2013 11 20 refil 2013

1

Retningslinjer for

indsatsledelse

November 2013

Udgivet af:

Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

3460 Birkerød

Telefon: 45 90 60 00

Fax: 45 90 60 60

E-mail. [email protected]

www.brs.dk

ISBN.: 978-87-91590-74-0

B nr. 2153

Udgivet: November 2013

1

Forord I Danmark er der tradition for et tæt samarbejde og tværgående koordination, når myndigheder

m.fl. er indsat på et skadessted. Det er en væsentlig forudsætning, at de overordnede principper

for samarbejde er kendte og respekteres af alle i et indsatsområde, således at samarbejdet og va-

retagelsen af de ledelsesmæssige opgaver kan forløbe så effektivt som muligt.

Disse principper har siden 1999 været beskrevet i publikationen Indsatstaktiske retningslinier og

samarbejdsprincipper, som i 2009 blev revideret og udgivet med den nuværende titel Retningslin-

jer for indsatsledelse. Ved denne revision var der bl.a. fokus på nærmere at beskrive den indsats-

ledelse, som etableres i forbindelse med større hændelser, herunder hvilke myndighedsrepræsen-

tanter m.fl. der indgår eller kan indgå i denne funktion.

Retningslinjer for indsatsledelse er en unik publikation, fordi den er udarbejdet og tiltrådt af de ak-

tører, der normalt samarbejder i et indsatsområde, eller på anden måde kan blive inddraget i en

redningsindsats. Der skal derfor være enighed blandt myndighederne m.fl. om de principper og

procedurer, der beskrives i retningslinjerne.

Retningslinjer for indsatsledelse har gennem det sidste par år – på baggrund af nye indhøstede er-

faringer – gennemgået yderligere en revisionsproces. De ændringer, der nu er indarbejdet i ret-

ningslinjerne, vedrører især krisekommunikation, en beskrivelse af det tværgående radiokommuni-

kationsnet (SINE), forholdsregler ved hændelser, hvor der kan være et terroraspekt, samt en ud-

dybende beskrivelse af større og mere komplekse hændelser, herunder etablering og anvendelse

af stabsfunktioner ved disse hændelser. Der har været bred enighed om disse ændringer i revisi-

onsgruppen.

Sundhedsberedskabet har ønsket at ændre betegnelsen for det sundhedsfaglige medlem af ind-

satsledelsen fra koordinerende læge (KOOL) til indsatsleder-sundhed. Der har dog ikke kunnet op-

nås enighed om denne ændring, hvorfor betegnelsen koordinerende læge (KOOL) fortsat anven-

des i disse retningslinjer.

2

3

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ................................................................................................................. 5

1.1 Generelt ................................................................................................................... 5

1.2 Overordnede principper for beredskabet i Danmark ...................................................... 6

1.3 Koordination ............................................................................................................. 8

1.4 Krisekommunikation .................................................................................................. 8

2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv. ................................................................ 12

2.1 Politiet .................................................................................................................... 12

2.2 Redningsberedskabet .............................................................................................. 15

2.3 Sundhedsberedskabet .............................................................................................. 19

2.4 Miljøberedskabet ..................................................................................................... 22

2.5 CBRNE-ekspertberedskaberne .................................................................................. 23

2.6 Forsvaret, herunder hjemmeværnet .......................................................................... 30

2.7 Ammunitionsrydningsberedskabet ............................................................................. 31

2.8 Havmiljøberedskabet ............................................................................................... 32

2.9 Eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR-tjenesten) ................................................. 33

2.10 Bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs ............................................................. 34

2.11 Andre beredskabsaktører ......................................................................................... 35

2.12 International assistance ........................................................................................... 36

2.13 Radiokommunikation (SINE) ..................................................................................... 38

3 Alarmering .............................................................................................................. 41

3.1 Generelt ................................................................................................................. 41

3.2 Alarmcentraler (1-1-2) ............................................................................................. 41

3.3 Vagtcentraler .......................................................................................................... 42

4 Indsatsmæssige opgaver ........................................................................................ 44

4.1 Generelt ................................................................................................................. 44

4.2 Indsatsledelsen ....................................................................................................... 45

4.3 Koordinering af den samlede indsats ......................................................................... 47

4.4 Den tekniske indsats ................................................................................................ 48

4.5 Den sundhedsfaglige indsats .................................................................................... 49

4.6 Særlige beredskabshændelser .................................................................................. 51

4.7 Etablering af helikopterlandingsplads ........................................................................ 53

5 Ledelse af større/komplekse indsatser ................................................................... 55

5.1 Generelt ................................................................................................................. 55

5.2 Indsatsområdet ....................................................................................................... 56

5.3 Det lokale eller regionale niveau ............................................................................... 63

4

Bilag .............................................................................................................................. 67

Bilag 1 Litteraturfortegnelse ............................................................................................... 67

Bilag 2 Ordliste ................................................................................................................. 68

Bilag 3 SINE netskitse ........................................................................................................ 77

Bilag 4 Markeringsveste ..................................................................................................... 78

Bilag 5 Indsatsområde ved dagligdags hændelser ................................................................ 79

Bilag 6 Indsatsområde ved større hændelser ....................................................................... 80

Bilag 7 Indsatsområde med to skadesteder ......................................................................... 81

Bilag 8 Hændelse med to indsatsområder ............................................................................ 82

Indledning Kapitel 1

5

1 Indledning

1.1 Generelt

I situationer, hvor mennesker og dyr er kommet til skade eller er i fare, hvor værdier pludselig

ødelægges eller trues af ødelæggelse, og hvor der er umiddelbar fare for miljøet, er en skadebe-

grænsende eller skadeafhjælpende indsats nødvendig. Disse situationer kan dels være forårsaget

af uforsætlige hændelser såsom hændelige uheld, tekniske eller menneskelige svigt og voldsomme

naturfænomener, dels af bevidste, menneskeskabte hændelser, f.eks. terrorhændelser.

Disse retningslinjer beskriver de overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper

ved alle former for indsatser, der er omfattet af beredskabsloven (redningsindsatser), uanset ind-

satsens karakter og omfang i øvrigt. Retningslinjerne omhandler en række beredskabsaktører,

primært politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet, men også andre, der kan indgå i

den samlede indsats i et indsatsområde, og gælder såvel for dagligt forekommende hændelser

som for større og mere komplekse hændelser.

De senere års voldsomme hændelser i form af skyderier, bombesprængninger mv. har vist, at der

ved sådanne hændelser er en række særlige forhold, der skal tages højde for. Denne udgave af

retningslinjerne beskriver derfor også disse særlige beredskabshændelser. Der er endvidere fore-

taget en række mindre justeringer.

Der skelnes i disse retningslinjer i princippet ikke mellem de forskellige typer af skadevoldende el-

ler truende hændelser. Når begreberne ulykker, katastrofer mv. anvendes i retningslinjerne, dæk-

ker de såvel utilsigtede som tilsigtede hændelser.

Den konkrete indsats ved ulykker og katastrofer, bl.a. principperne for den relevante indsatsteknik

og -taktik, behandles mere specifikt i håndbøger og lærebøger samt i særlige vejledninger mv. for

visse indsatssituationer, jf. bl.a. bilag 1.

I retningslinjerne anvendes tre overordnede begreber: indsatsområde, skadested og fareområde.

Indsatsområdet er det samlede område, hvor redningsindsatsen mv. foregår, og som er afgrænset

af den ydre afspærring. Skadestedet er det område eller den lokalitet, hvor der er indtruffet en

skade, og hvor der er behov for indsættelse af bl.a. redningsberedskabet. Skadestedet afgrænses

af den indre afspærring. Et fareområde er en del af skadestedet, hvor der fortsat er en konkret fa-

re for personer. Opmærksomheden henledes på, at der ud over indsatsområde, skadested og fa-

reområde i politimæssig forstand tillige kan være tale om et gerningssted, der typisk vil have en

større udstrækning og omfatte hele det område, hvor der er mulighed for at finde konkrete spor.

I bilag 2 til retningslinjerne findes en liste over de ord og begreber, der anvendes i forbindelse

med redningsindsatser og beredskabernes daglige virke.

Kapitel 1 Indledning

6

1.2 Overordnede principper for beredskabet i Danmark

Ulykker kan have forskellig karakter og forskelligt omfang. De mindre og lidt større ulykker, som er

dagligt forekommende, afhjælpes typisk ved indsats af redningsberedskabet, politiet og sundheds-

beredskabet. Ved uheld med kemiske stoffer vil miljøberedskabet være involveret, og ved de store

ulykker og katastrofer vil der ofte være involveret en række yderligere beredskabsaktører, f.eks.

CBRNE-ekspertberedskaberne og forsvaret.

Alle myndigheder skal, hvor det er muligt, træffe forebyggende foranstaltninger, hvis der er risiko

for, at større ulykker og katastrofer kan indtræffe. Hvis en større ulykke eller katastrofe alligevel

indtræffer, er det myndighedens opgave at håndtere den og hurtigst muligt genoprette de funkti-

oner, der er blevet forstyrret.

Allerede i planlægningsfasen er det vigtigt at have opmærksomheden henledt på helheden i be-

redskabet og på, at det kun er i de færreste tilfælde, at én myndighed alene kan håndtere en eks-

traordinær hændelse.

Beredskabsarbejdet i alle sektorer og på alle niveauer bygger traditionelt på tre overordnede prin-

cipper, der gælder såvel i planlægningsfasen som i forbindelse med indsatser:

Sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed eller organisation, der har an-

svaret for et område under normale forhold, også har ansvaret for både det forebyggende og

afhjælpende beredskab ved ekstraordinære hændelser på dette område.

Lighedsprincippet, som indebærer, at der skal være størst mulig lighed mellem en given or-

ganisation under normale forhold og i tilfælde af ekstraordinære hændelser, således at omfan-

get af organisatoriske tilpasninger ikke bliver større, end situationen tilsiger.

Nærhedsprincippet, som indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne

som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau.

Beredskabet følger naturligt også en række almindelige principper om effektiv og prioriteret an-

vendelse af ressourcer, rettidige reaktioner mv.

Hver myndighed er endvidere ansvarlig for at koordinere med beredskabets øvrige myndigheder

m.fl., både i forhold til hændelser, der rammer bredt, og hændelser, som er mere specifikke for

deres område. Koordinationsforpligtelsen gælder både i forhold til overordnede, sideordnede og

underordnede myndigheder m.fl.

Håndtering af større ulykker og katastrofer indebærer overvejelser om, hvordan en myndighed

forholder sig fra det øjeblik, hvor det konstateres, at der findes en trussel, eller der er indtruffet en

ekstraordinær hændelse, som kræver overordnet ledelse og aktiv indsats fra myndighedens side.


7

Det betyder, at myndighederne på forhånd skal have taget stilling til de grundlæggende forhold

såsom ledelse, ansvarsfordeling, varslingsrutiner, krisekommunikation, koordinering, dispositions-

ret ved større uventede udgifter, samarbejdsaftaler mv. Samtidig skal myndigheder og andre aktø-

rer gøre sig klart, i hvilket omfang de forventes at skulle indgå i tværgående krisestyringsorganer

(enten på lokalt/regionalt eller på nationalt niveau), og hvordan de sikrer, at kapaciteten hertil er

til stede. Myndighedernes krisestyringsorganisation skal afspejle de risici, der er forbundet med

trusler, der kan ramme samfundet.

Afhængigt af den enkelte ekstraordinære hændelses eller trussels karakter og omfang kan håndte-

ringen af denne varetages på et eller flere af følgende niveauer. Også her gælder, at håndterin-

gen, herunder den planlægningsmæssige og forebyggende indsats, bør ske på det lavest egnede,

relevante niveau. Der findes en række fora til at håndtere hændelserne:

I indsatsområdet

Kommandostade, KST (under politiets ledelse)

På det lokale eller regionale niveau

Kommunal krisestab

Regional krisestab

Kommandostation, KSN (politiet)

Lokal beredskabsstab (under politiets ledelse)

Akut Medicinsk Koordinationscenter, AMK (sundhedsberedskabet)

Øvrige decentrale myndigheders krisestabe

På det nationale niveau

De sektoransvarlige myndigheders krisestabe

Den nationale operative stab, NOST

Den internationale operative stab, IOS

Kriseberedskabsgruppen

Embedsmandsudvalget for sikkerhedsspørgsmål

Regeringens Sikkerhedsudvalg

Disse retningslinjer beskæftiger sig alene med samarbejdet i indsatsområdet og på det lokale eller

regionale niveau, hvorimod de ikke vedrører samarbejdet på det nationale og internationale ni-

veau. Der er dog i afsnit 2.12 en kort beskrivelse af mulighederne for at tilkalde international assi-

stance. For så vidt angår det lokale eller regionale niveau, omhandler retningslinjerne ikke den in-

terne struktur hos de enkelte aktører, men beskriver operative opgaver og aktiviteter på områder,

hvor der er berøringsflader mellem aktørerne.

En nærmere beskrivelse af de nationale og internationale fora fremgår bl.a. af den nationale be-

redskabsplan.


8

1.3 Koordination

Da flere aktører og sektorer typisk er involveret ved større hændelser, er koordination nødvendig.

Koordination i beredskabet kan beskrives således: De involverede aktører agerer i fællesskab for at

opnå et fælles, overordnet mål under hensyntagen til den enkelte sektors ansvar og opgaver. Der

foregår en gensidig tilpasning til hinanden, og gensidige afhængigheder og konflikter håndteres.

Det er den koordinerende ledelses opgave at sikre, at dette sker.

Desuden er det væsentligt, at alle aktører har et godt kendskab til de øvrige involverede parters

opgaver, ansvar og ressourcer. De involverede parter må være villige til løbende at udveksle in-

formationer, indrømme deres tvivl og usikkerhed, tilpasse sig, acceptere kompromisser samt ac-

ceptere, at beslutninger træffes i samråd med den øvrige indsatsledelse.

Ved større redningsindsatser etableres en mere formel indsatsledelse, som er nærmere beskrevet i

kapitel 4. Grundstammen i denne indsatsledelse vil normalt være de tre ledere fra henholdsvis po-

litiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. For at sikre den nødvendige koordination og

ikke mindst, at de tre ledere har indblik i og forståelse for de øvrige myndigheders ansvar og op-

gaver, deltager disse ledere i den tværfaglige del af Kursus i indsatsledelse.

Der er endvidere udarbejdet funktionsbeskrivelser for de tre ledere, som er opbygget med følgen-

de hovedpunkter:

1. Funktion

2. Organisatoriske forhold

3. Grundlæggende forudsætninger

4. Referencer

5. Hovedopgaver

6. Specifikke opgaver

7. Særlige arbejdsvilkår

Der er i punkt 3 (Grundlæggende forudsætninger) en beskrivelse af, hvilken baggrund de enkelte

ledere skal have, og hvilke kurser de skal have gennemført for at kunne fungere som leder ved en

redningsindsats, herunder ovennævnte kursus i indsatsledelse.

1.4 Krisekommunikation

1.4.1 Generelt

Ved en større eller ekstraordinær hændelse – eller andre former for krise – er det vigtigt for myn-

dighederne at kommunikere målrettet med borgerne og andre myndigheder. Det er i denne for-

bindelse vigtigt at have et tæt men afbalanceret samarbejde med medierne, der ofte er den væ-

sentligste kanal for borgerne, når de søger information om hændelsen og dens effekter. Kommu-


9

nikationen kan også med fordel samtidig ske gennem brugen af myndighedernes egne hjemmesi-

der, ved brug af myndighedernes platforme på sociale medier, ligesom der kan gøres brug af per-

sonlig kontakt. Generelt skal alle synlige beredskabsmæssige foranstaltninger følges op med rele-

vant, rettidig, korrekt og koordineret information.

Kommunikation med borgere og medier indebærer, at myndighederne informerer og vejleder om

risici og afledte konsekvenser, så borgerne har et grundlag for at kunne tage vare på deres egen

sikkerhed og sundhed eller på anden måde bidrage til at minimere konsekvenserne af en hændel-

se. Kommunikationen skal også sikre, at der skabes tillid til, at myndighederne arbejder målrettet

på at imødegå skadevoldende konsekvenser af hændelsen og hurtigst muligt genskabe normalbil-

ledet. Det er derfor myndighedernes opgave at give information, som borgerne kan stole på, og

som medierne vil kunne anvende i dækningen af hændelsen.

Kommunikation med andre myndigheder indebærer, at disse informeres om situationen, herunder

om de konsekvenser den kan have for dem samt mulighederne for at minimere disse konsekven-

ser.

Kommunikation indebærer også, at borgere, medier og andre myndigheder kan komme i kontakt

med og aflevere budskaber til den myndighed, der giver informationen.

1.4.2 Principper for god krisekommunikation

Roller og ansvar

Politiet har overordnet det koordinerende ansvar for krisekommunikationen og koordinerer – så

vidt muligt – hvilke budskaber der kommunikeres til pressen, på hjemmesider, på sociale medier

og direkte til borgerne, herunder hvordan håndteringen af de forskellige opgaver gribes an. Den

ansvarlige politikreds udtaler sig således om forhold, der knytter sig direkte til hændelsen. Der på-

hviler politiet et ansvar for at sikre, at overordnede informationer, der offentliggøres, er valideret

og godkendt af de aktører, der indgår i beredskabsindsatsen, samt sikre, at kontakter fra medier

og borgere bliver henvist til rette myndighed. Validering og godkendelse af informationen kan med

fordel ske i regi af den lokale beredskabsstab.

De øvrige involverede myndigheder udtaler sig om egne indsatser og sektorspecifikke forhold, jf.

sektoransvarsprincippet. Hver myndighed udsender den information, som myndigheden finder fag-

ligt fornøden. Det påhviler i den sammenhæng den enkelte myndighed at sikre, at kommunikati-

ons- og presseindsatsen er koordineret i relevant omfang, så der ikke udsendes modstridende op-

lysninger fra forskellige myndigheder. Det gælder både i forbindelse med selve indsatsen og i re-

sten af krisestyringssystemet, herunder i de ansvarlige myndigheders bagland. Kommunikation er

et ledelsesansvar. Opgaven kan uddelegeres, men ansvaret påhviler fortsat lederne fra de involve-

rede myndigheder.

Opgaven

I tilfælde af en ekstraordinær hændelse kan der opstå et akut forhøjet informationsbehov hos

presse/medier og befolkningen. Det er mest hensigtsmæssigt, at myndighederne og de øvrige ak-


10

tører selv aktivt sætter dagsordenen og gennem tværgående koordination forsøger at sikre rele-

vant, rettidig og korrekt information til offentligheden. De relaterede opgaver i den sammenhæng

kan være:

Udarbejdelse af en kommunikationsstrategi/-plan i forbindelse med indsatsen, herunder fast-

læggelse af centrale budskaber i forbindelse med indsatsen.

Iværksættelse af en øget pressebetjening og medieovervågning, herunder anvendelse og

overvågning af sociale medier.

Udpegelse af kontaktpersoner i forbindelse med henvendelser vedrørende hændelsen.

Eventuel udarbejdelse af et fælles FAQ koncept afhængigt af hændelsens omfang og karakter.

Eventuel oprettelse af call-center/hot-line afhængigt af hændelsens omfang og karakter.

Målrettethed

Krisekommunikationen skal være målrettet i forhold til redningsindsatsen. Gennem målrettet

kommunikation skal det tilstræbes, at den rigtige og nødvendige information når ud til de rigtige

målgrupper. Borgerrettet information skal – så vidt muligt – tage højde for behovet for information

på andre sprog end dansk.

Åbenhed

Myndighederne skal være åbne og ærlige i informationen til medier og borgere om krisen, herun-

der hvad der gøres og hvorfor. Hvis særlige hensyn kræver, at myndigheden er tilbageholdende

med oplysninger, skal det fremgå af informationen til offentligheden, at særlige hensyn kræver, at

ikke alle oplysninger om hændelsen frigives. Efter den indledende oplysningsfase vil der typisk op-

stå en situation, hvor der fra mediernes side er et behov for at fastlægge et ansvar i forhold til

redningsindsatsen og efterforskningen. Kommunikationsstrategien skal – gennem proaktive indsat-

ser – tage højde for denne situation.

Rettidighed

Myndighederne bør generelt have en proaktiv tilgang til krisekommunikation og bør altid selv være

hurtigt ude med information til medier, borgere og andre myndigheder. Ikke mindst information,

som bidrager til at redde liv og begrænser skadevirkninger, skal ud hurtigst muligt, dog under

hensyntagen til oplysningernes pålidelighed.

Ved en større eller ekstraordinær hændelse er det også vigtigt, at medier og borgere bliver infor-

meret, selv om der ikke er afgørende ny information. Dette skal ske dels for at skabe tryghed ved

at vise, at myndighederne er opmærksomme på mediernes og borgernes forventninger om at blive

informeret, dels for gennem opfølgning på information at imødegå myte- og rygtedannelse, der

skyldes utilstrækkelig viden om de reelle forhold.

Pålidelighed

Information fra myndighederne skal være pålidelig og valid. Det er helt afgørende, at konkrete op-

lysninger først udmeldes, når oplysningerne er endeligt validerede. Pålidelighed skal dog sammen-

holdes med informationens karakter, så validering ikke sker på bekostning af rettidighed.


11

Tydelighed

Information fra myndighederne skal formidles i et korrekt, klart og tydeligt sprog, som alle kan for-

stå. Beredskabsfaglige udtryk og forkortelser, som ikke er alment kendte, må ikke anvendes. Kri-

sekommunikation til borgerne og pressen skal være oplysende. Information skal derfor gives på en

måde, så der ikke opstår usikkerhed og mytedannelse blandt de berørte. Klar krisekommunikation

bør bl.a. indeholde følgende oplysninger:

Hvor er der sket en ulykke eller indtruffet en hændelse, og hvad er der sket?

Hvad er konsekvenserne?

Hvordan skal borgerne forholde sig? – og hvorfor?

Hvordan forventes situationen at udvikle sig?

Hvad gør myndighederne?

Hvor og hvornår kan man indhente yderligere information?

Tilgængelighed

Der skal i en krisesituation være en enkel adgang for medier og borgere til at få viden om situatio-

nen og til at kontakte myndighederne. Det er derfor vigtigt at informere om, hvor borgere og pres-

se kan henvende sig for yderligere oplysninger (hjemmeside, tlf. mv.). Det er også vigtigt, at der

reelt tilvejebringes yderligere oplysninger til brug ved henvendelser.

Myndighedernes tilgængelighed, og dermed mediernes og borgernes mulighed for at søge infor-

mation og eventuelt videregive information om hændelsen, kan endvidere skabes gennem etable-

ring af andre ordninger, der imødekommer de krav, som medier og borgere måtte have i forhold til

at indhente og afgive informationer om hændelsen, bl.a.:

Kommunikationstjeneste

Publikumsservice

Pressetjeneste

Call-center eller hot-line

Pårørendecenter

Katastroferegistrering

Sociale medier

1.4.3 Beredskabsmeddelelser

I tilfælde, hvor der foreligger en akut situation af livstruende karakter for et større antal menne-

sker, kan der udsendes en beredskabsmeddelelse herom, evt. i forbindelse med sirenevarsling. Po-

litiet har til opgave at sende myndighedernes beredskabsmeddelelser til Danmarks Radio og TV2.

Der er indgået en aftale mellem Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Danmarks Radio og TV2 om

fremgangsmåden ved udsendelse af beredskabsmeddelelser (varslingsaftalen).

Kapitel 2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv.

12

2 Beskrivelse af beredskabets aktører mv.

2.1 Politiet

2.1.1 Politiet, generelt

Rigspolitichefen har det overordnede ansvar for varetagelsen af politiets opgaver i hele landet un-

der ansvar over for justitsministeren. Rigspolitiet fungerer som overordnet styrelse for dansk politi,

mens det daglige politiarbejde som udgangspunkt varetages i politikredsene. Danmark er inddelt i

12 politikredse, der hver ledes af en politidirektør.

I politiloven (lov om politiets virksomhed) findes de generelle bestemmelser om politiets opgaver.

Det fremgår heraf blandt andet, at det er politiets opgave at forebygge og afværge fare for for-

styrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,

og at det er politiets opgave at forebygge strafbare forhold og bringe strafbar virksomhed til ophør

samt efterforske og forfølge strafbare forhold.

2.1.2 Politiets ledelsesmæssige funktion (i politikredsen)

Efter beredskabslovens § 17 koordineres den samlede indsats ved større skader af politidirektøren.

Den koordinerende ledelse indebærer, at politiet skal sikre, at samtlige funktioner i og uden for

indsatsområdet koordineres på en sådan måde, at den samlede indsats foregår så effektivt som

muligt.

I praksis har politiets indsatsleder den koordinerende ledelse i hele indsatsområdet, mens red-

ningsberedskabets indsatsleder har ansvaret for den tekniske ledelse på skadestedet.

Politiets opgaver er herudover at sikre, at redningsmandskabet og det præhospitale personale kan

arbejde uforstyrret. Samtidig varetager politiet selve den politimæssige efterforskning på skade-

stedet.

Den koordinerende ledelse indtræder efter politiets beslutning i tilfælde af hændelser, der kræver

indsats af flere myndigheder, og den pågår fra en eventuel planlægnings- og forberedelsesfase

gennem indsatsfasen til funktionen slutter med reduceret beredskab, når den egentlige retable-

rings- og genopbygningsfase indtræder.

Politiet varetager også den koordinerende ledelse i forbindelse med redningsopgaver i søer, moser,

åer og havne. Hvis der er tale om bjærgning af f.eks. omkomne personer, er dette en politimæssig

opgave, hvor politiet har til opgave at rekvirere de relevante ressourcer.

Løsningen af opgaverne på et skadested og i et indsatsområde foregår i samarbejde mellem de tre

ledere fra henholdsvis politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet samt andre relevante

ledere. Arbejdsopgavernes fordeling og prioritering aftales, således at den samlede indsatsopgave

Beskrivelse af beredskabets aktører mv. Kapitel 2

13

løses mest hensigtsmæssigt i forhold til indsatsens karakter og omfang sammenholdt med de til

rådighed værende ressourcer.

Politiets ledelsesstruktur er opdelt i tre niveauer:

Det strategiske niveau (bestemmende niveau)

Det strategiske niveau udgøres af den øverste ledelse og har til formål at fastlægge de overordne-

de og langsigtede retningslinjer, herunder mål, midler og metoder. Ved større ulykker kan også

den lokale beredskabsstab på strategisk niveau blive indkaldt.

Det operationelle niveau (styrende niveau)

Politikredsens daglige ledelse har det operationelle ansvar. Ved en større ulykke udskilles denne

hændelse fra den daglige drift og ledes fra en kommandostation (KSN) typisk på hovedpolitistatio-

nen. Herfra omsættes politidirektørens strategiske beslutninger til operative handlinger som led i

koordineringen af den samlede indsats. Den lokale beredskabsstab på operationelt niveau kan

endvidere indkaldes i relevante tilfælde.

Det taktiske niveau (udførende niveau)

Politiets indsatsleder (ISL PO), som er politiets ansvarlige taktiske leder i selve indsatsområdet, op-

retter et kommandostade (KST) i samarbejde med den øvrige indsatsledelse. Med udgangspunkt i

KST varetager ISL PO den koordinerende ledelse af samtlige funktioner i indsatsområdet på en så-

dan måde, at den samlede indsats i indsatsområdet foregår så effektivt som muligt. De konkrete

opgaver for ISL PO er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.

Ved beredskabsmæssige hændelser, der berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen – efter

omstændighederne i samråd med Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen – udpege en poli-

tikreds som ansvarlig for løsningen eller samordningen af den samlede politimæssige indsats.

Den lokale beredskabsstab i den berørte eller udpegede politikreds vil være den koordinerende be-

redskabsstab med deltagelse af blandt andet totalforsvarsregionerne og Beredskabsstyrelsens re-

gionale beredskabscentre.

Totalforsvarsregionerne og Beredskabsstyrelsens beredskabscentre kan dog efter omstændighe-

derne ligeledes træffe bestemmelse om at være repræsenteret ved en forbindelsesofficer i en eller

flere af de øvrige lokale beredskabsstabe, der måtte være aktiveret.

2.1.3 Politiets krisestyring Rigspolitiets Strategiske Stab (RSS)

RSS er det strategiske ledelsesniveau for Rigspolitiet. Staben består af rigspolitichefen og øvrige af

ham udpegede personer. I tilfælde af en større beredskabshændelse er RSS ansvarlig for at

orientere Rigspolitiets afdelinger og politikredsene og det politisk-strategiske niveau samt for at

fastlægge de overordnede retningslinjer for den interne operative kommunikation,

fastlægge retningslinjer for stabens virke,


14

aktivere relevante stabe i forhold til den politimæssige indsats,

møde i Kriseberedskabsgruppen som formand for NOST,

træffe beslutninger på overordnet niveau i forhold til emner fremlagt af stabene,

træffe beslutning om praktiske forhold for stabenes virksomhed,

sikre koordineret og prioriteret anvendelse af samtlige ressourcer,

formidle information til pressen om stabens virksomhed og videregive generel information til

centrale myndigheder,

fastlægge de overordnede rammer for den interne information, herunder kredsenes ikke-

operative kommunikation og

beslutte deaktivering af stabene og sikre, at stabene sammen med øvrige medlemmer gen-

nemfører evaluering og erfaringsopsamling.

Rigspolitiets Koordinerende Stab (RKS)

RKS varetager koordination og støttefunktioner til politikredsene ved større politimæssige indsatser

af beredskabsmæssig karakter. Staben ledes af Rigspolitiet (Nationalt Beredskabscenter) og sam-

mensættes i øvrigt i forhold til den aktuelle situation og behov. RKS refererer til Rigspolitiets Stra-

tegiske Stab (RSS).

RKS er konstant i informationsberedskab og aktiveres i stabs- eller operationsberedskab, når

den enkelte politikreds ikke selv har de fornødne ressourcer til løsning af en opgave,

hændelsen omfatter flere politikredse,

der opstår behov for koordinering af interne og eksterne materiel- og personaleressourcer, el-

ler

der er tale om en hændelse af national betydning.

I tilfælde af en større beredskabshændelse er RKS ansvarlig for at

skabe og opretholde overblik over indsatsen,

omsætte strategiske beslutninger fra RSS til operative handlinger,

deltage i RSS-stabsmøder efter behov for at optimere koordinering og prioritere den politimæs-

sige opgaveløsning mest hensigtsmæssigt,

deltage i stabsmøder i NOST på vegne af politiet,

iværksætte nødvendige foranstaltninger, jf. Politiets Beredskabsplan, efter beslutning i RSS,

sikre at beslutningstagere er orienteret om den konkrete indsats,

koordinere den politimæssige indsats ved hændelser, hvor flere kredse er involveret,

overtage ledelse og ansvar for, at en given opgave gennemføres, hvis det besluttes af rigspoli-

tichefen eller efter anmodning fra den berørte politikreds og

koordinere og iværksætte assistanceanmodninger vedrørende materielle og personalemæssige

ressourcer.

Politidirektørens strategiske stab (PD-stab)

PD-staben har lokalt det strategiske ansvar for hele operationens forløb og eventuel overdragelse

til anden politikreds efter rigspolitichefens beslutning herom. Politidirektørens strategiske stab ud-

arbejder strategien, som er en overordnet og langsigtet plan, der indeholder beslutninger om an-


15

vendelse af politioperationer ud fra de givne ressourcer og omstændigheder for at opnå de fastlag-

te politimæssige mål, herunder opretholdelse af tryghed, sikkerhed, fred og orden såvel i forhold

til den konkrete situation som i forhold til hverdagens beredskab i øvrigt i politikredsen, samt straf-

feretlig forfølgning af gerningsmænd. I den forbindelse tages der tillige højde for inddragelse af et

juridisk beredskab. PD-staben består af kredsens øverste ledelse og støttes af et sekretariat.

Kommandostation (KSN)

KSN skal omsætte den fastlagte strategi til operative handlinger, herunder sikre kommunikations-

formidling, koordination af indsatsområder og dokumentation.

KSN bemandes i forskellige niveauer afhængig af den konkrete hændelse, og bemandingen kan

bl.a. omfatte KSN-leder, operationsleder, efterforskningsleder, efterretningsleder, registreringsle-

der (ansvarlig for katastroferegistreringen), logistikleder, presseleder, dokumentation, KSN-

hjælpere, repræsentant(er) fra PET (f.eks. AKS, forhandlere).

Ved større operationer kan KSN oprettes med flere operationsledere med delansvar, der alle er

underlagt KSN-lederen. Det skal sikre den mest hensigtsmæssige koordinering og kommunikation

mellem flere indsatsområder og flere samtidige politiaktioner.

KSN kan derudover få støtte fra et KSN-sekretariat med bl.a. telefonomstilling, radiooperatører og

ordonnanser.

I visse situationer, hvor hændelsen ikke kræver etablering af den lokale beredskabsstab – eksem-

pelvis ved større idrætsarrangementer – kan KSN suppleres med relevante eksterne aktører.

2.2 Redningsberedskabet

2.2.1 Redningsberedskabet, generelt

Efter beredskabsloven er det redningsberedskabets opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe

skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer eller ved overhængende fare

herfor. Dette gælder f.eks. i forbindelse med brande, naturkatastrofer og akutte uheld med farlige

stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne. Redningsberedskabet løser endvidere red-

ningsopgaver, herunder frigørelse af fastklemte, i forbindelse med ulykker.

Redningsberedskabet består af det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsbered-

skab (Beredskabsstyrelsens beredskabscentre).

Det kommunale redningsberedskab iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastro-

fer og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet.

Ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser eller hændelser, der kræver

specialudstyr, kan kommunerne få assistance fra Beredskabsstyrelsens beredskabscentre.


16

2.2.2 Det kommunale redningsberedskab

Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyg-

gende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved

ulykker og katastrofer. De nærmere regler for det kommunale redningsberedskabs opgaver, orga-

nisation og dimensionering mv. fremgår af bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt rednings-

beredskab (dimensioneringsbekendtgørelsen), se bilag 1. Grundprincippet i bekendtgørelsen er, at

kommunerne skal dimensionere det daglige beredskab ud fra en vurdering af de lokale risici.

Det kommunale redningsberedskabs opgaver

Det kommunale redningsberedskab skal således kunne yde en forsvarlig indsats ved brand, over-

hængende fare for brand, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og akutte uheld med farlige stof-

fer på landjorden, i søer, i vandløb og i havne. Det kommunale redningsberedskab har endvidere

ansvaret for redningsarbejde, herunder frigørelse af fastklemte ved såvel trafikuheld som ved tog-

ulykker, flyulykker, sammenstyrtningsulykker mv.

Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne er også en del af opgaverne for det kommunale red-

ningsberedskab. Disse opgaver skal derfor indgå ved dimensioneringen af det kommunale red-

ningsberedskab, jf. dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsloven stiller ikke krav om, at det kommunale redningsberedskab skal kunne løse red-

ningsopgaver, der medfører oprettelse af et kommunalt beredskab, der råder over dykkere. Dette

fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om dykkerarbejde og dykkermate-

riel mv. (1999). Det skal hertil bemærkes, at den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at

etablere et sådant dykkerberedskab, der derefter vil blive omfattet af de krav, der gælder for dyk-

kerarbejde.

Det kommunale redningsberedskabs opgaver kan udføres enten af kommunen selv, eller ved at

kommunalbestyrelsen indgår aftale herom med en anden kommunalbestyrelse, Beredskabsstyrel-

sen, et privat redningsvæsen eller et frivilligt brandværn. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at

sikre og kontrollere, at kommunens redningsberedskab er forsvarligt organiseret og dimensioneret.

Teknisk ledelse af indsatsen

Den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested varetages efter kommunalbestyrelsens bestem-

melse enten af en indsatsleder – benævnt Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB) – eller en

holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer, jf. dimensioneringsbekendtgørel-

sen.

Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en holdleder, skal denne tilkalde/orientere indsats-

lederen, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor, dog altid ved anmodning om assistance.

De konkrete opgaver for ISL RB er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.


17

Den tekniske leder af indsatsen skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsbered-

skab, det statslige redningsberedskab eller et privat redningsvæsen, hvis det skønnes påkrævet på

grund af ulykkens karakter og omfang.

I beredskabsloven findes der bestemmelser, der giver den tekniske leder mulighed for i forbindelse

med en indsats at beslutte indgreb af ret vidtgående karakter i den private ejendomsret og boli-

gens ukrænkelighed. Der henvises bl.a. til bestemmelserne i lovens §§ 20-22.

Der er ikke i loven en mere detaljeret regulering af mulighederne for og kravene til sådanne ind-

greb. Det er overladt til den tekniske leder i den konkrete situation at skønne over, hvorledes en

indsats skal tilrettelægges og gennemføres. Det er derfor vigtigt, at den tekniske leder i alle til-

fælde er opmærksom på, at reglerne skal administreres med grundlæggende respekt for den pri-

vate ejendomsret og boligens ukrænkelighed og under hensyntagen til god praksis, herunder et

princip om skånsomhed og proportionalitet.

Der henvises til Beredskabsstyrelsens Vejledning om retssikkerhedslov fra april 2008, som kan fin-

des på styrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her.

Vandforsyning til brandslukning

Kommunalbestyrelsen har i henhold til beredskabslovgivningen ansvaret for, at der er tilstrækkelig

vandforsyning til brandslukning. Der har tidligere været centralt fastsatte krav hertil, men de regler

er ophævet, så vandforsyningen er nu en del af kommunens risikobaserede dimensionering.

Kommunalbestyrelsen kan dog pålægge ejeren af særligt brandfarlige bygninger og grundarealer

eller af bygninger og grundarealer, hvor der samles mange mennesker, at etablere særskilte vand-

forsyningssteder for brandslukning.

I mange kommuner foregår der i disse år en renovering af den generelle vandforsyning, og i den

sammenhæng ses en række eksempler på, at brandhaner nedlægges, enten på grund af en dårlig

beskaffenhed eller en ringe vandydelse. Endvidere ses der en tendens til, at branddamme nedlæg-

ges. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har fokus på, hvordan der sikres en tilstrækkelig vand-

forsyning til brandslukning.

Med henblik på at bistå kommunerne med at planlægge denne vandforsyning har Beredskabssty-

relsen udarbejdet nogle planlægningsværktøjer, som kan findes på styrelsens hjemmeside

(www.brs.dk) eller læses her.

Indkvartering og forplejning

Det kommunale redningsberedskab skal i henhold til beredskabslovgivningen kunne modtage, ind-

kvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Indkvarterings- og forplejningsberedskabet

er en del af kommunens risikobaserede dimensionering.

Ved evakuerede forstås personer, som myndighederne i forbindelse med forventede eller indtrufne

større ulykker har besluttet at flytte fra et område til et andet område (indkvarteringsområdet).

http://brs.dk/viden/publikationer/Documents/Vejledning_om_retssikkerhed_31-mar-08.pdf

http://brs.dk/planlaegning/dimensionering/Plan%20for%20vandforsyning%20til%20brandslukning/Pages/default.aspx


18

Indkvarteringen af evakuerede personer tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem kommunen og

politiet, der varetager selve evakueringsopgaven.

Ved andre nødstedte forstås personer, der får brug for hjælp i mere isolerede og ofte tilfældige si-

tuationer, hvor de på grund af en hændelse ikke kan nå deres bestemmelsessted og/eller ikke ved

egen hjælp kan finde husly. Der kan f.eks. være tale om skibbrudne, der er bragt i land, trafikan-

ter, der har været involveret i større trafikulykker, trafikanter, der er strandet på grund af vejrliget,

eller personer, der har måttet forlade deres hjem på grund af brand eller andre skader.

Politiet kan i disse tilfælde anmode redningsberedskabet/kommunen om at indkvartere og forpleje

de nødstedte. Forpligtelsen efter beredskabsloven sigter dog i disse tilfælde kun på en helt akut og

meget kortvarig indkvartering, indtil de nødstedte selv kan klare sig, eller kommunens socialfor-

valtning overtager opgaven efter sociallovgivningen.

Nødbehandlere

Visse steder i landet er der etableret et beredskab af nødbehandlere, der kan rykke ud som den

første hjælp ved tilskadekomst og sygdom.

En nødbehandler er en uddannet brandmand fra det kommunale redningsberedskab, som har en

godkendt førstehjælpsuddannelse samt en supplerende uddannelse i nødbehandling. En nødbe-

handler må kun udføre handlinger, som går ud over almindelig førstehjælp, f.eks. anvendelse af

ilt, sug, rygbræt, halskrave eller medicinindgift, såfremt det sker i overensstemmelse med en læ-

gelig delegation af de behandlingsopgaver, som den pågældende er instrueret i.

Den delegerende læge skal godkende og undervise de udvalgte nødbehandlere samt sikre sig, at

de pågældende har forstået instruktionen, herunder evt. komplikationer, og kender til behandlin-

gen heraf. Den delegerende læge skal føre tilsyn med nødbehandlerne.

Nødbehandleren handler inden for sin bemyndigelse på den delegerende læges ansvar.

De redningsberedskaber, som indgår i dette nødbehandlerberedskab, skal ved tilrettelæggelsen af

beredskabet sikre, at redningsberedskabets virksomhed i relation til beredskabsloven ikke kom-

promitteres ved udkald af nødbehandlerne.

2.2.3 Det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsens beredskabscentre)

Det statslige redningsberedskab yder assistance til det kommunale redningsberedskab ved større,

længerevarende eller mandskabskrævende hændelser eller hændelser, der kræver specialudstyr.

Assistanceberedskabet er placeret på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre.

Assistanceberedskabet kan rekvireres til løsning af en række forskellige indsatsopgaver, hvor det

kommunale redningsberedskab ikke har tilstrækkelige ressourcer. Det kan f.eks. være tilfældet ved

større sammenstyrtnings- og togulykker, ved større akutte uheld med farlige stoffer samt ved stør-


19

re bygnings- og naturbrande, der kræver stor sluknings- og vandforsyningskapacitet. Assistancen

sammensættes efter det konkrete behov.

Det statslige redningsberedskab yder også assistance til andre myndigheder med ansvar for bered-

skab og opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner, f.eks. sundhedsmyndighederne og politiet.

Mandskab og materiel fra beredskabscentrene kan være fremme over hele landet inden for ca. to

timer.

Såvel den centrale del af Beredskabsstyrelsen som styrelsens beredskabscentre vil i forhold til en

aktuel trussel eller risiko forøge eller ændre beredskabet med henblik på at have et passende be-

redskab. Dette indebærer evt. prædeployering af enheder f.eks. fra et center til et andet. Bered-

skabscentrene kan etablere et udvidet assistanceberedskab ved meget langvarige og mandskabs-

krævende indsatser, således at centrene kan supplere med meget personel og materiel. Ved hvert

beredskabscenter er der, foruden værnepligtige samt fastansatte civile og befalingsmænd, tilknyt-

tet et antal frivillige. Det er hovedsagelig tidligere værnepligtige, som kan tilkaldes til at styrke be-

redskabscentrenes assistanceberedskab. Beredskabscentrene kan herudover trække ressourcer fra

alle øvrige beredskabscentre, hvis dette skønnes nødvendigt, for at imødekomme rekvirentens be-

hov.

Beredskabsstyrelsen råder også over Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI), der inden for kort tid kan

støtte det øvrige redningsberedskab med mandskab. DFI består af både statslige og kommunale

frivillige og er placeret i hhv. Hedehusene (DFI-Øst) og Herning (DFI-Vest).

Beredskabsstyrelsens assistanceberedskab indgår i visse ekspertberedskaber. Det drejer sig om

HazMat-beredskabet under Kemisk Beredskab (se nærmere i punkt 2.5.2) og det landmobile nu-

kleare måleberedskab under Nukleart Beredskab (se nærmere i punkt 2.5.5). Beredskabsstyrelsens

assistanceberedskab varetager også opgaven med dekontaminering af indsatte hold fra Center for

Biosikring og –Beredskab.

Beredskabsstyrelsen kan desuden indsætte eftersøgnings- og redningshold (USAR-hold – Urban

Search And Rescue) ved særligt komplicerede (teknisk krævende) og/eller længerevarende red-

ningsopgaver. USAR-kapaciteter vil normalt blive indsat til styrkelse af Beredskabsstyrelsens opga-

veløsning ved større redningsopgaver og dermed indsat under operativ ledelse af Beredskabssty-

relsens vagthavende på skadestedet.

2.3 Sundhedsberedskabet

2.3.1 Sundhedsberedskabet, generelt

Efter sundhedsloven og bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præ-

hospitale beredskab mv., jf. bilag 1, har regioner og kommuner ansvaret for planlægning og drift

af sundhedsberedskabet.


20

Sundhedsberedskabet omfatter beredskabet på sygehusene, det præhospitale beredskab, læge-

middelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedssektor. Beredskabet på sygehusene og

det præhospitale beredskab hører under regionerne. Både regioner og kommuner har opgaver i

forbindelse med beredskabet i den primære sundhedssektor og lægemiddelberedskabet. Krisete-

rapeutisk beredskab og beredskab til indsats i forbindelse med CBRNE-hændelser er faglige del-

elementer i sundhedsberedskabet.

Den præhospitale indsats er den sundhedsfaglige indsats over for akut syge, tilskadekomne og fø-

dende inden ankomsten til et hospital. Denne indsats har til formål at redde liv, forbedre helbreds-

udsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb samt yde

omsorg og skabe tryghed.

Hertil kommer den samfundsmæssige del af sundhedsberedskabet, som varetages af embedslæ-

gen. Det drejer sig i den konkrete situation om opgaver i forhold til berørte, udsatte, muligt ekspo-

nerede – men endnu ikke syge – befolkningsgrupper, f.eks. personer i et indsatsområde og et fa-

reområde eller omkringboende, se nærmere i punkt 2.3.4 og afsnit 4.5.

2.3.2 Regionens sundhedsberedskab

Regionens hovedopgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer er at

etablere en entydig indgang til sundhedsberedskabet ved aktivering af Akut Medicinsk Koordi-

nationscenter (AMK), som er en overbygning til regionens vagtcentral (AMK-vagtcentralen),

aktivere det øvrige sundhedsberedskab, herunder det præhospitale beredskab,

udsende koordinerende læge (KOOL),

afsende supplerende ambulancer, akutlægehelikopter, akutbiler/akutlægebiler, supplerende

sundhedsfagligt personale og udstyr,

modtage et større antal syge eller tilskadekomne,

aktivere yderligere præhospital støtte ved behov herfor,

koordinere med og informere tilgrænsende regioner og kommunerne i regionen,

udvide kapaciteten på sygehusene, evt. ved ekstraordinær udskrivning af patienter og

aktivere det kriseterapeutiske beredskab.

AMK har det overordnede operative ansvar for beredskabet i det regionale sundhedsvæsen. AMK

kan – efter anmodning fra politiet – være repræsenteret i politiets KSN i de tilfælde, hvor den lo-

kale beredskabsstab ikke er aktiveret. Regionen og/eller AMK kan ligeledes efter en konkret vurde-

ring indgå i den lokale beredskabsstab på strategisk og/eller operativt niveau.

KOOL har ledelsen af den samlede præhospitale indsats i indsatsområdet. KOOL samarbejder med

ISL PO og ISL RB og med vagthavende embedslæge, hvis denne er kaldt til indsatsområdet. De

konkrete opgaver for KOOL er nærmere beskrevet i punkt 4.5.1.


21

2.3.3 Akutlægehelikoptere

Regionerne har akutlægehelikoptere (ALH) (også betegnet Helicopter Emergency Medical Services

(HEMS)), som indgår i det daglige beredskab som supplement til den præhospitale indsats. Heli-

kopterne er bemandet med en speciallæge og en paramediciner samt en pilot. Regionernes ALH

har kommunikationsudstyr til direkte kontakt med regionernes AMK-vagtcentraler, herunder SINE-

terminaler.

ALH disponeres af de respektive regioners AMK-vagtcentral til skadestedet. Ved indsættelse af ALH

på større skadesteder orienteres politiets vagtcentral herom af AMK-vagtcentralen, således at der

kan etableres direkte kontakt mellem piloten på ALH og ISL PO/KST i relation til etablering og an-

vendelse af helikopterlandingsplads (se nærmere i afsnit 4.7).

Regionernes ALH varetager kun opgaver på landjorden og deltager derfor ikke i redningsindsatser

til søs. Disse varetages alene af forsvarets helikoptere, som er en del af SAR-tjenesten, der er or-

ganiseret i JRCC Danmark ved Søværnets Operative Kommando i Aarhus, se nærmere i afsnit 2.9.

Både regionernes ALH og forsvarets helikoptere er ved indsats i et indsatsområde på land under-

lagt den normale skadestedsstruktur og -organisering og dermed underlagt indsatsledelsen, se ka-

pitel 4.

JRCC Danmark har en forbindelse til politiets alarmcentral (1-1-2) og bliver dermed automatisk ori-

enteret om igangværende redningsindsatser, herunder i hvilken politikreds og i hvilken region en

indsats foregår. Ved hændelser i Alarmcentralen for Storkøbenhavns dækningsområde, som kan

involvere JRCC, orienteres JRCC typisk telefonisk af Alarmcentralen for Storkøbenhavn eller den

ansvarlige politikreds.

Sundhedsberedskabets kommunikation med JRCC Danmark varetages af den relevante regions

AMK-vagtcentral. Ved tvivlstilfælde kan JRCC Danmark rette henvendelse til Region Hovedstadens

AMK-vagtcentral med henblik på korrekt henvisning.

I Region Syddanmark er der et samarbejde med en tysk lægehelikopter. Denne dækker den sydli-

ge del af regionen.

2.3.4 Embedslægens rolle i et indsatsområde

Embedslægen er Sundhedsstyrelsens lokale repræsentant. Embedslægen rådgiver de statslige

myndigheder, regioner og kommuner vedrørende sundhedsmæssige forhold for befolkningen ge-

nerelt og i forbindelse med egentlige redningsindsatser. Særligt i forbindelse med hændelser, hvor

en befolkningsgruppe har været eksponeret for farlige stoffer, men ikke umiddelbart udviser symp-

tomer, vil embedslægen rådgive indsatsledelsen og informere befolkningen om risiciene og for-

holdsregler imod disse. Det kan f.eks. være ved gasudslip eller andre CBRNE-hændelser, men kan

også være ved store og langvarige brande med sundhedsskadelig røg.


22

Mens det præhospitale sundhedsberedskab med ambulancer og akutbiler/akutlægebiler varetager

indsatser over for syge og tilskadekomne på skadestedet, er det således embedslægens opgave at

rådgive indsatsledelsen om sundhedsmæssige risici og forholdsregler for udsatte personer på og

ved et skadested og omkringboende samt at informere de pågældende.

Ved redningsindsatser samarbejder embedslægen med ISL PO, ISL RB og KOOL samt ekspertbe-

redskaberne, hvor dette måtte være relevant. Embedslægens konkrete opgaver er nærmere be-

skrevet i punkt 4.5.2.

Sundhedsstyrelsens vagtberedskab omfatter et landsdækkende døgnberedskab. Der findes to be-

redskabsvagter, en vest for og en øst for Storebælt. Vagten dækkes af embedslæger med særlig

viden om beredskab, smitsomme sygdomme og miljømedicin. Embedslægen skal være til rådighed

for telefoniske henvendelser og skal kunne give møde i indsatsområdet, men kan dog have lang

transporttid afhængigt af indsatsområdets beliggenhed.

2.4 Miljøberedskabet

2.4.1 Miljøberedskabet, generelt

Indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og i havne varetages

af kommunens redningsberedskab. Det kommunale redningsberedskab har i medfør af bered-

skabsloven ansvaret for akutfasen af indsatsen, jf. afsnit 2.2, hvorefter kommunens miljøafdeling i

medfør af miljøbeskyttelsesloven overtager ansvaret for indsatsen i oprydningsfasen ved den even-

tuelt opståede forurening.

Akutfasen er den fase umiddelbart efter uheldet, hvor indsatsen går ud på at standse uheldet og

hindre udbredelse af forurening og andre skadevirkninger. Alle spild eller udslip af farlige stoffer,

hvor der er sket personskade eller skade på miljø eller værdier, eller hvor der er umiddelbar fare

herfor, betragtes som akutte uheld.

Efter akutfasen følger oprydningsfasen, hvor det drejer sig om at fjerne forureningen og afhjælpe

dennes skadevirkninger.

Akutte uheld med farlige stoffer kan for eksempel være:

Spild af flydende brændstoffer på landjorden (ved opbevaring, transport eller håndtering).

Gasudslip (ved opbevaring, transport eller håndtering).

Uheld med kemikalier (ved opbevaring, transport eller håndtering).

Brand på virksomhed med miljø- eller sundhedsfarligt oplag.

Uheld med biologiske eller radioaktive stoffer.

Som et væsentligt hovedprincip foretages miljøberedskabets indsats hurtigst muligt og i nødven-

digt omfang. Økonomiske overvejelser træder i baggrunden, herunder udlæg for tredjepart, når

indsatsen umiddelbart vurderes som nødvendig for at sikre en forsvarlig indsats.


23

2.4.2 Det kommunale miljøberedskab

Kommunens beredskab til indsats ved akutte uheld med farlige stoffer omfatter som nævnt red-

ningsberedskabet og kommunens miljøafdeling. Visse kommuner har valgt at etablere en miljø-

vagtordning, som repræsenterer kommunens miljøafdeling uden for normal arbejdstid, og som en-

ten kan rådgive telefonisk eller assistere på et skadested. Andre kommuner har valgt at etablere

en fælles miljøvagt, og endelig er der en række kommuner, der ikke har nogen miljøvagt. I disse

kommuner varetager det kommunale redningsberedskab typisk miljøafdelingens opgaver uden for

normal arbejdstid.

I kommuner med miljøvagt kan denne i akutfasen yde vejledning til redningsberedskabet, når det

gælder vurdering af de lokale miljøforhold, f.eks. vurdering af akut opstået jordforurening eller

kendskab til virksomheder med miljøfarlige oplag. I disse situationer kan hurtig vurdering og ind-

sats begrænse omfanget af oprydningsindsatsen. Miljøvagten kan desuden gennemføre prøvetag-

ning på et skadested. Kemisk Beredskab, se nærmere i punkt 2.5.2, kan eventuelt bistå ved denne

prøvetagning og vil kunne udføre kemiske analyser af udtagne prøver med henblik på identifikation

af de implicerede stoffer.

Ved forekomst af farlige biologiske stoffer har Center for Biosikring og -Beredskab pligt til at bistå

med fastlæggelse af fareområdet og undersøgelser af, hvorvidt det givne område fortsat er kon-

tamineret efter rensning.

Såfremt uheldet medfører eller muligvis kan medføre risiko for helbred og sundhed hos direkte el-

ler indirekte berørte personer i indsatsområdet eller i nærheden heraf, kan embedslægen rådgive

indsatsledelsen om forholdsregler for disse personer.

2.4.3 De statslige miljømyndigheder

Miljøstyrelsens decentrale enheder (tidligere miljøcentre) har overtaget en række af de tidligere

amtskommunale miljøopgaver. Ledelsen i Miljøstyrelsens decentrale enheder i Odense, Aarhus og

København kan kontaktes telefonisk uden for åbningstid ved uheld med farlige stoffer på de virk-

somheder, som den decentrale enhed er tilsynsmyndighed for. De kommunale redningsberedska-

ber er orienteret om disse virksomheder og telefonnumrene til ledelsen i Miljøstyrelsens decentrale

enheder.

2.5 CBRNE-ekspertberedskaberne

2.5.1 Generelt

CBRNE-ekspertberedskaberne er en samlet betegnelse for de myndigheders ekspertberedskaber,

der dækker det kemiske (C), det biologiske (B), det radiologiske (R) og det nukleare (N) område

samt eksplosivstofområdet (E).


24

Myndighederne er følgende:

C: Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen

B: Center for Biosikring og -Beredskab, Statens Serum Institut

R: Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen

N: Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen

E: Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste

Der er udarbejdet særlige retningslinjer med mere detaljerede beskrivelser af indsatser i forbindel-

se med CBRNE-hændelser, se bilag 1.

Ekspertberedskaberne er et overbygningsberedskab, som kan anvendes som støtte og supplement

til det daglige beredskab. Formålet med ekspertberedskaberne er som udgangspunkt at kunne bi-

stå det kommunale redningsberedskab, politiet eller andre relevante myndigheder med rådgivning

og indsatskapacitet for at minimere en trussel eller følgerne af en CBRNE-hændelse. Ekspertbered-

skaberne kan rådgive og støtte rekvirenterne og i et vist omfang bidrage med analyse- og indsats-

kapacitet.

Endvidere kan ekspertberedskaberne via internationale aftaler og netværk indhente rådgivning og

assistance i forbindelse med CBRNE-hændelser.

Ud over disse fem ekspertberedskaber har forsvaret egne CBRNE-kapaciteter, der primært har til

formål at støtte og beskytte forsvarets personel ved internationale operationer. Såfremt forsvarets

kapaciteter ikke er udsendt, kan disse kapaciteter anvendes nationalt (almindelig hjælp) som støt-

te for politiet og redningsberedskabet ved større ulykker eller terrorhændelser.

Forsvarets værnsfælles CBRN-videncenter i Skive er støttekapacitet for udsendte enheder og per-

sonel fra forsvaret samt rådgiver for nationale militære myndigheder omkring CBRN-området.

Centret varetager den daglige kontakt til ekspertberedskaberne.

2.5.2 Kemisk Beredskab

Formål

Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen bidrager til løsningen af beredskabsfaglige opgaver ved

utilsigtede og tilsigtede hændelser med kemiske stoffer og produkter. De kemiske stoffer omfatter

både toksiske industrikemikalier, kemiske kampstoffer, eksplosivstoffer og andre stoffer, der er far-

lige i en given situation.

Opgaver

Kemisk Beredskabs opgaver består i rådgivning om farlige kemiske stoffer, kemiske analyser med

henblik på identifikation af farlige kemiske stoffer samt assistance på skadesteder og gerningsste-

der ved forekomst af farlige kemiske stoffer.

Kemisk Beredskab kan rådgive vedrørende:

Udslip af farlige stoffer (f.eks. ved håndtering og sammenblanding af kemikalier).


25

Brand, hvori der indgår farlige stoffer eller udvikles farlig røg.

Transportuheld, hvori der indgår farligt gods.

Håndtering af kemikalieforurenede personer.

Rensning og dekontaminering af indsatspersonel og materiel.

Kemisk terror.

Derudover kan Kemisk Beredskab foretage:

Prøvetagning på skadestedet (f.eks. ved fund af kemikaliesamlinger og illegale laboratorier

samt efter eksplosioner).

Foreløbig identifikation af kemiske stoffer på skadestedet ved hjælp af mobilt udstyr.

Endelig identifikation af kemiske stoffer ved hjælp af avanceret analyseudstyr.

Kemisk analyse på laboratoriet af kemiske stoffer (f.eks. ved forurening af drikkevand, ved for-

giftningstilfælde efter indtagelse af diverse væsker eller faste stoffer eller ved fund af ukendte

genstande).

Vurdering af sikkerhedsafstande og spredning af kemiske stoffer baseret på aktuelle vejrdata

fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Kemisk Beredskab er desuden ansvarlig for ”Informationssystemet om farlige stoffer”, der er op-

bygget som hjælp til identifikation og beskrivelse af farlige stoffer samt som hjælp til gennemførel-

se af en indsats ved uheld med kemiske stoffer. Informationssystemet, der er til brug for red-

ningsberedskabet samt andre myndigheder og instanser, er opdelt i tre niveauer bestående af to

opslagsværker »Førsteindsats ved kemikalieuheld « og »Indsatskort for kemikalieuheld« samt Ke-

misk Beredskabs vagtordning, der er bemandet med kemikere på døgnvagt. Informationssystemet

er tilgængeligt dels på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (www.brs.dk) og kan hentes her, dels

som mobil applikation, ”Farlige stoffer”.

Desuden er der hos Giftlinjen (på Bispebjerg Hospital) mulighed for telefonisk at indhente rådgiv-

ning vedrørende, hvilke risici og behandlingsmuligheder der er forbundet med menneskers udsæt-

telse for kemiske stoffer.

Assistance

Myndigheder kan døgnet rundt henvende sig til Kemisk Beredskab dels i forbindelse med akutte

uheld med kemiske stoffer, dels i forbindelse med efterforskning af en hændelse eller i forbindelse

med forebyggende tiltag. Assistancen fra Kemisk Beredskab vil blive ydet enten telefonisk eller

ved, at en medarbejder rykker ud til et skadested eller et gerningssted, evt. suppleret med et

HazMat-hold (se nedenfor). Kemisk Beredskab kan også oplyse om eventuelle muligheder for assi-

stance fra andre myndigheder eller private firmaer i forbindelse med visse mere specifikke uheld.

HazMat-holdene

HazMat er en forkortelse for hazardous materials, som er den engelske betegnelse for farlige stof-

fer. Der er etableret to HazMat-hold, som dækker hele landet. De er placeret ved Beredskabssty-

relsens beredskabscentre i henholdsvis Herning og Næstved. Et tredje HazMat-hold vil være opera-

tivt i Hedehusene i løbet af 2014.

http://brs.dk/beredskab/eksperter/kemisk_beredskab/inf_kemiske_stoffer/Pages/default.aspx


26

HazMat-holdene indgår i den operative del af Beredskabsstyrelsens kemiske ekspertberedskab.

HazMat-holdene fungerer som mobile hold, der med kort varsel kan blive indsat på skadesteder og

gerningssteder. HazMat-holdene kan indsættes efter anmodning fra andre myndigheder, f.eks. po-

litiet eller det kommunale redningsberedskab. Rekvisition kan ske gennem Kemisk Beredskab. Hvis

andre end politiet rekvirerer et HazMat-hold, underrettes politiet herom af Kemisk Beredskab.

HazMat-holdene kan

arbejde i miljøer med farlige kemiske stoffer,

spore for kemiske stoffer,

identificere kemiske stoffer,

udtage prøver i områder med direkte kontakt med kemiske stoffer,

sikre spor og informationer fra gerningssteder og

foretage indledende radiologisk måling i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse.

Ved hændelser med fund af pulverbreve og lignende, hvor det biologiske ekspertberedskab har

udelukket tilstedeværelsen af farligt biologisk materiale, inddrages Kemisk Beredskab. Udelukkelse

af farligt biologisk materiale udelukker ikke tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer, hvorfor der

stadig er tale om et potentielt skadested med et muligt fareområde. HazMat-holdene kan udtage

prøver og forsøge på foreløbig identifikation på stedet, mens endelig identifikation kræver labora-

torieanalyse.

2.5.3 Center for Biosikring og -Beredskab

Formål

Formålet med det biologiske beredskab, som varetages af Center for Biosikring og –Beredskab

(CBB) på Statens Serum Institut, er at forebygge og medvirke til at imødegå akutte biologiske

hændelser, hvor personer kan være eller kan blive udsat for farligt biologisk materiale, enten som

følge af et uheld eller ved en forsætlig handling.

Opgaver

CBB foretager ved mistanke om sådanne hændelser den diagnostiske udredning af det aktuelle bi-

ologiske stof (om noget overhovedet), så de mest relevante modforanstaltninger kan iværksættes.

Såvel ved udslip af et kendt biologisk stof som ved udlægning af et ukendt (kamp)stof er det tillige

formålet at rådgive indsatsmyndighederne vedrørende afgrænsning af et evt. ”biologisk fareområ-

de”, så yderligere eksponering kan undgås, og definere et ”biologisk eksponeringsområde”, så alle-

rede ramte personer kan identificeres og sættes i behandling. Definitionen af biologisk fareområde

og biologisk eksponeringsområde findes i bilag 2.

Den diagnostiske udredning sker ved CBB´s foranstaltning med anvendelse af bl.a.:

Døgnbemandede udredningshold til undersøgelse på stedet samt evt. prøvetagning.

Døgnbemandet laboratorium til analyse.

Specialkompetencer til gennemførelse af spredningsanalyser og beslutningsstøtte.


27

Ved mistanke om hændelser med farligt biologisk materiale skal uvedkommende så vidt muligt

holdes ude af eventuelle biologiske fareområder, indtil CBB har sikret, at der er truffet de fornødne

modforanstaltninger til imødegåelse af en eventuel fare. Valget af modforanstaltninger baserer sig

dels på CBB´s generelle ekspertise, dels på prognostiske beregninger i den konkrete situation,

hvorved konsekvenserne af forskellige handlemuligheder kan vurderes, så den mest optimale

handleplan kan vælges.

Assistance

Ved mistanke om en akut biologisk hændelse, hvor personer kan være eller kan blive udsat for far-

ligt biologisk materiale, kan indsatsmyndighederne kontakte CBB’s døgnvagt mhp. nærmere ud-

redning, rådgivning og bistand. Mistanke om en sådan hændelse kan opstå på baggrund af obser-

vationer, fremsatte trusler eller forekomst af sygdomsudbrud, hvor det vurderes, at der findes en

endnu uidentificeret kontamineringskilde eller et endnu uidentificeret kontamineringsområde.

Ved henvendelse herom vil CBB gennemføre en trussels- eller risikoanalyse, der afgør om en ind-

sats er påkrævet, og i givet fald hvilken indsats, der vil være hensigtsmæssig. I tilfælde hvor CBB

behøver egne undersøgelser på stedet, udsendes et udredningshold inden for en time. CBB kan i

den forbindelse rekvirere transportstøtte fra forsvaret (ved forsvarets helikoptere).

Indsamlet prøvemateriale analyseres efterfølgende i laboratorier på CBB og Statens Serum Institut.

På grundlag af sådanne undersøgelser samt spredningsanalyser og andre oplysninger udarbejdes

en rapport om den stedfundne hændelse, der bl.a. indeholder:

Identifikation af fare- og eksponeringsområder.

Prognose for udviklingen.

Anbefalinger til relevante modforanstaltninger.

Opbygningen af indsatsområdet ved hændelser med farligt biologisk materiale kan afvige fra den

beskrivelse, der findes i disse retningslinjers kapitel 4.

2.5.4 Statens Institut for Strålebeskyttelse

Formål

Formålet med det døgnbemandede radiologiske ekspertberedskab (SIS-vagten), som varetages af

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen, er at bidrage med ekspertvi-

den, beslutningsstøtte og måleassistance til løsning af beredskabsfaglige opgaver ved såvel utilsig-

tede som tilsigtede hændelser med radioaktive stoffer og ioniserende stråling.

Opgaver

SIS-vagten kan assistere de øvrige beredskabsaktører ved hændelser med forekomst af radioakti-

ve stoffer eller mistanke herom, herunder identifikation og beskrivelse af de involverede radioakti-

ve stoffer samt rådgivning og vejledning omkring dosisvurderinger, rensning og dekontaminering

samt yderligere strålebeskyttelsesforanstaltninger for indsatspersonel, befolkning og miljø.

SIS-vagten kontaktes ved eller mistanke om:


28

Uheld med radioaktive stoffer og ioniserende stråling, herunder utilsigtet personbestråling,

større forureninger, brand og bortkomne radioaktive stoffer

Transportuheld, hvori der indgår radioaktive stoffer (klasse 7)

Fund af radioaktive stoffer eller mistanke herom

Tyveri af radioaktive stoffer

Radiologisk terror

Der er til brug for indsatsledere samt andre myndigheder og instanser udarbejdet ”Vejledning om

uheld med radioaktive stoffer”.

Beredskabsstyrelsens HazMat-hold kan under vejledning fra SIS-vagten assistere indsatspersonel

med indledende målinger af radioaktive stoffer.

Beredskabsstyrelsens mobile kapaciteter til måling af radioaktive stoffer ved Nukleart Beredskab og

ved Beredskabsstyrelsens beredskabscentre kan rekvireres af SIS-vagten til at assistere indsats-

personel med måling af radioaktivitet.

Assistance

Myndigheder og brugere af radioaktive stoffer kan henvende sig til SIS-vagten dels i forbindelse

med uheld med radioaktive stoffer og ioniserende stråling, dels i forbindelse med efterforskning af

en hændelse eller i forbindelse med forebyggende tiltag. Assistancen fra SIS vil blive ydet enten

telefonisk eller ved, at medarbejdere rykker ud til skadestedet eller gerningsstedet.

Ved en hændelse på en virksomhed kan SIS-vagten via instituttets database oplyse indsatsledelsen

om omfanget og placeringen af radioaktive stoffer på den pågældende virksomhed samt eventuelt

på nabovirksomheder i området.

2.5.5 Nukleart beredskab

Formål

Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen varetager opgaver med at begrænse følgerne for be-

folkningen af alvorlige hændelser i forbindelse med nukleare anlæg (kernekraftværker). Bered-

skabsstyrelsen har ansvaret for planlægning og ledelse af det nukleare beredskab i tilfælde af så-

danne uheld og har i den forbindelse ansvaret for udarbejdelse og ajourføring af en national nu-

klear beredskabsplan. Beredskabsplanen anvendes for at minimere konsekvenserne for befolknin-

gen ved uheld i nukleare anlæg, og formålet med beredskabsplanen er især at sikre koordination

af handlinger og ressourcer, herunder informationsformidling til borgere og sektoransvarlige myn-

digheder, samt at sikre at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser. For at kunne modta-

ge, erkende, vurdere og videregive varsling om en aktuel nuklear hændelse opretholder Bered-

skabsstyrelsen et dagligt beredskab, herunder en overvågning af dansk område med et automatisk

målesystem og en vagtordning med en nuklear beredskabsvagt (NBV) med tilkaldevagt på døgn-

basis. Beredskabsstyrelsens måleberedskab er sammen med beslutningsstøttesystemet ARGOS

med til at danne grundlag for vurdering af konsekvenserne af uheld i nukleare anlæg.

Opgaver


29

Det er Nukleart Beredskabs opgave at varetage de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for

et sektorbaseret beredskab. Uheld i nukleare anlæg kan føre til en spredning af radioaktive stoffer

over store afstande og områder (eksempelvis som ved uheldet i Tjernobyl i april 1986). Sådanne

uheld kan indtræffe i lande i Danmarks nærhed, og Danmark kan blive direkte berørt af sådanne

uheld. Beredskabet skal kunne reagere hensigtsmæssigt såvel på en alvorlig ulykke, hvor stråling

kan udgøre en akut trussel, som på situationer, der ikke indebærer strålefare, men som kan skabe

usikkerhed hos befolkningen. I en given situation skal beredskabet kunne iværksætte relevante

beskyttelsesforanstaltninger på dansk område for at undgå eller begrænse umiddelbare og efter-

følgende sundhedsskader.

Det nukleare beredskabs opgaver omfatter således:

Udarbejdelse og ajourføring af planer for aktivering, organisering og bemanding m.m.

Opretholdelse af et dagligt beredskab med bl.a. en nuklear beredskabsvagt (NBV) med henblik

på at kunne erkende, modtage, analysere, vurdere samt videregive information og varsling om

en nuklear hændelse samt aktivere den nukleare beredskabsorganisation via NOST

Udvikling og drift af et beslutningsstøttesystem (ARGOS)

Udvikling og drift af et måleberedskab

Internationalt samarbejde vedr. beredskab, information, varsling, bistand, forskning og udvik-

ling mv. med blandt andet EU og IAEA i overensstemmelse med internationale konventioner,

traktater samt bi- og multilaterale aftaler

Rådgivning og nuklearfaglig støtte m.m. til grønlandske og færøske myndigheder

Assistance

Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnberedskab med en nuklear beredskabsvagt. Assistance fra

Nukleart Beredskab rekvireres normalt via vagtordningen under Statens Institut for Strålebeskyt-

telse.

Nukleart Beredskab vil på anmodning kunne bistå relevante myndigheder med rådgivning i form af

eksempelvis prognoseudarbejdelse eller konsekvensanalyse af en eventuel luftbåren radioaktiv

forurening. Endvidere vil der kunne udsendes målehold til konstatering af en eventuel radioaktiv

forurenings karakter og omfanget heraf.

2.5.6 Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste

Formål

Formålet med Ammunitionsrydningstjenesten (ARTJ), som er en del af forsvarets ammunitionsryd-

ningsberedskab, se afsnit 2.7, er bl.a. at assistere på et skadested med et særligt uddannet

CBRNE-hold, såfremt der er formodning om eller kendskab til en eksplosiv ladning sammensat med

et enten kemisk, biologisk eller radiologisk indhold.

Opgaver

CBRNE-holdet håndterer eksplosivstofdelen, idet denne enten neutraliseres, separeres eller fjernes

fra CBRN-delen. De øvrige ekspertberedskaber håndterer CBRN-delen. Formodede terrorvåben,


30

som udelukkende har eksplosivt indhold, håndteres af det stående ammunitionsrydningsberedskab

som omtalt under afsnit 2.7.

Assistance

CBRNE-holdet, som til enhver tid kan rykke ud på anmodning fra politiet, medbringer nødvendigt

særligt udstyr, men har herudover behov for støtte fra redningsberedskabet, bl.a. dekontamine-

ringskapacitet og lægelig ekspertise.

2.6 Forsvaret, herunder hjemmeværnet

2.6.1 Generelt

På baggrund af de overordnede bestemmelser i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation

mv. er der i forsvarets beredskabsplan fastsat nærmere bestemmelser om militær hjælp til civile

myndigheder.

Forsvarets, herunder hjemmeværnets, civilrelaterede opgaver kan opdeles i to kategorier:

Opgaver, der er en rutinemæssig del af forsvarets daglige drift.

Opgaver, der har karakter af hjælp eller assistance til offentlige myndigheder eller den civile

sektor i almindelighed. Disse opgaver løses enten som almindelig hjælp til civile myndigheder,

herunder politiet, eller som særlig hjælp til politiet.

Forsvarets rutinemæssige opgaver omfatter hjælp til ammunitionsrydning, se afsnit 2.7, deltagelse

i eftersøgnings- og redningstjenesten, se afsnit 2.9, farvandsovervågning, istjeneste, isrekognosce-

ring, miljøovervågning samt bekæmpelse af forurening (olie og kemikalier) til søs.

Forsvarets nuværende støtte, f.eks. i form af redningshelikoptere, til sundhedsberedskabet, red-

ningsberedskabet mv. løses kun som lejlighedsvise opgaver. Støtteopgaverne løses, når det vurde-

res ikke at forhindre forsvaret i at løse de øvrige pålagte og bundne opgaver, og når der er kapaci-

tet til rådighed.

På andre områder er forsvaret lovgivningsmæssigt pålagt at løse opgaver på vegne af andre mini-

sterier eller styrelser.

2.6.2 Almindelig hjælp

Almindelig hjælp defineres som tilfælde, hvor der ydes hjælp til civile myndigheder med forsvarets,

herunder hjemmeværnets, materiel og/eller personel, og hvor Forsvarsministeriets godkendelse

normalt ikke kræves. Støtten ydes kun, såfremt forsvaret råder over ledig kapacitet, og støtten ik-

ke kompromitterer forsvarets øvrige operative opgaveløsning. Støtten må ikke ydes i unødig kon-

kurrence med privat erhvervsvirksomhed, og den ydes efter princippet om, at anmodende myn-

dighed afholder omkostningerne. Støtte fra hjemmeværnet vil dog typisk være vederlagsfri.


31

Støtte til politiets arbejde med opretholdelse af sikkerhed, fred og orden og med efterforskning af

forbrydelser er begrænset til situationer, hvor politiet vurderer, at støtten ikke kan indebære mu-

lighed for direkte konfrontation mellem forsvarets, herunder hjemmeværnets, personel og eventu-

elle gerningsmænd.

Som eksempler på almindelig hjælp kan bl.a. nævnes patienttransport, organtransport, transport

af materiel til nødstedte skibe, hjælp i forbindelse med snefald og naturkatastrofer, assistance i

forbindelse med brandslukning, trafikregulering, lufttransport, skibstransport og assistance ved

jernbane-, fly- og trafikulykker.

2.6.3 Særlig hjælp til politiet

Særlig hjælp til politiet defineres som tilfælde, hvor der ydes bistand til politiets myndighedsud-

øvelse i forbindelse med opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller forhindring og efterforsk-

ning af strafbare forhold, når der kan blive tale om at bistå politiet direkte i forbindelse med ind-

greb eller magtanvendelse over for civile, eller når der kan forventes mulighed for konfrontationer,

som kan bringe forsvarets personale i fare.

Rigspolitiet forelægger konkrete anmodninger om særlig hjælp for Forsvarskommandoen, der ta-

ger stilling til, hvorvidt der kan ydes særlig hjælp. Det påhviler Rigspolitiet og Forsvarskommando-

en at indhente fornøden bemyndigelse fra henholdsvis Justitsministeriet og Forsvarsministeriet i

forbindelse med anmodninger om særlig hjælp.

2.7 Ammunitionsrydningsberedskabet

2.7.1 Ammunitionsrydning

Forsvaret varetager rutinemæssig rydning af ammunition til søs og på nuværende og tidligere sky-

de- og øvelsespladser på dansk område. Forsvaret forestår endvidere ammunitionsrydning overalt i

samfundet. Rydningen sker som støtte til politiet og omfatter eftersøgning, uskadeliggørelse,

transport samt destruktion af ammunition og sprængstof. Forsvaret kontaktes ved henvendelse til

Ingeniørregimentet i Skive, hvor vagthavende ammunitionsrydder modtager alle anmodninger om

ammunitionsrydning og koordinerer indsættelsen af forsvarets ressourcer til ammunitionsrydning

på land, uanset type og omfang.

Ammunitionsrydningsberedskabet råder over ammunitionsrydningshold, der til enhver tid kan ryk-

ke ud på anmodning fra politiet, samt materiel til uskadeliggørelse og transport af bomber og an-

dre eksplosiver, herunder akut transport af biologiske og kemiske stoffer i koordination med øvrige

ekspertberedskaber. Beredskabet er opdelt i to operationsområder, henholdsvis Sjælland, Born-

holm og øerne samt Jylland og Fyn.

Ammunitionsrydningsberedskabet har på Sjælland et anlæg, hvor der er mulighed for desarmering

af granater og bomber, der ikke manuelt kan uskadeliggøres på findestedet.


32

Den fredsmæssige maritime ammunitionsrydning varetages af søværnet og rekvireres direkte ved

Søværnets Operative Kommando. Rydningen omfatter ammunition, der er bjærget, observeret på

søen eller drevet i land, ammunition i havneområder, om bord i skibe eller inden for søværnets

landetablissementers område samt i vådområder (søer og lignende), hvor søværnets særlige ma-

teriel vurderes at være mest effektivt. Søværnets beredskab omfatter et beredskab til håndtering

af krigsgasser.

Hvis søværnet modtager henvendelse om fund af ammunition og lignende uden for søværnets an-

svarsområde, eller hvis der indleveres ammunitionsgenstande og lignende, der er fundet uden for

Søværnets ansvarsområde, koordineres indsatsen og nødvendige forholdsregler med vagthavende

ammunitionsrydder ved Ingeniørregimentet i Skive. Dette gælder bl.a. transport og opbevaring.

Hjemmeværnet bidrager til rydning af fyrværkeri på land. Rydningen rekvireres ved vagthavende

ammunitionsrydder ved Ingeniørregimentet i Skive.

2.7.2 Opbevaring af beslaglagte eksplosiver og fyrværkeri

Eksplosiver og fyrværkeri, der er beslaglagt af politiet, kan opbevares på forsvarets arealer efter

aftale mellem politiet og Ingeniørregimentet i Skive.

2.8 Havmiljøberedskabet

I henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet forestår forsvarsministeren i samarbejde med red-

ningsberedskabet og andre myndigheder, som ministeren bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie-

og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet. Den daglige overvågning af

de danske farvande samt eventuel iværksættelse af beredskabet varetages af Søværnets Operati-

ve Kommando, som har ansvaret for den operative indsats.

I tilfælde af olie- og kemikalieforurening forestås sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af

forurening i havne af kommunalbestyrelsen (normalt af det kommunale redningsberedskab), og

kommunen skal have en beredskabsplan for sanering af kyststrækninger i tilfælde af væsentlige

forureninger af kyster i kommunen og for bekæmpelse af forurening i havne i kommunen.

I tilfælde af særligt alvorlige og omfattende forureninger kan forsvarsministeren bestemme, at sa-

nering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne skal ledes af forsvarsministeren el-

ler andre myndigheder, som ministeren bemyndiger dertil.

Miljøministeren samordner de kommunale beredskabsplaner efter forhandling med de berørte

kommuner og opstiller på grundlag af de kommunale beredskabsplaner et samlet beredskab.

Forsvaret opretholder et mobilt miljøberedskab (MMB), som består af specialuddannet personel fra

miljøskibene. MMB-hold kan indsættes til søs med skib eller helikopter eller i havne. Opgaven er at


33

forhindre eller begrænse forurening samt at foretage bevisindsamling, herunder udtagning af olie-

prøver.

2.9 Eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR-tjenesten)

2.9.1 Generelt

I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, daglig benævnt SAR-tjenesten

(Search and Rescue), som har til formål at sikre, at der ydes den bedst mulige indsats for redning

af nødstedte i danske farvande. SAR-tjenesten har således ansvaret for at assistere nødstedte ski-

be og luftfartøjer samt nødstedte personer, der befinder sig til havs eller i indre danske farvande.

Erhvervs- og Vækstministeriet er ressortministerium for søredningstjenesten, mens Transportmini-

steriet, der er ansvarlig for alle forhold vedrørende civil luftfart i Danmark, er ressortministerium

for flyveredningstjenesten.

Forsvarsministeren har det overordnede, koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske

farvande. Den danske SAR-tjeneste er organiseret i Joint Rescue Coordination Centre Danmark

(JRCC Danmark) beliggende ved Søværnets Operative Kommando i Aarhus.

Forsvarsministeren har nedsat Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Rådets opgave er at over-

veje og indstille om foranstaltninger til den bedst mulige gennemførelse af eftersøgnings- og red-

ningsoperationer på havet og i luften, som det efter gældende nationale og internationale be-

stemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og

luftfarten. Rådet har udgivet håndbogen SAR Danmark, se bilag 1. Håndbogen er godkendt af de

ministerier, der er repræsenteret i redningsrådet1.

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har nedsat en operativ kontaktgruppe for søredningstje-

nesten i Danmark (OKD). Formålet med gruppen er at styrke det operative og koordinerende sam-

arbejde i søredningstjenesten. Gruppen refererer direkte til rådet og består af Søværnets Operati-

ve Kommando, der varetager formandsposten, samt relevante aktører fra søredningstjenesten.

Gruppen fremsætter bl.a. anbefalinger og indstillinger vedrørende søredningstjenestens virke til

rådet.

2.9.2 SAR-operationer på havet, herunder i fjorde mv.

JRCC Danmark leder eftersøgnings- og redningsopgaver i forbindelse med nødstedte personer på

havet. JRCC Danmark leder og koordinerer endvidere eftersøgnings- og redningsoperationer i for-

bindelse med savnede, nødstedte eller forulykkede luftfartøjer. JRCC Danmark kan under udførelse

heraf anmode om assistance fra relevante myndigheder, herunder fra redningsberedskabet, politi-

et og sundhedsberedskabet.

1 Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri og Transportministeriet.


34

Ved større SAR-operationer vil en forbindelsesofficer fra Østjyllands Politi typisk være til stede i

JRCC Danmark.

I forbindelse med redningsberedskabets, politiets eller sundhedsberedskabets evt. indsættelse på

havet vil JRCC normalt også fremskaffe transportmulighed for den rekvirerede tjeneste frem til

ulykkesstedet, f.eks. i form af helikoptertransport eller skibstransport. Meddelelse herom vil nor-

malt foregå gennem politiet.

Flyvevåbnet opretholder et redningshelikopterberedskab på døgnbasis bestående af et antal red-

ningshelikoptere fortrinsvis til redning af nødstedte på havet. Derudover kan forsvaret indsætte til

rådighed værende skibe og fly i eftersøgnings- og redningsopgaver efter behov.

I tilfælde af fly- og skibsulykker tæt ved kysten, omkring havne og i smalle farvande kan JRCC

eventuelt delegere ledelsen af en SAR-operation til en myndighed på land. Ledelsen på stedet ud-

øves da af en udpeget lokal myndighed, f.eks. politiet, en kystredningsstation samt i visse tilfælde

et havnekontor.

2.9.3 Øvrige redningsopgaver

Politiet har den koordinerende ledelse under SAR-operationer i søer, moser, åer og havne, jf. be-

redskabslovens § 17.

Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne er en del af opgaverne for det kommunale rednings-

beredskab. Disse opgaver skal derfor indgå i dimensioneringen af det kommunale redningsbered-

skab, jf. bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, se bilag 1.

Hvis der derimod er tale om bjærgning af f.eks. omkomne personer, er dette en politimæssig op-

gave, hvor politiet har til opgave at rekvirere de relevante ressourcer.

2.9.4 Trykkammerbehandling

Rigshospitalet og søværnet opretholder et døgnberedskab med henblik på at behandle dykkersyge.

Al trykkammerbehandling af dykkersyge – såvel militær som civil – foregår på Rigshospitalet

(døgnvagt på tilkald). Rigshospitalets trykkammerenhed varetager endvidere opgaver med be-

handling af en række andre sygdomme. Rigshospitalet har ansvaret for trykkammeret og bered-

skabet omkring dette, herunder det sundhedsfaglige og tekniske personale.

2.10 Bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs

Beredskabsstyrelsen har etableret et særligt brandberedskab bestående af særligt uddannede

brandmænd fra land, som kan indsættes som supplement til skibets egne brandslukningsforan-

staltninger og til de øvrige aktører i den samlede søredningstjeneste.


35

Der er etableret to beredskaber, ét vest for Storebælt ved Århus Brandvæsen og ét øst for Store-

bælt ved Falck A/S, der inden for en time kan stille på udvalgte havne eller helikopterlandingsplad-

ser, hvorfra de særligt trænede og udstyrede brandfolk transporteres til det brændende skib.

Alarmeringen af assistanceberedskabet foretages via JRCC Danmark, se under punkt 2.9.2. Trans-

porten af assistanceberedskabet til og fra et brændende skib forestås af forsvaret ved anvendelse

af forsvarets kapaciteter, eventuelt suppleret med kapaciteter fra civile myndigheder og/eller priva-

te.

2.11 Andre beredskabsaktører

I forbindelse med redningsindsatser kan både andre myndigheder og private firmaer blive inddra-

get.

Som eksempler på myndigheder kan nævnes de sociale myndigheder, der kan inddrages i forbin-

delse med genhusning af beboere fra en brandskadet bygning, og Banedanmark, der vil kunne

inddrages i forbindelse med toguheld.

Vejdirektoratet er den ansvarlige myndighed for motorveje og det overordnede vejnet (bortset fra

vejene i forbindelse med Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen) og er en vigtig aktør

ved uheld på motorveje mv. Vejdirektoratet er ansvarlig for udsendelse af trafikinformation på hele

vejnettet og har på dele af vejnettet kameradækning samt dynamiske hastigheds- og informati-

onstavler til overvågning og styring af trafikken. Vejdirektoratet har desuden indgået aftaler med

en række parter om levering af forskellige ydelser, herunder afmærkning, afspærring og oprydning

i forbindelse med uheld. Når den akutte fase er overstået, sørger Vejdirektoratets vagtcentral for,

efter nærmere aftale med politiet, at opgaven med sanering og endelig oprydning efter uheldet

bliver løst, såfremt der er behov for dette.

Private firmaer kan blive inddraget som ressourceejere. Her kan nævnes trafikselskaber i forbin-

delse med større evakueringsopgaver, entreprenørfirmaer mv., herunder DSB, i forbindelse med

indsatser, hvor der skal anvendes tungt løftegrej, vognmandsfirmaer til transport af miljøaffald og

ødelagte bygningskonstruktioner samt forsyningsselskaber med henblik på afbrydelse af el-, gas-,

og vandforsyning i ødelagte bygninger.

Blandt de private aktører kan desuden være f.eks. ejeren eller den driftsansvarlige for et skadet

objekt eller en skadet virksomhed, der i nogle tilfælde besidder værdifuld viden om stedets indret-

ning og råder over materiel og specialuddannet mandskab, der kan være velegnet til at bistå ved

indsatsen. Indsættelse af dette mandskab og materiel vil således være i virksomhedens egen inte-

resse og vil typisk blive iværksat efter aftale mellem Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB) og

virksomheden. Virksomheden kan derfor ikke kræve betaling for ydelsen i medfør af beredskabslo-

vens § 20.


36

Såfremt der indsættes mandskab fra en privat aktør på et skadested, vil ISL RB have det overord-

nede ansvar for sikkerheden for den private aktørs mandskab.

2.12 International assistance

I forbindelse med større ulykker og katastrofer, hvor der kan være risiko for, at en given ressource

f.eks. kan udtømmes eller alene findes som specialressource eller -kompetence i udlandet, er det

muligt at anmode om assistance fra udlandet. Det påhviler alle sektorer som led i beredskabsplan-

lægningen at identificere de ressourcer, som det kan blive aktuelt at rekvirere, hvorfra disse res-

sourcer kan rekvireres, og hvordan de i givet fald kan indsættes.

Sektorernes arbejde med at planlægge, beslutte, forberede og gennemføre støtte fra tilkaldte

udenlandske hjælpeenheder benævnes Host Nation Support.

2.12.1 Internationale aftaler

Danmark har indgået bilaterale aftaler om at kunne modtage og yde assistance med lande i de

grænsenære områder og indgår i multilaterale aftaler herom gennem samarbejdet i EU, NATO, FN

m.fl.

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har i 1989 indgået en nordisk aftale (Nordisk Red-

ningsoverenskomst – NORDRED). Iværksættelse af assistance for Danmarks vedkommende sker

gennem Rigspolitiet. Overenskomsten er nærmere beskrevet i Nordisk Redningstjenestehåndbog.

De samme lande indgik i 2002 Nordisk Sundhedsberedskabsaftale, som bl.a. omfatter assistance

ved kriser og katastrofer samt samarbejde om udvikling af sundhedsberedskabet.

Københavns Brandvæsen har indgået en samarbejdsaftale med Räddningstjänsten Syd i Sydskåne,

hvorefter der principielt kan rekvireres alle former for ressourcer i form af nabohjælp. Der er end-

videre en særlig aftale mellem Region Hovedstaden og Region Skåne om assistance med præhos-

pital indsats, personel, materiel og sengepladser ved større hændelser.

Mellem de danske og tyske myndigheder er der i 1985 indgået en aftale om gensidig assistance

ved katastrofer eller alvorlige ulykker. Politidirektøren for Syd- og Sønderjyllands Politi og inden-

rigsministeren for Slesvig-Holsten samt overborgmesteren i Flensborg kan iværksætte assistancer i

grænseområdet.

I 2011 blev et dansk-tysk samarbejde ”Beredskab uden grænser” indledt som et led i EU´s

INTERREG program. I samarbejdet deltager de danske grænsekommuner (Tønder, Aabenraa og

Sønderborg Kommuner) og de tilsvarende tyske ”kreise”. Projektet har til formål at udvikle det

borgernære beredskab i det grænsenære område for derved at sikre borgerne i området den

bedst mulige hjælp i tilfælde af ulykker mv.


37

Region Syddanmark har indgået en aftale med Tyskland om helikopterassistance til patienttrans-

porter. Aftalen omfatter også daglige hændelser. Region Syddanmark har endvidere indgået en af-

tale med Leitstelle Nord i Flensborg om fordeling af patienter til sygehuse syd for grænsen i tilfæl-

de af større hændelser.

Inden for rammerne af EU-samarbejdet om civilbeskyttelse er det muligt at trække på assistance

fra de deltagende lande i den såkaldte fællesskabsordning, der udover de 27 EU-medlemslande

består af Norge, Island, Liechtenstein, Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien.

I Danmark er Beredskabsstyrelsen nationalt kontaktpunkt for samarbejdet med Europa Kommissi-

onens Emergency Response Coordination Center (ERCC), der modtager og formidler anmodninger

om assistance mellem de deltagende lande.

Danmark indgår også i NATO´s samarbejde om civilbeskyttelse. Aftalen om gensidig katastrofe-

assistance sikrer, at Danmark vil kunne anmode om hjælp gennem NATO´s ”Emergency and Di-

saster Response Coordination Centre” (EADRCC).

2.12.2 Rekvisition og koordination

Generelt

Rekvisition og koordination sker i regi af de respektive myndigheder, der inden for eget ressortom-

råde forestår kontakten til de udenlandske myndigheder, herunder rekvirerer, modtager og ind-

sætter de udenlandske enheder.

Selvom den enkelte myndighed inden for egen organisation kan beslutte og effektuere rekvisition

af udenlandske ressourcer, bør rekvisitionen koordineres i den lokale beredskabsstab eller i den

nationale operative stab, før den iværksættes, bl.a. for at orientere øvrige sektorer og bidrage til

det fælles situationsbillede.

Politiet

Politimæssige ressourcer fra udlandet, såvel materiel som personel, rekvireres via Rigspolitiets Ko-

ordinerende Stab (RKS). RKS opretholder nationalt overblik over ressourcer og ressourcebehov og

har en koordinerende og støttende funktion i forhold til politikredsene.

Redningsberedskabet

Indsatsleder Redningsberedskab (ISK-RB) er ansvarlig for indsættelse og rekvisition af egne styr-

ker. Rekvisition af yderligere styrker sker som vanligt gennem kommandostadet (KST), der kontak-

ter politiets vagtcentral/KSN. Herfra videreformidles rekvisitionen til bl.a. Beredskabsstyrelsens

nærmeste beredskabscenter.

Vagthavende på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre har bemyndigelse til at rekvirere assistan-

ce fra alle øvrige beredskabscentre. Beredskabsstyrelsen opretholder på centralt niveau et natio-

nalt overblik over beredskabscentrenes igangværende assistancer og materielbehov. I tilfælde af,

at der ikke er flere tilgængelige ressourcer i Danmark, søger Beredskabsstyrelsen ressourcer til-


38

kaldt fra øvrige EU-lande gennem EU civilbeskyttelsesordningen eller fra nabolande via bilaterale

aftaler.

Det er således Beredskabsstyrelsen, der for redningsberedskabets vedkommende, forestår rekvisi-

tion af udenlandsk assistance.

Sundhedsberedskabet

Sundhedsstyrelsen har en overordnet koordinerende rolle og bistår regionerne ved rekvisition af

udenlandsk personale, som ligger over eksisterende bilaterale aftaler mellem regioner og udlandet.

Udenlandske læger og sygeplejersker skal som udgangspunkt have dansk autorisation for at ar-

bejde i Danmark. For EU/nordiske uddannelser gælder en særlig let procedure for erhvervelse af

dansk autorisation. Ved midlertidige sundhedsydelser, som der er tale om ved akut bistand, skal

sundhedspersonen i princippet på forhånd anmelde tjenesteydelsen til Sundhedsstyrelsen. Er dette

ikke muligt, kan det ske efterfølgende. Under alle omstændigheder skal Sundhedsstyrelsen orien-

teres snarest muligt.

2.13 Radiokommunikation (SINE)

I 2008 blev et nyt fælles landsdækkende radiokommunikationssystem, SINE (SIkkerhedsNEttet),

taget i brug af beredskaberne med henblik på at sikre den nødvendige kommunikation i og på

tværs af beredskaberne. I medfør af beredskabslovens § 29 skal SINE anvendes af beredskabs-

myndighederne til løsning af beredskabsmæssige opgaver. Det skal desuden anvendes af private

aktører, der løser beredskabsmæssige opgaver for beredskabsmyndighederne.

SINE har skabt grundlaget for bedre kommunikation og samarbejde mellem de forskellige dele af

beredskabet. Med SINE er det muligt for alle dele af beredskabet, herunder politiet, redningsbe-

redskabet, sundhedsberedskabet, dele af forsvaret samt visse private aktører at kommunikere med

hinanden i hele landet over et fælles system.

Anvendelsen af SINE er især en fordel ved større ulykker mv., hvor flere beredskabsaktører (man-

ge personer) skal arbejde sammen og koordinere indsatsen. SINE er dimensioneret, så der er ka-

pacitet til fælles redningssindsatser selv ved større hændelser, og den indbyggede prioritering af

taleopkald sikrer, at de livsvigtige opkald altid kommer igennem. Ud over et radionet består SINE

af brugernes terminaler (radioer) og ved nogle beredskaber kontrolrum (eller vagtcentraler), som

kan bidrage til koordinering og styring af de forskellige indsatsopgaver.

For at udnytte SINE optimalt er der fastlagt procedurer for såvel intern som tværgående kommu-

nikation. Disse procedurer bygger på en fastlagt nummerstruktur mv., også betegnet kommunika-

tionsarkitektur. Nummerstrukturen i SINE består overordnet set af ni nummersiloer, som kaldes

VPN (Virtual Private Network). Hver beredskabsgren har sit eget VPN, og herunder har hver myn-

dighed sin egen nummerserie.


39

VPN er fordelt som følger:

VPN 1: Politiet

VPN 2: Det kommunale redningsberedskab

VPN 3: Kommunerne

VPN 4: Forsvaret

VPN 5: Sundhedsberedskabet

VPN 6: Beredskabsstyrelsen

VPN 7: Ledig

VPN 8: Ledig

VPN 9: Tværgående skadestedskommunikation

Alle terminaler, der er knyttet til SINE, har sit eget unikke identifikationsnummer (ISSI), som be-

står af 7 cifre. Første ciffer ligger fast og fortæller, hvilken VPN terminalen tilhører. Andet og tredje

ciffer angiver, hvilken myndighed terminalen tilhører, f.eks. politikreds, kommune eller region. De

sidste fire cifre i ISSI nummeret råder de enkelte beredskaber selv over.

Tværgående kommunikation foregår altid i VPN 9 i såkaldte skadestedssæt (SKS). Der er på

landsplan 200 skadestedssæt (fra 001 til 200) fordelt på politikredsene, idet de to første cifre angi-

ver politikredsen. Derudover har Københavns Politi rådighed over skadestedssættene 130-179.

Skadestedssættene er således fordelt på politikredsene på følgende måde:

Nr. Politikreds Skadestedssæt

1 Nordjyllands Politi 010 - 019

2 Østjyllands Politi 020 - 029

3 Midt- og Vestjyllands Politi 030 - 039

4 Sydøstjyllands Politi 040 - 049

5 Syd- og Sønderjyllands Politi 050 - 059

6 Fyns Politi 060 - 069

7 Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 070 - 079

8 Midt- og Vestsjællands Politi 080 - 089

9 Nordsjællands Politi 090 - 099

10 Københavns Vestegns Politi 100 - 109

11 Københavns Politi 110 – 119 og 130 - 179

12 Bornholms Politi 120 - 129

Der er endvidere faste skadestedssæt for den kommende Femern forbindelse (197), Storebælts-

forbindelsen (198), Københavns Lufthavn i Kastrup (199) og Øresundsforbindelsen (200), og ska-

destedssættene 190 og 191 anvendes af Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev til uddannelsesfor-

mål. De øvrige skadestedssæt udgør en buffer, der kan anvendes af de enkelte politikredse i situa-

tioner, hvor der ikke er flere ledige skadestedssæt i politikredsens egen pulje.


40

Når der indtræffer en konkret hændelse, hvor to eller flere myndigheder er involveret, skal politi-

kredsen (politiets vagtcentral) tildele et skadestedssæt til denne hændelse, som beredskaberne

kan anvende til tværgående kommunikation. I Storkøbenhavn (politikreds 10 og 11) varetages

denne opgave af Alarmcentralen for Storkøbenhavn.

Under normale forhold, dvs. i situationer hvor der ikke er tildelt skadestedssæt, og undervejs til en

hændelse, hvor der er tildelt et skadestedssæt, er terminalerne hos de enkelte beredskabers lede-

re indstillet på det skadestedssæt i politikredsen, som har det laveste nummer. Dette skadesteds-

sæt betegnes ”default skadestedssæt” og anvendes således af ISL PO, ISL RB og KOOL til intern

kommunikation mellem disse ledere fra modtagelse af en alarm og til fremmøde i indsatsområdet.

Når de tre ledere mødes i indsatsområdet, skiftes til det tildelte skadestedssæt, hvorefter ISL PO

meddeler politiets vagtcentral, at det tildelte skadestedssæt nu er taget i brug. Ved afslutning af

indsatsen frigives det tildelte skadestedssæt efter aftale mellem de tre ledere.

Den tværgående kommunikation i et skadestedssæt (XXX) foregår i 6 talegrupper (kanaler):

Talegruppe navn Anvendes af

XXX ISL De tre overordnede ledere (ISL PO, ISL RB og KOOL) og KST

XXX KST KST, opmarchleder og tilgående enheder

XXX SK LEDER Skadestedsledere ved opdeling af et indsatsområde i flere skadesteder

XXX HOLDLEDER Holdledere fra det kommunale redningsberedskab og Beredskabsstyrelsen

XXX SUND Sundhedsberedskabet

XXX ØVRIGE F.eks. kommunens miljøvagt eller indsatte enheder fra hjemmeværnet

Opbygningen af systemet betyder, at ledere på et skadested har to SINE terminaler.

Den overordnede kommunikationsarkitektur (netskitse) for SINE er vist i bilag 3. Denne netskitse

dækker en større hændelse, hvor en række beredskabsaktører er indsat.

Center for Beredskabskommunikation har udarbejdet yderligere en række netskitser for de enkelte

aktører. Disse netskitser og yderligere information om SINE kan hentes på centrets hjemmeside

(www.sikkerhedsnet.dk) eller læses her.

http://www.sikkerhedsnet.dk/sine/anvend-sine/skadestedssaet/tegninger-af-kommunikation/

Alarmering Kapitel 3

41

3 Alarmering

3.1 Generelt

Alarmering af redningsberedskabet, sundhedsberedskabet, politiet m.fl. sker fra alarmcentralerne,

som modtager alle opkald til 1-1-2. Alarmcentralerne vurderer, i hvilken udstrækning opkald er re-

levante eller ikke relevante for beredskabsaktørerne på baggrund af gældende lovgivning, visitati-

onsretningslinjer og aftaler mv. Ved relevante opkald videreformidles opgaverne til beredskabsak-

tørerne – typisk til det pågældende beredskabs vagtcentral – mens der ved ikke relevante opkald

vejledes om anden mulig hjælp.

3.2 Alarmcentraler (1-1-2)

I Danmark håndteres opkald til 1-1-2 i det storkøbenhavnske område af Alarmcentralen for Stor-

københavn og i den øvrige del af landet af politiets alarmcentraler.

Politiets alarmcentraler

Politiet har to alarmcentraler ved henholdsvis Østjyllands Politi (i Aarhus) og ved Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi (i Slagelse). Politiets to alarmcentraler er etableret som én organisatorisk en-

hed, og der er således ikke lagt geografiske hensyn ind ved visitationen af opkald.

Politiet modtager alle opkald til 1-1-2 og disponerer de opgaver, der skal varetages af redningsbe-

redskabet, til det relevante redningsberedskab.

Ved opkald til 1-1-2 om sygdom eller tilskadekomst viderestilles opkaldet til den relevante regions

AMK-vagtcentral med henblik på vurdering, prioritering, vejledning samt disponering af de præ-

hospitale ressourcer. Politiets alarmoperatør kan forblive på linjen i situationer, hvor alarmoperatø-

ren vurderer, at opkaldet kan have særlig politimæssig interesse. Såfremt politiets alarmoperatør

forbliver på linjen, vil den person, der har foretaget alarmopkaldet, blive orienteret herom.

Uden for Storkøbenhavn er de enkelte beredskabsaktører selv ansvarlige for ressourcekoordinerin-

gen. Flere redningsberedskaber har etableret fælles vagtcentraler, som kan foretage ressourcesty-

ring inden for vagtcentralens område. Endvidere har flere redningsberedskaber indgået aftaler om-

kring udnyttelse af fælles ressourcer.

Politiets alarmcentraler kan være indsatsledelsen behjælpelig med rekvirering/alarmering af bered-

skabsaktører, der skal yde assistance eller indgå som en sekundær udrykning. Det skal i så tilfælde

oplyses af rekvirenten, hvilket beredskab der konkret ønskes alarmeret, da politiets alarmcentraler

ikke opretholder overblik over tilgængelige ressourcer.

Kapitel 3 Alarmering

42

Alarmcentralen for Storkøbenhavn

Driften af Alarmcentralen for Storkøbenhavn varetages af Københavns Brandvæsen, som dispone-

rer opgaver til redningsberedskaberne i Storkøbenhavn med elektronisk kopi til den relevante poli-

tikreds. 1-1-2 opkald til politiet viderestilles af Alarmcentralen for Storkøbenhavn til politiets vagt-

centraler, mens opkald til sundhedsberedskabet viderestilles til AMK-vagtcentralen i Region Hoved-

staden.

Endvidere varetager Alarmcentralen for Storkøbenhavn en ressourcekoordinerende funktion for

redningsberedskaberne i Storkøbenhavn ved at opretholde en køretøjstatus for samtlige rednings-

beredskaber, der opererer i Storkøbenhavn. Der kan således allerede i alarmeringsfasen foregå en

ressourcestyring, når der opstår flere samtidige hændelser eller opstår situationer, der kræver ind-

sættelse af mange ressourcer.

For til stadighed at sikre alarmering af det relevante beredskab og for at sikre opretholdelse af

overblikket over tilgængelige ressourcer foregår al rekvirering af redningsberedskaber i Storkøben-

havn gennem Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Det gælder også i situationer, hvor politiets ko-

ordinerende ledelse (KSN) og/eller lokale beredskabsstabe (LBS) er etableret, idet der i sådanne si-

tuationer skabes forbindelse mellem stabene og Alarmcentralen for Storkøbenhavn.

3.3 Vagtcentraler Politiets vagtcentraler

I alle landets politikredse findes en vagtcentral, der fungerer som politikredsens operative omdrej-

ningspunkt. Det er her, der skabes overblik over de politimæssige opgaver, der kræver opmærk-

somhed her og nu – typisk i form af disponering af politiets operative ressourcer.

Vagtcentralen, der er under ledelse af en vagtchef, prioriterer og disponerer ressourcerne og vur-

derer, om der skal tilkaldes yderligere ressourcer, eventuelt i form af specialkompetencer.

Kommunikation til og fra politiets patruljer foregår via vagtcentralen, der ligeledes fordeler ska-

destedssæt til øvrige involverede beredskabsaktører. I Storkøbenhavn varetages sidstnævnte op-

gave dog af Alarmcentralen for Storkøbenhavn.

Redningsberedskabets vagtcentraler

De kommunale redningsberedskaber er alle tilsluttet en vagtcentral, hvis primære funktion er at

alarmere, afsende og kommunikere med de forskellige enheder fra redningsberedskabet. Der fin-

des tre typer af vagtcentraler:

Ubemandede vagtcentraler

Mindre døgnbemandede vagtcentraler

Fælles døgnbemandede vagtcentraler

Alarmering Kapitel 3

43

Ubemandede vagtcentraler findes især ved mindre kommunale redningsberedskaber. Ved alarme-

ring af disse beredskaber foretages det første udkald automatisk, når alarmen modtages fra 1-1-2.

Herefter bemandes vagtcentralen typisk af en af de tilkaldte brandmænd, som varetager opgaven

med kommunikation, tilkaldelse af assistancestyrker mv. under indsatsen.

Visse kommunale redningsberedskaber har deres egen døgnbemandede vagtcentral, der udover at

betjene redningsberedskabet typisk varetager en række andre kommunale funktioner uden

for normal arbejdstid. Nogle af disse døgnbemandede kommunale vagtcentraler betjener efter af-

tale også andre kommuner.

Mange af de kommuner, der har en privat entreprenør til at varetage redningsberedskabets opga-

ver, er tilsluttet en fælles regional døgnbemandet vagtcentral. Fra disse centraler styres også an-

dre af entreprenørens opgaver, dog ikke ambulanceberedskabet, der styres fra regionernes AMK-

vagtcentraler.

De storkøbenhavnske redningsberedskaber er tilsluttet Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der og-

så varetager vagtcentralfunktionen (se nærmere i afsnit 3.2).

Sundhedsberedskabets vagtcentraler

De fem regioner har hver en AMK-vagtcentral, som varetager den sundhedsfaglige koordination og

disponering af det daglige beredskab og ved større hændelser. AMK-vagtcentralen har en vagtle-

der og en lægelig ansvarlig.

AMK-vagtcentralen modtager og vurderer sundhedsfaglige 1-1-2 opkald, visiterer og disponerer

den relevante hjælp, herunder udsendelse af ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægeheli-

kopter og koordinerende læge (KOOL).

AMK-vagtcentralen har via SINE-terminalen kontakt til alle indsatte præhospitale enheder.

Som overbygning på AMK-vagtcentralen, der fungerer på døgnbasis, findes Akut Medicinsk Koordi-

nationscenter (AMK), som operativt leder regionens sundhedsberedskab og har overblikket over al-

le regionens sundhedsfaglige ressourcer. AMK har således til opgave at koordinere det samlede

sundhedsberedskab i den enkelte region.

Kapitel 4 Indsatsmæssige opgaver

44

4 Indsatsmæssige opgaver

4.1 Generelt

I forbindelse med en redningsindsats kan der defineres såvel et skadested (afgrænset af en indre

afspærring) som et indsatsområde (afgrænset af en ydre afspærring). Skadestedet er redningsbe-

redskabets ansvarsområde. Politiet har ansvaret for at koordinere den samlede indsats i indsats-

området og er ansvarlig for adgangskontrol til området. I nogle tilfælde, f.eks. ved mindre og

ukomplicerede hændelser, kan skadested og indsatsområde være sammenfaldende.

Ved hændelser, hvor der, efter at hændelsen er indtruffet, fortsat kan være fare for personer på

en del af skadestedet – f.eks. ved CBRNE-hændelser, kraftig røgudvikling eller fare for sammen-

styrtning – vil der yderligere blive etableret et fareområde. Fareområdet, som fastlægges af red-

ningsberedskabets indsatsleder (ved CBRNE-hændelser i samarbejde med det eller de relevante

ekspertberedskaber), vil således være en del af skadestedet, og kun personel med særligt beskyt-

telsesudstyr kan som udgangspunkt få adgang til dette område.

Placering af de tre områder kan anskueliggøres ved følgende principskitse:

Principskitsen danner udgangspunkt for indretningen af indsatsområdet ved alle typer hændelser,

se dog punkt 2.5.3, men ved mere komplekse hændelser – f.eks. ved udbredelse af en giftig røg

eller gas – fastlægger lederne fra politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet den mere

konkrete udformning af indsatsområdet og tager i den forbindelse stilling til behovet for særlige til-

tag, f.eks. sirenevarsling og udsendelse af beredskabsmeddelelser.

I bilag 5, 6, 7 og 8 findes mere detaljerede eksempler på forskellige typer indsatsområder.

Det afhænger af ulykkens eller hændelsens karakter, hvilke aktører der konkret inddrages i indsat-

sen, men især ved større ulykker eller hændelser med tilskadekomne, vil der som udgangspunkt

være tre primære faglige ansvarsområder i indsatsområdet:

SKADESTED

INDSATSOMRÅDE

omr

Indre afspærring

Ydre afspærring

FARE- OMRÅDE

Indsatsmæssige opgaver Kapitel 4

45

Ansvaret for koordinering af den samlede indsats samt øvrige politimæssige opgaver, der vare-

tages af Indsatsleder Politi (ISL PO). Dette er reguleret af beredskabsloven og politiloven.

Ansvaret for den tekniske indsats på skadestedet, der varetages af Indsatsleder Redningsbe-

redskab (ISL RB). Dette er reguleret af beredskabsloven og af administrative forskrifter fastsat

i medfør af beredskabsloven.

Ansvaret for den sundhedsfaglige indsats, herunder den sundhedsfaglige vurdering, priorite-

ring, behandling, visitation og patienttransport, der varetages af koordinerende læge (KOOL). I

visse situationer støttes den sundhedsfaglige indsats af embedslægen. Dette er reguleret af

administrative forskrifter fastsat i medfør af sundhedsloven.

Herudover kan andre myndigheder eller specialister inddrages til støtte for indsatsen, jf. kapitel 2.

Med henblik på let at kunne identificere lederne fra de tre primære beredskabsaktører samt eks-

pertberedskaberne udarbejdes der retningslinjer for markeringsveste til disse ledere. Disse ret-

ningslinjer er fortsat under udarbejdelse og vil blive indsat i bilag 4, når arbejdet er færdiggjort.

Der kan forekomme ulykker – også større ulykker – hvor alene politiet og redningsberedskabet vil

være indsat, f.eks. naturbrande i forbindelse med længere tørkeperioder. Der vil også kunne fore-

komme ulykker, hvor kun politiet og sundhedsberedskabet er til stede, f.eks. færdselsuheld uden

fastklemte og uden fare for brand.

Ved terrorhændelser eller andre særlige beredskabshændelser, se afsnit 4.6, vil der være behov

for en speciel politimæssig indsats, dels i relation til de anderledes farer, som handlingen kan ud-

gøre, dels i form af den politimæssige efterforskning. I disse situationer vil politiet operere med

begreberne gerningssted og operationsområde.

Såfremt der er tale om hændelser, hvor der både er behov for en politimæssig indsats og en ind-

sats fra redningsberedskabets og sundhedsberedskabets side, fastlægges udstrækningen af de

forskellige områder (i indsatsområdet) i et samarbejde mellem disse myndigheder.

4.2 Indsatsledelsen

De opgaver, der skal løses i et indsatsområde, kan overordnet opdeles i:

Samarbejde, koordination og organisering

Sikkerhed og tekniske forhold

Sektorfaglige opgaver for alle relevante aktører

Ved større ulykker vil der – normalt i tilknytning til politiets kommandostade (KST) – blive etableret

en indsatsledelse. I indsatsledelsen indgår lederne af de beredskaber, som har specifikke indsats-

mæssige opgaver i forbindelse med den konkrete hændelse. Grundstammen i indsatsledelsen ved

større ulykker med tilskadekomne udgøres således af de tre overordnede ledere, dvs. ISL PO, ISL


46

RB og KOOL, idet det dog bemærkes, at ISL PO og ISL RB har særlige opgaver, jf. beredskabslo-

vens §§ 17 og 16.

I forbindelse med indsatsledelsens samarbejde, koordination og organisering er der behov for hur-

tigt at kunne tage beslutninger. Beslutninger bygger på den enkelte indsatsleders forståelse af si-

tuationen og tolkning af hændelserne – kombineret med viden og erfaring om handlemønstre fra

lignende situationer – samt konkrete overvejelser i den aktuelle situation. I de fælles beslutninger

er det vigtigt, at indsatslederne deler deres situationsopfattelse og overvejelser med hinanden. En

fælles situationsopfattelse skal tilstræbes, ligesom gensidig tillid til hinanden og åbenhed om løs-

ningsmuligheder og konsekvensvurderinger er vigtig. Denne proces er lettere, jo bedre kendskab

den enkelte indsatsleder har til de øvrige sektorer og disses roller og ansvar. For den enkelte ind-

satsleder gælder overordnet, at denne – udover at være disciplineret og at have kendskab til gæl-

dende regler og struktur – også må have evne til at kunne improvisere og evne til at tilpasse sig

fællesskabet i indsatsledelsen.

I henhold til beredskabslovens § 17 koordinerer ISL PO den samlede indsats i hele indsatsområdet,

således at den samlede indsats foregår så effektivt som muligt. ISL PO har det overordnede ansvar

for, at der foregår samarbejde, koordination og organisering i indsatsområdet og varetager herun-

der bl.a. opgaver omkring afspærring og adgangskontrol. Alle beredskabsaktører, der indsættes i

forbindelse med en redningsindsats, er, for så vidt angår ikke-sektorspecifikke spørgsmål, under-

lagt ISL PO, når de befinder sig i indsatsområdet og uden for selve skadestedet.

I henhold til beredskabslovens § 16 og dimensioneringsbekendtgørelsens § 8 har ISL RB ansvaret

for den tekniske indsats på selve skadestedet, herunder for overordnede forhold omkring personel-

lets sikkerhed og arbejdsvilkår. Alle beredskabsaktørers indsats på selve skadestedet skal derfor

ske i tæt samarbejde med ISL RB. Det bemærkes i den forbindelse, at ansvaret for tilrettelæggelse

af et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejde (indsats) i henhold til arbejdsmiljølovgiv-

ningen på et konkret skadested efter omstændighederne kan påhvile såvel ISL RB som andre ar-

bejdsgivere/-ledere, der har instruktionsbeføjelser over for indsat mandskab (holdlederen i forhold

til redningsberedskabets mandskab, KOOL/ambulanceleder/behandlingspladsleder i forhold til det

sundhedsfaglige personale m.fl.).

I tilfælde, hvor der indsættes andre beredskaber (andre beredskabsaktører) i et indsatsområde,

ligger ansvaret for den faglige indsats således hos den udsendte leder af dette beredskab. Sådan-

ne faglige ledere indgår med hver sin faglige ekspertise i indsatsledelsen for derigennem at bidra-

ge til den mest hensigtsmæssige løsning af den samlede indsatsopgave. Grundstammen i indsats-

ledelsen kan således suppleres afhængig af ulykkens karakter.

I afsnit 4.3 – 4.5 beskrives de tre overordnede ledelsesmæssige ansvarsområder mere detaljeret.


47

4.3 Koordinering af den samlede indsats

ISL PO er ansvarlig for, at den samlede indsats koordineres i henhold til politidirektørens overord-

nede prioriteringer og beslutninger.

Ved mindre ulykker er det den mest erfarne polititjenestemand i første vogn på et skadested, der

fungerer som politiets indsatsleder. Ved større ulykker – eller efter en konkret vurdering – sendes

en politileder med de rette uddannelsesmæssige kompetencer til stedet som ISL PO. Indtil ISL PO

møder i indsatsområdet, fungerer den mest erfarne polititjenestemand på stedet som ISL PO.

I forbindelse med større ulykker opretter ISL PO et kommandostade (KST) i indsatsområdet, hvor-

fra den samlede indsats i indsatsområdet koordineres.

ISL PO har som ansvarlig for koordinering af den samlede indsats i indsatsområdet til opgave at

fastslå skadestedets og indsatsområdets omfang i samarbejde med den øvrige indsatsledelse,

forberede og iværksætte den umiddelbare evakuering i samarbejde med ISL RB,

vurdere behovet for varsling og udsendelse af beredskabsmeddelelser, jf. varslingsaftalen, i

samarbejde med ISL RB, KOOL og eventuelt embedslægen,

koordinere oprettelsen af de for indsatsen nødvendige faciliteter, f.eks. behandlingsplads,

kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde, opsamlingssted og samlingssted for døde,

udpege og etablere en eventuel helikopterlandingsplads,

udpege KST-leder og radio-/logmand,

koordinere indsatsen med den øvrige indsatsledelse,

fastlægge og sikre køreveje og ambulanceveje inden for indsatsområdet,

afgive situationsmeldinger til kommandostationen (KSN),

formidle assistance for samtlige aktører,

foretage nødvendig bevogtning og afspærring (indre og ydre), herunder sikring af evt. værdi-

genstande,

koordinere forholdet til pressen i indsatsområdet,

overveje behov for opdeling af indsatsområdet i tilfælde af flere skadesteder,

fastlægge tidspunkter for møde/kontakt til ISL RB, KOOL og andre relevante ledere,

overveje behov for oprettelse af et evakuerings- og pårørendecenter i samarbejde med kom-

munens krisestab gennem ISL RB eller KSN,

koordinere logistiske tiltag i form af forplejning og toiletfaciliteter til indsat personel,

vurdere – i samarbejde med ISL RB – om et område kan være truet (nyt fareområde, hvis vin-

den vender),

sikre fornøden dokumentation, f.eks. i form af videooptagelser og

uddelegere de ledelsesmæssige funktioner ved større hændelser ved opmarchområde, opsam-

lingssted mv.

Derudover har politiet en række andre politimæssige opgaver, herunder at

sikre ro og orden,


48

iværksætte efterforskning,

registrere/identificere overlevende, tilskadekomne eller døde og

foretage dokumentation/log til efterforskningsbrug og evaluering.

Det er endvidere politiets ansvar i forhold til behandlingspladsen at etablere afspærring, adgangs-

kontrol og eventuel sikkerhedsvisitation af indbragte personer.

4.4 Den tekniske indsats

ISL RB har ansvaret for den tekniske indsats på et skadested – også betegnet den tekniske ledelse

– hvilket indebærer, at ISL RB har ansvaret for udførelsen af de direkte skadeafhjælpende tiltag på

skadestedet (bortset fra de rent medicinske tiltag over for tilskadekomne eller fastklemte personer,

der iværksættes af sundhedsberedskabet), herunder at disse udføres på en for det samlede ind-

satsmandskab forsvarlig og betryggende måde.

ISL RB har derfor den overordnede ledelse af samtlige indsatte enheder inden for den indre af-

spærring, for så vidt angår disse enheders færden på skadestedet og varetagelse af tekniske op-

gaver såsom brandslukning, redning, afstivning, fjernelse af bygningsdele/køretøjer/vragdele og

opgaver med henblik på at sikre miljøet. ISL RB har endvidere ansvaret for at vurdere, om perso-

ner på skadestedet kan være forurenede (ved CBRNE-hændelser) i en grad, der kræver, at de på-

gældende skal renses, og skal i givet fald straks iværksætte rensningen.

Som følge af indførelsen af reglerne for den risikobaserede dimensionering, se bilag 1, vil der være

tilfælde, hvor ISL RB enten ikke bliver afsendt til et skadested, hvilket typisk vil være tilfældet ved

en række mindre hændelser, eller først ankommer til skadestedet, efter at det kommunale red-

ningsberedskabs øvrige sluknings- og redningskøretøjer er ankommet. I disse tilfælde vil den tek-

niske ledelse af indsatsen, indtil ISL RB eventuelt ankommer, blive varetaget af en holdleder fra

førsteudrykningen. Det forudsættes, at ISL RB altid vil være tilkaldt, når der er behov for at ind-

sætte flere hold på et skadested.

ISL RB træffer afgørelse om indsættelse på skadestedet af enheder fra såvel egen som andre

kommuners redningsberedskab, det statslige redningsberedskab, sundhedsberedskabet og even-

tuelt andre specialister, og om hvorledes den samlede skadeafhjælpende opgave på skadestedet

løses.

ISL RB udøver sin kommando gennem holdlederne – eller andre udpegede ansvarlige personer –

fra de fremmødte beredskaber. ISL RB har i den sammenhæng ansvaret for at orientere alle ind-

satte enheder om vigtigheden af at sikre spor og andet bevismateriale.

ISL RB varetager mange opgaver på skadestedet, og en stor del af beslutningerne har betydning

for forhold, der rækker ud over den indre afspærring. Derfor skal en del af beslutningerne naturligt


49

tages i samråd med den øvrige indsatsledelse og øvrige myndigheder m.fl., der måtte blive invol-

veret i den aktuelle indsats.

ISL RB har som ansvarlig for den tekniske ledelse på skadestedet bl.a. til opgave at

foretage situationsbedømmelse, herunder skabe det nødvendige grundlag for en livreddende

og skadeafhjælpende førsteindsats,

tilgodese det indsatte mandskabs sikkerhed,

fastlægge fareområdet (ved CBRNE-hændelser i samarbejde med det eller de relevante eks-

pertberedskaber),

fastlægge skadestedets og indsatsområdets omfang i samarbejde med den øvrige indsatsledel-

se,

vurdere behovet for varsling og udsendelse af beredskabsmeddelelser, jf. varslingsaftalen, i

samarbejde med ISL PO, KOOL og eventuelt embedslægen,

beslutte, hvilken førsteindsats der skal iværksættes,

give ordre til holdlederne om indsættelse af de fremmødte enheder,

fastlægge – i samarbejde med den øvrige indsatsledelse – placeringen af behandlingsplads,


rekognoscere, herunder skabe det nødvendige grundlag for den endelige indsats,

iværksætte den endelige indsats,

vurdere, om de til rådighed værende ressourcer på skadestedet er tilstrækkelige,

iværksætte eventuel bekæmpelse af følgeskader,

rekvirere den nødvendige assistance, idet assistance ud over egne enheder normalt rekvireres

gennem KST (jf. dog afsnit 3.2 vedrørende Storkøbenhavn),

afgive ankomst- og situationsmeldinger til vagtcentralen,

kontrollere og følge op på den iværksatte indsats med det formål at vurdere den ønskede ef-

fekt,

etablere den nødvendige tekniske ledelsesstruktur med det formål at skabe tid og rum til ska-

destedsledelse og

sikre sig, at indsatsen foregår så effektivt som muligt, og at der ikke bindes unødige ressourcer

på skadestedet.

4.5 Den sundhedsfaglige indsats

4.5.1 Koordinerende læge (KOOL)

KOOL har det overordnede ansvar for den præhospitale indsats og har dermed ingen behand-

lingsmæssige opgaver i indsatsområdet. KOOL’s opgaver varetages i samarbejde med den øvrige

indsatsledelse.

Den væsentligste præhospitale opgave er at redde liv og førlighed ved hurtigt at vurdere, priorite-

re, behandle og transportere patienter til endelig behandling. En række beslutninger om en hen-

sigtsmæssig løsning af disse opgaver træffes bedst i samråd med den øvrige indsatsledelse.


50

Alle regionens præhospitale enheder, herunder udrykningshold samt ambulancetjenesten, refere-

rer til KOOL. Embedslægen er ikke underlagt KOOL, men rådgiver selvstændigt indsatsledelsen om

særlige forhold for udsatte personer, f.eks. personer, som vurderes at være i risiko for at blive sy-

ge, men endnu ikke kræver behandling, jf. punkt 2.3.3.

Indtil KOOL er fremme, varetages de præhospitale opgaver af lægen på første akutlægebil, lægen

på akutlægehelikopteren eller ambulancelederen. Denne foretager i samråd med ISL PO og ISL RB

en foreløbig vurdering af behandlingsbehovet og igangsætter den præhospitale indsats.

KOOL’s væsentligste opgaver er at

foretage den overordnede sundhedsfaglige vurdering i indsatsområdet, herunder vurdere an-

tallet af tilskadekomne og sværhedsgraden af skader hos disse og at vurdere og fastlægge det

overordnede behov for præhospital behandling og triage,

lede det regionale sundhedsberedskabs samlede indsats i indsatsområdet, herunder ambulan-

ceindsatsen,

afgive løbende situationsrapporter til AMK-vagtcentral eller AMK, når denne er aktiveret,

fastlægge – i samarbejde med den øvrige indsatsledelse – placeringen af behandlingsplads,


være ansvarlig for organisering og bemanding af behandlingspladsen,

koordinere regionens sundhedsberedskabs indsats med den øvrige indsatsledelse,

tage stilling til evt. spørgsmål om sundhedsfare eller behov for særlig observation,

koordinere og være ansvarlig for patienttransport til hospitalerne,

vurdere og beslutte behovet for indsættelse af kriseterapeutisk personale i indsatsområdet

samt evt. behov for en koordinerende psykiatrisk kontaktperson,

yde faglig rådgivning til ISL RB og ISL PO,

samarbejde med embedslægen, hvis denne er til stede,

være ansvarlig for information til medier vedrørende patienter og behandling og

træffe beslutning om ophør af den sundhedsfaglige indsats i indsatsområdet.

4.5.2 Embedslægen

Embedslægen hører under Sundhedsstyrelsen og er dermed ikke underlagt regionens KOOL. Em-

bedslægen vil typisk rådgive indsatsledelsen i forbindelse med CBRNE-hændelser eller andre hæn-

delser, hvor personer kan være eksponeret for farlig påvirkning, f.eks. fra giftig røg.

Embedslægens opgaver vil være at

afgrænse på grundlag af de foreliggende oplysninger (eventuelt i samarbejde med det relevan-

te ekspertberedskab), hvilken personkreds der i givet fald kan være eksponeret,

beslutte, hvilke sundhedsmæssige foranstaltninger der bør iværksættes over for den ekspone-

rede personkreds,

informere registrerede personer og om nødvendigt andre på og i nærheden af et skadested om

forholdsregler og sygdomsforebyggelse,

beslutte eventuel behandling med forebyggende medicin,


51

sikre kontakt til AMK og den på forhånd udpegede modtagelse eller afdeling i regionens syge-

husvæsen, som eventuelt skal modtage syge eller personer med symptomer og

give situationsmeldinger til såvel indsatsledelsen som til Sundhedsstyrelsen og AMK.

4.6 Særlige beredskabshændelser

En særlig beredskabshændelse er i politiets terminologi en hændelse, der kræver en større bered-

skabsmæssig indsats, som ikke kan løses ved anvendelse af hverdagens beredskab, men kræver

tilgang af særlige ressourcer.

Iværksættelsen, de første dispositioner og førsteindsatsen er afgørende for operationens videre

succes. Det vil derfor være nødvendigt i den indledende politimæssige indsats at iværksætte og

lede indsatsen ud fra, at det ikke kan udelukkes, at der er tale om en terrorhændelse, når en an-

meldelse vedrører:

Eksplosion

Flere personer, der inden for et snævert geografisk område bliver syge, bevidstløse eller dør

Mistænkelige forhold på lokaliteter og i forhold til personer, der kunne danne rammen om en

gidseltagning eller en terrorhændelse

Vedvarende og omfattende skyderier

Andre voldsomme hændelser

Hvis årsagen til ovenstående scenarier ikke umiddelbart kan klarlægges, agerer politiet ud fra, at

der er tale om terror. På den måde sikres det, at alle nødvendige foranstaltninger tages i anven-

delse, såvel i den livreddende del, den indsatsmæssige opbygning og efterforskningsdelen som i

forhold til sikkerheden for det indsatte personel i indsatsområdet.

Generelt

Ved terrorhændelser er selve skadestedet også et gerningssted, og det er derfor af afgørende be-

tydning for efterforskningen, at rednings- og sundhedsberedskabets operative opgaver i indsats-

området fastlægges og koordineres af den samlede indsatsledelse under hensyntagen til den poli-

timæssige efterforskning. Alle, der færdes i og ved indsatsområdet, skal derfor udvise en særlig

opmærksomhed.

Indsatsen for beredskabsaktørerne vil være personalemæssigt ressourcetung, ligesom der erfa-

ringsmæssigt kan være risiko for flere samtidige hændelser. Endvidere kan et stort antal tilskade-

komne stille ekstraordinære krav til den præhospitale kapacitet.

Pressen kræver særlig opmærksomhed, da voldsomme hændelser altid skaber et stort mediepres.

Alarmering

En hurtig afklaring af hændelsens omfang er afgørende for en effektiv og korrekt iværksættelse af

rednings- og politiindsatsen.


52

Ved anmeldelse af de hændelsestyper, som er omtalt ovenfor, er det politiets vagtcentral, der be-

slutter om de indledningsvis skal betragtes som hændelser, hvor terror ikke kan udelukkes, og der

derfor skal lægges vægt på efterforskning og sporsikring.

Indsættelse af personale

Inden indsættelse af personale er det vigtigt at have fokus på følgende:

Fremkørselsveje, der ikke leder personalet ind i det farlige område. Tilkørsel fra flere sider kan

være hensigtsmæssig af hensyn til overblikket.

Kontaktpunkt, hvor beredskabsaktørerne kan koordinere indsættelsen.

Flugtveje og evakueringspunkt(er) hvor indsatspersonalet kan søge til, f.eks. ved evakuering af

skadested/indsatsområde.

Forholdsordre om adfærd i indsatsområdet.

Skyderi på skoler mv.

Politiets første enheder vil primært iværksætte en indsats med henblik på at redde liv ved at søge

at bringe skyderiet til ophør.

Særlige forhold i indsatsområdet

Uanset hændelsernes omfang skal indsatsledelsen være opmærksom på følgende særlige forhold i

og omkring indsatsområdet:

Ved anmeldelse om skyderi eller fare for bombesprængning kan der blive tale om, at politiet

begrænser andre aktørers adgang til indsatsområdet under hensyntagen til indsatspersonalets

sikkerhed og politiets efterforskning.

Er der tale om et CBRN forurenet område, indsættes politiets og sundhedsberedskabets enhe-

der først efter samråd med Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB).

Udarbejdelse af en plan for hurtig evakuering og efterfølgende genindsættelse af indsatte en-

heder i tilfælde af en uforudset udvikling af hændelsen. Placeringen af evakueringspunkt(er)

udmeldes til alle indsatte enheder.

Førsteindsatsen skal som førsteprioritet yde livreddende hjælp i muligt omfang under hensyn-

tagen til politiets efterfølgende sporsikring.

Fastlæggelse af den geografiske udstrækning af indsatsområde og skadested/fareområde skal

ske under fornøden hensyntagen til den politimæssige efterforskning. Der kan blive tale om at

inddele indsatsområdet i flere og anderledes definerede zoner end sædvanligt. I relation til ter-

rorhændelser kan det endvidere være nødvendigt at tage særlige hensyn til de krav, som den

politimæssige efterforskning stiller. Ved en bombesprængning etableres f.eks. en gernings-

stedsafspærring ca. 200 m fra hændelsens centrum af hensyn til sporsikringen, idet fragmen-

ter fra sprængningen vil kunne findes inden for dette område.

Krav om særlig sikring af KST, opsamlingssted, behandlingsplads og samlingssted for døde,

bl.a. med henblik på politimæssig kontrol af al tilgang og afgang fra de pågældende områder.

Personer, der på findestedet erklæres døde, skal af hensyn til efterforskningen forblive på fin-

destedet.


53

Fremskyndet indsættelse af politipersonale med henblik på efterforskning af håndtering af per-

soner og bagage på behandlingspladsen.

Fokus på og optimering af kommunikationsmulighederne på politiets kommandostade (KST).

Herunder skal der planlægges for anvendelse af ordonnanstjeneste og alternative signalmidler,

såfremt der skulle ske nedbrud på de sædvanlige kommunikationslinjer.

Større uroligheder og demonstrationer

Afhængig af situationen kan politiet oprette et eller flere operationsområder. Ved operationsområ-

de forstås det område (den geografiske udstrækning), som en politioperation berører eller forven-

tes at berøre.

Fastlæggelsen af operationsområdet tjener til at højne sikkerheden for det politipersonale, der ikke

indgår i selve politioperationen, men som alligevel vil kunne sendes ind i et operationsområde for

at løse dagligdags forekommende politiopgaver. Med fastlæggelsen af operationsområdet kan

kommandostationen (KSN) træffe beslutning om, at ingen politipatruljer må sendes ind – eller på

eget initiativ køre ind – i et operationsområde eller måske alene en sektor inden for operationsom-

rådet, medmindre der foreligger udtrykkelig tilladelse hertil fra KSN. Tilladelsen skal koordineres

med den taktisk ansvarlige i operationsområdet eller sektoren og kan for eksempel være betinget

af, at politipatruljen støttes af en indsatsgruppe.

Tilsvarende fremgangsmåde skal af sikkerhedsmæssige grunde anvendes i situationer, hvor sund-

hedsberedskabet og redningsberedskabet har behov for adgang til operationsområdet, og hvor

livstruende opgaver naturligvis har den allerhøjeste prioritet.

Frigivelse af indsatsområdet:

Indsatsledelsen fastlægger procedurer for den endelige afslutning af redningsberedskabets og

sundhedsberedskabets operative opgaver.

Indsatsområdet forbliver effektivt afspærret, indtil politiets efterforskning er tilendebragt. Denne

beslutning koordineres mellem Indsatsleder Politi (ISL PO) og politiets efterforskningsleder.

4.7 Etablering af helikopterlandingsplads Ved indsættelse af akutlægehelikoptere og eventuelt forsvarets helikoptere vil det være nødven-

digt at etablere helikopterlandingsplads i eller i umiddelbar nærhed af indsatsområdet. Oprettes

der helikopterlandingsplads uden for indsatsområdet, skal denne sikres ved fornøden afspærring.

Placeringen af helikopterlandingspladsen fastlægges af indsatsledelsen, mens politiet har ansvaret

for selve etableringen af pladsen.

Ved udvælgelse af helikopterlandingspladsen tages udgangspunkt i følgende forhold:

Terrænet skal være forholdsvis jævnt og fri for hindringer.


54

Landingspladsen udvælges efter helikoptertypen, og landingsområdet skal være af tilstrækkelig

hård beskaffenhed til at kunne bære den pågældende helikoptertype.

Brændbart og løst materiel skal være fjernet fra området.

Operationer fra landingsområdet skal påføre tredjemand mindst mulig ulempe.

Ledelse af større/komplekse indsatser Kapitel 5

55

5 Ledelse af større/komplekse indsatser

5.1 Generelt

Hovedprincipperne for indsatsledelse, der anvendes i alle dagligt forekommende scenarier, ændres

principielt ikke, når der er tale om større, komplekse, længerevarende eller flere samtidige hæn-

delser. Ansvarsfordelingen mellem de involverede myndigheder og aktører forbliver den samme,

ligesom det også er de samme principielle overvejelser, der skal gøres, og handlinger, der skal ud-

føres i forbindelse med indsatsen.

I forbindelse med større indsatser kan den fase, hvor overblikket og ledelsesgrundlaget skabes,

imidlertid vare længere tid end ved de dagligt forekommende hændelser. Med det formål at for-

korte denne fase er det vigtigt, at såvel indsatsledelsen som kommunikationen mellem parterne så

tidligt som muligt kommer på plads.

Det samlede opgavesæt for den enkelte leder kan endvidere være så omfattende, at der kan være

behov for at styrke ledelsesapparatet i indsatsområdet. Derudover kan der være behov for at etab-

lere en række yderligere ledelsesfunktioner og samarbejdsfora på det lokale eller regionale niveau

for at lede den samlede indsats og understøtte indsatsen i indsatsområdet.

Da der kan være en gråzone mellem mindre og større hændelser, er det nødvendigt, at indsatsle-

delsen fra starten og løbende gennem indsatsen aktivt reflekterer over, hvilke forskellige retninger

hændelsen kan udvikle sig i, og om det kan skabe behov for at forstærke ledelsesstrukturen.

I disse retningslinjer er beskrevet forskellige typer af stabsfunktioner, som dels har til formål at

sikre det nødvendige tværgående samarbejde, dels at yde støtte til de enkelte sektorers samlede

og strukturerede indsats. Det er vigtigt at være bevidst om, at alle involverede, som har behov for

etablering af en stab, kan anmode om det.

Det er vigtigt at præcisere, at en stabsfunktion ikke er operativ, før det er meldt ud til aktørerne,

at stabsfunktionen er etableret. Det skal tillige meldes ud, hvornår stabsfunktionen er afviklet.

I indsatsområdet kan der være tale om følgende stabsfunktioner:

KST (politiets koordinerende/tværgående stab), se punkt 5.2.1

Redningsberedskabets stab (sektorspecifik stab), se punkt 5.2.3

På det lokale eller regionale niveau kan følgende stabe etableres:

KSN (politiets sektorspecifikke stab), se punkt 5.2.2 og 5.3.1

Kommunens krisestab (sektorspecifik stab), se punkt 5.3.2

AMK og regionens krisestab (sektorspecifikke stabe), se punkt 5.3.3

Den lokale beredskabsstab (tværgående stab under politiets ledelse), se punkt 5.3.4

Kapitel 5 Ledelse af større/komplekse indsatser

56

I de sektorspecifikke stabe, f.eks. KSN og kommunens krisestab, kan indgå repræsentanter for an-

dre myndigheder, ligesom der kan indgå repræsentanter for private aktører m.fl.

Principskitser med de grundlæggende funktioner i selve indsatsområdet og på det lokale eller regi-

onale niveau, som det kan være relevant at etablere i forbindelse med en større indsats, er vist i

bilag 6, 7 og 8.

5.2 Indsatsområdet

I indsatsområdet vil indsatsledelsen skulle forholde sig til følgende

opgaver:

Information

Dokumentation

Planlægning, koordination og ledelse af indsatsen

Mediehåndtering

Logistik

Kommunikation

Hvis omfanget af disse opgaver viser, at der er behov for at etablere en stab til støtte for indsats-

ledelsen, sker dette med udgangspunkt i kommandostadet (KST).

5.2.1 Kommandostadet (KST)

KST oprettes af politiet og er en fælles ledelsesplatform for indsatsledelsen. Herfra ledes den sam-

lede indsats i indsatsområdet med hjælp fra personale, der varetager forskellige opgaver. KST er

således indsatsledelsens samlingssted, men det er ikke ensbetydende med, at indsatsledelsen altid

befinder sig i KST. En eller flere af indsatslederne kan forlade KST, f.eks. for at rekognoscere i ind-

satsområdet eller på skadestedet eller for at mødes med nye fremmødte enheder.

KST kan etableres i et eller flere køretøjer, en eller flere bygninger eller andre egnede lokaliteter

og indrettes med kommunikationsmidler, oversigtstavler, mødefaciliteter mv. Såvel politiet som Be-

redskabsstyrelsen råder over køretøjer, der kan anvendes som teknisk støtte til indsatsledelsen.

Inden oprettelse af KST skal Indsatsleder Politi (ISL PO) aftale placeringen med den øvrige ind-

satsledelse. KST skal oprettes så tæt på skadestedet som muligt og skal tydeligt markeres, så alle

ledere, der tilgår indsatsområdet, kan finde og melde sig hos KST til briefing og opgavetildeling.

Ved hændelser, hvor terror ikke kan udelukkes, bør der forinden oprettelse af KST foretages en

sikkerhedsmæssig undersøgelse af området og efterfølgende etableres bevogtning.

KST bør bemandes med radiooperatør(er), som fører minutrapport om meldinger og rekvisitioner,

der kommunikeres på radio og telefon, samt logfører(e), plotter(e) m.fl., der dokumenterer iværk-

satte dispositioner, styrker der er tilgået indsatsområdet, iværksatte og kommende opgaver, til-

skadekomne, logistik mv.


57

Når KST er etableret, skal rekvisitioner fra indsatsledelsen som udgangspunkt tilgå KST, der vide-

reformidler dem til politiets vagtcentral/KSN og derfra eventuelt videre til den lokale beredskabs-

stab. KST skal informeres om rekvisitioner, som ikke sker gennem KST, f.eks. rekvisitioner af egne

enheder. Kommunikationen fra indsatsområdet til KSN og videre til den lokale beredskabsstab bør

som hovedregel ligeledes foregå via KST. KST bliver hermed omdrejningspunktet for ledelsen af

indsatsen, hvor der skabes overblik over rekvisitioner, indsatser, personel mv.

KST-leder

KST ledes af en indsatslederuddannet politimand betegnet KST-leder. KST-leder skal fungere som

stabsleder for personalet i KST og varetage de rutineprægede opgaver for indsatsledelsen, herun-

der f.eks. orientere tilgående ledere om hændelsen og status for indsatsen. ISL PO kan overdrage

yderligere opgaver til KST-leder.

KST-leder skal i samarbejde med radiooperatørerne vurdere, om der skal udfærdiges netskitser og

kaldesignaler med henblik på at undgå overbelastning af radiokommunikationen. Der kan hertil ud-

færdiges oversigt over andre kommunikationsmidler og -veje til indsat personel.

KST-leder skal i samarbejde med personalet i KST oprette oversigtstavler, skitser eller kort med

optegning af indsatsområdet med funktioner mv., der hele tiden viser, hvilke dispositioner der er

truffet, og hvilke faciliteter der er etableret. KST-leder skal sikre, at alle rekvisitioner videreformid-

les til KSN/den lokale beredskabsstab, og at det rekvirerede tilgår indsatsområdet.

KST-leder skal kontinuerligt indhente oplysninger fra andre ledere og etablerede faciliteter med

henblik på at ajourføre oversigtstavler og kortmateriel og skal endvidere sørge for, at der jævnligt

udsendes situationsmeldinger til KSN/den lokale beredskabsstab og personellet i indsatsområdet.

5.2.2 Politiets ledelse af større indsatser

Ulykker med større geografisk udstrækning

I situationer, hvor der samtidigt indtræder flere uafhængige ulykker, og der derfor alarmeres til

flere ulykker, vil der fra starten være tale om flere indsatsområder. Til hvert af disse indsatsområ-

der etableres der en selvstændig indsatsledelse og et selvstændigt KST.

I forbindelse med en ulykke, der har en større geografisk udstrækning eller stor kompleksitet, og

hvor der typisk kun er alarmeret til én ulykke, kan det tilsvarende være nødvendigt at etablere fle-

re selvstændige indsatsområder. Beslutningen herom træffes af den først etablerede indsatsledel-

se, der også afgør om indsatsområdet/-områderne skal indeholde et eller flere skadesteder. Også

her vil der i hvert indsatsområde skulle etableres en selvstændig indsatsledelse og et selvstændigt

KST.

Koordineringen af den samlede indsats, herunder fordeling af ressourcer til de enkelte indsatsom-

råder, vil blive varetaget af KSN/den lokale beredskabsstab.


58

Ulykker på tværs af kommunegrænser

Såfremt en ulykke medfører skader på tværs af en eller flere kommunegrænser, skal de berørte

kommuner etablere et samarbejde omkring den samlede tekniske indsats på skadestedet.

I en sådan situation vil politiet typisk oprette en KSN eller indkalde den lokale beredskabsstab. Ind-

til dette er sket, skal redningsberedskabernes indsatsledere etablere et samarbejde omkring plan-

lægning og gennemførelse af den samlede tekniske indsats. Såfremt det er hensigtsmæssigt, kan

de – f.eks. med udgangspunkt i kommunegrænserne – opdele det samlede skadested i flere selv-

stændige skadesteder med hver sin Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB).

Indtil KSN er oprettet, eller den lokale beredskabsstab er på plads, skal indsatsledelsen – hvor flere

ISL RB kan være repræsenteret – koordinere indsatsen så hensigtsmæssigt som muligt. Det kan

være essentielt, at ressourcebehov mv. så tidligt som muligt meldes til KSN/den lokale bered-

skabsstab.

Skader på tværs af politikreds- og regionsgrænser

Såfremt en hændelse medfører skader i flere politikredse, flere kommuner og eventuelt flere regi-

oner, skal de berørte myndigheder, herunder politikredse, kommuner og regioner, etablere et le-

delsesmæssigt samarbejde omkring den samlede indsats.

Indsatsen i det enkelte indsatsområde vil blive koordineret af ISL PO med udgangspunkt i KST,

mens den samlede indsats på det lokale eller regionale niveau vil blive koordineret af politidirektø-

rerne med udgangspunkt i de lokale beredskabsstabe.

Samarbejdet mellem politikredsene vil blive ledet af Rigspolitichefen, der kan udpege en politikreds

til at lede og koordinere den samlede indsats på det lokale niveau. Den lokale beredskabsstab i

den udpegede politikreds vil derved naturligt blive den koordinerende beredskabsstab. Hvis politi-

kredsen dækker to regioner, er begge regioner repræsenteret i den lokale beredskabsstab.

Ydre afspærring

Indre afspærring

Skadested A

Skadested B

INDSATSOMRÅDE

Kommune B

Kommune A


59

Den overordnede koordination af indsatsen på det nationale niveau, information til offentligheden

samt prioritering af de samlede ressourcer vil blive varetaget af den nationale operative stab

(NOST).

5.2.3 Redningsberedskabets ledelse af større indsatser

I forbindelse med større, længerevarende eller komplekse indsatser kan Indsatsleder Redningsbe-

redskab (ISL RB) have behov for at udvide ledelsesstrukturen eller etablere en stab for at under-

støtte ledelsen af den tekniske indsats.

Udvidelse af ledelsesstrukturen

I situationer, hvor et skadested har en større geografisk udstrækning, kan ISL RB vælge at opdele

det samlede skadested i flere mindre skadesteder.

ISL RB kan udpege en selvstændig leder for indsatsen på det enkelte skadested. Lederen af det

enkelte skadested – benævnt skadestedsleder – skal så vidt mulig være indsatslederuddannet.

De enkelte skadestedsledere er underlagt ISL RB, der med denne udvidede ledelsesstruktur fortsat

bevarer den overordnede ledelse af den samlede tekniske indsats i indsatsområdet. Skadestedsle-

deren varetager hermed den tekniske ledelse på det enkelte skadested.

En holdleder, der ikke er indsatslederuddannet kan alene udpeges til skadestedsleder (teknisk le-

der) på et skadested, hvor kun ét hold (dvs. holdlederens eget hold) er indsat. Det er endvidere en

forudsætning, at der på det pågældende skadested ikke foregår tværfagligt samarbejde med an-

dre myndigheder på et ledelsesniveau, der er højere end holdlederens niveau.

Udvidelse af ledelsesstrukturen med flere skadestedsledere kan også være relevant i situationer,

hvor ISL RB vil angribe en større hændelse fra flere sider uden at opdele det samlede skadested i

flere mindre skadesteder. Det kan f.eks. være tilfældet ved en større togulykke, hvor der skal ind-

Skadested 1

Ydre afspærring

Skadested 2

Indre afspærring

Indre afspærring

INDSATSOMRÅDE


60

sættes styrker fra to sider, men hvor de to indsatsstyrker ikke er i direkte fysisk kontakt på grund

af banelegemets adskillelse af de mulige adgangsveje.

Der kan også i situationer, hvor et større skadested ikke er opdelt i flere mindre skadesteder, være

behov for at udpege en skadestedsleder, således at ISL RB kan fokusere på det tværfaglige sam-

arbejde i indsatsledelsen.

Etablering af en stab

Ved ledelsen af større indsatser vil ISL RB typisk også have behov for at etablere en stab, som bi-

står med at gennemføre den tekniske indsats. Stabens opgaver kan eksempelvis være:

Dokumentation

Fremadrettet planlægning af den tekniske indsats

Logistik

Kommunikation med de indsatte mandskaber

Logistiske opgaver samt dokumentation af hændelser kan med fordel varetages af personel med

en beredskabsfaglig lederuddannelse.

Staben bør endvidere bestå af en eller flere radiooperatører og/eller plottere, der giver ISL RB bed-

re mulighed for at varetage de nødvendige ledelsesmæssige opgaver. Af samme årsag bør en ra-

diooperatør varetage radiokommunikationen for ISL RB, så denne har større frihed til at samarbej-

de med den øvrige indsatsledelse samtidig med varetagelsen af den overordnede tekniske ledelse.

Staben kan enten oprettes i KST eller i en selvstændig lokalitet i umiddelbar nærhed af KST. Le-

delseshierarkiet på skadestedet kan derefter principielt beskrives ved følgende diagram:

Principskitse, der viser ledelsesforholdene for den tekniske indsats ved en given hændelse. Det skal bemær-

kes, at det i denne situation er en forudsætning, at de to skadestedsledere er indsatslederuddannede, da de

hver især varetager ledelsen af flere hold.

ISL RB

Skadesteds- leder 1

Skadesteds- leder 2

Holdleder 2.1

Holdleder 2.2

Holdleder 2.3

Holdleder 1.1

Holdleder 1.2

Stab


61

5.2.4 Sundhedsberedskabets ledelse af større indsatser

I forbindelse med større og komplekse hændelser med mange tilskadekomne kan der være indsat

mange enheder fra sundhedsberedskabet. Der kan i en sådan situation endvidere være behov for

at etablere flere behandlingspladser som følge af skadestedets størrelse eller antallet af skadeste-

der. Til hver behandlingsplads udpeges en leder, som typisk vil være en læge fra en akutlægebil,

men det kan også være en rutineret ambulanceleder. Regionerne bør aftale procedurer for ledelse

og koordination ved hændelser, hvor flere regioner er involveret.

Behandlingspladslederen har ansvaret for de indsatte behandlerhold, som kan bestå af:

En eller flere læger fra akutlægebiler og disses assistenter, der evt. kan være ambulancebe-

handlere

Udrykningshold udsendt fra sygehus

Ambulancehold med som minimum 1 ambulancebehandler og 1 ambulanceassistent

Der kan indsættes yderligere hjælpere, f.eks. fra det statslige redningsberedskab, det kommunale

redningsberedskab, herunder frivillige, eller hjemmeværnet.

For hvert behandlerhold udpeger behandlingspladslederen på KOOL’s vegne en holdleder, som er

den person, der har den største sundhedsfaglige kompetence eller den største erfaring.

Da ambulancetjenesten også er underlagt KOOL, kan ledelseshierarkiet på skadestedet principielt

beskrives ved følgende diagram:

Principskitse, der viser ledelsesforholdene for den sundhedsfaglige indsats i et indsatsområde med flere ska-

desteder.

KOOL

Behandlingsplads-

leder 1

Behandlerhold 1.1

Behandlerhold 1.2

Behandlerhold 1.3

Ambulanceleder

Ambulance 1

Ambulance 2

Ambulance 3

Behandlingsplads-

leder 2

Behandlerhold 2.1

Behandlerhold 2.2

Behandlerhold 2.3

Stab


62

Den på figuren viste stabsenhed kan enten oprettes i KST eller i en selvstændig lokalitet i umiddel-

bar nærhed af KST. Stabens opgaver kan eksempelvis være:

Dokumentation

Fremadrettet planlægning af den sundhedsfaglige indsats

Logistik

Kommunikation med AMK, ambulanceleder og behandlingspladser

En radiooperatør bør endvidere varetage radiokommunikationen for KOOL, så denne har større fri-

hed til at samarbejde med den øvrige indsatsledelse samtidig med den overordnede ledelse af den

samlede sundhedsfaglige indsats.

5.2.5 Indsættelse af udenlandske enheder og Host Nation Support Generelt

Som ved enhver anden rekvisition er det vigtigt, at indsatsledelsen rekvirerer støtte til en nærmere

specificeret opgave og ikke rekvirerer specifikke enheder.

Indsatsledelsen skal være særlig opmærksom på, at

detaljer om den udenlandske kapacitet skal indhentes hos den relevante myndighed,

enhedens leder/ledelse bevarer befalingsret over eget personel og materiel, og

relevant myndighed planlægger enhedens ankomst til Danmark og sørger for f.eks. fremryk-

ning til indsatsområdet, transport og logistisk støtte såsom forplejning og indkvartering.

Politiet

Udenlandske polititjenestemænd, der er rekvireret som assistance, vil altid arbejde under dansk

kommando og vil være fulgt af en dansk forbindelsesofficer.

Redningsberedskabet

Udenlandske hjælpeenheder vil ved arbejde på et skadested altid arbejde under ledelse af Indsats-

leder Redningsberedskab (ISL RB). Udenlandske hjælpeenheder vil af Beredskabsstyrelsen blive

tildelt en dansk forbindelsesofficer, der sørger for den nødvendige støtte til enheden i relation til

indsættelse på skadestedet og omkring praktiske problemer i forbindelse med gennemførelsen af

host nation support.

ISL RB skal være opmærksom på, at

kommunikation til og fra enheden sker gennem enhedens forbindelsesofficer,

forbindelsesofficeren kender den udenlandske enheds kapacitetsoplysninger, og

forbindelsesofficeren orienterer enheden om generelle danske indsatstaktiske forhold.

Sundhedsberedskabet

Sundhedspersonale fra udlandet vil ved arbejde på et skadested altid fungere under ledelse af

KOOL. KOOL skal særlig være opmærksom på, hvordan ansvar og roller er fordelt i relation til det

udenlandske sundhedspersonale, der tilkaldes i en konkret situation, således at dansk sundheds-


63

lovgivning overholdes. Udenlandsk sundhedspersonale kan medbringe lægemidler i begrænset om-

fang.

5.3 Det lokale eller regionale niveau

I forbindelse med større, længerevarende eller komplekse indsatser kan der være behov for, at

baglandet støtter op omkring den igangværende indsats og i samarbejde med indsatsledelsen lø-

ser en række forskellige opgaver. Der kan eksempelvis være tale om langsigtet planlægning og

styring af myndighedens samlede indsats, samarbejde med andre myndigheder og forvaltninger,

information til offentligheden, logistik, dokumentation mv.

Denne støtte vil blive ydet gennem sektorernes egne ledelsesstrukturer på lokalt og regionalt ni-

veau eksempelvis politiets kommandostation (KSN), kommunens krisestab eller regionens akutme-

dicinske koordinationscenter (AMK). Det er de enkelte sektorer, der træffer beslutning om, hvor-

vidt de har behov for at etablere deres egen ledelsesstruktur i baglandet.

Principskitse med et eksempel på ledelses- og samarbejdsfora på det lokale eller regionale niveau. Scenariet

kunne være et større skadested med mange tilskadekomne. Pilene angiver kommandoveje mellem indsats-

området og baglandet. Derudover vil der være koordination på tværs af enhederne i baglandet.

På det lokale eller regionale niveau sker den tværfaglige koordination mellem de involverede aktø-

rer i de lokale beredskabsstabe (eksempel på kommandoveje kan ses i bilag 8), mens den på det

nationale niveau sker i den nationale operative stab (NOST). Derudover kan der i de enkelte sekto-

rers ledelsesstrukturer indgå forbindelsespersoner fra andre myndigheder. Forbindelsespersonerne

har til opgave at sikre rettidig udveksling af information mellem myndighederne.

5.3.1 Kommandostationen (KSN)

KSN etableres efter beslutning af politidirektøren, når der vurderes at være behov for overordnet

koordinering af den samlede politimæssige indsats. Forbindelsespersoner fra kommunen/erne kan

indgå i KSN. Forbindelsespersoner fra andre myndigheder kan efter en konkret vurdering indgå i

KSN, når den lokale beredskabsstab ikke er aktiveret.

(Politiet)

Vagtcentral/KSN

(Regionen) AMK

(Kommunen) Krisestab

ISL RB ISL PO

KOOL

KST


64

KSNs overordnede opgaver er at

iværksætte politiets taktiske indsats, herunder forberedelse og udsendelse af én eller flere ISL

PO, afhængig af hændelsens udbredelse eller antallet af indsatsområder,

iværksætte strafferetlig efterforskning og undersøgelse og

koordinere den samlede indsats, herunder at

– understøtte ISL PO,

– iværksætte logistiske tiltag, dokumentation mv.,

– rekvirere assistance fra og etablere kontakt til andre myndigheder og enheder, som ikke

indgår i indsatsen,

– anvise og sikre ambulanceveje uden for indsatsområdet/erne,

– opretholde kontakt til Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og eventuelt sygehuse,

– identificere og registrere tilskadekomne og omkomne,

– underrette pårørende,

– deltage i oprettelse af evakuerings- og pårørendecenter,

– informere pressen og borgerne og

– iværksætte varsling i samråd med indsatsledelsen.

5.3.2 Kommunens krisestab

Kommunens krisestab etableres ved større, længerevarende hændelser, der involverer flere af

kommunens forvaltninger. Betegnelsen kommunens krisestab er ikke en officiel betegnelse som en

række af de andre anvendte betegnelser, f.eks. KST, KSN og AMK. Nogle kommuner kan således

have valgt en anden betegnelse for denne kommunale krisestyringsenhed.

Krisestaben har til opgave at understøtte den tekniske indsats i indsatsområdet samt at koordinere

kommunens øvrige opgaver i relation til den igangværende indsats, f.eks. omprioritering af kom-

munens samlede opgaver, omfordeling af kommunens ressourcer samt indkvartering og forplej-

ning af evakuerede m.fl.

I den kommunale krisestab vil typisk indgå repræsentanter fra kommunens forvaltninger, og ar-

bejdet i staben vil normalt blive ledet af kommunaldirektøren eller beredskabschefen.

Såfremt der er behov herfor, kan andre sektorer indgå i krisestaben, f.eks. politiet eller sundheds-

beredskabet, eventuelt blot med forbindelses- eller kontaktpersoner.

Krisestaben etableres på baggrund af tilbagemeldinger fra ISL RB om hændelsens omfang og for-

ventede udvikling, men kan også etableres på anmodning fra andre, der er berørt af indsatsen,

f.eks. kommunens socialforvaltning i tilfælde af, at dennes daglige opgaver belastes ekstraordi-

nært på grund af hændelsen.

5.3.3 Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og regionens krisestab

AMK aktiveres ved større og ekstraordinære hændelser og har ansvaret for ledelsen af det regio-

nale sundhedsberedskabs samlede indsats, dvs. den præhospitale indsats og den tværgående ind-

sats på regionens hospitaler. Regionen kan etablere en krisestab med presseberedskab. Krisesta-


65

ben, som AMK bistår, har til opgave at lede og understøtte regionens indsats både uden for hospi-

tal og mellem regionens hospitaler.

AMK formidler endvidere information via eget presseberedskab, der etableres på AMK eller andet

centralt sted i regionen. AMK er i relevante tilfælde repræsenteret i KSN og/eller den lokale bered-

skabsstab og eventuelt i den kommunale krisestab afhængig af hændelsen.

I situationer med flere indsatsområder refererer hvert indsatsområdes KOOL selvstændigt til AMK.

5.3.4 Den lokale beredskabsstab (LBS)

I hver politikreds er der etableret en bredt sammensat beredskabsstab med repræsentanter fra

regionale og lokale beredskabsmyndigheder m.fl. til at varetage de koordinerende opgaver i for-

bindelse med større hændelser og begivenheder samt større ulykker og katastrofer. I denne be-

redskabsstab deltager hver enkelt myndighed med egen kompetence i overensstemmelse med

princippet om sektoransvaret. Politiet stiller stabsfaciliteter til rådighed for beredskabsstaben.

Stabene vil tillige være et relevant forum for samarbejde og koordination af beredskabsplanlæg-

ningen på områder, hvor flere myndigheder er involveret i opgaveløsningen i tilfælde af større

ulykker og katastrofer mv.

Politidirektøren er leder af beredskabsstaben og skal i et tæt samarbejde med de øvrige deltagere i

staben sikre et effektivt og velfungerende samarbejde, herunder en koordineret og prioriteret an-

vendelse af de samlede ressourcer.

Dette indebærer, at politidirektøren eller en af politidirektøren udpeget stedfortræder:

træffer beslutning om de nærmere praktiske forhold for stabens virksomhed, herunder place-

ring og logistik mv.,

tager initiativ til oprettelse af beredskabsstaben, herunder efter anmodning fra andre sektor-

myndigheder,

leder møderne i staben og gennem mødeledelsen skaber forudsætningerne for, at der bliver

truffet de beslutninger, der er nødvendige for at sikre en koordineret og prioriteret anvendelse

af de samlede ressourcer,

forestår formidling af information til pressen og øvrige (under hensyntagen til sektoransvaret)

på stabens vegne om stabens virksomhed,

tager initiativ til ophævelse af den lokale beredskabsstab ved indsatsens slutning, og

sammen med de øvrige medlemmer af den lokale beredskabsstab kontinuerligt forestår evalue-

ringer og erfaringsopsamling.

LBS skal desuden sikre en samstemt og afpasset informationsformidling såvel indadtil som udadtil,

herunder til befolkningen.

Ved etablering af flere lokale beredskabsstabe koordineres den overordnede indsats af den natio-

nale operative stab (NOST). NOST kan dog udpege den ene af de lokale beredskabsstabe til at va-

retage den koordinerende opgave.


66

LBS (kan) etableres på to niveauer: et strategisk niveau og et operationelt niveau. Samtlige med-

lemmer af den lokale beredskabsstab – såvel på strategisk som operationelt niveau – skal være

sikkerhedsgodkendt til hemmeligt (HEM).

LBS på strategisk niveau

Den lokale beredskabsstab på strategisk niveau består af politidirektøren (leder af staben), en re-

præsentant for det strategiske ledelsesniveau i en af kommunerne, en repræsentant for det stra-

tegiske ledelsesniveau i regionen samt chefen for totalforsvarsregionen og chefen for Beredskabs-

styrelsens beredskabscenter. Til det strategiske niveau kan endvidere knyttes relevante chefer fra

civile myndigheder afhængig af den konkrete situation.

Det strategiske niveau har ansvaret for udarbejdelse og fastlæggelse af en koordinerende strategi,

der forbinder beredskabsmyndighederne i LBS. Strategien skal fastlægge de overordnede rammer

for en ensartet og sammenhængende udførelse af de pålagte opgaver såvel administrativt og

planlægningsmæssigt som operativt.

I en operativ situation følger beredskabsstaben inden for rammerne af de for staben fastlagte

kompetenceforhold situationens udvikling i forhold til den fastlagte strategi. Staben understøttes i

den forbindelse af politikredsens lokale stabsfunktion (KSN) og det operative niveaus sekretariats-

funktion.

LBS på operationelt niveau

Den lokale beredskabsstab på operationelt niveau består af ledende repræsentanter for politikred-

sen (leder af staben), repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber i politikredsen, re-

præsentanter for regionens sundhedsberedskab, totalforsvarsregionen, Beredskabsstyrelsens be-

redskabscenter samt øvrige relevante beredskabsmyndigheder og virksomheder.

LBS på operationelt niveau varetager den operationelle koordinering ved alle aktuelle indsatser i

forbindelse med såvel varslede som uvarslede hændelser og sikrer en effektiv og koordineret an-

vendelse af de samlede ressourcer i forhold til indsatsens karakter og omfang.

Litteraturfortegnelse Bilag 1

67

Bilag

Bilag 1 Litteraturfortegnelse

1. Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt

redningsberedskab. Bekendtgørelsen kan findes på Retsinformation (www.retsinfo.dk) eller læ-

ses her.

2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om plan-

lægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulan-

cepersonale mv. Bekendtgørelsen kan findes på Retsinformation (www.retsinfo.dk) eller læses

her.

3. Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer (Beredskabsstyrelsen, december

2009). Retningslinjerne kan findes på styrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her.

4. Organisering af indsatsområde ved akutte uheld med farlige stoffer (Beredskabsstyrelsen, ok-

tober 2012). Beskrivelsen kan findes på styrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses her.

5. Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser (Rigspoliti-

et, november 2009). Retningslinjerne kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside


6. SAR Danmark, bind I og II. Bøgerne kan findes på forsvarets hjemmeside (www.forsvaret.dk)

eller kan downloades her.

7. Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker

og katastrofer mv. (Rigspolitiet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværns-

kommandoen, 1. februar 2007). Vejledningen kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside


8. Retningslinjer for anvendelse af forkortelser i redningsberedskabet (Beredskabsstyrelsen, fe-

bruar 2013). Retningslinjerne kan findes på styrelsens hjemmeside (www.brs.dk) eller læses

her.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6440

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139180

http://kemi.brs.dk/Retningslinjer_for_indsats_ved_haendelser_med_kemiske_stoffer.pdf

http://www.kemikalieberedskab.dk/upload/06-Organisering%20af%20indsatsomraade%20-%20IK2013.pdf

http://kemi.brs.dk/CBRNE-terrorhaendelser-2009.pdf

http://forsvaret.dk/sok/nationalt/soeredning/sardk/Pages/default.aspx

http://brs.dk/viden/publikationer/Documents/Vejledning_lokale_beredskabsstabe.pdf

http://brs.dk/viden/publikationer/Documents/Retningslinjer_for_anvendelse_af_forkortelser_i_redningsberedskabet.pdf

Bilag 2 Ordliste

68

Bilag 2 Ordliste

Afgangstid

Den tid der går, fra alarmcentralen har afgivet alarmen, til en udrykningsenhed forlader en brand-

station.

Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)

Den funktion i en region, der varetager den operative ledelse og koordinering af den samlede

sundhedsfaglige indsats ved større ulykker eller katastrofer. AMK er indgangen, herunder kommu-

nikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen.

AMK-vagtcentral

Regionens vagtcentral, som er en del af AMK funktionen, og som modtager alle sundhedsmæssige

opkald fra alarmcentralen (1-1-2), varetager visitation og disponering af relevante præhospitale

ressourcer og yder sundhedsfaglig vejledning og rådgivning.

Akutbil

Udrykningskøretøj bemandet med én person (ambulancebehandler eller paramediciner) eller to

personer (ambulancebehandler, paramediciner eller sygeplejerske), der alle har erfaring i præhos-

pital indsats i forbindelse med ulykker. Enheden medbringer medicin, andet behandlingsudstyr og

kommunikationsudstyr til den præhospitale indsats.

Akutlægebil

Udrykningskøretøj bemandet med en speciallæge og en assistent (ambulancebehandler eller pa-

ramediciner), der begge har erfaring i præhospital indsats i forbindelse med ulykker. Enheden

medbringer medicin, andet behandlingsudstyr og kommunikationsudstyr til den præhospitale ind-

sats.

Alarmcentral

Den lokalitet, hvor 1-1-2 alarmopkald modtages. På grundlag af modtagne oplysninger vurderer og

iværksætter alarmcentralen alarmering af de relevante beredskaber.

Ambulancebehandler

Ambulanceassistent med videregående uddannelse.

Ambulanceleder

Lederen af ambulanceindsatsen i et indsatsområde. Funktionen varetages normalt af ambulance-

behandleren på den første ambulance eller af assistenten på akutlægebilen. Funktionen kan over-

tages af en udsendt leder fra ambulancetjenesten.

Ordliste Bilag 2

69

Ambulancevej

En af politiet fastlagt rute, hvor politiet sikrer ambulancernes uhindrede kørsel til og fra skadeste-

det, dvs. sørger for friholdelse af veje og trafikregulering.

Behandlingsplads

Et sted i nærheden af et skadested, hvortil de tilskadekomne, der anses for at have behov for ind-

læggelse på sygehus eller behandling på stedet (”liggende” tilskadekomne), bringes. Behandlings-

pladsen udpeges af indsatsledelsen, mens den overordnede ledelse af arbejdet på pladsen vareta-

ges af den koordinerende læge. Tidligere benævnt venteplads.

Beredskabsstation

En lokalitet, hvor udrykningsenheder fra det kommunale redningsberedskab er placeret. På en be-

redskabsstation er der to eller flere slukningskøretøjer, som normalt kan bemandes med 1 holdle-

der og mindst 5 brandmænd.

Biologisk eksponeringsområde

Det område, hvor personer såvel i som uden for bygninger er blevet udsat for farligt biologisk stof

– almindeligvis som en luftbåren aerosol – med en infektionsrisiko på mere end 1%.

Biologisk fareområde

Det område, der ved en hændelse med farligt biologisk stof er kontamineret i en grad (>10%

ID50/m²), så der er en konkret smittefare på >1:10.000 pr. times ubeskyttet ophold.

Brandstation

Fællesbetegnelse for redningsberedskabets stationer, dvs. beredskabsstation, hjælpeberedskabs-

station og stedlig beredskabsstyrke.

CBRNE-hændelser

Et bredt dækkende begreb for alle tilsigtede eller utilsigtede hændelser forårsaget af kemiske stof-

fer (C), biologisk materiale (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) eller eksplosivt

materiale (E).

Dekontaminering

Uskadeliggørelse af en forurening ved en kemisk reaktion med et dekontamineringsmiddel. Dekon-

taminering anvendes over for materiel og beskyttet indsatspersonel, der har været i kontakt med

forureningen. Se også rensning.

Eksponering

Påvirkning af personer, der udsættes for et farligt stof, forurening eller smitte.

Endelig indsats

Den indsats, der iværksættes med henblik på at afslutte løsningen af beredskabets opgaver.

Bilag 2 Ordliste

70

Evakuerings- og pårørendecenter (EPC)

En bygning eller anden vejrbestandig lokalitet til placering af uskadte evakuenter, som efter regi-

strering kan få umiddelbar kontakt med myndigheder, andre ressourcepersoner og pårørende.

Endvidere kan pårørende til tilskadekomne og døde gennem EPC få umiddelbar kontakt med myn-

digheder og andre ressourcepersoner. I tilfælde af større, psykisk belastende ulykker kan evakuen-

ter og pårørende i EPC få kontakt til personale, der kan yde psykosocial støtte eller behandling. De

forskellige funktioner vil typisk blive placeret i indbyrdes adskilte lokaler. EPC er underlagt politiets

koordinerende ledelse.

Evakueringspunkt

Et af indsatsledelsen forud defineret punkt, hvor indsatspersonale kan søge til, f.eks. ved evakue-

ring af skadested/indsatsområde.

Fareområde

Et fareområde er et område eller en lokalitet inden for indre afspærring, hvor der er en konkret fa-

re for personer. Fareområdet, som typisk forekommer ved CBRNE-hændelser, kraftig røgudvikling

eller fare for sammenstyrtning, fastlægges af Indsatsleder Redningsberedskab, der også har an-

svaret for redning og evakuering af personer i fareområdet. Ved CBRNE-hændelser fastlægges Fa-

reområdet i samarbejde med det relevante ekspertberedskab, og det vil være angivet ved en sik-

kerhedsafstand. Kun personel med særligt beskyttelsesudstyr skal som udgangspunkt have adgang

til dette område.

Følgeskadebekæmpelse

En særlig indsats med henblik på at begrænse følgevirkningerne af en brand, herunder rednings-

beredskabets slukningsindsats. Følgeskadebekæmpelsen er beskrevet i en vejledning udgivet af

Forsikring & Pension og iværksættes af Indsatsleder Redningsberedskab.

Førsteindsats

Den foreløbige indsats, der tilsigter at yde en første hjælp til tilskadekomne og umiddelbart truede

personer samt at hindre udbredelse af en skade. Når førsteindsatsen er iværksat, har indsatsledel-

sen mulighed for at gennemføre en nøjere rekognoscering af hele skadestedet med henblik på

iværksættelsen af den endelige indsats.

Førsteudrykning

En eller flere udrykningsenheder, der umiddelbart efter modtagelse af en alarm fra alarmcentralen

afsendes fra en eller flere brandstationer. Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensætningen af

førsteudrykningen afhængig af hændelsens karakter samt lokaliteten for hændelsen, herunder be-

byggelsens karakter og vandforsyningsmulighederne.

Gerningsstedsafspærring

En afspærring af gerningsstedet efter en bombesprængning for at sikre fragmenter og andre spor

fra sprængningen. Afspærringen etableres af hensyn til sporsikring og vil typisk – afhængigt af

geografien – blive placeret ca. 200 m fra sprængningsstedet. Der sikres køreveje til indre afspær-

Ordliste Bilag 2

71

ring af hensyn til redningsindsatsen, idet livreddende indsats altid går forud for sporsikring. Ger-

ningsstedsafspærringen berører ikke indre afspærring og bevogtes særskilt af politiet

Giftlinjen

Telefonisk rådgivningsordning knyttet til Bispebjerg Hospitals Miljø- og Arbejdsmedicinske afdeling.

Giftlinjen kan rådgive om behandling af forgiftninger omfattende alle former for giftige stoffer.

Hjælpeberedskabsstation

En lokalitet, hvor normalt mindre udrykningsenheder fra det kommunale redningsberedskab er

placeret. På en hjælpeberedskabsstation er der et eller flere slukningskøretøjer, som normalt be-

mandes med 1 holdleder og 3 brandmænd.

Indkvarteringsområde

Et område eller en lokalitet hvor evakuerede og andre nødstedte modtages, indkvarteres og forple-

jes.

Indre afspærring

Indre afspærring afgrænser skadestedet. Inden for indre afspærring arbejder redningsberedska-

bet. Derfor vil redningsberedskabets køretøjer som oftest også være placeret inden for indre af-

spærring. Det er et område, hvor redningsberedskabet har behov for arbejdsro, hvorfor det ofte vil

være et område, hvor der vil være en eller flere afspærringer. Inden for indre afspærring har den

tekniske leder ansvaret for alt indsat personel.

Indsatsledelsen

Indsatsledelsen er det samarbejdsforum, hvor relevante ledere indgår, og som under koordination

af politiet har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for gennemførelsen af en redningsindsats.

Grundstammen i indsatsledelsen udgøres af Indsatsleder Politi, Indsatsleder Redningsberedskab

og koordinerende læge.

Indsatsleder Politi (ISL PO)

Den person fra politiet, der varetager den koordinerende ledelse af den samlede indsats i et ind-

satsområde og den polititaktiske ledelse inden for indsatsområdet. Indsatsleder Politi har også

kommandoen over alle indsatte enheder fra politiet.

Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB)

Den person fra redningsberedskabet, der varetager den tekniske og taktiske ledelse af indsatsen

på et skadested, og som har det overordnede ansvar for alle indsatte enheders sikkerhed inden for

indre afspærring. Indsatsleder Redningsberedskab udøver sin kommando gennem holdlederne,

herunder tillige holdledere eller tilsvarende fra udefra kommende enheder.

Bilag 2 Ordliste

72

Indsatsområde

Indsatsområdet er betegnelsen for det samlede område, hvor en redningsindsats foregår. Indsats-

området er således indsatsledelsens arbejds- og ansvarsområde. Indsatsområdet afgrænses af den

ydre afspærring. Se også skadested.

Indsatsplaner

Særlige planer for redningsberedskabet om indsats mv. ved uheld på specielle objekter med in-

formation om arealer, bygninger, adgangsveje, oplag mv.

Instruks

Information eller vejledning om specielle forhold til fremme af en hurtig og effektiv indsats.

Kemikalieforurenede personer

Personer med en ydre forurening af kemiske stoffer.

Kemikalieskadede patienter

Personer med symptomer eller skader efter udsættelse for kemiske stoffer.

Kommandostade (KST)

Fælles facilitet i indsatsområdet, hvorfra den samlede indsats ledes, og hvorfra der opretholdes

kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Kommando-

stadet oprettes af politiet og vil typisk være indsatsledelsens samlingssted.

Kommandostation (KSN)

Lokalitet, typisk på politistationen, hvorfra politiet udøver den koordinerende ledelse på operativt

niveau. Ved større hændelser sker dette i samarbejde med relevante aktører.

Kommunens krisestab

En stab, som kommunen kan etablere med henblik på at understøtte den tekniske indsats i områ-

det samt koordinere kommunens øvrige opgaver i relation til en igangværende redningsindsats.

Betegnelsen er ikke en officiel betegnelse som andre af de anvendte betegnelser, f.eks. KST, KSN

og AMK, hvorfor kommunen kan vælge en anden betegnelse for denne kommunale krisestyrings-

enhed.

Kontaktpunkt

Udpeget sted, hvor en tilkaldt enhed møder en kontaktperson, typisk betegnet en vejlods, der

eskorterer enheden frem til opmarchområdet. Kontaktpunktet kan i særlige tilfælde være ledelses-

platform for indsættelse i et område med større uroligheder, herunder demonstrationer, eller hvor

der er indtruffet en særlig beredskabshændelse.

Koordinerende læge (KOOL)

Den speciallæge i indsatsområdet, der har det sundhedsfaglige ansvar og ledelsen af den præ-

hospitale indsats i indsatsområdet.

Ordliste Bilag 2

73

Koordinerende ledelse

Politidirektøren har ved større ulykker og katastrofer ansvaret for, at den samlede indsats koordi-

neres således, at den foregår så effektivt som muligt. Den koordinerende ledelse indtræder efter

politiets beslutning i tilfælde af hændelser, der kræver indsats af flere myndigheder.

Køretid

Den tid, der går, fra en udrykningsenhed forlader en brandstation, til udrykningsenheden er frem-

me på skadestedet.

Kørevej

Angivet rute, som beredskabets enheder skal følge.

Lokal beredskabsstab (LBS)

En bredt sammensat stab, der er etableret i hver politikreds, til at varetage den koordinerede an-

vendelse af relevante beredskabsaktørers ressourcer i tilfælde af større ulykker og katastrofer.

Staben fungerer endvidere som permanent forum for samarbejde og koordination mellem disse ak-

tører. Staben kan nedsættes på strategisk og operationelt niveau.

På begge niveauer indgår repræsentanter for politikredsen, som leder af staben, de kommunale

redningsberedskaber, regionens sundhedsberedskab, totalforsvarsregionen og Beredskabsstyrel-

sens regionale beredskabscenter. Der kan endvidere tilknyttes andre relevante beredskabsmyndig-

heder. På det operative niveau kan der efter behov indgå repræsentanter for virksomheder.

Markeringsvest

Overtræksvest, der ved hjælp af farvemarkering og påskrift angiver en persons tilhørsforhold og

funktion. Se nærmere i bilag 4.

Møde- og alarmeringsplaner

Særlige planer for redningsberedskabet vedrørende alarmering og fremmøde (opmarch) ved uheld

på specielle objekter/bygninger.

Nødbehandler

En uddannet brandmand fra det kommunale redningsberedskab, som har modtaget en suppleren-

de uddannelse i førstehjælp og nødbehandling, og som af en læge har fået delegeret visse nær-

mere definerede behandlingsopgaver.

Operationsområde

Et operationsområde er et afgrænset område, hvor der foregår eller skal foregå en isoleret politi-

mæssig indsats, som udføres af særligt uddannet politipersonale. Operationsområde oprettes ved

en hændelse, som i indhold og/eller omfang udgør en særlig fare for mennesker eller værdier.

Bilag 2 Ordliste

74

Opmarchområde

Parkeringsområde for endnu ikke indsatte køretøjer, materiel og mandskab. Opmarchområdet be-

mandes af politiet med en opmarchleder og en repræsentant for redningsberedskabet som op-

marchassistent (særlig viden om redningsberedskabets køretøjer og materiel).

Opsamlingssted

Et sted, hvortil fysisk uskadte og lettere tilskadekomne (”gående”) bringes med henblik på regi-

strering og eventuel førstehjælp. Opsamlingsstedet udpeges af indsatsledelsen og henhører i øv-

rigt under politiets koordinerende ledelse.

Paramediciner

Ambulancebehandler med særlig kompetence, som sætter den pågældende i stand til at udføre

avanceret præhospital behandling. Denne behandling sker efter lægelig delegation.

Præhospital indsats

Sundhedsberedskabets behandling af tilskadekomne før ankomst til sygehus.

Rensning

Skylning med vand af forurenede personer, indsatspersonel og materiel. Rensningen tilpasses det

aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt suppleres med sæbe. Se også dekontaminering.

Responstid (redningsberedskabet)

Den tid, der går fra alarmcentralen har afgivet alarmen, til en udrykningsenhed er fremme på ska-

destedet. Responstiden er således summen af afgangstiden og køretiden. Begrebet anvendes sy-

nonymt med begrebet udrykningstid.

Responstid (sundhedsberedskabet)

Den tid, der går fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral modtager opgaven fra

den sundhedsfaglige visitator, til en ambulance er fremme på et skadested, hos en akut syg pati-

ent eller hos en fødende.

Samlingssted for døde

Et sted, hvor døde midlertidigt kan placeres. Stedet skal være forsvarligt indrettet i relation til an-

bringelse af både de personer, som antages at være døde, og de personer, hvis skader eller kvæ-

stelser gør det åbenbart for alle, at døden er indtruffet. Placering af samlingssted for døde udpe-

ges af indsatsledelsen og henhører i øvrigt under politiets koordinerende ledelse. Politiet har lige-

ledes ansvaret for bevogtning af stedet.

SINE

SINE (SIkkerhedsNEttet) er et fælles radiokommunikationssystem for alle beredskabsaktørerne,

der samtidigt kan anvendes inden for de enkelte beredskaber og på tværs mellem beredskaberne.

Ordliste Bilag 2

75

Situationsmelding

Melding om situationen i indsatsområdet. Meldingen danner grundlag for beslutning om justering

af indsatte enheders størrelse, herunder indsættelse af yderligere enheder.

Skadested

Skadestedet er betegnelsen for det samlede område, som dels omfatter den lokalitet, hvor der er

indtruffet en skade, dels redningsberedskabets arbejdsområde. Skadestedet er således Indsatsle-

der Redningsberedskabs ansvarsområde. Skadestedet afgrænses af den indre afspærring. Se også

indsatsområde.

Skadestedsleder

Indsatsleder Redningsberedskab kan vælge at opdele et større skadested i flere mindre skadeste-

der med hver sin leder – betegnet skadestedsleder. Skadestedslederen har ansvaret for den tekni-

ske/taktiske indsats på det enkelte skadested, men er underlagt Indsatsleder Redningsberedskab,

hvorigennem også eventuel assistance skal rekvireres.

Stedlig beredskabsstyrke

Mindre udrykningsenhed fra det kommunale redningsberedskab. Betegnelsen stedlig beredskabs-

styrke dækker bl.a. det, som tidligere blev benævnt ø-beredskab.

Teknisk ledelse

Redningsberedskabets ledelse af den tekniske og taktiske indsats på et skadested.

Triage

En løbende medicinsk prioritering af tilskadekomne efter en lønsomhedsvurdering.

Truet område

En del af indsatsområdet hvor der kan opstå fare for personer, såfremt skaden udvikler sig. Et tru-et område kan blive til et fareområde.

Udrykningsenhed

Et eller flere køretøjer fra redningsberedskabet, der i forbindelse med en alarm afsendes samlet til

en hændelse. En udrykning (førsteudrykning) kan bestå af en eller flere udrykningsenheder.

Udrykningshold

Et særligt hold af læge(r) og/eller sygeplejerske(r) udsendt fra sygehus til præhospital indsats i en

ekstraordinær situation.

Udrykningstid

Den tid der går, fra alarmcentralen har afgivet alarmen, til en udrykningsenhed er fremme på ska-

destedet. Udrykningstiden er således summen af afgangstiden og køretiden. Begrebet anvendes

synonymt med begrebet responstid for redningsberedskabet.

Bilag 2 Ordliste

76

Vagtcentral

Den lokalitet/funktion hos myndigheder og andre beredskabsaktører, der bl.a. fra alarmcentralen

modtager og videregiver alarmer mv. inden for eget ansvarsområde.

Ydre afspærring

Afgrænsning af indsatsområdet.

SINE netskitse Bilag 3

77

Bilag 3 SINE netskitse

Bilag 4 Markeringsveste

78

Bilag 4 Markeringsveste

Med henblik på let at kunne identificere lederne fra de tre primære beredskabsaktører – dvs. poli-

tiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet – samt CBRNE-ekspertberedskaberne udarbej-

des der retningslinjer for markeringsveste til disse ledere. Disse retningslinjer er fortsat under ud-

arbejdelse og vil blive indsat her, når arbejdet er færdiggjort.

Indsatsområde ved dagligdags hændelser Bilag 5

79

Bilag 5 Indsatsområde ved dagligdags hændelser

Bilag 6 Indsatsområde ved større hændelser

80

Bilag 6 Indsatsområde ved større hændelser

Indsatsområde med to skadesteder Bilag 7

81

Bilag 7 Indsatsområde med to skadesteder

82

Bilag 8 Hændelse med to indsatsområder

83