Aarhus Maskinmesterskole - Campus · Web viewAbstractThis report is about CO 2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon 20.Carbon 20 is a project

Jan Paakjær M10761Lasse Christensen A09541Aarhus maskinmesterskole

Rapportforfattere:

Jan Paakjær M10761

____________________________________________

Lasse Christensen A09541

____________________________________________

Titel på rapporten: Carbon 20 ved Herning vand A/S

Rapportensart: Bacheloropgave

Placering: 6. semester efterår 2012

Uddannelsessted: Aarhus Maskinmesterskole

Vejleder: Esben Sørensen

Afleveringsdato: 19 december 2012

Antal sider: 68

Antal normalsider á 2400 tegn: 41,8



Abstract

This report is about CO2-reduction and deals with the subject in relation to the organization Carbon

20. Carbon 20 is a project developed by the environmental organization Green Cities. Carbon 20 is

trying to reduce CO2-emissions by helping businesses and municipalities with environmentally

friendly solutions. The report is based on the company Herning Vand A/S which is participating in the

project. Furthermore, is the report based on the main question:

Which opportunities are there for Herning Vand to achieve the require-

ments of the Carbon 20 contract and still comply with current legal limits

for wastewater discharges?

In order to answer the main question several methods is used for collecting knowledge. This includes

interviews and quantitative data collection. Throughout the entire report a critical approach to the

data collected and to the people who influenced the report is used.

CO2-reduction in the company is studied from two points of view with different approaches to the

problem. One approach deals with reduction of electricity consumption while the other highlights

opportunities of the production of CO2-neutral power. After the study has ended, it is clear that there

is a reduction potential in the company. Furthermore is the company able to meet the requirements

of the Carbon 20 agreement. However some of the reduction is not a real reduction in emissions, but

simply a change in the way the calculations is done.



IndholdsfortegnelseForord.....................................................................................................................................................1

Læsevejledning.......................................................................................................................................1

Indledning..............................................................................................................................................3

Formål................................................................................................................................................5

Projektets baggrundshistorie.............................................................................................................5

Problemstilling....................................................................................................................................5

Problemformulering...........................................................................................................................7

Afgrænsning.......................................................................................................................................8

Metode...................................................................................................................................................9

Valg af undersøgelsesmetode............................................................................................................9

Kvantitativ dataindsamling.................................................................................................................9

Kvalitativ dataindsamling.................................................................................................................10

CO2 og klimaforandringer.....................................................................................................................13

Green Cities og Carbon 20....................................................................................................................14

Metode.............................................................................................................................................14

Green Cities......................................................................................................................................15

Carbon 20.........................................................................................................................................17

Baggrund for indgåelse af Carbon 20 aftalen...................................................................................19

Klimakompasset...................................................................................................................................21

Måling af vandkvalitet..........................................................................................................................23

Anlægsbeskrivelse................................................................................................................................24

Spildevandets vej..............................................................................................................................24

Slammets vej....................................................................................................................................28

Fordeling af elforbrug ved Herning renseanlæg...................................................................................31

Valg af emner.......................................................................................................................................32

Udskiftning af kompressorerne til den biologiske rensning..................................................................33

Metode.............................................................................................................................................33

Hvorfor turbokompressorer.............................................................................................................34

ABS turbokompressor.......................................................................................................................35

Herning Vands behov.......................................................................................................................36


Parametre for kompressorerne........................................................................................................38

Belastning af anlægget.................................................................................................................38

Proces styring...............................................................................................................................38

Sikkerhed......................................................................................................................................39

Analyse af nuværende luftforbrug....................................................................................................40

Løsningsforslag.................................................................................................................................42

Økonomi...........................................................................................................................................45

LCC beregning...............................................................................................................................45

Opsummering...................................................................................................................................47

Biogas...................................................................................................................................................48

Indledning........................................................................................................................................48

Metode.............................................................................................................................................48

El produktionen på Herning renseanlæg..........................................................................................49

CO2 beregning...................................................................................................................................49

Nettoafregningsloven.......................................................................................................................50

Afgifter.............................................................................................................................................51

Spotpris........................................................................................................................................51

Nettariffer.....................................................................................................................................51

Statsafgift.....................................................................................................................................51

Nettoafregning.............................................................................................................................52

Afregning af biogas.......................................................................................................................52

Økonomi...........................................................................................................................................53

Opsummering...................................................................................................................................57

Kombination af de to metoder.............................................................................................................58

Kildekritik.............................................................................................................................................59

Konklusion............................................................................................................................................61

Perspektivering.....................................................................................................................................64

Litteratur og kilder................................................................................................................................65

Billagsoversigt......................................................................................................................................68


Forord

Denne rapport er udarbejdet som det afsluttende bachelorprojekt på Aarhus Maskinmesterskole.

Formålet med rapporten er, at klarlægge konsekvenserne ved en indgåelse af en Carbon 20 aftale

mellem Carbon 20 og Herning Vand. Udover klarlæggelse af konsekvenserne, forsøges der med

denne rapport også at komme med løsningsforslag til en reduktion i CO2-udledningen fra Herning

Vand, nærmere bestemt Herning renseanlæg.

Ydermere er valget faldet på netop disse emner, da vi synes at klimaforandringer og nedbringelsen af

CO2 er et spændende, men også ret skræmmende område. For bedre at kunne forholde os til

problematikken valgte vi at arbejde sammen med en virksomhed som deler vores interesse for

miljøet.

Der skal lyde en stor tak til alle, som har været behjælpelige med information og støtte i forbindelse

med projektet.

Der skal lyde en særlig stor tak til:

Esben Sørensen

Lektor, Aarhus Maskinmesterskole – Vejledning.

Ove Fjordman

Salgschef, Sulzer Pumps Wastewater Denmark A/S – Beregninger og data omkring kompressor.

Jan Ravn

Afdelingsleder-produktion, Herning Vand A/S – Data omkring Herning renseanlæg.

Palle S Jensen

Regnskab – rapportering/budget, Herning Vand A/S – Økonomi omkring Herning renseanlæg.

Lone Kelstrup

Projektleder, Carbon 20 – Informationer omkring Carbon 20.

May Lundsgaard

Projektkoordinator, Green Cities – Informationer omkring Green Cities.

Læsevejledning

For at give læseren in forståelse for anvendelsen af henvisninger i denne rapport, er der her en kort

gennemgang af de henvisningsmetoder som bruges igennem rapporten.

Side 1 af 7668


Henvisninger til lov tekster og bekendtgørelser gøres på følgende måde:

Lovi, denne hævede anvisning betyder at der refereres til lov nr. i i litteratur og kilder.

I de tilfælde hvor der bruges flere dokumenter fra samme udgiver eller kilde anføres dette med et

hævet tal på følgende måde: (Klima-, Energi-, og Byggeministeriet)1. Det hævede tal henviser til

placeringen i litteratur og kilder.

Henvisninger til personer som er brugt gennem rapporten er refereret ved angivelse af efternavn og

årstal eksempelvis (Ravn, 2012). Dette menes som Jan Ravn og informationen er givet i 2012.

Personer som har bidraget med enkeltstående udtalelser er krediteret med navn of titel direkte i

teksten.

Side 2 af 7668


Indledning

”Udledningen af CO2 i verden er for stor. Og netop nu er stigningen i verdens udledning af CO 2 så stor

at selv forskernes mest ekstreme klimascenarier er reelle fremtidsudsigter.” Udtaler Jens Hesslebjerg

Christensen, forskningsleder ved klimacentreret på DMI. Dette er et problem som flere klimaforskere

mener, der skal tages hånd om. Denne antagelse bakkes op af adskillige rapporter fra Det

Internationale Energiagentur. Nedbringelsen af CO2-udledning, er et vigtigt emne, som uundgåeligt

berører os alle i større eller mindre grad. Nedbringes udledningen ikke vil konsekvenserne ifølge

Professor Nicholas Stern være ”Omfattende folkevandringer og konflikter, det er en risiko enhver ved

sine fulde fem vil gøre alt for at undgå.”(u-landsnyt.dk, 2011).

Problemet med for stor udledning, har stået på i mange år, og er en stadig stigende problematik.

Udledningen af CO2 er angiveligt årsag til klimaforandringer og stigende temperaturer. Problemet er

verdensomspændende, men løsningen til problemet bør findes nationalt, lokalt og i sidste ende hos

os selv. Vi må derfor alle tage vores del af ansvaret for, at morgendagens verden kan bestå (Lunds-

gaard, 2012).

Udledningen af CO2 relaterer sig til mange forskellige områder og typer. Det kan være alt fra røgen fra

kraftværket, til udledning fra brændeovnen i stuen. Derfor kan det være svært for den almene

borger, at forholde sig til konsekvenserne af f.eks. at lade lyset være unødigt tændt, have fjernsynet

tændt uden at se på det eller unødig kørsel i bil.

Vi ønsker i denne rapport, at behandle problematikken med CO2-udledning på et lokalt

virksomhedsniveau for på denne måde at skabe større forståelse omkring problemet. Det kan f.eks.

være forståelse for hvordan, en given virksomhed kan angribe energibesparelser eller optimere det

eksisterende anlæg.

For at kunne håndtere den stigende udledning og skabe mere opmærksomhed omkring

problematikken, er der lanceret flere forskellige kampagner og projekter, der henvender sig til

private såvel som virksomheder. Det kunne f.eks. være kampagnen Go’ energi, som er kendt fra tv

reklamer og henvender sig til private, eller Carbon 20, som henvender sig til kommuner og

virksomheder.

Da denne rapport tager udgangspunkt i en virksomhed, er der valgt at arbejde med Carbon 20 og

bevæggrundlaget for denne.

Side 3 af 7668


Side 4 af 7668


Projekter som Carbon 20 har til formål at nedbringe den målbare CO2-udledning, hvilket ofte er

hovedmålet med sådanne projekter. Derudover har denne type af projekter også en effekt, der kan

være vanskelig at måle værdien af, men som ofte er mere værd, når problematikken ses som en

helhed - de spreder den gode historie og det gode budskab. Dette kan medføre, at flere og flere vil

ride med på ‘den grønne bølge’, og på den måde kan projekterne være medvirkende til en større

nedbringelse af CO2-udledningen, end den egentlig målbare reduktion. Dog er faldende udledning

ikke altid et positivt tegn. Hvis reduktionen beror på et faldende salg af de produkter virksomheden

sælger, og det derved medfører en reduktion i CO2-udledningen, er det ikke en hensigtsmæssig

reduktion. Derfor skal udledningen altid ses i forhold til produktionen.

For at kunne forholde sig til noget konkret, er der i rapporten valgt at arbejde med en virksomhed,

som deltager i Carbon 20. Grundet bredden i problematikken, er der valgt en virksomhed, hvor der

både kan ses på energiforbrug og egenproduktion af energi. I forbindelse med egenproduktion af

energi opstod spørgsmålet: ”Kan en virksomhed, ved hjælp af egen CO2-neutral elproduktion,

producere sig til at være en grønnere virksomhed?”

Herning vand er omdrejningspunkt for denne undersøgelse, da de har ovenstående forhold samtidig

med, at virksomheden skal overholde specifikke miljøkrav. Derudover skal de sikre rent drikkevand til

borgerne, samt rense det spildevand, der ledes tilbage til naturen på bedst mulig måde, både energi-

og miljømæssig.

Side 5 af 7668


Formål

Formålet med denne rapport er at belyse konsekvenserne af, at Herning Vand har underskrevet en

Carbon 20 aftale. Følgelig er hensigten også at klarlægge hvilke muligheder, der er for Herning Vand

for at opnå de krav, de har indvilliget i at indfinde sig under i forbindelse med indgåelse af Carbon 20

aftalen. Rapporten henvender sig til Herning Vand og andre virksomheder, der har indgået en Carbon

20 aftale.

Ydermere ønskes der med denne rapport, at skabe fokus på biogasproduktion og energireduktion på

renseanlæg.

Projektets baggrundshistorie

Herning Vand A/S (herefter Herning Vand) har indgået en Carbon 20 aftale, som omhandler en

nedbringelse af virksomhedens CO2-udligning med 20 %. Nedbringelsen skal ske over en tre årig

periode løbende fra januar 2011 til december 2013. Carbon 20 konceptet er udviklet af Green Cities,

som er et samarbejde mellem seks kommuner, Kommunernes Landsforening, DTU og Aalborg

Universitet. Dette vil blive nærmere beskrevet i afsnittet Green Cities og Carbon 20. Under et møde i

Herning Vands Carbon 20 udvalg opstod der tvivl omkring afregningen af virksomhedens

egenproduktion af CO2-neutral strøm fra biogas set i forhold til Carbon 20. Ud fra denne tvivl og

ønsket om at reducere CO2-udledningen, opstod ideen til dette projekt. Et andet incitament har

været regeringens tiltag til højere afregning af strøm produceret på biogas. Dette tiltag blev vedtaget

af et bredt flertal i forbindelse med regeringens energiforlig fra marts 2012. Energiforliget skal danne

rammerne indtil 2020 og vil være retningsvisende indtil 2050.

ProblemstillingFor at Herning Vand skal kunne imødekomme Carbon 20 aftalen, har de nedsat et udvalg, som skal

varetage interesserne deri. Carbon 20 udvalget er en gruppe på syv medarbejdere. Gruppens arbejde

består i at indfri de krav, der er stillet i forbindelse med indgåelse af aftalen.

I opstartsfasen til denne rapport har der været kontakt med Herning Vand og organisationen Green

Cities, som står bag Carbon 20 projektet. Herning Vand er bevidste om, at indgåelsen af aftalen har

konsekvenser, men de har haft problemer med at overskue størrelsen af disse. Problemerne har

medført spørgsmålene: ”Hvad vil dette betyde for vores virksomhed?” og ”Hvordan overkommer vi

problemet?”

Side 6 af 7668


En anden problematik for Herning Vand er, at der er opstået uklarhed omkring et aspekt af aftalen.

Denne problematik handler om, at Herning Vand selv producerer el ved hjælp af en gasmotor, som

drives af biogas. Tvivlsspørgsmålet omhandler hvordan elproduktion ved hjælp af biogas udregnes i

forbindelse med CO2-udledning.

Side 7 af 7668


ProblemformuleringI kraft af overstående vil denne rapport behandle følgende problemstilling:

Hvilke muligheder er der for Herning Vand for at opnå de stillede krav i Carbon 20 aftalen og

stadig overholde de gældende lovmæssige grænseværdier for udledningen af spildevand?

For at kunne udarbejde en bedre undersøgelse af hovedspørgsmålet, vil der yderligere blive

undersøgt følgende:

o Hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser har indgåelsen af Carbon 20 aftalen for

Herning Vand?

o Hvordan afregnes CO2-udledningen ved Herning Vand for el produceret på biogas set

i forhold til Carbon 20?

Overstående problemstilling vil i den efterfølgende rapport blive nærmere belyst.

Side 8 af 7668


Afgrænsning

I denne rapport vil der ikke blive kigget på ændringer i rensningsprocessen af spildevand, da

virkningen af selv små ændringer kan være betydningsfulde og have reaktionstider, der overskrider

tidshorisonten for dette projekt. Derfor er procesoptimering fravalgt i denne rapport.

Der vil i denne rapport ikke blive kigget på reduktion af de kemiske stoffer, som bruges af Herning

Vand, da udledningen fra disse er problematiske at redegøre for, og ikke falder i tråd med

problemformuleringen.

Der vil ikke blive set på forholdene for øget produktion af biogas fra slammet. Dette skyldes, at det

ikke er en teknisk gennemgang af en eventuel forøgelse, men de nuværende afgiftsforhold i forhold

til Carbon 20 der ønskes belyst.

Rapporten tager udgangspunkt i Herning renseanlæg. Derfor er reduktionspotentialet på de 13 andre

renseanlæg, 175 pumpestationer og tre Vandværker ikke behandlet på trods af, at det er en del af

Herning Vand og dermed også Carbon 20.

Der vil ikke blive undersøgt hvorvidt, den nuværende rensning af spildevandet overholder de

fastsatte niveauer bestemt af miljøministeriet.

Der vil ikke blive taget stilling til finansiering i forbindelse med energibesparende tiltag. I rapporten

vil det derfor ikke blive belyst, hvorledes en eventuel finansiering skal finde sted fra virksomhedens

side.

Udledninger tilhørende scope 1 og 3 bliver ikke behandlet i denne rapport, da det ikke er disse

scopes der ønskes belyst.

Side 9 af 7668


Metode

Dette afsnit har til formål at skabe overblik og indsigt i de metoder, som anvendes i denne rapport.

Udover dette mere generelle afsnit, vil der til hvert af de relevante afsnit blive diskuteret metode.

Undersøgelsestypen i denne rapport er problemløsende undersøgelse (Andersen, 2005). Grunden til

dette er, at formålet med denne rapports problemformulering er at afdække konsekvenserne af at

underskrive en Carbon 20 aftale. For at give et eksempel er der skabt inferens (Andersen, 2005) ved

at udvælge en virksomhed at arbejde videre med. Spørgsmålet er så: ”Er det ikke hensigtsmæssigt at

tage et større antal virksomheder?” Men da tidsfaktoren i projektet hindrer en undersøgelse af alle

Carbon 20 deltagere, er der valgt at gå dybere med én repræsentativ virksomhed. I stedet ønskes der

med denne rapport at give et løsningsforslag til det diagnosticerede problem. Løsningsforslagene vil

blive givet på basis af den etablerede viden, der er genereret i forbindelse med undersøgelserne af

emnet. Problemløsende undersøgelse er altså en undersøgelsestype der anvendes i denne rapport

for at øge validiteten heraf.

Rapporten vil blive opbygget som et multipelt casestudie (Andersen, 2005), idet flere organisationer

vil blive undersøgt heri. Multiple casestudiet vil blive udført både kvantitativt og kvalitativt, idet

begge genrer af undersøgelser vil finde sted. Et eksempel på dette er, at der f.eks. vil blive anvendt

både kvalitative interviews, og kvantitativ data til at analysere problematikkerne.

Valg af undersøgelsesmetode

Da kvaliteten af den færdige rapport er afhængig af de korrekte undersøgelsesmetoder, er

undersøgelsesmetoder et sted der bør gøres overvejelser. Disse overvejelser bør finde sted i den

indledende fase af empiriindsamlingen. Denne rapport vil bestå af to forskellige former for analyse

som fremgår af de næste afsnit. Målet med valget af to primære undersøgelsesmetoder er at højne

validiteten af analysen. Den ene udelukker dog ikke den anden, og derfor kan begge metoder blive

anvendt til indsamling af empiri til én analyse. Den største forskel på de to metoder er, at metoden til

kompressorafsnittet hovedsageligt vil bestå af kvantitativ dataindsamling, mens metoden til

gasafsnittet fortrinsvis vil være kvalitativ. Disse valg til dataindsamling er truffet med henblik på

problemformuleringen og vil blive beskrevet nærmere i det efterfølgende.

Side 10 af 7668


Kvantitativ dataindsamling

Den kvantitative dataindsamling, som er den primære undersøgelsesmetode i kompressorafsnittet er

valgt, da dette afsnit, og valgene der træffes deri, er baseret på observerbare data, som kan

registreres og efterfølgende tolkes. Ved hjælp af datalogning er der i mindre grad usikkerhed, når

det målte og observerede i det pågældende tilfælde skal kvantificeres (Kvale, 2005). Den kvantitative

dataindsamling egner sig til kompressorafsnittet, da målet her er at vurdere, hvorvidt en eventuel

udskiftning af kompressorerne vil være fordelagtig. Dette kan gøres ud fra en sammenligning af

eventuel et energibesparende løsningsforslag. Blandt andet ud fra disse løsningsforslag vil der være

grundlag for at kunne træffe et valg.

Kvalitativ dataindsamling

Indsamlingen af empiri til de resterende undersøgelsesafsnit i rapporten, vil i højere grad bero på

kvalitativ dataindsamling. Her stod valget mellem to kvalitative dataindsamlingsmetoder:

spørgeskema eller interview. Efter behandling af viden omkring indsamling af kvalitative data, fra

især bogen ’Interview – Introduktion til et håndværk’ af Steiner Kvale og Svend Brinkmann, blev det

bestemt, at interview ville være den mest hensigtsmæssige undersøgelsesform i denne rapport.

Spørgeskemaet var først på tale, men blev fravalgt på grund af den manglende personlighed i denne

form. Derudover søger denne rapport at klarlægge forholdene omkring organisationer, hvor der på

grund af medarbejderantallet, ikke er mulighed for at nå ud til et stort antal adspurgte. Manglen på

adspurgte vil øge usikkerheden ved brugen af spørgeskemametoden. Den afsatte tid til projektet er

også en faktor, som spiller ind på valget af metode. En spørgeskemaundersøgelse kræver, at

respondenten har tilstrækkelig tid til at besvare og tilbagesende skemaet. Derefter skal alle

besvarede skemaer analyseres ved brug af de korrekte metoder, hvilket kan være en tidskrævende

proces, i forhold til den tid, der er afsat til projektet (Andersen, 2005).

Side 11 af 7668


Figur 1 Interviewmetoden kontra spørgeskemametoden (Andersen, 2005)

Ydermere har dette skema (Figur 1) været et godt værktøj til at fremhæve de positive aspekter af de

to metoder. Specielt punktet ”Større mulighed for at kunne konstatere manglende svar” var et vigtigt

punkt for valget af interviewmetoden. Dette var vigtigt i denne rapport, da der bland andet skulle

afdækkes to organisationers interne forhold.

Ved at anvende interviews opnås en større grad af personlighed og interaktion, som kan mangle ved

anvendelse af spørgeskemaer. Der er dog forskellige måder, hvorpå et interview kan udføres og der

er visse regler, som skal overholdes i den forbindelse. En af disse regler, som har stor betydning, er at

man som interviewer bliver en del af undersøgelsen og derfor er nødsaget til at agere upartisk for at

undgå at præge den interviewede. Af samme grund skal også måden og indholdet i spørgsmålene

overvejes nøje. Set fra interviewerens synspunkt kan dette dog godt drages til dennes fordel, da det

kan fremme kvaliteten af det, der ønskes undersøgt (Brinkmann, 2009).

Der blev inden hvert interview redegjort for fremgangsmåde og form, således at det pågældende

interview falder i tråd med de retningslinjer, der forefindes på området.

Da flere af de interviewede personer til denne rapport geografisk har befundet sig uhensigtsmæssig

langt væk, har telefoninterview flere gange været anvendt. Da telefoninterviews alene er baseret på

mundtlig kommunikation, adskiller denne form sig fra personlige interviews. Et telefoninterview kan

nemt foregå pludseligt for den interviewede, og reaktionen på dette kan være frustration og

fjendtlighed (Andersen, 2005). For at undgå dette er der i denne rapport først taget kontakt til

personen, der ønskes interviewet, for at aftale et passende tidspunkt for interviewet. Herefter er

hovedpunkterne i interviewet sammenfattet i en mail (Bilag 1 – Interviewguide) til personen. På den

Side 12 af 7668


måde er det forsøgt at mindske frustrationen og forvirringen for den interviewede. Dette har også til

formål at strukturere interviewet og rækkefølgen af spørgsmål og emner for på den måde at sikre at

der indhentes den ønskede information gennem de forskellige interviews.

Telefoninterviewene blev optaget til efterfølgende analyse og bearbejdning. Ved at optage samtalen

undgås det, at der skabes uhensigtsmæssige pauser eller forvirring, mens intervieweren noterer.

Inden de forskellige interview påbegyndes, skal der udarbejdet en interviewguide (Bilag 1 –

Interviewguide).

En del af den indsamlede empiri til denne rapport kommer fra internettet. På grund af den

manglende validitet af informationsformen, har internettet hovedsageligt været brugt på et tidligt

tidspunkt i skriveprocessen til f.eks. systematisk litteratursøgning. Senere i processen har internettet

dog været brugt som et supplement til faglitteraturen omkring det pågældende emne. Dog har

internettet gennem hele processen været brugt til undersøgelse af information produceret af

offentlige instanser. Disse regnes for at være valide da de er publiceret af staten. Dette har f.eks.

været forskellige love og bekendtgørelser i forbindelse med gasafsnittet.

Tekniske specifikationer er også fundet på nettet, men disse er dog læst med visse forbehold, da

udgiverne ikke kan siges at være uvildige. Generelt er alt behandling af informationer blevet

behandlet med en kildekritisk tilgang for at fjerne falsificerende oplysninger og dermed øge

validiteten.

Side 13 af 7668


CO2 og klimaforandringer Debatten omkring hvor skadeligt CO2 er, er blevet diskuteret af mange med forskellige synspunkter.

Især USA’s tidligere vicepræsident Al Gore og danske Bjørn Lomborg som er forsker og leder af

Copenhagen Consensus Center. Al Gore har med filmen ”An Inconvenient Truth” fra 2006 skabt

mange skræmmekampanger omkring at klimaforandringer er resultatet af verdens højere udledning

af CO2. Al Gores indsats for at skabe fokus på de globale klimaforandringer indbragte ham, og FN’s

Klimapanel Nobels fredspris i 2007. Prisen er med til at højne troværdigheden af filmen og øge

interessen omkring klimaforandringer. Dette øges yderligere ved at vurderingen fra Miljøstyrelsen

under Miljøministeriet, overordnet er enig i ”at det faglige indhold i Al Gores film er troværdigt. Det

bygger på solide, videnskabelige kilder” (Miljøstyrelsen, 2009)

Bjørn Lomborg prøver også at skabe opmærksomhed omkring globalopvarmning ved at

argumenterer for at udfasning af glødepærer og lignende tiltag er udelukkende for vores egen

velbefindende og ikke noget der virker på den lange bane. Dog mener Bjørn Lomborg at Al Gore

overdriver med påstande som at der vil ske flere dødsfald på grund af hedebølger. Dette resulterede i

at Bjørn Lomborg producerede en film over hans bog Cool It fra 2007, som et modsvar til Al Gores

film.

Det er dog værd at bemærke, at de begge er enige om, at de klimaforandringer vi ser i disse år har

forbindelse til den merudledning af CO2, vi som mennesker har skabt og at vi derfor også er nød til at

tage hånd om dette. Bjørn Lomborg mener vejen til dette er massiv forskning og udvikling af ikke

CO2-udledende energikilder og at investeringer i disse CO2-neutrale anlæg skal være attraktive for

forbrugerne og ikke noget der påtvinges (Klimaviden)(Bjørn Lomborg, 2010).

Da denne rapport ikke behandler hvorvidt det er CO2 der er den reelle årsag til klimaforandringer,

bruges disse udsagn fra fremstående og anerkendte personer og virksomheder til at retfærdiggøre

behandlingen af emnet.

Side 14 af 7668


Green Cities og Carbon 20

Dette kapitel omhandler de to organisationer Green Cities og Carbon 20. Kapitlet har til formål at

skabe den nødvendige baggrundsviden for at kunne give et fyldestgørende svar i henhold til

problemformuleringen. Derudover vil der også blive redegjort for incitamenterne bag opstarten af de

to organisationer.

Metode

For at opnå større klarhed omkring strukturen og oprindelsen af Green Cities og Carbon 20, blev det

valgt at benytte interviews. Dette holder sig også til den valgte primære dataindsamlingsmetode i

metodeafsnittet. Interviewsene var af May Lundsgaard, projektkoordinator i Green Cities, og Lone

Kelstrup, projektleder i Carbon 20. Da disse interviews foregik af enkeltpersoner med indgående

kendskab til hver deres organisation, var der ikke behov for en standardisering af spørgsmålene. En

standardisering af spørgsmålene kunne have ført til manglende variation og for stor prægning fra

intervieweren i besvarelserne. Da interviewene ikke skal bruges kvantitativt eller skal sammenfattes

til en efterfølgende besvarelse, er højt strukturerede interviews ikke optimal for de mål, der søges. Til

interviewsene er der valgt en semistruktureret telefoninterviewform. Denne form er valgt fordi det

ønskes at holde interviewet åbent. Ved at benytte semistruktureret interview, ønskes der desuden at

opnå en samtale, hvori følgespørgsmål kan opstå. Disse følgespørgsmål kan opstå baseret på tidligere

besvarelser og diskussion om emnet med den interviewede (Trost, 1996). Grunden til at der er valgt

telefoninterview er at det rent geografisk er besværligt at udfører et personlig interview. Der er taget

forbehold for at interviewpersonerne, ved telefoninterview, kun har mulighed for verbalt at udtrykke

sig. Personerne kan f.eks. ikke bruge visuelle hjælpemidler eller ansigtsudtryk til at udtrykke sig (An-

dersen, 2005). Det er dog vurderet at telefoninterview er at foretrække da spørgsmålene er af

uddybende karakter og hoversagligt ikke er personens egen mening om et emne.

Side 15 af 7668


Green Cities

I år 2000 gik tre kommuner (Albertslund, Ballerup og København) sammen om at gøre en indsats for

at forbedre miljøet. Kommunerne dannede en organisation der hed Dogme 2000. Denne

organisation blev i 2010 omdøbt til Green Cities, dog uden ændring af vision og mål. Disse visioner og

mål er alle beskrevet i samarbejdsaftalen som alle de deltagende kommuner er underlagt (Bilag 2 -

Samarbejdsaftale 2012, Green Cities). Siden opstarten af projektet er yderligere tre kommuner

indgået i samarbejdet, hvilket har bragt det samlede antal op på seks kommuner. De seks

deltagende kommuner, er Allerød, Albertslund, Ballerup, Kolding, Herning og København. Udover de

netop nævnte kommuner er Furesø og Aabenraa observatørkommuner. En observatørkommune er

en kommune som ikke deltager aktivt, men dog har interesse i projektet. Observatørkommunerne

har adgang til alle de opnåede resultater. Disse resultater kan kommunerne frit implementere hvis

dette ønskes.

Formålet med samarbejdet er, at kommunerne skal gøre en ekstraordinær indsats på klima- og

miljøområdet. Dette skal gøres på områder lige fra trafik til fødevare dog alle med det fælles mål, at

det skal være miljørigtigt. Derudover ønskes også at udvikle et bæredygtigt samfund, hvor de enkelte

kommuner kan udveksle erfaringer og resultater med hinanden som inspiration til en stærkere

indsats på området. Målet er ikke kun at opnå resultater her og nu, men også langsigtede resultater,

som udover at kunne anvendes i lokalsamfundet også kan anvendes på nationalt plan. For altid at

være opdateret og tilstedeværende, er Green Cities under løbende udvikling og søger altid den

nyeste og mest optimale måde at udføre miljøforbedringer på. Som et resultat af dette er

samarbejdsaftale mellem kommunerne i 2012 blevet fornyet. Green Cities har også til formål at

skabe en politisk debat omkring klimapolitikken i kommunerne. Green Cities ønsker både at støtte

kommunerne, hvis disse skulle møde en mur af regler, såvel som at skærpe de gældende nationale

regler for kommunerne på klimaområdet. Green Cities kan ydermere operere som talerør for

kommunerne hvis der ønskes øget politisk opmærksomhed på specielle miljøproblematikker. Dette

kan f.eks. være hvis en kommune ønsker tilladelse til miljøforbedring (Lundsgaard, 2012).

Ud fra de ovennævnte argumenter, har Green Cities formuleret en fælles vision for organisationen.

Visionen er følgende:

”Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for

miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab.”

Samarbejdsaftalen 2012 Green Cities

Side 16 af 7668


I samarbejdsaftalen fra 2012 er der i alt 16 mål fordelt på seks hovedområder, som de seks

medlemskommuner forpligtiger sig til at opfylde. Målene skal inden for en treårig periode bevæge sig

i en positiv retning for alle medlemskommunerne. For at opnå den positive retning for kommunerne

er der opstillet et fællesfundament, som kommunerne arbejder ud fra. (Bilag 2 – Samarbejdsaftalen

2012, Green Cities).

Carbon 20, som vil blive behandlet i det efterfølgende, tilhører hovedområdet Klima. Carbon 20

aftalen ophæver dog ikke de mål, som er fastsat i hovedområdet Klima, men det er en tillægsaftale

som kommuner og virksomheder med ønsker om at gøre en ekstraordinær indsats for miljøet kan

vælge at involvere sig i.

Det har for Green Cities ikke været formålet at ekspandere eller få så mange deltagende kommuner

som muligt med. Ifølge May Lundsgaard har organisationen den ønskede størrelse nu. Dette skyldes

at organisationen til stadighed ønsker at være nærværende hos de deltagende kommuner. Derfor

bruges en stor del af energien i dag på at forbedre de projekter og den rådgivning, som

organisationen tilbyder. Ydermere er en væsentlig agenda, at få større politisk indflydelse.

”Kun gennem større politisk indflydelse, kan Green Cities stå endnu stærkere

overfor fremtidens miljøudfordringer.” May Lundsgaard, projektkoordinator,

Green Cities.

Projektet er til dels støttet af EU Life+ midler, mens resten af finansieringen er op til de deltagende

kommuner. Green Cities har gennemført flere projekter siden opstarten i 2000. Et af de nyeste

projekter, som Green Cities har udviklet, er Carbon 20 (Cities, 2012).

Side 17 af 7668


Carbon 20

Som nævnt herover er Carbon 20 et projekt udviklet af Green Cities. Det er udviklet som et resultat af

arbejdet med hovedområdet Klima (Cities, 2012). Det er et projekt hvor en gruppe partnere har et

fælles klimaforbedrende formål. De deltagende partnere i projektet, er de seks Green Cities

kommuner, Næstved kommune, Kommunernes Landsforening, DTU og Aalborg universitet.

Carbon 20, som blev påbegyndt i 2011, er et ambitiøst projekt der til dels indeholder et

miljøpotentiale, men i visse tilfælde også et potentiale for økonomiske besparelser. Formålet med

Carbon 20 projektet er over en treårig periode at reducere kommuners og virksomheders udledning

af CO2 og i processen forbedre den interaktion, der er mellem kommune og virksomhed ved

miljøforbedringer. Hovedmålet vedrørende CO2-reduktion er at få 100 virksomheder til at reducere

deres CO2-udslip med 20 % over en treårig periode som løber fra primo 2011 til ultimo 2013 (Carbon

20, 2012).

For at skabe et godt grundlag for de deltagende virksomheder, tilbyder Carbon 20 hjælp til

energiscreening af virksomheden. Derudover tilbydes hjælp fra eksterne konsulenter til at forme en

strategi for den pågældende virksomheds vej mod målet på de 20 % reduktion.

Derudover er formålet med projektet også at styrke kommunikationen og samspillet mellem

kommune og virksomhed for på denne måde bedre at kunne håndtere fremtidige problemstillinger i

forbindelse med klima- og miljøprojekter (Kelstrup, 2012).

Målet for Carbon 20 er, at opnå 100 deltagende virksomheder. Dette mål er nået, og interessen for

projektet er stadig at finde hos andre virksomheder. Pr. 5/11 2012 var der i alt 114 virksomheder, der

havde underskrevet aftalen, og 19 der havde vist interesse og stadig arbejdede på en mulig indgåelse

af aftalen. Lone Kelstrup projektleder fra Carbon 20 har dog udtrykt hendes personlige bekymringer

omkring projektet og virksomhedernes vilje til at ville gennemføre aftalen. Hendes bekymring bunder

i, at det er forholdsvis nemt for en virksomhed at indgå aftalen og modtage de fordele, indgåelsen

bringer. Dette skyldes, at den indledende energiscreening og konsulenthjælp er gratis og ikke

bindende for virksomheden. Hendes bekymring omhandler virksomhedernes vilje til at gennemføre

tiltag, som er påpeget efter energiscreeningen, når virksomhederne har ansvaret for at gå fra tanke

til handling. Her er det specielt økonomien, hun er bekymret for, der kan blive et problem.

Side 18 af 7668


”Det handler rigtig meget for virksomheder om deres bundlinje, det handler

næsten mere for nogle virksomheder om de kan spare nogle penge, end det

handler om deres image.” Lone Kelstrup, projektleder, Carbon 20.

Dog påstås det også, at det ikke har været svært at motivere virksomhederne til at indgå aftalen.

Flere af virksomhederne har ligefrem efterspurgt den service, som Carbon 20 tilbyder.

Virksomhederne har haft lysten, men har manglet den sidst hjælp til at komme i gang med

energibesparende tiltag.

Da det er frivilligt om virksomhederne ønsker at indgå aftalen er det også frivilligt hvorvidt de ønsker

at forblive i samarbejdet. Dette vil sige at de til enhver tid frit kan framelde sig aftalen. Der er ingen

juridiske eller økonomiske konsekvenser af ikke at opfylde aftalen. Dog kan det diskuteres om det

moralsk, er i orden at fratræde aftalen, specielt efter virksomheden har modtaget den indledende

energiscreening og konsulent hjælp (Kelstrup, 2012).

Et af de firmaer, som har indgået en aftale og har haft succes med udførslen heraf, er

overfladebehandlingsfirmaet Stjerne Chrom i Næstved. Virksomheden indgik i forbindelse med en

tilbygning og udvidelse af kapaciteten en aftale med Carbon 20. Stjerne Chrom er dog atypisk i

forhold til andre Carbon 20 virksomheder, idet de var villige til at have en længere

tilbagebetalingstid. Det er Lone Kelstrups erfaring, at de deltagende virksomheder ikke ønsker at

investere i energioptimering, hvis tilbagebetalingstiden overskrider tre år. Her var Stjerne Chrom

villige til at have en tilbagebetalingstid på op til otte år. Denne villighed skyldes, at virksomheden

anså det for en vigtig egenskab at kæmpe for miljøet gennem energibesparelser.

Dette projekt har resulteret i, at Stjerne Chrom nu benytter sig af solvarme i stedet for elektrisk

opvarmning af processen. Ifølge Kenneth Nielsen produktionschef hos Stjerne Chrom har projektet

på trods af den forøgede tilbagebetalingstid været en succes, og indtil videre tyder tallene på en 75 %

besparelse i energi til procesopvarmning (Chrom, 2012).

Det er sådanne eksempler Carbon 20 håber og tror på at der vil komme flere af inden afslutningen af

projektet i 2013.

Side 19 af 7668


Baggrund for indgåelse af Carbon 20 aftalen

Dette afsnit omhandler, hvorfor Herning Vand har indgået en Carbon 20 aftale. Årsagen til dette vil

blive gennemgået i dette afsnit.

Herning Vand er en virksomhed med kun tre års virke per 1. januar 2013. Virksomheden blev dannet

på grund af ændringer i Vandsektorloven fra 2010. Det skete ved en udskillelse af vandforsyning og

spildevand fra Herning kommune, hvorefter det blev samlet i én virksomhed. I den forbindelse er der

sket ændringer både organisatorisk, men også ved ansættelsen af den nye direktør, Niels Møller

Jensen. I forbindelse med ansættelsen af Niels, er der blevet udformet en ny virksomhedsstrategi for

Herning Vand. Denne nye strategi har udformet en ny vision, mission og strategi for virksomheden.

Det er i disse områder Herning Vands kerne værdier stammer fra og skaber forbindelsen, forståelsen

og grundlaget for indgåelsen af Carbon 20 aftalen. Men indgåelsen af denne aftale ønsker Herning

Vand at skabe et forbedret grønt fodaftryk. En af Herning Vands fire kerneværdier er ansvarlighed,

hvilket udmønter sig i følgende formulering:

Vi har fokus på vores sociale ansvar overfor vores omgivelser, grundvand og miljø.

Samtidig tager vi ansvar for hinanden – såvel kunder som medarbejdere (Herning

Vand, 2012).

Denne kerneværdi danner grundlaget og giver en forståelse for indgåelsen af Carbon 20 aftalen. Ved

indgåelsen af Carbon 20 aftalen tager Herning Vand ansvar for deres omgivelser, grundvand og miljø,

samtidig med at det skaber fokus på området i alle organisationsniveauer i virksomheden. Det kan

være på ledelsesplan i forbindelse med optimering af renseanlæg eller grundudstykninger, hvor nye

anlæg og ledningsnet skal opføres. Også servicemedarbejderne, der servicere anlæggene, bliver

inddraget i beslutningsprocessen, hvis de har forslag til ændringer der kan medfører reduktion af CO 2

udledning. Derfor består Herning Vands Carbon 20 udvalg også af medarbejdere fra alle

virksomhedens afdelinger og organisationsniveauer. På disse møder, som afholdes med 14 dages

mellemrum, bliver nye tiltag til energioptimering og statur på eksisterende drøftet. Herved er der

mulighed for sparring og drøftelse af nye ideer, medarbejderne imellem. Efter endt møde

fremsendes referat til alle i virksomheden, hvorved alle medarbejdere inddrages i projektet. Dette er

nogle af de bevæggrunde Herning Vand har haft til indgåelsen af en Carbon 20 aftale.

Side 20 af 7668


Som nævnt i Carbon 20 og Green Cities afsnittet tilbydes deltagende virksomheder i Carbon 20

projektet en energiscreening. I Herning Vands tilfælde fravalgte man dette tilbud, da der i oktober

2010 var gennemført en energigennemgang fra firmaet Schneider Electric. Resultatet fra

gennemgangen blev præcenteret i et PowerPoint show, hvor forslag til optimeringer eller ændringer

var opstillet.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport blev PowerPoint showet gennemgået, men da

tanker og beregninger bag forslagene ikke fremgik blev det valgt at se bort fra denne gennemgang.

Side 21 af 7668


Klimakompasset

I dette kapitel vil beregningsmodellen, hvorpå Carbon 20 projektet udregner udledning af CO 2 blive

gennemgået. Da denne rapport belyser muligheder for at opnå reduktion af CO2-udledning, er det

relevant at undersøge, hvilke data denne beregner bruger.

På Carbon 20-projektets hjemmeside anbefales det at bruge Klimakompassets CO2-beregner for at

kortlægge hvor og hvordan virksomhedens udledning finder sted samt hvordan størrelsen af denne

fordeler sig. Klimakompasset er et samarbejde mellem Dansk Industri og Erhvervsstyrelsen under

Økonomi- og Erhvervsministeriet, og blev lanceret i september 2008. De hjælper virksomheder med

udarbejdelse af en klimastrategi. På deres hjemmeside er der råd og vejledninger til at skabe en

miljøstrategi for virksomheden i alle organisationens niveauer. Klimakompasset hjælper også med at

implementere og styrke fokusset på CO2-reduktion.

CO2-beregneren på hjemmesiden er udviklet af den britiske organisation, Carbon Trusts. Deres

beregningsmodel Carbon Footprint Calculator er baseret på standarten Greenhouse Gas Protocol

Corporate Standard (GHG-protokollen). Beregneren er efterfølgende blevet modificeret for at passe

til den danske udgave. Beregneren opdeler virksomheden i tre scopes (Erhvervsstyrelsen, 2012).

Scope 1: Direkte kilder, såsom fossile brændsler, der bruges i produktionen. Det kan f.eks.

være brændstof til transport.

Scope 2: Indirekte kilder til udledning af CO2 som stammer fra brugen af el og varme,

produceret eksternt.

Scope 3: Indirekte udledning fra brugen af virksomhedens produkter. Det kan f.eks. også

være CO2, udledt fra affald.

Scope 1 og 2 er håndgribelige og mere ligetil for virksomhederne at finde og indtaste i

beregningsmodellen. Scope 3 er derimod mere diffus og vil kræve større dataindsamling fra

underleverandører. Disse data skal efterfølgende behandles og en afklaring af validiteten af

oplysningerne kan være tvivlsom. Derfor er det også op til virksomhederne, om de vil medregne

scope 3 i deres udledningsberegning. GHG-protokollen, hvor definitionen af scopene kommer fra,

arbejder på en international standard til behandling af udledningerne i scope 3. I denne rapport

behandles udledningen fra scope 2, da dette område står for over 80 % af Herning Vands totale CO 2-

Side 22 af 7668


udledning for referenceåret 2010 (bilag 3 - CO2-beregning 2010) Den resterende udledning stammer

fra transport og opvarmning på dieselolie som tilhører scope 1 eller 3 (Erhvervsstyrelsen, 2012).

Da over 80 % af CO2-udledningen sker i scope 2 vil der nu blive redegjort for hvor meget en kWh el

udleder, kaldet emissionsfaktor. Emissionsfaktoren angiver hvor mange gram CO2 en produceret kWh

el udleder, og er beregnet på baggrund af en miljødeklaration udarbejdet af Energinet.dk.

Beregningerne er lavet med udgangspunkt i 125 % allokeringsmetoden. Denne metode beskriver

fordelingen mellem produktionen af el og varme i Danmark. Da størstedelen af den danske

elproduktion sker på anlæg med samproduktion af el og varme, har Energistyrelsen anbefalet

Energinet.dk at bruge denne metode. Ifølge Energinet.dk’s udregninger for 2011 udleder en

produceret kWh i gennemsnit 359 g CO2/kWh i Danmark. Dette er beregnet efter 125 % -metoden

(Energinet.dk, 2012).

Dataene, som Energinet.dk leverer, er også det, der ligger til grund for beregningerne, som udføres i

Klimakompassets CO2-beregner. Derfor vil emissionstallet også kunne bruges til at beregne CO2-

reduktionen for elbesparelser alene. Beregningen af emissionsfaktoren for Energinet.dk er yderligere

understøttet af revisorfirmaet PricewaterhouseCoopers, som har gennemgået beregningerne og

godkendt dem (Bilag 4 – Revisor erklæring for miljødeklaration af el 2011)

Side 23 af 7668


Måling af vandkvalitet

Dette afsnit behandler, hvorledes denne rapport forholder sig til måling af vandkvaliteten af det

udledte spildevand fra Herning renseanlæg.

Måling af udledningsforhold foregår efter bestemte lovmæssige bestemmelser, som er udspecificeret

i bekendtgørelse om måling af spildevandi. Denne bekendtgørelse uddyber, hvordan måling af

udledningen skal udføres. Derfor skal eventuelle anlægsændringer, hvis ændringerne er i forbindelse

med Carbon 20, valideres ved efterfølgende målinger og prøveudtagninger. Disse målinger og prøver

skal udføres af en uafhængig virksomhed, som har bemyndigelse til at varetage disse opgaver.

Udledningskravene for Herning renseanlæg er angivet i Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-

2020 (Ravn, 2012). Denne plan er udarbejdet efter Miljøbeskyttelsesloven § 32 ii. I planen er de

gældende krav og fremtidige planer for håndtering af spildevand i hele Herning Kommune beskrevet.

Spildevandsplanen beskriver, hvor stor reduktionen af skadelige stoffer skal være ud fra typen af

anlæg. Da denne rapport kun omhandler Herning renseanlæg, vil udledningskravene kun være nævnt

for dette. Kravene kan variere efter både størrelsen og typen af anlæg, men også recipienten.

Udledningskravene for Herning renseanlæg er følgende (Herning Vand, 2012):

Total Nitrogen < 8mg/l

Total fosfor < 1mg/l

NH4/NH3 < 3mg/l

BI5 < 10mg/l

COD < 75mg/l

Suspenderet stof < 15mg/l

Figur 2 Tabel over udledningskrav

Det er de ovenstående udledningsgrænseværdier(Figur 2), som Herning renseanlæg skal overholde,

og stadig skal uanset hvilke anlægsændringer, der måtte foretages i forbindelse med Carbon 20. Det

er ud fra denne betragtning, der vil blive konkluderet på, hvorvidt vandkvaliteten overholder

gældende love og regler som nævnt i problemformuleringen.

Side 24 af 7668


AnlægsbeskrivelseI det næste afsnit vil Herning renseanlæg blive beskrevet for at give læseren en forståelse af

anlæggets opbygning og virkemåde. Beskrivelsen vil også give indblik i, hvilke parametre der gør sig

gældende for at opretholde samme kvalitet af det rensede spildevand, der udledes til recipienten.

Herning renseanlæg har rødder tilbage til 1946, hvor de første jordbundsundersøgelser er fortaget.

Anlægget har været igennem flere forandringer, udbygninger og ændringer siden. Dette skyldes til

dels at kunne håndtere lovændringer og samtidig håndtere den øgede belastning på anlægget.

Herning renseanlæg er det største af de fjorten renseanlæg, Herning Vand driver målt på

personekvivalent (PE). Herning renseanlæg har en kapacitet på 175.000 PE. Personekvivalent er den

mængde, én person forurener pr. døgn. Én person forurener, hvad der svarer til 60 g BI5 og udleder

200 liter spildevand (Mogens Henze, 2010). BI5 er et udtryk for hvor meget ilt, der bruges ved en

biologisk iltning af spildevandet.

Beskrivelsen af anlægget er delt i to for at skabe et bedre overblik. En beskrivelse af spildevandets vej

igennem anlægget og en beskrivelse af slammet. Slammet er en vigtig del af rensningsprocessen,

som uddybes nærmere i afsnittet. Igennem beskrivelsen er der udsnit fra Herning renseanlægs

flowdiagram for visuelt at vise sammenhængende imellem processerne. Hele flowdiagrammet kan

ses på (Bilag 5 – Flowdiagram Herning renseanlæg). Beskrivelsen tjener yderligere det formål at

skabe en forståelse for udvælgelsesprocessen af interessante og potentielle områder for

nedbringelsen af CO2 i forhold til Carbon 20.

Spildevandets vej

Spildevandet, der tilløber Herning renseanlæg, løftes op ved hjælp af tre indløbs snekkepumper

(Figur 3). Den samlede maksimale flowkapacitet på de tre snekkepumper er 2000 l/s. Den mindste

snekke er udstyret med en frekvensomformer for at kunne tilpasse hastigheden med tilløbet af

spildevand. Herved opnås et jævnt flow på tilløbsvandet uafhængigt af belastningen på anlægget.

Snekkepumperne løfter vandet op til tre riste (Figur 3), som frasorterer større partikler såsom plast,

træ, klude, døde dyr m.m. Det frasorterede materiale løftes op via hydrauliske fingrer. De øverste

hydrauliske fingre er højere end vandet, hvorved ristegodset kan afdryppe inden, det ledes til en

container igennem et sneglesystem. Det frasorterede materiale bliver til sidst kørt til forbrænding.

Side 25 af 7668


Figur 3 Udsnit af flow diagram for Herning renseanlæg (Herning Vand, 2012)

Efter med ristene ledes spildevandet videre til et sand- og fedtfang (Figur 3). I sand- og fedtfanget

tilsættes der jernklorid (FeCl3), som bruges i forbindelse med bundfældningsprocessen. Der bruges

også bundbeluftning i tankene for at forbedre adskillelsen mellem sand, fedt og olie. Luften skaber en

flotation, som løfter fedt og olie op til overfladen, hvorefter det kan skrabes ned i en fedtbrønd. Det

bundfældede sand pumpes op i en sandvasker. Sandet bliver vasket for rester af organisk materiale,

inden det bliver deponeret på kontrollerede lossepladser.

Efter sand- og fedtfanget behandles spildevandet i forklaringstankene (Figur 4). I forklaringstankene

udskilles de stoffer fra spildevandet, der kan bundfældes. De bundfældende stoffer skrabes ned i en

tragt placeret i den ene ende af tanken. De seks forklaringstanke fungerer yderligere som en ekstra

buffer, hvis indløbsmængden er større, end anlægget kan håndtere.

Fra forklaringstanken ledes vandet videre til selektoren (Figur 4). Her bliver spildevandet blandet

med kalk og returslam fra efterklaringen. Opblandingen sker for at holde en tilfredsstillende

bakteriealder og balance i de efterfølgende biologiske tanke. Bakterierne i slammet er med til at

omsætte og fjerne ammoniak og ammonium. Selektoren fungerer også som fordeler mellem de seks

biologiske tanke.


Side 26 af 7668


I de biologiske tanke (Figur 4), foregår den kemiske og biologiske rensning af spildevandet. Rensning

sker efter BIO-DENITRO metoden (Bilag 6 - Krüger, BIO-DENITRO). Rensningen sker både aerob og

anareob. Luften til den aerob leveres af tre 200 kW kompressorer, der hver kan levere 10.000 m 3/h. I

denne proces nedbryder de aktive mikroorganismer det organiske stof samtidig med, at det

omsætter kvælstof og fosfor til slam og kuldioxid. En del af det omsatte kvælstof frigives til

atmosfæren, mens mikroorganismerne optager resten af fosfor, kvælstof og organiske stoffer.

Spildevandet holdes konstant omrørt af nedsænkede omrørere. Disse omrørere sikrer, at der ikke

sker en uønsket udfældning i tankene, men er også tilstede for at opnå en tilstrækkelig opblanding

mellem det tilførte slam og spildevand. Tankene er alle udstyret med nedsænkede luftdiffusere til

den aerobe fase.

Det nu opblandede spildevand ledes videre til efterklaringstankene (Figur 5). I efterklaringstankene

sker der en udfældning i spildevandet fra de biologiske tanke. For at opnå en tilstrækkelig udfældning

kan der igen tilsættes fældningskemikalier i form af langkædede polymer eller jernklorid (FeCl3). På

denne måde bindes slamflokke sammen og bundfælles. Det bundfældede slam skrabes ned i krybber

af en bundmonteret skraber. En del af slammet pumpes tilbage til selektoren som returslam og

blandes med spildevand igen, mens resten, kaldet biologisk slam, pumpes videre til afvanding.

Årsagen til genanvendelse af slammet er for at bibeholde en fast mængde af aktive mikroorganismer

i de biologiske tanke. Fordelingen mellem slam til selektoren og biologisk slam afhænger af flowet og

belastningen på hele anlægget.

Efter efterklaringen, løftes spildevandet op af tre snekkepumper for at passere et sandfiltrer (Figur 5).

I sandfilteret renses de sidste partikler og mikroorganismer ud af spildevandet. Herning renseanlæg

har i alt 24 filterceller, som fungerer ved hjælp af gravitationsprincippet, hvor vandet selv ledes

igennem sandet ved hjælp af tyngdekraften. En del af det rensede spildevand tages ud og bruges som

teknisk vand. Det tekniske vand bruges flere steder på anlægget blandt andet til at rense og

regenerere sandfiltrene, opblanding af polymer i efterklaringstankene og andre procesrelaterede

formål.

Side 27 af 7668



Efter sandfiltrene løber vandet ud af en ilttrappe (Figur 5), hvor vandet iltes. Ilttrappen består af tre

trin og derved opnås en iltprocent på minimum 60 %, inden, vandet løber ud i recipienten.

Recipienten for Herning renseanlæg er den nærliggende Herningholm Å.

Side 28 af 7668


Slammets vej

Slammet, som bliver skrapt sammen fra forklaringstankene, kaldes primærslam (Figur 6).

Primærslammet fra forklaringstankene ledes til en bundfældningstank, hvor det bundfældes

yderligere. Herefter pumpes det videre til en af de to blandingstanke, hvor det bliver blandet med

det afvandede, overskydende bioslam fra de biologiske tanke. Bioslammet, der har et mindre

tørstofindhold end primærslammet, afvandes i en forafvandingsdekanter. I forafvandingsdekanteren

afvandes bioslammet fra en tørstofmængde på mellem 9 - 11 g/l til et tørstofmængde på mellem 55

– 60 g/l (Ravn, 2012), inden det pumpes videre til en blandingstank eller direkte på rådnetanken.

Begge blandingstanke er udstyret med en omrører for at sikre, at der ikke sker yderligere

udfældninger af slammet i tankene.


Fra blandingstankene pumpes slammet på den første af to rådnetanke. De to rådnetanke på Herning

renseanlæg drives ved forskellige temperaturer. Den første er en termofil rådnetank, hvilket vil sige,

at temperaturen ligger mellem 50 til 55 grader celsius. Den anden er en mesofil rådnetank, hvor

temperaturen ligger mellem 34 til 38 grader celsius. Fordelen ved den termofile drift er, at

opholdstiden i rådnetanke formindskes, og derved øges mængden af slam, som kan udrådnes på

anlægget (Ravn, 2012).

Rådnetankene fungerer ved en anaerob tilstand. Formålet er at omdanne slammet til biogas ved en

nedbrydelse af de organiske stoffer. For at opretholde en termofil tilstand ved de 50 til 55 grader

celsius bruges kølevandet fra gasmotoren til at holde slammet opvarmet. Opvarmning sker i en

Side 29 af 7668


slam/vand- pladeveksler. Når slammet pumpes fra den termofile rådnetank til den mesofile

rådnetank, pumpes det igennem en slam/slam-varmveksler. Dette gøres for at overføre varmen fra

det brugte slam til den nytilførte.

Den producerede biogas afbrændes på en gasmotor, som driver en generator, der producerer strøm

(Figur 7). Strømmen sælges til Energinet.dk. Som tidligere nævnt bruges kølevandet fra gasmotoren

til at opretholde temperaturerne på rådnetankene, men også til at opvarme driftsbygningerne samt

administrationsbygningen. I tilfælde af nedbrud eller service af gasmotoren er der installeret et

gasfyr. Det er vigtigt altid at opretholde en konstant temperatur på rådnetankene. Dette skyldes, at

gasproduktionen falder, hvis de mikroorganismer, som producerer gassen, ikke har de optimale

temperaturer. Det kan i værste fald resultere i, at organismerne dør og produktionen af gas ophører.

Desuden er der installeret et oliefyr som ekstra backup i tilfælde af utætheder eller lignende, der kan

forstyrre en regelmæssig produktion af gas, el eller varme.


Fra rådnetankene ledes slammet over til slutafvandingen. Denne afvandingen foregår ved brug af

højtryksdekanterer, som på baggrund af centrifugalkraften deler slammet fra vandet (Figur 8). Inden

slammet ledes ind i dekantererne, blandes slammet med polymer. Polymeret skal binde

slamflokkene sammen og hjælpe med at hæve tørstofsprocenten i dekanteren, da en højere

Side 30 af 7668


tørstofsprocent reducerer mængden af slam, som skal hentes fra anlægget. Tørstofsprocenten på

Herning renseanlæg, efter endt behandling, ligger på

ca. 30 %. Det tilbageværende vand efter dekanteren, kaldes rejecktvand. Rejecktvandet ledes over til

beluftningstankene og indgår i renseprocessen igen. Det afvandede slam bliver derefter opbevaret i

slamsiloer, hvorefter det bliver hentet og kørt ud på landbrugsjord. (Herning Vand, 2012) (Mogens

Henze, 2010)


Side 31 af 7668


Fordeling af elforbrug ved Herning renseanlæg Dette afsnit analyserer elforbruget ved Herning renseanlæg. Dette gøres fordi det ofte er ved den

største forbruger det største potentiale for besparelse befinder sig (IDA, 2012).

For at finde den største elforbruger på Herning renseanlæg er der konstrueret et lagkagediagram

(Figur 9) for at visualisere fordelingen af energiforbruget. Som det ses på nedenstående diagram, står

kompressorerne for 39 % af energiforbruget, fordelt på processer. Ud fra dette er det valgt at arbejde

videre med kompressorerne. En anden grund til at fastholde valget på kompressorerne er, at de

eksisterende er 25 år gamle (Ravn, 2012).

Figur 9 Diagram over elforbrug ved Herning renseanlæg. (Herning renseanlæg - SRO)

Side 32 af 7668


Valg af emner

På baggrund af gennemgangen af Herning renseanlæg og kendskab til Carbon 20 aftalen er der valgt

at arbejde videre med mulighederne for nedbringelsen af CO2 hos virksomheden. Det er valgt at

belyse problematikken fra to forskellige synsvinkler. Ved begge måder er det dog el og CO2 der vil

blive omdrejningspunktet. Den ene tilgang er at se på den største energiforbruger ved Herning Vand.

Den anden tilgang er at belyse mulighederne i forhold til Carbon 20 for at ændre opgørelsen af CO2

ved den største producent af energi hos virksomheden. De forskellige synsvinkler er:

Udskiftning af kompressorerne til den biologiske rensning.

Den eksisterende kompressorinstallation er den største forbruger af el ved Herning

renseanlæg, og af den grund er der valgt at se på, hvorvidt en eventuel udskiftning af

kompressorerne kan reducere energiforbruget.

Biogas i forhold til Carbon 20

Som tidligere beskrevet er der tvivl omkring afregning af virksomhedens CO2-udledning set i

forhold til Carbon 20. Ud fra denne tvivl og ønsket om at klarlægge, hvordan afregning af CO2

finder sted, og om der eventuel er andre afregningsmetoder, bliver dette undersøgt.

Side 33 af 7668


Udskiftning af kompressorerne til den biologiske rensning Dette afsnit analyserer kompressorinstallationen til den biologiske rensning på Herning renseanlæg.

Afsnittet er medtaget med henblik på at anskueliggøre, hvilke muligheder der er for at reducere

energiforbruget til procesbeluftningen til den biologiske rensning. Ydermere belyses mulighederne

for at opnå en reduktion i udledningen af CO2.

Metode

For at analysere størrelsen af CO2-reduktionspotentialet ved en udskiftning af kompressorerne er det

relevant at indsamle driftsdata fra kompresserne over en periode på et halvt år. Dette er valgt for at

skabe et overblik over gennemsnitsforbruget og for at dække variationer.

For at indsamle viden omkring, hvilke kompressortyper og fabrikanter, der er på markedet, blev

forskellige rådgivningsvirksomheder og leverandører inden for spildevandsområdet kontaktet.

Herved opstod kendskabet til ABS turbokompressor, som havde referencer fra et andet renseanlæg i

Danmark. De har opnået en besparelse ved en udskiftning af kompressorinstallationen (Bilag 7 –

Marselisborg renseanlæg). Ud fra eksisterende reference er der mulighed for en mere valid og

uafhængig bekræftelse af, om en besparelse på elforbruget er mulig. På baggrund af dette, og fordi

rapporten kun ønsker at belyse hvorvidt der forefindes et besparingspotentiale er der valgt ikke at

arbejde videre med andre producenter.

Specifikke data omkring kompressorerne er fremskaffet i samarbejde med Sulzer pumps Wastewater

Denmark A/S (herefter Sulzer), som har forhandlingen af ABS turbokompressorer i Danmark. Der har

været en dialog med Sulzers salgschef Ove Fjordmand. På grund af konkurrence mellem

producenterne af turbokompressorerne er det ikke muligt at få specifikke oplysninger om

energiforbrug, karakteristikker og virkningsgrader. Derfor er beregningerne i dette kapitel udarbejdet

ud fra (Bilag 8 – SRO Data) og i samarbejde med Ove Fjordmand. Der vil i slutningen i rapporten være

en kildekritik i forhold til informationerne givet af Ove Fjordmand. Alle målinger på kompressoren af

tryk, flow og effekt er registreret og logget af SRO-anlægget (Herning renseanlæg - SRO). Tryk- og

flowmålingerne er taget på den manifold, de tre kompressorer er tilkoblet.

Side 34 af 7668


Hvorfor turbokompressorer

Årsagen til valget af turbokompressorer, frem for eksempelvis kapselblæsere eller

overfladebeluftning, er at iltoptagningsmængden i spildevandet er højere ved brug af

turbokompressorer og bundbeluftning. Dette måles ved hjælp iltoverføringseffektiviteten som

fortæller hvor effektiv metoden er. Dette bekræftes af skemaet herunder.

Figur 10 Skema over virkningsgrader for beluftningsmetoder (Siemens, 2009)

Som det ses ud fra (Figur 10) er bundbeluftning den metode med den højeste virkningsgrad. Dette

underbygges yderligere af forsøg på Egå renseanlæg hvor der er opnået elbesparelse ved overgang

fra overfladebeluftning til bundbeluftning med turbokompressorer(Egå, 2010). Ud fra disse

betragtninger, kombineret med det faktum at Herning renseanlæg i forvejen benytter sig af

bundbeluftning, er der valgt at arbejde videre med bundbeluftning og turbokompressor.

Side 35 af 7668


ABS turbokompressor

I dette afsnit vil der blive givet en gennemgang af ABS turbokompressorens opbygning og indblik i,

hvorfor denne kan bidrage til et nedsat energiforbrug. ABS turbokompressoren består af tre

hoveddele:

High speed motor og magnetlejer

Elektronik/styrekreds (frekvensomformer og PLC)

Turbinehjul

ABS kompressoren roterer med hastigheder fra 8.000 og op til 39.000 o/min afhængigt af modellen.

Disse hastigheder forgår med svævende rotor og uden brug af lejer eller smøremiddel. Dette skyldes

de kraftige magneter, der er indbygget i statoren. Disse magneter holder rotoren svævende, og ved

hjælp af regulering kan rotoren holdes på plads med en nøjagtighed ned til 2µ.

Rotor og turbinehjul afdrejes og udfræses af én massiv aluminiumsblok. Dette giver større styrke set i

forhold til støbte rotorer, samtidig med at det giver en bedre afbalancering. Til sidst belægges

rotoren med et tyndt lag kobber for at øge ledningsevnen mellem stator og rotor. Det gøres ved

hjælp af en kontrolleret eksplosionssvejsning, hvorved et lag kobber omslutter rotoren.

Denne opbygning og udformning er med til at mindske de tab, der er ved traditionelle

turbokompressorer med oliesmurte lejer. Den magnetiske rotor er desuden med til at øge

reguleringshastigheden og mindske tiden for start/stop. Kompressorerne kan regulere fra fuld last til

minimumslast på under 30 sekunder, for den største model (HST 40) er det et flow fra 16.000 til

3.000 Nm3/h.

Samtidig er der tre sikkerhedsforanstaltninger ved strømsvigt eller nødstop. Disse systemer skal sikre

mod havari.

1. Motoren virker som generator

2. Uninterruptible Power System - UPS

3. Nødlejer

Ved strømudfald eller aktivering af nødstop virker motoren som generator og producerer strøm nok

til, at rotoren kan fastholdes i sit magnetfelt ind til endt rotation. Hvis denne funktion fejler, er der et

UPS anlæg, der kan levere strømen til opretholdelse af magnetfeltet, indtil rotoren ikke er i rotation

Side 36 af 7668


længere. Hvis de to første fejler, er der tryklejer, der kan klare opbremsningen, selv ved maksimal

omdrejningshastighed.

En anden for del ved ABS kompressoren er serviceomkostningerne. Da der hverken er olie eller

lejere, der skal udskiftes eller serviceres, er vedligeholdelsesudgifterne reduceret i forhold til

traditionelle kompressorer. Der skal kun skiftes luftfilter, som koster mellem 500 til 1500 kr. alt efter

model (Fjordmand, 2012).

Herning Vands behov

I dette afsnit bliver beluftningsbehovet for Herning renseanlæg gennemgået for at danne et overblik

over det aktuelle behov. Samtidigt bliver der givet en kort gennemgang af hvilke parameter og

driftsovervejelser, der har indflydelse på behovet.

Den eksisterende kompressorinstallation består af tre HV turbokompressorer. De tre kompressorer

er ens og kan hver levere 10.000 m3/h ved 0,45 bar (Herning renseanlæg - SRO). For at skabe et

overblik over hvor mange timer, hvilken belastning og hvor stor et luftflow de leverer, er det

nødvendigt at indsamle data herom. På Herning renseanlæg er der et online rapporteringssystem,

hvor det er muligt at generere rapporter ud fra deres SRO system. SRO systemet logger alle dataene,

så det er muligt at sammenligne bestemte perioder eller opdage fejl og uregelmæssigheder.

Som tidligere nævnt er det nødvendig at skabe et datagrundlag for kompressorne, og derfor er der

blevet udtrukket et halv års data. Perioden er fra 1. februar 2012 til 31. juli 2012. Årsagen til dette

valg er at give et tilstrækkeligt datagrundlag. Dataene, som er blevet logget, er trykket i manifolden,

luftstrømmen og den samlede optagne effekt til de tre kompressorer.

Dataene er blevet brugt til at lave en analyse af hvor mange driftstimer, der er ved et bestemt

luftflow. Luftflowet er blevet inddelt med 100 m3/h interval, så 2500 m3/h består af flow intervallet

2450 til 2549 m3/h. Logdataene fra Herning er logget for hvert minut. Derfor er det valgt at summere

minutterne sammen i det pågældende flowinterval og derefter omregnet til timer.

Ud fra dette er følgende kurve (Figur 11) opstillet for at visualisere driftsforholdet på Herning

renseanlæg. Kurven viser forholdet mellem driftstimer og luftflow. En analyse af disse tal benyttes til

valg af nye kompressorer.

Side 37 af 7668


Figur 11 Antal drifttimer ved et givent flow

Som det ses ud fra kurven(Figur 11), er hovedparten af driftstimerne mellem 3000 og 6500 m3/h. Dog

er der en afvigelse ved 28.000 m3/h. Denne afvigelse er på grund af, at anlægget i en periode har

stået i manuel, og derfor ses der bort fra denne afvigelse.

Ud fra kurven kan det også aflæses, at luftflow over 15.000 m 3/h er begrænset, men stadigvæk

nødvendigt. Det vil dermed sige, at de nye kompressorer skal have deres optimale, totale

virkningsgrad i intervallet mellem 3000 og 6500 m3/h. Ud fra en energimæssig betragtning kan

belastning med fordel deles mellem flere kompressorer, hvorved en kompressor tager grundlasten,

og efterhånden som belastningen stiger, er der flere kompressorer, der kobles ind. Dette princip

kaldes dellast. En anden mulighed kan være en kompressor, der kan regulere inden for området

uden, at totalvirkningsgraden bliver forringet i forhold til drift med to kompressorer. Derved opnås

en hurtigere regulering og unødvendige start/stop af kompressorer.

Side 38 af 7668


Parametre for kompressorerneInden valget af nye kompressorer kan foretages, skal der opstilles rammer for det

beslutningsgrundlag, der skal danne fundament for indkøb af kompressorer. Efterfølgende er der

givet en kort redegørelse for at give læseren et indblik i den kompleksitet, der ligger til grund for at

vælge nye kompressorer. Da denne opgave kun afdækker energibesparelsespotentialet ved en

udskiftning af kompressorer og derved en CO2-reduktion i forbindelse med Carbon20, vurderes det at

være relevant med redegørelsen.

Belastning af anlæggetFor at vurdere mængden af nødvendigt procesluft til de biologiske procestanke - nu og i fremtiden, er

det vigtigt at få afklaret, hvordan belastningskurven for anlægget ser ud. Er der fremtidsplaner

omkring udvidelse af anlægget, så grundbelastningen ændres? Åbner eller lukker der store

industrivirksomheder der kan have indflydelse på mængden og sammensætningen af spildevandet

der skal behandles? Det kan være svært at forudsige fremtiden, men ved en kontinuerlig dialog

mellem virksomheder og kommune er det muligt at komme med et kvalificeret bud.

Denne dialog er også er et vigtigt punkt i samarbejdet mellem Green Cities og Carbon20, for at der på

den måde kan skabes et bedre grundlag for beslutningerne.

Proces styringEt andet parameter er styringen af luftmængden til tankene. Ilten bruges i den aerobe fase i

beluftningstankene, hvor ammoniak og ammoniummet omdannes til nitrit og efterfølgende nitrat

ved hjælp af ilt. Hvis der ikke er en tilfredsstillende styring, og der derved blæses mere luft igennem

tankene end nødvendigt, er der et unødvendigt højt luftforbrug, hvilket resulterer i et energispild.

Den ekstra ilt er et direkte tab og unødvendigt, da organismerne ikke kan nå at omsætte ilten, inden

den forsvinder igennem overfladen. Omvendt kan en for lav luftstrøm sænke organismernes

hastighed, hvorpå de omsætter ammoniak og ammonium (Drift af renseanlæg, 2010). For bedre at

kunne styre denne proces er der udviklet et måleapparat kaldet en off-gas måler. Off-gas måleren er

en paddehat, som flyder på overfladen over beslutningsområdet i tanken. Herved måler off-gas

måleren indholdet af blandt andet ilt i den luft, som stiger igennem overfladen. På den måde kan

måleren bruges til at styre kompressorne mere nøjagtigt. Hvis ammoniumindholdet i spildevandet

stiger, og der derved kræves mere luft til iltning, kan off-gas måleren registrere dette. Det bruges til

at sikre den optimale lufttilstrømning til tankene.

Side 39 af 7668


SikkerhedEn vigtig overvejelse for Herning renseanlæg er at sikre driften, hvis der skulle ske havari på en af

kompressorerne. Derfor er den eksisterende installation udstyret med tre kompressorer, selvom drift

med to er tilstrækkelig. Ved at installere tre kompressorer opnås der redundans og større

driftsikkerhed. Derfor ønsker Herning renseanlæg at bibeholde en installation med en stort nok

reservekapacitet ved et eventuelt driftstop.

Side 40 af 7668


Analyse af nuværende luftforbrug

I forbindelse med udarbejdelse af løsningsforslag er det nødvendigt yderligere at analyseret på

dataene fra Herning renseanlæg. Her er alle trykmålinger analyseret for at kunne sammenligne

energiforbruget mellem HV turbokompressorer og ABS kompressoren. Tryk målingerne fra (Bilag 8 –

SRO Data) er afrundet og summeter sammen. Dette vil f.eks. sige at målingen 0,44 dækker over tryk

fra 0,435 til 0,444. Som det ses i nedenstående diagram (Figur 12), er over 40 % af alle målinger

logget ved 0,44 bar, hvilket vil sige, at sammenligningstrykpunktet for videre beregning af

energiforbrug skal beregnes ved 0,44. Valget på de 0,44 bar bekræftes også af at stort set alle

målinger for tryk i perioden ligger mellem 0,43 og 0,46 bar.

Figur 12 Procentdel af målingerne ved et givent tryk (Herning renseanlæg - SRO)

Side 41 af 7668


Herefter er den optagende effekt til kompressorerne summeret sammen for hver 100 m 3/h luft og

divideret med antallet af målinger i det pågældende område (Figur 13). Derved fås et gennemsnitligt

energiforbrug ved den pågældende luftstrøm. Efterfølgende divideres antallet af målinger med 60 og

ganges med gennemsnits kW forbruget for at få kWh forbruget over hele perioden. Til sidst kan det

samlede elforbrug på kompressorerne udregnes for hele perioden. Dette er omsat til specifikt

elforbrug pr. kubikmeter luft, hvilket er illustreret i diagrammet herunder (Figur 13). Det samme

regnestykke er udført på HST kompressoren og indsat i diagrammet. Oplysninger om HST

kompressoren stammer fra et specialdesignet beregningsprogram, som Ove Fjordmand har adgang

til.

Figur 13 Tabel over specifik energiforbrug

Som det ses ud af grafen, er det specifikke energiforbrug på HST kompressoren lavere end HV

turbokompressoren. Ud af grafen kan der argumenteres for at vælge forskellige kompressortyper og

ikke tre identiske, som det nuværende setup. Der kan med fordel vælges en HST 2500 til de mindre

flow, da den har et lavere specifikt energiforbrug, men også et begrænset reguleringsområde i

forhold til de større kompressorer modeller.

Side 42 af 7668


LøsningsforslagI dette afsnit udarbejdes der tre løsningsforslag til problematikken. Løsningsforslagene er udarbejdet

med henblik på Carbon20 aftalen, men ønsker fra Herning Vand er forsøgt tilgodeset. Analysen i det

forgående afsnit ligger til grund for valget af løsningsforslag.

Ønskerne fra Herning Vand er:

Driftsikkerhed: Der skal være mulighed for en kompressor til standby. Dette ved at bevare en af

de gamle HV turbokompressorer, hvis det er muligt.

Life Cycle Cost (herefter LCC): Samlet omkostninger over en 15 årig periode.

I forbindelse med sammensætningen af kompressorer og indsamling af data for HST kompressorer er

Ove Fjordmand igen kontaktet for at bistå med beregnings- og sammensætningsmuligheder. Ved

hjælp af førnævnte beregningsprogram kunne forskellige kompressorsammensætninger indsættes

for at give en samlet, specifik energikurve. Følgende konstellationer er valgt ud fra programmets

data, Ove Fjordmand rådgivning og Herning Vands ønsker.

1. 1. stk. HST 2500 + 1. stk. HST 9500 + 1. stk. HV turbo til spidsbelastningerne og backup

2. 1. stk. HST 2500 + 2. stk. HST 9500

3. 1. stk. HST 2500 + 1. stk. HST 6000 + 1. stk. HST 40.

Forslag 1 er valgt ud fra mindste investering.

Forslag 2 er tre nye kompressorer hvor der er valgt to mellemstørrelse kompressorer til at kører

dellast og en HST 2500 til grund last ved lave belastninger

Forslag 3 er ligeså tre nye kompressorer. I dette forslag dækker én kompressor det område hvor der

er flest driftstimer (Figur 11) til det resterende behov er der to mindre kompressorer.

Side 43 af 7668


Ud fra ovenstående muligheder og ved hjælp af beregningsprogrammet er der beregnet kurver med

specifikt elforbrug for hvert løsningsforslag.

Figur 14 Tabel over specifik energi forbrug ved løsningsforslag

Beregning af besparelsen er udregnet ud fra antallet af driftstimer i hvert område. Besparelsen er

udregnet for et år ved at multiplicere med to. Herefter er forskellen i gennemsnitligt energiforbrug

multipliceret med antallet af driftstimer for at beregne energibesparelsen. Som det ses af (Figur 14)

kan løsningsforslag 1, i spidsbelastninger, ikke levere tilstrækkelig luftmængde. Dette problem

afhjælpes ved at bibeholde en af de eksisterende HV turbokompressorer. Derfor skal forbruget i

spidsbelastninger medregnes i løsningsforslaget. Ud fra (Bilag 8 – SRO Data) og i samarbejde med

Ove Fjordmand er dette forbrug estimeret til 23.000 kWh.

Side 44 af 7668


Herunder er de forskellige løsningsforslag opstillet i en tabel hvor den mulige årlige besparelse er

beregnet. Her er både beregnet besparelse i kWh og CO2.

Figur 15 Tabel over energi- og CO2-besparelser

Som det ses i tabellen, variere den procentvise besparelse med 4,4 %, og der er over 52.000 kWh at

spare ved forslag 3 kontra forslag 1.

Ud fra ovenstående energibesparelse er det nu muligt at beregne reduktionen af CO 2-udledning i

forbindelse med udskiftningen af kompressorerne. Ud fra (Figur 15 Tabel over energi- og CO2-

besparelserFigur 15) vises det at besparelsen varierer mellem 404.488 til 455.978 kWh alt afhængigt

af hvilket løsningsforslag, der vælges. Som beskrevet i afsnittet Klimakompasset, udleder en kWh

strøm, produceret i Danmark, 0,359 kg CO2. Det giver en reduktion på mellem 145,2 og 163,7 tons

CO2. I forhold til referenceåret 2010 hvor der blev udledt 3539,69 tons svarer dette til en reduktion

på mellem 4,1 og 4,6 % for hele Herning Vands udledning.

For at sætte besparelsen i relief svarer den største besparelse til at en VW UP! skal kører over

1.700.000 km for at udlede den samme mænge CO2.

Side 45 af 7668


Økonomi

I dette afsnit vil de økonomiske konsekvenser af en investering i nye kompressorer blive behandlet.

For at beregne LCC-omkostningerne over en 15-årig periode har Ove Fjordmand været behjælpelig

med oplysningerne angående serviceomkostninger, og omkostningerne på de eksisterende HV

turbokompressorer er oplyst af Jan Ravn. Elprisen som bruges i denne rapport er udregnet ud fra

oktober 2012 og er 0,774 kr./kWh (Figur 17 Opgørelse over Herning Vands aktuelle elpris

udspecificering af elprisen følger i afsnittet (Økonomi) i biogas.

Omkostningerne for HV turbokompressorerne og anskaffelses- og serviceomkostninger for de tre

løsningsforslag er beregnet ud fra oplysningerne fra Ove Fjordmand og Jan Ravn. Jævnført

afgrænsningen er der kun tale om en simpel tilbagebetalingsberegning, hvor blandt andet intern

kalkulationsrente, nutidsværdi og lignende ikke er medtaget. Beregningerne er udført for hver

løsningmodel, da energibesparelsen, som nævnt tidligere, er forskellig.

LCC beregning På figuren herunder (Figur 16) er de tre løsningsforslag opstillet med henblik på LCC beregninger. For

bedre at kunne anskueligøre forskellene i løsningsforslagen er de opstillet i det sammen skema. Som

reference er den nuværende løsning også medført i skemaet. Øverst (Input) er anlægsinvesteringen

og de årlige udgifter anført. Nederst (Output) er LCC udgifter både samlet og udspecificeret anført.

Figur 16 LCC beregninger for løsningsforslag

Som det ses af figuren herover er forskelen på LCC værdien mellem løsning 1 og 3 kun 22.683 kr. set

over en 15 årig periode. Den forholdsvis lille forskel skal ses i betragtning af at investeringssummen

Side 46 af 7668


er 741.260 kr. højere for forslag 3 end for 1. Dette skyldes at løsning 3 er den mest energibesparende

af de tre løsningsforslag og at vedligeholdelsesudgifterne for løsning 1 er seks gang dyrere set over

en 15 årig periode(Figur 16).

Normalt accepterer virksomheder en tilbagebetalingstid på højest to år, i forbindelse med

energioptimerende investeringer (IDA, 2012). Ifølge Lone Kelstrup, er dette også tilfældet for

hovedparten af de virksomheder, der deltager i Carbon 20 projektet. Dette krav skyldes ofte at

fremtiden kan være besværlig at forudsige, og virksomhederne derfor har svært ved at spå om

hvilken situation de befinder sig i, om få år. I følge Palle Jensen, budget ansvarlig ved Herning Vand,

kan Herning Vand dog godt fravige dette krav da virksomheden er en smule atypisk på dette punkt.

Dette begrundes med at Herning Vand er kommunal ejet og ikke på sammen måde, som privat ejede

virksomheder, er påvirket af konjekturændringer (Jensen, 2012). Derfor er det for Herning Vand en

individuel vurderingssag hvorvidt tilbagebetalingstiden er acceptabel, også på trods af at den skulle

overskride to år.

Side 47 af 7668


Opsummering

I dette afsnit vil der blive opsummeret, hvad der er blevet undersøgt i det forgående kompressor

afsnit.

Ud fra beregningerne kan det ses at den mulige reduktion ved udskiftning af

kompressorinstallationen på Herning renseanlæg ikke giver den nødvendige reduktion i forhold til

Carbon 20 projektet. Dog er det værd at bemærke, at det kan give mellem 4,1 og 4,6 % procent

reduktion i Herning Vands CO2-udledning og alene kan yde et bidrag på 23 % af den samlede

tilsigtede Carbon 20 reduktion

Med hensyn til at overholde grænseværdierne for udledning af spildevand er der ved udskiftningen

ikke ændret på processen. Derfor kan udskiftning af kompressorerne gennemføres uden yderligere

kontrol af vandkvaliteten.

Dog kan den før omtalte off-gas måler have indvirkning på processen, hvis den installeres. Da dette

kun er beskrevet perifært, er det ikke muligt at give en valid konklusion på hvorvidt, dette har en

positiv eller negativ indvirkning rensningen og energiforbruget.

Hvis Herning Vand vælger at gennemfører et af løsningsforslagene vil det have den økonomiske

konsekvens, at virksomheden skal investere mellem 1,2 og 2 millioner afhængig af løsningsmodellen.

Disse udgifter er udelukkende til nye kompressorer, derudover kommer der udgifter til opsætning af

de nye kompressorer og demontering af de eksisterende, hvilket ikke er belyst i denne rapport.

Derfor vil den akutelle tilbagebetalingstid forlænges, men energibesparelsen vil stadig være den

samme. Dog skal besparelsen sættes i forhold til den behandlede mængde spildevand, Herning

renseanlæg behandler. Besparelsen kan være højere, hvis der renses mere end det oprindelige

udgangspunkt i denne rapport, og vice versa. Reduktionens størrelse vil altid kunne diskuteres, men

ikke vides med sikkerhed før en eventuel opsætning.

Side 48 af 7668


Biogas

IndledningUnder et møde i Herning Vands Carbon 20 gruppe er der opstået tvivl omkring afregning af CO 2 fra

produktionen af strøm. Som det beskrives i et forgående afsnit (Baggrund for indgåelse af Carbon 20

aftalen) ønskes det i forhold til Carbon 20 at afdække mulighederne for et forbedret grønt fodaftryk

hos Herning Vand. Dette undersøges med to forskellige indfaldsvinkler til problematikken. Dette

afsnit behandler den indfaldsvinkel, der omhandler egenproduktion af CO2 neutral strøm. For

Herning Vand bliver den CO2 neutrale strøm produceret på biogas.

Der er i dette afsnit valgt at gå et skridt tilbage, i forhold til det forgående kompressor afsnit. Dette

skal forstås således, at afsnittet omhandler de overordnede regler og anvendte beregningsgrundlag,

som findes på området. Dette ønskes til dels undersøgt for at have den nødvendige baggrundsviden

til at kunne drage konklusioner om emnet, og til dels for at kunne undersøge om en ændret

beregningsmodel kan imødekomme Carbon 20 kravene til virksomheden. Der bliver senere anskuet

på gældende regler vedrørende elproduktion i en kommunal virksomhed.

Metode

I dette afsnit anvendes der forskellige former for metode til indsamling af empiri. Da afsnittet

omhandler generelle love og regler i forbindelse med elproduktion, er en stor del af empirien herom

fundet ved at studere Nettoafregningslovenv og VE-loveniii. Til uddybende- og tvivlsspørgsmål

omkring lovgivningen har Søren Ramsing, fuldmægtig, cand. jur. undergrund og forsyning ved

Energistyrelsen været behjælpelig hertil. Der har ikke været tale om interviews med Søren Ramsing,

da spørgsmålene til ham var af mere uddybende karakter omkring lovgivningen på området. Til den

finansielle del bliver en vejledning fra SKAT (SKAT, 2011), samt beregningseksempler fra

revisorfirmaet PriceWaterhouseCoopers (PriceWaterhouseCoopers, 2012) benyttet. Indsamlingen af

den kvantitative data omkring Herning Vands elforbrug, opnås ved at studere interne dokumenter og

grønt regnskab fra Herning Vand. For at mindske chancen for misforståelser er Palle Jensen med på

råd.

Side 49 af 7668


El produktionen på Herning renseanlægDette afsnit beskriver hvordan produktionen af el foregår, på Herning renseanlæg. Afsnittet giver

yderligere læseren viden og forståelse for den efterfølgende diskussion, som følger efter denne

gennemgang.

Herning renseanlæg har i år produceret gennemsnitlig 142.715 kWh el om måneden (Figur 18). Set

over et år udgør egenproduktionen ca. 25 % af hele Herning Vands totale elforbrug i 2011 (Bilag 9 –

Grønt regnskab Herning Vand 2011). Produktionen sker kontinuerligt ud fra niveauet i gastanken.

Som tidligere beskrevet leveres strømmen ud på nettet og afregnes til Energinet.dk. Energinet.dk har

aftagerpligt i henhold til Vedvarende Energiloven § 52iii.

CO2 beregningElproduktionen på Herning renseanlægs gasmotor sælges til Energinet.dk. Dette skyldes en aftale,

som blev indgået, da anlægget blev indkøbt. I Herning Vands tilfælde var det forskellen på hvorvidt

investeringen var rentabel eller ej (Jensen, 2012).

Som beskrevet tidligere (Klimakompasset) udregnes CO2-udledningen, for Carbon 20 virksomheder

gennem Klimakompasset. Da denne beregningsmodel ikke indeholder muligheder for at indtaste

oplysninger i klimaberegningsmodellen omkring egenproduktion af el kan dette ikke beregnes. Derfor

er det relevant at undersøge dette nærmere, da det både er et tvivlsspørgsmål fra Herning Vand,

men samtidig også relevant i forbindelse med Klimakompassets beregningsmodel.

Måden, hvorpå udledningen fra egen elproduktion opgøres, udregnes gennem den førnævnte

Miljødeklaration for el (Klimakompasset). Denne miljødeklaration udarbejder Energinet.dk. I denne

model indsamles alle data omkring produktion, brændselsforbrug, varmeproduktion, emissioner til

luften og restprodukter for anlæg med en elkapacitet større end 5 MW og/eller en indfyret effekt

større end 20 MW. Disse data udgør tilsammen over 92 % af den samlede termiske elproduktion

(Klima-, Energi- og Byggeministeriet, 2012)1. På de resterende værker, hvis produktion er mindre,

beregnes udledning ud fra en estimeret udledningsfaktor af Energinet.dk. Da elproduktionen på

Herning renseanlæg er godkendt til en effekt på 300 kW (Herning Vand, 2012), vil udledningen for

elproduktionen være et estimeret bud på lige fod med anlæg under 5 MW, som drives på naturgas

eller andre fossile brændsler. Selvom Herning renseanlægs elproduktion anses som CO2-neutral

produceret el, bliver det pålagt en CO2-udligningsfaktor.

Side 50 af 7668


På baggrund af dette er elproduktionen fra Herning renseanlæg, medregnet i den samlede

miljødeklaration for el, da det sælges til nettet. Derfor er produktionen med til at nedsætte den

samlede CO2-udledning, men ikke specifikt for Herning renseanlæg. Dette betyder, at det CO2-

neutrale bidrag fra elproduktionen set i forhold til Carbon 20 ikke giver fuldt udbytte for Herning

Vand.

NettoafregningslovenFor at imødekomme Carbon 20 reduktionskravet undersøges det, hvordan beregningen af denne

foregår. Under undersøgelsen blev det klart, at det ikke kun er Herning Vand, men energinet.dk og

deres kunder der drager fordel af den strøm, som Herning Vand producerer CO 2-neutralt. Dette vil

sige, at Herning Vand bidrager til den samlede mængde CO2-neutrale strøm, og derfor ikke selv får

hele udbyttet af produktionen af miljøvenlig strøm. Dette skyldes, at de sælger strømmen til nettet i

stedet for at benytte den selv. I tråd med problemformuleringen er det derfor fundet relevant at

undersøge hvilke forhold, der gør sig gældende, hvis Herning Vand ønsker at forbruge deres

egenproducerede strøm internt. I det tilfælde at Herning Vand vælger ikke at sælge deres

egenproduktion af strøm, vil hele udbyttet for strøm produceret CO2-neutralt tilfalde virksomheden.

Selvom dette ikke giver mindre reelt udledt CO2, vil det unægtelig resultere i en reduktion i

udledningen af CO2 set i forhold til Carbon 20. Dog er der flere aspekter, som spiller ind, som bør

undersøges, f.eks. er det ud fra et virksomhedsmæssigt synspunkt væsentlig at undersøge hvilke

økonomiske konsekvenser, en frakobling medfører, herunder hvilke afgifter og godtgørelser Herning

Vand bliver pålagt. En fra kobling gør, at Herning Vand skal afregne elproduktionen efter

Nettoafregningsloven.

Først undersøges hvilke regler, der gør sig gældende på området. Herning Vand er omfattet af

Elafgiftsloveniv og VE-loveniii. Herefter undersøges det, om det er, tilladt for Herning Vand at bruge

strømmen internt. Som det fremgår af Nettoafregningslovenv § 4 er det tilladt For Herning

renseanlæg at bruge strømmen internt. Endvidere undersøges det, hvilke muligheder der er for

afgiftsfritagelse af den producerede strøm, hvis den bruges internt. Som det fremgår af § 2e stk. 2 i

Elafgiftsloven er Herning Vand ikke afgiftsfritaget, da de har en kontinuerlig produktion af el. Dette vil

sige, at Herning Vand stadig skal betale afgift af den el, som de producerer, selvom den bruges

internt.

Side 51 af 7668


Afgifter

Udgifter til el, som Herning Vand skal betale er opdelt i tre grupper. Der er her tale om Spotpris,

Nettariffer og Statsafgifter. Disse afgifter samt begreberne Nettoafregning og Afregning af biogas vil

herunder bliver beskrevet. Dette skyldes at det findes relevant for at kunne vurdere hvorvidt en

overgang til Nettoafregningslovenv er hensigtsmæssig.

Spotpris Spotprisen er den reelle pris for en kWh el på energibørsen Nord Pool spot. Her handles og sælges

strøm time for time på samme vilkår som f.eks. aktier. Spotprisen varierer i løbet af døgnet alt efter

udbud og efterspørgsel.

NettarifferNettariffer er betaling for transmissionen af strøm på nettet. Disse tariffer er til dækning af

Energinet.dk's omkostninger ved det danske transmissionsnet (400/150/132 kV), omkostningerne

ved reservekapacitet og systemdrift m.v. Det er også her, PSO afgifterne opkræves. PSO er en

forkortelse for Public Service Obligations. PSO afgiften er en afgift på el produceret fra

kraftvarmeværker og lignende. Afgiften betales af alle, både private- og erhvervs kunder. PSO

afgiften sikrer primært en fast afregningspris for el produceret på en miljøvenlig måde, såsom fra

vindmøller, biogas og solceller. Afgiften dækker forskellen mellem den aktuelle elpris på elbørsen

Nord Pool og den pris, som er fastsat i Vedvarende energiloven. Indtægterne dækker også tilskud til

forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og effektiv anvendelse af el. PSO afgiften

opkræves af den pågældende netvirksomhed, som herefter afregner med Energinet.dk. PSO afgiften

for fjerde kvartal 2012 er 16,6 øre/kWh (Energinet.dk, 2012).

StatsafgiftStatsafgifter er afgifter, som afregnes til staten. Som det ses af (Figur 17 Opgørelse over Herning

Vands aktuelle elpris dækker dette flere forskellige afgifter. Energiafgift, energieffektiviseringsbidrag,

eldistributionsbidrag, tillægsafgift og energisparerafgift går alle til staten. Afgifterne er for at

påskynde energirigtig brug af el og for at bidrage til distribution af el.

Side 52 af 7668


NettoafregningFor at klarlægge hvilke forhold der gør sig gældende ved nettoafregning af strøm, er virksomhederne,

der hører under loven delt op i grupper. Grupperne er til for at inddele virksomhederne efter

størrelsen og type af produktion. Disse grupper er nærmere beskrevet i Nettoafregningslovenv.

Herning Vand tilhører gruppe fem, som har definitionen:

Anlæg i gruppe 5 omfatter egenproducenter, uanset anlæggets størrelse, der af

den ene eller anden grund ikke ønsker at sælge elektricitet på markedet eller til

Energinet.dk. (Klima-, Energi- og Byggeministeriet, 2012)2

Dette betyder, at den producerede strøm skal bruges i virksomheden, og måleren for bruttolevering

tilbage til nettet skal være spærret for tilbageløb. I tilfælde af at Herning Vand producerer mere

strøm end de selv forbruger, vil de derfor ikke få betaling for den overskydende strøm, som sendes

ud på nettet (Klima-, Energi- og Byggeministeriet, 2012)2.

Afregning af biogasFor at belyse de økonomiske forhold omkring el produceret på biogas, bliver der i dette afsnit kigget

på afregningen heraf. Da der som tidligere er nævnt, er indgået et nyt energiforlig, som ændrer

afregning af den el, som bliver produceret på Herning renseanlæg, er det væsentligt at anskueliggøre

disse forhold. Da det nye energiforlig blev indgået, er det vedtaget, at prisen på el produceret på

biogas stiger fra 79,3 øre pr. kWh til 115 øre pr. kWh (Klima-, Energi- og Byggeministeriet, 2012)3. Det

er en stigning på 44,5 %. Stigningen finansieres primært over PSO afgiften og den samlede

afregningspris for el. Disse stigninger er fra to tilskud som gives til alle anvendelser af biogas og

aftrappes efter en fast metode. En del af tilskuddet aftrappes med 2 kr. per år mens det andet

nedreguleres i takt med at naturgasprisen stiger.

I næste afsnit bliver der opstillet regnestykker for at vise forholdene mellem de forskellige afgifter,

der forefindes.

Side 53 af 7668


Økonomi

For at kunne vurdere hvorvidt det vil være interessant for Herning Vand at omlægge deres

elproduktion fra at sælge den producerede strøm til at anvende den internt, er det af betydning,

hvad de skal betale for el i fremtiden. På trods af, at de har underskrevet Carbon 20 aftalen, og har

forpligtet sig til at arbejde med reduktion af udledning, er det stadig en virksomhed, hvor økonomien

skal sikre fremtidig overlevelse. For at have et fælles referencepunkt for alle udregningerne er elpris

udtaget fra oktober 2012. Herunder (Figur 17) er en opgørelse over, hvordan elprisen er for Herning

Vand i oktober 2012.

Figur 17 Opgørelse over Herning Vands aktuelle elpris

Spotprisen på el er fra Nord Pool og er en gennemsnitspris fra oktober 2012. Prisen svinger fra time

til time, og er afhængig af hvilken aftale, der er indgået mellem virksomheden og netselskabet. Da

Herning Vand ifølge Elafgiftslovens iv § 2 og § 11, er berettiget til godtgørelse for el brugt i proces, er

denne godtgørelse medregnet herover. Efter elprisen er bestemt, er der opstillet en beregning for,

hvor store de månedlige udgifter er til el. For at kunne give et retvisende billede over Herning

renseanlægs elforbrug, er der indsamlet data fra januar 2012 til oktober 2012. Derefter findes

middelværdien for forbrug og produktion af el, som bruges i de kommende beregninger. Grunden til,

at det er Herning renseanlæg som bruges i beregningerne, er at det er her den producerede strøm

skal anvendes.

Side 54 af 7668


Figur 18 Skema over elforbrug og produktion hos Herning Vand.

Beregningerne herunder (Figur 19) viser, hvordan den aktuelle situation er hos Herning renseanlæg.

Som det fremgår af beregningerne bruges der nu månedlig 103.787 kr. på strøm. Da der ikke er

foretaget nogen forandringer, er der ingen reduktion i udledningen af CO2, i forhold til Carbon 20.

Den månedlige udgift til el, skal ses i forhold til den spotpris, som er fastsat i dette eksempel. For at

give et bedre sammenligningsgrundlag er denne pris låst fast i de kommende eksempler.

Figur 19 Opgørelse over den aktuelle udgift til strøm for Herning Vand

Side 55 af 7668


Som beskrevet i (Afregning af biogas) stiger afregningsprisen, for el produceret på biogas, fra de

nuværende 0,793 til 1,15 kr./kWh. Dette sker i forbindelse med energiforliget 2012 og vil medføre, at

Herning renseanlæg, som det fremgår herunder (Figur 20), kan nedsætte den månedlige udgift til el.

Det ses, at udgiften til el er faldet fra de førnævnte 103.787 kr. til nu 52.838 kr. Denne besparelse er

udelukkende tilkommet på grund af den forhøjede salgspris på miljørigtig el. Igen i dette eksempel er

der ingen reduktion i CO2, da der heller ikke her er foretaget afregningsændringer

Figur 20 Opgørelse over udgiften til strøm efter energiplan 2012 træder i kraft

Side 56 af 7668


Det sidste eksempel viser hvor Herning renseanlæg vælger at afregne efter Nettoafregningsloven.

Ved at afregne efter Nettoafregningsloven er det relevant at undersøge hvilke afgifter, der er pr. kWh

produceret af gasmotoren.

Figur 21 Elprisen hvis Herning Vand vælger at bruge den internt

Skemaet herover (Figur 21) viser, at der stadig er afgift på strømmen, selvom den produceres og

bruges internt. Den lavere elpris på 0,104 kr./kWh skyldes, at spotprisen og afgifterne til distribution

ikke skal medregnes.

I tilfælde af en overproduktion af el, vil der ikke være nogen indtægt. Dette skyldes, at Herning Vand

befinder sig i gruppe 5 i Nettoafregningsloven og har derfor ikke mulighed for at sælge overskydende

strøm. Dog skal det nævnes, at Herning renseanlæg ikke på noget tidspunkt i 2012 har produceret

over 61 % af, hvad de forbruger og gennemsnitlig har produceret 50,9 %, set ud fra den månedlige

opgørelse(Figur 18). Som det fremgår af (Figur 22) bliver udgiften til el nu på 121.341 kr. Dette er en

forøgelse på 17.554 Kr. i forhold til den aktuelle situation og en forøgelse på 68.505 kr. i forhold til

når energiforlig 2012 træder i kraft. Set ud fra et økonomisk synspunkt vil det være en

uhensigtsmæssig investering. Ses der derimod på regneskabet i forhold til Carbon 20, ser det mere

positivt ud. Her fremgår det, at Herning renseanlæg har nedsat udledningen af CO2 med 51 %. Det

betyder, at Herning Vand, har nedsat udledningen af CO2 med 17,4 %.

Side 57 af 7668


Dette vil sige, at Herning Vand, ikke kan opnå de stillede krav i Carbon 20 ved at overgå til

Nettoafregningsloven. Dog er denne besparelse også kun teoretisk at opnå, da den reelle udledning

er uændret.

Figur 22 Opgørelse over udgifter til el og reduktion af CO2 hvis Herning Vand vælger at overgå til Nettoafregningsloven

Opsummering Som det fremgår af dette afsnit, er det ikke muligt for Herning Vand at opnå den reduktion, der er

lagt op til i Carbon 20 aftalen, ved at overgå til Nettoafregningslovenv. Reduktionen kan dog

forholdsvis simpelt opnås, da det ikke kræver anlægs investeringer. Imidlertid kan en betragtelig

reduktion på 17,4 % opnås blot ved denne afregningsændring. Det er dog ikke i tråd med hensigten

af Carbon 20, da der ikke opnås en reel reduktion ved overgang til nettoafregningsloven for Herning

Vand. Desuden er løsningen økonomisk ikke rentabel og dermed vil en eventuel overgang medføre

en årlig merudgift på el for Herning Vand. Dette er specielt gældende, når energiforlig 2012 træder i

kraft, og prisen for den producerede el stiger. Her vil merudgiften beløbe sig til 68.505 kr. årligt. Ud

fra hensigten med Carbon 20, og et økonomisk synspunkt er denne ændring ikke hensigtsmæssig.

Side 58 af 7668


Kombination af de to metoderSlutteligt forsøges det at sammensætte de to synsvinkler til et samlet løsningsforslag. Dette tjener

formålet at klarlægge hvor stor en CO2-reduktion der teoretisk kan opnås ved at kombinere de to

løsningsforslag. Udover at opfylde kravet for Carbon 20, kan en reduktion større end de fastsatte krav

være med til at sprede det gode budskab for projektet og den miljørigtige tankegang. Hvilket, på

trods af effekten heraf ikke er målbar, også er et mål for Carbon 20. (Kelstrup, 2012)

Da det er Herning Vand der har indgået aftalen illustrere skemaet herunder besparelsen for Herning

Vand samlet.

Figur 23 Skema over en kombination af de to løsningsforslag

Som det fremgår af skemaet (Figur 23) herover vil en kombination resultere i en CO2-reduktion på 22

% hvilket kan opfylde kravene i Carbon 20 aftalen. Dog er der her, som i det forgående afsnit, tale om

en ændret beregningsmodel for at opnå reduktionen.

Herunder (Figur 24) er det visuelt vist i et diagram hvor stort potentiale de forskellige

løsningsmodeller har i forhold til Carbon 20.

Figur 24 Visuel opstilling af besparelser

Side 59 af 7668


KildekritikDette afsnit vil give en individuel kildekritik af de nøglepersoner, som har leveret data til denne

rapport. Dette gøres for at skabe overblik over om visse personer kan være farvet af interesser, som

sænker validiteten af deres besvarelser.

Ove Fjordmand, salgschef, Sulzer Pumps Wastewater Denmark A/S:

Ove Fjordmand er uddannet maskinmester på Aarhus Maskinmesterskole og er ansat ved Sulzer. Han

har været behjælpeligt med at udlevere data om HST kompressorer og hjulpet med løsningsmodeller

og dertilhørende beregninger. De data, Ove har leveret, vurderes at være brugbare. Dette skyldes

blandt andet at der har været kontakt til Marselisborg renseanlæg, som har opnået den lovede

besparelse ved installation af HST kompressorer. Dog skal der være opmærksomhed på at Ove

Fjordmand er salgschef og formodentlig kun har interesse i at fremvise fordele ved produktet. Han

har formodentlig også salg for øje og kan derfor ikke forventes at fremhæve negative aspekter.

Jan Ravn, Afdelingsleder - produktion, Herning Vand:

Jan Ravn er uddannet spildevandstekniker og er ansat på Herning renseanlæg, hvor har han været i

over 25 år. Han har bidraget med data fra Herning Vands SRO anlæg. De grunddata, der er leveret fra

kompressorinstallationen, anses for at være valide, da Herning Vand validerer deres måleudstyr efter

fabrikanternes anvisning. Samtidig bruger de dataene i deres daglige styring og regulering af

anlægget. Det antages også, at Jan Ravn kun er interesseret i en så retvisende beregning som muligt

og derfor ikke har ændret eller på andre måde udleveret usandfærdige data.

Palle S Jensen, Regnskab – rapportering/budget, Herning Vand A/S

Palle har været behjælpelig med økonomiske og juridiske oplysninger fra Herning Vand. Dette har

været i forbindelse med afregning af strøm. Som ved Jan Ravn formodes det at Palle S Jensen har et

ønske om at levere så retvisende data som muligt for på den måde at få så pålidelige oplysninger

som muligt retur.

May Lundsgaard, Projektkoordinator, Green Cities

May Lundsgaard har været behjælpelig med spørgsmål omkring organisationen Green Cities. Da May

Lundsgaard er ansat i organisationen kunne hendes besvarelse godt være nuanceret heraf. Men da

spørgsmålene hovedsagelige har været af faktuel karakter omkring strukturen i organisationen

vurderes disse at være valide.

Side 60 af 7668


Lone Kelstrup, Projektleder, Carbon 20

På samme måde som May Lundsgaard har Lone Kelstrup været behjælpelig med informationer

omkring projektet Carbon 20. De oplysninger Lone Kelstrup har leveret er også af faktuel karakter og

vurderes på lige fod med May Lundsgaards at være valide.

Side 61 af 7668


Konklusion

I denne rapport er det undersøgt hvilke konsekvenser, det har for Herning Vand at indgå en Carbon

20 aftale. Det er herigennem belyst hvilke muligheder, der kunne være for Herning Vand for at

opfylde de krav, som de har forpligtiget sig til gennem aftalen. Dette er fremkommet gennem

rapportens analyse af hovedspørgsmålet.

Hvilke muligheder kan der være for Herning Vand, for at opnå de stillede krav i Carbon 20

aftalen, og stadig overholde de gældende lovmæssige grænseværdier for udledningen af

spildevand?

I den forbindelse har det været fundet relevant at undersøge nogle uddybende underspørgsmål.

Disse spørgsmål blev stillet for at kunne give en mere fyldestgørende analyse af hovedspørgsmålet.

Spørgsmålene er:

o Hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser har indgåelsen af Carbon 20 aftalen for

Herning Vand?

o Hvordan afregnes CO2-udledningen ved Herning Vand for el produceret på biogas set

i forhold til Carbon 20?

__________________________________________________________________________________

Hvilke muligheder kan der være for Herning Vand, for at opnå de stillede krav i Carbon 20 aftalen,

og stadig overholde de gældende lovmæssige grænseværdier for udledningen af spildevand?

For bedst muligt at afdække spørgsmålet blev to alternativer med hver deres retning undersøgt.

Mulighederne blev undersøgt hos den største forbruger af el og for producenten af el hos Herning

Vand. En udskiftning af kompressorinstallationen kan reducere Herning Vands udledning af CO2 med

mellem 4,1 og 4,6 % afhængigt af den valgte løsning. En kompressor udskiftning er ikke alene nok til

at opfylde de stillede krav i Carbon 20 aftalen, men yder dog et bidrag på 23 % af den samlede

tilsigtede Carbon 20 reduktion. Da mængden af renset spildevand kan variere fra år til år, er det

vigtigt at pointere at besparelsen kan variere alt efter mængden af spildevand.

I forhold til produktionen af el er det klarlagt at alle el forbrugere drager fordel af den miljøvenlig

strøm som produceres på Herning renseanlæg. Dermed bliver Herning Vand miskrediteret for

produktionen af CO2-neutral strøm. Ved at overgå til Nettoafregningsloven er det muligt for Herning

Side 62 af 7668


Vand at opnå den fulde fortjeneste. Derved opnår de en beregnet CO 2-reduktion på 17,4 % i forhold

til Carbon 20 projektets udregningsmetode på Klimakompasset. Dette er dog ikke en reel reduktion

og heller ikke i tråd med de gode intentioner, som er forbundet med Carbon 20.

Hvis både løsningerne med kompressorer og elproduktion gennemføres, er det muligt at opfylde

kravene i aftalen. Ved en kombination er det muligt at opnå en besparelse på 22 % set i forhold til

Carbon 20. Dog vil denne løsning ikke udelukkende være en reel reduktion og ikke i tråd med

formålet for Carbon 20.

De pågældende forslag til CO2-reduktioner, ændrer ikke forureningsniveauet på det rensede

spildevand, som udledes til recipienten. Derved ændrer løsningerne ikke Herning Vands

forureningsniveauer i det udledte spildevand. Dette skyldes, at der ikke ændres på parametrene for

den tilførte luft til procestankene.

Hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser har indgåelsen af Carbon 20 aftalen for Herning

Vand?

Juridisk er der ingen konsekvenser ved ikke at overholde aftalen med Carbon 20. Dette skyldes at

aftalen er indgået frivilligt, og med henblik på at forbedre og sikre morgendagens miljø.

I forhold til Carbon 20 er der ingen direkte økonomiske konsekvenser, hvis aftalen annulleres. Dog vil

det have konsekvenser hvis Herning Vand vælger at implementer nogle af løsningsforslagene for at

opfylde Carbon 20 aftalen.

Hvis de vælger at overgå til Nettoafregningsloven vil det have negative økonomiske konsekvenser,

uden at give en reel CO2-reduktion som følge heraf. Den økonomiske konsekvens ved overgang til

Nettoafregningsloven beløber sig i denne rapport til 68.505 kr.

Hvis de derimod vælger at implementere en ny kompressorinstallation vil dette medfører en udgift

på mellem 1,2 og 2 millioner. Denne løsningsmodel resulterer dog også i en årlig nedbringelse af

elforbruget hvilket resulterer i en besparelse af udgifterne til el. Derudover vil der også ske en

besparelse i form af nedsatte vedligeholdelsesudgifter.

Hvordan afregnes CO2-udledningen ved Herning Vand for el produceret på biogas set i forhold til

Carbon 20?

Anlæggets produktion medregnes i Energinet.dk’s miljødeklaration da den producerede strøm sælges

til Energinet.dk. Derfor bidrager produktionen til nedbringelse af den samlede emissionsfaktor for el

brugt i Danmark. Det er også dette der frembringer muligheden for en CO2-reduktion i forhold til

Carbon 20 ved overgang til Nettoafregningsloven.

Side 63 af 7668


For at have øget validiteten af denne rapport kan der argumenteres for at dataindsamlingsperioden

skulle have været længer. Den kunne eksempelvis have været øget til et år for på den måde at

afdække alle variationer i løbet af året. Den maksimale CO2-reduktion ved udskiftning af

kompressorerne kunne eventuelt have været større ved brug af en anden producent. En anden

producent kunne eksempelvis have været Piller GmbH.

Side 64 af 7668


Perspektivering

Hovedformålet ved indgåelse af en Carbon 20 aftale er at arbejde med at gøre verden grønnere ved

at spare energi (Carbon 20, 2012). Denne rapport viser at der ikke direkte er nogle juridiske

konsekvenser ved ikke at overholde aftalen. Det kunne være interessant at undersøge om indførelse

af juridiske tiltag, ville ændre på antallet af deltagende virksomheder og deres overvejelser inden

indgåelse af kontrakten. Derudover kunne en evaluering af Herning Vand og Carbon 20 projektet som

helhed være interessant at gennemfører efter projektets afslutning i 2013. Her vil det være relevant

at belyse hvorledes Herning Vand klarede sig i forhold til aftalen, og hvor mange virksomheder der

har opnået den ønskede CO2-reduktion. I den forbindelse kunne det også være spændende at give et

bud på hvorvidt indførslen af juridiske og økonomiske konsekvenser ville have ændret udfaldet af det

endelige resultat for Carbon 20.

Havde der været afsat tre måneder mere til dette projekt, kunne det være interessant at

undersøge mulighederne for CO2-reduktion på nogle af Herning Vands andre mindre renseanlæg

og vandværker. Ydermere kunne det belyses hvilke andre muligheder for besparelse der

eventuelt kunne være på Herning renseanlæg. På denne måde kunne der være opnået et mere

fyldestgørende billede af om en CO2-reduktion på 20 % er muligt for Herning Vand.

Havde tiden været til det, ville det også have været interessant at se på konsekvenserne af de

afgiftsændringer som Energiforlig 2012 indfører på bland andet på afregning af CO2-neutral

strøm. Dette må formodes at øge incitamentet for virksomheder for at påbegynde eller optimere

egenproduktion af CO2-neutral strøm. Der kunne i den forbindelse også ses på en eventuel

optimering eller udbygning af biogas anlægget på Herning Vand.

Side 65 af 7668


Litteratur og kilder

Love og bekendtgørelser

i Måling af udledning

BEK nr. 981 af 18. oktober 2005 – Bekendtgørelse om måling af spildevand m.v.

ii Miljøbeskyttelsesloven

LBK nr. 879 af 26. juni 2010 – Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.

iii Vedvarende energiloven

LBK nr. 1074 af 8. august 2011 - Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi.

iv Elafgiftsloven

LBK nr. 310 af 1. april 2011 - Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet

v Nettoafregningsloven

BEK nr. 1068 af 16. november 2012 – Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af

elektricitet

Litteratur

Forfatter: Ib Andersen

Titel: Den skinbarlige virkelighed

Udgiver: Forlaget samfundslitteratur

ISBN: 87-593-1140-1

Forfatter: Steinar Kvale

Titel: Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview

Udgiver: Hans Reitzels forlag

ISBN: 87-412-2816-2

Forfatter: Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Titel: Interview – Introduktion til et håndværk


ISBN: 9788741251981

Side 66 af 7668


Side 67 af 7668


Forfatter: Jan Trost

Titel: Kvalitative interview


ISBN: 87-412-2893-6

Forfatter: Mogens Henze, Gert Petersen, Gert Holm Kristensen og Benny Höök

Titel: Drift af renseanlæg - Teknik

Udgiver: Center for Offentlig kompetenceudvikling

ISBN: 978-87-7848-977-7-pdf

Websted

Energiafgifter – ændrede regler for godtgørelsen af energiafgifter fra 2012 SKAT. (25. 11 2011). SKAT. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1965929&vId=0

Beregning af afgiften på el 2012PriceWaterhouseCoopers. (2012). PriceWaterhouseCoopers. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.pwc.dk/da/afgifter/el-afgifts-beregning.jhtml

Energibesparelser i private virksomhederIDA, I. (2012). IDA. Hentede 16. 12 2012 fra http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/IDA%20Analyser/Energibesparelser%20i%20private%20virksomheder%20%28IDA%20analyse%292012.pdf

Generelle oplysningerErhvervsstyrelsen. (19. 11 2012). Klimakompasset. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.klimakompasset.dk

Dansk klimaforsker: Værst tæmkelige stigning i CO2 er i fuld svingu-landsnyt.dk. (31. maj 2011). Hentede 16. 12 2012 fra http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/31-05-11/dansk-klimaforsker-vaerst-taenkelige-stigning-i-co

Generelle oplysninger Herning Vand. (15. 2 2012). Herning Vand A/S. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.herningvand.dk/da

Generelle oplysninger Carbon 20. (7. 12 2012). Carbon 20. Hentede 16. 12 2012 frahttp://www.carbon20.dk/

Side 68 af 7668


Carbon 20Chrom, S. (2012). Stjerne Chrom A/S. Hentede 16. 12 2012 fra http://stjernechrom.dk/miljoe-arbejdsmiljoe/carbon-20/

Ny rensemetode sparer strømEgå renseanlæg (2010) Egå renseanlæg. Hentede 16. 12 2012 fra http://www.aarhusvand.dk/arbejder/storre_projekter/Bundbeluftning-Ega-Renseanlag/

Debatten om Al Gores: En udekvem sandhedMiljøstyrelsen (2009) Miljøstyrelsen. Hentede 16. 12 2012 frahttp://www.mst.dk/Presse/Kommentarer+fra+MST/17130000.htm

Siemens Turbomachinery Equipment A/S Siemens (2009) Siemens. Hentede 16. 12 2012 frahttp://www.aquacircle.org/images/pdfdokumenter/temadag%20energi%20150609/6_Luft_dyr_KHP_Siemens.pdf

Dokumenter fra websted

Klima-, Energi- og Byggeministeriet. (29. 3 2012). energinet.dk. Hentede 16. 12 2012 fra

http://www.energinet.dk/DA

1. Retningslinjer for udarbejdelsen af miljødeklarationen for el

2. Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter

3. Aftale om den danske energipolitik 2012-2020

Cities, G. (2012). Samarbejdsaftale - et forpligtende samarbejde for kommuner. Albertslund: Green Cities. Hentet 16. 12 2012http://greencities.t2w.dk/_files/Dokumenter/samarbejdsaftale/gcsamarbejdsaftale-marts2012.pdf

IDA, I. (2012). Energibesparelser i private virksomheder. Hentede 16. 12 2012 fra http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/IDA%20Analyser/Energibesparelser%20i%20private%20virksomheder%20%28IDA%20analyse%292012.pdf

Øvrige kilder

Herning renseanlæg – SRO. Styrings, regulerings og overvågnings anlægget ved Herning renseanlæg

Side 69 af 7668

http://www.mst.dk/Presse/Kommentarer+fra+MST/17130000.htm

http://www.aarhusvand.dk/arbejder/storre_projekter/Bundbeluftning-Ega-Renseanlag/

http://stjernechrom.dk/miljoe-arbejdsmiljoe/carbon-20/


BillagsoversigtBilag 1 – Interviewguide

Bilag 2 – Samarbejdsaftale 2012 Green Cities

Bilag 3 – CO2-beregning 2010

Bilag 4 – Revisor erklæring for miljødeklaration af el

Bilag 5 – Flowdiagram

Bilag 6 – Krüger, BIO-DENITRO

Bilag 7 – Marselisborg renseanlæg

Bilag 8 – SRO Data

Bilag 9 – Grønt regnskab 2011 Herning Vand

Side 70 af 7668