A. Beskrivelse af praktikstedet · 2/3 udtalelse Afsluttende prøve Uddyb, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet. Efter gældende

Praktikbeskrivelse UCSJ. 2. Udgave Pædagoguddannelsen 2014. Specialisering Dagtilbudspædagogik 2. & 3. Praktik. Udarbejdet 20. februar 2015

PRAKTIKBESKRIVELSE

Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

A. Beskrivelse af praktikstedet

Institutionens navn: FMI-Kridthuset

Adresse: Kirketorvet 5, 4640 Faxe

Tlf.: 56 20 42 00

E-mailadresse: [email protected]

Hjemmesideadresse: www.kridthuset-faxe.dk

Åbningstider: Alle dage fra kl. 6.15 – 17.00

Institutionsleder:

Specialiseringsmuligheder på praktikstedet:

For hurtigt overblik, sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der

er på praktikstedet.

Dagtilbudspædagogik X

Skole- og fritidspædagogik

Social- og specialpædagogik

Fysiske rammer, ude og inde:

Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet). Institution med store udfoldelsesmuligheder. Alle rum er med store vindues

partier, som giver mulighed for at se hvilke aktiviteter der forgår i rummene.

Børnehaven er funktionsopdelt med køkken, legestue, motorik værksted,

kreativt værksted, og spændende legeplads som byder på balancebom,

fodbold/aktivitetsbane, stor sandkasse, gynger, rutchebane, klatrestativ m.m.

mailto:[email protected]

http://www.kridthuset-faxe.dk/


På legepladsen er der dejlige store nøddetræer og frugttræer.

Vuggestuen har dejlige stort lyst rum med mulighed for at lave forskellige

aktiviteter med børnene. Rummet er inddelt med små læringsmiljøer.

Dukkekrog, køkken, læsekrog, bilbane og sproghjørne.

Der ud over er der et mindre rum med lille køkken, hvor børnene spiser og

kreative aktiviteter laves.

Vuggestuen har sin egen legeplads med sandkasse, legehus, rutchebane, bro

og to vippegynger. Vuggestuen går ofte ture ud af huset, hvor vi besøger

biblioteket, leger på legepladsen bag Fakta eller går lange ture rundt omkring i

Faxe by.

I lokalområdet ligger bibliotek, Faxe kirke, kalkbrud og nyt kulturhus.

Antal børn/unge/voksne: 42 børnehavebørn, 12 vuggestuebørn.

Leder, souschef, 5 pædagoger, 1 medhjælpere og en lønnet studerende.

Aldersgruppe: 0 – 6 år, nyetableret vuggestue i 2012.

Beskrivelse af målgruppen: Institutionen rummer både børn med almindelige behov og børn med særlige

behov. Børnene kommer fra alle samfundslag.

Indsatsområder/aktuelle projekter: Implementering af Marte Meo metoden som pædagogisk praksis.

Børnehaven har 3 børnegrupper: Haletudserne som er de mindste, frøerne som

er de mellemste og skildpadderne som er de største.

Sprogstimulering som et gennemgående element i dagligdagen.

Institutionen har en sprogpædagog.

Vuggestuen Søhestene er delt op i tre grupper. Små, mellem og stor børns

gruppen. Tre gange om ugen er vuggestuen i forskellige funktioner. Ude,

sprog og kreativ. Derudover laves der brobygning til børnehave, hvor de store

børn deltager i spisning og i aktiviteter i børnehaven. Gennemgående element

i vuggestuen er sprogstimulering og øvelse i motoriske færdigheder.

Arbejdsmetoder:

Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og

begrundelser herfor.

Implementering af Marte Meo metoden som pædagogisk praksis.

Den studerende planlægger, udfører og evaluerer i løbet af praktikken et

længerevarende pædagogisk projekt, med Marte Meo metoden som

grundelement. Marte Meo er en metode, der anvender video til at fremme et

udviklingsstøttende samspil mellem børn og voksne (og voksne og voksne).


Metoden er ressourceorienteret og har sit værdisæt i den humanistiske

tankegang, hvor mennesket betragtes som søgende efter at opnå et

meningsfuldt samspil med andre.

Ifølge Marte Meo skyldes adfærdsproblemer ofte, at et barn er i et

uhensigtsmæssigt samspil.

Marte Meo har sin teoretiske tilhørsforhold i den moderne

udviklingspsykologi, som har lært os, at samspillet er af afgørende betydning

for, at et barn udvikler sig til et psykisk sundt individ. Det er gennem

samspillet med andre at barnet udvikler sig til at blive et kompetent og socialt

menneske.

Marte Meo metoden, den positive og anerkendende kontakt. Giv muligheder i

stedet for begrænsninger.

Vi filmer i dagligdagen og analyserer filmklip på p-møder.

Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer, styrkesider og det der lykkes. Vi

bruger Marte Meo som pædagogisk metode. to af de ansatte i børnehaven er

blevet uddannet Marte Meo terapeut og de har afsat tid i sit skema til at

vejlede personalet og analysere optagede videosekvenser af relationer eller

situationer, vi ønsker belyst.

I vores pædagogiske arbejde indsamler vi dokumentation for derved af få en

systematisk erfaringsbank og refleksion med henblik på udvikling af den

pædagogiske praksis.

Gruppeopdeling i børnehaven, hvor vi ved tema arbejder koncentreret med

grupper.

Skildpadderne som er kommende skolebørn, har faste gruppedage.

Her efter er børnene en del af det funktionsopdelte hus.

Sprogstimulering som et gennemgående element i dagligdagen.

Børnehaven har en sprogpædagog.

I Kridthuset er den Sprogansvarlig således den første til at introducere


personalet.

Introduktionen sker ved oplæg og opsamling i børnegruppen og ved p-møder.

Den sprogansvarlige er tilknyttet et sprognetværk og afholder 4 årlige møde

og 1 evalueringsmøde, hvor leder fra institutionen deltager. På møderne er

planlagt at udveksle erfaringer - opsamle ny viden og arbejdsmetoder.

Opsamling på børnegruppen sker 1 x månedligt med den sprogansvarlige og

ledelsen samt ved personalemøder.

Der udveksles erfaringer og ledelsen får, eller giver indsigt i nyere materialer.

Sprogansvarlig har således den tætte kontakt til tale/høre konsulenten og

formidler kontakten mellem forældrene og tale/høre konsulenten.

Det er således også den sprogansvarlige, der modtager informationer fra det

øvrige personale og videreformidler en evt. bekymring til tale/ høre

konsulenter.

Funktionsopdeling.

Strukturen i børnehaven er funktionsopdeling. Denne arbejdsmetode

indebærer, at alle er ansvarlige i en bestemt funktion og arbejder indenfor

rammerne i denne. Dette giver rum for fordybelse, engagement og

selvstændighed i.f.t. tilrettelæggelsen af praksis.

Den voksne skal guide det enkelte barn til at finde det værksted, der passer til

barnets behov og udvikling. Samtidig skal barnet fastholdes i sit valg for at

undgå børn, der surfer rundt uden at fordybe sig i en aktivitet.

For barnet betyder denne struktur en høj grad af medbestemmelse i forhold til

valg af aktiviteter. Samtidig skal barnet indgå i faste rutiner som ex. dage med

temaprojekter, fælles spisetid og at alle er ude hver dag.

Vores funktionsopdelte institution giver rigtig god mulighed for at arbejde

med linjefagene.

Der er mulighed for at kombinere flere værksteder og rigtig gå i dybden med

det valgte.

Tværprofessionelt samarbejde:

Faggrupper som institutionen samarbejder med. Distriktsteam, hvor der er en socialrådgiver, psykolog og repræsentanter fra

børneinstitutionerne. PPR, pædagogisk psykologisk rådgivning.

Derudover talekonsulent, dagpleje, børnehaver, fritidshjem og skole. Desuden

deltager to repræsentanter fra huset i et sundhedsnetværk, hvor der snakkes-


og deles erfaring og viden omkring børns sundhed i institutionerne. Netværket

består af en sundhedsplejerske, pædagoger og pædagogmedhjælpere i

naboinstitutionerne i kommunen.

Personalegruppens sammensætning: Leder, souschef, 5 pædagoger, 1 medhjælpere og en lønnet studerende.

Medarbejdere i aktivering, sprogtræning og folkeskoleelever i erhvervspraktik.

Praktikvejleders kvalifikationer:

Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige

kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud for de

forskellige kvalifikationer.

Praktikvejleder kursus (2 dages kursus)

Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb på diplomniveau) 2 vejleder i

Kridthuset.

Andet/andre uddannelser

2 Marte

Meo

Terapeuter

Forbesøgets tilrettelæggelse:

Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget?

Den studerendes forberedelse til forbesøget

Dialog om praktikbeskrivelsen og uddannelsesplan

Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start

Introduktion til praktikstedet

Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til

lønnede praktikker m.v.

Praktikstedets forventninger til den studerende

Drøftelsen af videns-, færdigheds og kompetencemål samt

uddannelsesplan og formulering af læringsmål

Den studerendes mødeplan

1. besøg:

Studerende bydes velkommen af vejleder, som viser den studerende rundt i

huset, hvor der er mulighed for at hilse på resten af personalet.

Derudover vil vi orienterer om den daglige rytme i huset.

Hvad der sker her og nu i børnehaven.

Ansættelseskontrakt og tavshedspligt underskrives m.m.

Udfyldning af stamkort, straffeattest, børneattest.

Dialog om personale håndbog, virksomhedsplan og læreplan.

Den studerende fortæller om tidligere erfaringer.

Den studerende fortæller, hvad den optages af ud fra undervisning på

seminariet.

der aftales tidspunkt for 2. besøg.

2. besøg:

Samtale med leder og vejleder om uddannelsesplan, mål, mødetider og evt.

ferie eller andet. Diverse politikker introduceres.

Den studerende har mulighed for at stille spørgsmål til de udleveret papir og

praktikbeskrivelse.

Den studerende laver et opslag til forældrene med en kort præsentation af sig

selv. Gerne med et billede på. Dette hænges op den første arbejdsdag.


Læringsmål:

Den studerende har mulighed for at få vejledning af praktikvejleder i

forbindelse af udarbejdelse af konkrete læringsmål. Disse læringsmål skal

laves inden for de første 3 uger af praktikken.

Derudover vil den studerende kunne få støtte og vejledning af samtlige

pædagoger i alle studierelevante spørgsmål.

Planlægning af de første dage på praktikstedet:

Introduktion til institutionen, hverdagens organisering og

stedets kultur.

Introduktionsforløb:

Den første uge betragtes som indkøring, hvor den studerende har mulighed for

at lære børn, forældre og personale at kende, samt få en fornemmelse af

børnehavens hverdag/rytme.

Her efter indgår den studerende på lige fod, som det øvrige personale.

Organisering af kontakt til professionshøjskolen i forbindelse

med:

2/3 udtalelse

Afsluttende prøve

Uddyb, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er

bekymring/problemer i praktikforløbet.

Efter gældende regler.

Kontakten vil ske direkte til seminariet og Faxe kommunes praktik

koordinator.

I dialog med ovenstående instanser findes en løsning på bekymringen i

samarbejde med den studerende og praktikinstitutionen.

Dato for sidste revidering: Oktober 2016

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

a) Dagtilbudspædagogik

Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation

Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte


udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.

Vidensmål:

Den studerende har viden om….

Færdighedsmål:

Den studerende kan…..

Hvordan afspejler videns- og færdighedsmålene sig i praksis?

Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring?

det 0-5 årige barns forudsætninger og

udviklingsmuligheder, herunder børn

med særlige behov,

tilrettelægge differentierede

pædagogiske aktiviteter gennem

analyse af børns forudsætninger,

interaktion og kommunikation,

I Kridthuset arbejder vi efter de pædagogiske læreplaner og

indsatsområder. Vi udarbejder på vores planlægningsmøder

pædagogiske aktiviteter for vores udviklingsgruppe og

vuggestuegruppe. Vi arbejder med kompetencehjulet.

På personalemøder reflekterer, kommunikerer og har kollegial sparring

på tværs af vores udviklingsgrupper og vuggestue. Vi ser på hvilken

behov vores børnegrupper har. Ud fra dette planlægger vi vores

aktiviteter, samt i henhold til indsatsområderne. Den kollegiale

sparring hjælper os til at gøre brug af hinandens oplevelser, erfaringer

og iagttagelser. Hvilke er til gavn for både vuggestuepersonale og

børnehavepersonale.

I forhold til børn med særlige behov/udfordringer arbejder vi med

kompetencehjulet, for at afdække barnets nuværende udviklingstrin.

Resultatet heraf bruger vi til at udarbejde en handleplan for, hvor vores

indsatsområde er i forhold til det enkelte barn. På denne måde

inkluderer vi disse børn i udviklingsgruppen, ud fra deres behov for

stimulering.

Vi tilbyder læring i kompetencehjulet og udførelse af handleplan.

Som studerende vil du have rig mulighed for at afprøve pædagogiske

interesseområder og være med til at præge de pædagogiske aktiviteter.

Vi introducerer den studerende for Kridthusets struktur og

arbejdsprocesser. (funktionsopdeling – spisegrupper og vuggestue)

Vi forventer at den studerende kommer med egne ideer og tiltag til

arbejdet i Kridthuset. Vi støtter op og vejleder i processen. Vi står til

rådighed for pædagogisk refleksion og sparring i det daglige samt til

vejledningstimerne.


samspil og interaktion samt

relationernes betydning for det 0-5

årige barns leg, læring, socialisering,

trivsel og udvikling,

skabe nærværende relationer og

understøtte det enkelte barns

udfoldelses- og

deltagelsesmuligheder i fællesskabet,

I Kridthuset arbejder med en anerkendende tilgang, som er baseret på

ligeværdige relationer. Vi arbejder på at børnene skal være selvhjulpne,

og vi guider børnene i processen samt tager os tid til at være

nærværende. Vi veksler mellem planlagte pædagogiske aktiviteter og

fri leg.

Vi arbejder med at fremme den anerkendende tilgang samt ved brug af

Marte Meo metoden. Vi forventer den studerende danner relationer,

samt reflekterer over iagttagelser af børn/børn og børn/voksne

relationer. Vi inkluderer børn gennem aktiviteter, hvor der opbygges

relationer.

Barnets Sociale udvikling er i fokus og vi støtter barnet i at lære de

sociale spilleregler, gennem planlagte pædagogiske aktiviteter, samt i

den frie leg og ved konflikthåndtering.

Vi reflekterer sammen med den studerende, både i dagligdagen, samt

til personalemøder, planlægningsmøder og i vejledningstimerne. dialog og professionel

kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og

forståeligt med børn, familier og

kolleger,

I Kridthuset vægter en åben og ærlig kommunikation, da vi mener at

det er nøglen til et godt samarbejde. Vores samarbejdet er vigtigt for

børnenes trivsel og udvikling i institutionen. Dette gør sig også

gældende i forhold til forældre og andre samarbejdspartner.

Børnene skal mødes på det niveau de befinder sig på og mødes, som

ligeværdige i relationen med en anerkendende tilgang.

Den studerende vil have rig mulighed for at lære og afprøve

kommunikationens udfordringer på alle niveauer, med støtte og

opbakning fra kollegaer.

Den studerende skal med kendskab til anerkendende

dialog/kommunikation, være deltagende og være opsøgende i

kontakten og dialogen med børnene, forældre og kolleger.

Den studerende vil få mulighed for at deltage i forældresamtaler og i

andre tværprofessionelle samtaler. Vejleder vil i samarbejde med

studerende støtte han/hende i sine kommunikative kompetencer.

Ved daglig iagttagelser af personalets kommunikation med forældre,

børn og personale vil den studerende kunne lære om den professionelle

kommunikation og på vejledningstimer kunne reflekter og samtale her

om med vejleder.


Den studerende har et fast punkt til personalemøder, hvor der

redegøres for praktikkens forløb. leg, legeteorier og legekulturer, rammesætte børns leg, Kridthusets dagligdag er planlagt således, at Skildpadderne har faste

gruppedage med fast personale. Huset er åbnet i vores

funktionsværksteder. Børnene kan lege frit i værkstederne både ude og

inde i dette tidsrum. Vi hjælper børnene med at igangsætte aktiviteter i

værkstederne, samt opbygge og udvikle børnenes relationer og

legekompetencer.

Som studerende vil der være mulighed for, at stå for et forløb med en

mindre gruppe, hvor der bliver arbejdet med læring på alle niveauer.

Der vil være mulighed for at planlægge, udføre og evaluere leg og

pædagogiske aktiviteter. Vi forventer den studerende vil indgå i børns

leg, når der er et formål med dette, samt være til rådighed for børnene,

hvis de har brug for guidning i deres leg.

I første del af praktikken vil den studerende deltage i de planlagte

aktiviteter som personalet i funktionerne har planlagt. Senere skal den

studerend på planlægningsmøder kommer med tiltag, ideer mm. Til

vejledning støttes og vejledes den studerende omkring emnet. Der

forventes at den studerende udfører minimum et selvstændigt forløb

over en længere periode. Dette vil der være vejledning omkring. Den

studerende afslutter dette med dokumentation. kropslig, kreativ, musisk og æstetisk

læring og udfoldelse i pædagogisk

praksis og

målsætte, tilrettelægge og evaluere

pædagogiske aktiviteter og generelt

motivere og understøtte børns leg og

æstetiske, musiske og kropslige

udfoldelse og

Vi forventer at den studerende læser institutionens læreplan og opnår et

indgående kendskab til hvordan der arbejdes med læreplanerne i

pædagogisk praksis.

Vi kan understøtte den studerendes læring, ved at skabe et

refleksionsrum til vejledning, der giver den studerende mulighed for at

reflektere over egen praksis. Vi forventer at den studerende er

undrende og reflekterende i det daglige pædagogiske arbejde. Der

udvises aktivt engagement og deltagelse i hverdagens arbejdsopgaver,

stuemøder og personalemøder. omsorg, sundhedsfremmende og

forebyggende arbejde.

tilrettelægge, gennemføre og evaluere

indsatser for omsorg, sundhed og

forebyggelse.

Vi diskuterer løbende vores sundheds- og kostpolitik, og vores værdier

i forhold til måltidskultur. Vi er bevidste om at vi skal fremstå som

gode rollemodeller i forhold til overstående.


Vi har i dagligdagen fokus på god hygiejne og selvhjulpenhed sammen

med børnene. Anbefalet relevant litteratur:

Pædagogisk relations kompetence. Jesper Juhl og Helle Jensen

Viden om marte meo elementer, uddrag fra bogen om Marte Meo af Pernille Roug.

Anerkendende Pædagogik af Bente Lynge.

Mere anerkendelse i børnehøjde af Berit Hertz og Frank Iversen.

Anerkendelse i praksis af Lis Møller.

Relevante artikler og andet som er oppe i tiden som vejleder eller studerende finder relevant, at inddrage i vejledningstimen.

Særlige information om 2. praktikperiode

Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?

Studerende arbejder sammen med vejleder. Kan sidde sammen alene med en lille gruppe børn på 5 -7 børnehavebørn eller 2-3

vuggestuebørn.

Studerende kan forvente at arbejde i tidsrummet mellem kl. 6.15 – 17.00 fra mandag til fredag.

Den studerendes placering på praktikstedet.

Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.

Den studerende kan forvente at blive en del af børnehaven eller vuggestuen.

Organisering af praktikvejledning. Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?

Hvordan inddrages den studerendes portfolio?

Vejledning:

Der er afsat ca. 45 minutters vejledning om ugen, som er den studerendes tid, hvortil der skal forlægge en dagsorden, som den studerende

er ansvarlig for.

Der tages i vejledningen udgangspunkt i den studerendes portefolie, hvor den stundernes læringsmål er det centrale.

Vejledningstimerne kan også tage udgangspunkt i relevant litteratur, som den studerende eller vejleder syntes relevant.

Den studerende skriver referat af vejledningstimerne.

På anden sidste vejledningstime evaluerer vi med studerende.

Der forventes at den studerende læser op og forbereder sig på aftalt litteratur ud over de 32,5 timer som er skemalagt.


Studerendes læringsmål for 2. Praktikperiode

Studerendes navn: Praktikvejleders navn: Christina Nielsen

Studerendes studienr: Praktikvejleders mail: [email protected]

Studerendes klasse: Praktiksted: FMI-Kridthuset

Uddannelsessted: Tlf. til praktikvejleder: 56 20 42 00

Læringsmål 1

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):

Praktikvejleders 2/3 udtalelse Udtalelse om: 1) Hvorledes den studerende har arbejdet med læringsmålet og 2) hvorledes den studerende kan opfylde kompetencemålet i den resterende praktikperiode.

Læringsmål 2

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):


Læringsmål 3

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):

Praktikvejleders 2/3 udtalelse Udtalelse om: 1) Hvorledes den studerende har arbejdet med læringsmålet og 2) hvorledes den


studerende kan opfylde kompetencemålet i den resterende praktikperiode.

Læringsmål 4

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):


Læringsmål 5

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):


Læringsmål 6

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):


Praktikvejleders generelle kommentarer

Her mulighed for udtalelse om generelle forhold ved den studerendes deltagelse i praktikforløbet.


Dato for udtalelse

Dagtilbudspædagogik 3. Praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling

Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis..

Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge

og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.

Vidensmål: Den studerende har viden

om….

Færdighedsmål: Den studerende kan…..

Hvordan afspejler videns- og færdighedsmålene sig i praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi?

Hvordan understøtter vi den studerendes læring? samfundsmæssige og institutionelle

problemstillinger forbundet med

pædagogisk arbejde i dagtilbud,

identificere, analysere og vurdere

samfundsmæssige rammer og

institutionskulturens betydning for

samarbejde, pædagogisk udvikling og

kvalitet,

I Kridthuset arbejder efter lovgivning for dagtilbuddet.

Vi har pædagogiske drøftelser vedrørende aktuelle temaer samt

problemstillinger.

Vi evaluerer løbende på vores pædagogiske praksis.

Vi har trivsel på arbejdspladsen i fokus.

Hos os skal den studerende i sin praktik forholde og sætte sig ind i

dagtilbuddets rolle, samt sætte det i relation til hvordan Kridthusets

skaber udviklingsmiljø ud fra lovgivningen.

Ved at deltage i diverse planlagte møder, får den studerende indblik i

kulturen i kridthuset.

Som studerende skal du have fokus på egen indsats i forhold til, at

skabe et godt arbejdsmiljø.

Du kan gøre brug af Marte Meo metoden til at reflekterer over egen

praksis, samt pædagogisk praksis som helhed for Kridthuset.

På vejledning vil praktikvejleder drøfte den studerendes refleksioner

og arbejdsportfolio.


leg, bevægelse, natur- og

kulturoplevelser, digitale medier

samt skabende aktiviteters betydning

for 0-5 åriges dannelse, trivsel,

læring og udvikling,

udvikle det fysiske, psykiske, sociale

og æstetiske børnemiljø, I Kridthuset arbejder vi med leg, bevægelse, natur, kultur og digitale

medier m.m. i hverdagens aktiviteter, som er tilrettelagt ud fra

læreplansarbejdet.

I den funktionsopdelte tid inddrager vi børnene, hvor det er muligt i

valg af aktiviteter i de forskellige værksteder.

I udviklingsgrupperne tilrettelægger vi aktiviteter der understøtter

børnenes sundhed, trivsel, dannelse, læring og udvikling.

Du som studerende skal deltage i planlægning af aktiviteter med

kollegaer i den funktion du er tilknyttet. Vi forventer du deltager i

pædagogiske drøftelser og er med til at iværksætte nye indsatser.

Som studerende skal du arbejde med børnemiljøet.

Den studerende vil få mulighed for at gå fra og lave et pædagogisk

forløb 1-2 dage om ugen, med en lille gruppe børn, hvor den

studerende kan udvikle børnenes kompetencer.

Vi forventer du drøfter refleksioner og overvejelser med

praktikvejleder og øvrige kollegaer. forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk

praksis gennem innovative og

eksperimenterende tiltag,

I Kridthuset arbejder vi løbende med forandringsprocesser. Vi

forholder os til pædagogisk praksis og udvikler den hele tiden, ved at

drøfte den i personalegruppen.

Vi tænker innovativt i forhold til vores pædagogiske praksis, for hele

tiden at forbedre den.

Som studerende skal du forholde dig til hverdagens udfordringer.

Du skal deltage i udvikling af den pædagogiske praksis.

Du skal være åben for udvikling og nye muligheder.

Du får mulighed for, at blive inddraget i de forandringsprocesser, der

er sat i gang.

Igen vil det være i vejledning at I drøfter dine reflektorer og

overvejelser. inddragelse af børn og forældres inddrage børn og forældres ideer og I Kridthuset arbejder vi med at inddrage børn og forældre i det omfang


perspektiv i udviklings- og

forandringsprocesser,

kreativitet som en del af pædagogiske

udviklings- og forandringsprocesser, det er muligt i forhold til forandring. Vi drøfter forandringer og

forandringsprocesser med bestyrelsen.

Her fra vurderer vi hvilke ideer vi kan bringe videre.

Som studerende vil du på lige fod med kollegaer blive inddraget i de

forandringsprocesser, der er i gang.

På vejledningstimer drøftes disse forandringsprocesser. didaktiske og pædagogiske metoder

til udvikling af pædagogisk praksis,

herunder dokumentation og

evaluering, og

sætte mål, anvende dokumentations-

og evalueringsmetoder og udvikle

viden gennem deltagelse, systematisk

erfaringsopsamling og refleksion

over pædagogisk praksis og

Kridthuset arbejder efter de 6 læreplanstemaer. Vi bruger

kompetencehjulet som en del af vores arbejde med børnene. I

kompetencehjulet indgår alle temaer fra læreplan.

Der ud over arbejder vi med læringshistorier.

I mappe i køkkenet laves dokumentation over de aktiviteter vi laver

med børnene i løbet af ugen.

Vi arbejder ud fra Marte Meo metoden og evaluerer løbende på vores

pædagogiske praksis ved at filme, reflekterer og diskuterer denne.

Den studerende vil blive bekendt med kompetencehjulet og udførelse

af det. Derudover skal du sammen med vejleder skrive læringshistorier.

Du skal på lige fod med dine kollegaer informerer og dokumenterer

hverdagens små aktiviteter for forældre på opslagstavle.

På vejledning vil praktikvejleder drøfte den studerendes refleksioner

og arbejdsportfolio.

førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Anbefalet relevant litteratur: Viden om marte meo elementer, uddrag fra bogen om Marte Meo af Pernille Roug.

Anerkendende Pædagogik af Bente Lynge.

Mere anerkendelse i børnehøjde af Berit Hertz og Frank Iversen. Anerkendelse i praksis af Lis Møller.

Relevante artikler og andet som er oppe i tiden som vejleder eller studerende finder relevant, at inddrage i vejledningstimen.

Særlige information om 3. praktikperiode


Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?

Studerende arbejder sammen med vejleder. Kan sidde sammen alene med en lille gruppe børn på 5 -7 børnehavebørn eller 2-3

vuggestuebørn.

Studerende kan forvente at arbejde i tidsrummet mellem kl. 6.15 – 17.00 fra mandag til fredag.

Den studerendes placering på praktikstedet.

Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.

Den studerende kan forvente at blive en del af børnehaven eller vuggestuen.

Organisering af praktikvejledning. Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?

Hvordan inddrages den studerendes portfolio?

Vejledning:

Der er afsat ca. 45 minutters vejledning om ugen, som er den studerendes tid, hvortil der skal forlægge en dagsorden, som den studerende

er ansvarlig for.

Der tages i vejledningen udgangspunkt i den studerendes portefolie, hvor den stundernes læringsmål er det centrale.

Vejledningstimerne kan også tage udgangspunkt i relevant litteratur, som den studerende eller vejleder syntes relevant.

Den studerende skriver referat af vejledningstimerne.

På anden sidste vejledningstime evaluerer vi med studerende.

Der forventes at den studerende læser op og forbereder sig på aftalt litteratur ud over de 32,5 timer som er skemalagt.

Studerendes læringsmål for 3. Praktikperiode

Studerendes navn: Praktikvejleders navn:

Studerendes studienr: Praktikvejleders mail:

Studerendes klasse: Praktiksted:

Uddannelsessted: Tlf. til praktikvejleder:


Læringsmål 1

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):


Læringsmål 2

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):


Læringsmål 3

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):


Læringsmål 4

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):

Praktikvejleders 2/3 udtalelse


Udtalelse om: 1) Hvorledes den studerende har arbejdet med læringsmålet og 2) hvorledes den studerende kan opfylde kompetencemålet i den resterende praktikperiode.

Læringsmål 5

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):


Læringsmål 6

Hvad:

Hvorfor:

Hvordan (metoder):


Praktikvejleders generelle kommentarer

Her mulighed for udtalelse om generelle forhold ved den studerendes deltagelse i praktikforløbet.

Dato for udtalelse

Documents

A. Beskrivelse af praktikstedet · 2/3 udtalelse Afsluttende prøve Uddyb, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet. Efter gældende