1.C. Eksamensrelevante øvelser NF Geografi

Øvelse 1: Albedoøvelse.

Øvelse 2: Virtuel vand

Øvelse 3: Porøsitet og Permeabilitet

Øvelse 4: øvelse om stigningsregn. Anvendelse af dugpunktskurven.

Øvelse 5: Demografi og befolkningsvækst

Øvelse 6: Befolkningspyramider

Øvelse 7: Endogene og eksogene dødsårsager. Worldlifeexpectancy.com

Øvelse 8: Albedoanomali. Empirisk data. Afvigelser fra albedonormalen. En

feedbackmekanisme.

Øvelse 9: Oliedannelse

Øvelse 10: Grønlandspumpen

Øvelse 11: El-Nino

Øvelse 12: Åløbsundersøgelse

11 eksamensspørgsmål. Hvert spørgsmål må gå igen 3 gange. Dog vedlægges der

forskellige bilag til de spørgsmål som går igen, og på den måde, er der ingen

spørgsmål som bliver ens.

Spørgsmål 1 ”Det geologiske kredsløb”

Tilknyttet øvelse:

Øvelse 12: åløbsundersøgelse

• Redegør for øvelsens formål, selve øvelsen og dens resultater.

• Sæt øvelsen i relation til det geologiske kredsløb. Gennemgå endogene og

eksogene processer.

• Diskuter hvordan global opvarmning vil påvirke endogene processer.

Inddrag bilagene i din besvarelse

Spørgsmål 2 ”Klima”

Tilknyttet øvelse: Øvelse 11: El-Nino

• Redegør for Normalsituationen i det ækvatoriale Stillehav mellem Peru

(Sydamerika) og Indonesien/Australien.

• Gennemgå La-Nina og El-Nino fænomenerne med inddragelse af data fra

øvelsen.

• Diskuter betydningen af La-Nina og El-Nino for de mennesker der lever i

berørte områder

Bilag: ukendte

Spørgsmål 3 ”Klima og klimaforandringer”

Tilknyttet øvelser: Øvelse 1: Albedoøvelse.

Øvelse 8: Albedoanomali. Empirisk data. Afvigelser fra albedonormalen. En

feedbackmekanisme.

• Redegør for begrebet albedo med inddragelse af resultater fra albedoøvelse.

• Gennemgå betydningen af albedoeffekten i forhold til klimaforandringer med

inddragelse af albedoanomaliøvelsen.

• Perspektiver afsmeltning af indlandsisen på Grønland til Grønlandspumpen.

Bilag: ukendte

Spørgsmål 4 ”Kampen om det blå guld”

Tilknyttet øvelse: Øvelse 2: Virtuel vand

• Redegør for vandets kredsløb, med særlig fokus på fersk vand.

• Gennemgå øvelsen om virtuel vand

• Diskuter trusler mod mængden af tilgængeligt fersk rent vand på jorden.

Bilag: ukendte

Spørgsmål 5 ”Jordarters porøsitet og permeabilitet”

Tilknyttet øvelse: Øvelse 3: Porøsitet og Permeabilitet

• Gennemgå Jordøvelsen. • Analyser bilag 1 og 2 i tilknytning til de forskellige porøsiteter og

permeabiliteter. • Perspektiver aktualiteten af porøsitet og permeabilitet i forhold til Øvelse 9:

Oliedannelse

Bilag: ukendte

Spørgsmål 6 ”Demografi og befolkning”

Tilknyttet øvelse: Øvelse 5: Demografi og befolkningsvækst

• Gennemgå teorien bag øvelsen, øvelsen og øvelsens resultater.

• Diskuter hvilke udfordringer landene står overfor i fremtiden.

• Perspektiver til Øvelse 7: Endogene og eksogene dødsårsager

Bilag: ukendte

Spørgsmål 7 ”Klima”

Tilknyttet øvelse: Øvelse 10: Grønlandspumpen

• Gennemgå Grønlandspumpen, forsøget med Grønlandspumpen og de

spørgsmål, der stilles i opgavebeskrivelsen.

• Inddrag relevante bilag

• Perspektiver øvelsen til Øvelse 8: Albedoanomali. Empirisk data. Afvigelser

fra albedonormalen. En feedbackmekanisme.

Bilag: ukendte

Spørgsmål 8 ”kampen om det blå guld”

Tilknyttet øvelse:

Øvelse 4: øvelse om stigningsregn. Anvendelse af dugpunktskurven.

• Sæt stigningsregn i relation til vandets kredsløb og gennemgå en selvvalgt

beregning af stigningsregn.

• Inddrag relevante bilag

• Perspektiver øvelsen til dannelsen af bjerge.

Bilag: ukendte

Spørgsmål 9 ”kampen om det blå guld”

Tilknyttet øvelse: Øvelse 4: øvelse om stigningsregn. Anvendelse af dugpunktskurven.

• Sæt stigningsregn i relation til vandets kredsløb og gennemgå en udvalgt

beregning af stigningsregn.

• Inddrag relevante bilag

• Perspektiver øvelsen til forbruget af ferskvand fx virtuel vand øvelsen.

Spørgsmål 10 ”kulstofkredsløbet”

Tilknyttet øvelse: Øvelse 9: Oliedannelse

• Gennemgå øvelsen og de i øvelsen stillede spørgsmål.

• Inddrag relevante bilag

• Diskuter mulige konsekvenser ved global opvarmning

Spørgsmål 11 ”Klima og vejr”

Tilknyttet øvelse: Øvelse 11: El-Nino

• Redegør for Normalsituationen i det ækvatoriale Stillehav mellem Sydamerika

og Indonesien/Australien.

• Gennemgå La-Nina og El-Nino fænomenerne med inddragelse af data fra

øvelsen.

• Perspektiver El-Nino fænomenet til Øvelse 4: øvelse om stigningsregn.

Anvendelse af dugpunktskurven.

Bilag: ukendte

Øvelse 1: Albedoøvelse.

Vi skal undersøge om det nu også passer med at solens opvarmning af jordoverfladen afhænger af

overfladens farve.

Fremgangsmetode:

• Fyld de farvede flasker op med lige koldt vand. Mål med termometer.

• Placer nu flaskerne i vinduskammen (eller ude i solen) i en rum tid (45 min), med et termometer i.

Tjek jævnligt temperaturen. Aflæs efter hvert 15 min.

• Udarbejd en tabel og sæt billede ind af forsøget.

• Overvej om der kan være nogle faktorer som påvirker resultatet.

• Beskriv albedoeffekten, og i hvilke sammenhænge det giver særlig mening at tale om og forstå

albedoeffekten. Indsæt en tabel el.l. over albedo for forskellige overflader.

Øvelse 2: Virtuel vand

Geografi øvelse NF ”kampen om vandet?” SVJ september 17

Formål: At undersøge sammenhæng mellem vandforbrug i forskellige dele af verden og landets

levestandard. Vandforbrug er både det interne og det eksterne.

Fremgangsmetode:

1. Forklar først med udgangspunkt i ”Virtuel vand – en ny tilgang til den globale vandsituation” hvad

virtuel vand går ud på. Beskriv desuden hvad blå, grøn og grå komponent er.

2. Gå nu ind på hjemmesiden: http://waterfootprint.org/en/resources/interactive-tools/national-

water-footprint-explorer/ og find landene i skemaet nedenunder. Fyld skemaet ud.

3. Besøg nu hjemmesiden globalis http://www.globalis.dk/Statistik/HDI-menneskelig-udvikling. Her

finder I HDI tallet som er et udtryk for hvor udviklet et land er. Find jeres lande og plot ind i

skemaet. Beskriv desuden hvad HDI er.

Analyse: Jeres skema skulle nu meget gerne være fyldt helt ud med fine tal.

Land Total vandfodaftryk per capita (pr indbygger)

Internal Eksternal HDI

Danmark

Saudi Arabien

USA

Ethopien

Indien

Kina

Angola

Brasilien

Tyskland

Japan

Rusland

Niger

1. Undersøg nu om der er der sammenhæng mellem det totale vandfodaftryk per indbygger og HDI. -

- Er det fx sådan at det er de rigeste lande der har det højeste vandforbrug? Og omvendt?

2. Undersøg om der er sammenhæng mellem en høj score på HDI og et højt ekstern forbrug?

3. Er det omvendte også tilfældet? Altså at lande med lav HDI har et lavt ekstern forbrug?

Diskussion:

• Diskuter hvad ekstern vand mon bruges det?

• Diskuter, hvorfor der er de sammenhænge som vi ser i analysen.

• Diskuter om det betyder at landene med højt HDI, så også er dem der forurener mest. (Tænk på

grøn, blå og grå inddelingen)

Øvelse 3: Porøsitet og Permeabilitet

1.B. NF geografi uge 39 ”kampen om det blå guld” SVJ

Dagens læringsmål:

Hvordan er porøsiteten forskellig afhængig af jordbundstypen, og

hvordan påvirker permeabiliteten dannelsen af grundvand og / eller den

overfladiske afstrømning?

Undersøgelsens formål: Vi arbejder med de tre jordprøver fra introturen

Formål med denne øvelse er:

1. Vi skal afprøve de tre forskellige jordarters evne til at indeholde vand (porøsitet),

2. deres evne til at lade vande løbe igennem (permeabilitet).

3. sedimentstørrelsesfordelingen.

Fremgangsmetode:

Sigteøvelsen: Tag 100 gram tør jord og hæld det ned i sigten. Sikre dig at alle sigterne er ordentligt

på plads med den største sigte øverst og den mindste nederst. Ryst nu sigtesættet godt igennem. I

hvert fald 2 hele min. Vej nu indholdet i hver sigteskål.

• Lav en tabel over resultatet

• Hvilken en størrelse var der mest af i hver af de tre prøver?

• Hvordan var størrelsesfordelingen i hvert enkelt prøve, og hvordan var der forskel mellem

prøverne?

Porøsitet: Først skal vi af måle glassets volumen i mm, og derefter skal vi komme enten ler, sand

eller grus i glasset og måle glassets volume med fx sand. Noter masserne ned på et stykke papir. Til

sidst skal I komme vand i glasset. Pas på I ikke hælder for meget vand i.

Porøsitet = (massejord+vand- massejord)/ jordens volumen*100= porøsiteten i procent.

• Lav en table over resultatet

• Hvilken en jordprøve kunne indehold mest vand? (Havde højest porøsitet)

Permeabilitet. Jorden skal være mættet først. Dvs. den skal være våd. I skal anvende

porøsitetsrør. Det skal fyldes op med 10 cm jord. I skal nu hælde 150 ml i først den ene jordtype og

tage tid på hvor lang tid vandet er om at passere. I starter tiden når den første dråbe har ramt

jorden og stoppe tiden, når det første vand kommer ud i den anden ende.

• Lav en tabel over resultatet

• Hvilken en prøve havde den laveste permeabilitet?

• Hvilken en havde den højeste permeabilitet?

Journalskrivning: HUSK! Skriv ikke efter. Heller ikke copy-paste.

• Forside med titel, navne + kursistnr.

• Formål med forsøget

• Definition af begreberne porøsitet og permeabilitet

• Fremgangsmåde

• Resultattabellerne

• Kobling til virkeligheden: Besvar dagens spørgsmål ud fra jeres viden om

vandets kredsløb og de resultater i netop har fundet.

o Hvordan er porøsiteten forskellig afhængig af jordbundstypen, og

hvordan påvirker permeabiliteten dannelsen af grundvand og / eller

den overfladiske afstrømning?

Læs evt. også: ”vandet findes i jordens små hulrum ” fra Geus.

Vandet findes i jordens små hulrum

Lagene i jorden er opbygget af mineralkorn af forskellig størrelse og form. Kornenes forskellige facon

betyder, at de aldrig kan ligge helt op til hinanden, men at der er hulrum imellem dem. I disse hulrum,

porer, ligger vandet. Størrelsen, antallet og formen af hulrummene har stor betydning for, hvor meget

vand der kan være i aflejringerne, og hvor let og hurtigt det kan bevæge sig. Normalt vil der i sand- og

grusaflejringer være god forbindelse mellem hulrummene, og man siger derfor, at vandtransportevnen er

stor. Sand og grus kan altså indeholde meget vand, der let kan bevæge sig. Sand og grus er derfor

vigtige jordarter for grundvandets bevægelse i jorden.

Vandet findes i mellemrummene mellem sand- og gruskornene. Over grundvandsspejlet er der både luft og vand i

hulrummene - under kun vand

Kilde: Kort Fortalt - Grundvandet i Danmark, GEUS 1998

Ler og kalk er anderledes. Kornene er meget små, og de ligger pakket tæt sammen. Ler og kalk har

mange, men meget små hulrum, og der er ikke altid forbindelse mellem hulrummene. Der kan være

meget vand i ler og kalk, men det "sidder fast", og kan kun vanskeligt bevæge sig. Ler og kalk kaldes

derfor ofte vand-standsende. Men det er kun rigtigt, når lagene af ler og kalk er massive og ensartede,

og sådan er det ikke altid.

Ved undersøgelser har danske forskere, fra GEUS og andre forskningsinstitutioner, opdaget fem til seks

meter dybe sprækker i de lerlag, der ligger øverst i jorden. I sprækkerne kan vandet bevæge sig hurtigt.

Forurening på jordoverfladen eller i den øverste del af jorden spreder sig derfor langt mere, hvis der er

sprækker i leret. I udgravninger kan vi se at der bliver færre sprækker jo længere vi kommer ned. Men

da det er vanskeligt at undersøge de dybere lag for sprækker, har vi i dag kun en ret lille viden om,

hvordan forholdene er længere nede.

I de kalklag, der ligger i undergrunden i store områder i Nord- og Østdanmark, er der også sprækker;

faktisk så mange at kalken kan være helt gennemsat af dem. Under istiderne lå der tykke lag af is over

hele Danmark. Vægten af isen i gletscherne har brudt den øverste del af kalken op i blokke. I den knuste

kalk er der mange hulrum, hvor vandet let kan bevæge sig. Her findes der meget godt drikkevand.

Øvelse 4: øvelse om stigningsregn.

Linket leder til siden VUC digital, hvor øvelsen lægger Anvendelse af dugpunktskurven. Billedet nendenunder viser et skærmbilledet af en af de beregninger som vi lavede.

Øvelse 5: Demografi og befolkningsvækst

Demografi og befolkningsvækstøvelse: Tabel vedlagt på næste ide

1. Gå ind på den amerikanske statistik bank hjemmeside. Den internationale

databank. Find landene under ”Demographic overview” og skriv

befolkningstal samt døds – og fødselsrate ind i tabellen.

2. Undersøg hvad HDI er på globalis (eller husk fra tidligere). Find landene på

kortet og skriv ind i tabellen

3. Analyser dig frem til hvilken fase landene befinder sig I demografisk og vurder

om landet har en ung eller gammel befolkning

4. Diskuter hvilke udfordringer landet står overfor i fremtiden

Tabel til NF Geografi: demografiøvelse uge 45 ”Har vi mad

nok til alle?” Vælg selv de sidste tre lande 😊

Land Befolkningstal

HDI

Fødselsrate

Dødsrate

Demografisk fase

Vokser befolkningstallet?

Befolkningens alderssammensætning

USA

Indien

Kina

Indonesien

Nigeria

Danmark

Rusland

Øvelse 6: Befolkningspyramider

Øvelse: Analyse af befolkningspyramider. Analyser pyramiderne nedenunder

1. Hvilke demografiske faser befinder landene sig i?

2. Hvordan er den aldersmæssige fordeling?

3. Hvordan påvirker befolkningssammensætningen økonomien i samfundet?

4. Hvordan ser fremtiden ud for landet?

5. Er der en bemærkelsesmæssig skævvridning mellem kønnene?

7. 8.

9.

Øvelse 7: Endogene og eksogene dødsårsager

Øvelse ved brug af http://www.worldlifeexpectancy.com/

1) Gennemgå endogene og eksogene sygdomme. Knyt begreberne til den demografiske

transitionsmodel eller pyramiderne.

2) Gå ind på http://www.worldlifeexpectancy.com/ og bestem hvilke ti lande i verden, der har den

højeste dødelighed pga. alkohol. Bestem desuden hvilken fase landet er i demografisk. Anvend

fanen ”World health rankings”

Fyld ind i tabellen:

Land Alkohol dødelighed demografisk fase

Undersøg nu om der er sammenhæng eller mening i det billede tabellen tegner

3) Endogen eller eksogen dødsårsag? Gå ind på http://www.worldlifeexpectancy.com/world-life-

expectancy-map . Her kan du se hvilke lande der har den længste levetid og hvilke den korteste.

Vælge nogle lande ud fra hver sin ende af skalaen samt Danmark. Undersøg den hyppigste

dødsårsag og bestem om den er endogene eller eksogen. Anvend fanen ”World health rankings”.

Se dødsårsager nederst. Fyld tabellen ud.

Land Forventet levetid Dødsårsag Endogen eller eksogen

Demografisk fase

Undersøg nu om der er sammenhæng eller mening i det billede tabellen tegner.

Øvelse 8: Albedoanomali

Øvelse: Albedoeffekten – en feedbackmekanisme

I denne opgave skal vi bruge hjemmesiden ”Polar Portal” http://polarportal.dk/groenlands-

indlandsis/nbsp/isens-overflade/

I skal undersøge kortet i højre side, der hedder ”Albedoanomali”. Scroller I lidt ned af siden finder I

afsnittet ” Hvor meget lys reflekteres fra Grønlands indlandsis?”.

1. Læs afsnittet og beskriv hvordan man skal læse kortet. Gennemgå herunder albedobegrebet. 2. Analyser nu kortet ved at gennemgå hvad kortet viser. Husk at kom med konkrete eksempler. Og

husk at lad animationen kører igennem.

3. Forklar hvordan man kan bruge animationen til at diskutere klimaforandringer, og konsekvenser af

klimaforandringer. Forklar desuden hvordan albedoanomalien hænger sammen med

kulstofkredsløbet. Inkluder begrebet ”feedback mekanisme”.

Øvelse 9: Oliedannelse

Øvelse om ”Oliedannelse” – et illustrativt forsøg.

I kan læse om øvelsens formål nedenunder. Selve øvelsen laver vi i fællesskab. Efter øvelsen skal I

besvare følgende spørgsmål som skal afleveres i en rapport over forsøget. Rapporten må skrives i

fællesskab med max 2 andre. Fredag d.9/2 2018 på fronter.

Rapporten skal indeholde følgende:

1. Forside

2. indledning

3. Formål

4. teori om oliedannelse

5. beskrivelse af resultat samt billeder

6. Besvarelse af følgende arbejdsspørgsmål.

a. Hvorfor er det vigtigt at vide noget om oliedannelse

b. Placer oliedannelse og forbruget af olie i kulstofkredsløbet

c. Gennemgå det centrale problem med anvendelse af olie og andre fossile

brændstoffer.

d. Peg på alternativer til olieforbruget

7. Konklusion

Formål:

Formål:

Formålet med eksperimentet er at opnå viden om hvordan olie bevæger sig og få et kendskab til forskellige

bjergarter og deres betydning for oliedannelse og olieforekomster.

Del A - et forsøg med olies migration i sand.

Del B. Analyse af empisk materiale

Olies migration i sand

Materialer:

Materialer

Sand

Bægerglas eller plastbæger

Vand

Madolie

Fremgangsmåde

1. Hæld 1-2 cm olie i et glas. 2. Hæld dernæst sand oveni, så olien bliver dækket og der er et “rent” sandlag. 3. Afslutningsvis hældes forsigtigt 2-3 cm vand i glasset. 4. Lad olien stå 20-30 minutter og observer imens. 5. Lad prøven stå til slutningen af timen og se, om der er migreret mere olie

DEL B: Aflæsning af seismisk profil fra den danske del af Nordsøen

Baggrund

En af de mest effektive metoder til at lokalisere oliefælder er seismik, hvor man ved hjælp af trykbølger kan

få en form for ultralydsbillede af undergrunden og derved finde strukturer i undergrunden, som kan være

oliefælder.

Aflæsning af seismisk profil

• Forklar hvordan det seismiske profil (figur 1) aflæses og giv en beskrivelse af det

• Hvilken type oliefælde ser vi på profilet?

• Giv et bud på hvordan denne oliefælde kan være dannet

• Hvor vil olien kunne findes?

Figur 1: Seismisk profil fra den danske del af Nordsøen. Profilet er 40 km langt og strækker sig fra overfladen

til ca. 4 km dybde

Øvelse 10: Grønlandspumpen

Grønlandspumpe Journal

I skal udarbejde en journal til brug ved en evt. eksamen. Skal afleveres d.4/3 2018 på fronter.

Den skal indeholde:

• Title og navn på jer.

• Formål

• Materialeliste

• Resultater

• Besvarelse af følgende spørgsmål

o Hvilken betydning har den thermohaline cirkulation for klimaet i Vesteuropa?

o Hvordan forventes Grønlandspumpen at blive svækket som følge af global

opvarmning? Og hvordan vil det påvirke Europa?

o Hvordan er Grønlandspumpen en del af kulstofkredsløbet?

o Hvordan kan en påvirket Grønlandspumpe være en negativ feedbackmekanisme?

o Hvilken rolle spiller Grønlandspumpen i forhold til transport af plastik i havet?

Formål:

At efterligne den termohaline cirkulation (Grønlandspumpen)

Materialer:

• Grønlandspumpekar

• Vand

• Isterninger

• Salt

Fremgangsmetode (vi laver øvelsen i fællesskab)

Forsøg : Vandtemperaturens indvirkning på grønlandpumpen.

Fyld beholderen med vand så der max. er en centimeter til kanten.. Tænd for termostatvarmeren. Vent ca.

15 minutter og læg farvede isterninger i isbeholderen. Nu kan vandets cirkulation ses.

Øvelse 11: El-Nino

Øvelse El-Nino, La-Nina og Normalsituationen i Stillehavet.

1. Først læs/se materialet igennem

• Fiskeritidende: "Frygt for El-Nino i ny..." • https://www.dr.dk/nyheder/vejret/video-hvad-er-el-nino

2. Redegør for El-Nino og La-Nina

a. Forklar normal situationen i Stillehavet mellem 5⁰ nord og 5⁰ syd.

b. Forklar hvordan trykforholdene (høj og lavtryk) ændres ved en El-Nino, og hvorfor det sker.

c. Forklar hvilken betydning de ændrede trykforhold har for det lokale vejr ved Peru og

Australien.

3. I skal nu lave en analyse af data knyttet til El-Nino. I skal følge linket her.

I kommer nu ind på en side, hvor I skal analysere tabellen (I kan ikke bruge nedenunder, da det bare er et

udsnit af tabellen).

1. Gennemgå hvordan man læser tabellen.

2. Hvad sker der med plastik i området i perioder med El-Nino og La-Nina?

3. Diskuter om upwellingen i normalsituationen er et problem i forhold til plastik i havet?

Figur 1 Link til tabellen http://origin.cpc.ncep.noaa.gov/products/analysis_monitoring/ensostuff/ONI_v5.php

4) Kortanalyse: figur 2,3 og 4 skal nu analyseres.

i. Hvad viser kortene emnemæssigt, og hvad fortæller farverne?

ii. Hvad viser de tre forskellige kort?

iii. Knyt kortene sammen med El-Nino/La-Nina

Figur 2 Kortet stammer fra Australian Goverment Bureau of Meterology. Hentet januar 2018 af SVJ http://www.bom.gov.au/climate/updates/articles/a010-southern-rainfall-decline.shtml

Figur 3 Se linket til Australian Government ved de andre kort

Figur 4 Hentet januar 2018 af SVJ https://62e528761d0685343e1c-f3d1b99a743ffa4142d9d7f1978d9686.ssl.cf2.rackcdn.com/files/91379/area14mp/image-20150811-11077-1pelxt3.png

Øvelse 12: Åløbsundersøgelse

Beregn strømhastigheden i grupper a 3 personer. Følg fremgangsmetoden nedenunder:

Tag billeder undervejs.

Mål strømhastigheden et antal gange på gammeldags facon med stopur og flydende genstand,

indtil i har en række målinger, der ligner hinanden.

o Noter tiden for alle målinger (i sekunder) – skriv hvilket værktøj i anvendte og lav en

gennemsnitstid.

o Beregn tiden i centimeter per sekund (cm/s)

o Karakteriser strømmen ved at bruge tabellen nedenfor:

Hjemme igen. Besvar nedenstående spørgsmål

1. Hvor hører et vandløb til i vandets kredsløb?

2. Hvor hører et vandløb til i det geologiske kredsløb? Anvend figur 2

3. Aflæs på figur 1. hvilke sedimenter der erodere, der transporteres og hvilke der aflejres.

Figur 3 Sediment, transport og aflejring

Figur 4 udsnit af geologisk kredsløb