5

Click here to load reader

2009: Dansk direktør på mission i Kina

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Danske Humphrey Lau er sat i spidsen for at løfte Grundfos fra de nuværende 1600 medarbejdere til 12.000 i 2019 – og gøre Grundfos til en ægte kinesisk virksomhed. Og nok hjælper hans kinesiske udseende, men uden tæft for forretningsudvikling og pionérånd hænger den ambitiøse mission i en tynd tråd.

Citation preview

Page 1: 2009: Dansk direktør på mission i Kina

B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N N r . 2 8 . 2 5 . s e p t e m b e r - 1 . o k t o b e r 2 0 0 9

D e g l o b a l e6 0

Af Anders rostgAArd

Men så er der udsigten.“Man føler lidt, at man ejer verden,

når man går her,” siger Humphrey Lau om det overskud, som turen på muren puster ind i enhver på den ufremkom-melige vej.

Det er ikke første gang, Humphrey Lau går turen med gæster i Kina. Rid-tet på muren er f.eks. også en god kur mod jetlag.

“Jeg har ofte inviteret danskere herud, straks de er landet, og så af sted på muren. Sollyset og aktivitet er den bedste kur mod jetlag,” fortæller han.

Lige præcis hvad angår jetlag, så ved 42-årige Humphrey Lau, hvad han

S veden pibler frem på Humphrey Laus pande, men fordamper hurtigt grundet en frisk brise, der gør udflugten i Kinas særegne natur ekstra at-traktiv i sammenligning

med Beijings tunge og smog-fyldte luft.

Vi er på en 13 kilometer lang van-dretur på ryggen af den Kinesiske Mur. Den foregår i bjergkæden lidt nord for den kinesiske hovedstad. Un-dervejs passerer vi 33 aldrende vagt-tårne, og ruten er til tider temmelig ufremkommelig, fordi muren er slidt af tidens tand og ret ødelagt.

taler om. Qua jobbet som direktør for Grundfos i Kina tilbringer han ofte tid i luftrummet til og fra Danmark. Nok skal udposten i Kina passes, men stra-tegierne konfirmeres og forenes med resten af Grundfos’ forretning.

Bortset fra de helt store linjer og strategier har Humphrey Lau fået næ-sten frie tøjler til at udføre en mission i Kina, der for selv de skarpeste forret-nings-udviklere lyder som et projekt, der ligger på vippen mellem drøm og mareridt.

Hold nu fast: Humphrey Lau skal inden 2014 skabe job til 1500 nye medarbejdere og så lige 9000 mere inden 2019 – og gøre Grundfos til en

På Grundfos-mission iDanske Humphrey Lau er sat i spidsen for at løfte Grundfos fra de nuværende 1600 medarbejdere til 12.000 i 2019 – og gøre Grundfos til en ægte kinesisk virksomhed. Og nok hjælper hans kinesiske udseende, men uden tæft for forretningsudvikling og pionérånd hænger den ambitiøse mission i en tynd tråd.

Page 2: 2009: Dansk direktør på mission i Kina

N r . 2 8 . 2 5 . s e p t e m b e r - 1 . o k t o b e r 2 0 0 9 B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N

6 1

På Grundfos-mission i Kinaægte kinesisk virksomhed. Og at det er lidt af en pioner-mission og – med den deraf følgende risiko for at slå fejl – det er Humphrey Lau indforstået med:

“Det er en stor opgave. Men det er sjovt, og det er en enestående chance. Og så er Kina det sted i verden, hvor der sker allermest lige nu,” siger han.

Berlingske Nyhedsmagasin har be-søgt Grundfos i Kina for at se nærmere på koncernens opgraderede Kina-mis-sion og den nye mand i spidsen.

Navnet er Humphrey Lau. Efter en grundig sondering af talent-terrænet faldt valget på dansk-kineseren. Og nu bygger Humphrey Lau så i virke-ligheden en helt ny forretning

Page 3: 2009: Dansk direktør på mission i Kina

6 2

B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N N r . 2 8 . 2 5 . s e p t e m b e r - 1 . o k t o b e r 2 0 0 9

oven på det eksisterende fundament af Grundfos i Kina.

Evnerne som forretningsudvikler har Humphrey Lau fra sin mangeåri-ge bagage i bl.a. Novo Nordisk og siden Novozymes, hvor han kan tage sin del af æren for bioethanol-succesen. Man-ge af hans meritter er i dag årsagen til, at han – endda delvist mod hans egen vilje – stadig befinder sig i Kina.

Humphrey Lau kigger vi nærmere på. Men først et smut til Bjerringbro, hvor koncernchef Carsten Bjerg sætter ord på Grundfos-missionen i Kina.

Primært forretningsudvikler: Kina er i dag en region for alle virksomheder med vækstdrømme. Ikke kun fordi ri-get i midten potentielt set er et kæmpe marked, men nok så meget fordi lan-det næsten lydløst for omverdenen su-ser igennem en transformation mod et moderne samfund.

Hele konceptet lader stadig meget tilbage at ønske, og den store land-befolkning har nok svært ved at gen-kende billedet af et fremadstormende samfund. Men i de store byer, der hvor de rige befinder sig, tales der i dag om blandt andet noget så moderne som

bæredygtighed. Naturligvis foran-lediget af et klart indre pres. Der er ganske simpelt behov for øget energi-effektivitet og vedvarende energi, hvis Kina ikke skal ende med at blive kvalt i smog eller være afhængig af energi fra omverdenen.

Netop signalerne om bæredygtig-hed svinger godt med ambitioner i Bjerringbro, fortæller Carsten Bjerg:

“Kina har brug for bæredygtige løs-ninger, og det lyder godt i vores ører. Derfor har vi en ret ambitiøs ambition: Vi vil være lige så kinesiske som ki-neserne. Og vi vil forstå det kinesiske marked lige så godt, som vi i dag for-står det europæiske,” siger han.

Det kunne næsten lyde som om, Carsten Bjerg i et svagt øjeblik havde mistet sin jyske jordforbindelse. Der-for tilføjer han også:

“Det er en ambition mere end en plan. Vi er klar over, at der ligger et hårdt arbejde foran. Men det er vigtigt. Ikke mindst fordi vi skal forvente at få mange nye konkurrenter i Kina,” siger Carsten Bjerg.

Han prikker dermed til den stigen-de bevidsthed i internationale danske virksomheder om, at de nye kinesiske

virksomheder – hvilket allerede sker på flere områder – såmænd ikke har tænkt sig kun at satse på Kina, men på at udbrede produkter til resten af verden.

Egentlig er Grundfos og Kina slet ikke en ny konstellation. Pumpekon-cernen med meget jyske rødder har været i Kina de seneste 15 år, og har haft sit kommercielle salgshovedkvar-ter i Shanghai. Det er her Humphrey Lau i dag har indrettet sit kontor på 51. etage. Det er her, hvor de klassi-ske pumper står udstillet, og hvor vin-duerne ud mod verden alle signalerer Shanghai som centrum i verden med afstande til verdens metropoler pren-tet på ruderne.

Udover salgshovedkvarteret har Grundfos i mange år produceret man-ge af sine varer i Kina. De senere år er der tilmed vokset en lille udviklings-afdeling frem.

I alt 3.000 mennesker er i dag be-skæftiget for Grundfos i Kina.

Men der var et uløst problem: Alle disse ansatte var tidligere ikke orga-nisatorisk forbundet i Kina. De enkel-te afdelinger havde hver sine strenge hjem til Danmark. Humphrey Lau røg

HumpHrey LauAlder: 42 år. Titel: Direktør.Virksomhed: Grundfos Kina.Bopæl: Kina.Uddannelse: Uddannet civilingeniør ved DTU i 1989 og HD i organisation i 1992. Karriere:1992: Ansat i Kampsax (i dag COWI) med fokus på bl.a. forretningsud-vikling. 1994-1998: Udstationeret som første mand i Kina for Novo Nordisk. 1998-1999: Direktionsassistent for Novozymes-chefen Steen Risgaard. 1999: Ansvarlig for Novozymes salg af enzymer til læderindustrien. 2002: Ansvarlig for salg af enzymer til tekstiler. 2005: Ansvarlig for Novozymes globale satsning på bioethanol. 2006: Direktør for Novozymes i Kina. 2008: Direktør for Grundfos i Kina.Tillidshverv: Humphrey Lau er for-mand for Det danske Handelskammer i Beijing og bestyrelsesmedlem i Danish Chinese Business Forum i Danmark.

D e g l o b a l e

Page 4: 2009: Dansk direktør på mission i Kina

6 3

N r . 2 8 . 2 5 . s e p t e m b e r - 1 . o k t o b e r 2 0 0 9 B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N

altså ind på en helt ny post, der hand-ler om at forene kompetencerne på tværs. Og i stedet for at sælge de pro-dukter, der i sagens natur er udviklet på europæiske præmisser til vestlige kunder, skal fokus nu rettes i mod at udvikle kinesiske produkter til et mar-ked, der har vist sig at være særligt og anderledes, og ikke altid ivrigt efter at adoptere vestlige løsninger.

Netop på grund af det store, organi-satoriske byggeprojekt, blev det Hum-phrey Lau, der fik posten.

“Først og fremmest fordi han er en dygtig forretningsudvikler, og så er det heller ikke helt dumt med hans ind-sigt i det kinesesiske marked,” fortæl-ler koncernchef Carsten Bjerg.

Internationale resultater: I virkelighe-den er den kinesiske baggrund og det asiatiske udseende lidt af et paradoks for Humphrey Lau. Vi er tilbage på Den Kinesiske Mur i Kina, og Hum-phrey Lau fortæller.

Han er født og opvokset i Hong Kong, men kom med sine forældre til Danmark som otte-årig. Her voksede han op hos forældrene, der ejede en Kina-grill. Han lærte at begå sig på

Hong kong-dialekten kantonesisk og dansk, og selv i dag er det stadig en udfordring for ham at tale det kine-siske hovedsprog mandarin, fortæl-ler han.

At karrieren over flere omgange har passeret Kina synes således naturligt. Men det har ikke altid været ønskvær-digt, fordi det let giver prædikatet ki-nesisk leder, selv om ambitionerne og drømmene om en dag at vende tilbage til Danmark ikke er fjerne.

“På den ene side er det ærgerligt al-tid at skulle arbejde med Kina. På den anden side kommer man ikke uden om, at Kina er et af de mest interes-sante steder i verden lige nu, og et af de steder, hvor der er nogle af de for-retningsmæssige tungeste udfordrin-ger,” siger han.

Faktisk var det slet ikke meningen, at han, konen og deres to børn skulle have været i Kina i mere end to år, da de senest forlod Danmark i 2006. Det skete, da Novozymes ønskede at skrue op for Kina-drømmene.

I 2008 kom det meget attraktive jobtilbud fra Grundfos. For Humphrey Lau var det et af de uimodståelige til-bud, som sjældent dumper ned fra

himlen flere gange. Derfor sprang fa-milien også med på idéen, selv om det betød, at den for kort tid siden rykkede de to år gamle rødder op i Beijing og flyttede til Shanghai.

“Jeg har heldigvis en meget forstå-ende familie, og det har man brug for i job som dette. Arbejdet fylder meget,” konstaterer Humphrey Lau.

Til gengæld – og derfor valgte Car-sten Bjerg Humphrey Lau – har det fo-kuserede arbejde også ført til synlige resultater og flere af dem på den inter-nationale scene. En af dem var forar-bejdet for etablering af Novo Nordisk i Kina i midten af 1990’erne. En anden og stadig aktuel var hele Novozymes-satsningen på bioethanol.

Humphrey Lau fik ansvaret for den grønne brændstof-satsning i begyndel-sen af 2005. Dengang var drømme om bioethanol stadig omgærdet af hype, men det ændrede sig. I løbet af 2005 steg olietøndeprisen til over 50 dollar. Det betød en verden til forskel.

“Det var en magisk grænse. Når oli-en når 50-60 dollar, fik vi ‘breakeven’ – i hvert fald på første generations bio-ethanol,” fortæller Humphrey Lau.

Interessen for Novozymes steg brat på det amerikanske marked. Hum-phrey Lau var ikke udstationeret på det amerikanske kontinent, men 10 dage om måneden rejste han til USA for især at tale med pressen og holde markedet underrettet. Endnu et højde-punkt blev nået, da Bush i en tale lov-priste bioethanol som muligheden for at gøre USA uafhængig af olie fra Mel-lemøsten og derfor lovede subsidier og penge til forskning.

“Aktiekursen steg 7,5 procent blot i løbet af den første time. Det blev et år, hvor det virkelig gjaldt om at konsoli-dere,” siger Humphrey Lau.

Markedet var dengang mere el-ler mindre delt mellem Novozymes og det Danisco-ejede Genencor. Men Novozymes og Humphrey Lau benyt-tede det amerikanske momentum til at æde markedsandele og nåede hurtigt en andel på 70 procent. Midlerne var flere. For det første vandt Novozymes en retssag over Daniscos Genencor. Novozymes fik medhold i, at Genen-cor havde brudt et patent. For det an-det lykkedes det Novozymes at vinde flere af de lange kontrakter, som præ-ger bioethanol-industrien.

“Kina har brug for bæredyg­tige løsninger, og det lyder godt i vores ører. Derfor har vi en ret ambitiøs ambition: Vi vil være lige så kinesiske som kineserne” Carsten Bjerg, koncernchef i grundfos.

tur-retur: Humphrey Lau er født og opvokset i Hong Kong, men kom med forældrene til Dan-mark som otte-årig.

Page 5: 2009: Dansk direktør på mission i Kina

6 4

B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N N r . 2 8 . 2 5 . s e p t e m b e r - 1 . o k t o b e r 2 0 0 9

Plads til fejl: Når Humphrey Lau i dag skuer tilbage på karrieren, er den så-ledes fyldt med resultater. Der var ud-vikling af et helt nyt forretningsområ-de hos Kampsax. Der var etableringen af Novo Nordisk-forretningen i Kina, og så var Humphrey Lau et år per-sonlig assistent for Novozymes-direk-tøren Steen Riisgaard.

Fællestrækket har altid været mu-ligheden for at bygge noget op – hvil-ket i Humphrey Laus eftertanke kan stamme helt tilbage ved uddannelsen som bygningsingeniør. Kun et sted – i Hong Kong – står imidlertid et regu-lært byggeri, som Humphrey Lau har bidraget til, og som han i dag ikke tø-ver med at trætte sin familie med. Alle de andre byggerier i hans karriere har været på forretninger i meget forskel-lige kulturer.

Netop kulturforståelsen ser Hum-phrey Lau som en styrke og et af hans trumfkort i Kina, hvor de vestlige le-delsesværdier mikses med forståel-sen for den kinesiske arbejder-kultur, og hvor teambuilding-kurser såsom vandreture på den kinesiske mur, og coaching og frirum til medarbejderne skal forenes med en patriarkalsk og autoritetstro kinesisk arbejdskultur.

Fordommene fra vestlige ledere er ofte, at den forening er umulig. Sand-heden er mere nuanceret, mener Humphrey Lau.

“Det er rigtigt, at Kina som ud-gangspunkt har et uddannelsessy-stem, der er præget af en terper-skole, og hvor individet ikke bliver trænet i langsigtet og perspektivrig tænkning. Derfor falder mange ledere i den grøft, at de siger, at man skal praktisere de-tailledelse for at begå sig i Kina,” siger Humphrey Lau.

Hans egne erfaringer er nogle helt andre. Det gælder både arbejdere og funktionærer. Humphrey Lau benytter coaching og evnen til at lade medar-bejderne fejle og lære af disse fejl.

“Hvis jeg ser, at resultatet ikke vil være en katastrofe, lader jeg mine an-satte begå fejlen,” siger Humphrey Lau.

Mission før familie: På den personlige konto tager Kina-projektet tid. Me-get tid endda. Og ud over fuldtids-jobbet som direktør for Grundfos i Kina er Humphrey Lau formand for

Det Danske Handelskammer i Beij-ing. Her mødes danske virksomhe-der og drøfter udfordringerne i Kina, og i slutningen af 2008 førte det fak-tisk til et fælles fodslag blandt fem danske virksomheder om at vise det kinesiske styre, hvilken effekt dan-ske løsninger har i kampen for bedre energi-effektivitet, og hvor daværen-de statsminister Anders Fogh Ras-mussen deltog i en konference.

Dertil kommer aspektet, at engage-ment i internationale operationer altid koster tid – både ude og hjemme.

Tidsmæssigt balancerer det ikke. Men spørgsmålet er, om det med ti-den skal være fordelt lige, eller om det mere er en teori, der lyder behagelig. Humphrey Lau reflekterer:

“Min realitet, og mange andres, er en konstant kamp for at skabe en ba-lance, og den defineres fra individ til individ.”

I stedet forsøger han at klumpe det sammen og holde lørdagene fri, mens søndagene ofte bliver til arbejde.

Det sker således også denne søn-dag, hvor vi vandrer de 13 kilometer på den næsten ufremkommelige Kine-siske Mur, men hvor en af de særlige

muligheder for at kombinere arbejde og fritid, fordi Humphrey Laus søn Ian er med på vandreturen – hvilket i øv-rigt kun sætter vi andres lidt mere ald-rende deltageres grundform i et klart relief.

Så det at bruge tid på familien stop-pes ind. Men ikke alle aftener og week-ender er dedikeret til familien, og det drejer sig i høj grad om at deltage i en international forretningskultur, me-ner Humphrey Lau.

“Mange steder i verden er det for-retningspraksis, at man prioriterer arbejdet højere. Selv da jeg var i Dan-mark med et internationalt ansvar, brugte jeg mange aftener – bl.a. når der var besøg af kunder, holdt vi of-te heldagsmøder og brugte ofte også lørdage og søndage. Og heldigvis har jeg en meget forstående familie,” siger Humphrey Lau.

I bemærkningen gemmer sig også en slet skjult hentydning til, at Grund-fos-missionen i de kommende år nok heller ikke bliver et otte til seksten job.

Og udefra betragtet tyder meget på, at Humphrey Lau får ret. �� �� ��n ��

[email protected]

“Det er rigtigt, at Kina som udgangs­ punkt har et uddan­ nelsessystem, der er præget af en terper­ skole ...Derfor falder mange ledere i den grøft, at de siger, at man skal praktisere detailledelse” HumpHrey Lau , direktør for Grundfos Kina.

D e g l o b a l e