NR. 3 # AUGUST 2011

1. Å

RG

. #

NR

. 3 #

AU

GU

ST

2011

Vækkelser i vægtskålen

Seniorstævne på Skarrildhus

Ildsjæl i Afrika

To glade seniorer,

Randi Oyre & Hans Selten-

heim, sagde den 19. juni ja til

at slå følge i resten af deres

seniortilværelse.

Foto: Per Arild Struksnes

AKTIVE SENIORERudgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes i 2011 gratis til alle medlemmer i Adventistkirken, der er 60 år +.Et årsabonnement koster for alle andre kr. 75,-

Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.), tlf. 7589 5619, walder@hafnet.dk, Birthe Bayer, Doris Jørgensen, Inge Kjeldal, Harry Sættem

Layout: Bente Skov-Hansen, bente.skov-hansen@adventist.dk

Deadline for næste blad: 1. oktober 2011

Næste blad udkommer: November 2011

ISSN: 2244-9930

FORENINGEN FOR DAN-SKE ADVENTISTSENIORER

Formand: Bent Nielsen, tlf. 6590 2570

Kasserer: Hanne Essendrop, tlf. 5783 4622

Bestyrelsesmedlemmer: Birthe Bayer, Sonja Bäckström, Walder Hartmann, Elbjørg Meiner Madsen, John Petersen, John Ravn-kilde og Harry Sættem.

Jeg glæder mig hver dag over, at så mange giver udtryk for glæden ved at læse Aktive Seniorer, og jeg håber, at vi fortsat kan blive ved at sende det til alle, der gerne vil læse det.

Sidst fortalte jeg lidt om, hvad jeg selv gør for at få et meningsfyldt liv. Denne gang vil jeg nævne nogle af de store muligheder, vi har, som har nået en moden alder og har stor livserfaring.

For nogle måneder siden fik vi alle et venligt brev fra unionsledelsen med en opfordring til at støtte vort arbejde for Guds sag i Danmark økonomisk. Der er allerede kommet nogle bidrag ind, men der er lang vej til 3.000.000 kr., som er målet .

Adventistkirken har en stor opgave i at bringe Guds sande evangelium ud til vore medmennesker. Du kan på mange områder give en hjælpende hånd. Er du f.eks. god til sprog, er der hele tiden noget, der skal oversættes, og før det kan trykkes og udgives, skal der læses kor-rektur. Kunne det være en opgave for dig?

Måske er du en god skribent, der kunne være med til at fylde behovet for relevant

litteratur til samtiden? Tænk over, om du har noget at dele med andre, som kan bringe dem nærmere Kristus. Har du mod og lyst til at tale med andre om Gud, og kunne du tænke dig at blive en god besøger, så kan jeg fortælle dig, at der altid er meget brug for dig.

Måske er du bedre til at udføre praktiske ting? Vi har jo heldigvis mange medlemmer med en god håndværksuddannelse, men der er også mange selvlærte, som har hænderne skruet godt på. Hold dig ikke tilbage. Adven-tistkirken har mange kirker, huse etc., som trænger til at reddes fra forfald. Vore bygninger er mange steder meget nedslidte. Du er måske den, som kan og vil give en frivillig hånd.

Hvis du vil være med til at gøre en frivillig indsats på et eller andet område så ring eller skriv til mig, jeg skal nok hjælpe dig til at finde det område, hvor din indsats behøves i Adven-tistkirken i Danmark..

Med seniorhilsenBent Nielsen

SENIORKONSULENTENS TANKERDet er en god sag at støtte Guds værk økonomisk, men det kan være,

at du også ønsker at støtte på andre måder. Derfor nogle idéer

til dig, der læser dette. Du har mulighed for at yde en frivillig

indsats på mange områder i vort samfund. Jo mere frivilligt

arbejde vi får gjort, jo flere penge sparer vi.

3NR. 3 # AUGUST 2011

Som syvende dags adventister er vi

i 2011 på vej mod den syvende ge-

neration. Står vi i fare for at miste

forståelsen for vores eksistensberet-

tigelse? Interessant er det, at ordene

vækkelse og reformation får allerhø-

jeste prioritet hos Adventistkirkens

verdensledelse netop nu. Kan man

programlægge en vækkelse, som var

det en evangelisk kampagne?

Kirkehistorien røber, at mange kirkesamfund, når de når sjette/syvende generation, behø-ver reformation og fornyelse. Man står, som tiden går, i fare for at miste forståelsen for den egentlige grund til kirkens eksistens, og man oplever en tilstand af apati og konformitet.

Den generelle forståelse af vækkelse peger på et karismatisk fænomen, hvor der lægges stærk vægt på åndelige gaver. Andre fortolker det som en følelsesmæssig rutchetur, hvor professionelle talere skaber en sentimental stemning af åndeligt velvære, som dog ofte efterlader forsamlingen på samme stade, som den var før. Der er endda nogle, der hævder, at vækkelse er det modsatte af en ansvarlig kristen opførsel. Nu og da betegnes en større tilgang til menigheden som vækkelse. For de fleste kristne betyder vækkelse en erfaring, hvor menigheden bliver renset og levendegjort.

EN BIBELSK MODEL FOR VÆKKELSE?I den danske bibel finder man ikke ordene vækkelse eller reformation. Dog findes der begreber og begivenheder, der i forskellige sammenhænge kan tolkes som vækkelser.

Biblen indeholder mange kald til omvendelse, anger, syndsbekendelse og et nyt liv med Gud. Disse opfordringer sigter på det enkelte menneskes forhold til Gud, til medmenne-sker eller til samfundet som et hele. I mange tilfælde var det hele Guds folk (Israel/menigheden), der blev kaldet.

Der findes omkring 20 tilfælde i Gamle Testamente, hvor Gud sender et kald til hele folket. Generelt sigtede disse opfordringer på at respektere helligdomstjenesten for at styrke tilbedelsen af Jahwe og pege frem til Kristus. Der var også kald til at afskaffe afguder.

Kaldet til åndelig fornyelse fandt sted, når der var frafald og afgudsdyrkelse blandt konger, præster og hele folket. Opfordringerne gjaldt generelt at fjerne afguderne, bede om hjælp mod angribende fjender, styrke det levi-tiske præstedømme og rense helligdommen.

I Nye Testamente lød Johannes Døberens kald til jøderne om at omvende sig og blive døbt. Det var en opfyldelse af Gamle Testamentes løfter om den Messias, som var på trapperne (Es 40,1-8). Man kunne kalde det en vækkelse, men det var mere et kald til reformation. På Pinsefe-stens Dag blev profetier fra Gamle Testamente også opfyldt (ApG 2; Joel 2). (Tungetale var i dette tilfælde en praktisk nødvendighed, da forsamlingen bestod af mere end 10 forskellige sproggrupper.)

Når det kommer til bibelske episoder med missionsfremstød, svarende til vore offentlige virksomheder, var der kun få af disse. Om disse enestående begivenheder kan betegnes som vækkelser er nok et fortolkningsspørgsmål?

Peter hos Kornelius i Cæsarea forkynder for første gang ”officielt“ evangeliet til ikke jøder

VÆKKELSER I VÆGTSKÅLEN

4 AKTIVE SENIORER

(ApG 10; 11,1-18). Paulus’ erfaring i Efesos er et religiøst oprør, der på fredelig vis ender med en forkyndelse og resultater (ApG 19).

I Gamle Testamente er kun Jonas’ erfaring i Nineve (Jonas 1-4) et fremstød, hvor man direkte forkyndte for ikke jødiske folk.

VÆKKELSER I KIRKEHISTORIENNår kirkehistorikerne taler om vækkelse, viser det en bred fortolkning af begrebet. Man bruger ordet vækkelse med henvisning til specielle og lokale forsøg på fornyelse i menighedens liv.

Ordet vækkelse blev også brugt, når kristne tog fat på socialt hjælpearbejde. I både katolske og ortodokse kredse tales om vækkelse, når kirkerne reagerer på åndelige og praktiske be-hov ved at gå ud i samfundet og hjælpe fattige og syge, oprette skoler og missionere1.

Kirkehistoriens største, vidtrækkende og mest betydningsfulde vækkelser var reforma-tionerne i det 14.-16. århundrede. Igen brugte inspirationen enkeltpersoners åndelige indsigt, forståelse af Skrifterne og karismatiske evner til at bringe bibelske reformer. Gud kaldte mænd som Wyclif, Hus, Luther, Calvin, Zwingli, m.fl. Det var enkeltpersoner, der blev brugt til at tilve-jebringe de tiltrængte reformer. De fik mange efterfølgere. I visse tilfælde blev de nye bevæ-gelser opkaldt efter reformatorerne. Vi taler om husiter, zwinglianere, lutheranere og calvinister.

Det 18. og 19. århundrede er de store evangeliske vækkelsers periode. Generelt var det Nordamerika, hvor åndelige oplevelser fik frit løb og blev registreret. Dog var Wales og England også inde i billedet. Herfra bredte de sig til resten af verden.

En af hovedgrundene til de amerikanske vækkelser, kan findes hos de europæiske krist-ne immigranter. Disse havde i deres europæi-ske hjemlande levet i skyggen af en statskirke med fastlagte dogmer, ritualer og præsteskab. I deres ny hjemland, Amerika, fik de frihed og mulighed for at kunne udvikle egne doktriner og tilbedelsesformer. Og de kunne danne uaf-hængige kirker.

De organiserede kirkesamfund oplevede dog også vækkelser. Men her blev der lagt eftertryk på Bibelens autoritet, retfærdiggørelse ved tro

og de troendes præsteskab. Som et resultat stif-tede man bibelselskaber og missionsselskaber2.

Blandt nye trossamfund var Syvende Dags Adventistkirken. Her lagde man vægt på det personlige kristenliv med omvendelse, tro på Bibelen og loyalitet mod kirken. På den ameri-kanske scene blev såkaldte ”camp-meetings“ indført. Disse var ideelle til at skabe grobund for vækkelse.

Nogle af århundredets vækkelsesprædikan-ter var Dwight L. Moody, Ira D. Sankey, Charles Spurgeon og Charles Finney.

I Norge bliver Hans Nielsen Hauge (1771-1824) fremhævet som en forkæmper for vækkelsesidéen. I Danmark nævnes grundt-vigianisme og Indre Mission som resultater af vækkelser3.

VÆKKELSER I 20. ÅRHUNDREDEEt evangelisk møde i 1906 på Azusa Street, Los Angeles, bliver regnet som optakten til den mere moderne vækkelsesforståelse. Her var det unge og folk fra arbejderklassen, som søgte at komme frem, få indflydelse og åndelig styrke både menighedsmæssigt og personligt. I begyndelsen blev det kendt som pinsevæk-kelsen. Den var ikke bundet til noget specielt kirkesamfund. Den opstod som en generel util-fredshed med den kristendom, man oplevede i de konventionelle kirker. Pinsevækkelsen udviklede sig som et fænomen med en stærk og til tider uheldig følelsesmæssig erfaring.

I nutidens karismatiske grupper har man stadig en tendens til at lægge større vægt på, hvad man føler ånden“ siger, end på den bibel-ske vejledning. Man regner i dag med, at mere end 600 af de 2.400 millioner kristne i 42.000 kristne trossamfund betragter sig selv som en eller anden form for karismatiske4.

Billy Graham er en af de mest kendte væk-kelsesprædikanter i vor tid. På alle kontinenter

VÆKKELSE OPSTÅR SPONTANT HOS ET ENKELT MENNESKE FOR AT DÆKKE ET ÅNDELIGT BEHOV I DET PERSONLIGE KRISTENLIV...

5NR. 3 # AUGUST 2011

brugte hans grupper meget moderne kommu-nikationsmidler i evangeliske kampagner. Hans metoder og kristne grundsyn tjente til forbille-de for alle 20. århundredes vækkelsesmønstre5.

VÆKKELSENS ELEMENTER, HENSIGTER OG RESULTATERDer findes ikke et ensartet mønster i alle disse vækkelser, men vi kan alligevel drage én betyd-ningsfuld slutning: Vækkelse kan ikke tilveje-bringes gennem planlægning, forhåndsreklame eller organisation. Den opstår spontant hos et enkelt menneske for at dække et åndeligt be-hov i det personlige kristenliv, i en menighed, eller endog i det verdslige samfund.

Det må imidlertid erkendes, at noget der ligner ”vækkelse“ kan fremkaldes gennem menneskelige midler, rationel planlægning og programmering.

Charles Finney (1796-1875), datidens største vækkelsesprædikant i USA, udviklede interessante simple teorier om, hvorledes han brugte fænomenet ”vækkelse“ og opnåede resultater. Hans evangeliske vækkelsesmøder blev planlagt og organiseret til mindste detalje.

I et foredrag i 1835 afslørede han at ”en vækkelse er ikke et mirakel eller på nogen måde afhængig af et mirakel. Den er et filo-sofisk (dvs systematisk) resultat af den rette brug af tilstedeværende midler.“ 6 Den form for evangeliske møder har sin berettigelse og har bragt mange mennesker til Kristus. Den bliver også genkendt i adventistkredse. Den må bare ikke forveksles med det spontane bibelske vækkelsesbegreb.

Vækkelse er ikke – men kan lede til – refor-mation. E.G. White skrev for mere end 100 år siden: ”Vækkelse og reformation er to forskel-lige ting. Vækkelse betegner en fornyelse af det åndelige liv, en opvækkelse af sind og hjerte, en opstandelse fra den åndelige død. Reforma-tion betyder en reorganisation, en forandring i ideer og teorier, vaner og praksis. Vækkelse og reformation har hver sin opgave at udføre i den måde de arbejder sammen på.“ 7

Apostlen Paulus peger på det væsentlige og personlige i vækkelsestanken. Til Timo-theus skriver han: ”Derfor påminder jeg dig

om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op“ (2 Tim 1,6). Paulus tilskynder til ”vækkelse“ (flamme op), selv om Timotheus allerede havde ilden (nådegaven) i sig. Vækkelse er altså et resultat af Helligåndens arbejde i det enkelte menneske og i flere på samme tid.

Resultatet af en vækkelse kan være en styrkelse af den enkeltes gudsforhold og sejr over personlige synder. Vækkelse kan udruste

menigheden til mission, men også til deltagelse i sociale opgaver og kampen for retfærdighed for alle i det omliggende samfund. Selv om vi ikke er af verden, skal vi virke i verden (Joh 17,11.14).

Måske er den bedste forståelse dog, at væk-kelse er en af Guds måder til, gennem Helligån-den, at kalde hver enkelt troende til hengivelse, engagement i sin menighed og til at udbrede Hans plan med retfærdighed og nåde.

Børge Schantz

LITTERATURLISTE OG NOTER1. Latourette, Kenneth Scott. A History of Christianity Vol

II, Harper and Row Publishers, New York 1975 pp. 827, 1019, 1036

2. Lautorette 10193. Latourette 10484. International Bulletin of Missionary Research. Vol. 35.

2011, p. 29 .5. Ahlstrom; Sydney E. A Religious History of the Ameri-

can People Vol II. Image Books Double Day, New York, 1975 p. 453-454

6. Ahlstrom, Vol I p. 5577. E. G White. Review and Herald, Feb. 25, 1902

President Barack Obama på besøg hos Billy Graham i hans hjem, april 2010.

6 AKTIVE SENIORER

Jeg har været på besøg og sidder nu og filosofe-rer lidt over dette som vi kalder ”AT MISTE“.

Forudsætningen for at vi kan miste er, at man har noget, og det begynder så snart man bliver født som menneske, og det slutter ved døden. Derfor oplever alle ”at miste“.

Hvad kan man så miste? Svaret er ALT og li-sten synes endeløs: Livet, glæden, kærligheden, børn, forældre, familie, venner, håbet, troen, helbredet, sanser, evner, færdigheder, arbejde, ægtefællen, kæresten, samvær, følelser, mulig-heder, penge, ting, tryghed, nærhed, kontrol, handlekraft, minder, tillid, fællesskab, osv.

Plejehjemmet ”Solbakken“ i Randers er et plejehjem underlagt det offentlige danske system, men opført og drevet af Adventistkir-ken. Et godt sted, når man har brug for hjælp i hverdagen, fordi man har mistet nogle af sine færdigheder.

Plejehjemmet har godt 30 lejligheder samt 11 tilknyttede boliger/huse. Ca. 2/3 af bebo-erne er over 90 år – tænk – hvilken livserfaring samlet på et sted. Det kan være meget inspire-rende at lytte til de mange historier.

PÅ BESØG HOS GUDRUN KJÆRJeg bliver inviteret indenfor til en ”snak“ hos Gudrun Kjær, som har boet ved og på Solbak-ken i ca. 14 år, til at begynde med sammen med sin ægtefælle Aksel Kjær. Gudrun har det ikke altid så godt med de mange fysiske skavanker, der hober sig op efterhånden som alderen øges, men hendes lejlighed vidner om en person, der ikke har mistet kontrollen og

værdigheden, men alligevel på en ydmyg måde accepterer hun livets vilkår og endda med taknemmelighed.

Gudrun Kjær (f. Nielsen) er født 1915 i Ny-borg, opvokset i et SDA hjem, 4 søskende i alt.

Hvordan har dit liv formet sig?Efter børneskolen arbejdede jeg i huset og

fik senere anledning til at tage min præliminær-eksamen på Vejlefjordskolen. Som 22-årig blev jeg lærer i børneskolen, og efter et år måtte jeg overtage ansvaret for børneskolen. Foruden det underviste jeg i naturhistorie på alle fire klasse-trin, der førte elever op til præliminæreksamen. Det gav 44 ugentlige skematimer plus det løse. Samtidig læste jeg til faglærer, men fik intet bevis, da undervisningen foregik i Vejle.

Jeg rejste fra Vejlefjord og blev gift i 1942. Vi fik to sunde og raske børn. Det var et stort mi-rakel, og det til trods for at lægerne ikke mente, at det var muligt efter mine operationer. Men Gud ved bedst.

Min mand Aksel var bager. Sammen etable-rede vi et engros bageri i Vejle, og det drev vi i 15 år.

Men så skete der det, at vi fik en ondartet svamp ind i bageriet. Den kunne selv Statens Levnedsmiddelkontrol ikke få bugt med. Den dræbte produktionen, og vi mistede vores for-retning og levevej. Vi oplevede at være fattige, men Gud sørgede for os så ”melet i krukken og olien i dunken ikke slap op“.

Efter at vi begge med tiden havde bestået faglærereksamen i flere fag, så blev det lærer-

MELET I KRUKKEN OG OLIEN I DUNKEN SLAP ALDRIG OP

Plejecenter Solbakken i Randers danner med sine 30 lejligheder

og 11 tilknyttede huse ramme om næsten 50 seniorers trygge til-

værelse. AKTIVE SENIORERs medarbejder, Doris Jørgensen, finder

det meget inspirerende at lytte til historier fra den bank af livserfaring,

der er samlet her. Her fortæller hun om et besøg hos Gudrun Kjær.

7NR. 3 # AUGUST 2011

gerningen på skoler i mange dele af Danmark, der blev vores levevej. Mange gange måtte vi af forskellige årsager skifte skoler. Gud svigtede dog aldrig og sendte altid et svar på vore bøn-ner, selv om det tit kom i sidste øjeblik. I alle situationer fungerede vores hjem og familie som en kristen enhed. Jeg vil ikke kalde det succes, hvis succes er de ydre værdier som rigdom, magt, en stor stilling og det at blive kendt. Men vi kunne se, at megen modgang og vanskeligheder kan forme mennesker til helt andre positive værdier, nemlig livet med Jesus.

Hele tiden igennem vor samtale citerer Gud-run vers fra forskellige ordsprog og ikke mindst de mange salmer, som har været til trøst og inspiration i de situationer, som livet bød på.

OM AT MISTEDu selv og jeres nærmeste familie har været hårdt ramt af dødelige sygdomme, og du har op-levet svære kriser og i sandhed erfaret dette ”at miste“: Søskende, søskendebørn, bedste veninde, ægtefælle, datter, svigerdatter, ja, listen er lang. Hvordan har du tacklet de personlige kriser du har været igennem?

Ved Guds hjælp. Uden min Jesus kan jeg ikke leve – Uden min Jesus tør jeg ikke dø… Når dig livets bølger tumler sælsomt om, når på kraft og mod din sjæl er ganske tom … Tæl Guds gaver, hver velsignelse… tæl dem én for én, og det vil forundre dig hvad Gud har gjort.

Var vennerne i din menighed til hjælp og trøst i sorgen?

Nej ikke så meget. Jeg synes at vi ofte var meget alene. Vi viste ikke følelserne udadtil, vi følte det som vor pligt at holde sorgen indenfor i familien. Her fik tårerne så af og til frit løb. Nogle, både familie og venner, var bange for at være sammen med os. Måske fordi de ikke vidste, hvordan vi og også de selv ville reagere. Så undlader man hellere at sige og gøre noget.

Jeg synes det, der virkede bedst, var et stort knus og ikke så mange ord. Knuset sagde alt. Kærlighed og medfølelse kan mærkes.

Det var sværere at miste et barn (voksen) end en ægtefælle. Vi er jo vant til at beskytte og hjælpe vore børn, så magtesløsheden føltes

så tung og så svær at håndtere. Spørgsmålet ”hvorfor“ og oplevelser som selvbebrejdelse og skyldfølelser trængte sig på.

Hvordan finder man livsglæden igen, når man er kommet igennem sorgen?

Godt du siger kommet igennem sorgen, for man kommer aldrig over sorgen og savnet. Kun med Guds hjælp kommer man igennem sorgen, savnet er der altid. Man lærer noget hver gang, og det ændrer helt sikkert ens personlighed. Igen kommer salmeversene frem:

Stol på Gud, om det end ser broget ud, om så hele verden glipper,vi kan klare alle klipper, blot Vorherre selv er skipper, og vi ærligt holder ud.

Hvilke livsværdier vil du gerne give videre til dine børnebørn og oldebørn?

De samme som jeg fik fra mine forældre – som f.eks.: Respekten for arbejde – flid – sparsommelighed – høflighed – venlighed og ærlighed. Og så finder jeg altid et vers eller nogle gode ord, som de får med når jeg sender kort og hilsener til jul og til fødselsdage. ”Sæt dig et mål, der har evigheds værd.“

Besøget hos Gudrun Kjær er ovre. Hjemme hos mig selv forsøger jeg at holde styr på alle de tanker, som hendes historie har sat gang i. Det er godt vi tjener en Gud, der har sagt: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb“ (Jer 29,11).

Plejecenter Solbakken i Randers danner med sine 30 lejligheder

og 11 tilknyttede huse ramme om næsten 50 seniorers trygge til-

værelse. AKTIVE SENIORERs medarbejder, Doris Jørgensen, finder

det meget inspirerende at lytte til historier fra den bank af livserfaring,

der er samlet her. Her fortæller hun om et besøg hos Gudrun Kjær.

Gudrun Kjær, da hun ved skolejubilæet på Vejlefjord i 1990 fortalte erfaringer fra sin tid på skolen.

8 AKTIVE SENIORER

Skarrildhus viste sig endnu en gang som den perfekte ramme for et stævne af denne art. So-len skinnede når den skulle, omgivelserne viste sig friske og grønne, programmet vekslede med tilbud for både krop og sjæl og udflugterne bød på oplevelser ud over det sædvanlige. De fleste lovede at vende tilbage om to år. Seniorstæv-net 2011 er nu historie, men planlægningen af nye arrangementer er allerede gået i gang. Den gamle pensionistforening har for alvor ændret karakter til en sammenslutning for aktive senio-rer. (I næste udgave af Aktive Seniorer bringer vi en mere fyldig reportage fra seniorstævnet).

ET ÅNDELIGT HØJDEPUNKTAnne Mari Panduro og Anna Johansen, der på billedet herunder hygger sig i det fri, gav udtryk for, at seniorstævnet for dem var årets åndelige højdepunkt, der fyldte dem med både inspiration og personlig lykke.

Alice Bäckström, der var med til seniorstæv-ne for allerførste gang, siger: ”Vi har hidtil følt

os for unge til at deltage, men det her er alle tiders oplevelse. Et rigtig godt oplæg!“

Rosa og Ib Nielsen: ”Vi er bare så glade for at være med, og hvor vi savnede samværet med gamle venner, da vi ét år var forhindret i at deltage.“

SENIORSTÆVNET – EN

BRAGENDE SUCCESPå en skala fra 1-5 vurderede 150 norske og danske adventistseniorer som-

merens stævne på Skarrildhus til topkarakter. Flere af deltagerne var med

for sjette gang, men der sås også mange nye ansigter. Fælles for dem alle

var glæden over at træffe gamle venner, men også muligheden for at danne

9NR. 3 # AUGUST 2011

GENERALFORSAMLINGCa. l00 af foreningens medlemmer samledes onsdag aften under stævnet til ordinær general-forsamling. De lyttede til formandens rapport over foreningsarbejdet 2009-2010, godkendte denne og det fremlagte regnskab for samme pe-riode, og så vedtog de en ændring af foreningens bestyrelsesparagraf, der herefter lyder:

• Foreningens bestyrelse skal bestå af indtil 9 medlemmer.

• Formanden vælges for to år ad gangen, mens de øvrige medlemmer har en valgperiode på fire år, dog således at halvdelen af dem er på valg ad gangen.

• Forud for en generalforsamling nedsætter bestyrelsen en valgkomité på tre medlem-

mer, der fremlægger forslag til formand, 3-4 bestyrelsesmedlemmer, samt to revisorer.

Bestyrelsen konstituerer efter generalforsam-lingen sig selv og vælger næstformand, kas-serer, sekretær og redaktør. Resultatet af denne konstituering offentliggøres i næste udgave af Aktive Seniorer.

Bent Nielsen modtog genvalg til formands-posten, ligesom Harry Sættem til bestyrelsen, mens der var nyvalg af flg. til bestyrelsen: Sonja Bäckström, Elbjørg Meiner Madsen, John Peter-sen og John Ravnkilde.

Bestyrelsen består desuden af: Birthe Bayer, Hanne Essendrop og Walder Hartmann.

Til revisorer genvalgtes Erling Berg og Mar-git Jeppesen.

Gruppebillede af glade, aktive seniorer samlet til et uforglemmeligt stævne på Skarrild-hus. Mange ser allerede nu frem til at skulle stævnes igen om to år.

10 AKTIVE SENIORER

Morten Jørgen Øster, der er pensioneret som overlæge ved Tønder Sygehus, har

tabt sit hjerte til landsbyhospitalet Heri i Vesttanzania. Sammen med hustruen

Marianne og mere end 500 venner gør han sit til, at hospitalet gør den forskel i

de indfødtes tilværelse, som kan betyde forskellen mellem liv og død. Deltagerne

ved seniorstævnets gudstjeneste indsamlede 13.000 kr. til dette arbejde.

Hospitalet ligger i et naturskønt område i ca. 1400 meters højde og har et behageligt klima. Det ligger på en bjergskråning 2½ km ned ad bakke fra landsbyen Monanilla, og den ligger igen 2-3 km. fra grænsen til Burundi.

Beliggenheden blev i sin tid valgt på grund af naturen og behovet for et hospital i området, og fordi der var rigelig adgang til frisk vand. Behovet for hospitalet er stadig meget stort, men på grund af klimaændringerne er vand nu en mangelvare.

DEN SPÆDE BEGYNDELSEI 1947 startede hospitalet ledet af en ame-rikansk kirurg Taylor. I 1949 blev den første sygeplejerske ansat. Det var Alice Leth Jensen fra Danmark, hun blev der i ca. 10 år.

Der var ingen adventister i hele Vesttanza-nia dengang udover familien Taylor og hende selv. Hun oplevede, da de første afrikanere blev døbt. I dag er der over 45 000 adventister i hele Kigoma/Kasulu distriktet. Omkring hospitalet, indenfor en radius af ti kilometer, er der mindst seks kirker med over ti tusind medlemmer.

Først hjælpe – siden tale livets ord, var det ikke sådan Jesus gjorde?

Hospitalet har godt 90 senge, og normalt er mellem 40 og 50 senge belagt hver dag. Man behandler kirurgiske, medicinske og fødsels-patienter foruden patienter med kvindesyg-domme, der kræver operation. Man har også et stort antal ambulante konsultationer og undersøgelser.

Der findes et godt laboratorium med kva-lificeret ledelse og en røntgenafdeling med

ultralyd. På en god operationsafdeling med en større og en mindre operationsstue er der også mulighed for at foretage kikkertundersøgelser af mave, tarm og blære. Udstyret her er hentet i Danmark og sendt med container til hospitalet fra Tønder. En af mine opgaver derude består i at lære de afrikanske læger at betjene sig af dette noget avancerede udstyr.

I 2011 købte jeg en kompressor til hospitalet på en tur til hovedbyen Dar es Salaam. Det var hospitalets administrator, der opfordrede mig til at se efter en sådan, da jeg skulle hente og

ILDSJÆL I AFRIKA

11NR. 3 # AUGUST 2011

ledsage min kone Marianne til hospitalet, en bustur på over tredive timer og ca. 1.700 km. Jeg fandt en ny kompressor hos en tysk ingeniør fra et stort hospital i Dar. Det var for dem et fejlkøb, der skulle returneres. Jeg fik den pakket i en trækasse og fik den med bussen til Heri, hvor dr. Rocero blev lykkelig og straks tog den i brug. Han havde hidtil klaret sig med en manuel håndboremaskine til sine ortopædkirurgiske operationer, hvilket var meget anstrengende. Det eneste problem var, at hospitalet ingen penge havde, så min forening [Støtteforeningen for Landsbyhospitalet Heri] måtte punge ud med de 3000 € for kompressoren, som også kan anvendes til en kommende tandklinik.

BRODER AFLØSER BRODERI 2005 besøgte Marianne og jeg for første gang min storebror Niels Henrik på Heri, og vi traf også hans afløser som leder af hospitalet. Min bror var ved at forberede sin hjemrejse til Virginia, USA efter godt tolv års fuldtids arbejde derude. Det var så stor en oplevelse for os, at jeg ønskede og blev opfordret til at vende tilbage som frivillig, og siden 2007 har jeg i tre måneder hvert år i månederne januar, februar og marts været på hospitalet. Jeg er netop ved at forberede mit syvende besøg til januar 2012.

I december 2009 startede jeg efter forslag af en ven i Esbjerg, Gertie Gorzelak, en støttefor-ening. Hun blev valgt som kasserer i forenin-gen. Til daglig er hun souschef i Skjern Bank i Esbjerg.

Støtteforeningen har nu over 500 medlem-mer, der hver betaler 100 kr. om året. I 2010 blev vi anerkendt af SKAT til at modtage fradragsberettigede gaver, og mange har al-lerede benyttet sig af dette. Alle i foreningen arbejder gratis, undtagelsen er dog revisions-selskabet der ifølge SKAT skal kontrollere vore regnskaber, men de gør det meget billigt. Vi har en hjemmeside på internettet som vi er ved at udbygge www.heri-hospital.dk

Avisen Jyske Vestkysten som holder til i den sydvestlige del af Danmark har skrevet mange artikler om hospitalet og vores arbejde i Tanzania. Den havde i foråret 2011 en reporter på besøg på hospitalet, hvilket resulterede i to

store artikler . I februar 2010 modtog forenin-gen en pris af avisen, som årets succes i vores område, og det beløb, vi fik til hospitalet, var på 50.000 kr.

Vi holder foredrag om hospitalet i mange grupper og foreninger, og vi modtager penge fra forskellige fonde til arbejdet der ude. Det hjælper os til at kunne sende containere med hospitalsudstyr ud til Heri Hospital. Den sidste kostede 130.000 kr. at få sendt derud, og nr. 3 container står pakket og er parat til afsendelse. Den indeholder blandt andet et nyt solcelledre-vet køleskab til laboratoriet og to dieselgene-ratorer til nødstrømsanlæg, samt udstyr til en tandklinik. Den nærmeste af slagsen ligger 1.000 km fra Heri.

Sidste år omsatte foreningen for over 300.000 kr. Desuden blev brugt hospitalsud-styr m.m. – til en værdi af flere millioner kr., bragt derud i containere. Med hjælp fra ADRA Danmark købte jeg i januar 2011 to nyere brugte Toyotaer i Dar es Salaam, og de nåede efter myndighedernes langsommelige behand-ling af sagen, fritaget for told og skat, endelig ud til hospitalet, to dage før jeg rejste derfra i marts. Den gamle Toyota de havde, var kom-met derud som en gave fra USA i 90 erne mens Niels Henrik arbejdede derude. Den var totalt opslidt efter mange hundrede tusinde kilome-ters kørsel ad hullede og mudrede veje. Vejen til Kigoma er nu asfalteret, og turen tager nu ca. en time til forskel fra tidligere, hvor den kunne tage alt mellem 2½ og fem timer.

12 AKTIVE SENIORER

VEROEn lille dame på ca. 110 cm har været på hospi-talet i rigtig mange år. Ingen ved længere hvor mange. Hun er tidligere spedalsk patient og har mistet alle fingre og tæer. Hun kom fra Burundi og har ikke længere nogen familie. Hun ved ikke selv, hvor gammel hun er. Hun har mange venner på og uden for hospitalet. Hun har kun et øje som fungerer og kommer trofast i kirken, men tigger aldrig.

Det er lykkedes gennem vores forening at skaffe hende en sponsor fra Tønder, der regel-mæssigt sørger for midler til indkøb af sund mad og nødvendigt tøj til hende. Hun bor i et lille hus på 12 x 12 meter og har en lille have. Hun laver rækker med sine håndstumper og sår bønnerne ved at holde dem i munden og spytte dem ud enkeltvis i rækkerne, som hun så dækker til igen. Hun har lige været på hospi-talet med malaria, mens gode venner tog sig af at gøre rent, vaske og reparere tøj for hende. Samtidig fik hun, under indlæggelsen, behand-let flere forskellige nyopdagede lidelser, sikkert også betalt af midler, der. af vores forening, er deponeret på hospitalet til fattige patienters behandling.

HOSPITALSVOLUNTØRERI 2011 formidlede vi tre danskeres frivillige op-hold på hospitalet, - en nyudklækket student, en medicinsk studerende med nogen erfaring og hendes mand, der har en universitetsgrad i socialvidenskab og som brugte tiden på at arbejde med og sætte sig ind i nødvendige nye tiltag på hospitalet. Han udarbejdede også an-søgninger til fonde til disse projekter. Hjemme igen har han lovet fremover at være behjæl-pelig med ansøgninger for vores forening til

forskellige fonde. Desuden var der en ung kvindelig læge fra Tyskland og en ung næsten færdiguddannet læge også fra Tyskland som hjalp til på hospitalet mens vi var der. De havde begge mange penge med fra deres menigheder og fra enkeltpersoner i Tyskland til hospitalet og vil også fremover virke som ambassadører for hospitalet.

Hospitalet er fattigt og befolkningen er fat-tig. De lever uden for hospitalets område uden el og indlagt vand, men det er en stor fornø-jelse at møde og arbejde for alle de glade og taknemlige afrikanere vi møder på og omkring hospitalet.

Vores umiddelbare planer for foreningens virke er at etablere en forbedret vand og kloak-forsyning, og på lidt længere sigt at få etableret et solcelleanlæg til produktion af strøm. Det gælder især i den periode af året, hvor det ikke regner. Desuden er vi interesseret i at hjælpe til med etableringen af en planlagt sygeplejeskole og nye tiltrængte hospitalsbygninger. De nuvæ-rende er fra fyrrerne.

I 2011 oplevede jeg at en kvindelig patient og hele hendes store familie, efter en længere varende kontakt med en familie på hospitalet, ønskede at blive døbt ind i vores kirke. De var alle muslimer, men ønskede nu at skifte tro. Hun havde gennemgået en meget stor og kom-pliceret operation, men var blevet rask.

Blandt alle de positive oplevelser har vi jo også triste oplevelser, især når patienterne på grund af fattigdom og overtro kommer for sent til behandling. Husk derfor, at når du hjælper med at støtte hospitalet, så opfylder du Jesu bud om: hvad I har gjort imod én af disse mine mindste har I gjort i mod mig.

13NR. 3 # AUGUST 2011

FB blev oprettet i februar 2004 af en studeren-de på Harvard University, der ønskede at opret-te et netværk for studerende. I dag kan enhver oprette sin profil. Brugerne kan udveksle tekst og billeder, og man kan chatte (samtale) med de venner, der er online samtidig med én selv.

MIN DEBUT PÅ FACEBOOKFor to somre siden oplevede jeg, på et besøg hos min datter, Facebook for første gang. Jeg tilmeldte mig, mens jeg var hos hende, og da jeg vendte hjem, var der allerede fem personer, som spurgte, om jeg ville være ven med dem. En måned senere havde jeg mere end 100 FB-venner, og i dag tæller min venneskare 505 personer, spredt på 4 kontinenter. Den yngste er 8 år gammel, og den ældste nærmer sig 90.

Jeg logger dagligt på Facebook for at følge med i mine venners gøren og laden og for at se de hundredvis af billeder, der hver uge dukker op i deres fotoalbums på nettet. Det er særde-les interessant at kunne følge med i store og små begivenheder i sine venners tilværelse.

Venneskaren vokser stadig støt og roligt: Gamle skolekammerater, tidligere elever eller familiemedlemmer, som banker på for at få et livstegn eller en kommentar til et eller andet.

INTERESSEGRUPPERFacebook er velegnet til at bevare kontakt med familie og venner, men giver også mulighed for at skabe kontakt mellem mennesker, der har en fælles interesse, uden at man kender hinanden på forhånd. Politiske og ideologiske grupper

samler mange medlemmer, men det gør også grupper, der f.eks. har til formål at dele erfarin-ger om sundhedstiltag af forskellig art.

Har du behov for at få kontakt med nogen omkring et specifikt emne, kan du hurtigt finde ud af, om en sådan gruppe eksisterer. Findes den ikke, kan du selv, gratis, tage initiativ til at oprette en gruppe på området. Seriøse grupper samler hurtigt mange medlemmer, men også morsomme formål vækker interesse.

Til min egen store overraskelse opdager jeg i skrivende stund, at jeg selv er medlem af 43 interessegrupper. Nogle grupper har jeg selv opsøgt, andre er jeg blevet opfordret til at tilslutte mig – og to har jeg selv taget initiativ til: Bedekrogen og Adventistseniorer.

Hvad jeg gør i Klovnenes Venskabsfor-ening, kan jeg ikke forklare, mens det er mere indlysende, hvorfor jeg tilslutter mig: Born-holm – den fedeste ferieø. Grupperne: Andrews University og Vejlefjordskolen er med til at holde mig opdateret m.h.t. udviklingen på to institutioner, der har betydet meget for min egen personlige udvikling.

ALMINDELIGE MENNESKERS BLÅ BOGFacebook har fået sit navn fra de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af både fakultetsmedlemmer og stu-derende. I Danmark er det blevet almindelige menneskers blå bog. Det er stedet, hvor jeg møder mine venner, og det er stedet, hvor du også er velkommen til at blive min ven.

Walder Hartmann

HVORDAN HOLDER MAN KONTAKT MED OVER VENNER?

Sociale netværk i cyberspace er ikke kun for unge mennesker.

Facebook har mere end 500 mio aktive brugere og kan give kontakt

til gamle venner eller forsømte familiemedlemmer og være med til

at give seniortilværelsen nyt indhold.

14 AKTIVE SENIORER

Flere fulgte efter og kom til at øve en be-tydelig indsats inden for kunst, musik,

underholdning, sport, videnskab og teknologi. Også danske adventister emigrerede. Hvor blev de egentlig

af? Hvorfor rykkede de deres teltpæle op fra den gode danske muld? Læn-

ges de – bare en gang imellem – til Danmark?

Omkring 1640 boede der 500 danskere i New York områ-

det, hvor de fleste immigranter ellers kom fra Holland. Nogle få var drevet af eventyrlyst, men de fleste forlod fædrelandet af økonomiske, politiske, sociale eller religiøse grunde. Religionen var f.eks. årsag til, at mange fra Brødremenigheden i Christiansfeld rejste til USA i årene omkring 1750. Lidt senere, 1849 – 1904 forlod 20.000 mormoner Danmark for at bosætte sig i Utah. I 1864, da Danmark mistede Slesvig-Holsten, søgte mange unge til Amerika for på den måde at undgå udskrivning til tysk militærtjeneste. I slutningen af århundredet var det stigende sociale problemer i kølvandet på en stærk befolkningstilvækst, der fik folk til at søge nye græsgange. Amerika var stort, så de udvan-drende danskere slog sig ned mange forskellige steder, men de største koncentrationer af disse findes i Californien, Minnesota, Wisconsin, Utah, Nebraska, Iowa, Idaho og Washington.

Ved folketællingen i 2000 oplyste 1,5 mio amerikanere, at de havde danske forfædre, – og stednavne som Askov, Danevang, Solvang, Nysted etc. afslører det stærke danske islæt

i befolkningen. De danske immigranter har desuden bibeholdt mange træk fra den hjem-lige kultur. Dansk design, dansk smørrebrød, wienerbrød m.m. er derfor blevet velkendte begreber for moderne amerikanere.

Det er snart 60 år siden, at Ruth og jeg emigrerede til Amerika med vores tre-årige søn. Vi rejste for at få en højere uddannelse i et adventistisk miljø, og vel også for at søge større udfordringer og muligheder end vi fandt i det hjemlige. Vi har aldrig fortrudt, at vi rejste, og Gud har i høj grad været med os i det fremmede.

DANSKE ADVENTISTER I USASiden vi rejste, har vi virket 16 år i Afrika, og vi har også i to omgange virket otte år i Danmark. Ligesom vore fire voksne børn er vi stadig danske statsborgere, og vi glæder os hver gang, vi har mulighed for at besøge Danmark. En væsentlig årsag til at vi forbliver i USA, er vore ti børnebørn og to oldebørn. Vi mindes ofte, at ved ankomsten til USA i 1952 sagde en anden dan-sker til os: ”Hvis I stadigvæk kan lide at være her om ét år, så bliver I herovre hele livet.“ Når vi en gang imellem møder og taler med andre danske indvandrere, så er vi enige om, at i dag ville det være svært at flytte tilbage til fædrelandet.

I tidens løb er et stort antal danske adventi-ster havnet i Amerika. Langt de fleste har klaret sig godt herovre, men deres børn og børnebørn er alligevel glade for deres danske herkomst og har bevaret mange danske kulturtræk.

Selv bor vi nu i bjergene i North Carolina – ikke langt fra Mt. Pisgah Academy. I nærheden

SKADE AT AMERIKA LIGGER

SÅ LANGT HERFRASiden vikingetiden har danskere søgt ud i den store verden.

Jens Munk (1575-1678) gik i 1619 i land i Amerika – udsendt

af Christian IV. Vitus Bering (1681-1791) opdagede Alaska og

Beringstrædet. Jacob A. Riis (1849-1914) blev kendt i USA

som journalist, fotograf og social reformator.

15NR. 3 # AUGUST 2011

har Adventistkirken et hospital, flere store plejehjem, to gymnasier og mange menigheds-skoler. Der findes fjorten adventistkirker, i flere af dem er der to gudstjenester hver sabbat.

Befolkningen her er meget religiøse. De fleste er baptister, men også her oplever vi desværre, at sekulariteten breder sig.

Der er lidt over en million adventister i USA. Flere danske adventister har beklædt ansvars-fyldte poster i Generalkonferencen, og mange andre har udmærket sig andre steder. Vi mindes med stor glæde J.G. Matteson, der bragte advent-budskabet til Danmark. Han kom jo oprindelig fra Langeland. Vi tænker også på M.L. Andrea-sen, der opfordrede os til at blive forkyndere, L.H. Christian, der opfordrede os til at søge uddannelse ved Andrews University i stedet for i England, samt Bent Larsen og Hans Rasmussen, der begge gav os gode råd omkring missionen.

Emanuel W. Pedersen var gang på gang til stor støtte for os. Toppenberg traf vi i 1954, og mange år senere overnattede vi i hans forhen-værende hjem i Uganda. Viggo Nørskov Olsen var altid en god ven og til stor inspiration, når det gjaldt studier i teologien.

I nærheden af os bor Knud Bjørn Hansen, tidligere køkkenchef på Skodsborg Badesana-torium. Han er nu 95 år gammel, men kører stadig bil. Hans søster Gudrun er over 100 år, rank som et lys og i fuld vigør. Josef Rasmussen (Hansen), blev for et par år siden enkemand, men har nu giftet sig med Mary Lou (f. Theil-man Christiansen). Tilsammen har de fem voksne børn. Vores datter Anita bor også her med sin mand og tre børn. Hun har ansvaret for et personale på 120 på vort plejehjem her.

Lidt længere væk har vi Stig og Kari Peder-sen, Niels Henrik og Tove Øster, Ole Melker-sen og Arne Wasli med deres familier. Vi bor også kun få timers kørsel fra Hugo og Muriel Christiansen, hvis hjem i nærheden af Southern Adventist University, Tennessee er samlings-sted for mange adventister af skandinavisk og britisk herkomst. I samme lokale område bor Inge Lis og Philip Chen, J.D. Henriksens datter Lis, samt Bodil Johansen.

Tager vi til Florida, træffer vi Carl Jørgen og Anna Margrethe Houmann samt en dejlig gruppe af anden generations danskere, der alle er aktive i vor kirke. Der bor Lars Houmann, der er direktør for otte hypermoderne adventist-hospitaler, vores søn Arne, som er viceformand for Adventistkirken i Florida med sine 60.000 medlemmer, Pia (f. Jørgensen) datter af Tove og Arthur Jørgensen, Hanne Kofoed og endnu flere.

Længere mod vest har vi f.eks. Niels-Erik An-dreasen og fru Demetra, rektorpar for Andrews University, Poul Birch Petersen og Marit, Inga og Svend Aage Jørgensen med fire voksne børn. Vi rejste til Amerika samtidig med sidstnævnte og har haft mange dejlige timer sammen.

I Californien bor også mange danske ad-ventister. Vi har fra tid til anden besøgt nogle af dem og har mange dejlige minder. Nogle er allerede lagt til hvile, men vi kan glæde os til at gense dem i Guds evige rige.

Vi træffer ofte emigranter fra Danmark. I min sabbatsskoleklasse sidder flere med danske rødder. I nabokirken hedder præsten Aalborg, og han blev forbavset, da jeg kunne fortælle ham, at han måtte være af dansk afstamning.

Alle de her nævnte har naturligvis haft deres personlige grunde til at udvandre til USA. De tænker ofte på hjemlandet, men vi kender in-gen, der har fortrudt springet eller har direkte hjemvé.

Til alle læsere af Aktive Seniorer sendes de venligste hilsener fra Ruth og Louic C. Nielsen, rulo199@hotmail.com

Ruth og Louis som ægtepar.

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Beløb over 5.000 kr. kan øremærkes til et specifikt projekt. Din gave kan trækkes fra i skat. Ligningslovens §8A giver fra-drag for gaver på op til 14.5000 kr. årligt. Ligningslovens §12 giver fradrag på op til 15% af din indkomst, hvis du forpligter dig i 10 år. Hvis du vil vide mere om dette, er du meget velkommen til at kontakte økonomiafdelingen på 4558 7777.

Landsindsamling Sammen kan vi…

adventist.dk/landsindsamling

Som adventister har vi fået et kald til at dele et særligt budskab med verden. I øjeblikket oplever vi en fornyet åbenhed for åndelighed. Der er især mange unge, der giver sit liv til Gud.

Seniorerne i Adventistkirken har gennem årene været en bærende kraft, når det gælder opretholdelsen af kirkens drift. Det er vi meget taknemmelige for.

Alle medlemmer i Adventistkirken har fået brochuren om Landsindsamlingen. Vi vil gerne her komme med en fornyet appel. Enhver gave – stor som lille – vil være en hjælp til at nå målet på 3 mio. kr. til arbejde inden for de syv indsatsområder.

Fra Den Danske Unions ledelse lyder hilsenen: Vi ønsker at være med til at gøre en forskel i denne afgørende tid. Mange af Bibelens beskrivelser af endetiden passer ind i det, vi ser omkring os. Vi tror, at vores kirke kan få ny frem-gang ved Helligåndens hjælp og ledelse, når vi står sammen om den mission, Gud har givet os. Vi håber, at alle vil støtte denne landsindsamling og give kirken muligheder for at tage nye skridt fremad.

Sådan kan du give:• I din lokale menighed kontant eller ved bankoverførsel.

Brug gerne en gavekuvert og skriv ”Landsindsamling“ som formål.

• Ved kontooverførsel til Adventistkirken 0890 1069302. Husk at anføre dit navn og formål ”Landsindsamling“.

• Gennem betalingsservice kan du give et fast beløb hver måned. Kontakt DDU på 4558 7777 for at aftale nærmere.

• På adventist.dk/landsindsamling kan du læse mere om projekterne og give ved at betale med Dankort.