N Y T L I V 2 - 2 0 1 1Å R G . 4 4

DEN NYE SANG

PORTEN TIL PARADIS

LIBERALTEOLOGIEN VENDER TILBAGE

Medvirkende i dette nummer: Johnny Søndberg-Madsen • Jan Bygstad

Johnn Hardang • Øivind Andersen • Frank Jacobsen • Peter Olsen

Torben Kjær • Martin Dørken • Nanci og Jørn Hansen • Redaktionen

NY

T L

IV

2-

20

11

Returneres vedvarig adresseændring

Thyrasvej 158600 SilkeborgDanmark

Det er lige så umuligt at forklare mennesker, hvadkristendom er, som at forklare farver for en blind. Hvis ensådan forklaring havde været mulig, havde der ikke væretbrug for nogen ny fødsel. En “kristendom“, som detnaturlige menneske kan forstå, er ingen kristendom.

Øivind Andersen, side 27.

„„

Du spørger måske: Er jeg kristen? Kan jeg kalde mig etGuds barn? Da skal du prøve dig selv på budskabet omJesus: Hvad læser du om Jesus i Bibelen? Hvad læser duom det, Jesus har gjort for dig?Og så, det vigtigste: Har du brug for det, du læser? Oghar du plads til dette budskab i dit hjerte?

Johnn Hardang, side 24.

„

„

Nyt Livs blad udsendes gratis ti lalle, som ønsker at modtage det.

Tilmelding til Peder Hovgaard:nytliv@fiberpost.dk.

Ansvarshavende redaktør Mikkel VigiliusVed Stengærdet 12, 3400 HillerødTlf.: 4824 5665, e-mail: vigilius@ready.dk

Redaktionssekretær Henrik Gren HansenKløvermarksvej 9,1.1., 8200 Aarhus NTlf.: 6081 7209, e-mail: henrikgren@live.dk

Nyt Livs formand Bent ChristensenIrisvej 21A, 9330 DronninglundTlf.: 9884 1149, e-mail: 8154@interflora.dk

Nyt Livs næstformand Svend Aage PaulsenÆblehaven 5, 3600 FrederikssundTlf.: 4731 5618, e-mail: svendaa@paulsen.mail.dk

Nyt Liv er en bevægelse, der arbejder på tværs af lutherske

missionsforeninger og kirkesamfund. Nyt Liv tager sigte på at

være et supplement og ikke et alternativ til allerede bestående

forsamlinger. Grundlaget for Nyt Livs arbejde er Bibelen som

Guds ufejlbarlige ord, og den evangelisk-lutherske kirkes be-

kendelse som sand og forpligtende tolkning af Bibelen.

RE

DA

KT

IO

NNyt Livs kontor:Postboks 57, 9330 DronninglundTlf.: 9884 4384E-mail: nyt.liv@fiberpost.dk

Nyt Livs kasserer:Peder HovgaardThyrasvej 15, 8600 SilkeborgTlf.: 8694 8013E-mail: nyt.liv@fiberpost.dkKontonr.: 1909 7850170497Gironr.: 652-2424

Nyt Livs formand:Bent ChristensenIrisvej 21A, 9330 DronninglundTlf.: 4052 0972E-mail: 8154@interflora.dk

Nyt Livs forlag:Inge ChristensenPostboks 57, 9330 DronninglundTlf.: 2341 5591E-mail: svag@info.dk

Formand for KristentSkole- og Kursuscenter:Jørgen ChristensenStorskovvej 10, 9330 DronninglundTlf.: 2938 2315E-mail: l.j.smedegaard@post.tele.dk

Djurslands Efterskole:Kanneshøjvej 43, Fjellerup8585 GlesborgTlf.: 8631 7533E-mail: de@djurslands.dk

Efterskolens Forstander:Stefan MakstenKanneshøjvej 55, Fjellerup8585 GlesborgTlf.: 8631 7881E-mail: stefan.maksten@djurslands-efterskole.dk

ISSN: 0903-1863

Tryk: Øko Tryk

Fotos i bladet: Kaj Gøgsig

Tilmelding, afmelding elleradresseændring kan ske via NytLivs hjemmeside: www.nytliv.dk.

Indhold:ANDAGT ....................................................................... 2

LEDER: BØN OG LOVSANG - TIL FRYGT OG FRELSE ..........4

VIDNESBYRD FRA BIBELLEJR 2011 ....................................8

FORMANDENS ÅRSBERETNING ...........................................11

DANSK BALKAN MISSION .................................................16

DEN NYE SANG ................................................................. 18

TAG IMOD JESUS! .............................................................24

HVORDAN BLIVER JEG FØDT PÅ NY? ................................ 26

BOGANMELDELSER ........................................................... 34

MEN HAN SVAREDE HENDE IKKE ET ORD ..........................36

MED HÅND OG MUND ....................................................... 38

MAN SKAL SKRIVE PÅ MIN GRAV... ................................... 43

GUDS FOLK I BABYLON ....................................................47

PORTEN TIL PARADIS ....................................................... 52

LIBERALTEOLOGIEN VENDER TILBAGE ............................. 58

DET HEMMELIGE BUDSKAB ...............................................66

DET MÅLRETTEDE LIV ......................................................69

ANNONCER ....................................................................... 79

SE

PT

EM

BE

R 2

011

2 A N D A G T

IN

DL

ED

NI

NG

Af Johnny Søndberg-Madsen

Jeg har været ung og er nu gammel, men jeghar aldrig set en retfærdig forladt eller hansbørn tigge om brød. Dagen lang låner hangavmildt ud, og hans børn er til velsignelse.Hold dig fra det onde, og gør det gode, såbliver du altid boende, for Herren elsker ret,og han svigter ikke sine trofaste. De bliveraltid beskyttet, men de uretfærdiges børnudryddes. De retfærdige skal få landet i arvog eje og bo i det til evig tid.(Sl 37,25-29).

I Skivum, hvor jeg var præst for nogle år si-den, var der en gammel kone, som kom me-get trofast i kirken. Hun havde en vidunder-lig og kraftig sangstemme. Man kunne tyde-ligt høre, når hun var kommet. Hun cykledetil gudstjeneste, og mens hun cyklede, sanghun salmer. Hun kunne dem udenad, og hunsang meget ofte, når hun foretog sine dag-lige gøremål. Jeg kan ikke længere huske,hvor gammel hun blev, men da hun fyldte 100år, besøgte jeg hende. Hun var stadig frisk,men det var nok ikke helt gået op for hende,at hun nu var 100 år gammel. Da jeg havdetalt lidt med hende om det, kiggede hun henfor sig, mens hun sagde: ”Ja, 100 år, det ervel også en slags rund fødselsdag!”Hun blev født, dengang man kørte i heste-vogn. Hun var en voksen kvinde, da Titanicgik ned i 1912, og da Første Verdenskrig brødud, og hun var et menneske med megen livs-erfaring, da Anden Verdenskrig tog sin be-gyndelse.

At tale med hende var som at få en lille ind-føring i danmarkshistorien. Hun havde ople-vet så meget og været med til meget af det,der for os andre blot er ord i bøger. Men detmest bemærkelsesværdige var hendes klip-pefaste tro på Guds omsorg og på syndernesforladelse i Kristus. Hendes lange liv havdeværet et liv med modgang. Hun havde ople-vet sorg flere gange. Hun vidste, hvad detville sige, når man skulle kæmpe for at fåøkonomien til at hænge sammen. Alligevelskinnede det igennem hos hende, at hun vid-ste, at Guds kærlighed aldrig svigter den, derstoler på Guds løfter.

I Salme 37 møder vi en anden ældre troende.Et andet menneske med et langt og begiven-hedsrigt liv. Han fortæller os det samme: atden, der stoler på Herren, ikke skal manglenoget. Det er kong David, der siger det. Hanslange liv har lært ham, at Gud er med den,som stoler på Ham. Der var tvekampen modGoliat i Davids ungdom. Der var de mangeår ude i bjerglandet, hvor David blev forfulgtaf kong Saul. Og der var de utallige blodigekrige mod filistrene, som det lykkedes Da-vid ved Guds hjælp at overvinde, så de ikkelængere var en trussel om tilintetgørelse.Der var også meget hjertesorg i Davids liv.En del af det var selvforskyldt. Andet varfordi onde mennesker trængte sig på. Mennu, hvor han er gammel, kan han se tilbageog konstatere, at Gud har været med hamgennem det alt sammen.

ANDAGT

3NYT LIV

2-2011

Det er en vigtig lektie at lære. Mange men-nesker forestiller sig, at hvis vi skal havenoget med Gud at gøre, så må vi gøre os for-tjente til hans venskab. Så må vi være tilpashellige, så Gud kan holde os ud. Der er sånogen, der mener, det er lykkedes for dem.De forestiller sig, at de har kunnet være såretfærdige, at Gud accepterer dem for deresretfærdighed. De synes selv, at de er gode – ihvert fald bedre end så mange andre menne-sker. Og dette lægger de til grund for et guds-forhold. Men det er falskt, og de dyrker ikkeGud, selvom de selv tror det.Den almægtige Gud ønsker ikke vores god-hed. Nej, han ønsker, at vi bekender for ham,at vi er syndere, der ikke kan være gode nok.Og det er noget helt andet end at tro, at altflasker sig til sidst, fordi jeg jo er bedre endså mange andre mennesker.Den ydmyge synder, der bekender, at han el-ler hun aldrig bliver en retfærdig helgen, ogsom bekender, at skal jeg have noget medGud at gøre, så må Gud tage mig, som jeg er,

for min natur bliver ved at gøre de ting, jeggodt selv ved ikke er rigtigt - dette er et men-neske, Gud tager imod!

Hvorfor? Ganske enkelt fordi vejen til Guder den ydmyge syndsbekendelse. Den, derlægger kortene på bordet over for Gud, vilhøre Gud sige til sig: ”Jeg fordømmer digikke!” Den, der mener, han skal vise Gud singodhed, vil høre Gud sige til sig: ”Jeg ken-der dig ikke!”Gud ved godt, vi ikke kan leve fuldkomment,som Guds lov kræver det. Men han elsker ospå trods af dette og gav os sin søn, som barvores skyld og straf. Derfor er enhver ydmygsynder, der bekender sin skyld, et menneske,der har Jesus som sin stedfortræder – sin frel-ser og hyrde.Og selvom vi har levet et langt liv med me-gen modgang og mange sorger, vil vi aldrigkunne sige andet, end at Gud er nådig modenhver synder, der kommer til ham og bederom syndernes forladelse.

Johnny Søndberg-Madsen, sognepræst,Torslev/Østervrå

4L

ED

ER

L E D E R

Sara og Abraham i GerarI 1 Mos 20,1-7 kan vi læse en underlig beret-ning. Abraham og Sara drager sammen tilGerar. Abraham frygter, at mændene i Gerarvil begære Sara og vælger derfor at præsen-tere hende som sin søster. Han gør det for atbeskytte sig selv.Det går, som Abraham har forudset. Kongeni Gerar kalder Sara til sig. Men Gud kommertil kongen i en drøm og siger til ham: ”Nuskal du dø, fordi du har taget denne kvinde,for hun er gift” (v.3).Kongen er rædselsslagen og siger til Gud, athan ikke vidste, at Sara var gift, og at hanendnu ikke har rørt hende. Gud svarer, at hanved, at kongen har været i god tro. Ikke destomindre har kongen handlet forkert, og derforhar han kun ét håb om frelse: ”Giv nu man-den hans kone tilbage, for han er profet. Hankan gå i forbøn for dig, så du kan beholdelivet” (v.7).

Som bibellæsere må vi undre os. Hvem harhandlet værst: kongen eller Abraham? Kon-gen har handlet i god tro, mens Abraham med

fuldt overlæg har løjet om sin kone og harsendt hende i en anden mands favn for atredde sig selv. Alligevel sender Gud nu kon-gen til Abraham, for at Abraham kan gå i for-bøn for ham!Vi må undre os. Hvorfor giver Gud kongendenne vejledning?

Abrahams hemmelighed: JesusAlt, hvad Gud gør og siger, tager sigte på atlede mennesker til frelse. Det gælder også her.Gud åbenbarer for kongen i Gerar, at synde-ren Abraham har adgang til Gud i bøn. Detskyldes ikke, at Abraham er hævet over an-dre mennesker i fromhed, godhed og hellig-hed. Det har hans handlemåde i denne sagvist med al tydelighed.Abraham har præcis det samme fordærvedehjerte som kongen i Gerar. Alligevel kan hantræde frem for Gud uden frygt og blive mod-taget i nåde!Årsagen ligger ikke hos Abraham selv, menhos ham, som Abrahams tro er rettet imod:den lovede Messias. Jesus siger selv: ”Abra-ham (…) jublede over at skulle se min dag,

BØN OG LOVSANG

- TIL FRYGT OG FRELSE

Af Mikkel Vigilius

NYT LIV

2-20115

og han fik den at se og glædede sig” (Joh8,56).

Abraham levede i troen på ham, som skullekomme for at bære og sone verdens synd. Hanså frem mod den dag, hvor templets forhængskulle flænges, og hvor der skulle åbnes vejfor alle syndere ind til Gud.Abraham fik denne dag at se, han jublede overden, og i tillid til denne dag trådte han fremfor Gud.Det var denne virkelighed, Gud lod kongen iGerar se. Gud brugte Abraham til at prædikefor kongen, at der findes en åben vej til Gudfor syndere – gennem ham, som Abraham trorpå.Når evangeliet prædikes klart, afslører detaltid, hvem der står uden for evangeliet –under Guds dom.Det skete også for kongen i Gerar. Han så, atAbraham stod i et forhold til Gud, som hanselv stod udenfor. Kongen var ikke underGuds nåde, men under hans dom. Det skullehan se, og det skulle vække frygt i hans hjerteog drive ham til at spørge efter den frelse ogfred med Gud, som Abraham kendte til.

Bønnen som et kald til frelseSådan handlede Gud på Abrahams tid for atkalde kongen i Gerar til frelse, og sådan hand-ler Gud i dag.Bønnens vej til Gud ligger åben for alle syn-dere – for Jesu skyld alene. Kommer vi tilGud i tro på og tak for Jesus, da træder vifrem for Gud rensede i Jesu blod, fuldkom-ment rene og hellige. Gud tager imod os medglæde, som en kærlig far modtager sine el-skede børn.Gud er langt mere villig til at tage imod osog lytte til os, end vi er til at komme til ham ibøn.

Og hvad vi end beder om, så tager Gud det isine almægtige faderhænder og besvarer vorebønner til vort sande og evige vel. Det er vir-keligheden – for Jesu skyld.

Om de første kristne i Jerusalem står der, atde holdt fast ved apostlenes lære, fællesska-bet, brødsbrydelsen og bønnerne (ApG 2,42).I umiddelbar forlængelse heraf står der så:”Hver og én blev grebet af frygt …” (v.43).Hvad er meningen? Hvorfor skabte de krist-nes tro, liv og bønner frygt hos andre?Jeg tror kun, der kan være én forklaring: Dekristnes tro, liv og bønner afslørede, at dekristne stod i et forhold til Gud, som de van-tro stod udenfor.Mange af os har oplevet, at ikke-kristne harspurgt os, om vi vil bede for dem. Det må viglæde os over. Vi må tage det som et udtrykfor, at de ser, at vi står i et forhold til Gud,som de selv står udenfor, og at vi kender envej til Gud, som endnu er skjult for dem. Lados sige ja til at bede for dem, som Abrahamgjorde det for kongen i Gerar.Vi skal ikke fortie for de ikke-kristne, atbønnens vej er åben også for dem. Men vimå lade det være tydeligt både i vore ord oghandlinger, at bønnens vej kun er åben i Jesus,og at det dermed er en vej for de syndere,som vil tro på Jesus og leve med ham somderes frelser og herre. Da kan vor bøn og voreord ved Guds nåde blive til frygt og til frelsefor de ikke-kristne.

Lovsangen som et kald til frelseSom bønnen er de kristnes privilegium oggave for Jesu skyld, sådan er lovsangen detogså. Som bønnens vej er åbnet for os i Jesus,sådan er lovsangens vej det også.I Salme 40 taler David om, hvordan Gud hartrukket ham op af undergangens grav og sat

6 BØN OG LOVSANG - TIL FRYGT OG FRELSE

ham på klippen. På denne baggrund lyder detså: ”Han lagde mig en ny sang i munden, enlovsang til vor Gud” (Sl 40,4).Lovsangen udspringer af frelsen som en takog lovprisning til Gud for hans nåde i Jesus.Lovsangen begynder her i tiden, men denfortsætter i evighed på den nye jord, og denscentrale emne er frelsen i Jesus.I Åbenbaringsbogen hører vi om den nyesang, at ingen andre end de frelste kender den.Den er en lovsang til lammet, som blev slag-tet og købte os til Gud med sit blod (Åb 5,9;14,3). Denne lovsang er de kristnes kende-mærke. Den synges af hjælpeløse, humpendeog haltende syndere, som har én trøst og éthåb over for Gud: Jesu blod, som renser osfor al synd! Hvor lovsangen til Jesus somGuds slagtede lam lyder fra både mund oghjerter, dér er Guds folk.

Fordi takken for Jesu offer er selve hjertet iden kristne lovsang, netop derfor er den engåde for de ikke-kristne. De står ved siden afog lytter og forstår ingenting. Men det ergodt! For netop derved kan det blive klart fordem, at de er udenfor – under Guds dom.Da David har fortalt om den nye sang, somGud har lagt i hans mund, fortæller han omreaktionen hos dem omkring ham, som serog hører ham lovsynge Gud:”Mange skal se det og frygte, og de skal stolepå Herren” (Sl 40,4b).Hvorfor skaber Davids lovsang frygt?Det gør den, fordi den afslører dem, som ikkeforstår og ikke har del i lovsangens indhold.De hører, at David synger om en frelse og enfred med Gud, som de selv er udenfor. Detser de, og det skaber frygt hos dem. Men deter en god frygt, som driver dem til at søgeGud og hans frelse.Tjener vor lovsang det samme formål i dag?

Det gør den kun, hvis lovsangens centraleindhold er takken til Jesus som Guds slag-tede lam. Når vor lovsang handler om Jesuoffer og om vor rigdom og trøst i Jesus, dakommer de ikke-kristne til at stå udenfor –og ser det. Da kan vor lovsang blive til frygtog til frelse.

Vi må gøre, hvad vi kan, for at invitere van-tro mennesker med til vore møder og guds-tjenester. Men vi skal hverken forvente ellerforlange, at de skal synge med på vore lov-sange. Gud har ikke behag i, at man lovsyngerham med munden, hvis hjertet er langt fraham (Es 29,13; Amos 5,23).I de senere år er det blevet stadigt mere al-mindeligt at tænke om lovsangsarrange-menter og kristne kor som midler til at til-trække ikke-kristne. Men det er en tankegang,som er fremmed for Guds ord:

”Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige, lov-sang er dejlig for de retskafne” (Sl 33,1).

Lovsangen er for Guds folk. Den er Gudsfolks gave, hjertesprog og kendetegn. Lov-sangen er for syndere, som finder deres trøsti Jesus, som står retfærdige for Gud i ham,og som vil leve med Jesus som deres frelserog herre. Lad dette stå klart hos os, og lad ospå det grundlag give lovsangen rig plads ivore forsamlinger – til frygt og frelse for deikke-kristne.

Fo rd i t akken fo r J e su o f f e r e rse lve h jer te t i den kr i s tne lov-sang, netop derfor er den en gådefor de ikke-kr is tne.

LE

DE

R

7NYT LIV

2-2011

Bøn og lovsang midt i nødenJeg vil slutte med et eksempel fra kirke-historien.I 1735 var den unge præst John Wesley påvej over Atlanterhavet med kurs mod Ame-rika. Han mente selv, at han var kristen, menen begivenhed under sejlturen, ændrede hansopfattelse og vakte ham til at søge Gud.Skibet kom ud i en voldsom storm. Storsejletblev revet itu, mægtige søer væltede ind overskibet og truede med at trække det ned.Wesley selv var dødsensangst, og fra hansmedpassagerer lød der rædselsskrig.Men en lille gruppe passagerer skilte sig ud.Det var en gruppe evangeliske kristne fra dentyske Brødremenighed i Herrnhut.

Midt i stormens kaos var de præget af en over-jordisk fred og tillid til Gud. De sad frimo-digt og sang lovsange om nåden i Jesu blodog bad til Gud, tillidsfuldt og uden frygt.Hos disse evangeliske kristne mødte Wesleyen tro og en fred med Gud, som han selv stodudenfor. Han blev klar over, at han ikke varkristen. Han var fortabt. Det rystede ham, mendet drev ham også til at søge omvendelse ogfrelse, og han fandt den – i Jesus alene.

Lad os give bønnen i Jesu navn og lovsangenfor Jesu frelse rig plads i vore liv og menig-heder til ære for vor nådige Gud, til berigelsefor os selv og til frygt og frelse for de ikke-kristne.

8

knytter sig til bøn og bedefællesskab. Det haraltid kendetegnet bibellejrene, at vi samles istort tal til de daglige bedemøder. Efter ind-ledning og en sang var der hver dag anled-ning til den stille personlige eftertanke ogdeltagelse i bøn for foreslåede emner.Emnerne for seminarerne om eftermiddagenvirkede på forhånd velkendte, men gode atfå uddybet.Konrads to eftermiddage om ”Endetiden ogJesu genkomst” var med mange henvisnin-ger til skriften.Henrik var i sin gennemgang af ”Djævelenssnigløb” dejlig konkret i gennemgangen af,hvor vi i vores eget liv møder Djævelens snig-løb.Mikkels gennemgang af ”Tjenestedelingenmellem kvinde og mand i hjem og menig-

NY

T

LI

VB I B E L L E J R 2 0 1 1

”I ordet åbenbarer Gud sig selv – og Gudkommer til os gennem ordet”, sagde DanHessellund i sin første bibeltime lørdag af-ten, da han talte over Joh 1. På næste møde:”Se, dér er Guds lam, som bærer verdenssynd” – ”Det var Guds vilje, at han skullestraffes, for at vi kunne få fred”. Og på etsenere aftenmøde: ”Man kan vide meget omJesus, men Jesus svarer dig, at kun den, derer født på ny, kan komme ind i Guds rige”efterfulgt af en gennemgang af, hvad der ken-detegner den, der er født på ny.Hver eneste aften fik vi en bibeltime med endyb og kristuscentreret gennemgang af tek-ster i Johannesevangeliet.

Gud vil, at vi skal være et bedende folk, ogvi kender alle løfterne og velsignelsen, der

I GUDS NÅDE

9NYT LIV

2-2011

hed” var sat til at vare én time. Da vi for at nåaftensmaden måtte stoppe efter to timer, vardet, som om vi først skulle til at dele voretanker. Flot var det, at vi fik et notat på ottesider, vi fortsat kan støtte os til. Men vi hå-ber, at vi på et senere tidspunkt får lejlighedtil at drøfte det nærmere.De personlige vidnesbyrd og den åndeligesamtale oplevede vi også denne gang i rigtmål, og vi oplever dette som en hjørnesten iNyt Livs lejre. Vi tror, det er forkyndelsen,der gør det til noget naturligt at drøfte tros-livet med hinanden over maden og i kaffe-pauserne.Vi selv blev kendt med Nyt Liv i 1993, da enaf vore piger startede på efterskolen. Det erblevet til mange lejre og fællesskaber i tiden,der er gået. Vi mærker og fornemmer til sta-dighed nøden for, at vi kristne bevares påordets grund. Det præger forkyndelse, lov-sang og fællesskab - ”I ordet åbenbares Gudsfrelse, og den rækkes os gennem ordet” – deter for os blevet som en nerve, der gennemsy-rer lejrene.

Sang og musik og musikledsagelse var medtil at højne oplevelsen. Det var den fine for-plejning også.Hovedindtrykket, der sidder tilbage her flereuger efter lejren, kan ikke siges bedre endAnne Kristine Haahr udtrykker det i sidstevers af hendes sang ”Guds nåde det er nokfor mig”:”Og når Guds ord det trænger ind, og fylderbåde sjæl og sind, så er jeg i Guds nåde.”

Tak for en fantastisk Bibellejr i Fjellerup påDE i 2011!

Nanci og JørnHansen, Allerød

10 B I B E L L E J R 2 0 1 1

NY

T

LI

V ”Det at vi nødvendigvis synder, betyder påingen måde, at vi synder på grund af en ’frem-med tvang’, som om nogen anden tvang os.Langt fra! Vi synder, fordi det er naturligtfor os” (O. Valen-Sendstad).

Hvor kan denne sande og præcise skildringaf menneskets grundlæggende problem dogføles frygtelig hård!Denne virkelighed blev på årets bibellejr præ-senteret for os igennem aftenmøder, semina-rer, bedemøder og samtaler.Men lejrens tema sluttede ikke her! Der ermere at tilføje – der er gode nyheder. Gudkender vores skrøbelighed og syndige natur,og derfor blev han kød og tog bolig iblandtos.Det var Guds Ord til os i Johannesevangelietved årets aftenmøder. Johannes pegede påJesus og sagde: ”Se, dér er Guds lam, sombærer verdens synd” (Joh 1,29).

Vi var sammen om et håb, som kan fri os fraos selv og fra Guds vrede. Jesus blev sendttil jorden for at bære og sone synden, ikkefordi vi fortjener det, men fordi Gud er nådigog ønsker, at alle mennesker skal frelses.Vi hørte endvidere, at vi ikke selv kan ændrevores natur. Det kan kun Guds Hellige Ånd,ved at vi fødes på ny!Alle mennesker er syndere, selv farisæernevidste det. Men livets afgørende spørgsmåler: Hvor går vi hen med vores synd?Klarer vi den selv, og bliver vi retfærdige vedvores egen retfærdighed, ja så er vi rodløse.Men kommer vi til Livets Brød, Kilden ogLammet, så tilregnes vi Jesu retfærdighed.Da er der fred med Gud. Jesu blod renser os

SE, DÉR ER GUDS LAM!fra al uretfærdighed, skifter vores stenhjerteud med et hjerte af kød og gør os til nye skab-ninger i Kristus. Det er derfor et godt bud-skab, at vi skal blive mindre og Kristus skalblive større.

Det var første gang, jeg var med på lejren, ogjeg nød at være samlet med andre kristne omGuds Ord.Jeg blev udfordret af nødvendige seminarer,bl.a. om tjenestedelingen mellem mand ogkvinde, et tema, som er vigtigt ikke at glemmei en verden, hvor Guds gode ordning mellemmand og kvinde hele tiden er under angreb.

Siden lejren sluttede, har jeg tænkt megetover gennemgangen af Joh 6, hvor antalletaf folk, der følger Jesus, reduceres fra 5.000til 12, fordi talen er for hård.Jesus spørger de sidste 12 (og dermed os):Vil I også gå jeres vej?Jeg beder om, at vi må svare sammen medPeter: ”Herre, hvem skal vi gå til? Du har detevige livs ord” (Joh. 6,68).Jeg glæder mig over, at man i Nyt Liv stræ-ber efter ikke at sætte parenteser i Bibelen,men i stedet vil læse Ordet rent og klart.Må Gud give os kraften ved Hans Ånd tilfortsat at kunne gøre dette i hverdagen og påde kommende bibellejre.

Martin Dørken,studerende, Aarhus

11NYT LIV

2-2011

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fa-der, og Herren Jesus Kristus, som gav sig selvhen for vore synder for at rive os ud af dennuværende onde verden, efter Guds, vor Fa-ders, vilje! Ham være ære i evighedernesevigheder! (Gal 1,3-5).

Når Paulus begynder alle sine breve med detteord: ”Nåde være med jer og fred …”, så trorjeg, det er for at pege på noget grundlæg-gende, som det er livsvigtigt for os at gribeog grunde over og bygge vort arbejde på.Nåde er, at Gud for Jesu skyld slår en stregover mig og alt mit og lægger det på Jesus,og så tilregner han mig alt det, som Jesus erog har gjort, som om det var mit.Nåde er ikke en kraft, som forandrer mig, mendet er syndernes forladelse og tilregnelse afJesu retfærdighed. Vi får alt af nåde, gratis,for intet.Når dette går op for os, bliver vi små, og Jesusbliver stor, og vi må bøje os i undren og takfor den fred, som overgår al forstand.Jeg tror ikke, at Gud er mig nådig, fordi jegbeder til ham, eller at jeg har bevæget ham

med mine tårer, min anger eller bod. Men Guder ved Jesu soningsdød forsonet med mig ognådigt stemt mod mig. Det er Jesus og hansværk, det drejer sig om.Syndernes forladelse er heller ikke bare enrenselse fra nogle enkelte synder, som jeg erfaldet i, men den indebærer, at jeg overhove-det ikke tilregnes noget af mit eget; jeg er frii Jesus.Nåden er, at jeg kan tro mig frelst, ikke barenår jeg føler, at jeg er retfærdig og hellig, el-ler når jeg føler Guds kraft og gaver i mit liv,men også når jeg ikke oplever andet end syndog elendighed, fattigdom og usselhed. Da fårjeg lov at gribe fat i Guds Ord og løfte, somsiger, at jeg for Jesu skyld har syndernes for-ladelse, er hellig og ren i Ham, af nåde alene,ved troen alene, for Jesu skyld alene – udengerninger, uden forbedringer, eller hvad vinu kalder det.

Det er vores lutherske arv; det er Luthers vid-nesbyrd, og det forkynder vi, ikke fordi deter Luther, der siger det, men fordi det er Skrif-tens vidnesbyrd.

FORMANDENS ÅRSBERETNING

Af Bent Christensen

12 FORMANDENS ÅRSBERETNING

NY

T

LI

V

Der er mange Guds børn, som ikke i deresbekendelse er lutherske, men som tror Skrif-tens evangelium om Jesus og Guds nåde iham.Samtidig er der mange, som er lutherske ideres bekendelse, men som tror og lærer istrid med Skriften og evangeliet.Vi må ikke tro og tænke, at så længe vi ermed i den eller den kristne sammenhæng, såer alt vel. Eller modsat, at hvis man ikke kom-mer i den eller den menighed, så kan manikke være en kristen. Det handler i bund oggrund om hjertets forhold til Jesus. En kri-sten har hver dag, ja hvert øjeblik, brug forGuds nåde i Jesus Kristus, ham til ære!

Nyt Livs arbejde

HjemmesidenPå vores hjemmeside ønsker vi at orientereom Nyt Livs aktiviteter, men også at formidlebibeltro undervisning og forkyndelse. Talernefra dette års bibellejr lægges eksempelvis udpå hjemmesiden.

Nyt Livs bladPer 1. august 2010 ansatte vi Mikkel Vigiliussom redaktør og Henrik Gren Hansen somredaktionssekretær for vores blad. I efteråret2010 udsendte vi Nyt Livs blad nr. 1, årgang43, og i foråret 2011 udsendte vi blad nr. 1,årgang 44.Jeg vil gerne sige tak, først og fremmest tilMikkel og Henrik, for det store arbejde derer gjort, men også tak til jer andre, der harværet medarbejdere på bladet på forskelligmåde!Da vi genoptog bladarbejdet, var vi enige ommålet med bladet. Vi ønskede, at bladet skulletjene til vækkelse, opbyggelse og åndeligvejledning på bibeltro og evangelisk-luthersk

grund. Men hvordan vi kom dertil i den prak-tiske hverdag, det var ikke så enkelt at over-skue.Jeg tror godt, jeg må røbe, at vi var nogle iredaktionen, der tænkte på et blad på 32 si-der, mens andre tænkte på 70-80 sider. Nogletænkte: Hvordan får vi stof nok? Andretænkte: Hvordan får vi plads nok? osv.Vi besluttede at trykke det første nummer i etoplag på 600 stk. Nr. 2 bestilte vi i et oplagpå 800 stk. Men det ser ud til, at trykkeriethar haft svært ved at få maskinen stoppet, forvi modtog 950 stk. Derfor har vi et lille over-skudslager til uddeling.Tak til alle Nyt Livs venner for den godemodtagelse, I har givet bladet, og for jeresforbøn!Det er vores ønske og mål, at der på et tids-punkt skal komme 4 blade om året. Så langter vi ikke endnu, men der kommer et bladmere her i efteråret [dette blad].

Bibellejr”Bibellejr” er det nye navn på vores storesommerlejr, og navnet er blevet godt modta-get. Vi vil med det nye navn fortælle, at lej-ren er for alle aldre og ikke kun for familier.Vi ønsker fortsat et enkelt program med vægtpå forkyndelse og bøn og med god tid til attale sammen og berige hinanden i det kristnefællesskab.Jeg vil gerne sige hjertelig tak til Dan Hessel-lund for den centrale, vækkende og evange-liske forkyndelse, vi har lyttet til ved aften-møderne i år ud fra Johannesevangeliet. Takogså til jer andre, der har sagt ja til det kald,det er, at bære Guds ord frem. Vi ved, at detfor jer alle har kostet mange timers arbejdemed forberedelse, som andre ikke ser.Næste år, i 2012, ligger bibellejren i uge 29med ankomst d. 14. juli og afrejse lørdag d.

13NYT LIV

2-2011

21. juli. Hovedtaleren bliver, om Gud vil,Hans Erik Nissen.I forbindelse med vores bibellejr er der in-gen selvstændig børne- og juniorlejr. Allealdersgrupper er en del af det ene og sammelejrfællesskab. Men vi glæder os meget over,at der hvert år er en flok unge, som vil brugenoget af deres ferie til at være sammen medbørnene, lege med dem, give dem en godoplevelse og igennem undervisning rækkedem evangeliet om Jesus. Tak til jer! Lad oshuske at bede for børnene og de unge.

SeniorlejrI marts måned 2011 havde vi en god senior-lejr, hvor Erik Trans var hovedtaler. I 2012er seniorlejren programsat til den 16.-18.marts, og Egon Jensen fra Haderslev har sagtja til at være hovedtaler. Tak til seniorlejrensudvalg for et godt stykke arbejde! Vær medtil at bede nye medarbejdere frem også tildette udvalg.

NytårslejrVed årsskiftet havde vi for andet år i træknytårslejr. Også det er en lejr for alle alders-grupper, selvom der har været en overvægtaf unge. Det er en forholdsvist kort lejr med

kun to overnatninger. Men der er ikke destomindre mulighed for, at vi kan samles om fembibeltimer, et vidnesamvær og en midnats-gudstjeneste. Herudover er der god tid tilsamtaler. Det er en rigtig god måde at fejrenytår på.I år har Martin Haahr Olsen sagt ja til at værehovedtaler. Han skal holde tre bibeltimer,mens Henrik Gren Hansen og Mikkel Vigiliushver skal holde en. Velkommen på nytårslejrfra den 30. december 2011 til den 1. januar2012!

Andre lejre og kurserVi holder for tiden ikke andre lejre eller kur-ser i Fjellerup end de tre, som jeg har omtalther. Vi har mange tanker om forskellige for-mer for kurser, som der kunne være behovfor, og som mange kunne have glæde af.Vi har tidligere arrangeret lejre for børn framisbrugshjem. Det er sket i samarbejde medBlå Kors, og det er en rigtig god mulighedfor at forene den menneskelige omsorg medet centralt vidnesbyrd om Jesus. Vi har taltom at genoptage den lejrform.Vi har også talt om at arrangere kurser forprædikanter og ledere, ikke mindst for dem,som er unge og nye i disse tjenester.

14N

YT

L

IV

FORMANDENS ÅRSBERETNING

Der har også været forslag om kurser for folk,der har ansvar for kristen sang og musik.Der er mange muligheder. Men vi er en be-grænset flok med begrænsede ressourcer. Vihar nedsat et udvalg til at overveje og kommemed forslag til, hvad vi kan gøre. Men derskal være folk og ressourcer til det, før vi tørudvide vores lejrarbejde. Bed også gerne fordet.

MødevirksomhedVi er ikke nogen stor organisation, og fastmødevirksomhed har vi kun i Dronninglund.Når vi arrangerer noget, offentliggøres det påhjemmesiden, og hvis det passer med dato-erne, da også i bladet.

ForlagNyt Livs forlag har i de senere år udgivet enlang række cd’er og dvd’er med indhold fraarrangementerne ”Sange vi aldrig glemmer”.Om vi skal videreføre disse arrangementer,ved vi ikke. Vi oplever, at det har været enarbejdsform, som har været velsignet af Gud.Vi har fået lov at vidne om Jesus gennem godeog prøvede sange til vækkelse og opmuntring.Men det er muligt, at vi skal bruge kræfternepå noget andet nu. Det er noget, vi overvejer.Vi beder om lys over vejen frem.Vi udgiver også gerne bøger, når der er vig-tige og nødvendige bøger, som kan tjene tiltroens vækkelse, opbyggelse og vejledning.Vi overvejer i øjeblikket at udgive en andagts-bog. Det kan blive en helt ny, en der er over-sat, eller en ældre, som bliver genoptrykt.Men også her afhænger det af, at vi har kræf-ter til det, og at Gud betror os midlerne tildet.Forlaget har til huse hos Lis og Jørgen Chri-stensen. Kontoret passes udelukkende vedfrivillig arbejdskraft. Vi vil gerne her sige tak

til Inge Christensen, der tager sig af salg ogmarkedsføring, til Lene Christensen, der stårfor bogholderiet, og til Lis, der passer tele-fon, pakker og sender m.m. Tak til jer alle!

YdremissionSom kristne har vi alle et medansvar i arbej-det for at bringe evangeliet til de menneskerog folkegrupper, som ikke har hørt det. Detbetyder, at vi har et medansvar for ydre mis-sion.I Nyt Liv har vi i de seneste år valgt økono-misk at støtte Dansk Balkan Mission. Det eret arbejde med samme åndelige grundlag oglinje som Nyt Liv. Det har ingen lønnedemedarbejdere. Alle arbejder frivilligt, og mid-lerne går ubeskåret til at bringe bibler, kri-sten litteratur og basale fornødenheder tilnødlidende primært i Rumænien. Man kanlæse mere om dette arbejde i efterårets num-mer af vores blad [dette nummer side 16-17].

Djurslands Efterskole – Nyt Livs skoleNyt Liv har til stadighed tre repræsentanter iDjurslands Efterskoles bestyrelse. I øjeblik-ket er det Kirsten Skak Jensen, Torsten Niel-sen og Allan Villadsen. Vi vil gerne sige dissetre en stor tak for arbejdet!Jeg vil også sige tak til den øvrige bestyrelseog til formanden, Henrik Rasmussen, forsamarbejdet i det forløbne år!Forstanderparret Stefan og Jette har valgt atstoppe på efterskolen denne sommer. Stefanhar fået nyt arbejde som skoleleder i Aalborg.Vi vil sige mange tak for samarbejdet medStefan og Jette i deres tid på skolen, og vi vilønske Guds velsignelse over tjenesten frem-over!Den nye skoleleder er Anders Christensen fraSilkeborg, og viceleder er Tom Skuldbøl. Vivil gerne byde dem begge velkommen i de

15NYT LIV

2-2011

nye opgaver og ser frem til samarbejdet.Lad os huske skolen og alle dens ansatte ivores forbøn. Der sker til stadighed megetpå skoleområdet, og der står en åndelig kampom vore kristne skoler. Det gælder ogsåDjurslands Efterskole. Bed for den kristneskolesag i Danmark! Ingen andre steder nårvi så mange ikke-kristne børn og unge på ettidspunkt i deres liv, hvor de er lydhøre overfor evangeliet.Så vil jeg også gerne opfordre alle, der harmulighed for det, til at melde sig ind i skole-kredsen og deltage i generalforsamlingen.Skal en skole bevares som en kristen skole,er det ikke nok, at der er gode vedtægter. Dermå til stadighed være en vågent, aktivt bag-land, der beder og arbejder for skolen. Værmed til at bede de rigtige bestyrelsesmedlem-mer og medarbejdere frem.Så vil jeg minde om, at næste års generalfor-samling er 13. maj 2012 på efterskolen.

Kristent Skole- og Kursuscenter - KSKEn væsentlig del af ansvaret for efterskolensbygninger og arealer varetages af bestyrel-sen for KSK. Bestyrelsen er udpeget af NytLivs landsudvalg. Vi vil gerne sige tak til

bestyrelsen for deres arbejde i det forløbneår og for et godt samarbejde!

LandsudvalgetIfølge Nyt Livs vedtægter skal der være mel-lem 7 og 15 medlemmer i landsudvalget. In-den for det seneste år er to medlemmer stop-pet. Det er Ellen Møller fra Nørresundby ogKaj Nielsen Gøgsig fra København. Vi vilsige en stor tak til dem begge for deres tid ogarbejde i landsudvalget!Så glæder det os, at Martin Thise Holm harsagt ja til at indtræde i landsudvalget. Hjer-telig velkommen til ham!Med disse udskiftninger er vi aktuelt 8 med-lemmer af landsudvalget. Bed for os og bedom, at Gud må give os de rette medlemmer ilandsudvalget.

TakTil slut vil jer gerne på landsudvalgets vegnebringe en stor tak til alle dem, der gør et stortog ulønnet arbejde året igennem, for at dethele kan lade sig gøre!Tak for forbøn og gaver! Og tak til medlem-merne i landsudvalget for et godt samarbejdeog et godt fællesskab!

Beretning ved Nyt Livs for-mand Bent Christensen vedårsmødet den 13. juli 2011.

16 D A N S K B A L K A N M I S S I O N

NY

T

LI

V I de senere år har Nyt Liv sendt en del af sinegaver videre til den kristne hjælpeorganisa-tion Dansk Balkan Mission (DBM).Nyt Liv har et medansvar for at bringe evan-geliet ud til mennesker uden for Danmark.Derfor støtter vi dette arbejde, som vi glæderos over har samme åndelige linje som NytLiv.

Menneskelig og åndelig hjælp - sammenNår vi bringer evangeliet til mennesker, somlider nød fysisk og socialt, må vi gøre, hvadvi kan, for også at hjælpe dem med disse ting.Det ligger i vores grundlæggende kald til atelske vor næste som os selv. Forkyndelsen afevangeliet og den medmenneskelige hjælp måfølges ad. I DBM’s arbejde går disse to tinghånd i hånd.DBM arbejder især i Rumænien og isærblandt dem, som har det sværest. Det er bl.a.sigøjnere, gadebørn, hjemløse, kriminelle ogunge mødre. Den medmenneskelige hjælpbestår bl.a. i bespisning af fattige, uddelingaf tøj og sko og fødevarer, byggeri og indret-ning af skoler og lægehuse, arbejde blandthjemløse og gadebørn samt besøg hos ind-satte i fængslerne og deres familier.

Hjælp til sigøjnerlandsbyerI de senere år har arbejdet blandt sigøjnerefyldt meget i DBM’s arbejde. I 21 sigøjner-landsbyer har man sikret en fast forsyning afrent vand. Herudover har man hjulpet medelforsyning, varmeanlæg, gadebelysning, sik-ring mod oversvømmelse, husbyggeri til de

allerfattigste, kørestole ogandre hjælpemidler til han-dicappede, mad, tøj og møb-ler. Desuden er der byggetet multihus med lægeklinik,bruserum m.m. og en rum-melig sal, der bruges tilkristne møder. Et lignendehus er på vej i en andenlandsby og flere planlæg-ges.

DANSK BALKAN MISSION

17NYT LIV

2-2011

Den medmenneskelige hjælp ledsages af etmissionerende vidnesbyrd om Jesus og ån-delig støtte til de kristne menigheder. DBMhar ikke mindst satset på at udgive central ogenkel kristen litteratur på rumænsk. HvorDBM gør en social indsats, uddeler de gratiskristne bøger og småhæfter. For at hjælpe dekristne til at modnes og grundfæstes i en evan-gelisk tro er DBM gået ind i en udgivelse afen bogserie på fire bind med skrifter om ogaf Martin Luther. Der er allerede kommet tobind, som er blevet modtaget med stor tak-nemmelighed. Mange spørger nu efter fort-sættelserne. I det tredje bind vil de kunne læseLuthers udlægning af Romerbrevet og Gal-aterbrevet.

FængselsmissionenDBM arbejder nært sammen med den rumæn-ske fængselsmission PrisonFellowship Romania.Fængselsmissionen ser det somsit kald at opsøge, hjælpe ogvidne for de mest ringeagtedei samfundet. Det omfatter ud-over de kriminelle også hjem-løse og gadebørn.Ved DBM’s årsmøde i 2010havde man besøg af David

Capris fra Prison Fellowship (se foto neden-for). Han fortalte bl.a. om arbejdet for athjælpe børnene af de indsatte, så de ikke selvender i kriminalitet, og arbejdet for at givede indsatte en grundlæggende kristendoms-undervisning - inden for fængslets mure. Deter et arbejde med rige perspektiver.

Tak og bønDBM er baseret på frivillig indsats. Kontorethar til huse hos ægteparret Gerda og NielsArne Skov i Brændstrup i Sønderjylland.Hertil indsamles alt det, der formidles videre.Fire gange om året udsender man bladetDBM-nyt, som informerer om arbejdet. Bla-det er gratis.Det kan bestilles på DBM’s hjemmeside, hvor

man også kan læsetidligere numre: www.balkanmission.dk.Lad os takke Gud fordette arbejde, og harvi en bedeliste, så lados overveje at skriveDBM på den.

- Mikkel Vigilius

18 A R T I K E L

AR

TI

KE

L

I mange kristne sammenhænge er der i desenere år sket en gennemgribende ændringpå sangens og musikkens område. Sangbø-ger og salmebøger er på vej ud for i stedet atblive erstattet af nye sange, som vises på lær-red under forsamlingens møder og gudstje-nester. Det sker især, hvor mange unge sam-les. Men det er en praksis, som efterhåndenogså er trængt ind i mere etablerede forsam-linger.I de senere år er det i høj grad hensynet til deunge, som har været afgørende. Man er bangefor, at hvis man holder fast ved de gamle sal-mer og sange, vil de unge søge andre stederhen, hvor de trives bedre. Af og til kan manogså opleve, at unge formulerer det som etkrav: ”Får vi det ikke, som vi vil have det, sågår vi andre steder hen!”Samtidig er situationen den, at de fleste ungekristne i dag ikke kender selv de mest cen-trale salmer og sange i den evangelisk-luther-ske tradition. Fra deres barndom er de blevetvænnet til ikke at synge de samme sange somde voksne. Mange har kun stiftet bekendt-skab med letbenede børnesange, og hvad er

da mere naturligt, når ungdomsårene kom-mer, end at de fortsætter i samme spor?

UngdomsprofilenUngdomsprofilen – det, at hensynet til deunges smag og behag lægger linjen i detkristne arbejde – har vidtrækkende betydning.For det første fordi de voksne, når de bøjeraf og giver efter på dette område, ofte er sty-ret af frygt. De frygter for at miste de unge.Man ser, at andre åndelige retninger appelle-rer mere til de unge end de evangelisk-luther-ske, og at de unge trækkes imod andre sam-menhænge. Da gribes man af panik og tæn-ker, at vi også selv må åbne for modernestrømninger og ytringsformer. Eller som mansiger: Vi må møde de unge på deres egne præ-misser.

For det andet ser vi, at den musikalske ud-vikling inden for mange kristne organisatio-ner nu hovedsagelig er styret af unge. Det erunge musik- og ungdomssekretærer, der fø-rer an, og mange af disse har ikke merekristendoms- og bibelkundskab end en gen-

DEN NYE SANG

Af Jan Bygstad

NYT LIV

2-201119

nemsnitlig bibelskoleelev. Det, som de sav-ner i kristen modenhed og erkendelse, kom-penserer de imidlertid ofte for ved stor iverog frimodighed. De generer sig ikke detmindste for at fortælle modne og prøvedekristne, hvor skabet skal stå.Her må man sige: For at man kan lede san-gen i Guds riges sammenhæng er det ikketilstrækkelig kvalifikation, at man er god tilat spille klaver og villig til at yde en indsats.Måske skulle de ansvarlige inden for detkristne arbejde begynde at overveje, om deikke, når der skal kaldes nye ungdoms-sekretærer, bør se efter erfarne og modne tro-ende frem for at orientere sig mod de unge,som er mest tjekkede og initiativivrige?

For det tredje ser det ud til, at det i dag i sta-dig mindre grad er de åndeligt ansvarlige –de som har hyrde- og læreransvar inden fororganisationerne – der styrer den overordnedeåndelige udvikling. Det er derimod i tilta-gende grad dem, der fører an i ungdoms- ogmusikarbejdet, der sætter sit præg på denopvoksende kristenslægt.Disse folk henter yderst sjældent inspirationfra den klassiske evangelisk-lutherske arv. Istedet er det karismatiske og evangelikalebevægelser, strømninger, møder, bøger ogsange, som sætter dagsordenen.Man orienterer sig ud fra, hvor der ”sker no-get”. Storslåede konferencer, vældig kirke-vækst, mægtige visioner og store ord tiltræk-ker de unge.Og uerfarne, som de unge er, lader de sig ogsåimponere af alt dette. Så bliver den gamlesammenhæng derhjemme stående hjælpeløstilbage. Det velkendte bliver i de unges øjneså uanseeligt og småt sammenlignet med altdette flotte og action-prægede, som kommervæltende.

Fristelsen for de åndeligt ansvarlige bliver idenne situation at tænke kødeligt: ”If youcan’t beat them, join them1.” Så åbner mandøren for den nye åndelighed med dens føl-gesvend – ”den nye sang” – med det resultat,at kristenlivet og kristendomsforståelsen om-formes fra grunden af.For det må man være klar over: De, der sty-rer sangen og musikken i den kristne menig-hed, de styrer også langt på vej kristendoms-forståelsen.

LovsangNoget af det vigtigste i den nye sang er, atdet skal være ”lovsang”. Dette er så domine-rende, at hele sang- og musikstilen slet og retkaldes ”lovsang”. At synge nogen af de gamlesalmer som f.eks. ”O, at jeg kunne min Jesusprise” og ”Aleneste Gud i himmerig” regnesper definition ikke som lovsang efter dennetankegang - selvom indholdet i disse salmeri sandhed består i lovsang og tilbedelse.I tillæg får man lovsangsteams, som skal ledeforsamlingen i sangen. Disse teams bestårsom regel af en instrumentalgruppe medrytmeinstrumenter samt forsangere – gernefra tre til seks unge. Musikstilen ligger oftesti retningen af softrock eller gospel, men i desenere år er andre og nyere musikgenrer kom-met til.Lovsangen skal helst vare et stykke tid. Deter ikke ualmindeligt, at den optager en halvtime til tre kvarter af mødetiden, før talerenfår lov at komme til. Selve talen må helst ikkevare nær så længe. Undertegnede har selvoplevet at få besked fra en frisk ungdoms-leder om at begrænse mig til en halv timestaletid. ”Ellers ville han komme op på taler-stolen og standse mig …!”Efter tale og bøn kommer der så gerne en nysession med lovsange, som ikke sjældent kan

20 DEN NYE SANG

AR

TI

KE

L

trække ud i endnu en halv time eller mere.Den plads, man giver de forskellige dele afet kristent møde, viser, hvilken vægt man til-lægger dem. Hvad siger en praksis som denher beskrevne om, hvilken betydning mantillægger forkyndelsen?

Den form for lovsang, som nu breder sig,kommer først og fremmest fra amerikansk-karismatiske sammenhænge. Musikken kom-binerer som regel to hovedelementer: for detførste en stærk grad af sentimentalitet og fordet andet varierende grader af rytmisk kraft.Sentimentaliteten spiller på følelserne og be-virker ofte, at musikken får noget ”billigt”over sig. Det rytmiske taler til kroppen og”dansefoden”, og musikken bliver derfor gan-ske ”fysisk”.Når sentimentalitet og rytmik kombineres pådenne måde, får man et stærkt suggestivt vir-kemiddel: Musikken gør noget ved forsam-lingen – uafhængigt af det tekstlige indhold.Der skabes en stemning – en ”ånd” om manvil – som langt på vej definerer den forsam-ling, man taler til. For min egen del har jegved et par anledninger oplevet denne ”ånd”som så påtrængende og ubehagelig, at jeg harfundet det svært at holde den prædiken, somjeg var kaldet til at holde.

Disse erfaringer sammen med en efterhån-den lang arbejdstid i Guds ords tjeneste i deforskelligste sammenhænge har ført mig fremtil følgende slutninger:

1) Den, der bestemmer musikken i en me-nighed, styrer også langt på vej, hvilken ånd,som råder der.2) Musikken i en kristen menighed er et ba-rometer for den spiritualitet, man finder i denaktuelle sammenhæng. Lidt spidsformuleret:

En lutheraner synger anderledes end en pinse-ven.

Hvis den første tese er holdbar, indebærer det,at sang og musik principielt bør være under-lagt hyrde- og læreembedet i forsamlingen.Åndeligt umodne mennesker bør derfor ikkehave ansvar for det musikalske, selvom deskulle være aldrig så dygtige til at spille ellersynge. Lemfældig omgang med sangen ogmusikken er noget, man absolut må undgå,netop fordi musik kan have så central en be-tydning.

Hvis den anden tese er holdbar, indebærer det,at den nye form for lovsang, som nu bredersig, er en indikator: Den fortæller, at der på-går et grundlæggende skifte med hensyn tilkristendomstype og -forståelse inden for or-ganisationerne. Evangelisk-luthersk kristen-domsforståelse med dens øre for højden ogdybden i den bibelske åbenbaring og i detkristne liv er på vej ud for i stedet at bliveerstattet af en mere eller mindre overfladiskkarismatisk-evangelikal og aktivistiskkristendomstype.Det er ganske karakteristisk for det, der erved at ske, at man ikke er interesseret i teo-logi, men kun i det pragmatiske ”how to doit”2. Sandhedsspørgsmålet affejes ofte sombrydsomt, og i stedet er det altoverskyggendeproblem: ”Hvad skal vi gøre for at tiltrækkefolk?”

De, der s tyrer sangen og musik-ken i den kr is tne menighed, destyrer også langt på vej kr is ten-domsforståelsen.

21NYT LIV

2-2011

Den nye sang og musik passer som hånd ihandske til dette. Den er jo netop skrædder-syet til at gøre det kristne forsamlingsliv at-traktivt. Af samme grund er denne kristen-domstype også fundamentalt anti-intellektuel.Når man henført kan lukke øjnene og vuggemed i lovsangen, opleves kritiske spørgsmålkun generende. Og man får hurtigt at vide, atman ikke skal være så negativ.

Det er i denne sammenhæng tankevækkendeat mærke sig, hvad den kendte engelske præstMichael Green siger i et undervisningsmate-riale, som er blevet udbredt af norsk OASE.Han giver gode råd om, hvad en menigheds-leder bør gøre for at få fornyelse i menighe-den. Noget af det vigtigste er, at organistenmå blive glad for ny og frisk musik, for: ”Deter næsten umuligt at lykkes med fornyelseuden musik.”I tråd med dette ser vi, at de menigheder, somoplever kirkevækst, bl.a. har som fællestræk,at de har åbnet sig for den nye form for lov-sang. Teologisk har Michael Greens udsagnimidlertid den betydning, at musikken tagerDen Hellige Ånds plads. Netop dette ser udtil at være et hovedproblem hos dem, somfremmer den nye type lovsang. Ideologernepå dette område kan ganske enkelt ikke ud-trykke sig stærkt nok om den nye lovsangsbetydning: ”Lovsangen åbner for Guds nær-vær og kraft, giver sejr i åndskampen, er etåndelig våben” osv.En bestemt sang- og musikform bliver meddette et nådemiddel, og indtager dermed denplads, som ifølge evangelisk-luthersk troalene tilkommer Ordet og sakramenterne. Dettør være klart, at kristne organisationer ogmenigheder her står over for et betydeligt teo-logisk oprydningsarbejde, hvis man fortsat vilvære evangelisk-lutherske.

IndholdHvis musikken i sig selv har betydning formenighedens kristendomstype og -forståelse,gælder det selvfølgelig i endnu højere gradde ledsagende tekster. Jeg har nu gennem endel år lyttet til og læst et ikke ringe antal afde nyere lovsange, som breder sig inden forde lutherske organisationer. Og jeg er blevetstadigt mere betænkelig ved det tekstmæssigeindhold.Der har udviklet sig en form for musikalskøkumenik3 iblandt unge kristne. Lovsangeneflyder omkring mellem de mest forskelligemiljøer. Ikke sjældent synges de samme sangei pinsekirker, i OASE-sammenhæng og imissionsforeningernes ungdomsforeninger.Og mange unge driver også omkring i de mestforskellige kristelige miljøer. Hører man etsted en sang, som man får sympati for, så ta-ger man den med ind i sin egen sammenhæng.Man får den op på et lærred, og så indlæresden på den måde. Her går man i dag uden omalle normale kanaler i et kristent arbejde.En af hovedgrundene til at vi har sangbøgerog salmebøger er, at teksterne her er blevetunderkastet en bedømmelse – både lære-mæssigt og kvalitetsmæssigt. De sange ogsalmer, der er sluppet igennem, er dem, somkirken og organisationerne kan stå inde for.Det er meningen, at sangskatten skal give etgenuint udtryk for fællesskabets egenkristendomsforståelse. Men i en kultur, hvoralle og enhver kan bringe en sang op på fæl-lesskabets lærred, der foregår der ingen be-dømmelse. Hyrde- og læreembedet får ingenmulighed for at lede på dette område – altflyder.Dermed står man over for det faktum, at manvia de nye sangtekster åbner for en kristen-domsforståelse, som er fremmed for evange-lisk-luthersk tro og liv.

22 DEN NYE SANG

AR

TI

KE

L

Her må det understreges: Intet bør synges iden kristne menighed, uden at det er blevetunderkastet en forsvarlig læremæssig bedøm-melse!

Ser man på indholdet i mange af de nyeretekster, er det iøjnefaldende, at de berører etrelativt snævert temaområde. Fylden af Bibel-ens gudsbillede og af det kristne liv kommeri ringe grad frem. Kors og trængsel hører vikun lidt eller slet intet til; det samme gældersyndenøden. At en kristen er samtidig retfær-dig og synder har jeg endnu til gode at høreom, ligeså om den dobbelthed i kristenlivet,at vi er ”bedrøvede og dog altid glade”. Lovog evangelium, spændingen i at Gud både erDen Hellige og Den Nådige, er ligeledes iringe grad belyst og betonet.Men der synges meget om sejr og fremgang,om Guds rige og Kristi kongedømme, omkærlighed og glæde og tilbedelse. Det turdevære klart, at en sådan slagside på sigt vilomforme kristendomsforståelsen på afgø-rende måde.Lige så bekymrende er den loviskhed, somofte klinger med i disse tekster. Der er oftestore ord om, hvor højt vi elsker Jesus, oghvor meget vi er villige til at ofre for ham.Jeg betvivler ikke, at de, der synger dette,subjektivt mener, hvad der går over dereslæber. Men jeg er lige så sikker på, at de, dertaler sådan, ikke kender sig selv. Det sammegjaldt apostelen Peter, da han den sidste af-ten før korsfæstelsen svor, at: ”Om så alleandre svigter, så svigter jeg dig aldrig” (Matt26,33). Men samme nat måtte Peter bitterterfare, at alle hans velmente ord blev til inteti svigt og fald. Da først lærte han sit eget hjerteat kende. Derefter gik Peter ganske stille meddørene.

Hvad skal vi gøre?Hvis udviklingen ikke er kommet forbi ”pointof no return”4, er der et par hovedsager, somman inden for de evangelisk-lutherske kir-ker og organisationer bør besinde sig på:

1) Man må tidligt begynde at lære børneneen del af de centrale hovedsalmer. Børnenekan godt synge børnesange også, men ikkekun børnesange. Dette bør tages alvorligtbåde i det kristne hjem og i søndagsskole-arbejdet.

2) Børn og unge må på en helt anden måde,end det er almindeligt i dag, gives ordentligbibelkundskab. Alt for megen forkyndelse forbørn og unge sigter på at være let og sjov.Der serveres en åndelig version af ”chips ogcola” i stedet for sund og nærende kost. Der-med efterlades børnene og de unge udenmodstandskraft over for åndelig usundhed ogalle slags forførelser.

3) Unge må ikke overlades til at lede sig selv.Modne og voksne troende, som har hjerte forde unge, må bruge megen tid sammen meddem og hjælpe dem på troens vej. Særligt børman åbne hjemmene for de unge.

4) Sang og musik må i menigheder og for-samlinger underlægges dem, som har hyrde-og læreansvaret, og de må tage det alvorligt,at de må prøve alt.

I n t e t b ø r s y n g e s i d e n k r i s t n emenighed, uden at det er blevetunderkas te t en forsvar l ig lære-mæssig bedømmelse!

23NYT LIV

2-2011

5) De, der har gaver på sangens og musik-kens område, må hjælpes til at blive kendtmed evangelisk-luthersk tro og tænkning ogmed den arv på sangens og musikkens om-råde, som vi finder i evangelisk-luthersk tra-dition. Den lutherske kirkefamilie i Nordenhar på dette område en skat, som der knaptfindes mage til i andre kristne sammenhænge.

6) Man må ophøre med at fokusere på og ori-entere sig ud fra, hvad der skaber ydre kirke-vækst. Hovedformålet med menighedenssamlinger om Guds ord er, at troen må for-nyes og vokse. Det betyder, at Guds folk måfå hjælp til at trænge ind i den hellige Skrift,sådan at troen kan vokse og modnes. Målbe-vidst bibelundervisning, med lov og evange-lium som ”ovenlys”, må få højeste prioritet.

Kun herved kan Guds folk udrustes til at levegodt med Jesus og vidne sandt om ham i ver-den. Da kan der også ved Guds nåde blivetale om nye omvendelser og talmæssig væksti menigheden. Men det er Guds ansvar, ikkevort!

Ordet ”ortodoks” har en dobbelt betydning.Det betyder både ”ret tro” og ”ret lovpris-ning”. Og sammenhængen mellem disse toer fundamental: Kun der, hvor den sande troer, kun der findes også den sande og rettelovprisning! Den nye sang – i begrebets bi-belske mening – er noget, som kun kan virkesog gives af Gud (Sl 40,4f.). Den kan aldrigskabes af mennesker ud fra et bestemt ånde-ligt program.

Artiklen er første gang bragt som kronik iavisen Dagen i 2003.Oversættelse: Mikkel Vigilius

1 Dansk oversættelse: ”Hvis du ikke kan over-vinde dem, så slut dig til dem.”2 Dansk oversættelse: ”Hvordan det skal gøres.”3 ”Økumenik” betyder fælleskirkelighed. Ordetbruges ofte om bestræbelser på at finde sammenog arbejde sammen på tværs af kirkeskel udenhensyntagen til læremæssige forskelle.

4 Dansk oversættelse: ”Det punkt, hvorfra der ikkegår nogen vej tilbage.”

Jan Bygstad, Bergen,præst i Det evangelisk-lutherske kirkesamfunn

24 A R T I K E L

”Men alle dem, der tog imod ham, gav hanret til at blive Guds børn, dem, der tror påhans navn.”(Joh 1,12).

”Tag imod Jesus. Og gør det i aften!”Sådan afslutter den unge forkynder sin tale.”Jeg var kun 16 år, da jeg tog imod Jesus.Det er det største, der er sket i mit liv.”Sådan siger en ældre kvinde det i sit vid-nesbyrd.Det er det samme, de taler om, disse to: Detaler om at tage imod Jesus. Men hvorforformulerer de sig egentlig på den måde?Svaret er ganske enkelt, at det er sådan, derogså står i Bibelen.”Men alle dem, der tog imod ham, gav hanret til at blive Guds børn, dem, der tror påhans navn.”At blive en kristen er at tage imod Jesus!

At byde Jesus indenforMen hvad indebærer det egentlig, heltkonkret, at tage imod Jesus? Og hvordan kanjeg vide, om jeg har taget imod ham?

Sådan er der mange, der spørger.Hvad ville du have svaret, hvis nogen havdestillet dig dette spørgsmål?Det var lettere på Jesu tid, tænker vi ofte. DaJesus for eksempel kom til Betania, tilMartha, Maria og Lazarus, kunne de jo bareåbne døren for ham og sige: ‘Kom indenfor!‘Og så havde de taget imod Jesus. Men det ersværere i dag …Hør: I dag kommer Jesus til os i sit Ord. Vimøder ham i Bibelen. At tage imod Jesus erdet samme som at tage imod Ordet om Jesus.Dit forhold til Jesus er det samme som detforhold, du har til budskabet om ham.

Du må bytte med JesusDu spørger måske: Er jeg kristen? Kan jegkalde mig et Guds barn?Da skal du prøve dig selv på budskabet omJesus: Hvad læser du om Jesus i Bibelen?Hvad læser du om det, Jesus har gjort for dig?Og så, det vigtigste: Har du brug for det, dulæser? Og har du plads til dette budskab i dithjerte?Bibelen fortæller to ting om Jesus:

Af Johnn Hardang

TAG IMOD JESUS!

AR

TI

KE

L

NYT LIV

2-201125

For det første at Jesus levede et liv uden synd.Dit og mit liv er fuldt af synd. Vi står medsnavsede klæder for Gud og passer ikke ind iHimmelen. Men Jesus har rene klæder. Hansdragt passer til Himmelen. Og det er dennedragt, han nu vil give til sådan nogle som digog mig. Så passer vi også ind i Himmelen!Desuden fortæller Bibelen, at Jesus døde foral verdens synd. Han tog straffen i synderenssted. Han blev behandlet som om, han vardig og mig. For at du og jeg skulle blivebehandlet som om, vi var Guds kæreste børn.Frelsen er at bytte klædedragt med Jesus! Vibytter synden ud med nåde.

D i t f o r h o l d t i l J e s u s e r d e tsamme som det forhold, du hart i l budskabet om ham.

Når Ordet ind?Hvordan er det med dig, der læser dette:Trænger du til dette budskab? Dækker det etbehov hos dig? Eller har du tænkt dig at løsedit forhold til Gud på andre måder?Den, der har taget imod Ordet om Jesus, hartaget imod mere end et budskab. Han har tagetimod Jesus selv.Jesus talte engang til mennesker, som stoduden for fællesskabet med ham: ”Mit ord nårikke ind til jer,” sagde Jesus (Joh 8,37).Det var tragedien. Og dette må ikke ske medos!Du må åbne dig for Jesus ved at tage imodOrdet om ham! Ja, for kun den, der har tagetimod Jesus, har ret til at kalde sig et Gudsbarn!

Ord til eftertanke:- ”Enhver, som er af sandheden, hører minrøst” (Joh 18,37).- ”Den, der er af Gud, hører Guds ord” (Joh8,47).

Johnn Hardang,Bergen, radiopræst

Artiklen er oversat af HenrikGren Hansen fra www.p7.no.

26 A R T I K E L

En anset mand møder Jesus”Der var et menneske, en af farisæerne, vednavn Nikodemus, medlem af jødernes råd.Han kom til Jesus om natten.”En aften – sådan ville vi have udtrykt det ivor sprogbrug, for natten betyder ikke andetend efter den tolvte time og mørkets frem-brud – en aften kommer en mand for at talemed Jesus. Det er ikke nogen helt almindeligmand.For det første er han farisæer. Han hører tilden gruppe blandt folket, som havde af-sondret sig for at koncentrere sig om Gudsord og det, som hører Guds rige til. Han le-vede et højværdigt moralsk liv.For det andet er han en skriftlærd. Jesus ka-rakteriserer ham som en lærer i Israel (v.10).Det betyder blandt andet, at han kunne heleDet Gamle Testamente udenad. Det betyderogså så meget andet, som vi ikke her skalkomme ind på.Disse ting betyder, at Nikodemus nød en til-lid i folket og havde en autoritet, som vi knapnok kan forestille os.Ydermere er der en tredje ting, som ikke gør

ham mindre betydningsfuld: Han var megetrig.

Denne mand kommer altså til Jesus for at fåen samtale med ham. Og han kommer medanerkendelse. For han siger:”Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommetfra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør,uden at Gud er med ham.”Lad os tænke os en mand i en tilsvarendeposition i vort samfundsliv komme til en sjæ-lesørger i dag med en indstilling lige så posi-tiv som den, Nikodemus kom til Jesus med.Hvordan ville han blive modtaget? Hvad villefolk sige, hvis de fik det at høre?Vi tager næppe fejl, når vi siger, at det villeskabe en vis forventning? Det ville sandsyn-ligvis virke som lidt af en sensation. Man villeregne med, at dette ville få stor betydning ”forkristendommens sag”, som man plejer at ud-trykke det. Nyder en mand stor tillid og harstor indflydelse i samfundslivet, regner manmed, at det samme vil være tilfældet i Gudsrige, om han lægger en positiv indstilling tildette for dagen. Ikke mindst regner man med

HVORDAN BLIVER

JEG FØDT PÅ NY?

Af Øivind Andersen

AR

TI

KE

L UDLÆGNING AF JOH 3,1-18

NYT LIV

2-201127

det, hvis manden har mange penge.Men hvordan tog Jesus imod Nikodemus?Jesus kommer ikke med tilbud og løfter, skøntdet er tydeligt, at Nikodemus er kommet forat lære af ham. Han afbryder tværtimod Nik-odemus og siger:”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, derikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.”Der er ingen hjælp i, at Nikodemus spørger,eller at Jesus prøver at svare ham, for Niko-demus mangler selve grundforudsætningenfor at se Guds rige. Hvad Nikodemus harbehov for, er et nyt liv. Han må fødes på ny.

Dressuren hjælper ikkeFødt på ny betyder to ting på samme tid: fødtom igen og født ovenfra, dvs. fra Himmelen,af Gud (sml. Joh 1,13).Det er umuligt at fatte det, som hører Gudsrige til, ud fra en naturlig, menneskelig tan-kegang.”Et sjæleligt menneske tager ikke imod det,der kommer fra Guds ånd; det er en dårskabfor sådan et menneske, og det kan ikke fattedet” (1 Kor 2,14).Skulle noget menneske have haft forudsæt-ning for at forstå talen om Guds rige, måttedet være en mand som Nikodemus. Hvermorgen læste han f.eks. Sl 145, som netop eren salme om Guds rige og dettes herlighedog ære. Men til trods for sin daglige omgangmed dette ord stod Nikodemus uden for dethele og ejede ingenting af det.Det samme gælder alle religiøse mennesker idag; alle, som ikke er født på ny. Det hjælperikke, om man har bestemt sig for at ville væreen kristen; om man beder, læser i Bibelen,prøver at kæmpe mod sin synd, er med i ar-bejdet i Guds rige eller noget som helst an-det. Intet af dette gør et menneske til en kri-sten. Og hvis nogen mener om sig selv, at

han er en kristen på grund af noget af dette,er dét det bedste bevis på, at han ikke er det.Alt beror på, om man er født på ny!Der gives ingen naturlig overgang fra at væreet naturligt menneske til at blive en kristen.Et menneske, som ikke er født på ny, kan velprøve på at opføre sig som en kristen. Menlige så lidt som en abe bliver et menneskeved at dresseres til at opføre sig som et men-neske, lige så lidt bliver et menneske en kri-sten ved at prøve at opføre sig, som om hanvar det.

Forklaringer hjælper ikkeDette vækker anstød. Hver gang, det bliverforkyndt, kræver mennesker en nærmere re-degørelse. Det samme var tilfældet med Nik-odemus. Han kan ikke rigtigt godtage Jesusvar og beder om en forklaring: ”Hvordan kanet menneske fødes, når det er gammelt? Detkan da ikke for anden gang komme ind i sinmors liv og fødes?”Jesu tale om en ny fødsel forekommer Nik-odemus aldeles meningsløs. Hvordan vilJesus forklare den?Netop sådan er det også i dag. Når Guds ordbliver forkyndt sandt og ret, spørger folk:Hvordan skal dette forstås? Forklar os nær-mere, hvad kristendom egentlig er! Lad osdrøfte det. Og ofte bliver der arrangeret pa-nel- og rundbordssamtaler for at drøfte, hvadkristendom er.Men der findes ingen sådan forklaring. Deter lige så umuligt at forklare mennesker, hvadkristendom er, som at forklare farver for enblind. Hvis en sådan forklaring havde væretmulig, havde der ikke været brug for nogenny fødsel. En ”kristendom”, som det natur-lige menneske kan forstå, er ingen kristen-dom. Jesus prøver da heller ikke at give Nik-odemus den forklaring, han beder om. Han

28 HVORDAN BLIVER JEG FØDT PÅ NY?

bare gentager og præciserer det, han alleredehar sagt:”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, derikke bliver født af vand og ånd, kan ikkekomme ind i Guds rige.”Uden en ny fødsel kan et menneske hverkense (opleve) Guds rige eller komme ind i det.Med ”Guds rige” tænker Jesus først og frem-mest på det rige, som oprettes ved hans gen-komst. Det rige vil ingen opleve, som ikkepå forhånd har fået dette rige ind i sit hjerte.Her i tiden kan et menneske komme til Jesus,som det er, og blive frelst. Men når Jesuskommer igen, kommer ingen ind i Guds rige,som han er af naturen. Der slipper kun de ind,som er født af Gud. Det, der sker i genfødel-sen, er netop, at Guds rige kommer ind i os(sml. Luk 17,21; Gal 4,26).

Vand og ÅndHvad mener så Jesus med at blive født af vandog Ånd?Lad det være sagt klart og utvetydigt: Jesustaler ikke om dåben. Den havde han endnuikke indstiftet. Det skete først, efter at frel-sen var fuldført, og Jesus var stået op af gra-ven igen (Matt 28,16-20).En anden ting er, at dette ord – ret forstået –kan anvendes på dåben.At tale om dåben i denne sammenhæng ersimpelthen farlig tale, sjælesørgerisk set. Dethindrer mange mennesker i at blive født påny. De slår deres lid til, at de engang blevdøbt og dermed er født på ny. Men det hjæl-per ikke den, som er kommet bort fra Gud.Han har mistet det liv, han fik i dåben, og måatter fødes på ny. At lære noget andet stridermod Guds ord og hindrer menneskers frelse.At blive født af vand og Ånd betyder nøjag-tigt det, ordene siger. Jesus taler om Guds rådtil frelse gennem Døberen Johannes og gen-

nem sig selv.Døberen Johannes er på dette tidspunkt endnui fuld virksomhed, og selv karakteriserer handenne med følgende ord: ”Jeg døber jer medvand til omvendelse” (Matt 3,11). Jesus ka-rakteriserer han på den anden side som den,der ”døber med Helligånden” (Matt 3,11, sml.Joh 1,33).Dette er tydelige udtryk for omvendelse medsyndsbekendelse (Matt 3,6) og tro på Jesus.Nikodemus havde nøje kendskab til Døbe-ren Johannes, han har sikkert været blandtdem, der søgte ud til, hvor han døbte, for atundersøge og granske, hvad der foregik (Matt3,7). Men han havde ikke selv bøjet sig forGuds råd til frelse og blev derfor stående udenfor den vækkelse og det åndelige liv, som Gudpå den tid skabte i Israel. På samme måde erdet med enhver, som ikke bøjer sig for Gudsråd til frelse. De bliver fortsat stående udenfor Guds rige og er ukendt med det åndeligeliv, som Gud skaber i dem, som tror.Dette kan ikke være anderledes, det ser vi afdet, Jesus føjer til: ”Det, der er født af kødet,er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd.”Kødet betyder det naturlige menneske medsind, følelse, vilje, tanke, samvittighed, ordog gerninger og alt, hvad ellers kan nævnesom et menneske. Det betyder ikke bare – somnogle synes at mene – åbenbare synder og etlastefuldt liv. Det omfatter ikke mindst detnaturlige menneskes religiøsitet med alt, hvadden fører med sig.Frugten bliver som træet. ”Plukker man drueraf tjørn eller figner af tidsler?” spørger Jesus(Matt 7,16).Hvad der kommer fra det naturlige menne-ske er og bliver det naturlige menneske. Ikkede kødelige børn er Guds børn (Rom 9,8).Kun, hvad der er født af Ånden, er Ånd.

AR

TI

KE

L

29NYT LIV

2-2011

Hvordan kan det gå til?Jesus fortsætter: ”Du skal ikke undre dig over,at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vindenblæser, hvorhen den vil, og du hører den suse,men du ved ikke, hvor den kommer fra, oghvor den farer hen. Sådan er det med enhver,som er født af Ånden.”Her bruger Jesus billedtale. Vind og ånd er igrundteksten egentlig samme ord. Når vin-den blæser, mærkes det, at den er der. Menman kan ikke pege på den og sige: Der kom-mer den, og der farer den hen.Vi har grund til at tro, at det er den stille su-sen, Jesus her tænker på (1 Kong 19,11-12).I den stille, sagte susen kommer Gud selv tilstede. I den stille susen udfører han sit frel-sende værk i et menneskes hjerte.

”Sådan er det med enhver, som er født afÅnden,” siger Jesus. En kristen er en gådefor sine medmennesker. De forstår, at Gudhar gjort noget i ham og med ham. De indser,at han har fået et nyt liv, et liv, som er ukendtfor dem selv. Men hvordan er det gået til?Hvordan har det sig med det?

Sådan ser det også ud til at have virket påNikodemus. Sikkert er det i hvert fald, at Jesusjælesorg ikke er forgæves. Nikodemus erblevet åben for Jesu tale og bøjer sig for den.Nu vil han gerne vide, hvordan denne nyefødsel, Jesus taler om, foregår: ”Hvordan kandet gå til?”Jesus svarer i første omgang med en mildbebrejdelse: ”Du er lærer i Israel og forstår

ikke det?”Var der noget, Nikodemus skulle og burdehave vidst, var det vel netop dette! Men deter han ikke alene om. Der er mange ”lærere iIsrael” i dag, som ikke ved, hvordan det gårtil, at et menneske bliver født på ny, og somikke er i stand til at lede en sjæl til omven-delse og frelse. Den bebrejdelse, Nikodemusfik, gælder mange præster, prædikanter, for-kyndere og sjælesørgere i dag. De har søgtind i et arbejde for Gud, men ved ikke selv,hvad livet i Gud er. De gør sig det ikke klart,at der er to slags mennesker her i verden:Dem, som er født af Gud, og dem, som ikkeer født af Gud – og at det kun er dem, som erfødt af Gud, der kan gøre Guds gerninger.Om også Jesus bebrejder Nikodemus, afvi-ser han ham dog ikke. Han ønsker netop athjælpe ham og give ham det, han spørger om.Den samme trang har Jesus i dag til at hjælpeenhver, som er i samme stilling som Nikode-mus, så sandt de indrømmer sandheden omsig selv og spørger efter det, Jesus har at give.

Det frelsende vidnesbyrdFørst siger Jesus noget, som skal hjælpe Nik-odemus – og os – til den rette indstilling overfor hans svar:”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler omdet, vi ved, og vi vidner om det, vi har set,men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. TrorI ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske,hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer omdet himmelske?”Hvor vigtigt dette er, ser vi af, at Jesus fortredje gang siger: ”Sandelig, sandelig sigerjeg dig”.”Vi taler om det, vi ved,” siger han. Hvem er”vi”?Det er Døberen Johannes og Jesus. De talerom det, de ved, og vidner om det, de har set.

En ”kristendom”, som det natur-l ige menneske kan fors tå , er in-gen kr is tendom.

30 HVORDAN BLIVER JEG FØDT PÅ NY?

De er redskaber for Guds eget ord. Det er kundem, som formidler Guds ord, der kan givesvar på, hvordan det går til at blive født påny.Det skal vi ikke mindst være klar over i vortid. Man kan ikke vende sig til hvilken somhelst side eller til hvem som helst for at få atvide, hvordan et menneske bliver en kristen.Det kan Gud alene give svar på. Og ingenkan være en ret sjælesørger uden den, somved, hvad han taler om her.Døberen Johannes og Jesus – de ved i sand-hed, hvad de taler om.Johannes’ ord er ikke hans egne. Han er netopdet, han siger om sig selv: en røst; en, somformidler det budskab, han selv har fået fraGud (Joh 1,23). Og Johannes fremstiller sigselv som vidne med disse ord: ”Han, som harsendt mig for at døbe med vand, han sagdetil mig: Det er ham, du ser Ånden dale nedover og blive over, der døber med Helligån-den. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vid-nesbyrd, at han er Guds søn” (Joh 1,33-34).Jesus står i en særstilling og kan ikke sam-menlignes med nogen. Han er selv Ordet. Deter om ham, det siges: Ordet blev kød (Joh1,14). Alligevel fremstiller også han sig selvsom et vidne: ”Jeg siger, hvad jeg har set hosFaderen” (Joh 8,38). I Joh 3,32 siges der omham: ”Hvad han har set og hørt, det vidnerhan om.” Videre siger Jesus om sig selv i Joh14,10: ”De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikkeaf mig selv; men Faderen, som bliver i mig,gør sine gerninger.” ”Gerninger” betyder herførst og fremmest Jesu forkyndelse.

Vidnesbyrd er et grundlæggende ord i Skrif-ten, når det gælder om at komme til liv i Gudog fortsat leve med ham.Gud har vidnet om sin Søn. Dette vidnesbyrdgår ud på, at Gud har givet os evigt liv, og

dette liv er i hans Søn (1 Joh 5,10-11). Somvi har set, vidner Jesus om sig selv. I Joh 15,26siger Jesus, at Helligånden vidner om ham.Derfor er det helt afgørende, hvordan et men-neske stiller sig til dette vidnesbyrd. På Jesutid tog de fleste ikke imod det – som Jesusher siger det til Nikodemus (sml. Joh 6,36).Det samme er desværre tilfældet i dag. NårJesus siger dette til Nikodemus, er det for atfå ham – og os – til at tage imod det.Jesus lægger os indtrængende på sinde: Vildu blive født på ny, må du høre på dem, somformilder Guds eget vidnesbyrd til frelse.

Jesus svarerI versene 13-16 giver Jesus os selve svaretpå, hvordan det går til at blive født på ny:”Ingen er steget op til himlen undtagen den,der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Ogligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen,sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for atenhver, som tror, skal have evigt liv i ham.For således elskede Gud verden, at han gavsin enbårne søn, for at enhver, som tror påham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”Først siger Jesus noget om sig selv. Han erdet eneste menneske, som kan stige op tilHimmelen, fordi han er kommet fra Himme-len. Ordet blev kød (Joh 1,14). Guds søn blevmenneske. Han tog ikke bolig i et menneske,han blev menneske. Den, som ser Jesus, serGud. Han siger det selv: ”Den, der har setmig, har set Faderen” (Joh 14,9). ”Jeg ogFaderen er ét” (Joh 10,30). Som menneskekalder Jesus sig med Guds eget ord i DetGamle Testamente for Menneskesønnen. Detbetyder slet og ret Mennesket – Mennesketmed stort M, som vi ville sige i dag. Gudssøn er blevet det menneske, som virkeliggørGuds plan og idé med mennesket (se Sl 8 ogHebr 2).

AR

TI

KE

L

31NYT LIV

2-2011

Dette betyder, at Guds søn er gået ind underdine og mine kår. Han har i dit og mit stedgjort det, vi skulle have gjort, men ikke kanpå grund af vor synd. Og han er blevet det,som vi skulle have været efter Guds helligelov, men ikke er. Som Menneskesønnen erhan vor repræsentant og stedfortræder overfor Gud. Han stiger op til Himmelen. Mensamtidig er han også Guds repræsentant ogstedfortræder over for os. Han kommer fraHimmelen. Og mens han sidder der og talermed Nikodemus, er han i Himmelen. Dettesynes uforståeligt og kan heller ikke fattesmed vor forstand. Men lige fuldt er det, somJesus siger. Og det, vor tanke ikke kan fatte,kan vi tage imod med vort hjerte.

Denne Menneskesøn har altså båret ansvaretfor alt det, vi har forbrudt og gjort Gud imod.Det var vore synder, der skilte mellem Gudog os. Dem har Jesus taget på sig. Det er dette,han videre taler om:”Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen,sådan skal Menneskesønnen ophøjes.””Ophøje” betyder at hænge op på et kors.Jesus bruger anskuelsesundervisning for atvise, hvordan det går til at blive født på ny.Israel havde syndet mod Gud, og som strafblev de bidt af giftslanger og lå døende i ør-kenen. De lå bogstavelig talt under lovensdødsdom. Det er netop et billede på vor stil-ling over for Gud i vore synder.Da får Moses af Gud befaling til at hænge enkobberslange op på en stang – et kors. Fol-ket får besked om at se op på den. De, somgjorde dette, blev helbredt og beholdt livet.Ved at se på kobberslangen undgik de døds-dommen.”Sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for atenhver, som tror, skal have evigt liv i ham.”Kobberslangen er et forbillede på Jesus. Det,

som hjalp Israel i ørkenen og alle, som i gam-meltestamentlig tid blev frelst, er, at Gud frabegyndelsen har regnet med det sonoffer, somi tidens fylde skulle fuldbyrdes ved hans egenSøn, Jesus Kristus. Jesu død på korset bety-der, at den dom, som Gud i sin hellige lovfælder over den, som synder, blev eksekveretpå en stedfortræder, på hans egen Søn, for atenhver, som tror på ham, skal stå fri for sitsyndeansvar over for Gud.Og lige så sikkert som synden har ført dødenmed sig, fører Jesu Kristi soning for vore syn-der det evige liv med sig. Det, som genføderos mennesker, er altså Jesu Kristi forsoning.Det er ved Jesu Kristi fuldbragte værk, vikommer til liv i Gud. Dette er skænket oggivet os i evangeliet. Genfødelsen sker altsåved evangeliet. I det øjeblik, evangeliet ska-ber tillid til Jesus i et menneskehjerte, er gen-fødelsen sket.

Dette er i sandhed et ord til dig, som stræberforgæves med at blive en kristen. Du kom-mer ingen vegne, hverken med din omven-delse, din tro, dine bønner, eller med det, duskal være og gøre som kristen. Du er kørt fast,og du føler dig dømt og anklaget af din synd.Du føler dig måske også dømt og anklaget,fordi du mangler de oplevelser, som du me-ner hører til.Da skal du vide én ting: Du passer sammenmed Jesus.Det er ikke din tro, du skal sætte din lid til,men det, som Guds ord siger om Jesu Kristi

I den s t i l le , sagte susen kommerGud se lv t i l s tede . I den s t i l l esusen udfører han s i t f re lsendeværk i e t menneskes hjer te .

32 HVORDAN BLIVER JEG FØDT PÅ NY?

soning for dine synder. Enhver, som tror påham, skal have evigt liv. Enhver, som tror påham, skal ikke fortabes, men have evigt liv –således lyder det ord, Jesus som sjælesørgergav Nikodemus. Det er Jesu eget svar påspørgsmålet om, hvorledes genfødelsen sker.Du, som ved med dig selv, at din eneste trøst,dit eneste håb, det eneste, som kan give digfrimodighed over for Gud, er Jesus og det,han har gjort for at frelse dig fra dine synder,du skal vide, at du allerede hører Jesus til oger født på ny.

En skjult dåbsnåde?Det er Jesu Kristi fuldbragte værk, der skæn-kes og gives til enhver, som bliver døbt tilden treenige Guds navn. Så sandt han sidenvokser op i troen på Jesus, lever han i sam-fund med Gud. Det er bare så trist at tænkepå, at de fleste, som bliver døbt, ikke vokserop i troen på Jesus. De lever ikke i det, somblev skænket og givet dem, da de blev døbt.Da er de kommet bort fra Gud og har mistetlivet i ham. Da trænger de til igen at blivefødt på ny.Ofte bliver det sagt, at der er en skjult dåbs-nåde til stede i dem, som er døbt, men somlever borte fra Gud. Det er ikke tilfældetifølge Guds ord. Så meget sandt er der i det,at Gud aldrig har taget det tilbage, han hargivet dem i dåben. Men det bliver dem til in-gen nytte, så længe de ikke tror. Det er bareat hindre mennesker i at blive frelst at taleom en skjult dåbsnåde eller nægte, at de træn-ger til igen at blive født på ny.Hvordan de menneskers stilling er, som erdøbt, men ikke lever med Gud, siger Gudsord os gennem forbilleder:”Alt dette skete med dem, for at de skullevære advarende eksempler, og det blev skre-vet for at vejlede os, til hvem tidernes ende

er nået.” (1 Kor 10,11).Advarende eksempler – mod hvad? Og hvil-ken påmindelse drejer det sig om? Det ser vii begyndelsen af samme kapitel:”De spiste alle den samme åndelige mad ogdrak alle den samme åndelige drik – for dedrak af en åndelig klippe, som fulgte med,og den klippe var Kristus – og alligevel fandtGud ikke behag i ret mange af dem. De blevjo slået ned i ørkenen” (1 Kor 10,3-5).Her er tale om mennesker, som havde fåetalt, hvad der var givet af Gud til frelse, menalligevel ikke blev frelst. Hvorfor? Fordi deikke levede i tro:”De havde ikke gavn af at høre ordet, fordide ikke modtog det i tro, da de hørte det”(Hebr 4,2).Dette uddybes videre i Rom 9,4. Der får vi athøre, hvad Gud har skænket og givet sit folk,og som derfor tilhører dem: ”førstefødsels-retten og herligheden [Guds nærvær] ogpagterne og loven og tempeltjenesten og løf-terne.”Alt dette tilhører Israel, siger Guds ord her.Men Israel ejer det alligevel ikke, og de erikke frelst (Rom 9,1-3; 10,1).Ganske på samme måde er det med den, somer døbt, men ikke lever i troen på Jesus. Det,Gud har skænket og givet ham i dåben, tilhø-rer ham, og Gud tager det aldrig tilbage. Menhan ejer det ikke! For at komme til at eje det,Gud har givet ham, og blive frelst ved det,må han vende om og modtage Jesus og tro

Det er ikke din t ro , du skal sætted in l id t i l , men de t , som Gudsord s iger om Jesu Kris t i soningfor dine synder.

AR

TI

KE

L

33NYT LIV

2-2011

på ham.Men for den, som lever i troen på Jesus, hardåben langt større betydning, end vi er i standtil at fatte.

NikodemusNikodemus er i samtalens løb stilfærdigt gle-det ud af billedet. Vi hører intet mere om ham.Virkede Jesu sjælesorg på ham?Det tør vi trygt svare ja på. Det ser vi lang-fredag. Den dag havde Gud brug for et parmodige mænd til at tage Jesu døde legemened af korset. Ingen af apostlene var rede pådet tidspunkt. Men der var to mænd: Joseffra Arimatæa og Nikodemus, som vovede attrodse både politiske og religiøse autoriteterog tage Jesu døde legeme ned og give det enærefuld begravelse. På den måde gik det iopfyldelse, som var forudsagt om ham, at”man gav ham grav og gravkammer hos denrige”. Og i den grav lå Jesus, til han stod oppåskemorgen. Da blev graven igen tom.Dette er et mægtigt vidnesbyrd om, at Nik-odemus har forstået Jesus og taget imod hanssjælesorg. Han var kommet til troen på Jesussom frelser.

På dommens dagDa Jesus kom, kom han ikke for at dømmeverden, men for at frelse den:”For Gud sendte ikke sin søn til verden for atdømme verden, men for at verden skal frelsesved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke;den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi hanikke har troet på Guds enbårne søns navn”(Joh 3,17-18).Jesus kom altså ikke for at dømme, men forat frelse. Men en dag kommer han igen for atdømme levende og døde. Da nytter det ikkelængere at komme til ham, sådan som maner. Derfor gælder det om at høre og vendeom i tide.Den, som gør det, står frelst på dommens dag.Som ordet siger det her: ”Den, der tror påham, dømmes ikke.”Ganske vist skal han fremstilles for domme-ren, men han bliver frikendt og anerkendt somet Guds barn, fordi han tror på Jesus.De derimod, som ikke tror på Guds enbårneSøns navn, er allerede dømt. Og dersom deikke vender om, ved de, hvad de har i vente,når Jesus kommer igen til dom.Er du blandt dem, som tror på Jesus?

Øivind Andersen (1905-1994) var lærer og rektorpå Fjellhaug Bibelskole

Fra bogen ”I sjælesorg hos Jesus”, DanskLuthersk Forlag, 1973. Artiklen er en let be-arbejdet udgave af bogens 2. kapitel.

34 B O G A N M E L D E L S E R

BO

GA

NM

EL

DE

LS

ER

Lille bog om nådegaver er en kort og over-skuelig, men indholdsrig bog.Den består af to dele. I første del forsøgesdet ud fra et bibelsk fundament at definere,hvad en nådegave er, hvordan nådegaver gi-ves, hvordan vi kender vores nådegave, samthvorfor vi får nådegaver.I bogens anden del introduceres læseren forBibelens nådegaver. Den indeholder en gen-nemgang og definition af de 18 nådegaver,som er nævnt i Bibelen.

Med udgangspunkt i 1 Kor 14,4-6 nævnestre forskellige aspekter ved en nådegave:1) Nådegaver som (nåde)gaver skænket afGud. Her slås det fast, at nådegaver ikke eregne naturlige talenter eller kompetencer,men helt er Guds gave og Helligåndens virk-ning i os. Alene Guds er æren.2) Nådegaver som tjenester for og i menig-heden virket af Gud. Tjenester kan være or-ganiserede og synlige i menigheden, men dekan også være mere usynlige og uorganise-rede. Et fællestræk er dog, at de er centreretomkring menigheden, aldrig omkring perso-nen.3) Nådegaver som kraftige gerninger, dvs.enkeltstående, men gentagne handlinger vir-ket af Gud. Med ordet gentagne, som byggerpå Rom 12 v.6, lægges der vægt på, at nåde-gaver er langvarige gaver.

”Alt dette virker den ene og sam-me ånd, der deler ud til hver en-kelt, som den selv vil” (1 Kor12,11).Ud fra dette defineres nådegaversom følgende: ”En nådegave eren tjeneste med dens aktiviteterfor og i menigheden, givet og vir-ket af Helligånden.”

Med samme bibelske tilgang forsøger bogenat give et svar på mange andre aktuelle, mendog tidløse spørgsmål om nådegaverne.Ny Testamente indeholder fire lister mednådegaver. Ingen af listerne er dog komplette,men hvis de sammenholdes, nævnes i alt 18forskellige nådegaver. Bogen erkender, at derkan være flere meninger om nådegavernesantal, men opfatter selv Bibelens 18 nåde-gaver som fyldestgørende. Den mener, at detbliver farligt, hvis vi på egen hånd skal til atdefinere Guds virkninger i os.Med udgangspunkt heri defineres og beskri-ves de 18 nådegaver. Dette gøres ud fra Bibel-ens tekster. Alle nådegaver er dog ikke ud-førligt beskrevet i Bibelen. I de tilfælde for-søges nådegaven defineret ud fra navnet ogden bibelske forståelse heraf.

Bogens omfang betyder, at den er overskue-lig og let læst. Særligt sidste del, hvor de 18nådegaver gennemgås, er velegnet til opslags-værk. Således kan man hurtigt få overblikover, hvad den bibelske vinkel er på en en-kelt nådegave.

- Søren Lindhard Thomsen

Torben KjærLille bog omnådegaver

Lohse 2011104 sider99,95 kroner

35NYT LIV

2-2011

Helge er en typisk LMU’er fra provinsen,hvor han er opvokset i et kristent hjem oggår på gymnasiet. I skolen bliver Helge kaldthellig, men selv bliver han mere og mere itvivl. Og under en studietur til Skt. Peters-borg med russisk-holdet krakelerer facaden.

Bogen har to dele, der genremæssigt er me-get forskellige, men alligevel har samme rødetråd.I første del beskrives studieturen og de sam-taler, der foranlediget af forskellige situatio-ner opstår om stort og småt, samt det socialeliv, og hvordan Helges facade langsomtkrakelerer – som for eksempel når Helgeundviger både de svære og de knap så svære,men i Helges øjne pinlige spørgsmål, ellernår han drikker for meget alkohol.

Karaktererne er levende beskrevet, og mangevil kunne genkende dem fra deres egengymnasietid: festaben, den sympatiske nørd,den sjofle, den ombejlede pige foruden etJehovas vidne – plus enkelte lidt mere nor-male.

Fortællingen er generelt letlæst,men enkelte steder er der kortepassager, som kan være lidt sværeat følge med i.Godt og vel halvvejs i bogen kom-mer Helge ud for et uventet møde,og fortællingen skifter karakter tilen længere dialog om Bibelen,Guds eksistens, tro og tvivl, hvor

pointen synes at være, at erfaringen af tvivlog vantro kan være et livsvilkår for denkristne.

Bogen er henvendt til unge med kirkelig bag-grund i 15-25 års alderen, men andre kan ogsåhave glæde af at læse den.Bogens svaghed er, at fortællingen betjenersig af to lidt forskellige genrer, som i nogenudstrækning vil appellere til forskellige læser-typer.

Mange kristne vil fra sig selv kunne genkendenogle af Helges karaktertræk eller den tvivl,han kæmper med, men de vil måske ikkekunne genkende den uventede hjælp til af-klaring, som Helge møder i bogens anden del.Det kan virke en anelse søgt, når Roseniusdukker op fra sidelinjen i – ja, en by i Rus-land og bliver udgangspunktet for en uventetdrejning i livet. På den anden side er det må-ske netop det, der er sket for en del.

- Nikolaj Rasmussen

Henrik Gren HansenEn by i Rusland

LogosMedia 2011184 sider199,95 kroner

De anmeldte bøger kan købes i bogsalg på lejreneeller ved henvendelse til det anførte forlag.

,

36 S E R I E

SE

RI

E

Jesus gik bort derfra og drog til områderneved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæiskkvinde kom fra den samme egn og råbte:”Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn!Min datter plages slemt af en dæmon.” Menhan svarede hende ikke et ord.Og hans disciple kom hen og bad ham: ”Sendhende væk! Hun råber efter os.” Han sva-rede: ”Jeg er ikke sendt til andre end til defortabte får af Israels hus.”Men hun kom og kastede sig ned for ham ogbad: ”Herre, hjælp mig!”Han sagde: ”Det er ikke rigtigt at tage bør-nenes brød og give det til de små hunde.”Men hun svarede: ”Jo, Herre, for de småhunde æder da af de smuler, som falder fraderes herres bord.”Da sagde Jesus til hende: ”Kvinde, din troer stor. Det skal ske dig, som du vil.” Og isamme øjeblik blev hendes datter rask.(Matt 15,21-28).

Kun et sted kender vi Jesus fra: fra Skriftenstale om ham. Vi ved, at han kom til verden iBetlehem. Vi ved, at han døde og opstod. Vived, at han er levende og almægtig i dag ogsnart kommer igen i herlighed. Men vi veddet kun et sted fra: fra Skrifterne – fra Gudshellige bog.Fra denne bog hører vi nu, at Jesus ikke sva-rer en stakkels, fortvivlet mor på hendes bøn.Hendes datter lider ondt – og så ved enhvermor og far, hvor elendigt hendes mor har haftdet; måske værre end pigen. Og i sin storesmerte beder hun til Frelseren.Men: Han svarer hende ikke et ord.

Uden for Jesu område?Helt åbenlyst lægger Skriften det på bordet,at Jesus ikke svarer på hendes bøn. Den gørdet helt klar for os, at dette ikke er en misfor-ståelse fra hendes side, at hun bare føler det,som om han ikke svarede. Nej, det er rigtigt

Frank Jacobsen var præst i Mariehøj Sogn i Silkeborg i mere end 30 år. En gang om månedenskrev han en kort artikel til lokalavisen, hvor han forkyndte evangeliet ud fra søndagens tekst.Vi bringer et udvalg af disse artikler.

MEN HAN SVAREDE

HENDE IKKE ET ORD

Af Frank Jacobsen

FRA EVANGELIERNES SKATKAMMER III

NYT LIV

2-201137

nok. Han svarer hende virkelig ikke. Sådankan Jesus altså virkeligt handle. Vi kan vir-keligt opleve det selv i vor dybeste nød, at vibeder, uden at han svarer. Det er ikke noget,vi bare føler.Og så alligevel.Prøv at læse denne beretning igennem og lægmærke til Jesus deri.Hvilket indtryk får du af ham, da discipleneforeslår, at han skal sende hende bort? Hansvarer ganske vist, så både hun og discipleneforstår, at hun ligesom er uden for hans om-råde. Hun er kananæer, mens han er sendt tilfrelse for Israels hus.Men alligevel. Han giver ikke disciplene ret.Han føjer dem ikke i deres bøn. Det er allige-vel, som om hun hører til inden for hansområde. Og bekræfter enden på beretningenikke også det? Jo.Han svarede hende ikke. Det er sandt.Men der var i ham en kærlighedens magt, somallerede havde sluttet hende tæt ind til sig;som for længst havde hørt hendes bange bønog for længst havde taget både hende og hen-des pige til sit hjerte.Og den skrift, som her vil fremstille Jesus foros, slutter da også med at gøre det klart: Hanfrelste hendes datter – og hende, selvom hen-des værdighed dertil ikke var mere bevendtend en uren hunds. Men hans hjerte spørgernu ikke om værdighed. Som han selv siger:”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig visebort.”

Vej gennem det tavse mørkeMen så spørger vi, som vi altid spørger, nårvi oplever det, vi altså virkeligt kan komme

til at opleve: at han ikke svarer: ”Hvorfor?”Og det spørgsmål svarer Skriften slet ikke på.Den lader os kun se Jesus.Og måske er det svaret.Jeg har hørt en sige om muldvarpen, at detførst er i døden, at dens øjne åbnes. Jeg vedikke, om det er rigtigt. Men jeg ved, at detvar i ”døden”, at troen fik øjne til at se Jesus.Jeg ved, at det tit var, da vi ikke fik svar, athele vor fortvivlelse rettede sit blik mod hamog næsten råbte det i sin nød: ”Herre, vi erdog i dine hænder – du slipper ikke den, dudog købte med dit eget liv og gjorde til din iden hellige dåb – du har vej alle steder – digmidler fattes ej – kun nåde du udspreder –kun lys er al din vej.”Og så lærte vi at gå gennem det tavse mørkei troen på ham, som for længst havde inde-sluttet os i sin kærlighed og omsorg – nøjag-tigt som det er gengivet i Skriften til i dag.Og se: Til sidst så vi det: at han hørte, og hanfrelste – og vi forstod det dejlige: Han er densamme i dag, som han var dengang. Skrift-ordet taler om en levende Jesus.

Han svarede hende ikke. Det ersandt .Men der var i ham en kærl ighe-dens magt , som a l le rede havdeslut te t hende tæt ind t i l s ig.

Frank Jacobsen, Aarhus,pastor emeritus

38 S E R I E

SE

RI

E

Christian Maymann kan ikke fortælle om sinvej til Jesus uden at fortælle om de proble-mer, som prægede hans barndom. Det varproblemerne, der førte ham til nogle kristne,som viste både menneskelig og åndelig om-sorg for ham.Problemerne begyndte allerede ved Christi-ans fødsel. Han blev født for tidligt, med nav-lestrengen om halsen, og kort efter fødslenfik han en blodforgiftning. Den svære fødselgav ham en hjerneskade, som bl.a. ramte tale-centeret og gav ham varige taleproblemer.Straks efter fødslen blev Christians mor ogfar skilt, og Christian kom ikke til at se sinfar igen. Hans mor stod alene med ansvaretfor den lille dreng, og det var ikke nemt forhende. Hun boede i det indre København ien lejlighed og måtte arbejde mange timerhver dag for at få økonomien til at hængesammen. Da Christian kom i børnehave, ty-dede meget på, at han ikke trivedes. Han var

urolig, og intet af det, hans mor gjorde, syn-tes at hjælpe.

På friskoleBørnehavens pædagoger vurderede, at Chri-stian ikke ville kunne klare at begynde i enalmindelig folkeskole efter børnehaven. Hanvar for sårbar og havde brug for et mindre ogtryggere skolemiljø. Derfor anbefalede de, atmoren fandt en lille skole til ham.Christians mor lagde vægt på, at det skullevære en skole, som det var nemt at bringeChristian hen til og hente ham fra. Derfor vardet et stort plus, da hun fandt en friskole, somhavde en lille skolebus til at hente elever i.Busordningen betød, at Christian kunne ståpå fortovet foran sin trappeopgang om mor-genen og blive samlet op lige der. Denne ord-ning var afgørende for, at Christian blev ind-meldt på den kristne friskole Jakobskolen.På dette tidspunkt var der endnu ingen, som

Det er et ubeskriveligt stort under, når et menneske kommer til tro på Jesus. Der bliverglæde i himlen, når det sker, og i den kristne menighed glæder vi os med. Hver omvendelseer en påmindelse til os om, at det er muligt for vantro mennesker at blive frelst - også i dag.Gud har magt til at gøre det. Det vil denne artikelserie gerne minde om.

MED HÅND OG MUND

Af Mikkel Vigilius

SÅDAN KOM JEG TIL TRO III

NYT LIV

2-201139

havde talt med Christian om Gud. Ingen ihans familie bekendte sig som kristne, og hanhavde aldrig oplevet, at der blev sunget af-tensang eller bedt med ham. Det var derforen helt ny verden, der åbnede sig for ham påJakobskolen. Han lyttede, når der blev for-talt bibelhistorie, og tog imod med åbenthjerte, og han sang glad med på de kristnesange.Christian havde det godt på friskolen, mendet var ikke ensbetydende med, at han havdedet godt med sig selv. Skolens lærere såmange symptomer på, at han havde det sværtindadtil. Det endte med en indlæggelse på enbørnepsykiatrisk afdeling, hvor han skulleundersøges og udredes. Jakobskolens lærerefulgte med i forløbet og bad om, at Christianmåtte få den hjælp, han havde brug for. Ho-spitalets undersøgelser mundede ud i en be-slutning om, at Christian skulle på behand-lingshjem.Han var på det tidspunkt ni år, og beslutnin-gen betød, at han skulle tilbringe de næstetre år på et børnehjem.

På børnehjemDen første børnehjemsplads, der blev ledig,var på et behandlingshjem lidt nord for Kø-benhavn. Hjemmet hed Strandberg og varoprettet af to ugifte søstre, som forsat lededehjemmet, da Christian kom dertil. De to sø-stre var kristne, og det var deres erklæredemål, at børnehjemmet skulle vise omsorg forbørnene både menneskeligt og åndeligt. Bør-nene skulle have det godt og trygt, og såskulle de møde et klart vidnesbyrd om Jesussom deres frelser.De tre år på Strandberg blev en god og heltafgørende tid for Christian:”Jeg stortrivedes. Jeg husker hele denne tidsom en glad tid. Lederne gav mig en ople-

velse af at være værdsat og elsket. Det vartrygt at være der, og vi havde en fantastiskmasse gode oplevelser. Vi lavede sæbekasse-biler, satte drager op, klatrede i træer, legededåseskjul i sneen om vinteren og lærte atcykle. Behandlingshjemmet havde et som-merhus, hvor vi tog op om sommeren, og detvar supergodt. Vi var ude på aftenfiskeri, fan-gede krabber i havnen, spillede kroket i ha-ven og skak og matador – jeg elskede at spillematador.”Hver aften blev der bedt aftenbøn og sungetmed hvert enkelt barn for sig. Hvis børneneikke ønskede det, kunne de blive fri. MenChristian var lykkelig for det. Hver aften blevder sunget ”Nu lukker sig mit øje” ved hansseng og bedt med ham. Der var bordvers førhvert måltid, og så blev der indbudt til børne-møder, hvor der blev fortalt bibelhistorie ogvidnet om Jesus. Også det var frivilligt, menChristian var med hver gang:”Der var nogle fantastiske bibelfortællere, ogde brugte flonellograf til at illustrere det, desagde. Jeg sugede til mig alt, hvad jeg kunne.Det var tydeligt, at lederne ville mere end barefortælle. Det var deres ønske, at vi kom tiltro på Jesus. Jeg ved, at de bad for os. Dethar jeg hørt sidenhen. Det var en fast del afderes ledersamlinger, at de bad for os børn.”

De tre år på Strandberg var imidlertid ogsåen tid, hvor Christian satte ledernes tålmo-dighed på prøve:”Jeg var en rod, ganske enkelt, en uregerligunge. Når der var ballade, kunne du være sik-ker på, at jeg var der. Jeg kortsluttede strøm-men og bestilte telefonvækning til forstan-deren og stak af på cykel fra hjemmet, og såmåtte jeg sidde i flere timer og skrive: ‘Jegmå ikke cykle alene uden at spørge om lov‘ –på det ene papir efter det andet.

40 SÅDAN KOM JEG TIL TRO III

Jeg havde det godt med at være på tværs, også havde jeg et forfærdeligt temperament. Jegtror, der var stor sandsynlighed for at jeg varendt på den forkerte side af den kriminellegrænse, hvis jeg ikke havde mødt kristne, somhavde taget sig af mig.I dag fungerer jeg ind imellem som doms-mand i retten. Og når jeg sidder der i rettenog ser de kriminelle, så kan jeg ikke lade væreat tænke, at dér ville jeg have været, hvisikke...”Under opholdet på Strandberg blev det på ettidspunkt klart for Christian, at han ville værekristen. Han ville tro på og leve med denJesus, han havde hørt om. Fra da af begyndtehan selv at læse i Bibelen og prøvede at få såmeget ud af den som muligt. Mange år efterhørte han, at en af de to søstre, der lededehjemmet, havde bemærket, hvad der var sketmed ham, og havde kommenteret det: ”Dendag, Christian gav sit liv til Jesus, da begyndtedet at gå fremad!”Men selvom det gik fremad, var der fortsatlang vej igen.

Hjælp fra en venDa Christian kom tilbage til sin mor, havdehan to ønsker. For det første ville han tilbagetil Jakobskolen, og for det andet ville han fort-sætte i børnehjemmets børnekreds. Det sid-ste lod sig gøre, fordi nogle ledere fra børne-hjemmet hver uge kom forbi i en bil og hen-tede ham.Det første faldt også på plads, men ikke heltsom Christian havde ønsket det. Han måttegå ét klassetrin ned i forhold til den klasse,han tidligere havde gået i. Det var han kedaf.”Men det var helt klart Guds ledelse. For iden nye klasse kom jeg sammen med An-dreas, og han har været min bedste ven i 23

år. Han har haft utroligt stor betydning formig både menneskeligt og åndeligt. PåJakobsskolen var jeg jo stadigvæk helt umu-lig. Jeg var enormt hidsig og flippede jævn-ligt helt ud. Men så var Andreas der, og hanvar jo en del større end mig og havde dyrketsport. Så han kom med sine store arme ogtog fat om mig bagfra og lagde mig ned, også blev han liggende der med mig, indtil jegvar faldet til ro.”

Efter nogen tid begyndte Christian at følgesmed Andreas i juniorkreds og på lejre ogsidenhen i ungdomskreds. Christian var ene-barn, men i Andreas fik han den bror, hanaldrig havde haft.

Hjælp fra en skolelederPå Jakobskolen var Christian en stor udfor-dring for lærerne, og der kunne i flere om-gange have været grund til at smide ham udaf skolen:”Jeg var på mange måder helt ved siden afog provokerede ind imellem helt vildt. Nårjeg fik en eftersidning, kunne jeg finde på atrive sedlen i stykker lige foran øjnene på læ-reren. Og så havde jeg et forfærdeligt sprog,når jeg blev sur. Men de holdt utroligt nokud med mig.Det betød virkelig meget, at vi havde en sko-leleder, Jens Kofoed-Nielsen, som havde enfantastisk evne til at forstå, hvad jeg havdebrug for. Han kunne skælde mig ud, så dutror, det er løgn, og der var god grund til det.

Når jeg s idder der i re t ten og serde k r imine l l e , s å kan j eg ikkelade være at tænke, a t dér vi l lejeg have været , hvis ikke . . .

SE

RI

E

41NYT LIV

2-2011

Men han knoklede samtidig med mig, for atjeg skulle opleve nogle sejre og få noget selv-tillid.Vi havde motionsløb, og min hjerneskade harpåvirket den måde, jeg går og løber på. Så davi skulle vælge mellem 3 og 5 og 10 kilome-ter, så var det ret oplagt, hvad jeg mente, atjeg skulle vælge. Men så var Jens der og støt-tede og motiverede mig til at tro på, at jegkunne mere end det minimale, og det endtemed 10 kilometer. Det var helt vildt. Jens støt-tede alt det, han kunne.”Brydningerne og konfrontationerne i skolenvar ingen hindring for, at Christian med åbenthjerte lyttede til lærernes vidnesbyrd og un-dervisning om Jesus. Han var en rod, men enrod, som elskede at høre om Jesus, og somtog budskabet til sig.

Hjælp fra en prædikantDa tiden på friskolen var forbi, trådte en nyperson til som en støtte for Christian på ve-jen frem. På en nytårslejr, da Christian var15 år, mødte han en ung prædikant, LarsRømer Olsen, som brugte lang tid på ham,og som i forlængelse af lejren spurgte, omhan havde mod på at være ung leder på enjuniorlejr. Christian var målløs:”Jeg mener; jeg var jo selv et pædagogisk til-fælde. Jeg fattede ikke, at han turde spørgemig, og jeg er ikke i tvivl om, at han har fåetklø for det. Men det var stort, at han gjordedet. Bagefter tog Lars mig med på evangel-isationsopgaver, og jeg opdagede, at jegkunne bruges i kristne opgaver. Lige så stillebegyndte jeg at vokse i det.Lars var der også for mig, når det hele bra-sede sammen. På et tidspunkt røg jeg ind i enrigtig alvorlig krise og ringede til Lars omdet. Han sagde lige med det samme - ’Nu ta-ger du S-toget op til Hillerød. Så står jeg på

perronen og tager imod dig, og så kommerdu hjem og bor hos os et par dage.’ Det varlige, hvad jeg havde brug for.”

På bibelskoleEfter gymnasiet tog Christian på bibelskole,og her fik det afgørende betydning, at hanfik gennemgået Romerbrevet:”Det var dér evangeliets frihed gik op for mig.At det hele er gjort én gang for alle af Jesus.Bagefter var det det evangelium, jeg havdeallermest lyst til at fortælle videre til andre.Jeg kan huske, at jeg kort efter skulle holdeen andagt for nogle unge, og det blev overRomerbrevet 3,21-31. Og det er jo alt for langen tekst til en andagt, men det er bare så godt!Den første prædiken, jeg holdt, var oversamme tekst. Og da jeg skulle skrive specialepå mit teologistudium, blev det også overRom 3,21 og de følgende vers. I dag under-viser jeg selv i Romerbrevet på en bibelskole,og det er guld, når vi kommer til det her af-snit!”

TroskriseEfter bibelskolen læste Christian teologi iKøbenhavn. Her oplevede han sin første al-vorlige troskrise:”Den kom til sidst i studiet, og den handledeganske grundlæggende om Bibelens trovær-dighed – om det er Guds ord eller bare no-get, mennesker har fundet på. Jeg var tvun-get til at læse en masse bibelkritisk litteratur,og det går ind.Lidt efter lidt oplevede jeg, at jeg ikke læn-gere havde noget fast at holde i. Uanset hvadjeg tog fat i, så smuldrede det mellem hæn-derne på mig. Jeg var langt ude på det tids-punkt. Sådan oplevede jeg det selv. Men såen dag, hvor jeg sidder og læser noget, somen eller anden tysker har skrevet, så står det

42 SÅDAN KOM JEG TIL TRO III

lige pludselig lysende klart for mig: Jesus eropstået! Det står fast, det kan du holde digtil!Og det var skelsættende. Da havde jeg fun-det et fast holdepunkt for min tro, og derfrabegyndte jeg så at få hele troens indhold til-bage og Bibelen som Guds ord.”

BibelskolelærerKort efter denne oplevelse blev Christian rin-get op af Hans Erik Nissen, som var forstan-der på Luthersk Missions Højskole i Hille-rød. Han spurgte, om Christian ville tageimod et kald til at være lærer på højskolen.”Jeg sagde til Hans Erik i telefonen, at hvishan havde ringet et par måneder tidligere, såhavde jeg svaret nej. For da oplevede jeg ikke,at jeg havde en sikker grund for det, jeg tro-ede på. Den grund havde jeg fået nu, og der-for sagde jeg ja.”Siden 2002 har Christian fungeret som høj-skole- og bibelskolelærer i Hillerød.I 2007 blev han gift med Elin.”Hun er fantastisk. Det er vildt, så godt vihar det sammen.”Og sammen har de fået datteren Emma, dernu er halvandet år.”Hun er også fantastisk, og en kæmpe op-gave ...”

Hjælp fra menighedenDen lille familie har allerede mødt mange ogtil dels svære udfordringer, men igen har hjæl-pen vist sig i form af kristne, der har vistomsorg med både hånd og mund:

”Der er et ægtepar i vores menighed, som ertrådt til på en helt fantastisk måde og er ble-vet reserve-bedsteforældre for Emma. Det erlige til at tude over, og det gør jeg så også,når jeg fortæller om det. I det hele taget harvi fået en utrolig hjælp fra menigheden.”

GensynPå højskolen i Hillerød er der hvert år i fe-bruar en uge, hvor man åbner dørene forgæster og indbyder til møder med bibelskforkyndelse og undervisning. Ved et af disseåbne møder så Christian for et par år sidenen kvinde, som han syntes, at han havde setfør. Han valgte at præsentere sig, og det blevsnart klart, at det var rigtigt, at de havde mødthinanden før – for længe siden, på behand-lingshjemmet Strandberg.Kvinden var en af de ledere, der havde bedtfor Christian og havde vidnet for ham omJesus. Nu stod hun over for ham 20 år senereog kunne høre ham fortælle, at han troede påJesus og havde det som sit kald at vidne omham. Hendes spontane reaktion var at tilbydeChristian at samle en gruppe af de gamle le-dere, så de kunne få lov at møde Christian ogdele glæden; og sådan blev det.Det blev en rig aften. Christian fik anledningtil at sige tak tillederne, og le-derne fik anled-ning til at takkeGud for, at de fiklov at se en frugtaf, at de havdevidnet om Jesus– med hånd ogmund.

SE

RI

E

43NYT LIV

2-2011S E R I E

1. Min frelser mig af døden drog,thi al min synd han på sig tog,

han siger: Hvo som tror på mig,han skal ej dø evindelig.

2. Jeg tror, at Jesus ved sit blodhar gjort for alle synder bod,

at dette blod evindeligfra al min synd kan rense mig.

3. Hans blod og hans retfærdigheder alt, hvad jeg vil smykkes med,

dermed kan jeg for Gud bestå,når jeg i Himlen skal indgå.

4. Det skyldbrev, som mig var imod,udslettet er ved Kristi blod,jeg tror, at Jesus det borttogog nagelfast til korset slog.

5. Jeg arme var i syndens magt,men Kristus har mig frihed bragt;han drog mig ud af Fjendens vold,

da han betalte syndens sold.

6. Til syndens lyst jeg sige vil:Vig bort! Jeg hører Kristus til,

jeg skylder ej at lyde dig,til ejendom han købte mig.

7. Så længe jeg på jorden er,det bliver ene mit begær

at vidne højt med trøstigt modom nåden udi Jesu blod.

8. Thi kun at Kristus for mig ledmig hjælpe kan til salighed;og hverken lidet eller stort

det hjælpe kan, hvad jeg har gjort.

9. Og man skal skrive på min grav,at Kristi død mig frihed gav,

at ved hans blod jeg håbed’ påhos Herren hist et sted at få. Nicolaus Ludwig

von Zinzendorf 1739

MAN SKAL SKRIVE

PÅ MIN GRAV ...Af Henrik Gren Hansen

NYT LIV TIL GAMLE SANGE III

44 NYT LIV TIL GAMLE SANGE III

For de fleste, der har prøvet at vandre på enkirkegård, har spørgsmålet vel ikke kunnetundgå at melde sig – påtrængende eller barehastigt strejfende forbi: Hvad skal der stå påmin gravsten?Ord på en gravsten kan sige utroligt meget.Bogstaverne kan stå der, mejslet ind i stenen,som det stærkeste udtryk for alt, hvad dendøde troede på og levede for; som en sam-menfatning af alt det, der betød noget, og gavlivet – og døden – sin mening.Med sangen ”Min frelser mig af døden drog”får vi et indblik i, hvad der var livets hoved-sag for Nicolaus Ludwig von Zinzendorf.

Zinzendorf og brødreneDet er ikke en enestående sang, vi har med atgøre; forstået sådan at Zinzendorf havde ensangproduktion på et godt stykke over 2000– hvoraf i øvrigt flere var på over 100 vers!Sangen ”Min frelser mig af døden drog” varogså oprindeligt på 33 vers, og det var heltnormalt for Zinzendorf, som havde en sjæl-den gave til at lade versene flyde direkte frahjertet ud i pennen.Zinzendorf spekulerede ikke meget over po-etisk billedsprog og usædvanlige rim, menså sang som forkyndelse på vers, og sangenevar derfor præget af den samme befriende,evangeliske enkelthed som også lyste ud afZinzendorfs prædikener.Den samme enkle, men kraftfulde glæde vedevangeliet var grundtonen i Brødre-menigheden i Herrnhut, som Zinzendorf varstifter og leder af. Zinzendorf var selv pieti-stisk opdraget, og herrnhuterne regnes ogsånormalt som en pietistisk retning, fordi det

inderlige hjerteforhold til Jesus betones såstærkt; men den herrnhutiske pietisme er sam-tidig præget af et opgør med den loviske ten-dens inden for Halle-pietismen, som betonedenødvendigheden af en (til tider snævert defi-neret) kristen livsstil for at blive frelst. Nej,fastholder Zinzendorf og brødrene: Det erJesus – og kun hvad Jesus har gjort for mig –der er hele min frelse! Så enkelt er det at værekristen!Dette klare syn for, at evangeliet er et bud-skab om en én gang for alle fuldbragt og fuld-kommen frelse i Jesus, var den velsignedevækkelsesånd, som lå bag stiftelsen af Brød-remenigheden. Det var denne skat, som blevså overstrømmende rig for menigheden, atdenne måtte flyde over og gives videre – ko-ste hvad det koste ville!Efter bare ti år var indbyggertallet i Herrnhutskrumpet til 47. For de 600 andre var ude iverden for at vidne om det dyrebare evange-lium!

Mission blandt slaverneSangen ”Min frelser mig af døden drog”skrev Zinzendorf på vej hjem fra den dansk-vestindiske koloni Skt. Thomas, hvor hanhavde besøgt Brødremenighedens missionæ-rer på øen.1700-tallet var det århundrede, hvor man foralvor begyndte på ydre missions-arbejdet ide lutherske kirker, men der var alligevel toting, der var højst usædvanligt ved Brødre-menighedens mission i Vestindien:

1) Det var første gang, man sendte lægmændud som missionærer: I første omgang sendte

Serien ”Nyt liv til gamle sange” vil give hjælp til at værdsætte og (gen)opdage det bibelskeindhold i en række gamle sange. Tager vi os tid til at stoppe op for sangene, vil vi finde enskat af stærke vidnesbyrd og indsigtsfuld forkyndelse rakt til os på tværs af århundrederne.

SE

RI

E

45NYT LIV

2-2011

man en tømrer og en pottemager.2) Brødremenighedens missionærer blevsendt til de afrikanske slaver på Skt. Thomas.

Især dette sidste fremkaldte megen undrenblandt danskerne, som betragtede ”neger-slaverne” som intet højere end effektiv ar-bejdskraft. Slaverne blev bragt i store skarerfra Afrika til de vestindiske øer for at udføredet hårde arbejde i sukkerplantagerne, og påden tid, hvor de første missionærer ankom tiløen, udgjorde slaverne mere end 90% af be-folkningen. Trods dette styrkeforhold blevethvert oprør effektivt holdt nede ved hjælpaf de strengeste straffe. Slaverne blev solgtpå kryds og tværs uden nogen form for hen-syn til familiebånd, og kvinderne blev jævn-ligt voldtaget af de danske opsynsmænd.Det var underretninger som disse, der gavindbyggerne i Herrnhut hjerte for slaverne.Brødrene vidste, at de ikke kunne ændre næv-neværdigt på slavernes jordiske livsvilkår –men de kendte det glade budskab. Det bud-skab, som ikke betyder fritagelse fra trængs-ler og en letvundet optimistisk holdning tillivet. Men budskabet om et lys, der skinner imørket; et lys, som giver trøst og håb midt ihåbløsheden; et lys, som ikke kan kvæles,trods al ondskab i verden. Og dette lys skulleslaverne møde gennem mennesker, som varvillige til helt at dele de onde kår med dem.

Zinzendorfs besøg på Skt. ThomasBrødremenighedens missionærer fik dog ikkelov af myndighederne til at blive slaver medde sorte, og det viste sig hurtigt meget van-skeligt at drive mission blandt slaverne, somarbejdede dagen lang.Med tiden fik Brødremenigheden mulighedfor at drive deres egen sukkerplantage pånaboøen St. Croix, og de lod dette være plat-

formen for at drive mission; men problemerneved dette koncept viste sig også hurtigt. Kli-maet og plantagearbejdet var i bogstavelig-ste forstand dræbende hårdt, og af 29 udsen-dinge vendte kun de syv levende tilbage, re-sten blev syge og døde.Da Zinzendorf rejser til Skt. Thomas er detmed denne viden i baghovedet. Han regnerselv sine chancer for at vende tilbage som toud af ti og skriver sit testamente, før han dra-ger af sted. Men Zinzendorf må ud for at setil de nye missionærer, som har berettet omen vis succes, men som nu i lang tid ikke hargivet lyd fra sig.

Da han ankommer til øen, viser det sig, atmissionærerne har haft for megen succes.Myndighederne på øen er blevet bekymredeover udviklingen blandt slaverne og har un-der strenge trusler om straf forbudt dem atsamles. Desuden er de bøger, missionærernehar givet dem, blevet taget fra dem underhenvisning til, at Kristus kun døde for dehvide – og missionærerne selv er blevet smidti fængsel for illegitime dåbshandlinger.Grev Zinzendorf beretter i et brev til sin mor,at han ”kom over de kristne herrer i Amerikasom et tordenvejr”, og med den adeliges auto-ritet fik han straks de udtærede missionærerløsladt.Samtidig er han klar over, at de kræfter, sombehandler slaverne så umenneskeligt, repræ-senterer en ”overmægtig ondskab”, som hanikke formår at ændre på.

Så længe jeg på jorden er,det bl iver ene mit begær

at vidne høj t med t røst igt modom nåden udi Jesu blod.

46 NYT LIV TIL GAMLE SANGE III

Opholdet på Skt. Thomas gør et uudsletteligtindtryk på Zinzendorf. I sin tid på øen med-virker han i forkyndelsen for menigheden, derpå dette tidspunkt tæller hele 700 slaver, somefter endt arbejdsdag samles om evangeliettrods alle trusler om straf. Tænk hvor fanta-stisk at se frugterne af et arbejde, som i dengrad blev påbegyndt i betænkelighed ogmagtesløshed – og i tro på og bøn om underefra Guds hånd!

Zinzendorf blev slemt syg efter sin hjem-komst fra øen, men overlevede turen.

Fra træl til friHvad skrev han da om, den modige Zinzen-dorf, på vej hjem fra sådan en erfaring af Gudsvældige kraft?Man kunne jo forestille sig en sang fuld afnøden for de unåede folkeslag og med stærkeappeller til den dårlige samvittighed hos folk,der ikke tog del i missionsarbejdet. Det kanjo se så fuldstændigt vanvittigt ud for enhjemvendt missionær, når han kommer til-bage efter sådan en oplevelse og skal forholdesig til de hjemlige problemer. Rejs dog ud!Gør dog noget! Der er andet i livet end det,du har fyldt dit hjerte med! Der er et hav afslavesjæle, som Guds hjerte brænder efter atsætte fri! Men hvem vil gå? Vil du?

Zinzendorf kunne have skrevet en sang idenne tone. Og ingen kunne vel fortænke hami at gøre det. Men det er noget andet, der fyl-der ham.Evangeliet! Det rene, enkle evangelium omham, som ved sit blod har gjort for alle syn-der bod (v.2). Ham, som slettede vores gælds-bevis og fjernede det ved at nagle det til kor-set (v.4, jf. Kol 2,14).Og dette evangelium har givet frihed (v.5).

En frihed fra loven – en frihed fra alt, hvadder hedder præstationskrav for at kunne kaldesig en sand kristen. Det er nok, at jeg harJesus!”Hans blod og hans retfærdighed er alt, hvadjeg vil smykkes med, dermed kan jeg for Gudbestå, når jeg i Himlen skal indgå!” (v.3, jf.v.8).På grund af denne frihed ved evangeliet kanZinzendorf triumferende sige til syndens lyst:”Vig bort! Jeg hører Kristus til, jeg skylderej at lyde dig, til ejendom han købte mig!”(v.6).

Den frihed fra lovens slavebindende krav om,at du skal være og gøre sådan og sådan for atkunne kalde dig en sand kristen, er det ene-ste, der kan give hjertet kraft og lyst til atgøre Guds vilje. Det går aldrig den anden vej!”Hjertet styrkes af nåden” (Hebr 13,9) – ikkeaf kampen i din dårlige samvittighed!Og at dette er sandt var Zinzendorf virkeliget levende eksempel på. Få har haft et usel-visk og hjerteligt missionssind som han, menfå har også haft hjertet så fuldt af evangelietsfrihed.Dét var livets hovedsag for Zinzendorf, ogdet var det, han ville have skrevet på sin grav:”at Kristi død mig frihed gav”.Måske var det værd at tænke nærmere overdette spørgsmål: Hvad skal der stå på dingrav? Hvad er livets hovedsag for dig? Hvader det, der bærer dig gennem livet – og dø-den?Gud give at vores ønske om at tjene ham måvære barnets og ikke trællens ønske (jf. Gal4,1-11). Så skal vi en dag forenes med slave-menigheden på Skt. Thomas i evig lovpris-ning af ham, som løskøbte os fra ethvert sla-veri under loven ved selv at gå ind under lo-vens forbandelse for vores skyld.

SE

RI

E

47NYT LIV

2-2011

BabylonNår vi modtager et brev, er det almindeligt,at vi vender det for at se afsenderens navn ogadresse. Da Peter skriver sit første brev,indleder han med at skrive sit navn, menadressen nævner han først til sidst i brevet:”Jeres udvalgte søster i Babylon og min sønMarkus hilser jer” (5,13).Vi har ingen vidnesbyrd, hverken i NyTestamente eller i andre skrifter, om, at Peternogen sinde skulle have været i det geo-grafiske Babylon i området ved Eufrat ogTigris.Derimod har vi troværdige vidnesbyrd om,at Peter mod slutningen af sit liv var i Rom,og at Rom af de kristne blev betegnet somBabylon.Når Rom fik denne betegnelse, hang detsammen med byens åndelige og moralsketilstand. Den var centrum for en radikaludfoldelse af synd, nydelsessyge og ondskab.

Når vi ser på udviklingen i vore nordiskelande i det sidste århundrede, er det ikke sværtat se, at der har været en fremadskridendeåndelig og moralsk opløsning også hos os.Vi har forkastet Gud og sat os selv i centrum.Livets mål er blevet vor egen nydelse og denfulde udfoldelse af vort eget potentiale. Atdet selvcentrede liv er tomt tillader vi ikke osselv at mærke.Vi fortrænger tomheden ved at fylde voresliv op med en stadig strøm af stærke indtryk,stimulanser, arbejde, forbrug, oplevelser ogunderholdning.Underholdningen kører døgnet rundt ogbliver stadigt mere grænseoverskridende bådei forhold til vold, blasfemi og sex. Den højestelykke forventer vi at finde i den seksuelleudfoldelse, og i jagten på denne lykke over-skrider vi alle grænser. Det er et ideal for os,at vi ikke må lade os begrænse, hverken afetiske bud, ægteskab eller køn. Vi må være

Peter skrev sit første brev til kristne, som levede i et verdsligt samfund og mødte modstand fortroens skyld. Det er et opmuntrende og trosstyrkende brev. Det retter opmærksomheden modde kristnes åndelige og evige rigdom i Jesus og i himlen. At få syn for den rigdom er kilden tilen frimodig tro og til et sandt kristenliv midt i en verdslig sammenhæng.

Af Mikkel Vigilius

S E R I E

FØRSTE PETERSBREV III

GUDS FOLK I BABYLON

48 FØRSTE PETERSBREV III

tro mod os selv ved at følge vores lyst.Sodomas liv udfolder sig stadigt mere åben-lyst, og for os kristne er faren, at vi gradvistvænner os til det, finder os til rette med det -og bliver en del af det.Har det nogensinde været så slemt før? Harden åndelige og moralske opløsning nogen-sinde været så fremskreden? Har udsigternefor den opvoksende generation nogensindeværet så mørke?Ja, det har det: i Rom på Peters tid!

Rom og NeroRom var på Peters tid en storby med over enmillion indbyggere. Byen opfattede sig selvsom verdens hovedstad, og den herskede overet vidtstrakt verdensrige. Efter næsten 100 årsfred med voksende rigdom og magt varhovmodet i byen vokset til selvforgudelse.Roms kejser var guddommelig, og romernestanke var, at både riget, magten og ærentilhørte Rom - for altid.Byens vækst i hovmod ledsagedes af en indremoralsk opløsning, som fandt et særligt klartudtryk i byens leder på Peters tid, kejser Nero(år 37-68).

Allerede som ung fandt Nero behag i at givelos for sine destruktive lyster. Når mørketfaldt på, gik han anonym ud i byens gaderfor at overfalde og øve vold på både mændog kvinder, bryde ind i deres huse og røve.Han var stærk og nød at bruge sin magt til atøve vold og terror.Som kejser så han et ideal i ikke at stå tilbagefor nogen i brutalitet og hensynsløshed. Handræbte både sin mor, sin kone, sin stedbroderog en lang række politiske modstandere. Hanvoldtog unge piger og mænd og fik efter-følgende sine ofre henrettet.I byen vakte hans brutalitet ikke kun for-

færdelse, men i høj grad også beundring ogbegejstring.Nero forstod at behage folket i Rom. Hanskabte en omfattende underholdningsindustrimed skuespil, musik, gladiatorkampe, sports-stævner og fester, hvor vinen flød udenbegrænsninger, og hvor lysterne fik frit spil.Hæmningsløst frådseri og grænseløs lyst-udfoldelse var idealet.Ved sportsstævnerne deltog Nero selv og fikdet arrangeret sådan, at han selv kunne vindeog blive hyldet som sportshelt. Tilsvarendeoptrådte han både som sanger og skuespillerog drog omkring i riget med et følge på 5000unge, som var betalt for at hylde ham ogklappe ad ham. Neros skuespil blev officieltholdt til ære for Rom og for at bekende troenpå Roms ”evige rige”.Som skuespiller nød Nero at optræde somkvinde, ligesom skuespillene generelt tjentetil at udviske grænserne mellem kønnene.Også i sin seksuelle adfærd søgte Nero atopløse grænserne mellem mand og kvinde.Han havde en lang række homofile forholdog lod sig to gange offentligt gifte med mænd.Den sidste mandlige partner valgte han, fordihan lignede Neros afdøde kone. Nero sørgedefor, at manden blev kastreret, så han bleveunuk, hvorefter de to blev gift ved en stor-stilet bryllupsfest. Eunukken var klædt udsom kvinde og blev præsenteret for folketsom den nye kejserinde, og folket svaredemed fest og hyldest.

I år 64 udbrød en brand i Rom, som lagde totredjedele af byen i aske.Branden gjorde det muligt for Nero at laveen stor udbygning af sit palads, og snartopstod rygtet, at Nero selv havde påsatbranden. Nero forsøgte at berolige Romsindbyggere med mad, fest og underholdning,

SE

RI

E

49NYT LIV

2-2011

men uden held. Så valgte han i stedet at skydeskylden på byens kristne.Det blev indledningen til den første målret-tede kristenforfølgelse. De kristne blev jagetog indfanget. De blev kastet for de vilde dyrsom underholdning for folket, de blev kors-fæstet, og de blev brugt som levende faklerved Neros fester i paladshaverne1.

Guds ord i BabylonSådan var Rom på Peters tid. Intet under, athan kalder byen for Babylon. Rom repræ-senterer den dybeste moralske og åndeligeformørkelse. Mørket synes uigennem-trængeligt, men det er det ikke!Der er et levende ord, som kan trænge igen-nem. Guds ord er i Rom. Det findes hos denlille rest af kristne i byen. De kristne bliverselv holdt åndeligt levende ved evangeliet omfrelsen i Jesus, og hvor de end er, rækker deGuds ord videre til andre. Og dette ordtrænger igennem! Midt i mørket når det indtil de vantros hjerter – til vækkelse, anger ogomvendelse.Guds ords kraft beror ikke på de ydre omstæn-digheder! Guds ord har den samme liv-givende åndelige kraft til enhver tid og ienhver situation. Er det ikke utroligt, at kirke-historiens største åndelige vækkelse begyndtemidt i det åndelige og moralske mørke, somer beskrevet ovenfor?Vækkelsen begyndte på apostlenes tid midt idet romerske rige og fortsatte i de næste 200år. Vækkelsen bidrog på afgørende måde tilromerrigets opløsning – ved evangeliets kraft!Midt i det åndelige og moralske mørke, sområdede i Rom på Peters tid, var der en floktroende, som blev bevaret i en levende tro påJesus, i en hellig livsførelse og i en ånds-kraftig vidnetjeneste. Ved evangeliet omfrelsen i Jesus bevarede de lysets klarhed og

saltets kraft og blev et redskab til vækkelseog frelse for andre – helt ind i fangecellerne,ind i arenaerne og ind i døden.Vores åndelige liv som kristne beror ikke påden åndelige situation omkring os! Det varvirkeligheden på Peters tid, og det er virke-ligheden i dag. Vores åndelige liv beror påén ting: vort forhold til og tilegnelse af Gudsord!

ApostelDette vidste Peter. Derfor indleder han sitbrev med at understrege, at hans ord ikke bareer et menneskes ord, men Guds ord.”Fra Peter, Jesu Kristi apostel” (1,1).Peter præsenterer sig som apostel. Ordet ergræsk og betyder sendebud. Når Peter er JesuKristi apostel betyder det, at han er sendebudog talerør for Jesus. Før sin død, opstandelseog himmelfart lovede Jesus, at han efter sinhimmelfart ville tale gennem apostlene ogderved åbenbare ”hele sandheden” (Joh16,12-14).Den sandhed, som Jesus åbenbarer gennemapostlene, er sandheden om den åndelige ogevige virkelighed. Apostlene står i skærings-punktet mellem den synlige og den usynligeverden. Deres opgave er at åbenbare, hvadder gælder i den åndelige og evige virke-lighed.Når vi åbner vores Bibel og læser apostlenesord, så trækkes sløret for den usynlige verdentil side. I samme grad vi retter vores blik modden usynlige verden, bliver vores tro og livbestemt af den, og vi bliver som kristne ethelt igennem anderledes og for verden ufor-ståeligt folk.Vores egenart som kristne består netop i dette,at vi ikke har vor opmærksomhed rettet moddet, vi er og oplever i den synlige verden,men mod det, vi er og har i den åndelige og

50 FØRSTE PETERSBREV II

evige verden - i Jesus. Det er grunden til, atvi kan være frimodige til enhver tid uansetvore ydre omstændigheder, selv under træng-sler og forfølgelser:”For vore lette trængsler her i tiden bringeros i overmål en evig vægt af herlighed, for viser ikke på det synlige, men på det usynlige;det synlige varer jo kun en tid, det usynligeevigt” (2 Kor 4,17-18).Vores hemmelighed som kristne er det ord,som åbenbarer vor evige rigdom i Jesus.

OrdkristenEn elev fra vores bibelskole blev interviewettil et blad og blev spurgt, hvad hun havde fåetud af sit ophold på bibelskolen. Der var énting, hun ønskede at understrege: ”Jeg har lærtbetydningen af at være en ordkristen”.Hun havde lært, hvor afgørende det var atbygge sin tro, ikke på det vi føler og erfarerhos os selv, men på faste, sikre og urokkeligeord i Bibelen, som altid siger det samme omvores rigdom og herlighed i Jesus. Deri erkilden til frimodighed under alle forhold.

Vi er samlet til møde i missionshuset. Det eren lille flok, mange ældre og svage, ingender imponerer og rager op i menneskeligforstand. Det ser ikke ud af meget, og vi kanvære tilbøjelige til at blive modløse.Men så slår vi op og læser apostelens ord, også ser vi virkeligheden: Ved troen på Jesus erder her en forsamling af kongebørn og him-melarvinger; de er hellige og herlige for Gud;de er himmellys i denne verdens mørke, ogGud glæder sig over dem med jubel, for i hans

øjne er de lige så rene, retfærdige og herligesom Jesus selv (1 Kor 1,2; Hebr 12,22-24; 1Pet 2,9-10).Det er virkeligheden – som Guds ord viseros den.”Hvis vi et øjeblik kunne se Guds børn medGuds øjne - iklædt Jesu retfærdigheds hvidedragt, da ville vi falde på vore ansigter ogbekende, at vi ikke anede, at der var så herligeengle i Guds himmel” (C.O. Rosenius).

Vi er samlet til dåbsgudstjeneste. Et lille barnbliver båret frem; korsets tegn bliver slået forbarnets ansigt og bryst, og det bliver døbt iden treenige Guds navn. Det ser ikke ud afmeget, og vi tænker måske ikke det store veddet.Men så slår vi op og læser apostelens ord, også ser vi det: Her kommer Jesus selv til detlille barn med hele sin frelsesgave. Han giverdet syndernes forladelse, iklæder det sin ret-færdighed og fører det over fra mørkets ogfortabelsens rige til nådens og det evige livsrige (ApG 2,38; Rom 6,3-4; Tit 3,3-5).Det er det, som sker, og det er et under og engave uden lige!Min kone og jeg var glade for at holde bryl-lupsfest. Men for os begge blegner brylluppeti sammenligning med de tre gange, vi har fåetlov at holde barnedåb. For her er der et ube-gribeligt herligt evigt perspektiv ind overfesten: Vort barn har fået del i syndernes for-ladelse og det evige liv, og nu er vi sammen iGuds evige rige!

Vi er samlet til begravelse. En af vore kæreer død i troen på Jesus. Vi sænker kisten ned,og der kastes jord på kisten. Vi græder ogsørger, for det gør ondt, når vi skilles.Men samtidig synger vi lovsange og glæderos, for vi ser en fantastisk virkelighed i apost-

Guds ords kraf t beror ikke på deydre omstændigheder!

SE

RI

E

51NYT LIV

2-2011

elens ord: Den døde er hjemme hos Jesus nu.De, som tror på ham, lever, om de end dør.De troende døde lever nu – hos Jesus. De erfremme og hjemme, i havn og i sikkerhed iherligheden! Vi er skilt fra dem, men kun enkort tid; så skal vi ses igen, omfavne hinandenigen og lovprise Jesus sammen igen (Joh10,25; Fil 1,23; Åb 5).Det er virkeligheden.En elev på bibelskolen fortalte om en begrav-else, hun havde været med til i Afrika. Detvar en kristen, som var død. På den ene sideaf graven stod den afdødes vantro familie,og på den anden side stod de kristne. De van-tro skreg og græd, for de så kun dødensmørke. De kristne sang lovsange, for de såen anden virkelighed: det evige liv i Jesus –åbenbaret i Guds ord.

Vores hemmelighed som kristne er det ord,som åbenbarer den usynlige og evige virke-lighed for vore hjerter til tro og frimodighedunder alle forhold.Jeg vil slutte med et eksempel fra missions-historien.

Jeg er med jer alle dageI januar 1854 var David Livingstone nået tildet indre Afrika på sin rejse på tværs afkontinentet. En aften måtte han slå lejr i etområde, hvor han vidste, at en fjendtligstamme var indstillet på at angribe og dræbeham. Natten faldt på, og Livingstone sadalene i sit telt vel vidende, at angrebet kunnekomme når som helst.

I lyset af sin olielampe fandt han sin Bibelfrem og slog op. Hans øjne faldt på Jesu løftetil sine disciple: ”Mig er givet al magt i himlenog på jorden (…) og se, jeg er med jer alledage indtil verdens ende!” (Matt 28,18-20).Ordene åbnede Livingstones øjne for virke-ligheden, og han skrev i sin dagbog: ”Disseord er talt af en mand, med en hellig og urok-kelig ære. De er sande. Nu vil jeg måle voreslængde- og breddegrad. Måske er det sidstegang, jeg gør det. Men jeg er helt rolig nu,tak Gud!”Så pustede han lampen ud og lagde sig til atsove – i tryg tillid til Jesu almægtige nærvær.

Guds ord er kilden til tro og frimodighed forGuds børn under alle forhold. Det var det forde troende i Rom på Peters tid, det har detværet for alle troende siden, og det er det foros i dag - midt i vor tids Babylon.Guds ord åbenbarer frelsens evige virke-lighed for os, så vi fornyes og bevares i enfrimodig tro på Jesus og med et levende vid-nesbyrd om ham – under alle ydre forhold!Det har ordet magt til at gøre også i de dage,som venter forude. Det er vor trøst!

”Med Gud og hans venskab,hans Ånd og hans ord

samt brødrenes samfund og dækkede bordde kommende dage vi møder med trøst.

Os følger jo hyrden,den trofaste hyrde, vi kender hans røst.”

(C.O. Rosenius)

1 Svetonius Tranquillus, Romerske kejsere, bogVI; Cassius Dio Cocceianus, Roms historie, bog

61-62.

52 S E R I E

Man skal ikke være ret længe i selskab medkirkens reformator, før man må undre sig.Positivt formuleret: Hvor fik Luther dogmodet fra til at sætte sig op imod paven oghele den katolske teologi?Eller mere kritisk: Fik Luther aldrig tanken,at når hele verden mente ét og han selv nogetandet – så var det måske ikke hele verden,der tog fejl?

Ensomhedens anfægtelseDer er næppe nogen grund til at antage, atLuther som det eneste menneske på jordenikke var plaget af hovmodets synd. Hans egneskrifter vidner også om det. Luthers heftigeretorik tjente ikke sjældent til at male et fort-egnet og nedgørende billede af hans modstan-dere. Den store mængde øgenavne og andrerespektløse udtryk var en del af den teologi-ske jargon på Luthers tid – men en latterlig-gørende og hovmodig debatkultur er jo ikke

mindre syndig, fordi den er en kultur.Alligevel har vi et helt forkert billede af Lut-her, hvis vi tænker på ham som et skråsikkertmenneske, der aldrig blev anfægtet ved tan-ken om, at han i begyndelsen stod stort setalene mod hele kirken. Tværtimod hjemsøgtetvivlen ham som en tilbagevendende plage –som han bl.a. kan skrive i 1521:”Hvor ofte har mit hjerte ikke hamret i mig,anklaget og bebrejdet mig med dette enestærke argument: Er alene du klog? Skulledet være sådan, at de andre har taget fejl oggjort det gennem så lang tid? Hvad nu, hvisdet var dig, der tog fejl og førte så mangefolk i vildfarelse, folk, der alle evigt ville blivefordømt?”Det er en stærk anfægtelse. Luther ved, hvadSkriften siger om lærere, der leder vild. MenLuther kan også læse i sin bibel, at på profe-ten Jeremias’ tid var der et hav af profeter, ogat hele dette profetslæng gennem tiden havde

Vi er mange, der kalder os lutherske. Men vi er også mange, for hvem Luthers egne skrifter erlukket land. Denne serie er en fælles vandring ind i Luthers landskab ved en gennemgang afhans vigtigste skrifter. Formålet er ikke, at vi skal blive Luther-eksperter, men at vi skal lyttetil det budskab, han fandt i Bibelen – til udfordring, anfægtelse, vækkelse, fornyelse?

PORTEN TIL PARADIS

Af Henrik Gren Hansen

LUTHERS BREV TIL LUTHERANERNE II

SE

RI

E

NYT LIV

2-201153

formået at opbygge deres helt eget religiøsesystem, udsprunget af deres eget hjerte (Jer23,16-32).Det er altså ifølge Bibelen muligt, at det heltstore flertal af dem, som benævner sig Gudsfolk i virkeligheden ikke er det. Ja, Bibelenadvarer stærkt imod de vranglærere inden formenigheden, som helt sikkert vil komme oglede mange vild – i et større og større om-fang frem mod Jesu genkomst (Matt 24,3-13).

En grund at stå påDet er ikke let at stå alene blandt mennesker.Det er Jeremias det allerstærkeste eksempelpå, når han frembærer Guds sande ord midt ihele den menneskelige religiøsitet, som her-sker i samfundet. I dybet af sin ensomhed kanJeremias løfte røsten mod Herren og råbe sinfrustration ud:”Dagen lang er jeg til latter, alle spotter mig.Hver gang jeg taler, må jeg skrige, råbe omvold og ødelæggelse, for Herrens ord brin-ger mig dagen lang kun spot og spe. Når jegsagde: ‘Jeg vil ikke tænke på ham og ikkemere tale i hans navn‘, kom der i mit hjerteen brændende ild, den rasede i mine knogler.Jeg kan ikke holde det ud, jeg kan ikke bæredet!” (Jer 20,7-9).En utroligt rammende beskrivelse for alle, derhar oplevet modstand for sandhedens skyld.Det er ikke noget attraktivt kald at stå enemand med Guds budskab. Men der var i Je-remias’ hjerte en brændende ild, der rasede iknoglerne, så snart han prøvede at lukkemunden.

Luther erfarede i sin kamp noget af densamme plage, som Jeremias blev udsat for.Men han var i sin samvittighed helt bundettil Skriftens ord – og dette fik Luther lov tilat opleve ikke blot som en plage, men også

som en fortrøstning og en sikkerhed, som hankunne bygge på med frimodigt sind. Da Lut-her i 1521 udpensler sin ensomheds plage,kan han videre skrive:”Det varede ved, lige indtil Kristus styrkedeog bekræftede mig med sit eget sikre ord, såmit hjerte ikke mere hamrede, men modstoddette argument fra pavetilhængerne, som enstenbred modstår bølgerne, og lo ad dets trus-ler og stormen.”Luther står fast på sit – ikke fordi han er ensærligt stærkt udrustet person, som i sig selvhar kræfterne til at stå imod bølgerne ogstormvejret; men fordi han står på den fasteklippegrund, som Skriften er. Han bygger altpå det ord, som ikke er opstået i noget men-neskes hjerte (1 Kor 2,9).Som Jeremias ikke kan lade være med at taleHerrens ord, sådan kan Luther ikke fortieSkriftens klare vidnesbyrd.Deri har Luther sin frimodighed – ikke i sigselv og sin egen tankeklarhed, men i det ydreord, som altid er klart som det levende vand;Ordet, som er udsprunget af den Eviges egenÅnd.

Pavens nøgne ordLuther var ikke den type menneske, som so-lede sig i modvinden og nød at være på tværs.Tværtimod havde Luther livet igennem storrespekt for traditionen.Der er ingen grund til at tro, at Luther ikkemente sin indbydelse til teologisk debat al-vorligt, da han hamrede teserne op på dørentil Slotskirken. Med indbydelsen håbede hanpå enten at få medhold eller at blive modsagtog overbevist på Skriftens grund.Luther sendte også teserne til ærkebiskoppen,Albrecht af Mainz, som havde fået aflads-handlen som sit ansvarsområde, i håb om enreaktion fra denne.

54 LUTHERS BREV TIL LUTHERANERNE II

Men i stedet anmelder ærkebiskoppen Lut-her til Rom for kætteri, og Luther må i forhøri Augsburg hos kardinal Cajetan. Her ople-ver Luther til sin gru, at kardinalen slet ikkeer indstillet på at drøfte Skriften, men barevil have Luther til at tilbagekalde sine udfaldmod afladen.Det har Luther ikke samvittighed til at gøre.”Ikke desto mindre er jeg dog et menneske,der kan fejle, og jeg har underkastet mig ogunderkaster mig også nu den hellige kirkeslegitime bedømmelse og bestemmelse.”Luther er ydmyg over for situationen. Menhan er samtidig klippefast og ikke til at rokke.Han er åben over for at kunne tage fejl, menhan forlanger en legitim bedømmelse fra denkatolske kirke. Det får Luther ikke – men hanfår det, som han senere kalder for pavens”nøgne ord”, dvs. en ubegrundet pavelig er-klæring om, at det er kirkens tro, at kirkenmed salget af afladsbreve kan eftergive men-nesker deres straf i skærsilden som følge afkirkens fuldmagt til at forvalte helgenernesoverskydende gode gerninger.Vil du underkaste dig pavens bestemmelse?

Intense og forvirrede skrifterLuther nægter med bævende hjerte at adlydepaven, og efter råd fra sine venner flygter hanfra forhøret for at undgå kætterdommen iRom.I den følgende tid tager det, som begyndtesom en almindelig indbydelse til disputation,mere og mere form af et opgør med selvepavens autoritet. Luther tog fat om det, der ihans øjne lignede en vissen gren. Med tidenmåtte han til sin forfærdelse indse, at grenenvar vissen, fordi den sad på et udgået træ.Det var stammen selv, der måtte rykkes opmed rode og smides ud af Guds kirke.Det har været en hård kamp for Luther at gå

imod paven. Det har været med den yderstemodvilje, Luther har sat sig op imod det, somhan er blevet opdraget med som den enesterette, kristne tro. Hele tiden hjemsøgte tvivl-ens anfægtelse ham: Er alene du klog? Hvadnu, hvis det var dig, der tog fejl?Derfor gik der tid, før Luther kunne aflæggesig hele den katolske kirkes vranglære. Skrif-tens lys begyndte at brænde i Luthers hjerte,men stadig strittede mange ting i hele hansopdragelse imod, hvad han læste i Skriften.Det giver Luthers skrifter frem til 1518 etutroligt intenst og kæmpende skær, men ogsået flakkende og forvirrende lys, fordi de sprin-ger frem og tilbage mellem klare og uklareformuleringer. Dette præg har gjort Lutherstidligste skrifter og forelæsninger populæreblandt teologer gennem de sidste hundredeår. Det er ligesom mere spændende at læseLuther i denne tid – fordi der er formulerin-ger, som man vanskeligt kan få til at harmo-nere med klassisk luthersk teologi.Den overstrømmende interesse for Luthersteologi før 1518 står i en mærkelig kontrasttil den advarsel, Luther kommer med i foror-det til sine samlede skrifter, som han mod sinvilje er blevet presset til at udgive:

”Først af alt beder jeg min gudfrygtige læ-ser, og det for vor Herre Jesu Kristi egenskyld, om at læse alt dette med forstand – ogdertil med stor overbærenhed. Læseren skal

Deri har Luther s in f r imodighed– i k k e i s i g s e l v o g s i n e g e ntankeklarhed, men i det ydre ord,s o m a l t i d e r k l a r t s o m d e t l e -vende vand.

SE

RI

E

55NYT LIV

2-2011

vide, at dengang jeg gik til værket, var jegmunk og en ivrig papist. Jeg var omtåget, ja,døddrukken af pavens læresætninger (…) Jegvar i den grad endnu bjergtaget af den hel-lige kirkes glans og anseelse og af mit egetvanegængeri (…) Derfor kan jeg også se meden vis overbærenhed på dem, der hænger såhårdnakket fast ved pavedømmet – i særde-leshed dem, der hverken læser i de helligeskrifter eller i verdslige bøger – eftersom jegselv hang så hårdt fast ved det, selvom jeg såomhyggeligt og i så mange år havde studeretden hellige Skrift.”

I lovens lysLuther hang i mange år fast ved meget af det,han var blevet oplært i som munk og teologi-studerende. Det var en lang proces for hamat vride sig fri af vranglæren. Alligevel be-retter Luther om sin ”reformatoriske opda-gelse” som en engangshændelse.Mange vil kunne genkende dette fra dereseget liv: Omvendelsen til evangeliet kan manpå én gang se tilbage på som en proces ogsamtidig som en bestemt begivenhed.Luthers omvendelse til evangeliet var en slid-som kamp mod hele den opdragelse, hanhavde fået, og mod hele den naturlige reli-giøsitet, som af alle kræfter strittede imodOrdet om korset. Men Luthers omvendelsetil evangeliet var også en umådelig befrielse,som gik dybt ind i hjertet på den anfægtedesjæl og fik jublen og glæden til at bryde frem.I lang tid havde Jesus banket på døren tilLuthers hjerte, og i lang tid havde Skriftenslys arbejdet på at smelte den modstand, somblokerede for, at den sande frihed kunne gøresit indtog.I Skriften og i klosterkampen havde Luther iførste omgang set lovens lys, som med ulide-lige flammer brændte al hans egen stolthed

og religiøsitet helt ned til grunden, så den låtilbage som en afbrændt mark, sort og ry-gende. Det er denne frygtelige erkendelse, derstår helt klar for Luther, da han skriver de 95teser. Luther indser med forfærdende klarhed,at det eneste han har at komme med til Guder sin afbrændte stolthed og sine tomme hæn-der. Det eneste han har at gøre er at kaste sigtil jorden og tigge om barmhjertighed.Men som Luther kommer der, tiggende medsine afbrændte jordlodder og sin hule tom-hed; med hele sin indsigt i den katolske kir-kes råddenskab, men også med en frygteligindsigt i sin egen uforbederlige gudløshed –lige præcis dér er han kommet dertil, hvorGuds Ånd vil åbenbare en hemmelighed forham.

At banke på SkriftenLuther sidder i sit studerekammer i kloster-tårnet, formentlig i år 1518, ca. et år efter tese-opslaget. Han har siddet der så tit. Dag ud ogdag ind gransker han Skrifterne. Han har somprofessor holdt lange forelæsningsrækkerover Salmernes Bog, Romerbrevet, Galater-brevet og Hebræerbrevet. Mange ting er vok-set i ham – evangeliske glimt fra Skriften erfløjet imod ham som gnister fra et flammendebål, og optændt af disse gløder har han skre-vet fantastiske, trøstende, banebrydende ord.Men trods dette har bålet endnu ikke rigtigtfænget i hans hjerte.Han sidder nu på sit værelse for endnu en-gang at vende tilbage til Romerbrevet – og erfor 117. gang gået i stå ved ordene: ”I evan-geliet åbenbares Guds retfærdighed”.Luther mindes sine kvaler i fortalen til sineskrifter:

”Jeg hadede dette udtryk ‘Guds retfærdig-hed‘, for gennem alle de lærdes brug af det,

56 LUTHERS BREV TIL LUTHERANERNE II

var jeg oplært til at forstå det filosofisk, omden såkaldt ‘formale‘ eller ‘aktive‘ retfærdig-hed; den som gør, at Gud er retfærdig, nårhan straffer synderne og dem, der øver uret.Jeg for min del elskede ikke den retfærdigeGud, som straffer synderen. Tværtimod, jeghadede ham! For selvom jeg levede som enulastelig munk, vidste jeg dog om mig selv,at jeg var en synder for Gud, og var urolig imin samvittighed. Jeg magtede heller ikke atstole på, at jeg havde stillet Gud tilfreds gen-nem mine fyldestgørende gerninger. Jeg varfuld af uvilje mod Gud. Om jeg ikke direktespottede Gud i hemmelighed, så brokkede jegmig i hvert fald gevaldigt og sagde:‘Er det måske ikke nok, at de stakkels syn-dere, som går evigt fortabt på grund af arve-synden, rammes af al slags elendighed gen-nem loven og de ti bud – skal Gud også gen-nem evangeliet føje ulykke til ulykke og trueos med sin forfærdelige retfærdighed?!‘Sådan rasede jeg i min vilde og forrykte sam-vittighed, men blev alligevel stående der utål-modigt og bankede på dette sted hos Paulus,fuld af brændende tørst efter at få at vide,hvad det var, Paulus egentlig ville.”

I evangeliets lysLuther bankede på hos Paulus, skriver han.Måske var det snarere sådan, at Jesus ban-kede på hos Luther. Men det er den sammebankelyd, der lyder, når Jesus vil ind i etmenneskes hjerte med sin fred, som når etmenneske drages ind i en forståelse af Skrif-ten. Jesus, evangeliet, er i Skriften, og han erat finde dér for den, som søger ham.Det fik Luther lov til at erfare på en over-strømmende rig måde. Han var bundet af sinvanelæsning af Skriften, sådan som også vikan være det. Men Helligånden gav ham envedholdenhed til at blive ved med at banke

på hos Paulus, for Gud havde et Ord til ham– det Ord, som Luther blev kaldet til at brugeresten af sit liv på at forkynde og vidne om.”Nat og dag grundede jeg over dette, indtilGud forbarmede sig over mig, og jeg blevopmærksom på sammenhængen mellem or-dene”, fortsætter Luther.Luther får et helt nyt lys over Rom 1,17, dahan gør en velsignet opdagelse:Den ”Guds retfærdighed”, som åbenbares ievangeliet, er ikke den samme retfærdighed,som åbenbares af loven. Guds retfærdighedifølge loven er, at Gud har ret, når han døm-mer synderen skyldig. Denne retfærdighedkendte Luther til overflod.Men den ”Guds retfærdighed”, som evange-liet åbenbarer for synderens hjerte, er, at Gudskænker os retfærdighed ved troen.Sådan må man forstå hele verset (Rom 1,17),som også omfatter et citat fra Habbakuks bog,som bedst oversættes: ”Den retfærdige af troskal leve” – altså: Den, som er retfærdig vedtroen på Jesus, skal have del i det evige livtrods al sin ugudelighed!Dette er Guds retfærdighed, som evangelietåbenbarer for den fattige synder, som tiggernåde hos Gud.

Skriftens nye ansigtMed denne ”reformatoriske opdagelse” sigerLuther selv, at han fik et helt nyt lys overSkriften.”Nu viste hele Skriften sig med et andet an-sigt for mig (…) Lige så voldsomt som jegtidligere havde hadet udtrykket ‘Guds retfær-dighed‘, lige så højt kom jeg nu til at elskedette udtryk, som nu lød som den sødeste mu-sik i mine ører. For mig blev dette sted hosPaulus på denne måde selve porten til Para-dis.”Porten til Paradis åbnes for Luther, ved at han

SE

RI

E

57NYT LIV

2-2011

lærer at skelne mellem lovens retfærdighedog evangeliets retfærdighed.Evangeliets retfærdighed er ikke, sådan somden katolske teologi har lært ham, at Gud til-byder sin nåde til den, der gør, hvad han kan.Evangeliets retfærdighed er ikke den kraft,som gør, at en synder får nåde til at leve et livi ydmyghed og i stræben efter at gøre Gudsvilje.Hvis dette var evangeliets retfærdighed, såvar der ingen mulighed for frelsesvished. Forer du nu ydmyg nok? Har du nu angret nokover synden? Gør du nu alt, hvad der er i digfor at leve efter Guds bud?Det var disse spørgsmål, der martrede Lutherssind i klosteret – og hvor vi også kender dissespørgsmål i dag! Har du angret nok? Er duoprigtig nok i din kristendom? Kan du – medhånden på hjertet – kalde dig en rigtig kri-sten?Hør hvor Luther fandt sin fred: i vishedenom, at al den retfærdighed, Gud kræver afos, samtidig er den retfærdighed, Gud skæn-ker os helt og fuldt i nåden fra Jesu kors, hvor

Jesus sonede Guds vrede og gik i døden i ste-det for den ugudelige – i stedet for dig!

Frelsesvished var et kættersk ord for den ka-tolske kirke. Og frelsesvished er den dag idag den værste uretfærdighed og usmagelig-hed for den naturlige religiøsitet, der bor i osalle. For frelsesvisheden centrerer alt om Jesukors og intet om din egen kristendom og evnetil at leve som kristen. Men dét er evangeli-ets retfærdighed.Tro på det – klyng dig til det – så er Paradi-sets port åben for dig. Så er du allerede sat ihimlen sammen med Jesus (Ef 2,6)! Så leverdu i fællesskab med Gud den højeste, ja hanser dig som sit kæreste barn for Jesu skyld.

Det var tilliden til Skriften, som var Luthersklippegrund. Det var Skriftens hellige ord,som brændte i ham, så han ikke kunne lukkemunden, trods al den svære modstand. Og detvar Skriftens hellige ord i lov og evangelium,som førte Luther gennem et anfægtelsensHelvede ind til frelsesvishedens Paradis.I de kommende numre skal vi dykke ned inogle af de Luther-skrifter, som på så mangeforskellige måder udfolder dén grundlæg-gende erkendelse, som Luther mødte med envelsignet klarhed på sit studerekammer overen åben bibel – og søvnløse nætter.

Den, som er re t færdig ved t roenpå Jesus, skal have del i det evigel iv t rods a l s in ugudel ighed!

58 A R T I K E L

Liberalteologien havde sin storhedstid førFørste Verdenskrig. Men den oplever nu enrenæssance i kirkelige kredse, som mangemåske ikke havde ventet det fra. Inden vi serpå denne renæssance, vil vi se nærmere påden klassiske liberalteologi.

Liberalteologiens målFra slutningen af 1700-tallet havde filosof-fer, historikere og teologer udsat Bibelen foret veritabelt stormløb. Store dele af den bogvar ikke historisk troværdige, hævdede de.Lange passager var skrevet af andre perso-ner og langt senere, end Bibelen selv påstod.Den var ikke udtryk for Guds åbenbaring,men for menneskers religiøse oplevelser ogfølelser. Den gud, som Bibelens forfattereskrev om, var i virkeligheden blevet til i de-res eget hoved. Han var en forstørrelse afderes eget faderbillede, projiceret op på him-len. Liberalteologien var et kirkeligt svar pådette angreb.De liberale teologer i 1800-tallet forstod sigselv som kristne apologeter. De ville reddekristendommen fra den totale undergang.

Vi forbinder med rette liberalteologien medunderminering af evangeliet og af kristen troi det hele taget. Men vi skal ikke forveksleliberalteologiens resultater med dens hensigt.De klassisk liberale teologer ville redde denkristne tro fra det stormløb, som direkte gud-løse tænkere havde udsat den for. Liberal-teologiens tilhængere ønsker at ære både Bi-belen, kirken og Jesus. De forstår sig selv somklassiske og konservative kristne.Derfor skal vi se efter liberalteologi inden forkirken, ikke uden for, og vi skal se efter denblandt de konservative og kirkeligt bevidstekristne med bønsliv og salmesang, ikke blandtyderliggående, bibelkritiske teologer.

En kristendom uden faste dogmerDen mest betydningsfulde blandt de gamleliberalteologer var tyskeren FriedrichSchleiermacher (1768-1834). Han voksedeop i et pietistisk præstehjem i Preussen, oghan forstod hele livet sig selv som konserva-tiv og from kristen.En af hans mest kendte bøger hedder Om re-ligionen. Taler til de dannede blandt dens

LIBERALTEOLOGIEN

VENDER TILBAGE

Af Peter Olsen

AR

TI

KE

L

NYT LIV

2-201159

foragtere1. Som titlen afslører, vilSchleiermacher forsvare religionen, dvs. kri-stendommen, over for den kulturelle elite, dervar kommet til at foragte kirkens tro.Schleiermacher mente, at når den kulturelleelite var kommet til at foragte kristendom-men, var det til dels kirkens egen skyld. Re-formationen og især de 200 år efter reforma-tionen havde været kendetegnet af dogma-tisk intellektualisme, mente han. Man havdelagt alt for megen vægt på læren, på dogmer-ne.Men sand kristendom er i virkeligheden ensubjektiv grebethed af Gud, sagde han2. Troer ikke en anerkendelse af bestemte lære-sætninger, men et erfaret liv med Gud. Bibel-ens profeter og apostle havde virkelig mødtGud og havde oplevet at blive grebet af Ham.Bibelens forfattere gjorde virkelige, ”objek-tive” erfaringer af Gud. Det var disse erfa-ringer, de skrev om. Men selv om erfarin-gerne kom fra Gud, så kom de ord, hvormedde formulerede deres erfaringer, ikke fra Gud.Formuleringerne er altid bestemt af historienog af situationen. Derfor påvirkes troen ikkeaf historisk bibelkritik, mente han.

Det vigtige for os er nu, sagde Schleiermach-er, at vi får et tilsvarende møde med Gud oggør tilsvarende erfaringer, som profeter ogapostle gjorde dengang. Det er ikke afgø-rende, om vi formulerer disse erfaringer påsamme måde som Bibelens forfattere.

Det er netop hér, kirken har begået en skæb-nesvanger fejl, når den har læst fastfrosnelæresætninger ud af Bibelen. Hvis vi virke-lig skal forstå de gamle, kirkelige dogmer,”må de så at sige oversættes tilbage til denreligiøse oplevelse3.”Derefter kan vi selv formulere disse oplevel-ser på nye måder, der passer bedre til voressituation i dag. Hvis vi lever med i kirkensliv, hvis vi læser andægtigt i Bibelen og i kri-sten litteratur, hvis vi beder og synger sal-mer, og hvis vi deler troens liv med hinan-den, vil vi gøre erfaringer, der svarer til dem,som både Esajas, Jesus, Paulus og MartinLuther gjorde.Derefter kan vi tale og skrive om disse erfa-ringer og formulere vores egen troslære. Viskal bare ikke forpligte andre kristne på netopvore formuleringer. Vi skal i stedet hjælpedem til at gøre deres egne erfaringer af Gud.Derefter kan de så formulere en troslære, dergælder for dem selv.Sådan tænkte de klassisk liberale teologer idet 19. århundrede. De mente, at dette var enmere oprindelig udgave af kristendommen,og at de altså var i bedre overensstemmelsemed Bibelens profeter og apostle, end kirkentraditionelt havde været.

En moderne kristendomFra slutningen af 1700-tallet bredte der sigen voldsom optimisme i Europa. Økonomien,videnskaben og kulturlivet syntes at udviklesig stadigt mere positivt. I 1859 tilføjedeCharles Darwin (1809-82), at dette ogsågjaldt for de biologiske arter. Det hele lod tilat gå mod bedre tider. Menneskeheden, somi årtusinder havde levet i barndommens nai-vitet, var nu ved at blive voksen og selvstæn-dig. Sådan tænkte den dannede europæer i1800-tallet.

Liberal teologiens t i lhængere øn-sker a t ære både Bibelen, kirkenog Jesus.De forstår s ig selv som klassiskeog konservat ive kr is tne.

60 LIBERALTEOLOGIEN VENDER TILBAGE

Dette optimistiske menneskesyn stod i skarpmodsætning til den gamle, kirkelige troslære.Den menneskelige naturs dybe syndefordærv,Guds brændende vrede, Jesu blodige sonof-fer for synden, frelsen som en ufortjent gaveog ikke mindst en personlig djævel og hel-vede som et evigt pinested faldt i det 19. år-hundrede uden for det, som den dannedeeuropæer kunne tro på.Europas kulturelle elite ville ikke længerefinde sig i kirkens beskrivelse af mennesketog af Gud. Mennesket var godt nok på bun-den, mente de. Og Gud var både god og ri-melig. Men kirkens troslære beskrev en uri-melig og diktatorisk Gud.De dannede i Europa var kommet til at for-agte kirkens tro. Derfor havde kirken fået sta-digt vanskeligere ved at få det moderne men-neske i tale. Dens budskab forekom irrele-vant og direkte frastødende.Mange præster oplevede dette indefra. De varjo selv blevet moderne og dannede menne-sker. Til at begynde med tav de bare stille omde forargelige dele af kirkens tro. Men medliberalteologien fik de pludselig mulighed forat formulere deres tro på en ny og relevantmåde.Egentlig handler kristendommen om en er-faring af Gud, sagde de. Troslæren er et for-søg på at sætte ord på erfaringerne. De er pri-mære, mens troslæren er sekundær. Kirkensdogmer om synd, straf og soning er i bedstefald ligegyldige og i værste fald en hindringfor menneskers møde med Gud.Han er nemlig god! Derfor opleves mødetmed Ham positivt. Vel kan Han finde på atkritisere os … det manglede da bare! Vi op-fører os trods alt ikke helt, som vi burde. Gudhar i øvrigt også pålagt tilværelsen en mo-ralsk naturlov, der indebærer, at dårlige hand-linger fører til negative erfaringer. Men der

er ikke tale om straf, kun om opdragelse.Og helvede? Nej, det er en gammel misfor-ståelse. Gud er jo ikke urimelig. Derfor kanHan ikke lade begrænsede synder begået heri tiden følge af ubegrænsede straffe i evighe-den. Gud har slet ikke behov for at straffe.Af samme grund må vi omtolke Jesu kors-død. Den er ikke en stedfortrædende lidelseaf straf for synden, som kirken ellers havdesagt. Med Jesu korsdød viser Gud os blot, atvi skal tage synden alvorligt. Han viser os,hvor meget det smerter Ham, at vi er ondemod hinanden. Han viser os, hvor langt Hanvil gå for at komme os i møde.Jesu kors er et pædagogisk træk, der skal fåos til at afstå fra det onde. Evangeliet er bud-skabet om Guds almindelige kærlighed til allemennesker uden undtagelse. Og så er det enopfordring til os om at leve i Guds kærlig-hed4.

En kristendom med fokus på livetMed liberalteologien kom udtrykket ”Gudsrige” på mode som aldrig før. Tidligere havdeteologerne talt meget om retfærdiggørelse aftro. De havde været glade for Paulus, og dehavde taget udgangspunkt i Romerbrevet el-ler Galaterbrevet, når de skulle forklare, hvadkristendom var. Men Jesus talte jo om ”Gudsrige”, sagde liberalteologerne. Jesus talte ikkeom retfærdiggørelse af tro. Vi skal læse DetNye Testamente forfra, sagde de. Vi skal be-gynde med evangelierne, ikke med brevene.Men de liberale teologer var nu ikke heltenige om, hvad Jesus mente med Guds rige.Nogle af dem talte om Guds rige som en ån-delig og etisk kraft, som hver enkelt af os måtilegne os i hjertets møde med Gud. Andretalte om Guds rige som et socialt program:medmenneskelighed, demokrati og udvik-ling. Men hvad enten vægten lå på det indi-

AR

TI

KE

L

61NYT LIV

2-2011

viduelle eller på det sociale, blev Guds rigeforstået som et etisk projekt5. Kristen tro erat leve, som Jesus levede, snarere end at tro,som Paulus troede.

Denne nye liberale kristendom kunne manbedre leve med, syntes de dannede i Europa.De tilgav de præster, der godtog den nye li-berale udgave af troen. Men det fik ikke dedannede til at gå mere i kirke. De flittige kir-kegængere var fortsat dem, der troede på det,som kirken tidligere havde lært.Liberalteologerne ville redde kristendommenog hjælpe mennesker ind over det høje dør-trin til kirken, men på trods af kortvarig suc-ces nogle steder blev resultatet det stik mod-satte. Hvor Bibelens forargelige budskab for-stummede, forsvandt menigheden også.Til gengæld vandt de liberale teologer aner-kendelse på universiteterne, men også dér kuni den udstrækning, de forlod kirkens gamletro. Og så var anerkendelsen endda noget hul,for mange af de dannede havde allerede kon-kluderet, at religion tilhørte menneskehedensbarndom. Modne mennesker kunne fint levehelt uden religion. Derfor havde de ikke en-gang brug for den liberale gud, der talte demefter munden.

Vækkelserne – en reaktionDe missionske vækkelser midt og sidst i1800-tallet havde flere årsager, men én af demvar reaktionen mod den liberale teologi, derstrømmede ud fra universiteterne til menig-hederne.Mange almindelige kristne kunne høre, at dervar noget galt, når præsten prædikede. Delæste i deres Bibel og kunne se, at liberal-teologien ikke stemte med det, der stod i GudsOrd. Derfor så de sig om efter nogen, der villeforkynde både synd og nåde, himmel og hel-

vede. De glædede sig over Jesu soningsdødfor deres synder og længtes efter en forkyn-delse, der tog dette alvorligt.Derfor samledes de i private hjem og snartogså i missionshuse, når der kom en forkyn-der med kirkens gamle budskab. Eller de rej-ste udensogns for at høre en af de præster,der ikke tilpassede sit budskab efter det, derkildrer menneskers ører (2 Tim 4,3).

Liberalteologien på vej tilbageMen i de mere end 100 år, der er gået sidende store vækkelser, er præster og lægprædi-kanter igen og igen blevet fristet til først atfortie og siden at benægte de dele af GudsOrd, der ikke kildrer ørerne. Denne fristelsekommer både fra Guds modstander; Djæve-len, og fra vores eget syndige kød. Samtidighar Guds Ånd igen og igen vakt evnen til athøre.Vækkelse er nemlig ikke kun, når mangemennesker omvender sig og tror på Jesus.Vækkelse er også, når Gud styrker de troen-des ører, så de igen kan høre, hvad Åndensiger til menighederne. Men det er gerne så-dan, at efter en tid med vækkelse og god hø-relse kommer en tunghør tid med fristelse tilliberalteologi.Det er i den forbindelse vigtigt at huske, atden liberale teologi ikke kommer til os ude-fra. Den kommer fra menighedens egen midtesom et indre, kirkeligt kætteri. Den kommerfra konservative og kirkeligt bevidste kristnemed bønsliv og salmesang. Mange af dem erikke selv opmærksomme på, at de er liberaleteologer – eller at de er ved at blive det. Der-for bliver de fortørnede, hvis vi fortæller dem,hvor de er på vej hen.Samtidig kan mange af de troende i menig-heden ikke længere høre mislydene. Det skyl-des, at åndelig høresans ikke er noget, vi får

62 LIBERALTEOLOGIEN VENDER TILBAGE

én gang for alle. Gud må til stadighed giveos de ”fåreører”, der genkender hyrdens røst(Joh 10,4). Så snart vi tror, at vi ejer dennesans, er vi allerede i gang med at miste den.Netop dét sker i disse år.

En gradvis procesDet begynder, som det gjorde for 200 år si-den, med en instinktiv modvilje mod synde-fordærvet, mod Guds vrede, mod Jesu blo-dige soningsdød og ikke mindst mod helvede.Først fortier man disse ting. Derefter omtolkerman dem. Og til sidst spotter man åbenlystenhver tale herom.Men processen er som regel mere langstraktend som så. Derfor kan det være vanskeligtat genkende liberalteologien, før det er forsent.For eksempel kan man godt begynde med atomtolke den evige lidelse i helvede uden atomtolke Jesu soningsdød. Eller man kan fore-løbig fastholde den stedfortrædende straf-lidelse sideløbende med, at man udvikler an-dre og ifølge ens egen vurdering bedre for-klaringer på Jesu korsdød. Eller man kanomtolke syndefordærvet, samtidig med atman forsøger at fastholde den ufortjentefrelse.Det går bare ikke i længden, og hvis ikke manselv drager konsekvenserne, så gør næstegeneration. De har lært af deres forbilleder,at man godt kan fortie eller omtolke noget afdet forargelige, som Bibelen lærer os. Derforgår de videre og fortier, omtolker og til sidstligefrem spotter det øvrige.

Sideløbende med denne fortielse og omtolk-ning breder der sig en skepsis mod klar ogentydig lære. Vi skal slet ikke være så opta-gede af troslære, får vi at vide i dag. Den erblot kirkens forsøg på at formulere sine erfa-

ringer.Noget tilsvarende gælder Bibelen. I den sæt-ter profeter og apostle ord på deres erfarin-ger af Gud. Men alle forsøg på at formuleretroen er individuelle og foreløbige. Derforskal vi ikke lægge så megen vægt på de kon-krete formuleringer. Vi kan godt formulereos anderledes i dag, end de gjorde dengang,hører vi. Enhver tale om Bibelens klarhed ogtilstrækkelighed som Guds åbenbaring erdermed forkastet.

Det begynder med en positiv hensigt. Manvil redde kristendommen fra den selv. Der-for fremhæver man de dele af Bibelen, dervækker genklang og begejstring hos tilhø-rerne – især dem uden for kirken. Og jo mereman oplever deres begejstring, des mere be-gejstret bliver man selv. Derfor griber pro-jektet om sig. Man er vældigt optaget af denomgivende kultur, af verdslige menneskerstanker og behov. Det handler jo om at værerelevant.Derfor omtolker man stadigt større dele afBibelen, så der til sidst kun er to ting tilbage:Guds almindelige kærlighed mod alle men-nesker og Guds rige som et etisk program forkirken.

Brevene som tolkning af evangelierneReformationen og de store vækkelser i 1800-tallet var kendetegnet af glæde over retfær-diggørelse af tro. Man kan kalde disse perio-der for Paulus-vækkelser, for Paulus talte jo

Det er gerne sådan, at ef ter en t idm e d v æ k k e l s e o g g o d h ø r e l s ekommer en tunghør t id med fr i -s te lse t i l l iberal teologi .

AR

TI

KE

L

63NYT LIV

2-2011

meget om retfærdiggørelse af tro.Jesus talte derimod meget om Guds rige. Detudtryk forklarer Paulus sådan, at menneskerbliver flyttet over i Guds usynlige rige vedtro på syndernes forladelse (Kol 1,13-14),men også sådan, at Guds rige skal oprettessynligt, når Jesus kommer tilbage til jorden(2 Tim 4,1).Reformatorerne og de senere vækkelseslederemente, at Gud havde givet os brevene somsin egen tolkning af evangelierne.Læser man kun de tre første evangelier, bli-ver det lettere at tolke Guds rige på en mereomfattende og utydelig måde. De liberale teo-loger forstod Guds rige som noget synligt herog nu og som en etisk forbedring af denneverden. Netop dette gentager sig blandt så-kaldt evangelikale i disse år.

Liberale evangelikaleEvangelikal har længe været betegnelsen forteologisk konservative kristne blandt bådelutherske, reformerte, metodister, baptister,pinsevenner osv.; altså dem, vi også kalderbibeltro eller vækkelsesfolk. Men en megetstor del af de såkaldt evangelikale bevægersig netop nu i retning af liberalteologi6.Det har længe været på mode blandtevangelikale at omtolke Guds vrede og denevige lidelse af straf i helvede. Som en na-turlig konsekvens heraf er turen nu kommettil Jesu død på korset. Den skal ikke længereforstås som en stedfortrædende lidelse afstraf. For mange såkaldt evangelikale er for-soning ikke længere soning af synd.Til gengæld kæmper de en brav kamp for atfinde mening i Jesu kors. Nogle af dem si-ger, at det er sejren over Djævelen og andreonde magter, der er hovedsagen i forsonin-gen. Og sandt er det da, at vi finder dennesag i Bibelen. Den er bare ikke hovedsagen i

den bibelske forsoningslære. Andre siger, atJesu kors viser os, hvor meget det smerterGud, at vi synder mod Ham. Eller de siger, atkorset viser os, hvor langt Gud vil gå for atkomme os i møde.Igen er det sandt, at vi finder disse tanker iBibelen. Men det er et forræderi mod selveevangeliet og mod de mennesker, der er påvej i fortabelsen, hvis ikke vi siger, at forso-ningen først og fremmest er Jesu stedfortræ-dende soning af vores synd under Guds bræn-dende vrede. Det er et tilsvarende forræderi,hvis vi fortier eller benægter den evige lidelseaf straf i helvede for de mennesker, der ikkemøder dette evangelium og kommer til tropå det.Megen evangelikal missionsforståelse er i daget forræderi mod evangeliet. Ofte siges detnemlig ikke klart, eller det benægtes ligefrem,at det menneske går evigt fortabt, der ikkehører, hvad Jesus gjorde på korset, og somikke kommer til tro på dette evangelium.

En udvikling i faserDen gradvise udvikling fra fortielse til be-nægtelse sker ofte igennem nogle faser, hvorforskellige teologer hver især fører an i endel af forløbet. Nogle begynder med at ned-tone eller fortie de anstødelige bibelske sand-heder; andre følger efter ved at stille spørgs-målstegn ved, om disse sandheder skal for-stås sådan, som den kristne kirke altid harforstået dem; til sidst træder nogle frem, somdirekte benægter de anstødelige bibelskesandheder. Sådan er det gået også i vor tidblandt evangelikale.For ca. 20 år siden begyndte de to evangeli-kale præster Bill Hybels og Rick Warren attiltrække sig opmærksomhed. De havde for-mået at formulere evangeliet på en måde, somtiltalte mange ikke-kristne, og deres kirker

64 LIBERALTEOLOGIEN VENDER TILBAGE

voksede eksplosivt. For dem begge gjaldt det,at de i forkyndelsen til ikke-kristne nedtonedeeller var helt tavse om Guds vrede over vorsynd.De talte og taler fortsat gerne om helvede somen motivering for kristne til at evangelisere,men Guds vrede og helvede nedtones ellerforties helt i den forkyndelse, som skal ledemennesker til frelse7.For en halv snes år siden blev Brian McLarenen samlende lederskikkelse for en gruppeevangelikale, som sætter spørgsmålstegn veden lang række hovedpunkter i den kristne tro.McLaren er kritisk over for den teologi ogforkyndelse, som lægger vægt på frelsen frafortabelsen. Han rejser spørgsmålet, om vioverhovedet har forstået Bibelens tale omhelvede rigtigt. Måske er der slet ikke dendeling mellem frelste og fortabte, som vi tror.Måske er Gud slet ikke så optaget af at få osi himlen. Måske er det vigtigere at leve somJesus end at tro på Jesus8.Inden for de sidste par år er den amerikanskepræst Rob Bell blevet en central person i denevangelikale bevægelse. Han er leder for enaf vor tids hurtigst voksende menigheder,men er primært blevet kendt for at sige, atalle mennesker bliver frelst. ’Kærlighedenvinder’ hedder den bog, hvori han fremstil-ler sin tro på, at Guds kærlighed favner alletil sidst. Det er med andre ord ikke nødven-digt at tro på Jesus for at blive frelst. Ingengår evigt fortabt9.

De ovennævnte amerikanske præster beken-der sig alle som bibeltro, og de har alle fåetderes vigtigste bøger udgivet i Danmark.Bøgerne læses af mange på den såkaldte høj-refløj, og ingen lades upåvirket af budska-berne. Liberalteologien er ikke bare en forti-dig størrelse. Den er i høj grad nutidig, og

den vinder aktuelt udbredelse hos os selv.Når man fortier eller benægter de anstøde-lige dele af Guds ord, er det ofte, fordi manvil præsentere mennesker for et mere venligtog imødekommende budskab. Man vil gørekristendommen mere respektabel. Gud er jokærlighed, siger man.Og det er bestemt ikke forkert (1 Joh 4,16).Men man ’glemmer’, hvordan Bibelen for-står denne kærlighed: ”Deri består kærlighe-den (...) at han har elsket os og sendt sin sønsom et sonoffer for vore synder” (4,10).Fordi Guds Søn bar vores synd, lod Gud sinbrændende vrede hagle ned over Ham, så den,der tror på Ham, går fri. Men dette glædeligebudskab bliver fortiet eller direkte benægtetaf mange såkaldt evangelikale i dag.

Det handler om frelsenDen gamle liberalteologis forudsætning gen-finder vi i den evangelikale bevægelse i dag:Menneskers problem forstås anderledes endi Bibelen. Man bevæger sig væk fra at taleom frelsen fra Guds vrede til at tale om an-dre menneskelige behov.Vægten lægges på de følte behov i en sådangrad, at de først sidestilles med menneskersreelle behov. Dernæst nedprioriteres det re-elle behov, frelsen, af hensyn til de følte be-hov, og til sidst benægtes det reelle behov helt.I takt med, at menneskers behov bliver

Det begynder, som det gjorde for200 år s iden, med en inst inkt ivm o d v i l j e m o d s y n d e f o r d æ r v e t ,mod Guds vrede, mod Jesu blo-dige soningsdød og ikke mindstmod helvede.

AR

TI

KE

L

65NYT LIV

2-2011

omdefineret, undergår løsningen en tilsva-rende forandring. Først forstår man evange-liet sådan, at dennesidig redning og hinsidigfrelse bliver sidestillet. Dernæst nedpriori-terer man den hinsidige frelse af hensyn tilden dennesidige redning, og til sidst afviserman behovet for hinsidig frelse helt.Den gamle liberalteologis modvilje mod klartale genfinder vi også blandt evangelikale idag.

1 Udkom på tysk i 1799. Dansk udgave Frede-riksberg: Aros Forlag 2010.2 Leif Grane (1982): Kirken i det 19. århundrede.Europæiske perspektiver, København: G.E.C.Gads Forlag, s.87.3 Leif Grane, s.89.4 Den amerikanske journalist og teolog H. Ri-chard Niebuhr (1894-1962) beskrev liberal-teologiens budskab sådan: ”En Gud uden vredebragte mennesker uden synd ind i et rige udendom ved hjælp af en Kristus uden kors” (H. Ri-chard Niebuhr (1937): The Kingdom of God inAmerica, New York: Harper & Row, s.193. Minoversættelse). I øvrigt er den bedste kritik afliberalteologien nok leveret af NT-professor JohnGresham Machen (1881-1937) i en bog fra 1923,der stadig genudgives: Christianity and Libera-lism, Grand Rapids: Eerdmans. Bogens titel an-tyder Machens vurdering af liberalteologien: Dener udtryk for en anden religion end kristendom.

5 Hans Kvalbein (2008): Jesus – hva ville han?Hvem var han? En innføring i de tre første evan-geliers budskap, Oslo: Luther Forlag, s.77-78.6 Om evangelikal liberalteologi; se www.9marks.org/ejournal/new-evangelical-liberalism(læst d.18/8 2011).7 Om Bill Hybels; se www.dlm.dk/files/WC_1.pdf. Om Rick Warren; se Nyt Livs bladnr. 1-2010, s.68-77; nr. 1-2011, s.55-62; og dettenr. 2-2011, s.69-78.8 Om Brian McLaren; se dette nummer af NytLivs blad, s.66-68 og Peter Olsen: Evangelika-lismens historie del.2, i: Budskabet nr. 3, maj2007, s.33-36.9 Om Rob Bell; se Tro og Mission 13-14/2011,s.14.

Man begynder med Guds rige, men udenPaulus’ forklaring på dette rige.Derfor bliver frelse og mission en hel massespændende ting, som kan formuleres åbent,ubestemt og vævende. Men den sande tro le-ver af klar og tydelig, bibelsk og evangelisktale.Derfor må vi bede Gud give os de ’fåreører’,der kan høre forskel på hyrdens røst og deliberale lejesvende! Det er frelsen, der stårpå spil.

Peter Olsen, Hillerød,bibelunderviser i LM,ekstern lektor på DBI

Læs mere om McLarens og Rick Warrens udgaver af liberalteologien på de følgende sider.

66F

AS

T

SP

AL

TE

F A S T S P A L T E

McLarens budskab i bogen Det hemmeligebudskab. En udforskning af sandheden derkan forandre alt (Boedal 2010) er, at kirkenenten ubevidst har misforstået eller bevidstforvrænget kernen i Jesu budskab (s.14); atJesus i virkeligheden har skjult sit dybestebudskab, så at vi kan tale om Jesu hemme-lige budskab (s.14). Bogens opgave er athente dette skjulte budskab frem.McLaren definerer Jesu hemmelige budskabsom det, at Jesus ”kom for at opvække enpolitisk, social, religiøs, kunstnerisk, økono-misk, intellektuel og åndelig revolution, meddet formål at skabe en ny tidsalder” (s.15).Jesu hemmelige budskab finder McLaren iJesu forkyndelse af Guds rige (f.eks. s.25-27). Guds rige er grundlæggende politisk ogsocialt forstået.Dette er i meget korte træk bogens budskabog anliggende. I det følgende vil jeg prøvebogens påstande på, hvad Bibelen siger.

1) Et skjult budskab?Den første hovedpåstand er, at Jesus har skjultsit dybeste budskab. Budskabet handler om

Guds rige, og dette er en hemmelighed, derer skjult i Jesu lignelser (s.48-53). Er detterigtigt? Har Jesus virkeligt skjult sit budskabom Guds rige?Svaret er nej! Jesus har åbent forkyndt ogundervist folk om Guds rige. Sammenfatnin-gen af Jesu forkyndelse til folk lyder:”Omvend jer, for Himmeriget (= Guds rige)er kommet nær” (Matt 4,17; Mark 1,14-15).Jesus har offentligt forkyndt om Guds rige.Han har fortalt folk den ene lignelse efter denanden, som har handlet om Guds rige ellerHimmeriget. Gang efter gang har Jesus stil-let sig frem og sagt: Himmeriget er ligesom… (f.eks. Matt 13,24.44.45.47; 20,1; 22,1;25,1). Jesus har åbent lært og forkyndt omGuds rige. Han har benyttet mange lignelsertil at forkynde om forskellige sider ved Gudsrige.

Har Jesus skjult budskabet om Guds rige ilignelser? Svaret er nej. Jesus siger i Matt13,34-35, at han benytter lignelser for at åben-bare det, der er skjult. Lignelser skal ikkeskjule, men åbenbare. I Mark 4,33-34 står der,

DET HEMMELIGE BUDSKAB

Af Torben Kjær

VEJLEDNING PÅ BOGMARKEDET

NYT LIV

2-201167

at Jesus tilpassede sine lignelser, så folkkunne forstå dem. Lignelserne var et pæda-gogisk middel, Jesus anvendte for at kunnenå folk med sit budskab.Ganske vist har disciple og folk haft sværtved at forstå nogle af Jesu lignelser, men detskyldes traditioner og nedarvede opfattelser,som har hindret folk i at forstå. Men fra Jesuside er lignelser et pædagogisk middel til atkommunikere sandheden om Guds rige. Jesusvil åbenbare hemmeligheder gennem sine lig-nelser. Jesus har ikke skjult sit budskab i lig-nelser.Når Jesus kan sige, at disciplene har fået detgivet at kende Himmerigets hemmeligheder,og at andre ikke har fået det (Matt 13,11),skal vi læse det i sammenhæng med, at lig-nelser er givet for at åbenbare og afsløre (Matt13,34-35).Hemmeligheden handler derfor ikke om, atbudskabet er skjult, men det handler om troen.For den troende er Guds riges hemmelighe-der givet at kende som en frelsende virkelig-hed. De er for den troende Guds kraft tilfrelse. For ikke-troende er Guds riges hem-meligheder blot ord og fortællinger, der ikkeer en frelsende virkelighed. Det er for denikke-troende en tåbelighed.Men de ikke-troende har hørt budskabet;Guds rige er blevet forkyndt for dem, mende har ikke taget imod det og troet det. Dethemmelige er det, der ikke er modtaget i tro.Har Jesus da et skjult budskab, som blev gemti lignelser? Svaret er nej, og det betyder, atbogens budskab er et bedrag.

2) Hvad er Guds rige?Den anden hovedpåstand er, at Guds rige harpolitisk og social betydning. Dette går somen rød tråd gennem hele bogen. McLarendefinerer Guds rige som ”en gensidig rela-

tion med Gud” (s.43 og 57), som ”vores mådeat leve på” (s.84) og som ”forsonede relatio-ner” (s.98) og ”fællesskaber” (s.100). Gudshemmelige budskab, som handler om Gudsrige, ”skal ses i menneskers liv, i radikalt ink-luderende, forsonende fællesskaber” (s.100).De eksempler, McLaren giver på Guds rigespraksis og vores måde at leve på, er langtovervejende politiske, sociale, samfunds-mæssige og økologiske. Det handler om for-soning og fred blandt mennesker, om at for-bedre materielle vilkår og om pacifisme ogikke-vold.Handler Guds rige om noget, vi menneskerskal virkeliggøre? Svaret er nej. Er Guds rigegrundlæggende et politisk og socialt pro-gram? Svaret er nej. Det er også karakteri-stisk for bogen, at McLaren ikke et enestested har en udlægning af en Guds-riges-tekst,der viser dette. Dette er egentligt forståeligtnok, da vi ikke kan finde tekster i evangeli-erne, der viser, at Guds rige er vores praksisog et politisk og socialt program. McLarenhar med andre ord et færdigt skema, han pres-ser ned om teksterne, og som gør vold på tek-sterne.

Hvad er så Guds rige? En del er måske nogetusikre på, hvad det betyder. Guds rige er ikkerigtigt gået ind i vort sprogbrug, og vi for-binder måske ikke rigtig noget med det. Detkan også være en vanskelighed, at Jesus ikkekommer med en kort og præcis definition,men beskriver det via modsætninger og i lig-nelser.Med ét ord er Guds rige Guds nådeherre-dømme. Guds rige er dér, hvor Guds nådehersker. Denne definition kan samle en delaf, hvad Guds rige er. En lidt mere udbyggetdefinition kommer i de følgende punkter:

68 VEJLEDNING PÅ BOGMARKEDET

a) Det første og grundlæggende vedrørendeGuds rige er, at det handler om Gud. Det erGuds rige og ikke menneskers rige.b) Det andet er, at Guds rige er Guds aktivemagt. Det er Guds herredømme, og når Gudsherredømme breder sig, breder det sig overet rum eller sted. Guds rige er Guds herre-dømme og det sted, hvor Gud hersker.c) Det tredje er, at Guds rige primært er etfrelsende herredømme, som er kendetegnetved at Gud bringer:- Tilgivelse – se Mark 4,12, hvor dem udenfor Guds rige ikke har tilgivelsen, mens demindenfor møder tilgivelse.- Retfærdighed (i forhold til Gud) – se Matt5,6 hvor retfærdigheden er en del af Himme-riget. Matt 5,3 står som overskrift over defølgende saligprisninger og fortæller, at Gudsrige kommer med retfærdighed fra Gud. Seogså Matt 6,33.- Velsignelse – se Mark 10,13-16, der fortæl-ler, at Guds rige kommer med velsignelse.- Frelse og liv – se Mark 10,17-27 hvor derbruges ”at arve evigt liv” (vers 17), ”atkomme ind i Guds rige” (vers 23) og ”at blivefrelst” (vers 26) om samme sag. Det at mod-tage Guds rige og gå ind i det betyder at gåind i livet og frelsen.d) Det fjerde er, at Guds rige kommer gen-nem evangeliet, og når et menneske omvend-er sig og tager imod, da tager Gud magten iet menneskes hjerte (Mark 1,14-15). Her her-sker han; her hersker hans tilgivelse og ret-færdighed, og her hersker hans velsignelseog livet.e) Paulus giver en definition i Rom 14,17:For Guds rige er ikke mad og drikke, menretfærdighed og fred og glæde i Helligånden.Guds rige er retfærdighed fra Gud, dvs. atGud erklærer os for retfærdige. Guds rige erfred med Gud, der skyldes Jesu død i vort

sted. Og glæden i Helligånden refererer sand-synligvis til denne retfærdighed og fred. Detteer, hvad Guds rige er.

3) Et nyt lys?McLarens bog er en besynderlig blanding afydmyghed og arrogance. På den ene side be-toner McLaren, at han blot er en søgende, derer på vej, og på den anden side er bogen no-get af det mest skråsikre, firkantede, fordøm-mende og arrogante, jeg længe har set.Hele kirkens forståelse gennem hundreder afår fejes væk. Selvom kirken ofte har taget fejl,finder vi så megen sand erkendelse fra oldti-den og fra reformationstiden og fremefter, atdet er arrogant. Kun McLaren og hans lige-sindede har set lyset, men det er så et lys, derikke bygger på Bibelen.

4) KonklusionMcLaren påstår, at Jesus har et hemmeligtbudskab. Dette er ikke sandt. Bogen er etbedrag. McLaren påstår, at bogen er en ud-forskning af sandheden. Dette er ikke sandt.Bogen er en udforskning af løgnen.I virkeligheden genopliver McLaren dengamle liberale teologi, som blomstrede i slut-ningen af 1800-tallet og frem til første ver-denskrig. I virkeligheden genopliver han So-cial Gospel-bevægelsen fra USA fra tidenefter første verdenskrig og fremefter, og i vir-keligheden knytter han til ved den gen-oplivede liberale teologi i vores egen tid, hvorGuds rige handler om moral, politik og so-ciale forhold.I virkeligheden skjuler McLaren den sandeJesus.

Torben Kjær, København,lektor i Ny Testamente påDansk Bibel-Institut

FA

ST

S

PA

LT

E

69NYT LIV

2-2011

Kristendom for den naturlige religiøsitetI de to første artikler om Rick Warrens bogDet målrettede liv har vi set på bogens læreom frelsen og kristenlivet, retfærdiggørelseog helliggørelse. På begge punkter formidlerbogen en lære, som er ubibelsk og uevange-lisk, men som til gengæld er fuldt forståeligog acceptabel for det naturligt religiøse men-neske.Frelsen beror ifølge Rick Warren på, at vilærer at gøre det rette: ”Hvis du lærer at el-ske og stole på Guds søn, Jesus, vil du bliveinviteret til at tilbringe evigheden sammenmed ham” (s.38).Det er ikke meget, Gud kræver for at lukkeos ind i himlen og det lidt, han kræver, detkan vi opfylde. Det eneste, vi skal gøre, er atbeslutte os for at modtage, elske og tro påJesus. Når vi har truffet den beslutning, er viifølge Warren kristne.Som kristne må vi ifølge Warren rette op-mærksomheden mod alle de ord i Bibelen,som taler om Guds vilje med os. Jo mere vifokuserer på disse ord, jo bedre forstår viGuds formål med vores liv, og jo mere kom-

mer vi også til at leve efter dette formål. Lo-vens ord er drivkraften i kristenlivet.

Ifølge Warren har Gud fem formål med vo-res liv: ”Gud har ikke overladt os til spekula-tioner og gætterier. Han har klart åbenbaretsine fem formål med vores liv i Bibelen”(s.20).De fem formål er at: 1) Behage Gud 2) Væremed i en menighed 3) Ligne Jesus 4) TjeneGud 5) Drive mission. Bogens mål er at hjæl-pe os til at leve efter disse fem formål.Warrens lære om frelsen og det kristne livpasser til det vantro menneskes naturlige re-ligiøsitet.Det vantro menneske er af natur lovisk ogselvretfærdigt. Det forventer, at vi bliver frelstved noget, vi selv kan og skal gøre. Denneforventning kommer Warren i møde. Vifrelses ved at beslutte os for at omvende os,elske og tro på Jesus. Det er alt sammen no-get, vi selv kan gøre, og gør vi det, er vi frelst.Når det gælder livet som kristen, vil detuomvendte menneske forvente, at det hand-ler om at indrette sit liv efter Guds vilje ved

DET MÅLRETTEDE LIV

(DEL 3)Af Mikkel Vigilius

F A S T S P A L T E

VEJLEDNING PÅ BOGMARKEDET

70 VEJLEDNING PÅ BOGMARKEDET

at fokusere på Guds bud og krav. Og netopsådan er det – ifølge Warren.

Kristendom uden anstødDer er intet i Warrens bog, som for alvor stø-der an mod den vantros religiøse tankegang.Årsagen er, at Warren har renset sin bog forde dele af det bibelske budskab, som for al-vor vækker anstød hos det uomvendte men-neske. Det gælder både i forkyndelsen af lo-ven og i forkyndelsen af evangeliet.Loven forkyndes i en afslebet form, så derintet siges om, at vi af natur står Gud imodog hverken kan eller vil bøje os under hansvilje; at synden er med i vore bedste handlin-ger; at vi er ude af stand til at ændre ved vo-res hjerte og beslutte os for at omvende os,tro og elske Jesus; at vi som syndere står medfuldstændig tomme hænder over for Gud oger under Guds retfærdige vrede og dom; at vier hjælpeløst fortabte i os selv og må frelsesene og alene ved Guds nådige indgreb i vortliv.Når intet af dette forkyndes, får det uom-vendte menneske ingen hjælp til at se sinsande tilstand over for Gud. Warren har ren-set sin forkyndelse for det ord, som Åndenbruger til at afsløre og dømme den fortabte.Evangeliet forkyndes også i en afslebet form,så der intet siges om, at Jesus på korset blevramt af Guds vrede og straf for vor synd; atJesu stedfortrædende straflidelse og død varnødvendig, for at vi kunne få fred med Gud;at Jesus har opfyldt alle Guds bud for os oghar fjernet loven i vort forhold til Gud; at vived tro på Jesus tilregnes hans retfærdighedog dermed aldrig kan blive bedre i Guds øjne;at vi får troen ved at høre evangeliet om, hvadJesus er og har gjort for os; at vi bærer frugti troen ved at fylde os med og hvile i evange-liet om, hvad vi er og har i Jesus.

Når intet af dette forkyndes, får det uom-vendte menneske ingen hjælp til at tro påJesus og leve med ham. Ingen får troen vedat høre, at de skal tro, og ingen kommer til atleve som kristne ved at høre, at de skal levesom kristne. Lovens ord kan aldrig skabenoget i vore hjerter. Både troen og det ånde-lige liv skabes i os, ved at vi hører – ikkelovens ord om os – men evangeliets ord omJesus, og hvad han er og har gjort for os.Når Warren renser sin forkyndelse for bådelovens og evangeliets anstød, er det næppe,fordi han direkte vil benægte de bibelskesandheder, som han fortier. Hvis han blevspurgt, ville han givetvis bekræfte dem. Menen sand kristen forkynder skal ikke kendespå, hvad han vil bekræfte, hvis han bliverspurgt. Han skal kendes på, hvad han selvforkynder, for det er det, han præger med.

Warren har haft kolossal succes med sin bog.Den er blevet populær langt uden for kristnesammenhænge. Det er tydeligvis lykkedes forWarren at fremstille en kristendom, som folki almindelighed finder sympatisk, og sommange derfor åbner sig for og tager imod.Men det er ikke Bibelens kristendom.Den amerikanske præst Bob Deway har skre-vet en læseværdig bog, hvor han giver en bi-belsk vurdering af Det målrettede liv. Dewaykonkluderer, at Warren lærer en anden kri-stendom og et andet evangelium end Bibe-len:”Evangeliet i Det målrettede liv er uden an-stød, attraktivt, tiltalende, populært og nemtat sige ja til (…) Faren er, at mange går indad den brede port, som Det målrettede livåbner for dem, og tror, at de er kristne, mensde i virkeligheden ikke er det1.”Her er vi ved det afgørende problem i RickWarrens bog. Han fremstiller en kristendom

FA

ST

S

PA

LT

E

71NYT LIV

2-2011

uden lovens dom og uden evangeliets trøst.Han har fjernet det budskab, som Ånden bru-ger til at døde og gøre levende, såre og læge,dømme og frelse. Det er en falsk og for-førende kristendom, som åbner en bred porttil himlen, hvor mennesker kan gå ind udenat være dømt af loven og uden at være frelstved Jesus alene.Warrens forkyndelse bliver mødt med bredanerkendelse og accept også hos ikke-kristne.Kristne ledere over hele verden er begejstredeog mener, at han har fundet en genial mådeat fremstille evangeliet på, så alle kan forståog acceptere det. Men sandheden er, atWarren har omformet evangeliet, så det pas-ser til det naturligt religiøse menneske ogderfor kan modtages, uden at man bliver fødtpå ny.

Hvor mange, der ved Warrens forkyndelse erforført til at tro, at de er kristne, uden at væredet, ved kun Gud. Men det er forfærdende, atWarren afstår fra at forkynde Guds ransa-gende og vækkende ord, så at de, som lever iet åndeligt selvbedrag, kan afsløres og bliveledt frem til sand og frelsende tro på Jesus.

Jesu omsorg for de ufrelsteI Johannesevangeliet kapitel 6 hører vi omen flok på 5000, som følger Jesus, fordi detror, at han er en åndelig leder og messias,som svarer til deres egne religiøse tanker ogønsker. I kærlig omsorg for disse menneskerog for at frelse dem holder Jesus en stærkt

vækkende tale for dem.Han gør det klart for dem, at han er Gud selv,som er kommet ned fra himlen for at frelsede fortabte fra dommen på den yderste dag.Der er kun én vej til evigt liv: som en fortabtsynder at bøje sig for Guds retfærdige domog tage imod Jesus som sin Gud og frelser.Jesu forkyndelse er hård tale, og den storeflok vender sig fra ham og forlader ham. Afde 5000 bliver der 12 tilbage.”Vil I også gå jeres vej?” spørger Jesus, ogPeter svarer på apostlenes vegne: ”Herre,hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord,og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige”(v.67-68).I Peter har Jesu ord har nået deres mål – tilsand og levende tro i hjertet.Det er dette ene, Jesus har for øje: hjertetslevende og frelsende tro på ham. Hvor dennetro ikke er skabt i hjertet, der er menneskerfortsat under Guds dom, om de end nok såmeget bekender sig som kristne, kommer ien menighed og har taget velmente beslut-ninger om, at de vil tro på, elske og følgeJesus. De, som ikke bliver født på ny af GudsÅnd ved evangeliets ord, er og forbliver for-tabte – uanset hvilken menighed, de kommeri.Det er en virkelighed, som må tages alvorligti enhver menighed. Hvordan når vi de ufrelstei vores forsamling? Hvordan når vi dem, somtror, at de er kristne uden at være det? Detgør vi kun ved at gå i Jesu spor og prædikesom han – til vækkelse, afsløring og evange-lisk tro på Jesus alene.

Warren prædiker ikke som Jesus. Hvad op-når han ved det? Han opnår, at han kan be-holde langt flere mennesker hos sig, end Jesusgjorde. De få, som får det svært med hansforkyndelse, er ikke dem, som lever i et ån-

Wa r r e n h a r r e n s e t s i n f o r k y n -delse for det ord, som Ånden bru-ger t i l a t afs løre og dømme denfortabte .

72 VEJLEDNING PÅ BOGMARKEDET

deligt selvbedrag i tillid til deres egen godekristendom. De er derimod dem, som spør-ger efter Jesu egen vækkende og livgivenderøst i forkyndelsen.Bod Deway formulerer det på denne måde:”De få, som har det svært med Rick Warrensstrategi, er erfarne kristne, som erkender, athans budskab ikke er det evangelium, somblev prædiket af Kristus og hans apostle. Dersker det modsatte af det, som skete i Joh 6.Den store skare af ikke-kristne tager imodbudskabet, mens en lille håndfuld troendedisciple reagerer mod det2.”På denne baggrund er det dybt foruroligende,at Warren er vor tids mest fremtrædendekristne forkynder, og at hans forkyndelsedanner forbillede for mange tusind kristnepræster og prædikanter verden over.

Warrens bibeludlægningNår en forkynder forvansker evangeliet, hæn-ger det altid sammen med en forvanskningaf Bibelens ord. Derfor er der god grund tilat se på Warrens bibelbrug og bibeludlæg-ning.I indledningen til sin bog understregerWarren, at han vil lade Bibelen selv forklare,hvad Gud vil med os:”Derfor citeres Bibelen i udbredt grad i dennebog, idet der bruges over tusind forskelligevers fra 15 engelske oversættelser og para-fraser” (s.12).De mange forskellige bibelversioner begrun-des af Warren med, at de giver mulighed forat få flere nuancer frem, og at det er godt atmøde Guds ord i en ny form. Når man læserbogen, bliver det imidlertid klart, at de mangeoversættelser i høj grad tjener til at bøje ogbukke det bibelske budskab, så det passer tilWarrens tanker om, hvordan en kristen børleve sit liv.

Målet er at forpligte alle kristne på ét bestemtkristenliv, som kan medvirke til, at en me-nighed bliver aktiv og effektiv og lydig modsine ledere.

2 Kor 5,18 citeres af Warren som belæg for,at vi som kristne må gå i indbyrdes dialog,tilpasse os og gå på kompromis for at sikreydre ro og enhed i vores menighed.Teksten taler om, at Gud er forsonet ved Jesudød, og at vi er kaldet til at vidne om dette:”Men alt dette skyldes Gud, som forligte osmed sig selv ved Kristus og gav os for-ligelsens tjeneste” (s.159 ff.).

Ez 3,17-18 gøres gældende som et ord, derer talt til og har gyldighed for alle kristne ogforpligter alle kristne til at evangelisere ogvidne over for de mennesker, de er tæt på.Ellers vil de vantros blod blive krævet af dekristnes hånd.Teksten lyder: ”Menneske, jeg stiller dig somvægter for Israels hus. Når du hører et ordfra min mund, skal du advare dem fra mig.Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø!Og du ikke advarer ham mod hans uretfær-dige færd for at holde ham i live, så skal denuretfærdige dø på grund af sin skyld; menhans blod vil jeg kræve af din hånd.”Dette ord indebærer ifølge Warren, at Gudvil drage enhver kristen til ansvar for de ikke-troende, der bor rundt om ham eller hende.Vi skal fortælle dem om Jesus, ellers vil Gud

Ingen får t roen ved at høre , a t deskal t ro , og ingen kommer t i l a tleve som kris tne ved at høre , a tde skal leve som kris tne.

FA

ST

S

PA

LT

E

73NYT LIV

2-2011

kræve deres blod af vor hånd på dommensdag (s.293).Det er værd at bemærke, at Warren udeladerden første halve sætning af citatet, hvor dettydeliggøres, at versene er talt til profeten,vægteren for Israels hus, og at versene hand-ler om de ord, som profeten får fra Gud.At vi som kristne alle har et vidnekald er klartud fra Skriften. Men det er vigtigt at under-strege, at det bibelske kald er et kald til atleve godt med Jesus i hverdagen og være redetil at fortælle om ham, når nogen spørger tilvores tro og vores håb (Kol 4,5; 1 Pet 3,15).Vi må være beredt på at bruge de anledning-er, som Gud giver os. Det er kaldet.Så er der nogle, som får et særligt kald og ensærlig udrustning til selv at opsøge anlednin-ger og offensivt evangelisere. Men at gøredet til en fælles forpligtelse for alle kristne eri direkte strid med Guds ord, ødelæggendefor den kristne frihed og nedbrydende for detåndelige liv.

ApG 1,8 indebærer ifølge Warren, at allekristne har pligt til personligt at deltage i etmissionsprojekt i et fremmed land (s.311-315). Det er ifølge Warren Guds mening meddette vers: ”I skal være mine vidner både iJerusalem i Judæa og Samaria og lige til jor-dens ende”.Med disse ord har Jesus ifølge Warren givetos et mønster for, hvordan vi alle som kristneskal involvere os i mission. Vi skal person-ligt involvere os i mission både lokalt, natio-nalt, i andre kulturer og i andre lande. Derforskal alle kristne personligt og aktivt gå ind iet missionsprojekt i et fremmed land, ellershandler vi mod Jesu plan og vilje.På den baggrund rejser Warren det ransa-gende spørgsmål: ”Er du en kristen, der er ioverensstemmelse med Apostlenes Gernin-

ger 1,8?” (s.312).Det skriftord, Warren citerer, er talt til apost-lene og handler om deres særlige kald ogopgave.I anden omgang siger det noget om denkristne menigheds fælles kald og opgave fremtil Jesu genkomst. Men at hævde, at versetpålægger alle kristne, at de personligt skalengagere sig i fire specifikke former for mis-sion, og at de derfor også ”så snart som mu-ligt” (s.312) bør melde sig til et missions-projekt i et fremmed land, det er udtryk foren uansvarlig, respektløs og sjælesørgeriskkatastrofal anvendelse af Guds ord.

2 Tim 2,2 bruges som belæg for, at læserne afWarrens bog bør give bogen og dens bud-skab videre til andre. Teksten er Paulus’ ordtil Timoteus: ”Hvad du har hørt af mig imange vidners nærværelse skal du betro på-lidelige mennesker, som vil være duelige tilogså at undervise andre” (s.321).Verset er rettet til en kristen leder, og de hand-ler om forvaltningen af de apostolske ord fraPaulus. Dette vers gør Warren gældende foralle kristne og hævder, at de er forpligtede tilat forvalte ordene i Det målrettede liv påsamme måde, som Timoteus forvaltedePaulus’ ord.

Hebr 2,1 bruges som belæg for, at alle kristnebør føre en åndelig dagbog over, hvad delærer i livet med Gud.Teksten minder os om at holde fast ved evan-geliet om Jesus: ”Derfor må vi så meget meregive agt på det, vi har hørt, så vi ikke gliderbort fra det” (s.260).

KirketugtEt enkelt bibelord fortjener en lidt mere grun-dig behandling.

74 VEJLEDNING PÅ BOGMARKEDET

Matt 18,15-17 bruges af Rick Warren somargument for, at en kristen menighed bør ude-lukke og fordømme enhver, som kritiserernoget af det, som sker i menigheden. Warrenunderstreger, at vi som kristne er forpligtedetil at ære, følge og altid lyde vore menigheds-ledere og aldrig kritisere hverken dem ellermenigheden. En kristen, som alligevel kriti-serer og bliver ved med det, bør udstødes afmenigheden og regnes for en vantro (s.157-158, 165-166, 171-175, 276-277).Den tekst, som Warren henviser til som be-grundelse for sin kirketugtspraksis, lyder somfølger:”Hvis din bror forsynder sig imod dig, så gåhen til ham og drag ham til ansvar på to-mandshånd. Hører han dig, så har du vundetdin broder. Hører han dig ikke, så tag én ellerto med dig, for på to eller tre vidners udsagnskal enhver sag afgøres. Hører han heller ikkedem, så sig det til menigheden, og vil hanikke engang høre efter menigheden, skal hani dine øjne være som en hedning og tolder.”Warrens udgangspunkt er, at det er synd atkritisere, hvad andre i vores menighed gør.Det er særlig alvorligt at kritisere, hvad me-nighedens ledere gør. Vi må uden reservatio-ner og uden indskrænkninger følge og lydevore ledere: ”Gud gør dig ansvarlig for, hvorgodt du har fulgt dine ledere” (s.173).

Hvad Warren ikke forholder sig til, er mulig-heden for, at menighedens ledere bevæger sigbort fra Guds ord. I den situation er det ikkebare ret, men åndeligt livsvigtigt, at menig-hedens medlemmer løfter en kritisk røst modlederne. Det var det, Luther gjorde ved re-formationen. Ud fra Guds ord kritiserede hankirkens ledelse.Men at kirkeledere også i dag kan tage fejl,kommer slet ikke inden for horisonten hos

Warren. Han forudsætter, at kirkens lederealtid har ret. Derfor vil enhver kritik væresyndig3.Warrens tankegang svarer til den, som fin-des i den romersk-katolske kirke. Her forud-sættes det også, at kirken aldrig tager fejl.Trods mod kirken er derfor trods mod Gud.Det er en tankegang, som er anti-kristelig isin natur, fordi den i praksis støder Gud fratronen og gør mennesker til den højeste auto-ritet i de troendes liv (2 Thess 2,3-4).Jesu ord i Matthæus 18,15-17 om formaningog kirketugt har fuld gyldighed også i dag.Men de har kun gyldighed i situationer, hvorder er tale om synd imod Guds ord. Anven-des disse ord af menighedsledere i andre si-tuationer, er det udtryk for åndelig selvtægt,misbrug af Bibelen og et sjælesørgerisk over-greb af største alvor. Det er en sådan praksis,Warren åbner for.

BibeltroskabRick Warren fremstiller sig selv som bibel-tro. Men at være bibeltro handler om andetog mere end at bekende troen på Bibelen somGuds ord. Det handler ikke mindst om at be-handle Bibelen med ærbødighed som Gudsord, så Gud får lov at sige, hvad Han vil sige.Warrens bibelbrug er udtryk for en rystenderespektløshed over for Guds ord og dermedover for Gud selv.Warrens bibelbrug og bibeltolkning er præ-get af en vilkårlig og selvrådig fordrejningaf Bibelens ord. Konsekvensen er, at han medguddommelig myndighed binder menneskerssamvittigheder til at gøre det, som han selvvil. Det er en handlemåde, som er under Gudsdom, og som kendetegner de falske profeter(Matt 15,5-9; Luk 11,46).I vor tid påstås det jævnligt, at Bibelen ikkehar et entydigt og klart budskab, og at man

FA

ST

S

PA

LT

E

75NYT LIV

2-2011

derfor kan få den til at sige hvad som helst.Rick Warrens bibelbrug ser ud til at bekræftedenne påstand. Men det er ikke sandt. Bibe-len har et entydigt og klart budskab, og deter velsignet evangelisk. Når Warren kan fånoget andet ud af Bibelen, er det udeluk-kende, fordi han hovmodigt og respektløstforvansker dens ord.Bibelen taler klart til enhver, som vil mødedens ord med ydmyghed, lydhørhed og re-spekt. Netop denne holdning er udtryk forsand bibeltroskab. Set i det lys fortjener RickWarren ikke at blive kaldt bibeltro.

Væk fra Guds ordDet er ikke kun, når Warren selvrådigt ud-lægger Bibelen, at han udtrykker en praktiskringeagt for Guds ord. Det sker også, når hangang på gang i Det målrettede liv advarer modat vurdere og prioritere Guds ord for højt.I menigheden bør vi ifølge Warren brugemere tid på fællesskab og mindre tid på for-kyndelse af Guds ord (s.157). Vi bruger i for-vejen alt for megen tid på at læse og tale omBibelen i forhold til at tjene (s.239). Vi måregne med, at Gud i højere grad former osgennem vore erfaringer i livet end gennemsit ord (s.201) I missionsarbejdet er vort per-sonlige vidnesbyrd langt mere effektivt endBibelens ord og forkyndelse (s.301).

Der er ifølge Warren mange forskellige mid-ler, vi kan bruge for at møde Gud og oplevefællesskab med ham: naturoplevelser, dans,kunst, liturgi, ritualer, symboler, tjeneste,ensomhed, intellektuelle studier osv.

Warren giver mange eksempler på midler tilat møde Gud, men ikke én gang nævner hanGuds ord (s.106-108). Han synes at værefuldstændig blind for Guds ord som kildentil åndeligt liv, fornyelse, tro og kraft. Derforleder han heller ikke til denne kilde, men vækfra den. At følge en sådan leder er åndeligtdødbringende.

ÅndedrætsbønNår Guds ord glider i baggrunden som mid-del til at møde Gud, kommer andre midler ifokus.Warren giver en særlig instruktion i at bruge”åndedrætsbøn”.Det handler om at vælge en kort formulering,som man gentager gang på gang i takt medåndedrættet, hvorved åndedrættet bringes tilro, og sindet beredes til at erfare fællesskabmed Gud (s.93).I Bibelen leder man forgæves efter omtale afdenne bønsform. Men den er kendt fra he-densk sammenhæng helt tilbage fra 500 f.Kr.,og den er central i østlig religiøs meditation,hvor målet er at rense sindet og åbne det forden åndelige verden.Mange har erfaret, at teknikken virker. Dekom virkelig i kontakt med den åndelige ver-den.Ofte var det i første omgang en positiv ople-velse. Men mange har også erfaret, at de ånds-kræfter, de kom i kontakt med, senere vistesig at være mørke, onde og destruktive4.At søge kontakt med den åndelige verdenuden om Guds ord ved brug af mystisk-ok-kulte teknikker er åndeligt livsfarligt. Det erat stille sig åben for den åndsmagt, der gernekommer os i møde med stærke og intensereligiøse oplevelser, hvis blot det kan føre osvæk fra Guds ord og troen på Jesus Kristus.

At være bibel t ro handler om an-d e t o g m e r e e n d a t b e k e n d etroen på Bibelen som Guds ord.

76 VEJLEDNING PÅ BOGMARKEDET

Prøv ånderne!”Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøvom ånderne er fra Gud, for der er gået mangefalske profeter ud i verden” (1 Joh 4,1).Guds ord formaner os ikke til at være god-troende, når nogen præsenterer sig for os somkristne forkyndere og vejledere. Taler de somGuds ord, knytter de os til Guds ord og tilJesus? Det må vi spørge om.Rick Warren gør intet af dette i den bog, somvi her har set på. Derfor kan han umuligtbetragtes som en sand kristen forkynder ogvejleder. Der er tværtimod grund til advaremod hans ubibelske, loviske og forførendelære. Den tjener ikke at vække, forny og op-bygge troens liv. Den tjener tværtimod til atføre troen vild fra evangeliet om Jesus og fraGuds ord.At Rick Warren med den lære, som han ud-folder i Det målrettede liv kan få status afden evangeliske kristenheds centrale ånde-lige leder i vor tid er et forfærdende vidnes-byrd om, hvor åndeligt formørket den evan-geliske kristenhed er, og hvor svag viljen ogevnen er til at vurdere det, vi møder, ud fraevangeliet og Guds ord.

Hvorfor så populær?I en omfattende rundspørge for et par år si-den blev amerikanske præster spurgt, hvil-ken bog, der havde haft størst indflydelse ideres liv. Topscoreren blev Det målrettede liv.Det er den mest solgte kristne bog i vor tid.Hvorfor er den så populær?Der er uden tvivl mere end en enkelt grund.På det litterære plan er bogen velskrevet, en-kel at læse og opdelt i 40 overkommeligekapitler. Den kan læses og forstås af langt defleste uden større problemer.På det praktiske plan er det en bog, som læg-ger op til at blive læst af hele menigheder med

henblik på at gøre dem mere aktive, missio-nerende, tjenende og lydige. Tusindvis afpræster og menighedsledere har ønsket atfremme disse ting i deres forsamling og harderfor fået hele menigheden til at købe oglæse bogen.På det åndeligt-religiøse plan giver bogenlæseren løfte om, at vi kan komme til at leveet vellykket, harmonisk og godt liv i pagt medGud og hans vilje. Bogen anviser en enkelog forståelig vej til dette mål, og det er envej, som ikke støder det vantro menneske,fordi den er helt i pagt med vor egen reli-giøse natur – lovens vej.På et helt fjerde plan kan der være grund tilat rejse det selvransagende spørgsmål, om denbegejstrede modtagelse af Warrens bog hæn-ger sammen med, at den behandler dele afdet kristne liv, som vi har forsømt at tale omi den evangeliske kristenhed i de senere år.Jeg tror, der kan være noget om det.

SelvransagelseWarren når vidt omkring i kristenlivet, ogundervejs kommer han ind på emner, som ergenuint bibelske, men som vi i vor tid sjæl-dent prædiker om i de bibeltro, lutherskekredse i Norden: viljens plads i kristenlivet,selvfornægtelse og selvdisciplinering, kri-stenlivet som offer til Gud, åndelig modningog karakterdannelse, kamp mod fristelser, li-vets kors som Guds redskab til at forme os,kærlighedsbudets konkrete betydning, kri-stenlivet som et fællesliv i menigheden m.m.Alt dette er bibelske emner. Det er ikke godtat læse om dem hos Warren, fordi han be-handler dem lovisk og med henblik på sineegne mål i form af ydre aktivitet, effektivitet,lydighed og vækst i menighederne. Men dajeg læste Warrens bog, sad jeg gang på gangog tænkte, at de her ting bør vi prædike om

FA

ST

S

PA

LT

E

77NYT LIV

2-2011

og give vejledning i – sandt bibelsk og evan-gelisk.De ovennævnte emner handler alle om kri-stenlivet, og i Bibelen møder vi dem typisk ide nytestamentlige formaningsafsnit. I disseafsnit tales der om kristenlivet på baggrundaf og i nær sammenhæng med en frigørendeforkyndelse af, at vort forhold til Gud berorpå Jesus alene; at vi i Jesus altid ejer densamme evige rigdom og uforanderligt er fuld-komment hellige i Guds øjne.I de samme bibelafsnit står det klart, at voresførste og største kald som kristne er at lyttetil, takke for og hvile i evangeliet om nådensrigdom i Jesus. Når vi lever og hviler her ievangeliet om den fuldbragte frelse i Jesus,da skaber Gud selv ved sin Ånd et nyt liv ivore hjerter indefra, og da både kan og vil vii en evangelisk ånd lytte til og tilegne os Gudsvejledning for kristenlivet.Troens ånd i os siger ”ja” til denne vejled-ning, mens kødet i os råber ”nej”. Men kødetskal ikke råde. Vi vil modtage evangeliet omJesus i tak og tro, og så vil vi i denne tro lyttetil Guds ords vejledning for kristenlivet.Forsømmer vi at tage de dele af Guds ordfrem, som taler om kristenlivet, da kan dervære grund til at sætte spørgsmålstegn vedvor egen praktiske bibeltroskab. Og da børvi ikke undre os, hvis nogen iblandt os åbneren bog som Det målrettede liv og tænker, atvi må lytte til Warren, fordi han tager nogetfrem, som Bibelen taler om, men som vi ikketaler om.

Det gode alternativLykkeligvis er vi ikke overladt til bøger somDet målrettede liv, når vi vil læse om detkristne liv. Der er udgivet en række gode,bibelsk og evangelisk funderede bøger omemnet.

Ole Modalslis bog Evangeliet om helliggø-relsen (1989) viser allerede i sin titel, at denhar syn for og forkynder, at kilden til hellig-gørelse findes i evangeliet om frelsen i Jesus.Samtidig taler den med vækkende alvor omkamp, kors, kald og karakterdannelse i kri-stenlivet. Det er en åndelig guldgrube, somdesværre nu kun kan fås antikvarisk.

Agne Nordlanders bog Hellighed (1993) fin-des stadig på mange bogborde. Den er ikkeså helt enkel at læse, men den giver en evan-gelisk frigørende indføring i Det Nye Testa-mentes lære om det kristne liv med særligvægt på Rom 6-8.Den understreger, at kraftkilden i kristenli-vet er evangeliet om Jesus, og at vi netop i enfri og rig tro på Jesus kan lytte til og tageimod Guds kald i kristenlivet.

Gene Edward Veiths bog Evangeliet gen-opdaget (2009) er skrevet af en mand, somlænge har været udsat for lovisk forkyndelseom kristenlivet i stil med den, vi møder hosWarren. Han vidner om, hvor befriende detvar at møde det bibelske evangelium og at fåsyn for nådemidlerne – ordet, dåben og nad-veren - som kilden til tro og åndelig forny-else.Veith understreger bl.a., at vor tjeneste forGud først og fremmest består i at tage varepå vort arbejde og drage omsorg for dem, vi

Forsømmer vi a t tage de dele afGuds ord frem, som taler om kri-s tenl ivet , da kan der være grundt i l a t sæt te spørgsmåls tegn vedvor egen prakt iske bibel t roskab.

78 VEJLEDNING PÅ BOGMARKEDET

er tæt på og har ansvar for. Det er det, somLuther kalder at tjene Gud ’i kald og stand’.Dette betones ikke af Rick Warren, men detbetones i den grad af Guds ord, og det eruhyre vigtigt for et sundt og sandt evange-lisk kristenliv.

Jeg vil varmt anbefale disse tre bøger. Læsnoget godt, som forankrer både troen og kri-stenlivet i Kristus Jesus!

Jeg vil lade Paulus få det sidste ord også idenne artikel:

”Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Her-ren, så lev i ham, rodfæstede i ham, opbyg-gede i ham, grundfæstede i troen, som I harlært det, overstrømmende i jeres tak.”(Kol 2,6-7).

FA

ST

S

PA

LT

E

Ole Modalsli:Evangeliet om helliggørelsenCredo 1989,udsolgt fra forlaget.

Agne NordlanderHellighedCredo 1993,

213 sider, 80 kronerkan købes hos LogosMedia.

Gene Edward VeithEvangeliet genopdagetLohse 2009,184 sider, 199,95 kroner.

Anbefalede bøger

79NYT LIV

2-2011

S E N I O R B I B E L K U R S U S

16. -18. marts 2012på Djurslands Efterskole

Velkommen til en weekend under Guds ords forkyndelse.

Hovedtaler: Egon Jensen, Haderslev

Tilmelding til Peder HovgaardE-mail: nytliv@fiberpost.dkeller tlf.: 8694 8013.

: 8694 8013

Detaljeret programlægges på hjemme-siden: www.nytliv.dk.

N Y T Å R S L E J R 2011-2012

Fredag d. 30/12 til søndag d. 1/1på Djurslands Efterskole

Lejren er for allealdersgrupper.

Tilmelding senest1. december 2011til Peder Hovgaard:nytliv@fiberpost.dk.

Under møderne vilder være et rum tilforældre med mindrebørn, hvor der erinstalleret højtalere.

Der vil også værebørne- og juniormødeunder et par afmøderne.

Bibeltimerne holdes af:

Martin Haahr Olsenteologistuderende fraKøbenhavn

Henrik Gren Hansenteologistuderende fraAarhus, ansat i Nyt Liv

Mikkel Vigiliuslærer på LMH i Hillerød,ansat i Nyt Liv

Se mere iprogrammet:www.nytliv.dk

A N N O N C E R

80A

NN

ON

CE

RA N N O N C E R

Giv en gave til Nyt Livs arbejde

Alt Nyt Livs arbejde drives af frivillige gaver, herunder Nyt Livs blad, somudsendes gratis til alle, som ønsker at modtage det. Vi er taknemmeligefor de midler, vi bliver betroet.

Du kan være med til at støtte arbejdet økonomisk ved at give en gave eller tegne etgavebrev.Kontonr.: 1909 7850170497 – Gironr.: 652-2424.

Nyt Liv er godkendt til at modtage gaver efter Ligningslovens § 8a (alm. gaver) ogLigningslovens § 12 (gavebreve).

Evt. spørgsmål om gaver og gavebreve kan rettes til Nyt Livs kasserer Peder Hovgaardpå tlf.: 8694 8013 eller e-mail: nyt.liv@fiberpost.dk.

HUSK at foregående numre af Nyt Livs blad altid kan læses på hjemmesidenwww.nytliv.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig modtagelsen af bladet i fysiskeller elektronisk form.

Skolekredsens

generalforsamling

søndag d. 13.

maj 2012

Læs mere om efterskolen i årsberetningen s.14-15.

N Y T L I V 2 - 2 0 1 1Å R G . 4 4

DEN NYE SANG

PORTEN TIL PARADIS

LIBERALTEOLOGIEN VENDER TILBAGE

Medvirkende i dette nummer: Johnny Søndberg-Madsen • Jan Bygstad

Johnn Hardang • Øivind Andersen • Frank Jacobsen • Peter Olsen

Torben Kjær • Martin Dørken • Nanci og Jørn Hansen • Redaktionen

NY

T L

IV

2-

20

11

Returneres vedvarig adresseændring

Thyrasvej 158600 SilkeborgDanmark

Det er lige så umuligt at forklare mennesker, hvadkristendom er, som at forklare farver for en blind. Hvis ensådan forklaring havde været mulig, havde der ikke væretbrug for nogen ny fødsel. En “kristendom“, som detnaturlige menneske kan forstå, er ingen kristendom.

Øivind Andersen, side 27.

„„

Du spørger måske: Er jeg kristen? Kan jeg kalde mig etGuds barn? Da skal du prøve dig selv på budskabet omJesus: Hvad læser du om Jesus i Bibelen? Hvad læser duom det, Jesus har gjort for dig?Og så, det vigtigste: Har du brug for det, du læser? Oghar du plads til dette budskab i dit hjerte?

Johnn Hardang, side 24.

„

„

Nyt Livs blad udsendes gratis ti lalle, som ønsker at modtage det.

Tilmelding til Peder Hovgaard:nytliv@fiberpost.dk.