2013-02 UngAdventist

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENSUNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER ARTIKLER INTERVIEWS LEDER PROFIL REPORTAGER

VORES KIRKE Hvorfor gider vi stå ud af sengen lørdag morgen? Gør det overhovedet nogen forskel, om du kom-mer i kirke?

GUDDOMMELIG MISSION Jesus sagde, menigheden skulle være ét – men hvad betyder det for os? Hvordan kan unge og ældre fi nde sammen?

PÅ FACEBOOK MED GUD På Facebook sammen med Gud. Hvordan er vi kristne på nettet? Findes der en opskrift?

#08 #06 #10

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

02#2

013

U N G E O G G A M L E

”KIRKEGANG!“ #04

HVORDAN BLIVER MAN SOM UNG ADVENTIST EN DEL AF EN MENIGHED, SOM PRIMÆRT BESTÅR AF ÆLDRE MENNESKER?

UdgiverSyvende Dags Adventistskirkens ungdomsafde-ling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktøren.

Formål· at fortælle om Guds eksistens og kærlighed · at informere om kirkens aktiviteter for unge · at være talerør for unge adventister

Oplag:1.000 stk

AbonnementPris 180 kr. årligt.

Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år.Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktør.

MaterialeUNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til [email protected]. På vores hjemmeside fi nder du fl ere praktiske råd om indsending af materiale.

LandsungdomslederThomas RasmussenMobil: 5120 6990E-mail: [email protected]

RedaktionsrådAlice SahinkuyeAmalie Thaysen (billeder)Christian RechterEmma HoltseHenrik JørgensenLars Dorland (Redaktør)Marlene Mogensen

Layout

TrykStrandbygaard Grafi sk A/S

EkspeditionUNG ADVENTISTConcordiavej 162850 Nærum

Internetungadventist.dk

Forsidefoto: Birgitte Bohsen

UNG ADVENTIST | NR. 02-2013ISSN: 0907-6271

Alder er en tankevækkende størrelse. Som børn glæder vi os til at blive voksne.

Som voksne savner vi at være børn, men glæ-der os til at gå på pension. Som pensionister glæder vi os over børnebørnene, frustreres måske lidt over de unge og tænker formo-dentlig også over, at en afslutning nærmer sig. Men alle voksne har engang været børn. Og de fl este børn, som bliver født i vores del af verden, får lov en dag at blive voksne. Vi er alle sammen på en rejse, som vi er blevet sendt ud i, og ét af de mest grundlæggende vilkår er, at vi ikke rejser alene. Vi har brug for nogen, som kender vejen, og som er gode til at slå lejr undervejs. Intil vi en dag når frem.

Det er i den sammenhæng jeg person-ligt ser menigheden. Hvis du vil rejse alene og bryder op og forlader rejsefællesskabet, så vil du sandsynligvis fare vild eller gå til i ødemarken. Men hvis du værdsætter, at dine rejsefæller vil samme sted hen, som du vil, så kan du få meget ud af at følges med dem. Det er dog heller ikke altid, det er let at skulle følges med andre. Men nogle gange bliver det lettere, når man lærer hinanden at

kende. Nogle gange bliver man nødt til at gå på kompromis.

Dette temanummer handler om menighe-den. Det handler om den rejse, som Gud har sendt os ud på sammen, til Guds rige. Bla-det handler om de forskelle, som er i menig-heden, og som vi vil støde på, når vi rejser sammen. En af de tydelige forskelle, vi ofte lægger mærke til, er forskellen på unge og gamle. Nogle af os har været i menigheden i mange år og er vante til bestemte måder at gøre tingene på. Nogle af os har ikke væ-ret her nær så længe og spekulerer måske endda stadig på, hvordan tingene fungerer, og hvad vi kan bidrage med, om vi overhove-det ”passer ind“ og om vi i det hele taget går den rigtige vej.

Forhåbentlig vil dette blad give inspira-tion til mange interessante samtaler mellem unge såvel som gamle. Bladet hedder natur-ligvis stadigvæk ”Ung Adventist“, men hvis du føler dig lidt gammel, så skal du ikke være bange for at læse med. Det her nummer er nemlig relevant, også for de gamle.

Forsidefoto Birgitte Bohsen

Lars Dorland er 26 år og uddannet præst. Han studerer nu retorik i Norge og er desuden redaktør for Ung Adventist.

VIGTIGT NYT FRA BLADPULJEN!Vidste du, at alle unge adventister fra 13-30 år kan modtage ”Ung Adventist“ gratis med posten? Det betyder dog ikke, at det ikke koster penge for os at sende! Nogle af de penge får vi fra bladpuljen. Men nu er reglerne blevet ændret, så alle vores modtagere må fornye deres abonnement årligt, for at vi stadig kan modtage portostøtte.

Derfor beder vi om, at du går ind på ungadventist.dk og vælger fornyelse af abonnement under fanebladet ”ung adventist“.

På forhånd tak!

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS

UNGDOMSAFDELING I DANMARK


UTUGT – “FORKERT” SEX

Hvad siger Bibelen egentlig om sex

og er det stadig relevant?

BEDSTE VENNER

RESTEN AF LIVET

Læs om Nicoline og Nicolai,

som blev gift for lidt over et år siden.

“I KISSED DATING

GOODBYE”

Cecilie anmelder bogen af Joshua Harris

med den kontroversielle titel.

#06 #14 #08

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER

I DANMARK

03#2

012

S E X & K Æ R L I G H E D

”HVEM ”HVEM GIVER DU DITGIVER DU DIT HJERTE TIL?“ HJERTE TIL?“

#04- EN PERSONLIG

FORTÆLLING OM

GUD, SEX OG

HJERTETS BEGÆR.



INTERVIEW MED HENRIK Henrik har fået ansvar for unge adventister over 18 år, men hvem er han egentlig? Lær mere om Henrik…

SKABELSE & SABBATTEN Vi har syv dage i ugen, hvorfor gå så meget op i den ene? Kan det i grunden ikke være lige meget med den sabbat?

ER FANDEN I HELVEDE? Hvad sker der når vi dør? Og hvad sker der, når Jesus kommer igen? Findes Helvede?

#04 #08 #10


04#2

012

A DV E N T I S M E

”JESUS. ALL.“ ”JESUS. ALL.“ #06

HVAD ER ADVENTISMEN? ÉN TING ER I HVERT FALD SIKKERT: DEN ER INGEN-TING UDEN “THE ONE”.



HJERTE, HÅND OG HOVED Velkommen til Vejlefjordskolen, her er sundhed vigtigt!

DEPRESSION BEKÆMPER MAN IKKE ALENE... Marion fortæller om sin erfaring med depression.

SUNDE RELATIONER Har du og din kæreste et sundt forhold? Hvad med dine venskaber? #04 #08 #10


01#2

013 D E T S U N D E L I V

SUNDHED SUNDHED ER GUDS GAVE!ER GUDS GAVE!#12 ALKOHOL, RYGNING, SVINEKØD, KAFFE... hvad har det med kristendom at gøre? Har sundhed betydning for troen, eller er vi kommet videre?

Læs Berit Elkjærs spændende artikel om, hvorfor sundhed stadig er vigtigt.

Rejse- Rejse-fællesskabet fællesskabet

#02UNG ADVENTIST02/2013

# LEDER AF: LARS DORLAND

#03UNG ADVENTIST

02/2013

LARS DORLAND UDFORDRING #

UNG ADVENTIST UNG ADVENTIST HAR BRUG FOR DIG HAR BRUG FOR DIG

ET TALERØR FOR UNGE ADVENTISTERLad os tænke 10 sekunder tilbage i tiden. Du stod med dette blad i hånden, lagde mærke til det smukke og professionelle layout, og så åbnede du bladet. Du lagde mærke til lederen på første side, men valgte ikke at læse den (for seriøst, hvem læser lederen?). En anden ting, du måske ikke lagde mærke til, var de ting, som står med småt allerlængst til venstre på sam-me side. Spalten med detaljer om bladet, blandt andet en lille trepunktsliste, som forklarer bladets formål. Prøv at kigge på de tre punkter. (Kiggepause) Fik du kigget på dem? Lagde du mærke til det punkt, som siger ”At være talerør for unge adven-tister“? Lad os snakke lidt om dette punkt.

Hvem er de ”unge adventister“, vi her har i tankerne? Lad mig give dig et hint: Det gælder blandt andet den person, som læser denne tekst lige nu... Ja, dig! Jamen, jeg er ikke en ung adventist, kan det være du tænker af den ene eller an-den grund. Måske du ikke er blevet døbt og optaget som medlem endnu. Måske du bare ikke føler du er ”typen“, som skriver artikler. Måske du ikke føler, du er ”hel-lig“ nok, involveret nok i kirken, dygtig nok i bibelkundskab eller noget helt an-det. Men ved du hvad? Det er vi ligeglade med. Hvis du har noget på hjerte, som ville være relevant for bladet, så hører vi meget gerne fra dig!

MEN HVAD SKAL JEG SKRIVE? Ung Adventist handler om Gud, selv når det handler om alt muligt andet. Vi havde ikke temanumre om sex og alkohol, fordi vi selv synes disse emner er vildt sjove og spændende, men fordi vi tror, at de te-maer er relevante, når vi snakker om Gud. Bladet spænder bredt, og alle emner er velkomne, så længe det har forbindelse til hvem Gud er. Her er nogle forslag til hvad du kan skrive:

• Min personlige historie. Vi har konsta-teret ud fra statistikker på facebook, at de personlige fortællinger er dem, fl est mennesker læser. En historie om en persons åndelige rejse er med til at styrke troen på, at Gud er der og elsker os, så måske det er tid, du fortæller os din?

• En anmeldelse. Har du læst en god kri-sten bog, du gerne vil sige noget om? Måske du vil dele lidt af dens visdom med os andre? Det kan også være mu-sik eller måske endda en fi lm?

• Din mening om et emne. Det lød bredt, men dette er bare for at sige, at en ar-tikel ikke behøver være en personlig erfaring – det kan være en ide eller et synspunkt, du vil argumentere for.

• En andagt. Det kan være en traditio-nel andagt, hvor du refl ekterer over en tekst i Bibelen og siger, hvad vi kan lære af den. Der er også mulighed for at være ekstra kreativ. Vi har ikke haft så mange digte og noveller på det sid-ste, men det kunne være spændende at se mere af den slags!

Skriv til [email protected] og sig os, hvis du har en ide til en artikel, du gerne vil skrive. Det kan også være, du bare har en ide til en artikel, men ikke vil skrive den selv – så hører vi også gerne fra dig. Vi er altid interesserede i at høre, hvad du synes om bladet, og hvad du gerne vil se mere/mindre af. Vi siger sjældent ”nej“ til artikler vi modtager, men vi kommer næ-sten altid med forslag til forbedringer og rettelser – det hører med i processen.

Så dette er spørgsmålet: Vil du skrive til Ung Adventist? Vent gerne lidt, før du svarer ”ja“ eller ”nej“. Det er ikke en be-slutning, du behøver tage alene. Bed til Gud og spørg ham, hvad han synes. Når du har bedt lidt, så prøv at svare ud fra det, som du tror, Gud vil at du skal svare. Det kan være, han giver dig en god ide. I den tid jeg har været redaktør for bladet (og også før det), så har jeg i hvert fald set ham give mange andre nogle rigtig gode ideer, og det har gjort bladet til det, det er i dag.


Kender du følelsen af at komme i din lokale menighed på sabbatten, men

du ved faktisk ikke rigtig, hvem alle de andre er? At have en tendens til at kom-me til gudstjeneste i sidste øjeblik, så man ikke behøver at hilse på nogen, man ikke kan huske hvad hedder, eller svare på spørgsmål fra nogen man slet ikke kender – og så liste ud inden postludiet, så man kan skynde sig hjem. Eller kender du måske følelsen af at være den, de an-dre ikke kender så godt, så man føler, at man nærmest kan komme ubemærket og gå igen uden at blive hilst på…

Sådan havde jeg det! Især hvis jeg en gang havde oplevet at være kommet ubemærket, blev det næste sabbat min løsning at komme i sidste øjeblik og smutte før tid – for så var det mit eget valg ikke at snakke med de andre, og derved undgå at føle mig afvist. Hvis præsten så ”ikke lige talte til mig den dag“, hvad skulle jeg så komme i kirke efter? For mig var det uhold- bart.

Men hvordan kommer man denne følelse til livs? Det er jo i virkelig-heden meningen, at turen til kirke sabbatsmorgen skal være et lys-punkt i vores uge, og ikke noget man bare skal overleve eller kom-me igennem mest smertefrit. I andre tilfælde kan man føle, at der ikke er noget i kirken eller menigheden, der interesserer

én, og det man virkelig kunne bidrage med, kommer der altid protester over fra nogen i menigheden. Her tænker jeg især på lovsang og musik eller andre mere moderne indslag i form af fi lm eller lignende.

Er der så kun et valg? At lade kirken være kirke og konklu-dere, at det ikke er noget for mig…? Det tror jeg ikke. Jeg tror, der er meget, jeg kan gøre for at præge kirken, så det også er noget for mig. Og jeg tror, at følelsen af fælles-skab og indholdet i kirken hænger sammen langt hen ad vejen. Indholdet er netop noget, vi skaber i fællesskab. Uden fællesskabet rammer indholdet nemt ved siden af.

EN DEL AF FÆLLESSKABETDet oplevede jeg, da jeg efter et stykke tid, hvor jeg var kommet i den lokale menighed, begyndte at deltage i fællesspisningen. Det gik op for mig, at der faktisk var fællesspisning en gang i måneden. Tidligere kom det altid bag på mig, og jeg kom der med så ujævne mel-lemrum, at jeg slet ikke havde opdaget, at det var en månedlig begivenhed. Jeg begyndte også at forhøre mig om de forskellige arrangementer i menigheden og blev derigennem klar over, at der faktisk var tradition for, at de unge i menigheden arrangerede en julefrokost for de ældre (65+). Dette arrangement blev et vendepunkt for mig. Det var sådan en hyggelig aften, hvor jeg snakkede

med disse mennesker, som jeg tidligere ikke kendte navnene

på. De ældre var så imødekommende og nysgerrige på at høre om mig og mit liv samtidig med, at de udviste en dyb taknemmelighed over, at vi havde ”invi-teret dem ud“. Efter-

Kirkegang…Kirkegang…hvor svært kan det være?hvor svært kan det være?

# ARTIKEL AF: EMMA HOLTSE | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Emma Holtse er 24 år,

gift med Bjørn Espen,

har studeret i Odense

og skal meget snart

være mor.

ot

#05UNG ADVENTIST

02/2013

følgende i menigheden blev det meget nemmere at hilse på folk, for nu havde vi noget at tale om, dels om selve julefro-kosten, men nu havde jeg også kendskab til dem, og de til mig.

Efter jeg begyndte at lære folk at kende i menigheden, blev det også nemmere for mig at blive lidt efter kirke og snakke med de andre. For mig blev det en positiv spiral – jo fl ere jeg kendte og jo bedre jeg kendte dem, desto nemmere blev det også at engagere mig og bruge tid med dem, hvorved jeg lærte dem endnu bedre at kende.

Sidenhen begyndte jeg at deltage i nogle af menighedens møder, hvor vi diskuterede nye aktiviteter og tiltag, og det gik op for mig, at de andre var enormt imødekommende over-for mine ideer og holdninger. Tidligere havde jeg følt, at jeg absolut ikke havde mandat til at blande mig i debatten, da jeg jo alligevel bare listede ud før tid, eller kom når det pas-sede mig. Nu følte jeg pludselig, at jeg var en del af projek-tet. Senere blev jeg også spurgt, om jeg ville have nogle for-skellige opgaver i forbindelse med gudstjeneste, jeg skulle bl.a. have velkomst i døren. Jeg var egentlig ikke helt vild med ideen, men følte, jeg havde pligt til at gøre min del. Men faktisk viste det sig at være en rigtig god oplevelse. På den måde blev jeg presset lidt ud over min egen bekvemmelig-hed og fi k hilst på folk, jeg ikke kendte, og derudover havde jeg nu grund til fast at komme i kirken.

DET HAR VÆRET MIN OPLEVELSE, AT JEG MØDTE STØRRE TOLERANCE OVER FOR MINE IDEER, NÅR JEG SELV DELTOG MERE.

VIGTIGT AT KOMME I KIRKEDet er derigennem gået op for mig, hvor vigtigt det er at komme i kirke regelmæssigt, og der er fl ere grunde. Først og fremmest kan man bedre huske de andres navne, hvis der ikke går uger imellem, man ser dem ;-) Derudover bliver man nok af de andre reg-net som en del af fl okken, hvilket resulterer i, at man faktisk også får indfl ydelse. Det har været min op-levelse, at jeg mødte større tolerance overfor mine ideer, når jeg selv deltog mere. På den måde ville det også blive nemmere at bidrage med de tidligere nævnte ting, som ellers gav protester. Der er nok in-gen af os, der synes, det er fedt at skulle ændre en

masse ting og tilpasse os andre, der knap kender vores navn. Og det går jo begge veje.

Det lyder måske lidt for simpelt, at vi kan gøre kirke ”sjovere“ ved bare at møde op. Men jeg er faktisk af den overbevis-ning, at vi selv bærer en stor del af skylden, når vi keder os i kirken. Hvis vi selv kom med ideer til ”forbedringer“ eller havde input til aktiviteter, indslag eller arrangementer ville kirken pludselig være mere vedkommende for os. Det er i hvert fald ikke rimeligt af mig at tro, at de selv kan gætte, hvad der ville gøre det sjovere for mig.

Gennem mine oplevelser har jeg måtte erkende, at jeg i forhold til min tro er blevet mere nærværende. Jeg havde tidligere svært ved at bryde masser af bar-rierer overfor bl.a. kirke-gang og menighed, men også åndeligt. Men nu, hvor jeg føler mig mere som en del af det hele, kommer det mere na-turligt, og hvor er jeg lettet! Jeg troede simpelthen ikke, at jeg kunne fi nde ud af at være troen-de, men det kan jeg godt, hvis jeg vælger at bruge tid på det.


#05UNGG G G G AAAAAAAADVEA NTIST

02/2013

g gde selv kan gætte, ille gøre det sjovere

ine oplevelser har erkende, at jeg imin tro er blevet rværende. Jeg gere svært ved

masser af bar-for bl.a. kirke-enighed, menligt. Men nu, ler mig mere af det hele,

et mere na-hvor er jeg g troeden ikke, at fi nde ude troen-det kanvis jegbruge

Jeg vil godt tilføje en tanke,

som ofte slår ned i mig: Det er

nemt at komme til at opfatte

Adventistkirken som en gave-

central, som tilbyder det ene

spændende stævne eller pro-

jekt efter det andet, og man

bare kan vælge og vrage efter,

hvad der nu synes interessant

nok til, at man gider at deltage.

Og selvfølgelig er disse arran-

gementer til for, at vi skal ople-

ve noget i kristne fællesskaber,

men min tanke er, at det går

ud over vores forhold til vores

lokale menighed. Den drukner

lidt i alle disse spændende til-

bud, og man har ærlig talt aldrig

tid til at komme dér, for der er

ofte ”et bedre tilbud“. Det er

et paradoks. Kirkens forsøg på

at lave relevante fællesskaber

på tværs af kirkerne risikerer at

undergrave fællesskabet i den

lokale menighed. Jeg bliver selv

tit ramt af denne splittethed,

for jeg elsker weekendture og

TEENstævner. Der er nødven-

digvis ikke én løsning på proble-

met, men jeg tror, det er noget

vi må være bevidste om.


Kompromis – er det et negativt ord eller et positivt ord? Allerede her fra starten

af artiklen må vi gå på kompromis og sige: ”både og“ – et kompromis kan både være positivt og negativt.

BETYDNINGEN AF ENHEDDa Gud skabte mennesket, skabte han dem som to. Gud skabte dem til at være i relation med hinanden og uden at ordet er brugt i Bibelen, blev kompromisset opfundet helt fra 1 Mosebog, fordi du kan ikke have to mennesker, der lever sammen uden at du på et tidspunkt må gå på kompromis. Gud skabte mennesker med behov for relationer, og dermed blev begrebet enhed også introduceret. Gud skabte ikke ene-boere til at bo højt oppe i et træ, men mennesker, der skulle indgå i relationer med hinanden og med deres skaber. Gud ønskede enhed mennesker imellem og enhed mellem ham og mennesker.

Enhed er noget Gud har opfundet. Der er enhed i Guddom-men – forskellige, dog ét. Jesus, da han underviste på jorden, udfordrede disciplene og deres efterkommere (os som krist-ne) til at være ét. ”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.“ (Joh 17,20–23) For mig er dette nogle af de smukkeste vers i hele Biblen. Samti-dig synes jeg de indeholder den største udfordring.

FOR VERDENS SKYLDHvordan kan jeg være ét med mennesker jeg ikke holder af,

synes er gamle eller lever i en anden tid? Hvordan kan jeg være ét med folk jeg er uenig med og som ikke siger mig no-get? Hvordan i alverden kan jeg opleve et fællesskab med mennesker, som signalerer at de ikke ønsker at være sam-men med mig?

Lagde du mærke til, hvor fokus i alle tre spørgsmål var? MIG, og hvad JEG får ud af det. Her er vi tilbage til den første synd: egoisme og selviskhed. Gud står for præcis det mod-satte, og i disse vers i Johannesevangeliet udfordrer Jesus os til at træde ud over vores egne behov og se sagen i et større perspektiv.

Et element, der gør indtryk på mig er, at de kristnes en-hed skal gøre indtryk på verden – verden skal tro at Jesus er udsendt af Faderen på baggrund af de kristnes enhed. Og det bliver sagt to gange: ”for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.“ Derfor kan jeg ikke tillade mig at springe denne udfordring over, men må overveje med mig selv, hvordan jeg kan være med til at skabe enhed blandt de kristne jeg omgås i menig-heden. Denne enhed er ikke blot en formaliseret, mekanisk enhed, hvor vi sidder på rækker sammen, synger sammen og lytter til en prædiken sammen. Nej, det er en enhed, der går adskillige spadestik dybere, en enhed båret af Kristi ånd – Helligånden – til at oplyse, forvandle og blødgøre hjerter, så medlemmer af Guds familie forenes med bånd, der på trods af forskelligheder og uenigheder, knyttes stærkere sammen og dermed er med til at overbevise verden omkring os til at tro på Kristus.

KEND DIN MENIGHEDNår jeg ser på sammensætningen af de 12 disciple giver det mig håb. De var ”almindelige mennesker“ uden særlige talen-ter, uddannelser eller evner, men meget forskellige. Simon var zelot, som i dag vil svare til en frihedskæmper, Jakob og Johannes blev kaldt tordensønner, og har sikkert haft en kort

# ARTIKEL AF: THOMAS MÜLLER | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

En gudommelig En gudommelig mission missionThomas Müller tror sta-

dig han er 25, selvom

han har passeret 40.

Han er far til fi re og

er formand for Adven-

tistkirken. Thomas

læser gerne fl ere bøger

samtidig, da han er

alt for utålmodig til at

læse dem færdig og alt

for nysgerrig til at lade

nye bøger ligge.

#07UNG ADVENTIST

02/2013

lunte, Thomas tvivlede og Judas var en skurk. Alligevel kunne Jesus bruge dem til at opbygge sin menighed. Der-for ser jeg stort håb for Adventistkirken i dag. På trods af forskelligheder kan Gud få noget smukt ud af fællesska-bet, hvis vi er indstillet på at følge i Jesu fodspor.

Når jeg ser mig omkring i Adventistkirken i dag, er der mange positive ting at sige. Der er et godt sammenhold, der er respekt og et godt og varmt fællesskab. Jo, jo, selvfølgelig kan det blive bedre, men der er ingen grund til at gøre det værre end det er. Adventistkirken har igennem de seneste 10-15 år haft et stærkt fokus på børn og unge. Det har blandt andet betydet fuldtidsstil-linger i ungdoms- og spejderafdelingen – noget der ikke tidligere havde så stærkt et fokus. Kirken ønsker virkelig at der skal være plads til børn og unge.

UDFORDRINGERMen der hvor vi har udfordringer i vores fællesskab skyldes det ofte kommunikation. Vi taler ofte om unge og ældre og deres forskelligheder. Men jeg vil påstå at unge/ældre ikke har så meget med alder at gøre, men mere vores indstilling og nogle gange vores holdninger som er forskellige. Er vi fastlåste, og vil kun se tingene fra vores perspektiv, eller er der stadig plads til ekspe-rimenter og nye veje? Vi snakker forbi hinanden eller misforstår hinanden. Måske fordi vi ikke har brugt så meget tid sammen og kender hinanden. Ser vi værdien i ældres erfaring og viden? Ser vi værdien i unges iver og gå-på-mod? Nogle gange oplever jeg ældre, som har svært ved at lade ”de unge komme til“. I hver situation er det forskellige faktorer som spiller ind, men nogle gange tror jeg, at villigheden er til stede, men få unge stiller sig til rådighed og gør sig tilgængelige. Kend din menig-hed, engager dig og bliv fortrolig med nøglepersoner i menigheden, og jeg tror du vil opleve at få overdraget ansvar. Ældre er ikke helt så chance-lystne og har måske glemt hvordan det var at være ung, men når man ser en ung engagere sig opbygges tillid og respekt, og ansvaret gives gerne videre. Ovenstående kan måske lyde meget forenklet, og det kan måske forstås som om jeg mener, at unge bare skal ”makke ret“ og ”indordne sig“, så skal de nok få ansvar – det er ikke det jeg mener. Men nogle gange tror jeg ældre efterlyser en vished om, at vi har samme mål for øje. Er det det samme budskab vi kæm-per for? Det er her tilliden og respekten skal opbygges, og det gøres kun ved at være sammen i et fællesskab.

HVIS VI MØDER HINANDEN MED DEN SAMME INDSTIL-LING SOM JESUS, VIL VORES FÆLLESSKAB STYRKES. JESUS MØDTE MENNESKER UDEN FORUDINDTAGNE HOLDNINGER.ALLE MÅ GIVE SIG LIDTMen så er vi nødt til at komme tilbage til indledningen med kompromis. Vi skal ikke gå på kompromis med vo-res tro, men måder at formidle det på og måder at være sammen i vores fællesskab på, må vi gå på kompromis med. Et kompromis er en situation, hvor begge parter giver sig lidt – det er ikke ensidigt. Jeg er sikker på, at vi i vores fællesskab, både som en lokal menighed, men også som en landsdækkende menighed kan opleve en højere grad af enhed i blandt os. Hvis vi møder hinanden med den samme indstilling som Jesus, vil vores fælles-skab styrkes. Jesus mødte mennesker uden forudind-tagne holdninger. Han så potentialet og muligheder for udvikling. Jesus var ikke bange for at tage chancer med hidsige, utålmodige, tvivlende og voldelige disciple fordi han så muligheder for vækst.

Jeg tror Jesu ord i Johannes 17 ikke blot er en lille hyg-gelig udfordring til sabbatseftermiddag, men også et på-bud – enhed er noget vi aktivt må stræbe efter, og det vil kræve energi fra alle sider. Enhed kræver at alle i fælles-skabet arbejder for det, alle må have den indstilling, at den enkelte er et positivt bidrag (eller i hvert fald kan blive et). Der mangler noget i fællesskabet når du ikke er der. Gud har givet dig unikke evner og talenter. Han har givet dig nådegaver til at blive brugt til menighedens opbyggelse og fællesskabets vel – så der mangler noget når du ikke er der.

Menigheden er Guds og er i hans hånd. Igen, her fi nder jeg trøst i, at det ikke er mit ansvar. Jeg skal naturligvis gøre min del og tage mit ansvar, men med den indstilling er jeg sikker på, at vi kan opleve en større grad af enhed iblandt os – en enhed som vil gøre indtryk på mennesker omkring os og derigennem lede dem til Kristus. Hold dig ikke tilbage – lad dine evner blive brugt i menigheden – du vil blive til velsignelse for mange. Må Gud velsigne vores fællesskab!


Jeg kender det godt. Man vågner lør-dag morgen, og der er simpelthen

for langt hen til kirken, og der er oveni købet koldt og mørkt, og jeg kan da også bare se en prædiken på nettet. Det gør ikke den store forskel om jeg er der i dag eller ej. Jeg skal ikke lave noget al-ligevel.

Jeg blev medlem af Adventistkirken, da jeg var 15 år gammel. Det var den 9. september 2001. Jeg husker det tydeligt, for den dag jeg blev døbt, blev jeg også medlem af Adventistkirken. Det er i sig selv et ret omdiskuteret emne: ”Hvorfor kan jeg ikke blive døbt uden at blive med-lem af Adventistkirken?“ Det direkte, men vanskelige svar er: ”Det kan du også sagtens, bare ikke når du bliver døbt af en adventistpræst.“

KRISTI LEGEME”For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.“ (1 Kor 12,12-13)

Når man bliver døbt, bliver man nemlig en del af Kristi legeme, og det er ikke ensbetydende med Adventistkir-ken. Vi anerkender også vores kristne søstre og brødre udenfor Adventistkirken som en del af Kristi legeme, men vi tror også, at når man er kristen, er man en del af et fællesskab. Derfor, bliv døbt i det fællesskab, som du ønsker at tilhøre, fordi hvorfor skulle du ellers blive døbt? Nogle gange er vi bange for at afvise en dåbskandidat, fordi vi tror, at vi afholder dem fra ”at komme til Gud.“ Og vi læser i ApG 15, at vi ikke skal gøre det vanskeligt for hedningene, der kommer til Gud. Så hvorfor døber vi ikke bare, når muligheden byder sig? Hvad betyder det at blive medlem?

Jeg tænkte ikke så meget over det faktum, at jeg blev medlem af Vejlefjord menighed, da jeg blev døbt, fordi jeg voksede op i kirken. Jeg følte mig allerede som en del af den. Jeg gik til spejder, TEENklub, og i 8. klasse begyndte jeg at spille klaver nogle gange til fredagaf-tensmøderne. Så hvilken forskel gjorde det, at jeg nu var blevet medlem?

MIN PLADS”Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. Siger foden: ‘Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til lege-met,’ er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret: ‘Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,’ er det dog ligefuldt en del af legemet. Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet?“ (1 Kor 12,14-19)

Jeg havde altså fået en plads. Men jeg tror egentlig ikke, jeg helt forstod, hvad det betød, før jeg blev bedt om at sidde på menighedsbestyrelsen nogle år senere. Jeg husker, at vi brugte en del af tiden på at diskutere hvor mange penge, vi skulle bruge på et nyt gulvtæppe i kælderen. Vi snakkede også om mange andre ting, spe-cielt samarbejde mellem skolen og menigheden, og mis-sionsaktiviteter. Det var her, jeg oplevede en af styrker-ne ved at være en del af bestyrelsen. Jeg følte mig mere som en del af menigheden. Nu vidste jeg pludselig, hvad der foregik, og jeg var med til at træffe beslutninger.

AT SÆTTE SIG PÅ ”MÅSKE“Hvis du er blevet spurgt om at sidde på menighedsbe-styrelsen eller om at være delegeret til generalforsamlin-gen til maj, så håber jeg, at du svarede ja. Men jeg forstår godt, hvis du sagde nej, fordi det kræver tid. Det kræver også, at man tager ansvar. Når du og jeg vågner om mor-genen og ”egentlig ikke skal noget i kirken“, så er proble-met ikke bare, at vi gik for sent i seng. Hvorfor skal vi ikke noget? Hvis det er fordi du ikke blevet spurgt om at

Vores kirkeVores kirke

# ARTIKEL AF: THOMAS RASMUSSEN | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Thomas Rasmussen er

landsungdomsleder i Adven-

tistkirken, er gift med Tabita,

kan godt lide at have bibelstu-

dier på Vejlefjord og har altid

problemer med bilen.


lave noget i din menighed, så vil jeg gerne på menig-hedens vegne sige undskyld. Snak med din præst el-ler forstander og fi nd ud af, hvad du kan bidrage med. Men hvis du er blevet spurgt og har sagt nej, så håber jeg du vil genoverveje dit svar, fordi der er brug for dig. På facebook svarer vi mange gange måske, men vores kirke kan ikke overleve på et ”måske“.

• Indenfor de næste 5 år er der fl ere præster i Adventistkirken, der går på pension, end vi har præstestuderende på Newbold College

• Indenfor de næste 10 år er der fl ere af vores adventistlærere i gymnasiet på Vejlefjordskolen, der går på pension, og vi har ikke nok nye lærere i menigheden til at tage over.

• Lige nu er der børnebibelklublærere i din menig-hed, som har været børnebibelklublærere i mere end 20 år, fordi der ikke er nogen af os, der tager over.

• Lige nu er der patrulje- og tropsførere i vores spej-dertroppe, som venter på, at du rækker hånden op og tilbyder din hjælp.

Dette er blot nogle eksempler. Vi har også brug for lyd-teknikere, musikere, håndværkere, menighedstjenere, folk til at byde velkommen, samt ADRA personale, fri-villige i Happy Hand og meget andet.

Vi har brug for din hjælp! Hvad er din plads?

PÅ FACEBOOK SVARER VI MANGE GANGE MÅSKE, MEN VORES KIRKE KAN IKKE OVERLEVE PÅ ET ”MÅSKE“.DET VANSKELIGE SPØRGSMÅLMedlemskab har privilegier, men indebærer også at tage ansvar. Det er ligesom at være en del af en fami-lie. Jeg har ikke lyst til at vaske op, men nogle gange bliver jeg nødt til det. Og gå ned med skraldet af og til. Hvad sker der, hvis jeg aldrig gør det? Hvad sker der i menigheden? Hvad var det jeg sagde ja til?

I den beskrivelse af vores tro, som jeg plejer at bru-ge i forbindelse med dåb, står der bl.a. følgende:

”Vi tror, at menigheden er oprettet af Gud, for at evangeliet om Jesus og adventbudskabet om Hans genkomst kan blive bevaret og forkyndt. Derfor har vi alle et ansvar for hver især at støtte menigheden med

de evner, muligheder og midler, som Gud har givet os.“Evner, muligheder og midler? Eller sagt på hver-

dagsdansk: ”Talenter, tid og penge.“ Vi har nok været bedre til at sætte fokus på pengene end på tiden.

Det vanskeligste spørgsmål er dog, når du ikke bliver spurgt om at sidde på menighedsbestyrelsen, eller når du ikke bliver spurgt om at være delegeret, men du egentlig gerne vil. Og det er heller ikke altid rimeligt.

• Hvorfor skal du ”frasorteres“ som en mulig dele-geret, fordi du ikke giver tiende, hvis aldrig der er nogen, der har snakket med dig om det?

• Hvorfor bliver du ikke spurgt om at være patrulje-fører til spejder? Hvis det er fordi du bor sammen med kæresten, hvorfor er der så aldrig nogen, der har snakket med dig om det?

Det virker ikke rimeligt, og det er det heller ikke. Når jeg vælger ledere til arrangementer, synes jeg, at den-ne bibeltekst hjælper mig på vej. Måske kan den også hjælpe, når vi vælger ledere og delegerede.

”Hvis nogen ønsker at blive tilsynsmand, er det et vigtigt arbejde, han tragter efter. En tilsynsmand skal være ulastelig, én kvindes mand, ædruelig, besindig, værdig, gæstfri, en god lærer, ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar og ikke glad for penge. […] Han må ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under Djævelens dom. Han skal også have et godt omdømme blandt dem udenfor, for at han ikke skal komme i vanry og gå i Djævelens fælde.“ (1 Tim 3,1-3.6-7)

Jeg tror ofte vi glemmer en meget væsentlig ting ved at være medlem: Da jeg blev døbt, gav jeg impli-cit menigheden lov til at irettesætte mig, men det er rigtig svært for menigheden at gøre, fordi nu er det 12 år siden, at jeg blev døbt, og der er ikke nogen, der har vist interesse i mit liv siden, men nu når jeg gør noget forkert … Og nej, vi skal ikke alle være politifolk og blande os i hinandens privatliv hele tiden. Men hvis du elsker mig, er du vel heller ikke ligeglad, hvis jeg gør noget dumt?

Vi bliver nødt til ikke at lade dåben være afslutnin-gen. Vi må fokusere noget mere på medlemskab. Vi må fokusere noget mere på lederskab. Da jeg blev gift, handlede det heller ikke bare om brylluppet. Der kom-mer et helt liv bagefter. Vi sammenligner ofte vores pagt med Gud med et ægteskab, men fokuserer nogle gange for meget på brylluppet.

Lad os tage ansvar – ikke bare for os selv, men for hinanden. Lad os vise kærlighed, så vores irettesæt-telser ikke bliver så malplacerede. Lad os være ærlige og hjælpe hinanden tættere på Gud.

#09UNG ADVENTIST

02/2013


Lad mig gætte, du er mellem 13 og 30 år? Du har en Facebookprofil?

Du tilbringer mere end 10 minutter på Facebook dagligt? Du har venner og be-kendte på Facebook, som ikke har til-knytning til Adventistkirken? Du sidder måske endda og læser denne artikel på Facebook?

Vidste du at 30% af alle danskernes tid på Internettet bliver brugt på de sociale medier? At 89% af danskerne i alderen 16 til 19 år har en profi l på Facebook? Og 76% af danskerne i alderen 20 til 39 år? Og at danskerne i gennemsnit bruger 1 time og 15 minutter på Facebook dagligt? Så det er altså på de sociale medier, at de unge danskere – dig og mig – tilbringer meget af tiden.

Forestil dig, at du har besluttet dig for at støtte en vel-gørende organisation. Vil du fortrække at vælge den orga-nisation, som hiver fat i dig på gågaden? Eller vil du fore-trække at vælge den organisation, som din ven aktivt er med i, og som han med jævne mellemrum har talt positivt om? Ifølge statistikkerne og teorierne vil størstedelen af os vælge at lytte til vennen fremfor den fremmede. Så de ting vi siger og de råd vi giver vores venner, har en kæmpe betydning i forhold til de beslutninger dine venner træffer – hvad end det handler om velgørende organisation, valg af computer, livssyn… Eller måske religion?

MISSION PÅ NETTETJesus befalede os at ”gå ud i alverden og prædik evange-liet for hele skabningen“. Dengang mente han nok at vi skulle gå fra landsby til landsby, dør til dør, forsamling til forsamling, menneske til menneske og prædike evange-liet. Jeg kan godt nogle gange spekulere over, hvad han ville have sagt i dag? Mon han havde sagt: ”Lav Facebook-opdateringer der vil afspejle min kærlighed til jer“? eller måske: ”Opret et Facebook-event og inviter alle folkeslag til gudstjeneste på lørdag kl. 11“?

De unge danskere, der tilbringer 1 time og 15 minut-

ter på Facebook dagligt, de er dine venner, mine venner. Dine venner vil være mere tilbøjelige til at tro på dig end på andre, hvis du altså har et personligt forhold til dem. Hvorfor så ikke bruge de sociale medier til at fortælle om de ting, der betyder noget for dig? Om dit menneskesyn? Dit livssyn? Din tro?

Prøv at udnytte dagens teknologi til at fortælle fl ere mennesker om evangeliet. Du kan vælge at bruge din tid på at ”stalke“ andre på Facebook og spille FarmVille. Eller du bruge din tid på Facebook sammen med Gud. Du kan prøve at opgradere fra at være kristen i dit offl ine-liv, til også at være kristen i dit online-liv.

MEN HVORDAN?Jeg mener ikke, at der bare er én opskrift på ”hvordan du kan være kristen på Facebook“. Det bedste du kan gøre er, at være afklaret med, hvordan du i det hele taget ønsker at være kristen i dit liv, også sørge for at føre det ud i livet – både offl ine og online. Måske har du en klasseven, som lige har slået op med sin kæreste? Så kan du vise omsorg for ham, både ved at snakke med ham om det i skolen og bagefter skrive en privat besked til ham på Facebook el-ler skrive en opmuntrende kommentar på hans væg. Må-ske er du faldet over en lovsang på YouTube, som virkelig har rørt dig? Så kan du vælge at spille sangen, når dine venner kommer på besøg, men du kan også dele den på din væg og opfordre andre til at høre den.

Adventistkirken tilbyder en række ressourcer som du kan trække på, på din færden med Gud på Facebook. Du har helt sikkert hørt om Rejsen? Du er måske stødt på UA’s Facebookside? Ungdomsafdelingens Facebookside og gruppe? Adventistkirken vil gerne i dialog med dig, men de vil også gerne i dialog med dine venner – mennesker som måske aldrig har skænket Gud en tanke.

Du skal huske på, magten er i dine hænder. Det er dig, dine venner lytter til. Det er dig, der kan gøre en forskel! Måske er det dig, der deler en artikel, der er med til at åbne din vens øjne op for Guds eksistens? Måske er det dig, der kan hjælpe en ven gennem en krise gennem en opmuntrende besked. Det er helt op til dig – vil du tage Gud med på Facebook?

face

book

.com

/ung

dom

safd

elin

gen

face

book

.com

/UN

GA

dven

tist

face

book

.com

/enf

orta

ellin

gom

livet

Lisa læser Culture,

Communication

and Globalization

og arbejder ved

siden af som

Marketingsas-

sistent på Aalborg

Universitet, hvor

hun dagligt arbej-

der med sociale

medier


# FACEBOOK AF: LISA ESKILDSEN | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

PåPå

sammen med Gudsammen med Gud

ADVENTISTKIRKEN PRÆSENTERER:

REJSENEN OM LIVET OMOMOMOMOMOMOMOMOOONNNNNNNNNNNNNNNNNNN

start debatten

på www.rejsen.netpåpåpåpåpåpåpååpåpåp wwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwww.r.r.rr.rrr. ejejejejejejejee sesesesesesesesesess n.n.n.n.n.nenennneenen

Det nye ”Rejsen“-magasin er lanceret, men hvad er Rejsen, og hvad skal den bruges til? Rejsen er på en måde en efterfølger til Lukasmagasinet, men er alligevel noget helt andet. Hvor Lukasmagasinet ”bare“ var Lukasevangeliet sat op i bladform med billeder m.m., så er Rejsen brudstykker fra hele Bibelen, med billeder. Jeg ville kalde Rejsen for ”Bibelen på 10 minut-ter, hele rejsen fra skabelsen til den nye jord uden slægts-tavler“. Rejsen er et forsøg på at gengive Bibelens kernehi-storie i små bidder og at inspirere til diskussion og videre studium. I forbindelse med lanceringen af rejsen magasinet, blev hjemmesiden rejsen.net også lanceret, og rejsen.net er egentlig der bladet gerne skulle lede os ind. For på hjemmesi-den kan vi diskutere, evt. se et videoklip om et emne, og læse mere. Altså er ’Rejsen’ magasinet et blad til at fange vores opmærksomhed og lede os ind på hjemmesiden, sådan at vi kan have en dialog med læserne, lære dem at kende og dele vores tro med hinanden.

I tiden op til lanceringen fi k Rejsen også sin egen face-bookside, og derpå er der blevet postet billeder fra bladet, men med nogle udsagn på, nogle gange gode og sigende, og andre gange lidt provokerende. Billederne bliver delt, ”liked“ og kommenteret, og det højner vores synlighed på facebook. Der bliver nu postet et billede på Facebook om ugen. Nogle billeder bliver delt rigtig me-get rundt på nettet, andre næsten ikke. Det interes-sante er at f.eks. dette billede er blevet delt 1.597 gange, og hvis man kigger på hvem der har delt det, så er der rig-tig mange navne som vi ikke kender.

Du kan altså bruge Rejsen ved først og fremmest at læse den selv, så du ved hvad der står deri, så du kan anbefale nogle afsnit til dine bekendte der måske går og grubler over nogle emner, eller bare så du, når du giver det, ved med dig selv, hvad du giver videre, og så du kan svare på spørgsmål, og må-ske stille nogle spørgsmål og henvise til emnet inde i bladet. Du kan også bruge bladet til visuelt at gøre dig nogle tan-

ker om den bibelske historie, og klikke dig ind på rejsen.net for at se nogle inspirerende videoer, dele et par tanker til de forskellige emner. På Facebook kan du sprede kendskabet til Rejsen ved at dele, like og kommentere billeder, tanker m.v.

Vi er alle i livet på en rejse, spørgsmålet er hvor vi rejser hen. Bibelen er på den måde et rejsemagasin, der giver tips, op-muntring og vejledning i vores liv. Gud ønsker mest af alt, at vi rejser mod himmelen, fordi han ønsker mere end noget an-det at være sammen med os. Men ikke kun dig og mig, også alle de andre, og han har givet os til opgave at invitere, inspi-rere og opmuntre alle omkring os til også at rejse sammen med os mod himmelen. Del rejsen, del din rejse med dem du kan, og vær med til at sprede rejsemagasinet

#011UNG ADVENTIST

02/2013

AF: ROBERT SAND | ILL: REJSEN.NET REJSEN #

Se mere om rejsen på:www.facebook.com/enfortaellingomlivet

www.rejsen.net

Det sidste temanummer af Ung Adventist var ”Det sunde liv“. Nummeret handlede om alt muligt, der relaterede til sundhed – her følger vi så op på det med et par sunde opskrifter på billig mad. Velbekomme!

OPSKRIFTEROPSKRIFTER PERSILLEPASTA & TOMATSOVSSpagetti og tomatsovs på en lidt anderledes måde

Ingredienser:

• 1 løg• 1 fed hvidløg• ½ squash• olie til stegning• 1 dåse tomat• 1 tsk. oregano (tørret)• 1 tsk. basilikum (tørret)• ½ grøntsags bouillonterning

Fremgangsmåde:• Kog spagettien som anført på posen.• Skræl løg og hak dem i tern sammen med squash.

Pil hvidløg. Svits først løg og presset hvidløg i lidt olie i en gryde. Kom derefter squashene i.

• Blend de flåede tomater og tilsæt dem i gryden.• Kom så krydderierne i.• Lad det simre i ca. 10 minutter• Smag til med salt.

Gør en pande klar med lidt olie. Når spagettien er kogt, kommes den på den varme panden. Pres 3-5 fed hvidløg henover (antal fed afhænger af, hvor godt du kan lide hvidløg). Hak persille og bland det sammen med.

Server den varme spagetti i en dyb tallerken med sovs henover og evt. et godt fuldkornsflute til.

Samlet pris: 21 kr. for 2 personer

Sandy Flinker

er 26 år, uddan-

net i Ernæring

og Sundhed

fra Ankerhus i

Sorø, arbejder

nu på Dansk

Bogforlag, men

i fritiden holder

hun foredrag og

madkurser.

WOK A LA VEGEIngredienser:

• 1 lille løg• 1 spsk. olie• 1-2 fed hvidløg• 1-2 spsk. karry• ½ grøntsags bouillonterning• 1 stor gulerod• 1 stor håndfuld broccoli• ½ squash• 1 rød peberfrugt• 1 lille kokosmælk (165 ml)• ½ dl vand• salt

Fremgangsmåde:• Start med at sætte risene til at koge.• Gå derefter i gang med at gøre grøntsagerne klar, før du begynder

at stege.• Skræl guleroden og skær den i tynde stave, ca. 5-7 cm lange.• Skær broccolien i mindre buketter.• Skær squashen ud i tern.• Pil kernerne ud af peberfrugten og skær den i store brede stykker. • Skræl og hak løget i små tern. Pil hvidløg. • Steg løg, presset hvidløg og karry i olie på en dyb varm pande i

2-3 min. Tilsæt bouillonterningen.• Kom resten af grøntsagerne på panden og lynsteg dem ved høj

varme i ca. 3-5 min.• Tilsæt kokosmælk og vand alt efter, hvor meget sovs du ønsker.• Smag til med salt.

Alternativer:Grøntsagerne: Du kan sagtens vælge andre grøntsager end disse,

men sørg gerne for, at de rødlige, grønlige og gullige farver er repræsenteret.

Ris: Du kan også vælge andet end ris som fx perlespelt, perlebyg, grov bulgur eller quinoa.

Kokosmælk: Ønsker du ikke at bruge kokosmælk, kan du i stedet bruge vand. Vær opmærksom på, at det gør retten lidt stærkere, fordi kokosmælken er med til at afrun-de smagen.

Samlet pris: 21,50 kr. for 2 personer

Tilbehør:

• Fuldkornsspagetti• Olie• Persille, frisk eller

frossen• 3-5 fed hvidløg

Tilbehør:

• 3 dl Fuldkornsris• 5 dl vand

(2 pers) (2 pers)

ng

5 dl vand


# SUNDHED AF: SANDY FLINKER

I dag, det vil sige d. 8. marts 2013, er det halvanden måned siden, jeg ankom til New York sammen med 13 andre unge adventister fra for-skellige dele af verden. Vi er en del af et nyt projekt, som hedder ”One Year in Mission“ (OYiM). Det er et initiativ fra Adventistkirkens General Konference, som går ud på at involvere unge adventister i mission. Vi er 14 repræsentanter fra de forskellige divisioner, som er kommet her til New York for at lære at få erfaring med at dele Jesus med men-nesker i storbyer, og planen er, at vi skal hjælpe med at opstarte et OYiM-projekt i vores egne divisioner, som skal begynde i år 2014.

Indtil videre har det været meget spændende og lærerigt at være her. Alene det at bo i hus sammen med 13 personer fra 13 forskellige lande og kulturer, er en meget unik og udfordrende, men givende oplevelse. Meget af det, vi lærer og gør, handler om at nå ud til mennesker gennem at hjælpe til i samfundet omkring os. Vi har bl.a. været med til at give mad til hjemløse og dele gavekort ud til familier, som var ramt af ’Hurricane Sandy’, og i øjeblikket hjælper nogen af os til med at undervise elever på en offentlig skole. Vi har også gjort enkle ting som at snakke med menne-sker på gaden og i butikker og bedt for dem, der gav os lov til det.

Det været en meget øjenåbnende oplevelse for mig at se, at der er så mange forskellige måder at nå ud til mennesker på og dele Jesu kærlighed med andre. Jeg har set, at der altid er mennesker omkring mig, som Gud ønsker at røre gennem mig – spørgsmålet er, om jeg er villig til at gå ud af min tryghedszone og stole helt på Gud, sådan at Han kan bruge mig til at vise Hans kærlighed til mennesker, som Han elsker. Og jeg har oplevet, at der ikke er nogen større glæde end at opleve, hvordan Gud kan bruge mig til at elske andre mennesker. Så min opfordring til dig er at bede Gud om at åbne dine øjne i dag og vise dig mennesker i din hverdag, som Han ønsker at røre gennem dig.

Pernille Rasmus-sen er tidligere elev på Matteson Misions Skole, og i hele år 2013 deltager hun i et globalt projekt i Adventistkirken, som hedder One Year in Mission (OYiM).

-

ET ÅR FOR ET ÅR FOR MISSIONEN MISSIONEN I NEW YORK I NEW YORK

Læs mere om ”One Year in Mission“ på oneyearinmission.orgeller på facebook.com/oneyearinmission.

#013UNG ADVENTIST

02/2013

AF: PERNILLE RASMUSSEN | FOTO: OYIM GRUPPEN REPORTAGE #


# REKLAMER

Årsmøde og generalforsamling for dig!Der bliver et spændende program både for teenagere og unge voksne. Der kommer gæstetalere både til 13-16 år og for 17+. For teenagerne vil Sam bruge tid på emnet "Og så kom helten…" For de unge vil Claes tale over emnet "Livet MED Gud". Han kommer til at udfordre og opmuntre os. Derudover vil der være de kendte og nye arrangementer i løbet af årsmødet. Og husk, det er også generalforsamling. Det er din chance for at blive hørt! Du vil ikke gå glip af årsmøde i år – det bli-ver årets stævne! Læs nedenfor, hvordan du kan komme af sted for kun 300 kr. – alt inklusiv. Du finder hele programmet på ung.adventist.dk.

Er du mellem 18 og 30 år eller studerende, har du igen i år mulighed for at tilmelde dig UngMad, som giver mulighed for mad og overnatning på årsmødet fra 300 kr. Tilmelding og mere information kan findes på ung.adventist.dk Begrænset antal pladser.

TEEN taler: Sam Gungaloo

Sam er fra Storbritanien og er lige begyndt som præst i Wimbledon.

Claes er præst på Tyrifj ord

Videregående Skole i Norge.

17+ taler: Claes Lundström

VALG AF… UNGDOMSBESTYRELSE I ADVENTISTKIRKEN

Du har nu mulighed for at nominere kandidater til den nye ungdomsbestyrelse. Der kan nomineres til formand og medlem frem til 25. april (lige inden Store Bededag).

Vi tilbyder nu to fag med den bibelske fortælling.· Det første med Gunnar Pedersen

”En gennemgang af fortællingen“· Det andet med Thomas Rasmussen

”Studieforløb for unge“

Klik dig ind på www.adventist.dk/LiFEfor gratis tilmelding

ON

LINE

2013

CAMPCAMPTEENTEEN på

HimmerlandsgårdenHimmerlandsgården

4. – 11. august

Talere:

Th

om

as

Ras

mussen

Henrik Jørg

en

sen

Oplev:Åndelige møder Lovsang · Hygge

Undervisning · AktiviteterVærelser indenforUdfl ugt · Spørgetid

Dåb

EmnerAftenmøder:

”Det er ikke godt at være alene – men hvem skal jeg så være sammen med?”

Undervisning: ”Profeten – i går, i dag og

i morgen – Salmerne, Esajas og Jesus”

Pris:

1.000,- (mulighed for at

søge tilskud)

Se mere på…

facebook.com/ungdomsafdelingen

#015UNG ADVENTIST

02/2013

AF: MORTEN RECHTER UNG HUMORIST #

UNG UNG HUMORIST HUMORIST ”Jeg hedder Morten og læser til ingeniør i Aalborg. Jeg arbejdede som ‘Et år for Herren’ i Ungdomsaf-delingen sidste år og håber derfor at skatten er i himlen. Ellers er jeg vist blevet snydt.“

Til foråret er der som bekendt Generalforsamling i Adventistkirken. Det er der ikke noget mærkeligt ved, andet end at det bliver på Himmerlandsgården for (gisp!) anden gang i træk. Og så sidder der nok nogen rundt om på Sjælland og tænker:

”Himmerlandsgården... Hvordan er det nu lige at man kommer til denne sagnomspundne lokation?“

FØLGENDE KØRSELSVEJLEDNING ER TIL JER…1. Find E20 og følg til den til Korsør.

2. Og nu ved jeg godt det bliver grænseoverskri-dende, men du skal køre over Storebæltsbroen.

3. Efter broen er du på Fyn, et sted vi vist alle kan være enige om er ret skræmmende! Tricket med Fyn er, at du låser dørene indefra, holder øjnene på vejen og for alt i verden undgår kontakt med de indfødte!

4. I middelfart skal du (hvor meget din opdragelse end siger dig imod) krydse Lillebæltsbroen til Jylland.

5. Umiddelbart ligner det måske motorvejene som du kender dem, men tag ikke fejl! Så snart du er nord for Vejle er situationen en helt, helt anden.

6. Du må endelig ikke lade dig skræmme af dette spøgelseslandskab med tomme motorveje og marker med køer.

7. Selvom både din fornuft og næse skriger ”NEJ!“ skal du fortsætte nordpå ad E45.

8. Du skal forlade motorvejen ved Randers, og her-fra gælder de samme regler som på Fyn.

9. Kør ad Hadsundvej indtil den begynder at hedde Randersvej.

10. Kør til højre og følg vejen indtil du opgiver nogensinde at komme frem.

11. Så drejer du til højre, og for enden af den suspekt lange grusvej ligger Himmerlandsgården!

Ungdomsafdelingen, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

TEENSTÆVNEDATO: 19.-21. APRILSTED: AARUP, FYNTALER: ANTHONY FULLEREMNE: JESUSPRIS: 300,-

ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLINGDATO: 8.-12. MAJSTED: HIMMERLANDSGÅRDENTALERE: SAM GUNGALOO (13-16 ÅR), CLAES LUNDSTRÖM (17+)UNGMAD PRIS: 300,-

HUSK SOMMERENS LEJRE• BØRNELEJR (UGE 27)• SPEJDERLEJR (UGE 30)• UNGDOMSKONGRES (UGE 31)• TEENCAMP (UGE 32)

-DAGDATO: 14. SEPTEMBERSTED: ODENSETALER: LAURENCE TURNER & JOHN RASMUSSENEMNE: SKABELSE

SOMMERFERIE• THOMAS RASMUSSEN: UGE 26-29• HENRIK JØRGENSEN: UGE 33-35

MERE INFORMATION OM ARRANGEMENTER, PLUS TILMELDING OG BETALING:UNG.ADVENTIST.DK ELLER FACEBOOK.COM/UNGDOMSAFDELINGEN

UN

G.A

DV

ENT

IST.

DK

DET SKERDET SKER

Vi byder dig velkommen i redaktions-rådet og ser frem til et godt samarbejde!

På opfordring af unge, sætter vi in-formation til hjælp med tiende og gaver på bagsiden af UngAdventistSe også www.adventist.dk/tiende Adventistkirkens kontonummer: Reg.nr.: 0890 Kontonr.: 0001069302

en til dig – ni til mig…

Hvorforhar Gud brug for 10% fra mig?

TIENDE & GAVER

VELKOMMEN TIL MARLENE MOGENSEN

Documents

2013-02 UngAdventist