Ådalsparken Irene Schwarz Poulsen \ Gruppe 3 \ 6. semester \ Urban Design \ Arkitektur & Design \ Aalborg Universitet

3

Ådalsparken

Arkitektur & Design \ Aalborg Universitet6. semesterUrban Design

Projektgruppe 3

Tema: Bebyggelse og Landskab

Hovedvejleder: Mette De FriesTeknisk konsulent: Jes Vollertsen

Irene Schwarz Poulsen

IndholdIntro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6En del af Gudenådalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Tæt på by, transport og attraktioner . . . . . . . . . . . . . . .6Spændende boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Nye indbyggere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Koncept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Forbindelsen til omgivelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Superimposering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Vejprincip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Friholdte arealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Grøn intern forbindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Stisystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Bebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Sigtelinier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Kontakten til det grønne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Boligområder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Åhøjene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Dominohusene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Æblehaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Nyt fokus på Randers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Byer på vej mod en ny tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Det unikke landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Viden om naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Illustrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

4

5

Intro”Ådalsparken” er et forslag til et nyt naturpark- og boligområde i Randers, der kan etableres i Hvidemøl-leområdet.

Denne rapport beskriver forslaget i tekst, billeder og kort. Uddybbende baggrundsmateriale kan læses i ”Ådalsparken – Procesrapport”.

Beskrivelsen er rettet mod personer med interesse i projektet, fx. Randers Kommune, en eventuel byg-herre, potentielle indflyttere m.fl.

Temaet for projektet er ”by og landskab”, og Ådals-parken er derfor et område, hvor byen og landska-bet smelter sammen. Randers får derved et nyt og anderledes attraktivt boligområde tæt på Gudenåen – samtidig med at byen oveni får et stort rekreativt naturområde, som er nemt tilgængeligt.

Projektforslaget indsat på luftfoto over Randers.

6

BaggrundHvidemølleområdet ligger i naturskønne omgivel-ser ved Gudenåens udmunding i Randers Fjord. De nærmeste naboer er to store naturområder; Gudenå-parken med siv, rør, vandløb og en sø mod vest; og Vorup Enge med græssende dyr på åens sydlige side. I hele ådalen er det muligt at opleve et rigt dyre- og planteliv.

En del af GudenådalenHvidemølleområdet ligger i det smukke ådalsland-skab som et fladt stykke land neden for bakken, som Randers er anlagt på. I stenalderen nåede havet helt ind til Randers, så området er oprindelig gammel havbund. Sidenhen har det lave og fugtige område været udlagt som eng, viser kort af ældre dato.

I dag er der dog ikke meget eng over Hvidemølleom-rådet – på trods af nærheden til andre naturområder. Området er i dag udlagt som industriområde, og forskellige virksomheder holder til der. Fortrinsvis er der tale om lager- og opmagasineringsvirksomheder i området. Industribebyggelsen er arkitektonisk set

ikke specielt interessant eller bevaringsværdig. Derfor foreslås det at virksomhederne flytter ud, og området omdannes til et boligområde, hvori naturen får lov at ”flytte tilbage” i form af eng- og moselandskab.

Den i dag tilbageværende natur i området opleves mest som et uigennemtrængeligt vildnis af højt krat, som ikke lader udsigten over det åbne, flade areal komme til sin ret. Dette syn kan først nydes helt nede ved åbredden, hvor krattet ikke er vokset i højden. Til gengæld kan udsigten over hele ådalslandskabet nydes flere steder fra, hvis blot beskueren bevæger sig et par gader op ad bakken i Randers. Herfra kan der skues ud over tagene og ned mod Gudenåen, hvor Hvidemølleområdet ses som den mest bynære del af det flade landskab.

Tæt på by, transport og attraktionerOmrådet har en meget attraktiv beliggenhed meget tæt på byens centrum med butikker og handelsliv. Oven i købet ligger området klods op ad stationen, som gør det ideelt at bosætte sig i området for pend-

lere eller andre, der vil nyde godt af nærheden til offentlige transportmidler.

Udover at området selv tilbyder et spændende dyreliv, er det muligt at studere dyr fra helt andre himmelstrøg ganske kort derfra, hvis der aflægges et besøg i den store attraktion Randers Regnskov. Regnskoven ligger med sine karakteristiske drivhus-kupler ud til åen lige på den anden side af jernbanebroen, og markerer på sin vis afslutningen på det naturlige ådalslandskab og begyndelsen på den civiliserede og kontrollerede natur.

Det er også muligt at studere dyrene og naturen på den anden side af Hvidemølleområdet i Randers Na-turskole. Her er året rundt masser af aktiviteter, som foregår i naturen. Skolen har sin egen bestand af små husdyr, så lysten til at klappe en ged, et får, en kanin, en høne m.m. kan blive stillet.

Spændende boligerÅdalsparken er et nyt boligområde dette bynære naturområde, hvor der er eksperimenteret med an-

Naturområdet Gudenåparken vest for Hvidemølleområdet.

derledes boligtyper. Almindelige parcelhuse og trist, gråt betonbyggeri findes ikke her. Derimod kan der opleves boliger med første klasses å-udsigt; boliger i flere etager; og boliger, der opfordrer til fællesskab. For at give naturen mest mulig plads til at udfolde sit mangfoldige liv, er boligbebyggelsen begrænset til en mindre del af arealet. Som resultat opstår meget tætte boligenklaver med gode fælles uderum, der skaber mulighed for at lære naboerne at kende.

Nye indbyggereÅdalsparken vil med sin attraktive belliggenhed være et oplagt valg for flere forskellige typer mennesker, der søger et sted at bosætte sig. Området er meget tæt på byen med alle dens tilbud og aktiviteter – men er dog meget mere natur end by. Med en beliggen-hed som en del af et stort parkareal, er det muligt at næsten at glemme byen helt og blot nyde de grønne omgivelser. Ådalsparken er for bymennesket med længsel efter naturen – eller naturelskeren, der øn-sker at være tættere på byens liv.

�

SENIORER

Børnene er flyttet hjemmefra og det aktive liv er for alvor begyndt. Parcelhuset skal udskiftes med en mindre bolig tæt på naturen, hvor udsigten over Gudenåen kan nydes fra altanen. Det skal dog ikke være for langt væk fra byen med dens aktiviteter og kulturelle tilbud, som nydes i store portioner. Måske er det også på tide at sende bilen på pension og finde cyklen frem, så de dagligdags gøremål kan blive en kilde til gratis motion? Selv når børn og børnebørn skal besøges, kan det klares uden bil, fordi stationen kun er 5 minutter væk.

UNGE FAMILIER

By-lejligheden er blevet for lille til både mor og far og det første barn plus nummer to, som er på vej. Nu søges der efter en utraditionel måde at bo på – gerne i et naturområde – og Ådalsparken tilbyder boliger i forskellige typer og størrelser med plads til hele familien. Der er gå/cykel afstand til skole, institutioner og indkøbsmuligheder. Familien uden bil vil glæde sig over at det kun tager 5 minutter at gå til stationen. Området er med den begrænsede og langsomme tra-fik et sikkert sted at færdes for børnene, når de mødes udenfor for at lege.

PENDLERE

Hvorfor bo dyrt og trangt i Århus, når man kan bo naturskønt i Randers og alligevel komme på arbejde på mindre end en time? Hvorfor sidde i kø på motorvejen i stedet for at udnytte tiden til at arbejde, se film eller læse en spændende bog i toget? I Ådalsparken er det muligt at bo i naturen og arbejde i storbyen, fordi det kun tager 5 minutter at gå til stationen. Boliger af mange forskellige typer findes, så enhver kan få opfyldt sine ønsker. I gå/cykel afstand fra Ådalsparken findes alle de nødvendige shopping- kultur og fritidstilbud – og skulle man savne storbylivet, er Århus kun en togbillet væk.

Tre grupper af mennsker, der vil finde det attraktivt at bosætte sig i Ådalsparken.

Eftersom der kun er gå/cykel afstand fra området til både byens funktioner og de rekreative naturområ-der, er stedet perfekt for miljøbevidste mennesker, der helst vil være uafhængig af bil og gerne cykler eller tager med den kollektive transport.

Med stationen som indgang til Ådalsparken, er områ-det i høj grad interessant for mennesker med arbejde i Århus (eller andre byer i nærheden), eftersom det er muligt at køre til Århus med tog (eller i bil) på min-dre end en time.

8

Koncept I den overordnede plan for området er der primært lagt vægt på:

· at forbinde området til omgivelserne· at give mest mulig plads til naturen· at bevare og iscenesætte udsigter til området

Der etableres to nye forbindelser, der krydser jern-banen: Tunnellen under sporene forlænges, så der er direkte adgang til fods fra stationen til området. Der-udover etableres en cykel/gangbro ved Vestervold, som giver mere direkte adgang til bymidten.

Ved at friholde bestemte arealer for bebyggelse skabes der mulighed for at etablere et større bynært offentligt parkareal.

Den visuelle kontakt mellem byen og ådalslandska-bet er vigtig, fordi det er en del af Randers’ identitet som byen ved åen og fjorden. Derfor iscenesættes der nogle kig, som endvidere kan bidrage til at åbne området op mod byen.

1:4000

GUD

ENÅV

EJ -

VES

TRE

ALTA

NVE

J

UDSIGT FRA BRO OVER JERNBANEN

1:4000

STATION

CENTRUM

RANDERS REGNSKOV& VORUP ENGE

GUDENÅPARKEN, NATURSKOLE& KANO- OG KAJAKKLUB

GUDENÅPARKEN& KOLONIHAVER

STATION

CENTRUM

RANDERS REGNSKOV& VORUP ENGE

GUDENÅPARKEN, NATURSKOLE& KANO- OG KAJAKKLUB

GUDENÅPARKEN& KOLONIHAVER

1:40001:4000

CENTRUM

NATURSKOLE

KANO- OG KAJAKKLUB

KOLONIHAVER

1:4000

CENTRUM

RANDERS REGNSKOV

GUDENÅ-PARKEN

GUDENÅ-PARKEN

STATION

1:40001:4000

BOLIGBOLIG

BOLIG

1:40001:4000 1:40001:4000

Forbindelsen til omgivelserneVigtige kontaktpunkter mellem Hvidemølleområdet og den nærmeste kon-tekst skal forstærkes.

Grøn intern forbindelseKontaktpunkterne forbindes med et offentligt parkområde, der kan sikre bevaringen af naturområder, samt tilgængeligheden til området. Cykel/ganbro etableres og tunnel forlænges.

SigtelinierVigtige sigtelinier og udsigter friholdes fra fremtidig bebyggelse.

SuperimposeringSigtelinierne superimposeres på det offentlige grønne bånd, hvorved et system af friholdte arealer opstår.

BebyggelseOmråderne mellem de friholdte arealer udlægges til boligbebyggelse.

Friholdte arealerDe friholdte arealer danner et forgrenet sammenhæn-gende parkforløb.

Kontakten til det grønneDe grønne områder ”trækkes ind” områder med boligbebyg-gelse, så alle boliger har adgang til de grønne arealer

VejprincipOmrådet er som i dag forbundet med den øvrige by via Hvidemøllevej og broen over jernbanen. Adgang for biltrafik sker enten denne vej eller ad Viborgvej/Vasen vest for området.

For at friholde området mest muligt fra hurtig biltra-fik, sker adgangen til boligområderne ad stikveje fra Hvidemøllevej, som er den overordnede færdselsåre i området. Al biltrafik og parkering skal i videst muligt omfang ske i kanten af området langs Hvidemøllevej og jernbanen,

StisystemI Ådalsparken er det fordelagtigt at være på cykel eller til fods. I det offentlige grønne areal nedlægges stier for fodgængere og cyklister, der forbinder områ-det med omgivelserne.

En naturskøn direkte forbindelse mellem stationen og Randers Regnskov etableres for besøgende, der ankommer med tog.

Vejen til byens centrum bliver kortere med den nye cykel/gangbro, som fører bløde tafikanter uden om biltrafikken.

Tunnel under sporene i Kildeparken ved Aalborg Station.

Cykel/gangbro over jernbanen: Langeliniebroen, København.

9

Grønt område

Eng/mose

Byggefelter

Bygninger

Regnvandsbassin

VejSti

Randers Station

Park med udsigtspunkt

KolonihaveforeningenVestre Enghave

Gudenåparken

Vorup Enge

Kano- og Kajakklub

Randers Naturskole

Randers Regnskov

Justesens Plæne

Centrum

GUDENÅEN

BRUNSHOLM Grønttorvet

Ådalsparken

Jernbanegade

TørvebryggenVe

stre

Alta

nvej

Hvidemøllevej

Gude

nåve

j

FORTSÆTTELSE AF TUNNEL UNDER SPOR

NY CYKEL/GANGBRO

Vest

ervo

ld

Strukturplan 1:4000

10

BoligområderDe tre ”øer”, der er opstået mellem de friholdte grønne arealer, bliver til tre vidt forskellige boligenklaver.Nærmest Gudenåparken mod vest etableres fritstående punkthuse i 2-4 etager. Det midterste område bebygges meget tæt med smalle rækkehuse i op til 4 etager. I det østlige hjørne bygges tæt-lave boliger i 2-3 etager.

De overordnede principper for alle tre boligområder er:

· at bygge tæt· at skabe fælles udearealer frem for individuelle· at integrere adgangsveje og uderum som ”shared

spaces”

Hvert boligområde er integreret i det grønne areal, på en måde, som giver området en ”grøn” identitet. Tre af de landskabstyper, som er tæt knyttet til boligerne (urtehaver, græsarealer og frugttræer) giver mulig-hed for aktiviteter som kan styrke fællesskabet. De to øvrige landskabstyper (blomstereng og mose), som primært er offentlig park, er giver mulighed for oplevelse af de oprindelige naturtyper på stedet.

1:40001:4000

‘’Åhøjene’’PUNKTHUSE

‘’Dominohusene’’SMALLE RÆKKEHUSE

‘’Æblehaven’’TÆT-LAV BEBYGGELSE

1:4000

Urte-haver Græsareal

FrugttræerBlomstereng

Mose

1:4000

4 etager3 etager2 etager

Spredt lav bebyggelse

Tæt højbebyggelse

Spredt lav bebyggelse

Tæt højbebyggelse

BOLIG

PRIVAT GRØNT AREAL

OFFENTLIGT GRØNT AREAL

BOLIG

PRIVAT GRØNT AREAL

OFFENTLIGT GRØNT AREAL

BOLIG

PRIVAT GRØNT AREAL

OFFENTLIGT GRØNT AREAL

BOLIGER

FÆLLES UDENDØRS AREAL

VEJ

Veje Shared space

BOLIGER

FÆLLES UDENDØRS AREAL

VEJ

Veje Shared space

BOLIGER

FÆLLES UDENDØRS AREAL

VEJ

Veje Shared space

Frugttræer giver frisk frugt til alle beboere om efteråret.

Ved at bygge højere og tættere frigives der større grønne arealer.

Når flere boliger deler de private grønne arelaer, bliver der frigivet et større offentligt areal i forhold til hvis hver bolig har sin egen private have.

Shared spaces giver gode kombinerede uderum, som ikke blot er vej.

Græssende dyr holder bevoksningen nede i mosen og sikrer udsigten. Moseområdet kan nydes tørskoet på træbroer.Blomsterengen et et smukt og farvestrålende sted at færdes.

Urtehaver med mulighed for dyrkning af egne grøntsager.

Området opdeles i 3 forskellige boligområder med hver sin karakter. Hvert af boligområderne er tilknyttet én eller flere landskabstyper. Besø-gende i parken får en varieret landskabsoplevelse.

Bebyggelsen er fra 2 til 4 etager, hvor den højeste bebyggelse med de største volumener findes omkring stien til stationen.

Græsarealer til afslapning, leg m.m.

11

Hvidemøllevej

Æblehaven

GUDENÅEN

Vestre Enghave

Brunsholm

Gudenåparken

Naturskole

Kano- og kajakklub

Randers Regnskov

Tørvebryggen

Hvidemøllevej

Gud

enåv

ej

Skov/højt krat

Frugttræer

Våd eng/mose

Træer/buske

Blomstereng

Græsareal

Urtehaver

Træbro

Regnskovsstien

A

B

C

A

B

C

Bebyggelsesplan 1:2000. Snitmarkeringer henviser til snit af bebyggelsen på de følgende sider.

12

Snit A-A, 1:500

ÅhøjeneNærmest stationen findes Åhøjene som en klynge punkthuse i 2-4 etager, hvor de højeste er placeret længst mod nord. Boligerne har store sydvendte al-taner, hvor der er mulighed for at nyde både solen og udsigten til Naturskolen og ud over Gudenådalen.

Husene er organiseret således at tre huse deler ankomstareal og en fælles have. Husene og haverne er hævet på en flad bakke en meter over Gudenåens

Eksempler på punkthusei op til fem etager med store sydvendte altaner i Lindholm, Nørresundby.

Stemningsbillede fra fælles ankomstområde mellem husene.vandstand som sikring mod eventuelle oversvøm-melser. Ankomstarealerne er i grundniveau, hvor indkørsel med bil er mulig,

På hver etage findes to lejligheder i bygningens fulde dybde. I hver bolig vil der udover sol fra syd således også være enten morgen- eller aftensol.

13

Planudsnit 1:500

Gud

enåv

ej

Affaldsskur

Affaldsskur

Cykelparkering

Cykelparkering

Cykelparkering

UrtehaveTerrasse

Altan

Bilp

arke

ring

Lejlighed 1 Lejlighed 2

Fælles indgang og opgang

Altan Altan

Lejlighed

Lejlighed 1 Lejlighed 2

Fælles indgang og opgang

Altan Altan

Lejlighed

FAKTA OM ÅHøJENE

Bebyggelsestype: Punkthuse (etageboliger)Antal boliger: 54Boligstørrelse: 150 m2

Etager: 2-4Bebyggelsestæthed: ca. 60%Parkeringsforhold: Parkering sker på fælles parke-ringsplads langs Gudenåvej. Tæt på indgangen til hvert hus findes et cykelskur.

I punkthusene er der to lejligheder på hver etage. Indgang til lejlighederne sker via en fælles indgang med trappeopgang. Plan 1:500

14

Snit B-B, 1:500

DominohuseneBeliggende som rækker af dominobrikker på højkant ligger Dominohusene som smalle rækkehuse i op til 4 etager. De enkelte huse er individuelt designet, så her er en god mulighed for at alle ønsker til drømme-boligen kan blive opfyldt.

Dominohusene er halvvejs hævet en meter over terræn på en vold, der vender ud mod grønne fæl-lesarealer, hvor der findes forskellige aktiviteter, fx. legeplads, siddeområde og boldbane. Ankomsten til

boligen foregår i grundniveau via et ”shared space”, som er et fælles udeareal med mulighed for fx. uden-dørs spisning, leg, boldspil m.m.

Boligerne er forholdsvis dybe og smalle, men dob-belthøje rum og gennemgående vinduer sikrer dags-lys i hele boligens dybde. På grund af den individuelle arkitektur er der vid mulighed for at etablere altaner, tagterrasser m.m.

Eksempel på tæt bebyggelse med smalle, høje rækkehuse i Borneo-Sporenburg, Amsterdam.

Stemningsbillede fra shared space mellem rækkehusene.

15

Offentlig park

Cykelparkering

Fælles affalds-sortering

Legeplads

Siddemøbel

Basket

Tagterrasse

Grill

plad

s

FAKTA OM DOMINOHUSENE

Bebyggelsestype: RækkehuseAntal boliger: 212Boligstørrelse: 100-150 m2

Etager: 2-4Bebyggelsestæthed: ca. �0%Parkeringsforhold: Parkering af cykler og biler sker i nederste etage i boligen. Langs Hvidemøllevej findes et antal ekstra parkeringspladser.

Planudsnit 1:500

En bolig fylder alle etager i hele bygningens dybde. Den nederste etage er indgangsområde med plads til parkering m.m. Plan 1:500

16

Snit C-C, 1:500

ÆblehavenI det syd-østlige hjørne af området midt i en lund med frugttræer ligger Æblehaven som hyggelige små længehuse, der omslutter fælles gårdrum. Æble-haven er moderne tæt-lav byggeri hvor der findes forskellige lejligheder med et til fire-værelser.

Ankomsten foregår via fælles gårdrum med mulighed for mange forskellige aktiviteter – både individuelt og i fællesskab med naboerne, Et system af trapper og svalegange leder hen til de enkelte boliger og udgør som en del af gårdrummet et uformelt mødested.

Bygningerne i Æblehaven er kun to eller tre etager høje, og de fleste boliger har udsigt over det åbne areal med frugttræer og til Gudenåen. I Æblehaven findes to fælleshuse, der kan benyttes af alle beboere til fx. fester, møder eller andet.

Eksempel på tæt-lav bebyggelse: Tinggården, Herfølge.

Stemningsbillede fra internt gårdrum i bebyggelsen.

1�

Frugttræer

Terrasse

Fælleshus

Cykelparkering

Cykelparkering

Skur

og

affa

ldss

orte

ring

Lege

-om

råde

FAKTA OM ÆBLEHAVEN

Bebyggelsestype: Tæt-lav (etageboliger)Antal boliger: 164Boligstørrelse: 42-100 m2

Etager: 2-3Bebyggelsestæthed: ca. 80%Parkeringsforhold: Parkering sker på fælles parke-ringsareal langs adgangsvejen Æblehaven. Cykel-skure findes i de fælles gårde.

Planudsnit 1:500

Fælles svalegang

Lejlighed

Fælles svalegang

Lejlighed

På hver etage findes to eller tre lejligheder. Indgang til boligerne sker via udvendige svalegange og trapper. Plan 1:500

18

Nyt fokus på RandersÅdalsparken er med sin særlige sammenfletning af landskab og boligområde et tegn på fremtidens plan-lægning i Randers, hvor landskabet sandsynligvis vil få en langt mere fremtrædende plads i byens selvfor-ståelse, end det er tilfældet i dag.

Byer på vej mod en ny tidRanders er som de fleste andre større danske pro-vinsbyer langsomt i gang med en omdannelse fra at være en industri- og produktionsby til en by, hvor viden er den bærende kraft. I denne omstillingspro-ces har byerne behov for at redefinere deres identitet for i fremtiden at kunne konkurrere med andre byer om at fremstå som spændende og attraktiv for både beboere og erhvervsliv.

Randers ligger mellem de store byer Århus og Aal-borg, som begge er universitetsbyer, hvor Århus har mest status som ”storby”. Aalborg er ligeledes igang med at gennemgå en stor forvandling fra grå betonin-dustri til spændende kulturby.

Det unikke landskabRanders er dog slet ikke på størrelse med hverken Århus eller Aalborg, og det er derfor næppe storbyli-vet, der vil trække folk til Randers i fremtiden. Deri-mod har Randers en helt unik placering på bakken ved Gudenåen og Randers Fjord, som ingen andre byer kan bryste sig af. Danmarks eneste flod ender i byen, og tilmed findes ådalslandskabet næsten helt inde i bymidten.

Et attraktivt og unikt landskab så tæt på bymidten, er en egenskab, som Randers i fremtiden vil nyde godt af. Naturen bliver stadigt mere populær, og mange vil prioritere at bosætte sig i byen netop på grund af nærheden til naturen. Ådalsparken vil være et af de første projekter i Randers, hvor landskabets særlige værdi udnyttes til fulde og integreres i et boligområde på en måde, hvor arealet stadig er offentligt tilgænge-ligt og dermed til glæde for alle byens indbyggere.

Viden om naturenRanders’ største turistattraktion, Randers Regnskov, bliver via Ådalsparken direkte direkte forbundet med Gudenåparken og Naturskolen, hvilket styrker alle tre funktioner. På denne måde manifesterer området langs Gudenåen sig som et bredt bælte af funktioner, hvor viden om og interesse for naturen er i højsædet, hvilket er med til at underbygge byens identitet som ”byen ved åen og fjorden”.

19

IllustrationerS. 5: Google EarthS. 6: Eget fotoS. �: www.sxc.huS. 8: Egne fotosS. 10: www.sxc.huS.12-14: Egne fotosS. 1�-19: Egne fotosS. 16: Michael LauringS. 18: www.flickr.com

Alle kort, diagrammer og billedcollager er eget materiale.