betydning hele vejen igennem bestemt af troen paring Kristus

Hvordan en mand som Justin havde adgang til Septuaginta kan vi kun gisne om Maringske ejede han selv dvs hans skole eller den menighed han kom i i hvert fald dele af denne oversaeligttelse Han kan ogsaring have benyttet synagogens samling (se feks I Apol 315 Dial 723)25 Endelig kan han have hoslashrt det mundtlige foredrag En mulig kilde til skriftkundskab paring denne tid kan nemlig udmaeligrket have vaeligret skriftlaeligsningen ved gudstjenesten Saringledes fortaeligller Justin selv i I Apol 673 at ved de gudstjenestelige sammenkomster paring Solens dag laeligses ikke alene τὰ ἀπομνημονεύματα τῶν ἀποστόλων men desuden τὰ συγγράμματα τῶν προφητῶν ἀναγινώσκεται μέχρις ἐγχωρεῖ Det tyder paring en fortloslashbende oplaeligsning

Fordi den graeligske udgave paring denne maringde var selve mulighedsbe-tingelsen for Justins skriftbenyttelse blev det ogsaring afgoslashrende for ham at denne oversaeligttelse var en paringlidelig gengivelse af den hebrai-ske ldquogrundtekstrdquo Da Justin bliver gjort bekendt med at gengivelsen ldquojomfrurdquo i Es 714 ikke skal have daeligkning i den hebraiske tekst op-staringr der et behov for at faring bekraeligftet at det viser den graeligske oversaeligt-telse at den faktisk har Laeligren om jomfrufoslashdslen har en grundlaeligg-gende betydning i Justins kristologi og citatet i Matt 123 levner altsaring for ham heller ingen tvivl om hvad der i hvert fald oprindelig maring have staringet paring hebraisk i Es 714

Justin bliver hermed den tidligste kendte kristne forfatter der ud-trykker bevidsthed om at joslashdedommens hellige skrifter kan tage sig anderledes ud paring graeligsk end paring hebraisk og som i den forbindelse inddrager de joslashdiske overleveringer omkring den graeligske oversaeligttelses tilblivelse i Alexandria under Ptolemaeligus 2 Filadelfos i sit forsvar for autenticiteten af den graeligske tekstform26 I foslashrste omgang i I Apol 311-5 sker det dog alene som forklaring paring at joslashdernes hellige boslashger ogsaring foreligger paring graeligsk selv om de oprindelig er affattet paring hebraisk

Justin udstraeligkker herunder uden videre beretningen om tilblivelsen af oversaeligttelsen til ikke blot at omfatte Pentateuken men ogsaring alle de oslashvrige hellige profetiske boslashger Det afspejler formodentlig hans

25 Jf Hengel ldquoSeptuagintardquo 191 ldquoWahrscheinlich entsprach seine Schriften-sammlung der in der roumlmischen Gemeinde dem letzten Ort seiner Lehrtaumltigkeit gebraumluchlichen was durch die weitgehende Uumlbereinstimmung zwischen den bei ihm und Clemens von Rom zitierten biblischen Buumlcher gestuumltzt wirdrdquo26 Se hertil feks Mogens Muumlller Kirkens foslashrste Bibel Hebraica sive Graeca veritas (Frederiksberg ANIS 1994) 53-57 samme ldquoDie Septuaginta als Bibeltext in der aumlltesten Kirche Graeca veritas contra Hebraica veritasrdquo Die Septuaginta ndash Text Wirkung Rezeption red Wolfgang Kraus amp Siegfried Kreuzer i samarbejde med Martin Meiser amp Marcus Sigismund WUNT 325 (Tuumlbingen Mohr Siebeck 2014) 613-636 (613-617) og den deacuter angivne litteratur


viden om at alle joslashdedommens hellige skrifter paring hans tid forelaring paring graeligsk Til gengaeligld er fortaeligllingen helt renset for de underfulde traeligk som dukker op allerede hos de joslashdiske forfattere Aristobul Pseudo-Aristeas Filon og Josefus og som udvikles med stadig mere fantastiske traeligk hos senere kristne forfattere27 Vi faringr heller intet at vide om hvor Justin kender denne historie fra28 Den optraeligder i sin noslashgterne skikkelse udelukkende med det formaringl at forklare hvorfor der foreligger en graeligsk oversaeligttelse

I anden omgang i Dialogen bruges denne fortaeliglling om tilblivel-sen af Septuaginta imidlertid udtrykkelig som et forsvar for at de halvfjerdsrsquo graeligske oversaeligttelse gengiver den oprindelige inspirerede hebraiske tekst foslashr joslashdernes laeligrde begyndte at manipulere med den Foslashrst her oplyser Justin ogsaring at oversaeligtternes antal var halvfjerds Det er oslashjensynlig foslashrst nu Justin er blevet klar over at joslashder kan finde paring at haeligvde at den graeligske oversaeligttelse ikke altid er i overensstem-melse med den hebraiske tekst som de dog er faeliglles om at acceptere som grundteksten Det er derfor primaeligrt den Justin beskylder joslashdi-ske laeligrde for at have gjort forandring i hvad der saring selvfoslashlgelig har konsekvenser for de samme laeligrdes graeligske gengivelse

Den foslashrste henvisning til de halvfjerds aeligldste og deres oversaeligttelse paring foranstaltning af kong Ptolemaeligus optraeligder i 687-8 Her sposlashrger Justin saringledes sine samtalepartnere om han hvis han kan bevise at profetien gaeliglder den salvede ndash og ikke som joslashderne mener den se-nere kong Hizkija ndash ikke har

gjort det besvaeligrligt for jer at tro paring jeres laeligrere som vover at sige at den oversaeligttelse som jeres halvfjerds aeligldste kom med mens de var hos egypterkongen Ptolemaeligus paring nogle punkter ikke er sand Hvad der nemlig i skrifterne helt tydeligt synes at modbevise deres taringbelige og selvtilstraeligkkelige mening det vover de at sige ikke er skrevet paring den maringde Men det de mener at kunne traeligkke frem og bringe i overensstemmelse med menneskelige handlinger det siger de ikke drejer sig om denne vor Kristus men om ham hvem de soslashger at knytte deres fortolkning til

Det er nu netop hvad joslashderne har gjort med hensyn til Es 714 Og i 711-2 vender Justin opsummerende tilbage til temaet

Jeg tror ikke paring jeres laeligrere der ikke anerkender at oversaeligttelsen fore-taget af de halvfjerds aeligldste hos egypterkongen Ptolemaeligus er rigtig

27 Se Muumlller (1994) 29-52 og 53-8428 Det er foslashrst Tertullian der direkte naeligvner navnet Aristeas og ogsaring anfoslashrer det ldquorigtigerdquo antal paring oversaeligtterne tooghalvfjerds Se Apologeticum 18


men forsoslashger selv at lave deres egen29 At de endelig har fjernet mange skriftsteder fra den oversaeligttelse der blev udarbejdet af de aeligldste der var sammen med Ptolemaeligus og som tydeligt viser at han der blev korsfaeligstet blev forkyndt som ldquoGudrdquo menneske ldquokorsfaeligstetrdquo og ldquodoslashdrdquo det vil jeg at I skal vide

Ptolemaeligus naeligvnes igen i 711-2 843 naeligrmest som tidsangivelse mens de halvfjerds omtales i 711 865 1204 1243 1311 og 1373 dvs stort set som synonym for Septuaginta Hver gang staringr de som garanter for den ldquorigtigerdquo oversaeligttelse til forskel fra de(n) nye Det er nemlig ikke alene ldquojomfruenrdquo i Es 714 det gaeliglder Paring opfordring af Tryfon (Dial 714) naeligvner Justin i 721-732 saringledes fire andre eksempler hvor de joslashdiske laeligrde har fjernet noget fra teksten Det mest ldquoberoslashmterdquo er udeladelsen af leddet ldquofra traeligetrdquo i Davids udsagn i Sl 95(96)10 ldquoSig blandt folkeslagene Herren er konge fra traeliget (ὁ κύριος ἐβασίλευσεν ἀπὸ τοῦ ξύλου)rdquo 30 For Justin henviser det tydeligt til den korsfaeligstede hvad han efter at have anfoslashrt en raeligkke enkeltord ogsaring fra Sl 46(47) foslashlger op med at citere den fulde ordlyd af Sl 95(96) (733-4) paringfaldende nok dog uden praeligpositionsleddet ldquofra traeligetrdquo31 Denne omgang med Skriften doslashmmer Justin for mere frygtelig end at have lavet en kalv (se Dial 736)32

Men hovedstedet er altsaring Es 714 udsagnet om jomfrufoslashdslen som joslashderne nu afviser og haeligvder at der er tale dels om en ung kvinde (ἡ νεᾶνις) dels om den senere kong Ezekias (Dial 438 671 713 843) Paring Tryfons sposlashrgsmaringl om hvordan ldquoordetrdquo kan sige til David ldquoAf hans laelignd vil Gud tage sig en soslashn oprette kongeriget til ham og saeligtte paring sin herligheds tronerdquo (Sl 131(132)11) ser Justin ikke proble-met da der jo i Es 714 er tale om Davids hus Sagen er at det ved

29 Det kan vaeligre en henvisning til Aquilas oversaeligttelse30 Denne tilfoslashjelse synes foslashrst at dukke op i kristne LXX-manuskripter Den findes ogsaring hos Tertullian og Pseudo-Cyprian Den er i hvert fald i familie med udlaeliggningen af ldquoulden paring traeligetrdquo (Num 196) i Barn 85 ὅτι ἡ βασιλεία Ἰησοῦ ἐπὶ ξύλου Se ogsaring J Duncan M Derrett lsquoΟ ΚΥΡΙΟΣ ΕΒΑΣΙΛΕΥΣΕΝ ΑΠΟ ΤΟΥ ΞΥΛΟΥrsquo VigChr 43 (1989) 378-392 der er et forsoslashg paring at vise at I Apol 41 sammen med Barn 85 afspejler en tidlig kristen midrash hvor steder som Es 92 Gen 322-24 1 Kroslashn 1632 har indgaringet sammen med Sl 95(96)10-1131 Siden fremdrager Justin ogsaring en raeligkke yderligere eksempler paring aeligndringer i teksten I 1204-5 gaeliglder det Gen 4910 i 1242-3 Sl 81(82)732 Se Hengel (1994) 57 der fastsslaringr ldquodaszlig seine Vorwuumlrfe keinerlei sachlichen Ruumlckhalt besitzenrdquo Siden forklarer Hengel at disse laeligsemaringder stammer fra testimoniasamlinger der ogsaring er praeligget af en mundtlig tradition Og naringr Justin erklaeligrer at han alene vil bygge sin argumentation paring ikke omstridte steder tyder det ifoslashlge Hengel paring ldquoeine gewisse Unsicherheit [hellip] die auch durch das siegessichere Auftreten des christlichen Lehrers in seiner Selbstdarstellung nicht uumlberspielt werden kannrdquo (66)


Esajas forklares ldquoldquohvordan det Gud paring hemmelig maringde sagde til David skulle ske Men maringske ved I ikke kaeligre vennerrdquo sagde jeg ldquoat mange ord der sagt paring garingdefuld vis i lignelser i hemmeligheder eller i symbolske handlinger er blevet forklaret af profeter der er kommet efter dem der har sagt eller gjort demrdquordquo (Dial 685-6)

For Justin havde eksistensen af Septuaginta altsaring den dobbelte be-tydning at den for det foslashrste muliggjorde en selvstaeligndig laeligsning af joslashdedommens hellige skrifter i den udstraeligkning han kunne faring ad-gang til dem For det andet blev Septuaginta for ham den sande ud-gave af disse skrifter fordi den afspejlede hvordan den oprindelige inspirerede hebraiske tekst havde set ud foslashr de joslashdiske laeligrde bearbej-dede den med henblik paring at de kristne ikke skulle kunne bruge den til at bevise sandheden af deres tro

Justin som vidne om eksistensen af senere nytestamentlige skrifter

Justins overleverede skrifter viser at han optraringdte i et vigtigt skaeligringspunkt i den tidlige kirkehistorie For ved siden af joslashdedommens hellige skrifter fremtraeligder ogsaring en raeligkke Jesus-ord som ikke laeligngere blot behandles som mundtlig tradition men udtrykkelig tilskrives nogle apostelerindringer33 der et enkelt sted ligefrem kaldes ldquoevangelierrdquo (I Apol 663 ἀπομνημονεύμασιν ἅ καλεῖται εὐαγγέλια jf Dial 1002) Hans joslashdiske samtalepartner kan ogsaring tale om de kristnes ldquoforskrifter i det saringkaldte evangelium (τὰ ἐν τῷ λεγομένῳ εὐαγγελίῳ παραγγέλματα)rdquo som ganske vist er saring forunderlige og store at han har forstaringet at ingen kan overholde dem (Dial 102) ligesom Justin kan minde Tryfon om hans indroslashmmelse af at have laeligst hvad vor Frelser laeligrte (Dial 181) Endelig hedder det i Dial 1038 i forbindelse med et citat der kun kan vaeligre fra Luk 2244 at det stammer fra ldquode optegnelser der ndash som jeg siger ndash var skre vet ned af hans apostle og dem der fulgte dem (ἐν hellip τοῖς ἀπομνηshyμο νεύ μασιν ἅ φημι ὑπὸ τῶν ἀποστόλων αὐτοῦ καὶ τῶν ἐκεί νοις παρακολου θη σάντων συντετάχθαι)rdquo Det synes at hentyde til de to apostle (oslashjen vid ner) og de to aposteldisciple der siden optraeligder som navn givne evange lieforfattere Justin er i oslashvrigt med sin ldquofor klaringrdquo til apost le nes optegnelser at de bliver kaldt ldquoevangelierrdquo faktisk det aeligldste vidne om denne sprogbrug I et fragment af det sandsynligvis

33 I Apol 1 335 663 673 Dial 1004 1013 1025 10368 1041 105156 106134 (ordene ldquosom det er skrevet i hans apostles Erindringerrdquo er her beklagelig-vis faldet ud af den danske oversaeligttelse) 1071


lidt aeligldre skrift af Papias Udlaeliggning af Herrens ord der er citeret i Euseb Kirkehistorien III 3915-16 og ellers omtaler saringvel Markus og Matthaeligus som ophavsmaelignd til skrifter med Jesus-overleveringer optraeligder betegnelsen ldquoevangeliumrdquo til gengaeligld ikke

Saringledes er Justin den tidligste kristne forfatter der inddrager Jesus-ord som skriftlig tradition og lader den optraeligde med en tilsvarende autoritet som den der tillaeliggges joslashdedommens hellige skrifter Men selv om Justin saringledes synes at kende de fire senere kanoniserede evangelieskrifter34 roslashber han ikke kendskab til de navne som de rimeligvis allerede var blevet forsynet med paring dette tidspunkt For det er i princippet ikke forfatterskaber han henviser til men Jesusrsquo ord og undervisning35 Tilsvarende er der i hans skrifter ogsaring en raeligkke steder der tydeligvis er citater fra Paulusrsquo breve Paringfaldende nok naeligvner han dog ikke en eneste gang apostlens navn Det er aringbenbart alene joslashdernes hellige skrifter og Jesusrsquo ord der har autoritet i hans

34 Et naturligt nok noget bedaget forsvar for Justins kendskab til de fire evangelier findes herhjemme i en afhandling fra 1809 af Jakob Peter Mynster ldquoOm Justinus Martyrs Brug af vore Evangelierrdquo Videnskabelige Forhandlinger ved Sjaeligllands Stifts Landemode (1809) bind 1 (Kioslashbenhavn 1812) 126-167 optrykt i samme Blandede Skrivter 4 (Kioslashbenhavn Gyldendalske Boghandling 1855) 357-398 tysk lsquoUeber den Gebrauch unsrer Evangelien in den Schriften Justinus Martyrersrsquo i Kleine theologische Schriften (Koslashbenhavn Gyldendal 1825) 1-48 Der er ndash som titlen ogsaring siger det ndash tale om et forsoslashg paring at vise at Justin faktisk kendte og citerede fra de kendte nytestamentlige evangelier og ikke fra Hebraeligerevangeliet Literaturen til dette emne er forstaringeligt nok omfattende En nyere fremstilling er AJ Bellinzoni The Sayings of Jesus in the Writings of Justin Martyr VTS 17 (Leiden Brill 1967) Se desuden Luise Abramowski ldquoDie lsquoErinnerungen der Apostelrsquo bei Justinrdquo Das Evangelium und die Evangelien red Peter Stuhlmacher WUNT 28 (Tuumlbingen Mohr Siebeck 1983) 341-353 Hyldahl opregner i Philosophie und Christentum 262 n 12 de steder i Lukasskrifterne der lader sig identificere i Justins skrifter Se desuden droslashftelsen i Andrew Gregory The Reception of Luke and Acts in the Period before Irenaeus WUNT II169 (Tuumlbingen Mohr Siebeck 2003) hhv 211-292 og 317-321 Hvor der ikke er megen tvivl om at Justin har kendt Lukasevangeliet er der meget spinkle indicier med hensyn til Apostlenes Gerninger selv om sandsynligheden taler for det Dial 475 rummer i oslashvrigt et agrafon nemlig ldquoSom jeg finder jer vil jeg ogsaring doslashmme jerrdquo Se hertil feks Aelred Baker ldquoJustinrsquos Agraphon in the Dialogue with Tryphordquo JBL 87 (1968) 277-28735 Det eneste skrift han omtaler af dem der senere kom med i Det Nye Testamente er faktisk Johannesrsquo Aringbenbaring (Dial 814) Det er altsaring slet ikke alle nytestamentlige skrifter der har efterladt sig spor i Justins skrifter Paring den anden side indfoslashrer han kun to gange traeligk i evangeliefortaeligllingen der stammer fra apokryfe evangelier nemlig Jakobs Forevangelium 101 (1003) 181 (785) Thomasrsquo Barndomsfortaeliglling 131 (888) samt desuden et traeligk af Esajas-legenden i Esajasrsquo Himmelfart 5 (1204)


teologiske univers36 Maringske har Paulus paring Justins tid desuden vaeligret for kontroversiel ikke mindst efter Markions ankomst paring scenen37

At mange af de skrifter der senere fandt plads i Det Nye Testamen-te saringledes var i omloslashb og altsaring paring dette tidspunkt havde faringet en vis autoritet isaeligr i kraft af at formidle ord af Jesus38 stiller os over for det faelignomen at Justin ind imellem kan citere indirekte fra joslashdedommens hellige skrifter nemlig i den saeligrlige skikkelse som nogle af disse ci-tater allerede har faringet i den kristne reception Et eksempel er Es 714 hvor baringde MT og LXX har ldquoog du skal kalde hans navn Immanuelrdquo men hvor Justin i Apol 331 i lighed med Matt 123 gengiver ldquoog de vil kalde ham ved navnet lsquoGud med osrsquo (μεθrsquo ἡμῶν ὁ θεός)rdquo idet han altsaring her foregriber udlaeliggningen39 Det er i oslashvrigt et faelignomen der i bibeloversaeligttelsernes historie har optraringdt helt frem i nyere tid hvor oversaeligttelser der ellers erklaeligrede at garing ud fra den hebraiske bi-beltekst i en raeligkke tilfaeliglde hvor teksten optraringdte i citater i Det Nye Testamente pludselig og uden videre inddrog Septuagintas tekst40

36 Se den grundige droslashftelse i Andreas Lindemann Paulus im aumlltesten Christentum Das Bild des Apostels und die Rezeption der paulinischen Theologie in der fruumlhchristlichen Literatur bis Marcion BHTh 58 (Tuumlbingen Mohr (Siebeck) 1979) 353-367 Lindemann (366) har foslashlgende forklaring paring Justins tavshed med hensyn til at naeligvne Paulus selv om han baringde kender og benytter i hvert fald Romerbrevet Foslashrste Korintherbrev og Galaterbrevet ldquoDass er Paulus dennoch nicht erwaumlhnt ist Folge seines theologischen Prinzips Die Wahrheit des Christentums wird aus dem Alten Testament erwiesen von Bedeutung sind daneben nur noch Worte Jesu wie sie in den ἀπομνημονεύματα τῶν ἀποστολῶν dh den Evangelien aufgezeichnet sindrdquo 37 Dette afvises dog af Lindemann (1979) 36738 I I Apol optraeligder der en stoslashrre samling af citater fra evangelielitteraturen nemlig fortrinsvis Jesus-ord som i 151-48-17 161-25-79-13 172-4 196-7 forud for inddragelsen af joslashdernes hellige boslashger der foslashrst begynder med 317-839 Det er ikke kun i I Apol 331 at Justin ogsaring medtager denne saeligtning den optraeligder ogsaring i Dial 662 i formen ldquoog de skal give ham navnet Immanuelrdquo mens den i Dial 435 formuleres upersonligt ldquoog hans navn skal vaeligre Immanuelrdquo I ingen af tilfaeligldene lyder opfordringen altsaring i 2 pers sing40 Hvor man tidligere hurtigt kunne gribe til at forklare graeligske tekstformer der afveg fra Septuaginta med direkte tilgang til den hebraiske tekst eller den paringgaeligldende forfatters fortolkende gengivelse deacuter har der siden Dominique Bartheacutelemys undersoslashgelse Les Devanciers drsquoAquila fra 1963 vaeligret en stigende opmaeligrksomhed for at der allerede i tiden foslashr vor tidsregnings begyndelse var en revisionsproces i gang der sigtede paring at bringe den graeligske ordlyd af joslashdedommens hellige skrifter i stoslashrre overensstemmelse med den hebraiske som ogsaring undergik en uniformeringsproces paring dette tidspunkt De senere mere ordrette graeligske oversaeligttelser fra det 2 aringrh eKr af foslashrst Aquila og siden Theodotion begyndte ikke paring bar bund men havde altsaring forgaeligngere Det har alt sammen feks kastet nyt lys over de saringkaldte kai-ge-versioner som eksempler paring netop denne proces


Justins bibelhermeneutik

Det er Justins bibelteologiske forharingndsforstaringelse af joslashdernes hellige skrifter at de rummer den hele ldquokristendomrdquo Saringledes kunne von Campenhausen for et halvt hundrede aringr siden ikke blot konstatere ldquoJustin ist der erste rechtglaumlubige Theologe der so etwas wie eine lsquoLehre von der heiligen Schriftrsquo besitztrdquo men desuden ldquoSein Glaube steht auf dem Alten Testamentrdquo41 Det kraeligver imidlertid besiddelsen af Guds aringnd at kunne laeligse denne tro ud af joslashdedommens hellige skrifter Her tager Justin den hermeneutiske traringd op som allerede blev knyttet af Paulus i 2 Kor 3 nemlig at det er udtryk for forhaeligrdelse naringr joslashderne ikke kan se at Skriften taler om Kristus Som Paulus skriver

Dog forhaeligrdedes deres tanker for indtil den dag i dag bliver det samme sloslashr ved med at ligge over oplaeligsningen af den gamle pagt uden at tages bort for det fjernes foslashrst i Kristus Ja lige til i dag ligger der et sloslashr over deres hjerte naringr Moses laeligses op ldquoMen naringr Israel vender om til Herren tages sloslashret bortrdquo ndash ldquoHerrenrdquo er Aringnden og hvor Herrens aringnd er deacuter er der frihed (2 Kor 314-17)42

Sagt paring moderne dansk Den sande forstaringelse af Den Hellige Skrift er alene opnaringelig ved deltagelse i et fortolkningsfaeligllesskab som an-giveligt af Gud selv er blevet sat i stand til at afdaeligkke den Dette faelignomen kendes fra den samtidige joslashdedom For hvor der opstaringr en hellig skriftlig overlevering dukker behovet for den rette fortolkning op Og hvor fortolkninger garingr hver sin vej opstaringr der en risiko for splittelser og fordoslashmmelser der henter deres begrundelse i alene at vaeligre i besiddelse af den rette fortolkningsnoslashgle En saringdan sekterisk holdning optraeligder hos essaeligerne saringdan som vi har laeligrt dem at kende i deres egne skrifter For af dem fremgaringr det at den sande forstaringelse af saringvel loven som profeterne kun kan formidles af den samme aringnd som ogsaring medvirkede ved affattelsen af disse skrifter

Med sit filosofiske udgangspunkt kan Justin nemlig ikke arbejde med forandringer i Guds vilje Derfor moslashder vi hos ham ogsaring den forstaringelse at kristendommen ikke er en ny filosofi men i virkelig-

41 Von Campenhausen (1968) 106 Jf 121 hvor det hedder at ganske vist kan Justin ogsaring anfoslashre enkelte korte ord af frelseren ldquoAber auf Ganze gesehen ist er doch noch ein letzter Vertreter jener in kanongeschichtlichen Sinne urchristlichen Epoche da man sich fuumlr die Christusverkuumlndigung auf keine andere ldquoSchriftrdquo berufen konnte als auf das uumlberkommene Alte Testamentrdquo42 Jeg har her i v 17 valgt Lutherbibelens gengivelse For selv om betegnelsen ldquoIsra-elrdquo ikke optraeligder i den graeligske tekst rammer det efter min opfattelse Paulusrsquo mening


heden en genopdagelse eller fornyelse af den oprindelige43 Der er her beroslashringsflader med Paulus der tilsvarende kunne argumentere med en foslashr-mosaisk frelsesordning som han imidlertid koncentrerer i Abraham-skikkelsen og til troen hvor Justin altsaring ser paring hele tiden indtil ldquosyndefaldetrdquo med guldkalven og opererer med lovoverholdelse ogsaring forud for Moseloven Ogsaring forfatteren til Lukasskrifterne ar-bejder med en historisk loslashsningsmodel men uden at goslashre kristen-dommen til den oprindelige religion Her er det Jesus der skaber grundlaget for den historiske udvikling der foslashrer kristendommen ud af joslashdedommen ndash og dermed omdefinerer de dele af Moseloven der konstituerer joslashdedommen fra bud ἐντολαί til skikke ἔθη (se ApG 614 151 1621 2121 263 2817)44 Maringske nogenlunde samtidig loslashser forfatteren til Barnabasbrevet det samme problem med sin radi-kale antagelse af at den foslashrste pagt Sinaj-pagten aldrig blev sluttet (se Barn 4-8) og at den ceremonielle del af loven aldrig var taelignkt til at skulle overholdes bogstaveligt ndash det var en ond engel der bedrog ldquodemrdquo dvs joslashderne til at saeligtte deres lid til en omskaeligrelse i koslashdet Det var imidlertid hjertets forhud der var ment (se Barn 94)45

Det er helt i traringd med en saringdan forharingndsforstaringelse at Justin som samlet overskrift til joslashdedommens hellige boslashger i Dial 322 bruger betegnelsen de ldquohellige og profetiske skrifter (αἱ ἁγιαὶ καὶ προφητικαὶ γράφαι)rdquo I Justins optik er joslashdedommens hellige boslashger virkelig krist-ne i den forstand at de fordi de grundlaeligggende handler om Kristus kun forstarings af kristne Som det hedder lige forud i I Apol 317-8

Nu har vi virkelig fundet i profeternes boslashger at det forud er forkyndt om Jesus vores Kristus at han kommer til stede idet han foslashdes af en jomfru og at han bliver voksen og at han helbreder al sygdom og al svaghed og at han opvaeligkker doslashde og at han moslashdes med modvilje og miskendes og korsfaeligstes og at han doslashr og opstaringr og stiger op i himlene og at han er Guds soslashn og kaldes det og at nogle udsendes af ham til ethvert menneskeligt folk for at forkynde dette og at de mennesker der er fra hedningefolkene snarere tror ham Det er forkyndt forud foslashr han

43 Denne forstaringelse optraeligder ogsaring siden hen hos Platon-inspirerede teologer som Origenes og Euseb fra Caeligsarea For sidstnaeligvnte se Mogens Muumlller ldquoDen sande gudsdyrkelses oprindelse ndash en skitserdquo DTT 70 (2007) 83-92 (90-92)44 Se hertil Mogens Muumlller ldquoHistorie som teologi Om afviklingen af Moseloven i Lukasskrifternerdquo Det gamle Testamente i joslashdedom og kristendom red M Muumlller amp John Strange Forum for Bibelsk Eksegese 4 (Koslashbenhavn Museum Tusculanum 1993) 123-150 optrykt i samme Skriften i Skriften Mellem tradition og reception Fjorten afhandlinger 2 aeligndrede udgave Publikationer fra Det Teologiske Fakultet 22 (Koslashbenhavn 2011) 139-16445 Om Justin har kendt Barnabasrsquo Brev er omdiskuteret Mens von Campenhausen (1968) 112 er positiv afviser Hyldahl (1966) 260 enhver indflydelse


viste sig snart femtusind aringr foslashr snart tretusind snart totusind og igen tusind og en anden gang ottehundrede aringr Thi svarende til at slaeliggterne afloslashste hinanden blev snart nogle snart andre profeter

At betegnelsen ldquoen jomfrurdquo og ordene om at ldquohan helbreder al syg-dom og svaghedrdquo i sidste instans stammer fra Skriften (Es 714 Deut 715 jf 2 Kroslashn 211519) hindrer ikke at Matthaeligusevangeliet synes at vaeligre kilden (123 og 423 935) Saring I Apol 317-8 forstarings bedst som en sammenfattende overskrift der skal introducere skriftbeviset der ogsaring foslashrer til betegnelsen αἱ τῶν προφητῶν βἰβλιοι for samtlige de skrifter der anfoslashres i det foslashlgende samt siden i Dialogen Dette bekraeligftes allerede af det foslashrste skriftsted der anfoslashres nemlig Gen 4910-11 idet det i 321 indfoslashres med ordene ldquoMoses der var den foslashrste af profeterne sagde da ordret saringdan (Μωυσῆς μὲν οὖν πρῶτος τῶν προφητῶν γενόμενος εἶπεν αὐτολεξεὶ οὕτως)rdquo46 Justin kan desuden i I Apol 361 haeligvde ldquoNaringr I hoslashrer profeternes udsagn der fremsaeligttes som var det i deres egen person skal I ikke tro at de siges af de inspirerede selv men af den guddommelige fornuft (ἀλλrsquo ἀπὸ τοῦ κινοῦντος αὐτοὺς θείου λόγου)rdquo Siden siger han om sine skrift-beviser at de ldquoer blevet til som bevis for at Jesus Kristus er Guds soslashn og apostel idet han tidligere var fornuft (λόγος)rdquo (I Apol 6310 jf 6314 og II Apol 108) Som det gaeliglder at ligesom profeterne ldquoopfyldt af Helligaringndrdquo forkyndte det sande saringledes er det heller ikke ldquosynligt eller forstaringeligt for alle men kun for den hvem Gud og hans Kristus giver at kunne forstaringrdquo (Dial 713)

Den konsekvens Justin gentagne gange drager af dette er at joslashder-ne er afskaringret fra at forstaring deres egne hellige skrifter saring laelignge de ikke vil komme til tro paring at vaeligsentlige dele af det forjaeligttede er sket kort sagt at Jesus er Kristus Troen gaeliglder forkyndelsen men aringbner altsaring i anden omgang for forstaringelsen af de hellige skrifter som leverer beviset for at hvad der blev aringbenbaret ved Kristus hele tiden har vaeligret vir-keligheden Derved kommer Skriften til at uddybe og udfolde troen

Justin er her helt fast i sin overbevisning om Skriftens ufejlbarlig-hed ud i alle enkeltheder Den tanke at steder i Skriften skulle kunne vaeligre i modstrid med hinanden afvises kategorisk idet Justin lige-frem udvikler en ufejlbarlighedslaeligre Da Tryfon saringledes giver udtryk for den opfattelse at skriftsteder kan vaeligre i modstrid med hinanden afviser Justin det kategorisk

46 Glosen αὐτολεξεὶ optraeligder igen i 331 og 591 men ellers ikke i Justins over-leverede forfatterskab Trods denne bedyrelse citeres Gen 4910-11 dog ikke ordret efter LXX


Jeg vil nemlig ikke vove nogensinde at overveje det eller sige det men hvis et skriftsted der forekommer at vaeligre saringdan bliver forelagt mig og det tager sig ud som om det er i modstrid med et andet saring vil jeg da jeg er fuldstaeligndig overbevist om at intet skriftsted er i modstrid med et andet hellere indroslashmme at jeg ikke forstaringr det der bliver sagt og anstrenge mig for at overbevise dem der antager at skriftsteder er i modstrid med hinanden om at de hellere skal mene det samme som jeg (Dial 652)

Saringdan maring det noslashdvendigvis vaeligre fordi det er Gud selv der taler i de hellige skrifter Paring den anden side staringr det for Justin altsaring ogsaring fast at ingen paring egen haringnd egenmaeliggtigt kan forstaring Skriften Som det hedder i Dial 921 efter en allegorisk udlaeliggning af Deut 3313-17 i Dial 911-4

Hvis nu nogen ikke med stor naringde fra Gud har taget imod for at forstaring det der er sagt og gjort af profeterne vil det ikke gavne ham at have ry for at kunne gengive det der er sagt eller gjort hvis han ikke ogsaring kan aflaeliggge regnskab for indholdet deraf Vil de ikke tvaeligrtimod forekomme de fleste at vaeligre yderst latterlige naringr de fremsiges af saringdanne som ikke forstaringr dem

I det hele taget garingr Justin staeligrkt ind for allegorisk udlaeliggning Saringledes kan han feks i Dial 40-42 efter at have opregnet en laeligngere raeligkke billeder paring den nye pagt Paringskelammet de to gedebukke paring den store forsoningsdag ofringen af hvedemel omskaeligrelsen og de tolv bjaeliglder paring ypperstepraeligstens dragt slutte (424)

ldquoAlt det oslashvrige der er paringbudt af Moses I maeligndrdquo sagde jeg ldquokan jeg opregne eacutet for eacutet og vise jer billeder symboler og forjaeligttelser om det der skulle ske Kristus og om dem som det var forudset skulle tro paring ham og ligeledes paring det som skulle ske ved Kristus selvrdquo

Ved den allegoriske tolkning opnaringr Justin her det frirum hvor han kan erklaeligre en bogstavelig forstaringelse for overfladisk fordi den ikke ransager dybden af det talte (se Dial 1121) Naringr Moses feks trods billedforbuddet fremstillede kobberslangen som frelsesmiddel saring er det noslashdvendigt at forstaring den som et symbol nemlig som et tegn paring den korsfaeligstede Kristus Saring det gaeliglder at der intet findes ldquosom no-gen med rette kan indvende mod det der er sagt eller gjort af slet og ret alle profeterne ndash forudsat at I [Tryfon og hans faeligller] har fattet meningen (τὴν γνῶσιν) der er indeholdt derirdquo (1123) ldquoForrdquo ndash som det senere hedder (1141) ndash ldquosnart udfoslashrte Helligaringnden tydeligvis en gerning som var ldquoforbillede paring det der skulle skerdquo [jf Rom 514]


snart udtalte den ord om det der skulle finde sted idet den udtalte ordene som om de begivenheder der dengang fandt sted eller ogsaring havde fundet stedrdquo

Forstaringelsen er imidlertid som sagt ikke noget man kan opnaring hvis man ikke faringr det givet Som Justin sposlashrger sine samtalepartnere ldquoTror I I maelignd at vi nogensinde kunne have faringet denne indsigt i skrifterne hvis ikke vi havde faringet naringden til at indse det ved hans vilje der vil detrdquo (Dial 1191) Konsekvensen for Justin er at den virkelige ejer af skrifterne er den der forstaringr dem Derfor maring Tryfon undervejs ogsaring pludselig overrasket komme med udbruddet ldquoHvadbehager Er det jer der er Israel og siger Han [Gud] dette om jerrdquo (Dial 1237) Med andre ord Joslashderne kan nok fysisk besidde skrifterne men det bliver de ikke det sande Israel af47 Det sande Israel findes alene deacuter hvor mennesker har modtaget forstaringelsens naringdegave som ogsaring alene saeligtter i stand til at virkeliggoslashre Guds vilje Bagsiden af denne an-skuelse er ndash saringdan som det fremgaringr af baringde Det Gamle og Det Nye Testamente ndash forestillingen om en forhaeligrdelse som ogsaring kommer til orde igen og igen i Dialogen (se feks 553)

Hele denne forstaringelsesproblematik i den antikke joslashdedom som altsaring isaeligr kommer til syne i nogle af Doslashdehavsskrifterne (som ikke mindst i Habbakuk-kommentaren) og dens viderefoslashrelse i forhold til joslashdedommens hellige skrifter i Lukasskrifterne og Justins forfatter-skab er for nylig blevet underkastet en perspektivrig undersoslashgelse af Susan Wendel48 Skoslashnt Susan Wendel udtrykkelig ikke oslashnsker at dra-ge nogen kronologiske slutninger viser hun ret overbevisende hvor taeligt de to forfatterskaber alle forskelle ufortalt i adskillige henseender staringr hinanden Dette gaeliglder ikke mindst med hensyn til begges for-dring paring i forhold til joslashderne at sidde inde med et forstaringelsesmonopol paring deres hellige skrifter

Dette forstaringelsesmonopol tilskriver begge disse forfattere tilmed undervisning som den opstandne har givet Dette traeligk er nyt i for-hold til de tre andre evangelier og forklarer hvorfor sand forstaringelse af de hellige skrifter ikke er opnaringelig for andre end apostlene og dem som de har undervist deri I dette befinder Lukasskrifterne sig i naeligr-heden af den kun lidt senere apokryfe litteratur der bestaringr af samtaler

47 Ogsaring her er der tydelige nytestamentlige forlaeligg nemlig ikke mindst Gal 616 hvor Paulus kalder de Kristus-troende ldquoGuds Israel (ὁ Ἰσραὴλ τοῦ θεοῦ)rdquo For en argumentation for denne forstaringelse af det omstridte sted se Mogens Muumlller ldquoldquoGuds Israelrdquo i Gal 616 og ldquohele Israelrdquo i Rom 1126 Til sposlashrgsmaringlet om den kristne menighed som det sande Israel i Det Nye Testamente og den aeligldste kirkerdquo DTT 78 (2015 FS Niels Peter Lemche) 282-29848 Susan Wendel Scriptural Interpretation and Community Self-Definition in Luke-Acts and the Writings of Justin Martyr NTS 139 (Leiden Brill 2011)


mellem den opstandne og hans disciple derunder ogsaring kvindelige som Maria Magdalene Forudsaeligtningen er at det forud for denne undervisning af disciple i Luk 2425-27 og isaeligr i 2444-48 faktisk slet ikke var muligt at faring denne sande forstaringelse af loven profeterne og salmerne (2444)49 Det var derfor en noslashdvendighed for den op-standne at han da ldquoaringbnede deres sind saring de kunne forstaring Skrifterne (τότε διὴνοιξεν αὐτῶν τὸν νοῦν συνιέναι τὰς γραφάς)rdquo (v 45)

Hos Justin forskydes perspektivet dog en smule Skoslashnt han ved og ogsaring forudsaeligtter at de foslashrste Kristus-troende var joslashder bliver den kristne menighed der paring hans tid alt overvejende bestod af saringkaldte hedningekristne praktisk taget betragtet som den direkte arvtager til de gammeltestamentlige forjaeligttelser Den kristne menighed traeligder her i stedet for det joslashdiske folk som det sande Israel Processen saringdan som den isaeligr er skildret i Lukasskrifterne og som skelner mellem en foslashrste henvendelse med frelsesbudskabet til joslashderne og en senere til hedningeverdenen spiller ingen rolle hos Justin Han er helt og hol-dent forankret i sin aktuelle historiske situation50

Hvad Septuaginta muliggjorde i udviklingen af Justins teologi

Hvor jomfrufoslashdslen i Matthaeligusevangeliet foslashrst og fremmest tjener til at fremhaeligve undfangelsen ved Helligaringnden (som ikke er naeligvnt i Esajas-teksten) hvor den i Lukasevangeliet har til formaringl at loslashse

49 Se Wendel (2011) 92-93 ldquoThe reference to the mind-opening of the disciples suggests that they needed supernatural assistance to grasp the scriptural interpretation of Jesusrdquo Passivkonstruktionerne antyder ldquothat their lack of understanding was due to divine concealment the confusion of the disciples was not simply a matter of being unable to make sense of what Jesus was saying By having Jesus recalling these earlier scenes [1834 2444 vgl 945] directly before he opened the minds of the disciples Luke emphasizes that the correct interpretation of the scriptures required more than a simple exposition of them A revelation from Christ together with his exegetical instruction was essential to their proper understanding of the true meaning of these sacred texts Moreover Luke indicates that further divine enablement to proclaim the message would come through the empowerment of the Spirit (Luke 2449 cf Acts 18)rdquo50 Det er efter min mening en svaghed ved Wendels fremstilling at hun ikke laeliggger nok vaeliggt paring dette procesaspekt Apostlenes Gerninger slutter faktisk med den lukanske Paulusrsquo erkendelse af at joslashdemissionen nu kan afsluttes da joslashderne som folk betragtet ikke vil komme til tro paring Jesus som Kristus Saring selv om hun naturligvis er opmaeligrksom paring forskellighederne med hensyn til genre synes Wendel her at undervurdere den teologiske naeligrhed imellem de to forfattere med hensyn til sposlashrgsmaringlet om overgangen fra joslashdekristen til hedningekristen kirke


Jesus ud af hans tilhoslashrsforhold til det joslashdiske folk51 bruger Justin motivet til udtrykke at Jesus ikke stammer fra mennesker men har sin oprindelse i Gud Fader dvs er et guddommeligt vaeligsen der bliver menneske Vigtigheden af dette ses af at betegnelsen ldquojomfrurdquo optraeligder hele 35 gange i Dialogen 15 gange i Apologierne Det er for Justin helt afgoslashrende at fastholde at Kristus ikke ndash som Tryfon paringstaringr ndash blot er ldquoet menneske af et menneske (ἄνθρωπος ἐξ ἀνθρώπου)rdquo (Dial 481 491 jf 672 og I Apol 30)

I oslashvrigt kommer netop Sl 95(96) ndash med eller uden ordene ἀπὸ τοῦ ξύλου ndash til at laeliggge op til en droslashftelse af det som er en teologisk hovedsag for Justin nemlig ud fra Skriften at bevise at den mange steder tydeligt skelner mellem Faderen der skabte himlen og jorden og Herren som Kristus Som det formuleres af Tryfon som et sposlashrgs-maringl i 501 ldquoHvordan kan du bevise at der er en anden Gud ud over altings skaber og derparing skal du bevise at han fandt sig i at blive foslashdt af jomfruenrdquo Det gaeliglder med andre ord sposlashrgsmaringlet om Jesu praeligek-sistens I Det Nye Testamente udfoldes denne isaeligr i Johannesevange-liet For i talen om at Gud har ingen nogensinde set bliver den som fortidens store fromme faktisk har set Jesus i hans forudtilvaeligrelse52

Vi staringr her over for et hovedstykke i Justins middel-platonisk bestemte Logos-kristologi der ikke alene indebaeligrer en praeliggnant forestilling om praeligeksistens men desuden om Kristus som ἕτερος θεός (se feks Dial 551 5611)53 Med sine filosofiske forudsaeligtninger formaringr Justin helt enkelt ikke at forestille sig den evige ufoslashdte og uudsigelige Gud der i menneskelig skikkelse optraeligder i denne verden Den praeligeksistensforestilling som allerede er udtalt hos Paulus og altsaring ogsaring i Johannesevangeliet er det nu muligt for Justin at udvikle og uddybe For beviset for at Kristus er et guddommeligt vaeligsen der som en doslashdelig gik ind i denne tilvaeligrelse gennem jomfruen bliver foslashrt ud fra en raeligkke steder hvor den graeligske oversaeligttelse dels af tetragrammet med κύριος dels af betegnelsen elohim med θεός dels endelig af talen om ἄγγελος som et guddommeligt vaeligsen goslashr

51 Se hertil droslashftelsen i Muumlller (2016) 163-16452 Se hertil feks Mogens Muumlller ldquorsquoJeg er foslashr Abraham blev foslashdtrsquo (Joh 858) Forestillingen om Jesu praeligeksistens i Johannesevangelietrdquo Praeligeksistens red Kristian Mejrup Soslashren Holst amp Soslashren Feldtfos Thomsen Forum for Bibelsk Eksegese 18 (Koslashbenhavn Museum Tusculanum 2014) 211-22653 Saringledes hedder det i Dial 564 at skrifterne viser ὅτι ἐστὶ καὶ λέγεται θεὸς καὶ κύριος ἕτερος ὑπὸ τὸν ποιητὴν τῶν ὅλων ὃς καὶ ἄγγελος καλεῖται διὰ τὸ ἀγγέλλειν τοὶς ἀνθρώποις ὅσαπερ βούλεται αὐτοὶς ἀγγεῖλαι ὁ τῶν ὅλων ποιητής ὑπὲρ ὃν ἄλλος θεὸς οὐκ ἔστι


det muligt for Justin at skelne mellem de to Den evige Gud og Altets Fader paring den ene side og paring den anden hans soslashn Kristus54

Der er tale om en radikal viderefoslashrelse af en fortolkning der ogsaring optraeligder i nytestamentlige skrifter vel tydeligst i den implicitte for-staringelse af tiltalen i Sl 109(110)1 i Mark 1236 Matt 2244 Luk 2042 og ApG 234 som et ord af Gud Herren til Herren Jesus (εἴπεν κύριος τῷ κυρίῳ μου) en forstaringelse der er umulig med den hebraiske ordlyd med Jahve og adonaj Saringledes optraeligder Sl 109(110)1-3 ogsaring i 1Apol 452-4 mens hele salmen citeres i Dial 326 for i udtog ogsaring at blive det sidenhen i skriftet55

Dette afgoslashrende punkt i Justins Logos-kristologi bliver ndash foruden gennem en raeligkke Salmer (Sl 23(24) 44(45) 46(47) og 98(99)) ndash un-derbygget igennem en raeligkke tekstanalyser isaeligr i Dial 32-34 36-38 55-65 og 126-129 af fortaeligllingerne om de tre besoslashgende i Mamre sammen med Sodoma-episoden (Gen 18-19) om Jakobs droslashm i Betel og om hans kamp med en engel (Gen 28 og 32) og om Moses ved den braeligndende tornebusk (Ex 3) Alle steder gaeliglder en optraeligden her paring jorden af en guddommelig skikkelse en praeligeksistent ἕτερος θεός Saringledes kan Justin efter at han har resumeret sin argumentation i Dial 1262 og 1271 i 1272 foslashrst praeligcisere sin praeligmis

For den uudsigelige Fader og altings Herre hverken kommer eller garingr omkring eller sover eller staringr op men forbliver paring sit sted hvor det end er Han ser skarpt og hoslashrer skarpt ikke med oslashjne og heller ikke med oslashrer men med usigelig kraft og alt overvaringger han og alt kender han og ingen af os er skjult for ham Han bevaeligger sig ikke Han er ubegraelignset i henseende til baringde sted og hele verden Han var til foslashr verden opstod Hvordan skulle denne nu enten tale til nogen eller aringbenbare sig for no-gen eller komme til syne paring den mindste del af jorden hellip

Efter dette formulerer han saring i 1274 sin konklusion paring foslashlgende maringde

Hverken Abraham eller Isak eller Jakob eller noget andet menneske har altsaring set Faderen og den uudsigelige Herre over alle ogsaring over Kristus selv men de har set ham der efter Hans beslutning ogsaring selv er Gud Hans soslashn og engel fordi han adlyder Hans vilje som efter hans beslut-ning ogsaring er foslashdt som menneske ved jomfruen som ogsaring engang blev ild ved samtalen med Moses fra tornebusken

54 Noget overraskende overbevises Tryfon og hans ledsagere som ellers oprindelig mente at alle tre besoslashgende i Mamre var engle idet Gud aringbenbarede sig for Abraham forud for dette besoslashg (se Dial 5659) af Justins argumentation om eksistensen af en ἄλλος θεός der aringbenbarede sig for Abraham (se 569) 55 Det afgoslashrende v 1 saringledes i Dial 323 332 342 365 5614 8312 og 1275


Om denne kraft der saringledes kom til udtryk i disse forskellige skik-kelser forud for Kristusrsquo foslashdsel gennem jomfruen gaeliglder det ifoslashlge 1283 endelig

Denne kraft er siger de udelelig fra og uadskillelig fra Faderen paring samme maringde som solens lys paring jorden er udeleligt fra og uadskilleligt fra solen selv der befinder sig paring himlen og naringr den garingr ned foslashres ly-set samtidig bort saringledes siger de udsender Faderen naringr Han vil sin kraft og naringr han vil drager Han den igen op til sig

Overraskende er det at Justins joslashdiske samtalepartner(e) ikke under-vejs fremsaeligtter det modargument mod hans antagelse af en anden guddom at den forudsaeligtter qere-laeligsningen adonaj af tetragrammet for at blive til κύριος da ketibs Jahve ikke tillader dette

Ogsaring inddragelsen i Dialogen af navnet Josva der i Septuaginta gengives med Ἰησοῦς (jf i Ny Testamente med ApG 746 Hebr 48-11 men desuden med Barn 69 125) skal omtales i denne forbindel-se Vigtigste sted er Dial 113-116 (men jf Dial 242 611 625 1144 1321) hvor Mosesrsquo efterfoslashlger ikke alene indfoslashres som en type paring den kommende der ikke blot formidler en midlertidig men en evig arv ndash det kommer herunder til en allegorisk udlaeliggning af stenknivene i Jos 52-3 som Jesu ord der omskaeligrer hjertet ligesom siden ogsaring apostle-nes forkyndelse gjorde det Justin inddrager imidlertid ogsaring ypperste-praeligsten Josva Ἰησοῦς i Zakariasrsquo Bog idet han haeligvder at den som profeten har set i en aringbenbaring ikke var praeligsten af dette navn Det var derimod en ldquoforudforkyndelse af de ting der skulle goslashres af vores praeligst og Gud og Kristus altings Faders soslashnrdquo (Dial 1154) Umiddel-bart forud i Dial 1151-2 har Justin citeret Zak 214-32 hvor det bla hedder ldquoSe jeg kommer og tager bolig hos dig siger Herren Og mange folkeslag (ἔθνη πολλά) skal slutte sig til Herren paring den dag og vaeligre mit folk (ἔσονταί μοι εἰς λαόν) Og Han lod mig se Josva [Ἰησοῦς] ypperstepraeligsten som stod foran Herrens engelrdquo At Justin her og en lang raeligkke andre steder udnytter den stoslashrre aringbenhed over for hedningefolkene i Septuaginta i forhold til Biblia Hebraica som allerede inddrages i Det Nye Testamente overrasker ikke Tilmed gaeliglder det ifoslashlge hans opfattelse som vi allerede har beroslashrt det at kirken overhovedet har overtaget Israels plads som λαὸς θεοῦ

Naeligvnes skal endelig ogsaring at Justin inddrager den profetiske tale om den nye pagt i Jer 38(31) i Dial 113-4 241 341 431 679 og 1183 I modsaeligtning til Hebraeligerbrevet (Hebr 88-12) citerer han ikke noget sted Jer 31(38)31-34 i sin helhed Kun eacuten gang anfoslashrer han i den forbin-delse det udsagn i v 12 der udtrykker kritik mod den hidtidige pagt og det uden egentligt eftertryk Mere paringfaldende er hans tale i samme


forbindelse om at paring samme maringde som en ny pagt saeligtter en tidligere ud af kraft saeligtter ny lov den gamle ud af kraft og her er Kristus ldquogivet os som en evig og endelig lovrdquo Da Tryfon indvender at de kristne ved hverken at overholde festerne eller sabbatten eller praktisere omskaeligrelse ringeagter pagten og derfor ikke kan goslashre sig forharingbninger svarer Ju-stin at de netop ikke har sat deres haringb til Moses eller loven

Nu har jeg nemlig laeligst Tryfon at der skal vaeligre en endelig lov og en pagt der overgaringr alle og som alle mennesker der tragter efter Guds arv nu skal overholde Loven fra Horeb er gammel og jeres alene mens den anden uden undtagelse er alles En lov der er fastsat mod en anden bringer den foslashrste til ophoslashr paring samme maringde som en ny pagt saeligtter en tidligere ud af kraft Kristus er givet os som en evig og endelig lov denne ldquopagt er usvigeligrdquo (Dial 112)

Som von Campenhausen peger paring det bliver hos Justin modsaeligtnin-gen til den gamle lov ikke evangeliet eller troen men den fuldkomne lov som patriarkerne kendte og profeterne forkyndte og som nu en-delig i en fuldkommen skikkelse og med forloslashsende kraft er blevet legemliggjort i Jesus som den nye lovgiver56 Paring den maringde kan Justin paring eacuten og samme tid fastholde den ikke-ceremonielle del af loven som gyldig med uformindsket styrke og faring plads til den ceremonielle del som et saeligrligt tiltag over for joslashderne og med ophoslashr ved Kristi komme

Dette begrunder Justin ogsaring ud fra Es 514 hvor det hedder at ldquoen lov skal udgaring fra migrdquo (Dial 113) og den optraeligder igen i 114 i ud-sagnet ldquoat han er den ldquonye lovrdquo og ldquoden nye pagtrdquo ldquoforventningenrdquo for dem blandt alle ldquofolkenerdquo der haringber paring det gode fra Gudrdquo (se ogsaring 431 1225) Hvor Justin med hensyn til begrebet ldquoden nye pagtrdquo selvfoslashlgelig har kunnet bygge videre paring Paulus Hebraeligerbrevet og de tre foslashrste evangelier synes han at have faringet sin inspiration til talen om Kristus som ldquoden nye lovrdquo gennem egne skriftstudier nemlig af Es 514 hvor Septuaginta gengiver torah med νόμος et skriftsted der ci-teres og udlaeliggges i Dial 113-4 (jf 341 431) samt Mika 42 (241) hvor Septuaginta ligeledes oversaeligtter torah med νόμος57

Ud over den raeligkke af steder hvor Septuagintas saeligrlige ordlyd mu-liggjorde nogle andre teologiske slutninger maring det ogsaring tages i betragt-ning at selve den omstaeligndighed at eksistensen af en graeligsk bibeltekst gjorde det muligt for en ikke-hebraisk-kyndig som Justin gennem egen laeligsning selv at finde nye steder som kunne stoslashtte hans kristne teologi og desuden forelaeliggge selvstaeligndige fortolkninger Saringledes vil jeg her til

56 Von Campenhausen (1968) 11757 Jf hertil diskussionen af det problematiske ved denne oversaeligttelse i Mogens Muumlller (2016) 171-172


sidst komme med dels et eksempel paring inddragelsen af et ldquonytrdquo skrift-sted dels med den vel tidligste kristne vers-til-vers kommentar til et stoslashrre sammenhaeligngende tekststykke fra den joslashdiske Bibel

Saringledes skyldes det maringske egen laeligsning i joslashdedommens hellige skrifter at Justin lidt overraskende er den tidligste kristne forfatter der inddrager det maeligrkelige sted i Ezekiels Bog hvor Gud i forbin-delse med folkets frafald i oslashrkenen ligeud erklaeligrer ldquoJeg gav dem love som ikke var gode og bud som de ikke kunne bevare livet vedrdquo (Ez 2025 i Dial 212-4 citerer Justin hele tekststykket Ez 2019-26)58 Konteksten hos Justin er haeligvdelsen af at kristne gerne ville holde Moseloven hvis det ikke var fordi de vidste hvorfor Israel havde faringet den nemlig paring grund af deres syndighed Buddene var saringledes ment som en straf Justin udfolder hermed et traeligk der ligger in nuce i Markus- og Matthaeligusevangeliet nemlig i paringstanden om at Moses alene gav tilladelsen til skilsmisse som en indroslashmmelse paring grund af folket haringrdhjertethed (Mark 105 Matt 198) fra begyndelsen var det ikke saringdan Med denne forharingndsforstaringelse af Moselovens formaringl59 kan Justin nu fortsaeligtte med at citere steder hos profeterne der angri-ber kulten nemlig Amos 518-67 (221-5) Jer 721-22 (226) men desuden hele Sl 49(50) (227-10) Flere gange kan Justin ogsaring pege paring at ldquode retfaeligrdige og patriarkerne der levede foslashr Moses og ikke overholdt noget af det som Ordet viser tog sin begyndelse som paringbud ved Moses alligevel har del i frelsen (se feks 677)

Men Justins Dialog indeholder ogsaring den tidligste kendte kristne udlaeliggning til en laeligngere tekst Det understreger at joslashdedommens hellige skrifter ikke alene inddrages i skikkelse af belaeliggssteder dvs tematisk men at en kristen forfatter nu ogsaring kan foslashle sig forpligtet paring ldquohele tekstenrdquo Det drejer sig om Sl 21(22)2-24 Det sker som en opfoslashlgning paring et citat af salmens vers 17-19 i Dial 973 hvor han erklaeligrer sine samtalepartnere for helt forblindede naringr de haeligvder at dens ord ikke handler om Kristus I Dial 981 erklaeligrer han deref-ter at han vil ldquofremsige hele salmenrdquo hvorfor man maring tro at v 25-32 har manglet i hans bibeltekst Efter citeringen i Dial 982-5 i en skikkelse der praktisk taget er identisk med Septuagintas foslashlger nu en udfoslashrlig vers-til-vers udlaeliggning hvor de enkelte vers citeres igen

58 Jf hertil PW van der Horst ldquoI gave them laws that were not good Ezekiel 2025 in Ancient Judaism and Early Christianityrdquo Sacred History and Sacred Texts in Early Judaism A Symposium in Honour of AS van der Woude red JN Bremmer amp F Garciacutea Martiacutenez Contributions to Biblical Exegesis and Theology 5 (Kampen Pharos 1992) 94-118 (106-107)59 Glosen σκληροκαρδία forekommer i Det Nye Testamente alene Mark 105 og Matt 198 [samt Mark 1614] mens det sammen med adjektivet σκληροκάρδιος optraeligder 21 steder i Dialogen


undervejs Justins eksegese kan her minde en del om den vi efter fun-det af Doslashdehavsskrifterne har faringet kendskab til i de saringkaldte pesher-kommentarer ikke mindst 1QHab For forstaringelsesnoslashglen er traeligk for traeligk Jesus-historien saringdan som den grundlaeligggende skal fremgaring af τὰ ἀπομνημονεύματα τῶν ἀποστολῶν der undervejs i udlaeliggningen naeligvnes ikke mindre end tolv gange (bemaeligrk desuden henvisningen i 1001 til hvad der staringr skrevet ἐν εὐαγγελίῳ)60

Slutning

Justin befinder sig paring taeligrsklen til en tid hvor joslashdedommens hellige skrifter ikke laeligngere besidder en umiddelbar og indiskutabel auto-ritet Markion og folk som Ptolemaeligus laeliggger i stedet vaeliggten paring Jesus-overleveringen fordi Jesus aringbenbarer den Hoslashjeste Gud Justin fastholder imidlertid i denne situation de profetiske skrifter som det afgoslashrende trosgrundlag fordi Jesu betydning ikke mindst fremstaringr gennem skriftbevisets paringvisning af overensstemmelse Ja det skrift-bevis der tager sin begyndelse i Lukasskrifterne udvikles i Justins forfatterskab til et foreloslashbigt hoslashjdepunkt Men hvor Lukasskrifterne i deres konstruktion af frelseshistorien faringr skabt plads til kirkens tid hvor apostlene eller rettere Helligaringnden overskrider graelignsen til de ikke-joslashdiske folkeslag deacuter bliver Justins billede et mere statisk idet han opererer med opfyldelsen som en slags tilbagevenden til tilstan-dene forud for Moseloven hvor kirken altsaring bliver en genoptagelse og ikke en nyskabelse og en i sig selv ogsaring formativ stoslashrrelse Hos Justin bliver der saringledes tale om to religioner der staringr over for hinanden i et modsaeligtningsforhold og hvor den ene joslashdedommen i virkeligheden udgoslashr en parentes afgraelignset af Moseloven i den ene ende og af Kri-sti opfyldelse af profetierne i den anden I parentesens tid har GudKristus virket gennem profeterne og med til opfyldelsen hoslashrer dan-nelsen af et nyt folk (Dial 1193) hvormed Justin knytter til ved tan-ken om de kristne som en tredje race i forhold til joslashder og hedninger61

60 Den omstaeligndighed at de tolv gange (se ovenfor n 33) betegnelsen τὰ ἀπομνημονεύματα τῶν ἀποστολῶν olign optraeligder i Dialogen alle er indeholdt i denne udlaeliggning af Sl 22(21) er med til at sandsynliggoslashre Boussets hypotese i Bousset (1915) 292 og 293 ldquodass J hier einen bereits fertigen Kommentar zu Ps 21 seinem Dialog einverleibt hatrdquo og desuden at ldquoder haumlufige Gebrauch des Wortes in diesem Abschnitt zeugt sicher stark fuumlr die Heruumlbernahme eines fruumlher verfassten Elaboratsrdquo Se videre nedenfor61 Et udgangspunkt kan vaeligre Matt 2143 hvor der tales om et andet folk hvis kvalifikation er at det baeligrer Guds riges frugter I Diognetbrevet 11 tales der tilsvarende om ldquoen ny slaeliggt (καινὸν γένος)rdquo


Dette nye folk er hos Justin overraskende nok bla karakteriseret ved at kvinder her staringr paring lige fod med maelignd Argumentationen er den at det at kvinder ikke kan omskaeligres i bogstavelig forstand vi-ser at omskaeligrelsen blev givet som et tegn og ikke kunne fungere som en retfaeligrdighedsgerning Det viser at

Gud har gjort det saringdan at ogsaring kvinderne paring samme maringde kan over-holde alt det der er retfaeligrdigt og dydigt Selv om vi ser at maelignd og kvinder er forskellige af skikkelse saring er det ikke derfor vi regner den ene eller den anden for retfaeligrdig eller uretfaeligrdig men det er paring grund af fromhed og retfaeligrdighed (235)

Selv om det ikke betyder at Justin gik ind for kvinders emancipation i samfundslivet saring drager han dog her en tydelig konsekvens af den tanke at enhver mand og kvinde i forholdet til Gud staringr og falder med sin virkeliggoslashrelse af retfaeligrdigheden ndash eller mangel paring samme62

Justin udmaeligrker sig som bibelteolog i flere henseender Han er altsaring den sidste kristne forfatter der alene betragter joslashdedommens hellige skrifter som Skriften Han er samtidig ogsaring den foslashrste der mere syste-matisk arbejder selvstaeligndigt med dette skriftkorpus i udarbejdelsen af sin teologi Han citerer herunder saringledes i Dialogen i et omfang der lader dette skrift fremstaring som en slags kompendium til joslashdedommens hellige skrifter Det at dette skrift foslashrst er blevet til omkring 25 aringr efter at samtalen med Tryfon skal have fundet sted vaeligkker en mis-tanke om at det i hvert fald repraeligsenterer det videre arbejde med en problematik hvis aktualitet mindre skyldes dialogen med joslashder end de vanskeligheder som en bogstavelig forstaringelse af joslashdedommens hel-lige skrifter har skabt blandt kristne Saringledes synes Dialogen foslashrst og fremmest at vaeligre en apologi til indvortes brug for anfaeliggtede kristne der kunne vaeligre i fare for at garing over til joslashdedommen63

62 I Christian Beginnings From Nazareth to Nicaea (AD 30-325)(London Allen Lane an imprint of Penguin Books 2012) 183-184 bemaeligrker Geza Vermes drilsk til dette sted ldquoIt is quite amusing to note that in this disputation Justin comes up with a surprising objection against circumcision as a means of justification As a ritual applicable only to males it is against sex equality His principle mutatis mu-tandis has a contemporary ring and should well embarrass present-day opponents of womenrsquos ordination in the traditional Christian churchesrdquo 63 Michael Mach ldquoJustin Martyrrsquos Dialogus cum Tryphone Iudaeo and the Development of Christian Anti-Judaismrsquo Contra Iudaeos Ancient and Medieval Polemics between Christians and Jews red Ora Limor amp Guy G Stroumsa Texts and Studies in Medieval and Early Modern Judaism 10 (Tuumlbingen Mohr (Siebeck) 1996) 27-47 rummer en udfoslashrlig argumentation for at Justin i Dialogen ikke henvender sig til joslashder og heller ikke var interesseret i deres svar


Jeg vil i denne forbindelse fremsaeligtte den tese at Justin her i vir-keligheden stillede sig den opgave at give indhold til udsagnet i Luk 2444 nemlig hvad alt det var der stod skrevet om Jesus i Moselo-ven hos profeterne og i salmerne og som maringtte opfyldes Med det formaringl betjente han sig af de eksegetiske vaeligrktoslashjer som de foslashrste kristne overtog fra den samtidige joslashdedom isaeligr allegoresen (se feks Dial 424 og 11-112) og pesher-kommentaren64 Dertil kommer det egentlige skriftbevis som i Det Nye Testamente foslashrst dukker op i Lukasskrifterne65 men som Justin viderefoslashrer og uddyber66 Hvor skriftbeviset i Lukasskrifterne foslashrst og fremmest optraeligder i forbin-delse med den salvedes lidelse og doslashd (vel klarest i ApG 173) udvides anvendelsesomraringdet kraftigt hos Justin som det altsaring ikke mindst ses i hans kommentar til Sl 21(22)2-24 Skriftbeviset som Justin al-lerede udfolder bredt over for kejseren i I Apol 32-53 tjener nu ikke mindst det formaringl at haeligvde at joslashdedommens hellige skrifter i virke-ligheden har et kristent indhold og samtidig ndash over for en markioni-tisk opfattelse ndash at fastholde dem som kristendommens uundvaeligrlige grundlag67 Baringde teologisk men ogsaring kronologisk er en naeligrhed til Lukasskrifterne svaeligr at overse68

64 Jf Mogens Muumlller ldquoPesher Commentary and Its Afterlife in the New Testamentrdquo The Mermaid and the Partridge Essays from the Copenhagen Conference on Revising Texts from Cave Four red George Brooke amp Jesper Hoslashgenhaven StTDJ 96 (Leiden Brill 2011) 279-28765 Se til denne problematik Mogens Muumlller ldquoThe Reception of the Old Testament in Mat thew and Luke-Acts From Interpretation to Proof from Scripturerdquo NT 43 (2001) 315-330 (dansk udgave i Muumlller (2011) 70-84) Hvad der i Matthaeligusevangeliet ofte er bleve benaeligvnt ldquoskriftbevisrdquo er saringledes efter min opfattelse snarere en overtagelse af pesher-kommentarens fortolkningsstrategi66 Jf benyttelsen af verbet ἀποδείκνυμι mere end 120 gange og af substantivet ἀπόδειξις 35 gange i Apologierne og i Dialogen samt af substantivet ἐπίδειξις eacuten gang i Dial 362 Se ogsaring Hyldahl Philosophie und Christentum 269 ldquoJeder Leser von Justins Schriften wird unmittelbar erkennen dass der bei Lukas nicht entfaltete Schriftbeweis sich offenbar bei Justin darbietetrdquo Et naeligsten samtidigt vidne om en lignende brug af skriftbeviset er apokryfen Apostlenes Brev isaeligr 19(30) 31(42) 33(44) und 35(46)67 Jf von Campenhausen (1968) 109 hvor det om Justins skriftbevis siges ldquoEr stammt aus der aumllteren christlichen Tradition dient aber jetzt in charakteristisch veraumlnderter Zielsetzung weniger dazu den Christusglauben vor der Schrift auszuweisen als vielmehr umgekehrt die bedrohte Autoritaumlt der Schrift aufs Neue zu begruumlndenrdquo Og videre ldquoDer Schriftbeweis den Justin gleichzeitig traditioneller Weise gegen die Juden fuumlhrt ist in dieser Form hinfort eine nahezu unveraumlnderliches und in der Fuumllle der Belege auch spaumlter kaum uumlbertroffenes Hauptstuumlck der apologetisch-didaktischen Literatur gebliebenrdquo68 Saringledes allerede Franz Overbecks ldquoUeber das Verhaumlltniss Justins des Martyrers zur Apostelgeschichterdquo ZwTh 15 (1872) 305-349 fx 332 ldquoDer so charakteristischen Stellung des Justins zum Gesetz nun ist die der AG innerlich auf das Engste verwandt durch die Principlosigkeitrdquo Se desuden John C OrsquoNeill The Theology of


Ogsaring i Dialogen er det springende punkt om Jesus kan identifi-ceres med den forjaeligttede salvede der skal lide og doslash Justin faringr her overraskende tidligt i samtalen den indroslashmmelse fra Tryfons side at han Justin tilstraeligkkeligt har bevist at skrifterne faktisk forkynder at den salvede skal lide (ὅτι γὰρ καὶ παθητὸς ὁ χριστός)69 for at vende tilbage i herlighed og modtage et evigt herredoslashmme over alle folkeslag naringr alle riger er blevet underlagt ham Der staringr her kun en ting tilbage ὅτι δὲ οὗτός ἐστιν ἀπόδειξον ἡμῖν (Dial 397 desuden 892 og 171) Og netop skriftbeviset goslashr her feks over for en Mar-kion besiddelsen af joslashdedommens hellige skrifter uundvaeligrligt til at bestemme indholdet af den kristne tro

Maringske er vi herved ogsaring fremme ved en forstaringelse af Dialogens tilbli-velse der kan vaeligre med til at forklare den forvirrende mangfoldighed i laeligsemaringder vi finder deri Som det ofte er konstateret er der ingen konsistens i Justins tekstbenyttelse men han citerer ofte samme tekst i forskellige skikkelser Kendt er det ogsaring at han i sine skrifter seks gange forsyner boslashger han citerer fra med en forkert forfatterangi-velse70 At det bla skulle skyldes at Justin benyttede foreliggende

Acts in ist Historical Setting (London SPCK 1961) og von Campenhausen (1968) 118 der fastslaringr ldquoLukas steht Justin seiner Art zweifellos naumlherrdquo For hans billede af Paulus roslashber en betragtelig tidsafstand Naringr Skarsaune (1987) 432 finder det forsvarligt at benaeligvne ldquoJustin as ldquoLuke of the second centuryrdquordquo fordi han repraeligsenterer den samme omfattende syntese mellem paulinsk og ikke-paulinske tradition som Lukas beror det efter min mening paring en for tidlig datering af det lukanske dobbeltvaeligrk69 Der er gode grunde til her saringvel som en raeligkke andre steder hvor der ikke er tale om egennavnet Kristus at benytte et lille χ og at oversaeligtte det med ldquoden salvedeldquo Det gaeliglder ogsaring i Lukasskrifterne hvor tekstudgiverne faktisk ogsaring goslashr det deacuter hvor de ikke mener at der er tale om et egennavn Desvaeligrre saeligtter det sig ikke altid spor i moderne bibeloversaeligttelser ndash i hvert fald ikke i den danske 1992-Bibel Udtrykket παθητὸς ὁ χριστός staringr yderst centralt i en del af de tidlige forsoslashg paring at formulere en kristologi paring et ldquobibelskrdquo grundlag Saringledes feks i ApG 2623 hvor lidelsen forkyndes som en forudsaeligtning for opstandelsen Se hertil Bent Noack ldquoSi passibilis Christusrdquo SEAring 37-38 FS Harald Riesenfeld (1972-1973) 211-221 optrykt i samme Fra det exegetiske vaeligrksted Artikler og notater red Sigfred Pedersen (Koslashbenhavn GEC Gad 1992) 59-69 hvor der er tilfoslashjet en undertitel ldquoLidelse opstandelse og forkyndelse i Acta 2623rdquo Noack oversaeligtter her (22067) ldquoAt Kristus skulle og maringtte lide naringr han ndash som den foslashrst opstandne fra de doslashde ndash skulle forkynde lys for baringde vort folk og hedningernerdquo Det ldquoogrdquo der er indsat i mange oversaeligttelser (derunder ogsaring 1948-oversaeligttelsen der ligefrem har ldquoog derefterrdquo) har intet grundlag i den graeligske tekst Mens παθητός er et nytestamentligt hapax legomenon og ikke forekommer i LXX og hos De apostolske Faeligdre alene hos Ignatius (Ef 72 Pol 32 i en kristologisk sammenhaeligng) optraeligder det hos Justin hele 20 gange og udelukkende i kristologiske sammenhaelignge Har Justin maringske hentet udtrykket παθητὸς ὁ χριστός fra ApG 262370 Saringledes kaldes Zakarias i I Apol 3510 fejlagtigt Sefanias (korrekt i Dial 5335) Daniel i I Apol 518 Jeremias (korrekt i Dial 761) Jeremias i I Apol 5310 Esajas Esajas i Dial 122 Jeremias Zakarias i Dial 148 Hoseas og Malakias i Dial 492 Zakarias


florilegier har vaeligret en populaeligr hypotese71 men den er vanskelig at sandsynliggoslashre og dertil er den unoslashdvendig men karakteristisk for en holdning i forskningen hvor man mener at alle variationer maring skyldes forskellige kilder Der er heller ingen tvingende grund til at tilskrive det eventuelle afskriveres skoslashdesloslashshed selv om det synes aringbenbart at de heller ikke har gjort noget for at rette op paring situationen Oslashjensynlig har det alt sammen kunne taringles fordi det ikke for alvor forstyrrede Justins teologiske argumentation72 Den hypotese der derfor synes at komme den historiske sandhed naeligrmest er Wilhelm Boussets fra 1915 at de mange brudflader og inkonsekvenser i Dialogen skyldes at dette skrift er sammenstykket af en raeligkke forskellige arbejder der er blevet til over en aringrraeligkke73

Det ser ud som om beskyldningen mod joslashdernes laeligrde for at goslashre forandringer i den hebraiske tekst og derefter tilsvarende i den graeligske oversaeligttelse for at umuliggoslashre de kristnes benyttelse af den i virkeligheden foslashrst og fremmest er fremkaldt af paringstanden om at der i Es 714 ikke i den hebraiske tekst staringr noget der kan oversaeligttes med παρθένος men derimod med det νεᾶνις ldquoung kvinderdquo som ogsaring de nye graeligske oversaeligttelser i 100-tallet indfoslashrer74 Hvor Justin ellers erklaeligrer at ville begraelignse sig til steder der ikke er omstridte gaeliglder dette ikke Es 714 Og dermed udloslashser han den proces der foslashrer til ldquokanoniseringenrdquo af netop Septuaginta som kirkens Bibel og som i det efterharingnden overvejende latinsktalende Vesten foslashrst falder ud med Hieronymus og hans Hebraica veritas men som endnu har gyldighed i oslashstkirkerne

71 Et omfattende forsoslashg paring ad denne vej at afdaeligkke kilder til Justins citater er Skarsaune (1987) der vil her genoplive testimonia-hypotesen Se for kritik Torben Christensen ldquoJustin og testimonia-traditionen Oskar Skarsaunes doktorafhandlingrdquo NTT 84 (1983) 39-62 der dog refererer til den stencilerede udgave72 Se Osbornes konklusion paring kapitlet ldquoText and Testimoniesrdquo (Osborne 1973 111-119) ldquoAll these factors [i Justins skriftbenyttelse] make it difficult for us The most hardly won conclusion concerning Justinrsquos testimonies cannot claim certainty His citations are so variable and his adaptions are so frequent In whatever form they were placed before Justin they must have been used haphazardly to produce the results we see This haphazard use is important for it means that once he is within scripture Justin does not bother about minutiae of text and authorship Scripture is a unity It does not matter which prophet spoke the prophecy as long as it has come truerdquo (119)73 Se Bousset (1915) 298-299 hvor Bousset indleder en kort oversigt med sammenfatningen ldquoBei einer naumlheren Untersuchung klafft der Dialog Justins in eine ganze Menge einzelner oft einfach neben einander stehen gebliebener oft kuumlnstlich mit einander verankerter Traktate aus einanderrdquo Se desuden 287 ldquoJustin hat ihm bereits fertig vorliegende ldquoLogoirdquo uumlber eine Reihe von Thematen ndash die vielleicht von ihm selbst herstammen moumlgen ndash kuumlnstlich und recht aumluszligerlich zusammengewoben und zum Dialog umgestaltetrdquo74 Som Hengel (1994) 196 bemaeligrker foslashrte denne konfrontation mellem den gamle og nye oversaeligttelser snart til ldquodaszlig die LXX allmaumlhlich endguumlltig zum christlichen Alten Testament wurde und sich die juumldische Gemeinde in der Uumlbersetzung des Aquila einen neuen autoritativen griechischen Text gabrdquo


Filipperbrevet 32-11 og det ldquoradikaltrdquo ny Paulusperspektiv

(eller ldquoPaul Within Judaismrdquo)

Adjunkt phdJacob PB Mortensen Aarhus Universitet

Abstract In this article I explain the main concepts and positions within the so-called radical new perspective on Paul I also turn to Phi-lippians 32-11 in order to apply ldquoradicalrdquo insights to Philippians Even though radical scholars have not yet produced a complete interpretation of Philippians several among them have turned to Philippians 3-pas-sage in order to cope with Paulrsquos apparent vilification of Jews as dogs and his description of his ldquoformerrdquo life in Judaism The radical insights which flow from these approaches may not provide a completely new understanding of the letter to the Philippians but they do compel us to rethink certain traditional perceptions of the Philippian situation and Paulrsquos self-understanding

Keywords Paul within Judaism ndash Philippians ndash JewsJewish Chris-tiansJudaizers as dogs ndash Reversal of invective ndash The Philippian situa-tion ndash Paulrsquos self-understanding

1 Introduktion

I denne artikel introducerer og applicerer jeg indsigter fra det saringkaldt ldquoradikaltrdquo nye Paulusperspektiv (ogsaring kendt som ldquoPaul Within Judaismrdquo) til Filipperbrevet I den foslashrste del af artiklen introducerer jeg tre vigtige tematikker eller kendetegn der definerer det radikalt nye perspektiv I anden del af artiklen eksemplificerer og anvender jeg det radikalt nye perspektivs fortolkningsmaeligssige tilgang til Filipperbrevet Afslutningsvis vurderer jeg de fortolkningsmaeligssige pointer i en overordnet forstaringelse af det paulinske missionsforetagende

190 Jacob PB Mortensen

2 Det radikalt nye perspektiv ndash personer positioner og tematikker

For at forstaring det radikalt nye perspektiv vil jeg indledningsvist aftegne nogle repraeligsentative forskningsmaeligssige positioner der enten implicit eller eksplicit har skubbet det ldquonyerdquo Paulusperspektiv videre i retning af det radikalt nye perspektiv eller ldquoPaul Within Judaismrdquo Nogle af de forskere der tager del i denne ldquobevaeliggelserdquo har enten aringbent erklaeligret sig selv som vaeligrende ldquoradikale forskererdquo ogeller har bidraget til bogen Paul Within Judaism (2015)1 De artikler der forekommer i Paul Within Judaism er indtil videre det taeligtteste der findes paring en samlet praeligsentation af det radikalt nye perspektiv men bogen kan ikke anses for at vaeligre et programskrift eller manifest

Selvom praeligsentationen af det radikalt nye perspektiv her forekommer som en samlet stoslashrrelse er det vigtigt at paringpege at dette ikke faktisk er tilfaeligldet Der findes ikke et samlet radikalt perspektiv med et saeligt af hypoteser som alle bidragydere tilslutter sig Der findes en betydelig forskellighed i henseende til specifikke eksegetiske detaljer blandt de forskere der bidrager til det radikale perspektiv og disse forskelle skal ndash i al ldquofairnessrdquo ndash paringpeges Ikke desto mindre er det alligevel muligt at paringpege saeligrlige traeligk og pointer der konvergerer mellem disse forskere hvorved en form for konsensus (paring visse punkter) forekommer Og den betydeligste egenskab der garingr igen hos alle disse forfattere er deres oslashnske om at komme hinsides det nye Paulusperspektiv

De tre vigtigste omraringder der definerer det radikalt nye perspektiv omhandler

a) Konsekvenserne af det nye perspektivb) En to-pagts teologi eller en Sonderweg fortolkning af Rom 1126 (ldquoog saring skal hele Israel frelsesrdquo)c) Paulus hedningernes apostel2

1 Mark Nanos amp Magnus Zetterholm (red) Paul Within Judaism Restoring the First-Century Context to the Apostle (Minneapolis Fortress Press 2015)2 Sposlashrgsmaringlet om en subjektiv eller objektiv genitiv i forstaringelsen af πίστις Χριστοῦ (jf Gal 21620 322 Rom 322 26 Fil 39) og tematikken omkring Guds δικαιοσύνην er generelt set vigtig for alle radikale forskere Dette sposlashrgsmaringl udgoslashr dog ikke i sig selv en radikal pointe eller tematik Mange radikale forskere er enige med forskere fra det nye perspektiv der haeligvder at udtrykket skal forstarings som betegnende ldquoKristi trofasthedrdquo frem for en ldquotro paring Kristusrdquo I den forstand er Kristi trofasthed en kompakt og komprimeret forstaringelse af Kristi lydighed indtil doslashden Kristi tjenestevillighed og selv-overgivelse i lydighed mod Gud Denne for-staringelse af udtrykket pointerer at Paulus var fuldt ud overbevist om at Gud ansaring

Filipperbrevet 32-11 og det ldquoradikaltrdquo ny Paulusperspektiv 191

Jeg behandler disse tre punkter i det foslashlgende men i arbejdet med Filipperbrevet behandler jeg kun punkt a og c da jeg ikke kommenterer paring Romerbrevet 1126 i denne artikel

Konsekvenserne af det nye perspektivDet siger naeligrmest sig selv at det radikalt nye perspektiv udvider og yderligere udfolder indsigterne fra det nye perspektiv som det oprindeligt kom til udtryk i arbejdet fra EP Sanders James Dunn Heiki Raumlisaumlnen og andre3 Ifoslashlge de radikale forskere er det nye perspektiv ikke nyt nok EP Sanders begreb om ldquocovenantal no-mismrdquo og den fuldt ud positive opfattelse af ldquoSecond Temple Juda-ismrdquo maring yderligere radikaliseres Ifoslashlge de radikale forskere findes der ingen spor af gerningsretfaeligrdighed i teksterne fra det andet tempels periode imod hvilke Paulus skulle advare Derudover vaeligrdibestem-mes eller vurderes den joslashdiske religion paring Paulusrsquo tid paring ingen maringde og den sammenlignes ikke med kristendommen Den kritik af joslash-dernejoslashdedommen der findes i Paulusrsquo breve omhandler ifoslashlge de radikale forskere hverken Israel den joslashdiske religion eller den al-mindeligt troende joslashde paring den tid Derudover er der ingen ldquoerstat-ningrdquo (eng supersessionism) af joslashdedommen med kristendommen Konsekvensen af disse indsigter er at der ofte findes et apologetisk element og forsvar i arbejdet med ldquoSecond Temple Judaismrdquo hos de radikale forskere der modstilles med ldquokristianiserenderdquo tendenser og fortolkninger Det fastholdes haringrdnakket blandt de radikale forske-re at Paulus ikke skabte en ny religion (kristendommen) som han konverterede til Paulus omvendte sig ikke fra joslashdedommen til kri-stendommen men blev kaldet inden for joslashdedommen og i sit virke forblev han inden for joslashdedommen (derfor Paul Within Judaism) Derudover haeligvder de radikale forskere at Paulus ikke blev en lov-fri apostel for hedningerne Tvaeligrtimod haeligvder flere radikale forskere at Paulus forblev en gudfrygtig lovtro og ivrig joslashde selvom han fast-holdt at hedningerne ikke skulle omskaeligres naringr de kom til tro paring den

Kristi trofasthed (indtil doslashden) som en gerning hvormed Gud forligte dem (= hedningerne) der tidligere var hans fjender eller ldquoikke-hans-folkrdquo med sig selv (Jf Richard Hays The Faith of Jesus Christ An Investigation of the Narrative Substructure of Galatians 31-411 (Chico Scholars Press 1983) Sam K Williams ldquoAgain Pistis Christourdquo CBQ 49 (1987) 431-447 Morna D Hooker ldquoΠΙΣΤΙΣ ΧΡΙΣΤΟΥrdquo NTS 35 (1989) 321-342 The Faith of Jesus Christ Exegetical Biblical and Theological Studies red Michael F Bird amp Preston M Sprinkle (Peabody Hendrickson Publishers 2009)3 For en dansk introduktion til forfatterne og indsigterne i det nye perspektiv jf red Troels Engberg-Pedersen Den nye Paulus og hans betydning (Koslashbenhavn Gyldendal 2003)


joslashdiske messias4 Nogle radikale forskere haeligvder ligefrem at Paulus stadig fastholdt omskaeligrelse for joslashder

To-pagts teologi eller SonderwegI sposlashrgsmaringlet om en to-pagts teologi eller Sonderweg fortolkning af Rom 1126 kan det vaeligre informativt at undersoslashge de forsknings-maeligs sige forgaeligngere for de radikale forskere Disse forgaeligngere er Franz Mussner Krister Stendahl John Gager Lloyd Gaston og Stanley Stowers

Franz Mussner er en forgaelignger til det radikalt nye perspektiv fordi han var den foslashrste der argumenterede for en Sonderweg forstaringelse af Rom 1125-26 der omhandler den paringstand at naringr hedningerne er kommet fuldt ind (i frelsen) saring skal hele Israel frelses (ἄχρι οὗ τὸ πλήρωμα τῶν ἐθνῶν εἰσέλθῃ καὶ οὕτως πᾶς Ἰσραὴλ σωθήσεται) Mussner redegjorde for sin laeligsning af Romerbrevet i en bog fra 19795 Nogle forskere argumenterer for at Sonderweg forstaringelsen af Romerbrevet ogsaring kan betegnes som en to-pagts teologi men der er divergerende forstaringelser af hvad dette begreb indeholder Oprindeligvis argumenterede Mussner for at Sonderweg forstaringelsen bestod i at Israel ikke ville blive frelst foslashr Kristi genkomst Naringr Kristus kommer igen vil Israel se messias stige ned fra himlen som den specifikt kristne messias og naringr Israel derefter hoslashrer evangeliet blive forkyndt vil de respondere paring forkyndelsen og omvende sig til kristendommen6 Det betyder ifoslashlge Mussner at Israel vil blive frelst ved tro paring Kristus og ikke simpelthen ved blot at tage del i pagten mellem Gud og Israel som defineret ved Moseloven Den ldquokristnerdquo tro paring den ldquokristnerdquo messias fremkaldes af eller gennem Kristi genkomst naringr han forkynder evangeliet for Israel paring den yderste dag Ifoslashlge denne forstaringelse frelses de hedninger der tror paring Kristus i traditionel forstand paring en ldquokristenrdquo maringde (ved at tro paring Kristus) Israel derimod frelses paring en saeligrlig maringde eller af en ldquosaeligrlig vejrdquo (= Sonderweg) naringr Kristus giver dem en sidste chance for at omvende sig til kristendommen

4 Jf artiklen af Paula Fredriksen ldquoWhy Should a ldquoLaw-Freerdquo Mission Mean a ldquoLaw-Freerdquo Apostlerdquo JBL 134 (2015) 637-6505 Franz Mussner Traktat uumlber die Juden (Muumlnchen Kosel 1979)6 Jf yderligere Franz Mussner ldquoHeil fuumlr Alle Der Grundgedanke des Roumlmer-briefsldquo Kairos 23 (1981) 207-214 (211f) Die Kraft der Wurzel (Freiburg Herder 1988) 48ff Mussner argumenterer yderligere for sin Sonderweg forstaringelse ud fra Paulusrsquo egen omvendelse som en typologi eller et paradigme for Israels omvendelse Ifoslashlge Mussner konverterede Paulus fra joslashdedommen til kristendommen og paring samme maringde vil Israel paring den sidste dag omvende sig fra joslashdedommen (den joslashdiske religion) til kristendommen


Den anden forstaringelse af to-pagts teologien eller af en Sonderweg vender den foslashrste paring hovedet Den anden forstaringelse af en to-pagts teologi argumenterer for at Israels frelse fuldstaeligndig forbigaringr Kristus som frelsesvej ndash baringde i hans foslashrste og anden tilsynekomst Forskere som Krister Stendahl John Gager og Lloyd Gaston kan siges at tilslutte sig denne forstaringelse7 Naringr det drejer sig om Krister Stendahl er der ikke meget bevismateriale for at han tilslutter sig denne forstaringelse af en to-pagts teologi men han tages meget ofte til indtaeliggt for en saringdan John Gager er til gengaeligld ganske udtalt i sin stoslashtte til en to-pagts teologi men kun i den saeligrlige udformning som er omvendt fra Mussners oprindelige forstaringelse John Gager fastholder at Israel fortsaeligtter med at vaeligre Guds udvalgte folk efter Kristi komme til jord og at Kristus udelukkende fungerer som frelser for hedningerne ndash ikke joslashderne I forlaeligngelse af den gammeltestamentlige pagt mellem Gud og Israel staringr Israel stadig i et ret forhold til Gud ndash paring trods af Kristi komme til jord ndash og Israel nyder fortsat en privilegeret position blandt folkeslagene paring jorden fordi Gud er trofast over for sit loslashfte til Israel som han lovede at ville vaeligre John Gager overtager EP Sanders forstaringelse af pagtsnomismen (ldquocovenantal nomismrdquo)8 og han advokerer for en fuldt ud positiv forstaringelse af joslashdedommen paring Paulusrsquo tid Dette foslashrer Gager til at haeligvde at Paulus aldrig opfordrede joslashder til at accepterer Kristus som en frelsende messias og han fordoslashmte dem heller aldrig for at afstaring fra at goslashre det Fordi Israel har staringet i et ret pagtsmaeligssigt forhold til Gud lang tid foslashr fokus blev rettet mod hedningerne omvender Gager betydningen af Sonderweg forstaringelsen fra Mussner Ifoslashlge Gager var Israels frelse aldrig betvivlet (hvilket ifoslashlge Gager er praeligcist hvad Rom 1126 bekraeligfter) Det Paulus forkyndte var en saeligrlig vej (en Sonderweg) til frelse for hedninger gennem Kristus9 Den ldquooprindeligerdquo eller ldquoegentligerdquo vej til frelse var den hvor Israel forblev trofaste i pagtsrelationen til Gud og den saeligrlige vej til frelse var for hedninger gennem Kristus Paring dette punkt er det passende at tilfoslashje at ikke alle radikale forskere tilskriver sig denne forstaringelse af Rom 1125-26 ndash fx ikke Mark Nanos Saring selvom to-pagts teologien overordnet set spiller en stor rolle inden for det radikale perspektiv og stoslashrstedelen af de radikale forskere forholder sig til den er det ikke alle der tilskriver sig den her udfoldede forstaringelse

7 Jf Krister Stendahl Paul among Jews and Gentiles (Philadelphia Fortress Press 1976) 4 John Gager The Origins of Anti-Semitism (Oxford Oxford University Press 1983) Lloyd Gaston Paul and the Torah (Eugene Wipf amp Stock Publishers 1987) 147ndash1508 Ed P Sanders Paul and Palestinian Judaism (Minneapolis Fortress Press 1977) 759 John Gager Reinventing Paul (Oxford Oxford University Press 2002) 146


Paulus hedningernes apostelDet sidste omraringder der i saeligrlig grad definerer det radikalt nye Paulusperspektiv omhandler den stadige insisteren paring at Paulus (udelukkende og eksklusivt) var hedningernes apostel Dermed forstarings at Paulus ikke forkyndte et universelt budskab til hele menneskeheden (baringde joslashder og hedninger) men at han udelukkende og eksklusivt adresserede sit budskab til hedninger Dette er hvad Galaterbrevet 2 omhandler i aftalen mellem Paulus og Peter (Peter til joslashderne Paulus til hedningerne) og hvad Paulus eksplicit haeligvder og understreger i Romerbrevet 1113 (εἰμι ἐγὼ ἐθνῶν ἀπόστολος) Konsekvensen af denne insisteren paring hedninger som modtagere af Paulusrsquo budskab er at Paulus administrerede smaring joslashdiske grupperinger der levede en form for joslashdisk liv udviklet af joslashder til trods for det faktum at dem der tilsluttede sig disse grupperinger var og forblev ikke-joslashder (altsaring hedninger) Paulus forblev inden for joslashdedommen og han forkyndte en form for joslashdedom men det var en joslashdedom eksklusivt henvendt og udformet til hedninger hvorfor det ingen relevans havde for joslashder Det betoslashd en joslashdisk livsform for hedninger uden at de faktisk blev joslashder Hedningerne skulle ikke blive joslashder ndash de skulle ikke undergaring det etniske omvendelsesritual som omskaeligrelsen betegnede Alligevel skulle de paring en eller anden maringde stadig tilpasse sig den mosaiske lov og dens principper selvom de ikke blev faktiske joslashder Denne pointe er vigtig at understrege da der er stor forskel paring om man opretholder og foslashlger adfaeligrdsmaeligssige retningslinjer der fungerer inden for et joslashdisk faeligllesskab eller om man undergaringr en etnisk identitetsforvandling fra ikke-joslashde til joslashde ved omskaeligrelsen De radikale forskere haeligvder at de hedninger der kom til tro ikke skulle undergaring en etnisk identitetsforvandling men de skulle i hoslashj grad opretholde og foslashlge joslashdisk definerede adfaeligrdsmaeligssige retningslinjer Dermed forbliver Paulus og hans menigheder inden for joslashdedommen til trods for at den vigtigste etniske identitetsmarkoslashr omskaeligrelsen udeblev Dette svarer til at Paulus bad sine menighedsmedlemmer om at leve joslashdisk-agtigt uden faktisk at vaeligre joslashder

Hvordan kan vi gribe forstaringelsen af Filipperbrevet an ud fra denne begrebsmaeligssige ramme

3 Radikale laeligsninger af Filipperbrevet

Filipperbrevet er ikke et af de populaeligre breve blandt radikale forskere Der findes endnu ikke en komplet radikal laeligsning af brevet hvilket indikerer at Filipperbrevet ikke staringr saeligrligt centralt i sposlashrgsmaringlet om


et radikalt nyt Paulusperspektiv Stoslashrstedelen af de radikale forskere der fokuserer paring Filipperbrevet retter opmaeligrksomheden mod Paulusrsquo beskrivelse af sig selv og sin fortid i kapitel 3 Paulusrsquo selvfremstilling indeholder vitale informationer for enhver forsker der oslashnsker at undersoslashge en positiv fremstilling af joslashdedommen hvilket foslashrer til at mange radikale forskere praeligsenterer lange parafraseringer af Paulusrsquo selvfremstilling Derudover har i hvert fald en enkelt forsker forsoslashgt at forstaring en positiv fremstilling af joslashdedommen paring Paulusrsquo tid ud fra Paulusrsquo omtale af modstanderne i Fil 32 Dette omhandler i saeligrlig grad den radikale pointe at Paulus udelukkende adresserede sit budskab til hedninger og i den sammenhaeligng hverken bagvaskede eller kritiserede nogle joslashder eller joslashdiske traditioner I forbindelse med omtalen af modstanderne som hunde i Fil 32 traeligkker jeg paring en artikel af Mark Nanos fra 2009 Nanos forsoslashger at underminere den alment udbredte og blandt forskere traditionelle forstaringelse af ldquohundenerdquo som en betegnelse for joslashder judaister eller joslashdiske kristne I henseende til Paulusrsquo selvfremstilling traeligkker jeg paring Pamela Eisenbaums beskrivelse af Paulus i bogen Paul was not a Christian (2009)10

Modstanderne (Fil 32)I Fil 32 advarer Paulus imod hundene de slette arbejdere og de skamskaringrne (Βλέπετε τοὺς κύνας βλέπετε τοὺς κακοὺς ἐργάτας βλέπετε τὴν κατατομήν) Han skriver videre at vi er omskaeligrelsen (ἡμεῖς γάρ ἐσμεν ἡ περιτομή)11 I forbindelse med skaeligldsordet om hundene viser forskningshistorien at forskere traditionelt set har forstaringet udtrykket saringledes at Paulus ldquoomvenderrdquo eller ldquotilbagefoslashrerrdquo referencepunktet for skaeligldsordet fordi joslashder ndash tilsyneladende ret

10 Mark Nanos ldquoPaulrsquos Reversal of Jews Calling Gentiles lsquoDogsrsquo (Philippians 32) 1600 Years of an Ideological Tale Wagging en Exegetical Dogrdquo Biblical In-terpretation 17 (2009) 448-482 Pamela Eisenbaum Paul was not a Christian The Original Message of a Misunderstood Apostle (New York HarperOne 2009)11 En radikal laeligsning af Fil 32-3 ville sandsynligvis paringpege som en afgoslashrende pointe at Paulus ikke opstiller en modsaeligtning mellem en ldquosandrdquo og en ldquofalskrdquo omskaeligrelse ndash hvad mange kommentatorer ellers haeligvder Paulus fremskriver ingen konkurrence mellem joslashdedom og Jesustro angaringende hvilken omskaeligrelse er den sande og hvilken den falske og hvem der udgoslashr det ldquosanderdquo Israel Paulus haeligvder udelukkende ldquoVi er omskaeligrelsenrdquo (ἡμεῖς γάρ ἐσμεν ἡ περιτομή) Denne pointering peger i retning af at Paulus paring dette sted ikke advarer menigheden imod rivaliserende joslashdiske forkyndere (hvad han tilsyneladende goslashr i Galaterbrevet) Det viser snarere at Paulus opridser konceptuelle graelignser for menighedens medlemmer mellem joslashder og hedninger dem inden for og dem udenfor Paulusrsquo hensigt med udtrykket om at de er omskaeligrelsen sigter dermed snarere mod at sikre modtagerne af brevet om at de besidder en position inden for joslashdedommen som en saeligrlig og tilsidesat gruppe af hedninger der er forskellig fra de omkringvaeligrende og ikke-Kristustroende hedninger


ofte ifoslashlge kommentatorerne ndash omtalte hedninger i nedvaeligrdigende vendinger som hunde Paulus skulle saring omvende denne praksis i 32 saring ordet blev anvendt mod dem der traditionelt set anvendte det Den nedvaeligrdigende anvendelse af oslashgenavne eller skaeligldsord forstarings blandt forskere saringledes at Paulusrsquo udtrykker en uspecificeret henvisning til hunde (sammen med ldquoslette arbejdererdquo og ldquoskamskaringrnerdquo) som henvendt til joslashder judaister joslashdiske kristne og joslashdedommens vaeligrdier Mange kommentatorer specificerer at disse betegnelser kun gaeliglder de joslashder der promoverer deres tro og endnu mere specifikt de joslashdiske kristne der promoverer deres tro over for Kristus-troende ikke-joslashder (= hedninger) Kristustroende joslashder der promoverer deres tro omtales ofte som judaister fordi de anses for at vaeligre fortalere for omskaeligrelse af proselytter12 Nedenfor citerer jeg nogle af de kommentatorer der griber verset an som forklaret Jeg har tjekket mange kommentarer og billedet er det samme over en bred kam Det drejer sig altsaring om at kommentatorerne mener at det var en alment udbredt praksis blandt joslashder at omtale hedninger som hunde og at Paulus saring omvender eller tilbagefoslashrer denne praksis og i stedet kalder joslashder judaister eller joslashdiske kristne for hunde

Gerhard Barth ldquorsquoHundrsquo ist zwar ein gelaumlufiges Schimpfwort das im Judentum vor allem auf Unwissende Gottlose und Heiden angewand wirdhelliprdquo13

Markus Bockmuehl ldquo the Philippians know perfectly well who is meant by ldquothe dogsrdquo Christian Jewshelliprdquo14

Gordon Fee ldquo[dog is]hellip against (apparently) Jewish Christianshelliprdquo ldquohellip lsquolook out for the dogsrsquo hellip Jews who sometimes used lsquodogrsquo to designate Gentiles Paul uses epithets that turn the tables on them [the Jews] as to what they think themselves to be in contrast to what he thinksrdquo15

Ben Witherington ldquoBut who are these dogs Normally the term ldquodogrdquo if it came out of the mouth of a Jew referred to a non-Jew but not in this case Here Paul has reversed the polarity of the term to refer to hellip Jewish Christianshelliprdquo hellip ldquoIt returns with fierce irony the insult usually addressed to pagansrdquordquo16

12 Jf Nanos (2009) 449-45013 Gerhard Barth Der Brief an die Philipper (Zuumlrich Theologisher Verlag 1979) 5614 Markus Bockmuehl A Commentary on the Epistle to the Philippians (London AampC Black 1997) 19315 Gordon Fee Paulrsquos Letter to the Philippians (Grand Rapids Eerdmans 1995) 293-29516 Ben Witherington Paulrsquos Letter to the Philippians ndash A Socio-Rhetorical Commen-tary (Grand Rapids Eerdmans 2011) 181 188


Ulrich B Muumlller ldquoIm Judentum werden damit Gottlose und Heiden titulierthellip Jedenfalls trifft die Gegner ein gelaumlufiges Wort juumldischer Verachtung gegenuumlber Heidenrdquo17

John Reumann ldquo32 is often said to stem from application of ldquodogsrdquo by Jews to ldquonon-Jews or lapsed Jews (Mt 76 1526-27)rdquohellip Paul then turns back on Jews or Jewish Christians in 32 an epithet they contemptuously used of othersrdquo18

Disse eksempler vidner om en udbredt forskningsmaeligssig konsensus omkring den forestilling at joslashder omtalte hedninger som hunde og at Paulus i Fil 32 omvender denne negative praksis Inden for rammerne af det radikale perspektiv er det meget vanskeligt at acceptere forestillingen om at Paulus skulle tale nedsaeligttende om joslashdedommen eller joslashdiske vaeligrdier fordi han stadig anser sig selv for at vaeligre inden for joslashdedommen (Paul within Judaism) En radikal tilgang til Filipperbrevet vil derfor undersoslashge om denne praksis blandt joslashder er forstaringet korrekt eller om det kan forklares anderledes Derfor er en mulig radikal tilgang til Filipperbrevet en efterproslashvelse af de eksempler der findes i litteraturen hvor joslashder omtaler hedninger som hunde I det foslashlgende traeligkker jeg paring Mark Nanosrsquo artikel fra 2009

Hunde i Det Gamle TestamenteHunde anvendes ganske ofte i Det Gamle Testamente paring en generelt nedsaeligttende maringde Udtrykket anvendes oftest om modstandere eller rivaler og det anvendes om syndere taringber og joslashder ndash inklusiv af joslashder om andre med-joslashder19 I tilfaeligldet ldquoisraelitiske hunderdquo refererer det til andre israeliter der ikke opfoslashrer sig som israeliter burde opfoslashre sig ofte politiske rivaler Der findes faktisk kun ganske faring henvisninger til hunde der kan forstarings som omhandlende hedninger Ikke desto mindre er det ofte et sammensurium af disse referencer kommentatorerne henviser til

I 1 Sam 1743 hvaeligser Goliat af David og siger ldquoTror du jeg er en hund siden du kommer mod mig med din stavrdquo Goliat responderer paring Davids tilstedevaeligrelse fordi David kun er en dreng og fordi han naeligrmer sig med en stav som var han en hyrde Denne kontekst tydeliggoslashr at omtalen af Goliat som en hund ikke omhandler Goliat som en hedning per se Den omhandler snarere Goliats opfattelse af

17 Ulrich B Muumlller Der Brief des Paulus an die Philipper (Leipzig Evangelisher Verlag 2002 [1993]) 14518 John Reumann Philippians (New Haven Yale University Press 2008) 46119 Jf 5 Mos 2319 Dom 75 1 Sam 1743 2 Sam 38 98 2 Kong 813 Sl 2216 596 14 Ordspr 2611 Es 5610-11 Jf ogsaring Sir 1318


David som en hyrde der bekaeligmper en hund med en stav Hvis vi laeligser videre i Foslashrste Samuelsbog underbygges forestillingen om en manglende forbindelse mellem hedninger og hunde I 1 Sam 2415 kan vi notere at David stiller Saul et sposlashrgsmaringl ldquoHvem er det Israels konge er rykket ud efter Hvem er det du forfoslashlger En doslashd hund en lopperdquo David sposlashrger Saul om hans jagt efter ham er jagten paring en doslashd hund eller en loppe Paring baggrund af denne udtalelse staringr det klart at David omtaler sig selv som en hund han henviser ikke til nogen hedning Dermed er der ingen forbindelse i disse passager mellem hedninger og hunde Tvaeligrtimod udtrykker sproget en metaforisk omtale i nedsaeligttende toner om hunde der intet har med faste joslashdiske stereotype forestillinger om hedninger qua hunde at goslashre

Den samme pointe kan anvendes paring en yndet reference blandt kommentatorerne om hedningen Hazael fra Aram I en samtale med Elisa omtaler Hazael sig selv saringledes ldquoHvad er din hund af en tjener at han skulle kunne udfoslashre saring store bedrifterrdquo (2 Kong 87-13) Pointen i beretningen om Elisa og Hazael er dog ikke at Hazael er hedning men at han er Arams konge Ben-Hadads tjener Det er derfor han omtales negativt 2 Kong 8 kan derfor paring ingen maringde anvendes som en stereotyp joslashdisk polemik imod hedninger Beretningen berettiger simpelt hen ikke en saringdan forstaringelse af anvendelsen af ldquohundrdquo

Den samme pointe gaeliglder Sl 22 hvor salmisten skriver ldquoHunde omgiver mig en flok af forbrydere staringr omkring mig de har gennemboret mine haelignder og foslashdderrdquo Kommentatorer anvender ofte dette vers i fremskrivningen af en stereotyp joslashdisk forstaringelse af hedninger som hunde men det er langt fra sikkert at salmen omhandler netop dette Internt i salmen er der naeligrmest intet specifikt der kan anvendes til at identificere modstanderne der omgiver salmisten Og i mange af de andre salmer er der et udtalt fokus paring med-israelitter som fjenderne ndash saeligrligt de salmer der tilskrives David da han kaeligmpede med Saul (Sl 59) og Absalom (2 Sam 169) I disse salmer anvendes udtrykkene om hunde og loslashver metaforisk i forsoslashget paring at kommunikere hvordan vilddyr angriber salmisten De anvendes paring ingen maringde til at identificere en speciel gruppe eller etnicitet som identiske med hunde og loslashver Denne omtale af hunde og loslashver som modstandere er sandsynligvis en henvisning til omkringvaeligrende politiske fjender men ikke hedninger per se Dermed er der ingen af de traditionelle ldquobeviserrdquo der kan anvendes i forsoslashget paring at fremskrive en almen og udbredt praksis og forstaringelse blandt joslashder om at hedninger var hunde Der kan ikke paringvises nogen faeliglles joslashdisk tradition hvor joslashder kalder hedninger hunde og dermed er der ingen faeliglles tradition Paulus kan omvende


Hunde i de gammeltestamentlige pseudepigrafer i Doslashdehavsrullerne og hos Filon og JosefusDer er ingen forekomster i de gammeltestamentlige pseudepigrafer der kan anvendes i fremskrivningen af en faeliglles joslashdisk praksis for omtalen af hedninger som hunde Visse kommentatorer henviser alligevel til Enok 8942-49 Problemet med denne passage er at den udgoslashr en del af en allegori hvor et vaeligld af vilde dyr repraeligsenterer kongeriger der undertrykker faringrene (= Israel) Der er intet i passagen der retfaeligrdiggoslashr forstaringelsen af at hedninger almindeligvis omtales som hunde fordi de ikke er joslashder Det samme gaeliglder anvendelsen af hunde i Enok 904 Enoks bog fungerer dermed heller ikke som et bevis for en alment udbredt praksis Der er intet i Enok der vidner om at joslashder almindeligvis kaldte hedninger hunde og dermed er der ingen tradition Paulus kan omvende

Der er kun ganske faring henvisninger til hunde i Doslashdehavsrullerne og ingen af dem kan anvendes til at haeligvde at joslashder almindeligvis kaldte hedninger for hunde Dermed kan henvisninger til Doslashdehavsrullerne heller ikke anvendes som et ldquobevisrdquo for denne forstaringelse Det samme gaeliglder hos Filon og Josefus hvor der ikke findes nogle anvendelser af hunde om hedninger per se20 Der er dermed heller ikke noget hos Filon og Josefus der kan anvendes i fremskrivningen af en alment udbredt joslashdisk forstaringelse af hedninger som hunde Og dermed er der ingen alment udbredt praksis Paulus kan omvende

Overordnet set kan vi dermed konkludere at der ikke findes noget materiale forud for Filipperbrevets affattelse der opretholder beskyldningen om at Paulus gjorde brug af typisk joslashdisk nedsaeligttende sprogbrug om hedninger De ovenstaringende eksempler bevidner at anvendelsen af hund ikke almindeligvis blev brugt af joslashder til at fordoslashmme hedninger qua hedninger Det er simpelthen ikke muligt ud fra disse tekster at sidestille det at vaeligre hedning med det at vaeligre en hund selvom stoslashrstedelen af kommentatorerne haeligvder det21 Dermed

20 Jf Filon Laws 491 Vita Contemp 40 Free 89-91 Gaius 139 Josefus Apion 28521 Ud over kommentatorerne findes der masser af andet forskningslitteratur der paring samme maringde som kommentatorerne haeligvder at det var en alment udbredt prak-sis og forstaringelse blandt joslashder at man kaldte hedninger for hunde Michel κύων Theological Dictionary of the New Testament (Grand Rapids Eerdmanns 1965) 31101-4 Helmuth Koester ldquoThe Purpose of the Polemic of a Pauline Fragmentrdquo NTS 8 (1961-62) 317-32 (319 n7) DE Garland ldquoThe Composition and Unity of Philippians Some Neglected Literary Factorsrdquo Novum Testamentum 27 (1985) 141-73 (167 n92 168) David A DeSilva ldquoNo Conficence in the Flesh The Mea-ning and Function of Philippians 32-21rdquo TRINJ 15NS (1994) 27-54 (34) Michael Tellbe Paul Between Synagogue and State Christians Jews and Civic Authorities in


boslashr vi konkludere at Paulus sandsynligvis hverken kritiserer joslashder eller joslashdiske traditioner i Filipperbrevet fordi der simpelthen ikke er nogen alment udbredt joslashdisk tradition han kan omvende Det betyder samtidig at Paulus i Filipperbrevet ikke argumenterer imod rivaliserende joslashder men at han sandsynligvis advarer imod nogle uspecificerede (hedninge-)modstandere fra den filippaeligiske omverden Disse modstandere kunne vaeligre kynikere paring grund af navnet Paulus anvender (og paring grund af andre traeligk ved brevet) men det kunne ogsaring vaeligre nogle helt tredje22 Den radikale pointe bestaringr dermed i at Paulus hverken kritiserer joslashder eller joslashdiske traditioner og hvis man konstruerer sin fortolkning af Filipperbrevet saringledes saring tager man del i en ldquokristianiserenderdquo og erstatningsteologisk fortolkning af en joslashdisk tekst Vi kan muligvis finde stoslashtte for en saringdan forstaringelse i Matt 7 og Mark 7 men disse tekster er skrevet efter Filipperbrevet og kan dermed ikke anfoslashres som stoslashtte for en alment udbredt joslashdisk praksis Derudover tvivler jeg paring at nogen oslashnsker at argumentere for at Jesus var ophavsmand til en nedsaeligttende omtale af hedninger som hunde Dermed kan vi afslutningsvis haeligvde at en radikal forstaringelse af Filipperbrevet paringpeger at Paulus ikke nedgjorde nogen joslashder men at han snarere argumenterer imod lokalt situerede hedenske grupperinger der skabte problemer for menigheden i Filippi

Paulusrsquo selvforstaringelseFra et radikalt perspektiv er Paulus ikke en konvertit Hans oplevelse paring vejen til Damaskus (Acta 9) hvor han har et syn af himlen forstarings ikke som en beretning om Paulus omvendelse De radikale forstaringr ikke Paulus som en konvertit fra joslashdedommen til kristendommen men som en der er kaldet i forlaeligngelse af de gammeltestamentlige profeter som fx Jeremias (jf Jer 14-5 og Gal 115-16) Det betyder at de radikale laeliggger stoslashrre vaeliggt paring kontinuiteten i Paulusrsquo selvforstaringelse

1 Thessalonians Romans and Philippians (Stockholm Almqvist amp Wiksell 2001) 259-60 AH Snyman ldquoA Rhetorical Analysis of Philippians 31-11rdquo Neotestamentica 40 (2006) 259-83 (267-69)22 Kynikerne praktiserede ldquofri talerdquo (παρρησία) (jf Diogenes Laertius Lives 669) og Paulus praeligsenterer sig selv som vaeligrende i stand til det samme eftersom han havde valgt at leve og tale ldquoi fuld offentlighedrdquo (ἐν πάσῃ παρρησίᾳ) (Fil 120) Paulus kan dermed forstarings som forsoslashgende at overgaring kynikerne paring deres eget om-raringde Han beskriver ogsaring sin udholdenhed i forholdet til filipperne ved hjaeliglp af atletisk sprogbrug hvilket kan forstarings som et forsoslashg paring at overgaring kynikerne i selvdi-sciplin eller optraeligning (ἄσκησις) Paulus understreger ogsaring sin egen selvfornaeliggtelse (Fil 37-21 45-13) hvilket muligvis er et forsoslashg paring at overtage kynikernes sprog-brug om at opnaring selvkontrol og vaeligre selvtilstraeligkkelig (αὐτάρκεια) (jf Diogenes La-ertius Lives 649 70-71) Endelig kan Paulusrsquo paringstand om at filippernes borgerskab er i himlen (320) vaeligre et forsoslashg paring at svare igen paring kynikernes paringstand om at de er verdensborgere (κοσμοπολίτης) (jf Diogenes Laertius Lives 663)


end paring diskontinuitet mellem hans liv foslashr og efter kaldelsen Dette er ogsaring gaeligldende for stoslashrstedelen af forskere inden for det nye perspektiv men pointen foslashres meget mere radikalt igennem blandt radikale forskere

I Fil 32-9 beskriver Paulus sig selv I 35-6 anvender han flere beteg-nelser om sig selv i forsoslashget paring at understrege sin joslashdiske identitet Han beskriver at han var omskaringret paring ottendedagen (som 1 Mos 17 foreskriver) han er israelit hebraeliger og farisaeliger Det faktum at han understreger at have vaeligret farisaeliger anses for saeligrligt vigtigt blandt radikale forskere da det er det eneste sted i hans breve hvor han anvender denne betegnelse om sig selv Radikale forskere anvender dette til at pointere at ikke-radikale forskere bruger dette til at under-strege dis-kontinuiteten i Paulusrsquo selvforstaringelse ndash altsaring at han var en ivrig forfoslashlger af kirken og at han var farisaeliger men nu derimod har han vendt sig bort fra disse forhold der beskriver hans tidligere joslashdiske identitet Radikale forskere ville saring i stedet fokusere paring kontinuiteten mellem hans tidligere liv og det liv han beskriver for filipperne

I det foslashlgende vil jeg redegoslashre for Pamela Eisenbaums forstaringelse af Paulusrsquo selvbeskrivelse i Filipperbrevet 3 Eisenbaum noterer at Paulus anvender en praeligsensform i vers 3 ldquovi er omskaeligrelsenrdquo (ἡμεῖς γάρ ἐσμεν ἡ περιτομή) naringr han beskriver den aktuelle status for sig selv og sine menighedsmedlemmer (Eisenbaum 2009 138) Paulus haeligvder at besidde bestemte kvalifikationer som han goslashr fordring paring og at han besidder en privilegeret status paring baggrund af sin joslashdiske herkomst sin hengivenhed til den joslashdiske tradition og sit kendskab til loven Med den mulige undtagelse af farisaeliger saring fremstaringr alle disse beskrivelser som elementer der beskriver Paulus paring affattelsestidspunktet for brevet Dermed karakteriserer de hans aktuelle og faktiske liv og er ikke blot beskrivelser af hans tidligere liv

Den samme pointe goslashr sig gaeligldende for Paulusrsquo beskrivelse af sig selv i andre af hans breve I Romerbrevet 111 anvender Paulus ogsaring en praeligsensform ldquoJeg er jo ogsaring selv israelit af Abrahams slaeliggt af Benjamins stammerdquo (καὶ γὰρ ἐγὼ Ἰσραηλίτης εἰμί ἐκ σπέρματος Ἀβραάμ φυλῆς Βενιαμίν) Det samme goslashr sig gaeligldende i 2 Kor 1122 ldquoEr de hebraeligere Det er jeg ogsaring Er de israelitter Det er jeg ogsaring Er de af Abrahams slaeliggt Det er jeg ogsaringrdquo (Ἑβραῖοί εἰσιν κἀγώ Ἰσραηλῖταί εἰσιν κἀγώ σπέρμα Ἀβραάμ εἰσιν κἀγώ) Paulus understreger dermed at han aktuelt er en hebraeliger han er israelit han er en efterkommer af Abraham Alle disse beskrivelser er ikke mindre sande om ham som en efterfoslashlger af Kristus end de var foslashr hans moslashde med Kristus Dermed maring vi forudsaeligtte en fundamental kontinuitet i Paulusrsquo liv i forhold til hvordan han forstaringr sig selv foslashr og efter sit moslashde med Kristus Han paringpeger ogsaring selv eksplicit i Galaterbrevet 215 sin


faktiske joslashdiske identitet ldquoVi er joslashder af foslashdsel ikke syndere af hedensk herkomstrdquo (Ἡμεῖς φύσει Ἰουδαῖοι καὶ οὐκ ἐξ ἐθνῶν ἁμαρτωλοί)

I forsoslashget paring at fremskrive denne kontinuitet i Paulusrsquo liv vender Eisenbaum sig til sposlashrgsmaringlet om Paulus som farisaeliger Eisenbaum haeligvder at Paulusrsquo anvendelse af farisaeliger ikke skal forstarings som en beskrivelse af hans tidligere selvidentitet i modsaeligtning til en ny og anderledes selvforstaringelse Ifoslashlge Eisenbaum anvender Paulus snarere denne betegnelse i forsoslashget paring at forsikre filipperne om at han er en yderst kapabel fortolker af loven i kraft af at han har studeret hos farisaeligerne Paulusrsquo anvendelse af farisaeliger fungerer dermed som en del af hans aktuelle selvidentitet Han forstaringr sandsynligvis sig selv som farisaeliger i den forstand at denne betegnelse repraeligsenterer en konstituerende del af hans aktuelle religioslashse identitet selvom han maringske tilskriver forstaringelsen af sig selv som israelit eller efterkommer af Abraham mere vaeligrdi Men hovedpointen aeligndrer sig ikke af den grund Paulus anvender ikke betegnelsen farisaeliger om sig selv for at symbolisere den religioslashse modsaeligtning til at vaeligre ldquoi Kristusrdquo (139) Eisenbaum udfolder yderligere denne pointe ved at sammenligne Paulusrsquo anvendelse af farisaeliger med en tidligere elev paring en fin skole som Harvard eller Yale Eisenbaum foreslaringr at Paulus maringske anvender betegnelsen farisaeliger om sig selv for at fremmane forestillingen af noget som Harvard eller det at vaeligre en ldquoHarvardianrdquo Og selvom det er en tidligere forbindelse med dette Paulus paringberaringber sig saring kan det stadig fungere som en passende maringde at beskrive et faktisk aspekt af hans identitet paring Naringr det kommer til forstaringelsen af loven saring signalerer Paulus med anvendelsen af farisaeliger at han har studeret med de bedste paring den fineste skole Paring denne maringde forsoslashger Eisenbaum at loslashsne og opbloslashde forstaringelsen af farisaeliger som noget der tilhoslashrte Paulusrsquo ldquogamlerdquo og tidligere liv

Eisenbaum zoomer derefter ud og forsoslashger at praeligsentere en bredere forstaringelse af passagens retoriske strategi og indre logik Hun noterer at det er vigtigt at faring med i forstaringelsen af passagen at den retoriske styrke i Paulusrsquo argument afhaelignger af at man anerkender identitetsmarkoslashrerne som statusindikatorer ndash ikke noget der indikerer skam Hvis Paulus virkelig er reel i sin udtalelse om at han anser alle disse joslashdiske privilegier og akkreditiver for at vaeligre tab saring maring det betyde at de almindeligvis taeligller som vaeligrdifulde for modtagerne af brevet Det betyder at Paulus ikke anser sit tidligere liv som et liv levet i synd og fornedrelse da fravalget af et saringdant liv ikke ville vaeligre noget man ansaring for at vaeligre tab Hvis en person opgav et liv i synd og fornedrelse ville det blive forstaringet som en fordel eller en fortjeneste at opgive et saringdant liv Dermed maring passagens logik forstarings omvendt Hvis Paulus vitterligt opgav dette saeligrligt joslashdiske


liv saring maring modtagerne af brevet have anset et saringdant liv for at vaeligre prestigefyldt hoslashjt anset og noget man burde straeligbe efter at opnaring Det at vaeligre israelit en efterkommer af Abraham og at have opnaringet farisaeligisk traeligning i loven maring anses for at vaeligre yderst vaeligrdifulde ting som modtagerne af brevet sikkert gerne har villet haeligvde om sig selv Det kan ikke forstarings som skamfulde ting men maring i stedet forstarings som aeligresbevisninger Det er statussymboler og saeligrligt anerkendte goder der er attraktive oslashnskvaeligrdige og aeligrefulde ndash i hvert fald for joslashder Dette er i saeligrlig grad noget folk ville bryste sig af og ikke noget der foraringrsager forlegenhed23 Logikken i Paulusrsquo argument bygger dermed paring at han ikke laeligngere vaeligrdsaeligtter saringdanne fordringer paring aeligre og status fordi de blegner i sammenligning med det at vaeligre en efterfoslashlger af Kristus Og hovedpointen omkring det nye liv i Kristus er dermed at det ligger i forlaeligngelse af det netop beskrevne liv Der er ikke tale om en ny religion eller en ny sfaeligre sui generis Der er i stedet tale om et liv i kontinuitet med de aeligresbevisninger der fandtes inden for joslashdedommen Oprindelsen for det faeligllesskab Paulus deltog i var joslashdisk de fleste andre Kristus-efterfoslashlgere i denne periode var joslashdiske og den person de holdt i aeligre var israelit og joslashde Dermed har det primaeligre referenceomraringde for status og aeligre sandsynligvis vaeligret joslashdisk Og det er derfor Paulus naeligrmest udelukkende anvender joslashdiske statussymboler til at beskrive sig selv med Han var omskaringret hebraeliger moralsk uantastelig ifoslashlge loven og hoslashjt uddannet i skriften Dermed boslashr vi forstaring at Paulus aldrig forkastede sin joslashdiske identitet Der findes ingen beviser for at Paulusrsquo joslashdiske identitet var mindre solid eller intakt efter hans moslashde med den opstandne Kristus end den var foslashr dette moslashde

4 Konsekvenserne af en radikal forstaringelse af Filipperbrevet

Til slut vil jeg drage konsekvenserne af de anvendte indsigter ud fra et radikalt perspektiv for en laeligsning af Filipperbrevet Foslashrst adresserer jeg sposlashrgsmaringlet om modstanderne og hundene og derefter sposlashrgsmaringlet om Paulusrsquo selvforstaringelse

Hvis vi forsoslashger at forstaring Filipperbrevet inden for rammerne af det radikalt nye Paulusperspektiv hvor Paulus ikke rakker joslashdedommen eller joslashdiske traditioner ned saring argumenterer han ikke imod joslashdiske rivaler i Fil 32 naringr han kalder dem hunde Der findes simpelthen ingen

23 I denne forstand giver det god mening at sammenligne forstaringelsen i Filipper-brevet med den indbildske hedning i Rom 217 der ldquokalder sig joslashderdquo og bryster sig af at vaeligre oplaeligrt i loven og en der kender Gud


berettiget forudgaringende tradition der kan retfaeligrdiggoslashre paringstanden om at Paulus omvender traditionel joslashdisk polemik mod hedninger som vaeligrende hunde Det betyder at modstanderne i Filippi ikke kan forstarings som joslashder judaister eller joslashdiske kristne Dette udgangspunkt aeligndrer den historiske og kontekstuelle ramme for vores forstaringelse af Filipperbrevet Vi maring dermed forsoslashge at om- og genskrive konteksten for situationen i Filippi Hvis Paulus ikke advarer filipperne imod joslashder judaister eller joslashdiske kristne saring maring vi sposlashrge hvem han saring advarer imod og hvad det fortaeligller os om situationen for menigheden i Filippi og historien bag brevet Og blot for at skitsere nogle faring muligheder saring boslashr vi ikke anvende situationen fra Galaterbrevet til bedre at forstaring situationen i Filippi I stedet boslashr vi proslashve at fokusere paring den hedningemaeligssigt baserede sammensaeligtning af menigheden i Filippi og den potentielle hedningemaeligssigt baserede modstand mod Paulusrsquo mission i Filippi Filipperne oplevede sandsynligvis ingen problemer med joslashder men blev derimod nok udfordret i kraft af deres tidligere liv som hedninger og den omkringvaeligrende hedenske situation i byen Filipperbrevet udgoslashr dermed et forsoslashg fra Paulusrsquo side paring at traeligkke konceptuelle og virtuelle graelignser mellem menigheden i Filippi og dem ldquouden forrdquo hvor menigheden i Filippi skulle forstaring sig selv som situeret inden for joslashdedommen og dermed som forskellig fra alle de andre hedninger uden for Det graelignseskel Paulus forstaeligrker med sit brev er mellem joslashdedommen (dem inden for inklusiv menigheden i Filippi) og ldquoalle de andrerdquo (hedningerne eller nationerne) Denne konklusion foslashrer os videre over i den anden pointe der omhandler Paulusrsquo selvforstaringelse

Referencerammen for Paulusrsquo liv og identitet maring stadig forstarings som joslashdedommen ikke kristendommen Paulus anser stadig sig selv som vaeligrende inden for joslashdedommen selv hvis hans moslashde med Kristus havde vidtraeligkkende konsekvenser for hans liv som en ivrig og gudfrygtig farisaeligisk joslashde Hans moslashde med Kristus afbroslashd eller forstyrrede ikke hans joslashdiske identitet men fokuserede den snarere i en meget mere snaeligver retning imod inklusionen af hedningerne i Israel i forlaeligngelse af Es 60 I denne forstand forstod Paulus sig selv som en del af den gammeltestamentlige profetiske tradition ligesom fx Jeremias En saringdan forstaringelse af Paulus kan potentielt og indirekte vaeligre med til at kaste lys over en to-pagts teologi og Paulusrsquo udsagn i Rom 1126 om at hele Israel skal frelses selvom dette ikke er blevet udfoldet her Paulus fornaeliggtede aldrig sin joslashdiske baggrund og tradition og han konverterede heller aldrig til en anden religion Han forblev trofast inden for den pagt Gud havde oprettet mellem sig selv og Israel selvom hans egen saeligrlige mission fokuserede paring inklusionen af hedningerne i dette pagtsfaeligllesskab mellem Gud og Israel


Confessio TetrapolitanaEn augsburgsk bekendelse mellem Luther og Zwingli

Adjunkt candtheol phdRasmus HC Dreyer UC Diakonissestiftelsen

Abstract This article introduces one of the alternative reformatory con-fessions from the Diet of Augsburg 1530 the Confessio Tetrapolitana (CT) Due to the disagreement with the SaxonianLutheran party at the Diet the German imperial cities of Strasbourg Konstanz Mem-mingen and Lindau delivered their own account of faith written by the Strasbourg theologians Martin Bucer and Wolfgang Capito The article describes the historical background and the political and theological position of Strasbourg and its envoys at the Augsburg Diet A struc-tural comparison between CT and Melanchthonrsquos Confessio Augustana (CA) leads to a detailed summary of the 23 articles and an investiga-tion of the confessionrsquos theological characteristics 1) Its Biblicism 2) The vagueness of the Eucharistic article (article 18) 3) The new life of the Christian and 4) the consequences regarding the community as a Christian societas Through these paragraphs it becomes clear that The Tetrapolitan Confession represents a typical theology of the Humanist reformation movement On the one hand it resembles the theology of Melanchthon in CA and the early writings of Zwingli yet on the other hand it differs from Zwinglirsquos confession of The Diet of Augsburg his personal confession Fidei Ratio Thus CT is an expression of Bucerrsquos theological standpoint which is again rooted in the Strasbourg Hu-manist milieu with its Zwingli-inspired urban reformation theology The article ends with a brief study of connections between Bucer and the Danish reformation both in terms of personal relations and theo-logical similarities

Keywords Confessio Tetrapolitana ndash Martin Bucer ndash Wolfang Capito ndash Diet of Augsburg 1530 ndash urban reformation ndash Zwingli ndash Johann Cam-panus ndash Danish Reformation

Indledning

Da Karl V blev kronet til kejser i 1530 havde han allerede forinden indkaldt til en rigsdag under kejserligt forsaeligde Den skulle afholdes i Augsburg og indkaldelsen lagde med formildende ord op til en form for udsoning med de protestantiske fyrster lande og rigsstaelig-der i Tyskland Det drejede sig dog snarere om at faring kontrol over

206 Rasmus HC Dreyer

den konfliktpraeliggede tyske situation som reformationen havde med-foslashrt og eacuten gang for alle om at faring bilagt den verserende strid om tro-en Blandt de protestantiske indlaeligg er Philipp Melanchthons Den Augsburgske Bekendelse (Confessio Augustana (CA)) langt den mest kendte og betydningsfulde Den blev underskrevet af en raeligkke nord-tyske fyrster samt to rigsstaeligder (Nuumlrnberg og Reutlingen) og fandt sidenhen ogsaring tilslutning blandt en lang raeligkke af de oslashvrige tyske evangeliske-reformerede fyrstendoslashmmer og byer Paring selve rigsdagen lykkedes det ikke en raeligkke af de fra Huldrych Zwinglis schweiziske reformations paringvirkede sydtyske byer at faring lov til at underskrive CA Som resultat af dette udfaeligrdigede de fire rigsstaeligder Straszligburg Kon-stanz Memmingen og Lindau deres egen bekendelse paring rigsdagen Denne alternative bekendelse kaldes Confessio Tetrapolitana latin for Firstadsbekendelsen Naeligrvaeligrende artikel er en undersoslashgelse af den-ne bekendelse som historisk har indtaget en plads i skyggen af CA Confessio Tetrapolitana (CT) afsloslashrer imidlertid interessante facetter af den tyske reformationsbevaeliggelse CT illustrerer nemlig nogle af de definerende forskelle der herskede internt i reformationsbevaeliggel-sen og fortaeligller om den saeligrlige sydtyske stilling ndash klemt mellem de Zwingli-paringvirkede schweizere og de fra Luther og Wittenberg inspire-rede nordtyskere og saksere Zwingli udarbejde paring rigsdagen i Augs-burg sin egen personlige bekendelse Fidei Ratio (FR) Den vil ogsaring indgaring i min undersoslashgelse

CTs hovedforfatter er Straszligburg-reformatoren Martin Bucer (1491-1551) et af de centrale navne for den reformatoriske enhedsbestraeligbelse hvad angaringr flere af de vaeligsentligste stridspunkter i udviklingen af den reformatoriske teologi og den senere opsplitning i forskellige protestantiske konfessioner Ogsaring den engelske reformation fik Bucer indflydelse paring da de evangeliskes nederlag i den schmalkaldiske krig og det augsburgske interim i 1548 betoslashd at han maringtte forlade Straszligburg til fordel for England Forud for denne flugt havde han modtaget invitationer om asyl fra bla Calvin Melanchthon ndash og Danmark Den danske forbindelse behandler jeg allersidst i artiklen som dog ikke skal laeligses som en studie i dansk reformationsteologi Mit formaringl er bredere idet jeg oslashnsker at bringe CT ind fra glemslen i en dansk sammenhaeligng hvor vi i konfessionshistorien ensidigt har fokuseret paring det mest kendte og blivende dokument fra rigsdagen i Augsburg Melanchthons Confessio Augustana Det vil vaeligre de fleste laeligsere bekendt at dette dokument i dets uaeligndrede ordlyd fra 1530 stadig hoslashrer til den danske folkekirkes bekendelsesskrifter jf den for grundlovens sect4 definerende omtale af kirkens symbolske boslashger i Danske Lov af 1683 (2-1-1) End ikke i den seneste videnskabelige

Confessio Tetrapolitana 207

kommentar til disse bekendelsesskrifter der ellers undersoslashger CAs historiske og teologiske kontekst har CT sat sig spor1

Confessio Tetrapolitana i nyere kirkehistorie

Min undersoslashgelse er den foslashrste stoslashrre praeligsentation af CT paring dansk Jeg laeliggger mig dog i slipstroslashmmen af en fornyet fransk og tysk in-teresse fra saeligrligt 1980rsquoerne og frem for dette afvigende og generelt oversete konfessionelle dokument i en af lutherdommen praeligget tysk reformationshistorisk diskurs2 Da der ikke blev dannet en konfession i Bucers navn blev ogsaring Bucers og de tyske zwinglianeres selvstaelign-dige konfessionelle udtryk i CT overset Udgivelsen af Bucers skrifter fra 1950rsquoerne og frem betoslashd en fornyet teologisk interesse og gradvist skarpere oslashje for hvordan Bucer og den strassburgske reformation var mere end en blanding af Luther og Zwingli men repraeligsenterede et selvstaeligndigt teologisk standpunkt mellem Luther og Zwingli Martin Bucer zwischen Luther und Zwingli er en sigende titel paring en antologi fra 2003 redigeret af den franske lutherske kirkehistoriker Mat-thieu Arnold og tyske Berndt Hamm3 Bucers enhedsbestraeligbelser udforskes som historie men tiltaler aringbenlyst oslashkumenisk interesserede kirkehistorikere ndash og i saeligrlig grad franske protestantiske kirkehisto-rikere som Arnold ligesom ogsaring hans forgaelignger som professor paring det evangelisk-teologiske fakultet i nutidens franske Strasbourg Marc Lienhard Lienhards vaeligrk centrerer sig netop om (by)reformationen i datidens tyske Straszligburg og denne bys saeligrlige spaelignding mellem tysk og fransk luthersk og calvinsk Symptomatisk for genopdagelsen af

1 Peder Noslashrgaard-Hoslashjens laeligrde kommentarbind Den Danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter Kommentar (Koslashbenhavn Anis 2000) naeligvner Bucer og Zwingli enkelte gange men foretager ingensteds den oplagte sammenligning med CT eller Zwinglis FR der kunne have belyst CA fra en ekstraluthersk dvs fra de humanistiske-reformatoriske positioner ud over den wittenbergske I dansk sammenhaeligng er CT sporadisk omtalt i reformationshistoriske vaeligrker og fx af Fredrik Nielsen i Kirkeleksikon for Norden bd 1 (Koslashbenhavn H Hagerup 1900) 545 og af saeligrlig interesse hos Niels Knud Andersen i Confessio Hafniensis Den koslashbenhavnske Bekendelse af 1530 Studier i den begyndende Reformation (Koslashbenhavn Gad 1954) hvor Andersen enkelte steder sammenligner CTs teologi med hans hovedkilde de danske reformatorers faeliglles reformatoriske artikler fra herredagen i Koslashbenhavn i sommeren 15302 For en oversigt over forskningslitteraturen vedr CT indtil den tekstkritiske udgivelse fra 1969 se Martin Bucers Deutsche Schriften (DS) bd 3 red Robert Stupperich (Guumltersloh Gerd Mohn 1969) 15 n 13 Mathieu Arnold og Berndt Hamm (red) Martin Bucer zwischen Luther und Zwingli Spatmittelalter und Reformation Neue Reihe 23 (Tuumlbingen Mohr Siebeck 2003)


CT er Lienhards undersoslashgelse i artiklen Evangelische Alternativen zur Augustana (1980) hvori han understreger hvordan Bucer og Capitos CT hhv Zwinglis FR fortjener at blive laeligst som teologi i egen ret og ikke alene som fodnoter til CA4 Tyske Martin Greschat forfoslashlger samme maringl som Lienhard ved at fremhaeligve Bucer som selvstaeligndigt taelignkende teolog men i Greschats Martin Bucer-biografi (1990) ses CT dog primaeligrt som et skridt paring vejen i Bucers forsoslashg paring at overvin-de de reformatoriske nadverstridigheder der i sidste ende resulterede i Wittenbergkonkordien om nadveren fra 15365 Derved er det CTs betydning for lutherdommen (filippismen) og calvinismen som Gre-schat indirekte fremhaeligver Det skal forstarings saringledes at CT ledte Bucer videre i arbejde for at faring bevaeligget Melanchthon vaeligk fra Luthers po-sition i det skelsaeligttende sposlashrgsmaringl om nadveren hvorved CT (uden at Greschat siger det direkte) indgaringr som en af flere forudsaeligtninger for udviklingen af filippismen Ad denne omvej fik Bucers teologi ikke bare formativ betydning for Calvin (som var fransk praeligdikant i Straszligburg 1538-41) men ogsaring for den senere reformatoriske teologi i luthersk-konfessionelle omraringder som fx Danmark hvor filippismen blomstrede i anden halvdel af 1500-tallet

Mens de naeligvnte forfattere saeligrligt har betragtet CT i lyset af Bucer som en selvstaeligndig teolog paring linje med Luther Zwingli Melanch-thon og Calvin pointerer jeg i hoslashjere grad hvordan CT i sin hi-storisk-teologiske kontekst er udtryk for Zwingli-inspireret teologi Det goslashr jeg bla ved at inddrage aspekter af Bernd Moellers studier i zwinglianske disputationer og betone sammenhaeligngen med de tyske byreformationer hvor fx Lienhards La Reforme agrave Strasbourg (1981) igen betoner det saeligregne (Bucer) fremfor det almene (det zwinglian-ske) i Straszligburgs byreformation6

Mit teologiske anliggende er naturligvis ikke en rehabilitering af et glemt konfessionelt dokument Jeg forklejner heller ikke Bucer som reformator og teolog naringr jeg understreger hans paringvirkning fra

4 Marc Lienhard ldquoEvangelische Alternativen zur Augustana Tetrapolitana und Fidei Ratiordquo 81-100 (85) Bekenntnis und Geschichte Die CA im historischen Zusammenhang red Wolf Reinhard (Muumlnchen Ernst Voumlgel 1980) som jeg henviser til undervejs i denne artikel For en naeligrmere studie af Bucers og CT se M Lienhard ldquoBucer et la Tetrapolitainerdquo Bulletin de la Societe drsquo histoire du protestantisme francais 126 (1980) 269-2865 Martin Greschat Martin Bucer Ein Reformator und seine Zeit (Muumlnchen CHBeck 1990) om CT 98 ff6 Marc Lienhard ldquoLa Reforme agrave Strasbourgrdquo red Georges Livet amp Francis Rapp Histoire de Strasbourg bd 2 (Strasbourg Eacuteditions Les Derniegraveres Nouvelles 1981) 363ndash540 tysk oversaeligttelse Strassburg und die Reformation (Morstadt Kehl 1981) I Lienhards Un temps une ville une Regraveforme (Aldershot Variorum 1990) samler Lienhard op paring flere af sine undersoslashgelser ogsaring studierne af CT


Zwingli I stedet vil jeg sposlashrge hvorvidt CT er udtryk for en konsi-stent teologi i forhold til de to samtidige bekendelser fra rigsdagen i Augsburg primaeligrt Melanchthons CA og sekundaeligrt Zwinglis Fidei Ratio Ikke mindst i haringb om at anspore til en teologisk forstaringelse for reformationstidens konfessionelle spaeligndvidde ndash ogsaring udover den lin-je der i eftertiden ikke mindst i dansk kirkehistorieskrivning blev forstaringet som den ene- og endegyldige den lutherske7

Artiklen falder i fire dele Foslashrste del behandler den historiske kontekst for affattelsen af CT gennem et blik paring Martin Bucer og Straszligburgs situation forud for og under den augsburgske rigsdag samt hvilken skaeligbne CT fik som konfessionelt dokument Dernaeligst foslashlger anden del der er en undersoslashgelse af selve CTs opbygning og indhold hvilket naturligt leder over til tredje del der ud fra en mere systematisk til-gang studerer den udtrykte teologi Endelig foslashlger en fjerde del hvori jeg betragter en lidt overset forbindelse mellem Danmark og Bucer samt en evt teologisk indflydelse paring den danske reformation foslashr 1536

I Den historiske kontekst

Martin BucerBucer havde en baggrund som dominikaner med studier af baringde Tho-mas Aquinas og Erasmus af Rotterdam Det er et kendt sted i den Luther-centrede reformationsforskning hvordan Luther baringde som person og teolog ved Heidelbergdisputationen i 1518 og Bucers ef-terfoslashlgende samtale med Luther (jf WA 9 161-169) gjorde et stort indtryk paring dominikanermunken Bucer8 De foslashlgende aringr bevaeliggede Bucers erasmiske humanisme sig i retning af Luther og Bucer blev fri af sine klosterloslashfter i 1521 Reformationen havde vaeligret undervejs i Straszligburg ligeledes siden 1521 og ved Bucers ankomst til byen i 1523 forstaeligrkedes den reformatoriske bevaeliggelse Wolfgang Capito (1478-1541) ankom samme aringr Aringret efter kaldtes Bucer til praeligst ved Skt Aurelius hvilket byens raringd ndash med bla byens foslashrende diplomat og politiker Jakob Sturms (1489-1553) mellemkomst ndash tilsluttede sig Reformationen indfoslashrtes i de foslashlgende aringr gradvist med bla raringdets

7 CT-kildetekst er ldquoDeutsche Handschrift Ardquo med reference til ldquoLateinische Handschrift Ardquo og ldquoErste FassungHandschrift Brdquo som foreligger i tekstkritisk og noteret udgave i DS 38 For Bucers biografi se Greschat (1990) og for Straszligburgs reformationshistorie Lienhard (1981)


overtagelse af biskoppens magt og klostrenes nedlaeligggelse Bucer lod Straszligburgs gudstjenester reformere og den romerske messe blev ned-lagt af byraringdet i 1529 Bucer indtog i aringrene derefter en central rolle i den teologiske ledelse af Straszligburg og omkringliggende byer Ved det augsburgske interim i 1548 noslashdte kejser Karl V Bucer til at un-derskrive dokumentet der paringboslashd en delvis genindfoslashrelse af romersk ritus i de erobrede eller overvundne protestantiske omraringder Da Bucers underskrift var sket under tvang bekaeligmpede han staeligrkt interimmets indfoslashrelse hvad der i sidste ende betoslashd at han i begyndelsen af 1549 blev opsagt af byraringdet og tog imod den engelske aeligrkebiskops Thomas Cranmers (1489-1556) tilbud om eksil i England Bucer blev professor i Cambridge og naeligr raringdgiver for kongen I England dannede Bucers kirkeordninger for Ulm (1531) Hessen (1539) og Koslashln (1543) grund-lag for hans revision af den engelske agende Book of Common Prayer

I tiden inden rigsdagen i Augsburg i 1530 var den foslashrste nadver-strid mellem Luther og Zwingli indtruffet Saringvel zwinglianere som en raeligkke doslashbere soslashgte i denne tid mod det rummelige Straszligburg pga Bucers forsoslashg paring at moderere Zwingli og Luthers synspunkter Bucer udbad sig Luthers raringd men Luthers Antwort an die Christen zu Straszligburg (WA 15 391) bragte ingen forsoning Bilaeligggelsen af reformationsbevaeliggelsens interne stridigheder blev en central del af Bucers teologi

Straszligburgs position 1529-30Straszligburg og den sydtyske reformationsbevaeliggelse var i loslashbet af 1520rsquoernes slutning blevet isoleret fra saringvel den zwinglianske som den lutherske bevaeliggelse og denne isolation foslashrte i foslashrste omgang Bucer frem til forsoslashgene paring at overvinde uenighederne mellem Luther og Zwingli Da dette viste sig ufrugtbart efter religionssamtalerne i Marburg i 1529 foslashrte det til reelle tilnaeligrmelser til det i Tyskland staeligrkere lutherske (saksiske) parti paring rigsdagen i 1530 Men ogsaring her var anstrengelserne frugtesloslashse og strassburgerne blev af lutheranerne bag CA holdt udenfor og paring rigsdagen i Augsburg i 1530 tvunget til at udfaeligrdige deres egen bekendelse Strassburgernes bekendelse Confessio Tetrapolitana (CT) var dobbelt i sine ldquooslashkumeniskerdquo bestraeligb-elser Den var et forsoslashg paring moderation ift til den romerske laeligre (ligesom CA) men ogsaring i form og indhold et forsoslashg paring tilnaeligrmelse til CA og Luthers og Melanchthons parti Straszligburg-reformationens karakter af byreformation (baringde Straszligburg og de tre oslashvrige byer der tilsluttede sig bekendelsen var rigsstaeligder) betoslashd ogsaring at de som magistratledede byer var modstandere af territorialfyrsterne og disses magt Heri findes ogsaring grunden til Straszligburgs vaeliggring ved en alt for taeligt opslutning til disse fyrsters reformationer i bla Sachsen Ud fra


rent politiske forhold var det derfor givet at Straszligburg maringtte ende med at bekende selvstaeligndigt (Greschat 1990 98ff)

Teologisk var Straszligburg ogsaring isoleret idet den teologiske enighed mellem bla Luther og Bucer paring mange omraringder kunne ligge paring et lille sted paring trods af den grundlaeligggende enighed om reformationen som Kristi stadige virke i historien9 Luther der som bekendt var lyst i rigets agt og dermed fredloslashs fik ikke selv direkte indflydelse paring den afgoslashrende rigsdag mens Bucer derimod selv kom til stede og affattede sin sydtyske reformationsbevaeliggelses bekendelsesskrift Bucers holdning var klar Hvis kristenheden og den nyvundne sandhed skulle reddes fra en tidlig doslashd da skulle de protesterende parter fra den anden rigsdag i Speyer 1529 (samlet i protestationen af 15 april) staring sammen De kristne altsaring protestanterne() ville ligefrem kun kunne reddes af et mirakel skriver Bucer i et af sine mange breve til Zwingli10 Bucer soslashgte konsekvent enighed i reformationsbevaeliggelsens stridigheder til gavn for Straszligburg men med udbredelsen af egen teologi for oslashje ldquoFanatiker der Einheitrdquo11 er Bucer blevet kaldt men immervaeligk skulle sandheden ikke prisgives for enheden Strategisk og ekklesiologisk ville Bucer soslashge enigheden ved normativ centrering omkring broderkaeligrligheden der burde kunne modstaring uenighed om fx Kristi realpraeligsens i nadveren12 Bucer var dog paring ingen maringde fredssoslashgende for enhver pris menneskets straeligben efter enighed kunne ligefrem vaeligre mangel paring tro ldquolsquoDominus nobis adsitrsquo Oremus ergo Dominus auge nobis fidemrdquo (Luk 175)13 Vor frelse afhaelignger alene af Kristus men enighedsbestraeligbelserne havde dog trods disses menneskelighed et missionarisk aspekt Uenigheden var til skade for evangeliets udbredelse og derved tilbuddet om Guds naringdefulde frelse14

Enheden var fra reformationens begyndelse strassburgernes maringle-stok for teologisk succes (Liebenberg 2003 31) Paring samme vis var iso-lation i riget den vaeligrste position for Straszligburg hvorfor man ihaeligrdigt arbejdede ndash politisk under Jakob Sturms og Phillip af Hessens (1504-1567) ledelse og teologisk under Bucers ndash for enheden der ville kunne

9 Se Mathieu Arnold ldquoGoumlttliche Geschichte und menschliche Geschichtehelliprdquo i Arnold amp Hamm (2003) 13ff10 ldquoSic res habent vt sola Dei manus christianos defensum sit et non sine mira-culordquo BCor 4 nr 306121 6f til Zwingli 5 juni 153011 Reinhold Friedrich Martin Bucer ldquoFanatiker der Einheitrdquo Seine Stellungsnahme zu theologischen Fragen seiner Zeit (Abendmahls- und Kirchenverstaumlndnis) Disstheol (Neuchacirctel 1989)12 Roland Liebenberg ldquoDie Ehre Christi und der Kampf um die Einheitrdquo Arnold amp Hamm (2003) 30-48 (37ff)13 BCor 4 nr 333248 56f til Blarer og Zwingli 29 aug 153014 R FriedrichrdquoEin Streit um Worterdquo i Arnold amp Hamm (2003) 49-65 (61) se ogsaring BCor 4 nr 328 215 17-216 21 til Luther 25 aug 1530


give det fornoslashdne forsvar over for den romerske modpart Det var der-for et nederlag at enigheden fra den speyerske rigsdag i 1529 mellem de lutherske og sydtyske blev formoslashblet saring hurtigt i kraft af nadverstri-den og senere ved Melanchthons 17 artikler (Schleizersaeligtningerne) der som de eneste kunne danne grundlag for et politisk forbund Disse kunne sydtyskerne imidlertid ikke tilslutte sig Men Phillip af Hessens bestraeligbelser paring enhed og indtraeligden i et faeliglles forsvarsforbund ophoslashrte ikke hermed idet det lykkedes at faring de stridende teologiske parter til forhandlingsbordet ved religionssamtalerne i Marburg 1-4 oktober 1529 hvor den afgoslashrende strid om nadveren skulle overvindes Re-sultatet for sydtyskerne og Bucer var ikke oploslashftende de lutherske og Luther selv havde ikke meget tilovers for Bucer ldquotu es nequamrdquo sagde Luther til Bucer (Friedrich 1989 60) Bucer deltog ogsaring officielt paring Zwinglis side Den 3 oktober blev Bucer bragt selvstaeligndigt i spil af Sturm saringledes for endelig at fremvise et brud med schweizerne Straszligburg ville fremstaring som en selvstaeligndig aktoslashr der derved kunne indtraeligde i de lutherskes forbund (Greschat 1990 101ff) Teologisk var selvstaeligndigheden dog for stor man kunne ikke tilslutte sig samtlige Luthers 15 Marburgartikler da nadveren stadig var et stridspunkt Bucer var imidlertid opsat paring vigtigheden af enhed politisk og teo-logisk endog paring trods af Schleizersaeligtningernes genfremsaeligttelse i Schwabach15 De sydtyske med Straszligburg og Ulm i spidsen kunne kun resignere heroverfor ligesom de kort efter ved aringrsskiftet 152930 i Schmalkalden atter maringtte afvise at indtraeligde i et forbund paring udeluk-kende lutherske vilkaringr Sydtyskerne var da havnet i den isolation de havde arbejdet saring intens imod saringledes at de var noslashdsaget til optagelse i det schweiziske forsvarsforbund Christeliche Burgrecht

Rigsdagen i Augsburg 1530Situationen blev aeligndret ved Karl Vrsquos tronbestigelse og salving i Bo-logna den 24 februar 1530 hvor den allerede 21 januar indkaldte rigsdag i Augsburg atter blev proklameret Paring rigsdagen skulle de pro-testerende lande og byer goslashre rede for deres standpunkter Straszligburg moslashdte derfor frem til rigsdagen der begyndte den 20 juni med po-litisk forsvar for oslashje og i taeligt forbindelse med de nye allierede i Chri-steliche Burgrecht og de oslashvrige sydtyske byer Straszligburgs foslashrste dele-gation var rent politisk bestaringende af Jakob Sturm og Mathias Pfarrer Disse ankom til Augsburg den 26 maj Med sig bragte de fire skrif-ter der skulle danne grundlag for forhandling og forsvar af foretagne dispositioner Det foslashrste skrift ldquoRatschlag Ardquo var skrevet af Bucer

15 Jf BCor 4 273 9-16 til Blaurer 18 okt 1529 og 26 jan 1530 samt fortalen til Bucers 2 udg af sin evangeliekommentar 152930 sammenlignelig med ldquoRatsch-lag Ardquo der er blandt de indholdsmaeligssige forloslashber til CT


der soslashgte at overbevise om at de mindre forskelle i nadversyn ikke burde skille de lutherske fra at medregne Straszligburg blandt sine stoslashtter ldquoRatschlag Brdquo var Capitos arbejde hvormed man ville soslashge kejserens tilslutning til et frit almindeligt koncil ldquoRatschlag Crdquo var en oversigt over Straszligburgs nuvaeligrende juridiske stilling skrevet af byens advokat Jakob Kirschner Og endelig var Sturm selv forfatter til ldquoRatschlag Drdquo sandsynligvis sammen med Capito16 i hvilket forsvaret for by-ens reformation blev skitseret altsaring et udgangspunkt for en egentlig apologi Dette ldquoRatschlag Drdquo blev senere sammen med Capitos skrift Copey eins vszligschribens fra marts 1530 grundlaget for CT hvis artikler ikke kan sige sig fri for slaeliggtskab med defensio-tankerne i ldquoRatschlag Drdquo (DS 3 340ff) Uagtet disse skrifters udfoslashrlighed viste de sig al-lerede ved Sturms og Pfarrers ankomst til Augsburg for ubrugelige i deres foreliggende form Kejseren afkraeligvede alle regnskab for deres tro og Johannes Ecks 404 artikler havde ogsaring aeligndret situationen mar-kant Ecks angreb kraeligvede mere end blot retfaeligrdiggoslashrende skrifter fra de evangeliske staelignder17 Pga denne udvikling bad Sturm raringdet i Straszligburg om at sende ldquoetliche predicantenrdquo til rigsdagen for at ldquoirer leer und glaubens halben rechnung und antwort zu gebenrdquo18 Herefter indfandt Bucer sig den 23 juni og Capito den 26 I tiden op til disses ankomst arbejdede gesandterne flittigt sammen med Phillip af Hessen for en udglatning af forholdet til de lutherske saringledes at man i bedste fald kunne medundertegne CA Alle forsoslashg viste sig dog forgaeligves ogsaring Bucers forsonende ldquoRatschlag Ardquo der den 11 juni blev afvist af Melanchthon og Johannes Brenz (1499-1570) Bucer soslashgte til det sid-ste at opnaring enighed med den lutherske lejr og da han ankom i tide til overraeligkkelsen af CA den 25 juni forsoslashgte han at faring de lutherskes ac-cept af Straszligburgs underskrift herparing Bucer ville lade Straszligburg skrive under paring CA paring den betingelse at de maringtte udelukke nadverartiklen Hermed ville de kunne faring samtlige tyske evangeliske byer inklusiv de sydtyske til at staring samlet over for kejser og kirke Ved denne manoslashvre undsagde Bucer for foslashrste gang Zwingli og schweizerne offentligt Da ogsaring disse bestraeligbelser var uden resultat var det givet at Straszligburg maringtte udforme en egen confessio Tanken om blot en defensio for kej-seren havde da udspillet sin rolle hvilket ogsaring de oslashvrige sydtyske byer indsaring Oslashvelsen var nu om Straszligburg kunne faring sine geografiske faeligller i det sydtyske til at bekende samlet og sammen med dem Phillip af Hessen havde allerede tidligt formaringet at fremskaffe en kopi af CA til strassburgerne hvorfor disse med denne som forlaeligg begyndte at ud-

16 Bestemmelsen af forfatterskabet hertil er ikke entydig jf DS 3 339f17 Klaus Rischar Johann Eck auf dem Reichstag zu Augsburg 1530 Reformationsgeschichtliche Studien und Texte 97 (Muumlnster Aschendorff 1968) 11018 Friedrich (1989) 67 jf PC I nr 728 s 447


faeligrdige deres egen bekendelse19 Tre forhold gjorde sig saringledes gaeliglden-de for affattelsen 1) Ecks 404 artikler 2) Sydtyskernes isolation over for kejseren og over for de lutherske pga nadverstriden og afvisningen af underskrift paring CA 3) Kejserens krav i aringbningstalen at enhver paring latin og tysk skulle overraeligkke kejseren deres mening og holdning om kirken og de paringstaringede misbrug (ldquosein gutbeduncken Opinion vnnd Meynung der [hellip] irrung vnnd zwispalt auch miszligbreuch halben [hellip] zu Teutsch vnnd latein inn schrifft stellen vnnd vberanntwortenrdquo20)

Confessio Tetrapolitanas affattelse og afvisningStraszligburgerne var fortroslashstningsfulde og ligefrem forvissede om at kunne overbevise selv kejseren om deres tros sandhed21 Arbejdet blev paringbegyndt af Bucer og Capito efter den 25 juni og allerede den 30 juni laring det foslashrste udkast til bekendelsen klar til fremlaeligggelse for de oslashvrige sydtyske byer der stod uden for den lutherske bekendelse og tillige soslashgte ikke at blive regnet blandt zwinglianerne Disse byer havde med samme forharingbninger som Straszligburg medbragt forskellige forsvarsskrifter bla Ulm og Memmingen hvoraf sidstnaeligvntes var skrevet af Konstanz-reformatoren Ambrosius Blarer (1492-1564) der tilmed ogsaring havde skrevet en bekendelse som netop Konstanz havde medbragt Konstanz og Blarer der teologisk var paring linje med Bucer saring hurtigt vigtigheden af at goslashre faeliglles sag med Straszligburg hvorfor de to byer tidligt fandt sammen Ogsaring Memmingens gesandt Hans Ehinger meddelte sin hjemby den 26 juni at den nye bekendelse var en faeligllesbekendelse for Konstanz og Straszligburg Vigtigheden af faeliglles fodslag om bekendelsen samt Straszligburgs behov for opbak-ning til overvindelse af egen isolation medfoslashrte at der ved udkastets fremlaeligggelse den 30 juni var indbudt gesandter fra hele det sydtyske (oberdeutsche) omraringde22 Byerne reagerede dog ikke udelt positivt paring oplaeligsningen af denne bekendelse Foslashrst og fremmest dens 18 arti-kel om nadveren vakte betydeligt anstoslashd Selv Straszligburgs naeligrmeste stoslashtter fandt artiklen for vidtloslashftig og uklar ligesom de sydtyske staelig-der ikke bifaldt artiklens afgraelignsning i forhold til Luthers laeligre om

19 Hasting Eells Martin Bucer (New Haven Yale University Press 1931) 99f20 Friedrich 1989 68 jf Karl Eduard Foumlrstemann Urkundenbuch zu Geschichte des Reichstages zu Augsburg im Jahre 1530 bd 1 (Halle Verlag der Buchandlung des Waisenhauses 1833) 30921 DS 3 19 og n 27 jf PC 1 nr 747 ldquower weisz was gott fur gnad noch villicht wider der geistlichen anschlag bi kai Mt Geben moumlchte so er der sach bericht und verstendigt wuumlrderdquo22 Udover Konstanz Memmingen og Lindau der blev de endelige medunderskrivere var der gesandter tilstede fra Ulm Biberach Isny Kempten Heilbronn Frankfurt og Weissenburg ifoslashlge Wilhelm Gussmann Quellen und Forschungen zur Gesichte des Augsburgischen Glaubenbekentnisses bd 1I1 381 efter DS 3 21 n 37


realpraeligsens23 Bucer og Capito maringtte da paring Sturms opfordring affatte en ny syv gange kortere artikel der blev formuleret i bredere og mere almene vendinger og som ikke udelukkede et luthersk nadversyn Denne reviderede artikel imoslashdekom dog ikke de tvivlraringdige byer til-straeligkkeligt hvorfor alene Straszligburg Konstanz og heraf afhaeligngige Lindau samt Memmingen den 2 juli underskrev det der som resul-tat blev kaldt for Firstadsbekendelsen Confessio Tetrapolitana Over-raeligkkelsen blev knap saring glansfuld som CAs idet gesandterne foslashrst den 8 juli kunne komme i audiens og da kejseren ovenikoslashbet udeblev maringtte man vente til dagen efter den 9 juli og noslashjes med at over-raeligkke CT til kejserens kansler Balthasaar Merklin (1479-1531) ndash fra samme aringr i oslashvrigt romersk biskop af Konstanz24

Herefter maringtte sydtyskerne og CTs forfattere vente i laeligngere tids uvished om den kejserlige og katolske modtagelse Men i august for-loslashd det at dens medfart ville blive haringrdhaeligndet og vaeligrre end CAs Al-lerede den 26 juli offentliggjordes afvisningen i hovedpunkter hvor-efter den endelige confutatio i de foslashlgende maringneder blev udformet af bla Eck som en af de ledende katolske teologer Arbejdet hermed blev afsluttet den 25 oktober Ecks og kommissionens dom over CT faldt haringrdt over nadverartiklen som Eck mente at have gennemskuet som narrespil for kejseren idet man om end i tilforladelige vendin-ger egentlig plaeligderede for en rent symbolsk zwingliansk forstaringelse af nadveren 25 Men eftersom CT i langt hoslashjere grad end CA finder belaeligg i skrifthenvisninger maringtte ogsaring Eck i sin afvisning af CT an-vende flere skrifthenvisninger end vanligt og ogsaring i hoslashjere grad end i CAs confutatio Og de fire byer erklaeligrede sig den 30 oktober da ogsaring villige til at lade sig undervise ud fra Skriften paring et almindeligt kon-cil Karl V afviste CT endeligt den 29 november og ytrede sig langt skarpere end over for de lutherske med CT var der tale om ldquoschwere Irrsal wider da hochwuumlrdige Sakrament dergleichen der Bilderstuumlr-mung und anderen Sachenrdquo26

Tetrapolitana som konfessionelt dokumentEfter Melanchthons forbillede udarbejdede Bucer ogsaring en apologi til CT der udkom sammen med CTs foslashrste trykte udgivelse i Straszligburg

23 Ibid 21f Se endvidere Konstanzrsquo memorandum ang den oprindelige nadverartikel ibid 122124 n 49 24 Marc Lienhard ldquoEvangelische Alternativen zur Augustana Tetrapolitana und Fidei Ratiordquo 81-100 (85) Bekenntnis und Geschichte Die CA im historischen Zusammenhang red Wolf Reinhard (Muumlnchen Ernst Voumlgel 1980) 25 Efter Rischar (1968) 111-12026 Citatet PC 2 532 Lienhard (1980) 97


den 22 august 153127 CT fik modsat CA ingen afgoslashrende konfessionel betydning Det var kun Ulm som i 1531 lagde den til grund for en ny kirkeordning Alligevel fik den en ny rolle samme aringr da bekendelsen blev inddraget i tilnaeligrmelserne mellem schweizerne og det schmalkaldiske forbund Strassburgernes laeligreudsagn i CT anerkendtes saring vidt af de lutherske at byen kunne optages i forbundet Dette var ifoslashlge Zwingli et knaeligfald for lutheranerne selvom det i virkeligheden var omvendt en imoslashdekommelse af det i det lutherske partis oslashjne zwingliansk bekendende Straszligburg Zwingli afbroslashd i samme forbindelse sit taeligtte teologiske brevvenskab med Bucer28 En overgang tydede noget paring at CT kunne blive bindeled mellem schweizerne og de tyske lutheranere ved forhandlingerne i Basel i august 1531 men schweizerne afviste i sidste ende dette kompromis Da CT herved ikke fik politisk gennemslagskraft tabte den hurtigt indflydelse endog i sine egne byer og kun i Straszligburg og Ulm opretholdt den betydning i laeligngere tid Den blev anvendt af raringdet i kampen mod doslashberbevaeliggelserne i Straszligburg ligesom den som foslashrnaeligvnt blev grundlag for kirkeordningen og Bucers 16 forpligtende artikler i 1534 Dens indflydelse blev allerede kraftigt svaeligkket ved de sydtyske byers anerkendelse af CA paring forbundsdagen i Schweinfurt i april 1532 Byernes teologiske egenart blev dog understreget ved at CA officielt kun blev gjort ligeberettiget med CT Ved Wittenbergkonkordiens indgaringelse i 1536 som Bucer stod bag og hvor det kom til en formel forstaringelse om nadveren mellem lutheranerne og de tyske zwinglianere (som strassburgerne blev anset for) blev CT overfloslashdig Straszligburg fastholdt dog CT naeligrmest af historiske grunde helt frem til 1598 hvor en ny kirkeordning blev lejlighed til at aeligndre byens konfessionelle grundlag29

II Confessio Tetrapolitana

Opbygning og indholdI denne anden hovedel gennemgaringr jeg selve bekendelsen foslashrst over-ordnet og dernaeligst gennem en mere detaljeret gennemgang af CTs samtlige artikler

CTs tekstkorpus og opbygning har flere ligheder med CA Indledningen minder om CAs ligesom opbygningen i fortloslashbende

27 Apologien er optrykt i DS 3 187ff 1 udg af CT paring tysk latin sept 153128 Zwinglis koslashlnede forhold til Bucer fremgaringr tydeligt af Bucers brev til Ambrosius Blarer af 21 februar 1531 i BCor 5 nr 394 290-29429 DS 3 23f Lienhard (1985) 97ff TRE ldquoCTrdquo 174f


artikler ndash hhv 23 for CTs og 21 (28 inkl articuli abusus) for CAs vedkommende CTs artikler er dog i det vaeligsentligste betydeligt laeligngere formuleret og ikke opbygget med CAs karakteristiske modstilling af affirmatio og damnatio CTs er ej heller udstyret med en skelnen mellem tros- og misbrugsartikler men skriver baringde praktiske som laeligremaeligssige sposlashrgsmaringl ind i artiklerne ligesom adskillige af den gamle romerske kirkes misbrug klandres direkte i bekendelsesartiklerne Ud over dette er det vaeligrd at bemaeligrke CTs efterord da det for det foslashrste er ioslashjnefaldende i dets laeligngde for det andet fordi det overfloslashdiggoslashr bekendelsens fremkomst med henvisning til CAs forekomst (DS 3 165 l 5-10) Hertil opfordrer efterordet indtraeligngende kejseren til at indkalde til et almindeligt koncil en tanke som CT og dets forfattere altsaring paring trods af dette skrifts egen fremkomst vedbliver at fastholde med udgangspunkt i de protesterendes oprindelige forharingbninger om rigsdagens resultat

CT indledes ikke som CA med udgangspunkt i en artikel om Gud men intonerer sin skarpe reformatoriske profil med et udgangspunkt i Skriften I sammenligning med baringde CA og CT adskiller Zwinglis Fidei Ratio (FR) sig fuldstaeligndigt da FR var en Zwinglis personlige bekendelse CTs teologiske komposition kan opstilles skematisk paring denne maringde

Skemaet viser tydeligt bekendelsesskriftets omdrejningspunkt omkring mennesket og dets gerning Det er en tydelig understregning af CTs fokus paring den kristne etik men ogsaring klassisk reformatorisk med fokus paring Skriften alene og retfaeligrdiggoslashrelse ved tro alene Det er en klar zwingliansk eller i det mindste humanistisk-reformatorisk markoslashr at bekendelsen rykker Skriften frem i de foslashrste artikler

Bernd Moeller har i afhandlingen Zwinglis Disputationen 1-2 (1970-74) dokumenteret at de fra Zwingli inspirerede teseraeligkker og artikler ved byreformationer i hele det tyske omraringde som hovedregel

Art 1-2 Skriften harr Art 3-4 Retfaeligrdiggoslashrelsen

Art 5-14 Mennesket og dets gerning

Art 15-22 Kirken harr Art 23 Den verdslige oslashvrighed sakramenterne og gudstjenesten

⏟

⏞


blev indledt med artikler om Skriften30 De mange disputationer og artikelkataloger som Moeller gennemgaringr blev udfaeligrdiget til brug ved byernes disputationer til afgoslashrelse af den evangeliske laeligres sandfaeligrdighed Af de tre reformatoriske bekendelser der blev afleveret paring rigsdagen i Augsburg er det i hoslashjeste grad CT der ligner saringdanne byreformatoriske disputationsartikler ligesom CT altsaring rummer flere af de zwinglianske markoslashrer som den primaeligre artikel om Skriften og fx afvisning af billeder Og saring er CT alligevel ikke enig med Zwingli paring rigsdagen i Augsburg For at tage udgangspunkt i Skriften gaeliglder kun Zwinglis tidlige artikler foslashrst og fremmest med forbillede i hans 67 artikler og den tilhoslashrende forklaring Auslegen und Gruumlnde der Schluszligreden fra den foslashrste disputation i Zuumlrich i 1523 Hvorimod Zwinglis redegoslashrelse for sin tro (FR) i stedet indleder med en redegoslashrelse for gudslaeligren og kristologien Anderledes forholder det sig imidlertid med CT Her foslashlger Bucer og Capito ikke Zwingli selv men det Zwingli-inspirerede moslashnster for disputationer der havde udviklet sig blandt de humanistiske reformatorer i koslashlvandet paring Zwinglis tidlige skrifter fra 1520rsquoernes begyndelse

Artikel 1-2 SkriftenCTs foslashrste artikel anslaringr med al tydelighed hvorom alting drejer sig og hvorudfra praeligdikenen skal komme ndash nemlig fra Skriften Med en henvisning til rigsdagsbeslutningen fra Nuumlrnberg (aringrsskiftet 152223) forsvarer CT de tilsluttende menigheders praeligdikanter de praeligdiker ldquonichtzit dann was in gottlicher schrifft begriffen oder darauff sein grundt hatrdquo31 Denne fokusering paring Skriften som det grundlaeligggende princip forsvares med Skriften selv da Paulus i 2 Tim 316f skriver at ldquodie schryfft von Gott eingeben auch Nutz sey zur Leer zur straff zu besserung vnnd zu vnderweysung das der menntsch Gottes ganntz sey vnnd zu allem guten werck geruumlstetrdquo (DS 3 43 l 20ff) Det er kendetegnende for CT at vaeliggten i Paulus-citaterne ikke er lagt paring Rom men derimod paring Pastoralbrevene og Ef ligesom den konstante henvisning til menneskets udrustning til gode gerninger jf fortsaeligt-telsen af ovennaeligvnte citat fra 2 Tim faring linjer senere ldquo[D]as der gott-lich menntsch durch die hayllig schryfft genntzlich ausgemacht und zu allem gutem werck gerust werdrdquo (ibid 45 l 10ff)

30 Bernd Moeller ldquoZwinglis Disputationenrdquo Zeitschrift der Savigny-Stiftung fuumlr Rechtsgeschichte Kanonische Abteilung 56 60 (1970-74) 275-324 212-364 (se fx 357 f)31 Indtil et frit koncil skal ldquodas heilig evangeliumrdquo praeligdikes ldquonach auslegung der schrieften von christelichen kirchen approbiert und angenommen [werden]rdquo DS 3 42 n 4 jf RTA 3 1901 746f Citat DS 3 43 l 13ff


Foslashrste artikel er delt i to hvorfor der efter den indledende betoning af Skriften foslashlger et tysk destillat af de oldkirkelige symboler der viser hen til CTs overensstemmelse med traditionens og kirkens laeligre om Guds treenighed og Kristi inkarnation Paring den maringde kommer foslashrste artikels anden halvdel i overensstemmelse med Zwinglis kristologiske redegoslashrelse i hans foslashrste artikel af FR (Z 6II 792-795) CTs artikel 2 vender igen tilbage til Skriften og forklarer helt kort hvordan de fire byers afvigelser fra romerkirkens tradition efterfoslashlgende vil blive begrundet netop ud fra Bibelens ord

Artikel 3-4 RetfaeligrdiggoslashrelsenRetfaeligrdiggoslashrelsen er ldquoder goumlttlichen guete vnnd dem Dienst Christi zuzuschreyben vnnd werde von vnns durch den glauben enntpfann-genrdquo (ibid 4951 l 38ff) Dette begrundes udfoslashrligt med skrifthen-visninger vigtigst Ef 28ff

Aus der gnad seind ir selig worden durch den glauben vnnd das nit aus euch Diszlig ist gotts gab nicht aus wercken das sich niemanndt Rhoumlme Dann wir seind sein werckh Erschaffen in Christo Jhesu zu guten wer-cken wellche Gott zugerichtet hat das wir in denselbigen wanndlenrdquo (51 l 25ff)

Denne henvisning kommer til at staring som det centrale skriftbevis for retfaeligrdiggoslashrelsen ved tro Det rummer Bucers saeligrlige betoning af at troen omskaber os fuldt ud til virksom kaeligrlighed32 hvorfor netop dette Paulus-citat ndash og ikke den lutherske henvisning til Rom 3-4 (jf CA 433) bliver det grundlaeligggende for CT Herfra fortsaeligtter ar-tiklen med en henvisning til netop Paulus og at vi ldquoaus vnfrumen vngerechten wie wir geporn seind frum vnnd gerecht werden nichts thun moumlgenrdquo da vi fra naturen er ldquokinder des zorns vnnd desshalben vngerecht seindrdquo (DS 3 53 l 8ff) Her beroslashres altsaring arvesynden som ellers ikke er saeligrligt fremherskende i CT ja den naeligvnes kun en pas-sant og altsaring ikke som forventet i en selvstaeligndig artikel (jf CA 2)34

32 Jf CT 4 57 l 6 med ref til Augustin ldquoDe fide et bonis operibusrdquo CSEL 31 6233 Ef 28f citeres dog i CA 10rsquos tyske udgave34 Det kan diskuteres om CTs manglende koncentrering omkring arvesynden goslashr paringstanden rigtig at CTs syn paring arvesynden er identisk med Zwinglis og FR 4 Dette antydes bemaeligrkelsesvaeligrdigt alene af Fredrik Nielsen i Kirkeleksikon for Norden opslag ldquoConfessio ndash Tetrapolitanardquo (bd 1 545) der uden citat eller henvisning paringstaringr dette Dette maring dog falde for CTs udsagn af mennesket som foslashdt uretfaeligrdigt og mennesket som vredens boslashrn (DS 3 53 l 18ff) Synden er derfor ikke afsvaeligkket til slet og ret en sygdom (fordi der til synd hoslashrer skyld) som i FR ligesom FR slet ej naeligvner mennesket som vredens boslashrn rigtigt er det dog at arvesynden behandles mere indgaringende i baringde CA og ikke mindst FR


Den fjerde artikel uddrager essensen af Ef-citatet med en thomistisk tilgang til at troen ikke skal vaeligre ldquoainem glauben der on lieb sey wellchen man ainen vngestallten glauben nenntrdquo35 Guds forsyn har fra begyndelsen udset nogle til at vaeligre i Soslashnnens billede (Rom 829) men vi maring stole paring at Gud har givet os troen ldquodurch den wir das Eu-angelion annemen vnnd dann aus demselbigen vergwyset das vnns Gott zu kindern hat angenomenrdquo (DS 3 5557 l 37ff) Denne tro er ifoslashlge Augustin den evangeliske tro der er virksom gennem kaeligrlighe-den I vor nye skabning som ldquogoumltter ware kinder Gottesrdquo skal vi in-gen flid spare over for naeligsten i kaeligrlighedens opfyldelse af loven (Rom 1310 Gal 514) Guds lov er fuldt ud rettet imod at ldquowir enndtlich zu der pilldtnus gottes volkomen Reformiert vnnd ernewert werdenrdquo (DS 3 57 l 20 39ff)

Artikel 5-14 Mennesket og dets gerningBekendelsens centrale del behandler de gode gerninger og menneske-lige ordninger De gode gerninger kan ifoslashlge artikel 5 ikke tilskrives andre end alene Kristi aringnd jf henvisningerne til Rom 814 og 1136 Gud virker i os (Fil 213) og han tvinger ingen ja Gud beloslashnner i os sine gerninger36 At ville forkaste gode gerninger ligger bekenderne fjernt for de bekender frit ldquodas der menntsch nymmermer ganntz selig werden moumlg Er sey dann durch den gaist Christi dahin gepracht Das ime yetz vberal kains guten wercks mer manngle zu wellchen in Gott beschaffen istrdquo (DS 3 59 l 19ff) Derfor boslashr et kristenmenneske (artikel 6) goslashre alt hvori ldquodes nechsten Fromen geschaffet vndd ge-furdert wuumlrrtrdquo for saringdan at komme til det evige liv (ibid 63 l 29ff) Mennesket skal altsaring udoslashve sin daglige gerning i dette liv og opfylde kaeligrlighedsbuddet (Rom 199) En gerning kan ikke agtes for kristelig ldquowellches nit ettwarinn den Nutz des Nechsten fuumlrdertrdquo Blandt et kristenmenneskes fornemmeste gerninger er bla at vaeligre lydig mod oslashvrigheden for uden dette ville ldquoder menntschen Leben nit mennt-schlich wererdquo (65 l 9f 25f) Efterfoslashlgende meddeler bekendelsen et afsnit om boslashn faste og forskel paring spiser (artikel 7-10) Boslashnnen og fa-sten er illustrative eksemplificeringer af gerningens forhold til troen og menneskets forloslashsning Dog opnaringr man intet hos og af Gud ved saring-danne gerninger Jf den foregaringende artikel maring boslashnnen og fasten vige og underordnes den kristelige laeligre og anden tjeneste der ldquostracks vnd gleich den Leutten Nutz vnd fromben pringenrdquo (DS 3 67 l 32 ff)

I den ottende artikel henvises til Skriften for ingensteds at have paring-budt faste (pga 2 Tim 316f) Herefter foslashlger en laeligngere gennemgang

35 Ifoslashlge DS 3 54 n 8 jf Seeberg R III 474 Thomas Aquinas STh III q 113 4 ad 1 citat DS 3 55 l 7ff36 DS 3 59 l 7ff jf Augustin De gratia et libero arbitrio MSL 44 sp 891A


af traditionen som bevis for fastens overfloslashdighed ud fra Euseb37 Ef-ter endnu et Chrysostomos-citat som i artikel 7 klandres misbrugen af fasten og hvordan fastebruds syndige status har medfoslashrt at ldquovil vnschulldiger gewissen schwerlich gemartert vnn in vertrawen vnnd liebe zu Gott greulich geschwecht worden seinrdquo38 Endnu et beteg-nende reformatorisk emne tages op i samme artikel 8 nemlig at goslashre forskel paring spiser hvilket artiklen straks slaringr fast som Djaeligvelens laeligre (jf 1 Tim 41) I et modangreb paring formodentlig Hieronymus Emsers skrift Wider das unchristenlichen buch Martini Luthers (1521)rdquo39 anfoslash-res det at Paulus fordoslashmmer alle som ldquosich entziechen von Speyssen die Gott zuneyssen geschaffen hatrdquo (1 Tim 43) (DS 3 79 l 28ff) Den kristne boslashr faste men da skal det vaeligre en ret faste dvs ikke en afholdenhed fra ldquoettlicher speysen Sonder aller speysen Sonnder auch aller lustparkaiten diss gegenwurrtigen Lebennsrdquo hvilket igen understoslashttes af Chrysostomos40 I artikel 10 opsamles de foregaringende artikler med konklusionen der allerede er givet i artiklens overskrift De der soslashger retfaeligrdighed gennem loven er faldet ud af naringden (Gal 54) skriver Paulus men CT haringber ldquogerechtigkait zubekomen durch den gaist aus dem glaubenrdquo (DS 3 83 l 9ff)

Herefter foslashlger den 11 artikel om helgener Bucer og Capito be-kendelsens pennefoslashrere afviser fuldstaeligndig Maria-tilbedelsen hvor-efter artiklen faring linjer senere fortsaeligtter med deres laeligre at ldquoman nach dem beuellch Christi vnnsers haylands durch denselbigen Christum im haylligen gaist alain den himlischen vatter anruumleffen sollrdquo (85 l 1ff 15ff) Denne fremhaeligvede forkastelse af Maria-kulten er saeligrlig for CT i sammenligning med CA 21 hvor denne kritik er nedtonet CT er her inde i hvad der mest ligner deres pendant til CAs misbrugs-artikler og CTs 12 artikel behandler munkestanden ganske uden overbaeligrenhed De kristne kan med Paulus forsvare deres frihed fra alt ydre en frihed der kun kan beholdes ved fortsat at vaeligre Kristi traeliglle Munkestanden er ldquonichtzit anders dann ain diennstparkait mennt-schlicher satzungenrdquo (91 l 35ff) Guds lov skal ikke overtraeligdes for egne ordningers skyld (Matt 153) nej ldquodas gesatz godtes eruordert das ain Crist der Oberkait den elltern [hellip] ainem Yeden wie Gott den ime zum nechsten machet alles seins vermoumlgenns dienen soll in was stat zeit oder maszlig dasselbig seinrdquo (DS 3 93 l 20ff) Retten til munkes aeliggteskab forsvares for at de ikke laeligngere skal falde i saring

37 DS 3 73 l 15ff jf Euseb Historia ecclesiastica bd 5 18 2438 Art 7 DS 3 68 n 15 CD Homil 4647 over Matt 1324-30 MSG 58 sp 480 Art 8 Chrysostomos Homilie 57 over Matt 1710 MSG 58 sp 563 D DS 3 75 l 16ff39 Jf DS 3 78 n 2640 DS 3 81 l 31ff jf Chrysostomos Homilie 6 over 1 Mos 114 MSG 53 sp 61 C


ldquoschweere lasterrdquo ligesom der senere med 1 Tim 32 12 foslashres forsvar for praeligsters ret til indtraeligdelse i aeliggtestand (ibid 95 l 30 97 l 37ff) Dette foslashrer til den 13 artikel om de gejstliges embede vaeligrdighed og magt De gejstlige og kirken har ingen magt andet end til opbyg-gelse (2 Kor 108) og ingen skal anse sig for andet end Kristi tjenere og uddelere af Guds hemmelighed (1 Kor 41f) og disse er baeligrere af noslashglemagten til at loslashse og binde synden selvom den rettelig tilhoslashrer Kristus Sandt gejstlige praeligdikanter er udsendte og indblaeligste af Gud (Joh 2022f Rom 1015) disse skal ldquodas hailligen Euangelion zupre-digen vnnd die haumlrd Cristi zuwaidenrdquo (DS 3 101 l 34ff) Praeligdikan-terne er ldquogesannt gesalbet geweychet vnnd gezieretrdquo (jf 1 Tim 31-7 Titus 16-9) og skal baeligre Kristi hjords byrder og troligt arbejde for ordet og laeligren (DS 3 103 l 2f) Dette goslashr CTs praeligdikanter i deres biskops sted for hvilket Skriften tilsiger dem dobbelt agtelse (1 Tim 517) Bemaeligrkelsesvaeligrdigt er den valne holdning ift CA 28 vedr gejstliges verdslige magt CT bekender blot at de der har faringet verds-lig magt og oslashvrighed har faringet den af Gud ergo maring disse beholde deres magt Paring samme vis gaeliglder det om deres egne praeligdikeembeder (som de har faringet af den verdslige oslashvrighed = magistraterne) dette er ogsaring sket efter ldquodie Stym vnnsers herrn Jhesu Cristirdquo41 Bekendelsens centrale afsnit rundes af med artikel 14 om de menneskelige ordnin-ger de skal som en selvfoslashlge ikke staring Skriften eller Guds lov imod Forordninger der stemmer overens med Skriften og tjener menne-sket skal regnes ldquomer fuumlr goumlttlich dann menntschlich Ordnungrdquo (DS 3 109 l 11f) Alting skal hos de kristne foregaring i bedste ordning som de frie mennesker de er til naeligstens bedste og Guds aeligre alt uden at ldquodie gewissen vber kainer sach verstrickt werdenrdquo For alene fra Gud kommer alt hvad der er nyttigt og godt42

Artikel 15-22 Kirken sakramenter og gudstjenesteDe naeligste otte artikler behandler kirken og ritualerne I artikel 15 hedder det at kirken er et samfund og en menighed ldquodie sich an

41 Martin Bucer var selv den foslashrste gejstlige der bestred embede i Straszligburg uden hensyn til kirkeherrernes og domkapitlernes kaldsret Bucer blev indsat som praeligst for Gartner-menigheden den 313 1524 efter kollats fra byraringdet Herefter fulgte flere menigheder der kaldte nye evangeliske ldquoaeliggteskabsrdquo-praeligster paring trods af deres manglende ret hertil DS 3 104 n 40 ndash i oslashvrigt en parallel til Hans Tausens kaldelse af byraringdet som praeligdikant i Viborg se Rasmus HC Dreyer Hans Tausen mellem Luther og Zwingli Studier i Hans Tausens teologi og den tidlige danske reformation (Koslashbenhavn Det Teologiske Fakultet 2017) 83f DS 3 105 l 21f42 Citatet DS 3 111 l 9f jf Augustin Epistl 166 CSEL 44 s 560 Denne og foregaringende passage har flere forskellige udformninger hvilket peger henimod at Bucer har haft problemer med at finde den endelige formulering som foslashrst fandt denne udformning efter den latinske udgave


Christus ergeben vnnd seinem schyrmb sich ganntz vertrawt habenrdquo (DS 3 113 l 20ff) Disse kristne vil til verdens ende vaeligre iblandet dem der udadtil har antaget den kristne tro men ikke har den (jf Matt 1324ff 221ff) Herefter foslashlger en raeligkke skrifthenvisninger som bestemmelse af kirken Ef 5 25 1 Tim 315 Heb 1222f Denne kirke er den som Helligaringnden regerer og alle hoslashrer Den sande kirke er altsaring usynlig ndash og dog kan den kendes paring troens frugter og paring hvor evangeliet praeligdikes og sakramenterne uddeles (DS 3 115 l 34ff) Saringledes er der bygget bro til den 16 artikel om sakramenterne Til forskel fra CA 13 redegoslashr CT foslashrst for en almen forstaringelse af sakra-menterne Eftersom Kristi menighed er her i koslashdet men ikke lever efter koslashdet ldquohat dem herrn gefallen sye auch mit dem eusserlichen worrt zuleeren zu vnderrichten vnnd zuermanenrdquo (ibid 119 l 38ff) Kristus har ldquofuumlrnemblich [hellip] den tauuf vnnd sein haylligs abentmal eingesetztrdquo (121 l 1ff) Der er saringledes kun to sakramenter daringben og nadveren (mens det i CA er utydeligt om boden skal regnes med) Daringben og nadveren er ifoslashlge CT siden oldkirken overleveret under navnet sakramente synlige tegn paring den usynlige naringde som det hed-der med Augustin43 Men ikke nok med det Sakramenterne er ogsaring lig med underkastelse og hyldest til Kristus de er med andre ord ogsaring udtryk for bekendelse

Den 17 artikel handler om daringben og den er udstyret med rige-lige skrifthenvisninger i modsaeligtning til CAs korte artikel 9 om daring-ben som kun handler om dens noslashdvendighed ndash evt til frelse (hvad der alene naeligvnes i den latinske udgave af CA) og til fastholdelse af barnedaringben over for doslashberne44 I CT beskrives daringben med flere bil-

43 Augustin De catechizandis rudibus MSL 40 sp 344 D44 Den latinske editio princeps fra 1531 (som den danske oversaeligttelse af Leif Grane i Noslashrgaard-Hoslashjens Den Danske Folkekirkens bekendelsesskrifter Tekst og oversaeligttelse (Koslashbehavn Anis 2000b) stammer fra) og den tyske (optaget i Konkordiebogen efter de aeligldste afskrifter fra selve rigsdagen) synes umiddelbart modstridende Netop i den tyske artikel er der ikke et ord om frelse i forbindelse med daringb Daringben er dog stadig ldquonotigrdquo ligesom ldquodaszlig dadurch Gnad angeboten werderdquo barnedaringben fastholdes naturligvis ogsaring ndash men den latinske udgaves formulering om at daringben er ldquonecessarius ad salutemrdquo og at boslashrnene i daringben ldquorecipiuntur in gratiam Deirdquo er staeligrkt afsvaeligkkede Om barnedaringben hedder det at boslashrnene ldquodurch solche Tauf Gott uberantwort und gefaumlllig werdenrdquo Paring samme vis afvises gendoslashberne heller ikke fordi de paringstaringr at boslashrnene frelses uden daringben men fordi de laeligrer at barnedaringb ldquonicht recht seirdquo Nu kan disse forskelle i ordlyden ikke bruges som en spydspids for at afskaffe sammenhaeligngen mellem daringb og frelse (det er der saring mange andre argumenter for hos de wittenbergske reformatorer) Det interessante er selvfoslashlgelig forskellen ndash og hvad Melanchthon har lagt i ordene ldquouberantwortrdquo og ldquogefaumllligrdquo Det kan forstarings saringdan at boslashrnene bliver Guds i daringben og bliver ldquoholdt afrdquo eller ldquobliver velanseterdquo i et forsoslashg paring at oversaeligtte ldquogefaumllligrdquo til dansk Betyder det noget i retning af det sidste paring dansk saring er det selvfoslashlgelig en klar reference til arvesynden


leder Den er begravelse (Rom 63) indlemmelse (1 Kor 1212f) og iklaeligdning af Kristus i genfoslashdelsens bad (1 Tim 35) og ved syndens afvaskning (ApG 2216) virker den til salighed (1 Pet 321) Daringben er et pagtstegn forstaringet saringledes at daringben er det sakramente hvori den guddommelige pagt mellem Gud og menneske indgarings Gud antager i daringben de doslashbte fornyer deres aringnd saring de kan leve som hans folk Omvendt forjaeligtter han vedblivende at vaeligre deres Gud Denne gam-meltestamentlige pagtstanke afspejler sig ogsaring i synet paring barnedaringben som CT fastholder da den ligner omskaeligrelsen Abrahams pagtstegn Dette pagtstegn er bevidnet i Skriften og ud fra Paulusrsquo forstaringelse (Gal 37) er de kristne (ved tro = daringb) arvinger til Abraham

I artikel 18 foslashlger en meget kort nadverartikel slet ikke saring udfoslashrlig som den foregaringende daringbsartikel45 Den endelige korte form af nadversposlashrgsmaringlet var Bucers forsoslashg paring at naring til enighed med Melanchthon og det lutherske parti Nadveren er ifoslashlge CT ldquoam nutzlichisten vnnd haylsamstenrdquo naringr Herrens disciple og troende hoslashrer indstiftelsesordene (1 Kor 1123ff) og ldquoin diesem sacrament seinen waren leyb vnnd wares plut trincken gipt zur speyszlig irer seelen vnnd ewigen lebenrdquo (DS 3 123 l 23f 125 l 45ff) Det er altsaring tale om sand legeme og sand blod i broslashdet og vinen ndash men vel at maeligrke som en sjaeliglelig spise Forkyndelsen af nadverens betydning er i fokus ndash og den betegner med andre ord hvad forkyndelsen sigter paring at meddele Paring samme vis traeligder diskussionen af elementernes karakter helt i baggrunden Begge dele minder mere om Zwingli end Luther46 Det understreges yderligere lidt laeligngere fremme Unyttig kiv om elementerne vil overskygge det vaeligsentlige at vi ved denne spisen er eacutet broslashd og eacutet legeme (1 Kor 1017) som vi i nadveren bliver delagtige i

Det sidste stoslashrre artikelkorpus i CT er artikel 19-22 om messen bod sang og billeder Artiklerne er typisk for den humanistisk praelig-gede reformationsteologi mere voldsomme i deres kritik end CAs mere maringdeholdne kritik I CT forklarer Bucer og Capito at de re-spektive byers praeligdikanter har set sig noslashdsaget til at nedlaeliggge (= aelign-dre) alt ved messen Messen er blevet et ldquograusam graumlmpelmarcktrdquo (DS 3 137 l 1) For det foslashrste forkastes messen og den romerske ritus da den ikke er et ret Herrens maringltid (1 Kor 1120) for det andet forkastes offertanken da Kristus er ofret en gang for alle (Heb 927f 1012-14) Det sidste er en klassisk Zwingli-reference at Kristus er

og saring er CA maringske alligevel ganske paring linje med CT i dette sposlashrgsmaringl Citaterne efter Noslashrgaard-Hoslashjen (2000b) 54-5545 Se DS 3 122ff for 1 udkasts lange nadverartikel46 Se fx hos Zwingli Z 2 143 jf Z 2 137 om forkyndelsen som det centrale se Dorothea Wendebourg Essen zum Gedaumlchtnis Der Gedaumlchtnisbefahl in den Abendmahlstheologien der Reformation (Tuumlbingen Mohr Siebeck 2009) 76f


doslashd en gang for alle hvad der saring ihukommes i nadveren47 For det tredje hedder det ldquodas man aus der messzlig son ain gut vnnd hoch ver-diennstlich werckh gemacht hatrdquo For det fjerde at der ikke forkyndes i messen som Herren har sagt hos Paulus (1 Kor 1124-26) ndash igen en vigtig pointe hentet fra Zwinglis nadverforstaringelse For det femte maring messens kommercialisering afvises Messen skal ikke af ldquoalain leybs narunghalb gehalten werden [jf Jes 111f]rdquo (DS 3 137 l 40ff 139 l 29f) hvilket det sjette punkt om Jesu uddrivelse af de handlende i templet naturligvis er en uddybelse af og udtryk for reformatorernes bibelske selvbillede (henv til Matt 2117ff par) Eftersom den hellige messe saringledes er blevet misroslashgtet har praeligdikanterne fordoslashmt den og nedlagt den efter oslashvrighedens bud I artikel 20 hedder det at skrifte er frit det er ikke muligt at aftvinge et sandfaeligrdigt skriftemaringl uden anger over synden og det vaeligsentlige er de troens frugter der foslashlger af et ret skrifte48 I den efterfoslashlgende 21 artikel faringr vi en hel artikel om menighedernes salmesang ogsaring her skal Skriften vaeligre rettesnor og salmerne skal derfor vaeligre uden omtale af helgener og deslige Og sangen skal vaeligre paring modersmaringlet ikke latin ldquoder sprach [hellip] deren sich das vollck nit bessern kan oft auch nit de Singer selbsrdquo ndash med reference til 1 Kor 143ff (DS 3 149 l 28ff)

Til sidst foslashlger i artikel 22 en redegoslashrelse for strassburgernes syn paring billeder ndash et af reformationens mest beroslashmte stridspunkter Det slarings straks fast at billeder er ldquowider das haillig gepott gottesrdquo ligesom omkostningerne til billederne burde komme jf verdensdommens ord ldquodem hungerigen durstigen Nackennden weyslosen krannc-ken vnnd gefanngnen Cristordquo til gode (151 l 9 14ff) I oldkirken kendte de denne rene tro hvad der faringr skribenterne til at gengive biskop Epiphaniusrsquo brev til biskop Johannes af Jerusalem hvori han redegjorde for sin belaeligring om det rette i ogsaring at forkaste Kristusbille-der49 Joslashderne ldquoals ain grobverstandiger vollckh dann wirrdquo anvendte billeder til undervisning men dette forboslashd Gud ifoslashlge Skriften paring det strengeste hvilket ogsaring gaeliglder for de kristne Hvorfor anvende menneskelige billeder naringr Guds skabervaeligrk er alle mennesker for oslashje ldquo[w]arlich himell Erd vnnd was derinnen sind herrliche billder godtes Der ire nur Recht warnemrdquo (DS 3 155 l 28ff 157 l 18ff) Efterfoslashlgende stiller artiklen sig paring Athanasiusrsquo side i sin diskussion mellem denne og Lactans af materie og form hvad behoslashver man bil-leder til hvis det er den guddommelige erkendelse der er ophav til al

47 Se Z 2 112-120 og 127-13048 DS 3 145 l 26ff 143 l 30f artiklen henviser til det pseudoaugustinske skrift De vera et falsa poenitentia49 DS 3 151ff og 154 n 81 Epist ad Iohannem EpiscJeros MSG 43 sp 390fHieronymus Epist LI CSEL 54 411f


formgivning50 Ikke desto mindre er billederne reelt ldquofrierdquo men alt hvad der foregaringr i kirkerne skal vaeligre med oslashje for den rette etik og da artiklen har paringpeget hvilken misbrug og vantro de leder til er det bedst at fastholde afvisningen Vi skal her bemaeligrke at afvisningen af billeder er begrundet baringde i Skriften og i traditionen ndash men ogsaring med oslashje for den kristnes moralske vandel dvs ud fra en etisk-teologisk overvejelse Ved en saring omfattende afvisning af den vestkirkelige ac-cept af billeder kunne strassburgerne selvfoslashlgelig vide sig ganske sikre i en fuldstaeligndig afvisning fra romersk og kejserlig side hvilket ogsaring klart kom til at fremgaring af rigsdagsafskeden om ldquodie zwinglischen Staumlnderdquo ndash hvortil CT altsaring ogsaring blev regnet

23 Den verdslige oslashvrighedSom afslutning paring CT staringr en artikel om oslashvrigheden der skiller sig ud fra det foregaringende afsnit om kirken Artiklen uddyber at den stoslashr-ste gode gerning er lydigheden mod oslashvrigheden Den kristne forbed-res ligefrem jo stoslashrre lydighed ldquoYeder so vil fleyssiger hallten wuumlrtt souil er ain besserer Crist vnnd im glauben Reicher istrdquo (DS 3 163 l 7) Oslashvrighedens embede er det mest guddommelige og derfor har Gud selv benaeligvnt disse som guder (2 Mos 216 Sl 821-6)51 For efter Guds ordning afhaelignger undersaringtternes frelse og fortabelse af oslashvrig-heden hvorfor biskopper historisk ogsaring har bestridt verdslig magt Det er vaeligrd at bemaeligrke fravaeligret af de klassiske skrifthenvisninger til Clausula Petri (Acta 529 jf CA 16) eller Fil 320 (jf CA 28 se Lienhard 1980 87)

III Confessio Tetrapolitanas teologi

Teologisk egenartDen ovenstaringende gennemgang af CTs indhold leder naturligvis videre til sposlashrgsmaringlet om hvilken teologi bekendelsen egentlig er udtryk for Derfor vil jeg i denne tredje del ved en mere systematisk tilgang gennemgaring fire karakteristika ved CT som i hoslashjere grad viser dens selvstaeligndighed frem for dens lighed med CA

CT blev som sagt skrevet med udgangspunkt i CA Af samme grund har bekendelsen meget faeligllesgods med CA og en almen reformatorisk ldquonormalteologirdquo Men deacuter hvor CT adskiller sig

50 Lactans Libr Secundo Inst Divinarum CSEL 19 99ff og Athanasius Oratio contra gentes MSG 25 sp 39ff51 Smlgn CA Apol 2144 Kongerne som ldquovicarii Deirdquo BSELK 328


teologisk fra CA ligner den tydeligvis mere Zwingli end Luther Ogsaring Zwingli indleverede som sagt en bekendelse til rigsdagen i Augsburg i 1530 Zwinglis solobekendelse Fidei Ratio adskiller sig som paringpeget flere gange fra de to oslashvrige augsburgske bekendelser Det gaeliglder foslashrst og fremmest ved det bemaeligrkelsesvaeligrdigt trodsige ldquoichrdquo modsat det menighedsbekendende ldquowirrdquo i CT og CA FR er dogmatisk et mere fyldigt skrift end CT men har ingen selvstaeligndige artikler om fx retfaeligrdiggoslashrelsen eller de gode gerninger Ligeledes er FR og CTs nadverartikler mod forventning ikke fuldstaeligndig paring boslashlgelaeligngde CT afspejler paring nogle maringder Zwinglis tidlige syn fra skrifterne i 1520rsquoernes begyndelse men ogsaring Zwingli bevaeliggede sig i nadverlaeligren ndash og mest vaeligk fra Luther CTs nadverartikel (18) foreligger i to udgaver en lang der ikke kom med og saring den korte jeg har gennemgaringet ovenfor Denne endelige udformning var taelignkt som en tilnaeligrmelse til wittenbergernes synspunkt FRs artikel 8 derimod er en klar haeligvdelse af nadveren som en subjektiv troshandling hvori Kristi tilstedevaeligrelse alene er aringndelig (Friedrich 1989 69) Som sagt er der visse lighedstraeligk mellem CT og Zwingli og vi kan da ogsaring finde beroslashringspunkter FR og CT imellem Det gaeliglder fx Helligaringndens betydning sakramenternes menneskelige aspekter og afvisningen af billeder Det ses saringledes afspejlet i begge bekendelser fra det sydtyske og schweiziske omraringde at fokus var paring Helligaringndens virke i mennesket CTs teologiske omdrejningspunkt er antropologien mennesket i dets nye skabelse Paring den maringde er bekendelsen utvivlsomt udtryk for humanistisk-reformatorisk teologi

Dette foslashrer videre til en mere praeligcis bestemmelse af CTs egenart og derved dens repraeligsentation for Straszligburgs og den sydtyske reforma-tion Disse falder sammen med de punkter hvor forskellen til CA og wittenbergerne ogsaring bliver tydeligst Det gaeliglder

1 Den udtrykte biblicisme ved fremhaeligvelsen af sola sciptura2 Nadverartiklens mellemstandpunkt3 Menneskets nye liv og kristen etik4 De deraf foslashlgende konsekvenser aftegnet i CTs teologiske anlig-

gender vedr menigheden som societas

Ad 1CT er som tidligere naeligvnt et eksempel paring den ldquozwinglianskerdquo type af bekendelse saringledes ifoslashlge Bernd Moellers tolkning af tidens man-ge lignende byreformatoriske laeligrekataloger idet bekendelsen traeligk-ker skriftprincippet frem i forreste linje Overraskende nok afviger Zwingli selv i FR fra dette karakteristiske traeligk Baringde CA og FR be-gynder med en bestemmelse og bekendelse til Gud CTs biblicisme


er udtrykt hele vejen gennem bekendelsen i form af dens utallige skrifthenvisninger og ndashbeviser52 Modsat CA er brugen af traditionen og kirkefaeligdrene begraelignset men som vi saring tidligere kommer kirke-faeligdrene paring udvalgte omraringder dog ogsaring (og ofte meget vidtloslashftigt) til orde i artiklerne De reformatoriske aeligndringer som CT forsvarer skal derfor forstarings som udtryk for kirkefaeligdrenes intentioner og her-ved i stoslashrre overensstemmelse med traditionen frem for kirkens nu-vaeligrende misbrug (saeligrlig artikel 22 om billederne53) Det kan tolkes som en humanistisk tendens men laeligngslen efter den gyldne fortid genfindes overalt i reformationsbevaeliggelsen54

Ad 2Tanken om at bevise hvordan strassburgernes og deres naboers laeligre stemte overens med romerkirkens laeligre hoslashrer ikke til CTs hovedmo-tiver Det er forsvaret for aeligndringer det gaeliglder i stedet saringdan som det ogsaring fremgaringr af det centrale udkast ldquoRatschlag Drdquo Dette var en direkte apologi for de gjorte aeligndringer med en redegoslashrelse for den bagvedliggende tro dvs et dokument paring linje med de utallige disputationsartikler og Grund-und-Ursach-skrifter der hoslashrte til byre-formationerne og deres religionsdisputationer Gjaldt det saringledes ikke om at bevise konsensus med den etablerede kirke gjaldt det for CTs forfattere og Straszligburgs sydtyske allierede i langt hoslashjere grad om at opnaring enighed (og enhed) med de lutherske CTs endelige nadverar-tikel er derfor i udpraeligget grad beslaeliggtet med Bucers eget ldquoRatschlag Ardquo der oprindeligt var tiltaelignkt en formidlende og formildende rolle i forhandlingerne med Melanchthon og Brenz ndash det lutherske partis ledende teologer hvor saeligrligt Brenz var ivrig modstander af alt hvad der mindede om Zwinglis teologi Og strassburgernes foslashrste udkast virkede vel at maeligrke zwingliansk Wolfgang Capitos udkast til den oprindelige lange 18 artikel var klart defineret op imod Luthers laeligre om realpraeligsens Kritikken heraf blev som paringvist dog staeligrkt af-svaeligkket i det endelige korte resultat af den 18 artikel men alligevel mente Capito stadig at den legemlige spise var udelukket Det er da ogsaring evident at nadveren i CTs opfattes som ldquospeyszlig irer seelen vnnd ewigen lebenrdquo (DS 3 125 l 3f) hvor betoningen klart ligger paring den

52 Saringledes ogsaring TRE ldquogewissen Biblizismusrdquo (art ldquoCTrdquo 176) men ikke Lienhard 1980 89 ldquokeinen nackten Biblizismusrdquo53 DS 3 151ff og 154 n 81 Epist ad Iohannem EpiscJeros MSG 43 sp 390fHieronymus Epist LI CSEL 54 411f54 Jf Greschats (1990 33-58) redegoslashrelse for Bucers erasmiske standpunkter i de yngre aringr Modsat mener Irena Backus ikke at Bucers brug af kirkefaeligdrene er et saeligrlig udtryk for humanismen ldquoMartin Bucer and sixteenth century Europe Actes du colloque de Strasbourgrdquo Studies in medival and reformation thought bd 1 red Christian Krieger amp Marc Lienhard (Leiden Brill) 69


sjaeliglelige dimension Derimod fremgaringr det ikke klart om nadverens elementer har direkte sammenfald med Kristi legeme og blod Ud fra Bucers hidtidige nadverteologi hvor standpunktet tidligt var taeligt paring Zwinglis saring maring tanken om Kristi deltagelse i ubikviteten afvises ndash og dermed ogsaring en fysisk realpraeligsens Naeligrmere staringr han nok en forstaring-else af en personalpraeligsens etableret i moslashdet mellem tro ord og ele-ment Det stemmer ogsaring overens med Bucers egen udlaeliggning af orde-ne i artikel 18 Dem kender vi fra forhandlingerne med schweizerne i Zuumlrich i oktober 1530 hvor fokus ensidigt var paring sjaeliglens aringndelige nydelse Dette skal selvfoslashlgelig ses i lyset af Bucers bestraeligbelser paring tilslutning til en konkordieformel allerede paring dette tidspunkt ndash som ifoslashlge Bucer og Straszligburg paring davaeligrende tidspunkt udmaeligrket kunne vaeligre CT Bucer paringstod her at Kristus ldquoweder sin statt im himel ver-lasse noch zu brot werde oder inns brot Rumlich geschlossen syerdquo55 Det er forstaringeligt hvis lutheranerne i kraft af saringdanne udsagn opfat-tede strassburgerne som staringende taeligttere paring Zwingli end Wittenberg

Hvad var Bucers strategi i enhedsbestraeligbelserne Bucer forsoslashgte at overvinde uenighederne om realpraeligsens og ubikvitet ved en normativ centrering om faeligllesskabet og den troendes nydelse af nadveren dvs kommunionen Dette kommer ogsaring til udtryk ved artikel 18rsquos henvisning til 1 Kor 1017 (DS 3 125 l 19ff) ligesom nadveren sidestilles med Jesu sidste nadver der saringledes gentages i de troendes faeligllesskab naringr indstiftelsesordene hoslashres ldquoNemlich das der herr [giver sit legeme og blod] wie in seinem letsten Nachtmal allso auch heuttigs tags seinen jungern vndd glaubigen wann sy sein haylliges abentmal hallten laut seiner worrtrdquo (1 Kor 1124f)56 Nadveren er de troendes kommunion der ogsaring alene er til gavn for dem der ldquoin ime [Kristus] vnnd er in inen beleyberdquo naringr sakramentet raeligkkes Med behaeligndighed kommer CT her uden om en egentlig afvisning af manducatio indignorum men samstillingen af de troende med Kristi disciple betyder stadig at nadveren reelt kun bliver de troende til del Og derved er han alligevel endt hos Zwingli Der er ingen fremhaeligvet testamentstanke som hos Luther ihukommelse-forkyndelse-testamente glider sammen og er kun opnaringelige i faeligllesskabet i troen

Denne tanke er ogsaring fremherskende i Martin Bucers Apologia dvs Bucers forsvarsskrift fra 1526 i forbindelse med hans aeligndrede nadversyn hvor han netop aeligndrede forklaring fra realpraeligsens til en Zwingli-inspireret tankegang Det gaeliglder nemlig for Zwingli om at understrege ihukommelsen af Jesu en-gang-for-alle-offer Selve nad-verens vaeligsentlige fokuspunkt flyttes derfor fra elementerne til selve

55 Auslegung des Artikel 18 Butzers Vnderricht deszlig Sacraments halb vnd der vier stett Confession i DS 3 396 l 23ff56 Indskuddet jf DS 3 125 l 1f Citatet ibid 123 l 24ff


forkyndelsen af Jesu sidste nadver og det vaeligsentlige bliver dermed faeligllesskabet om troen paring indholdet af denne forkyndelse af det ene-staringende offer Communio-tanken faeliglleskabet i tro er imidlertid ikke Bucers eller Capitos eget bidrag selvom de kraftigere betoner dette deres nadversyn i CT er en fortolkning der ikke kan forstaring nadve-ren uden om Zwingli og derfor reelt heller ikke kan forstaring Luther57 Kristus er for de troende fuldt ud tilstede men ikke i en stoflig re-alpraeligsens derimod kun i den foreslaringede personalpraeligsens ndash hvad der igen kun kan opnarings ved troen her sidder den troende saring at sige med ved bordet skaeligrtorsdag i Jerusalem Kristus hengiver sig som dengang til disciplene og nu til menigheden under tegnene broslashd og vin der i kraft af Jesu personale (ikke legemlige) tilstedevaeligrelse under Hellig-aringndens virke (og som tro i den enkelte kristne) indstifter faeligllesskabet og oprejser menigheden til virke i efterfoslashlgelse (Friedrich 2003 64f) Det lyder ikke luthersk Og lutheranerne var tidligt bevidste om CTs tvetydighed en eufemisme for dens zwinglianske teologi Johannes Brenz kaldte den ligefrem en ldquode re sacramentaria certe vulpina et subdola confessiordquo (CR 2 220 efter DS 3 22 n 44)

Ad 3Som allerede paringvist i skemaet paring side 217 er CTs omdrejningspunkt mennesket og dets gerning i dets nye skabelse hvilket underbygges i CTs utallige skrifthenvisninger til genfoslashdsel udrustning til gode gerninger osv Denne dogmatiske kerne udtrykkes klarest i artikel 5 og 658 I sammenligning med CA 20 (om tro og gode gerninger) der mere ensidigt fokuserer paring sola fide og sola gratia demonstrerer CT en langt mere udfoldet teologi om tro og gerninger Mennesket saeligttes ved Helligaringndens mellemkomst atter i en gudbilledlighed der saeligtter den troende i stand til at blive desto mere fuldkommen og ved sin fromhed bevidne Guds egne gerninger (DS 3 57 l 40) Synden er ifoslashlge CT ikke en vedblivende del af menneskets vaeligsen (Lienhard 1980 89) Det vil sige at helliggoslashrelsen spiller en langt stoslashrre rolle i CT end den goslashr i CA Deraf foslashlger en mere synlig end usynlig kirke Selvom CT 15 paringstaringr at kirken altid vil vaeligre iblandet hyklere og at troen ikke kan ses saring ldquomag man doch sehen vnnd erkennen die frucht

57 Bucer og Capitos teologi i CT er paring denne maringde eksempler paring det nok langt mere udbredte faelignomen i byreformationerne end hidtil antaget (i al fald i dansk og nordisk forskning) hvor Luther blev laeligst og forstaringet i gennem Zwingli Et dansk eksempel er Hans Tausen hvor jeg henviser til dennes lignende Zwingli-paringvirkede forstaringelse af nadveren Hans Tausen traeligkker paring Luthers (tidlige) nadversyn som han imidlertid fortolker saring det ender med at ligne Zwinglis laeligsning af De captivitate babylonica Dreyer (2017) 212-226 58 Begge artikler har stor lighed med Bucers skrift Das ym selbst niemant sondern andern liben soll fra 1523 jf TRE ldquoCTrdquo


des glaubensrdquo hos de sande kristne der igen er lig med kirken (DS 3 115 l 34f) Laeligst i samklang med den tilbageholdende indstilling til manducatio indignorum peger det paring et differentieret dogmatisk-teologisk syn paring ekklesiologi og retfaeligrdiggoslashrelse som konsekvens af et etisk standpunkt der goslashr tro uden gerninger og retfaeligrdiggoslashrelse uden helliggoslashrelse meningsloslashs Bekendelsen er saringledes et karakteristisk ud-tryk for Martin Bucers teologi hvor vaeliggten ikke entydigt ligger paring retfaeligrdiggoslashrelsen men hvor det centrale igen er det nye liv i Kristus (Liebenberg 2003 39) Danske Niels Knud Andersen vurderer Bu-cers teologi paring samme maringde dog skinner hans lutherske betragtning igennem For ifoslashlge Andersen tager Bucer udgangspunkt i Luther og laeligrer ldquooverensstemmende med denne om Lov og Evangeliumrdquo men denne spaelignding afsvaeligkkes Loven faringr i stedet den betydning ldquoat drive til det goderdquo og bestemmes ldquosom den lsquodoctrina Deirsquo lsquolex Deirsquo hvor-efter de fromme skal vandrerdquo Andersen anser tydeligvis dette som en forfejlet forstaringelse og det er Zwingli der er skyld i Bucers afvej fra den ldquopaulinsk-lutherske Sondring mellem Lov og Evangeliumrdquo (Andersen 1954 72 71)

Ad 4CTs optagethed af mennesket og dens humanistiske teologi medfoslashrer et etisk fokus Alt er sket og maring ske til forbedring af menighed og den enkelte kristne Skriften er bestemt af at vaeligre givet til ldquoBesserungrdquo59 Al kirkens praktiske udfoldelse i den kristne i kald stand og menig-hed skal tjene naeligsten og menigheden Menighedstanken er derfor fremherskende i hele CT eftersom alle gudstjenestelige handlinger udspringer af de kristne i menighedens tro til dennes bedste Det genfoslashdte og fornyede menneske har sit liv i menigheden og udlever her troen i faeligllesskabets oslashjemed eller som det udtrykkes i artikel 4 er troen ldquoyemanndt zu besserung vnd vffpawung der gemain Gottes vnnd allso nach dem gesatz vnnd zu Eern Gotes alles anrichten vnnd vollnbringen welches dann ains Cristen menntschen aigen ampt istrdquo (DS 3 59 l 8f) Menigheden er derfor et samfund societas hvor det kristelige levned bliver synligt ved de frugter troen baeligrer saringledes at kirken er et synligt samfund for verden Herved adskiller menighe-dens societas Christi (der i nadveren ses afspejlet i kommunionen) sig fra societas generis humani Det betyder ikke at den kristne skal traeligk-ke sig fra det menneskelige samfund tvaeligrtimod er den stoslashrste gode gerning (jf artikel 23) lydighed mod Guds oslashvrighed Den verdslige

59 Pointen vedr det etiske fokus skylder jeg Roger Mehl ldquoStrasbourg et Luther la Tetrapolitanerdquo Strasbourg au coeur religieux du XVIe siegravecle red Georges Rapp amp Francis Livet Socsav drsquoAlsace et des reacuteg De lrsquoEst Coll Grandes Publ 12 (Strasbourg Istra 1977) 145-152


oslashvrighed staringr i direkte forbindelse med Guds aeligre I Himmelen ville Kristi menighedsamfund vaeligre lig med Himmeriget selv (artikel 15 ibid 113 l 18f) men i det timelige ordner oslashvrigheden menighedens societas efter Guds lov og ordner societas generis humani med menne-skelighed uden modstrid med loven og Skriften

Et afledt sposlashrgsmaringlet er om der er lighedstegn mellem CTs societas Christi og Bucers sene laeligre fra tiden i England om ldquoHerrschaft Christirdquo dvs Kristi herredoslashmme over denne verdens to regimenter det verdslige og det aringndelige (jf Greschat 1990 246ff) CT afspejler i hoslashjere grad situationen i en byreformation end situationen for den senere Bucer hvor det i England drejede sig om at reformere et helt kongerige Hos Bucer er der den forskel fra Calvin der udbygger herredoslashmmemotivet hos Bucer betragteligt under navn af ldquoKoumlnigherrschaft Christirdquo (reelt dog ldquoGottesrdquo) at regimenterne i CT forstarings i lighed med menighedens to udtryk societas Christi og societas generis humani Imidlertid finder vi nok snarere Zwinglis syn afspejlet i CT end i den sene Bucers tankegang For hos Zwingli har oslashvrigheden et kristeligt ansvar for at samfundet fungerer som Kristi kaeligrlighedssamfund og efterfoslashlger Guds bud Derfor bliver regimenterne i Zwinglis tankegang uadskillelige Samfundet er Kristi legeme Et kristeligt samfund afspejler en kristelig oslashvrighed hvor stat kirke og samfund forstarings som eacutet samlet koinonia Hos den sene Bucer er det anderledes betonet hvad der isaeligr peger frem mod Calvin Bucers mere afklarede standpunkt i den engelske kontekst betyder at der er to regimenter men kun eacuten maringlestok for al magt (regna) Eller som det er blevet formuleret af Jan-Dirk Muumlller ldquoEinerseits hat sich die Kirche der saumlkularen Gewalt unterzuordnen andererseits muss jede legitime politische Gewalt sich den Gesetzen Christi unterwerfenrdquo60 Hos Calvin faringr tankegangen den skaeligrpede logiske konsekvens at det verdslige og aringndelige regimente er separate Men fordi de begge igen er underlagt Guds og Kristi magt har oslashvrigheden ikke bare forpligtelse til at muliggoslashre kirkens liv men ogsaring til at realisere den rette kristne moral som kirken raringder over Det lyder ens men betyder i praksis at det aringndelige regimente rangerer over det verdslige

Naringr vi har forstaringet dette bliver det klart at CT paring dette tidspunkt staringr naeligrmere Zwinglis og dermed den humanistiske byreformations tankegang Bernd Moeller har i sin forskning sat byreformationerne i forbindelse med Zwinglis teologi og Zuumlrichs forbillede og paringvist

60 Jan-Dirk Muumlller ldquoMartin Bucer De regno Christi Die fruumlhneuzeitliche Monarchie als Gottesstaat ndash gezaumlhmte Pluralisierungrdquo Mitteillungen Sonder forsch-ungs bereich 573 ldquoPluralisierung und Autoritaumlt in der Fruumlhen Neuzeitrdquo 2 (2007) 6-12 (8)


den naeligre og tidstypiske sammenhaeligng i byreformationerne mellem kirke og byen som et kristent samfund Ifoslashlge Moeller opfattede byen sig som en religioslashs enhed et mini-corpus christianorum kirke og bysamfund var med andre ord sammenfaldende Derfor er det endnu paring CTs tid saring vigtigt for Bucer og Capito som byreformatorer at beskaeligftige sig med mennesket og dets opfoslashrsel dets kristent-etiske ansvar eftersom mennesket har et konkret dobbelt borgerskab himmel og jord ndash kirke og by (se ogsaring Greschat 2009 saeligrligt 95-103) Byraringd og byreformatorers bestraeligbelse paring at reformere deres kirke og by (og begge dele igennem byraringdene) var et udtryk for tidens ldquochrist-lichen Genossenschaftsbewuszligtseinrdquo og for magistraternes spirende ansvarsfoslashlelse for borgernes saringvel timelige som evige frelse Ikke mindst fordi romerkirken ikke havde vaeligret denne opgave voksen og havde forfejlet at imoslashdekomme et spirende religioslashst behov for frelse i baringde evighed og timelighed altsaring i netop de to forskellige samfund hvor mennesket befandt sig61 Det var i disse bymiljoslasher hvor ldquo[d]as sakralgenossenschaftliche Selbstverstaumlndnis der spaumltmittelalterlichen Stadtrdquo medfoslashrte ldquodaszlig die Stadtregierung einen halb-geistlichen Charakter annahmrdquo at graelignserne mellem det religioslashse og verdslige omraringde udviskedes ndash hvilket CTs divergenser fra CA netop er udtryk for CT er forstaringet i denne sammenhaeligng den augsburgske rigsdags byreformatoriske bekendelse62 CT udtrykker saringledes et syn paring menighed og samfund der i hoslashjere grad forbinder den med Zwinglis teologiske oslashvrighedssyn end med CAs (se til sammenligning FR 21) (Lienhard 1980 95) Omvendt kan vi ogsaring sige at CT med sin heftige understregning af den verdslige oslashvrigheds guddommelighed dens ldquokirkelighedrdquo tenderer netop den form for caeligsaropapi som FR afviser sammen med det direkte teokrati men som netop blev konsekvensen i Calvins indoptagelse af Bucers senere tankegang om Kristi eneherredoslashmme

VI Forbindelsen til Danmark

Bucer og DanmarkI indledningen naeligvnte jeg at Bucer i 1549 blev tilbudt ophold i Danmark Det blev som naeligvnt ikke til noget Alligevel er forbindelsen

61 Gottfried W Locher ldquoDie Berner Disputation 1528 Charakter Verlauf Bedeutung und theologischer Gehaltrdquo Zwingliana 14 (1978) 542-564 (546 f)62 Bernd Moeller Reichstadt und Reformation Neue Ausgabe (Tuumlbingen Mohr Siebeck) 2011 50


vaeligrd at undersoslashge hvilken er genstand for den afsluttende fjerde del af artiklen

Forbindelsen mellem Bucer og Danmark er umiddelbart sparsom baringde paring det personlige plan og det teologiske Noget tyder dog paring at hans teologi i det mindste den form for humanistisk-reformatorisk teologi han i dag staringr som en af de fremmeste repraeligsentanter for i de afgoslashrende reformationsaringrtier kan have praeligget det reformatoriske miljoslash i Danmark Hans teologiske position mellem Luther og Zwing-li minder om danske teologers ikke mindst Hans Tausens (149498-1561) og Peder Laurentsens (o 148590-1552) teologi63

Var Grevens Fejde den danske borgerkrig 1534-1536 faldet anderledes ud saringdan at byerne og den heri fremherskende humanistisk praeliggede teologi som baringde Hans Tausen og Peder Laurentsen i hver deres udgave var repraeligsentanter for havde sejret da havde Bucer maringske faringet en stoslashrre plads i den fortsatte danske reformationshistorie Til Koslashbenhavns og Malmoslashs udholdenhed i kampen mod hertug Christian (III) i det afgoslashrende aringr 1536 hoslashrte bla planerne om undsaeligtning fra Christian IIrsquos svigersoslashn grev Friedrich (II) af Pfalz (1482-1556) Pfalzgreven havde trods sine reformationssympatier kejser Karl Vrsquos stoslashtte som mulig ny dansk konge i stedet for den kontroversielle Christian II der var foretrukket af saeligrligt de evangelisksindede borgere i koslashbstaeligderne Afgoslashrelsen af krigen og dermed i det lange loslashb ogsaring af teologien skete dog inden undsaeligtningsplanen fra kejser og pfalzgreve blev foslashrt ud i livet da Koslashbenhavn overgav sig i august 153664

Hvad har det saring med Bucer at goslashre Bucer havde faktisk vaeligret Friedrich af Pfalzrsquo personlige kapellan i 1520rsquoerne Kejserens stoslashtte til pfalzgreven var naturligvis primaeligrt dynastisk motiveret og som dansk konge fri af religioslashse forpligtelser over for netop kejseren kunne hans mellemstandpunkt mellem romersk og reformatorisk have givet den bucerianske teologi et saeligrligt helle i Danmark Men det er alt sammen kontrafaktisk historieskrivning og det er maringske bedre at haeligfte sig ved at Bucer ndash trods sit fra Luther afvigende synspunkt ndash alligevel blev tilbudt ophold i Danmark under Christian IIIrsquos styre Men brevet hvori Bucer blev tilbudt at komme til Danmark ankom imidlertid for sent til Straszligburg for Bucer var faring dage forinden rejst mod England65

63 Her taelignker jeg saeligrligt paring seneste studier (Dreyer 2017) hvori jeg saringr tvivl om Hans Tausens ldquolutherdomrdquo og hvordan ogsaring hans tidlige teologi er i samklang med den humanistiske reformationsteologi mellem Luther og Zwingli64 Caspar Paludan-Muumlller Grevens Feide I-II (1853-54 genoptryk Koslashbenhavn Selsk for Udgivelser af Kilder til Dansk Historie 1971) bd 2 222 f65 A Edward Harvey Martin Bucer in England (Marburg Bauer 1906) 25 n 5 se ogsaring Niels Krag Den stormaeliggtigste Kong Kong Christian den Tredie bd 1 (vHans Gram 1737) 111f


Et par ldquodanskererdquo i StraszligburgBlandt Bucers egne breve findes kun faring kontakter eller omtaler af Danmark En af de mere interessante oplysninger finder vi i et brev fra Bucer til Ambrosius Blarer dateret 29 december 1531 Det har ingen forbindelse med CT men kaster lys over hvordan Straszligburg ogsaring var et orienteringspunkt for en ofte glemt side af den danske reformation Samtidig er det anledning til at korrigere en fejlfortolk-ning i den videnskabelige udgave af Bucers breve (BCor) af hvem en formodet dansker i Straszligburg var I brevet fra Bucer til Blarer naeligvner Bucer ankomsten af en dansker der har skrevet ldquocontra Lutheranos contra patres et nosrdquo Det falder i oslashjnene at Bucer saeligtter lighedstegn i denne saeligtning mellem lutheranerne kirkefaeligdrene og strassburgerne men hvad vaeligrre er saring var den omtalte dansker ldquoangiveligt den danske konges praeligdikantrdquo Han var nu ankommet (flygtet) til Straszligburg (BCor 8 nr 528 135-146 saeligrligt 144f) Udgiverne af Bucers kor-respondance (Berndt Hamm mfl) naeligvner (ibid 144 n 62) at dan-skeren i aeligldre forskning er blevet identificeret med Kiel-praeligdikanten Melchior Hoffman (1495-1543) der i sine skrifter trykt mens han var praeligdikant i holstenske Kiel titulerede sig som danske Frederik Irsquos kongelige kapellan Udgiverne forklarer dog at den ubestemte om-tale af denne danske praeligdikant peger bort fra Hoffman idet Bucer var bekendt med ham fra en tidligere lejlighed

Hoffman havde som praeligdikant i Kiel i 1528-29 formentlig opnaringet samme beskyttelse af Frederik I som andre evangeliske praeligdikanter i selve kongeriget Danmark Hans Tausen i Viborg er det mest kendte danske eksempel paring disse kommunale reformatorer som kongen flyttede fra kirkelig til verdslig jurisdiktion ved hjaeliglp af de saringkaldte vaeligrnebreve Imidlertid vakte Hoffmans praeligdikenvirksomhed anstoslashd i Kiel Teologisk var det isaeligr pga sit af Zwingli og Karlstadt (meget spirituelle) inspirerede nadversyn Derfor blev der rejst en lsquolaeligresagrsquo mod ham der skulle afgoslashres paring en disputation under hertug Christians overvaringgning til afholdelse i Flensborgs Sankt Katharinaelig Kloster den 8 april 1529 Blandt Hoffmans opponenter var lokale lutherske praeligster bla Hermann Tast (1490-1551) fra Husum og vigtigst af alle Johannes Bugenhagen (1485-1558) der var indkaldt fra Wittenberg til lejligheden Hoffman endte med at blive forvist fra hertugdoslashmmerne og rejste dernaeligst ad omveje til Bucers Straszligburg hvor han altsaring boede i en periode fra netop december 1531

Uagtet tidssammenfaldet mellem Hoffmans ankomst til Straszligburg og Bucers omtale af ldquoen danskerrdquo i sit brev til Blarer peger udgiverne i stedet paring at den ukendte dansker snarere er den antitrinitariske doslashber Johann Campanus (o 1500-1574) Det begrunder de i Bucers omtale af et skrift ldquocontra totum ab apostolis orbemrdquo som de identificerer


som bogen Contra totum post Apostolos mundum af denne forfatter og som kun er bevaret i afskrift af Bugenhagen (BCor 8 145) Denne antitrinitariske doslashberteolog skulle ifoslashlge udgiverne af Bucers breve ogsaring have arbejdet sammen med Hoffman i hertugdoslashmmerne Det sidste er som jeg vil vise tvivlsomt derimod er det rigtig nok at denne Johann Campanus ligesom Hoffman sidenhen paringvirkede doslashberbevaeliggelsen i Muumlnster

Hvordan forklarer udgiverne af Bucers korrespondance saring denne Campanusrsquo forbindelse til den danske konge Campanusrsquo skrift udkom i tysk bearbejdelse i 1532 (Goumlttlicher und heiliger schrift von vilen jaren verdunckelt hellip Restitution) og var forsynet med en fortale og dedikation til Danmarks Frederik I Bucer omtaler endvidere den samme ubenaeligvnte dansker i yderligere et brev (BCor 8 nr 534) hvor han af udgiverne igen identificeres med Campanus Men kan det vaeligre Bucer der tager fejl og dermed faringr forvirret udgiverne af hans breve For denne Johann Campanus der er forfatter til ovennaeligvnte skrifts latinske udgave stammede fra LiegravegeLuumlttich i det nuvaeligrende Belgien66 Han var i 1528-29 indskrevet ved universitetet i Wittenberg og kan saringledes kun have deltaget paring Hoffmans side hvis han ndash hvad vi ikke kender til ndash midlertidigt havde forladt Wittenberg for at stoslashtte Hoffman Det kunne vaeligre muligt for i oktober 1529 forsoslashgte han fx forgaeligves at komme til orde med et zwingliansk synspunkt ved religionssamtalerne i Marburg Bucer burde ogsaring i kraft af sin egen deltagelse i Marburg have genkendt Campanus hvis han var identisk med danskeren Hvad har da ledt Bucer eller udgiverne af hans breve paring vildspor Jo der optraeligder ganske vist en Johannes de Campis blandt Hoffmans tilhaeligngere ved disputationen i Flensborg i april 1529 men denne kan altsaring ikke vaeligre identisk med den foslashrnaeligvnte Johann Campanus En samtidig kilde af en kapellan fra Bremen beskriver nemlig denne holstenske Johannes de Campis som praeligdikant ved klostret i Itzehoe Han var ansat af Johan Rantzaus soslashster inden han i 1528 stiftede bekendtskab med Hoffman i Kiel efter udvisningen fra hertugdoslashmmerne i 1529 flakkede han ifoslashlge kilden om ganske som Hoffman gjorde67 Denne de Campis fra Itzehoe kan altsaring ikke vaeligre den samme som wittenbergstudenten doslashberen Johann Campanus derimod kan denne Johannes de Campis fra Holsten meget vel vaeligre identisk med den dansker Bucer naeligvner men hvor Bucer pga navnesammenfaldet forveksler de Campis med den foslashrstnaeligvnte Campanus Vi ved som sagt ogsaring at Hoffmann gentagne gange soslashgte til Straszligburg og at han kendte Bucer Det vidner

66 Friedrich Wilhelm Bautz ldquoCampanus Johannesrdquo BBKL 21990 89767 Se Martin Schwarz Lausten ldquoMelchior Hoffman og de lutherske praeligdikanter i Slesvig-Holsten 1527-29rdquo i Kirkehistoriske Samlinger VII52 (1964) 237-285 (239 276)


i hvert fald om at Straszligburg var en by der var tilstede i bevidstheden blandt teologer i den danske reformationstid ndash om end det i denne omgang drejer sig om to der afveg fra den begyndende wittenbergske linje nord for Ejderen

Bucers teologiske indflydelseDer er ogsaring andre forhold der er vaeligrd at naeligvne angaringende Bucers eventuelle paringvirkning i Danmark Vi ved fra Sverige at Bucers teo-logi paringvirkede den svenske reformator Olavus Petris teologi68 Det ville vaeligre maeligrkeligt om Bucer ikke ogsaring kunne have oslashvet teologisk indflydelse i Danmark I al korthed kan det bemaeligrkes at der er en teologisk lighed mellem danske reformatorers 43 disputationsartikler fra herredagen i Koslashbenhavn i 1530 og Bucer og Capitos CT Frederik I havde i 1530 planlagt en religionsdisputation paring sommerens herre-dag i Koslashbenhavn Tidsmaeligssigt falder saringvel CA som CT sammen med de danske praeligdikanters saringkaldte koslashbenhavnske bekendelse (Confessio Hafniensis) hvorfor der hos danskerne ikke kan vaeligre tale om et di-rekte afhaeligngighedsforhold til disse to reformatoriske bekendelser fra Augsburg Tematisk er der dog klart en stoslashrre overensstemmelse mel-lem Confessio Hafniensis og CT De foslashrer begge Skriften frem i de foslashr-ste artikler nadversynet er afsvaeligkket og danskerne og sydtyskerne er ogsaring enige om principielt at afvise billeder Niels Knud Andersens un-dersoslashgelse af de danske reformatorers bekendelse inddrager ogsaring CT som et eksempel paring den humanistisk praeliggede reformationslinje som Andersen bla pga skriftsynet hos danskerne finder stoslashrre overens-stemmelse med end med den teologi som CA er udtryk for Ander-sen paringpegede ogsaring en genremaeligssig lighed med Zwinglis 67 artikler og hans kommentar hertil Auslegen und Gruumlnde der Schluszligreden fra den foslashrste disputation i Zuumlrich i 1523 (Andersen 1954 128) Dermed foregreb Andersen i en dansk sammenhaeligng Bernd Moellers senere studier i de Zwingli-inspirerede disputationer og byreformationer der havde forbillede i Zwinglis Zuumlrich-disputationer69 Markoslashrer i disse var skriftsynet og en negativt indstilling til billeder I Confessio Haf-niensis afviste de danske praeligdikanter i overensstemmelse med dette ogsaring billeder Det gjorde de simpelthen fordi billeder var aringrsag til

68 Se fx Sven Ingebrands undersoslashgelse Olavus Petris reformatoriska aringskaringdning (Lund Gleerup 1964) Petris evt paringvirkning af de danske reformatorer se Rasmus HC Dreyer ldquoAn Apologia for Luther The myth of the Danish Luther Danish reformer Hans Tausen and lsquoA short answerrsquo (152829)rdquo The Myth of the Reformation red Peter Opitz (Goumlttingen Vandenhoeck und Ruprecht 2013) 211-233 (223 f)69 Dreyer 2017 (173-176) garingr skridtet videre end Andersen 1954 og paringviser i endnu hoslashjere grad end Andersens genremaeligssige observationer motivisk og teologisk sammenfald mellem danskernes artikler fra 1530 og Zwinglis artikler og teologi fra disputationerne i Zuumlrich


afguderi hos ldquowanuittige oc simpel folkrdquo og at det derfor ldquowore me-get got at ther vore ingen belede eller effterligen y forsamlings hwss [hellip] som kallis Kyrkerdquo (Andersen 1954 25) I den forstand var de enige med Zwingli i hans foslashrste kortfattede stillingtagen til billeder i Auslegen und Gruumlnde hvor han i udlaeliggningen af artikel 20 betegner billederne som afguderi som ldquovil einvaltigerrdquo har tilbedt og derfor ikke laeligngere boslashr tolereres i kirkerne (Z 2 218)

Sammenfatning og konklusion

Bucers og Capitos bekendelse Confessio Tetrapolitana (CT) der var foranlediget af en teologisk saringvel som politisk isolation af Straszligburg i tiden op til den augsburgske rigsdag i 1530 repraeligsenterer en klar reformatorisk teologi Paring trods af CTs strukturelle og historiske af-haeligngighed af CA udtrykker CT en selvstaeligndig teologi der med udgangspunkt i en soslashgen efter konsensus internt i reformationsbe-vaeliggelsen staringr i et skarpere modsaeligtningsforhold til den romerske laeligre end CA CT har en saeligrlig antropologisk interesse for den kristne etik Mennesket der i troen er skabt paring ny er udrustet med en virksom kaeligrlighed i gerninger over for naeligsten og faeligllesskabet Et faeligllesskab der i CTs reviderede nadverartikel udtrykkes i en tanke om kommu-nion der sammen med Bucers tanke om Kristi personalpraeligsens giver CT et selvstaeligndig standpunkt mellem aringndelig og fysisk realpraeligsens der minder om de danske reformatorers nadversyn men som samti-dig indbefatter en grundlaeligggende forstaringelse af nadveren i overens-stemmelse med Zwingli

Det etiske fokus i CT medfoslashrer et dobbeltsyn paring kirken og samfundet begge er de Guds menighed men kirken forstaringet som den specifikt kristne menighed er et mere synligt udtryk for kirken end borgermenigheden forstaringet som samfundet Begge er dog i og for sig kirke fordi kirke og samfund hoslashrer sammen CT danner i kraft af sin kirke- og menighedslaeligre baggrund for den senere reformerte calvinisme ligesom dens udtrykte fokus paring menneskets nye skabelse og den heraf foslashlgende etik viser et reformatorisk aspekt der bygger bro til den i 1500-tallets slutning fremherskende filippistiske teologi der vandt indpas overalt i de af den lutherske reformation praeliggede omraringder ndash ikke mindst Danmark Og nok var Bucer og slet ikke og CT primaeligr lekture hos de danske reformatorer men der kan paringvises en spinkel forbindelse mellem Bucer og danskerne Bucers teologi mellem Luther og Zwingli minder ogsaring om de tidlige danske reformatorers ikke mindst fordi de ligesaringdan forstod Luther gennem Zwingli


Religioslashs bestemmelse

Dansk Teologisk Tidsskrift bringer i dette nummer tre artikler som alle paring forskellig maringde beskaeligftiger sig med rette religioslashse bestemmelser

I foslashrste artikel behandler Mogens Muumlller Justin som den foslashrste kendte bibelteolog Muumlllers store arbejde med Septuaginta danner baggrunden for at vise Justins rolle som hovedfigur i 2 aringrhundredes kristendom Her bidrog Justin der baringde var overbevist om Skriftens ufejlbarlighed og mente at Skriften kun kan fortolkes af den der har Aringnden i hoslashj grad til at sikre Septuagintas status som kirkens bibel I en tid hvor andre som fx Markion alene lagde vaeliggt paring Jesus- overleveringen var Justin med til at fastholde kristendommens forbindelse til joslashdedoslashmmen Men han gjorde det uafhaeligngigt af den joslashdiske tradition hvilket netop den graeligske oversaeligttelse gjorde muligt Gennem laeligsningen af Apologierne og Dialogen giver Muumlller eksempler paring Justins bibelbrug og viser blandt andet hvordan Justin som den foslashrste bemaeligrker forskellen mellem den hebraiske og den graeligske tekst

I den naeligste artikel viser Jacob PB Mortensen hvordan Fil 32-11 kan laeligses i lyset af det ldquoradikaltrdquo nye Paulusperspektiv ogsaring kendt som ldquoPaul Within Judaismrdquo Hvis Paulus ikke bryder med joslashdedommen men tvaeligrtimod skal forstarings inden for den saring kan Fil 32rsquos tale om ldquohundenerdquo ikke vaeligre vendt mod joslashderne En ldquoradikaltrdquo ny Pauluslaeligsning maring derfor lede efter andre tolkningsmuligheder En kritisk efterproslashvning af gaeligngse fortolkninger ifoslashlge hvilke Paulus vender et hedninge-skaeligldsord mod joslashderne viser at de ikke kan bekraeligfte brugen af ldquohunderdquo som skaeligldsord om hedninger i hverken Det Gamle Testamente pseudepigrafer eller Doslashdehavsrullerne og heller ikke hos hverken Filon eller Josefus Brugen af ldquohundenerdquo forstaringr man derfor bedst moslashntet paring lokale problematiske grupper af hedninge i Filippi En saringdan tolkning understoslashtter det ldquoradikaltrdquo nye Paulusperspektivs bestemmelse af Paulus at han aldrig opgav sin joslashdiske eksistens

I den sidste artikel giver Rasmus HC Dreyer en historisk og indholdsmaeligssig indfoslashring i den alternative og ofte oversete Confessio Tetrapolitana fra Augsburg 1530 Bekendelsen er forfattet af Martin Bucer og Wolfgang Capito og er udtryk for et forsoslashg paring at bestemme en humanistisk praeligget mellemposition mellem Zwingli og Luther karakteriseret ved biblicisme et vagt nadversyn samt en betoning af den kristnes nye liv og konsekenserne for det kristne societas I artiklen sammenlignes Confessio Tetrapolitano med baringde Confessio Augustana og Zwinglis Fidei Ratio Som afslutning gennemgaringr Dreyer de forskellige forbindelser der var mellem Bucer og Danmark af baringde personlig og teologisk karakter

Bo Kristian Holm






Indledning






































































































































Slutning


























1 Introduktion
















































































Indledning




























































⏟

⏞









































































































Indledning






































































































































Slutning


























1 Introduktion
















































































Indledning




























































⏟

⏞








































































































































































































































Slutning


























1 Introduktion
















































































Indledning




























































⏟

⏞




































































































































































































































Slutning


























1 Introduktion
















































































Indledning




























































⏟

⏞

































































































































































































































Slutning


























1 Introduktion
















































































Indledning




























































⏟

⏞





























































































































































































































Slutning


























1 Introduktion
















































































Indledning




























































⏟

⏞























































































































































































































Slutning


























1 Introduktion
















































































Indledning




























































⏟

⏞


















































































































































































































Slutning


























1 Introduktion
















































































Indledning




























































⏟

⏞




































































































Documents

18 dansk teologisk tidsskrift Jesper Høgenhaven · 6. 7Se f.eks. Berthold Altaner & Alfred Stuiber, Patrologie (Freiburg: Herder 1966) 65-68. 7. Afskrivningen og dermed overleveringen