1
Torsdag 14. februar 2013 { FyensStiftstidende 24 Torsdag 14. februar 2013 FyensStiftstidende { 25 Musik/foredrag:Derløb blues-ogsoulmusikiårerne påBørgefraOlsenBanden. Ihvertfaldertilfældetgæl- dendeforskuespillerenJes Holtsø,dergavBørgelivfra 1968til1976.Holtsømodtog sidsteårprisen”Åretsdanske bluesnavn2012”. Torsdag14.februarholder Holtsøforedragomsitlivog sinkarriereoggiverkoncert -sidstnævnteakkompagne- retafpianistogkapelmester MortenWittrock-iVollsmo- seKulturhuskl.20-22. (masv) Jes Holtsø i ord og toner Foredrag:Torsdag14.februar kl.19-21.30kommerfuglekig- gerneHenrikKnudsenogSe- bastianKleinforbiNaturamai Svendborgmedderesforedrag ”Udaffjerene”. Defortællereksempelvisom, hvordandeteratkøregennem Danmarkijagtenpådensjæld- nerubinnattergalfraSibirien, degivertilhørernetips,ogde fortælleromderesbedsteople- velsermedfugle.Beggemænd ertopbirder,hvilketvilsige,at deharspottetmangesjældne fugle. (masv) Jagten på den sjældne fugl Film:Danskstjernedrys,for- listkærlighedognordiske sagaer.Nogenlundesådan lydergrundopskriften,når Zentropabegynderoptagel- sernetilwesternfilmen”The Salvation”istartenafapril. Hovedrollenerbesataf MadsMikkelsen,dersom emigranten”John”harven- tetiårevispåatfåsinkone ogsøntilUSA.Menenfor- brydelseforvandlerJohntil morderienverden,hvorlov- løshedogseksløbereråder. Menogsådetnordiskehar sinegenpladsifilmen,oply- serZentropa. TheSalvationerenhyldest tildenklassiskewesternmed inspirationfradenordiske sagaer.Deterenepiskfor- tællingomknustedrømme, forlistkærlighedoghævn, oplyserZentropaomsats- ningen,derharetbudgetpå cirka70millionerkroner. FilmenerskrevetafKri- stianLevringisamarbejde medAndersThomasJen- sen,medhvemLevringogså skrev”TheKingisAlive”og ”Dendufrygter”. Pårollelistenvilderbåde figurerestoredanskeogin- ternationalenavne,ogder castesiøjeblikketiUSA, EnglandogFrankrig. Filmenbliverdansk-og engelsksproget. Westernfilm med snert af Norden Zentropa har gaflet Mads Mikkelsen til hovedrollen som hævngerrig emigrant i westernfilmen ”The Salvation”. Nordenercool,synesmani KennedyCenterforPerfor- mingArtsiWashington,og derforer700nordiskekunst- nere,skribenter,sangere, kokkeogskuespillere,dan- sereogdesignereinviteret derover.Fra19.februarog fireugerfremfylderdedet verdensberømtecentermed dereskunstneriskeindslag. Festivalen,derharfået navnet”NordicCool”,er blevettilietsamarbejdemel- lemKennedyCentret,Nor- diskMinisterrådogblandt andetdenordiskeambas- saderibyen,ogundervejs kommerderforogsåflere nordiskeministre,parlamen- tarikereogdebattørertilWa- shingtonforatkiggemed. IfølgeKennedy-centrets vicedirektørforinternatio- nalearrangementerAlicia Adamsskalfestivalenafspejle nordiskekerneværdier. -Mensvispurgteosselv, ”hvadernordisk?”,opdagede jeglandenesfokuspåkønne- nesligestilling,børnsvelfærd ognaturen,sigerhun. (mule) Nordisk kunst og kultur til USA Kultur Redaktører: LeneKryger,65455165, [email protected] MarieJung,65455161 [email protected] JournalisteriOdense: AnneDahlBertelsen65455167, [email protected] SimonStaun,65455160, [email protected] MortenVilsbæk,65455168, [email protected] MaleneBirkelund,65455182, [email protected] Pressemeddelelsersendestil: E-mail:[email protected] JournalisteriSvendborg: IbenFriisJensen,63452111 [email protected] MarianneKjær,63452151 [email protected] MichaelAlsen,65452154 [email protected] Kulturkalenderen: Telefontid:man-fre:9-17, 65452326, [email protected] Redigeretaf: idaSimmelholt DaSuneWagnerefter10åri NewYorktrængtetilluftfor- andring,havdehanforestillet sig, at det næste kapitel om The Raveonettes skulle skri- vesiNashville.Den39-årige musikerhavdekiggetpåtre- fire huse og havde allerede indstilletsigpåatpakkekuf- fertenudibyen,dererkendt forsitcountrymiljø. DetblevdogikkeTennes- sees hovedstad, der fik æren af den danske guitarist og sanger, men derimod Los Angeles,hvorkollegaenSha- rinFooallerederesidererpå femteår. Tidsforskellen har fået yderligereetnøkmedtreti- mer oven i de seks til New York, så Sune Wagner er næsten lige stået op, da han bliver ringet op. I Danmark er der minus 12 grader. Det samme som i Los Angeles bareudenminusset.Mendet erikkekuntemperaturen,der eranderledespåvestkysteni forholdtiløstkysteniUSA. - Forskellen på New York og Los Angeles er så ufatte- lig,atdetnærmestertofor- skelligeuniverser.Jegharkun boethertomåneder,menfør daharjegopholdtmigmeget i byen, så jeg vidste i forve- jen, at både klimaet, maden, infrastrukturen og levemå- denerusammenligneligmed New York, fortæller Sune Wagner. Han rykkede fra en lej- lighed i bydelen Chelsea på ManhattantilethusiLA,der byderpåcirka10gangemere pladsendlejligheden. - Det er helt vildt, så me- getmerepladsjeghar.Jeger overbevist om, at det ekstra rumfårbetydningformitar- bejdemedmusikken.Jegved dog ikke, om luftforandrin- gen også får betydning for mintilgangtilatskabemusik. Detersværtatspåomsåtid- ligt,fortællerSuneWagner. Bilen er uundværlig At han forlod New York handler ikke om, at han var blevettrætafbyen.Derskulle bareskenogetnyt. -JegharboetiNewYorkad toomgange.Førstegang,jeg flyttede derover, var i 1998. Så vendte jeg tilbage i 2002, hvor byen ikke virkede spe- cieltforandrettiltrodsfor11. september-angrebene. Den størsteforskel-udoveratde totvillingetårnevarvæk-var, atderikkelængerestodpro- stitueredepågaden.Byenvar også mere ren, ellers var alt veddetgamle,fortællerSune Wagner,dernåedeatboifle- rekvartererimetropolen. Dahanvardreng,varhip- hop en livsændrende kul- tur for ham. Den var hans et og alt. I stedet for at køre gennem legendariske ”hip- hop-kvarterer” som Bronx, QueensogBrooklynkanhan nu cruise gennem Comp- ton,SouthCentralellerIng- lewood i sin bil, der er fulgt medfraNewYork. -Deterenandenmarkant forskel, der har stor betyd- ning for dagligdagen. I New York kan man gå rundt til stortsetalt,mensmaniLos Angelesertvungettilatkøre, hvismanvilnogensomhelst steder.Bilerersåintegrereti livether,atmannærmestikke kan foretage sig noget uden, konstatererSuneWagner. Drevet af lyst Etbandkansagtensdruknei en by som Los Angeles, hvis detikkeeretableret.TheRa- veonettes har allerede skabt sigetstortnavnogerfaktisk størrepåvest-endøstkysten. - LA var i forvejen vo- resstørstesceneiUSA,såvi kommer ikke til at give flere koncerter her, fordi jeg nu borher.Jegtvivlerogsåpå,at det åbner flere døre for The Raveonettes,menmåskekan detfåbetydningforminrolle somproducer,fortællerSune Wagner. Hovedparten af de bands, hanharhaftistudiet,ergen- remæssigt beslægtede med TheRaveonettes. -Deterikkehelttilfældigt. Hvisikkejegbrydermigom musikken,viljegikkeprodu- cere den. Det kan være, den holdning ændrer sig efter- hånden,menligenuskaldet væredrevetaflyst,førjegvil takke ja til noget. Jeg læg- germegetvægtpå,atjegkan holdeudathørepådetilæn- geretidadgangen,sigerSune Wagner. Hans rolle som producer kan sagtens få betydning for hansmusikalskevirke,dadet erumuligtikkeatladesigin- spirereafandrebands. -Mansamlerjomangeting opistudiet,nårmanarbejder meddesmådetaljergennem langtid.Detkanværealtfra en enkel lyd til en bestemt stemning, man bliver fanget af. Jeg tror bestemt, at pro- ducer-musiker-mødet kan inspirerebeggeveje,forklarer SuneWagner. Musikalske helte Denkvindeligemakker,Sha- rinFoo,stodimangeårlidt i skyggen af Sune Wagner i medierne.Detblevderrådet bod på, da hun i 2011 blev dommer i musikprogram- met”Voice-Danmarksstør- stestemme”.Etprogramsom SuneWagnerikkeharsiddet Wagner har skiftet kyst The Raveonettes er en dansk rockduo bestående af Sune Rose Wagner og Sharin Foo. Efter opløsningen af bandet Psyched Up Janis tog Sune Rose Wagners til Los Angeles i 1999, hvor han skrev sangene til for- løberen for The Raveonettes, bandet The Girl On Death Row. Det spillede kun få koncerter, udgav en enkelt ep, ”Whip It On”, og skiftede hurtigt navn til The Raveonettes. ”Chain Gang Of Love” fra 2003 er bandets første fuldlængde- album. Siden har det udsendt ”Pretty In Black”, 2005, ”Lust Lust Lust”, 2007, ”In And Out of Control”, 2009, og ”Raven in the Grave”, 2011, og ”Observator”, 2012 www.theraveonettes.com Sune■Wagner■og■ Sharin■Foo■fra■The■ Raveonettes■er■samlet■ i■Los■Angeles■efter■ fem■år■i■hver■deres■ ende■af■USA så er man ikke. Sidst vi spil- ledeiHerning,fortaltevores lydmand, at der var en del publikummer,derhavdekøbt billetprimærtforatseSharin påscenen.Eftertonumreløb deskrigendebort.Sånej,jeg tror ikke, hendes medvirken iVoicehargivetosetstørre publikum, konstaterer Sune Wagneroglerhøjt. Hanvilhelleretaleomsine musikalskeheltefraLosAn- geles, hvor The Doors over- strålerdemalle. -Jegharaltiddyrketbands fra Vestkysten. The Doors er det helt oplagte band at nævnesominspirationskilde, men også Jefferson Airplane besadenheltspecielvestkyst- lyd. The Raveonettes har jo altid dyrket surf-musikken, som også er tæt forbundet med Californien. Og når jeg erveddet,skaljeghellerikke glemmeGuns’NRoses.Eller BlackFlagogdemangeandre punkrockedebands,jegogså har dyrket, siger Sune Wag- ner. Interviewet rinder ud, mens et sidste spørgsmål krydserAtlanten. - Om jeg er flyttet til LA for at være tættere på Sha- rin? Ved du hvad, nu har vi klaret os i fem år med 4000 kilometermellemos,såuden detskallydenedladende,har hun intet med beslutningen at gøre. Det handlende ude- lukkende om luftforandring. Ogdetharjegidengradfået, konkludererSuneWagner. The Raveonettes, Posten, Odense, 14. marts klistretforanskærmenforat følgemedi. -Jegtrorikkepå,manfår flere publikummere ved at medvirkeiettv-program.En- tenermantilmusikken,eller Af Simon Staun [email protected] ACTION ”A Good Day to Die Hard” ##¤¤¤¤ Ingen tvivl om, at John McTiernans25årgamle”Die Hard” er en spændingsklas- siker. Bruce Willis’ karakter, John McClane, den barske strømer med problemer på hjemmefronten og en farlig tendens til konstant at rode sig ud i farlige situationer, kriseroggidseltagninger,eri JohnMoores”AGoodDayto Die Hard” tilbage for femte omgang af tæsk, strabadser ogtrættendeligevedognæ- sten-øjeblikke. Willis’ McClane er med sinligefremmefacon,afvæb- nendesarkasmeogkonstante småbekymrede mine med årene blevet ikonisk frontfi- gurforactiongenrenshumo- ristisk-maskuline karakterer. Dererforsåvidtikkenoget galt i at bruge karakteren i mereendenfilm,mendeteri allerhøjestegradetproblem, atfilmfolkeneuambitiøstdi- skeropmedmereafdetvel- kendte efter devisen, at man blotskalskifteindpakningen ud og tilføje flottere action- sætstykkerogmerehårdtslå- endespecialeffekter. Allerede fra del tre, ”Die Hard: Mega Hard”, så det skidt ud med opfindsomhe- den og snart lignede ”Die Hard”-serien mest af alt en indforstået og repeteren- de vittighed, når McClane igen-igen rodede sig ud i sprængfarlige situationer. Det jordnære karakterfokus ogintensitetenfradetofør- stefilmvarblevetforvandlet til repetition, større eksplo- sioner og kvikkere bemærk- ninger,derikkehavdekrævet megetopfindsomhedframa- nuskriptforfatterensside. Ognetopopfindsomheden mangler i Moores indslag i serien.Filmensynesatkørei præcisisammerillesomsine forgængere film med acti- onscenerne bygget op som en variation over det klassi- ske øjeblik fra etteren, hvor McClanemedenbrandslan- geomlivetkastersigudover en skyskraber, hvorved han undgår at blive sprunget til plukfisk. Den fysiske tyngde og æstetiske tilgang til øde- læggelsernenærmersigien- kelte øjeblikke det poetiske, menoverordneterdetsvært at engagere sig i, hvad der foregår, når det hele hurtigt falder i det velkendte spor, hvor heltenes usårlighed og skurkenesdumhedgårhenog bliver en dårlig, indforstået vittighed,somunderminerer spændingen. Letfordøjelig Handlingenersimpeloglet- fordøjelig.McClanehardår- lig samvittighed over, at han altid var en fraværende far og altid ude at sprænge ting i luften, når ungerne havde brugforham.Sådajunior(Jai Courtney) pludselig er rodet ind i en retssag mod en rus- sisk multimilliardær, Koma- rov (Sebastian Koch), med samvittighedskvaler,dermat- cherJohns,rejserhanflukstil Ruslandforatgivesønnikeen hjælpendehånd. Det viser sig imidlertid, at knægten er CIA-agent og sendtforathjælpeKomarov flygtetilvestenforetdossier, derkanfældeenkorrupt,høj- reorienteret politiker. Snart erdesammenpåflugtfrapo- litikerensfolkogpåvejmod Tjernobylforatforhindreet omfattendetyveriafatomvå- ben. Forsoningen og den ma- skulinepingpongmellemfar og sønnike kører på det ba- naleogerikkegennemarbej- detnoktilatdetgiverfilmen pondus mellem actionsce- nerne. Ligesom et underlig- gende tema om et Rusland, derertrukketimangeretnin- ger af korruption og politisk rænkespil efter Sovjettiden, hellerikkebliverbrugttilno- getogtilbagestårvimeden sløj og stereotyp actionfilm, der egentlig bare er ude på attjenehurtigedollarspåen ikoniskfigur,kvikkereplikker ogøredøvendeaction,derer glemt lige så snart man træ- derudafbiografmørket. ”A■Good■Day■to■Die■Hard”:■Ameri- kansk.■96■minutter,■tilladt■over■15■år. Premiere i dag i Biocity og Cinema- xx , Odense, Scala, Svendborg, Kino 1+2, Nyborg, Panorama, Middelfart. Af Caspar Vang [email protected] Actionfloskler på samlebånd Mod nye mål Dj’en Kato er vant til at sætte mål for sin kar- riere - og indtil nu er målene blevet opfyldt. Kulturs Simon Staun har mødt koncertaktuelle Kato. Se næste side The Raveonettes Øredøvende■ automatvåben,■kæk■ mandehørm,■over- dådige■eksplosioner■ og■kedelig■rutine■ dominerer■den■ femte■film■i■serien■ om■strømeren■John■ McClane

24 Kultur Redaktører: Lene Kryger, 65 45 51 65, Marie Jung, 65 45 … · 2013. 8. 3. · The Raveonettes skulle skri-ves i Nashville. Den 39-årige musiker havde kigget på tre-fire

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: 24 Kultur Redaktører: Lene Kryger, 65 45 51 65, Marie Jung, 65 45 … · 2013. 8. 3. · The Raveonettes skulle skri-ves i Nashville. Den 39-årige musiker havde kigget på tre-fire

Torsdag 14. februar 2013{ FyensStiftstidende24 Torsdag 14. februar 2013 FyensStiftstidende { 25

Musik/foredrag:��Der�løb�blues-�og�soulmusik�i�årerne�på�Børge�fra�Olsen�Banden.�I�hvert�fald�er�tilfældet�gæl-dende�for�skuespilleren�Jes�Holtsø,�der�gav�Børge�liv�fra�1968�til�1976.�Holtsø�modtog�sidste�år�prisen�”Årets�danske�bluesnavn�2012”.�

Torsdag�14.�februar�holder�Holtsø�foredrag�om�sit�liv�og�sin�karriere�og�giver�koncert�-�sidstnævnte�akkompagne-ret�af�pianist�og�kapelmester�Morten�Wittrock�-�i�Vollsmo-se�Kulturhus�kl.�20-22.�(masv)

Jes Holtsø i ord og toner

Foredrag:��Torsdag�14.�februar�kl.�19-21.30�kommer�fuglekig-gerne�Henrik�Knudsen�og�Se-bastian�Klein�forbi�Naturama�i�Svendborg�med�deres�foredrag�”Ud�af�fjerene”.�

De�fortæller�eksempelvis�om,�hvordan�det�er�at�køre�gennem�Danmark�i�jagten�på�den�sjæld-ne�rubinnattergal�fra�Sibirien,�de�giver�tilhørerne�tips,�og�de�fortæller�om�deres�bedste�ople-velser�med�fugle.�Begge�mænd�er�topbirder,�hvilket�vil�sige,�at�de�har�spottet�mange�sjældne�fugle.�(masv)

Jagten på den sjældne fugl

Film:�Dansk�stjernedrys,�for-list�kærlighed�og�nordiske�sagaer.�Nogenlunde�sådan�lyder�grundopskriften,�når�Zentropa�begynder�optagel-serne�til�westernfilmen�”The�Salvation”�i�starten�af�april.

Hovedrollen�er�besat�af�Mads�Mikkelsen,�der�som�emigranten�”John”�har�ven-tet�i�årevis�på�at�få�sin�kone�og�søn�til�USA.�Men�en�for-brydelse�forvandler�John�til�morder�i�en�verden,�hvor�lov-løshed�og�seksløbere�råder.

Men�også�det�nordiske�har�sin�egen�plads�i�filmen,�oply-ser�Zentropa.

The�Salvation�er�en�hyldest�til�den�klassiske�western�med�

inspiration�fra�de�nordiske�sagaer.�Det�er�en�episk�for-tælling�om�knuste�drømme,�forlist�kærlighed�og�hævn,�oplyser�Zentropa�om�sats-ningen,�der�har�et�budget�på�cirka�70�millioner�kroner.

Filmen�er�skrevet�af�Kri-stian�Levring�i�samarbejde�med�Anders�Thomas�Jen-sen,�med�hvem�Levring�også�skrev�”The�King�is�Alive”�og�”Den�du�frygter”.�

På�rollelisten�vil�der�både�figurere�store�danske�og�in-ternationale�navne,�og�der�castes�i�øjeblikket�i�USA,�England�og�Frankrig.�

Filmen�bliver�dansk-�og�engelsksproget.

Westernfilm med snert af Norden

■■Zentropa har gaflet Mads Mikkelsen til hovedrollen som hævngerrig emigrant i westernfilmen ”The Salvation”.

Norden�er�cool,�synes�man�i�Kennedy�Center�for�Perfor-ming�Arts�i�Washington,�og�derfor�er�700�nordiske�kunst-nere,�skribenter,�sangere,�kokke�og�skuespillere,�dan-sere�og�designere�inviteret�derover.�Fra�19.�februar�og�fire�uger�frem�fylder�de�det�verdensberømte�center�med�deres�kunstneriske�indslag.

Festivalen,�der�har�fået�navnet�”Nordic�Cool”,�er�blevet�til�i�et�samarbejde�mel-lem�Kennedy�Centret,�Nor-disk�Ministerråd�og�blandt�

andet�de�nordiske�ambas-sader�i�byen,�og�undervejs�kommer�derfor�også�flere�nordiske�ministre,�parlamen-tarikere�og�debattører�til�Wa-shington�for�at�kigge�med.

Ifølge�Kennedy-centrets�vicedirektør�for�internatio-nale�arrangementer�Alicia�Adams�skal�festivalen�afspejle�nordiske�kerneværdier.

-�Mens�vi�spurgte�os�selv,�”hvad�er�nordisk?”,�opdagede�jeg�landenes�fokus�på�kønne-nes�ligestilling,�børns�velfærd�og�naturen,�siger�hun.�(mule)

Nordisk kunst og kultur til USA

KulturRedaktører:�Lene�Kryger,�65�45�51�65,�[email protected]��Marie�Jung,�65�45�51�61�[email protected]

Journalister�i�Odense:�Anne�Dahl�Bertelsen�65�45�51�67,�[email protected]�Simon�Staun,�65�45�51�60,�[email protected]�Morten�Vilsbæk,�65�45�51�68,�[email protected]

�Malene�Birkelund,�65�45�51�82,�[email protected]

Pressemeddelelser�sendes�til:��E-mail:�[email protected]

Journalister�i�Svendborg:�Iben�Friis�Jensen,�63�45�21�[email protected]�Kjær,�63�45�21�51�[email protected]�Alsen,�65�45�21�54�[email protected]

Kulturkalenderen:��Telefontid:�man-fre:�9-17,��65�45�23�26,�[email protected]

Redigeret�af:�ida�Simmelholt

Da�Sune�Wagner�efter�10�år�i�New�York�trængte�til�luftfor-andring,�havde�han�forestillet�sig,� at� det� næste� kapitel� om�The�Raveonettes�skulle�skri-ves�i�Nashville.�Den�39-årige�musiker�havde�kigget�på�tre-fire� huse� og� havde� allerede�indstillet�sig�på�at�pakke�kuf-ferten�ud�i�byen,�der�er�kendt�for�sit�countrymiljø.

Det�blev�dog�ikke�Tennes-sees�hovedstad,�der�fik�æren�af� den� danske� guitarist� og�sanger,� men� derimod� Los�Angeles,�hvor�kollegaen�Sha-rin�Foo�allerede�residerer�på�femte�år.

Tidsforskellen� har� fået�yderligere�et�nøk�med�tre�ti-mer� oven� i� de� seks� til� New�York,� så� Sune� Wagner� er�næsten� lige� stået� op,� da� han�bliver� ringet� op.� I� Danmark�er� der� minus� 12� grader.� Det�samme� som� i� Los� Angeles�bare�uden�minusset.�Men�det�er�ikke�kun�temperaturen,�der�er�anderledes�på�vestkysten�i�forhold�til�østkysten�i�USA.

-� Forskellen� på� New� York�og� Los� Angeles� er� så�ufatte-lig,�at�det�nærmest�er�to�for-skellige�universer.�Jeg�har�kun�boet�her�to�måneder,�men�før�da�har�jeg�opholdt�mig�meget�i� byen,� så� jeg� vidste� i� forve-jen,�at�både�klimaet,�maden,�infrastrukturen� og� levemå-den�er�usammenlignelig�med�New� York,� fortæller� Sune�Wagner.

Han� rykkede� fra� en� lej-lighed� i� bydelen� Chelsea� på�Manhattan�til�et�hus�i�LA,�der�byder�på�cirka�10�gange�mere�plads�end�lejligheden.

-� Det� er� helt� vildt,� så� me-get�mere�plads�jeg�har.�Jeg�er�overbevist� om,� at� det� ekstra�rum�får�betydning�for�mit�ar-bejde�med�musikken.�Jeg�ved�dog� ikke,� om� luftforandrin-gen� også� får� betydning� for�min�tilgang�til�at�skabe�musik.�Det�er�svært�at�spå�om�så�tid-ligt,�fortæller�Sune�Wagner.

Bilen er uundværligAt� han� forlod� New� York�handler� ikke� om,� at� han� var�blevet�træt�af�byen.�Der�skulle�bare�ske�noget�nyt.

-�Jeg�har�boet�i�New�York�ad�to�omgange.�Første�gang,�jeg�flyttede� derover,� var� i� 1998.�Så� vendte� jeg� tilbage� i� 2002,�hvor� byen� ikke� virkede� spe-cielt�forandret�til�trods�for�11.�september-angrebene.� Den�største�forskel�-�ud�over�at�de�to�tvillingetårne�var�væk�-�var,�at�der�ikke�længere�stod�pro-stituerede�på�gaden.�Byen�var�også� mere� ren,� ellers� var� alt�

ved�det�gamle,�fortæller�Sune�Wagner,�der�nåede�at�bo�i�fle-re�kvarterer�i�metropolen.

Da�han�var�dreng,�var�hip-hop� en� livsændrende� kul-tur� for� ham.� Den� var� hans�et�og�alt.�I�stedet�for�at�køre�gennem� legendariske� ”hip-hop-kvarterer”� som� Bronx,�Queens�og�Brooklyn�kan�han�nu� cruise� gennem� Comp-ton,�South�Central�eller�Ing-lewood� i� sin�bil,�der�er� fulgt�med�fra�New�York.

-�Det�er�en�anden�markant�forskel,� der� har� stor� betyd-ning� for�dagligdagen.� I�New�York� kan� man� gå� rundt� til�stort�set�alt,�mens�man�i�Los�Angeles�er�tvunget�til�at�køre,�hvis�man�vil�nogen�som�helst�steder.�Biler�er�så�integreret�i�livet�her,�at�man�nærmest�ikke�kan�foretage�sig�noget�uden,�konstaterer�Sune�Wagner.

Drevet af lystEt�band�kan�sagtens�drukne�i�en�by�som�Los�Angeles,�hvis�det�ikke�er�etableret.�The�Ra-veonettes� har� allerede� skabt�sig�et�stort�navn�og�er�faktisk�større�på�vest-�end�østkysten.

-� LA� var� i� forvejen� vo-res�største�scene�i�USA,�så�vi�kommer�ikke�til�at�give�flere�koncerter� her,� fordi� jeg� nu�bor�her.�Jeg�tvivler�også�på,�at�det�åbner�flere�døre�for�The�Raveonettes,�men�måske�kan�det�få�betydning�for�min�rolle�som�producer,�fortæller�Sune�Wagner.

Hovedparten� af� de� bands,�han�har�haft�i�studiet,�er�gen-remæssigt� beslægtede� med�The�Raveonettes.

-�Det�er�ikke�helt�tilfældigt.�Hvis�ikke�jeg�bryder�mig�om�musikken,�vil�jeg�ikke�produ-cere�den.�Det�kan�være,�den�holdning� ændrer� sig� efter-hånden,�men�lige�nu�skal�det�være�drevet�af�lyst,�før�jeg�vil�takke� ja� til� noget.� Jeg� læg-ger�meget�vægt�på,�at�jeg�kan�holde�ud�at�høre�på�det�i�læn-gere�tid�ad�gangen,�siger�Sune�Wagner.

Hans� rolle� som� producer�kan�sagtens�få�betydning�for�hans�musikalske�virke,�da�det�er�umuligt�ikke�at�lade�sig�in-spirere�af�andre�bands.

-�Man�samler�jo�mange�ting�op�i�studiet,�når�man�arbejder�med�de�små�detaljer�gennem�lang�tid.�Det�kan�være�alt�fra�en� enkel� lyd� til� en� bestemt�stemning,� man� bliver� fanget�af.� Jeg� tror� bestemt,� at� pro-ducer-musiker-mødet� kan�inspirere�begge�veje,�forklarer�Sune�Wagner.

Musikalske helteDen�kvindelige�makker,�Sha-rin�Foo,�stod�i�mange�år�lidt�i� skyggen� af� Sune� Wagner� i�medierne.�Det�blev�der�rådet�bod� på,� da� hun� i� 2011� blev�dommer� i� musikprogram-met�”Voice�-�Danmarks�stør-ste�stemme”.�Et�program�som�Sune�Wagner�ikke�har�siddet�

Wagner har skiftet kyst

The Raveonettes er en dansk rockduo bestående af Sune Rose Wagner og Sharin Foo.

Efter opløsningen af bandet Psyched Up Janis tog Sune Rose Wagners til Los Angeles i 1999, hvor han skrev sangene til for-løberen for The Raveonettes, bandet The Girl On Death Row. Det spillede kun få koncerter, udgav en enkelt ep, ”Whip It On”,

og skiftede hurtigt navn til The Raveonettes.

”Chain Gang Of Love” fra 2003 er bandets første fuldlængde-album. Siden har det udsendt ”Pretty In Black”, 2005, ”Lust Lust Lust”, 2007, ”In And Out of Control”, 2009, og ”Raven in the Grave”, 2011, og ”Observator”, 2012www.theraveonettes.com

■■Sune■Wagner■og■Sharin■Foo■fra■The■Raveonettes■er■samlet■i■Los■Angeles■efter■fem■år■i■hver■deres■ende■af■USA

så�er�man�ikke.�Sidst�vi�spil-lede�i�Herning,�fortalte�vores�lydmand,� at� der� var� en� del�publikummer,�der�havde�købt�billet�primært�for�at�se�Sharin�på�scenen.�Efter�to�numre�løb�de�skrigende�bort.�Så�nej,�jeg�tror� ikke,�hendes�medvirken�i�Voice�har�givet�os�et�større�publikum,� konstaterer� Sune�Wagner�og�ler�højt.

Han�vil�hellere�tale�om�sine�musikalske�helte�fra�Los�An-geles,�hvor�The�Doors�over-stråler�dem�alle.

-�Jeg�har�altid�dyrket�bands�fra� Vestkysten.� The� Doors�er� det� helt� oplagte� band� at�nævne�som�inspirationskilde,�

men�også� Jefferson�Airplane�besad�en�helt�speciel�vestkyst-lyd.� The� Raveonettes� har� jo�altid� dyrket� surf-musikken,�som� også� er� tæt� forbundet�med�Californien.�Og�når�jeg�er�ved�det,�skal�jeg�heller�ikke�glemme�Guns’N�Roses.�Eller�Black�Flag�og�de�mange�andre�punkrockede�bands,�jeg�også�har�dyrket,� siger�Sune�Wag-ner.

Interviewet� rinder� ud,�mens� et� sidste� spørgsmål�krydser�Atlanten.

-� Om� jeg� er� flyttet� til� LA�for� at� være� tættere� på� Sha-rin?� Ved� du� hvad,� nu� har� vi�klaret� os� i� fem� år� med� 4000�

kilometer�mellem�os,�så�uden�det�skal�lyde�nedladende,�har�hun� intet� med� beslutningen�at�gøre.�Det�handlende�ude-lukkende� om� luftforandring.�Og�det�har�jeg�i�den�grad�fået,�konkluderer�Sune�Wagner.

The Raveonettes, Posten, Odense, 14. marts

klistret�foran�skærmen�for�at�følge�med�i.

-�Jeg�tror�ikke�på,�man�får�

flere� publikummere� ved� at�medvirke�i�et�tv-program.�En-ten�er�man�til�musikken,�eller�

Af Simon [email protected]

ActioN”A Good Day to Die Hard”##¤¤¤¤

Ingen� tvivl� om,� at� John�McTiernans�25�år�gamle�”Die�Hard”� er� en� spændingsklas-siker.� Bruce� Willis’� karakter,�John� McClane,� den� barske�strømer� med� problemer� på�hjemmefronten� og� en� farlig�tendens� til� konstant� at� rode�sig� ud� i� farlige� situationer,�kriser�og�gidseltagninger,�er�i�John�Moores�”A�Good�Day�to�Die� Hard”� tilbage� for� femte�omgang� af� tæsk,� strabadser�og�trættende�lige�ved�og�næ-sten-øjeblikke.

Willis’� McClane� er� med�sin�ligefremme�facon,�afvæb-nende�sarkasme�og�konstante�småbekymrede� mine� med�årene� blevet� ikonisk� frontfi-gur�for�actiongenrens�humo-ristisk-maskuline� karakterer.�Der�er�for�så�vidt�ikke�noget�galt� i� at� bruge� karakteren� i�mere�end�en�film,�men�det�er�i�allerhøjeste�grad�et�problem,�at�filmfolkene�uambitiøst�di-sker�op�med�mere�af�det�vel-kendte�efter�devisen,�at�man�blot�skal�skifte�indpakningen�ud� og� tilføje� flottere� action-sætstykker�og�mere�hårdtslå-ende�specialeffekter.

Allerede� fra� del� tre,� ”Die�Hard:� Mega� Hard”,� så� det�skidt� ud� med� opfindsomhe-den� og� snart� lignede� ”Die�Hard”-serien� mest� af� alt� en�indforstået� og� repeteren-de� vittighed,� når� McClane�igen-igen� rodede� sig� ud� i�sprængfarlige� situationer.�Det� jordnære� karakterfokus�og�intensiteten�fra�de�to�før-ste�film�var�blevet�forvandlet�til� repetition,� større� eksplo-sioner� og� kvikkere� bemærk-ninger,�der�ikke�havde�krævet�meget�opfindsomhed�fra�ma-nuskriptforfatterens�side.

Og�netop�opfindsomheden�mangler� i� Moores� indslag� i�serien.�Filmen�synes�at�køre�i�præcis�i�samme�rille�som�sine�forgængere� film� med� acti-onscenerne� bygget� op� som�en� variation� over� det� klassi-ske� øjeblik� fra� etteren,� hvor�McClane�med�en�brandslan-ge�om�livet�kaster�sig�ud�over�en� skyskraber,� hvorved� han�undgår� at� blive� sprunget� til�plukfisk.� Den� fysiske� tyngde�og� æstetiske� tilgang� til� øde-læggelserne�nærmer�sig�i�en-kelte� øjeblikke� det� poetiske,�men�overordnet�er�det�svært�at� engagere� sig� i,� hvad� der�foregår,� når� det� hele� hurtigt�falder� i� det� velkendte� spor,�hvor� heltenes� usårlighed� og�skurkenes�dumhed�går�hen�og�bliver� en� dårlig,� indforstået�vittighed,�som�underminerer�spændingen.

LetfordøjeligHandlingen�er�simpel�og�let-fordøjelig.�McClane�har�dår-lig�samvittighed�over,�at�han�altid� var� en� fraværende� far�og�altid�ude�at� sprænge� ting�i� luften,� når� ungerne� havde�brug�for�ham.�Så�da�junior�(Jai�

Courtney)�pludselig�er�rodet�ind�i�en�retssag�mod�en�rus-sisk� multimilliardær,� Koma-rov� (Sebastian� Koch),� med�samvittighedskvaler,�der�mat-cher�Johns,�rejser�han�fluks�til�Rusland�for�at�give�sønnike�en�hjælpende�hånd.

Det� viser� sig� imidlertid,�at� knægten� er� CIA-agent� og�sendt�for�at�hjælpe�Komarov�flygte�til�vesten�for�et�dossier,�der�kan�fælde�en�korrupt,�høj-reorienteret� politiker.� Snart�er�de�sammen�på�flugt�fra�po-litikerens�folk�og�på�vej�mod�Tjernobyl�for�at�forhindre�et�omfattende�tyveri�af�atomvå-ben.

Forsoningen� og� den� ma-skuline�pingpong�mellem�far�og� sønnike� kører� på� det� ba-nale�og�er�ikke�gennemarbej-det�nok�til�at�det�giver�filmen�pondus� mellem� actionsce-nerne.� Ligesom� et� underlig-gende� tema� om� et� Rusland,�der�er�trukket�i�mange�retnin-ger�af�korruption�og�politisk�rænkespil� efter� Sovjettiden,�heller�ikke�bliver�brugt�til�no-get�og�tilbage�står�vi�med�en�sløj� og� stereotyp� actionfilm,�der� egentlig� bare� er� ude� på�at�tjene�hurtige�dollars�på�en�ikonisk�figur,�kvikke�replikker�og�øredøvende�action,�der�er�glemt�lige�så�snart�man�træ-der�ud�af�biografmørket.

”A■Good■Day■to■Die■Hard”:■Ameri-kansk.■96■minutter,■tilladt■over■15■år.

Premiere i dag i Biocity og Cinema-xx , Odense, Scala, Svendborg, Kino 1+2, Nyborg, Panorama, Middelfart.

Af Caspar [email protected]

Actionfloskler på samlebånd

Mod nye mål Dj’en Kato er vant til at sætte mål for sin kar-riere - og indtil nu er målene blevet opfyldt. Kulturs Simon Staun har mødt koncertaktuelle Kato. Se næste side

The Raveonettes

■■Øredøvende■automatvåben,■kæk■mandehørm,■over-dådige■eksplosioner■og■kedelig■rutine■dominerer■den■femte■film■i■serien■om■strømeren■John■McClane