BØNBøn er så grundlæggende for vores guds-forhold. Men hvad gør jeg, hvis jeg ikke har nogen ord at bede? Og nytter det overhovedet noget?

NEDBRUDTE PROFETERGud sørgede for åndelig vækst i Europa trods nedbrudte mennesker, der led store afsavn for at sprede evangeliet og adventbudskabet.

GLAD MOTIONAnden del i serien om et sundt liv handler om, hvordan kroppen holdes i form ved hjælp af motion. Læs, hvordan motion kan blive en sjov aktivitet.

s.08 s. 12 s.16

s. 10

adventnytSYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

03MARTS 2012

BØRN HAR BRUG FOR GODE FORBILLEDER OG ROLLEMODELLER.

ER DU FATTIG?

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

TRYK: Strandbygaard Grafisk A/S

OPLAG: 2.200 stk.

EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 /

ekspedition@danskbogforlag.dk

ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit)

LAYOUT: Birgitte Bohsen

FORSIDE “istockphoto.com“

DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 05.03.12

Fattig kan man være på mange måder. Det har den seneste tids

debat i dagspressen om fattigdom afsløret. Jeg føler mig rig, men

ifølge bankens udregninger er jeg fattig. Jeg kender også nogle, som

føler sig fattige, men som har råd til både hund, sommerhus og ski-

ferie. Som i så mange andre sager, så handler det om perspektivet.

Jeg har ikke mange penge at lege med, men jeg føler mig rig og

velsignet på andre områder end bankkontoen.

RIGE ORD

Jeg læste beretningen om den fattige enke i Mark 12 forleden. Og

igen lagde jeg mærke til noget, som jeg ikke havde bidt mærke i før.

Læs sammen med mig: ”Og Jesus satte sig over for tempelblokken

og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange

rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to små-

mønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og

sagde til dem: ‘Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet

mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de

har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom,

alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af’“ (Mark 12,41-44).

AT GIVE AF SIN FATTIGDOM

Udtrykket ”hun har givet af sin fattigdom“ stod frem. At give af sin

fattigdom! Hvordan kan man det? Hvordan kan man give af det,

som i forvejen er for lidt? At dele ud af ”for lidt“ giver jo ikke megen

mening, og lyder som en idiosynkrasi. Sæt en matematiklærer til at

regne ud, hvordan man gør det, og hun vil ende op med, at to minus-

ser bliver til et plus, eller at regnemaskinen skriver ”Error“.

Og som altid, så er Jesus’ tankegang langt mere radikal, end vi

selv kan komme op med. Jesus så denne ludfattige, marginalise-

rede, udstødte kvinde ind i mellem rækken af farvestrålende, selv-

retfærdige og rige mennesker. De gav af deres overflod. Man kan

sagtens give af sin overflod – også uden at det gør ondt. Man kan

sagtens yde en indsats, hvis man har overskud. De rige blev hyldet

og respekteret for deres bidrag til den gode sag. Men den fattige

enke, som gav af sin fattigdom, og som ingen lagde mærke til, hende

så Jesus.

IKKE KUN PENGE

At give af sin fattigdom giver kun mening, når Gud er involveret.

For kun han ser, hvad der bor i hjertet, og kun han kan tage det,

som er givet af fattigdom og få noget rigt ud af det. Jesus så enken,

men han stoppede hende ikke, og hans hjerte svulmede af glæde

og stolthed for denne kvinde, som gav alt. Hvis han havde standset

hende, så havde han berøvet hende den velsignelse, det er at give

alt til Gud. Vi kan vide, at når vi giver ofre til Gud (og nu taler vi ikke

kun om økonomi), så ser han os. Mennesker giver måske ikke aner-

kendelse, men Gud ser og ved, hvad du giver til ham.

Gud ønsker, at vi skal lægge alt i hans hånd, ikke fordi han ønsker,

at vi skal være tomhændede, men fordi han ønsker at fylde os i

overflod. Alt, hvad vi har og er, skal vi give til ham, som gav sig selv

og os selve livet. Kun da kan Gud fylde os helt og fuldt og øse sin

velsignelse, sit overskud, sin energi, sin glæde, sin fred, sin nåde, ud

over os. Når det eneste vi kan give til Gud, er vores tomme hænder,

vores trætte sind, vores udkørte krop, vores fattige tanker – lige præ-

cis der, siger Jesus med kærlighed og stolthed i stemmen: Se – hun

har givet mest! Hun har givet alt – derfor skal hun få alt!

”I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fat-

tig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.“

(2 Kor 8,7-9)

REDAKTØR:Anne-May MüllerPostboks 15Concordiavej 162850 Nærum+45 4558 7754

anne-may.muller@adventist.dk

Anne-May er redaktør for Adventnyt, hustru og mor.

Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold

og familieliv, og så elsker hun at være sammen med

familien. Drømmer som så mange andre om mere tid

til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prio-

ritering.

2 adventnyt 03 – marts 2012

LEDER TEKST: ANNE-M AY MÜLLER

INDHOLD4 Rundt omkring

6 Adventister og kræft

8 Jesus – lær mig at bede

10 Mandlige forbilleder i bibelklubberne

11 Årsmøde

12 Åndelig vækst

15 Erfaringer fra liv til liv: Jeremias

16 Glad motion

18 Breve fra et skilsmissebarn

19 Tillykke

20 Annoncer

22 Nekrologer

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778Bank: Handelsbanken 0890 0001069302www.adventist.dk · info@adventist.dk

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

FormandBjørn Ottesen Tlf.: 4558 7771(Menighedsmission, Prædikantafdeling)

NæstformandThomas Müller Tlf.: 4558 7772(Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

ØkonomichefBjörgvin Helgason Tlf.: 4558 7773

AfdelingslederePeter Bo Bohsen Tlf.: 4558 7788(Spejder & Hjælpeaktion) Richard Müller (Religionsfrihed) Tlf.: 7589 5893Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990(Ungdom & Sabbatsskole)

Anette Falk (Børn) Tlf.: 2423 2917Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570Jill Rasmussen (Familie) Tlf.: 7589 5446Harry Sættem (AHA) Tlf.: 5638 1461

ADRA DANMARKConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk

GeneralsekretærLehnart Falk Tlf.: 4558 7702

DANSK BOGFORLAGConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumEkspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778www.danskbogforlag.dk

KORRESPONDANCESKOLENConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 NærumTlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778

Giro: 902 5669www.korrespondanceskolen.dk

Leder: Sven Hagen Jensen

VEJLEFJORDSKOLEN8721 Daugård

Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204www.vejlefjordskolen.dkRektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

HASDAVejlefjordskolen · 8721 Daugård Tlf.: 2386 6514www.hasda.dk

Arkivleder: Preben Jalving

HIMMERLANDSGÅRDENAls Oddevej 71 · Helberskov Tlf.: 9858 11219560 Hadsund

www.himmerlandsgaarden.dk

PLEJECENTER SOLBAKKENFrederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NVTlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301www.solbakken-randers.dk

Leder: Kristine Voncina

PLEJECENTER SØNDERVANGRådhusvej 1 · 4640 FaxeTlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610Leder: Lennart Christiansens. 08

s. 06

s. 12

s. 16

3adventnyt 03 – marts 2012

4 adventnyt 03 – marts 2012

RUNDT OMKRING

Allerede på Bibelens første blade møder

vi et udtryk for Guds velsignelser: ”At det

må gå dig godt og du må leve længe i lan-

det, som Herren din Gud giver dig“. Det

indikerer, at et langt liv er en velsignelse

fra Gud, som vi skal sætte pris på. Men

andre steder markerer Bibelen også, at et

langt liv har sin pris. I Sl 90,10 står der, at

et menneskes liv skal være 70 år – ”eller

firs, hvis kræfterne slår til“. Og i noget af

Bibelens smukkeste poesi kan vi læse, at

et langt livs pris kan være, at du møder

”onde dage, som du ikke har behag i“

(Præd 12,1), og i velvalgte og let forstå-

elige billeder beskriver han de onde dages

karakter.

Vi, der er så heldige at opnå en høj

alder, oplever da også, at det er med en

vis bekymring, at vi på vores krop mærker

alderens pris. Kræfterne slår ikke til, vi må

opgive meget af vores tidligere aktivitet,

samtidig med at alderens følgevirkninger

sætter ind. Heldigvis har mange undersø-

gelser både herhjemme og i USA vist, at

den livsstil, vi som et kirkesamfund anbe-

faler, kan dæmpe alderens følgevirknin-

ger betydeligt – men vi undgår næppe, at

syn, hørelse og vitalitet falder og får en

væsentlig indflydelse på vores vitalitet,

og en dag må vi erkende, at vi ikke kan

klare os selv i hverdagens gøremål – vi

er afhængige af andre menneskers hjælp.

Når man som jeg har boet i eget hus

med have, værksted og mange aktiviteter

i mere end et halvt århundrede – deraf de

seneste 7 år alene – kan det være van-

skeligt at beslutte sig for, hvordan man

nu vil indrette sin tilværelse. Det skorter

ikke på råd fra familie og gode venner –

men rådenes forskellighed øger nærmere

forvirringen, end afhjælper den! Men der

må ske en forandring.

BEHOV FOR ÆLDRETILBUD

Helt tilbage omring 1930 erkendte

Adventistkirkens ledelse, at der var behov

for et hjem, hvor kirkens ældre medlem-

mer kunne få den fornødne hjælp og pleje

under forhold, der harmonerede med

deres livsstil – og den tidligere missions-

skole på Concordiavej ændrede status og

navn til ”Aftenhvile.“ Bygningen var nok

ikke det ideelle sted for gangbesværede

ældre mennesker – bl.a. på grund af

mange trapper, og i 1972 erstattedes den

af det nu så velkendte ”Søndervang“ ved

Faxe.

Da jeg efter gentagne fald, med hvad

deraf fulgte, var utryg ved at bo alene,

søgte jeg min hjemkommune om en pleje-

hjemsplads. Det ville de ikke bevillige mig

– men nok en beskyttet bolig – med den

tilføjelse, at jeg måtte imødese en vente-

liste, der skønsmæssigt kunne betyde tre

års ventetid. Og det er længe at vente på

en bolig, når man er fyldt 91!

Jeg kontaktede Søndervang – og da de

havde en ledig bolig accepterede jeg en

flytning. Og nu, da jeg i skrivende stund

har boet i en af Søndervangs boliger i

ca. 5 måneder, har centerleder Lennart

Christiansen bedt mig fortælle lidt om,

hvordan jeg har det med flytningen og

med min ændrede livsform. Som om man

kunne fortælle det med få ord.

NÆSTEN SOM AT KOMME HJEM

Jeg var ikke ukendt med stedet. Nære

familiemedlemmer og tidligere arbejds-

kammerater har boet her – og måske

var det medvirkende til at jeg følte det

lidt som at komme hjem. Og som en af

sygeplejerskerne bemærkede: ”Der er det

specielle ved Søndervang, at her kender

mange af beboerne hinanden, inden de

flytter ind.“

Det første indtryk har vist sig ikke at

være forkert. Da jeg efter et par måneder

kom ud for et af mine frygtede, pludse-

lige fald og dermed blev bevægelses-

hæmmet i en uges tid, oplevede jeg, hvil-

ken fordel den nære samhørighed mellem

Plejecenteret og ældreboligerne er. Jeg

fik al den hjælp og omsorg, som tæn-

kes kan, selv om jeg jo ifølge min boligs

status ikke bor på plejehjem, men i egen

ældrebolig. Også på andre områder har

jeg mødt stor hjælpsomhed. F.eks. da jeg

i forbindelse med salget af mit hus plud-

selig blev afkrævet en retsgyldig under-

skrift. Svært at klare, når papiret lå hos

ejendomsmægleren i Holte, og jeg sad i

REFLEKSIONER VED EN FLYTTEKASSE

TEKST: AKSEL K JØLLER / FOTO: LENNART CHRIST IANSEN

ADVENTISTKIRKEN SET UDEFRA

5adventnyt 03 – marts 2012

UD OVER EGEN NAVLEMed en opfordring om at besøge hinanden

på tværs af kirkesamfund skriver sogne-

præst Jakob Rønnow fra Vangede Kirke her

om et besøg hos adventisterne i Roskilde:

Måske havde vi ventet, de så anderle-

des ud, syvendedagsadventisterne, som vi

skulle besøge. Måske havde de et særligt

fanatisk glimt i øjnene – de er jo meget

specielle, har man hørt. Drak de mon kaffe

– og hvad var det med Nutana og helsekost

– og hvad ville de mon servere for os, ja,

hvordan så de mon i det hele taget på os

fra Folkekirken?

Hvert år tager menighedsråd, menig-

hedspleje og aktivitetsudvalg fra Vangede

Kirke i Gentofte på en hyggelig studietur

sammen. Vi havde denne gang beslut-

tet at blive klogere på den kirkeretning,

der hedder Syvendedags Adventistkirken i

Danmark.

Det går ellers godt i vor egen kirke; det

er en levende og engageret folkekirke. Men

vi vil jo ikke udelukke, at også vi i Vangede

kan blive klogere, og derfor er en del af

den årlige studietur, at vi besøger nogle,

der er kristne på en anden måde end vi

selv. Sidste år et katolsk nonnekloster. I

år havde vi spurgt Adventistmenigheden i

Roskilde, om vi måtte besøge dem og høre

mere om dem.

FORDI VI IKKE ER ENS

Det måtte vi. Og det var bragende interes-

sant! Netop fordi vi ikke er ens som kirker,

fik vi lært noget om hinanden og dermed i

højeste grad noget om os selv!

Først skulede vi nok en del til lemmen

i gulvet, hvorunder vi vidste, der var et

dåbsbassin. Fuld neddykning ved dåb! Den

voksne skulle selv tage stilling! Det var jo

fremmed for os, og vi tænkte på vor egen

barnedåb, og vi blev en lille smule ærger-

lige, da vi hørte, at de nok ville døbe os en

gang til, hvis vi blev adventister. Hmm. Der

var altså noget, der skilte rigtigt!

Men så var der endnu mere, der sam-

lede. Den gennemsympatiske præst for-

talte om at være frikirke i Danmark. Om

selv at skulle skaffe midlerne både til den

smukke, moderne kirke, til præstens løn og

til aktiviteterne – ja og til hjælpearbejde

ude i verden. Vi fik præcise svar på det

med at man ”naturligvis“ holdt hviledagen,

lørdagen – syvendedagen – hellig. Vi hørte

om nadversyn, om særlige spiseregler og

vegetarmad, om opstandelse og genkomst,

og hele tiden måtte vi veje det, vi hørte, op

mod vor egen holdning.

DEN SUNDE EFTERTANKE

Vi kunne lære meget af dem – og vi syntes

jo nok også, at der var punkter, hvor vi selv

gør det rigtige. Men vi fik drøftet spørgs-

mål om tro, som vi aldrig ville have kunnet

gøre hjemme, og alle drog vi videre med

den meget sunde eftertanke, at vi havde

mødt nogle medkristne, der formåede at

sætte vor egen folkekirkeholdning i relief;

vor verden var blevet betydeligt rigere, og

det var meget, meget lærerigt.

Nu glæder vi os til at besøge et nyt tros-

samfund på studieturen i 2012.

I kunne selv prøve. Det er jo bedre end

syv foredrag og tolv bøger om ’de andre’ at

være i stue med dem!

- Og kaffen, som vi slet ikke troede, de

drak, smagte glimrende!

TEKST: DANSKEK IRKERSR A AD.DK / FOTO: I STOCKPHOTO.COM

KILDE:Sakset fra Danske Kirkers Råds

hjemmeside: danskekirkersraad.

dk. Artiklen blev publiceret den

19. januar 2012 og bringes her

med tilladelse.

Faxe. Men ved hjælp af center-

lederens og bogholderens erfa-

ring og Søndervangs netværks

kompetence klaredes det hele

på et øjeblik.

Der er andre plejecentre i Faxe

kommune- og da kommunen for

ikke så længe siden arrange-

rede en trivselsundersøgelse,

viste det sig, at Søndervang

var det hjem, der havde den

største procentdel tilfredse

beboere. Jeg har også erfaret,

at Søndervang har et godt ry i

lokalområdet. Ved flere anled-

ninger, når jeg har præsenteret

mig som ny tilflytter og fortalt,

at jeg boede på Søndervang,

er der faldet mange rosende

bemærkninger om stedet. Det

kunne bare glæde mig – for det

er værdifuldt, når vi som et lille

og måske ofte overset kirkesam-

fund kan vise et positivt ansigt

udadtil mod den omverden, der

ikke kender så meget til os.

EN GOD OG ACCEPTABEL

LØSNING

Vi har som et kirkesamfund

været lidt i modvind i de senere

år. Vi har mistet et par af vores

kendte institutioner. Skodsborg

Sanatorium og Nutana er ikke

længere blandt vores kendemær-

ker udadtil. Vi har Søndervang

endnu. Vi må stå sammen om at

bruge det og bevare det med det

gode omdømme, som det har,

og som min erfaring viser mig, at

det fortjener. Søndervang er ikke

fuldkomment – det er ikke som

at bo i eget hjem – men der kan

stadig ske forbedringer, og den

dag, du ikke længere magter at

klare dig selv, er det en god og

acceptabel løsning.

Aksel Kjøller, tidligere Nærum, er

91 år, og flyttede til en ældrebo-

lig ved Søndervang i Faxe for ca.

et halvt år siden.

6 adventnyt 03 – marts 2012

SUNDHED TEKST: L AU C ASPAR THYGESEN / FOTO: SXC .HU

SUNDHEDSTILSTANDEN HOS ADVENTISTER OG BAPTISTER

Mange medlemmer af religiøse samfund

er overbeviste om at deres religiøse livsstil

og overbevisning påvirker deres risiko for

kroniske sygdomme. Både i offentligheden

og blandt sundhedsvidenskabelige forskere

er der en stigende interesse for sammen-

hængen mellem religion og religiøs livsstil

og risikoen for kroniske sygdomme og over-

levelse efter kronisk sygdom. Eksempelvis

viste et litteraturstudie, at risikoen for kræft

er formindsket blandt medlemmer af reli-

giøse samfund, og at denne risikoreduktion

sandsynligvis forklares ved efterlevelse af en

sund livsstil. Den nedsatte risiko for kræft

har øget forventningen til, at man også vil

finde en formindsket risiko for hjertekarsyg-

domme, psykiatriske lidelser og flere kroni-

ske lungesygdomme blandt medlemmer af

religiøse samfund.

Hovedparten af syvende dags adventister

afholder sig fra tobaksrygning og alkohol og

følger en teologisk baseret diæt. Baptister

har også anbefalinger om at begrænse bru-

gen af tobak og alkohol, men disse forskrif-

ter er ikke ligeså restriktive som hos adven-

tisterne. På nuværende tidspunkt findes der

mange amerikanske studier af sygeligheden

blandt adventister. Studierne støtter gene-

relt, at risikoen for livsstilsrelaterede kro-

niske sygdomme er reduceret. De tidligere

studier er dog kritiseret for metodevalg,

f.eks. er oplysninger om sygelighed selvrap-

porteret. Samtidig er de tidligere studier fra

USA svære at overføre til danske forhold, da

religion har forskellige kulturelle roller i USA

i forhold til Danmark og Europa.

DET STATISTISKE GRUNDLAG

For at overkomme nogle af disse svagheder

organiserede vi the Danish Religious Societies

Health Study i 2003. Studiepopulationen

består af medlemmer af Syvende dags

Adventistkirken og Baptist menighederne i

Danmark, der begge har medlemskartote-

ker langt tilbage i tiden. I Danmark er der

unikke muligheder for denne type forskning,

da der er adgang til nationale registre om

sygelighed og dødelighed. Vi inkluderede

både tidligere og nuværende medlemmer af

Adventistkirken registreret i hovedkvarteret i

Nærum, hvor det blev vurderet at alle med-

lemmer i perioden 1920-2005 er registreret.

Det bestod af ca. 20.000 kartotekskort. For

Baptistkirken kontaktede vi alle 46 menighe-

der i Danmark angående deltagelse, hvoraf

26 deltog. Vi fik oplysninger på ca. 6.000

kartotekskort. For begge samfund eksklude-

rede vi personer født i udlandet.

For at identificere medlemmerne sam-

menkoblede vi vores fil med CPR-registeret

for at identificere medlemmernes CPR-

numre. Dette var en møjsommelig proces,

hvor vi entydigt identificerede CPR-numre

på 78% af adventisterne og 91% af bapti-

sterne. For de personer vi ikke fandt i CPR-

registeret, og hvor vi vidste, at de var døde

før CPR-registeret blev oprettet i 1968, ledte

vi i Dødsårsagsregisteret med informationer

tilbage til 1943. Ved de to metoder identi-

ficerede vi 86% af adventisterne og 96% af

baptisternes kartotekskort. Da den samme

person kunne være registreret på flere kar-

totekskort nåede vi frem til en kohorte på

7.905 adventister og 3.890 baptister. 11

af disse personer var registreret som både

adventist og baptist.

DØDELIGHEDEN SAMMENLIGNET

På nuværende tidspunkt har vi studeret

dødelighed, forekomsten af kræft og ind-

læggelser for hjertesygdomme og psykiatri-

ske lidelser. I alle analyserne er forekomsten

af dødelighed og sygelighed sammenlignet

med den danske befolkning, hvor der tages

højde for aldersforskellen.

Dødeligheden blev analyseret ved at

følge kohorten i Dødsårsagsregisteret med

oplysninger om alle dødsårsager fra 1943

til 2007. Den overordnede dødelighed var

lavere for kohorten, idet mænd havde 24%

lavere dødelighed og kvinder havde 13%

lavere dødelighed end den generelle befolk-

ning. Dødeligheden af skrumpelever, kronisk

Er adventister virkelig sundere end gennemsnitsdanskeren?

7adventnyt 03 – marts 2012

obstruktiv lungesygdom (”rygerlunger“) og

lungekræft var meget lavere for kohorten.

F.eks. var lungekræft 72% lavere for mænd

og 58% lavere for kvinder i forhold til den

danske befolkning. Dødeligheden af hjerte-

sygdomme var også lavere.

Dødeligheden var generelt lavere for

mandlige medlemmer i forhold til kvinder,

hvilket kan afspejle, at den mandlige danske

befolkning er mere udsat for skadelige livs-

stilsfaktorer, f.eks. tobaksrygning og alkohol-

forbrug, end kvinder, specielt tilbage i tiden.

Dødeligheden af selvmord og trafikulykker

var markant lavere for medlemmerne, f.eks.

var selvmordsforekomsten 92% lavere for

mænd og 89% lavere for kvinder. For syg-

domme, der ikke skyldes livsstil eller adfærd

(f.eks. multiple sklerose og Parkinson’s

sygdom), var forekomsten den samme for

kohorten som den danske befolkning.

Disse resultater indikerer, at dødelighe-

den, specielt den relateret til tobaksrygning,

er markant lavere blandt medlemmer af

kohorten end i den danske befolkning. Dette

resultat er tidligere fundet blandt amerikan-

ske adventister, men er ikke tidligere rappor-

teret for baptister.

FOREKOMST AF KRÆFT

Kræftforekomsten blev analyseret ved at

følge kohorten i Cancerregisteret, der har

oplysninger om alle nye kræfttilfælde fra

1943 til 2008. Forekomsten af kræft var

lavere i kohorten end i den generelle danske

befolkning. Således var forekomsten 30%

lavere blandt mænd og 14% lavere blandt

kvinder. Den lavere forekomst blandt mænd

var mest udtalt for kræft i spiserør, strube,

lunger, mave, endetarm, lever, bugspytkirtel

og testikler. For kvinder var de mest mar-

kante resultater for kræft i mundhule, mave,

tyktarm, endetarm, lunger og livmoderhals.

Generelt var forekomsten lavere for mænd

end kvinder og lavere for adventister end

baptister.

Den lavere forekomst var altså mest udtalt

for kræftformer relateret til tobaksrygning og

anden livsstil. Disse resultater er i overens-

stemmelse med amerikanske studier blandt

adventister og et mindre dansk studie. Den

lavere forekomst blandt adventister i forhold

til baptister kan afspejle at kost- og livsstils-

reglerne for adventister er mere restriktive

end for baptister.

FOREKOMST AF HJERTEKARSYGDOMME

Forekomsten af hjertekarsygdomme i kohor-

ten blev analyseret ved at følge kohorten i

Landspatientregisteret, der har oplysninger

om alle indlæggelser på danske sygehuse

siden 1977. Kohorten blev fulgt til 2009.

Det overordnede resultat var færre indlæg-

gelser af hjertekar- og cerebrovaskulære

sygdomme i kohorten sammenlignet med

den danske befolkning. Iskæmisk hjertesyg-

dom var 10% lavere og forekomsten af hjer-

tesvigt var 20% lavere. Dette er ikke tidligere

undersøgt blandt religiøse samfund, da man

tidligere kun har analyseret hjertekardøde-

lighed.

FOREKOMST AF PSYKIATRISKE LIDELSER

Forekomsten af psykiatriske lidelser blev stu-

deret ved at følge kohorten i det Psykiatriske

Centralregister, der har oplysninger om alle

indlæggelser og ambulante psykiatriske

behandlinger på danske sygehuse siden

1970. Tidligere studier har generelt støt-

tet, af forekomsten af misbrug af alkohol og

stoffer og depression er formindsket blandt

religiøse personer, men dette er ikke tidli-

gere studeret i Danmark. Kohorten blev fulgt

til 2009.

Forekomsten af alkohol- og stofmisbrug

var meget lavere for kohorten end den dan-

ske befolkning, mens forekomsten af depres-

sion var forhøjet blandt kvinder med 57%.

Denne forøgede forekomst var både observe-

ret blandt kvindelige adventister og baptister.

Forekomsten af skizofreni var den samme for

kohorten og den danske befolkning.

Vores resultat med en forøget risiko for

depression er overraskende, da mange stu-

dier har vist, at religiøst liv er forbundet

med nedsat risiko for depression. Der findes

dog undtagelser, f.eks. blandt amerikanske

jøder, der også har forøget risiko for depres-

sion – måske på grund af marginalisering.

Der findes dog ingen tidligere studier blandt

adventister.

INGEN DIREKTE KONTAKT

De primære styrker ved vores studier er

størrelsen af kohorten, og at størstedelen

af adventister og baptister i Danmark er

inkluderet. Desuden giver mulighederne for

opfølgning i registre mulighed for uselekte-

ret opfølgning. De væsentligste svagheder

er, at vi ikke har direkte kontakt med med-

lemmerne, og det betyder, at vi derfor ikke

har viden om livsstilsfaktorer, sociale forhold

eller hvordan det religiøse liv praktiseres.

Kombinationen mellem en identificeret

kohorte og nationale registre viser styrken

ved dansk registerforskning. Identifikation

af de individuelle medlemmer er beskyttet,

men den samlede gruppes sygdomsudvik-

ling kan beskrives. Vi har planlagt yderligere

studier af andre sygdomsudfald samt over-

levelse efter alvorlige kroniske sygdomme,

f.eks. om overlevelsen efter en kræftdiag-

nose er forskellig for denne kohorte i forhold

til andre personer med kræft.

Lau Caspar Thygesenlct@niph.dk

Lau Caspar Thygesen, PhD, er lektor i epidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Forsker i sund-hed og sygelighed i befolk-ningsgrupper.

RESPONS:Som adventister er vi glade for den

undersøgelse, der er blevet lavet.

Vi glæder os over at se, at den livs-

stil og de sundhedsråd, vi følger, har

så overbevisende en effekt på vores

sundhed og dødelighed. Dog er vi me-

get bekymrede over de oplysninger

omkring depression og den markant

højere forekomst af depression blandt

vores kvindelige medlemmer. Det er et

område, som vi som kirke vil gøre en

indsats for at få afdækket grundene

til. Det er også noget, som må sættes

fokus på, både i Adventnyt, over for

vores præster og ikke mindst blandt

vores medlemmer.

Hvis du er fagperson på området

og kunne tænke dig at hjælpe os med

at afdække nogle af alle spørgsmå-

lene, så hører vi gerne fra dig. Hvis du

er en person, der enten er pårørende

eller ramt af depression, og har lyst til

at hjælpe os videre, så giv lyd fra dig.

Kontakt: Bjørn Ottesen: bjorn.

ottesen@adventist.dk eller Anne-May

Müller: anne-may.muller@adventist.

dk (4558 7754).

8 adventnyt 03 – marts 2012

GUD GLÆDER SIG OVER MIN BØN

Gud lærer mig om sig selv igennem ska-

berværket. I Kenya for nogle år tilbage blev

vores to hunde mine lærermestre. Zoey og

Blackie, to skønne labradorhunde, var evigt

glade hver gang de så mig. De logrede ikke

blot med halerne, men nærmest med hele

deres krop. En dag slog det mig, at deres

store udstråling af glæde var helt uafhængig

af mig. Jeg kunne være glad eller ked af det,

en ”god“ eller ”slem“ pige – hundene sagde

altid med deres udstråling: Jeg elsker dig.

”Sådan er Gud over for mig,“ tænkte jeg.

Han er glad, når jeg kommer, uanset hvor-

dan jeg er eller har det. Glædestrålende over

noget, jeg har fået til. Eller ulykkelig over

noget, der er gået galt. I Guds øjne er jeg

hans unikke skabning, som han elsker med

en evig og uudtømmelig kærlighed.

Det er den Gud, som jeg beder til! Bibelen

siger, at det behager Gud, at vi kommer til

ham. Faktisk spejder Gud efter nogen, som

søger ham, som han kan hjælpe. Han beskri-

ves som en, der banker på til mit liv, fordi

han inderligt ønsker at være med mig i alt

(Hebr 11,6; 2 Krøn 16,9; Åb 3,20).

GUDS LØFTER

Bibelen beskriver en Gud, som er endnu

mere interesseret i mig, end jeg er i ham.

Jeg oplever mine egne længsler. Længslen

efter Gud. At han må høre mig, svare mig,

være med mig. Alt dette ønsker han i endnu

højere grad, end jeg gør.

Når jeg beder, så er det en styrke for mig,

at jeg kan pege på, at idéen er Guds. F.eks.

at det er ham, der har sagt: ”Bed, så skal

der give jer“, ”Hvis nogen af jer står tilbage i

visdom, skal han bede om at få den af Gud,

som gives alle rundhåndet og uden bebrej-

delser, og så vil han få den.“ (Matt 7,7; Jak

1,5).

MIT EGET LIV

Jeg beder i forhold til mit eget liv. Mine

I artiklen her deler jeg nogle af mine tanker om og erfaringer med bøn. Det handler samtidig om Bibelen, hvor jeg finder viden og løfter i forhold til bøn.Jeg er på vej. Min bøn er stadig: Jesus, lær mig at bede!

BØN TEKST: L INE N IELSEN / FOTO: SXC .HU + CHURCHPHOTO.DE

JESUS- LÆR MIG AT BEDE

9adventnyt 03 – marts 2012

behov, det svære, tak for det dejlige osv. Når

jeg læser 1 Thess 5,17 ”Bed uophørligt“, så

tænker jeg på, at min morgenbøn ikke slut-

ter med et Amen. Bønnen er en invitation til

Jesus om en åben linje hele dagen.

I løbet af dagen vender mine tanker sig til

Gud i bønner, enkeltsætninger eller flyvske

tanker, der ikke bliver formuleret til sætnin-

ger. Det kan være om noget, der er ”gang i“

på en længere bane, som jeg ”minder Gud

om“. En bøn om hjælp til noget. En forbøn.

En tak.

NÅR ORDENE BLIVER VÆK

Så er der øjeblikke, hvor det er svært at finde

ord. Da hjælper det mig at tænke på Rom

8,26: ”For hvordan vi skal bede, og hvad vi

skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv

går i forbøn for os.“ Og Rom 8,34 ”Kristus

Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået

og sidder ved Guds højre hånd og går i for-

bøn for os.“

Nogle gange beder jeg Gud om at give mig

ordene til at bede. Andre gange beder jeg

ham bare om at være hos mig og ”holde

armene om mig“. Mit udgangspunkt er ærlig-

heden, at ”lige nu har jeg svært ved at finde

ord“, og så hjælper Gud mig fra, hvor jeg er.

IKKE GOD NOK …

I Kenya så vi et skilt, hvor der stod: ”Når

Djævelen minder dig om din fortid – så mind

ham om hans fremtid“. Det er faktisk dybere

end som så. Satan er besejret, så hvilken ret

har han til at pege på noget som helst i mit

liv? Ingen ret. Men nogle gange så lader jeg

ham gøre det alligevel …

Sl 143,1-2 er en bønnetekst for mig, når

jeg trænger til at fokusere på, at Gud hører

mine bønner på baggrund af sin trofasthed

og kærlighed. Det handler ikke om min for-

tjeneste. Gud ved godt, at jeg ikke formår.

Selveste mit behov er nøglen til alt det, som

Gud gerne vil give mig. Som det udtrykkes

på poetisk vis: ”Luk munden op, så skal jeg

fylde den.“ (Sl 81,11).

MIT FORVIRREDE JEG

Nogle gange er det svært at erkende, at

”Hjertet er det mest bedrageriske af alt“ (Jer

17,9). Paulus advarer: ”Derfor skal den, som

tror, at han står, se til, at han ikke falder“

(1 Kor 10,12).

Jak 4,3 siger, at vi ikke får det, vi beder

om, fordi vi vil misbruge det, vi får. Jeg har

brug for Guds hjælp til selverkendelse og

overgivelse. Hver dag. Så jeg bruger hans

gaver til andres og mit eget bedste.

I forhold til mit eget dybeste indre, bruger

jeg Sl 139,23-24 som bønnetekst: ”Ransag

mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og

kend mine tanker, se efter, om jeg følger

afgudsvej! Led mig ad evigheds vej.“

FORBØN

Min yndlings forbønstekst er Luk 11,5-13.

Det er en tekst med modsætninger. Gud

beskrives som en kærlig far, der ønsker at

give sine børn alt. Som modsætning er den

modstræbende ven, som ikke gider stå op

om natten for at give mad til en tilrejsende.

Alligevel lykkes det, fordi den spørgende er

påtrængende.

For mig er det blevet et løfte om, at jeg

aldrig kan være for påtrængende, når det

handler om at få noget at give videre til

andre. Det er i orden, at jeg trygler og beder

igen og igen. Gud vil give mig det, som jeg

har brug for at give videre. I rette tid.

EN GUD, DER GIVER MERE

Gud har givet mig ansvar for mit. Gud tager

ansvar for sit. Det betyder, at Gud ikke er

en bønne-automat med et forprogrammeret

svar. Gud svarer på sin måde, til sin tid og

som han ser, det er bedst.

Vi har et skønt løfte i Ef 3,20: ”Ham, som

formår med sin kraft, der virker i os, at gøre

langt ud over alt, hvad vi beder om eller for-

står.“ Når Gud nogle gange siger ”nej“ eller

”vent“, så kan jeg have tillid til, at det er bedst.

AT LYTTE

For at bøn ikke kun bliver envejskommuni-

kation, så er det vigtigt at lære at lytte til

Gud. Beretningen om Elias fortæller, at det

kan være nyttigt at stoppe op og være stille

for at lytte til Gud (1 Kong 19,11-13).

Gud formidler sig til os på mange måder.

Jeg oplever det tydeligt igennem Bibelen.

På baggrund af konkrete bønner ledes jeg

til ting i Bibelen, som tjener mig som svar.

Det sker også igennem sange, prædikener,

i møder med andre mennesker, i naturen, i

begivenheder, påvirkning af mine egne tan-

ker og flere endnu.

Gud må være med os i vores forståelse

af, hvad han siger til os (Luk 24,27.32; Joh

16,13). Det gælder for Bibelen og også at

andre former for ”lytten til Gud“ bliver vur-

deret i forhold til, om det stemmer overens

med Bibelen. For Jesus har sagt, at hans ord

vil bestå (Matt 5,18).

BIBELSKE BØNNER

Har du lyst til at kigge nærmere på bøn

og bønner i Bibelen, kan du f.eks. læse i

Salmerne, som indeholder mange bønner.

Du kan også se på Jesu bønner og bønne-

liv. Eller på forskellige af de bibelske per-

soner som f.eks. Salomo, Samuel, Moses,

Abraham, Daniel, Hannah og Job.

Jesus lærte os én særlig bøn, Fadervor

(Matt 6,9-13). Den har en fantastisk opbyg-

ning, som jeg nogle gange bruger i mine

bønner:

1) Fokus på Gud, hans herredømme, hvad

han formår

2) Vores behov for dagligt brød (åndeligt

og fysisk) og for tilgivelse

3) Tilgivelse af andre

4) At han vil fri os fra fristelse og ondt

5) Fokus på, at han formår alt, og at al

ære tilkommer ham.

Jeg har brug for Fadervor i mit liv. Bøn

drejer sig nemlig ikke først og fremmest om

mig – men om ham. Om det han formår. Om

tilliden til ham. Om at jeg overgiver mig til

hans bedre plan. Om at han er i stand til at

hjælpe mig med alt. Om at han møder mig,

hvor jeg er.

Må Jesus lære os at bede på den måde.

I fuld tillid til ham, og det han kan gøre for

os.

Line Nielsen

Line er gift med Jan og hører til Nyborg menighed. Hun brænder for at lære Jesus bedre at kende igen-nem bibelstudium og bøn.

10 adventnyt 03 – marts 2012

BØRN OG VOKSNE TEKST: ANE T TE FALK / FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

En morgen, da jeg sad og hyggede mig med

alle de morgenfriske SFO børn, kom der

pludselig en pige hen til mig med sin ta-

buret, og næsten satte sig på mit skødet.

Tårerne fl ød pludselig, imens hun hulkende

sagde til mig: ”Hver morgen vækker min far

mig, og så kører han! Det er som om han

rejser væk fra mig hver gang!“ Pigen var

næsten utrøstelig, og hendes hulken kunne

høres af de andre, så storesøster kom, men

da hun hørte, hvad pigen sagde, trak hun

blot på skuldrene, og sagde: ”Begynder du

nu på det igen? Far har lang vej til arbejdet,

og det tager over en time for ham at køre

der til hver dag, men han kommer hjem om

aftenen!“ ”Ja! Men…“ råbte den lille ulykke-

lige pige, som ikke ønskede at blive trøstet,

”så skal jeg i seng … så er det, som om han

rejser fra mig hver dag … jeg har jo ingen

far, når jeg er vågen!“ ”Pjat“ sagde store-

søsteren, og gik med de andre store børn,

der havde samlet sig rundt omkring os, idet

de bekræftede hinanden i, at sådan er det

bare med fædre.

DET FADERLØSE SAMFUND

Denne begivenhed mindede mig om alle

de mange artikler, forskningsundersøgelser

og bøger, der i vores tid kommer med et

provokerende udsagn: At vores samfund er

faderløst. Aldrig har der været så mange

børn, der vokser op med enlige mødre, el-

ler uden daglig forbindelse med deres bio-

logiske fædre. Nu havde min lille SFO pige

ikke dette problem … og alligevel lå der en

smerte i hendes hjerte. For hendes kærlig-

hed til sin far fortalte hende, at han var for

meget væk i hendes liv.

Vi ved, at et af de vigtigste udgangspunk-

ter imellem mennesker er, at vi identificerer

os med de vigtigste medmennesker omkring

os. Derigennem skaffer vi næring til vores

personlige udvikling. Det gælder i høj grad

vores børn. De tager mål af de voksne, for

børn efterligner os og ønsker at kunne det

samme som de voksne. Kort sagt: Børn i

vores kirker identificerer sig umiddelbart

med de menighedsmedlemmer, der er i

deres kirke, og endnu mere med det insti-

tutionspersonale, der er der, hvor de er i

hverdagen. Kvaliteten af samspillet mellem

kvinder og mænd i institutioner, eller i vores

kirker, har med andre ord stor betydning for

vores drenge og piger; dette gælder også i

høj grad i vores familier.

AT GIVE MENING FOR ANDRE

De fl este af os har vores børn i institutioner,

fra de er helt små og op igennem skolealde-

ren. Der dominerer kvinderne i deres hver-

dag. I vores kirker er det også gældende. Vi

har ofte kvinder til at undervise dem under

10 år. Vi har prøvet at lave fornyelse de sid-

ste par år, men er det nok? Kan vi tilbyde

MANDLIGE FORBILLEDER

”Han skal vende fædres hjerte til deres sønner, og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse.“ (Mal 3,24).

I BIBELKLUBBERNE

Temaet for årsmødet i Kristi Himmelfartsferien på Himmerlandsgården er: ”Strømme af

levende vand“. Gæstetaleren i år kommer fra Australien og hedder Peter Roennfeldt. Nogle

vil kende ham fra fem til ti år tilbage, hvor han arbejde i den Transeuropæiske Division i

England. Peter er en ivrig evangelist og brænder for at se nye menigheder vokse op.

Peter Roennfeldts taler tager udgangspunkt i Helligånden og Helligåndens gerninger,

og du kan helt sikkert forvente mange spændende møder, da Peter er meget engageret

og brænder for, at Helligånden må fylde mere i menneskers liv.

VARIERET PROGRAM

Til årsmødet vil der også være mange forskellige kurser at vælge i mellem. Et detaljeret

program kommer i næste Adventnyt, men allerede nu kan jeg løfte sløret for et par spæn-

dende workshopholdere fra England og dygtige lokale kræfter, hvor emner som psykologi,

musik, sundhed og bibelstudium bliver behandlet.

Hen imod slutningen af februar vil du på adventist.dk/aarsmode kunne læse mere om

kurserne, se en præsentation af taleren og tilmelde dig. At komme til årsmødet er gratis,

men ønsker du at spise eller bo på stedet, må det bestilles og betales på forhånd.

Vi håber, at du allerede nu vil sætte kryds i kalenderen og planlægge efter at komme

med. Det plejer at være en berigende åndelig velsignelse for alle deltagere.

11adventnyt 03 – marts 2012

TEKST: THOM AS MÜLLER / FOTO: ISTOCKPHOTO.COM ÅRSMØDE

noget nyt, som verden ikke tilbyder? Vi har

fornyet vores navn, og sabbatsskolelekti-

erne, men kan vi gøre mere? JA

Bl.a. har en gruppe fædre fra Silkeborg

menighed, siden deres børn var små, taget

del i ansvaret for børnenes bibelklub. Og det

er her, vi som kirke kan tilbyde noget ekstra-

ordinært, hvis vi vil. De kan sige det samme

som TV-værten Reimer B. Christensen: ”Jeg

har en drivkraft, som er, at jeg vil være med

til at lave noget, der er godt. Finde den løs-

ning, som andre ikke har fundet. For virkelig

succes er, når man skaber noget, der giver

mening for andre.“

GIV DEM NOGET STORT AT EFTERLIGNE

Hvis der er fl ere mænd i vores kirker, der

slår sig sammen og gør en forskel, og får

lidt ”mandehørm“ ind i vores børnesab-

batsskoler/ bibelklubber, er jeg overbevist

om, vi vil se en ny interesse hos vores børn,

når det gælder at lære Gud at kende. Der-

med får vores børn nye rollemodeller, og

det giver nye måder at knytte sig til deres

himmelske fader på. Spørgsmålet er, vil vo-

res mænd kunne komme på banen med den

måde, Gud har skabt dem på, uden at blive

begrænset af os kvinder, som har skabt

en børnesabbatsskole-kultur, som kan og

vil blive pillet ved, hvis vi giver mændene

frit råderum? Børn hungrer efter mandlige

forbilleder. Dette pålægger os alle et stort

ansvar, især når vi bør hjælpe vores børn

at fi nde styrke til at blive til gudfrygtelig di-

sciple i de sidste dage.

”Guds idealer for sine børn er højre end

den højeste menneskelig tanke kan nå.

Den levende Gud har i sin hellige lov givet

en beskrivelse af sin karakter. For den stør-

ste Lærer, verden nogensinde har kendt, er

Jesus Kristus; og dette er den standard Han

giver til alle dem, der tror på ham: ”så vær

da fuldkommen, som jeres himmelske fader

er fulkommen!“ (Matt 5,48). Sådan som Gud

er fulkommen i sin høje gerning, på samme

måde kan mennesket være fulkommen i sin

menneskelighed“ (CT p. 365.2).

Hvis der er mænd og fædre, der vil forny

bibelklubberne på deres egen måde, så må

vi ikke på grund af gamle traditioner og tan-

kegang, forhindre noget nyt og en måske

radikal måde at undervise børn på. Det er

vigtigt, at børn ser aktive fædre blandt dem,

så fædrene kan være rollemodeller for dem.

Børn er store efterlignere, så giv dem

noget stort at efterligne. Ligesom Jesus

siger:“ En discipel står ikke over sin mester;

men enhver, der er udlært, skal være som sin

mester“ (Luk 6,40).

Må Gud velsigne, når vi som bibelklublæ-

rere og forældre udruster vores børn til kri-

stenlivet.

Årsmøde 201216.-20. maj på Himmerlandsgården

12 adventnyt 03 – marts 2012

ÅNDELIG VÆKST

Uddannet som katolsk præst er han tidligt

blevet frustreret, fordi han har besluttet at

prædike intet andet end, hvad han finder, er

sandheden. Efter en personlig audiens hos

pave Gregory XVI i Rom mødes hans tan-

ker imidlertid ikke med stor velvillighed ved

pavehoffet, og han løsnes efter et par år fra

præsteløftet og kaster snart al sin energi ind

i de revolutionære bevægelser, der på det

tidspunkt arbejder for at befri hans hjem-

land – Polen.

Kort efter dukker han op i USA, hvor han

som så mange andre bliver fanget af væk-

kelsesgejsten i de tidlige adventistbevægel-

ser, og han begynder hurtigt at missionere

bevægelsens tanker blandt de europæiske

immigranter. De bliver inspireret af hans iver

og opmuntrer ham til at rejse til Italien og

missionere blandt valdenserne. Det ønske

vækker ikke stort gehør hos de tidlige

syvende-dags adventister. De er først på vej

ud af ”Den lukkede dørs“ eksklusivitet, og

er derfor først for nyligt begyndt overhove-

det at overveje tanken om at sprede bud-

skabet til en større kreds. Czechowskis iver

og uprøvethed i bevægelsen er en anelse

for sangvinsk for deres jordbundne nybyg-

gerånd, og han må skuffet søge hjælp hos en

af konkurrenterne – Advent Christian Church

– selvom Ellen og James White også støttede

ham med et anseligt beløb.

GRUNDLÆGGER MENIGHED

BLANDT VALDENSERNE

Vel ankommet i Europa brænder han imidler-

tid stadig for de sandheder, han har lært at

kende blandt de tidlige syvende-dags adven-

tister, og han går i gang med at evangelisere

deres budskab – det tager hans hovedspon-

sor naturligt nok ikke let, og han mister

deres sponsorpenge. Han er karismatisk

og veluddannet og får snart en lydhør ven-

nekreds blandt valdenserne. Invitationerne

fra deres menigheder strømmer ind, og han

grundlægger snart den første lørdagshol-

dende menighed i den lille norditalienske by

Torre Pellice – en af valdensernes højborge.

Hans evangelisering møder dog også

modstand, og han må snart flytte til

Schweiz, hvor han for alvor får vind i sejlene

og grundlægger en menighed på 60 med-

lemmer i området Tramelan, der således

kommer til at fungere som den europæiske

adventismes vugge. Til trods for sin tydelige

missionsiver bekymrer han sig imidlertid ikke

om at fortælle den nydannede menighed, at

der er andre her i verden, der tænker som

ham. Først da et af medlemmerne ved et

tilfælde ser adressen i et Review under et

besøg hos Czechowski, kommer der kontakt

Den 25. februar 1876 dør en af Adventisthistoriens farveri-geste og mest misforståede skikkelser på hospitalet i Wien. Slidt op af bekymringer og en ensom eksistens som sjæle-vinder for den sag han, Michael Belina Czechowski, tror på, er han brudt ned før sin tid og bliver som alle andre sub-sistensløse lagt i fællesgraven for de fattige. Upåagtet for-svinder han ud af den tidlige adventisthistorie, og der går næsten 100 år, før han endelig får sin anerkendelse som en af bevægelsens mest kultiverede og visionsrige pionerer.

HISTORIE TEKST: ARTHUR HANSEN / FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

TRODS AFSAVN OG NEDBRUDTE PROFETER

13adventnyt 03 – marts 2012

mellem Europa og folkene i USA. Men utræt-

teligt gør han alligevel indtryk, når han slider

sig i snestorm hen over Jurabjergene og fin-

der husly hos en gæstfri familie, hvor hans

bøger kan tørre på kakkelovnen. Alle sine

mangler til trods gribes de, der møder ham,

af hans store hjerte for de folk, han omgås,

og derfor finder han altid en åben og gæstfri

tilhørerskare.

PERSONLIG KRISE

Marts 1867 eksploderer hans verden imid-

lertid i atomer: Huset, han lejer, brænder ned

sammen med praktisk taget alt, han ejer. Han

bygger dog hurtigt et nyt hus – til sig selv

og sin familie, en kirkesal og et trykkeri. Det

er dog mere end han kan klare økonomisk,

og i modløshed efterlader han sin menig-

hed såvel som sin familie og flygter østpå.

Her bliver hans missionsiver hurtigt vakt til

live igen, og han fortsætter i rastløshed sin

åndelige tour de force gennem Tyskland og

det meste af Østeuropa – inklusive sit eget

elskede hjemland, Polen – til han udmarvet

og pengeløs knækker sammen i Wien.

J.N. ANDREWS

Folkene i Tramelan har dog ikke

fået slukket deres ønske om at

høre mere om sabbatten og

de profetiske visioner, som har

været en solid del af den ånde-

lige kost, han har fodret dem

med.

Men hans mangler til trods har

Czechowskis selvstændige mis-

sioneren endelig tvunget kirken i

USA ud af deres eksklusivitet og

gjort den moden nok til at række ud over

landets grænser, og de sender J.N. Andrews.

Det må have været en beslutning af omtrent

samme udfordrende størrelse, som da den

første mand blev sendt til månen, og man

sporer spændingen i et par af pionerernes

notater til Review and Herald: ”Sommeren

1874 havde vi planlagt et teltmøde vest

for Battle Creek inden vi skulle sende vores

første missionær til en fremmed missions-

mark og Andrews var til stede. Da medde-

lelsen kom om, at han snart ville tage af

sted til Europa, ændrede mødet karakter,

og Andrews, som aldrig før havde været så

højtidelig, syntes at ændre udseende. Hans

ansigt skinnede med en så udtalt klarhed,

at da jeg så ham og hørte hans åbenlyst

inspirerede ord, hvor han udtrykte tilfreds-

hed med at være i Herrens nærhed, hvor

det end måtte være, tænkte jeg på historien

om Stefanus og hans gribende oplevelse, da

han stod foran Sanhedrin. Gud var åbenbart

i gang med at forberede ham på en prøvelse,

som ingen af os i vores vildeste fantasi,

kunne forestille os“ (John Corliss i Review, 6.

september 1923).

Folkene i USA har ikke fastsat et bestemt

beløb som aflønning for hans anstrengelser.

De ønsker først at finde ud af, hvor store

leveomkostningerne er på stedet. Så i ste-

det for at sende en fast løn, beslutter de at

sende et beløb med mellemrum. Desværre

sker det ikke så hyppigt de første 2-3 år. Og

Andrews er en mand, der næst efter at være

i gæld, hader at sende ”tiggerbreve“ med

anmodning om hjælp mere end noget andet.

Så efterhånden som omkostningerne til hans

arbejde og leveomkostninger stiger, tvinger

det ham til at tømme sin private opsparing.

Til tider skylder han 3-4 måneders husleje.

Han bliver syg og sender endelig en

meget ydmyg anmodning om økonomisk

hjælp ”Hvis I finder det passende, så send

mig 500 eller 1.000 dollars“. Ellen G. White

kan åbenbart fornemme desperationen i

anmodningen og skriver nedenunder ”Send

dem øjeblikkeligt“. Man sender en almen

appel i Review og får 2.000 dollars samlet

sammen med løfte om 10.000, men det vil

tage lang tid inden de når til Tramelan.

SVÆKKET AF SYGDOM

13. januar 1877 bryder Andrews sammen

med lungebetændelse. Feber slider kroppen

i stykker på ham, og efter en uge bliver en

læge endelig tilkaldt. Han peger på missio-

nærens afpillede ansigt og udbryder: ”Det er

en mand, der næsten er sultet ihjel“. Og det

var sandt. For at spare penge til arbejdet,

har han ofte nægtet sig selv den mad, han

har brug for. Han glider over i bevidstløshed,

men kommer alligevel langsomt til hægterne

igen. Folkene i USA er blevet klar

over, at det er for meget arbejde

for en mand og sender et par

andre af sted, der kan hjælpe med

at operere de meget sparsomme

faciliteter, han har til at trykke pub-

likationerne.

Han holder ud 6 år mere, men

hans helbred er mærket og bli-

ver aldrig det samme igen. Der

er nu missionærer i Schweiz,

Skandinavien såvel som i England. De føler,

at de har behov for at samles og inspirere

hinanden og udveksle erfaringer. Man væl-

ger Schweiz som mødestedet. En af pioner-

Czechowskis selvstændige missioneren har endelig tvunget kirken i USA ud af deres eksklusivitet og gjort den moden nok til at række ud over landets grænser.

· ”Forventningen om Jesu genkomst“: George R. Knight, Dansk Bogforlag

· ”Lightbearers to the Remnant“: Richard W. Schwartz, Pacific Press

· ”The Spirit of Sacrifice and Commitment – Experiences of Seventh-day Advemntist Pioneers“: James R. Nix Publ.:

Stewardship Department General Conf. of Seventh day Adventists

· Adventist World: ”No Permission Needed“ af Adriel Chilson

· Adventist World: ”Jakob Erzberger: The Forgotten Pioneer“ af Daniel Heinz

LÆS MERE:

tidens åndelige sværvægtere – S.N. Haskell

– er til stede og kan se de utilstrækkelige

forhold, arbejdet må udføres under. Han

lejer på eget initiativ en bygning, der er

dobbelt så stor. Han ved, at Andrews aldrig

vil kunne få det over sit hjerte at bruge så

mange penge på bygningsfaciliteter, så han

sørger taktfuldt for at flytningen finder sted,

mens han drager på en udflugt sammen med

sin ven.

Inden han rejser tilbage til USA deltager

Haskell i det årlige årsmøde i Tramelan. I et

historisk tilbageblik i Review mindes en af

de tilstedeværende: ”Skønt han næsten ikke

kunne sidde op, ledte Andrews mødet. Jeg

kan aldrig glemme den bøn Haskell anråbte

på hans vegne. Det var et fantastisk råb til

Gud om hjælp og indgriben, en klamren sig

til den Almægtiges trone. Skønt menigheden

ikke forstod engelsk, hulkede de. Det syntes

som Himmelen ville velsigne“. (”Early Days of

the Message“, Review 18. april 1929).

STØTTE FRA USA

Der kommer også andet fint besøg. J.H.

Kellogg kommer forbi på vejen fra Wien. Han

bliver rørt over Andrews’ åndelige nysgerrig-

hed og intensitet midt i sin sygdom og skri-

ver tilbage til USA, at man må gøre alt, hvad

der er muligt, for at redde missionærens liv.

Det vækker genklang, og hans mor bliver

sendt af sted for at hjælpe en helbredelse

på vej. Men det sker ikke uden sværdslag. Da

man skriver til Andrews om det, svarer han:

”Jeg vil helst ikke have, at hun skal se mig

i min nuværende svækkede tilstand. Det vil

kun bringe hende sorg. Hvis jeg skal dø – så

lad mig gøre det alene“.

Han giver dog til sidst efter. Men hans for-

udanelse holder stik, og han dør få uger

efter, hun er ankommet til

Schweiz.

Ledelsen i USA beundrer den store fremgang

hans arbejde har haft ikke bare i Schweiz,

men i hele Europa. Men han betaler også en

høj pris. Hans datter – Mary – dør af tuber-

kulose på Battle Creek Sanitarium. Til tider

kan man spore sprækker i det panser, han

synes at møde al modgang med, som da han

dagen efter Marys død i et privat notat mis-

modigt udbryder: ”Det synes som om, jeg

har fat i Gud med en følelsesløs hånd“.

FREMGANG PÅ TRODS

Historien illustrerer meget vel, at Gud må

udføre sit arbejde gennem nogle forfærde-

ligt skrøbelige kar. Czechowski – alle sine

mangler til trods – var en initiativrig og

karismatisk forkynder, der drager folk til

sit budskab – men som Paulus møder han

modstand blandt sine egne. Det er historien

om sammenstødet mellem to forskellige ver-

dener – den amerikanske med nybyggerån-

dens meget jordnære og praktiske løsninger

og overfor den intellektuelt dannede og

kosmopolitiske europæer – samt en kirke,

der er for tilbageholdende i sin tankegang.

Andrews kommer til at illustrere nødvendig-

heden af, at kirken passer på de villige arbej-

dere, de har. Han er populær og har mange

venner i hjemlandet, og alligevel kender

ingen ham åbenbart godt nok til at erkende,

at hans styrke – hans dybe engagement –

også er hans svaghed – at han ofrer sig selv

så meget for sagen, at det kører ham i gra-

ven, fordi kirken ikke tidsnok får indført en

fast aflønning.

Alligevel bærer arbejdet mangfoldig frugt.

Schweizeren Jakob Erzberger bliver såle-

des ”førstefrugten“ af Czechowskis

arbejde og

grundlægger den første menighed i

Tyskland. Under uddannelse som præst flår

han en dag sine bukser i stykker, mens han

er i nærheden af Tramelan. Han går ind til

en skrædder og får sine bukser repareret.

Men som ekstra bonus giver skrædderen

ham et bibelstudium i verdens ende, Jesu

snare komme og sabbattens betydning. En

så velbefaren skrædder i Bibelen efterlader

teologen stum. På det teologiske fakultet

glider hans nye viden imidlertid ikke ned,

og han skriver senere: ”Mine venner vendte

alle ryggen til mig – i deres øjne var jeg ikke

andet end en kætter“. Men han bliver den

nye præst i Tramelan, og senere en mægtig

skikkelse, der er tilfreds med at stå i skyggen

af Czechowski og Andrews.

På en vandring i 1990 hen over Alperne,

så jeg overalt valdensernes kendingsmærke

i husgavlen: Et lys og teksten ”Lux Lucet in

Tenebris“ (Lyset, der skinner i mørket“). Den

sandhed gjorde Czechowski, Andrews og

Erzberger til deres livsmål, og derfor skaber

Gud ud fra en alt andet end perfekt begyn-

delse mægtige fremskridt i Europa – selv når

profeterne er skrøbelige.

Arthur Hansen

Er lærer på Vejlefjordskolen. Har mangfoldige interesser: At rejse, historie i enhver form, naturen, litteratur og glæden over den befrielse, kendskabet til Jesus har givet mig.

14 adventnyt 03 – marts 2012

15adventnyt 03 – marts 2012

Jeremias’ liv:· Vidste Gud bare, hvad der skete med Jeremias, før det skete, eller havde han forudbestemt det?

· Hvilke forsikringer om hjælp gav Gud Jeremias?

· Hvad var Guds handling efter Jeremias’ indvending?

· Tror du, at Jeremias’ følelse af ikke at magte, ændrede sig efter Guds ord og handling?

Dit liv:· Tror du, Gud havde tanker om dit liv, allerede før du blev født?

· Hvad frygter du i forhold til at følge Gud?

· Er der noget, du længes efter at Gud skal røre i dit liv?

· Hvilken følelse har du, når du tænker på, at dit liv leves til Guds ære og ikke til din egen?

Find gerne nogle ord i teksten, som kan styrke din tillid til, at Gud er med.

JEREMIASPRIMÆRE BIBELTEKSTER:Jer 1,4-10 Jeremias’ kaldelseJer 18,1-4 Hos pottemagerenJer 31,31-37 Ny pagt,

genopbygningJer 32,16-27 Jeremias beder

BAGGRUNDSTEKSTER:Jer 17,5-8 At stole på GudJer 33 Løfter indfries

TIL

RE

FL

EK

SIO

N:

Jeremias’ liv:· Se på Jeremias’ udsagn om Gud i sin bøn.

Hvad fokuserer han på?

· Hvad er Guds umiddelbare svar på Jeremias’ bøn?

· Hvorfor skete de alvorlige ting for Israel

(Babylons herredømme)?

· Hvilken håndværker lod Gud Jeremias se,

for at forsikre ham om Israels fremtid?

Dit liv:· Hvad sker der med din bøn, hvis du fokuserer på Gud,

og hvad han kan?

· Er der noget i dit liv, som du tænker, er umuligt?

Hvad tænker Gud?

· Har Gud tilladt alvorlige ting i dit liv?

Har du samtidig oplevet hans omsorg?

· Vil Gud lave dig til et ”brugbart kar“?

Brug evt. nogle vers i teksten i en bøn om,

at Gud må forme dig.

Jeremias’ liv:· Hvad vil gøre den nye pagt effektfuld?

· Hvor mange ville komme til at kende Gud?

· Hvilket forhold har Gud til Israels tidligere synder?

Dit liv:· Kan du forandre dig selv udenpå og/eller indeni?

Hvad kan Gud?

· Er det muligt for dig personligt at kende Gud?

· Hvad tænker Gud om dine synder?

Vælg evt. et eller flere vers som et personligt løfte til dig.

TEKST: L INE N IELSEN ERFARINGER FR A L IV T I L L I V

16 adventnyt 03 – marts 2012

GLAD MOTION

Motion er sundt. Vi ved det godt, og nu

understøttes det samtidig af en lang række

videnskabelige undersøgelser, der viser

konsistent mindre sygelighed og dødelig-

hed hos både yngre og ældre, der er fysisk

aktive. Risikoen er næsten halveret hos de

mest aktive. Der er klare sammenhænge

med en forebyggende effekt af motion

mod en lang række sygdomme som hjerte-

sygdom, type 2-diabetes, tyktarmskræft,

depression, prostata-, testikel-, lunge- og

brystkræft.

Motion virker ikke blot forebyggende. Det

fungerer også som særdeles effektiv medi-

cin, når man er blevet syg og vil i en lang

række tilfælde forbedre prognosen væsent-

ligt. Den nye håndbog ”Fysisk Aktivitet“ fra

Sundhedsstyrelsen stiller nu 32 sygdomme

op (se tabel 1.), hvor motion kan forbedre

prognosen. Siden sidste udgivelse fra

Sundhedsstyrelsen er der kommet seks nye

sygdomme med i rækken. Det drejer sig om

angst, demens, metabolisk syndrom, poly-

cystisk ovariesyndrom, skizofreni og stress.

MOTIVERENDE VIDEN

Motion er ikke bare relateret til sygdom

og forebyggelse. Der er også evidens for

”her og nu“ effekter – altså noget, der kan

bedre min hverdag i dag! Undersøgelser

viser, at fysisk aktivitet har en positiv effekt

på søvn og giver større overskud, friskhed

og gå-på mod. Derudover er motion for-

bundet med en følelse af velbehag (for

nogle dog først efter afsluttet motionsse-

ance). Motion nedsætter risiko for stress

i dagligdagen, samt medfører en lavere

forekomst af depression. Det ser ud til, at

motion ydermere giver øget livskvalitet og

bedre selvfølelse. Desuden er børn, der er

fysisk aktive, generelt stærkere i de bog-

lige fag, og motion bedrer kognition i alle

aldre – altså klarer det tankerne. Gud har

givet os kroppen som gave, og han ønsker

grundlæggende, at det skal være en glæde

for os at bruge den – og give vores hverdag

større kvalitet. Motion lyder som et vidun-

dermiddel, hvilket det i realiteten også er.

Men viden er jo desværre ikke et automa-

tisk springbræt lige ned i løbeskoene, men

en positiv viden kan bedre motivationen

og indstillingen til motion. Hvis motion er

en sur pligt, holder det næppe i længden.

Hvis det tilfører livet en ekstra dimension,

bliver det vanedannende. Det kræver imid-

lertid, at man er villig til at ændre vaner,

hvilket for de fleste kræver en indsats i

omlægningsfasen.

KROPPENS SERVICE

Vi børster vores tænder mindst to gange

dagligt, og de fleste af os passer bilens

behov for service med pinlig nøjagtighed.

Men når det kommer til kroppens vedli-

geholdelse, bliver den ofte parkeret langt

nede på prioriteringslisten. Hvordan får vi

flyttet fokus, så kroppens behov for bevæ-

gelse ikke bare bliver vores dårlige samvit-

tighed? Vi er forskellige og det, der virker

for den ene, er ikke nødvendigvis lykken

for den anden. Nedenfor eksemplificeres

en række motiverende tiltag. Prøv om der

er noget, der kan friste dig!

SKRIDTTÆLLER

Det er evident, at en skridttæller får

mange af os til at bevæge os mere. Køb

f.eks. en lille fiks skridttæller på apote-

Motion er sundhedsfremmende og forebygger en lang række sygdomme. Det er en glad gave fra Gud fulgt af en række ”her og nu“ effekter, som gør hverdagen skønnere. Men hvordan får vi denne viden omsat fra teori til praksis?

INSP IR AT ION TEKST: BER IT ELK JÆR / FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

SYGDOMME, HVOR MOTION KAN FOR-BEDRE PROGNOSEN

Kilde: Fysisk Aktivitet-håndbog i forebyggelse

og behandling, Sundhedstyrelsen

· Angst

· Apoplexia

cerebri

· Artrose

· Asthma

bronchiale

· Cancer

· Claudicatio

intermittens

· Cystisk fibrose

· Demens

· Depression

· Diabetes type 1

· Diabetes type 2

· Fibromyalgi

· Hiv-infektion

· Hjertesvigt

· Hjertesygdom,

iskæmisk

· Hyperlipidæmi

· Hypertension

· Infektioner,

akutte

· Kronisk obstruk-

tiv lungesygdom

· Kronisk træt-

hedssyndrom

· Kronisk uræmi

· Mavetarmsyg-

domme

· Metabolisk

syndrom

· Osteoporose

· Overvægt

· Parkinsons

sygdom

· Polycystisk

ovariesyndrom

· Reumatoid artrit

· Rygsmerter

· Skitzofreni

· Sklerose,

dissimineret

· Stress

1

17adventnyt 03 – marts 2012

ket, læg den i lommen, og den følger dig

som en lille bevægelsesdetektiv, der tæl-

ler alle dine skridt på en dag, det være sig

store eller små, hurtige eller langsomme.

Anbefalingen lyder på 10.000 skridt. Jeg vil

foreslå, at du måler dit gennemsnit på en

uge og derefter stille og roligt prøver at

øge skridtmængden med en 5-10% pr uge,

indtil du når dit mål. Ved cykling, svøm-

ning og andre former for aktivitet kan du

ikke bruge skridttælleren, men du kan se

en omtrentlig omregning til skridt i tabel

2. Kan du få dine kollegaer med på idéen,

er det både sjovt og motiverende med en

skridttællerkonkurrence på arbejdsplad-

sen.

ELEKTRONISKE GADGETS

For nogle er elektronik særdeles motive-

rende. En smartphone gør det lettere at

holde øje med længden af løbe-

turen og mængden af forbrændte

kalorier. Endomondo og andre apps

kan hjælpe dig til at få sat mål på

din motion.

En GPS som armbånd evt. kombi-

neret med pulsbælte fås i forskellige

afskygninger og kan øge motivatio-

nen væsentligt hos de teknisk interesserede.

Især den yngre del af befolkningen kan

have stor glæde af aktive spillemaskiner

som Wii m.fl. Det er en nem måde at få bør-

nene (og de voksne) til at lette sig fra sofaen

på en grå regnvejrsdag. Det kan også være

motiverende at gå ind på nettet på f.eks.

www.motiononline.dk eller www.iform.dk

og opmåle løbe-, cykel- og gå-ruter.

FASTE AFTALER

Det hjælper at forpligte sig. At få motio-

nen prioriteret ind i aftalerne i kalenderen

og derved erkende og acceptere, at det

er vigtigt. Faste aftaler med venner og

naboer kan hjælpe en på ret køl, når den

varme stue lokker mere end motion i regn

og blæst. En hund er også en tilbageven-

dende fast aftale. Den står villig og klar

mindst tre gange om dagen.

FIND DIN STIL

Hvad der er højtelsket motion for en per-

son, kan være pinefuldt for en anden. Men

man kan også lykkes i at ændre holdning til

en motionsform, ved at give det en chance.

At klare at kæmpe sig igennem de første

løbeture, kan ende med afhængighed. Den

type motion, du vælger, kan variere i for-

skellige perioder af dit liv. For nogle kan

motion være det frirum, der er brug for i en

stresset hverdag. Det kan være der, man

filosoferer over livet, mediterer og kon-

nekter til Gud. Selv har jeg stor glæde af

at lytte til lydbøger, prædikener, musik og

foredrag, når jeg går, løber eller træner fit-

ness. Jeg slår to fluer med et smæk – og jeg

elsker det. Jeg har dog været igennem peri-

oder, hvor motion bestemt har været en

sur pligt – et nødvendigt onde.

Også perioder, hvor motion var

en død sild. Når man er gledet

ud af rytmen, kan det være en

strid overvindelse at lande på

løbebanen igen. Måske er du

godt i gang med lige den type

motion, du elsker – og får gjort! Hvis ikke,

vil jeg anbefale, at du finder ud af, hvad

der passer dig. Prøv så vidt muligt at vælge

det, der giver dig størst nydelse – også

gerne det, der kræver mindst overvindelse.

Det er udmærket at gå ture – eller

cykle. Det er ikke altid nødvendigt

at fremkalde svedperler og ømme

muskler. Enkel konsistent aktivi-

tet i dagligdagen kan kombineres

med intensive og mere legende

træningsformer som badminton,

tennis, boksning, diverse bold-

spil, zumba, fitness, svømning – alt, hvad

der kan få motion til at ligne leg, frem-

mer fastholdelsen og giver øgede mulighe-

der for, at de nye motionsanbefalinger(se

tabel 3.) kan blive en lystbetonet del af

hverdagen!

”Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, lige-som din sjæl har det godt.“ 3 JOH 1,2

FRA REDAKTØRENAdventnyt vil i en række artikler sætte fokus

på de 8 bærende sundhedsprincipper: Kost,

motion, vand, lys, mådehold, luft, hvile, tillid.

Berit Elkjær

Berit er fysioterapeut, diætist, forfatter og medejer af Fredensborg Sundhedscenter.

• Cykling: 1km / 3min = ca. 450 skridt

• Svømning: 500m / 12min = ca. 3.000 skridt

• Roning: 10min = ca. 2.000 skridt

• Yoga/Pilates: 1 time = ca. 4.500 skridt

• Bodytoning = ca. 4.000-6.000 skridt

• Styrketræning = ca. 5.000 skridt

Kilde: iForm

ANBEFALINGER FOR FYSISK AKTIVITET FOR VOKSNE (18-64 ÅR)· Vær fysisk aktiv mindst 30 minut-

ter om dagen. Aktiviteten skal

være med moderat til høj intensitet

og ligge ud over almindelige kortva-

rige dagligdags aktiviteter. Hvis de

30 minutter deles op, skal aktivite-

ten vare mindst 10 minutter.

· Mindst 2 gange om ugen skal der

indgå fysisk aktivitet med høj in-

tensitet af mindst 20 minutters

varighed for at vedligeholde eller

øge konditionen og muskelstyr-

ken. Der skal indgå aktiviteter, som

øger knoglestyrken og bevægelig-

heden.

· Fysisk aktivitet ud over det anbe-

falede vil medføre yderligere sund-

hedsmæssige fordele.

Kilde: Sundhedstyrelsen

OMREGNINGSTABEL2 3

adventnyt 03 – marts 201218

PERSONL IGT TEKST: JONATAN PEDERSEN / FOTO: SXC .HU

BREVE FRA ET SKILSMISSEBARNKære skilsmissebarnDu står mit hjerte nær. Hver gang jeg ser dig, mærker jeg det igen. Oplevelsen, følelserne, som vi bedst kan forstå. Vi har ikke bragt os selv i denne situation, og vi har sikkert reageret forskelligt. Husk at passe på dig selv. Tag ikke ansvar – du skal ikke bære dine forældre igennem. Selvom du føler dig stærk, kan dit engage-ment sætte sig som ar på sjælen med langsigtede konsekvenser. Stå på din ret til at sige fra. Det er ikke dig, der skal lytte til brok, hverken fra dine for-ældre eller om dem. Sig fra overfor at vælge side og at træffe valg, der gør ondt. Lad ikke din medfølelse få dig til at tage ansvar – dine forældre tog et valg, der prioriterede dem selv, og derfor må du nu prioritere dig selv. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst lidt mere, og derfor skriver jeg nu. Der er efterhånden mange af os i kirken, og ulykkeligvis bliver vi flere. Husk på: du er ikke alene.

Kære forældreI har taget et valg, et valg der knu-ser mit hjerte. Jeg ønsker, at alt kunne være som før, men min fornuft for-tæller mig skilsmissens realiteter. Jeg ved, at I går igennem tunge følelser og tanker, men husk på mig. I har taget et valg, et valg der handler om jer, og ikke om mig. Jeg forstår, at I savner nogle at dele med, I savner forståelse og trøst, men søg ikke dette hos mig. Fortæl mig ikke ting, der før har været mig ukendt, om den familie, som nu er brudt. Jeg kan ikke bære at kende til ”den andens dårlige sider og fejl“. Jeg føler ofte, at jeg skal vælge imellem jer, og det knuser mit hjerte hver ene-ste gang, selv ved små ting. Jeg har brug for at føle, at mit liv kan gå videre så uberørt som muligt. Jeg har brug for, at I kan tilsidesætte de ting I føler og i stedet arbejde sammen for mig.

Kære menighedHjælp mig og hjælp mine forældre. Mine forældre har brug for venskab og støtte. Det hjælper dem ikke at møde løftede pegefingre og hårde ord. Jeg ved, at I har jeres meninger om vores situation, men gør dette for mig: Vis jeres venskab og støt op om mine for-ældre. Gør I det ikke, må jeg gøre det. Hjælp dem igennem, for min ryg kan ikke bære deres byrder. Styrk dem og giv dem overskud, for er de stærke, kan det også hjælpe mig igennem. Tag ikke distance fra os, for jeg har brug for at føle, at livet kan fortsætte som før. Vis mig, at kirken er det, den bør være: et sted hvor man kan dele, et sted hvor man kan læges. Tilsidesæt jeres følelser og meninger, og gør det for mig, skilsmissebarnet, jeg har brug for jer!

Med venlig hilsen et voksent skilsmissebarn

Jonatan Pedersenjslp_17@hotmail.com

Jonatan bor i København (Ballerup), er 24 år og skils-missebarn. Artiklen er baseret på egne oplevelser og samtaler med andre i samme situation.

19adventnyt 03 – marts 2012

T I L LYKKE

NA

VN

E

PE

RS

ON

AL

E

Ny økonomichefBjörgvin Ibsen Helgason er pr. 1. marts 2012 ansat som

økonomichef i Adventistkirken. Vi er glade for at have fun-

det en løsning og er sikre på, at Björgvin vil passe godt ind

i teamet på kontoret.

Som navnet antyder, er Björgvin fra Island og er født og

opvokset i en lille by 100 km uden for Reykjavik. Björgvin

har sin uddannelse fra Universitetet i Reykjavik i drifts-

økonomi og har arbejdet med eksport af fisk, import af fiskeudstyr og i et

rederi, men det er måske ikke så underligt, da hans far både var kaptajn og

skibsreder. Senere har Björgvin arbejdet som ejendomsmægler og investe-

ring af værdipapirer. Han har beklædt stillinger som regnskabschef, sælger

og senior account manager og i 2007 fik han sin børsmæglerlicens.

I 1996 blev Björgvin døbt og har siden da været aktiv i den lokale menighed

i Hafnarfjördur. Men også på konferenseniveau har han hjulpet til og har de

senere år været medlem af den islandske konferensebestyrelse.

Björgvin skriver om sig selv: ”Jeg er kristen, fordi jeg tror, at Jesus er opfyl-

delsen af Guds pagt med Abraham, vor Frelser, som han lovede. Jeg er pro-

testant, fordi jeg tror, at Gud har givet hver enkelt person valgfrihed. Og

jeg er adventist, fordi jeg føler, at kirken søger at adlyde Guds bud og Jesu

vidnesbyrd. Jeg vil ligeledes søge at leve med venner i det velsignede håb, at

Jesus snart kommer for at hente sit folk, som kirken lærer.“

I antallet af børn er Björgvin et skridt foran formanden og næstformanden,

idet han har fem børn, alle voksne døtre, hvoraf tre bor i Norge

Vi vil gerne byde Björgvin varmt velkommen som medarbejder og glæder

os til et frugtbart samarbejde. Må Gud velsigne ham og give ham styrke og

indsigt.

Thomas Müller

LÆRINGINSPIRATIONFÆLLESSKABEVANGELISME

Velkommen til

LÆRINGINSPIRATIONFÆLLESSKABEVANGELISME

Fra kr. 3.000,-

90 år

22. mar Tove Gjødsbøl Sørensen

Skolevej 11

4952 Stokkemarke

27. mar Karen Pedersen

Hasselvej 12

7400 Herning

27. mar Kirsten Sivertsen

85 år

6. mar Hans Langhoff

Toftegade 61, 2.

7500 Holstebro

9. mar Frank Sørensen

Faurbyvej 68

4654 Faxe Ladeplads

31. mar Edel Agnethe Lassen

Nærum Hovedgade 100

2850 Nærum

80 år

14. mar Elisabeth Keth Gabo

Kildeager 23, 2.th.

2700 Brønshøj

18. mar Uffe Essendrop

Hybenvænget 1

4180 Sorø

21. mar Aase Christensen

Højmose Vænge 15, 2.th.

2970 Hørsholm

30. mar Vagner Lund

Caroline Amalievej 27

2800 Kongens Lyngby

75 år

4. mar Ruth Falk

Tindbæk Byvej 38

8830 Tjele

8. mar Peter Sørensen

Strandgårdsvej 47

3050 Humlebæk

26. mar Hjørdis Thomsen

Vestervangen 31

6715 Esbjerg N

70 år

7. mar Grethe Maachi

Bogfinkevej 61, st.th

8210 Aarhus V

31. mar Kurt Johansen

Luthersvej 2

9440 Aabybro

MANDAG D. 3. SEPTEMBER 2012 OG 12 UGER FREM HAR DU MULIGHED FOR AT VÆRE MED I DEN FØRSTE KLASSE!

Pris: 3.000,- (dagelev) – 12.000,- (inkl. kost + logi)

– ved tilmelding senest 1. juni 2012

FIND MERE INFO OG FÅ INFOFOLDEREN PÅ UNGADVENTIST.DK ELLER KONTAKT:thomas.rasmussen@adventist.dk eller +45 5120 6990

20 adventnyt 03 – marts 2012

MELKERSENS TØMRER- & SNEDKER-FORRETNING APS Tlf: 2182 3883

VEGEFOOD.DKBestil vegetariske produkter (frost, køl

og tørvarer) på den nye hjemmeside:

WWW.VEGEFOOD.DKDu kan også ringe til Kenneth Lund

på 7568 1254 / 4224 2893

eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek

adve

ntny

t.dk/

annonce

r fo

r m

ere

BE

TA

LIN

GS

AN

NO

NC

ER

ANNONCER

SKAL DU FLYTTE?Gå ikke glip af Adventnyt – selv om du flytter! Husk at give kontoret besked om din

nye adresse på tlf.: 4558 7774 eller

catarina.fejersen@adventist.dk

PÅ LYD Er du svagtseende, kan dufå Adventnyt i lydudgave Har det din interesse, så kontakt

kontoret på tlf.: 4558 7774 eller

send en mail til catarina.fejersen@adventist.dk

NEK TOTALBYG APS v. Niels Erik Kristensen tilbyder renove-

ring/tilbygning, nyt køkken eller badevæ-

relse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt

udføres med stor omhu til små priser!

Tlf. 2628 7581, nektotalbyg@yahoo.dk

Tekst, melodi og enkelhed er i fokus på denne CD. Margit Bavnhøj synger salmer på dansk

uden instrument ledsagelse. Kan købes hos: www.danskbogforlag.dk, Telefon 45 58 77 58

Andreas Müller

EMNE:

Guder & IdolerSTED:

Skælskør (Sjælland)

PRIS: 275,-Tilmelding senest fredag d. 13. april på ungadventist.dk / facebook.com

Med

Missionstur til AfrikaBrænder du for at fortælle andre om Jesus? Ville du ønske du vidste mere om, hvad du skulle sige?Har du mod på at tale foran en menighed? Ønsker du at være et redskab i Guds hænder?

Missionstur til Ghana for ca. 20 unge i slutningen af 2012.

Mere info på ungadventist.dk / sharehim.org

/

20.-22. aprilSTÆVNESTÆVNE

21adventnyt 03 – marts 2012

FÆLLES LEDERKURSUSDen 16.-18. marts er der fælles ledertræning på Himmerlandsgården – ”Kaldet til at lede“

Ungdomsledere, kasserere, forstandere, bibelklub-

ledere, præster og lærere. Pris: 300,- og for

spejderledere: 500,-

Der vil være fælles andagter og

aktiviteter, samt 4 sidelø-

bende spor med 3 work-

shops til hver gruppe.

UNDERVISERE:

Lasse Bech: Forvaltning · Paul Tompkins:

Autentisk kirke · Bjørn Ottesen: Motivation

af frivillige · Lars Dorland: Åndelighed i

menigheden · Anette & Clyde Moore: Kreativitet og

undervisning i Børnebibelklubben · Torben Jørgensen,

naturvejleder for landsforeningen Natur & Ungdom · Conny Hjelm om psykiske

lidelser i menigheden

MERE INFO OG TILMELDING:

adventist.dk, ungadventist.dk, adventistspejder.dk, born.adventist.dk

Sidste tilmelding: 7. marts

orstandere, bibelklub-

s: 300,- og for

og

ul Tompkins:

en: Motivation

ndelighed i

FAMILIEWEEKEND 9.-11. MARTS 2012 PÅ HVIDEKILDE, HELSINGE

Kom og nyd en weekend med tid til samvær, fælles-

skab og åndelig påfyldning.

Niels Kousgaard er hovedtaler for de voksne. Titlerne

på hans møder hedder ”Det femte buds udfordring til

forældrene“ og ”Ung i en tid med mange muligheder —

om medier, sex og alkohol“. Niels arbejder for Kristent

Pædagogisk Institut.

1.000 kr. pr. familie

750 kr. for enlige forældre med børn

Tilmelding, program, osv.

findes på familie.adventist.dk

Sidste tilmelding er torsdag den

1. marts 2012.

STILLINGSOM REKTOR VED NIDELVEN SKOLE

Nidelven skole søker etter en engasjert og dyktig leder og pedagog som kan tiltre som rektor fra 1. august 2012. Skolen drives i nært samarbeid med Adventkirken i Trondheim og ønsker å gi utdanning i et trygt og åpent kristent miljø. Skolen har pr. i dag 51 elever og 14 ansatte fordelt på rundt 10 årsverk.

Nidelven skole deler lokaler med Adventkirken Trondheim og ligger sentralt til i sentrum ved Nidelven. Det søkes etter en person med personlig egnet-het og relevant erfaringsbak-grunn. En livssynsform og lojali-tet mot skolens målsetting vil bli vektlagt. Den som blir tilsatt må forplikte seg til å følge skolens målsetting både i undervisning og eksempel.

Ved ansettelse skal gyldig poli-tiattest fremlegges og tilsetting skjer i h.h.t skolens reglement.

Lønn etter avtale.

Nærmere informasjon om stil-lingen kan man få ved henven-delse til styreleder Nina Myrdal, tlf 3216 1675 eller 9226 2130.

SØKNADSFRIST 15. MARS 2011Søknaden med kopi av vitnemål og attester sendes til Nidelven skole, Schirmers gate 11, 7012 Trondheim.

22 adventnyt 03 – marts 2012

Elna PedersenSabbats morgen den 26. november 2011

mistede Solbakken sin ældste beboer, da

Elna Pedersen sov ind i en alder af 102 år.

Begravelsen foregik fra Randers Adventkirke

fredag den 2. december 2011.

Elna Pedersen blev født i Hoven i Vestjylland

den 22.november 1909. Hun voksede op i

Hoven og senere i Voervadsbro, hvor hendes

far var brugsuddeler. Senere flyttede hun til

Åbyhøj, hvor hun arbejdede i butik og var orga-

nist ved Åbyhøj kirke. I 1954 gik hun til fore-

drag hos pastor Hans Jørgen Schantz og valgte

at følge den adventistiske tro. Hun blev døbt

og optaget i Adventkirken i Århus den 29. maj

1954 – omtrent samtidig blev hun og Alfred viet

på Rådhuset i Århus. De fik 21 år sammen, da

hun mistede ham 28. maj 1975. De boede på

Frederiksberg i Århus, indtil de som nogle af de

første beboere flyttede ind på Solbakken, hvor

Elna har boet lige siden.

Elna var glad og hjælpsom og ret så beske-

den. Hun glædede os med sang og musik, da

hun i mange år spillede til andagter og gudstje-

nester i Adventkirken og på Solbakken

Elna Pedersen levede sin tro og overbevis-

ning og stolede på Guds ords vidnesbyrd om, at

Jesus ”er opstandelsen og livet; den, der tror på

mig, skal leve, om han end dør.“

Nu hviler hun, indtil Frelseren kommer og

kalder hende til sig på den store opstandelses-

dag. Vi lyser fred over hendes minde.

John Pedersen

Gudrun Ingvarda Buhl Jensen (f: Holanger) Gudrun Buhl sov stille ind i troen på sin frel-

ser onsdag den 14. december 2011 efter et

kort sygeleje, og blev begravet onsdag den 21.

december 2011 fra Sygehuskapellet i Hjørring.

Gudrun Buhls liv kan sammenfattes i: at hun

elskede sin Gud, sin familie og venner – og at

hun længtes mod det ny Jerusalem.

Gudrun Buhl blev født i Oslo den 5. februar

1915. Hun var ældste barn af fire – storesøster

til tre yngre brødre. Hun voksede op i et adven-

tisthjem, hvor forventningen om Jesu genkomst

og den nye jord blev holdt levende – og derfor

var en forventning, hun havde hele livet.

Da hun blev voksen, fik hun en kontoruddan-

nelse, og den brugte hun i Adventistsamfundets

tjeneste. Det blev til tjeneste i Østnorsk distrikt

– i Nordeuropæisk Division i England – i

Vestnordisk Union, hvor hun var en meget skat-

tet medarbejder.

Hun giftede sig med Frode Buhl Jensen den

4. september 1958; hermed blev Norge byttet

ud med Vendsyssel, Danmark. Det blev noget

af en omvæltning at forlade Unionen og istedet

blive en del af en lille håndværkervirksomhed.

De fik datteren Vilja, som var deres øjesten.

Men livet har også torne – 1. september 1987

mistede hun Frode, hvilket var et hårdt slag for

hende, men da Vilja døde den 7. august 2010,

var det som om, et lys slukkedes i hende. Hun

tabte lysten til at fortsætte livets kamp. Alligevel

var hun et positiv menneske midt i tabene.

Hun var en gæstfri og elskelig kvinde. Hun

søgte altid at finde det bedste i alle mennesker.

Hun var ydmyg og beskeden og brændte for

adventbudskab.

Nu hviler hun, indtil Frelseren kommer og

kalder hende og hendes kære til sig på den

store opstandelsesdag.

John Pedersen

Astrid LarsenLillejuleaftensdag blev Astrid Larsen bisat

fra Silkeborg Adventkirke. Hun var et kendt

og elsket menneske, som alle i menigheden

holdt af og vil savne. Astrid Larsen blev født i

Kragelund den 19. september 1915. Hun havde

fem søskende – fire søstre og en lillebror. Hun

lærte, som man gjorde dengang, at tage fat

hjemme i en ung alder. Da skoletiden var slut,

var hun en tid ung pige i huset. Senere havde

hun job i et mejeriudsalg. Hun giftede sig med

Hans Kristian Larsen den 27. november 1938.

De havde glæden af at få 3 piger: Birthe, Inger

og Dorthe og sønnen Torben.

I knap 10 år drev de en købmandsbutik i

Knudstrup. Da de solgte forretningen, flyttede

de til Silkeborg, hvor Slesvigsvej 24 blev deres

faste bopæl gennem næste 60 år.

Astrid var meget kreativ – især med blomster.

Vi så det i kirken, når hun pyntede.

Hun var en venlig og gæstfri kvinde – ville

gerne gøre godt mod andre.

Jeg kom til at kende familien i 1972, da de

gik til en foredragsrække om ”Bibelen og arkæ-

ologi“, som jeg holdt på teateret. Astrid blev

grebet af adventbudskabet og tilsluttede sig

Adventkirken, som dengang lå i Lyngbygade.

Her kom hun trofast gennem årene og tog

aktivt del i flere af kirkens aktiviteter.

Astrid levede i visheden om Guds godhed og

om, at hun var i Herrens hænder.

Hun blev syg og sov stille ind lørdag den 17.

december 2011, og hun efterlader sig fire børn

med svigerbørn, 6 børnebørn og 1 oldebarn.

Hun hviler nu trygt i Herrens hænder, indtil

opstandelsens morgen.

Æret være Astrid Larsens minde.

John Pedersen

Ruth Panduro FalkSabbatten den 7. januar 2012 holdt Ruth

Panduro Falk sin sidste sabbat på denne jord.

Efter få måneders ophold på plejehjem i Hasle,

Bornholm, døde hun 83 år gammel. Hendes

sidste sabbat var som mange tidligere præget

af familiemedlemmers og trosfællers besøg. Nu

står også hendes plads i den lille adventkirke i

Tejn tom.

Ruth blev født den 12. maj 1928 i Valsgård

v. Mariager. Familien Panduro-Olesen flyttede

dog tidligt til Nærum, hvor Ruth voksede op og

gik i skole. Det var således en anden verden,

der mødte hende, da hun efter at have truffet

† ÆRET VÆRE…

KENDT AF GUD

23adventnyt 03 – marts 2012

Johannes Falk på Vejlefjord, rejste til Bornholm

for at blive fiskerkone i Tejn. De blev viet i juni

1949 og fik næsten 56 år sammen, inden han

døde i 2005.

Ruth var de sidste par år af sit liv en kvinde i

sorg. Men hun var samtidig en kvinde, der beva-

rede sin tillid til Gud og kunne sige: ”Herrens

troskab varer fra evighed til evighed mod dem,

der frygter ham, og hans retfærdighed mod

børnenes børn. Min sjæl pris Herren!“ For et par

år siden mistede hun under tragiske omstæn-

digheder den ene af sine tre sønner, Flemming.

Dette overvandt hun aldrig helt, og selv om hun

ofte fik besøg af de to overlevende sønner,

Lehnart og Dennis sammen med deres familier,

længtes hun bare efter den dag, hvor Herren

igen kalder de døde frem fra deres grave og

genopretter sit rige på en ny jord.

Som personlig ven af familien har jeg på en

eller anden måde altid tænkt på Bibelens Ruth,

når jeg tænkte på afdøde, der blev en gæstfri

ven for så mange, når de gæstede Bornholm.

Bibelens Ruth sagde: ”Du må ikke tvinge mig til

at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går

hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er

mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil

jeg dø, og der vil jeg begraves.“

Begravelsen fandt sted fra Adventkirken,

Tejn, torsdag den 12. januar 2012, hvorfra hun

til tonerne af ”Når solen slutter dagens gang“

blev båret til sit sidste hvilested, hvor hun ved

sin mands side, på kirkegården i Tejn, venter på

Jesu Kristi genkomst.

Walder Hartmann

Ruth Møldrup BergKort før jul blev Ruth Møldrup Berg alvorligt syg

i sit hjem i Århus. Hen over julehøjtiden blev

det klart for os og familien, at kræfterne ikke

slog til, og fredag den 13. januar 2012 sam-

ledes en stor skare af menighedsmedlemmer,

familie, venner og arbejdskollegaer i Nordre

kirkegårds Kapel på Trøjborg for at tage afsked

med hende og lytte til løfterne om Jesu gen-

komst. Ruth Berg blev født den 20. januar

1925. Som ung valgte hun at blive døbt, og

troen på Jesus, sammen med hendes venlige

og tillidsfulde væsen, gjorde hende til en værd-

sat person blandt arbejdskollegaer, i familien og

menigheden. Str. Ruth Berg giftede sig i 1952,

men ægteskabet med læge Erik Berg varede

kun 15 år. Hun stod tilbage med de to sønner,

Arne og Lars, og fik god støtte fra Elsie og Kjeld

Pedersen, for hvem Ruth Berg var deres Moster,

kendt i familien som ”Molle“. I børneskaren i

familien var Ruth værdsat som den utrættelige

og omsorgsfulde, hvilket klart kom til udtryk ved

mindesamværet efter begravelsen. Helt frem

til kort før hun blev syg, arbejdede hun som

dameskrædder i Rohdie damebutikken i Århus,

hvorfra en gruppe af medarbejderne sammen

med indehaveren deltog i højtideligheden. I

den efterfølgende mindesammenkomst gav de

udtryk for, hvorledes både kunder og personale

havde lært at værdsætte hende for hendes fag-

lige dygtighed, venlighed og omgængelighed.

Savnet er stort, men opstandelsesmorgens lys

giver mening. Må Trøstens Gud bevare håbets

lys i vore hjerter.

Tue Westing

Villi Johannes RasmussenNatten til søndag den 15. januar 2012 sov

pastor emer. Villi Rasmussen stille ind efter få

dages sygeleje. Torsdagen forinden var han ble-

vet indlagt med en massiv hjerneblødning. De

følgende dage var han omgivet af den nærme-

ste familie, som oplevede en mærkbar reaktion

hos ham, på samme tid, som de vidste, at der

blev holdt forbøn for ham på Vejlefjordskolen og

i mange menigheder. Selv sang de og læste for

deres bevidstløse far og ægtefælle, indtil han

drog sit sidste suk.

Villi Rasmussen blev født den 26. august

1931 i Svendborg kommune. Barndomshjemmet

i Næsby var præget af kærlighed, gudsfrygt og

mod til at tage personlige standpunkter. Bibelen

og salmebogen blev hans dyrebare skatte, og

mundharmonikaen en trofast følgesvend, der

kunne bruges til at stemme sindet til andagt,

først blandt familien med ni søskende og siden

hos dem, der kom i hans nærhed. Villi var oprin-

delig baptist, men valgte som ung mand adven-

tisterne som kirkeligt ståsted.

Måske var det drengedrømmen, der

begyndte at blive realiseret, da han i 1948 drog

til Vejlefjord for at uddanne sig til prædikant. Vi,

der fik det privilegium at kende ham allerede

der, hørte ham ofte citere Salmistens ord, der

siger: ”Men at være Gud nær er min lykke, jeg

tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan for-

tælle om alle dine gerninger.“

Villi blev forkynder – og hyrde resten af sit

80-årige liv. På Vejlefjord traf han sin hyrd-

inde, Grethe Andersen. De blev viet i Aalborg

af Kaj Thomsen og oplevede sammen at tjene

menigheder både i Jylland, på Sjælland og på

Færøerne. Dertil kommer en stor indsats i både

Norges og Danmarks hovedstæder. Sammen

satte de spor, der ikke let vil blive slettet – og

sammen blev de til et helt dynasti med to børn,

Birgit og Steen, otte børnebørn og foreløbig fire

oldebørn.

Villi Rasmussen var kendt som en mand med

faste holdninger. Han ønskede først og frem-

mest at være loyal mod Kristus, og deri var han

både trofast og frygtløs; men han måtte, som

enhver hyrde leve med den spænding, der altid

eksisterer mellem længsel og virkelighed. Han

levede i en stadig forventning om Kristi gen-

komst, det øjeblik da vore dybeste længsler vil

blive opfyldt, og ønsket om at genopleve Guds

verden kan realiseres.

Villi fik aldrig dronningens belønningsme-

dalje for lang og tro tjeneste, men nu hviler han

til den dag, hvor han genoprejst fra de døde

får lov til at lytte til sin hyrdes stemme: ”Godt,

du gode og tro tjener, du har været tro i det

små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din her-

res glæde.“

Begravelsen foregik fra Vejlefjordkirken fre-

dag den 20. januar 2012, hvor familie, kolleger,

venner, naboer og trosfæller fik anledning til at

mindes en trofast Herrens tjener, en families

midtpunkt og en aldrig svigtende ven.

Æret være Villi Rasmussens minde.

Walder Hartmann

Annelise Egeblad BachAnnelise Egeblad Bach døde onsdag den 25.

januar 2012 i sit hjem i Hadsten omgivet af

sine to døtre, Anna og Inger. Annelise blev født

i København den 14. februar 1919, og sammen

med sin mor Laura og søsteren Ellinor – gift

Ostenfeldt – blev de døbt af pastor T. Tobiasen

den 22. april 1934 i Ebenezerkirken i København.

Det blev muligt for Annelise at få uddannelsen

som sygeplejerske på Marselisborg hospital i

Århus. Hendes faste og myndige væsen gjorde

hende til en værdsat afdelingssygeplejerske på

Marselisborg, hvor hun i forbindelse med sin

tjeneste traf Ejnar Bach, som hun giftede sig

med i 1957. De flyttede fra Århus til en gård

udenfor Hadsten, hvor de to piger voksede

op. I 1972 flyttede Annelise Egeblad Bach sin

arbejdsplads til Hadsten ældrecenter, hvor hun

fortsatte med at arbejde, til hun var fyldt 72 år.

Nu hviler hun på Hadsten kirkegård ved siden

af sin mand. Vi lyser fred over Annelise Egeblad

Bachs minde.

Tue Westing

KÆRE VENNER AF AHA”Dorkas“ nu AHA. AHA er forkortelsen for Adventisternes HjælpeAr-

bejde. Før havde hver menighed en Dorkas afdeling. Jeg ville ønske,

at hver menighed stadig havde en AHA afdeling, men der er desværre

ikke så mange tilbage. Der er nogle få små i Jylland, og én i Roskilde,

udover Nærum, Ringsted og den største i Østervrå.

De tre store afdelinger, Nærum, Ringsted og Østervrå står alle for

forsendelser til lande, som har brug for hjælp. Vi har i 2011 sendt

flere forsendelser til Polen, Serbien og Moldova. Serbien og Moldova

er nok nogle af de fattigste lande i Europa. Det er ADRA

i de forskellige lande, som står for gratis uddeling. Der

bliver ikke gjort forskel på, hvem folk er, hvilket politisk

parti eller hvilken religion de tilhører. Det vigtigste er

tøjuddelingen, selv om det også er vigtigt, at modta-

gerne ved, at det er adventisterne, som står bag. Vi har

mange fine tilbagemeldinger, særlig fra Serbien.

GRATIS TØJ ER DYRT I FRAGT

Det koster at sende containere. Til Polen er det ikke så

dyrt, ca. 10.000 kr., men til Serbien og Moldova koster

det ca. 25.000 kr. Det er mange penge. Tidligere har vi

fået 100.000 kr. fra Tips og Lotto, men efter Kulturministeriet har overtaget uddelingen

af tipsmidlerne, er det anderledes. Sidste år fi k vi ingenting, og hvad vi får i år, ved vi

ikke. Vi er taknemmelige for, at Adventistkirken støtter os, og at ADRA støttede os sidste

år, så vi kunne sende tre containere af sted før jul.

Vi har et kontingent på 350 kr. pr. menighed (det er frivilligt, om menigheden vil

betale, hvad enten de har en AHA gruppe eller ej). Vi i AHA håber, at alle menigheder

vil støtte op om det arbejde, som vi udfører. Desuden er der mange enkelte søskende,

som støtter AHA med gaver igennem året. Det siger vi tak for.

De bedste hilsener fra alle i AHA!

MARTS:2.-4. Lovsangs- og fodboldstævne, Vejlefjordskolen

9.-11. Familieweekend, Hvidekilde

16.-18. Fælles ledertræning, Himmerlandsgården

24. Forårskoncert, Vejlefjordskolen

25. Arbejdsdag, Egehytten, Faxe

APRIL:14.-15. Tropsførermøde, Odense

15. AKBUS generalforsamling, Odense

20.-22. Rovertur, Kullen, Sverige

20.-22. Teenstævne, Skælskør

27.-29. Arbejdslejr, Finderup

KO

LL

EK

T:

3.

MA

RT

S

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

KA

LE

ND

ER

TEKST: HARRY SÆ T TEM / FOTO: ADR A SERB IEN

TAK!Modtaget anonymt:Tiende: kr. 1.000,-

Tak for din gave,

Margrethe Hansen